Skriftlig fremsættelse (10. november 2021)

Børne- og undervisningsministeren (Pernille Rosenkrantz-Theil):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og lov om statens voksenuddannelsesstøtte, lov om ændring af lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne, lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og forskellige andre love og lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne (Udskydelse af solnedgangsklausuler)

(Lovforslag nr. L 69)

Den 15. oktober 2021 indgik regeringen og arbejdsmarkedets parter (Dansk Arbejdsgiverforening, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Lederne, FH, AC, KL og Danske Regioner) "Aftale om 1-årig forlængelse af Trepartsaftalen om styrket og mere fleksibel voksen-, efter- og videreuddannelse. "

Trepartsaftalen om styrket og mere fleksibel voksen-, efter- og videreuddannelse, der blev indgået den 29. oktober 2017 mellem den daværende regering og arbejdsmarkedets parter, indeholder 81 initiativer, som har til formål at øge kvaliteten og fleksibiliteten i det offentlige voksen- og efteruddannelsessystem (VEU) og tilskynde virksomheder og lønmodtagere til opkvalificering.

For enkelte af initiativerne i trepartsaftalen blev det med aftalen af 29. oktober 2017 besluttet, at de skulle indføres varigt, mens de resterende initiativer som udgangspunkt udløber med udgangen af aftaleperioden 2018-2021.

Initiativerne blev implementeret ved lovændringer i 2017 hhv. 2018, hvor det samtidig blev indført solnedgangsklausuler, således at de lovbundne initiativer udløber med udgangen af 2021.

Med aftalen om 1-årig forlængelse er regeringen og arbejdsmarkedets parter enige om at videreføre en række initiativer, der skal understøtte et stærkere voksen-, efter- og videreuddannelsessystem, således at samfundsmålene om høj velstand og gode muligheder for livslang læring kan indfries. Disse initiativer skal bidrage til, at arbejdsgivere og medarbejdere har adgang til en stærk, målrettet, overskuelig og fleksibel voksen-, efter-, og videreuddannelsesindsats. Samtidig kan der indhentes flere erfaringer med tiltagene forud for drøftelser om langsigtede løsninger.

I aftale om tiltag målrettet langtidsledige under coronakrisen, som regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Konservative og Alternativet indgik den 28. maj 2021, blev der bl.a. aftalt en videreførelse af VEU-koordinatorer i 2022. Indsatsen er baseret på Job-VEU modellen, hvor de regionale arbejdsmarkedsråd (RAR) udpeger områder, hvor koordination og aktørsamarbejde skal styrkes, og fastlægger strategier herfor. VEU-koordinatorerne er indført med trepartaftalen fra oktober 2017, og er omfattet af solnedgangsklausulerne.

Lovforslaget har på den baggrund til formål at udskyde de i lov nr. 1693 af 26. december 2017 og lov nr. 1701 af 27. december 2018 fastsatte solnedgangsklausuler med et år, således at de lovbundne midlertidige ordninger forlænges indtil udgangen af 2022.

Forslaget indebærer ligeledes konsekvensændringer i lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne.

Et udkast til lovforslag er sendt i høring i perioden den 18. oktober 2021 - 11. november 2021. Høringssvar og høringsnotat oversendes til Folketinget i forbindelse med 1. behandlingen. Ministeriet vil sørge for, at høringssvar, der evt. måtte indgå efter høringsfristens udløb, vil blive sendt til Folketinget, sådan at alle modtagne høringssvar vil indgå i behandlingen af lovforslaget.

Lovforslaget medfører samlet set statslige merudgifter på 61,4 mio. kr., som vedrører de lovbundne dele af trepartsaftalen, der forlænges. Samlet set medfører forlængelsen af trepartsaftalen statslige merudgifter på 328,5 mio. kr.

Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. januar 2022.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.