Fremsat den 27. oktober 2021 af klima-, energi- og forsyningsministeren (Dan Jørgensen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om elforsyning og forskellige andre love1)

(Tariffer, udfasning af PSO, forenkling af bevillingskrav for VE-elproduktion, justering af netvirksomheders økonomiske regulering, opfølgning på konkurrenceanalysen, tilbagelevering af digitalt tv-udstyr, m.v.)

§ 1

I lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 984 af 12. maj 2021, som ændret ved § 1 i lov nr. 466 af 18. maj 2011, § 1 i lov nr. 704 af 8. juni 2018, § 7 i lov nr. 883 af 12. maj 2021 og § 4 i lov nr. 923 af 18. maj 2021, foretages følgende ændringer:

1. Overalt i loven ændres »elforbruger« til: »elkunde«.

2. Overalt i loven ændres »elforbrugere« til: »elkunder«.

3. Overalt i loven ændres »forbrugere« til: »elkunder«.

4. § 1 affattes således:

»§ 1. Lovens formål er at sikre, at landets elforsyning tilrettelægges og gennemføres i overensstemmelse med hensynet til klima, miljø, elforsyningssikkerhed, forbrugerbeskyttelse og samfundsøkonomi.

Stk. 2. Loven skal i overensstemmelse med de i stk. 1 nævnte hensyn

1) sikre elkunder adgang til rimelige priser,

2) fremme anvendelsen af vedvarende og miljøvenlige energikilder,

3) fremme effektiv energianvendelse,

4) fremme fleksibilitet i energisystemet,

5) sikre en effektiv anvendelse af økonomiske ressourcer,

6) sikre konkurrencen i elsektoren og

7) fremme sektorintegration.«

5. I § 5, nr. 4, ændres »Slutkunde eller gruppe af slutkunder« til: »Elkunde eller gruppe af elkunder«.

6. I § 5, nr. 11, § 22, stk. 1, nr. 6, § 63 a, stk. 2, § 72 b, stk. 1, 2. pkt., § 72 b, stk. 3, og § 77, stk. 4, 1. pkt., ændres »forbrugerne« til: »elkunderne«.

7. I § 5 indsættes efter nr. 12 som nyt nummer:

»13) Elkunde: En fysisk eller juridisk person, der råder over et aftagenummer.«

Nr. 13-33 bliver herefter nr. 14-34.

8. I § 5, nr. 19, der bliver nr. 20, ændres »tilførsel af hurtig reaktiv strøm« til: »hurtig tilførsel af reaktiv strøm«.

9. I § 6, stk. 1, 1. og 3. pkt., § 72 a, stk. 3, 2. pkt., § 72 e, stk. 5, 2. pkt., og § 72 f, stk. 1, 1. pkt., ændres »elforbrugeren« til: »elkunden«.

10. I § 6, stk. 2, og § 72 e, stk. 6, 3. pkt., ændres »elforbrugerens« til: »elkundens«.

11. I § 6 a, stk. 2, nr. 1, ændres »forbrugerens« til: »elkundens«.

12. I § 6 a, stk. 2, nr. 2, § 72 a, stk. 3, 1. pkt., og § 72 c, stk. 3, ændres »forbruger« til: »elkunde«.

13. I § 6 a, stk. 4, ændres »forbrugernes« til: »elkundernes«.

14. § 6 b affattes således:

»§ 6 b. En elhandelsvirksomhed, som tilbyder levering af elektricitet til husholdningsforbrugere, skal på anmodning om levering og mod betaling levere ethvert elprodukt til husholdningsforbrugere inden for det eller de netområder, hvor elhandelsvirksomheden tilbyder elprodukter.

Stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter nærmere regler om leveringspligten efter stk. 1, herunder regler om elhandelsvirksomheders krav om sikkerhedsstillelse fra husholdningsforbrugere, regler om ophævelse af aftaler om levering, regler om husholdningsforbrugeres ret til at kræve levering fra elhandelvirksomheder, der har hævet leveringsaftalen, og regler om forsyningsafbrydelse ved manglende sikkerhedsstillelse. Ministeren fastsætter i den forbindelse regler om bl.a. sikkerhedens størrelse, forrentning, tilbagebetaling og betingelser, vilkår, frister og afholdelse af omkostninger, der er forbundet med en forsyningsafbrydelse. Ministeren fastsætter desuden regler om prisforskelle på produkter, der er omfattet af geografiske differentierede tariffer efter § 73, stk. 1.

Stk. 3. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om undtagelser fra leveringspligten, herunder for levering af elektricitet til deltagere og kapitalejere i borgerenergifællesskaber og VE-fællesskaber og for levering af elektricitet i forbindelse med aggregering.

Stk. 4. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om elhandelsvirksomhedernes pligt til at udbyde dynamiske elpriskontrakter.

Stk. 5. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om, at Forsyningstilsynet fører tilsyn med elhandelsvirksomheders overholdelse af leveringspligten efter stk. 1 og regler udstedt i medfør af stk. 2 og 3.

Stk. 6. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om, at en elhandelsvirksomheds afvisning af at påtage sig leveringspligt over for en husholdningsforbruger kan indbringes for det private ankenævn på energiområdet.«

15. § 6 c affattes således:

»§ 6 c. Ejeren af en ejendom skal betale for levering af elektricitet til et aftagenummer, der forsyner ejendommen eller dele heraf, i henhold til regler udstedt i medfør af stk. 2. Betalingsforpligtelsen indtræder ikke i det omfang, der er indgået en aftale mellem en elhandelsvirksomhed og ejeren eller med en anden elkunde om levering af elektricitet til aftagenummeret i medfør af § 6, stk. 1.

Stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter nærmere regler om ejeren af en ejendoms betalingsforpligtelse efter stk. 1, 1. pkt., og ejerens og elhandelsvirksomhedens rettigheder og forpligtelser i denne forbindelse, herunder om

1) indtræden, varighed, priser og vilkår for betalingsforpligtelsen,

2) elhandelsvirksomhedens pligt til at give meddelelse til ejeren om, at der ikke foreligger en leveringsaftale på aftagenummeret, og

3) elhandelsvirksomhedens adgang til at anmode netvirksomheden om at afbryde levering af elektricitet til et aftagenummer uden ejeren af ejendommens accept.«

16. Efter § 6 d indsættes:

»§ 6 e. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om kompensation af elkunderne for de omkostninger, de måtte blive pålagt som følge af netvirksomhedernes nødvendige omkostninger til

1) nettilslutning af anlæg omfattet af § 30 i lov om vedvarende energi,

2) nettab, drift og vedligehold relateret til anlæg omfattet af § 30 i lov om vedvarende energi og

3) nettilslutning af anlæg omfattet af § 67.

Stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan i forbindelse med kompensationsordningen efter stk. 1 fastsætte regler om kompensationens afgrænsning, om gennemførelse og administration, om betingelser og vilkår for kompensation, om forpligtelser for netvirksomhederne og om bortfald og tilbagebetaling af kompensation ved manglende overholdelse af betingelser og vilkår.

Stk. 3. Klima-, energi og forsyningsministeren kan fastsætte regler om tilsyn med kompensationsordningen efter stk. 1 og klageadgang, herunder at klager ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed end Energiklagenævnet.

§ 6 f. Der udarbejdes et slutregnskab for de offentlige forpligtelser, som følger af § 8 i lovbekendtgørelse nr. 984 af 12. maj 2021. Slutregnskabet fastlægges med en bagatelgrænse svarende til 0,1 øre/kWh opkrævet over én måned.

§ 6 g. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om nettoafregning for egenproducenter af elektricitet, herunder om opgørelse og måling af elproduktion og forbrug og om adgang til at få årsbaseret nettoafregning.«

17. § 7 ophæves.

18. §§ 8-8 b ophæves.

19. § 9 a ophæves.

20. I § 10 indsættes som stk. 8:

»Stk. 8. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om undtagelse fra bevillingspligten for elproduktion fra anlæg, som er omfattet af stk. 1. Ministeren skal i den forbindelse fastsætte regler om, at eksisterende bevillinger opretholdes i overensstemmelse med deres indhold og varighed.«

21. I § 11, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:

»Det samme gælder elproduktion fra anlæg, der er undtaget fra bevillingspligten ved regler udstedt i medfør af § 10, stk. 8.«

22. I § 11, stk. 2, indsættes efter »tilladelse«: »til etablering af nye elproduktionsanlæg samt væsentlige ændringer i bestående anlæg«.

23. I § 11 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. Meddelelse af tilladelse til elproduktion fra anlæg er betinget af, at ejeren har den fornødne tekniske og finansielle kapacitet.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

24. I § 11 indsættes efter stk. 3, som bliver stk. 4, som nyt stykke:

»Stk. 5. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan bestemme, at visse elproduktionsanlæg skal undtages fra kravet om tilladelse i stk. 1. Ministeren kan herunder fastsætte regler om betingelser for undtagelsen.«

Stk. 5 bliver herefter stk. 6.

25. I § 12 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. I tilladelser til elproduktion efter § 11 kan der ud over de vilkår, der kan fastsættes i medfør af stk. 1, i særlige tilfælde af hensyn til opfyldelse af lovens formål fastsættes sådanne vilkår, som er begrundet i virksomhedens særlige forhold. Endvidere kan der fastsættes vilkår, som er nødvendige af hensyn til overholdelsen af EU-regler eller EU-henstillinger på området.«

26. I § 19 a, stk. 1, ændres »stk. 2-8« til: »stk. 2-10«.

27. I § 19 a indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Hver virksomhed, der ejer et transmissionsnet, skal optræde som transmissionsvirksomhed.«

Stk. 2-8 bliver herefter stk. 3-9.

28. I § 19 a indsættes som stk. 10:

»Stk. 10. Kravet i stk. 2 anses for opfyldt, hvis to eller flere virksomheder, der ejer transmissionsnet, har oprettet et joint venture, der varetager transmissionsopgaver i Danmark og en eller flere andre EU-medlemsstater for de pågældende transmissionsnet.«

29. I § 20 a, stk. 1, 1. pkt., ændres »Transmissionsvirksomheder, der ikke er ejermæssig adskilt i henhold til § 19 a, og netvirksomheder« til: »Netvirksomheder«, og efter »skal opstille« indsættes: »og offentliggøre«.

30. § 20 a, stk. 2, 2. pkt., ophæves.

31. § 20 a, stk. 3 og 4, ophæves.

Stk. 5 bliver herefter stk. 3.

32. I § 20 a, stk. 5, der bliver stk. 3, ændres »stk. 1« til: »stk. 1 og 2«, og », og hvordan det skal kontrolleres« ændres til: », hvordan det skal kontrolleres, og om den overvågningsansvarliges uafhængighed, opgaver, beføjelser og kompetencer«.

33. I § 22, stk. 1, nr. 6, ændres »stærkstrømanlæg og« til: »stærkstrømanlæg,«.

34. I § 22, stk. 1, nr. 7, ændres »hvert andet år.« til: »hvert andet år, og«.

35. I § 22, stk. 1, indsættes som nr. 8:

»8) frisætte relevante data, som netvirksomheden er i besiddelse af, efter regler som klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter i medfør af § 22, stk. 5, 1. pkt.«

36. I § 22, stk. 5, 1. pkt., ændres »stk. 1, nr. 1-6,«, til: »stk. 1, nr. 1-6 og 8,«, og efter »elektricitet,« indsættes: »om datafrisættelse,«.

37. I § 22, stk. 8, indsættes som 3. og 4. pkt.:

»Ministeren bemyndiges til inden for en pulje at etablere en ordning, hvorefter ministeren kan meddele tilsagn om tilskud til forsknings- og udviklingsprojekter med henblik på effektiv energianvendelse. Ministeren kan fastsætte nærmere regler for administrationen af ordningen, herunder om følgende:

1) Den nærmere afgrænsning af de tilskudsberettigede forsknings- og udviklingsprojekter.

2) Opdeling af puljen.

3) Indholdet af ansøgning om tilskud, meddelelse af tilsagn og udbetaling af tilskud.

4) Proces for ansøgning om tilskud, herunder tidsfrister og obligatorisk brug af digital kommunikation.

5) Udvælgelseskriterier og prioritering af ansøgninger om tilskud.

6) Betingelser og vilkår for tilskud, dokumentationskrav og oplysningspligt, herunder at bestemte oplysninger skal afgives på tro og love.

7) Støttens intensitet, opgørelse og beregning og loft for tilskud.

8) Annullering, ændring og bortfald af meddelte tilsagn.

9) Tilbagebetaling, herunder om betaling af renter, og genanvendelse af tilskud.

10) Krav om indsendelse af regnskab, revision og rapportering fra tilskudsmodtagere.

11) Tilsyn.

12) Henlæggelse af visse beføjelser til privat organisation eller selskab m.v. (juridiske personer).«

38. I § 26 indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om proceduren for udarbejdelse og godkendelse af regler fastsat i henhold til stk. 3, herunder om Energinets tilsyn med overholdelse af forskrifterne.«

39. I § 27 b indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. Ejere af elproduktionsanlæg med en kapacitet på mere end 25 MW skal underrette Energinet mindst et år i forvejen, når det besluttes, at anlægget skal lukkes eller tages ud af drift, så det ikke er til rådighed i en længere periode.«

40. I § 27 c, stk. 2, indsættes efter »Europa-Kommissionens forordning om fastsættelse af retningslinjer for drift af elektricitetstransmissionssystemer«: », jf. dog artikel 13, stk. 7, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om det indre marked for elektricitet«.

41. § 28, stk. 1, ophæves.

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 1 og 2.

42. I § 28, stk. 2, nr. 8, der bliver stk. 1, nr. 8, udgår: »og om omkostninger til offentlige forpligtelser, jf. § 8,«.

43. I § 28, stk. 2, nr. 14, der bliver stk. 1, nr. 14, ophæves.

Nr. 15-21 bliver herefter nr. 14-20.

44. I § 28, stk. 3, der bliver stk. 2, indsættes efter »bestemmelser«: », herunder regler om proceduren for udarbejdelse og godkendelse af forskrifter og om Energinets tilsyn med overholdelse af forskrifterne«.

45. Overskriften før § 45 affattes således:

46. § 45 affattes således:

»§ 45. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om en netvirksomheds funktionelle adskillelse fra selskabsmæssigt forbundne kommercielle aktiviteter, der ikke er monopolaktiviteter. Ministeren kan i denne forbindelse fastsætte regler om ledelsens habilitet, herunder ledelsens uafhængighed af erhvervsmæssige interesser, om ledelsens kompetencer og om netvirksomhedens uafhængige beslutningstagning i øvrigt.«

47. § 46, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Klima-, energi og forsyningsministeren kan fastsætte regler om vurdering af markedsmæssigheden og om fastsættelse af den markedsmæssige pris, herunder regler om metoder til fastsættelse af den markedsmæssige pris, for aftaler omfattet af stk. 1.«

48. I § 46, stk. 4, indsættes efter »og rækkevidde«: », om offentliggørelse og indsendelse af oplysninger«.

49. I § 47 a, stk. 1, udgår »direkte og indirekte«.

50. I § 47 b udgår »direkte og indirekte«.

51. Efter § 47 b indsættes:

»§ 47 c. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om de kollektive elforsyningsvirksomheders indirekte varetagelse af energilageraktiviteter og ladestanderaktiviteter og om netvirksomheders indirekte varetagelse af konkurrenceudsatte elektricitetsaktiviteter i øvrigt, herunder elproduktion, elhandel og aggregering.«

52. I § 49 udgår »og betaling af omkostninger til offentlige forpligtelser, jf. § 8, stk. 1«.

53. Efter § 50 indsættes:

»§ 50 a. Klima-, energi- og forsyningsministeren fører tilsyn med overholdelsen af vilkår og krav i tilladelser til elproduktion efter § 11, stk. 1.

Stk. 2. Tilladelsesindehavere til elproduktion efter § 11, stk. 1, skal eje de anlæg, som anvendes til gennemførelsen af elproduktionsaktiviteten.«

54. I § 51 a, stk. 1, indsættes efter »Bevillingshavere«: »eller tilladelsesindehavere«, og efter »af bevilling« indsættes: »eller tilladelse«.

55. I § 51 d, stk. 1, indsættes efter »§ 10, stk. 1,«: »eller med tilladelse til elproduktion fra anlæg over 25 MW efter § 29 i lov om fremme af vedvarende energi eller § 11,«.

56. I § 52 indsættes efter »bevilling«: »og i en tilladelse til elproduktion efter § 11«.

57. I § 53, stk. 1, indsættes efter »Bevillinger efter denne lov«: »og tilladelser til elproduktion efter § 11«.

58. I § 63 a, stk. 2, nr. 1 og 2, og § 72 c, stk. 2, stk. 4, 2. pkt., og stk. 6, 3. pkt., ændres »forbrugeren« til: »elkunden«.

59. § 65, stk. 1, 2. pkt., ophæves.

60. § 67 affattes således:

»§ 67. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om tilslutning m.v. af miljøvenlige el- og kraft-varme-produktionsanlæg.«

61. I § 69, stk. 4, nr. 1, udgår », utilstrækkelig leveringskvalitet«.

62. I § 69, stk. 4, nr. 3, indsættes efter »Justeringer«: »i forbindelse med netvirksomhedernes leveringskvalitet og justeringer«.

63. § 69, stk. 5, nr. 6, affattes således:

»6) Netvirksomheders leveringskvalitet og justeringer af netvirksomheders indtægtsrammer i forbindelse hermed.«

64. I § 69, stk. 5, indsættes som nr. 11:

»11) Fusioner og spaltningers påvirkning på indtægtsrammen.«

65. I § 72 a, stk. 1, udgår », § 8, stk. 4,«.

66. I § 72 b, stk. 1, 2. pkt., ændres »§ 8, stk. 2 og 3, omkostninger til offentlige forpligtelser, jf. § 8, stk. 1,« til: »§ 73, stk. 3,«.

67. I § 72 b, stk. 1, 3. pkt., udgår »og betaling af omkostninger til offentlige forpligtelser, jf. § 8, stk. 1,«.

68. I § 72 d, stk. 1, 3. pkt., udgår »for omkostninger i medfør af § 8, stk. 1, og«.

69. I § 72 e, stk. 6, 2. pkt., ændres »Elforbrugeren« til: »Elkunden«.

70. I § 72 f, stk. 1, 3. pkt., udgår »betaling for omkostninger i medfør af § 8, stk. 1,«.

71. I § 73, stk. 1, 1. pkt., ændres »køberkategorier« til: »kategorier af netbrugere«.

72. I § 73, stk. 1, 2. pkt., ændres »kun tilladt i særlige tilfælde« til: »tilladt over for elproducenter«.

73. I § 73, stk. 1, indsættes som 3. pkt.:

»Prisdifferentiering på baggrund af en geografisk afgrænsning er kun tilladt i særlige tilfælde over for elkunder.«

74. I § 73 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. De kollektive elforsyningsvirksomheders omkostninger i medfør af denne lov og lov om fremme af vedvarende energi påhviler de netbrugere, der modtager virksomhedens ydelser, og opkræves gennem den enkelte virksomheds tariffer, medmindre omkostningerne er finansieret på anden måde, herunder af statsmidler.«

75. I § 77, stk. 4, 1. pkt., ændres »forbrugerpriserne« til: »kundepriserne«.

76. I § 84 a indsættes som stk. 6:

»Stk. 6. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om netvirksomheders dataadskillelse.«

77. I § 85 a, stk. 1, ændres »opkrævning og udbetaling af beløb til dækning af nødvendige omkostninger ved at gennemføre de offentlige forpligtelser, der påhviler de kollektive elforsyningsvirksomheder efter« til: »registrering af stamdata for elproducerende anlæg omfattet af«.

78. I § 85 a, stk. 2, nr. 2, udgår »eller Energinet«.

79. I § 85 b, stk. 1, indsættes efter »§§ 10 og 19«: »eller har tilladelse til elproduktion fra anlæg over 25 MW efter § 29 i lov om fremme af vedvarende energi eller § 11,«.

80. I § 85 c, stk. 1, indsættes efter »§§ 10 og 19«: »eller har tilladelse til elproduktion fra anlæg over 25 MW efter § 29 i lov om fremme af vedvarende energi eller § 11«.

81. Efter § 86 indsættes:

»§ 86 a. Energinet kan pålægge adressaten for påbud tvangsbøder med henblik på at gennemtvinge handlinger, som det påhviler udbyderne at foretage i henhold til påbud efter § 31, stk. 3, eller påbud i medfør af regler udstedt efter § 26, stk. 3, eller § 28, stk. 2.«

82. I § 87, stk. 1, nr. 10, ændres »§ 19 a, stk. 8,« til: »§ 19 a, stk. 9,«.

83. § 89, stk. 2, ophæves.

Stk. 3-7 bliver herefter stk. 2-6.

84. I § 89, stk. 3, 1. pkt., der bliver stk. 2, 1. pkt., udgår »og Energinets afgørelser nævnt i stk. 2«.

85. I § 92 a indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at forskrifter udstedt af Energinet i medfør af § 26, stk. 3, og § 28, stk. 2, nr. 12 og 13, ikke indføres i Lovtidende.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

86. I § 92 a, stk. 2, der bliver stk. 3, ændres »vedtagelser og tekniske specifikationer, der ikke indføres i Lovtidende, jf. stk. 1« til: »vedtagelser, tekniske specifikationer og forskrifter, der ikke indføres i Lovtidende, jf. stk. 1 og 2«.

§ 2

I lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse nr. 1791 af 2. september 2021, som ændret ved § 1 i lov nr. 1705 af 23. december 2016, § 1 i lov nr. 504 af 23. maj 2018, § 1 i lov nr. 499 af 1. maj 2019 og § 2 i lov nr. 923 af 18. maj 2021, foretages følgende ændringer:

1. I § 30, stk. 1, nr. 4, ændres »jf. § 8, stk. 1 og 2,« til: »jf. § 73, stk. 3,«.

2. § 49, stk. 5, 1. pkt., ophæves.

3. I § 49, stk. 5, 2. pkt., der bliver til 1. pkt., ændres »Ministeren kan endvidere« til: »Klima-, energi- og forsyningsministeren kan«.

§ 3

I lov nr. 1390 af 23. december 2012 om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om elforsyning, lov om afgift af elektricitet og ligningsloven (Støtte til solcelleanlæg og øvrige små vedvarende energi-anlæg m.v.), som ændret ved § 6 i lov nr. 641 af 12. juni 2013, § 2 i lov nr. 900 af 4. juli 2013 og § 2 i lov nr. 578 af 4. maj 2015, foretages følgende ændring:

1. I § 6, stk. 6, indsættes som 3. og 4. pkt.:

»Det er endvidere en forudsætning for afgiftsfritagelsen efter 1. pkt., at egenproducenten senest den 31. marts 2022 har anmodet om, at der afregnes på årsbasis. Energinet fører et register med oplysninger om ejer af elproduktionsanlægget, installeret effekt, aftagenummer og aftagenummerets adresse og om, at der i Bygnings- og Boligregistret er opført en boligenhed for denne adresse, vedrørende hvert enkelt elproduktionsanlæg, som 1. pkt. finder anvendelse for.«

§ 4

I lov om standarder for transmission af tv-signaler og interoperabilitet for digital jordbaseret radiotransmission m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 802 af 4. maj 2021, foretages følgende ændring:

1. I § 1 indsættes som nr. 5:

»5) Pligt for udbydere af digitale tv-tjenester til at sikre, at slutbrugere uden omkostninger kan tilbagelevere digitalt tv-udstyr, hvis det ikke er interoperabelt med andre udbyderes digitale tv-tjenester.«

§ 5

I lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, jf. lovbekendtgørelse nr. 128 af 7. februar 2014, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 1833 af 8. december 2020 og senest ved § 4 i lov nr. 1176 af 8. juni 2021, foretages følgende ændring:

1. I § 81, stk. 1, nr. 3, ændres »nr. 2 og 3« til: »nr. 3 og 4«.

§ 6

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2022, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af lovens § 1, nr. 29-36, 45, 46 og 61-63. Ministeren kan herunder fastsætte, at bestemmelserne træder i kraft på forskellige tidspunkter.

Stk. 3. Regler fastsat i medfør af § 20 a, stk. 5, § 28, stk. 3, § 45, stk. 4, § 46, stk. 3 og 4, § 47 a, stk. 1, § 47 b, § 69, stk. 5, nr. 6, § 85 a, stk. 1 og 2, og § 92 a, stk. 2, i lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 984 af 12. maj 2021, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af § 20 a, stk. 3, § 28, stk. 3, § 45, § 46, stk. 3 og 4, § 47 c, § 69, stk. 5, nr. 6, § 85 a, stk. 1 og 2, og § 92 a, stk. 2 og 3, i lov om elforsyning som affattet ved denne lovs § 1, nr. 32, 44, 46, 47, 48, 51, 63, 77, 78, 85 og 86.

Stk. 4: Regler fastsat i medfør af § 30, stk. 1, nr. 4, og § 49, stk. 5, i lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse nr. 1791 af 2. september 2021, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af § 30, stk. 1, nr. 4, og § 49, stk. 5, i lov om fremme af vedvarende energi som affattet ved denne lovs § 2, nr. 1-3.

Stk. 5. De hidtil gældende regler i § 8, stk. 1, 4 og 5, § 28, stk. 1, § 28, stk. 2, nr. 8 og 14, § 49, § 72 a, stk. 1, § 72 b, stk. 1, § 72 d, stk. 1, § 72 f, stk. 1, og § 85 a, stk. 1 og 2, i lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 984 af 27. maj 2021, finder anvendelse, indtil slutregnskabet for de offentlige forpligtelser er opgjort i 2. kvartal i 2022. Til brug for afslutning af regnskabet for de offentlige forpligtelser og for at kunne få udligning i henhold til § 8, stk. 1, nr. 4, sammenholdt med § 67 i lov om elforsyning jf. lovbekendtgørelse nr. 984 af 12. maj 2021, og § 30 i lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse nr. 1791 af 2. september 2021, og regler udstedt i medfør heraf, skal netvirksomhederne indsende ansøgning om udligning af nødvendige omkostninger til nettilslutning afholdt i 2021 eller tidligere inden den 3. januar 2022. Til brug for afslutning af regnskabet for de offentlige forpligtelser og for at kunne få udligning i henhold til § 8, stk. 1, nr. 4, sammenholdt med § 67 i lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 984 af 12. maj 2021, og § 30 i lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse nr. 1791 af 2. september 2021, og regler udstedt i medfør heraf, skal netvirksomhederne indsende ansøgning om udligning af nødvendige omkostninger til nettab, drift og vedligehold af VE-anlæg afholdt i 2021 eller tidligere inden den 10. januar 2022.

Stk. 6. Loven finder ikke anvendelse på ansøgninger om fritagelse for betaling af nødvendige omkostninger til de offentlige forpligtelser efter regler udstedt i medfør af § 9 a i lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 984 af 27. maj 2021, indgivet før lovens ikrafttræden. For sådanne ansøgninger finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Stk. 7. Bekendtgørelse nr. 1044 af 27. maj 2021 om nettoafregning for egenproducenter af elektricitet forbliver i kraft, indtil den ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af § 6 g i lov om elforsyning som affattet ved denne lovs § 1, nr. 16.

Stk. 8. § 1, nr. 39, finder anvendelse fra den 1. juli 2023 for ejere af anlæg med bevilling efter § 10 i lov om elforsyning, hvor der i bevillingen ikke er fastsat vilkår efter § 12, nr. 4, i lov om elforsyning, hvis bevillingen er givet før lovens ikrafttræden.

§ 7

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. 

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning

Lovforslagets overordnede formål er at modernisere og fremtidssikre elforsyningsloven gennem en tilpasning af rammerne for elproduktion, transmission, netvirksomhed, handel og øvrige elektricitetsaktiviteter.

Den grønne omstilling frem mod 70 pct. CO2-reduktion i 2030 og videre mod klimaneutralitet i 2050 er i vidt omfang afhængig af en omfattende elektrificering af det danske samfund med et markant øget elforbrug og med elproduktion baseret på vedvarende energi.

Klare og fremtidssikrede rammer for elsektoren skal understøtte et energisystem i balance, der leverer grøn omstilling og fortsat høj forsyningssikkerhed til rimelige forbrugerpriser.

Med lovforslaget følges der op på stemmeaftalen af 4. juni 2021 om "En effektiv og fremtidssikret elinfrastruktur til understøttelse af den grønne omstilling og elektrificeringen" og på "Klimaaftale for energi og industri mv. 2020" af 22. juni 2020 om geografisk differentieret tilslutningsbidrag og indfødningstariffer for producenter på både distributions- og transmissionsniveau med den opfølgende aftale af 17. december 2020 om overgangsordning for tarifudligningsordningen i 2022. Endvidere følger lovforslaget op på PSO-aftalen af 17. november 2016 og dele af Energiaftalen af 29. juni 2018 i forhold til tiltag om forenkling af forsyningsreguleringen.

Lovforslaget indebærer for det første en modernisering af visse dele af elforsyningsloven. Der foretages med lovforslaget en ændring af formålsbestemmelsen i loven, hvorefter varetagelse af hensyn til klimaet kommer til at fremgå som et hovedformål. De nuværende hensyn i formålsbestemmelsen om elforsyningssikkerhed, forbrugerbeskyttelse og samfundsøkonomi er stadig relevante hensyn og indgår derfor fortsat i bestemmelsen. Samtidig foretages en række forenklinger i loven for at gøre loven mere overskuelig og brugervenlig i praksis. Endelig omfatter moderniseringen enkelte justeringer vedrørende udstedelse og tilsyn med de forskrifter, der udstedes af Energinet i forhold til aktørernes adgang til elforsyningsnettet og elmarkederne.

Lovforslaget indebærer for det andet en administrativ forenkling af bevillingskravet for producenter af vind- og solenergi, idet de grundlæggende hensyn bag bevillingerne kan varetages via de tilladelser, der også udstedes under gældende regler. Dermed forenkles reglerne og ansøgningsproceduren for at etablere produktionsanlæg for producenterne.

Lovforslaget indebærer for det tredje en ophævelse af reglerne om opkrævning af PSO og dermed en endelig afskaffelse af PSO-systemet. Den endelige udfasning betyder, at støtte til vedvarende energi fra 2022 vil blive finansieret over finansloven, og at PSO-systemet er afviklet 1. januar 2022. I forbindelse med ophævelse af PSO-reglerne indsættes der i lovforslaget en frist for at ansøge om at komme på ordningen for årsbaseret nettoafregning for så vidt angår elafgiftsfritagelse for små VE-anlæg, der bl.a. er købt senest i november 2012 og nettilsluttet senest i 2013. Ansøgningsfristen har ingen betydning for egenproducenter, der allerede er på ordningen, idet det ikke vil være nødvendigt at ansøge igen.

Lovforslaget indebærer for det fjerde en tilpasning af reglerne om tariffer for at gennemføre beslutningen fra klimaaftalen fra juni 2020 om at indføre mulighed for geografisk differentieret tilslutningsbidrag og indfødningstariffer for producenter på både distributions- og transmissionsniveau. Dette sker bl.a. ved en præcisering af, at netvirksomhederne har en adgang til at udvikle en tarifmetode, der indeholder indfødningstariffer. Derudover vil det eksisterende forbud mod geografisk differentiering af tarifferne blive ændret, hvad angår tariffer for producenter. Den konkrete udformning af metoderne for tarifering påhviler netvirksomhederne og Energinet, og skal godkendes af Forsyningstilsynet og kan ikke fastsættes i lov. Ændringerne sikrer, at tarifferne fremover i højere grad bliver omkostningsægte ved, at forskellige brugere af nettet betaler for de omkostninger, de giver anledning til. Det vil give incitament til, at nye VE-anlæg placeres der, hvor nettet bedst kan håndtere det og dermed sikre en bedre udnyttelse af det eksisterende kollektive elnet. Derved sikres en mere ressourceeffektiv elektrificering og grøn omstilling.

Lovforslaget indebærer for det femte en justering af den økonomiske regulering af netvirksomheder, herunder klima-, energi- og forsyningsministerens bemyndigelse til at fastsætte regler herom. Justeringen indebærer fastsættelse af en ændret model for netvirksomheders leveringskvalitet, der skal give incitament til et mere samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt niveau af leveringskvaliteten. Justeringen har endvidere til formål at sikre fastsættelse af ændrede regler om, hvordan fusioner påvirker indtægtsrammen for at imødegå uhensigtsmæssige indtægtsrammeforhøjelser.

Lovforslaget indebærer for det sjette en række ændringer, som har til formål at sikre en klar adskillelse mellem netvirksomhedernes monopolaktiviteter og andre kommercielle aktiviteter samt en markedsmæssig pris for indkøb af ydelser i netvirksomheder. Ændringerne skal sikre en robust regulering af netvirksomhederne gennem krav om klare rollefordelinger og gennemsigtig ageren. Ændringerne skal sikre, at elkunder og øvrige aktører på elmarkedet kan have tillid til, at der er fair og effektiv konkurrence, og at varetagelsen af monopolaktiviteter ikke bliver dyrere end nødvendigt. Der lægges op til en graduering af nogle af de konkrete krav, som ministeren med lovforslaget vil få bemyndigelse til at fastsætte på bekendtgørelsesniveau, under hensyntagen til netvirksomhedens størrelse, målt i antal tilsluttede kunder.

Lovforslaget indebærer for det syvende, at netvirksomhederne vil blive pålagt datafrisættelse af relevant data, som de er i besiddelse af. Det vil give markedsaktører et mere effektivt og datadrevet grundlag for at udvikle elmarkedsprodukter, herunder fleksibilitetsprodukter, samt generelt understøtte aktivering af fleksibelt og intelligent forbrug hos husstande og virksomheder.

Lovforslaget indeholder endelig et forslag til ændring af lov om standarder for transmission af tv-signaler og interoperabilitet for digital jordbaseret radiotransmission m.v., og lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (herefter teleloven). Forslaget skal bl.a. sikre, at Energistyrelsen kan fastsætte nærmere regler om slutbrugeres mulighed for uden omkostninger at tilbagelevere digitalt tv-udstyr, såfremt udstyret ikke er interoperabelt med andre udbyderes digitale tv-tjenester.

2. Lovforslagets baggrund

Energiaftalen af 29. juni 2018 indgået mellem den tidligere regering (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Alternativet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti indeholder tiltag om forenkling og sammentænkning af forsyningsreguleringen. På baggrund heraf nedsatte Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet en lovgivningstaskforce, der fik til opgave at udarbejde anbefalinger om forenkling og sammentænkning af reguleringen på forsyningsområdet. Med afsæt i arbejdet fra lovgivningstaskforcen foreslås en række justeringer i elforsyningsloven med et overordnet formål om oprydning, forenkling og tilpasning af terminologi.

PSO-aftalen af 17. november 2016 om afskaffelse af PSO-afgiften og omlægning af PSO-udgifterne til finansloven (herefter PSO-aftale) blev indgået mellem den daværende Venstre-regering og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti. Med PSO-aftalen blev aftaleparterne enige om at afskaffe PSO-afgiften og afholde udgifterne til støtte til vedvarende energi over finansloven. Dette skulle ske som en gradvis udfasning af PSO'en og indfasning af støtteomkostninger til vedvarende energi på finansloven i perioden 2017-2021. Den endelige udfasning af PSO-afgiften betyder, at støtte til vedvarende energi fra 2022 vil blive fuldt ud finansieret over finansloven, og at PSO-systemet er fuldt afviklet 1. januar 2022.

Med "Klimaaftale for energi og industri mv. 2020" indgået den 22. juni 2020 af Regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet blev aftaleparterne enige om tiltag til fremme af overgangen til markedsdrevet udbygning af solceller og landvind i form af bl.a. indførelsen af et geografisk differentieret tilslutningsbidrag og indfødningstariffer for producenter samt tiltag til sikring af et fremtidssikret elnet (herefter klimaaftalen).

Afviklingen af PSO-systemet indebærer bl.a., at den ordning, hvor netvirksomhedernes omkostninger til netforstærkning og netudbygning er blevet udlignet via PSO-systemet (herefter benævnt udligningsordningen), ligeledes ophører. Med den opfølgende aftale til klimaaftalen af 17. december 2020 blev aftaleparterne enige om en 1-årig overgangsordning for tarifudligningsordningen i 2022.

Endelig følger lovforslaget op på stemmeaftalen »En effektiv og fremtidssikret elinfrastruktur til understøttelse af den grønne omstilling og elektrificeringen« af 4. juni 2021 indgået mellem regeringen (Socialdemokratiet) og Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet. Med stemmeaftalen blev aftaleparterne bl.a. enige om at gennemføre tiltag til at sikre solide og ansvarlige rammer for netvirksomhedernes ageren, om en ny model for en samfundsøkonomisk hensigtsmæssig leveringskvalitet, om at fusioner fremadrettet ikke kan resultere i, at den samlede indtægtsramme for fusionerede netvirksomheder overstiger summen af netvirksomhedernes indtægtsrammer før fusionen, og om netvirksomheders datafrisættelse. Stemmeaftalen benævnes herefter stemmeaftalen af 4. juni 2021.

Det bemærkes, at aftaleparterne i stemmeaftalen af 4. juni 2021 også er blevet enige om en justering af den eksisterende økonomiske regulering af netvirksomhederne. Justeringen skal sikre, at netvirksomhederne har økonomiske rammer, der er gearet til, at netvirksomhederne kan understøtte elektrificeringen ved at balancere mellem rettidige og effektive investeringer og omkostningseffektiv drift. Det fremgår af aftalen, at netvirksomhederne derfor skal have teknologineutrale rammer, så elektrificeringen kan håndteres på den mest omkostningseffektive måde, hvad enten der er tale om fleksibilitetsydelser eller netudbygning. Ifølge aftalen skal det forhindre, at omkostningerne ved at transportere strøm via elnettet stiger mere end nødvendigt, og forbrugerne skal derved sikres rimelige priser. Det skal samtidig sikre et elnet, der kan udnytte skalafordele forbundet med transport af stigende mængder elektricitet gennem nettet, således at det stigende elforbrug alt andet lige vil betyde en lavere enhedspris pr. kWh og trække i retning af lavere tariffer. Det fremgår af aftalen, at de eksisterende effektiviseringskrav i indtægtsrammereguleringen fortsat vil gælde.

Parterne er blevet enige om at justere den eksisterende regulering på to punkter: 1) etablering af en ny automatisk indikator og 2) etablering af et nyt ansøgningsbaseret tillæg. Der henvises nærmere til stemmeaftalens punkt 1. Fremtidssikret eldistributionsnet. Indikatoren og det ansøgningsbaserede tillæg vil skulle gælde fra 2024. Det fremgår bl.a. af stemmeaftalen, at indikatoren vil fastsættes af klima-, energi- og forsyningsministeren under udnyttelse af ministerens eksisterende bemyndigelse. Der henvises dermed til ministerens bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om netvirksomheders indtægtsrammer og de elementer, som indgår heri, jf. § 69, stk. 5, i elforsyningsloven. Denne bemyndigelse vil også udnyttes til at etablere et nyt ansøgningsbaseret tillæg.

Det indgår også i aftalen, at der vil blive igangsat en analyse om, hvorvidt netvirksomhederne måtte opleve strukturelt stigende investeringsomkostninger som følge af eksempelvis øget digitalisering og behov for voksende reinvesteringer, der ikke håndteres i den økonomiske regulering. Analysen skal ifølge aftalen være klar, så eventuelle behov for tillæg til indtægtsrammen ud over den automatiske indikator for elektrificeringen, kan implementeres i 2024. Det vil i forbindelse med, at analysen vil blive foretaget, blive afdækket, hvorvidt analysen vil kunne give anledning til behov for ændringer i lovgrundlaget. Disse vil i givet fald være genstand for et senere lovforslag, der vil fremsættes så betids, at det muliggør implementeringen i 2024 som aftalt.

Der henvises endelig til, at det indgår i stemmeaftalen, at klima-, energi- og forsyningsministeren skal forelægge den samlede løsning for indikator og ansøgningsbaserede tillæg til orientering for aftaleparterne i tilstrækkelig tid inden udstedelse af bekendtgørelsen.

Der fremsættes et samlet lovforslag, som omfatter ændringer i lov om elforsyning, lovbekendtgørelse nr. 984 af 12. maj 2021 (herefter elforsyningsloven), lov om fremme af vedvarende energi, lovbekendtgørelse nr. 1791 af 2. september 2021 (herefter VE-loven), lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om elforsyning, lov om afgift af elektricitet og ligningsloven (Støtte til solcelleanlæg og øvrige små vedvarende energi-anlæg m.v.), lov nr. 1390 af 23. december 2012 som ændret ved § 6 i lov nr. 641 af 12. juni 2013, § 2 i lov nr. 900 af 4. juli 2013 og senest ved § 2 i lov nr. 578 af 4. maj 2015 (herefter elafgiftsloven). Derudover henvises i lovforslaget ofte til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/943 af 5. juni 2019 om det indre marked for elektricitet (herefter elmarkedsforordningen), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/944 af 5. juni 2019 om fælles regler for det indre marked for elektricitet og om ændring af direktiv 2012/27/EU (herefter el-markedsdirektivet).

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Modernisering af elforsyningsloven

3.1.1. Ajourføring af formålsbestemmelsen

3.1.1.1. Gældende ret

Efter § 1, stk. 1, i elforsyningsloven, er lovens formål at sikre, at landets elforsyning tilrettelægges og gennemføres i overensstemmelse med hensynet til elforsyningssikkerhed, samfundsøkonomi, miljø og forbrugerbeskyttelse. Det fremgår videre af bestemmelsen, at loven inden for denne målsætning skal sikre forbrugerne adgang til billig elektricitet og fortsat give forbrugerne indflydelse på forvaltningen af elsektorens værdier.

Loven viderefører således den indflydelse, som forbrugerne havde forud for gennemskrivningen af elforsyningsloven i 1999 i kraft af direkte forbrugerejede eller kommunalt ejede virksomheder inden for elforsyningen. Målsætningen afspejler hensynet til en balance mellem på den ene side overordnede samfundsmæssige forhold som forsyningssikkerhed og opfyldelse af miljømæssige forpligtelser og på den anden side hensynet til forbrugerne gennem forbrugerbeskyttelse og en sikker og billig elforsyning.

Efter § 1, stk. 2, i elforsyningsloven, skal loven i overensstemmelse med de i stk. 1 nævnte formål særligt fremme en bæredygtig energianvendelse, herunder ved energibesparelser og anvendelse af kraftvarme, vedvarende og miljøvenlige energikilder, samt sikre en effektiv anvendelse af økonomiske ressourcer og skabe konkurrence på markeder for produktion og handel med elektricitet.

Med effektiv anvendelse af økonomiske ressourcer sigtes til, at der lægges øget vægt på opnåelse af rationaliseringer, dels gennem priskontrol af net-, systemansvar- og forsyningspligtydelser dels gennem konkurrence for elproduktion og handel. Med samfundsøkonomiske hensyn sigtes dels til samfundsøkonomiske gevinster ved effektiviseringerne, dels til de samfundsøkonomiske afvejninger, der ligger til grund for den måde, hvorpå målsætningerne om miljø og forsyningssikkerhed gennemføres.

3.1.1.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

Elmarkedet har udviklet sig væsentlig siden hovedlovens tilblivelse i 1999, hvor hovedformålene var elforsyningssikkerhed, samfundsøkonomi, miljø og forbrugerbeskyttelse. Elmarkedet har siden været og vil i endnu højere grad i de kommende år være under omfattende forandring som følge af omstillingen mod et klimaneutralt samfund. Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at formålsbestemmelsen bør ajourføres, således den også understøtter udviklingen mod et klimaneutralt samfund.

I tillæg hertil skal formålsbestemmelsen indarbejde hensyn fra de politiske aftaler, der er nævnt i afsnit 2 i de almindelige bemærkninger, herunder at sektoren er underlagt rammevilkår, der understøtter en fremtidssikret elinfrastruktur med rettidige og effektive investeringer i takt med den grønne omstilling af samfundet og den øgede elektrificering, samtidig med at der opretholdes en høj forbrugerbeskyttelse.

3.1.1.2.1. Klima og miljø

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at varetagelsen af et hensyn til miljøet er angivet som et hovedformål ved tilrettelæggelsen og gennemførelsen af elforsyningen. Det fremgår desuden i formålsbestemmelsens andet stykke, at loven i overensstemmelse med bl.a. formålet om varetagelsen af hensynet til miljøet, særligt skal fremme en bæredygtig energianvendelse, herunder gennem energibesparelser og anvendelse af kraftvarme, vedvarende og miljøvenlige energikilder.

Siden vedtagelsen af formålsbestemmelsen i elforsyningsloven i 1999 er det politiske fokus skiftet. Miljøhensyn står således ikke længere alene i relation til fremme af vedvarende energi og bæredygtig energianvendelse. Ministeriet vurderer, at der er behov for, at hensynet til miljø bør ledsages af et hensyn til klima, således at begge hensyn fremstår som overordnede hovedhensyn i formålsbestemmelsen.

I 2020 blev klimaloven vedtaget. I formålsbestemmelsen til denne lov fremgår det, at formålet med loven er, at Danmark skal reducere udledningen af drivhusgasser i 2030 med 70 pct. i forhold til niveauet i 1990, og at Danmark opnår at være et klimaneutralt samfund i senest 2050 Siden vedtagelsen af lov om klima har regeringen og et bredt flertal i Folketinget bl.a. indgået en Klimaaftale for energi og industri m.v. af 22. juni 2020. Klimaaftalen er en del af regeringens klimahandlingsplan, der er hjemlet i lov om klima. Den 7. juli 2021 blev der desuden indgået en stemmeaftale om et indikativt drivhusgasreduktionsmål for 2025, hvorefter det skal skrives ind i Klimaloven, at der fastsættes et drivhusgasreduktionsmål på 50-54 pct. i 2025 i forhold til 1990.

Ministeriet vurderer samlet, at formålsbestemmelsen i elforsyningsloven bør understøtte udviklingen mod et klimaneutralt samfund på en sådan måde, at varetagelsen af hensynet til klimaet kommer til at fremgå som et hovedformål i elforsyningsloven sidestillet med hensynet til miljø.

Ministeriet bemærker yderligere, at effektiv energianvendelse bør fremmes af hensyn til klima og miljø. En effektiv energianvendelse omfatter bl.a. energibesparelsestiltag samt energieffektivitet i konvertering, herunder kraftvarme.

3.1.1.2.2. Elforsyningssikkerhed

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at varetagelsen af elforsyningssikkerheden fortsat skal udgøre et hovedformål i tilrettelæggelsen og gennemførelsen af elforsyningen.

Ministeriet bemærker i den forbindelse, at sikkerhed om elforsyningen er en forudsætning for, at et samfund kan basere sit energiforbrug på elektricitet. Det forventes, at andelen af elforbruget i det samlede endelige energiforbrug vil være stigende i de kommende år, bl.a. som følge af den øgede elektrificering af samfundet, herunder med nyt elforbrug i f.eks. varmesektoren, transportsektoren og industrien. Modelkørsler efter Klimafremskrivningen fra 2021 viser, at elektrificeringsgraden i det klimakorrigerede samlede endelige energiforbrug i 2020 var 20 pct. inkl. fjernvarme og 24 pct. ekskl. fjernvarme. De samme modelkørsler viser, at elektrificeringsgraden i det klimakorrigerede samlede endelige energiforbrug i 2030 forventes at stige til 35 pct. inkl. fjernvarme og 34 pct. ekskl. fjernvarme. Elforsyningssikkerheden vil således have en stigende grad af betydning for det samlede endelige energiforbrug i fremtiden.

Ministeriet bemærker desuden, at fleksibilitet i elsystemet bør fremmes af hensyn til elforsyningssikkerheden, bl.a. fordi fleksibilitet kan medvirke til at imødegå unødvendige belastninger af nettet eller undgå elunderskud. Fleksibilitet i elsystemet kan fremmes på forbrugs- og produktionssiden, herunder i forbindelse med sektorintegration, ligesom fleksibilitet f.eks. kan fremmes ved udbygning af kapacitet til lagring af elektricitet.

3.1.1.2.3. Forbrugerbeskyttelse

Ministeriet vurderer også, at varetagelsen af et hensyn til forbrugerbeskyttelse fortsat bør udgøre et hovedformål i tilrettelæggelsen og gennemførelsen af elforsyningen.

Det følger af dette lovforslag, at rettighedsbegrebet elforbruger skifter navn til elkunde for at sikre transparens i forhold til de andre forbrugerrelaterede rettighedsbegreber i elforsyningsloven. Ministeriet vurderer dog, at begrebet forbrugerbeskyttelse bør videreføres, fordi begrebet anvendes på tværs af alle sektorer, hvor forbrugere sikres rettigheder.

Ministeriet vurderer, at hensynet til forbrugerbeskyttelse bl.a. kan forfølges ved at sikre elkunder adgang til rimelige priser, herunder ved overvågning af elpriser, samt ved at sikre frit valg af elleverandør. Hensynet kan også forfølges ved regulatoriske rammer, der sikrer et bredt udbud af elprodukter for alle elkunder, herunder for husholdningsforbrugere, hvor forbrugerbeskyttelseshensynet har særlig vægt. Ministeriet vurderer desuden, at hensynet til forbrugerbeskyttelse kan varetages ved at give elkunderne mulighed for indflydelse på elsektoren, eksempelvis ved at videreføre kravet om forbrugerrepræsentation i bestyrelsen i en netvirksomhed.

3.1.1.2.4. Samfundsøkonomi

Ministeriet vurderer også, at varetagelsen af et hensyn til samfundsøkonomi fortsat skal udgøre et hovedformål i tilrettelæggelsen og gennemførelsen af elforsyningen. Hensynet favner bl.a. samfundsøkonomiske gevinster ved effektiviseringer samt de samfundsøkonomiske afvejninger, der ligger til grund for den måde, hvorpå målsætningerne forsyningssikkerhed, forbrugerbeskyttelse, klima og miljø gennemføres.

Hensynet til samfundsøkonomi skal bl.a. sikres ved effektiv anvendelse af økonomiske ressourcer, herunder ved effektiviseringer, økonomisk regulering af Energinet og netvirksomheder, prisovervågning af elprodukter, samt ved at sikre konkurrencen i elsektoren, herunder på markeder for produktion og handel med elektricitet samt på aggregering og energilagring.

Hensynet til samfundsøkonomi skal yderligere sikres ved at fremme fleksibilitet i energisystemet. Ministeriet vurderer i den forbindelse, at fleksibilitet i energisystemet vil kunne mindske behovet for netforstærkninger og netudbygninger, ligesom fleksibilitet i energisystemet vil have en betydning for behovet for udbygning af produktion.

Hensynet til samfundsøkonomi skal sikres ved overordnede samfundsmæssige økonomiske analyser, der har et bredt økonomisk perspektiv og sikres endvidere gennem et fokus på sektorintegration, så værdikæderne på tværs af sektorer tænkes ind i de beslutninger, der træffes i henhold til loven.

Det er ministeriets vurdering, at et afgørende element i sikringen af hensynet til samfundsøkonomien i elsektoren og hensynet til elkunderne er velfungerende markeder. Loven skal derfor medvirke til at sikre konkurrencen i elsektoren, herunder navnlig på de dele af markedet, hvor der ikke gælder enerettigheder. I de dele af elsektoren, hvor der gælder enerettigheder, og navnlig de dele der har en direkte eller indirekte afhængighed af disse dele, skal der ligeledes søges at skabe tilsvarende resultater, der understøtter konkurrencen og dermed en samfundsøkonomisk effektiv elsektor til fordel for elkunderne.

3.1.1.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at formålet med elforsyningsloven skal være at sikre, at landets elforsyning tilrettelægges og gennemføres i overensstemmelse med hensynet til klima, miljø, elforsyningssikkerhed, forbrugerbeskyttelse og samfundsøkonomi.

Det foreslåede vil medføre, at de nævnte hensyn får status af ligestillede hovedhensyn efter hvilke elforsyningen skal tilrettelægges og gennemføres. Lovens enkelte bestemmelser uden for formålsbestemmelsen kan dog være begrundet i varetagelsen af ét hensyn eller et udsnit af hensynene. Hensynene giver en overordnet rettesnor for reguleringen i loven, samt et juridisk fortolkningsbidrag, der angiver i hvilket lys, lovens enkelte bestemmelser skal ses i.

Målsætningen i formålsbestemmelsen skal fortsat afspejle hensynet til en balance mellem på den ene side overordnede samfundsmæssige forhold som elforsyningssikkerhed og opfyldelse af klima- og miljømæssige forpligtelser og på den anden side hensynet til elkunderne gennem forbrugerbeskyttelse og adgangen til rimelige priser.

Det foreslås desuden, at loven inden for målsætningen om at tilrettelægge og gennemføre elforsyningen efter de nævnte hensyn skal fremme og sikre en række forhold. Disse udgør sikring af rimelige priser for elkunder, fremme af anvendelsen af vedvarende og miljøvenlige energikilder, fremme af effektiv energianvendelse, fremme af fleksibilitet i energisystemet, sikring af en effektiv anvendelse af økonomiske ressourcer, sikring af konkurrencen i elsektoren, og fremme af sektorintegration.

Det foreslåede vil medføre, at loven skal sikre og fremme de ovenfor nævnte forhold i tilrettelæggelsen og gennemførelsen af elforsyningen i medfør af et eller flere af de i § 1, stk. 1, nævnte hensyn.

3.1.2. Detailbestemmelser

3.1.2.1. Gældende ret

Detailbestemmelserne i kapitel 2 i elforsyningsloven indeholder de almindelige sektorspecifikke elforbruger- og husholdningsforbrugerrettigheder og -forpligtelser.

§ 6 b indeholder regler om leveringspligten og pligten til at udbyde dynamiske elpriskontrakter. Leveringspligten forpligter elhandelsvirksomheder til at levere ethvert elprodukt til husholdningsforbrugere, når elproduktet udbydes i et netområde, hvor elhandelsvirksomheden tilbyder elprodukter. § 6 b indeholder desuden bl.a. regler om elhandelsvirksomheders adgang til at stille krav om sikkerhedsstillelse, adgang til forsyningsafbrydelse, undtagelser til leveringspligten og regler om tilsyn. § 6 b indeholder endelig en forpligtelse for elhandelsvirksomheder til at udbyde dynamiske elpriskontrakter.

§ 6 c indeholder regler om ejerhæftelse. Bestemmelsen angiver, at ejeren af en ejendom skal betale for levering af elektricitet til et aftagenummer, der forsyner ejendommen eller dele heraf i henhold til § 6 c, hvis ikke ejeren eller en anden elforbruger har en aftale om levering af elektricitet på aftagenummeret. § 6 c indeholder desuden regler om elhandelsvirksomhedens pligt til at give meddelelse til ejeren af en ejendom, hvis en leveringsaftale opsiges og nærmere regler der forpligter ejeren til at betale for levering af elektricitet til en reguleret pris.

§ 7 indeholder en overgangsregel i forbindelse med indførelsen af engrosmodellen.

3.1.2.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at begrebet "elforbruger" skifter navn til "elkunde" og defineres i elforsyningsloven af hensyn til klarhed om og imellem forbruger- og kundebegreber. Det sproglige begrebsskift til elkunde medfører ikke, at begrebet skifter indhold, men begrebsskiftet anvendes bl.a. i § 6 b og § 6 c.

Ministeriet vurderer, at bestemmelserne i § 6 b og § 6 c i elforsyningsloven bør moderniseres, da bestemmelserne indeholder detailpræget regulering, der med fordel kan flyttes til bekendtgørelse.

Formålet med moderniseringen af § 6 b og § 6 c er overordnet og juridisk teknisk at forenkle bestemmelserne på lovniveau, sådan at den detaljerede regulering kommer til at ligge på bekendtgørelsesniveau. Ministeriet vurderer ikke, at reguleringen ved første nyaffattelse ved bekendtgørelse skal adskille sig indholdsmæssigt fra den gældende regulering i loven. Ved udmøntningen af det nuværende indhold af § 6 b og § 6 c i forlængelse af dette lovforslag, vil reguleringen således få det samme indhold som de allerede gældende bestemmelser. Hvis fremtidige udviklinger i elsektoren bevirker, at det er nødvendigt at justere materielle detaljer i den regulering, der ved første udmøntning kommer til at foreligge ved bekendtgørelse, giver bemyndigelsesbestemmelserne i § 6 b og § 6 c adgang til, at sådanne materielle detaljer kan justeres.

I forhold til regler fastsat i medfør af forslag til ny § 6 b vil materielle detaljer, der vil kunne justeres eksempelvis kunne være sikkerhedens størrelse, den nærmere proces vedrørende forsyningsafbrydelse, forhold vedrørende forrentning og tilbagebetaling, samt betingelser, vilkår, frister og afholdelse af omkostninger forbundet med en forsyningsafbrydelse. Materielle detaljer vil også kunne angå den nærmere beskaffenhed af undtagelser fra leveringspligten, herunder for levering af elektricitet til deltagere og kapitalejere i borgerenergifællesskaber og levering af elektricitet i forbindelse med aggregering.

I forhold til regler fastsat i medfør af forslag til ny § 6 c vil materielle detaljer, der vil kunne justeres eksempelvis kunne være tidsfristen for fremsendelse af meddelelse, vilkår i den kontrakt, som en elhandelsvirksomhed fremsender i denne meddelelse, omfanget af elhandelsvirksomhedens pligt til at opsøge ejeren af en ejendom, ejerens tidsfrist til at indgå en ny kontrakt for at imødegå ejerhæftelse efter denne bestemmelse og regler om afbrydelse.

Ministeriet har i forbindelse med fremsættelsen af dette lovforslag overordnet ikke fundet, at udviklinger i elsektoren bevirker, at den første udmøntning af de nye regler i § 6 b og § 6 c skal afvige fra indholdet af de gældende bestemmelser i § 6 b og § 6 c.

Ministeriet vurderer endelig, at § 7 bør ophæves i sin helhed, da bestemmelsen ikke længere er gyldig jf. § 7, stk. 2.

3.1.2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås med forslaget til nyaffattelse af § 6 b og § 6 c i elforsyningsloven, at de gældende bestemmelser i § 6 b og § 6 c videreføres som bemyndigelsesbestemmelser. Det foreslåede vil medføre, at de nuværende regler i § 6 b og § 6 c i vidt omfang vil blive fastsat ved bekendtgørelse og med det samme materielle indhold som i gældende ret. Hvis fremtidige udviklinger i elsektoren bevirker, at det er nødvendigt at justere materielle detaljer i den fastsatte regulering, giver bemyndigelsesbestemmelserne i § 6 b og § 6 c adgang til, at sådanne materielle detaljer kan justeres.

Det foreslås ved lovforslagets § 1, nr. 17, at § 7 i elforsyningsloven ophæves. Det foreslåede vil medføre, at § 7 i elforsyningsloven ophæves.

3.1.3. Forbruger- og kundebegreber

3.1.3.1. Gældende ret

Elforsyningsloven indeholder flere forbruger- og kundebegreber. Disse er aktiv kunde, slutkunde, husholdningsforbruger og elforbruger.

En aktiv kunde er defineret i elforsyningslovens § 5, stk. 1, nr. 4, som en slutkunde eller en gruppe af slutkunder, som handler i fællesskab, og som forbruger eller lagrer elektricitet, der er produceret på dennes lokalitet, eller som sælger egenproduceret elektricitet eller deltager i fleksibilitetsordninger eller energieffektivitetsordninger, forudsat at disse aktiviteter ikke udgør dennes primære forretnings- eller erhvervsmæssige virksomhed. Elforsyningslovens § 9 giver klima-, energi- og forsyningsministeren bemyndigelse til at fastsætte regler vedrørende aktive kunder. Bemyndigelsen er ikke udnyttet.

En slutkunde er ikke defineret i elforsyningsloven, men i elmarkedsdirektivets artikel 2, nr. 3, er en slutkunde defineret som en kunde, der køber elektricitet til eget forbrug. Begrebet slutkunde indgår i den direktivnære gennemførsel af definitionen på en aktiv kunde i elforsyningslovens § 5, stk. 1, nr. 4.

En husholdningsforbruger er defineret i elforsyningslovens § 5, stk. 1, nr. 18, som en elforbruger, der køber elektricitet til eget eller hovedsagelig til eget husholdningsforbrug. Husholdningsforbrugerens stilling reguleres i elforsyningslovens § 6 a, der bl.a. giver klima-, energi- og forsyningsministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om kontrakter og fakturering i aftaleforhold med husholdningsforbrugere, § 6 b om leveringspligten, og § 72 a, stk. 2, der forpligter elhandelsvirksomheder til at udføre informationsaktiviteter.

Det bredeste forbruger- eller kundebegreb i elforsyningsloven er en elforbruger. Der er ikke en formel definition af en elforbruger i elforsyningsloven. Begrebet anvendes dog adskillige steder i loven.

Selvom der ikke er en formel definition af en elforbruger i elforsyningsloven, er der fast administrativ praksis for, at en elforbruger er en fysisk eller juridisk person, der råder over et aftagenummer. Et aftagenummer er defineret i elforsyningslovens § 5, stk. 1, nr. 1, som et nummer, der entydigt identificerer et målepunkt, som er omfattet af netvirksomhedens pligt til at måle levering og aftag af elektricitet i nettet, jf. § 20, stk. 1, nr. 4.

Ud over de i elforsyningsloven anvendte forbruger- og kundebegreber, er begrebet forbrugeraftale defineret § 2, stk. 1, i lovbekendtgørelse nr. 1457 af 17. december 2013 om forbrugeraftaler, som i denne lov en aftale, som en erhvervsdrivende indgår som led i sit erhverv, når den anden part (forbrugeren) hovedsagelig handler uden for sit erhverv.

3.1.3.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

Af hensyn til klarhed om reguleringen af elforbrugerens stilling, bør der indføres en formel definition af begrebet elforbruger i elforsyningsloven. Definitionen af en elforbruger bør følge den allerede gældende praksis om begrebet som en fysisk eller juridisk person, der råder over et aftagenummer.

Elforsyningsloven indeholder flere forbruger- og kundebegreber. I tillæg hertil udleder nogle elforbrugere rettigheder af lov om forbrugeraftaler, da de efter omstændighederne også kan være omfattede af forbrugerbegrebet i denne lov. Ministeriet vurderer, at det kan være en kilde til uklarhed, at begrebet elforbruger sprogligt ligger tæt op ad begreberne forbruger og husholdningsforbruger. Det er bl.a. misvisende, at begrebet elforbruger ligger meget tæt op ad begrebet forbruger, når elforbrugerbegrebet omfatter alle fysiske og juridiske personer, der råder over et aftagenummer, herunder virksomheder i alle størrelser, mens forbrugere er et væsentligt mere afgrænset begreb. Desuden vurderer Ministeriet, at komponenten "forbruger" i begrebet "elforbruger" bevirker, at der vil kunne dannes associationer til en væsentligt snævrere kreds af rettighedshavere end tilfældet er. En elforbruger bør derfor defineres med et andet begreb og samtidigt beholde den afgrænsning, der er dannet på begrebet i praksis.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet overvejede i forbindelse med implementeringen af elmarkedsdirektivet at gennemføre begrebet slutkunde i elforsyningsloven i stedet for begrebet elforbruger. Det ville have bevirket, at afgrænsningen af elforsyningslovens bredeste forbruger- eller kundebegreb var blevet indholdsmæssigt ændret. Hvor elmarkedsdirektivets definition af en slutkunde betyder, at der i den bredeste forbruger- eller kundedefinition alene differentieres på kundeniveau, dvs. en fysisk eller juridisk person, differentierer elforbrugerbegrebet i elforsyningsloven på aftagenummer-niveau. Dette bevirker, at én slutkunde kan være flere elforbrugere, fordi én slutkunde kan råde over flere aftagenumre. Dette kan bl.a. være tilfældet for virksomheder, der aftager elektricitet. Af hensyn til sammenhængen i elforsyningsloven, herunder netvirksomhedernes pligt til at måle elektricitetsstrømme efter elforsyningslovens § 22, stk. 1, nr. 2, bør den mere opløste og brede danske forbruger- eller kundedefinition videreføres. Dette bevirker, at definitionen på en aktiv kunde bør ændres, således at en aktiv kunde ikke defineres ud fra elmarkedsdirektivets slutkundebegreb men ud fra det danske elforbrugerbegreb.

3.1.3.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at begrebet elkunde i elforsyningsloven defineres som en fysisk eller juridisk person, der råder over et aftagenummer. Det foreslås desuden, at begrebet elkunde erstatter begrebet elforbruger, begrebet forbruger, når det anvendes synonymt med elforbruger og begrebet slutkunde. Definitionen på og anvendelsen af begrebet husholdningsforbruger videreføres uændret.

Det foreslåede vil medføre, at begrebet elkunde defineres og anvendes i elforsyningsloven i stedet for det gældende praksisbestemte begreb, elforbruger. Det foreslåede vil alene medføre en sproglig ændring - ikke en indholdsmæssig ændring.

3.1.4. Energinets forskrifter

3.1.4.1. Gældende ret

Energinet udarbejder i dag tekniske forskrifter og markedsforskrifter med hjemmel i §§ 7 og 8 i bekendtgørelse nr. 1067 af 28. maj 2021 om systemansvarlig virksomhed og anvendelse af eltransmissionsnettet m.v. (systemansvarsbekendtgørelsen), jf. elforsyningslovens § 26, stk. 3 og §§ 28, stk. 2, nr. 12 og 13. Derudover kan Energinet stille vilkår for brugernes adgang til at benytte virksomheders ydelser, jf. elforsyningslovens § 31, stk. 2.

Herudover fastsætter Europa-Kommissionen i henhold til elmarkedsforordningens artikel 58-62 netregler og retningslinjer for indretningen af elmarkedet.

Medlemsstaterne kan i henhold til elmarkedsforordningens artikel 62 opretholde eller indføre mere detaljerede regler, end hvad der følger af netreglerne og retningslinjerne, forudsat at disse er i overensstemmelse med EU-retten.

Energinet kan i henhold til elforsyningslovens § 31, stk. 3, meddele påbud til brugere, der groft eller gentagne gange tilsidesætter vilkår efter stk. 2. Ved manglende opfyldelse af et påbud kan Energinet træffe afgørelse om, at brugeren helt eller delvis udelukkes fra at gøre brug af Energinets ydelser, indtil vilkåret opfyldes, medmindre der er tale om bevillingspligtig virksomhed for en netvirksomhed.

Manglende efterlevelse af påbud efter § 31 stk. 3, kan endvidere straffes med bøde i henhold til elforsyningslovens § 87, stk. 1, nr. 7.

Forskellen på forskrifter og vilkår er, at forskrifterne er generelle rammer for el-markedets funktion samt tekniske standarder og krav for adgang til og benyttelse af det kollektive elforsyningsnet, hvorimod vilkår kan stilles af Energinet for brugernes adgang til at benytte Energinets ydelser, herunder f.eks. Datahubben eller tilslutningsydelser.

Det følger af § 2, stk. 2, i Lovtidendeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1098 af 10. august 2016, at der i Lovtidende - foruden love og kongelige anordninger, jf. stk. 1 - indføres alle ministerielle bekendtgørelser.

I henhold til elforsyningslovens § 92 a kan klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætte nærmere regler om, at nærmere angivne internationale vedtagelser og tekniske specifikationer vedrørende krav til virksomheder, anlæg, indretninger, produkter m.v., som der henvises til i regler udstedt i medfør af denne lov, ikke indføres i Lovtidende. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter endvidere regler om, hvorledes oplysning om de internationale vedtagelser og tekniske specifikationer, der ikke indføres i Lovtidende, kan fås.

Energinets gældende og historiske forskrifter skal i henhold til systemansvarsbekendtgørelsen §§ 7 og 8 være tilgængelige for brugere og potentielle brugere af det kollektive elforsyningsnet.

Klage over Energinets forskrifter kan i henhold til systemansvarsbekendtgørelsen §§ 7 og 8 indbringes for Forsyningstilsynet. En eventuel afgørelse fra Forsyningstilsynet kan påklages til Energiklagenævnet i henhold til elforsyningslovens § 89.

3.1.4.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

I forbindelse med El-reguleringsudvalgets redegørelse om forsyningsreguleringen, blev der i 2014 gennemført en analyse af Energinets forskrifter.

El-reguleringsudvalget anbefalede på den baggrund bl.a., at Energinet skulle gennemføre en gennemgang af samtlige forskrifter med henblik på at sikre en klarere adskillelse mellem de retlig bindende regler og de vejledende regler. El-reguleringsudvalget anbefalede endvidere, at det blev overvejet, hvorvidt de bindende regler burde udstedes i bekendtgørelsesform og de vejledende regler i form af forskrifter.

El-reguleringsudvalget anbefalede desuden, at der skulle tilvejebringes en mere klar hjemmel for klageadgangen i forhold til forskrifter til Energitilsynet (nu Forsyningstilsynet), og at håndhævelsesbehovet i forhold til bindende regler og vejledende forskrifter skulle afdækkes, herunder hvordan overtrædelser skulle sanktioneres.

På baggrund af El-reguleringsudvalgets rapport og anbefalinger blev der primo 2015 nedsat en arbejdsgruppe, der bestod af Energinet, Energistyrelsen og Energitilsynet (nu Forsyningstilsynet). Arbejdsgruppens formål var at fastlægge metoder og principper for en klarere adskillelse mellem retligt bindende regler og vejledende regler i Energinets forskrifter, og i forlængelse heraf at vurdere, om hjemmelsgrundlaget, klageadgangen og sanktionssystemet var hensigtsmæssigt og tilstrækkeligt klart.

Energinet afsluttede i juni 2020 arbejdet med nyordning af Energinets forskrifter.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at Energinet har hjemmel i elforsyningsloven og elmarkedsforordningen til at udstede både tekniske forskrifter og markedsforskrifter med henblik på at sikre de forskrifter, som er nødvendige for elmarkedets funktion, herunder også hjemmel til at fastsætte mere detaljerede bestemmelser, der har til formål at supplere og uddybe netreglerne, der udstedes af Europa-Kommissionen i henhold til elmarkedsforordningens regler, samt vilkår, betingelser og metoder anmeldt af Energinet.

Med afsæt i El-reguleringsudvalgets rapport og med henvisning til lovgivningstaskforcen nedsat i forlængelse af energiaftalen fra 2018, jf. nærmere ovenfor under pkt. 2, har ministeriet endvidere vurderet systemet for Energinets udstedelse af forskrifter i forhold til udarbejdelse, klageadgang og sanktionssystemet.

Det er vurderingen, at den eksisterende ordning efter Energinets nyordning af forskrifterne overordnet set er velfungerende, og at ordningen giver de relevante interessenter mulighed for at blive inddraget i forbindelse med udarbejdelsen af forskrifter, herunder både ved Energinets udarbejdelse af udkast og for så vidt angår markedsforskrifter også i forbindelse med metodegodkendelsen hos Forsyningstilsynet. Ministeriet vurderer, at der er behov for enkelte justeringer og præciseringer for at skabe øget klarhed om offentliggørelse af forskrifter, tilsyn og tvangsfuldbyrdelse ved manglende efterlevelse af Energinets forskrifter.

Vedrørende offentliggørelse af forskrifter er det ministeriets vurdering, at den gældende proces for udarbejdelse af forskrifter bør fastholdes. Det vurderes dog, at hjemlen til at undtage forskrifter fra kundgørelse i Lovtidende bør tydeliggøres, så den klart omfatter markedsforskrifter, der vedtages efter metodegodkendelse hos Forsyningstilsynet, hvor de berørte aktørers retssikkerhed sikres gennem pligtmæssig inddragelse og høring, samt klar og systematisk offentliggørelse på Energinets hjemmeside.

Ministeriet har i denne forbindelse navnlig lagt vægt på, at markedsforskrifterne retter sig mod en snæver kreds af professionelle aktører, herunder balanceansvarlige aktører, elleverandører og netvirksomheder, der alle er i løbende dialog og kontakt med Energinet som systemansvarlig operatør. Markedsforskrifterne er til stadighed under udvikling med revisioner og ændringer, herunder blandt andet på baggrund af ændringer i EU-retlige regler og retningslinjer, der kræver en agil og samlet systematisk offentliggørelse af retningslinjer, netregler, høringer fra Energinet, Europa-Kommissionen og fælleseuropæiske myndigheds- og branchesamarbejder, herunder ENTSO-E, der er en sammenslutning af elektricitetstransmissionssystemoperatørerne, hvor Energinet er repræsenteret, ACER (Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder), hvor Forsyningstilsynet er repræsenteret, og DSO EU, der er en sammenslutning af eldistributionsselskaber eller i en dansk kontekst, netvirksomheder.

Vedrørende tilsyn er det vurderingen, at der bør fastsættes regler om Energinets tilsyn, der giver Energinet mulighed for at træffe afgørelse og eventuelt udstede påbud om overholdelse af forskrifterne.

Vedrørende tvangsfuldbydelse ved manglende efterlevelse af Energinets forskrifter vurderer ministeriet, at der bør tilvejebringes et instrument, der i flere situationer kan sikre efterlevelse af Energinets forskrifter på en proportional måde. Energinet har efter elforsyningslovens § 27 a, stk. 1, ansvaret for at opretholde det af Energi-, forsynings- og klimaministeren fastsatte niveau for elforsyningssikkerhed. Det er i denne forbindelse nødvendigt, at Energinet kan sikre overholdelse af Energinets tekniske forskrifter og markedsforskrifter. Forskrifterne sikrer at Energinet kan varetage driften af elsystemet og dermed bidrage til at sikre et højt niveau for elforsyningssikkerhed og et velfungerende elmarked, gennem harmoniserede og transparente vilkår for deltagelse på elmarkederne. For at Energinet kan planlægge driften, herunder sikre balance i systemet, er det nødvendigt at Energinet modtager rettidige og retvisende indmeldinger fra aktørerne. Energinet er derfor afhængige af at kunne sikre aktørernes overholdelse af tekniske forskrifter og markedsforskrifter, for at kunne planlægge og varetage en sikker og stabil drift af elsystemet og for at sikre velfungerende og transparente elmarkeder.

Det er i denne forbindelse afgørende, at eventuel manglende efterlevelse af Energinets forskrifter bringes til ophør hurtigt af hensyn til forsyningssikkerheden og for at sikre den stabile drift af elsystemet og sikre velfungerende og transparente elmarkeder. Ministeriet vurderer, at den eksisterende mulighed for bødestraf har en diciplinerende effekt i forhold til efterlevelse af forskrifterne, men sikrer ikke at eventuel manglende efterlevelse bringes til ophør eller at Energinet får de nødvendige indmeldinger fra aktørerne.

Ministeriet har i vurderingen af valg af konsekvens inddraget, at forskrifterne udgør et betydeligt og særdeles teknisk regelsæt, hvor der kan forekomme undskyldelige situationer og misforståelser. Det er derfor Ministeriets opfattelse, at håndhævelsesbehovet primært skal sikre efterlevelse og ikke indeholde et element af straf. Ministeriet vurderer endvidere at selvom straf i form af bøde eller administrativt bødeforelæg i forhold til et konkret forhold, vil have en disciplinerende effekt, vil det i den konkrete situation ikke sikre efterlevelse.

Ministeriet vurderer på den baggrund, at tvangsbøder vil være det rette middel til at sikre efterlevelse på en proportional måde.

3.1.4.4. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at præcisere og justere de hjemler, der gælder for Energinets udarbejdelse af forskrifter, samt de procedureregler, der gælder i forbindelse med dels udarbejdelsen og offentliggørelsen af forskrifterne og dels tilsyn og tvangsfuldbyrdelse.

Det er med de udvidede bemyndigelser i § 26, stk. 4, og § 28, stk. 3, der bliver stk. 2, intentionen, at klima-, energi- og forsyningsministeren skal sikre en procedure for udarbejdelsen af forskrifterne, hvorefter Energinet og Forsyningstilsynet sikrer en meget høj grad af inddragelse af brancheaktører, der bliver berørt af forskrifterne.

3.1.5. Forenkling af bevillingskravet for VE el-produktion

3.1.5.1. Gældende ret

Når et nyt elproduktionsanlæg skal etableres og producere elektricitet, kræver det en række tilladelser fra forskellige myndigheder, herunder fra klima-, energi- og forsyningsministeren.

Det følger af § 11, stk. 1, i elforsyningsloven, at etablering af nye elproduktionsanlæg samt væsentlige ændringer i bestående anlæg kun kan foretages efter forudgående tilladelse fra klima-, energi- og forsyningsministeren. Der er med hjemmel i elforsyningslovens § 11, stk. 3, fastsat nærmere regler om betingelser og procedurer for meddelelse af tilladelse i bekendtgørelse nr. 2244 af 29. december 2020 om tilladelse til etablering og ændring af elproduktionsanlæg (kraftværksbekendtgørelsen). Etablering af elproduktionsanlæg, der udnytter energi fra vand eller vind på søterritoriet eller i den eksklusive økonomiske zone samt vindkraftanlæg, der opfylder kravene i bekendtgørelse nr. 651 af 27. juni 2008 om teknisk godkendelsesordning for konstruktion, fremstilling, opstilling, vedligehold og service af vindmøller og senere ændringer heri, er ikke omfattet af reglerne i kraftværksbekendtgørelsen.

Elproduktionsanlæg på havet skal have en etableringstilladelse efter § 25 i VE-loven. For at opnå tilladelse til etablering af vindmøller på havet skal en række betingelser være opfyldt. Disse betingelser er beskrevet i kapitel 3 i VE-loven og øvrig sektorlovgivning, herunder lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) (miljøvurderingsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 973 af 25. juni 2020. Tilladelsen er betinget af, at ansøgerne har ret til at udnytte en forundersøgelsestilladelse efter § 24 i VE-loven, og at ansøgerne har den fornødne tekniske og finansielle kapacitet. Tilladelsen kan endvidere betinges af vilkår, herunder krav til konstruktion, indretning, installationer, opstilling, drift, nedtagning og sikkerhedsstillelse for nedtagning af anlæg, samt økonomiske, tekniske, sikkerheds- og miljømæssige forhold i forbindelse med etablering og drift, herunder ophold og beboelse, jf. § 25 i VE-loven.

Derudover skal havvindmølleparker have en elproduktionstilladelse til at producere strøm, jf. § 29 i VE-loven. En tilladelse efter § 29 gives for 25 år og kan efter ansøgning forlænges. Der kan i tilladelsen stilles vilkår, herunder om tekniske og økonomiske forhold vedrørende drift af anlægget, om pligt til at sikre fremtidig overholdelse af vilkår, der er stillet i tilladelser efter §§ 22-25, 27 og 28 i miljøvurderingsloven, om tilsynsforpligtelse i forhold til det samlede anlæg og stillede vilkår om pligt til indrapportering vedrørende de nævnte forhold.

Det følger af § 10, stk. 1, i elforsyningsloven, at elproduktion fra anlæg med en kapacitet på over 25 MW kun kan udøves af virksomheder, der har opnået bevilling fra klima-, energi- og forsyningsministeren. Kravet om bevilling til elproduktion gælder både for elproduktionsanlæg på land og på havet.

Det følger af § 10, stk. 3, at en virksomhed med bevilling til at udøve elproduktionsvirksomhed skal have den fornødne tekniske og finansielle kapacitet til varetagelsen af den bevillingspligtige aktivitet.

Elforsyningslovens § 10, stk. 3, gennemfører artikel 8, stk. 2, litra h, i elmarkedsdirektivet.

Artikel 8 i elmarkedsdirektivet vedrører bevillingsprocedure med henblik på ny kapacitet. Artikel 8, stk. 2, litra h, fastsætter, at medlemsstater bl.a. skal tage hensyn til bevillingsansøgerens karakteristika såsom teknisk, økonomisk og finansiel formåen ved fastsættelse af passende kriterier for meddelelse af bevillinger til etablering af produktionskapacitet. Bevillingspligten blev oprindeligt indført i dansk lovgivning ved lov nr. 54 af 25. februar 1976 om elforsyning. Pligten blev videreført ved seneste hovedlov til elforsyningsloven ved lov nr. 375 af 2. juni 1999 om elforsyning, der gennemførte elreformen og elmarkedsdirektivet fra 1996, og som trådte i kraft den 30. december 1999. Elreformen opstillede rammerne for et liberaliseret elmarked, hvor bl.a. elproduktionsvirksomhed skulle ske på markedsvilkår, mens transmissions- og netvirksomhed fortsat ville være naturlige monopoler.

Der kan efter § 12 i elforsyningsloven stilles vilkår i både tilladelser efter § 11, stk. 1, i elforsyningsloven, og i bevillinger efter § 10, stk. 1. Vilkårene omfatter bl.a., at ejeren forpligter sig til at ændre produktionsomfanget efter Energinets bestemmelse, når denne finder det nødvendigt for at opretholde en effektiv udnyttelse af nettet, elforsyningssikkerheden eller kvaliteten i det sammenhængende forsyningsnet, at ejeren stiller sikkerhed for nedtagning af anlæg, og at ejeren forpligter sig til at underrette Energinet mindst et år i forvejen, såfremt det besluttes, at et anlæg skal lukkes eller tages ud af drift, så det ikke er til rådighed i en længere periode.

Det følger af § 50, stk. 2, i elforsyningsloven, at der i bevillinger ud over de vilkår, der kan fastsættes i medfør af kapitel 3-6, i særlige tilfælde af hensyn til opfyldelse af lovens formål kan fastsættes sådanne vilkår, som er begrundet i den pågældende virksomheds særlige forhold. Endvidere kan der fastsættes vilkår, som er nødvendige af hensyn til overholdelse af EU-regler eller EU-henstillinger på området.

Det følger af § 52 i elforsyningsloven, at der efter 5 år og med et forudgående varsel på 1 år kan fastsættes nye vilkår i en bevilling.

Det følger af § 51, stk. 1, 1. pkt., i elforsyningsloven, at klima-, energi- og forsyningsministeren fører tilsyn med overholdelsen af vilkårene i bevillingerne samt med den virksomhed, som Energinet og denne virksomheds helejede datterselskaber i medfør af § 2, stk. 2 og 3, i lov om Energinet udøver i medfør af elforsyningsloven, regler udstedt i medfør af loven og bestemmelser indeholdt i eller udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 714/2009/EF af 13. juli 2009 om betingelserne for netadgang i forbindelse med grænseoverskridende elektricitetsudveksling.

Det følger af § 53, stk. 1, i elforsyningsloven, at bevillinger efter denne lov er undtaget fra retsforfølgning og hverken direkte eller indirekte kan overdrages til andre, medmindre klima-, energi- og forsyningsministeren tillader overdragelsen og godkender vilkårene herfor.

Det følger af § 51 a, stk. 1, i elforsyningsloven, at bevillingshavere skal betale omkostningerne til myndighedsbehandling forbundet med bevilling efter § 10, stk. 1, og § 19, stk. 1, og til myndighedsbehandling forbundet med tilladelse til overdragelse af bevilling efter § 53.

Det følger af § 51 a, stk. 2, i elforsyningsloven, at virksomheder, som meddeles tilladelse efter § 11, stk. 1, § 12 a, stk. 1, § 21, stk. 1, §§ 22 a og 22 b eller § 23, stk. 1, skal betale omkostningerne forbundet med tilladelse nævnt i § 11, stk. 1, § 12 a, stk. 1, § 21, stk. 1, §§ 22 a og 22 b eller § 23, stk. 1, til virksomhederne.

Det følger af § 51 a, stk. 3, i elforsyningsloven, at virksomheder med elproduktionsbevilling efter § 10, stk. 1, og virksomheder, som meddeles tilladelse efter § 11, stk. 1, § 12 a, stk. 1, § 21, stk. 1, §§ 22 a og 22 b eller § 23, stk. 1, skal betale omkostningerne til tilsyn med overholdelse af vilkår i bevilling udstedt til virksomhederne efter § 10, stk. 1, og tilladelse efter § 11, stk. 1, § 12 a, stk. 1, § 21, stk. 1, §§ 22 a og 22 b eller § 23, stk. 1, udstedt til virksomhederne.

Beredskabskravene i §§ 85 b og 85 c i elforsyningsloven følger i dag bevillingskravet således, at virksomheder, som er bevillingspligtige efter §§ 10 og 19 og elforsyningsvirksomhed, der varetages af Energinet eller denne virksomheds helejede datterselskaber i medfør af § 2, stk. 2 og 3, i lov om Energinet, skal foretage nødvendig planlægning og træffe nødvendige foranstaltninger for at sikre elforsyningen i beredskabssituationer og andre ekstraordinære situationer, jf. § 85 b, stk. 1, i elforsyningsloven. Endvidere skal virksomheder, som er bevillingspligtige efter §§ 10 og 19, Energinet og dennes helejede datterselskaber samt virksomheder, der yder balancering af elsystemet, opretholde et it-beredskab, herunder planlægge og træffe nødvendige foranstaltninger for at sikre beskyttelsen af kritiske it-systemer, der er af betydning for elforsyningen, jf. § 85 c, stk. 1.

3.1.5.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

Tilladelser anvendes i dag, når der meddeles tilladelse til etablering af nye elproduktionanlæg og væsentlige ændringer i bestående anlæg på land. På havet anvendes tilladelser ved tilladelse til etablering af samt tilladelse til elproduktion fra havvindmølleparker. Derudover kræver det en bevilling at producere elektricitet fra alle elproduktionsanlæg over 25 MW, uagtet om anlægget er placeret på havet eller på land. Bevillingspligten blev indført i 1976, hvor elproduktionsvirksomhed var en monopolaktivitet med en eksklusiv ret til at producere elektricitet fra de store kraftværker i Danmark. Bevillinger var og er fortsat tidsbegrænsede til 20 år. Bevillingssystemet på elforsyningsområdet omfatter i dag elproduktion samt transmissions- og netvirksomheder.

Selvom bevillingssystemet blev videreført i forbindelse med gennemførelsen af elreformen i 1999, var der alligevel tale om en liberalisering af elmarkedet, hvor elproduktionsvirksomhed skulle ske på markedsvilkår. I dag er elproduktion en konkurrenceudsat aktivitet uden en eksklusiv ret til at producere elektricitet. Transmissions- og netvirksomhed er fortsat naturlige monopoler. Elproduktionsaktiviteter er således den eneste elforsyningsaktivitet, der er omfattet af bevillingskravet, selvom der er tale om en konkurrenceudsat aktivitet. Det vurderes derfor hensigtsmæssigt, at visse elproduktionsvirksomheder ikke længere reguleres ved et bevillingssystem, da der er tale om et system, der anvendes til naturlige monopoler.

Derudover er der sket og sker fortsat en markant udvikling i sol- og vindenergi. Der foregår elproduktionen i Danmark ikke længere alene fra de centrale kraftværker, men derimod i stigende omfang fra sol- og vindanlæg, der ligeledes er bevillingspligtige i dag. Med denne udvikling ses der et stigende behov for en forenklet procedure for tilladelser til ny produktionskapacitet, der dog fortsat skal varetage de samme hensyn som bevillingssystemet, herunder navnlig hensynet til forsyningssikkerheden. Dette begrundes med, at sol- og vindenergi fortsat vil have en stor betydning for forsyningssikkerheden i Danmark i takt med, at stadigt flere vind- og solanlæg etableres og de større kraftværker gradvist udfases.

Der findes både på land og på havet en tilladelsesprocedure for ny elproduktionskapacitet, hvor der skal indhentes tilladelser til etablering af elproduktionsanlæg på land og tilladelser til at etablere og producere elektricitet fra elproduktionsanlæg på havet. Der er derfor allerede i dag tilladelsessystemer på plads for elproduktionsanlæg, hvor krav og vilkår til elproduktionsvirksomheder kan fremgå.

Det vurderes på den baggrund hensigtsmæssigt at elproduktionsvirksomheder, der producerer elektricitet fra bl.a. vindmølleanlæg, solcelleanlæg, bølgekraftsanlæg, koncentrerede solfangeranlæg og lignende anlæg fremover alene reguleres ved et tilladelsessystem. Desuden vurderes det, at krav og vilkår fra bevillingssystemet bør videreføres i det omfang, det vurderes nødvendigt bl.a. for at sikre, at elproduktionsvirksomheder drives forsvarligt af hensyn til elforsyningssikkerheden.

3.1.5.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der indsættes en ny stk. 8 i § 10 i elforsyningsloven, der giver klima-, energi- og forsyningsministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om, at elproduktion fra anlæg med en kapacitet på over 25 MW, som er omfattet af stk. 1, er undtaget fra bevillingspligten. Herved forventes bemyndigelsen udnyttet til, at bl.a. vindmølleanlæg, solcelleanlæg, bølgekraftsanlæg, koncentrerede solfangeranlæg og lignende anlæg undtages fra bevillingskravet i § 10, stk. 1. Herefter følger, at tilladelseskravet i § 11, stk. 1, vil finde anvendelse på disse anlæg, der således fortsat vil skulle leve op til relevante krav og vilkår, som følger af bevillingssystemet, herunder navnlig krav til teknisk og finansiel kapacitet.

3.1.6. Henvisning til elmarkedsforordningens art. 13, stk. 7, i elforsyningsloven

3.1.6.1. Gældende ret

Når et produktionsanlæg er tilsluttet nettet, og det ikke er muligt at aftage den fulde elproduktion pga. kapacitetsbegrænsninger i nettet, bliver der foretaget nedregulering af produktionen. Når der foretages nedregulering, foretages der samtidig opregulering et andet sted i nettet på den anden side af kapacitetsbegrænsningen for at sikre, at balancen i elsystemet opretholdes. Begrebet belastningsomfordeling dækker således både over op- og nedregulering.

Op- og nedregulering er ét af flere afhjælpende tiltag, som reguleres ved Kommissionens forordning nr. 2017/1485/EU af 2. august 2017 om fastsættelse af retningslinjer for drift af elektricitetstransmissionssystemer (herefter SOGL). Efter SOGL artikel 20 træffer TSO'en, dvs. Energinet i Danmark, foranstaltninger for at sikre, at dennes transmissionssystem forbliver i normal tilstand, og er ansvarlig for at håndtere brud på driftssikkerheden. For at opfylde denne forpligtelse har Energinet adgang til at iværksætte afhjælpende tiltag, herunder op- og nedregulering. Hertil skal Energinet iagttage nærmere fastsatte principper og regler i SOGL.

Det følger af elforsyningslovens § 27 c, stk. 2, at Energinet yder rimelig betaling for ydelser relateret til, at godkendte driftsstop af transmissions- eller elproduktionsanlæg kræves udskudt eller fremrykket, jf. § 27 b, stk. 1, til, at elproduktionsanlæg kræves holdt driftsklare, jf. § 27 b, stk. 3, eller til beslutninger om ændringer af planer eller aktivering af afhjælpende tiltag i medfør af SOGL. Energinet yder herefter rimelig betaling ved de nævnte tilfælde, herunder ved op- eller nedregulering.

Nærmere regler om, hvad der udgør en rimelig betaling efter elforsyningslovens § 27 c, stk. 2, er fastsat i §§ 34 og 35 i bekendtgørelse nr. 1067 af 28. maj 2021 om systemansvarlig virksomhed og anvendelse af eltransmissionsnettet m.v. (herefter benævnt systemansvarsbekendtgørelsen). Det fremgår af § 34, at Energinet yder rimelig betaling for ydelser omfattet af § 27 c, stk. 2, i elforsyningsloven, og at Energinet bør fastsætte betalingen efter metoden cost plus. Energinet udarbejder en metode til fastsættelse af betalingen, som Energinet anmelder til Forsyningstilsynet til godkendelse. Efter § 35 bør cost plus som minimum omfatte dokumenterbare omkostningselementer, som omkostninger til brændsel og andre opstartsrelaterede omkostninger, indtægter og omkostninger ved salg af elektricitet og varme, omkostninger til drift og vedligehold, herunder direkte henførbare personaleomkostninger og afhjælpende foranstaltninger til at holde anlægget driftsklar med de ønskede betingelser, administrations- og fællesudgifter, og afskrivninger og rimelig forrentning af investeret kapital.

For så vidt angår ikkemarkedsbaseret belastningsomfordeling, dvs. op- og nedregulering af elproduktion, energilagring eller fleksibelt forbrug, fastsætter elmarkedsforordningen nærmere regler om betalingen herfor. Betalingen for ikkemarkedsbaseret belastningsomfordeling følger af elmarkedsforordningens artikel 13, stk. 7, som i høj grad svarer til betalingen cost plus efter systemansvarsbekendtgørelsen.

Der henvises til de nærmere fastsatte regler om, hvornår ikkemarkedsbaseret belastningsomfordeling må anvendes i elmarkedsforordningens artikel 13, stk. 7. Det følger bl.a. af bestemmelsen, at udgangspunktet vil være en markedsbaseret tilgang. Når ikkemarkedsbaseret nedadgående belastningsomfordeling anvendes, følger nærmere fastsatte princippet af elmarkedsforordningens artikel 13, stk. 6, som skal iagttages.

Det følger af elmarkedsforordningens artikel 13, stk. 7, at når ikkemarkedsbaseret belastningsomfordeling anvendes, yder den systemoperatør, der anmoder om belastningsomfordelingen, finansiel kompensation til operatøren af det belastningsomfordelte produktionsanlæg, energilagringsanlæg eller anlæg baseret på fleksibelt elforbrug. Nærmere regler om beløbets størrelse fremgår ligeledes af bestemmelsen.

Det følger endvidere af artikel 13, stk. 7, at der ikke ydes kompensation i tilfælde af producenter, der har accepteret en tilslutningsaftale, i henhold til hvilken der ikke er nogen garanti for fast levering af energi. Det betyder med andre ord, at når der indgås en nettilslutningsaftale, hvorefter der ikke er nogen garanti for fast levering af energi, så ydes der ikke betaling for ikkemarkedsbaseret belastningsomfordeling.

Det følger af § 8 i bekendtgørelse nr. 743 af 30. maj 2020 om nettilslutning af vindmøller, solcelleanlæg, bølgekraftanlæg og vandkraftværker (herefter benævnt nettilslutningsbekendtgørelsen), at når en anlægsejer anmoder om nettilslutning, har net- og transmissionsvirksomheden pligt til at give en anlægsejer alle nødvendige oplysninger. Der er herunder tale om oplysninger som et detaljeret skøn, som omfatter alle udgifter, over hvad tilslutningen vil koste, en rimelig og nøjagtig tidsplan for modtagelse og behandling af ansøgning om nettilslutning, og en rimelig vejledende tidsplan for nettilslutningen.

Enhver har ret til at anvende det kollektive elforsyningsnet til transport af elektricitet imod betaling, jf. elforsyningslovens § 24, stk. 1. Derudover skal transmissions- og netvirksomheder sikre en tilstrækkelig og effektiv transport af elektricitet med dertilhørende ydelser, herunder bl.a. stille den fornødne transportkapacitet til rådighed, jf. elforsyningslovens § 20, stk. 1, nr. 3.

Tidsplanen skal medtage, hvor hurtigt nettilslutningen forventes at kunne ske. Tidsplanen kan variere afhængigt af, hvor stor en udbygning af nettet der er behov for, for at kunne nettilslutte et anlæg. Ikkemarkedsbaseret belastningsomfordeling kan først komme på tale, fra det tidspunkt, hvor et anlæg er tilsluttet nettet.

3.1.6.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

Efter EUF-Traktatens artikel 288 er en forordning almengyldig og umiddelbart gældende i hver medlemsstat og må ikke gennemføres i national ret.

Da forordninger er umiddelbart gældende i medlemsstaterne, skal de anvendes i deres EU-retlige form og må derfor af medlemsstaten ikke inkorporeres eller omskrives. Imidlertid kan det i et tilfælde, hvor anvendelsen af en EU-retlig forordning beror på et samvirke mellem både EU-ret og national ret, være i overensstemmelse med EU-retten at gengive visse dele af forordningen i national ret. En gengivelse skal dog gøre det klart, at indholdet af den nationale retsakt stammer fra en forordning.

For at skabe klarhed om sammenspillet mellem elmarkedsforordningens artikel 13, stk. 7 og nationale regler, bør der efter ministeriets opfattelse indsættes en henvisning til elmarkedsforordningens artikel 13, stk. 7, i elforsyningslovens § 27 c, stk. 2.

Da forordninger har forrang for national ret, finder elmarkedsforordningens artikel 13, stk. 7, anvendelse inden for bestemmelsens anvendelsesområde. Det betyder, at kompensationsforpligtelsen i medfør af elforsyningslovens § 27 c, stk. 2, ikke finder anvendelse i tilfælde, der er omfattet af anvendelsesområdet for elmarkedsforordningens artikel 13, stk. 7. Ved den foreslåede ændring bliver det tydeliggjort, at kompensation ved ikkemarkedsbaseret belastningsomfordeling skal følge de nærmere fastsætte regler herom i elmarkedsforordningens artikel 13, stk. 7. Herefter finder elforsyningslovens § 27 c, stk. 2 således ikke anvendelse ved ikkemarkedsbaseret belastningsomfordeling.

3.1.6.3. Den foreslåede ordning

Der foreslås indsat en henvisning til elmarkedsforordningens artikel 13, stk. 7, i elforsyningslovens § 27 c, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 40. Herefter følger, at regler om kompensation i elforsyningslovens § 27 c, stk. 2, ikke finder anvendelse ved ikkemarkedsbaserede belastningsomfordelinger. Formålet er at gøre det klart, at kompensation som følge af en belastningsomfordeling, som ikke er markedsbaseret, reguleres af elmarkedsforordningens artikel 13, stk. 7.

3.2. Transmissionsnet og udlandsforbindelser

3.2.1. Gældende ret

Det følger af elforsyningslovens § 19 a, stk. 1, at transmissionsvirksomheder efter reglerne i stk. 2-8 skal være ejermæssigt adskilt fra produktions- og handelsaktiviteter. § 19 a har til formål at gennemføre kravene i elmarkedsdirektivets artikel 43 om ejermæssig adskillelse.

Det er et grundlæggende krav i elmarkedsdirektivet, at transmissionsaktiviteter skal adskilles fra produktions- og handelsaktiviteter, da det er afgørende, at der er lige adgang til nettet. En lige adgang til nettet kan ikke sikres såfremt transmissionsaktiviteter og produktions- og handelsaktiviteter eksisterer inden for samme virksomhedsgruppering. Det skyldes, at der således er en grundlæggende interessekonflikt mellem monopol- og konkurrenceudsatte aktiviteter. Til sikring af en lige adgang til nettet opstiller elmarkedsdirektivet flere adskillelsesoptioner for at sikre, at transmissionsaktiviteter og produktions- og handelsaktiviteter er adskilt, så der ikke sker forskelsbehandling. En af optionerne for adskillelse af produktions- og handelsaktiviteter er ejermæssig adskillelse, som er den eneste option, der er indarbejdet i elforsyningsloven i dag i § 19 a. Ejermæssig adskillelse indebærer en udpegning af en eller flere transmissionsvirksomheder, som ejermæssigt skal adskilles fra alle leverings- og produktionsinteresser.

Det følger af § 19, stk. 1, i elforsyningsloven, at transmissionsvirksomhed kun kan udøves efter bevilling, der kan gives til virksomheder, som opfylder kravene i kapitel 7 og 8. Transmissionsvirksomhed varetaget af Energinet eller denne virksomheds helejede datterselskaber udføres dog uden bevilling.

Det følger af § 51, stk. 2, i elforsyningsloven, at bevillingshavere til net-, transmissions- og produktionsvirksomhed skal eje de anlæg, som anvendes til gennemførelsen af de bevillingspligtige aktiviteter.

Transmissionsvirksomhed varetages aktuelt kun af Energinet, der ejer transmissionsnettet i Danmark. Energinet er nærmere reguleret i lov om Energinet, jf. lovbekendtgørelse nr. 118 af 6. februar 2020. Det fremgår bl.a. af § 2, stk. 2, i lov om Energinet, at Energinet efter reglerne i lov om Energinet samt efter reglerne i elforsyningsloven, VE-loven og lov om naturgasforsyning og med baggrund i en sammenhængende og helhedsorienteret planlægning varetager systemansvarlig virksomhed og eltransmissionsvirksomhed.

Energinets muligheder for at eje ejerandele i andre selskaber og indgå samarbejdsaftaler om varetagelsen af Energinets opgaver er reguleret af lov om Energinet og elforsyningsloven.

Det fremgår af § 2, stk. 3, i lov om Energinet, at Energinet efter godkendelse fra klima-, energi- og forsyningsministeren kan oprette helejede datterselskaber. Energinet kan derudover eje ejerandele i andre selskaber med begrænset ansvar og indgå samarbejdsaftaler og lignende i forbindelse med udøvelse af sin virksomhed.

Det følger af de specielle bemærkninger til § 2, stk. 3, i lov om Energinet, at det er en forudsætning for henlæggelse af selskabets kerneopgaver i datterselskaber, at disse er helejede - altså at Energinet ejer samtlige aktier i de pågældende selskaber, jf. Folketingstidende 2018-19, A, L 178 som fremsat, side 23.

For så vidt angår muligheden for at eje ejerandele i andre selskaber med begrænset ansvar samt indgå samarbejdsaftaler og lignende følger det endvidere af de specielle bemærkninger til § 2, stk. 3, i lov om Energinet, at bestemmelsen endvidere giver Energinet mulighed for at strukturere sig, som det findes mest hensigtsmæssigt, jf. Folketingstidende 2004-05, tillæg A, L 82 som fremsat, side 2398.

Det fremgår af § 28, stk. 2, nr. 3, i elforsyningsloven, at Energinet skal samarbejde med systemansvarlige virksomheder i andre lande om etablering af gensidige, ligeværdige principper for elforsyning samt om nettariffer, netadgang og transit, markedsspørgsmål m.v., samkøring af transmissionsforbindelser, herunder håndtering af balance- og kapacitetsproblemer samt indgå nødvendige fælles systemdriftaftaler, som sikrer udnyttelsen af de fordele, som sammenkoblede systemer giver.

Det fremgår af § 28 c, stk. 1, i elforsyningsloven, at Energinet eller denne virksomheds helejede datterselskaber som led i samarbejdet med andre landes systemansvarlige virksomheder efter klima-, energi- og forsyningsministerens godkendelse kan indtræde som medejer af selskaber med begrænset ansvar, der udfører grænseoverskridende systemansvarsopgaver som nævnt i § 28, stk. 2, nr. 3, og opgaver vedrørende sammenkoblingen af elmarkeder.

Elmarkedsdirektivets bestemmelser om ejermæssig adskillelse fremgår af artikel 43.

Det følger af elmarkedsdirektivets artikel 43, stk. 1, litra a, at hver virksomhed, der ejer et transmissionssystem, skal optræde som transmissionssystemoperatør.

Det følger af elmarkedsdirektivets artikel 43, stk. 4, at forpligtelsen i stk. 1, litra a, anses for opfyldt, hvis to eller flere virksomheder, der ejer transmissionssystemer, har oprettet et joint venture, der fungerer som transmissionssystemoperatør i to eller flere medlemsstater for de pågældende transmissionssystemer. Ingen anden virksomhed kan være en del af dette joint venture, medmindre den er blevet godkendt som uafhængig systemoperatør i henhold til artikel 44 eller som uafhængig transmissionsoperatør med henblik på afdeling 3 i direktivet.

3.2.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

Elmarkedsdirektivets artikel 43, stk. 1, litra a, fremgår ikke direkte af dansk ret. Direktivet blev gennemført ved lov nr. 466 af 18. maj 2011, hvor det fremgår, at kravet om ejermæssig adskillelse i praksis blev vurderet til at være opfyldt for så vidt angår det overordnede eltransmissionsnet gennem lov om Energinet, jf. Folketingstidende 2010-11 (1. samling), A, L 87 som fremsat, side 13. Det er i lov om Energinet forudsat, at Energinet ejer og driver det overordnede eltransmissionsinfrastruktur.

Transmissionsvirksomhed blev ved direktivets gennemførelse ved lov nr. 466 af 18. maj 2011 varetaget af både Energinet og de regionale transmissionsvirksomheder, der på daværende tidspunkt havde bevilling til at udøve transmissionsvirksomhed. Systemansvaret blev kun varetaget af Energinet, ligesom det fortsat er tilfældet i dag. Der eksisterer aktuelt ikke transmissionsvirksomheder med bevilling, da det regionale transmissionsnet er overdraget til Energinet, så Energinet i dag ejer transmissionsnettet i Danmark og er transmissionsvirksomhed. Transmissionsvirksomhed varetaget af Energinet eller denne virksomheds helejede datterselskaber i medfør af § 2, stk. 2 og 3, i lov om Energinet udføres uden bevilling, jf. elforsyningslovens § 19, stk. 2. Transmissionsvirksomheder med bevilling ville være underlagt kravet om, at bevillingshavere til transmissionsvirksomhed skal eje de anlæg, som anvendes til gennemførelsen af de bevillingspligtige aktiviteter efter § 51, stk. 2, i elforsyningsloven.

Det er efter Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering hensigtsmæssigt, at kravet i elmarkedsdirektivets artikel 43, stk. 1, litra a, gennemføres eksplicit i bestemmelsen om ejermæssig adskillelse i elforsyningsloven.

Forslaget om gennemførelse af elmarkedsdirektivets artikel 43, stk. 1, litra a, vil i praksis ikke medføre materielle ændringer, da Energinet ejer transmissionsnettet i Danmark og er eneste transmissionsvirksomhed i Danmark, ligesom Energinet er certificeret som ejermæssig adskilt af Forsyningstilsynet.

Elmarkedsdirektivet opererer i artikel 43, stk. 1, litra a, med begrebet "transmissionssystemoperatør", men ved gennemførelsen af reglerne om ejermæssig adskillelse i dansk ret ved lov nr. 466 af 18. maj 2011 anvendes begreberne "transmissionsvirksomhed" og "systemansvarlig virksomhed", jf. Folketingstidende 2010-11 (1. samling), A, L 87 som fremsat, side 13. Transmissionssystemoperatør i direktivets forstand omfatter således både transmissionsvirksomheder med bevilling og Energinet.

§ 19 a i elforsyningsloven, gennemfører direktivets krav om ejermæssig adskillelse mellem transmissionsaktiviteter og produktions- og handelsaktiviteter både for så vidt angår Energinet, Energinets helejede datterselskaber og transmissionsvirksomheder med bevilling. Gennemførelsen af elmarkedsdirektivets artikel 43, stk. 1, litra a, vil ligeledes finde anvendelse for Energinet, Energinets helejede datterselskaber og transmissionsvirksomheder med bevilling.

Elmarkedsdirektivets artikel 43, stk. 4, er i dag ikke gennemført i dansk ret. Bestemmelsen indebærer, at kravet i elmarkedsdirektivets artikel 43, stk. 1, litra a, anses for opfyldt, hvis to eller flere virksomheder, der ejer transmissionssystemer, har oprettet et joint venture, der fungerer som transmissionssystemoperatør i to eller flere medlemsstater for de pågældende transmissionssystemer.

Elmarkedsdirektivets artikel 43, stk. 4, indebærer, at kravet i elmarkedsdirektivets artikel 43, stk. 1, litra a, fortsat vil være opfyldt i de tilfælde, at flere transmissionsvirksomheder, der ejer transmissionsnet, har oprettet et joint venture, der optræder som transmissionsvirksomhed i stedet for transmissionsvirksomhederne selv. Et eksempel herpå kan være når to eller flere transmissionsvirksomheder opretter et joint venture til samarbejde om drift af en udlandsforbindelse.

Et joint venture efter elmarkedsdirektivets artikel 43, stk. 4, vil være under fælles kontrol af to eller flere virksomheder, der ejer transmissionsnet. Et joint venture kan både oprettes ved selskab eller ved aftale.

Energinet har med hjemmel i elforsyningsloven og lov om Energinet mulighed for at indgå i selskabskonstruktioner og indgå samarbejdsaftaler. Energinet har i forbindelse med udøvelse af systemansvarlig virksomhed hjemmel til at indgå samarbejdsaftaler og være medejer af selskaber med begrænset ansvar jf. § 28, stk. 2, nr. 3, og § 28 c, i elforsyningsloven. Energinet kan også efter godkendelse fra klima-, energi- og forsyningsministeren oprette helejede datterselskaber. Energinet kan herudover eje ejerandele i andre selskaber med begrænset ansvar og indgå samarbejdsaftaler og lignende i forbindelse med udøvelsen af sin virksomhed, jf. § 2, stk. 3, i lov om Energinet.

Det er en forudsætning for henlæggelse af Energinets kerneopgaver til datterselskaber, at disse er helejede, altså at Energinet ejer samtlige andele i de pågældende selskaber. Det er derfor ikke muligt for Energinet at afhænde andele i de datterselskaber, der driver den offentlige infrastruktur. Det er dog muligt for Energinet at strukturere sig, som det findes mest hensigtsmæssigt, ved at eje ejerandele i andre selskaber med begrænset ansvar og indgå samarbejdsaftaler og lignende.

Der er ikke ved gennemførelsen af elmarkedsdirektivets artikel 43, stk. 4, taget stilling til, hvorvidt Energinet har hjemmel til at indgå i joint ventures. Det vil være en konkret vurdering, om en transmissionsvirksomhed, herunder Energinet, har indgået i et joint venture med en eller flere virksomheder, der ejer transmissionsnet, og om dette joint venture fungerer som transmissionsvirksomhed for de pågældende virksomheders transmissionsnet. Såfremt der er tale om et joint venture i direktivets forstand, vil transmissionsvirksomheden fortsat leve op til kravet om ejermæssig adskillelse. Det er hensigten med ændringen at sikre fuld direktivgennemførelse.

3.2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der indsættes et nyt stk. 2 i § 19 a i elforsyningsloven, der vil sikre, at det fremgår direkte af elforsyningsloven, at hver virksomhed, der ejer et transmissionsnet, skal optræde som transmissionsvirksomhed.

Det nye stk. 2 i § 19 a i elforsyningsloven vil gennemføre elmarkedsdirektivets artikel 43, stk. 1, litra a. Forslaget vil dog i praksis ikke medføre materielle ændringer, da Energinet ejer transmissionsnettet i Danmark og aktuelt er den eneste transmissionsvirksomhed i Danmark, ligesom Energinet er certificeret som ejermæssig adskilt.

Det foreslås endvidere, at der indsættes et nyt stk. 10 i § 19 a i elforsyningsloven. Bestemmelsen vil sikre, at kravet i den foreslåede § 19 a, stk. 2, er opfyldt, når to eller flere virksomheder, der ejer transmissionsnet, har oprettet et joint venture, der varetager transmissionsopgaver i Danmark og i en eller flere andre EU-medlemsstater for de pågældende transmissionsnet. Bestemmelsen vil sikre, at transmissionsvirksomheder vil leve op til kravet om ejermæssig adskillelse, selvom der ikke er sammenfald mellem den, der ejer nettet, og den, der optræder som transmissionsvirksomhed, i de tilfælde, hvor opgaverne varetages af et joint venture, som er oprettet af to eller flere transmissionsvirksomheder, der ejer det pågældende net.

3.3. Opfølgning på PSO-aftale og ophævelse af PSO-systemet

3.3.1. Gældende ret

Støtte til fremme af miljøvenlig elproduktion i Danmark anses som en Public Service Obligation (herefter PSO), der finansieres af elforbrugerne ved PSO-opkrævningen. En del af omkostningerne til PSO har siden 2015 været finansieret ved bevilling på finansloven i medfør af aftale af 14. juli 2014 om tilbagerulning af forsyningssikkerhedsafgiften mv. og lempelser af PSO.

Elforsyningslovens § 8 udgør hovedbestemmelsen om PSO-opkrævning og indeholder i § 8, stk. 1, regler om elforbrugernes finansiering af visse offentlige forpligtelser. Det følger af bestemmelsen, at alle elforbrugere her i landet, medmindre omkostningerne er finansieret af statsmidler, jf. stk. 5, eller andet følger af §§ 8 a, 8 b og 9 a, skal betale en forholdsmæssig andel af de nødvendige omkostninger ved at gennemføre nærmere angivne offentlige forpligtelser, som er opremset i bestemmelsen. PSO er i elforsyningsloven benævnt offentlige forpligtelser.

En væsentlig del af de offentlige forpligtelser vedrører omkostninger til støtte til elektricitet, der er produceret på anlæg, som anvender vedvarende energikilder. Det er f.eks. solcelleanlæg, vindmøller og biomasse- samt biogasanlæg efter bestemmelserne i §§ 21, 35 a, 35 b, 36-40, 42 og 43, § 43 f, stk. 1-3, § 43 g, stk. 1-3, og §§ 45 a og 49 i VE-loven og til ydelser efter bestemmelserne i §§ 58 og 58 b i elforsyningsloven, jf. § 8, stk. 1, nr. 1 og 2. Det følger af PSO aftalen, at om kostninger til disse støtteordninger i PSO-udfasningsperioden 2017-2021 delvist er blevet finansieret via PSO'en, delvist via finansloven.

Det følger af elforsyningslovens § 8, stk. 1, nr. 3, at omkostninger til offentlige forpligtelser også omfatter Energinets omkostninger til ydelser efter regler fastsat i medfør af § 30 i elforsyningsloven og omkostninger forbundet med at sikre tilstedeværelsen af en tilstrækkelig elproduktionskapacitet efter Europa-Kommissionens forordning (EU) 2017/1485 af 2. august 2017 om fastsættelse af retningslinjer for drift af elektricitetstransmissionssystemer. Efter § 30 kan klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætte regler om, at Energinet skal drage omsorg for, at der opretholdes lagre af brændsel til el- og kraftvarmeproduktion af hensyn til elforsyningssikkerheden, herunder regler om, at elproduktionsvirksomheder skal bistå ved indkøb og anbringelse mv. af lagrene. Bestemmelsen er udmøntet ved bekendtgørelse nr. 917 af 13. november 2002 om pligt til oplagring af brændstoffer i medfør af lov om elforsyning.

Endelig omfatter PSO-omkostningerne netvirksomhedernes omkostninger til de ydelser, som disse efter bestemmelserne i § 22, stk. 8, og § 67 i elforsyningsloven og § 30 i VE-loven er pålagt. Desuden omfatter PSO-omkostningerne de omkostninger, som transmissionsvirksomhederne er pålagt efter § 67 i elforsyningsloven og § 30 i VE-loven.

Efter elforsyningslovens § 22, stk. 8, er der tale om netvirksomhedernes omkostninger til at iværksætte forskning og udvikling med henblik på effektiv energianvendelse. Efter bestemmelsen i § 22, stk. 8, kan klima-, energi- og forsyningsministeren beslutte, at netvirksomheder i samarbejde skal iværksætte forskning og udvikling med henblik på effektiv energianvendelse. Desuden kan ministeren fastsætte regler eller træffe bestemmelse om udarbejdelse af planer for aktiviteterne og om godkendelse af disse. Denne ordning benævnes ELFORSK. Det følger af bestemmelsens forarbejder, jf. Folketingstidende 1998-99, tillæg A, side 5899, at der sigtes særligt til udviklingsaktiviteter inden for energibesparelser (adfærd, tekniske udviklingsprojekter etc.), som de daværende distributionsselskaber allerede til en vis grad var engageret i. Det er ifølge forarbejderne hensigten, at de af ministeren fastsatte regler eller bestemmelser kun skal angå ikke kommercielle udviklingsaktiviteter på miljømæssigt væsentlige områder, og at de økonomiske midler, der afsættes hertil, fastsættes i overensstemmelse med fællesskabsbestemmelserne for statsstøtte til forskning og udvikling m.v. Det er desuden hensigten, at bevillingshaverne skal udarbejde handlingsplaner, som skal godkendes af ministeren inden iværksættelsen.

Bestemmelsen er udmøntet ved bekendtgørelse nr. 856 af 1. oktober 2001 om netvirksomhedernes forsknings- og udviklingsaktiviteter vedrørende effektiv energianvendelse, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1121 af 19. november 2004. Netvirksomhederne skal ifølge bekendtgørelsens § 1, stk. 1, planlægge og iværksætte forskning og udvikling med henblik på at fremme effektiv energianvendelse hos forbrugerne. Netvirksomhederne skal udføre deres aktiviteter i medfør af bekendtgørelsen i et fælles, landsdækkende samarbejde og skal udpege et samarbejdsorgan, der repræsenterer dem i forhold til Energistyrelsen, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 2. Netvirksomhederne har udpeget Dansk Energi, der er en erhvervs- og interesseorganisation for energiselskaber i Danmark, som deres samarbejdsorgan.

ELFORSK bevilger støtte til projekter, der har til formål at fremme forskning og udvikling med henblik på at fremme effektiv energianvendelse. Finansieringen hertil er kommet fra PSO-tariffen og den efterfølgende delvise indfasning til Finansloven.

Den gældende elforsyningslov indeholder i § 88 mulighed for, at der kan fastsættes bødestraf i regler, der udstedes i henhold til loven. Energiklagenævnet behandler i medfør af § 89, stk. 1, 1. pkt., f.eks. klager over afgørelser truffet af klima-, energi- og forsyningsministeren efter denne lov eller regler udstedt i henhold til loven. Ministeren kan efter § 90, nr. 1, fastsætte regler om adgangen til at klage over afgørelser, der efter loven eller regler udstedt i henhold til loven træffes af ministeren, herunder at visse afgørelser ikke skal kunne indbringes for Energiklagenævnet. Derudover indeholder § 92 en mulighed for at bemyndige f.eks. en anden myndighed til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren. Ifølge § 90, nr. 1, kan ministeren bl.a. også fastsætte regler om, at afgørelser truffet af en anden myndighed, som ministeren i henhold til § 92 har henlagt sine beføjelser efter loven til, ikke skal kunne indbringes for ministeren.

Det fremgår af § 6, 1. pkt., i offentlighedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 145 af 24. februar 2020, at når det bliver overladt en virksomhed m.v., der ikke er omfattet af offentlighedslovens §§ 3-5, at udføre opgaver, som efter lovgivningen påhviler det offentlige, skal vedkommende forvaltningsmyndighed sikre, at virksomheden m.v. løbende giver oplysninger til myndigheden om udførelsen af opgaverne. Desuden fremgår det af offentlighedslovens § 6, 2. pkt., at de pågældende oplysninger hos vedkommende forvaltningsmyndighed er omfattet af retten til aktindsigt efter lovens almindelige regler. Det vil således i tilfælde, der er omfattet af offentlighedslovens § 6, påhvile ministeren at sikre, at private organisationer eller selskaber m.v. løbende giver oplysninger til ministeren om udførelsen af opgaverne, og disse oplysninger vil hos ministeren være omfattet af retten til aktindsigt efter lovens almindelige regler.

Netvirksomhedernes omkostninger til ydelser efter § 67 i elforsyningsloven og § 30 i VE-loven omfatter omkostninger, som netvirksomhederne efter disse bestemmelser er pålagt til bl.a. netforstærkning og netudbygning af distributionsnettet. Ordningen, hvorefter netvirksomhedernes omkostninger til ydelser efter § 67 i elforsyningsloven og § 30 i VE-loven dækkes af PSO-midler, kaldes udligningsordningen.

Tilsvarende kan transmissionsvirksomhedernes (dvs. Energinets) omkostninger til netforstærkning og netudbygning af transmissionsnettet efter § 67 i elforsyningsloven og § 30 i VE-loven dækkes af PSO-midler. Det bemærkes dog, at Energinet ikke i nyere tid har gjort brug af udligningsordningen, idet Energinets tarif er landsdækkende og dermed allerede udligner omkostningerne.

Det følger af elforsyningslovens § 67, stk. 1, at ved tilslutning til elforsyningsnettet af decentrale kraft-varme-anlæg og elproduktionsanlæg, der anvender affald eller producerer VE-elektricitet, skal ejeren af anlægget alene afholde den udgift, der ville være forbundet med at lade sig tilslutte 10-20 kV-nettet, uanset om netvirksomheden ud fra objektive kriterier vælger et andet tilslutningspunkt. Hvis valg af et andet tilslutningspunkt berører transmissionsnettet, skal netvirksomheden indgå aftale med transmissionsvirksomheden herom. Øvrige omkostninger, herunder til netforstærkning og netudbygning, afholdes af netvirksomheden, hvis omkostningerne vedrører distributionsnettet, eller af transmissionsvirksomheden, hvis omkostningerne vedrører transmissionsnettet.

Af § 67, stk. 2, fremgår, at ejere af anlæg som nævnt i stk. 1, der ønsker at levere elektricitet på et højere spændingsniveau end 10-20 kV, selv skal afholde den udgift, der er forbundet med at lade sig tilslutte et net med det tilsvarende højere spændingsniveau. Øvrige omkostninger, herunder til netforstærkning og netudbygning, afholdes af netvirksomheden, hvis omkostningerne vedrører distributionsnettet, eller af transmissionsvirksomheden, hvis omkostningerne vedrører transmissionsnettet.

Af bestemmelsens stk. 3, fremgår, at bestemmelserne i stk. 1 og 2 ikke gælder for vindmøller, solcelleanlæg, bølgekraftanlæg og vandkraftværker.

Endelig fremgår af bestemmelsens stk. 4, at bestemmelserne i stk. 1 og 2 endvidere ikke gælder for elproduktionsanlæg, som etableres med henblik på at kunne imødegå ubalancer i det kollektive elforsyningsnet. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, hvilke anlæg der omfattes af bestemmelserne i 1. pkt., og om dokumentation for det projekterede anlægs tekniske og driftsmæssige forhold.

VE-loven indeholder også PSO-relaterede bestemmelser. Det fremgår af VE-lovens § 30, stk. 1, nr. 4, at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter nærmere regler om vindmøllers og solcelleanlægs tilslutning til elforsyningsnettet, herunder regler om, hvorledes omkostninger, der påhviler de kollektive elforsyningsvirksomheder, indregnes i priserne for elektricitet, jf. § 8, stk. 1 og 2, i elforsyningsloven.

Det følger af elforsyningslovens § 8, stk. 2, at de kollektive elforsyningsvirksomheders øvrige omkostninger i medfør af elforsyningsloven og VE-loven påhviler de brugere, der modtager virksomhedens ydelser, og opkræves gennem den enkelte virksomheds tariffer, medmindre omkostningerne er finansieret på anden måde, herunder af statsmidler. Det følger af elforsyningslovens § 8, stk. 3, at for Energinet opgøres omkostningerne, som er nævnt i § 8, stk. 2, for hele landet og opkræves hos de brugere, der modtager Energinets ydelser.

Elforsyningsloven indeholder i § 8, stk. 4, bestemmelser om, hvordan beregningen og opkrævningen af PSO foretages i dag. Det følger heraf, at de kollektive elforsyningsvirksomheder hver for sig afholder omkostningerne til de offentlige forpligtelser, som påhviler dem, og som er nævnt i elforsyningslovens § 8, stk. 1, og indberetter forventede og afholdte omkostninger til klima-, energi- og forsyningsministeren, der beregner de samlede omkostninger efter stk. 1. Energinet oplyser på baggrund heraf elhandelsvirksomhederne om det beløb, som elhandelsvirksomhederne skal opkræve fra elforbrugerne og indbetale til Energinet. På grundlag heraf opkræver elhandelsvirksomhederne beløb fra elforbrugerne til dækning af omkostningerne og indbetaler de opkrævede midler til Energinet, som dækker klima-, energi- og forsyningsministerens og de kollektive elforsyningsvirksomheders omkostninger til de offentlige forpligtelser. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om gennemførelsen af de nævnte opgaver og om samarbejde herom mellem ministeren, de kollektive elforsyningsvirksomheder og elhandelsvirksomhederne. Denne mulighed for udmøntning er ikke blevet udnyttet.

Efter elforsyningslovens § 89, stk. 2, behandler Energiklagenævnet klager over afgørelser truffet af Energinet efter § 8, stk. 4, jf. § 8, stk. 1, nr. 4. Klageadgangen vedrører således Energinets afgørelser i forhold til udbetaling til netvirksomhederne efter udligningsordningen, idet dog selve afgørelsen om udligning træffes af klima-, energi- og forsyningsministeren. Efter elforsyningslovens § 89, stk. 3, kan Energinets afgørelser efter § 8, stk. 2 ikke indbringes for anden administrativ myndighed end Energiklagenævnet.

Det fremgår af elforsyningslovens § 8, stk. 5, at staten på baggrund af en finanslovsbevilling afholder en del af de nødvendige omkostninger ved at gennemføre offentlige forpligtelser omfattet af lovens § 8, stk. 1, nr. 1-5.

Elforsyningsloven indeholder i §§ 8 a, 8 b og 9 a en række PSO-fritagelsesordninger. Det følger af § 8 a, stk. 1, i elforsyningsloven, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at elforbrugere, der helt eller delvis selv producerer den elektricitet, de selv forbruger, under nærmere angivne betingelser kun skal betale pristillæg m.v. som nævnt i §§ 58 og 58 b i elforsyningsloven og §§ 35 a, 35 b, 36-43, 43 f, 43 g, 44, 45 a, 47, 49 og 50 i VE-loven, i forhold til det elforbrug, som aftages gennem det kollektive elforsyningsnet. Ministeren kan herunder fastsætte, at reglerne kun gælder for anlæg, som var i drift den 12. april 2000. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, at lejere, der ikke selv producerer elektricitet, under nærmere angivne betingelser i samme omfang som efter § 8 a, stk. 1, 1. pkt. kan fritages for betaling af pristillæg m.v. for den elektricitet, som de forbruger, når elektriciteten er produceret på elproduktionsanlæg, som anvender vedvarende energikilder omfattet af VE-loven, og som er etableret i tilknytning til forbrugsstedet.

Det følger af § 8 a, stk. 2, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, hvorledes elforbruget og elproduktionen skal måles og opgøres. Udgifterne til målingen afholdes af elproducenten.

Elforsyningslovens § 65 bestemmer, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, hvorledes pristillæg efter lovens § 58 (dvs. pristillæg til decentrale kraft-varme-anlæg og elproduktionsanlæg med affald som brændsel) beregnes til egenproducenter af elektricitet som nævnt i § 8 a, stk. 1.

Efter elforsyningslovens § 8 b, kan klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætte regler om, at elforbrugerne ikke skal betale beløb til dækning af omkostninger ved gennemførelse af de offentlige forpligtelser som nævnt i elforsyningslovens § 8, stk. 1, der modsvarer den del af deres elforbrug, som de selv producerer på nærmere angivne elproduktionsanlæg med en begrænset eleffekt eller elproduktion. Det er den såkaldt PSO-tarif, som ministeren kan undtage egenproducenter at betale efter § 8 b i elforsyningsloven.

Ministeren kan yderligere efter § 8 b i elforsyningsloven fastsætte regler om, at lejere, der ikke selv producerer elektricitet, kan fritages for den i § 8, stk. 1, nævnte betalingsforpligtelse for den elektricitet, som de forbruger, når elektriciteten er produceret på nærmere angivne elproduktionsanlæg med en begrænset eleffekt eller elproduktion, som anvender vedvarende energikilder omfattet af VE-loven, og som er etableret i tilknytning til forbrugsstedet. Ministeren kan fastsætte regler om betingelser for undtagelse fra betalingsforpligtelsen, herunder om grænser for størrelser af produktionsanlæg og produktioner.

§ 8 b i elforsyningsloven er udmøntet ved bekendtgørelse nr. 1044 af 27. maj 2021 om nettoafregning for egenproducenter af elektricitet (herefter nettoafregningsbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 1045 af 27. maj 2021 om fritagelse for betaling til dækning af offentlige forpligtelser i medfør af § 8 a og § 8 b i elforsyningsloven for øjebliksforbrug af elektricitet produceret på visse anlæg ejet af egenproducenten (herefter øjebliksafregningsbekendtgørelsen).

Nettoafregningsbekendtgørelsen indeholder regler om nettoafregning. Ved nettoafregning forstås, at en egenproducent helt eller delvist bliver fritaget for at betale PSO-tarif og elafgift i forhold til den andel af elforbruget, som egenproducenten selv producerer. Der kan ske nettoafregning på enten time- eller årsbasis, og både den time- og årsbaserede nettoafregningsordning gælder til og med den 19. november 2032. For så vidt angår elafgiftsfritagelse, så blev den timebaserede nettoafregningsordning lukket for tilgang i 2017, mens det stadig er muligt at ansøge om at blive omfattet af den årsbaserede nettoafregningsordning for elafgift, hvis betingelserne herfor er opfyldt.

Årsbaseret nettoafregning er i dag en 20-årig overgangsordning, der gælder til og med den 19. november 2032, jf. nettoafregningsbekendtgørelsens § 21, stk. 1. Overgangsordningen blev etableret for at sikre ejere af små VE-anlæg, der havde investeret med forventning om at blive omfattet af årsbaseret nettoafregning. Der blev ikke i forbindelse med vedtagelse af overgangsordningen indsat en frist for ansøgning om at blive omfattet af den årsbaserede nettoafregningsordning. Ordningen er derfor fortsat åben for ejere af VE-anlæg, der opfylder betingelserne i §§ 20 eller 21 i nettoafregningsbekendtgørelsen, bl.a. skal VE-anlægget være nettilsluttet senest den 31. december 2013.

For nærmere om årsbaseret nettoafregning efter elafgiftsloven henvises til lovforslagets pkt. 3.9.

Efter elforsyningslovens § 9 a, stk. 1, betaler en virksomhed, som producerer fjernvarme på et kraft-varme-værk eller på et fjernvarmeværk, som den 1. oktober 2005 var indrettet til kraft-varme-produktion, ikke beløb til dækning af omkostninger til offentlige forpligtelser efter § 8, stk. 1, for det elforbrug, som medgår til at producere fjernvarme til forbrugere ved hjælp af elektricitet. En virksomhed, som producerer fjernvarme, betaler ikke beløb til dækning af omkostninger til offentlige forpligtelser efter § 8, stk. 1, for det elforbrug, som medgår til at producere fjernvarme til forbrugere ved hjælp af elektricitet, og for hvilket der sker tilbagebetaling af elafgift efter elpatronordningen i elafgiftsloven.

Det fremgår af § 9 a, stk. 2, at en elforbruger, der producerer varme på et kraftvarme-værk med henblik på at dække sit eget varmeforbrug, ikke betaler beløb til dækning af omkostninger til offentlige forpligtelser efter § 8, stk. 1, for det elforbrug, som medgår til at producere varme i det varmeproducerende anlæg ved hjælp af elektricitet.

Det fremgår af samme bestemmelses stk. 3, at omkostninger til offentlige forpligtelser, som ikke dækkes som følge af ovenstående bestemmelser, opkræves med en forholdsmæssig andel hos de øvrige forbrugere efter de i § 8, stk. 1, nævnte principper.

Det følger videre af stk. 4, at fritagelse for betaling af beløb som nævnt i stk. 1 og 2 kan betinges af, at et kraft-varme-produktionsanlæg opfylder nærmere angivne krav til elproduktionens andel af energiproduktionen.

Endelig følger det af stk. 5, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om afgrænsning af virksomheder og produktioner, som omfattes af ovenstående bestemmelser, samt om måling og dokumentation af elforbrug.

§ 9 a, stk. 5 i elforsyningsloven er udmøntet ved bekendtgørelse nr. nr. 324 af 28. april 2009, som senest er ændret ved bekendtgørelse nr. 819 af 19. juni 2018 om fritagelse for betaling til dækning af offentlige forpligtelser for forbrug af elektricitet til produktion af varme i medfør af § 9 a i elforsyningsloven.

Elforsyningsloven indeholder regler, som pålægger Energinet visse opgaver i forbindelse med udmelding af PSO-tariffen i Energinets datahub og modtagelse af PSO-indbetalinger fra elhandelsvirksomhederne. Opgaverne følger af ovennævnte § 8, stk. 4, og af elforsyningslovens § 28, stk. 1, hvorefter Energinet i samarbejde med klima-, energi- og forsyningsministeren og de øvrige kollektive elforsyningsvirksomheder skal sikre, at de offentlige forpligtelser, jf. § 8, opfyldes.

Det fremgår af elforsyningslovens § 28, stk. 2, nr. 8, at Energinet skal indberette oplysninger til datahubben om tariffer og om omkostninger til offentlige forpligtelser, jf. § 8, og via datahubben varsle ændringer i priser og vilkår.

Det følger af elforsyningslovens § 28, stk. 2, nr. 14, at Energinet varetager opgaver vedrørende betaling for offentlige forpligtelser ifølge §§ 8, 8 a, 8 b og 9 a og regler fastsat i medfør af disse bestemmelser.

Ligeledes indeholder elforsyningsloven regler, som pålægger elhandelsvirksomheder og netvirksomheder visse pligter i forhold til PSO'en. Elforsyningslovens § 49 bestemmer, at midler, som en virksomhed opkræver for andre ifølge bestemmelserne i denne lov, herunder elafgifter og betaling af omkostninger til offentlige forpligtelser, jf. § 8, stk. 1, som faktureres efter § 72 b, stk. 1, 2. pkt., og § 72 d, stk. 1, 2. pkt., skal holdes adskilt fra virksomhedens formue.

Det følger af elforsyningslovens § 72 a, at en elhandelsvirksomhed skal være registreret som bruger af datahubben i henhold til vilkår fastsat af Energinet i medfør af § 31, stk. 2, for at kunne varetage sine opgaver efter stk. 2-5, § 8, stk. 4, og §§ 72 b-72 d.

Det følger af elforsyningslovens § 72 b, stk. 1, at elhandelsvirksomheden køber net- og systemydelser af netvirksomhederne og Energinet. Elhandelsvirksomheden fakturerer forbrugerne for levering af elektricitet, herunder net- og systemydelser, jf. § 8, stk. 2 og 3, omkostninger til offentlige forpligtelser, jf. § 8, stk. 1, elafgifter i henhold til el afgiftsloven og moms i henhold til lov om merværdiafgift, jf. lovbekendtgørelse nr. 1021 af 26. september 2019 (momsloven). Elafgifter og betaling af omkostninger til offentlige forpligtelser, jf. § 8, stk. 1, viderefaktureres uændret til det relevante aftagenummer. Endvidere viderefaktureres netvirksomheders bindende midlertidige prisnedsættelser uændret til de relevante aftagenumre.

Det følger af elforsyningslovens § 72 d, stk. 1, at netvirksomheden og Energinet fakturerer elhandelsvirksomheden for deres ydelser ud fra det samlede forbrug i en måned og betalingen på elhandelsvirksomhedens aftagenumre. Netvirksomheden fakturerer ligeledes elhandelsvirksomheden for elafgift, som netvirksomheden skal svare efter elafgiftsloven. Energinet fakturerer endvidere elhandelsvirksomheden for betaling for omkostninger i medfør af § 8, stk. 1, og for elafgift, som Energinet skal svare efter elafgiftsloven, for elforbrugere, som er direkte tilsluttet transmissionsnettet.

Det fremgår af elforsyningslovens § 72 f, stk. 1, at for timemålte aftagenumre, der aftager elektricitet efter § 6 c, stk. 7, eller § 72 e, stk. 5, fastsættes en pris svarende til en udpeget elektricitetsmarkedsoperatørs timepris pr. kilowatt-time på day ahead-markedet i det budområde, hvor elforbrugeren aftager sin elektricitet, med et tillæg, der er fastsat af Forsyningstilsynet efter stk. 3. For ikketimemålte aftagenumre, der aftager elektricitet efter § 6 c, stk. 7, eller § 72 e, stk. 5, fastsættes en pris svarende til en udpeget elektricitetsmarkedsoperatørs gennemsnitlige timepris pr. kilowatt-time på day ahead-markedet i det budområde, hvor elforbrugeren aftager sin elektricitet, med et tillæg, der er fastsat af Forsyningstilsynet efter stk. 3. Elspotpriser tillægges endvidere net- og systemtariffer, betaling for omkostninger i medfør af § 8, stk. 1, elafgifter i henhold til elafgiftsloven og moms i henhold til momsloven.

Det fremgår af elforsyningslovens § 85 a, stk. 1, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om udøvelse af tilsyn og kontrol med opkrævning og udbetaling af beløb til dækning af nødvendige omkostninger ved at gennemføre de offentlige forpligtelser, der påhviler de kollektive elforsyningsvirksomheder efter denne lov, VE-loven og lov om pilotudbud af pristillæg for elektricitet fremstillet på solcelleanlæg samt regler fastsat i medfør af disse love.

Af § 85 a, stk. 2, følger bl.a., at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om dokumentation for forhold, der er omfattet af stk. 1. Ministeren kan herunder fastsætte, at en elproducent, som modtager pristillæg, skal meddele oplysninger om el- og varmeproduktion, produktionsanlæg, driftsmæssige forhold og brændselsanvendelse, og at disse oplysninger skal indberettes til et register, som ministeren eller Energinet har oprettet.

Der er i medfør af bestemmelsen bl.a. udstedt bekendtgørelse nr. 1601 af 17. december 2018 om stamdataregistret for elproducerende anlæg m.v.

Det følger af VE-lovens § 49, at klima-, energi- og forsyningsministeren yder tilskud til fremme af udbredelsen af elproduktionsanlæg med en mindre elproduktionskapacitet, herunder solceller, bølgekraftanlæg og andre VE-anlæg, som anvender energikilder eller teknologier af betydning for den fremtidige udbredelse af VE-elektricitet. Efter § 49, stk. 5, kan ministeren fastsætte nærmere regler om, at en plan for anvendelsen af midlerne i puljen skal godkendes af ministeren, før udgifterne hertil kan pålægges forbrugerne, jf. § 8, stk. 1, nr. 1, i elforsyningsloven.

3.3.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

Den 17. november 2016 indgik den daværende regering (Venstre) Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti "Aftale om afskaffelse af PSO-afgiften", herefter PSO-aftalen. PSO-aftalen betød bl.a., at Europa-Kommission afsluttede sin undersøgelse af PSO-afgiften, som Europa-Kommission havde udtrykt bekymring for kunne være diskriminerende overfor udenlandske producenter af energi sammenlignet med danske producenter (se Europa-Kommissionens afgørelse af 14. december 2016 i sag SA. 46822 (2016/N) - Danmark - Ændring af finansieringen af vedvarende energi (2017/C 83/1)). Det var derfor en bunden opgave at finde en langsigtet løsning, der sikrede finansieringen af den grønne omstilling.

Med PSO-aftalen blev aftaleparterne enige om at ophæve PSO-systemet med udgangen af 2021 og afholde udgifterne til støtte til vedvarende energi over finansloven. Dette skulle ske som en gradvis udfasning af PSO'en og indfasning af støtteomkostninger til vedvarende energi på finansloven i perioden 2017-2021. Der er tale om den såkaldte langsigtede PSO-løsning.

Den langsigtede PSO-løsning blev udmøntet ved lov nr. 1756 af 27. december 2016, som dermed indførte den gradvise udfasning af PSO-opkrævningen og en tilsvarende gradvis indfasning af PSO-omkostninger på finansloven.

Denne lov blev fulgt op af lov nr. 1667 af 26. december 2017 om ændring af lov om elforsyning, lov om fremme af vedvarende energi, lov om naturgasforsyning, lov om Energinet.dk, lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love. Af bemærkningerne til denne lov, jf. Folketingstidende 2017-18, A, lovforslag som fremsat, side 11, fremgår det bl.a., at der med henblik på at sikre en fuldstændig balancering af PSO-udgifter og -indtægter i forbindelse med udfasningen senere vil blive fremsat et forslag til en lovændring om, hvordan der i 2022 foretages slutafregning med henblik på at udligne en konstateret under- eller overdækning. Med nærværende lovforslag følges der op på dette element i PSO-aftalen, lov nr. 1756 af 27. december 2016 og lov nr. 1667 af 26. december 2017.

For at kunne ophæve PSO-systemet og afskaffe PSO-tariffen fra 2022 vurderer ministeriet, at en række bestemmelser primært i elforsyningsloven og i VE-loven om PSO-systemet skal ophæves, herunder bestemmelser om opkrævning af PSO hos elforbrugerne, om opgaver og pligter pålagt Energinet, netvirksomheder og elhandelsvirksomheder samt kontrol og tilsyn med opkrævning og udbetaling af PSO.

Ifølge PSO-aftalen blev en række PSO-udgifter til nye og renotificerede støtteordninger flyttet til finansloven fra 2017. De resterende støtteordninger, som fortsat er i kraft, og som i udfasningsperioden er blevet finansieret delvis gennem PSO-opkrævninger, delvis over finansloven, skal således fra 2022 finansieres fuldt ud over finansloven. Det drejer sig f.eks. om støtteordninger til solcelleanlæg, vindmøller og biomasse- og biogasanlæg efter en række bestemmelser i VE-loven samt pristillæg til kraftvarme efter bestemmelser i elforsyningsloven.

Udover PSO-finansiering af VE-støtteordninger følger det af elforsyningslovens § 8, stk. 1, nr. 3, at Energinets eventuelle omkostninger til opretholdelse af lagre af brændsel til el- og kraftvarmeproduktion efter elforsyningslovens § 30 er PSO-finansieret. Ophævelsen vil indebære, at sådanne omkostninger ikke fremover er PSO-finansieret. Ministeriet vurderer, at sikring af en sådan tilstrækkelig elkapacitet er en typisk opgave for Energinet som systemansvarlig virksomhed, hvorfor Energinets eventuelle omkostninger hertil mere naturligt bør opkræves over Energinets systemtarif end over finansloven. Opgaven vil derfor fremover finansieres på samme måde, som Energinets øvrige opgaver, som karakteriseres som værende typiske opgaver for Energinet som systemansvarlig virksomhed. Det bemærkes dog samtidig, at elforsyningslovens § 30 er en beredskabsbestemmelse, som ikke er anvendt i nyere tid, men som dog fortsat vurderes relevant i tilfælde af en beredskabssituation, hvor der er udsigt til eller er mangel på elproduktion pga. manglende brændsel.

Ved udligningsordningen forstås den ordning, hvor netvirksomhedernes omkostninger til bl.a. netforstærkning og netudbygning finansieres via PSO-systemet, jf. elforsyningslovens § 8, stk. 1, nr. 4, sammenholdt med elforsyningslovens § 67 og regler fastsat i medfør af § 30 i VE-loven. Når PSO-finansieringen af udligningsordningen ophører fra 1. januar 2022, erstattes den af den overgangsordning, som blev besluttet ved den opfølgende aftale til klimaaftalen af 17. december 2020 om overgangsordning for tarifudligningsordningen i 2022. Om denne ordning henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 3.4.

Tilsvarende bør elforsyningslovens § 8, stk. 1, nr. 5, ophæves, hvorefter transmissionsvirksomhedernes, dvs. Energinets omkostninger til netforstærkning og netudbygning af transmissionsnettet efter lovens § 67 og efter § 30 i VE-loven, kan PSO-finansieres. Herefter vil Energinets omkostninger skulle dækkes via den til enhver tid gældende tarifmetode, som er godkendt af Forsyningstilsynet i medfør af elforsyningslovens § 73 a, stk. 1.

Endeligt er der i forbindelse med den foreslåede udfasning af den delvise PSO-finansiering og den foreslåede overgang til fuld finanslovsfinansiering fundet anledning til at genoverveje administrationen af ELFORSK. Der er et ønske om at videreføre ELFORSK med et øget fokus på forsknings- og udviklingsprojekter inden for tilgængeliggørelse og anvendelse af energiforsyningsdata, der fremmer digitalisering, fleksibilitet og sektorkobling på tværs af forsyningssektorer. Grundlaget for administrationen af ordningen ønskes tydeliggjort i forbindelse med den foreslåede fulde finanslovsfinansiering, der forventes indført.

For så vidt angår de kollektive elforsyningsvirksomheders (dvs. netvirksomhedernes og Energinets) øvrige omkostninger i medfør af elforsyningsloven og VE-loven, som opkræves over tarifferne, jf. elforsyningslovens § 8, stk. 2, vurderer ministeriet, at bestemmelsen fortsat bør bevares. Samtidig vurderes det, at bestemmelsen bør flyttes til elforsyningslovens § 73, der i forvejen handler om tariffer, jf. dette lovforslags § 1, nr. 73.

Ved flytningen af bestemmelsen til § 73 bør "brugere" efter ministeriets vurdering ændres til "netbrugere" for at tydeliggøre, at der er tale om brugere af henholdsvis distributions- eller transmissionsnet, der betaler tariffer, og ikke f.eks. elkunder, der introduceres med dette lovforslag.

Eftersom PSO'en med dette lovforslag ophører med udgangen af 2021, bør grundlaget for de PSO-fritagelsesordninger, der fremgår af elforsyningslovens §§ 8 a og 8 b om nettoafregning og øjebliksafregning af egenproducenter, naturligt også bortfalde. Endvidere bør PSO-fritagelsesordningen efter elforsyningslovens § 9 a, hvorefter virksomheder, som producerer fjernvarme på et kraft-varme-værk eller på et fjernvarmeværk, kan blive fritaget for at betale PSO, også ophøre.

Som følge af PSO-systemets ophævelse skal reglerne om beregning og opkrævning af PSO ophæves. Det gælder f.eks. elforsyningslovens § 8, stk. 1 og 4, og reglerne i elforsyningslovens § 28, stk. 1 og stk. 2, nr. 8 og 14, der pålægger Energinet visse opgaver i forbindelse med udmelding af PSO-tariffen i datahubben og modtagelse af PSO-indbetalinger. Ligeledes bør en række bestemmelser i elforsyningsloven, der alle henviser til enten § 8 eller § 8 a, ophæves med dette lovforslag.

I forbindelse med ophævelsen af PSO-systemet skal det endelige PSO-slutregnskab opgøres.

Den nuværende PSO-opkrævning er indrettet således, at PSO-tariffen fastsættes forud for hvert kvartal på baggrund af det forventede elforbrug for det kommende kvartal. Differencen mellem det forventede og faktiske forbrug medfører, at der for det enkelte kvartal opstår enten en overdækning, dvs. der er blevet opkrævet for meget i PSO eller en underdækning, dvs. at der er blevet opkrævet for lidt i PSO. Ved opkrævningen i det følgende kvartal sker der derfor en regulering, hvorved der tages højde for over- eller underdækningen. Denne opkrævningsmetode indebærer, at der ved ophøret af PSO-ordningen med udgangen af 2021, vil være en over- eller underdækning, der skal håndteres. Ministeriet vurderer, at det er nødvendigt at fastsætte overgangsregler, som bl.a. gør det muligt at opkræve PSO-tarif i 2022 i tilfælde af underdækning, eller tilbagebetale for meget opkrævet PSO-tarif til elforbrugerne i tilfælde af en overdækning.

Når PSO-sluttariffen skal fastsættes, vil det blive på grundlag af det forventede elforbrug for den først mulige måned efter PSO-regnskabsafslutning i 2022. Det skyldes, at sluttariffen mest enkelt og sikkert vil kunne opkræves på den måde, hvorpå PSO-tariffen hidtil er blevet opkrævet. PSO-tariffen fastsættes og udmeldes forud for forbrugsperioden på baggrund af det forventede elforbrug, således at elforbrugerne er bekendte med den samlede omkostning pr. kWh og kan forbruge i henhold dertil.

På baggrund af den metode, hvorved PSO-tariffen opgøres (kvartalsvis forud på baggrund af det forventede forbrug og i øre med én decimal), vil det systemmæssigt og administrativt være meget omkostningsfuldt at foretage en fuldstændig opgørelse, der tager højde for over- eller underdækning af enhver størrelse.

Ministeriet foreslår derfor, at der fastsættes en bagatelgrænse for, om der gennemføres opkrævning eller tilbagebetaling af PSO-tarif i 2022 (sluttarif). Ministeriet vurderer, at bagatelgrænsen mest hensigtsmæssigt kan fastsættes til den mindst mulige PSO-sluttarif, der kan håndteres med det eksisterende PSO-afregningssystem. PSO-tariffen bliver i det gældende afregningssystem fastsat i øre med én decimal og opkræves månedsvis på baggrund af det faktiske elforbrug. Det foreslås således, at der fastsættes en minimumsopkrævning eller -udbetaling svarende til 0,1 øre/kWh pr. måned.

Dette indebærer, at der - beregnet på baggrund af en gennemsnitsmåned - vil være op til 2,7 mio. kr. i over- eller underdækning, som ikke vil blive opkrævet eller tilbagebetalt. Det vil sige, at hvis slutregnskabet ender på mere end 2,7 mio. kr. i over- eller underdækning, vil der blive gennemført en sluttarif-afregning, hvor det forsøges at tilbagebetale eller opkræve det sidste udestående. Ender slutregnskabet derimod mellem 2,7 mio. kr. i overdækning og 2,7 mio. kr. i underdækning, vurderes det af hensyn til de administrative og systemmæssige udfordringer, der vil være forbundet hermed, ikke hensigtsmæssigt at foretage en ekstraordinær opkrævning eller tilbagebetaling. Det bemærkes, at en samlet overdækning på ca. 2,7 mio. kr. vil indebære, at en gennemsnitlig husstand har betalt ca. 0,33 kr. for meget i PSO-tarif.

Hvis slutregnskabet eksempelvis ender med en overdækning på 100 mio. kr., og der forventes et forbrug på 2,7 TWh i udbetalingsmåneden, vil sluttariffen blive fastsat til 3,7 øre/kWh, hvilket er en afrunding i overensstemmelse med den foreslåede bestemmelse.

Det har været overvejet, om man kunne opgøre sluttariffen mere præcist, f.eks. ved at anvende flere decimaler, således at sluttariffen f.eks. kan være helt ned til 0,01 øre/kWh. Det vurderes dog ikke at være teknisk muligt at fastsætte sluttariffen således. Det skyldes bl.a., at ikke alle elhandelsselskaber i Danmark har de nødvendige systemmæssige opsætninger til at kunne håndtere en PSO-tarif fastsat med mere end én decimal. Da PSO-sluttariffen kun vil blive opkrævet over en kort periode i 2022, vurderes det ikke proportionalt at pålægge elhandelsselskaberne at ændre deres systemer således, at de kan operere med en PSO-tarif pr. kWh fastsat til et antal øre med to eller flere decimaler. I den forbindelse bemærkes endvidere, at større systemændringer må forventes at ville medføre risiko for fejlopkrævninger, systemnedbrud mv. Det er derfor vurderingen, at tekniske og administrative hensyn tilsiger, at bagatelgrænsen fastsættes som foreslået.

Da grundlaget for PSO-fritagelsesordningerne bortfalder, bør bestemmelserne i elforsyningslovens §§ 8 a og 8 b ophæves fra og med den 1. januar 2022 (for nærmere herom se ovenfor i samme afsnit). Det samme gælder for øjebliksafregningsbekendtgørelsen og nettoafregningsbekendtgørelsen, der er udstedt med hjemmel i elforsyningslovens §§ 8 a og 8 b. Egenproducenter omfattet af den time- og årsbaserede overgangsordning skal imidlertid fortsat have mulighed for nettoafregning af elafgiften frem til år 2032, hvor begge ordninger ophører.

For at sikre denne mulighed for nettoafregning for elafgift vurderer ministeriet, at der er behov for at indsætte en bemyndigelsesbestemmelse, som giver klima-, energi- og forsyningsministeren adgang til at udstede de regler om nettoafregning, der vurderes fortsat at være relevante for nettoafregningsordningerne, herunder regler for måling og opgørelse af elproduktion og regler som medfører, at der (fortsat) kan ske sagsbehandling af ansøgninger om at blive omfattet af den årsbaserede nettoafregningsordning for elafgift.

Overvejelserne skal desuden ses i sammenhæng med den nye ansøgningsfrist for at blive omfattet af årsbaseret nettoafregning for elafgift, som foreslås fastsat i elafgiftsloven, jf. lovforslagets § 3, nr. 1. Herefter vil det kun være nødvendigt, at egenproducenter fortsat kan omfattes af den årsbaserede nettoafregningsordning for så vidt angår elafgiftsfritagelse fra 1. januar 2022, og til og med alle ansøgninger modtaget inden for ansøgningsfristen den 31. marts 2022 er færdigbehandlet.

3.3.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås som opfølgning på PSO-aftalen og i forlængelse af lov nr. 1756 af 27. december 2016 og lov nr. 1667 fra 2017, at hovedbestemmelsen om PSO-opkrævning i elforsyningslovens § 8 ophæves, jf. lovforslagets § 1, nr. 18.

Det vil for det første indebære, at omkostninger til de støtteordninger, som fremgår af § 8, stk. 1, nr. 1 og 2, fra 1. januar 2022 vil være fuldt finansieret over finansloven og ikke længere delvist vil blive opkrævet som PSO hos elforbrugerne. Det vil bl.a. omfatte bl.a. støtte til solcelleanlæg, vindmøller og biomasse- samt biogasanlæg efter VE lovens §§ 21, 35 a, 35 b, 36-40, 42 og 43, § 43 f, stk. 1-3, § 43 g, stk. 1-3, og §§ 45 a og 49 og til ydelser efter elforsyningslovens i §§ 58 og 58 b.

For det andet vil det indebære, at Energinets eventuelle omkostninger til sikring af brændselslagre og mindste kapacitet efter § 30 i elforsyningsloven ikke længere vil være delvist PSO-finansieret, men vil blive opkrævet over systemtariffen, såfremt en beredskabssituation skulle opstå.

For det tredje vil den foreslåede ordning indebære, at netvirksomhedernes omkostninger til udviklingsprogrammet ELFORSK ikke længere vil være delvist PSO-finansieret, men vil overgå til fuld finanslovsfinansiering. I forbindelse med den forventede overgang til fuld finanslovsfinansiering foreslås grundlaget for administrationen af ELFORSK tydeliggjort. På baggrund heraf foreslås der i den gældende § 22, stk. 8, indsat en bemyndigelse til klima-, energi- og forsyningsministeren til inden for en pulje at kunne etablere en ordning, hvorefter ministeren vil kunne meddele tilsagn om tilskud til forsknings- og udviklingsprojekter med henblik på effektiv energianvendelse. Desuden foreslås det at indsætte en bemyndigelse til ministeren til at kunne fastsætte nærmere regler for administrationen af ordningen, herunder at kunne fastsætte regler bl.a. om henlæggelse af visse beføjelser til privat organisation eller selskab m.v. (juridiske personer).

Støtte fra ELFORSK vil udgøre statsstøtte, jf. EUF-Traktatens artikel 107, stk. 1. Støtte fra ELFORSK vil dog bl.a. kunne ydes inden for rammerne af Europa-Kommissionens generelle gruppefritagelsesforordning for statsstøtte (forordning nr. 651/2014/EU af 17. juni 2014).

Den foreslåede ordning medfører for det fjerde, at PSO-finansieringen af udligningsordningen efter elforsyningslovens § 8, stk. 1 nr. 4, dvs. netvirksomhedernes omkostninger til bl.a. netforstærkning og netudbygning af distributionsnettet vil ophøre med udgangen af 2021 og fra 1. januar 2022 vil blive erstattet af den overgangsordning, som blev besluttet ved den opfølgende aftale til klimaaftalen af 17. december 2020 om overgangsordning for tarifudligningsordningen i 2022. Om denne ordning henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 3.4. Det forventes herefter, at de kollektive elforsyningsvirksomheder vil udvikle tarifmetoder mhp. tarifering af elproducenter, som dækker omkostningerne, der hidtil blev dækket af udligningsordningen. Hvad angår lovrammerne for de kollektive elforsyningsvirksomheders udvikling af tarifmetode for producenter, henvises der til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 3.5.

Som følge af PSO-systemets ophævelse vil Energinet ikke længere skulle træffe afgørelse om dækning over PSO'en af netvirksomhedernes omkostninger i medfør af udligningsordningen. Derfor foreslås klageadgangen i elforsyningslovens § 89, stk. 2 og 3, til Energiklagenævnet over sådanne afgørelser ligeledes ophævet.

Den foreslåede ordning vil for det femte medføre, at PSO-finansieringen af transmissionsvirksomhedernes, dvs. Energinets omkostninger til netforstærkning og netudbygning af transmissionsnettet efter elforsyningslovens § 8, stk. 1, nr. 5, ophører. Derefter vil Energinets omkostninger skulle dækkes via den til enhver tid gældende tarifmetode, som er godkendt af Forsyningstilsynet i medfør af elforsyningslovens § 73 a, stk. 1.

Som følge af PSO-systemets ophævelse foreslås endvidere, at en række bestemmelser om beregning og opkrævning af PSO og de dermed forbundne opgaver og pligter for bl.a. Energinet, netvirksomhederne og elhandelsvirksomheder ligeledes ophæves. Det gælder f.eks. elforsyningslovens § 8, stk. 4, og reglerne i elforsyningslovens § 28, stk. 1, § 28 stk. 2, nr. 8 og 14, der pålægger Energinet visse opgaver i forbindelse med udmelding af PSO-tariffen i datahubben og modtagelse af PSO-indbetalinger samt kontrol og tilsyn med opkrævning og udbetaling af PSO. Ligeledes foreslås en række konsekvensrettelser i elforsyningslovens § 49, § 65, stk. 1, § 72 a, stk. 1, § 72 b, stk. 1, § 72 d, stk. 1, § 72 f, stk. 1, § 85 a, stk. 1 og 2, § 89, stk. 2 og 3 samt i VE lovens §§ 30, stk. 1, nr. 4, og 49, stk. 5, da disse bestemmelser alle henviser til §§ 8 eller 8 a.

Der foreslås samtidigt indsat en overgangsbestemmelse i lovforslagets § 6, stk. 4, hvorefter de hidtil gældende regler om PSO-opkrævning m.v. fortsat vil finde anvendelse for at gøre det muligt i 2022 enten at opkræve en sluttarif eller at tilbagebetale for meget opkrævet PSO.

Det gælder således elforsyningslovens § 8, stk. 1 og 5, om alle elforbrugeres pligt til at betale en forholdsmæssig andel af de offentlige forpligtelser, elforsyningslovens § 8, stk. 4, § 28, stk. 1, § 28, stk. 2, nr. 8 og 14, § 49, § 72 a, stk. 1, § 72 b, stk. 1, § 72 d, stk. 1, samt § 72 f, stk. 1, 3. pkt. om pligter og opgaver for henholdsvis Energinet, netvirksomhederne og elhandelsvirksomhederne i forhold til opkrævning af PSO mv., elforsyningslovens § 85 a, stk. 1 og 2, om bemyndigelse til at fastsætte regler om udøvelse af tilsyn og kontrol med opkrævning og udbetaling af PSO, samt elforsyningslovens § 89, stk. 2 og 3, om Energiklagenævnets behandling af klager over Energinets afgørelser efter § 8, stk. 4, jf. § 8, stk. 1, nr. 4.

Den foreslåede overgangsbestemmelse vil medføre, at en række af de nugældende regler om PSO-opkrævning og de med hele PSO-systemet forbundne regler fortsat vil gælde, indtil det endelige PSO-regnskab er gjort op i 2. kvartal i 2022.

Som ny § 6 f foreslås indsat en bestemmelse om PSO- slutregnskab. Ifølge den foreslåede bestemmelse fastlægges slutregnskabet med en bagatelgrænse svarende til 0,1 øre/kWh opkrævet over én måned.

Bagatelgrænsen foreslås fastsat med udgangspunkt i, at PSO-tariffen fastsættes med én decimal (øre/kWh), hvorfor der foreslås en bagatelgrænse svarende til en PSO-tarif på 0,1 øre/kWh opkrævet over én måned. Med udgangspunkt i forbruget for en repræsentativ måned vil bagatelgrænsen blive fastsat op til 2,7 mio. kr. Det vurderes ikke hensigtsmæssigt at opkræve eller tilbagebetale et mindre beløb end bagatelgrænsen, da det systemmæssigt og administrativt vurderes at være meget omkostningsfuldt at foretage en fuldstændig opgørelse, der tager højde for over- eller underdækning af enhver størrelse. Om bagrunden for bagatelgrænsen henvises til pkt. 3.3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Som naturlig konsekvens af, at elforbrugere ikke længere skal betale PSO, foreslås det tillige, at elforsyningslovens §§ 8 a og b samt 9 a, der alle hjemler mulighed for at blive fritaget for at betale PSO, ophæves. De foreslåede ændringer vil indebære, at egenproducenter af vedvarende energi, som defineret i §§ 8 a og 8 b, eller virksomheder, som producerer fjernvarme på et kraft-varme-værk eller på et fjernvarmeværk, som omhandlet i elforsyningslovens § 9 a, selvsagt ikke længere kan blive fritaget for at betale PSO, i og med at pligten til at betale PSO ophører.

Samtidigt foreslås i dette lovforslags § 6, stk. 5, indført en overgangsregel, som muliggør, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan færdigbehandle ansøgninger om fritagelse for PSO efter elforsyningslovens § 9 a, som er indgivet før lovens ikrafttræden efter de hidtil gældende regler.

Ophævelsen af §§ 8 a og 8 b vil medføre, at øjebliksafregningsbekendtgørelsen bortfalder, mens det foreslås, at nettoafregningsbekendtgørelsen forbliver i kraft, indtil den ophæves eller afløses af nye regler, jf. lovforslagets § 6, stk. 7.

Det foreslås, at der indføres en bemyndigelsesbestemmelse i § 6 g i elforsyningsloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 16, som muliggør, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om nettoafregning af elektricitet for egenproducenter. Den foreslåede bemyndigelse vil bl.a. medføre, at der kan udstedes regler om opgørelse og måling af elproduktion og forbrug for time- og årsbaseret nettoafregning samt om egenproducenters oplysningspligt. Det er hensigten at disse regler skal gælde til og med den 19. november 2032, hvor ordningerne ophører. Den foreslåede bemyndigelse vil endvidere medføre, at der kan etableres et administrationsgrundlag for at træffe afgørelse om årsbaseret nettoafregning for elafgift fra den 1. januar 2022. Det er hensigten, at nettoafregningsbekendtgørelsen ophæves i forbindelse med udstedelse af disse regler.

Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse skal ses i sammenhæng med dette lovforslags § 3, nr. 1, hvorefter den 31. marts 2022 indsættes som ansøgningsfrist for tilgang til den årsbaserede nettoafregningsordning for elafgift.

Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i § 6 g vil således medføre, at der kan udstedes regler om sagsbehandling af ansøgninger fra egenproducenter, der opfylder betingelserne for årsbaseret nettoafregning, og som har sendt en ansøgning om at blive omfattet herom til Energistyrelsen senest den 31. marts 2022.

Bemyndigelsen vil tillige medføre, at Skatteforvaltningen kan få mulighed for at kontrollere rigtigheden af elafgiftsfritagelse for anlæg omfattet af time- eller årsbaseret nettoafregning frem til ordningernes ophør. Det betyder, at bemyndigelsesbestemmelsen som nævnt vil give adgang til, at der kan fastsættes regler for at måle og opgøre elproduktion på anlæg omfattet af time- eller årsbaseret nettoafregning til og med ordningernes endelige ophør den 19. november 2032.

Desuden bemærkes det, at Energistyrelsens "Vejledning om beregning af nettoafregning og opgørelse af egenproducentens køb og salg af elektricitet på elmarkedet" af den 21. december 2018, fortsat vil være tilgængelig på ens.dk.

3.4. Overgangsordning for omkostninger forbundet med nettilslutning

3.4.1 Gældende ret

En række af de forpligtelser og omkostninger der påhviler netvirksomhederne i medfør af elforsyningsloven og VE-loven udlignes i dag delvist af PSO-systemet, som fremgår af elforsyningslovens § 8. Dette indebærer bl.a., at de omkostninger til nettilslutning, der påhviler netvirksomhederne efter elforsyningslovens § 67 og § 30 i VE-loven bliver dækket forholdsmæssigt af elforbrugerne via PSO-tariffen, jf. elforsyningslovens § 8, stk. 1, nr. 4. Denne ordning kaldes udligningsordningen.

Det følger af elforsyningslovens § 67, stk. 1, at ved tilslutning til elforsyningsnettet af decentrale kraft-varme-anlæg og elproduktionsanlæg, der anvender affald eller producerer VE-elektricitet, skal ejeren af anlægget alene afholde den udgift, der ville være forbundet med at lade sig tilslutte 10-20 kV-nettet. Dette gælder uanset om netvirksomheden ud fra objektive kriterier vælger et andet tilslutningspunkt. Hvis valg af et andet tilslutningspunkt berører transmissionsnettet, skal netvirksomheden indgå aftale med transmissionsvirksomheden herom. Øvrige omkostninger, herunder til netforstærkning og netudbygning, afholdes af netvirksomheden, hvis omkostningerne vedrører distributionsnettet, eller af transmissionsvirksomheden, hvis omkostningerne vedrører transmissionsnettet.

Det følger af § 67, stk. 2, at ejere af anlæg som nævnt i stk. 1, der ønsker at levere elektricitet på et højere spændingsniveau end 10-20 kV, selv skal afholde den udgift, der er forbundet med at lade sig tilslutte et net med det tilsvarende højere spændingsniveau. Øvrige omkostninger, herunder til netforstærkning og netudbygning, afholdes af netvirksomheden, hvis omkostningerne vedrører distributionsnettet, eller af transmissionsvirksomheden, hvis omkostningerne vedrører transmissionsnettet.

Bestemmelserne i elforsyningslovens § 67 gælder ikke for vindmøller, solcelleanlæg, bølgekraftanlæg og vandkraftværker, jf. § 67, stk. 3. Disse anlæg er i stedet reguleret i bekendtgørelse nr. 743 af 30. maj 2020 om nettilslutning af vindmøller, solcelleanlæg, bølgekraftanlæg og vandkraftværker (herefter nettilslutningsbekendtgørelsen), som er udstedt i medfør af § 30 i VE-loven.

Efter nettilslutningsbekendtgørelsens § 3, stk. 3 påhviler omkostninger til udbygning og forstærkning af det kollektive elforsyningsnet ved nettilslutning af en vindmølle på land, et solcelleanlæg, et bølgekraftanlæg, et vandkraftværk eller havvindmøller, der ikke er etableret efter udbud, net- og transmissionsvirksomhederne. Det samme gælder omkostninger til nettab i ledningsforbindelser, hvortil der ikke er tilsluttet forbrugere eller andre elproducenter end vindmøller, solcelleanlæg, bølgekraftanlæg og vandkraftværker, jf. § 5, stk. 2. Dette gælder dog ikke driftsomkostninger til ledningsforbindelser, som er nævnt i § 5, stk. 2, og som er en del af det kollektive opsamlingsnet, jf. § 6, stk. 7.

3.4.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

Det fremgår af Klimaaftalen af 22. juni 2020 under afsnittet om omkostningsægte prissignaler for VE-producenter, at:

"Partierne er enige om, at udligningsordningen, der dækker netvirksomhedernes omkostninger forbundet med nettilslutning af VE-anlæg og efterfølgende nettab, drift og vedligehold, afskaffes fra 2023 og frem. "

Idet PSO-systemet ophæves den 1. januar 2022 og udligningsordningen efter den politiske aftale først skal afskaffes den 1. januar 2023, vil der være en periode i 2022, hvor netvirksomhedernes nødvendige omkostninger til nettilslutning, nettab, drift og vedligehold af anlæg omfattet af § 30 i VE-loven og de nødvendige omkostninger til nettilslutning af anlæg omfattet af § 67 i elforsyningsloven i stedet i medfør af § 73 i elforsyningsloven vil skulle dækkes af elkunderne i form af lokale tarifstigninger, såfremt der ikke introduceres en anden løsning til dækning af omkostningerne. På denne baggrund er det besluttet i den opfølgende aftale til klimaaftalen af 17. december 2020 om overgangsordning for tarifudligningsordningen i 2022, at der i forbindelse med overgangen til det nye tarifsystem skal indføres en midlertidig finanslovsfinansieret overgangsordning i 2022. Overgangsordningen indebærer, at de omkostninger, som netvirksomhederne uden udligningsordningen ville skulle opkræve fra elkunderne, i stedet kompenseres af staten. Som nævnt i aftalen, skal der laves en bemyndigelseshjemmel til, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan udstede regler om udmøntning af overgangsordningen. Reglerne for overgangsordningen udmøntes i en bekendtgørelse, der forventes at træde i kraft 1. januar 2022. Bekendtgørelsen vil skulle bruges til sagsbehandling af ansøgninger om kompensation og vil derfor være i kraft, indtil alle ansøgninger der er indkommet i perioden for overgangsordningen er færdigbehandlede.

3.4.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der indsættes en bemyndigelse i elforsyningslovens § 6 e til, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om at kompensere elkunderne for de omkostninger de måtte blive pålagt som følge af netvirksomhedernes nødvendige omkostninger til nettilslutning, nettab, drift og vedligehold af anlæg omfattet af § 30 i VE-loven og de nødvendige omkostninger til nettilslutning af anlæg omfattet af § 67 i elforsyningsloven.

Det forventes, at netvirksomhederne vil skulle ansøge klima-, energi- og forsyningsministeren om kompensation på vegne af elkunderne. Desuden foreslås der indsat en bemyndigelse til, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om kompensationsordningens afgrænsning, gennemførelse og administration, betingelser og vilkår for kompensation, forpligtelser for netvirksomhederne, samt bortfald og tilbagebetaling af kompensation ved manglende overholdelse af betingelser og vilkår. Det foreslås endvidere, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om kompensationsordningens tilsyn og klageadgang, herunder muligheden for at fastsætte en frist for indsendelse af klager samt bestemmelse om at klager ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed end Energiklagenævnet.

For at sikre, at alle anmodninger om kompensation kan blive behandlet inden for rammerne af finansloven for 2022, vil der blive indsat en frist for anmodning om kompensation for henholdsvis løbende omkostninger til nettab, drift og vedligehold og engangsomkostninger til anlæg og forstærkning af elnet. Det vil være muligt for netvirksomhederne at anmode om kompensation for omkostninger til anlæg og forstærkning af elnettet afholdt frem til fristen 1. november 2022, mens fristen for omkostninger til nettab, drift og vedligehold er fastsat til 10. januar 2023. For begge typer af omkostninger er det et krav, at VE-anlægget tilsluttes nettet senest 31. december 2022.

3.5. Omkostningsægte prissignaler for VE-producenter

3.5.1. Gældende ret

Elmarkedsforordningen indeholder regler for fastsættelsen af tariffer på både transmissions- og distributionsniveau. Disse regler fremgår navnlig af forordningens art. 18, hvor de væsentligste bestemmelser gennemgås i det følgende.

Artikel 18, stk. 1, første afsnit, indebærer, at afgifter, der opkræves af netoperatører for adgang til net, herunder afgifter for tilslutning til net, afgifter for brugen af net og i givet fald afgifter i tilknytning til styrkelse af net, skal afspejle omkostningerne, være gennemsigtige, tage hensyn til behovet for netsikkerhed og fleksibilitet og afspejle de faktiske omkostninger, for så vidt disse svarer til en effektiv og strukturelt sammenlignelig netoperatørs omkostninger og anvendes uden forskelsbehandling. Disse afgifter omfatter ikke ikkerelaterede omkostninger, der støtter ikkerelaterede politiske målsætninger.

Ved "afgifter" i elmarkedsforordningen forstås ikke afgifter i traditionel dansk skatteretlig forstand i form af obligatoriske betalinger fra det private til det offentlige. Et mere nærliggende dansk begreb vil være "tariffer", der i retskrivningsordbogen defineres som "fastsat pris eller beløb, […]".

Bestemmelsens andet afsnit indebærer, at uden at det berører artikel 15, stk. 1 og 6, i direktiv 2012/27/EU (energieffektivitetsdirektivet) og kriterierne i bilag XI til nævnte direktiv (som vedrører energieffektivitetskriterier for regulering af Energinet og for netvirksomhederne), skal den metode, der anvendes til at bestemme netafgifterne, på neutral vis understøtte systemets samlede effektivitet på længere sigt i kraft af prissignaler til kunder og producenter og navnlig anvendes på en måde, der ikke indebærer positiv eller negativ forskelsbehandling mellem produktion forbundet på distributionsniveauet og produktion forbundet på transmissionsniveauet. Netafgifterne må hverken indebære positiv eller negativ forskelsbehandling af energilagring eller aggregering og må ikke virke hæmmende for egenproduktion, egetforbrug eller deltagelse i fleksibelt elforbrug. Uden at det berører artikel 18, stk. 3, må disse afgifter ikke være afstandsrelaterede.

Artikel 18, stk. 2, indebærer, at tarifmetoder skal afspejle transmissionssystemoperatørers og distributionssystemoperatørers faste omkostninger og tilvejebringe passende incitamenter til transmissionssystemoperatører og distributionssystemoperatører på både kort og lang sigt for at øge effekten, herunder energieffektiviteten, fremme markedsintegrationen og forsyningssikkerheden, understøtte effektive investeringer, understøtte de dermed forbundne forskningsaktiviteter og lette innovationen i forbrugeres interesse inden for områder såsom digitalisering, fleksibilitetsydelser, og samkøringslinjer.

Artikel 18, stk. 3, indebærer, at størrelsen af producenttariffer eller slutkundetariffer eller begge skal, hvor det er hensigtsmæssigt, udsende lokaliseringsbestemte signaler på EU-plan og tage hensyn til omfanget af nettab og kapacitetsbegrænsninger og investeringsomkostninger for infrastrukturen.

Artikel 18, stk. 7, indebærer, at distributionstariffer skal afspejle omkostninger under hensyntagen til systembrugeres, herunder aktive kunders, brug af distributionsnettet. Distributionstariffer kan indeholde elementer med relation til nettilslutningsmuligheder og kan differentieres på grundlag af systembrugeres forbrugs- eller produktionsprofiler. Hvor medlemsstaterne har iværksat indførelsen af intelligente målersystemer, skal de regulerende myndigheder overveje tidsdifferentierede nettariffer, når de fastsætter eller godkender transmissions- og distributionstariffer eller metoder for disse, i overensstemmelse med artikel 59 i direktiv (EU) 2019/944, og tidsdifferentierede nettariffer kan, hvor det er hensigtsmæssigt, indføres til at afspejle anvendelsen af nettet på en for slutkunden gennemsigtig, omkostningseffektiv og forudsigelig måde.

Kommissionens forordning (EU) 838/2010 af 23. september 2010 om retningslinjer for ordningen for kompensation mellem transmissionssystemoperatører og en fælles fremgangsmåde for regulering af transmissionsafgifter (herefter transmissionsafgiftsforordningen) indeholder to regler.

Artikel 1 indebærer, at transmissionssystemoperatører ydes kompensation for de omkostninger, der er forbundet med at huse grænseoverskridende elektricitetsstrømme i deres net, på grundlag af retningslinjerne i del A i bilaget til transmissionsafgiftsforordningen.

Artikel 2 indebærer, at de afgifter, som netoperatørerne anvender for adgang til transmissionssystemet, skal være i overensstemmelse med retningslinjerne i del B i bilaget til transmissionsafgiftsforordningen.

Artikel 2 sætter dermed et loft over de tariffer som netoperatørerne anvender for adgang til transmissionssystemet. Det indebærer, at den gennemsnitlige årlige transmissionstarif, som producenterne skal betale i Danmark, skal ligge inden for intervallet 0-1,2 EUR/MWh. Det svarer til ca. 0,9 øre/kWh.

Elmarkedsdirektivet indeholder regler om ansvars- og rollefordeling, herunder hvordan tariffer for adgang til transmissions- og distributionsnet fastsættes i de enkelte medlemslande.

Artikel 59, stk. 1, litra a, indebærer, at den regulerende myndighed (i Danmark Forsyningstilsynet) har til opgave at fastsætte eller godkende transmissions- eller distributionstariffer eller deres metoder eller begge dele i overensstemmelse med gennemsigtige kriterier.

Denne regel er implementeret i dansk ret i elforsyningslovens § 73 a. § 73 a, stk. 1, indebærer således, at priser og betingelser for anvendelse af transmissions- og distributionsnet fastsættes af de kollektive elforsyningsvirksomheder efter offentliggjorte metoder, som er godkendt af Forsyningstilsynet.

Disse offentliggjorte metoder skal overholde elforsyningslovens § 73, stk. 1, 1. pkt., hvorefter de kollektive elforsyningsvirksomheders prisfastsættelse af deres ydelser efter §§ 69-71 (dvs. tariffer for adgang til henholdvis distributionsnet, der er reguleret i §§ 69-69 c, og transmissionsnet, som er reguleret i § 71) skal ske efter rimelige, objektive og ikkediskriminerende kriterier for, hvilke omkostninger de enkelte køberkategorier giver anledning til.

Det følger af bestemmelsens 2. pkt., at prisdifferentiering på baggrund af en geografisk afgrænsning kun er tilladt i særlige tilfælde.

Endelig indebærer elforsyningslovens § 73 b, stk. 1, 1. pkt., at energibranchens organisationer kan udarbejde standardiserede vejledninger om fastsættelse af tariffer og betingelser m.v. for net- og transmissionsvirksomhedernes ydelser.

Af øvrig gældende ret, som har relevans for lovændringen om omkostningsægte prissignaler for VE-producenter, kan nævnes elforsyningslovens §§ 8 og 67.

Elforsyningslovens § 8 indeholder regler om omkostninger til offentlige forpligtelser (det såkaldte PSO-system). For en nærmere beskrivelse af gældende ret ifølge disse regler, henvises der til afsnit 3.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Elforsyningslovens § 67, stk. 1, indebærer, at ved tilslutning til elforsyningsnettet af decentrale kraft-varme-anlæg og elproduktionsanlæg, der anvender affald eller producerer VE-elektricitet, skal ejeren af anlægget alene afholde den udgift, der ville være forbundet med at lade sig tilslutte 10-20 kV-nettet, uanset om netvirksomheden ud fra objektive kriterier vælger et andet tilslutningspunkt. Hvis valg af andet tilslutningspunkt berører transmissionsnettet, skal netvirksomheden indgå aftale med transmissionsvirksomheden herom. Øvrige omkostninger, herunder til netforstærkning og netudbygning, afholdes af netvirksomheden, hvis omkostningerne vedrører distributionsnettet, eller af transmissionsvirksomheden, hvis omkostningerne vedrører transmissionsnettet.

Det følger af bestemmelsens stk. 2, at ejere af anlæg som nævnt i stk. 1, der ønsker at levere elektricitet på et højere spændingsniveau end 10-20 kV, selv skal afholde den udgift, der er forbundet med at lade sig tilslutte et net med det tilsvarende højere spændingsniveau. Øvrige omkostninger, herunder til netforstærkning og netudbygning, afholdes af netvirksomheden, hvis omkostningerne vedrører distributionsnettet, eller af transmissionsvirksomheden, hvis omkostningerne vedrører transmissionsnettet.

Det følger af bestemmelsens stk. 3, at bestemmelserne i stk. 1 og 2 ikke gælder for vindmøller og solcelleanlæg.

Det følger af bestemmelsens stk. 4, at bestemmelserne i stk. 1 og 2 endvidere ikke gælder for elproduktionsanlæg, som etableres med henblik på at kunne imødegå ubalancer i det kollektive elforsyningsnet. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, hvilke anlæg der omfattes af bestemmelserne i 1. pkt., og om dokumentation for det projekterede anlægs tekniske og driftsmæssige forhold.

3.5.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

Det fremgår af klimaaftale for energi og industri mv. 2020 under afsnittet om omkostningsægte prissignaler for VE-producenter, at:

"Der er desuden enighed om, at der indføres den nødvendige lovgivning, der muliggør indførelsen af et geografisk differentieret tilslutningsbidrag og indfødningstariffer for producenter på både distributions- og transmissionsniveau samt en ændring af Energinets kompensationsforpligtelse. Tiltagene skal bl.a. dække netselskabernes og Energinets omkostninger i forbindelse med udbygningen af vedvarende energi, som hidtil har været dækket af udligningsordningen. Ændringerne vil understøtte, at en større del af omkostningerne i nettet, som udbygningen af vedvarende energi giver anledning til, afholdes af producenterne selv. Tiltagene giver desuden økonomisk incitament til, at nye VE-anlæg placeres der, hvor elnettet bedst kan håndtere det og skærmer forbrugerne mod prisstigninger som følge af stigende omkostninger i lokale net. Den konkrete udmøntning af metoden fastsættes af branchen og godkendes af Forsyningstilsynet efter de gældende regler. Partierne vil blive orienteret inden ikrafttræden. "

På baggrund af klimaaftalen fra juni 2020 samt opfølgende aftale af 17. december 2020 om overgangsordning for tarifudligningsordningen i 2022 er det derfor formålet med de foreslåede lovændringer beskrevet i nærværende afsnit at tilpasse reguleringen, så den politiske beslutning om at muliggøre indførelsen af geografisk differentierede tilslutningsbidrag og indfødningstariffer for elproducenter på både distributions- og transmissionsniveau kan gennemføres af de kollektive elforsyningsvirksomheder med virkning fra 2023.

Ved de kollektive elforsyningsvirksomheder forstås henholdsvis Energinet for transmissionsniveau og netvirksomhederne for distributionsniveau.

Der er behov for at gennemføre ændringer i forhold til tre lovmæssige hovedelementer i elforsyningsloven for at implementere klimaaftalens beslutning om omkostningsægte prissignaler for VE-producenter. Det drejer sig om PSO-systemet, bestemmelser om de kollektive elforsyningsvirksomheders prisfastsættelse af deres ydelser samt visse nettilslutningsregler.

Hvad angår ophævelsen af PSO-systemet henvises til afsnit 3.3. i de almindelige bemærkninger, hvor det også fremgår, at det forventes, at de kollektive elforsyningsvirksomheder vil udvikle tarifmetoder mhp. tarifering af elproducenter, som dækker omkostningerne, der hidtil blev dækket af udligningsordningen, fra og med 1. januar 2023.

Ministeriet vurderer overordnet, at det vil være mest hensigtsmæssigt at harmonisere reglen i elforsyningslovens § 67 med § 30 i VE-loven således, at der i begge tilfælde er tale om bemyndigelser til at fastsætte regler om nettilslutning, i modsætning til den nuværende ordning hvor der savnes fleksibilitet i forhold til muligheden for at ændre i reglerne om tilslutning af bl.a. elproduktionsanlæg baseret på forbrænding af affald og decentrale kraftvarmeanlæg.

Hvad angår elforsyningslovens regler om nettilslutning, vurderer ministeriet, at den nugældende ordning i elforsyningslovens § 67 ikke i tilstrækkelig grad sikrer teknologineutrale regler for tilslutningen til elnettet af forskellige kilder til elektricitet. Dette gælder navnlig i forhold til de regler om tilslutning, som fastsættes i medfør af § 30 i VE-loven. Ministeriet vurderer, at det med en bemyndigelsesbestemmelse i stedet for den nuværende bestemmelse i § 67 vil være muligt at fastsætte mere teknologineutrale regler om tilslutning på bekendtgørelsesniveau.

Hvad angår elforsyningslovens tarifbestemmelser, tillader de nugældende lovrammer ikke geografisk differentiering af tariffer, herunder af elproducenter. Det er en barriere for en omkostningsægte tarifstruktur for elproducenter, at elproducenter ikke i dag via f.eks. geografisk differentierede tariffer og tilslutningsbidrag bidrager til at dække de omkostninger, de påfører nettet. Det er desuden en barriere for en mere omkostningsægte tarifstruktur, at tarifferne ikke kan differentieres på en måde, som kan skabe incitament til at placere ny elproduktion de steder i nettet, hvor de påfører færrest omkostninger.

Hvad angår geografisk differentiering af elkundernes tariffer, tages der stilling til spørgsmålet på et senere tidspunkt som opfølgning på ministeriets igangværende analyse, der er igangsat på baggrund af Klima-, Energi- og Forsyningsudvalgets tillægsbetænkning af 16. december 2020 til lovforslag L 67.

For at implementere klimaaftalen fra juni 2020 er der derfor behov for at præcisere, at producenter kan tariferes, og at forbuddet mod geografisk differentiering af disse producenttariffer ophæves.

Det følger af den angivne EU-regulering, jf. afsnit 3.5.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger, at de kollektive elforsyningsvirksomheders priser og tariffer skal fastsættes på baggrund af metoder, der godkendes af den regulerende myndighed, som i Danmark er Forsyningstilsynet. I Danmark udvikles de konkrete tarifmetoder af branchen og godkendes efterfølgende af Forsyningstilsynet.

Det følger desuden modsætningsvist af denne EU-regulering, at klima-, energi- og forsyningsministeren ikke har kompetence til at udforme de faktiske tarifmetoder. Derudover indebærer elmarkedsdirektivets regler om den regulerende myndigheds uafhængighed en begrænsning af lovgivers påvirkning af tarifmetoderne, idet den regulerende myndighed ikke må være underlagt ministerens instruktion.

Ministeren kan derfor ikke direkte diktere tarifudformningen, men ministeren kan dog, inden for rammerne af EU-reglerne, godt fastsætte nærmere hensyn, der skal inddrages, når metoderne udvikles.

Ved tilslutningsbidrag for producenter forstås som udgangspunkt en engangsbetaling, som betales i forbindelse med selve tilslutningen til det kollektive elnet, samt for omkostninger forbundet med forstærkning og udbygning af det kollektive elnet drevet af elproduktion. Ved indfødningstarif forstås som udgangspunkt en løbende betaling fra den tilsluttede elproducent til dækning af omkostninger til eksempelvis drift og vedligehold af elnettet.

Ministeriet bemærker, at elforsyningslovens § 73 i sin nuværende form ikke er til hinder for, at de kollektive elforsyningsvirksomheder opkræver tilslutningsbidrag og indfødningstariffer fra elproducenter. Således opkræver Energinet eksempelvis allerede indfødningstarif fra visse elproducenter til dækning af omkostninger til drift og vedligehold af det overordnede elnet og drift og vedligehold af udlandsforbindelserne.

Det er dog Ministeriets vurdering, at det vil være hensigtsmæssigt med en præcisering af bestemmelsen, således at denne adgang til at opkræve indfødningstariffer og tilslutningsbidrag fra elektricitetsproducenter på både transmissions- og distributionsniveau fremgår klarere af bestemmelsens ordlyd.

Elforsyningsloven foreskriver, at de kollektive elforsyningsvirksomheders prisfastsættelse af deres ydelser skal ske efter rimelige, objektive og ikkediskriminerende kriterier for, hvilke omkostninger de enkelte køberkategorier giver anledning til i overensstemmelse med elmarkedsforordningens artikel 18.

Dvs. disse principper skal læses i overensstemmelse med de principper for tariffastsættelsen, som er fastsat i elmarkedsforordningens artikel 18 om afgifter for netadgang samt brug og styrkelse af net. Det følger bl.a. af forordningen, at afgifterne skal være gennemsigtige, afspejle de faktiske omkostninger og anvendes uden forskelsbehandling. Ved afgifter forstås som nævnt under afsnit 3.5.1 i denne sammenhæng tariffer.

Det skyldes, at elmarkedsforordningen i lighed med andre EU-forordninger er gældende ret i Danmark. Elmarkedsforordningen fastsætter de fælleseuropæiske rammer og principper for tariferingen af brugerne af transmissions- og distributionsnettene. Af artikel 18, stk. 1, der er gengivet i sin helhed ovenfor, fremgår de grundlæggende principper for tarifering i EU-retten.

Som det ses i artikel 18, stk. 1, skal netvirksomhedernes tarifering afspejle de omkostninger, de enkelte netbrugere giver anledning til. Dette krav om at afspejle omkostningerne indebærer, at de brugere af nettet, der ønsker at benytte det kollektive net til at transportere elektricitet, skal svare en betaling, der afspejler de omkostninger, deres brug af nettet giver anledning til.

Det bemærkes i den forbindelse, at der i den engelske version af både elmarkedsforordningen og elmarkedsdirektivet anvendes begrebet "cost-reflective". I den danske oversættelse af elmarkedsdirektivet anvendes begrebet "omkostningsægte", mens der i den danske oversættelse af elmarkedsforordningen anvendes begrebet "afspejler omkostningerne". Denne forskel skal således udelukkende ses som et udtryk for sproglig variation i de forskellige EU-retsakter, og der kan dermed ikke udledes et materielt forskelligt indhold af de to begreber.

Netvirksomhedernes nuværende tarifmetoder, der er udviklet ud fra lovgivningens nuværende rammer, indeholder ikke noget element af producentbetaling for elproducenter tilsluttet i distributionsnettet. De omkostninger, som VE-anlæg påfører elnettet i forbindelse med eksempelvis tilslutning, behov for forstærkning af og udbygning af det kollektive net, løbende drift og vedligehold, udlignes i stedet til og med 31. december 2021 via PSO-systemet gennem den såkaldte udligningsordning og i 2022 via en overgangsordning. Det betyder, at der under de nugældende rammer ikke er nogen sammenhæng mellem omkostningerne for netvirksomheden ved tilslutning af elproducenten og betalingen fra producenten. Dette er ikke i tråd med beslutningen fra klimaaftalen, hvor det er besluttet at indføre omkostningsægte prissignaler for VE-producenter ved bl.a. at muliggøre indførelse af geografisk differentieret tilslutningsbidrag og indfødningstariffer for producenter på både distributions- og transmissionsniveau.

Omkostningsægthed indebærer, at der i de kollektive elforsyningsvirksomheders tarifmetoder tilstræbes en så tæt sammenhæng som muligt mellem tarifferne, herunder tilslutningsbidrag, og de omkostninger, forskellige brugere af nettet giver anledning til, og som skal dækkes gennem tarifferne.

Det er således ikke omkostningsægte, at producenter påfører elnettet omkostninger i forbindelse med eksempelvis tilslutning, behov for forstærkning af og udbygning af det kollektive net, løbende drift og vedligehold af nødvendige netkomponenter, uden at de samtidig skal dække disse gennem en eller anden form for betaling.

Det følger af § 73, stk. 1, 2. pkt., at prisdifferentiering på baggrund af en geografisk afgrænsning kun er tilladt i særlige tilfælde. Ministeriet vurderer, at der er behov for at ophæve denne begrænsning i forhold til de kollektive elforsyningsvirksomheders tarifering af elproducenter, fordi det dermed vil være muligt at opnå en mere omkostningsægte betalingsstruktur, hvorved der skabes incitament til, at elproduktion tilsluttes de steder i nettet, hvor dette medfører mindst muligt behov for netudbygning.

Netop afspejlingen af geografiske forskelle i de omkostninger, som tilslutning af elproduktion medfører, må anses for en forudsætning for at sikre større omkostningsægthed i tarifferne.

Ministeriet anser dette for hensigtsmæssigt, da beregninger viser, at nødvendigheden af netudbygning eller nedregulering, der vil følge med tilslutningen af store mængder VE-elektricitet, som er planlagt i det danske energisystem, vil indebære væsentlige meromkostninger for de kollektive elforsyningsvirksomheder, hvis ikke der skabes et incitament til at placere elproduktion der, hvor elnettet belastes mindst muligt.

Disse meromkostninger vil under de nugældende rammer kunne ramme elforbrugerne, fordi den nugældende ramme ikke i tilstrækkelig grad sikrer omkostningsægtheden i en kommende tarifmetode. Det vil derfor være usikkert, om en deraf følgende indfødningstarif eller et tilslutningsbidrag uden geografisk differentiering i tilstrækkelig grad vil sikre dækning for alle de omkostninger, som elproduktionsanlæggene giver anledning til i netområder med stor lokal elproduktion.

Såfremt der ikke indføres geografisk differentierede tilslutningsbidrag og indfødningstariffer for producenter på både transmissions- og distributionsniveau, vil der ikke være tilstrækkelige incitamenter til at placere ny elproduktion der, hvor elnettet belastes mindst muligt. Det vil kunne føre til øget netudbygning og højere samlede omkostninger sammenlignet med en situation med bedre lokaliseringssignaler i forhold til nettets kapacitet. En uforholdsmæssig høj andel af de nødvendige omkostninger til udbygningen af elnettet, som er foranlediget af udbygningen med ny VE-produktion, kan hermed under de nugældende rammer risikere at blive kollektiviseret på elnettets øvrige kunder i de pågældende netområder og dermed medføre en stigning i forbrugstariffen i de områder, der har en høj andel af VE-produktion i forhold til forbrug. Dette vil ikke være i overensstemmelse med beslutningen fra Klimaaftalen om omkostningsægte prissignaler for VE-elektricitet. Det vil derudover ikke i tilstrækkelig grad sikre omkostningsægthed i en kommende tarifmetode.

Muliggørelsen af geografisk differentierede producentbetalinger, der skaber incitament til at placere elproduktionen dér, hvor nettets kapacitet bedst kan håndtere den, vil således medvirke til en mere samfundsøkonomisk effektiv grøn omstilling.

Ministeriet vurderer i den forbindelse, at tarif- og tilslutningsmetoderne på distributionsniveau ikke er bundet af det loft, som transmissionsafgiftsforordningen fastsætter for transmissionstariffer for transmissionssystemoperatører.

Loftet er ifølge transmissionsafgiftsforordningen sat til 1,2 EUR/MWh eller 0,9 øre/KWh for årlige transmissionsafgifter, som producenterne må pålægges. Fysiske aktiver, der er nødvendige for tilslutning til det kollektive elnet eksempelvis i form af et tilslutningsbidrag, er ikke omfattet af loftet. Det samme gælder betalinger for hjælpefunktioner samt producenternes betaling for systemtab.

Ministeriet har for at få bekræftet denne vurdering af EU-reglerne kontaktet Europa-Kommissionen.

Dialogen med Kommissionen har bekræftet, at loftet på 1,2 EUR/MWh skal ses som et loft over tid. Det betyder, at set over et kalenderår må producenter ikke have betalt en højere indfødningstarif end 1,2 EUR/MWh for adgangen til transmissionsnettet.

Dette skal forstås i overensstemmelse med den fortolkning, som ACER har lagt til grund for deres vurdering af EU-medlemsstaternes overholdelse af transmissionsafgiftsforordningen, hvor der ses på det samlede provenu, transmissionsvirksomhederne opkræver fra producenterne på national basis, og at den gennemsnitlige tarif skal holde sig under loftet.

Loftet gælder alene for betalingen for adgang til transmissionsnettet, dvs. i Danmark er det alene transmissionssystemoperatøren Energinet, der skal holde sin indfødningstarif under loftet på 0,9 øre/KWh.

Hensynet til ikke at diskriminere mellem produktion tilsluttet på transmissionsniveau og produktion tilsluttet på distributionsniveau indebærer, at hvis indfødningstariffen i distributionsnettene medfører, at den samlede indfødningstarif, som elproducenterne i de enkelte netområder betaler, overstiger loftet i transmissionsafgiftsforordningen, så skal dette kunne begrundes i faktiske omkostninger hos distributionssystemoperatøren.

Loftet i transmissionsafgiftsforordningen skal ses som vejledende, dvs. at så længe tarifferne er omkostningsægte, dvs. så længe de afspejler distributionssystemoperatørernes faktiske omkostninger ved at have elproduktion tilsluttet i netområdet, så er tariferingen i overensstemmelse med princippet om ikkediskrimination mellem producenter.

På den baggrund er loftet over indfødningstariffer i transmissionsafgiftsforordningen ikke til hinder for, at distributionssystemoperatørerne kan udarbejde en tarifmetode, der afspejler deres omkostninger i netområdet ved at have elproduktion tilsluttet i deres net, og hvor den samlede tarif for elproducenter, som er tilsluttet på distributionsniveau, overstiger loftet i transmissionsafgiftsforordningen.

Denne forståelse er bekræftet af Europa-Kommissionen.

I øvrigt bør det fremhæves, at loftet i transmissionsafgiftsordningen generelt ikke omfatter omkostninger for fysiske aktiver, der er nødvendige for tilslutning til systemet eller opgradering af forbindelsen. Dette inkluderer omkostninger forbundet med forstærkning af det bagvedliggende net, som er nødvendig i forbindelse med tilslutning. Loftet omfatter desuden ikke omkostninger til såkaldte hjælpefunktioner eller nettab.

3.5.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås at ophæve § 67, jf. lovforslagets § 1, nr. 60, og i stedet indsætte en ny bestemmelse, hvorefter klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om tilslutning m.m. af miljøvenlige el- og kraft-varme-produktionsanlæg.

Den foreslåede ændring vil medføre, at de nugældende regler i elforsyningslovens § 67 ophæves, idet de dog som udgangspunkt forudsættes videreført i en bekendtgørelse. Eventuelle materielle ændringer i reglerne, eksempelvis med henblik på at sikre teknologineutrale regler for nettilslutning i forhold til regler udstedt i medfør af § 30 i VE-loven, forudsættes således at kunne håndteres på bekendtgørelsesniveau.

Det foreslås at ændre § 73 stk. 1, 1. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 71, således at "køberkategorier" i § 73, stk. 1, 1. pkt., ændres til "kategorier af netkunder".

Den foreslåede ændring vil medføre, at det præciseres, at både elkunder og elproducenter giver anledning til omkostninger, og at de kollektive elforsyningsvirksomheder kan prisfastsætte deres ydelser til elproducenter i overensstemmelse med disse omkostninger.

Præciseringen forventes at medføre, at de kollektive elforsyningsvirksomheder, navnlig netvirksomheder, fremover i udviklingen af deres tarifmetoder også vil tarifere elproducenter, eksempelvis i form af tilslutningsbidrag og en tarif for indfødning af elektricitet i distributionsnettet. Samme lovrammer vil gælde for Energinet i relation til tarifmetoder for transmissionsnettet.

Det foreslås at ændre § 73, stk. 1, 2. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 72, således at "kun tilladt i særlige tilfælde" bliver til "tilladt over for elproducenter" og at indsætte et nyt punktum jf. lovforslagets § 1, nr. 73, hvorefter "Prisdifferentiering på baggrund af en geografisk afgrænsning er kun tilladt i særlige tilfælde over for elkunder".

Den foreslåede ændring vil medføre, at der fremover kan ske geografisk differentiering af producenttariffer, mens den stærkt begrænsede adgang til geografisk differentierede forbrugstariffer bevares.

De foreslåede ændringer muliggør, at de kollektive elforsyningsvirksomheder kan udvikle en tarifmetode, der i højere grad afspejler de omkostninger den enkelte netvirksomhed eller Energinet har ved at have elproducerende anlæg tilsluttet. Ved at give adgang til geografisk differentierede tilslutningsbidrag og indfødningstariffer for elproduktion på både distributions- og transmissionsniveau gives der bedre mulighed for en omkostningsægte tarifering, der kan tage højde for de omkostninger, som elproduktionen påfører nettet.

Med de foreslåede ændringer vil det blive muligt for de kollektive elforsyningsvirksomheder at udvikle en metode for tilslutningsbidrag og indfødningstariffer, der kan tage højde for de faktiske netforhold og omkostninger i det område, hvor det ønskes at tilslutte og producere elektricitet. Det vil medvirke til, at betalingen for opstillere blive omkostningsægte, og det kan bidrage til en mere samfundsøkonomisk hensigtsmæssig placering af ny VE-produktion.

De foreslåede ændringer vil dermed implementere klimaaftalens beslutning om omkostningsægte prissignaler for VE-producenter.

3.6. Justering af netvirksomheders økonomiske regulering

3.6.1. Leveringskvalitet

3.6.1.1. Gældende ret

De overordnede rammer for netvirksomhedernes økonomiske regulering fremgår af § 69, stk. 1-3, i elforsyningsloven. Det fremgår bl.a. af disse bestemmelser, at netvirksomheders økonomiske regulering er baseret på fastsættelse af årlige indtægtsrammer inden for en 5-årig reguleringsperiode. En indtægtsramme består af en omkostningsramme, en forrentningsramme og en række løbende beløbsmæssige justeringer uden for omkostnings- og forrentningsrammen. Indtægtsrammerne fastsættes af Forsyningstilsynet. Ud over de årlige justeringer, der foretages uden for omkostnings- og forrentningsrammen, rekalibreres indtægtsrammen hvert 5. år i overgangen til en ny reguleringsperiode. Rekalibreringen har til formål at sikre et retvisende niveau ved overgang til den nye periode.

§ 69, stk. 4, i elforsyningsloven indeholder regler om beløbsmæssige justeringer af en netvirksomheds indtægtsramme uden for omkostnings- og forrentningsrammen. Det fremgår af § 69, stk. 4, nr. 1, at der bl.a. foretages fradrag som følge af utilstrækkelig leveringskvalitet. Der foretages også fradrag som følge af effektiviseringskrav, herunder ved benchmarking. Et fradrag er ensbetydende med en reduktion af netvirksomhedens indtægtsramme. § 69, stk. 4, nr. 3, omhandler visse andre forhold, hvor der foretages justeringer, der kan omfatte en reduktion eller en forhøjelse af netvirksomhedens indtægtsramme, uden for omkostnings- og forrentningsrammen.

Det fremgår af § 69, stk. 5, nr. 6, i elforsyningsloven, at klima-, energi- og forsyningsministeren bl.a. fastsætter regler om mål for leveringskvalitet og økonomiske konsekvenser af manglende overholdelse heraf.

Rammerne for udmøntning af ministerens bemyndigelse er nærmere beskrevet i bemærkningerne til § 69, stk. 5, nr. 6, jf. Folketingstidende 2016-17, A, L 180 som fremsat, side 20 og 50.

Det fremgår af disse bemærkninger, at ministeren udmønter den foreslåede bemyndigelse således, at der fastsættes en metode for beregning af mål for leveringskvalitet og rammer for reduktion af en netvirksomheds indtægtsrammer som økonomisk konsekvens af manglende opfyldelse af målene. Bemyndigelsen afgrænses desuden til, at der fastsættes mål både på aggregeret niveau og enkeltkundeniveau. Ifølge bemærkningerne fastsættes ved første udmøntning en metode, hvorefter målene fastsættes med udgangspunkt i den historiske leveringskvalitet. Det bemærkes i denne forbindelse, at leveringskvaliteten historisk er blevet opgjort med afbrudshyppighed og afbrudsvarighed som indikatorer. I forhold til fastsættelse af rammerne for reduktionen af indtægtsrammerne beskriver bemærkningerne udmøntningen af bemyndigelsen således, at der skal være en sammenhæng mellem reduktionens størrelse og graden af utilstrækkelig leveringskvalitet. Det fremgår ligeledes, at reduktionen skal reflektere, hvorvidt der er tale om gentagne overskridelser af et fastsat mål (herefter benævnt multiplikatoreffekt). Der fastsættes også regler om, hvor stor reduktionen maksimalt kan være i et reguleringsår. Det fremgår også af bemærkningerne, at bemyndigelsen udmøntes således, at det er Forsyningstilsynet, der konkret beregner målene forud for en reguleringsperiode, og som ved en netvirksomheds manglende leveringskvalitet fradrager beløb ved fastsættelse af netvirksomhedens årlige indtægtsramme. Der er tale om en midlertidig reduktion af den pågældende netvirksomheds årlige indtægtsramme.

Bemyndigelsen er udmøntet i §§ 16 og 17 i bekendtgørelse nr. 1127 af 1. juni 2021 om indtægtsrammer for netvirksomheder (herefter indtægtsrammebekendtgørelse).

3.6.1.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

Af stemmeaftalen af 4. juni 2021 fremgår følgende i forhold til netvirksomheders leveringskvalitet:

»Der skal sikres en leveringskvalitet, der er samfundsøkonomisk hensigtsmæssig. Netvirksomhederne skal have robuste rammer, der giver incitamenter til at finde den rette balance mellem omkostninger ved at opretholde leveringskvaliteten og omkostninger for forbrugerne ved afbrud. Reguleringen skal derfor baseres på indikatoren ikke-leveret energi (ILE), og netvirksomhederne skal have et vedvarende incitament til at vælge den billigste løsning for samfundet. Det skal ske ved, at netvirksomhederne forholder sig til forbrugernes omkostninger ved afbrud. Tilpasningen til et mere samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt niveau sikres samtidig med, at der tages behørigt hensyn til både de forbrugere, der relativt set oplever den laveste leveringskvalitet, og øvrige forbrugere.«

Baggrunden for denne del af stemmeaftalen er Energistyrelsens analyse af 28. april 2021 om Leveringskvaliteten i distributionsnettet - Analyse af behov for ny reguleringsmodel. Analysen er offentliggjort på Energistyrelsens hjemmeside (www.ens.dk).

På baggrund af den gennemførte analyse har Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet identificeret rammerne for en fremtidig regulering af netvirksomheders leveringskvalitet, der skal give incitament til et samfundsmæssigt mere hensigtsmæssigt niveau af leveringskvalitet. Ministeriet vurderer, at denne model bør erstatte den gældende model. Implementeringen af den nye model vil følge op på stemmeaftalen af 4. juni 2021.

Den nye model vil på flere punkter afvige fra de gældende lovgivningsmæssige rammer. Modellen kan derfor ikke gennemføres inden for de gældende lovrammer, hvorfor det er nødvendigt med en lovændring, herunder en justering af ministerens bemyndigelse.

Til forskel for den gældende model vil den nye model ikke være baseret på et egentlig mål for leveringskvalitet. I stedet vil den give netvirksomhederne incitament til at foretage deres investeringer i vedligeholdelse og udbygning af elforsyningsnettet efter et afbrudsniveau, der er mere samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt. Incitamentet vil opnås ved, at elkundernes omkostninger ved afbrud estimeres og pålægges netvirksomheden gennem et fradrag for afbrud. På baggrund heraf vil netvirksomheden vurdere, om det vil være økonomisk mere fordelagtig for netvirksomheden - og gennem tarifbetalingen ultimativt for elkunderne - at forebygge afbrud ved at investere i elforsyningsnettet eller at være udsat for en risiko for fradrag som følge af afbrud. Samlet fastsættes en justering af netvirksomheders indtægtsramme, der udgør summen af netvirksomhedens fradrag som følge af afbrud og en kompensation.

Estimeringen af elkundernes omkostninger ved afbrud vil efter den nye model skulle ske i forhold til ikke-leveret energi som indikator. Også på dette punkt er det tale om en model, der adskiller sig fra modellen efter gældende ret. Ikke-leveret energi (ILE) er den elektricitet, som elkunden ville have forbrugt, hvis der ikke havde været et afbrud. Ikke-leveret energi skal estimeres. Estimeringen kan enten baseres på en generel forbrugsmodel eller på specifikke oplysninger fra elkundernes fjernaflæste måler. Der findes forskellige metoder til at estimere elkundernes omkostninger ved et afbrud, såkaldt value of lost load (VoLL), hvilket på dansk betyder værdien af ikke-leveret energi. Estimeringen kan eksempelvis ske på baggrund af en makroøkonomisk analyse eller på baggrund af spørgeskemaer. Ved estimeringen af value of lost load vil allerede eksisterende estimater kunne inddrages, herunder også erfaringer fra andre lande.

Den nye model vil endvidere medføre behov for indførelse af en teknisk tilpasning i form af en kompensationsmekanisme, som er et element, der ikke indgår i den gældende regulering. Behovet for kompensationsmekanismen er begrundet i, at netvirksomhederne efter den nye model - og i modsætning til gældende regulering - vil få fradrag for alle afbrud, selv om deres leveringskvalitet ikke nødvendigvis forværres i forhold til det nuværende niveau. Formålet med kompensationsmekanismen vil være at sikre, at justeringen af en netvirksomheds indtægtsramme ved overgang til den nye model hverken bliver en reduktion eller forhøjelse, hvis netvirksomheden fastholder sin nuværende leveringskvalitet. Hertil kan kompensationen justeres, hvis der er behov for at sikre sammenhæng mellem udgangspunktet for kompensationen og ændringer i rammevilkår, f.eks. en øget elektrificering. Kun hvis leveringskvaliteten forringes i forhold til hidtidig, vil netvirksomheden opleve et fradrag for manglende leveringskvalitet, der vil overstige kompensationen, hvorved justeringen bliver en reduktion af netvirksomhedens indtægtsramme. Omvendt vil en forbedret leveringskvalitet medføre en justering i form af en forhøjelse af indtægtsrammen. Til forskel for den gældende regulering, hvor der alene sker en reduktion af en netvirksomheds indtægtsramme ved utilstrækkelig leveringskvalitet, vil kombinationen af fradrag for afbrud og kompensationsmekanismen kunne resultere i en justering, der kan være enten en reduktion eller en forhøjelse af indtægtsrammen.

Ministeriet vurderer, at den initiale kompensationsmekanisme bør suppleres af en løbende tilpasning af kompensationen ved overgangen til efterfølgende reguleringsperioder, der i udgangspunktet vil ske på baggrund af leveringskvaliteten i den foregående reguleringsperiode. Dermed vil der løbende sikres en sammenhæng mellem en netvirksomheds indtægtsramme, leveringskvaliteten og kompensationen. Hvis en netvirksomhed eksempelvis i en reguleringsperiode foretager investeringer i forbedret leveringskvalitet ved at vedligeholde og/eller udbygge forsyningsnettet, vil dette ikke nødvendigvis dækkes af netvirksomhedens almindelige indtægtsramme, dvs. indtægtsrammen uden justeringer for bl.a. leveringskvalitet. Denne vil først blive rekalibreret ved overgangen til den næste reguleringsperiode i henhold til gældende bestemmelser. Til gengæld vil investeringerne kunne dækkes gennem den indtægtsrammeforhøjelse, der vil opnås løbende i reguleringsperioden som følge af justeringen ved forbedring af leveringskvaliteten. Ved rekalibreringen ved overgangen til en ny reguleringsperiode vil både den almindelige årlige indtægtsramme og kompensationen justeres, så de over tid hver især passer til det nye niveau for leveringskvalitet.

Desuden vurderer ministeriet, at multiplikatoreffekten, der indgår ved beregning af fradrag ved utilstrækkelig leveringskvalitet i medfør af den gældende regulering, ikke vil kunne fungere i en model uden fastsatte mål. Multiplikatoreffekten vil derfor ikke være relevant i konteksten af en ny incitamentsbaseret regulering af leveringskvalitet. Til gengæld anser ministeriet det som hensigtsmæssigt, at der også fremadrettet bør fastsættes øvre lofter for de justeringer af indtægtsrammen som netvirksomhederne vil kunne opleve som følge af leveringskvaliteten. Selvom netvirksomhederne overordnet kan påvirke deres leveringskvalitet igennem investeringer i vedligeholdelse og udbygning af deres elforsyningsnet, er faktiske afbrud i nettet forbundet med en grad af tilfældighed og uforudsigelighed, som netvirksomheden ikke igennem sin planlægning kan påvirke. Lofterne vil beskytte netvirksomhederne og forbrugerne imod modellens konsekvenser af særlige tilfælde med mange eller få afbrud, som følge af den beskrevne usikkerhed. Lofterne vil sætte en øvre grænse for den justering, som netvirksomheden vil være udsat for i det pågældende reguleringsår. Det vil skulle sikres, at rekalibreringen af kompensationen sker under hensyn til lofterne, så afbrudsniveauer, der på grund af lofterne ikke påvirker justeringens størrelse, ikke medtages i rekalibreringen. Fastsættelsen af lofter reducerer netvirksomhedernes incitament til at forberede leveringskvaliteten yderligere, hvis loftet for positive justeringer er nået, og til at undgå yderligere afbrud, hvis loftet for negative justeringer er nået. Lofterne bør derfor fastsættes på et niveau, der sikrer en hensigtsmæssig balance imellem modellens incitamentsstruktur og beskyttelsen imod konsekvenserne af tilfældigheden og uforudsigeligheden ved afbrud.

Modellen vil som opfølgning på stemmeaftalen fortsat skulle have fokus på forbrugerbeskyttelsen. I den gældende regulering opnås dette ved fastsættelse af særskilte mål for leveringskvalitet på aggregeret og enkeltkundeniveau. Ministeriet vurderer, at et fokus på leveringskvaliteten på enkeltkundeniveau i en ny incitamentsbaseret regulering uden egentlige mål for leveringskvalitet eksempelvis vil kunne opretholdes ved indførelse af en mekanisme, hvor fradraget for afbrud vil blive justeret med en faktor, der afhænger af leveringskvaliteten på enkeltkundeniveau.

Endeligt bør det i forbindelse med fastsættelse af en ny model for leveringskvalitet sikres, at reguleringen samlet set tager højde for samspillet mellem netvirksomhedernes leveringskvalitet, modellen for regulering heraf og benchmarkingen af netvirksomhedernes økonomiske effektivitet.

3.6.1.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at det vil fremgå af bestemmelsen i § 69, stk. 4, nr. 3, i elforsyningsloven, at der foretages justeringer i forbindelse med netvirksomheders leveringskvalitet. Som konsekvens heraf foreslås det, at det vil udgå af bestemmelsen i § 69, stk. 4, nr. 1, at der foretages fradrag som følge af utilstrækkelig leveringskvalitet.

Det foreslås endvidere, at klima-, energi- og forsyningsministerens bemyndigelse i § 69, stk. 5, nr. 6, i elforsyningsloven ændres, således at ministeren vil skulle fastsætte regler om netvirksomheders leveringskvalitet og justeringer af netvirksomheders indtægtsrammer i forbindelse hermed.

De foreslåede ændringer af § 69, stk. 4, nr. 1 og 3, vil medføre, at Forsyningstilsynet ved fastsættelse af en netvirksomheds årlige indtægtsramme fremadrettet vil foretage beløbsmæssige justeringer, der kan omfatte en reduktion eller en forhøjelse af netvirksomhedens indtægtsrammen, i forbindelse med en netvirksomheds leveringskvalitet. Justeringen udgør summen af netvirksomhedens fradrag som følge af afbrud og kompensationen.

Ændringerne i § 69, stk. 4, har sammenhæng med den foreslåede ændring af klima-, energi- og forsyningsministerens bemyndigelse i § 69, stk. 5, nr. 6. Herefter vil ministeren få bemyndigelse til at fastsætte regler om netvirksomhedernes leveringskvalitet. Bemyndigelsen forventes bl.a. udmøntet ved fastsættelse af regler om den beskrevne incitamentsbaserede model, hvor fradrag for afbrud vil fastsættes i forhold til elkundernes estimerede omkostninger ved afbrud. Samtidigt forventes der fastsat regler om en kompensationsmekanisme, hvor kompensationen i form af et tillæg genberegnes ved overgang til en ny reguleringsperiode.

Den foreslåede bemyndigelse i § 69, stk. 5, nr. 6, forventes herudover bl.a. udmøntet ved fastsættelse af regler om en metode, herunder en indikator i form af ikke-leveret energi, til brug for beregningen af elkundernes estimerede omkostninger ved afbrud, og som fradraget for afbrud vil skulle baseres på. Ministeren vil kunne udmønte den foreslåede bemyndigelse således, at der indledningsvis vil kunne blive anvendt en forholdsvis overordnet tilgang til opgørelsen af ikke-leveret energi, men at løbende evalueringer vil afgøre, om detaljeringsgraden bør stige. Det vil i denne forbindelse skulle sikres, at der tages tilstrækkelig hensyn til enkeltkundeniveauet, eksempelvis i form af fastsættelse af en mekanisme, der vil have til formål at sikre, at en dårligere leveringskvalitet på enkeltkundeniveau vil påvirke omkostningen for afbrud på det aggregerede niveau.

Det forventes ligeledes, at der vil blive fastsat regler om øvre lofter for indtægtsrammejusteringerne, bl.a. for at beskytte netvirksomheder imod urimelige indtægtsrammereduktioner, dog under behørig hensyntagen til modellens incitamentsstruktur.

Det forventes endvidere bl.a. fastsat, at beregningen af elkundernes estimerede omkostninger ved afbrud, herunder estimater af value of lost load, dvs. estimater af værdien af ikke-leveret energi, og beregningen af evt. kompensationsbeløb, vil blive foretaget af Forsyningstilsynet i medfør af de regler som ministeren efter forslaget vil blive bemyndiget til at fastsætte.

Endvidere forventes der bl.a. at blive fastsat regler om netvirksomheders indberetninger til Forsyningstilsynet, herunder i forbindelse med opgørelse af indikatorerne for beregningen af elkundernes estimerede omkostninger ved afbrud. Det bemærkes i den forbindelse, at netvirksomhedernes håndtering af data for at kunne opfylde relevante indberetningsforpligtelser vil skulle ske i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2016/679/EU af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger mv. og med lov nr. 502 af 23. maj 2018 om supplerende bestemmelser til forordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven).

Endeligt forventes der at blive fastsat regler om evaluering af effekterne af den nye model.

Ændringer af de gældende regler om benchmarkingen af netvirksomhedernes økonomiske effektivitet for at sikre sammenhængen mellem leveringskvalitet, modellen for reguleringen heraf og benchmarkingen, vil i givet fald kunne ske med hjemmel i den gældende bestemmelse i § 69, stk. 5, nr. 5, i elforsyningsloven.

3.6.2. Fusioner og spaltninger

3.6.2.1. Gældende ret

Det fremgår af § 69, stk. 5, i elforsyningsloven, at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om indtægtsrammen og de elementer, der indgår heri. Bemyndigelsen nævner herefter en række centrale forhold, som ministeren skal fastsætte regler om.

Det følger af bestemmelsens forarbejder, at der også kan fastsættes regler om andre end de centrale forhold, herunder om hvordan fusioner og spaltninger påvirker indtægtsrammen, jf. Folketingstidende 2016-17, A, L 180 som fremsat, side 43.

Det fremgår af § 69, stk. 5, nr. 3, at ministeren fastsætter regler om fastsættelse og justering af en netvirksomheds forrentningsramme, herunder fastsættelse af aktivbaser og beregning og fastsættelse af forrentningssatser.

Det følger af bestemmelsens forarbejder, at forrentningen af de historiske aktiver så vidt muligt bør afspejle rammerne i den daværende økonomiske regulering, jf. Folketingstidende 2016-17, A, L 180 som fremsat, side 17. De historiske aktiver er de aktiver, som en netvirksomhed har investeret i inden 2018. Det følger endvidere af bemærkningerne til § 69, stk. 5, nr. 3, at bemyndigelsen ved fastsættelse af forrentningen af de historiske aktiver udmøntes således, at satsen så vidt muligt afspejler rammerne i den dagældende økonomiske regulering, jf. Folketingstidende 2016-17, A, L 180 som fremsat, side 47.

Forrentningen af en netvirksomheds historiske aktivbase er reguleret i § 42, stk. 2, i indtægtsrammebekendtgørelsen. Forrentningen for den historiske aktivbase fastsættes herefter ved overgangen til den nye regulering som den mindste af enten den lange obligationsrente i reguleringsåret plus 1 procentpoint, jf. indtægtsrammebekendtgørelsens § 42, stk. 1, nr. 1, eller netvirksomhedens gennemsnitlige mulige forrentningssats efter indtægtsrammen i årene 2012-2014, idet der også tages højde for en evt. merforrentning, jf. indtægtsrammebekendtgørelsens § 42, stk. 1, nr. 2. Med merforrentning henvises til det forhold under den tidligere gældende regulering, hvorefter en netvirksomheds forrentning ud over det såkaldte forrentningsloft gav anledning til en varig nedsættelse af netvirksomhedens indtægtsramme.

Indtægtsrammebekendtgørelsens §§ 49 og 50 indeholder regler om fusioner og spaltninger. Ved fusioner bliver de fusionerede netvirksomheders indtægtsrammer sammenlagt. Ved spaltninger opgøres indtægtsrammerne for de enkelte spaltede netvirksomheder på grundlag af den del af indtægtsrammen, som kan henføres til hver af disse netvirksomheder.

Bekendtgørelsens § 49, stk. 2, indeholder særlige regler om fastsættelse af forrentningsrammen ved fusioner. Navnlig indeholder § 49, stk. 2, 2. pkt., regler om genberegning af forrentningssatsen for de samlede historiske aktiver i den fusionerede netvirksomhed. Dette gøres ved separat at beregne de enkelte fusionerende netvirksomheders mulige forrentning af deres historiske aktivbase inden fusionen. Ved den separate beregning anvendes virksomhedernes mulige historiske forrentningssatser i henhold til indtægtsrammebekendtgørelsens § 42, stk. 1, nr. 2. Forrentningen vægtes efterfølgende i forhold til størrelsen af de fusionerende virksomheders historiske aktivbaser. Den resulterende nye historiske forrentningssats for den fusionerede netvirksomhed holdes herefter op mod loftet i indtægtsrammebekendtgørelsens § 42, stk. 1, nr. 1.

3.6.2.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

Af stemmeaftalen af 4. juni 2021 fremgår følgende i forhold til fusioners påvirkning af indtægtsrammen:

»Netvirksomhederne skal ikke kunne hæve priserne for deres monopolydelser alene på grund af fusioner med andre netvirksomheder. Til gavn for elkunderne tilpasses den økonomisk regulering derfor således, at fusioner fremadrettet ikke kan resultere i, at den samlede indtægtsramme for fusionerede netvirksomheder overstiger summen af netvirksomhedernes indtægtsrammer før fusionen«.

Baggrunden for denne del af stemmeaftalen er en analyse af 18. december 2020 om Fusioner af elnetvirksomheder: Effekter og incitamenter, som Forsyningstilsynet har foretaget. Analysen er offentliggjort på Forsyningstilsynets hjemmeside (www.forsyningstilsynet.dk). Forsyningstilsynet konkluderer i sin analyse, at den gældende regulering, nærmere bestemt metoden for beregningen af den historiske forrentningssats i tilfælde af fusioner, muliggør, at nogle fusioner mellem netvirksomheder kan resultere i en større ramme for de samlede indtægter, som den fusionerede netvirksomhed har lov til at opkræve gennem tarifferne hos dennes elkunder, sammenlignet med de fusionerede virksomheders separat tilladte indtægter. Bestemte fusioner kan på denne måde give netvirksomheder en økonomisk gevinst, ud over hvad der kan høstes som følge af synergier. For elkunderne betyder det potentielt højere priser for leveringen af elektricitet uden en tilsvarende øget kvalitet eller service.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, som også Forsyningstilsynet beskriver i sin analyse, at det også var muligt, under den økonomiske regulering inden 2018, at visse fusioner mellem netvirksomheder kunne føre til en forhøjelse af den fusionerede virksomheds tilladte indtægter. Dette skyldtes de mekanismer, der udgjorde den daværende indtægtsrammeregulering.

På baggrund af Forsyningstilsynets analyse og i opfølgning på stemmeaftalen af 4. juni 2021 vurderer ministeriet, at den gældende mekanisme for beregning af den historiske forrentning i tilfælde af fusioner bør ændres således, at det ikke længere vil være muligt at opnå en forøgelse af den fusionerede netvirksomheds tilladte indtægter sammenlignet med summen af de fusionerende netvirksomheders tilladte indtægter inden fusionen. Dette vil indebære, at muligheden for i visse tilfælde at opnå en højere forrentning ved fusioner, som den kunne forekomme i den tidligere økonomiske regulering inden 2018, ikke vil blive videreført.

Det fremgår ikke eksplicit af forarbejderne til § 69, stk. 5, nr. 3, i elforsyningsloven, at præmissen, hvorefter forrentningen henholdsvis forrentningssatsen for den historiske base så vidt muligt bør afspejle rammerne i den tidligere økonomiske regulering inden 2018, også skal gælde ved fusioner i den nuværende økonomiske regulering.

For at undgå tvivl om ministerens bemyndigelse efter gældende ret til at fastsætte regler om en ændret metode til beregning af forrentningssatsen ved fusioner, der ikke vil medføre den beskrevne uhensigtsmæssige effekt, vurderer ministeriet, at der bør indsættes en ny eksplicit bemyndigelse i § 69, stk. 5, i elforsyningsloven. Den nye bemyndigelse vil tillade klima-, energi- og forsyningsministeren at fastsætte nye regler om fusioners påvirkning af indtægtsrammen, der vil implementere stemmeaftalen.

Der er ikke samme akutte reguleringsbehov i forhold til fastsættelse af regler om spaltningers påvirkning af indtægtsrammen. Det vil imidlertid ikke være hensigtsmæssigt alene at lade bemyndigelsen om fastsættelse af fusioners påvirkning af indtægtsrammen fremgå eksplicit af bestemmelsen i § 69, stk. 5, nr. 3. Derfor bør også bemyndigelsen til at fastsætte regler om spaltningers påvirkning af indtægtsrammen fremadrettet eksplicit fremgå af bestemmelsen i § 69, stk. 5, nr. 3, i elforsyningsloven.

3.6.2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at klima-, energi- og forsyningsministerens bemyndigelse til at fastsætte regler om fusioner og spaltningers påvirkning af indtægtsrammen fremadrettet vil fremgå eksplicit af en ny bestemmelse i § 69, stk. 5, nr. 11, i elforsyningsloven.

Den foreslåede nye bemyndigelse forventes at blive udmøntet ved, at de overordnede principper efter gældende ret om sammenlægning af indtægtsrammer ved fusioner og om opdeling af indtægtsrammerne vil blive bibeholdt. I forhold til fastsættelse af en fusioneret virksomheds forrentningsramme vil klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætte regler om beregningen af den fusionerede netvirksomheds historiske forrentningssats, som ikke vil resultere i en forøgelse af den fusionerede netvirksomheds tilladte indtægter sammenlignet med summen af de fusionerende netvirksomheders tilladte indtægter inden fusionen. Dette vil eksempelvis kunne ske ved at tage udgangspunkt i de vægtede historiske forrentningssatser af de fusionerende netvirksomheder i stedet for deres vægtede mulige historiske forrentning, som efter gældende ret.

3.7. Opfølgning på Konkurrenceanalysen

I stemmeaftalen af 4. juni 2021 indgår følgende i forhold til adskillelse af netvirksomhed, som er en monopolaktivitet, og andre kommercielle aktiviteter:

»Med den grønne omstilling og elektrificering bliver danskerne mere afhængige af grøn strøm. Den må ikke blive unødig dyr, og det øger betydningen af effektive, solide og ansvarlige rammer i elsektoren. Netvirksomhederne er naturlige monopoler, og der skal derfor være sikkerhed for, at beslutninger om netvirksomhedernes forhold alene træffes ud fra hensyn til netvirksomheden og forbrugerne med klar adskillelse til andre selskabsmæssigt forbundne kommercielle aktiviteter. En klar adskillelse mellem monopolaktiviteter og andre kommercielle aktiviteter vil bidrage til at sikre lige konkurrencevilkår og reducere omkostningerne i netvirksomhederne. Det vil understøtte lavest mulige forbrugerpriser for transporten af el i netvirksomhedernes distributionsnet samt på eldetailmarkedet. På baggrund af ovenstående er parterne enige om at gennemføre de tiltag, der fremgår af bilag 1 til aftaleteksten.«

I forhold til de enkelte tiltag, der indgår i stemmeaftalens bilag 1, henvises til afsnittene nedenfor.

Denne del af stemmeaftalen har bagrund i en analyse af konkurrenceforholdene i elsektoren, herunder en række forhold vedrørende de danske energikoncerner. Konkurrenceanalysen blev igangsat i 2018 på baggrund af anbefalinger fra El-reguleringsudvalget. Afrapporteringen af 28. april 2021 fra Konkurrenceanalysen er offentliggjort på Energistyrelsens hjemmeside (www.ens.dk).

På bagrund af Konkurrenceanalysen og i opfølgning på stemmeaftalen af 4. juni 2021 indeholder lovforslaget forslag til ændringer i reguleringen af netvirksomheders funktionelle adskillelse, herunder ledelsens habilitet, netvirksomhedernes mulighed for at varetage elektricitetsaktiviteter gennem underliggende selskaber, netvirksomheders dataadskillelse, netvirksomheders interne overvågningsprogrammer og markedsmæssighed af netvirksomheders interne handler.

3.7.1. Netvirksomheders funktionelle adskillelse m.v.

3.7.1.1. Ledelsens habilitet m.v.

3.7.1.1.1. Gældende ret

Det fremgår af § 45, stk. 1, i elforsyningsloven, at direktører, vicedirektører, underdirektører og ledende medarbejdere i en net- eller transmissionsvirksomhed ikke direkte eller indirekte må deltage i driften eller ledelsen af en koncernforbundet elproduktions- eller elhandelsvirksomhed eller en koncernforbundet virksomhed, der direkte eller indirekte ejer disse, medmindre der er tale om en kollektiv elforsyningsvirksomhed.

Det fremgår af § 45, stk. 2, at bestyrelsesmedlemmer i en net- eller transmissionsvirksomhed ikke direkte eller indirekte må deltage i driften eller ledelsen af en koncernforbundet elproduktions- eller elhandelsvirksomhed.

Endvidere fremgår det af § 45, stk. 3, at habilitetskravene for en netvirksomheds direktion, ledende medarbejdere og bestyrelse i § 45, stk. 1 og 2, ikke gælder for netvirksomheder, som alene eller sammen med andre netvirksomheder inden for samme koncern har mindre end 100.000 tilsluttede forbrugere. Ministeren kan fastsætte regler om ændring af denne grænse.

Af § 45, stk. 4, fremgår det, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler med henblik på at sikre, at ledelsen i en net-, transmissions- eller systemansvarlig virksomhed kan handle uafhængigt af erhvervsmæssige interesser. Bemyndigelsen i § 45, stk. 4, er udmøntet i § 31 i bekendtgørelse nr. 1499 af 29. juni 2021 om varetagelse af netvirksomhedsaktiviteter.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget til § 45, stk. 1 og 2, som ændret ved lov nr. 466 af 8. maj 2011 om ændring af lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning, lov om varmeforsyning, lov om Energinet.dk og lov om fremme af vedvarende energi, at der i forhold til ejermæssig adskilte transmissionsvirksomheder i henhold til § 19 a gælder den særskilte bestemmelse i § 19 a, stk. 5, jf. lov nr. 466 af 8. maj 2011, jf. Folketingstidende 2010-2011 (1. samling), A, L 87 som fremsat, side 32. Det fremgår ligeledes af disse bemærkninger, at bestemmelserne i § 45, stk. 1 og 2, finder anvendelse på transmissionsvirksomheder, der vælger at opfylde adskillelseskravene i § 19 b eller som eventuelt omfattes af § 19 c i elforsyningsloven.

§§ 19 b og 19 c i elforsyningsloven indeholdte alternative reguleringsmodeller til den ejermæssige adskillelse i § 19 a. Bestemmelserne i §§ 19 b og 19 c er imidlertid udgået, jf. § 1, nr. 7, i lov nr. 662 af 8. juni 2017 om ændring af lov om elforsyning, lov om fremme af vedvarende energi, lov om naturgasforsyning og lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold. Efter gældende ret skal alle transmissionsvirksomheder derfor være ejermæssig adskilt i medfør af § 19 a.

Bestemmelserne i § 45 i elforsyningsloven gennemfører elmarkedsdirektivets artikel 35, stk. 2, litra a og b, sammenholdt med stk. 4, om netvirksomheders funktionelle adskillelse, herunder ledelsens habilitet. Dog gælder direktivets habilitetskrav for vertikalt integrerede netvirksomheder, mens § 45 i elforsyningsloven benytter koncernbegrebet.

Der er forskel mellem koncernbegrebet og begrebet vertikalt integreret virksomhed. Begrebet vertikalt integreret virksomhed er defineret i § 5, nr. 33, i elforsyningsloven, der gennemfører direktivets definition af begrebet, jf. elmarkedsdirektivets artikel 2, nr. 53. Det fremgår af definitionen, at der ved vertikalt integreret virksomhed forstås en virksomhed eller gruppe af virksomheder, som den eller de samme fysiske eller juridiske personer har ret til direkte eller indirekte at øve kontrol over, og som mindst driver enten transmissions- eller netvirksomhed og mindst enten elproduktions- eller elhandelsvirksomhed. Det følger bl.a. af denne definition, at begrebet vertikalt integreret virksomhed er bredere end koncernbegrebet, for så vidt det også omfatter situationer med fælles kontrol.

Bestemmelsens forarbejder indeholder en nærmere beskrivelse af kontrolbegrebet, jf. Folketingstidende 2010-2011 (1. samling), A, L 87 som fremsat, side 21 og 22. Det fremgår bl.a. af disse forarbejder, at kontrol kan udøves af en fysisk eller juridisk person eller flere fysiske eller juridiske personer tilsammen. Begrebet juridisk person omfatter både virksomheder, stat og kommune m.v. Hvis der er to eller flere ejere af andele i en virksomhed, der tilsammen udøver kontrol over virksomheden, er der tale om fælles kontrol. Kontrol kan således udøves som enekontrol eller som fælles kontrol. Enekontrol foreligger, hvis en enkelt person eller virksomhed m.v. alene kan udøve afgørende indflydelse på en virksomhed. Fælles kontrol foreligger, når to eller flere personer eller virksomheder m.v. har mulighed for at udøve afgørende indflydelse på en anden virksomhed.

3.7.1.1.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

Ifølge stemmeaftalen skal der være sikkerhed for, at beslutninger om netvirksomhedernes forhold alene træffes ud fra hensyn til netvirksomheden og forbrugerne med klar adskillelse til andre selskabsmæssigt forbundne kommercielle aktiviteter. En klar adskillelse vil ifølge stemmeaftalen bidrage til at sikre lige konkurrencevilkår og reducere omkostninger i netvirksomheden. Det vil bl. a understøtte lavest mulige forbrugerpriser for transporten af el i distributionsnettet. På denne baggrund fremgår følgende af bilag 1 til stemmeaftalen af 4. juni 2021:

»Den økonomiske regulering af netvirksomhederne ledsages af skærpede regler om netvirksomhedernes adskillelse, som lyder som følger:

For store netvirksomheder, der allerede i dag er underlagt habilitetskrav: udvidelse af gældende habilitetskrav til også at gælde ift. visse selskabsmæssig forbundne kommercielle aktiviteter, der ikke er monopolaktiviteter (direktion og ledende medarbejdere), og alle selskabsmæssig forbundne konkurrenceudsatte elektricitetsaktiviteter (bestyrelsen). Udvidelsen ledsages endvidere af skærpede krav til ledelsens uafhængighed (krav om at mindst to bestyrelsesmedlemmer i netvirksomheden opfylder samme udvidede habilitetskrav, som gælder for direktionen; klar beskrivelse af direktionens og bestyrelsens kompetencer inden for netvirksomhedens aktiviteter; tilstrækkelig viden i bestyrelsen om de regulatoriske rammer for netvirksomheders drift, herunder krav til sikring af uafhængig beslutningstagning og neutral adfærd).

For de resterende netvirksomheder: skærpede krav til ledelsens uafhængighed (krav om at mindst to bestyrelsesmedlemmer i netvirksomheden opfylder samme udvidede habilitetskrav, som gælder for direktionen i netvirksomheder, der er underlagt habilitetskrav; tilstrækkelig viden i bestyrelsen om de regulatoriske rammer for netvirksomheders drift, herunder krav til sikring af uafhængig beslutningstagning og neutral adfærd; separate bestyrelsesmøder med særskilt formandskab; dokumentation for, at direktionen afsætter tid til at opretholde netvirksomheden som separat selskab).

[…]«.

Baggrund for denne del af stemmeaftalen er Konkurrenceanalysens vurdering af, at hvis netvirksomhederne ikke agerer uafhængigt af visse andre selskabsmæssigt forbundne interesser, er der en risiko for, at deres dispositioner sker med disse andre interesser for øje og dermed påvirker netvirksomhedens uafhængige beslutningstagning og neutrale adfærd. Ifølge Konkurrenceanalysen kan manglende uafhængighed forstyrre markederne for konkurrenceudsatte elektricitetsaktiviteter og resultere i, at der er risiko for, at netvirksomheders betaling uberettiget kan kanaliseres over i andre kommercielle aktiviteter, hvormed elkunderne kommer til betale for meget for transporten af elektricitet.

Konkret vurderer Konkurrenceanalysen, at personsammenfald mellem netvirksomhedens ledelse og ledelsen for andre koncernforbundne konkurrenceudsatte elektricitetsaktiviteter end elhandel og elproduktion (som allerede er reguleret), eksempelvis aggregering, energilageraktiviteter eller ladestanderaktiviteter, kan udgøre en risiko for ikke-neutral adfærd i netvirksomhedens ageren i relation til disse andre konkurrenceudsatte markeder. Risikoen for ikke-neutral adfærd minder ifølge analysen om risikoen på elhandels- og elproduktionsmarkederne, hvor personsammenfald ikke er tilladte, jf. § 45 i elforsyningsloven.

Endvidere er det blevet vurderet i Konkurrenceanalysen, at personsammenfald mellem netvirksomhedens ledelse og ledelsen for koncernforbundne kommercielle virksomheder, som udfører opgaver for netvirksomheden, eksempelvis et serviceselskab, ligeledes kan indebære en risiko for interessekonflikter, hvis netvirksomheden f.eks. køber ydelser fra de pågældende virksomheder koncerninternt. Risikoen for, at netvirksomheden træffer beslutninger med disse andre aktiviteters interesser for øje, kan bl.a. indirekte påvirke de konkurrenceudsatte markeder for elektricitetsaktiviteter i form af manglende tillid til rimelige konkurrencevilkår for uafhængige virksomheder, der udfører konkurrenceudsatte elektricitetsaktiviteter.

Det er ligeledes blevet vurderet i Konkurrenceanalysen, at interessekonflikter som udgangspunkt heller ikke kan udelukkes, hvis der er sammenfald mellem netvirksomhedens ledelse og ledelsen for virksomheder, der udfører elektricitetsaktiviteter eller som udfører opgaver for netvirksomheden, hvor disse virksomheder ikke er koncernforbundet, men selskabsmæssigt forbundet. Dette vil eksempelvis omfatte tilfælde, hvor netvirksomhedens moderselskab direkte eller indirekte, f.eks. gennem et holdingselskab, ejer minoritetsandele i et selskab, der varetager konkurrenceudsatte elektricitetsaktiviteter.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer på baggrund af Konkurrenceanalysen og i opfølgning på stemmeaftalen, at de gældende regler i elforsyningsloven om habilitet bør opstrammes og suppleres med yderligere tiltag. Formålet hermed vil være at understøtte netvirksomheders uafhængige beslutningstagning alene med fokus på varetagelsen af netvirksomhed. Samtidigt vil dette understøtte neutral adfærd over for konkurrenceudsatte elektricitetsaktiviteter og sikre mod konkurrenceforvridninger. Det vil ligeledes modvirke risikoen for interessekonflikter i forhold til transaktioner med selskaber, der leverer ydelser til netvirksomheden og dermed understøtte lavest mulige priser for transporten af elektricitet.

Endvidere vurderer Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet på baggrund af Konkurrenceanalysen og i opfølgning på stemmeaftalen endvidere i forhold til rækkeviden af habilitetskravene, at skelnen mellem netvirksomhedens direktion og ledende medarbejdere på den ene side, og netvirksomhedens bestyrelse på den anden side som udgangspunkt bør bibeholdes. Dette er begrundet i, at der fortsat bør være mulighed for ledelsesmæssig vertikal samordning på det strategiske niveau på tværs af forskellige selskabsmæssig forbundne aktiviteter gennem personsammenfald i et moder- eller holdingselskabs ledelse og netvirksomhedens bestyrelse, dvs. uden at påvirke den daglige drift af netvirksomheden. Ligeledes vurderes det som hensigtsmæssigt, at der på niveau af netvirksomhedens bestyrelsen, uden påvirkning af den daglige drift i netvirksomheden, fortsat bør gives mulighed for at koordinere med kommercielle aktiviteter, der udfører opgaver for netvirksomheden. Der er eksempelvis tale om varetagelse af drifts- og anlægsopgaver, administrative opgaver, HR- eller IT-opgaver.

Konkret vurdere ministeriet, at de gældende habilitetskrav for direktionen og ledende medarbejdere bør udvides til også at forbyde, at denne personkreds indgår i ledelsen af selskabsmæssigt forbundne virksomheder, der varetager konkurrenceudsatte elektricitetsaktiviteter eller udfører opgaver for netvirksomheden, og i ledelsen af selskabsmæssigt forbundne virksomheder, der direkte eller indirekte deltager eller ejer andele i sådanne virksomheder. Endvidere vurderer ministeriet, at de eksisterende habilitetskrav for en netvirksomheds bestyrelse bør udvides til at forbyde personsammenfald i netvirksomhedens bestyrelse og ledelsen i alle virksomheder, der er selskabsmæssigt forbundet med netvirksomheden, og som varetager konkurrenceudsatte elektricitetsaktiviteter.

Ministeriet vurderer, at de beskrevne styrkede habilitetskrav for direktionen og ledende medarbejder samt bestyrelsen kun bør gælde for store netvirksomheder målt i forhold til tilsluttede elkunder. Dette fremgår også af stemmeaftalen. Ministeriet vurderer, at grænsedragelsen bør tage udgangspunkt i den grænse, der i dag indgår i den gældende bestemmelse i § 45, stk. 3, 1. pkt. i elforsyningsloven.

Det bemærkes i denne forbindelse, at undtagelsesbestemmelsen i den gældende bestemmelse i § 45, stk. 3, 1. pkt., og grænsen på de 100.000 tilsluttede elkunder har til formål at gennemføre elmarkedsdirektivets artikel 35, stk. 4. Elmarkedsdirektivet benytter imidlertid ikke koncernbegrebet, men knytter sig til tilstedeværelse af integrerede virksomheder, herunder vertikal integration. Begrebet vertikal integration er bl.a. kendetegnet ved, at det omfatter virksomheder, der kontrolleres af den eller de samme fysiske eller juridiske personer og dermed - i modsætning til koncernbegrebet - også omfatter tilfælde af fælles kontrol, jf. foregående afsnit 3.7.1.1.1 om begreberne vertikal integration og kontrol. Ministeriet vurderer, at elkunderne for flere netvirksomheder, der direkte eller indirekte kontrolleres af den eller de samme fysiske eller juridiske personer, fremadrettet bør tælles sammen ved vurderingen af, om grænsen på de 100.000 elkunder er opnået. Ministeriet anser dette som nødvendigt for at sikre korrekt gennemførelse af elmarkedsdirektivets artikel 35, stk. 2, sammenholdt med artikel 35, stk. 4. Forskellen til grænsedragelsen efter gældende ret vil alene være, at tilfælde af fælles kontrol over flere netvirksomheder vil være omfattet. Det bemærkes, at denne konstellation aktuelt ikke forekommer i praksis.

Ministeriet vurderer, at den beskrevne grænsedragelse bør gælde uanset, om der er tale om habilitetskrav svarende til elmarkedsdirektivets krav, eller om der er tale om de udvidede habilitetskrav, der foreslås indført. Kravet i den gældende bestemmelse i § 45, stk. 3, om at flere koncernforbundne netvirksomheders elkunder tælles sammen og elmarkedsdirektivets krav om, at flere integrerede, herunder vertikalt integrerede, netvirksomheders elkunder tælles sammen, har bl.a. som formål, at der hermed hindres en mulig omgåelse ved at spalte en netvirksomhed med 100.000 eller flere tilsluttede elkunder i flere netvirksomheder med hver for sig under 100.000 elkunder. Ministeriet vurderer, at lignende overvejelser gør sig gældende vedrørende anvendelse af de beskrevne udvidede habilitetskrav. I praksis vil det eksempelvis betyde, at de udvidede habilitetskrav i en situation med flere koncernforbundne netvirksomheder, der hver for sig har under 100.000 tilsluttede elkunder, men som tilsammen har 100.000 tilsluttede elkunder eller flere, bør finde anvendelse på alle disse netvirksomheder. Et andet eksempel vil være en situation med to eller flere netvirksomheder, der er koncernforbundet, og hvor den ene netvirksomhed har 100.000 tilsluttede elkunder eller flere og den eller de andre netvirksomheder hver for sig har færre end 100.000 tilsluttede elkunder. Også i denne situation bør de udvidede habilitetskrav finde anvendelse på alle de pågældende netvirksomheder.

For netvirksomheder, der ligger over grænsen på 100.000 tilsluttede elkunder, og som dermed er underlagt udvidede habilitetskrav, bør der indføres en forpligtelse til at udarbejde og offentliggøre en direktionsinstruks, som skal beskrive opgavefordelingen mellem direktionen og bestyrelsen. Disse netvirksomheder bør desuden udarbejde og offentliggøre en beskrivelse af bestyrelsens selvstændige beslutningskompetence. Dette vil understøtte en klar ansvarsfordeling mellem direktion og bestyrelsen og sætte fokus på, at bestyrelsesmedlemmer i netvirksomheden ikke bør indgå i beslutninger vedrørende den daglige drift i netvirksomheden.

Herudover vurderer ministeriet, at der for alle netvirksomheder uanset størrelse bør indføres et krav om, at mindst to medlemmer af en netvirksomheds bestyrelse vil skulle opfylde udvidede habilitetskrav. Disse krav vil svare til de krav, der vil gælde for medlemmer af en netvirksomheds direktion og ledende medarbejdere.

Endvidere vurderer ministeriet, at der for alle netvirksomheder uanset størrelse bør indføres et krav om, at netvirksomhedens bestyrelse som helhed har tilstrækkelig viden om de regulatoriske rammer for netvirksomheders drift, herunder krav til sikring af uafhængig beslutningstagning og neutral adfærd.

På baggrund af Konkurrenceanalysen og i opfølgning på stemmeaftalen vurderer ministeriet, at der for netvirksomheder under den beskrevne grænse på 100.000 tilsluttede elkunder bør indføres krav om særskilte bestyrelsesmøder for netvirksomheden og om, at formandskabet for netvirksomhedens bestyrelse vil skulle være en anden, end hvis bestyrelsen varetager sin bestyrelsesfunktion for andre virksomheder. Endvidere bør den daglige ledelse for de pågældende netvirksomheder, dvs. direktionen og evt. ledende medarbejder, som ikke vil være underlagt nogle habilitetskrav og derfor kan agere for flere virksomheder end netvirksomheden, kunne dokumentere, at der afsættes tid til at opretholde netvirksomheden som separat selskab. I den forbindelse bør det kunne dokumenteres, at der både er tid og arbejdsgange, der tydeliggør, hvornår den pågældende ledelse agerer som ledelsen for netvirksomheden.

Efter ministeriets vurdering kan det ikke udelukkes, at der kan være særlige konstellationer, hvor specifikke dele af habilitetskravene eller af de supplerende tiltag til understøttelse af netvirksomheders funktionelle adskillelse ikke vil være nødvendige for at sikre formålet med reglerne, og hvor anvendelse af delkravene derfor ikke ville fremstå som proportionale. Der vil skulle være tale om konstellationer, hvor det kan vurderes, at der ikke ville være en risiko for ikke-neutral adfærd med fare for konkurrenceforvridninger på markederne for konkurrenceudsatte elektricitetsaktiviteter, og hvor de resterende risici heller ikke ville kunne materialisere sig, eller hvor materialiseringen heraf vurderes at være mindre sandsynlig og ville kunne imødegås ved de resterende krav til funktionel adskillelse. De resterende risici er manglende uafhængig beslutningstagning med fare for, at ledelsen i netvirksomheden ikke alene træffer beslutninger ud fra hensyn til varetagelsen af netvirksomhedsaktiviteten, og interessekonflikter med fare for, at der foretages dispositioner, der ikke understøtter lavest mulige priser for transporten af elektricitet. De særlige konstellationer vil skulle være kendetegnet ved tilstedeværelse af særlige strukturelle forhold. Eksempelvis anses det som muligt, at der i noget omfang ville kunne lempes på anvendelse af de forventede udvidede habilitetskrav for netvirksomhedens direktion og kravet om to uafhængige bestyrelsesmedlemmer, hvis netvirksomheden alene er selskabsmæssigt forbundet med virksomheder, der varetager andre monopolaktiviteter, og en virksomhed, der varetager opgaver både for netvirksomheden og de andre monopolvirksomheder. Her vil der ikke være en risiko for konkurrenceforvridninger på markederne for konkurrenceudsatte elektricitetsaktiviteter. Risikoen for, at netvirksomhedens ledelse ikke har fokus på netvirksomhedens interesser, og risikoen for, at der foretages dispositioner, der ikke understøtter lavest mulige priser, vil i disse tilfælde antagelsesvis kunne imødegås i tilstrækkelig omfang ved anvendelse af de resterede krav til netvirksomhedens funktionelle adskillelse. Derimod vil en lignende nuanceret tilgang aldrig kunne komme på tale i tilfælde, hvor risikoen for konkurrenceforvridninger på markederne for konkurrenceudsatte elektricitetsaktiviteter ikke strukturelt er udelukket. Det vil eksempelvis ikke være tilstrækkeligt, at risikoen for konkurrenceforvridninger ville kunne anses som mindsket, fordi netvirksomhedens moderselskab kun ejer minoritetsandele i et selskab, der varetager konkurrenceudsat elektricitetsvirksomhed.

Afslutningsvis bemærkes det, at ministeriet vurderer, at det ikke længere er relevant at regulere habilitetskrav for transmissionsvirksomheder, ud over hvad der fremgår af den gældende bestemmelse i § 19 a, stk. 5, i elforsyningsloven, da det efter dansk ret ikke længere er tilladt at opfylde adskillelseskrav for transmissionssystemoperatører efter de alternative optioner, der tidligere var gennemført i §§ 19 b og c i elforsyningsloven.

3.7.1.1.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at nyaffatte § 45 i elforsyningsloven, således at klima-, energi- og forsyningsministeren vil blive bemyndiget til at fastsætte regler om en netvirksomheds funktionelle adskillelse fra selskabsmæssigt forbundne kommercielle aktiviteter, der ikke er monopolaktiviteter. Det foreslås, at det vil fremgå af bestemmelsen, at ministeren i denne forbindelse vil kunne fastsætte regler om ledelsens habilitet, herunder ledelsens uafhængighed af erhvervsmæssige interesser, om ledelsens kompetencer og om netvirksomhedens uafhængige beslutningstagning i øvrigt.

Forslaget til en bemyndigelse for ministeren anses for hensigtsmæssigt, da der samlet set vil være tale om regler med en høj detaljeringsgrad, der efter den foreslåede nyaffattelse vil blive samlet på bekendtgørelsesniveau. Endvidere er der hermed givet en vis fleksibilitet til på et senere tidspunkt at tilpasse reguleringen, hvis dette skulle vise sig nødvendigt.

Forslaget vil medføre, at de gældende regler om habilitetskrav, som indeholdes i § 45, stk. 1-3, i elforsyningsloven, ikke længere vil fremgå på lovniveau. I stedet for er det hensigten med forslaget, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil videreføre indholdet i disse regler på bekendtgørelsesniveau, dog således, at habilitetskravene vil blive udvidet. Endvidere vil der blive fastsat supplerende krav på bekendtgørelsesniveau, der vil understøtte netvirksomheders uafhængighed og neutrale adfærd.

Det bemærkes endvidere, at den nuværende bemyndigelse, der er indeholdt i § 45, stk. 4, om at fastsætte nærmere regler med henblik på at sikre, at ledelsen i netvirksomheden kan handle uafhængigt af erhvervsmæssige interesser vil blive videreført, da den vil blive omfattet af den foreslåede nye bemyndigelse i § 45 til ministeren til at fastsætte regler om ledelsens uafhængighed af erhvervsmæssige interesser.

Ligeledes vil ministerens nuværende bemyndigelse i medfør af § 45, stk. 3, 2. pkt., hvorefter ministeren kan fastsætte regler om ændring af grænsen på de 100.000 tilsluttede elkunder være omfattet af den foreslåede nye bemyndigelse. Dermed vil den gældende bemyndigelse blive videreført.

Det forventes, at klima-, energi- og forsyningsministeren ved den initiale udmøntning i opfølgning på stemmeaftalen af 4. juni 2021 vil udmønte bemyndigelse ved, at der for netvirksomheder, der ligger over den i afsnit 3.7.1.1.2 nærmere beskrevne grænse på de 100.000 tilsluttede elkunder, vil blive fastsat regler med følgende indhold: 1) regler, hvorefter medlemmer af en netvirksomheds direktion eller ledende medarbejder ikke direkte eller indirekte må deltage i ledelsen af selskabsmæssigt forbundne virksomheder, der varetager konkurrenceudsatte elektricitetsaktiviteter eller kommercielle aktiviteter, hvor disse består i udførelse af opgaver for netvirksomheden, eller i ledelsen af selskabsmæssigt forbundne virksomheder, der deltager eller har ejerandele i virksomheder, der varetager sådanne aktiviteter; 2) regler, hvorefter medlemmer af en netvirksomheds bestyrelse ikke direkte eller indirekte må deltage i ledelsen af selskabsmæssigt forbundne virksomheder, der varetager konkurrenceudsatte elektricitetsaktiviteter, idet dog mindst to bestyrelsesmedlemmer skal opfylde krav til habilitet svarende til de habilitetskrav, der vil finde anvendelse for medlemmer af netvirksomhedens direktion og ledende medarbejdere; 3) krav om offentliggørelse af en direktionsinstruks og dokumentation, der beskriver bestyrelsens beslutningskompetencer; og 4) krav om at bestyrelsen som helhed har tilstrækkelig viden om de regulatoriske rammer for netvirksomheders drift, herunder krav til sikring af uafhængig beslutningstagning og neutral adfærd.

Det forventes endvidere, at klima-, energi- og forsyningsministeren ved den initiale udmøntning i opfølgning på stemmeaftalen vil udmønte sin bemyndigelse ved, at der for netvirksomheder, der ligger under den beskrevne grænse på de 100.000 tilsluttede elkunder, jf. afsnit 3.7.1.1.2, vil blive fastsat regler om følgende forhold: 1) krav om mindst to bestyrelsesmedlemmer, der opfylder krav til habilitet svarende til de habilitetskrav, der vil finde anvendelse for medlemmer af en stor netvirksomheds direktion og ledende medarbejdere; 2) krav om at bestyrelsen som helhed har tilstrækkelig viden om de regulatoriske rammer for netvirksomheders drift, herunder krav til sikring af uafhængig beslutningstagning og neutral adfærd; 3) krav om adskilte bestyrelsesmøder for netvirksomheden med særlig formandskab; og 4) krav om, at direktionen afsætter tid til at opretholde netvirksomheden som separat selskab.

Det er således hensigten, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil fastsætte regler, der skelner i forhold til netvirksomheders størrelse målt i antal tilsluttede elkunder. I forbindelse med den initale udmøntning af bemyndigelsen vil der blive taget udgangspunkt i, om netvirksomheden alene eller sammen med andre netvirksomheder, der direkte eller indirekte kontrolleres af den eller de samme fysiske eller juridiske personer, har 100.000 eller mere tilsluttede elkunder, eller om den eller de pågældende netvirksomheders kundetal ligger under denne grænse.

Der forventes endvidere fastsat regler på bekendtgørelsesniveau, der vil have til formål at sikre, at ledelsen i en netvirksomhed kan handle uafhængigt af erhvervsmæssige interesser.

Det vil i givet fald være omfattet af den foreslåede bemyndigelse, at ministeren vil kunne fastsætte nuancerede regler for anvendelse af specifikke dele af habilitetskravene eller af de supplerende tiltag til understøttelse af netvirksomheders funktionelle adskillelse, hvor det på baggrund af strukturelle forhold kan vurderes, at der ikke ville være en risiko for ikke-neutral adfærd med fare for konkurrenceforvridninger på markeder for konkurrenceudsatte elektricitetsaktiviteter, og hvor risici for interessekonflikter og for manglende uafhængig beslutningstagning heller ikke ville kunne materialisere sig, eller hvor materialiseringen heraf vurderes at være mindre sandsynlig og ville kunne imødegås ved anvendelse af de resterende krav til funktionel adskillelse. Der henvises nærmere til afsnit 3.7.1.1.2.

Det bemærkes, at det i forbindelse med udmøntning af den foreslåede bemyndigelse vil blive taget stilling til fastsættelse af overgangsperioder for de forventede nye krav, der vil blive fastsat på bekendtgørelsesniveauet.

Endelig forventes klima-, energi- og forsyningsministeren at ville fastsætte, at Forsyningstilsynet vil skulle varetage opgaven med at føre tilsyn med overholdelse af de krav, der vil blive fastsat i medfør af den foreslående bestemmelse.

Det bemærkes, at ministeren vil inddrage et af Folketinget nedsat udvalg ved en eventuel fremtidig fastsættelse af krav til netvirksomhedernes funktionelle adskillelse med hjemmel i den foreslåede § 45 i elforsyningsloven, der går videre, end hvad der er aftalt i stemmeaftalen af 4. juni 2021. Denne inddragelse vil ske ud over de sædvanlige høringer af branchen, relevante myndigheder og interessenter.

Det bemærkes afslutningsvis, at den foreslåede nyaffattelse af § 45 i elforsyningsloven vil medføre, at de gældende bestemmelser i § 45, stk. 1 og 2, for så vidt angår ledelsen af transmissionsvirksomheder, der ikke opfylder kravene for ejermæssig adskillelse efter § 19 a i elforsyningsloven, vil udgå og heller ikke vil blive omfattet af den foreslåede nye bemyndigelse. Dette skyldes, at reguleringen heraf ikke længere vil være relevant, eftersom alle transmissionsvirksomheder efter gældende ret skal være ejermæssig adskilt og dermed skal opfylde habilitetskravene i § 19 a, stk. 5, i elforsyningsloven.

3.7.1.2. Indirekte varetagelse af konkurrenceudsatte elektricitetsaktiviteter

3.7.1.2.1. Gældende ret

Det fremgår af § 47 a, stk. 1, i elforsyningsloven, at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om de kollektive elforsyningsvirksomheders direkte og indirekte varetagelse af energilageraktiviteter.

Det fremgår af § 47 b, stk. 1, i elforsyningsloven, at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om de kollektive elforsyningsvirksomheders direkte og indirekte varetagelse af ladestanderaktiviteter.

Bestemmelserne fremstår, sammen med de regler, der er fastsat i medfør heraf, som delvis gennemførelse af elmarkedsdirektivets artikel 33, stk. 2, 36, stk. 1, og 54, stk. 1.

Hvad der efter gældende ret forstås ved direkte og indirekte varetagelse af energilageraktiviteter og ladestanderaktiviteter, fremgår af bemærkninger til §§ 47 a og 47 b, som indsat ved lov nr. 2196 af 29. december 2020 om ændring af lov om elforsyning, jf. Folketingstidende 2020-21, A, L 67 som fremsat, side 125 og 128.

Efter disse forarbejder forstås med varetagelse af energilageraktiviteter ejerskab, udvikling, forvaltning eller drift af energilageranlæg. Med varetagelse af ladestanderaktiviteter forstås ejerskab, udvikling, forvaltning eller drift af ladestanderaktiviteter.

Direkte varetagelse af aktiviteterne omfatter den konstellation, at en kollektiv elforsyningsvirksomhed ejer, udvikler, forvalter eller driver energilageranlæg henholdsvis ladestandere i samme juridisk enhed, dvs. i samme selskab, som den varetager net-, transmissions- eller den systemansvarlige virksomhed i.

Indirekte varetagelse af aktiviteterne omfatter den konstellation, at ejerskab, udvikling, forvaltning eller drift af energilageranlæg henholdsvis ladestandere varetages i et underliggende selskab, som det kollektive elforsyningsvirksomhed har kontrol over. Det underliggende selskab kan eksempelvis være et datterselskab, der varetager energilageraktiviteter eller ladestanderaktiviteter. Her har den kollektive elforsyningsvirksomhed direkte kontrol. Det underliggende selskab kan også være et datterselskab til en kollektiv elforsyningsvirksomheds datterselskab. Her har den kollektive elforsyningsvirksomhed indirekte kontrol. Begge konstellationer, direkte og indirekte kontrol over et underliggende selskab, der varetager energilageraktiviteter eller ladestanderaktiviteter, betragtes efter gældende ret som indirekte varetagelse af energilageraktiviteter henholdsvis ladestanderaktiviteter.

Af samme forarbejder fremgår en nærmere beskrivelse af begrebet kontrol. Heraf fremgår bl.a., at kontrol udøves af en fysisk eller juridisk person eller flere fysiske eller juridiske personer tilsammen. Begrebet juridisk person omfatter både virksomheder, stat og kommune m.v. Hvis der er to eller flere ejere af andele i en virksomhed, der tilsammen udøver kontrol over virksomheden, er der tale om fælles kontrol. Kontrol kan således udøves som enekontrol eller som fælles kontrol. Enekontrol foreligger, hvis en enkelt person eller virksomhed m.v. alene kan udøve afgørende indflydelse på en virksomhed. Fælles kontrol foreligger, når to eller flere personer eller virksomheder m.v. har mulighed for at udøve afgørende indflydelse på en anden virksomhed.

Af § 2, stk. 2, i lov om Energinet, jf. lovbekendtgørelse nr. 118 af 6. februar 2020, fremgår de aktiviteter og opgaver, som Energinet kan varetage. Det fremgår således, at Energinet på elområdet varetager eltransmission og systemansvarlig virksomhed. Af § 2, stk. 3, i lov om Energinet, og bestemmelsens forarbejder følger, at Energinet efter godkendelse fra klima-, energi- og forsyningsministeren kan oprette helejede datterselskaber til varetagelse af sine kerneopgaver, herunder eltransmission og systemansvarlig virksomhed, jf. Folketingstidende 2018-2019 (1. samling), A, L 178 som fremsat, side 23.

Bemyndigelsen i § 47 a, stk. 1, i elforsyningsloven er udmøntet i § 27, stk. 1, bekendtgørelse nr. 1499 af 29. juni 2021 om varetagelse af netvirksomhedsaktiviteter (herefter netvirksomhedsbekendtgørelse). Efter § 27, stk. 1, må, en netvirksomhed som udgangspunkt ikke 1) varetage energilageraktiviteter i netvirksomheden, eller 2) direkte eller indirekte udøve kontrol i selskaber, der varetager energilageraktiviteter. I henhold til bekendtgørelsens § 28, stk. 1, kan Forsyningstilsynet under visse betingelser og inden for visse rammer imidlertid godkende, at energilageraktiviteter kan varetages direkte i netvirksomheden. Det fremgår af bekendtgørelsens § 33, stk. 3, at bestemmelsen i § 27, stk. 1, nr. 2, først finder anvendelse fra den 1. januar 2026 i forhold til selskaber, som en netvirksomhed den 31. december 2020 direkte eller indirekte udøver kontrol over.

Bemyndigelsen i § 47 a, stk. 1, i elforsyningsloven er endvidere udmøntet i § 53, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1067 af 28. maj 2021 om systemansvarlig virksomhed og anvendelse af eltransmissionsnettet m.v. (herefter systemansvarsbekendtgørelse). Som udgangspunkt må Energinet herefter bl.a. ikke direkte eller indirekte udøve kontrol i selskaber, der varetager energilageraktiviteter. Det bemærkes imidlertid, at Energinet kan varetage energilageraktiviteter i et helejet datterselskab, hvis aktiviteterne med Forsyningstilsynets godkendelse varetages som led i udøvelsen af Energinets eltransmissionsvirksomhed eller systemansvarlig virksomhed. Dette følger af § 2, stk. 2, sammenholdt med § 2, stk. 3, 1. pkt., i lov om Energinet, sammenholdt med bestemmelserne i § 54, stk. 1, og § 55, stk. 1, i systemansvarsbekendtgørelsen.

Bemyndigelsen i § 47 b om indirekte varetagelse af ladestanderaktiviteter er udmøntet i § 30, stk. 1, nr. 2, i netvirksomhedsbekendtgørelsen, hvorefter netvirksomheder hverken direkte eller indirekte må udøve kontrol i selskaber, der varetager ladestanderaktiviteter.

Det fremgår af § 19 a i elforsyningsloven, at en transmissionsvirksomhed skal være ejermæssig adskilt fra bl.a. elproduktion og elhandel. Dette indebærer bl.a., at en eltransmissionsvirksomhed ikke direkte eller indirekte må have indflydelse i et underliggende selskab, der varetager elproduktion eller elhandel.

3.7.1.2.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

Følgende fremgår af bilag 1 til stemmeaftalen af 4. juni 2021:

»Den økonomiske regulering af netvirksomhederne ledsages af skærpede regler om netvirksomhedernes adskillelse, som lyder som følger:

[…]

Netvirksomheders uafhængighed skal sikres ved et forbud mod netvirksomheders direkte eller indirekte deltagelse eller ejerskab af andele i virksomheder, der varetager konkurrenceudsatte elektricitetsaktiviteter, herunder elhandel, elproduktion, aggregering, varetagelse af energilageraktiviteter og ladestanderaktiviteter.

[…]«.

Denne del af stemmeaftalen har baggrund i Konkurrenceanalysens vurdering af, at en netvirksomheds deltagelse eller ejerskab af andele i virksomheder, der varetager konkurrenceudsatte elektricitetsaktiviteter, kan medføre interessekonflikter for netvirksomheden og øge risikoen for ikke-neutral adfærd. Dette kan føre til konkurrenceforvridninger på de konkurrenceudsatte markeder for elektricitetsaktiviteter.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at der i medfør af § 47 a, stk. 1, og § 47 b allerede er fastsat regler, der afskærer netvirksomhederne fra indirekte varetagelse af energilager- og ladestanderaktiviteter. Det samme gælder som udgangspunkt for Energinet.

Ministeriet anser det som hensigtsmæssigt at bygge på de allerede gældende bemyndigelser i § 47 a, stk. 1, og § 47 b til at fastsætte regler om de kollektive elforsyningsvirksomheders indirekte varetagelse af energilageraktiviteter og ladestanderaktiviteter ved at samle og flytte bemyndigelserne til en ny bemyndigelsesbestemmelse, der samtidigt udvides.

At der vil være tale om en udvidelse relaterer for det første til, at bemyndigelserne efter gældende ret, jf. afsnit 3.7.1.2.1, kun omfatter fastsættelse af regler om de kollektive elforsyningsvirksomheders indirekte varetagelse af energilageraktiviteter og ladestanderaktiviteter i tilfælde, hvor der direkte eller indirekte udøves kontrol over et underliggende selskab, der varetager den pågældende aktivitet.

Derimod bør en netvirksomhed efter ministeriets vurdering på baggrund af Konkurrenceanalysen og i opfølgning på stemmeaftalen også afskæres fra direkte eller indirekte deltagelse i selskaber, dvs. også i tilfælde hvor det underliggende selskab ikke måtte være et kapitalselskab, og hvor deltagelsen vil omfatte enhver indflydelse i dette selskab. Derudover bør en netvirksomhed også afskæres fra direkte eller indirekte at eje andele i selskaber, uanset om ejerandelen vil give kontrol, dvs. også i tilfælde af ikke-kontrollerende minoritetsandele.

For det andet vil der være tale om en udvidelse, for så vidt netvirksomheder på baggrund af Konkurrenceanalysen og i opfølgning på stemmeaftalen af 4. juni 2021 også bør afskæres fra muligheden af indirekte varetagelse af konkurrenceudsatte elektricitetsaktiviteter i øvrigt, dvs. ud over energilageraktiviteter og ladestanderaktiviteter. Der vil som udgangspunkt være tale om elproduktion, elhandel og aggregering. Det vil imidlertid ikke kunne udelukkes, at det vil kunne blive aktuelt med yderligere aktiviteter fremadrettet, eksempelvis nye aktiviteter, der vil kunne opstå med den tekniske og markedsmæssige udvikling af elmarkedet.

Der bør efter ministeriets vurdering fastsættes regler om en overgangsperiode for at tage højde for, at der kan være netvirksomheder, der aktuelt indirekte varetager konkurrenceudsatte elektricitetsaktiviteter og som fremadrettet efter det foreslåede vil blive afskåret herfra. Disse virksomheder bør gives tid til at indrette sig efter de nye regler og foretage de nødvendige selskabsmæssige omstruktureringer. Der er allerede fastsat sådanne regler i netvirksomhedsbekendtgørelsens § 33, stk. 3, vedrørende netvirksomheders indirekte varetagelse af energilageraktiviteter.

Det bemærkes afslutningsvis, at de pågældende aktiviteter fortsat vil kunne udføres i søsterselskaber i samme koncern. Formålet er alene at sikre, at deltagelse eller ejerskabet af andele i selskaber, der varetager aktiviteterne, ikke er knyttet op på netvirksomheden.

3.7.1.2.3. Den foreslåede ordning

Der foreslås indsat en ny bemyndigelse i § 47 c i elforsyningsloven. Den foreslåede nye bestemmelse vil bemyndige klima-, energi- og forsyningsministeren til at fastsætte regler om de kollektive elforsyningsvirksomheders indirekte varetagelse af energilageraktiviteter og ladestanderaktiviteter og om netvirksomheders indirekte varetagelse af konkurrenceudsatte elektricitetsaktiviteter i øvrigt, herunder elproduktion, elhandel og aggregering.

Forslaget vil medføre en udvidelse af ministerens hjemmel efter gældende ret til at fastsætte regler om de kollektive elforsyningsvirksomheders indirekte varetagelse af energilageraktiviteter og ladestanderaktiviteter.

Det forventes, at de foreslåede bemyndigelser vil blive udmøntet ved, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil justere de regler, der udmønter de gældende bemyndigelser i § 47 a, stk. 1, og § 47 b i elforsyningsloven i forhold til netvirksomheders varetagelse af energilageraktiviteter, jf. netvirksomhedsbekendtgørelsens § 27, stk. 1, nr. 2, og § 30, stk. 1, nr. 2, således at netvirksomheder vil blive afskåret fra at kunne deltage eller eje andele i juridiske enheder, der varetager energilageraktiviteter og ladestanderaktiviteter.

Herudover forventes den foreslåede bemyndigelse udmøntet ved fastsættelse af regler, hvorefter netvirksomheder vil blive afskåret fra direkte eller indirekte at kunne deltage eller eje andele i juridiske personer, der varetager elproduktion, elhandel eller aggregering.

Det vil ligge inden for rammen af bemyndigelsen, at der fremadrettet vil kunne fastsættes regler om netvirksomheders indirekte varetagelse af andre aktiviteter, der er konkurrenceudsatte elektricitetsaktiviteter, hvis der skulle opstå behov herfor.

Der vil blive fastsat regler om en overgangsperiode indtil 31. december 2025 i forhold til de udvidede regler, der forventes at blive fastsat med hjemmel i den nye bemyndigelse. Det bemærkes, at datoen falder sammen med datoen for udløbet af netvirksomhedernes bevillinger.

I forhold til Energinet forventes det, at udmøntningen af den foreslåede nye bemyndigelse, vil svare til hvad der aktuel allerede er fastsat i medfør af den gældende bestemmelse i § 47 a, stk. 1, i elforsyningsloven, jf. § 53, stk. 1, § 54, stk. 1, og § 55, stk. 1, i systemansvarsbekendtgørelsen. Dette skyldes, at § 2, stk. 2 og 3, i lov om Energinet allerede indeholder begrænsninger vedrørende de aktiviteter, som Energinet kan varetage. Endvidere afskærer den gældende bestemmelse i § 19 a i elforsyningsloven Energinet fra bl.a. at varetage elhandel eller elproduktion. Herudover kan Energinet hverken direkte eller indirekte varetage energilageraktiviteter eller ladestanderaktiviteter som selvstændige aktiviteter, dvs. uden at det sker som led i varetagelsen af transmissionsvirksomhed eller systemansvarlig virksomhed og inden for de rammer, der er beskrevet i afsnit 3.7.1.2.1.

Endelig forventes klima-, energi- og forsyningsministeren at fastsætte, at Forsyningstilsynet vil varetage opgaven med at føre tilsyn med overholdelsen af de regler, der vil blive fastsat i medfør af den foreslåede bemyndigelse.

Det bemærkes, at ministeren vil inddrage et af Folketinget nedsat udvalg ved en eventuel fremtidig fastsættelse af regler, der vil afskære netvirksomheder fra indirekte at varetage andre konkurrenceudsatte elektricitetsaktiviteter ud over de aktiviteter, som netvirksomhederne forventes at blive afskåret fra at varetage direkte eller indirekte ved den initiale udmøntning af den foreslåede bemyndigelse i § 47 c i elforsyningsloven (elproduktion, elhandel, aggregering, energilageraktiviteter og ladestanderaktiviteter). Denne inddragelse vil ske ud over de sædvanlige høringer af branchen, relevante myndigheder og interessenter.

3.7.1.3. Dataadskillelse

3.7.1.3.1. Gældende ret

Det fremgår af § 84 a, stk. 1, i elforsyningsloven, at kollektive elforsyningsvirksomheder skal iagttage fortrolighed om kommercielt følsomme oplysninger, som de modtager i forbindelse med udøvelsen af deres virksomhed, og skal forhindre, at oplysninger om egne aktiviteter, som kan være forretningsmæssigt fordelagtige, bliver videregivet på en diskriminerende måde.

Det fremgår af § 84 a, stk. 3, i elforsyningsloven, at netvirksomheder skal sikre, at alle berettigede parter har ikkediskriminerende adgang til data, som netvirksomhederne forvalter, på tydelige og lige vilkår.

Bestemmelserne i § 84 a, stk. 1 og 3, gennemfører elmarkedsdirektivets artikel 34 og 37.

Der findes ingen nærmere regler, der konkret forpligter netvirksomheder til at sikre, at netvirksomhedens data holdes og forvaltes adskilt fra anden data.

Det fremgår af § 22, stk. 3, i elforsyningsloven, at netvirksomheder skal indberette oplysninger vedrørende virksomhedens aftagenumre til datahubben. Datahubben er en IT-platform, der drives af Energinet, som håndterer data, nødvendige transaktioner og kommunikation mellem elmarkedets aktører.

Det fremgår af § 72 c, stk. 1, i elforsyningsloven, at kommunikation mellem en elhandelsvirksomhed og netvirksomhederne og Energinet om forhold, der vedrører et konkret aftagenummer, sker gennem datahubben i henhold til forskrifter udstedt af Energinet i medfør af § 28, stk. 2, nr. 13, i elforsyningsloven.

3.7.1.3.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

Følgende fremgår af bilag 1 til stemmeaftalen af 4. juni 2021:

»Den økonomiske regulering af netvirksomhederne ledsages af skærpede regler om netvirksomhedernes adskillelse, som lyder som følger:

[…]

Specifikke krav om dataadskillelse

[…]«.

Denne del af stemmeaftalen har baggrund i Konkurrenceanalysens vurdering af, at koncernfælles it-systemer uden adskillelse af adgang til netvirksomhedens data, der indeholder fortrolige oplysninger eller forretningsmæssigt fordelagtige oplysninger, medfører en risiko for konkurrenceforvridende brug af netvirksomhedens data.

Fastsættelse af målrettede regler om dataadskillelse vil ifølge Konkurrenceanalysen understøtte, at konkurrenceudsatte aktiviteter ikke gennem fælles IT-systemer har mulighed for, under omgåelse af de sædvanlige procedurer for dataadgang, eksempelvis under anvendelse af datahubben at få privilegeret adgang til data, der kan være forretningsmæssig fordelagtige for varetagelsen af den pågældende konkurrenceudsatte aktivitet. Konkurrenceanalysen beskriver mulige tiltag for at styrke netvirksomheders dataadskillelse.

Ministeriet konstaterer, at netvirksomhederne har en række oplysninger, der er relateret til deres bevillingspligtige aktivitet, såsom kundedata, økonomiske data og informationer om investeringsbehov, netplanlægning m.v., Dels kan der være tale om kommerciel følsomme oplysninger, som netvirksomheden har modtaget i forbindelse med udøvelsen af sin virksomhed (herefter benævnt som fortrolige oplysninger). Dels kan der være tale om oplysninger om netvirksomhedens aktiviteter, som kan være forretningsmæssigt fordelagtig (herefter benævnt som forretningsmæssigt fordelagtige oplysninger).

På baggrund af Konkurrenceanalysen og i opfølgning på stemmeaftalen vurderer ministeriet, at der bør fastsættes specifikke krav om dataadskillelse. Navnlig bør der fastsættes krav om adskillelse af de af netvirksomhedens data, der indeholder fortrolige oplysninger eller forretningsmæssig fordelagtige oplysninger, fra anden data i fælles IT-systemer. Endvidere bør der som udgangspunkt fastsættes krav om, der sikrer, at adgang til disse adskilte databaser, er begrænset til personer, der udelukkende varetager opgaver for netvirksomheden. Dette vil eksempelvis kunne ske ved teknisk at indrette de pågældende IT-systemer på en måde, at muligheden for tilgangen til sådanne data begrænses, samtidigt med, at adgangen til IT-systemet eller den del af IT-systemet, hvori de pågældende data indgår, som udgangspunkt vil skulle begrænses til medarbejdere, der alene varetager opgaver i forbindelse med udøvelse af netvirksomhed. Det bør være netvirksomheden, der uafhængig og selvstændig forvalter adgangsregimet.

Ministeriet vurderer imidlertid, at der kan være konstellationer, hvor det kan vise sig hensigtsmæssigt at nuancere den beskrevne tilgang med en absolut adgangsbegrænsning til personer, der udelukkende varetager opgaver for netvirksomheden. Et eksempel herfor er udvikling eller vedligeholdelse af IT-systemer via en koncernfælles IT-funktion, hvor IT-tekniske medarbejders adgang til adskilte IT-systemer, der indeholder netvirksomhedsdata, som er fortrolige eller forretningsmæssig fordelagtige, er nødvendigt for at løse deres opgaver.

Der kan herudover være anledning til at nuancere adgangsbegrænsningen i andre tilfælde, eksempelvis for medarbejdere i driftsselskaber, hvor driftsselskabet ud over at udføre opgaver for netvirksomheden alene udfører infrastrukturrelaterede opgaver for andre virksomheder, og forudsat at disse andre virksomheders aktiviteter ikke bestå i varetagelsen af konkurrenceudsatte elektricitetsaktiviteter.

Det bemærkes i denne forbindelse, at de foreslåede specifikke krav om dataadskillelse vil supplere de generelle forpligtelser for netvirksomheder, der er indeholdt i elforsyningslovens § 81 a, stk. 1 og 3. Disse forpligtelser vil således fortsat finde anvendelse på forhold, der ikke vil være reguleret af de mere specifikke forpligtelser til dataadskillelse.

Ministeriet vurderer endelig, at det ikke vil være relevant at fastsætte specifikke regler om dataadskillelse, hvis ikke netvirksomheden er selskabsmæssigt forbundet med konkurrenceudsatte aktiviteter. Det kan eksempelvis være tilfældet, hvis der er tale om en ren forsyningskoncern, der ved siden af netvirksomhed f.eks. også varetager virksomhed med fremføring af opvarmet vand eller damp eller virksomhed, som er omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1.

3.7.1.3.3. Den foreslåede ordning

Der foreslås indsat en ny bemyndigelse i § 84 a, stk. 6, i elforsyningsloven. Den foreslåede nye bestemmelse vil bemyndige klima-, energi- og forsyningsministeren til at fastsætte regler om dataadskillelse.

Bemyndigelsen forventes bl.a. at blive udmøntet ved fastsættelse af regler, hvorefter de af en netvirksomheds data, der er fortrolige eller forretningsmæssig fordelagtige, vil skulle holdes adskilt fra anden data. Heri ligger bl.a., at hvis dataen indgår i et fælles IT-system, vil dette skulle teknisk indrettes på en måde, så muligheden for tilgangen til sådanne data begrænses. Endvidere forventes der fastsat regler, hvorefter adgangen til de adskilte data, som udgangspunkt vil skulle begrænses til personer, der udelukkende varetager opgaver for netvirksomheden. Der forventes bl.a. fastsat, at det er netvirksomheden, der uafhængig og selvstændig forvalter adgangsregimet.

Bemyndigelsen vil også omfatte muligheden for ministeren at fastsætte nuancerede dataadgangsbegrænsninger, jf. afsnit 3.7.1.3.2.

Der forventes alene at blive fastsat krav om dataadskillelse for netvirksomheder, der er selskabsmæssigt forbundet med konkurrenceudsatte aktiviteter.

Det bemærkes, at det i forbindelse med udmøntning af den foreslåede bemyndigelse vil blive taget stilling til fastsættelse af overgangsperioder for de forventede nye krav, der vil blive fastsat på bekendtgørelsesniveauet.

Endelig forventes det, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil fastsætte, at Forsyningstilsynet vil varetage opgaven med at føre tilsyn med overholdelsen af de krav, der vil blive fastsat i medfør af den foreslåede bemyndigelse.

3.7.1.4. Interne overvågningsprogrammer

3.7.1.4.1. Gældende ret

Det fremgår af § 20 a, stk. 1, i elforsyningsloven, at transmissionsvirksomheder, der ikke er ejermæssig adskilt i henhold til § 19 a i elforsyningsloven, og netvirksomheder skal opstille et program for intern overvågning, som beskriver virksomhedernes tiltag for at forhindre diskriminerende adfærd. Virksomhederne skal sikre overholdelsen af programmet for intern overvågning samt sikre, at programmet kontrolleres på passende måde. En årsberetning med en beskrivelse af programmet samt kontrollen af dette skal offentliggøres og anmeldes til Forsyningstilsynet.

Det fremgår af § 20 a, stk. 2, i elforsyningsloven, at virksomhederne nævnt i stk. 1 skal udpege en overvågningsansvarlig, som er uafhængig. Den uafhængige overvågningsansvarlige må ikke have nogen stilling, noget ansvar, nogen interesser eller noget forretningsforhold i eller med eventuelle tilknyttede og associerede virksomheder samt i eller med virksomheder, der kontrolleres af samme virksomhedsdeltagere, jf. dog stk. 3.

Det fremgår af § 20 a, stk. 3, i elforsyningsloven, at bestemmelsens stk. 2 ikke er til hinder for, at to eller flere netvirksomheder eller distributionsselskaber omfattet af lov om naturgasforsyning udpeger den samme overvågningsansvarlige.

Det fremgår af bemærkningerne til § 20 a, stk. 3, at uafhængighedskravet ikke nødvendigvis forudsætter, at der udpeges en ekstern overvågningsansvarlig. Den overvågningsansvarlige kan således godt være ansat af transmissions- eller netvirksomheden. Med undtagelse af de i stk. 3 nævnte situationer, må den overvågningsansvarlige imidlertid ikke have nogen stilling, noget ansvar, nogle interesser eller noget forretningsforhold i eller med de virksomheder, som er nævnt i stk. 2, jf. Folketingstidende 2010-2011 (1. samling), A, L 87 som fremsat, side 30.

Det fremgår af § 20 a, stk. 4, i elforsyningsloven, at den overvågningsansvarlige til varetagelse af sin opgave skal have adgang til alle nødvendige oplysninger hos virksomheden og eventuelle tilknyttede og associerede virksomheder samt virksomheder, der kontrolleres af samme virksomhedsdeltagere.

Det fremgår af § 20 a, stk. 5, i elforsyningsloven, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om de i stk. 1 nævnte forhold, herunder om, hvad programmet for intern overvågning skal indeholde, og hvordan det skal kontrolleres.

Efter gældende ret skal alle transmissionsvirksomheder være ejermæssig adskilt, jf. § 19 a i elforsyningsloven. Tidligere var der indeholdt alternative reguleringsmodeller til ejermæssig adskillelse i elforsyningslovens §§ 19 b og c. Bestemmelserne er udgået, jf. § 1, nr. 7, i lov nr. 662 af 8. juni 2017 om ændring af lov om elforsyning, lov om fremme af vedvarende energi, lov om naturgasforsyning og lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold.

Bestemmelserne i § 20 a gennemfører elmarkedsdirektivets artikel 35, stk. 2, litra d, og artikel 45, stk. 2, litra c. Artikel 35, stk. 2, litra d, omhandler netvirksomheders interne overvågning, mens artikel 45, stk. 2, litra c, omhandler den interne overvågning i transmissionsvirksomheder, der ikke er ejermæssig adskilt, dvs. hvis medlemsstaterne har valgt at gennemføre direktivets alternative adskillelsesoptioner. Elmarkedsdirektivets artikel 35, stk. 4, indeholder en undtagelsesoption for bl.a. kravet om intern overvågning. Herefter kan medlemsstaterne bestemme, at kravet ikke gælder for integrerede, herunder vertikalt integrerede elektricitetsvirksomheder, der betjener færre end 100.000 tilkoblede elkunder. Undtagelsesmuligheden for den interne overvågning er ikke gennemført i dansk ret, således at alle netvirksomheder, uanset størrelse og uanset vertikal integration eller ej er underlagt kravet om intern overvågning.

Bemyndigelsen i § 20 a, stk. 5, i elforsyningsloven er udmøntet i bekendtgørelse nr. 2247 af 29. december 2020 om program for intern overvågning for net- og transmissionsvirksomheder og Energinet (herefter bekendtgørelse om interne overvågningsprogrammer).

Af bekendtgørelsens § 1, stk. 2, fremgår det, at programmet skal beskrive virksomhedens tiltag for at forhindre diskriminerende adfærd. Bekendtgørelsens § 2 opremser en række forhold, som et overvågningsprogram som minimum bør indeholde.

I medfør af bekendtgørelsens § 5, stk. 2, skal årsberetningen dateres og underskrives af virksomhedens direktør og den uafhængige overvågningsansvarlige.

I medfør af bekendtgørelsens §§ 6 og 7 er Forsyningstilsynet tilsynsmyndighed, herunder i forhold til den overvågningsansvarliges uafhængighed.

3.7.1.4.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

Følgende fremgår af bilag 1 til stemmeaftalen af 4. juni 2021:

»Den økonomiske regulering af netvirksomhederne ledsages af skærpede regler om netvirksomhedernes adskillelse, som lyder som følger:

[…]

Styrkede krav til alle netvirksomheders interne overvågning: krav om offentliggørelse af interne overvågningsprogrammer, krav for store netvirksomheder til, at den uafhængige overvågningsansvarlige er ansat i netvirksomheden; styrkelse af bestyrelsens rolle i den interne overvågning; krav om at afdække potentielle interessekonflikter; krav om at årsberetning udarbejdes af den uafhængige overvågningsansvarlige; krav om at årsberetningen indeholder en samlet vurdering om netvirksomheders ikke-diskriminerende adfærd, særligt med fokus på eventuelle nye aktiviteter.

[…]«.

Denne del af stemmeaftalen har baggrund i Konkurrenceanalysens konklusion om, at der er stor forskel på kvaliteten og omfanget af netvirksomhedernes interne overvågningsprogrammer. Konkurrenceanalysen vurderer, at dette kan være problematisk, da de interne overvågningsprogrammer er netvirksomhedernes interne redskab til at sikre neutral adfærd og uafhængig ledelse, som er afgørende for at sikre lige konkurrencevilkår på markederne for elhandel og andre konkurrenceudsatte elektricitetsaktiviteter. Konkurrenceanalysen beskriver en række mulige tiltag for at styrke netvirksomheders interne overvågning.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at et overvågningsprogram beskriver de foranstaltninger, som en netvirksomhed har truffet for at sikre, at diskriminerende adfærd er udelukket og at relevante krav i lovgivningen herom bliver opfyldt i den daglige varetagelse af opgaven med at drive netvirksomhed. Programmet indeholder bl.a. oplysninger om organisatoriske forhold i netvirksomheden og om arbejdsgange m.v., som skal følges af alle personer, der udfører opgaver for netvirksomheden, med henblik på at sikre neutral adfærd og uafhængighed.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer på baggrund af Konkurrenceanalysen og i opfølgning på stemmeaftalen, at offentligt tilgængelige interne overvågningsprogrammer vil kunne styrke tilliden til programmerne og sikre gennemsigtighed samtidigt med at offentliggørelsen i sig selv anses som egnet til at sikre en øget fokus hos netvirksomhederne på programmerne. Offentliggørelse vil kunne ske på netvirksomhedens hjemmeside.

Endvidere vurderer ministeriet på baggrund af Konkurrenceanalysen og i opfølgning på stemmeaftalen, at der bør fastsættes et krav for store netvirksomheder om at have en overvågningsansvarlig ansat i netvirksomheden. Ansættelse af den uafhængige overvågningsansvarlige i netvirksomheden vil bl.a. medføre en bedre indsigt i de konkrete forhold og arbejdsgange i netvirksomheden, herunder ved den daglige drift af virksomheden. Dette anses for vigtigt for at kunne identificere og afbøde mulige problemområder og kontrollere overholdelsen af det interne overvågningsprogram. Kravet at have en overvågningsansvarlig ansat i netvirksomheden kan være byrdefuldt at overholde i små netvirksomheder, hvor aktiviteterne er begrænset, og hvor et krav om at have en intern overvågningsansvarlig ansat i netvirksomheden ikke vil være proportionalt.

Ministeriet anser det som mest hensigtsmæssigt, at bruge en grænse på 100.000 tilsluttede elkunder for at afgrænse forpligtelsen. Det er den grænse, der også bruges i anden sammenhæng for at skelne mellem netvirksomheder i forhold deres størrelse. Således bør netvirksomheder, der har 100.000 eller flere tilsluttede elkunder, efter ministeriets vurdering være omfattet af kravet om at have en overvågningsansvarlig ansat i netvirksomheden. Netvirksomheder, der har færre end 100.000 tilsluttede elkunder, bør kunne have en ekstern overvågningsansvarlig. Det bemærkes, at ministeriet vurderer, at der ved anvendelse af 100.000-grænsen i sammenhæng med opfyldelse af habilitetskravene bør tælles elkunderne for flere netvirksomheder, der kontrolleres af den eller de samme fysiske eller juridiske personer, sammen, jf. nærmere herom i afsnit 3.7.1.1.2. I nærværende sammenhæng, hvor fokus er på kravet om den overvågningsansvarliges indsigt i netvirksomhedsinterne processer, anses det efter ministeriets vurdering som tilstrækkeligt, at der ved vurdering af, om en netvirksomhed falder over eller under grænsen på de 100.000 tilsluttede elkunder, alene medtælles kunder for den enkelte netvirksomhed.

For netvirksomheder, der falder under grænsen på 100.000 tilsluttede elkunder, bør det således være muligt, at den uafhængige overvågningsansvarlige kan være en uafhængig tredjepart.

I alle tilfælde bør den overvågningsansvarlige have relevant faglig indsigt i netvirksomhedsdrift og de reguleringsmæssige krav til at sikre uafhængig varetagelse af netvirksomhed og neutral adfærd m.v.

Dernæst bemærker ministeriet, at den interne overvågning er en intern kontrolmekanisme til at sikre overholdelse af overvejende adfærdsrelaterede krav. Netvirksomheden selv drages til ansvar for at indrette netvirksomhedens processer, således at diskriminerende adfærd på det operationelle niveau, herunder fra medarbejdernes side, forebygges, og ved at der stilles krav om en uafhængig overvågningsansvarlig, der internt kontrollerer programmet for intern overvågning. På denne bagrund vurderer ministeriet, at også netvirksomhedens bestyrelse bør have tilstrækkelig fokus på den interne overvågning for at sikre, at det interne overvågningsprogram gennemføres og afrapporteres som tilsigtet. Det kan endvidere ikke udelukkes, at der vil kunne opstå sager eller forhold, hvor en hensigtsmæssig håndtering kræver, at den uafhængige overvågningsansvarlige direkte kan gå til bestyrelsen uden om direktionen. Dette kan eksempelvis være relevant i sager, der involver direktionen. Ministeriet vurderer på baggrund af Konkurrenceanalysen og i opfølgningen på stemmeaftalen, at disse forhold fremadrettet bør afspejles i reguleringen, herunder ved at den overvågningsansvarlige skal afrapportere til både direktionen og bestyrelsen, og at den overvågningsansvarlige også kan udtale sig direkte til bestyrelsen, når vedkommende anser det som nødvendigt. Herudover bør årsberetningen underskrives af den overvågningsansvarlige og direktionen, som hidtil, og fremadrettet også af bestyrelsen.

Endvidere vurderer ministeriet på baggrund af Konkurrenceanalysen og i opfølgning på stemmeaftalen, at der bør fastsættes et krav for netvirksomheder i deres interne overvågningsprogrammer om at afdække potentielle interessekonflikter i selskabets arbejdsgange og beskrive de tiltag, der sikrer, at interessekonflikter undgås eller håndteres, så netvirksomheden agerer uafhængigt, neutralt og dermed ikke-diskriminerende. Sådan et krav vurderes at ville sætte øget fokus på omfattende og operationelle og dermed mere effektive overvågningsprogrammer. Parallelt hertil bør der indføres en eksplicit forpligtelse om at årsberetningen om den interne overvågning skal indeholde en evaluering af, om den interne overvågningsprogram samlet set sikrer netvirksomhedernes ikke-diskriminerende adfærd, herunder uafhængig ledelse og neutral adfærd. Evalueringen bør også afdække, om der er nye risikoområder, eksempelvis i forbindelse med at der er påbegyndt nye aktiviteter i koncernen, som der særligt bør være fokus på ved den praktiske gennemførelse af den interne overvågning.

Ministeriet bemærker dernæst, at en række nye forhold, der understøtter uafhængighed og neutral adfærd, og dermed ikke-diskrimination, bør omhandles i netvirksomheders interne overvågningsprogrammer. Dette gælder bl.a. nye forpligtelser, som i udmøntningen af den foreslåede nye bemyndigelse i § 45 i elforsyningsloven om habilitet fremadrettet forventes at fremgå af regler, som klima-, energi- og forsyningsministeren efter det foreslåede forventes af fastsætte, jf. afsnit 3.7.1.1.3. Et eksempel herpå er et nyt krav om beskrivelse af bestyrelsens og direktionens beslutningskompetence. Som supplement hertil bør det i netvirksomhedens interne overvågningsprogram beskrives, hvordan kompetencedelingen understøtter netvirksomhedens tilstrækkelige, selvstændige og dermed uafhængige beslutningskompetence og neutrale adfærd. Tilsvarende vil gælde for de andre krav, der forventes fastsat i medfør af forslag til § 45 i elforsyningsloven.

På samme vis bør krav vedrørende dataadskillelse, der forventes at blive fastsat i medfør af den foreslåede nye bemyndigelse i § 84 a, stk. 6, jf. afsnit 3.7.1.3.3, ledsages af en forpligtelse til i overvågningsprogrammet at beskrive de konkrete tiltag og foranstaltninger, der vil sikre efterlevelse af kravene i netvirksomheden.

Ministeriet vurderer på baggrund af Konkurrenceanalysen og i opfølgning på stemmeaftalen endvidere, at ansvaret for udarbejdelsen af årsberetningen bør påhvile den uafhængige overvågningsansvarlige.

Afslutningsvis bemærkes det, at det ikke længere er relevant, at § 20 a også regulerer den interne overvågning i transmissionsvirksomheder, der ikke er ejermæssig adskilt, eftersom det efter dansk ret ikke længere er tilladt at opfylde adskillelseskrav for transmissionssystemoperatører efter de alternative optioner, der tidligere var gennemført i §§ 19 b og c i elforsyningsloven.

3.7.1.4.3. Den foreslåede ordning

Der foreslås en række ændringer af elforsyningslovens bestemmelser vedrørende netvirksomheders interne overvågning.

Det foreslås, at § 20 a, stk. 1, 1. pkt., i elforsyningsloven ændres, således at det vil fremgå, at netvirksomhederne skal offentliggøre deres interne overvågningsprogrammer. Det forventes i denne henseende, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil udmønte sin gældende bemyndigelse, der aktuelt er indeholdt i § 20 a, stk. 5, og som vil blive videreført, til at fastsætte nærmere regler om offentliggørelse, herunder ved fastsættelse af et krav om offentliggørelse på en netvirksomheds hjemmeside.

Det foreslås herudover, at den gældende bemyndigelse for klima-, energi- og forsyningsministeren, der aktuelt er indeholdt i § 20 a, stk. 5, i elforsyningsloven, udvides, samtidigt med at § 20 a, stk. 2, 2. pkt., og § 20 a, stk. 3 og 4, der indeholder nærmere bestemmelser om den overvågningsansvarliges uafhængighed, vil blive ophævet. Dette vil resultere i, at de overordnede rammer vedrørende netvirksomheders interne overvågning fortsat vil fremgå af loven, mens de mere detaljerede regler vil blive samlet på bekendtgørelsesniveau. Tilgangen vil indebære en vis fleksibilitet i forhold til implementeringen af de overordnede rammer, herunder angående deres tilpasning over tid, hvis der skulle vise sig et behov for det. Forslaget vil medføre, at ministeren fremadrettet også vil kunne fastsætte nærmere regler om netvirksomheders udpegning af en overgangsansvarlig, som er uafhængig, herunder om den overvågningsansvarliges uafhængighed, opgaver, beføjelser og kompetencer. Det indgår i forslaget, at forhold, der vedrører den overvågningsansvarliges uafhængighed og dennes adgang til oplysninger, som i dag direkte er reguleret i loven, fremadrettet forventes at ville fremgå af de regler, som ministeren med lovforslaget vil få bemyndigelse til at fastsætte.

Herudover forventes det, at klima-, energi- og forsyningsministeren ved den initiale udmøntning af den udvidede bemyndigelse i opfølgning på stemmeaftalen vil fastsætte regler om, 1) at den overvågningsansvarlige i netvirksomheder med 100.000 eller flere tilsluttede elkunder vil skulle være ansat i netvirksomheden, mens netvirksomheder med et antal tilsluttede elkunder under denne grænse vil kunne have en ekstern overvågningsansvarlig, 2) at den overvågningsansvarlige vil skulle have ansvaret for udarbejdelsen af netvirksomhedens årsberetning om den interne overvågning, og 3) at den overvågningsansvarlige vil skulle afrapportere til både direktionen og bestyrelsen og vil kunne udtale sig direkte til bestyrelsen.

Det forventes også, at ministeren vil fastsætte regler om, at den overvågningsansvarlige skal have relevant faglig indsigt i netvirksomhedsdrift og de reguleringsmæssige krav til at sikre uafhængig varetagelse af netvirksomhed og neutral adfærd m.v.

Det bemærkes endvidere, at det forventes, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil bruge sin gældende bemyndigelse, der aktuelt er indeholdt i § 20 a, stk. 5, i elforsyningsloven, til at fastsætte regler om, at overvågningsprogrammet vil skulle indeholde en beskrivelse af de tiltag, der er truffet for at efterleve en række af de nye krav, der vil blive indført i medfør af forslaget til nyaffattelse af § 45, jf. lovforslagets § 1, nr. 46. Dette vil eksempelvis være relevant for kravet om at direktionen og bestyrelsens beslutningskompetencer beskrives. I overvågningsprogrammet vil der skulle redegøres for, hvordan kompetencedelingen understøtter netvirksomhedens tilstrækkelige, selvstændige og dermed uafhængige beslutningskompetence og neutrale adfærd. Herudover vil det være relevant for kravet om dataadskillelse.

Endvidere forventes det, at klima- energi- og forsyningsministeren i opfølgning på stemmeaftalen bl.a. vil benytte sin gældende bemyndigelse, der aktuelt er indeholdt i § 20 a, stk. 5, til at fastsætte et krav om, at netvirksomheder i det interne overvågningsprogram vil skulle afdække potentielle interessekonflikter i arbejdsgange og beskrive, hvordan potentielle interessekonflikter undgås eller håndteres. Bemyndigelsen forventes ligeledes i opfølgning på stemmeaftalen at blive udmøntet ved bl.a. fastsættelse af krav om en samlet evaluering i årsberetningen om, hvorvidt programmet samlet set sikrer ikkediskriminerende adfærd, herunder uafhængig ledelse og neutral adfærd, og om der er nye risikoområder. Bemyndigelsen forventes endvidere i opfølgning på stemmeaftalen at ville blive udmøntet ved bl.a. at fastsætte, at årsberetningen vil skulle udarbejdes af den uafhængige overvågningsansvarlige, og at den som noget nyt også vil skulle underskrives af bestyrelsen.

Det bemærkes, at det i forbindelse med udmøntning af den foreslåede ændrede bemyndigelse vil blive taget stilling til fastsættelse af overgangsperioder for de forventede nye krav, der vil blive fastsat på bekendtgørelsesniveauet.

Endvidere forventes klima-, energi- og forsyningsministeren til at fastsætte, at Forsyningstilsynet vil varetage opgaven med at føre tilsyn med overholdelse af de nye krav til den interne overvågning, herunder krav til den overvågningsansvarliges uafhængighed. Det bemærkes, at Forsyningstilsynet allerede er tilsynsmyndighed efter gældende ret, jf. §§ 6 og 7 i bekendtgørelsen om interne overvågningsprogrammer.

Det bemærkes, at ministeren vil inddrage et af Folketinget nedsat udvalg ved en eventuel fremtidig fastsættelse af krav til netvirksomhedernes interne overvågning med hjemmel i den foreslåede ændrede § 20 a, stk. 3, i elforsyningsloven, der går videre, end hvad der er aftalt i stemmeaftalen af 4. juni 2021. Denne inddragelse vil ske ud over de sædvanlige høringer af branchen, relevante myndigheder og interessenter.

Det foreslås endelig, at § 20 a, stk. 1, 1. pkt., i elforsyningsloven, ændres, således at »Transmissionsvirksomheder, der ikke er ejermæssig adskilt i henhold til § 19 a, og netvirksomheder« ændres til »Netvirksomheder«. Den foreslåede ændring vil medføre, at bestemmelserne i § 20 a, stk. 1, fremadrettet alene vil henvende sig til netvirksomheder. Dette er en konsekvens af, at alle transmissionsvirksomheder efter gældende ret skal være ejermæssig adskilt.

3.7.2. Markedsmæssighed

3.7.2.1. Gældende ret

Det fremgår af § 46, stk. 1, i elforsyningsloven, at aftaler, som kollektive elforsyningsvirksomheder indgår med andre virksomheder, herunder koncernforbundne selskaber, skal indgås på markedsmæssige vilkår.

Endvidere fremgår det af § 46, stk. 2, i elforsyningsloven, at de af stk. 1 omfattede aftaler skal foreligge i skriftlig form på aftaletidspunktet. Kollektive elforsyningsvirksomheder skal udarbejde skriftlig dokumentation for, hvorledes priser og vilkår er fastsat. Dokumentationen skal kunne danne grundlag for en vurdering af prisernes og vilkårenes markedsmæssighed. Dokumentationen forelægges Forsyningstilsynet efter anmodning. Hvis markedsmæssigheden af en aftale ikke findes godtgjort, kan Forsyningstilsynet skønsmæssigt fastsætte den markedsmæssige pris, jf. dog stk. 3. Den skønsmæssigt fastsatte pris eller den pris, Forsyningstilsynet fastsætter efter regler udstedt i medfør af stk. 3, vil blive lagt til grund for den økonomiske regulering af den kollektive elforsyningsvirksomhed.

Det fremgår endvidere af § 46, stk. 3, i elforsyningsloven, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om vurdering af markedsmæssigheden og om fastsættelse af den markedsmæssige pris, herunder regler om metoder til fastsættelse af den markedsmæssige pris efter stk. 2, for de aftaler, som kollektive elforsyningsvirksomheder indgår for at opfylde forpligtelsen til at realisere dokumenterbare energibesparelser efter § 22, stk. 1, nr. 5, og for at opfylde regler udstedt i medfør af § 22, stk. 5.

Endelig fremgår det af § 46, stk. 4, i elforsyningsloven, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om revisionspligt, om dokumentationspligtens indhold og rækkevidde og om sagsbehandling, herunder at oplysninger og dokumentation skal indsendes elektronisk.

Af bemærkninger til § 46, stk. 1 og 2, jf. Folketingstidende 2011-12, A, L 176 som fremsat, side 10 og 17, fremgår, at de kollektive elforsyningsvirksomheder skal udarbejde og opbevare en skriftlig dokumentation for, at der er handlet markedsmæssigt. Når en aftale indgås, skal der herunder udarbejdes en kortfattet beskrivelse af den valgte metode for sikring af markedsmæssigheden af prisfastsættelsen. Beskrivelsen vedlægges aftalen som et bilag.

Endvidere fremgår det af bemærkningerne, at det forudsættes, at Forsyningstilsynet ved fastsættelsen af den markedsmæssige pris, som skal lægges til grund for den økonomiske regulering af virksomheden, hvis markedsmæssigheden af aftalen ikke findes godtgjort, vil udøve sit skøn inden for rammerne af OECD's Transfer Pricing Guidelines og SKATs vejledning »Transfer Pricing - Dokumentationspligten«. Det fremgår desuden af bemærkningerne, at Forsyningstilsynet primært skal beskæftige sig med væsentlige aftaler. Endelig fremgår det af bemærkningerne, at da regelgrundlagene vedrørende aftalers markedsmæssighed er ensartede på skatteområdet og energiområdet, vil det i konkrete tilfælde kunne være hensigtsmæssigt med en dialog med skatteforvaltningen i forbindelse med Forsyningstilsynets sagsbehandling.

§ 46, stk. 3 og 4, i elforsyningsloven blev indsat i lov om elforsyning nr. 114 af 1. juni 2018. Ifølge bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2017-18, A, L 165 som fremsat, side 21, fremgår det, at § 46, stk. 3 og 4, indsættes som følge af et øget behov for en nærmere regulering af markedsmæssighed på området for energibesparelser. Der viste sig bl.a. et behov for en nærmere regulering af indholdet af dokumentationen for markedsmæssighed i forhold til aftaler om energispareforpligtelser, herunder dokumentation af væsentlige aftaler, som virksomheder, der ikke er omfattet af skattelovgivningens dokumentationskrav, indgår med henblik på opfyldelse af sådanne forpligtelser.

Det fremgår af bemærkningerne, jf. Folketingstidende 2017-18, A, L 165 som fremsat, side 21 og 22, at der bør tilvejebringes en ordning, hvorefter der kan fastsættes regler om, hvilke kriterier, herunder kvantitative kriterier og metoder, der skal lægges til grund ved fastsættelse af priser, herunder regler, der afskærer eller begrænser skønsudøvelsen, når Forsyningstilsynet har vurderet, at det ikke er godtgjort, at aftalen er markedsmæssig. Denne ordning bør på den ene side sikre en effektiv tilrettelæggelse og gennemførelse af tilsynsopgaven. På den anden side bør en fremtidig ordning tillige sikre forudberegneligheden af dels de krav, der stilles til virksomhederne, dels krav til den pris der fastsættes, hvis Forsyningstilsynet ikke finder det tilstrækkeligt godtgjort, at aftalen er indgået på markedsmæssige vilkår.

Ordningen indebærer, at klima-, energi- og forsyningsministeren efter elforsyningsloven, lov om naturgasforsyning og lov om varmeforsyning kan fastsætte regler om vurdering af markedsmæssigheden og om fastsættelse af den markedsmæssige pris. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan herunder fastsætte regler om metoder til fastsættelse af den markedsmæssige pris for de aftaler, som kollektive elforsyningsvirksomheder indgår for at opfylde forpligtelsen til at realisere dokumenterbare energibesparelser efter de tre love, men som ikke vurderes at være markedsbestemte eller markedsmæssige.

Endvidere indebærer ordningen, at klima-, energi- og forsyningsministeren for så vidt angår realisering af energispareforpligtelser kan fastsætte regler om, at der på grundlag af kvantitative kriterier og krav kan fastsættes en markedsmæssig pris. For at sikre en effektiv ressourceudnyttelse kan bemyndigelsen således udnyttes til at fastsætte regler, som afskærer og begrænser det skøn, der i øvrigt skal foretages efter bestemmelsen.

§ 46, stk. 3 og 4, i elforsyningsloven, omfatter således alene aftaler, der indgås med henblik på opfyldelse af de forpligtelser, der følger af lovens § 22, stk. 1, nr. 5, og regler fastsat i medfør af § 22, stk. 5.

Endelig fremgår det af bemærkningerne, jf. Folketingstidende 2017-18, A, L 165 som fremsat, side 22, at det findes mest hensigtsmæssigt, at den ovennævnte ordning, det vil sige de nærmere regler om vurderingen af aftalers markedsmæssighed og fastsættelse af markedsmæssige priser, herunder de nærmere regler om dokumentation og metoder til Forsyningstilsynets fastsættelse af priser, fastsættes ved bekendtgørelse, idet reguleringen har karakter af teknisk-administrative regler.

Det fremgår af bemærkningerne, jf. Folketingstidende 2017-18, A, L 165 som fremsat, side 43, at der efter indsættelsen af stk. 3 stadig skal foretages en vurdering af, om den indsendte dokumentation godtgør, at aftalen er indgået til markedsmæssig pris og på markedsmæssige vilkår. Herudover kan klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætte regler, der nærmere regulerer Forsyningstilsynets skøn i forbindelse med fastsættelse af den markedsmæssig pris, der kan fastsættes i henhold til § 46, stk. 2, såfremt markedsmæssigheden ikke findes godtgjort, herunder regler om, at skønnet afskæres eller begrænses ved regler om anvendelse af bestemte kvantitative metoder.

Endelig fremgår det af bemærkningerne, at stk. 4 giver klima-, energi- og forsyningsministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om revisionspligt og om dokumentationspligtens indhold og rækkevidde samt om sagsbehandling, herunder at oplysninger og dokumentation skal indsendes elektronisk.

Denne bemyndigelse har til hensigt at sikre hensynet til klarhed og forudberegnelighed og en tilstrækkelig sikring af dokumentationen for markedsmæssigheden af aftaler, der indgås med henblik på at opfylde energispareordningens krav. Formålet med bemyndigelsen er at sikre, at tilsynsopgaven i forhold til de væsentlige aftaler, som de kollektive elforsyningsvirksomheder indgår på energispareområdet, kan gennemføres så effektivt som muligt, samtidigt med at krav, som bliver pålagt de kollektive elforsyningsvirksomheder efter regler fastsat i medfør af bemyndigelsen, er klare og forudberegnelige.

Bemyndigelserne i § 46, stk. 3 og 4, er udmøntet i bekendtgørelse nr. 215 af 6. marts 2019 om markedsmæssighed af aftaler om realisering af energibesparelser.

3.7.2.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

På baggrund af Konkurrenceanalysen og som opfølgning på stemmeaftalen af 4. juni 2021, skal der stilles højere krav til dokumentationen af prissætning og vilkår af netvirksomhedernes transaktioner med koncern- og interesseforbundne virksomheder, samtidig med at tilsyn og sanktionsbeføjelser styrkes. Endvidere skal gennemsigtigheden styrkes ved at kræve offentliggørelse af oversigter over netvirksomhedernes aftaler med forbundne foretagender i et omfang, hvor det vurderes ikke at være til skade for netvirksomhedens konkurrenceforhold, jf. bilag 1 til stemmeaftalen af 4. juni 2021.

Det er som led i Konkurrenceanalysen blevet vurderet, at der er behov for at indføre øgede krav til dokumentation og tilsyn med markedsmæssigheden af aftaler mellem de kollektive elforsyningsvirksomheder og forbundne virksomheder. Det vurderes med henblik på at reducere risikoen for, at transaktioner mellem forbundne virksomheder prissættes for højt og derved medfører forhøjede forbrugerpriser for elnetvirksomhedernes monopolydelser og risiko for ulige konkurrencevilkår på de konkurrenceudsatte markeder.

På baggrund heraf er det som en del af stemmeaftale af 4. juni 2021 fastslået, at der skal stilles højere krav til dokumentation af prissætning og vilkår af netvirksomhedernes handler med koncern- og interesseforbundne virksomheder, samtidig med at tilsyn og sanktionsbeføjelser styrkes. Det er ministeriets vurdering, at disse tiltag vil bidrage til at sikre markedsmæssigheden af aftaler mellem de kollektive elforsyningsvirksomheder og koncern- og interesseforbundne virksomheder.

Der findes allerede bemyndigelser i elforsyningsloven, hvorefter klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om vurdering af markedsmæssigheden og om fastsættelse af den markedsmæssige pris, som kollektive elforsyningsvirksomheder indgår på energispareområdet samt regler om revisionspligt, om dokumentationspligtens indhold og rækkevidde og om sagsbehandling, herunder at oplysninger og dokumentation skal indsendes elektronisk. Bemyndigelserne er indeholdt i § 46, stk. 3 og 4, i elforsyningsloven. Bemyndigelserne blev indført i elforsyningsloven i lov nr. 114 af 1. juni 2018.

Det anses som hensigtsmæssigt, at anvende tilsvarende principper som de allerede gældende bemyndigelser til at fastsætte regler om markedsmæssighed i de kollektive elforsyningsvirksomheders aftaler med koncern- og interesseforbundne virksomheder ved at udvide anvendelsesområdet for de gældende bemyndigelser i § 46, stk. 3 og 4, i elforsyningsloven. Udvidelsen vil bestå i, at bemyndigelsen i § 46, stk. 3, i elforsyningsloven ændres således, at der vil kunne fastsættes regler om vurderingen af markedsmæssigheden og om fastsættelsen af den markedsmæssige pris, for aftaler omfattet af elforsyningsloven § 46, stk. 1. Derudover vil bemyndigelsen i § 46, stk. 4, i elforsyningsloven blive udvidet, således at der vil kunne fastsættes regler om offentliggørelse og indsendelse af oplysninger om aftaler omfattet af stk. 1.

3.7.2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at § 46, stk. 3, i elforsyningsloven, ændres, således at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om vurdering af markedsmæssigheden og om fastsættelse af den markedsmæssige pris, herunder regler om metoder til fastsættelse af den markedsmæssige pris, for aftaler omfattet af stk. 1.

Det er intentionen at fastsætte regler for et afgrænset område af aftaler omfattet af elforsyningslovens § 46, stk. 1, således vil første udmøntning af bekendtgørelsen finde anvendelse på de kollektive elforsyningsvirksomheders aftaler med koncern- og interesseforbundne virksomheder. Elforsyningslovens § 46, stk. 1, vil fortsat gælde for aftaler som de kollektive elforsyningsvirksomheder indgår med andre virksomheder, som er omfattet af den gældende bestemmelse Det bemærkes, at § 46, stk. 1, fortsætter uændret og den foreslåede ændring af § 46, stk. 3, vil ikke medføre ændringer i anvendelsesområde og fortolkning af § 46, stk. 1.

Det bemærkes, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil inddrage et af Folketinget nedsat udvalg ved en eventuel fremtidig fastsættelse af andre krav eller anvendelsesområde for bekendtgørelsen i medfør af § 46, stk. 3, i elforsyningsloven, der går videre, end hvad der er aftalt i stemmeaftalen af 4. juni 2021. Denne inddragelse vil ske ud over de sædvanlige høringer af branchen, relevante myndigheder og interessenter.

Den foreslåede ændring af § 46, stk. 3, vil indebære, at ministeren vil kunne præcisere kravene til dokumentation af de kollektive elforsyningsvirksomheders aftaler, herunder præcisere mindstekravene til indholdet af kontrakter og til indholdet af dokumentationen af markedsmæssigheden af aftaler. Endvidere forventes ministeren at ville indføre nærmere regler om sanktioner ved mangelfuld dokumentation af aftalernes markedsmæssighed. Det indebærer blandt andet, at Forsyningstilsynet kan træffe afgørelse om, at de kollektive elforsyningsvirksomheder ved åbenlyst mangelfuld dokumentation af aftalen ikke kan indregne omkostningen ved fastlæggelse af de kollektive elforsyningsvirksomheders indtægtsramme og dermed ikke kan opkræve indtægter fra elkunderne til dækning af omkostningerne. Denne ordning vil medføre, at Forsyningstilsynets sanktionsbeføjelser ved de kollektive elforsyningsvirksomheders manglende regelefterlevelse vil kunne præciseres.

Denne ordning bør på den ene side sikre en effektiv tilrettelæggelse og gennemførelse af tilsynsopgaven. På den anden side bør en fremtidig ordning tillige sikre forudberegneligheden af dels de krav, der stilles til virksomhederne, dels krav til den pris der fastsættes, hvis Forsyningstilsynet ikke finder det tilstrækkeligt godtgjort, at aftalen er indgået på markedsmæssige vilkår.

Det foreslås endvidere, at § 46, stk. 4, ændres således, at der kan fastsættes regler om offentliggørelse og indsendelse af oplysninger. Den gældende bemyndigelse i § 46, stk. 4, fastholdes, således at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om revisionspligt, om dokumentationspligtens indhold og rækkevidde, og om sagsbehandling, herunder at oplysninger og dokumentation skal indsendes elektronisk.

Den foreslåede ændring vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne stille krav til gennemsigtighed af de kollektive elforsyningsvirksomheders aftaler med forbundne foretagender. Det vil indebære, at de kollektive elforsyningsvirksomheder vil skulle indsende en oversigt over deres aftaler med forbundne foretagender til Forsyningstilsynet, som indeholder oplysninger om parterne, aftalens genstand og kontraktsummen. Endvidere forventes ministeren at fastsætte krav om, at de kollektive elforsyningsvirksomheder skal offentliggøre en oversigt med oplysninger om de kollektive elforsyningsvirksomheders aftaler med forbundne foretagender. Hvilke oplysninger, der vil kunne offentliggøres, vil blive fastlagt under hensyn til beskyttelse af kommercielt følsomme oplysninger og et hensyn om ikke at skade konkurrencen.

Reglerne om vurdering af markedsmæssigheden og om fastsættelse af den markedsmæssige pris vil skulle følge OECD's Transfer Pricing Guidelines. Det følger heraf, at klima-, energi- og forsyningsministeren ved fastlæggelsen af de ovennævnte regler ligeledes vil skulle tage udgangspunkt i skattelovgivningens regler herom.

Reglerne vil dog kunne tilpasses de særlige forhold, der gør sig gældende på elmarkedet, og som følger af netvirksomhedernes monopolstatus, herunder hvad angår fastsættelse af pris for åbenlys mangelfuld dokumentation af en aftale.

Da regelgrundlagene vedrørende aftalers markedsmæssighed er ensartede på skatteområdet og energiområdet, vil det i konkrete tilfælde kunne være hensigtsmæssigt med en dialog med skatteforvaltningen i forbindelse med Forsyningstilsynets sagsbehandling.

Det forventes, at de foreslåede bemyndigelser vil blive udmøntet i en samlet bekendtgørelse. Den gældende bekendtgørelse nr. 215 af d. 6. marts 2019 om markedsmæssighed af aftaler om realisering af energibesparelser, som er udmøntet med hjemmel i den gældende § 46, stk. 3 og stk. 4, vil forblive i kraft indtil der ikke føres tilsyn med indberetningerne som følge af energispareordningen, jf. overgangsbestemmelsen i lovforslagets § 6, stk. 3.

3.8. Datafrisættelse

3.8.1. Gældende ret

Elforsyningsloven indeholder ingen bestemmelser, der forpligter netvirksomheder til at gøre de data, som de er i besiddelse af, offentligt tilgængelige.

Netvirksomhedernes opgaver fremgår bl.a. af § 20 i elforsyningsloven. Det fremgår af § 20, stk. 1, i elforsyningsloven, at netvirksomhederne skal sikre en tilstrækkelig og effektiv transport af elektricitet med tilhørende ydelser, herunder i fornødent omfang vedligeholde, om- og udbygge forsyningsnettet i forsyningsområdet, tilslutte leverandører og købere af elektricitet til det kollektive elforsyningsnet, stille fornøden transportkapacitet til rådighed og give adgang til transport af elektricitet i elforsyningsnettet samt måle levering og aftag af elektricitet i nettet.

Endvidere indeholder § 22 i elforsyningsloven bestemmelser om netvirksomhedernes opgaver. Herunder fremgår det af § 22, stk. 3, 1. pkt., at en netvirksomhed er forpligtet til at indberette oplysninger vedrørende virksomhedens aftagenumre til datahubben, herunder målerdata.

Netvirksomhederne er i kraft af deres opgavevaretagelse i besiddelse af data, som de indsamler fra individuelle elkunder, herunder data om elkundernes elforbrug og elproduktion. Dataene indsamles via måling af levering og aftag af elektricitet i deres net. Indsamlingen af data sker også med henblik på opfyldelsen af deres forpligtelse til at indberette data i datahubben. Som led heri indsamler netvirksomheder eksempelvis også data om egenproducenters elproducerende anlæg, der er tilsluttet til målepunkter i deres forsyningsnet.

Herudover er netvirksomhederne i besiddelse af data, som de selv genererer i forbindelse med varetagelsen af deres opgaver som netvirksomhed, eksempelvis data om deres ledningsnet, nettets kapacitet m.v.

Datahubben drives af Energinet og er et IT-baseret system, der samler og håndterer data om forbrug og forretningsprocesser som for eksempel flytninger, skift af elhandelsvirksomhed osv. Aktørerne på det danske elmarked bruger datahubben til at kommunikere med hinanden om deres kunders elforbrug til afregningsformål. Adgang til data i datahubben, der er knyttet til et givet aftagenummer, er begrænset. Således har netvirksomheder kun adgang til data knyttet til deres aftagenumre, og en elleverandør har alene adgang til data knyttet til sine kunders aftagenumre. Herudover har elkunderne mulighed for at se egne data i datahubben, og de kan give tredjepart fuldmagt til at tilgå deres data. Data i datahubben er således ikke frit tilgængelig.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2016/679/EU af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger mv. (herefter databeskyttelsesforordningen) indeholder regler om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger.

En personoplysning er enhver form for information, der direkte eller indirekte kan henføres til en identificeret eller identificerbar fysisk person, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 4, nr. 1.

Databeskyttelsesforordningen skelner mellem forskellige typer af persondata, navnlig personoplysninger (ikke-følsomme oplysninger), der også kaldes for personoplysninger, og særlige kategorier af personoplysninger (følsomme oplysninger).

Artikel 6 indeholder bestemmelser om lovlig behandling af personoplysninger, der ikke falder under en af de særlige kategorier af personoplysninger, der er nævnt i artikel 9, stk. 1. Det fremgår bl.a. af artikel 6, stk. 1, litra c, at behandling af personoplysninger er lovlig, hvis og i det omfang, at behandlingen er nødvendigt for at overholde en retlig forpligtelse, som påvirker den dataansvarlige. Endvidere fremgår en hjemmel til at behandle personoplysninger af artikel 6, stk. 1, litra e. Herefter er behandling af personoplysninger bl.a. lovlig, hvis og i det omfang, behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse.

Det følger af databeskyttelsesforordningens artikel 4, nr. 7, at en dataansvarlig er en fysisk person, virksomhed, myndighed eller et andet organ, der afgør, til hvilke formål og med hvilke hjælpemidler, der må foretages behandling af personoplysninger.

En dataansvarlig kan benytte sig af en databehandler, hvor denne behandler data på vegne af den dataansvarlige og efter instruks jf. art. 4, nr. 8, i databeskyttelsesforordningen.

Det fremgår af præambelbetragtningens punkt 26, at forordningen ikke vedrører behandling af anonyme oplysninger. Af samme præambelbetragtning følger, at anonyme oplysninger er oplysninger, der ikke vedrører en identificeret eller identificerbar fysisk person, eller personoplysninger, som er gjort anonyme på en sådan måde, at den registrerede ikke eller ikke længere kan identificeres.

3.8.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

Af stemmeaftalen af 4. juni 2021 fremgår følgende i forhold til netvirksomhedernes datafrisættelse:

»Netvirksomhederne pålægges datafrisættelse af bl.a. forbrugs- og produktionsdata. Det skal sikre, at alle netvirksomheder - både store som små - frisætter deres data. Det vil give markedsaktører et mere effektivt og datadrevet grundlag for at udvikle elmarkedsprodukter, herunder fleksibilitetsprodukter, samt generelt understøtte aktivering af fleksibelt og intelligent forbrug hos husstande og virksomheder. Netvirksomhederne vil kunne opnå et tillæg til indtægtsrammerne som følge af initiativet.«

Det er ministeriets vurdering, at netvirksomheders frisættelse af deres data vil have samfundsmæssig værdi for elkunderne samt eksisterende og nye konkurrenceudsatte markedsaktører. Eksempelvis vil elhandelsvirksomheder eller aggregatorer kunne bruge dataene til at forbedre deres prognoser om elkundernes elforbrug eller til at udvikle nye elprodukter, fleksibilitetsprodukter og lignende. Det vurderes, at den frisatte data dermed vil have en positiv effekt på konkurrencen mellem aktørerne med lavere elpriser og produktinnovation som følge. Endvidere vurderes den frisatte data at være en vigtigt komponent i udviklingen af fleksibilitetsmarkeder, hvilket er en forudsætning for en omkostningseffektiv elektrificering af samfundet. Med forslaget vil det kunne sikres, at også de mindre netvirksomheder, der ikke umiddelbart kan se et selskabsøkonomisk incitament til at frisætte data, også frisætter deres data.

For at opnå de oven for nævnte formål vil, at dataene skulle gøres offentligt tilgængelige med henblik på alle interesserede aktørers adgang til at bruge de frisatte data uden betaling. Dataene vil løbende skulle opdateres.

Datafrisættelse skal ses i lyset af den stadig mere udbredte digitalisering i eldistributionsnettet, hvor især de store netvirksomheder er langt i udviklingen. Udrulningen af fjernaflæste målere og udbygningen af den digitale infrastruktur vil afføde stigende mængder data, der har værdi for et potentielt digitalt økosystem på tværs af værdikæder og forsyningssektorer. En frisættelse af forsyningsdata generelt er en forudsætning for at skabe en datadrevet, effektiv og integreret grøn forsyningssektor. Det bemærkes endvidere, at Regeringen (S) i marts 2021 nedsatte et digitaliseringspartnerskab. Digitaliseringspartnerskabet er den 1. oktober 2021 kommet med anbefalinger til en digitaliseringsstrategi, der også vil omfatte elforsyningssektoren.

Omfanget af en forpligtelse for netvirksomhederne til at frisætte data vil i væsentlig omfang afhænge af databrugernes behov inden for nogle overordnede rammer vedrørende dataens bidrag til at understøtte udviklingen af elmarkedet og en fleksibel udnyttelse af distributionsnettet, på sigt i en tværsektoriel sammenhæng. Databrugernes behov vil skulle afdækkes under inddragelse af alle relevante aktører, inden forpligtelsen konkretiseres. Behovet vil kunne ændre sig over tid, hvorfor der bør skabes mulighed for fleksible rammer.

En stor del af de data, der kan forventes at blive genstand for den foreslåede forpligtelse om datafrisættelse, har karakter af personoplysninger. Der er eksempelvis tale om de enkelte elkunders forbrug og produktion, herunder mængder, dato og tidsrum, på baggrund af netvirksomhedernes målinger heraf ved hjælp af fjernaflæste målere. Forbrugs- og produktionsdata fra målerne er knyttet til et aftagenummer. Derved kan forbrugs- og produktionsdata, der måles hos borgere og enkeltmandsvirksomheder, henføres til en fysisk person. Ministeriet vurderer at der ved disse oplysninger er tale om personoplysninger, hvis lovlige behandling er reguleret i artikel 6 i databeskyttelsesforordningen.

Data med karakter af personoplysninger vil skulle anonymiseres inden frisættelse. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at der vil være hjemmel til at behandle de personoplysninger, som netvirksomhederne indsamler som led i varetagelsen af deres opgaver, som bl.a. beskrevet i §§ 20 og 22 i elforsyningsloven, i forbindelse med dataens anonymisering. Det skyldes, at behandlingen vil ske med det formål at frisætte dataene i anonymiseret form. Frisættelse af oplysningerne i anonymiseret form forventes at have den beskrevne samfundsmæssige værdi for elkunderne samt eksisterende og nye konkurrenceudsatte markedsaktører. Hermed vurderes behandlingen at være nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse og dermed omfattet af behandlingshjemlen i artikel 6, stk. 1, litra e, i databeskyttelsesforordningen.

Ministeriet vurderer endvidere, at der med den foreslåede forpligtelse til at frisætte legitimt indsamlede anonymiserede data, der har karakter af personoplysninger, etableres en behandlingshjemmel, der vil være omfattet af artikel 6, stk. 1, litra c, i databeskyttelsesforordningen.

Al behandling af personoplysningerne i forbindelse med anonymiseringen vil skulle ske i fuld overensstemmelse med databeskyttelsesforordningen og lov nr. 502 af 23. maj 2018 om supplerende bestemmelser til forordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven).

Ministeriet vurderer endvidere, at anonymisering også vil være relevant for data, der ikke er omfattet af databeskyttelseslovgivningen.

Således bør også data, som netvirksomheder indsamler fra juridiske personer, anonymiseres inden frisættelse af dataen. Dette anses som hensigtsmæssigt, fordi det ikke kan udelukkes, at der kan være tale data, der har karakter af forretningshemmeligheder. Endvidere vil dette være begrundet i sikkerhedsmæssige overvejelser, herunder IT-sikkerhedsmæssige overvejelser, hvor det gælder om at imødegå, at de frisatte data kan misbruges. Data kan eksempelvis misbruges ved at bruge dataene til at forårsage afbrydelser af elforsyningen. Anonymiseringen vil i almindelighed være en tilstrækkelig løsning til at modvirke risikoen for misbrug og deraf følgende afbrydelse af elforsyningen hos konkrete borgere, virksomheder og kritisk infrastruktur.

Anonymisering vil imidlertid ikke nødvendigvis være en løsning, når det eksempelvis gælder forbrugs- og produktionsdata på en stor elkundes målepunkt. Anonymisering vil heller ikke nødvendigvis være en løsning, når det eksempelvis gælder kritiske elkunders målepunkter, eksempelvis Forsvarets eller Justitsministeriets målepunkter. Det vil i disse tilfælde kunne være nødvendigt at undtage visse data fra frisættelse. Ligeledes kan oplysninger om nettets tilstand f.eks. realtidsdata om belastning udgøre en sårbarhed. Derfor bør der også i denne henseende kunne være anledning til at se bort fra at kræve frisættelse af disse typer data.

Det vurderes nødvendigt, at netvirksomhederne i forbindelse med de tiltag, der skal beskytte mod datamisbrug, navnlig vil skulle inddrage Energinet, der driver datahubben. Et af formålene med denne inddragelse vil være, at der herved tages hensyn til risici for datasikkerheden ved dobbeltudstilling af data på forskellige platforme. Dobbeltudstilling kan potentielt svække anonymiseringen, hvorfor der bør være fokus på den potentielle risiko i den måde, hvorpå dataene anonymiseres og udstilles.

Herudover vurderer ministeriet, at det generelt er hensigtsmæssigt, at netvirksomheder inddrager relevante aktører i forbindelse med gennemførelse af deres datafrisættelsesforpligtelse. Dette er bl.a. begrundet i sammenhængen mellem netvirksomheders datafrisættelse og andre igangværende og fremtidige initiativer f.eks. med baggrund i digitaliseringspartnerskabet eller den forventede digitaliseringsstrategi, herunder i en tværsektoriel sammenhæng.

Ministeriet vurderer derudover, at det bør være en forudsætning, at data frisættes under anvendelse af fælles dataformater, dataprocesser, anonymiseringsmetoder m.v. Formålet hermed vil være at sikre, at databrugerne effektivt vil kunne anvende de frisatte data. Det bemærkes, at netvirksomhedernes opgave alene vil være at frisætte deres data. Afhængig af databrugernes behov vil det dog kunne vise sig at blive nødvendigt, at netvirksomhederne beriger de forskellige datasæt, de er i besiddelse af, eksempelvis for at muliggøre, at databrugerne sammenstiller de frisatte data med andre tilgængelige datasæt. Denne berigelse vil holde sig inden for netvirksomhedernes datafrisættelsesforpligtelse. Anvendelse af data, eksempelvis ved udvikling af forskellige applikationer, vil derimod påhvile markedsaktørerne.

3.8.3. Den foreslåede ordning

Der foreslås for det første indsat en ny bestemmelse i elforsyningslovens § 22, stk. 1, nr. 8. Herefter vil netvirksomhederne blive forpligtet til efter regler, der fastsættes af klima-, energi- og forsyningsministeren, at frisætte relevante data, som de er i besiddelse af.

For det andet foreslås det, jf. lovforslagets § 1, nr. 36, om ændring af § 22, stk. 5, 1. pkt., at ministeren vil blive bemyndiget til at fastsætte regler om gennemførelse af den foreslåede nye bestemmelse i § 22, stk. 1, nr. 8, om datafrisættelse. Det anses for hensigtsmæssigt, at reglerne vil blive fastsat på bekendtgørelsesniveau, fordi der vil være tale om fastsættelse af tekniske regler med høj detaljeringsgrad.

Det bemærkes, at der vil være tale om en bred bemyndigelse, der vil gøre det muligt at justere reglerne over tid. Dette anses som nødvendigt i lyset af fremtidige udviklinger, eksempelvis ændrede behov hos brugerne af de frisatte data i forbindelse med markedsudvikling eller samordning med lignende initiativer om datafrisættelse på tværs af forsyningssektorer.

Med hjemmel i den foreslåede bemyndigelse forventes det, at ministeren vil fastsætte de nærmere rammer for bl.a., hvilke data der vil skulle frisættes, frisættelse af data i anonymiseret form, hvor hyppigt de pågældende data vil skulle opdateres, krav til dataformater, dataprocesser og anonymiseringsteknikker m.v. Det forventes også, at der vil blive fastsat de nærmere rammer for bl.a. undtagelse af visse målerdata fra krav om frisættelse. Desuden forventes det, at der vil blive fastsat de nærmere rammer for bl.a. inddragelse af brugerne af de relevante data og andre relevante aktører, herunder myndigheder, og koordinering med Energinet m.v. I forhold til den foreslåede bemyndigelse til klima-, energi- og forsyningsministeren til at kunne fastsætte regler om undtagelse af data fra frisættelse ville dette navnlig kunne være relevant for målepunkter og dertil knyttede anlæg m.v., der anvendes af Forsvaret eller Justitsministeriet. Det forudsættes, at ministeren vil fastsætte sådanne regler under inddragelse af Forsvarsministeriet og Justitsministeriet.

Afslutningsvis bemærkes det, at netvirksomhederne vil kunne opnå et tillæg til deres indtægtsrammer for de meromkostninger, der vil opstå for netvirksomhederne i forbindelse med opfyldelse af det nye krav om datafrisættelse. Der vil blive fastsat regler herom ved ændring af bekendtgørelse nr. 1127 af 2. juni 2021 om indtægtsrammer for netvirksomheder, jf. § 69, stk. 5, i elforsyningsloven.

3.9. Årsbaseret nettoafregning for elafgift

3.9.1. Gældende ret

Ved § 3 i lov nr. 1390 af 23. december 2012 blev § 2, stk. 1, litra e, i lov om afgift af elektricitet (herefter elafgiftsloven) ophævet.

Elafgiftslovens § 2, stk. 1, litra e, undtog fra elafgift elektricitet, som fremstilles på elproduktionsanlæg omfattet af § 2, stk. 2, i VE-loven, med en installeret effekt på højst 6 kW pr. husstand, som var tilsluttet elinstallationen i boliger eller i anden ikkeerhvervsmæssigt benyttet bebyggelse.

Afgiftsfritagelsen efter elafgiftslovens § 2, stk. 1, litra e, er dog fortsat gældende til og med den 19. november 2032 for anlæg, der er nettilsluttet senest den 19. november 2012, og for anlæg, hvor der er indgået bindende aftale om køb senest den 19. november 2012, og hvor netselskabet har modtaget anmeldelse af anlægget senest den 20. december 2012, og anlægget er nettilsluttet senest den 31. december 2013, jf. § 6, stk. 6, i lov nr. 1390 af 23. december 2012.

Afgiftsfritagelsen administreres efter reglerne i bekendtgørelse nr. 1044 af 27. maj 2021 om nettoafregning for egenproducenter af elektricitet (herefter nettoafregningsbekendtgørelsen), der er udstedt i medfør af elforsyningsloven under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

Det fremgår af § 1 i nettoafregningsbekendtgørelsen, at en egenproducent ved nettoafregning efter bestemmelserne i bekendtgørelsen kan fritages helt eller delvis for at betale beløb til dækning af offentlige forpligtelser i forhold til egetforbruget af elektricitet (PSO-tariffen). PSO-tariffen betales over elregningen og omfatter de nødvendige omkostninger, som Energistyrelsen afholder på samfundets vegne efter de formål, som er specificeret i elforsyningsloven.

I medfør af nettoafregningsbekendtgørelsens § 21 kan egenproducenten desuden ved anmodning til Energistyrelsen også få nettoafregning på årsbasis efter § 5 i bekendtgørelse nr. 804 af 28. juni 2010 om nettoafregning for egenproducenter af elektricitet frem til og med den 19. november 2032 på betingelse af

- at ejeren opfylder betingelserne efter § 5, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 804 af 28. juni 2010 om nettoafregning for egenproducenter af elektricitet,

- at ejeren har indgået bindende aftale om køb af elproduktionsanlægget senest den 19. november 2012,

- at netvirksomheden senest den 20. december 2012 har modtaget anmeldelse af anlægget med henblik på registrering i Stamdataregisteret, og at anlægget er nettilsluttet senest den 31. december 2013.

Det er Energistyrelsen, der, hvis betingelserne er opfyldt, træffer afgørelse om at indtræde i ordningen med nettoafregning på årsbasis.

Hvis egenproducenten er elafgiftsfritaget som angivet ovenfor og har fået en afgørelse om at foretage nettoafregning på årsbasis, skal egenproducenten alene betale elafgift for den mængde elektricitet, som denne har modtaget fra det kollektive net, der overstiger den mængde elektricitet, der er produceret på elproducentens elproduktionsanlæg. En gang om året opgøres det, hvor meget elektricitet, der netto er leveret til eller fra elnettet, og afregningen foregår på baggrund heraf.

Som anført ovenfor fremgår reglerne om elafgiftsfritagelse af elafgiftsloven, mens det er reglerne om nettoafregning for egenproducenter af elektricitet i nettobekendtgørelsen, der i udgangspunktet regulerer reglerne om PSO-fritagelse.

Elafgiftsreglerne er dermed knyttet op på reglerne om PSO-fritagelse.

Ved udgangen af 2021 udfases PSO-tariffen endeligt, idet det er forudsat, at der også fra og med den 1. januar 2022 skal være et administrationsgrundlag for den årsbaserede (og timebaserede) nettoopgørelse på Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets område. Følgende fremgår af bemærkningerne til forslag til lov om ændring af elafgiftsloven, jf. Folketingstidende 2016-17, A, L214 som fremsat, side 4:

»Der vil herefter være to ordninger med afgiftsfritagelse i forbindelse med henholdsvis den foreslåede timebaserede nettoopgørelse og den gældende årsbaserede nettoopgørelse til og med den 19. november 2032. Begge ordninger vil teknisk set være baseret på det administrative regelsæt om nettoopgørelse, der er udstedt i medfør af bl.a. elforsyningsloven og som knytter sig til fritagelse for PSO-betaling. Når PSO-tariffen bortfalder ved udgangen af 2021, bortfalder dette administrative regelsæt om nettoopgørelse også, og der vil skulle fastsættes nye tilsvarende administrative regler vedrørende husholdningerne for at sikre, at der fortsat er et teknisk grundlag for de to ordninger med afgiftsfritagelse. Der vil senest i 2021 blive fremsat lovforslag om, at disse tekniske regler for nettoopgørelse videreføres i lovgivningen på Energi-, Forsynings og Klimaministeriets område. Endvidere vil der senest i 2021 blive fremsat lovforslag om supplerende afgiftsregler, herunder regler om et register for mindre VE-anlæg i husholdninger med afgiftsfritagelse ved nettoopgørelse på årsbasis, på Skatteministeriets område.«

3.9.2. Skatteministeriets overvejelser

Det er afgørende, at der tilvejebringes et hensigtsmæssigt administrationsgrundlag for den årsbaserede nettoafregning vedrørende elafgiftsfritagelse, som forudsat i forslag til lov om ændring af elafgiftsloven, jf. Folketingstidende 2016-17, A, L 214 som fremsat, side 4, og som er refereret ovenfor.

PSO-tariffen er endeligt udfaset ved udgangen af 2021, og da administration af den årsbaserede nettoafregning for elafgiftsfritagelse har været knyttet til administrationsgrundlaget for denne, er tilvejebringelsen af et fortsat administrationsgrundlag aktualiseret.

Det er vurderingen, at der er ganske få elproduktionsanlæg, der opfylder betingelserne for at tilgå den årsbaserede nettoafregningsordning for elafritagelse, som ikke allerede på nuværende tidspunkt er på ordningen, men som ønsker at tilgå denne. Antallet af anmodninger om at tilgå ordningen har således været stærkt begrænset de senere år.

Det er derfor vurderingen, at der med fordel kan tilvejebringes et administrationsgrundlag, der svarer til det, der i gælder for den timebaserede nettoafregningsordning for elafgiftsfritagelsen.

3.9.3. Den foreslåede ordning

3.9.3.1. Ophør af nytilslutning til årsbaseret nettoafregning med afgiftsfritagelse

Det foreslås, at der som § 6, stk. 6, 3. pkt., indsættes en ny forudsætning i lov nr. 1390 af 23. december 2012 for afgiftsfritagelse efter § 2, stk. 1, litra e.

Det foreslås, at en forudsætning for at blive omfattet af afgiftsfritagelsen efter § 2, stk. 1, litra e, er, at egenproducenten senest den 31. marts 2022 har indgivet anmodning om at afregne på årsbasis.

Forslaget svarer til den overgangsordning, der fremgår af § 2, stk. 5, i elafgiftsloven vedrørende den timebaserede nettoafregningsordning:

»Det er en forudsætning for anvendelsen af stk. 3 for elproducentens (egenproducentens) elproduktionsanlæg, at:

1) Energinet.dk senest den 22. maj 2017 har givet egenproducenten tilsagn om, at der kan anvendes nettoafregning, eller truffet afgørelse om, at egenproducenten helt eller delvis fritages for at betale beløb til dækning af offentlige forpligtelser i forhold til egetforbruget af elektricitet,

2) Energinet.dk senest i 2017 efter § 23 i bekendtgørelse nr. 999 af 29. juni 2016 om nettoafregning for egenproducenter af elektricitet har truffet eller træffer afgørelse om, at egenproducenten kan få nettoafregning, eller

3) Energinet.dk senest i 2017 har truffet afgørelse om, at egenproducenten kan få nettoafregning for anlæg tilsluttet før den 20. november 2012.«

Da PSO-tariffen bortfalder ved udgangen af 2021, bortfalder også administrationsgrundlaget for nævnte afgiftsfritagelse. Da fritagelse, der kan opgøres på årsbasis, efter lov nr. 1390 af 23. december 2012 ophører endeligt den 19. november 2032, og da vurderingen er, at der er tale om ganske få elproduktionsanlæg, der fremover vil opfylde forudsætningerne for at komme på ordningen, og som ikke allerede er på denne, foreslås det at lukke for tilgangen til ordningen.

Forslaget vil desuden skabe symmetri til reglerne om afgiftsfritagelse for elafgift ved den timebaserede nettoafregning, der ligesom reglerne om den årsbaserede nettoafregning ikke finder anvendelse efter den 19. november 2032, jf. elafgiftslovens § 2, stk. 7.

Forslaget skal ses i sammenhæng med den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i § 1, nr. 16, i dette lovforslag.

3.9.3.2. Hjemmel til register

Det foreslås desuden, at Energinet skal føre et register med oplysninger vedrørende hvert enkelt elproduktionsanlæg, som afgiftsfritagelsen og årsbaseret nettoafregning fortsat finder anvendelse for. Registeret skal sikre, at Energinet fortsat har et grundlag for at kunne verificere, at de pågældende anlæg lever op til betingelserne for afgiftsfritagelse.

Efter elafgiftslovens § 2, stk. 6, er Energinet pålagt at oprette og føre et tilsvarende register, som den timebaserede opgørelse finder anvendelse for.

Senest samtidig med, at PSO-tariffen bortfalder ved udgangen af 2021, fastsætter Klima-, Energi-, og Forsyningsministeriet nye tilsvarende administrative regler for nettoafregning vedrørende husholdningerne for at sikre, at der fortsat er et teknisk grundlag for de to ordninger med afgiftsfritagelse.

3.10. Slutbrugeres tilbagelevering af digitalt tv-udstyr

3.10.1. Gældende ret

§ 1 i lov om standarder for transmission af tv-signaler og interoperabilitet for digital jordbaseret radiotransmission m.v. giver Energistyrelsen mulighed for at fastsætte regler om bl.a. pligt for ejere og udbydere af elektroniske kommunikationsnet, der er indrettet til fremføring af digitale tv-tjenester, til at sikre, at nettet kun anvendes til fremføring af tv-tjenester og programmer i bredskærmsformat, samt krav til netudbydere om at bevare bredskærmsformat i bredskærms-tv-tjenester og -programmer, som de modtager og fordeler.

Derudover kan Energistyrelsen for eksempel også fastsætte regler om krav til fabrikanter og andre, der sælger, udlejer eller på anden måde stiller tv-apparater og digitale dekodere til rådighed, om den tekniske indretning af tv-apparater og digitale dekodere.

Det følger af teledirektivets artikel 113, stk. 3, 2. afsnit, at medlemsstaterne skal sikre, at slutbrugerne efter opsigelse af deres aftale har mulighed for at returnere det digitale tv-udstyr ved hjælp af en gratis og nem proces, medmindre udbyderen godtgør, at det er fuldt interoperabelt med digitale tv-tjenester fra andre udbydere, herunder dem som slutbrugeren har skiftet til.

Bestemmelsen om gratis tilbagelevering af digitalt tv-udstyr efter opsigelse af aftale blev indført i teledirektivet, der sammenskriver og opdaterer fire centrale direktiver på teleområdet.

3.10.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

Lov om standarder for transmission af tv-signaler og interoperabilitet for digital jordbaseret radiotransmission m.v. giver ikke Energistyrelsen mulighed for at fastsætte regler, der vil forpligte udbydere af digitale tv-tjenester til at sikre, at slutbrugere efter opsigelse af deres aftale har mulighed for at tilbagelevere det digitale tv-udstyr ved hjælp af en gratis og nem proces, medmindre udstyret er interoperabelt med andre udbyderes digitale tv-tjenester, herunder dem, som slutbrugeren har skiftet til.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at det kan virke prohibitivt for skift af udbyder af digitale tv-tjenester, at slutbrugere for egen regning skal returnere digitalt tv-udstyr, eksempelvis tv-bokse, som der er stillet til rådighed af udbyderen af digitale tv-tjenester, som led i abonnementsaftalen.

For at undgå at slutbrugere fastlåses til en bestemt udbyder på markedet for tv-tjenester, er det vigtigt, at skift af udbyder af tv-tjenester fungerer smidigt.

Derudover skal slutbrugerne kunne stole på, at alt udstyr, der sælges til modtagelse af digitalt tv, er indbyrdes kompatibelt, og at sådant udstyr overholder et minimum af harmoniserede standarder.

3.10.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås at bemyndige Energistyrelsen til at fastsætte regler om pligt for udbydere af digitale tv-tjenester til at sikre, at slutbrugere uden omkostninger vil kunne tilbagelevere digitalt tv-udstyr, såfremt det ikke er interoperabelt med andre udbyderes digitale tv-tjenester.

Den foreslåede ændring af § 1 i lov om standarder for transmission af tv-signaler og interoperabilitet for digital jordbaseret radiotransmission m.v. vil medføre, at Energistyrelsen vil kunne fastsætte nærmere regler, der vil forpligte udbydere af digitale tv-tjenester til at sikre, at slutbrugere vil have mulighed for uden omkostninger at tilbagelevere digitalt tv-udstyr, såfremt det ikke er interoperabelt med andre udbyderes digitale tv-tjenester.

For nærmere oplysninger om Energistyrelsens mulighed for at fastsætte regler om en sådan pligt for udbydere af digitale tv-tjenester henvises til lovforslagets § 4, nr. 1, og bemærkningerne hertil.

3.11. Ændring af henvisninger i telelovens strafbestemmelse

3.11.1. Gældende ret

Erhvervsstyrelsen gennemfører med regelmæssige mellemrum undersøgelser af konkurrencesituationen på telemarkedet (markedsundersøgelser) for nærmere at vurdere behovet for eventuelt at pålægge udbydere med en stærk markedsposition en eller flere forpligtelser.

Hvis Erhvervsstyrelsen i deres undersøgelser når frem til, at der er konkurrenceproblemer på markedet, f.eks. strukturelle problemstillinger som adgangsbarrierer for nye udbydere eller begrænset valgfrihed for slutbrugerne, udpeges én eller flere udbydere med en stærk markedsposition (SMP-udbyder). Erhvervsstyrelsen kan herefter pålægge SMP-udbyderen en eller flere forpligtelser, der tilpasses til at imødegå de konkurrenceproblemer, der blev identificeret i analysen.

De mulige forpligtelser fremgår af telelovens § 41, stk. 2, og kan f.eks. omfatte en netadgangsforpligtelse til ét eller flere net, jf. § 41, stk. nr. 2, en forpligtelse til at SMP-udbyderen ikke må diskriminere mellem adgangssøgende, herunder SMP-udbyderen selv, jf. § 41, stk. 2, nr. 3, en forpligtelse til transparens, herunder at offentliggøre standardtilbud med vilkår for netadgangen, jf. § 41, stk. 2, nr. 4.

En udbyder, der ikke efterlever en forpligtelse om netadgang, jf. § 41, stk. 2, nr. 2, og ikke-diskrimination, jf. § 41, stk. 2, nr. 3, som er pålagt udbyderen i medfør af en markedsafgørelse, kan i henhold til den gældende strafbestemmelse i telelovens § 81, stk. 1, nr. 3, straffes med bøde.

3.11.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

Ved lov nr. 1833 af 8. december 2020 blev der bl.a. indsat en ny bestemmelse i telelovens § 41, stk. 2, nr. 1, hvorefter lovens § 41, stk. 2, nr. 1-6 blev lovens § 41, stk. 2, nr. 2-7.

Ved ændringen af teleloven blev der dog ikke som konsekvens heraf samtidig foretaget en ændring af henvisningerne i § 81, stk. 1, nr. 3. Det er på den baggrund nødvendigt at foretage en ændring af bestemmelsen, således at det sikres, at en udbyder, der ikke efterlever en forpligtelse om henholdsvis ikke-diskrimination og transparens, kan straffes med bøde, og at den utilsigtede mulighed for bødestraf ved overtrædelse af forpligtelsen til netadgang udgår.

3.11.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås at ændre en henvisning i telelovens § 81, stk. 1, nr. 3, om straf, således at der korrekt henvises til de forpligtelser, hvor manglende efterlevelse skal kunne straffes med bøde.

Den foreslåede ændring af telelovens § 81, stk. 1, nr. 3, vil medføre, at der korrekt henvises til telelovens § 41, stk. 2, nr. 3 og 4, som omhandler en forpligtelse om henholdsvis ikke-diskrimination og transparens. Der er således alene tale om en ændring af henvisninger og dermed også en ændring af de forpligtelser, hvor manglende efterlevelse skal kunne straffes med bøde.

For nærmere oplysninger om ændringen af henvisningen i telelovens § 81, stk. 1, nr. 3, henvises til lovforslagets § 5, nr. 1, og bemærkningerne hertil.

4. Regionale konsekvenser, herunder for landdistrikter

Lovforslaget har ingen direkte regionale konsekvenser, herunder for landdistrikter.

Lovforslaget indebærer imidlertid en justering af reglerne om indfødningstariffer, der vil medføre en mulighed for geografisk differentieret tilslutningsbidrag og indfødningstariffer for producenter på både distributions- og transmissionsniveau.

Lovforslaget sikrer, at tarifferne fremover i højere grad bliver omkostningsægte, hvilket vil give incitament til en bedre udnyttelse af det eksisterende kollektive elnet ved, at der skabes incitament til at placere nye anlæg hensigtsmæssigt i forhold til det eksisterende kollektive elnet. Det kan gøre det dyrere at opstille vedvarende energi i nogle geografiske områder end andre, men det vurderes ikke, at lovforslaget vil have en særskilt betydning for f.eks. landdistrikter kontra byområder generelt.

5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslaget forventes at have offentlige økonomiske konsekvenser i forhold til endelig udfasning af PSO, afskaffelse af udligningsordningen (ULO) og indførelsen af geografisk differentierede indfødningstariffer, ændring af model for netvirksomheders leveringskvalitet, netvirksomheders funktionelle adskillelse m.v. og markedsmæssige pris for indkøb af ydelser i netvirksomheder.

Vedrørende endelig udfasning af PSO skal det indledningsvis bemærkes, at de offentlige økonomiske konsekvenser i form af indfasning af PSO-udgifter på finansloven blev vurderet ved gennemførelse af den politiske beslutning herom, ved lov nr. 1756 af 27. december 2016 om bl.a. ændring af elforsyningsloven.

Med nærværende lovforslag forventes mindre administrative besparelser i form af ophør af administration af PSO, f.eks. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets og Energistyrelsens beregning af PSO-tariffen. Der kan desuden være mulige administrative besparelser for Energinet, der ikke længere skal udmelde PSO-tariffen via Datahubben eller have administration forbundet med at modtage PSO fra elhandelsvirksomheder og videresende til Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet og Energistyrelsen.

Bemyndigelsen i forbindelse med ELFORSK i lovforslagets § 22, stk. 8, vurderes ikke at have økonomiske konsekvenser for det offentlige. Ved udnyttelse af bemyndigelsen kan der dog være mindre økonomiske konsekvenser i forbindelse med administration af ordningen, herunder bl.a. en mulig klageadgang til Energiklagenævnet.

I forhold til afskaffelse af udligningsordningen og indførelsen af geografisk differentierede indfødningstariffer forventes mulige administrative besparelser i form af ophør af håndtering af udligningsordningen fra 2023.

Overgangsordningen oprettes som en lovbunden ordning med en konto på finansloven for 2022. Hvor mange midler der bliver udbetalt i medfør af overgangsordningen afhænger af, hvor mange omkostninger der bliver anmodet om kompensation for, inden for de fastsatte frister. Det skønnes under betydelig usikkerhed, at de samlede kompensationsudbetalinger vil blive ca.700 mio. kr.

Der vurderes ikke at være implementeringskonsekvenser for det offentlige.

Vedrørende ændring af model for netvirksomheders leveringskvalitet forventes det, at lovforslaget vil medføre, at der skal tilføres ressourcer til Forsyningstilsynet til opgørelse af indikatoren i form af ikke-leveret energi (ILE) og opgørelse af elkundernes omkostninger ved et afbrud (value of lost load, VoLL).

Forsyningstilsynets opgørelse af ILE og VoLL vil samlet medføre meromkostninger for Forsyningstilsynet på 0,2 mio. kr. i 2021, 1,7 mio. kr. i 2022, 0,2 mio. kr. varigt fra 2023 og frem.

Merudgifter til Forsyningstilsynet finansieres gennem en forhøjelse af Forsyningstilsynets gebyrramme til opkrævning af gebyrer fra de regulerede selskaber.

Vedrørende netvirksomheders funktionelle adskillelse m.v. og markedsmæssig pris for indkøb af ydelser i netvirksomheder forventes det, at lovforslaget vil medføre behov for yderligere ressourcer til Forsyningstilsynet til tilsyn med nye regler om funktionel adskillelse m.v. og nye regler om markedsmæssig pris for indkøb af ydelser i netvirksomheder på samlet 9,0 mio. kr. i 2022 og 9,0 mio. kr. fra 2023 og frem.

Merudgifter til Forsyningstilsynet finansieres gennem en forhøjelse af Forsyningstilsynets gebyrramme til opkrævning af gebyrer fra de regulerede selskaber.

Lovforslagets ændringer af lov om standarder for transmission af tv-signaler og interoperabilitet for digital jordbaseret radiotransmission m.v. og teleloven vurderes ikke at have økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige.

Der vurderes ikke at være økonomiske konsekvenser for regioner eller kommuner.

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget forventes primært at have økonomiske konsekvenser for netvirksomheder, der udøver bevillingspligtig monopolvirksomhed.

De økonomiske konsekvenser for disse virksomheder vurderes ikke nærmere.

Lovforslaget forventes at have afledte økonomiske konsekvenser for erhvervslivet i forhold til netvirksomheders funktionelle adskillelse m.v., markedsmæssig pris for indkøb af ydelser i netvirksomheder samt krav til netvirksomheder om datafrisættelse.

Tiltagene om funktionel adskillelse forventes at styrke adskillelsen mellem ledelsen i netvirksomheden og især konkurrenceudsatte elektricitetsaktiviteter såsom elhandelsvirksomhed. Det vurderes at styrke tilliden til, at netvirksomheden agerer uafhængigt af koncernens øvrige interesser på disse markeder, hvilket understøtter konkurrencen på priser og innovation for elektricitetsaktiviteterne. Tiltagene vurderes også at styrke adskillelsen fra de virksomheder i koncernen, som netvirksomheden køber ydelser hos, og hvor der derfor kan være en interessekonflikt.

Tiltagene vedrørende markedsmæssighed understøtter en øget gennemsigtighed om netvirksomhedernes transaktioner med koncernforbundne selskaber, og at disse foregår på samme vilkår som mellem uafhængige parter. Det vurderes at understøtte tilliden til, at de øvrige konkurrenceudsatte aktiviteter, der er i koncern med en netvirksomhed, ikke kan opnå en urimelig økonomisk fordel herved. Det understøtter tilliden til disse konkurrenceudsatte markeder og bidrager dermed til øget konkurrence på pris, innovation mv.

Lovforslaget forventes at have administrative konsekvenser for erhvervslivet i forhold til forenkling af bevillingskravet for producenter af vedvarende energi og udfasningen af PSO.

Det bemærkes, at de økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet i form af besparelser ved den gradvise udfasning af PSO-opkrævningen blev vurderet ved gennemførelse af den politiske beslutning herom, således ved lov 1756 af 27. december 2016.

Lovforslagets ændringer af lov om standarder for transmission af tv-signaler og interoperabilitet for digital jordbaseret radiotransmission m.v. og teleloven vil medføre, at Energistyrelsen vil kunne fastsætte nærmere regler, der vil forpligte udbydere af digitale tv-tjenester til at sikre, at slutbrugere uden omkostninger kan tilbagelevere digitalt tv-udstyr, såfremt det ikke er interoperabelt med andre udbyderes digitale tv-tjenester.

Tilføjelsen af en sådan pligt vurderes at kunne medføre øgede økonomiske konsekvenser for de udbydere af digitale tv-tjenester, der i dag opkræver et gebyr hos slutbrugerne for tilbagelevering af digitalt udstyr efter opsigelse af deres aftale, idet disse udbydere fremover vil skulle lade slutbrugeren tilbagelevere digitalt tv-udstyr uden omkostninger.

6.1. Øvrige efterlevelseskonsekvenser

I forhold til netvirksomheders funktionelle adskillelse m.v. og markedsmæssig pris for indkøb af ydelser i netvirksomheder viltiltagene medføre øgede omkostninger for netvirksomhederne grundet stigende gebyrer til Forsyningstilsynet, der skal finansiere det styrkede tilsyn med de skærpede krav til netvirksomheders funktionelle adskillelse m.v. og markedsmæssighed.

Omkostninger til myndighedsbetjening, herunder gebyrbetaling, overvæltes efter den gældende økonomiske regulering til husholdninger og erhverv gennem tarifopkrævninger for transporten af el.

Fuldt indfaset skønnes det styrkede tilsyn således at kunne medføre en gennemsnitlig årlig omkostning for transporten af el (tarif) på isoleret set 1,1 kr. for en gennemsnitlig husstand (4.000 kWh) og 271,1 kr. for en gennemsnitlig mellemstor erhvervskunde (1.000.000 kWh).

Dette skal dog sammenholdes med, at gebyropkrævningen fra netvirksomhederne falder med 5,7 mio. kr. årligt svarende til 0,7 kr. for en gennemsnitlig husstand og 176,3 kr. for en gennemsnitlig stor erhvervskunde som følge af en tidligere politisk beslutning om udløb af ressourcer til det tidligere markedsmæssigheds- og omkostningstilsyn med energispareordningen.

Ovenstående skal tilsvarende ses i lyset af, at tiltagene på længere sigt kan bidrage til, at netvirksomhedernes samlede omkostninger falder som følge af større fokus på funktionel adskillelse m.v. og markedsmæssighed. Tiltagene forventes desuden at skabe øget konkurrence på elmarkedet, hvilket kan lede til lavere forbrugerpriser.

Forslaget om datafrisættelse vurderes umiddelbart at medføre en initial merudgift på samlet ca. 2 mio. kr. om året. Beløbet skal forstås som omfattende de skønnede omkostninger til drift af de mindre netvirksomheders datafrisættelse på baggrund af, at disse mindre netvirksomheder uden lovforslagets forpligtelse til at frisætte data, ikke umiddelbart kan forventes at have selskabsøkonomisk incitament til at frisætte data. Beløbet omfatter ikke evt. indkøb af nye IT-løsninger og inkluderer heller ikke de omkostninger, som de største netvirksomheder forventes at afholde uafhængigt af lovforslaget. Beløbet omfatter heller ikke udvikling og drift af platforme til udstilling af data, idet dette ikke er del af den foreslåede forpligtelse til datafrisættelse.

Det fulde omfang af omkostningerne, der vil være forbundet med forslaget, vil først kunne kvantificeres i forbindelse med fastlæggelse af de nærmere rammer for forpligtelsen på bekendtgørelsesniveau.

Datafrisættelsen forventes at bidrage til udviklingen af fleksibilitetsmarkedet, hvilket forventes at reducere elpriser og tariffer på længere sigt. Datafrisættelsens isolerede effekt kan dog ikke udledes.

Ud over de nævnte konsekvenser for erhvervslivet vil indførelsen af geografisk differentierede indfødningstariffer og tilslutningsbidrag for producenter, der vil have direkte konsekvenser for netvirksomhederne og Energinet, kunne have afledte adfærdsmæssige konsekvenser for opstillere af nye anlæg, da tarifferne vil kunne differentieres ud fra den geografiske placering. Dette vil have betydning for valget af geografisk placering af nye anlæg samt deraf afledte økonomiske konsekvenser.

Det forventes, at netvirksomheder og Energinet på baggrund af lovændringen vil indføre geografisk differentierede tilslutningsbidrag og indfødningstariffer for elproducenter, hvilket kan have en negativ afledt effekt for elproducenter.

Størrelsen på denne negative effekt har ikke kunnet kvantificeres, da den vil bero på den konkrete tarifmetode, som netvirksomheder og Energinet udvikler på baggrund af lovændringen, og som Forsyningstilsynet som tilsynsmyndighed på tarifområdet skal godkende.

I forhold til gratis tilbagelevering af digitalt tv-udstyr vurderes det, at tilføjelsen af en pligt for udbydere af digitale tv-tjenester til at sikre, at slutbrugere uden omkostninger kan tilbagelevere digitalt tv-udstyr, såfremt det ikke er interoperabelt med andre udbyderes digitale tv-tjenester, vurderes at kunne medføre øvrige efterlevelseskonsekvenser i form af omstillingsomkostninger og løbende øvrige efterlevelsesomkostninger på mindre end 10 mio. kr.

6.2. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget medfører administrative konsekvenser for erhvervslivet. De administrative konsekvenser består bl.a. i administrative lettelser for Energinet, som ikke længere skal udføre opgaver relateret til PSO-opkrævningen, når PSO-systemet ophæves. Herudover vil der bl.a. også være omstillingsomkostninger for elhandelsvirksomheder, da der ikke længere skal fremgå oplysninger om PSO-tariffen på fakturaen.

Lovforslagets tiltag om forenkling af bevillingskravet for producenter af vedvarende energi vil medføre en mindre administrativ besparelse for opstillere af anlæg til produktion af vedvarende energi, idet opstillere fremadrettet vil kunne nøjes med en enkelt ansøgning om tilladelse til opstilling og produktion i stedet for den gældende ordning, hvor der skal søges om henholdsvis opstillingstilladelse og produktionsbevilling i adskilte processer.

De samlede konsekvenser vurderes at være under 4 mio. kr., hvorfor de ikke kvantificeres nærmere.

6.3. Vurdering af agil erhvervsrettet regulering

Hovedparten af lovforslagets tiltag retter sig mod netvirksomheder, der udøver bevillingspligtig monopolvirksomhed. Disse dele af lovforslaget er derfor ikke erhvervsrettede og vurderes ikke nærmere.

Herudover gennemføres med lovforslaget ændringer, der indebærer en delvis ophævelse af bevillingskravet for producenter af vind- og solenergi, og en række forenklinger i lovgivningsstrukturen med henblik på at gøre lovgivningen mere overskuelig og brugervenlig i praksis. Endelig gennemføres der en revision af lovens formålsbestemmelse.

Lovforslaget er primært relevant for princip 1 og 2 om henholdsvis muliggørelse af nye forretningsmodeller og gennemførelse af mere enkel og formålsbestemt lovgivning.

Den delvise ophævelse af bevillingskravet har til hensigt at forenkle ansøgningsproceduren for etablering af anlæg for producenter af vind- og solenergi. Efter gældende regler skal der ved etablering af anlæg med en kapacitet over 25 MW, dels ansøges om en etableringstilladelse og dels skal producenten have en bevilling. Fremadrettet sammentænkes ansøgningsproceduren for begge dele i en tilladelsesstruktur, hvor der samlet kan ansøges om både etablerings- og produktionstilladelse.

7. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

8. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen direkte klimamæssige konsekvenser.

Lovforslaget udgør imidlertid en forudsætning for gennemførelsen af klimareduktioner på mellem og længere sigt.

Den grønne omstilling frem mod 70 pct. CO2-reduktion i 2030 og videre mod klimaneutralitet i 2050 er i vidt omfang afhængig af en omfattende elektrificering af det danske samfund med et markant øget elforbrug og med elproduktion baseret på vedvarende energi.

Lovforslagets overordnede formål er at modernisere og fremtidssikre elforsyningsloven. Klare, agile og fremtidssikrede rammer for elforsyningsområdet vil medvirke til at understøtte den grønne omstilling og opnåelsen af 70 pct. målsætningen.

Rammerne skal sikre et energisystem i balance, der leverer grøn omstilling og fortsat høj forsyningssikkerhed til rimelige forbrugerpriser.

9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen direkte miljø- og naturmæssige konsekvenser.

Lovforslaget skal imidlertid understøtte den grønne omstilling frem mod 70 pct. CO2-målsætningen i 2030 og klimaneutralitet i 2050, hvilket forudsætter en fortsat hensigtsmæssig etablering og udbygning af vedvarende og grønne energikilder.

Lovforslaget indebærer i sig selv ikke etablering af nye elproduktionsanlæg, eller ændring af reglerne om vurdering af miljø- eller naturmæssige konsekvenser ved etablering af nye elproduktionsanlæg.

Det vurderes endvidere, at lovforslaget tilskynder udbydere af tv-tjenester til at sikre, at det digitale tv-udstyr er interoperabelt med andre udbyderes tv-tjenester, således at det digitale tv-udstyr kan genbruges ved skift af udbyder af tv-tjenester, hvilket vil have positive miljømæssige konsekvenser.

10. Forholdet til EU-retten

Den 17. november 2016 indgik den daværende regering (Venstre), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti "Aftale om afskaffelse af PSO-afgiften", herefter PSO-aftalen. PSO-aftalen betød bl.a., at Europa-Kommission afsluttede sin undersøgelse af PSO-afgiften, som Europa-Kommission havde udtrykt bekymring for kunne være diskriminerende overfor udenlandske producenter af energi sammenlignet med danske producenter (se Europa-Kommissionens afgørelse af 14. december 2016 i sag SA. 46822 (2016/N) - Danmark - Ændring af finansieringen af vedvarende energi (2017/C 83/1)). Det var derfor en bunden opgave at finde en langsigtet løsning, der sikrede finansieringen af den grønne omstilling.

Partierne bag aftalen var således enige om at afskaffe PSO-tariffen og afholde udgifterne til vedvarende energi over finansloven. Dette skulle ske som en gradvis afskaffelse af PSO-tariffen og indfasning af udgifterne til vedvarende energi på finansloven fra 2017 med fuld udfasning i 2022.

Den politiske beslutning om afskaffelsen af PSO og den gradvise udfasning blev implementeret ved lov nr. 1756 fra 2016. Nærværende lovforslag indeholder den endelige afvikling af PSO-systemet, herunder teknikken omkring afregningen af PSO-slutregnskabet.

Lovforslaget indeholder ændringer af bestemmelser, der gennemfører dele af elmarkedsdirektivets artikel 35, stk. 2, om netvirksomheders funktionelle adskillelse og intern overvågning. Med forslaget foreslås dele af den lovgivningsmæssige gennemførelse af disse bestemmelser flyttet til bekendtgørelsesniveau ved at give klima-, energi- og forsyningsministeren bemyndigelse til at fastsatte regler om de forhold, der i dag er reguleret i loven. Samtidig vil de foreslåede bemyndigelser give ministeren hjemmel til at fastsætte regler, der vil gå ud over de krav, der er indeholdt i direktivet, og som har til formål at styrke netvirksomheders funktionelle adskillelse, dataadskillelse og intern overvågning.

Ligeledes indeholder lovforslaget ændringer af klima-, energi- og forsyningsministerens bemyndigelser til at fastsætte regler om net- og transmissionsvirksomheders varetagelse af energilageraktiviteter og netvirksomheders ladestanderaktiviteter, der gennemfører dele af elmarkedsdirektivets artikel 33, stk. 2, 36, stk. 1, og 54, stk. 1. De foreslåede nye bemyndigelser vil give ministeren hjemmel til at fastsætte regler, der vil gå ud over de krav, der er indeholdt i direktivet i forhold til varetagelse af energilageraktiviteter og ladestanderaktiviteter.

Lovforslaget implementerer endvidere enkelte dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2018/1972/EU af 11. december 2018 om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation.

Støtte fra ELFORSK vil udgøre statsstøtte, jf. EUF-Traktatens artikel 107, stk. 1. Støtte fra ELFORSK vil dog bl.a. kunne ydes inden for rammerne af Europa-Kommissionens generelle gruppefritagelsesforordning for statsstøtte.

11. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslag vedrørende ændringerne i §§ 1-3, har i perioden fra den 5. juli 2021 til den 27. august 2021 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatrådet - Advokatsamfundet, Akademisk Arkitektforening, Ankenævnet på Energiområdet, Antenneforeningen Vejen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdstilsynet, Asfaltindustrien, Billund Vand A/S, Biofos A/S, Blik- og Rørarbejderforbundet, Brancheforeningen Dansk Luftfart, Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme, Brancheforeningen for Små- og Mellemstore Vindmøller, Brintbranchen, Brunata, Bryggeriforeningen, Bornholms Energi og Forsyning (BEOF), Bopa Law, Bygge-, Anlægs- og Trækartellet (BATT-kartellet), Byggecentrum, Bygningssagkyndige & Energikonsulenter, Byggeskadefonden, Cerius, Center for Electric Power

and Energy (DTU), Clean Energy Invest ApS, CO-industri, Concito, ADB (Association Dansk Biobrændsel), Dana Petroleum, DANAK (Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond), DANICA RESOURCES APS, Danmarks Almene Boliger (BL), Danmarks Jægerforbund, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Rederiforening, Danmarks Tekniske Universitet (DTU), Danoil Exploration A/S, Dansk Affaldsforening, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Biotek, Dansk Byggeri, Danske Bygningscenter, Dansk Center for Lys, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Facilities Management (DFM), Dansk Fjernvarme, Dansk Gartneri, Dansk Gas Forening, Dansk Gasteknisk Center (DGC), Dansk Miljøteknologi, Dansk Ornitologisk Forening, Dansk Producentansvarssystem, Dansk Shell A/S, Dansk Solcelleforening, Dansk Solkraft, Dansk Standard, Dansk Transport og Logistik (DLTL), Dansk Varefakta Nævn, Danske Advokater, Danske Arkitektvirksomheder, DANSKE ARK, Danske Commodities A/S, Danske Maritime, Danske Mediedistributører, Danske Regioner, Danske Tegl, Danske Udlejere, DANVA (Dansk Vand- og Spildevandsforening), DANVAK, Datatilsynet, DCC Energi Naturgas, De frie Energiselskaber, DELTA Dansk Elektronik, DENFO, Danske Energiforbrugere, Rådet for grøn omstilling, DI - Organisation for erhvervslivet, DKCPC, DLA Piper Danmark, Dommerfuldmægtigforeningen Drivkraft Danmark, DTU - Institut for Vindenergi, DTU - Myndighedsbetjening, E. ON Danmark A/S, Energi Danmark, Energi Fyn, Energiforum Danmark, Energiklagenævnet, Energinet, Energisammenslutningen, Energycluster, Energisystemer ApS, Energitjenesten, Equinor, Erhvervsflyvningens Sammenslutning (ES-DAA), European Energy, Eurowind Energy A/S Evida, Everfuel, EWE Energie AG, Fagligt Fælles Forbund (3F), FDO, Finansrådet, Realkreditforeningen og Realkreditrådet - FinansDanmark, Fjernvarme Fyn, Fonden Kraka, Forbrugerrådet Tænk, Forenede Danske El-bilister (FDEL), Foreningen af fabrikanter og importører af elektriske belysningsarmaturer (FABA), Foreningen af fabrikanter og importører af elektriske husholdningsapparater (FEHA), Foreningen Biogasbranchen, Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI), Foreningen Danske Kraftvarmeværker, Foreningen for Platformsøkonomi i Danmark (FPD), Foreningen for Slutbrugere af Energi, Forsyningstilsynet, Fredericia Spildevand A/S, Frederiksberg Forsyning, Frederiksberg Kommune, FSR Danske revisorer, Gaz-system, Greenpeace, GreenTech Advisor, GreenWays, GTS (Godkendt Teknologisk service), Havarikommissionen, Hess Denmark ApS, HOFOR A/S, HOFOR Fjernkøling A/S, HOFOR Vind A/S, HOFOR el og varme, SMV danmark, Ingeniørforeningen i Danmark (IDA), Institut for produktudvikling (IPU), Intelligent Energi, Ineos Danmark, IT-Branchen, Kjærgaard A/S, KlimaEnergi A/S, Kommunernes Landsforening, Kooperationen (Den Kooperative arbejdsgiver- og interesseorganisation i Danmark), Københavns Kommune - Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune - Økonomiforvaltningen, Københavns Kulturcenter, Københavns Universitet, Landbrug & Fødevarer, Landsbyggefonden, Landsforeningen af Solcelleejere, Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller, LCA Center, Lundsby Biogas, Middelgrundens Vindmøllelaug, Mærsk Drilling, Maabjerg Energy Center - MEC, NEAS Energy A/S, NGF Nature Energy, N1 A/S, NOAH Energi og Klima, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, Nordisk Energirådgivning ApS, Noreco, Norlys, NRGi Renewables A/S, Nævnenes Hus, Olie Gas Danmark, Partnerskabet for Bølgekraft, Plastindustrien, Radius Elnet A/S, Ren Energi Oplysning (REO), Regstrup Natur og miljøforening, Rådet for Bæredygtig Trafik, SEAS-NVE, Siemens Gamesa, Solar Elements A/S, Solar Lightning Consultants ApS, Solaropti, Solenergi Danmark A/S, Spirit Energy, Spyker Energy ApS, Statens ByggeforskningsInstitut, Synergi, TEKNIQ Arbejdsgiverne, Teknologisk Institut, Total S. A., T-REGS, TREFOR/EWII, Varmepumpefabrikantforeningen, Vattenfall A/S, Vedvarende Energi, Vejle Spildevand, VELTEK - VVS- og El-Tekniske Leverandørers Brancheforening, Verdens Skove, Vestas Wind systems A/S, Vindenergi Danmark, VNG Danmark AS, Wind Denmark, Wind Estate A/S, Wintershall Nordszee B. V., WWF Verdensnaturfonden, Økologisk Landsforening, Ørsted, Aalborg Portland A/S, Aalborg Universitet, Aarhus Universitet, 92-Gruppen.

Et udkast til lovforslag vedrørende ændringerne i §§ 4 og 5, har i perioden fra den 5. juli 2021 til den 27. august 2021 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

2Tell ApS, Aalborg Universitet, Aarhus Universitet, AC systems, ACN Danmark A/S, Advice Digital ApS, Advokatsamfundet, AdvoNordic, Andels.net ApS, Antenneforeningen Vejen, Assens Kommune, Atea A/S, AURA EL-net A/S, Banedanmark, Bang og Olufsen, Barablu, Bech-Bruun, BL - Danmarks almene boliger, Bob Production, Bolignet A/S, Bolignet-Aarhus F. M. B. A, Bolt & Yurdal Consulting ApS, Bornfiber A/S, Boxer TV A/S, Brancheforeningen for Husstandsvindmøller, Bredbåndsforeningen Primanet, Bredbåndsforeningen Vestdjursnet.dk, Bruun og Hjejle Advokatfirma, Callme, Cibicom A/S, Cirque Bredbånd A/S, Cobham SATCOM, Colt Technology Services A/S, Comflex Networks A/S, CompanyMobile, ComSystem A/S, Connect me A/S, Copy-dan, Damm Cellular Systems A/S, DANAK, DanDial Networks A/S, Danmarks Radio, Dansk Beredskabskommunikation A/S, Dansk Energi (teleområdet), Danske Mediedistributører, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk IT (DIT), Dansk Kabel TV A/S, Dansk Net A/S, Dansk Standard, Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner, DELTA, Det Centrale Handicapråd, DI Digital, DSB, Ejendomsforeningen Danmark, Energi Danmark A/S, Energi Fyn, Energi Nord A/S, Energi Viborg Elnet A/S, EnergiMidt, Erhvervsstyrelsen, Erhvervsstyrelsen, Område for Bedre Regulering, European Tour Production ApS, Evercall ApS, Facilicom A/S, Faaborg Vest Antenneforening, FABA, FEHA, FFV EL A/S, Fibia, Fiberby ApS, Firstcom A/S, Fonet, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet Tænk, Forenede Danske Antenneanlæg (FDA), Forhandlingsfællesskabet, Frederiksberg Kommune, Frederikshavn Forsyning A/S, Frogne A/S, Føroya Tele, GEV Net A/S, Glentevejs Antennelaug, GlobalConnect A/S, Goldfish Sound, Henso Consult, Hi3G Denmark ApS, HOFOR A/S, Horten Advokatpartnerselskab, Hurup elværk Net A/S, I P Group A/S, Ipnordic A/S, Ipvision A/S, Itron Inc., IT-Branchen, KL (Kommunernes Landsforening), Kamstrup A/S, Kjærgaard A/S, Komc, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, KPR Towers, Kriminalforsorgen, Kromann Reumert, Københavns Kulturcenter, Københavns Universitet, Landbrug & Fødevarer, Landdistrikternes Fællesråd, Landsforeningen Landsbyerne i Danmark, Landsorganisationen i Danmark (LO), Langelands Mobil- og Bredbåndsforening, Lebara Mobile Danmark, LEF Net A/S, Midtfyns Elforsyning A. M. B. A, Mira Internet A/S, Motorola Solutions, Mundio, Naviair, Netgroup A/S, Netteam A/S, Nianet A/S, Niras, Njord Law Firm, NKE Elnet A/S, NM Net ApS, NOE Net A/S, Nord Energi Net A/S, Nordby Antenneforening, Nordic Connect, Nordic Entertainment Group, Nordic Rentals A/S, Norlys, NRGi, Parknet, Perspektiv Bredbånd, Primanet, Radiocom Danmark A/S, Radius, RAH - Energi til Vestjylland, Redspot Aps, Region Sjælland, Ring Advocacy ApS, Sagitta ApS, Sammenslutningen af Danske Småøer, Sammenslutningen af Lokale Radio- og TV-stationer, SEAS-NVE, SEF Net A/S, Sentia, Skagen Antennelaug, Skynet, Skywire, Sprintlink Danmark ApS, Standlux ApS, Stofa A/S, Sweco, T-Regs, TDC A/S, Tech Advisory ApS, Tekniq, Teleankenævnet, Teleklagenævnet, TELE-POST, Telekommunikationsindustrien, Telenor A/S, Telestyrelsen, Grønland, Telia Danmark A/S, Trefor A/S, TV 2, TV 2 Regionerne, TV GLAD, Ultisat Europe, UNI-C, Uni tel A/S, Verdo Tele A/S, Verizon Business Danmark, Vest Net A/S, Vestdjursnet, Vestforsyning Net A/S, Vestjyske Net A/S, Viptel Aps, Zenitel.

Et udkast til lovforslag vedrørende ændring i § 1, ændringspunkt 37 (Elforsk), har i perioden fra den 6. oktober 2021 til den 13. oktober 2021 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

ADB (Association Dansk Biobrændsel), Advokatrådet - Advokatsamfundet, Anke- nævnet på Energiområdet, Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme, Brancheforeningen for Små- og Mellemstore Vindmøller, Brintbranchen, Brunata, Bryggeriforeningen, Bornholms Energi og Forsyning (BEOF), Bopa Law, Bygningssagkyndige & Energikonsulenter, Cerius, Center for Electric Power and Energy (DTU), Clean Energy Invest ApS, Concito, Danmarks Tekniske Universitet (DTU), Dansk Affaldsforening, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Biotek, Dansk Byggeri, Danske Bygningscenter, Dansk Center for Lys, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Fjernvarme, Dansk Gartneri, Dansk Gas Forening, Dansk Gasteknisk Center (DGC), Dansk Miljøteknologi, Dansk Solcelleforening, Dansk Solkraft, Dansk Standard, Dansk Transport og Logistik (DLTL), Danske Advokater, Danske Commodities A/S, Danske Maritime, Danske Regioner, DANVA (Dansk Vand- og Spildevandsforening), DCC Energi Naturgas, De frie Energiselskaber, DELTA Dansk Elektronik, DENFO, Dan ske Energiforbrugere, Rådet for grøn omstilling, DI - Organisation for erhvervslivet, DLA Piper Danmark, Drivkraft Danmark, DTU - Institut for Vindenergi, DTU - Myndighedsbetjening, E. ON Danmark A/S, Energi Danmark, Energi Fyn, Energiforum Danmark, Energiklagenævnet, Energinet, Energisammenslutningen, Energi- og Bygningsrådgivning A/S, Energycluster, Energisystemer ApS, Energitjenesten, Equinor, European Energy, Eurowind Energy A/S Evida, Everfuel, Fjernvarme Fyn, Fonden Kraka, Forbrugerrådet Tænk, Forenede Danske El- bilister (FDEL), Foreningen Biogasbranchen, Foreningen Danske Kraftvarmeværker, Foreningen for Slutbrugere af Energi, Forsyningstilsynet, Fredericia Spildevand A/S, Frederiksberg Forsyning, Frederiksberg Kommune, FSR Danske revisorer, Greenpeace, GreenTech Advisor, GreenWays, GTS (Godkendt Teknologisk service), Hess Denmark ApS, HOFOR A/S, HOFOR Fjernkøling A/S, HOFOR Vind A/S, HOFOR el og varme, SMV danmark, Ingeniørforeningen i Danmark (IDA), Institut for produktudvikling (IPU), Intelligent Energi, Ineos Danmark, IT-Branchen, KlimaEnergi A/S, Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune - Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Universitet, Landsforeningen af Solcelleejere, Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller, Mærsk Drilling, Maabjerg Energy Center - MEC, NEAS Energy A/S, NGF Nature Energy, N1 A/S, NOAH Energi og Klima, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, Nordisk Energirådgivning ApS, Norlys, NRGi Renewables A/S, Nævnenes Hus, Partnerskabet for Bølgekraft, Radius Elnet A/S, Ren Energi Oplysning (REO), Rådet for Bæredygtig Trafik, SEAS-NVE, Siemens Gamesa, Solar Elements A/S, Solar Lightning Consultants ApS, Solaropti, Spirit Energy, Statens ByggeforskningsInstitut, Synergi, TEKNIQ Arbejdsgiverne, Teknologisk Institut, T-REGS, TREFOR/EWII, Varmepumpefabrikantforeningen, Vattenfall A/S, Vedvarende Energi, VELTEK - VVS- og El-Tekniske Leverandørers Brancheforening, Vestas Wind systems A/S, VNG Danmark AS, Wind Denmark, Wind Estate A/S, Ørsted, Aalborg Portland A/S, Aalborg Universitet, Aarhus Universitet.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

I elforsyningsloven anvendes begrebet elforbruger.

Det foreslås, at "elforbruger" overalt i loven ændres til "elkunde".

Det følger af dette lovforslags § 1, nr. 7, at en elkunde defineres i elforsyningsloven som en fysisk eller juridisk person, der råder over et aftagenummer. Et aftagenummer er defineret i elforsyningslovens § 5, nr. 1, som et nummer, der entydigt identificerer et målepunkt, som er omfattet af netvirksomhedens pligt til at måle levering og aftag af elektricitet i nettet, jf. § 20, stk. 1, nr. 4.

Det foreslåede vil medføre, at begrebet elforbruger erstattes af begrebet elkunde. Den lovfæstede definition af en elkunde i forslaget til § 5, nr. 13, i dette lovforslags § 1, nr. 7, følger indholdsmæssigt den praksisbestemte definition af en elforbruger. Det sproglige begrebsskift medfører derfor ikke materielle ændringer i loven. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkningers afsnit 3.1.3. om forbruger- og kundebegreber.

Til nr. 2

I elforsyningsloven anvendes begrebet elforbruger.

Det foreslås, at "elforbrugere" overalt i loven ændres til "elkunder".

Det følger af dette lovforslags § 1, nr. 7, at en elkunde defineres i elforsyningsloven som en fysisk eller juridisk person, der råder over et aftagenummer. Et aftagenummer er defineret i elforsyningslovens § 5, nr. 1, som et nummer, der entydigt identificerer et målepunkt, som er omfattet af netvirksomhedens pligt til at måle levering og aftag af elektricitet i nettet, jf. § 20, stk. 1, nr. 4.

Det foreslåede vil medføre, at begrebet elforbruger erstattes af begrebet elkunde. Den lovfæstede definition af en elkunde i forslaget til § 5, nr. 13, i dette lovforslags § 1, nr. 7, følger indholdsmæssigt den praksisbestemte definition af en elforbruger. Det sproglige begrebsskift medfører derfor ikke materielle ændringer i loven. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkningers afsnit 3.1.3. om forbruger- og kundebegreber.

Til nr. 3

I elforsyningsloven anvendes begreberne elforbruger og forbruger. Begrebet forbruger anvendes synonymt med begrebet elforbruger.

Det foreslås, at "forbrugere" overalt i loven ændres til "elkunder".

Det følger af dette lovforslags § 1, nr. 7, at en elkunde defineres i elforsyningsloven som en fysisk eller juridisk person, der råder over et aftagenummer. Et aftagenummer er defineret i elforsyningslovens § 5, nr. 1, som et nummer, der entydigt identificerer et målepunkt, som er omfattet af netvirksomhedens pligt til at måle levering og aftag af elektricitet i nettet, jf. § 20, stk. 1, nr. 4.

Det foreslåede vil medføre, at begrebet forbruger erstattes af begrebet elkunde. Den lovfæstede definition af en elkunde i forslaget til § 5, nr. 13, i dette lovforslags § 1, nr. 7, følger indholdsmæssigt den praksisbestemte definition af en elforbruger. Overalt i loven anvendes begrebet forbruger synonymt med begrebet elforbruger. Det sproglige begrebsskift medfører derfor ikke materielle ændringer i loven. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkningers afsnit 3.1.3. om forbruger- og kundebegreber.

Til nr. 4

Den gældende bestemmelse i elforsyningslovens § 1, stk. 1, bestemmer, at lovens formål er at sikre, at landets elforsyning tilrettelægges og gennemføres i overensstemmelse med hensynet til elforsyningssikkerhed, samfundsøkonomi, miljø og forbrugerbeskyttelse. Loven skal inden for denne målsætning sikre forbrugerne adgang til billig elektricitet og fortsat give forbrugerne indflydelse på forvaltningen af elsektorens værdier.

§ 1, stk. 2, i elforsyningsloven bestemmer, at loven, i overensstemmelse med de i stk. 1 nævnte formål, særligt skal fremme en bæredygtig energianvendelse, herunder ved energibesparelser og anvendelse af kraftvarme, vedvarende og miljøvenlige energikilder, samt sikre en effektiv anvendelse af økonomiske ressourcer og skabe konkurrence på markeder for produktion og handel med elektricitet samt på aggregering og energilagring.

Den foreslåede nyaffattelse af § 1, stk. 1, i elforsyningsloven bestemmer, at lovens formål er at sikre, at landets elforsyning tilrettelægges og gennemføres i overensstemmelse med hensynet til klima, miljø, elforsyningssikkerhed, forbrugerbeskyttelse og samfundsøkonomi.

Det følger af dette lovforslag, at rettighedsbegrebet elforbruger skifter navn til elkunde for at sikre transparens i forhold til de andre forbrugerrelaterede rettighedsbegreber i elforsyningsloven. Begrebet forbrugerbeskyttelse i § 1, stk. 1, bør dog videreføres, fordi begrebet anvendes på tværs af alle sektorer, hvor forbrugere sikres rettigheder.

Indførelsen af klima som nyt hovedhensyn er begrundet i, at formålsbestemmelsen i elforsyningsloven bør understøtte udviklingen mod et klimaneutralt samfund på en sådan måde, at varetagelsen af hensynet til klimaet kommer til at fremgå som et hovedformål i elforsyningsloven sidestillet med de øvrige hovedhensyn.

Den foreslåede nyaffattelse af elforsyningslovens § 1, stk. 1, vil medføre at de gældende hovedhensyn til miljø, elforsyningssikkerhed, forbrugerbeskyttelse og samfundsøkonomi videreføres fra den gældende formålsbestemmelse, sådan at lovens formål fortsat er at sikre, at landets elforsyning tilrettelægges og gennemføres i overensstemmelse med hensynet til miljø, elforsyningssikkerhed, forbrugerbeskyttelse og samfundsøkonomi. Den foreslåede nyaffattelse af elforsyningslovens § 1, stk. 1, vil desuden bevirke, at klima indføres som et nyt hovedhensyn, hvorefter elforsyningen også skal tilrettelægges og gennemføres.

Det foreslås i § 1, stk. 2, at de gældende forhold, der enten skal sikres eller fremmes i overensstemmelse med lovens hovedhensyn i § 1, stk. 1, videreføres fra den gældende formålsbestemmelse i en form der afspejler udviklingen i elsektoren siden 1999. Loven skal således inden for det i § 1, stk. 1, angivne formål sikre elkunder adgang til rimelige priser, fremme anvendelsen af vedvarende og miljøvenlige energikilder, fremme effektiv energianvendelse, sikre en effektiv anvendelse af økonomiske ressourcer, og sikre konkurrencen i elsektoren. Nyaffattelsen af § 1, stk. 2, bestemmer desuden, at fleksibilitet i energisystemet, og sektorintegration skal fremmes inden for det i § 1, stk. 1, angivne formål.

Den foreslåede nyaffattelse af elforsyningslovens § 1 er begrundet i et behov for ajourføring af formålsbestemmelsen i elforsyningsloven. Det bemærkes i den forbindelse, at hovedparten af indholdet i formålsbestemmelsen er affattet ved hovedlovens tilblivelse i 1999.

Den foreslåede nyaffattelse af § 1, stk. 2, i elforsyningsloven medfører, at loven inden for de i elforsyningslovens § 1, stk. 1, angivne formål, skal sikre elkunder adgang til rimelige priser, fremme anvendelsen af vedvarende og miljøvenlige energikilder, fremme effektiv energianvendelse, fremme fleksibilitet i energisystemet, sikre en effektiv anvendelse af økonomiske ressourcer, sikre konkurrencen i elsektoren, og fremme sektorintegration.

Den foreslåede bestemmelse i elforsyningslovens § 1, stk. 2, nr. 1, bestemmer, at loven inden for de i elforsyningslovens § 1, stk. 1, angivne formål, skal sikre elkunder adgang til rimelige priser.

Det foreslåede vil medføre, at elkunders adgang til rimelige priser bl.a. kan sikres ved instrumenter til overvågning af elpriser, samt ved regulatoriske rammer, der sikrer et bredt udbud af elprodukter for alle elkunder, herunder for husholdningsforbrugere, hvor forbrugerbeskyttelseshensynet har særlig vægt. Den foreslåede bestemmelse er begrundet i hensynet til forbrugerbeskyttelsen i tilrettelæggelsen og gennemførelsen af elforsyningen.

Den foreslåede bestemmelse i elforsyningslovens § 1, stk. 2, nr. 2, bestemmer, at loven inden for de i elforsyningslovens § 1, stk. 1, angivne formål, skal fremme anvendelsen af vedvarende og miljøvenlige energikilder.

Den foreslåede bestemmelse er begrundet i, at vedvarende og miljøvenlige energikilder bidrager til at reducere udledningen af drivhusgasser. Den foreslåede bestemmelse skal således medvirke til at formålsbestemmelsen i elforsyningsloven understøtter udviklingen mod et klimaneutralt samfund.

Den foreslåede bestemmelse i elforsyningslovens § 1, stk. 2, nr. 3, bestemmer, at loven inden for de i elforsyningslovens § 1, stk. 1, angivne formål, skal fremme effektiv energianvendelse.

Den foreslåede bestemmelse er begrundet i, at effektiv energianvendelse, herunder energibesparelsestiltag og energieffektivitet i konvertering er befordrende for varetagelsen af hensynene til klima og samfundsøkonomi i tilrettelæggelsen og gennemførelsen af elforsyningen.

Den foreslåede bestemmelse i elforsyningslovens § 1, stk. 2, nr. 4, bestemmer at loven inden for de i elforsyningslovens § 1, stk. 1, angivne formål, skal fremme fleksibilitet i energisystemet.

Den foreslåede bestemmelse er begrundet i, at fleksibilitet i energisystemet kan medvirke til at imødegå unødvendige belastninger af nettet eller undgå elunderskud. Fleksibilitet i energisystemet vil desuden kunne mindske behovet for netforstærkninger og netudbygninger, ligesom fleksibilitet i energisystemet vil have en betydning for behovet for udbygning af produktion.

Den foreslåede bestemmelse i elforsyningslovens § 1, stk. 2, nr. 5, bestemmer, at loven inden for de i elforsyningslovens § 1, stk. 1, angivne formål, skal sikre en effektiv anvendelse af økonomiske ressourcer.

Den foreslåede bestemmelse er begrundet i, at effektiv anvendelse af økonomiske ressourcer bl.a. er en forudsætning for en samfundsøkonomisk tilrettelæggelse og gennemførelse af elforsyningen, ligesom en effektiv anvendelse af økonomiske ressourcer er en forudsætning for, at elkunder kan sikres rimelige priser. Effektiv anvendelse af økonomiske ressourcer kan sikres ved effektiviseringer, økonomisk regulering af Energinet og netvirksomheder, prisovervågning af elprodukter, samt ved at sikre konkurrencen i elsektoren, herunder på markeder for produktion og handel med elektricitet samt på markeder for aggregering og energilagring.

Den foreslåede bestemmelse i elforsyningslovens § 1, stk. 2, nr. 6, bestemmer, at loven inden for de i elforsyningslovens § 1, stk. 1, angivne formål, skal sikre konkurrencen i elsektoren.

Den foreslåede bestemmelse er begrundet i, at konkurrence i elsektoren er et afgørende element i sikringen af hensynet til samfundsøkonomien i elsektoren og hensynet til elkunderne. Dette gælder navnlig på de dele af markedet, hvor der ikke gælder enerettigheder. I de dele af elsektoren, hvor der gælder enerettigheder, og navnlig de dele der har en direkte eller indirekte afhængighed af disse dele, skal der ligeledes søges at skabe tilsvarende resultater, der understøtter konkurrencen og dermed en samfundsøkonomisk effektiv elsektor til fordel for elkunderne.

Den foreslåede bestemmelse i elforsyningslovens § 1, stk. 2, nr. 7, bestemmer, at loven inden for de i elforsyningslovens § 1, stk. 1, angivne formål, skal fremme sektorintegration.

Fremme af sektorintegration medfører, at værdikæderne i produktion og forbrug på tværs af sektorer tænkes ind i de beslutninger, der træffes i henhold til loven. Den foreslåede bestemmelse er således begrundet i, at sektorintegration har forbindelse til en samfundsøkonomisk tilrettelæggelse og gennemførelse af elforsyningen.

For en nærmere gennemgang af de foreslåede hensyn og forhold der skal fremmes eller sikres henvises til afsnit 3.1.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

Det følger af den gældende § 5, nr. 4, i elforsyningsloven, at en aktiv kunde i loven skal forstås som en slutkunde eller en gruppe af slutkunder, som handler i fællesskab, og som forbruger eller lagrer elektricitet, der er produceret på dennes lokalitet, eller som sælger egenproduceret elektricitet eller deltager i fleksibilitetsordninger eller energieffektivitetsordninger, forudsat at disse aktiviteter ikke udgør dennes primære forretnings- eller erhvervsmæssige virksomhed.

Den foreslåede bestemmelse i elforsyningslovens § 5, nr. 4, bestemmer, at en aktiv kunde defineres som en elkunde eller grupper af elkunder, som handler i fællesskab, og som forbruger eller lagrer elektricitet, der er produceret på dennes lokalitet, eller der sælger egenproduceret elektricitet eller deltager i fleksibilitetsordninger eller energieffektivitetsordninger, forudsat at disse aktiviteter ikke udgør dennes primære forretnings- eller erhvervsmæssige virksomhed.

Det følger af dette lovforslags § 1, nr. 7, at en elkunde defineres i elforsyningsloven som en fysisk eller juridisk person, der råder over et aftagenummer. Et aftagenummer er defineret i elforsyningslovens § 5, nr. 1, som et nummer, der entydigt identificerer et målepunkt, som er omfattet af netvirksomhedens pligt til at måle levering og aftag af elektricitet i nettet, jf. § 20, stk. 1, nr. 4.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en aktiv kunde defineres som en delmængde af den samlede gruppe af elkunder. En aktiv kunde vil derfor være defineret ud fra en kreds af retssubjekter, der er defineret i elforsyningsloven.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at definitionen af en aktiv kunde i elforsyningsloven ikke er gennemført ordret fra elmarkedsdirektivet. I elmarkedsdirektivets artikel 2, nr. 8, er en aktiv kunde defineret ud fra den samlede gruppe af slutkunder. En aktiv kunde er derfor defineret ud fra en anden kreds af retssubjekter i elmarkedsdirektivet. Forskellen mellem en slutkunde og en elkunde er, at elkundebegrebet ikke alene differentieres ud fra den fysiske eller juridiske person, der aftager elektricitet. En elkunde differentieres også ud fra aftagenummeret. Forskellen er således opløsningsgraden af gruppen af rettighedshavere. Der henvises nærmere herom til de almindelige bemærkninger afsnit 3.1.3. om forbruger- og kundebegreber, samt § 1, nr. 7, der definerer en elkunde.

Til nr. 6

§ 5, nr. 11, § 22, stk. 1, nr. 6, § 63 a, stk. 2, § 72 b, stk. 1, 2. pkt., § 72 b, stk. 3, og § 77, stk. 4, 1. pkt., i elforsyningsloven anvender begrebet "forbrugerne".

Det foreslås, at "forbrugerne" i § 5, nr. 11, § 22, stk. 1, nr. 6, § 72 b, stk. 1, 2. pkt., § 72 b, stk. 3, og § 77, stk. 4, 1. pkt., ændres til "elkunderne".

Det følger af dette lovforslags § 1, nr. 7, at en elkunde defineres i elforsyningsloven som en fysisk eller juridisk person, der råder over et aftagenummer. Et aftagenummer er defineret i elforsyningslovens § 5, nr. 1, som et nummer, der entydigt identificerer et målepunkt, som er omfattet af netvirksomhedens pligt til at måle levering og aftag af elektricitet i nettet, jf. § 20, stk. 1, nr. 4.

Det foreslåede vil medføre, at begrebet forbruger erstattes af begrebet elkunde. Den lovfæstede definition af en elkunde i forslaget til § 5, nr. 13, i dette lovforslags § 1, nr. 7, følger indholdsmæssigt den praksisbestemte definition af en elforbruger. Overalt i loven anvendes begrebet forbruger synonymt med begrebet elforbruger. Det sproglige begrebsskift medfører derfor ikke materielle ændringer i loven.

Til nr. 7

§ 5 i elforsyningsloven indeholder definitionsbestemmelser. Der findes ingen definition af begrebet elkunde i elforsyningsloven.

Det forslås, at der indsættes en ny bestemmelse, § 5, nr. 13, i elforsyningsloven, hvorefter en elkunde defineres som en fysisk eller juridisk person, der råder over et aftagenummer. Et aftagenummer er defineret i elforsyningslovens § 5, nr. 1, som et nummer, der entydigt identificerer et målepunkt, som er omfattet af netvirksomhedens pligt til at måle levering og aftag af elektricitet i nettet, jf. § 20, stk. 1, nr. 4.

Definitionen af begrebet elkunde viderefører den praksisbestemte definition af begrebet elforbruger i elforsyningsloven. Ved definitionen af en elkunde i elforsyningsloven foretages der ikke nogen materielle ændringer i afgrænsningen på det hidtil anvendte retssubjekt elforbruger. Kredsen af rettighedshavere er således identisk.

Forslaget vil medføre, at det praksisbestemte retssubjekt elforbruger defineres i elforsyningsloven som begrebet elkunde. Forslaget vil medføre, at en elkunde er en fysisk eller juridisk person, der råder over et aftagenummer.

Et aftagenummer er defineret i elforsyningslovens § 5, nr. 1, som et nummer, der entydigt identificerer et målepunkt, som er omfattet af netvirksomhedens pligt til at måle levering og aftag af elektricitet i nettet, jf. § 20, stk. 1, nr. 4.

At en elkunde er en fysisk eller juridisk person medfører, at elkunder både kan være husholdningsforbrugere og virksomheder, der aftager elektricitet.

Visse elkunder vil desuden være omfattet af lov om forbrugeraftaler efter denne lovs anvendelsesområde, jf. lov om forbrugeraftaler § 2, stk. 1.

At en elkunde råder over et aftagenummer medfører, at kundebegrebet ikke alene differentieres på den fysiske eller juridiske person, der aftager elektricitet. Elkundebegrebet differentieres desuden på aftagenummer. Dette medfører, at én fysisk eller juridisk person, der aftager elektricitet, er mere end én elkunde, hvis den fysiske eller juridiske person råder over mere end ét aftagenummer.

Til nr. 8

Den gældende bestemmelse i elforsyningslovens § 5, nr. 19, der bliver nr. 20, definerer, hvad der forstås ved en ikkefrekvensrelateret systembærende ydelse. Der er efter definitionen tale om en ydelse, der anvendes af en transmissionsvirksomhed, en systemansvarlig virksomhed eller en netvirksomhed til spændingsregulering i statisk tilstand, tilførsel af hurtig reaktiv strøm, inerti for stabilitet i lokale net, kortslutningsstrøm, dødstartskapacitet og ødriftkapacitet. Definitionen er en ordret gennemførelse af elmarkedsdirektivets artikel 2, nr. 49.

Der er herved tale om tekniske begreber, der beskriver forskellige tekniske tiltag, der kan anvendes for at sætte de rigtige spændingsniveauer i elforsyningsnettet, sikre stabilitet i spændingen i elforsyningsnettet, genoprette spændingen ved fejl, afhjælpe fejl eller sikre stabilitet ved fejl i nettet såsom kortslutninger eller udfald af enheder. De ikkefrekvensrelaterede systembærende ydelser er en delmængde af, hvad der i den danske elsektor bl.a. betegnes som systembærende egenskaber eller kritiske egenskaber. Der henvises til tidligere lovforslag og bemærkninger dertil, hvori definitionen på en ikkefrekvensrelateret systembærende ydelse oprindeligt blev indsat. Dette kan findes i Folketingstidende 2020-21, tillæg A, L 67 som fremsat, side 41 og 101.

Det følger af den foreslåede ændring af § 5, nr. 19, der bliver nr. 20, at "tilførsel af hurtig reaktiv strøm" ændres til "hurtig tilførsel af reaktiv strøm".

Baggrunden for den foreslåede ændring er, at det teknisk set er selve tilførslen af strøm, som er hurtig. Efter den foreslåede ændring af definitionen er der tale om en »hurtig tilførsel af reaktiv strøm« i stedet for elmarkedsdirektivets ordlyd, hvorefter der er tale om en »tilførsel af hurtig reaktiv strøm«. Med den ændrede ordlyd tilsigtes ingen materielle ændringer af definitionen på en ikkefrekvensrelateret systembærende ydelse, men alene en mere korrekt teknisk ordlyd.

Til nr. 9

§ 6, stk. 1, 1. og 3. pkt., § 72 a, stk. 3, 2. pkt., § 72 e, stk. 5, 2. pkt., og § 72 f, stk. 1, 1. pkt., i elforsyningsloven anvender begrebet "elforbrugeren".

Det foreslås, at "elforbrugeren" i § 6, stk. 1, 1. og 3. pkt., § 72 a, stk. 3, 2. pkt., § 72 e, stk. 5, 2. pkt., og § 72 f, stk. 1, 1. pkt., ændres til "elkunden".

Det følger af dette lovforslags § 1, nr. 7, at en elkunde defineres i elforsyningsloven som en fysisk eller juridisk person, der råder over et aftagenummer. Et aftagenummer er defineret i elforsyningslovens § 5, nr. 1, som et nummer, der entydigt identificerer et målepunkt, som er omfattet af netvirksomhedens pligt til at måle levering og aftag af elektricitet i nettet, jf. § 20, stk. 1, nr. 4.

Det foreslåede vil medføre, at begrebet elforbruger erstattes af begrebet elkunde. Den lovfæstede definition af en elkunde i forslaget til § 5, nr. 13, i dette lovforslags § 1, nr. 7, følger indholdsmæssigt den praksisbestemte definition af en elforbruger. Det sproglige begrebsskift medfører derfor ikke materielle ændringer i loven.

Til nr. 10

§ 6, stk. 2, og § 72 e, stk. 6, 3. pkt., i elforsyningsloven anvender begrebet "elforbrugerens".

Det foreslås, at "elforbrugerens" i § 6, stk. 2, og § 72 e, stk. 6, 3. pkt., ændres til "elkundens".

Det følger af dette lovforslags § 1, nr. 7, at en elkunde defineres i elforsyningsloven som en fysisk eller juridisk person, der råder over et aftagenummer. Et aftagenummer er defineret i elforsyningslovens § 5, nr. 1, som et nummer, der entydigt identificerer et målepunkt, som er omfattet af netvirksomhedens pligt til at måle levering og aftag af elektricitet i nettet, jf. § 20, stk. 1, nr. 4.

Det foreslåede vil medføre, at begrebet elforbruger erstattes af begrebet elkunde. Den lovfæstede definition af en elkunde i forslaget til § 5, nr. 13, i dette lovforslags § 1, nr. 7, følger indholdsmæssigt den praksisbestemte definition af en elforbruger. Det sproglige begrebsskift medfører derfor ikke materielle ændringer i loven.

Til nr. 11

§ 6 a, stk. 2, nr. 1, i elforsyningsloven anvender begrebet "forbrugerens".

Det foreslås, at "forbrugerens" i § 6 a, stk. 2, nr. 1, ændres til "elkundens".

Det følger af dette lovforslags § 1, nr. 7, at en elkunde defineres i elforsyningsloven som en fysisk eller juridisk person, der råder over et aftagenummer. Et aftagenummer er defineret i elforsyningslovens § 5, nr. 1, som et nummer, der entydigt identificerer et målepunkt, som er omfattet af netvirksomhedens pligt til at måle levering og aftag af elektricitet i nettet, jf. § 20, stk. 1, nr. 4.

Det foreslåede vil medføre, at begrebet elforbruger erstattes af begrebet elkunde. Den lovfæstede definition af en elkunde i forslaget til § 5, nr. 13, i dette lovforslags § 1, nr. 7, følger indholdsmæssigt den praksisbestemte definition af en elforbruger. Overalt i loven anvendes begrebet forbruger synonymt med begrebet elforbruger. Det sproglige begrebsskift medfører derfor ikke materielle ændringer i loven.

Til nr. 12

§ 6 a, stk. 2, nr. 2, § 72 a, stk. 3, 1. pkt., og § 72 c, stk. 3, i elforsyningsloven anvender begrebet "forbruger".

Det foreslås, at "forbruger" i § 6 a, stk. 2, nr. 2, § 72 a, stk. 3, 1. pkt., og § 72 c, stk. 3, ændres til "elkunde".

Det følger af dette lovforslags § 1, nr. 7, at en elkunde defineres i elforsyningsloven som en fysisk eller juridisk person, der råder over et aftagenummer. Et aftagenummer er defineret i elforsyningslovens § 5, nr. 1, som et nummer, der entydigt identificerer et målepunkt, som er omfattet af netvirksomhedens pligt til at måle levering og aftag af elektricitet i nettet, jf. § 20, stk. 1, nr. 4.

Det foreslåede vil medføre, at begrebet elforbruger erstattes af begrebet elkunde. Den lovfæstede definition af en elkunde i forslaget til § 5, nr. 13, i dette lovforslags § 1, nr. 7, følger indholdsmæssigt den praksisbestemte definition af en elforbruger. Overalt i loven anvendes begrebet forbruger synonymt med begrebet elforbruger. Det sproglige begrebsskift medfører derfor ikke materielle ændringer i loven.

Til nr. 13

§ 6 a, stk. 4, i elforsyningsloven anvender begrebet "forbrugernes".

Det foreslås, at "forbrugernes" i § 6 a, stk. 4, ændres til "elkundernes".

Det følger af dette lovforslags § 1, nr. 7, at en elkunde defineres i elforsyningsloven som en fysisk eller juridisk person, der råder over et aftagenummer. Et aftagenummer er defineret i elforsyningslovens § 5, nr. 1, som et nummer, der entydigt identificerer et målepunkt, som er omfattet af netvirksomhedens pligt til at måle levering og aftag af elektricitet i nettet, jf. § 20, stk. 1, nr. 4.

Det foreslåede vil medføre, at begrebet elforbruger erstattes af begrebet elkunde. Den lovfæstede definition af en elkunde i forslaget til § 5, nr. 13, i dette lovforslags § 1, nr. 7, følger indholdsmæssigt den praksisbestemte definition af en elforbruger. Overalt i loven anvendes begrebet forbruger synonymt med begrebet elforbruger. Det sproglige begrebsskift medfører derfor ikke materielle ændringer i loven.

Til nr. 14

Det følger af den gældende § 6 b, stk. 1, at en elhandelsvirksomhed, som tilbyder levering af elektricitet til husholdningsforbrugere, på anmodning om levering og mod betaling skal levere ethvert elprodukt til husholdningsforbrugere inden for det eller de netområder, hvor elhandelsvirksomheden tilbyder elprodukter, jf. dog § 6 b, stk. 3, 4 og 7.

Med den foreslåede bestemmelse i § 6 b, stk. 1, videreføres den gældende leveringspligt for elhandelsvirksomheder, der leverer elektricitet til husholdningsforbrugere. De foreslåede bestemmelser i § 6 b, stk. 1, finder alene anvendelse på husholdningsforbrugere, og elhandelsvirksomheder, der leverer el til husholdningsforbrugere. For elkunder, som ikke er husholdningsforbrugere, herunder erhvervskunder og offentlige institutioner, gælder de almindelige aftaleretlige regler i tilknytning til de øvrige bestemmelser i elforsyningsloven.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 vil medføre, at enhver elhandelsvirksomhed, som tilbyder levering af elektricitet til husholdningsforbrugere, mod betaling skal levere ethvert elprodukt, som en husholdningsforbruger anmoder om at få leveret i et netområde, hvor elhandelsvirksomheden tilbyder elproduktet. Bestemmelsen er udtryk for en fravigelse af den almindelige aftaleret og vil således indebære, at elhandelsvirksomheden ikke kan opsige aftalen med en husholdningsforbruger. Endvidere vil elhandelsvirksomheden kun kunne hæve en aftale, når betingelserne i regler fastsat herom i medfør af den foreslåede bestemmelse i § 6 b, stk. 2, er opfyldt.

Bestemmelsen vil udelukkende finde anvendelse på elhandelsvirksomheder, som tilbyder levering af elektricitet til husholdningsforbrugere. Elhandelsvirksomheders leverancer af elektricitet til virksomheder, institutioner m.v., vil derimod ikke være omfattet af bestemmelsen. Det vil derfor være muligt for en elhandelsvirksomhed at opsige aftaleforholdet med en erhvervsvirksomhed eller en institution efter de vilkår og procedurer, der fremgår af leveringsaftalen eller anden lovgivning.

En elhandelsvirksomhed anses for at tilbyde et elprodukt, når produktet fremgår af virksomhedens hjemmeside og prisportalen for elpriser. Prisportalen for elpriser drives i medfør af den gældende regulering af Forsyningstilsynet, jf. elforsyningsloven § 82 b.

Elhandelsvirksomhederne har ret til at kræve betaling for deres elprodukter. Prisen kan fastsættes på kommercielle vilkår, hvor andet ikke følger af loven. Loven indeholder i den forbindelse undtagelser fra udgangspunktet om fri prisdannelse i § 72 e, samt regler fastsat i medfør af § 6 c.

Elhandelsvirksomheder vil efter stk. 1 på anmodning skulle levere ethvert elprodukt, som de tilbyder i det netområde, som de anmodes om at levere til. Det følger af bestemmelsen, at elhandelsvirksomheder, der udelukkende markedsfører deres produkter inden for bestemte netområder, ikke har pligt til at levere elektricitet til husholdningsforbrugere uden for disse områder. Leveringspligten omfatter alle husholdningsforbrugere i de netområder, hvor elhandelsvirksomheden tilbyder sine produkter. En elhandelsvirksomhed kan således ikke vælge at begrænse sin virksomhed til udelukkende at levere elektricitet til husholdningsforbrugere i en afgrænset del af et netområde. Dermed forhindres det, at elhandelsvirksomheder inden for et netområde kan undlade at levere elektricitet til husholdningsforbrugere i afsidesliggende områder, herunder små øer.

Efter bestemmelsen kan elhandelsvirksomheder ikke undlade at tilbyde et eller flere elprodukter til enkelte husholdningsforbrugere eller kategorier af husholdningsforbrugere i et netområde. Formålet hermed er at sikre, at der ikke kan ske prisdiskrimination af husholdningsforbrugerne. Med bestemmelsen sikres det således, at en elhandelsvirksomhed ikke kan tvinge økonomisk svage husholdningsforbrugere til at aftage et elprodukt med højere priser end virksomhedens øvrige elprodukter.

Formålet med at lade elhandelsvirksomheder begrænse deres virksomhed til enkelte netområder eller tilbyde forskellige elprodukter i forskellige netområder er, at elhandelsvirksomhedernes omkostninger varierer afhængig af nettariffen i de enkelte netområder. Derfor giver forslaget elhandelsvirksomhederne mulighed for at tilbyde elprodukter med forskellige priser i forskellige netområder.

Det følger af de gældende § 6 b, stk. 4-9 og 12, at der er bestemmelser i tilknytning til leveringspligten om elhandelsvirkomheders adgang til at stille krav om sikkerhedsstillelse fra husholdningsforbrugere, regler om ophævelse af aftaler om levering, regler om husholdningsforbrugeres ret til at kræve levering fra elhandelvirksomheder, der har hævet leveringsaftalen, og regler om forsyningsafbrydelse ved manglende indbetaling af sikkerhed.

Den foreslåede bestemmelse i § 6 b, stk. 2, viderefører de gældende bestemmelser i § 6 b, stk. 4-9 og 12, i elforsyningsloven som én bemyndigelsesbestemmelse.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 6 b, stk. 2, 1. pkt., at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter nærmere regler om leveringspligten efter stk. 1, herunder regler om elhandelsvirksomheders krav om sikkerhedsstillelse fra husholdningsforbrugere, regler om ophævelse af aftaler om levering, regler om husholdningsforbrugeres ret til at kræve levering fra elhandelvirksomheder, der har hævet leveringsaftalen, og regler om forsyningsafbrydelse ved manglende indbetaling af sikkerhed.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 6 b, stk. 2, 2. pkt., at ministeren i den forbindelse fastsætter regler om bl.a. sikkerhedens størrelse, forrentning og tilbagebetaling, samt betingelser, vilkår, frister og afholdelse af omkostninger forbundet med en forsyningsafbrydelse.

Den foreslåede bestemmelse forventes at medføre, at en elhandelsvirksomhed kan stille krav til en husholdningsforbruger om sikkerhedsstillelse i form af et stående beløb, eksempelvis i form af et depositum, eller en bankgaranti, som vilkår for at indgå en leveringsaftale eller for fortsat levering, hvis der er særlig grund til at forvente manglende betalingsevne eller betalingsvillighed fra husholdningsforbrugeren.

Bestemmelsen har til formål at give elhandelsvirksomhederne mulighed for at sikre betaling for deres elleverancer. Den skal ses i sammenhæng med, at elhandelsvirksomhederne kun kan hæve aftalen med en husholdningsforbruger, når elhandelsvirksomheden lovligt har krævet sikkerhedsstillelse fra husholdningsforbrugeren, der er vurderet at falde i kategorien dårlige betalere, og denne husholdningsforbruger ikke stiller sikkerheden.

Det bemærkes, at en elhandelsvirksomhed efter bestemmelsen ikke forventes at ville kunne stille krav om forudbetaling til en husholdningsforbruger, der er vurderet at falde i kategorien dårlige betalere, samtidig med at der kræves sikkerhedsstillelse som betingelse for indgåelse af en aftale om levering af elektricitet. Dog vil der i situationer, hvor den dårlige betaler selv vælger et produkt, hvor forudbetaling er et standardmæssigt vilkår, kunne være sammenfald af forudbetaling og krav om sikkerhedsstillelse.

Om der er tale om manglende betalingsevne eller villighed, forventes at ville skulle afgøres ved en individuel vurdering af den pågældende husholdningsforbruger foretaget af elhandelsvirksomheden. Hvis elhandelsvirksomheden ikke har kendskab til husholdningsforbrugerens betalingsmønster, forventes der at kunne lægges afgørende vægt på, om husholdningsforbrugeren er registreret i RKI eller lignende opgørelser over dårlige betalere. Hvis der derimod er tale om en husholdningsforbruger, der inden for den seneste tid har været kunde hos elhandelsvirksomheden, forventes der tillige at skulle lægges vægt på, om husholdningsforbrugeren tidligere har vist et dårligt betalingsmønster i forhold til elhandelsvirksomheden. Det forventes under alle omstændigheder at kunne indgå som et element i vurderingen, om husholdningsforbrugeren er registreret i RKI eller lignende opgørelser, og om kunden ikke kan identificeres i folkeregistret. I øvrigt forventes det, at principperne i Ankenævnet på Energiområdets gældende praksis for vurdering af en forbrugers betalingsevne eller betalingsvillighed videreføres, for så vidt angår forbrugere, som er kendt af elhandelsvirksomheden.

Den foreslåede bestemmelse forventes desuden at medføre, at elhandelsvirksomheden skal foretage en konkret vurdering af risikoen, før der stilles krav om sikkerhedsstillelse. Sikkerhedens størrelse skal stå i forhold til den konkrete risiko og må aldrig være højere end prisen for 5 måneders elforbrug.

Den foreslåede bestemmelse forventes også at medføre, at elhandelsvirksomheden i tilfælde, hvor der kræves sikkerhedsstillelse efter 1. pkt., kan kræve, at sikkerheden er stillet, inden leveringen påbegyndes. Formålet hermed er at give elhandelsvirksomhederne en rimelig mulighed for at sikre betalingen, før de leverer deres ydelser.

Bestemmelsen forventes desuden at medføre, at en elhandelsvirksomhed ikke kan hæve aftalen om levering af elektricitet til en husholdningsforbruger eller foranstalte afbrydelse af elforsyningen på grund af manglende betaling for allerede afholdt forbrug.

Hensynet bag det at elhandelsvirksomheder ikke kan hæve pga. manglende betaling for allerede afholdt forbrug, er at give husholdningsforbrugerne en udvidet beskyttelse ved køb af elektricitet i sammenhæng med leveringspligten i § 6 b, stk. 1. Der er tale om en undtagelse fra det almindelige obligationsretlige princip om, at aftaler kan hæves, hvis der foreligger væsentlig misligholdelse fra den ene parts side. Bestemmelsen forventes ikke at vedrøre elhandelsvirksomhedens adgang til at gøre brug af de øvrige misligholdelsesbeføjelser efter den almindelige obligationsret. Den foreslåede bestemmelse forventes også at medføre, at elhandelsvirksomheder efter varsel kan hæve en aftale om levering af elektricitet, såfremt elhandelsvirksomheden har stillet krav om sikkerhedsstillelse og husholdningsforbrugeren ikke har stillet sikkerhed inden den af elhandelsvirksomheden fastsatte frist.

Varslet for ophævelse af aftalen og fristen for sikkerhedsstillelse forventes at blive reguleret i medfør af denne bestemmelse. Det forventes, at husholdningsforbrugeren efter bekendtgørelsen vil skulle modtage to rykkerskrivelser, hvori denne gøres opmærksom på, at ophævelse af aftalen kan være en konsekvens af forsinket betaling, før ophævelsen kan effektueres.

Formålet med denne del af bestemmelsen er at give elhandelsvirksomhederne mulighed for at begrænse fremtidige tab på husholdningsforbrugere, som ikke stiller sikkerhed, hvis de er vurderet til at falde i kategorien dårlige betalere, ved at hæve aftalen. Hensynet bag kravet om, at ophævelse af kontrakten alene kan ske, hvis et berettiget krav om sikkerhedsstillelse ikke er efterkommet, er at sikre husholdningsforbrugeres ret til elforsyning i videst muligt omfang. Elhandelsvirksomheder, der ønsker at begrænse fremtidigt tab i relation til husholdningsforbrugere, som er dårlige betalere, skal derfor først anvende det mindre indgribende middel, at kræve sikkerhedsstillelse. Kun hvis sikkerheden ikke stilles, kan elhandelsvirksomheden varsle hævelse af aftalen.

Den foreslåede bestemmelse forventes også at medføre, at en leveringsaftale ikke kan hæves, såfremt der er indgået en anden aftale om sikring af den fremtidige betaling. Med anden aftale forstås en aftale, som er indgået ved en frivillig overenskomst fra begge parters side. Det kan for eksempel være, at der på frivillig basis aftales forudbetaling, hvis husholdningsforbrugeren modtager elektricitet efter en aftale, hvor forudbetaling ikke er et standardmæssigt vilkår.

Med den foreslåede bestemmelse præciseres omfanget af leveringspligten i § 6 b, stk. 1, i de tilfælde, hvor en elhandelsvirksomhed har hævet sin leveringsaftale med en husholdningsforbruger, og hvor husholdningsforbrugeren fortsat skylder elhandelsvirksomheden et beløb for levering af elektricitet. I sådanne tilfælde forventes den berørte husholdningsforbruger ikke at kunne påberåbe sig leveringspligten fra den elhandelsvirksomhed, der retmæssigt har hævet sin leveringsaftale. En ny aftale mellem de to parter forventes at ville kunne indgås, når husholdningsforbrugeren har betalt det beløb, der skyldes. Regler fastsat i medfør af bestemmelsen forventes ikke at finde anvendelse i forhold til gæld, som husholdningsforbrugeren skylder virksomheden for levering af en anden vare eller en anden tjenesteydelse end elektricitet.

Den foreslåede bestemmelse forventes desuden at medføre, at en elhandelsvirksomhed ved ophævelse af en aftale kan foranstalte afbrydelse af elforsyningen til husholdningsforbrugeren. Elhandelsvirksomheden forventes at kunne foranstalte afbrydelse af elforsyningen ved at anmode netvirksomheden om at afbryde elforsyningen. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med § 20 c, stk. 1, i elforsyningsloven, hvorefter elhandelsvirksomheden skal begrunde sin anmodning om afbrydelse, og netvirksomheden skal efterkomme anmodninger om afbrydelse uden ugrundet ophold.

Forsyningsafbrydelsen forventes dog ikke at kunne gennemføres, såfremt husholdningsforbrugeren på tidspunktet for den påtænkte forsyningsafbrydelse forsynes af en anden elhandelsvirksomhed.

Formålet hermed er så vidt muligt at undgå unødige afbrydelser af elforsyningen. Husholdningsforbrugeren forventes efter omstændighederne at have ret til at indgå en ny aftale om elforsyning med en anden elhandelsvirksomhed, inden forsyningsafbrydelsen iværksættes, og derved undgå afbrydelse, da leveringspligten fortsat vil finde anvendelse. Hvis der således er indgået en aftale med en anden elhandelsvirksomhed, som er gyldig på det tidspunkt, hvor netvirksomheden ellers ville afbryde elforsyningen, forventes netvirksomheden ikke at kunne gennemføre forsyningsafbrydelsen.

Den foreslåede bestemmelse forventes også at medføre, at omkostninger til forsyningsafbrydelsen afholdes af husholdningsforbrugeren. Ved omkostninger forstås netvirksomhedens afbrydelsesgebyr. Baggrunden for denne del af bestemmelsen er, at årsagen til afbrydelsen er husholdningsforbrugerens manglende betaling. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med, at husholdningsforbrugeren har mulighed for at undgå forsyningsafbrydelse ved at betale betids eller ved at indgå en ny aftale med en elhandelsvirksomhed, inden forsyningen afbrydes.

Den foreslåede bestemmelse medfører endelig, at klima-, energi- og forsyningsministeren gives hjemmel til at fastsætte nærmere regler om sikkerhedsstillelse, forrentning og tilbagebetaling.

Ministeren fastsætter i denne forbindelse regler om sikkerhedsstillelse, herunder om formen af sikkerheden, dens adskillelse fra elhandelsvirksomhedens formue i øvrigt, om forrentning og tilbagebetaling af sikkerheden, om de perioder, som husholdningsforbrugeren skal have til at stille sikkerhed m.v.

Hvis det viser sig nødvendigt forventes ministeren i medfør af bestemmelsen tillige bl.a. at fastsætte nærmere regler om de elementer, der skal indgå i en elhandelsvirksomheds vurdering af en husholdningsforbrugers eventuelt manglende betalingsevne eller betalingsvillighed. Ministeren vil endvidere kunne fastsætte regler om elhandelsvirksomhedernes varsling af, at aftaler ophæves. Reglerne vil både skulle sikre husholdningsforbrugernes retstilstand og den leveringspligtige virksomheds legitime interesse i at begrænse sine tab. Der vil i den forbindelse kunne fastsættes regler om antallet af rykkerskrivelser, før en aftale kan hæves. Fristerne for udstedelse af rykkerskrivelser vil følge de almindelige regler i lov om renter og andre forhold ved forsinket betaling, hvorefter der kun kan kræves rykkergebyr for rykkerskrivelser, som er sendt med mindst 10 dages mellemrum, jf. § 9 b, stk. 2, i renteloven. Der vil endvidere kunne fastsættes regler om, at elhandelsvirksomheden skal informere husholdningsforbrugeren om konsekvenserne af ikke at betale inden for fristen i rykkerskrivelserne, herunder at aftalen vil kunne hæves, og forsyningen kan afbrydes, hvis husholdningsforbrugeren ikke forinden har indgået en anden aftale med den hidtidige elhandelsvirksomhed, eller husholdningsforbrugeren modtager elforsyning fra en anden elhandelsvirksomhed inden tidspunktet for afbrydelsen.

Endelig vil ministeren kunne fastsætte nærmere regler om betingelser og procedurer for elhandelsvirksomhedernes foranstaltning af forsyningsafbrydelser.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 6 b, stk. 2, 3. pkt., at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter nærmere regler om leveringspligten efter § 6 b, stk. 1, herunder om prisforskelle på produkter, der er omfattet af geografiske differentierede tariffer efter § 73, stk. 1, samt om undtagelser fra leveringspligten, herunder for levering af elektricitet til deltagere og kapitalejere i borgerenergifællesskaber og levering af elektricitet i forbindelse med aggregering.

Den foreslåede bestemmelse forventes at medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om en modifikation til kravet om, at der skal være samme pris for samme produkt i et netområde, idet en bevillingshaver efter en sammenlægning af netområder, eksempelvis i tilfælde af fusioner af virksomheder med bevilling til at drive netvirksomhed, kan vælge at fastholde forskellige nettariffer i de tidligere netområder. Det sker typisk i en tidsbegrænset periode efter en fusion. Det vil også være muligt for en netvirksomhed i medfør af § 73, stk. 1, 2. pkt., i elforsyningsloven, i en tidsbegrænset periode at have geografisk differentierede tariffer, f.eks. i forbindelse med tarifudviklingsforsøg.

Tillige vil netvirksomheder i medfør af § 73, stk. 1, 2. pkt., i elforsyningsloven i udvalgte geografiske områder kunne tilbyde særlige rabatter som led i gensidigt forpligtende aftaler med elhandelsvirksomhederne om mulighed for afbrydelighed eller styring af effektaftaget i det pågældende område. I sådanne tilfælde vil elhandelsvirksomheden kunne have forskellige priser på i øvrigt identiske produkter, der afspejler variationen i nettariffen.

Ved udmøntningen af det nuværende indhold af § 6 b, stk. 3-9 og stk. 12 i forlængelse af dette lovforslag, vil reguleringen således i det væsentlige få det samme indhold som de allerede gældende bestemmelser. Hvis fremtidige udviklinger i elmarkedet bevirker, at det er nødvendigt at justere materielle detaljer i den regulering, der ved første udmøntning kommer til at foreligge ved bekendtgørelse, giver bemyndigelsesbestemmelserne i § 6 b, stk. 2, adgang til, at sådanne materielle detaljer kan justeres. Materielle detaljer der vil kunne justeres vil eksempelvis kunne være sikkerhedens størrelse, den nærmere proces vedrørende forsyningsafbrydelse, forhold vedrørende forrentning og tilbagebetaling, samt betingelser, vilkår, frister og afholdelse af omkostninger forbundet med en forsyningsafbrydelse.

Det følger af den gældende § 6 b, stk. 13, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om undtagelser fra leveringspligten i § 6 b, stk. 1, herunder om levering af elektricitet til deltagere og kapitalejere i borgerenergifællesskaber og levering af elektricitet i forbindelse med aggregering.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 6 b, stk. 3, at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om undtagelser fra leveringspligten, herunder for levering af elektricitet til deltagere og kapitalejere i borgerenergifællesskaber og VE-fællesskaber og levering af elektricitet i forbindelse med aggregering.

Den foreslåede bestemmelse i § 6 b, stk. 3, viderefører den gældende bestemmelse i § 6 b, stk. 13, i elforsyningsloven som en bemyndigelsesbestemmelse.

Definitioner på aggregering og borgerenergifællesskab fremgår i § 5, nr. 3 og nr. 5 i elforsyningsloven. Det følger heraf, at der ved aggregering skal forstås en funktion, der varetages af en fysisk eller juridisk person, der samler flere kunders forbrug eller producerede elektricitet til salg, køb eller auktion på et elektricitetsmarked. Desuden kan aggregering ikke være levering af elektricitet. Ved et borgerenergifællesskab skal forstås en juridisk person, der er baseret på frivillig og åben deltagelse og reelt kontrolleres af deltagere eller kapitalejere, der er fysiske personer, lokale myndigheder, herunder kommuner, eller små virksomheder, hvis primære formål er at give sine deltagere eller kapitalejere eller de lokalområder, hvor det drives, miljømæssige, økonomiske eller sociale fællesskabsfordele frem for at give økonomisk gevinst. En netvirksomhed kan ikke være et borgerenergifællesskab.

Den foreslåede bestemmelse forventes at medføre, at klima-, energi og forsyningsministeren fastsætter regler, om at bestemte elprodukter ikke er underlagt leveringspligten. Det bevirker, at elhandelsvirksomheder ikke vil være forpligtede til at tilbyde sådanne bestemte elprodukter til alle husholdningsforbrugere inden for et netområde.

Det forventes, at den foreslåede bemyndigelse vil anvendes til at fastsætte regler om undtagelse af levering af elektricitet i forbindelse med aggregering og levering af elektricitet til medlemmer i borgerenergifællesskaber.

For levering af elektricitet i forbindelse med aggregering forventes undtagelsen afgrænset til levering af elektricitet i forbindelse med aggregering på et særskilt målepunkt, der alene er knyttet til en eller flere installationer, hvis drift resulterer i et regulerbart elforbrug. Afgrænsningen skal sikre, at det alene er levering af elektricitet til bestemte elforbrugende installationer, hvis drift har en særlig regulerbar beskaffenhed, der undtages fra leveringspligten.

Et regulerbart elforbrug indebærer, at forbruget ikke er bundet til bestemte tidspunkter, men at det kan flyttes, uden at dette bevirker, at husholdningsforbrugeren behøver at ændre forbrugsadfærd ud over den ramme for fleksibilitet som husholdningsforbrugeren har givet samtykke til. Sådanne typer af elforbrug kan eksempelvis være knyttet til elbiler eller varmepumper.

For levering af elektricitet til deltagere og kapitalejere i borgerenergifællesskaber og VE-fællesskaber forventes undtagelsen afgrænset til levering af elektricitet, der er er produceret i det borgerenergifællesskab, hvor husholdningsforbrugeren er medlem. Afgrænsningen skal sikre, at det alene er levering af elektricitet, der er produceret i borgerenergifællesskabet eller VE-fællesskabet, der undtages fra leveringspligten. Dette forventes at bevirke, at deltagere og kapitalejere i borgerenergifællesskaber i de fleste tilfælde vil have behov for at få leveret mere elektricitet til sig end den elektricitet, der produceres i borgerenergifællesskabet. I dette tilfælde vil leveringen af elektricitet ud over den elektricitet, der stammer fra borgerenergifællesskabets produktion, skulle ske på et leveringspligtigt produkt. For denne residual vil elhandelsvirksomheden således være forpligtet inden for rammerne af udgangspunktet i § 6 b, stk. 1.

Ved udmøntningen af det nuværende indhold af § 6 b, stk. 13 i forlængelse af dette lovforslag, vil reguleringen således i det væsentlige få det samme indhold som den allerede gældende bestemmelse. Hvis fremtidige udviklinger i elmarkedet bevirker, at det er nødvendigt at justere materielle detaljer i den regulering, der ved første udmøntning kommer til at foreligge ved bekendtgørelse, giver bemyndigelsesbestemmelserne i § 6 b, stk. 3, adgang til, at sådanne materielle detaljer kan justeres. Materielle detaljer der vil kunne justeres vil eksempelvis kunne angå den nærmere beskaffenhed af undtagelser fra leveringspligten, herunder for levering af elektricitet til deltagere og kapitalejere i borgerenergifællesskaber og VE-fællesskaber og levering af elektricitet i forbindelse med aggregering.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 6 b, stk. 2, at alle elhandelsvirksomheder med over 200.000 elforbrugere skal udbyde dynamiske elpriskontrakter til elforbrugere med et forbrug på under 100.000 kWh om året inden for det eller de netområder, hvor elhandelsvirksomheden tilbyder elprodukter. Forsyningstilsynet skal pålægge den elhandelsvirksomhed med flest elforbrugere i et netområde at udbyde dynamiske elpriskontrakter til elforbrugere med et forbrug på under 100.000 kWh om året, hvis andre elhandelsvirksomheder i netområdet ikke udbyder dynamiske elpriskontrakter til disse elforbrugere.

Den foreslåede bestemmelse i § 6 b, stk. 4, viderefører den gældende bestemmelse i § 6 b, stk. 2, i elforsyningsloven som en bemyndigelsesbestemmelse.

Det følger af den foreslåede bestemmelse, at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om elhandelsvirksomhedernes pligt til at udbyde dynamiske elpriskontrakter.

Det forventes at følge af den foreslåede § 6 b, stk. 4, at alle elhandelsvirksomheder med over 200.000 elkunder skal udbyde dynamiske elpriskontrakter til elkunder med et forbrug på under 100.000 kWh om året inden for det eller de netområder, hvor elhandelsvirksomheden tilbyder elprodukter.

Ved en dynamisk elpriskontrakt forstås, i overensstemmelse med elmarkedsdirektivets definition i artikel 2, nr. 15, en elektricitetsleveringskontrakt mellem en elhandelsvirksomhed og en elkunde, som afspejler prisudsvinget på spotmarkederne, herunder på day-ahead- og intraday-markeder, med intervaller, der som minimum svarer til markedsafregningsintervallerne. Den foreslåede bestemmelse forventes dels at medføre, at slutkunderettigheden vedrørende en dynamisk elpriskontrakt i elmarkedsdirektivets artikel 11, stk. 1, 2. pkt., gennemføres. Den foreslåede bestemmelse forventes også at medføre, at elhandelsvirksomheder kun vil kunne blive forpligtede til at udbyde dynamiske elpriskontrakter til elkunder med et forbrug på under 100.000 kWh om året. Det betyder for det første, at det ikke er alle elkunder, der vil være dækkede af rettigheden. For det andet bemærkes det, at forbrugsgrænsen på 100.000 kWh om året er den samme som forbrugsgrænsen i § 82 b, i elforsyningsloven hvorefter Forsyningstilsynet har ansvaret for etablering og drift af en prisportal for elpriser, rabatter og vilkår på det danske elmarked for forbrugere med et forbrug på op til 100.000 kWh om året.

Den foreslåede bestemmelse forventes desuden at medføre, at det alene er elhandelsvirksomheder med over 200.000 elkunder samlet, som fordelt over alle netområder i Danmark, der er forpligtede til at udbyde dynamiske elpriskontrakter i de netområder, hvor de udbyder elprodukter.

Det forventes desuden at følge af den foreslåede § 6 b, stk. 4, at Forsyningstilsynet skal pålægge den elhandelsvirksomhed med flest elkunder i et netområde at udbyde dynamiske elpriskontrakter til elkunder med et forbrug på under 100.000 kWh om året, hvis andre elhandelsvirksomheder i netområdet ikke udbyder dynamiske elpriskontrakter til disse elkunder.

Den foreslåede bestemmelse forventes dels at medføre, at slutkunderettigheden vedrørende en dynamisk elpriskontrakt i elmarkedsdirektivets artikel 11, stk. 1, 2. pkt., gennemføres. Den foreslåede bestemmelse vil også medføre, at Forsyningstilsynet har til opgave at pålægge den elhandelsvirksomhed med flest elkunder i et netområde at udbyde dynamiske elpriskontrakter til elkunder med et forbrug på under 100.000 kWh om året i det pågældende netområde, hvis andre elhandelsvirksomheder ikke udbyder elpriskontrakter i dette netområde. Den foreslåede bestemmelse vil desuden medføre, at den elhandelsvirksomhed, der modtager et sådan pålæg, skal udbyde dynamiske elpriskontrakter i det pågældende netområde.

Ved udmøntningen af det nuværende indhold af § 6 b, stk. 2, i forlængelse af dette lovforslag, vil reguleringen således forventeligt i det væsentlige få det samme indhold som den allerede gældende bestemmelse. Hvis fremtidige udviklinger i elmarkedet bevirker, at det er nødvendigt at justere materielle detaljer i den regulering, der ved første udmøntning kommer til at foreligge ved bekendtgørelse, giver bemyndigelsesbestemmelserne i § 6 b, stk. 4, adgang til, at sådanne materielle detaljer kan justeres. Sådanne udviklinger vil eksempelvis kunne udgøres af ændringer i direktivgrundlaget for bemyndigelsesbestemmelsen. Materielle detaljer der vil kunne justeres vil eksempelvis kunne være antallet af elkunder, der skal til for at aktivere forpligtelsen, forbrugsgrænsen for de omfattede elkunder, samt kompetencen til at pålægge en bestemt elhandelsvirksomhed til at udbyde dynamiske elpriskontrakter.

Det følger af den gældende § 6 b, stk. 11, at Forsyningstilsynet fører tilsyn med elhandelsvirksomheders overholdelse af leveringspligten efter § 6 b, stk. 1, og stk. 3-9.

Den foreslåede bestemmelse i § 6 b, stk. 5, viderefører den gældende bestemmelse § 6 b, stk. 11, i elforsyningsloven som en bemyndigelsesbestemmelse.

Det følger af den foreslåede bestemmelse, at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om, at Forsyningstilsynet fører tilsyn med elhandelsvirksomheders overholdelse af leveringspligten, efter stk. 1, og regler fastsat i medfør af stk 2 og 3.

Den foreslåede bestemmelse i § 6 b, stk. 5, vil indebære, at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om, at Forsyningstilsynet skal føre tilsyn med elhandelsvirksomheders overholdelse af leveringspligten efter reglerne i § 6 b, efter stk. 1, og regler fastsat i medfør af stk 2 og 3. Forsyningstilsynet forventes således ikke at være klageinstans, men vil kunne varetage sin tilsynspligt bl.a. ved at overvåge arten og antallet af klager til Ankenævnet på Energiområdet. Det vil derved være muligt for Forsyningstilsynet at afdække, om der er et mønster i klagesagerne, enten på arten af klager eller på fordelingen af klager mellem de leveringspligtige virksomheder.

Efter den gældende bestemmelse i § 85 d, stk. 1, i elforsyningsloven, vil Forsyningstilsynet kunne give en virksomhed påbud om at levere elektricitet til en husholdningsforbruger, som har anmodet om levering af et produkt, såfremt det foretagne tilsyn afdækker, at elhandelsvirksomheden ikke overholder leveringspligten. Hvis elhandelsvirksomheden ikke efterkommer påbuddet, vil virksomheden kunne straffes med bøde efter den gældende § 87, stk. 1, nr. 7, i elforsyningsloven.

Det følger af den gældende § 6 b, stk. 10, at en elhandelsvirksomheds afvisning af at påtage sig leveringspligt over for en husholdningsforbruger kan indbringes for det private ankenævn på energiområdet, der er godkendt i medfør af kapitel 2 i lov om forbrugerklager.

Den foreslåede bestemmelse i § 6 b, stk. 6, viderefører den gældende bestemmelse § 6 b, stk. 10 i elforsyningsloven som en bemyndigelsesbestemmelse.

Det følger af den foreslåede bestemmelse, at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om, at en elhandelsvirksomheds afvisning af at påtage sig leveringspligt over for en husholdningsforbruger kan indbringes for det private ankenævn på energiområdet.

Bestemmelsen forventes at medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om, at der sikres en klagemulighed for en husholdningsforbruger, der oplever, at en elhandelsvirksomhed vægrer sig ved at indgå en leveringsaftale, enten generelt eller for det konkrete produkt, som husholdningsforbrugeren efterspørger. Efter bestemmelsen forventes husholdningsforbrugeren at kunne indbringe en klage for et privat ankenævn på energiområdet, der er godkendt i medfør af kapitel 3 i Lov om alternativ tvistløsning i forbindelse med forbrugerklager, dvs. aktuelt Ankenævnet på Energiområdet. Såfremt en elhandelsvirksomhed har afvist at indgå en leveringsaftale med en husholdningsforbruger, vil Ankenævnet ikke kunne sikre indgåelsen af den ønskede aftale. Husholdningsforbrugeren må finde en anden villig elhandelsvirksomhed eller et andet produkt hos den samme elhandelsvirksomhed. Men Ankenævnet vil efterfølgende kunne behandle en klage. Ankenævnet behandler tvister om allerede indgåede aftaler, samt tvister om en elhandelsvirksomheds afvisning af at påtage sig leveringspligt over for en husholdningsforbruger. Der henvises i den forbindelse til § 2 i vedtægterne for Ankenævnet, der angiver Ankenævnets kompetence.

Til nr. 15

Det følger af den gældende § 6 c, stk. 1, at ejeren af en ejendom skal betale for levering af elektricitet til et aftagenummer, der forsyner ejendommen eller dele heraf, i henhold til stk. § 6 c, stk. 2-7. Betalingsforpligtelsen indtræder ikke, i det omfang der i medfør af § 6, stk. 1, foreligger en aftale med ejeren eller med en anden elforbruger om levering af elektricitet til aftagenummeret.

Med den foreslåede bestemmelse i § 6 c, stk. 1, videreføres hovedreglen om ejerhæftelse i den gældende § 6 c, stk. 1.

Den foreslåede nyaffattelse af § 6 c, stk. 1, bestemmer, at ejeren af en ejendom skal betale for levering af elektricitet til et aftagenummer, der forsyner ejendommen eller dele heraf i henhold til regler udstedt i medfør af stk. 2. Betalingsforpligtelsen indtræder ikke i det omfang, der er indgået en aftale mellem en elhandelsvirksomhed og ejeren eller med en anden elkunde om levering af elektricitet til aftagenummeret i medfør af § 6, stk. 1.

Bestemmelsen tjener til at tydeliggøre, hvem der skal betale for elforsyningen til et aftagenummer under forskellige forudsætninger. Formålet hermed er at sikre, at der ikke opstår tvivl om, hvem der skal betale for elforsyningen, f.eks. når elkunder flytter. Lovens udgangspunkt er, at levering af elektricitet forudsætter en aftale herom mellem elkunden og elhandelsvirksomheden efter § 6. Særligt når elkunder flytter adresse, kan der dog opstå tvivl om, hvem der skal betale for levering af elektricitet til den adresse, der fraflyttes - herunder hvilken virksomhed, der skal foretage levering og på hvilke vilkår.

Betalingsforpligtelsen i den foreslåede bestemmelse hænger sammen med, at ejeren skal indgå en aftale med en elhandelsvirksomhed for at få leveret elektricitet efter § 6, stk. 1. Ejerens betalingsforpligtelse efter regler, der er fastsat i medfør af den foreslåede bestemmelse i § 6 c, stk. 2, er således ikke relevant i de tilfælde, hvor ejeren selv har indgået en aftale om levering af elektricitet til målepunktet. Her vil ejerens pligt til at betale følge af den indgåede aftale. Efter § 6 c, stk. 1, 2. pkt., vil ejeren ikke have en betalingsforpligtelse, hvis der er indgået en aftale med en anden elforbruger om forsyning til aftagenummeret. Dette vil typisk være tilfældet i lejemål, hvor lejere indgår aftaler med en elhandelsvirksomhed om forsyning af lejemålet. Bestemmelsen indebærer, at en lejer, som har indgået aftale om levering af elektricitet til et aftagenummer, betaler til elhandelsvirksomheden efter aftalen, så længe lejerens aftale med elhandelsvirksomheden er gyldig.

De gældende bestemmelser i § 6 c, stk. 2-8, indeholder de detaljerede regler om ejerhæftelse, herunder regler om den aftale som en ejer af en ejendom, der forsynes med elektricitet på et aftagenummer, hvor der ikke er tilknyttet en leveringsaftale, efter omstændighederne forpligtes til.

Med den foreslåede bestemmelse i § 6 c, stk. 2, videreføres de detaljerede regler om ejerhæftelse i de gældende bestemmelser i § 6 c, stk. 2-8, som én bemyndigelsesbestemmelse.

Den foreslåede bestemmelse i § 6 c, stk. 2, forventes at indebære en forpligtelse for elhandelsvirksomheder til uden ugrundet ophold at meddele ejeren af en ejendom, der forsynes via et aftagenummer, hvis elhandelsvirksomhedens leveringsaftale til aftagenummeret er opsagt, og der ikke foreligger en ny aftale om forsyning til aftagenummeret.

Det typiske anvendelsesområde for bestemmelsen forventes at være situationer, hvor den hidtidige elkunde fraflytter en adresse og tilflytteren endnu ikke har indgået en aftale om levering fra indflytningstidspunktet. Dette kan både være tilfældet i forbindelse med salg af en ejendom og i forbindelse med fraflytning af en tidligere lejer på en ejendom. Endvidere forventes regler fastsat i medfør af bestemmelsen anvendt, når et lejemål står ubeboet i en periode mellem to lejere. Når elkunder skifter elprodukt eller elhandelsvirksomhed uden at flytte adresse, vil bestemmelsen normalt ikke være relevant, da elkunden i de tilfælde typisk vil indgå en aftale med en ny elhandelsvirksomhed, før aftalen med den hidtidige virksomhed opsiges.

Regler fastsat i medfør af bestemmelsen forventes således kun at finde anvendelse, hvis der på opsigelsestidspunktet ikke er tilmeldt en elkunde på det pågældende aftagenummer med leveringspåbegyndelse til udløbet af den opsagte aftale. Formålet med bestemmelsen er at sikre, at der indgås en aftale om levering af elektricitet til aftagenummeret, samt gøre ejeren af ejendommen opmærksom på, at denne vil blive bundet af en kontrakt efter regler fastsat i medfør af § 6 c, stk. 2. Det eventuelle mellemværende, der kan opstå mellem lejer og ejer, hvor lejeren hæfter efter lejekontrakten, forventes ikke reguleret i elforsyningsloven.

Det er den elhandelsvirksomhed, der senest har haft en aftale om elforsyning til aftagenummeret, som forventes forpligtet af regler fastsat i medfør af bestemmelsen. Elhandelsvirksomheden forventes at ville kunne opfylde forpligtelsen ved at give meddelelse til den person, der efter elhandelsvirksomhedens bedste kendskab på baggrund af opslag i offentlige registre, f.eks. den offentlige informationsserver OIS eller tinglysningssystemet ejer den ejendom, som forsynes via aftagenummeret på opsigelsestidspunktet. I tilfælde hvor opsigelse sker i umiddelbar forbindelse med et salg af ejendommen, vil elhandelsvirksomheden tilsvarende opfylde sin forpligtelse, hvis meddelelsen sendes til den ejer, som fremgår af offentlige registre på tidspunktet for modtagelse af opsigelsen. Dette gælder, selvom denne muligvis ikke længere er ejer af ejendommen, når den opsagte aftale udløber. Elhandelsvirksomheden vil ikke umiddelbart have kendskab til, hvorvidt der er tale om et salg af ejendom, og skal derfor kunne henholde sig til oplysningerne i de offentligt tilgængelige registre.

Kravet om, at meddelelsen skal sendes uden ugrundet ophold skal sikre, at elhandelsvirksomhederne ikke bliver nødt til at fastsætte unødigt lange opsigelsesvarsler for elkunderne i deres leveringsaftaler. Ved vurderingen af, om der er tale om ugrundet ophold, forventes det at kunne tages i betragtning, at elhandelsvirksomheden kan have en begrundet interesse i at vente få dage med at sende meddelelsen for at afvente, om der hurtigt vil blive tilmeldt en ny elforbruger på aftagenummeret.

Elhandelsvirksomheden kan via Energinets datahub finde oplysninger om indberettede leverandørskift på aftagenummeret og datoen for leverandørskift. Hvis der er indgået en ny aftale med en anden elhandelsvirksomhed om levering til aftagenummeret, idet der er indberettet leverandørskift på aftagenummeret til datahubben, forventes der ikke at skulle sendes en meddelelse til ejeren. Dette forventes at give elhandelsvirksomhederne et øget incitament til at indberette leverandørskift i datahubben hurtigst muligt.

Det fremgår ikke af datahubben, om elforbrugeren er ejer af ejendommen. Såfremt elhandelsvirksomheden ønsker at modtage oplysninger herom, kan virksomheden anmode sine kunder om at give oplysning om dette forhold i forbindelse med aftaleindgåelsen.

Den foreslåede bestemmelse forventes også at medføre, at ejeren får en frist på mindst 5 hverdage, fra meddelelsen er kommet frem til at sørge for, at der indgås en ny leveringsaftale med en elhandelsvirksomhed til aftagenummeret, hvis ejeren ikke ønsker at blive bundet af den fremsendte kontrakt. Denne frist skal fremgå af meddelelsen fra elhandelsvirksomheden. Elhandelsvirksomheden forventes at have bevisbyrden for, at meddelelsen er kommet frem. Vurderingen af, hvornår en meddelelse anses for at være kommet frem, følger dansk rets almindelige regler.

Ejeren forventes at kunne sørge for, at der indgås en ny aftale om levering af elektricitet til aftagenummeret ved selv at indgå en aftale med en elhandelsvirksomhed herom. Endvidere forventes ejerens hæftelse at bortfalde, hvis en anden fysisk eller juridisk person, eksempelvis en lejer, indgår en aftale om elforsyningen til aftagenummeret inden fristens udløb.

Den foreslåede bestemmelse forventes desuden at indebære, at elhandelsvirksomhedens meddelelse skal indeholde en kontrakt om levering af elektricitet til aftagenummeret. Endvidere skal meddelelsen indeholde oplysninger om retsvirkningerne af, at der ikke indgås en ny aftale eller anmodes om afbrydelse af elforsyningen.

Hvis der ikke inden den nævnte frist på 5 hverdage er indgået en aftale om levering af elektricitet fra det tidspunkt, hvor den opsagte aftale udløber, forventes ejeren således at blive bundet af den fremsendte kontrakt. Kravene til de oplysninger, der skal fremgå af kontrakten, sikrer, at en ejer, der ikke selv vælger et elprodukt, ved på hvilke vilkår og over for hvilken elhandelsvirksomhed, ejeren hæfter for elforsyningen.

Hvis ejeren er en forbruger, som denne er defineret i lov om forbrugeraftaler § 2, stk. 1, forventes elhandelsvirksomheden, i forbindelse med indgåelsen af aftalen, at skulle iagttage oplysningspligten i lov om forbrugeraftaler, ligesom aftalen forventes at være omfattet af lovens 14 dages fortrydelsesret, såfremt der er tale om et fjernsalg, hvilket ofte vil være tilfældet, hvis kontraktindgåelsen er sket ved brug af et fjernkommunikationsmiddel, f.eks. telefon, internet, brev m.v. Hvis en forbruger gør brug af sin fortrydelsesret, forventes det at være en betingelse for, at forbrugeren kan pålægges at betale for den del af ydelsen, som allerede er leveret, at aftalens opfyldelse på forbrugerens udtrykkelige anmodning er påbegyndt inden fortrydelsesfristens udløb efter lov om forbrugeraftalers § 25. Da forbrugeren ikke kan give sin udtrykkelige anmodning ved stiltiende accept, forventes forbrugeren ikke på grundlag af den kontrakt, som er fremsendt efter stk. 2, at kunne pålægges at betale for den del af ydelsen, som er leveret inden fortrydelsesfristens udløb. Hvis indgåelsen af aftalen sker med stiltiende accept af den kontrakt, der er fremsendt, og forbrugeren ikke gør brug af sin fortrydelsesret inden for de 14 dage, forventes forbrugeren at hæfte på grundlag af kontrakten, dog tidligst fra udløbet af 5-dages fristen.

I mange tilfælde vil ejeren dog ikke være omfattet af definitionen af forbruger i lov om forbrugeraftalers forstand, eksempelvis hvis der er tale om en professionel udlejer eller en virksomhed, der anvender elektricitet som led i sin produktion m.v. I disse tilfælde vil ejeren ikke have en fortrydelsesret med baggrund i forbrugerbeskyttelseskravene i lov om forbrugeraftaler.

Ønsker ejeren ikke at blive bundet af den fremsendte kontrakt, forventes ejeren af en ejendom som anført at kunne indgå en anden aftale om levering fra det tidspunkt, hvor den opsagte aftale udløber. Der er aftalefrihed med hensyn til tidspunktet for påbegyndelse af leveringen efter en sådan aftale. Hvis leveringen efter den anden aftale skal påbegyndes senere end tidspunktet for den opsagte aftales udløb, forventes betalingsforpligtelsen at følge regler fastsat i medfør af denne bestemmelse, indtil påbegyndelse af leveringen efter den anden aftale. Efter den foreslåede bestemmelse, forventes meddelelsen endvidere at skulle indeholde oplysninger om det tidspunkt, hvor ejeren vil blive bundet af kontrakten.

Efter den foreslåede bestemmelse forventes det, at ejeren kan undgå at blive bundet af aftalen ved at anmode elhandelsvirksomheden om at sørge for, at forsyningen til aftagenummeret afbrydes. Der vil typisk blive opkrævet et gebyr herfor. Afbrydelse vil typisk være relevant, hvis der er tale om et hus, som skal nedrives eller stå ubeboet i længere tid. Efter bestemmelsen forventes forsyningen at skulle være afbrudt inden 5-dages fristens udløb, hvis ejeren ikke ønsker at blive bundet af kontrakten. Såfremt ejeren har anmodet om afbrydelse af forsyningen, men afbrydelsen endnu ikke er gennemført på tidspunktet for fristens udløb, forventes ejeren at blive bundet af den fremsendte kontrakt, indtil forsyningsafbrydelsen gennemføres. Efter § 20 c i elforsyningsloven skal netvirksomheden efterkomme elhandelsvirksomhedens anmodning om forsyningsafbrydelse uden ugrundet ophold.

Den foreslåede bestemmelse forventes at indebære, at vilkårene, herunder prisen, for den kontrakt som elhandelsvirksomheden fremsender, fordi der ikke er en leveringsaftale tilknyttet aftagenummeret, skal svare til vilkårene for et elprodukt, der er markedsført af elhandelsvirksomheden. Elhandelsvirksomheden forventes frit at kunne vælge hvilket af virksomhedens markedsførte elprodukter, virksomheden ønsker at tilbyde ejeren. Der forventes således ikke at være pligt til at tilbyde det samme produkt, som den tidligere elkunde på adressen har modtaget. Ved markedsført forstås, at produktet er omfattet af forpligtelsen i § 72 a, stk. 5.

Den foreslåede bestemmelse forventes at indebære, at ejeren til enhver tid skal kunne opsige denne nye aftale med 1 måneds varsel til udgangen af en måned. Der forventes dog at kunne indgås aftaler om kortere opsigelsesvarsler mellem ejeren og elhandelsvirksomheden. Der vil ikke kunne knyttes en bindingsperiode til en sådan aftale.

Den foreslåede bestemmelse forventes at indebære en præcisering af, hvornår ejeren kan blive bundet af den fremsendte kontrakt. Det forventes at følge af bestemmelsen, at ejeren tidligst kan blive bundet af kontrakten ved udløbet af fristen på 5 hverdage. Kontrakten forventes således tidligst at kunne få virkning over for ejeren ved udløbet af fristen på 5 hverdage fra modtagelsen af meddelelsen. Kontrakten forventes dermed ikke - hvis aftalen indgås ved stiltiende accept - at kunne få gyldighed forud for dette tidspunkt. Hæftelsen efter kontrakten forventes at påbegynde senere end fristen på 5 hverdage. Dette vil typisk være relevant, hvis aftalen i forhold til den tidligere ejer først er opsagt til et senere tidspunkt og der således allerede sker betaling på aftalemæssigt grundlag.

Den foreslåede bestemmelse forventes at indebære, at ejeren hæfter til en reguleret pris for forsyningen til aftagenummeret fra det tidspunkt, hvor den opsagte aftale udløber, enten til ejeren bliver bundet af kontrakten eller til der påbegyndes levering efter en anden aftale, eller til forsyningen er afbrudt. Reglerne forventes at finde anvendelse i situationer, hvor en lejer er fraflyttet et lejemål og har opsagt sin leveringskontrakt med kort varsel, således at elhandelsvirksomheden ikke har haft mulighed for at sende meddelelsen 5 hverdage inden hæftelsens overgang til ejeren. Bestemmelsen forventes at finde anvendelse fra det tidspunkt, hvor der er enighed mellem elhandelsvirksomheden og den fraflyttende elforbruger om, at aftalen er udløbet, uanset om de derved aftaler at fravige et opsigelsesvarsel i kontrakten.

Hensynet bag denne del af bestemmelsen er et ønske om at bibeholde elkundens mulighed for at meddele fraflytning til deres elhandelsvirksomhed med meget kort varsel. Såfremt fraflytningen meddeles med kort varsel forventes det ikke, at der i alle tilfælde være tilstrækkelig tid til at ejeren kan forpligtes til at indgå en aftale med elhandelsvirksomheden. Dette skyldes, at ejere, som er forbrugere i forbrugeraftalelovens forstand, skal have tilsendt de i forbrugeraftaleloven påkrævede oplysninger, inden den aftalemæssige levering påbegyndes. Desuden vil disse efter forbrugeraftaleloven have en 14 dages fortrydelsesret.

Da der ikke i dette tilfælde er tale om en aftale, som indgås mellem elforbrugeren og elhandelsvirksomheden, men derimod om en lovreguleret forpligtelse for ejeren til at betale elhandelsvirksomheden for elforbruget på aftagenummeret i en begrænset periode, hvor der ikke er indgået en aftale om levering af elektricitet, er det vurderingen, at der ikke er tale om levering på aftalemæssigt grundlag i forbrugeraftalelovens forstand, og at forbrugeraftaleloven således ikke finder anvendelse.

Af hensyn til, at ejeren skal kende sin retsstilling på forhånd, forventes prisen for levering af elektricitet fastsat efter forslaget hvert år af Forsyningstilsynet, som offentliggør prisen efter elforsyningsloven 72 f, stk. 1. For så vidt angår prisen henvises til denne bestemmelse og bemærkningerne hertil.

Den foreslåede bestemmelse forventes endelig at indebære, at elhandelsvirksomheden i situationer omtalt i forslaget til § 6 c ikke kan afbryde elforsyningen til aftagenummeret, medmindre det har vist sig at være umuligt for elhandelsvirksomheden at finde ejeren. Hensigten med bestemmelsen er i videst muligt omfang at undgå, at forsyningen til en adresse afbrydes, medmindre ejeren selv har anmodet herom. Kun i allersidste instans, når en elhandelsvirksomhed efter ihærdige forsøg forgæves har søgt efter en ejer i de tilgængelige registre, bør elhandelsvirksomheden kunne anmode om, at forsyningen til en adresse bliver afbrudt.

Det forudsættes således, at regler fastsat i medfør af bestemmelsen kun vil blive anvendt som en nødløsning, når det ikke er muligt for elhandelsvirksomheden at finde ejeren, eksempelvis hvis denne ikke er registreret i OIS eller lignende registre og der i øvrigt ikke er tilmeldt en elforbruger på adressen. I disse situationer giver regler fastsat i medfør af bestemmelsen elhandelsvirksomheden mulighed for at anmode om afbrydelse for at begrænse sit tab til levering af elektricitet til aftagenummeret.

Ved udmøntningen af det nuværende indhold af § 6 c, stk. 2-8 i forlængelse af dette lovforslag, vil reguleringen således forventeligt i det væsentlige få det samme indhold som de allerede gældende bestemmelser. Hvis fremtidige udviklinger i elmarkedet bevirker, at det er nødvendigt at justere materielle detaljer i den regulering, der ved første udmøntning kommer til at foreligge ved bekendtgørelse, giver bemyndigelsesbestemmelsen i § 6 c, stk. 2, adgang til, at sådanne materielle detaljer kan justeres. Materielle detaljer der vil kunne justeres vil eksempelvis kunne være tidsfristen for fremsendelse af meddelelse, vilkår i den kontrakt, som en elhandelsvirksomhed fremsender i denne meddelelse, omfanget af elhandelsvirksomhedens pligt til at opsøge ejeren af en ejendom, ejerens tidsfrist til at indgå en ny kontrakt for at imødegå ejerhæftelse efter denne bestemmelse og regler om afbrydelse.

Til nr. 16

Ad § 6 e

Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse giver klima-, energi- og forsyningsministeren mulighed for at fastsætte nærmere regler om at kompensere elforbrugerne for de omkostninger de måtte blive pålagt som følge af netvirksomhedernes nødvendige omkostninger til nettilslutning, nettab, drift og vedligehold ved at være nettilsluttet for anlæg omfattet af § 30 i lov om vedvarende energi og de nødvendige omkostninger til nettilslutning af anlæg omfattet af § 67 i elforsyningsloven.

Med ophævelsen af PSO-systemet den 1. januar 2022 og afskaffelsen af udligningsordningen den 1. januar 2023, vil der være en periode i 2022, hvor netvirksomhedernes nødvendige omkostninger til nettilslutning, nettab, drift og vedligehold af anlæg omfattet af § 30 i VE-loven og regler fastsat i medfør heraf, og de nødvendige omkostninger til nettilslutning af anlæg omfattet af § 67 i elforsyningsloven i stedet ville skulle dækkes af elforbrugerne i form af lokale tarifstigninger.

På denne baggrund er det besluttet i den opfølgende aftale til klimaaftalen af 17. december 2020 om overgangsordning for tarifudligningsordningen i 2022, at der i forbindelse med overgangen til det nye tarifsystem skal indføres en midlertidig finanslovsfinansieret overgangsordning i 2022.

Det er hensigten, at bemyndigelsen skal anvendes til at udstede en bekendtgørelse om kompensationsordningen, der vil indeholde nærmere regler om ordningens afgrænsning, gennemførelse og administration. Det forudsættes, at kompensationen udbetales af Energistyrelsen til netvirksomhederne, som efterfølgende kompenserer elforbrugerne.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 6 e, stk. 2, vil der således kunne fastsættes nærmere regler om, hvilke omkostninger, der kan dækkes af kompensationsordningen, ligesom der kan fastsættes frister, oplysningspligter og krav til den dokumentation, der skal indsendes af netvirksomhederne for at opnå kompensationen på vegne af forbrugerne, f.eks. dokumentation for nettilslutning og revisorerklæring. Der vil desuden kunne fastsættes øvrige forpligtelser for netvirksomhederne, herunder om offentliggørelse af fordelingen af omkostninger på specifikke kundegrupper.

Endvidere vil bemyndigelsen kunne anvendes til at fastsætte nærmere regler om bortfald og tilbagebetaling af kompensation. Det skal således være muligt at træffe afgørelse om, at kompensationen skal bortfalde, såfremt det konstateres, at betingelser og vilkår herfor ikke er overholdt.

Den foreslåede bestemmelse i § 6 e, stk. 3, betyder at bemyndigelsen vil kunne anvendes til at fastsætte regler om kompensationsordningens tilsyn, samt klageadgang. Det skal således være muligt at fastsætte nærmere regler om, at der kan foretages stikprøvekontrol af afsluttede sager om kompensation samt om netvirksomhedernes oplysningspligt i forbindelse med tilsynet. Desuden skal det være muligt at fastsætte en frist for indsendelse af klager samt bestemmelse om, at klager ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed end Energiklagenævnet.

For at sikre, at alle anmodninger om kompensation kan blive behandlet inden for rammerne af finansloven for 2022 vil der blive indført en frist for anmodning om kompensation for henholdsvis engangsomkostninger til anlæg og forstærkning af elnet og løbende omkostninger til nettab, drift og vedligehold. Det vil være muligt for netvirksomhederne at anmode om kompensation for omkostninger til anlæg og forstærkning af elnettet afholdt frem til fristen 1. november 2022, mens fristen for omkostninger til nettab, drift og vedligehold er fastsat til 10. januar 2023. For begge typer af omkostninger et det er krav, at VE-anlægget tilsluttes nettet senest 31. december 2022.

Ad § 6 f

Elforsyningsloven indeholder en række bestemmelser om elforbrugernes betaling af nødvendige omkostninger til offentlige forpligtelser, dvs. PSO. PSO er i elforsyningsloven benævnt offentlige forpligtelser. Med PSO-aftalen fra 2016 blev det aftalt, at PSO-tariffen skulle afskaffes den 1. januar 2022. Lovforslaget ophæver derfor en række regler om opkrævning af PSO mv.

Da PSO systemet skal afskaffes, fastsættes i dette lovforslags § 6, stk. 5, overgangsregler, som gør det muligt at udmelde en endelig PSO-sluttarif, således at det samlede PSO-regnskab kan opgøres og afsluttes. I den forbindelse vurderer ministeriet, at der er brug for at fastsætte en bagatelgrænse for det offentliges opkrævning eller tilbagebetaling af PSO-midler.

Som ny § 6 f foreslås indsat en bestemmelse om, at der skal udarbejdes et slutregnskab for de offentlige forpligtelser, som følger af § 8 i lovbekendtgørelse nr. 984 af 12. maj 2021, og at slutregnskabet fastlægges med en bagatelgrænse svarende til 0,1 øre/kWh opkrævet over én måned.

Bagatelgrænsen foreslås fastsat som den mindst mulige PSO-sluttarif, der kan håndteres med det eksisterende PSO-afregningssystem. PSO-tariffen bliver i det gældende afregningssystem fastsat i øre med én decimal og opkræves månedsvis på baggrund af det faktiske elforbrug. Det foreslås således, at der fastsættes en minimumsopkrævning eller -udbetaling svarende til 0,1 øre/kWh pr. måned. Dette indebærer, at der - beregnet på baggrund af en gennemsnitsmåned - vil være op til 2,7 mio. kr. i over- eller underdækning, som ikke vil blive opkrævet eller tilbagebetalt.

Den foreslåede bagatelgrænse vil medføre, at hvis den endelige balance imellem afholdte PSO-udgifter og PSO-indtægter ender mellem 2,7 mio. kr. i overdækning og 2,7 mio. kr. i underdækning, vil der ikke blive foretaget en ekstraordinær opkrævning eller tilbagebetaling. Det skyldes, at en sådan ekstraordinær opkrævning eller tilbagebetaling vurderes at være forbundet med større administrative og systemmæssige udfordringer. Hvis den endelige balance ender på mere end 2,7 mio. kr. i over- eller underdækning, vil der blive gennemført en sluttarif-afregning, hvor det forsøges at tilbagebetale eller opkræve det sidste udestående.

Hvis slutregnskabet eksempelvis ender med en overdækning på 100 mio. kr., og der forventes et forbrug på 2,7 TWh i udbetalingsmåneden, vil sluttariffen blive fastsat til 3,7 øre/kWh, hvilket er en afrunding i overensstemmelse med den foreslåede bestemmelse.

Om opgørelsen af PSO slutregnskabet og baggrunden for bagatelgrænsen henvises til pkt. 3.3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Ad § 6 g

Der kan efter gældende ret ske nettoafregning på enten time- eller årsbasis, og begge af disse nettoafregningsordninger løber til og med den 19. november 2032. Både den time- og årsbaserede nettoafregningsordning er overgangsordninger, der giver en ret til fritagelse af PSO-tarif (til udgangen af 2021) og elafgift for egenproducentens egetforbrug på henholdsvis time- eller årsbasis. Reglerne om elafgiftsfritagelse fremgår af elafgiftsloven, mens reglerne om PSO-fritagelse fremgår af bekendtgørelse nr. 1044 af 27. maj 2021 om nettoafregning for egenproducenter af elektricitet (herefter nettoafregningsbekendtgørelsen), der er udstedt i medfør af elforsyningslovens §§ 8 a og 8 b. Reglerne om elafgiftsfritagelse er knyttet op på reglerne om PSO-fritagelse i nettoafregningsbekendtgørelsen. Det betyder, at administrationen af nettoafregning for både PSO- og elafgiftsfritagelse sker efter reglerne i nettoafregningsbekendtgørelsen.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.3.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger for nærmere om de gældende ordninger om time- og årsbaseret nettoafregning.

Det foreslås, at der som ny bestemmelse indsættes § 6 g i elforsyningsloven, hvorefter klima-, energi- og forsyningsministeren bemyndiges til at fastsætte regler om nettoafregning for egenproducenter af elektricitet, herunder om opgørelse og måling af elproduktion og forbrug og om adgang til at få årsbaseret nettoafregning.

Forslaget om en bemyndigelsesbestemmelse i § 6 g, der giver ministeren adgang til at fastsætte regler om nettoafregning skyldes, at bemyndigelsesbestemmelserne om PSO-fritagelse i elforsyningslovens §§ 8 a og 8 b ophæves med udgangen af 2021, jf. lovforslagets § 1, nr. 18. Ophævelsen af §§ 8 a og 8 b vil medføre, at øjebliksafregningsbekendtgørelsen bortfalder, mens det foreslås, at nettoafregningsbekendtgørelsen forbliver i kraft, indtil den ophæves eller afløses af nye regler, jf. lovforslagets § 6, stk. 7. Formålet med bemyndigelsesbestemmelsen i § 6 g er, at der kan udstedes en bekendtgørelse med de regler, der fortsat er relevante for time- og årsbaseret nettoafregning vedrørende elafgift fra den 1. januar 2022.

Den foreslåede bestemmelse i § 6 g vil medføre, at ministeren kan fastsætte regler om nettoafregning for egenproducenter af elektricitet, herunder om opgørelse og måling af elproduktion og forbrug for time- og årsbaseret nettoafregning, om egenproducenters oplysningspligt, og om adgang til at få årsbaseret nettoafregning. Det vil betyde, at egenproducenter, der er på den time- og årsbaserede nettoafregningsordning ved lovens ikrafttrædelse, og egenproducenter, som får en afgørelse i 2022 om at blive omfattet af den årsbaserede nettoafregningsordning, alle vil skulle afregnes efter regler udstedt i medfør af den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse. Det forventes, at de regler, der udstedes som følge af bemyndigelsen vil svare til de gældende regler i nettoafregningsbekendtgørelsen, og reglerne vil ikke ændre på retsstillingen for de egenproducenter, som i dag er omfattet af nettoafregning.

Den foreslåede § 6 g skal desuden ses i sammenhæng med dette lovforslags § 3, nr. 1, hvorefter egenproducenter senest den 31. marts 2022 skal have ansøgt Energistyrelsen om at blive nettoafregnet på årsbasis, for at blive omfattet af ordningen. Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse vil således medføre, at der kan udstedes regler om behandling af ansøgninger om at blive omfattet heraf, som indsendes til Energistyrelsen senest den 31. marts 2022.

Den årsbaserede nettoafregningsordning for elafgift vil være gældende til og med den 19. november 2032.

Det er Energistyrelsen, der vil træffe afgørelse om indtrædelse i ordningen om nettoafregning på årsbasis.

Det bemærkes, at Energistyrelsens "Vejledning om beregning af nettoafregning og opgørelse af egenproducentens køb og salg af elektricitet på elmarkedet" af den 21. december 2018 fortsat vil være tilgængelig på www.ENS.dk.

Til nr. 17

Det fremgår af § 7, stk. 1, at hvis der er særlig grund til at forvente manglende betalingsevne eller betalingsvillighed fra en elforbruger, kan en kollektiv elforsyningsvirksomhed kræve sikkerhed for betaling af fremtidigt forbrug. Såfremt forbrugeren ikke stiller den fornødne sikkerhed, kan den kollektive elforsyningsvirksomhed afbryde elforsyningen. Afbrydelse af elforsyningen til en forbruger kan dog ikke ske på grund af manglende betaling for allerede afholdt forbrug.

Det fremgår endvidere af § 7, stk. 2, at stk. 1 kun har gyldighed indtil den 1. april 2016.

Det følger af forslaget til § 1, nr. 17, at § 7 ophæves.

Den foreslåede ophævelse af § 7 i elforsyningsloven skyldes, at bestemmelsen ikke længere er gyldig. Ophævelsen medfører, at bestemmelsen udgår af elforsyningsloven.

Til nr. 18

Det fremgår af elforsyningslovens § 8, at alle elforbrugere her i landet, medmindre omkostningerne er finansieret af statsmidler, jf. stk. 5, eller andet følger af §§ 8 a, 8 b og 9 a, skal betale en forholdsmæssig andel af de nødvendige omkostninger ved at gennemføre en række offentlige forpligtelser opremset i § 8, stk. 1, nr. 1-5.

Der er tale om klima-, energi- og forsyningsministerens omkostninger til ydelser efter VE-lovens §§ 21, 35 a, 35 b, 36-40, 42 og 43, § 43 f, stk. 1-3, § 43 g, stk. 1-3, og §§ 45 a og 49 i VE-loven og omkostninger til ydelser efter bestemmelserne i elforsyningslovens §§ 58 og 58 b.

Der er endvidere tale om, Energinets omkostninger til ydelser efter regler fastsat i medfør af elforsyningslovens § 30 og omkostninger forbundet med at sikre tilstedeværelsen af en tilstrækkelig elproduktionskapacitet efter Europa-Kommissionens forordning om fastsættelse af retningslinjer for drift af elektricitetstransmissionssystemer.

Desuden er der tale om netvirksomhedernes omkostninger til de ydelser, som disse efter bestemmelserne i § 22, stk. 8, og § 67 i elforsyningsloven og efter § 30 i VE-loven er pålagt.

Endelig er der tale om transmissionsvirksomhedernes omkostninger til dækning af de opgaver, som disse er pålagt ifølge elforsyningslovens § 67 og VE-lovens § 30.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 3.3.1. for en nærmere gennemgang om de gældende PSO omkostninger.

Det følger af elforsyningslovens § 8, stk. 2, at de kollektive elforsyningsvirksomheders øvrige omkostninger i medfør af denne lov og VE-loven påhviler de brugere, der modtager virksomhedens ydelser, og opkræves gennem den enkelte virksomheds tariffer, medmindre omkostningerne er finansieret på anden måde, herunder af statsmidler.

Det følger endvidere af elforsyningslovens § 8, stk. 3, at for Energinet opgøres omkostningerne, som er nævnt i stk. 2, for hele landet og opkræves hos de brugere, der modtager Energinets ydelser.

Det fremgår af elforsyningslovens § 8, stk. 4, at de kollektive elforsyningsvirksomheder hver for sig afholder omkostningerne til de offentlige forpligtelser, som påhviler dem, og som er nævnt i stk. 1, og indberetter forventede og afholdte omkostninger til klima-, energi og forsyningsministeren, der beregner de samlede omkostninger efter stk. 1. Energinet oplyser på baggrund heraf elhandelsvirksomhederne om det beløb, som elhandelsvirksomhederne skal opkræve fra elforbrugerne og indbetale til Energinet. På grundlag heraf opkræver elhandelsvirksomhederne beløb fra elforbrugerne til dækning af omkostningerne og indbetaler de opkrævede midler til Energinet, som dækker klima-, energi- og forsyningsministerens og de kollektive elforsyningsvirksomheders omkostninger til de offentlige forpligtelser. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om gennemførelsen af de nævnte opgaver og om samarbejde herom mellem ministeren, de kollektive elforsyningsvirksomheder og elhandelsvirksomhederne.

Endelig fremgår det af elforsyningslovens § 8, stk. 5, at svarende til en bevilling afsat på finansloven afholder staten en del af de nødvendige omkostninger ved at gennemføre offentlige forpligtelser omfattet af stk. 1, nr. 1-5.

Det foreslås, at elforsyningslovens § 8 ophæves.

Den foreslåede ophævelse af elforsyningslovens § 8 er begrundet i, at elforbrugerne ikke længere skal afholde en forholdsvis andel af nødvendige omkostninger til en række støtteordninger til vedvarende energi efter VE-loven og elforsyningsloven. Det skyldes, at disse omkostninger fra 1. januar 2022 afholdes over finansloven, jf. PSO-aftalen og til beskrivelsen heraf i de almindelige bemærkninger afsnit 3.3.

Den foreslåede ophævelse af § 8, stk. 1, nr. 1-2, vil medføre, at omkostninger til de støtteordninger, som fremgår af § 8, stk. 1, nr. 1 og 2, fra 1. januar 2022 vil være fuldt finansieret over finansloven og ikke længere delvist skal opkræves som PSO hos elforbrugerne. Det omfatter bl.a. støtte til solcelleanlæg, vindmøller og biomasse- samt biogasanlæg efter VE lovens §§ 21, 35 a, 35 b, 36-40, 42 og 43, § 43 f, stk. 1-3, § 43 g, stk. 1-3, og §§ 45 a og 49 og til ydelser efter elforsyningslovens i §§ 58 og 58 b.

Den foreslåede ophævelse af § 8, stk. 1, nr. 3, vil medføre, at Energinets eventuelle omkostninger til sikring af brændselslagre og mindste kapacitet efter § 30 i elforsyningsloven, ikke længere kan være delvist PSO-finansieret. Sådanne omkostninger vil, såfremt en beredskabssituation skulle opstå, blive opkrævet over systemtariffen i henhold til den foreslåede bestemmelse i elforsyningslovens § 73, stk. 3, jf. dette lovforslags § 1, nr. 74.

Den foreslåede ophævelse af elforsyningslovens § 8, stk. 1, nr. 4, vil indebære, at netvirksomhedernes omkostninger til udviklingsprogrammet ELFORSK ikke længere vil være delvist PSO-finansieret, men vil overgå til finanslovsfinansiering.

Den foreslåede ophævelse af § 8, stk. 1, nr. 4, vil indebære, at de omkostninger, som netvirksomhederne er pålagt til netforstærkning og netudbygning af distributionsnettet efter elforsyningslovens § 67 eller efter regler udstedt efter VE-lovens § 30, ikke længere vil blive udlignet via PSO systemet, efter den såkaldte udligningsordning.

Den foreslåede ophævelse af § 8, stk. 1, nr. 5, vil indebære, at de omkostninger, som transmissionsvirksomhederne, dvs. i praksis Energinet, er pålagt til dækning netforstærkning og netudbygning af transmisisonsnettet efter elforsyningslovens § 67 eller efter regler udstedt efter VE-lovens § 30, ikke længere vil være PSO-finansieret. Omkostningerne vil dog efter ophævelsen fortsat være dækket af Energinets tarif, jf. også afsnit 3.3.1. i de almindelige bemærkninger.

For så vidt angår bestemmelsen om de kollektive elforsyningsvirksomheders øvrige omkostninger efter elforsyningsloven og VE-loven, som er indeholdt i § 8, stk. 2, foreslås bestemmelsen flyttet til nyt stk. 3 i elforsyningslovens § 73, jf. lovforslagets § 1, nr. 74.

Bestemmelsen i elforsyningslovens § 8, stk. 3, hvorefter Energinet opgør tarifferne for hele landet og opkræves hos de brugere, der modtager Energinets ydelser, vurderes ikke længere relevant og kan ophæves. Bestemmelsen blev indført ved lov nr. 622 af 11. juni 2010 om ændring af lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning, lov om varmeforsyning, og forskellige andre love samt ophævelse af lov om udnyttelse af vedvarende energikilder m.v., idet der her blev indført et landsdækkende tarifsystem for Energinet.

Som følge af PSO-systemet ophævelse, vil Energinet, netvirksomheder og elhandelsvirksomheder ikke længere skulle have opgaver og pligter forbundedt med PSO-opkrævning, hvilket er beskrevet i elforsyningslovens § 8, stk. 4. Derfor foreslås § 8, stk. 4, ligeledes ophævet.

Forslaget om at ophæve elforsyningslovens § 8, stk. 5, der hjemler den delvise finanslovsfinansiering af PSO omkostninger i udfasningsperioden, er en konsekvens af, at PSO-omkostninger overgår til fuld finanslovsfinansiering fra 1. januar 2022.

Det fremgår af elforsyningslovens § 8 a, stk. 1 at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at elforbrugere, der helt eller delvis selv producerer den elektricitet, de selv forbruger, under nærmere angivne betingelser kun skal betale pristillæg m.v. som nævnt i §§ 58 og 58 b i denne lov og §§ 35 a, 35 b, 36-43, 43 f, 43 g, 44, 45 a, 47, 49 og 50 i VE-loven i forhold til det elforbrug, som aftages gennem det kollektive elforsyningsnet. Ministeren kan herunder fastsætte, at reglerne kun gælder for anlæg, som var i drift den 12. april 2000. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, at lejere, der ikke selv producerer elektricitet, under nærmere angivne betingelser i samme omfang som efter 1. pkt. kan fritages for betaling af pristillæg m.v. for den elektricitet, som de forbruger, når elektriciteten er produceret på elproduktionsanlæg, som anvender vedvarende energikilder omfattet af VE-loven, og som er etableret i tilknytning til forbrugsstedet.

Af bestemmelsens stk. 2 fremgår, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, hvorledes elforbruget og elproduktionen skal måles og opgøres. Udgifterne til målingen afholdes af elproducenten.

Det følger af elforsyningslovens § 8 b, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at elforbrugerne ikke skal betale beløb til dækning af omkostninger ved gennemførelse af de offentlige forpligtelser som nævnt i § 8, stk. 1, der modsvarer den del af deres elforbrug, som de selv producerer på nærmere angivne elproduktionsanlæg med en begrænset eleffekt eller elproduktion. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, at lejere, der ikke selv producerer elektricitet, kan fritages for den i § 8, stk. 1, nævnte betalingsforpligtelse for den elektricitet, som de forbruger, når elektriciteten er produceret på nærmere angivne elproduktionsanlæg med en begrænset eleffekt eller elproduktion, som anvender vedvarende energikilder omfattet af VE-loven, og som er etableret i tilknytning til forbrugsstedet. Ministeren kan fastsætte regler om betingelser for undtagelse fra betalingsforpligtelsen, herunder om grænser for størrelser af produktionsanlæg og produktioner.

Det foreslås, at elforsyningslovens §§ 8 a og 8 b ophæves.

Den foreslåede ophævelse er begrundet i, at der ikke længere vil være grundlag for at blive fritaget for at betale PSO, når PSO-systemet bliver ophævet.

Ophævelsen af §§ 8 a og b er således en naturlig konsekvens af ophævelsen af hovedbestemmelsen om PSO-opkrævning i elforsyningslovens § 8.

Ophævelsen af §§ 8 a og 8 b vil medføre, at øjebliksafregningsbekendtgørelsen bortfalder, mens det foreslås, at nettoafregningsbekendtgørelsen forbliver i kraft, indtil den ophæves eller afløses af nye regler, jf. lovforslagets § 6, stk. 7.

De foreslåede ændringer indebærer, at de muligheder som f.eks. egenproducenter af vedvarende energi har for at blive fritaget for at betale PSO i henhold til regler, der er udstedt med hjemmel i elforsyningslovens §§ 8 a og b, ligeledes ophæves.

Bestemmelserne er herefter overflødige.

Til nr. 19

Det fremgår af elforsyningslovens § 9 a, stk. 1, at en virksomhed, som producerer fjernvarme på et kraft-varme-værk eller på et fjernvarmeværk, som den 1. oktober 2005 var indrettet til kraft-varme-produktion, ikke betaler beløb til dækning af omkostninger til offentlige forpligtelser efter § 8, stk. 1, for det elforbrug, som medgår til at producere fjernvarme til forbrugere ved hjælp af elektricitet. Desuden fremgår det af § 9 a, stk. 1, at en virksomhed, som producerer fjernvarme, ikke betaler beløb til dækning af omkostninger til offentlige forpligtelser efter § 8, stk. 1, for det elforbrug, som medgår til at producere fjernvarme til forbrugere ved hjælp af elektricitet, og for hvilket der sker tilbagebetaling af elafgift efter elpatronordningen i lov om afgift af elektricitet.

Af § 9 a, stk. 2, fremgår det, at en elforbruger, der producerer varme på et kraft-varme-værk med henblik på at dække sit eget varmeforbrug, ikke betaler beløb til dækning af omkostninger til offentlige forpligtelser efter § 8, stk. 1, for det elforbrug, som medgår til at producere varme i det varmeproducerende anlæg ved hjælp af elektricitet.

Af bestemmelsens stk. 3 fremgår, at omkostninger til offentlige forpligtelser, som ikke dækkes som følge af ovenstående bestemmelser, opkræves med en forholdsmæssig andel hos de øvrige forbrugere efter de i § 8, stk. 1, nævnte principper.

Det følger endvidere af bestemmelsens stk. 4, at fritagelse for betaling af beløb som nævnt i stk. 1 og 2 kan betinges af, at et kraft-varme-produktionsanlæg opfylder nærmere angivne krav til elproduktionens andel af energiproduktionen.

Endelig fremgår det af § 9 a, stk. 5, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om afgrænsning af virksomheder og produktioner, som omfattes af ovenstående bestemmelser, samt om måling og dokumentation af elforbrug.

Der er i medfør af elforsyningslovens § 9 a, stk. 5, udstedt bekendtgørelse nr. 324 af 28. april 2009 om fritagelse for betaling til dækning af offentlige forpligtelser for forbrug af elektricitet til produktion af varme i medfør af § 9 a i elforsyningsloven med senere ændringer.

Det foreslås, at elforsyningslovens § 9 a ophæves.

Den foreslåede ophævelse er en naturlig konsekvens af ophævelsen af hovedbestemmelsen om PSO-opkrævning i elforsyningslovens § 8, hvorefter der ikke længere vil være grundlag for at blive fritaget for at betale PSO, hvilket elforsyningslovens § 9 a giver mulighed for.

Ophævelsen skal ses i sammenhæng med dette lovforslags § 6, stk. 6, hvori foreslås indført en overgangsregel, som muliggør, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan færdigbehandle ansøgninger om fritagelse for PSO indgivet før lovens ikrafttræden efter de hidtil gældende regler.

Til nr. 20

Det fremgår af § 10, stk. 1, 1. pkt., i elforsyningsloven, at elproduktion fra anlæg med en kapacitet på over 25 MW kun kan udøves af virksomheder, der har opnået bevilling fra klima-, energi- og forsyningsministeren. Ministeren kan dog efter § 10, stk. 1, 2. pkt., i elforsyningsloven i særlige tilfælde give tilladelse til, at et elproduktionsanlæg med en kapacitet på over 25 MW midlertidigt drives uden bevilling.

§ 10, stk. 1, i elforsyningsloven indeholder et bevillingskrav for virksomheder, der producerer elektricitet fra elproduktionsanlæg over 25 MW. Bevillingskravet for virksomheder gælder alle elproduktionsanlæg over 25 MW, herunder kraftværker, kraft-varme-værker, solcelleanlæg og vindmølleanlæg. Det fremgår af § 10, stk. 2, i elforsyningsloven, at en bevilling efter stk. 1 gives for mindst 20 år.

§ 11, stk. 1, i elforsyningsloven indeholder et krav om forudgående tilladelse ved etablering af nye elproduktionsanlæg samt væsentlige ændringer i bestående anlæg.

Tilladelser anvendes således i dag, når der meddeles tilladelse til etablering af nye elproduktionanlæg og væsentlige ændringer i bestående anlæg på land. På havet anvendes tilladelser ved tilladelse til etablering af samt tilladelse til elproduktion fra havvindmølleparker. Derudover kræver det en bevilling at producere elektricitet fra alle elproduktionsanlæg over 25 MW, uagtet om anlægget er placeret på havet eller på land. Bevillingssystemet for elproduktion blev indført i den første elforsyningslov fra 1976, hvor elproduktionsvirksomhed var monopolvirksomhed, og hvor bevillingerne også var tidsbegrænset til 20 år. I dag er elproduktionsvirksomhed en kommerciel aktivitet uden eksklusiv ret.

Før en ansøgning om elproduktionsbevilling behandles, skal det vurderes, om der er tale om et elproduktionsanlæg over 25 MW, som skal have elproduktionsbevilling. Større solcelle- og vindmølleparker vil ofte bestå af mindre sammenkoblede anlæg, hvorfor det konkret skal vurderes, om der er tale om ét bevillingspligtigt anlæg. Det følger af administrativ praksis, at der vil være tale om et konkret skøn af, om der er tale om ét bevillingspligtigt anlæg over 25 MW, som tager alle relevante forhold i betragtning i hver enkel sag. Der kan i vurderingen bl.a. lægges vægt på samlet kapacitet tilsluttet i et nettilslutningspunkt, anlæggets geografiske placering, en tæt driftsmæssig og/eller fysisk sammenhæng, nettilslutningsaftalen mellem producent og netvirksomhed og andre forhold, som vurderes relevante i det konkrete tilfælde.

Det fremgår af § 10, stk. 3, i elforsyningsloven, at en virksomhed for at opnå en bevilling til at udøve elproduktionsvirksomhed skal have den fornødne tekniske og finansielle kapacitet til varetagelsen af den bevillingspligtige aktivitet.

Den finansielle kapacitet vurderes ud fra, om ansøgeren har dokumenteret at have den økonomiske styrke til at finansiere elproduktionsvirksomheden i bevillingsperioden, og om virksomheden har midlerne til at rydde op efter sig ved endt produktion. Der kan stilles vilkår om, at ejeren stiller sikkerhed for nedtagning af anlægget efter § 12 i elforsyningsloven.

Den tekniske kapacitet vurderes ud fra, om ansøgeren har dokumenteret at have den nødvendige tekniske viden og de nødvendige ressourcer til at drive elproduktionsvirksomheden. Vurderingen af den tekniske kapacitet beror på de konkrete forhold for den pågældende elproduktionsvirksomhed og afhænger i vidt omfang af anlægstypen.

Vurderingen af om en virksomhed besidder den fornødne tekniske og finansielle kapacitet til varetagelsen af den bevillingspligtige aktivitet beror på en konkret vurdering.

Der er aktuelt givet elproduktionsbevillinger til 12 ejere af større solcelle- og vindmølleparker med en kapacitet på over 25 MW på land og 13 til ejere af havvindmølleparker.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 10, stk. 8, 1. pkt., at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om undtagelse fra bevillingspligten for elproduktion fra anlæg, som er omfattet af stk. 1. Ministeren skal i den forbindelse fastsætte regler om, at eksisterende bevillinger opretholdes i overensstemmelse med deres indhold og varighed.

Den foreslåede bestemmelse er begrundet i, at krav til elproduktion fra bl.a. vindmølleanlæg, solcelleanlæg, bølgekraftsanlæg og koncentrerede solfangeranlæg bør reguleres ved tilladelser til elproduktion efter § 11, stk. 1, i elforsyningsloven, da der bl.a. er tale om kommercielle aktiviteter uden en eksklusiv ret og for administrativt at lette procedurerne for opstilling af ny VE-kapacitet.

Det vurderes dog, at det fortsat er hensigtsmæssigt at andre anlæg, herunder kraftvarmeværker, fortsat bør være omfattet af bevillingssystemet af hensyn til forsyningssikkerheden.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om undtagelse fra bevillingspligten for elproduktion fra anlæg, som er omfattet af stk. 1. Det forventes, at bemyndigelsen vil blive udnyttet til, at elproduktion fra bl.a. vindmølleanlæg, solcelleanlæg, bølgekraftsanlæg, koncentrerede solfangeranlæg og lignende anlæg på over 25 MW skal undtages fra bevillingskravet, så at disse anlæg i stedet skal have forudgående tilladelse til elproduktion efter den foreslåede § 11, stk. 1, i elforsyningsloven.

Ændringen medfører, at visse elproduktionsaktiviteter vedbliver at være i et bevillingssystem, der primært anvendes til monopolaktiviteter. Derudover gives der i dag allerede tilladelser til etablering af elproduktionsanlæg efter § 11 i elforsyningsloven og §§ 25 og 29 i VE-loven, som indeholder eller kan indeholde de samme relevante vilkår og krav som bevillinger. Derfor vil reglerne og ansøgningsprocesser for nye anlæg blive forenklet, idet der er mulighed for at søge om blot én tilladelse for så vidt angår ny elproduktionskapacitet på land og de eksisterende tilladelser til etablering og produktion på havet.

Det er ikke hensigten med ændringen at undtage andre anlæg, herunder kraftvarmeværker, der har en varmeforsyningspligt for et nærmere fastlagt forsyningsområde.

Ændringen skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 23, 25, 53, 55 og 56, om at centrale elementer fra bevillingssystemet videreføres i tilladelsessystemet.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 10, stk. 8, 2. pkt., at ministeren skal fastsætte regler om, at eksisterende bevillinger opretholdes i overensstemmelse med deres indhold og varighed.

Den foreslåede § 10, stk. 8, 2. pkt., vil være en overgangsordning som konsekvens af den foreslåede § 10, stk. 8, 1. pkt., og § 11, stk. 1, 2. pkt., hvorefter visse elproduktionsvirksomheder, der producerer elektricitet fra anlæg over 25 MW vil overgå fra bevillingssystemet for elproduktion til et tilladelsessystem for elproduktion.

Den foreslåede bestemmelse er begrundet i, at eksisterende elproduktionsbevillinger gælder for minimum 20 år. Derfor vurderes det at være hensigtsmæssigt, at eksisterende elproduktionsbevillinger givet til virksomheder, der vil kunne blive undtaget fra bevillingspligten, vil kunne beholde den eksisterende bevilling i hele den bevillingspligtige periode.

Det er hensigten, at bemyndigelsen skal anvendes til at fastsætte, at bevillinger til elproduktion fra anlæg, som er undtaget fra bevillingspligten efter regler udstedt i medfør af § 10, stk. 8, opretholdes i overensstemmelse med deres indhold og varighed. Det er endvidere hensigten, at bemyndigelsen skal anvendes til at fastsætte, at såfremt en virksomhed med bevilling, som er omfattet af undtagelsen fra bevillingskravet, vil fortsætte driften, skal virksomheden inden bevillingens udløb have tilladelse efter elforsyningslovens § 11 til elproduktion fra anlægget. Det er endeligt hensigten, at bemyndigelsen skal anvendes til at fastsætte, at bevillinger, som er undtaget fra bevillingskravet, ophæves ved meddelelse af tilladelse til elproduktion efter § 11.

En elproduktionsvirksomhed, der efter denne lovs ikrafttræden vil skulle have tilladelse til elproduktion efter den foreslåede § 11, stk. 1, i elforsyningsloven, vil være undtaget fra kravet herom, så længe virksomheden holder en gyldig elproduktionsbevilling efter § 10, stk. 1, i elforsyningsloven. Inden bevillingens udløb, vil elproduktionsvirksomheder uden tilladelse til elproduktionsbevilling efter § 11, stk. 1, skulle søge om tilladelse til elproduktion.

Til nr. 21

Den gældende bestemmelse i § 11, stk. 1, i elforsyningsloven omfatter, at etablering af nye elproduktionsanlæg samt væsentlige ændringer i bestående anlæg kun kan foretages efter forudgående tilladelse fra klima-, energi- og forsyningsministeren.

Det fremgår af § 11, stk. 2, i elforsyningsloven, at meddelelse af tilladelse efter stk. 1 er betinget af, at ansøgeren dokumenterer opfyldelsen af nærmere angivne offentliggjorte betingelser vedrørende det ansøgte anlægs energieffektivitet, brændselsanvendelse og miljøforhold i øvrigt.

Det fremgår af § 11, stk. 3, i elforsyningsloven, at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om betingelserne og procedurer for meddelelse af tilladelse, herunder at nærmere angivne tilladelser kan gøres tidsbegrænsende.

Bemyndigelsen i § 11, stk. 3, i elforsyningsloven, er udmøntet i kraftværksbekendtgørelsen. Bekendtgørelsen fastsætter nærmere regler om betingelserne og procedurer for meddelelse af tilladelse til etablering af nye elproduktionsanlæg samt væsentlige ændringer i bestående anlæg, herunder skrotning af elproduktionsanlæg.

Det fremgår af § 87, stk. 1, nr. 2, at medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der etablerer eller driver net eller anlæg efter §§ 11, 12 a, 21, 22 a eller 23 uden tilladelse.

Det foreslås, at der i § 11, stk. 1, indsættes som et nyt andet punktum, at det samme gælder elproduktion fra anlæg, der er undtaget fra bevillingspligten ved regler udstedt i medfør af § 10, stk. 8.

Den foreslåede ændring af § 11, stk. 1, er begrundet i, at elproduktionsanlæg, der vil være undtaget fra bevillingskravet i § 10, stk. 1, i elforsyningsloven, i overensstemmelse med den foreslåede § 10, stk. 8, i elforsyningsloven, skal overgå til tilladelser til elproduktion. Det vurderes nødvendigt, at der fortsat stilles krav til anlægget og ejeren for at kunne producere elektricitet fra elproduktionsanlæg, der ikke er omfattet af bevillingskravet i § 10, stk. 1, i elforsyningsloven. Sikring af og opretholdelse af elforsyningssikkerheden kræver, at elproduktionsanlæg og anlæggets ejer lever op til en række krav, som videreføres fra bevillingssystemet.

Den foreslåede ændring i § 11, stk. 1, vil medføre, at ejere af elproduktionsanlæg, der er undtaget fra bevillingskravet i regler udstedt i medfør af den foreslåede § 10, stk. 8, skal have en tilladelse til at producere elektricitet fra anlægget.

I praksis vil det betyde, at § 11, stk. 1, vil omfatte tilladelser til at etablere nye anlæg, tilladelse til at producere fra nye anlæg og tilladelser til at foretage væsentlige ændringer på eksisterende anlæg. Det er hensigten, at tilladelse til etablering og til at producere elektricitet fra anlægget, hvor det er muligt, vil kunne gives på samme tid.

Tilladelser til elproduktion vil skulle betinges af en række forhold, som videreføres fra bevillingssystemet, herunder kravet om, at virksomheden, der ejer anlægget, skal besidde den fornødne tekniske og finansielle kapacitet til at drive elproduktionsanlægget, jf. den foreslåede ændring af § 11, stk. 3, i lovforslagets § 1, nr. 23. Formålet med tilladelse til elproduktion vil være, at anlægget og ejeren bag kan drive anlægget på forsvarlig vis af hensyn til opretholdelsen af elforsyningssikkerheden.

Nærmere fastsatte krav om tilladelse til elproduktion fra nye elproduktionsanlæg udmøntes i kraftværksbekendtgørelsen.

Vurderingen af, om en virksomhed besidder den fornødne tekniske og finansielle kapacitet vil bero på et konkret skøn. Vurderingen af den tekniske kapacitet vil i vidt omfang afhænge af anlægstypen. Derudover vil vurderingen af, om der er tale om ét bevillingspligtigt anlæg over 25 MW, bero på et konkret skøn, som tager alle relevante forhold i betragtning i hver enkel sag.

Ændringen vil derudover indebære, at elproduktion fra anlæg, der er undtaget fra bevillingspligten i regler udstedt i medfør af § 10, stk. 8, som foretages uden tilladelse, vil være strafbart efter § 87, stk. 1, nr. 2, i elforsyningsloven.

Til nr. 22

Det følger af den gældende § 11, stk. 2, i elforsyningsloven, at meddelelse af tilladelse efter den gældende § 11, stk. 1, er betinget af, at ansøgeren dokumenterer opfyldelsen af nærmere angivne offentliggjorte betingelser vedrørende det ansøgte anlægs energieffektivitet, brændselsanvendelse og miljøforhold i øvrigt.

Det foreslås, at der i § 11, stk. 2, i elforsyningsloven, efter "tilladelse" indsættes "til etablering af nye elproduktionsanlæg samt væsentlige ændringer i bestående anlæg".

Den foreslåede ændring er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 20 og 21, hvor visse elproduktionsvirksomheder, der producerer elektricitet fra anlæg over 25 MW overgår fra bevillingssystemet for elproduktion til et tilladelsessystem for elproduktion. Ændringen har til hensigt at sikre en videreførelse af, at nærmere angivne offentliggjorte betingelser vedrørende det ansøgte anlægs energieffektivitet, brændselsanvendelse og miljøforhold i øvrigt fortsat vil skulle stilles til etablering af nye elproduktionsanlæg og væsentlige ændringer i bestående anlæg.

Til nr. 23

Det følger af den gældende bestemmelse i § 11, stk. 1, i elforsyningsloven, at etablering af nye elproduktionsanlæg samt væsentlige ændringer i bestående anlæg kun kan foretages efter forudgående tilladelse fra klima-, energi- og forsyningsministeren.

Det fremgår af § 11, stk. 2, i elforsyningsloven, at meddelelse af tilladelse efter stk. 1 er betinget af, at ansøgeren dokumenterer opfyldelsen af nærmere angivne offentliggjorte betingelser vedrørende det ansøgte anlægs energieffektivitet, brændselsanvendelse og miljøforhold i øvrigt.

Det fremgår af § 11, stk. 3, i elforsyningsloven, at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om betingelserne og procedurer for meddelelse af tilladelse, herunder at nærmere angivne tilladelser kan gøres tidsbegrænsede.

§ 11, stk. 3, i elforsyningsloven er udmøntet i bekendtgørelse nr. 2244 af 29. maj 2020 om tilladelse til etablering og ændring af elproduktionsanlæg. Bekendtgørelsen fastsætter nærmere regler om betingelserne og procedurer for meddelelse af tilladelse til etablering af nye elproduktionsanlæg samt væsentlige ændringer i bestående anlæg, herunder skrotning af elproduktionsanlæg.

Det følger derudover af elmarkedsdirektivets artikel 8, stk. 2, litra h, at der ved fastsættelse af passende kriterier for meddelelse af tilladelse til ny kapacitet skal tages hensyn til ansøgerens karakteristika, såsom teknisk, økonomisk og finansiel formåen.

Det fremgår af § 10, stk. 3, i elforsyningsloven, at en virksomhed for at opnå en bevilling til at udøve elproduktionsvirksomhed skal have den fornødne tekniske og finansielle kapacitet til varetagelsen af den bevillingspligtige aktivitet.

Energistyrelsen har i et eksternt praksisnotat for elproduktionsbevillinger til elproduktionsanlæg på land udarbejdet en vejledning, der giver information om Energistyrelsens praksis for vurdering af finansiel og teknisk kapacitet. Praksisnotatet er offentliggjort på Energistyrelsens hjemmeside.

Energistyrelsens vurdering af teknisk kapacitet består af to elementer, nemlig om virksomheden har den økonomiske styrke til at finansiere elproduktionsvirksomheden i bevillingsperioden, og om virksomheden har midlerne til at rydde op efter sig selv. Sidstnævnte krav om reetablering følger af § 12, nr. 2, i elforsyningsloven, som hjemler muligheden for at fastsætte vilkår om, at ejeren stiller sikkerhed for nedtagning af et anlæg i en tilladelse efter § 11 eller i en bevilling efter § 10. Kravene sikrer bl.a., at elproduktionen fra store elproduktionsanlæg i Danmark drives forsvarligt og af forsvarligt drevne virksomheder af hensyn til elforsyningssikkerheden. Derudover er hensynet med kravet om sikkerhedsstillelse, at der er økonomi til at rydde op efter endt produktion. Vurderingen af den tekniske kapacitet er en vurdering af, om ejeren har dokumenteret at have den nødvendige tekniske viden og de nødvendige ressourcer til at kunne drive elproduktionsvirksomheden. Vurderingen beror på de konkrete forhold for den pågældende elproduktionsvirksomhed, og det er ikke muligt at opstille en fast formel for det tekniske krav.

Det foreslås, at der i § 11 indsættes et nyt stk. 3, hvorefter meddelelse af tilladelse til elproduktion fra anlæg er betinget af, at ejeren har den fornødne tekniske og finansielle kapacitet.

Den foreslåede § 11, stk. 3, er begrundet i, at der for tilladelser til elproduktion efter den foreslåede ændring af § 11, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 21, vil skulle tages hensyn til ikke blot anlæggets tekniske forhold, men også til ejeren af anlægget. Anlægsejerens tekniske og finansielle formåen sikrer, at ejeren har den nødvendige indsigt og de nødvendige kompetencer til bl.a. at følge udviklingen i lovgivningen og øvrige regelsæt på området, og at anlægget drives forsvarligt. Det vurderes nødvendigt, at ejeren besidder disse kompetencer af hensyn til forsyningssikkerheden.

Den foreslåede § 11, stk. 3, i elforsyningsloven, vil medføre, at kravet om teknisk og finansiel kapacitet i bevillingssystemet i § 10 videreføres for tilladelser til elproduktion efter elforsyningslovens § 11. Praksis for vurderingen af teknisk og finansiel kapacitet fra bevillingssystemet vil endvidere som udgangspunkt blive videreført til produktionstilladelsen således, at der vil være tale om en konkret vurdering af, om en anlægsejer har den fornødne tekniske og finansielle kapacitet. Praksis for vurderingen af teknisk og finansiel kapacitet vil skulle følge den teknologiske udvikling og udviklingen på markedet i forhold til, at hensynene med kravene sikres tilstrækkeligt. Der vil med hjemmel i den gældende bestemmelse i elforsyningslovens § 11, stk. 3, der bliver til stk. 4, kunne fastsættes nærmere regler om betingelser og procedurer for meddelelse af tilladelse.

Til nr. 24

Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 11, stk. 1, i elforsyningsloven, at etablering af nye elproduktionsanlæg samt væsentlige ændringer i bestående anlæg kun kan foretages efter forudgående tilladelse fra klima-, energi- og forsyningsministeren.

Det fremgår af § 11, stk. 2, i elforsyningsloven, at meddelelse af tilladelse efter stk. 1 er betinget af, at ansøgeren dokumenterer opfyldelsen af nærmere angivne offentliggjorte betingelser vedrørende det ansøgte anlægs energieffektivitet, brændselsanvendelse og miljøforhold i øvrigt.

Det fremgår af § 11, stk. 3, i elforsyningsloven, at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om betingelserne og procedurer for meddelelse af tilladelse, herunder at nærmere angivne tilladelser kan gøres tidsbegrænsede.

§ 11, stk. 3, i elforsyningsloven, er udmøntet i kraftværksbekendtgørelsen. Bekendtgørelsen fastsætter nærmere regler om betingelserne og procedurer for meddelelse af tilladelse til etablering af nye elproduktionsanlæg samt væsentlige ændringer i bestående anlæg, herunder skrotning af elproduktionsanlæg. Det følger af bekendtgørelsens § 1, at etablering af nye elproduktionsanlæg eller væsentlige ændringer i bestående anlæg kun kan foretages efter forudgående tilladelse fra Energistyrelsen, jf. dog stk. 2. Det fremgår af § 1, stk. 2, at visse anlæg er undtaget fra kravet om tilladelse, herunder vindkraftanlæg, der opfylder kravene i bekendtgørelse nr. 651 af 26. juni 2008 om teknisk godkendelsesordning for konstruktion, fremstilling, opstilling, vedligeholdelse og service af vindmøller og senere ændringer heri. Det fremgår endvidere af bekendtgørelsens § 1, stk. 3, at etablering af elproduktionsanlæg, der udnytter energi fra vand eller vind på søterritoriet eller i den eksklusive økonomiske zone, ikke er omfattet af reglerne i denne bekendtgørelse. § 4 gælder dog for alle elproduktionsanlæg bortset fra vindmøller.

Undtagelserne i kraftværksbekendtgørelsen har hjemmel i § 2, stk. 4, i elforsyningsloven. Det fremgår af § 2, stk. 4, 1. pkt., at klima-, energi- og forsyningsministeren kan bestemme, at mindre anlæg eller mindre omfattende aktiviteter, som er omfattet af loven, helt eller delvis skal undtages fra lovens bestemmelser.

Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 1998-99, tillæg A, L 234, side 5892, at det eksempelvis er hensigten at fritage mindre elproducerende anlæg, som er godkendt efter varmeforsyningsloven, fra yderligere godkendelseskrav, ligesom der ikke vil blive stillet krav om, at kommunal virksomhed med sådanne anlæg kun kan ske i selskaber med begrænset ansvar. Det fremgår endvidere, at vindmøller på land og mindre VE-anlæg ligeledes påtænkes fritaget fra kravet om særlig tilladelse efter § 11 i elforsyningsloven.

Det følger af den foreslåede § 11, stk. 5, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan bestemme, at visse elproduktionsanlæg skal undtages fra kravet om tilladelse i stk. 1. Ministeren kan herunder fastsætte regler om betingelser for undtagelsen.

Den foreslåede bestemmelse er begrundet i, at undtagelsesbestemmelsen i elforsyningslovens § 2, stk. 4, som giver hjemmel til at undtage mindre anlæg eller mindre omfattende aktiviteter ikke er tilstrækkelig til at undtage anlæg, der har elproduktionsbevilling efter § 10, stk. 1, i elforsyningsloven, fra det krav om tilladelse til elproduktion, som er foreslået i lovforslagets § 1, nr. 21. Derudover er ændringen begrundet i, at det vurderes hensigtsmæssigt at præcisere hjemlen til at undtage elproduktionsanlæg, der udnytter energi fra vand eller vind på søterritoriet eller i den eksklusive økonomiske zone, som i dag følger af kraftværksbekendtgørelsens § 1, stk. 3.

Det foreslåede § 11, stk. 5, i elforsyningsloven, vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte nærmere regler om, hvilke elproduktionsanlæg, der er undtaget fra tilladelseskravet i § 11, stk. 1. Det er bl.a. hensigten, at havvindmøller vil skulle undtages fra krav om tilladelse efter § 11, stk. 1, da disse elproduktionsanlæg er omfattet af tilladelsessystemet i VE-loven. Det er derudover hensigten at undtage elproduktionsanlæg med bevilling efter § 10, stk. 1, i elforsyningsloven, fra tilladelse til elproduktion efter § 11, stk. 1, i elforsyningsloven.

Det er hensigten, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte nærmere regler om rimelige betingelser og krav for undtagelsen, herunder f.eks. en anmeldelsespligt til relevante myndigheder, således at anlæggets etablering eller væsentlige ændring kommer til myndighedernes kendskab, selvom anlægget undtages fra kravet om tilladelse til etablering og væsentlig ændring efter elforsyningslovens § 11, stk. 1.

Til nr. 25

Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 10, stk. 1, 1. pkt., i elforsyningsloven, at elproduktion fra anlæg med en kapacitet på over 25 MW kun kan udøves af virksomheder, der har opnået bevilling fra klima-, energi- og forsyningsministeren. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan dog efter § 10, stk. 1, 2. pkt., i elforsyningsloven i særlige tilfælde give tilladelse til, at et elproduktionsanlæg med en kapacitet på over 25 MW midlertidigt drives uden bevilling. § 10, stk. 1, i elforsyningsloven indeholder således et bevillingskrav for elproduktionsanlæg over 25 MW. Bevillingskravet gælder alle elproduktionsanlæg over 25 MW, herunder kraftværker, kraftvarmeværker, solcelleanlæg og vindmølleanlæg. Det fremgår af § 10, stk. 2, i elforsyningsloven, at en bevilling efter stk. 1 gives for mindst 20 år.

Ifølge den gældende bestemmelse i § 12, stk. 1, nr. 1-2 og 4, i elforsyningsloven, kan der i en tilladelse efter § 11 eller i en bevilling efter § 10 fastsættes vilkår om, at ejeren forpligter sig til at ændre produktionsomfanget efter Energinets bestemmelse, når denne finder det nødvendigt for at opretholde en effektiv udnyttelse af nettet, elforsyningssikkerheden eller kvaliteten i det sammenhængende forsyningsnet, at ejere stiller sikkerhed for nedtagning af anlæg samt at ejeren forpligter sig til at underrette Energinet mindst et år 1 forvejen, såfremt det besluttes, at et anlæg skal lukkes eller tages ud af drift, så det ikke er til rådighed i en længere periode.

Efter den gældende bestemmelse i § 50, stk. 2, kan der i bevillinger ud over de vilkår, der kan fastsættes i medfør af lovens kapitel 3-6, i særlige tilfælde af hensyn til opfyldelse af lovens formål fastsættes sådanne vilkår, som er begrundet i den pågældende virksomheds særlige forhold. Endvidere kan der fastsættes vilkår, som er nødvendige af hensyn til overholdelsen af EU-regler eller EU-henstillinger på området.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 12, stk. 2, at der i tilladelser til elproduktion efter § 11 ud over de vilkår, der kan fastsættes i medfør af stk. 1, i særlige tilfælde af hensyn til opfyldelse af lovens formål kan fastsættes sådanne vilkår, som er begrundet i virksomhedens særlige forhold. Endvidere kan der fastsættes vilkår, som er nødvendige af hensyn til overholdelsen af EU-regler eller EU-henstillinger på området.

Den foreslåede ændring i § 12, stk. 2, i elforsyningsloven, er begrundet i et ønske om at videreføre indholdet af § 50, stk. 2, i elforsyningsloven, fra bevillingssystemet til tilladelsessystemet for så vidt angår elproduktionsanlæg. Det skyldes, at ejere af visse elproduktionsanlæg overgår fra bevillingssystemet til et tilladelsessystem, som følge af lovforslagets § 1, nr. 20 og 21. Ifølge § 1, nr. 20, i dette lovforslag kan klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætte regler om, at elproduktion fra anlæg med en kapacitet på over 25 MW, som er omfattet af bevillingspligten i § 10, stk. 1, i elforsyningsloven, skal være undtaget fra bevillingspligten. Efter § 1, nr. 21, i dette lovforslag skal ejere af elproduktionsanlæg have en tilladelse til at producere elektricitet fra anlægget.

Den foreslåede bestemmelse i § 12, stk. 2, vil medføre, at § 50, stk. 2, i elforsyningsloven, vil blive videreført fra bevillingssystemet til tilladelsessystemet for så vidt angår tilladelser til elproduktionsanlæg over 25 MW, således at der i tilladelser til elproduktion efter § 11, ud over de vilkår, der kan fastsættes i medfør af stk. 1, i særlige tilfælde af hensyn til opfyldelse af lovens formål vil kunne fastsættes sådanne vilkår, som er begrundet i virksomhedens særlige forhold. Endvidere vil der kunne fastsættes vilkår, som er nødvendige af hensyn til overholdelsen af EU-regler eller EU-henstillinger på området.

Til nr. 26

Det fremgår af § 19 a, stk. 1, at transmissionsvirksomheder efter reglerne i stk. 2-8 skal være ejermæssigt adskilt fra produktions- og handelsaktiviteter.

Det følger af forslaget til ny § 19 a, stk. 2, at hver virksomhed, der ejer et transmissionsnet, skal optræde som transmissionsvirksomhed. Stk. 2-8 bliver herefter stk. 3-9.

Det følger endvidere af forslaget til ny § 19 a, stk. 10, at kravet i stk. 2, anses for opfyldt, hvis to eller flere virksomheder, der ejer transmissionsnet, har oprettet et joint venture, der fungerer som transmissionsvirksomhed i Danmark og et eller flere andre EU-medlemsstater.

Der foreslås en konsekvensændring af § 19 a, stk. 1, således at henvisningen til stk. 2-8 ændres til stk. 2-10.

Konsekvensændringen i § 19 a, stk. 1, vil medføre, at transmissionsvirksomheder skal være ejermæssigt adskilt efter stk. 2-10.

Til nr. 27

Det fremgår af § 19, stk. 1, i elforsyningsloven, at transmissionsvirksomhed og netvirksomhed kun kan udøves efter bevilling, der kan gives til virksomheder, som opfylder kravene i kapitel 7 og 8. Transmissionsvirksomhed er i § 5, nr. 20, i elforsyningsloven defineret som en virksomhed med bevilling eller elforsyningsvirksomhed, som varetages af Energinet eller denne virksomheds helejede datterselskaber i medfør af § 2, stk. 2 og 3, i lov om Energinet, der driver transmissionsnet. Energinet er i dag eneste transmissionsvirksomhed i Danmark, og der findes ikke transmissionsvirksomheder med bevilling.

Det fremgår af § 19 a, stk. 1, i elforsyningsloven, at transmissionsvirksomheder efter reglerne i stk. 2-8 skal være ejermæssigt adskilt fra produktions- og handelsaktiviteter. § 19 a har til formål at gennemføre kravene i elmarkedsdirektivets artikel 43 om ejermæssig adskillelse.

Det følger af § 51, stk. 2, i elforsyningsloven, at bevillingshavere til net-, transmissions- og produktionsvirksomhed skal eje de anlæg, som anvendes til gennemførelsen af de bevillingspligtige aktiviteter. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan i særlige tilfælde give dispensation fra bestemmelsen i stk. 2, jf. § 51, stk. 3. Der findes ingen bestemmelser i elforsyningsloven, der indeholder et specifikt krav om, at den, der ejer et transmissionsnet, skal optræde som transmissionsvirksomhed.

Det følger af elmarkedsdirektivets artikel 43, stk. 1, litra a, at hver virksomhed, der ejer et transmissionssystem, skal optræde som transmissionssystemoperatør.

Elmarkedsdirektivets artikel 43, stk. 1, litra a, følger i dag ikke direkte af elforsyningsloven, men blev introduceret i bemærkningerne i lov nr. 466 af 18. maj 2011, jf. Folketingstidende 2010-11, A, L 87 som fremsat, side 13, da reglerne om ejermæssig adskillelse blev gennemført i dansk ret.

Elmarkedsdirektivet opererer i artikel 43, stk. 1, litra a, med begrebet "transmissionssystemoperatør". Ved gennemførelsen af reglerne om ejermæssig adskillelse i dansk ret ved lov nr. 466 af 18. maj 2011 anvendes begreberne "transmissionsvirksomhed" og "systemansvarlig virksomhed", jf. Folketingstidende 2010-11, A, L 87 som fremsat, side 13. Transmissionsvirksomhed blev ved direktivets gennemførelse varetaget af både de regionale transmissionsvirksomheder, der på daværende tidspunkt havde bevilling til at udøve transmissionsvirksomhed, og af Energinet. Systemansvaret blev kun varetaget af Energinet, ligesom det fortsat er tilfældet i dag, jf. de almindelige bemærkninger i lov nr. 466 af 18. maj 2011 om elforsyning, jf. Folketingstidende 2010-11, A, L 87 som fremsat, side 13. Der eksisterer aktuelt ikke transmissionsvirksomheder med bevilling, da det regionale transmissionsnet er overdraget til Energinet, så Energinet i dag ejer transmissionsnettet i Danmark.

Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse i § 19 a, stk. 2, i elforsyningsloven, hvorefter hver virksomhed, der ejer et transmissionsnet, skal optræde som transmissionsvirksomhed.

Den foreslåede indsættelse af § 19 a, stk. 2, i elforsyningsloven vil gennemføre elmarkedsdirektivets artikel 43, stk. 1, litra a, i dansk ret. Ændringen er begrundet i, at det vurderes hensigtsmæssigt, at elmarkedsdirektivets artikel 43, stk. 1, litra a, følger direkte af elforsyningsloven.

Den foreslåede bestemmelse i § 19 a, stk. 2, vil medføre, at der skal være sammenfald mellem den, der ejer et transmissionsnet, og den, der optræder som transmissionsvirksomhed for det pågældende net.

Den foreslåede bestemmelse i § 19 a, stk. 2, medfører, at elmarkedsdirektivets artikel 43, stk. 1, litra a, vil være gennemført i elforsyningsloven.

Forslaget vil i praksis ikke medføre materielle ændringer. Det skyldes, at Energinet ejer transmissionsnettet i Danmark og er eneste transmissionsvirksomhed i Danmark, ligesom Energinet er certificeret som ejermæssigt adskilt af Forsyningstilsynet. For så vidt angår transmissionsvirksomheder med bevilling, vil ændringen betyde, at det ikke vil være muligt at dispensere fra kravet i § 51, stk. 2, i elforsyningsloven, i overensstemmelse med § 51, stk. 3, i elforsyningsloven.

Til nr. 28

Det fremgår af § 19, stk. 1, i elforsyningsloven, at transmissionsvirksomhed og netvirksomhed kun kan udøves efter bevilling, der kan gives til virksomheder, som opfylder kravene i lovens kapitel 7 og 8. Transmissionsvirksomhed, der varetages af Energinet eller denne virksomheds helejede datterselskaber i medfør af § 2, stk. 2 og 3, i lov om Energinet, udføres dog uden bevilling. Energinet er i dag transmissionsvirksomhed i Danmark, og der findes ikke transmissionsvirksomheder med bevilling.

Det fremgår af § 19 a, stk. 1, i elforsyningsloven, at transmissionsvirksomheder efter reglerne i stk. 2-8 skal være ejermæssigt adskilt fra produktions- og handelsaktiviteter. § 19 a gennemfører kravet i elmarkedsdirektivets artikel 43 om ejermæssig adskillelse.

Det fremgår af § 28, stk. 2, nr. 3, i elforsyningsloven, at Energinet skal samarbejde med systemansvarlige virksomheder i andre lande om etablering af gensidige, ligeværdige principper for elforsyning samt om nettariffer, netadgang og transit, markedsspørgsmål m.v., samkøring af transmissionsforbindelser, herunder håndtering af balance- og kapacitetsproblemer samt indgå nødvendige fælles systemdriftaftaler, som sikrer udnyttelsen af de fordele, som sammenkoblede systemer giver.

Det fremgår af § 28 c, stk. 1, i elforsyningsloven, at Energinet eller denne virksomheds helejede datterselskaber som led i samarbejdet med andre landes systemansvarlige virksomheder efter klima-, energi- og forsyningsministerens godkendelse kan indtræde som medejer af selskaber med begrænset ansvar, der udfører grænseoverskridende systemansvarsopgaver som nævnt i § 28, stk. 2, nr. 3, og opgaver vedrørende sammenkoblingen af elmarkeder.

Det fremgår bl.a. af § 2, stk. 2, i lov om Energinet, at Energinet efter reglerne i lov om Energinet samt efter reglerne i elforsyningsloven, VE-loven og lov om gasforsyning og med baggrund i en sammenhængende og helhedsorienteret planlægning varetager systemansvarlig virksomhed og eltransmissionsvirksomhed.

Det fremgår af § 2, stk. 3, i lov om Energinet, at Energinet efter godkendelse fra klima-, energi- og forsyningsministeren kan oprette helejede datterselskaber. Energinet kan derudover eje ejerandele i andre selskaber med begrænset ansvar og indgå samarbejdsaftaler og lignende i forbindelse med udøvelse af sin virksomhed.

Det følger af bemærkningerne til § 2, stk. 3, i lov om Energinet, at det er en forudsætning for henlæggelse af selskabets kerneopgaver i datterselskaber, at disse er helejede - altså at Energinet ejer samtlige aktier i de pågældende selskaber, jf. Folketingstidende 2018-19, A, L 178 som fremsat, side 23.

For så vidt angår muligheden for at eje ejerandele i andre selskaber med begrænset ansvar samt indgå samarbejdsaftaler og lignende følger det endvidere af de specielle bemærkninger til § 2, stk. 3, i lov om Energinet, at bestemmelsen også giver Energinet mulighed for at strukturere sig, som det findes mest hensigtsmæssigt, jf. Folketingstidende 2004-05, tillæg A, side 2398.

Det fremgår af elmarkedsdirektivets artikel 43, stk. 4, at kravet i elmarkedsdirektivets artikel 43, stk. 1, litra a, anses for opfyldt, hvis to eller flere virksomheder, der ejer transmissionssystemer, har oprettet et joint venture, der fungerer som transmissionssystemoperatør i to eller flere medlemsstater for de pågældende transmissionssystemer.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 19 a, stk. 10, at kravet i stk. 2 anses for opfyldt hvis to eller flere virksomheder, der ejer transmissionsnet, har oprettet et joint venture, der varetager transmissionsopgaver i Danmark og en eller flere andre EU-medlemsstater for de pågældende transmissionsnet.

Den foreslåede ændring hænger sammen med forslag til ny § 19 a, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 27. Efter den foreslåede § 19 a, stk. 2, skal hver virksomhed, der ejer et transmissionsnet, optræde som transmissionsvirksomhed. Den foreslåede § 19 a, stk. 2, har til formål at gennemføre elmarkedsdirektivets artikel 43, stk. 1, litra a.

Den foreslåede ændring i § 19 a, stk. 10, i elforsyningsloven vil gennemføre elmarkedsdirektivets artikel 43, stk. 4. Det vil således skulle være muligt for Energinet eller transmissionsvirksomheder med bevilling fortsat at leve op til kravet i den foreslåede § 19 a, stk. 2, om, at hver virksomhed, der ejer et transmissionsnet, skal optræde som transmissionsvirksomhed, såfremt et joint venture, der fungerer som transmissionsvirksomhed i to eller flere medlemsstater, som Energinet eller transmissionsvirksomheder med bevilling har indgået i, optræder som transmissionsvirksomhed for det transmissionsnet, der ejes af Energinet eller transmissionsvirksomheder med bevilling. Den foreslåede bestemmelse i § 19 a, stk. 10, vil således omfatte situationer, hvor der ikke vil være sammenfald mellem den, som ejer transmissionsnettet, og den, som optræder som transmissionsvirksomhed for det pågældende transmissionsnet.

Den foreslåede ændring i § 19 a, stk. 10, i elforsyningsloven, vil medføre, at den foreslåede § 19 a, stk. 2, i elforsyningsloven, vil være opfyldt, såfremt Energinet eller transmissionsvirksomheder med bevilling indgår i et joint venture med en virksomhed, der ejer transmissionsnet, hvor dette joint venture optræder som transmissionsvirksomhed for det pågældende transmissionsnet.

Energinet har som følge af § 2, stk. 3, i lov om Energinet og § 28, stk. 2, nr. 3 og § 28 c i elforsyningsloven hjemmel til at indgå i selskabskonstruktioner og indgå samarbejdsaftaler.

Med joint venture vil der skulle forstås en enhed, som er under fælles kontrol af to eller flere virksomheder, der ejer transmissionsnet. Joint venture efter § 19 a, stk. 10, i elforsyningsloven vil både kunne være en enhed, som er oprettet som et selskab eller ved aftale, som varetager transmissionsvirksomhedsopgaver, der ellers ville påhvile ejeren af transmissionsnettet. Det følger af direktivets artikel 43, stk. 4, at ingen anden virksomhed kan være en del af dette joint venture, medmindre denne efter elmarkedsdirektivet er blevet godkendt som uafhængig systemoperatør i henhold til artikel 44 eller som uafhængig transmissionsoperatør med henblik på afdeling 3. Ud fra direktivteksten ligger i begrebet "joint venture", at der skal være tale om, at alle deltagere skal være ejermæssigt adskilt eller adskilt efter de andre adskillelsesmodeller, der følger af elmarkedsdirektivet.

Det er hensigten, at joint ventures, som vil være omfattet af den foreslåede § 19 a, stk. 10, bl.a. vil kunne anvendes i forbindelse med Energinets samarbejde med andre landes transmissionsvirksomheder om opgavevaretagelsen for så vidt angår udlandsforbindelser.

Det vil være en konkret vurdering, om en transmissionsvirksomhed, herunder Energinet, har indgået i et joint venture med en eller flere virksomheder, der ejer transmissionsnet, og om dette joint venture fungerer som transmissionsvirksomhed for de pågældende virksomheders transmissionsnet. Såfremt der er tale om et joint venture i direktivets forstand, er det hensigten, at transmissionsvirksomheden, herunder Energinet, fortsat vil leve op til kravet om ejermæssig adskillelse.

Til nr. 29

Det fremgår af § 20 a, stk. 1, 1. pkt., i elforsyningsloven, at transmissionsvirksomheder, der ikke er ejermæssigt adskilt i henhold til lovens § 19 a, og netvirksomheder skal opstille et program for intern overvågning, som beskriver virksomhedernes tiltag for at forhindre diskriminerende adfærd. Af bestemmelsens 2. og 3. pkt. fremgår det, at virksomhederne skal sikre overholdelsen af programmet for intern overvågning samt sikre, at det kontrolleres på passende måde. En årsberetning med en beskrivelse af programmet samt kontrollen af dette skal offentliggøres og anmeldes til Forsyningstilsynet.

Efter gældende ret skal alle transmissionsvirksomheder være ejermæssig adskilt, jf. § 19 a i elforsyningsloven. Der var tidligere indeholdt bestemmelser i §§ 19 b og 19 c i elforsyningsloven om alternative reguleringsmodeller til den ejermæssige adskillelse. Bestemmelserne blev ophævet ved lov nr. 662 af 8. juni 2017 om ændring af lov om elforsyning, lov om fremme af vedvarende energi, lov om naturgasforsyning og lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold. I praksis er der aktuelt ingen andre virksomheder end Energinet, der varetager eltransmissionsvirksomhed i Danmark. Energinet opfylder kravene om ejermæssig adskillelse i henhold til § 19 a i elforsyningsloven.

Det bemærkes, at kravene i § 20 a, stk. 1, i elforsyningsloven gennemfører dele af elmarkedsdirektivets artikel 35, stk. 2, litra d, om netvirksomheders opstilling af et overvågningsprogram, kontrol med dennes overholdelse, årsberetning, dennes offentliggørelse og anmeldelse til den regulerende myndighed.

Det foreslås for det første, at § 20 a, stk. 1, 1. pkt., i elforsyningsloven, ændres, således at »Transmissionsvirksomheder, der ikke er ejermæssig adskilt i henhold til § 19 a og netvirksomheder« ændres til »Netvirksomheder«.

Med den foreslåede ændring vil der blive taget højde for, at alle transmissionsvirksomheder efter gældende ret skal være ejermæssig adskilt. Det er således ikke længere aktuelt, at der kan være transmissionsvirksomheder, der ikke er ejermæssig adskilt. Derfor foreslås det, at § 20 a, stk. 1, 1. pkt., konsekvensrettes i overensstemmelse hermed.

Den foreslåede ændring vil medføre, at bestemmelserne i § 20 a, stk. 1, fremadrettet alene vil henvende sig til netvirksomheder. Begrebet netvirksomhed er defineret i § 5, nr. 24, i elforsyningsloven som virksomhed med bevilling, der driver distributionsnet.

Det foreslås for det andet, at § 20 a, stk. 1, 1. pkt., i elforsyningsloven, ændres, således at der efter ordene »skal opstille« indsættes »og offentliggøre«.

Forslaget er begrundet i, at et krav om offentliggørelse af netvirksomhedernes interne overvågningsprogrammer forventes at kunne bidrage til et øget fokus på programmerne. Netvirksomhederne er monopolvirksomheder, og overvågningsprogrammerne er netvirksomhedernes interne redskab til at sikre virksomhedernes neutrale adfærd og uafhængig ledelse m.v. Utilstrækkelige interne overvågningsprogrammer kan medføre risiko for, at netvirksomhederne ikke har tilstrækkelig opmærksomhed på at sikre den fornødne adskillelse af netvirksomhed og konkurrenceudsatte aktiviteter. Offentligt tilgængelige interne overvågningsprogrammer vil kunne styrke tilliden til programmerne og sikre gennemsigtighed.

Den foreslåede ændring vil medføre, at netvirksomheder fremadrettet vil skulle offentliggøre det program for intern overvågning, som de i henhold til § 20 a, stk. 1, 1. pkt., skal opstille. Der lægges til grund, at overvågningsprogrammet udarbejdes som et selvstændigt dokument. Det er dette selvstændige dokument, der vil skulle offentliggøres i medfør af det foreslåede nye krav.

Kravet om offentliggørelse indebærer, at overvågningsprogrammet vil skulle gøres offentligt tilgængelig på en platform, som alle interesserede parter nemt har adgang til.

Der henvises til den gældende bestemmelse i § 20 a, stk. 5, hvorefter klima-, energi-, og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om de i bestemmelsens stk. 1 nævnte forhold. Konsekvensen af forslaget om, at der fremadrettet vil fremgå et krav om offentliggørelse af en netvirksomheds overvågningsprogram af § 20 a, stk. 1, 1. pkt., vil være, at bemyndigelsen i § 20 a, stk. 5, vil blive udvidet. Med hjemmel i denne bestemmelse, der med lovforslagets § 1, nr. 31, bliver til § 20 a, stk. 3, i elforsyningsloven, vil ministeren således kunne fastsætte nærmere regler om offentliggørelse af en netvirksomheds overvågningsprogram, eksempelvis om, hvor programmet skal offentliggøres.

Til nr. 30

Det fremgår af § 20 a, stk. 2, 1. pkt., i elforsyningsloven, at virksomhederne nævnt i bestemmelsens stk. 1 skal udpege en overvågningsansvarlig, som er uafhængig. Det fremgår af § 20 a, stk. 2, 2. pkt., at den uafhængige overvågningsansvarlige ikke må have nogen stilling, noget ansvar, nogen interesser eller noget forretningsforhold i eller med eventuelle tilknyttede og associerede virksomheder samt i eller med virksomheder, der kontrolleres af samme virksomhedsdeltagere.

Det bemærkes, at § 20, stk. 2, gennemfører dele af elmarkedsdirektivets artikel 35, stk. 2, litra d, om den overvågningsansvarliges uafhængighed.

Det foreslås, at § 20 a, stk. 2, 2. pkt., ophæves.

Dette er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 32. Herefter foreslås det, at den eksisterende bemyndigelse for klima-, energi-, og forsyningsministeren, der er indeholdt i den gældende bestemmelse i § 20 a, stk. 5, udvides, således at ministeren vil få bemyndigelse til at fastsætte regler om den overvågningsansvarliges uafhængighed, opgaver, beføjelser og kompetencer. Det er således hensigten, at klima-, energi- og forsyningsministeren med hjemmel i den gældende § 20 a, stk. 5, der med lovforslagets § 1, nr. 31, bliver til § 20 a, stk. 3, og som foreslås ændret med lovforslagets § 1, nr. 32, bl.a. vil fastsætte regler på bekendtgørelsesniveau om den overvågningsansvarliges uafhængighed. Disse forventede regler vil træde i stedet for, hvad der i dag er fastsat i § 20, stk. 2, nr. 2.

Som konsekvens heraf vil § 20 a, stk. 2, 2. pkt., blive overflødig og foreslås derfor ophævet.

Til nr. 31

Det fremgår af § 20 a, stk. 3, i elforsyningsloven, at § 20 a, stk. 2, der omhandler en overvågningsansvarliges uafhængighed, ikke er til hinder for, at to eller flere netvirksomheder eller distributionsselskaber omfattet af lov om naturgasforsyning udpeger den samme overvågningsansvarlige.

Det fremgår endvidere af § 20 a, stk. 4, i elforsyningsloven, at den overvågningsansvarlige til varetagelse af sin opgave skal have adgang til alle nødvendige oplysninger hos virksomheden og eventuelle tilknyttede og associerede virksomheder samt virksomheder, der kontrolleres af samme virksomhedsdeltagere.

Det bemærkes, at § 20 a, stk. 4, gennemfører elmarkedsdirektivets artikel 35, stk. 2, litra d, sidste pkt., om den overvågningsansvarliges beføjelser.

Det foreslås, at § 20 a, stk. 3 og 4, ophæves.

Dette er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 32. Herefter foreslås det, at den eksisterende bemyndigelse for klima-, energi-, og forsyningsministeren, der er indeholdt i den gældende bestemmelse i § 20 a, stk. 5, udvides, således at ministeren også vil få bemyndigelse til at fastsætte regler om den overvågningsansvarliges uafhængighed, dennes opgaver, dennes beføjelser og dennes kompetencer. Det er således hensigten, at klima-, energi- og forsyningsministeren med hjemmel i den gældende § 20 a, stk. 5, der med lovforslagets § 1, nr. 31, bliver til § 20 a, stk. 3, og som foreslås ændret med lovforslagets § 1, nr. 32, for det første bl.a. vil fastsætte regler der vil regulere, hvorvidt to eller flere netvirksomheder eller distributionsselskaber omfattet af lov om naturgasforsyning kan udpege den samme overvågningsansvarlige. Det er for det andet hensigten, at klima-, energi- og forsyningsministeren med hjemmel i den nævnte bestemmelse bl.a. vil fastsætte regler, hvorefter den overvågningsansvarlige til varetagelse af sin opgave skal have adgang til alle nødvendige oplysninger hos relevante virksomheder. Disse forventede regler vil træde i stedet for, hvad der i dag er fastsat i § 20, stk. 3 og 4.

Som konsekvens heraf foreslås § 20 a, stk. 3 og 4, blive overflødig og foreslås derfor ophævet.

Til nr. 32

Det fremgår af § 20 a, stk. 1, i elforsyningsloven, at bl.a. netvirksomheder skal opstille et program for intern overvågning, som beskriver virksomhedernes tiltag for at forhindre diskriminerende adfærd. Virksomhederne skal sikre overholdelsen af programmet for intern overvågning samt sikre, at det kontrolleres på passende måde. En årsberetning med en beskrivelse af programmet samt kontrollen af dette skal offentliggøres og anmeldes til Forsyningstilsynet.

Det fremgår af § 20 a, stk. 2, 1. pkt., i elforsyningsloven, at netvirksomhederne skal udpege en overvågningsansvarlig, som er uafhængig. Det fremgår nærmere af § 20 a, stk. 2, 2. pkt., at den uafhængige overvågningsansvarlige ikke må have nogen stilling, noget ansvar, nogen interesser eller noget forretningsforhold i eller med eventuelle tilknyttede og associerede virksomheder samt i eller med virksomheder, der kontrolleres af samme virksomhedsdeltagere.

Det fremgår af § 20 a, stk. 3, i elforsyningsloven, at bestemmelsens stk. 2 ikke er til hinder for, at to eller flere netvirksomheder eller distributionsselskaber omfattet af lov om naturgasforsyning udpeger den samme overvågningsansvarlige.

Det fremgår af § 20 a, stk. 4, i elforsyningsloven, at den overvågningsansvarlige til varetagelse af sin opgave skal have adgang til alle nødvendige oplysninger hos virksomheden og eventuelle tilknyttede og associerede virksomheder samt virksomheder, der kontrolleres af samme virksomhedsdeltagere.

Det fremgår af § 20 a, stk. 5, i elforsyningsloven, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om de i stk. 1 nævnte forhold, herunder om, hvad programmet for intern overvågning skal indeholde, og hvordan det skal kontrolleres.

Bemyndigelsen i § 20 a, stk. 5, er udmøntet i bekendtgørelse nr. 2247 af 29. december 2020 om program for intern overvågning for net- og transmissionsvirksomheder og Energinet.

Det bemærkes, at bestemmelserne i § 20 a gennemfører elmarkedsdirektivets artikel 35, stk. 2, litra d, om netvirksomhedernes interne overvågning.

Det foreslås, at bestemmelsen i § 20 a, stk. 5, der med lovforslagets § 1, nr. 31, bliver til § 20 a, stk. 3, ændres, således at »stk. 1« bliver til »stk. 1 og 2«, og », og hvordan det skal kontrolleres« ændres til », hvordan det skal kontrolleres, og om den overvågningsansvarliges uafhængighed, opgaver, beføjelser og kompetencer«.

Den foreslåede ændring vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsministerens gældende bemyndigelse i § 20 a, stk. 5, til at fastsætte regler om de i § 20 a, stk. 1 nævnte forhold vil blive udvidet. Efter forslaget vil ministeren fremadrettet også kunne fastsætte nærmere regler om de i bestemmelsens stk. 2 nævnte forhold, dvs. om en netvirksomheds udpegning af en overvågningsansvarlig, som er uafhængig, herunder om den overvågningsansvarliges uafhængighed, opgaver, beføjelser og kompetencer. Dette vil også omfatte fastsættelse af regler om forhold, der aktuelt er reguleret i bestemmelserne i § 20 a, stk. 2, 2. pkt., samt stk. 3 og 4. Det er således hensigten at samle alle regler vedrørende den overvågningsansvarliges uafhængighed, dennes opgaver, dennes beføjelser og dennes kompetencer på bekendtgørelsesniveau.

Formålet med fastsættelse af regler om de i bestemmelsens stk. 2 nævnte forhold, herunder om den overvågningsansvarliges uafhængighed, opgaver, beføjelser og kompetencer, vil være at bidrage til at styrke netvirksomhedernes interne overvågning og kontrollen heraf.

Det forventes, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil udmønte sin udvidede bemyndigelse ved, at der i forbindelse med den initale udmøntning af bemyndigelsen i opfølgning på stemmeaftalen af 4. juni 2021 bl.a. vil blive fastsat regler om den overvågningsansvarliges ansættelsesforhold. Det forventes, at det vil blive fastsat, at den overvågningsansvarlige i netvirksomheder, der har 100.000 eller flere tilsluttede elkunder, bør være ansat i netvirksomheden, mens netvirksomheder, der falder under denne grænse, vil kunne have en ekstern overvågningsansvarlig. Det forventes, at ministeren i forlængelse heraf vil fastsætte regler om, at en overvågningsansvarlig skal have relevant faglig indsigt i netvirksomhedsdrift og de reguleringsmæssige krav til at sikre uafhængig varetagelse af netvirksomhed og neutral adfærd m.v.

Bemyndigelsen forventes i første omgang og i opfølgning på stemmeaftalen af 4. juni 2021 også at blive udmøntet ved, at der vil blive fastsæt regler om, at den overvågningsansvarlige har ansvaret for udarbejdelsen af netvirksomhedens årsberetning, om, at den overvågningsansvarlige afrapporterer til både direktionen og bestyrelsen, og om, at den overvågningsansvarlige kan udtale sig direkte til bestyrelsen.

Bemyndigelsen forventes endvidere at blive udmøntet ved fastsættelse af regler med udgangspunkt i den gældende bestemmelse i § 20 a, stk. 2, 2. pkt., der foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 30. Ved formuleringen af uafhængighedskravet for den overvågningsansvarlige vil der dog blive taget højde for, at rækkeviden af kravene til den funktionelle adskillelse, eksempelvis habilitetskravene, på baggrund af den udmøntning af forslag til § 45 i elforsyningsloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 46, vil blive udvidet til at omfatte habilitet i forhold til virksomheder, som netvirksomheden er selskabsmæssigt forbundet med. Herudover forventes bemyndigelsen udmøntet ved fastsættelse af regler om forhold, der aktuelt er reguleret i § 20 a, stk. 3, der ligeledes foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 31. Det bemærkes i denne forbindelse, at den aktuelle regel om mulighed for deling af en overvågningsansvarlig, som fremgår af den gældende bestemmelse i § 20 a, stk. 3, vil skulle modificeres ved udmøntning af ministerens foreslåede bemyndigelse i § 20 a, stk. 3, så vidt der er tale om netvirksomheder over 100.000-grænsen. Dette skyldes den forventede fastsættelse af et krav, hvorefter netvirksomheder med 100.000 eller flere tilsluttede elkunder skal have en overvågningsansvarlig, der er ansat i netvirksomheden. Endelig forventes der fastsat regler om, at den overvågningsansvarlige til varetagelse af sin opgave skal have adgang til alle nødvendige oplysninger hos relevante virksomheder. Disse forventede regler vil træde i stedet for hvad der efter gældende ret fremgår af § 20 a, stk. 4, der forslås ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 31.

Det bemærkes endelig, at den foreslåede ændring af § 20 a, stk. 1, 1. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 29, vil have som konsekvens, at bemyndigelsen i § 20 a, stk. 5, der med lovforslaget bliver til stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 31, udvides til også at give hjemmel til at fastætte regler om offentliggørelse af det interne overvågningsprogram. Det forventes, at ministeren med hjemmel i denne bemyndigelse bl.a. vil fastsætte regler om, at en netvirksomhed vil skulle offentliggøre sit overvågningsprogram på netvirksomhedens hjemmeside.

Til nr. 33

Det fremgår af § 22, stk. 1, nr. 6, i elforsyningsloven, at en netvirksomhed skal give rådgivning og information om elsikkerhedsmæssige spørgsmål til forbrugerne, elinstallatører og andre elfagfolk samt bistå Sikkerhedsstyrelsen med gennemførelse af tilsyn og undersøgelse af stærkstrømsanlæg.

Det følger af den foreslåede ændring af § 22, stk. 1, nr. 6, at ordene "stærkstrømsanlæg og" ændres til "stærkstrømsanlæg".

Ændringen er en nødvendig konsekvens af, at der foreslås indsat et nyt nummer efter den gældende bestemmelse i § 22, stk. 1, nr. 7, jf. lovforslagets § 1, nr. 35. Hermed vil det gældende nr. 6 ikke længere være det næstsidste nummer i § 22, stk. 1, hvorfor ordet "og" bør udgå fra bestemmelsen.

Ændringen er alene lovteknisk begrundet og vil ikke medføre nogen materielle virkninger.

Til nr. 34

Det fremgår af § 22, stk. 1, nr. 7, i elforsyningsloven, at en netvirksomhed skal basere udviklingen af nettet i netvirksomhedens netområde på en gennemsigtig netudviklingsplan, som netvirksomheden skal offentliggøre hvert andet år.

Det følger af den foreslåede ændring af § 22, stk. 1, nr. 7, at ordene "hvert andet år" ændres til "hvert andet år, og".

Ændringen er en nødvendig konsekvens af, at den gældende § 22, stk. 1, indeholder i alt 7 numre, og at der foreslås indsat et nyt nummer efter den gældende bestemmelse i § 22, stk. 1, nr. 7, jf. lovforslagets § 1, nr. 35. Hermed bliver det gældende nr. 7 det næstsidste nummer i § 22, stk. 1. Dette skal markeres ved den foreslåede indsættelse af ordet "og" sidst i nummeret.

Den foreslåede ændring vil medføre, at det bliver tydeliggjort, at § 22, stk. 1, nr. 7, vil blive næstsidste nummer i bestemmelsen.

Ændringen er alene lovteknisk begrundet og vil ikke medføre nogen materielle virkninger.

Til nr. 35

Elforsyningsloven indeholder ingen bestemmelser, der forpligter netvirksomheder til at frisætte relevante data, som de er i besiddelse af.

Netvirksomhedernes opgaver fremgår bl.a. af § 20 i elforsyningsloven. Det fremgår af § 20, stk. 1, i elforsyningsloven, at netvirksomhederne skal sikre en tilstrækkelig og effektiv transport af elektricitet med tilhørende ydelser, herunder i fornødent omfang vedligeholde, om- og udbygge forsyningsnettet i forsyningsområdet, tilslutte leverandører og købere af elektricitet til det kollektive elforsyningsnet, stille fornøden transportkapacitet til rådighed og give adgang til transport af elektricitet i elforsyningsnettet samt måle levering og aftag af elektricitet i nettet.

Endvidere indeholder § 22 i elforsyningsloven bestemmelser om netvirksomhedernes opgaver. Herunder fremgår det af § 22, stk. 3, 1. pkt., at en netvirksomhed er forpligtet til at indberette oplysninger vedrørende virksomhedens aftagenumre til datahubben, herunder målerdata.

Netvirksomhederne er i kraft af deres opgavevaretagelse i besiddelse af data, som de indsamler fra individuelle elkunder, herunder data om elkundernes elforbrug og elproduktion. Dataene indsamles via måling af levering og aftag af elektricitet i deres net. Indsamlingen af data sker også med henblik på opfyldelsen af deres forpligtelse til at indberette data i datahubben. Som led heri indsamler netvirksomheder eksempelvis også data om egenproducenters elproducerende anlæg, der er tilsluttet til målepunkter i deres forsyningsnet.

Herudover er netvirksomhederne i besiddelse af data, som de selv genererer i forbindelse med varetagelsen af deres opgaver som netvirksomhed, eksempelvis data om deres ledningsnet, nettets kapacitet m.v.

Om de relevante bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2016/679/EU af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger mv. (herefter databeskyttelsesforordningen) henvises til afsnit 3.8.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse i § 22, stk. 1, nr. 8, hvorefter en netvirksomhed efter regler, som klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter i medfør af § 22, stk. 5, 1. pkt., skal frisætte relevante data, som netvirksomheden er i besiddelse af.

Forslaget skal ses i sammenhæng med den foreslåede nye bemyndigelse for klima-, energi- og forsyningsministeren til at fastsætte nærmere regler om datafrisættelse, jf. lovforslagets § 1, nr. 36. Dette betyder, at både det nærmere omfang og måden at frisætte data på, herunder at relevante data vil skulle være anonymiseret inden frisættelse, vil fremgå af regler, der efter forslaget vil blive fastsat på bekendtgørelsesniveau.

Frisættelse vil indebære, at de data, som vil være genstand for forpligtelsen om frisættelse, vil skulle gøres offentligt tilgængelig med henblik på alle interesserede aktørers adgang til at bruge de frisatte data uden betaling. Forpligtelsen til at frisætte data vil indebære, at dataene vil skulle opdateres løbende.

Forpligtelsen vil alene omfatte data, som netvirksomhederne er i besiddelse af. Forpligtelsen vil således alene vedrøre data, som netvirksomhederne indsamler eller genererer som led i deres opgavevaretagelse, som bl.a. er beskrevet i §§ 20 og 22 i elforsyningsloven. Dette vil eksempelvis omfatte målerdata vedrørende elforbrug og elproduktion samt associerede data såsom fejl- og afbrudsstatistik for et målepunkt, som netvirksomheder er forpligtede til at indsamle, herunder til indberetning i datahubben. Dertil kommer oplysninger, som netvirksomhederne selv generer i forbindelse med deres opgavevaretagelse, eksempelvis oplysninger om deres ledningsnet, nettets kapacitet m.v.

De data, som netvirksomheden er i besiddelse af, kan ændre sig over tid i og med, at omfanget af deres bevillingspligtige aktivitet og dermed deres opgaver i medfør af sektorlovgivningen kan ændre sig over tid. Den foreslåede forpligtelse til at frisætte data vil ikke give netvirksomhederne hjemmel til af indhente data, som de ikke i forvejen aktuelt har eller fremadrettet eventuelt vil få hjemmel til at indsamle.

Forpligtelsen til at frisætte data, som netvirksomhederne er i besiddelse af, vil endvidere alene omfatte relevante data. Overordnet set vil dataenes relevans være givet, hvis der er tale om data, der er egnet til at understøtte udviklingen af elmarkedet og en fleksibel udnyttelse af distributionsnettet, på sigt i en tværsektoriel sammenhæng. Konkret vil det være databrugernes, dvs. elkunders og andre markedsaktørers behov, der inden for de overordnede rammer vil være styrende for dataenes relevans. Der henvises til forslagets sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 36. Det forventes, at ministeren vil udmønte sin bemyndigelse til bl.a. at fastsætte regler om omfanget af forpligtelsen til at frisætte data.

Der vil i medfør af den foreslåede bestemmelse i meget stort omfang være tale om frisættelse af anonymiserede data. Der kan være typer af data, eksempelvis vedrørende ledningsnettet, hvor anonymisering ikke vil være meningsfuld og relevant. Anonymisering vil navnlig skulle påkræves for data, der er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2016/679/EU af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger mv. (herefter databeskyttelsesforordningen).

Det bemærkes i denne forbindelse, at en stor del af de data, der kan forventes at blive genstand for den foreslåede forpligtelse om datafrisættelse, vil have karakter af personoplysninger, der er omfattet af databeskyttelsesforordningen. Der er eksempelvis tale om de enkelte elkunders forbrug, herunder mængder, dato og tidsrum, på baggrund af netvirksomhedernes målinger heraf ved hjælp af fjernaflæste målere. Forbrugsdata fra målerne er knyttet til et aftagenummer. Derved kan forbrugs- og produktionsdata, der måles hos borgere og enkeltmandsvirksomheder, henføres til en fysisk person.

De pågældende data har karakter af personoplysninger, hvis lovlige behandling er reguleret i artikel 6 i databeskyttelsesforordningen.

Først når dataene er fuldt ud anonymiseret, dvs. når det på en uigenkaldelig måde er sikret, at data ikke af nogen kan tilbageføres til enkelte elkunder, vil databeskyttelsesforordningen ikke længere finde anvendelse, jf. databeskyttelsesforordningens præambelbetragtning 26. Uigenkaldelig betyder i denne forbindelse, at anonymiseringen ikke kan ophæves.

Anonymisering af personoplysninger vil kræve behandling af oplysningerne. Dette forudsætter, at behandlingen er hjemlet i databeskyttelsesforordningen eller lov nr. 502 af 23. maj 2018 om supplerende bestemmelser til forordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (herefter databeskyttelsesloven). Der henvises til overvejelserne herom i afsnit 3.8.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Anonymisering vil også være relevant for data fra virksomheder, dels på baggrund af fortroligheden af eventuelle forrentningshemmeligheder, dels af sikkerhedsmæssige, herunder IT-sikkerhedsmæssige årsager.

Det forventes, at den bekendtgørelse, som klima-, energi- og forsyningsministeren med lovforslagets § 1, nr. 36, vil få bemyndigelse til at udstede, vil indeholde krav om anonymisering af data inden frisættelse. I de tilfælde, hvor det vurderes, at anonymisering ikke vil være tilstrækkeligt for at afbøde sikkerhedsmæssige risici for virksomheder eller kritisk infrastruktur, vil der kunne fastsættes regler om undtagelse af relevante data fra krav om frisættelse.

Det er forudsat, at alle netvirksomheder vil skulle frisætte deres data under brug af samme dataformater, dataprocesser, anonymiseringsteknikker m.v. Der henvises i denne forbindelse til forslaget til en ny bemyndigelse for klima-, energi- og forsyningsministeren til at fastsætte regler om datafrisættelse, jf. lovforslagets § 1, nr. 36. Det forventes, at ministeren vil udmønte sin bemyndigelse til bl.a. at fastsætte regler om de nævnte forhold.

Det bemærkes, at det vil være muligt for netvirksomhederne at benytte sig af en databehandler for at gennemføre deres forpligtelse til at frisætte anonymiserede data. Det vil i dette tilfælde fortsat være netvirksomhederne, der vil være ansvarlige for data, tilstrækkelig anonymisering m.v. Det bemærkes særligt, at ministerens forventede fastsættelse af regler om krav til anonymisering ikke vil ændre ved, at dataansvaret vil påhvile netvirksomhederne.

Det bemærkes endelig, at al behandling af personoplysninger vil skulle ske i fuld overensstemmelse med databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.

Til nr. 36

Det fremgår af § 22, stk. 5, 1. pkt., i elforsyningsloven, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om gennemførelsen af bestemmelserne i § 22, stk. 1, nr. 1-6, og stk. 2 og 3, herunder om måling af elektricitet, om opgaver og mål for de energibesparelser, som virksomhederne samlet eller enkeltvis skal sikre bliver opnået, om dokumentation, indberetning og verifikation, om afholdelse af nærmere angivne fællesomkostninger og om varsling af ændringer i priser og vilkår via datahubben.

Det foreslås, at § 22, stk. 3, 1. pkt., ændres på to punkter. For det første foreslås det at tilføje den foreslåede nye bestemmelse i § 22, stk. 1, nr. 8, i elforsyningsloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 35, i opremsningen af de bestemmelser, hvis gennemførelse klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om. For det andet foreslås det at tilføje begrebet datafrisættelse i oplistningen af de forhold, som er omfattet af ministerens bemyndigelse.

De foreslåede ændringer vil medføre, at ministeren vil blive bemyndiget til at fastsætte regler, der nærmere vil afgrænse netvirksomheders forpligtelse til at frisætte data i den foreslåede § 22, stk. 1, nr. 8, i elforsyningsloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 35.

Begrebet datafrisættelse vil i nærværende sammenhæng omfatte alle relevante forhold, der relaterer til netvirksomhedernes foreslåede nye forpligtelse til at frisætte de relevante data, som de er i besiddelse af.

Det forventes, at ministeren vil udmønte bemyndigelsen til at fastsætte de nærmere rammer for bl.a., hvilken data der vil skulle frisættes, frisættelse af data i anonymiseret form, hvor hyppigt de pågældende data vil skulle opdateres, krav til dataformater, dataprocesser, anonymiseringsteknikker m.v. Det forventes også, at der vil blive fastsat nærmere rammer for bl.a., undtagelse af visse data fra krav om frisættelse. Desuden forventes det, at der vil blive fastsat nærmere rammer for bl.a. inddragelse af brugere af de frisatte data og af relevante myndigheder og koordinering med Energinet, m.v. Det forudsættes, at ministeren ved fastsættelse af regler om undtagelse af data fra frisættelse vil inddrage Forsvarsministeriet og Justitsministeriet, for så vidt der vil være tale om data, der vedrører målepunkter og dertil knyttede anlæg m.v., der anvendes af Forsvaret eller Justitsministeriet.

Det bemærkes, at der vil være tale om en bred bemyndigelse, der vil gøre det muligt at justere reglerne over tid. Dette anses som hensigtsmæssigt i lyset af fremtidige udviklinger, eksempelvis ændrede behov hos brugerne af de frisatte data i forbindelse med markedsudvikling eller samordning med lignende initiativer om datafrisættelse på tværs af forsyningssektorer.

Til nr. 37

Det fremgår af elforsyningslovens § 22, stk. 8, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan beslutte, at netvirksomheder i samarbejde skal iværksætte forskning og udvikling med henblik på effektiv energianvendelse. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler eller træffe bestemmelse om udarbejdelse af planer for aktiviteterne og om godkendelse af disse. Denne ordning benævnes ELFORSK. Bestemmelsen er udmøntet ved bekendtgørelsen om netvirksomhedernes forsknings- og udviklingsaktiviteter vedrørende effektiv energianvendelse. Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås i elforsyningslovens § 22, stk. 8, at indsætte et nyt 3. pkt., hvori ministeren bemyndiges til inden for en pulje at etablere en ordning, hvorefter ministeren kan meddele tilsagn om tilskud til forsknings- og udviklingsprojekter med henblik på effektiv energianvendelse.

Der vil f.eks. kunne meddeles tilsagn til projekter, der har formål at fremme fleksibilitetsløsninger via data og digitalisering inden for el og energi i overensstemmelse med miljømæssige og samfundsmæssige hensyn gennem udbredelse af metoder, løsninger, analyser og modeller. Den nærmere afgrænsning af ordningen vil kunne ske på bekendtgørelsesniveau. Den foreslåede bemyndigelse giver mulighed for, at ministeren vil kunne tilpasse ordningen f.eks. på baggrund af den teknologiske udvikling og øvrig erfaring med ordningen.

Det forventes, at opgaven med administration af ELFORSK vil blive delegeret til Energistyrelsen, således at Energistyrelsen varetager administrationen af ordningen, herunder også muligheden for at kunne træffe endelig afgørelse om, hvordan bevillingen vil skulle udmøntes.

Endvidere skal det bemærkes, at støtte fra ELFORSK vil udgøre statsstøtte, jf. EUF-Traktatens artikel 107, stk. 1. Energistyrelsen vil derfor skulle sikre, at støtten ydes inden for rammerne af Europa-Kommissionens generelle gruppefritagelsesforordning for statsstøtte.

Det foreslås i § 22, stk. 8, at indsætte et nyt 4. pkt., hvorefter ministeren kan fastsætte nærmere regler for administrationen af ordningen, herunder om 1) den nærmere afgrænsning af de tilskudsberettigede forsknings- og udviklingsprojekter, 2) opdeling af puljen, 3) indholdet af ansøgning om tilskud, meddelelse af tilsagn og udbetaling af tilskud, 4) proces for ansøgning om tilskud, herunder tidsfrister og obligatorisk brug af digital kommunikation, 5) udvælgelseskriterier og prioritering af ansøgninger om tilskud, 6) betingelser og vilkår for tilskud, dokumentationskrav og oplysningspligt, herunder at bestemte oplysninger skal afgives på tro og love, 7) støttens intensitet, opgørelse og beregning og loft for tilskud, 8) annullering, ændring og bortfald af meddelte tilsagn, 9) tilbagebetaling, herunder om betaling af renter, og genanvendelse af tilskud, 10) krav om indsendelse af regnskab, revision og rapportering fra tilskudsmodtagere, 11) tilsyn og 12) henlæggelse af visse beføjelser til privat organisation eller selskab m.v. (juridiske personer).

Den foreslåede bemyndigelse i nr. 1 forventes at blive anvendt til at fastsætte regler om den nærmere afgrænsning af de tilskudsberettigede forsknings- og udviklingsprojekter.

Den foreslåede bemyndigelse vil f.eks. kunne anvendes til at afgrænse, hvilke projekttyper m.v. der vil kunne ydes tilskud til, henholdsvis ikke vil kunne ydes tilskud til.

Med den foreslåede bemyndigelse vil ordningen f.eks. kunne afgrænses til tilsagn om tilskud til forsknings- og udviklingsprojekter med henblik på effektiv energianvendelse, herunder forsknings- og udviklingsprojekter inden for tilgængeliggørelse og anvendelse af energiforsyningsdata, der fremmer digitalisering, fleksibilitet og sektorkobling på tværs af forsyningssektorer.

I nr. 2 foreslås ministeren bemyndiget til at kunne fastsætte regler om opdeling af puljen.

Den foreslåedes bemyndigelse vil f.eks. kunne anvendes til at opdele puljen i flere ansøgningsrunder eller til forskellige formål.

Med den foreslåede bemyndigelse vil det f.eks. være muligt at fastsætte nærmere regler om perioder, hvor der vil kunne ansøges om tilskud, f.eks. hvis der ønskes flere ansøgningsrunder hvert år, ligesom det vil kunne fastsættes, hvor stor en del af puljen, der vil kunne anvendes i hver ansøgningsrunde eller til forskellige formål.

Med nr. 3 foreslås der indsat en bemyndigelse til, at ministeren vil kunne fastsætte regler om indholdet af ansøgning om tilskud, meddelelse af tilsagn og udbetaling af tilskud.

Den foreslåede bemyndigelse vil bl.a. kunne anvendes til at fastsætte regler om, hvad en ansøgning om tilskud skal indeholde, og at der f.eks. vil kunne meddeles tilsagn om tilskud til projekter, som har til formål at fremme forskning og udvikling med henblik på effektiv energianvendelse. Bemyndigelsen vil desuden kunne anvendes til at fastsætte regler om, hvornår udbetalingen af tilskud vil kunne ske.

Med den foreslåede bemyndigelse vil der kunne fastsættes krav til ansøgningens indhold, f.eks. at ansøgningen skal indeholde oplysninger om ansøgers navn, CVR-nummer m.v. Der vil endvidere kunne fastsættes regler om, at meddelelse af tilsagn f.eks. vil kunne ske, hvis projektet er af ikke-kommerciel karakter. Endeligt vil der med den foreslåede bemyndigelse kunne fastsættes nærmere regler om udbetalingen, f.eks. at denne kan ske, når dele af projektet er gennemført.

Det forslås i nr. 4, at ministeren bemyndiges til at fastsætte regler om proces for ansøgningen om tilskud, tidsfrister og obligatorisk brug af digital kommunikation i forbindelse med ansøgningen og behandling heraf.

Den foreslåede bemyndigelse vil bl.a. kunne anvendes til at fastsætte regler om processen og tidsfrister i forbindelse med ansøgninger om tilskud, samt f.eks. at indsendelse af ansøgningen skal ske ved brug af et ansøgningsskema og digitalt.

Med den foreslåede bemyndigelse vil der f.eks. kunne fastsættes en nærmere proces for indkaldelse af ansøgninger og frister for indsendelse af ansøgning om tilskud, herunder hvor en ansøgning vil skulle indsendes til, og at indsendelsen vil skulle ske digitalt. Ansøgning med tilhørende bilag forventes at skulle indsendes via Energistyrelsens ansøgningsportal.

Med nr. 5 foreslås ministeren bemyndiget til at fastsætte regler om udvælgelse og prioritering af ansøgninger.

Bemyndigelsen vil kunne anvendes til at fastsætte regler om prioritering og udvælgelse af projekter bl.a. med det formål at understøtte konkurrenceelementet blandt mulige ansøgninger, således at tilskudsmidlerne anvendes bedst muligt.

Med den foreslåede bemyndigelse vil det f.eks. kunne være muligt at prioritere og udvælge de projekter, der har et øget fokus på forsknings- og udviklingsprojekter inden for tilgængeliggørelse og anvendelse af energiforsyningsdata, der fremmer digitalisering, fleksibilitet og sektorkobling på tværs af forsyningssektorer.

I nr. 6 foreslås ministeren bemyndiget til at fastsætte regler om betingelser og vilkår for tilskud, dokumentationskrav og oplysningspligt, herunder at bestemte oplysninger skal afgives på tro og love.

Den foreslåede bemyndigelse vil bl.a. kunne anvendes til at fastsætte regler om, hvilke betingelser der vil skulle være dokumenteret for, at der kan meddeles tilsagn om tilskud, ligesom den vil kunne anvendes til at fastsætte regler om, hvorom og hvornår der foreligger en oplysningspligt, samt hvilke oplysninger der eventuelt vil skulle afgives på tro og love.

Med den foreslåede bemyndigelse vil der være mulighed for at fastsætte betingelser og vilkår om eksempelvis tidsfrister for påbegyndelse og afslutning af projekter, herunder frister for anmodning om udbetaling af tilskud. Betingelser og vilkår vil kunne fastsættes både ved udmøntning i en bekendtgørelse og ved meddelelse af et tilsagn.

Endvidere vil den foreslåede bemyndigelse kunne anvendes til at fastsætte regler om, at tilskudsmodtager i hele perioden, hvor betingelserne for tilskud efter regler udstedt i medfør af loven skal opfyldes, vil skulle underrette den ansvarlige myndighed, f.eks. hvis betingelserne for at modtage tilskud ikke længere er opfyldt. Tilskudsmodtageren vil således via regler udstedt i medfør af den foreslåede bemyndigelse kunne pålægges at underrette den tilsagnsgivende myndighed af egen drift.

Endeligt vil den foreslåede bemyndigelse kunne anvendes til at fastætte regler om, at bestemte oplysninger skal afgives på tro og love. Tro- og loveerklæringerne vil bl.a. omfatte erklæringer fra ansøgere om støtte fra ELFORSK om, at ansøgerne ikke er kriseramt, som det er defineret i artikel 2, nr. 18, i Europa-Kommissionens generelle gruppefritagelsesforordning for statsstøtte, samt at ansøgerne har efterkommet ethvert påbud om at tilbagebetale støtte, som Europa-Kommissionen har erklæret ulovlig og uforenelig med det indre marked, jf. samme gruppefritagelsesforordnings artikel 1, stk. 4.

Det foreslås i nr. 7, at ministeren kan fastsætte nærmere regler om støttens intensitet, opgørelse og beregning og loft for tilskud.

Da støtte fra ELFORSK vil udgøre statsstøtte, jf. EUF-Traktatens artikel 107, stk. 1, vil bemyndigelsen skulle anvendes til at sikre, at støtten ydes inden for rammerne af Europa-Kommissionens generelle gruppefritagelsesforordning for statsstøtte, herunder støttes intensitet eller et loft for tilskud.

I nr. 8 foreslås der indsat en bemyndigelse til, at ministeren kan fastsætte regler om annullering, ændring og bortfald af meddelte tilsagn.

Den foreslåede bemyndigelse vil f.eks. kunne anvendes til at fastsætte, hvornår og i hvilke tilfælde et tilsagn vil kunne annulleres, ændres eller bortfalde.

Med den foreslåede bemyndigelse vil der bl.a. kunne fastsættes regler om ændring af et tilsagn, f.eks. hvis der ønskes ændringer i det oprindelige projekt, der er meddelt et tilsagn. Endvidere vil der kunne fastsættes regler om annullation eller bortfald af f.eks. et meddelt tilsagn i de tilfælde, hvor betingelserne for tilsagnet ikke overholdes.

Med nr. 9 foreslås ministeren bemyndiget til at fastsætte regler om tilbagebetaling, herunder om betaling af renter, og genanvendelse af tilskud.

Den foreslåede bemyndigelse vil bl.a. kunne anvendes til at fastsætte regler om tilbagebetaling, herunder betalingsfrister og renter.

Med den foreslåedes bemyndigelse vil der f.eks. kunne fastsættes regler om tilbagebetaling i de tilfælde, hvor betingelserne for tilsagn og udbetaling af tilskud ikke overholdes. Der vil desuden kunne fastsættes regler om genanvendelse af tilskud i de tilfælde, hvor der f.eks. sker bortfald af meddelte tilsagn.

Det foreslås i nr. 10, at ministeren vil kunne fastsætte nærmere regler om krav om indsendelse af regnskab, revision og rapportering fra tilskudsmodtagere.

Den foreslåede bemyndigelse vil bl.a. kunne anvendes til at fastsætte regler om indsendelse af regnskab og revision fra tilskudsmodtagere med henblik på at sikre, at der foreligger nødvendig dokumentation for udbetaling af tilskud.

Med den foreslåede bemyndigelse vil der f.eks. kunne fastsættes regler om, hvad et regnskab og en revision skal indeholde, herunder hvilken form for dokumentation der skal foreligge i forbindelse med meddelelse af et tilsagn og den efterfølgende udbetaling af tilskud. Bemyndigelsen vil også kunne anvendes til at fastsætte regler om, i hvilke tilfælde og hvor ofte der skal ske rapportering f.eks. om projektets fremdrift.

I det foreslåede nr. 11 bemyndiges ministeren desuden til at fastsætte regler om tilsyn.

Med den foreslåede bemyndigelse vil det være muligt at fastsætte regler om tilsyn med, at regler udstedt i medfør af loven og vilkår i tilsagn overholdes.

Der vil f.eks. kunne fastsættes nærmere regler om tilsyn efter udbetaling af tilskud med henblik på at sikre, at betingelser og vilkår for tilsagnet og hermed udbetalingen er overholdt. Tilsynet vil bl.a. kunne gennemføres i form af stikprøvekontrol, dvs. i et udvalgt antal projekter. Det forventes, at tilsynet vil skulle varetages af Energistyrelsen.

Endeligt bemyndiges klima-, energi- og forsyningsministeren i det foreslåede nr. 12 til at fastsætte regler om henlæggelse af visse beføjelser til privat organisation eller selskab m.v. (juridiske personer).

Bemyndigelsen vil bl.a. kunne anvendes til at henlægge dele af administrationen af ordningen til privat organisation eller selskab m.v. (juridiske personer). Dette kunne f.eks. være Dansk Energi, som også i dag varetager en række opgaver i relation til ordningen. Bemyndigelsen forventes således bl.a. anvendt til at henlægge dele af opgaven med udarbejdelse af indkaldelse af ansøgninger til hver udbudsrunde og annonceringen heraf til privat organisation eller selskab m.v., idet Energistyrelsen vil skulle godkende indkaldelsen, ansøgningsskemaet og annoncering.

Ved delegationen vil der f.eks. kunne tages hensyn til, om den private organisation eller selskab m.v. besidder viden om bl.a. forsyning, distribution og forbrug samt multiforsyningsselskaber, data og fleksibilitet. Det vil være kombinationen af bl.a. sådanne vidensområder, der vil skulle i spil i forbindelse med udarbejdelse af indkaldelsen af ansøgninger, hvor indgående branchekendskab vil kunne understøtte en faglig og effektiv udmøntning af bevillingen. Energistyrelsen forestår den endelige sagsbehandling og træffer alle afgørelser, herunder om tilsagn.

Endeligt vil bemyndigelsen f.eks. kunne anvendes til at henlægge opgaver om opfølgning på projekter, der allerede er meddelt tilsagn, og formidling af resultater og erfaringer fra støttede projekter, herunder en faglig årsrapport, til privat organisation eller selskab m.v.

Afslutningsvis bemærkes det, at bl.a. de gældende regler i § 88, § 89, stk. 1, 1. pkt., og § 90, nr. 1, i elforsyningsloven også vil komme til at omfatte den nye ordning.

Til nr. 38

Den gældende bestemmelse i elforsyningslovens § 26, stk. 3, bemyndiger klima- energi- og forsyningsministeren til at lade Energinet og netvirksomhederne fastsætte tekniske krav for adgangen til det kollektive elforsyningsnet. Bemyndigelsen er udmøntet i §§ 7 og 8 i bekendtgørelse nr. 1067 af 28. maj 2021 om systemansvarlig virksomhed og anvendelse af eltransmissionsnettet m.v. (systemansvarsbekendtgørelsen).

De tekniske forskrifter anmeldes til Forsyningstilsynet og offentliggøres i henhold til § 7, stk. 2, og skal være tilgængelige for brugere af det kollektive elforsyningsnet.

Klima- energi- og forsyningsministeren kan i henhold til elforsyningslovens § 78, stk. 6 fastsætte nærmere regler om Forsyningstilsynets opgaver. Bemyndigelsen er udmøntet i systemansvarsbekendtgørelsen, hvorefter klager i henhold § 7, stk. 3, over de tekniske forskrifter kan indbringes for Forsyningstilsynet, der kan pålægge Energinet at ændre forskrifterne.

De tekniske forskrifter udstedt af Energinet i henhold til systemansvarsbekendtgørelsen supplerer i vidt omfang regler, vilkår, betingelser og metoder udstedt af Europa-Kommissionen i henhold til kapitel VII i elmarkedsforordningen om netregler og retningslinjer. Europa-Kommissionens regler udstedt i medfør af elmarkedsforordningen udarbejdes på baggrund af forelæg fra en række fælleseuropæiske samarbejdsorganer nedsat i medfør af forordningen. Der er tale om ENTSO-E, der er en sammenslutning af elektricitetstransmissionssystemoperatørerne, hvor Energinet er repræsenteret, ACER (Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder), hvor Forsyningstilsynet er repræsenteret og DSO EU, der er en sammenslutning af eldistributionsselskaber (eller i en dansk kontekst netvirksomheder).

I elforsyningslovens § 26 foreslås indsat som stk. 4, at klima- energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om procedure for udarbejdelse og godkendelse af regler fastsat i henhold til stk. 3, herunder om Energinets tilsyn med overholdelsen af forskrifter.

Den foreslåede indsættelse af bemyndigelsen i elforsyningslovens § 26, stk. 4 er begrundet i den uklarhed i forhold til procedurer for at udstede forskrifter, som El-reguleringsudvalget har påpeget, og som er nærmere beskrevet i de almindelige bemærkningers afsnit 3.1.4.2.

Det er med den foreslåede bestemmelse intentionen at tydeliggøre klima- energi- og forsyningsministerens bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om proceduren for at udarbejde og godkende tekniske forskrifter, samt om Energinets tilsyn, og herved skabe øget gennemsigtighed i forhold til Energinets tekniske forskrifter.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at klima- energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om proceduren for udarbejdelse og godkendelse af tekniske forskrifter, herunder om tilsyn. Det vil med den foreslåede bestemmelse ikke være intentionen grundlæggende at ændre den praksis, der allerede eksisterer på området, men derimod at kodificere proceduren for udarbejdelse af de tekniske forskrifter, herunder for at sikre at principperne for udarbejdelse og vedtagelse af netregler og retningslinjer i henhold til elmarkedsforordningen afspejles i den danske procedure.

Det forventes derfor, at den gældende praksis kodificeres, hvorefter Energinet i samspil med brancheaktørerne, herunder netvirksomhederne, vil udarbejde forslag til tekniske forskrifter, der anmeldes til Forsyningstilsynet. Udarbejdelsen af forskrifterne vil, som det har været tilfældet hidtil, skulle afspejle den høje grad af brancheinddragelse, der også kendes fra udarbejdelse af de EU-retlige netregler og retningslinjer.

Det forventes endvidere, at der vil blive fastsat regler om Energinets tilsyn med overholdelsen af de af Energinet udarbejdede forskrifter. Den foreslåede bestemmelse skal i denne forbindelse ses i sammenhæng med forslaget om at indføre mulighed for udstedelse af tvangsbøder, jf. den foreslåede bestemmelse i elforsyningslovens § 86 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 81.

Til nr. 39

Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 10, stk. 1, 1. pkt., i elforsyningsloven, at elproduktion fra anlæg med en kapacitet på over 25 MW kun kan udøves af virksomheder, der har opnået bevilling fra klima-, energi- og forsyningsministeren. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan dog efter § 10, stk. 1, 2. pkt., i elforsyningsloven, i særlige tilfælde give tilladelse til, at et elproduktionsanlæg med en kapacitet på over 25 MW midlertidigt drives uden bevilling. § 10, stk. 1, i elforsyningsloven, indeholder et bevillingskrav for elproduktionsanlæg over 25 MW. Bevillingskravet gælder alle elproduktionsanlæg over 25 MW, herunder kraftværker, kraft-varme-værker, solcelleanlæg og vindmølleanlæg. Det fremgår af § 10, stk. 2, i elforsyningsloven, at en bevilling efter stk. 1 gives for mindst 20 år.

Ifølge den gældende bestemmelse i § 12, stk. 1, nr. 4, i elforsyningsloven, kan der i en tilladelse efter § 11 eller i en bevilling efter § 10 fastsættes vilkår om, at ejeren forpligter sig til at underrette Energinet mindst et år i forvejen, såfremt det besluttes, at et anlæg skal lukkes eller tages ud af drift, så det ikke er til rådighed i en længere periode.

Elproduktionsanlæg på havet skal have en etableringstilladelse efter § 25 i VE-loven. For at opnå tilladelse til etablering af vindmøller på havet skal en række betingelser være opfyldt. Disse betingelser er beskrevet i kapitel 3 i VE-loven og øvrig sektorlovgivning, herunder miljøvurderingsloven. Tilladelsen er betinget af, at ansøgerne har ret til at udnytte en forundersøgelsestilladelse efter § 24 i VE-loven, samt at ansøgerne har den fornødne tekniske og finansielle kapacitet. Tilladelsen kan endvidere betinges af vilkår, herunder krav til konstruktion, indretning, installationer, opstilling, drift, nedtagning og sikkerhedsstillelse for nedtagning af anlæg, samt økonomiske, tekniske, sikkerheds- og miljømæssige forhold i forbindelse med etablering og drift, herunder ophold og beboelse, jf. § 25 i VE-loven.

Derudover skal havvindmølleparker have en elproduktionstilladelse til at producere strøm, jf. § 29 i VE-loven. En tilladelse efter § 29 gives for 25 år og kan efter ansøgning forlænges. Der kan i tilladelsen stilles vilkår, herunder om tekniske og økonomiske forhold vedrørende drift af anlægget, om pligt til at sikre fremtidig overholdelse af vilkår, der er stillet i tilladelser efter VE-lovens §§ 22-25, 27 og 28 og miljøvurderingsloven, om tilsynsforpligtelse i forhold til det samlede anlæg og om stillede vilkår om pligt til indrapportering vedrørende de nævnte forhold.

Det følger af det foreslåede § 27 b, stk. 4, i elforsyningsloven, at ejere af elproduktionsanlæg med en kapacitet på mere end 25 MW skal underrette Energinet mindst et år i forvejen, når det besluttes, at anlægget skal lukkes eller tages ud af drift, så det ikke er til rådighed i en længere periode.

Den foreslåede bestemmelse i § 27 b, stk. 4, er begrundet i, at elproduktionsanlæg, som skal have tilladelse efter VE-loven ikke vil have mulighed for at få stillet vilkår efter § 12, nr. 4, i elforsyningsloven. Det skyldes, at vilkåret i § 12, nr. 4, alene kan stilles i bevillinger efter § 10 eller tilladelser efter § 11, og at § 1, nr. 20, i dette lovforslag vil indebære, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at elproduktion fra anlæg med en kapacitet på over 25 MW, som er omfattet af bevillingspligten i § 10, stk. 1, i elforsyningsloven, skal være undtaget fra bevillingspligten.

Den foreslåede ændring i § 27 b, stk. 4, i elforsyningsloven vil medføre, at indholdet i § 12, nr. 4, i elforsyningsloven vil blive videreført som et krav i § 27 b, stk. 4, i elforsyningsloven, for så vidt angår elproduktionsanlæg over 25 MW, som skal have tilladelse efter VE-loven. Dette vil indebære, at ejere af havvindmølleparker over 25 MW, der vil blive undtaget fra bevillingskravet i § 10, fortsat vil skulle underrette Energinet mindst et år i forvejen, når det besluttes, at anlægget skal lukkes eller tages ud af drift.

Til nr. 40

Efter den gældende bestemmelse i § 27 c, stk. 2, yder Energinet rimelig betaling for ydelser relateret til, at godkendte driftsstop af transmissions- eller elproduktionsanlæg kræves udskudt eller fremrykket, jf. § 27 b, stk. 1, til, at elproduktionsanlæg kræves holdt driftsklare, jf. § 27 b, stk. 3, eller til beslutninger om ændringer af planer eller aktivering af afhjælpende tiltag i medfør af Europa-Kommissionens forordning 2017/1485/EU af 2. august 2017 om fastsættelse af retningslinjer for drift af elektricitetstransmissionssystemer.

Det fremgår af § 27 d, stk. 1, i elforsyningsloven, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om indhold og udførelse af de opgaver, som påhviler Energinet i medfør af §§ 27 a og 27 c.

§ 27 d, stk. 1, i elforsyningsloven, er udmøntet i bekendtgørelse nr. 1067 af 28. maj 2021 om systemansvarlig virksomhed og anvendelse af eltransmissionsnettet m.v. (herefter systemansvarsbekendtgørelsen). Bekendtgørelsen fastsætter bl.a. nærmere regler om, hvad der udgør en rimelig betaling efter § 27 c, stk. 2, i elforsyningsloven. Efter § 34, stk. 2, i systemansvarsbekendtgørelsen bør Energinet fastsætte betalingen efter metoden cost plus. Det følger af § 35 i systemansvarsbekendtgørelsen, hvad cost plus som minimum bør omfatte.

Elmarkedsforordningen artikel 13, stk. 7, fastsætter nærmere bestemmelser om, hvorledes betalingen skal opgøres ved ikke-markedsbaseret belastningsomfordeling, dvs. op- og nedregulering. Betalingens størrelse efter denne bestemmelse svarer i høj grad til betalingen cost plus efter systemansvarsbekendtgørelsen.

For en nærmere gennemgang af kompensationsforpligtelsen, herunder de nærmere fastsatte rammer for fastsættelsen af betalingens størrelse efter elmarkedsforordningens artikel 13, stk. 7, og bestemmelser i systemansvarsbekendtgørelsen vedrørende fastsættelsen af betalingen efter metoden cost plus, henvises til afsnit 3.1.6. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det følger af den foreslåede ændring af § 27 c, stk. 2, at der vil blive indsat », jf. dog artikel 13, stk. 7, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om det indre marked for elektricitet« i bestemmelsen efter »Europa-Kommissionens forordning om fastsættelse af retningslinjer for drift af elektricitetstransmissionssystemer«.

Baggrunden for den foreslåede indsættelse af en henvisning til artikel 13, stk. 7, i elmarkedsforordningen er, at artikel 13, stk. 7, fastsætter nærmere bestemmelser om kompensation ved ikkemarkedsbaseret belastningsomfordeling, dvs. ved op- og nedregulering. Da forordninger har forrang for bl.a. elforsyningsloven, har kompensationsforpligtelsen i elmarkedsforordningens artikel 13, stk. 7, forrang for kompensationsforpligtelsen i elforsyningslovens § 27 c, stk. 2.

Ved den foreslåede ændring vil det blive tydeliggjort, at kompensation ved ikkemarkedsbaseret belastningsomfordeling vil følge de nærmere fastsatte regler herom i elmarkedsforordningens artikel 13, stk. 7, og at kompensationsforpligtelsen i elforsyningslovens § 27 c, stk. 2, således ikke finder anvendelse ved ikkemarkedsbaseret belastningsomfordeling. Dette vil være en præcisering af, hvad der allerede gælder i dag. Henvisningen til artikel 13, stk. 7, er begrundet i praktiske hensyn og berører ikke forordningens umiddelbare gyldighed i Danmark.

Til nr. 41

Det fremgår af elforsyningslovens § 28, stk.1, at Energinet i samarbejde med klima-, energi- og forsyningsministeren og de øvrige kollektive elforsyningsvirksomheder skal sikre, at de offentlige forpligtelser, jf. § 8, opfyldes.

Det foreslås, at § 28, stk.1, ophæves, hvorefter stk. 2 og 3, bliver til stk. 1 og 2.

Forslaget er en konsekvens af, at hovedbestemmelsen i elforsyningslovens § 8 om opkrævning af nødvendige omkostninger til offentlige forpligtelser (PSO) ophæves. Dette vil medføre, at Energinet ikke længere vil have opgaver forbundet med f.eks. opkrævning af PSO, som fremgår af elforsyningslovens § 8, stk. 4, når PSO-systemet vil blive ophævet.

Forslaget vil endvidere medføre, at opremsningen af Energinets opgaver vil komme til at fremgå af § 28, stk. 1. Dette vil være en mere naturlig placering, da bestemmelsen omfatter alle de opgaver, som Energinet har i medfør af elforsyningsloven.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 3.3.1. om gældende ret og til afsnit 3.3.2. om Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser.

Til nr. 42

Det fremgår af elforsyningslovens § 28, stk. 2, nr. 8, at Energinet skal indberette oplysninger til datahubben om tariffer og om omkostninger til offentlige forpligtelser, jf. § 8, og via datahubben varsle ændringer i priser og vilkår.

Det foreslås, at § 28, stk. 2, nr. 8, ændres således, at "og om omkostninger til offentlige forpligtelser, jf. § 8," udgår af bestemmelsen.

Forslaget er en konsekvens af, at hovedbestemmelsen i elforsyningslovens § 8 om opkrævning af nødvendige omkostninger til offentlige forpligtelser (PSO) ophæves. Dette vil medføre, at Energinet ikke længere skal indberette oplysninger om PSO omkostninger til datahubben, når PSO-systemet vil blive ophævet.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 3.3.1. om gældende ret og til afsnit 3.3.2. om Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser.

Til nr. 43

Det fremgår af elforsyningslovens § 28, stk. 2, nr. 14, at Energinet skal varetage opgaver vedrørende betaling for offentlige forpligtelser ifølge §§ 8, 8 a, 8 b og 9 a og regler fastsat i medfør af disse bestemmelser.

Det foreslås, at § 28, stk. 2, nr. 14, ophæves.

Forslaget er en konsekvens af, dels at hovedbestemmelsen i elforsyningslovens § 8 om opkrævning af nødvendige omkostninger til offentlige forpligtelser (PSO) foreslås ophævet, dels at de muligheder for at bliver fritaget for at betale PSO efter §§ 8 - 8 b og § 9 a ligeledes ophæves. Forslaget vil medføre, at Energinet ikke længere skal udføre PSO relaterede opgaver, når PSO-systemet ophæves.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 3.3.1. om gældende ret og til afsnit 3.3.2. om Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser.

Til nr. 44

De gældende bestemmelser i elforsyningslovens § 28, stk. 2, nr. 12 og 13 bemyndiger Energinet til at udarbejde forskrifter for netvirksomhedernes målinger og for forskrifter, som er nødvendige for elmarkedets funktion, herunder forskrifter om aktørernes pligter og rettigheder. Klima- energi- og forsyningsministeren er i henhold til § 28, stk. 3 bemyndiget til at fastsætte nærmere regler om indholdet og udførelsen af de opgaver, der følger af stk. 2.

Bemyndigelsen er udmøntet i §§ 7 og 8 i bekendtgørelse nr. 1067 af 28. maj 2021 om systemansvarlig virksomhed og anvendelse af eltransmissionsnettet m.v. (systemansvarsbekendtgørelsen). Det følger heraf, at Energinet kan udarbejde forskrifter for benyttelsen af det kollektive elforsyningsnet, som er nødvendige for, at Energinet kan varetage sine opgaver, herunder forskrifter for adgang til og benyttelse af det kollektive elforsyningsnet, og forskrifter for aktørernes forpligtelser, som sætter Energinet i stand til at opretholde den tekniske kvalitet og balance inden for det sammenhængende elforsyningsnet.

Forskrifter, der er udarbejdet på baggrund af bestemmelsen, skal i henhold til systemansvarsbekendtgørelsens § 7, stk. 2, og § 8, stk. 2, anmeldes til og metodegodkendes af Forsyningstilsynet.

Forskrifterne offentliggøres i henhold til § 7, stk. 2, og § 8, stk. 2 og skal være tilgængelige for brugere af det kollektive elforsyningsnet.

Klima- energi- og forsyningsministeren kan i henhold til elforsyningslovens § 78, stk. 6 fastsætte nærmere regler om Forsyningstilsynets opgaver. Bemyndigelsen er udmøntet i systemansvarsbekendtgørelsen, hvorefter klager i henhold § 7, stk. 3, over de tekniske forskrifter kan indbringes for Forsyningstilsynet, der kan pålægge Energinet at ændre forskrifterne.

Forskrifter udstedt af Energinet i henhold til systemansvarsbekendtgørelsen supplerer i vidt omfang regler udstedt af Europa-Kommissionen i henhold til kapitel VII i elmarkedsforordningen om netregler og retningslinjer. Europa-Kommissionens regler udstedt i medfør af elmarkedsforordningen udarbejdes på baggrund af forlæg fra en række fælleseuropæiske samarbejdsorganer nedsat i medfør af forordningen. Der er tale om ENTSO-E, der er en sammenslutning af elektricitetstransmissionssystemoperatørerne, hvor Energinet er repræsenteret, ACER (Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder), hvor Forsyningstilsynet er repræsenteret og DSO EU, der er en sammenslutning af eldistributionsselskaber (eller i en dansk kontekst netvirksomheder).

Den foreslåede ændring af § 28, stk. 3, der bliver stk. 2, vil bemyndige klima- energi- og forsyningsministeren til at fastsætte nærmere regler om procedure for udarbejdelse og godkendelse af regler fastsat i henhold til stk. 3, herunder om Energinets tilsyn med overholdelsen af forskrifter.

Den foreslåede indsættelse af bemyndigelsen i elforsyningslovens § 28, stk. 3, der bliver stk. 2, er begrundet i den uklarhed i forhold til procedurer for at udstede forskrifter, som El-reguleringsudvalget har påpeget, og som er nærmere beskrevet i de almindelige bemærkningers afsnit 3.1.4.2.

Det er med den foreslåede bestemmelse intentionen, at tydeliggøre klima- energi- og forsyningsministerens bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om proceduren for at udarbejde og godkende forskrifter, samt om Energinets tilsyn med forskrifter og herved skabe øget gennemsigtighed i forhold til Energinets forskrifter.

Det vil med den foreslåede bestemmelse ikke være intentionen grundlæggende, at ændre den praksis der allerede eksisterer på området, men derimod at kodificere proceduren for udarbejdelse af de tekniske forskrifter, herunder for at sikre at principperne for udarbejdelse og vedtagelse af netregler og retningslinjer i henhold til elmarkedsforordningen afspejles i den danske procedure.

Det forventes derfor, at den gældende praksis kodificeres, hvorefter Energinet i samspil med brancheaktørerne, herunder netselskaberne, vil udarbejde forslag til markedsforskrifter, der anmeldes til Forsyningstilsynet med henblik på metodegodkendelse. Udarbejdelsen af forskrifterne vil, som det har været tilfældet hidtil, skulle afspejle den høje grad af brancheinddragelse, der også kendes fra udarbejdelse af de EU-retlige netregler og retningslinjer.

Det forventes endvidere, at der vil blive fastsat regler om Energinets tilsyn med overholdelsen af de af Energinet udarbejdede forskrifter. Den foreslåede bestemmelse skal i denne forbindelse ses i sammenhæng med forslaget om at indføre mulighed for udstedelse af tvangsbøder, jf. den foreslåede bestemmelse i elforsyningslovens § 86 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 81.

Til nr. 45

Overskriften før § 45 i elforsyningsloven lyder på »Habilitetskrav«.

Det foreslås, at overskriften ændres til »Netvirksomheders funktionelle adskillelse«.

Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 46, hvorefter den nuværende bestemmelse i § 45 i elforsyningsloven om habilitetskrav til ledelsen i en net- eller transmissionsvirksomhed foreslås nyaffattet, jf. lovforslaget § 1, nr. 46. Den nyaffattede bestemmelse i § 45 i elforsyningsloven vil give ministeren beføjelse til at fastsætte regler om netvirksomheders funktionelle adskillelse.

Forslaget til den ændrede overskrift vil således medføre, at overskriften for det første vil afspejle, at den nyaffattede § 45 i elforsyningsloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 46, vil være adresseret til netvirksomheder.

For det andet vil overskriften genspejle, at § 45 vil give ministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om bredere forhold end en netvirksomheds ledelses habilitet, hvor disse bredere forhold tilsammen vil blive betegnet som funktionel adskillelse.

Til nr. 46

Det fremgår af § 45, stk. 1, i elforsyningsloven, at direktører, vicedirektører, underdirektører og ledende medarbejdere i en net- eller transmissionsvirksomhed ikke direkte eller indirekte må deltage i driften eller ledelsen af en koncernforbundet elproduktions- eller elhandelsvirksomhed eller en koncernforbundet virksomhed, der direkte eller indirekte ejer disse, medmindre der er tale om en kollektiv elforsyningsvirksomhed.

Det fremgår af § 45, stk. 2, i elforsyningsloven, at bestyrelsesmedlemmer i en net- eller transmissionsvirksomhed ikke direkte eller indirekte må deltage i driften eller ledelsen af en koncernforbundet elproduktions- eller elhandelsvirksomhed.

Endvidere fremgår det af § 45, stk. 3, i elforsyningsloven, at habilitetskravene for en netvirksomheds direktion, ledende medarbejder og bestyrelse i § 45, stk. 1 og 2, ikke gælder for netvirksomheder, som alene eller sammen med andre netvirksomheder inden for samme koncern har mindre end 100.000 tilsluttede forbrugere. Ministeren kan fastsætte regler om ændring af denne grænse.

Af § 45, stk. 4, i elforsyningsloven fremgår det, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler med henblik på at sikre, at ledelsen i en net-, transmissions- eller systemansvarlig virksomhed kan handle uafhængigt af erhvervsmæssige interesser. Bemyndigelsen er udmøntet i § 31 i bekendtgørelse nr. 1499 af 29. juni 2021 om varetagelse af netvirksomhedsaktiviteter.

Kravene, der fremgår af § 45 og af de regler, der er fastsat i medfør af § 45, stk. 4, betegnes som habilitetskrav i overensstemmelse med overskriften før § 45.

§ 47, stk. 1, sammenholdt med stk. 4, i elforsyningsloven, indeholder bestemmelser, der kræver, at en netvirksomhed skal være selskabsmæssig adskilt. Heri ligger, at netvirksomhedsaktiviteten skal varetages i en særskilt juridisk person, og at der ikke må varetages andre aktiviteter i samme selskab.

Bestemmelserne i § 45 i elforsyningsloven gennemfører elmarkedsdirektivets artikel 35, stk. 2, litra a og b, sammenholdt med stk. 4, om netvirksomheders funktionelle adskillelse, herunder ledelsens habilitet. Direktivets habilitetskrav gælder for vertikalt integrerede netvirksomheder.

Det bemærkes, at der er forskel mellem koncernbegrebet, der benyttes i § 45 i elforsyningsloven, og begrebet vertikalt integreret virksomhed, der benyttes i elmarkedsdirektivets artikel 35, stk. 2. Begrebet vertikalt integreret virksomhed er bl.a. bredere end koncernbegrebet, for så vidt det også omfatter situationer med fælles kontrol. For en nærmere beskrivelse af kontrolbegrebet efter gældende ret henvises til afsnit 3.7.1.1.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås, at § 45 nyaffattes, således at det af bestemmelsens 1. pkt. vil fremgå, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om en netvirksomheds funktionelle adskillelse fra selskabsmæssigt forbundne kommercielle aktiviteter, der ikke er monopolaktiviteter. Af bestemmelsens 2. pkt. vil det fremgå, at ministeren i denne forbindelse kan fastsætte regler om ledelsens habilitet, herunder ledelsens uafhængighed af erhvervsmæssige interesser, om ledelsens kompetencer og om netvirksomhedens uafhængige beslutningstagning i øvrigt.

Formålet med nyaffattelsen er, at klima- energi- og forsyningsministeren hermed vil få bemyndigelse til at fastsætte detaljerede regler om netvirksomheders funktionelle adskillelse. Dette anses som hensigtsmæssigt for at sikre tilstrækkelig adskillelse af den monopolaktivitet, der udøves af en netvirksomhed, og andre selskabsmæssigt forbundne kommercielle aktiviteter, der ikke er monopolaktiviteter. En tilstrækkelig funktionel adskillelse vil styrke netvirksomheders uafhængighed og dermed bl.a. sikre, at netvirksomheden optræder som selvstændig enhed med fokus på varetagelsen af netvirksomhedens opgaver. Endvidere vil en tilstrækkelig funktionel adskillelse understøtte netvirksomhedens neutrale ageren og dermed bl.a. sikre lige konkurrenceforhold. Herudover vil øget funktionel adskillelse modvirke risikoen for interessekonflikter i forhold til transaktioner med selskaber, der leverer ydelser til netvirksomheden og dermed understøtte lavest mulige priser for transporten af elektricitet.

Forslaget til § 45, 1. pkt., vil. medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil få bemyndigelse til at fastsætte regler om netvirksomheders funktionelle adskillelse fra andre selskabsmæssigt forbundne kommercielle aktiviteter, der ikke er monopolaktiviteter.

Det bemærkes, at omfanget af ministerens bemyndigelse er nærmere afgrænset i forslaget til bestemmelsens 2. pkt.

Begrebet netvirksomheder vil skulle forstås som defineret i § 5, nr. 24, i elforsyningsloven, dvs. som netvirksomhed med bevilling, der driver distributionsnet.

Den funktionelle adskillelse vil supplere netvirksomhedens selskabsmæssige adskillelse efter de gældende bestemmelser i § 47, stk. 1, sammenholdt med stk. 4, i elforsyningsloven. Ved den funktionelle adskillelse i forslaget til § 45, 1. pkt., vil således skulle forstås forhold, der sikrer, at den særskilte juridiske enhed, der varetager netvirksomhed, faktisk fungerer uafhængigt af andre aktiviteter, der varetages i juridiske enheder, som netvirksomheden måtte være selskabsmæssigt forbundet med. Der vil være tale om et bredt begreb. Funktionel adskillelse vil bl.a. kræve, at netvirksomheden har en habil og dermed uafhængig fungerende selskabsledelse, både i forhold til ledelsesorganers sammensætning og i forhold til ledelsespersoners ageren, der er uafhængig af erhvervsmæssige interesser. Herudover vil funktionel adskillelse bl.a. kræve at ledelsen har tilstrækkelige kompetencer og at det i øvrigt er sikret, at netvirksomhedens beslutningstagning er uafhængig fra andre juridiske enheder, som netvirksomheden er selskabsmæssigt forbundet med, således at netvirksomheden fokuserer på varetagelsen af netvirksomhedsopgaven, fri fra interessekonflikter, og udviser neutral adfærd.

Begrebet monopolaktiviteter i forslaget til § 45, 1. pkt., vil skulle forstås således, at det ud over netvirksomhed med bevilling vil omfatte virksomhed med fremføring af opvarmet vand eller damp eller virksomhed, som er omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1. Begrebet vil også omfatte gasdistributionsvirksomhed og el- eller gastransmissionsvirksomhed med bevilling. Dette er dog i praksis ikke relevant, fordi gasdistribution varetages af det statslig ejede gasdistributionsselskab Evida, og fordi el- og gastransmission varetages af Energinet.

Begrebet kommercielle aktiviteter (der ikke er monopolaktiviteter) i forslaget til § 45, 1. pkt., vil skulle forstås sådan, at det omfatter konkurrenceudsatte elektricitetsaktiviteter og andre kommercielle aktiviteter, der består i udførelsen af opgaver for netvirksomheden. Det skyldes, at formålet med udmøntningen af bemyndigelsen er at sikre lige konkurrenceforhold på elektricitetsmarkeder. Konkurrenceudsatte elektricitetsaktiviteter omfatter som udgangspunkt elhandel, elproduktion, aggregering, varetagelse af energilageraktiviteter og varetagelse af ladestanderaktiviteter. Det kan imidlertid ikke udelukkes, at det vil kunne blive aktuelt med yderligere aktiviteter fremadrettet. Det vil eksempelvis kunne være nye aktiviteter, der vil opstå med den tekniske og markedsmæssige udvikling af elmarkedet. Andre kommercielle aktiviteter, der består i udførelsen af opgaver for netvirksomheden, vil bl.a. omfatte varetagelse af drifts- og anlægsopgaver, administrative opgaver, HR- eller IT-opgaver.

At der er tale om netvirksomheders funktionelle adskillelse fra aktiviteter, frem for adskillelse fra virksomheder, indebærer, at klima-, energi- og forsyningsministeren også vil kunne fastsætte regler, der berører netvirksomhedens forhold til selskabsmæssigt forbundne holdingselskaber for virksomheder, der varetager de omfattede aktiviteter. Dette er i noget omfang allerede tilfældet efter gældende ret i dag. Eksempelvis bestemmer § 45, stk. 1, i elforsyningsloven for så vidt, at en netvirksomheds direktion og ledende medarbejder ikke må deltage i driften eller ledelsen af en koncernforbundet virksomhed, der direkte eller indirekte ejer en elhandels- eller elproduktionsvirksomhed.

Begrebet selskabsmæssigt forbundet i forslaget til § 45, 1. pkt., vil indebære, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler om netvirksomhedens funktionelle adskillelse fra relevante aktiviteter, hvis disse varetages i et af følgende selskaber: 1) et selskab, der direkte eller indirekte kontrolleres af den eller de samme fysiske eller juridiske personer, der direkte eller indirekte kontrollerer netvirksomheden, 2) et selskab, som en juridisk person direkte eller indirekte deltager eller ejer andele i, samtidigt med at den samme juridiske person direkte eller indirekte deltager eller ejer andele i netvirksomheden, eller 3) de juridiske personer, der alene eller sammen med andre juridiske personer direkte eller indirekte kontrollerer netvirksomheden, eller som direkte eller indirekte deltager eller ejer andele i netvirksomheden.

Begreberne under 1) og 3) tilsammen svarer til begrebet koncernforbundet, der bruges i de gældende bestemmelser i § 45, stk. 1 og 2, dog er begreberne udvidet til også at inkludere situationer med fælles kontrol. Baggrunden herfor er, at de habilitetskrav, der gælder efter elmarkedsdirektivet, og som de gældende §§ 45, stk. 1 og 2, søger at gennemføre, bruger begrebet vertikalt integration. Dette begreb omfatter også fælles kontrol. Kontrolbegrebet, herunder begrebet fælles kontrol, forstås som i gældende ret, jf. afsnit 3.7.1.1.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Begrebet under 2) omfatter situationer, som er kendetegnet ved, at der er en juridisk person, som direkte eller indirekte har indflydelse i både netvirksomheden og i et andet selskab, der varetager en relevant aktivitet. Både deltagelse og ejerskab af andele er omfattet. Dette skyldes, at elforsyningsloven som udgangspunkt ikke indeholder nogle begrænsninger for, i hvilken type juridisk person netvirksomhedsaktiviteten, konkurrenceudsatte elektricitetsaktiviteter og aktiviteter, der består af opgavevaretagelsen for netvirksomheden, skal udøves i. Ejerskab af andele vil være relevant, når der er tale om kapitalselskaber, mens deltagelse vil være relevant, når der er tale om andre selskabsformer end kapitalselskaber.

I praksis forekommer det eksempelvis, at flere koncerner, hvori der indgår netvirksomhed, gennem den øverste juridiske person i de pågældende koncerner eller gennem et holdingselskab ejer minoritetsandele i et fælles elhandelsselskab. Et andet eksempel, er tilfældet, hvor flere andelsejede energikoncerner, der hvert ejer en netvirksomhed, direkte eller indirekte deltager som andelshavere i et andelsselskab med begrænset ansvar, der varetager serviceopgaver, herunder for netvirksomheder. Den foreslåede bemyndigelse vil i sådanne tilfælde bl.a. tillade ministeren at fastsætte regler om, at netvirksomhedernes direktører eller ledende medarbejdere ikke må deltage i ledelsen af elhandelsselskabet eller serviceandelsselskabet i eksemplerne og regler om, at netvirksomhedernes direktører eller ledende medarbejdere ikke må deltage i ledelsen af de juridiske personer, der direkte eller indirekte ejer andele i elhandelsselskabet eller service-andelselskabet i eksemplerne.

Begrebet under 3) har til formål at sikre, at også sådanne situationer er omfattet, hvor en relevant aktivitet varetages i juridiske personer, der direkte eller indirekte, alene eller sammen med andre juridiske personer, kontrollerer netvirksomheden, eller deltager eller ejer andele i netvirksomheden.

Et eksempel vil være en situation, hvor en virksomhed, der er øverste juridiske person, ejer en netvirksomhed og varetager opgaver for netvirksomheden. Den foreslåede bemyndigelse vil i sådanne tilfælde bl.a. tillade ministeren at fastsætte regler om, at netvirksomhedernes direktører eller ledende medarbejdere ikke må deltage i ledelsen af den ejende virksomhed.

Efter den foreslåede bemyndigelse i § 45, 2. pkt., vil klima-, energi- og forsyningsministeren kunne fastsætte regler om ledelsens habilitet, herunder ledelsens uafhængighed af erhvervsmæssige interesser, om ledelsens kompetencer og om netvirksomhedens uafhængige beslutningstagning i øvrigt.

Begrebet ledelsen vil dels omfatte netvirksomhedens direktører, vicedirektører og underdirektører, der tilsammen udgør netvirksomhedens direktion, dels netvirksomhedens ledende medarbejdere og bestyrelsesmedlemmer.

Regler om ledelsens habilitet vil omfatter regler, der har til formål at sikret den funktionelle adskillelse af netvirksomhedens ledelse fra relevante aktiviteter, der varetages i andre selskabsmæssigt forbundne virksomheder. Dermed vil netvirksomhedens neutral adfærd og beslutningstagning med fokus alene på netvirksomhedsaktiviteten og fri fra interessekonflikter sikres. Konkret vil der være tale om regler, der vil fastsætte hvorvidt netvirksomhedens ledelse kan deltage i ledelsen af andre selskabsmæssigt forbundne virksomheder og dermed, hvorvidt der kan være helt eller delvis personsammenfald mellem ledelsen i netvirksomheden og ledelsens af disse andre virksomheder.

Med regler om ledelsens uafhængighed af erhvervsmæssige interesser menes regler, der vil have som formål at sikre, at ledelsens habilitet heller ikke vil påvirkes af andre forhold, der er relateret til ledelsesmedlemmers erhvervsmæssige interesser. Der vil kunne være tale om regler for ledelsesmedlemmers lønstruktur, rotationsmuligheder på tværs af de selskabsmæssigt forbundne virksomheder, personlige aktiebeholdninger m.v.

Fastsættelse af regler om netvirksomhedsledelsens kompetencer omfatter regler om viden, færdigheder og erfaring som ledelsen i sin helhed skal have. Der vil være tale om regler, der har til formål at understøtte netvirksomheders funktionelle adskillelse.

Fastsættelse af regler om netvirksomhedens uafhængige beslutningstagning i øvrigt vil omfatte regler om organisatoriske forhold vedrørende den måde, hvorpå beslutninger bliver drøftet i netvirksomheden. Formålet vil være at sikre, at bl.a. processer og arbejdsgange bliver fastslagt således, at netvirksomhedens selvstændige rolle bliver opretholdt, herunder for at undgå interessekonflikter.

Bemyndigelsen vil give klima-, energi- og forsyningsministeren mulighed for at fastsætte regler, hvorefter det vil være muligt at graduere de krav om funktionel adskillelse, der vil blive stillet til netvirksomheder i forhold til en netvirksomheds størrelse målt i antal elkunder, der er tilsluttet netvirksomheden. Denne graduering foretages også i gældende ret, jf. § 45, stk. 1 og 2, i elforsyningsloven sammenholdt med § 45, stk. 3, 1. pkt.

Det forventes således, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil fastsætte regler, der skelner mellem netvirksomheders størrelse. I forbindelse med den initale udmøntning af bemyndigelsen vil der blive taget udgangspunkt i, om netvirksomheden alene eller sammen med andre netvirksomheder, der direkte eller indirekte kontrolleres af den eller de samme fysiske eller juridiske personer, har 100.000 eller mere tilsluttede elkunder, eller om den eller de pågældende netvirksomheders kundetal ligger under denne grænse.

Det forventes, at klima-, energi- og forsyningsministeren ved sin initiale udmøntning af den foreslåede nye bemyndigelse i opfølgning på stemmeaftalen vil fastsætte regler med følgende indhold for netvirksomheder over den beskrevne grænse på 100.000 elkunder: 1) regler, hvorefter medlemmer af en netvirksomheds direktion eller ledende medarbejdere ikke direkte eller indirekte må deltage i ledelsen af selskabsmæssigt forbundne virksomheder, der varetager konkurrenceudsatte elektricitetsaktiviteter eller kommercielle aktiviteter, der består i udførelse af opgaver for netvirksomheden, eller af selskabsmæssigt forbundne virksomheder, der deltager eller har ejerandele i virksomheder, der varetager sådanne aktiviteter; 2) regler, hvorefter medlemmer af en netvirksomheds bestyrelse ikke direkte eller indirekte må deltage i ledelsen af selskabsmæssigt forbundne virksomheder, der varetager konkurrenceudsatte elektricitetsaktiviteter, idet dog mindst to bestyrelsesmedlemmer skal opfylde krav til habilitet, der svarer til rækkeviden af habilitetskravene, der finder anvendelse for medlemmer af netvirksomhedens direktion og ledende medarbejdere; 3) krav om offentliggørelse af direktionsinstruks og krav om dokumentation, der beskriver henholdsvis direktionens og bestyrelsens beslutningskompetence; og 4) krav om, at bestyrelsen som helhed har tilstrækkelig viden om de regulatoriske rammer for netvirksomheders drift, herunder krav til sikring af uafhængig beslutningstagning og neutral adfærd.

Det forventes endvidere, at klima-, energi- og forsyningsministeren ved sin initiale udmøntning af bemyndigelsen i opfølgning på stemmeaftalen vil fastsætte regler med følgende indhold for netvirksomheder, der ligger under den nævnte grænse på 100.000 tilsluttede elkunder: 1) krav om mindst to bestyrelsesmedlemmer, der opfylder krav til habilitet, der svarer til rækkeviden af habilitetskravene, der finder anvendelse for medlemmer af direktionen og ledende medarbejdere i en netvirksomhed, der ligger over den beskrevne grænse på 100.000 tilsluttede elkunder; 2) krav om at bestyrelsen som helhed har tilstrækkelig viden om de regulatoriske rammer for netvirksomheders drift, herunder krav til sikring af uafhængig beslutningstagning og neutral adfærd; 3) krav om adskilte bestyrelsesmøder for netvirksomheden med særlig formandskab; og 4) krav om, at direktionen afsætter tid til at opretholde netvirksomheden som separat selskab.

Det forventes endvidere, at ministeren vil udmønte sin bemyndigelse ved at fastsatte regler, der vil sikre, at ledelsen i en netvirksomhed kan handle uafhængigt af erhvervsmæssige interesser. Det forventes, at der herved vil blive taget udgangspunkt i, hvad der allerede er fastsat § 31 i bekendtgørelse nr. 1499 af 29. juni 2021 om varetagelse af netvirksomhedsaktiviteter.

Det vil i givet fald være omfattet af den foreslåede bemyndigelse, at ministeren vil kunne fastsætte nuancerede regler for anvendelse af specifikke dele af habilitetskravene eller af de supplerende tiltag til understøttelse af netvirksomheders funktionelle adskillelse, hvor det på baggrund af strukturelle forhold kan vurderes, at der ikke ville være en risiko for ikke-neutral adfærd med fare for konkurrenceforvridninger på markeder for konkurrenceudsatte elektricitetsaktiviteter, og hvor risici for interessekonflikter og for manglende uafhængig beslutningstagning heller ikke ville kunne materialisere sig eller hvor materialiseringen heraf vurderes at være mindre sandsynlig og ville kunne imødegås ved anvendelse af de resterende krav til funktionel adskillelse. Der henvises nærmere til afsnit 3.7.1.1.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Endelig forventes klima-, energi- og forsyningsministeren at fastsætte, at Forsyningstilsynet vil varetage opgaven med at føre tilsyn med overholdelse af de krav, der vil blive fastsat i medfør af den foreslående bemyndigelse i § 45.

Til nr. 47

Efter den gældende § 46, stk. 1, i elforsyningsloven, skal aftaler, som kollektive elforsyningsvirksomheder indgår med andre virksomheder, herunder koncernforbundne selskaber, indgås på markedsmæssige vilkår.

Efter den gældende bestemmelse i elforsyningslovens § 46, stk. 2, skal de af stk. 1 omfattede aftaler foreligge i skriftlig form på aftaletidspunktet. Kollektive elforsyningsvirksomheder skal udarbejde skriftlig dokumentation for, hvorledes priser og vilkår er fastsat. Dokumentationen skal kunne danne grundlag for en vurdering af prisernes og vilkårenes markedsmæssighed. Dokumentationen forelægges Forsyningstilsynet efter anmodning. Hvis markedsmæssigheden af en aftale ikke findes godtgjort, kan Forsyningstilsynet skønsmæssigt fastsætte den markedsmæssige pris, jf. dog stk. 3. Den skønsmæssigt fastsatte pris eller den pris, Forsyningstilsynet fastsætter efter regler udstedt i medfør af stk. 3, vil blive lagt til grund for den økonomiske regulering af den kollektive elforsyningsvirksomhed.

Den gældende bestemmelse i elforsyningslovens § 46, stk. 3, fastslår, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om vurdering af markedsmæssigheden og om fastsættelse af den markedsmæssige pris, herunder regler om metoder til fastsættelse af den markedsmæssige pris efter stk. 2, for de aftaler, som kollektive elforsyningsvirksomheder indgår for at opfylde forpligtelsen til at realisere dokumenterbare energibesparelser efter § 22, stk. 1, nr. 5, og for at opfylde regler udstedt i medfør af § 22, stk. 5.

Bemyndigelsen i elforsyningslovens § 46, stk. 3, er udmøntet i bekendtgørelse nr. 215 af 6. marts 2019 om markedsmæssighed af aftaler om realisering af energibesparelser. Bekendtgørelsen finder anvendelse for netvirksomheder, naturgasdistributionsselskaber og varmedistributionsvirksomheders aftaler med forbundne foretagender om realisering af de forpligtelser, der følger af § 22, stk. 1, nr. 5, og § 46, stk. 1, i elforsyningsloven, § 14, stk. 1, § 28 c, stk. 4, i lov om naturgasforsyning og § 28 b, stk. 1 og 4, i lov om varmeforsyning, jf. dog stk. 2 samt § 3 i bekendtgørelsen om markedsmæssighed af aftaler om realisering af energibesparelser. Bekendtgørelsen indeholder bl.a. regler om dokumentation, sanktioner ved manglende dokumentation og administrative bestemmelser.

Ministeren kan f.eks. fastsætte nærmere regler om vurdering af dokumentation for overholdelse af armslængdeprincippet og sammenlignelighed.

Forbundne foretagender er defineret i § 2 i bekendtgørelsen om markedsmæssighed af aftaler om realisering af energibesparelser, som en net- eller distributionsvirksomhed når 1) der foreligger en kontrolleret transaktion, jf. skattekontrollovens § 37, nr. 6, litra a-f, herunder hvis aftalen er indgået mellem koncernforbundne juridiske personer, jf. skattekontrollovens § 37, nr. 2, eller der foreligger bestemmende indflydelse, jf. skattekontrollovens § 37, nr. 1, 2) ejere af net- eller distributionsvirksomheden eller net- eller distributionsvirksomheden selv direkte eller indirekte ejer kapitalandele i dette foretagende, eller 3) bestyrelsesmedlemmer, direktører, vicedirektører, underdirektører og ledende medarbejdere i et selskab, der helt eller delvist ejer net- eller distributionsvirksomheden, eller bestyrelsesmedlemmer, direktører, vicedirektører, underdirektører og ledende medarbejdere i net- eller distributionsvirksomheden selv direkte eller indirekte deltager i ledelsen i dette foretagende.

Den gældende § 46, stk. 1, gælder alle kollektive elforsyningsvirksomheder.

Det foreslås at nyaffatte elforsyningslovens § 46, stk. 3, således at klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler om vurdering af markedsmæssigheden og om fastsættelse af den markedsmæssige pris, herunder regler om metoder til fastsættelse af den markedsmæssige pris, for aftaler omfattet af stk. 1.

Aftaler omfattet af stk. 1 henviser til aftaler, som kollektive elforsyningsvirksomheder indgår med andre virksomheder, herunder koncernforbundne selskaber.

Det forudsættes, at ministeren vil kunne fastsætte de tilsvarende regler som efter den hidtil gældende bemyndigelse, men for et bredere anvendelsesområde, herunder muligheden for at fastlægge nærmere regler om armslængdeprincippet.

Den foreslåede nyaffattelse i elforsyningslovens § 46, stk. 3, er begrundet i Konkurrenceanalysens konklusioner (der henvises i denne forbindelse til de almindelige bemærkninger afsnit 3.7.), og som opfølgning på stemmeaftalen af 4. juni 2021, hvori det anses som hensigtsmæssigt med en præcisering af de gældende regler i § 46, stk. 1, for de aftaler, som kollektive elforsyningsvirksomheder indgår med koncern- og interesseforbundne virksomheder.

Den foreslåede nyaffattelse vil give klima-, energi- og forsyningsministeren bemyndigelse til at præcisere kravene til dokumentation af de kollektive elforsyningsvirksomheders aftaler, herunder præcisere mindstekravene til indholdet af kontrakter og til indholdet af dokumentationen for transaktionernes markedsmæssighed. Samtidig vil Forsyningstilsynets sanktionsbeføjelser ved de kollektive elforsyningsvirksomheders manglende regelefterlevelse blive styrket ved at indføre de samme konsekvenser ved mangelfuld dokumentation af aftalerne, som i dag er gældende for aftaler om realisering af energibesparelser.

Det vurderes nødvendigt at præcisere dokumentationskravene og sanktionerne i bekendtgørelsen i forbindelse med et mere aktivt og styrket tilsyn, dels for at sikre, at der følges systematisk op på de kollektive elforsyningsvirksomheders aftaler med henblik på at understøtte regelefterlevelsen, dels for at øge Forsyningstilsynets muligheder for at håndhæve reglerne og anvende sanktionsbeføjelserne ved manglende regelefterlevelse. Et styrket tilsyn vil samtidig øge Forsyningstilsynets indblik i omfanget og karakteren af de kollektive elforsyningsvirksomheders koncerninterne transaktioner.

Formålet med den foreslåede nyaffattelse i § 46, stk. 3, er, at indføre foranstaltninger, der kan reducere risikoen for, at de kollektive elforsyningsvirksomheder krydssubsidierer konkurrenceudsatte aktiviteter i koncern- og interesseforbundne virksomheder, hvilket kan føre til højere priser for transporten af elektricitet for forbrugerne samt eventuelt uberettiget styrket konkurrenceposition for konkurrenceudsatte aktiviteter. Herved sikres markedsmæssigheden af de kollektive elforsyningsvirksomheders aftaler , hvor den ene del fungerer på et marked, der er monopolbelagt, mens den anden del af foretagendet er på et konkurrenceudsat marked. Derudover er formålet med den foreslåede nyaffattelse at indføre en ordning for vurderingen af markedsmæssigheden og om fastsættelsen af den markedsmæssige pris af aftaler, der tager sit udgangspunkt i den ordning, som i dag er gældende for aftaler de kollektive elforsyningsvirksomheder indgår for at opfylde forpligtelsen til at realisere dokumenterbare energibesparelser.

Ved første udmøntning af elforsyningslovens § 46, stk. 3, vil bekendtgørelsen finde anvendelse på de kollektive elforsyningsvirksomheders aftaler med koncern- og interesseforbundne virksomheder.

Den foreslåede nyaffattelse vil indebære, at klima-, energi- og forsyningsministeren gives bemyndigelse til at fastsætte regler, der har til formål at præcisere kravene til dokumentation af netvirksomhedernes aftaler med koncern- og interesseforbundne virksomheder, herunder til at præcisere mindstekravene til indholdet af kontrakter og til indholdet af dokumentationen for markedsmæssigheden af aftaler mellem koncern- og interesseforbundne virksomheder.

Klima-, energi- og forsyningsministeren vil ved udmøntningen af den foreslåede nyaffattelse af § 46, stk. 3 i elforsyningsloven, kunne præcisere reglerne om dokumentationskrav i forhold til netvirksomhedernes størrelse.

Den foreslåede nyaffattelse af § 46, stk. 3, vil blive udmøntet i en bekendtgørelse. Det bemærkes, at med den foreslåede afgrænsning af de virksomheder, som vil blive omfattet af de regler klima-, energi- og forsyningsministeren vil fastsætte i medfør af den foreslåede bemyndigelse, vil aftaler som de kollektive elforsyningsvirksomheder indgår således være omfattet af de hidtil gældende regler og krav om markedsmæssighed.

Efter den foreslåede nyaffattelse vil der fortsat skulle foretages en vurdering af, om den indsendte dokumentation godtgør, at aftalen er indgået til markedsmæssig pris og på markedsmæssige vilkår. Det forventes, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil fastsætte regler om, hvilke kriterier og metoder, der nærmere skal lægges til grund for vurderingen.

Begrebet markedsmæssighed er identisk med skattelovgivningens armslængdeprincip. Armslængdeprincippet indebærer, at en virksomhed ved indgåelse af aftaler med andre virksomheder, herunder interesseforbundne virksomheder, skal anvende priser og vilkår i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis aftalen var indgået mellem uafhængige aftaleparter. Klima-, energi- og forsyningsministeren vil ved fastlæggelsen af de nærmere regler om armslængdeprincippet skulle fortolke begrebet markedsmæssighed i overensstemmelse med armslængdeprincippet i OECD's Transfer Pricing Guidelines.

Den forslåede nyaffattelse vil herudover indebære, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler, der nærmere regulerer Forsyningstilsynets skøn i forbindelse med fastsættelse af den markedsmæssige pris, der kan fastsættes i henhold til bestemmelsens stk. 2, såfremt markedsmæssigheden ikke findes godtgjort.

Forsyningstilsynet vil ved fastsættelsen af den markedsmæssige pris skulle udøve sit skøn inden for rammerne af OECD's Transfer Pricing Guidelines.

Endvidere vil den forslåede nyaffattelse i § 46, stk. 3 i elforsyningsloven, give klima-, energi- og forsyningsministeren bemyndigelse til at præcisere de gældende regler om sanktioner ved mangelfuld dokumentation af aftalerne, som for eksempel i dag er gældende på området for energispareforpligtelser. Det vil indebære, at netvirksomhederne ved åbenlys mangelfuld dokumentation af aftalen ikke kan indregne omkostningen ved fastlæggelse af netvirksomhedens indtægtsramme og dermed ikke kan opkræve indtægter fra elkunderne til dækning af omkostningen. Det vil forudsætte, at de kollektive elforsyningsvirksomheder meget groft tilsidesætter den dokumentationspligt, som de har ifølge elforsyningsloven, og vil blandt andet være tilfældet, hvor de kollektive elforsyningsvirksomheder ikke fremsender dokumentation i form af faktura eller lignende eller på nogen anden måde kan dokumentere betalingsstrømme, som den kollektive elforsyningsvirksomhed har foretaget og som kan identificeres som betaling for en given ydelse, der er omfattet af aftalen.

Til nr. 48

Efter den gældende § 46, stk. 1, skal aftaler, som kollektive elforsyningsvirksomheder indgår med andre virksomheder, herunder koncernforbundne selskaber, indgås på markedsmæssige vilkår.

Efter den gældende § 46, stk. 2, skal de af stk. 1 omfattede aftaler foreligge i skriftlig form på aftaletidspunktet. Kollektive elforsyningsvirksomheder skal udarbejde skriftlig dokumentation for, hvorledes priser og vilkår er fastsat. Dokumentationen skal kunne danne grundlag for en vurdering af prisernes og vilkårenes markedsmæssighed. Dokumentationen forelægges Forsyningstilsynet efter anmodning. Hvis markedsmæssigheden af en aftale ikke findes godtgjort, kan Forsyningstilsynet skønsmæssigt fastsætte den markedsmæssige pris, jf. dog stk. 3. Den skønsmæssigt fastsatte pris eller den pris, Forsyningstilsynet fastsætter efter regler udstedt i medfør af stk. 3, vil blive lagt til grund for den økonomiske regulering af den kollektive elforsyningsvirksomhed.

Den gældende bestemmelse i § 46, stk. 4, fastslår, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om revisionspligt, om dokumentationspligtens indhold og rækkevidde og om sagsbehandling, herunder at oplysninger og dokumentation skal indsendes elektronisk.

Det fremgår af bemærkningerne til elforsyningsloven, jf. Folketingstidende 2017-18, A, L 176 som fremsat, side 44, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at virksomhederne har pligt til hvert år at undergive dokumentationen revision. Herunder regler om, hvilke tiltag revisor skal foretage for at kunne vurdere virksomhedens dokumentation for markedsmæssigheden (f.eks. ved revision af dokumentationen for, at virksomheden har foretaget en sammenlignelighedsanalyse m.v.), og at revisor skal afgive erklæring om, at dokumentationen opfylder de fastsatte krav til en sådan analyse. En sammenlignelighedsanalyse indeholder en analyse og en stillingtagen til, hvilke sammenlignelige eksterne forhold, der er anvendt af de interesseforbundne virksomheder til at fastsætte priser og vilkår i en given aftale. Regler om revisionspligt er ikke udmøntet i de gældende regler og forventes ikke at blive anvendt, medmindre de beskrevne krav viser sig utilstrækkelige.

Endvidere fremgår det af bemærkningerne, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om dokumentationspligtens indhold og rækkevidde for aftaler, der indgås med henblik på at opfylde netvirksomhedernes energispareforpligtelser.

Endelig fremgår det af bemærkningerne, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om sagernes behandling i Forsyningstilsynet, herunder regler om frister for fremsendelse af oplysninger og dokumentation i en bestemt form, f.eks. krav om anvendelse af bestemte skemaer i forbindelse med indsendelse af oplysninger og dokumentation, og at oplysninger og dokumentation skal indsendes elektronisk.

Bemyndigelsen i elforsyningslovens § 46, stk. 4, er udmøntet i bekendtgørelsen om markedsmæssighed af aftaler om realisering af energibesparelse. Bekendtgørelsen finder anvendelse for netvirksomheder, naturgasdistributionsselskaber og varmedistributionsvirksomheders aftaler med forbundne foretagender om realisering af de forpligtelser, der følger af § 22, stk. 1, nr. 5, og § 46, stk. 1, i elforsyningsloven, § 14, stk. 1, og § 28 c, stk. 4, i lov om naturgasforsyning og § 28 b, stk. 1 og 4, i lov om varmeforsyning, jf. dog stk. 2 samt § 3 i bekendtgørelsen om markedsmæssighed af aftaler om realisering af energibesparelser. Bekendtgørelsen indeholder bl.a. regler om dokumentation, sanktioner ved manglende dokumentation og administrative bestemmelser.

Det foreslås at ændre § 46, stk. 4, således at klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler om offentliggørelse og indsendelse af oplysninger. Den foreslåede ændring vil supplere den gældende bemyndigelse i § 46, stk. 4, hvorefter ministeren dermed vil kunne fastsætte regler om revisionspligt, om dokumentationspligtens indhold og rækkevidde, om offentliggørelse og indsendelse af oplysninger og om sagsbehandling, herunder at oplysninger og dokumentation skal indsendes elektronisk.

Det forventes, at den foreslåede nyaffattelse af elforsyningslovens § 46, stk. 4, vil blive udmøntet i en bekendtgørelse.

Den foreslåede ændring er begrundet i, at det på baggrund af Konkurrenceanalysens konklusioner (der henvises i denne forbindelse til de almindelige bemærkninger afsnit 3.7.), og som opfølgning på stemmeaftalen af 4. juni 2021, anses for hensigtsmæssigt at stille krav om gennemsigtighed i de aftaler, som kollektive elforsyningsvirksomheder indgår med forbundne foretagender.

Forsyningstilsynet kan i dag på anmodning få en oversigt over netvirksomhedernes transaktioner med forbundne foretagender, men netvirksomhederne er ikke forpligtede til at udarbejde og indsende en oversigt over deres handler. Dette gør det vanskeligt at føre et risikobaseret tilsyn med området. Samtidig er forbrugernes og andre interessenters mulighed for at få indsigt i netvirksomhedernes transaktioner også yderst begrænset, selvom gennemsigtighed kan have en positiv adfærdseffekt. Formålet med den foreslåede ændring er, gennem offentliggørelse af oplysninger, at øge gennemsigtigheden af transaktioner mellem forbundne foretagender med henblik på at sikre et risikobaseret tilsyn med området og at skabe en positiv adfærdseffekt.

Den forslåede ændring af § 46, stk. 4, i elforsyningsloven, vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil blive givet bemyndigelse til at fastsætte regler om offentliggørelse, herunder regler om, at netvirksomheden skal indsende en oversigt over sine aftaler med forbundne foretagender til Forsyningstilsynet, som indeholder oplysninger om parterne, aftalens genstand og kontraktsummen.

Oversigten med oplysninger om aftalen vil som udgangspunkt indholdsmæssigt kunne ligestilles med oversigten med oplysninger som de kollektive elforsyningsvirksomheder indsender til SKAT. Den foreslåede ændring vil derfor ikke medføre, at de kollektive elforsyningsvirksomheder pålægges en ny administrativ byrde.

Den foreslåede ændring vil endvidere medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil blive givet bemyndigelse til at stille krav om, at netvirksomheder skal offentliggøre en oversigt med oplysninger om netvirksomhedernes aftaler med forbundne foretagender. Hvilke nærmere oplysninger, der skal offentliggøres, vil blive fastlagt under hensyn til at sikre offentlighed omkring de kollektive elforsyningsvirksomheders virke, til beskyttelse af kommercielt følsomme oplysninger og et hensyn om ikke at skade konkurrencen. Ved fastlæggelse af hvilke oplysninger, der skal offentliggøres, vil ministeren nøje skulle afveje hensynet til at sikre øget gennemsigtighed i aftaler med forbundne foretagender over for hensynet til konkurrencen på markedet. Offentliggørelse af flere oplysninger end nødvendigt vil kunne medføre konsekvenser for konkurrencen. Ministeren vil ved afvejningen af hensynene skulle inddrage Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen med henblik på vejledning.

Desuden forventes det, at begrebet forbundne foretagender ved udmøntningen af bemyndigelsen vil blive defineret i overensstemmelse med § 2 i bekendtgørelsen om markedsmæssighed af aftaler om realisering af energibesparelser, medmindre der senere vurderes at være en behov for at ændre begrebets omfang.

Bemyndigelsen i den gældende § 46, stk. 4, i elforsyningsloven, fastholdes i øvrigt uændret.

Til nr. 49

Det fremgår af § 47 a, stk. 1, i elforsyningsloven, at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om de kollektive elforsyningsvirksomheders direkte og indirekte varetagelse af energilageraktiviteter.

Hvad der efter gældende ret forstås ved direkte og indirekte varetagelse af energilageraktiviteter, fremgår af bemærkningerne til § 47 a i elforsyningsloven, jf. Folketingstidende 2020-21, A, L 67 som fremsat, side 125. Det følger heraf, at der med varetagelse af energilageraktiviteter forstås ejerskab, udvikling, forvaltning eller drift af energilageranlæg. Det fremgår endvidere af bemærkningerne, at direkte varetagelse af energilageraktiviteter omfatter den konstellation, at en kollektiv elforsyningsvirksomhed ejer, udvikler, forvalter eller driver energilageranlæg i samme juridiske enhed, dvs. i samme selskab, som den varetager net-, transmissions- eller det systemansvarlige virksomhed i. Indirekte varetagelse af energilageraktiviteter omfatter den konstellation, at ejerskab, udvikling, forvaltning eller drift af energilageranlæg varetages i et underliggende selskab, som den kollektive elforsyningsvirksomhed direkte eller indirekte, dvs. gennem et mellemliggende selskab, har kontrol over, herunder ejer.

For den nærmere forståelse af begrebet indirekte varetagelse af energilageraktiviteter efter gældende ret, herunder forståelsen af direkte og indirekte kontrol, henvises til beskrivelsen af gældende ret i afsnit 3.7.1.2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at ordene »direkte og indirekte« udgår af § 47 a, stk. 1, i elforsyningsloven.

Forslaget om at lade ordet »indirekte« udgå af § 47 a, stk. 1, hænger sammen med forslaget til indsættelse af en ny bestemmelse i § 47 c, jf. lovforslagets § 1, nr. 51. Efter dette forslag vil klima-, energi- og forsyningsministeren bl.a. få bemyndigelse til at fastsætte regler om de kollektive elforsyningsvirksomheders indirekte varetagelse af energilageraktiviteter. Bemyndigelsen i den gældende bestemmelse i § 47 a, stk. 1, vedrørende fastsættelse af regler om netvirksomheders indirekte varetagelse af energilageraktiviteter vil således blive flyttet til den foreslåede nye § 47 c.

Forslaget til at lade ordet »indirekte« udgå af § 47 a, stk. 1, er en konsekvens heraf og er begrundet i, at der dermed undgås overlappende bemyndigelsesbestemmelser for så vidt angå de kollektive elforsyningsvirksomheders indirekte varetagelse af energilageraktiviteter.

I forhold til, at det foreslås, at også ordet »direkte« vil udgå af bestemmelsen i § 47 a, stk. 1, bemærkes det, at forslaget herom alene er sprogligt begrundet. Det er således ikke hensigten med forslaget, at ændre indholdsmæssigt i klima-, energi- og forsyningsministerens bemyndigelse efter § 47 a, stk. 1, til at fastsætte regler om de kollektive elforsyningsvirksomheders direkte varetagelse af energilageraktiviteter.

Forslaget vil således medføre, at klima-, energi- og forsyningsministerens bemyndigelse til at fastsætte regler om de kollektive elforsyningsvirksomheders indirekte varetagelse af energilageraktiviteter ikke længere vil være omfattet af bestemmelsen i § 47 a, stk. 1. Bemyndigelsen til dette vil fremover fremgå af forslag til § 47 c, i elforsyningsloven, i stedet for, jf. lovforslagets § 1, nr. 51. Efter det foreslåede vil ministerens bemyndigelse i § 47 a, stk. 1, fortsat omfatte fastsættelse af regler om en kollektiv elforsyningsvirksomheds direkte varetagelse af energilageraktiviteter.

Til nr. 50

Det fremgår af § 47 b i elforsyningsloven, at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om de kollektive elforsyningsvirksomheders direkte og indirekte varetagelse af ladestanderaktiviteter.

Hvad der efter gældende ret forstås ved direkte og indirekte varetagelse af ladestanderaktiviteter, fremgår af bemærkningerne til § 47 b i elforsyningsloven, jf. Folketingstidende 2020-21, A, L 67 som fremsat, side 128. Det følger heraf, at der med varetagelse af ladestanderaktiviteter forstås ejerskab, udvikling, forvaltning eller drift af ladestandere. Det fremgår endvidere af bemærkningerne, at direkte varetagelse af ladestanderaktiviteter omfatter den konstellation, at en kollektiv elforsyningsvirksomhed ejer, udvikler, forvalter eller driver ladestandere i samme juridisk enhed, dvs. i samme selskab, som den varetager net-, transmissions- eller det systemansvarlige virksomhed i. Indirekte varetagelse af ladestanderaktiviteter omfatter den konstellation, at ejerskab, udvikling, forvaltning eller drift af ladestandere varetages i et underliggende selskab, som den kollektive elforsyningsvirksomhed direkte eller indirekte, dvs. gennem et mellemliggende selskab, har kontrol over, herunder ejer.

For den nærmere forståelse af begrebet indirekte varetagelse af ladestanderaktiviteter efter gældende ret, herunder forståelsen af direkte og indirekte kontrol, henvises til beskrivelsen af gældende ret i afsnit 3.7.1.2.1. i lovforslaget almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at ordene »direkte og indirekte« udgår af § 47 b i elforsyningsloven.

Forslaget om at lade ordet »indirekte« udgå af § 47 b, hænger sammen med forslaget til indsættelse af en ny bestemmelse i § 47 c, jf. lovforslagets § 1, nr. 51. Efter dette forslag vil klima-, energi- og forsyningsministeren bl.a. få bemyndigelse til at fastsætte regler om de kollektive elforsyningsvirksomheders indirekte varetagelse af ladestanderaktiviteter. Bemyndigelsen i den gældende bestemmelse i § 47, stk. 1, vedrørende fastsættelse af regler om netvirksomheders indirekte varetagelse af ladestanderaktiviteter vil således blive flyttet til den foreslåede nye § 47 c.

Forslaget til at lade ordet »indirekte« udgå af § 47 b er en konsekvens heraf og er begrundet i, at der dermed undgås overlappende bemyndigelsesbestemmelser for så vidt angå de kollektive elforsyningsvirksomheders indirekte varetagelse af ladestanderaktiviteter.

I forhold til, at det foreslås, at også ordet »direkte« vil udgå af bestemmelsen i § 47 b bemærkes det, at forslaget herom alene er sprogligt begrundet. Det er således ikke hensigten med forslaget, at ændre indholdsmæssigt i klima-, energi- og forsyningsministerens bemyndigelse efter § 47 b til at fastsætte regler om de kollektive elforsyningsvirksomheders direkte varetagelse af energilageraktiviteter.

Forslaget vil således medføre, at klima-, energi- og forsyningsministerens bemyndigelse til at fastsætte regler om de kollektive elforsyningsvirksomheders indirekte varetagelse af ladestanderaktiviteter ikke længere vil være omfattet af bestemmelsen i § 47 b. Bemyndigelsen vil fremover fremgå af forslag til § 47 c, i elforsyningsloven, i stedet for, jf. lovforslagets § 1, nr. 51. Efter det foreslåede vil ministerens bemyndigelse i § 47 b fortsat omfatte fastsættelse af regler om en kollektiv elforsyningsvirksomheds direkte varetagelse af ladestanderaktiviteter.

Til nr. 51

Det fremgår af § 47, stk. 1, i elforsyningsloven, at en bevillingshaver til varetagelse af netvirksomhed eller transmissionsvirksomhed i udgangspunktet kun kan drive de aktiviteter i netvirksomheden, som ligger inden for netbevillingen.

Det fremgår af § 47, stk. 4, i elforsyningsloven, at andre aktiviteter, som ligger uden for bevillingen, herunder produktion eller handel med elektricitet, skal udøves i selvstændige selskaber med begrænset ansvar.

Det fremgår af § 47 a, stk. 1, i elforsyningsloven, at klima-, energi- og forsyningsministeren bl.a. fastsætter regler om de kollektive elforsyningsvirksomheders indirekte varetagelse af energilageraktiviteter.

Det fremgår af § 47 b i elforsyningsloven, at klima-, energi- og forsyningsministeren bl.a. fastsætter regler om de kollektive elforsyningsvirksomheders indirekte varetagelse af ladestanderaktiviteter.

For den nærmere forståelse af begreberne indirekte varetagelse af energilageraktiviteter og indirekte varetagelse af ladestanderaktiviteter efter gældende ret, herunder forståelsen af direkte og indirekte kontrol, henvises til beskrivelsen af gældende ret i afsnit 3.7.1.2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Om udmøntning af bemyndigelserne i § 47 a, stk. 1, og § 47 b i elforsyningsloven henvises ligeledes til beskrivelsen af gældende ret i afsnit 3.7.1.2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse i elforsyningslovens § 47 c, hvorefter klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om de kollektive elforsyningsvirksomheders indirekte varetagelse af energilageraktiviteter og ladestanderaktiviteter og om netvirksomheders indirekte varetagelse af konkurrenceudsatte elektricitetsaktiviteter i øvrigt, herunder elproduktion, elhandel og aggregering.

Forslaget er begrundet i, at fastsættelse af regler, der vil begrænse de kollektive elforsyningsvirksomheders mulighed for indirekte, dvs. gennem underliggende virksomheder, at varetage konkurrenceudsatte elektricitetsaktiviteter vil styrke de kollektive elforsyningsvirksomheders uafhængighed af disse konkurrenceudsatte aktiviteter og dermed mindske risiko for ikke-neutral adfærd, som kan medføre konkurrenceforvridning på de pågældende konkurrenceudsatte markeder. Sammenholdt med forslaget til ændring af § 47 a, stk. 1, og § 47 b, er formålet med forslaget til § 47 c i elforsyningsloven at samle ministerens bemyndigelser til at fastsætte regler om de kollektive elforsyningsvirksomheders indirekte varetagelse af konkurrenceudsatte elektricitetsaktiviteter, herunder energilageraktiviteter og ladestanderaktiviteter, i en bestemmelse, samtidigt med at de udvides.

Forslaget vil for det første medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil få bemyndigelse til at fastsætte regler om de kollektive elforsyningsvirksomheders indirekte varetagelse af energilageraktiviteter og ladestanderaktiviteter.

Begrebet kollektive elforsyningsvirksomheder vil skulle forstås som defineret i § 5, nr. 20, i elforsyningsloven. Begrebet omfatter dermed netvirksomheder og transmissionsvirksomheder, herunder både transmissionsvirksomheder med bevilling og Energinet eller dennes helejede datterselskaber, der varetager transmission i medfør af § 2, stk. 2 og 3, i lov om Energinet, samt den systemansvarlige virksomhed. Den systemansvarlige virksomhed varetages ligeledes af Energinet eller dennes helejede datterselskaber, der varetager transmission i medfør af § 2, stk. 2 og 3, i lov om Energinet.

Ved energilageraktiviteter vil der skulle forstås ejerskab, udvikling, forvaltning eller drift af energilageranlæg.

Ved ladestanderaktiviteter vil der skulle forstås ejerskab, udvikling, forvaltning eller drift af ladestander.

Med indirekte varetagelse vil der skulle forstås deltagelse eller ejerskab af andele i juridiske personer, der varetager de nærmere specificerede aktiviteter. Indirekte varetagelse omfatter både situationer, hvor den kollektive elforsyningsvirksomhed direkte deltager eller ejer andele i en juridisk person, der vareager aktiviteten, og situationer hvor den kollektive elforsyningsvirksomhed gennem en anden juridisk person deltager eller ejer andele i en juridisk person, der varetager en af de omfattede aktiviteter. Det kan eksempelvis være igennem et datterselskab.

Både deltagelse og ejerskab af andele vil være omfattet. Dette skyldes, at elforsyningsloven som udgangspunkt ikke indeholder begrænsninger i hvilken type juridisk person de aktiviteter, der omtales i den foreslåede bestemmelse, skal udøves i. Ejerskab af andele vil være relevant, når der er tale om kapitalselskaber, mens deltagelse vil være relevant, når der er tale om andre selskabsformer end kapitalselskaber. Det bemærkes imidlertid, at § 47, stk. 4, i elforsyningsloven indebærer, at hvis en kollektiv elforsyningsvirksomhed ønsker at drive andre aktiviteter end dem, som ligger inden for bevillingen, skal det ske i selvstændige selskaber med begrænset ansvar. Ejerskab af andele omfatter både en situation, hvor den kollektive elforsyningsvirksomhed er eneejer, hvor den ejer majoriteten af andele eller hvor den kun har en minoritetsejerandel i et andet selskab.

Den foreslåede bemyndigelse til klima-, energi- og forsyningsministeren til at fastsætte regler om de kollektive elforsyningsvirksomheders varetagelse af energilageraktiviteter og ladestanderaktiviteter, fremstår som udvidelse af de bemyndigelser, der efter gældende ret fremgår af § 47 a, stk. 1, og § 47 b, og som efter det foreslåede vil blive flyttet til den nye bemyndigelse i § 47 c i stedet for. Ministerens gældende bemyndigelser omfatter alene situationer, hvor en kollektiv elforsyningsvirksomhed direkte eller indirekte har kontrol over et underliggende selskab, der varetager energilageraktiviteter og ladestanderaktiviteter. Se nærmere hertil i afsnit 3.7.1.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger. Ministerens bemyndigelse i medfør af forslaget til § 47 c vil være bredere, idet den også vil omfatte fastsættelse af regler i forhold til en kollektiv elforsyningsvirksomheds direkte eller indirekte deltagelse eller ejerskab af andele i juridiske personer, der varetager aktiviteterne. Bemyndigelsen vil således også omfatte situationer, hvor en kollektiv elforsyningsvirksomhed blot direkte eller indirekte deltager eller ejer andele i juridiske personer, der varetager de pågældende aktiviteter, uden at netvirksomheden nødvendigvis direkte eller indirekte udøver kontrol over disse juridiske personer.

Lovforslaget vil for det andet medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil få bemyndigelse til at fastsætte regler om netvirksomheders indirekte varetagelse af konkurrenceudsatte elektricitetsaktiviteter i øvrigt, herunder elproduktion, elhandel og aggregering.

Netvirksomhed vil skulle forstås som defineret i § 5, nr. 24, i elforsyningsloven, hvorefter netvirksomhed omfatter virksomhed med bevilling, der driver distributionsnet.

Om forståelsen af begrebet indirekte varetagelse af de pågældende aktiviteter henvises til beskrivelsen af samme begreb efter gældende ret i afsnit 3.7.1.2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Begrebet elektricitetsaktiviteter vil som udgangspunkt omfatte de aktiviteter, der er nævnt i § 2, stk. 1, i elforsyningsloven, dvs. produktion, handel og levering af elektricitet, aggregering og energilagring.

I bestemmelsen i § 2, stk. 1, i elforsyningsloven, nævnes også transport, der kan være på distributions- og transmissionsniveau. Der er herved imidlertid ikke tale om en konkurrenceudsat elektricitetsaktivitet. Med konkurrenceudsatte elektricitetsaktiviteter menes der med forslaget elektricitetsaktiviteter, der ikke er monopolaktiviteter. Således vil klima-, energi- og forsyningsministeren med bemyndigelsen eksempelvis ikke kunne fastsætte regler, der vil udelukke netvirksomhederne fra direkte eller indirekte at deltage eller eje andele i et andet selskab, der varetager netvirksomhed med bevilling.

I forslaget opremses elproduktion, elhandel og aggregering som eksempler for konkurrenceudsatte elektricitetsaktiviteter. Der vil således kunne være andre aktiviteter, der vil kunne omfattes af den foreslåede bemyndigelse. Hermed tages der bl.a. højde for, at der fremadrettet vil kunne opstå nye konkurrenceudsatte elektricitetsaktiviteter. Et eksempel for en konkurrenceudsat elektricitetsaktivitet, der som følge af den tekniske og markedsmæssige udvikling, navnlig i forbindelse med timebaseret måling og afregning af forbrug, og forretningsudvikling på baggrund heraf, først er blevet aktuel de senere år, er aggregering. Aggregering nævnes direkte i bestemmelsen. Hvis der fremadrettet opstår flere nye konkurrenceudsatte elektricitetsrelaterede aktiviteter vil de være omfattet af den foreslåede bemyndigelse.

Med elproduktion vil der i forslaget skulle forstås fremstilling af elektricitet. Begrebet elhandel vil omfatte elhandelsvirksomhed, der i § 5, nr. 12, i elforsyningsloven er defineret som virksomhed, der sælger elektricitet til eller køber elektricitet af den, der omfattes af et aftagenummer, eller virksomhed, der sælger elektricitet på engrosmarkedet. Begrebet aggregering vil skulle forstås som defineret i § 5, nr. 3, i elforsyningsloven, dvs. i denne kontekst som en funktion, der varetages af en juridisk person, der samler flere elkunders forbrug eller producerede elektricitet til salg, køb eller auktion på et elektricitetsmarked.

Det bemærkes, at § 2, stk. 1, i elforsyningsloven, som der her tages udgangspunkt i vedrørende forståelsen af begrebet elektricitetsaktiviteter, også nævner energilagring. Dette begreb anses for at omfatte drift af energilageranlæg. Drift af energilageranlæg indgår som delelement i forståelsen af begrebet varetagelse af energilageranlæg, hvorfor energilagring ikke nævnes særskilt i den foreslåede bestemmelse i § 47 c.

Det forventes at de foreslåede bemyndigelser vil blive udmøntet ved, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil justere de regler, der udmønter de gældende bemyndigelser i § 47 a, stk. 1, og § 47 b, i forhold til netvirksomheders varetagelse af energilageraktiviteter og ladestanderaktiviteter, jf. netvirksomhedsbekendtgørelsens § 27, stk. 1, nr. 2, og § 30, stk. 1, nr. 2. Justeringen forventes at medføre, at netvirksomheder vil blive afskåret fra at kunne deltage i eller eje andele i juridiske enheder, der varetager energilageraktiviteter og ladestanderaktiviteter.

Herudover forventes den foreslåede bemyndigelse udmøntet ved fastsættelse af regler, hvorefter netvirksomheder vil blive afskåret fra direkte eller indirekte at kunne deltage eller eje andele i juridiske personer, der varetager elproduktion, elhandel eller aggregering.

Det vil ligge inden for rammen af bemyndigelsen, at der fremadrettet vil kunne fastsættes regler om netvirksomheders indirekte varetagelse af andre aktiviteter, der er konkurrenceudsatte elektricitetsaktiviteter, hvis der skulle opstå behov herfor.

Der vil med hjemmel i den foreslåede bemyndigelse i § 47 c blive fastsat regler om en overgangsperiode indtil 31. december 2025 i forhold til de udvidede regler, der vil blive fastsat med hjemmel i den nye bemyndigelse. Overgangsperioden vil finde anvendelse i forhold til netvirksomheder, der på tidspunktet for lovforslagets ikrafttræden deltager eller ejer andele i selskaber, der varetager konkurrenceudsatte elektricitetsaktiviteter, og som vil være omfattet af forbuddet. Overgangsperioden vil give de pågældende netvirksomheder mulighed for at indrette sig i overensstemmelse med de regler, der forventes at blive vedtaget. Det bemærkes, at datoen falder sammen med datoen for udløbet af netvirksomhedernes bevillinger.

Det bemærkes, at skulle det fremadrettet blive aktuelt med fastsættelse af regler i forhold til netvirksomheders indirekte varetagelse af andre end de i bestemmelsen eksplicit nævnte konkurrenceudsatte elektricitetsaktiviteter, vil der ligeledes blive fastsat overgangsbestemmelser for at give de netvirksomheder, der vil være berørt af sådanne bestemmelser, mulighed for at indrette sig.

Det forventes ikke, at udmøntningen af bemyndigelsen vil resultere i ændrede regler for Energinet sammenlignet med gældende ret.

Endelig forventes klima-, energi- og forsyningsministeren at fastsætte, at Forsyningstilsynet vil varetage opgaven med at føre tilsyn med de regler, der vil blive fastsat i medfør af forslaget til § 47 c.

Til nr. 52

Det fremgår af elforsyningslovens § 49, at midler, som en virksomhed opkræver for andre ifølge bestemmelserne i denne lov, herunder elafgifter og betaling af omkostninger til offentlige forpligtelser, jf. § 8, stk. 1, som faktureres efter § 72 b, stk. 1, 2. pkt., og § 72 d, stk. 1, 2. pkt., skal holdes adskilt fra virksomhedens formue.

Det foreslås, at § 49 ændres således, at "og betaling af omkostninger til offentlige forpligtelser, jf. § 8, stk. 1" udgår af bestemmelsen.

Forslaget er en konsekvens af, at hovedbestemmelsen i elforsyningslovens § 8 om opkrævning af nødvendige omkostninger til offentlige forpligtelser (PSO) foreslås ophævet. Dette vil medføre, at der ikke længere er behov for at stille krav om adskillelse af PSO midler fra virksomhedens formue, eftersom PSO-systemet foreslås ophævet.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 3.3.1. om gældende ret og til afsnit 3.3.2. om Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser.

Til nr. 53

Det fremgår af § 10, stk. 1, 1. pkt., i elforsyningsloven, at elproduktion fra anlæg med en kapacitet på over 25 MW kun kan udøves af virksomheder, der har opnået bevilling fra klima-, energi- og forsyningsministeren. Ministeren kan dog efter § 10, stk. 1, 2. pkt., i elforsyningsloven, i særlige tilfælde give tilladelse til, at et elproduktionsanlæg med en kapacitet på over 25 MW midlertidigt drives uden bevilling.

Elforsyningslovens § 10, stk. 1, indeholder et bevillingskrav for elproduktionsanlæg over 25 MW. Bevillingskravet gælder alle elproduktionsanlæg over 25 MW, herunder kraftværker, kraft-varme-værker, solcelleanlæg og vindmølleanlæg. Det fremgår af § 10, stk. 2, i elforsyningsloven, at en bevilling efter stk. 1 gives for mindst 20 år.

Det fremgår af § 10, stk. 3, i elforsyningsloven, at en virksomhed for at opnå en bevilling til at udøve elproduktionsvirksomhed skal have den fornødne tekniske og finansielle kapacitet til varetagelsen af den bevillingspligtige aktivitet.

Den gældende bestemmelse i § 51, stk. 1, i elforsyningsloven, indebærer, at klima-, energi- og forsyningsministeren fører tilsyn med overholdelsen af vilkårene i bevillingerne.

Den gældende bestemmelse i § 51, stk. 2, i elforsyningsloven, indebærer blandt andet, at bevillingshavere til produktionsvirksomhed skal eje de anlæg, som anvendes til gennemførelsen af de bevillingspligtige aktiviteter.

Energistyrelsen har i Energistyrelsens eksterne praksisnotat for elproduktionsbevillinger til elproduktionsanlæg på land udarbejdet en vejledning, der giver information om Energistyrelsens praksis for vurdering af finansiel og teknisk kapacitet samt praksis for elproduktionsanlæg med flere ejere. Energistyrelsens praksisnotat kan findes på Energistyrelsens hjemmeside.

Det følger af praksisnotatet, at et elproduktionsanlæg kan have flere ejere. I sådanne tilfælde skal virksomheden fortsat have en elproduktionsbevilling for at kunne producere elektricitet på det samlede anlæg. Der kan dog kun gives bevilling til én anlægsejer for et elproduktionsanlæg. Det følger af elforsyningslovens § 51, stk. 2, at bevillingshaveren skal eje elproduktionsanlægget. For så vidt angår anlæg med flere ejere kan der dog meddeles bevilling til elproduktion for det samlede anlæg til én ejer, som ikke ejer anlægget 100 %. Forudsætningen for at opnå bevilling er, at den virksomhed, som ansøger om bevilling, skal dokumentere opfyldelse af samtlige bevillingskrav for hele det bevillingspligtige anlæg. Bevillingshaveren skal derfor kunne dokumentere den fornødne tekniske og finansielle kapacitet og påtage sig at opfylde de i bevillingen fastsatte vilkår samt sikre overholdelse af den til enhver tid gældende lovgivning på området.

Den gældende bestemmelse i § 51 a, stk. 3, i elforsyningsloven, indebærer blandt andet, at virksomheder, som meddeles tilladelse efter § 11, stk. 1, i elforsyningsloven, skal betale omkostningerne til tilsyn med overholdelse af vilkår i tilladelse efter § 11, stk. 1.

Den foreslåede § 50 a, stk. 1, omfatter, at klima-, energi- og forsyningsministeren fører tilsyn med overholdelsen af vilkår og krav i tilladelser til elproduktion efter § 11, stk. 1.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 20 og 21, hvorefter visse elproduktionsanlæg vil overgå fra bevillingssystemet for elproduktion til et tilladelsessystem for elproduktion.

Den foreslåede § 50 a, stk. 1, i elforsyningsloven, er begrundet i, at tilsyn med overholdelse af vilkår fortsat vil være nødvendigt af hensyn til sikring af, at tilladelsesindehavere ikke blot ved ansøgningstidspunktet besidder den fornødne tekniske og finansielle kompetence, men at dette sker under hele elproduktionsperioden, således at elproduktionsanlæg på over 25 MW drives forsvarligt og af forsvarligt drevne virksomheder.

Den foreslåede § 50 a, stk. 1, i elforsyningsloven, vil medføre, at tilsyn med overholdelse af vilkår, vil blive videreført fra bevillingssystemet til tilladelsessystemet for så vidt angår elproduktionsanlæg, der som følge af lovforslagets § 1, nr. 20 og 21 vil blive reguleret af tilladelsessystemet frem for det eksisterende bevillingssystem.

Tilsynet med overholdelsen er en gebyrfinansieret opgave i overensstemmelse med § 51 a, stk. 3, i elforsyningsloven.

Den foreslåede § 50 a, stk. 2, omfatter, at tilladelsesindehavere til elproduktion efter § 11, stk. 1, skal eje de anlæg, som anvendes til gennemførelsen af elproduktionsaktiviteten.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 20 og 21, hvorefter visse elproduktionsanlæg vil overgå fra bevillingssystemet for elproduktion til et tilladelsessystem for elproduktion.

Den foreslåede § 50 a, stk. 2, i elforsyningsloven, er begrundet i, at det i en tilladelse til elproduktion, jf. lovforslagets § 1, nr. 21, vil skulle vurderes hvorvidt tilladelsesindehaveren har den fornødne tekniske og finansielle kapacitet til at drive anlægget.

Den foreslåede § 50 a, stk. 2, i elforsyningsloven, vil medføre, at den, der får tilladelse til elproduktion fra elproduktionsanlæg over 25 MW efter elforsyningslovens § 11, stk. 1, vil skulle eje de pågældende anlæg. Praksis for bevillingsudstedelse for så vidt angår elproduktionsanlæg med flere ejere forventes at ville blive videreført for tilladelse til elproduktion.

Til nr. 54

Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 51 a, stk. 1, i elforsyningsloven, at bevillingshavere skal betale omkostningerne til myndighedsbehandling forbundet med bevilling efter § 10, stk. 1, og § 19, stk. 1, og til myndighedsbehandling forbundet med tilladelse til overdragelse af bevilling efter § 53.

Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 10, stk. 1, 1. pkt., i elforsyningsloven, at elproduktion fra anlæg med en kapacitet på over 25 MW kun kan udøves af virksomheder, der har opnået bevilling fra klima-, energi- og forsyningsministeren. Bevillingskravet gælder alle elproduktionsanlæg over 25 MW, herunder kraftværker, kraftvarmeværker, solcelleanlæg og vindmølleanlæg. Det fremgår af § 10, stk. 2, i elforsyningsloven, at en bevilling efter stk. 1 gives for mindst 20 år.

Det foreslås, at § 51 a, stk. 1, ændres, således at der efter »Bevillingshavere« indsættes »eller tilladelsesindehavere«, og at der efter »af bevilling« indsættes »eller tilladelse«.

Det følger af den foreslåede ændring af § 51 a, stk. 1, i elforsyningsloven, at tilladelsesindehavere skal betale omkostningerne til myndighedsbehandling forbundet med tilladelse til overdragelse af tilladelse efter § 53.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 20 og 21, hvorefter visse elproduktionsvirksomheder, der producerer elektricitet fra anlæg over 25 MW, overgår fra bevillingssystemet for elproduktion til et tilladelsessystem for elproduktion.

Den foreslåede ændring af elforsyningslovens § 51 a, stk. 1, er begrundet i, at elproduktionsanlæg, der overgår til et tilladelsessystem, fortsat vil skulle have tilladelse til overdragelse af tilladelsen i overensstemmelse med lovforslagets § 1, nr. 57. En videreførelse af betaling af omkostningerne til myndighedsbehandling vurderes fortsat nødvendig.

Den foreslåede ændring af elforsyningslovens § 51 a, stk. 1, vil medføre, at virksomheder, der har tilladelse til at producere elektricitet fra anlæg over 25 MW, vil skulle betale omkostningerne til myndighedsbehandling forbundet med tilladelse til overdragelse af tilladelse i overensstemmelse med lovforslagets § 1, nr. 57.

Til nr. 55

Det fremgår af den gældende bestemmelse i elforsyningslovens § 51 d, stk. 1, at virksomheder med elproduktionsbevilling efter § 10, stk. 1, netvirksomheder og virksomheder, der yder balancering af elsystemet, halvårligt betaler et beløb til Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet til dækning af omkostninger til tilsyn med virksomhederne efter regler udstedt i medfør af § 85 b, stk. 4, og § 85 c, stk. 6.

Det fremgår af § 10, stk. 1, 1. pkt., i elforsyningsloven, at elproduktion fra anlæg med en kapacitet på over 25 MW kun kan udøves af virksomheder, der har opnået bevilling fra klima-, energi- og forsyningsministeren. Bevillingskravet gælder alle elproduktionsanlæg over 25 MW, herunder kraftværker, kraft-varme-værker, solcelleanlæg og vindmølleanlæg. Det fremgår af § 10, stk. 2, i elforsyningsloven, at en bevilling efter stk. 1 gives for mindst 20 år.

Det foreslås, at § 51 d, stk. 1, ændres, således at der efter »§ 10, stk. 1,« indsættes »eller med tilladelse til elproduktion fra anlæg over 25 MW efter § 29 i lov om fremme af vedvarende energi eller § 11,«.

Det følger af den foreslåede ændring i elforsyningslovens § 51 d, stk. 1, at virksomheder som har tilladelse til elproduktion fra anlæg over 25 MW efter § 29 i VE-loven eller § 11, halvårligt skal betale et beløb til Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet til dækning af omkostninger til tilsyn med virksomhederne efter regler udstedt i medfør af § 85 b, stk. 4, og § 85 c, stk. 6.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 20 og 21 hvorefter visse elproduktionsvirksomheder, der producerer elektricitet fra anlæg over 25 MW vil overgå fra bevillingssystemet for elproduktion til et tilladelsessystem for elproduktion. Ændringen skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1 nr. 79 og 80, der vil videreføre beredskabskravene for virksomheder, som har tilladelse til elproduktion fra anlæg over 25 MW efter den foreslåede § 11, stk. 1, i elforsyningsloven samt § 29 i VE-loven.

Den foreslåede ændring af elforsyningslovens § 51 d, stk. 1, er begrundet i, at elproduktionsanlæg med en kapacitet på over 25 MW, der overgår fra bevillingssystemet til et tilladelsessystem, fortsat vil skulle leve op til beredskabskravene i elforsyningslovens §§ 85 b og 85 c og dermed fortsat halvårligt vil skulle betale et beløb til Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet til dækning af omkostninger til tilsyn med virksomhederne efter regler udstedt i medfør af § 85 b, stk. 4, og § 85 c, stk. 6.

Den foreslåede ændring af elforsyningslovens § 51 d, stk. 1, vil medføre at elproduktionsvirksomheder, der producerer elektricitet fra anlæg med en kapacitet på over 25 MW og som har tilladelse til elproduktion efter§ 29 i VE-loven eller § 11 i elforsyningsloven, fortsat vil skulle betale for omkostninger til tilsyn med virksomhederne efter §§ 85 b og 85 c.

Til nr. 56

Det følger af den gældende bestemmelse i elforsyningslovens § 52, at der i en bevilling efter 5 år og med et forudgående varsel på 1 år kan fastsættes nye vilkår i en bevilling.

Det fremgår af § 10, stk. 1, 1. pkt., i elforsyningsloven, at elproduktion fra anlæg med en kapacitet på over 25 MW kun kan udøves af virksomheder, der har opnået bevilling fra klima-, energi- og forsyningsministeren. Bevillingskravet gælder alle elproduktionsanlæg over 25 MW, herunder kraftværker, kraft-varme-værker, solcelleanlæg og vindmølleanlæg. Det fremgår af § 10, stk. 2, i elforsyningsloven, at en bevilling efter stk. 1 gives for mindst 20 år.

Den foreslås, at § 52 ændres således, at der efter efter »bevilling,« indsættes »og tilladelse til elproduktion efter § 11«.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 20 og 21, hvor visse elproduktionsvirksomheder, der producerer elektricitet fra anlæg over 25 MW, overgår fra bevillingssystemet for elproduktion til et tilladelsessystem for elproduktion.

Den foreslåede ændring af elforsyningslovens § 52 er begrundet i, at elproduktionsanlæg, der overgår til et tilladelsessystem, fortsat vil skulle have tilladelse til elproduktion, og at der således fortsat vil skulle være hjemmel til efter 5 år og med et forudgående varsel på 1 år at fastsætte nye vilkår i en tilladelse til elproduktion efter § 11, stk. 1.

Den foreslåede ændring af elforsyningslovens § 52 vil medføre, at der i en tilladelse efter elforsyningslovens § 11, stk. 1, vil være hjemmel til at fastsætte nye vilkår efter 5 år og med et forudgående varsel på 1 år.

Til nr. 57

Det følger af den gældende bestemmelse i elforsyningslovens § 53, stk. 1, at bevillinger efter denne lov er undtaget fra retsforfølgning og hverken direkte eller indirekte kan overdrages til andre, medmindre klima-, energi- og forsyningsministeren tillader overdragelsen og godkender vilkårene herfor.

Det foreslås, at der i § 53, stk. 1, efter ordene »Bevillinger efter denne lov« indsættes »og tilladelser til elproduktion efter § 11«.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 20 og 21, hvorefter visse elproduktionsvirksomheder, der producerer elektricitet fra anlæg over 25 MW, vil overgå fra bevillingssystemet for elproduktion til et tilladelsessystem for elproduktion.

Den foreslåede ændring af elforsyningslovens § 53, stk. 1, er begrundet i, at elproduktionsanlæg, der vil overgå til et tilladelsessystem fortsat vil skulle have tilladelse til overdragelse af tilladelsen i overensstemmelse med lovforslagets § 1, nr. 57.

Den foreslåede ændring af elforsyningslovens § 53, stk. 1, vil medføre, at tilladelser til elproduktion efter elforsyningslovens § 11, stk. 1, er undtaget fra retsforfølgning og hverken direkte eller indirekte kan overdrages til andre, medmindre klima-, energi- og forsyningsministeren tillader overdragelsen og godkender vilkårene herfor.

Til nr. 58

I elforsyningsloven anvendes begrebet elforbruger.

Den foreslåede bestemmelse om ændring af § 63, a, stk. 2, nr. 1 og 2 og § 72 c, stk. 2, 4 og 6, vil medføre at "forbrugeren" ændres til "elkunden".

Den foreslåede bestemmelse vil være en konsekvens af indsættelsen af en definition af elkunde i elforsyningslovens § 5, nr. 13, jf. lovforslagets § 1, nr. 7, og den terminologiske ensretning af forbruger og kundebegrebet.

Det følger af definitionen, at en elkunde vil være en fysisk eller juridisk person, der råder over et aftagenummer. Et aftagenummer er defineret i elforsyningslovens § 5, nr. 1, som et nummer, der entydigt identificerer et målepunkt, som er omfattet af netvirksomhedens pligt til at måle levering og aftag af elektricitet i nettet, jf. § 20, stk. 1, nr. 4.

Det sproglige begrebsskift vil ikke medføre materielle ændringer. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkningers afsnit 3.1.3. om forbruger- og kundebegreber.

Til nr. 59

Af elforsyningslovens § 65, stk. 1, fremgår, at beregning af pristillæg for elektricitet fra produktionsenheder omfattet af § 58 og elproduktionsanlæg omfattet af § 58 b og regler fastsat i medfør af disse bestemmelser sker på grundlag af måling af elektricitet, der afregnes som leveret til det kollektive elforsyningsnet. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, hvorledes pristillæg efter § 58 beregnes til egenproducenter af elektricitet som nævnt i § 8 a, stk. 1.

Det foreslås, at § 65, stk. 1, 2. pkt., ophæves.

Forslaget er en konsekvens af, at elforsyningslovens § 8 a foreslås ophævet. Derfor er det ikke længere relevant med regler for, hvordan pristillæg efter elforsyningslovens § 58 (pristillæg for elektricitet produceret på henholdsvis decentrale kraft-varme-anlæg og elproduktionsanlæg med affald som brændsel) beregnes til egenproducenter i elforsyningslovens § 8 a.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 3.3.1. om gældende ret og til afsnit 3.3.2. om Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser.

Til nr. 60

Elforsyningslovens gældende § 67 indebærer, at ved tilslutning til elforsyningsnettet af decentrale kraft-varme-anlæg og elproduktionsanlæg, der anvender affald eller producerer VE-elektricitet, skal ejeren af anlægget alene afholde den udgift, der ville være forbundet med at lade sig tilslutte 10-20 kV-nettet, uanset om netvirksomheden ud fra objektive kriterier vælger et andet tilslutningspunkt. Hvis valg af andet tilslutningspunkt berører transmissionsnettet, skal netvirksomheden indgå aftale med transmissionsvirksomheden herom. Øvrige omkostninger, herunder til netforstærkning og netudbygning, afholdes af netvirksomheden, hvis omkostningerne vedrører distributionsnettet, eller af transmissionsvirksomheden, hvis omkostningerne vedrører transmissionsnettet.

Bestemmelsens stk. 2 indebærer, at ejere af anlæg som nævnt i stk. 1, der ønsker at levere elektricitet på et højere spændingsniveau end 10-20 kV, selv skal afholde den udgift, der er forbundet med at lade sig tilslutte et net med det tilsvarende højere spændingsniveau. Øvrige omkostninger, herunder til netforstærkning og netudbygning, afholdes af netvirksomheden, hvis omkostningerne vedrører distributionsnettet, eller af transmissionsvirksomheden, hvis omkostningerne vedrører transmissionsnettet.

Bestemmelsens stk. 3 indebærer, at bestemmelserne i stk. 1 og 2 gælder ikke for vindmøller, solcelleanlæg, bølgekraftanlæg og vandkraftværker.

Bestemmelsens stk. 4 indebærer, at bestemmelserne i stk. 1 og 2 gælder endvidere ikke for elproduktionsanlæg, som etableres med henblik på at kunne imødegå ubalancer i det kollektive elforsyningsnet. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, hvilke anlæg der omfattes af bestemmelserne i 1. pkt., og om dokumentation for det projekterede anlægs tekniske og driftsmæssige forhold.

Det foreslås at ophæve den gældende § 67 og i stedet indsætte en bemyndigelsesbestemmelse, hvorefter klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om tilslutning m.m. af miljøvenlige el- og kraft-varme-produktionsanlæg.

Den foreslåede ændring vil medføre, at det bliver muligt fremadrettet regulere nettilslutning af eksempelvis elproduktionsanlæg baseret på forbrænding af affald eller decentrale kraftvarmeværk på bekendtgørelsesniveau.

Den foreslåede ændring forudsættes som udgangspunkt at indebære, at de nugældende regler, herunder regler fastsat i tilslutningsbekendtgørelsen (nr. 896 af 24. august 2006) videreføres på bekendtgørelsesniveau. Dog vil det i forbindelse med udmøntningen af disse regler være muligt at tilpasse dem, således at der opnås teknologineutralitet i forhold til de regler om nettilslutning, der er fastsat i medfør af § 30 i VE-loven.

Til nr. 61

Det fremgår af § 69, stk. 4, nr. 1, i elforsyningsloven, at der ved fastsættelse af en netvirksomheds indtægtsramme foretages fradrag som følge af effektiviseringskrav, utilstrækkelig leveringskvalitet og bindende midlertidige prisnedsættelser, jf. lovens § 72 b, stk. 1, 4. pkt. Et fradrag er ensbetydende med en reduktion af netvirksomhedens indtægtsramme.

Det foreslås, at § 69, stk. 4, nr. 1, ændres, således at », utilstrækkelig leveringskvalitet« vil udgå fra bestemmelsen.

Forslaget er en konsekvens af den foreslåede ændring af § 69, stk. 4, nr. 3, i elforsyningsloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 62, hvorefter det foreslås, at der ved fastsættelse af indtægtsrammen vil blive foretaget beløbsmæssige justeringer i forbindelse med netvirksomhedernes leveringskvalitet. Justeringer kan omfatte en reduktion eller en forhøjelse af netvirksomhedens indtægtsrammen. Derfor foreslås det som konsekvens af den foreslåede ændring af § 69, stk. 4, nr. 3, at muligheden i § 69, stk. 4, nr. 1, for at foretage fradrag ved utilstrækkelig leveringskvalitet vil udgå.

Forslaget vil således medføre, at der ikke længere vil foretages fradrag fra en netvirksomheds indtægtsramme som følge af utilstrækkelig leveringskvalitet. I stedet for vil der foretages beløbsmæssige justeringer i forbindelse med leveringskvaliteten i medfør af forslag til § 69, stk. 4, nr. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 62.

Til nr. 62

Det fremgår af § 69, stk. 4, nr. 3, i elforsyningsloven, at der ved fastsættelse af en netvirksomheds indtægtsramme foretages justeringer til dækning af en netvirksomheds tab som følge af en elhandelsvirksomheds manglende betaling af beløb, der er faktureret i henhold til lovens § 72 d, stk. 1, 1. og 2. pkt.

Det foreslås, at § 69, stk. 4, nr. 3, ændres, således der efter ordet »Justeringer« indsættes »i forbindelse med netvirksomhedernes leveringskvalitet«.

Forslaget har sammenhæng med den foreslåede ændring af § 69, stk. 5, nr. 6, i elforsyningsloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 63, hvorefter det foreslås, at klima-, energi- og forsyningsministeren bemyndiges til at fastsætte regler om netvirksomheders leveringskvalitet og justeringer af netvirksomheders indtægtsrammer i forbindelse hermed. Det er hensigten, at denne bemyndigelse udmøntes ved fastsættelse af en ny regulering af netvirksomheders leveringskvalitet, der vil give anledning til justeringer af en netvirksomheds indtægtsramme i form af en indtægtsrammereduktion eller en indtægtsrammeforhøjelse. Formålet med forslaget til § 69, stk. 4, nr. 3, er således, at etablere en hjemmel til ved fastsættelse af en netvirksomheds indtægtsramme at foretage justeringer i forbindelse med netvirksomhedens leveringskvalitet.

Forslaget til § 69, stk. 4, nr. 3, i elforsyningsloven vil medføre, at der ved fastsættelse af indtægtsrammen vil foretages justeringer i forbindelse med netvirksomhedens leveringskvalitet. Justeringer kan omfatte en reduktion eller en forhøjelse af en netvirksomheds indtægtsramme. Der vil være tale om midlertidige beløbsmæssige justeringer af en netvirksomheds årlige indtægtsramme.

Det bemærkes, at forslaget dermed også har sammenhæng med den foreslåede ændring af § 69, stk. 4, nr. 1, i elforsyningsloven. Den gældende bestemmelse i § 69, stk. 4, nr. 1, giver hjemmel til at foretage fradrag som følge af en netvirksomheds utilstrækkelige leveringskvalitet, dvs. en reduktion af netvirksomhedens indtægtsrammen. Da det fremadrettet vil skulle være muligt at foretage et fradrag eller en forhøjelse, flyttes hjemlen til at foretage fradrag fra § 69. stk. 4, nr. 1, til § 69, stk. 4, nr. 3, hvor både fradrag og forhøjelse vil blive omfattet af begrebet justering.

Til nr. 63

Det fremgår af § 69, stk. 5, nr. 6, i elforsyningsloven, at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om mål for leveringskvalitet og økonomiske konsekvenser af manglende overholdelse heraf.

Rammerne for udmøntningen af ministerens bemyndigelse er nærmere beskrevet i bemærkningerne til § 69, stk. 5, nr. 6, jf. Folketingstidende 2016-17, A, L 180 som fremsat, side 20 og 50. For en nærmere beskrivelse af disse rammer henvises til afsnit 3.6.1.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at § 69, stk. 5, nr. 6, nyaffattes, således at ministeren vil skulle fastsætte regler om netvirksomheders leveringskvalitet og justeringer af netvirksomhedens indtægtsrammer i forbindelse hermed.

Nyaffattelsen er nødvendig for at muliggøre gennemførelse af en ny model for regulering af netvirksomhedernes leveringskvalitet. Der henvises nærmere til afsnit 3.6.1.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Forslaget til nyaffattelsen af § 69, stk. 5, nr. 6, vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsministerens gældende bemyndigelse vil blive ændret, således at ministeren vil skulle fastsætte en ændret model for netvirksomheders leveringskvalitet som led i netvirksomhedernes økonomiske regulering.

Bemyndigelsen forventes udmøntet ved fastsættelse af regler om en incitamentsbaseret regulering af leveringskvaliteten, der vil sikre en mere samfundsøkonomisk sammenhæng mellem leveringskvaliteten og omkostningerne forbundet med opretholdelsen heraf. Det forventes således, at der bl.a. vil blive fastsat regler, hvorefter elkunders estimerede omkostninger ved afbrud vil danne grundlag for fradrag for afbrud, i det der samtidigt vil blive fastsat regler om en kompensationsmekanisme for at tage højde for overgangen til den nye reguleringsmodel. Formålet med kompensationsmekanismen vil være at sikre, at justeringen af en netvirksomheds indtægtsramme hverken bliver en reduktion eller forhøjelse, hvis netvirksomheden fastholder sin nuværende leveringskvalitet. Hertil kan kompensationen justeres, hvis der er behov for at sikre sammenhæng mellem udgangspunktet for kompensationen og ændringer i rammevilkår, f.eks. en øget elektrificering.

Endvidere forventes der bl.a. at blive fastsat regler om en genberegning af kompensationsbeløbet ved overgang til en ny reguleringsperiode. Dette forventes som udgangspunkt at ske på baggrund af leveringskvaliteten i den forudgående reguleringsperiode.

Den foreslåede bemyndigelse i § 69, stk. 5, nr. 6, forventes herudover bl.a. at blive udmøntet ved fastsættelse af regler om en metode, herunder en indikator, der vil blive brugt til beregningen af elkunders estimerede omkostninger ved afbrud. Bemyndigelsen vil tillade fastsættelse af regler om en gradueret tilgang i forhold til indikatorens detaljeringsgrad. Beregningsmetoden vil skulle tage hensyn til enkeltkundeniveauet, hvilket eksempelvis vil kunne opnås ved fastsættelse af en mekanisme, hvor fradraget for afbrud, justeres med en faktor, der afhænger af leveringskvaliteten på enkeltkundeniveauet.

Det er endvidere hensigten, at ministeren bl.a. vil udmønte sin bemyndigelse ved fastsættelse af lofter for justeringerne af indtægtsrammen, bl.a. for at beskytte netvirksomheder og forbrugere imod urimelige indtægtsrammejusteringer, dog under behørig hensyntagen til modellens incitamentsstruktur.

Det forventes herudover bl.a. at blive fastsat, at beregningen af elkundernes estimerede omkostninger ved afbrud, herunder estimater for det såkaldte value of lost load (hvilket på dansk betyder værdien af ikke leveret energi), og beregningen af eventuelle kompensationsbeløb vil blive foretaget af Forsyningstilsynet i medfør af de regler som ministeren efter forslaget vil blive bemyndiget til at fastsætte.

Endvidere forventes der at blive fastsat regler om netvirksomheders indberetninger, herunder i forbindelse med beregningen af elkundernes estimerede omkostninger ved afbrud, og sammenhængen mellem leveringskvalitet og benchmarkingen af netvirksomhedens økonomiske effektivitet.

Endeligt forventes der at blive fastsat regler om evaluering af effekterne af den nye model.

Til nr. 64

Det fremgår af § 69, stk. 5, i elforsyningsloven, at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om indtægtsrammen og de elementer, der indgår heri. Bemyndigelsen nævner herefter en række centrale forhold, som ministeren skal fastsætte regler om.

Af bemærkningerne til § 69, stk. 5, fremgår det, at der også vil kunne fastsættes regler om andre end de centrale forhold, herunder om hvordan fusioner og spaltninger påvirker indtægtsrammen, jf. Folketingstidende 2016-17, A, L 180, som fremsat, side 43.

Blandt de centrale forhold, som klima-, energi- og forsyningsministeren er bemyndiget til at fastsætte regler om, fremgår det af § 69, stk. 5, nr. 3, at ministeren fastsætter regler om fastsættelse og justering af forrentningsrammen, herunder fastsættelse af aktivbaser og beregning og fastsættelse af forrentningssatser.

Bemyndigelserne er udmøntet i bekendtgørelse nr. 1127 af 1. juni 2021 om indtægtsrammer for netvirksomheder (herefter indtægtsrammebekendtgørelsen). Bekendtgørelsens §§ 49 og 50 indeholder regler om fusioner og spaltninger. Ved fusioner bliver de fusionerede netvirksomheders indtægtsrammer sammenlagt. Ved spaltninger opgøres indtægtsrammerne for de enkelte spaltede netvirksomheder på grundlag af den del af indtægtsrammen, som kan henføres til hver af disse netvirksomheder.

Indtægtsrammebekendtgørelsens § 49, stk. 2, indeholder særlige regler om fastsættelse af forrentningsrammen ved fusioner, navnlig indeholder § 49, stk. 2, 2. pkt., regler om genberegning af forrentningssatsen for de samlede historiske aktiver i den fusionerede netvirksomhed. Dette gøres ved først separat at beregne de enkelte fusionerende netvirksomheders forrentning af deres historiske aktivbase inden fusionen under anvendelse af deres mulige historiske forrentningssatser i henhold til indtægtsrammebekendtgørelsens § 42, stk. 1, nr. 2. Efterfølgende vægtes forrentningen i forhold til størrelsen af de fusionerende virksomheders historiske aktivbaser. Til slut holdes den resulterende nye historiske forrentningssats for den fusionerede netvirksomhed mod et loft, der fremgår af indtægtsrammebekendtgørelsens § 42, stk. 1, nr. 1.

Det foreslås, at der som ny bestemmelse indsættes § 69, stk. 5, nr. 11, i elforsyningsloven, hvorefter klima-, energi- og forsyningsministeren bemyndiges til at fastsætte regler om fusioner og spaltningers påvirkning på indtægtsrammen.

Forslaget er begrundet i, at der som opfølgning på stemmeaftalen af 4. juni 2021 vil skulle fastsættes en ændret mekanisme for beregningen af forrentningen af den historiske aktivbase ved fusioner mellem en eller flere netvirksomheder til erstatning for den mekanisme, der efter gældende ret fremgår af indtægtsrammebekendtgørelsens § 49, stk. 2, 2. pkt. Den ændrede mekanisme vil skulle indebære, at fusioner mellem netvirksomheder ikke længere vil kunne udløse en stigning i de indtægter, som virksomhederne må opkræve hos elkunderne.

Formålet med forslaget er i denne sammenhæng at skabe en klar og utvetydig bemyndigelse for klima-, energi- og forsyningsministeren til at fastsætte sådanne ændrede regler. Når bemyndigelsen til at fastsætte regler vedrørende fusioner efter det foreslåede fremadrettet vil fremgå direkte af bestemmelsen i § 69, stk. 5, anses det som hensigtsmæssigt, at også bemyndigelsen til at fastsætte regler om spaltningers påvirkning af indtægtsrammen fremadrettet vil fremgå direkte af lovbestemmelsen.

Forslaget vil således medføre, at klima-, energi-, og forsyningsministerens bemyndigelse til at fastsætte regler om fusioner og spaltningers påvirkning af indtægtsrammen fremadrettet vil fremgå eksplicit af bestemmelsen i § 69, stk. 5, nr. 11, i elforsyningsloven.

Klima-, energi- og forsyningsministeren vil udmønte den foreslåede bemyndigelse således, at de overordnede principper efter gældende ret om sammenlægning af indtægtsrammer ved fusioner og opdeling af indtægtsrammerne i forhold til den del af indtægtsrammen, der kan henføres til hver af de enkelte spaltede netvirksomheder, ved spaltninger, vil bibeholdes.

I forhold til fastsættelse af en fusioneret virksomheds forrentningsramme vil klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætte regler om beregningen af den fusionerede netvirksomheds historiske forrentningssats, der ikke vil resultere i en forøgelse af den fusionerede netvirksomheds tilladte indtægter sammenlignet med summen af de fusionerende netvirksomheders tilladte indtægter inden fusionen.

Til nr. 65

Det fremgår af elforsyningslovens § 72 a, stk. 1, at en elhandelsvirksomhed skal være registreret som bruger af datahubben i henhold til vilkår fastsat af Energinet i medfør af § 31, stk. 2, for at kunne varetage sine opgaver efter stk. 2-5, § 8, stk. 4, og §§ 72 b-72 d.

Det foreslås, at § 72 a, stk. 1, ændres, således at henvisningen til § 8, stk. 4 udgår af bestemmelsen.

Forslaget er en konsekvens af, at hovedbestemmelsen om PSO opkrævning i elforsyningslovens § 8 foreslås ophævet. Derfor vil elhandelsvirksomheder ikke længere have opgaver relateret til PSO efter elforsyningslovens § 8, stk. 4.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 3.3.1 om gældende ret og til afsnit 3.3.2 om Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser.

Til nr. 66

Det følger af elforsyningslovens § 72 b, stk. 1, 2. pkt., at elhandelsvirksomheden fakturerer forbrugerne for levering af elektricitet, herunder net- og systemydelser, jf. § 8, stk. 2 og 3, omkostninger til offentlige forpligtelser, jf. § 8, stk. 1, elafgifter i henhold til elafgiftsloven og moms i henhold til momsloven.

Det foreslås, at § 72 b, stk. 1, 2. pkt., ændres således, at »§ 8, stk. 2 og 3, omkostninger til offentlige forpligtelser, jf. § 8, stk. 1« ændres til »§ 73, stk. 3«.

Forslaget er en konsekvens af, at hovedbestemmelsen om PSO opkrævning i elforsyningslovens § 8 foreslås ophævet. Derfor vil elhandelsvirksomheder ikke længere skulle fakturere forbrugerne for PSO. . Elhandelsvirksomheder vil dog fortsat skulle fakturere forbrugerne for net- og systemydelser efter elforsyningslovens § 8, stk. 2, der jf. dette lovforslags § 1, nr. 74 flyttes til elforsyningslovens § 73, stk. 3.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 3.3.1 om gældende ret og til afsnit 3.3.2 om Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser.

Til nr. 67

Det følger af elforsyningslovens § 72 b, stk. 1, 3. pkt., at elafgifter og betaling af omkostninger til offentlige forpligtelser, jf. § 8, stk. 1, viderefaktureres uændret til det relevante aftagenummer.

Det foreslås, at § 72 b, stk. 1, 3. pkt., ændres således, at »og betaling af omkostninger til offentlige forpligtelser, jf. § 8, stk. 1,« udgår af 3. pkt.

Forslaget er en konsekvens af, at hovedbestemmelsen om PSO opkrævning i elforsyningslovens § 8 foreslås ophævet, hvorfor elhandelsvirksomheder ikke længere vil skulle viderefakturere forbrugerne for PSO til det relevante aftagenummer.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 3.3.1. om gældende ret og til afsnit 3.3.2. om Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser.

Til nr. 68

Det følger af elforsyningslovens § 72 d, stk. 1, at netvirksomheden og Energinet fakturerer elhandelsvirksomheden for deres ydelser ud fra det samlede forbrug i en måned og betalingen på elhandelsvirksomhedens aftagenumre. Netvirksomheden fakturerer ligeledes elhandelsvirksomheden for elafgift, som netvirksomheden skal svare efter lov om afgift af elektricitet. Energinet fakturerer endvidere elhandelsvirksomheden for betaling for omkostninger i medfør af § 8, stk. 1, og for elafgift, som Energinet skal svare efter lov om afgift af elektricitet, for elforbrugere, som er direkte tilsluttet transmissionsnettet.

Det foreslås, at i § 72 d, stk. 1, 3. pkt., ændres således, at »for omkostninger i medfør af § 8, stk. 1, og « udgår.

Forslaget er en konsekvens af, at hovedbestemmelsen om PSO opkrævning i elforsyningslovens § 8 ophæves, hvorfor Energinet ikke længere skal fakturere elhandelsvirksomhederne for betaling for PSO omkostninger.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 3.3.1. om gældende ret og til afsnit 3.3.2. om Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser.

Til nr. 69

I elforsyningsloven anvendes begrebet elforbruger.

Den foreslåede bestemmelse om ændring af i § 72 e, stk. 6, vil medføre, at elforbrugeren ændres til elkunden.

Den foreslåede bestemmelse vil være en konsekvens af indsættelsen af en definition af elkunde i elforsyningslovens § 5, nr. 13, jf. lovforslagets § 1, nr. 7, og den terminologiske ensretning af forbruger og kundebegrebet.

Det følger af definitionen, at en elkunde vil være en fysisk eller juridisk person, der råder over et aftagenummer. Et aftagenummer er defineret i elforsyningslovens § 5, nr. 1, som et nummer, der entydigt identificerer et målepunkt, som er omfattet af netvirksomhedens pligt til at måle levering og aftag af elektricitet i nettet, jf. § 20, stk. 1, nr. 4.

Det sproglige begrebsskift vil ikke medføre materielle ændringer. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkningers afsnit 3.1.3. om forbruger- og kundebegreber.

Til nr. 70

Det følger af elforsyningslovens § 72 f, stk. 1, 3. pkt., at elspotpriser tillægges endvidere net- og systemtariffer, betaling for omkostninger i medfør af § 8, stk. 1, elafgifter i henhold til elafgiftsloven og moms i henhold til momsloven.

Det foreslås, at § 72 f, stk. 1, 3. pkt., ændres således, at »betaling for omkostninger i medfør af § 8, stk. 1,« udgår.

Forslaget er en konsekvens af, at hovedbestemmelsen om PSO opkrævning i elforsyningslovens § 8 foreslås ophævet. Derfor skal elspotpriser ikke længere tillægges betaling for PSO omkostninger efter § 8, stk. 1, der vil blive ophævet.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 3.3.1. om gældende ret og til afsnit 3.3.2. om Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser.

Til nr. 71

Den gældende bestemmelse i § 73, stk. 1, 1. pkt., indebærer, at de kollektive elforsyningsvirksomheders prisfastsættelse af deres ydelser efter §§ 69-71 skal ske efter rimelige, objektive og ikkediskriminerende kriterier for, hvilke omkostninger de enkelte køberkategorier giver anledning til i overensstemmelse med artikel 18 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om det indre marked for elektricitet.

Det foreslås i § 73, stk. 1, 1. pkt., at ændre »køberkategorier« til »kategorier af netbrugere«.

Den foreslåede ændring vil medføre, at det præciseres, at både elkunder og elproducenter giver anledning til omkostninger, og at de kollektive elforsyningsvirksomheder kan prisfastsætte deres ydelser til elproducenter i overensstemmelse med disse omkostninger.

Præciseringen forventes at medføre, at de kollektive elforsyningsvirksomheder, navnlig netvirksomheder, fremover i udviklingen af deres tarifmetoder også vil opkræve betalinger fra elproducenter, eksempelvis i form af tilslutningsbidrag og en tarif for indfødning af elektricitet i distributionsnettet.

Disse betalinger vil skulle indrettes i overensstemmelse reglerne i elmarkedsforordningen, navnlig artikel 18.

Med den foreslåede ændring samt ændringen i dette lovforslags § 1, nr. 72 gennemføres delvist beslutningen i klimaaftalen af 22. juni 2020 om omkostningsægte prissignaler for VE-producenter.

Til nr. 72

Det fremgår af bestemmelsen i Elforsyningslovens § 73, stk. 1, 2. pkt., at prisdifferentiering på baggrund af en geografisk afgrænsning kun er tilladt i særlige tilfælde. Dette indebærer som udgangspunkt et forbud mod geografisk differentiering af de betalinger, som de kollektive elforsyningsvirksomheder opkræver fra deres brugere.

Af bemærkningerne til bestemmelsen, som blev indført som et ændringsforslag til lovforslag L 162, jf. Folketingstidende 2002-03, B, betænkning vedrørende lov om elforsyning m.v., s. 1345, fremgår det dog, at det ved sammenlægning af 2 geografisk adskilte forsyningsområder dog er tilladt i en overgangsperiode at opretholde forskellige priser, hvis prisforskellen er markant mellem de 2 områder.

Videre fremgår det, at der endvidere vil kunne være behov for at prisdifferentiere på baggrund af de forskellige prisområder, som etableres inden for Elbørs/Nord Pool-området, og at sådanne prisdifferentieringer for fremtiden som led i strukturændringer vil kunne blive aktuelle i situationer, hvor et selskab har forsyningspligt til flere områder beliggende i hver deres prisområde, f.eks. vestdanmark og østdanmark.

Det foreslås i § 73, stk. 1, 2. pkt., at ændre »kun tilladt i særlige tilfælde« til »tilladt over for elproducenter«.

Den foreslåede ændring vil medføre, at det fremover vil være muligt for de kollektive elforsyningsvirksomheder at differentiere elproducenters betalinger geografisk.

Hvad angår elforbrugere, som fremover betegnes elkunder jf. ændringen i denne lovs § 1, nr. 1, 2 og 3, videreføres forbuddet mod geografisk differentiering uændret, jf. ændringen i dette lovforslags § 1, nr. 73.

De foreslåede ændringer muliggør i samspil med ændringen i denne lovs § 1, nr. 1, 2 og 3, at de kollektive elforsyningsvirksomheder kan udvikle tarifmetoder, der i højere grad afspejler de omkostninger de kollektive elforsyningsvirksomheder har ved at have forskellige elproducerende anlæg tilsluttet. Ved at give adgang til geografisk differentierede tilslutningsbidrag og indfødningstariffer for elproduktion på både distributions- og transmissionsniveau gives der bedre mulighed for en omkostningsægte tarifering, der i højere grad kan tage højde for de omkostninger, som elproduktionen påfører nettet.

Tarifmetoder for tilslutningsbidrag og indfødningstariffer vil dermed i højere grad end nu kunne tage højde for de faktiske netforhold og omkostninger i det område, hvor det ønskes at tilslutte og producere elektricitet. Det vil medvirke til, at betalingen for opstillere af elproduktion bliver mere omkostningsægte, og det kan dermed bidrage til en mere samfundsøkonomisk hensigtsmæssig placering af ny VE-produktion.

Med den foreslåede ændring samt ændringen i dette lovforslags § 1, nr. 71, gennemføres delvist beslutningen i klimaaftalen af 22. juni 2020 om omkostningsægte prissignaler for VE-producenter.

Til nr. 73

Det foreslås i § 73, stk. 1, at indsætte som nyt 3. punktum: »Prisdifferentiering på baggrund af en geografisk afgrænsning er kun tilladt i særlige tilfælde over for elkunder.«

Den foreslåede ændring vil medføre, at hvad angår elforbrugere, som fremover betegnes elkunder jf. ændringen i denne lovs § 1, nr. 1, 2 og 3, så videreføres den nugældende ordning i § 73, stk. 1, 2. pkt. over for elkunder, således at geografisk differentiering af tariffer over for elkunder kun er tilladt i særlige tilfælde. Dette uanset ændringen i dette lovforslags § 1, nr. 72.

Ved særlige tilfælde forstås ifølge de specielle bemærkninger til § 73, stk. 1, 2. pkt., i lovforslag L 162, jf.Folketingstidende 2002-03, B, betænkning vedrørende lov om elforsyning m.v., s. 1345, at det ved sammenlægning af 2 geografisk adskilte forsyningsområder vil være tilladt i en overgangsperiode at opretholde forskellige priser, hvis prisforskellen er markant mellem de 2 områder. Det fremgår videre, at der endvidere vil kunne være behov for at prisdifferentiere på baggrund af de forskellige prisområder, som etableres inden for Elbørs/Nord Pool området. Sådanne prisdifferentieringer vil for fremtiden som led i strukturændringer kunne blive aktuelle i situationer, hvor et selskab har forsyningspligt til flere områder beliggende i hver deres prisområde, f.eks. vestdanmark og østdanmark.

Til nr. 74

Det fremgår af elforsyningslovens § 8, stk. 2, at de kollektive elforsyningsvirksomheders øvrige omkostninger i medfør af denne lov og VE-loven påhviler de brugere, der modtager virksomhedens ydelser, og opkræves gennem den enkelte virksomheds tariffer, medmindre omkostningerne er finansieret på anden måde, herunder af statsmidler.

Det foreslås, at bestemmelsen flyttes til elforsyningslovens § 73, som nyt stk. 3., hvorefter det vil fremgå de kollektive elforsyningsvirksomheders omkostninger i medfør af denne lov og VE-loven påhviler de brugere, der modtager virksomhedens ydelser, og opkræves gennem den enkelte virksomheds tariffer, medmindre omkostningerne er finansieret på anden måde, herunder af statsmidler.

Forslaget er bl.a. en konsekvens af, at hovedbestemmelsen om PSO opkrævning i elforsyningslovens § 8 foreslås ophævet. Da § 8, stk. 2, vedrører de kollektive elforsyningsvirksomheders tariffer og dermed skal bevares, foreslås bestemmelsen flyttet til nyt stykke i elforsyningslovens § 73, der i forvejen omhandler de kollektive elforsyningsvirksomheders tariffer. Ved flytningen af § 8, stk. 2, til § 73 foreslås "brugere" efter ministeriets vurdering ændres til "netbrugere" for at tydeliggøre, at der vil være tale om brugere af henholdsvis distributions- eller transmissionsnet, der betaler tariffer, og ikke f.eks. elkunder, der introduceres med dette lovforslag.

Det foreslås også, at ordet "øvrige", der vil afgrænse i forhold til de kollektive elforsyningsvirksomheders PSO omkostninger, udgår. Derudover foreslås ordlyden af § 8, stk. 2, videreført.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 3.3.1. om gældende ret og til afsnit 3.3.2. om Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser.

Til nr. 75

I elforsyningsloven anvendes begrebet elforbruger.

Den foreslåede bestemmelse om ændring af § 77, stk. 4, vil medføre, at forbrugerpriser ændres til kundepriser.

Den foreslåede bestemmelse vil være en konsekvens af indsættelsen af en definition af elkunde i elforsyningslovens § 5, nr. 13, jf. lovforslagets § 1, nr. 7, og den terminologiske ensretning af forbruger og kundebegrebet.

Det følger af definitionen, at en elkunde vil være en fysisk eller juridisk person, der råder over et aftagenummer.

Det sproglige begrebsskift vil ikke medføre materielle ændringer. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkningers afsnit 3.1.3. om forbruger- og kundebegreber.

Til nr. 76

Det fremgår af § 84 a, stk. 1, i elforsyningsloven, at kollektive elforsyningsvirksomheder skal iagttage fortrolighed om kommercielt følsomme oplysninger, som de modtager i forbindelse med udøvelsen af deres virksomhed, og skal forhindre, at oplysninger om egne aktiviteter, som kan være forretningsmæssigt fordelagtige, bliver videregivet på en diskriminerende måde.

Det fremgår af § 84 a, stk. 3, i elforsyningsloven, at netvirksomheder skal sikre, at alle berettigede parter har ikkediskriminerende adgang til data, som netvirksomhederne forvalter, på tydelige og lige vilkår.

Der findes ingen nærmere regler, der konkret forpligter netvirksomheder til at sikre, at netvirksomhedens data, der indeholder kommercielt følsomme oplysninger, og som en netvirksomhed modtager i forbindelse med udøvelsen af sin deres virksomhed (herefter benævnt som fortrolige data), samt data, der indeholder oplysninger om netvirksomhedens egne aktiviteter, som kan være forretningsmæssigt fordelagtige (herefter benævnt som forretningsmæssigt fordelagtig data) , holdes og forvaltes adskilt fra anden data. Tilsammen betegnes fortrolige data og forretningsmæssigt fordelagtig data herefter som relevant netvirksomhedsdata.

Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse i § 84 a, stk. 6, hvorefter klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler om netvirksomhedernes dataadskillelse.

Forslaget vil medføre, at ministeren vil få en ny bemyndigelse til at fastsætte regler om netvirksomhedernes dataadskillelse.

Ved dataadskillelse vil der skulle forstås, at relevant netvirksomhedsdata, holdes og forvaltes adskilt fra anden data.

Formålet med forslaget til den nye bemyndigelse er, at ministeren hermed vil få mulighed for at fastsætte regler til understøttelse af de krav, som § 84 a, stk. 1 og 3, i elforsyningsloven stiller til netvirksomhederne. Formålet med bemyndigelsen er navnlig at understøtte, at konkurrenceudsatte aktiviteter, som netvirksomheden er selskabsmæssigt forbundet med, ikke gennem fælles IT-systemer har mulighed for, under omgåelse af de sædvanlige procedurer for dataadgang, eksempelvis under benyttelse af datahubben, at få privilegeret adgang til relevant netvirksomhedsdata, eksempelvis data om netvirksomheders målepunkter.

Bemyndigelsen forventes bl.a. at blive udnyttet ved fastsættelse af regler, hvorefter relevant netvirksomhedsdata vil skulle holdes adskilt fra anden data i fælles IT-systemer.

Endvidere forventes der fastsat krav om, der sikrer, at adgang til disse adskilte databaser, i udgangspunktet er begrænset til personer, der udelukkende varetager opgaver for netvirksomheden.

Det vil dog også ligge inden for bemyndigelsen at fastsætte nuancerede krav for at kunne tage højde for eventuelle konstellationer, hvor det kan vise sig hensigtsmæssigt at nuancere det grundlæggende krav om, at adgang til adskilte IT-systemer vil være begrænset til personer, der udelukkende varetager opgaver for netvirksomheden. Et eksempel herfor er udvikling eller vedligeholdelse af IT-systemer via en koncernfælles IT-funktion, hvor IT-tekniske medarbejderes adgang til adskilte IT-systemer, der indeholder netvirksomhedsdata, som er fortrolige eller forretningsmæssig fordelagtige, er nødvendigt for at løse deres opgaver. Der kan herudover være anledning til at nuancere adgangsbegrænsningen i andre tilfælde, eksempelvis for medarbejdere i driftsselskaber, hvor driftsselskabet ud over at udføre opgaver for netvirksomheden alene udfører infrastrukturrelaterede opgaver for andre virksomheder, og forudsat at disse andre virksomheders aktiviteter ikke bestå i varetagelsen af konkurrenceudsatte elektricitetsaktiviteter. Eventuelle undtagelser forventes at blive ledsaget af regler, der vil have som formål i tilstrækkelig omfang at indhegne undtagelserne.

Det bemærkes i denne forbindelse, at de foreslåede specifikke krav om dataadskillelse vil supplere de generelle forpligtelser for netvirksomheder, der er indeholdt i elforsyningslovens § 81 a, stk. 1 og 3. Disse forpligtelser vil således fortsat finde anvendelse på forhold, der ikke vil være reguleret af de mere specifikke forpligtelser til dataadskillelse.

Der forventes alene at blive fastsat krav om dataadskillelse for netvirksomheder, der er selskabsmæssigt forbundet med konkurrenceudsatte aktiviteter.

Endelig forventes klima-, energi- og forsyningsministeren at fastsætte, at Forsyningstilsynet vil varetage opgaven med at føre tilsyn med de regler, der vil blive fastsat i medfør af forslaget til § 84 a, stk. 6.

Til nr. 77

Det fremgår af elforsyningslovens § 85 a, stk. 1, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om udøvelse af tilsyn og kontrol med opkrævning og udbetaling af beløb til dækning af nødvendige omkostninger ved at gennemføre de offentlige forpligtelser, der påhviler de kollektive elforsyningsvirksomheder efter elforsyningsloven, VE-loven og lov om pilotudbud af pristillæg for elektricitet fremstillet på solcelleanlæg samt regler fastsat i medfør af disse love.

Der er i medfør af bestemmelsen bl.a. udstedt bekendtgørelse nr. 1601 af 17. december 2018 om stamdataregistret for elproducerende anlæg m.v.

Det foreslås, at § 85 a, stk. 1, ændres således, at »opkrævning og udbetaling af beløb til dækning af nødvendige omkostninger ved at gennemføre de offentlige forpligtelser, der påhviler de kollektive elforsyningsvirksomheder efter« ændres til »registrering af stamdata for elproducerende anlæg omfattet af«.

Der er tale om en konsekvensændring af, at PSO-systemet foreslås ophævet med dette lovforslag, hvorfor der ikke længere vil være behov for bemyndigelse til at kunne udøve tilsyn og kontrol med opkrævning og udbetaling af PSO. Bemyndigelsen vil blive ændret således, at den vil afspejle, at stamdataregistret vil omfatte stamdata for alle elprodcerende anlæg uanset om der ydes støtte til anlægget.

Til nr. 78

Det fremgår af elforsyningslovens § 85 a, stk. 2, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om dokumentation for forhold, der er omfattet af elforsyningslovens § 85 a stk. 1. Ministeren kan herunder fastsætte, at en elproducent, som modtager pristillæg, skal meddele oplysninger om el- og varmeproduktion, produktionsanlæg, driftsmæssige forhold og brændselsanvendelse, og at sådanne oplysninger skal indberettes til et register, som ministeren eller Energinet har oprettet.

Det foreslås, at § 85 a, stk. 2, ændres således, at »eller Energinet« udgår af stk. 2, nr. 2.

Forslaget skyldes, at stamdataregistret administreres af Energistyrelsen, hvorfor det ikke længere vil være relevant at henvise til Energinet.

Til nr. 79

Det fremgår af elforsyningslovens § 85 b, stk. 1, at virksomheder, som er bevillingspligtige efter §§ 10 og 19 samt elforsyningsvirksomhed, der varetages af Energinet eller denne virksomheds helejede datterselskaber i medfør af § 2, stk. 2 og 3, i lov om Energinet, skal foretage nødvendig planlægning og træffe nødvendige foranstaltninger for at sikre elforsyningen i beredskabssituationer og andre ekstraordinære situationer.

Det fremgår af § 10, stk. 1, 1. pkt., i elforsyningsloven, at elproduktion fra anlæg med en kapacitet på over 25 MW kun kan udøves af virksomheder, der har opnået bevilling fra klima-, energi- og forsyningsministeren. Bevillingskravet gælder alle elproduktionsanlæg over 25 MW, herunder kraftværker, kraft-varme-værker, solcelleanlæg og vindmølleanlæg. Det fremgår af § 10, stk. 2, i elforsyningsloven, at en bevilling efter stk. 1 gives for mindst 20 år.

Det foreslås, at § 85 b, stk. 1, ændres, således at der efter »§§ 10 og 19« indsættes »eller har tilladelse til elproduktion fra anlæg over 25 MW efter § 29 i lov om fremme af vedvarende energi eller § 11,«.

Det foreslås at ændre i elforsyningslovens § 85 b, stk. 1, så bestemmelsen kommer til at omfatte virksomheder, som har tilladelse til elproduktion fra anlæg over 25 MW efter § 29 i VE-loven eller § 11 i elforsyningsloven.

Den foreslåede ændring af elforsyningslovens § 85 b, stk. 1, er begrundet i, at elproduktionsanlæg med en kapacitet på over 25 MW, der overgår fra bevillingssystemet til et tilladelsessystem, fortsat skal leve op til beredskabskravene i elforsyningslovens §§ 85 b og 85 c.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 20 og 21, hvorefter visse elproduktionsvirksomheder, der producerer elektricitet fra anlæg over 25 MW, vil overgå fra bevillingssystemet for elproduktion til et tilladelsessystem for elproduktion. Ændringen skal desuden ses i sammenhæng med lovforslagets § 1 nr. 80, der også vil videreføre beredskabskravene for virksomheder, som har tilladelse til elproduktion fra elproduktionsanlæg over 25 MW efter den foreslåede § 11, stk. 1, i elforsyningsloven eller § 29 i VE-loven.

Den foreslåede ændring af elforsyningslovens § 85 b, stk. 1, vil således medføre, at elproduktionsvirksomheder, der producerer elektricitet fra anlæg med en kapacitet på over 25 MW, og som får tilladelse hertil efter elforsyningslovens § 11, stk. 1 eller § 29 i VE-loven, fortsat skal leve op til beredskabskravene i § 85 b.

Den foreslåede ændring vil således sammenholdt med ændringen af § 10, stk. 8, jf. lovforslagets § 1, nr. 20, og § 11, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 21, ikke i praksis medføre en ændring af retsstillingen for de relevante virksomheder.

Til nr. 80

Det fremgår af elforsyningslovens § 85 c, stk. 1, at virksomheder, som er bevillingspligtige efter §§ 10 og 19, Energinet og dennes helejede datterselskaber samt virksomheder, der yder balancering af elsystemet, skal opretholde et it-beredskab, herunder planlægge og træffe nødvendige foranstaltninger for at sikre beskyttelsen af kritiske it-systemer, der er af betydning for elforsyningen.

Det fremgår af § 10, stk. 1, 1. pkt., i elforsyningsloven, at elproduktion fra anlæg med en kapacitet på over 25 MW kun kan udøves af virksomheder, der har opnået bevilling fra klima-, energi- og forsyningsministeren. Bevillingskravet gælder alle elproduktionsanlæg over 25 MW, herunder kraftværker, kraft-varme-værker, solcelleanlæg og vindmølleanlæg. Det fremgår af § 10, stk. 2, i elforsyningsloven, at en bevilling efter stk. 1 gives for mindst 20 år.

Det foreslås, at § 85 c, stk. 1, ændres, således at der efter »§§ 10 og 19« indsættes »eller har tilladelse til elproduktion fra anlæg over 25 MW efter § 29 i lov om fremme af vedvarende energi eller § 11«.

Den foreslås at ændre i elforsyningslovens § 85 c, stk. 1, så bestemmelsen kommer til at omfatte virksomheder, som har tilladelse til elproduktion fra anlæg over 25 MW efter § 29 i VE-loven eller § 11 i elforsyningsloven.

Den foreslåede ændring af elforsyningslovens § 85 c, stk. 1, er begrundet i, at elproduktionsanlæg med en kapacitet på over 25 MW, der overgår fra bevillingssystemet til et tilladelsessystem, fortsat skal leve op til beredskabskravene i elforsyningslovens §§ 85 b og 85 c.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 20 og nr. 21, hvor visse elproduktionsvirksomheder, der producerer elektricitet fra anlæg over 25 MW, overgår fra bevillingssystemet for elproduktion til et tilladelsessystem for elproduktion. Ændringen skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1 nr. 79 og § 1 nr. 80, der også vil viderefører beredskabskravene for virksomheder, som har tilladelse til elproduktion fra elproduktionsanlæg over 25 MW efter den foreslåede § 11, stk. 1 eller § 29 i VE-loven.

Den foreslåede ændring af elforsyningslovens § 85 c, stk. 1, medfører at elproduktionsvirksomheder, der producerer elektricitet fra anlæg med en kapacitet på over 25 MW, og som får tilladelse hertil efter elforsyningslovens § 11, stk. 1, eller § 29 i VE-loven fortsat skal leve op til beredskabskravene i § 85 c.

Den foreslåede ændring vil således sammenholdt med ændringen af § 1, nr. 20 og § 1, nr. 21, ikke i praksis medføre en ændring af retsstillingen for de relevante virksomheder.

Til nr. 81

Den gældende bestemmelse i elforsyningslovens § 31, stk. 3, medfører, at Energinet kan meddele påbud til brugere, der groft eller gentagne gange tilsidesætter vilkår efter stk. 2. Ved manglende opfyldelse af et påbud kan Energinet træffe afgørelse om, at brugeren helt eller delvis udelukkes fra at gøre brug af Energinets ydelser, indtil vilkåret opfyldes, medmindre der er tale om bevillingspligtig virksomhed for en netvirksomhed.

Afgørelser truffet af Energinet efter stk. 3, kan i henhold til bestemmelsens stk. 4 indbringes for Forsyningstilsynet, idet afgørelser truffet af Energinet, der medfører afregistrering af en virksomhed som bruger af datahubben, af den virksomhed, som afgørelsen vedrører, dog kan forlanges indbragt for domstolene. Anmodning herom skal fremsættes over for Energinet, inden 4 uger efter at afgørelsen er meddelt virksomheden. Afgørelsen skal indeholde oplysninger herom. Energinet anlægger sag mod den pågældende virksomhed efter retsplejelovens regler om borgerlige sager. Domstolsprøvelsen har ikke opsættende virkning.

Manglende efterlevelse af et påbud efter § 31, stk. 3 kan endvidere straffes med bøde i henhold til elforsyningslovens § 87, stk. 1, nr. 7.

Den foreslåede bestemmelse i elforsyningslovens § 86 a medfører, at Energinet kan pålægge adressaten for påbud tvangsbøder med henblik på at gennemtvinge handlinger, som det påhviler adressaten at foretage i henhold til påbud efter § 31, stk. 3, eller påbud i medfør af regler udstedt efter § 26, stk. 3, eller § 28, stk. 2.

Den foreslåede bestemmelse i elforsyningslovens § 86 a er begrundet i et ønske om at indføre et mere proportionalt tvangsfuldbyrdelsesinstrument, end det der gælder efter den nuværende ordning, hvor udelukkelse fra Energinets ydelser er det eneste effektive instrument til tvangsfuldbyrdelse Energinet kan anvende ved manglende efterlevelse af vilkår, idet den eksisterende mulighed for bødestraf efter elforsyningslovens § 87, stk. 1, nr. 7 ikke i sig selv sikrer efterlevelse, men derimod alene en bagudrettet straf og en disciplinerende effekt.

Energinets ydelser i form af f.eks. adgang til datahub, udgør en forudsætning for aktørernes mulighed for at drive virksomhed som elleverandør, elhandelsvirksomhed eller lignende. Energinets sanktionsmulighed er derfor med den gældende ordning i praksis at lukke en privat virksomhed, indtil efterlevelse af et påbud er gennemtvunget.

Energinet har efter elforsyningslovens § 27 a, stk. 1, ansvaret for at opretholde det af Energi-, forsynings- og klimaministeren fastsatte niveau for elforsyningssikkerhed. Det er i denne forbindelse nødvendigt, at Energinet kan sikre overholdelse af Energinets tekniske forskrifter og markedsforskrifter. Forskrifterne sikrer at Energinet kan varetage driften af elsystemet og dermed bidrage til at sikre et højt niveau for elforsyningssikkerhed og et velfungerende elmarked, gennem harmoniserede og transparente vilkår for deltagelse på elmarkederne. For at Energinet kan planlægge driften, herunder sikre balance i systemet, er det nødvendigt at Energinet modtager rettidige og retvisende indmeldinger fra aktørerne. Energinet er derfor afhængig af at kunne sikre aktørernes overholdelse af tekniske forskrifter og markedsforskrifter, for at kunne planlægge og varetage en sikker og stabil drift af elsystemet samt for at sikre velfungerende og transparente elmarkeder.

Det er i denne forbindelse afgørende, at eventuel manglende efterlevelse af Energinets forskrifter bringes til ophør hurtigt af hensyn til forsyningssikkerheden og for at sikre den stabile drift af elsystemet og sikre velfungerende og transparente elmarkeder.

Med den foreslåede bestemmelse vil der blive tilvejebragt et instrument, der på proportional vis kan sikre efterlevelse af Energinets forskrifter.

Den foreslåede bestemmelse i elforsyningslovens § 86 a vil medføre, at Energinet i tilfælde af grove eller gentagne tilfælde af manglende efterlevelse af et vilkår eller en forskrift vil kunne udstede et påbud efter elforsyningslovens § 31, stk. 3, eller regler udstedt i medfør af § 26, stk. 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 38 eller § 28, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 44. Ved manglende efterlevelse af påbuddet vil Energinet kunne pålægge tvangsbøder, indtil efterlevelse er sikret.

Anvendelse af tvangsbøder forudsætter, at Energinet forinden har truffet en afgørelse i form af et påbud over for den pågældende part om at efterleve påbuddet, og at den pågældende part ikke inden for en af Energinet fastsat rimelig frist har efterkommet afgørelsen. Det er en forudsætning for at træffe en afgørelse om at pålægge tvangsbøder, at den forudgående afgørelse er konkret, sagligt begrundet og tilstrækkeligt detaljeret for modtageren, så det står klart, hvordan den kan efterkommes. Ved vurderingen af, om tvangsbødeinstrumentet skal bringes i anvendelse, vil der skulle foretages en afvejning af proportionaliteten ved at anvende tvangsbøder set i forhold til overtrædelsens karakter, herunder betydningen af den manglende efterkommelse.

Det almindelige proportionalitetsprincip vil bl.a. medføre, at tvangsbøden ikke må stå i misforhold til undladelsen, ligesom der ved fastsættelsen af tvangsbøden skal tages hensyn til adressatens økonomiske formåen, således at pressionen har effekt. Bødestørrelsen vil i øvrigt bero på et konkret skøn, hvor der ved fastsættelsen endvidere kan lægges vægt på den manglende efterlevelses karakter, herunder betydningen af den manglende efterkommelse. Det er hensigten, at tvangsbødernes størrelse skal fastsættes, så tvangsbøderne fjerner eventuelle økonomiske incitamenter for parten til ikke at efterkomme en afgørelse, som retter sig mod parten. Ved fastsættelsen af tvangsbødernes størrelse vil det derfor skulle sikres, at beløbet er af en sådan størrelse, at det virker adfærdsregulerende.

Tvangsbøden vil ved pålæggelse af daglige tvangsbøder skulle være på mindst 500 kr. dagligt, og der vil kun skulle beregnes én daglig tvangsbøde, f.eks. på 500 kr. pr. dag, uanset antallet af forhold. De daglige tvangsbøder vil skulle gives for hver kalenderdag, det vil sige syv dage om ugen. De daglige tvangsbøder vil kunne pålægges fra en given dato. Forudsætningen for at pålægge daglige tvangsbøder vil være, at Energinet mindst 14 kalenderdage forinden underretter adressaten om, at bøden vil blive pålagt fra den anførte dato. Varslingen vil skulle indeholde oplysninger om tvangsbødens størrelse, og der vil skulle tages forbehold for en eventuel senere forhøjelse af tvangsbøden. De daglige tvangsbøder vil kunne forhøjes med en uges skriftligt varsel, hvis den fastsatte tvangsbøde ikke har givet resultat. Varslet om daglige tvangsbøder vil kunne gives samtidig med pålægget om at efterkomme påbuddet, men vil også kunne gives efterfølgende, hvis påbuddet ikke efterkommes.

Tvangsbøder er fremadrettede med henblik på at sikre efterlevelse. Det vil sige, at når påbuddet efterkommes, bortfalder pålagte, men ikke betalte og inddrevne tvangsbøder.

Tvangsbøder bør alene anvendes i tilfælde, hvor den manglende efterlevelse er let konstaterbar. Såfremt det i et konkret tilfælde måtte vise sig vanskeligt at afgøre, om en virksomhed på tilstrækkelig vis har efterkommet et påbud meddelt af Energinet, forudsættes det således, at Energinet ikke vil anvende tvangsbødeinstrumentet i et sådant tilfælde.

Til nr. 82

Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 87, stk. 1, nr. 10, i elforsyningsloven, at medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der overtræder § 19 a, stk. 8, § 69 b, stk. 1, § 69 c, § 84, stk. 7 eller § 84 a.

Det følger af forslaget til ny § 19 a, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 27, at § 19 a, stk. 2-8 bliver stk. 3-9.

Derfor foreslås en konsekvensændring af § 87, stk. 1, nr. 10, således at henvisningen til § 19 a, stk. 8, ændres til § 19 a, stk. 9.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at henvisningen til § 19 a, stk. 8, ændres til § 19 a, stk. 9, sådan at retsstillingen forbliver uændret, når der ved lovforslagets § 1, nr. 27, foreslås indsat en ny § 19 a, stk. 2.

Til nr. 83

I medfør af elforsyningslovens § 89, stk. 2, behandler Energiklagenævnet klager over afgørelser truffet af Energinet efter § 8, stk. 4, jf. § 8, stk. 1, nr. 4.

Det foreslås, at elforsyningslovens § 89, stk. 2, ophæves.

Forslaget er en konsekvens af, at hovedbestemmelsen i elforsyningslovens § 8 foreslås ophævet, hvorfor Energinet ikke længere vil skulle træffe afgørelse efter § 8, stk. 4, jf. § 8, stk. 1, nr. 4, og dermed er der ikke længere behov for klageadgangen til Energiklagenævnet.

Der henvises lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit. 3.3.1. og 3.3.2.

Til nr. 84

Det fremgår af elforsyningslovens § 89, stk. 3, 1. pkt., at klima-, energi- og forsyningsministerens og Forsyningstilsynets afgørelser nævnt i stk. 1 og Energinets afgørelser nævnt i stk. 2 ikke kan indbringes for anden administrativmyndighed end Energiklagenævnet.

Det foreslås, at elforsyningslovens § 89, stk. 3, 1. pkt., ændres således, at »og Energinets afgørelser nævnt i stk. 2 « udgår.

Forslaget er en konsekvens af, at elforsyningslovens § 89, stk. 2, foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 83, hvorfor der ikke længere vil skulle henvises til stk. 2 i stk. 3.

Til nr. 85

Efter den gældende bestemmelse i elforsyningslovens § 92 a kan klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætte nærmere regler om, at nærmere angivne internationale vedtagelser og tekniske specifikationer vedrørende krav til virksomheder, anlæg, indretninger, produkter m.v., som der henvises til i regler udstedt i medfør af elforsyningsloven, ikke indføres i Lovtidende. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter endvidere regler om, hvorledes oplysning om de internationale vedtagelser og tekniske specifikationer, der ikke indføres i Lovtidende, kan fås.

Energinets gældende og historiske forskrifter skal i henhold til § 7, stk. 2 og § 8, stk. 2 i bekendtgørelse nr. 1067 af 28. maj 2021 om systemansvarlig virksomhed og anvendelse af eltransmissionsnettet m.v. (systemansvarsbekendtgørelsen), være tilgængelige for brugere og potentielle brugere af det kollektive elforsyningsnet.

Det følger af § 2, stk. 2, i Lovtidendeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1098 af 10. august 2016, at der i Lovtidende - foruden love og kongelige anordninger, jf. stk. 1 - indføres alle ministerielle bekendtgørelser.

I elforsyningsloven foreslås indsat som et nyt § 92 a, stk. 2, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at forskrifter udstedt af Energinet i medfør af § 26, stk.3, og § 28, stk. 3, nr. 12-13, ikke indføres i Lovtidende.

Den foreslåede ændring er begrundet i et ønske om at øge gennemsigtigheden i forhold til Energinets forskrifter, således at det klart fremgår af elforsyningsloven, at forskrifter kan undtages fra Lovtidendelovens krav om offentliggørelse i Lovtidende.

Den foreslåede tilføjelse af et nyt stykke i elforsyningslovens § 92 a, stk. 2, medfører, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil blive bemyndiget til administrativt at fastsætte regler om, at de forskrifter, der fastsættes af Energinet i henhold til elforsyningsloven, kan kundgøres autoritativt i elektronisk form og gøres tilgængelig for offentligheden et andet sted på internettet end der, hvor Lovtidende kundgøres.

Klima-, energi- og forsyningsministeren forventes i det tilfælde, hvor bemyndigelsen udnyttes, at skulle fastsætte regler om sikkerheden ved den elektroniske kundgørelsesordning, herunder regler om sikkerhed for autenticiteten af de kundgjorte forskrifter, samt om opbevaring af en uforgængelig kopi af en udstedt forskrift og om tilgængelighed i forhold til tidligere gældende forskrifter.

Derudover forventes klima-, energi- og forsyningsministeren at ville fastsætte regler om, hvor forskrifterne i autoritativ form kan findes. Da disse regler vil skulle kundgøres i Lovtidende, vil forskrifternes brugere og den øvrige offentlighed således via Lovtidende, der er det normale kundgørelsesmedie, kunne få oplysning om, hvor de kan tilgå forskrifterne.

Til nr. 86

Efter den gældende bestemmelse i elforsyningslovens § 92 a, stk. 2, kan klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætte regler om, hvorledes oplysning om de internationale vedtagelser og tekniske specifikationer, der, jf. § 92 a, stk. 1, ikke indføres i Lovtidende, kan fås.

Med den foreslåede bestemmelse om ændring af elforsyningslovens § 92 a, stk. 2, der bliver stk. 3, foreslås bestemmelsen konsekvensrettet, så klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, hvorledes oplysning om forskrifter, der, jf. § 92 a, stk. 2, ikke indføres i lovtidende, kan fås.

Den foreslåede bestemmelse er en konsekvens af tilføjelsen af et nyt stykke 2 i § 92 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 85, hvorefter klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om at forskrifter udstedt af Energinet i medfør af § 26, stk.3, og § 28, stk. 3, nr. 12-13, ikke indføres i Lovtidende.

Til § 2

Til nr. 1

Det fremgår af VE-lovens § 30, stk. 1, nr. 4, at energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter nærmere regler om vindmøllers og solcelleanlægs tilslutning til elforsyningsnettet, herunder regler om, hvorledes omkostninger, der påhviler de kollektive elforsyningsvirksomheder, indregnes i priserne for elektricitet, jf. § 8, stk. 1 og 2, i elforsyningsloven.

Det foreslås i VE-lovens § 30, stk. 1, nr. 4, at ændre »jf. § 8, stk. 1 og 2,« til »jf. § 73, stk. 3,«.

Ændringen er begrundet i, at det ikke længere er relevant at henvise til elforsyningslovens § 8, stk. 1, der vil blive ophævet, jf. dette lovforslags § 1, nr. 18. Ændringen er således en konsekvens af, at hovedbestemmelsen om PSO-opkrævning i elforsyningslovens § 8 foreslås ophævet.

Det følger af dette lovforslags § 1, nr. 74, at elforsyningslovens § 8, stk. 2, foreslås flyttet til elforsyningslovens § 73, stk. 3. Det foreslås derfor at ændre henvisningen i VE-lovens § 30, stk. 1, nr. 4, så der i stedet henvises til elforsyningslovens § 73, stk. 3. Der er alene tale om en konsekvensændring og ændringen vil ikke føre til indholdsmæssige ændringer.

Til nr. 2

Det fremgår af VE-lovens § 49, stk. 1, at klima-, energi- og forsyningsministeren yder tilskud til fremme af udbredelsen af elproduktionsanlæg med en mindre elproduktionskapacitet, herunder solceller, bølgekraftanlæg og andre VE-anlæg, som anvender energikilder eller teknologier af betydning for den fremtidige udbredelse af VE-elektricitet.

Af § VE-lovens § 49, stk. 5, 1. pkt., fremgår, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om, at en plan for anvendelsen af midlerne i puljen skal godkendes af ministeren, før udgifterne hertil kan pålægges forbrugerne, jf. § 8, stk. 1, nr. 1, i elforsyningsloven.

Det foreslås i § 49, stk. 5, at ophæve 1. pkt., hvorefter 2. pkt., bliver til 1. pkt.

Det følger af dette lovforslags § 1, nr. 18, at elforsyningslovens § 8, stk. 1, ophæves, hvorfor det ikke længere er relevant at henvise hertil i VE-lovens § 49, stk. 5.

Den foreslåede ændring vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren ikke længere kan fastsætte regler om, at en plan for anvendelsen af midlerne i puljen efter VE-lovens § 49 skal godkendes af ministeren, før udgifterne hertil kan pålægges forbrugerne, jf. § 8, stk. 1, nr. 1. Ændringen er således en konsekvens af, at hovedbestemmelsen om PSO-opkrævning i elforsyningslovens § 8 ophæves.

Til nr. 3

Af § VE-lovens § 49, stk. 5, 1. pkt., fremgår, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om, at en plan for anvendelsen af midlerne i puljen skal godkendes af ministeren, før udgifterne hertil kan pålægges forbrugerne, jf. § 8, stk. 1, nr. 1, i elforsyningsloven. Ministeren kan endvidere fastsætte nærmere regler om tildeling af tilskud, herunder om tilskudsstørrelser, om hel eller delvis bortfald af tilsagn og tilbagebetaling af tilskud og om regnskabsaflæggelse og afrapportering af aktiviteter.

Det foreslås, at der i § 49, stk. 5, 2. pkt., der bliver til 1. pkt., ændres »Ministeren kan endvidere« til »Klima-, energi- og forsyningsministeren kan«.

Ændringen er alene en konsekvens af, at 1. pkt. i VE-lovens § 49, stk. 5, foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 2, nr. 2, hvorfor bestemmelsens 2. pkt. vil skulle stå alene.

Den foreslåede ændring har ingen indholdsmæssig betydning.

Til § 3

Til nr. 1

Elafgiftslovens § 2, stk. 1, litra e, blev ophævet ved § 3 i lov nr. 1390 af 23. december 2012.

Elafgiftslovens § 2, stk. 1, litra e, undtog fra elafgift elektricitet, som fremstilles på elproduktionsanlæg omfattet af § 2, stk. 2, i VE-loven, med en installeret effekt på højst 6 kW pr. husstand, som var tilsluttet elinstallationen i boliger eller i anden ikkeerhvervsmæssigt benyttet bebyggelse.

Afgiftsfritagelsen efter § 2, stk. 1, litra e, er dog fortsat gældende til og med den 19. november 2032 for anlæg, der er nettilsluttet senest den 19. november 2012, og for anlæg, hvor der er indgået bindende aftale om køb senest den 19. november 2012, og hvor netselskabet har modtaget anmeldelse af anlægget senest den 20. december 2012, og anlægget er nettilsluttet senest den 31. december 2013, jf. § 6, stk. 6, i lov nr. 1390 af 23. december 2012.

Det er dermed fortsat muligt for en ejer af et elproduktionsanlæg, der opfylder disse betingelser, at opnå afgiftsfritagelse.

I medfør af nettoafregningsbekendtgørelsens § 21 kan en ejer af et elproduktionsanlæg ved anmodning til Energistyrelsen opnå afgørelse om nettoafregning på årsbasis, hvis visse betingelser er opfyldt, jf. de almindelige bemærkninger afsnit 3.9.

Det foreslås, at der i § 6, stk. 6, i lov nr. 1390 af 23. december 2012 indsættes et 3. pkt. om, at det er en forudsætning for afgiftsfritagelsen, at egenproducenten senest den 31. marts 2022 har anmodet om, at der afregnes på årsbasis.

Det foreslås endvidere, at der i § 6, stk. 6, indsættes et 4. pkt. om, at Energinet fører et register med oplysninger om ejer af elproduktionsanlægget, installeret effekt, aftagenummer og aftagenummerets adresse og om, at der i Bygnings- og Boligregistret er opført en boligenhed for denne adresse, vedrørende hvert enkelt elproduktionsanlæg, som 1. pkt. finder anvendelse for.

Lovforslaget betyder, at der fra og med den 1. april 2022 lukkes for nytilgangen til den årsbaserede nettoafregning. Forslaget har ingen betydning for elproducenter, som i dag afregner på årsbasis efter elafgiftsloven.

Lovforslaget indebærer desuden, at Energinet skal føre et register med oplysninger vedrørende hvert enkelt elproduktionsanlæg, som afgiftsfritagelsen og årsbaseret nettoafregning fortsat finder anvendelse for. Registeret skal anvendes ved Energinets verifikation af, at de pågældende anlæg lever op til betingelserne for afgiftsfritagelse. Endvidere vil registeret give Skatteforvaltningen en mulighed for at kontrollere rigtigheden af afgiftsfritagelserne for elproduktionsanlæggene.

Registeret skal indeholde oplysning om, hvem der ejer anlægget, anlæggets installerede effekt, aftagenummeret vedrørende anlægget, aftagenummerets adresse og endelig oplysning om, at aftagenummerets adresse er en adresse for hvilken, der i Bygnings- og Boligregisteret (BBR) er opført en boligenhed.

Til § 4

Til nr. 1

Der findes i dag i dansk ret ikke regler, der bemyndiger Energistyrelsen til at fastsætte regler, der pålægger udbydere af digitale tv-tjenester at sikre, at slutbrugere uden omkostninger kan tilbagelevere digitalt tv-udstyr, såfremt det ikke er interoperabelt med andre udbyderes digitale tv-tjenester.

Bestemmelsen om gratis tilbagelevering af digitalt tv-udstyr er ny i teledirektivet. Det følger af artikel 113, stk. 3, 2. afsnit, at medlemsstaterne skal sikre, at slutbrugerne efter opsigelse af deres aftale har mulighed for at returnere det digitale tv-udstyr ved hjælp af en gratis og nem proces, medmindre udbyderen godtgør, at det er fuldt interoperabelt med digitale tv-tjenester fra andre udbydere, herunder dem som slutbrugeren har skiftet til.

Det angives videre i artikel 113, stk. 3, 3. afsnit, at digitalt tv-udstyr, som er i overensstemmelse med harmoniserede standarder, hvis referencer er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende, eller med dele heraf, anses for at opfylde kravet om interoperabilitet.

Med den foreslåede tilføjelse af bestemmelsen i § 1, nr. 5, i lov om standarder for transmission af tv-signaler og interoperabilitet for digital jordbaseret radiotransmission m.v. foreslås det at bemyndige Energistyrelsen til at fastsætte regler om pligt for udbydere af digitale tv-tjenester til at sikre, at slutbrugere uden omkostninger kan tilbagelevere digitalt tv-udstyr, såfremt det ikke er interoperabelt med andre udbyderes digitale tv-tjenester.

Den foreslåede bestemmelse medfører, at Energistyrelsen vil kunne fastsætte nærmere regler, der vil forpligte udbydere af digitale tv-tjenester til at sikre, at slutbrugere uden omkostninger kan tilbagelevere digitalt tv-udstyr, såfremt det ikke er interoperabelt med andre udbyderes digitale tv-tjenester.

Den foreslåede bestemmelse i § 1, nr. 5, i lov om standarder for transmission af tv-signaler og interoperabilitet for digital jordbaseret radiotransmission m.v. vil endvidere indebære, at Energistyrelsen ved en konstatering af overtrædelser af regler fastsat i medfør af den foreslåede bestemmelse vil kunne give påbud om at bringe forholdene i orden, jf. den gældende bestemmelse i § 2, stk. 2, i lov om standarder for transmission af tv-signaler og interoperabilitet for digital jordbaseret radiotransmission m.v. Såfremt Energistyrelsen giver påbud, vil der skulle gives tilstrækkeligt med tid til at bringe forholdene i overensstemmelse med påbuddet. Fristen vil bero på en konkret vurdering.

Såfremt et påbud ikke efterkommes, vil den pågældende udbyder af digitalt tv-udstyr kunne straffes med bøde i henhold til den gældende § 5 i lov om standarder for transmission af tv-signaler og interoperabilitet for digital jordbaseret radiotransmission m.v.

Fastsættelsen af de nærmere regler om pligten for udbydere af digitale tv-tjenester til at sikre, at slutbrugere uden omkostninger kan tilbagelevere digitalt tv-udstyr, såfremt det ikke er interoperabelt med andre udbyderes digitale tv-tjenester, vil kunne ske ved en ændring af bekendtgørelse nr. 1864 af 8. december 2020 om digitale radio- og tv-tjenester m.v.

Det forventes, at nærmere fastsatte regler alene vil gælde ved opsigelse af aftale, og at der skal være en nem og gratis proces herfor, således at slutbrugeren kan sende det digitale tv-udstyr, som udbyderen har stillet til rådighed, retur til udbyderen, som skal for betale for fragten.

Derudover vil krav om gratis tilbagelevering af digitalt tv-udstyr ikke skulle gælde i de tilfælde, hvor udbyderen kan påvise, at der er fuldstændig interoperabilitet mellem udbyderens udstyr og andre udbyderes digitale tv-tjenester, herunder de tjenester, som slutbrugeren har skiftet til.

Endvidere kan der fastsættes regler om, at digitalt tv-udstyr, som er i overensstemmelse med harmoniserede standarder, hvis referencer er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende, eller med dele heraf, anses for at opfylde kravet om interoperabilitet.

Den foreslåede ændring af § 1 i lov om standarder for transmission af tv-signaler og interoperabilitet for digital jordbaseret radiotransmission m.v. giver mulighed for at implementere teledirektivets artikel 113, stk. 3, 2. afsnit, om interoperabilitet for forbrugerudstyr til digitalt tv. Teledirektivets artikel 113 erstatter artikel 24 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/22/EF af 7. marts 2002 om forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (forsyningspligtdirektivet).

Den foreslåede bestemmelse i § 1, nr. 5, i lov om standarder for transmission af tv-signaler og interoperabilitet for digital jordbaseret radiotransmission m.v. vurderes at kunne medføre konsekvenser for udbydere af digitale tv-tjenester, der i dag opkræver gebyrer for tilbagelevering af digitalt tv-udstyr, idet der vil kunne fastsættes nærmere regler, der vil skulle sikre, at slutbrugere uden omkostninger kan tilbagelevere digitalt tv-udstyr, såfremt det ikke er interoperabelt med andre udbyderes digitale tv-tjenester.

Endelig vil den foreslåede bestemmelse kunne medføre konsekvenser for Energistyrelsen, som fremover vil skulle føre tilsyn med overholdelsen af kravene til tilbagelevering af digitalt tv-udstyr.

Til § 5

Til nr. 1

Den gældende bestemmelse i telelovens § 41, stk. 2, medfører, at Erhvervsstyrelsen i forbindelse med en markedsafgørelse i henhold til telelovens § 40 kan pålægge en udbyder med en stærk markedsposition (SMP-udbyder) en række forskellige forpligtelser, herunder en forpligtelse om netadgang, jf. telelovens § 41, stk. 2, nr. 2, ikke-diskrimination, jf. telelovens § 41, stk. 2, nr. 3, og transparens, jf. telelovens § 41, stk. 2, nr. 4.

I henhold til den gældende bestemmelse i telelovens § 81, stk. 1, nr. 3, kan en udbyder med en stærk markedsposition, der ikke efterlever en forpligtelse som anført i § 41, stk. 2, nr. 2 og 3, som er pålagt udbyderen i medfør af en afgørelse truffet efter § 41, stk. 1, straffes med bøde.

Dette indebærer, at pålagte forpligtelser, som ikke efterleves, kan straffes med bøde, hvis den manglende efterlevelse vedrører forpligtelser om netadgang, jf. § 41, stk. 2, nr. 2, eller ikke-diskrimination, jf. § 41, stk. 2, nr. 3.

Ved lov nr. 1833 af 8. december 2020 blev dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2018/1972/EU af 11. december 2018 om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (teledirektivet) gennemført. Dette omfattede bl.a., at der i telelovens § 41, stk. 2, blev indsat et nyt nr. 1, hvorefter lovens § 41, stk. 2, nr. 1-6 blev lovens § 41, stk. 2, nr. 2-7.

Med den foreslåede ændring af telelovens § 81, stk. 1, nr. 3, foreslås det at ændre henvisningen til de forpligtelser, som ved en manglende efterlevelse kan medføre bødestraf. Konkret foreslås det, at henvisningen i telelovens § 81, stk. 1, nr. 3, til lovens § 41, stk. 1, nr. 2 og 3, ændres til en henvisning til lovens § 41, stk. 1, nr. 3 og 4.

Den foreslåede ændring af telelovens § 81, stk. 1, nr. 3, vil indebære, at der korrekt henvises til telelovens § 41, stk. 2, nr. 3 og 4, som omhandler en forpligtelse om henholdsvis ikke-diskrimination og transparens. Der er således alene tale om en ændring af henvisninger, der vil sikre, at en udbyder, der ikke efterlever en forpligtelse om ikke-diskrimination eller transparens, kan straffes med bøde.

Til § 6

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar 2022.

Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af lovens § 1, nr. 29-36, 45, 46 og 61-63.

Lovforslagets § 1, nr. 32, 36, 46 og 63, indeholder forslag til nye eller udvidede bemyndigelser til klima-, energi- og forsyningsministeren til at fastsætte bestemmelser på bekendtgørelsesniveau. Lovforslagets § 1, nr. 32, har sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 29-31. Lovforslagets § 1, nr. 36, har sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 33-35. Lovforslagets § 1, nr. 46, hænger sammen med lovforslagets § 1, nr. 45, mens lovforslagets § 1, nr. 63, hænger sammen med lovforslagets § 1, nr. 61 og 62. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 29-36, 45, 46 og 61-63, og bemærkningerne hertil.

Det er mest hensigtsmæssigt, at tidspunktet for ikrafttrædelse af § 1, nr. 29-36, 45, 46 og 61-63 fastsættes af ministeren. Hermed vil det kunne opnås, at de foreslåede ændringer i lovforslagets § 1, nr. 29-32, 35, 36, 46 og 61-63, og de nye bestemmelser på bekendtgørelsesniveau vil kunne træde i kraft samtidigt. Det er begrundet i, at der kan opstå tidskrævende og evt. uforudsete problemstillinger i forbindelse med udarbejdelsen af de nye bestemmelser på bekendtgørelsesniveau, som kan medføre, at de nye bestemmelser ikke nødvendigvis kan være på plads den 1. januar 2022, hvor lovforslaget i øvrigt foreslås at træde i kraft. I forhold til lovforslagets § 1, nr. 33, 34 og 45, er der tale om lovtekniske konsekvensændringer, der vil skulle træde i kraft på samme tidspunkt som henholdsvis lovforslagets § 1, nr. 35, og lovforslagets § 1, nr. 46.

Det foreslås endvidere i stk. 2, 2. pkt., at ministeren herunder kan fastsætte, at bestemmelserne træder i kraft på forskellige tidspunkter. De lovændringer, der er omfattet af forslaget til stk. 2, 1. pkt., behøver ikke alle træde i kraft på samme tidspunkt. Derfor er det hensigtsmæssigt, at bemyndige ministeren til at fastsætte, at bestemmelserne træder i kraft på forskellige tidspunkter.

Det foreslås i stk. 3, at regler fastsat i medfør af § 20 a, stk. 5, § 28, stk. 3, § 45, stk. 4, § 46, stk. 3 og 4, § 47 a, stk. 1, § 47 b, § 69, stk. 5, nr. 6, § 85 a, stk. 1 og 2, samt § 92 a, stk. 2, i lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 984 af 12. maj 2021, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af § 20 a, stk. 3, § 28, stk. 3, § 45, § 46, stk. 3 og 4, § 47 c, § 69, stk. 5, nr. 6, § 85 a, stk. 1 og 2, § 92 a, stk. 2 og 3, i lov om elforsyning som affattet ved denne lovs § 1, nr. 32, 44, 46, 47, 48, 51, 63, 77, 78, 85 og 86.

Efter den gældende bestemmelse i § 20 a, stk. 5, i elforsyningsloven kan klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætte nærmere regler om de i § 20 a, stk. 1, nævnte forhold, herunder om, hvad programmet for intern overvågning skal indeholde, og hvordan det skal kontrolleres. Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 2247 af 29. december 2020 om program for intern overvågning for net- og transmissionsvirksomheder og Energinet.

Bemyndigelsen i § 20 a, stk. 5, vil efter det foreslåede blive rykket til § 20 a, stk. 3, i elforsyningsloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 31. Samtidigt vil bemyndigelsen blive udvidet, jf. lovforslagets § 1, nr. 32. De regler, der er fastsat med hjemmel i den gældende bestemmelse i § 20 a, stk. 5, vil forblive i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter fastsat i medfør af den ændrede bestemmelse i § 20 a, stk. 5, der bliver stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 32.

Den gældende bestemmelse i elforsyningslovens § 28, stk. 3, bemyndiger klima-, energi- og forsyningsministeren til at fastsætte nærmere regler om indholdet og udførelsen af de opgaver, som påhviler Energinet i medfør af § 28, stk. 1 og 2.

Elforsyningslovens § 28, stk. 3, er udmøntet i seks bekendtgørelser. Disse omfatter bekendtgørelse nr. 1067 af 28. maj 2021 om systemansvarlig virksomhed og anvendelse af eltransmissionsnettet m.v., bekendtgørelse nr. 1044 af 27. maj 2021 om nettoafregning for egenproducenter af elektricitet, bekendtgørelse nr. 75 af 25. januar 2019 om fjernaflæste elmålere og måling af elektricitet i slutforbruget, bekendtgørelse nr. 277 af 26. marts 2010 om kompensation for CO2-afgift af brændsler til elproduktion, bekendtgørelse nr. 324 af 28. april 2009 om fritagelse for betaling til dækning af offentlige forpligtelser for forbrug af elektricitet til produktion af varme i medfør af § 9 a i elforsyningsloven og bekendtgørelse nr. 917 af 13. november 2002 om lagerberedskab for brændstoffer i medfør af lov om elforsyning.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at sikre, at bekendtgørelserne, der er udstedt med hjemmel i den gældende § 28, stk. 3, der med lovforslagets § 1, nr. 44, foreslås rykket til § 28, stk. 2, fortsat er gyldige indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af § 28, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 44.

Med den foreslåede ændring af elforsyningslovens § 28, stk. 3, der bliver stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 44, tilføjes, at ministeren kan fastsætte regler om proceduren for udarbejdelse og godkendelse af forskrifter, samt om Energinets tilsyn med forskrifter, der kan udstedes i henhold til bestemmelsens stk. 2, der bliver stk. 1, nr. 12 og 13.

De regler, der er fastsat med hjemmel i den gældende bestemmelse i § 28, stk. 3, vil forblive i kraft, indtil de ophæves eller afløses af nye regler fastsat i medfør af § 28, stk. 3, der bliver stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 44.

Efter den gældende bestemmelse i § 45, stk. 4, i elforsyningsloven er ministeren bemyndiget til at fastsætte nærmere regler med henblik på at sikre, at ledelsen i en netvirksomhed kan handle uafhængigt af erhvervsmæssige interesser. Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 1499 af 29. juni 2021 om varetagelse af netvirksomhedsaktiviteter.

Bemyndigelsen i § 45, stk. 4, vil efter det foreslåede fremadrettet være omfattet af forslaget til en nyaffattet § 45 i elforsyningsloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 46. De regler, der er fastsat med hjemmel i den gældende bestemmelse i § 45, stk. 4, vil forblive i kraft, indtil de ophæves eller afløses af nye forskrifter fastsat i medfør af § 45, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 46.

Det bemærkes, at den gældende bestemmelse i § 45, stk. 4, i elforsyningsloven også omfatter en bemyndigelse for ministeren til at fastsætte nærmere regler med henblik på at sikre, at ledelsen i en transmissions- eller systemansvarlig virksomhed kan handle uafhængigt af erhvervsmæssige interesser. Der er ikke udstedt regler om disse forhold, og bemyndigelsen forbliver ikke i kraft i denne henseende.

Den gældende bestemmelse i elforsyningslovens § 46, stk. 3, bemyndiger klima-, energi-, og forsyningsministeren til at fastsætte nærmere regler om vurdering af markedsmæssigheden og om fastsættelse af den markedsmæssige pris, herunder regler om metoder til fastsættelse af den markedsmæssige pris efter stk. 2, for de aftaler, som kollektive elforsyningsvirksomheder indgår for at opfylde forpligtelsen til at realisere dokumenterbare energibesparelser efter § 22, stk. 1, nr. 5, og for at opfylde regler udstedt i medfør af § 22, stk. 5.

Endvidere kan ministeren efter den gældende bestemmelse i elforsyningslovens § 46, stk. 4, fastsætte regler om revisionspligt, om dokumentationspligtens indhold og rækkevidde og om sagsbehandling, herunder at oplysninger og dokumentation skal indsendes elektronisk.

Bemyndigelserne er udmøntet i bekendtgørelse nr. 215 af 6. marts 2019 om markedsmæssighed af aftaler om realisering af energibesparelser.

Med den foreslåede ændring af elforsyningslovens § 46, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 47, vil anvendelsesområdet for den ordning, der tidligere kun gjaldt energibesparelser, blive udvidet. Endvidere vil der med den foreslåede ændring af elforsyningslovens § 46, stk. 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 48, blive tilføjet, at ministeren blandt andet kan fastsætte regler om offentliggørelse af oplysninger.

Den gældende bekendtgørelse om markedsmæssighed af aftaler om realisering af energibesparelser, der er fastsat i medfør af elforsyningslovens § 46, stk. 3 og 4, videreføres indtil den ophæves. Det bemærkes, at energispareordningen udløb den 31. december 2020, hvorfor bekendtgørelsen forventes at blive ophævet, når der ikke længere føres tilsyn med indberetningerne som følge af energispareordningen.

Efter de gældende bestemmelser i § 47 a, stk. 1, og § 47 b i elforsyningsloven er klima-, energi- og forsyningsministeren bl.a. bemyndiget til at udstede regler om netvirksomheders indirekte varetagelse af energilager- og ladestanderaktiviteter. Bemyndigelserne er udmøntet i bekendtgørelse nr. 1499 af 29. juni 2021 om varetagelse af netvirksomhedsaktiviteter.

De nævnte bemyndigelser i § 47 a, stk. 1, og § 47 b vil efter det foreslåede fremadrettet være omfattet af forslaget til § 47 c, jf. lovforslagets § 1, nr. 51. De regler om netvirksomheders indirekte varetagelse af energilager- og ladestanderaktiviteter, der er fastsat med hjemmel i de gældende bestemmelser i § 47 a, stk. 1, og § 47 b, vil forblive i kraft, indtil de ændres eller afløses af forskrifter fastsat i medfør af § 47 c, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 51.

Efter den gældende bestemmelse i § 69, stk. 5, nr. 6, i elforsyningsloven, er klima-, energi- og forsyningsministeren bemyndiget til at fastsætte regler om mål for leveringskvalitet og økonomiske konsekvenser af manglende overholdelse heraf. Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 1127 af 1. juni 2021 om indtægtsrammer for netvirksomheder.

Bemyndigelsen i § 69, stk. 5, nr. 6, vil efter det foreslåede blive nyaffattet, jf. lovforslaget § 1, nr. 63, for at muliggøre fastsættelse af en ændret model for leveringskvalitet. De regler, der er fastsat i medfør af den gældende bestemmelse i § 69, stk. 5, nr. 6, vil forblive i kraft, indtil de ophæves eller afløses af nye forskrifter fastsat i medfør af § 69, stk. 5, nr. 6, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 63.

Den gældende bestemmelse i elforsyningslovens § 85 a, stk. 1, bemyndiger klima-, energi- og forsyningsministeren til at fastsætte nærmere regler om udøvelse af tilsyn og kontrol med opkrævning og udbetaling af beløb til dækning af nødvendige omkostninger ved at gennemføre de offentlige forpligtelser, der påhviler de kollektive elforsyningsvirksomheder efter denne lov, lov om fremme af vedvarende energi og lov om pilotudbud af pristillæg for elektricitet fremstillet på solcelleanlæg samt regler fastsat i medfør af disse love.

Elforsyningslovens § 85 a, stk. 2, nr. 2, bemyndiger klima-, energi- og forsyningsministeren til at fastsætte regler om dokumentation for forhold, der er omfattet af stk. 1, herunder, at oplysninger som nævnt i stk. 2, nr. 1, skal indberettes til et register, som ministeren eller Energinet har oprettet. Efter stk. 2, nr. 1, skal en elproducent, som modtager pristillæg, meddele oplysninger om el- og varmeproduktion, produktionsanlæg, driftsmæssige forhold og brændselsanvendelse.

Elforsyningslovens § 85 a, stk. 1 og 2, er udmøntet i en række bekendtgørelser. Der er bl.a. tale om bekendtgørelse nr. 1601 af 17. december 2018 om stamdataregistret for elproducerende anlæg m.v., bekendtgørelse nr. 1067 af 28. maj 2021 om systemansvarlig virksomhed og anvendelse af eltransmissionsnettet m.v., bekendtgørelse nr. 1044 af 27. maj 2021 om nettoafregning for egenproducenter af elektricitet, bekendtgørelse nr. 277 af 26. marts 2010 om kompensation for CO2-afgift af brændsler til elproduktion, bekendtgørelse nr. 324 af 28. april 2009 om fritagelse for betaling til dækning af offentlige forpligtelser for forbrug af elektricitet til produktion af varme i medfør af § 9 a i elforsyningsloven, bekendtgørelse nr. 760 af 24. juni 2013 om pristillæg til elektricitet produceret ved decentral kraftvarme m.v., bekendtgørelse nr. 692 af 26. juni 2012 om tilskud til at fremme udbredelsen af elproduktionsanlæg med vedvarende energikilder og bekendtgørelse nr. 896 af 24. august 2006 om nettilslutning af elproduktionsanlæg med miljøvenlige brændsler.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at sikre, at bekendtgørelserne, der er udstedt med hjemmel i den gældende § 85 a, stk. 1 og 2, der med lovforslagets § 1, nr. 77 og 78, ændres, fortsat er gyldige, indtil de ophæves eller afløses af nye forskrifter udstedt i medfør af § 85 a, stk. 1 og 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 77 og 78.

Den gældende bestemmelse i elforsyningslovens § 92 a, stk. 2, bemyndiger klima-, energi- og forsyningsministeren til at fastsætte nærmere regler om, hvorledes oplysning om de internationale vedtagelser og tekniske specifikationer, der ikke indføres i Lovtidende, jf. bestemmelsens stk. 1, kan fås.

Bestemmelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 1067 af 28. maj 2021 om systemansvarlig virksomhed og anvendelse af eltransmissionsnettet m.v.

Med den foreslåede tilføjelse af et nyt stk. 2 til bestemmelsen i § 92 a, er det intentionen at videreføre det gældende stk. 2 som stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 85.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at sikre, at bekendtgørelsen, der er udstedt med hjemmel i den gældende § 92 a, der med lovforslagets § 1, nr. 85 og 86, ændres, fortsat er gyldig, indtil den ophæves eller afløses af nye forskrifter udstedt i medfør af § 92 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 85 og 86.

Med den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 6, stk. 3, foreslås det, at bekendtgørelse nr. 1067 af 28. maj 2021 om systemansvarlig virksomhed og anvendelse af eltransmissionsnettet m.v., forbliver i kraft, indtil den ophæves eller afløses af nye regler fastsat i medfør af denne lov.

Det foreslås i stk. 4, at regler fastsat i medfør af § 30, stk. 1, nr. 4 og § 49, stk. 5, i lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse nr. 1791 af 2. september 2021, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af § 30, stk. 1, nr. 4, og § 49, stk. 5, i lov om fremme af vedvarende energi, som affattet ved denne lovs § 2, nr. 1-3.

Den gældende bestemmelse i VE-lovens § 30, stk. 1, nr. 4, bemyndiger klima-, energi- og forsyningsministeren til at fastsætte nærmere regler om vindmøllers, solcelleanlægs, bølgekraftanlægs og vandkraftsværkers tilslutning til elforsyningsnettet, herunder regler om, hvorledes omkostninger, der påhviler de kollektive elforsyningsvirksomheder, indregnes i priserne for elektricitet, jf. § 8, stk. 1 og 2, i lov om elforsyning.

Bestemmelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 743 af 30. maj 2020 om nettilslutning af vindmøller, solcelleanlæg, bølgekraftanlæg og vandkraftværker og i bekendtgørelse nr. 1296 af 14. juni 2021 om nettilslutning af vindmøller.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at sikre, at bekendtgørelserne, der er udstedt med hjemmel i den gældende VE-lovs § 30, stk. 1, nr. 4, der med lovforslagets § 2, nr. 1, ændres, fortsat er gyldige, indtil de ophæves eller afløses af nye forskrifter udstedt i medfør af VE-lovens § 30, stk. 1, nr. 4, jf. lovforslagets § 2, nr. 1.

Den gældende bestemmelse i VE-lovens § 49, stk. 5, bemyndiger klima-, energi- og forsyningsministeren til at fastsætte nærmere regler om, at en plan for anvendelsen af midlerne i puljen, som efter § 49, stk. 1, er tilskud til fremme af udbredelsen af elproduktionsanlæg med en mindre elproduktionskapacitet, skal godkendes af ministeren, før udgifterne hertil kan pålægges forbrugerne, jf. § 8, stk. 1, nr. 1, i lov om elforsyning. Det følger af § 49, stk. 5. 2. pkt., at ministeren endvidere kan fastsætte nærmere regler om tildeling af tilskud, herunder om tilskudsstørrelser, om hel eller delvis bortfald af tilsagn og tilbagebetaling af tilskud og om regnskabsaflæggelse og afrapportering af aktiviteter.

Bestemmelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 692 af 26. juni 2012 om tilskud til at fremme udbredelsen af elproduktionsanlæg med vedvarende energikilder.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at sikre, at bekendtgørelsen, der er udstedt med hjemmel i den gældende VE-lovs § 49, stk. 5, der med lovforslagets § 2, nr. 2 og 3, ændres, fortsat er gyldig, indtil den ophæves eller afløses af nye forskrifter udstedt i medfør af § 49, stk. 5, jf. lovforslagets § 2, nr. 2 og 3.

Den gældende elforsyningslov indeholder en række PSO-regler, herunder hovedbestemmelsen i § 8, stk. 1, om PSO-finansierede omkostninger, § 8, stk. 4 om de kollektive elforsyningsvirksomheders, herunder Energinets, opgaver og forpligtelser relateret til PSO-opkrævningen, og § 8, stk. 5 om den finanslovsfinansierede del af PSO'en. Elforsyningslovens § 28, stk. 1, og § 28, stk. 2, nr. 8 og 14, indeholder også regler om Energinets opgaver og forpligtelser forbundet med PSO'en. § 49 omhandler pligt for virksomheder til at holde PSO-midler adskilt fra virksomhedens formue.

Elforsyningslovens § 72 a, stk. 1, § 72 b, stk. 1 og § 72 d, stk. 1, indeholder regler om elhandelsvirksomheders og Energinets opgaver og forpligtelser forbundet med PSO. § 72 f, stk. 1, indeholder regler om, hvordan elspotpriser tillægges PSO. Elforsyningslovens § 85 a indeholder regler om kontrol og tilsyn med opkrævning og udbetaling af PSO. Endelig indeholder elforsyningslovens § 89, stk. 2 og 3 regler om klageadgang i forhold til Energinets afgørelser efter elforsyningslovens § 8, stk. 4.

Det foreslås i stk. 5, 1. pkt., at de hidtil gældende regler i § 8, stk. 1, 4 og 5, § 28, stk. 1, 28, stk. 2, nr. 8 og 14, § 49, § 72 a, stk. 1, § 72 b, stk. 1, § 72 d, stk. 1, § 72 f, stk. 1, § 85 a og § 89, stk. 2 og 3, i elforsyningsloven finder anvendelse, indtil slutregnskabet for de offentlige forpligtelser (PSO) er opgjort i 2. kvartal i 2022.

Formålet med bestemmelsen er at sikre, at de opremsede regler om PSO-opkrævning, herunder de opgaver, som Energinet, elhandelsvirksomheder og netvirksomheder har i forbindelse med PSO-opkrævning, vil finde anvendelse til og med 2. kvartal i 2022 med henblik på opgørelse af PSO-slutregnskabet og udmelding af en eventuel PSO-opkrævning eller PSO-tilbagebetaling til elforbrugerne.

Det følger af elforsyningslovens § 8, stk. 1, nr. 4, at netvirksomhedernes omkostninger til ydelser pålagt dem efter elforsyningslovens § 67 og § 30 i VE-loven, er PSO-finansieret. Der er tale om netvirksomhedernes nødvendige omkostninger til nettilslutning af VE-anlæg samt nettab, drift og vedligehold af VE anlæg, som udlignes over PSO'en, den såkaldte udligningsordning.

Det foreslås i stk. 5, 2. pkt., at netvirksomhederne inden den 3. januar 2022 skal indsende ansøgning om udligning af nødvendige omkostninger til nettilslutning afholdt i 2021 eller tidligere for at kunne få udligning i henhold elforsyningslovens § 8, stk. 1, nr. 4, sammenholdt med elforsyningslovens § 67 og VE-lovens § 30 samt regler udstedt i medfør heraf.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at gøre netvirksomheder opmærksomme på, at deres nødvendige omkostninger til nettilslutning af VE-anlæg tilsluttet i 2021 eller tidligere skal indsendes inden den 3. januar 2022, for at regnskabet for de offentlige forpligtelser kan opgøres og en eventuel PSO-opkrævning eller PSO-tilbagebetaling til elforbrugerne kan udmeldes i 2. kvartal af 2022.

Bestemmelsen vil medføre, at netvirksomhederne senest den 3. januar 2022 skal indsende ansøgning for at få udlignet nødvendige omkostninger til nettilslutning afholdt i 2021 eller tidligere over PSO'en.

Det foreslås i stk. 5, 3. pkt., at netvirksomhederne inden den 10. januar 2022 skal indsende ansøgning om udligning af nødvendige omkostninger til nettab, drift og vedligehold afholdt i 2021 eller tidligere for at kunne få udligning i henhold elforsyningslovens § 8, stk. 1, nr. 4, sammenholdt med elforsyningslovens § 67 og VE-lovens § 30 samt regler udstedt i medfør heraf.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at gøre netvirksomheder opmærksomme på, at deres nødvendige omkostninger til nettab, drift og vedligehold af VE-anlæg tilsluttet i 2021 eller tidligere skal indsendes senest den 10. januar 2022 for, at regnskabet for de offentlige forpligtelser kan opgøres og en eventuel PSO-opkrævning eller PSO-tilbagebetaling til elforbrugerne kan udmeldes i 2. kvartal af 2022.

Bestemmelsen vil medføre, at netvirksomhederne senest den 10. januar 2022 skal indsende ansøgning for at få udlignet nødvendige omkostninger til nettab, drift og vedligehold af VE-anlæg afholdt i 2021 eller tidligere over PSO'en.

Efter elforsyningslovens § 9 a kan en virksomhed, som producerer fjernvarme blive fritaget for at betale PSO for det elforbrug, der medgår til at producere fjernvarme. Der er i medfør af bestemmelsen udstedt bekendtgørelse nr. 324 af 28. april 2009 om fritagelse for betaling til dækning af offentlige forpligtelser for forbrug af elektricitet til produktion af varme i medfør af § 9 a i elforsyningsloven.

Det foreslås i stk. 6, at loven ikke finder anvendelse på ansøgninger om fritagelse for betaling af nødvendige omkostninger til de offentlige forpligtelser efter regler udstedt i medfør af § 9 a i lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 984 af 27. maj 2021 indgivet før lovens ikrafttræden. Det foreslås, at for sådanne ansøgninger finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Bestemmelsen vil medføre, at ansøgninger efter regler udstedt i medfør af § elforsyningslovens 9 a og som er modtaget, inden denne lovs ikrafttræden behandles efter de hidtil gældende regler. Bestemmelsen vil sikre, at der kan ske færdigbehandling af ansøgninger efter elforsyningslovens § 9 a, som ellers foreslås ophævet med dette lovforslags § 1, nr. 19.

Det følger af den foreslåede stk. 7, at bekendtgørelse nr. 1044 af 27. maj 2021 om nettoafregning for egenproducenter af elektricitet forbliver i kraft indtil den ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af § 6 g i lov om elforsyning som affattet ved denne lovs § 1, nr. 16.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at sikre, at bekendtgørelsen om nettoafregning for egenproducenter af elektricitet, der er udstedt i medfør af de gældende §§ 8 a og 8 b i elforsyningsloven, der med lovforslagets § 1, nr. 18, foreslås ophævet, ikke bortfalder, men forbliver i kraft, indtil den ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af elforsyningsloven.

Bestemmelsen i stk. 7 skal ses i sammenhæng dette lovforslags § 1, nr. 16, der giver klima-, energi- og forsyningsministeren bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om nettoafregning for egenproducenter.

Den gældende bestemmelse i § 12, nr. 4, omfatter, at der i en tilladelse efter § 11 eller en bevilling efter § 10 kan fastsættes vilkår om, at ejeren af elproduktionsanlæg forpligter sig til at underrette Energinet mindst et år i forvejen, såfremt det besluttes, at et anlæg skal lukkes eller tages ud af drift, så det ikke er til rådighed i en længere periode.

Det foreslås i stk. 8 at § 1, nr. 39, finder anvendelse fra den 1. juli 2023 for ejere af anlæg med bevilling efter § 10 i lov om elforsyning, hvor der i bevillingen ikke er fastsat vilkår efter § 12, nr. 4, i lov om elforsyning, hvis bevillingen er givet før lovens ikrafttræden.

Lovforslagets § 1, nr. 39, indeholder forslag til videreførelse af elforsyningslovens § 12, nr. 4, om, at ejere af elproduktionsanlæg med kapacitet på mere end 25 MW skal underrette Energinet mindst et år i forvejen, når det besluttes, at anlægget skal lukkes eller tages ud af drift, så det ikke er til rådighed i en længere periode. Bestemmelsen vil medføre, at indholdet af elforsyningslovens § 12, nr. 4, vil blive videreført som et krav i § 27 b, stk. 4, i elforsyningsloven, for så vidt angår alle elproduktionsanlæg over 25 MW.

Formålet med bestemmelsen er at sikre, at anlægsejere med eksisterende bevilling efter § 10 i elforsyningsloven, hvor der i bevillingen ikke er stillet vilkår efter § 12, nr. 4, i elforsyningsloven, vil få rimelig tid til at indrette sig efter kravet i lovforslagets § 1, nr. 39.

Bestemmelsen vil medføre, at virksomheder med eksisterende bevilling efter § 10 i elforsyningsloven, hvor der ikke i bevillingen er stillet vilkår efter § 12, nr. 4, i elforsyningsloven, vil få indtil den 1. juli 2023 til at indrette sig efter kravet i den foreslåede § 27 b, stk. 4, herunder at disse vil få mulighed for inden for mindst et år i forvejen at underrette Energinet, såfremt et anlæg skal lukkes eller tages ud af drift, så det ikke er til rådighed i en længere periode.

Til § 7

Efter den foreslåede bestemmelse i § 7 gælder loven ikke for Færøerne og Grønland.

Baggrunden for, at lovforslagets §§ 1-3 ikke gælder for Færøerne og Grønland, er, at elforsyningsloven, VE-loven og elafgiftsloven ikke gælder for Færøerne og Grønland.

Baggrunden for, at lovforslagets §§ 4 og 5 ikke gælder for Færøerne og Grønland, er, at teleområdet, med undtagelse af frekvensområdet, er overtaget.

For Færøerne er teleområdet overtaget i henhold til hjemmestyrelovens § 2, som et særanliggende.

For Grønland er teleområdet med undtagelse af frekvensområdet, overtaget efter hjemmestyrelovens § 7, jf. § 5.

I henhold til § 7 i lov om standarder for transmission af tv-signaler og interoperabilitet for digital jordbaseret radiotransmission m.v. kan loven ved kongelig anordning sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold måtte tilsige. Det vurderes imidlertid at fastsættelse af regler om slutbrugeres mulighed for uden omkostninger at tilbagelevere digitalt tv-udstyr, såfremt udstyret ikke er interoperabelt med andre udbyderes digitale tv-tjenester, falder under teleområdet og derfor ikke bør omfattes af anordningsmuligheden, da sagsområdet, jf. ovenfor, er overtaget både for Færøerne i henhold til hjemmestyrelovens § 2 og for Grønland i henhold til hjemmestyrelovens § 7, jf. § 5.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2019/944/EU af 5. juni 2019 om fælles regler for det indre marked for elektricitet og om ændring af direktiv 2012/27/EU (omarbejdning), EU-Tidende 2019, nr. L 158, side 125, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2018/1972/EU af 11. december 2018 om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning), EU-Tidende 2018, nr. L 321, side 36.