Skriftlig fremsættelse (11. november
2021)
Udlændinge- og integrationsministeren
(Mattias Tesfaye):
Herved tillader jeg mig for Folketinget at
fremsætte:
Forslag til lov om ændring af
udlændingeloven, integrationsloven og lov om danskuddannelse
til voksne udlændinge m.fl. (Ændring af reglerne om
særlig rejselegitimation til udlændinge, bemyndigelse
til at fastsætte regler om udlændingemyndighedernes
kompetence til at varetage opgaver efter
SIS-tilbagesendelsesforordningen, straf i sager om forkert
afsætning af passagerer m.v., ændring af reglerne om
betaling for erstatningsopholdskort, ændring af Rådet
for Etniske Minoriteters virke, ophævelse af Online Dansk og
pligt til digital selvbooking af jobsamtaler for aktivitetsparate
m.v.)
(Lovforslag nr. L 82)
Lovforslaget er et samlelovforslag, der har
til formål at gennemføre en række
ændringer af udlændingeloven, integrationsloven og lov
om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.
Med lovforslaget lægges der op til at
tydeliggøre og samle reglerne om særlig
rejselegitimation til udlændinge, der ikke selv kan skaffe
sig pas, eller som af andre grunde har behov for et sådant
dokument, i udlændingeloven samt ensarte
udlændingelovens regler om nægtelse af udstedelse af og
inddragelse af sådan rejselegitimation med paslovens regler
herom. Samtidig lægges der op til at styrke kontrolindsatsen
på udlændingeområdet ved at skabe hjemmel til at
nægte at udstede eller at inddrage særlig
rejselegitimation i flere tilfælde end i dag, hvor der er
mistanke om eller konstateres misbrug af rejselegitimationen. Og
der indføres hjemmel til - som der i dag gælder for
udstedelse af danske pas - at fordoble gebyret for udstedelse af
særlig rejselegitimation til udlændinge, hvis en gyldig
eller udløbet dansk rejselegitimation tilhørende en
udlænding ikke kan fremvises ved ansøgning, eller hvis
rejselegitimationen fremvises i ødelagt stand.
Endvidere lægges der op til at
regulere Udlændingestyrelsens og Styrelsen for International
Rekruttering og Integrations udstedelse af laissez-passer i
udlændingeloven, herunder indføre gebyr for
ansøgninger om laissez-passer.
Lovforslaget indeholder desuden et forslag
om at ændre reglerne om betaling for udstedelse af
erstatningsopholdskort, således at gebyret for at få
udstedt et erstatningsopholdskort bliver et lovfastsat
beløb.
Herudover indeholder lovforslaget
yderligere ændringer af udlændingeloven som
følge af den danske implementering af Europa-Parlamentet og
Rådets forordning (EU) nr. 2018/1860 af 28. november 2018 om
brug af Schengeninformationssystemet i forbindelse med
tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold
(SIS-tilbagesendelsesforordningen).
Der er igennem en årrække
konstateret tilfælde, hvor bl.a. flypassagerer, der ankommer
fra ikke-Schengenlande, som følge af fejl begået af
virksomheder, der er beskæftiget med håndtering af
luftfartspassagerer, bliver ledt mod et område i lufthavnen,
hvor de ikke underkastes den påkrævede indrejsekontrol
("forkerte afsætninger"). Dette er i strid med Danmarks
Schengenforpligtelser, idet alle personer, der indrejser over de
ydre Schengengrænser, herunder danske statsborgere, som
udgangspunkt skal underkastes indrejsekontrol. Med lovforslaget
lægges der på den baggrund op til at etablere hjemmel
til, at de pågældende virksomheder kan
pålægges bødestraf i sådanne
tilfælde med henblik på at skabe det fornødne
incitament til at sikre korrekt håndtering af personer om
bord på fly, der ankommer fra ikke-Schengenlande.
Med lovforslaget lægges herudover op
til, at aktivitetsparate udlændinge fremover, ligesom
jobparate udlændinge, selv skal booke jobsamtaler digitalt
for bl.a. at opretholde ensartethed på tværs af
målgrupper på udlændinge- og
beskæftigelsesområdet.
Med henblik på at fortsætte og
udvikle den sammenhængende integrationsindsats lægges
der endvidere op til at gennemføre en justering af
Rådet for Etniske Minoriteters navn og virke samt at forenkle
bestemmelsen om etablering og udvælgelse af medlemmer til
integrationsrådene i kommunerne.
Endelig lægges der med lovforslaget
op til at ophæve det online danskundervisningstilbud, som
Udlændinge- og Integrationsministeriet i dag tilbyder, idet
den gruppe af brugere, der i dag primært anvender tilbuddet
om Online Dansk, ikke er de potentielle udenlandske arbejdstagere
og deres familier uden for Danmark, som tilbuddet var
tiltænkt.
Idet jeg i øvrigt henviser til
lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed
anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige
behandling.