Tillægsbetænkning afgivet af
Indenrigs- og Boligudvalget den 24. februar 2022
1. Indstillinger
Et flertal i
udvalget (S, V, RV, DF, KF og LA) indstiller lovforslaget til vedtagelse i den affattelse, hvori det
foreligger efter 2. behandling.
Et mindretal i
udvalget (SF) vil redegøre for sin stilling til
lovforslaget.
Et andet
mindretal i udvalget (EL) vil redegøre for sin
stilling til lovforslaget.
Et tredje
mindretal i udvalget (NB) vil redegøre for sin
stilling til lovforslaget.
Et fjerde
mindretal i udvalget (FG) indstiller lovforslaget til forkastelse.
Alternativet, Kristendemokraterne, Inuit
Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin
havde ved afgivelsen af tillægsbetænkningen ikke
medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med
indstillinger eller politiske bemærkninger i
tillægsbetænkningen.
En oversigt over Folketingets
sammensætning er optrykt i
tillægsbetænkningen.
2. Politiske bemærkninger
Enhedslisten
Enhedslistens medlemmer af udvalget
står ved de politiske bemærkninger i
betænkningen. Derudover noterer EL, at EL er uenig med
ministerens svar på spørgsmål nr. 40. Ministeren
har valgt at fremsætte et lovforslag, og det er ikke med EL's
støtte, idet EL ikke mener, at den retlige og
økonomiske balance mellem udlejere og lejere opretholdes som
forudsat i forliget fra 2014. Derudover er EL fortsat uenig med
ministeren i, at det at stemme hverken for eller imod lovforslaget
eller at stemme imod lovforslaget er forligsbrud. EL's
stillingtagen vil fremgå af tredjebehandlingen.
3. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 13. oktober
2021 og var til 1. behandling den 28. oktober 2021. Lovforslaget
blev efter 1. behandling henvist til behandling i Indenrigs- og
Boligudvalget. Udvalget afgav betænkning den 3. februar 2022.
Lovforslaget var til 2. behandling den 8. februar 2022, hvorefter
det blev henvist til fornyet behandling i udvalget.
Oversigt over lovforslagets
sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse
med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på
Folketingets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har, efter lovforslaget blev
henvist til fornyet udvalgsbehandling, behandlet lovforslaget i 1
møde.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har efter afgivelsen af
betænkning modtaget en skriftlig henvendelse om
lovforslaget.
Deputationer
Udvalget har under det fornyede
udvalgsarbejde modtaget en deputation, der mundtligt har redegjort
for deres holdning til lovforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har efter afgivelsen af
betænkning stillet 4 spørgsmål til indenrigs- og
boligministeren til skriftlig besvarelse, hvoraf ministeren har
besvaret de 3. Udvalget forventer svar på det sidste
spørgsmål den 28. februar 2022.
Anders Kronborg (S) Ida Auken (S)
Rasmus Stoklund (S) Jan Johansen (S) Birgitte Vind (S) Kasper Sand
Kjær (S) Orla Hav (S) Thomas Jensen (S) Halime Oguz (SF) Jan
Bjergskov Larsen (SF) Kathrine Olldag (RV) Christina Thorholm (RV)
Susan Kronborg (RV) Søren Egge Rasmussen (EL) fmd. Jette Gottlieb (EL) Sikandar
Siddique (FG) Preben Bang Henriksen (V) Hans Andersen (V) Heidi
Bank (V) nfmd. Anne Rasmussen (V)
Christoffer Aagaard Melson (V) Anni Matthiesen (V) Alex Ahrendtsen
(DF) Dennis Flydtkjær (DF) Jens Henrik Thulesen Dahl (DF)
Birgitte Bergman (KF) Gitte Willumsen (KF) Lars Boje Mathiesen (NB)
Ole Birk Olesen (LA)
Alternativet, Kristendemokraterne, Inuit
Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin
havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S) | 49 | |
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 39 | |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 15 | |
Radikale Venstre (RV) | 14 | |
Enhedslisten (EL) | 13 | |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 13 | |
Dansk Folkeparti (DF) | 11 | |
Nye Borgerlige (NB) | 4 | |
Liberal Alliance (LA) | 3 | |
Frie Grønne, Danmarks Nye
Venstrefløjsparti (FG) | 3 | |
Alternativet (ALT) | 1 | |
Kristendemokraterne (KD) | 1 | |
Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 | |
Siumut (SIU) | 1 | |
Sambandsflokkurin (SP) | 1 | |
Javnaðarflokkurin (JF) | 1 | |
Uden for folketingsgrupperne (UFG) | 9 | |