Skriftlig fremsættelse (17. november
2021)
Skatteministeren
(Morten Bødskov):
Herved tillader jeg mig for Folketinget at
fremsætte:
Forslag til lov om ændring af lov om
kommunal ejendomsskat, ejendomsvurderingsloven,
dødsboskatteloven og skatteforvaltningsloven
(Fastsættelse af dækningsafgiftspromiller,
stigningsbegrænsning for foreløbig opkrævning af
dækningsafgift, tilpasninger vedrørende de nye
ejendomsvurderinger m.v.)
(Lovforslag nr. L 88)
I maj 2017 indgik den daværende
regering (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative
Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Radikale
Venstre forliget Tryghed om
boligbeskatningen (herefter boligskatteforliget), hvormed
der blev aftalt nye boligskatteregler (forsigtighedsprincip, lavere
boligskattesatser, permanent skatterabat og automatisk
indefrysningsordning m.v.).
Som følge af udskydelsen af
implementeringen af den nye boligbeskatning fra 2021 til 2024
indgik regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Radikale Venstre,
Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance
den 15. maj 2020 Aftale om kompensation til
boligejerne og fortsat tryghed om boligbeskatningen
(kompensationsaftalen).
Som forudsat i kompensationsaftalen
foreslås der med lovforslaget fastsat kommunespecifikke
dækningsafgiftspromiller for 2022. Disse promiller
fastsættes som forudsat i boligskatteforliget og tager
højde for, at der ved lov nr. 291 af 27. februar 2021 skete
en omlægning af dækningsafgiften, og at der ved denne
lov blev indført en ny metode til ansættelse af
grundværdier for erhvervsejendomme.
Der foreslås desuden indført
en stigningsbegrænsning og bundgrænse for
foreløbig opkrævning af dækningsafgift, der
tager udgangspunkt i dækningsafgiften for 2021. Baggrunden
herfor er, at der foreløbigt skal opkræves
dækningsafgift på baggrund af videreførte
2012-grundværdier.
Endeligt foreslås det, at der for
offentlige ejendomme for hvert af skatteårene 2022 og 2023,
på ejendomsniveau, opkræves et beløb svarende
til det, der blev opkrævet for skatteåret 2021.
Det foreslås derudover at udvide
parcelhusreglen, så fortjeneste ved afståelse af en
ejerbolig inkl. et grundareal på under 1.400 m² ikke vil
skulle beskattes, hvis den, der ejede ejendommen, er afgået
ved døden, og har anmodet om udstykning inden
dødsfaldet, samt at fritagelser for grundskyldsstigninger
som følge af en ændret lokalplan ikke skal bortfalde,
hvis ejendommen afstås til ejerens ægtefælle.
Endvidere foreslås det, at
betingelserne for ordinær og ekstraordinær genoptagelse
harmoniseres, så samme skønsmargin på plus/minus
20 pct., som allerede i dag gælder for klagemyndighedernes
behandling af en klage og for Skatteforvaltningens
ekstraordinære genoptagelse, udvides til at gælde for
Skatteforvaltningens ordinære genoptagelse og genoptagelse i
forbindelse med klage.
Med henblik på at sikre det bedst
mulige administrationsgrundlag for Skatteforvaltningen, så
tvivl om reglerne så vidt muligt undgås, foreslås
endeligt en række tilpasninger og præciseringer
vedrørende de nye ejendomsvurderinger.
Det foreslås, at lovforslaget
træder i kraft den 31. december 2021, dog træder
hovedparten af ændringerne først i kraft den 1. januar
2022. Lovforslaget er sendt i høring i perioden fra den 3.
september 2021 til den 1. oktober 2021. Lovforslaget skal behandles
og vedtages inden årets udgang, eftersom der med lovforslaget
blandt andet foreslås fastsat dækningsafgiftspromiller
for 2022.
Idet jeg i øvrigt henviser til
lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed
anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige
behandling.