Efter afstemningen i Folketinget ved 2.
behandling den 14. december 2021
Forslag
til
Lov om ændring af lov om socialtilsyn og
lov om social service
(Styrkelse af socialtilsynet og styrkelse af
det økonomiske tilsyn med sociale tilbud)
§ 1
I lov om socialtilsyn, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1377 af 21. september 2020, foretages
følgende ændringer:
1. I
§ 2, stk. 2, ændres
»stk. 3 og 4« til: »stk. 3, 4 og 6«.
2. I
§ 2, stk. 3, nr. 1-5, ændres
»aftale med tilbuddet om køb af samtlige
pladser« til: »driftsaftale med tilbuddet, jf. dog stk.
6«.
3. I
§ 2, stk. 3, indsættes som
nr. 6:
»6)
Private tilbud, jf. § 4, stk. 1, nr. 2-4, der indgår i
koncerner eller koncernlignende konstruktioner, jf. § 2 a,
stk. 1, hører under socialtilsynet i den region, hvor
koncernen eller den koncernlignende konstruktion har sin
hovedadresse. Koncerner har hovedadresse, hvor moderselskabet har
hjemsted, jf. selskabslovens § 5, nr. 13.
Koncernlignende konstruktioner har hovedadresse, hvor det tilbud,
jf. § 4, stk. 1, nr. 2-4, der først har søgt om
godkendelse, jf. § 5, har adresse.«
4. § 2,
stk. 4, affattes således:
»Stk. 4.
Hvis et tilbud eller en plejefamilie, jf. § 4, stk. 1, skifter
adresse eller en koncern eller koncernlignende konstruktion skifter
hovedadresse og dette medfører, at tilbuddet, plejefamilien
eller tilbud, der indgår i koncernen eller den
koncernlignende konstruktion, bliver underlagt driftsorienteret
tilsyn af et andet socialtilsyn, vil tilbuddet, plejefamilien eller
tilbud, der indgår i koncernen eller den
koncernlignende konstruktion, fortsat høre under
det socialtilsyn, som det hidtil har været underlagt, jf.
stk. 2, 3 eller 6, i 1 år fra det tidspunkt, hvor oplysningen
om adresseændringen er tilgængelig for
socialtilsynet.«
5. I
§ 2 indsættes som stk. 6:
»Stk. 6.
Social- og ældreministeren kan fastsætte regler om hel
eller delvis fravigelse af stk. 2 og 3 og om ansvaret for
varetagelsen af særlige opgaver.«
6.
Efter § 2 indsættes:
Ȥ 2 a. Socialtilsynet,
jf. § 2, stk. 3, nr. 6, træffer afgørelse om,
hvorvidt private tilbud, jf. § 4, stk.1, nr. 2-4, indgår
i koncernlignende konstruktioner. Der er tale om en
koncernlignende konstruktion, hvis
1) der ikke er
tale om en koncern i selskabsretlig forstand,
2) der mellem et
eller flere private tilbud, jf. § 4, stk. 1, nr. 2-4, eller
andre virksomheder sker en kontinuerlig og ikke ubetydelig
samhandel, herunder køb, salg, leje og udleje af varer,
ydelser, aktiver, fast ejendom m.v., og
3) der er en
eller flere fysiske personer, der ejer eller på anden
måde har økonomisk og driftsmæssig bestemmende
indflydelse på tilbud og virksomheder nævnt i nr. 2,
eller der er sammenfald i bestyrelses-, leder- eller ejerkreds i
tilbud og virksomheder nævnt i nr. 2, herunder sammenfald ved
nærtstående.
Stk. 2. Private
tilbud, jf. § 4, stk. 1, nr. 2-4, skal give socialtilsynet de
nødvendige oplysninger til brug for socialtilsynets
vurdering af, om et tilbud indgår i en koncernlignende
konstruktion, jf. stk. 1.«
7. I
§ 5, stk. 1 og 7, ændres »§§ 6 og
12-18« til: »§§ 6 og 11 a-18 og
sundhedslovens § 141, stk. 6, 2. pkt«.
8. I
§ 5 indsættes efter stk. 1
som nye stykker:
»Stk. 2.
Godkendelse efter stk. 1 af tilbud, jf. § 4, stk. 1, nr. 2-4,
skal som minimum omfatte
1) tilbuddets
adresse og fysiske rammer,
2) antal
pladser,
3)
målgruppe,
4) tilbudstype
og
5) tilbuddets
ydelser.
Stk. 3.
Godkendelse efter stk. 1 af plejefamilier, jf. § 4, stk. 1,
nr. 1, skal som minimum omfatte
1)
plejefamiliens adresse og fysiske rammer,
2) antal
pladser,
3)
plejefamilietype og
4)
plejefamiliens ydelser.«
Stk. 2-6 bliver herefter til stk.
4-8.
9. I
§ 5, stk. 4, der bliver stk. 6,
ændres »ikkegodkendte tilbud, som er nævnt i
§ 4, stk. 1, nr. 1-3« til: »tilbud og
plejefamilier, som er nævnt i § 4, stk. 1, nr. 1-3, som
ikke er godkendt af socialtilsynet«, og som 2. pkt. indsættes:
»Afgørelsen træffes på baggrund af en
ansøgning fra den visiterende eller anbringende
kommunalbestyrelse.«
10. § 5,
stk. 5, der bliver stk. 7, affattes således:
»Stk. 7.
Socialtilsynet kan i forbindelse med godkendelser efter stk. 1, 8
og 9 fastsætte vilkår, hvis opfyldelse er en betingelse
for at bevare godkendelsen. Socialtilsynet kan knytte frister til
opfyldelsen af vilkår.«
11. § 5,
stk. 6, der bliver stk. 8, affattes således:
»Stk. 8.
Socialtilsynet kan efter anmodning fra tilbuddet eller
plejefamilien træffe afgørelse om, at den meddelte
godkendelse og de meddelte vilkår for godkendelsen, jf.
stk. 1 og 7, kan fraviges på nærmere bestemte
betingelser eller inden for en nærmere bestemt periode. En
afgørelse om fravigelse af godkendelse forudsætter
ikke, at der forinden har været ansøgt om en
væsentlig ændring af tilbuddets eller plejefamiliens
godkendelse, jf. stk. 9. Afgørelsen om fravigelse, jf. 1.
pkt., bortfalder, når betingelserne ikke længere er
opfyldt eller den fastsatte periode er udløbet.«
12. I
§ 5 indsættes efter stk. 6,
der bliver stk. 8, som nyt stykke:
»Stk. 9.
Socialtilsynet kan træffe afgørelse om ændring
af et tilbuds godkendelse, jf. stk. 1, når der er sket
væsentlige ændringer i forhold til tilbuddets
eksisterende godkendelse eller efter ansøgning fra
tilbuddet.«
Stk. 7-9 bliver herefter stk. 10-12.
13. I
§ 5, stk. 7, der bliver stk. 10,
ændres »kan træffe« til:
»træffer«.
14. I
§ 5, stk. 8, der bliver stk. 11,
indsættes som 2. pkt.:
»Godkendelsen bortfalder endvidere,
hvis tilbuddet eller plejefamilien anmoder socialtilsynet
herom.«
15. I
§ 5, stk. 9, der bliver stk. 12,
ændres »stk. 4« til: »stk. 6«.
16.
Efter § 5 a indsættes:
»Vurdering af
kvaliteten«.
17. I
§ 6, stk. 2, nr. 5 og 7, ændres »stk. 4« til:
»stk. 3«.
18. § 6,
stk. 3, ophæves.
Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 3 og
4.
19. § 7,
stk. 1, 2. og 3. pkt.,
ophæves.
20. I
§ 7 indsættes efter stk. 1
som nyt stykke:
»Stk. 2.
Socialtilsynet skal føre kontrol med forholdene i tilbuddet
og indgå i dialog med tilbuddet. Dialogen skal bidrage til at
fastholde og udvikle kvaliteten i tilbuddet. Dialog skal
indgå som led i det løbende driftsorienterede tilsyn,
og i forbindelse med at der træffes
afgørelser.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og
4.
21. I
§ 7, stk. 2, nr. 2, der bliver
stk. 3, nr. 2, ændres »stk. 4,« til: »stk.
5,«.
22. § 7,
stk. 2, nr. 4, der bliver stk. 3, nr. 4, affattes
således:
»4)
indhente oplysninger om tilbud, som er nævnt i § 4, stk.
1, nr. 4, fra de kommuner, hvis borgere modtager behandling for
alkoholmisbrug på behandlingsstedet i henhold til
sundhedslovens § 141, stk. 1,«.
23. I
§ 7, stk. 2, nr. 5, der bliver
stk. 3, nr. 5, ændres »nr. 6« til: »nr.
7«.
24. I
§ 7 indsættes efter stk. 3,
der bliver stk. 4, som nyt stykke:
»Stk. 5.
Socialtilsynet udarbejder en tilsynsrapport efter hvert
gennemført tilsyn.«
Stk. 4 bliver herefter stk. 6.
25. § 8,
stk. 1, affattes således:
»Socialtilsynet træffer
afgørelse om skærpet tilsyn, hvis konkrete forhold i
et tilbud skaber bekymring for tilbuddets kvalitet, eller hvis
socialtilsynet ud fra en samlet vurdering af tilbuddet, jf. §
6, finder, at tilbuddet ikke længere har den fornødne
kvalitet. Afgørelse om skærpet tilsyn træffes
for en periode på højst 6 måneder ad gangen og
oplyses på Tilbudsportalen.«
26. I
§ 8, stk. 2, indsættes som
3. pkt.:
»Fristen kan under særlige
omstændigheder forlænges efter anmodning fra
tilbuddet.«
27. I
§ 9, stk. 1, 2. pkt., ændres
»årligt« til: »hvert andet
år«.
28. § 10,
stk. 2, affattes således:
»Stk. 2.
Hvis socialtilsynet bliver opmærksom på bekymrende
forhold på et behandlingssted, som er nævnt i § 4,
stk. 1, nr. 4, skal socialtilsynet underrette de kommuner, hvis
borgere modtager behandling for alkoholmisbrug på
behandlingsstedet i henhold til sundhedslovens § 141, stk.
1.«
29. I
§ 10 indsættes efter stk. 2
som nyt stykke:
»Stk. 3.
Hvis socialtilsynet får oplysninger om bekymrende forhold i
et tilbud, jf. § 4, stk. 1, som er nødvendige og
relevante af hensyn til udførelse af en opgave, som
henhører under en anden offentlig myndighed, skal
socialtilsynet uden unødigt ophold videregive oplysningerne
til denne anden myndighed, herunder oplysninger om, hvorvidt
socialtilsynet har taget tilsynsmæssige skridt.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
30. § 10,
stk. 3, der bliver stk. 4, affattes således:
»Stk. 4.
Hvis socialtilsynet bliver opmærksom på
uhensigtsmæssige forhold i forhold til den enkelte borger,
der relaterer sig til den enkelte kommunes ansvar efter lov om
social service, jf. §§ 9-9 b i lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område, kan
socialtilsynet orientere den pågældende kommune
herom.«
31. § 11,
stk. 1, affattes således:
»Socialtilsynet skal i hver region
have en whistleblowerordning, hvortil et tilbuds personale,
beboere, pårørende og andre kan henvende sig anonymt
om bekymrende forhold i tilbuddet. Socialtilsynet skal oplyse
beboere, ansatte m.fl. i det enkelte tilbud om muligheden for at
rette henvendelse til socialtilsynet efter 1. pkt.«
32. I
§ 11 indsættes som stk. 5:
»Stk. 5.
Socialtilsynet kan uden samtykke fra den, der har henvendt sig, jf.
stk. 1, videregive henvendelsens indhold til en anden offentlig
myndighed, hvis indholdet er relevant og nødvendigt for den
anden myndigheds opgavevaretagelse.«
33.
Efter § 11 indsættes i kapitel
2:
ȯkonomisk
tilsyn
§ 11 a. Ved vurderingen af, om
et tilbud, som er nævnt i § 4, stk. 1, nr. 2-4, har den
fornødne økonomiske kvalitet, jf. § 6, stk. 2,
nr. 7, skal socialtilsynet tage stilling til følgende
forhold:
1) Om tilbuddet
er økonomisk bæredygtigt.
2) Om tilbuddets
økonomi giver mulighed for den fornødne kvalitet i
tilbuddet i forhold til prisen og i forhold til tilbuddets
målgruppe.
3) Om der er
gennemsigtighed i tilbuddets økonomi.
Stk. 2. Som led
i vurderingen efter stk. 1 skal socialtilsynet sikre sig
følgende:
1) At revisor
ikke har anført forbehold eller væsentlige supplerende
oplysninger til årsregnskabet.
2) At der
ifølge tilbuddets årsbudget er et rimeligt forhold
mellem den forventede omsætning og omkostningerne.
3) At tilbuddets
årsbudget afspejler tilbuddets målgruppe og metoder og
tilbuddets planer for faglig udvikling og større
ændringer.
4) At det
private tilbuds soliditetsgrad er rimelig set i forhold til
tilbuddets alder og specialiseringsgrad.
Stk. 3.
Socialtilsynet skal som led i vurderingen af, om et privat tilbud
har den fornødne økonomiske kvalitet, jf. stk. 1 og
2, vurdere tilbuddets udgifter til løn til ledelsen. Denne
vurdering skal offentliggøres på Tilbudsportalen.
Stk. 4.
Socialtilsynet skal i sin vurdering af, om et tilbud har den
fornødne økonomiske kvalitet, jf. § 6, stk. 2,
nr. 7, tage udgangspunkt i de oplysninger, der fremgår af de
økonomiske nøgletal, jf. § 12, stk. 5,
årsbudgettet, jf. § 16, det private tilbuds
årsregnskab, jf. § 17, og revisionspåtegningen,
jf. § 18. Hvis disse oplysninger vurderes ikke at være
tilstrækkelige, kan socialtilsynet efter en konkret vurdering
indhente supplerende oplysninger hos tilbuddet, driftsherren og
revisor.
Stk. 5. Hvis
socialtilsynet i forbindelse med sin stillingtagen efter stk. 1,
nr. 2, vurderer, at et tilbud er uforholdsmæssigt dyrt
sammenholdt med tilbuddets kvalitet, skal socialtilsynet
bemærke dette i tilsynsrapporten, jf. § 7, stk. 5, og
på Tilbudsportalen, jf. § 22, stk. 2.
§ 11 b. Socialtilsynet
godkender tilbuddets årsbudget, jf. § 16, stk. 1, som
led i godkendelsen af tilbuddet, jf. § 5, stk. 1, og det
driftsorienterede tilsyn, jf. § 7, stk. 1, hvis
følgende forhold er opfyldt:
1)
Årsbudgettet sikrer den nødvendige sammenhæng
mellem den faglige indsats og de afsatte økonomiske
ressourcer.
2)
Årsbudgettet indeholder ikke udgifter uvedkommende for
tilbuddets virksomhed.
3)
Årsbudgettet giver mulighed for ansvarlig forvaltning af
offentlige midler.
Stk. 2. Som led
i godkendelsen af årsbudgettet skal socialtilsynet påse
følgende forhold:
1) At udgifter
til leje af fast ejendom ikke overstiger, hvad der anses for
normale lejeudgifter for tilsvarende ejendom, der anvendes til
tilsvarende formål (markedslejen).
2) At vederlag
til bestyrelsesmedlemmer ikke overstiger, hvad der anses for
sædvanligt efter hvervets art og arbejdets omfang.
3) At goodwill
ikke medregnes.
4) At
transaktioner mellem enkelte enheder i en koncern eller en
koncernlignende konstruktion sker på markedsvilkår, i
overensstemmelse med hvad der kunne være opnået, hvis
transaktionerne var sket mellem uafhængige parter.
Stk. 3.
Socialtilsynet kan til brug for vurderingen af, om tilbuddets
udgifter til leje af den faste ejendom, jf. stk. 2, nr. 1,
overstiger markedslejen, indhente uafhængige
valuarvurderinger, som betales af tilbuddet.
Stk. 4.
Socialtilsynet godkender tilbuddets årsbudget i sin helhed og
kan afvise at godkende årsbudgettet, med henvisning til at
årsbudgettet på baggrund af enkelte poster ikke
opfylder kravene i stk. 1.
§ 11 c. Ved vurderingen af, om
de plejefamilier, som er nævnt i § 4, stk. 1, nr. 1, har
den fornødne økonomiske kvalitet, jf. § 6, stk.
2, nr. 7, skal socialtilsynet foretage en overordnet vurdering af,
om plejefamiliens økonomi giver grundlag for en stabil
anbringelse.«
34. I
§ 12, stk. 1, indsættes
efter »Tilbud«: »og plejefamilier, jf. § 4,
stk. 1«, og efter »godkendelse« indsættes:
»eller er godkendt«.
35. I
§ 12, stk. 2, indsættes
efter »tilbud«: »og plejefamilier«.
36. I
§ 12, stk. 2, nr. 1,
indsættes efter »egen drift«:
»straks«, og », der lå til grund for
godkendelsen, jf. § 5, stk. 1« ændres til:
»til godkendelsen, jf. § 5, stk. 2 og 3«.
37. § 12,
stk. 2, nr. 3, affattes således:
»3) efter
anmodning give socialtilsynet oplysninger om, hvilke kommuner der i
henhold til sundhedslovens § 141, stk. 1, har borgere, som
modtager behandling på behandlingsstedet,«.
38. I
§ 12, stk. 2, nr. 4, ændres
»tilsyn.« til: »tilsyn,«.
39. I
§ 12, stk. 2, indsættes som
nr. 5 og 6:
»5) af
egen drift og uden unødigt ophold give socialtilsynet
oplysninger om bekymrende forhold og hændelser i tilbuddet og
om, hvorvidt andre tilsynsyndigheder har foretaget
tilsynsmæssige skridt over for tilbuddet, og
6) af egen drift
og uden unødigt ophold give den kommune med ansvar for den
enkelte borger efter lov om social service, jf. §§ 9-9 b
i lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område, oplysninger om bekymrende forhold og hændelser
i tilbuddet og om, hvorvidt andre tilsynsyndigheder har foretaget
tilsynsmæssige skridt over for tilbuddet.«
40. I
§ 12 indsættes efter stk. 2
som nyt stykke:
»Stk. 3.
Tilbud efter § 4, stk. 2-4, revisorer og driftsherrer skal
1) af egen drift
give socialtilsynet de relevante og nødvendige oplysninger
om tilbuds og koncerners og koncernlignende konstruktioners
økonomiske forhold og
2) efter
anmodning give socialtilsynet supplerende økonomioplysninger
for tilbud og koncerner og koncernlignende konstruktioner, hvis
socialtilsynet vurderer, at de indberettede oplysninger ikke er
fyldestgørende, eller er i tvivl om, hvorvidt oplysningerne
er i overensstemmelse med de faktiske forhold.«
Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.
41. I
§ 12, stk. 4, der bliver stk. 5,
indsættes efter »virksomhed«: », som bl.a.
skal indeholde økonomiske nøgletal fra tilbuddets
seneste årsregnskab«.
42. I
§ 12, stk. 5, der bliver stk. 6,
ændres »stk. 1-4« til: »stk. 1-5 og om
tilbuddenes årlige rapport om tilbuddets virksomhed efter
stk. 5«.
43.
Efter § 12 a indsættes før overskriften
før § 13:
»Krav til
virksomhedsform
§ 12 b. Det er en betingelse
for godkendelse af private tilbud som nævnt i § 4, stk.
1, nr. 2-4, at tilbuddet er oprettet som selvejende institution,
forening, aktieselskab, anpartsselskab, partnerselskab eller
virksomhed med begrænset ansvar omfattet af lov om visse
erhvervsdrivende virksomheder.
§ 12 c. Private tilbud, jf.
§ 12 b, skal på Tilbudsportalen oplyse om ejerforholdene
i tilbuddet, herunder om tilbuddet er helt eller delvis ejet fra
udlandet. 1. pkt. gælder dog ikke for tilbud, der drives som
selvejende institutioner eller foreninger.«
44. I
§ 13, stk. 1, indsættes
efter »tilbud,«: »jf. § 12 b,«, og
»som ikke er organiseret som enkeltmandsvirksomheder eller
interessentskaber,« udgår.
45. §
14 affattes således:
Ȥ 14. Private tilbud,
jf. § 12 b, skal have en bestyrelse, der opfylder
betingelserne i stk. 2-4.
Stk. 2.
Flertallet af bestyrelsens medlemmer skal være
uafhængige af tilbuddets leder.
Stk. 3.
Følgende personer må ikke tilsammen udgøre
flertallet i bestyrelsen:
1) Personer, der
udlejer ejendomme, andre større aktiver eller personale til
tilbuddet.
2) Medlemmer af
bestyrelsen i fonde, selskaber, foreninger eller andre
virksomheder, der udlejer ejendomme, andre større aktiver
eller personale til tilbuddet, eller personer med bestemmende
indflydelse i disse fonde, selskaber, foreninger eller andre
virksomheder.
3) Advokater,
revisorer eller lignende rådgivere for personer, jf. nr. 1,
eller for fonde, selskaber, foreninger eller andre virksomheder,
jf. nr. 2.
4) Ansatte i
ledende stillinger hos personer, jf. nr. 1, eller i fonde,
selskaber, foreninger eller andre virksomheder, jf. nr. 2.
Stk. 4.
Tilbuddets medarbejdere skal være repræsenteret med
mindst 1 medlem i bestyrelsen, som vælges af og blandt
tilbuddets medarbejdere. Dette bestyrelsesmedlem er beskyttet mod
afskedigelse og anden forringelse af forholdene på samme
måde som tillidsrepræsentanter inden for vedkommende
eller tilsvarende område. 1. og 2. pkt. finder dog ikke
anvendelse, hvis tilbuddets medarbejdere har valgt
medarbejderrepræsentanter i henhold til selskabsloven og
regler udstedt i medfør heraf om
medarbejderrepræsentation.
Stk. 5.
Tilbuddets leder må ikke have stemmeret i
bestyrelsen.«
46.
Efter § 14 indsættes før overskriften før
§ 15:
Ȥ 14 a. Socialtilsynet
kan i forbindelse med en afgørelse om ophør af et
tilbuds godkendelse, jf. § 5, stk. 10, træffe
afgørelse om, at personer, der var ansat som leder af
tilbuddet på tidspunktet for afgørelsen om
ophør, i en periode på 5 år fra
afgørelsen ikke må ansættes som leder af eller
udpeges til bestyrelsen for tilbud, som er godkendt eller som
søger om godkendelse af socialtilsynet. En sådan
afgørelse kan træffes, hvis en person var ansat som
leder af tilbuddet på tidspunktet for afgørelsen om
ophør, og hvis den pågældende har
forårsaget eller medvirket til de forhold, der dannede
grundlag for afgørelsen om ophør af
godkendelse.«
47. I
§ 15, stk. 6, ændres
»§§ 7-11 og 16-18« til: »§§
7-10, 11 a og 11 b, § 12 a, stk. 2 og 3, og §§ 16-18
og sundhedslovens § 141, stk. 6, 2. pkt.,«.
48. I
§ 16, stk. 1, indsættes
efter »nr. 2-4,«: »med undtagelse af tilbud efter
§ 66, stk. 1, nr. 8, i lov om social service,«, efter
»godkendt« indsættes: »af
socialtilsynet«, og efter »socialtilsynet«
indsættes: », jf. § 11 b«.
49. I
§ 16 indsættes efter stk. 1
som nyt stykke:
»Stk. 2.
Årsbudgettet, jf. stk. 1, udarbejdes med udgangspunkt i
grundlaget for beregning af tilbuddets takster, jf. regler fastsat
i medfør af § 174, stk. 3, i lov om social service, og
de indtægts- og omkostningstyper, der fremgår af
beregningsgrundlaget. Årsbudgettet skal desuden indeholde
oplysninger om andre indtægter.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og
4.
50. § 16,
stk. 2, der bliver stk. 3, affattes således:
»Stk. 3.
For koncerner og koncernlignende konstruktioner, jf. § 2 a,
skal der ud over årsbudget for de enkelte tilbud, jf. stk. 1,
udarbejdes en koncernnote med udgangspunkt i de enkelte enheders
budgetter, hvoraf bl.a. pengestrømmene mellem koncernens
eller den koncernlignende konstruktions enkelte enheder skal
fremgå.«
51.
Efter § 16 indsættes før overskriften før
§ 17:
Ȥ 16 a. Private tilbud
skal inden iværksættelsen af større
vedligeholdelsesarbejder og forbedringer af tilbuddets fysiske
rammer forelægge disse til socialtilsynets
godkendelse.«
52. I
§ 17 indsættes efter stk. 1
som nyt stykke:
»Stk. 2.
For koncerner og koncernlignende konstruktioner, jf. § 2 a,
stk. 1, skal der med udgangspunkt i årsregnskaberne for
koncernens eller den koncernlignende konstruktions enkelte enheder,
jf. stk. 1, udarbejdes en koncernnote, hvoraf bl.a.
pengestrømmene mellem koncernens eller den koncernlignende
konstruktions enkelte enheder skal fremgå.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
53. I
§ 18 indsættes efter stk. 2
som nyt stykke:
»Stk. 3.
Ved den afsluttende revision af regnskaber, jf. stk. 1, skal
revisor bl.a. påse følgende:
1) At regnskabet
er opstillet i overensstemmelse med gældende regler.
2) At regnskabet
ikke afviger væsentligt fra det af socialtilsynet godkendte
budget.
3) At regnskabet
ikke indeholder udgifter uvedkommende for tilbuddets
virksomhed.
4) At regnskabet
ikke indeholder væsentlige fejl eller mangler.
5) At de
dispositioner, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i
overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre
forskrifter og med indgåede aftaler og sædvanlig
praksis.
6) At de
økonomiske nøgletal oplyst af tilbuddet i tilbuddets
årsrapport, jf. § 12, stk. 5, er i overensstemmelse med
tilbuddets regnskab.
7) At udgifter
til leje af fast ejendom ikke overstiger, hvad der anses for
normale lejeudgifter for tilsvarende ejendom, der anvendes til
tilsvarende formål (markedslejen).
8) At vederlag
til bestyrelsesmedlemmer ikke overstiger, hvad der anses for
sædvanligt efter hvervets art og arbejdets omfang.
9) At der ikke i
regnskabet er medregnet goodwill.
10) At
transaktioner mellem enkelte enheder i en koncern eller en
koncernlignende konstruktion sker på markedsvilkår i
overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis
transaktionerne var sket mellem uafhængige parter.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
54. I
§ 18 indsættes efter stk. 3,
der bliver stk. 4, som nyt stykke:
»Stk. 5.
Revisor skal efter anmodning give socialtilsynet supplerende
oplysninger og vurderinger.«
Stk. 4 bliver herefter stk. 6.
55. I
§ 18 indsættes efter stk. 4,
der bliver stk. 6, som nye stykker.
»Stk. 7.
Socialtilsynet kan træffe afgørelse om, at tilbuddet
skal udpege en anden revisor, hvis revisor gentagne gange ikke har
opfyldt kravene i gældende regler og standarder, eller hvis
socialtilsynet af andre årsager generelt vurderer, at
revisionspåtegningerne ikke kan lægges til grund for
socialtilsynets vurdering af tilbuddets økonomi.
Stk. 8.
Kommunale og regionale driftsherrer indsender den kommunale eller
regionale revisionsberetning om revisionen af kommunens eller
regionens regnskab til socialtilsynet.«
Stk. 5 bliver herefter stk. 9.
56. I
§ 18, stk. 5, der bliver stk. 9,
indsættes efter »indhold«: », herunder om
revisors pligt til at afgive en erklæring om opfyldelsen af
stk. 3 på et særskilt skema, som skal indgå i
revisionsprotokollen og fremsendes til socialtilsynet«.
57. I
§ 18 c, stk. 2, nr. 1,
ændres »§ 18 g, stk. 1 og 2,« til:
»§ 18 g, stk. 1 og 4,«.
58. Overskriften før § 18 g affattes
således:
ȯkonomisk
tilsyn«.
59. I
§ 18 g indsættes efter stk.
1 som nye stykker:
»Stk. 2.
Socialtilsynet skal godkende foreningens eller den private
virksomheds årsbudget, hvis budgettet
1) ikke
indeholder poster uvedkommende for foreningens eller den private
virksomheds varetagelse af funktionen som arbejdsgiver i ordninger
efter §§ 95 og 96 i lov om social service og
2) budgettet
giver mulighed for ansvarlig forvaltning af de overførte
tilskud til varetagelse af arbejdsgiverfunktionerne.
Stk. 3. Som led
i godkendelsen af årsbudgettet skal socialtilsynet
påse,
1) at vederlag
til bestyrelsesmedlemmer ikke overstiger, hvad der anses for
sædvanligt efter hvervets art og arbejdets omfang, og
2) at goodwill
ikke medregnes.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 4 og
5.
60. § 18
g, stk. 2, der bliver stk. 4, affattes således:
»Stk. 4.
Foreninger og private virksomheder, der er godkendt efter § 18
b, stk. 1, skal indsende deres reviderede årsregnskaber til
socialtilsynet til orientering umiddelbart efter revisionens
afslutning.«
61. I
§ 19, stk. 1, indsættes
efter »de«: »personer,«.
62. I
§ 19, stk. 2, ændres
»stk. 7« til: »stk. 10«.
63.
Efter § 21 indsættes før overskriften før
§ 22:
Ȥ 21 a. Socialtilsynet
skal i relevant omfang samarbejde med andre myndigheder og tilsyn
med henblik på koordinering af tilsynet med tilbuddene, jf.
§ 4, stk. 1.«
64. § 23,
stk. 1, ophæves.
Stk. 2-8 bliver herefter stk. 1-7.
65. I
§ 23, stk. 2, der bliver stk. 1,
udgår »generelt godkendte plejefamilier og
kommunale«.
66. I
§ 23, stk. 5, der bliver stk. 4,
indsættes efter »aftale«: », jf. dog stk.
5«.
67. I
§ 23, stk. 7, der bliver stk. 6,
ændres »stk. 2« til: »stk. 1«.
68. I
§ 23, stk. 8, der bliver stk. 7,
ændres »stk. 7« til: »stk. 6«.
69. §
24 affattes således:
Ȥ 24. Socialstyrelsen
understøtter løbende socialtilsynene i
udførelsen af opgaven med at godkende og føre
driftsorienteret tilsyn. Socialstyrelsen følger derudover
løbende socialtilsynenes praksis for at sikre, at
socialtilsynene opfylder lovens formål, jf. § 1,
så det sikres, at godkendelses- og tilsynsopgaven varetages
på en systematisk, ensartet, uvildig og fagligt kompetent
måde.
Stk. 2.
Socialtilsynene skal efter beslutning fra Socialstyrelsen deltage i
de aktiviteter, som Socialstyrelsen iværksætter for at
sikre, at socialtilsynene opfylder lovens formål, jf. §
1.
Stk. 3.
Socialtilsynene skal tilvejebringe og indsende de oplysninger, som
Socialstyrelsen anmoder om.
Stk. 4.
Socialstyrelsen offentliggør hvert år en rapport om
socialtilsynenes virksomhed. Årsrapporten skal bl.a.
indeholde en status på de fem socialtilsyns virksomhed i det
seneste år og vise udviklingen i socialtilsynenes opgave med
at godkende og føre tilsyn med tilbud, jf. § 4, stk. 1.
Årsrapporten skal særlig fokusere på, om det
enkelte socialtilsyns praksis opfylder lovens formål, jf.
§ 1, og om der er områder, hvor socialtilsynene har en
uensartet praksis.
Stk. 5.
Kommunalbestyrelsen, jf. § 2, stk. 2, behandler
Socialstyrelsens årlige rapport om socialtilsynenes
virksomhed, jf. stk. 4, på et møde, senest 3
måneder efter at rapporten er offentliggjort.
Stk. 6. Social-
og ældreministeren kan efter inddragelse af Socialstyrelsen
fastsætte nærmere regler for socialtilsynets
udførelse af opgaven med at godkende og føre tilsyn
med tilbud, jf. § 4, stk. 1, herunder om formen og
tilrettelæggelsen af denne, for at sikre, at socialtilsynene
opfylder lovens formål, jf. § 1, og har en systematisk,
ensartet, uvildig og fagligt kompetent godkendelses- og
tilsynspraksis.«
§ 2
I lov om social service, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1548 af 1. juli 2021, som ændret
ved § 27 i lov nr. 2055 af 16. november 2021, foretages
følgende ændringer:
1. I
§ 4, stk. 4, 2. pkt.,
indsættes efter »orienteres«:
»straks«, og »ikkegodkendte tilbud«
ændres til: »tilbud, som ikke er godkendt af
socialtilsynet,«.
2. I
§ 5, stk. 8, ændres
»generel aftale om anvendelse af samtlige pladser i tilbuddet
og om tilsyn« til: »driftsaftale«.
3. I
§ 14, stk. 4, indsættes
før nr. 1 som nyt nummer:
»1) at
tilbud og plejefamilier, som skal være registreret i
Tilbudsportalen, jf. stk. 2, har indberettet de oplysninger, som de
er forpligtet til,«.
Nr. 1 og 2 bliver herefter nr. 2 og
3.
4. I
§ 14, stk. 5, indsættes
før nr. 1 som nyt nummer:
»1)
tilbuddet eller plejefamilien ikke har indberettet de oplysninger,
som de er forpligtet til,«.
Nr. 1 og 2 bliver herefter nr. 2 og
3.
5. I
§ 66, stk. 3, ændres
»aftale« til: »driftsaftale«.
6. I
§ 148 a, stk. 2, ændres
»aftale om anvendelse af samtlige pladser i tilbuddet og om
tilsyn« til: »driftsaftale med tilbuddet«.
§ 3
Stk. 1. Loven
træder i kraft den 1. januar 2022, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. § 1, nr. 4,
træder i kraft den 1. juli 2022.
Stk. 3. For private
tilbud, jf. § 4, stk. 1, nr. 2-4, i lov om socialtilsyn, som
er godkendt af socialtilsynet efter § 5 i lov om socialtilsyn
før lovens ikrafttræden, og som ikke opfylder kravet i
lovens § 12 b som affattet ved denne lovs § 1, nr. 43,
senest den 31. december 2024, bortfalder godkendelsen efter §
5 i lov om socialtilsyn den 1. januar 2025, jf. dog stk. 4.
Stk. 4. For private
tilbud, jf. § 4, stk. 1, nr. 2-4, i lov om socialtilsyn, som
er godkendt af socialtilsynet efter § 5 i lov om socialtilsyn
før lovens ikrafttræden, som ikke opfylder kravet i
§ 12 b i lov om socialtilsyn som affattet ved denne lovs
§ 1, nr. 43, senest den 31. december 2024, og som inden lovens
ikrafttræden har indgået aftale med en kommune, der
ikke kan opsiges til ophør inden den 31. december 2024,
træffer socialtilsynet efter ansøgning
afgørelse om forlængelse af fristen i stk. 3 til det
tidspunkt, hvor den konkrete aftale kan opsiges til ophør.
Socialtilsynets afgørelse kan ikke indbringes for anden
administrativ myndighed.
Stk. 5. § 1, nr.
44, finder ikke anvendelse for private tilbud, der er organiseret
som enkeltmandsvirksomheder eller interessentskaber. For disse
private tilbud finder de hidtil gældende regler i § 13 i
lov om socialtilsyn anvendelse.
Stk. 6. § 1, nr.
45, finder anvendelse for udpegning af medlemmer til bestyrelsen
for private tilbud omfattet af § 12 b i lov om socialtilsyn
som affattet ved denne lovs § 1, nr. 43, som foretages efter
lovens ikrafttræden. Fra den 1. januar 2025 skal den samlede
bestyrelse i alle private tilbud omfattet af § 12 b i lov om
socialtilsyn som affattet ved denne lovs § 1, nr. 43, opfylde
kravene i § 14 i lov om socialtilsyn som affattet ved denne
lovs § 1, nr. 45.
Stk. 7. § 1, nr.
46, finder anvendelse for ansættelse af ledere i eller
udpegning af medlemmer til bestyrelsen, som foretages fra og med
lovens ikrafttræden.
Stk. 8. § 17, stk.
2, i lov om socialtilsyn som affattet ved denne lovs § 1, nr.
52, og § 18, stk. 3, nr. 2, i lov om socialtilsyn som affattet
ved denne lovs § 1, nr. 53, finder anvendelse fra og med
regnskabsåret 2022.