Efter afstemningen i Folketinget ved 2.
behandling den 23. november 2021
Forslag
til
Lov om ændring af
registreringsafgiftsloven, skatteforvaltningsloven,
virksomhedsskatteloven og forskellige andre love
(Ændring af den skatte- og
afgiftsmæssige behandling af ladestandere til
køretøjer, stramning af leasingregler for
køretøjer, indførelse af særlig
procedure for partshøring ved værdifastsættelse
af nye og brugte køretøjer m.v. og indførelse
af solidarisk hæftelse for selvanmeldere m.v.)
§ 1
I afskrivningsloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 242 af 12. februar 2021, som
ændret ved § 1 i lov nr. 672 af 19. april 2021,
foretages følgende ændring:
1. I
§ 4, stk. 1, indsættes som
4. pkt.:
»Beskattes den skattepligtige af fri elbil
eller pluginhybridbil i en sammenhængende periode på
mindst 6 måneder, jf. ligningslovens § 16, stk. 4,
ansættes værdien af ladestanderen til 0, hvis
ladestanderen overgår til privat brug.«
§ 2
I lov om registrering af
køretøjer, jf. lovbekendtgørelse nr. 186 af 1.
marts 2020, som ændret ved § 3 i lov nr. 715 af 25. juni
2010, § 2 i lov nr. 2074 af 21. december 2020, § 3 i lov
nr. 2221 af 29. december 2020 og § 19 i lov nr. 1240 af 11.
juni 2021, foretages følgende ændringer:
1. I
§ 11, stk. 1, ændres
»For registrering af en ny ejer eller bruger af et
køretøj« til: »For en registrering eller
ændring af registrering af et køretøjs ejere
eller brugere«.
2. I
§ 12, stk. 1, ændres
»registrering af ny ejer eller bruger« til:
»registrering eller ændring af registrering af et
køretøjs ejere eller brugere«.
3. I
§ 15, stk. 2, nr. 3, ændres
»gæld til staten« til: »forfalden
gæld til det offentlige«.
§ 3
I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1735 af 17. august 2021, som ændret ved § 8 i lov
nr. 1179 af 8. juni 2021 og § 3 i lov nr. 1181 af 8. juni
2021, foretages følgende ændring:
1. I
§ 16 A, stk. 5, 1. pkt.,
indsættes efter »bil,«: »en
ladestander,«.
§ 4
I registreringsafgiftsloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1194 af 2. juni 2021, som ændret
ved § 6 i lov nr. 789 af 4. maj 2021, foretages
følgende ændringer:
1. I
§ 7, stk. 1, 1. pkt.,
indsættes efter »tidligere afgiftsberigtigede
motorkøretøjer,«: »medmindre disse er
omfattet af §§ 3 a-3 c,«.
2. I
§ 8, stk. 3, indsættes som
4. pkt.:
»Til den afgiftspligtige værdi
medregnes heller ikke værdien af udstyr, som installeres fast
på en adresse med henblik på opladning af
køretøjet.«
3. I
§ 9 a, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »4 måneder« til: »3
måneder«.
4. I
§ 15, stk. 1, nr. 3, ændres
»gæld til staten« til: »forfalden
gæld til det offentlige«.
5. I
§ 20, stk. 7, indsættes som
2. pkt.:
»Dette gælder tilsvarende for
køretøjer, som har været omfattet af en af
ordningerne i §§ 3 a-3 c, eller som har været
omfattet af en afgiftsfritagelse efter denne lov, og som
efterfølgende registreres med henblik på varig
anvendelse i Danmark.«
6. I
§ 20, stk. 9, ændres
»§ 3 b, stk. 6, og § 17, stk. 1« til:
»og § 3 b, stk. 6«, og som 2.
pkt. indsættes:
»Stk. 1 gælder desuden ikke i
tilfælde som nævnt i § 17, stk. 1.«
§ 5
I skatteforvaltningsloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 635 af 13. maj 2020, som ændret
senest ved § 2 i lov nr. 1239 af 11. juni 2021, foretages
følgende ændringer:
1. I
§ 7, stk. 1, nr. 2, ændres
»§ 4, stk. 7, § 5, stk. 8« til: »§
4, stk. 6, § 5, stk. 7«.
2.
Efter kapitel 7 a indsættes som nyt kapitel:
»Kapitel 7 b
Særlig
procedure for partshøring ved fastsættelse af
afgiftspligtig værdi af køretøjer
§ 20 e. Told- og
skatteforvaltningen kan træffe afgørelse om
fastsættelse af et køretøjs afgiftspligtige
værdi efter registreringsafgiftslovens §§ 9, 9 a
eller 10 under anvendelse af en særlig procedure for
partshøring om sagens faktiske oplysninger, jf. stk. 2 og
3.
Stk. 2.
Træffer told- og skatteforvaltningen afgørelse om
fastsættelse af et køretøjs afgiftspligtige
værdi ved anvendelse af den særlige procedure, jf. stk.
1, skal told- og skatteforvaltningens afgørelse ledsages af
sagens faktiske oplysninger, der er lagt til grund for
afgørelsen, og parten skal samtidig gøres bekendt med
adgangen til at fremkomme med bemærkninger til
afgørelsen inden for en frist på mindst 15 dage fra
afgørelsens datering. Parten skal tillige gøres
bekendt med, at muligheden for, at told- og skatteforvaltningen kan
træffe en ny afgørelse på grundlag af partens
bemærkninger, jf. stk. 3, bortfalder efter stk. 4, hvis
parten klager over en afgørelse truffet efter den
særlige procedure efter stk. 1.
Stk. 3. Har
parten bemærkninger til en afgørelse truffet efter
stk. 1, træffer told- og skatteforvaltningen en ny
afgørelse på grundlag af de oplysninger, der
foreligger ved høringsfristens udløb.
Stk. 4. Told- og
skatteforvaltningens adgang til at træffe en ny
afgørelse, jf. stk. 3, bortfalder, hvis den
afgørelse, der er truffet efter stk. 1, påklages, jf.
§ 35 a.«
§ 6
I virksomhedsskatteloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1836 af 16. september 2021, foretages
følgende ændringer:
1. I
§ 1, stk. 3, 5. pkt.,
indsættes efter »Biler,«:
»ladestandere,«.
2. I
§ 5 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4.
Beskattes den skattepligtige af fri elbil eller
plu?ginhybridbil efter § 1, stk. 3, 6. pkt., i en
sammenhængende periode på mindst 6 måneder, er
ladestandere omfattet af § 1, stk. 3, 5. pkt., der
overføres fra virksomheden til den skattepligtige, ikke
omfattet af stk. 1.«
§ 7
I lov nr. 203 af 13. februar 2021 om
ændring af registreringsafgiftsloven,
brændstofforbrugsafgiftsloven, ligningsloven og forskellige
andre love (Ændring af registreringsafgiften af person- og
varebiler og motorcykler, ophævelse af tillæg og
fradrag for energieffektivitet, forhøjelse af
brændstofforbrugsafgiften og vægtafgiften og
omlægning af brændstofforbrugsafgiften til CO2-baseret afgift, justering af beskatning
af fri bil og forhøjet deleøkonomisk bundfradrag for
privat udlejning af nul- og lavemissionsbiler, forlængelse af
ordning med lav afgift på el til erhvervsmæssig
opladning af eldrevne køretøjer m.v.) foretages
følgende ændringer:
1. I
§ 9, stk. 9, 3. pkt., ændres
»senest i forbindelse med anmeldelse til registrering«
til: »senest den 31. december 2021«.
2. I
§ 9, stk. 9, 4. pkt., ændres
», inden afgiften angives,« til: »senest den 31.
december 2021«.
3. § 9,
stk. 9, 6. pkt., ophæves.
4. I
§ 9, stk. 13, indsættes som
2. pkt.:
»Tilbagebetalingskrav som følge af
stk. 10 og 12, der er indsendt fra og med den 2. juli 2021 til og
med den 31. december 2021, forfalder den 1. april 2022 og forrentes
fra forfaldsdagen efter reglerne i rentelovens § 5, stk.
1.«
§ 8
Stk. 1. Loven
træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. §§ 1-6
træder i kraft den 1. januar 2022.
Stk. 3. §§ 1,
3 og 6 har virkning fra og med den 1. juli 2021.
Stk. 4. § 4, nr. 3,
har virkning for køretøjer omfattet af
registreringsafgiftslovens § 9 a, der registreres i
Køretøjsregisteret fra og med den 1. januar 2022.
Stk. 5. § 7 har
virkning fra og med den 18. december 2020.