L 86 Forslag til lov om ændring af lov om ophavsret.

(Revision af blankmedieordningen).

Af: Kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen (S)
Udvalg: Kulturudvalget
Samling: 2021-22
Status: Stadfæstet

Betænkning

Afgivet: 08-12-2021

Afgivet: 08-12-2021

Betænkning afgivet af Kulturudvalget den 8. december 2021

20211_l86_betaenkning.pdf
Html-version

Betænkning afgivet af Kulturudvalget den 8. december 2021

1. Indstillinger

Et flertal i udvalget (S, RV, SF, EL og FG) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et mindretal i udvalget (V, DF, KF og NB) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Liberal Alliance, Alternativet, Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

2. Politiske bemærkninger

Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Frie Grønne

Socialdemokratiets, Radikale Venstres, Socialistisk Folkepartis, Enhedslistens og Frie Grønnes medlemmer af udvalget bemærker, at de støtter lovforslaget. Partierne er enige om, at det ved førstkommende evaluering af vederlagsordningen i 2023 bl.a. skal undersøges, om andre lagringsmedier end de af ordningen foreslåede omfattede lagringsmedier bør inddrages i ordningen fremadrettet, herunder eksempelvis smartwatches og bærbare medieafspillere som f.eks. iPod Touch, for at sikre, at det aftalte provenu-udgangspunkt på 93 mio. kr. årligt (i 2022-priser) nås via de lagringsmedier, der bruges, og at kunstnerne dermed sikres en rimelig kompensation for den tilladte privatkopiering.

Venstre

Venstres medlemmer af udvalget bemærker, at Venstre er bekymret for, at en afgift på smartphones, bærbare computere m.v. vil føre til øget grænsehandel. Endvidere mener Venstre, at provenuets størrelse er for stort i forhold til det dokumenterede tab for rettighedshaverne. På den baggrund stemmer Venstre imod lovforslaget.

3. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 17. november 2021 og var til 1. behandling den 24. november 2021. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Kulturudvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.

Høringssvar

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og kulturministeren sendte den 10. september 2021 dette udkast til udvalget, jf. KUU alm. del - bilag 232 (folketingsåret 2020-21). Den 17. november 2021 sendte kulturministeren høringssvarene og et høringsnotat til udvalget.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 6 bilag på lovforslaget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 1 skriftlig henvendelse om lovforslaget.

Deputationer

Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 1 deputation, der mundtligt har redegjort for deres holdning til lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 5 spørgsmål til kulturministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren har besvaret.

Daniel Toft Jakobsen (S) Birgitte Vind (S) Mogens Jensen (S) nfmd. Anders Kronborg (S) Jan Johansen (S) Kasper Sand Kjær (S) Leif Lahn Jensen (S) Malte Larsen (S) Charlotte Broman Mølbæk (SF) Rasmus Nordqvist (SF) Zenia Stampe (RV) Marianne Jelved (RV) Andreas Steenberg (RV) Søren Søndergaard (EL) Christian Juhl (EL) Uffe Elbæk (FG) Ellen Trane Nørby (V) Jan E. Jørgensen (V) Kim Valentin (V) Hans Christian Schmidt (V) fmd. Fatma Øktem (V) Stén Knuth (V) Morten Messerschmidt (DF) Dennis Flydtkjær (DF) Peter Skaarup (DF) Pia Kjærsgaard (DF) Birgitte Bergman (KF) Mai Mercado (KF) Lars Boje Mathiesen (NB)

Liberal Alliance, Alternativet, Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet (S)49
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)39
Dansk Folkeparti (DF)16
Socialistisk Folkeparti (SF)15
Radikale Venstre (RV)14
Enhedslisten (EL)13
Det Konservative Folkeparti (KF)12
Nye Borgerlige (NB)4
Liberal Alliance (LA)3
Frie Grønne, Danmarks Nye Venstrefløjsparti (FG)3
Alternativet (ALT)1
Kristendemokraterne (KD)1
Inuit Ataqatigiit (IA)1
Siumut (SIU)1
Sambandsflokkurin (SP)1
Javnaðarflokkurin (JF)1
Uden for folketingsgrupperne (UFG)5