Betænkning afgivet af Retsudvalget den 13. januar 2022

1. Ændringsforslag

Der er stillet 10 ændringsforslag til lovforslaget. Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 1, 3-6, 9 og 10, og justitsministeren har stillet ændringsforslag nr. 2, 7 og 8.

2. Justitsministerens præciseringer af lovforslagets bemærkninger

Justitsministeren har anmodet om, at følgende præcisering optages i betænkningen:

Præcisering af bemærkningerne til lovforslagets § 65 a, stk. 4

Aftalepartierne bag flerårsaftalen for kriminalforsorgens økonomi 2022-2025 er enige om at fjerne kravet om håndjernsrapport og registrering i forbindelse med brug af håndjern uden for fængslet, f.eks. i forbindelse med transport, og at der ved brug af håndjern i fængslet alene skal ske registrering uden udarbejdelse af håndjernsrapport.

Initiativet er begrundet i et ønske om, at fængselsbetjente skal have mere tid til at udføre deres kerneopgave frem for at bruge tiden på administrativt arbejde.

Efter de gældende administrative regler skal kriminalforsorgsområdet så hurtigt som muligt udarbejde en håndjernsrapport i Klientsystemets håndjerns- eller sikringscellemodul ved anvendelse af håndjern.

Det følger af de specielle bemærkninger til den foreslåede § 65 a, stk. 4, at der ikke vil blive indført en tilsvarende pligt til at udarbejde håndjernsrapport på baggrund af håndjernsbelægninger efter de foreslåede regler i straffuldbyrdelseslovens § 65 a.

Der forudsættes i lovforslaget, at der i stedet fastsættes regler om registrering af brugen af håndjern efter den foreslåede § 65 a, stk. 1, om anvendelse af håndjern ved den indsattes enkeltstående fravær fra lukkede fængsler og arrester.

På baggrund af den politiske aftale af 15. december 2021 om flerårsaftalen for kriminalforsorgens økonomi 2022-2025 vil der ikke - som ellers forudsat i lovforslaget - blive fastsat regler om registrering af brugen af håndjern efter den foreslåede § 65 a, stk. 1.

Da initiativet er begrundet i et ønske om at skabe mindre administrativt arbejde for fængselsbetjentene, vil der tilsvarende ikke blive fastsat regler om registrering af brugen af håndjern efter den foreslåede § 65 a, stk. 2.

Baggrunden herfor er, at afgørelser efter den foreslåede § 65 a, stk. 2, muliggør anvendelse af håndjern ved ophold uden for cellen for en periode på op til 4 uger, hvorfor en nødvendig brug af håndjern vil kunne få et mere rutinemæssigt præg i den pågældende afgrænsede periode. Det vil derfor medføre et unødigt højt ressourceforbrug, hvis der skulle stilles krav om registrering af enkelte håndjernsbelægninger efter denne bestemmelse.

Som det følger af lovforslaget, vil de almindelige forvaltningsretlige regler, herunder forvaltningsloven og forvaltningsretlige grundsætninger, finde anvendelse. En afgørelse om anvendelse af håndjern efter den foreslåede bestemmelse i § 65 a, stk. 2, skal således leve op til forvaltningsretlige krav om f.eks. klagevejledning og begrundelse.

Proportionalitetsprincippet skal i den forbindelse være iagttaget både i forhold til iværksættelse af foranstaltningen og i forhold til fastsættelsen af den periode, hvor foranstaltningen skal gælde. Foranstaltningen skal ikke opretholdes længere tid, end det er nødvendigt.

Det hensyn, der ligger bag flerårsaftalens del om registrering af håndjernsbrug i fængslet, ses imødekommet, derved at der efter § 65 a, stk. 2, skal træffes en afgørelse om anvendelse af håndjern i en periode ved ophold uden for cellen, som skal leve op til forvaltningsloven, og at kriminalforsorgen løbende skal være opmærksom på ikke at opretholde afgørelsen i længere tid, end det er nødvendigt.

Ovenstående bemærkninger vil herefter skulle lægges til grund ved administrationen af loven.

Justitsministeriet påtænker i øvrigt at lægge op til en fjernelse af kravet om at udarbejde håndjernsrapport ved brug af håndjern efter den gældende bestemmelse i straffuldbyrdelseslovens § 65 - og erstatte det med registreringskravet i fængslerne efter flerårsaftalen - i forbindelse med et kommende lovforslag om opfølgning på flerårsaftalen for kriminalforsorgens økonomi 2022-2025.

3. Indstillinger

Et flertal i udvalget (S, V, KF og NB) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af justitsministeren stillede ændringsforslag. Flertallet vil stemme imod de af Socialistisk Folkeparti stillede ændringsforslag.

Et mindretal i udvalget (RV, EL, FG og Simon Emil Ammitzbøll-Bille (UFG)) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de af justitsministeren under nr. 2 og 8 stillede ændringsforslag og vil stemme for de af Socialistisk Folkeparti stillede ændringsforslag. Mindretallet vil stemme imod det af justitsministeren under nr. 7 stillede ændringsforslag.

Et andet mindretal i udvalget (SF og IA) vil stemme hverken for eller imod lovforslaget ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de stillede ændringsforslag.

Et tredje mindretal i udvalget (DF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af justitsministeren stillede ændringsforslag og det af Socialistisk Folkeparti under nr. 10 stillede ændringsforslag. Mindretallet vil stemme imod de af Socialistisk Folkeparti under nr. 1, 3-6 og 9 stillede ændringsforslag.

Et fjerde mindretal i udvalget (SIU) vil stemme hverken for eller imod lovforslaget ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme hverken for eller imod de stillede ændringsforslag.

Liberal Alliance, Alternativet, Kristendemokraterne, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

4. Politiske bemærkninger

Socialistisk Folkeparti

Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget bemærker, at vi har en forpligtigelse til at begrænse fangeflugter, og derfor er forslaget relevant, men der er dog flere kritiske høringssvar til lovforslaget, end der er positive. Først og fremmest ønsker SF ikke, at der skal indføres en hjemmel, der giver carte blanche til at indføre nye sikringsmidler efter myndighedernes smag og behag. Vi har her at gøre med indsatte, der både kan være undvigelsestruede og meget syge på en og samme tid, og derfor bør det være Folketinget, som bestemmer udviklingen og har hånd i hanke med magtmidler og sikringsmidler. Der bør være en åben politisk debat om, hvilken vej vi skal gå, hvorfor SF har stillet ændringsforslag herom.

SF er bekymret for, at vi bevæger os mod mere amerikaniserede tilstande, ikke mindst fordi personalemanglen gør, at vi ikke længere er i stand til at have en god menneskelig kontakt til de indsatte. Det risikerer at skabe konflikter, og så kan det være fristende at indføre effektiviseringer og sikringsmidler som erstatning, men det må efter SF's opfattelse aldrig blive en undskyldning for manglende hænder.

SF bakker op om, at der kan indføres besøgs- og brevkontrol over for personer, som er undvigelsestruede - ikke mindst fordi vi kan se, at nogle flugter begås med hjælp fra andre, og hvor der her skønnes, at besøgs- og brevkontrol kan forebygge det. I den forbindelse mener SF, at vi principielt bør have fokus på, at vi i forvejen anvender muligheden enormt meget i Danmark, omtrent i 50 pct. af alle varetægtsfængslinger, hvilket er meget indgribende over for indsattes børn.

I forhold til videomøder bakker SF op om flere videomøder i retsplejen generelt. Det giver også mening at bruge den slags i forbindelse med indsatte, der er flugttruede. SF finder det positivt, at det er retten, som kan afgøre, om det skal være en mulighed. Vi har jo allerede muligheden, når det handler om fristforlængelser. Til gengæld skal vi holde øje med, om muligheden bliver overforbrugt, men SF har også tillid til, at domstolene vil agere bolværk her. SF vil foreslå, at der laves en evaluering af, hvordan det er gået med dette regelsæt.

I SF anerkender vi, at udviklingen i kriminalforsorgen går mod, at vi har brug for håndjern til nogle af de indsatte. Det er ikke en ønskværdig situation, og de må aldrig blive en erstatning for samtale, dialog og hjælp. Men desværre har Retsudvalget på besøg i fængslerne oplevet, at nogle af de indsatte har været så voldsomme, at de skal være op til seks betjente til at håndtere dem. Derfor har SF forståelse for behovet, men er samtidig bekymrede for, om det kan blive en glidebane mod at overforbruge håndjern, hvilket SF finder problematisk, især hvis det rammer meget syge mennesker, der bør have hjælp.

Danske Regioner efterlyser udredningspladser i kriminalforsorgen, og justitsministerens svarer, at de skal laves to steder. Det bekymrer SF, at ministeren svarer, at disse pladser kan laves uden ny lovgivning. Pladserne kræver i SF's optik, at der følger ressourcer med til dem og måske nye muligheder, som der bør lovgives om. Vi er dog glade for, at der nu kommer flere psykiatere i flerårsaftalen, som netop er indgået.

Sidst, men ikke mindst, mener SF, at når det forhold, at man er bandemedlem, tillægges stor betydning i forbindelse med de nye indgrebsmuligheder med lovforslaget, bør man af retssikkerhedsmæssige årsager have indsigt i en eventuel banderegistrering. Det har SF ønsket at lave et ændringsforslag om, men det er åbenbart ikke muligt, fordi området reguleres ved bekendtgørelse - ikke lovgivning, jf. REU alm. del - svar på spørgsmål 139. SF finder fortsat, at der skal afsøges veje til, at et registeret bandemedlem kan få indsigt i begrundelsen, da dette både kan udløse dobbeltstraf og nu også restriktioner i et fængsel. SF stemmer hverken for eller imod forslaget.

Enhedslisten

Enhedslistens medlemmer af udvalget bemærker følgende: Når vi forholder os til de helt grundlæggende rettigheder, mener Enhedslisten, at det er ganske problematisk, at man vil indskrænke en tiltalts mulighed for at deltage fysisk i vedkommendes egen retssag. Det er er en helt grundlæggende forudsætning for et godt forsvar, at alle parterne er samlet i et rum, at advokaten løbende kan drøfte sagen med sin klient, og at dommeren kan se den tiltalte i øjnene. Vi har ikke oplevet en situation i Danmark, hvor der har været en fange, der har været så undvigelsestruet, at vi ikke har kunnet planlægge os ud af det.

I forhold til øget besøgs- og brevkontrol og øget anvendelse af håndjern medgiver Enhedslisten, at der i de særlige situationer, som loven nævner, kan være et behov, men Enhedslisten vil samtidig understrege, at det er en forudsætning for, at Enhedslisten støtter den del af lovforslaget, at forvaltningslovens regler samt menneskerettighederne fortsat gælder på det her område. Enhedslisten kan ikke støtte lovforslaget, som det ser ud i sin helhed.

5. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 1

Af et mindretal (SF), tiltrådt af et mindretal (RV, EL, FG, IA og Simon Emil Ammitzbøl-Bille (UFG)):

1) I det under nr. 1 foreslåede § 748 a, stk. 2, indsættes efter 1. pkt. som nye punktummer:

»Retten begrunder beslutningen. Anklagemyndighedens begæring om afgørelse efter 1. pkt. afgives skriftligt og skal oplyse om aktuelle og konkrete omstændigheder, der fører til vurderingen af, at den pågældende er undvigelsestruet.«

[Begæring om anvendelse af telekommunikation med billede og rettens begrundelse]

Af justitsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelsen af SIU):

2) Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer:

»01. I § 748 a, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres »stk. 2« til: »stk. 3«.«

[Konsekvensændring]

Af et mindretal (SF), tiltrådt af et mindretal (RV, EL, FG, IA og Simon Emil Ammitzbøl-Bille (UFG)):

3) Nr. 2 affattes således:

»2. I § 748 b, stk. 1, indsættes efter 1. pkt. som nye punktummer:

»Retten kan tilsvarende træffe sådan bestemmelse, hvis sigtedes forhold gør det nødvendigt for at forebygge undvigelse. Retten begrunder beslutningen. Anklagemyndighedens begæring om afgørelse efter 2. pkt. afgives skriftligt og skal oplyse om aktuelle og konkrete omstændigheder, der fører til vurderingen af, at den pågældende er undvigelsestruet.««

[Begæring om anvendelse af telekommunikation med billede og rettens begrundelse]

4) I det under nr. 3 foreslåede § 771, stk. 2, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:

»Der skal være en aktuel og konkret risiko for undvigelse, der vurderes løbende.«

[Kvalificering af nødvendighedskravet]

5) I den under nr. 3 foreslåede ændring af § 771 indsættes efter det foreslåede stk. 4 som nye stykker:

»Stk. 5. Politiet begrunder en beslutning efter stk. 2-4.

Stk. 6. Offentligt ansatte, herunder socialrådgivere, er ikke omfattet en beslutning efter stk. 2-4.«

[Pligt til at begrunde afslag på besøg]

6) Efter nr. 4 indsættes som nyt nummer:

»02. I § 772, stk. 1, indsættes efter 3. pkt. som nyt punktum:

»Der skal være en aktuel og konkret risiko for undvigelse, der vurderes løbende.««

[Kvalificering af nødvendighedskravet]

Af justitsministeren, tiltrådt af et flertal (S, V, DF, SF, KF, NB og IA):

7) Efter nr. 4 indsættes som nyt nummer:

»03. I § 775, stk. 4, indsættes efter »§§ 65«: », 65 a«, efter »66« indsættes: »samt regler udstedt i medfør af § 65 b«, og »håndjern og sikringscelle« ændres til: »håndjern, sikringscelle og øvrige sikringsmidler«.«

[Anvendelse af håndjern og andre sikringsmidler over for varetægtsarrestanter]

Af justitsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af SIU):

8) Efter nr. 5 indsættes som nyt nummer:

»04. I § 785, stk. 2, 1. pkt., ændres »§ 748 a, stk. 2« til: »§ 748 a, stk. 3«.«

[Konsekvensændring]

Af et mindretal (SF), tiltrådt af et mindretal (RV, EL, FG, IA og Simon Emil Ammitzbøl-Bille (UFG)):

9) I det under nr. 6 foreslåede § 854, stk. 2, indsættes som 2. og 3. pkt.:

»Retten begrunder beslutningen. Anklagemyndighedens begæring om afgørelse efter 1. pkt. afgives skriftligt og skal oplyse om aktuelle og konkrete omstændigheder, der fører til vurderingen af, at den pågældende er undvigelsestruet.«

[Begæring om anvendelse af telekommunikation med billede og rettens begrundelse]

Til § 2

Af et mindretal (SF), tiltrådt af et mindretal (DF, RV, EL, FG, IA og Simon Emil Ammitzbøl-Bille (UFG)):

10) I nr. 1 udgår den foreslåede § 65 b.

[Bemyndigelse til at fastsætte regler om godkendelse af nye sikringsmidler udgår]

Bemærkninger

Til nr. 1

Det foreslås, at der indsættes to nye punktummer i den foreslåede § 748 a, stk. 2.

Det foreslås i 2. pkt., at retten skal begrunde beslutningen. Ændringen indebærer, at rettens beslutning skal indeholde en konkret begrundelse for, at sigtede aktuelt er undvigelsestruet, og at proportionalitetsbetragtninger ikke er til hinder for, at sigtede ikke er personligt til stede.

Det foreslås i 3. pkt., at anklagemyndighedens begæring om afgørelse efter 1. pkt. afgives skriftligt og skal oplyse om aktuelle og konkrete omstændigheder, der fører til vurderingen af, at den pågældende er undvigelsestruet. Det forudsættes, at vurderingen af undvigelsesrisikoen sker løbende.

Til nr. 2

Det fremgår af retsplejelovens § 748 a, stk. 3, at retten kan tillade, at anklageren deltager i et retsmøde ved anvendelse af telekommunikation med billede, hvis betingelserne i stk. 2 er opfyldt.

Ved lovforslagets § 1, nr. 1, foreslås der indført et nyt stykke i retsplejelovens § 748 a. Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.

Henvisningen til stk. 2 i retsplejelovens § 748 a, stk. 3, der bliver § 748 a, stk. 4, skal som en konsekvens heraf ændres til en henvisning til stk. 3.

Til nr. 3

Det foreslås, at der indsættes tre nye punktummer i § 748 b, stk. 1.

Det foreslås i 2. pkt., at retten tilsvarende kan træffe sådan bestemmelse, hvis sigtedes forhold gør det nødvendigt for at forebygge undvigelse.

Bestemmelsen er en videreførelse af den foreslåede § 748 b, stk. 1, 2. pkt., jf. § 1, nr. 2, i lovforslag nr. L 77, forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffuldbyrdelsesloven og straffeloven (Opfølgning på initiativer i handlingsplanen til imødegåelse af udfordringerne med fangeflugter og delegation af afgørelseskompetence i sager om udgang for personer anbragt i hospital eller institution ved dom), jf. Folketingstidende 2021-22, tillæg A, L 77 som fremsat.

Det foreslås i 3. pkt., at retten skal begrunde beslutningen. Ændringen indebærer, at rettens beslutning skal indeholde en konkret begrundelse for, at sigtede aktuelt er undvigelsestruet, og at proportionalitetsbetragtninger ikke er til hinder for, at sigtede ikke er personligt til stede.

Det foreslås i 4. pkt., at anklagemyndighedens begæring om afgørelse efter 1. pkt. afgives skriftligt og skal oplyse om aktuelle og konkrete omstændigheder, der fører til vurderingen af, at den pågældende er undvigelsestruet. Det forudsættes, at vurderingen af undvigelsesrisikoen sker løbende.

Til nr. 4

Det foreslås, at nødvendighedskravet kvalificeres således, at det fremgår af lovteksten, at der skal være en aktuel og konkret risiko for undvigelse, der vurderes løbende.

Det forudsættes, at der vil skulle gøres skriftligt notat om beslutningen. Hvis ændringsforslaget vedtages, vil der derfor blive foretaget de nødvendige ændringer i bekendtgørelse nr. 1839 af 18. september 2021 om ophold i varetægt (varetægtsbekendtgørelsen).

Til nr. 5

Det foreslås, at politiet skal begrunde en beslutning om besøgskontrol efter de foreslåede bestemmelser i § 771, stk. 2-4.

Det foreslås endvidere, at offentligt ansatte, herunder socialrådgivere, ikke er omfattet af en beslutning efter stk. 2-4. Den foreslåede ændring medfører, at f.eks. kommunale medarbejdere, herunder socialrådgivere, ikke omfattes af en eventuel brev- og besøgskontrol.

Til nr. 6

Det foreslås, at nødvendighedskravet kvalificeres således, at det fremgår af lovteksten, at der skal være en aktuel og konkret risiko for undvigelse, der vurderes løbende.

Det forudsættes, at der vil skulle gøres skriftligt notat om beslutningen. Hvis ændringsforslaget vedtages, vil der derfor blive foretaget de nødvendige ændringer i bekendtgørelse nr. 1839 af 18. september 2021 om ophold i varetægt (varetægtsbekendtgørelsen).

Til nr. 7

Det fremgår af retsplejelovens § 775, stk. 4, at bestemmelserne i §§ 65 og 66 i lov om fuldbyrdelse af straf m.v. om anvendelse af håndjern og sikringscelle finder tilsvarende anvendelse for varetægtsarrestanter.

Det foreslås, at bestemmelsen i den foreslåede § 65 a og regler udstedt i medfør af den foreslåede § 65 b, jf. lovforslagets § 2, nr. 1, også skal finde tilsvarende anvendelse for varetægtsarrestanter.

Det bemærkes hertil, at det i lovforslaget allerede er forudsat, at der i medfør af retsplejelovens § 776 vil blive fastsat regler om, at bestemmelsen i § 65 a også vil finde anvendelse for netop varetægtsarrestanter, jf. Folketingstidende 2021-22, tillæg A, L 77 som fremsat, side 9 og 25.

Justitsministeriet har fundet det rigtigst, at dette fastsættes ved lov.

Ændringen vil derudover medføre, at regler udstedt i medfør af den foreslåede § 65 b tilsvarende vil finde anvendelse for varetægtsarrestanter.

Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 1, og bemærkningerne hertil.

Til nr. 8

Det fremgår af retsplejelovens § 785, stk. 2, 1. pkt., at bestemmelserne om beskikkede forsvarere i kapitel 66, § 746, stk. 1, og § 748 a, stk. 2, og bestemmelserne i kapitel 91 om sagsomkostninger finder tilsvarende anvendelse på den beskikkede advokat.

Ved lovforslagets § 1, nr. 1, foreslås der indført et nyt stykke i retsplejelovens § 748 a. Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.

Henvisningen til § 748 a, stk. 2, skal som en konsekvens heraf ændres til en henvisning til § 748 a, stk. 3.

Til nr. 9

Det foreslås, at der indsættes to nye punktummer i den foreslåede § 854, stk. 2.

Det foreslås i 2. pkt., at retten skal begrunde beslutningen. Ændringen indebærer, at rettens beslutning skal indeholde en konkret begrundelse for, at sigtede aktuelt er undvigelsestruet, og at proportionalitetsbetragtninger ikke er til hinder for, at sigtede ikke er personligt til stede.

Det foreslås i 3. pkt., at anklagemyndighedens begæring om afgørelse efter 1. pkt. afgives skriftligt og skal oplyse aktuelle og konkrete omstændigheder, der fører til vurderingen af, at den pågældende er undvigelsestruet. Det forudsættes, at vurderingen af undvigelsesrisikoen sker løbende.

Til nr. 10

Det foreslås, at bemyndigelsen til at fastsætte regler om godkendelse af nye sikringsmidler udgår.

6. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 10. november 2021 og var til 1. behandling den 26. november 2021. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Retsudvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.

Høringssvar

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og justitsministeren sendte den 13. september 2021 dette udkast til udvalget, jf. REU alm. del - bilag 433 (folketingsåret 2020-21). Den 10. november 2021 sendte justitsministeren høringssvarene og et høringsnotat til udvalget.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 8 bilag på lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 5 spørgsmål til justitsministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren har besvaret.

Bjørn Brandenborg (S) Jeppe Bruus (S) Julie Skovsby (S) Kasper Roug (S) Rasmus Stoklund (S) Annette Lind (S) Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) Lisbeth Bech-Nielsen (SF) Samira Nawa (RV) nfmd. Susan Kronborg (RV) Rosa Lund (EL) Eva Flyvholm (EL) Aaja Chemnitz Larsen (IA) Aki-Matilda Høegh-Dam (SIU) Leif Lahn Jensen (S) Sikandar Siddique (FG) Preben Bang Henriksen (V) Jan E. Jørgensen (V) Anne Rasmussen (V) Karsten Lauritzen (V) Morten Dahlin (V) fmd. Michael Aastrup Jensen (V) Kristian Pihl Lorentzen (V) Peter Skaarup (DF) Karina Adsbøl (DF) Rasmus Jarlov (KF) Britt Bager (KF) Pernille Vermund (NB) Simon Emil Ammitzbøll-Bille (UFG)

Liberal Alliance, Alternativet, Kristendemokraterne, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.