Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 14. december 2021

1. Ændringsforslag

Der er stillet 6 ændringsforslag til lovforslaget. Skatteministeren har stillet ændringsforslag nr. 1, 2 og 4, og Venstres medlemmer af udvalget har stillet ændringforslag nr. 3, 5 og 6.

2. Indstillinger

Et flertal i udvalget (S, SF, RV og EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af skatteministeren stillede ændringsforslag.

Et mindretal i udvalget (V, DF, NB og LA) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Et andet mindretal i udvalget (KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af skatteministeren stillede ændringsforslag. Mindretallet vil ved 2. behandling af lovforslaget redegøre for sin stilling til de af Venstre stillede ændringsforslag.

Frie Grønne, Alternativet, Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

3. Politiske bemærkninger

Venstre

Venstres medlemmer af udvalget konstaterer, at lovgivningen som foreslået bryder med »Aftale mellem regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Liberal Alliance om erstatning mv. til minkavlerne og følgeerhverv berørt af COVID-19« af 25. januar 2021. For Venstre har det været afgørende at sikre overensstemmelse mellem den politiske aftale og lovforslaget af hensyn til de mange minkavlere. Venstre finder det skuffende, at skatteministeren har fremsat et lovforslag, som de facto ikke giver ret til fuld erstatning på grund af tidspunktet for beskatning af skattepligtige erstatnings- og kompensationsbeløb til minkavlere og følgeerhverv som følge af beslutningen om at aflive alle mink i Danmark. For Venstre har det været helt afgørende at sikre fuld erstatning til minkavlere m.fl. Derfor har det også været nødvendigt at anmode skatteministeren om teknisk bistand til ændringsforslag, der sikrer, at alle erstatninger m.v., der konkret vedrører 2020, valgfrit kan beskattes i 2020, ligesom erstatninger m.v., der vedrører 2021, også skal beskattes i 2021.

Det er Venstres klare opfattelse, at dette er i fuld overensstemmelse med den politiske aftale af 25. januar 2021. Venstre er meget enig i ministerens egen formulering, hvorefter den overordnede hensigt med ønsket om et ændringsforslag er, at minkavlerne m.fl. skal kunne vælge et beskatningstidspunkt, der indebærer, at de i 2020 så vidt muligt stilles skattemæssigt på samme måde, som hvis minkbesætningerne ikke var blevet aflivet. Indføres der ikke valgfri indtægtsførsel af erstatningsudbetalinger m.v., der vedrører indkomståret 2020, vil mange - især de mindre - avlere (ca. 30 pct.) faktuelt ikke opnå fuld erstatning. Det skyldes bl.a., at skatteværdien af personfradrag for 2020 vil gå tabt, at beskæftigelsesfradraget ikke kan udnyttes, at mange avlere risikerer at blive ramt af topskattegrænsen i 2021, og at reglen om overførsel til medarbejdende ægtefælle ikke kan udnyttes. Det er derfor Venstres klare opfattelse, at der kun tildeles fuld erstatning - uden aftalebrud - hvis de af Venstre stillede ændringsforslag vedtages.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 1

Af skatteministeren, tiltrådt af udvalget:

1) I den under nr. 1 foreslåede § 8 Q indsættes i stk. 3 efter 2. pkt. som nyt punktum:

»Omvalg efter 2. pkt. kan altid foretages til og med den 30. juni 2022 og kan inden for denne frist også omfatte valg vedrørende indkomståret 2021.«

[Forlængelse af fristen for omvalg for visse skattepligtige med bagudforskudt indkomstår]

2) I den under nr. 1 foreslåede § 8 Q ændres i stk. 3, 3. pkt., der bliver 4. pkt., »2. pkt.« til: »2. og 3. pkt.«

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 1]

Af et mindretal (V), tiltrådt af et mindretal (DF, NB og LA):

3) I den under nr. 1 foreslåede § 8 Q indsættes i stk. 4 som 2.-5. pkt.:

»Erstatninger og kompensationer, der ydes til dækning af minkavleres og minkafhængige følgeerhvervs mistede indtægter i perioden frem til og med den 31. december 2020, kan ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst altid vælges medregnet i det indkomstår, hvor de mistede indtægter ville have været skattepligtige. Tempobonus til minkavlere kan ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst altid vælges medregnet i det indkomstår, hvor minkbesætningen er aflivet. Bindende valg om medregning af beløb efter 2. og 3. pkt. skal være truffet senest den 30. juni 2022, og valget gælder for alle beløb omfattet af 2. og 3. pkt. Fristen for at træffe et valg efter 4. pkt. udløber dog tidligst ved udløbet af oplysningsfristen efter skattekontrollovens §§ 11-13 for det indkomstår, hvor den skattepligtige første gang har fået udbetalt et endeligt eller forskudsvis opgjort beløb omfattet af 2. eller 3. pkt.«

[Mulighed for at lade visse erstatninger og kompensationer samt tempobonus til minkavlere m.fl. beskatte i det indkomstår, som beløbene kan henføres til]

Til § 2

Af skatteministeren, tiltrådt af udvalget:

4) I den under nr. 1 foreslåede ændring af § 1, stk. 3, ændres i den indledende tekst »5.-7. pkt.« til: »5.-9. pkt.«, og som 8. og 9. pkt. indsættes:

»Omsætningsgrænsen i stk. 1, nr. 3, anses også for opfyldt i indkomstår efter det indkomstår, hvor der er truffet afgørelse om erstatning eller kompensation til andelsforeningen, når andelsforeningens eventuelle omsætning udelukkende har direkte sammenhæng med afsætning af aktiver, som foreningen ejer eller er i besiddelse af på tidspunktet for tildelingen af erstatningen eller kompensationen. Andelsforeninger omfattet af 5. pkt., hvis udlodning til medlemmerne for at tage højde for den mistede omsætning som følge af lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink baseres på en fiktiv omsætning, anses for at have opfyldt udlodningsbetingelsen i stk. 1, nr. 3.«

[Yderligere lempelser for at muliggøre, at andelsforeninger, hvis omsætning med medlemmerne i væsentligt omfang er ophørt som følge af lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink, kan opretholde adgangen til kooperationsbeskatning]

Til § 3

Af et mindretal (V), tiltrådt af et mindretal (DF, NB og LA):

5) I stk. 1 ændres »1. januar 2022« til: »1. januar 2022, jf. dog stk. 01«.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 3]

6) Efter stk. 1 indsættes som nyt stykke:

»Stk. 01. Skatteministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af ligningslovens § 8 Q, stk. 4, 2.-5. pkt., som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1.«

[Bemyndigelse til skatteministeren til at fastsætte ikrafttrædelsestidspunktet for bestemmelserne i ændringsforslag nr. 3]

Bemærkninger

Til nr. 1 og 2

I den i lovforslaget foreslåede bestemmelse i ligningslovens § 8 Q, stk. 3, foreslås det, at bindende valg om medregning af foreløbigt udbetalte beløb efter en covid-19-hjælpepakke efter den i lovforslaget foreslåede bestemmelse i ligningslovens § 8 Q, stk. 1, skal foretages inden udløbet af oplysningsfristen for det indkomstår, valget vedrører. Konsekvensen af bestemmelsen vil være, at det valg, den skattepligtige har truffet, med hensyn til om der skal ske beskatning af et sådant beløb i et givet indkomstår eller ej, vil være bindende ved udløbet af oplysningsfristen for det indkomstår, valget vedrører.

Med hensyn til foreløbigt udbetalte beløb modtaget i indkomståret 2020 foreslås det i de i lovforslaget foreslåede bestemmelser i ligningslovens § 8 Q, stk. 3, 2. og 3. pkt., at den skattepligtige dog skal kunne ændre sit valg vedrørende indkomståret 2020 inden udløbet af oplysningsfristen for indkomståret 2021, og at et sådant omvalg skal være bindende. De foreslåede bestemmelser vil indebære, at den skattepligtige vil kunne ændre det valg, der er truffet vedrørende indkomståret 2020, én gang inden udløbet af oplysningsfristen for 2021, hvorefter dette omvalg er bindende.

Det er foreslået, at loven træder i kraft den 1. januar 2022.

Det er blevet påpeget, at skattepligtige med bagudforsk‍udt indkomstår, som udløber den 30. juni 2021 eller tidligere, ikke vil kunne gøre brug af den foreslåede bestemmelse om omvalg vedrørende foreløbigt udbetalte beløb modtaget i indkomståret 2020. Dette skyldes, at oplysningsfristen for indkomståret 2021 for disse skattepligtige udløber den 31. december 2021 eller tidligere.

Da oplysningsfristen for indkomståret 2021 for de pågældende skattepligtige vil være udløbet inden den 1. januar 2022, vil de inden lovens ikrafttræden også kunne have foretaget et valg, med hensyn til om foreløbigt udbetalte kompensationsbeløb skal beskattes i indkomståret 2021. Der er ikke efter den i lovforslaget foreslåede bestemmelse mulighed for at foretage et omvalg vedrørende indkomståret 2021.

Det foreslås derfor i ændringsforslag nr. 1, at omvalg vedrørende beskatningstidspunktet for foreløbigt udbetalte beløb omfattet af § 8 Q, stk. 1, altid skal kunne foretages til og med den 30. juni 2022, og at omvalg inden for denne frist også skal kunne omfatte valg vedrørende indkomståret 2021.

Skattepligtige med bagudforskudt indkomstår, der udløber den 30. juni 2021 eller tidligere, vil således også kunne foretage et omvalg med hensyn til valg, de inden lovens ikrafttræden har foretaget vedrørende beskatning af foreløbigt udbetalte kompensationsbeløb.

Der foreslås i ændringsforslag nr. 2 desuden en konsekvensændring, således at også omvalg omfattet af ændringsforslag nr. 1 vil være bindende.

Til nr. 3

De i lovforslagets § 1, nr. 1, foreslåede bestemmelser i ligningslovens § 8 Q, stk. 1-3, vil indebære, at modtagere af forskudsvis udbetalte beløb efter covid-19-hjælpepakker inden for visse frister vil kunne vælge at lade beløbene beskatte på udbetalingstidspunktet eller på et senere tidspunkt, dog senest på det tidspunkt, hvor der er truffet administrativ afgørelse om retten til beløbet. Forslaget til bestemmelsen i § 8 Q, stk. 4, vil indebære, at en tilsvarende valgmulighed vil gælde for forskudsvis udbetalte erstatninger og kompensationer, der er modtaget som følge af lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink.

Ved ændringsforslaget foreslås det at indsætte fire nye punktummer i § 8 Q, stk. 4, som vil give dels modtagere af tempobonus udbetalt i forbindelse med aflivning af mink, dels modtagere af visse erstatninger og kompensationer som følge af lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink adgang til at lade beløbene beskatte i et indkomstår, der omfatter en periode forud for den 1. januar 2021.

Efter ændringsforslagets forslag til bestemmelsen i § 8 Q, stk. 4, 2. pkt., skal erstatninger og kompensationer, der ydes til dækning af minkavleres og minkafhængige følgeerhvervs tabte indtægter i perioden frem til og med den 31. december 2020, altid kunne vælges medregnet ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvor de mistede indtægter ville have været skattepligtige.

Såfremt f.eks. en minkavler, hvis besætning ikke var blevet aflivet som følge af risikoen for spredning af covid-19, ville have konstateret indtægter ved salg af minkskind i indkomståret 2020, vil den foreslåede bestemmelse således indebære, at minkavleren får mulighed for at lade skinderstatningen blive beskattet i indkomståret 2020, selv om der først efter udløbet af indkomståret 2020 er udbetalt beløb som forskudsvis eller endelig skinderstatning.

Det vil være den skattepligtige selv, der skal sandsynliggøre, i hvilket omfang udbetalte erstatnings- og kompensationsbeløb dækker indtægter, som den skattepligtige har mistet, og som under normale omstændigheder ville have været skattepligtige forud for den 1. januar 2021.

Efter ændringsforslagets forslag til bestemmelsen i § 8 Q, stk. 4, 3. pkt., vil tempobonus til minkavlere ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kunne vælges medregnet i det indkomstår, hvor vedkommendes minkbesætning er blevet aflivet. Tempobonus er blevet udbetalt efter reglerne i § 3 i bekendtgørelse nr. 165 af 3. februar 2021 om forskud på erstatning og tempobonus ved aflivning af mink som følge af covid-19, og de er ydet i tilfælde, hvor aflivningen af besætningerne er gennemført senest den 19. november 2020, idet der dog i ekstraordinære tilfælde har kunnet bortses fra denne frist.

Den ved ændringsforslaget foreslåede bestemmelse vil indebære, at minkavlerne får mulighed for at lade beskatningen af tempobonus ske i det indkomstår, hvor aflivningen faktisk er gennemført, dvs. indkomståret 2020 for skattepligtige, hvis indkomstår følger kalenderåret.

Efter ændringsforslagets forslag til bestemmelsen i § 8 Q, stk. 4, 4. pkt., skal bindende valg om medregning af beløb omfattet af de ved ændringsforslaget foreslåede bestemmelser i § 8 Q, 2. og 3. pkt., være truffet senest den 30. juni 2022, og valget gælder for alle beløb omfattet af 2. og 3. pkt.

Forslaget om, at de berørte skattepligtige skal træffe et bindende valg for alle de omhandlede beløb om eventuel medregning af beløbene i et indkomstår, der omfatter en periode, der ligger forud for den 1. januar 2021, skal ses i lyset af, at de pågældende skattepligtige ikke helt frit bør kunne fordele beskatningen af beløbene hen over flere indkomstår, alt efter hvad der konkret vurderes at være mest fordelagtigt.

Det bemærkes, at det også ville kunne være forbundet med væsentlige administrative byrder for Skatteforvaltningen, såfremt der blev indrømmet en sådan fri adgang til at fordele beløbene til beskatning hen over flere indkomstår. Det er derfor også hensynet til at mindske de administrative byrder for Skatteforvaltningen, der er baggrunden for forslaget om, at det bindende valg skal være truffet senest den 30. juni 2022.

Det vil være en konsekvens af forslaget om, at det bindende valg skal træffes samlet for alle beløb omfattet af de ved ændringsforslaget foreslåede bestemmelser i § 8 Q, 2. og 3. pkt., at beslutningen om at udnytte valgmuligheden også vil skulle omfatte eventuelle yderligere beløb, der senere udbetales, f.eks. som følge af en senere domstolsafgørelse.

Det foreslås i ændringsforslagets forslag til bestemmelsen i § 8 Q, stk. 4, 5. pkt., at fristen for at træffe et valg efter ændringsforslagets forslag til bestemmelsen i § 8 Q, stk. 4, 4. pkt., dog tidligst udløber ved udløbet af oplysningsfristen for det indkomstår, hvor den skattepligtige første gang har fået udbetalt et endeligt eller forskudsvis opgjort beløb omfattet af bestemmelserne i ændringsforslagets forslag til bestemmelserne i § 8 Q, stk. 4, 2. og 3. pkt.

Forslaget har til formål at tage højde for, at der vil kunne forekomme tilfælde, hvor der slet ikke er udbetalt endelige eller forskudsvis opgjorte beløb i erstatning eller kompensation til f.eks. en ejer af et minkafhængigt følgeerhverv i et indkomstår, for hvilket oplysningsfristen efter skattekontrollovens §§ 11-13 er udløbet senest den 30. juni 2022. Forslaget sikrer således, at fristen for at træffe det bindende valg tidligst udløber ved udløbet af den generelle oplysningsfrist for det indkomstår, hvor den skattepligtige ved indlevering af oplysningsskemaet i almindelighed vil have anledning til at tage stilling til, hvordan valget skal udøves.

Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Muligheden for minkavlere m.v. for at fremrykke beskatningen af visse kompensationer m.v. til indkomstår forud for den 1. januar 2021 vil betyde en fremrykning af beskatningen for de modtagere, der anvender muligheden. Rentevirkningen heraf for det offentlige vil medvirke til et merprovenu, som dog vurderes at være af en ubetydelig størrelse grundet den begrænsede personkreds, der kan anvende muligheden.

Samtidig kan muligheden for at fremrykke indkomster på tværs af indkomstår betyde øget mulighed for progressionsudjævning af den samlede skattebetaling med et potentielt mindreprovenu som følge. Progressionsudjævningen vurderes med stor usikkerhed at kunne bevirke et engangsmindreprovenu i størrelsesordenen 5 mio. kr. Det skal bl.a. ses i lyset af, at en andel af personkredsen kan formodes at have haft meget lave indkomster i 2020 og derved potentielt kan opnå en forholdsvis stor progressionsfordel ved at anvende muligheden for at få fremrykket beskatningen til dette år.

Skatteforvaltningen vurderer, at ændringsforslaget forventes at medføre administrative udgifter på 4,4 mio. kr. i 2022. Udgifterne kan primært henføres til sagsbehandling af genoptagelsesanmodninger.

Til nr. 4

Efter de i lovforslaget foreslåede bestemmelser i selska‍bsskattelovens § 1, stk. 3, 5.-7. pkt., skal andelsforeninger, hvis hidtidige omsætning ophører som følge af det midlertidige forbud mod hold af mink, kunne fortsætte med at anvende kooperationsbeskatningen og ikke overgå til almindelig selskabsbeskatning, selv om omsætningen med ikkemedlemmer overskrider grænsen i selskabsskattelovens § 1, nr. 3. Efter forslaget skal andelsforeningerne dog kun kunne påberåbe sig den mulighed for at fortsætte med at anvende kooperationsbeskatningen, som de foreslåede bestemmelser vil indebære, til og med det indkomstår, hvor der er truffet afgørelse om erstatning eller kompensation til andelsforeningerne som følge af lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink.

Det er dog blevet fremført, at en forening kan have et lager af minkskind i kommission, som endnu ikke vil være afsat på det tidspunkt, hvor de modtager en afgørelse om erstatningen eller kompensationen. Foreningen forventer derfor at være nødsaget til at fortsætte sin virksomhed også efter det indkomstår, hvor der er truffet afgørelse om erstatningen eller kompensationen.

Det foreslås på den baggrund i ændringsforslaget at indsætte yderligere to punktummer som 8. og 9. pkt. I forslag til selskabsskattelovens § 1, stk. 3, 8. pkt., foreslås, at de berørte andelsforeninger uanset overskridelse af omsætningsgrænsen med ikkemedlemmer skal kunne fortsætte med at anvende kooperationsbeskatningen også efter det indkomstår, hvor der er truffet afgørelse om erstatningen. Det foreslås samtidig, at det skal være en betingelse herfor, at andelsforeningens eventuelle omsætning udelukkende har direkte sammenhæng med afsætning af aktiver, som foreningen ejer eller er i besiddelse af på tidspunktet for tildelingen af erstatningen eller kompensationen.

Indtægter ved f.eks. udleje af lokaler, der sker med henblik på afsætning af de nævnte aktiver, foreslås efter ændringsforslaget at kunne oppebæres også i indkomstår efter modtagelsen af erstatningen eller kompensationen, uden at det medfører, at retten til fortsat kooperationsbeskatning fortabes. Har de berørte foreninger i en periode efter modtagelsen af erstatningen eller kompensationen og frem til foreningens endelige afvikling slet ingen omsætning, vil dette heller ikke medføre, at de fortaber retten til fortsat andelsbeskatning.

Hensigten med den foreslåede bestemmelse er at sikre, at der kan ske en hensigtsmæssig afvikling af de hidtidige aktiviteter frem til den endelige likvidation af de berørte andelsforeninger, uden at de skal overgå til almindelig selskabsbeskatning og derved overgangsbeskattes i forbindelse hermed.

Ændringsforslagets forslag til selskabsskattelovens § 1, stk. 3, 9. pkt., indeholder en undtagelse fra det såkaldte udlodningskrav i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3. Det er bl.a. en betingelse for, at andelsforeninger kan anvende kooperationsbeskatningen i selskabsskattelovens § 1, nr. 3, at udlodningen til medlemmerne sker på baggrund af den stedfundne omsætning med disse. Den omsætning, der skal danne grundlag for overskudsfordelingen, er de faktiske leverancer til eller fra medlemmerne.

Det er blevet påpeget, at det kan forekomme, at en forening modtager erstatning eller kompensation for den omsætning, som foreningen har mistet, som følge af at nogle medlemmer på grund af aflivningen af mink ikke har kunnet levere minkskind. En udlodning til medlemmerne baseret på den faktiske omsætning vil i denne situation ikke være rimelig. I disse situationer forventes det, at foreningen ændrer sine vedtægter, således at udlodningen til medlemmerne i stedet kan baseres på fiktiv omsætning svarende til den omsætning med foreningen, som medlemmerne ville have haft, hvis aflivningen ikke var blevet gennemført. Dette vil sikre, at medlemmer, der ikke har haft den forventede omsætning, modtager en korrekt andel af den erstatning eller kompensation, som andelsforeningen modtager.

Det foreslås derfor, at de berørte andelsforeninger fortsat skal kunne anvende kooperationsbeskatningen efter selskabsska‍ttelovens § 1, stk. 1, nr. 3, selv om udlodningen baseres på en fiktiv omsætning.

Til nr. 5

Efter lovforslagets § 3, stk. 1, skal loven træde i kraft den 1. januar 2021. Som konsekvens af ændringsforslag nr. 6 foreslås det ved ændringsforslaget, at det i § 3, stk. 1, anføres, at der dog gælder en undtagelse herfra, jf. § 3, stk. 01.

Til nr. 6

Det foreslås i den ved ændringsforslaget foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 3, stk. 01, at skatteministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af de bestemmelser i ligningslovens § 8 Q, stk. 4, 2.-4. pkt., der er foreslået ved ændringsforslag nr. 3.

Baggrunden herfor er, at forslaget om at give minkavlere og minkafhængige følgeerhverv mulighed for at henføre beskatningen af modtagen tempobonus og visse erstatninger og kompensationer til et indkomstår, der omfatter en periode, der ligger forud for den 1. januar 2021, vurderes at indebære statsstøtte. Bestemmelserne vil derfor ikke kunne sættes i kraft uden en forudgående godkendelse fra Europa-Kommissionen efter statsstøttereglerne.

5. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 6. oktober 2021 og var til 1. behandling den 14. oktober 2021. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 6 møder.

Høringssvar

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og Skatteministeriet sendte den 17. juni 2021 dette udkast til udvalget, jf. SAU alm. del - bilag 270, folketingsåret 2020-21. Den 6. oktober 2021 sendte skatteministeren høringssvarene og et høringsnotat til udvalget.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 10 bilag på lovforslaget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 2 skriftlige henvendelser om lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 17 spørgsmål til skatteministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren har besvaret.

Birgitte Vind (S) Alexander Grandt (S) Brian Bressendorff (S) Anne Paulin (S) fmd. Anders Kronborg (S) Kasper Sand Kjær (S) Malte Larsen (S) Thomas Jensen (S) Troels Ravn (S) Carl Valentin (SF) Lisbeth Bech-Nielsen (SF) Karsten Filsø (SF) Kathrine Olldag (RV) Susan Kronborg (RV) Rune Lund (EL) Victoria Velasquez (EL) Louise Schack Elholm (V) Anne Honoré Østergaard (V) Anne Rasmussen (V) Torsten Schack Pedersen (V) Kim Valentin (V) Kenneth Mikkelsen (V) nfmd. Dennis Flydtkjær (DF) Hans Kristian Skibby (DF) René Christensen (DF) Rasmus Jarlov (KF) Mona Juul (KF) Lars Boje Mathiesen (NB) Ole Birk Olesen (LA)

Frie Grønne, Alternativet, Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.