Fremsat den 6. oktober 2021 af skatteministeren (Morten Bødskov)

Forslag

til

Lov om ændring af afskrivningsloven, lov om registrering af køretøjer, ligningsloven, registreringsafgiftsloven, skatteforvaltningsloven og virksomhedsskatteloven

(Ændring af den skatte- og afgiftsmæssige behandling af ladestandere til køretøjer, stramning af leasingregler for køretøjer, indførelse af særlig procedure for partshøring ved værdifastsættelse af nye og brugte køretøjer m.v. og indførelse af solidarisk hæftelse for selvanmeldere m.v.)

§ 1

I afskrivningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 242 af 12. februar 2021, som ændret ved § 1 i lov nr. 672 af 19. april 2021, foretages følgende ændring:

1. I § 4, stk. 1, indsættes som 4. pkt.:

»Beskattes den skattepligtige af fri elbil eller pluginhybridbil i en sammenhængende periode på mindst 6 måneder, jf. ligningslovens § 16, stk. 4, ansættes værdien af ladestanderen til 0, hvis ladestanderen overgår til privat brug.«

§ 2

I lov om registrering af køretøjer, jf. lovbekendtgørelse nr. 186 af 1. marts 2020, som ændret ved § 3 i lov nr. 715 af 25. juni 2010, § 2 i lov nr. 2074 af 21. december 2020, § 3 i lov nr. 2221 af 29. december 2020 og § 19 i lov nr. 1240 af 11. juni 2021, foretages følgende ændringer:

1. I § 11, stk. 1, ændres »For registrering af en ny ejer eller bruger af et køretøj« til: »For en registrering eller ændring af registrering af et køretøjs ejere eller brugere«.

2. I § 12, stk. 1, ændres »registrering af ny ejer eller bruger« til: »registrering eller ændring af registrering af et køretøjs ejere eller brugere«.

3. I § 15, stk. 2, nr. 3, ændres »gæld til staten« til: »forfalden gæld til det offentlige«.

§ 3

I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1735 af 17. august 2021, som ændret ved § 8 i lov nr. 1179 af 8. juni 2021 og § 3 i lov nr. 1181 af 8. juni 2021, foretages følgende ændring:

1. I § 16 A, stk. 5, 1. pkt., indsættes efter »bil,«: »en ladestander,«.

§ 4

I registreringsafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1194 af 2. juni 2021, som ændret ved § 6 i lov nr. 789 af 4. maj 2021, foretages følgende ændringer:

1. I § 7, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »tidligere afgiftsberigtigede motorkøretøjer,«: »medmindre disse er omfattet af §§ 3 a, 3 b eller 3 c,«.

2. I § 8, stk. 3, indsættes som 4. pkt.:

»Til den afgiftspligtige værdi medregnes heller ikke værdien af udstyr, som installeres fast på en adresse med henblik på opladning af køretøjet.«

3. I § 9 a, stk. 1, 1. pkt., ændres »4 måneder« til: »3 måneder«.

4. I § 15, stk. 1, nr. 3, ændres »gæld til staten« til: »forfalden gæld til det offentlige«.

5. I § 20, stk. 7, indsættes som 2. pkt.:

»Dette gælder tilsvarende for køretøjer, som har været omfattet af en af ordningerne i §§ 3 a-3 c, eller som har været omfattet af en afgiftsfritagelse efter denne lov, og som efterfølgende registreres med henblik på varig anvendelse i Danmark.«

6. I § 20, stk. 9, ændres »§ 3 b, stk. 6, og § 17, stk. 1« til: »og § 3 b, stk. 6«, og som 2. pkt. indsættes:

»Stk. 1 gælder desuden ikke i tilfælde som nævnt i § 17, stk. 1.«

§ 5

I skatteforvaltningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 635 af 13. maj 2020, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 1239 af 11. juni 2021, foretages følgende ændringer:

1. I § 7, stk. 1, nr. 2, ændres »§ 4, stk. 7, § 5, stk. 8« til: »§ 4, stk. 6, § 5, stk. 7«.

2. Efter kapitel 7 a indsættes som nyt kapitel:

»Kapitel 7 b

Særlig procedure for partshøring ved fastsættelse af afgiftspligtig værdi af køretøjer

§ 20 e. Told- og skatteforvaltningen kan træffe afgørelse om fastsættelse af et køretøjs afgiftspligtige værdi efter registreringsafgiftslovens §§ 9, 9 a eller 10 under anvendelse af en særlig procedure for partshøring om sagens faktiske oplysninger, jf. stk. 2 og 3.

Stk. 2. Træffer told- og skatteforvaltningen afgørelse om fastsættelse af et køretøjs afgiftspligtige værdi ved anvendelse af den særlige procedure, jf. stk. 1, skal told- og skatteforvaltningens afgørelse ledsages af sagens faktiske oplysninger, der er lagt til grund for afgørelsen, og parten skal samtidig gøres bekendt med adgangen til at fremkomme med bemærkninger til afgørelsen inden for en frist på mindst 15 dage fra afgørelsens datering. Parten skal tillige gøres bekendt med, at muligheden for, at told- og skatteforvaltningen kan træffe en ny afgørelse på grundlag af partens bemærkninger, jf. stk. 3, bortfalder efter stk. 4, hvis parten klager over en afgørelse truffet efter den særlige procedure efter stk. 1.

Stk. 3. Har parten bemærkninger til en afgørelse truffet efter stk. 1, træffer told- og skatteforvaltningen en ny afgørelse på grundlag af de oplysninger, der foreligger ved høringsfristens udløb.

Stk. 4. Told- og skatteforvaltningens adgang til at træffe ny afgørelse, jf. stk. 3, bortfalder, hvis den afgørelse, der er truffet efter stk. 1, påklages, jf. § 35 a.«

§ 6

I virksomhedsskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1359 af 9. december 2019, som ændret ved § 9 i lov nr. 1729 af 27. december 2018, § 2 i lov nr. 1578 af 27. december 2019, § 8 i lov nr. 2226 af 29. december 2020 og § 11 i lov nr. 1179 af 8. juni 2021, foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 3, 5. pkt., indsættes efter »Biler,«: »ladestandere,«.

2. I § 5 indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. Beskattes den skattepligtige af fri elbil eller plu?g­inhybridbil efter § 1, stk. 3, 6. pkt., i en sammenhængende periode på mindst 6 måneder, er ladestandere omfattet af § 1, stk. 3, 5. pkt., der overføres fra virksomheden til den skattepligtige, ikke omfattet af stk. 1.«

§ 7

I lov nr. 203 af 13. februar 2021 om ændring af registreringsafgiftsloven, brændstofforbrugsafgiftsloven, ligningsloven og forskellige andre love (Ændring af registreringsafgiften af person- og varebiler og motorcykler, ophævelse af tillæg og fradrag for energieffektivitet, forhøjelse af brændstofforbrugsafgiften og vægtafgiften og omlægning af brændstofforbrugsafgiften til CO2-baseret afgift, justering af beskatning af fri bil og forhøjet deleøkonomisk bundfradrag for privat udlejning af nul- og lavemissionsbiler, forlængelse af ordning med lav afgift på el til erhvervsmæssig opladning af eldrevne køretøjer m.v.) foretages følgende ændringer:

1. I § 9, stk. 9, 3. pkt., ændres »senest i forbindelse med anmeldelse til registrering« til: »senest den 1. juli 2021«.

2. I § 9, stk. 9, 4. pkt., ændres », inden afgiften angives,« til: »senest den 1. juli 2021«.

3. § 9, stk. 9, 6. pkt., ophæves.

§ 8

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. §§ 1-6 træder i kraft den 1. januar 2022.

Stk. 3. §§ 1, 3 og 6 har virkning fra og med den 1. juli 2021.

Stk. 4. § 4, nr. 3, har virkning for køretøjer omfattet af registreringsafgiftslovens § 9 a, der registreres i Køretøjsregisteret fra og med den 1. januar 2022.

Stk. 5. § 7 har virkning fra og med den 18. december 2020.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning

Med lovforslaget foreslås en række tilpasninger af reglerne på motorområdet, som blandt andet skal fremme den grønne omstilling af vejtransporten og styrke regelefterlevelsen på motorområdet.

Med indgåelse af Aftale om Grøn Omstilling af vejtransporten af 4. december 2020, der er indgået mellem regeringen (Socialdemokratiet), Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten, blev det aftalt at skattefritage værdien af en arbejdsgiverbetalt ladestander opsat på bopælen i forbindelse med beskatning af fri bil. Det blev samtidig aftalt, at der ikke skal ske beskatning af den ansatte, hvis ladestanderen overgår til privat brug, og den ansatte forinden har været beskattet af fri elbil eller pluginhybridbil i en sammenhængende periode på mindst 6 måneder. Dette blev udmøntet ved lov nr. 203 af 13. februar 2021.

I forlængelse heraf foreslås det, at hovedaktionærer og selvstændigt erhvervsdrivende, der anvender virksomhedsordningen, ikke skal beskattes af værdien af ladestandere, der stilles til rådighed af selskabet eller virksomheden i forbindelse med fri elbil eller pluginhybridbil. Ændringen vil ligestille hovedaktionærer og erhvervsdrivende, der anvender virksomhedsordningen, med lønmodtagere, der skattefrit får stillet en ladestander til rådighed af en arbejdsgiver.

Det foreslås endvidere at tydeliggøre, at ladestandere ikke skal indgå i beregningen af et køretøjs afgiftspligtige værdi. Dermed skabes der parallelitet mellem den skattemæssige og afgiftsmæssige behandling af ladestandere.

Derudover har lovforslaget til formål at udmønte dele af Aftale om politiets og anklagemyndighedens økonomi 2021-2023 af 15. december 2020 mellem regeringen (Socialdemokratiet), Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti og Nye Borgerlige ved at fremrykke fristen for genberegning af leasingkøretøjer. I dag foretages genberegning af nye leasingkøretøjer senest 4 måneder efter tidspunktet for første registrering. En fremrykning af tidspunktet for genberegning til tre måneder efter første registrering vil mindske den afgiftsmæssige fordel, der kan opnås som følge af, at f.eks. flåderabatter kan indregnes i den afgiftspligtige værdi ved indregistrering af nye køretøjer.

Desuden foreslås det, at der indføres en særlig procedure for partshøring om sagens faktiske oplysninger, herunder f.eks. oplysninger om køretøjets objektive oplysninger, annoncemateriale m.m. ved værdifastsættelse af nye og brugte køretøjer. Forslaget om en særlig procedure for partshøring træder i stedet for forvaltningslovens regler om partshøring og vil medvirke til at understøtte gennemsigtighed og dialog med borgere og virksomheder samtidig med, at forslaget tilgodeser borgere og virksomheders ønske om at kunne tage deres køretøj i brug hurtigst muligt.

Som en yderligere styrkelse af regelefterlevelsen foreslås det at ændre kravene til selvanmeldere og nummerplade­o?pe?ratører, så de fremover ikke må have forfalden gæld til det offentlige. Derved ligestilles blandt andet gæld til en kommune med gæld til staten.

Endvidere foreslås det med en skærpelse at gøre hæftelsesbestemmelsen i registreringsafgiftslovens § 20 mere tidssvarende, så risikoen for særlige selskabskonstruktioner med risiko for unddragelse mindskes. Formålet er at imødegå tilfælde, hvor selvanmeldere anvender andre selvanmeldere til at værdifastsætte køretøjet, og hvor køretøjet værdifastsættes for lavt. Som reglerne er i dag, fremgår det ikke klart, at en virksomhed, som handler med køretøjer, hæfter for betaling af afgiften for de køretøjer, som virksomheden ejer, uanset om virksomheden selv har angivet afgiften for det pågældende køretøj, eller om afgiften er angivet af en anden registreret virksomhed, der er selvanmelder.

Endelig foreslås en række ændringer af mere teknisk karakter, der vurderes at være hensigtsmæssige for administrationen af motorområdet.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1 Fritagelse for beskatning af ladestandere for hovedaktionærer og selvstændigt erhvervsdrivende, der anvender virksomhedsordningen

2.1.1. Hovedaktionærer

2.1.1.1. Gældende ret

Gældende regler om beskatning af fri bil medfører, at værdien af arbejdsgiverbetalt installation af en ladestander ved lønmodtagerens bopæl i forbindelse med fri elbil eller pluginhybridbil er skattefritaget.

Reglerne om beskatning af fri bil anvendes også i ligningsloven, hvor der gennem et selskab kan stilles fri bil til rådighed for hovedaktionæren. Hovedaktionæren opnår dog ikke samme skattefritagelse som lønmodtagere for rådigheden over en ladestander og installationen heraf, når den stilles til rådighed sammen med en elbil eller pluginhybridbil.

En hovedaktionær, der modtager udbytte fra et selskab i form af, at der stilles en fri bil til rådighed, skal medregne værdien af dette gode samt eventuelt sparet privat forbrug, når hovedaktionæren skal opgøre sin skattepligtige indkomst. Hvis hovedaktionæren har fået stillet en fri bil til rådighed som udbytte fra selskabet, ansættes værdien af bil efter reglerne om beskatning af fri bil i ligningslovens § 16, stk. 4, jf. § 16 A, stk. 5.

Den skattepligtige værdi af en bil, der af en arbejdsgiver m.v. er stillet til rådighed for den skattepligtiges private benyttelse, fastsættes til 25 pct. af den del af bilens værdi, der ikke overstiger 300.000 kr., og 20 pct. af resten, jf. ligningslovens § 16, stk. 4, 1. pkt. Satsen på 25 pct. reduceres med ½ procentpoint årligt fra og med 1. juli 2021, og satsen på 20 pct. forhøjes med ½ procentpoint årligt fra og med 1. juli 2021. I indkomståret 2025 og efterfølgende indkomstår fastsættes den årlige værdi til 22,5 pct. af bilens værdi, jf. ligningslovens § 16, stk. 4, 2.-4. pkt. Bilens skattepligtige værdi beregnes dog af mindst 160.000 kr., jf. ligningslovens § 16, stk. 4, 7. pkt.

Til den skattepligtige værdi medregnes et miljøtillæg, der udgør den årlige afgift eksklusive udligningsafgift og privatbenyttelsestillæg, der skal betales for bilen efter brændstofforbrugsafgiftsloven eller efter lov om vægtafgift for motorkøretøjer m.v., med tillæg af 50 pct. Med virkning fra den 1. juli 2021 er miljøtillægget forhøjet til 250 pct. i 2021, til 350 pct. i 2022, 450 pct. i 2023, 600 pct. i 2024 og 700 pct. fra og med 2025, jf. ligningslovens § 16, stk. 4, 8.-14. pkt.

Hvis hovedaktionæren sammen med fri elbil eller pluginhybridbil får stillet en ladestander til rådighed ved sin bopæl af selskabet, vil værdien af ladestanderen og udgifterne til installationen heraf skulle medregnes til beregningsgrundlaget for den skattepligtige værdi af fri bil. Det indebærer, at værdien af ladestanderen og udgifterne til installationen ikke er dækket af beskatningen af fri bil, men skal tillægges beregningsgrundlaget.

2.1.1.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Reglerne om beskatning af fri bil indeholder incitamenter for arbejdstageren til at vælge en klimavenlig bil. Det samme gør sig gældende for hovedaktionæren i et selskab.

For en lønmodtager skal der som udgangspunkt ikke ske særskilt beskatning af værdien af en ladestander og installation heraf på den skattepligtiges bopæl, når ladestanderen installeres af arbejdsgiveren i forbindelse med, at der stilles fri elbil eller pluginhybridbil til privat rådighed.

Det foreslås på den baggrund tilsvarende, at der ikke skal ske særskilt beskatning af værdien af en ladestander og installationen heraf på den skattepligtiges bopæl, når ladestanderen installeres i forbindelse med fri elbil eller pluginhybridbil, der er stillet til rådighed af et selskab for en hovedaktionær. Den foreslåede skattefritagelse vil kunne tilskynde til at vælge elbiler eller pluginhybridbiler som fri bil.

2.1.2. Selvstændigt erhvervsdrivende, der anvender virksomhedsordningen

2.1.2.1. Gældende ret

Gældende regler om beskatning af fri bil medfører, at værdien af arbejdsgiverbetalt installation af en ladestander ved lønmodtagerens bopæl i forbindelse med fri elbil eller pluginhybridbil er skattefritaget.

Reglerne om beskatning af fri bil anvendes også i virksomhedsskatteloven, hvor der gennem en virksomhed kan stilles fri bil til rådighed for den selvstændigt erhvervsdrivende, der anvender virksomhedsordningen. Den selvstændigt erhvervsdrivende opnår dog ikke samme skattefritagelse som lønmodtagere for rådigheden over en ladestander og installationen heraf, når den stilles til rådighed sammen med en elbil eller pluginhybridbil.

Selvstændigt erhvervsdrivende kan vælge at opgøre den skattepligtige indkomst fra virksomheden efter de særlige regler i virksomhedsskatteloven, hvor det blandt andet er muligt at vælge at anvende virksomhedsordningen.

Virksomhedsordningen er bygget op af en række forskellige elementer, men hensigten er overordnet 1) at sikre, at selvstændigt erhvervsdrivende opnår fuld skattemæssig fradragsværdi ved indkomstopgørelsen for erhvervsmæssige renteudgifter, 2) at selvstændigt erhvervsdrivende har mulighed for at foretage en udjævning af beskatningen af svingende indkomster, og 3) at selvstændigt erhvervsdrivende har mulighed for at spare op til en lav foreløbig skat svarende til selskabsskattesatsen med henblik på konsolidering af virksomheden.

Når den selvstændigt erhvervsdrivende har valgt beskatning efter virksomhedsskattelovens regler, gælder der nærmere regler for, hvilke aktiver der kan eller skal indgå i virksomhedsordningen.

Hovedreglen er, at erhvervsmæssige aktiver skal indgå i virksomhedsordningen. Aktiver, der både anvendes erhvervsmæssigt og privat (såkaldte blandet benyttede aktiver), kan som udgangspunkt ikke indgå i virksomhedsordningen. Der gælder dog enkelte undtagelser hertil. Således kan den selvstændigt erhvervsdrivende f.eks. vælge at lade biler indgå i ordningen, selv om bilen både anvendes i virksomheden og til private formål.

Denne undtagelse gælder ikke for en ladestander, der anvendes til at lade en elbil eller pluginhybridbil op. Det vil sige, at en ladestander, der anvendes både erhvervsmæssigt og til private formål, ikke kan indgå i virksomhedsordningen. Kun i det tilfælde, hvor ladestanderen udelukkende anvendes erhvervsmæssigt, kan den indgå i virksomhedsordningen.

2.1.2.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Reglerne om beskatning af fri bil indeholder incitamenter for arbejdstageren til at vælge en klimavenlig bil. Det samme gør sig gældende for virksomhedsejeren, der anvender virksomhedsordningen.

For en lønmodtager skal der som udgangspunkt ikke ske særskilt beskatning af værdien af en ladestander og installation heraf på den skattepligtiges bopæl, når ladestanderen installeres af arbejdsgiveren i forbindelse med, at der stilles fri elbil eller pluginhybridbil til privat rådighed.

Det foreslås på den baggrund, at den selvstændigt erhvervsdrivende, der anvender virksomhedsordningen, får mulighed for at lade en ladestander, der både anvendes privat og erhvervsmæssigt, indgå i virksomhedsordningen. Som følge heraf, vil der ikke skulle ske særskilt beskatning af værdien af en ladestander og installationen heraf på den skattepligtiges bopæl, når ladestanderen installeres i forbindelse med, at virksomheden stiller en fri elbil eller pluginhybridbil til rådighed for den selvstændigt erhvervsdrivende, der anvender virksomhedsordningen. Den foreslåede skattefritagelse vil kunne tilskynde til at vælge elbiler eller pluginhybridbiler som fri bil.

2.2. Afgiftspligtig værdi af ladestandere

2.2.1. Gældende ret

Ved køb af et eldrevet køretøj eller et pluginhybridkøretøj medfølger ofte udstyr til opladning af køretøjet f.eks. i form af en ladestander, som kan installeres fast på en adresse.

Efter registreringsafgiftslovens § 8, stk. 3, skal alt udstyr, som leveres med køretøjet, eller hvortil køretøjet er indrettet, medregnes ved opgørelsen af den afgiftspligtige værdi. Dog kan værdien af sædvanligt ekstraudstyr holdes uden for den afgiftspligtige værdi. Dette kræver blandt andet, at ekstraudstyret leveres efter særskilt aftale mellem forhandleren og slutbrugeren. I forhold til udstyr til opladning af køretøjet er der ikke i registreringsafgiftsloven taget eksplicit stilling til, hvorvidt dette er sædvanligt ekstraudstyr.

Registreringsafgiftsloven indeholder således ingen særregler om, hvorvidt værdien af udstyr til opladning af køretøjer skal indgå ved opgørelsen af den afgiftspligtige værdi. Derfor gælder lovens § 8, stk. 3, hvilket medfører, at ladestandere i visse tilfælde medregnes til køretøjets afgiftspligtige værdi og i visse tilfælde ikke gør.

2.2.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Der er et stigende salg af eldrevne køretøjer og pluginhybridkøretøjer og dermed også et øget behov for udstyr til opladning af køretøjerne (ladestandere). Det er forskelligt, om der medfølger en ladestander, om den kan købes som tilvalg eller om den skal købes helt særskilt.

Ved lov nr. 203 af 13. februar 2021 blev der taget stilling til den skattemæssige behandling af ladestandere, hvorefter der som udgangspunkt ikke skal ske beskatning af værdien af en ladestander og installationen heraf på den skattepligtiges bopæl, når ladestanderen installeres af arbejdsgiveren i forbindelse med, at der stilles fri elbil eller pluginhybridbil til privat rådighed.

Det fremgår derimod ikke særskilt af registreringsafgiftsloven, hvordan værdien af udstyr til opladning af køretøjet, herunder ladestandere, skal behandles i afgiftsmæssig henseende. Registreringsafgiftslovens generelle regel i § 8, stk. 3, medfører, at ladestandere i nogle tilfælde skal medregnes i køretøjets afgiftspligtige værdi og i andre tilfælde ikke skal.

Det foreslås derfor, at udgifter til udstyr til opladning af køretøjet ikke medregnes ved opgørelsen af køretøjets afgiftspligtige værdi.

Herved skabes ens regler for behandlingen af ladestandere i afgiftsmæssig henseende. Endvidere vil dette skabe parallelitet i forhold til den skattemæssige behandling af udstyr til opladning af køretøjer, herunder ladestandere efter ligningsloven.

2.3. Genberegningsfrist for leasingkøretøjer

2.3.1. Gældende ret

Ifølge regi­s?treringsafgiftslovens § 1, stk. 1, betales regi­s?­treringsafgift af motorkøretøjer. Afgiften betales som udgangspunkt som et engangsbeløb i forbindelse med motorkøretøjets registrering i Køretøjsregisteret. For nogle køretøjer betales dog en forholdsmæssig registreringsafgift for en nærmere afgrænset periode, hvor køretøjet ønskes anvendt i Danmark. Det gælder blandt andet leasingkøretøjer, jf. lovens § 3 b.

Ifølge registreringsafgiftslovens § 3 b udgør afgiften for køretøjer, der er mellem 0 og 3 måneder gamle regnet fra første registrerings- eller ibrugtagningstidspunkt, uanset om det er i Danmark eller udlandet, 2 pct. af den fulde regi­s­?treringsafgift pr. påbegyndt måned i de første 3 måneder fra køretøjets registrerings- eller ibrugtagningstidspunkt. For køretøjer, der ved registreringspligtens indtræden er ældre end 3 måneder regnet fra første registrerings- eller ibrugtagningstidspunkt, uanset om det er i Danmark eller udlandet, udgør afgiften 1 pct. af den beregnede registreringsafgift pr. påbegyndt måned i de efterfølgende 33 måneder. For køretøjer, der ved registreringspligtens indtræden er ældre end 36 måneder regnet fra første registrerings- eller ibrugtagningstidspunkt, uanset om det er i Danmark eller udlandet, udgør afgiften 1/2 pct. af den beregnede registreringsafgift pr. påbegyndt måned i de efterfølgende måneder.

Ifølge registreringsafgiftslovens § 9 a, stk. 1, skal den afgiftspligtige værdi for blandt andet leasingkøretøjer opgøres og angives igen til Skatteforvaltningen, når ejerskabet til køretøjet ved salg eller anden overdragelse overgår fra den første registrerede ejer til en tredjepart, dog senest 4 måneder efter tidspunktet for første registrering. Det er ejeren af køretøjet, der har pligt til at foretage fornyet angivelse af køretøjets afgiftspligtige værdi.

Ifølge registreringsafgiftslovens § 9 a, stk. 2, skal køretøjet afgiftsberigtiges på ny, hvis den tilbagediskonterede afgiftspligtige værdi på genberegningstidspunktet, dvs. den afgiftspligtige værdi, hvoraf der oprindeligt er betalt afgift, korrigeret for værditabet i den forløbne periode, overstiger den afgiftspligtige værdi, hvoraf der oprindeligt er betalt afgift. Differencen mellem den genberegnede og den oprindeligt beregnede afgift skal betales, hvis den tilbagediskonterede genberegnede afgiftspligtige værdi er højere end den oprindeligt angivne afgiftspligtige værdi.

For leasingkøretøjer m.v. foretages der således en genberegning af køretøjernes afgiftspligtige værdi senest 4 måneder efter første indregistrering med henblik på at sikre, at køretøjet ikke afgiftsberigtiges ud fra en værdi, der ligger under den markedsmæssige værdi.

2.3.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det foreslås at ændre fristen for genberegning af den afgiftspligtige værdi for leasingkøretøjer m.v. fra senest 4 til senest 3 måneder efter første indregistrering med virkning for køretøjer, der registreres i Køretøjsregisteret første gang fra og med den 1. januar 2022.

Forslaget udmønter dele af Aftale om politiets og anklagemyndighedens økonomi 2021-2023 af 15. december 2020 mellem regeringen (Socialdemokratiet), Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti og Nye Borgerlige, hvor ændring af fristen for genberegning af den afgiftspligtige værdi for leasingkøretøjer indgår som et finansieringsbidrag.

Ordningen med genberegning blev indført i 2017 med henblik på at modvirke, at der betales afgift af kunstigt lave afgiftspligtige værdier grundet mængderabatter m.v., herunder den såkaldte "bilvask"-metode til omgåelse af afgiftsreglerne, som der var eksempler på i leasingbranchen m.v. Ordningen skal hindre, at der på baggrund af kunstigt lave afgiftspligtige værdier alene betales en meget lav eller endog slet ingen registreringsafgift. Forslaget vil reducere den del af registreringsafgiften, der kan tilbagebetales i forbindelse med værditabsberegningen ved genberegningen.

2.4. Særlig procedure for partshøring

2.4.1. Gældende ret

Skatteforvaltningens værdifastsættelse af køretøjer er en forvaltningsretlig afgørelse. Dette gælder uanset, at der er tale om en manuel eller en helt eller delvist maskinelt genereret værdifastsættelse af køretøjer. Skatteforvaltningen skal således overholde almindelige forvaltningsretlige regler og principper, herunder reglerne om partshøring af borgere og virksomheder med væsentlig, individuel interesse i sagens udfald forud for, at Skatteforvaltningen træffer afgørelse.

Efter forvaltningslovens § 19, stk. 1, må en myndighed ikke træffe afgørelse, før sagens parter er gjort bekendt med og har fået lejlighed til at fremkomme med en udtalelse om oplysninger om en sags faktiske grundlag eller eksterne faglige vurderinger, som parten ikke kan antages at være bekendt med, at myndigheden er i besiddelse af. Det gælder dog kun, hvis oplysningerne er til ugunst for den pågældende part og er af væsentlig betydning for sagens afgørelse.

Efter forvaltningslovens § 19, stk. 2, er der visse undtagelser til kravet om myndigheders partshøring. Det gælder blandt andet, hvor der er rimelig grund til at tro, at de yderligere oplysninger, der er tilvejebragt i forbindelse med sagens behandling, kan korrigeres eller suppleres af den pågældende part, og det heller ikke i øvrigt som følge af sagens karakter kan anses for påkrævet at gennemføre en partshøring. Som eksempler på typer af oplysninger, hvis indhentelse ikke uden videre bør udløse en pligt til partshøring, kan nævnes oplysning fra ministerialbøgerne om partens fødselsdata, folkeregisteroplysninger om den pågældendes civilstand og nationalitet, uomtvistede oplysninger fra skattemyndighederne om skattepligtig indkomst m.v.

Desuden kan vedkommende minister efter forhandling med justitsministeren fastsætte regler om, at nærmere angivne sagsområder ikke skal være omfattet af forvaltningslovens § 19, stk. 1, jf. forvaltningslovens § 19, stk. 3.

2.4.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Foranlediget af Folketingets ombudsmands egen drift-un?dersøgelse af 30 klagesager om værdifastsættelse af importerede brugte motorkøretøjer aktualiseres overvejelser om nødvendigheden af at gennemføre en særlig procedure for partshøring i forbindelse med Skatteforvaltningens værdifastsættelse af nye og brugte køretøjer.

Skatteforvaltningens værdifastsættelse af nye og brugte køretøjer er forvaltningsretlige afgørelser og har karakter af masseforvaltning, og den almindelige forvaltningsretlige regel om partshøring i forvaltningslovens § 19 skal iagttages.

Det foreslås med det nye kapitel, at Skatteforvaltningen kan anvende en særlig procedure for partshøring om sagens faktiske oplysninger ved fastsættelse af den afgiftspligtige værdi af nye og brugte køretøjer. Det foreslås desuden, at Skatteforvaltningen på afgørelsestidspunktet gør borgeren eller virksomheden bekendt med, at borgeren eller virksomheden kan fremkomme med bemærkninger inden for en frist på mindst 15 dage fra afgørelsens datering, hvorefter Skatteforvaltningen, hvis der fremkommer bemærkninger, vil træffe en ny afgørelse, når fristen er udløbet. Forslaget skal ses i sammenhæng med Folketingets ombudsmands kritik af, at Skatteforvaltningen generelt ikke har foretaget partshøring i sager om værdifastsættelse af køretøjer.

Det foreslås med det nye kapitel, at Skatteforvaltningen kan anvende en særlig procedure for partshøring om sagens faktiske oplysninger ved fastsættelse af den afgiftspligtige værdi af nye og brugte køretøjer. Det foreslås desuden, at Skatteforvaltningen på afgørelsestidspunktet gør borgeren eller virksomheden bekendt med, at borgeren eller virksomheden kan fremkomme med bemærkninger inden for en frist på mindst 15 dage fra afgørelsens datering, hvorefter Skatteforvaltningen, hvis der fremkommer bemærkninger, vil træffe en ny afgørelse, når fristen er udløbet.

Forslaget omfatter ligeledes de tilfælde, hvor Skatteforvaltningen vil skulle træffe afgørelse på baggrund af en efterfølgende kontrol af selvanmelders værdifastsættelse af køretøjer (pristjek), hvor Skatteforvaltningen kontrollere månedsangivelser hos virksomheder, der er registreret som selvanmelder i medfør af registreringsafgiftslovens § 14.

Med forslaget har borgere og virksomheder tre muligheder, når den særlige partshøringsprocedure anvendes. Enten kan borgeren eller virksomheden 1) acceptere Skatteforvaltningens afgørelse, hvorefter køretøjet vil kunne tages i anvendelse, når registreringsafgiften er indbetalt 2) indsende bemærkninger til Skatteforvaltningen med henblik på, at Skatteforvaltningen træffer en ny afgørelse, der vil kunne påklages til klagemyndigheden eller indbringes for domstolene, eller 3) påklage afgørelsen direkte til klagemyndigheden eller indbringe sagen for domstolene uden at afvente den særlige procedure for partshøring. Med forslaget gives borgere og virksomheder mulighed for selv at vurdere, om de ønsker at »spare« sagsbehandlingstiden ved ikke at afvente, at den særlige partshøringsprocedure er gennemført. Vælger borgeren eller virksomheden den almindelige klageadgang, finder den særlige partshøringsprocedure således ikke anvendelse.

Uanset om det er den særlige partshøringsprocedure eller den almindelige klageadgang, der besluttes, har borgeren eller virksomheden mulighed for at indregistrere det pågældende køretøj på baggrund af den anfægtede eller påklagede afgørelse og tage køretøjet i brug. Ændres afgørelsen efterfølgende af Skatteforvaltningen eller klagemyndigheden med den virkning, at der er betalt for meget eller for lidt i registreringsafgift, vil registreringsafgiften for køretøjet blive efterreguleret.

Forslaget om en særlig procedure for partshøring adskiller sig fra den almindelige genoptagelsesregel i skatteforvaltningslovens § 31 ved, at genoptagelse efter anmodning forudsætter, at borgeren eller virksomheden fremlægger oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde en ændring. Med forslaget om en særlig procedure for partshøring vil alle oplysninger, som borgeren og virksomheden fremsender inden for den fastsatte frist på f.eks. mindst 15 dage fra afgørelsens datering, derimod skulle indgå i sagsbehandlingen. Forslaget er derved ikke afgrænset til kun at vedrøre oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der vil kunne begrunde en ændring efter skatteforvaltningslovens § 31, men omfatter også oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der ikke nødvendigvis vil kunne begrunde en ændring. Bestemmelsen bliver således, som ved partshøring efter forvaltningslovens § 19, en partsinddragelse, hvor også generelle eller specifikke indsigelser bliver behandlet, uanset om disse indsigelser giver grundlag for en ændring af den afgiftspligtige værdi.

Borgere og virksomheders retsstilling vil blive sikret med de foreslåede regler, da de giver borgere og virksomheder mulighed for at supplere grundlaget for værdifastsættelsen, så der tages højde for flest muligt relevante oplysninger, herunder at komme med bemærkninger til Skatteforvaltningens afgørelse.

Det foreslås således, at Skatteforvaltningen får mulighed for at undlade partshøring efter forvaltningslovens § 19 og i stedet kan anvende en særlig procedure for partshøring om køretøjets faktiske oplysninger, annoncemateriale og andet sammenligningsgrundlag til brug for værdifastsættelsen.

Forslaget om en særlig procedure for partshøring træder i stedet for forvaltningslovens regler om partshøring. Det betyder, at forvaltningslovens § 19 ikke anvendes i sager om værdifastsættelse af nye og brugte køretøjer.

Den særlige procedure for partshøring vil - ud over at sikre, at høring af borgere og virksomheder gennemføres - tillige være med til at understøtte gennemsigtighed og dialog med borgere og virksomheder samtidig med, at forslaget tilgodeser et ønske fra borgere og virksomheder om at kunne tage deres køretøj i brug hurtigst muligt.

2.5. Solidarisk hæftelse

2.5.1. Gældende ret

Efter registreringsafgiftslovens § 20, stk. 1, hæfter ejeren af et køretøj på tidspunktet for afgiftspligtens indtræden for betaling af registreringsafgiften. Efter registreringsafgiftslovens § 20, stk. 2, hæfter tillige en virksomhed, der erhvervsmæssigt handler med motorkøretøjer eller påhængs- eller sættevogne til motorkøretøjer, for betaling af afgiften, hvis virksomheden har solgt køretøjet i forbindelse med afgiftspligtens indtræden. Ifølge registreringsafgiftslovens § 20, stk. 9, gælder hæftelsesbestemmelserne i § 20, stk. 1 og 2, ikke i en række tilfælde, herunder når en registreret virksomhed har angivet afgiften og hæfter herfor efter § 16, jf. § 17, stk. 1.

I medfør af registreringsafgiftslovens § 20, stk. 7, hæfter den, der har importeret et brugt køretøj til landet og afsat køretøjet til den, i hvis navn det er registreret første gang i Køretøjsregisteret, for registreringsafgiften, hvis den ikke er betalt i forbindelse med registreringen. Det gælder, uanset om afgiften i disse tilfælde er angivet af en registreret virksomhed, som også hæfter herfor, i medfør af § 16, jf. § 17, stk. 1.

2.5.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Der er en stigende tendens til, at virksomheder, der selv er registrerede som selvanmeldere, anvender andre selvanmeldere til at værdifastsætte køretøjer, og at køretøjer i den forbindelse værdifastsættes kunstigt lavt med en deraf tilsvarende kunstigt lav registreringsafgift til følge. Det er den virksomhed, som angiver afgiften, der skal foretage efterbetaling af den resterende afgift, hvis der sker en forhøjelse heraf i forbindelse med Skatteforvaltningens kontrol (pristjek). Det er ikke hensigtsmæssigt, hvis en registreret virksomhed, der sælger et køretøj, ikke hæfter for registreringsafgiftens betaling blot ved at anvende en anden registreret virksomhed til at værdifastsætte køretøjet og angive registreringsafgiften. Risikoen er, at der f.eks. kan spekuleres i selskabskonstruktioner, så hæftelsen for afgiften placeres i en virksomhed, som er forskellig fra den, hvor indtjeningen ved salg af køretøjet placeres. Dette giver en åbenbar mulighed for omgåelse og dermed afgiftsunddragelse.

De nuværende hæftelsesregler er i det væsentlige ikke opdateret siden registreringsafgiftslovens indførelse i 1971 og tager derfor ikke højde for de væsentlige ændringer, som er gennemført, herunder blandt andet indførelse af reglerne om forholdsmæssig afgift for leasingkøretøjer, registrerede virksomheders muligheder for selv at angive afgift m.v. Reglerne, som de er i dag, er derfor kun i begrænset omfang egnede til at adressere de nye problemstillinger, som opstår grundet markedsudviklingen og de ændrede regler.

Det foreslås, at hæftelsesbestemmelsen i registreringsafgiftslovens § 20 skærpes, så det klart fremgår, at en virksomhed, som erhvervsmæssigt handler med køretøjer, hæfter solidarisk for afgiften af de køretøjer, som virksomheden sælger, uanset om virksomheden selv har angivet afgiften for det pågældende køretøj, eller om afgiften er angivet af en anden registreret virksomhed. Det gælder, uanset om den virksomhed, som sælger køretøjet, selv er en registreret virksomhed eller ej.

Ifølge registreringsafgiftslovens § 20, stk. 7, hæfter forhandleren i visse tilfælde for betaling af registreringsafgiften, når brugte køretøjer indføres fra udlandet. Det foreslås at udvide denne bestemmelse, så forhandleren ligeledes hæfter for betaling af afgift for køretøjer, som har været omfattet af en af ordningerne for køretøjer registreret på forholdsmæssig registreringsafgift i §§ 3 a-3 c, eller som har været omfattet af en afgiftsfritagelse, og som efterfølgende registreres med henblik på varig anvendelse i Danmark.

Hermed sikres der en klar hjemmel til at gøre solidarisk hæftelse gældende over for virksomheder, der erhvervsmæssigt handler med køretøjer, og som anvender andre registrerede virksomheder (selvanmeldere) til at foretage værdifastsættelse og angivelse af registreringsafgiften. Dette skal sikre bedre regelefterlevelse, da der ikke vil være et incitament til at værdifastsætte køretøjer for lavt og dermed angive registreringsafgiften for lavt.

2.6. Gæld til det offentlige

2.6.1. Gældende ret

Efter § 15 i lov om registrering af køretøjer (herefter køretøjsregistreringsloven) kan virksomheder autoriseres som nummerpladeoperatører, og efter registreringsafgiftslovens §§ 14-16 kan virksomheder registreres som selvanmeldere. Nummerpladeoperatører kan blandt andet registrere og afmelde køretøjer og udlevere og modtage nummerplader retur. Selvanmeldere kan fastsætte værdien af et køretøj ved import og angive og afregne registreringsafgift gennem et selvbetjeningssystem (månedsangivelse).

Ifølge køretøjsregistreringslovens § 15, stk. 2, nr. 3, må en virksomhed, der autoriseres som nummerpladeoperatør, ikke have gæld til staten. Det samme gælder efter registreringsafgiftslovens § 15, stk. 1, nr. 3, for en virksomhed, der registreres som selvanmeldervirksomhed.

I de nævnte bestemmelser omtales alene gæld til staten. Nogle virksomheder er eller bliver således efter de gældende regler autoriseret som nummerpladeoperatør eller registreret som selvanmeldere, selv om de f.eks. har gæld til en kommune.

2.6.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det vurderes, at der en risiko for, at virksomheder, der har forfalden gæld til det offentlige, ikke kan betale de løbende afgiftstilsvar, gebyrer m.v., som de skal efter køretøjsregistreringsloven og registreringsafgiftsloven. Dette gælder, uanset om virksomhedens gæld er til staten eller til andre offentlige instanser som f.eks. kommuner.

Forslaget er således begrundet i at undgå, at virksomheder kan være nummerpladeoperatører eller selvanmeldere, hvis de har forfalden gæld til det offentlige, uanset om denne gæld er til staten, kommuner eller andre offentlige myndigheder.

Forslaget vil endvidere nedsætte risikoen for tab, idet risikoen for tab anses for lige så stor ved forfalden gæld til kommunen m.v. som ved forfalden gæld til staten.

Det foreslås at udvide den type af gæld, der medfører, at virksomheder ikke kan være autoriseret som nummerpla?de­o­?peratører og registreret som selvanmeldere, til at omfatte al forfalden gæld til det offentlige.

2.7 Gebyr for ændring af køretøjs registrerede ejer eller bruger

2.7.1. Gældende ret

Efter § 1, stk. 2, i køretøjsregistreringsloven, skal Køretøjsregisteret indeholde oplysninger om hvert enkelt køretøj og om køretøjets tilhørsforhold, herunder hvem der er ejere og brugere af køretøjet. Efter køretøjsregistreringslovens § 11, stk. 1, opkræves et gebyr ved registrering af en ny ejer eller bruger af et køretøj, der sker uden afmelding af køretøjet.

2.7.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Gebyret fremgik oprindeligt af færdselslovens § 124 m og skulle opkræves ved anmeldelse om ejerskifte (brugerskifte). Der var således hjemmel i bestemmelsen til at opkræve gebyr for registrering af ejer og bruger samt afmelding (sletning) af ejer og bruger, hvor der ikke samtidig skete en afmelding af køretøjet.

Ifølge bemærkningerne til lovforslag nr. 144 af 25. januar 2006, jf. Folketingstidende 2005-06, tillæg A 4298, side 4322, hvor bestemmelsen blev foreslået flyttet fra færdselsloven til køretøjsregistreringsloven, fremgik det, at der med køretøjsregistreringslovens § 11, stk. 1, ikke var tilsigtet en indholdsmæssig ændring i forhold til den tidligere regel om gebyr i færdselslovens § 124 m.

Det foreslås, at køretøjsregis­treringslovens § 11, stk. 1, præciseres, så bestemmelsen omfatter opkrævning af gebyr for enhver ændring af et køretøjs registrerede ejere eller brugere, der sker uden samtidig afmelding af køretøjet. Det gælder også ved sletning. Der tilsigtes ikke herved nogen ændring af gældende ret.

2.8. Totalskadede køretøjer

2.8.1. Gældende ret

I henhold til registreringsafgiftslovens § 7, stk. 1, skal der svares afgift igen af tidligere afgiftsberigtigede motorkøretøjer omfattet af en skadesforsikring, der er genopbygget efter at have været ødelagt ved færdselsuheld, eksplosion, ildebrand m.m., såfremt udgiften indbefattet moms til fuldstændig udbedring af de ved færdselsuheld m.v. skete skader overstiger en nærmere bestemt procentsats, som afhænger af køretøjstypen. Sådanne køretøjer betegnes som totalskadede.

Reglen i lovens § 7, stk. 1, indebærer at der for afgiftsberigtigede køretøjer, der totalskades, skal betales ny afgift efter genopbygning. Dette skal sikre, at der ikke udføres uforholdsmæssigt mange reparationer på køretøjer alene på grund af den registreringsafgift, der er iboende i køretøjerne. Det sikres dermed, at der ikke repareres på en ældre og mere forurenende bilpark alene grundet de danske afgiftsregler.

Bestemmelsen omfatter også udenlandske firmabiler, jf. registreringsafgiftslovens § 3 a, leasingkøretøjer, jf. registreringsafgiftslovens § 3 b, og køretøjer ejet af udlændinge, der bor i Danmark i en begrænset periode, jf. registreringsafgiftslovens § 3 c.

Køretøjer afgiftsberigtiget efter §§ 3 a-3 c er kendetegnede ved, at der alene er betalt en forholdsmæssig registreringsafgift. Efter lovens §§ 3 a og 3 c betales der afgift for 3 måneder ad gangen, og der vil derfor altid skulle betales en ny registreringsafgift ved udløbet af et kvartal, hvis køretøjet fortsat ønskes anvendt i Danmark. Efter lovens § 3 b betales der en forholdsmæssig afgift, der svarer til længden af en leasingaftale. Når leasingaftalen udløber, vil der skulle betales registreringsafgift igen, hvis køretøjet fortsat ønskes anvendt i Danmark.

Konsekvensen af en totalskade er, at der i Køretøjsregi?­s?­teret indsættes en totalskadeblokering, som medfører, at køretøjet ikke kan indregistreres, før registreringsafgiften er betalt på ny.

2.8.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det foreslås, at registreringsafgiftslovens § 7, stk. 1, ændres, så køretøjer, der er afgiftsberigtiget efter registreringsafgiftslovens §§ 3 a-3 c, udgår af bestemmelsen. Det vil få den konsekvens, at der ikke skal svares ny registreringsafgift af et sådant køretøj, der er genopbygget efter at have været ødelagt m.v.

Køretøjer, der er afgiftsberigtigede efter registreringsafgiftslovens §§ 3 a-3 c, har ikke en iboende registreringsafgift modsat de fuldt afgiftsberigtigede køretøjer. Der er således ikke samme risiko for, at der foretages reparationer på forholdsmæssigt afgiftsberigtigede køretøjer, hvor udgiften til udbedring af skaderne overstiger køretøjets værdi eksklusive registreringsafgift. Hvis f.eks. et leasingkøretøj bliver totalskadet, vil leasingaftalen typisk blive afbrudt, og der vil under alle omstændigheder skulle betales registreringsafgift på ny, før indregistrering kan ske igen.

2.9. Overgangsordning for visse køretøjer omfattet af L 203

2.9.1. Gældende ret

Der blev ved lov nr. 203 af 13. februar 2021 om ændring af registreringsafgiftsloven, brændstofforbrugsafgiftsloven, ligningsloven og forskellige andre love (Ændring af registreringsafgiften af person- og varebiler og motorcykler, ophævelse af tillæg og fradrag for energieffektivitet, forhøjelse af brændstofforbrugsafgiften og vægtafgiften og omlægning af brændstofforbrugsafgiften til CO2-baseret afgift, justering af beskatning af fri bil og forhøjet deleøkonomisk bundfradrag for privat udlejning af nul- og lavemissionsbiler, forlængelse af ordning med lav afgift på el til erhvervsmæssig opladning af eldrevne køretøjer m.v.) (lovforslag nr. 129 af 18. december 2020) gennemført en række ændringer af registreringsafgiftsloven, som medførte, at registreringsafgift fremadrettet beregnes efter en ny metode. Der blev samtidig fastsat overgangsordninger for køretøjer, hvorom der var indgået bindende købs- eller leasingaftaler før lovforslagets fremsættelse den 18. december 2020.

Efter § 9, stk. 9, i lov nr. 203 af 13. februar 2021 kan der således under visse nærmere betingelser ske afgiftsberigtigelse af et køretøj efter de regler, som var gældende den 17. december 2020, selvom køretøjet registeres efter lovens fremsættelse den 18. december 2020. Der skal for køretøjet være indgået en bindende købs- eller leasingaftale mellem en forhandler og en slutbruger senest den 17. december 2020, og køretøjet skal være anmeldt til registrering i perioden fra og med den 18. december 2020 og til og med den 1. juli 2021. Der skal desuden være indsendt en anmodning om at anvende de hidtil gældende regler, som skal være vedlagt dokumentation for, at der er indgået en bindene købsaftale.

Anmodningen om, at køretøjet skal afgiftsberigtiges efter de regler, som var gældende den 17. december 2021, skal være indsendt til Skatteforvaltningen senest i forbindelse med anmeldelse til registrering, og der skal vedlægges dokumentation for, at der senest den 17. december 2020 er indgået en bindende købsaftale mellem forhandler og slutbruger. Virksomheder registreret efter registreringsafgiftsloven §§ 14 og 15 kan ifølge § 9, stk. 9, selv angive registreringsafgiften for disse køretøjer, men skal, inden afgiften angives, indsende en erklæring om anvendelse af de hidtil gældende regler vedlagt samme dokumentation. For disse virksomheder angives afgiften, når et køretøj sættes på virksomhedens månedsangivelse, og anmodning skal således indsendes, inden dette sker.

Ifølge bemærkningerne til lovforslag nr. 129 af 18. december 2020, jf. Folketingstidende 2020-2021, tillæg A, hvor § 9, stk. 9, blev foreslået som en overgangsbestemmelse, var hensigten med denne at sikre, at køretøjer, for hvilke der var indgået en bindende købsaftale inden lovforslagets fremsættelse, også kunne indregistreres efter de vilkår, som var gældende på købstidspunktet. Dette ville f.eks. omfatte de tilfælde, hvor der var indgået en bindende købsaftale senest den 17. december 2020, men hvor køretøjet ikke kunne leveres inden den 18. december 2020, hvor de nye regler vedrørende registreringsafgift fik virkning.

2.9.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det foreslås, at det ikke skal være en betingelse for, at et køretøj afgiftsberigtiges efter de regler, som var gældende den 17. december 2021, at anmodningen herom er indsendt til Skatteforvaltningen senest i forbindelse med anmeldelse til registrering. Det vil derimod fortsat være en betingelse, at der er indgået en bindende købsaftale om køretøjet senest den 17. december 2020, at køretøjet er anmeldt til registrering i perioden fra og med den 18. december 2020 til og med den 1. juli 2021, samt at anmodningen om afgiftsberigtigelse og dokumentation efter de regler, der var gældende den 17. december 2020, er indsendt til Skatteforvaltningen i denne periode, det vil sige senest den 1. juli 2021.

Det foreslåede vil medføre, at det vil være muligt at afgiftsberigtige et køretøj efter de regler, der var gældende den 17. december 2020, selvom en anmodning herom ikke nødvendigvis er indgivet i tidsmæssig nær forbindelse med køretøjets registrering, og selv om anmodningen er indgivet efter anmeldelsen til registrering. Det foreslåede vil også gælde for virksomheder registreret efter registreringsafgiftslovens §§ 14 og 15, som ikke inden afgiftens angivelse har indsendt en erklæring om anvendelse af de hidtil gældende regler og relevant dokumentation.

Det foreslåede skal sikre, at hensigten bag Aftale om en Grøn Omstilling af vejtransporten af 4. december 2020 fastholdes. Hensigten var, at køretøjer, hvor der er indgået en bindende købsaftale senest den 17. december 2021, skal have adgang til at blive afgiftsberigtiget efter de regler, der var gældende på denne dato, og at en overskridelse af fristen ikke får uproportionale konsekvenser.

Med det foreslåede vil det således ikke længere være afgørende for hvilke regler, der kan afgiftsberigtiges efter, at anmodningen er indgivet senest i forbindelse med registreringen. Hvis anmodningen er indsendt i perioden fra og med den 18. december 2020 til og med den 1. juli 2021, kan der afgiftsberigtiges efter de regler, der var gældende den 17. december 2020, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt, så længe anmodningen er indgivet senest ved overgangsordningens udløb den 1. juli 2021.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

3.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

3.1.1. Fritagelse for beskatning af ladestandere for hovedaktionærer og selvstændigt erhvervsdrivende, der anvender virksomhedsordningen

Forslaget om beskatning af ladestandere for hovedaktionærer og selvstændigt erhvervsdrivende, der anvender virksomhedsordningen, søger at bringe reglerne i overensstemmelse med intentionen bag lov nr. 203 af 13. februar 2021. De provenumæssige konsekvenser for så vidt angår denne del af lovforslaget om beskatning af ladestandere for hovedaktionærer og selvstændigt erhvervsdrivende, der anvender virksomhedsordningen, er derfor allerede indregnet i de opgjorte provenumæssige konsekvenser i lov nr. 203 af 13. februar 2021. Denne del af lovforslaget om beskatning af ladestandere for hovedaktionærer og selvstændigt erhvervsdrivende, der anvender virksomhedsordningen, skønnes således ikke at medføre provenumæssige konsekvenser.

3.1.2. Genberegningsfrist for leasingkøretøjer m.v.

Forslaget om fremrykning af tidspunkt for genberegning af leasingkøretøjer skønnes at indebære et årligt umiddelbart merprovenu på ca. 80 mio. kr. og et merprovenu efter tilbageløb og adfærd på ca. 40 mio. kr. årligt, jf. tabel 1.

Forslaget har virkning for aftaler, der registreres i Køretøjsregisteret fra og med den 1. januar 2022, og derfor er der ingen provenumæssige konsekvenser i 2021.

En fremrykning af tidspunktet for genberegning til tre måneder forkorter den periode, hvor leasingselskaber m.v. kan lægge rabatterede indkøbspriser til grund for afgiftsberegningen. Fremrykningen vil således reducere den del af den fulde registreringsafgift, der kan tilbagebetales ved genberegningen, fra 7 pct. til 6 pct., hvilket medfører et umiddelbart merprovenu på ca. 80 mio. kr. årligt. Det må imidlertid forventes, at forslaget vil reducere fortjenesten hos leasingselskaberne m.v., hvilket vil reducere indtægterne fra selskabsskat m.v., så merprovenuet efter tilbageløb og adfærd skønnes at udgøre ca. 40 mio. kr. årligt.

3.1.3. Øvrige forslag

De øvrige dele af lovforslaget skønnes at have ingen eller ikke nævneværdige økonomiske konsekvenser for det offentlige.

3.2. Implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslaget vurderes med væsentlig usikkerhed at medføre administrative udgifter for Skatteforvaltningen på 1,0 mio. kr. i 2021, 10,1 mio. kr. årligt i 2022-2024, 10,0 mio. kr. årligt i 2025-2026 og 9,9 mio. kr. varigt. Udgifterne ve?d­rører vejledning, sagsbehandling og mindre systemtilpasninger. Hertil kommer et træk på lånerammen på 0,7 mio. kr. i 2021, 0,6 mio. kr. i 2022, 0,4 mio. kr. i 2023, 0,3 mio. kr. i 2024 og 0,1 mio. kr. årligt i 2025-2026.

De forslag, som medfører udgifter for Skatteforvaltningen, gennemgås i det følgende i relation til, hvilken implementering forslaget kræver, og hvorvidt principperne for digitaliseringsklar lovgivning er overholdt.

3.2.1. Genberegningsfrist for leasingkøretøjer m.v.

Ændringen af genberegningsfrist for leasingkøretøjer m.v. medfører, at der skal skaffes andet sammenligningsgrundlag end det, der benyttes i dag. Det forventes, at sagsbehandlingstiden til gennemførelse af genberegninger og pristjek vil blive længere. Ændringen medfører derudover systemtilretninger hos ekstern leverandør.

Denne del af lovforslaget skønnes samlet at medføre økonomiske konsekvenser på i alt 1,3 mio. kr. for Skatteforvaltningen. De administrative konsekvenser, som Motorstyrelsen vil have på grund af en evt. forlænget sagsbehandlingstid, indgår ikke i denne opgørelse.

Denne del af lovforslaget vurderes ikke at have digitaliseringsmæssige konsekvenser.

3.2.2. Særlig procedure for partshøring

Denne del af lovforslaget forventes at medføre administrative konsekvenser for Skatteforvaltningen på 9,4 mio. kr. årligt. Desuden forventes det at medføre implementeringsmæssige omkostninger på 0,5 mio. kr. i 2021.

Fra 2021 og frem forventer Skatteforvaltningen at værdifastsætte ca. 50.000 køretøjer årligt. Det forventes, at der skal anvendes ca. 2,5 time pr. værdifastsættelse, der skal gennemgås igen som følge af den særlige procedure for partshøring. Da der er tale om en ny procedure, er det usikkert hvor mange borgere og virksomheder, der vil anvende muligheden for at benytte sig af den særlige procedure for partshøring, da de har nem adgang til partshøringen. Skatteforvaltningen lægger med betydelig usikkerhed til grund, at ca. 15 pct. af borgere og virksomheder vil benytte sig af den særlige procedure for partshøring, hvilket vil medføre en årlig meromkostning i Skatteforvaltningen på 9,4 mio. kr.

I digitaliseringsmæssig henseende forventes den foreslåede særlige procedure for partshøring at muliggøre automatisk sagsbehandling. Det forventes at give borgere og virksomheder mulighed for en hurtig afgørelse, samtidig med at muligheden for at afgive supplerende oplysninger til sagens belysning fastholdes.

3.2.3. Solidarisk hæftelse

Denne del af forslaget vurderes at medføre økonomiske konsekvenser for Skatteforvaltningen på 0,5 mio. kr. årligt fra 2022, hvoraf 0,4 mio. kr. er forbundet med vejledning og 0,1 mio. kr. er forbundet med manuel opkrævning hos den virksomhed, som hæfter solidarisk.

Det syvende princip for digitaliseringsklar lovgivning om at undgå snyd og fejl vurderes at være overholdt. Endvidere vurderes det fjerde princip om sammenhæng på tværs af data at være overholdt, da eksisterende systemer anvendes.

3.2.3. Gæld til det offentlige

Forslaget om gæld til det offentlige skønnes at medføre, at Skatteforvaltningen ved brug af allerede eksisterende systemer kan inddrage flere typer gæld ved vurderingen af, om en virksomhed kan autoriseres som nummerpladeoperatør eller registreres som selvanmelder. Forslaget forventes ikke at have nævneværdige konsekvenser for det offentlige.

Det syvende princip for digitaliseringsklar lovgivning om at undgå snyd og fejl vurderes at være overholdt. Endvidere vurderes det fjerde princip om sammenhæng på tværs af genbrug af data at være overholdt, da eksisterende systemer anvendes.

3.2.5. Øvrige forslag

For de øvrige initiativer vurderes de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning at være fulgt, da de foreslåede ændringer alene medfører ændringer af selve lovene og ikke Skatteforvaltningens it-systemer.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

4.1. Genberegningsfrist for leasingkøretøjer m.v.

Forslaget om ændring af genberegningsfristen for leasingkøretøjer m.v. indebærer en regelstramning, da den del af den fulde registreringsafgift, der kan tilbagebetales ved genberegningen, reduceres fra 7 pct. til 6 pct. Forslaget om stramning af reglerne for leasingkøretøjer m.v. skønnes at reducere fortjenesten hos leasingselskaber, udlejningsselskaber og forhandlere svarende til det umiddelbare provenu på ca. 80 mio. kr. årligt.

Den foreslåede ændring kan medføre administrative konsekvenser for leasingvirksomhederne, da det kan være vanskeligt at fremskaffe det tilstrækkelige sammenligningsgrundlag i form af annoncerede handelspriser m.v.

4.2. Solidarisk hæftelse

Forslaget om solidarisk hæftelse medfører en stramning af hæftelsesreglerne for selvanmeldere.

4.3. Gæld til det offentlige

Forslaget om gæld til det offentlige indebærer en regelstramning, da den gæld, som selvanmeldere og nummerpladeoperatører, kan oppebære, begrænses.

4.4. Øvrige forslag

De øvrige dele af lovforslaget skønnes at have ingen eller ikke nævneværdige konsekvenser for erhvervslivet.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

5.1. Særlig procedure for partshøring

Forslaget om en særlig procedure for partshøring vil i lyset af, at Skatteforvaltningen årligt træffer afgørelse i ca. 50.000 sager om værdifastsættelse af nye og brugte køretøjer medvirke til, at forvaltningens sagsbehandling kan tilrettelægges hurtigt og effektivt uden unødig ventetid for borgerne.

5.2. Øvrige forslag

De øvrige forslag skønnes at have ingen eller ikke nævneværdige administrative konsekvenser for borgere.

6. Klimamæssige konsekvenser

6.1. Fritagelse for beskatning af ladestandere for hovedaktionærer og selvstændigt erhvervsdrivende, der anvender virksomhedsordningen og afgiftspligtig værdi af ladestandere.

Forslaget vil medvirke til at forbedre rammevilkårene for udbredelse af nul- og lavemissionskøretøjer, det vil typisk sige eldrevne køretøjer og pluginhybridkøretøjer. Udledningerne fra disse typer af køretøjer udgør en lavere klima- og miljøbelastning pr. enhed end tilsvarende konventionelle benzin- eller dieseldrevne køretøjer. Det vurderes på den baggrund, at de foreslåede ændringer vil have positive om end begrænsede klimamæssige konsekvenser.

6.2. Øvrige forslag

Derudover vurderes lovforslaget ikke at have klimamæssige konsekvenser.

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have miljø- eller naturmæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Ved indførelsen af reglerne om genberegning af leasingkøretøjer m.v. med lov nr. 1195 af 14. november 2017 blev det vurderet, jf. Fol?ke­tingstidende 2017-18, A, L 4 som fremsat, s. 20-21, at ordningen, hvorefter der skal foretages genberegning af den afgiftspligtige værdi af leasingkøretøjer m.v. ved salg eller anden overdragelse eller senest efter fire måneder, var i overensstemmelse med EU-retten. Det var blandt andet henset til, at der er tale om en generel ordning, der anvendes for alle leasingkøretøjer m.v., og som ikke stiller udenlandske leasingvirksomheder anderledes end danske leasingvirksomheder. Leasingvirksomhederne vil fortsat kunne få genberegnet den forholdsmæssige registreringsafgift baseret på køretøjets faktiske værditab i leasingperioden, og denne værditabsberegning vil for perioden, indtil der foretages en genberegning af den afgiftspligtige værdi, blive foretaget på grundlag af den (rabatterede) indkøbspris, der er lagt til grund ved fastsættelsen af den afgiftspligtige værdi på tidspunktet for første indregistrering.

Ændringen af fristen for genberegning fra senest fire måneder til senest tre måneder efter første indregistrering ændrer ikke på, at der er tale om en generel ordning, der anvendes for alle leasingkøretøjer m.v., og som ikke stiller udenlandske leasingvirksomheder anderledes end danske virksomheder.

I sag C-451/99 Cura Anlagen GmbH mod Auto Service Leasing GmbH udtalte EU-Domstolen, at den frie udveksling af tjenesteydelser er til hinder for, at en medlemsstat pålægger en virksomhed med hjemsted i en anden medlemsstat at indregistrere et køretøj indenfor en frist på tre dage, hvis køretøjet ønskes anvendt hér for en længere periode. Ændringen af genberegningsfristen giver danske og udenlandske virksomheder op til tre måneder til at foretage genberegningen af køretøjet, og det vurderes, at denne frist er i overensstemmelse med den fri udveksling af tjenesteydelser.

Det vurderes derfor, at det foreslåede er i overensstemmelse med EU-retten.

Lovforslaget indeholder derudover ingen EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 25. juni 2021 til den 18. august 2021 været sendt i høring. Den del af lovforslaget, der omfatter justering af overgangsordningen i forbindelse med L 203 (§ 7), har dog ikke været sendt i høring. Den foreslåede justering er af begunstigende karakter. Følgende myndigheder og organisationer m.v. har modtaget udkast til lovforslaget:

3F, 3F Privat Service, Hotel og Restauration, Advokatsamfundet, Akademikerne, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, ATP, AutoBranchen Danmark, AUTIG - Autobranchens Handels- og Industriforening i Danmark, AutoCamperRådet, Bilfærgernes Rederiforening, BilsynsBranchen, Borger- og retssikkerhedschefen i Skatteforvaltningen, Brancheforeningen for Aktive Ejere i Danmark, Brintbranchen, Business Danmark, Børsmæglerforeningen, Camping Branchen, Carta, Centralforeningen af Taxiforeninger i Danmark, CEPOS, Cevea, DAKOFA, Danmarks Frie Autocampere, Danmarks Motor Union, Danmarks Rejsebureau Forening, Danmarks Restauranter og Cafeer, Dansk Aktionærforening, Dansk AutoGenbrug, Dansk Automat Brancheforening, Dansk Automobil Sports Union, Dansk Automobilforhandler Forening, Dansk Bilbrancheråd, Dansk Bilforhandler Union, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Elbil Alliance, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Gartneri, Dansk Gasteknisk Center, Dansk Iværksætterforening, Dansk Landbrugsrådgivning, Dansk Lokalsyn, Dansk Maskinhandlerforening, Dansk Methanolforening, Dansk Musiker Forbund, Dansk PersonTransport, Dansk Rejsebureau Forening, Dansk Skovforening, Dansk Taxi Råd, Dansk Told- og Skatteforbund, Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske Advokater, Danske Annoncører og Markedsførere, Danske Biludlejere, Danske Biobrændsels- og Kulimportørers Association, Danske Busvognmænd, Danske Speditører, Danske Synsvirksomheder, DANVA, DAKOFA, Datatilsynet, De Danske Bilimportører, Den danske Fondsmæglerforening, Den Danske Bilbranche, DFIM, DI, DI Transport, Digitaliseringsstyrelsen, EjendomDanmark, Eksportrådet, ERFAgruppen-Bilsyn, Erhvervsstyrelsen - Område for Bedre Regulering, FDL - Frie Danske Lastbilvognmænd, FDM, FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation, Finans Danmark, Finans og Leasing, Finansforbundet, Finanstilsynet, FOA, Forbrugerrådet Tænk, FORCE Technology, Forenede Danske Amerikanerbilklubber, Foreningen for Platformsøkonomi i Danmark, Foreningen af Danske Skatteankenævn, Foreningen Danske Revisorer, Forsikring & Pension, FSE, FSR - danske revisorer, GAFSAM, GRAKOM - erhvervs- og arbejdsgiverorganisation indenfor grafisk kommunikation, medier og markedsføring, International Transport Danmark, Justitia, Kraka, Landbrug og Fødevarer, Landsskatteretten, Mellemfolkeligt Samvirke, Motorcykel Forhandler Foreningen, Motorcykel Importør Foreningen, Motorhistorisk Samråd, Nationalbanken, Olie Gas Danmark, PolioForeningen, Rockwool Fonden, Rådet for Grøn Omstilling, SAGRO, SEGES, SKAD - Køretøjsbyggere og Autoskadebranchen i Danmark, Skatteankestyrelsen, Skatterevisorforeningen, SMVdanmark, SRF Skattefaglig Forening, UlykkesPatie?nt­Foreningen, Ældre Sagen.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det følger af afskrivningslovens § 4, stk. 1, at ændrer en skattepligtig benyttelsen af driftsmidler eller skibe fra udelukkende erhvervsmæssig benyttelse til privat benyttelse eller omvendt, behandles dette som salg henholdsvis køb af de pågældende aktiver. Det samme gælder ved ændring fra eller til delvis erhvervsmæssig benyttelse. Som salgssum eller købesum anvendes handelsværdien på det tidspunkt, hvor benyttelsen ændres.

Det foreslås, at der i afskrivningslovens § 4, stk. 1, indsættes et nyt 4. pkt., hvorefter værdien af ladestanderen ansættes til 0 i den situation, hvor den skattepligtige beskattes af fri elbil eller pluginhybridbil i en sammenhængende periode på mindst 6 måneder, jf. ligningslovens § 16, stk. 4, og hvor ladestanderen overgår til privat brug.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 3, nr. 1, og § 6, nr. 1. Formålet med disse er at sørge for ligestilling mellem lønmodtageren, der får stillet en ladestander til rådighed af sin arbejdsgiver på sin bopæl sammen med en elbil eller pluginhybridbil, og hovedaktionæren, der af selskabet får stillet en ladestander ved sin bopæl til privat rådighed sammen med en elbil og plu?g­inhybridbil, og den selvstændigt erhvervsdrivende, der af sin virksomhed i virksomhedsordningen får en ladestander stillet til rådighed på sin bopæl sammen med en elbil eller pluginhybridbil. Lønmodtageren har mulighed for at kunne beholde ladestanderen skattefrit, når den pågældende ikke længere har fri elbil eller pluginhybridbil stillet til privat rådighed, forudsat at der har været tale om en periode på mindst 6 måneder med beskatning af fri bil.

Med forslaget vil hovedaktionæren og den selvstændigt erhvervsdrivende, der anvender virksomhedsordningen, ligeledes kunne beholde ladestanderen uden skattemæssige konsekvenser, idet værdien af en blandet benyttet ladestander, der overgår til fuldt ud privat brug, ansættes til 0.

Til § 2

Til nr. 1

Ifølge køretøjsregistreringslovens § 1, stk. 2, skal Køretøjsregisteret indeholde oplysninger om hvert enkelt køretøj og om køretøjets tilhørsforhold, herunder hvem der er ejere og brugere af køretøjet. Efter køretøjsregistreringslovens § 11, stk. 1, opkræves et gebyr ved registrering af en ny ejer eller bruger af et køretøj i Køretøjsregisteret, der sker uden afmelding af køretøjet.

Gebyret fremgik oprindeligt af færdselslovens § 124 m og skulle opkræves ved anmeldelse om ejerskifte (brugerskifte). Der var således hjemmel i bestemmelsen til at opkræve gebyr for registrering af ejer og bruger samt afmelding (sletning) af ejer og bruger, hvor der ikke samtidig skete en afmelding af køretøjet.

Ifølge bemærkningerne til lovforslag nr. 144 af 25. januar 2006, jf. Folketingstidende 2005-06, tillæg A 4298, side 4322, hvor bestemmelsen blev foreslået flyttet fra færdselsloven til køretøjsregistreringsloven, fremgik det, at der med køretøjsregistreringslovens § 11, stk. 1, ikke var tilsigtet en indholdsmæssig ændring i forhold til den tidligere regel om gebyr i færdselslovens § 124 m.

Det foreslås derfor, at køretøjsregistreringslovens § 11, stk. 1, præciseres, så bestemmelsen ændres fra at omfatte opkrævning af et gebyr for registreringer af et køretøjs registrerede ejere eller brugere til at omfatte enhver registrering eller ændring af et køretøjs registrerede ejere eller brugere, herunder også sletning af registrerede ejere eller brugere, der sker uden samtidig afmelding af køretøjet.

Der tilsigtes ikke herved nogen ændring af gældende ret.

Til nr. 2

Efter køretøjsregistreringslovens § 12, stk. 1, opkræves et gebyr på 100 kr. for udstedelse af registreringsattest eller supplerende attest, bortset fra tilfælde hvor attesten udstedes i forbindelse med betaling for nummerplader efter køretøjsregistreringslovens § 8 eller betaling for registrering af ny ejer eller bruger efter køretøjsregistreringslovens § 11.

Det forslås i sammenhæng med lovforslagets § 2, nr. 1, at ændre køretøjsregistreringslovens § 12, stk. 1, så det præciseres, at der skal ske betaling for enhver ændring af et køretøjs registrerede ejere eller brugere, der sker uden afmelding af køretøjet.

Til nr. 3

Efter køretøjsregistreringslovens § 15 kan virksomheder autoriseres som nummerpladeoperatører. Nummerpladeoperatører kan blandt andet registrere og afmelde køretøjer samt udlevere og modtage nummerplader retur.

Ifølge køretøjsregistreringslovens § 15, stk. 2, nr. 3, må en virksomhed, som autoriseres som nummerpladeoperatør, ikke have gæld til staten. Ifølge § 15, stk. 4, ophører autorisationen, hvis virksomheden ikke længere opfylder betingelsen om ikke at have gæld til staten.

Ordlyden af bestemmelsen medfører, at nogle virksomheder er eller bliver autoriseret, selv om de har gæld til andre dele af det offentlige end staten, f.eks. kommunal gæld.

Det foreslås derfor, at betingelsen i køretøjsregistreringslovens § 15, stk. 2, nr. 3, ændres fra "gæld til staten" til "forfalden gæld til det offentlige".

Det vil betyde, at virksomheden for at være eller blive autoriseret nummerpladeoperatør ikke må have forfalden gæld til det offentlige. Derved ændres afgrænsningen af den gæld, der medfører, at virksomheder ikke kan være nummerpladeoperatører.

Forslaget har til formål at sikre, at det undgås, at virksomheder autoriseres som nummerpladeoperatører, hvis de har forfalden gæld til det offentlige, uanset om gælden er til staten, kommuner eller andre offentlige myndigheder. Forslaget skal mindske risikoen for, at autoriserede nummerpladeoperatører ikke kan betale de løbende tilsvar, gebyrer m.v., som de skal efter køretøjsregistreringsloven. Når en virksomhed har forfalden gæld til det offentlige, er risikoen for betalingsvanskeligheder m.v. til stede, uanset om virksomhedens gæld er til staten eller til andre offentlige instanser, f.eks. kommuner.

Med forfalden gæld til det offentlige forstås f.eks. gæld under inddrivelse samt anden forfalden gæld, som Skatteforvaltningen har kendskab til.

Bestemmelsen om, at en virksomhed ikke må have forfalden gæld til det offentlige, skal forstås således, at en autoriseret virksomhed med forfalden gæld til det offentlige kan beholde autorisationen, hvis virksomheden straks efter modtagelse af en rykker for gældens betaling eller anden opfordring til at betale gælden bringer gælden ud af verden eller stiller fuldt betryggende sikkerhed for gældens betaling inklusive morarenter og eventuelle inddrivelsesrenter. Straks vil i denne sammenhæng sige samme dag eller dagen efter.

Endvidere følger det af køretøjsregistreringslovens § 15, stk. 3, at Skatteforvaltningen kan tillade, at manglende opfyldelse af betingelsen i § 15, stk. 2, nr. 3, ikke medfører bortfald af autorisationen, hvis der foreligger særlige omstændigheder. En sådan særlig omstændighed kan være sygdom eller en anden ganske uforudset begivenhed, der med overvejende sandsynlighed kun vil være midlertidig.

Skatteforvaltningen vil rykke for evt. gæld til det offentlige, som en autoriseret virksomhed oppebærer efter bestemmelsens ikrafttrædelse, på samme måde som en situation med gæld til staten håndteres i dag.

Bestemmelsen har virkning for virksomheder, der er autoriseret ved bestemmelsens ikrafttrædelse, samt kommende autoriserede virksomheder.

Til § 3

En aktionær i et selskab anses for at være hovedaktionær, når denne ejer eller inden for de seneste 5 år har ejet 25 pct. eller mere af aktiekapitalen, eller når denne råder eller inden for de seneste 5 år har rådet over mere end 50 pct. af stemmeværdien i selskabet, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4. Ved opgørelsen medregnes aktier ejet af aktionærens nærmeste familie og aktier ejet af selskaber og fonde, hvorover aktionæren eller dennes nærmeste familie har eller har haft bestemmende indflydelse.

Hvis en hovedaktionær modtager udbytte fra selskabet i form af, at selskabet stiller et gode til rådighed for hovedaktionæren, da skal hovedaktionæren ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregne værdien af godet tillagt eventuelt sparet privatforbrug i relation til godet.

Hvis en hovedaktionær får stillet en fri bil til rådighed af selskabet, beskattes værdien af godet, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 5. Beskatningen sker som personlig indkomst i medfør af personskattelovens § 3, stk. 1, jf. § 4 a, stk. 2. Dvs. at en hovedaktionær, der får en bil stillet til rådighed af selskabet, vil blive beskattet af værdien som personlig indkomst, uanset om rådigheden over bilen udgør udbytte for hovedaktionæren, eller om bilen stilles til rådighed i forbindelse med hovedaktionærens ansættelse i selskabet.

Uanset om rådigheden over fri bil skal anses som udbytte eller løn for hovedaktionæren, skal værdien af rådigheden opgøres efter reglerne i ligningslovens § 16, stk. 4.

Bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 4, medfører, at den skattepligtige værdi skal fastsættes til 25 pct. af den del af bilens værdi, der ikke overstiger 300.000 kr., og 20 pct. af resten, jf. ligningslovens § 16, stk. 4, 1. pkt. Satsen på 25 pct. reduceres med ½ procentpoint årligt fra og med 1. juli 2021, og satsen på 20 pct. forhøjes med ½ procentpoint årligt fra og med 1. juli 2021. I indkomståret 2025 og efterfølgende indkomstår fastsættes den årlige værdi til 22,5 pct. af bilens værdi, jf. ligningslovens § 16, stk. 4, 2.-4. pkt. Bilens skattepligtige værdi beregnes dog af mindst 160.000 kr., jf. ligningslovens § 16, stk. 4, 7. pkt.

Til den skattepligtige værdi medregnes et miljøtillæg, der udgør den årlige afgift eksklusive udligningsafgift og privatbenyttelsestillæg, der skal betales for bilen efter brændstofforbrugsafgiftsloven eller efter lov om vægtafgift for motorkøretøjer m.v., med tillæg af 50 pct. Med virkning fra den 1. juli 2021 er miljøtillægget forhøjet til 250 pct. i 2021, til 350 pct. i 2022, 450 pct. i 2023, 600 pct. i 2024 og 700 pct. fra og med 2025, jf. ligningslovens § 16, stk. 4, 8.-14. pkt.

Hvis en hovedaktionær får en ladestander stillet til rådighed af selskabet, eller hvis selskabet foranstalter installation af en ladestander (ladestik) på hovedaktionærens bopæl er det afgørende, om rådigheden sker som følge af hovedaktionærens ansættelse i selskabet.

Det fremgår således af ligningslovens § 16, stk. 4, at værdien af en ladestander og installation af ladestander (ladestik), der er stillet til privat rådighed af arbejdsgiveren ved den skattepligtiges bopæl sammen med privat rådighed over en elbil eller pluginhybridbil, ikke beskattes. Hvis den skattepligtige beskattes af fri elbil eller pluginhybridbil i en sammenhængende periode, der er kortere end 6 måneder, skal markedsværdien af ladestander og installation dog medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst ved periodens ophør, hvis installationen overgår til privat brug, jf. ligningslovens § 16, stk. 4, 26. og 27. pkt. En hovedaktionær, der er ansat af selskabet eller medlem af bestyrelsen og i denne egenskab får en ladestander stillet til rådighed i forbindelse med en fri elbil eller pluginhybridbil, vil således på tilsvarende måde som en anden ansat være skattefri af værdien heraf.

Får en hovedaktionær, der ikke er ansat eller medlem i bestyrelsen, jf. ligningslovens § 16, stk. 1, i selskabet, stillet en ladestander til privat rådighed ved bopælen sammen med en fri elbil eller pluginhybridbil, da vil rådigheden over ladestanderen ikke være omfattet af reglerne i ligningslovens § 16, stk. 4, 26. og 27. pkt.

Bestemmelsen i ligningslovens § 16 A, stk. 5, medfører således, at værdien af en ladestander, der er stillet til rådighed for en hovedaktionær ikke i denne situation vil skulle fastsættes efter bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 4. Det medfører, at en ladestander, der stilles til rådighed for en hovedaktionær, der ikke er ansat eller medlem i bestyrelsen, ikke i dette tilfælde vil være skattefri af ladestanderen og installationen heraf.

Det foreslås, at der i ligningslovens § 16 A, stk. 5, 1. pkt., indsættes "en ladestander," efter "en bil,".

Med den foreslåede ændring vil værdiansættelsen efter bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 4, også skulle ske for en ladestander, der stilles til rådighed for en hovedaktionær sammen med privat rådighed over en elbil eller pluginhybridbil. Herefter vil en hovedaktionær, som ikke samtidig er ansat eller medlem af bestyrelsen, jf. ligningslovens § 16, stk. 1, i selskabet, der modtager udbytte fra selskabet i form af, at der stilles en ladestander samt installationen heraf til rådighed sammen med rådighed over en fri elbil eller pluginhybridbil, blive omfattet af ligningslovens § 16, stk. 4, 26. og 27. pkt.

Det vil medføre, at værdien af ladestander og installationen heraf, der er stillet til privat rådighed af selskabet ved den skattepligtiges bopæl sammen med privat rådighed over en elbil eller pluginhybridbil, ikke beskattes.

Reglen skal sørge for, at hovedaktionæren bliver skattemæssigt behandlet som øvrige ansatte i selskabet ved beskatning af en ladestander og installationen heraf, der er stillet til privat rådighed af selskabet ved den skattepligtiges bopæl sammen med privat rådighed over en elbil eller plu?g­inhybridbil, uanset om rådigheden anses som udbytte eller løn.

Til § 4

Til nr. 1

I henhold til registreringsafgiftslovens § 7, stk. 1, skal der svares afgift på ny af et tidligere afgiftsberigtiget køretøj omfattet af en skadesforsikring, der er genopbygget efter at have været ødelagt ved færdselsuheld, eksplosion, ildebrand m.v., såfremt udgiften indbefattet merværdiafgift til fuldstændig udbedring af de ved færdselsuheldet m.v. skete skader overstiger en nærmere bestemt procentsats, som afhænger af køretøjstypen. Et sådant køretøj betegnes som totalskadet.

Efter § 7, stk. 1, skal der således for et afgiftsberigtiget køretøj, der totalskades, betales ny afgift efter genopbygning. Formål er at sikre, at der ikke udføres uforholdsmæssigt mange dyre reparationer på et køretøj alene på grund af den registreringsafgift, der er iboende i køretøjet. Det vil overordnet sige de tilfælde, hvor udgiften til udbedring af de skete skader overstiger køretøjets værdi ekskl. registreringsafgift. Det sikres dermed, at der ikke repareres uforholdsmæssigt meget på en ældre og mere forurenende del af bilparken alene grundet de danske afgiftsregler.

Konsekvensen af en totalskade er, at der i Køretøjsregisteret indsættes en totalskadeblokering, som medfører, at køretøjet ikke kan indregistreres, før der er betalt registreringsafgift.

Bestemmelsen omfatter også udenlandske firmabiler, jf. registreringsafgiftslovens § 3 a, leasingkøretøjer, jf. registreringsafgiftslovens § 3 b, og køretøjer ejet af udlændinge, der bor i Danmark i en begrænset periode, jf. registreringsafgiftslovens § 3 c.

Køretøjer afgiftsberigtiget efter §§ 3 a-3 c er kendetegnede ved, at der alene er betalt en forholdsmæssig registreringsafgift for en nærmere afgrænset periode. Efter lovens §§ 3 a og 3 c betales der afgift for 3 måneder ad gangen, og der vil derfor altid skulle betales en ny registreringsafgift ved udløbet af et kvartal, hvis køretøjet fortsat ønskes anvendt i Danmark. Efter lovens § 3 b betales der en forholdsmæssig afgift, der modsvarer længden af leasingaftalen. Når leasingaftalen udløber, vil der skulle betales registreringsafgift igen, hvis køretøjet fortsat ønskes anvendt i Danmark.

Køretøjer, der er afgiftsberigtigede efter reglerne om forholdsmæssig registreringsafgift efter registreringsafgiftslovens §§ 3 a-3 c, har en mindre iboende registreringsafgift, som ofte tilbagebetales til ejeren i forbindelse med ophør af leasingaftalen m.v., modsat de fuldt afgiftsberigtigede køretøjer. For køretøjer på forholdsmæssig registreringsafgift betales alene afgift for den periode, hvor køretøjet ønskes anvendt i Danmark. Når perioden udløber f.eks. ved udløbet af en leasingaftale, er der ikke længere noget afgiftsindhold i køretøjet. Det samme gælder typisk ved større færdselsskader, hvor leasingperioden som hovedregel afbrydes før tid, og en del af den forudbetalte afgift refunderes. Der skal således betales registreringsafgift igen, hvis køretøjet fortsat skal anvendes i Danmark. Afgiftsreglerne medfører således ikke det samme økonomiske incitament til at genopbygge sådanne køretøjer, hvis udgifterne overstiger køretøjets pris eksklusive afgift.

Der er derfor ikke samme risiko for, at der foretages reparationer af køretøjer på forholdsmæssig afgift, hvor udgiften til udbedring af skaderne overstiger køretøjets pris eksklusive registreringsafgift, selv om disse som foreslået undtages fra reglerne i registreringsafgiftslovens § 7. Begrundelsen herfor er, at køretøjsejere og forsikringsselskaber naturligt vil undlade at foretage reparationer og genopbygninger af disse køretøjer, når udgiften hertil overstiger køretøjets værdi eksklusive registreringsafgift.

Det foreslås derfor, at der i registreringsafgiftslovens § 7, stk. 1, 1. pkt., efter "tidligere afgiftsberigtigede motorkøretøjer," indsættes "medmindre disse er omfattet af §§ 3 a, 3 b eller 3 c,".

Dette betyder at udenlandske firmabiler, jf. § 3 a, leasingkøretøjer, jf. § 3 b og køretøjer ejet af udlændinge, der bor i Danmark i en begrænset periode, jf. § 3 c, udgår af bestemmelsen om afgiftsberigtigelse af et totalskadet køretøj, der genopbygges. Det vil få den konsekvens, at der ikke skal svares ny registreringsafgift af et sådant køretøj, der er genopbygget efter at have været totalskadet. Dog vil der stadig skulle betales forholdsmæssig registreringsafgift, hvis køretøjet igen skal anvendes midlertidigt i Danmark. Da der ikke tidligere er betalt fuld registreringsafgift af køretøjet, vil der også skulle betales fuld registreringsafgift, hvis køretøjet overgår til varig anvendelse i Danmark.

Forslaget medfører, at de forholdsmæssigt afgiftsberigtigede køretøjer bliver undtaget fra den procedure, som gælder for fuldt afgiftsberigtigede køretøjer, der totalskades.

Til nr. 2

Ifølge registreringsafgiftslovens § 8, stk. 1, er den afgiftspligtige værdi af et nyt køretøj dets almindelige pris ved salg til bruger inklusive moms, men eksklusive registreringsafgift.

Efter registreringsafgiftslovens § 8, stk. 3, medregnes til den afgiftspligtige værdi værdien af alt udstyr, som leveres med køretøjet, eller hvortil køretøjet er indrettet.

Uden for afgiftsberegningen kan dog holdes ekstraudstyr, der leveres af forhandleren i forbindelse med køretøjets salg til bruger og efter særskilt aftale mellem forhandleren og brugeren. Montering eller udførelse af arbejdet i øvrigt på køretøjet må dog i så fald ikke foretages af fabrikations- eller importørvirksomheden.

Ved køb af et eldrevet køretøj eller et pluginhybridkøretøj medfølger typisk udstyr til opladning af køretøjet, f.eks. en ladestander.

Registreringsafgiftsloven indeholder ingen særregler om, hvordan værdien af udstyr til opladning af køretøjet, f.eks. ladestandere, skal behandles i forbindelse med opgørelse af den afgiftspligtige værdi for køretøjer. Udstyr til opladning af køretøjet som f.eks. ladestandere skal derfor behandles efter lovens almindelige regler.

Det foreslås, at der i registreringsafgiftslovens § 8, stk. 3, indsættes et nyt 4. pkt., hvorefter værdien af udstyr, som installeres fast på en adresse med henblik på opladning af køretøjet, ikke medregnes til køretøjets afgiftspligtige værdi.

Ved udstyr til opladning af køretøjet forstås det samlede udstyr, der har til formål at oplade køretøjet efter fast installation på en adresse samt ladekabler. Ved udstyr til opladning forstås dog ikke udgifterne til installationen af dette udstyr på kundens adresse eller andetsteds, som ikke skal medregnes ved opgørelsen af køretøjets afgiftspligtige værdi.

Til nr. 3

Ifølge registreringsafgiftslovens § 1, stk. 1, betales registreringsafgift af motorkøretøjer. Afgiften betales som udgangspunkt som et engangsbeløb i forbindelse med køretøjets registrering i Køretøjsregisteret. For nogle køretøjer betales dog en forholdsmæssig registreringsafgift for en nærmere afgrænset periode, hvor køretøjet ønskes anvendt i Danmark. Det gælder blandt andet leasingkøretøjer, jf. lovens § 3 b.

Ifølge registreringsafgiftslovens § 3 b fastsættes den forholdsmæssige registreringsafgift som en andel af den fulde registreringsafgift, der skulle have været betalt, hvis køretøjet var indregistreret på almindelige vilkår med fuld forudbetaling af afgiften for hele køretøjets levetid. Denne andel af den fulde afgift fastsættes ud fra afgiftsperiodens længde og køretøjets alder regnet fra første registrerings- eller ibrugtagningstidspunkt som en gennemsnitsbetragtning om det forventede værditab i afgiftsperioden.

Ifølge registreringsafgiftslovens § 3 b udgør afgiften for køretøjer, der er mellem 0 og 3 måneder gamle regnet fra første registrerings- eller ibrugtagningstidspunkt, uanset om det er i Danmark eller udlandet, 2 pct. af den fulde registreringsafgift pr. påbegyndt måned i de første 3 måneder fra køretøjets registrerings- eller ibrugtagningstidspunkt. For køretøjer, der ved registreringspligtens indtræden er ældre end 3 måneder regnet fra første registrerings- eller ibrugtagningstidspunkt, uanset om det er i Danmark eller udlandet, udgør afgiften 1 pct. af den beregnede registreringsafgift pr. påbegyndt måned i de efterfølgende 33 måneder. For køretøjer, der ved registreringspligtens indtræden er ældre end 36 måneder regnet fra første registrerings- eller ibrugtagningstidspunkt, uanset om det er i Danmark eller udlandet, udgør afgiften ½ pct. af den beregnede registreringsafgift pr. påbegyndt måned i de efterfølgende måneder.

Afgiften for hele leasingperioden betales forud. Herudover betales der renter af den resterende ubetalte afgift af køretøjet.

Ifølge registreringsafgiftslovens § 9 a, stk. 1, skal den afgiftspligtige værdi for blandt andet leasingkøretøjer opgøres og angives igen til Skatteforvaltningen, når ejerskabet til køretøjet ved salg eller anden overdragelse overgår fra den første registrerede ejer til en tredjepart, dog senest 4 måneder efter tidspunktet for første registrering. Det er ejeren af køretøjet, der er forpligtet til at foretage fornyet angivelse af køretøjets afgiftspligtige værdi.

Ifølge registreringsafgiftslovens § 9 a, stk. 2, skal køretøjet afgiftsberigtiges på ny, hvis den tilbagediskonterede afgiftspligtige værdi ved genberegningen, dvs. den afgiftspligtige værdi korrigeret for værditabet i den forløbne periode, overstiger den afgiftspligtige værdi, hvoraf der oprindeligt er betalt afgift. Differencen mellem den nye og den oprindelige beregnede afgift skal betales, hvis den tilbagediskonterede afgiftspligtige værdi er højere end den oprindeligt angivne afgiftspligtige værdi.

Efter § 9 a, stk. 2, skal der for køretøjer, som er omfattet af en leasingaftale med betaling af forholdsmæssig registreringsafgift, ikke efteropkræves afgift for den del af leasingperioden som ligger forud for tidspunktet for en eventuel genberegning af registreringsafgiften efter bestemmelsen.

I disse tilfælde vil genberegningen typisk blive foretaget fire måneder efter køretøjets første registrering, og for disse fire måneder efteropkræves ikke registreringsafgift, selvom afgiften efter den på ny fastsatte afgiftspligtige værdi måtte være højere end den oprindelige afgiftspligtige værdi. I disse tilfælde vil der derfor alene skulle betales yderligere afgift for den del af leasingperioden, som ligger efter tidspunktet for genberegningen.

Ordningen sikrer, at køretøjers afgiftspligtige værdi revurderes ved salg eller anden overdragelse eller senest efter fire måneder, og at den afgiftspligtige værdi herefter svarer til niveauet for tilsvarende køretøjer på markedet, uanset den oprindelige indkøbspris.

Det foreslås, at fristen for denne genberegning ændres i registreringsafgiftslovens § 9 a, stk. 1, 1. pkt., fra 4 måneder til 3 måneder efter første indregistrering af køretøjet i Køretøjsregisteret.

Forslaget udmønter dele af Aftale om politiets og anklagemyndighedens økonomi 2021-2023 af 15. december 2020 mellem regeringen (Socialdemokratiet), Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti og Nye Borgerlige, hvor ændring af fristen for genberegning af den afgiftspligtige værdi for leasingkøretøjer indgår som et finansieringsbidrag.

Forslaget medfører, at der i videre omfang end i dag skal betales afgift af køretøjernes markedsmæssige værdi. Ordningen med genberegning blev indført i 2017, og det grundlæggende formål er at modvirke, at der betales afgift af lave afgiftspligtige værdier grundet mængderabatter m.v., der således ikke er fastsat til markedsmæssige priser, herunder ved anvendelse af den såkaldte "bilvask"-metode til omgåelse af afgiftsreglerne, som blev konstateret anvendt i leasingbranchen m.v. til at få pålagt en meget lav eller endog slet ingen registreringsafgift. Fremrykningen af tidspunktet for, hvornår der sker en genberegning af leasingkøretøjets værdi, og hvor niveauet på den forholdsmæssige afgift ændres til niveauet for tilsvarende køretøjer på markedet, vil i højere grad end i dag sikre, at der betales afgift af køretøjet fastsat på baggrund af markedsmæssige priser.

En fremrykning af genberegningstidspunktet vil endvidere forkorte den periode, hvor der eventuelt betales en særlig lav afgift af køretøjet. Ændringen vil derfor medføre et merprovenu.

Herudover foreslås der ingen ændringer af, hvordan revurderingen af køretøjet eller genberegningen af afgiften skal foretages.

Til nr. 4

Efter registreringsafgiftslovens §§ 14-16 kan virksomheder registreres som såkaldte selvanmeldere. Selvanmeldere kan fastsætte værdien af et køretøj ved import og angive og afregne registreringsafgift overfor Skatteforvaltningen gennem et selvbetjeningssystem (månedsangivelse).

Ifølge registreringsafgiftslovens § 15, stk. 1, nr. 3, må en virksomhed, som ønsker registrering som selvanmelder, ikke have gæld til staten. Ifølge § 15, stk. 3, ophører registreringen, hvis virksomheden ikke opfylder betingelsen om ikke at have gæld til staten.

Ordlyden af bestemmelsen medfører, at nogle virksomheder er eller forbliver autoriseret, selv om de har gæld til andre dele af det offentlige end staten, f.eks. kommunal gæld.

Det foreslås derfor, at betingelsen i registreringsafgiftslovens § 15, stk. 1, nr. 3, ændres fra "gæld til staten" til "forfalden gæld til det offentlige".

Dermed må virksomheden for at være eller blive registreret som selvanmelder ikke have forfalden gæld til det offentlige. Derved ændres afgrænsningen af den gæld, der medfører, at virksomheder ikke kan være selvanmeldere.

Det foreslåede har til formål at hindre, at virksomheder kan registreres som selvanmeldere, hvis de har forfalden gæld til det offentlige, uanset om denne gæld er til staten, kommuner eller andre offentlige instanser. Forslaget skal dermed mindske risikoen for, at virksomheder, som har forfalden gæld til det offentlige og derfor risikerer ikke at kunne betale de løbende tilsvar, som de skal efter registreringsafgiftsloven, registreres som selvanmeldere. Når en virksomhed har forfalden gæld til det offentlige, er risikoen til stede, uanset om virksomhedens gæld er til staten eller til andre offentlige instanser, f.eks. kommuner.

Betingelsen svarer til betingelsen for at blive autoriseret nummerpladeoperatør efter køretøjsregistreringsloven.

Med forfalden gæld til det offentlige forstås f.eks. gæld under inddrivelse samt anden forfalden gæld, som Skatteforvaltningen har kendskab til.

Bestemmelsen om, at en virksomhed ikke må have forfalden gæld til det offentlige, skal forstås således, at en registreret virksomhed, der har forfalden gæld til det offentlige, kan forblive registreret, hvis virksomheden straks efter at have modtaget en rykker for gældens betaling eller anden opfordring til at betale gælden, bringer gælden ud af verden eller stiller fuldt betryggende sikkerhed for gældens betaling tillige med morarenter og eventuelle inddrivelsesrenter. Ved straks forstås i denne sammenhæng samme dag eller dagen efter.

Skatteforvaltningen vil rykke for evt. gæld til det offentlige, som en registreret virksomhed oppebærer efter bestemmelsens ikrafttrædelse, på samme måde som en situation med gæld til staten håndteres i dag.

Bestemmelsen har virkning for virksomheder, der er registreret ved bestemmelsens ikrafttrædelse, samt kommende registrerede virksomheder.

Til nr. 5

Når et brugt køretøj indføres fra udlandet og registreres i Køretøjsregisteret, uden at afgiften er betalt, kan krav om betaling af afgiften tillige gøres gældende mod den, der med henblik på køretøjets første registrering i Køretøjsregisteret har afsat køretøjet til den, i hvis navn køretøjet er registreret første gang i dette register efter indførelsen, jf. registreringsafgiftslovens § 20, stk. 7.

Det vil ofte være en forhandler, der importerer et brugt køretøj og sælger det til en kunde. I denne situation hæfter forhandleren for, at registreringsafgiften er betalt.

Den gældende regel i § 20, stk. 7, er videreført stort set uændret siden registreringsafgiftslovens tilblivelse i 1971 og fremstår i dag utidssvarende grundet senere ændringer i loven og på markedet i øvrigt. Der er ikke i ordlyden i § 20, stk. 7, taget højde for ordningerne med forholdsmæssig registreringsafgift i lovens §§ 3 a-3 c, da disse ordninger er indført efter § 20, stk. 7.

Det foreslås, at der i registreringsafgiftslovens § 20, stk. 7, som 2. pkt. indsættes: "Dette gælder tilsvarende for køretøjer, som har været omfattet af en af ordningerne i §§ 3 a-3 c, eller som har været omfattet af en afgiftsfritagelse efter denne lov, og som efterfølgende registreres med henblik på varig anvendelse i Danmark·"

Hæftelsesreglen vil dermed udvides til at gælde tilsvarende for køretøjer, som har været omfattet af en af ordningerne med forholdsmæssig registreringsafgift i §§ 3 a-3 c, eller som har været omfattet af en afgiftsfritagelse efter registreringsafgiftsloven, og som efterfølgende registreres med henblik på varig anvendelse i Danmark. Det betyder, at import at et køretøj og f.eks. køb af et forholdsmæssigt afgiftsberigtiget køretøj fra en leasingvirksomhed sidestilles. Således vil den, der registrerer køretøjet på fuld afgift og afsætter køretøjet hæfte for, at den korrekte registreringsafgift er betalt.

De øvrige afgiftsfritagelser efter registreringsafgiftsloven fremgår blandt andet af registreringsafgiftslovens § 2.

Det foreslåede skal sikre, at det fremgår klart, at hæftelse også kan gøres gældende for tidligere leasingkøretøjer m.v., hvis de efterfølgende registreres i Danmark til varig anvendelse med beregning af fuld registreringsafgift, og hvis denne fulde afgift ikke betales.

Til nr. 6

Registreringsafgiftslovens § 20 vedrører hæftelse for betaling af registreringsafgift. Efter registreringsafgiftslovens § 20, stk. 1, hæfter ejeren af et køretøj på tidspunktet for afgiftspligtens indtræden for betaling af registreringsafgiften. Efter registreringsafgiftslovens § 20, stk. 2, hæfter tillige en virksomhed, der erhvervsmæssigt handler med motorkøretøjer eller påhængs- eller sættevogne til motorkøretøjer, for betaling af afgiften, hvis virksomheden har solgt køretøjet i forbindelse med afgiftspligtens indtræden. Efter § 17, stk. 1, hæfter en registreret virksomhed (selvanmelder) for afgiften af de køretøjer, virksomheden angiver afgiften af efter § 16.

Ifølge registreringsafgiftslovens § 20, stk. 9, gælder hæftelsesbestemmelserne i § 20, stk. 1 og 2, ikke i en række tilfælde, herunder når en registreret virksomhed har angivet afgiften og hæfter herfor efter § 16, jf. § 17, stk. 1.

Registreringsafgiftslovens § 20, stk. 2, om solidarisk hæftelse for en forhandler finder i medfør af § 20, stk. 9, således ikke anvendelse, hvis forhandleren har ladet en tredjemand (registreret virksomhed) afgiftsberigtige køretøjet.

Den gældende undtagelse for forhandlere m.v. fremstår utidssvarende i forhold til den udvikling, der er sket på markedet, siden indførelsen af reglerne. Der er tale om professionelle aktører, som bør vide, hvad de køretøjer, de sælger, er værd. Det er derfor også hensigtsmæssigt, at de hæfter for den værdifastsættelse, som deres samarbejdspartner udfører for dem, og for en eventuel manglende betaling af registreringsafgift som følge heraf. Den forhandler, der ejer køretøjet og sælger det til kunden, er desuden nærmest til at bære risikoen for, at der er betalt korrekt afgift af køretøjet, da det også er denne virksomhed, der har indtjeningen på køretøjet.

Det foreslås, at registreringsafgiftslovens § 20, stk. 9, ændres, fra "§ 3 b, stk. 6, og § 17, stk. 1" til "og § 3 b, stk. 6", og at der som 2. pkt. indsættes "Stk. 1 gælder desuden ikke i tilfælde som nævnt i § 17, stk. 1·"

Dermed vil undtagelsen til hæftelse efter § 20, stk. 2, udgå ved at henvisningen i registreringsafgiftslovens § 20, stk. 9, til registreringsafgiftslovens § 17, stk. 1, udgår af bestemmelsen for så vidt angår § 20, stk. 2.

Det vil betyde, at en virksomhed, som erhvervsmæssigt handler med køretøjer, hæfter solidarisk for afgiften af de køretøjer, som virksomheden sælger, uanset om denne selv har angivet afgiften for det pågældende køretøj, eller om afgiften er angivet af en anden registreret virksomhed. Skatteforvaltningen vil efter gældende praksis i første omgang søge at inddrive den for lidt betalte registreringsafgift hos den registrerede virksomhed efter § 17, stk. 1.

Det foreslås samtidig, at henvisningen til § 17, stk. 1, fastholdes for så vidt angår § 20, stk. 1, ved at der indsættes et nyt 2. pkt. herom.

Det nye 2. pkt. udgør en videreførelse af gældende ret for så vidt angår de situationer, der er omfattet af § 20, stk. 1.

§ 20, stk. 2, vil herefter finde anvendelse, uanset om registreringsafgiften er angivet af en registreret virksomhed. Det vil således fremgå klart, at en virksomhed, som erhvervsmæssigt handler med køretøjer, hæfter solidarisk for afgiften af de køretøjer, som virksomheden sælger, uanset om denne selv har angivet afgiften for det pågældende køretøj, eller om afgiften er angivet af en anden registreret virksomhed.

Den foreslåede skærpelse skal gælde uanset, om den virksomhed, som sælger køretøjet, selv er en registreret virksomhed eller ej.

Til § 5

Til nr. 1

Det følger af skatteforvaltningslovens § 7, stk. 1, nr. 2, at motorankenævnene afgør klager over Skatteforvaltningens afgørelser om fastsættelse af den afgiftspligtige værdi af brugte køretøjer efter registreringsafgiftslovens § 4, stk. 7, § 5, stk. 8, og § 10.

Ved lov nr. 203 af 13. februar 2021 blev registreringsafgiftslovens §§ 4 og 5 ændret, hvilket betød, at § 4, stk. 7, blev ændret til § 4, stk. 6, og § 5, stk. 8, blev ændret til § 5, stk. 7.

Det foreslås, at henvisningen i skatteforvaltningslovens § 7, stk. 1, nr. 2, ændres fra en henvisning til registreringsafgiftslovens § 4, stk. 7 til en henvisning til registreringsafgiftslovens § 4, stk. 6 og at henvisningen til registreringsafgiftslovens § 5, stk. 8, ændres til registreringsafgiftslovens § 5, stk. 7.

Baggrunden for det foreslåede er, at registreringsafgiftslovens §§ 4 og 5 er ændret ved § 1, nr. 7 og 12, i lov nr. 203 af 13. februar 2021, hvorefter reglerne om fastsættelse af den afgiftspligtige værdi af brugte køretøjer blev ændret til registreringsafgiftslovens § 4, stk. 5, og § 5, stk. 7. Der er tale om rettelse af en henvisningsfejl.

Til nr. 2

Skatteforvaltningsloven indeholder ikke særskilte regler om partshøring forud for fastsættelse af den afgiftspligtige værdi.

Fastsættelse af den afgiftspligtige værdi af nye og brugte køretøjer er en forvaltningsretlig afgørelse, der har karakter af masseforvaltning, og de almindelige forvaltningsretlige regler om partshøring i forvaltningslovens § 19 skal iagttages. Dette gælder uanset, om der er tale om manuel sagsbehandling forud for en afgørelse eller hel eller delvis maski­n?elt genererede afgørelser.

For at en borger eller virksomhed kan påsætte nummerplader på et køretøj, er det en forudsætning, at borgeren eller virksomheden har betalt den registreringsafgift, der er beregnet på baggrund af en konkret vurdering af køretøjets afgiftspligtige værdi. I lyset af at Skatteforvaltningen årligt træffer afgørelse i ca. 50.000 sager om værdifastsættelse af nye og brugte køretøjer, er det nødvendigt, at Skatteforvaltningens sagsbehandling i forbindelse med værdifastsættelsen, herunder beregning af det afgiftspligtige beløb, kan tilrettelægges hurtigt og effektivt uden unødig ventetid for borgere og virksomheder.

Det foreslås på den baggrund, at der indsættes et nyt kapitel 7 b i skatteforvaltningsloven.

Den afgiftspligtige værdi for nye køretøjer fastsættes efter registreringsafgiftslovens §§ 8 og 9. Den afgiftspligtige værdi for et nyt køretøj er dets almindelige pris, indbefattet moms, men uden afgift efter registreringsafgiftsloven. Det følger desuden af registreringsafgiftslovens § 9, at den almindelige pris for et nyt køretøj ved salg til en bruger kan anmeldes til Skatteforvaltningen af den, som har fastsat prisen, og at anmeldelsen skal indeholde oplysninger om, hvilket udstyr den anmeldte pris omfatter.

Den afgiftspligtige værdi for brugte køretøjer fastsættes efter registreringsafgiftslovens § 10. For brugte køretøjer fastsættes den afgiftspligtige værdi til køretøjets almindelige pris indbefattet moms men uden afgift efter registreringsafgiftsloven. Det følger desuden af § 26, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1030 af 25. maj 2021 om registreringsafgift, at den afgiftspligtige værdi af et brugt køretøj fastsættes med udgangspunkt i prisen for et tilsvarende brugt køretøj eller for et køretøj af så vidt muligt tilsvarende mærke og model i normalt vedligeholdt stand.

Efter forvaltningslovens § 19, stk. 1, skal der, med de undtagelser, der følger af forvaltningslovens § 19, stk. 2, partshøres, hvis en part ikke kan antages at være bekendt med, at myndigheden er i besiddelse af bestemte oplysninger om en sags faktiske grundlag eller eksterne faglige vurderinger. Således må myndigheder ikke træffe en afgørelse, før parten er gjort bekendt med sagens oplysninger og har haft lejlighed til at fremkomme med en eventuel udtalelse. Pligten til partshøring omfatter dog kun oplysninger, som parten ikke kan antages at være bekendt med, at myndigheden er i besiddelse af. Pligten til partshøring gælder desuden kun, hvis oplysningerne er til ugunst for parten og er af væsentlig betydning for sagens afgørelse. Myndigheden kan fastsætte en frist for partens afgivelse af en udtalelse.

I sager om fastsættelse af den afgiftspligtige værdi af nye og brugte køretøjer indgår de faktiske oplysninger om køretøjet, som borgere og virksomheder har oplyst til Skatteforvaltningen i forbindelse med anmodningen om en værdifastsættelse. For at oplyse sagen tilstrækkeligt vil det oftest også være nødvendigt for Skatteforvaltningen at indhente yderligere oplysninger om køretøjet fra f.eks. køretøjets producent. Derudover indgår oplysninger fra synshaller i oplysningsgrundlaget via Motorregistret (DMR).

Det foreslås med § 20 e, stk. 1, at Skatteforvaltningen kan træffe afgørelse om fastsættelse af et køretøjs afgiftspligtige værdi efter registreringsafgiftslovens §§ 9, 9 a eller 10 under anvendelse af en særlig procedure for partshøring om sagens faktiske oplysninger.

Den særlige procedure for partshøring indebærer, at afgørelsen skal ledsages af sagens faktiske oplysninger, der foreligger på tidspunktet for Skatteforvaltningens afgørelse, hvorefter borgeren eller virksomheden får mindst 15 dage fra afgørelsens datering til at fremsende bemærkninger med henblik på, at Skatteforvaltningen skal træffe en ny afgørelse på grundlag af de oplysninger, der foreligger ved høringsfristens udløb. Dette omfatter både faktiske oplysninger om køretøjet, herunder f.eks. køretøjets alder, stand og kilometerstand, og referencekøretøjer i annoncer for lignende køretøjer og andet sammenligningsgrundlag. Forslaget træder i stedet for forvaltningslovens § 19 om partshøring.

Med udgangspunkt i det konkrete køretøj vil Skatteforvaltningen skulle udsøge annoncer på sammenlignelige køretøjer, der vil indgå som forberedende materiale til Skatteforvaltningens endelige værdifastsættelse. Skatteforvaltningen skønner herefter, hvilke annoncer der vil være relevante, og som vil skulle danne baggrund for værdifastsættelsen. Skatteforvaltningens vurdering, der dokumenterer den fastlagte værdifastsættelse, vil skulle anvendes som bilag til den afgørelse, der træffes. Afgørelsen vil således indeholde de valgte annoncer, så borgere og virksomheder har det fulde overblik over det materiale, som er indgået i Skatteforvaltningens afgørelse.

Den foreslåede bestemmelse i § 20 e omfatter afgørelser om værdifastsættelse af nye og brugte køretøjer, som er undtaget fra sagsfremstillingspligten i skatteforvaltningslovens § 19, stk. 5, nr. 3 og 4.

Hvis der ved en samleafgørelse f.eks. samtidigt træffes afgørelse om både afgiftspligtens indtræden og værdifastsættelsen, som det er tilfældet i visse kontrolsager, finder den foreslåede § 20 e ikke anvendelse. I sådanne tilfælde vil der i medfør af sagsfremstillingspligten blive foretaget forudgående høring efter forvaltningslovens § 19 over hele afgørelsen, herunder værdifastsættelsen og den beregnede registreringsafgift.

Den foreslåede bestemmelse finder således kun anvendelse, hvis der alene træffes afgørelse om værdifastsættelse og beregning af registreringsafgiften.

Det foreslås således, at Skatteforvaltningen får mulighed for undlade at partshøre efter forvaltningslovens § 19 og i stedet kan anvende en særlig procedure for partshøring om køretøjets faktiske oplysninger, annoncemateriale og andet sammenligningsgrundlag til brug for værdifastsættelsen. Det foreslås, at Skatteforvaltningen kan vælge at partshøre efter den særlige procedure, men ikke nødvendigvis skal partshøre efter den særlige procedure. Således vil det i visse sagstyper være relevant for Skatteforvaltningen alene at partshøre efter forvaltningslovens § 19, herunder særligt i forbindelse med de "blandede" kontrolsager, hvor Skatteforvaltningen både træffer afgørelse om afgiftspligt samt fastsættelse af køretøjets værdi og registreringsafgift.

Ved vurderingen af et køretøjs afgiftspligtige værdi inddrager Skatteforvaltningen blandt andet annoncemateriale på sammenlignelige køretøjer.

Det foreslås med § 20 e, stk. 2, at Skatteforvaltningens afgørelse om fastsættelse af et køretøjs afgiftspligtige værdi ved anvendelse af den særlige procedure skal ledsages af sagens faktiske oplysninger, der er lagt til grund for afgørelsen, og parten skal samtidig gøres bekendt med adgangen til at fremkomme med bemærkninger til afgørelsen inden for en frist på mindst 15 dage fra afgørelsens datering. Det foreslås desuden, at parten skal gøres bekendt med, at muligheden for, at Skatteforvaltningen kan træffe en ny afgørelse på grundlag af partens bemærkninger, bortfalder, hvis parten klager over afgørelsen truffet efter den særlige procedure.

For at sikre at den særlige procedure for partshøring opfylder det formål, der ligger bag forvaltningslovens regler og principper om partshøring, skal de oplysninger, der generelt kan forudsættes at have betydning for værdifastsættelsen, vedlægges afgørelsen.

Det foreslås, at Skatteforvaltningen vil skulle sende de faktiske oplysninger om køretøjet, annoncematerialet m.m., der lægges til grund for værdifastsættelsen, til borgere og virksomheder sammen med afgørelsen om værdifastsættelsen, hvorefter borgere og virksomheder får mindst 15 dage fra afgørelsens datering til at fremkomme med yderligere oplysninger hertil.

Forslaget indebærer, at borgere og virksomheder får kendskab til det annoncemateriale m.m., som Skatteforvaltningen har tillagt betydning ved værdifastsættelsen af det konkrete motorkøretøj samt Skatteforvaltningens begrundelse herfor.

Forslaget indebærer desuden, at borgere og virksomheder får mulighed for at fremkomme med yderligere oplysninger til selve annoncematerialet end ved partshøring efter forvaltningslovens § 19, der alene vedrører indholdet af materialet og uden Skatteforvaltningens konkrete vurdering heraf, herunder Skatteforvaltningens vurdering af materialets betydning for selve afgørelsen.

Forslaget betyder, at Skatteforvaltningen på afgørelsestidspunktet vil skulle underrette borgeren og virksomheden om, at borgeren og virksomheden har adgang til at fremkomme med bemærkninger mindst 15 dage fra afgørelsens datering, og at Skatteforvaltningen, hvis der fremkommer bemærkninger fra parten, vil træffe en ny afgørelse på grundlag af de oplysninger, der foreligger, når fristen er udløbet.

Det foreslås, at fristen sættes til mindst 15 dage fra afgørelsens datering, som er identisk med fristen efter skatteforvaltningslovens § 19, stk. 3, hvor borgere og virksomheder har 15 dage til at komme med bemærkninger i de tilfælde, hvor Skatteforvaltningen efter skatteforvaltningslovens § 19 skal sende borgeren og virksomheden en sagsfremstilling forud for en afgørelse. Sendes en afgørelse med fysisk post, vil Skatteforvaltningen kunne fastsætte en længere frist. Det samme gør sig gældende, hvis der er tale om særligt komplicerede sager.

Forslaget betyder desuden, at borgere og virksomheder får mulighed for at orientere sig om Skatteforvaltningens afgørelsesgrundlag, få rettet eventuelle misforståelser og gøre opmærksom på andre forhold, der efter borgerens og virksomhedens vurdering har betydning for værdifastsættelsen af det konkrete køretøj.

Det foreslås med § 20 e, stk. 3, at har parten bemærkninger til en afgørelse, truffet efter den særlige procedure, træffer Skatteforvaltningen en ny afgørelse på grundlag af de oplysninger, der foreligger ved høringsfristens udløb.

Forslaget indebærer, at selv hvis borgerens eller virksomhedens yderligere oplysninger ikke giver Skatteforvaltningen grundlag for at ændre værdifastsættelsen, vil dette skulle meddeles med en ny begrundet afgørelse, der vil kunne påklages efter skatteforvaltningslovens regler. Giver oplysningerne derimod grundlag for at ændre værdifastsættelsen, vil der også skulle træffes en ny afgørelse, der ligeledes vil kunne påklages efter skatteforvaltningslovens regler.

Forslaget om en særlig procedure for partshøring adskiller sig fra den almindelige genoptagelsesregel i skatteforvaltningslovens § 31, som forudsætter, at borgeren eller virksomheden fremlægger oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde en ændring. Med forslaget om en særlig procedure for partshøring vil alle oplysninger, som borgeren og virksomheden fremsender inden for den fastsatte frist på f.eks. mindst 15 dage fra afgørelsens datering, derimod skulle indgå i sagsbehandlingen. Forslaget er derved ikke afgrænset til kun at vedrøre oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der vil kunne begrunde en ændring efter skatteforvaltningslovens § 31, men omfatter også oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der ikke nødvendigvis vil kunne begrunde en ændring. Bestemmelsen bliver således, som ved partshøring efter forvaltningslovens § 19, en partsinddragelse, hvor også generelle eller specifikke indsigelser bliver behandlet, uanset om disse indsigelser giver grundlag for en ændring af den afgiftspligtige værdi.

Fremkommer borgeren eller virksomheden ikke med nye oplysninger inden for den fastsatte frist, vil den oprindelige afgørelse være den endelige, og klagefristen på tre måneder vil løbe fra afgørelsens datering, jf. skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 3.

Forslaget om at indføre en særlig procedure for partshøring i værdifastsættelse af nye og brugte køretøjer skal, som indledningsvist nævnt, ses i lyset af det meget store antal årlige værdifastsættelser, der foretages, og hensynet til at borgere og virksomheder ikke bør opleve unødig ventetid, før de kan få deres køretøjer indregistreret og taget i brug.

Det foreslås med § 20 e, stk. 4, at Skatteforvaltningens adgang til at træffe en ny afgørelse efter den foreslåedes bestemmelse i § 20 e, stk. 3, bortfalder, hvis den afgørelse, der er truffet efter den foreslåede bestemmelse i § 20 e, stk. 1, påklages.

Det foreslås, at borgere eller virksomheder vil kunne påklage en afgørelse til klagemyndigheden, uanset at fristen for at indsende yderligere oplysninger, jf. den foreslåede bestemmelse i § 20 e, stk. 2, ikke er udløbet. Dette vil således kunne aktualiseres, hvis borgeren eller virksomheden ikke ønsker at forlænge sagsbehandlingstiden, men derimod ønsker at få sagen klagebehandlet.

Forslaget indebærer, at påklages en afgørelse efter den foreslåede bestemmelse i § 20 e, stk. 1, efter de almindelige regler om klage i skatteforvaltningsloven, bortfalder Skatteforvaltningens mulighed for at kunne træffe afgørelse efter den foreslåede bestemmelse i § 20 e, stk. 3, uagtet, at borgeren eller virksomheden har indsendt yderligere oplysninger.

Indsender borgeren eller virksomheden derimod yderligere oplysninger, vil Skatteforvaltningen skulle træffe afgørelse efter den foreslåede bestemmelse i § 20 e, stk. 3. Det vil i så fald være denne nye afgørelse, som klageinstansen vil skulle tage stilling til, og hvor der vil gælde en ny klagefrist på 3 måneder fra den nye afgørelses datering, jf. skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 3.

Forslaget betyder også, at i de tilfælde, hvor borgeren eller virksomheden ikke kommer med bemærkninger, vil de almindelige regler om klage i skatteforvaltningsloven finde anvendelse. I de tilfælde træffes der ikke en ny afgørelse, som udskyder klagefristens påbegyndelse, og klagefristen på 3 måneder løber derfor fra den oprindelige afgørelses datering.

Forslaget afskærer ikke Skatteforvaltningen fra at kunne genoptage en afgørelse i forbindelse med en klagesag, dog under forudsætning af, at borgeren eller virksomheden er enig heri, jf. skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 5.

Forslaget påvirker heller ikke i øvrigt partens adgang til at anmode om genoptagelse eller Skatteforvaltningens adgang til af egen drift at genoptage afgiftstilsvaret efter skatteforvaltningslovens § 31. Det samme er tilfældet i forhold til genoptagelse af selve værdifastsættelsen af et køretøj efter de ulovbestemte principper om genoptagelse.

Til § 6

Det følger af virksomhedsskattelovens § 2, stk. 2, at når den selvstændigt erhvervsdrivende har valgt at anvende virksomhedsordningen for et indkomstår, skal reglerne i virksomhedsskatteloven anvendes for hele virksomheden i hele indkomståret.

Som hovedregel skal erhvervsmæssige aktiver indgå i virksomhedsordningen. Det er derfor også nødvendigt, at den selvstændigt erhvervsdrivendes aktiver deles op i en erhvervsmæssig og en privat del.

Virksomhedsskattelovens § 1, stk. 3, indeholder dog undtagelser hertil. Den selvstændige kan således vælge at lade visse blandet benyttede aktiver indgå i virksomhedsordningen. Efter virksomhedsskattelovens § 1, stk. 3, 5. pkt., kan biler, telefoner, datakommunikationsforbindelser og computere med tilbehør, der benyttes erhvervsmæssigt og privat, indgå i virksomhedsordningen. Det følger af 6. pkt., at ved fastsættelse af værdien af privat benyttelse af aktiver, der indgår i virksomheden, finder ligningslovens § 16 tilsvarende anvendelse. Det vil sige, at værdien af fri bil opgøres efter reglerne i ligningslovens § 16, stk. 4.

Virksomhedsskattelovens § 1, stk. 3, nævner ikke ladestandere og installation af ladestandere. Hvis den selvstændige får stillet ladestander og installationen heraf til rådighed af virksomheden ved sin bopæl, og hvis ladestanderen anvendes både erhvervsmæssigt og privat, da vil den ikke kunne indgå i virksomhedsordningen, jf. virksomhedsskattelovens § 1, stk. 3, modsætningsvis.

Når ladestanderen ikke kan indgå i virksomhedsordningen, skal virksomheden godtgøre de faktiske omkostninger ved den erhvervsmæssige opladning af elbil eller pluginhybridbil. Den del af de samlede driftsomkostninger inkl. afskrivning, der svarer til den erhvervsmæssige andel af den samlede opladning, fragår ved opgørelse af virksomhedens overskud. Beløbene refunderes den selvstændige. Beløbene overføres på linje med andre udlæg, som den selvstændige måtte have for virksomheden. Beløbene medregnes ved opgørelse af den selvstændiges personlige indkomst. Den del af de samlede driftsomkostninger inkl. afskrivning, der svarer til den erhvervsmæssige andel af den samlede opladning af elbil eller pluginhybridbil, fratrækkes ved opgørelsen af den selvstændiges personlige indkomst.

Det foreslås, at der i virksomhedsskatteloven § 1, stk. 3, 5. pkt., efter "Biler," indsættes "ladestandere,".

Med den foreslåede ændring vil en ladestander, der benyttes både erhvervsmæssigt og privat, kunne indgå i den selvstændigt erhvervsdrivendes virksomhedsordning. Det medfører, at værdien af ladestanderen vil skulle opgøres efter ligningslovens § 16, stk. 4. Efter bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 4, 26. og 27. pkt., skal værdien af ladestander og installation af ladestander (ladestik), der er stillet til rådighed sammen med privat rådighed over en elbil eller pluginhybridbil, ikke beskattes. Hvis der sker beskatning af fri elbil eller pluginhybridbil i en sammenhængende periode, der er kortere end 6 måneder, skal markedsværdien af ladestander og installation medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst ved periodens ophør, hvis installationen overgår til privat brug.

Reglen sikrer ligestilling mellem lønmodtageren, der får stillet en ladestander til rådighed af sin arbejdsgiver på sin bopæl sammen med en elbil eller pluginhybridbil, og den selvstændigt erhvervsdrivende, der af sin virksomhed får en ladestander stillet til rådighed på sin bopæl sammen med en elbil eller pluginhybridbil.

Til nr. 2

Som hovedregel indgår blandet benyttede aktiver ikke i virksomhedsordningen, jf. virksomhedsskattelovens § 1, stk. 3, 1. pkt. Der gælder imidlertid særlige regler for blandet benyttede ejendomme, biler, telefoner, datakommunikationsforbindelser og computere med tilbehør, der efter den selvstændigt erhvervsdrivende eget valg kan indgå helt eller delvist i virksomhedsordningen, jf. § 1, stk. 3, 2.-5. pkt.

Hvis en selvstændig overfører blandet benyttede driftsmidler fra virksomhedsordningen til privatøkonomien, skal overførslen ske i hæverækkefølgen, jf. virksomhedsskattelovens § 5.

Efter afskrivningslovens § 4 sidestilles det med salg, når et blandet benyttede driftsmiddel overgår fuldt ud til privatøkonomien. Driftsmidlerne skal overføres til handelsværdien på tidspunktet for overgangen til privatøkonomien. Det medfører, at overgangen til privatøkonomien kan udløse beskatning af en evt. fortjeneste, idet fortjenesten skal medregnes til virksomhedens indkomst.

Det foreslås, at der i virksomhedsskattelovens § 5 indsættes et nyt stk. 4, hvorefter ladestandere, omfattet af § 1, stk. 3, 5. pkt., der overføres fra virksomheden til den skattepligtige, ikke omfattes af stk. 1, hvis den skattepligtige beskattes af fri elbil eller pluginhybridbil efter § 1, stk. 3, 6. pkt., i en sammenhængende periode på mindst 6 måneder.

Ændringen indebærer, at overførslen af en ladestander fra virksomhedsordningen til privatøkonomien ikke vil påvirke hævningerne i hæverækkefølgen, når ladestanderen har været til rådighed for den selvstændige sammen med en elbil eller pluginhybridbil i en sammenhængende periode på mindst 6 måneder.

Den foreslåede ændring vil medføre, at situationen for den selvstændigt erhvervsdrivende ligestilles med den situation, hvor en ansat vil kunne beholde ladestanderen skattefrit, når den pågældende ikke længere har fri elbil eller pluginhybridbil stillet til privat rådighed af arbejdsgiveren, dog forudsat at der har været tale om en sammenhængende periode på mindst 6 måneder, jf. ligningslovens § 16, stk. 4.

Til § 7

Til nr. 1

Efter § 9, stk. 9, i lov nr. 203 af 13. februar 2021 kan der, hvis visse betingelser er opfyldt, ske afgiftsberigtigelse af et køretøj efter de regler, som var gældende den 17. december 2020. Der skal for køretøjet være indgået en bindende købsaftale mellem en forhandler og en slutbruger senest den 17. december 2020, og køretøjet skal i perioden fra og med den 18. december 2020 til og med den 1. juli 2021 være anmeldt til registrering. Anmodningen om, at køretøjet skal afgiftsberigtiges efter de regler, som var gældende den 17. december 2020, skal desuden være indsendt til Skatteforvaltningen senest i forbindelse med anmeldelse til registrering, og der skal vedlægges dokumentation for, at der senest den 17. december 2020 er indgået en bindende købsaftale mellem forhandler og slutbruger.

Det foreslås at ændre betingelsen i § 9, stk. 9, 3. pkt., i lov nr. 203 af 13. februar 2021, fra "senest i forbindelse med anmeldelse til registrering" til "senest den 1. juli 2021".

Efter det forslåede vil det ikke være en betingelse, at anmodningen om at få afgiftsberigtiget et køretøj efter de regler, der var gældende den 17. december 2020, skal være indsendt til Skatteforvaltningen senest i forbindelse med anmeldelse til registrering. Det vil herefter være tilstrækkeligt, at anmodning og dokumentation er indsendt i perioden fra og med den 18. december 2020 til og med den 1. juli 2021. Det vil efter det foreslåede fortsat være en betingelse, at der er indgået en bindende købsaftale mellem en forhandler og en slutbruger senest den 17. december 2020, og at køretøjet i perioden fra og med den 18. december 2020 til og med den 1. juli 2021 er anmeldt til registrering.

Med den foreslåede ændring gives der mulighed for, at de anmeldere, der har fået afslag under henvisning til, at de ikke senest i forbindelse med anmeldelse til registrering har anmodet om at få deres køretøj afgiftsberigtiget efter de regler, der var gældende den 17. december 2020, samt indsendt dokumentation, kan blive afgiftsberigtiget efter disse regler. Dette kræver dog, at der er indgået en bindende købsaftale mellem en forhandler og en slutbruger senest den 17. december 2020, at køretøjet i perioden fra og med den 18. december 2020 til og med den 1. juli 2021 er anmeldt til registrering, og at der i samme periode er indsendt dokumentation for aftaleindgåelsen. Anmodningen om at afgiftsberigtige et køretøj efter disse regler skal ligeledes være indsendt inden for den angivne periode, det vil sige senest den 1. juli 2021.

Til nr. 2

Efter § 9, stk. 9, i lov nr. 203 af 13. februar 2021 kan der, hvis visse betingelser er opfyldt, ske afgiftsberigtigelse af et køretøj efter de regler, som var gældende den 17. december 2020. Det gælder for køretøjer, for hvilke der er indgået en bindende købsaftale mellem en forhandler og en slutbruger senest den 17. december 2020, og som i perioden fra og med den 18. december 2020 til og med den 1. juli 2021 anmeldes til registrering, og hvor der i forbindelse med registreringen indsendes anmodning om, at køretøjet skal afgiftsberigtiges efter de regler, som var gældende den 17. december 2020. Virksomheder registreret efter registreringsafgiftsloven §§ 14 og 15 kan selv angive registreringsafgiften for disse køretøjer, men skal, inden afgiften angives, indsende en erklæring om anvendelse af de hidtil gældende regler og dokumentation for, at der senest den 17. december 2020 er indgået en bindende købsaftale.

Det foreslås i § 9, stk. 9, 4. pkt., i lov nr. 203 af 13. februar 2021, at ændre fristen for indgivelse af anmodningen fra "inden afgiften angives" til "senest 1. juli 2021".

Det foreslåede medfører, at det ikke skal være en betin?g­else for at få afgiftsberigtiget et køretøj på de regler, der var gældende den 17. december 2020, at der inden afgiften er angivet, skal være indsendt en erklæring til Skatteforvaltningen om anvendelse af de hidtil gældende regler og dokumentation for, at der senest den 17. december 2020 er indgået en bindende købsaftale. Det vil derimod være tilstrækkeligt, at erklæringen og dokumentation er indsendt i perioden fra og med den 18. december 2020 til og med den 1. juli 2021. Det vil efter det foreslåede fortsat være en betingelse, at der er indgået en bindende købsaftale senest den 17. december 2020.

Med den foreslåede ændring gives der mulighed for, at virksomheder registreret efter registreringsafgiftsloven §§ 14 og 15, og som har fået afslag på anmodning om at få afgiftsberigtiget et køretøj på de regler, der var gældende den 17. december 2020, under henvisning til, at de ikke, senest samtidig med at afgiften blev angivet, har indsendt en erklæring om anvendelse af de hidtil gældende regler, kan få afgiftsberigtiget et køretøj efter disse regler. Dette kræver dog, at der er indgået en bindende købsaftale senest den 17. december 2020. Erklæringen om at blive afgiftsberigtiget efter disse regler skal ligeledes være indsendt inden for den angivne periode, det vil sige senest den 1. juli 2021.

Til nr. 3

Efter § 9, stk. 9, i lov nr. 203 af 13. februar 2021 kan der, hvis visse betingelser er opfyldt, ske afgiftsberigtigelse af et køretøj efter de regler, som var gældende den 17. december 2020. Der skal for køretøjet være indgået en bindende købsaftale mellem en forhandler og en slutbruger senest den 17. december 2020, og køretøjet skal i perioden fra og med den 18. december 2020 og til og med den 1. juli 2021 være anmeldt til registrering. Anmodningen om, at køretøjet skal afgiftsberigtiges efter de regler, som var gældende den 17. december 2021, skal desuden være indsendt til Skatteforvaltningen senest i forbindelse med anmeldelse til registrering, og der skal vedlægges dokumentation for, at der senest den 17. december 2020 er indgået en bindende købsaftale mellem forhandler og slutbruger. Tilsvarende regler finder anvendelse ved leasingvirksomheders indgåelse af bindende individuelle aftaler med slutbrugere om leasing af køretøjer.

For så vidt angår leasingkøretøjer følger en særlig overgangsbestemmelse af 6. pkt., idet det heraf fremgår, at anmodning og dokumentation for, at der er indgået en bindende leasingaftale, skal indsendes til Skatteforvaltningen senest den 15. februar 2021 eller senest samtidig med registreringen af køretøjet, hvis dette sker fra og med den 16. februar 2021.

Det foreslås at ophæve § 9, stk. 9, 6. pkt.

Da 6. pkt. ikke længere er virksom foreslås det, at den udgår.

Til § 8

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Det foreslås i stk. 2, at §§ 1-6 træder i kraft den 1. januar 2022.

Det foreslås i stk. 3, at §§ 1, 3 og 6 har virkning fra og med den 1. juli 2021. Det foreslåede virkningstidspunkt indebærer, at den foreslåede fritagelse af beskatning af ladestandere for hovedaktionærer og selvstændigt erhvervsdrivende, der anvender virksomhedsordningen, tillægges tilbagevirkende kraft. Ændringen er alene af begunstigende karakter, da der er tale om en udvidelse af, hvem der er omfattet af den lempelige beskatning af ladestandere i ligningsloven.

Det foreslås i stk. 4, at § 4, nr. 3, har virkning for køretøjer, der indregistreres i Køretøjsregisteret fra og med den 1. januar 2022. Eksisterende og igangværende leasingaftaler m.v. på dette tidspunkt vil således ikke blive omfattede af de ændrede regler.

Leasingaftaler m.v., der er omfattet af de gældende regler, vil således senest skulle genberegnes den 30. april 2022. Med eksisterende og igangværende leasingaftaler forstås leasingaftaler, hvor køretøjet er registreret i Køretøjsregisteret senest den 31. december 2021.

Det foreslås i stk. 5, at § 7 har virkning fra og med den 18. december 2020. Forslaget er alene til gunst for borgere og virksomheder.

Loven gælder hverken for Færøerne eller Grønland, fordi de love, der foreslås ændret, ikke gælder for Færøerne eller Grønland og ikke indeholder en hjemmel til at sætte lovene i kraft for Færøerne eller Grønland.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov