Fremsat den 10. november 2021 af Børne- og undervisningsministeren (Pernille Rosenkrantz-Theil)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om de gymnasiale uddannelser, lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser og lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse

(Udskydelse af solnedgangsklausul, afskaffelse af ventelister, begrænsning af mulighed for institutionsskift, etablering af tilskudsloft for elever på private gymnasier og midlertidigt stop for optag)

§ 1

I lov nr. 1562 af 27. december 2019 om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. og lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse (Mulighed for fastsættelse af lokale elevfordelingsregler), som ændret ved lov nr. 1714 af 30. november 2020, foretages følgende ændringer:

1. I § 3, stk. 2, ændres »2022« til: »2023«.

2. § 3, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. § 12, stk. 2, 3. pkt., og § 12 a i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1 og 6, ophæves den 1. januar 2023.«

§ 2

I lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1752 af 30. august 2021, som ændret ved § 1 i lov nr. 1562 af 27. december 2019, foretages følgende ændringer:

1. Efter § 8 indsættes:

»§ 8 a. Uanset bestemmelser i denne lov om fastsættelse af institutioners kapacitet kan følgende institutioner ikke optage elever i 1. g eller på 1. hf til skoleåret 2022/2023 på de angivne udbud af gymnasial uddannelse:

1) Herlev Gymnasium og HF på den treårige uddannelse til almen studentereksamen og den toårige uddannelse til hf-eksamen.

2) Hvidovre Gymnasium og HF på den treårige uddannelse til almen studentereksamen.

3) Høje-Taastrup Gymnasium på den treårige uddannelse til almen studentereksamen, dog undtaget særligt tilrettelagte forløb, jf. § 33 b, og op til 32 elever i "SAFE-klasser", institutionen har etableret.

4) Viby Gymnasium på den treårige uddannelse til almen studentereksamen.

Stk. 2. Børne- og undervisningsministeren yder et særtilskud til institutioner omfattet af stk. 1.

Stk. 3. Bestyrelsen for en institution omfattet af stk. 1 skal udarbejde en udviklingsplan for anvendelsen af særtilskuddet, jf. stk. 2. Udviklingsplanen skal dække hele den treårige periode, hvortil der udbetales tilskud. Udviklingsplanen, der skal godkendes af børne- og undervisningsministeren, skal senest den 1. april 2022 sendes til Børne- og Undervisningsministeriet.«

2. Efter § 12 a indsættes før overskriften før § 13:

»§ 12 b. Institutionen kan ikke anvende ventelister for ansøgere, der ikke er optaget på eller har fået reserveret plads på institutionen, med henblik på efterfølgende tildeling af plads. Dette gælder også for ansøgere, der er elever på andre gymnasiale institutioner. 1. og 2. pkt. gælder ikke særligt tilrettelagte forløb, jf. § 33 b i denne lov og § 15 c i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse.«

§ 3

I lov om de gymnasiale uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1375 af 24. juni 2021, foretages følgende ændringer:

1. I § 14, stk. 1, 1. pkt., udgår »til en anden institution eller«.

2. I § 14, stk. 3, 1. pkt., udgår »eller institution«.

3. I § 14, stk. 4, 1. og 2. pkt., udgår »institution eller«.

4. Efter § 14 a indsættes:

»§ 14 b. Bortset fra skift af institution i forbindelse med skift af uddannelse, kan skift af institution, når ansøgeren har fået reserveret en foreløbig plads eller er blevet endelig optaget på en institution på en gymnasial uddannelse, kun ske, hvis

1) det sker i forbindelse med en flytning, hvor ansøgeren eller eleven får mere end 60 minutters transporttid fra den nye bopæl til den institution, hvor ansøgeren eller eleven har fået tildelt plads eller er endeligt optaget, eller

2) der er problemer med ansøgerens eller elevens trivsel på den institution, hvor ansøgeren eller eleven har fået tildelt plads eller er endeligt optaget.

Stk. 2. Skift af institution på grund af problemer med trivsel sker efter aftale med lederen af den institution, som ansøgeren eller eleven, vil skifte fra.

Stk.  Stk. 3. Stk. 1 og 2 omfatter ikke skift til institutioner efter lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser.«

5. I § 15 ændres »§§ 13-14 a« til: »§§ 13-14 b«.

§ 4

I lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1666 af 11. august 2021, foretages følgende ændring:

1. Efter § 8 a indsættes:

»§ 8 b. En institution beliggende i Aarhus, Albertslund, Ballerup, Brøndby, Dragør, Frederiksberg, Furesø, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Greve, Herlev, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, Københavns, Lyngby-Taarbæk, Odense, Rudersdal, Rødovre, Tårnby eller Vallensbæk kommune modtager uanset tilskudsbestemmelserne i denne lov ikke aktivitetsafhængige tilskud fra Børne- og Undervisningsministeriet for det antal årselever, der overstiger antallet af årselever, de modtog tilskud for i det år, hvor de havde det højeste antal årselever i skoleårene 2018/2019, 2019/2020 og 2020/2021, bortset fra institutioner, som er Team Danmark Uddannelsespartner. Tilskudsloftet efter 1. pkt. kan dog ikke fastsættes under årselevtalskravet i § 17, stk. 1, nr. 1, eller efter regler fastsat i medfør af § 17, stk. 2.

Stk. 2. Børne- og undervisningsministeren fastsætter i forbindelse med godkendelse af skoler og kurser efter § 1 et tilskudsloft for, hvor mange årselever skolen eller kurset vil kunne få tilskud til.«

§ 5

I lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1753 af 30. august 2021, som ændret ved § 2 i lov nr. 1562 af 27. december 2019, foretages følgende ændringer:

1. I § 34 a, stk. 6, ændres »og § 12 a« til: », § 12 a og § 12 b«.

2. Efter § 34 b indsættes:

»§ 34 c. Uanset bestemmelser i denne lov om fastsættelse af institutioners kapacitet kan følgende institutioner ikke optage elever i 1.g eller på 1. hf til skoleåret 2022/2023 på de angivne udbud af gymnasial uddannelse:

1) AARHUS TECH på den treårige uddannelse til almen studentereksamen og den toårige uddannelse til hf-eksamen. For begge uddannelsers vedkommende på institutionens afdeling i Tilst.

2) NEXT UDDANNELSE KØBENHAVN - Københavns erhvervs- og gymnasiale uddannelser på den treårige uddannelse til almen studentereksamen og den treårige uddannelse til merkantil studentereksamen. For begge uddannelsers vedkommende på institutionens afdelinger i Ishøj.

Stk. 2. Børne- og undervisningsministeren yder et særtilskud til institutioner omfattet af stk. 1.

Stk. 3. Bestyrelsen for en institution omfattet af stk. 1 skal udarbejde en udviklingsplan for anvendelsen af særtilskuddet, jf. stk. 2. Udviklingsplanen skal dække hele den treårige periode, hvortil der udbetales særtilskud. Udviklingsplanen, der skal godkendes af børne- og undervisningsministeren, skal senest den 1. april 2022 sendes til Børne- og Undervisningsministeriet.«

§ 6

Stk. 1. Loven træder i kraft den 28. december 2021, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Børne- og undervisningsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 3.

Stk. 3. § 8 b i lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser, som affattet ved denne lovs § 4, nr. 1, ophæves den 31. december 2025.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Udskydelse af solnedgangsklausul

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.2. Afskaffelse af mulighed for at anvende ventelister

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.3. Begrænsning af mulighed for at skifte institution uden tab at tid

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.4. Begrænsning af mulighed for skift af institution efter ansøgeren har fået reserveret en foreløbig plads eller er endelig optaget på institutionen

2.4.1. Gældende ret

2.4.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.5. Tilskudsloft for elever på private gymnasier

2.5.1. Gældende ret

2.5.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.6. Midlertidigt stop for optag

2.6.1. Gældende ret

2.6.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Klimamæssige konsekvenser

7 Miljø- og naturmæssige konsekvenser

8. Forholdet til EU-retten

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

10. Sammenfattende skema

1. Indledning

Regeringen (Socialdemokratiet) og Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne er som et element i aftale af 10. juni 2021 om Den Koordinerede Tilmelding til Gymnasiale Ungdomsuddannelser blevet enige om en ny model for elevfordeling på de gymnasiale uddannelser.

Aftalepartierne er enige om, at den ny elevfordelingsmodel skal have virkning for skoleåret 2023/24. Lovforslag forventes fremsat primo 2022.

For at afhjælpe udfordringer på allerede udfordrede institutioner indtil den samlede elevfordelingsmodel kan implementeres, er aftalepartierne blevet enige om at iværksætte en række tiltag i overgangsperioden. Nogle af tiltagene indgår også i den samlede elevfordelingsmodel.

Nærværende lovforslag har på den baggrund til formål at udskyde den i lov nr. 1562 af 27. december 2019, som ændret ved lov nr. 1714 af 30. november 2020 fastsatte solnedgangsklausul med ét år, således at muligheden for fastsættelse af lokale elevfordelingsregler, herunder at elevrådene på de institutioner, der indgår i fordelingsudvalgene, kan udpege én repræsentant uden stemmeret til fordelingsudvalget, også kan virke for skoleåret 2022/2023.

Lovforslaget har endvidere til formål at afskaffe de offentlige gymnasiers adgang til at anvende ventelister samt begrænse elevernes mulighed for institutionsskift, herunder begrænse den ret til at skifte institution uden tab af tid indtil afslutningen af grundforløbet på de 3-årige gymnasiale uddannelser, som elever på de gymnasiale uddannelser har efter de gældende regler.

Desuden har lovforslaget til formål at etablere et tilskudsloft for elever på visse private gymnasier i en periode.

Hertil kommer, at regeringen (Socialdemokratiet) og Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne den 4. oktober 2021 indgik tillægsaftale til aftale om Den Koordinerede Tilmelding og supplerende aftale af 16. oktober 2021 om midlertidigt stop for optag på udvalgte institutioner. Lovforslaget har på den baggrund også til formål at implementere en sådan ordning med stop for optag på udvalgte gymnasiale institutioner for at give dem en ny start, herunder sikre institutionerne kompensation herfor.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Udskydelse af solnedgangsklausul

2.1.1. Gældende ret

Det fremgår af § 3, stk. 2, i lov nr. 1562 af 27. december 2019 om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. og lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse (Mulighed for fastsættelse af lokale elevfordelingsregler), som ændret ved lov nr. 1714 af 30. november 2020, at § 1, nr. 3 og 5, og § 2, nr. 2, træder i kraft den 1. januar 2022.

Det følger af § 1, nr. 3, at § 12, stk. 3, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse mv. affattes med følgende ordlyd: Fordelingsudvalget foretager fordelingen af ansøgere, når antallet af ansøgere til en bestemt uddannelse ved en institution overstiger den fastsatte kapacitet for den pågældende uddannelse.

Det følger af § 1, nr. 5, at § 12, stk. 5, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. affattes med følgende ordlyd: Børne- og undervisningsministeren fastsætter regler om fordelingen af elever og kursister mellem institutionerne, herunder om fordelingsudvalg, og om henvisning af elever til institutioner godkendt efter lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser.

Det følger af § 2, nr. 2, at § 34 a, stk. 6, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse affattes med følgende ordlyd: § 8, stk. 2, § 11 og § 12 i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse mv. finder tilsvarende anvendelse for udbud af uddannelsen til almen studentereksamen og udbud af uddannelsen til hf-eksamen på institutioner for erhvervsrettet uddannelse.

Der er med § 3, stk. 2, i lov nr. 1562 af 27. december 2019 tale om, at bestemmelser, som skulle nyaffatte hhv. § 12, stk. 3, og § 12, stk. 5, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse, og § 34 a, stk. 6, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, som vedrører elevfordeling, skulle træde i kraft den 1. januar 2022. Nyaffattelserne ville skulle rulle de konsekvensændringer, som blev etableret ved lov nr. 1562 af 27. december 2019 og som ændret ved lov nr. 1714 af 30. november 2020, tilbage til gældende ret før vedtagelsen af lov nr. 1562 af 27. december 2019.

Det fremgår af § 3, stk. 3, i samme lov, at § 1, nr. 1, og 6, ophæves den 1. januar 2022.

Det følger af § 1, nr. 1, at der i § 12, stk. 2, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. skulle indsættes et nyt pkt. efter 2. pkt. med følgende ordlyd: Elevrådene på de institutioner, der indgår i fordelingsudvalgene efter 2. pkt., udpeger i forening én repræsentant uden stemmeret til fordelingsudvalgene.

Det følger af §1, nr. 6, at der i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. indsættes en ny § 12 a med følgende ordlyd: Fordelingsudvalget kan ved enstemmig afgørelse fastsætte lokale elevfordelingsregler med det formål at løse eller imødegå udfordringer af faglig, pædagogisk eller social karakter, som har sammenhæng med elevsammensætningen på en eller flere institutioner i fordelingsudvalgets område. Fordelingsudvalget skal kunne sandsynliggøre, at elevsammensætningen på en eller flere institutioner i fordelingsudvalgets område giver anledning til faglige, pædagogiske eller sociale udfordringer. Af bestemmelsens stk. 2, følger det, at fordelingsudvalget efter anmodning fra bestyrelsen for en institution, hvis leder er medlem af udvalget, behandler bestyrelsens anmodning om fastsættelse af lokale elevfordelingsregler efter stk. 1. Af bestemmelsens stk. 3 følger det, at en institution, som har anmodet fordelingsudvalget om at fastsætte lokale elevfordelingsregler efter stk. 2, jf. stk. 1, kan klage til regionsrådet i den region, hvor institutionen er hjemmehørende, over fordelingsudvalgets afgørelse. Af bestemmelsens stk. 4 følger det, at børne- og undervisningsministeren fastsætter regler om frister for fastsættelsen af lokale elevfordelingsregler, om frister for klage og om offentliggørelse af og information om lokale regler.

Der er med § 3, stk. 3, i lov nr. 1562 af 27. december 2019, som ændret ved lov nr. 1714 af 30. november 2020 tale om, at bestemmelser, dvs. § 1, nr. 1 og 6, i lov nr. 1562 af 27. december 2019, som vedrører elevrepræsentation i fordelingsudvalgene og muligheden for fastsættelse af lokale elevfordelingsregler, og som alene skulle gælde frem til 1. januar 2022, ophæves den 1. januar 2022.

Det betyder, at den tidligere retstilstand vil blive genetableret i forbindelse med, at solnedgangsklausulen i § 3, stk. 3, får effekt, dvs. den 1. januar 2022.

Det bemærkes, at Børne- og Undervisningsministeriet på forespørgsel har tilkendegivet over for fordelingsudvalg, at der inden for den ved lov nr. 1562 af 27. december 2019 etablerede lovgivningsmæssige ramme ikke er mulighed for at etablere distrikter.

2.1.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Lov nr. 1562 af 27. december 2019 om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. og lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse (Mulighed for fastsættelse af lokale elevfordelingsregler) trådte i kraft den 1. januar 2020. Loven udmøntede aftale af 3. oktober 2019 om mulighed for lokale elevfordelingsregler ved fordeling af elever til de almengymnasiale uddannelser. Et element i aftalen var, at loven alene skulle gælde for ét år indtil den 1. januar 2021, da der alene var tale om en midlertidig løsning. Loven indeholder på den baggrund bestemmelser om solnedgang.

Det fremgår af aftalen af 3. oktober 2019, at aftalepartierne var enige om at drøfte en langsigtet løsning vedr. fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser, når ekspertgruppen havde afleveret sin rapport.

Regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Alternativet og Liberal Alliance, der også stod bag aftalen af 3. oktober 2019 om mulighed for lokale elevfordelingsregler ved fordeling af elever til de almengymnasiale uddannelser, blev ved aftale af 19. juni 2020 enige om at forlænge den midlertidige løsning til også at omfatte skoleåret 2021/2022. Lov nr. 1714 af 30. november 2020 vedrørende udskydelse af solnedgangsklausul udmøntede aftalen af 19. juni 2020.

Regeringen (Socialdemokratiet) og Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne er som et element i aftale af 10. juni 2021 om Den Koordinerede Tilmelding til Gymnasiale Ungdomsuddannelser blevet enige om at afhjælpe udfordringer på allerede udfordrede institutioner indtil den samlede elevfordelingsmodel kan implementeres i 2023/24.

Det foreslås på den baggrund som et delelement at udskyde solnedgangsklausulen, så fordelingsudvalg og regioner også for skoleåret 2022/2023 har mulighed for at fastsætte lokale elevfordelingsregler, og at elevrådene på de institutioner, der indgår i fordelingsudvalgene, i den forbindelse kan udpege én repræsentant uden stemmeret til fordelingsudvalget.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1 og 2, og bemærkningerne hertil.

2.2. Afskaffelse af mulighed for at anvende ventelister

2.2.1. Gældende ret

Af § 12, stk. 5, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., fremgår det, at børne- og undervisningsministeren fastsætter regler om fordelingen af elever og kursister mellem institutionerne, herunder om fordelingsudvalg, og om henvisning af elever til institutioner godkendt efter lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser, jf. dog § 12 a.

Bemyndigelsen er udmøntet ved bekendtgørelse nr. 314 af 30. marts 2020 om optagelse på de gymnasiale uddannelser og om kapacitetsfastsættelse på institutioner for almengymnasiale uddannelser (optagelsesbekendtgørelsen).

Af § 27 i optagelsesbekendtgørelsen fremgår det, at institutioner i et forpligtende samarbejde kan oprette ventelister for elever, der ikke er blevet optaget på den ønskede uddannelse eller institution, med henblik på tildeling af pladser, der måtte opstå.

Af § 27, stk. 2, fremgår det, at en elev på en almengymnasial uddannelse, som lader sig indskrive på ventelisten til optagelse på en anden institution eller uddannelse end den, eleven er optaget på, har fortrinsret til optagelse, hvis eleven har haft angivet institutionen eller uddannelsen som et højere prioriteret uddannelsesønske.

Optagelsesbekendtgørelsen regulerer således ikke, om institutionerne skal oprette ventelister, men hvis en institution beslutter sig for at oprette venteliste, følger det af bekendtgørelsen, at en elev, som har ladet sig opskrive på ventelisten, har fortrinsret til optagelse, når den ønskede institution får ledige pladser, hvis eleven har haft angivet institutionen som et højere prioriteret uddannelsesønske end der, hvor eleven er blevet optaget. Bekendtgørelsen regulerer alene ventelister på almengymnasiale uddannelser.

Der er i det gældende lovgrundlag ingen bestemmelse, hvoraf det fremgår, at institutionerne ikke må oprette og anvende ventelister.

Af § 34 a, stk. 6, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse fremgår det, at § 8, stk. 2, § 11, § 12 og § 12 a i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. finder tilsvarende anvendelse for udbud af uddannelsen til almen studentereksamen og udbud af uddannelsen til hf-eksamen på institutioner for erhvervsrettet uddannelse.

2.2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det fremgår af aftalen om Den Koordinerede Tilmelding til Gymnasiale Ungdomsuddannelser, at muligheden for ventelister afskaffes, fordi ventelister kan medføre, at elever kan tage deres uddannelse på en anden institution, end den de er fordelt til i den nye elevfordelingsmodel. Dette ville i givet fald muligvis kunne medføre en skæv elevsammensætning, ligesom det ville kunne give institutionerne incitament til at konkurrere om eleverne. Det fremgår endvidere af aftalen, at muligheden for at oprette ventelister afskaffes allerede fra midten af skoleåret 2021/22.

Der er samlet set en stor overkapacitet på det almengymnasiale område.

Overkapaciteten betyder, at nogle institutioner kan optage flere elever, end elevgrundlaget i området umiddelbart tilsiger, og andre omkringliggende institutioner får tilsvarende færre elever. Nogle institutioner har i overensstemmelse med ovennævnte regelgrundlag ventelister, som betyder, at de, efter ansøgerne har fået reserveret deres foreløbige pladser, kan optage ansøgere, som har fået reserveret plads på eller er optaget på andre institutioner. En populær institution kan altså optage ansøgere, som er blevet optaget på eller har fået reserveret plads på en mindre populær institution og derved udhule naboinstitutionens muligheder for at skabe og fastholde et fagligt og økonomisk bæredygtigt tilbud. Overkapaciteten kan bidrage til at forstærke en uhensigtsmæssig effekt ved ventelister.

Der foreslås derfor i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. indsat et forbud for institutionerne mod at anvende ventelister for ansøgere, der ikke er optaget på eller har fået reserveret plads på institutionen, med henblik på efterfølgende tildeling af plads. Dette foreslås også at skulle gælde for ansøgere, der er elever på andre gymnasiale institutioner. Institutioner, der modtager tilskud til særligt tilrettelagte forløb efter § 33 b i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. og § 15 c i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse foreslås undtaget for forbuddet og vil således fortsat kunne anvende ventelister, for så vidt angår disse forløb. Baggrunden for undtagelsen er, at ansøgere til ASF-klasser som udgangspunkt ikke vil kunne enkeltintegreres i de almindelige tilbud. En venteliste til en ASF-klasse vil dermed typisk være en venteliste med henblik på at blive optaget på uddannelsen i det hele taget og ikke et spørgsmål om at skifte fra en institution til en anden.

Det foreslås desuden, at forbud mod at anvende ventelister også skal omfatte institutioner omfattet af lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, der er godkendt til udbud af uddannelsen til almen studentereksamen og udbud af uddannelsen til hf-eksamen.

Forslaget skal ses i sammenhæng med forslag om begrænsning af ret til at skifte institution uden tab af tid og forslag om begrænsning af mulighed for skift af institution efter ansøgeren har fået tildelt foreløbig eller endelig plads på institutionen, jf. afsnit 2.3. og 2.4.

Det bemærkes, at institutioner omfattet af lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse i forbindelse med kommende lovforslag til implementering af en samlet elevfordelingsmodel tilsvarende forventes at blive omfattet af et forbud mod at anvende ventelister for så vidt angår de erhvervsgymnasiale uddannelser.

Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 2, og bemærkningerne hertil.

2.3. Begrænsning af ret til at skifte institution uden tab af tid

2.3.1. Gældende ret

Det fremgår af § 14, stk. 1, i lov om de gymnasiale uddannelser, at en elev indtil afslutningen af grundforløbet i en 3-årig gymnasial ungdomsuddannelse kan skifte til en anden institution eller til en anden 3-årig gymnasial ungdomsuddannelse uden tab af tid. Tilsvarende gælder for elever på en 3-årig gymnasial ungdomsuddannelse, som skifter til den 2-årige uddannelse til hf-eksamen, elever fra den 2-årige uddannelse til hf-eksamen, som skifter til en 3-årig gymnasial ungdomsuddannelse, og elever fra eux-forløb, som skifter til en 3-årig gymnasial uddannelse eller til den 2-årige uddannelse til hf-eksamen.

Af bestemmelsens stk. 2 fremgår det, at skift efter stk. 1 er betinget af, at eleven ville have haft retskrav på optagelse på den pågældende uddannelse efter §§ 7-10.

Af bestemmelsens stk. 3 fremgår det, at elever, som skifter uddannelse eller institution efter stk. 1, optages på baggrund af merit, herunder ved substitution, for det hidtil gennemførte forløb. Eleven har ikke krav på at få plads på en bestemt institution eller, hvis der er tale om skift til en 3-årig gymnasial ungdomsuddannelse, på en bestemt studieretning.

Endelig fremgår det af bestemmelsens stk. 4, at ansvaret for den særlige indsats, der må påregnes, for at en elev, der skifter institution eller uddannelse efter stk. 1, kan indhente eventuelle manglende konkrete faglige færdigheder i det nye uddannelsesforløb, påhviler eleven selv. Lederne af de institutioner, som eleven skifter imellem, skal vejlede eleven herom og om, hvilke faglige færdigheder eleven eventuelt vil komme til at mangle ved skiftet til den nye institution eller uddannelse.

Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2016-17, A, L 58 som fremsat, side 68, at elever, der skifter mellem de treårige gymnasiale ungdomsuddannelser inden for de tre måneder, som grundforløbet varer, vil derfor have ret til optagelse på den ny uddannelse eller institution. Optagelse vil dog forudsætte, at der er plads på den nye uddannelse eller institution. Eleven vil ikke have krav på at få plads på en bestemt institution eller at få en bestemt studieretning. Optagelse vil ske på baggrund af merit, herunder ved substitution, for det allerede gennemførte forløb. Som noget nyt vil elever fra en treårig gymnasial ungdomsuddannelse på samme måde kunne skifte til den toårige uddannelse til hf-eksamen, og elever fra den toårige uddannelse til hf-eksamen vil kunne skifte til en treårig gymnasial ungdomsuddannelse.

2.3.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det fremgår af aftalen om Den Koordinerede Tilmelding til Gymnasiale Ungdomsuddannelser, at der fra optag til skoleåret 2023/24 skal implementeres en ny elevfordelingsmodel for de gymnasiale uddannelser. Det fremgår af aftalen, at muligheden for ventelister i den forbindelse skal afskaffes, fordi ventelister kan medføre, at elever kan tage deres uddannelse på en anden institution, end den de er fordelt til i den nye elevfordelingsmodel. Dette ville i givet fald muligvis kunne medføre en skæv elevsammensætning, ligesom det ville kunne give institutionerne incitament til at konkurrere om eleverne. Der skal fortsat være mulighed for, at en elev kan skifte uddannelsesinstitution, fx i forbindelse med flytning, eller hvis der er problemer med trivsel. Det skal i givet fald ske efter aftale med den institution, der afgiver eleven.

Det fremgår endvidere af aftalen, at muligheden for at oprette ventelister afskaffes allerede fra midten af skoleåret 2021/22.

Det foreslås på den baggrund, at § 14 ændres, så elever ikke længere har ret til at skifte institution til samme uddannelse inden for rammerne af bestemmelsen. Det foreslås ikke at ændre ved elevernes ret til at skifte uddannelse efter bestemmelsen, heller ikke hvis uddannelsesskift indebærer skift af institution.

Som led i implementering af aftalen og i sammenhæng med, at det foreslås, at ansøgere og elever, jf. forslagets § 3, nr. 4, kun kan skifte institution i forbindelse med flytning eller på grund af mistrivsel, foreslås det som konsekvens heraf at afskaffe den nuværende ret til at skifte institution uden tab af tid i lovens § 14.

Forslaget skal endvidere ses i sammenhæng med, at muligheden for at anvende ventelister samtidig foreslås afskaffes, jf. afsnit 2.2 og forslaget om begrænsning af mulighed for skift af institution efter ansøgeren har fået reserveret plads på institutionen eller er blevet endeligt optaget, jf. afsnit 2.4.

Der henvises til lovforslagets § 3, nr. 1-3, og bemærkningerne hertil.

2.4. Begrænsning af muligheder for skift af institution efter ansøgeren har fået reserveret en foreløbig plads eller er blevet endeligt optaget på institutionen

2.3.1. Gældende ret

Det fremgår af § 14, stk. 1, i lov om de gymnasiale uddannelser, at en elev indtil afslutningen af grundforløbet i en 3-årig gymnasial ungdomsuddannelse kan skifte til en anden institution eller til en anden 3-årig gymnasial ungdomsuddannelse uden tab af tid. Tilsvarende gælder for elever på en 3-årig gymnasial ungdomsuddannelse, som skifter til den 2-årige uddannelse til hf-eksamen, elever fra den 2-årige uddannelse til hf-eksamen, som skifter til en 3-årig gymnasial ungdomsuddannelse, og elever fra eux-forløb, som skifter til en 3-årig gymnasial uddannelse eller til den 2-årige uddannelse til hf-eksamen.

Af bestemmelsens stk. 2 fremgår det, at skift efter stk. 1 er betinget af, at eleven ville have haft retskrav på optagelse på den pågældende uddannelse efter §§ 7-10.

Af bestemmelsens stk. 3 fremgår det, at elever, som skifter uddannelse eller institution efter stk. 1, optages på baggrund af merit, herunder ved substitution, for det hidtil gennemførte forløb. Eleven har ikke krav på at få plads på en bestemt institution eller, hvis der er tale om skift til en 3-årig gymnasial ungdomsuddannelse, på en bestemt studieretning.

Og endelig fremgår det af bestemmelsens stk. 4, at ansvaret for den særlige indsats, der må påregnes, for at en elev, der skifter institution eller uddannelse efter stk. 1, kan indhente eventuelle manglende konkrete faglige færdigheder i det nye uddannelsesforløb, påhviler eleven selv. Lederne af de institutioner, som eleven skifter imellem, skal vejlede eleven herom og om, hvilke faglige færdigheder eleven eventuelt vil komme til at mangle ved skiftet til den nye institution eller uddannelse.

Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2016-17, A, L 58 som fremsat, side 68, at elever, der skifter mellem de treårige gymnasiale ungdomsuddannelser inden for de tre måneder, som grundforløbet varer, vil derfor have ret til optagelse på den ny uddannelse eller institution. Optagelse vil dog forudsætte, at der er plads på den nye uddannelse eller institution. Eleven vil ikke have krav på at få plads på en bestemt institution eller at få en bestemt studieretning. Optagelse vil ske på baggrund af merit, herunder ved substitution, for det allerede gennemførte forløb. Som noget nyt vil elever fra en treårig gymnasial ungdomsuddannelse på samme måde kunne skifte til den toårige uddannelse til hf-eksamen, og elever fra den toårige uddannelse til hf-eksamen vil kunne skifte til en treårig gymnasial ungdomsuddannelse.

Af § 14 a i lov om de gymnasiale uddannelser fremgår det, at institutionens leder fra skoleårets begyndelse og indtil afslutningen af den periode, der følger af § 20, stk. 1, 2. pkt., kan optage ansøgere, som ikke rettidigt har søgt om optagelse på en gymnasial uddannelse, jf. § 7, stk. 1, nr. 1, § 8, stk. 1, nr. 1, § 9, stk. 1, nr. 1, eller § 10, stk. 1, nr. 1. Optagelse er betinget af, at optagelse til det ønskede skoleår ikke er forsøgt efter § 11, stk. 1, og ikke længere kan ske efter denne bestemmelse. Optagelse er endvidere betinget af, at ansøgeren i øvrigt efter §§ 7-10 havde krav på optagelse på en gymnasial uddannelse, og at institutionens leder på baggrund af en konkret vurdering finder, at ansøgeren har faglige forudsætninger for at påbegynde uddannelsen senere end ved skoleårets begyndelse.

Endelig fremgår det af § 15 i lov om de gymnasiale uddannelser, at i andre tilfælde end nævnt i § 12 a, stk. 2, og §§ 13-14 a kan elevers optagelse eller skift inde i uddannelsesforløbet ske på baggrund af institutionens leders konkrete vurdering, herunder af elevernes mulighed for at opnå merit, jf. § 18.

Der er i det gældende lovgrundlag således ingen bestemmelse, som forhindrer, at en ansøger eller elev kan skifte til en anden gymnasial institution, efter ansøgeren har fået reserveret en foreløbig plads eller er blevet endeligt optaget.

2.4.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det fremgår af aftalen om Den Koordinerede Tilmelding til Gymnasiale Ungdomsuddannelser, at der fra optag til skoleåret 2023/24 skal implementeres en ny elevfordelingsmodel for de gymnasiale uddannelser. Det fremgår af aftalen, at muligheden for ventelister i den forbindelse skal afskaffes, fordi ventelister kan medføre, at elever kan tage deres uddannelse på en anden institution, end den de er fordelt til i den nye elevfordelingsmodel. Nogle institutioner har ventelister, som betyder, at de efter uddannelsesstart kan optage elever, som har fået tildelt plads på andre institutioner. En populær institution kan altså optage elever, som har fået tildelt plads på en mindre populær institution, og derved udhule naboinstitutionens muligheder for at skabe og fastholde et fagligt og økonomisk bæredygtigt tilbud.

Der skal fortsat være mulighed for, at en elev kan skifte uddannelsesinstitution, fx i forbindelse med flytning, eller hvis der er problemer med trivsel. Det skal i givet fald ske efter aftale med den institution, der afgiver eleven.

Som led i implementering af aftalen foreslås som noget nyt en bestemmelse om, at ansøgere, som har fået reserveret en foreløbig plads og elever, som er optaget på en gymnasial uddannelse, ikke skal kunne skifte institution inden for samme gymnasiale uddannelse, med mindre det skyldes mistrivsel eller flytning til en bopæl, hvorved ansøgeren eller eleven vil få mere end 60 minutters transporttid til den afdeling/institution, ansøgeren har fået reserveret foreløbig plads på eller er optaget på. Skift af institution i forbindelse med mistrivsel skal ske efter aftale med den institution, der afgiver ansøgeren eller eleven.

Den foreslåede begrænsning i muligheden for at skifte institution, efter ansøgeren har fået reserveret en plads eller er blevet endeligt optaget på en gymnasial institution, til kun at omfatte flytning eller mistrivsel, omfatter ikke de tilfælde, hvor en elev i forbindelse med skift af uddannelse samtidig skifter institution. Den foreslåede begrænsning omfatter heller ikke skift til institutioner efter lov om private gymnasiale institutioner.

Der foreslås ikke ændringer i mulighederne for optag efter § 14 a.

§ 15 foreslås konsekvensændret, så der også heri henvises til det foreslåede nye § 14 b.

Forslaget skal ses i sammenhæng med, at muligheden for at anvende ventelister samtidigt foreslås afskaffes, jf. afsnit 2.2 og forslaget om begrænsning af ret til at skifte institution uden tab af tid, jf. afsnit 2.3.

Der henvises til lovforslagets § 3, nr. 4, og bemærkningerne hertil.

2.5. Tilskudsloft for elever på private gymnasier

2.5.1. Gældende ret

Det følger af § 8 a i lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser, at en institution som betingelse for at opnå tilskud til gymnasiale fuldtidsuddannelser skal sikre, at der fra den første opgørelse af klassekvotienter maksimalt er en gennemsnitlig klassekvotient på 28,0 på hvert klassetrin på de gymnasiale fuldtidsuddannelser, institutionen udbyder.

Af bestemmelsens stk. 2 fremgår det, at en institution uanset tilskudsbestemmelserne i denne lov ikke modtager aktivitetsafhængige tilskud fra Børne- og Undervisningsministeriet til uddannelse af elever eller kursister, der er optaget ud over den gennemsnitlige klassekvotient på 28,0 på hvert klassetrin på de gymnasiale fuldtidsuddannelser.

Det følger af § 17, stk. 1, nr. 1, at tilskud til skoler eller kurser i henhold til denne lov kun kan ydes til skoler eller kurser, som opfylder betingelse om, at årselevtallet i året før finansåret eller som et gennemsnit af tallene af de 3 seneste år før finansåret for skoler skal være mindst 60 årselever og for kurser mindst 40 årselever. Har skolen eller kurset udbudt hf-kurser i skoleåret 2008-2009, skal årselevtallet i året før finansåret eller som et gennemsnit af tallene de 3 seneste år før finansåret være mindst 30 for hf-kurset. Består institutionen af både en skole og et eller flere kurser eller af flere kurser, skal institutionen opfylde kravet til antal årselever for hver enkelt del af institutionen.

Af § 17, stk. 2, følger, at børne- og undervisningsministeren fastsætter regler om nyoprettede skolers eller kursers opfyldelse af betingelserne i stk. 1, nr. 1.

Bemyndigelsen er udmøntet ved bekendtgørelse nr. 768 af 12. juni 2018 om tilskud m.v. til private institutioner for gymnasiale uddannelser. Af bekendtgørelsens § 7, stk. 5, fremgår det, at tilskud til nyoprettede institutioner og nyoprettede afdelinger udbetales med virkning fra skoleårets begyndelse, når det er dokumenteret, at der er 1) mindst 20 tilskudsberettigede elever i alt på tælledagen efter det første skoleårs start, 2) mindst 40 tilskudsberettigede elever i alt på tælledagen efter det andet skoleårs start og 3) mindst 60 tilskudsberettigende elever i alt på tælledagen efter det tredje skoleårs start.

Der er således etableret et klasseloft og et mindsteelevtalskrav i det gældende lovgrundlag for de private gymnasier som en tilskudsforudsætning, men der er ingen bestemmelser, hvorefter de private institutioner for gymnasiale uddannelser kan underlægges et generelt tilskudsloft over elever.

2.5.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det fremgår af aftalen om Den Koordinerede Tilmelding til Gymnasiale Ungdomsuddannelser, at der fra optag til skoleåret 2023/24 skal implementeres en ny elevfordelingsmodel for de gymnasiale uddannelser på offentlige gymnasiale institutioner. Det fremgår endvidere af aftalen, at der skal indføres regler for private gymnasier for at imødegå, at der i byområder sker en utilsigtet søgning mod de private gymnasier for at undgå de nye elevfordelingsregler, som træder i kraft for skoleåret 2023/24 for de offentlige institutioner.

Ved indførelse af nye elevfordelingsregler er det således vurderingen, at der vil være risiko for et øget incitament til at søge et privat gymnasium frem for et offentligt gymnasium, indtil modellen for offentlige gymnasier har haft effekt i en årrække.

Aftalepartierne er derfor konkret blevet enige om, at der skal indføres et "loft over, hvor mange tilskudsudløsende elever de private gymnasier, som ligger i fordelingszoner, kan optage på 3-årigt stx og 2-årigt hf indtil 3 år efter, at den nye model er trådt i kraft. Loftet skal ikke omfatte private gymnasier i fordelingszoner, som er Team Danmark uddannelsespartner. De private gymnasier vil ikke kunne få taxametertilskud til flere elever i 1.g/hf, end de optog i 1.g/1. hf i det skoleår, hvor de optog flest elever i skoleårene 2018/2019, 2019/2020 og 2020/2021. Der vil ifm. implementeringen af loftet blive taget højde for, at de private gymnasier kan overholde mindsteelevtalskravet, så de ikke af den grund mister retten til tilskud. Dette loft vil ikke gælde for private gymnasier, som ligger i afstandszone. Loftet ophører endvidere med at gælde for gymnasier, som er beliggende i en zone, som i løbet af perioden overgår fra fordelingszone til afstandszone. Deutsches Gymnasium für Nordschleswig er ikke omfattet af loftet. Aftalekredsen er enig om, at den inden loftet for antallet af tilskudsudløsende elever udløber, vil gøre status på, om der fortsat er behov for tiltag."

Det foreslås på den baggrund, at der i lov om de private institutioner for gymnasiale uddannelser fastsættes et loft over antal årselever, der udløser statsligt taxametertilskud på visse institutioner omfattet af lov om de private institutioner for gymnasiale uddannelser.

Da den endelige model for elevfordeling, herunder zoneopdeling først fastlægges med den endelige elevfordelingsmodel i forventet kommende lovforslag herom, foreslås det konkret, at en institution beliggende i Aarhus, Albertslund, Ballerup, Brøndby, Dragør, Frederiksberg, Furesø, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Greve, Herlev, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, Københavns, Lyngby-Taarbæk, Odense, Rudersdal, Rødovre, Tårnby eller Vallensbæk Kommune uanset tilskudsbestemmelserne i lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser ikke skal modtage aktivitetsafhængige tilskud fra Børne- og Undervisningsministeriet for det antal årselever, der overstiger antallet af årselever, de modtog tilskud for i det år, hvor de havde det højeste antal årselever i skoleårene 2018/2019, 2019/2020 og 2020/2021. Institutioner, som er Team Danmark Uddannelsespartner foreslås undtaget for tilskudsloftet.

Det foreslås i den forbindelse, at tilskudsloftet ikke vil kunne blive fastsat under årselevtalskravet i § 17, stk. 1, nr. 1, i lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser eller efter regler fastsat i mefør af § 17, stk. 2.

De pågældende kommuner foreslås omfattet af bestemmelsen, fordi det er de kommuner, som indgår i fordelingszoner i de beregninger, der ligger til grund for aftalen om Den Koordinerede Tilmelding til Gymnasiale Ungdomsuddannelser.

Deutsches Gymnasium für Nordschleswig er beliggende i Aabenraa, som ikke er omfattet af kommuneoplistningen i den foreslåede bestemmelse. Herved er Deutsches Gymnasium für Nordschleswig i overensstemmelse med aftalegrundlaget ikke underlagt tilskudsloftet.

I forhold til, at loftet, jf. aftale om Den Koordinerede Tilmelding til Gymnasiale Ungdomsuddannelser, vil skulle ophøre med at gælde for gymnasier, som er beliggende i en zone, som i løbet af perioden overgår fra fordelingszone til afstandszone, bemærkes, at en sådan ordning forventes at blive anordnet i forbindelse med lovforslag om den endelige model for elevfordeling.

Det foreslås endelig, at børne- og undervisningsministeren i forbindelse med godkendelse af eventuelle nye private gymnasieskoler og kurser fastsætter et tilskudsloft for, hvor mange årselever skolen eller kurset vil kunne få tilskud til. Derved sikres det, at etablering af nye private gymnasier ikke betyder, at der - trods loftet for tilskudsudløsende elever på etablerede private gymnasier - kan ske en utilsigtet søgning mod de private gymnasier for at undgå de nye elevfordelingsregler.

Begrænsningerne vil skulle gælde indtil 3 år efter, at en ny elevfordelingsmodel er trådt i kraft, dvs. i en periode fra 1. december 2022 til 31. december 2025. Begrænsningen vil således samlet gælde for optag til skoleårene 2022/23, 2023/24, 2024/25 og 2025/26.

Der henvises til lovforslagets § 4 og bemærkningerne hertil.

2.6. Midlertidigt stop for optag

2.6.1. Gældende ret

Af § 8, stk. 1, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. fremgår det, at børne- og undervisningsministeren sikrer kapacitet til de almengymnasiale uddannelser i et sådant omfang, at alle ansøgere, der opfylder optagelsesbetingelserne efter kapitel 2 i lov om de gymnasiale uddannelser, kan optages, og at alle, der har påbegyndt en almengymnasial uddannelse, kan fuldføre denne. Af bestemmelsens stk. 2 fremgår det, at børne- og undervisningsministeren efter indstilling fra et eller flere regionsråd og efter høring af den enkelte institution kan fastlægge et kapacitetsloft for en eller flere institutioner, der er godkendt til at udbyde uddannelsen til almen studentereksamen eller uddannelsen til hf-eksamen, med henblik på at sikre et tilstrækkeligt og varieret uddannelsesudbud til alle unge overalt i landet og en hensigtsmæssig udnyttelse af den samlede kapacitet såvel i det førstkommende som de efterfølgende skoleår. I særlige tilfælde kan ministeren med virkning for ét skoleår fastlægge et kapacitetsloft, selv om der ikke er en indstilling fra et eller flere regionsråd eller er sket høring af den enkelte institution.

Af § 10, stk. 1, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. fremgår det, at regionsrådet koordinerer den samlede indsats i regionen for at sikre sammenhæng i udbuddet af ungdomsuddannelser, herunder for så vidt angår den geografiske placering af udbuddet og kapaciteten på uddannelserne, med henblik på, at der er et tilstrækkeligt og varieret uddannelsestilbud til alle unge og voksne i regionen. Regionsrådets koordinering sker i samarbejde med alle selvejende institutioner, der er godkendt til at udbyde en eller flere ungdomsuddannelser i regionen, bortset fra private institutioner for gymnasiale uddannelser.

Af § 12, stk. 1, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. fremgår det, at regionsrådet efter bestemmelserne i stk. 2-4 har til opgave i samarbejde med de i § 14 nævnte samarbejdende institutioner at koordinere fordelingen af elever på uddannelsen til almen studentereksamen henholdsvis hf-eksamen.

Af § 13, stk. 1, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. fremgår det, at de institutioner, der er godkendt til at udbyde uddannelsen til almenstudentereksamen og uddannelsen til hf-eksamen samarbejder gennem de i § 14, stk. 1 og 2, nævnte forpligtende samarbejder med regionsrådet og med andre institutioner, som udbyder de i stk. 2 nævnte uddannelser i regionen om den i § 10, stk. 1, nævnte koordinering. Af bestemmelsens stk. 2 fremgår det, at koordineringen omfatter 1) uddannelsen til almen studentereksamen, 2) uddannelsen til hf-eksamen, 3) uddannelsen til merkantil studentereksamen, 4) uddannelsen til teknisk studentereksamen og 5) grundforløbene i erhvervsuddannelserne.

Af § 14, stk. 1, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., fremgår det, at en institution, der er godkendt til at udbyde uddannelsen til almen studentereksamen eller uddannelsen til hf-eksamen, forpligtende skal samarbejde med andre institutioner, der er godkendt til at udbyde uddannelsen til almen studentereksamen eller uddannelsen til hf-eksamen, om at sikre et tilstrækkeligt og varieret udbud af studieretninger og valgfag, herunder mere specialiserede studieretninger, til de unge i overensstemmelse med bestemmelserne herom i lov om de gymnasiale uddannelser. Et forpligtende samarbejde skal omfatte alle institutioner, der er godkendt til at udbyde uddannelsen til almen studentereksamen eller uddannelsen til hf-eksamen inden for et geografisk område, der i forhold til uddannelsesstederne ligger i en passende geografisk afstand fra de unge uddannelsessøgendes bopæl.

Af § 34, stk. 1, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse fremgår det, at institutionerne samarbejder med andre institutioner, der er godkendt efter loven, og andre uddannelsesinstitutioner i et lokalt fællesskab. Samarbejdet har til formål at sikre, at institutionerne udnytter deres ressourcer bedst muligt, og at de informerer og vejleder samordnet om deres samlede uddannelsesudbud. Samarbejdet kan angå udbuddet af uddannelser. Tilsvarende bestemmelse fremgår af § 34 a i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse. Af bestemmelsens stk. 2 fremgår det, at institutionerne som led i samarbejdet danner et lokalt fælles samarbejdsforum, som mødes mindst en gang hvert kvartal.

Af § 34 a, stk. 1, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, fremgår det, at regionsrådet koordinerer den samlede indsats i regionen for at sikre sammenhæng i udbuddet af ungdomsuddannelser, herunder for så vidt angår den geografiske placering af udbuddet og kapaciteten på uddannelserne med henblik på, at der er et tilstrækkeligt og varieret uddannelsestilbud til unge i regionen. Regionsrådets koordinering sker i samarbejde med alle de selvejende institutioner, der er godkendt til at udbyde en eller flere ungdomsuddannelser i regionen, bortset fra private institutioner for gymnasiale uddannelser.

Af bestemmelsens stk. 3 fremgår det, at de institutioner, der er godkendt til at udbyde en eller flere af de i stk. 5, nr. 3-5, nævnte ungdomsuddannelser i regionen, samarbejder med regionsrådet og med andre institutioner, der udbyder ungdomsuddannelser, om den i stk. 1 nævnte koordinering.

Af bestemmelsens stk. 4 fremgår det, at samarbejdet efter stk. 3 mellem de institutioner, som udbyder de i stk. 5, nr. 1-2, nævnte uddannelser og regionsrådet foregår dog gennem de forpligtende samarbejder, som er nævnt i § 14 i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v.

Af bestemmelsens stk. 5 fremgår det, at koordineringen omfatter 1) uddannelsen til almen studentereksamen, 2) uddannelsen til hf-eksamen, 3) uddannelsen til merkantil studentereksamen, 4) uddannelsen til teknisk studentereksamen og 5) grundforløbene i erhvervsuddannelserne.

Der er ikke i gældende lovgrundlag hjemmel til at meddele udvalgte ungdomsuddannelsesinstitutioner et midlertidigt stop for optag, udbetale særtilskud herfor og pålægge institutionerne at udarbejde en udviklingsplan.

2.6.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Regeringen (Socialdemokratiet) og Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne indgik den 10. juni 2021 aftale om Den Koordinerede Tilmelding til gymnasiale Ungdomsuddannelser.

Som det fremgår af aftalen er en række gymnasier uforvarende kommet ind i en negativ spiral med en mere og mere skæv elevsammensætning og færre og færre ansøgere. De pågældende gymnasier har kæmpet en brav kamp for at vende udviklingen, men har ikke haft de nødvendige redskaber stillet til deres rådighed. Der er brug for at understøtte disse gymnasier, så elevfordelingen kan slå hurtigere igennem, og derfor er der behov for en ny start.

Partierne er derfor enige om at lukke for optaget i et år på gymnasiale afdelinger med store udfordringer ift. faldende ansøgninger og en skæv elevsammensætning, så afdelingerne kan overgå til de nye regler med en mere balanceret elevsammensætning. Partierne er enige om at afsætte en ramme på 150 mio. kr. i 2021 til håndtering af denne problematik, som udmøntes på baggrund af, hvilke afdelinger der har den mindst balancerede elevsammensætning. Det fremgår af aftalen, at de institutioner, hvis afdelinger opfylder flest kriterier, vil skulle stoppe for optag af én årgang på en eller flere afdelinger/uddannelser og vil som kompensation modtage et særtilskud inden for den afsatte ramme. Kriterierne kan fx omfatte placering i fordelingszone, elevsammensætning målt på forældrebaggrund og fald i førsteprioritetsansøgninger de samme år. Af aftaleteksten fremgår det, at når der i aftaleteksten refereres til forældrebaggrund, måles dette på forældreindkomst.

Det fremgår endvidere af aftalen, at der vil skulle tages nærmere stilling til, hvorvidt beslutningen om stop for optag skal omfatte al gymnasial aktivitet på en given institution eller matrikel eller pr. gymnasialt udbud. Forligskredsen fastsætter de objektive kriterier og tager stilling til udmøntningsformen. Den afsatte ramme svarer til stop for optag i et år på seks-ni gymnasier.

I tillæg hertil fremgår det af aftalen, at institutionerne, jf. også ovenfor, kompenseres ved et særtilskud, som kompensation for den tabte taxameterindtægt som følge af lukning af optag, som modsvarer den tabte taxameterindtægt af én årgang mindre i tre år (hf 2 år), fratrukket den ekstraindtægt de får ved den forventede forøgede kapacitet i 2023 og særligt 2024. Institutionerne pålægges at fremlægge en udviklingsplan for Børne- og Undervisningsministeriet for de frigivne ressourcer.

På den baggrund er der pågået politiske forhandlinger og partierne bag aftalen om Den Koordinerede Tilmelding til Gymnasiale Ungdomsuddannelser har herefter den 4. oktober 2021 indgået tillægsaftale om midlertidigt stop for optag på udvalgte institutioner for at give dem en ny start.

Partierne bag tillægsaftalen er enige om, at uddannelser, der er omfattet af aftalen om elevfordeling, indgår i modellen for midlertidigt stop for optag. Det vil sige 3-årig hhx, htx og stx samt 2-årig hf. IB (International Baccalaureate) er ikke omfattet. Samtidig er forligskredsen enige om, at Pre-IB samt 2-årig stx og ASF-klasser undtages midlertidigt stop for optag.

Partierne er enige om, at de kriterier, der er lagt til grund for vurderingen af, om et gymnasialt udbud skal omfattes af midlertidigt stop for optag i skoleåret 2022/2023, følger de tre kriterier, der er nævnt i Aftale om den Koordinerede Tilmelding til Gymnasiale Ungdomsuddannelser:

- Beliggenhed i en fordelingszone (baseret på fordelingszonerne, som ligger til grund for aftalen)

- Fald i søgning i perioden 2016-2020

- Skæv elevsammensætning målt på forældreindkomst, opgjort som andel af bestanden af elever fra lavindkomstgruppen (nederste 25 pct.) Dette er uanset elevernes alder.

I den konkrete udvælgelse af gymnasiale udbud har forligskredsen lagt følgende kriterier til grund: Udbud, der er beliggende i en fordelingszone, og opfylder følgende kriterier, skal stoppe for optag af 1.årselever i skoleåret 2022/2023:

A. Fald i (estimeret) søgning i perioden 2016-2020 på mindst 20 pct.

B. Skæv elevsammensætning baseret på forældreindkomst, hvor grænsen sættes ved mindst 40 pct. fra lavindkomstgruppen

C. Ikke har haft en stigning i (estimeret) søgning fra 2019-2020 på mere end 50 pct.

Det fremgår af tillægsaftalen, at kriterierne skal være opfyldt for, at udbuddet på en given institution indgår i det grundlag for stop for optag, der med aftalen træffes politisk beslutning om.

Partierne er enige om, at kriterierne skal finde anvendelse på udbudsniveau, dvs. for de enkelte gymnasiale uddannelser, uanset at disse kan have samme fysiske beliggenhed som andre udbud, der ikke omfattes af midlertidigt stop for optag. En afdeling kan således have et hf-udbud, der skal stoppe optaget i skoleåret 2022/2023, mens stx-udbuddet på samme afdeling fortsat optager elever.

Partierne er enige om, at der skal tilvejebringes hjemmel til at pålægge stop for optag af 1.-årselever i skoleåret 2022/23 på følgende uddannelsesudbud:

- AARHUS TECH, institutionens afdeling i Tilst, uddannelsen til almen studentereksamen

- AARHUS TECH, institutionens afdeling i Tilst, uddannelsen til hf-eksamen

- NEXT UDDANNELSE KØBENHAVN - Københavns erhvervs- og gymnasiale uddannelser, institutionens afdelinger i Ishøj, uddannelsen til merkantil studentereksamen

- NEXT UDDANNELSE KØBENHAVN - Københavns erhvervs- og gymnasiale uddannelser, institutionens afdelinger i Ishøj, uddannelsen til almen studentereksamen

- Viby Gymnasium, uddannelsen til almen studentereksamen

- Hvidovre Gymnasium og HF, uddannelsen til almen studentereksamen

- Høje-Taastrup Gymnasium, uddannelsen til almen studentereksamen

- Herlev Gymnasium og HF, uddannelsen til almen studentereksamen

- Herlev Gymnasium og HF, uddannelsen til hf-eksamen.

Partierne er i tillæg hertil enige om, at de institutioner, der pålægges stop for optag af 1.-årselever, skal modtage et særtilskud i 2021 som kompensation for de samlede mindreindtægter for eleverne i hele den to- eller treårige uddannelse for den årgang, der ikke optages.

Kompensationen er baseret på et skøn for de tabte taxameterindtægter fra de ordinære taxametertilskud, dvs. undervisnings-, fællesudgifts- og bygningstaxameter samt færdiggørelsestaxameter og socialt taxameter. Kompensationsniveauet for den enkelte uddannelse på den enkelte institution er fastsat ud fra et beregnet årselevtal i skoleåret 2020/2021, baseret på bestanden den 1. november 2020 og 1. februar 2021, hvor der er indregnet et frafald mellem årgangene svarende til det gennemsnitlige frafald for hver uddannelsestype de seneste tre år. Ift. antal elever, der færdiggør deres uddannelse og udløser færdiggørelsestaxameter, er der indregnet et gennemsnitligt niveau for dimittenderne fra skoleåret 2020/2021 ift. det beregnede årselevtal i hhv. skoleåret 2018/2019 (hf) og 2017/2018 (3-årige gymnasiale uddannelser).

Kompensationsniveauet fastsættes med tillægsaftalen med henblik på udbetaling i 2021. Kompensationsniveauet kan ikke efterfølgende ændres ift. den faktiske kapacitetsfastsættelse. Institutionerne modregnes således heller ikke en evt. forøget taxameterindtægt, såfremt de får forøget kapaciteten ifm. kapacitetsfastsættelsen, i modsætning til hvad der fremgår af hovedaftalen. Det skyldes, at kapaciteterne først fastsættes endeligt i foråret 2023 ifm. implementering af modellen efter dialog med regionerne.

Der er således tale om et politisk fastsat kompensationsniveau til de enkelte institutioner for hvert af de omfattede udbud, der ikke skal optage nye 1.-årselever i skoleåret 2022/2023. Der udbetales i alt 132,2 mio. kr. til institutionerne, som finansieres inden for Børne- og Undervisningsministeriets ramme.

Særtilskuddet skal sikre, at institutionerne ikke skal gennemføre økonomiske tilpasninger for at opretholde en uændret økonomisk og personalemæssig drift, og at de frigivne ressourcer i stedet kan anvendes til at gennemføre tiltag og aktiviteter, der bidrager til at forbedre søgningen og skabe en mere balanceret elevsammensætning på de pågældende udbud. Institutionerne vil blive pålagt at fremlægge en udviklingsplan for Børne- og Undervisningsministeriet for de frigivne ressourcer.

Med supplerende aftale af 16. oktober 2021 til tillægsaftale af 4. oktober 2021 om midlertidigt stop for optag på udvalgte institutioner er partierne blevet enige om, at Høje-Taastrup Gymnasium ud over deres to godkendte ASF-klasser på stx kan optage op til 32 elever i skoleåret 2022/2023. Høje-Taastrup Gymnasium modtager ordinært taxametertilskud for disse elever, og kompensationen for midlertidigt stop for optag, som udbetales som et særtilskud i 2021, nedsættes derfor som følge af tillægsaftalen. Partierne ønsker, at Høje-Taastrup Gymnasium fortsat kan optage elever i deres såkaldte "SAFE-klasser" i skoleåret 2022/2023.

Der er således et politisk ønske om, at give udvalgte institutioner mulighed for en ny start. Lovforslaget har derfor til formål at implementere en ordning med stop for optag på udvalgte gymnasiale institutioner, herunder sikre institutionerne kompensation herfor.

Det er Børne- og Undervisningsministeriets vurdering, at der i det gældende lovgrundlag ikke er hjemmel til at meddele udvalgte ungdomsuddannelsesinstitutioner et midlertidigt stop for optag, udbetale særtilskud herfor og pålægge institutionerne at udarbejde en udviklingsplan til Børne- og Undervisningsministeriet for de frigivne ressourcer. Udviklingsplanen skal godkendes af børne- og undervisningsministeren.

For at udmønte aftalen foreslås det derfor, at der i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse og i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse indsættes bestemmelse om, at uanset bestemmelser om fastsættelse af institutioners kapacitet må udvalgte institutioner med visse nærmere bestemte undtagelser ikke optage elever i 1.g eller på 1. hf til skoleåret 2022/2023 på nærmere specificerede udbud. Det foreslås, at Børne- og Undervisningsministeriet yder et særtilskud til institutioner, der omfattes af bestemmelsen, som kompensation herfor, og at bestyrelsen for institutioner, der omfattes af bestemmelsen, senest den 1. april 2022 til godkendelse vil skulle indsende en udviklingsplan til Børne- og Undervisningsministeriet for anvendelsen af tilskuddet.

Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 1, og § 5, nr. 2, og bemærkningerne hertil.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Med lovforslaget forlænges adgangen til at fastsætte lokale elevfordelingsregler og til at behandle eventuelle klager til regionerne fra gymnasier, som oplever udfordringer, som inden for deres lovbundne kompetence i forhold til elevfordeling på det almengymnasiale område blev tillagt fordelingsudvalg og regioner ved lov nr. 1562 af 27. december 2019 som ændret ved lov nr. 1714 af 30. november 2020. Opgavevaretagelsen forventes at medføre merudgifter for regionerne på ca. 1,8. mio. kr. i 2022 svarende til beløbet for 2021. Staten kompenserer regionerne herfor via DUT. Udgiften finansieres via reserven til opfølgning på eftersynet af taxameter- og tilskudssystemet.

Afskaffelsen af institutionernes mulighed for at anvende ventelister og begrænsning i mulighed for institutionsskift forventes ikke at medføre mindreudgifter eller merudgifter.

Etablering af tilskudsloft for elever på private gymnasier forventes ikke at medføre mindreudgifter eller merudgifter.

Udgifterne til særtilskuddet, i medfør af lovforslagets § 2, nr. 1 og § 5, nr. 2, vil medføre en udgift for staten i finansåret 2021 på i alt 132,2 mio. kr., som finansieres inden for Børne- og Undervisningsministeriets ramme.

Særtilskuddet til institutionerne omfattet af lovforslagets § 2, nr. 1 og § 5, nr. 2, fordeles således:

- Viby Gymnasium modtager et særtilskud for uddannelsen til almen studentereksamen på i alt 29,7 mio. kr.

- Hvidovre Gymnasium og HF modtager et særtilskud for uddannelsen til almen studentereksamen på i alt 16,7 mio. kr.

- Høje-Taastrup Gymnasium modtager et særtilskud for uddannelsen til almen studentereksamen på i alt 15,2 mio. kr.

- Herlev Gymnasium og HF modtager et særtilskud til uddannelsen til almen studentereksamen på i alt 24,2 mio. kr. og et særtilskud til uddannelsen til hf-eksamen på i alt 14,6 mio. kr.

- ARHUS TECH modtager et særtilskud til uddannelsen til almen studentereksamen på institutionens afdeling i Tilst på i alt 7,6 mio. kr. og et særtilskud til uddannelsen til hf-eksamen på institutionens afdeling i Tilst på i alt 8,8 mio. kr.

- NEXT UDDANNELSE KØBENHAVN - Københavns erhvervs- og gymnasiale uddannelser modtager et særtilskud til uddannelsen til almen studentereksamen på institutionens afdelinger i Ishøj på i alt 8,7 mio. kr. og et særtilskud til uddannelsen til merkantil studentereksamen på institutionens afdelinger i Ishøj på i alt 6,7 mio. kr.

Udgifterne på i alt 132,2 mio. kr. til særtilskuddet finansieres dels af 86,6 mio. kr. af de på § 20.89.01. Forsøgs- og udviklingsarbejde mv. opførte midler og dels af 45,6 mio. kr. af de på § 20.11.79. Reserver og budgetregulering på Børne- og Undervisningsministeriets område opførte midler. I henhold til finanslovens § 45. Bevillingsparagraffen vil særtilskuddet for 2021 blive opført direkte på Forslag til lov om tillægsbevilling for 2021. Det samlede tilskud på i alt 132,2 mio. kr. i 2021 vil blive udmøntet på § 20.48.31.10 Særtilskud til institutioner omfattet af midlertidigt stop for optag (ny underkonto). På Forslag til lov om tillægsbevilling for 2021 overføres således 86,6 mio. kr. fra § 20.89.01. Forsøgs- og udviklingsarbejde mv. og 45,6 mio. kr. fra § 20.11.79. Reserver og budgetregulering på Børne- og Undervisningsministeriets område til § 20.48.31.10. Særtilskud institutioner omfattet af midlertidigt stop for optag (ny underkonto).

Dispositionerne på Forslag til lov om tillægsbevilling for 2021 specificeres således:

Det bemærkes, at der på § 20.89.01. Forsøgs- og udviklingsarbejde mv., hvorfra der overføres 86,6 mio. kr. på finansloven for 2021 er opført 64,9 mio. kr. i udgiftsbevilling. Den resterende bevilling vil således blive overført som negativ bevilling og finansieres ved forbrug af opsparing på kontoen, der primo 2021 udgjorde 382,5 mio. kr. Samtidig vil der blive tilvejebragt et tilsvarende mindreforbrug under det samlede statslige delloft for driftsudgifter.

Særtilskuddet udbetales direkte til institutionerne i 2021 umiddelbart efter lovforslagets ikrafttræden.

Lovforslaget vil ikke indebære økonomiske og administrative konsekvenser for kommunerne.

De dele af lovforslaget, der vedrører forlængelse af adgangen til at fastsætte lokale elevfordelingsregler m.v., vurderes, i lighed med hvad der gjorde sig gældende i forbindelse med lov nr. 1562 af 27. december 2019, ikke at have konsekvenser for Styrelsen for It- og Lærings it-systemer, idet de lokale elevfordelingsregler besluttes og forvaltes lokalt. Det vil afhænge af de lokale beslutninger, i hvilket omfang der vil være behov for lokal understøttelse af sagsbehandling i forbindelse med den konkrete fordeling af ansøgerne til de enkelte gymnasiale institutioner, jf. også nedenfor om tryg og sikker behandling. I forhold til efterlevelse af principperne for digitaliseringsklar lovgivning er det i lighed med lov nr. 1562 af 27. december 2019, fortsat Børne- og Undervisningsministeriets vurdering, at princip 1 (om enkle og klare regler) er efterlevet. For en gennemgang af de øvrige principper for digitaliseringsklar lovgivning henvises til forarbejderne til lov nr. 1562 af 27. december 2020, jf. Folketingstidende 2019-2020, Tillæg A, L 61 som fremsat, side 9.

De dele af lovforslaget, der vedrører afskaffelse af ventelister og begrænsningen i mulighed for institutionsskift, vurderes ligeledes ikke at have konsekvenser for Styrelsen for It- og Lærings it-systemer. Principperne for digitaliseringsklar lovgivning vurderes ikke at være relevante for de konkrete ændringer i lovforslaget.

Det samme gør sig gældende for de dele af lovforslaget, der vedrører etablering af tilskudsloft på de private gymnasier og de dele, der vedrører midlertidigt stop for optag på udvalgte gymnasiale institutioner.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet. Principperne for agil erhvervsrettet regulering vurderes på denne baggrund ikke at være relevante for de konkrete ændringer i lovforslaget.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ikke væsentlige administrative konsekvenser for borgerne.

6. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 17. august 2021 til den 14. september 2021 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Akademikerne, Centralorganisationernes Fællesudvalg, Danmarks Evalueringsinstitut, Danmarks Private Skoler - grundskoler og gymnasier, Danmarks Vejlederforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Center for Undervisningsmiljø, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Magisterforening, Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske Erhvervsakademier, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier -Bestyrelserne, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Lederne, Danske Forlag, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Danske Gymnasier, Danske Handicaporganisationer, Danske HF og VUC (Bestyrelserne), Danske HF og VUC (Lederne), Danske Professionshøjskoler, Danske Regioner, Danske SOSU-skoler, Danske SOSU-skoler - Bestyrelserne, Danske Universiteter, Datatilsynet, Den Uvildige konsulentforening på Handicapområdet, Departementet for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke (Grønland), Det Centrale Handicapråd, Deutscher Schul- und Sprachverein für Nordschleswig, Erhvervsskolelederne, Erhvervsskolernes ElevOrganisation, Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), FGU Danmark, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Foreningen af forstandere og direktører ved AMU-centrene, Foreningen af kommunale social-, sundheds-og arbejdsmarkedschefer i Danmark, Foreningen af tekniske og administrative tjenestemænd, Foreningsfællesskabet Ligeværd, Forhandlingsfællesskabet, FSR - danske revisorer, Gymnasiernes Bestyrelsesforening, Gymnasieskolernes Lærerforening, HK/Danmark, Institut for Menneskerettigheder, KL, Landdistrikternes Fællesråd, Landssammenslutningen af Handelsskoleelever, Lederne, Ministeriet for Undervisning, Forskning og Kultur (Færøerne), Netværket for kostafdelinger, OpenDenmark, Rigsrevisionen, Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU), Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser, Rådet for Etniske Minoriteter, Rådet for Voksen og Efteruddannelse (VEU-Rådet), Sammenslutningen af Steinerskoler i Danmark, Team Danmark, Studievalg Danmark, Uddannelsesforbundet, Uddannelseslederne og UU Danmark.

Forslagets § 2, nr. 1, og § 5, nr. 2, samt almindelige og specielle bemærkninger hertil har under henvisning til aftale af 4. oktober 2021 om midlertidigt stop for optag på udvalgte institutioner ikke været sendt i ekstern høring. Af aftalen fremgår det, at lovgivning om midlertidigt stop ikke vil blive sendt i ekstern høring.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det fremgår af § 3, stk. 2, i lov nr. 1562 af 27. december 2019 om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. og lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse (Mulighed for fastsættelse af lokale elevfordelingsregler), som ændret ved lov nr. 1714 af 30. november 2020, at § 1, nr. 3 og 5, og § 2, nr. 2, træder i kraft den 1. januar 2022.

Det følger af § 1, nr. 3 og 5, og § 2, nr. 2, at § 12 stk. 3 og 5, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelser m.v. og § 34 a, stk. 6, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, nyaffattes.

Det foreslås, at ændre § 3, stk. 2, således at »2022« ændres til »2023«.

Den foreslåede bestemmelse har sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 2, hvor det foreslås at udskyde tidspunktet for ophævelsen af § 12, stk. 2, 3. pkt., og § 12 a, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., som affattet ved § 1, nr. 1 og 6, i lov nr. 1562 af 27. december 2019 til den 1. januar 2023. Det betyder, at når bestemmelsen i § 12 a om rammerne for fastsættelse af lokale elevfordelingsregler med det formål at løse eller imødegå udfordring af faglig, pædagogisk eller social karakter, som har sammenhæng med elevsammensætningen, ophæves den 1. januar 2023, så vil bestemmelserne i § 12, stk. 3 og 5 i lov om almengymnasiale uddannelser og almengymnasiale uddannelser og § 34 a, stk. 6, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse finde anvendelse i deres hidtidige form.

Det foreslåede vil således konkret indebære, at § 1, nr. 3 og 5, samt § 2, nr. 2, som er nyaffattelser af § 12, stk. 3, og § 12, stk. 5, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. og nyaffattelsen af § 34 a, stk. 6, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, først træder i kraft den 1. januar 2023.

Den tidligere retstilstand vil således blive genetableret i forbindelse med, at solnedgangsklausulen får effekt den 1. januar 2023. Den tidligere retstilstand må dog med fremsættelse af kommende lovforslag til implementering af den samlede elevfordelingsmodel forventes ændret.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Det fremgår af § 3, stk. 3, i lov nr. 1562 af 27. december 2019 om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. og lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse (Mulighed for fastsættelse af lokale elevfordelingsregler), som ændret ved lov nr. 1714 af 30. november 2020, at § 1, nr. 1 og 6, ophæves den 1. januar 2022.

Det foreslås, at affatte § 3, stk. 3, således at det fremgår, at § 12, stk. 2, 3. pkt., og § 12 a i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse mv., som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1 og 6, ophæves den 1. januar 2023.

Formålet med forslaget er at udskyde den i lov nr. 1562 af 27. december 2019 indsatte solnedgangsklausul fra 1. januar 2022 til 1. januar 2023.

Det foreslåede vil indebære, at § 12, stk. 2, 3. pkt., om, at elevrådene på de institutioner, der indgår i fordelingsudvalgene efter bestemmelsens 2. pkt., i forening udpeger én repræsentant uden stemmeret til fordelingsudvalget, og § 12 a om rammerne for fastsættelse af lokale elevfordelingsregler med det formål at løse eller imødegå udfordring af faglig, pædagogisk eller social karakter, som har sammenhæng med elevsammensætningen, først bliver ophævet 1. januar 2023.

Den midlertidige ordning, hvorefter fordelingsudvalget med enstemmig afgørelse kan fastsætte lokale elevfordelingsregler mm, vil således fortsætte frem til denne dato. Herefter vil de hidtidige gældende regler finde anvendelse. De hidtidige gældende regler må dog med fremsættelse af kommende lovforslag om en langsigtet elevfordelingsmodel forventes ændret.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger.

Til § 2

Til nr. 1

Der er tale om en ny bestemmelse i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v.

Det foreslås, at der efter § 8 indsættes en ny § 8 a, hvoraf fremgår, at uanset bestemmelser i denne lov om fastsættelse af institutioners kapacitet kan følgende institutioner ikke optage elever i 1. g eller på 1. hf til skoleåret 2022/2023 på de angivne udbud af gymnasial uddannelse: 1) Herlev Gymnasium og HF på den treårige uddannelse til almen studentereksamen og den toårige uddannelse til hf-eksamen, 2) Hvidovre Gymnasium og HF på den treårige uddannelse til almen studentereksamen, 3) Høje-Taastrup Gymnasium på den treårige uddannelse til almen studentereksamen, dog undtaget særligt tilrettelagte forløb, jf. § 33 b, og op til 32 elever i "SAFE-klasser", institutionen har etableret, 4) Viby Gymnasium på den treårige uddannelse til almen studentereksamen. Det foreslås med stk. 2, at børne- og undervisningsministeren yder et særtilskud til institutioner omfattet af stk. 1. Med stk. 3 foreslås det, at bestyrelsen for en institution omfattet af stk. 1 skal udarbejde en udviklingsplan for anvendelsen af særtilskuddet. Udviklingsplanen skal dække hele den treårige periode, hvortil der udbetales tilskud. Udviklingsplanen, der skal godkendes af børne- og undervisningsministeren, skal senest den 1. april 2022 sendes til Børne- og Undervisningsministeriet.

Formålet med det foreslåede midlertidige stop for optag og kompensation er at give de pågældende institutioner mulighed for en ny start.

Det foreslåede stk. 1 vil indebære, at de eksplicit nævnte institutioner til og i skoleåret 2022/2023 ikke må optage 1.-årselever på de nævnte uddannelser. Forbuddet gælder optagelse med henblik på uddannelsesstart i skoleåret 2022/2023, herunder også for 1.-årselever, der måtte søge optagelse eller ønske at skifte til den pågældende institution i løbet af i skoleåret 2022/2023. Eventuelle omgængere, dvs. elever, der er optaget på institutionen, men som har behov for at tage første år om, vil skulle søge optagelse på en anden institution. Den foreslåede undtagelse vil indebære, at Høje-Taastrup Gymnasium fortsat kan optage elever i deres særligt tilrettelagte gymnasiale uddannelsestilbud for elever med Aspergers syndrom, hvortil institutionen modtager særligt tilskud efter den nævnte bestemmelse. Undtagelsen vil endvidere indebære, at Høje-Taastrup Gymnasium vil kunne optage op til 32 elever i såkaldte "SAFE-klasser". Det følger af institutionens hjemmeside, at der i "SAFE-klasserne" optages elever med lignende hjælpebehov. Der er tale om et af institutionen lokalt etableret tilbud. Institutionen beslutter selv på baggrund af de kriterier, institutionen hidtil har haft, hvilke elever de vil optage i "SAFE-klasserne". Dette gælder også, hvis institutionen modtager flere ansøgere end 32. Overtallige ansøgere oversendes til fordelingsudvalget, som vil indsluse eleverne på en anden institution efter det hidtidige og nugældende lovgrundlag.

Det foreslåede stk. 2 vil indebære, at de nævnte institutioner vil modtage et særtilskud, der fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 3, som kompensation. Konkret vil det indebære, at Viby Gymnasium modtager et særtilskud for uddannelsen til almen studentereksamen på i alt 29,7 mio. kr., at Hvidovre Gymnasium og HF modtager et særtilskud for uddannelsen til almen studentereksamen på i alt 16,7 mio. kr., at Høje-Taastrup Gymnasium modtager et særtilskud for uddannelsen til almen studentereksamen på i alt 15,2 mio. kr., og at Herlev Gymnasium og HF modtager et særtilskud til uddannelsen til almen studentereksamen på i alt 24,2 mio. kr. og et særtilskud til uddannelsen til hf-eksamen på i alt 14,6 mio. kr.

Særtilskuddet kan fx anvendes til at gennemføre tiltag og aktiviteter, der bidrager til at forbedre søgningen og skabe en mere balanceret elevsammensætning. Særtilskuddet udbetales direkte til institutionerne i 2021 umiddelbart efter lovens ikrafttræden.

Det foreslåede stk. 3 vil indebære, at institutionerne forpligtes til senest den 1. april 2022 at udarbejde og indsende en udviklingsplan til Børne- og Undervisningsministeriet for anvendelsen af særtilskuddet. Udviklingsplanen udarbejdes per institution, uanset om institutionen har ét eller flere udbud, der er omfattet af midlertidigt stop for optag. Udviklingsplanen skal dække hele den treårige periode, hvortil der udbetales særtilskud. Af udviklingsplanen skal der fremgå de initiativer, institutionen vil gennemføre for at styrke og udvikle institutionen. Det skal desuden fremgå af planen, hvornår indsatserne forventes implementeret, samt hvordan der vil blive fulgt op på initiativerne. Udviklingsplanen skal godkendes af bestyrelsen på den enkelte institution og indsendes til Børne- og Undervisningsministeriet ved Styrelsen for Undervisning og Kvalitet senest den 1. april 2022, til godkendelse. Ved godkendelsen vil der blive lagt vægt på, om det er sandsynliggjort, at den enkelte institution gennemfører tiltag og aktiviteter, der bidrager til at forbedre søgningen og skabe en mere balanceret elevsammensætning på de pågældende udbud. Udviklingsplanen forventes at kunne være godkendt inden den 1. juni 2022.

Såfremt en udviklingsplan vurderes at være mangelfuld eller på anden vis utilstrækkelig, vil den pågældende institution blive anmodet om at revidere udviklingsplanen og indsende den på ny. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet fører inden for rammerne af de eksisterende tilsynsbestemmelser tilsyn med de gymnasiale institutioner og vil som led i dette kunne foretage tilsynsmæssig opfølgning, herunder iværksætte eventuelle sanktioner, over for de berørte institutioner, der er omfattet af det midlertidige stop for optag og pålæg om udviklingsplan, fx hvis institutionens arbejde med udviklingsplanen ikke har den fornødne kvalitet.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.6. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Der er i det gældende lovgrundlag ingen bestemmelse, hvoraf fremgår, at institutionerne ikke må anvende ventelister.

Det foreslås, at der efter § 12 a før overskriften før § 13 i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. indsættes en § 12 b, hvoraf fremgår, at institutionen ikke kan anvende ventelister for ansøgere, der ikke er optaget på eller har fået reserveret plads på institutionen, med henblik på efterfølgende tildeling af plads. Dette gælder også for ansøgere, der er elever på andre gymnasiale institutioner. 1. og 2. pkt. gælder ikke særligt tilrettelagte forløb, jf. § 33 b i denne lov og § 15 c i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse.

Formålet med forslaget er at afskære populære institutioner fra at optage ansøgere, som har fået tildelt plads eller er endeligt optaget på en mindre populær institution, og derved udhule naboinstitutionens mulighed for at skabe og fastholde et fagligt og økonomisk bæredygtigt tilbud. Når den nye elevfordelingsmodel, som aftalekredsen bag Aftale om Den Koordinerede Tilmelding til Gymnasiale Ungdomsuddannelser er blevet enige om, træder i kraft fra optag til skoleåret 2023/24, er formålet endvidere at sikre, at ventelister ikke kan medvirke til, at elevsammensætningen på institutionerne bliver skæv.

Det foreslåede har sammenhæng med lovforslagets § 3, hvorved elevernes ret til at skifte institution uden tab af tid inden for grundforløbet foreslås afskaffet, og hvorved skift af institution efter ansøgeren har fået tildelt foreløbig eller endelig plads på institutionen begrænses.

Det foreslåede vil indebære, at institutioner, der tidligere har oprettet ventelister for elevoptag før eller efter optagelsestidspunktet, ikke fremover må anvende sådanne. Eksisterende ventelister må således heller ikke anvendes. Den foreslåede undtagelse indebærer, at institutioner, der modtager tilskud til særligt tilrettelagte forløb efter § 33 b i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. og § 15 c i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse fortsat vil kunne anvende ventelister, for så vidt angår disse forløb. Det drejer sig helt konkret om gymnasiale uddannelsestilbud for elever og kursister med Aspergers syndrom, hvortil institutionen modtager tilskud efter de nævnte bestemmelser.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 3

Til nr. 1

Det fremgår af § 14, stk. 1, i lov om de gymnasiale uddannelser, at en elev indtil afslutningen af grundforløbet i en 3-årig gymnasial ungdomsuddannelse kan skifte til en anden institution eller til en anden 3-årig gymnasial ungdomsuddannelse uden tab af tid. Tilsvarende gælder for elever på en 3-årig gymnasial ungdomsuddannelse, som skifter til den 2-årige uddannelse til hf-eksamen, elever fra den 2-årige uddannelse til hf-eksamen, som skifter til en 3-årig gymnasial ungdomsuddannelse, og elever fra eux-forløb, som skifter til en 3-årig gymnasial uddannelse eller til den 2-årige uddannelse til hf-eksamen.

Det foreslås i § 14, stk. 1, 1. pkt., at »til en anden institution eller« udgår.

Forslaget skal ses i sammenhæng med, at der samtidig foreslås indført regler om afskaffelse af ventelister, jf. § 2, og at en ansøger ikke, uden der foreligger særlige grunde hertil, kan skifte institution efter ansøgeren har fået reserveret en foreløbig plads på en gymnasial institution som led i elevfordelingen eller er blevet endeligt optaget på en sådan, jf. nr. 4 nedenfor.

Som konsekvens heraf er formålet med forslaget at afskaffe elevens ret til uden tab af tid at skifte institution indtil afslutningen af grundforløbet.

Retten til at skifte uddannelse uden tab af tid foreslås fastholdt uændret, herunder også hvis skift af uddannelse medfører skift af institution.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

De fremgår af § 14, stk. 3, at elever, som skifter uddannelse eller institution efter stk. 1, optages på baggrund af merit, herunder ved substitution, for det hidtil gennemførte forløb. Eleven har ikke krav på at få plads på en bestemt institution eller, hvis der er tale om skift til en 3-årig gymnasial ungdomsuddannelse, på en bestemt studieretning.

Det foreslås i § 14, stk. 3, 1. pkt., at »eller institution« udgår.

Forslaget er en konsekvens af den foreslåede ændring af § 14, stk. 1, jf. nr. 1 oven for.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Det fremgår af § 14, stk. 4, at ansvaret for den særlige indsats, der må påregnes, for at en elev, der skifter institution eller uddannelse efter stk. 1, kan indhente eventuelle manglende konkrete faglige færdigheder i det nye uddannelsesforløb, påhviler eleven selv. Lederne af de institutioner, som eleven skifter imellem, skal vejlede eleven herom og om, hvilke faglige færdigheder eleven eventuelt vil komme til at mangle ved skiftet til den nye institution eller uddannelse.

Det foreslås i § 14, stk. 4, 1. og 2. pkt., at »institution eller« udgår.

Forslaget er en konsekvens af den foreslåede ændring af § 14, stk. 1, jf. nr. 1 oven for.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Der er i det gældende lovgrundlag ingen bestemmelse, som forhindrer, at en ansøger til en gymnasial uddannelse, som har fået reserveret en foreløbig plads på en gymnasial institution i medfør af reglerne i optagelsesbekendtgørelsen, eller en elev, som er optaget på eller allerede startet på en gymnasial uddannelse på en gymnasial institution, ikke efterfølgende kan søge og blive optaget på en anden gymnasial institution på samme uddannelse, hvis ansøgeren eller eleven ønsker dette, og den institution, ansøgeren eller eleven gerne vil optages på i stedet, har plads til at optage pågældende.

Det foreslås, at der efter § 14 a indsættes et nyt § 14 b, som fastsætter, at bortset fra skift af institution i forbindelse med skift af uddannelse, kan skift af institution, efter ansøgeren har fået reserveret plads på institutionen eller er endeligt optaget på denne kun ske, hvis det 1) sker i forbindelse med en flytning, der indebærer, at den pågældende får mere end 60 minutters transporttid fra den nye bopæl til den afdeling/institution, hvor ansøgeren har fået reserveret plads eller er endeligt optaget på, eller 2) hvis der er problemer med elevens eller den kommende elevs trivsel på institution, hvor eleven har fået tildelt plads. Med stk. 2 foreslås det, at skift af institution på grund af problemer med trivsel, sker efter aftale med lederen af den institution, som ansøgeren eller eleven vil skifte fra. Det foreslås med stk. 3, at stk. 1 og 2 ikke omfatter skift til institutioner efter lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser.

Baggrunden for forslaget er, at det fremgår af aftalen om Den Koordinerede Tilmelding til Gymnasiale Ungdomsuddannelser, at der fra optag til skoleåret 2023/24 skal implementeres en ny elevfordelingsmodel for de gymnasiale ungdomsuddannelser (de 3-årige uddannelser til teknisk, merkantil og almen studentereksamen og den 2-årige uddannelse til hf-eksamen) udbudt af institutioner omfattet af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. og lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse. Det fremgår af aftalen, at muligheden for ventelister i den forbindelse skal afskaffes, fordi ventelister kan medføre, at elever kan tage deres uddannelse på en anden institution, end den de er fordelt til i den nye elevfordelingsmodel. Nogle institutioner har ventelister, som betyder, at de efter uddannelsesstart kan optage elever, som har fået tildelt plads på andre institutioner. En populær institution kan altså optage elever, som har fået tildelt plads på en mindre populær institution, og derved udhule naboinstitutionens muligheder for at skabe og fastholde et fagligt og økonomisk bæredygtigt tilbud.

Det fremgår af aftalen, at der fortsat skal være mulighed for, at en elev kan skifte uddannelsesinstitution, fx i forbindelse med flytning, eller hvis der er problemer med trivsel. Sidstnævnte skal i givet fald ske efter aftale med den institution, der afgiver eleven.

Som led i implementering af aftalen foreslås som noget nyt en bestemmelse om, at ansøgere, som har fået reserveret en foreløbig plads og elever, som er optaget på eller allerede har påbegyndt en gymnasial uddannelse på en gymnasial institution ikke skal kunne skifte institution med henblik på at starte på samme gymnasiale uddannelse, med mindre det skyldes mistrivsel eller flytning til en bopæl, hvorved den pågældende vil få mere end 60 minutters transporttid til den institution, eleven er optaget på. Skift af institution på grund af mistrivsel skal ske efter aftale med den institution, der afgiver eleven. Ved skift af bopæl er det lederen på den modtagende afdeling/institution, der vurderer, om transporttidskriteriet er opfyldt. Opgørelsen af transporttid forventes at blive nærmere defineret i et kommende lovforslag til implementering af en samlet elevfordelingsmodel. Det bemærkes i den forbindelse, at den foreslåede bestemmelse først forventes sat i kraft efter næste folketingsvalg, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 6, stk. 2.

I forhold til forslaget om, at elever og kommende elever fortsat skal kunne skifte institution pga. mistrivsel, vil der skulle ske en konkret vurdering af, om mistrivslen har sammenhæng med den institution, den pågældende har fået reserveret en plads på eller er optaget på, og om den pågældendes mistrivsel vurderes at kunne afhjælpes ved at skifte til en anden institution. Vurderingen vil skulle foretages af rektor på den institution, eleven ønsker at skifte til af trivselsmæssige grunde, men skift kan kun ske efter aftale med rektor på den institution, eleven ønsker at skifte fra.

Den foreslåede begrænsning i muligheden for at skifte institution, efter ansøgeren har fået reserveret plads eller er endeligt optaget på en gymnasial institution, til kun at omfatte flytning eller mistrivsel, omfatter ikke de tilfælde, hvor en elev i forbindelse med skift af uddannelse samtidig skifter institution.

De foreslåede begrænsninger af muligheden for at skifte institution vil ikke omfatte skift til en institution omfattet af lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser, da de private institutioner ikke er omfattet af den nye elevfordelingsmodel for de gymnasiale ungdomsuddannelser. Derudover bestemmer de private gymnasiale institutioner som udgangspunkt selv, hvilke ansøgere, herunder eventuelt elever fra andre institutioner, de ønsker at optage, forudsat at ansøgerne og eleverne opfylder adgangsforudsætningerne for at kunne blive optaget på uddannelsen. Skift fra en privat gymnasial institution til en institution omfattet af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. og lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse vil derimod ikke være omfattet af de foreslåede begrænsninger i muligheden for at skifte institution.

Det foreslåede har sammenhæng med lovforslagets § 2, hvor der i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. foreslås indsat forbud for institutionerne mod at anvende ventelister for ansøgere eller elever, der ikke er blevet optaget eller har fået reserveret plads på institutionen, med henblik på efterfølgende tildeling af plads.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

Det fremgår af § 15 i lov om de gymnasiale uddannelser, at i andre tilfælde end nævnt i § 12 a, stk. 2, og §§ 13-14 a kan elevers optagelse eller skift inde i uddannelsesforløbet ske på baggrund af institutionens leders konkrete vurdering, herunder af elevernes mulighed for at opnå merit, jf. § 18.

Det foreslås i § 15 at ændre »§§ 13-14 a« til »§§ 13-14 b«.

Forslaget er en konsekvens af den foreslåede nye § 14 b, jf. nr. 4, oven for.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 4

Til nr. 1

Der er i lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser ingen bestemmelser, hvorefter de private institutioner for gymnasiale uddannelser underlægges et tilskudsloft over antal årselever, som de vil kunne modtage tilskud til.

Det foreslås, at der efter § 8 a indsættes en ny § 8 b, hvoraf det af stk. 1 fremgår, at en institution beliggende i Aarhus, Albertslund, Ballerup, Brøndby, Dragør, Frederiksberg, Furesø, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Greve, Herlev, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, Københavns, Lyngby-Taarbæk, Odense, Rudersdal, Rødovre, Tårnby eller Vallensbæk Kommune uanset tilskudsbestemmelserne i denne lov ikke modtager aktivitetsafhængige tilskud fra Børne- og Undervisningsministeriet for det antal årselever, der overstiger antallet af årselever, de modtog tilskud for i det år, hvor de havde det højeste antal årselever i skoleårene 2018/2019, 2019/2020 og 2020/2021, bortset fra institutioner, som er Team Danmark Uddannelsespartner. Tilskudsloftet efter 1. pkt. kan dog ikke fastsættes under årselevtalskravet i § 17, stk. 1, nr. 1, eller efter regler fastsat i medfør af § 17, stk. 2.

Med stk. 2 foreslås det, at børne- og undervisningsministeren i forbindelse med godkendelse af skoler og kurser efter § 1 fastsætter et tilskudsloft for, hvor mange elever skolen eller kurset vil kunne få tilskud til.

Formålet med forslaget er at modvirke, at en ny elevfordelingsmodel for offentlige gymnasier medfører en stor stigning i antallet af elever på private gymnasier.

Det foreslåede stk. 1, 1. pkt., vil indebære en begrænsning på optag af tilskudsudløsende elever på visse private gymnasier beliggende i udvalgte kommuner. De vil således ikke modtage aktivitetsafhængige tilskud fra Børne- og Undervisningsministeriet for det antal årselever, der overstiger antallet af årselever, de modtog tilskud for i det år, hvor de havde det højeste antal årselever i det skoleår, hvor de optog flest elever i skoleårene 2018/19, 2019/20 og 2020/2021. Institutioner, som er Team Danmark Uddannelsespartner er undtaget fra tilskudsbetingelsen. Bestemmelsen vil ikke indebærer en begrænsning i, hvor mange elever de private gymnasier kan optage.

De pågældende kommuner foreslås omfattet af bestemmelsen, fordi det er de kommuner, som indgår i fordelingszoner i de beregninger, der ligger til grund for aftalen om Den Koordinerede Tilmelding til Gymnasiale Ungdomsuddannelser.

Deutsches Gymnasium für Nordschleswig er beliggende i Aabenraa, som ikke er omfattet af kommuneoplistningen i den foreslåede bestemmelse. Herved er Deutsches Gymnasium für Nordschleswig i overensstemmelse med aftalegrundlaget ikke underlagt tilskudsloftet.

Det foreslåede 2. pkt., i det foreslåede stk. 1, vil indebære, at der i forbindelse med implementeringen af loftet vil skulle tages højde for, at de private gymnasier kan overholde mindsteelevtalskravet, jf. § 17 i lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser, så institutionen ikke af den grund mister retten til tilskud. At loftet ikke vil blive fastsat under årselevtalskravet i § 17, stk., 1, nr. 1, eller efter regler fastsat i medfør af § 17, stk. 2, vil også gøre sig gældende for private gymnasier, der allerede er godkendt, men er under etablering.

Det foreslåede stk. 2, vil indebære, at børne- og undervisningsministeren ved godkendelse af nye private gymnasier vil skulle tage stilling til, hvor mange elever skolen kan få tilskud til. I denne stillingtagen vil indgå en vurdering af behovet for et privat uddannelsesudbud i det pågældende område, herunder en vurdering af den samlede gymnasiekapacitet i området. Hvis vurderingen af den samlede gymnasiekapacitet i området vurderes tilstrækkelig, må loftet forventes fastsat ved mindsteelevtalskapaciteten, jf. § 17 i lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser.

Uddannelser, der underlægges loftet, er 3-årigt stx og 2-årigt hf.

Begrænsningerne vil skulle gælde indtil 3 år efter, at en ny elevfordelingsmodel træder i kraft, dvs. i en periode fra 1. december 2022 til 31. december 2025. jf. § 6, stk. 3. Begrænsningen vil således samlet gælde for optag til skoleårene 2022/23, 2023/24, 2024/25 og 2025/26.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 5

Til nr. 1

Det fremgår af § 34 a, stk. 6, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, at § 8, stk. 2, § 11, § 12 og § 12 a i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. finder tilsvarende anvendelse for udbud af uddannelsen til almen studentereksamen og udbud af uddannelsen til hf-eksamen på institutioner for erhvervsrettet uddannelse.

Det foreslås, at § 34 a, stk. 6, justeres således, at »og § 12 a« ændres til: », § 12 a og b«.

Formålet med bestemmelsen er at sikre, at forbud mod at anvende ventelister, jf. dette forslags § 2, nr. 1, også kommer til at gælde for institutioner omfattet af lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, der er godkendt til udbud af uddannelsen til almen studentereksamen og udbud af uddannelsen til hf-eksamen.

Den foreslåede justering af bestemmelsen vil således indebære, at også institutioner for erhvervsrettet uddannelse med udbud af almengymnasiale uddannelser omfattes af forbud mod at anvende ventelister for ansøgere, herunder elever på andre gymnasiale institutioner, der ikke er blevet optaget eller har fået reserveret plads på institutionen, med henblik på efter følgende tildeling af plads.

Der henvises i øvrigt til § 2, nr. 1, og de specielle bemærkninger hertil samt afsnit 2.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Der er tale om en ny bestemmelse i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse.

Det foreslås efter § 34 b at indsætte en ny § 34 c, hvoraf fremgår, at uanset bestemmelser i denne lov om fastsættelse af institutioners kapacitet kan følgende institutioner ikke optage elever i 1.g eller på 1. hf til skoleåret 2022/2023 på de angivne udbud af gymnasial uddannelse: 1) AARHUS TECH på den treårige uddannelse til almen studentereksamen og den toårige uddannelse til hf-eksamen. For begge uddannelsers vedkommende på institutionens afdeling i Tilst og 2) NEXT UDDANNELSE KØBENHAVN - Københavns erhvervs- og gymnasiale uddannelser på den treårige uddannelse til almen studentereksamen og den treårige uddannelse til merkantil studentereksamen. For begge uddannelsers vedkommende på institutionens afdelinger i Ishøj. Det foreslås med stk. 2, at børne- og undervisningsministeren yder et særtilskud til institutioner omfattet af stk. 1. Med stk. 3 foreslås det, at bestyrelsen for en institution omfattet af stk. 1 skal udarbejde en udviklingsplan for anvendelsen af særtilskuddet, jf. stk. 2. Udviklingsplanen skal dække hele den treårige periode, hvortil der udbetales tilskud. Udviklingsplanen, der skal godkendes af børne- og undervisningsministeren, skal senest den 1. april 2022 sendes til Børne- og Undervisningsministeriet.

Formålet med det foreslåede midlertidige stop for optag og kompensation er at give de pågældende institutioner mulighed for en ny start.

Det foreslåede stk. 1 vil indebære, at de eksplicit nævnte institutioner til og i skoleåret 2022/2023 ikke må optage 1.-årselever på de nævnte uddannelser. Forbuddet gælder optagelse med henblik på uddannelsesstart i skoleåret 2022/2023, herunder også for 1.-årselever, der måtte søge optagelse eller ønske at skifte til den pågældende institution i løbet af skoleåret 2022/2023. Eventuelle omgængere, dvs. elever, der er optaget på institutionen, men som har behov for at tage første år om, vil skulle søge optagelse på en anden institution.

Det foreslåede stk. 2 vil indebære, at de nævnte institutioner hver vil modtage et særtilskud, der fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 3, som kompensation. Konkret vil det indebære, at ARHUS TECH modtager et særtilskud til uddannelsen til almen studentereksamen på deres afdeling i Tilst på i alt 7,6 mio. kr. og et særtilskud til uddannelsen til hf-eksamen på deres afdeling i Tilst på i alt 8,8 mio. kr. samt at NEXT UDDANNELSE KØBENHAVN - Københavns erhvervs- og gymnasiale uddannelser modtager et særtilskud til uddannelsen til almen studentereksamen på deres afdelinger i Ishøj på i alt 8,7 mio. kr. og et særtilskud til uddannelsen til merkantil studentereksamen på deres afdelinger i Ishøj på i alt 6,7 mio. kr.

Særtilskuddet kan fx anvendes til at gennemføre tiltag og aktiviteter, der bidrager til at forbedre søgningen og skabe en mere balanceret elevsammensætning. Særtilskuddet udbetales direkte til institutionerne i 2021 umiddelbart efter lovens ikrafttræden.

Det foreslåede stk. 3 vil indebære, at institutionerne forpligtes til senest den 1. april 2022 at udarbejde og indsende en udviklingsplan til Børne- og Undervisningsministeriet for anvendelsen af særtilskuddet. Udviklingsplanen udarbejdes per institution, uanset om institutionen har ét eller flere udbud, der er omfattet af midlertidigt stop for optag. Udviklingsplanen skal dække hele den treårige periode, hvortil der udbetales særtilskud. Af udviklingsplanen skal der fremgå de initiativer, institutionen vil gennemføre for at styrke og udvikle institutionen. Det skal desuden fremgå af planen, hvornår indsatserne forventes implementeret, samt hvordan der vil blive fulgt op på initiativerne. Udviklingsplanen skal godkendes af bestyrelsen på den enkelte institution og indsendes til Børne- og Undervisningsministeriet ved Styrelsen for Undervisning og Kvalitet senest den 1. april 2022 til godkendelse. Ved godkendelsen vil der blive lagt vægt på, om det er sandsynliggjort, at den enkelte institution gennemfører tiltag og aktiviteter, der bidrager til at forbedre søgningen og skabe en mere balanceret elevsammensætning på de pågældende udbud. Udviklingsplanen forventes at kunne være godkendt inden den 1. juni 2022.

Såfremt en udviklingsplan vurderes at være mangelfuld eller på anden vis utilstrækkelig, vil den pågældende institution blive anmodet om at revidere udviklingsplanen og indsende den på ny. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet fører inden for rammerne af de eksisterende tilsynsbestemmelser tilsyn med de gymnasiale institutioner og vil som led i dette kunne foretage tilsynsmæssig opfølgning, herunder iværksætte eventuelle sanktioner, over for de berørte institutioner, der er omfattet af det midlertidige stop for optag og pålæg om udviklingsplan, fx hvis institutionens arbejde med udviklingsplanen ikke har den fornødne kvalitet.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.6. i de almindelige bemærkninger.

Til § 6

Det foreslås med stk. 1, at loven træder i kraft den 28. december 2021, jf. dog stk. 2.

Det foreslåede ikrafttrædelsestidspunkt muliggør, at særtilskuddet til institutionerne, jf. lovforslagets § 2, nr. 1, og § 5, nr. 2, kan udbetales til institutionerne i 2021.

Det foreslås med stk. 2, at børne- og undervisningsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af lovforslagets § 3 om begrænsning af mulighed for institutionsskift til de tilfælde, hvor skift skyldes mistrivsel eller flytning.

Det er hensigten, at bestemmelsen først sættes i kraft efter næste folketingsvalg af respekt for de dele af gymnasieforligskredsen, som ikke har ønsket at tiltræde aftalen bag lovforslaget.

Det foreslås med stk. 3, at § 8 b i lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser, som affattet ved denne lovs § 4, nr. 1, vedrørende begrænsning på optag af tilskudsudløsende elever ophæves den 31. december 2025.

Det bemærkes, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, da lovene, som foreslås ændret, ikke gælder for Færøerne og Grønland og heller ikke kan sættes i kraft for disse landsdele ved kgl. anordning.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov