L 52 Forslag til lov om ændring af lov om pas til danske statsborgere m.v. og lov om Det Centrale Personregister.

(Styrkelse af passikkerheden m.v.).

Af: Justitsminister Nick Hækkerup (S)
Udvalg: Retsudvalget
Samling: 2021-22
Status: Delt

Fremsættelsestalen

Fremsættelse: 27-10-2021

Fremsættelse: 27-10-2021

Skriftlig fremsættelse (27. oktober 2021)

20211_l52_fremsaettelsestale.pdf
Html-version

Skriftlig fremsættelse (27. oktober 2021)

Justitsministeren (Nick Hækkerup):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af lov om pas til danske statsborgere m.v. og lov om Det Centrale Personregister (Styrkelse af passikkerheden m.v.)

(Lovforslag nr. L 52)

Det danske pas regnes for at være blandt de mest fordelagtige myndighedsdokumenter i verden, idet det giver danske statsborgere mulighed for frit at bevæge sig mellem Schengenlandene samt at rejse visumfrit til bl.a. USA og Australien. I Henley & Partners Passport Index 2021 rangerer det danske pas således som det femte mest adgangsgivende pas i verden.

Som følge af de sikkerhedsforanstaltninger, som danske pas er udstyret med, er danske pas vanskelige og bekostelige at forfalske. Antallet af ægte danske pas, som udstedes på baggrund af falske ansøgninger eller bilag, er bl.a. derfor stigende. Der har i de seneste år været konstateret flere tilfælde, hvor personer har fået udstedt danske pas på baggrund af falske oplysninger om deres identitet eller med et billede af en anden person end dem selv.

Der er en stigende tendens i antallet af pas, der årligt bortkommer i Danmark. Ifølge Rigspolitiet er mere end 310.000 danske nationalitetspas forsvundet siden 2010. Selvom nogle af disse pas bliver fundet igen, udgør det høje antal mistede pas et potentielt sikkerhedsproblem.

De statistiske opgørelser fra EU's grænsekontrolbureau Frontex viser en global stigning i antallet af tilfælde af såkaldt look-alike svindel. Ved look-alike svindel misbruges passet af en anden end den retmæssige pasindehaver. Personelfalsk eller look-alike svindel er ifølge Rigspolitiet et væsentligt element i forbindelse med organiseret kriminalitet og terrorisme. Personer, som har lånt, købt eller på anden vis fået overdraget et gyldigt dansk pas har således mulighed for at undgå politiets overvågning og rejse ind i Europa. Danske pas kan i de forkerte hænder anvendes til både menneskehandel, menneskesmugling, illegal indvandring og andre former for kriminalitet. Overdragelse og misbrug af danske pas kan ligeledes medføre, at den internationale tillid til det danske pas svækkes.

Politiets Efterretningstjeneste (PET) vurderer, at misbrug af danske pas kan udgøre en potentiel fare for Danmarks sikkerhed og andre staters sikkerhed og udgør en væsentlig trussel mod den offentlige orden, idet personer som har lånt, købt eller på anden vis fået overdraget et gyldigt dansk pas bl.a. har mulighed for at rejse ind i Danmark på falsk grundlag og herved have mulighed for at undgå politiets overvågning.

Regeringen vil ikke acceptere, at det danske pas misbruges eller forfalskes. Vi skal værne om den tillid, der er knyttet til det danske pas og den danske befolkning.

For at vanskeliggøre misbrug af danske pas og bremse den negative udvikling af antallet af danske pas, der årligt bortkommer, har regeringen den 26. august 2021 lanceret udspillet "Det danske pas i sikre hænder". Udspillet indeholder syv initiativer, som skal styrke passikkerheden i Danmark:

1. Begrænsning af antal pas pr. borger

2. Passvindlere kan få deres pas inddraget i op til fem år

3. Pas skal hentes personligt hos kommunen

4. Annullering og bortskaffelse af uafhentede pas

5. Mistede pas skal ikke kunne bruges på ny

6. Bedre kontrol ved udstedelse af pas

7. Nyt pasdesign skal øge sikkerheden

Med dette lovforslag udmøntes initiativ nr. 1- 4 i regeringens udspil.

Initiativ nr. 5 vil blive udmøntet ved en ændring af bekendtgørelse nr. 1337 af 28. november 2013 med senere ændringer om pas m.v. (pasbekendtgørelsen).

Initiativ nr. 6 vil blive udmøntet ved, at regeringen nedsætter en arbejdsgruppe, som skal afsøge forskellige løsningsmodeller i forhold til, hvordan antallet af ægte danske pas, som udstedes på baggrund af falske bilag, kan begrænses. Arbejdsgruppen skal bl.a. se på mulighederne for at etablere et nyt pasregister, herunder mulighederne for at registeret kan indeholde en pasansøgers tidligere pasfotografier og fingeraftryk. Dette vil kunne sikre, at den sagsbehandler, som udsteder passet, har bedre og mere sikre måder at bekræfte en pasansøgers identitet på. Det er hensigten, at det nye pasregister skal kunne tilgås af samtlige pasudstedende myndigheder både i Danmark og på de danske repræsentationer i udlandet. Arbejdsgruppen forventes at kunne afrapportere til Justitsministeriet inden udgangen af 2022.

For så vidt angår det nye pasdesign (initiativ nr. 7) bemærkes, at det danske pas, som det eneste i Europa, har bevaret det samme design i over 20 år. Det er Rigspolitiets vurdering, at det nuværende pas ikke længere yder tilstrækkelig beskyttelse imod misbrug, og der derfor er behov for et sikkerhedsmæssigt løft af det danske pas. Regeringen lancerer derfor en ny passerie, som vil blive sat i produktion den 1. oktober 2021.

Den nye passerie er designet med udgangspunkt i, at det nuværende pasdesign i videst muligt omfang bevares, idet der dog bliver foretaget de nødvendige justeringer af designet af hensyn til at styrke sikkerheden af passet. Det er Rigspolitiets vurdering, at den nye danske passerie vil være betydeligt mere modstandsdygtig over for forfalskninger og misbrug end i dag.

Ud over udmøntning af regeringens pasudspil af 26. august 2021 foreslås der med lovforslaget ændringer af pasloven med henblik på at kunne fastsætte regler for Udenrigsministeriets myndighedsudøvelse på pasområdet. Det foreslås endvidere, at der indføres en forhøjet betaling for udstedelse af pas ved de danske diplomatiske og konsulære repræsentationer i tilfælde, hvor passet er bortkommet, stjålet eller ødelagt, i forlængelse af den ændring af pasloven, som blev gennemført vedrørende pasansøgninger i Danmark ved lov nr. 124 af 30. januar 2021, og som følger af paslovens § 4 c.

Endelig foreslås der at tilvejebringe hjemmel i CPR-loven til, at personer, som er født i Palæstina, dvs. Gaza og Vestbredden inklusiv Østjerusalem som afgrænset af den våbenstilstandslinje, der blev trukket i 1949 i kølvandet på krigen i 1948 mellem Israel og en række arabiske lande, kan få anført Palæstina, Gaza, Vestbredden og Østjerusalem som fødested i CPR og dermed i passet.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.