L 44 A Forslag til lov om ændring af lov om forsøgsordning med medicinsk cannabis.

(Permanent mulighed for dyrkning af cannabis m.v.).

Af: Sundhedsminister Magnus Heunicke (S)
Udvalg: Sundhedsudvalget
Samling: 2021-22
Status: Stadfæstet

Lovforslag som optrykt efter 2. behandling

Optrykt: 30-11-2021

Optrykt: 30-11-2021

Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 30. november 2021

20211_l44a_efter_2behandling.pdf
Html-version

Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 30. november 2021

Forslag

til

Lov om ændring af lov om forsøgsordning med medicinsk cannabis

(Permanent mulighed for dyrkning af cannabis m.v.)

§ 1

I lov nr. 1668 af 26. december 2017 om forsøgsordning med medicinsk cannabis, som ændret ved lov nr. 1519 af 18. december 2018, foretages følgende ændringer:

1. § 1 affattes således:

»§ 1. Loven finder anvendelse for dyrkning, fremstilling m.v. af cannabisprodukter til eksport.«

2. Efter kapitel 11 a indsættes:

»Kapitel 11 b

Referencegruppe

§ 64 b. Lægemiddelstyrelsen nedsætter en referencegruppe for dyrkning af cannabis.«

3. Efter § 67 indsættes:

»§ 67 a. Sundhedsministeren laver en evaluering af ordningen for dyrkning, fremstilling m.v. af medicinsk cannabis, jf. § 1, stk. 1 og 2. Evalueringen skal foreligge inden udgangen af 2024.«

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 2022.