Fremsat den 27. oktober 2021 af erhvervsministeren (Simon Kollerup)

Forslag

til

Lov for Grønland om identifikation af aktionærer, videregivelse af oplysninger og lettelse af udøvelsen af aktionærrettigheder

§ 1. Erhvervsministeren kan fastsætte regler for Grønland, der er nødvendige for at gennemføre Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/1212 af 3. september 2018 om fastsættelse af minimumskrav vedrørende gennemførelsen af bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/36/EF for så vidt angår identifikation af aktionærer, videregivelse af oplysninger og lettelse af udøvelsen af aktionærrettigheder samt senere ændringer af forordningen. Ministeren kan fastsætte ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.

§ 2. Loven træder i kraft den 1. januar 2022.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning

Lovforslaget har til formål at skabe grundlag for at kunne gennemføre bestemmelser for Grønland, der svarer til bestemmelserne i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/1212 af 3. september 2018 om fastsættelse af minimumskrav vedrørende gennemførelsen af bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/36/EF for så vidt angår identifikation af aktionærer, videregivelse af oplysninger og lettelse af udøvelsen af aktionærrettigheder, EU-tidende L223, s. 1 (gennemførelsesforordningen) samt ændringer af gennemførelsesforordningen, herunder om de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.

Ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/36/EF af 11. juli 2007 om udøvelse af visse aktionærrettigheder i børsnoterede selskaber (aktionærrettighedsdirektivet) blev der fastsat krav med hensyn til udøvelse af visse aktionærrettigheder knyttet til aktier med stemmeret i forbindelse med generalforsamlinger i selskaber, der har deres vedtægtsmæssige hjemsted i en medlemsstat, og hvis aktier er optaget til handel på et reguleret marked, der er beliggende eller er aktivt i en medlemsstat. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/828 af 17. maj 2017 om ændring af direktiv 2007/36/EF, for så vidt angår tilskyndelse til langsigtet aktivt ejerskab, EU-tidende L132, s. 1 (ændringsdirektivet), har til formål at understøtte investorer i langsigtet aktivt ejerskab.

Baggrunden for ændringsdirektivet er bl.a., at finanskrisen ifølge Europa-Kommissionen har vist, at aktionærerne i mange tilfælde har støttet ledelsens overdrevent kortsigtede risikotagning. Endvidere er institutionelle investorers og kapitalforvalteres aktive ejerskab ofte utilstrækkelig og fokuserer for meget på kortsigtede gevinster, hvilket kan medføre ikke optimal selskabsledelse og ikke optimale resultater. Ved ændringsdirektivet blev der bl.a. fastsat bestemmelser, der giver børsnoterede selskaber bedre mulighed for at identificere deres aktionærer, hvilket forventes at fremme det aktive ejerskab, fordi selskaberne nemmere kan kommunikere med aktionærerne. Ændringsdirektivet giver samtidig Europa-Kommissionen beføjelse til at fastsætte visse minimumskrav om videregivelse af oplysninger. Denne hjemmel er udmøntet i gennemførelsesforordningen.

Grønland er ikke medlem af EU. Skal bestemmelser, der svarer til bestemmelserne i gennemførelsesforordningen, gennemføres for Grønland, skal dette derfor ske ved lov. Med lovforslaget er det hensigten at sikre grundlaget for, at der kan gælde regler for Grønland, der - tilpasset de grønlandske forhold - svarer til de regler, som gælder i Danmark i medfør af gennemførelsesforordningen.

Lovforslaget indeholder en bemyndigelse til, at erhvervsministeren kan fastsætte de regler for Grønland, der er nødvendige for at gennemføre såvel gennemførelsesforordningen som eventuelle senere ændringer heraf. Hensigten med bemyndigelsen er at sætte den gældende gennemførelsesforordning i kraft i Grønland ved bekendtgørelse og samtidig sikre, at hvis der senere sker ændringer af gennemførelsesforordningen, som f.eks. ændring af gennemførelsesforordningens bilag, vil disse ændringer kunne sættes i kraft for Grønland ved at justere bestemmelserne i den bekendtgørelse, der gennemfører gennemførelsesforordningen for Grønland. Derudover foreslås, at erhvervsministeren bemyndiges til at fastsætte regler om de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger. Denne type ændringer kan være nødvendige, hvis gennemførelsesforordningen eksempelvis henviser til EU-retsakter, der ikke er sat i kraft i Grønland.

2. Lovforslagets baggrund

Global Forum, OECD, har planlagt EOIR Peer-review i Grønland i 2022, hvor lovgivningen vedr. reelle ejere (beneficial ownership) har betydning. Det grønlandske selvstyre har med henvisning hertil fremsat ønske om, at de nødvendige regelændringer er trådt i kraft.

Grønland har hjemtaget størstedelen af erhvervsområdet. En række områder inden for erhvervsområdet er imidlertid stadig under danske myndigheders kompetence. Dette gælder bl.a. selskabslovgivningen, som fortsat er et dansk ansvarsområde under danske myndigheder. De nødvendige regelændringer, der har til formål at gennemføre reglerne om reelle ejere, omfatter en opdatering af en række anordninger, der sætter dansk erhvervslovgivning i kraft i Grønland, samt de tilhørende administrative forskrifter. De berørte love, der vil blive opdateret svarende til de gældende danske regler er: Selskabsloven, lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, lov om erhvervsdrivende fonde, lov om fonde og visse foreninger, lov om finansiel virksomhed og hvidvaskloven. Disse planlagte ændringer i det grønlandske regelsæt betegnes under et som "reelle ejer-pakken". Nærværende lovforslag er en konsekvens af opdateringen af anordningen om selskabsloven.

Grønland er inddraget i lovgivningsprocessen m.v.

3. Gennemførelse af gennemførelsesforordningen i Grønland

3.1. Gældende ret

Den gældende grønlandske selskabslovgivning indeholder ingen ret for børsnoterede selskaber til at identificere deres aktionærer med henblik på at understøtte aktionærernes mulighed for at udøve aktivt ejerskab, og selskaberne har ikke ret til at anmode formidlere om oplysninger, der gør det muligt at fastslå identiteten af selskabets aktionærer. Den gældende grønlandske lovgivning indeholder således heller ingen krav til formidleres pligter i forbindelse med videreformidling af oplysninger og facilitering af udøvelse af aktionærrettigheder.

Aktionærrettighedsdirektivet fra 2007 fastsætter krav med hensyn til udøvelse af visse aktionærrettigheder knyttet til aktier med stemmeret i forbindelse med generalforsamlinger i selskaber, der har deres vedtægtsmæssige hjemsted i en medlemsstat, og hvis aktier er optaget til handel på et reguleret marked, der er beliggende eller er aktivt i en medlemsstat. Direktivets formål er at forbedre aktionærernes rettigheder i børsnoterede selskaber, herunder særligt at forbedre aktionærernes mulighed for at udøve deres stemmeret og øvrige indflydelse på tværs af landegrænser. Aktionærrettighedsdirektivet er gennemført i dansk ret ved lov nr. 470 af 12. juni 2009 om aktie- og anpartsselskaber (selskabsloven), der er sat i kraft for Grønland ved Anordning nr. 486 af 14. maj 2018 for Grønland om ikrafttræden af lov om aktie- og anpartsselskaber (selskabsloven).

Ændringsdirektivet skal give børsnoterede selskaber ret til at identificere deres aktionærer med henblik på at un?der­støtte aktionærernes mulighed for at udøve aktivt ejerskab. Ændringsdirektivet blev gennemført i den danske selskabslov m.fl. ved lov nr. 369 af 9. april 2019 om ændring af sel­ska?bs­loven, lov om kapitalmarkeder, lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love (Gennemførelse af ændringer i aktionærrettighedsdirektivet om tilskyndelse til langsigtet aktivt ejerskab). Denne ændringslov er ikke sat i kraft i Grønland, men vil indgå i "reelle ejer-pakken".

I forbindelse med gennemførelsen af ændringsdirektivet i dansk ret blev der endvidere foretaget ændringer i en række andre love, herunder blev der indsat et nyt kapitel 36 a i lov om kapitalmarkeder om videregivelse af oplysninger og facilitering af udøvelsen af aktionærrettigheder. Disse love samt lov om kapitalmarkeder er ikke sat i kraft for Grønland.

3.2. Gennemførelsesforordningen

Gennemførelsesforordningen har til formål at forhindre en uensartet gennemførelse af bestemmelserne i aktionærrettighedsdirektivet som ændret ved ændringsdirektivet. Gennemførelsesforordningen sikrer således, at der ikke indføres uforenelige nationale standarder, som øger risiciene og omkostningerne ved grænseoverskridende transaktioner, og som står i vejen for bestemmelsernes virkning og effektivitet. Gennemførelsesforordningen fastsætter minimumskrav om standardiserede formater og sprog for forskellige oplysninger, herunder for anmodning om at afgive information om aktionæridentitet og -svar, udsendelse af mødeindkaldelse, bekræftelse af retten til at udnytte aktionærrettigheder på en generalforsamling, meddelelse om deltagelse som aktionær i en generalforsamling, format af modtagelsesbekræftelse og registrering og optælling af stemmer samt frister, som udstedere og formidlere skal overholde ved selskabshændelser og aktionæridentifikationsprocesser. Gennemførelsesforordningen har fundet anvendelse i Danmark fra den 3. september 2020.

Da gennemførelsesforordningen udelukkende indeholder minimumsforskrifter, tilskyndes formidlere og andre markedsdeltagere til at selvregulere disse formater i henhold til behovene på de forskellige markeder. Formidlere og andre markedsdeltagere kan således gennemføre en yderligere standardisering, f.eks. af andre meddelelsestyper, der er nødvendige for at lette udøvelsen af aktionærrettigheder, ligesom man kan indføre nye teknologier, som kan fremme gennemsigtighed og tillid.

Det vil fortsat være den nationale lovgivning på udstederens vedtægtsmæssige hjemsted, der vil afgøre, hvilke forpligtelser formidlere helt konkret skal opfylde for at fremme udøvelsen af aktionærernes rettigheder. Disse skal om nødvendigt omfatte forpligtelsen til at bekræfte aktionærens ret til at deltage i en generalforsamling og forpligtelsen til at fremsende meddelelsen om deltagelse til udstederen. Der skal i den forbindelse fastsættes minimumsforskrifter for, hvilke typer oplysninger der skal indgå i en sådan meddelelse om deltagelse.

3.3. Ministeriets overvejelser

På det selskabsretlige område er en væsentlig del af lovgivningen i Danmark og Grønland baseret på international regulering, herunder ikke mindst EU-regler. Harmoniseringen af europæisk selskabsret vedrører sammensætningen og vedligeholdelsen af aktieselskabers kapital, overtagelsestilbud, filialoplysninger, fusioner og spaltninger, mindsteregler for enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar, aktionærrettigheder og andre områder såsom regnskabsaflæggelse. Medlemsstaternes forskellige retlige traditioner og virksomhedsstrukturer skal respekteres, men en harmonisering af grundreglerne gør det nemmere for virksomheder at udbyde deres tjenester og produkter til alle kunder i EU. Inden for EU-selskabsretten anvendes forordninger eller direktiver som suppleres af delegerede retsakter. Forordningsinstrumentet er brugt dels til fastsættelse af statutter for de europæiske selskabsformer og dels til at gennemføre mere tekniske krav og procedurer, der skal sikre en ensartet udmøntning af den regulering, der er fastsat i direktiverne. På denne måde sikres en ensartet beskyttelse af aktionærer, kreditorer og andre i hele EU, der påvirkes af virksomhedernes dispositioner.

Af hensyn til tilliden til de grønlandske virksomheder med hjemsted i Grønland eller EU, og hvis aktier er optaget til handel på et reguleret marked i Grønland eller EU, er det vigtigt, at de regler og det tilsyn, der er gældende for danske virksomheder, også er gældende for de grønlandske virksomheder. Et ensartet regulatorisk og tilsynsmæssigt system er også vigtigt i forhold til de vilkår, som grønlandske virksomheder vil blive mødt med på de internationale finansielle markeder, når der skal tilvejebringes kapital og likviditet. Er det grønlandske system ikke på et internationalt niveau, er der risiko for, at det kan gøre kapital- og likviditetstilvejebringelsen dyrere, da långiverne ud fra en risikovurdering vil binde mere kapital i forbindelse med det pågældende lån. Det er derfor af stor betydning for de grønlandske virksomheders muligheder for at agere på det finansielle marked, at Grønland har en tidssvarende og transparent lovgivning.

Det følger af Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) artikel 288, at en forordning er almengyldig. Den er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat. Grønland er ikke medlem af EU, og hvis bestemmelser, der svarer til bestemmelserne i gennemførelsesforordningen, skal gennemføres for Grønlands vedkommende, skal dette ske ved lov.

Med inspiration fra en lovmodel, der har vist sig velegnet på det finansielle område, er der her valgt en lovmodel, der indebærer, at bestemmelserne i gennemførelsesforordningen ikke omskrives til dansk lovtekst. Lovforslaget indeholder en bemyndigelse til, at erhvervsministeren kan fastsætte de regler for Grønland, der er nødvendige for at gennemføre såvel gennemførelsesforordningen som eventuelle senere ændringer heraf. Hensigten med bemyndigelsen er at sætte den gældende gennemførelsesforordning i kraft i Grønland ved bekendtgørelse og samtidig sikre, at hvis der senere sker ændringer af gennemførelsesforordningen, som f.eks. ændring af gennemførelsesforordningens bilag, vil disse ændringer kunne sættes i kraft for Grønland ved at justere bestemmelserne i den bekendtgørelse, der gennemfører gennemførelsesforordningen for Grønland. Derudover foreslås, at erhvervsministeren bemyndiges til at fastsætte regler om de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.

Det bemærkes, at gennemførelsesforordningen i det væsentligste er at karakterisere som teknisk regulering rettet mod professionelle aktører. De professionelle aktører kan på grund af den anvendte lovmodel, hvor gennemførelsesforordningen gengives i sin helhed i forbindelse med gennemførelsen i Grønland, være fortrolige med anvendelsen af gennemførelsesforordningen i internationale sammenhænge, hvilket kan give et godt sammenligningsgrundlag med andre udstedere og formidlere og et godt udgangspunkt for vurderingen af den enkelte udsteder/formidler. Samtidig sikrer bemyndigelsesbestemmelsen, at gennemførelsesforordningen såvel i sin nuværende form som eventuelle senere ændringer efter grønlandsk ønske vil kunne gennemføres hurtigt, smidigt og med den nødvendige tilpasning til den grønlandske regulatoriske kontekst.

3.4. Den foreslåede ordning

Lovforslaget indeholder en bemyndigelse til, at erhvervsministeren kan fastsætte de regler for Grønland, der er nødvendige for at gennemføre såvel gennemførelsesforordningen som senere eventuelle ændringer heraf. Derudover foreslås, at erhvervsministeren bemyndiges til at fastsætte regler om de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.

I det følgende gennemgås gennemførelsesforordningens bestemmelser nærmere.

3.4.1. Definitioner

Lovforslaget giver mulighed for ved bekendtgørelse at gennemføre gennemførelsesforordningens definitioner i artikel 1 af en række begreber af betydning for handel med aktier, således at disse kan anvendes for selskaber med hjemsted i Grønland eller EU, og hvis aktier er optaget til handel på et reguleret marked i Grønland eller EU. Det gælder f.eks. gennemførelsesforordningens definition af udsteder (artikel 1, nr. 1), formidler (artikel 1, nr. 4) og selskabshændelse (artikel 1, nr. 3).

3.4.2. Udveksling af oplysninger

Gennemførelsesforordningen indeholder i artikel 2 de rammer for interoperabilitet, der skal sikre en effektiv udveksling af oplysninger mellem formidlerne, udstederen og dennes aktionærer. Bestemmelsen fastsætter krav til standardiserede formater, der skal være elektroniske og maskinlæsbare, og til det sprog, udsteder skal stille oplysningerne til rådighed på.

Brugen af de standardiserede formater skal sikre en effektiv udveksling af oplysninger mellem udstederen og dennes aktionærer gennem kæden af formidlere. Formidlere kan f.eks. være banker eller værdipapircentraler.

Kravene til formatet suppleres af artikel 3 - 8, der henviser til krav i de til gennemførelsesforordningen hørende 8 tabeller, der er rettet mod nærmere definerede typer af oplysninger.

For så vidt angår sproget er kravet i gennemførelsesforordningens artikel 2, stk. 2, 2. led, at oplysningerne skal stilles til rådighed af udsteder på det sprog, som udstederen benytter ved offentliggørelse af regnskabsoplysninger, og dertil på et sprog, som er almindeligt i den internationale finansverden, medmindre sidstnævnte ikke er berettiget i lyset af udstederens aktionærgrundlag.

3.4.3. Identifikation af aktionærer

I henhold til gennemførelsesforordningen, som den efter lovforslaget ved bekendtgørelse vil blive gennemført i Grønland, skal identifikation af aktionærer i selskaber med hjemsted i Grønland eller EU, og hvis aktier er optaget til handel på et reguleret marked i Grønland eller EU, ske i overensstemmelse med gennemførelsesforordningen, der i artikel 3 regulerer, hvordan en anmodning om at afgive information om aktionæridentitet og -svar skal håndteres. Krav til formatet er fastsat i et bilag til gennemførelsesforordningen, der indeholder tabeller, som regulerer rammerne for udveksling af forskellige informationstyper.

Tabel 1 fastsætter kravene til henholdsvis anmodningen om aktionæroplysninger og den modtager, formidlerens svar skal sendes til, mens tabel 2 regulerer kravene til det svar, en formidler skal afgive, og som omfatter såvel oplysninger om aktiebesiddelsen som om aktionærens identitet. Gennemførelsesforordningens opdeling af forskellige transmissionstyper er gennemgået i afsnit 3.4.5.

3.4.4. Frister vedrørende oplysninger om selskabshændelser og aktionæridentifikationsprocesser

Fristerne i gennemførelsesforordningens artikel 9 retter sig mod henholdsvis udstedere og formidlere og skal overholdes i forbindelse med oplysninger om selskabshændelser og aktionæridentifikationsprocesser.

For udstederen gælder følgende frister:

Det følger af artikel 9, stk. 1, at for selska?bs­hændelser, skal udstederen give formidlerne oplysningerne om selska?bs­hændelsen i rette tid og senest på samme bankdag, hvor denne giver meddelelse om selskabshændelsen i henhold til gældende lovgivning.

Derudover følger det af artikel 9, stk. 5, 2. led, at i forhold til aktionærernes elektronisk afgivne stemmer, skal udstederen sende en bekræftelse for den afgivne stemme til den person, der stemmer, umiddelbart efter at afstemningen har fundet sted. Udstederen skal bekræfte registreringen og optællingen af stemmen i god tid og senest 15 dage efter anmodningen eller generalforsamlingen, alt efter hvad der sker sidst, medmindre oplysningerne allerede er gjort tilgængelige.

For formidleren gælder følgende frister:

Artikel 9, stk. 2, 1. led: Når formidleren bearbejder og sender oplysninger om selskabshændelser, skal formidleren sikre, at aktionærerne har tilstrækkelig tid til at reagere på de modtagne oplysninger til at overholde udstederens frist eller registreringsdatoen.

Artikel 9, stk. 2, 2. led: For så vidt angår oplysninger om en selskabshændelse fra udstederen, skal formidleren videregive sådanne oplysninger til den næste formidler i kæden med det samme og senest ved afslutningen på samme bankdag, som den modtog oplysningerne. Hvis formidleren modtager oplysninger efter kl. 16.00 på sin bankdag, videresender formidleren oplysningerne med det samme og senest kl. 10.00 den næste bankdag.

Artikel 9, stk. 3: Den sidste formidler sender uden ophold oplysningerne om selskabshændelsen til aktionæren og senest ved afslutningen på samme bankdag, som formidleren modtog oplysningerne. Hvis formidleren modtager oplysninger efter kl. 16.00 på sin bankdag, videresender formidleren oplysningerne med det samme og senest kl. 10.00 den næste bankdag. Formidleren bekræfter desuden aktionærens ret til at deltage i selskabshændelsen hurtigst muligt og i tide til at overholde udstederens frist eller registreringsdatoen, alt efter hvad der er relevant.

Artikel 9, stk. 4: For så vidt angår oplysninger fra aktionæren, skal formidleren videregive sådanne oplysninger til udstederen snarest muligt efter modtagelsen af oplysningerne efter en proces, der gør det muligt at overholde udstederens frist eller registreringsdatoen.

Artikel 9, stk. 6, 1. led: For så vidt angår udstederens anmodning om oplysning af aktionærens identitet, skal anmodningen sendes uden ophold via formidlere i henhold til omfanget af anmodningen til den næste formidler i kæden og senest ved afslutningen af samme bankdag, som anmodningen blev modtaget. Hvis formidleren modtager anmodningen efter kl. 16.00 på sin arbejdsdag, videresender denne oplysningerne uden ophold og senest kl. 10.00 den næste bankdag.

Artikel 9, stk. 6, 2. led: Svar på en anmodning om oplysninger om aktionærens identitet skal udleveres og af hver formidler fremsendes til den modtager, der er angivet i anmodningen, uden ophold og senest på bankdagen umiddelbart efter registreringsdatoen eller datoen for modtagelsen af anmodningen fra den besvarende formidler, alt efter hvad der sker sidst.

Det er efter artikel 9, stk. 8, pålagt formidleren at tidsstemple alle transmissioner, der er angivet i ovenfor.

3.4.5. Transmissionstyper

Gennemførelsesforordningen indeholder bestemmelser om de standardiserede formater, der skal benyttes ved videregivelse af de lovpligtige oplysninger. De præcise krav fremgår af tabellerne i gennemførelsesforordningens bilag, hvor hver tabel er møntet på en specifik situation med videregivelse af oplysninger.

Tabellerne i bilaget retter sig mod følgende situationer:

1. Anmodning om at offentliggøre oplysninger om aktionærers identitet

2. Svar på anmodning om at offentliggøre oplysninger om aktionærers identitet

3. Mødeindkaldelse

4. Bekræftelse af rettighed

5. Meddelelse om deltagelse

6. Afstemningskvittering

7. Bekræftelse af registreringen og optællingen af stemmer

8. Meddelelse om selskabshændelser ud over generalforsamlinger

De centrale informationstyper, der omfattes af kravene til standardiserede formater, er følgende:

3.4.5.1. Identifikation af aktionærer

Det er svært for børsnoterede selskaber at identificere samtlige aktionærer, da en del af aktionærerne aktier er registreret i såkaldte "nominee accounts" / "forvalterkonti" / "samledepoter". De nye regler om reelle ejere, der vil blive sat i kraft for Grønland ved kongelig anordning som led i "reelle ejer-pakken", giver aktieudstederen (det børsnoterede aktieselskab) mulighed for at indhente oplysninger om identiteten af samtlige aktionærer direkte fra de formidlere, der forvalter aktierne på vegne af aktionærerne.

Gennemførelsesforordningen fastsætter i Tabel 1 og 2 det format, som en udsteder skal anvende i forbindelse med anmodning om oplysninger om en aktionær, og som formidleren skal anvende ved afgivelse af svar.

3.4.5.2. Generalforsamlinger og andre selskabshændelser

Udøvelsen af aktionærrettigheder forudsætter, at aktionærerne modtager oplysninger om hændelser, der indebærer udøvelse af de rettigheder, der udspringer af aktierne, og som muligvis kan påvirke den underliggende aktie, såsom udlodning af udbytte eller en generalforsamling.

For at sikre, at aktionærer på tværs af landegrænser hurtigt modtager oplysninger om generalforsamling og andre selskabshændelser stiller gennemførelsesforordningen krav til kæden af formidlere om at viderebringe såvel information om mødeindkaldelse (Tabel 3) eller URL-linket til det websted, hvor oplysningerne findes, som information om andre selskabshændelser (Tabel 8).

3.4.5.3. Facilitering af aktionærrettigheder

Formålet med gennemførelsesforordningens krav til formidling af information er at lette udøvelsen af aktionærrettigheder, herunder retten til at deltage og stemme på generalforsamlingen. Tabellerne 4-7 sikrer, at der skabes klarhed om rettighederne for den enkelte aktionær.

Ved at følge proceduren i Tabel 4 kan en aktionær anmode om en bekræftelse af retten til at udnytte aktionærrettighederne på en generalforsamling.

For at sikre, at en aktionær er i stand til selv at udnytte sin stemmeret eller at udnævne en tredjemand som fuldmægtig, skal den sidste formidler følge proceduren i Tabel 5 for at give meddelelse til aktieudstederen om aktionærens deltagelse, og i den forbindelse sikre sig, at oplysninger om det antal aktier, der stemmes for, er i overensstemmelse med aktionærens berettigede position.

Benyttes elektronisk afstemning, skal aktionæren eller dennes fuldmægtig modtage en elektronisk kvittering for, at stemmerne er afgivet, der opfylder kravene i Tabel 6. Efter generalforsamlingen har aktionæren eller dennes fuldmægtig krav på en bekræftelse, der opfylder kravene i Tabel 7, på, at stemmen er gyldigt registreret og medtalt.

3.4.6. Fortolkning af gennemførelsesforordningen

EU-Domstolens praksis i relation til gennemførelsesforordningen vedrørende aktionærrettigheder vil - uagtet at Grønland ikke er medlem af EU og dermed ikke er bundet af EU-Domstolens afgørelser - have betydning for fortolkningen af den bekendtgørelse, der vil blive fastsat i medfør af lovforslagets § 1. Dette gælder generelt, og i forbindelse med Finanstilsynets tilsynsvirksomhed med de finansielle institutter m.v. i Grønland. Finanstilsynets fortolkning af den bekendtgørelse, der vil blive fastsat i medfør af lovforslagets § 1, vil blive påvirket af EU-Domstolens praksis og Finanstilsynet vil anvende den samme tilsynspraksis, der måtte følge af EU-Domstolens praksis, over for de grønlandske institutter. Det samme vil være tilfældet i relation til de afgørelser eller retsakter, som Europa-Kommissionen efter aktionærrettighedsdirektivet og gennemførelsesforordningen er bemyndiget til at vedtage.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Der er ikke taget stilling til økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige, da der på EU-niveau ikke foretages tilsvarende vurderinger. Gennemførelsesforordningen, som lovforslaget har til formål at skabe grundlag for at kunne gennemføres for Grønland, er vedtaget i EU, uden at der har været taget stilling til om lovgivningen har sådanne konsekvenser. Grønland har et generelt ønske om grønlandsk lovgivning på det erhvervsmæssige område er parallel med den danske. Dog skal der tages hensyn til særlige grønlandske forhold. Der vil derfor kun blive justeret i bestemmelser der gennemfører gennemførelsesforordningen for Grønland, hvis det vedrører disse forhold.

Lovforslaget vurderes ikke i sig selv at være forbundet med økonomiske konsekvenser for det offentlige. Lovforslaget indgår dog i en regelpakke vedrørende reelle ejere, der skal gennemføres på Grønland. Gennemførelsen af regelpakken forudsætter en ændring af Erhvervsstyrelsens registreringsløsning, således at de grønlandske virksomheder mht. reelle ejere underlægges de samme registreringskrav og kontrolfunktioner som danske virksomheder. Foruden muligheden for, at grønlandske virksomheder skal kunne registrere reelle ejere i IT-løsningen, skal det være obligatorisk at registrere legale ejere ved etablering af virksomheder. Samtidig indebærer regelpakken bl.a., at det ikke længere skal være muligt at stifte grønlandske IVS'er og kapitalkravet for stiftelse af ApS'er skal ændres. Disse ændringer kræver ligeledes tilpasning af Erhvervsstyrelsens registreringsløsning.

Erhvervsministeriet vurderer, at de forestående opgaver i forbindelse med IT-tilpasningerne medfører et ekstra ressourcebehov på 3,6 mio. kr. i 2021, 1,7 mio. kr. årligt i 2022-2025 og 1,6 mio. kr. i 2026.

De syv principper for digitaliseringsklar lovgivning er vurderet nedenfor.

Princip 1: Lovforslaget følger princippet om enkle og klare regler, idet de vil blive udformet på en entydig og konsistent måde.

Princip 2: Lovforslaget understøtter digital kommunikation mellem aktionærer og virksomheder, idet formålet med lovforslaget netop er at sikre, at der ikke gennemføres uforenelige nationale standarder, der kan hindre aktionærernes muligheder for at udøve deres aktionærrettigheder. Kommunikation mellem borgere/virksomheder og det offentlige berøres ikke.

Princip 3: Princippet om muliggørelse af automatisk sagsbehandling er ikke relevant.

Princip 4: Forslaget understøtter princippet om sammenhæng på tværs - ensartede begreber og genbrug af data, idet der foreslås indført standarder, der harmonerer med de standarder, der i øvrigt gælder i EU, og der genbruges begreber og principper fra selskabsretten.

Princip 5: Forslaget behandles i overensstemmelse med princippet om tryg og sikker datahåndtering som en naturlig følge af, at datasikkerhed prioriteres højt af myndighederne.

Princip 6: Princippet om anvendelse af offentlig infrastruktur er ikke relevant, da lovforslaget omhandler kommunikation mellem aktionærer og virksomheder. Der indføres i øvrigt samme standarder, som er gældende for EU.

Princip 7: Forslaget understøtter princippet om forebyggelse af snyd og fejl, da der indføres standarder, der harmonerer med de standarder, som er gældende for EU.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

Der er ikke taget stilling til økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet, da der på EU-niveau ikke foretages tilsvarende vurderinger. Samtidig er virksomheder i Grønland ikke underlagt krav om erhvervsøkonomiske konsekvensvurderinger. Gennemførelsesforordningen, som lovforslaget har til formål at skabe grundlag for at kunne gennemføre for Grønland, er vedtaget i EU, uden at der har været taget stilling til om lovgivningen har sådanne konsekvenser. Grønland har et generelt ønske om at grønlandsk lovgivning på det erhvervsmæssige område er parallel med den danske. Dog skal der tages hensyn til særlige grønlandske forhold. Der vil derfor kun blive justeret i bestemmelser der gennemfører gennemførelsesforordningen for Grønland, hvis det vedrører disse forhold.

Det vurderes, at principperne for agil erhvervsrettet regulering ikke er relevante dels fordi forslaget vedrører Grønland, dels fordi forslaget ikke påvirker virksomhedernes, fondenes og foreningernes muligheder for at teste, udvikle og anvende nye digitale teknologier og forretningsmodeller.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Der er ikke taget stilling til administrative konsekvenser for borgerne, da der på EU-niveau ikke foretages tilsvarende vurderinger. Gennemførelsesforordningen, som lovforslaget har til formål at skabe grundlag for at kunne gennemføre for Grønland, er vedtaget i EU, uden at der har været taget stilling til om lovgivningen har sådanne konsekvenser. Grønland har et generelt ønske om grønlandsk lovgivning på det erhvervsmæssige område er parallel med den danske. Dog skal der tages hensyn til særlige grønlandske forhold. Der vil derfor kun blive justeret i bestemmelser der gennemfører gennemførelsesforordningen for Grønland, hvis det vedrører disse forhold.

7. Klimamæssige konsekvenser

Der er ikke taget stilling til klimamæssige konsekvenser, da der på EU-niveau ikke foretages tilsvarende vurderinger. Gennemførelsesforordningen, som lovforslaget har til formål at skabe grundlag for at kunne gennemføre for Grønland, er vedtaget i EU, uden at der har været taget stilling til om lovgivningen har sådanne konsekvenser. Grønland har et generelt ønske om at grønlandsk lovgivning på det erhvervsmæssige område er parallel med den danske. Dog skal der tages hensyn til særlige grønlandske forhold. Der vil derfor kun blive justeret i bestemmelser der gennemfører gennemførelsesforordningen for Grønland, hvis det vedrører disse forhold.

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Der er ikke taget stilling til miljø- og naturmæssige konsekvenser, da der på EU-niveau ikke foretages tilsvarende vurderinger. Gennemførelsesforordningen, som lovforslaget har til formål at skabe grundlag for at kunne gennemføre for Grønland, er vedtaget i EU, uden at der har været taget stilling til om lovgivningen har sådanne konsekvenser. Grønland har et generelt ønske om at grønlandsk lovgivning på det erhvervsmæssige område er parallel med den danske. Dog skal der tages hensyn til særlige grønlandske forhold. Der vil derfor kun blive justeret i bestemmelser der gennemfører gennemførelsesforordningen for Grønland, hvis det vedrører disse forhold.

9. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget giver bemyndigelse til ved bekendtgørelse at gennemføre bestemmelser i Grønland, der svarer til bestemmelserne i gennemførelsesforordningen.

Finanstilsynet påser som led i sin tilsynsvirksomhed, at de finansielle institutter m.v. overholder den finansielle lovgivning, herunder lovgivning, der baserer sig på EU-lovgivning, sådan som denne fortolkes af EU-Domstolen.

Grønland har ikke hjemtaget tilsynet med de finansielle institutter m.v. Dette betyder, at Finanstilsynet fører tilsyn med de finansielle institutter m.v. i Grønland. Det foreliggende lovforslag ændrer ikke herpå.

EU-Domstolens praksis i relation til gennemførelsesforordningen vedrørende aktionærrettigheder vil - uagtet at Grønland ikke er medlem af EU og dermed ikke er bundet af EU-Domstolens afgørelser - have betydning for fortolkningen af den bekendtgørelse, der vil blive fastsat i medfør af lovforslagets § 1. Dette gælder generelt, og i forbindelse med Finanstilsynets tilsynsvirksomhed med de finansielle institutter m.v. i Grønland. Finanstilsynets fortolkning af den bekendtgørelse, der vil blive fastsat i medfør af lovforslagets § 1, vil blive påvirket af EU-Domstolens praksis og Finanstilsynet vil anvende den samme tilsynspraksis, der måtte følge af EU-Domstolens praksis, over for de grønlandske institutter. Det samme vil være tilfældet i relation til afgørelser eller de retsakter, som Europa-Kommissionen efter aktionærrettighedsdirektivet og gennemførelsesforordningen er bemyndiget til at vedtage.

10. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 5. februar 2021 til den 5. marts 2021 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer:

Avannaata Kommunia, BankNordik, BDO, Deloitte Grønland, Departementet for Fangst og Fiskeri, Departementet for Finanser, Departementet for Udenrigsanliggender, EY Grønland, Grønlands Advokater (co Nuna Advokater), Grønlands Erhverv (GE), Grønlandsbanken A/S, Grønlands Revisionskontor, KNAPK, Kommune Kujalleq, Kommune Qeqertalik, Kommuneqarfik Sermersooq, Qeqqata Kommunia, SIK (Sulinermik Inuussutissarsiuteqartut Kattuffiat), Skattestyrelsen, Transparency Greenland, samt Visit Greenland A/S.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Det foreslås i § 1, at erhvervsministeren bemyndiges til at fastsætte regler for Grønland, der er nødvendige for at gennemføre Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/1212 af 3. september 2018 om fastsættelse af minimumskrav vedrørende gennemførelsen af bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/36/EF for så vidt angår identifikation af aktionærer, videregivelse af oplysninger og lettelse af udøvelsen af aktionærrettigheder samt senere ændringer af forordningen. Ministeren kan fastsætte ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.

Forslaget skal ses i sammenhæng med de seneste ændringer af flere grønlandske erhvervsrettede love, herunder selskabsloven. Den seneste ændring af selskabsloven indeholder en implementering af ændringsdirektivet, der giver Europa-Kommissionen beføjelse til at fastsætte visse minimumskrav om videregivelse af oplysninger. Denne hjemmel er udmøntet i gennemførelsesforordningen, der anvendes i Danmark fra den 3. september 2020. Forslaget skal skabe grundlag for at kunne gennemføre bestemmelser for Grønland, der svarer til bestemmelserne i Europa-Kommissionens gennemførelsesforordning.

I forbindelse med udnyttelsen af hjemlen vil gennemførelsesforordningen blive optrykt som bilag til de regler for Grønland, der gennemfører gennemførelsesforordningen.

Gennemførelsesforordningen indeholder minimumsfor­skrifter, der fremmer brugen af fælles formater for data- og meddelelsesstrukturer i transmissioner med henblik på interoperabilitet mellem formidlerne, udstederen og dennes aktionærer. Der henvises til afsnit 3 i de almindelige bemærkninger vedrørende gældende ret og den forslåede ordning.

Samtidig gives erhvervsministeren bemyndigelse til at fastsætte regler for Grønland, der er nødvendige for at gennemføre eventuelle senere ændringer af gennemførelsesforordningen, som vedtages af Europa-Kommissionen. Denne del af bestemmelsen tilvejebringer hjemmelsgrundlaget for erhvervsministeren til, om nødvendigt, at sætte ændringer af gennemførelsesforordningen i kraft for Grønland. Bemyndigelsen tager sigte på f.eks. ændringer af gennemførelsesforordningens bilag. Adgangen til at sætte ændringer af gennemførelsesforordningen i kraft ved bekendtgørelse sikrer, at de tekniske krav til aktørernes kommunikation, der er en del af Grønlands selskabsret, smidigt kan bringes i overensstemmelse med, hvad der er gældende i EU. Den pågældende ændring af gennemførelsesforordningen vil blive optrykt som et bilag til de regler, der gennemfører ændringen af gennemførelsesforordningen for Grønland.

Derudover gives erhvervsministeren bemyndigelse til at fastsætte regler for Grønland, der er nødvendige for at gennemføre eventuelle ændringer af gennemførelsesforordningen, som de grønlandske forhold tilsiger.

Den samfundsmæssige indretning og struktur m.v. i Grønland er anderledes end i Danmark og de øvrige lande i EU. Bestemmelsen foreslås derfor indsat for at tilvejebringe hjemmelsgrundlaget for erhvervsministeren til at fastsætte administrative forskrifter med henblik på at tilpasse bestemmelserne i gennemførelsesforordningen til de grønlandske forhold.

Bemyndigelsen kan f.eks. anvendes i forhold til myndighedsstrukturer men også i forhold til andre forhold end myndighedsstrukturer, herunder eksempelvis på processer der er anderledes end de danske, og som er begrundet i grønlandske forhold. Tilpasningen kan sammenlignes med den tilpasning, der kan foretages ved udarbejdelsen af kongelige anordninger, hvor danske lovregler tilpasses de grønlandske forhold, således at reglerne kan anvendes i Grønland. Endvidere kan der tænkes at være behov for tilpasning af bestemmelser, der svarer til bestemmelserne i gennemførelsesforordningen, til det forhold at Grønland ikke er medlem af EU.

Følgende forordninger gælder ikke for Grønland:

- Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) Nr. 909/2014 af 23. juli 2014 om forbedring af værdipapirafviklingen i Den Europæiske Union og om værdipapircentraler samt om ændring af direktiv 98/26/EF og 2014/65/EU samt forordning (EU) nr. 236/2012.

- Europa-Parlaments og Rådets forordning (EU) Nr. 236/2012 af 14. marts 2012 om short selling og visse aspekter af credit default swaps.

- Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) Nr. 1247/2012 af 19. december 2012 om gennemførelsesmæssige tekniske standarder for formatet for og hyppigheden af handelsindberetninger til transaktionsregistre i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre.

EU-Domstolens praksis i relation til gennemførelsesforordningen vedrørende aktionærrettigheder vil - uagtet at Grønland ikke er medlem af EU og dermed ikke er bundet af EU-Domstolens afgørelser - have betydning for fortolkningen af den bekendtgørelse, der vil blive fastsat i medfør af bemyndigelsesbestemmelsen i lovforslagets § 1. Dette gælder generelt, og i forbindelse med Finanstilsynets tilsynsvirksomhed med de finansielle institutter m.v. i Grønland. Finanstilsynets fortolkning af den bekendtgørelse, der vil blive fastsat i medfør af lovforslagets § 1, vil blive påvirket af EU-Domstolens praksis og Finanstilsynet vil anvende den samme tilsynspraksis, der måtte følge af EU-Domstolens praksis, over for de grønlandske institutter. Det samme vil være tilfældet i relation til afgørelser eller de retsakter, som Europa-Kommissionen efter aktionærrettighedsdirektivet og gennemførelsesforordningen er bemyndiget til at vedtage.

Det følger af proceduren for fastsættelsen af administrative forskrifter, der skal gælde for Grønland, at de administrative forskrifter vil blive sendt i høring hos de grønlandske myndigheder inden udstedelsen. Tilpasningen af ændringer i gennemførelsesforordningen sker dermed i samarbejde med de grønlandske myndigheder, således at bestemmelserne vil kunne anvendes mest hensigtsmæssigt i Grønland.

Til § 2

Det foreslås i § 2, at loven træder i kraft den 1. januar 2022.

Bemyndigelsen, der skal sætte bestemmelser svarende til bestemmelserne i gennemførelsesforordningen i kraft for Grønland, forventes udnyttet samtidig med at den øvrige regelpakke, der gennemfører reglerne om reelle ejere for Grønland, træder i kraft, herunder reglerne i selskabsloven, der implementerer ændringsdirektivet.