Fremsat den 28. oktober 2021 af finansministeren (Nicolai Wammen)
Forslag
til
Lov om velfærd
§ 1.
Finansministeren offentliggør hvert år senest i august
måned en opgørelse af væksten i det demografiske
træk på det offentlige forbrug for det følgende
finansår.
Stk. 2.
Finansministeren kan bestemme den nærmere metode for
opgørelsen af væksten i det demografiske
træk.
§ 2.
Finansministeren opgør hvert år i august måned
et skøn for realvæksten i det offentlige forbrug for
det følgende finansår. Realvæksten i det
offentlige forbrug skal som minimum modsvare væksten i det
demografiske træk i henhold til § 1. Hvis
realvæksten i det offentlige forbrug ikke modsvarer
væksten i det demografiske træk, skal finansministeren
fremlægge tiltag, der kan sikre dette.
Stk. 2. Under
exceptionelle omstændigheder finder stk. 1 ikke
anvendelse.
§ 3.
Finansministeren og indenrigs- og boligministeren udarbejder hvert
år en redegørelse om forvaltningen af loven.
Finansministeren sender redegørelsen til Folketinget inden
udgangen af august måned.
§ 4.
Loven træder i kraft den 1. juli 2022.
§ 5.
Loven gælder ikke for Færøerne og
Grønland.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige
bemærkninger | | Indholdsfortegnelse | 1. | Indledning | 2. | Lovforslagets hovedpunkter | | 2.1. | Opgørelse af væksten i det
demografiske træk | | | 2.1.1. | Gældende ret | | | 2.1.2. | Finansministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning | | 2.2. | Væksten i det offentlige forbrug
på forslaget til finanslov | | | 2.2.1. | Gældende ret | | | 2.2.2. | Finansministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning | | 2.3. | Redegørelse til Folketinget | | | 2.3.1. | Gældende ret | | | 2.3.2. | Finansministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning | 3. | Konsekvenser for FN's
verdensmål | 4. | Økonomiske konsekvenser og
implementeringskonsekvenser for det offentlige | 5. | Økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet m.v. | 6. | Administrative konsekvenser for
borgerne | 7. | Klima- og miljømæssige
konsekvenser | 8. | Forholdet til EU-retten | 9. | Hørte myndigheder og organisationer
m.v. | 10. | Sammenfattende skema |
|
1. Indledning
Lovforslaget tager udgangspunkt i, at det
demografiske træk på velfærden dækkes,
sådan at pengene følger med i takt med, at der bliver
flere børn og ældre.
Regeringens forslag til en velfærdslov
tager udgangspunkt i, at skønnet for den offentlige
forbrugsvækst på baggrund af de konkrete prioriteringer
for det kommende finansår (mindst) skal modsvare det opgjorte
demografiske træk i august måned. Det kan opfyldes ved
de årlige forhandlinger om kommunernes og regionernes
økonomi, på finanslovforslaget eller ved at
fremlægge nye politiske initiativer i øvrigt.
Såfremt den skønnede realvækst i det offentlige
forbrug ikke som minimum modsvarer det opgjorte demografiske
træk, fremlægger regeringen tiltag, der - sammen med
den skønnede realvækst i det offentlige forbrug -
modsvarer det opgjorte demografiske træk. Tiltagene vil i
givet fald skulle fremlægges i den årlige
redegørelse, der i medfør af lovforslaget
foreslås årligt at skulle afgives til Folketinget i
august måned.
Med dette forslag forpligtes den til enhver
tid siddende finansminister til at prioritere en offentlig
forbrugsvækst, der (mindst) modsvarer den demografiske
udvikling i det kommende finansår, eller fremlægge
tiltag, der kan sikre dette.
Lovforslaget vil ikke ændre på, at
de konkrete årlige velfærdsprioriteringer
fastlægges i finansloven og økonomiaftalerne med
kommuner og regioner, ligesom at serviceniveauet og antal
medarbejdere på det enkelte sygehus, plejehjem,
børnehave mv. vil afhænge af de lokale behov og
prioriteringer ude i kommunerne og regionerne med respekt for
aftalesystemet med KL og Danske Regioner samt den demokratiske
beslutningsproces i de enkelte kommuner og regioner tæt
på borgeren. Lovforslaget vedrører heller ikke den
geografiske fordeling af ressourcerne.
2. Lovforslagets
hovedpunkter
2.1. Opgørelse
af væksten i det demografiske træk
2.1.1. Gældende
ret
En opgørelse af væksten i det
demografiske træk er ikke reguleret efter gældende
ret.
2.1.2. Finansministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Det foreslås, at finansministeren hvert
år senest i august måned offentliggør en
opgørelse af væksten i det demografiske træk
på det offentlige forbrug for det følgende
finansår.
Den foreslåede bestemmelse i
velfærdslovens § 1 vil medføre, at
finansministeren skal foretage en opgørelse af væksten
i det demografiske træk på det offentlige forbrug for
det følgende finansår.
Finansministeriet har gennem en
årrække beregnet det demografiske træk, herunder
som input til de langsigtede fremskrivninger af dansk
økonomi. Overordnet vil det demografiske træk på
det offentlige forbrug, som er et mekanisk mål for
ændringerne i det samlede udgiftstræk på det
offentlige forbrug drevet af den forventede demografiske udvikling,
blive beregnet ved mekanisk at sammenholde den forventede
befolkningsudvikling med de senest tilgængelige oplysninger
for det samlede offentlige forbrug i nationalregnskabet, dvs.
fastholdte enhedsudgifter, korrigeret for virkningen af sund
aldring svarende til den aktuelle metode til beregning af
demografisk træk.
Det demografiske træk er en mekanisk
beregning, som vil blive opgjort med forbehold, og som bl.a. vil
afhænge af den forventede befolkningsudvikling.
Generelt vil det gælde, at det
særligt er ændringer i antallet af børn, unge og
ældre borgere, der vil have betydning for opgørelsen
af væksten i det demografiske træk, da disse grupper
typisk i højere grad benytter de offentlige serviceydelser
som f.eks. daginstitutioner, folkeskole, pleje,
sundhedsvæsenet mv.
Det foreslås, at finansministeren hvert
år senest i august offentliggør opgørelsen.
Fristen skal ses i sammenhæng med tidspunktet for
fremsættelse af forslag til finanslov for det kommende
finansår.
Opgørelsen af det demografiske
træk vil således ske i forbindelse med den
mellemfristede fremskrivning, som ligeledes ligger til grund for
fastlæggelsen af det nye udgiftsloft for det fjerde
budgetoverslagsår på finanslovforslaget.
Fremskrivningen præsenteres årligt ultimo august
parallelt med forslag til finanslov. Opgørelsen af det
demografiske træk vil fremover ske på samme tidspunkt
som den mellemfristede fremskrivning og offentliggøres af
Finansministeriet.
Opgørelsen af væksten i det
demografiske træk vil senest i august måned blive
offentliggjort på ministeriets hjemmeside på
internettet.
Det foreslås, at finansministeren kan
bestemme den nærmere metode for opgørelsen af
væksten i det demografiske træk.
Den foreslåede bestemmelse i
velfærdslovens § 1, stk. 2 vil medføre, at
finansministeren kan bestemme den nærmere metode for
opgørelsen af væksten i det demografiske
træk.
Dette vil kun være relevant i et
tilfælde, hvor den tekniske, faglige og økonomiske
metode udvikles.
Det forudsættes, at finansministeren
offentliggør den til enhver tid anvendte metode på
ministeriets hjemmeside på internettet.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets
§ 1 og bemærkningerne hertil.
2.2. Væksten i
det offentlige forbrug
2.2.1. Gældende
ret
Det er ikke reguleret i gældende ret, at
skønnet for realvæksten i det offentlige forbrug som
minimum skal modsvare væksten i det demografiske træk
for det kommende finansår i august måned.
2.2.2. Finansministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Det foreslås, at skønnet for
realvæksten i det offentlige forbrug, som opgjort i august
måned, som minimum skal modsvare væksten i det
demografiske træk for det kommende finansår, eller at
finansministeren alternativt skal fremlægge tiltag, der kan
sikre, at realvæksten i det offentlige forbrug modsvarer
væksten i det demografiske træk.
Det offentlige forbrug indeholder forbruget i
henholdsvis stat, regioner og kommuner.
Den foreslåede bestemmelse i
velfærdslovens § 2, stk. 1, vil medføre en model,
som tager udgangspunkt i, at skønnet for den offentlige
forbrugsvækst på baggrund af de konkrete prioriteringer
i finanslovforslaget og økonomiaftalerne med kommuner og
regioner og nye politiske initiativer i øvrigt (mindst) skal
modsvare det opgjorte demografiske træk efter § 1.
Såfremt den skønnede realvækst i det offentlige
forbrug ikke som minimum modsvarer det opgjorte demografiske
træk, skal finansministeren fremlægge tiltag, der kan
sikre dette. Folketinget orienteres i givet fald herom.
Det forudsættes, at det er det
officielle og centrale skøn for den reale offentlige
forbrugsvækst i Økonomisk Redegørelse, der i
øvrigt vil blive opgjort ved inputmetoden (forstået
som mængden af ressourcer, der bruges i fremstillingen af
produkter, i stedet for mængden af produkter, der
fremstilles), der som minimum skal modsvare den opgjorte
vækst i det demografiske træk på tidspunktet for
fremsættelsen af finanslovforslaget inden udgangen af august.
Der udarbejdes i forbindelse med vurderingen i Økonomisk
Redegørelse ét samlet skøn for den offentlige
reale forbrugsvækst, der ikke underopdeles på sektorer
eller udgiftsområder. Realvæksten i det offentlige
forbrug vil blive opgjort i pct. med én decimal.
Økonomisk Redegørelse er en publikation, der
offentliggøres af finansministeren på ministeriets
hjemmeside på internettet.
Det bemærkes for så vidt
angår afgrænsningen af det offentlige forbrug, at det
offentlige forbrug vil være en nationalregnskabsmæssig
opgørelse af de offentlige udgifter til aflønning af
offentligt ansatte og køb af varer og tjenester (f.eks.
medicin, undervisningsmaterialer og rengøring).
Med nationalregnskabet tilstræber
Danmarks Statistik at give et helhedsbillede af
samfundsøkonomien. Nationalregnskabssystemet er et logisk og
sammenhængende sæt af definitioner og klassifikationer,
uden hvilke det ikke ville være muligt at skaffe sig et
overblik over det umådeligt store antal økonomiske
transaktioner, der finder sted i samfundsøkonomien i
løbet af en periode.
Det vil således være Danmarks
Statistiks opgørelse af det offentlige forbrug, der vil
blive lagt til grund for afgrænsningen af det offentlige
forbrug.
Den nationalregnskabsmæssige
opgørelse af det offentlige forbrug omfatter således
udgifter til produktion af velfærdsydelser, herunder
hospitalsoperationer, ældrepleje, daginstitutionspladser,
uddannelsespladser mv., men også udgifter til bl.a. offentlig
administration, politi, forsvar og køb af konsulentydelser.
Det offentlige forbrug vil ikke omfatte udgifter til bl.a.
indkomstoverførsler, offentlige investeringer og offentlige
tilskud. I det offentlige forbrug vil der heller ikke indgå
udgifter til f.eks. folkepension, sociale overførsler,
anlæg af sygehuse, tilskud til kollektiv transport mv. Den
offentlige forbrugsvækst vil således heller ikke kunne
sidestilles direkte med en opgørelse (på budgetform)
af nye velfærdsprioriteringer på
finanslovforslaget.
Det bemærkes, at skønnet for den
offentlige forbrugsvækst - ud over de konkrete prioriteringer
på finanslovforslaget mv.- også påvirkes af bl.a.
skønnet for pris- og lønstigninger,
aktivitetsbaserede udgifter (f.eks. aktiveringsindsatsen) og
skønnet for de offentlige forbrugsudgifter i året
forinden.
Det bemærkes endvidere, at den
foreslåede model ikke indebærer bindinger på den
offentlige forbrugsvækst, således at pengene skal
prioriteres til bestemte udgiftsområder.
Med lovforslaget skabes der dermed en ramme
for offentlig velfærd, der er åben og transparent, og
som den til enhver tid siddende regering må stå
på mål for over for Folketinget og offentligheden.
Det foreslås, at § 2, stk. 1, ikke
finder anvendelse under exceptionelle omstændigheder.
Den foreslåede bestemmelse i
velfærdslovens § 2, stk. 2, vil medføre, at der
indbygges en undtagelsesklausul i velfærdsloven,
således at forpligtelsen efter § 2, stk. 1, ikke skal
overholdes under exceptionelle omstændigheder.
Undtagelsesklausulen vil kunne finde
anvendelse ved alvorlige økonomiske tilbageslag, som har
væsentlige konsekvenser for tilrettelæggelsen af
finanspolitikken og for forbrugsvæksten i det kommende
finansår. Undtagelsesklausulen vil desuden kunne finde
anvendelse ved usædvanlige begivenheder uden for statens
kontrol, som har væsentlige konsekvenser for
tilrettelæggelsen af finanspolitikken og for
forbrugsvæksten i det kommende finansår.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets
§ 2 og bemærkningerne hertil.
2.3. Redegørelse
til Folketinget
2.3.1. Gældende
ret
Udarbejdelsen af en redegørelse til
Folketinget om forvaltningen af velfærdsloven er ikke
reguleret efter gældende ret.
2.3.2. Finansministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Det foreslås, at finansministeren og
indenrigs- og boligministeren udarbejder en redegørelse om
forvaltningen af velfærdsloven. Det foreslås videre, at
denne redegørelse sendes til Folketinget af finansministeren
hvert år inden udgangen af august måned.
Den foreslåede bestemmelse i
velfærdslovens § 3 vil medføre, at
finansministeren og indenrigs- og boligministeren skal udarbejde en
årlig redegørelse.
Redegørelsen skal indeholde en
redegørelse for forvaltningen af lovens § 1 og §
2. Redegørelsen skal således indeholde en
opgørelse og analyse af henholdsvis det demografiske
træk og realvæksten i det offentlige forbrug.
Redegørelsen skal redegøre
herfor, såfremt § 2, stk. 1, ikke overholdes og i
hvilket omfang der foreligger exceptionelle omstændigheder
efter § 2, stk. 2. Redegørelsen kan endvidere indeholde
en orientering om tiltag med henblik på at realisere den
ønskede realvækst i det offentlige forbrug, hvis den
skønnede realvækst ikke svarer til det demografiske
træk.
Den foreslåede bestemmelse i
velfærdslovens § 3 vil medføre, at
redegørelsen sendes til Folketinget. I denne
sammenhæng stiller finansministeren og indenrigs- og
boligministeren sig til rådighed for en
forespørgselsdebat i Folketinget. Hermed får
Folketinget mulighed for årligt at vurdere og debattere
administrationen af velfærdsloven og de grundlæggende
ambitioner for velfærdsstaten.
Det foreslås, at redegørelsen
sendes til Folketinget hvert år inden udgangen af august.
Fristen skal ses i sammenhæng med tidspunktet for
fremsættelse af forslag til finanslov for det kommende
finansår.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets
§ 3 og bemærkningerne hertil.
3. Konsekvenser for
FN's verdensmål
Lovforslaget tager udgangspunkt i, at den
reale offentlige forbrugsvækst (mindst) modsvarer den
demografiske udvikling. Den konkrete udmøntning af
udgiftsvæksten i stat, kommuner og regioner aftales
årligt ifm. finansloven og økonomiaftalerne.
Lovforslaget har ikke direkte positive konsekvenser for FN's
verdensmål, men der forventes at opstå afledte positive
konsekvenser for en række af FN's verdensmål, herunder
verdensmål 3 for sundhed og trivsel og verdensmål 4 for
kvalitetsuddannelse.
I forhold til verdensmål 3 kan der
være afledte positive konsekvenser specifikt i forhold til
delmål 3.8, hvorefter der skal opnås universel
sundhedsdækning, herunder adgang til essentielle
sundhedsydelser af høj kvalitet og adgang til sikker og
effekt livsvigtig kvalitetsmedicin. Det kan f.eks. være
tilfældet, hvis den offentlige forbrugsvækst
udmøntes til at dække det demografiske træk i
regionerne.
I forhold til verdensmål 4 kan der
være afledte positive konsekvenser specifikt i forhold til
delmål 4.2, hvorefter alle piger og drenge skal sikres adgang
til dagtilbud af høj kvalitet, hvis den offentlige
forbrugsvækst udmøntes til at dække det
demografiske træk i kommunerne, og delmål 4.4,
hvorefter antallet af unge og voksne, der har relevante
færdigheder, herunder tekniske og erhvervsrettede
færdigheder og kompetencer for beskæftigelse, gode job
og iværksætteri, øges væsentligt, hvis den
offentlige forbrugsvækst udmøntes til at dække
det demografiske træk i staten.
4. Økonomiske
konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det
offentlige
Lovforslaget tager udgangspunkt i et
ønske om, at realvæksten i det offentlige forbrug
(mindst) skal modsvare væksten i det demografiske træk.
Udgifterne vil skulle tilrettelægges inden for de
gældende finanspolitiske rammer, som fastsættes i de
mellemfristede planer. Lovforslaget vurderes således ikke
umiddelbart at have økonomiske konsekvenser for det
offentlige.
Lovforslaget vurderes ikke at have
implementeringskonsekvenser for det offentlige af betydning.
5. Økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.
Lovforslaget har ikke økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.
6. Administrative
konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ikke administrative
konsekvenser for borgerne.
7. Klima- og
miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke klima- og
miljømæssige konsekvenser.
8. Forholdet til
EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige
aspekter.
9. Hørte
myndigheder og organisationer mv.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra
den 21. september 2021 til den 19. oktober 2021 været sendt i
høring hos følgende myndigheder og organisationer
mv.: samtlige ministerier, Danmarks Nationalbank, formandskabet for
De Økonomiske Råd, Rigsrevisionen, Kommunernes
Landsforening, Danske Regioner, Akademikerne,
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Dansk
Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv, Dansk Industri og
Fagbevægelsens Hovedorganisation.
10. Sammenfattende skema | | Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis ja, angiv omfang/ Hvis nej, anfør
»Ingen«) | Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja, angiv omfang/ Hvis nej, anfør
»Ingen«) | Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Ingen | Implementeringskonsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen af betydning | Ingen af betydning | Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen | Ingen | Klima- og miljømæssige
konsekvenser | Ingen | Ingen | Forholdet til EU-retten | Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige
aspekter | Er i strid med de principper for
implementering af erhvervsrettet EU-regulering/ Går videre end minimumskrav i
EU-regulering (sæt X) | Ja | Nej X |
|
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til §
1
Gældende ret indeholder ikke i dag regler om en
årlig opgørelse af væksten i det demografiske
træk.
Med lovforslagets §
1 foreslås det, at der offentliggøres en
opgørelse af væksten i det demografiske træk
på det offentlige forbrug.
Det foreslås, at finansministeren hvert
år senest i august måned offentliggør en
opgørelse af væksten i det demografiske træk for
det følgende finansår.
Det demografiske træk er en mekanisk
beregning, som vil blive opgjort med forbehold, og som bl.a. vil
afhænge af den forventede befolkningsudvikling.
Det demografiske træk på det
offentlige forbrug vil overordnet blive beregnet ved mekanisk at
sammenholde den forventede befolkningsudvikling med de senest
tilgængelige oplysninger for det samlede offentlige forbrug i
nationalregnskabet, korrigeret for virkningen af sund aldring.
Opgørelsen af væksten i det
demografiske træk vil senest i august måned blive
offentliggjort på ministeriets hjemmeside på
internettet.
Det foreslås i stk.
2, at finansministeren kan bestemme den nærmere metode
for opgørelsen af væksten i det demografiske
træk.
Bestemmelsen fastsætter, at
finansministeren kan bestemme den nærmere metode for
opgørelsen af væksten i det demografiske
træk.
Bestemmelsen vil dog kun være relevant i
et tilfælde, hvor den tekniske, faglige og økonomiske
metode udvikles.
Det forudsættes af bestemmelsen, at
finansministeren offentliggør den til enhver tid anvendte
metode på ministeriets hjemmeside på internettet.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2 i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til §
2
Gældende ret indeholder ikke i dag regler om, at
skønnet for realvæksten i det offentlige forbrug som
minimum skal modsvare væksten i det demografiske træk
for det kommende finansår i august måned.
Med lovforslagets §
2 foreslås en model, som tager udgangspunkt i, at
skønnet for den reale offentlige forbrugsvækst
på baggrund af de konkrete prioriteringer i
finanslovforslaget og økonomiaftalerne med kommuner og
regioner mv. (mindst) skal modsvare det opgjorte demografiske
træk.
Det foreslås i stk.
1, at skønnet for realvæksten i det offentlige
forbrug som minimum skal modsvare væksten i det demografiske
træk efter §1 for det kommende finansår.
Såfremt den skønnede realvækst i det offentlige
forbrug ikke modsvarer væksten i det opgjorte demografiske
træk, fremlægger finansministeren tiltag, der kan
sikre, at den skønnede realvækst i det offentlige
forbrug modsvarer væksten i det demografisk træk, jf.
§ 1, stk. 1.
Det forudsættes, at det er det
officielle og centrale skøn for den reale offentlige
forbrugsvækst i Økonomisk Redegørelse, uanset
efterfølgende korrektioner på tidspunktet for
fremsættelsen af finanslovsforslaget inden udgangen af
august, der lægges til grund.
For så vidt angår det offentlige
forbrug vil det være en nationalregnskabsmæssig
opgørelse af de offentlige udgifter til aflønning af
offentligt ansatte og køb af varer og tjenester, der
anvendes. Det vil således være Danmarks Statistiks
opgørelse af det offentlige forbrug, der vil blive lagt til
grund for afgræsningen af det offentlige forbrug.
Den offentliggjorte opgørelse af
væksten i det demografiske træk i august lægges
til grund, uanset eventuelle efterfølgende korrektioner.
For så vidt angår nye tiltag, som
finansministeren fremsætter på regeringens vegne efter
august måned, finder bestemmelsen anvendelse på den
måde, at disse forudsættes ikke isoleret set at
reducere realvæksten i det offentlige forbrug for det
kommende finansår således, at denne ikke længere
modsvarer væksten i det demografiske træk. Det
bemærkes, at den foreslåede bestemmelse ikke regulerer
bevillingsmæssige dispositioner i finansåret.
Det foreslås i stk.
2, at stk. 1, ikke finder anvendelse under exceptionelle
omstændigheder.
Der foreslås således en
undtagelsesklausul, således at pligten efter stk. 1, ikke
skal overholdes under exceptionelle omstændigheder.
Undtagelsesklausulen vil kunne finde
anvendelse ved alvorlige økonomiske tilbageslag, som har
væsentlige konsekvenser for tilrettelæggelsen af
finanspolitikken og for forbrugsvæksten i det kommende
finansår. Undtagelsesklausulen vil desuden kunne finde
anvendelse ved usædvanlige begivenheder uden for statens
kontrol, som har væsentlige konsekvenser for
tilrettelæggelsen af finanspolitikken og for
forbrugsvæksten i det kommende finansår.
Det bemærkes, at såfremt
undtagelsen finder anvendelse, vil dette fremgå af
redegørelse efter den foreslåede § 3.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.1 og
2.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til §
3
Gældende ret indeholder ikke i dag regler om en
årlig redegørelse til Folketinget om forvaltningen af
loven.
Med lovforslagets §
3 foreslås det, at der udarbejdes en årlig
redegørelse til Folketinget om forvaltningen af loven.
Det foreslås i 1.
pkt., at finansministeren og indenrigs- og boligministeren
hvert år udarbejder en redegørelse om forvaltningen af
loven.
Det foreslås, at redegørelsen
skal indeholde en redegørelse for forvaltningen af lovens
§ 1 og § 2.
Det forudsættes videre, at
redegørelsen skal redegøre herfor, såfremt
§ 2, stk. 1, ikke overholdes, og i hvilket omfang der
foreligger exceptionelle omstændigheder efter § 2, stk.
2. Redegørelsen kan endvidere indeholde en orientering om
tiltag, der sammen med realvæksten i det offentlige forbrug
modsvarer værksten i det demografiske træk.
Det foreslås i 2.
pkt., at redegørelsen sendes til Folketinget inden
udgangen af august måned. Det er finansministeren, der har
ansvaret for at sende redegørelsen til Folketinget inden
udgangen af august. I denne sammenhæng stiller
finansministeren og indenrigs- og boligministeren sig til
rådighed for en forespørgselsdebat i Folketinget.
Hermed får Folketinget mulighed for årligt at vurdere
og debattere administrationen af velfærdsloven og de
grundlæggende ambitioner for velfærdsstaten.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.2 i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til §
4
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli
2022.
Loven har således virkning på
tidspunktet for forslaget til finanslov for 2023, der
fremsættes af finansministeren inden udgangen af august
2022.
Til §
5
Det foreslås, at loven ikke gælder for
Færøerne og Grønland.