Fremsat den 27. oktober 2021 af beskæftigelsesministeren (Mattias Tesfaye,
fg.)
Forslag
til
Lov om ændring af
barselsudligningsloven
(Regulering af bidragssatsen til
barselsudligningsordningen)
§ 1
I barselsudligningsloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 281 af 26. marts 2019, som
ændret ved lov nr. 2198 af 29. december 2020, foretages
følgende ændringer:
1. I
§ 4, stk. 2, 1. pkt. og § 4 a, stk. 1, ændres »1.225
kr.« til: »1.350 kr.«
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 2022.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Lovforslaget har til formål at ændre bidragssatsen
fra 1.225 kr. til 1.350 kr. for barselsudligningsordningen på
baggrund af indstilling fra bestyrelsen i Arbejdsmarkedets
Tillægspension.
2. Lovforslagets baggrund
Bidragssatsen til barselsudligningsordningen fastsættes
efter indstilling fra bestyrelsen i Arbejdsmarkedets
Tillægspension. Det er bestyrelsens indstilling, at satsen
med virkning fra den 1. januar 2022 bør være 1.350
kr.
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. Bidragssats
3.1.1. Gældende ret
Det fremgår af barselsudligningslovens § 4, stk. 1,
1. pkt., at alle arbejdsgivere indbetaler et bidrag til
barselsudligningsordningen pr. ansat lønmodtager. Efter
barselsudligningslovens § 4, stk. 2, udgør bidraget et
årligt kronebeløb pr. fuldtidsansat på 1.225 kr.
Beløbet reguleres trinvist i forhold til den tid,
lønmodtageren er ansat pr. uge.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter indstilling
fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension bidraget,
således at det modsvarer de faktiske omkostninger til
ordningen. Ministeren fastsætter nærmere regler
herom.
Barselsudligningsordningen er ved lov nr. 2198 af 29. december
2020 udvidet til at gælde selvstændige
erhvervsdrivende, som med ordningen har fået mulighed for
kompensation under barselsorlov m.v. ud over den kompensation, som
de almindelige barselsdagpenge udgør.
Det fremgår endvidere af barselsudligningslovens § 4
a, stk. 1, at udøvere af selvstændig
erhvervsvirksomhed betaler et årligt bidrag på 1.225
kr. til barselsudligningsordningen.
3.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser
Barselsudligningsordningen skal fortsat være
selvfinansierende, således at udbetaling af refusion til
private arbejdsgivere og kompensation til selvstændigt
erhvervsdrivende samlet set finansieres af bidrag fra de private
arbejdsgivere og selvstændigt erhvervsdrivende.
Bidraget fastsættes derfor således, at det modsvarer
de faktiske omkostninger i ordningen.
3.1.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås i overensstemmelse med indstillingen fra
bestyrelsen i Arbejdsmarkedets Tillægspension, at det
årlige bidrag forhøjes til 1.350 kr.
4. Økonomiske konsekvenser og
implementeringskonsekvenser for det offentlige
Forslaget vurderes ikke at medføre økonomiske
konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Forslaget vil medføre mindre økonomiske
konsekvenser for private arbejdsgivere og selvstændigt
erhvervsdrivende i form af en forhøjelse af den årlige
bidragssats fra 1.225 kr. til 1.350 kr. Forhøjelsen af
bidragssatsen til 1.350 kr. pr. fuldtidsansat lønmodtager
betyder, at der i 2022 vil blive opkrævet 87 mio. kr. mere,
end der ville være blevet opkrævet såfremt
bidragssatsen var fastholdt uændret på 1.225 kr. pr.
fuldtidsansat lønmodtager.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Forslaget har ingen administrative konsekvenser for
borgerne.
7. Klimamæssige konsekvenser
Forslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.
8. Miljø- og naturmæssige
konsekvenser
Forslaget har ingen miljø- og naturmæssige
konsekvenser.
9. Forholdet
til EU-retten
Forslaget har ingen EU-retlige aspekter.
10. Hørte myndigheder og organisationer
m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 12. august 2021
til den 9. september 2021 været sendt i høring hos
følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatrådet, Adoption og Samfund, Akademikernes
Centralorganisation (AC), Ankestyrelsen,
Arbejdsløshedskassen ASE, Arbejdsmarkedets
TillægsPension (ATP), Business Danmark,
Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU), Dansk Teater,
Danske A-kasser, Datatilsynet, Det Faglige Hus, Dansk
Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Artistfor- bund, Dansk Erhverv,
Dansk Industri (DI), Dansk Journalistforbund (DJ), Dansk
Kvindesamfund, Dansk Musikerforbund, Dansk Skuespillerforbund,
Dansk Socialrådgiverforening, Danske A-kasser, Danske
Advokater, Danske Regioner, Den Danske Dommerforening,
Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), Finanssektorens
Arbejdsgiverforening (FA), Foreningen Far, Foreningen Mistet Barn,
For- handlingsfællesskabet, Frie Funktionærer,
Gartneri-, Land og Skovbrugets Arbejdsgivere (GLS-A),
Ingeniørforeningen (IDA), Institut for Menneskerettigheder
(IMR), Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte (KTO),
KL, Kristelig Arbejdsgiverforening (KA), Kristelig
Fagbevægelse (KRIFA), Kvinderådet, KVINFO,
Landsforeningen Spædbarnsdød, Lederne,
Producentforeningen, SMV Danmark, Sundhedskartellet og Udbetaling
Danmark.
| 11. Sammenfattende skema | | | | | Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis
ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«) | Negative konsekvenser/merudgifter (hvis
ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«) | Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Ingen | Implementeringskonsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Ingen | Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Forslaget vil medføre mindre
økonomiske konsekvenser for private arbejdsgivere og
selvstændigt erhvervsdrivende i form af en forhøjelse
af den årlige bidragssats fra 1.225 kr. til 1.350 kr.
Forhøjelsen af bidragssatsen til 1.350 kr. pr. fuldtidsansat
lønmodtager betyder, at der i 2022 vil blive opkrævet
87 mio. kr. mere, end der ville være blevet opkrævet
såfremt bidragssatsen var fastholdt uændret på
1.225 kr. pr. fuldtidsansat lønmodtager. | Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen | Ingen | Klimamæssige konsekvenser | Ingen | Ingen | Miljø- og naturmæssige
konsekvenser | Ingen | Ingen | Forholdet til EU-retten | Forslaget indeholder ingen EU-retlige
aspekter. | Er i strid med de principper for
implementering af erhvervsrettet EU-regulering/ Går videre
end minimumskrav i EU-regulering (sæt X) | Ja | Nej X | | | |
|
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til §
1
Det fremgår af barselsudligningslovens § 4, stk. 1,
1. pkt., at alle arbejdsgivere indbetaler et bidrag til
barselsudligningsordningen pr. ansat lønmodtager. Efter
barselsudligningslovens § 4, stk. 2, udgør bidraget et
årligt kronebeløb pr. fuldtidsansat på 1.225 kr.
Beløbet reguleres trinvist i forhold til den tid,
lønmodtageren er ansat pr. uge.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter indstilling
fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension bidraget,
således at det modsvarer de faktiske omkostninger til
ordningen. Ministeren fastsætter nærmere regler
herom.
Det fremgår endvidere af barselsudligningslovens § 4
a, stk. 1, at udøvere af selvstændig
erhvervsvirksomhed betaler et årligt bidrag på 1.225
kr. til barselsudligningsordningen.
Det foreslås, at i § 4, stk. 2,
1. pkt. og § 4 a, stk. 1, ændres bidragssatsen
fra 1.225 kr. til 1.350 kr.
Ændringen medfører, at bidragssatsen
forhøjes, således at den fortsat modsvarer de faktiske
omkostninger i ordningen.
Til §
2
Det foreslås, at loven skal
træde i kraft den 1. januar 2022.
Loven gælder ikke for Færøerne eller
Grønland, fordi den lov, der foreslås ændret,
heller ikke gælder for Færøerne eller
Grønland og ikke indeholder en hjemmel til at sætte
loven i kraft for Færøerne eller Grønland.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende
lov
| | | | | | | | § 1 | | | | § 4. Alle
arbejdsgivere indbetaler et bidrag til barselsudligningsordningen
pr. ansat lønmodtager. Dog indbetaler arbejdsgiveren ikke
bidrag for lønmodtagere, som er tilsluttet en godkendt
decentral barselsudligningsordning, jf. § 5.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at
arbejdsgivere fritages for at betale bidrag for særlige
lønmodtagergrupper. Stk. 2.
Bidraget udgør et årligt kronebeløb pr.
fuldtidsansat på 1.225 kr. Beløbet reguleres trinvis i
forhold til den tid, lønmodtageren er ansat pr. uge.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter indstilling
fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension bidraget,
således at det modsvarer de faktiske omkostninger i
ordningen. Ministeren fastsætter nærmere regler
herom. Stk. 3-5.
--- § 4 a.
Udøvere af selvstændig erhvervsvirksomhed betaler et
årligt bidrag på 1.225 kr. til
barselsudligningsordningen, når følgende betingelser
er opfyldt: 1-2) --- Stk. 2-4.
--- Stk. 2.
Bidrag efter stk. 1 opkræves årligt den 1.
oktober. Stk. 3.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere
regler om opkrævning af bidrag efter stk. 1.« | | I barselsudligningsloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 281 af 26. marts 2019, som
ændret ved lov nr 2198 af 29. december 2020, foretages
følgende ændringer: 1. I § 4, stk. 2, 1. pkt., ændres
»1.225 kr. « til: »1.350 kr.«. I § 4 a, stk.
1, ændres »1.225 kr.« til: »1.350
kr.«. | | | |
|