Fremsat den 10. november 2021 af erhvervsministeren (Simon Kollerup)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om stormflod og stormfald

(Indførelse af erstatning for visse skader forårsaget af tørke samt ændring af lovens titel m.v.)

§ 1

I lov om stormflod og stormfald, jf. lovbekendtgørelse nr. 281 af 16. april 2018, foretages følgende ændringer:

1. Lovens titel affattes således:

»Lov om visse naturskader«.

2. Overalt i loven ændres »Stormrådet« til: »Naturskaderådet« og »Stormrådets« til: »Naturskaderådets«.

3. Overalt i loven ændres »stormflods- og oversvømmelsespuljen« til: »stormflods-, oversvømmelses- og tørkepuljen« og »stormflods- og oversvømmelsespuljens« til: »stormflods-, oversvømmelses- og tørkepuljens«.

4. § 1, stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes:

»§ 1. Efter reglerne i denne lov ydes erstatning for skader, hvis disse er forårsaget af følgende naturfænomener:

1) Stormflod.

2) Oversvømmelse fra vandløb og søer.

3) Tørke.

Stk. 2. Efter reglerne i denne lov ydes endvidere tilskud til gentilplantning med robust skov for skader efter stormfald. Robust skov indeholder en væsentlig andel hjemmehørende træarter.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

5. I § 2, indsættes efter stk. 2, som nyt stykke:

»Stk. 3. Ved tørke forstås kraftig udtørring af den ikke-overfladiske jordbund.«

Stk. 3-6 bliver herefter stk. 4-7.

6. I § 2, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres »stk. 3« til: »stk. 4«.

7. I § 2, stk. 6, der bliver stk. 7, indsættes som 2. pkt.:

»Afgørelse af, om der har været tørke, træffes af Naturskaderådet ud fra en uvildig undersøgelse af forholdene på skadestedet.«

8. I § 2, indsættes som stk. 8:

»Stk. 8. Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om indholdet og udførelsen af den uvildige undersøgelse af skadestedet, jf. stk. 7.«

9. I § 3, stk. 1, ændres »§ 1, nr. 3« til: »§ 1, stk. 2«.

10. Overskriften til kapitel 2 affattes således:

»Kapitel 2

Erstatning for skader forårsaget af stormflod, oversvømmelse fra vandløb og søer samt tørke«.

11. I § 4, stk. 1, indsættes efter »her i landet værende fast ejendom og løsøre,«: »samt for skader på her i landet værende fast ejendom forårsaget af tørke,«.

12. I § 4, stk. 2, ændres »stk. 3-6« til: »stk. 4-7«.

13. I § 4, stk. 2, ændres »samt for skader« til: »eller for skader som følge af stormflod eller oversvømmelse fra vandløb og søer«.

14. I § 4, indsættes efter stk. 2, som nyt stykke:

»Stk. 3. Der ydes ikke erstatning for indirekte tab som følge af tørke, jf. dog stk. 4-7. Erstatning ydes heller ikke for fast ejendom, for hvilken det i almindelighed er muligt at tegne forsikring mod skader forårsaget af tørke i et forsikringsselskab, der har ret til at udøve forsikringsvirksomhed her i landet, jf. lov om finansiel virksomhed, eller fast ejendom, hvor anden forsikring dækker den pågældende skade. Erstatning som følge af tørke ydes endvidere ikke for følgende typer af skader:

1) Revner, som skyldes konstruktionsfejl.

2) Revner, som ikke har betydning for den faste ejendoms konstruktionsmæssige bæreevne eller stabilitet.

3) Skader som følge af nedbør, der trænger igennem utætheder eller åbninger.

4) Skævheder i gulv, der ikke giver fare for bygningens bæreevne.

5) Sætningsskader på kloak, herunder brud på vandstik og kloakledninger.«

Stk. 3-7 bliver herefter stk. 4-8.

15. I § 4, stk. 3, 4. pkt., der bliver stk. 4, 4. pkt., ændres »beboelse på skadesstedet« til: »beboelse på eller i nærheden af skadestedet«.

16. I § 4, stk. 4, 1. pkt., der bliver stk. 5, 1. pkt., ændres »stormflod eller oversvømmelse fra vandløb og søer« til: »stormflod, oversvømmelse fra vandløb og søer eller tørke«.

17. I § 4, stk. 7, der bliver stk. 8, ændres »stk. 1-6« til: »stk. 1-7«.

18. I § 5 og § 8, ændres »stormflod eller af oversvømmelse fra vandløb og søer« til: »stormflod, af oversvømmelse fra vandløb og søer eller af tørke«.

19. I § 6, stk. 1, ændres »stormflod eller oversvømmelse fra vandløb eller søer« til: »stormflod, oversvømmelse fra vandløb eller søer eller tørke«.

20. I § 7, indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. Stk. 1, nr. 1, 2, 4 og 5, finder tilsvarende anvendelse på skader forårsaget af tørke.«

21. I § 8, stk. 6, indsættes efter »it-systemer m.v.«: », samt om brugen af fælles it-systemer til andre kollektive erstatnings- eller forsikringsordninger.«

22. I § 9, § 10, stk. 1, § 10 a og § 30, stk. 1, ændres »stormflodssager og sager om oversvømmelse fra vandløb og søer« til: »stormflodssager, sager om oversvømmelse fra vandløb og søer samt tørkesager«.

23. Overskriften til kapitel 5 affattes således:

»Kapitel 5

Naturskaderådet«.

24. I § 21, stk. 1, 1. pkt., ændres »stormråd« til: »naturskaderåd«.

25. I § 21, stk. 1, ændres: »tre særligt sagkyndige« til: »fire særligt sagkyndige«, efter »vandløb og søer,« indsættes: »tørke«, og »Kystdirektoratet og Miljøstyrelsen« ændres til: »Kystdirektoratet, Miljøstyrelsen og De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland«.

26. I § 23, stk. 5, ændres »ordningens« til: »ordningernes«.

27. I § 23, stk. 5, indsættes som 2. pkt.: »Rimelige etablerings- og vedligeholdelsesomkostninger ved andre kollektive ordningers brug af det fælles it-system kan afholdes af stormflods-, oversvømmelses- og tørkepuljen.«

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2022, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. § 1, nr. 21 og 27 træder i kraft ved bekendtgørelse i Lovtidende.

Stk. 3. Regler fastsat i medfør af lov om stormflod og stormfald, jf. lovbekendtgørelse nr. 281 af 16. april 2018, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af lov om visse naturskader.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

I sommeren 2018 blev Danmark ramt af en længerevarende tørkeperiode, som førte til, at op imod 200 husejere oplevede væsentlige tørkeskader, primært sætningsskader på deres huse. Sådanne væsentlige tørkeskader kan særligt ramme huse, der er bygget på leret jord, hvor varmen under længere tids tørke gradvist tørrer leret i jorden ud, så det skrumper. Når leret skrumper, kan husets fundament synke, hvorved der kan dannes revner i fundament, murværk m.v. Dette kan have alvorlige konsekvenser for husejere, som i værste fald kan være nødt til af sikkerhedsmæssige grunde at rive deres hus ned for at bygge det op igen, eventuelt et andet sted.

En situation med væsentlig tørkeskade kan derfor have store økonomiske konsekvenser for den enkelte skadelidte, da der ikke i almindelighed er forsikringserstatning for tørkeskader. Det var også tilfældet under tørkeperioden i 2018, hvor så godt som samtlige anmeldte tørkeskader blev afvist af forsikringsselskaberne, og husejerne derfor selv måtte betale de i nogle tilfælde meget store omkostninger for at udbedre de opståede skader. Det er vurderingen, at sådanne skader sandsynligvis heller ikke i den nærmeste fremtid vil blive dækket af forsikringsordninger i regi af de private forsikringsselskaber. Det skyldes bl.a., at antallet af tørkeskader har et relativt lille omfang, og at det er vanskeligt for forsikringsselskaberne aktuarmæssigt at beregne de forbundne risici.

Tendenserne i klimaudviklingen tyder på, at denne katastrofelignende type af skader også vil være en del af fremtidens billede af de naturskader, der præger samfundet, sammen med stormflod, oversvømmelse fra vandløb og søer og stormfald. Det er en type af skader, som kan være særdeles vanskelig for den enkelte husejer at forudse og svær at forebygge. For at undgå, at fremtidige tørkeepisoder medfører meget byrdefulde økonomiske konsekvenser for ejere af bygninger, har den finansielle forligskreds (Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) aftalt at etablere en kollektivt finansieret katastrofeerstatningsordning i stil med de allerede eksisterende løsninger for stormflod og oversvømmelse. I overensstemmelse med denne aftale lægger nærværende lovforslag op til at indføre en erstatningsordning for alvorlige tørkeskader på bygninger, som følge af omfattende tørke af katastrofelignende omfang, der bygger på de samme principper og kan indgå i samme lov som de eksisterende katastrofeerstatnings- og tilskudsordninger, stormflod, oversvømmelse fra vandløb og søer og stormfald.

Katastrofeerstatningsordningerne i stormflodsloven finansieres i dag kollektivt af alle med en brandforsikringspolice. Denne finansieringsmodel sikrer tilstedeværelsen af en erstatningsordning på disse områder, hvor der på nuværende tidspunkt ikke er et marked for private forsikringsordninger.

Ordningerne hviler på et katastrofebegreb. Katastrofebegrebet indebærer, at det ikke er enhver skade efter stormflod eller oversvømmelse fra vandløb eller søer, der erstattes. Der skal noget særligt til. For stormflod og oversvømmelse fra vandløb og søer gælder der således et statistisk 20-års hændelseskriterium, sådan at kun hændelser, der statistisk optræder med mindst 20 års mellerum, vil være dækket af lovens erstatningsbestemmelser. Heller ikke alle tørkeskader skal være omfattet af den foreslåede tørkeordning. Det er dog ikke på samme måde som ved stormflod og oversvømmelse fra vandløb og søer muligt at fastlægge et tilsvarende katastrofebegreb i form af et sjældenhedskriterium. Det skyldes bl.a., at der ikke tidligere har været registreret tørkeskader på bygninger i centrale registre eller lignende. Det nødvendige datagrundlag for opgørelse af et statistisk hændelsesinterval findes således ikke. Det findes dog at være nødvendigt med en afgrænsning af tørkeordningen, der koncentrerer indsatsen og udgifterne om de bygningsejere, der er ramt af store, alvorlige skader på deres bygninger, og som derfor virkelig har brug for den økonomiske hjælp fra en kollektivt finansieret ordning. Derfor lægges der med lovforslaget i stedet op til at anvende et alvorlighedskriterium og således afskære erstatning for de mindre omfangsrige og overfladiske skader, der kan opstå på fast ejendom, herunder ved at undtage visse konkrete mindre skadestyper og skader, der kunne være undgået ved almindelig vedligeholdelse, i en negativliste for tørkeskader, på samme måde som der gælder en negativliste for stormflods- og oversvømmelsesskader. Af samme grund vil tørkeskadeordningen heller ikke omfatte skader på løsøre. I forlængelse heraf indføres desuden en selvrisiko for boligejerne tilsvarende den, der gælder for stormflods- og oversvømmelsesordningerne.

Det forudsættes, at der i lighed med, hvad der er tilfældet for skader som følge af stormflod og oversvømmelse fra vandløb og søer, sker registrering i BBR-registeret af skader som følge af tørke, når der er udbetalt erstatning herfor. Dette sikrer, at der i alle lovens tre erstatningsordninger vil være en oplysning til fremtidige købere af ejendomme, om der er en potentiel risiko for naturskader på ejendommen.

Da stormflodsordningens sager i praksis overgik til behandling i forsikringsselskaberne i 2012, var det bl.a. med støtte i it-systemet "Stormbasen", som er beregnet til, at alle forsikringsselskaber kan behandle disse sager ét samlet sted uden for deres eget system. I 2018 blev også behandlingen af sager om oversvømmelse fra vandløb og søer lagt ind under samme it-system. Stormbasen er beregnet til at registrere alle oplysninger til brug for sagsbehandlingen og bidrager herigennem til en mere ensartet sagsbehandling på tværs af forsikringsselskaberne. Ud fra en betragtning om opnåelse af stordriftsfordele, udnyttelse af potentielle synergieffekter og ensartethed i sagsbehandlingen lægges der op til, at Stormbasen også skal anvendes i forbindelse med behandlingen af tørkeskader, da disse sager skal behandles på samme måde som stormflods- og oversvømmelsessager. Det vil således være et velkendt sagsbehandlingsregime for forsikringsselskaberne, som efter forslaget skal behandle tørkesager. Stormbasen er parallelt med dette lovforslag under videreudvikling med henblik på etablering af en version 2.0 under navnet "Naturskadebasen", som udover almindelig opdatering og optimering også skal sikre mulighed for, at katastrofeordninger med tilsvarende karakter som stormflods-, oversvømmelses- og tørkeordningerne, og for hvilke der ikke i forvejen findes et it-system til brug for sagsbehandlingen, vil kunne inkorporeres i systemet, uden at dette skal undergå større ændringer. Det er f.eks. tilfældet med terrorforsikringsordningen, som via Terrorforsikringsrådet har til formål at yde erstatning for skader, som opstår som følge af et terrorangreb på dansk territorium med nukleare, biologiske, kemiske eller radioaktive våben (NBCR-terror). Terrorforsikringsordningen har samme opbygning i sagsbehandlingen som sager om stormflod og oversvømmelse fra vandløb og søer. Der findes ikke i dag et it-baseret sagsbehandlingssystem, som forsikringsselskaberne kan anvende til behandling af NBCR-terrorskader, hvorfor der er potentielle synergigevinster ved, at forsikringsselskaberne også kan anvende Naturskadebasen til behandling af NBCR-terrorskader. Da omkostningerne til udviklingen af Stormbasen i dag afholdes af stormflods- og oversvømmelsespuljen, og da det er dette it-system, som andre ordninger kan kobles på, vil det være naturligt at også mindre omkostninger hidrørende fra de andre ordninger til udvikling, tilpasninger og løbende vedligehold af Naturskadebasen m.v. ligeledes afholdes af denne pulje. Dette sikres også ved dette lovforslag.

2. Den foreslåede ordning

2.1. Erstatningsomfang

2.1.1 Gældende ret

Der findes i dag ikke en kollektivt finansieret erstatningsordning for tørkeskader.

Som hovedregel ydes der i stormflods- og oversvømmelsesordningerne erstatning for umiddelbart indtrådte og direkte skader på fast ejendom og løsøre, mens der ikke ydes erstatning for indirekte skader eller tab, herunder driftstab, jf. stormflodslovens § 4. Dog gælder der visse undtagelser, idet nogle indirekte skader eller tab dækkes, f.eks. omkostninger til genhusning efter oversvømmelse af private helårsboliger eller fritidshuse godkendt og anvendt som helårsbolig og opmagasinering af løsøre i forbindelse hermed.

Af stormflods- og oversvømmelsesordningernes negativliste, jf. stormflodslovens § 4, stk. 2, fremgår det, at stormflods- og oversvømmelsesordningerne er sekundære i forhold til mulig forsikringserstatning, idet såvel skader for hvilke det i almindelighed er muligt at tegne en forsikring, som skader, der de facto er dækket af en forsikring enten via en forsikringspolice eller på anden måde, ikke er omfattet af ordningerne. Negativlisten oplister endvidere de skader, der ikke er omfattet af ordningerne, og hvor det vurderes, at boligejeren selv er nærmest til at bære omkostningerne, herunder via tilstrækkelig forebyggelse. Det kan bl.a. være forkert opbevaring eller placering af løsøre eller visse bygningers udsatte beliggenhed. Det følger også af negativlisten, at garager og carporte ikke er dækket af erstatningsordningen, med mindre de deler fundament med eller er en integreret del af en primær bygning til beboelse og samtidig tjener som varmecentral, fyrrum eller lignende for denne.

Der ydes endvidere erstatning for ekstra byggeomkostninger (lovliggørelse) op til 1 mio. kr., hvis disse er nødvendige for at opfylde de krav, som stilles af byggemyndigheder i henhold til byggelovgivningen, når en beskadiget bygning skal genopføres eller repareres, jf. § 4, stk. 5, i bekendtgørelse nr. 799 af 19. juni 2018 om erstatning for skader forårsaget af stormflod og oversvømmelse fra vandløb og søer, jf. stormflodslovens § 4, stk. 7.

2.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Da tørkeskader ikke i den nærmeste fremtid forventes at kunne dækkes via en privat forsikringsløsning, og da karakteren af tørkeskader kan have væsentlige økonomiske konsekvenser for den enkelte skadelidte, vurderes det hensigtsmæssigt, at der etableres en katastrofeerstatningsordning på linje med den, der gælder for skader efter stormflod og oversvømmelse fra vandløb og søer. Selv om årsagen til disse skader er det modsatte af det, der gælder for skader som følge af tørke, vil skaderne som følge af tørke kunne være lige så betydelige med store økonomiske tab til følge for ejerne af bygningerne.

Da en sådan katastrofeerstatningsordning er kollektivt finansieret af alle forsikringstagere, vil en tørkeordning, ligesom det gælder for stormflods- og oversvømmelsesordnin?gerne, være båret af de samme hensyn til dem, der betaler for skaderne. Der skal derfor være en begrænsning i, hvilke skader, der dækkes, sådan at ordningens indsats og udgifter koncentreres om de bygningsejere, der er ramt af store, alvorlige skader, og som derfor virkelig har brug for den økonomiske hjælp.

Løsøre er, også selv om det er placeret i en ejendom, der er udsat for en tørkeskade, ikke på samme måde i særlig risiko for at lide skade på grund af tørke som ved stormflod henholdsvis oversvømmelse fra vandløb og søer, idet det vurderes som altovervejende udgangspunkt at være rigelig tid til at bringe evt. løsøre i sikkerhed i forbindelse med tørke, inden en bygning i værste fald må forlades på grund af fare for sætningsskade og kollaps som følge af tørke. Løsøre vil derfor ikke være dækket af ordningen.

For at sikre, at det alene er de store og alvorlige skader, der dækkes under ordningen, og for at understrege, at der er tale om en katastrofeordning, skal der være incitamenter til, at man selv forebygger mulige skader så godt som muligt. Det sker ved at gennemføre tilsvarende begrænsninger, som gælder for stormflods- og oversvømmelsesordningerne via fradrag af en procentmæssig selvrisiko i erstatningen. Det er også i overensstemmelse med, hvad der gælder for almindelige private forsikringsordninger. Dermed sikres rimelighed og balance i forhold til, at den kollektive forsikringsordning er finansieret af alle forsikringstagere med en brandforsikring, herunder også af forsikringstagere, der ikke selv er eller vil komme i risiko for at blive ramt af alvorlig tørkeskade.

2.1.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der indføres en kollektivt finansieret erstatningsordning for katastrofelignende skader på bygninger forårsaget af tørke. Løsøre foreslås ikke dækket af ordningen. Erstatningsomfanget i tørkeordningen afgrænses på samme måde som i stormflods- og oversvømmelsesordningerne.

Det foreslås, at der for tørkeskader på fast ejendom skal gælde det samme erstatningsomfang, som ved stormflods- og oversvømmelsesskader, dog således at området for, hvad der anses for en direkte skade ved tørke, udvides for at passe til denne type skader. F.eks. anses sætningsskader efter stormflod og oversvømmelse for at være indirekte skader, da det ikke er direkte forårsaget af vand. Denne afgrænsning kan ikke meningsfuldt overføres til tørkeskader, da netop sætningsskader og skader, der sker samtidig hermed, er kerneområdet for tørkeskader. Disse skadestyper skal, hvis de skyldes tørke, anses for at være direkte skader.

Det foreslås endvidere, at der skal gælde bestemte undtagelser fra erstatning for tørkeskader under ordningen, ligesom der gælder for stormflods- og oversvømmelsesskader i den gældende negativliste i lovens § 4, stk. 2. Der foreslås derfor en særskilt negativliste, som kun skal gælde tørkeskader. Den skal sikre, at såvel skader, der er dækket eller i almindelighed kunne være dækket af en forsikring, samt bagatelagtige skader, f.eks. skader af kosmetisk karakter, ikke dækkes af tørkeordningen.

Bliver der behov for genhusning eller opmagasinering af indbo efter en tørkeskade, eller bliver der behov for at afholde ekstra byggeomkostninger i forbindelse med genopretning af skaden for at opfylde krav, som stilles af byggemyndigheder i henhold til byggelovgivningen, foreslås det, at der også her skal gælde de samme regler som for skader efter stormflod og oversvømmelse. Her vurderes det, at der gælder samme beskyttelseshensyn i forhold til skadelidte ved tørkeskader som ved stormflod og oversvømmelse, når det gælder fast ejendom.

Endelig foreslås det, at erstatning i medfør af tørkeordningen, ligesom det gælder for skader som følge af stormflod og oversvømmelse fra vandløb og søer, fratrækkes en selvrisiko på en bestemt procentdel af den opgjorte skade med et vist minimums- og maksimumsbeløb afhængigt af, om skaden er sket på en privat ejendom, et fritids- eller sommerhus eller en erhvervsejendom.

2.2. Erstatningsmodel og erstatningsopgørelsesprincip

2.2.1. Gældende ret

Der findes i dag ikke en kollektivt finansieret erstatningsordning for tørkeskader og derfor heller ikke særskilte principper for erstatningsopgørelse heraf.

Erstatning for skader på fast ejendom og løsøre forårsaget af stormflod eller oversvømmelse fra vandløb og søer opgøres i overensstemmelse med almindeligt anvendte principper i forsikringsbranchen, med udgangspunkt i erstatning til nyværdi eller erstatning til dagsværdi, dog med fradrag for værditab med udgangspunkt i Stormrådets vejledende afskrivningstabeller, som ligner dem, som forsikringsselskaberne bruger. Det gælder bl.a. de afskrivninger, som i § 4, i bekendtgørelse nr. 799 af 19. juni 2018 om erstatning for skader forårsaget af stormflod og oversvømmelse fra vandløb og søer er specificeret for afskrivning på privatbygninger og erhvervsejendomme, hvis disse inden skadens indtræden er værdiforringet med mere end 50 pct. henholdvis 30 pct. af nyværdien, og hvor erstatningen herefter opgøres til dagsværdi.

2.2.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Tørkeskader har en tilsvarende karakter som skader efter stormflod og oversvømmelse fra vandløb og søer. Der er således tale om skader, som forsikringsselskaberne ikke dækker, men samtidig skader, som kan have væsentlige økonomiske konsekvenser for dem, der bliver ramt. Samtidig er det skader, som de potentielt skadelidte til en vis grad kan forebygge, men ikke forudse. Derfor vurderes det hensigtsmæssigt at betragte disse ligeværdige med skader efter stormflod og oversvømmelse ved at lade erstatningsordningen for tørkeskader følge de allerede eksisterende og velkendte ordninger for stormflods- og oversvømmelsesskader frem for at udvikle en ny erstatningsmodel.

2.2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at erstatningsmodellen og erstatningsopgørelsesprincipper for tørkeskader svarer til dem, der gælder for stormflods- og oversvømmelsesskader med de logiske justeringer, der er en følge af, at stormflods- og oversvømmelsesskader skyldes kontakt med vand, og tørkeskader skyldes manglende kontakt med vand. Det foreslås derfor, at erstatning for tørkeskader opgøres efter samme principper som i forsikringsbranchen, således, at udgangspunktet er nyværdierstatning, dog med fradrag for værditab med udgangspunkt i Naturskaderådets vejledende afskrivningstabeller, som ligner dem, som forsikringsselskaberne bruger.

Der ydes som hovedregel erstatning for direkte skader, mens der ikke ydes erstatning for indirekte skader, herunder f.eks. driftstab. Der foreslås dog enkelte, eksplicitte undtagelser hertil, så visse indirekte skader eller tab dækkes, f.eks. omkostninger til genhusning og opmagasinering af indbo i forbindelse hermed.

2.3. Organisation og sagsbehandling

2.3.1. Gældende ret

Der findes i dag ikke en kollektivt finansieret katastrofeerstatningsordning for tørkeskader, hvorfor der heller ikke er fastsat rammer for organisation og sagsbehandling af denne type skader.

Efter de gældende stormflods- og oversvømmelsesordninger varetages sagsbehandlingen af anmeldte stormflods- og oversvømmelsesskader, herunder taksation heraf, af de skadelidtes egne forsikringsselskaber, jf. § 8 i stormflodsloven. Det er således de enkelte skadesforsikringsselskaber, der behandler stormflods- og oversvømmelsessager fra modtagelse af anmeldelse til afgørelse. Det sker under iagttagelse af både stormflodsloven og de offentligretlige regler i forvaltningsloven, offentlighedsloven, databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven. Denne organisering skaber mulighed for hurtig opskalering af bemandingen ved brug af forsikringsselskabernes ressourceberedskabsplaner samtidig med, at den enkelte skadelidte alene vil have kontakt med sit eget forsikringsselskab.

Stormrådet, som består af en formand og syv øvrige medlemmer, og som i øvrigt har tilknyttet tre sagkyndige for henholdsvis stormflod, oversvømmelse fra vandløb og søer og stormfald, fører tilsyn med forsikringsselskabernes sagsbehandling af stormflods- og oversvømmelsessager og er klageorgan for skadelidte vedrørende forsikringsselskabernes afgørelser i stormflods- og oversvømmelsessager. Stormrådet afgør, om der har været stormflod for et givent område, og afgør om en oversvømmelsesskade er omfattet af loven. Ved disse afgørelser lægges der afgørende vægt på udtalelser fra Kystdirektoratet og Danmarks Meteorologiske Institut, når det vedrører stormflod, og på udtalelser fra Miljøstyrelsen, når det vedrører oversvømmelse fra vandløb og søer.

2.3.2. Erhvervsministeriets overvejelser

For at kunne trække på de gode erfaringer, der er opnået med administrationen af de eksisterende katastrofeordninger, herunder i forhold til den fleksibilitet, der er i ordningernes skalerbarhed, og fordelene for de skadelidte i kun at skulle have kontakt med deres eget forsikringsselskab i en skadessituation, vurderes det hensigtsmæssigt, at tørkeordningen i videst muligt omfang indgår i den organisering, der allerede er etableret for stormflods- og oversvømmelsesordningerne. Hermed kan der også sikres lavest mulige administrationsomkostninger for tørkeordningen. Med lovforslaget foreslås det derfor, at forsikringsselskaberne bliver ansvarlige for at forestå behandlingen af sager om tørkeskader. På denne måde opnås en ensartet behandling af alle katastrofeerstatningsordninger, som efter det foreslåede vil blive behandlet på samme måde, når først skaden er konstateret, og det er afgjort, at den er omfattet af loven.

Det vurderes hensigtsmæssigt, at der ved konklusionen på, om en tørkeskade er omfattet af loven, ikke som ved stormflod og oversvømmelse skal lægges vægt på udtalelser fra en offentlig myndighed eller på et omfattende, datadrevet tørkeindeks eller lignende. Det tørkeindeks, som DMI er ansvarlig for, bruges således ikke i denne sammenhæng, da det alene vedrører forholdene i jordoverfladen, og i øvrigt er bestemt til at anvendes af landmænd m.fl. til vurdering af de agrikulturelle forhold, herunder behovet for vanding af afgrøder. Konstateringen af, om en skade kan være forårsaget af tørke, skal derimod basere sig på en professionel, uvildig vurdering af jordbundsforholdene på skadestedet, som kan foretages af en virksomhed, som analyserer jordbundsforhold, f.eks. en ingeniørvirksomhed eller lignende. En sådan model anses hensigtsmæssig, fordi tørke vurderes som en meget lokal hændelse, der ofte vil kræve en grundig undersøgelse af bl.a. de lokale jordbundsforhold. Det vil være op til det enkelte forsikringsselskab at udpege den virksomhed, som skal vurdere jordbundsforholdene, ligesom der lægges op til, at erhvervsministeren kan fastsætte de nærmere regler om, hvad undersøgelsen nærmere skal indeholde og konkludere. Det vurderes i den sammenhæng at være afgørende, at en analyse udføres af en kompetent virksomhed, som har jordbundsforhold som arbejdsområde. Set i lyset af, at der alene forventes et begrænset antal årlige skader, vurderes det omkostningsmæssigt mindre byrdefuldt at sende tørkeeksperter ud i enkeltsager frem for f.eks. at bekoste udviklingen af et nationalt, dyberegående tørkeindeks, der kan tage højde for alle lokale jordbundsforhold.

Det vurderes hensigtsmæssigt og i tråd med tørkeordningens parallelitet med stormflods- og oversvømmelsesordnin?gerne, at Naturskaderådets funktion, herunder som klageinstans og tilsynsmyndighed, udvides til også at omfatte tørkeordningen, idet sagerne ved forsikringsselskaberne vedrørende tørkeskader også underlægges både klageadgang og tilsyn.

2.3.3. Den foreslåede ordning

Med lovforslaget foreslås det, at forsikringsselskaberne fremover bliver ansvarlige for at forestå behandlingen af både stormflods- og oversvømmelsessager samt sager om tørkeskader.

Som ved oversvømmelsessagerne foreslås det, at tørkeordningen også tager sit udgangspunkt i enkeltsager, hvor Naturskaderådet vurderer den enkelte forsikringstagers anmodning om erstatning ud fra forsikringsselskabets forelæggelse af sagen for Naturskaderådet. Naturskaderådet tillægges således kompetencen til at afgøre, om en konkret tørkeskade er omfattet af loven. Naturskaderådets afgørelse meddeles til forsikringsselskabet, der færdigbehandler erstatningssagen i overensstemmelse hermed.

Det foreslås, at konklusionen på, om en tørkeskade er omfattet af loven, baserer sig på en uvildig undersøgelse af forholdene på skadestedet.

Det foreslås, at Naturskaderådets funktion som klageinstans og tilsynsmyndighed udvides til også at omfatte tørkeordningen, idet sagerne ved forsikringsselskaberne vedrørende tørkeskader også underlægges både klageadgang og tilsyn.

Det foreslås derudover, at Naturskaderådet tilføres en yderligere sagkyndig vedrørende tørke til at bistå Naturskaderådet i dets afgørelser. Denne sagkyndige skal udpeges af De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS), som generelt besidder de kompetencer, som er relevante og væsentlige til at bedømme tørkeforhold i den ikke-overfladiske jordbund. Den sagkyndige kan, som de øvrige sagkyndige, inddrage information og rådgivning fra tredjepart, herunder Danmarks Meteorologiske Institut, hvis det i enkeltstående tilfælde skønnes nødvendigt.

2.4. Finansiering

2.4.1. Gældende ret

Der findes i dag ikke en kollektivt finansieret katastrofeerstatningsordning for tørkeskader, hvorfor der heller ikke er fastsat rammer for finansieringen heraf.

Det følger af § 24 i stormflodsloven, at udgifter under de nuværende stormflods- og oversvømmelsesordninger, herunder erstatninger, betaling for selskabernes sagsbehandling og anden ekstern bistand samt drift og udvikling af det fælles it-system til registrering af oplysninger og sagsbehandling, finansieres ved en årlig afgift på 30 kr. på hver enkelt brandforsikringspolice. Som beredskab hertil, hvis midlerne i ordningerne måtte vise sig ikke være tilstrækkelige, er der en bagvedliggende statsgaranti på 200 millioner kr. både for stormflods- og oversvømmelsespuljen og for stormfaldspuljen. Bliver der i forbindelse med en stormflod eller oversvømmelse fra vandløb og søer behov for at trække på statsgarantien, sættes afgiften op til 50 kr., indtil stormflods- og oversvømmelsespuljen har nået 500 mio. kr., hvorefter afgiften sættes ned til 30 kr. pr. police. Den fleksible afgift sikrer, at stormflods- og oversvømmelsespuljen i stort omfang er selvbærende og kun i ekstraordinære tilfælde skal bruge muligheden for at trække på statsgarantien.

2.4.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Der har ikke tidligere været registreret tørkeskader på bygninger i centrale registre eller lignende, og der findes derfor ikke et autoritativt datagrundlag for at kunne foretage nærmere vurderinger eller beregninger af det forventede årligt antal anmeldte sager under tørkeordningen. Baseret på de ca. 200 anmeldelser af tørkeskader, som forsikringsselskaberne modtog under den længerevarende tørkeperiode i sommeren 2018 og den oplevede hyppighed af tørkeperioder af samme omfang, er det forventningen, at antallet af årligt anmeldte sager under tørkeordningen vil være af relativt begrænset omfang.

Det vurderes, at den eksisterende afgift på 30 kr., jf. § 24, stk. 3, i stormflodsloven, kan dække skader som følge af tørke og administration af tørkeordningen, da antallet af skader forårsaget af tørke forventes at være af begrænset omfang, og da muligheden for at hæve afgiften til 50 kr. pr. police vurderes at give tilstrækkelige muligheder for at tage højde for potentielt store hændelser, som sammen med tørkeskader kan udfordre puljen. Det er grundlæggende for de kollektive ordninger, at der ikke skal opkræves mere i afgift end det, der skønnes nødvendigt.

Det er it-systemomkostninger forbundet med udvikling, systemtilpasning og administration af Naturskadebasen, men ikke driften heraf, der dækkes ved denne lovændring, idet øvrige erstatningsordninger, der kan anvende Naturskadebasen, formodes at have deres egen driftsøkonomi. Merudgifterne forbundet hermed vurderes alene at være af relativt begrænset omfang, og den fremtidige erstatningspulje vurderes således at kunne rumme disse udgifter. Samtidig sikres det, at der er en optimeret effektiv udnyttelse af Naturskadebasen, som på den måde kan tilføres yderligere input til den løbende forbedring, som it-systemer altid skal udsættes for. Aktuelt forventes det, at terrorforsikringsordningen skal administreres via Naturskadebasen. Terrorforsikringsordningens brug af Naturskadebasen betyder, at forsikringsselskabernes sagsbehandling af NBCR-terrorskader kan foregå igennem et fælles it-baseret sagsbehandlingssystem, som forsikringstagerne og forsikringsselskaberne allerede kender fra deres brug af Stormbasen.

Terrorforsikringsrådets sekretariat vil ligeledes have adgang til alle de stamdata om den enkelte erstatningssag i terrorforsikringsordningen, som er nødvendige for gennemførelse af Terrorforsikringsrådets tilsyn, statistikproduktion, herunder udtræk af relevante oplysninger i forbindelse med klagesager over forsikringsselskabernes afgørelser samt håndtering af aktindsigtssager.

Forsikringsselskaberne og Terrorforsikringsrådets adgang til Naturskadebasen i forbindelse med behandling af sager inden for terrorforsikringsordningen omfatter ikke data, som er genereret ved og bestemt for behandling af sager vedrørende de øvrige ordninger, der behandles i Naturskadebasen. Der vil således være vandtætte skotter mellem data vedrørende terrorforsikringsordningen og data vedrørende de ordninger, der er omfattet af lov om visse naturskader.

I det omfang, der bliver behandlet persondata i forbindelse med sagsbehandling inden for stormflods-, oversvømmelses- og tørkeordningerne og terrorforsikringsordningen, vil dette ske inden for rammerne af databeskyttelsesforordningen (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) og databeskyttelsesloven (lov nr. 502 af 23. maj 2018 om supplerende bestemmelser til forordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger).

2.4.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at udgifterne ved tørkeordningen - ligesom det gælder for de nuværende stormflods- og oversvømmelsesordninger - finansieres gennem den årlige afgift, som forbrugerne betaler på brandforsikringspolicerne.

Det foreslås, at stormflods- og oversvømmelsespuljen udvides til også at dække tørkeskader og administrationen heraf, mens den nuværende afgift på 30 kr. pr. brandforsikringspolice ikke ændres. Skulle et behov for yderligere finansiering senere opstå, vurderes det, at den eksisterende mulighed for afgiftsforhøjelse til 50 kr. pr. brandforsikringspolice samt statsgarantien på 200 mio. kr. er tilstrækkeligt til at dække dette.

Det foreslås desuden, at de it-systemomkostninger, der er afledt af, at andre ordninger kan bruge Naturskadebasen, også dækkes af puljen.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske eller implementeringsmæssige konsekvenser for det offentlige.

Lovforslaget indebærer, at den udbetalte erstatning for tørkeskader dækkes af stormflods-, oversvømmelses- og tørkepuljen, der er finansieret af forbrugerne gennem en afgift på 30 kr. årligt pr. brandforsikringspolice.

Naturskaderådets ansvarsområde udvides til også at omfatte afgørelsesvirksomhed i tørkeskadesager, ligesom rådet også bliver klageinstans for og tilsynsmyndighed i forhold til forsikringsselskabernes behandling af tørkeskadesager. Omkostningerne forbundet med Naturskaderådets drift afholdes af stormflods-, oversvømmelses- og tørkepuljen.

Det bemærkes, at anvendelsesområdet for den gældende statsgaranti på 200 mio. kr., som gælder for stormflods- og oversvømmelsespuljen, med lovforslaget udvides til også at omfatte tørkeskader. Beløbet for statsgarantien udvides dog ikke.

Sagsbehandlingen af skadessager under tørkeordningen vil blive varetaget af forsikringsselskaberne på samme måde som ved sagsbehandling af skadessager under stormflods- og oversvømmelsesordningerne. Sagsbehandlingen vil ske ved anvendelse af Naturskadebasen, som i dag under navnet Stormbasen bruges til behandling af sager under stormflods- og oversvømmelsesordningerne. Der er tidligere truffet beslutning om en opgradering af Stormbasen, hvori der indbygges tilstrækkelig fleksibilitet til at kunne håndtere evt. nye skadestyper. Opgraderingen finansieres via stormflods- og oversvømmelsespuljen og kan rumme håndteringen af bl.a. tørkeordningen, hvorfor lovforslaget ikke medfører behov for tilpasning eller udvikling af nye it-systemer.

De nævnte forhold vedrørende udvidelsen af lovens anvendelsesområde til også at omfatte skader som følge af tørke får ikke betydning for økonomien i den fremtidige stormflods-, oversvømmelses- og tørkepulje, da der for det første vil være tale om relativt få sager om skader forårsaget af tørke, ligesom tørkesager typisk vil opstå, når der ikke opstår oversvømmelsessager og omvendt.

Principperne for digitaliseringsklar lovgivning vurderes ikke at være relevante for lovforslaget, da driften af den kollektive erstatningsordning varetages af forsikringsselskaberne.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Forslaget vurderes at indebære mindre administrative negative konsekvenser for forsikringsselskaberne.

Lovforslaget indebærer, at forsikringsselskaberne skal overholde visse krav i forhold til skadesanmeldelsesproceduren og kommunikationen med forsikringskunderne samt stille ressourcer til rådighed til sagsbehandling og taksation af tørkeskader på samme måde som ved stormflods- og oversvømmelsesskader. Det forventes, at antallet af anmeldte tørkeskader vil være af meget begrænset omfang, ligesom sagsbehandlingen af tørkeskadesagerne vil være identisk med den sagsbehandling, som forsikringsselskaberne i dag udfører ved stormflods- og oversvømmelsessager, herunder gennem anvendelse af Stormbasen, hvorfor omfanget af de pålagte opgaver vurderes at være yderst begrænset.

Hertil bemærkes, at forsikringsselskaberne vil blive økonomisk kompenseret for disse opgaver gennem faste sagshonorarer og honorering af taksation på timebasis efter samme satser som ved behandling af stormflods- og oversvømmelsessager. Sagshonorarer og timesatser fastsættes ved aftale mellem Naturskaderådet og Forsikring & Pension og dækkes af stormflods-, oversvømmelses- og tørkepuljen. Samlet set vurderes lovforslaget således ikke at have negative økonomiske konsekvenser for forsikringsselskaberne.

Forslaget vurderes ikke at påvirke andre dele af erhvervslivet.

Det vurderes, at principperne for agil erhvervsrettet regulering ikke er relevante for forslaget.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.

6. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke klimamæssige konsekvenser.

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljø- eller naturmæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har været sendt i høring i perioden fra 30. august 2021 til 27. september 2021 hos:

Advokatrådet, Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation - ABF, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring (AES), Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), Boligselskabernes Landsforening (BL), Børsmæglerforeningen, Danmarks Nationalbank, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Akvakultur, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Botanisk Forening, Dansk Byggeri, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Erhverv, Dansk Industri (DI), Dansk Metal, Dansk Pantebrevsforening, Danske Advokater, Danske Andelskassers Bank A/S, Danske Pensionsmæglere, Danske Regioner, Danske Skov- og Landskabsingeniører, De Økonomiske Råd, Den Danske Aktuarforening, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet (Københavns Universitet), DTU, Ejendom Danmark, FDFA - Foreningen af Danske Forsikringsmæglere og ForsikringsAgenturer, Finansforbundet, Finanshuset i Fredensborg A/S, Finansiel Stabilitet A/S, Finans Danmark, Finans og Leasing, Forbrugerrådet Tænk, Foreningen af Interne Revisorer, Foreningen af J. A. K. Pengeinstitutter, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FSR - danske revisorer, Foreningen for Biodynamisk Jordbrug, Forsikring & Pension, Forsikringsforbundet, Forsikringsmæglerforeningen, Fritidshusejernes Landsforening, FTF, Garantiformuen, Håndværksrådet, Ingeniørforeningen i Danmark, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, InvesteringsForeningsRådet, IT-branchen, KommuneKredit, KL, Kuratorforeningen, Landdistrikternes Fællesråd, Landsdækkende Banker, LO, Lejernes LO, Lokale Pengeinstitutter, Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD), Parcelhusejernes Landsforening, Rigsrevisionen, Sammenslutningen af Danske Småøer, Statens Byggeforskningsinstitut (SBI), Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet, Stormrådet, Teleindustrien, VisitDenmark, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, Beskæftigelsesministeriet, Børne- og Socialministeriet, Danmarks Statistik, Datatilsynet, DMI (Danmarks Meteorologiske Institut), Erhvervsstyrelsen, Erhvervsministeriet, Finansministeriet, Forbrugerombudsmanden, Forsvarsministeriet, Fødevareministeriet, Indenrigs- og Boligministeriet, Justitsministeriet, Kirkeministeriet, Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Kulturministeriet, Kystdirektoratet, Miljøministeriet, Miljøstyrelsen, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Moderniseringsstyrelsen, Patent- og Varemærkestyrelsen, Sikkerhedsstyrelsen, Skatteministeriet, Statsministeriet, Sundheds- og Ældreministeriet, Søfartsstyrelsen, Transport-, Bygnings- og Boligministeriet, Uddannelses- og Forskningsministeriet, Udenrigsministeriet, Udlændinge- og Integrationsministeriet, Undervisningsministeriet og Økonomiministeriet.

10. Sammenfattende skema

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Lovens nuværende titel er Lov om stormflod og stormfald. Lovens titel blev ændret til den nugældende i forbindelse med, at stormfald også blev en del af lovens katastrofeordninger i 2000. Senere er oversvømmelse fra vandløb og søer kommet ind som en af lovens ordninger, ligesom erstatning for tørkeskader på bygninger med dette forslag foreslås at blive en ny erstatningsordning.

Det foreslås at ændre titlen, så loven fremover vil blive benævnt "Lov om visse naturskader".

Med den foreslåede ændring vil titlen i højere grad svare til lovens indhold, idet lovens titel med nærværende forslag vil omfatte alle fire katastrofeordninger, mod i dag kun to.

Til nr. 2

Ifølge den gældende lov påhviler der Stormrådet en lang række af de opgaver, der er forbundet med administrationen af loven. Derfor er Stormrådet specifikt nævnt i en lang række bestemmelser. Det drejer sig om følgende:

- § 1a, stk. 2, hvorefter Stormrådet via stormflods- og oversvømmelsespuljen under nærmere fastsatte betingelser kan medvirke til køb af en privat borgers grund sammen med en kommune.

- § 2, stk. 6, hvorefter Stormrådet træffer afgørelse af, om der har været stormflod, oversvømmelse fra vandløb og søer eller stormfald.

- § 3, stk. 3, hvorefter tilskud til gentilplantning efter stormfald for et fælles areal udbetales tilskud til den, der over for Stormrådet kan godtgøre at repræsentere hele ejerkredsen.

- § 8, stk. 5, hvorefter Stormrådet i særlige tilfælde kan dispensere fra fristerne for taksation og afgørelse af en sag.

- § 9, hvorefter Stormrådet efter forhandling med Forsikring & Pension fastsætter regler om Stormrådets betaling for forsikringsselskabernes behandling og taksation af stormflodssager og sager om oversvømmelse fra vandløb og søer.

- § 10, stk. 1-4, hvorefter Stormrådet fører tilsyn med og kan meddele og offentliggøre påbud i forbindelse med forsikringsselskabernes behandling af stormflodssager og sager om oversvømmelse fra vandløb og søer, og hvorefter Stormrådet i særlige tilfælde kan kræve kompensation fra et forsikringsselskab til stormflods- og oversvømmelsespuljen for uberettiget udbetalt erstatning, samt at de nærmere regler herfor fastsættes i Stormrådets forretningsorden.

- §§ 12, 13, 15, 16, 19 og 20 hvorefter Stormrådet yder og udbetaler tilskud til fredskov, der er ramt af fladefald, fastsætter tilskudssatsernes størrelse og fristen for anmeldelse af stormfald, træffer beslutning om bortfald og evt. tilbagebetaling af tilskud til gentilplantning samt fastsætter nærmere regler om stormfaldsordningens administration m.v. og regler om udelukkelse fra stormfaldsordningen sammen med erhvervsministeren og miljøministeren.

- §§ 21-23, hvorefter der nedsættes et stormråd, fastlægges hvem der kan udpeges som medlem og sagkyndig heraf, bestemmes at erhvervsministeren fastsætter Stormrådets forretningsorden og udpeger en statslig styrelse til at varetage sekretariatsfunktionen, fastlægges under hvilke nærmere betingelser Stormrådet kan indhente oplysninger og sørge for, at Stormrådets økonomi er intakt, fastlægges pligt for Stormrådet til at afgive en årlig beretning til erhvervsministeren, samt fastlægges regler om Stormrådets ansvar for kapitalforvaltning og udarbejdelse af et årligt regnskab.

- §§ 25-26, hvorefter forsikringsselskaberne skal anmelde og indbetale det forfaldne afgiftsbeløb fordelt på de enkelte forsikringskategorier til Stormrådet.

- § 29, hvorefter Kystdirektoratet og Danmarks Meteorologiske Institut forestår stormflodsvarsling og efter anmodning yder bistand til Stormrådet, og Stormrådet fastsætter betaling for og beslutter ændringer i de varslings?aktiviteter, der udføres af Danmarks Meteorolo?g?iske Institut og Kystdirektoratet.

- §§ 29 a-c, hvorefter erhvervsministeren kan fastsætte regler om digital kommunikation til og fra Stormrådet, forsikringsselskaber og disses taksatorer.

- § 30, hvorefter Stormrådet behandler klager over forsikringsselskabernes afgørelser i stormflodssager og sager om oversvømmelse fra vandløb og søer, samt at de nærmere regler for behandling af klager fastsættes i Stormrådets forretningsorden.

Det foreslås, at Stormrådet skifter navn til Naturskaderådet.

Den foreslåede ændring bevirker, at det overalt i loven, hvor Stormrådet er nævnt, vil være Naturskaderådet der i stedet nævnes. Ændringen foreslås som en konsekvens af forslaget om at ændre lovens titel. Det fremtidige Naturskaderåd vil bevare de samme opgaver m.v., som Stormrådet hidtil har haft, og få tilført de opgaver, som den foreslåede tørkeordning medfører.

Til nr. 3

Den gældende lov henviser i en række bestemmelser til stormflods- og oversvømmelsespuljen. Det gælder i følgende bestemmelser:

- § 10, stk. 3, hvorefter Stormrådet i særlige tilfælde kan kræve, at et forsikringsselskab kompenserer stormflods- og oversvømmelsespuljen for uberettiget udbetalt erstatning.

- § 23, stk. 5, hvorefter omkostningerne ved ordningens administration, herunder betaling for sekretariatets og forsikringsselskabernes arbejde og fremmed bistand afholdes af stormflods- og oversvømmelsespuljen.

- § 24, stk. 3, hvorefter stormafgiften årligt udgør 30 kr. pr. brandforsikringspolice til stormflods- og oversvømmelsespuljen og 10 kr. pr. brandforsikringspolice til stormfaldspuljen. Indtil stormflods- og oversvømmelsespuljen udgør 500 mio. kr., kan afgiften til denne pulje forhøjes til 50 kr. pr. police.

- § 27, stk. 2, hvorefter erhvervsministeren bemyndiges til i henhold til statsgarantien at udbetale indtil 200 mio. kr. til stormflods- og oversvømmelsespuljen, hvis formuen i stormflods- og oversvømmelsespuljen ikke dækker de administrationsomkostninger, erstatninger og tilskud, der skal udbetales.

- § 27, stk. 5, hvorefter den midlertidige forhøjelse af afgiften, jf. § 24, stk. 3, træder i kraft ved udbetaling under statsgarantien og ophører med udgangen af det afgiftsår, hvori statens tilgodehavende er fuldt tilbagebetalt og formuen i stormflods- og oversvømmelsespuljen igen udgør 500 mio. kr.

- § 29, stk. 2, hvorefter Kystdirektoratets og Danmarks Meteorologiske Instituts udgifter i forbindelse med stormflodsvarsling og bistand til Stormrådet afholdes af stormflods- og oversvømmelsespuljen.

Det foreslås, at benævnelsen "stormflods- og oversvømmelsespuljen" overalt i loven ændres til "stormflods-, oversvømmelses- og tørkepuljen".

Forslaget bevirker, at den eksisterende stormflods- og oversvømmelsespulje fremover også vil omfatte skader under tørkeordningen.

Det betyder, at der i medfør af § 10, stk. 3, i særlige tilfælde vil kunne kræves kompensation fra forsikringsselskaberne til stormflods-, oversvømmelses- og tørkepuljen også for uberettiget udbetaling af erstatning for skader forårsaget af tørke.

Det betyder endvidere, at der i medfør af § 23, stk. 5, vil kunne afholdes omkostninger af stormflods-, oversvømmelses- og tørkepuljen også til tørkeordningens administration m.v., og at tørkeordningen ikke får en særskilt pulje, men i stedet indgår i den eksisterende stormflods- og oversvømmelsespulje og således dækkes af den afgift, der ifølge de gældende regler opkræves til administration m.v. vedrørende skader forårsaget af stormflod og oversvømmelse fra vandløb og søer.

Den foreslåede ændring indebærer i forhold til § 27, stk. 2 og 5, at også tørkeskader omfattet af tørkeordningen vil være dækket af statsgarantien for erstatningspuljen.

Den foreslåede ændring indebærer endelig i forhold til § 29, stk. 2, at puljen, som Kystdirektoratet og Danmarks Meteorologiske Institut honoreres fra, skifter navn som følge af, at erstatningspuljen fremover også omfatter tørkeskader.

Til nr. 4

Ifølge den gældende § 1, stk. 1, kan der ydes erstatning for skader forårsaget af stormflod og oversvømmelse fra vandløb og søer, og der kan endvidere ydes tilskud til gentilplantning med robust skov på private fredskovsarealer, der er ramt af stormfald.

Det foreslås at ophæve den gældende § 1, stk. 1, og i stedet indsætte en ny § 1, stk. 1, nr. 1-3 og stk. 2, hvorefter der i medfør af stk. 1, nr. 1, ydes erstatning for skader forårsaget af stormflod, i medfør af stk. 1, nr. 2, ydes erstatning for skader forårsaget af oversvømmelse fra vandløb og søer, og i medfør stk. 1, nr. 3, ydes erstatning for skader forårsaget af tørke, samt at der ifølge det nye stk. 2, ydes tilskud til gentilplantning med robust skov for skader efter stormfald, og hvor robust skov indeholder en væsentlig andel af hjemmehørende arter.

Den foreslåede § 1, stk. 1, nr. 1, er en videreførelse af den gældende § 1, stk. 1, nr. 1, hvorefter der efter reglerne i denne lov kan ydes erstatning for skader som følge af stormflod. Almindelige private forsikringsaftaler i forsikringsselskaberne omfatter normalt ikke skader forårsaget af indtrængen af overfladevand fra forhøjet vandstand i havet. Sådanne skader er i forsikringsbetingelserne for almindelige forsikringer af fast ejendom normalt undtaget. Erstatning for skader som følge af stormflod har karakter af en katastrofeordning, således at det kun er skader på fast ejendom og løsøre, der i helt exceptionelle tilfælde oversvømmes, der vil kunne erstattes. Stormflod defineres i lovens § 2, stk. 1, hvorefter der ved stormflod forstås oversvømmelse som følge af ekstrem høj vandstand i havet, som forekommer sjældnere end hvert 20. år.

Den foreslåede § 1, stk. 1, nr. 2, er en videreførelse af den gældende § 1, stk. 1, nr. 2, hvorefter der kan ydes erstatning for skader som følge af oversvømmelse fra vandløb og søer. Almindelige private forsikringsaftaler i forsikringsselskaberne omfatter normalt ikke skader forårsaget af indtrængen af overfladevand fra forhøjet vandstand i vandløb og søer. Sådanne skader er i forsikringsbetingelserne for almindelige forsikringer af fast ejendom normalt undtaget. Erstatning for skader som følge af oversvømmelser fra vandløb og søer har ligesom stormflodsordningen, karakter af en katastrofeordning, således at det kun er skader på fast ejendom og løsøre, der i helt exceptionelle tilfælde oversvømmes, der vil kunne erstattes. Oversvømmelse fra vandløb og søer defineres i lovens § 2, stk. 2, hvorefter der ved oversvømmelse fra vandløb og søer forstås oversvømmelse som følge af en ekstremt høj vandstand i vandløb og søer, der forventes statistisk at ville indtræffe sjældnere end hvert 20. år.

Den foreslåede § 1, stk. 1, nr. 3, er en ny bestemmelse, hvorefter der ydes erstatning som følge af tørke. Almindelige forsikringsaftaler omfatter normalt ikke skader på fast ejendom forårsaget af tørke. Da tørkeskader ikke i den nærmeste fremtid forventes at kunne erstattes via en privat forsikringsløsning, og da karakteren af tørkeskader kan have væsentlige økonomiske konsekvenser for den enkelte skadelidte, vurderes det hensigtsmæssigt, at der etableres en katastrofeerstatningsordning på linje med den, der gælder for skader efter stormflod og oversvømmelse fra vandløb og søer. Selv om årsagen til disse skader er det modsatte af det, der gælder for skader som følge af tørke, vil skade?rne kunne være lige så betydelige med store økonomiske tab til følge for ejerne af bygningerne. Tørkeordningen vil, ligesom det gælder for stormflods- og oversvømmelsesordningerne, være båret af de samme hensyn til dem, der betaler for skade?rne. Der skal derfor være en begrænsning i, hvilke skader, der dækkes, sådan at ordningens indsats og udgifter koncentreres om de bygningsejere, der er ramt af store, alvorlige skader og som derfor virkelig har brug for den økonomiske hjælp. Den nærmere definition af tørke fremgår af forslagets § 1, nr. 5, hvorefter der ved tørke forstås kraftig udtørring af den ikke-overfladiske jordbund.

Den foreslåede § 1, stk. 2, er en videreførelse af den gældende § 1, stk. 1, nr. 3, hvorefter der kan ydes tilskud til gentilplantning med robust skov på private fredskovsarealer, der er ramt af stormfald. Robust skov indeholder en væsentlig andel hjemmehørende træarter. Formålet tilskudsordningen er at yde tilskud til dækning af meromkostninger ved gentilplantning med robust skov på stormfaldsramte private fredskovsarealer. Ved robust skov forstås skove, som gennem strukturer (f.eks. ydre skovbryn, indre løvtræskelleter, bevoksningers lokalisering i skoven, bevoksningernes størrelse og sammensætning), og træartsvalg er opbygget således, at de i vid udstrækning vil kunne modstå høje vindstyrker, uden at dette fører til omfattende stormfald. I begrebet robust skov indgår desuden en skovs indbyggede evne til at regenerere (selvforynge) sig selv gennem naturlige processer, f.eks. efter en ekstrem påvirkning som storm og orkan. Selve skovdriften har også stor betydning for skovens robusthed, og den skal derfor gennemføres under hensyntagen til opbygningen af en robust skov. I mange skove vil det beskyttende skovklima efter et stormfald helt eller delvist være borte. Dette sætter grænser for, hvilke træarter der kan plantes, og i hvilket omfang det kan ske. Mange af de hjemmehørende arter er klimaksarter, som forudsætter et beskyttende skovklima. Det er således nødvendigt i nogen grad af benytte sig af ikke-hjemmehørende arter, der kan klare barske klimatiske vilkår og magre jordbundsforhold. Omstilling mod robust skov skal således ske over en længere periode, hvor skovklimaet gradvist retableres. Det er et krav for at få tilskud, at arealet er fredskovspligtigt. Arealer, der ikke er fredskovspligtige på tidspunktet for et stormfald, vil dog kunne få tilskud, hvis arealet bliver fredskovspligtigt senest på tidspunktet for udbetaling af det aktuelle tilskud. Stormfald defineres i lovens § 2, stk. 2, hvorefter der ved stormfald forstås enten stormfald i en landsdel, hvis der i en landsdel ved kraftig vindpåvirkning er væltet eller knækket træer svarende til mindst 1 års hugst i den ramte landsdel, eller stormfald i hele landet, hvis der i en eller flere landsdele ved kraftig vindpåvirkning tilsammen er væltet eller knækket mindst 1 mio. m³ træ.

De foreslåede nye bestemmelser i § 1, stk. 1 og 2, adskiller lovens erstatningsordninger, som er stormflod, oversvømmelse fra vandløb og tørke, fra lovens tilskudsordning, som er stormfald.

Til nr. 5

Der findes ikke i dag nogen definition i loven af, hvad tørke er.

Det foreslås, at der i § 2, indsættes et nyt stk. 3, hvorefter tørke defineres som kraftig udtørring af den ikke-overfladiske jordbund.

Definitionen af tørke bevirker, at der skal være tale om udtørring af de dybereliggende jordlag. Det vil således ikke være tilstrækkeligt til at udgøre tørke efter denne lov, at der alene er tale om en udtørring af de øverste jordlag. Årsagen hertil er, at det ikke skaber sætningsskader i bygninger, at det øverste jordlag er udtørret. For at skabe en sætningsskade på en bygning på grund af tørke kræves det, at der kan konstateres udtørring af jordlagene så langt nede, at fundamentet på en bygning kan synke mere eller mindre, med en sætningsskade til følge. Det vil typisk være jordlag med en stor forekomst af ler. Hvorvidt dette er tilfældet, vil blive konstateret ved en konkret undersøgelse af skadestedet. Denne undersøgelse vil kunne foretages af virksomhed med jordbundsforhold som speciale. Det vil være det foreslåede Naturskaderåd, der ud fra undersøgelse af skadestedet skal afgøre, om skaden på en bygning er inden for eller uden for lovens grænser.

Den foreslåede tørkedefinition indeholder ikke en justering?smekanisme, der kan tage højde for den generelle udvikling i klimaet, som det kendes fra f.eks. 20-årskriteriet for stormflods- og oversvømmelseshændelser. Tørkebegrebet vil derfor være konstant i forhold til, hvad omfanget af den indtrufne tørke skal være for at være omfattet af tørkeordningen, uanset en forventet udvikling i klimaet i en varmere retning og deraf følgende potentiel stigning i antallet af fremtidige omfattede tørkeskader og dermed mulig stigning i det økonomiske træk på tørkeordningen.

Til nr. 6

I den gældende § 2, stk. 4, defineres, hvad en landsdel er i forhold til den geografiske afgrænsning af, hvornår stormfald anses for at være omfattet af loven, jf. den gældende § 2, stk. 3.

Det foreslås, at der i § 2, stk. 4, som bliver stk. 5, henvises til stk. 4 i stedet for til stk. 3.

Den foreslåede ændring af § 2, stk. 4, medfører ingen indholdsmæssig ændring af denne definition og indebærer alene, at bestemmelsens henvisning til stk. 3 ændres til stk. 4. Ændringen foreslås som følge af den under § 1, nr. 4, foreslåede tilføjelse af et nyt stk. 2, i § 2 og dermed ændring af nummereringen af bestemmelsens stk. 3-6 til stk. 4-7.

Til nr. 7

Ifølge den gældende § 2, stk. 6, træffer Stormrådet afgørelse om, hvorvidt der har været stormflod, oversvømmelse fra vandløb og søer eller stormfald i et område på et givet tidspunkt, efter udtalelse fra Kystdirektoratet og Danmarks Meteorologiske Institut, for så vidt angår afgørelse om, hvorvidt der har været stormflod, og Miljøministeriet, for så vidt angår afgørelse om, hvorvidt der har været oversvømmelse fra vandløb og søer eller stormfald. Bestemmelsen indeholder ingen regler om afgørelse af tørkeskader, da tørkeskader ikke er omfattet af loven.

Det foreslås, at der i § 2, stk. 6, indsættes et 2. pkt., hvorefter afgørelse, om hvorvidt der har været tørke, træffes af Naturskaderådet ud fra en uvildig undersøgelse af skadestedet.

Den foreslåede ændring medfører, at Naturskaderådet, for så vidt angår tørkeskader, træffer afgørelse om disse ud fra en undersøgelse af forholdene på skadestedet, herunder den forudsatte konklusion i en jordbundsundersøgelse om, at den konstaterede tørke kan have forårsaget en skade. Undersøgelse af, om tørke også faktisk har forårsaget skaden, sker ved taksators undersøgelse af skaderne på ejendommen som led i takseringen. Her kan taksator afhængig af skadernes karakter have behov for ekstern bistand fra virksomheder eller institutioner, f.eks. Teknologisk Institut, til at fastslå den mulige årsagssammenhæng. Tørke vurderes som en meget lokal hændelse, der ofte vil kræve en grundig undersøgelse af bl.a. de lokale jordbundsforhold. Der vil derfor ikke som ved afgørelse om stormflod eller oversvømmelse fra vandløb og søer skulle indhentes en udtalelse fra en offentlig myndighed med henblik på en generel konstatering af skadesforårsagende tørke. Derimod forudsættes det konkrete skadested undersøgt af en kompetent virksomhed med speciale i analyse af jordbundsforhold, f.eks. et ingeniørfirma eller lignende. Som det kendes ved behandling af stormflods- og oversvømmelsesskader er det forsikringsselskabet, der varetager alle dele af sagsbehandlingen. Det er således også forsikringsselskabet, der via den udpegede taksator har ansvaret for at vælge det firma, skal gennemføre jordbundsundersøgelsen. Der vil i denne sammenhæng skulle indgås en aftale om undersøgelsen, i hvilken betingelserne for undersøgelsen, herunder erstatning for misligholdelse samt honorar for undersøgelsen fastlægges. Naturskaderådet skal gennem undersøgelsen have et klart billede af skaden og skal kunne træffe sin beslutning på baggrund heraf.

Til nr. 8

Der findes ikke i gældende ret regler om undersøgelser af skadested i forbindelse med skader efter tørke.

Det foreslås, at der i § 2, indsættes et nyt stk. 8, hvorefter erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om indholdet og udførelsen af den uvildige undersøgelse af skadestedet.

Den foreslåede ændring medfører, at erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvad der skal være indeholdt i undersøgelse af skadestedet i forbindelse med Naturskaderådets afgørelse af, om der har været tørke. Der kan være tale om en række afgørende faktorer af teknisk karakter, herunder f.eks. jordbundens beskaffenhed, ændringer af jordbunden over tid af betydning for et fundaments bæreevne m.v. samt en konklusion af, om der er en sandsynlighed for, at tørke har været årsag til skaden. Det forventes, at der udstedes en bekendtgørelse med ikrafttræden samtidig med loven, hvori disse tekniske forhold indgår.

Til nr. 9

Ifølge den gældende § 3, stk. 1, kan tilskud til gentilplantning med robust skov efter stormfald, jf. § 1, nr. 3, kun ydes til private skovejere.

Det foreslås, at henvisningen i § 3, stk. 1, ændres fra § 1, nr. 3, til § 1, stk. 2.

Den foreslåede ændring medfører ingen indholdsmæssig ændring af bestemmelsen, men er alene en konsekvens af den foreslåede ændring i oplistningen af lovens naturskadeordninger i § 1, således at muligheden for at modtage tilskud til gentilplantning ikke længere vil fremgå af § 1, nr. 3, men derimod af § 1, stk. 2.

Til nr. 10

Ifølge den gældende lov er lovens bestemmelser om erstatning for skader forårsaget af stormflod og oversvømmelse fra vandløb og søer indeholdt i kapitel 2.

Det foreslås, at overskriften til kapitel 2 ændres til Erstatning for skader forårsaget af stormflod, oversvømmelse fra vandløb og søer samt tørke.

Ændringen betyder, at kapitel 2 vil blive udvidet til også at omfatte skader forårsaget af tørke. Baggrunden for det er, at tørkeskader skal omfattes af samme regler som skader forårsaget af stormflod og oversvømmelse fra vandløb og søer i forhold til anmeldelse og sagsbehandling.

Til nr. 11

Ifølge den gældende § 4, stk. 1, er det en betingelse for erstatning for skader på fast ejendom og løsøre for skader forårsaget af stormflod og oversvømmelse fra vandløb og søer, at det, der skades herved, er omfattet af en afgiftspligtig forsikring mod brand.

Det foreslås, at der i § 4, stk. 1, tilføjes, at der ydes erstatning for skader på her i landet værende fast ejendom forårsaget af tørke.

Det følger af den foreslåede ændring af § 4, stk. 1, at der for skader på fast ejendom forårsaget af tørke vil gælde en tilsvarende betingelse om, at det skadede skal være omfattet af en brandforsikring for at kunne opnå erstatning.

Forslaget er udtryk for, at erstatning for skader på fast ejendom forårsaget af tørke er en katastrofeerstatning, for hvilket det kræves, at den potentielt skadelidte har foretaget sig de handlinger, som må anses for rimelige til at kunne indgå i en kollektiv erstatningsordning. Når man har tegnet en afgiftspligtig brandforsikring har den skadelidte således betalt sit bidrag til ordningen gennem den afgift, som forsikringsselskaberne opkræver til naturskadeordningernes erstatningspulje.

Det følger endvidere af forslaget, at det ikke, som ved skader efter stormflod og oversvømmelse fra vandløb og søer, er et krav, at skaden skal være umiddelbart indtrådt. Ved udtørring af den ikke-overfladiske jordbund vil en skade på en ejendom først ske, når udtørringen er tilstrækkelig til, at der sker en sætning eller en revnedannelse på en ejendom. Dette vil typisk strække sig over tid, hvorfor det ikke er relevant at opretholde et krav om, at der skal være tale om en umiddelbart indtruffet skade som ved stormflod og oversvømmelse fra vandløb og søer.

Endelig følger det af forslaget, at erstatningsordningen for tørkeskader ikke omfatter skader på løsøre, som det gælder for skader forårsaget af stormflod og oversvømmelse fra vandløb og søer, jf. bestemmelsens 1. pkt. Sammenlignet med en bygning er løsøre ikke på samme måde som ved stormflod eller oversvømmelse fra vandløb eller søer i særlig risiko for at lide skade på grund af tørke. Det vurderes som altovervejende udgangspunkt, at der i forbindelse med tørke vil være rigelig tid til at bringe evt. løsøre i sikkerhed, inden en bygning i værste fald må forlades på grund af fare for sætningsskade og kollaps.

Til nr. 12

I indledningen til den gældende § 4, stk. 2, fremgår det, at erstatning ikke ydes ikke for indirekte tab, jf. dog stk. 3-6. Ifølge stk. 3-6 gælder eksplicitte undtagelser til denne hovedregel, således at der kan ydes erstatning for omkostninger til genhusning, ekstra byggeomkostninger, hvis byggelovgivningen kræver dette (lovliggørelse) samt omkostninger til skimmelafrensning.

Det foreslås, at henvisningen i § 4, stk. 2, ændres til stk. 4-7.

Ændringen betyder, at indholdet i bestemmelsens stk. 3-6 rykkes til stk. 4-7. Ændringen foreslås som følge af den under § 1, nr. 14, foreslåede tilføjelse af et nyt stk. 3 i § 4, som indeholder en negativliste for tørkeskader, og dermed ændring af nummereringen af bestemmelsens stk. 3-6 til stk. 4-7, og medfører ingen indholdsmæssig ændring.

Til nr. 13

Af den gældende bestemmelse i § 4, stk. 2, fremgår det, at erstatning ikke ydes for indirekte tab, bortset fra dem, der nævnes i stk. 3-6, samt for skader på nærmere specificerede typer fast ejendom og løsøre (negativlisten).

Det foreslås, at § 4, stk. 2, ændres til, at erstatning ikke ydes for indirekte tab, jf. dog stk. 3-6, eller for skader som følge af stormflod eller oversvømmelse fra vandløb og søer på de typer fast ejendom og løsøre, som er nærmere angivet i stk. 2, nr. 1-17, som ikke ændres.

Den foreslåede ændring af, at "samt" bliver til "eller" er udtryk for en sproglig præcisering.

Den foreslåede ændring, hvor skadetyperne stormflod og oversvømmelse fra vandløb og søer tilføjes til bestemmelsen er nødvendiggjort af, at tørkeskader også med lovforslaget vil blive en del af de af loven omfattede skadestyper. Tørkeskader vil efter forslaget få sin egen negativliste, jf. forslaget i § 1, nr. 14, om indsættelse af et nyt stk. 3 i § 4. Den eksisterende negativliste i § 4, stk. 2, nr. 1-17, er tilpasset skader fra kontakt med vand, hvorimod negativlisten for tørkeskader er udtryk for skader efter tørke, hvor det er manglen på vand i jorden, der er den udløsende faktor for en skade.

Til nr. 14

Der findes ikke i gældende ret en negativliste vedrørende erstatning for skader, der er forårsaget af tørke. Derimod findes der i den gældende § 4, stk. 2, nr. 1-17, en negativliste for skader forårsaget af stormflod og oversvømmelse fra vandløb og søer. Af denne fremgår det f.eks. at carporte, garager, havne- og kajanlæg m.v. er undtaget erstatning.

Det foreslås, at der i § 4, indsættes et nyt stk. 3, hvorefter erstatning ikke ydes for indirekte tab som følge af tørke, jf. dog stk. 4-7. Erstatning ydes heller ikke for fast ejendom, for hvilken det i almindelighed er muligt at tegne forsikring mod skader forårsaget af tørke i et forsikringsselskab, der har ret til at udøve forsikringsvirksomhed her i landet, jf. lov om finansiel virksomhed, eller fast ejendom, hvor anden forsikring dækker den pågældende skade. Erstatning som følge af tørke ydes endvidere ikke for følgende typer af skader: revner, som skyldes konstruktionsfejl, revner, som ikke har betydning for den faste ejendoms konstruktionsmæssige bæreevne eller stabilitet, skader som følge af nedbør, der trænger igennem utætheder eller åbninger, skævheder i gulv, der ikke giver fare for bygningens bæreevne, eller sætningsskader på kloak, herunder brud på vandstik og kloakledninger

Den foreslåede bestemmelse afgrænser tørkeordningens erstatningsomfang, Den foreslåede afgrænsning er udtryk for, at tørkeskadeordningen er en katastrofeordning, som både er sekundær til forsikringserstatning og alene dækker de direkte og særligt alvorlige skader på en bygning og ikke de oftere forekommende skader, der kan skyldes almindeligt slid, ælde eller manglende vedligeholdelse.

Ad stk. 3. Fast ejendom, for hvilken det i almindelighed er muligt at tegne forsikring mod skader forårsaget af tørke i et forsikringsselskab, der har ret til at udøve forsikringsvirksomhed her i landet, jf. lov om finansiel virksomhed.

Det foreslås i stk. 3, at erstatning ikke ydes for fast ejendom, for hvilken det i almindelighed er muligt at tegne forsikring mod skader forårsaget af tørke i et forsikringsselskab, der har ret til at udøve forsikringsvirksomhed her i landet, jf. lov om finansiel virksomhed.

Forslaget betyder, at tørkeordningen ikke gælder, når det er muligt på almindelige vilkår at tegne en forsikring mod tørkeskader, og at tørkeordningen således er sekundær i forhold til mulig forsikringserstatning. Forslaget svarer i øvrigt til, hvad der gælder for stormflods- og oversvømmelsesordningerne.

Ad stk. 3. Fast ejendom, hvor anden forsikring dækker den pågældende skade.

Det foreslås endvidere i stk. 3, at erstatning ikke ydes for fast ejendom, hvor anden forsikring dækker den pågældende skade.

Forslaget betyder, at tørkeordningen ikke gælder, når der er opnået erstatning fra et forsikringsselskab, uanset om dette er en følge af indholdet af en forsikringspolice eller er en kulanceerstatning. Tørkeordningen er således sekundær i forhold til faktisk forsikringserstatning, og forslaget svarer i øvrigt til, hvad der gælder for stormflods- og oversvømmelsesordningerne.

Ad stk. 3, nr. 1

Det foreslås i stk. 3, nr. 1, at erstatning ikke ydes for revner, som skyldes konstruktionsfejl.

Forslaget betyder, at tørkeordningen ikke gælder for revner i en ejendom, der skyldes konstruktionsfejl. Det forudsættes, at taksator kan godtgøre, at skaden ikke ville være sket som følge af tørke, hvis ejendommen ikke havde haft en konstruktionsfejl. Kan dette godtgøres, anses skaden som værende en specifik, indirekte skade, som skadelidte selv må bære tabet ved, herunder eventuelt gennem retsforfølgning af entreprenør eller sælger. Taksator kan til brug for sin vurdering gøre brug af ekstern bistand, fx Teknologisk Institut, hvis dette skønnes nødvendigt til at fastslå årsagssammenhængen mellem skaden, tørken og en eventuel konstruktionsfejl.

Ad stk. 3, nr. 2

Det foreslås i stk. 3, nr. 2, at erstatning ikke ydes for revner, som ikke har betydning for den faste ejendoms konstruktionsmæssige bæreevne eller stabilitet.

Forslaget betyder, at tørkeordningen f.eks. ikke omfatter kosmetiske revner, svindrevner, gamle revner, revner, der tidligere er reparereret, mindre revner indvendigt i bygningen mellem overflader, dårligt udførte akrylfuger, der slipper overfladen, eller afskalning af puds. Opremsningen er ikke udtømmende. Det har ingen betydning, at en fast ejendom får mange skader uden betydning for den faste ejendoms konstruktionsmæssige bæreevne eller stabilitet, som samlet set kan være kostbare.

Det er op til taksator, evt. med ekstern bistand fra f.eks. Teknologisk Institut eller andre med særlige, faglige kompetencer at foretage vurderingen af, om revner har betydning for en ejendoms konstruktionsmæssige bæreevne eller stabilitet.

Ad stk. 3, nr. 3

Det foreslås i stk. 3, nr. 3, at der ikke ydes erstatning for skader som følge af nedbør, som trænger igennem utætheder eller åbninger.

Forslaget betyder, at ordningen ikke vil dække fugtskader, men alene vil dække skader, der direkte er forbundet med tørke.

Ad stk. 3, nr. 4

Det foreslås i stk. 3, nr. 4, at der ikke ydes erstatning for skævheder i gulv, der ikke giver fare for bygningens bæreevne.

Forslaget betyder, at en sådan skade anses som uvæsentlig for bygningens anvendelse, og ikke vurderes som en katastrofeskade, der er så omkostningskrævende, at den bør dækkes under katastrofeordningen.

Ad stk. 3, nr. 5

Det foreslås i stk. 3, nr. 5, at der ikke ydes erstatning for sætningsskader på en kloak, herunder brud på vandstik og kloakledninger.

Forslaget betyder, at kloak og stikledninger forudsættes at skulle ligge i jorden og kunne tåle de påvirkninger i jordbunden, som sker på det pågældende sted.

Til nr. 15

Af den gældende § 4, stk. 3, 3. pkt., fremgår det, at der bl.a. kan ydes erstatning til privatpersoner for omkostninger til genhusning ved etablering af en midlertidig beboelse på skadesstedet i form af beboelsespavilloner el.lign.

Det foreslås, at udtrykket "beboelse på skadestedet" i § 4, stk. 3, 4. pkt., som bliver stk. 4, 4. pkt., ændres til "beboelse på eller i nærheden af skadestedet".

Forslaget betyder, at erstatning for omkostninger til genhusning også vil være en mulighed for private, der er ramt af skader efter tørke, og at placeringen af en beboelsespavillon ikke behøver at være på den samme matrikel som den skadede ejendom, men kan være på en nabomatrikel eller anden matrikel i rimelig afstand til skadestedet.

Da sådanne tørkeskader typisk vil være sætningsskader, som skyldes, at de dybere jordlag i et eller andet omfang er sunket eller synker, kan det blive et problem, hvis en beboelsespavillon skal opstilles på selve skadestedet, da det ikke altid vil være det mest sikre sted at placere en sådan. Hvis en beboelsespavillon derfor kan placeres et andet sted i nærheden af skadestedet, hvor der ikke er fare for, at den også får en skade på grund af, at jordbunden synker, vil denne løsning også være en mulighed for skadelidte.

Bestemmelsen vil gælde både stormflods-, oversvømmelses- og tørkeskader.

Til nr. 16

Ifølge den gældende § 4, stk. 4, kan der i tilfælde, hvor der ikke sker genhusning, ydes erstatning til privatpersoner for omkostninger til nødvendig opmagasinering af løsøre, hvis dette sker på grund af udbedring af skader på bygninger efter stormflod eller oversvømmelse fra vandløb og søer.

Det foreslås, at udtrykket "stormflod eller oversvømmelse fra vandløb og søer" i § 4, stk. 4, 1. pkt., der bliver stk. 5, 1. pkt., ændres "stormflod, oversvømmelse fra vandløb og søer eller tørke".

Forslaget betyder, at muligheden for erstatning for omkostninger til opmagasinering uden samtidig genhusning fremover også vil gælde for skader som følge af tørke.

Tørkeskader vil være en af lovens katastrofeordninger på lige fod med de eksisterende katastrofeordninger, hvorfor det er hensigtsmæssigt, at der vil gælde de samme erstatningsmuligheder i forhold til de omkostninger, der kan være med til at sikre, at skadelidte kan fastholde nærheden til hjemmet i genopretningsperioden.

Til nr. 17

Af den gældende § 4, stk. 7, fremgår det, at erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om erstatning efter stk. 1-6 og anvendelsen heraf. Denne hjemmel er udnyttet i bekendtgørelse nr. 799 af 19. juni 2018 om erstatning for skader forårsaget af stormflod og oversvømmelse fra vandløb og søer, bl.a. til nærmere at specificere indholdet af lovens erstatningsprincipper, regulering af erstatningssatser og nærmere afgrænsning af rammerne for erstatning for genhusning og andre indirekte erstatningsberettigede omkostninger og skader.

Det foreslås i § 4, stk. 7, at henvisning til stk. 1-6, der bliver stk. 8, ændres til stk. 1-7.

Forslaget betyder, at der henvises til samtlige erstatningsbestemmelser i § 4, herunder også det under § 1, nr. 14, foreslåede nye stk. 3 vedrørende tørkeskader, således at hjemlen for erhvervsministeren til at fastsætte nærmere regler om erstatning for skader forårsaget af stormflod og oversvømmelse fra vandløb og søer udvides til også at omfatte skader som følge af tørke.

Til nr. 18

Af den gældende § 5 fremgår det, at erstatning for skader forårsaget af stormflod eller af oversvømmelse fra vandløb og søer ydes til den, der er ejer, panthaver eller indehaver af anden rettighed, eller til den, der bærer risikoen for, og som lider tab ved, at pantet eller rettigheden forringes eller går til grunde.

Af den gældende § 8 fremgår det, at anmeldelse af en skade forårsaget af stormflod eller oversvømmelse fra vandløb og søer skal anmeldes til forsikringsselskabet, hvor vedkommende er brandforsikret, senest 2 måneder efter skadens indtræden. Endvidere fremgår det af § 8, at forsikringsselskabet foretager taksation af skader forårsaget af stormflod og oversvømmelse fra vandløb og søer.

I § 5 og § 8 foreslås det at ændre "stormflod og af oversvømmelse fra vandløb og søer" til "stormflod, af oversvømmelse fra vandløb og søer eller af tørke.

§ 5 og § 8 vil med ændringen fremover også gælde for skader forårsaget af tørke.

Til nr. 19

Det følger af den gældende § 6, stk. 1, nr. 1-3, at der ved udbetaling af erstatning for skader som følge af stormflod eller oversvømmelse fra vandløb og søer skal fratrækkes en procentmæssig selvrisiko, som for helårsbeboelse er 5 pct., for fritids- og sommerhuse 10 pct. og for erhvervsejendomme 14 pct. For helårsbeboelse og fritids- og sommerhuse gælder i øvrigt et maksimum for selvrisikoen på henholdsvis 30.000 kr. og 50.000 kr. For alle tre ejendomstyper gælder der endvidere en minimumselvrisiko på henholdsvis 5.000 kr., 10.000 kr. og 14.000 kr. I nr. 4-6 i samme bestemmelse er der endvidere fastlagt minimums- og maksimumsgrænser for selvrisiko for skader på løsøre.

Det foreslås, at § 6, stk. 1, ændres, således at "stormflod eller oversvømmelse fra vandløb eller søer" bliver til "stormflod, oversvømmelse fra vandløb eller søer eller tørke".

Forslaget betyder, at den procentmæssige selvrisiko samt minimum- og maksimumselvrisiko vedrørende erstatning for skader som følge af stormflod, oversvømmelse fra vandløb og søer og tørke fremover også vil gælde skader som følge af tørke. Den procentmæssige selvrisiko vedrørende erstatning for skader på løsøre vil fortsat kun gælde for skader som følge af stormflod og oversvømmelse fra vandløb og søer, da det alene er skader på fast ejendom, der erstattes i medfør af tørkeordningen.

Til nr. 20

Af den gældende § 7 fremgår det, at erstatning for skader forårsaget af stormflod eller af oversvømmelse fra vandløb og søer ud over selvrisikoen kan nedsættes eller helt bortfalde, i følgende tilfælde:

1) bygningen er opført i strid med byggelovgivningen, servitutter eller lokalplaner, hvor dette er medvirkende årsag til, at skaden er indtruffet, eller hvor skaden af denne grund har fået et større omfang, end den ellers ville have fået,

2) bygningens forkerte konstruktion eller udførelse, uegnede materialer, dårlige vedligeholdelse eller et manglende tilsyn er medvirkende årsag til, at skaden er indtruffet, eller hvor skaden af denne grund har fået et større omfang, end den ellers ville have fået,

3) løsøre er anbragt i de under nr. 1 og 2 anførte bygninger eller på steder, hvor skadelidte i øvrigt burde påregne en særlig stor risiko for den skade, der er indtruffet,

4) skadelidte før eller efter skadens indtræden har forsømt at træffe foranstaltninger, som efter forholdene var rimelige, for at afværge eller begrænse den skade, der er indtruffet, eller

5) skadelidte har foretaget handlinger, som vedkommende vidste eller burde vide ville øge risikoen for den skade, som er indtruffet.

Det foreslås, at der i § 7, indsættes et stk. 2, ifølge hvilket stk. 1, nr. 1, 2, 4 og 5, finder tilsvarende anvendelse på skader forårsaget af tørke.

Forslaget betyder, at nedsættelse eller bortfald af de grunde, der er nævnt i bestemmelsens stk. 1, nr. 1-2, og nr. 4-5, fremover også vil kunne ske for skader forårsaget af tørke. Den foreslåede ændring omfatter ikke en henvisning til bestemmelsens stk. 1, nr. 3, der alene omhandler løsøre, da tørkeordningen ikke vil omfatte løsøre.

Til nr. 21

Ifølge den gældende § 8, stk. 6, kan erhvervsministeren fastsætte nærmere regler for forsikringsselskabernes sagsbehandling og brug af fælles it-systemer m.v. Denne hjemmel er udnyttet i § 10, i bekendtgørelse nr. 799 af 19. juni 2018 om erstatning for skader forårsaget af stormflod og oversvømmelse fra vandløb og søer, hvoraf det fremgår, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen som sekretariat for Stormrådet fører en database til brug for forsikringsselskabernes sagsbehandling, samt de nærmere specifikke krav, der stilles til forsikringsselskabernes brug af databasen.

Det foreslås, at der i § 8, stk. 6, tilføjes, at erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om brugen af fælles it-systemer til andre kollektive erstatnings- eller forsikringsordninger.

Forslaget betyder, at erhvervsministerens hjemmel i § 8, stk. 6, udvides til også at omfatte muligheden for at fastsætte, at andre kollektive erstatnings- eller forsikringsordninger kan anvende disse fælles it-systemer.

Det påtænkes, at udvidelsen af erhvervsministerens hjemmel vil blive udnyttet til at fastsætte regler om, at terrorforsikringsordningen, der henhører under Finanstilsynet, kan bruge Naturskadebasen. Terrorforsikringsordningen dækker skader på bygninger, løsøre, jernbanekøretøjer, motorkøretøjer og skibe som følge af NBCR-terror. Terrorforsikringsordningen dækker desuden dertil knyttede driftstab på bygninger og løsøre, d.v.s. det tab af fortjeneste, der opstår som følge af, at en virksomhed må ligge stille i en periode efter et NBCR-terrorangreb. I tilfælde af et NBCR-terrorangreb skal de skadelidte anmelde deres krav til det skadesforsikringsselskab, hvor de berørte ejendomme, køretøjer eller løsøre er forsikret mod brandrisiko. Forsikringsselskabet udfører taksation af skaden og beregner erstatningssummen efter regler, der er fastsat i bekendtgørelse nr. 941 af 10. september 2019 om betingelser for erstatning for skader, der er omfattet af lov nr. 367 af 9. april 2019 om en terrorforsikringsordning på skadeforsikringsområdet. Herefter vil erstatning blive udbetalt til de skadelidte via Terrorforsikringsrådet, og de udbetalte beløb samt omkostninger til administration af ordningen tilbagebetales til staten via obligatoriske bidrag opkrævet fra alle forsikringstagere, der har tegnet en forsikring, som dækker brandrisikoen på fast ejendom og køretøjer m.v. Opbygningen og administrationen af terrorforsikringsordningen har mange paralleller til de gældende stormflods- og oversvømmelsesordninger, da skaderne i alle tre ordninger dækkes ifølge lov og ikke via kundernes forsikringer. Skaderne behandles ligeledes af forsikringsselskaberne og udbetales af staten til kunderne. Skadeserstatningen finansieres også kollektivt af alle med en brandforsikringspolice i Danmark. Terrorforsikringsrådet fungerer ligesom Stormrådet som en uafhængig klageinstans for afgørelser om erstatning, der træffes af forsikringsselskaberne. Terrorforsikringsordningen er således i forhold til forsikringsselskabernes sagsbehandling opbygget på samme måde som de eksisterende stormflods- og oversvømmelsesordninger, dog sådan at sagsbehandling i forbindelse med skader forårsaget af terror i dag ikke behandles i et samlet it-system, der er bestemt til dette formål. Det vurderes, at der vil være store fordele ved, at katastrofeerstatningsordninger, der ligner hinanden, behandles i det samme it-system. Et samlet it-baseret sagsbehandlingssystem vurderes blandt andet at kunne sikre en effektiv og ensartet sagsbehandling i forsikringsselskaberne, herunder lettere adgang for de relevante myndigheder til alle relevante oplysninger i deres sagsbehandlings- og afgørelsesvirksomhed. Et samlet it-baseret sagsbehandlingssystem indebærer dertil bl.a. besparelser i it-omkostninger ved, at der alene skal etableres eller vedligeholdes ét system. Samtidig vurderes der at være en synergieffekt ved, at katastrofeerstatningsordninger i forhold til sagsbehandlingen ved brugen af samme system, vil drage nytte af de erfaringer, der opnås i de enkelte ordninger.

Til nr. 22

Ifølge den gældende § 9, fastsætter Stormrådet efter forhandling med Forsikring & Pension regler om Stormrådets betaling for forsikringsselskabernes behandling og taksation af stormflodssager og sager om oversvømmelse fra vandløb og søer.

Ifølge den gældende § 10, stk. 1, fører Stormrådet tilsyn med forsikringsselskabernes behandling af stormflodssager og sager om oversvømmelse fra vandløb og søer.

Ifølge den gældende § 10 a, finder forvaltningsloven og lov om offentlighed i forvaltningen anvendelse på forsikringsselskabernes behandling af stormflodssager og sager om oversvømmelse fra vandløb og søer.

Ifølge den gældende § 30, kan klager over forsikringsselskabernes afgørelser i stormflodssager og sager om oversvømmelse fra vandløb og søer indbringes for Stormrådet.

I § 9, § 10, stk. 1, § 10 a og § 30, foreslås det, at ændre "stormflodssager og sager om oversvømmelse fra vandløb og søer" til "stormflodssager, sager om oversvømmelse fra vandløb og søer samt tørkesager".

Det følger af den foreslåede ændring, at lovens bestemmelser om behandlingen af stormflodssager og sager om oversvømmelse fra vandløb og søer vil blive udvidet til også at omfatte tørkesager.

Til nr. 23

Det følger af den gældende lov, at overskriften til kapitel 5 er "Stormrådet". Kapitel 5 indeholder bestemmelser om Stormrådets organisering samt om anvendelse og placering af midler, som stammer fra den opkrævede afgift.

Det foreslås, at overskriften til kapitel 5 ændres til Naturskaderådet.

Forslaget skal ses i sammenhæng med den foreslåede ændring af lovens titel til lov om visse naturskader, således at der skabes terminologisk ensartethed mellem lovens titel og lovens indhold.

Til nr. 24

Ifølge den gældende § 21, stk. 1, nedsættes der et stormråd bestående af 1 formand og 7 andre medlemmer samt suppleanter for disse.

Det foreslås, at "stormråd" ændres til "naturskaderåd" i § 21, stk. 1, 1. pkt.

Dette skal ses i sammenhæng med den foreslåede ændring af lovens titel til lov om visse naturskader, således at der skabes terminologisk ensartethed mellem lovens titel og lovens indhold.

Til nr. 25

Ifølge den gældende § 21, stk. 1, 3. og 4. pkt., tilknyttes til Stormrådet tre særligt sagkyndige med indsigt i stormflod og kystforhold, vandløb og søer samt stormfald. Disse udpeges af henholdsvis Kystdirektoratet og Miljøstyrelsen.

Det foreslås i § 21, stk. 1, at antallet af særligt sagkyndige udvides fra tre særligt sagkyndige til fire særligt sagkyndige, at der til Naturskaderådet tilknyttes en særligt sagkyndig med indsigt i tørke, og at den særligt sagkyndige med indsigt i tørke udpeges af De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland.

Den foreslåede affattelse af § 21, stk. 1, 3. og 4. pkt. betyder, at Naturskaderådet ud over de nuværende sagkyndige vedrørende stormflod, oversvømmelse fra vandløb og søer og stormfald fremover også vil have tilknyttet en sagkyndig vedrørende tørke som udpeges af De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS). Alle lovens katastrofeerstatningsordninger kræver særlig ekspertise, som kan bistå Naturskaderådet i faglige spørgsmål. Det vurderes, at GEUS besidder kompetencer vedrørende tørke, som kan bidrage til Naturskaderådets forståelse af resultatet af en jordbundsundersøgelse og dermed lede til en korrekt afgørelse vedrørende en tørkeskade. Den sagkyndige kan, som de øvrige sagkyndige, inddrage information og rådgivning fra tredjepart, herunder Danmarks Meteorologiske Institut, hvis det i enkeltstående tilfælde skønnes nødvendigt. Der vil ikke ifølge forslaget være en forventning om, at den sagkyndige vedrørende tørkeforhold skal afgive en generel udtalelse om tørke, da det vurderes, at tørkeskader kan bedømmes ud fra den undersøgelse af forholdene på skadestedet, som forudsættes foretaget som grundlag for Naturskaderådets afgørelse af, om en tørkeskade er omfattet af loven. Undersøgelsens resultat forventes at indeholde en del tekniske udtryk m.v. og konklusioner, som også kan være af teknisk karakter.

Til nr. 26

Ifølge den gældende § 23, stk. 5, afholdes omkostningerne ved de af loven omfattede katastrofeordningers administration, herunder betaling for sekretariatets og forsikringsselskabernes arbejde, ekstern bistand, herunder bistand fra Miljø- og Fødevareministeriet, og information af mulige ansøgere om tilskudsmulighederne ved stormfald og de tilknyttede regler, af henholdsvis stormflods- og oversvømmelsespuljen og stormfaldspuljen.

Det foreslås i § 23, stk. 5, at ændre "ordningens" til "ordningernes".

Forslaget betyder, at omkostningerne ved tørkeordningens administration fremover ligeledes vil skulle afholdes af stormflods-, oversvømmelses- og tørkepuljen.

Ifølge lovforslaget vil loven fremover indeholde i alt fire ordninger, idet tørkeordningen vil blive en af lovens ordninger sammen med stormflodsordningen, oversvømmelsesordningen og stormfaldsordningen. Der foreslås derfor en sproglig justering i bestemmelsen, så der fremadrettet henvises til ordningernes administration i flertal for at undgå potentiel usikkerhed om antallet af ordninger i loven.

Til nr. 27

Ifølge den gældende lovs § 23, stk. 5, og ifølge § 2, stk. 1, og § 3, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 566 af 28. maj 2018 om varetagelse af sekretariatsfunktionen for Stormrådet, samarbejdet mellem Stormrådets sekretariat og forsikringsselskaberne og Miljø- og Fødevareministeriet samt om betaling for sekretariatets arbejde og for ekstern bistand afholdes omkostningerne ved ordningens administration, herunder betaling for sekretariatets og forsikringsselskabernes arbejde, ekstern bistand, herunder bistand fra Miljø- og Fødevareministeriet, og information af mulige ansøgere om tilskudsmulighederne ved stormfald og de tilknyttede regler, afholdes af henholdsvis stormflods- og oversvømmelsespuljen og stormfaldspuljen. Dette omfatter tillige udvikling og drift af fælles it-systemer til brug for sagsbehandling m.v. vedrørende lovens ordninger. Bestemmelsen rummer ikke mulighed for disse puljers finansiering af andre kollektive ordningers brug af det fælles it-system.

Det foreslås, at der i § 23, stk. 5, indsættes et nyt punktum, ifølge hvilket rimelige etablerings- og vedligeholdelsesomkostninger ved andre kollektive ordningers brug af det fælles it-system kan afholdes af stormflods-, oversvømmelses- og tørkepuljen.

Forslaget er en konsekvens af, at erhvervsministeren ifølge forslagets § 1, nr. 21, om ændring af § 8, stk. 6, kan fastsætte regler om andre ordningers brug af det fælles it-system. Konkret påtænkes hjemlen i den foreslåede ændrede § 8, stk. 6, udnyttet til gennem udstedelse af en bekendtgørelse at tillade, at terrorforsikringsordningen kan anvende Naturskadebasen. Terrorforsikringsordningen er en kollektiv katastrofeordning i lighed med stormflods- og oversvømmelsesordningen, som ligeledes finansieres kollektivt af alle forsikringstagere med en brandforsikringspolice i Danmark. Det er derfor fundet hensigtsmæssigt, at sikre hjemmel til, at etablerings- og vedligeholdelsesomkostninger ved terrorforsikringsordningens brug af Naturskadebasen også kan afholdes af stormflods-, oversvømmelses- og tørkepuljen.

Stormflods-, oversvømmelses- og tørkepuljen kan alene afholde rimelige etablerings- og vedligeholdelsesomkostninger, hvilket begrænser finansieringsmuligheden til de nødvendige tilpasninger m.v. til Naturskadebasen. Der vil således ikke være hjemmel til, at puljen kan afholde driftsomkostninger, eller udgifter til omfattende ændringer af Naturskadebasen foranlediget af andre ordningers brug af denne, ligesom der heller ikke vil være hjemmel til puljens finansiering af etablering af et særskilt system for ordninger, der ikke er en del af området for lov om visse naturskader.

Til § 2

Ikrafttræden

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. juli 2022, jf. dog stk. 2.

Det foreslås i stk. 2, at lovforslagets § 1, nr. 21, om ændring af den gældende § 8, stk. 6, og lovforslagets § 1, nr. 27, om ændring af den gældende § 23, stk. 5, træder i kraft ved bekendtgørelse i Lovtidende.

Den foreslåede fremskudte ikrafttrædelse for disse bestemmelser skal sikre, at der tilvejebringes rettidig hjemmel til, at rimelige omkostninger til brug for andre ordningers anvendelse af Naturskadebasen kan afholdes i takt med den igangværende ændring af det eksisterende it-system, der er planlagt til at skulle ske i starten af 2022.

Det foreslås i stk. 3, at regler fastsat i medfør af lov om stormflod og stormfald, jf. lovbekendtgørelse nr. 281 af 16. april 2018, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af lov om visse naturskader.

Bestemmelsen omfatter alle nuværende bekendtgørelser, der er udstedt med hjemmel i lov om stormflod og stormfald, hvilket vil sige:

- bekendtgørelse nr. 566 af 28. maj 2018 om varetagelse af sekretariatsfunktionen for Stormrådet, samarbejdet mellem Stormrådets sekretariat og forsikringsselskaberne og Miljø- og Fødevareministeriet samt om betaling for sekretariatets arbejde og for ekstern bistand,

- bekendtgørelse nr. 567 af 28. maj 2018 om forretningsorden for Stormrådet,

- bekendtgørelse nr. 677 af 1. juni 2018 om minimumsbetingelser for forsikringsselskabers tegning af basisforsikring mod stormfald,

- bekendtgørelse nr. 773 af 11. juni 2018 om forsikring af privat skov mod stormfald og tilskud til gentilplantning m.v. efter stormfald,

- bekendtgørelse nr. 799 af 19. juni 2018 om erstatning for skader forårsaget af stormflod og oversvømmelse fra vandløb og søer, og

- bekendtgørelse nr. 944 af 12. september 2019 om kommuners køb af oversvømmelsestruede grunde.

Da lov om stormflod og stormfald, jf. lovbekendtgørelse nr. 281 af 16. april 2018, ikke gælder for Færøerne og Grønland, jf. lovens § 34, gælder loven ikke for Færøerne og Grønland.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov