Skriftlig fremsættelse (10. november
2021)
Social- og
ældreministeren (Astrid Krag):
Herved tillader jeg mig for Folketinget at
fremsætte:
Forslag til lov om ændring af lov om
socialtilsyn og lov om social service (Styrkelse af socialtilsynet
og styrkelse af det økonomske tilsyn med sociale tilbud)
(Lovforslag nr. L 64)
Lovforslaget udmønter de
lovgivningsmæssige initiativer i Aftale
om styrkelse af socialtilsynet og styrkelse af det
økonomiske tilsyn fra april 2021 og
gennemføres ved ændringer af lov om socialtilsyn og
lov om social service.
Lovforslagets første del om
styrkelse af socialtilsynet har til formål at styrke rammerne
for socialtilsynets arbejde og understøtte et mere ensartet,
koordineret og effektivt socialtilsyn, som skal medvirke til at
sikre kvaliteten i sociale tilbud.
Med lovforslaget indføres der derfor
regler, som på flere punkter skaber grundlag for et mere
systematisk, ensartet, uvildigt og fagligt kompetent socialtilsyn,
bl.a. ved at give social- og ældreministeren bemyndigelse til
at oprette specialistfunktioner i socialtilsynene og ved at styrke
Socialstyrelsens beføjelser og muligheder for at
understøtte socialtilsynet. Lovforslaget understøtter
derudover socialtilsynets og andre offentlige tilsynsmyndigheders
oplysningsgrundlag i form af at skærpe socialtilsynets og
tilbuddenes oplysningspligt. Hertil får socialtilsynet
samtidig pligt til at samarbejde med andre myndigheder og tilsyn
med henblik på koordinering af tilsynet.
Lovforslagets anden del om styrkelse af det
økonomiske tilsyn har til formål at give
socialtilsynet bedre muligheder for at sikre, at offentlige midler,
der skal komme anbragte børn og unge samt mennesker med
handicap og særlige sociale problemer til gavn, først
og fremmest går til indsatsen og dermed til det formål,
som de oprindeligt var tiltænkt.
Der lægges derfor op til nye og
ændrede regler, som giver socialtilsynet større
indsigt i tilbuddenes økonomi. I tillæg hertil
skærpes kravene til revisors arbejde på flere punkter.
Derudover gives socialtilsynet flere reaktionsmuligheder, og der
sættes fokus på tilbuddenes omkostninger til ledelse,
større istandsættelser af tilbuddene og på, om
tilbuddene er uforholdsmæssigt dyre. Endvidere skærpes
kravene til tilbuddenes ledelser og bestyrelsessammensætning.
Endelig sættes der fokus på tilbuddenes ejerforhold, og
frem mod 2025 udfases tilbud, som drives som personligt ejede
virksomheder på socialområdet, samt at det ikke
længere vil være muligt at oprette et tilbud, der er
organiseret som en personligt ejet virksomhed.
Da der er tale om erhvervsrettet
lovgivning, som foreslås at træde i kraft den 1. januar
2022, ønskes lovforslaget vedtaget senest 4 uger før.
Dog er der for enkelte forslag behov for indfasnings- og
overgangsperioder, hvorfor en udskudt ikrafttrædelse samt
overgangsordning foreslås i disse tilfælde.
Idet jeg i øvrigt henviser til
lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed
anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige
behandling.