Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 14. december 2021

1. Ændringsforslag

Der er stillet 9 ændringsforslag til lovforslaget. Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 1 og 2, herunder om deling af lovforslaget, og skatteministeren har stillet ændringsforslag nr. 3-9.

2. Indstillinger

Et flertal i udvalget (S, V, SF, RV, KF og LA) vil stemme imod ændringsforslag nr. 1 om deling af lovforslaget.

Et flertal i udvalget (S, V, RV, KF og LA) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af skatteministeren stillede ændringsforslag.

Et mindretal i udvalget (DF) indstiller det under A nævnte lovforslag til vedtagelse uændret, og det under B nævnte lovforslag til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for det til det under B nævnte lovforslag stillede ændringsforslag. Hvis der ikke er flertal for ændringsforslag nr. 1 om deling af lovforslaget, vil mindretallet stemme for de af skatteministeren til det udelte lovforslag stillede ændringsforslag og vil ved 3. behandling stemme for det samlede lovforslags endelige vedtagelse.

Et andet mindretal (SF) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de af skatteministeren stillede ændringsforslag.

Et tredje mindretal i udvalget (EL) indstiller de under A og B nævnte lovforslag til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for det til det under B nævnte ændringsforslag. Hvis der ikke er flertal for ændringsforslag nr. 1 om deling af lovforslaget, vil mindretallet stemme imod de af skatteministeren til det udelte lovforslag stillede ændringsforslag og imod det samlede lovforslag.

Et fjerde mindretal i udvalget (NB) vil ved 3. behandling redegøre for sin stilling til de under A og B nævnte lovforslag. Mindretallet vil stemme for det til det under B nævnte lovforslag stillede ændringsforslag. Hvis der ikke er flertal for ændringsforslag nr. 1 om deling af lovforslaget, vil mindretallet stemme for de af skatteministeren til det udelte lovforslag stillede ændringsforslag og vil ved 3. behandling redegøre for sin stilling til det samlede lovforslag.

Frie Grønne, Alternativet, Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

3. Politiske bemærkninger

Dansk Folkeparti

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget bemærker, at lovforslaget indeholder mange forskellige delelementer. Langt de fleste kan Dansk Folkeparti støtte, men det ene element om harmonisering af betingelserne for ordinær og ekstraordinær genoptagelse vedrørende vurdering af fast ejendom støtter Dansk Folkeparti ikke.

Dansk Folkeparti har stillet ændringsforslag om deling af lovforslaget, så det ville blive muligt at stemme imod dette ene element, men for resten af lovforslaget. Det har flertallet i udvalget valgt ikke at imødekomme.

De danske boligejere har ikke fået nye ejendomsvurderinger i rigtig mange år, og derfor kan der komme store udsving, når de igen får en ny vurdering, som er opgjort på en ny måde. Da det er en ny model, som tager udgangspunkt i mange forskellige data, er der øget risiko for, at de informationer kan være forkerte.

I den forbindelse ønsker Dansk Folkeparti, at der skal være gode muligheder for at få ændret sin vurdering, hvis der er åbenlyst forkerte data, som danner grundlag for vurderingen. Med dette lovforslag indskrænkes borgernes mulighed for at få rettet selv meget åbenlyse fejl, og det kan Dansk Folkeparti ikke støtte. Hvis en borger f.eks. får en vurdering, som tager udgangspunkt i, at huset er 140 m2, men borgeren faktuelt ved, at det reelt kun er 130 m2, vil man med vedtagelsen af dette lovforslag ikke kunne få ændret dette, når først vurderingen er sendt til borgeren, da man ifølge Skatteministeriet ikke mener, at det er en åbenlys fejl.

For Dansk Folkeparti - og formentlig mange borgere - vil dette blive opfattet som grundlæggende urimeligt og en krænkelse af personens retsbevidsthed, at selv så åbenlyse fejl ikke kan ændres, når først vurderingen er sendt til borgere. Det vil med dette lovforslag kun blive ændret, hvis værdien står til at blive ændret med mere end +/- 20 pct.

Når et nyt ejendomsvurderingssystem skal køres ind, bør det være i alles interesse, at fejl i data og åbenlyse fejl bliver opfanget og rettet, og at borgerne efter at være blevet beskattet på grundlag af forkerte vurderinger i årevis får en god mulighed for, at de kan få rettet selv ret åbenlyse fejl, så man ikke fortsætter med forkerte vurderinger.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

a

Ændringsforslag om deling af lovforslaget

Af et mindretal (DF), tiltrådt af et mindretal (EL og NB):

1) Lovforslaget deles i to lovforslag med følgende titler og indhold:

A. »Forslag til lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsvurderingsloven, dødsboskatteloven og skatteforvaltningsloven (Fastsættelse af dækningsafgiftspromiller, stigningsbegrænsning for foreløbig opkrævning af dækningsafgift, tilpasninger vedrørende de nye ejendomsvurderinger m.v.)« omfattende §§ 1-3, § 4, nr. 1, §§ 5-7 og bilag 1.

B. »Forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven (Harmonisering af betingelserne for ordinær og ekstraordinær genoptagelse vedrørende vurdering af fast ejendom)« omfattende § 4, nr. 2 og 3, og § 7.

[Forslag om deling af lovforslaget]

b

Ændringsforslag til det under B nævnte lovforslag

Til § 7

2) Paragraffen affattes således:

Ȥ 7

Loven træder i kraft den 1. januar 2022.«

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 1]

c

Ændringsforslag til det udelte lovforslag

Til titlen

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af EL):

3) Titlen affattes således:

»Forslag

til

Lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love

(Fastsættelse af dækningsafgiftspromiller, stigningsbegrænsning for foreløbig opkrævning af dækningsafgift, tilpasninger vedrørende de nye ejendomsvurderinger og grundlag i dækningsafgiftsprovenuopgørelser m.v.)«.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 7]

Til § 1

4) Nr. 8 affattes således:

»8. I § 23 A, stk. 2, indsættes efter 2. pkt. som nye punktummer:

»Promillen efter 1. pkt. udgør for skatteåret 2022 den kommunespecifikke promille fastsat i bilag 1. Har kommunalbestyrelsen fastsat en lavere promille for skatteåret 2022 end for skatteåret 2021, jf. § 23 B, stk. 1, 2. pkt., udgør promillen efter 1. pkt. for skatteåret 2022 den kommunespecifikke promille fastsat i bilag 2. For skatteårene 2023-2028 kan kommunalbestyrelsen ikke fastsætte promillen efter 1. pkt. højere end promillen for skatteåret 2022 fastsat i bilag 1.««

[Ændring som følge af to kommunalbestyrelsers fastsættelse af lavere promille for skatteåret 2022 end for skatteåret 2021]

5) Det under nr. 11 foreslåede § 27, stk. 2, 3. pkt., affattes således:

»Har kommunalbestyrelsen fastsat en lavere promille for skatteåret 2022 end for skatteåret 2021, jf. § 23 B, stk. 1, 2. pkt., reguleres grænserne som nævnt i 2. pkt. forholdsmæssigt.«

[Ændring som følge af to kommunalbestyrelsers fastsættelse af lavere promille for skatteåret 2022 end for skatteåret 2021]

6) Nr. 15 affattes således:

»15. Som bilag 1 og 2 indsættes bilag 1 og 2 til denne lov.«

[Ændring som følge af to kommunalbestyrelsers fastsættelse af lavere promille for skatteåret 2022 end for skatteåret 2021]

Ny paragraf

7) Efter § 2 indsættes:

Ȥ 01

I lov nr. 477 af 17. juni 2008 om nedsættelse af statstilskuddet til kommuner ved forhøjelser af den kommunale skatteudskrivning, som ændret ved lov nr. 709 af 25. juni 2010, lov nr. 751 af 25. juni 2014 og § 3 i lov nr. 1052 af 30. juni 2020, foretages følgende ændringer:

1. I § 5 indsættes som stk. 5:

»Stk. 5. Fra og med budgetåret 2023 og frem til det budgetår, hvor det inden den 1. september året inden kan konstateres, at mindst 90 pct. af de første almindelige vurderinger og omvurderinger efter ejendomsvurderingslovens §§ 5 eller 6 på landsplan er udsendt, er de afgiftspligtige grundværdier som nævnt i stk. 1 uanset bestemmelsen i stk. 3 skønnede afgiftspligtige grundværdier, som fastsættes af indenrigs- og boligministeren for det år, hvori der betales grundskyldsprovenu i indkomståret.«

2. I § 6, stk. 1, ændres »lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme« til: »lov om kommunal ejendomsskat«.

3. I § 6, stk. 1, ændres »forskelsværdien« til: »grundværdien«.

4. To steder i § 6, stk. 4, ændres »forskelsværdi« til: »grundværdi«.

5. I § 6 indsættes som stk. 5 og 6:

»Stk. 5. Provenuændringen for 2022 som følge af ændringer i promillen for udskrivning af dækningsafgift af erhvervsejendomme, jf. § 23 A i lov om kommunal ejendomsskat, opgøres som kommunens budgetterede forskelsværdi for erhvervsejendomme i budget 2021 pr. 15. oktober 2020 ganget med ændringen i promillen. Ændringen i promillen for udskrivning af dækningsafgift af erhvervsejendomme, jf. § 23 A i lov om kommunal ejendomsskat, opgøres som forskellen mellem den af kommunen pr. 15. oktober 2021 budgetterede promille for udskrivning af dækningsafgift af erhvervsejendomme for 2022 og den tilsvarende promille for 2021.

Stk. 6. Fra og med budgetåret 2023 og frem til det budgetår, hvor det inden den 1. september året inden kan konstateres, at mindst 90 pct. af de første almindelige vurderinger og omvurderinger efter ejendomsvurderingslovens §§ 5 eller 6 på landsplan er udsendt, er grundværdierne som nævnt i stk. 1 uanset bestemmelsen i stk. 4 skønnede grundværdier baseret på den faktiske opkrævning i året før indkomståret fremskrevet med en af indenrigs- og boligministeren fastsat procentsats.«

6. I § 8 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. For kommuner, for hvilke kommunalbestyrelsen har nedsat dækningsafgiften, jf. § 23 A i lov om kommunal ejendomsskat, for 2021 eller 2022, opgøres kommunens samlede beskatning i perioden fra og med budgetåret 2021 med udgangspunkt i en af Skatteministeriet omregnet dækningsafgiftspromille for årene 2020 eller 2021.««

[Konsekvensændringer i lov om nedsættelse af statstilskuddet til kommuner ved forhøjelser af den kommunale skatteudskrivning, herunder konsekvensrettelse af grundlag for dækningsafgift i provenuopgørelser og bestemmelser med henblik på overgangen til nye vurderinger og boligskatteregler]

Til § 7

8) I stk. 2 ændres »§§ 1-5« til: »§§ 1, 2, 01 og 3-5«.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 7]

Nyt bilag

9) Som bilag 2 indsættes:

»Bilag 2

Kommunespecifikke dækningsafgiftspromiller for 2022, jf. § 23 A i lov om kommunal ejendomsskat, for de kommuner, for hvilke kommunalbestyrelsen har fastsat en lavere promille for skatteåret 2022 end for skatteåret 2021

[Ændring som følge af to kommunalbestyrelsers fastsættelse af lavere promille for skatteåret 2022 end for skatteåret 2021]

Bemærkninger

Til nr. 1

Det foreslås at dele lovforslaget i to lovforslag. Det ene lovforslag (A) vedrører fastsættelse af dækningsafgiftspromiller, stigningsbegrænsning for foreløbig opkrævning af dækningsafgift, tilpasninger vedrørende de nye ejendomsvurderinger m.v. Det andet lovforslag (B) vedrører harmonisering af betingelserne for ordinær og ekstraordinær genoptagelse vedrørende vurdering af fast ejendom.

Til nr. 2

Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslaget om deling af lovforslaget i to lovforslag, jf. ændringsforslag nr. 1.

Til nr. 3

Titlen på det fremsatte forslag er forslag til lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsvurderingsloven, dødsboskatteloven og skatteforvaltningsloven (Fastsættelse af dækningsafgiftspromiller, stigningsbegrænsning for foreløbig opkrævning af dækningsafgift, tilpasninger vedrørende de nye ejendomsvurderinger m.v.).

Det foreslås med ændringsforslag nr. 3, at titlen affattes således: »Forslag til lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Fastsættelse af dækningsafgiftspromiller, stigningsbegrænsning for foreløbig opkrævning af dækningsafgift, tilpasninger vedrørende de nye ejendomsvurderinger og grundlag i dækningsafgiftsprovenuopgørelser m.v.)«.

Baggrunden herfor er, at det med ændringsforslag nr. 7 tillige foreslås at foretage ændringer i lov om nedsættelse af statstilskuddet til kommuner ved forhøjelser af den kommunale skatteudskrivning.

Til nr. 4, 6 og 9

Af § 23 A, stk. 1, 1. pkt., i lov om kommunal ejendomsskat følger, at kommunalbestyrelsen kan bestemme, at der som bidrag til de udgifter, ejendomme, der anvendes til kontor, forretning, hotel, fabrik, værksted og lign., medfører for kommunen, skal svares dækningsafgift.

Dækningsafgift af de i § 23 A, stk. 1, 1. pkt., omhandlede ejendomme svares fra 2022 af 80 pct. af grundværdien med en af kommunalbestyrelsen fastsat promille, der højst kan udgøre 10, jf. § 23 A, stk. 2, 1. pkt., i lov om kommunal ejendomsskat.

Det er med lovforslagets § 1, nr. 8, foreslået, at der i § 23 A, stk. 2, efter 2. pkt. indsættes to nye punktummer.

Det er således foreslået med det med lovforslaget foreslåede 3. pkt., at promillen efter § 23 A, stk. 2, 1. pkt., for skatteåret 2022 vil skulle udgøre den laveste af den kommunespecifikke promille fastsat i bilag 1 til lov om kommunal ejendomsskat og en promille fastsat af kommunalbestyrelsen.

De promiller, der fremgår af det med lovforslaget foreslåede bilag 1, er foreslået fastsat som forudsat i forliget »Tryghed om boligbeskatningen« indgået af den daværende regering (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre den 2. maj 2017.

Fastsættelse af promiller som forudsat med dette forlig vil for de kommuner, for hvilke kommunalbestyrelsen har valgt fortsat at opkræve dækningsafgift og ikke har valgt at fastsætte en lavere promille for skatteåret 2022 end promillen for skatteåret 2021, indebære en forøgelse af den samlede endelige erhvervsdækningsafgiftsopkrævning på godt 30 pct. i forhold til 2021.

De nye dækningsafgiftspromiller tager højde for omlægningen af dækningsafgiften fra forskelsværdi til grundværdi og overgangen til de nye erhvervsvurderinger.

Der fastsættes alene dækningsafgiftspromiller for kommuner, som opkrævede dækningsafgift i 2021, og som i forbindelse med budgetvedtagelsen i efteråret 2021 har besluttet at opkræve dækningsafgift for 2022.

Kommunalbestyrelsen vil kunne fastsætte en lavere promille end den i bilag 1 fastsatte kommunespecifikke promille for 2022.

Det bemærkes, at da tre kommunalbestyrelser har valgt ikke at opkræve dækningsafgift for skatteåret 2022, og to kommunalbestyrelser har valgt at fastsætte en lavere promille for skatteåret 2022 end promillen for skatteåret 2021, forventes det samlede provenu fra erhvervsdækningsafgiften for 2022 at blive lavere end 3,1 mia. kr.

Det foreslås med det med lovforslaget foreslåede 4. pkt., at kommunalbestyrelsen for skatteårene 2023-2028 ikke skal kunne fastsætte promillen højere end promillen for skatteåret 2022 fastsat i bilag 1.

Derimod vil kommunalbestyrelsen for skatteårene 2023-2028 kunne fastsætte en lavere promille end promillen for skatteåret 2022.

Det er med lovforslaget desuden foreslået, at der som bilag 1 til lov om kommunal ejendomsskat indsættes en oversigt over kommunespecifikke promiller til brug for opkrævning af dækningsafgift i henhold til § 23 A, jf. lovforslagets § 1, nr. 15.

Det foreslås med ændringsforslag nr. 4 at affatte lovforslagets § 1, nr. 8, således:

»8. I § 23 A, stk. 2, indsættes efter 2. pkt. som nye punktummer:

»Promillen efter 1. pkt. udgør for skatteåret 2022 den kommunespecifikke promille fastsat i bilag 1. Har kommunalbestyrelsen fastsat en lavere promille for skatteåret 2022 end for skatteåret 2021, jf. § 23 B, stk. 1, 2. pkt., udgør promillen efter 1. pkt. for skatteåret 2022 den kommunespecifikke promille fastsat i bilag 2. For skatteårene 2023-2028 kan kommunalbestyrelsen ikke fastsætte promillen efter 1. pkt. højere end promillen for skatteåret 2022 fastsat i bilag 1.««

Med ændringsforslag nr. 9 foreslås det desuden, at der som bilag 2 til lov om kommunal ejendomsskat indsættes en oversigt over kommunespecifikke promiller til brug for opkrævning af dækningsafgift i henhold til § 23 A for de kommuner, for hvilke kommunalbestyrelsen har fastsat en lavere promille for skatteåret 2022 end for skatteåret 2021.

Med ændringsforslag nr. 6 foreslås det at indsætte et nyt bilag i lovforslaget, som det med ændringsforslag nr. 6 foreslås skal indsættes som bilag 2 til lov om kommunal ejendomsskat.

Kommunalbestyrelserne for Egedal Kommune og Kerteminde Kommune har i forbindelse med vedtagelsen af kommunens budget for 2022 fastsat en lavere promille for skatteåret 2022 end promillen for skatteåret 2021.

Dette er baggrunden for forslaget om at nyaffatte lovforslagets § 1, nr. 8, og at indsætte et bilag 2 i lov om kommunal ejendomsskat, hvoraf det vil fremgå, hvad promillen for 2022 er for Egedal Kommune og Kerteminde Kommune.

De promiller, der fremgår af bilag 2, tager fortsat højde for omlægningen af dækningsafgiften fra forskelsværdi til grundværdi og overgangen til de nye erhvervsvurderinger, samtidig med at de afspejler kommunalbestyrelsens beslutning om at sætte promillen ned.

Loftet for promillen for skatteårene 2022-2028 vil fortsat skulle være den kommunespecifikke promille fastsat i bilag 1, og kommunalbestyrelserne for de pågældende kommuner vil dermed kunne sætte promillen op til promillen foreslået i bilag 1 og dermed øge provenuet til provenuet for 2021 tillagt godt 30 pct.

For de kommuner, der opkræver dækningsafgift for 2022 og ikke i forbindelse med vedtagelse af kommunens budget for 2022 har fastsat en lavere promille end promillen for skatteåret 2021, vil promillen for skatteåret 2022 fortsat fremgå af bilag 1.

Det foreslås fortsat med det med lovforslaget foreslåede 4. pkt., at kommunalbestyrelsen for skatteårene 2023-2028 ikke skal kunne fastsætte promillen højere end promillen for skatteåret 2022 fastsat i bilag 1.

Derimod vil kommunalbestyrelsen for skatteårene 2023-2028 kunne fastsætte en lavere promille end promillen for 2022.

Til nr. 5

Ved lov nr. 291 af 27. februar 2021 er der gennemført en omlægning af dækningsafgiften, så beskatningsgrundlaget for dækningsafgift fra 2022 er grundværdien for en erhvervsejendom, jf. § 23 A, stk. 1, 1. pkt., i lov om kommunal ejendomsskat.

Efter § 27, stk. 1, i lov om kommunal ejendomsskat opkræves grundskyld og dækningsafgift i to eller flere lige store rater med forfaldstid den 1. i de måneder, som kommunalbestyrelsen bestemmer. Det følger af § 27, stk. 2, at hvis en rate dækningsafgift forfalder på et tidspunkt, hvor en vurdering foretaget det forudgående år endnu ikke er offentliggjort, beregnes raten foreløbigt på grundlag af den senest forudgående offentliggjorte almindelige vurdering eller omvurdering, jf. ejendomsvurderingslovens §§ 5 og 6.

Dette indebærer, at den foreløbige dækningsafgift skal opkræves på baggrund af en videreført grundværdi fra 2012 eller en eventuel senere omvurdering, jf. ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88, jf. ejendomsvurderingslovens § 5.

Når den nye ejendomsvurdering foreligger, vil den endelige dækningsafgift blive beregnet, og eventuelt for meget betalt skat vil herefter blive tilbagebetalt, ligesom eventuelt manglende betaling vil blive efteropkrævet, jf. § 27, stk. 4, i lov om kommunal ejendomsskat.

Ved anvendelsen af de videreførte grundværdier som grundlag for dækningsafgiften kan der for visse erhvervsejendomme ske en stor ændring i den beregnede foreløbige dækningsafgift i forhold til den opkrævede dækningsafgift for 2021, som var baseret på en forskelsværdi.

Det er med lovforslaget foreslået, at der i § 27, stk. 2, i lov om kommunal ejendomsskat indsættes fire nye punktummer.

Med det med lovforslaget foreslåede 2. pkt. foreslås det, at en foreløbigt beregnet dækningsafgift efter § 23 A som minimum skal udgøre det samme beløb, som er opkrævet i dækningsafgift for skatteåret 2021, og maksimalt skal kunne stige med 30 pct. i forhold til det beløb, som er opkrævet i dækningsafgift for skatteåret 2021. Bestemmelsen foreslås at gælde frem til udsendelse af den første almindelige vurdering eller omvurdering efter ejendomsvurderingslovens §§ 5 eller 6.

Forslaget vil ikke have nogen indflydelse på beregningen og opkrævningen af den endelige dækningsafgift.

Det foreslås med det med lovforslaget foreslåede 3. pkt., at fastsætter kommunalbestyrelsen for skatteåret 2022 en lavere promille end den kommunespecifikke promille fastsat i bilag 1, reguleres grænserne som nævnt i 2. pkt. forholdsmæssigt.

Dette vil betyde, at fastsættes promillen for skatteåret 2022 til 6, og var promillen for skatteåret 2021 8, vil stigningsbegrænsningen og bundgrænsen for den foreløbige opkrævning skulle nedsættes forholdsmæssigt, dvs. med en fjerdedel.

Det foreslås med ændringsforslag nr. 5 at i de under lovforslagets § 1, nr. 11, foreslåede § 27, stk. 2, 2.-5. pkt., affattes 3. pkt. således:

»Har kommunalbestyrelsen fastsat en lavere promille for skatteåret 2022 end for skatteåret 2021, jf. § 23 B, stk. 1, 2. pkt., reguleres grænserne som nævnt i 2. pkt. forholdsmæssigt.«.

Forslaget skal ses i sammenhæng med, at der med ændringsforslag nr. 4, 6 og 9 foreslås fastsat nye promiller for de kommuner, for hvilke kommunalbestyrelsen har fastsat en lavere promille for skatteåret 2022 end for skatteåret 2021.

Stigningsbegrænsningen og bundgrænsen vil således blive tilpasset de nedsatte promiller for 2022, som er vedtaget i henholdsvis Egedal Kommune og Kerteminde Kommune.

Til nr. 7

Ad nr. 1

Det fremsatte lovforslag har baggrund i implementeringen af det nye ejendomsvurderingssystem, jf. pkt. 2 i de almindelige bemærkninger til det fremsatte lovforslag, og vedrører forskellige forhold i relation til de nye ejendomsvurderinger, men ikke grundlaget for grundskyld. Det nye ejendomsvurderingssystem har betydning for grundværdierne som grundlag for både dækningsafgift og grundskyld og har således afledte konsekvenser for lov om nedsættelse af statstilskuddet til kommuner ved forhøjelser af den kommunale skatteudskrivning (herefter skattesanktionsloven) og opgørelser af provenuændringer efter denne lov i forhold til grundskyld såvel som dækningsafgift og den samlede kommunale skatteudskrivning.

Efter gældende regler i skattesanktionslovens § 5, stk. 3, er det kommunens budgetterede afgiftspligtige grundværdier, der ligger til grund for opgørelse af provenuændringen vedrørende kommunens grundskyld.

Med den foreslåede ændring af skattesanktionslovens § 5 vil opgørelsen af provenu fra grundskyld i en overgangsperiode blive baseret på et statsligt skønnet grundlag frem for kommunens budgetterede afgiftspligtige grundværdier. Den skønnede grundværdi vil blive fastlagt på baggrund af oplysninger fra Skatteministeriet og svare til det grundlag, Skatteministeriet udarbejder til brug for Indenrigs- og Bolig- ministeriets årlige udmelding af tilskud og udligning.

Overgangsperioden vil løbe fra og med budgetåret 2023 og frem til det budgetår, hvor det inden den 1. september året inden kan konstateres, at mindst 90 pct. af de første almindelige vurderinger og omvurderinger efter ejendomsvurderingslovens §§ 5 eller 6 i det nye ejendomsvurderingssystem på landsplan er udsendt. Det baseres på oplysninger fra Skatteministeriet pr. 1. september i året inden budgetåret.

Ændringen vil betyde, at det fra og med budgetåret 2023 og frem til det budgetår, hvor det inden den 1. september året inden kan konstateres, at mindst 90 pct. af de første almindelige vurderinger og omvurderinger efter ejendomsvurderingslovens §§ 5 eller 6 i det nye ejendomsvurderingssystem på landsplan er udsendt, vil være et skønnet grundlag for grundskylden, som vil ligge til grund for opgørelsen af skatteprovenu i henhold til skattesanktionsloven. Når mere end 90 pct. af de første almindelige vurderinger og omvurderinger er udsendt, vil det igen være kommunens budgetterede afgiftspligtige grundværdier, der vil ligge til grund for opgørelsen af skatteresultatet.

Ændringsforslaget har alene betydning for opgørelsen af skatteprovenu i henhold til skattesanktionsloven. Ændringen har ikke betydning for, hvilket grundlag for grundskyld kommunerne kan budgettere med.

Baggrunden for ændringen er, at de første vurderinger i det nye ejendomsvurderingssystem bliver udsendt løbende. Planlægningsgrundlaget for erhvervsvurderingerne tryktestes p.t. af Tilsynet med told- og skatteforvaltningens it-område. Overgangen til de nye erhvervsvurderinger forventes at medføre en højere grad af individuelt skøn i den enkelte kommunes budgetterede grundlag for grundskyld. Kommunerne kan f.eks. have forskellige forventninger til, i hvilket omfang de nye grundvurderinger på et givent tidspunkt vil være rullet ud i den enkelte kommune. Ændringen har således til formål at understøtte stabilitet og ensartethed i opgørelsen af kommunernes skatteprovenu i henhold til skattesanktionsloven i den overgangsperiode, hvor de nye vurderinger bliver udrullet.

Ud fra et hensyn til, at der f.eks. kan være et mindre antal vurderinger, der kommer senere end de øvrige vurderinger, afgrænses overgangsperioden dog, så den løber frem til det år, hvor mindst 90 pct. af de første vurderinger i det nye ejendomsvurderingssystem på landsplan er udsendt.

Ad nr. 2

Skattesanktionslovens § 6, stk. 1, nævner lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme.

Det foreslås med ændringsforslaget i § 6, stk. 1, at ændre »lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme« til »lov om kommunal ejendomsskat«.

Baggrunden herfor er, at titlen på den lov, der henvises til, blev ændret ved lov nr. 494 af 7. juni 2006.

Ad nr. 3 og 4

Med det fremsatte lovforslag foreslås fastlagt kommunespecifikke dækningsafgiftspromiller for 2022. Disse promiller fastsættes som forudsat i boligskatteforliget og tager bl.a. højde for, at grundlaget for dækningsafgift for erhvervsejendomme er ændret fra forskelsværdi til grundværdi, jf. § 3, nr. 8, i lov nr. 291 af 27. februar 2021. Denne samlede omlægning af dækningsafgiften har afledte konsekvenser for skattesanktionslovens opgørelser af provenuændringer.

Efter gældende regler i skattesanktionslovens § 6 opgøres provenuændringen vedrørende en kommunes dækningsafgift af erhvervsejendomme som forskelsværdien af disse ejendomme ganget med ændringen i promillen.

Med den i ændringsforslaget foreslåede ændring af skattesanktionslovens § 6, stk. 1 og 4, vil grundlaget i opgørelsen af en kommunes provenuændring ved ændringer i promillen for dækningsafgift af erhvervsejendomme blive ændret fra forskelsværdier til grundværdier.

Ændringen betyder, at provenuændringen som følge af ændringer i promillen for dækningsafgift af erhvervsejendomme fra og med ændringer fra 2022 til 2023 vil blive beregnet ud fra grundværdierne af de pågældende ejendomme. Baggrunden herfor er, at forskelsværdien er afskaffet med virkning fra og med 2022, i sammenhæng med at der med lovforslaget foreslås fastsat nye dækningsafgiftspromiller.

Ad nr. 5

Det fremsatte lovforslag har baggrund i implementeringen af det nye ejendomsvurderingssystem, jf. pkt. 2 i de almindelige bemærkninger til det fremsatte lovforslag, og fastlægger forskellige forhold i relation til de nye ejendomsvurderinger, men ikke grundlaget for dækningsafgift. Det nye ejendomsvurderingssystem har betydning for opgørelse af grundværdierne som grundlag for både dækningsafgift og grundskyld og har således afledte konsekvenser for skattesanktionsloven og opgørelser af provenuændringer efter denne lov i forhold til grundskyld såvel som dækningsafgift og den samlede kommunale skatteudskrivning.

I § 1, nr. 8, i det fremsatte lovforslag foreslås fastlagt kommunespecifikke dækningsafgiftspromiller for 2022. Dette har afledte konsekvenser for skattesanktionslovens opgørelse af kommunernes skatteresultat for 2022.

Efter gældende regler i skattesanktionsloven nedsættes statstilskuddet til kommunerne ved en samlet forhøjelse af den kommunale skatteudskrivning. Forhøjelsen af den kommunale skatteudskrivning opgøres som summen af skatteændringer vedrørende indkomstskat, grundskyld og dækningsafgift.

Skatteændringen beregnes på baggrund af ændringer i skattesatserne og det budgetterede grundlag.

Lovforslaget er fremsat efter kommunernes frist den 15. oktober 2021 for vedtagelse af budgettet for 2022. Kommunernes budgetter for 2022 indeholder således dækningsafgiftspromiller, som er relateret til forskelsværdien.

Den med ændringsforslaget foreslåede indsættelse af et nyt stk. 5 i skattesanktionslovens § 6 betyder, at skatteresultatet for 2022 efter skattesanktionsloven, for så vidt angår dækningsafgift for erhvervsejendomme, vil blive endeligt opgjort på baggrund af dækningsafgiftspromiller fra budgetvedtagelsen for 2022 pr. 15. oktober 2021 og den budgetterede forskelsværdi for dækningsafgiften i budgettet for 2021. Tilskud til skattenedsættelse, som er hjemlet på bloktilskudsaktstykke vedrørende 2022 (Akt nr. 320 af 29. juni 2021), forudsættes opgjort ud fra samme opgørelsesmetode.

Baggrunden for ændringsforslaget er, at kommunerne i budgettet for 2022 har vedtaget dækningsafgiftspromiller efter gældende lovgivning, som er relateret til forskelsværdien. Ændringen vil muliggøre, at Indenrigs- og Boligministeriet kan opgøre skatteresultatet for 2022 efter skattesanktionsloven på baggrund af tilsvarende forudsætninger vedrørende dækningsafgift for erhvervsejendomme, som har ligget til grund for kommunernes budgetlægning for 2022.

Opgørelsen af skatteresultatet for budgetåret 2023 og frem vil tage udgangspunkt i promiller efter de nye regler gældende fra 2022, jf. lovforslagets § 1, nr. 8, som foreslået ændret med ændringsforslag nr. 4.

Efter gældende regler i skattesanktionslovens § 6, stk. 4, er det kommunens budgetterede grundlag, der ligger til grund for opgørelsen af provenuændringer vedrørende kommunens dækningsafgift. Det følger også af gældende regler i skattesanktionslovens § 6, stk. 3, at hvis en kommune i året før indkomståret har udskrevet dækningsafgift af erhvervsejendomme, men i indkomståret ikke udskriver dækningsafgift af erhvervsejendomme, beregnes provenutabet, jf. skattesanktionslovens § 1, som provenuet i året før indkomståret fremskrevet med en af indenrigs- og boligministeren fastsat procentsats.

Med den med ændringsforslaget foreslåede indsættelse af et nyt stk. 6 i skattesanktionslovens § 6 vil opgørelsen af provenu fra dækningsafgift i en overgangsperiode blive baseret på et statsligt skønnet grundlag frem for kommunens budgetterede grundværdier. Skønnet vil blive baseret på foreløbige oplysninger fra Skatteministeriet om opkrævning af dækningsafgift hos virksomheder for og i året før budgetåret, som omregnes til et teknisk grundlag. Fremskrivningsprocenten fastlægges på baggrund af et skøn fra Skatteministeriet for den gennemsnitlige vækst i opkrævningen i budgetåret vedrørende dette år.

Metoden kan ses som en udvidelse af de regler, som gælder, når der ikke foreligger et grundlag til beregning af provenuet i et givent år, jf. skattesanktionslovens § 6, stk. 3. Med den foreslåede ændring vil også et eventuelt beregnet provenutab efter skattesanktionslovens § 6, stk. 3, blive baseret på den skønnede grundværdi, hvis året før er i overgangsperioden.

Overgangsperioden vil løbe fra og med budgetåret 2023 og frem til det budgetår, hvor det inden den 1. september året inden kan konstateres, at mindst 90 pct. af de første almindelige vurderinger og omvurderinger efter ejendomsvurderingslovens §§ 5 eller 6 for erhvervsejendomme i det nye ejendomsvurderingssystem på landsplan er udsendt. Det baseres på oplysninger fra Skatteministeriet pr. 1. september i året inden budgetåret.

Ændringen betyder, at det fra og med budgetåret 2023 og frem til det budgetår, hvor det inden den 1. september året inden kan konstateres, at mindst 90 pct. af de første almindelige vurderinger og omvurderinger efter ejendomsvurderingslovens §§ 5 eller 6 for erhvervsejendomme i det nye ejendomsvurderingssystem på landsplan er udsendt, vil være et statsligt skønnet grundlag for dækningsafgiften, som vil ligge til grund for opgørelsen af skatteprovenu i henhold til skattesanktionsloven. Når mere end 90 pct. af de første almindelige vurderinger og omvurderinger er udsendt, vil det være kommunens budgetterede grundværdier, der vil ligge til grund for opgørelsen af skatteresultatet.

Ændringsforslaget har alene betydning for opgørelsen af skatteprovenu i henhold til skattesanktionsloven. Ændringen har ikke betydning for, hvilket grundlag for dækningsafgift kommunerne kan budgettere med.

Baggrunden for ændringen er, at de første nye vurderinger for erhvervsejendomme i det nye ejendomsvurderingssystem bliver udsendt løbende.

Planlægningsgrundlaget for erhvervsvurderingerne tryktestes p.t. af Tilsynet med told- og skatteforvaltningens it-område. Overgangen til de nye erhvervsvurderinger forventes at medføre en højere grad af individuelt skøn i den enkelte kommunes budgetterede grundlag for dækningsafgift.

Kommunerne kan f.eks. have forskellige forventninger til, i hvilket omfang de nye vurderinger for erhvervsejendomme på et givent tidspunkt vil være rullet ud i den enkelte kommune. Ændringen har således til formål at understøtte stabilitet og ensartethed i opgørelsen af kommunernes skatteprovenu i henhold til skattesanktionsloven i den overgangsperiode, hvor de første nye vurderinger bliver udrullet.

Ud fra et hensyn til, at der f.eks. kan være et mindre antal vurderinger, der kommer senere end de øvrige vurderinger, foreslås det at afgrænse overgangsperioden, så den løber frem til det år, hvor mindst 90 pct. af de første vurderinger for erhvervsejendomme i det nye ejendomsvurderingssystem på landsplan er udsendt.

Ad nr. 6

Med det fremsatte lovforslag foreslås fastlagt kommunespecifikke dækningsafgiftspromiller for 2022. Disse promiller fastsættes som forudsat i boligskatteforliget og tager bl.a. højde for, at grundlaget for dækningsafgift for erhvervsejendomme er ændret fra forskelsværdi til grundværdi, jf. § 3, nr. 8, i lov nr. 291 af 27. februar 2021. Denne samlede omlægning af dækningsafgiften har afledte konsekvenser for skattesanktionslovens bestemmelse vedrørende frit lejde.

Efter gældende regler i skattesanktionslovens § 8 vil de kommuner, der fra og med budgetåret 2021 har sat skatten ned og optjent frit lejde, senere kunne forhøje skatten tilsvarende uden at blive omfattet af en individuel nedsættelse af statstilskuddet.

Frit lejde opgøres på baggrund af skatteændringer fra og med budgetåret 2021 og for alle tre skattearter - indkomstskat, grundskyld og dækningsafgift - under et. Det frie lejde er konkret beregnet som den aktuelle nettoprovenuvirkning af den tidligere samlede skattenedsættelse for perioden, og det sker ved at gange ændringen i satserne på det aktuelle grundlag.

Med den foreslåede ændring vil der blive foretaget en omregning af promillen for dækningsafgift vedrørende 2020 og 2021, som fremover vil skulle anvendes til beregning af frit lejde optjent fra nedsættelser af dækningsafgiften vedrørende disse år.

I beregningen er det aktuelle grundlag det samme som det opgjorte efter skattesanktionslovens § 5, stk. 3, og § 6, stk. 4, med ændringerne i dette ændringsforslag. I en overgangsperiode vil der således også være tale om det skønnede grundlag for dækningsafgift og grundskyld, som er beskrevet i det med ændringsforslaget foreslåede § 02, nr. 1 og 5.

Ændringen betyder, at der vil blive foretaget en omregning af dækningsafgiftspromillerne vedrørende 2020 og 2021 til at gange på det aktuelle grundlag. Omregningen forudsættes baseret på samme metode, som har ligget til grund for omregningen af gældende promiller til de med lovforslaget foreslåede dækningsafgiftspromiller for 2022, således at fremtidige beregninger af frit lejde vedrørende skattenedsættelser fra 2020 til 2021 og fra 2021 til 2022 vil blive baseret på promiller, der er teknisk omregnet til det nye beregningsgrundlag fra og med 2022.

Baggrunden for ændringen er, at nedsættelser af dækningsafgiftspromillen for 2021 og 2022 er baseret på den nu afskaffede forskelsværdi. Der vil derfor ikke være sammenhæng mellem de vedtagne nedsættelser i dækningsafgiftspromillen i 2021 og 2022 og det nye grundlag og de nye promiller for dækningsafgiften, som er gældende fra 2022 og frem.

Til nr. 8

Det er med lovforslaget foreslået, at loven træder i kraft den 31. december 2021, jf. dog stk. 2.

Det er dog foreslået, at §§ 1-5 træder i kraft den 1. januar 2022.

Med ændringsforslaget foreslås det, at også den med ændringsforslag nr. 7 foreslåede § 01 træder i kraft den 1. januar 2022.

5. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 17. november 2021 og var til 1. behandling den 25. november 2021. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.

Høringssvar

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og Skatteministeriet sendte den 6. september 2021 dette udkast til udvalget, jf. SAU alm. del - bilag 318 (folketingsåret 2020-21). Den 17. november 2021 sendte skatteministeren høringssvarene og et høringsnotat til udvalget.

Teknisk gennemgang

Skatteministeren og medarbejdere fra Skatteministeriet har den 2. december 2021 foretaget en teknisk gennemgang af lovforslaget over for udvalget.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 9 bilag på lovforslaget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 1 skriftlig henvendelse om lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 3 spørgsmål til skatteministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren har besvaret.

Birgitte Vind (S) Alexander Grandt (S) Brian Bressendorff (S) Anne Paulin (S) fmd. Anders Kronborg (S) Kasper Sand Kjær (S) Malte Larsen (S) Thomas Jensen (S) Troels Ravn (S) Carl Valentin (SF) Lisbeth Bech-Nielsen (SF) Karsten Filsø (SF) Kathrine Olldag (RV) Susan Kronborg (RV) Rune Lund (EL) Victoria Velasquez (EL) Louise Schack Elholm (V) Anne Honoré Østergaard (V) Anne Rasmussen (V) Torsten Schack Pedersen (V) Kim Valentin (V) Kenneth Mikkelsen (V) nfmd. Dennis Flydtkjær (DF) Hans Kristian Skibby (DF) René Christensen (DF) Rasmus Jarlov (KF) Mona Juul (KF) Lars Boje Mathiesen (NB) Ole Birk Olesen (LA)

Frie Grønne, Alternativet, Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.