L 92 Forslag til lov om ændring af dagtilbudsloven.

(Minimumsnormeringer i daginstitutioner og styrket tilsyn med dagtilbud m.v.).

Af: Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S)
Udvalg: Børne- og Undervisningsudvalget
Samling: 2021-22
Status: Delt

Betænkning

Afgivet: 09-12-2021

Betænkning afgivet af Børne- og Undervisningsudvalget den 9. december 2021

20211_l92_betaenkning.pdf
Html-version

Betænkning afgivet af Børne- og Undervisningsudvalget den 9. december 2021

1. Ændringsforslag

Venstres medlemmer af udvalget har stillet 5 ændringsforslag til lovforslaget, herunder om deling af lovforslaget.

2. Indstillinger

Udvalget vil stemme for ændringsforslag nr. 1 om deling af lovforslaget.

Et flertal i udvalget (S, SF, RV og EL) indstiller de under A og B nævnte lovforslag til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Et mindretal i udvalget (KF, NB og LA) indstiller de under A og B nævnte lovforslag til forkastelse ved 3. behandling.

Et andet mindretal (V og FG) indstiller det under A nævnte lovforslag til vedtagelse med de stillede ændringsforslag. Mindretallet indstiller det under B nævnte lovforslag til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de stillede ændringsforslag til det under B nævnte lovforslag.

Et tredje mindretal (DF) vil redegøre for sin stilling til de under A og B nævnte lovforslag ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de stillede ændringsforslag.

Alternativet, Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

3. Politiske bemærkninger

Venstre

Venstres medlemmer af udvalget glæder sig over opdelingen af lovforslaget. Det betyder, at det er muligt at stemme imod lovforslag B, hvor de røde partiers og RV´s ideologiske modstand mod det frie valg på børneområdet kommer til udtryk gennem en reel underminering af det økonomiske grundlag for og dermed tilbuddet om privatpasning landet over.

Det vil ikke bare ramme de private passere hårdt, men også betyde, at mange børn vil miste det trygge pasningstilbud, som de kender. Derudover vil forslaget have store konsekvenser for landdistrikterne, hvor de private passere ofte er det eneste nære pasningstilbud, da kommunerne mange steder har nedlagt dagplejen og de mindre institutioner.

Venstre kan derfor ikke støtte nedsættelsen af minimumstilskud til privat pasning. Vi ønsker nemlig et reelt frit valg - også på børneområdet. Vi ønsker frihed og flere muligheder for alle, og der trækker lovforslagets del B i den modsatte retning. Venstre støtter ikke det ideologiske korstog, som rød blok fører mod private institutioner. Venstre ønsker derimod at forbedre forholdene for de private udbydere af børnepasning og sikre det frie valg på børnepasningsområdet.

For Venstre handler det om frit valg, god ledelse, dygtige og uddannede medarbejdere og høj kvalitet på hele børneområdet.

Det er nemlig vigtigt for vores børn, at der er velkvalificerede voksne til at tage sig af dem, deres behov for tryghed og deres udvikling og omsorg, når de er i et pasningstilbud.

Andre forhold spiller bestemt også en rolle, f.eks. andelen af voksne, som er uddannede pædagoger, pædagogiske assistenter eller lign., om ledelsen er kvalificeret, om kommunikationen med forældrene er god, og om der er en ordentlig legeplads og gode faciliteter i det hele taget - med andre ord ordentlige rammer og indhold af høj kvalitet.

Venstre støtter derfor lovforslag A om bedre normeringer på børneområdet, så der er et minimum af tid til det enkelte barn. Venstre bakker af den årsag op om minimumsnormeringer i form af en tre til en og seks til en-model, men vi støtter det ikke i en form, hvor det ødelægger det frie valg på børneområdet. Derfor ønsker Venstre, at pengene skal følge barnet, hvad end det er et privat, selvejende eller offentligt pasningstilbud, og vi ønsker videst mulig lokal frihed i stedet for bureaukratisk og rigid detailregulering, som de røde partier inkl. RV desværre lægger op til på en række områder med deres aftale.

Venstre ærgrer sig også over, at den socialdemokratiske regering under sin nu 2 1/2-årige regeringstid har valgt kun at indkalde de røde partier til forhandlinger på børneområdet og dermed har valgt at føre snæver blokpolitik, hvor der under tidligere regeringer - herunder VLAK-regeringen, Venstreregeringen og tidligere VK-regeringer - har været indkaldt til bredt politisk samarbejde. Det er trist, at Socialdemokraterne gennem deres ageren har ødelagt tidligere gode, brede samarbejder på børneområdet til skade for det frie valg og børneområdet som helhed.

Dansk Folkeparti

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget mener, at minimumsnormeringer på et bestemt kommunalt velfærdsområde risikerer at udsulte andre velfærdsområder, ikke mindst ældreområdet og det specialiserede socialområde. Det vil derfor være klogest at indføre minimumsnormeringer på disse velfærdsområder samtidig med minimumsnormeringer på dagtilbudsområdet. Dansk Folkeparti er ikke direkte imod minimumsnormeringer, men mener, at det så også bør indføres på ældreområdet og det specialiserede socialområde samtidig.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

a

Ændringsforslag om deling af lovforslaget

Af et mindretal (V), tiltrådt af et flertal (det øvrige udvalg):

1) Lovforslaget deles i to lovforslag med følgende titler og indhold:

A. »Forslag til lov om ændring af dagtilbudsloven (Minimumsnormeringer i daginstitutioner og styrket tilsyn med dagtilbud m.v.)« omfattende § 1, nr. 1-5, og § 2.

B. »Forslag til lov om ændring af dagtilbudsloven (Nedsættelse af minimumstilskud til privat pasning)« omfattende § 1, nr. 6-8, og § 2, stk. 1 og 4.

[Forslag om deling af lovforslaget]

b

Ændringsforslag til det under A nævnte lovforslag

Til § 2

2) I stk. 2 udgår »og 6-8«.

[Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 1]

3) I stk. 4 ændres »§ 1, nr. 1-8,« til: »Loven«.

[Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 1]

c

Ændringsforslag til det under B nævnte lovforslag

Til § 2

4) Stk. 1 affattes således:

»Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2024.«

[Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 1]

5) I stk. 4 ændres »§ 1, nr. 1-8,« til: »Loven«.

[Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 1]

Bemærkninger

Til nr. 1

Det foreslås at dele lovforslaget op i to forslag.

Det ene forslag (A) vedrører indførelse af minimumsnormeringer i daginstitutioner, hjemmel til i særlige tilfælde at optage et barn fra en anden kommune, selv om kommunen har lukket for ventelisten, og styrkelse af kommunernes tilsyn med dagtilbud.

Det andet forslag (B) vedrører nedsættelse af minimumstilskud til privat pasning.

Til nr. 2-5

Der er tale om en konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 1.

5. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 18. november 2021 og var til 1. behandling den 23. november 2021. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Børne- og Undervisningsudvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.

Høringssvar

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og børne- og undervisningsministeren sendte den 2. september 2021 dette udkast til udvalget, jf. BUU alm. del - bilag 253 (folketingsåret 2020-21). Den 19. november 2021 sendte børne- og undervisningsministeren høringssvarene og et høringsnotat til udvalget.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 7 bilag på lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 7 spørgsmål til børne- og undervisningsministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren har besvaret.

Anders Kronborg (S) fmd. Kim Aas (S) Jens Joel (S) Jan Johansen (S) Julie Skovsby (S) Kasper Sand Kjær (S) Orla Hav (S) Ina Strøjer-Schmidt (SF) Astrid Carøe (SF) Lotte Rod (RV) Charlotte Broman Mølbæk (SF) Anne Sophie Callesen (RV) Marianne Jelved (RV) Jakob Sølvhøj (EL) Pernille Skipper (EL) Uffe Elbæk (FG) Anni Matthiesen (V) Jane Heitmann (V) Ellen Trane Nørby (V) Kenneth Mikkelsen (V) Marlene Ambo-Rasmussen (V) Erling Bonnesen (V) Marie Krarup (DF) Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) Alex Ahrendtsen (DF) Katarina Ammitzbøll (KF) Mai Mercado (KF) Mette Thiesen (NB) Henrik Dahl (LA)

Alternativet, Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet (S)49
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)39
Dansk Folkeparti (DF)16
Socialistisk Folkeparti (SF)15
Radikale Venstre (RV)14
Enhedslisten (EL)13
Det Konservative Folkeparti (KF)12
Nye Borgerlige (NB)4
Liberal Alliance (LA)3
Frie Grønne, Danmarks Nye Venstrefløjsparti (FG)3
Alternativet (ALT)1
Kristendemokraterne (KD)1
Inuit Ataqatigiit (IA)1
Siumut (SIU)1
Sambandsflokkurin (SP)1
Javnaðarflokkurin (JF)1
Uden for folketingsgrupperne (UFG)5