Betænkning afgivet af Uddannelses- og Forskningsudvalget den 14. december 2021

1. Ændrinsgforslag

Enhedslistens medlemmer af udvalget har stillet 3 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Indstillinger

Et flertal i udvalget (S, V, DF, SF, KF, NB og LA) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et mindretal i udvalget (RV og FG) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de stillede ændringsforslag.

Et andet mindretal i udvalget (EL) vil ved 3. behandling stemme hverken for eller imod lovforslaget. Mindretallet vil stemme for de stillede ændringsforslag.

Alternativet, Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

3. Politiske bemærkninger

Dansk Folkeparti

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget bemærker, at lovforslaget er en udløber af EU's regler om rettigheder for borgere i EU, som er defineret som vandrende arbejdstagere. Regler, som betyder, at hvis man som EU-borger kommer til Danmark og tager et arbejde bare nogle få timer om ugen, får man en række rettigheder, herunder retten til at søge ind på en uddannelse betalt af de danske skatteydere og retten til at få SU betalt af danske skatteydere. Nogle vil sige, at den ret også gælder den anden vej. Hvis danske unge rejste til Rumænien, ville de også have ret til at søge ind på uddannelser dér. Der er bare ikke de samme muligheder for at modtage SU i Rumænien, som der er i Danmark, og derfor bliver det selvfølgelig meget mere attraktivt for unge i Rumænien og øvrige EU-lande at rejse til Danmark og få en uddannelse, end det er for danske unge at rejse den anden vej.

På baggrund af en dom ved EU-Domstolen i 2012 krævede og fik vi fra Dansk Folkepartis side et punkt herom med i den aftale om SU, som den daværende radikale uddannelsesminister indgik i 2013. I aftalen står der følgende:

»Partierne konstaterer, at dommen medfører merudgifter til SU, og tager til efterretning, at regeringen vil indarbejde det nuværende skøn på 200 mio. kr. efter skat og tilbageløb på de kommende finanslove. Partierne er enige om at følge udviklingen, og Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser vil fremlægge en årlig status for udviklingen i antallet af EU- og EØS-borgere, der modtager SU i kraft af status som arbejdstagere, og udgifterne hertil, og ministeren vil på den baggrund mødes med forligskredsen. Såfremt udviklingen afviger væsentligt fra det forudsatte, forpligter partierne sig til i forligskredsen at sikre finansiering inden for SU-området og iværksætte relevante værnsinitiativer. I den forbindelse vil Danmark arbejde aktivt i enhver relevant europæisk sammenhæng for at fremme forudsætningerne for at opretholde det nuværende danske SU-system. I sidste ende forpligter partierne sig om nødvendigt til at omlægge SU-systemet.«

I Dansk Folkeparti så vi allerhelst, at EU-reglerne blev ændret, så Danmark selv kan bestemme, hvem Danmark vil invitere hertil for at studere, som vi gjorde før 2012. Men skiftende regeringer har ikke haft det store held med at påvirke EU-reglerne. Man kan være usikker på, hvor ihærdigt de skiftende ministre på området reelt har arbejdet for at opfylde punktet i aftalen. I Dansk Folkeparti ønsker vi ikke at omlægge SU-systemet, og vi ønsker heller ikke at sætte SU'en ned for de danske studerende for at finansiere SU til unge fra EU, og derfor ender vi med værnsinitiativer.

Lovforslaget er et værnsinitiativ, som skal begrænse antallet af EU-studerende og dermed begrænse omfanget af de skattepenge, som Danmark bruger på SU til EU-studerende. Forslaget betyder, at uddannelser på professionshøjskoler og erhvervsakademier for fremtiden som hovedregel kun udbydes på dansk.

I Dansk Folkeparti havde vi gerne set, at vi kunne have udbredt reglen til alle bacheloruddannelser og uddannelser på universiteterne, men nu tager vi første skridt. Samtidig justeres reglerne, så vi fremadrettet på de dansksprogede uddannelser på erhvervsakademier og professionshøjskoler kan have særlige tilfælde af enkelte elementer på et andet sprog end dansk. Det kunne være, fordi man havde en særlig dygtig gæstelærer fra et andet land, og det kunne være for at have udvekslingsstuderende, som kom her, samtidig med at danske studerende kom på udveksling ude i verden. Vi skal ikke lukke os for verden; vi skal bare sikre os, at vi bruger vores skatteyderes penge på en forsvarlig måde.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 1

Af et mindretal (EL) tiltrådt af et mindretal (RV og FG):

1) I det under nr. 2 foreslåede § 7 c, stk. 1, ændres »2 og 3« til: »2-4«.

[Udvidelse af mulighed for at udbyde visse professionsbacheloruddannelser på engelsk]

2) Efter det under nr. 2 foreslåede § 7 c, stk. 3, indsættes:

»Stk. 4. Professionsbacheloruddannelser tilrettelagt som overbygningsuddannelser (top-up), og som ikke fremgår af bilag 1, kan til og med 1. september 2023 udbydes på et andet sprog end dansk.«

[Forlængelse af mulighed for udbud af visse engelsksprogede professionsbacheloruddannelser]

Til § 2

3) I det foreslåede stk. 2 indsættes efter »stk. 3«: »og 4«.

[Yderligere undtagelse fra ikrafttrædelsesbestemmelsen]

Bemærkninger

Til nr. 1

Ændringsforslaget er en konsekvens af ændringsforslag nr. 2 og indebærer en yderligere undtagelse til det under § 1, nr. 2, foreslåede § 7 c, stk. 1.

Til nr. 2

Ændringsforslaget har til formål at give studerende på engelsksprogede erhvervsakademiuddannelser mulighed for at gennemføre en engelsksproget professionsbacheloruddannelse som overbygningsuddannelse (top-up).

Ændringsforslaget har til formål at sikre, at mulighederne for at færdiggøre den planlagte uddannelse ikke forringes for nuværende studerende. Det sikres derfor, at studerende, der senest den 1. september 2021 er indskrevet på en erhvervsakademiuddannelse, kan optages på en engelsksproget top-up-uddannelse senest den 1. september 2023, således at studerende, der er gået i gang med en engelsksproget erhvervsakademiuddannelse med forventning om at kunne færdiggøre en uddannelse på niveau 6 i den europæiske kvalifikationsramme, ikke afskæres denne mulighed.

Til nr. 3

Ændringsforslaget er en konsekvens af ændringsforslag nr. 2 og indebærer en yderligere undtagelse til den foreslåede ikrafttrædelsesbestemmelse i § 2, stk. 2.

5. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 10. november 2021 og var til 1. behandling den 18. november 2021. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Uddannelses- og Forskningsudvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.

Høringssvar

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og uddannelses- og forskningsministeren sendte den 9. august 2021 dette udkast til udvalget, jf. UFU alm. del - bilag 110 (folketingsåret 2020-21). Den 10. november 2021 sendte uddannelses- og forskningsministeren høringssvarene og et høringsnotat til udvalget.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 4 bilag på lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 2 spørgsmål til uddannelses- og forskningsministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren har besvaret.

Ida Auken (S) Jens Joel (S) Julie Skovsby (S) Kasper Roug (S) Kasper Sand Kjær (S) fmd. Rasmus Horn Langhoff (S) Rasmus Stoklund (S) Anne Paulin (S) Troels Ravn (S) Jan Bjergskov Larsen (SF) Astrid Carøe (SF) Abbas Razvi (RV) Katrine Robsøe (RV) Victoria Velasquez (EL) Eva Flyvholm (EL) Uffe Elbæk (FG) Bertel Haarder (V) Kenneth Mikkelsen (V) Carsten Kissmeyer (V) Mads Fuglede (V) Heidi Bank (V) Ulla Tørnæs (V) Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) Marie Krarup (DF) Alex Ahrendtsen (DF) Britt Bager (KF) Birgitte Bergman (KF) Peter Seier Christensen (NB) Henrik Dahl (LA)

Alternativet, Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.