Bilag 1

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning

Den 25. juni 2021 indgik regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti "Aftale om reduktion af engelsksprogede videregående uddannelser". Aftalen har til formål at nedbringe SU-udgifterne til vandrende arbejdstagere ved at reducere tilgangen til engelsksprogede uddannelser.

Dette lovforslag er en konsekvens af aftalen.

Det foreslås således, at erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser fremover som hovedregel kun kan udbydes på dansk.

Det foreslås, at visse konkrete udbud af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser undtages fra denne hovedregel, hvilket indebærer, at uddannelserne også fremover kan udbydes på engelsk.

Endvidere foreslås det, at uddannelses- og forskningsministeren i særlige tilfælde kan godkende, at en erhvervsakademi- eller professionsbacheloruddannelse kan udbydes på et andet sprog end dansk.

Endelig foreslås det, at uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om uddannelseselementer, der udbydes på et undervisningssprog, der afviger fra det sprog, som den samlede uddannelse udbydes på. Dette har til formål at gøre det muligt, at der kan indgå f.eks. engelsksprogede elementer på erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, bl.a. således at uddannelsesinstitutionerne fortsat vil have mulighed for at indgå aftaler om udveksling med uddannelsesinstitutioner i udlandet, og således at det fortsat understøttes, at studerende på disse uddannelser også fremover kan deltage i udveksling.

2. Lovforslagets baggrund

Den 18. april 2013 indgik den daværende regering (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) sammen med Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance aftale om "Reform af SU-systemet og rammerne for studiegennemførelse".

Aftalen, der har karakter af et forlig, omfattede ti initiativer til reform og målretning af SU-systemet, herunder en opfølgning på EU-Domstolens dom i sag C-46/12 ("L. N. -dommen"). L. N. -dommen fastslog, at EU-borgere, der studerer i Danmark og samtidig udøver reel og faktisk beskæftigelse af en karakter, hvor den pågældende studerende opnår status af arbejdstager efter EU-retten, ikke kan nægtes studiestøtte svarende til den støtte, der gives til danske statsborgere.

Konsekvensen af dommen er, at EU/EØS-borgere, der rejser til en anden EU/EØS-medlemsstat med det hovedformål at studere, har ret til studiestøtte, hvis de samtidig har status som vandrende arbejdstagere efter EU-retten.

Det følger af aftalen fra 2013, at der som følge af dommen vil blive indarbejdet merudgifter til SU på 200 mio. kr. (2013-pl) efter skat og tilbageløb på de kommende finanslove, og at partierne bag aftalen vil følge udviklingen i antallet af EU/EØS-borgere, der modtager SU i kraft af deres status som vandrende arbejdstagere og udgifterne hertil. Det følger endvidere af aftalen, at såfremt udviklingen afviger væsentligt fra det forudsatte, forpligter partierne sig til i forligskredsen at sikre finansiering inden for SU-området og iværksætte relevante værnsinitiativer.

De videregående uddannelsesinstitutioner kan i dag udbyde erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser på andre udbudssprog end dansk. Uddannelser, der ikke udbydes på dansk, udbydes helt overvejende på engelsk. I 2019 blev der optaget studerende på ca. 110 engelsksprogede udbud af erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser.

Som følge af et stigende optag på de engelsksprogede uddannelser er SU-udgifterne til EU/EØS-borgere med status som vandrende arbejdstagere steget betydeligt de senere år. Til trods for flere tiltag med henblik på at stoppe stigningen i udgifterne peger udviklingen på, at udgifterne vil stige yderligere i de kommende år. På erhvervsakademiernes og professionshøjskolernes engelsksprogede uddannelser er der en stor andel af engelsksprogede studerende, og disse studerende finder kun i ringe omfang beskæftigelse i Danmark efter afsluttet uddannelse.

SU-udgifterne til vandrende arbejdstagere udgjorde i 2019 ca. 528 mio. kr. (2021-pl), og udgifterne skønnes at stige yderligere til ca. 576 mio. kr. i 2025.

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Reduktion af engelsksprogede erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

3.1.1. Gældende ret

Erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser er reguleret af lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1343 af 10. december 2019.

Lovens kapitel 1 fastlægger uddannelsernes formål m.v., mens der i lovens kapitel 2 er fastsat bestemmelser om uddannelsernes varighed og struktur. Loven indeholder ikke bestemmelser, der regulerer uddannelsernes udbudssprog, undervisningssprog eller lignende.

Der er med hjemmel i loven udstedt en generel og flere specifikke uddannelsesbekendtgørelser. I bekendtgørelse nr. 15 af 9. januar 2020 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser fastlægges generelle regler om uddannelsernes længde, indhold, praktikkens længde, løn under praktik, titler m.v. Der er fastsat nærmere regler for de enkelte erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser i uddannelsesspecifikke bekendtgørelser.

Der er i de nævnte uddannelsesbekendtgørelser ikke fastsat bestemmelser, der nærmere regulerer uddannelsernes udbudssprog, undervisningssprog eller lignende, udover at det i § 20, stk. 2, nr. 11, i bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser fastlægges, at studieordningens institutionsdel skal indeholde regler om eventuelle krav om læsning af tekster på fremmedsprog og angivelse af, hvilket kendskab til fremmedsprog dette forudsætter.

Erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser udbydes i al overvejende grad af henholdsvis erhvervsakademier og professionshøjskoler, men professionsbacheloruddannelser kan også udbydes af universiteter, medie- og journalisthøjskolen samt maritime uddannelsesinstitutioner. Der henvises til § 4, stk. 1, i lov om medie- og journalisthøjskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 780 af 8. august 2019, § 7 i universitetsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 778 af 7. august 2019, samt § 1, stk. 3, i lov om maritime uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 781 af 8. august 2019.

Ved optagelsen til de videregående uddannelser sommeren 2019 blev der udbudt 68 professionsbacheloruddannelser på engelsk ud af et samlet udbud på 368 professionsbachelor­uddannelser, og på samme tidspunkt blev der udbudt 42 erhvervsakademiuddannelser på engelsk ud af et samlet udbud på 212 erhvervsakademiuddannelser. Der blev ved optagelsen 2019 ikke udbudt erhvervsakademi- eller professionsbacheloruddannelser på andre sprog end dansk eller engelsk.

Forud for oprettelsen af nye uddannelser og uddannelsesudbud skal disse prækvalificeres og godkendes af uddannelses- og forskningsministeren. Prækvalifikationen er en vurdering af, om den nye uddannelse eller det nye uddannelsesudbud er samfundsøkonomisk og uddannelsespolitisk hensigtsmæssigt og i øvrigt opfylder lovgivningsmæssige krav. Der henvises til § 18 i lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner, jf. lovbekendtgørelse nr. 1667 af 12. august 2021.

Der er i henhold til lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner fastsat nærmere regler om akkreditering og godkendelse i bekendtgørelse nr. 1558 af 2. juli 2021 om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner og godkendelse af videregående uddannelser. Efter bekendtgørelsens § 15, stk. 1, nr. 1, skal uddannelsesinstitutionerne søge om prækvalifikation, før en institution opretter en ny videregående uddannelse eller ændrer udbudssproget i en eksisterende uddannelse fra dansk til et fremmedsprog.

I bilag 4 til bekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner og godkendelse af videregående uddannelser er der fastlagt kriterier for prækvalifikation af nye uddannelser. Det anføres her, at hvis udbudssproget er engelsk, skal uddannelsesinstitutionen i ansøgningen dokumentere et behov, som ikke i tilstrækkelig omfang kan opfyldes af en uddannelse på dansk.

Bekendtgørelse nr. 97 af 25. januar 2021 om adgang til erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser vedrører adgangskrav, optagelse, indskrivning og udskrivning ved erhvervsakademiuddannelser, professionsbacheloruddannelser og selvstændige overbygningsuddannelser (professionsbachelor) tilrettelagt som heltidsuddannelse. Bekendtgørelsens § 29, stk. 1, fastlægger, at hvis uddannelsens godkendte udbudssprog er engelsk, skal ansøgeren have bestået engelsk på B-niveau med et vægtet gennemsnit på 3,0 uden oprunding. Visse prøver kan efter bestemmelsens 2. pkt. erstatte kravet, forudsat at ansøgeren har opnået et anført mindsteresultat, og at institutionen ikke har fastsat krav om højere karakterer eller testresultater.

Bekendtgørelsens §§ 13 og 14 fastlægger bestemmelser om ansøgningsproces ved sommeroptag og i § 15 om ansøgningsproces ved vinteroptag. I bekendtgørelsens § 20 fastlægges bestemmelser om meddelelse af afgørelse, herunder dato for meddelelse af afgørelse til ansøgeren. Studieåret påbegyndes almindeligvis i august eller september.

Lov om statens uddannelsesstøtte (SU-loven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1037 af 30. august 2017, samt bekendtgørelse nr. 1515 af 13. december 2017 om statens uddannelsesstøtte (SU-bekendtgørelsen) fastlægger de retlige rammer for tildeling af SU til uddannelser i Danmark, herunder erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser. Det følger heraf, at EU/EØS-borgere, som har status som vandrende arbejdstagere eller selvstændige erhvervsdrivende efter EU-retten, eller som har haft sammenhængende ophold i Danmark i mindst 5 år, og visse familiemedlemmer hertil, har ret til SU på samme vilkår som danske statsborgere. Der henvises i øvrigt til redegørelsen for L. N. -dommen i afsnit 2.

3.1.2. Uddannelses- og Forskningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

SU-udgifterne til vandrende arbejdstagere fra EU/EØS-lande er steget betydeligt de senere år, og udgifterne ser kun ud til at stige yderligere de kommende år, trods flere tiltag med henblik på at stoppe stigningen i udgifterne.

På de engelsksprogede erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser er 72 pct. af de studerende engelsksprogede, og kun 21 pct. af disse studerende finder beskæftigelse i Danmark efter afsluttet uddannelse.

På baggrund af den politiske aftale af 25. juni 2021 lægges der op til, at SU-udgifterne til vandrende arbejdstagere nedbringes ved at reducere tilgangen til engelsksprogede uddannelser på erhvervsakademier, professionshøjskoler og andre udbydere af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser. Denne reduktion af tilgangen til engelsksprogede uddannelser kan ske ved, at engelsksprogede erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser lukkes eller omlægges, således at disse som udgangspunkt udbydes på dansk.

På denne baggrund foreslås det med § 1, nr. 2, at der indsættes en ny § 7 c i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser.

Den foreslåede § 7 c, stk. 1, fastlægger, at erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser omfattet af denne lov udbydes på dansk. Den foreslåede bestemmelse omfatter erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, der er tilrettelagt på heltid, hvilket vil sige uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område, der finansieres med fuldt statstilskud i form af heltidstaxameter.

Det foreslåede har således ikke til formål at ændre uddannelsesinstitutionernes mulighed for at udbyde efter- og videreuddannelse efter reglerne i lov om videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne, jf. lovbekendtgørelse nr. 1038 af 30. august 2017, eller i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 609 af 28. maj 2019.

Den foreslåede § 7 c, stk. 2, vil indebære, at visse, konkrete udbud af erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser vil blive undtaget fra hovedreglen i den foreslåede § 7 c, stk. 1. Disse konkrete udbud af erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser, der fremgår af bilag 1, vil dermed også efter lovens ikrafttræden kunne udbydes på engelsk.

Der er med de konkret undtagne udbud af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser tale om en nærmere udmøntning af den politiske aftale af 25. juni 2021, der indeholder en angivelse af konkret undtagne fag­områder på specifikke uddannelsesinstitutioner og udbudssteder. Det anføres i aftalen, at undtagelserne er foretaget på baggrund af en politisk helhedsvurdering med vægt på følgende kriterier: De engelsksprogede studerende på fagområdet har god beskæftigelse, uddannelsen er unik, uddannelsen/fagområdet har en væsentlig betydning for udbudsstedet, uddannelsen/fagområdet har en særlig betydning for det regionale arbejdsmarked, samt at uddannelsen/fagområdet vil være vanskelig at opretholde på dansk, f.eks. pga. sin geografiske placering. De undtagne uddannelsesudbud svarer til ca. 650 studiepladser.

Endvidere foreslås det med § 1, nr. 2, at der indsættes en ny § 7 c, stk. 3, hvorefter uddannelses- og forskningsministeren i særlige tilfælde kan godkende, at et udbud af en erhvervsakademiuddannelse eller professionsbacheloruddannelse, der ikke er omfattet af stk. 2, kan udbydes på et andet sprog end dansk. Bestemmelsen kan f.eks. anvendes, hvis udbuddet af en uddannelse, der fremgår af bilag 1, ophører, eller hvis der i øvrigt er væsentlige grunde hertil, herunder henset til, om det vurderes hensigtsmæssigt at godkende en erhvervsakademi- eller professionsbacheloruddannelse med et andet udbudssprog end dansk set i forhold til de aktuelle samt forventede udgifter til SU til EU/EØS-borgere med status som vandrende arbejdstagere. Der henvises i den forbindelse til formålet med den bagvedliggende aftale i forhold til at reducere SU-udgifterne til vandrende arbejdstagere og dermed følge op på forpligtelserne i SU-forliget fra 2013.

Uddannelses- og forskningsministeren vil orientere partierne bag "Aftale om reduktion af engelsksprogede videregående uddannelser", inden en uddannelse godkendes efter den foreslåede § 7 c, stk. 3.

Det foreslåede har ikke til hensigt at ændre den praksis for udmøntning af § 25 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, hvorefter uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte antallet af studiepladser for uddannelser omfattet af denne lov (almindeligvis betegnet "dimensionering"). Der vil dermed som hidtil kunne foretages dimensionering af de omhandlede uddannelsesinstitutioners udbud.

Det er som udgangspunkt ikke hensigten, at antallet af studerende på de uddannelser, der fremgår af bilag 1, eller som på baggrund af uddannelses- og forskningsministerens godkendelse efter den foreslåede § 7 c, stk. 3, kan udbydes på et andet sprog end dansk, fremover skal overstige det niveau, der har været lagt til grund for undtagelsen af uddannelsesudbuddene.

Det foreslås med dette lovforslags § 2, stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar 2022 og har virkning for uddannelser, der udbydes fra og med studieåret 2022-23.

Den foreslåede ordning indebærer således, at erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser fra og med det ordinære sommeroptag 2022 kun kan udbydes på dansk, medmindre uddannelsesudbuddet fremgår af bilag 1, eller uddannelses- og forskningsministeren har godkendt, at uddannelsen kan udbydes på et andet sprog end dansk.

Det foreslås med § 2, stk. 2, at godkendelsen af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, der er udbudt på et andet sprog end dansk, bortfalder, medmindre uddannelsesudbuddet fremgår af bilag 1, jf. § 7 c, stk. 2. Bestemmelsen har til formål at understøtte, at det med dette lovforslags § 1, nr. 2, og den foreslåede ny § 7 c, foreslås, at uddannelser omfattet af loven fremover udbydes på dansk. I den foreslåede bestemmelse henvises dog afslutningsvist til § 2, stk. 3, om studerendes retsstilling.

Med henblik på at allerede optagne studerende på engelsksprogede erhvervsakademi- eller professionsbacheloruddannelser har mulighed for at færdiggøre den (engelsksprogede) uddannelse, som de er optaget på, foreslås det således med dette lovforslags § 2, stk. 3, at studerende, der den 1. januar 2022 er optaget på en erhvervsakademiuddannelse eller professionsbacheloruddannelse, der er udbudt på et andet sprog end dansk, og som ikke fremgår af bilag 1, har ret til at færdiggøre uddannelsen i henhold til reglerne for uddannelsen og på det sprog, som uddannelsen blev udbudt på, da den studerende blev optaget på uddannelsen.

Den foreslåede § 7 c vil indgå i kapitel 2 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, der har overskriften "Varighed og struktur". Med henblik på at afspejle den emnemæssige udvidelse, der er en konsekvens af den foreslåede § 7 c, jf. dette lovforslags § 1, nr. 2, foreslås det med § 1, nr. 1, at kapiteloverskriften ændres til "Varighed, struktur og sprog".

3.2. Undervisningssprog på elementer af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

3.2.1. Gældende ret

Efter § 22, stk. 1, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser fastsætter uddannelses- og forskningsministeren regler om uddannelserne, herunder om 1) lønnet og ulønnet praktik, 2) kvalitetssikring og kvalitetsudvikling, 3) studieordninger, 4) adgang, indskrivning, orlov, prøver og eksamen, tilmelding til og afmelding fra prøver, herunder eventuelle krav til studieaktivitet, bedømmelse og censorer, 5) anvendelse af det fælleseuropæiske pointsystem (ECTS), 6) studerendes pligt til at deltage i uddannelsesforløbet, 7) kriterier for udvælgelse af talentfulde studerende, der kan deltage i ekstra uddannelsesaktiviteter, jf. § 7 a, og om udstedelse af eksamensbeviser, der kan påføres udmærkelse og anerkendelse, 8) adgangskursus og adgangseksamen til ingeniøruddannelserne og til lignende tekniske uddannelser, samt 9) forberedelseskurser for indvandrere og flygtninge.

Lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser - eller bekendtgørelser udstedt i medfør af loven - indeholder ikke bestemmelser, der regulerer uddannelsernes udbudssprog, undervisningssprog eller lignende.

Det er praksis i den administrerende og tilsynsførende styrelse under Uddannelses- og Forskningsministeriet (Uddannelses- og Forskningsstyrelsen), at udbud af erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser, der er godkendt med dansk som udbudssprog, også gennemføres med dansk som undervisningssprog. Dette indebærer, at der undervises på dansk i alle obligatoriske fag, mens der i valgfag kan undervises på engelsk, også uden at der er et tilsvarende valgfag på dansk, men forudsat at der også er et tilstrækkeligt udbud af relevante dansksprogede valgfag.

Ovennævnte praksis har bl.a. til formål at understøtte, at personer, der ikke har engelsk på B-niveau i den adgangsgivende eksamen, også har mulighed for at få adgang til visse videregående uddannelser.

Institutioner, der udbyder erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, skal efter lovens § 8 tilrettelægge den enkelte uddannelse således, at den studerende inden for den normerede studietid har mulighed for at gennemføre dele af uddannelsen i udlandet. Bestemmelsen indebærer, at en del af uddannelsen skal tilrettelægges sådan, at en studerende, der ønsker at gennemføre forløbet gennem et udlandsophold, ved hjemkomst vil kunne fortsætte uddannelsen på samme trin, som studerende på samme årgang er nået til. Der kan f.eks. være tale om ét eller flere valgfrie uddannelsesmoduler eller praktikophold.

De studerende kan således enten på eget initiativ, eller som led i en udvekslingsaftale mellem den danske uddannelsesinstitution og en udenlandsk uddannelsesinstitution eller praktikvirksomhed, gennemføre et relevant uddannelses- eller praktikforløb i udlandet.

Den danske uddannelsesinstitution modtager tilskud for de dele af uddannelsen, der gennemføres på institutionen i Danmark, og det er forudsat, at der er balance mellem ind- og udgående udvekslingsstuderende.

3.2.2. Uddannelses- og Forskningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det foreslås med dette lovforslags § 1, nr. 2, jf. afsnit 3.1, at erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser udbydes på dansk. Det forventes, at en lang række af de engelsksprogede uddannelsesforløb, som udenlandske udvekslingsstuderende har kunnet gennemføre som led i en udvekslingsaftale, dermed som udgangspunkt vil bortfalde.

Uanset det foreslåede bør det fortsat være muligt for uddannelsesinstitutioner, der udbyder erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser, at indgå i gensidigt forpligtende udvekslingsaftaler med uddannelsesinstitutioner i udlandet, og dermed fortsat understøtte, at studerende på disse uddannelser kan deltage i udveksling som en del af deres uddannelse, jf. lovens § 8.

På den baggrund foreslås det med lovforslagets § 1, nr. 3, at der indsættes en ny § 22, stk. 1, nr. 3, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, hvorefter uddannelses- og forskningsministeren fastsætter regler om uddannelseselementer, der udbydes på et undervisningssprog, der afviger fra det sprog, som den samlede uddannelse udbydes på.

Det er hensigten med det foreslåede, at der fastsættes bestemmelser, der gør det muligt at udbyde erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser, hvor dele af den enkelte uddannelse kan gennemføres på et andet undervisningssprog end det godkendte udbudssprog. Forslaget vil herunder muliggøre engelsksprogede elementer i uddannelser, der er godkendt med dansk som udbudssprog.

Det indgår heri, at der kan fastsættes regler om, i hvilket omfang fremmedsproglige elementer kan indgå i uddannelsen (opgjort i ECTS-point). Det er hensigten, at der i den forbindelse tages højde for, at de enkelte uddannelsesudbud bevarer deres sproglige identitet, og herudover at der ikke skabes systemiske barrierer for studerende fra erhvervsuddannelserne, som ønsker optagelse på en erhvervsakademi- eller professionsbacheloruddannelse, således at det understøttes, at personer, der ikke har engelsk på B-niveau i den adgangsgivende eksamen, også har mulighed for at få adgang til visse videregående uddannelser.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslagets økonomiske konsekvenser forventes at være et samlet offentligt mindreforbrug sammensat af mindreforbrug på SU og taxameterudgifter. Før tilbageløb af skatter og afgifter er mindreudgiften på SU på 26 mio. kr. i 2022, 73 mio. kr. i 2023, 110 mio. kr. i 2024, 127 mio. kr. i 2025, 131 mio. kr. i 2026, 132 mio. kr. i 2027 og 133 mio. kr. varigt fra 2028. Dette svarer til udgifter efter tilbageløb af skatter og afgifter på 14 mio. kr. i 2022, 39 mio. kr. i 2023, 58 mio. kr. i 2024, 67 mio. kr. i 2025, 69 mio. kr. i 2026, 70 mio. kr. i 2027 og 70 mio. kr. varigt fra 2028 efter tilbageløb af skatter og afgifter.

Dertil kommer et forventet mindreforbrug på taxameterudgifter på 98 mio. kr. i 2023, 166 mio. kr. i 2024, 193 mio. kr. i 2025 og 211 mio. kr. varigt fra 2026.

Dette svarer i alt til mindreudgifter på 14 mio. kr. i 2022, 137 mio. kr. i 2023, 224 mio. kr. i 2024, 260 mio. kr. i 2025, 280 mio. kr. i 2026 og 281 mio. kr. varigt fra 2027.

Lovforslaget forventes ikke at have implementeringskonsekvenser for det offentlige.

Principperne for digitaliseringsklar lovgivning er ikke relevante for dette lovforslag.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

7. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser.

9. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 5. august 2021 til den 2. september 2021 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.: Advokatrådet, Akademikerne, Ankestyrelsen, Akkrediteringsrådet, Arkitektskolen Aarhus, Copenhagen Business School, Danmarks Akkrediteringsinstitution, Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Danmarks Private Skoler - grundskoler og gymnasier, Danmarks Statistik, Danmarks Tekniske Universitet, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Dansk Magisterforening, Danske Erhvervsakademier, Danske Erhvervsskoler og Gymnasier - Bestyrelserne, Danske Erhvervsskoler og Gymnasier - lederne, Danske Forlag, Danske Gymnasier, Danske HF & VUC, Danske Landbrugsskoler, Danske Professionshøjskoler, Danske Rederier, Danske Regioner, Danske Revisorer, Danske Revisorer - FSR, Danske SOSU-skoler, Danske SOSU-skoler-Bestyrelserne, Danske Studerendes Fællesråd, Danske Universiteter, Datatilsynet, Designskolen Kolding, Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering, DI, Djøf, Erhvervsakademi Kolding, Erhvervsakademi Midt-Vest, Erhvervsakademi Zealand, Erhvervsakademi Syd-Vest, Erhvervsakademi Aarhus, Erhvervsakademi Copenhagen Business Academy, Erhvervsakademi Dania, EVA-Danmarks Evalueringsinstitut, Fagligt Fælles Forbund - 3F, FGU Danmark, FH-Fagbevægelsens Hovedorganisation, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Finanstilsynet, Fredericia Maskinmesterskole, Gymnasiernes Bestyrelsesforening, HK/Stat, Ingeniørforeningen, IDA, IT-Universitetet i København, KL, Københavns Erhvervsakademi, Københavns Maskinmesterskole, Københavns Professionshøjskole, Københavns Universitet, Marstal Navigationsskole, MARTEC, OpenDenmark, Professionshøjskolen Absalon, Rektorkollegiet for de kunstneriske og kulturelle uddannelser, Rektorkollegiet for de maritime uddannelser, Rigsrevisionen, Roskilde Universitet, Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser, Rådet for de grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser, Rådet for Voksen og Efteruddannelse, SIMAC, Skagen Skipperskole, Skoleskibet Georg Stage, Studievalg Danmark, Svendborg Søfartsskole, Syddansk Universitet, Teknisk Landsforbund, University College Lillebælt, University College Nordjylland, University College Syddanmark, VIA University College, VUC Bestyrelsesforeningen, Aalborg Universitet, Århus Maskinmesterskole og Aarhus Universitet.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Kapitel 2 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser har overskriften "Varighed og struktur".

Det foreslås med § 1, nr. 1, at kapiteloverskriften ændres til "Varighed, struktur og sprog".

Forslaget har til formål at afspejle den emnemæssige udvidelse af kapitlets indhold, der er en konsekvens af den foreslåede § 7 c, jf. dette lovforslags § 1, nr. 2, hvormed der fastsættes nye retlige rammer for udbudssprog på erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 3.1.2.

Til nr. 2

Erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser er reguleret af lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1343 af 10. december 2019. Loven indeholder ikke bestemmelser, der regulerer uddannelsernes udbudssprog, undervisningssprog eller lignende.

Der er med hjemmel i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser udstedt en generel og flere specifikke uddannelsesbekendtgørelser. Bekendtgørelserne regulerer ikke uddannelsernes udbudssprog, undervisningssprog eller lignende, bortset fra at det i § 20, stk. 2, nr. 11, i bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser fastlægges, at studieordningens institutionsdel skal indeholde regler om eventuelle krav om læsning af tekster på fremmedsprog og angivelse af, hvilket kendskab til fremmedsprog dette forudsætter.

Erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelserne udbydes overvejende på dansk, men visse uddannelser udbydes også på engelsk, og enkelte uddannelser udbydes alene på engelsk.

Erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser udbydes af erhvervsakademier og professionshøjskoler, men kan også udbydes af universiteter, medie- og journalisthøjskolen samt maritime uddannelsesinstitutioner.

Det foreslås med § 1, nr. 2, at der i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser indsættes § 7 c, stk. 1, hvorefter erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser omfattet af denne lov udbydes på dansk, jf. dog stk. 2 og 3.

Bestemmelsen pålægger således udbydere af erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser, at uddannelser omfattet af loven skal udbydes på dansk.

Det foreslås med § 1, nr. 2, at der indsættes § 7 c, stk. 2, der - som en modifikation til den foreslåede § 7 c, stk. 1 - fastlægger, at uddannelsesudbud, der fremgår af bilag 1, kan udbydes på engelsk.

De pågældende uddannelsesudbud, som foreslås undtaget fra den foreslåede generelle begrænsning i § 7 c, stk. 1, er et resultat af den politiske aftale af 25. juni 2021.

Det fremgår af aftalen, at undtagelserne er foretaget på baggrund af en politisk helhedsvurdering med vægt på følgende kriterier: De engelsksprogede studerende på fagområdet har god beskæftigelse, uddannelsen er unik, uddannelsen/fagområdet har en væsentlig betydning for udbudsstedet, uddannelsen/fagområdet har en særlig betydning for det regionale arbejdsmarked, samt at uddannelsen/fagområdet vil være vanskelig at opretholde på dansk, f.eks. pga. sin geografiske placering. De undtagne uddannelsesudbud svarer til ca. 650 studiepladser.

Herudover foreslås det med § 1, nr. 2, at der indsættes § 7 c, stk. 3, hvorefter uddannelses- og forskningsministeren i særlige tilfælde kan godkende, at et udbud af en erhvervsakademiuddannelse eller professionsbacheloruddannelse, der ikke er omfattet af stk. 2, kan udbydes på et andet sprog end dansk.

Som det fremgår af ordlyden af den foreslåede § 7 c, stk. 3, vil bemyndigelsen alene kunne anvendes i særlige tilfælde, f.eks. hvis udbuddet af en uddannelse, der fremgår af bilag 1, ophører, eller hvis der i øvrigt er væsentlige grunde hertil, herunder henset til, om det vurderes hensigtsmæssigt at godkende en erhvervsakademi- eller professionsbacheloruddannelse med et andet udbudssprog end dansk set i forhold til de aktuelle samt forventede udgifter til SU til EU/EØS-borgere med status som vandrende arbejdstagere. Der henvises i den forbindelse til formålet med den bagvedliggende aftale i forhold til at reducere SU-udgifterne til vandrende arbejdstagere og dermed følge op på forpligtelserne i SU-forliget fra 2013. I forhold til den konkrete uddannelse, der godkendes, kan der herunder lægges vægt på et eller flere kriterier, der svarer til de kriterier, der indgik i overvejelserne bag den politiske aftale, herunder f.eks. forventet beskæftigelse for færdiguddannede fra uddannelsen, betydningen for det regionale arbejdsmarked m.v.

Det bemærkes i øvrigt, at Uddannelses- og Forskningsministeriet vil følge udviklingen og på den baggrund selv tage initiativ til eventuelt at bringe den foreslåede § 7 c, stk. 3, i anvendelse.

Endeligt bemærkes det, at det foreslåede ikke har til hensigt at ændre den praksis for udmøntning af § 25 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, hvorefter uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte antallet af studiepladser for uddannelser omfattet af denne lov (almindeligvis betegnet "dimensionering"). Der vil dermed som hidtil kunne foretages dimensionering af de omhandlede uddannelsesinstitutioners udbud.

Det er som udgangspunkt ikke hensigten, at antallet af studerende på de uddannelser, der fremgår af bilag 1, eller som på baggrund af uddannelses- og forskningsministerens godkendelse efter den foreslåede § 7 c, stk. 3, kan udbydes på et andet sprog end dansk, fremover skal overstige det niveau, der har været lagt til grund for undtagelsen af uddannelsesudbuddene.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 3.1.2.

Til nr. 3

Efter § 22, stk. 1, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser fastsætter uddannelses- og forskningsministeren regler om uddannelserne, herunder om praktik, kvalitetssikring og kvalitetsudvikling, studieordninger, adgang og eksamen m.v.

Ifølge praksis i den administrerende og tilsynsførende styrelse (Uddannelses- og Forskningsstyrelsen) skal udbud af erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser, der er godkendt med dansk som udbudssprog, også gennemføres med dansk som undervisningssprog. Der skal dermed undervises på dansk i alle obligatoriske fag, mens der i valgfag kan undervises på engelsk, også uden at der er et tilsvarende valgfag på dansk, men forudsat at der også er et tilstrækkeligt udbud af relevante dansksprogede valgfag.

Institutioner, der udbyder erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, skal efter § 8 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser tilrettelægge den enkelte uddannelse således, at den studerende inden for den normerede studietid har mulighed for at gennemføre dele af uddannelsen i udlandet. Dette indebærer, at en del af uddannelsen skal tilrettelægges sådan, at en studerende, der ønsker at gennemføre forløbet gennem et udlandsophold, ved hjemkomst vil kunne fortsætte uddannelsen på samme trin, som studerende på samme årgang er nået til. Der kan f.eks. være tale om ét eller flere valgfrie uddannelsesmoduler eller praktikophold.

Med henblik på at understøtte, at uddannelsesinstitutionerne fortsat vil have mulighed for at indgå aftaler om udveksling af studerende med uddannelsesinstitutioner i udlandet, foreslås det med § 1, nr. 3, at der indsættes en ny § 22, stk. 1, nr. 3, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, hvorefter uddannelses- og forskningsministeren fastsætter regler om uddannelseselementer, der udbydes på et undervisningssprog, der afviger fra det sprog, som den samlede uddannelse udbydes på.

Det er hensigten med det foreslåede, at der fastsættes bestemmelser, der gør det muligt at udbyde erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser, hvor dele af den enkelte uddannelse kan gennemføres på et andet undervisningssprog end det godkendte udbudssprog. Forslaget vil herunder muliggøre engelsksprogede elementer i uddannelser, der er godkendt med dansk som udbudssprog.

Det indgår heri, at der kan fastsættes regler om, i hvilket omfang fremmedsproglige elementer kan indgå i uddannelsen (opgjort i ECTS-point). Det er hensigten, at der i den forbindelse tages højde for, at de enkelte uddannelsesudbud bevarer deres sproglige identitet, hvilket vil indebære, at størstedelen af undervisningen skal foregå på det sprog, som udbuddet er godkendt til. Bemyndigelsen vil blive udmøntet efter dialog med institutionerne.

Fastlæggelsen af de konkrete rammer for brugen af fremmedsprog på dansksprogede udbud skal endvidere ske under hensyntagen til, at der ikke skabes systemiske barrierer for studerende fra erhvervsuddannelserne, som ønsker optagelse på en erhvervsakademi- eller professionsbacheloruddannelse. Det forudsættes derfor, at der i forbindelse med overvejelser om, hvilke uddannelsesudbud der hensigtsmæssigt vil kunne udbydes med engelsksprogede elementer, vil indgå en vurdering af efterspørgsel og behov for engelsksprogede uddannelseselementer, og at der dermed også fortsat skal være mulighed for at opretholde en praksis, som understøtter, at personer, der ikke har engelsk på B-niveau i den adgangsgivende eksamen, også har mulighed for at få adgang til visse videregående uddannelser.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 3.2.2.

Til nr. 4

Det foreslås med § 1, nr. 4, at der i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser indsættes et bilag 1, der indeholder oplysning om de uddannelsesinstitutioner, udbudssteder og uddannelsesudbud, som efter den foreslåede § 7 c, stk. 2, kan udbydes på engelsk, jf. dette lovforslags § 1, nr. 2.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 3.1.2, samt bemærkninger til § 1, nr. 2.

Til § 2

I §§ 13 og 14 i bekendtgørelse nr. 97 af 25. januar 2021 om adgang til erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser fastlægges bestemmelser om ansøgningsproces ved sommeroptag og i § 15 om ansøgningsproces ved vinteroptag. I bekendtgørelsens § 20 fastlægges bestemmelser om meddelelse af afgørelse, herunder dato for meddelelse af afgørelse til ansøgeren. Studieåret påbegyndes almindeligvis i august eller september, og der kan almindeligvis indgives ansøgning om optagelse ved sommeroptaget fra den 1. februar samme år.

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar 2022 og har virkning for uddannelser, der udbydes fra og med studieåret 2022-23.

Det foreslåede indebærer - sammenholdt med den foreslåede § 7 c, stk. 1-3, jf. dette lovforslags § 1, nr. 2 - at erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser fra og med det ordinære sommeroptag 2022 kun kan udbydes på dansk, medmindre uddannelsesudbuddet fremgår af bilag 1, eller uddannelses- og forskningsministeren har godkendt, at uddannelsen kan udbydes på et andet sprog end dansk.

Det foreslås i stk. 2, at godkendelsen af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, der er udbudt på et andet sprog et dansk, og som ikke fremgår af bilag 1, jf. § 7 c, stk. 2, bortfalder.

De omhandlede uddannelsesinstitutioner vil blive underrettet særskilt om bortfaldet af godkendelserne.

Det foreslås i stk. 3, at studerende, der den 1. januar 2022 er optaget på en erhvervsakademiuddannelse eller professionsbacheloruddannelse, der er udbudt på et andet sprog end dansk, og som ikke fremgår af bilag 1, har ret til at færdiggøre uddannelsen i henhold til reglerne for uddannelsen og på det sprog, som uddannelsen blev udbudt på, da den studerende blev optaget på uddannelsen.

Det foreslåede indebærer, at studerende, der den 1. januar 2022 er optaget på en erhvervsakademiuddannelse eller en professionsbacheloruddannelse, der er udbudt på engelsk eller et andet sprog, der ikke er dansk, kan fortsætte deres uddannelsesforløb i henhold til reglerne for uddannelsen.

Lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser gælder ikke for Færøerne og Grønland og indeholder ikke en hjemmel til at sætte loven i kraft for Færøerne og Grønland.

Derfor gælder nærværende lov heller ikke for Færøerne og Grønland.

Bilag 2

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov