Fremsat den 11. november 2021 af miljøministeren (Lea Wermelin)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om beskyttelse af
havmiljøet
(Geologisk lagring af CO2 under havbunden)
§ 1
I lov om beskyttelse af havmiljøet, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1165 af 25. november 2019, som
ændret ved § 4 i lov nr. 126 af 30. januar 2021 og
§ 33 i lov nr. 1436 af 29. juni 2021, foretages
følgende ændringer:
1. I
§ 4, stk. 2, indsættes efter
»enhver bortskaffelse i havet«: »på
havbunden og under havbunden«.
2.
Før § 25 indsættes som overskrift i kapitel
9:
»Forbud mod
dumpning«
3. I
§ 25 indsættes i stk. 1 efter »optaget
havbundsmateriale« og i stk. 2
efter »eller indlaste dem«: », jf. dog stk.
3«.
4. I
§ 25 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3.
Miljøministeren fastsætter regler om, at geologisk
lagring af CO2 under havbunden kan
undtages fra forbuddene i stk. 1 og 2.«
5.
Før § 26 indsættes som overskrift:
»Dumpning af
optaget havbundsmateriale«
6.
Efter § 29 indsættes i kapitel 9:
»Geologisk lagring af CO2under
havbunden
§ 29 a. Klima-, energi- og
forsyningsministeren kan efter orientering af
miljøministeren indgå aftaler med andre lande om
transport af CO2 med henblik
på geologisk lagring under havbunden.
Stk. 2. Klima-, energi- og
forsyningsministeren kan efter orientering af
miljøministeren fastsætte regler om
gennemførelsen af aftalerne efter stk. 1.«
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 2022.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige
bemærkninger | | | | 1. Indledning | | | 2. Lovforslagets hovedpunkter | | | 2.1. Undtagelse af geologisk lagring af CO2 under havbunden fra forbuddet mod
dumpning | | | 2.1.1. Gældende ret | | | | 2.1.1.1. Havmiljøloven | | | | 2.1.1.2. Undergrundsloven | | | | 2.1.1.3. Londonprotokollen | | | | 2.1.1.4. OSPAR-konventionen | | | | 2.1.1.5. Helsingfors-konventionen | | | 2.1.2. Miljøministeriets
overvejelser | | | 2.1.3. Den foreslåede ordning | | | 2.2. Transport af CO2 med henblik på geologisk lagring
under havbunden | | | 2.2.1. Gældende ret | | | | 2.2.1.1. Londonprotokollen | | | 2.2.2. Miljøministeriets
overvejelser | | | 2.2.3. Den foreslåede ordning | | | 3. Konsekvenser for opfyldelsen af FN's
verdensmål | | | 4. Økonomiske konsekvenser og
implementeringskonsekvenser for det offentlige | | | 5. Økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet m.v. | | | 6. Administrative konsekvenser for borgerne | | | 7. Klimamæssige konsekvenser | | | 8. Miljø- og naturmæssige
konsekvenser | | | 9. Forholdet til EU-retten | | | 10. Hørte myndigheder og organisationer
m.v. | | | 11. Sammenfattende skema | | |
|
1. Indledning
Klimaudfordringerne er en global
problemstilling, som berører alle verdens lande, og som
medfører behov for, at alle bidrager til at løse
udfordringerne med bl.a. udledning af drivhusgasser. Det er den
danske regerings ambition, at Danmark skal være et
foregangsland i den internationale klimaindsats, som kan inspirere
og påvirke resten af verden. I 2020 vedtog et bredt flertal i
Folketinget en klimalov. Formålet med klimaloven er, at
Danmark skal reducere udledningen af drivhusgasser i 2030 med 70
pct. i forhold til niveauet i 1990, og at Danmark bliver et
klimaneutralt samfund i senest 2050 med Parisaftalens
målsætning om at begrænse den globale
temperaturstigning til 1,5 grader celsius for øje.
For at indfri målet om 70
pct. reduktion af drivhusgasudledningerne i 2030 har regeringen
(Socialdemokratiet) sammen med Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale
Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative
Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet indgået en
klimaaftale for energi og industri i juni 2020 om bl.a. fangst,
transport og lagring af CO2 i
Danmark samt transport af indfanget CO2 på tværs af
landegrænser. Aftalen skal sikre, at der sættes skub i
udviklingen af teknologien med fangst, transport og lagring af
CO2 og forudsætter, at fangst,
transport og lagring af CO2 sker
under sikkerheds- og miljømæssige forsvarlige
forhold.
CO2-lagring i undergrunden kan finde sted i
geologiske formationer f.eks. sandsten, som er velegnet til CO2-lagring. Det vurderes, at der i Danmarks
havområder findes gode muligheder for geologisk lagring af
CO2 under havbunden i bl.a.
Nordsøen, Skagerrak og Kattegat.
Geologisk lagring af CO2 i undergrunden reguleres af lov om
anvendelse af Danmarks undergrund (undergrundsloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 1533 af 16. december 2019, som
ændret ved lov nr. 883 af 12. maj 2021. Tilladelse til
geologisk lagring af CO2 skal
meddeles efter denne lov. Geologisk lagring af CO2 er endvidere reguleret i
bekendtgørelse nr. 1425 af 30. november 2016 om geologisk
lagring af CO2 m.v.
(CCS-bekendtgørelsen), som sammen med undergrundsloven
gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr.
31 af 23. april 2009 om geologisk lagring af kuldioxid
(CCS-direktivet).
Et konkret CO2-lagringsprojekt vil efter
undergrundslovens § 23 både i planlægningsfasen og
i forbindelse med en tilladelse være underlagt reglerne om
vurdering af virkninger på miljøet efter lov om
miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete
projekter (VVM) (miljøvurderingsloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 973 af 25. juni 2020 med senere
ændringer, hvorefter de konkrete miljømæssige
konsekvenser vil blive vurderet.
Havmiljøloven forbyder
dumpning af materialer og stoffer i havet, i havbunden og under
havbunden, og transport af materialer og stoffer til dumpning.
Forbuddene omfatter også geologisk lagring af CO2 under havbunden.
På den baggrund
foreslås det at ændre havmiljøloven,
således at miljøministeren bemyndiges til at
fastsætte regler, som undtager geologisk lagring af CO2 under havbunden fra forbuddet mod
dumpning og forbuddet mod transport af materialer og stoffer til
dumpning.
Londonprotokollen, der er en del af
London-konventionen under IMO (International Maritime
Organisation), og hvis formål er at forhindre havforurening
ved dumpning af affald og andre stoffer, indeholder et forbud mod
eksport af stoffer og materialer, herunder CO2, til dumpning. I 2009 blev der vedtaget
en ændring til Londonprotokollens artikel 6, der undtager
eksport af CO2 fra forbuddet i
artikel 6.
Det er regeringens holdning, at
Danmark skal tiltræde ændringen af Londonprotokollens
artikel 6. Hvis Folketinget vedtager lovforslaget, vil vedtagelsen
indebære, at Folketinget giver samtykke til, at Danmark kan
tiltræde ændringen til Londonprotokollens artikel 6,
jf. grundlovens § 19, stk. 1, 2. pkt. Ændringen til
Londonprotokollens artikel 6 er optrykt som bilag 2 til
lovforslaget. En dansk oversættelse af ændringen er
optrykt som bilag 3.
På den baggrund
foreslås det endvidere, at bemyndige klima-, energi- og
forsyningsministeren til at indgå aftaler med andre lande om
transport af CO2 med henblik
på lagring af CO2 under
havbunden. I tilknytning hertil foreslås det, at klima-,
energi- og forsyningsministeren bemyndiges til at fastsætte
regler om gennemførelsen af sådanne aftaler.
2. Lovforslagets
hovedpunkter
2.1. Undtagelse af
geologisk lagring af CO2under
havbunden fra forbuddet mod dumpning
2.1.1. Gældende ret
2.1.1.1. Havmiljøloven
Havmiljøloven
fastsætter et generelt forbud mod dumpning af stoffer eller
materialer, bortset fra dumpning af optaget havbundsmateriale, jf.
§ 25, stk. 1.
Dumpning er nærmere defineret
i havmiljølovens § 4, stk. 2. Efter bestemmelsen
forstås ved dumpning enhver bortskaffelse i havet af stoffer
eller materialer fra eller sammen med skibe, fly eller
bevægelige eller fast anbragte platforme og enhver
bortskaffelse i havet af skibe, fly eller bevægelige eller
fastanbragte platforme, herunder enhver udledning, udflydning eller
bortskaffelse af stoffer eller materialer, der er bragt om bord
eller transporteres med henblik på bortskaffelse eller
stammer fra behandling af stoffer eller materialer, der er bragt om
bord eller transporteres med henblik på bortskaffelse.
Det fremgår af forarbejderne
til havmiljølovens § 4, stk. 2, i lov nr. 476 af 30.
juni 1993, at dumpning også omfatter dumpning på
havbunden og under havbunden, jf. Folketingstidende 1992-93,
tillæg A, spalte 7317.
Det fremgår af
CCS-direktivet, at lagring af CO2 i
vandsøjlen er forbudt, jf. artikel 2, stk. 4. Forbuddet i
CCS-direktivet blev gennemført ved en ændring af
havmiljøloven, jf. lov nr. 463 af 15. maj 2017, hvorefter
forbuddet mod dumpning i § 25, stk. 1, blev præciseret
til også at omfatte CO2
lagring, jf. Folketingstidende 2016-17, A, L 110 som fremsat, s.
15f.
Havmiljølovens eneste
undtagelse til forbuddet mod dumpning i havet er dumpning af
optaget havbundsmateriale. Dumpning af optaget havbundsmateriale
kan kun ske efter tilladelse fra Miljøstyrelsen, der
foretager en miljømæssig vurdering af
påvirkningen for havet og naturen. Der gælder ikke
nogen tilsvarende undtagelse for geologisk lagring af CO2 under havbunden.
Forbuddet mod dumpning gælder
i danske havområder, herunder dansk territorialfarvand, dansk
eksklusiv økonomisk zone og dansk
kontinentalsokkelområde, men finder bl.a. også
anvendelse for danske skibe uden for disse områder, jf.
havmiljølovens § 2.
2.1.1.2. Undergrundsloven
Geologisk lagring af CO2 (også under havbunden) reguleres
af undergrundsloven, som finder anvendelse for undergrunden,
herunder også i dansk territorialfarvand, dansk eksklusiv
økonomisk zone og på dansk
kontinentalsokkelområde. Tilladelse til geologisk lagring af
CO2 i undergrunden skal meddeles
efter undergrundsloven. Geologisk lagring af CO2 i undergrundsloven er endvidere
reguleret i CCS-bekendtgørelsen, som sammen med
undergrundsloven gennemfører CCS-direktivet.
De gældende regler om
meddelelse af tilladelser til geologisk lagring af CO2 i den danske undergrund fremgår af
undergrundslovens kapitel 6 om anden anvendelse og kapitel 6 a om
særlige bestemmelser om geologisk lagring og
rørført transport af CO2.
Undergrundsloven indeholder
derudover i kapitel 7 a generelle krav for tilladelser udstedt i
medfør af undergrundsloven om f.eks. teknisk og finansiel
kapacitet, udpegning og godkendelse af operatører,
forsikring, sikkerhedsstillelse og opdeling af tilladelser.
Undergrundslovens kapitel 8 indeholder hjemmel til at føre
tilsyn med tilladelser meddelt i medfør af
undergrundsloven.
CCS-bekendtgørelsen
fastsætter de nærmere rammer for tilladelser meddelt
efter undergrundsloven til geologisk lagring af CO2. Et konkret CO2-lagringsprojekt - efter
undergrundslovens § 23 - vil både i
planlægningsfasen og i forbindelse med en tilladelse
være underlagt reglerne om vurdering af virkninger på
miljøet efter miljøvurderingsloven, hvorefter de
konkrete miljømæssige konsekvenser vil blive
vurderet.
2.1.1.3. Londonprotokollen
IMO's Londonprotokol, hvis
formål er at forhindre havforurening ved dumpning af affald
og andre stoffer, blev vedtaget den 7. november 1996 og
trådte i kraft den 24. marts 2006. Danmark undertegnede
protokollen den 17. april 1997, og for Danmarks vedkommende finder
den anvendelse for alle dele af Danmarks havområder, og
gælder for alle skibe, der sejler under dansk flag.
Londonprotokollen indeholder et
generelt forbud mod dumpning i havet i artikel 4, stk. 1, 1. led.
Dumpning er defineret i Londonprotokollen som enhver bevidst
bortskaffelse og lagring af affald og andre materialer i havet fra
skibe, fly, platforme eller andre menneskeskabte konstruktioner
på havet. Det omfatter derudover enhver bevidst bortskaffelse
i havet af skibe, fly, platforme og andre menneskeskabte
konstruktioner på havet, jf. artikel 1, stk. 4.
I Londonprotokollens Annex I er
oplistet, hvad der kan undtages fra forbuddet mod dumpning,
herunder optaget havbundsmateriale. I 2006 blev der vedtaget en
ændring til Londonprotokollens Annex I, således at
geologisk lagring af CO2 kan
undtages fra forbuddet mod dumpning.
Det er op til de enkelte
tiltrædende lande at vurdere, om de ønsker at undtage
områder fra forbuddet mod dumpning i national lovgivning i
henhold til Londonprotokollens artikel 4, stk. 2.
Undtager de tiltrædende lande
til Londonprotokollen geologisk lagring af CO2 fra forbuddet mod dumpning, skal lagring
ske efter reglerne i Londonprotokollens Annex II, hvorefter det kun
kan ske efter tilladelse, og når der er foretaget en
miljøkonsekvensvurdering heraf.
Som nævnt ovenfor i afsnit
2.1.1.1. er det kun optaget havbundsmateriale, der efter den
nugældende havmiljølovs § 25, stk. 1, kan dumpes
i havet efter tilladelse, hvilket er i overensstemmelse med
Londonprotokollens Annex I.
2.1.1.4. OSPAR-konventionen
OSPAR-konventionen, hvis
formål er beskyttelse af havmiljøet i det
Nordøstlige Atlanterhav, blev undertegnet den 22. september
1992 og trådte i kraft den 25. marts 1998. Danmark
tiltrådte konventionen i 1995, og den finder anvendelse for
så vidt angår Danmark i de danske dele af
Nordsøen, Skagerrak og Kattegat, inklusiv indre
territorialfarvande, samt for Færøerne og den
østlige del af Grønland.
Parterne i OSPAR-konventionen er
foruden Danmark, Belgien, Finland, Frankrig, Tyskland, Island,
Irland, Luxembourg, Holland, Norge, Portugal, Spanien, Sverige,
Schweiz, Storbritannien og Den Europæiske Union. Danmark
repræsenterer hele Kongeriget, herunder Grønland og
Færøerne, i OSPAR.
OSPAR-konventionen indeholder
bestemmelser, hvorefter der ikke må ske dumpning af affald og
andre stoffer i havet, havbunden og i havets undergrund i henhold
til artikel 3, stk. 1, og i bilag II og III.
Dumpning defineres som enhver
bevidst bortskaffelse i havet, havbunden og havets undergrund af
affald og andre materialer fra skibe, fly eller platforme og enhver
bevidst bortskaffelse i havet, havbunden og havets undergrund af
skibe, fly, platforme eller offshore rørledninger, jf.
artikel 1, litra f.
OSPAR-landene vedtog i 2007 en
ændring til konventionens bilag II og III om dumpning,
således at forbuddet mod dumpning ikke gælder for
CO2 lagring. Ændringen
fastsætter samtidig betingelser for, hvornår der kan
ske CO2-lagring under havbunden,
herunder bl.a. at det skal ske i geologiske formationer i
undergrunden, og at lagringen hovedsageligt skal bestå af
CO2 og kun må indeholde mindre
mængder af andet materiale, som stammer fra fangst, transport
eller lagringsprocesser af CO2.
CCS-bekendtgørelsen indeholder lignende krav til
lagringslokalitet og renheden af CO2, som også følger af
CCS-direktivet.
Danmark accepterede ændringen
til OSPAR-konventionen den 23. juni 2011. Ændringen
trådte derefter i kraft den 23. juli 2011 og gælder for
alle de lande, der har tiltrådt ændringen.
2.1.1.5. Helsingfors-konventionen
Helsingfors-konventionen om
beskyttelse af havmiljøet i
Østersøområdet blev undertegnet den 9. april
1992 og trådte i kraft den 17. januar 2000. Danmark
tiltrådte konventionen den 18. april 1996, og den finder, for
Danmark, anvendelse for de danske dele af
Østersøområdet inklusiv Kattegat, Sundet og
Bælterne og de indre territorialfarvande i
Østersøområdet.
Parterne i Helsingfors-konventionen
er foruden Danmark, Estland, Den Europæiske Union, Finland,
Tyskland, Letland, Litauen, Polen, Rusland og Sverige.
Helsingfors-konventionen forbyder
dumpning i Østersøområdet, undtagen optaget
havbundsmateriale, jf. artikel 11, stk. 1 og 2. Dumpning defineres
som enhver tilsigtet bortskaffelse i havet eller havbunden af
affald og andre stoffer fra skibe, andre menneskeskabte
konstruktioner på havet eller luftfartøjer, jf.
artikel 2, stk. 4, litra a, nr. i.
Der er ikke i
Helsingfors-konventionen en undtagelse fra forbuddet mod dumpning
for så vidt angår geologisk lagring af CO2, hvorfor Helsingfors-konventionen
forbyder geologisk lagring af CO2
under havbunden i Østersøområdet.
2.1.3. Miljøministeriets overvejelser
Den gældende
havmiljølovs § 25, stk. 1, indeholder et forbud mod
dumpning af stoffer og materialer i havet, hvilket også
omfatter geologisk lagring af CO2.
Havmiljøloven forhindrer således geologisk lagring af
CO2 under havbunden på
Danmarks område.
Havmiljøloven
gennemfører de gældende konventioner om beskyttelse af
havmiljøet, herunder Londonprotokollen, OSPAR-konventionen
og Helsingfors-konventionen. Londonprotokollen indeholder et
generelt forbud mod dumpning i havet, men i 2006 blev der vedtaget
en ændring til Londonprotokollens Annex I, således at
geologisk lagring af CO2 kan
undtages fra forbuddet mod dumpning, dog skal lagring ske efter
reglerne i Londonprotokollens Annex II, hvorefter det kun kan ske
efter tilladelse, og når der er foretaget en
miljøkonsekvensvurdering heraf. OSPAR-konventionen
indeholder tilsvarende regler, hvorefter der ikke må ske
dumpning af affald og andre stoffer i havet, havbunden og i havets
undergrund. I 2007 blev en ændring til konventionens bilag II
og III om dumpning vedtaget, således at forbuddet mod
dumpning ikke gælder for CO2-lagring. Ændringen
fastsætter samtidig betingelser for, hvornår der kan
ske CO2 lagring under havbunden,
herunder bl.a. at det skal ske i geologiske formationer i
undergrunden, og at lagringen hovedsageligt skal bestå af
CO2 og kun må indeholde mindre
mængder af andet materiale, som stammer fra fangst, transport
eller lagringsprocesser af CO2.
CCS-bekendtgørelsen
indeholder lignende krav som Londonprotokollen og
OSPAR-konventionen til lagringslokalitet, renheden af CO2, og som også følger af
CCS-direktivet, hvorfor kravene allerede gælder efter
gældende lovgivning. Derudover vil et konkret CO2-lagringsprojekt både i
planlægningsfasen og i forbindelse med en tilladelse
være underlagt reglerne om vurdering af virkninger på
miljøet efter miljøvurderingsloven, hvorefter de
konkrete miljømæssige konsekvenser vil blive
vurderet.
Eftersom både
Londonprotokollen og OSPAR-konventionen indeholder bestemmelser,
som undtager geologisk lagring af CO2 fra forbuddet mod dumpning, er det
Miljøministeriets opfattelse at det vil være muligt at
lagre CO2 under havbunden i det
Nordøstatlantiske havområde, herunder Danmarks dele af
Nordsøen og Skagerrak.
Helsingfors-konventionen indeholder
derimod ikke en undtagelse for geologisk lagring af CO2 under havbunden til forbuddet mod
dumpning af stoffer og materialer. Det er således
Miljøministeriets opfattelse, at det ikke er muligt at lagre
CO2 under havbunden i
Østersøområdet, herunder Sundet,
Lillebælt, Storebælt, Kattegat og de indre
territorialfarvande i Østersøområdet.
Geologisk lagring af CO2 under havbunden i
Østersøområdet forudsætter således
en ændring af Helsingfors-konventionen. En ændring af
Helsingfors-konventionen er betinget af enstemmighed fra samtlige
konventionsparter. Det er Miljøministeriets vurdering, at en
ændring af Helsingfors-konventionen ikke vil være mulig
inden fremsættelsen af dette lovforslag, eftersom en
konventionsændring må ventes som minimum at tage 1-2
år. Lovforslaget fremsættes dog på
nuværende tidspunkt af hensyn til at sikre muligheden for
geologisk lagring af CO2 under
havbunden i Nordsøområdet.
I forbindelse med
udmøntningen af den foreslåede
bemyndigelsesbestemmelse i § 1, nr. 3, hvorefter det
forudsættes, at der i en bekendtgørelse
fastsættes en undtagelse til forbuddet mod dumpning for
så vidt angår geologisk lagring af CO2, vil det således blive fastsat, at
undtagelsen ikke skal gælde for
Østersøområdet. Se nærmere herom i afsnit
2.2.3.
2.1.2. Den
foreslåede ordning
Det foreslås at ændre
definitionsbestemmelsen i havmiljølovens § 4, stk. 2,
så det udtrykkeligt fremgår, at dumpning i havet
også omfatter dumpning i havbunden og under havbunden.
Der vil alene være tale om en
præcisering af gældende ret, idet det fremgår af
forarbejderne til lov nr. 476 af 30. juni 1993 om beskyttelse af
havmiljøet, at dumpningsbegrebet også omfatter
dumpning i havbunden og under havbunden, jf. Folketingstidende
1992-93, tillæg A, spalte 7317.
Derudover foreslås det, at
miljøministeren bemyndiges til at fastsætte regler som
undtager geologisk lagring af CO2
under havbunden fra forbuddet mod dumpning af stoffer og materialer
i havmiljølovens § 25, stk. 1.
Det forudsættes i den
forbindelse, at bemyndigelsesbestemmelsen udmøntes
således, at der fastsættes regler, som undtager
geologisk lagring af CO2 under
havbunden i en bekendtgørelse. Som følge af
Helsingfors-konventionens forbud mod dumpning vil
bekendtgørelsens anvendelsesområde begrænses
således, at undtagelsen ikke vil gælde for
Østersøområdet, og der vil således ikke
kunne ske lagring af CO2 under
havbunden i Østersøområdet.
Der henvises til lovforslagets
§ 1, nr. 1 og 4, og bemærkningerne hertil.
2.2. Transport af
CO2med henblik på geologisk lagring under
havbunden.
2.2.1. Gældende ret
Det fremgår af
havmiljølovens § 25, stk. 2, at det ikke er tilladt med
henblik på dumpning, bortset fra dumpning af
havbundsmateriale, at overlade stoffer eller materialer til
transport eller at transportere eller indlaste dem.
Havmiljøloven finder
anvendelse på alle danske skibe, luftfartøjer,
platforme og rørledninger, uanset hvor de befinder sig.
Forbuddet mod dumpning gælder endvidere i danske
havområder, herunder dansk territorialfarvand, dansk
eksklusiv økonomisk zone og dansk
kontinentalsokkelområde. Forbuddet mod transport af stoffer
og materialer med henblik på dumpning i havmiljølovens
§ 25, stk. 2, gælder således for transport med
skibe, platforme, rørledninger og luftfartøjer og
således ikke for eksempelvis transport med lastbil.
Geologisk lagring af CO2 under havbunden anses for at være
dumpning i henhold til havmiljølovens § 25, stk. 1.
Forbuddet i havmiljølovens § 25, stk. 2, mod transport
af stoffer eller materiale med henblik på dumpning, omfatter
således også transport af CO2 med henblik på geologisk lagring
under havbunden i danske og i andre landes havområder.
Det fremgår endvidere af
bemærkningerne til havmiljølovens § 25, stk. 2,
jf. lov nr. 476 af 30. juni 1993, at den omfatter enhver
indlastning og transport her i landet, når formålet er
dumpning, bortset fra dumpning af havbundsmateriale. Det
gælder, uanset om der måtte være givet
dumpningstilladelse i udlandet, jf. Folketingstidende 1992-93,
tillæg A, spalte 7328 f.
Det fremgår derudover, at
uanset formuleringen af bestemmelsen er det ikke hensigten at
forhindre transport i danske farvande af stoffer eller materialer
bestemt for dumpning, idet en sådan hindring vil være i
modstrid med retten til »uskadelig passage« gennem
søterritoriet og »transitpassage« gennem
internationale stræder i henhold til havretskonventionen, jf.
Folketingstidende 1992-93, tillæg A, spalte 7329. Udenlandske
skibe vil således kunne passere gennem danske
havområder med indlastet CO2
med henblik på geologisk lagring under havbunden i andre
landes havområder.
2.2.1.1. Londonprotokollen
Londonprotokollens artikel 6
indeholder et forbud mod eksport af stoffer og materialer med
henblik på dumpning i andre lande. Den 30. oktober 2009 blev
en ændring til artikel 6 vedtaget, som undtager eksport af
CO2 til geologisk lagring under
havbunden fra forbuddet mod eksport af stoffer og materialer til
dumpning.
Ændringen til artikel 6 er
endnu ikke trådt i kraft som følge af manglende
tiltrædelse fra de tiltrædende lande.
Ikrafttræden kan ske, når 2/3 af de tiltrædende
lande til Londonprotokollen meddeler IMO, at de accepterer
ændringen. Derefter vil ændringen træde i kraft
efter 60 dage. Siden ændringen blev vedtaget, har 6 ud af i
alt 53 lande accepteret ændringen. Danmark har endnu ikke
accepteret ændringen.
I oktober 2019 blev resolution LP.
5(14) vedtaget. Denne muliggør, at ændringen til
Londonprotokollens artikel 6 om eksport af CO2 midlertidigt kan anvendes, hvis et
tiltrædende land har accepteret ændringen og anmodet
IMO om at kunne anvende bestemmelsen i henhold til resolutionen,
uagtet at ændringen til artikel 6 ikke er trådt i
kraft.
Londonprotokollen stiller krav om,
at lande, der vil eksportere CO2 med
henblik på lagring i et andet land, indgår en aftale
med det modtagende land. En aftale
skal fastslå ansvarsfordelingen for meddelelse af tilladelse
til CO2-lagring og vilkårene
herfor. Hvis der indgås aftale om eksport af CO2 til geologisk lagring under havbunden
med lande, der ikke har tiltrådt Londonprotokollen, skal
aftalen endvidere sikre, at vilkårene for eksport og
meddelelse af tilladelse til lagring af CO2 sker i overensstemmelse med
Londonprotokollen og øvrige internationale regler.
2.2.2. Miljøministeriets overvejelser
For at kunne lagre CO2 under havbunden skal CO2 transporteres fra det sted, hvor det
indfanges, og hen til den konkrete lagringslokalitet, uanset om
lagringen skal finde sted på eller uden for Danmarks
område.
Efter den gældende
havmiljølovs § 25, stk. 2, er det ikke tilladt med
henblik på dumpning at overlade stoffer eller materialer til
transport eller at transportere eller indlaste dem.
Det er således
Miljøministeriets opfattelse, at miljøministeren
bør bemyndiges til at fastsætte regler, som undtager
transport af CO2 med henblik
på geologisk lagring under havbunden fra forbuddet mod
transport af stoffer og materialer til dumpning i henhold til
havmiljølovens § 25, stk. 2.
For at kunne eksportere CO2 med henblik på lagring i andre
lande er det Miljøministeriets opfattelse, at Danmark skal
tiltræde ændringen til Londonprotokollens artikel 6 fra
2009, som undtager eksport af CO2
fra forbuddet mod eksport af stoffer og materialer med henblik
på dumpning. Ændringen til Londonprotokollens artikel 6
stiller endvidere krav om, at der indgås en aftale om eksport
af CO2. Danmark vil således
være forpligtet til at indgå en aftale med et andet
land, hvis Danmark er det eksporterende land, men også
såfremt Danmark vil importere CO2 fra et land, som er forpligtet af
Londonprotokollen.
Efter Miljøministeriets
opfattelse vil en aftale om import/eksport af CO2 i henhold til Londonprotokollen
være en mellemstatslig aftale, hvorfor det er
Miljøministeriets opfattelse, at klima-, energi- og
forsyningsministeren bør bemyndiges til at indgå
sådanne aftaler. Ressortansvaret for geologisk lagring af
CO2 hører under klima-,
energi- og forsyningsministeren, hvorfor eventuelle aftaler om
import/eksport af CO2 med henblik
på geologisk lagring under havbunden bør indgås
af klima-, energi- og forsyningsministeren efter orientering af
miljøministeren.
Selvom Danmark tiltræder
ændringen til Londonprotokollens artikel 6 med
nærværende lovforslag, vil ændringen ikke
træde i kraft, før 2/3 af alle de tiltrædende
lande til Londonprotokollen har accepteret den. Det er derfor
Miljøministeriets opfattelse, at Danmark skal anmode IMO om
tilladelse til at anvende resolution LP. 5(14), som
muliggør, at ændringen midlertidig kan tages i brug,
selvom ændringen til artikel 6 ikke er trådt i
kraft.
2.2.3. Den
foreslåede ordning
Den foreslåede ordning
indebærer, at miljøministeren kan fastsætte
regler, som undtager transport af CO2 fra forbuddet i havmiljølovens
§ 25, stk. 2.
Det forudsættes med
bemyndigelsesbestemmelsen i lovforslagets § 1, nr. 4, at der
fastsættes regler, som undtager transport af CO2 med henblik på lagring under
havbunden i en bekendtgørelse. CO2 vil i medfør af en
bekendtgørelse således kunne transporteres og
indlastes på et skib m.v. med henblik på geologisk
lagring under havbunden inden for dansk søterritorium, dansk
eksklusiv økonomisk zone og dansk
kontinentalsokkelområde, og med henblik på geologisk
lagring under havbunden uden for Danmarks havområder.
Transport af CO2 med henblik på geologisk lagring
under havbunden vil endvidere kunne ske med alle danske skibe,
luftfartøjer, platforme og rørledninger, uanset hvor
de befinder sig, og alle udenlandske skibe, og luftfartøjer,
som befinder sig på dansk søterritorium og ved
udenlandske platforme eller rørledninger, som befinder sig
på dansk søterritorium eller dansk
kontinentalsokkelområde, jf. havmiljølovens § 2,
stk. 1.
Det foreslås endvidere, at
klima-, energi- og forsyningsministeren efter orientering af
miljøministeren kan indgå aftaler med andre lande om
transport af CO2 med henblik
på geologisk lagring under havbunden, og at klima-, energi-
og forsyningsministeren efter orientering af miljøministeren
kan fastsætte regler om gennemførelsen af aftalerne,
jf. den foreslåede bestemmelse i § 1, nr. 6.
Hvis Folketinget vedtager
lovforslaget, vil vedtagelsen indebære, at Folketinget giver
samtykke til, at Danmark kan tiltræde ændringen til
Londonprotokollens artikel 6, jf. grundlovens § 19, stk. 1, 2.
pkt. IMO vil efter vedtagelsen - gennem Udenrigsministeriet -
således blive informeret om, at Danmark tiltræder
ændringen til artikel 6, og at Danmark samtidig anmoder om
tilladelse til at anvende resolution LP. 5(14) med henblik på
midlertidigt at kunne anvende ændringen til artikel 6 til
brug for eksport af CO2 til lagring
under havbunden.
Den foreslåede ordning
indebærer således, at klima-, energi- og
forsyningsministeren bemyndiges til efter orientering af
miljøministeren at kunne indgå en aftale med et andet
land om transport af CO2 over
landegrænser med henblik på geologisk lagring under
havbunden.
Det forudsættes i den
forbindelse, at aftalen vil være inden for rammerne af
Danmarks internationale forpligtelser og således lever op til
de betingelser, der fremgår af ændringen til
Londonprotokollens artikel 6, herunder om hvilket land der skal
meddele tilladelse til lagring af CO2, ansvaret for udfærdigelse af
miljøkonsekvensvurdering, tilsyn med lagringen m.v.
En aftale vil være at anse
for en mellemstatslig aftale og vil kunne angå både
transport af CO2 med både
eksport og import for øje. Aftalen vil i henhold til
ændringen til Londonprotokollens artikel 6 kunne indgås
som en bindende juridisk aftale, såsom et "memorandum of
agreement", eller en konvention eller en ikke juridisk bindende
aftale, såsom et "memorandum of understanding".
Bemyndigelsen til at
fastsætte nærmere regler om gennemførelsen af
aftaler om transport af CO2
forudsættes anvendt til, at klima-, energi og
forsyningsministeren i fornødent omfang vil kunne
gennemføre eventuelle aftaler med andre lande om transport
af CO2 med henblik på lagring
under havbunden i national ret.
Hvis Danmark indgår en aftale
om transport af CO2 med henblik
på import/eksport af CO2 under
havbunden, vil IMO skulle orienteres om aftalen jf. ændringen
til Londonprotokollens artikel 6.
Der henvises i øvrigt til
lovforslagets § 1, nr. 4 og 6, og bemærkningerne
hertil.
3. Konsekvenser for
opfyldelsen af FN's verdensmål
Lovforslaget vil betyde, at
miljøministeren bemyndiges til at kunne fastsætte
regler, som skal sikre, at havmiljøloven ikke forhindrer
lagring, transport og import/eksport af CO2 med henblik på geologisk lagring
under havbunden, hvorfor det vurderes, at lovforslaget vil bidrage
til positive klimamæssige effekter. Lovforslaget vurderes
således at bidrage til efterlevelsen af FN´s
verdensmål nr. 13 om bedre klimaindsats.
4. Økonomiske konsekvenser og
implementeringskonsekvenser for det offentlige
Lovforslaget medfører ikke
økonomiske konsekvenser eller implementeringskonsekvenser
for det offentlige.
Det vurderes, at de 7 principper
for digitaliseringsklar lovgivning ikke er relevante for
lovforslaget.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Der vurderes ikke at være
økonomiske eller administrative konsekvenser for
erhvervslivet i forbindelse med lovforslaget. Lovforslaget har til
formål at sikre, at havmiljøloven ikke forhindrer
transport, import/eksport og lagring af CO2 under havbunden og regulerer
således ikke selve lagringen af CO2. Tilladelse til geologisk lagring af
CO2 i undergrunden skal meddeles
efter undergrundsloven.
Principperne for agil
erhvervsrettet lovgivning vurderes ikke at være relevante,
idet lovforslaget ikke vurderes at påvirke virksomhedernes
muligheder for at teste, udvikle og anvende nye digitale
teknologier og forretningsmodeller.
6. Administrative
konsekvenser for borgerne
Lovforslaget medfører ikke
administrative konsekvenser for borgerne.
7. Klimamæssige konsekvenser
CO2-lagring er en del af regeringens
ambition om at reducere udledningen af CO2 med 70 % i 2030. Det følger af
den klimaaftale for energi og industri, som regeringen
(Socialdemokratiet) indgik i juni 2020 sammen med Venstre, Dansk
Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti,
Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og
Alternativet, om bl.a. fangst, transport og lagring af CO2 i Danmark samt transport af indfanget
CO2 på tværs af
landegrænser. Aftalen forudsætter at det foregår
under sikkerheds- og miljømæssige forsvarlige
forhold.
Det vurderes, at CO2-lagring vil kunne mindske den samlede
udledning af CO2 til luften. CO2 kan lagres i undergrund, hvor der er
mange velforbundne porerum af en vis størrelse, f.eks.
sandsten som er en velegnet lagringsbjergart. For at undgå
lækage er det nødvendigt, at reservoiret er forseglet
med lag af ugennemtrængelige bjergarter med meget få
eller meget små porerum med dårlig forbindelse mellem
hinanden, f.eks. lersten, hvorved udsivning af CO2 fra lagringskomplekset undgås.
8. Miljø- og
naturmæssige konsekvenser
Meddelelse af tilladelse til
geologisk lagring af CO2 kan ske
efter reglerne i undergrundsloven og CCS-bekendtgørelsen.
Det følger heraf, at et CO2-lagringsprojekt efter undergrundslovens
§ 23 - både i planlægningsfasen og i forbindelse
med en tilladelse vil være underlagt reglerne om vurdering af
virkninger på miljøet efter
miljøvurderingsloven, hvorefter de konkrete
miljømæssige konsekvenser vil blive vurderet.
CO2-lagring i Danmark er i opstartsfasen,
hvorfor der ikke på nuværende tidspunkt er meddelt
tilladelse til lagring på en lagringslokalitet på dansk
område. Enkelte andre lande er længere fremme med at
udvikle konkrete projekter for CO2-lagring og har derfor flere erfaringer
end Danmark.
COWI har udarbejdet en rapport om
de internationale erfaringer med fangst, lagring og transport af
CO2 med det formål at
redegøre og beskrive de sikkerheds-, natur- og
miljømæssige forhold forbundet med hele CCS
kæden, herunder om hvorvidt de internationale erfaringer er
sammenlignelige med danske forhold.
Rapporten beskriver, at der er
begrænsede internationale erfaringer med geologisk lagring af
CO2 i undergrunden. I rapporten
beskrives dog erfaringer fra enkelte norske projekter der viser, at
der i forbindelse med overvågning af de eksisterende
geologiske lagringskomplekser ikke for nuværende er
konstateret udsivning.
Rapporten peger endvidere på,
at seismiske undersøgelser er en aktivitet, der benyttes i
forbindelse med geologiske forundersøgelser samt i
forbindelse med den efterfølgende overvågning af
lagringsstrukturerne, og at den skadelige påvirkning af fisk
og pattedyr som følge af seismiske undersøgelser og
overvågning typisk medfører en lokal, midlertidig
påvirkning, som kan reduceres med passende
afværgeforanstaltninger, som eksempelvis tidsmæssig
planlægning af arbejdet for at undgå sårbare
perioder, udlæg af køreplader m.m.
De største
påvirkninger af miljø- og naturmæssige forhold
påvises i rapporten i forbindelse med forundersøgelser
af en mulig lagerlokalitet og etablering af anlæg til
geologiske lagringsstrukturer. I rapporten er således
beskrevet påvirkninger som fysiske forstyrrelser af havbund,
udledninger til vand af kemikalier, boremudder, borespåner og
cement samt støj, emissioner og energiforbrug fra skibe og
borerig.
Ved etablering og placering af
anlæg, brønde og rørledninger, vil der
være en påvirkning af havbunden, herunder varige
ødelæggelse af habitater på havbunden og
midlertidig påvirkning som følge af sedimentspredning
samt ændring af havbunden ved akkumulering af boremudder.
Boring af brønde medfører ophobning af materiale med
kemikalier bundet til sedimentet. Sedimentet spredes hurtigt af
vandstrømmen, men der er observeret lokale effekter i
overvågningsprogrammer. Fysisk forstyrrelse på
havbunden kan forekomme under "site undersøgelser",
4D-seismiske undersøgelser, boring, installation af
platforme og rørledninger samt afvikling.
I rapporten vurderes det endvidere,
at væsentligheden af de miljø- og naturmæssige
påvirkninger både offshore og på land vil
afhænge af den konkrete placering af de geologiske
lagringsstrukturer herunder nærheden til truede arter,
beskyttede områder samt områder med beboelse.
I forhold til sammenligneligheden
med danske forhold er det særligt projekter i Norge, som
vurderes sammenlignelige, selvom der er specifikke arter og
naturtyper, som ikke findes for den danske del af
Nordsøen.
Det fremgår ikke af
rapporten, hvilke langtidseffekter/konsekvenser der kan være
fra lagring under havbunden.
9. Forholdet til
EU-retten
CCS-direktivet fastsætter
bl.a. de nærmere betingelser for tilladelser til og
vilkårene for geologisk lagring af CO2, samt tilsyn hermed. Direktivet er
gennemført i undergrundsloven og
CCS-bekendtgørelsen.
Formålet med CCS-direktivet
har været at fjerne alle eksisterende hindringer for
geologisk lagring af CO2, og
direktivet indeholder derfor også ændringer til
øvrig EU-regulering, herunder bl.a. Rådets direktiv
nr. 337 af 27. juni 1985 om vurdering af visse offentlige og
private projekters indvirkning på miljøet
(VVM-direktivet), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr.
35 af 21. april 2004 om miljøansvar for så vidt
angår forebyggelse og afhjælpning af miljøskader
(miljøansvarsdirektivet), Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv nr. 12 af 5. april 2006 om affald
(affaldsdirektivet) og Europa-Parlamentets og Rådets
forordning nr. 1013 af 14. juni 2006 om overførsel af affald
(transportforordningen).
Ændringen til
affaldsdirektivet fra 2006 betyder, at direktivet ikke finder
anvendelse på luftformige stoffer, der udsendes i
atmosfæren og kuldioxid, der opsamles og tranporteres med
henblik på geologisk lagring, og som lagres geologisk i
overensstemmelse med CCS-direktivet. Affaldsdirektivet fra 2006 er
efterfølgende erstattet af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv nr. 98 af 19. november 2008 om affald.
Affaldsdirektivet fra 2008 indeholder ikke samme eksplicitte
undtagelse til dets anvendelsesområde for så vidt
angår Carbon Capture and Storage (CCS) som affaldsdirektivet
fra 2006, men eftersom affaldsdirektivet kun regulerer forhold
vedrørende affald, som ikke er reguleret af anden
lovgivning, og CCS-direktivet regulerer CCS generelt (lex
specialis), finder affaldsdirektivet ikke anvendelse for CCS.
CCS-direktivets ændring af
transportforordningen betyder, at overførsel af CO2 med henblik på geologisk lagring i
overensstemmelse med CCS-direktivet ikke er omfattet af dets
anvendelsesområde og således ikke indgår i dets
regler om import/eksport af affald. Transportforordningen finder
direkte anvendelse i dansk ret og suppleres af reglerne i
bekendtgørelse nr. 1229 af 21. november 2019 om
overførsel af affald og overførsel af brugt elektrisk
og elektronisk udstyr (import-/eksportbekendtgørelsen).
Transport af CO2 med henblik
på geologisk lagring reguleres således ikke af
transportforordningen eller
import-/eksportbekendtgørelsen.
10. Hørte
myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i
perioden fra den 27. august 2021 til den 24. september 2021
været sendt i høring hos følgende myndigheder
og organisationer m.v.:
Aarhus Universitet,
Advokatrådet/Advokatsamfundet, By og Havn, Bæredygtigt
Landbrug, Daka Denmark A/S, Danish Cable Protection Comittee
(DKCPC), Danish Seafood Association, Danmarks Fiskeriforening,
Danmarks Fritidssejler Union, Danmarks Jægerforbund, Danmarks
Naturfredningsforening, Danmarks Pelagiske Producentorganisation,
Danmarks Skibsmæglerforening, Danmarks Sportsfiskerforbund,
Danmarks Vindmølleforening, Dansk Akvakultur, Dansk
Amatørfiskerforening, Dansk Byggeri, Dansk Energi, Dansk
Energi Brancheforening, Dansk Erhverv, Danske Regioner, Dansk
Fritidsfiskerforbund, Dansk Industri, Dansk Kano og Kajak Forbund,
Dansk Miljøteknologi, Dansk Møllerforening, Dansk
Ornitologisk Forening, Dansk Sejlunion, Dansk Skovforening, Dansk
Sportsdykkerforbund, Dansk Transport og Logistik, Danske Advokater,
Danske Havne, Danske Maritime, Danske Rederier, Danske Regioner,
Danske Råstoffer, Danske Tursejlere (DT), DCA - Nationalt
Center for Fødevarer og Jordbrug, DCE (Center for
Miljø og Energi), DHI - Institut for Vand og Miljø,
Drivkraft Danmark, Energinet.dk, DTU, Femern A/S, Foreningen af
Lystbådehavne i Danmark, EnviNa Foreningen af miljø-,
plan- og naturmedarbejdere i det offentlige, Foreningen af
Rådgivende Ingeniører, Foreningen Nej til Motorvej
på Røsnæs, Friluftsrådet, GEUS, Green
Network, Greenpeace, Hedeselskabet, Ingeniørforeningen i
Danmark, ISOBRO, KIMO Danmark, Kommunalteknisk chefforening, Kyst,
Land og Fjord, KL, Københavns Universitet, Landbrug &
Fødevarer, Landdistrikternes Fællesråd,
Landsforeningen Levende Hav, Mærsk, Mærsk Olie &
Gas A/S, NOAH, OCEANA, Oil Gas Denmark, Plastic Change,
Plastindustrien i Danmark, Region Hovedstaden, Region Midtjylland,
Region Nordjylland, Region Sjælland, Region Syddanmark,
Rådet for Grøn Omstilling, Sund og Bælt,
Teknologisk Institut, Total, Vadehavssamarbejdet, Vattenfall,
Verdensnaturfonden, Verdens Skove, Vestas,
Vindmølleindustrien, Visit Denmark, Økologisk
Landsforening, Ørsted.
| Positive konsekvenser/mindre
udgifter (Hvis ja, angiv omfang/Hvis nej,
anfør »Ingen«) | Negative konsekvenser/merudgifter (Hvis ja, angiv omfang/Hvis nej,
anfør »Ingen«) | Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Ingen | Implementeringskonsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Ingen | Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen | Ingen | Klimamæssige konsekvenser | CO2 lagring
under havbunden er en del af regeringens ambition om at reducere
udledningen af CO2 med 70 % i 2030.
Det vurderes, at CO2-lagring i
udgangspunktet vil kunne mindske den samlede udledning af CO2 til luften. Lovforslaget har til
formål at fjerne forhindringer for lagring af CO2, hvorfor det vurderes at have positive
klimamæssige konsekvenser. | Ingen | Miljø- og naturmæssige
konsekvenser | Ingen | COWI har udarbejdet en rapport om de
internationale erfaringer med fangst, lagring og transport af
CO2 med det formål at
redegøre og beskrive de sikkerheds-, natur- og
miljømæssige forhold forbundet med hele CCS
kæden, og hvorvidt de internationale erfaringer er
sammenlignelige med danske forhold. De største påvirkninger af
miljø- og naturmæssige forhold påvises i
rapporten i forbindelse med særligt forundersøgelser
og anlæg af geologiske lagre. I rapporten er således
beskrevet påvirkninger som fysiske forstyrrelser af havbund,
udledninger til vand af kemikalier, boremudder, borespåner og
cement samt støj, emissioner og energiforbrug fra skibe og
borerig. | Forholdet til EU-retten | CCS-direktivet fastsætter bl.a. de
nærmere betingelser for tilladelser og vilkår for
geologisk lagring af CO2, samt
tilsyn med geologisk lagring af CO2.
Direktivet er gennemført i undergrundsloven og
CCS-bekendtgørelsen. | Er i strid med de principper for
implementering af erhvervsrettet EU-regulering/ Går videre end minimumskrav i
EU-regulering (sæt X) | Ja | Nej X |
|
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til §
1
Til nr. 1
Det fremgår af havmiljølovens § 4, stk. 2, at
der ved dumpning forstås enhver bortskaffelse i havet - som
ikke er udtømning - af stoffer eller materialer fra eller
sammen med skibe, fly eller bevægelige eller fastanbragte
platforme og enhver bortskaffelse i havet af skibe, fly eller
bevægelige eller fastanbragte platforme, herunder enhver
udledning, udflydning eller bortskaffelse af stoffer eller
materialer, der er bragt om bord eller transporteres med henblik
på bortskaffelse eller stammer fra behandling af stoffer
eller materialer, der er bragt om bord eller transporteres med
henblik på bortskaffelse.
Det foreslås i havmiljølovens § 4, stk. 2, at indsætte efter
»enhver bortskaffelse i havet«: »på
havbunden og under havbunden«.
På denne måde ændres bestemmelsen
således, at det kommer til at fremgå, at dumpning i
havet også omfatter enhver bortskaffelse på havbunden
og under havbunden.
Der er tale om en præcision af bestemmelsens
anvendelsesområde. Det fremgår af forarbejderne til lov
nr. 476 af 30. juni 1993, at dumpning også omfatter dumpning
på havbunden og under havbunden jf. Folketingstidende
1992-93, tillæg A, spalte 7317. Ændringen vil
således alene være en præcisering af
gældende ret og ikke en udvidelse af havmiljølovens
anvendelsesområde.
Den foreslåede ændring indebærer en
tydeliggørelse af rækkevidden af forbuddet mod
dumpning i havmiljølovens § 25, stk. 1.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1. i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 2
Havmiljølovens kapitel 9 omhandler dumpning. Kapitlet
indeholder således regler om forbud mod dumping af stoffer og
materialer samt forbud mod transport heraf. Derudover indeholder
kapitlet regler om dumpning af havbundsmateriale, som kan undtages
fra forbuddet mod dumpning.
Det foreslås, at der før havmiljølovens
§ 25 indsættes følgende overskrift i kapitel 9:
»Forbud mod dumpning«.
Den foreslåede ændring indebærer, at
havmiljølovens § 25 får en selvstændig
overskrift. Hensigten er at tydeliggøre bestemmelsens
anvendelsesområde
Til nr. 3
Det fremgår af havmiljølovens § 25, stk. 1, at
dumpning af stoffer og materialer ikke må finde sted, bortset
fra dumpning af optaget havbundsmateriale. Det fremgår
endvidere af havmiljølovens § 25, stk. 2, at det ikke
er tilladt med henblik på dumpning, bortset fra dumpning af
havbundsmaterialer, at overlade stoffer eller materialer til
transport eller at transportere eller indlaste dem.
Det foreslås, at der i § 25,
stk. 1, efter »optaget havbundsmateriale« og i
§ 25, stk. 2, efter »eller
indlaste dem« indsættes: », jf. dog stk.
3«.
Virkningen er, at det kommer til at fremgå udtrykkeligt af
forbuddene i § 25, stk. 1 og 2, at der i medfør af den
foreslåede bestemmelse i stk. 3 kan være fastsat
undtagelser til disse forbud. Der henvises til pkt. 2.1.3. og pkt.
2.2.3.
Til nr. 4
Det fremgår af havmiljølovens § 25, stk. 1, at
dumpning af stoffer og materialer ikke må finde sted, bortset
fra dumpning af optaget havbundsmateriale.
Det fremgår af forarbejderne til havmiljølovens
§ 4, stk. 2, i lov nr. 476 af 30. juni 1993, at dumpning
også omfatter dumpning på havbunden og under havbunden,
jf. Folketingstidende 1992-93, tillæg A, spalte 7317.
Havmiljøloven blev ved lov nr. 463 af 15. maj 2017
ændret således, at forbuddet mod dumpning i § 25,
stk. 1, gennemfører CCS-direktivets artikel 2, stk. 4, om
forbud mod lagring af CO2 i
vandsøjlen, jf. Folketingstidende 2016-17, A, L 110 som
fremsat, s. 15f. CCS-direktivets artikel 2, stk. 4, om forbud mod
lagring af CO2 i vandsøjlen
vedrører ikke lagring under havbunden, men eftersom
havmiljølovens § 25, stk. 1, forbyder dumpning i havet,
på havbunden og under havbunden jf. § 4, stk. 2, og
bemærkningerne hertil, er det Miljøministeriets
vurdering, at havmiljølovens § 25, stk. 1, forbyder
lagring af CO2 også under
havbunden.
Det fremgår endvidere af havmiljølovens § 25,
stk. 2, at det ikke er tilladt med henblik på dumpning,
bortset fra dumpning af havbundsmaterialer, at overlade stoffer
eller materialer til transport eller at transportere eller indlaste
dem.
Londonprotokollen indeholder et generelt forbud mod dumpning i
havet i artikel 4, stk. 1, 1. led. I Londonprotokollens Annex I er
oplistet, hvad der kan undtages fra forbuddet mod dumpning,
herunder optaget havbundsmateriale. I 2006 blev der vedtaget en
ændring til Londonprotokollens Annex I, således at
geologisk lagring af CO2 kan
undtages fra forbuddet mod dumpning.
Londonprotokollens artikel 6 indeholder derudover et forbud mod
eksport af stoffer og materialer til dumpning i andre lande,
hvorfor der efter bestemmelsen ikke kan ske transport af CO2 med henblik på geologisk lagring
under havbunden i et andet land.
Helsingfors-konventionen forbyder
dumpning i Østersøområdet, undtagen optaget
havbundsmateriale, jf. artikel 11, stk. 1 og 2. Der er ikke i
Helsingfors-konventionen en undtagelse fra forbuddet mod dumpning
for så vidt angår geologisk lagring af CO2, hvorfor Helsingfors-konventionen
forbyder geologisk lagring af CO2
under havbunden i Østersøområdet.
Det foreslås at der indsættes et nyt stk. 3, i havmiljølovens § 25, hvorefter miljøministeren
fastsætter regler om, at geologisk lagring af CO2 under havbunden kan undtages fra
forbuddene i § 25, stk. 1 og 2.
Virkningen af bestemmelsen er, at miljøministeren vil
kunne fastsætte regler, som undtager geologisk lagring af
CO2 under havbunden fra forbuddene
mod dumpning af stoffer og materialer og transport af stoffer og
materialer til dumpning i havmiljølovens § 25, stk. 1
og 2.
Det forudsættes i den forbindelse, at
bemyndigelsesbestemmelsen udmøntes således, at der
fastsættes regler, som undtager geologisk lagring af CO2 under havbunden og transport af CO2 med henblik på lagring under
havbunden. Som følge af Helsingfors-konventionens forbud mod
dumpning vil bekendtgørelsens anvendelsesområde skulle
begrænses, således at undtagelsen ikke vil gælde
for Østersøområdet, og der vil således
ikke kunne ske lagring af CO2 under
havbunden i Østersøområdet.
Geologisk lagring af CO2
reguleres i øvrigt af undergrundsloven og
CCS-bekendtgørelsen, som gennemfører CCS-direktivet.
Tilladelse til geologisk lagring af CO2 meddeles efter
undergrundslovens kapitel 6 om anden anvendelse og kapitel 6 a om
særlige bestemmelser om geologisk lagring og
rørført transport af CO2. Bekendtgørelsen, som vil skulle
undtage geologisk lagring af CO2 fra
forbuddet mod dumpning i havmiljølovens § 25, stk. 1,
vil således ikke kunne danne grundlag for tilladelse til
geologisk lagring, da tilladelsesordningen reguleres af
undergrundsloven og CCS-bekendtgørelsen.
Reglerne i medfør af Londonprotokollens Annex II
fastsætter, at dumpning og dermed også lagring af
CO2 under havbunden kun kan ske
efter tilladelse, og når der er foretaget en
miljøkonsekvensvurdering.
OSPAR-konventionen indeholder tilsvarende regler, hvorefter
forbuddet mod dumpning ikke gælder for CO2-lagring, og at betingelserne for,
hvornår der kan ske CO2-lagring under havbunden, bl.a. er, at
det skal ske i geologiske formationer i undergrunden, og at
lagringen hovedsageligt skal bestå af CO2 og kun må indeholde mindre
mængder af andet materiale, som stammer fra fangst, transport
eller lagringsprocesser af CO2.
CCS-bekendtgørelsen indeholder lignende krav som
Londonprotokollen og OSPAR-konventionen til lagringslokalitet og
renheden af CO2, hvorfor kravene i
Londonprotokollen og OSPAR-konventionen på dette punkt
allerede er gældende. Derudover vil et konkret CO2-lagringsprojekt både i
planlægningsfasen og i forbindelse med en tilladelse
være underlagt reglerne om vurdering af virkninger på
miljøet efter miljøvurderingsloven, hvorefter de
konkrete miljømæssige konsekvenser vil blive
vurderet.
Med vedtagelsen af lovforslaget vil Danmark kunne tiltræde
ændringen til Londonprotokollens artikel 6 fra 2009, hvormed
det vil være muligt at transportere CO2 over landegrænser med henblik
på lagring under havbunden, hvis der indgås en aftale
med det modtagende land.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1. og 2.2. i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 5
Havmiljølovens kapitel 9 omhandler dumpning. Kapitlet
indeholder regler om forbud mod dumping af stoffer og materialer
samt forbud mod transport heraf. Derudover indeholder kapitlet i
§ 26 regler om dumpning af havbundsmateriale, som er undtaget
fra forbuddet mod dumpning.
Det foreslås, at der før § 26 indsættes
som overskrift: »Dumpning af optaget
havbundsmateriale«.
Den foreslåede ændring indebærer, at
havmiljølovens §§ 26-29 får en
selvstændig overskrift. Hensigten er at tydeliggøre
bestemmelsernes anvendelsesområde og at øge
overblikket over havmiljøloven.
Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 3 og
4.
Til nr. 6
Havmiljølovens kapitel 9 omhandler dumpning. Kapitlet
indeholder regler om forbud mod dumping af stoffer og materialer
samt forbud mod transport heraf. Derudover indeholder kapitlet
regler om dumpning af havbundsmateriale, som kan undtages fra
forbuddet mod dumpning.
Londonprotokollens artikel 6 indeholder et forbud mod eks-port
af stoffer og materialer til dumpning i andre lande, hvorfor der
efter Londonprotokollen ikke kan ske transport af CO2 med henblik på geologisk lagring
under havbunden i et andet lands havområde. Den 30. oktober
2009 blev en ændring til artikel 6 vedtaget, som undtager
eksport af CO2 til geologisk lagring
fra forbuddet mod eksport af stoffer og materialer til
dumpning.
Ændringen til artikel 6 er endnu ikke trådt i kraft,
som følge af manglende tiltrædelse fra de
tiltrædende lande. Ikrafttræden kan ske, når 2/3
dele af de tiltrædende lande til Londonprotokollen meddeler
IMO, at de tiltræder ændringen. Derefter vil
ændringen træde i kraft 60 dage efter. Siden
ændringen blev vedtaget, har 6 ud af i alt 53 lande
accepteret ændringen. Danmark har endnu ikke tiltrådt
ændringen.
I oktober 2019 blev resolution LP. 5(14) vedtaget. Denne
muliggør, at ændringen til Londonprotokollens artikel
6 om eksport af CO2 midlertidigt kan
anvendes, hvis et tiltrædende land har accepteret
ændringen og anmodet IMO om at kunne anvende bestemmelsen i
henhold til resolutionen, uagtet den ikke er trådt i
kraft.
Londonprotokollen stiller krav om, at lande, der vil eksportere
CO2 med henblik på lagring i
et andet land, indgår en aftale med det modtagende land. En aftale skal fastslå
ansvarsfordelingen for meddelelse af tilladelse til CO2-lagring og vilkårene herfor. Hvis
der indgås aftale om eksport af CO2 til geologisk lagring med lande, der
ikke har tiltrådt Londonprotokollen, skal aftalen endvidere
sikre, at vilkårene for eksport og meddelelse af tilladelse
til lagring sker i overensstemmelse med Londonprotokollen og
øvrig internationale regler.
Det foreslås, at der i kapitel 9 efter § 29
indsættes en overskrift, således at det kommer til at
fremgå, at reglerne i den foreslåede bestemmelse i
§ 29 a omhandler geologisk lagring af CO2 under havbunden.
Det foreslås endvidere i § 29 a,
stk. 1, at klima-, energi- og forsyningsministeren efter
orientering af miljøministeren kan indgå aftaler med
andre lande om transport af CO2 til
geologisk lagring.
En aftale i henhold til den foreslåede bestemmelse vil
være at anse for en mellemstatslig aftale og vil kunne
angå transport af CO2 med
både import og eksport af CO2
for øje med henblik på geologisk lagring under
havbunden. Aftalen vil i henhold til ændringen til
Londonprotokollens artikel 6 kunne indgås som en bindende
juridisk aftale, såsom et "memorandum of agreement" eller en
konvention eller en ikke juridisk bindende aftale, såsom et
"memorandum of understanding".
Det forudsættes i den forbindelse, at aftaler vil
være inden for rammerne af Danmarks internationale
forpligtelser og således vil skulle leve op til de
betingelser der fremgår af ændringen til
Londonprotokollens artikel 6, herunder om hvilket land der skal
meddele tilladelse til lagring af CO2, ansvaret for udfærdigelse af
miljøkonsekvensvurdering, tilsyn med lagringen m.v.
Endvidere foreslås det i § 29 a,
stk. 2, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan efter
orientering af miljøministeren fastsætte regler om
gennemførelsen af aftalerne efter stk. 1.
Bemyndigelsen til at fastsætte nærmere regler om
gennemførelsen af aftaler om transport af CO2 forudsættes anvendt til, at
klima-, energi- og forsyningsministeren i fornødent omfang
vil kunne gennemføre eventuelle aftaler med andre lande om
transport af CO2 med henblik
på lagring under havbunden i national ret.
Såfremt Danmark indgår en aftale om transport af
CO2 med henblik på
import/eksport af CO2 under
havbunden, vil IMO skulle orienteres om aftalen jf. ændringen
til Londonprotokollens artikel 6.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1. og 2.2. i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til §
2
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar
2022.
Lovforslaget gælder ikke for Færøerne og
Grønland, da havmiljøloven ikke gælder for
disse landsdele, jf. lovens § 68, og heller ikke kan
sættes i kraft for disse landsdele.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende
lov
| | | | | | | | § 1 | | | | | | I lov om beskyttelse af
havmiljøet, jf. lovbekendtgørelse nr. 1165 af 25.
november 2019, som ændret ved § 4 i lov nr. 126 af 30.
januar 2021, og § 33 i lov nr. 1436 af 29. juni 2021,
foretages følgende ændringer: | §
4. --- Stk. 2. Ved
dumpning forstås i denne lov enhver bortskaffelse i havet -
som ikke er udtømning - af stoffer eller materialer fra
eller sammen med skibe, fly eller bevægelige eller fast
anbragte platforme og enhver bortskaffelse i havet af skibe, fly
eller bevægelige eller fastanbragte platforme, herunder
enhver udledning, udflydning eller bortskaffelse af stoffer eller
materialer, der er bragt om bord eller transporteres med henblik
på bortskaffelse eller stammer fra behandling af stoffer
eller materialer, der er bragt om bord eller transporteres med
henblik på bortskaffelse. Stk.
3-4. --- | | 1. I § 4, stk. 2, indsættes efter
»enhver bortskaffelse i havet«: »på
havbunden og under havbunden«. | | | 2. Før
§ 25 indsættes som overskrift i kapitel 9: »Forbud mod dumpning«. | Kap. 9.Dumping | | | | | § 25.
Dumpning af stoffer eller materialer må ikke finde sted,
bortset fra dumpning af optaget havbundsmateriale. Stk. 2. Det
er ikke tilladt med henblik på dumpning, bortset fra dumpning
af havbundsmaterialer, at overlade stoffer eller materialer til
transport eller at transportere eller indlaste dem. | | 3. I § 25 indsættes i stk. 1 efter »optaget
havbundsmateriale« og i stk. 2
efter »eller indlaste dem«: », jf. dog stk.
3«. | | | | | | | | 4. I § 25, indsættes som stk. 3: »Stk.
3. Miljøministeren fastsætter regler om, at
geologisk lagring af CO2 under
havbunden kan undtages fra forbuddene i stk. 1 og 2.« | | | | | 5. Før
§ 26 indsættes som overskrift: »Dumpning af optaget
havbundsmateriale«. | | | | § 26.
Miljøministeren meddeler tilladelse til og fører
tilsyn med dumpning af optaget havbundsmateriale. | | | | | | § 29.
Miljøministeren kan, herunder til opfyldelse af
internationale aftaler, foretage ændringer i bilag 1 og
2 | | | | | | | | 6. Efter
§ 29 indsættes i kapitel 9: »Geologisk
lagring af CO2under havbunden | | | | | | § 29 a.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan efter orientering af
miljøministeren indgå aftaler med andre lande om
transport af CO2 til geologisk
lagring under havbunden. Stk. 2.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan efter orientering af
miljøministeren fastsætte regler om
gennemførelsen af aftalerne efter stk. 1.« | | | | | | | | | § 2 | | | | | | Loven træder i kraft den 1. januar
2022. | | | |
|
Bilag 2
RESOLUTION
LP. 3 (4) ON THE AMENDMENT TO ARTICLE 6 OF THE LONDON
PROTOCOL (Adopted on 30 October
2009)
THE FOURTH MEETING OF CONTRACTING PARTIES TO
THE 1996 PROTOCOL TO THE CONVENTION ON THE PREVENTION OF MARINE
POLLUTION BY DUMPING OF WASTES AND OTHER MATTER, 1972
RECALLING the objectives of the 1996 Protocol to the London
Convention ("London Protocol") that include the protection and
preservation of the marine environment from all sources of
pollution;
REITERATING the serious concern regarding the implications for
the marine environment of climate change and ocean acidification,
as a result of elevated levels of carbon dioxide in the
atmosphere;
WELCOMING the adoption and entry into force of the amendment to
include the sequestration of carbon dioxide streams in sub-seabed
geological formations in Annex 1 to the London Protocol, as set out
in Resolution LP. 1(1);
RECALLING that Resolution LP. 1(1) recognized that carbon
dioxide capture and sequestration should not be considered as a
substitute to other measures to reduce carbon dioxide emissions,
but considered such sequestration as one of a portfolio of options
to reduce levels of atmospheric carbon dioxide and as an important
interim solution;
NOTING that not all countries have suitable sub-seabed
geological formations for the sequestration Issues and its
conclusions, as set out in its report LP(CO2 1/8;
WELCOMING the work of the Legal and Technical Working Group on
Transboundary CO2 Sequestration Issues and its conclusions, as set
out in its report LP/CO2 1/8;
WELCOMING FURTHER the work of the Intersessional Correspondence
Group on Transboundary CO2 Sequestration Issues and its
conclusions, as set out in its report LC 31/5;
REITERATING the agreement of Contracting Parties in 2008 that
the London Protocol should not constitute a barrier to the
transboundary movement of carbon dioxide streams to other countries
for disposal as a measure to mitigate climate change and ocean
acidification;
EMPHASIZING that this resolution should not be interpreted as
legitimizing the export of any other waste or other matter to other
countries for disposal;
EMPHASIZING ALSO that Contracting Parties should ensure that the
long distance export of carbon dioxide streams between UN regions
is reduced to the minimum consistent with the protection and
preservation of the marine environment from all sources of
pollution, taking into account the special position of developing
countries;
STRESSING that the accountability for compliance with the
provisions of the Protocol will rest with the Contracting Party in
the case of export to non-Contracting Parties;
NOTING that the transboundary movement of carbon dioxide after
injection (migration) is not export for dumping and therefore not
prohibited by Article 6; and
STRESSING that management of shared
formations is an important issue that should be addressed to ensure
appropriate environmental protection;
1 ADOPTS the following amendment to
Article 6 of the London Protocol, in accordance with Article 21 of
the Protocol, as set out in the Annex to this resolution; and
2 INVITES the Scientific Group
under the London Protocol in collaboration with the Scientific
Group under the London Convention to consider the need for
amendments to the Specific Guidelines for
Assessment of Carbon Dioxide Streams for Disposal into Sub-seabed
Geological Formations, to provide further specific guidance
in cases of export of such streams to other countries for disposal
and issues related to the management of transboundary movement of
carbon dioxide after injection.
ANNEX
AMENDMENT TO
ARTICLE 6 OF THE LONDON PROTOCOL
Add "1" before: Contracting Parties shall not allow the export
of wastes or other matter to other countries for dumping or
incineration at sea.
Add a new paragraph 2 as follows:
"2 Notwithstanding paragraph 1, the export of carbon dioxide
streams for disposal in accordance with annex 1 may occur, provided
that an agreement or arrangement has been entered into by the
countries concerned. Such an agreement or arrangement shall
include:
. 1 confirmation and allocation of permitting responsibilities
between the exporting and receiving countries, consistent with the
provisions of this Protocol and other applicable international law;
and
. 2 in the case of export to non-Contracting Parties, provisions
at a minimum equivalent to those contained in this Protocol,
including those relating to the issuance of permits and permit
conditions for complying with the provisions of annex 2, to ensure
that the agreement or arrangement does not derogate from the
obligations of Contracting Parties under this Protocol to protect
and preserve the marine environment.
A Contracting Party entering into such an agreement or
arrangement shall notify it to the Organization."
Bilag 3
RESOLUTION
LP. 3(4) OM ÆNDRING AF LONDON-PROTOKOLLENS ARTIKEL
6 (Vedtaget d. 30. oktober
2009)
FJERDE MØDE MELLEM DE DELTAGENDE
PARTER TIL 1996-PROTOKOLLEN TIL KONVENTIONEN OM FORHINDRING AF
HAVFORURENING VED DUMPNING AF AFFALD OG ANDRE STOFFER,
1972
SOM HENVISER TIL de mål i 1996-protokollen til
London-konventionen ("London-protokollen"), der omfatter
beskyttelse og bevarelse af havmiljøet mod alle
forureningskilder,
SOM GENTAGER de alvorlige betænkeligheder med hensyn til
indvirkningen på havmiljøet som følge af
klimaændringer og forsuring af havene grundet øgede
CO2-niveauer i atmosfæren,
SOM GLÆDER SIG over vedtagelsen og ikrafttrædelsen
af ændringen, således at lagring af CO2-strømme i geologiske formationer
under havbunden omfattes i bilag 1 til London-protokollen, som
fastlagt i Resolution LP. 1(1),
SOM HENVISER TIL, at Resolution LP. 1(1) erkendte, at CO2-opsamling og -lagring ikke bør
betragtes som en erstatning for andre tiltag til reduktion af
CO2-emission, men betragtede
sådan lagring som én blandt en række muligheder
for at reducere CO2-niveauer i
atmosfæren og som en vigtig foreløbig
løsning,
SOM BEMÆRKER, at ikke alle lande har passende geologiske
formationer under havbunden til lagring af CO2-strømme,
SOM GLÆDER SIG over det arbejde, der er udført af
Legal and Technical Working Group on Transboundary CO2 Sequestration Issues samt
arbejdsgruppens konklusioner, som fremgår af arbejdsgruppens
rapport LP/CO2 1/8,
SOM ENDVIDERE GLÆDER SIG over det arbejde, der er
udført af Intersessional Correspondence Group on
Transboundary CO2 Sequestration
Issues samt arbejdsgruppens konklusioner, som fremgår af
arbejdsgruppens rapport LC 31/5,
SOM GENTAGER den aftale, de deltagende parter indgik i 2008, om
at London-protokollen ikke skal udgøre en barriere for den
grænseoverskridende transport af CO2-strømme til andre lande med
henblik på bortskaffelse, som et tiltag rettet mod at
imødegå klimaændringer samt forsuring af
havene,
SOM FREMHÆVER, at denne resolution ikke skal fortolkes som
en legitimering af eksport af nogen anden form for affald eller
andre stoffer til andre lande med henblik på
bortskaffelse,
SOM ENDVIDERE FREMHÆVER, at de deltagende parter skal
sikre, at eksport af CO2-strømme over lange afstande
mellem regioner i FN begrænses til det minimum, der er
foreneligt med beskyttelse og bevarelse af havmiljøet mod
alle forureningskilder, idet der tages hensyn til den særlige
situation for udviklingslande,
SOM UNDERSTREGER, at ansvaret for overholdelse af bestemmelserne
i protokollen ligger hos den deltagende part ved eksport til
ikke-deltagende parter,
SOM BEMÆRKER, at grænseoverskridende transport af
CO2 efter injektion (migration) ikke
er eksport med henblik på dumpning, og derfor ikke er forbudt
i henhold til artikel 6, og
SOM UNDERSTREGER, at håndteringen af fælles
formationer er et væsentligt spørgsmål, der skal
adresseres for at sikre passende miljøbeskyttelse,
1 VEDTAGER
nedenstående ændring af London-protokollens artikel 6
i
overensstemmelse med protokollens artikel 21, som anført
i bilaget til denne resolution, og
2 OPFORDRER
London-protokollens videnskabelige gruppe til i samarbejde med
London-konventionens videnskabelige gruppe at overveje behovet for
ændringer af de specifikke retningslinjer for vurdering af
CO2-strømme med henblik
på bortskaffelse i geologiske formationer under havbunden
(Specific Guidelines for Assessment of Carbon
Dioxide Streams for Disposal into Sub-seabed Geological
Formations) for at sikre yderligere konkret vejledning ved
eksport af disse strømme til andre lande med henblik
på bortskaffelse samt spørgsmål
vedrørende håndtering af grænseoverskridende
transport af CO2 efter
injektion.
BILAG
ÆNDRING AF
LONDON-PROTOKOLLENS ARTIKEL 6
Tilføj "1." før: De deltagende parter skal forbyde
eksport af enhver form for affald og andre stoffer til andre lande,
hvor affaldet eller andre stoffer dumpes eller forbrændes til
søs.
Tilføj et nyt stk. 2 som følger:
"2. Uagtet bestemmelsen i stk. 1, må eksport af CO2-strømme med henblik på
bortskaffelse i overensstemmelse med bilag 1 forekomme, forudsat at
de berørte lande har indgået en aftale eller en
ordning. En sådan aftale eller ordning skal omfatte:
. 1 | bekræftelse og fordeling af ansvar
for udstedelse af tilladelser mellem de eksporterende og modtagende
lande i overensstemmelse med bestemmelserne i denne protokol og
anden relevant international lovgivning, og | . 2 | bestemmelser i tilfælde af eksport
til ikke-deltagende parter, der mindst svarer til bestemmelserne i
denne protokol, herunder bestemmelser, som knytter sig til
udstedelse af tilladelser og betingelser for tilladelser i forhold
til overholdelse af bestemmelserne i bilag 2 med henblik på
at sikre, at aftalen eller ordningen ikke afviger fra de deltagende
parters forpligtelser i henhold til denne protokol til at beskytte
og bevare havmiljøet. |
|
En deltagende part, som indgår en sådan aftale eller
ordning, skal orientere organisationen."