Fremsat den 17. november 2021 af børne- og undervisningsministeren (Pernille Rosenkrantz-Theil)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om midlertidige
foranstaltninger på børne- og
undervisningsområdet og folkehøjskoleområdet og
for den frie folkeoplysende virksomhed til forebyggelse og
afhjælpning i forbindelse med covid-19
(Forlængelse af lovens gyldighed og
ophævelse af bemyndigelser om omlagt undervisning og
standpunktskarakter på prøvefri skoler)
§ 1
I lov om midlertidige foranstaltninger på
børne- og undervisningsområdet og
folkehøjskoleområdet og for den frie folkeoplysende
virksomhed til forebyggelse og afhjælpning i forbindelse med
covid-19, jf. lovbekendtgørelse nr. 2050 af 15. november
2021, som ændret ved lov nr. 2084 af 14. november 2021,
foretages følgende ændringer:
1. § 2,
stk. 2, 2. pkt., ophæves.
2. I
§ 2, stk. 2, 3. pkt., ændres
»1. og 2. pkt.« til: »1. pkt.«.
3. § 4,
stk. 2, ophæves.
4. I
§ 7, 2. pkt., udgår
»2021«.
5. I
§ 12, stk. 3, 1. pkt.,
ændres »23. december 2021« til: »18. april
2022«.
6. I
§ 12, stk. 4, ændres
»16. november 2021« til: »24. juni
2022«.
§ 2
Stk. 1. Loven
træder i kraft den 23. december 2021.
Stk. 2. Lovforslaget kan
stadfæstes straks efter dets vedtagelse.
Stk. 3.
Bekendtgørelse nr. 1422 af 27. juni 2021 om håndtering
af faglige udfordringer hos elever på ungdomsuddannelser i
forbindelse med foranstaltninger mod covid-19 forbliver i kraft,
indtil den ophæves eller afløses af forskrifter
udstedt i medfør af § 12, stk. 3, 2. pkt., i lov om
midlertidige foranstaltninger på børne- og
undervisningsområdet og folkehøjskoleområdet og
for den frie folkeoplysende virksomhed til forebyggelse og
afhjælpning i forbindelse med covid-19.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Forlængelse af lovens gyldighed
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Børne- og Undervisningsministeriets
overvejelser
2.1.3. Den foreslåede ordning
2.2. Ophævelse af bemyndigelse til
fastsættelse af regler om omlagt undervisning
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Børne- og Undervisningsministeriets
overvejelser
2.2.3. Den foreslåede ordning
2.3. Ophævelse af bemyndigelse til at
fastsætte regler om standpunktskarakterer på
prøvefri skoler
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Børne- og Undervisningsministeriets
overvejelser
2.3.3. Den foreslåede ordning
3. Konsekvenser for opfyldelsen af FN's
verdensmål
4. Økonomiske konsekvenser og
implementeringskonsekvenser for det offentlige
5. Økonomiske og administrative konsekvenser
for erhvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Klimamæssige konsekvenser
8. Miljø- og naturmæssige
konsekvenser
9. Forholdet til EU-retten
10. Hørte myndigheder og organisationer
m.v.
11. Sammenfattende skema
1. Indledning
Covid-19 har siden marts 2020 i væsentligt omfang
påvirket dagtilbud, skoler og uddannelsesinstitutioner m.v.
på Børne- og Undervisningsministeriets område
samt folkehøjskoler og den frie folkeoplysende virksomhed
på Kulturministeriets område.
Med lov nr. 241 af 19. marts 2020 om midlertidige
foranstaltninger på børne- og
undervisningsområdet og folkehøjskoleområdet og
for den frie folkeoplysende virksomhed til forebyggelse og
afhjælpning i forbindelse med covid-19 (herefter
nødloven), som ændret ved § 73 i lov nr. 285 af
27. februar 2021, lov nr. 286 af 27. februar 2021 og lov nr. 2048
af 14. november 2021, blev der gennemført en lov for at tage
højde for konsekvenserne af covid-19. Nødloven med
ovennævnte ændringer er bekendtgjort som
lovbekendtgørelse nr. 2050 af 15. november 2021.
Nødloven har sikret rammerne for i videst muligt omfang
at afbøde effekter af nedlukning eller restriktioner i
henhold til epidemiloven efter genåbningen som følge
af covid-19 for de berørte børn, unge, elever,
kursister og deltagere samt dagtilbud m.v., skoler og
uddannelsesinstitutioner samt folkehøjskoler og den frie
folkeoplysende virksomhed. Selvom elever, kursister og deltagere
efter genåbningen i foråret 2021 har kunnet møde
på skoler og uddannelsessteder, har der været
restriktioner efter epidemiloven, der har betydet, at den
almindelige undervisning mv. ikke har kunnet gennemføres,
hvorfor det har været nødvendigt at gennemføre
nødundervisning. Endvidere har nødloven skabt rammer
for gennemførelsen af prøver og eksamener, vejledning
og optagelse og for økonomiske forhold, hvor dagtilbud m.v.,
institutioner og undervisningen har været berørt af
nedlukning m.v.
Det følger af nødlovens § 12, stk. 3, 1.
pkt., at loven ophæves den 23. december 2021.
Forlængelsen til den 23. december 2021 ved lov nr. 2048 af
14. november 2021 er sket på baggrund af, at virus ses
fortsat at være i omløb, særligt i aldersgruppen
5-14 år, selvom en stor andel af danskerne fra 12 år og
op er fuldt vaccinerede for covid-19 på nuværende
tidspunkt. Endvidere er baggrunden for forlængelsen til den
23. december 2021, at da smitten blandt de unge forsat er
opadgående og primært ses at være drevet af
lokale smitteudbrud, er der forsat risiko for, at børn,
unge, elever, kursister og deltagere samt dagtilbud, skoler og
uddannelsesinstitutioner m.v. vil kunne komme til at stå i en
situation, hvor dagtilbud, skoler eller undervisningsinstitutioner
m.v. på ny berøres af restriktioner i henhold til
epidemiloven, der indebærer nedlukninger af enkelte
dagtilbud, skoler eller uddannelsesinstitutioner m.v., eller
restriktioner, hvorefter det ikke vil være muligt at
gennemføre det almindelige tilbud. Der kan i sådanne
situationer være behov for at gennemføre
nødundervisning. Det kan også være, at
nødundervisningen får betydning for mulighederne for
at aflægge prøver og eksamener og dermed for optagelse
på andre uddannelser.
Det er ikke afgørende for den enkelte elev, kursist eller
deltagers behov for nødundervisning, om samtlige skoler
eller uddannelsesinstitutioner i landet er lukket ned eller er
berørt af restriktioner efter epidemiloven, der betyder, at
den almindelige undervisning helt eller delvist ikke kan
gennemføres. Der vil således også kunne
være behov for at gennemføre nødundervisning,
hvis der alene er tale om nedlukninger i enkelte kommuner eller
på en enkelt uddannelsesinstitution som følge af et
lokalt smitteudbrud.
Der vil således fortsat kunne opstå en situation,
hvor nedlukninger af skoler og uddannelsesinstitutioner m.v. eller
indførelse af restriktioner efter epidemiloven må
gennemføres, hvilket vil betyde, at det almindelige tilbud
ikke kan opretholdes. Der kan derfor fortsat opstå
situationer, hvor der er behov for at gennemføre
nødundervisning. Der vil også fortsat være
risiko for, at mulighederne for at aflægge prøver og
eksamener og dermed for optagelse på andre uddannelser
berøres af restriktioner mod covid-19.
Denne situation er ikke ændret, hvorfor der er behov for
en forlængelse af nødloven ud over den 23. december
2021 for at sikre, at der fortsat kan iværksættes
nødundervisning og andre foranstaltninger efter
nødloven for at afbøde effekter af nedlukninger eller
restriktioner i henhold til epidemiloven, der berører
dagtilbud, skoler eller uddannelsesinstitutioner. Det følger
af epidemiloven, hvilke restriktioner der kan indføres.
Nødloven sikrer rammerne for, at dagtilbud, skoler og
uddannelsesinstitutioner m.v. i videst muligt omfang kan
afbøde effekter heraf for de berørte børn,
unge, elever, kursister og deltagere.
Med lovforslaget foreslås derfor, at ophævelsen af
nødloven udskydes til den 18. april 2022, da det fortsat er
usikkert, hvordan smittetrykket vil udvikle sig over vinteren og
foråret. Forslaget indeholder endvidere en mulighed for, at
børne- og undervisningsministeren kan udskyde
nødlovens ophævelse til den 24. juni 2022 for at kunne
imødegå, at covid-19 afhængig af smittetrykket i
foråret 2022 vil kunne få konsekvenser helt frem til
skoleårets afslutning. Forlængelsen af nødlovens
gyldighed til den 18. april 2022 og en eventuel yderligere
administrativ forlængelse af nødlovens gyldighed til
den 24. juni 2022 indebærer ikke en udvidelse af mulighederne
for indførelse af restriktioner for skoler m.v., herunder
lukninger af skoler.
Børne- og Undervisningsministeriet vil i foråret
2022 vurdere, hvorvidt det til den tid må vurderes, at der i
2. halvår af 2022 stadig er behov for en særlig
lovgivning på de områder, som nødloven
gælder for til håndtering af en eventuelt fortsat
eksisterende covid-19-situation og vil i givet fald fremsætte
lovforslag herom.
Med lovforslaget foreslås endvidere ophævelse af to
bemyndigelsesbestemmelser om fastsættelse af regler om omlagt
undervisning og adgang til at fastsætte regler om, at der
skal gives standpunktskarakterer eller anden form for
bedømmelse til elever i prøvefri skoler, da de ikke
vurderes nødvendige. For så vidt angår
bemyndigelsen om omlagt undervisning, vurderes det, at der i den
nuværende situation alene vil være behov for
omlægninger af relativ kort varighed ved ophør af
nødundervisning, hvilket vil kunne ske inden for den
eksisterende hjemmel i nødlovens § 2, stk. 2, 4. pkt.
For så vidt angår bemyndigelse til at fastsætte
regler om standpunktskarakterer på prøvefri skoler har
bemyndigelsen ikke været benyttet, da det i forbindelse med
nedlukningerne siden marts 2020 har været muligt at finde
andre løsninger.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Forlængelse af lovens gyldighed
2.1.1. Gældende ret
Med nødloven blev gennemført en rammelov for at
tage højde for den særlige situation, der opstod med
covid-19 i marts 2020.
Nødloven skulle oprindeligt ophæves den 1. marts
2021, men ved lov nr. 286 af 27. februar 2021 blev ophævelsen
udskudt til den 31. juli 2021 med mulighed for, at nødlovens
ophævelse kunne udskydes administrativt yderligere til den
16. november 2021 under særlige omstændigheder. Med
særlige omstændigheder forstås situationer, hvor
det inden nødlovens ophævelse den 31. juli 2021
må konstateres, at der efter den 31. juli 2021 stadig er
eller må forventes at være gældende restriktioner
efter epidemiloven, eller der er risiko for, at der kan opstå
situationer, hvor det kan blive nødvendigt på ny at
indføre restriktioner efter epidemiloven, fx som
følge af at der endnu ikke er blevet tilbudt vacciner til
alle, eller der er risiko for lokale smitteudbrud. En
forlængelse vil kunne ske frem til den 16. november 2021, men
det forudsættes, at en eventuel forlængelse alene sker
for en så kort periode som muligt.
Ved aftale af 1. juni 2021 mellem regeringen (Socialdemokratiet)
og Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale
Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal
Alliance og Alternativet om håndtering af faglige
udfordringer hos elever i grundskolen og på ungdoms- og
voksenuddannelser var der enighed om, at nødloven
forlænges til den 16. november 2021, så der parallelt
kan fremsættes lovforslag om en række udvidende
frihedsgrader til skoler og kommuner på
folkeskoleområdet.
Ved bekendtgørelse nr. 1303 af 16. juni 2021 om
udskydelse af ophævelse af lov om midlertidige
foranstaltninger på børne- og
undervisningsområdet og folkehøjskoleområdet og
for den frie folkeoplysende virksomhed til forebyggelse og
afhjælpning i forbindelse med covid-19 blev ophævelsen
af nødloven udskudt til den 16. november 2021.
Ved lov nr. 2048 af 14. november 2021 blev nødlovens
ophævelse yderligere udskudt til den 23. december 2021. Der
henvises til lovforslag nr. L 61 om ændring af lov om
midlertidige foranstaltninger på børne- og
undervisningsområdet og folkehøjskoleområdet og
for den frie folkeoplysende virksomhed til forebyggelse og
afhjælpning i forbindelse med covid-19 (Forlængelse af
lovens gyldighed), der blev fremsat den 10. november 2021 af
børne- og undervisningsministeren.
Med nødloven er der hjemmel til at sikre rammerne for i
videst muligt omfang at afbøde effekterne af
foranstaltninger mod covid-19 for de berørte børn,
unge, elever, kursister og deltagere samt dagtilbud, skoler og
uddannelsesinstitutioner m.v. samt for
folkehøjskoleområdet og for den frie folkeoplysende
virksomhed.
Børne- og undervisningsministeren har hidtil anvendt
bemyndigelserne i nødloven til at fastsætte en
række bekendtgørelser for i videst muligt omfang over
for de berørte børn, unge, elever, kursister og
deltagere samt dagtilbud, skoler og uddannelsesinstitutioner m.v.
at afbøde effekter af de foranstaltninger, der er
iværksat i henhold til epidemilovens bestemmelser for at
inddæmme eller forebygge udbredelse af covid-19. Det
gælder eksempelvis nærmere regler om dimensionering i
dagtilbud m.v., regler om nødundervisning, regler om
procedurer for de lokale beslutninger om iværksættelse
af nødundervisning og regler for overgangen fra
nødundervisning til den almindelige undervisning. Det
gælder endvidere regler om prøver, herunder om central
og lokal aflysning af prøver og ophøjelse af
standpunktskarakterer til prøvekarakterer. For
erhvervsuddannelser og arbejdsmarkedsuddannelser er der
særskilt fastsat regler, som giver institutionerne adgang til
på forskellige områder at fravige reglerne i
lovgivningen om disse uddannelser, herunder bl.a. om midlertidig
bedre adgang til skolepraktik. Disse regler er fastsat i tæt
samspil med de regler, som løbende er fastsat i henhold til
epidemiloven om forholdene på dagtilbud, skoler og
uddannelsesinstitutioner m.v., herunder om lukninger af skoler og
institutioner m.v. og ved den efterfølgende gradvise og
kontrollerede genåbning af skoler og institutioner m.v.
Børne- og undervisningsministeren har i sin anvendelse af
nødlovens bemyndigelser haft en tæt dialog og kontakt
med Folketingets partier i en politisk følgegruppe med
partiernes ordførere på børne- og
undervisningsområdet.
Regler om omlagt undervisning, beviser, prøver,
eksamener, vejledning og optagelse samt overgangsregler om beviser,
prøver, eksamener, vejledning og optagelse kan efter
ikrafttrædelsen af lov nr. 286 af 27. februar 2021 alene
udstedes, hvis der ikke er flertal i følgegruppen svarende
til et flertal i Folketinget, der har udtalt sig imod reglernes
udstedelse. Tilsvarende gælder regler om udskydelse af
nødlovens ophævelse frem til den 16. november 2021.
Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte en
frist for følgegruppens tilbagemelding. Kravet om
forelæggelse for følgegruppen og konstatering af, at
der ikke er flertal imod reglerne i følgegruppen, omfatter
ikke ophævelse, lempelse eller uvæsentlige
ændringer af allerede fastsatte regler. Der henvises i den
forbindelse til betænkning af 4. februar 2021 til lovforslag
nr. L 114, jf. Folketingstidende 2020-21, tillæg B.
Samtidig har Børne- og Undervisningsministeriet haft en
tæt dialog og kontakt med relevante interessenter, bl.a. ved
jævnlige virtuelle fællesmøder og
høringer om udkast til de regler, som efter ministeriets
vurdering - ofte på baggrund af input fra interessenterne
eller direkte fra kommuner, institutioner, ledere, lærere,
forældre og deltagere i undervisning - var brug for at
udstede i medfør af nødloven.
Kulturministeren har hidtil anvendt nødlovens
bemyndigelse til at udstede bekendtgørelser, der sikrede, at
folkehøjskoler kunne modtage driftstilskud efter lov om
folkehøjskoler på trods af faldende aktivitet som
konsekvens af restriktioner som folkehøjskolerne er
underlagt til forebyggelse og afhjælpning af covid-19.
Derudover er der udstedt bekendtgørelser, der har til
formål at afbøde de afledte virkninger på den
folkeoplysende voksenundervisning og frivilligt folkeoplysende
foreningsarbejde, som ville være eller kunne være en
følge af de foranstaltninger, som træffes som led i
forebyggelse og afhjælpning i forbindelse med covid-19.
Der har efter Børne- og Undervisningsministeriets
vurdering været en meget høj grad af åbenhed og
involvering i forbindelse med anvendelsen af nødloven,
selvom situationen har været præget af en ofte
uforudsigelig og udfordrende smittesituation, der har haft
indvirkning på undervisning og prøver og på
dagligdagen for dagtilbud, skoler og uddannelsesinstitutioner m.v.
Det gælder også for forældre og familier og for
borgere, der som følge af krisens alvorlige effekter for
virksomheder og deres medarbejdere, eller som på grund af
ledighed, bl.a. har haft brug for tilgængelige og gode
undervisnings- og uddannelsestilbud.
Bestemmelserne i nødloven gælder, hvor der er eller
har været iværksat restriktioner efter § 33 i
epidemiloven eller regler fastsat i henhold til § 34 i
epidemiloven for at inddæmme og forebygge udbredelsen af
covid-19. Det bemærkes, at brugen af epidemilovens § 34
forudsætter, at der er tale om en samfundskritisk sygdom
efter regler fastsat af sundhedsministeren i henhold til
epidemiloven. Covid-19 blev den 10. september 2021
nedkategoriseret, så covid-19 ikke længere skulle anses
som en samfundskritisk sygdom. Epidemikommissionen har den 8.
november 2021 indstillet, at covid-19 igen kategoriseres som en
samfundskritisk sygdom. Covid-19 er ved bekendtgørelse nr.
2025 af 9. november 2021 om kategorisering af covid-19 som en
samfundskritisk sygdom kategoriseret som en samfundskritisk sygdom.
Bekendtgørelsen ophæves den 11. december 2021. Der er
ikke aktuelt fastsat regler i medfør af epidemilovens §
34, hvorfor det på nuværende tidspunkt alene er i
forhold til påbud fra Styrelsen for Patientsikkerhed efter
epidemilovens § 33, at der vil kunne være behov for at
afbøde effekterne for de berørte børn, unge,
elever, kursister og deltagere samt dagtilbud, skoler og
uddannelsesinstitutioner m.v. samt for
folkehøjskoleområdet og for den frie folkeoplysende
virksomhed.
Formålet med nødloven er at sikre muligheden for,
at elever, ansatte, institutioner, virksomheder og andre, som er en
del af undervisningssektoren, berøres mindst muligt af en
lukkeperiode og de tiltag og restriktioner, som i øvrigt
iværksættes efter epidemiloven. Herudover er
formålet med nødloven at sikre muligheden for at kunne
iværksætte tiltag efter foranstaltninger og
restriktioner er ophævet, indtil situationen er normaliseret,
fx i dagtilbud m.v.
§ 1 i nødloven indeholder bemyndigelse til
børne- og undervisningsministeren til for dagtilbud m.v.,
der er eller har været omfattet af foranstaltninger efter
epidemiloven at fastsætte regler, som supplerer eller
fraviger bestemmelser i dagtilbudsloven og regler fastsat i
medfør heraf, herunder om kommunernes
forsyningsforpligtelse, pasningsgaranti, sprogvurdering og
sprogstimulering, et sundt frokostmåltid, tilskud,
forældrebetaling, egenbetaling samt obligatorisk
læringstilbud til 1-årige børn i udsatte
boligområder for tilbud efter dagtilbudsloven.
§ 2 i nødloven indeholder bestemmelser om
nødundervisning på private og offentlige skoler,
uddannelsesinstitutioner og andre institutioner, der er eller har
været omfattet af foranstaltninger efter epidemiloven. §
2 indeholder endvidere bemyndigelse til, at børne- og
undervisningsministeren kan fastsætte regler om
nødundervisning, omlagt undervisning, når pligten til
at give nødundervisning er ophørt, og om aflysning,
udskydelse eller omlægning af undervisning og praktik.
§ 3 i nødloven indeholder bemyndigelse til
børne- og undervisningsministeren til fastsættelse af
regler om udstedelse af beviser og om gennemførelse af
prøver og eksamener for ansøgere, elever, kursister
eller deltagere, hvis skole eller uddannelsesinstitution er eller
har været omfattet af foranstaltninger efter epidemiloven.
Endvidere er der bemyndigelse til børne- og
undervisningsministeren til fastsættelse af regler om, at der
på uddannelser, hvor der ikke i lovgivningen om uddannelsen
er bestemmelser om standpunktskarakterer el.lign., skal gives
sådanne for elever, kursister eller deltagere.
§ 4 i nødloven indeholder bemyndigelse til
børne- og undervisningsministeren til fastsættelse af
regler om vejledning til og om optagelse på
ungdomsuddannelser for at afbøde følgerne af, at
ansøgere eller de optagende private eller offentlige skoler
eller uddannelsesinstitutioner er eller har været omfattet af
foranstaltninger efter epidemiloven. Endvidere er der bemyndigelse
til børne- og undervisningsministeren til fastsættelse
af regler om, at en prøvefri skole skal give
standpunktskarakterer eller anden form for bedømmelse for
elever, der vil søge om optagelse på en
ungdomsuddannelse, hvor det ikke er muligt at afholde
optagelsesprøver, som følge af at
uddannelsesinstitutionen er eller har været omfattet af
foranstaltninger efter epidemiloven.
§ 5 i nødloven bemyndigelse til børne- og
undervisningsministeren til fastsættelse af regler, der
supplerer eller fraviger bestemmelser i lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag og bestemmelser i andre love på
Børne- og Undervisningsministeriets område og regler
fastsat i medfør heraf, hvorefter Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag eller institutioner for erhvervsrettet uddannelse
administrerer udbetaling af ydelser, med henblik på at
ydelser kan udbetales til arbejdsgivere, institutioner, faglige
udvalg eller elever, uanset at elevernes uddannelsesinstitution er
eller har været omfattet af foranstaltninger iværksat
efter epidemiloven.
§ 6 i nødloven indeholder bestemmelser om, at der
kan ydes særlige tilskud til private og offentlige skoler,
uddannelsesinstitutioner og andre institutioner, som modtager
statslige tilskud til gennemførelse af deres
undervisningsaktiviteter, hvis skolen eller institutionen er eller
har været omfattet af foranstaltninger iværksat efter
epidemiloven. Der er endvidere bemyndigelse til børne- og
undervisningsministeren til fastsættelse af regler, der
supplerer eller fraviger bestemmelser i lovgivningen på
Børne- og Undervisningsministeriets område og regler
fastsat i medfør heraf om de statslige tilskud til private
og offentlige skoler, uddannelsesinstitutioner og andre
institutioner, der er eller har været omfattet af
foranstaltninger iværksat efter epidemiloven.
§ 7 i nødloven indebærer, at deltagerbetaling
opkræves efter de almindelige gældende regler herom i
lovgivningen på Børne- og Undervisningsministeriets
område. Det gælder i situationer, hvor skolerne og
institutionerne er omfattet af en midlertidig lukning som
følge af covid-19-foranstaltninger, som betyder, at elever,
kursister eller deltagere i en periode ikke kan modtage den
almindelige undervisning, nødundervisning eller tilbud om
kost og logi på kostafdelinger, skolehjem og lignende eller
pasning i en skolefritidsordning, jf. folkeskolelovens § 3,
stk. 7, Det indebærer således bl.a., at virksomheder,
elever, kursister m.v. fortsat skal betale deltagerbetaling
vedrørende kurser og uddannelsesaktivitet, de har tilmeldt
sig, selvom de i en periode ikke kan modtage den almindelige
undervisning, men hvor den erstattes af nødundervisning.
Tilsvarende vil forældre skulle betale for plads i kommunale
skolefritidsordninger og elever og kursister skal fortsat betale
for kost og logi på kostafdelinger, selvom adgangen til kost
og logi er begrænset. Kommunerne skal ligeledes betale for
aktivitet, der var aftalt gennemført under reglerne i lov om
betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats m.m., jf.
lovbekendtgørelse nr. 598 af 16. maj 2019, under en periode
med midlertidig lukning af tilbuddene. Loven indebærer, at
deltagerbetalingen m.v. dog højest kan udgøre skolens
eller institutionens samlede udgift til den undervisning eller det
tilbud om kost og logi deltagerbetalingen m.v. vedrører i
perioden fra lovens ikrafttrædelse til lovens ophævelse
i 2021.
§ 8 i nødloven indebærer, at finder
børne- og undervisningsministeren, at virksomhed på en
privat eller offentlig skole, uddannelsesinstitution eller anden
institution, som modtager statslige tilskud til
gennemførelse af sine undervisningsaktiviteter, ikke er i
overensstemmelse med regler fastsat efter lovens § 2, § 3
eller § 4, kan ministeren udstede påbud til skolen eller
uddannelsesinstitutionen om at ændre den
pågældende virksomhed. For sådanne påbud
gælder bestemmelser i Børne- og
Undervisningsministeriets lovgivning om adgang til at tilbageholde
tilskud, lade tilskud bortfalde helt eller delvis eller kræve
tilskud tilbagebetalt helt eller delvis.
§ 9 i nødloven indebærer, at har børne-
og undervisningsministeren bemyndiget en styrelse under
Børne- og Undervisningsministeriet til at udøve de
beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren, kan
styrelsens afgørelser ikke indbringes for ministeren. Der er
endvidere bemyndigelse til, at børne- og
undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at visse
typer af afgørelser, der er truffet i henhold til
bemyndigelsen, i et nærmere bestemt omfang kan indbringes for
ministeren. Ministeren kan i den forbindelse fastsætte regler
om adgangen til at klage og fremgangsmåden herved.
§ 10 i nødloven indeholder bemyndigelse til
kulturministeren til fastsættelse af regler for tilbud om
kurser og undervisning efter lov om folkehøjskoler, som er
eller har været omfattet af foranstaltninger iværksat
efter epidemiloven, som supplerer eller fraviger bestemmelser i lov
om folkehøjskoler og regler fastsat i medfør heraf,
herunder om beregning af statstilskud, elevbetaling, beregning af
årselever m.v.
§ 11 i nødloven indeholder bemyndigelse til
kulturministeren til fastsættelse af regler for tilbud inden
for den frie folkeoplysende virksomhed, herunder den folkeoplysende
voksenundervisning og det frie folkeoplysende foreningsarbejde samt
for tilbud inden for distriktsforeninger, daghøjskoler og
Folkeuniversitetet, som er eller har været omfattet af
foranstaltninger iværksat efter epidemiloven, fastsætte
regler, som supplerer eller fraviger bestemmelser i lov om
støtte til folkeoplysende voksenundervisning, frivilligt
folkeoplysende foreningsarbejde og daghøjskoler samt om
Folkeuniversitet og regler fastsat i medfør heraf, herunder
om kommunale tilskud og statslige tilskud.
Børne- og undervisningsministeren vil i forbindelse med
nødlovens ophævelse i henhold til nødlovens
§ 12, stk. 3, 2. pkt., kunne fastsætte
overgangsordninger for at sikre smidige overgange og fleksible
løsninger med henblik på at afbøde
uhensigtsmæssigheder for børn og elever eller
dagtilbud, skoler og uddannelsesinstitutioner m.v. ved
tilbagevenden til normalsituationen. Det kan fx også
være i forbindelse med opfølgning på de
økonomiske hjælpepakker, der vedrører
uddannelsesinstitutioners virksomhed, også efter at
restriktioner efter epidemiloven er bortfaldet eller ophævet,
eller i forhold til ændringer i institutionernes
tilskudsvilkår som følge af covid-19-situationen,
herunder fx nedsættelse af elevtalskrav el.lign.
Overgangsregler vil fx også kunne omfatte ændringer
i de prøver og eksamener, der skal aflægges af elever,
kursister m.v. på baggrund af undervisning, der har
været berørt af restriktionerne efter epidemiloven.
Der er bl.a. med henblik på nødlovens ophævelse
den 16. november 2021 fastsat overgangsregler om
gennemførelse af prøver i folkeskolen, de gymnasiale
uddannelser og gymnasiale fag i eux-forløb, hvor elevers
undervisning op til prøverne har været berørt
af foranstaltninger efter epidemiloven, jf. bekendtgørelse
nr. 1983 af 28. oktober 2021 om visse overgangsregler for
folkeskolens prøver og prøver i de gymnasiale
uddannelser og gymnasiale fag i eux-forløb ved ophør
af lov om midlertidige foranstaltninger på børne- og
undervisningsområdet og folkehøjskoleområdet og
for den frie folkeoplysende virksomhed til forebyggelse og
afhjælpning i forbindelse med covid-19.
Overgangsreglerne vil endvidere kunne omfatte omlægninger
og ændringer af undervisningen i forbindelse med overgangen
til de almindelige rammer med henblik på at sikre, at elever
og kursister, der som følge af restriktionerne ikke har
modtaget den almindelige undervisning, samlet har fået
tilbudt undervisning i overensstemmelse med uddannelsens, fagets
eller tilbuddets formål og målene for den
pågældende aktivitet. Der vil herunder også kunne
blive tale om omlægninger i fx de gymnasiale
ungdomsuddannelser med henblik på at understøtte
elever med eventuelt fagligt efterslæb i forhold til den
undervisning, de normalt ville have fået tilbudt i
grundskolen. Det kan fx også gælde særlige rammer
for erhvervsuddannelseselevers tilbagevenden til skoleundervisning,
i det omfang de i lukkeperioden i stedet har haft mulighed for at
være i praktik i en virksomhed, eller prøver,
eksamener, som evt. kan bliver påvirket på trods af, at
der ikke længere er nedlukning.
Overgangsordninger må grundlæggende forventes at
kunne få et bredt anvendelsesområde og vil skulle
tilrettelægges ud fra en vurdering af, hvad der er og siden
hen måtte vise sig at være et reelt behov for. Der
henvises for en nærmere beskrivelse af den
påtænkte brug af bemyndigelsen til at fastsætte
overgangsregler i øvrigt til svar på L 140 -
spørgsmål 57 og 97 (folketingssamling 2019-20), som
blev stillet i forbindelse med behandlingen af forslag til lov om
midlertidige foranstaltninger på børne- og
undervisningsområdet og folkehøjskoleområdet og
for den frie folkeoplysende virksomhed til forebyggelse og
afhjælpning i forbindelse med covid-19, jf. Folketingstidende
2019-20, tillæg A, L 140 som fremsat. Det bemærkes, at
overgangsordninger vil blive udstedt i regler, hvis gyldighed
løber længere end hjemmelslovens gyldighed, og at
sådanne regler vil kunne ændres, så længe
de er gyldige, forudsat at sådanne ændringer ligger
inden for det ophævede hjemmelsgrundlag.
2.1.2. Børne- og Undervisningsministeriets
overvejelser
Den aktuelle situation i coronakrisen og forventningerne og
udsigterne til krisens udstrækning i tiden frem mod dens
fulde afslutning gør det efter Børne- og
Undervisningsministeriets vurdering påkrævet at
forlænge nødlovens gyldighedsperiode.
Styrelsen for Patientsikkerhed har i perioden fra den 5.
november 2021 til den 10. november 2021 givet 5 påbud efter
epidemilovens § 33, der har betydet, at elever i grundskoler
er blevet sendt hjem. Det er Børne- og
Undervisningsministeriets vurdering, at der hen over vinteren og
foråret kan blive tale om, at dagtilbud, skoler og
uddannelsesinstitutioner m.v. vil være i risiko for at
få påbud efter epidemilovens § 33.
Den enkelte elev, kursist, deltager m.v. på skoler,
uddannelsesinstitutioner m.v., der får påbud om
restriktioner, herunder evt. en lukning, fra Styrelsen for
Patientsikkerhed efter epidemilovens § 33 vil stå i en
situation, hvor vedkommendes undervisning er berørt af
restriktioner og vil derfor kunne have behov for, at der
iværksættes nødundervisning eller fx ske
tilpasning af prøver m.v. Det bemærkes, at
særligt i en situation, hvor det kun er en mindre gruppe af
elever, kursister eller deltagere m.v., der er berørt af
restriktioner, vil disse kunne blive stillet væsentlig
anderledes end elever, kursister og deltagere m.v., der ikke har
været berørt af restriktioner. Der vil derfor
også i denne situation være et behov for at kunne
gennemføre nødundervisning og anvende de
øvrige redskaber i nødloven til at afbøde
effekterne af sådanne foranstaltninger.
Børn, elever, kursister og deltagere og deres dagtilbud,
skoler og uddannelsesinstitutioner m.v. vil derfor stadig kunne
komme til at stå i en situation, hvor restriktioner i henhold
til epidemilovens § 33 eller § 34 vil indebære
nedlukninger eller andet af dagtilbud, skoler og
uddannelsesinstitutioner m.v., der betyder at, det almindelige
tilbud ikke kan gennemføres. Det vil særligt på
skoler og uddannelsesinstitutioner kunne betyde, at der kan blive
behov for at gennemføre nødundervisning. Det kan
også være restriktioner, der er rettet mod personalet i
skoler eller uddannelsesinstitutioner m.v., der som følge
deraf må overgå til nødundervisning, fx fordi
personalet er hjemsendt i isolation. Det kan også være,
at nedlukningen eller andre restriktioner får betydning for
mulighederne for at aflægge prøver og eksamener og
dermed for optagelse på andre uddannelser.
2.1.3. Den
foreslåede ordning
Det foreslås, at ophævelsen af nødloven sker
den 18. april 2022 med mulighed for, at børne- og
undervisningsministeren kan udskyde nødlovens
ophævelse yderligere til den 24. juni 2022. Baggrunden er, at
det er usikkert, hvordan smittetrykket vil udvikle sig over
vinteren og foråret, herunder om det i dagtilbud, skoler og
uddannelsesinstitutioner m.v. vil kunne blive nødvendigt at
indføre foranstaltninger, der vil betyde, at det almindelige
tilbud ikke kan gennemføres helt frem til skoleårets
afslutning og sommerprøverne i 2022.
Forlængelsen af nødlovens gyldighed til den 18.
april 2022 og en eventuel yderligere administrativ
forlængelse af nødlovens gyldighed til den 24. juni
2022 indebærer ikke en udvidelse af mulighederne for, at der
efter epidemiloven kan indføres restriktioner for dagtilbud,
skoler og uddannelsesinstitutioner m.v., herunder lukninger af
skoler.
Børne- og Undervisningsministeriet vil i foråret
2022 vurdere, hvorvidt der i 2. halvår af 2022 stadig er
behov for en særlig lovgivning på de områder, som
nødloven gælder for, til håndtering af en
eventuelt fortsat eksisterende covid-19-situation og vil i givet
fald fremsætte lovforslag herom.
Det vurderes, at der fortsat vil være behov for
nødloven frem til den 18. april 2022, da der kan være
forhold, som fortsat nødvendiggør restriktioner efter
epidemiloven med henblik på at nedbringe smitten med
covid-19. De evt. iværksatte restriktioner efter epidemiloven
har sådanne konsekvenser for de berørte børn,
elever, kursister og deltagere og deres dagtilbud, skoler og
uddannelsesinstitutioner m.v., at der fortsat er behov for adgangen
til at kunne iværksætte nødundervisning eller
fastsætte regler, der supplerer eller fraviger bestemmelserne
om dagtilbud m.v., om undervisning, beviser, prøver,
eksamener, vejledning, optagelse, ydelser, tilskud mv. på
Børne- og Undervisningsministeriets område og
lovgivningen på folkehøjskoleområdet og om den
frie folkeoplysende virksomhed.
Det bemærkes, at udskydelsen af nødlovens
ophævelse den 23. december 2021 ikke ændrer ved, at
nødloven alene vil skulle gælde i den periode og i det
omfang, der er iværksat restriktioner efter epidemiloven for
at inddæmme og forebygge udbredelsen af covid-19.
Der vil ved ophævelsen af nødloven endvidere kunne
forventes at blive behov for at fastsætte særlige
overgangsordninger for at sikre elever og kursister, der som
følge af restriktioner efter epidemiloven i en periode ikke
har modtaget den almindelige undervisning, men
nødundervisning, ikke i deres videre uddannelse stilles
ringere end de ville være stillet, hvis de havde modtaget den
almindelige undervisning. Disse overgangsregler vil fortsat skulle
have samme omfang som beskrevet i afsnit 2.1.1. ovenfor. Det
bemærkes, at sådanne overgangsregler også vil
kunne fastsættes tidligere end i forbindelse med
nødlovens ophævelse. Der kan fx med hensyn til
overgangsregler for prøver i sommerterminen 2022 kunne blive
behov for at fastsætte sådanne regler i rimelig tid
inden prøveterminen, fx i januar eller februar i 2022. Det
kan bl.a. være begrundet i, at prøverne skal
gennemføres på baggrund af undervisning, der er
gennemført som nødundervisning, som følge af
restriktioner efter epidemiloven i efteråret 2021.
Det bemærkes, at overgangsregler, der allerede er udstedt
i medfør af nødlovens § 12, stk. 3, 2. pkt.,
uanset videreførelsen af nødloven forbliver i kraft,
indtil de afløses af nye regler udstedt i medfør af
nødloven eller ophæves. Der er fx fastsat regler
vedrørende fleksibilitet ved afviklingen af visse
prøver i perioden fra og med den 3. november 2021 til og med
den 15. marts 2022 og i sommerterminen 2022, jf.
bekendtgørelse nr. 1983 af 28. oktober 2021 om visse
overgangsregler for folkeskolens prøver og prøver i
de gymnasiale uddannelser og gymnasiale fag i eux-forløb ved
ophør af lov om midlertidige foranstaltninger på
børne- og undervisningsområdet og
folkehøjskoleområdet og for den frie folkeoplysende
virksomhed til forebyggelse og afhjælpning i forbindelse med
covid-19. Disse regler vil fortsat være gældende selvom
nødloven forlænges.
Særligt med hensyn til afgangsbeviser, prøvebeviser
eller eksamensbeviser, der er udfærdiget til elever,
kursister eller deltagere, hvis prøver eller eksamener har
været omfattet af regler fastsat efter nødlovens
§ 3 bemærkes, at disser beviser også efter
nødlovens ophævelse vil have samme retsvirkning som
afgangsbeviser, prøvebeviser eller eksamensbeviser, der er
udstedt efter de almindelige regler i uddannelseslovene.
Med hensyn til deltagerbetaling m.v. i henhold til lovgivningen
på Børne- og Undervisningsministeriets område
til skoler, uddannelsesinstitutioner og andre institutioner, der er
omfattet af en midlertidig lukning som følge af
covid-19-foranstaltninger, indebærer forslaget, at rammerne
for deltagerbetaling under en lukning også videreføres
indtil loven ophæves.
For nærmere om forlængelsen af lovens
gyldighedsperiode henvises til lovforslagets § 1, nr. 5 og 6,
og bemærkningerne hertil. Om videreførelse af rammerne
for deltagerbetaling under en lukning henvises til lovforslagets
§ 1, nr. 4.
2.2. Ophævelse af bemyndigelse til
fastsættelse af regler om omlagt undervisning
2.2.1. Gældende ret
Det fremgår af § 2, stk. 2, 2. pkt., i
nødloven, at børne- og undervisningsministeren kan
fastsætte regler om omlægninger i den almindelige
undervisning (omlagt undervisning), når pligten til at give
nødundervisning er ophørt, og når behovet for
sådanne omlægninger skyldes, at foranstaltninger mod
covid-19 og nødundervisning har medført, at
uddannelsens, fagets eller tilbuddets formål og målene
for den pågældende aktivitet samlet set bedst
opnås ved en midlertidig omlægning af den almindelige
undervisning.
2.2.2. Børne- og Undervisningsministeriets
overvejelser
Ved bekendtgørelse nr. 508 af 25. marts 2021 om
undervisning, herunder omlagt undervisning, i skoleåret
2020/21 i tilfælde, hvor der ikke er nødundervisning
som led i forebyggelse og afhjælpning i forbindelse med
covid-19, blev der fastsat regler for omlagt undervisning. Reglerne
blev ophævet ved udgangen af skolåret 2020/21, jf.
bekendtgørelse nr. 1424 af 27. juni 2021 om ophævelse
af bekendtgørelse om undervisning, herunder omlagt
undervisning, i skoleåret 2020/21 i tilfælde, hvor der
ikke er nødundervisning som led i forebyggelse og
afhjælpning i forbindelse med covid-19.
Det vurderes, at der i den nuværende situation alene vil
være behov for omlægninger af relativ kort varighed ved
ophør af nødundervisning, hvilket vil kunne ske inden
for den eksisterende hjemmel i nødlovens § 2, stk. 2,
4. pkt., til at fastsætte regler om omlægning af
undervisning.
Det bemærkes, at nedlukningerne og de efterfølgende
hjemsendelser og nødundervisning siden marts 2020 har
betydet både faglige og trivselsmæssige problemer for
elever, deltagere og kursister. For at håndtere dette er der
med hjemmel i nødlovens bestemmelse om omlagt undervisning
fastsat regler om en række frihedsgrader til skoler,
uddannelsesinstitutioner og kommuner med henblik på at
støtte elever, deltagere og kursisters faglige udvikling som
led i udmøntningen af aftale af 1. juni 2021 mellem
regeringen (Socialdemokratiet) og Venstre, Dansk Folkeparti,
Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det
Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet om
håndtering af faglige udfordringer hos elever i grundskolen
og på ungdoms- og voksenuddannelser. Der henvises til
bekendtgørelse nr. 1350 af 22. juni 2021 om håndtering
af faglige udfordringer hos elever i folkeskolen i forbindelse med
foranstaltninger mod covid-19 i skoleåret 2021/22 og
bekendtgørelse nr. 1422 af 27. juni 2021 om håndtering
af faglige udfordringer hos elever på ungdomsuddannelser i
forbindelse med foranstaltninger mod covid-19.
Den 7. oktober 2021 fremsatte børne- og
undervisningsministeren lovforslag nr. L 35 om ændring af lov
om folkeskolen (Frihedsgrader til håndtering af faglige
udfordringer som følge af covid-19 hos elever i folkeskolen
i skoleåret 2021/22) med henblik på
videreførelse af frihedsgaderne på
folkeskoleområdet også efter den 16. november 2021.
Lovforslaget blev vedtaget som lov nr. 2047 af 14. november 2021 om
ændring af lov om folkeskolen (Frihedsgrader til
håndtering af faglige udfordringer som følge af
covid-19 hos elever i folkeskolen i skoleåret 2021/22),
hvorfor frihedsgraderne på folkeskoleområdet også
vil være gældende efter den 23. december 2021.
Bekendtgørelse nr. 1350 af 22. juni 2021 om håndtering
af faglige udfordringer hos elever i folkeskolen i forbindelse med
foranstaltninger mod covid-19 i skoleåret 2021/22 vil snarest
efter den 16. november 2021 blive ophævet af
ordensmæssige grunde, da bekendtgørelsen er erstattet
af bestemmelserne i lov nr. 2047 af 14. november 2021 om
ændring af lov om folkeskolen (Frihedsgrader til
håndtering af faglige udfordringer som følge af
covid-19 hos elever i folkeskolen i skoleåret 2021/22).
For ungdoms- og voksenuddannelsesområdet vil de fastsatte
frihedsgrader kunne videreføres for resten af
skoleåret 2021/22 som led i overgangsordninger i henhold til
nødloven.
2.2.3. Den
foreslåede ordning
Det foreslås, at børne- og undervisningsministerens
bemyndigelse til at fastsatte regler om omlagt undervisning
ophæves.
Reglerne i bekendtgørelse nr. 1350 af 22. juni 2021 om
håndtering af faglige udfordringer hos elever i folkeskolen i
forbindelse med foranstaltninger mod covid-19 i skoleåret
2021/22 er erstattet af bestemmelserne i lov nr. 2047 af 14.
november 2021 om ændring af lov om folkeskolen (Frihedsgrader
til håndtering af faglige udfordringer som følge af
covid-19 hos elever i folkeskolen i skoleåret 2021/22).
Med hensyn til bekendtgørelse nr. 1422 af 27. juni 2021
om håndtering af faglige udfordringer hos elever på
ungdomsuddannelser i forbindelse med foranstaltninger mod covid-19
indebærer den ikke fravigelser efter den 31. december 2021,
hvorfor den med lovforslagets § 2, stk. 3, opretholdes indtil
den ophæves eller afløses af overgangsregler udstedt i
medfør af nødlovens § 12, stk. 3, 2. pkt.
Opretholdelsen ændrer ikke ved virkning af
bekendtgørelsens regler i forhold til deres
tidsmæssige udstrækning efter
bekendtgørelsen.
For nærmere om ophævelsen af bemyndigelse til
fastsættelse af regler om omlagt undervisning henvises til
lovforslagets § 1, nr. 1 og 2, og bemærkningerne hertil.
Om opretholdelsen af bekendtgørelse nr. 1422 af 27. juni
2021 om håndtering af faglige udfordringer hos elever
på ungdomsuddannelser i forbindelse med foranstaltninger mod
covid-19 henvises til lovforslagets § 2, stk. 3, og
bemærkningerne hertil.
2.3. Ophævelse af bemyndigelse til at
fastsætte regler om standpunktskarakterer på
prøvefri skoler
2.3.1. Gældende ret
Det fremgår af nødlovens § 4, stk. 2, at
børne- og undervisningsministeren kan fastsatte regler om,
at en prøvefri skole skal give standpunktskarakterer eller
anden for form for bedømmelse for elever, der vil
søge om optagelse på en ungdomsuddannelse, hvor det
ikke er muligt at afholde optagelsesprøver, som følge
af at uddannelsesinstitutionen er eller har været omfattet af
foranstaltninger iværksat efter § 33 i epidemiloven
eller regler fastsat i henhold til § 34 i epidemiloven.
2.3.2. Børne- og Undervisningsministeriets
overvejelser
Børne- og undervisningsministeren har ikke benyttet
bemyndigelsen til at fastsatte regler om standpunktskarakterer
på prøvefri skoler, da det i forbindelse med
nedlukningerne siden marts 2020 har været muligt at finde
andre løsninger således, at elever fra prøvefri
skoler kan søge om optagelse på ungdomsuddannelser
på trods af, at det ikke har været muligt at afholde
optagelsesprøver.
Det bemærkes, at det følger af § 13, stk. 9, i
bekendtgørelse nr. 501 af 23. april 2020 om aflysning af
prøver og andre midlertidige foranstaltninger i grundskolen,
de gymnasiale uddannelser, gymnasiale fag i eux-forløb samt
i almen voksenuddannelse som led i den gradvise og kontrollerede
åbning af skoler og institutioner ved forebyggelsen og
afhjælpningen i forbindelse med covid-19, at prøvefrie
skoler kunne meddele Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, at de
ønskede at være omfattet af regler om afsluttende
standpunktskarakterer.
2.3.3. Den
foreslåede ordning
Det foreslåede vil indebære, at børne- og
undervisningsministerens bemyndigelse til at fastsatte regler om,
at der skal gives standpunktskarakterer eller anden for form for
bedømmelse til elever på prøvefri skoler,
ophæves.
For nærmere om ophævelsen af bemyndigelse til at
fastsætte regler om standpunktskarakterer på
prøvefri skoler henvises til lovforslagets § 1, nr. 3,
og bemærkningerne hertil.
3. Konsekvenser for opfyldelsen af FN's
verdensmål
Lovforslagets yderligere muligheder for at afbøde
effekter af nedlukning eller foranstaltninger efter
genåbningen som følge af covid-19 for de
berørte børn, unge, elever, kursister og deltagere
samt dagtilbud, skoler og uddannelsesinstitutioner m.v. samt
folkehøjskoler og den frie folkeoplysende virksomhed,
vurderes at understøtte delmål 4.1, hvorefter det
inden 2030 skal sikres, at alle piger og drenge gennemfører
gratis, inkluderende grundskoleundervisning og ungdomsuddannelse i
høj kvalitet, der fører til relevante og effektive
læringsresultater, delmål 4.2., hvorefter det inden
2030 skal sikres, at alle piger og drenge har adgang til dagtilbud
m.v. af høj kvalitet, så de er klar til grundskolen,
delmål 4.4., hvorefter det inden 2030 skal sikres, at
antallet af unge og voksne, der har relevante færdigheder,
herunder tekniske og erhvervsrettede færdigheder og
kompetencer, for beskæftigelse, gode job og
iværksætteri, øges væsentligt og
delmål 4.6., hvorefter det inden 2030 skal sikres, at alle
unge og en væsentlig del af voksne, både mænd og
kvinder, have opnået færdigheder i at læse og
regne.
4. Økonomiske konsekvenser og
implementeringskonsekvenser for det offentlige
Lovforslaget indebærer en uændret
videreførelse af de rammer, der følger af
nødloven. Lovforslaget har i forhold til den gældende
nødlov ingen nye økonomiske konsekvenser eller
implementeringskonsekvenser for det offentlige. Det bemærkes,
at principperne for digitaliseringsklar lovgivning ikke er
relevante i forhold til lovforslaget.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Lovforslaget har ingen nye økonomiske eller
administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for
borgerne.
7. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.
8. Miljø- og naturmæssige
konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige
konsekvenser.
9. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
10. Hørte myndigheder og organisationer
m.v.
Et udkast til lovforslag er den 12. november 2021 sendt i
høring med frist den 24. november 2021. Baggrunden herfor
er, at stillingtagen til en forlængelse af nødloven
har beroet på den aktuelle udvikling i covid-19-situationen.
De modtagne høringssvar vil blive oversendt til
Børne- og Undervisningsudvalget senest torsdag ugen
før 1. behandlingen af lovforslaget. Følgende
myndigheder, organisationer m.v. er blevet hørt:
Advokatsamfundet, Akademikerne, Ankestyrelsen, AOF Danmark,
Arbejderbevægelsens Erhvervs- råd, Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag, Astra - Center for Læring i Natur, Teknik
og Sundhed, BUPL, BUPL Lederforening, Børne- og
Kulturchefforeningen, Børnenes Bureau,
Børnerådet, Børns Vilkår,
Børnesagens Fællesråd, Centralorganisationernes
Fællesudvalg (CFU), CEPOS, Cevea,
Daghøjskoleforeningen, Daginstitutionernes
Lands-Organisation (DLO), Danmarks Evalueringsinstitut, Danmarks
Idrætsforbund (DIF), Danmarks Lærerforening, Danmarks
Private Skoler - grundskoler & gymnasier, Danmarks
Vejlederforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Blindesamfund,
Dansk Byggeri, Dansk Center for Undervisningsmiljø, Dansk
Erhverv, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Folkeoplysnings
Samråd, Dansk Handicap Forbund, Dansk Industri, Dansk
Magisterforening, Dansk Metal, Dansk Oplysnings Forbund, Dansk
Skoleidræt, Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske
Advokater, Danske Erhvervsskoler og Gymnasier - Bestyrelserne,
Danske Erhvervsskoler og Gymnasier - Lederne, Danske Forlag, Danske
Gymnasieelevers Sammenslutning, Danske Gymnasier, Danske
Handicaporganisationer, Danske HF & VUC, Danske HF og VUC -
Bestyrelserne, Danske Landbrugsskoler, Danske Musik- og
Kulturskoler, Danske Regioner, Danske Revisorer, Danske
Skoleelever, Danske SOSU-skoler, Danske SOSU-skoler -Bestyrelserne,
Danske Underviserorganisationers Samråd, Datatilsynet, De
private sociale tilbud, Den uvildige konsulentordning på
handicapområdet (DUKH), Det Centrale Handicapråd,
Deutscher Schulund Sprachverein für Nordschleswig, DGI,
DJØF, Efterskoleforeningen, Erhvervsskolelederne,
Erhvervsskolernes Elevorganisation, Fagbevægelsens
Hovedorganisation, Fagligt Fælles Forbund, FGU Danmark,
Finans Danmark, Finanssektorens Arbejdsgiverforening,
Firmaidrætten, Folkehøjskolernes Forening i Danmark,
Folkeligt Oplysnings Forbund, Fora, Forbundet af Offentlige
Ansatte, FOBU, Foreningen af Døgn og Dagtilbud for udsatte
børn og unge (FADD), Foreningen af Danske
Døgninstitutioner, Foreningen af katolske skoler i Danmark,
Foreningen af Kristne Friskoler, Foreningen af forstandere og
direktører ved AMU-centrene, Foreningen af Social-,
Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark, Foreningen Danske
Revisorer, Foreningen for Forældre til Elever i Fri- og
Privatskoler, Foreningen Frie Fagskoler,
Foreningsfællesskabet Ligeværd,
Forhandlingsfællesskabet, Forældrenes Landsorganisation
(FOLA), Frie Skolers Lærerforening, Friskolerne, FSR - danske
revisorer, Gymnasiernes Bestyrelsesforening, Gymnasieskolernes
Lærerforening, Handelsskolernes Lærerforening,
HK/Kommunal, HK/Stat, IFFD - Idræts- og Fritidsfaciliteter i
Danmark, Institut for Menneskerettigheder, Justitia,
Klagenævnet for Specialundervisning, KL, Kraka, LandboUngdom,
Landbrug & Fødevarer, Landdistrikternes
Fællesråd, Landsforeningen af 10. Klasseskoler i
Danmark, Landsforeningen af Ungdomsskoleledere, Landsforeningen for
Socialpædagoger, Landsorganisationen Danske Daginstitutioner,
Landssammenslutningen af Foreninger for Selvstændige
Børnepassere, Landssammenslutningen af Handelsskoleelever,
Landssamråd for PPR-chefer, Lederne, Ledersamrådet
Lilleskolerne, LOF, Lærernes Centralorganisation,
Modstrøm - Foreningen for FGU-elever og unge omkring FGU,
Netværket for kostafdelinger, OpenDenmark,
Ordblindeforeningen, Plejefamiliernes Lands- forening, Red Barnet,
Rigsrevisionen, Rådet for Børns Læring,
Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser
(REU), Rådet for Etniske Minoriteter, Rådet for Socialt
Udsatte, Rådet for Voksen og Efteruddannelse
(VEU-rådet), Sammenslutningen af Unge Med Handicap, Selveje
Danmark, Selvejende og private institutioners forening (Spifo),
Skole og Forældre, Skolelederforeningen, SMVdanmark,
Socialpædagogernes Landsforbund, Studievalg Danmark, TAT
(Foreningen af tekniske og administrative tjenestemænd), Team
Danmark, Tekniq, Uddannelsesforbundet, Uddannelseslederne,
Ungdomsringen, Ungdomsskoleforeningen og Ungdomsuddannelsernes
Vejlederforening.
| | | 11. Sammenfattende skema | | | Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis
ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«) | Negative konsekvenser/merudgifter (hvis
ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«) | Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Ingen | Implementeringskonsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Ingen | Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen | Ingen | Klimamæssige konsekvenser | Ingen | Ingen | Miljø- og naturmæssige
konsekvenser | Ingen | Ingen | Forholdet til EU-retten | Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige
aspekter. | Er i strid med de principper for
implementering af erhvervsrettet EU-regulering/ Går videre end minimumskrav i
EU-regulering (sæt X) | Ja | Nej X | | | |
|
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til §
1
Til nr. 1
Efter nødlovens § 2, stk. 2, 2.
pkt., kan børne- og undervisningsministeren fastsætte
regler om omlagt undervisning. For en nærmere beskrivelse af
gældende ret henvises til pkt. 2.2.1. i de almindelige
bemærkninger til lovforslaget.
Det foreslås, at bestemmelsen i § 2, stk. 2, 2. pkt., ophæves.
Det foreslåede vil indebære, at
bemyndigelsen til at fastsatte regler om omlagt undervisning
ophæves. Det er vurderingen, at der i den nuværende
situation alene vil være behov for omlægninger af
relativ kort varighed ved ophør af nødundervisning,
hvilket vil kunne ske inden for den eksisterende hjemmel i §
2, stk. 2, 4. pkt., til at fastsætte regler om
omlægning af undervisning.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2. i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 2
Det fremgår af nødlovens §
2, stk. 2, 3. pkt., at børne- og undervisningsministeren ved
fastsættelse af regler efter 1. og 2. pkt. kan supplere eller
fravige bestemmelser i lovgivningen på Børne- og
Undervisningsministeriets område. For en nærmere
beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.2.1. i de
almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Det foreslås, at § 2, stk. 2, 3. pkt., ændres,
således at »1. og 2. pkt.« ændres til
»1. pkt.«.
Det foreslåede er en konsekvens af
lovforslagets § 1, nr. 1, om ophævelse af
nødlovens § 2, stk. 2, 2. pkt., og indebærer, at
henvisningen til § 2, stk. 2, 2. pkt., udgår.
Med det foreslåede videreføres
uændret den gældende bemyndigelse til i forbindelse med
regler om nødundervisning at supplere eller fravige
bestemmelser i lovgivningen på Børne- og
Undervisningsministeriets område og regler fastsat i
medfør heraf.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2. i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 3
Det fremgår af nødlovens §
4, stk. 2, at børne- og undervisningsministeren kan
fastsatte regler om, at prøvefrie skoler skal give
standpunktskarakterer eller anden for form for bedømmelse af
elever, der vil søge om optagelse på en
ungdomsuddannelse. Bemyndigelsen har ikke været brugt, idet
det under nedlukningerne siden marts 2020 har vist sig muligt at
finde andre løsninger med henblik på, at elever fra
prøvefri skoler kan komme videre på
ungdomsuddannelser. For en nærmere beskrivelse af
gældende ret henvises til pkt. 2.3.1. i de almindelige
bemærkninger til lovforslaget.
Det foreslås, at § 4, stk. 2, ophæves.
Det foreslåede vil indebære, at
der ikke længere er hjemmel for børne- og
undervisningsministeren til at fastsætte særlige regler
om, at en prøvefri skole skal give standpunktskarakterer
eller anden for form for bedømmelse af elever, der vil
søge om optagelse på en ungdomsuddannelse.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3. i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 4
I nødlovens § 7 er fastsat
nærmere regler om deltagerbetaling m.v. på
Børne- og Undervisningsministeriets område bortset fra
dagtilbudsområdet. Det fremgår bestemmelsen, at
reguleringen af deltagerbetalingen vedrører perioden fra
lovens ikrafttrædelse til lovens ophævelse 2021. For en
nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt.
2.1.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Det foreslås, at § 7, 2. pkt., ændres,
således at »lovens ophævelse 2021«
ændres til »lovens ophævelse«.
Der er alene tale om en
konsekvensændring som følge af, at nødloven
ikke som først forventet ophæves i 2021, men den 18.
april 2022.
Det foreslåede vil betyde, at
deltagerbetalingen m.v. i forbindelse med, at elever, kursister
eller deltagere i en periode ikke kan modtage den almindelige
undervisning, nødundervisning eller tilbud om kost og logi
på kostafdelinger, skolehjem og lignende eller pasning i en
skolefritidsordning, jf. folkeskolelovens § 3, stk. 7,
opkræves efter de almindelige regler, men uanset dette kan
deltagerbetalingen m.v. dog højest udgøre skolens
eller institutionens samlede udgift til den undervisning eller det
tilbud om kost og logi, deltagerbetalingen m.v. vedrører i
perioden fra lovens ikrafttrædelse til lovens
ophævelse. Med forslaget videreføres således de
gældende rammer for deltagerbetaling under en lukning frem
til lovens ophævelse.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1. i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 5
Nødlovens § 12, stk. 3, indeholder
bestemmelser om, at lovens ophæves den 23. december 2021. For
en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til
pkt. 2.1.1. i de almindelige bemærkninger til
lovforslaget.
Det foreslås, at § 12, stk. 3, 1. pkt., ændres,
således at »23. december 2021« ændres til
»18. april 2022«.
Det foreslåede vil indebære, at
ophævelsen af nødloven udskydes til den 18. april
2022, dermed vil loven være gældende indtil den 18.
april 2022.
Det bemærkes, at der i forbindelse med
tilbagevenden til den almindelige undervisning fortsat kan
være behov for at fastsætte særlige
overgangsordninger for at sikre, at elever, deltagere og kursister,
der har modtaget nødundervisning, ikke stilles ringere end
de ville været stillet, hvis de havde modtaget almindelig
undervisning. Der vil således fortsat efter nødlovens
§ 12, stk. 3, 2. pkt., i forbindelse med lovens
ophævelse i 2022 kunne fastsættes overgangsordninger
med henblik på at kunne sikre den mest smidige overgang. Der
kan fx være tale om overgangsordninger i forhold til
prøver og eksamener samt ændring af undervisningen med
henblik på at sikre, at undervisningen er i overensstemmelse
med uddannelsens, fagets eller tilbuddets formål og
målene for den pågældende aktivitet i
øvrigt. Der kan endvidere være behov for
overgangsordninger ift. de gymnasiale uddannelser med henblik
på at sikre tilstrækkelig understøttelse af
elever med et fagligt efterslæb i forhold til den
undervisning eleverne normalt ville have modtaget i grundskolen.
Der kan endvidere være et særligt behov for
overgangsordninger på erhvervsuddannelserne ift. elevernes
tilbagevenden til skoleundervisning i forbindelse med, at eleverne
i lukkeperioden i stedet har været i praktik i en virksomhed.
Der kan også være behov for overgangsregler ift.
prøver og eksamener, som kan blive påvirket af
restriktioner på trods af, at der ikke længere er
nedlukning. Herudover kan der være behov for
overgangsordninger ift. økonomiske forhold på
dagtilbud, skoler og uddannelsesinstitutioner m.v., herunder
tilskud udløst af forholdene i forbindelse med restriktioner
efter epidemiloven.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1. i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 6
Det fremgår af nødlovens §
12, stk. 4, at lovens ophævelse helt eller delvist kan
udskydes til et senere tidspunkt, dog ikke senere end til den 16.
november 2021.
For en nærmere beskrivelse af
gældende ret henvises til pkt. 2.1.1. i de almindelige
bemærkninger til lovforslaget.
Det foreslås, at § 12, stk. 4, ændres,
således at »16. november 2021« ændres til
»24. juni 2022«.
Den foreslåede ændring vil
indebære, at ophævelsen af nødloven kan
forlænges administrativt til den 24. juni 2022.
Børne- og undervisningsministeren vil i
forbindelse med en udskydelse af nødlovens ophævelse
ligesom ved den udskydelse, der er sket til den 16. november 2021
på baggrund af ændringerne ved lov nr. 286 af 27.
februar 2021 og i overensstemmelse med den politiske praksis, som
hidtil har været fulgt ved udmøntning af
nødlovens bemyndigelser, skulle have en tæt dialog og
kontakt med Folketingets partier i den politiske følgegruppe
vedrørende covid-19 på børne- og
undervisningsområdet. Inden udstedelse af en
bekendtgørelse om en udskydelse af nødlovens
ophævelse skal et sådan bekendtgørelsesudkast
være forelagt den politiske følgegruppe
vedrørende covid-19 på børne- og
undervisningsområdet. Børne- og
undervisningsministeren vil alene kunne udstede regler om en
udskydelse, hvis der ikke er et flertal i følgegruppen
svarende til et flertal i Folketinget, der har udtalt sig imod
reglernes udstedelse. Ministeren vil kunne fastsætte en frist
for følgegruppens tilbagemelding.
Det bemærkes endvidere, at der i
forbindelse med tilbagevenden til den almindelige undervisning kan
være behov for at fastsætte særlige
overgangsordninger for at sikre, at elever, deltagere og kursister,
der har modtaget nødundervisning, ikke stilles ringere end
de ville været stillet, hvis de havde modtaget almindelig
undervisning. Der henvises herom til bemærkningerne til
§ 1, nr. 5, ovenfor.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1. i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til §
2
Det foreslås med § 2, stk. 1, at loven træder i
kraft 23. december 2021.
Det foreslås med § 2, stk. 2, at lovforslaget kan
stadfæstes straks efter dets vedtagelse. Ifølge
grundlovens § 42, stk. 7, kan et lovforslag, som kan
undergives folkeafstemning, i særdeles
påtrængende tilfælde stadfæstes straks
efter dets vedtagelse, når forslaget indeholder bestemmelse
herom. Som følge af, at lovforslagets formål er at
sikre fortsat hjemmel også efter den 16. november 2021, hvor
nødloven ophæves, findes det hensigtsmæssigt, at
loven kan stadfæstes straks efter vedtagelsen, således
at der ikke bliver en periode, hvor der ikke er adgang til fx
nødundervisning.
Det foreslås med § 2, stk. 3, at bekendtgørelse
nr. 1422 af 27. juni 2021 om håndtering af faglige
udfordringer hos elever på ungdomsuddannelser i forbindelse
med foranstaltninger mod covid-19 forbliver i kraft, indtil den
ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i
medfør af nødlovens § 12, stk. 3, 2. pkt.
Bekendtgørelsen er udstedt med hjemmel
i nødlovens § 2, stk. 2, 2. pkt., der ophæves med
forslagets § 1, nr. 1, men en række af
bekendtgørelsens regler har virkning også efter den
23. december 2021, hvorfor det foreslås, at
bekendtgørelsen opretholdes. Opretholdelsen ændrer
ikke ved virkning af bekendtgørelsens regler i forhold til
deres tidsmæssige udstrækning efter
bekendtgørelsen.
Det fremgår af § 14 i lov om
midlertidige foranstaltninger på børne- og
undervisningsområdet og folkehøjskoleområdet og
for den frie folkeoplysende virksomhed til forebyggelse og
afhjælpning i forbindelse med covid-19, at loven ikke
gælder for Færøerne og Grønland. Loven
kan heller ikke administrativt sættes i kraft for
Færøerne og Grønland. Den foreslåede
ændring af loven gælder derfor ikke for
Færøerne og Grønland.
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende
lov
| | | | | | | | § 1 | | | | | | I lov om midlertidige foranstaltninger
på børne- og undervisningsområdet og
folkehøjskoleområdet og for den frie folkeoplysende
virksomhed til forebyggelse og afhjælpning i forbindelse med
covid-19, jf. lovbekendtgørelse nr. 2050 af 15. november
2021, som ændret ved lov nr. 2048 af 14. november 2021,
foretages følgende ændringer: | | | | § 2.
--- Stk. 1.
--- | | | Stk. 2.
Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler
om nødundervisning efter stk. 1, herunder om rammer for og
omfang af nødundervisning og brug af fjernundervisning og
lign. i forbindelse med nødundervisning, om undervisning og
aktiviteter, der ikke er omfattet af krav om gennemførelse
af nødundervisning, og om forholdet mellem
nødundervisning og den almindelige undervisning m.v. for de
berørte elever, kursister og deltagere. Børne- og
undervisningsministeren kan endvidere fastsætte regler om
omlægninger i den almindelige undervisning (omlagt
undervisning), når pligten til at give nødundervisning
efter stk. 1 er ophørt, og når behovet for
sådanne omlægninger skyldes, at foranstaltninger mod
covid-19 og nødundervisning, jf. stk. 1, har medført,
at uddannelsens, fagets eller tilbuddets formål og
målene for den pågældende aktivitet samlet set
bedst opnås ved en midlertidig omlægning af den
almindelige undervisning. Børne- og undervisningsministeren
kan i forbindelse med fastsættelse af regler efter 1. og 2.
pkt. supplere eller fravige bestemmelser i lovgivningen på
Børne- og Undervisningsministeriets område og regler
fastsat i medfør heraf, herunder om tilrettelæggelse,
gennemførelse og placering af fag m.v. i uddannelsen, om
varighed af undervisning, om fravær og om ydelser til elever,
kursister eller deltagere. Der kan endvidere fastsættes
regler om aflysning, udskydelse eller omlægning af
undervisning og praktik, idet der i denne henseende tages
størst muligt hensyn til, at sådanne tiltag ikke giver
elever, kursister eller deltagere ringere vilkår, end de
ville have haft i det almindelige forløb. | | 1. § 2, stk. 2, 2. pkt.,
ophæves. | | | | § 2.
--- Stk. 1.
--- | | | Stk. 2.
Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler
om nødundervisning efter stk. 1, herunder om rammer for og
omfang af nødundervisning og brug af fjernundervisning og
lign. i forbindelse med nødundervisning, om undervisning og
aktiviteter, der ikke er omfattet af krav om gennemførelse
af nødundervisning, og om forholdet mellem
nødundervisning og den almindelige undervisning m.v. for de
berørte elever, kursister og deltagere. Børne- og
undervisningsministeren kan endvidere fastsætte regler om
omlægninger i den almindelige undervisning (omlagt
undervisning), når pligten til at give nødundervisning
efter stk. 1 er ophørt, og når behovet for
sådanne omlægninger skyldes, at foranstaltninger mod
covid-19 og nødundervisning, jf. stk. 1, har medført,
at uddannelsens, fagets eller tilbuddets formål og
målene for den pågældende aktivitet samlet set
bedst opnås ved en midlertidig omlægning af den
almindelige undervisning. Børne- og undervisningsministeren
kan i forbindelse med fastsættelse af regler efter 1. og 2.
pkt. supplere eller fravige bestemmelser i lovgivningen på
Børne- og Undervisningsministeriets område og regler
fastsat i medfør heraf, herunder om tilrettelæggelse,
gennemførelse og placering af fag m.v. i uddannelsen, om
varighed af undervisning, om fravær og om ydelser til elever,
kursister eller deltagere. Der kan endvidere fastsættes
regler om aflysning, udskydelse eller omlægning af
undervisning og praktik, idet der i denne henseende tages
størst muligt hensyn til, at sådanne tiltag ikke giver
elever, kursister eller deltagere ringere vilkår, end de
ville have haft i det almindelige forløb. | | 2. I § 2, stk. 2, 3. pkt., ændres
»1. og 2. pkt.« til: »1. pkt.«. | | | | § 4.
--- Stk. 1.
--- | | | Stk. 2.
Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler
om, at en prøvefri skole skal give standpunktskarakterer
eller anden form for bedømmelse for elever, der vil
søge om optagelse på en ungdomsuddannelse, hvor det
ikke er muligt at afholde optagelsesprøver, som følge
af at uddannelsesinstitutionen er eller har været omfattet af
foranstaltninger iværksat efter § 33 i epidemiloven
eller regler fastsat i henhold til § 34 i epidemiloven. | | 3. § 4, stk. 2, ophæves. | | | | § 7.
Deltagerbetaling m.v. i henhold til lovgivningen på
Børne- og Undervisningsministeriets område til private
og offentlige skoler, uddannelsesinstitutioner og andre
institutioner, der er omfattet af foranstaltninger iværksat
efter § 33 i epidemiloven eller regler fastsat i henhold til
§ 34 i epidemiloven, der indebærer, at elever, kursister
eller deltagere i en periode ikke kan modtage den almindelige
undervisning, tilbud om kost og logi på kostafdelinger,
skolehjem og lign. eller pasning i en skolefritidsordning, jf.
folkeskolelovens § 3, stk. 7, opkræves efter de
almindelige gældende regler herom i lovgivningen på
Børne- og Undervisningsministeriets område, uanset at
undervisningen erstattes af nødundervisningen eller at
adgangen til kost og logi eller skolefritidsordningen er
begrænset. Deltagerbetalingen m.v. kan dog højst
udgøre kommunens, skolens eller institutionens samlede
udgift til den undervisning, det tilbud om kost og logi eller den
skolefritidsordning, deltagerbetalingen m.v. vedrører i
perioden fra lovens ikrafttrædelse til lovens ophævelse
2021. | | 4. I § 7, 2. pkt., udgår
»2021«. | | | | § 12.
--- Stk. 2.
--- | | | Stk. 3. Loven
ophæves den 23. december 2021, jf. dog stk. 4. Børne-
og undervisningsministeren kan fastsætte overgangsordninger i
den forbindelse. Stk. 4.
--- | | 5. I § 12, stk. 3, 1. pkt., ændres
»23. december 2021« til: »18. april
2022«. | | | | § 12.
--- Stk. 2-3.
--- | | | Stk. 4.
Børne- og undervisningsministeren kan under særlige
omstændigheder fastsætte, at lovens ophævelse
helt eller delvis udskydes til et senere tidspunkt, dog ikke senere
end til den 16. november 2021. | | 6. I § 12, stk. 4, ændres »16.
november 2021« til: »24. juni 2022«. |
|