L 60 Forslag til lov om ændring af lov om varmeforsyning, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.

(Prisregulering af og energieffektiviseringsordning med afgiftsfritagelse for overskudsvarme).

Af: Klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S)
Udvalg: Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Samling: 2021-22
Status: Stadfæstet

Fremsættelsestalen

Fremsættelse: 10-11-2021

Fremsættelse: 10-11-2021

Skriftlig fremsættelse (10. november 2021)

20211_l60_fremsaettelsestale.pdf
Html-version

Skriftlig fremsættelse (10. november 2021)

Klima-, Energi- og Forsyningsministeren (Dan Jørgensen):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af lov om varmeforsyning, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. (Prisregulering af og energieffektiviseringsordning med afgiftsfritagelse for overskudsvarme).

(Lovforslag nr. L 60)

Dette lovforslag har til formål at implementere initiativer, der har ophæng i Energiaftale af 29. juni 2018, Aftale om øget udnyttelse af overskudsvarme af 23. marts 2019, Klimaaftale for energi og industri mv. af 22. juni 2020 og Opfølgende aftale om fremme af overskudsvarme af 7. september 2021. Lovforslaget har til hensigt at fremme udnyttelsen af overskudsvarme.

Med lovforslaget foreslås en administrativ simpel prisregulering, der fremmer udnyttelsen af overskudsvarme. Der indføres et loft over prisen på den overskudsvarme, som den varmeforsyningsvirksomhed, som overskudsvarmen leveres til, kan indregne i sine priser. Prisloftet skal fastsættes således, at de samlede omkostninger ved udnyttelse af overskudsvarme ikke må overstige de gennemsnitlige omkostninger ved de billigste eksisterende varmeproduktionsanlæg, der anvender vedvarende energi, idet der dog ses bort fra atypisk billige anlæg, og der kan anvendes faglige skøn fx i tilfælde, hvor datakvaliteten ikke er tilstrækkelig. Det er hensigten, at Forsyningstilsynet skal udmelde prisloftet. Energistyrelsen vil dog kunne beregne og udmelde et prisloft. Det kan fx ske, indtil rammerne for Forsyningstilsynets administration af reglerne er fastlagt.

Med lovforslaget foreslås videre at indføre forskellige fleksibilitetsmuligheder ved prisloftet. Der gives mulighed for, at der i særlige tilfælde kan opnås et individuelt prisloft, samt at der kan opnås et forhøjet prisloft i projektets første periode mod en tilsvarende sænkning den efterfølgende periode. Derudover vil der være en overgangsperiode for prisreguleringen på to år for eksisterende overskudsvarmevirksomheder, som ønsker at forblive på den gældende prisregulering. Desuden indføres en bagatelgrænse for prisregulering, så små leverandører fritages for prisregulering.

Endeligt foreslås det med lovforslaget, at virksomhederne kan indgå i en ordning, der indebærer, at der kan opnås afgiftsfritagelser for den del af overskudsvarmen, der leveres fra virksomheden, såfremt virksomhederne forpligter sig til at udføre energigennemgange og gennemføre energieffektiviseringstiltag af processer og anlæg relateret til overskudsvarme.

Konsekvenser ved lovforslaget vil være en mere administrativ simpel regulering. Overskudsvarmeleverende virksomheder skal ikke prisanmelde og -eftervise over for Forsyningstilsynet. Det vil fjerne administrative byrder, hvilket gør det lettere og mere attraktivt for virksomheder at levere overskudsvarme.

Forslaget er erhvervsrettet og omfattet af de fælles ikrafttrædelsesdatoer. Lovforslaget foreslås at træde i kraft d. 1. januar 2022.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.