Fremsat den 10. november 2021 af indenrigs- og boligministeren (Kaare Dybvad Bek)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om
frikommunenetværk
(Forlængelse af udvalgte
forsøgsmuligheder i Frikommuneforsøg II)
§ 1
I lov om frikommunenetværk, jf.
lovbekendtgørelse nr. 831 af 25. juni 2018, som ændret
ved § 16 i lov nr. 551 af 7. maj 2019, § 15 i lov nr.
1558 af 27. december 2019 og § 12 i lov nr. 1559 af 27.
december 2019, foretages følgende ændringer:
1. I
§ 1, stk. 1, indsættes efter
»den 31. december 2021«: », jf. dog stk.
2-4.«
2. I
§ 1 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3.
Forsøg efter §§ 9, 9 d, 10, 25, 26 e, 27-27 b, 29
og 30 a kan uanset stk. 1 gennemføres indtil den 31.
december 2022.«
3. I
§ 1 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4.
Forsøg efter §§ 14, 14 b, 14 c, 14 e og 14 f kan
uanset stk. 1 gennemføres indtil den 31. december 2023.«
4. I
§ 25, stk. 5, 1. og 3. pkt.,
ændres »den 31. december 2021« til: »den
31. december 2022«.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 2022.
Bemærkninger til lovforslaget
| Almindelige
bemærkninger | | | Indholdsfortegnelse | | | | 1. Indledning | | 2. Lovforslagets hovedpunkter | | | 2.1. | Forlængelse af udvalgte
forsøgsmuligheder i Frikommuneforsøg II med et
år | | | 2.1.1. | Gældende ret | | | | 2.1.1.1. | Forsøg efter § 9:
Mikrolån | | | | 2.1.1.2. | Forsøg efter § 9 d:
Ledighedsydelse - fritagelse for revurdering efter at have modtaget
ledighedsydelse i sammenlagt 12 måneder inden for 18
måneder | | | | 2.1.1.3. | Forsøg efter § 10: Fritagelse
for en række administrative procedurer i sager om udsatte
børn | | | | 2.1.1.4. | Forsøg efter § 25: Mulighed
for forlænget anvendelse af udslusningsboliger og udlejning
af almene ældre- og ungdomsboliger som
udslusningsboliger | | | | 2.1.1.5. | Forsøg efter § 26 e:
Etablering af midlertidige boliger | | | | 2.1.1.6. | Forsøg efter § 27: Øget
fleksibilitet i deleboligordning | | | | 2.1.1.7. | Forsøg efter § 27 a:
Tværkommunal akutfunktion | | | | 2.1.1.8. | Forsøg efter § 27 b:
Opbevaring og udlevering af medicin i den tværkommunale
akutfunktion | | | | 2.1.1.9. | Forsøg efter § 29: Anmeldt
tilsyn på plejehjem | | | | 2.1.1.10. | Forsøg efter § 30 a:
Psykologbehandling i jobcenterregi | | | 2.1.2. | Indenrigs- og Boligministeriets
overvejelser | | | 2.1.3. | Den foreslåede ordning | | 2.2. | Forlængelse af udvalgte
forsøgsmuligheder i Frikommuneforsøg II med to
år | | | 2.2.1. | Gældende ret | | | | 2.2.1.1. | Forsøg efter § 14:
Situationsbestemt video-, audio- og
bevægelsesovervågning | | | | 2.2.1.2. | Forsøg efter § 14 b:
Særlige døråbnere på yderdøre, der
afgrænser boenheder eller afdelinger | | | | 2.2.1.3. | Forsøg efter § 14 c: Udvidelse
af teknologiforsøg til børn og unge med betydelig og
varigt nedsat funktionsevne | | | | 2.2.1.4. | Forsøg efter § 14 e: Udvidelse
af teknologiforsøg til borgere, som er i målgruppen
for, men ikke har ophold i et botilbud eller en plejebolig | | | | 2.2.1.5. | Forsøg efter § 14 f:
Søvnforbedrende velfærdsteknologi | | | 2.2.2. | Indenrigs- og Boligministeriets
overvejelser | | | 2.2.3. | Den foreslåede ordning | 3. Regionale konsekvenser, herunder for
landdistrikter | 4. Økonomiske konsekvenser og
implementeringskonsekvenser for det offentlige | 5. Økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet m.v. | 6. Administrative konsekvenser for
borgerne | 7. Klimamæssige konsekvenser | | 8. Miljø- og naturmæssige
konsekvenser | | 9. Forholdet til EU-retten | | 10. Hørte myndigheder og
organisationer m.v. | | 11. Sammenfattende skema | |
|
1. Indledning
Frikommuneforsøg II blev etableret ved lov nr. 658 af 8.
juni 2017 om frikommunenetværk, der trådte i kraft den
1. juli 2017. Lov om frikommunenetværk
(lovbekendtgørelse nr. 831 af 25. juni 2018 med senere
ændringer) giver kommuner, der er organiseret i
frikommunenetværk, mulighed for at gennemføre
forsøg indtil den 31. december 2021.
Formålet med Frikommuneforsøg II er, at kommunerne
gennem deres forsøg kan bidrage til en bedre
opgaveløsning til gavn for borgerne gennem
effektiviseringer, regelforenklinger og bedre styring i
kommunerne.
Med § 2 i lov om frikommunenetværk blev der oprettet
otte frikommunenetværk. Hvert frikommunenetværk
består af et antal kommuner, som har ansøgt om at
gennemføre forsøg inden for et overordnet tema.
Sammensætningen af frikommunenetværkene fremgår
af § 2.
I forbindelse med afslutningen af Frikommuneforsøg II er
forsøgene blevet vurderet af fagministerierne på
baggrund af frikommunenetværkenes evalueringer, som det
daværende Social- og Indenrigsministerium modtog ved
årsskiftet 2020/2021. Regeringen (Socialdemokratiet) har
besluttet, at endelig stillingtagen til opfølgningen
på en række forsøg vil ske i forbindelse med, at
der på de relevante lovområder pågår
forskellige overvejelser om ændringer i øvrigt.
Med dette lovforslag foreslås det at forlænge
forsøgshjemlerne for udvalgte forsøg indtil den 31.
december 2022. Det drejer sig om forsøg, som regeringen
vurderer har et potentiale for at blive helt eller delvist udbredt,
men hvor det i givet fald hensigtsmæssigt kan ske i
forbindelse med evt. andre ændringer af lovgivningen på
de relevante områder.
Formålet med at forlænge disse forsøgshjemler
er at give frikommunenetværkene mulighed for at
fortsætte lovende forsøg, mens den endelige
opfølgning afklares. Det gælder forsøg efter
§§ 9 og 9 d i lov om frikommunenetværk på
beskæftigelsesministerens område, forsøg efter
§§ 10 og 29 på social- og ældreministerens
område, forsøg efter §§ 25, 26 e og 27
på indenrigs- og boligministerens område, forsøg
efter §§ 27 a og 27 b på sundhedsministerens
område samt et tværministerielt forsøg efter
§ 30 a.
Dertil foreslås det at forlænge en række
forsøgshjemler frem til 31. december 2023. Det drejer sig om
forsøg, hvor det vurderes, at der er behov for yderligere
dataindsamling og evaluering af frikommunernes anvendelse af
forsøgshjemlerne for at sikre et tilstrækkeligt
grundlag for en endelig beslutning om evt. udbredelse til generelle
ordninger.
Formålet med at forlænge disse forsøgshjemler
er at tilvejebringe det fornødne grundlag for en endelig
stillingtagen. Det gælder forsøg efter §§
14, 14 b, 14 c, 14 e og 14 f i lov om frikommunenetværk
på social- og ældreministerens område.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Forlængelse af udvalgte
forsøgsmuligheder i Frikommuneforsøg II med et
år
2.1.1. Gældende ret
Det fremgår af § 1 i lov om frikommunenetværk
(lovbekendtgørelse nr. 831 af 25. juni 2018 med senere
ændringer), at formålet med loven er at give kommuner,
der er organiseret i frikommunenetværk, mulighed for at
gennemføre forsøg indtil den 31. december 2021 med
henblik på at kunne bidrage til en bedre opgaveløsning
til gavn for borgerne gennem effektiviseringer, regelforenklinger
og bedre styring i kommunerne.
Det fremgår af § 10 i bekendtgørelse nr. 841
af 22. juni 2017 om offentliggørelse, evaluering og
indberetning af forsøg, der gennemføres af
frikommunenetværk, og videreførte forsøg efter
lov om frikommuner m.v. (herefter bekendtgørelse om
offentliggørelse, evaluering og indberetning af
forsøg), at evalueringer af forsøg, som har
været iværksat i en frikommune, skal
offentliggøres senest den 31. december 2020.
Forsøgshjemlerne udløber således et år
efter, at forsøgene er evalueret.
Forslaget om forlængelse af udvalgte
forsøgsmuligheder med et år vedrører i alt 10
forsøgshjemler.
2.1.1.1. Forsøg efter § 9:
Mikrolån
Efter § 9 i lov om frikommunenetværk kan kommuner i
frikommunenetværket om en mere fleksibel og effektiv
beskæftigelsesindsats give støtte i form af tilskud
eller rentefrit lån (mikrolån) til at etablere
selvstændig virksomhed og tilskud til forsørgelse.
Støtten kan gives til personer med en realistisk
forretningside og evner for iværksætteri.
Målgruppen for forsøget er jobparate
kontanthjælpsmodtagere, uddannelsesparate
uddannelsesmodtagere og selvforsørgende personer, der ikke
er i beskæftigelse, og som ikke opfylder betingelserne for at
modtage offentlig hjælp til forsørgelse.
Det sker ved at reglerne i §§ 147 og 148 i lov om en
aktiv beskæftigelsespolitik finder tilsvarende anvendelse for
personer, der er omfattet af målgrupperne i § 6, nr. 2,
bortset fra modtagere af overgangsydelse, § 6, nr. 4, bortset
fra modtagere af overgangsydelse, og § 6, nr. 12, i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats.
For nærmere uddybning af virkning af og begrundelser for
§ 9 i lov om frikommunenetværk henvises til
bemærkninger til forslag til lov om frikommunenetværk,
jf. Folketingstidende 2016-17, A, L 200 som fremsat, side
16-17.
2.1.1.2. Forsøg efter § 9 d: Ledighedsydelse -
fritagelse for revurdering efter at have modtaget ledighedsydelse i
sammenlagt 12 måneder inden for 18 måneder
Efter § 9 d i lov om frikommunenetværk kan kommuner i
frikommunenetværket om en mere fleksibel og effektiv
beskæftigelsesindsats fravige § 74 c i lov om aktiv
socialpolitik. Det betyder, at frikommunerne fritages for at lave
en revurdering, når en fleksjobvisiteret person har modtaget
ledighedsydelse i sammenlagt 12 måneder inden for 18
måneder, således at vurderingen af om betingelserne for
fleksjob fortsat er opfyldt gennemføres i forbindelse med
den løbende opfølgning i det individuelle
kontaktforløb, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
Det er fastsat, at den løbende vurdering foretages, hver
gang personen har modtaget ledighedsydelse i sammenlagt 3
måneder.
I forbindelse med den løbende vurdering skal kommunerne
vurdere, hvilke indsatser en person på ledighedsydelse evt.
skal deltage i, for at personen får bedre mulighed for at
blive ansat i et fleksjob. Kommunen skal endvidere ved de
løbende vurderinger følge op på, om den
fleksjobvisiteredes arbejdsevne har ændret sig, og om den
pågældendes ressourcer samt mulighederne for at anvende
og udvikle dem er ændret i samarbejde med den
pågældende. Det svarer til de krav, der stilles efter
kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og §
74 c, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik.
For nærmere uddybning af virkning af og begrundelser for
§ 9 d i lov om frikommunenetværk henvises til
bemærkninger til forslag til lov om ændring af lov om
frikommunenetværk, jf. Folketingstidende 2017-18, A, L 220
som fremsat, side 15-16.
2.1.1.3. Forsøg efter § 10: Fritagelse for en
række administrative procedurer i sager om udsatte
børn
Efter § 10 i lov om frikommunenetværk kan kommuner i
frikommunenetværket om børn som vores vigtigste
ressource fritages for en række administrative procedurer i
det socialfaglige arbejde med udsatte børn og unge og deres
familier.
Kommunerne fritages for reglerne om afholdelse af
børnesamtaler forud for, at der træffes
afgørelser om barnet (§ 48 i serviceloven),
procesreglerne om en børnefaglig undersøgelse, der
indebærer en række procedurekrav til indhold, form og
tidsplan (§ 50 i serviceloven), en række procedurer
vedr. forældrehandleplan (§ 54, stk. 2, 3. pkt., i
serviceloven), beskrivelse af formålet med støtten
(§ 140, stk. 1 og 3-7, i serviceloven) og procesregler omkring
tilbagemelding til underretter (§ 155 b, stk. 2, i
serviceloven).
Med bestemmelsen gives der ikke dispensation fra servicelovens
§ 46. Frikommunerne skal ligeledes efter servicelovens §
47 overveje, hvordan der kan ske en systematisk inddragelse af
familie og netværk. Endelig er afgørelser om
foranstaltninger om særlig støtte ikke omfattet af
adgangen til dispensation.
For nærmere uddybning af virkning af og begrundelser for
de enkelte bestemmelser i § 10 i lov om
frikommunenetværk henvises til bemærkninger til forslag
til lov om frikommunenetværk, jf. Folketingstidende 2016-17,
A, L 200 som fremsat, side 17-23.
2.1.1.4. Forsøg efter § 25: Mulighed for
forlænget anvendelse af udslusningsboliger og udlejning af
almene ældre- og ungdomsboliger som
udslusningsboliger
Efter § 25 i lov om frikommunenetværk kan kommuner i
frikommunenetværket om billige boliger og fleksible
boligløsninger og frikommunenetværket om bedre styring
af udgifterne på det specialiserede socialområde udvide
brugen af udslusningsboliger, hvor der er mulighed for
huslejetilskud, til at omfatte flere målgrupper og
boligtyper.
Frikommunerne har adgang til at indgå aftaler med almene
boligorganisationer om at stille ledige almene ældre- og
ungdomsboliger til rådighed som udslusningsboliger.
Kommunerne har endvidere mulighed for at anvise
udslusningsboliger til borgere med væsentlige psykiske og
sociale problemer, som ikke kommer fra et midlertidigt botilbud
efter §§ 107 eller 110 i serviceloven.
Dertil har frikommunerne, jf. stk. 3-5, mulighed for at
forlænge støtteperioden i udslusningsboliger fra to
til højst fem år for udsatte borgere eller borgere med
et handicap, der inden for den længere tidshorisont forventes
at kunne opnå en indtægtsmæssig forbedring.
For nærmere uddybning af virkning af og begrundelser for
de enkelte bestemmelser i § 25 i lov om
frikommunenetværk henvises til bemærkninger til forslag
til lov om frikommunenetværk, jf. Folketingstidende 2016-17,
A, L 200 som fremsat, side 40-41, og bemærkninger til forslag
til lov om ændring af lov om frikommunenetværk, jf.
Folketingstidende 2017-18, A, L 220 som fremsat, side 36-37.
2.1.1.5. Forsøg efter § 26 e: Etablering af
midlertidige boliger
Efter § 26 e i lov om frikommunenetværk kan kommuner
i frikommunenetværket om billige boliger og fleksible
boligløsninger give tilladelse til etablering af
midlertidige boliger i en periode på indtil 30 år,
selvom der sker fornyet opstilling af boligen inden for denne
periode.
Forsøget skal medvirke til at løse boligmangel for
socialt udsatte unge, som skal anvises til en bolig, som led i
kommunernes recovery-orienterede arbejde med borgere, der har behov
for sikre boligforhold for at kunne opnå en bedre udvikling
ved at modtage relevant faglig og rehabiliterende støtte i
egen bolig. En midlertidig bolig kan f.eks. være en
container, der indrettes som bolig i overensstemmelse med
bygningsreglementet.
For nærmere uddybning af virkning af og begrundelser for
de enkelte bestemmelser i § 26 e i lov om
frikommunenetværk henvises til bemærkninger til forslag
til lov om ændring af lov om frikommunenetværk, jf.
Folketingstidende 2017-18, A, L 61 som fremsat, side 22-23.
2.1.1.6. Forsøg efter § 27: Øget
fleksibilitet i deleboligordning
Efter § 27 i lov om frikommunenetværk kan kommuner i
frikommunenetværket om billige boliger og fleksible
boligløsninger afholde de udgifter, som er nødvendige
for at få indrettet en almindelig familiebolig til et
bofællesskab (delebolig), herunder nødvendigt
inventar.
Det beror på de helt konkrete forhold, hvad der vil
være behov for i det enkelte bofællesskab. Kommunen
bestemmer, hvad der skal foretages i boligen, og om det er
nødvendigt at købe inventar dertil men kan inddrage
boligorganisationen og de kommende lejere i beslutningsprocessen.
Ordningen giver kommunerne i frikommunenetværket forbedrede
muligheder for at sikre større økonomisk stabilitet
ved lejeres ind- og udflytning i kollektive
bofællesskaber.
Kommunen kan endvidere, når den har anvisningsret til
værelserne i et bofællesskab, dække den udgift
til varme, som lejeren af det pågældende værelse
ellers skulle have betalt.
For nærmere uddybning af virkning af og begrundelser for
§ 27 i lov om frikommunenetværk henvises til
bemærkninger til forslag til lov om frikommunenetværk,
jf. Folketingstidende 2016-17, A, L 200 som fremsat, side
42-43.
2.1.1.7. Forsøg efter § 27 a: Tværkommunal
akutfunktion
Efter § 27 a i lov om frikommunenetværk kan kommuner
i frikommunenetværket om nye samarbejdsformer på det
somatiske akutområde delegere ansvaret for tildeling af
hjemmesygepleje efter lægehenvisning, jf. sundhedslovens
§ 138, som udføres i den fælles kommunale
akutfunktion for de tre kommuner i frikommunenetværket, til
de øvrige kommuner i netværket. Frikommunerne i
netværket har med forsøget etableret en fælles
organisatorisk enhed, hvor alt personale kan varetage behandlingen
for alle borgere, der modtager behandling i akutfunktionen, uanset
personalets ansættelseskommune og borgerens
bopælskommune.
Med bestemmelsen bevarer den enkelte kommune myndighedsansvaret
for hjemmesygeplejen som helhed og bevarer dermed også
myndighedsansvaret for den del af den kommunale hjemmesygepleje,
der henlægges til den fælles kommunale
akutfunktion.
For nærmere uddybning af virkning af og begrundelser vedr.
§ 27 a i lov om frikommunenetværk henvises til
bemærkninger til forslag til lov om frikommunenetværk,
jf. Folketingstidende 2017-18, A, L 61 som fremsat, side 24-25.
2.1.1.8. Forsøg efter § 27 b: Opbevaring og
udlevering af medicin i den tværkommunale
akutfunktion
Efter § 27 b i lov om frikommunenetværk kan kommuner
i frikommunenetværket om nye samarbejdsformer på det
somatiske akutområde fravige reglerne om oplagring og
udlevering af lægemidler i § 39, stk. 1, i lov om
lægemidler.
Dermed kan sygeplejersker i den fælles kommunale
akutfunktion i frikommunenetværket medbringe udvalgte
lægemidler ved besøg hos borgeren samt opbevare disse
i den fælles kommunale akutfunktion, uden at de er udstedt
på recept til en bestemt person. Formålet er at kunne
iværksætte nødvendig behandling hurtigere og
mere smidigt. Lægemidlerne må dog alene anvendes efter
ordination af en behandlingsansvarlig læge.
For nærmere uddybning af virkning af og begrundelser for
de enkelte bestemmelser i § 27 b i lov om
frikommunenetværk henvises til bemærkninger til forslag
til lov om frikommunenetværk, jf. Folketingstidende 2017-18,
A, L 61 som fremsat, side 25.
2.1.1.9. Forsøg efter § 29: Anmeldt tilsyn
på plejehjem
Efter § 29 i lov om frikommunenetværk kan kommuner i
frikommunenetværket om mere sammenhængende indsatser
på tværs af sektorområder træffe beslutning
om, at servicelovens § 151, stk. 2, 1. pkt., og servicelovens
§ 151 a, stk. 2, 1. pkt., fraviges, således at et
anmeldt tilsyn kan træde i stedet for et uanmeldt tilsyn. Der
gælder de samme krav til de anmeldte tilsyn, som gælder
for de uanmeldte tilsyn efter gældende ret.
Kommunen kan således vælge at foretage årlige
anmeldte tilsyn frem for årlige uanmeldte tilsyn på
plejehjem m.v., jf. servicelovens § 192, i
plejeboligbebyggelser, der er omfattet af lov om almene boliger
m.v. eller lov om boliger for ældre og personer med handicap,
og i andre, tilsvarende boligenheder i kommunen, og i
friplejeboliger.
For nærmere uddybning af virkning af og begrundelser for
de enkelte bestemmelser i § 29 i lov om
frikommunenetværk henvises til bemærkninger til forslag
til lov om frikommunenetværk, jf. Folketingstidende 2016-17,
A, L 200 som fremsat, side 46.
2.1.1.10. Forsøg efter § 30 a: Psykologbehandling
i jobcenterregi
Efter § 30 a i lov om frikommunenetværk kan kommuner
i frikommunenetværket om en mere fleksibel og effektiv
beskæftigelsesindsats ud fra en konkret vurdering tilbyde
psykologbehandling til personer, der modtager sygedagpenge efter
lov om sygedagpenge, hvis sygedagpengemodtageren har vanskeligt ved
at få dækket sit behandlingsbehov gennem eksisterende
behandlingstilbud.
Tilbuddet om psykologbehandling til sygedagpengemodtagerne er et
supplement til de gældende muligheder for psykologbehandling
i praksissektoren under regionen.
Tilbuddet er betinget af, at en autoriseret psykolog ansat i
jobcenteret eller en alment praktiserende læge har vurderet,
at sygedagpengemodtageren opfylder kriterierne for en eller flere
af diagnoserne belastnings- eller tilpasningsreaktion (ICD-10 F43),
let til moderat angst (ICD-10 F40-F42) eller let til moderat
depression (ICD-10 F32, F33).
Psykologbehandlingen er frivillig for sygedagpengemodtageren.
Behandlingen udføres af autoriserede psykologer ansat i
jobcenteret og kan udgøre et eller flere
behandlingsforløb med op til 12 konsultationer.
For nærmere uddybning af virkning af og begrundelser for
de enkelte bestemmelser i § 30 a i lov om
frikommunenetværk henvises til bemærkninger til forslag
til lov om frikommunenetværk, jf. Folketingstidende 2017-18,
A, L 61 som fremsat, side 28-30.
2.1.2. Indenrigs- og Boligministeriets
overvejelser
Udløbsdatoen for forsøgshjemlerne i
Frikommuneforsøg II er i § 1 i lov om
frikommunenetværk fastsat til et år efter
evalueringerne af forsøgene offentliggøres. Ved at
lade forsøgene fortsætte efter evalueringerne er
offentliggjort er det muligt for kommunerne at fortsætte
forsøgene, mens der tages stilling til opfølgningen
på forsøgene. På den måde undgår
frikommunerne at afbryde deres forsøgspraksis for senere at
genoptage samme praksis, hvis forsøget udbredes til en
generel ordning.
Det har dog ikke været muligt at forberede og vedtage
lovgivning om udbredelse af forsøg til generelle ordninger,
som kan træde i kraft 1. januar 2022.
Baggrunden herfor er, at erfaringerne fra en række
forsøg vil indgå i andet arbejde med nye initiativer
eller lovændringer inden for sektorlovgivningerne, som
allerede er i gang eller er planlagt på de forskellige
ressortområder. De processer, som frikommuneerfaringerne
indgår i, ventes ikke at resultere i ny lovgivning, der kan
træde i kraft, inden forsøgsperioden udløber
den 31. december 2021.
Erfaringerne fra forsøg efter § 9 d (fritagelse for
revurdering efter at have modtaget ledighedsydelse i sammenlagt 12
måneder ud af 18 måneder) kan indgå i en kritisk
gennemgang af reformen af førtidspension og fleksjob, som
finder sted i 2021.
Erfaringerne fra forsøg efter § 10 (fritagelse for
en række administrative procedurer i sager om udsatte
børn) skal i henhold til aftale om Børnene
Først indgå i regeringens arbejde med Barnets Lov.
Erfaringerne fra forsøg efter § 25 (mulighed for
forlænget anvendelse af udslusningsboliger og udlejning af
almene ældre- og ungdomsboliger som udslusningsboliger)
ventes at indgå i regeringens arbejde med omlægning af
hjemløseindsatsen.
Det overvejes, om kommunerne i forbindelse med en kommende
revision af planloven skal have mulighed for at
lokalplanlægge for midlertidig anvendelse af et område
til bl.a. boliger til socialt udsatte i lighed med forsøg
efter § 26 e.
Erfaringerne fra forsøg efter § 29 (anmeldt tilsyn)
indgår i et kommende udviklingsarbejde vedr. tilsyn på
ældreområdet som led i den planlagte opfølgning
på Ældretopmødet, der fandt sted i
efteråret 2020.
Dertil har regeringen besluttet, at forsøg efter §
27 (øget fleksibilitet i deleboligordning) skal helt eller
delvist udbredes til en generel ordning. Det har dog ikke
været muligt at forberede og vedtage en ny lovhjemmel inden
den 1. januar 2022. Det vurderes derfor hensigtsmæssigt at
forlænge forsøgshjemlen, indtil en ny lovhjemmel er
trådt i kraft.
For så vidt angår forsøg efter § 30 a
foreslås forsøgshjemlen forlænget, indtil en
eventuel forankring af ordningen er afklaret. Psykologbehandling er
for nuværende ikke omfattet af
beskæftigelseslovgivningen og gives dermed ikke som et
beskæftigelsesrettet tilbud.
Dertil kommer forsøg, hvor der endnu ikke er taget
endeligt stilling til opfølgningen. Det gælder
forsøg efter §§ 9 (mikrolån), 27 a og 27 b
(tværkommunal akutfunktion). Disse forsøgshjemler
foreslås også forlænget, indtil den endelige
opfølgning er afklaret.
Det bemærkes, at en række forsøg, som
regeringen ønsker at forlænge, ikke har hjemmel i lov
om frikommunenetværk, men i bekendtgørelse om
frikommuneforsøg II på beskæftigelses- og
sygedagpengeområdet (bekendtgørelse nr. 1184 af 25.
november 2019) og i forsøgsbestemmelsen i § 184 i
serviceloven. Forlængelse af disse forsøg sker ved
henholdsvis ændringsbekendtgørelse og efter
godkendelse af Social- og Ældreministeriet.
Ud over de forsøg, som med dette lovforslag
foreslås forlænget, er en række forsøg i
løbet af forsøgsperioden allerede blevet helt eller
delvist udbredt til generelle ordninger. Den foreslåede
forlængelse omfatter ikke disse forsøg. Dertil er der
en række forsøgsmuligheder, som regeringen ikke finder
har potentiale til at blive udbredt. Ministeriet finder, at der
ikke er grundlag for at forlænge forsøgshjemlerne for
disse forsøg.
2.1.3. Den
foreslåede ordning
Det foreslås, at udvalgte forsøgshjemler i lov om
frikommunenetværk forlænges med et år, så
forsøgene kan gennemføres indtil den 31. december
2022. Indenrigs- og boligministeren ønsker med denne del af
lovforslaget at forlænge forsøg, som indgår i
andet arbejde eller foreslås helt eller delvist udbredt
på et senere tidspunkt som beskrevet i afsnit 2.1.2.
Den foreslåede indsættelse af stk. 3 i § 1 i
lov om frikommunenetværk vil medføre, at kommunerne i
frikommunenetværkene kan fortsætte forsøg, som
har hjemmel i §§ 9, 9 d, 10, 25, 26 e, 27-27 b, 29 og 30
a i lov om frikommunenetværk, indtil den 31. december 2022.
Den foreslåede ændring af § 25, stk. 5, vil
følge som konsekvens af det foreslåede § 1, stk.
3.
Meget af det arbejde, som frikommuneerfaringerne skal
indgå i, er allerede i gang, og ministeriet vurderer, at evt.
ny lovgivning på baggrund af erfaringerne fra
frikommuneforsøgene kan nå at blive vedtaget og
træde i kraft inden for denne tidsramme.
Forslaget om forlængelse med et år omfatter
således i alt 10 forsøgshjemler i lov om
frikommunenetværk på beskæftigelsesministerens,
sundhedsministerens, indenrigs- og boligministerens og social- og
ældreministerens område.
Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 1,
nr. 2.
2.2. Forlængelse af udvalgte
forsøgsmuligheder i Frikommuneforsøg II med to
år
2.2.1. Gældende ret
Det fremgår af § 1 i lov om frikommunenetværk,
at formålet med loven er at give kommuner, der er organiseret
i frikommunenetværk, mulighed for at gennemføre
forsøg indtil den 31. december 2021 med henblik på at
kunne bidrage til en bedre opgaveløsning til gavn for
borgerne gennem effektiviseringer, regelforenklinger og bedre
styring i kommunerne.
Det fremgår af § 10 i bekendtgørelse om
offentliggørelse, evaluering og indberetning af
forsøg, at evalueringer af forsøg, som har
været iværksat i en frikommune, skal
offentliggøres senest den 31. december 2020.
Forsøgshjemlerne udløber således et år
efter, at forsøgene er evalueret.
Forslaget om forlængelse af udvalgte forsøg med to
år vedrører i alt fem forsøgshjemler.
2.2.1.1. Forsøg efter § 14: Situationsbestemt
video-, audio- og bevægelsesovervågning
Efter § 14 i lov om frikommunenetværk kan kommuner i
frikommunenetværket om bedre styring af udgifterne på
det specialiserede socialområde træffe afgørelse
om i en afgrænset periode at anvende situationsbestemt
video-, audio- og bevægelsesovervågning for en person
med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, jf. §
124 a i lov om social service, der har ophold i en boform efter lov
om social service eller en plejebolig efter lov om almene boliger
eller en friplejebolig efter lov om friplejeboliger el.lign.
Det er en forudsætning, at den pågældende ikke
modsætter sig dette og det samlet set vurderes som det mest
hensigtsmæssige middel til at tilgodese hensynet til
borgeren, herunder hensynet til borgerens værdighed og
selvbestemmelse samt behovet for at drage omsorg for borgeren. Det
er desuden en forudsætning, at der indhentes samtykke fra
borgerens nærmeste pårørende eller fra en
værge, jf. værgemålslovens § 5.
De processuelle krav i bestemmelserne i §§ 124 og 124
a i serviceloven om anvendelsesområde, § 130 i
serviceloven om sagsbehandling, administration m.v., § 133 i
serviceloven om klage til Ankestyrelsen, § 136 i serviceloven
om registrering, indberetning og handleplaner samt
bemyndigelsesbestemmelsen i § 137, stk. 1, i serviceloven
finder tilsvarende anvendelse i forsøg med anvendelse af
situationsbestemt video-, audio- eller
bevægelsesovervågning.
Situationsbestemt overvågning indebærer, at
overvågningen ikke må være kontinuerlig eller
foregå over længere stræk, medmindre tungtvejende
faglige grunde taler for dette, samt at kommunalbestyrelsen har
truffet beslutning herom.
Afgørelser om situationsbestemt video-, audio- og
bevægelsesovervågning kan kun træffes for
personer, der har ophold i en frikommune i det
pågældende frikommunenetværk. Muligheden kan ikke
anvendes for borgere med ophold i en anden kommune, selv om
handlekommunen er en kommune i frikommunenetværket.
For nærmere uddybning af virkning af og betingelser for de
enkelte bestemmelser i § 14 i lov om frikommunenetværk
henvises til bemærkninger til forslag til lov om
frikommunenetværk, jf. Folketingstidende 2016-17, A, L 200
som fremsat, side 30-32.
2.2.1.2. Forsøg efter § 14 b: Særlige
døråbnere på yderdøre, der
afgrænser boenheder eller afdelinger
Efter lovens § 14 b i lov om frikommunenetværk kan
kommuner i frikommunenetværket om bedre styring af udgifterne
på det specialiserede socialområde træffe
afgørelse om i en afgrænset periode at anvende
særlige døråbnere på yderdøre, der
tilhører og afgrænser konkrete afdelinger og
boenheder, for en eller flere personer med betydelig og varigt
nedsat psykisk funktionsevne, der har ophold i en boform eller
døgnophold efter lov om social service eller en
friplejebolig eller lignende.
Det er en forudsætning, at der er nærliggende risiko
for, at en eller flere personer ved at forlade bo- eller
dagtilbuddet, døgnopholdet eller fri- og plejeboligen
udsætter sig selv eller andre for at lide væsentlig
personskade, at forholdene i det enkelte tilfælde gør
det absolut påkrævet for at afværge denne risiko,
og at de øvrige muligheder i lov om social service og lov om
voksenansvar for anbragte børn og unge forgæves har
været søgt anvendt. Det er også en
forudsætning, at anvendelse af særlige
døråbnere samlet set vurderes som det mest
hensigtsmæssige middel til at tilgodese hensynet til
borgeren, herunder hensynet til borgerens værdighed og
selvbestemmelse samt behovet for at drage omsorg for borgeren.
Borgerens nærmeste pårørende eller værge
skal give samtykke hertil.
Der skal af hensyn til beboernes frie færden
opsættes en døralarm som sikrer, at beboere, der ikke
kan betjene den særlige døråbner, får den
nødvendige hjælp hertil.
Der gælder samme regler for handle- og opholdskommune for
forsøg efter § 14 b som for forsøg efter §
14.
For nærmere uddybning af virkning af og begrundelser for
de enkelte bestemmelser i § 14 b i lov om
frikommunenetværk henvises til bemærkninger til forslag
til lov om ændring af lov om frikommunenetværk, jf.
Folketingstidende 2017-18, A, L 220 som fremsat, side 19-22.
2.2.1.3. Forsøg efter § 14 c: Udvidelse af
teknologiforsøg til børn og unge med betydelig og
varigt nedsat funktionsevne
Med § 14 c i lov om frikommunenetværk udvides
målgruppen for forsøget med situationsbestemt video-,
audio- og bevægelsesovervågning som beskrevet i §
14.
Efter § 14 c kan kommuner i frikommunenetværket om
bedre styring af udgifterne på det specialiserede
socialområde træffe afgørelse om i en
afgrænset periode at anvende personlige alarm- og
pejlesystemer samt situationsbestemt video-, audio- og
bevægelsesovervågning over for børn og unge med
betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, jf. § 17 i
lov om voksenansvar for anbragte børn og unge, som er i
aflastning efter servicelovens § 44, jf. § 84, eller
§ 52, stk. 3, nr. 5.
Det er en forudsætning, at barnet eller den unge ikke
modsætter sig. Forældremyndighedsindehaveren skal give
samtykke hertil, og den påtænkte løsning skal
samlet set vurderes som det mest hensigtsmæssige middel til
at tilgodese hensynet til barnet eller den unge, herunder hensynet
til barnet eller den unges værdighed og selvbestemmelse samt
behovet for at drage omsorg for barnet eller den unge.
For nærmere uddybning af virkning af og betingelser for de
enkelte bestemmelser i § 14 c i lov om frikommunenetværk
henvises til bemærkninger til forslag til lov om
ændring af lov om frikommunenetværk, jf.
Folketingstidende 2017-18, A, L 220 som fremsat, side 22-25.
2.2.1.4. Forsøg efter § 14 e: Udvidelse af
teknologiforsøg til borgere, som er i målgruppen for,
men ikke har ophold i et botilbud eller en plejebolig
Med § 14 e i lov om frikommunenetværk udvides
målgruppen for forsøget med situationsbestemt video-,
audio- og bevægelsesovervågning som beskrevet i lovens
§ 14.
Efter § 14 e kan kommuner i frikommunenetværket om
bedre styring af udgifterne på det specialiserede
socialområde træffe afgørelse om i en
afgrænset periode at anvende situationsbestemt video-, audio-
og bevægelsesovervågning for en person med betydelig og
varigt nedsat psykisk funktionsevne, der er i målgruppen for,
men ikke har ophold i, en boform efter lov om social service eller
en plejebolig efter lov om almene boliger eller lignende.
Det er en forudsætning, at den pågældende ikke
modsætter sig, at borgerens nærmeste
pårørende eller en værge har givet samtykke
hertil, og at den påtænkte løsning samlet set
vurderes som det mest hensigtsmæssige middel til at tilgodese
hensynet til borgeren, herunder hensynet til borgerens
værdighed og selvbestemmelse samt behovet for at drage omsorg
for borgeren.
Forsøgshjemlen ændrer ikke på kommunens
forpligtelse til at tilbyde botilbud, der er egnede til henholdsvis
midlertidige og længerevarende ophold, efter servicelovens
§§ 107 og 108 til borgere med behov herfor.
For nærmere uddybning af virkning af og betingelser for de
enkelte bestemmelser i § 14 e i lov om frikommunenetværk
henvises til bemærkninger til forslag til lov om
ændring af lov om frikommunenetværk, jf.
Folketingstidende 2017-18, A, L 220 som fremsat, side 29-32.
2.2.1.5. Forsøg efter § 14 f:
Søvnforbedrende velfærdsteknologi
Efter § 14 f i lov om frikommunenetværk kan kommuner
i frikommunenetværket om sammenhængende indsatser
på tværs af sektorområder træffe
afgørelse om i en afgrænset periode at anvende
sensorbaseret søvnmonitoreringsteknologi som alarmredskab og
situationsbestemt videobaseret kig-ind for en person med betydelig
og varigt nedsat psykisk funktionsevne, der er optaget i en boform
efter lov om social service eller har ophold i en plejebolig eller
en friplejebolig eller lignende.
Definitionen af situationsbestemt videobaseret kig-ind
følger overordnet det beskrevne i bemærkningerne til
forsøg efter § 14.
Det er en forudsætning, at borgeren ikke modsætter
sig, borgerens nærmeste pårørende eller en
værge har givet samtykke hertil, og den påtænkte
løsning samlet set vurderes som det mest
hensigtsmæssige middel til at tilgodese hensynet til
borgeren, herunder hensynet til borgerens værdighed og
selvbestemmelse samt behovet for at drage omsorg for borgeren.
For nærmere uddybning af virkning af og begrundelser for
de enkelte bestemmelser i § 14 f i lov om
frikommunenetværk henvises til bemærkninger til forslag
til lov om ændring af lov om frikommunenetværk, jf.
Folketingstidende 2017-18, A, L 220 som fremsat, side 32-36.
2.2.2. Indenrigs- og Boligministeriets
overvejelser
Forsøgene med velfærdsteknologi, som er beskrevet i
afsnit 2.2.1, ønsker regeringen for nuværende ikke at
udbrede til generelle ordninger. Der vurderes at være behov
for yderligere dataindsamling og evaluering inden en endelig
stillingtagen til, om den anvendelse af velfærdsteknologi,
som de pågældende forsøgshjemler giver mulighed
for, skal udbredes til andre kommuner som en generel ordning. Det
vurderes derfor hensigtsmæssigt, at forsøgshjemlerne
forlænges med henblik på at skabe det nødvendige
beslutningsgrundlag for en endelig stillingtagen til
forsøgene.
En etårig forlængelse vurderes ikke
tilstrækkelig til at indsamle den fornødne viden om
forsøgshjemlernes anvendelse i kommunerne, udarbejde en ny
evaluering og derefter tage stilling til, om forsøgene skal
udbredes til generelle ordninger. Det vurderes derfor, at
forsøgene bør forlænges med to år.
2.2.3. Den
foreslåede ordning
Det foreslås, at de pågældende
forsøgshjemler i lov om frikommunenetværk
forlænges med to år, så de kan gennemføres
indtil den 31. december 2023. Baggrunden for at forlænge
forsøgene er, at det datagrundlag, der er skabt indtil
videre i løbet af forsøgsperioden, vurderes
utilstrækkeligt til at træffe en beslutning om evt.
udbredelse til generelle ordninger.
Det foreslås derfor, at det første år af den
forlængede forsøgsperiode bruges til at indsamle data
og evaluere forsøgene, mens det sidste år vil
være en overgangsperiode for frikommunerne, hvor
forsøgene kan fortsætte, mens der tages stilling til
den endelige opfølgning.
Den foreslåede indsættelse af stk. 4 til § 1 i
lov om frikommunenetværk vil medføre, at kommunerne i
frikommunenetværkene kan fortsætte forsøg med
situationsbestemt video-, audio- og
bevægelsesovervågning efter lov om
frikommunenetværk §§ 14, 14 c og 14 e,
forsøg med søvnmonitoreringsteknologi, herunder
videobaseret kig-ind efter § 14 f samt forsøg med
særlige døråbnere efter § 14 b indtil den
31. december 2023.
Forslaget om forlængelse med to år omfatter
således i alt fem forsøgshjemler i lov om
frikommunenetværk på social- og ældreministerens
område.
Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 1,
nr. 3.
3. Regionale konsekvenser, herunder for
landdistrikter
Lovforslaget indebærer, at 29 kommuner i
frikommunenetværk fortsat vil have muligheder som
følge af forsøgene, som andre kommuner ikke har. De
berørte kommuner har selv ansøgt om at
gennemføre forsøgene, og det er frivilligt, om de
ønsker at gøre brug af forsøgshjemlerne.
Da hensigten med lovforslaget er at lade frikommunerne
fortsætte forsøg, som kommunerne har gode erfaringer
med, og som for nogle forsøgs vedkommende kan bidrage til
forenklinger, besparelser og administrative lettelser, vurderes
konsekvenserne at være positive for de berørte
kommuner.
Evalueringerne af forsøgene tyder ikke på, at
konsekvenserne af de fritagelser og forsøg, som er
gennemført i frikommunerne, skulle være
væsentligt forskellige for de deltagende henholdsvis land- og
bykommuner eller for deltagende kommuner i forskellige regioner.
Dette lovforslags konsekvenser for de 29 berørte frikommuner
vil desuden være midlertidige og ophører ved
udløb af forsøgshjemlerne den 31. december 2022 for
de forsøg, der er omfattet af lovforslagets § 1, nr. 2,
og den 31. december 2023 for de forsøg, der er omfattet af
lovforslagets § 1, nr. 3. Derefter vil mulighederne i
forsøgshjemlerne enten bortfalde eller overgå til
generelle ordninger.
Frikommunerne tilhører forskellige geografiske regioner
og omfatter både land- og bykommuner. Der er således
ikke systematisk bestemte regioner eller typer af kommuner, der
tilgodeses ved forlængelse af forsøgshjemler. De
enkelte frikommunenetværk kan dog være sammensat af
kommuner i samme region eller kommuner med andre
fællestræk. Idet de 29 berørte frikommuner dog
samlet set varierer på geografisk placering og
størrelse og både omfatter landdistrikter og
større byer, vurderes det dog samlet set ikke, at den
foreslåede forlængelse af udvalgte
forsøgshjemler i Frikommuneforsøg II vil have
væsentlige konsekvenser for landdistrikter eller for bestemte
regioner i forhold til andre.
4. Økonomiske konsekvenser og
implementeringskonsekvenser for det offentlige
Lovforslagets økonomiske konsekvenser og
implementeringskonsekvenser for de omfattede frikommuner beror
på, om frikommunerne vil gøre brug af lovforslagets
muligheder for at forlænge forsøg.
Idet visse forsøgshjemler blandt andet har til
formål at hjemle forsøg, der understøtter en
bedre ressourceudnyttelse og mere effektiv opgaveløsning i
kommunerne, antages lovforslaget ikke i væsentligt omfang at
indebære negative økonomiske konsekvenser for
kommunerne. Evt. omkostninger som følge af forlængelse
af forsøgene afholdes af den enkelte frikommune.
Lovforslaget kan have positive implementeringskonsekvenser for
nogle af de pågældende kommuner omfattet af
lovforslaget, idet nogle forsøgshjemler kan indebære
en administrativ lettelse for de frikommuner, der gør brug
af disse muligheder for forsøg.
Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske
konsekvenser eller implementeringskonsekvenser for regioner eller
stat.
Lovforslaget vurderes yderligere ikke at have væsentlige
digitaliseringsrelatererede konsekvenser for det offentlige.
Lovforslaget indeholder forslag til klare og enkle regler.
Lovforslaget ændrer ikke på, hvorvidt der kan
kommunikeres digitalt med kommunerne. Lovforslaget ændrer
ikke på, hvorvidt der kan ske en automatisk sagsbehandling
inden for gældende lovgivning. Lovforslaget ændrer
heller ikke på sammenhæng på tværs.
Lovforslaget ændrer endelig ikke på mulighederne for
tryg og sikker datahåndtering og anvendelse af offentlig
infrastruktur.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske eller
administrative konsekvenser for erhvervslivet.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser
for borgerne.
7. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget vurderes ikke at have klimamæssige
konsekvenser.
8. Miljø- og naturmæssige
konsekvenser
Lovforslaget vurderes ikke at have miljø- og
naturmæssige konsekvenser.
9. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
10. Hørte myndigheder og organisationer
m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 31. august til
den 28. september 2021 været sendt i høring hos
følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatrådet, Advokatsamfundet, Akademikerne,
Allerød Kommune, Alzheimerforeningen,
Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation,
Ankestyrelsen, ASE, Ballerup Kommune, BDO Kommunernes Revision A/S,
Beskæftigelsesrådet BER,
Beskæftigelsesrådets ydelsesudvalg, BL - Danmarks
Almene Boliger, Brønderslev Kommune, Børne- og
Kulturchefforeningen, Børne- og Ungdomspædagogernes
Landsforening (BUPL), Børnerådet, Børnesagens
Fællesråd, Børns Vilkår, Center for Sund
Aldring, Danmarks Lejerforeninger, Dansk Arbejdsgiverforening,
Dansk Erhverv, Dansk Handicapforbund, Dansk Industri, Dansk Metal,
Dansk Psykolog Forening, Dansk Retspolitisk Forening, Dansk
Socialrådgiverforening, Dansk Sygeplejeråd, Danske
Advokater, Danske A-kasser, Danske Handicaporganisationer, Danske
Regioner, Danske Seniorer, Danske Udlejere, Danske
Ældreråd, Datatilsynet, De anbragtes vilkår,
DemensKoordinatorer i Danmark, Den Uvildige Konsulentordning
på Handicapområdet, DESA - Dansk
Erhvervssammenslutning, Det Centrale Handicapråd, Det faglige
hus, Diakonissestiftelsen, DJØF, EGV, EjendomDanmark,
Erhvervsstyrelsen, Esbjerg Kommune, FABU, Fagligt Fælles
Forbund (3F), Fagbevægelsens Hovedorganisation, Faglige
Seniorer, Familieretshuset, Favrskov Kommune, Finansrådet,
Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Finanstilsynet, FOA - Fag og
Arbejde, Folketingets Ombudsmand, Forening for ledere af
sundhedsordninger for børn og unge, Foreningen af Kommunale
Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark (FSD),
Forhandlingsfællesskabet, ForældreLANDSforeningen
(FBU), Fredensborg Kommune, Frederikshavn Kommune, Frederikssund
Kommune, Furesø Kommune, Gentofte Kommunalforening, Gentofte
Kommune, Gladsaxe Kommune, Gribskov Kommune, Guldborgsund Kommune,
Halsnæs Kommune, Helsingør Kommune, Herning Kommune,
Hillerød Kommune, Hjørring Kommune, HK Danmark, HK
Kommunal, Holstebro Kommune, Høje-Taastrup Kommune,
Ikast-Brande Kommune, Institut for Menneskerettigheder, Jammerbugt
Kommune, Jobrådgivernes Brancheforening, Justitia, KL,
Kommunaldirektørforeningen, Kommunernes
Lønningsnævn, Kristelig Arbejdsgiverforening,
Kristelig Fagbevægelse, Københavns Kommune,
Landdistrikternes Fællesråd, Landsforeningen af fleks-
og skånejobbere, Landsforeningen Bopam, Landsforeningen
Børn og Forældre, Landsforeningen for
Socialpædagoger, Landsforeningen Ligeværd,
Landssamråd for PPR-chefer, Lederforum, Livsværk, LOS,
Lægeforeningen, Læsø Kommune, Mariagerfjord
Kommune, Morsø Kommune, Nationalt Videnscenter for Demens,
Odense Kommune, Offentligt ansattes organisationer, OK-Fonden,
Plejefamiliernes Landsforening, PLO (Praktiserende Lægers
Organisation), Pårørendegruppen for svage ældre,
Randers Kommune, Rebild Kommune, Red Barnet, Rigsrevisionen,
Roskilde Kommune, Rudersdal Kommune, Røde Kors, Rådet
for frivilligt socialt arbejde, Rådet for Socialt Udsatte,
Silkeborg Kommune, Skive Kommune, Slagelse Kommune,
Socialpædagogernes Landsforbund, Socialt Leder Forum,
Socialtilsyn Hovedstaden, Socialtilsyn Midt, Socialtilsyn Nord,
Socialtilsyn Syd, Socialtilsyn Øst, SUFO (Landsforeningen
for ansatte i sundhedsfremmende og forebyggende
hjemmebesøg), TABUKA, Thisted Kommune, Ungdommens
Røde Kors, Vesthimmerlands Kommune, Ældre Sagen,
Aabenraa Kommune, Aalborg Kommune og Aarhus Kommune.
| 11. Sammenfattende skema | | | Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej,
anfør »Ingen«) | Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej,
anfør »Ingen«) | Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Afhænger af, hvorvidt frikommunerne
gør brug af mulighederne for at forlænge
forsøg. Ingen for stat og regioner. | Afhænger af, hvorvidt frikommunerne
gør brug af mulighederne for at forlænge
forsøg. Evt. økonomiske omkostninger afholdes af
frikommunerne. Ingen for stat og regioner. | Implementeringskonsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Afhænger af, hvorvidt frikommunerne
gør brug af mulighederne for at forlænge
forsøg. Ingen for stat og regioner. | Ingen | Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen | Ingen | Klimamæssige konsekvenser | Ingen | Ingen | Natur- og miljømæssige
konsekvenser | Ingen | Ingen | Forholdet til EU-retten | Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige
aspekter. | Er i strid med de principper for
implementering af erhvervsrettet EU-regulering/Går videre end
minimumskrav i EU-regulering (sæt X) | Ja | Nej X |
|
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til §
1
Til nr. 1
Det fremgår af § 1, stk. 1, i lov
om frikommunenetværk (lovbekendtgørelse nr. 831 af den
25. juni 2018 med senere ændringer), at lovens formål
er at give kommuner, der er organiseret i frikommunenetværk,
jf. § 2, mulighed for at gennemføre forsøg
indtil den 31. december 2021 med henblik på at kunne bidrage
til en bedre opgaveløsning til gavn for borgerne gennem
effektiviseringer, regelforenklinger og bedre styring i kommunerne.
Det fremgår videre af § 1, stk. 2, i samme lov, at
aftaler indgået inden for rammerne af §§ 26 f og 26
k kan have varighed ud over den 31. december 2021.
Det følger af den foreslåede
ændring af § 1, stk. 1, i lov om frikommunenetværk, at
der efter »den 31. december 2021« indsættes et ",
jf. dog stk. 2-4,".
Den foreslåede indsættelse vil
medføre, at det tydeliggøres, at § 1, stk. 1, i
lov om frikommunenetværk alene udgør en hovedregel om,
at kommuner, der er organiseret i frikommunenetværk, har
mulighed for at gennemføre forsøg indtil den 31.
december 2021, og at såvel den gældende § 1, stk.
2, som de i dette lovforslags § 1, nr. 2 og 3,
foreslåede § 1, stk. 3 og 4, udgør undtagelser
hertil.
Der er alene tale om en teknisk ændring
af § 1, stk. 1, i lov om frikommunenetværk. Der rettes
således op på, at der ikke tidligere i § 1, stk.
1, er blevet henvist til den gældende undtagelse i § 1,
stk. 2. Ændringen skal videre ses i sammenhæng med de
foreslåede bestemmelser i § 1, stk. 3 og 4, der
ligeledes udgør undtagelser til § 1, stk. 1.
Der henvises til § 1, nr. 2 og 3, og
bemærkningerne hertil.
Til nr. 2
Det fremgår af § 1 i lov om
frikommunenetværk, at lovens formål er at give
kommuner, der er organiseret i frikommunenetværk, jf. §
2, mulighed for at gennemføre forsøg indtil den 31.
december 2021 med henblik på at kunne bidrage til en bedre
opgaveløsning til gavn for borgerne gennem
effektiviseringer, regelforenklinger og bedre styring i kommunerne.
De pågældende kommuner og frikommunenetværk er
beskrevet i lovens § 2.
Den foreslåede indsættelse af stk.
3 i § 1 vedrører frikommunenetværket om en mere
fleksibel og effektiv beskæftigelsesindsats,
frikommunenetværket om billige boliger og fleksible
boligløsninger, frikommunenetværket om bedre styring
af udgifterne på det specialiserede socialområde,
frikommunenetværket om børn som vores vigtigste
ressource, frikommunenetværket om nye samarbejdsformer
på det somatiske akutområde og
frikommunenetværket om sammenhængende indsatser
på tværs af sektorområder.
Efter § 9 i lov om
frikommunenetværk kan kommuner i frikommunenetværket om
en mere fleksibel og effektiv beskæftigelsesindsats tilbyde
støtte i form af tilskud og rentefrie lån
(mikrolån) til opstart af virksomhed til personer med en
realistisk forretningsidé.
Efter § 9 d i lov om
frikommunenetværk kan kommuner i frikommunenetværket om
en mere fleksibel og effektiv beskæftigelsesindsats fritages
for at lave en revurdering, når en fleksjobvisiteret person
har modtaget ledighedsydelse i sammenlagt 12 måneder inden
for 18 måneder.
Efter § 10 i lov om
frikommunenetværk kan kommuner i frikommunenetværket om
børn som vores vigtigste ressource fritages for en
række procesregler og administrative procedurer i
serviceloven i det socialfaglige arbejde med udsatte børn og
deres familier.
Efter § 25 i lov om
frikommunenetværk kan kommuner i frikommunenetværket om
billige boliger og fleksible boligløsninger og
frikommunenetværket om bedre styring af udgifterne på
det specialiserede socialområde udvide brugen af
udslusningsboliger til at omfatte flere målgrupper og
boligtyper. Dertil kan kommunerne forlænge
støtteperioden i udslusningsboliger fra to til fem
år.
Efter § 26 e i lov om
frikommunenetværk kan kommuner i frikommunenetværket om
billige boliger og fleksible boligløsninger give tilladelse
til etablering af midlertidige boliger i en periode på indtil
30 år, selvom der sker fornyet opstilling af boligen inden
for denne periode. Målgruppen for boligerne er socialt
udsatte unge.
Efter § 27 i lov om
frikommunenetværk kan kommuner i frikommunenetværket om
billige boliger og fleksible boligløsninger betale for
indretning af deleboliger i almene familieboliger, herunder
inventar, samt for varmeudgifter, så den ene lejer ikke er
ansvarlig, hvis den anden flytter.
Efter § 27 a i lov om
frikommunenetværk kan kommuner i frikommunenetværket om
nye samarbejdsformer på det somatiske akutområde
delegere myndighedsopgaven i forbindelse med tildeling af
hjemmesygepleje til borgere, der henvises til den fælles
kommunale akutfunktion, til de øvrige kommuner i
netværket.
Efter § 27 b i lov om
frikommunenetværk kan sygeplejersker i den
tværkommunale akutfunktion i frikommunenetværket om nye
samarbejdsformer på det somatiske akutområde opbevare
og udlevere lægemidler, der ikke er udstedt recept på
til en bestemt person, i den fælles akutfunktion.
Efter § 29 i lov om
frikommunenetværk kan kommuner i frikommunenetværket om
sammenhængende indsatser på tværs af
sektorområder gennemføre anmeldte frem for uanmeldte
tilsyn med plejehjem.
Efter § 30 a i lov om
frikommunenetværk kan kommuner i frikommunenetværket om
en mere fleksibel og effektiv beskæftigelsesindsats tilbyde
psykologbehandling i jobcenterregi til visse målgrupper af
sygedagpengemodtagere.
Gældende ret for de enkelte
forsøgshjemler er beskrevet nærmere i afsnit
2.1.1.
Det vil følge af det foreslåede
§ 1, stk.
3, i lov om frikommunenetværk, at de
pågældende forsøg efter §§ 9, 9 d, 10,
25, 26 e, 27-27 b, 29 og 30 a i lov om lov om
frikommunenetværk uanset samme lovs § 1, stk. 1, kan
gennemføres indtil den 31. december 2022.
Med den foreslåede indsættelse af
et nyt stk. 3 i § 1 vil kommuner i frikommunenetværkene,
som gennemfører forsøg efter de nævnte
bestemmelser, kunne fortsætte disse udvalgte forsøg
indtil den 31. december 2022, mens den endelige opfølgning
afklares, eller ny lovgivning, som udbreder forsøg til
generelle ordninger, forberedes. Øvrige forsøg, som
ikke foreslås forlænget i dette lovforslags § 1,
nr. 3, og som ikke har hjemmel i anden lovgivning, vil skulle
indstilles den 31. december 2021.
Det bemærkes fsva. kommuner i
frikommunenetværket om billige boliger og fleksible
boligløsninger og frikommunenetværket om bedre styring
af udgifterne på det specialiserede socialområde, at
forlængelsen vil betyde, at aftaler om udlejning af
udslusningsboliger efter § 25, stk. 3, vil kunne have
gyldighed op til fem år efter den 31. december 2022. Der
henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 4.
Ligeledes vil kommunalbestyrelserne i
frikommunenetværket om billige boliger og fleksible
boligløsninger efter § 26 e i lov om
frikommunenetværk kunne meddele byggetilladelse til
midlertidigt byggeri indtil den 31. december 2022. Byggetilladelsen
vil fortsat kunne gælde i 30 år.
Kommunerne i frikommunenetværket om
billige boliger og fleksible boligløsninger vil ikke kunne
afholde udgifter til indretning af bofællesskaber efter
§ 27 i lov om frikommunenetværk efter den 31. december
2022. Det gælder også for udgifter til fornyelse og
vedligeholdelse af de installationer og ting, som kommunen
oprindelig sørgede for, samt dækning af udgifter til
varme.
Frikommunerne vil ikke være forpligtet
til at udføre forsøgene i hele perioden.
Kommunalbestyrelserne i frikommunerne vil således - som det
også er tilfældet efter de gældende regler - frit
kunne træffe beslutning om at afslutte godkendte og
igangsatte forsøg inden den 31. december 2022.
Den foreslåede bestemmelse vil ikke
medføre, at eksisterende aftaler m.v. med borgere,
foreninger m.v. som led i et frikommuneforsøg bortfalder
eller automatisk forlænges. Det forudsættes
således, at eksisterende aftaler m.v. om nødvendigt
opsiges eller genforhandles i forbindelse med, at frikommunerne
træffer beslutning om at videreføre forsøg ud
over den oprindelige udløbsdato for
frikommuneforsøget den 31. december 2021.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 3
Det fremgår af § 1 i lov om
frikommunenetværk, at lovens formål er at give
kommuner, der er organiseret i frikommunenetværk, jf. §
2, mulighed for at gennemføre forsøg indtil den 31.
december 2021 med henblik på at kunne bidrage til en bedre
opgaveløsning til gavn for borgerne gennem
effektiviseringer, regelforenklinger og bedre styring i kommunerne.
De pågældende kommuner og frikommunenetværk er
beskrevet i lovens § 2.
Den foreslåede indsættelse af stk.
4 i § 1 vedrører frikommunenetværket om bedre
styring af udgifterne på det specialiserede
socialområde og frikommunenetværket om
sammenhængende indsatser på tværs af
sektorområder.
Efter § 14 i lov om
frikommunenetværk kan kommuner i frikommunenetværket om
bedre styring af udgifterne på det specialiserede
socialområde anvende situationsbestemt video-, audio- og
bevægelsesovervågning over for personer med betydelig
og varigt nedsat psykisk funktionsevne på botilbud m.v.
Efter § 14 b i lov om
frikommunenetværk kan kommuner i frikommunenetværket om
bedre styring af udgifterne på det specialiserede
socialområde anvende særlige døråbnere
på døre, der afgrænser enheder eller afdelinger
i et botilbud eller lignende, for personer med betydelig og varigt
nedsat funktionsevne.
Med § 14 c i lov om
frikommunenetværk udvides målgruppen for
forsøget med situationsbestemt video-, audio- og
bevægelsesovervågning i frikommunenetværket om
bedre styring af udgifterne på det specialiserede
socialområde til også at kunne omfatte børn og
unge med betydelig og varigt nedsat funktionsevne, som er i
aflastning eller anbragt på opholdssted eller
døgninstitution.
Med § 14 e i lov om
frikommunenetværk udvides målgruppen for
forsøget med situationsbestemt video-, audio- og
bevægelsesovervågning i frikommunenetværket om
bedre styring af udgifterne på det specialiserede
socialområde til også at kunne omfatte borgere, der er
i målgruppen for, men ikke har ophold i et botilbud eller en
plejebolig.
Efter § 14 f i lov om
frikommunenetværk kan kommuner i frikommunenetværket om
sammenhængende indsatser på tværs af
sektorområder anvende søvnmonitoreringsteknologi,
herunder videobaseret kig-ind, for borgere med betydelig og varigt
nedsat psykisk funktionsevne.
Gældende ret for de enkelte
forsøgshjemler er nærmere beskrevet i afsnit
2.2.1.
Det vil følge af det foreslåede
§ 1, stk. 4, i lov om frikommunenetværk, at
forsøg efter §§ 14, 14 b, 14 c, 14 e og § 14
f i lov om frikommunenetværk uanset samme lovs § 1, stk.
1, kan gennemføres indtil den 31. december 2023.
Med den foreslåede indsættelse af
et nyt stk. 4 i § 1 vil kommuner i frikommunenetværkene,
som gennemfører forsøg efter de nævnte
bestemmelser, kunne fortsætte disse udvalgte forsøg
indtil den 31. december 2023 med henblik på yderligere
dataindsamling og evaluering, som kan danne grundlag for en endelig
beslutning om evt. udbredelse af forsøgene til generelle
ordninger.
Frikommunerne vil ikke være forpligtet
til at udføre forsøgene i hele perioden.
Kommunalbestyrelserne i frikommunerne vil således - som det
også er tilfældet efter de gældende regler - frit
kunne træffe beslutning om at afslutte godkendte og
igangsatte forsøg inden den 31. december 2023.
Den foreslåede bestemmelse vil ikke
medføre, at eksisterende aftaler m.v. med borgere,
foreninger m.v. som led i et frikommuneforsøg bortfalder
eller automatisk forlænges. Det forudsættes
således, at eksisterende aftaler m.v. om nødvendigt
opsiges eller genforhandles i forbindelse med, at frikommunerne
træffer beslutning om at videreføre forsøg ud
over den oprindelige udløbsdato for
frikommuneforsøget den 31. december 2021.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 4
Det fremgår af § 25, stk. 5, i lov
om frikommunenetværk, at kommunalbestyrelsen i en kommune i
frikommunenetværket om billige boliger og fleksible
boligløsninger og frikommunenetværket om bedre styring
af udgifterne på det specialiserede socialområde kan
indgå aftaler efter § 25, stk. 3, frem til den 31.
december 2021, og at aftaler indgået inden den 31. december
2021 kan have gyldighed højst fem år efter
forsøgsperiodens udløb.
Det fremgår endvidere af § 25, stk.
3, i lov om frikommunenetværk, at støtteperioden i
udslusningsboliger kan udvides fra to til op til fem år,
såfremt kommunalbestyrelsen i frikommunen vurderer, at
beboerens betalingsevne efter to år ikke kan dække den
fulde husleje for boligen.
Det følger af de foreslåede
ændringer af § 25, stk. 5, i
lov om frikommunenetværk, at udtrykket »den 31. december 2021« i 1. og 3.
pkt. ændres til: »den 31.
december 2022«.
Baggrunden for de foreslåede
ændringer er, at det som følge af, at forsøg
efter § 25 i lov om frikommunenetværk med
forlænget støtteperiode i udslusningsboliger
foreslås forlænget indtil den 31. december 2022, jf.
det i lovforslagets § 1, nr. 2 foreslåede nye § 1,
stk. 3, i lov om frikommunenetværk, vil være
nødvendigt at konsekvensrette § 25, stk. 5, i lov om
frikommunenetværk, således at den forlængede
forsøgsperiode for det pågældende forsøg
er afspejlet i de aftaler, der kan indgås om
forsøgene.
Med den foreslåede ændring vil der
således i overensstemmelse med den foreslåede
tilføjelse af § 1, stk. 3, i lov om
frikommunenetværk kunne indgås aftaler efter § 25,
stk. 3, i lov om frikommunenetværk frem til den 31. december
2022. Kommunerne vil dermed kunne indgå aftaler om
forlænget støtteperiode i udslusningsboliger efter
§ 25, stk. 3, i lov om frikommunenetværk, som har
gyldighed op til fem år efter forsøgsperiodens
udløb den 31. december 2022.
Til §
2
Det foreslås, at loven skal træde
i kraft den 1. januar 2022.
Loven gælder ikke for
Færøerne og Grønland, fordi lov om
frikommunenetværk ikke gælder og ikke kan sættes
i kraft for Færøerne og Grønland.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt
med gældende lov
| | | | | | | | § 1 | | | | | | I lov om frikommunenetværk, jf.
lovbekendtgørelse nr. 831 af 25. juni 2018, som ændret
ved § 16 i lov nr. 551 af 7. maj 2019, § 15 i lov nr.
1558 af 27. december 2019 og § 12 i lov nr. 1559 af 27.
december 2019, foretages følgende ændringer: | | | | § 1.
Formålet med denne lov er at give kommuner, der er
organiseret i frikommunenetværk, jf. § 2, mulighed for
at gennemføre forsøg indtil den 31. december 2021 med
henblik på at kunne bidrage til en bedre opgaveløsning
til gavn for borgerne gennem effektiviseringer, regelforenklinger
og bedre styring i kommunerne. Stk.
2. … | | 1. I § 1, stk. 1, indsættes efter »den 31. december 2021«: »,
jf. dog stk. 2-4,«. | | | | § 1.
… Stk. 2.
… | | 2. I § 1 indsættes som stk. 3: »Stk. 3. Forsøg efter §§ 9, 9
d, 10, 25, 26 e, 27-27 b, 29 og 30 a kan uanset stk. 1
gennemføres indtil den 31. december 2022«. | | | | § 1.
… Stk. 2.
… | | 3. I § 1 indsættes som stk. 4: »Stk. 4. Forsøg efter §§ 14,
14 b, 14 c, 14 e og 14 f kan uanset stk. 1 gennemføres
indtil den 31. december 2023«. | | | | § 25. . .
. Stk.
2-4. … Stk. 5.
Aftalerne efter stk. 3 kan indgås frem til den 31. december
2021. I aftalen skal der fastsættes en udløbsdato for
aftalens gyldighed. Aftaler indgået inden den 31. december
2021 kan have gyldighed højst 5 år efter
forsøgsperiodens udløb. | | 4. I § 25, stk. 5, 1. og 3. pkt., ændres »den 31. december 2021« til: »den 31. december 2022«. | | | |
|