Fremsat den 7. oktober 2021 af Udlændinge- og integrationsministeren (Mattias Tesfaye)

Forslag

til

Lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v.

Kapitel 1

Meddelelse af opholdstilladelse

§ 1. Efter ansøgning kan der meddeles opholdstilladelse til en udlænding, som

1) er tidligere lokalansat på den danske ambassade i Kabul eller har haft anden arbejdsmæssig tilknytning til myndigheder på Udenrigsministeriets område i Afghanistan,

2) er tidligere lokalansat af Forsvaret eller har haft anden arbejdsmæssig tilknytning til myndigheder på Forsvarsministeriets område i Afghanistan,

3) efter aftale med Udenrigsministeriet er indstillet som følge af sin tilknytning til NGO'er eller andre samarbejdspartnere i Afghanistan, eller

4) efter aftale med Udenrigsministeriet er indstillet af FN, NATO eller EU.

Stk. 2. Efter ansøgning kan der meddeles opholdstilladelse til én ægtefælle, én fast samlever eller et mindreårigt barn til en udlænding omfattet af stk. 1. Opholdstilladelse efter 1. pkt. kan ikke meddeles, hvis den pågældende ægtefælle eller faste samlever er mindreårig.

Stk. 3. Efter ansøgning kan der, jf. dog stk. 4, meddeles opholdstilladelse til en udlænding, der har familiemæssig tilknytning til en udlænding omfattet af stk. 1 eller 2, og som

1) er beslægtet med den pågældende i op- eller nedstigende linje,

2) i en periode af længere varighed har delt husstand med den pågældende, eller

3) må anses for at have været under den pågældendes forsørgelse.

Stk. 4. Opholdstilladelse efter stk. 3 kan ikke meddeles til en ægtefælle eller en fast samlever.

Stk. 5. Opholdstilladelse efter stk. 1-3 meddeles med henblik på midlertidigt ophold, tidsbegrænses til 2 år og kan ikke forlænges.

§ 2. Ansøgning om opholdstilladelse efter § 1 skal indgives i Danmark, til Udlændingestyrelsen og senest den 24. november 2021.

Stk. 2. Ansøgninger, der indgives efter udløbet af fristen i stk. 1, afvises, medmindre der foreligger helt særlige omstændigheder. Ansøgninger, der indgives efter den 1. december 2021, afvises.

Stk. 3. En udlænding har ret til at blive her i landet under behandlingen af en ansøgning om opholdstilladelse efter denne lov.

§ 3. Uanset betingelserne i § 2, stk. 1, kan der efter ansøgning meddeles opholdstilladelse til en udlænding, som samlever på fælles bopæl i ægteskab eller i fast samlivsforhold af længere varighed med en udlænding omfattet af § 1, stk. 1. Endvidere kan der efter ansøgning meddeles opholdstilladelse til et ugift mindreårigt barn af en udlænding omfattet af § 1, stk. 1.

Stk. 2. Opholdstilladelse efter stk. 1 meddeles med henblik på midlertidigt ophold, tidsbegrænses til udløbet af det herboende familiemedlems opholdstilladelse og kan ikke forlænges.

§ 4. En udlænding kan ikke meddeles opholdstilladelse efter denne lov, hvis

1) udlændingen må anses for en fare for statens sikkerhed,

2) udlændingen må anses for en alvorlig trussel mod den offentlige orden, sikkerhed eller sundhed, eller

3) udlændingen anses for omfattet af artikel 1 F i flygtningekonventionen af 28. juli 1951.

Stk. 2. En udlænding kan uden for de tilfælde, der er nævnt i stk. 1, ikke, medmindre særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derfor, meddeles opholdstilladelse efter denne lov, hvis

1) udlændingen uden for landet er dømt for et forhold, som kunne medføre udvisning efter udlændingelovens §§ 22, 23 eller 24, såfremt pådømmelsen var sket her i landet,

2) der er alvorlig grund til at antage, at udlændingen uden for landet har begået en lovovertrædelse, som kunne medføre udvisning efter udlændingelovens §§ 22, 23 eller 24,

3) der i øvrigt foreligger omstændigheder, som kunne medføre udvisning efter reglerne i udlændingelovens kapitel 4,

4) udlændingen ikke er statsborger i et Schengenland eller et land, der er tilsluttet Den Europæiske Union, og er indberettet til SIS II som uønsket i medfør af SIS II-forordningen, eller

5) udlændingen på grund af smitsom sygdom eller alvorligere sjælelig forstyrrelse må antages at ville frembyde fare eller væsentlige ulemper for sine omgivelser.

Stk. 3. En udlænding, som har indrejseforbud, jf. udlændingelovens § 32, stk. 1, nr. 1 og 5, kan ikke meddeles opholdstilladelse efter denne lov, medmindre ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derfor, dog tidligst 2 år efter udrejsen. Kravet om, at der skal være forløbet 2 år fra udrejsen, gælder dog ikke for en udlænding, som ikke er statsborger i et af de lande, der er nævnt i udlændingelovens § 2, stk. 1 (tredjelandsstatsborger), og som er udvist efter udlændingelovens § 25 b eller er meddelt indrejseforbud efter udlændingelovens § 32, stk. 1, nr. 2.

Stk. 4. En udlænding kan ikke meddeles opholdstilladelse efter denne lov, medmindre særlige grunde taler derfor, hvis der foreligger omstændigheder som nævnt i udlændingelovens § 10, stk. 5 eller 6.

Stk. 5. Udlændingemyndighederne indberetter en udlænding, der er meddelt afslag på opholdstilladelse efter stk. 1 eller stk. 2, nr. 1 eller 2, som uønsket i SIS II, hvis udlændingen ikke er statsborger i et Schengenland eller et land, der er tilsluttet Den Europæiske Union.

§ 5. Et indrejseforbud bortfalder, hvis en udlænding under de betingelser, der er nævnt i § 4, stk. 3 og 4, meddeles opholdstilladelse.

§ 6. Til brug for behandlingen af en sag efter denne lov vurderer justitsministeren, om udlændingen må anses for en fare for statens sikkerhed. Denne vurdering lægges til grund ved afgørelsen af sagen.

Stk. 2. Justitsministeren kan bestemme, at de oplysninger, der er indgået i vurderingen efter stk. 1, af sikkerhedsmæssige grunde ikke kan videregives til den udlænding, vurderingen angår. Justitsministeren kan endvidere bestemme, at oplysningerne af sikkerhedsmæssige grunde ikke kan videregives til den udlændingemyndighed, der skal træffe afgørelse i sagen.

Stk. 3. Ved domstolsprøvelse af en farevurdering efter stk. 1 finder reglerne i udlændingelovens kapitel 7 b anvendelse.

§ 7. Udlændinge med opholdstilladelse efter denne lov er fritaget for krav om arbejdstilladelse.

Kapitel 2

Inddragelse af opholdstilladelse

§ 8. En opholdstilladelse efter denne lov skal inddrages, medmindre inddragelse vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf. dog stk. 2, hvis

1) grundlaget for ansøgningen eller tilladelsen var urigtigt eller ikke længere er til stede,

2) opholdstilladelsen er opnået ved svig, eller

3) der foreligger oplysninger om forhold, som efter reglerne i § 4, stk. stk. 1 og stk. 2, nr. 1 og 2, og stk. 4, ville udelukke udlændingen fra opholdstilladelse.

Stk. 2. Ved afgørelse om inddragelse efter stk. 1, nr. 1, af en opholdstilladelse meddelt efter § 3 skal der tages særligt hensyn til, om opholdsgrundlaget ikke længere er til stede som følge af samlivsophør, der skyldes, at udlændingen eller udlændingens barn har været udsat for overgreb, misbrug eller anden overlast m.v. her i landet, eller at den pågældende udlænding, der er meddelt opholdstilladelse efter § 1, stk. 1, er afgået ved døden. Det gælder uanset varigheden af udlændingens ophold her i landet.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan uden samtykke fra en udlænding, der er meddelt opholdstilladelse efter denne lov, afgive en udtalelse til Udlændingestyrelsen om forhold vedrørende den pågældende, som kommunalbestyrelsen skønner vil være af betydning for afgørelse af en sag efter stk. 1.

Stk. 4. Udlændingemyndighederne indberetter en udlænding, der har fået sin opholdstilladelse inddraget i medfør af stk. 1, nr. 3, som uønsket i SIS II, hvis udlændingen ikke er statsborger i et Schengenland eller et land, der er tilsluttet Den Europæiske Union.

Kapitel 3

Indrejseforbud og fastsættelse af udrejsefrist

§ 9. En afgørelse, hvorved det meddeles en udlænding, at vedkommende i medfør af reglerne i denne lov ikke har ret til at opholde sig i landet, skal indeholde en frist for udrejse, medmindre udlændingen har ret til ophold på andet grundlag. Afgørelsen skal meddeles skriftligt. Efter anmodning gives udlændingen en skriftlig eller mundtlig oversættelse af de vigtigste elementer i afgørelsen på et sprog, som vedkommende forstår eller med rimelighed kan formodes at forstå.

Stk. 2. Udrejsefristen fastsættes til 7 dage. Udrejsefristen fastsættes til 1 måned, hvis udlændingen er omfattet af EU-reglerne. I påtrængende tilfælde fastsættes udrejsefristen altid til straks. En udrejsefrist kan fastsættes til et senere tidspunkt eller forlænges, såfremt særlige grunde taler derfor, dog ikke til et senere tidspunkt end 2 år fra meddelelsen af opholdstilladelsen.

Stk. 3. De regler i udlændingelovens § 32 om indrejseforbud, der gælder for udlændinge, som er omfattet af udlændingelovens § 32, stk. 1, nr. 2, finder tilsvarende anvendelse for udlændinge, der ikke udrejser i overensstemmelse med en udrejsefrist fastsat efter denne lov, jf. dog udlændingelovens § 32, stk. 2.

Stk. 4. Stadfæstes en afgørelse, der er tillagt opsættende virkning, eller frafaldes en klage, hvorved der er tillagt opsættende virkning, fastsætter Udlændingenævnet en ny frist for udrejse efter reglerne i stk. 2.

Kapitel 4

Oplysninger til brug for sagsbehandling og kontrolbestemmelser

§ 10. En udlænding skal meddele de oplysninger, som er nødvendige til bedømmelse af, om en tilladelse i henhold til denne lov kan meddeles eller inddrages. Udlændingen skal efter tilsigelse give personligt møde og på begæring stille sit pas eller sin rejselegitimation til rådighed ved behandlingen af ansøgninger i henhold til loven. Udlændingen skal oplyses om, at de oplysninger, der er nævnt i 1. og 2. pkt., kan videregives til efterretningstjenesterne og anklagemyndigheden efter reglerne i denne lovs § 13 og § 14. Andre personer, som skønnes at kunne bidrage med oplysninger til brug for sagens behandling, kan pålægges at meddele de oplysninger, der er nævnt i 1. pkt.

Stk. 2. Dokumenter og genstande, der må antages at være af betydning for at fastslå en udlændings identitet eller tilknytning til andre lande, eller som må antages at være af betydning for sagens oplysning, kan tages i bevaring, hvis det skønnes fornødent. Retsplejelovens kapitel 72 og 73 og reglerne om beslaglæggelse i retsplejelovens kapitel 74 finder anvendelse i samme omfang som i sager, der angår forbrydelser, der kan medføre fængselsstraf.

Stk. 3. Udebliver en udlænding, der har ansøgt om opholdstilladelse efter denne lov, efter at være tilsagt personligt til at møde hos Udlændingestyrelsen, uden anmeldt lovligt forfald, bortfalder udlændingens ansøgning om opholdstilladelse. Tilsigelsen skal indeholde oplysning om virkningerne af udeblivelse. Udlændingestyrelsen kan beslutte, at en ansøgning ikke skal anses for bortfaldet.

Stk. 4. Udgifter, som en udlænding måtte have afholdt med henblik på at tilvejebringe oplysninger til brug for behandlingen af en sag efter denne lov, kan alene kræves betalt af udlændingemyndighederne, hvis myndighederne, forinden oplysningerne er tilvejebragt, har givet skriftligt tilsagn herom.

Stk. 5. Afgiver en person en erklæring til oplysning i sager, der henhører under denne lov, kan udlændingemyndighederne kræve, at erklæringen afgives på tro og love.

Stk. 6. Ved behandling af en ansøgning efter denne lov kan udlændingemyndighederne kræve, at ansøgeren og den person, til hvem ansøgeren oplyser at have den familiemæssige tilknytning, som skal danne grundlag for opholdstilladelsen, medvirker til en dna-undersøgelse med henblik på at fastslå den familiemæssige tilknytning, såfremt denne ikke på anden måde kan anses for tilstrækkeligt dokumenteret, eller med henblik på at fastslå en anden familiemæssig tilknytning end den, ansøgeren oplyser.

§ 11. Udlændingestyrelsen foretager i egne sagsbehandlingssystemer den endelige registrering af følgende oplysninger om udlændinge, som meddeles opholdstilladelse efter denne lov:

1) Navn.

2) Fødselsdato.

3) Fødselsland.

4) Statsborgerskabsforhold.

§ 12. Til brug for identifikation og identitetskontrol optages der i forbindelse med behandlingen af ansøgninger efter denne lov fingeraftryk og personfotografi af en udlænding, der har indgivet ansøgning om opholdstilladelse efter loven.

Stk. 2. Ved optagelse af fingeraftryk efter denne lov finder udlændingelovens § 40 a, stk. 3-12, tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Ved optagelse af personfotografi efter denne lov finder udlændingelovens § 40 b, stk. 3-12, tilsvarende anvendelse.

§ 13. Udlændingestyrelsen og Udlændingenævnet kan uden udlændingens samtykke videregive oplysninger fra en sag efter denne lov til efterretningstjenesterne, i det omfang videregivelsen kan have betydning for efterretningstjenesternes varetagelse af sikkerhedsmæssige opgaver.

Stk. 2. Efterretningstjenesterne kan uden udlændingens samtykke videregive oplysninger om en udlænding til Udlændingestyrelsen og Udlændingenævnet, i det omfang videregivelsen kan have betydning for disse myndigheders behandling af en sag efter denne lov.

Stk. 3. Efterretningstjenesterne kan uden udlændingens samtykke indbyrdes udveksle oplysninger som nævnt i stk. 1 og 2.

§ 14. Udlændingestyrelsen og Udlændingenævnet kan uden udlændingens samtykke videregive oplysninger fra en sag efter denne lov til anklagemyndigheden med henblik på anklagemyndighedens beslutning om, hvorvidt tiltale skal rejses for forbrydelser begået i eller uden for Danmark.

Stk. 2. Udlændingestyrelsen og Udlændingenævnet kan endvidere efter anmodning fra anklagemyndigheden uden samtykke fra udlændingen videregive oplysninger fra en eller flere sager efter denne lov, i det omfang videregivelsen må antages at have betydning for anklagemyndighedens identifikation og strafforfølgning af personer, der kan mistænkes for forbrydelser med en strafferamme på 6 år eller derover begået i eller uden for Danmark.

Stk. 3. Udlændingestyrelsen og Udlændingenævnet kan endvidere efter anmodning fra anklagemyndigheden uden samtykke fra udlændingen videregive oplysninger fra en eller flere sager efter denne lov, i det omfang videregivelsen må antages at have betydning for anklagemyndighedens identifikation af ofre for eller vidner til en konkret forbrydelse med en strafferamme på 6 år eller derover begået i eller uden for Danmark.

§ 15. Udlændingestyrelsen videregiver uden udlændingens samtykke til kommunalbestyrelsen for den kommune, hvor udlændingen bor eller opholder sig, eller hvortil udlændingen visiteres, jf. integrationslovens § 10, stk. 1, eller flytter fra udlandet, oplysninger om,

1) at udlændingen er meddelt opholdstilladelse efter denne lov, eller

2) at udlændingens opholdstilladelse er bortfaldet eller er inddraget og om udfaldet af en eventuel klage herover.

§ 16. Udenrigsministeriet og Forsvarsministeriet bistår Udlændingestyrelsen og Udlændingenævnet med at indhente nærmere oplysninger til brug for behandlingen af sager efter denne lov.

Kapitel 5

Kompetence- og klageregler

§ 17. Afgørelser efter denne lov træffes af Udlændingestyrelsen, medmindre andet fremgår af lovens enkelte bestemmelser.

Stk. 2. Udlændingestyrelsens afgørelser efter denne lov kan påklages til Udlændingenævnet. Klage skal være indgivet, inden 8 uger efter at klageren har fået meddelelse om afgørelsen.

Stk. 3. Klage indgivet inden 7 dage efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende, tillægges opsættende virkning.

Stk. 4. Udlændingenævnets formand eller den, formanden bemyndiger dertil, kan i særlige tilfælde beslutte, at en klage skal behandles eller tillægges opsættende virkning, selv om fristen i henholdsvis stk. 2 eller 3 er udløbet.

Kapitel 6

Indgivelse af ansøgning efter udlændingeloven

§ 18. En udlænding med opholdstilladelse efter denne lov kan indgive ansøgning her i landet om opholdstilladelse efter udlændingeloven. Er opholdstilladelsen inddraget, jf. § 8, eller bortfaldet, jf. udlændingelovens § 17, kan ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingeloven kun indgives, hvis Danmarks internationale forpligtelser kan tilsige det.

Stk. 2. En udlænding har ret til at blive her i landet under behandlingen af en ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingeloven, som kan indgives her i landet, jf. stk. 1.

Kapitel 7

Ikrafttræden

§ 19. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Kapitel 8

Ændringer i anden lovgivning

§ 20. I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1513 af 22. oktober 2020, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 1192 af 8. juni 2021, foretages følgende ændringer:

1. I § 9, stk. 10, ændres: »eller i medfør af en opholdstilladelse efter §§ 7-9 f, 9 i-9 n, 9 p eller 9 q« til: »i medfør af en opholdstilladelse efter §§ 7-9 f, 9 i-9 n, 9 p eller 9 q eller i medfør af en opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v.«

2. I § 9 a, stk. 2, nr. 12, indsættes efter »inddrages,«: »eller hvis opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v., udløber,«.

3. I § 9 a, stk. 6, indsættes efter 2. pkt. som nyt punktum:

»Ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 12, der indgives efter, at udlændingens opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v., er udløbet, afvises, medmindre særlige grunde taler herimod.«

4. I § 9 a, stk. 6, 3. pkt., der bliver 4. pkt., ændres »1. og 2. pkt.« til: »1., 2. og 3. pkt.«

5. I § 40 a, stk. 14, 1. pkt., indsættes efter »og 3,«: »eller efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v.,«.

6. I § 40 b, stk. 13, 1. pkt., indsættes efter »stk. 1,«: »eller efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v.,«.

§ 21. I integrationsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1146 af 22. juni 2020, som ændret ved § 6 i lov nr. 2189 af 29. december 2020 og ved § 3 i lov nr. 1192 af 8. juni 2021, foretages følgende ændring:

1. I § 2, stk. 2, nr. 3, udgår »eller«.

2. I § 2, stk. 2, nr. 4, ændres »§ 9 e.« til: »§ 9 e, eller«.

3. I § 2, stk. 2, indsættes som nr. 5:

»5) en udlænding med opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v.«

§ 22. I repatrieringsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1023 af 2. oktober 2019, som ændret ved § 7 i lov nr. 2189 af 29. december 2020, lov nr. 130 af 30. januar 2021, § 26 i lov nr. 982 af 26. maj 2021 og § 1 i lov nr. 1190 af 8. juni 2021, foretages følgende ændring:

1. I § 3, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »disse«: », samt udlændinge med opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v.«

§ 23. I hjemrejseloven, lov nr. 982 af 26. maj 2021, som ændret ved § 2 i lov nr. 1191 af 8. juni 2021 og § 4 i lov nr. 1192 af 8. juni 2021, foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 1, indsættes efter »3-5 a«: »eller efter reglerne i lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v.,«.

2. I § 8, stk. 2, indsættes som nr. 5 og 6:

»5) En udlænding, der opholder sig her i landet, og som har fået sin opholdstilladelse inddraget efter § 8, stk. 1, nr. 1, i lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v..

6) En udlænding, der opholder sig her i landet, og som har fået opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v., og som indgiver ansøgning om hjemrejsestøtte inden udløbet af den midlertidige opholdstilladelse, dog tidligst 2 måneder før tilladelsen efter sit indhold udløber.«

3. I § 8, stk. 4, nr. 5, udgår »og«.

4. I § 8, stk. 4, nr. 6, ændres efter »stk. 1.« til: »stk. 1, og«.

5. I § 8, stk. 4, indsættes som nr. 7:

»7) Udlændinge, der er udelukket efter § 4, stk. 1, nr. 1 eller 2, i lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v.«

§ 24. I lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1753 af 30. august 2021, som ændret ved § 2 i lov nr. 1562 af 27. december 2019, foretages følgende ændring:

1. I § 15, stk. 5, indsættes efter nr. 3 som nyt nummer:

»4) er meddelt opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v.,«.

Nr. 4 og 5 bliver herefter nr. 5 og 6.

§ 25. I lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1868 af 28. september 2021, foretages følgende ændring:

1. I § 19, stk. 2, indsættes efter nr. 3 som nyt nummer:

»4) de er meddelt opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v.,«.

Nr. 4 og 5 bliver herefter nr. 5 og 6.

§ 26. I lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., jf. lovbekendtgørelse nr. 2018 af 11. december 2020, foretages følgende ændringer:

1. I § 2 c, nr. 4, udgår »eller«.

2. I § 2 c, nr. 5, ændres »§ 9 e.« til: »§ 9 e, eller«.

3. I § 2 c, indsættes som nr. 6:

»6) en udlænding med opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v.«

§ 27. I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 1548 af 1. juli 2021, foretages følgende ændringer:

1. I § 181, stk. 1, nr. 8, udgår »eller«.

2. I § 181, stk. 1, nr. 9, ændres »§ 9 e« til: »§ 9 e eller«.

3. I § 181, stk. 1, indsættes som nr. 10:

»10) lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v.«

Kapitel 9

Udløbs- og overgangsbestemmelse

§ 28. Loven ophæves den 1. juni 2024.

Stk. 2. Klager over Udlændingestyrelsens afgørelser efter denne lov, der er påklaget til Udlændingenævnet inden, loven ophæves, færdigbehandles i overensstemmelse med loven.

Kapitel 10

Territorialbestemmelse

§ 29. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

På baggrund af en markant forværret sikkerhedssituation i Afghanistan i forbindelse med den militære tilbagetrækning blev regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance, Kristendemokraterne og Alternativet den 11. august 2021 enige om nye støttetiltag for truede afghanske lokalansatte med dansk tilknytning, og der blev som led heri og med efterfølgende politisk forståelse i aftalekredsen etableret en særlig ordning, hvorefter lokalansatte ved ambassaden i Kabul, ambassadens og Forsvarets tidligere lokalansatte, særligt udsatte NGO-medarbejdere og et antal lokalansatte ved NATO, EU og FN samt de pågældendes nærmeste familie blev tilbudt evakuering til Danmark.

Det er regeringens opfattelse, at Danmark har et særligt ansvar over for de personer, som har bidraget til den danske indsats i Afghanistan, og som nu opholder sig Danmark på foranledning af de danske myndigheders evakuering. Formålet med lovforslaget er således at tilvejebringe et særligt og midlertidigt 2-årigt opholdsgrundlag for de pågældende og deres familier, så de under deres ophold i Danmark sikres de bedst mulige forudsætninger for hurtigt og effektivt at kunne fortsætte deres liv og aktivt blive en del af det danske samfund - i stedet for at blive henvist til at indgive ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingeloven, f.eks. asyl, hvilket vil kunne betyde, at de pågældende vil skulle opholde sig i Danmark i en længere periode uden et egentligt opholdsgrundlag. Det bemærkes i den forbindelse, at udlændingemyndighedernes behandling af ansøgninger om asyl fra afghanske statsborgere, hvor de ændrede forhold i Afghanistan har betydning for afgørelsen, fra den 16. august 2021 og indtil videre er sat i bero.

De pågældende vil under deres ophold i Danmark imidlertid have mulighed for at søge om asyl, ligesom det med lovforslaget sikres, at de pågældende vil kunne indgive ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens øvrige regler, mens de kan fortsætte deres liv og aktivt tage del i det danske samfund.

Meddelelse af opholdstilladelse efter lovforslaget vil således betyde, at de pågældende vil have mulighed for at arbejde samt have adgang til undervisning og uddannelse under deres ophold. Ligesom de pågældende vil blive omfattet af integrationslovens regler om bl.a. integrationsindsats og boligplacering, der dels sikrer forudsætningerne for, at de pågældende kan deltage i og bidrage til det danske samfund, og dels sikrer en hensigtsmæssig geografisk fordeling af de pågældende.

Lovforslaget indebærer endvidere, at de udlændinge, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v., vil have adgang til familiesammenføring med nærtstående familiemedlemmer, f.eks. hvis disse ikke er blevet evakueret i forbindelse med den danske evakueringsindsats.

Herudover indebærer lovforslaget, at udlændinge, der meddeles opholdstilladelse efter lovforslaget, vil blive omfattet af såvel repatrieringslovens som hjemrejselovens regler, og de pågældende vil således have adgang til at søge om økonomisk støtte fra den danske stat i form af enten hjemrejse- eller repatrieringsstøtte, ligesom de bl.a. vil have pligt til at udrejse ved opholdstilladelsens ophør.

Udlændinge omfattet af lovforslaget vil endvidere i vid udstrækning være omfattet af udlændingelovens regler og dermed være omfattet af de samme regler, som gælder for alle andre udlændinge, der opholder sig i Danmark.

Det bemærkes i den forbindelse, at de danske udlændingemyndigheder indledningsvist har anset de evakuerede udlændinges accept af tilbuddet om evakuering som en ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, hvorefter der kan meddeles opholdstilladelse, hvis der foreligger ganske særlige grunde. På denne baggrund har de pågældende efter evakueringen til Danmark dels kunnet opholde sig lovligt i Danmark på et såkaldt processuelt ophold, dels kunnet blive indkvarteret i Udlændingestyrelsens indkvarteringsfaciliteter og få udgifterne til underhold og nødvendige sundhedsmæssige ydelser dækket af Udlændingestyrelsen i medfør af udlændingelovens § 42 a, stk. 2, indtil det kan afklares, om de pågældende vil kunne meddeles en opholdstilladelse i Danmark.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Den omfattede persongruppe

2.1.1. Gældende ret

Udlændinge, der opholder sig i Danmark, skal have et gyldigt opholdsgrundlag.

Udlændingelovens kapitel 1 regulerer, hvornår udlændinge har ret til ophold i Danmark. Bl.a. kan udlændinge, der er statsborgere i et land, der er tilsluttet Den Europæiske Union eller er omfattet af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, indrejse og opholde sig her i landet i 3 måneder fra indrejsen, jf. udlændingelovens § 2. Der kan endvidere bl.a. meddeles opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold til udlændinge, der opfylder betingelserne for at få asyl, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1-3 (flygtninge), og § 8, stk. 1-2 (kvoteflygtninge). Der kan endvidere bl.a. meddeles opholdstilladelse som følge af en familiemæssig tilknytning efter udlændingelovens § 9, på grundlag af beskæftigelse eller selvstændig virksomhed efter § 9 a, som følge af humanitære hensyn efter § 9 b, som følge af særlige grunde efter § 9 c, med henblik på uddannelse efter § 9 i, med henblik på au pair-ophold efter § 9 j eller med henblik på erhvervspraktik efter § 9 k. En udlænding har ret til at blive i Danmark under behandlingen af en ansøgning om opholdstilladelse efter b.la. § 7, jf. § 33 a.

2.1.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

I overensstemmelse med den politiske aftale om nye støttetiltag for truede afghanske lokalansatte med dansk tilknytning lægges der med lovforslaget op til at tilvejebringe mulighed for, at der vil kunne meddeles en 2-årig opholdstilladelse til udlændinge, der på forskellig vis har bidraget til den danske indsats i Afghanistan, og som i praksis i vidt omfang er blevet evakueret til Danmark som følge af den forværrede sikkerhedssituation i Afghanistan. Det foreslås således, at der efter ansøgning vil kunne meddeles opholdstilladelse til en udlænding, som 1) er tidligere lokalansat på den danske ambassade i Kabul eller har haft anden arbejdsmæssig tilknytning til myndigheder på Udenrigsministeriets område i Afghanistan, 2) er tidligere lokalansat af Forsvaret eller har haft anden arbejdsmæssig tilknytning til myndigheder på Forsvarsministeriets område i Afghanistan, 3) efter aftale med Udenrigsministeriet er indstillet som følge af sin tilknytning til NGO'er eller andre samarbejdspartnere i Afghanistan, eller 4) efter aftale med Udenrigsministeriet er indstillet af FN, NATO eller EU.

Det betyder, at der efter ansøgning vil kunne meddeles opholdstilladelse i Danmark til personer omfattet af de nævnte grupper. Det bemærkes, at der i praksis i vidt omfang vil være tale om personer, som af danske eller udenlandske myndigheder er blevet evakueret til Danmark. Det er imidlertid efter den foreslåede bestemmelse ikke en betingelse, at de pågældende er blevet evakueret af danske eller udenlandske myndigheder og på denne måde er indrejst i Danmark.

Efter den foreslåede § 1, stk. 1, nr. 1, vil der kunne meddeles opholdstilladelse til en udlænding, som er tidligere lokalansat på den danske ambassade i Kabul eller har haft anden arbejdsmæssig tilknytning til myndigheder på Udenrigsministeriets område i Afghanistan.

Det betyder bl.a., at udlændinge, der har været ansat og således haft et egentlig ansættelsesforhold på den danske ambassade i Kabul, vil kunne meddeles opholdstilladelse efter bestemmelsen. Det vil ikke være afgørende, hvilke arbejdsopgaver den pågældende har varetaget på ambassaden, og der vil således kunne meddeles opholdstilladelse til udlændinge, som ikke direkte har haft indflydelse på ambassadens arbejde, herunder rengøringspersonale.

Der vil efter bestemmelsen desuden kunne meddeles opholdstilladelse til en udlænding, der har haft anden arbejdsmæssig tilknytning til myndigheder på Udenrigsministeriets område i Afghanistan. Det betyder bl.a. at der vil kunne meddeles opholdstilladelse til udlændinge, som ikke har været ansat af ambassaden, men har haft anden arbejdsmæssig tilknytning til ambassaden eller til Udenrigsministeriet i Afghanistan, og således på den baggrund må anses for at have bistået de danske myndigheder i Afghanistan, herunder på en måde, som i et vist omfang vil kunne sidestilles med de lokalansattes.

Det vil efter bestemmelsen ikke være en betingelse, at der har været et egentligt ansættelsesforhold mellem den pågældende og de danske myndigheder, eller at den pågældende direkte er blevet aflønnet af Udenrigsministeriet eller af danske udviklingsmidler.

Bestemmelsen vil uanset det nærmere ansættelsesforhold således foruden ambassadens lokalansatte bl.a. kunne finde anvendelse for udlændinge, der i Afghanistan f.eks. har arbejdet som faglige rådgivere for Udenrigsministeriet, herunder i et Provincial Reconstruction Team, eller udlændinge, der er anvendt som tolke af Udenrigsministeriet.

Endelig bemærkes, at bestemmelsen vil kunne omfatte personer, der tidligere har modtaget finansiel hjælp, regional relokation eller andet som led i tolkeaftalen (Aftale om Håndtering af situationen for tolke og andre lokalt ansatte i Afghanistan, 2013, og tilknyttede ændringer).

Efter den foreslåede § 1, stk. 1, nr. 2, vil der kunne meddeles opholdstilladelse til en udlænding, som er tidligere lokalansat af Forsvaret eller har haft anden arbejdsmæssig tilknytning til myndigheder på Forsvarsministeriets område i Afghanistan.

Det betyder bl.a., at der efter lovforslaget vil kunne meddeles opholdstilladelse til en udlænding, som i Afghanistan har været lokalansat af Forsvaret i forbindelse med den danske indsats i Afghanistan. I lighed med ordningen for de ambassadeansatte, vil det ikke være afgørende, hvilke arbejdsopgaver den pågældende har varetaget i forbindelse med sit ansættelsesforhold, og bestemmelsen vil således f.eks. kunne omfatte rengøringspersonale.

Der vil efter bestemmelsen desuden kunne meddeles opholdstilladelse, hvis udlændingen har haft anden arbejdsmæssig tilknytning til myndigheder på Forsvarsministeriets område. Det betyder bl.a., at der vil kunne meddeles opholdstilladelse til udlændinge, som ikke har været ansat af Forsvaret eller Forsvarsministeriet, men som har haft en anden arbejdsmæssig tilknytning til myndigheder på Forsvarsministeriets område i Afghanistan, og således må anses for at have bistået de danske myndigheder i Afghanistan, herunder på en måde, som i et vist omfang vil kunne sidestilles med de lokalansatte. Det vil herved ikke i sig selv være en betingelse, at der har været et egentligt ansættelsesforhold mellem den pågældende og de danske myndigheder, eller at den pågældende har været direkte aflønnet af Forsvaret.

Bestemmelsen vil således foruden forsvarets lokalansatte omfatte personer, som ikke er direkte ansatte, men som eksempelvis mod et vederlag har udført konkrete opgaver for myndigheder på Forsvarsministeriets område. Derudover vil der navnlig kunne meddeles opholdstilladelse til tolke, der i Afghanistan er blevet anvendt af Forsvaret, men som har været ansat af udenlandske myndigheder eller af andre årsager ikke har haft et egentligt ansættelsesforhold til Forsvaret.

Bestemmelsen vil derimod ikke omfatte personer, der lejlighedsvist har udført håndværksmæssige ydelser for myndigheder på forsvarsministeriets område.

Efter den foreslåede § 1, stk. 1, nr. 3, vil der kunne meddeles opholdstilladelse til en udlænding, der efter aftale med Udenrigsministeriet er indstillet som følge af sin tilknytning til NGO'er eller andre samarbejdspartnere i Afghanistan.

Den foreslåede bestemmelse skal ses i lyset af den politiske forståelse om at udvide ordningen om nye støttetiltag for truede afghanske lokalansatte med dansk tilknytning, således at ordningen også ville omfatte en afgrænset gruppe udlændinge med tilknytning til NGO'er eller andre samarbejdspartnere, der i Afghanistan har indgået i nært samarbejde med Danmark

Der er således tale om en afgrænset gruppe, der efter aftale med Udenrigsministeriet er blevet indstillet til at blive omfattet af ordningen.

Med bestemmelsen skabes det retlige grundlag for, at denne gruppe af personer vil kunne meddeles opholdstilladelse efter lovforslaget. Ofte vil de pågældende være blevet indstillet af NGO'er eller andre samarbejdspartnere, som den pågældende har været tilknyttet i Afghanistan, men indstillingen vil også kunne være indgivet af personer, der har haft anden arbejdsmæssig forbindelse til den pågældende udlænding. Der vil efter bestemmelsen således f.eks. kunne meddeles opholdstilladelse til udlændinge, som er indstillet af Udenrigsministeriets rådgivere.

Efter den foreslåede § 1, stk. 1, nr. 4, vil der endelig kunne meddeles opholdstilladelse til udlændinge, der efter aftale med Udenrigsministeriet er indstillet af FN, NATO eller EU.

Den foreslåede bestemmelse skal ses i lyset af den politiske forståelse om at udvide ordningen om nye støttetiltag for truede afghanske lokalansatte med dansk tilknytning, således at ordningen også ville omfatte en afgrænset gruppe udlændinge, der som følge af ansættelse ved FN, NATO eller EU er blevet indstillet af de pågældende organisationer. Der er således tale om en afgrænset gruppe, der efter aftale med Udenrigsministeriet er blevet indstillet til at blive omfattet af ordningen. Med bestemmelsen skabes det retlige grundlag for, at denne gruppe af personer vil kunne meddeles opholdstilladelse efter lovforslaget.

Der henvises til lovforslagets § 1, stk. 1.

Det foreslås endvidere, at der i overensstemmelse med den politiske aftale om nye støttetiltag for truede afghanske lokalansatte med dansk tilknytning efter ansøgning vil kunne meddeles opholdstilladelse til én ægtefælle, én fast samlever eller et mindreårigt barn til en udlænding omfattet af den foreslåede bestemmelse i § 1, stk. 1. Det er ikke afgørende, at udlændingen omfattet af § 1, stk. 1, rent faktisk har opnået en opholdstilladelse, og den pågældendes familiemedlemmer vil således f.eks. kunne meddeles opholdstilladelse i tilfælde, hvor den pågældende ikke opholder sig i Danmark, er afgået ved døden eller er udelukket fra opholdstilladelse efter reglerne i lovforslagets § 4. En tidligere ægtefælle som følge af skilsmisse vil ikke være omfattet af bestemmelsen, medmindre det kan lægges til grund, at der efterfølgende har eksisteret et fast samlivsforhold på fælles bopæl, og den pågældende derved vil kunne anses for at være fast samlever.

Den omstændighed, at udlændingen omfattet af § 1, stk. 1, ikke har opnået en opholdstilladelse, indebærer ikke, at ægtefæller, samlevere eller mindreårige børn kan opnå en bedre retstilling. Det indebærer f.eks., at i tilfælde, hvor en afdød person har flere tidligere ægtefæller, vil der alene kunne gives opholdstilladelse efter § 1, stk. 2, til en af disse tidligere ægtefæller.

Meddelelse af opholdstilladelse til en ægtefælle eller fast samlever efter lovforslaget vil være betinget af, at ægtefællen eller samleveren er myndig, dvs. mindst 18 år gammel. Der vil således efter lovforslaget ikke kunne meddeles opholdstilladelse til en mindreårig ægtefælle til en person omfattet af lovforslagets § 1, stk. 1. Det bemærkes i den forbindelse, at i det omfang Danmarks internationale forpligtelser tilsiger, at der skal meddeles opholdstilladelse til en mindreårig ægtefælle, vil den pågældende kunne meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, om ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed eller barnets tarv.

Der vil alene kunne meddeles opholdstilladelse til én ægtefælle eller fast samlever til en udlænding, der er omfattet af § 1, stk. 1. Der vil derimod kunne meddeles opholdstilladelse til flere mindreårige børn.

Ved fast samlever forstås, at udlændingen på tidspunktet for udrejsen skal have haft et fast samliv på fælles bopæl med en udlænding omfattet af stk. 1. I tilfælde, hvor det er anført, at de pågældende har indgået ægteskab, men hvor det ikke kan lægges til grund, at der foreligger et ægteskab, vil der således kunne meddeles opholdstilladelse til en ansøger, som en udlænding, der er omfattet af stk. 1, har haft et fast samlivsforhold med på fælles bopæl.

For så vidt angår ægtefæller vil det i øvrigt være en betingelse, at ægteskabet er etableret forud for indrejsen.

Der henvises herved til lovforslagets § 1, stk. 2.

De komplicerede forhold under evakueringen i Afghanistan har medført, at der efter en konkret vurdering og på baggrund af helt umiddelbare humanitære hensyn er blevet evakueret udlændinge, som ikke er omfattet af den politiske aftale af 11. august 2021. Det drejer sig dels om familiemedlemmer til udlændinge omfattet af § 1, stk. 1, som ikke direkte er omfattet af den politiske aftale. Det drejer sig endvidere om udlændinge, som ikke har en tilknytning til en udlænding omfattet af lovforslagets § 1, stk. 1, eller til Danmark i øvrigt, ligesom det drejer sig om udlændinge, som har en familiemæssig tilknytning til danske statsborgere eller til personer, der har en opholdstilladelse i Danmark.

Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at Danmark har et særligt ansvar over for de udlændinge, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v., og deres familier, jf. herved lovforslagets § 1. Dette gør sig efter ministeriets opfattelse imidlertid ikke gældende for de øvrige udlændinge, der grundet de kaotiske forhold under evakueringen i Afghanistan er lykkedes at blive evakueret på trods af, at de ikke var omfattet af den politiske aftale og dermed ikke var tiltænkt evakuering fra den danske stats side.

Det er på den baggrund Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at udlændinge, som ikke er omfattet af lovforslagets § 1, stk. 1, eller ikke har tilknytning til en udlænding omfattet af lovforslagets § 1, stk. 1, ikke bør kunne meddeles opholdstilladelse efter lovforslaget. Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker i den forbindelse, at afghanere, der ikke er omfattet af lovforslagets § 1, stk. 1, eller ikke har en tilknytning til en udlænding omfattet af § 1, stk. 1, ikke kan anses for at befinde sig i en situation, der væsentligt adskiller sig fra situationen for afghanske statsborgere, der i øvrigt opholder sig i Danmark, eller som måtte indrejse i Danmark i den kommende periode.

Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker for så vidt angår andre familiemedlemmer end ægtefæller, faste samlevere eller mindreårige børn til en udlænding omfattet af lovforslagets § 1, stk. 1, at disse andre familiemedlemmer har en tilknytning til en person, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v., og som Danmark har et særligt ansvar over for. Det er på den baggrund Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at disse udlændinge, herunder da det efter ministeriets opfattelse ikke har været hensigten at adskille familierne i Danmark, i vidt omfang bør have adgang til midlertidig opholdstilladelse efter lovforslaget.

Meddelelse af opholdstilladelse må imidlertid efter Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse betinges af, at udlændingen har en vis familiemæssig tilknytning til en udlænding omfattet af § 1, stk. 1 eller 2, og at den familiemæssige relation således ikke alene er perifer, samt at den familiemæssige tilknytning ikke strider mod danske værdier og traditionelle familiekonstruktioner.

Det foreslås således, at der, jf. lovforslagets § 1, stk. 3, efter ansøgning som udgangspunkt vil kunne meddeles opholdstilladelse til en udlænding, der har familiemæssig tilknytning til en udlænding omfattet af den foreslåede bestemmelse i § 1, stk. 1, eller stk. 2, og som 1) er beslægtet med den pågældende i op- eller nedstigende linje, 2) i en periode af længere varighed har delt husstand med den pågældende, eller 3) må anses for at have været under den pågældendes forsørgelse.

Ved familiemæssig tilknytning forstås i denne sammenhæng, at de pågældende er biologisk beslægtet eller har slægtskab gennem adoption eller ægteskab. Der forstås endvidere en familiemæssig tilknytning, der vil kunne sidestilles med et nært biologisk slægtskab, adoption eller ægteskab. Dette vil bl.a. være tilfældet, hvis en udlænding reelt har haft egenskab af forælder, f.eks. en stedmor, ligesom det vil være tilfældet for f.eks. et stedbarn, eller et barn, der på baggrund af et adoptionslignende forhold reelt er en del af familien.

Den foreslåede § 1, stk. 3, nr. 1, indebærer, at en udlænding vil kunne meddeles opholdstilladelse, hvis vedkommende i op- eller nedstigende linje er beslægtet med en udlænding omfattet af stk. 1 eller 2.

Ved slægtskab i op- eller nedstigende linje forstås i denne sammenhæng børn, børnebørn, forældre, bedsteforældre osv. Bestemmelsen omfatter herunder tilfælde, der må sidestilles med slægtskab i op- eller nedstigende linje, jf. også det ovenfor anførte for så vidt angår familiemæssig tilknytning. I modsætning til den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 1, stk. 2, har barnets alder ingen betydning, og der vil således efter bestemmelsen kunne meddeles opholdstilladelse til børn over 18 år.

Den foreslåede § 1, stk. 3, nr. 2, indebærer, at en udlænding, der har familiemæssig tilknytning til en udlænding omfattet af stk. 1 eller 2, vil kunne meddeles opholdstilladelse, såfremt den pågældende i en periode af længere varighed har delt husstand med familiemedlemmet omfattet af stk. 1 eller 2. Ved en periode af længere varighed skal forstås, at de pågældende på tidspunktet for udrejsen delte og forud herfor i en periode reelt og faktisk har delt husstand.

Den foreslåede § 1, stk. 3, nr. 3, indebærer, at en udlænding, der har familiemæssig tilknytning til en udlænding omfattet af stk. 1 eller 2, vil kunne meddeles opholdstilladelse, såfremt udlændingen må anses for at have været under forsørgelse af familiemedlemmet omfattet af stk. 1 eller 2. Bestemmelsen tilsigtes bl.a. at kunne finde anvendelse i en situation, hvor en udlænding omfattet af stk. 1 eller 2 har påtaget sig et særligt forsørgelsesansvar over for et familiemedlem, der ikke har kunnet forsøge sig selv, og som ikke har delt husstand med udlændingen omfattet af stk. 1, eller 2.

Et sådant tilfælde vil for eksempel kunne foreligge, hvis en søster eller bror til en udlænding omfattet af stk. 1 eller 2 på grund af alder eller sygdom har være afhængig af den pågældendes forsørgelse.

Det foreslås i lovforslagets § 1, stk. 4, at opholdstilladelse efter stk. 3 ikke kan meddeles til en ægtefælle eller en fast samlever.

Det betyder, at en udlænding uden for de tilfælde, som er nævnt i stk. 2, ikke vil kunne meddeles opholdstilladelse efter lovforslaget, såfremt den pågældendes familiemæssige tilknytning til en udlænding omfattet af lovforslagets § 1, stk. 1 eller 2, er gennem ægteskab eller fast samliv.

Bestemmelsen vil navnlig være relevant i tilfælde, hvor en udlænding omfattet af § 1, stk. 1, har en ægtefælle eller samlever, der ikke opfylder betingelserne i lovforslagets § 1, stk. 2, idet udlændingen har flere ægtefæller eller samlevere.

I et sådant tilfælde vil ægtefællen eller samleveren ikke kunne meddeles opholdstilladelse, uanset at den pågældende har andre familiemedlemmer i Danmark, der er omfattet af lovforslagets § 1, stk. 2. Dette indebærer f.eks., at der efter lovforslaget ikke vil kunne meddeles opholdstilladelse på baggrund af den pågældendes tilknytning til eventuelle børn omfattet af § 1, stk. 2.

Bestemmelsen vil endvidere kunne være relevant i tilfælde, hvor udlændingen omfattet af § 1, stk. 2, er et mindreårigt barn til en udlænding omfattet af § 1, stk. 1. En ægtefælle eller fast samlever til et mindreårigt barn, hvis forælder er omfattet af § 1, stk. 1, vil således ikke kunne meddeles opholdstilladelse efter lovforslagets § 1, stk. 3.

Det bemærkes i den forbindelse, at i det omfang Danmarks internationale forpligtelser tilsiger, at der skal meddeles opholdstilladelse til en ægtefælle eller fast samlever omfattet af den foreslåede bestemmelse i § 1, stk. 4, vil den pågældende skulle meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, om ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed eller barnets tarv.

Bestemmelsen i udlændingelovens § 9 c, stk. 1, finder navnlig anvendelse i de tilfælde, hvor der som følge af Danmarks internationale forpligtelser - herunder navnlig Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 om respekt for familie- og privatliv samt artikel 14 om forbud mod forskelsbehandling, jf. artikel 8 - skal meddeles opholdstilladelse.

Det følger heraf, at der vil kunne være tilfælde, hvor en ægtefælle eller fast samlever ikke kan opnå opholdstilladelse som følge af den foreslåede § 1, stk. 2, 2. pkt., og § 1, stk. 4, og hvor den pågældende heller ikke er omfattet af anvendelsesområdet for udlændingelovens § 9 c, stk. 1, og dermed heller ikke vil kunne opnå en opholdstilladelse efter denne bestemmelse.

Hvis udlændingen ikke opfylder betingelserne for at opnå en opholdstilladelse efter udlændingelovens øvrige regler, herunder asyl efter § 7, vil den pågældende ikke have ret til at opholde sig i Danmark og have pligt til at udrejse.

Det bemærkes for så vidt angår de foreslåede bestemmelser i § 1, stk. 2 og 3, at det formentlig i praksis ofte vil være vanskeligt for de pågældende udlændinge at dokumentere, at de er i familie, at de har delt husstand eller er blevet forsørget af en udlænding omfattet af § 1, stk. 1 eller 2. Det forudsættes med lovforslaget, at den familiemæssige tilknytning vil kunne lægges til grund med tilsvarende dokumentationskrav, der anvendes i sager om asyl, hvor en familiemæssig tilknytning skal fastslås.

Det bemærkes endvidere, at der for så vidt angår opholdstilladelser meddelt efter de foreslåede bestemmelser i § 1, stk. 2 og 3, vil være tale om selvstændige opholdsgrundlag, der således f.eks. i forhold til spørgsmålet om inddragelse ikke vil være betinget af, at udlændingen omfattet af stk. 1 eller stk. 2 bevarer sin opholdstilladelse. Der vil således for udlændinge omfattet af bestemmelserne i § 1, stk. 2 og 3, gælde de samme regler som for udlændinge omfattet af § 1, stk. 1, i forhold til eksempelvis inddragelse af opholdstilladelse. Dette er i modsætning til, hvad der foreslås at skulle gælde for udlændinge, der efter lovforslagets § 3 meddeles familiesammenføring. Der henvises i den forbindelse til lovforslagets pkt. 2.2.

Det bemærkes desuden, at opholdstilladelse efter de foreslåede bestemmelser i § 1, stk. 1-3, alene er betinget af, at den pågældende er omfattet af en af de ovenfor nævnte persongrupper, og at udlændingen ikke er udelukket fra at blive meddelt opholdstilladelse efter reglerne i lovforslagets § 4, der svarer til udlændingelovens regler om udelukkelse fra meddelelse af opholdstilladelse. Opholdstilladelse vil således bl.a. ikke være betinget af, at der foreligger et behov for beskyttelse svarende til betingelserne for at blive meddelt en opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens regler om asyl. Det bemærkes i den forbindelse, at hvis en udlænding mener at have et beskyttelsesbehov, vil udlændingen kunne ansøge om asyl efter udlændingelovens regler herom.

2.2. Adgang til familiesammenføring

2.2.1. Gældende ret

Efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, kan der efter ansøgning gives opholdstilladelse til en udlænding over 24 år, som samlever på fælles bopæl i ægteskab eller i fast samlivsforhold af længere varighed med en i Danmark fastboende person over 24 år, der har dansk indfødsret, har statsborgerskab i et af de andre nordiske lande, har opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2, eller § 8, har haft opholdstilladelse efter § 7, stk. 3, i mere end de sidste 3 år eller har haft tidsubegrænset opholdstilladelse her i landet i mere end de sidste 3 år (som modificeret ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 9. juli 2021 i sagen M. A. mod Danmark).

Det følger endvidere af udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, at der efter ansøgning kan gives opholdstilladelse til et ugift mindreårigt barn under 15 år af en i Danmark fastboende person eller dennes ægtefælle, når barnet bor hos forældremyndighedens indehaver og ikke gennem fast samlivsforhold har stiftet selvstændig familie, og når den i Danmark fastboende person har dansk indfødsret, har statsborgerskab i et af de andre nordiske lande, har opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2, eller § 8, har haft opholdstilladelse efter § 7, stk. 3, i mere end de sidste 3 år eller har tidsubegrænset opholdstilladelse eller opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold.

Det følger videre af udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 3, at der efter ansøgning kan gives opholdstilladelse til en mindreårig udlænding med henblik på ophold hos en anden i Danmark fastboende person end forældremyndighedens indehaver, når opholdstilladelsen gives med henblik på adoption, ophold som led i et plejeforhold eller, hvis særlige grunde taler derfor, ophold hos barnets nærmeste familie, og når den i Danmark fastboende person har dansk indfødsret, har statsborgerskab i et af de andre nordiske lande, har opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2, eller § 8, har haft opholdstilladelse efter § 7, stk. 3, i mere end de sidste 3 år eller har tidsubegrænset opholdstilladelse eller opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold.

Udlændingelovens § 9 indeholder herudover forskellige betingelser, der normalt skal være opfyldt, for at der kan meddeles familiesammenføring. Nogle betingelser er ufravigelige. Generelt gælder det, at flere af betingelserne ikke skal stilles, hvis ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler imod at stille betingelsen.

Efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, 1. pkt., kan der gives opholdstilladelse til en udlænding, hvis ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed og, hvis udlændingen er under 18 år, hensynet til barnets tarv, taler derfor.

Bestemmelsen i udlændingelovens § 9 c, stk. 1, finder anvendelse i bl.a. de tilfælde, hvor familiesammenføring ikke er mulig efter de almindelige regler, men hvor der som følge af Danmarks internationale forpligtelser - herunder navnlig Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 - skal meddeles familiesammenføring.

Dette kan eksempelvis være tilfældet, hvor det ikke i forbindelse med ansøgning om ægtefællesammenføring i fornøden grad kan godtgøres, at der er indgået et retsgyldigt ægteskab eller etableret et fast samlivsforhold af længere varighed, men hvor det efter en konkret vurdering kan lægges til grund, at parret har etableret et beskyttelsesværdigt familieliv, som Danmark er nærmest til at beskytte. Centrale momenter for vurderingen heraf er bl.a., hvorvidt parret er samlevende, varigheden af forholdet og om parret har fået børn, eller på anden måde har udtrykt en forpligtelse over for hinanden.

På tilsvarende vis kan det være tilfældet, hvor et mindreårigt barn over 15 år meddeles opholdstilladelse, selvom alderskravet på 15 år i udlændingelovens § 9, stk.1, nr. 2, ikke er opfyldt, men hvor ganske særlige grunde - herunder hensynet til barnets tarv - taler for at imødekomme ansøgningen. I denne vurdering indgår bl.a. oplysninger om, hvorvidt barnet har anden familie i hjemlandet, og om barnet forud for ansøgningen har boet i hjemlandet med den nu herboende forælder.

Der kan i ganske særlige tilfælde også gives opholdstilladelse til andre familiemedlemmer end ægtefæller og børn i medfør af udlændingelovens § 9 c, stk. 1. Bestemmelsen administreres i denne forbindelse ganske restriktivt, og der gives kun helt undtagelsesvis tilladelse.

Det vil også i disse situationer være en forudsætning, at et afslag på opholdstilladelse vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, og der vil kun i helt særlige tilfælde blive givet opholdstilladelse til eksempelvis forældre til herboende voksne børn. Det vil være en betingelse herfor bl.a., at det godtgøres, at der består en helt særlig tilknytning mellem ansøger og den herboende, der rækker ud over, hvad der følger af selve slægtskabet, og at de pågældende ikke kan henvises til at udøve familielivet i et andet land.

For så vidt angår børn, der fødes i Danmark, af forældre med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3, der har opholdt sig i Danmark i mindre end 3 år, vil der efter fast praksis endvidere i disse tilfælde kunne meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1.

2.2.2. Udlændinge og Integrationsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Formålet med lovforslaget er at tilvejebringe et midlertidigt opholdsgrundlag for udlændinge, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v., og deres familie. De fleste nære familiemedlemmer må formodes allerede at være blevet evakueret og befinde sig i Danmark sammen med de udlændinge, der har bistået danske myndigheder m.v. i Afghanistan.

Der kan imidlertid også være nære familiemedlemmer, som efter den politiske aftale var berettiget til at blive at blive evakueret til Danmark, men som af forskellige årsager ikke er blevet det.

Ved nære familiemedlemmer forstås i denne sammenhæng myndige ægtefæller eller myndige faste samlevere og børn under 18 år.

Den herboende person, der har en opholdstilladelse efter lovforslagets § 1, stk. 1, vil ikke have et af de opholdsgrundlag, som er påkrævet efter udlændingelovens § 9, stk. 1, og det vil således ikke være muligt for disse nære familiemedlemmer at opnå familiesammenføring efter udlændingelovens § 9.

Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at der under henvisning til lovforslagets formål om at tilvejebringe et midlertidigt opholdsgrundlag for udlændinge, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v., og deres familie, bør tages hensyn til de tilfælde, hvor en udlænding som følge af sin familiemæssige tilknytning til en udlænding, der har bistået danske myndigheder, efter den politiske aftale kunne være blevet evakueret til Danmark, men af forskellige årsager ikke er blevet det.

Det bemærkes i den forbindelse, at det er Udlændinge- og Integrationsministeriets forventning, at langt de fleste familiemedlemmer, der har været omfattet af adgangen til evakuering, også faktisk er blevet evakueret til Danmark og vil have mulighed for at kunne meddeles et selvstændigt opholdsgrundlag efter lovforslagets § 1, stk. 2 eller 3.

Det foreslås derfor, at der efter ansøgning vil kunne meddeles opholdstilladelse til en udlænding, som samlever på fælles bopæl i ægteskab eller i fast samlivsforhold af længere varighed med en udlænding omfattet af § 1, stk. 1, eller til et ugift mindreårigt barn til en udlænding omfattet af § 1, stk. 1.

Bestemmelsen tilsigtes at kunne finde anvendelse i bl.a. en situation, hvor en ægtefælle, en fast samlever eller et mindreårigt barn ikke er blevet evakueret af f.eks. sikkerhedsmæssige årsager eller af praktiske grunde. Det vil imidlertid ikke være en betingelse, at udlændingen har været hindret i at blive evakueret, og bestemmelsen vil således også f.eks. kunne finde anvendelse, hvis udlændingen oprindeligt ikke har ønsket at blive evakueret, men senere har fortrudt sin beslutning.

For at en ægtefælle eller en fast samlever vil kunne meddeles opholdstilladelse efter den foreslåede ordning, er det en betingelse, at de har haft fælles bopæl med en udlænding omfattet af § 1, stk. 1, og at det kan lægges til grund, at der består et ægteskab eller et fast samliv mellem de pågældende. Det er derudover en betingelse, at ægtefællen eller den faste samlever er myndig, og at den herboende udlænding ikke allerede har en ægtefælle eller en fast samlever, der opholder sig i Danmark.

Ved fast samlever forstås i denne sammenhæng, at udlændingen skal have haft et fast samliv af længere varighed med en udlænding omfattet af stk. 1 på fælles bopæl.

For at et mindreårigt barn vil kunne meddeles opholdstilladelse efter den foreslåede ordning, er det en betingelse, at slægtskabet og, hvis det vurderes nødvendigt, barnets alder kan lægges til grund af udlændingemyndighederne. Det er efter bestemmelsen i øvrigt et krav, at barnet er ugift.

Efter den foreslåede ordning vil ansøgning om opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse om familiesammenføring for udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse efterlovforslagets § 1, stk. 1, kunne indgives, uanset tidspunktet for indgivelsen, og uanset om ansøgningen indgives i Danmark eller i udlandet. Det betyder, at en ansøgning vil kunne indgives fysisk på en dansk repræsentation i udlandet eller digitalt til Udlændingestyrelsen. Det er dog en betingelse, at udlændingen omfattet af § 1, stk. 1, har en gyldig opholdstilladelse.

Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at familiemedlemmer til udlændinge omfattet af lovforslagets § 1, stk. 2, ikke bør have adgang til familiesammenføring, udover hvad der allerede følger af § 1, stk. 3, samt af Danmarks internationale forpligtelser. Det er endvidere Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at udlændinge omfattet af lovforslagets § 1, stk. 3, eller § 3 ikke bør have adgang til familiesammenføring udover, hvad der følger af Danmarks internationale forpligtelser.

Det bemærkes i denne forbindelse, at tilknytningen til Danmark og varigheden af opholdstilladelsen, der meddeles uden mulighed for forlængelse, for denne gruppe er så begrænset, at den pågældendes familie bl.a. under hensynet til opretholdelse af en effektiv immigrationskontrol ikke bør have samme adgang til familiesammenføring som familiemedlemmer til udlændinge omfattet af udlændingelovens § 9, stk. 1.

Det bemærkes, at de pågældende, som andre udlændinge, vil kunne ansøge om opholdstilladelse efter udlændingelovens bestemmelser, herunder udlændingelovens § 9 c, stk. 1., 1. pkt., hvorefter der kan meddeles opholdstilladelse, hvis ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed og, hvis udlændingen er under 18 år, hensynet til barnets tarv, taler derfor.

Som det fremgår af lovforslagets pkt. 2.2.1, meddeles der opholdstilladelse efter denne bestemmelse, hvis Danmarks internationale forpligtelser - herunder navnlig Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 - tilsiger, at der skal meddeles familiesammenføring.

Det vil bero på en konkret og individuel vurdering i den enkelte sag, om der skal meddeles opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 1. I denne vurdering vil bl.a. relevant praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol skulle inddrages. Det midlertidige ophold på en varighed af højst to år må i almindelighed føre til, at karakteren og omfanget af parternes tilknytning til Danmark vil være begrænset, og det må antages, at den begrænsede varighed af opholdet her i landet vil indgå med betydelig vægt i vurderingen af, om de pågældende efter EMRK artikel 8 vil have krav på familiesammenføring. Endvidere vil det indgå med betydelig vægt, hvis de pågældende kan henvises til at udøve familielivet i hjemlandet eller et andet land. Der vil i de enkelte tilfælde skulle foretages en konkret vurdering af, om der er ret til familiesammenføring.

Hertil kommer, at en udlænding med opholdstilladelse efter lovforslagets § 1, stk. 2 eller 3, vil kunne søge om og eventuelt opnå opholdstilladelse efter udlændingeloven med deraf følgende adgang til familiesammenføring.

Det bemærkes, at børn, der fødes i Danmark af forældre med opholdstilladelse efter lovforslagets §§ 1 og 3, vil kunne meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1. Opholdstilladelsen vil efter de almindelige regler blive meddelt indtil udløbet af det herboende familiemedlems opholdstilladelse efter denne lov. Dette svarer til den praksis, der gælder for meddelelse af opholdstilladelse til børn, der fødes i Danmark af forældre med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3.

Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 3.

2.3. Ansøgningstidspunkt og opholdstilladelsens ophør

2.3.1. Gældende ret

Med lovforslaget indføres et nyt opholdsgrundlag i Danmark. Der er som følge heraf ingen gældende ret i forhold til, hvornår en ansøgning skal indgives, eller hvornår en opholdstilladelse ophører.

2.3.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

I overensstemmelse med den politiske aftale om nye støttetiltag for truede afghanske lokalansatte med dansk tilknytning foreslås det, at en opholdstilladelse efter lovforslagets § 1 i alle tilfælde meddeles med henblik på midlertidigt ophold i Danmark, alene meddeles for 2 år, og at der ikke vil være mulighed for at få opholdstilladelsen forlænget.

Der henvises herved til lovforslagets § 1, stk. 5.

For udlændinge, der meddeles opholdstilladelse efter lovforslagets § 3 om familiesammenføring, vil der efter lovforslaget dog højst kunne meddeles opholdstilladelse indtil udløbet af det herboende familiemedlems opholdstilladelse efter denne lov.

At opholdstilladelsens gyldighedsperiode foreslås begrænset til udløbet af det herboende familiemedlems opholdstilladelse er i overensstemmelse med gældende praksis i familiesammenføringssager.

Der henvises herved til lovforslagets § 3, stk. 2.

Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at perioden med to års opholdstilladelse skal begynde at løbe hurtigst muligt efter indrejsen i Danmark. Udlændinge- og Integrationsministeriet finder derfor, at der bør fastsættes en skarp grænse for ansøgningstidspunktet, hvilket kan modvirke, at en udlænding i en længere periode vil kunne vente med at ansøge om opholdstilladelse med henblik på at forlænge sit ophold i Danmark. Det vil endvidere i praksis begrænse den periode, hvor udlændinge, der ikke er blevet evakueret af danske eller udenlandske myndigheder, men som allerede befinder sig i Danmark eller selv indrejser i Danmark, vil have mulighed for at blive meddelt opholdstilladelse efter lovforslaget.

Det foreslås, at meddelelse af opholdstilladelse efter lovforslagets § 1 betinges af, at ansøgning herom indgives i Danmark, til Udlændingestyrelsen og senest den 24. november 2021. Ansøgninger om opholdstilladelse efter § 1, der indgives fra udlandet, vil således skulle afvises. Ansøgninger, der indgives i Danmark, men efter udløbet af fristen, vil endvidere skulle afvises, medmindre der foreligger helt særlige tilfælde. Det foreslås endvidere, at der fastsættes en absolut frist for indgivelse af ansøgning den 1. december 2021. Ansøgninger, der indgives efter denne dato, vil skulle afvises uanset baggrunden for fristoverskridelsen.

For at undgå, at der opstår en situation, hvor en udlænding, der er omfattet af lovforslaget, som følge af en vildfarelse eller af andre grunde ikke får ansøgt rettidigt, forudsættes det, at Udlændingestyrelsen i forbindelse med lovforslagets fremsættelse påbegynder en grundig vejledning af de evakuerede om opholdsgrundlaget og vigtigheden af, at der ansøges rettidigt. Ligesom det forudsættes, at Udlændingestyrelsen på styrelsens hjemmeside generelt vejleder herom.

Det bemærkes i den forbindelse, at det forudsættes med lovforslaget, at eventuelle tilkendegivelser, der gives til Udlændingestyrelsen i perioden fra lovforslagets fremsættelse til ikrafttræden, fra udlændinge om, at de pågældende ønsker at søge om opholdstilladelse efter lovforslaget, vil blive betragtet som, at de pågældende på tidspunktet for lovens ikrafttræden har indgivet en ansøgning om opholdstilladelse efter lovforslaget. Der vil først kunne træffes afgørelser i medfør af loven fra det tidspunkt, hvor loven er trådt i kraft.

Der henvises herved til lovforslagets § 2.

Det bemærkes, at hvis en udlænding ønsker at opholde sig i Danmark ud over opholdstilladelsens gyldighedsperiode, vil vedkommende kunne ansøge om opholdstilladelse efter udlændingeloven. Der henvises i den forbindelse til den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 18.

2.4. Udelukkelse fra opholdstilladelse

2.4.1. Gældende ret

Efter udlændingeloven kan eller skal udlændinge i særlige tilfælde, herunder som følge af grov kriminalitet, udelukkes fra at blive meddelt opholdstilladelse efter udlændingeloven. Udelukkelsesgrundene er nærmere defineret i udlændingelovens § 10.

Det fremgår således af udlændingelovens § 10, stk. 1, at en udlænding ikke kan gives opholdstilladelse efter §§ 7-9 f, 9 i-9 n, 9 p eller 9 q, hvis 1) udlændingen må anses for en fare for statens sikkerhed, 2) udlændingen må anses for en alvorlig trussel mod den offentlige orden, sikkerhed eller sundhed eller, 3) udlændingen anses for omfattet af artikel 1 F i flygtningekonventionen af 28. juli 1951.

Det fremgår af udlændingelovens § 10, stk. 2, at en udlænding uden for de i stk. 1 nævnte tilfælde ikke, medmindre særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derfor, gives opholdstilladelse efter §§ 7-9 f, 9 i-9 n, 9 p eller 9 q, hvis 1) udlændingen uden for landet er dømt for et forhold, som kunne medføre udvisning efter §§ 22, 23 eller 24, såfremt pådømmelsen var sket her i landet, 2) der er alvorlig grund til at antage, at udlændingen uden for landet har begået en lovovertrædelse, som kunne medføre udvisning efter §§ 22, 23 eller 24, 3) der i øvrigt foreligger omstændigheder, som kunne medføre udvisning efter reglerne i kapitel 4, 4) udlændingen ikke er statsborger i et Schengenland eller et land, der er tilsluttet Den Europæiske Union, og er indberettet til SIS II som uønsket i medfør af SIS II-forordningen, eller 5) udlændingen på grund af smitsom sygdom eller alvorligere sjælelig forstyrrelse må antages at ville frembyde fare eller væsentlige ulemper for sine omgivelser.

Det fremgår af udlændingelovens § 10, stk. 3, at en udlænding, som har indrejseforbud, jf. § 32, stk. 1, i forbindelse med udvisning efter §§ 22-24 eller § 25, eller som har et indrejseforbud, jf. § 32, stk. 1, nr. 5, i forbindelse med bortfald efter § 21 b, stk. 1, ikke kan gives opholdstilladelse efter §§ 7 og 8, medmindre særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derfor. En udlænding, som har indrejseforbud, jf. § 32, stk. 1, i forbindelse med udvisning efter § 25 a, § 25 b eller § 25 c, eller som har indrejseforbud efter § 32, stk. 1, nr. 2, kan gives opholdstilladelse efter §§ 7 og 8, stk. 1 eller 2, medmindre særlige grunde taler derimod.

Det fremgår af udlændingelovens § 10, stk. 4, at en udlænding, som har indrejseforbud, jf. § 32, stk. 1, nr. 1 og 5, ikke kan gives opholdstilladelse efter § 8, stk. 3, og §§ 9-9 f, 9 i-9 n, 9 p eller 9 q, medmindre ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derfor, dog tidligst 2 år efter udrejsen. Kravet om, at der skal være forløbet 2 år fra udrejsen, gælder dog ikke for en udlænding, som ikke er statsborger i et af de lande, der er nævnt i § 2, stk. 1 (tredjelandsstatsborger), og som er udvist efter § 25 b eller er meddelt indrejseforbud efter § 32, stk. 1, nr. 2.

Det fremgår af udlændingelovens § 10, stk. 5, at en udlænding, som er omfattet af restriktive foranstaltninger i form af begrænsninger med hensyn til indrejse og gennemrejse besluttet af De Forenede Nationer eller Den Europæiske Union, jf. § 32, stk. 1, nr. 3, ikke kan gives registreringsbevis eller opholdskort i medfør af EU-reglerne, jf. § 6, eller opholdstilladelse efter §§ 7-9 f, 9 i-9 n, 9 p eller 9 q, medmindre særlige grunde taler derfor.

Det fremgår af udlændingelovens af § 10, stk. 6, at en udlænding, som er optaget på den liste, der er nævnt i § 29 c, stk. 1, ikke kan gives opholdstilladelse efter §§ 7-9 f, 9 i-9 n, 9 p eller 9 q, medmindre særlige grunde taler derfor.

2.4.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Udlændinge, der er udelukket fra opholdstilladelse efter udlændingelovens § 10, er en persongruppe, der er uønsket i Danmark. Det gælder for eksempel udlændinge, der er blevet udvist af Danmark som følge af grov kriminalitet, eller udlændinge der uden for landet har begået et kriminelt forhold, som ville have medført udvisning, såfremt pådømmelsen var sket her i landet.

Det er Udlændinge- og Integrationsministeriet opfattelse, at udlændinge, der er omfattet af udlændingelovens udelukkelsesgrunde og derfor ikke kan meddeles opholdstilladelse efter udlændingeloven, heller ikke skal have adgang til at opnå opholdstilladelse efter dette lovforslag.

Det foreslås på denne baggrund, at udlændinge omfattet af udelukkelsesgrunde - svarende til reglerne i udlændingelovens § 10 - ikke skal kunne meddeles opholdstilladelse efter lovforslaget.

Den foreslåede ordning medfører, at udlændinge omfattet af udelukkelsesgrundene i lovforslagets § 4 ikke vil kunne meddeles opholdstilladelse efter lovforslaget.

Der henvises til lovforslagets § 4.

2.5. Inddragelse af opholdstilladelse

2.5.1. Gældende ret

Udlændingelovens § 19 indeholder nærmere betingelser for, hvornår en opholdstilladelse efter udlændingeloven kan inddrages.

Det fremgår af udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1, at en tidsbegrænset opholdstilladelse kan inddrages, når grundlaget for ansøgningen eller opholdstilladelsen var urigtigt eller ikke længere er til stede, herunder når udlændingen har opholdstilladelse efter §§ 7 eller 8, og forholdene, der har begrundet opholdstilladelsen, har ændret sig på en sådan måde, at udlændingen ikke længere risikerer forfølgelse, jf. §§ 7 og 8. Ved afgørelse efter 1. pkt. skal der tages hensyn til grundlaget for opholdstilladelsen.

Det følger af udlændingelovens § 19, stk. 2, at en tidsbegrænset eller tidsubegrænset opholdstilladelse altid kan inddrages, 1) når udlændingen har opnået opholdstilladelsen ved svig, 2) når der foreligger oplysninger om forhold, som efter reglerne i § 10, stk. 1, ville udelukke udlændingen fra opholdstilladelse, 3) når der foreligger oplysninger om forhold, som efter reglerne i § 10, stk. 2, nr. 1 og 2, og stk. 5, ville udelukke udlændingen fra opholdstilladelse, eller 4) når en udlænding, der har opholdstilladelse efter § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, rejser på ferie eller andet korterevarende ophold til det land, hvor den myndighed, der har givet opholdstilladelsen, har fundet at udlændingen risikerer forfølgelse omfattet af § 7 og forholdene, der har begrundet opholdstilladelsen, har ændret sig på en sådan måde, at udlændingen ikke længere risikerer sådan forfølgelse, jf. § 7 og § 8, stk. 1 og 2.

Udlændingelovens § 19, stk. 2, nr. 2 og 3, henviser til udelukkelsesgrundene i udlændingelovens § 10. Der henvises nærmere herom til lovforslagets pkt. 2.4.1.

Efter udlændingelovens § 19, stk. 4, kan en tidsbegrænset eller tidsubegrænset opholdstilladelse altid inddrages, hvis en udlænding, der ikke er statsborger i et Schengenland eller et land, der er tilsluttet Den Europæiske Union, er indberettet til SIS II som uønsket i medfør af SIS II-forordningen på baggrund af omstændigheder, der her i landet kunne medføre udvisning efter kapitel 4. Det samme gælder, hvis udlændingen er indberettet til SIS II som uønsket, fordi den pågældende er omfattet af restriktive foranstaltninger i form af begrænsninger med hensyn til indrejse og gennemrejse besluttet af De Forenede Nationer eller Den Europæiske Union. Inddragelse efter 1. og 2. pkt. sker efter konsultation i medfør af Schengenkonventionens artikel 25 med myndighederne i et andet Schengenland.

Endelig følger det af udlændingelovens § 19, stk. 5, at en tidsbegrænset eller tidsubegrænset opholdstilladelse kan inddrages, såfremt en administrativ myndighed i et andet Schengenland eller i et land, der er tilknyttet Den Europæiske Union, på baggrund af omstændigheder, der her i landet kunne medføre udvisning efter §§ 22-24, § 25, § 25 a, stk. 1 eller stk. 2, nr. 3, eller § 25 c, har truffet endelig afgørelse om udsendelse af en udlænding, der ikke er statsborger i et Schengenland eller et land, der er tilsluttet Den Europæiske Union. Er afgørelsen om udsendelse truffet på baggrund af et strafbart forhold, kan opholdstilladelsen alene inddrages, hvis udlændingen er dømt for en lovovertrædelse, der i det pågældende land kan medføre en straf af mindst 1 års fængsel. Stk. 3, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Der kan ikke træffes afgørelse om inddragelse efter 1. pkt., hvis udlændingen er familiemedlem til en statsborger i et land, der er tilsluttet Den Europæiske Union, som har gjort brug af sin ret til fri bevægelighed, jf. § 2, stk. 4.

Det fremgår af udlændingelovens § 19 a, stk. 1, at når en af betingelserne i § 19, stk. 1-5, er opfyldt, skal en opholdstilladelse efter § 7 og § 8, stk. 1 og 2, inddrages, medmindre dette vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. En opholdstilladelse efter § 9, stk. 1, eller § 9 c, stk. 1, som er meddelt som følge af en familiemæssig tilknytning til en udlænding, der er meddelt opholdstilladelse efter § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, skal inddrages, hvis en af betingelserne i § 19, stk. 1-5, jf. stk. 7 eller 8, er opfyldt, medmindre dette vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.

Ved afgørelse om inddragelse af øvrige opholdstilladelser finder § 26, stk. 1, anvendelse, jf. dog § 19 b. Dette fremgår af udlændingelovens § 19 a, stk. 2.

Efter udlændingelovens § 19, stk. 7, skal der ved afgørelse om inddragelse af en opholdstilladelse meddelt efter § 9, stk. 1, nr. 1, § 9 c, stk. 1, eller § 9 q, stk. 2, tages særligt hensyn til, om opholdsgrundlaget ikke længere er til stede som følge af samlivsophør, der skyldes, at udlændingen eller udlændingens barn har været udsat for overgreb, misbrug eller anden overlast m.v. her i landet. Det gælder uanset varigheden af udlændingens ophold her i landet.

Videre fremgår det af udlændingelovens § 19, stk. 8, at der ved afgørelse om inddragelse af en opholdstilladelse meddelt efter § 9, stk. 1, nr. 1, § 9 c, stk. 1, eller § 9 q, stk. 2, skal tages særligt hensyn til, om opholdsgrundlaget ikke længere er til stede som følge af samlivsophør, der skyldes, at den i Danmark fastboende person er afgået ved døden. Det gælder uanset varigheden af udlændingens ophold her i landet.

Efter Udlændingestyrelsens langvarige praksis medfører bestemmelserne i udlændingelovens § 19, stk. 7 og 8, at udlændinge, der har haft mere end to års lovligt ophold med opholdstilladelse, og som har gjort en indsats for at blive integreret i det danske samfund, normalt kan bevare opholdstilladelsen. Det er kun forekommet i meget begrænset omfang, at udlændinge, der har opholdt sig her i landet i under to år, har kunnet bevare opholdstilladelsen. I sådanne tilfælde vil opholdstilladelsen således normalt blive inddraget eller nægtet forlænget.

2.5.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at der for udlændinge med opholdstilladelse efter lovforslaget bør gælde regler om inddragelse af opholdstilladelse i lighed med de regler om inddragelse af opholdstilladelse, der gælder efter udlændingeloven.

Udlændinge- og Integrationsministeriet finder desuden, at opholdsgrundlagets begrænsede varighed og den helt særlige karakter af opholdet i øvrigt taler for, at inddragelse af opholdstilladelse som udgangspunkt kun undlades, hvis inddragelse vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Reglerne vil dermed svare til udlændingelovens regler om inddragelse af opholdstilladelser meddelt til flygtninge og udlændinge, der er familiesammenført til flygtninge.

Det foreslås på denne baggrund, at en opholdstilladelse meddelt efter lovforslaget skal inddrages, såfremt det grundlag, som er angivet i forbindelse med ansøgningen eller tilladelsen, var urigtigt eller ikke længere er til stede, eller hvis udlændingen har opnået opholdstilladelsen ved svig. Opholdstilladelsen vil i sådanne tilfælde skulle inddrages, medmindre inddragelse vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf. dog nedenfor om den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 8, stk. 2.

Det foreslås desuden, at en opholdstilladelse vil skulle inddrages, såfremt der foreligger oplysninger om forhold, som efter reglerne i lovforslagets § 4 ville udelukke udlændingen fra opholdstilladelse. Opholdstilladelse vil i sådanne tilfælde altid skulle inddrages, medmindre inddragelse vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.

De foreslåede bestemmelser om inddragelse svarer i deres indhold til inddragelsesreglerne i udlændingelovens § 19, stk. 1 og 2, og § 19 a. Det bemærkes, at efter udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1, vil en tidsbegrænset opholdstilladelse efter §§ 7 eller 8 skulle inddrages, hvis forholdene i hjemlandet har ændret sig på en sådan måde, at udlændingen ikke længere risikerer forfølgelse. Da opholdstilladelse efter lovforslaget ikke meddeles som følge af, at udlændingen har et beskyttelsesbehov, vil en opholdstilladelse ikke kunne inddrages under henvisning til ændrede forhold i hjemlandet. Det betyder også, at ferieophold eller andet korterevarende ophold i Afghanistan, ikke vil kunne danne grundlag for inddragelse af opholdstilladelsen.

Forslaget indebærer bl.a., at en opholdstilladelse meddelt på baggrund af familiesammenføring efter lovforslagets § 3 skal inddrages, såfremt grundlaget for opholdstilladelsen ikke længere er til stede, medmindre inddragelse vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.

Grundlaget for en opholdstilladelse meddelt på baggrund af familiesammenføring vil ikke længere være til stede, bl.a. hvis en udlænding, der er blevet ægtefællesammenført efter lovforslaget, har ophævet samlivet med sin ægtefælle.

Det bemærkes, at for så vidt angår opholdstilladelser meddelt på baggrund af familiemæssig tilknytning efter de foreslåede bestemmelser i § 1, stk. 2 og 3, vil der i disse tilfælde være tale om selvstændige opholdsgrundlag. Det indebærer, at der vil gælde de samme regler for inddragelse som for udlændinge omfattet af § 1, stk. 1. Det indebærer endvidere, at en opholdstilladelse efter § 1, stk. 2 og 3, således f.eks. ikke vil kunne inddrages under henvisning til, at vedkommendes samliv med sin ægtefælle er ophævet. Der henvises i den forbindelse til lovforslagets pkt. 2.1.2.

Det foreslås, at der - i lighed med hvad der gælder efter udlændingelovens § 19, stk. 7 og 8 - ved afgørelsen om inddragelse skal tages særligt hensyn til, hvis et samlivsophør skyldes, at udlændingen eller udlændingens barn har været udsat for overgreb, misbrug eller anden overlast m.v. her i landet, eller at udlændingen, der er meddelt opholdstilladelse efter lovforslagets § 1, stk. 1, er afgået ved døden. Det gælder uanset varigheden af udlændingens ophold her i landet.

2.6. Oplysninger til brug for sagsbehandling og kontrolbestemmelser

2.6.1. Gældende ret

I forbindelse med sager om opholdstilladelse efter udlændingelovens regler, har en udlænding efter udlændingelovens § 40, stk. 1, 1. pkt., oplysningspligt over for udlændingemyndighederne, idet en udlænding skal meddele de oplysninger, som er nødvendige til bedømmelse af, om en tilladelse i henhold til loven kan gives, inddrages eller bortfalde, eller om udlændingen opholder sig eller arbejder lovligt her i landet.

Hvis oplysningspligten efter udlændingelovens § 40, stk. 1, 1. pkt., ikke opfyldes, kan dette i overensstemmelse med almindelige forvaltningsretlige regler indebære, at f.eks. en udlændings ansøgning om opholdstilladelse ikke imødekommes.

Efter udlændingelovens § 40, stk. 1, 4. pkt., kan andre personer, som skønnes at kunne bidrage med oplysninger til brug for sagens behandling, pålægges at meddele de i 1. pkt. nævnte oplysninger.

Til brug for identifikation og identitetskontrol af udlændinge optages der efter udlændingelovens § 40 a og 40 b fingeraftryk og personfotografi af udlændingen.

Det følger af udlændingelovens § 40 a, stk. 1, at der omgående optages fingeraftryk af en udlænding, som 1) søger om opholdstilladelse efter § 7, stk. 1-3, jf. dog stk. 11, 2) pågribes i forbindelse med forsøg på ulovligt at indrejse her i landet fra et land, der ikke er tilsluttet Den Europæiske Union, og som ikke afvises, jf. § 28, eller som forbliver her i landet uden at være frihedsberøvet i hele tidsrummet mellem pågribelsen og udsendelsen på grundlag af en afgørelse om afvisning, jf. § 28, eller 3) søger om forlængelse af en opholdstilladelse, der er meddelt efter § 7 eller § 8, jf. dog stk. 11.

Der fremgår derudover af bestemmelsens stk. 2 en række andre tilfælde, hvor der efter § 40 a kan optages fingeraftryk. Det fremgår bl.a. af stk. 2, at der kan optages fingeraftryk af en udlænding, hvis dette skønnes hensigtsmæssigt med henblik på identifikation eller identitetskontrol af den pågældende.

Udlændingelovens § 40 a, stk. 3-16, indeholder de nærmere bestemmelser om registreringen og opbevaringen af fingeraftryk, der optages efter § 40 a, stk. 1 og 2.

Det følger af udlændingelovens § 40 b, stk. 1, at der optages personfotografi af en udlænding, som søger om opholdstilladelse efter § 7 eller om forlængelse af en opholdstilladelse, der er meddelt efter § 7 eller § 8, jf. dog stk. 11. Bestemmelsens stk. 2 indeholder derudover en række andre tilfælde, hvor der efter § 40 b kan optages personfotografi. Det fremgår bl.a. af stk. 2, at det kan optages personfotografi, hvis dette skønnes hensigtsmæssigt med henblik på identifikation eller identitetskontrol af den pågældende.

Udlændingelovens § 40 b, stk. 3-15, indeholder de nærmere bestemmelser om registreringen og opbevaringen af personfotografi, der optages efter § 40 b, stk. 1 og 2.

For så vidt angår optagelse af fingeraftryk og personfotografi for udlændinge, der indgiver ansøgning om opholdstilladelse efter §§ 9, 9 a, 9 c-9 f, 9 i-9 n, 9 p eller 9 q, samt visum, indeholder Udlændingelovens § 40 f og 40 g nærmere bestemmelser herom.

2.6.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Fastlæggelse af udlændinges identitet er en vigtig del af udlændingemyndighedernes behandling af sager om opholdstilladelse. For at fastslå en udlændings identitet gør myndighederne bl.a. brug af optagelse og behandling af biometrisk data (fingeraftryk og personfotografi).

Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at der i forbindelse med behandlingen af sager om opholdstilladelse efter lovforslaget bør være den samme adgang til at optage fingeraftryk og personfotografi, som der er efter de gældende regler i udlændingelovens § 40 a og 40 b. Det skal i denne forbindelse bemærkes, at udlændinge omfattet af lovforslagets bestemmelser generelt er udrejst af deres hjemland under omstændigheder, der på flere måder vil kunne sammenlignes med omstændighederne for en række asylansøgeres hastige udrejse af hjemlandet. Det vil således navnlig kunne antages, at mange ikke vil være i besiddelse af tilstrækkelige identitetspapirer, og at der generelt vil være behov for en nærmere kontrol af de pågældendes identitet.

Det foreslås derfor, at der til brug for identifikation og identitetskontrol i forbindelse med behandlingen af sager om opholdstilladelse efter lovforslaget optages fingeraftryk og personfotografi af en udlænding efter reglerne i udlændingelovens § 40 a, stk. 3-12, og § 40 b, stk. 3-12.

2.7. Forholdet til anden lovgivning

2.7.1. Udlændingeloven

2.7.1.1. Gældende ret

Udlændingeloven indeholder de almindelige regler for udlændinges indrejse og ophold i Danmark. Loven omfatter bl.a. regler om visum, asyl, familiesammenføring, arbejdstilladelse, permanent opholdstilladelse, bortfald og inddragelse af opholdstilladelser, udvisning og afvisning af udlændinge samt regler om indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse.

En række af udlændingelovens regler finder anvendelse for udlændinge generelt - uanset den pågældendes opholdsgrundlag. Dette gælder for eksempel for reglerne om udvisning i udlændingelovens kapitel 4, bortfald af opholdstilladelse og opholdsret af hensyn til statens sikkerhed, andre staters sikkerhed eller den offentlige orden i § 21 b, processuelt ophold i § 33 a, og ind- og udrejsekontrol i § 38. Andre regler finder i varierende grad anvendelse afhængigt af karakteren af udlændingens opholdsgrundlag, eller i tilfælde af ansøgning om opholdstilladelse, hvilken type af opholdsgrundlag der ansøges om. Der kan herved for eksempel henvises til udelukkelsesreglerne i § 10, der regulerer kriterierne for udelukkelse fra opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7-9 f, 9 i-9 n, 9 p eller 9 q.

For så vidt angår udlændingelovens regler for indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse følger det af en række bestemmelser, at det er en betingelse for indgivelse af ansøgning her i landet, at ansøgeren har opholdstilladelse efter udlændingelovens bestemmelser. Der kan herved bl.a. henvises til bestemmelserne i udlændingelovens § 9, stk. 25, § 9 a, stk. 6, og § 9 c, stk. 6.

2.7.1.2. Udlændinge og Integrationsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at udlændinge omfattet af lovforslaget som udgangspunkt skal være underlagt de samme regler som andre udlændinge i Danmark. Ministeriet finder derfor ikke, at den omfattede persongruppe skal undtages fra de generelle regler i udlændingeloven.

Udlændinge, der ansøger eller meddeles opholdstilladelse efter lovforslaget, vil således være omfattet af de samme generelle regler i udlændingeloven som andre udlændinge.

Det betyder bl.a., at en udlænding vil kunne udvises efter reglerne i udlændingelovens kapitel 4, hvilket vil indebære, at en opholdstilladelse efter lovforslaget vil bortfalde, jf. udlændingelovens § 26 c. Det bemærkes i den forbindelse, at de nævnte tidsrum i udlændingelovens §§ 22, 23 og 25 a vil skulle regnes efter de almindelige regler i udlændingelovens § 27, stk. 1.

Ligeledes vil bl.a. udlændingelovens almindelige regler om bortfald, jf. udlændingelovens § 17, stk. 1, finde anvendelse, ligesom der efter udlændingelovens § 17, stk. 3, vil være adgang til at indgive ansøgning om, at opholdstilladelsen ikke skal anses for bortfaldet. Herudover vil bl.a. udlændingelovens § 21 b om bortfald af opholdstilladelse og opholdsret af hensyn til statens sikkerhed, andre staters sikkerhed eller den offentlige orden finde anvendelse.

Endelig vil bl.a. også udlændingelovens regler, herunder regler fastsat i medfør af § 39, stk. 10, om udstedelse, nægtelse og inddragelse af særlig rejselegitimation til udlændinge, finde anvendelse.

Eftersom udlændingelovens enkelte bestemmelser ofte finder anvendelse for bestemte typer af opholdsgrundlag, vil disse regler imidlertid ikke kunne finde anvendelse for udlændinge omfattet af lovforslaget. En række forhold, der almindeligvis reguleres af udlændingeloven, er således reguleret i lovforslaget. Dette er for eksempel tilfældet for afgørelse om udelukkelse, der for udlændinge omfattet af lovforslaget reguleres af lovforslagets § 4, men for andre udlændinge reguleres af udlændingelovens § 10.

Udlændinge med opholdstilladelse efter lovforslaget vil som følge af deres ophold i Danmark have adgang til at ansøge om bl.a. asyl efter udlændingelovens regler. Efter Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse bør der derudover sikres mulighed for, at de pågældende, mens de kan fortsætte deres liv og aktivt tage del i det danske samfund, i Danmark, kan indgive ansøgning om opholdstilladelse efter de af udlændingelovens øvrige regler, hvor ansøgning som udgangspunkt alene kan indgives fra udlandet.

Det foreslås derfor, at en udlænding med opholdstilladelse efter lovforslaget vil kunne indgive ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingeloven her i landet.

Det betyder, at en udlænding på baggrund af sin opholdstilladelse efter lovforslaget som udgangspunkt vil kunne indgive ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens bestemmelser i lighed med, hvad der gælder for udlændinge med opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7-9 f, 9 i-9 n, 9 p eller 9 q.

Det tilsigtes med bestemmelsen, at udlændinge med opholdstilladelse efter lovforslaget gives samme adgang til at ansøge om opholdstilladelse på andet grundlag som udlændinge med opholdstilladelse efter udlændingeloven.

De omfattede udlændinge vil tilsvarende andre udlændinge, der opholder sig i Danmark, således til en hver tid kunne indgive ansøgning om asyl under deres ophold. Det vil i øvrigt ikke være en betingelse for indgivelse af ansøgning om asyl, at de pågældende har opholdstilladelse, og der vil således bl.a. kunne indgives ansøgning om asyl i tilfælde, hvor den pågældende endnu ikke er meddelt opholdstilladelse eller har fået inddraget sin opholdstilladelse.

Det forhold, at en udlænding meddeles opholdstilladelse efter udlændingeloven, medfører ikke, at vedkommendes opholdstilladelse efter lovforslaget bortfalder. En udlænding vil således kunne have ret til at opholde sig i Danmark på flere grundlag og vil kunne gøre brug af de rettigheder, der er knyttet til de enkelte opholdsgrundlag.

For så vidt angår adgangen til beskæftigelse, foreslås det i lovforslagets § 7, at udlændinge med opholdstilladelse efter denne lov er fritaget for krav om arbejdstilladelse. Det foreslås endvidere, at udlændinge omfattet af lovforslaget skal kunne meddeles opholdstilladelse efter arbejdsmarkedstilknytningsordningen, når udlændingen er i et fast ansættelsesforhold, der har haft en varighed af mindst 2 år, jf. herved udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 12. Det bemærkes, at der efter udlændingelovens § 9 m, stk. 1, kan meddeles opholdstilladelse til medfølgende familie til en udlænding med opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 12.

2.7.2. Integrationsloven

2.7.2.1. Gældende ret

Efter integrationslovens § 1 har loven til formål at sikre, at nyankomne udlændinge har mulighed for at udnytte deres evner og ressourcer med henblik på at blive selverhvervende og aktivt deltage i og bidrage til det danske samfund på lige fod med øvrige borgere i overensstemmelse med grundlæggende værdier og normer i det danske samfund.

For at opfylde dette formål tilbydes nyankomne udlændinge bl.a. et selvforsørgelses- og hjemrejseprogram eller introduktionsprogram, boligplacering og danskuddannelse, hvis relevante kriterier er opfyldt.

Integrationslovens personkreds omfatter fire hovedgrupper af udlændinge; flygtninge, familiesammenførte udlændinge til en flygtning, andre familiesammenførte udlændinge og indvandrere. Den nærmere afgrænsning af, hvilke udlændinge der er omfattet af de nævnte hovedgrupper, er fastsat i integrationslovens § 2.

2.7.2.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Der lægges med lovforslaget op til, at udlændinge, der meddeles opholdstilladelse efter lovforslaget, omfattes af integrationsloven.

Det foreslås, at målgruppeangivelsen i integrationslovens § 2, stk. 2, udvides med et nyt nummer, hvorved udlændinge meddelt opholdstilladelse efter lovforslaget klassificeres som "flygtninge" i integrationslovens forstand.

Dette omfatter både udlændinge omfattet af lovforslagets § 1, stk. 1-3, såvel som udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse på baggrund af familiesammenføring efter lovforslagets § 3.

Det bemærkes, at som det fremgår af lovforslagets pkt. 2.1, er det ikke er en betingelse for at blive meddelt opholdstilladelse efter lovforslaget, at udlændingen har et beskyttelsesbehov. Det skal i forlængelse heraf understreges, at der ved at klassificere de pågældende udlændinge som "flygtninge" i integrationslovens forstand, herved således ikke er taget stilling til eventuelle spørgsmål om, hvorvidt de pågældende personer opfylder betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 eller 8 (asyl).

Den foreslåede bestemmelse indebærer alene, at personkredsen omfattet af lovforlaget vil blive klassificeret som flygtninge i integrationslovens forstand, hvilket indebærer, at de pågældende vil kunne modtage en integrationsindsats, forudsat at integrationslovens øvrige betingelser er opfyldt. Integrationsindsatsen tager først og fremmest sigte på, at nyankomne udlændinge lærer dansk, opnår beskæftigelse og bliver selvforsørgende samt tilbydes en bolig. Et program efter integrationsloven kan også være en styrke i forhold til at skulle vende hjem, når et ophold i Danmark ophører.

De pågældende udlændinge vil ligeledes omfattes af reglerne om boligplacering af flygtninge i integrationslovens kapitel 3, hvilket bl.a. vil sikre en hensigtsmæssig geografisk fordeling af personkredsen, der vil blive foretaget bl.a. under hensyntagen til de pågældendes personlige forhold samt forholdene i kommunerne, jf. integrationslovens § 11.

2.7.3. Repatrieringsloven

2.7.3.1. Gældende ret

Repatrieringsordningen omfatter, jf. repatrieringslovens § 3, stk. 1, flygtninge m.v., familiesammenførte til flygtninge m.v. og andre familiesammenførte, herunder familiesammenførte til danske statsborgere, samt udlændinge, som har opholdstilladelse i Danmark efter regler, som gjaldt før udlændingeloven af 1983, eller som er født i Danmark som efterkommere af disse. Loven gælder endvidere for visse danske statsborgere med dobbelt statsborgerskab, der i forbindelse med repatriering løses fra deres danske statsborgerskab.

Det fremgår endvidere af repatrieringslovens § 3, stk. 2, at der ved flygtninge m.v. forstås udlændinge, der har opholdstilladelse efter 1) udlændingelovens §§ 7 eller 8, 2) udlændingelovens § 9 b, 3) udlændingelovens § 9 c, stk. 1, i umiddelbar forlængelse af en opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 b, 4) udlændingelovens § 9 c, når tilladelsen er meddelt en udlænding, der har indgivet ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, eller 5) udlændingelovens § 9 e.

Ved familiesammenførte udlændinge til flygtninge m.v. forstås udlændinge, der har opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 eller § 9 c, stk. 1, som følge af en familiemæssig tilknytning til en person omfattet af stk. 2.

Ved andre familiesammenførte udlændinge forstås udlændinge, der har haft opholdstilladelse her i landet i mindst 5 år, og som har opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, § 9 c, stk. 1, som følge af en familiemæssig tilknytning til en person, der ikke er omfattet af stk. 2, § 9 m eller § 9 n.

Danske statsborgere, som ikke har dobbelt statsborgerskab, og nordiske statsborgere samt EU- og EØS-borgere er ikke omfattet af repatrieringsloven. Personer, der har opholdstilladelse i medfør af EU-rettens regler om fri bevægelighed, er ligeledes ikke omfattet af loven.

En person, der ikke er omfattet af repatrieringslovens personkreds, kan ansøge udlændinge- og integrationsministeren om at blive omfattet af repatrieringsloven, jf. lovens § 3, stk. 6.

Det er en betingelse i forhold til andre familiesammenførte, dvs. personer, der ikke er familiesammenført med en flygtning, at den pågældende har haft opholdstilladelse i Danmark i mindst fem år på tidspunktet for ansøgning om hjælp til repatriering. For familiesammenførte er det desuden en betingelse for at yde støtte, at den pågældende vender tilbage sammen med referencepersonen. Det gælder dog ikke, hvis den pågældende er blevet skilt, referencepersonen er død, hvis det drejer sig om en udlænding, der som barn er blevet familiesammenført med sine forældre og efter sit fyldte 18. år ønsker at repatriere, eller hvis udlændingen har opholdstilladelse som familiesammenført med et herboende barn, og udlændingen opfylder betingelserne for at kunne modtage reintegrationsbistand, jf. nedenfor.

Det følger af repatrieringslovens § 2, at der ved repatriering i lovens forstand forstås personers frivillige tilbagevenden til deres hjemland, tidligere opholdsland eller et land, hvortil de har nær familiemæssig tilknytning med henblik på at tage varig bopæl.

2.7.3.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at repatrieringsordningen er en god ordning for bl.a. udlændinge med lovligt ophold i Danmark, der ikke længere ønsker at opholde sig her i landet. Det er en fornuftig og holdbar løsning for den enkelte person at repatriere. Udover at være en god løsning for udlændingen, er det positivt for det danske samfund som helhed, når flygtninge m.fl. efter et midlertidigt ophold i landet, beslutter sig for at vende hjem.

Udlændinge- og Integrationsministeriet finder på den baggrund, at udlændinge omfattet af loven om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v., skal have mulighed for at benytte sig af muligheden for at modtage hjælp til repatriering i forbindelse med tilbagevenden til hjemlandet, et tidligere opholdsland eller et land, hvortil den pågældende har nær familiemæssig tilknytning.

Sådanne udlændinge skal således efter Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse kunne vende hjem med økonomisk støtte fra den danske stat, hvis de ikke længere ønsker at opholde sig i Danmark.

Det foreslås på den baggrund, at de udlændinge, der opnår opholdstilladelse efter reglerne i nærværende lovforslag, omfattes af repatrieringslovens personkreds og således vil kunne opnå hjælp til repatriering efter de gældende regler. Det foreslås endvidere, at de udlændinge, der opnår opholdstilladelse efter reglerne i nærværende lovforslag, vil kunne benytte sig af muligheden for at repatriere med repatrieringsstøtte fra tidspunktet for meddelelsen af den midlertidige opholdstilladelse. Der er i den forbindelse navnlig lagt vægt på, at der i vidt omfang er tale om en afgrænset gruppe af udlændinge, som på baggrund af nærmere betingelser er blevet evakueret til Danmark eller har været berettiget hertil, hvormed tilbuddet om hjælp til repatriering ikke vurderes at have en effekt på antallet af udlændinge, som kommer til landet.

Det vil for de pågældende være en forudsætning, at de øvrige betingelser for at opnå repatrieringsstøtte er opfyldt. Det bemærkes i den forbindelse, at det ikke vil være muligt for de pågældende udlændinge at opnå reintegrationsbistand efter repatrieringslovens § 10, da det bl.a. er betingelse, at personen har haft opholdstilladelse i Danmark i fem år. Det vil endvidere ikke efter den foreslåede ordning være muligt for de pågældende udlændinge at fortryde repatrieringen, idet der under henvisning til opholdets særlige karakter, og det forhold, at en opholdstilladelse efter lovforslaget højst meddeles for en periode af to års varighed uden mulighed for forlængelse, ikke efter ministeriets opfattelse bør fastsættes særlige undtagelser svarende til udlændingelovens § 17 a.

Det bemærkes i den forbindelse, at det efter udlændingelovens § 17 a, stk. 1, nr. 7, kan bestemmes, at § 17 a skal finde anvendelse på udlændinge med andet opholdsgrundlag end nævnt i § 17 a, stk. 1, nr. 1-6. Dette medfører imidlertid ikke, at udlændinge med opholdstilladelse efter lovforslaget vil blive omfattet af § 17 a, da det fremgår af forarbejderne til § 17 a, stk. 1, nr. 7, at bestemmelsen vil kunne være relevant for udlændinge, der har fået en opholdstilladelse inden udlændingeloven af 1983, der svarer til de i stk. 1 og 4 opregnede opholdstilladelseskategorier. Der henvises i den forbindelse til lovforslag L 190 af 25. februar 1999, jf. Folketingstidende 1998-99, tillæg A, side 4506.

2.7.4. Hjemrejseloven

2.7.4.1. Gældende ret

2.7.4.1.1. Pligt til at udrejse og udrejsekontrol

Hjemrejselovens § 1 fastslår, at udlændinge uden lovligt ophold her i landet har pligt til at udrejse, og at Hjemrejsestyrelsen fører udrejsekontrol.

Det følger af hjemrejselovens § 1, stk. 1-3, at udlændinge, som efter reglerne i udlændingelovens kapitel 1 og 3-5 a ikke har ret til at opholde sig her i landet, har pligt til at udrejse, at Hjemrejsestyrelsen foretager kontrol med, om en udlænding er udrejst, at sådanne udlændinge om nødvendigt udrejser med bistand fra Hjemrejsestyrelsen, og at politiet om nødvendigt bistår Hjemrejsestyrelsen.

Hjemrejselovens § 1, stk. 1, omfatter enhver udlænding, der efter reglerne i udlændingelovens kapitel 1 og 3-5 a ikke har ret til at opholde sig her i landet. Udlændingelovens kapitel 1 og 3-5 a indeholder bl.a. regler om betingelser for indrejse og ophold, regler for bortfald, inddragelse og nægtelse af forlængelse af opholdstilladelser og arbejdstilladelser, udvisning, overførelse og afvisning.

Pligten til at udrejse gælder således bl.a., men ikke udelukkende, for en udlænding, der er meddelt endeligt afslag på en ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 (asyl), eller som har frafaldet en sådan ansøgning, en udlænding, der er udvist ved dom som følge af et strafbart forhold, jf. udlændingelovens §§ 22-24 eller 25 c, jf. § 49, en udlænding, der er udvist efter §§ 25 a-25 b, en udlænding, som er udvist efter udlændingelovens § 25, en udlænding, der har fået inddraget eller nægtet forlænget sin opholdstilladelse efter § 19, stk. 1, eller en udlænding, der er blevet meddelt afslag på en ansøgning om opholdstilladelse efter § 9 (familiesammenføring), og hvis eventuelle klage til Udlændingenævnet ikke er tillagt opsættende virkning, jf. udlændingelovens § 33 b.

Ved udrejse forstås, at udlændingen skal forlade Danmarks territorium.

Bestemmelsen fastslår, at det er den pågældende udlændings eget ansvar at sørge for sin udrejse, og at udrejse således skal ske på udlændingens eget initiativ og ikke på de danske myndigheders initiativ.

Pligten til at udrejse indtræffer fra det tidspunkt, hvor det kan konstateres, at udlændingen ikke har et gyldigt opholdsgrundlag. Pligten til at udrejse er således ikke afhængig af, at udlændingen er meddelt en endelig afgørelse eller beslutning, hvorefter udlændingen ikke har ret til at opholde sig her i landet og hvormed der fastsættes en udrejsefrist efter udlændingelovens § 33, stk. 1, 1. pkt.

Hjemrejsestyrelsen foretager efter hjemrejselovens § 1, stk. 2, kontrol med, om en udlænding er udrejst. Dette indebærer, at Hjemrejsestyrelsen skal foretage kontrol af, hvorvidt en udlænding er udrejst i overensstemmelse med forpligtelsen hertil, når den pågældende har modtaget en afgørelse eller beslutning om, at vedkommende skal udrejse af landet. Hjemrejsestyrelsen kan herudover foretage udrejsekontrol i andre sager, hvor Hjemrejsestyrelsen bliver bekendt med, at en udlænding ikke har ret til at opholde sig her i landet i henhold til reglerne i udlændingelovens kapitel 1 og 3-5 a.

Udrejsekontrollen omfatter sager, hvor Flygtningenævnet har meddelt endeligt afslag på asyl, og hvor afgørelsen er forkyndt for udlændingen i forbindelse med mødet. Udrejsekontrollen omfatter også sager, hvor udlændingen ikke længere har ret til at opholde sig her i landet, herunder sager, hvor studerende får deres opholdstilladelse inddraget eller nægtet forlænget, og i tilfælde hvor udlændinge, der opholder sig i Danmark, og som bliver meddelt endeligt afslag på eller får afvist en ansøgning om ægtefællesammenføring, er pålagt at udrejse og ikke udrejser i overensstemmelse med udrejsefristen.

Udrejsekontrol kan derudover foretages i sager, hvor en udlænding er meddelt indrejseforbud som følge af, at udlændingen ikke er udrejst i overensstemmelse med en frist herfor.

Er der en konkret grund til at antage, at en udlænding opholder sig her i landet uden det fornødne opholdsgrundlag, vil Hjemrejsestyrelsen altid foretage udrejsekontrol.

Kræver gennemførelse af udrejsekontrollen, at der anvendes magt eller tvang for at sikre sig adgang til det sted, hvor udlændingen opholder sig, skal Hjemrejsestyrelsen anmode om politiets bistand.

Konstateres det ved udrejsekontrollen, at en udlænding ikke er udrejst i overensstemmelse med pligten hertil, skal Hjemrejsestyrelsen tage de fornødne skridt for at sikre udlændingens udrejse eller udsendelse.

Det fremgår af hjemrejselovens § 1, stk. 3, at om nødvendigt udrejser en udlænding omfattet af bestemmelsen med bistand fra Hjemrejsestyrelsen, og at politiet om nødvendigt bistår Hjemrejsestyrelsen i den henseende.

Dette indebærer, at en udlænding, der efter reglerne i udlændingelovens kapitel 1 og 3-5 a ikke har ret til at opholde sig her i landet, og som således har pligt til at udrejse, om nødvendigt får bistand til at udrejse af Hjemrejsestyrelsen, og at politiet om nødvendigt bistår Hjemrejsestyrelsen.

Hjemrejsestyrelsen vil, eventuelt med bistand fra politiet, understøtte en udlændings udrejse for at sikre, at udlændingen faktisk udrejser. Dette omfatter alle nødvendige, understøttende foranstaltninger, såsom selve den praktiske forberedelse af udrejsen samt gennemførelsen heraf, herunder eventuelt i form af en egentlig (tvangsmæssig) udsendelse. Efter anmodning fra Hjemrejsestyrelsen kan politiet bistå ved foranstaltninger, der indebærer magt eller tvang.

Det anses for nødvendigt at understøtte en udlændings udrejse, når udlændingen ikke har det fornødne opholdsgrundlag og ikke selv er i stand til at forestå sin udrejse eller ikke vil medvirke til sin udrejse.

2.7.4.1.2. Adgang til hjemrejsestøtte

Det følger af hjemrejselovens § 8, stk. 1, at der kan gives hjemrejsestøtte til en udlænding, der, jf. § 3, stk. 2, medvirker til sin udrejse, jf. dog stk. 3 og 4, og at hvis en udlænding medvirker til sin hjemrejse efter hjemrejselovens § 3, stk. 3, kan der alene gives reduceret hjemrejsestøtte.

Efter hjemrejselovens § 8, stk. 2, nr. 1, kan der ydes hjemrejsestøtte til en udlænding, der opholder sig her i landet, og som er registreret som asylansøger efter udlændingelovens § 48 e, stk. 2, og er meddelt afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 af Udlændingestyrelsen eller Flygtningenævnet eller har frafaldet sin ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7.

Efter hjemrejselovens § 8, stk. 2, nr. 2, kan der ydes hjemrejsestøtte til en udlænding, der opholder sig her i landet, og som har fået sin opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7, 8, 9 b eller 9 c, hvor denne var meddelt efter en ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7 eller 9 e, nægtet forlænget eller inddraget efter udlændingelovens § 11, stk. 2, og § 19, stk. 1.

Efter hjemrejselovens § 8, stk. 2, nr. 3, kan der ydes hjemrejsestøtte til en udlænding, hvis opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 9 eller 9 c, stk. 1, som følge af en familiemæssig tilknytning til en person omfattet af nr. 2, er nægtet forlænget eller inddraget efter udlændingelovens § 11, stk. 2, og § 19, stk. 1.

Efter hjemrejselovens § 8, stk. 2, nr. 4, kan der ydes hjemrejsestøtte til en udlænding, der har haft opholdstilladelse i mindst 5 år, og som har fået sin opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 9 eller 9 c, stk. 1, som følge af en familiemæssig tilknytning til en person, der ikke er omfattet af nr. 2 eller udlændingelovens §§ 9 m eller 9 n, inddraget eller nægtet forlænget efter udlændingelovens §§ 11, stk. 2, og 19, stk. 1.

Det følger af hjemrejselovens § 8, stk. 4, at der bl.a. ikke kan gives hjemrejsestøtte efter lovens § 8, stk. 1, til udlændinge, der af Udlændingestyrelsen er meddelt afslag på en ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 i medfør af udlændingelovens § 53 b, stk. 1, og udlændinge, hvis ansøgning om opholdstilladelse er afvist efter udlændingelovens § 29 b, fordi udlændingen allerede har opnået beskyttelse i et andet land omfattet af udlændingelovens § 29 a, stk. 1, og udlændinge, der er udvist efter udlændingelovens § 25, og udlændinge, der er udelukket efter udlændingelovens § 10, stk. 1, nr. 1 eller 2, og udlændinge, der er dømt efter straffelovens kapitel 12 eller 13, samt udlændinge, hvis opholdstilladelse eller opholdsret er bortfaldet efter udlændingelovens § 21 b, stk. 1.

Efter hjemrejselovens § 8, stk. 6, kan udlændinge- og integrationsministeren fastsætte nærmere regler om hjemrejsestøtte, herunder om betingelser for opnåelse af hjemrejsestøtte, hjemrejsestøttens form, støttebeløb m.v.

2.7.4.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.7.4.2.1. Pligt til at udrejse og udrejsekontrol

Det er et centralt princip i udlændingelovgivningen, at en udlænding har pligt til at udrejse, når den pågældende ikke har ret til at opholde sig her i landet. Det følger heraf, at det er udlændingens eget ansvar at sørge for sin udrejse, når den pågældende ikke har ret til at opholde sig her i landet.

Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at hjemrejselovens ordning, hvorefter det fastslås, at en udlænding, der ikke har ret til at opholde sig her i landet, har pligt til at udrejse, og at udrejse om nødvendigt kan ske med bistand fra Hjemrejsestyrelsen, samt at politiet om nødvendigt bistår Hjemrejsestyrelsen i den henseende, er et afgørende element i udlændingelovgivningen.

Udlændinge- og Integrationsministeriet finder det således afgørende at understøtte en udlændings udrejse, når udlændingen ikke har ret til at opholde sig her i landet og ikke selv er i stand til at forestå sin udrejse eller ikke vil medvirke hertil, således at udlændingen ikke opholder sig unødvendigt her i landet.

Medvirker udlændingen til sin udrejse, men formår udlændingen f.eks. ikke selv at planlægge denne, bistår Hjemrejsestyrelsen hermed. Medvirker udlændingen ikke til sin udrejse, og udrejser udlændingen ikke inden for den fastsatte udrejsefrist, skal Hjemrejsestyrelsen, med den relevante bistand fra politiet, understøtte en udsendelse af den pågældende. Dette vil kunne ske enten som en påset udsendelse eller en ledsaget udsendelse og om nødvendigt ved politiets anvendelse af magt og tvang.

Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at det grundlæggende princip om, at en udlænding har pligt til at udrejse, når den pågældende ikke har ret til at opholde sig her i landet, skal omfatte alle udlændinge.

Udlændinge- og Integrationsministeriet finder på den baggrund, at udlændinges forpligtelse til at udrejse, når den pågældende ikke har ret til at opholde sig her i landet, tillige bør omfatte udlændinge omfattet af den foreslåede lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået de danske myndigheder m.v.

Det foreslås på den baggrund, at udlændinge, som har opnået opholdstilladelse i henhold til den foreslåede lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået de danske myndigheder m.v., omfattes af forpligtelsen til at udrejse, hvis den pågældendes opholdstilladelse udløber, inddrages eller på anden vis bortfalder, og den pågældende derved ikke har ret til at opholde sig her i landet.

Pligten til at udrejse vil således tillige gælde for udlændinge omfattet af den pågældende lov, som f.eks. får afslag på opholdstilladelse efter loven eller som frafalder deres ansøgning.

Det bemærkes i den forbindelse, at forslaget medfører, at udlændinge, der har opnået opholdstilladelse i henhold til den foreslåede lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået de danske myndigheder m.v., tillige vil være omfattet af Hjemrejsestyrelsens kompetence til at føre kontrol med, om en udlænding er udrejst, jf. hjemrejselovens § 1, stk. 2.

Udrejser de pågældende udlændinge ikke, vil de endvidere være omfattet af bestemmelsen i hjemrejselovens § 1, stk. 3, hvorefter det gælder, at om nødvendigt udrejser en udlænding omfattet af bestemmelsen med bistand fra Hjemrejsestyrelsen, og at politiet om nødvendigt bistår Hjemrejsestyrelsen i den henseende.

2.7.4.2.2. Adgang til hjemrejsestøtte

Efter Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse bør fokus på at fremme frivillig udrejse for udlændinge, der ikke eller ikke længere har ret til at opholde sig her i landet, øges. Det er for den enkelte udlænding den bedste løsning, at hjemrejsen sker frivilligt, og det er samfundsøkonomisk en gevinst, at flere fra den pågældende målgruppe rejser frivilligt hjem.

Muligheden for at modtage støtte kan være et effektivt motivationsfremmende middel i forhold til at fremme udlændingens samarbejde med myndighederne om hjemrejsen.

Det er derfor efter Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse afgørende, at der findes de nødvendige rammer for at give støtte i forbindelse med frivillig udrejse.

Udlændinge- og Integrationsministeriet finder derfor, at adgangen til hjemrejsestøtte tillige bør omfatte udlændinge omfattet af den foreslåede lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået de danske myndigheder m.v., herunder hvis opholdstilladelsen inddrages som følge af, at grundlaget for ansøgningen eller tilladelsen, var urigtigt, og situationer, hvor den midlertidige opholdstilladelse efter sit indhold udløber.

For så vidt angår hjemrejsestøtte til udlændinge, hvis opholdstilladelse efter den foreslåede lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v., er inddraget efter den lovs § 10, stk. 1, nr. 1, bemærkes, at det er Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at personkredsen bør nyde samme adgang til hjemrejsestøtte som udlændinge, hvis opholdstilladelse er inddraget efter udlændingelovens § 19, stk. 1.

Det er endvidere ministeriets opfattelse, at også udlændinge, hvis midlertidige opholdstilladelse efter den foreslåede lov efter sit indhold udløber, bør have adgang til at opnå hjemrejsestøtte.

På den baggrund foreslås det, at der i hjemrejselovens § 8, stk. 2, som regulerer, til hvilke udlændinge der kan gives hjemrejsestøtte, indsættes nye numre, hvorefter en udlænding, der opholder sig her i landet, og som har fået sin opholdstilladelse efter den foreslåede lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v., inddraget efter den lovs § 8, stk. 1, nr. 1, også kan opnå hjemrejsestøtte efter hjemrejselovens § 8, stk. 1. Endelig foreslås det, at en udlænding, der opholder sig her i landet, og som er meddelt opholdstilladelse efter den foreslåede lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v., og som indgiver ansøgning om hjemrejsestøtte inden udløbet af den midlertidige opholdstilladelse, dog tidligst 2 måneder før tilladelsen efter sit indhold udløber, kan gives hjemrejsestøtte efter hjemrejselovens § 8, stk. 1.

Det bemærkes i den forbindelse, at de sædvanlige betingelser for at opnå hjemrejsestøtte skal være opfyldt, herunder at den pågældende udlænding medvirker til sin hjemrejse, jf. hjemrejselovens § 3, stk. 2, jf. dog stk. 3 og 4, og at såfremt en udlænding ikke medvirker, jf. hjemrejselovens § 3, stk. 3, kan der alene gives reduceret hjemrejsestøtte, samt at ansøgning om hjemrejsestøtte skal indgives inden udløbet af den midlertidige opholdstilladelse eller, for udlændinge der har fået inddraget en opholdstilladelse, inden udrejsefristens udløb.

Den endelige fastsættelse af hjemrejsestøtte afhænger af, om den pågældende udlænding medvirker til sin udrejse, dvs. at udlændingen medvirker fra den endelige afgørelse, der pålægger udlændingen at udrejse af landet, og frem til den faktiske udrejse. En udlænding, der medvirker til sin udrejse, vil kunne modtage den fulde hjemrejsestøtte, hvorimod en udlænding, der medvirker til udrejsen efter i en periode ikke at have medvirket hertil, vil skulle have reduceret sit støttebeløb. En udlænding, der ikke medvirker til sin udrejse, og som derfor udsendes tvangsmæssigt, vil være afskåret fra at modtage hjemrejsestøtte.

Hjemrejsestyrelsens afgørelse om, hvorvidt udlændingen medvirker til sin udrejse eller ej, vil således være afgørende for den endelige fastsættelse af hjemrejsestøtten.

Det bemærkes, at en ansøgning om hjemrejsestøtte for den omfattede personkreds vil blive betragtet som, at den pågældende medvirker til sin udrejse. Ansøger den pågældende derimod ikke inden udløbet af udrejsefristen eller inden udløbet af den midlertidige opholdstilladelse, vil vedkommende ikke længere have mulighed for at modtage hjemrejsestøtte efter de foreslåede bestemmelser i hjemrejselovens § 8, stk. 2, nr. 5 og 6, jf. § 1, stk. 1.

Udlændinge, der er udelukket fra opholdstilladelse efter § 4, stk. 1, nr. 1, fordi udlændingen må anses for en fare for statens sikkerhed eller udelukket fra opholdstilladelse efter § 4, stk. 1, nr. 2, fordi udlændingen må anses for en alvorlig trussel mod den offentlige orden, sikkerhed eller sundhed, i den foreslåede lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v., er en persongruppe, der er uønskede i Danmark.

Det er derfor Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at udlændinge, der er omfattet af disse udelukkelsesgrunde og dermed ikke kan opnå opholdstilladelse, heller ikke skal have adgang til at opnå hjemrejsestøtte efter hjemrejseloven.

Der foreslås derfor indsat en bestemmelse i hjemrejseloven, hvorefter der ikke kan gives hjemrejsestøtte til en udlænding, som efter § 4, stk. 1, nr. 1 eller 2, i lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v., er udelukket fra at opnå opholdstilladelse.

Med forslaget sidestilles udlændinge, der er udelukket fra at opnå opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v., med udlændinge, der er udelukket fra at opnå opholdstilladelse efter udlændingelovens § 10, stk. 1 eller 2, i relation til opnåelse af hjemrejsestøtte, idet ingen af persongrupperne vil have adgang dertil.

De nærmere betingelser for opnåelse af hjemrejsestøtte fastsættes i bekendtgørelse, jf. hjemrejselovens § 8, stk. 6, hvorefter udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte nærmere regler om hjemrejsestøtte, herunder om betingelser for opnåelse af hjemrejsestøtte, hjemrejsestøttens form, støttebeløb m.v.

2.7.5. Statstilskud til erhvervsuddannelser

2.7.5.1. Gældende ret

§ 15, stk. 5, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1753 af 30. august 2021, og § 19, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1395 af 28. september 2020, regulerer, hvornår udenlandske elever på erhvervsuddannelser kan indgå i beregningen af en række aktivitetsbestemte statslige taxametertilskud til uddannelsesinstitutionerne.

I tilskudsberegningen indgår bl.a. udenlandske elever, der er meddelt opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold efter udlændingelovens § 7, stk. 1 (konventionsflygtninge), § 7, stk. 2 (beskyttelsesstatus), § 7, stk. 3 (midlertidig beskyttelsesstatus), § 8, stk. 1 eller 2 (kvoteflygtninge), eller § 9 c, stk. 3, nr. 1 eller 2 (uledsagede mindreårige), jf. § 15, stk. 5, nr. 1, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og § 19, stk. 2, nr. 1, i lov om erhvervsuddannelser.

Udenlandske elever, der er meddelt opholdstilladelse efter den foreslåede lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v., er ikke omfattet af § 15, stk. 5, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og § 19, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser og indgår således ikke i tilskudsberegningen.

Tilskud efter § 15, stk. 2, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse er tilskud til uddannelsesinstitutionernes fællesudgifter. Tilskud efter § 15, stk. 3, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse er tilskud til institutionernes erhvervelse og opretholdelse af lokaler, bygninger og arealer. Tilskud efter § 19, stk. 4, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse er tilskud til institutionerne ved færdiggørelse af uddannelse. Tilskud efter § 19, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser er tilskud til dækning af de direkte undervisningsudgifter fraregnet indtægter ved skoleundervisningen.

Udbud af erhvervsuddannelser til udenlandske elever, der ikke indgår i beregningen af tilskud til uddannelsesinstitutionen, skal ske som indtægtsdækket virksomhed, jf. § 15, stk. 7, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og § 19, stk. 4, i lov om erhvervsuddannelser.

Det har også betydning i en række andre bestemmelser, om en elev indgår i tilskudsberegningen. Således er det en betingelse for elevens ret til skolepraktikydelse efter § 66 k, stk. 1, jf. § 66 k, stk. 4, i lov om erhvervsuddannelser, for refusion af virksomheders lønudgifter m.v. efter § 66 k, stk. 2, og for ydelse af tilskud til virksomheder, som indgår uddannelsesaftale med en elev, der uforskyldt har mistet en uddannelsesaftale, efter § 66 k, stk. 3, jf. § 66 k, stk. 4, at eleven indgår i tilskudsberegningen. Betingelsen gælder tilsvarende i forhold til udenlandske elevers mulighed for at udløse ret til tilskud til delvis dækning af de faglige udvalgs udgifter til svendeprøver og opnå økonomisk støtte til værktøj, værnemidler, befordring og lign., i det omfang elever med en uddannelsesaftale i det relevante hovedforløb er berettiget til at modtage sådanne ydelser fra arbejdsgiveren til uddannelser efter kapitel 7 a i lov om erhvervsuddannelser, jf. § 67 a, stk. 4, i lov om erhvervsuddannelser. Såfremt en udenlandsk elev ikke indgår i tilskudsberegningen, opnår eleven således heller ikke selv ret til ydelser og kan ikke udløse ret for arbejdsgiveren eller det faglige udvalg til udbetaling af ydelser efter lov om erhvervsuddannelser.

Det fremgår endvidere af § 17 b, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf. lovbekendtgørelse nr. 816 af 28. april 2021, at det med hensyn til udenlandske elever er en betingelse for at opnå lønrefusion efter lovens kapitel 2, refusion af udgifter til elevers ophold på kostafdelinger efter kapitel 2 a, tilskud til befordringsudgifter efter kapitel 3 og mobilitetsfremmende ydelser efter kapitel 4, at eleven indgår i tilskudsberegningen. Tilskud m.v. efter lovens kapitel 2, 3 og 4 kan opnås af arbejdsgivere, refusion efter lovens kapitel 2 a kan opnås af kostafdelinger, mens elever, faglige udvalg m.fl. kan modtage ydelser efter kapitel 4. Det fremgår endvidere af § 17 b, 2. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at det med hensyn til udenlandske elever er en betingelse for at indgå i opgørelsen af praktikårselever og bonus efter kapitel 5 c og 5 d, at eleven indgår i tilskudsberegningen. Opgørelsen af praktikårselever og tilskud efter lovens § 21 j er en del af det praktikpladsafhængige AUB-bidrag, som vedrører udbetalinger til og opkrævninger hos arbejdsgivere.

Endvidere følger det af de administrativt fastsatte regler om tilskud til kostafdelinger i § 13 i bekendtgørelse nr. 1125 af 1. juni 2021 om optagelse på kostafdelinger og om betaling for kost og logi ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse, at indkvartering på kostafdelinger af udenlandske elever, der ikke indgår i tilskudsberegningen, sker efter reglerne om indtægtsdækket virksomhed.

Da udenlandske elever på erhvervsuddannelserne, der er meddelt opholdstilladelse efter den foreslåede lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v., ikke er omfattet af § 15, stk. 5, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og § 19, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser, har denne elevgruppe ikke rettigheder med hensyn til skolepraktikydelser m.v. efter lov om erhvervsuddannelser eller tilskud m.v. i henhold til lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Tilsvarende gælder med hensyn til indkvartering på kostafdelinger, hvor udenlandske elever, der er meddelt opholdstilladelse efter den foreslåede ordning med midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v., således tillige skal betale for indkvartering efter reglerne om indtægtsdækket virksomhed.

2.7.5.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at udlændinge, der meddeles opholdstilladelse efter den foreslåede lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v., bør have samme adgang til erhvervsuddannelser med statstilskud som bl.a. udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1-3, § 8, stk. 1 eller 2, og § 9 c, stk. 3, nr. 1 eller 2.

Det foreslås, at der i § 15, stk. 5, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og § 19, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser indsættes et nyt nummer, hvorved udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse efter den foreslåede lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v., omfattes af tilskudsberegningen.

Forslaget vil medføre, at udlændinge, der meddeles opholdstilladelse efter den foreslåede lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v., vil indgå i beregningen af tilskud efter § 15, stk. 2, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse til uddannelsesinstitutionernes fællesudgifter, tilskud efter § 15, stk. 3, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse til institutionernes erhvervelse og opretholdelse af lokaler, bygninger og arealer, tilskud efter § 19, stk. 4, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse til institutionerne ved færdiggørelse af uddannelse og tilskud efter § 19, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser til dækning af de direkte undervisningsudgifter fraregnet indtægter ved skoleundervisningen.

Forslaget vil endvidere medføre, at udlændinge omfattet af den foreslåede lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v., vil få de samme rettigheder som øvrige elever på en erhvervsuddannelse, der indgår i tilskudsberegningen, med hensyn til skolepraktikydelser m.v. efter lov om erhvervsuddannelser, tilskud m.v. i henhold til lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag eller indkvartering på kostafdelinger.

Forslaget vedrører alene de tilskudsmæssige forhold og afledte rettigheder deraf for udlændinge omfattet af ordningen med midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v., i forbindelse med deltagelse i erhvervsuddannelser, hvor de vil kunne indgå i tilskudsberegningen, og uddannelsesinstitutionernes udbud således ikke skal ske som indtægtsdækket virksomhed. Der ændres ikke i øvrigt ved rammerne for de pågældende elevers adgang til erhvervsuddannelserne eller tilrettelæggelse og indhold af uddannelserne for sådanne elever.

2.7.6. Lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

2.7.6.1. Gældende ret

Efter integrationslovens § 16, stk. 1, skal udlændinge, som er omfattet af integrationslovens § 2, stk. 2 eller 3, hvis de på tidspunktet for kommunalbestyrelsens overtagelse af ansvaret er fyldt 18 år, have tilbud om et selvforsørgelses- og hjemrejseprogram, som tilrettelægges af den ansvarlige kommunalbestyrelse.

Efter integrationslovens § 21, stk. 1, skal kommunalbestyrelsen inden en måned efter at have overtaget ansvaret for en udlænding omfattet af § 16 henvise den pågældende til danskuddannelse i henhold til lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

I henhold til § 2, stk. 1, nr. 1, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. skal kommunalbestyrelsen tilbyde danskundervisning til nyankomne udlændinge over 18 år. Tilbuddet skal gives til alle, der enten har opholdstilladelse eller i øvrigt fast, lovligt ophold i Danmark og er folkeregistreret i kommunen.

I lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. sondres mellem hhv. integrationskursister (I-kursister) og selvforsørgerkursister (S-kursister).

Efter § 2 c i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. forstås ved I-kursister i medfør af samme lov en flygtning eller en familiesammenført udlænding til en flygtning, der henvises til danskuddannelse som led i et selvforsørgelses- eller hjemrejseprogram, jf. integrationslovens § 16, stk. 1, eller andre familiesammenførte udlændinge, der henvises til danskuddannelse som led i introduktionsprogrammet, jf. integrationslovens § 16, stk. 2, herunder 1) en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7 eller 8, 2) en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, 3) en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 b, 4) en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1 eller 2, eller 5) en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 e.

I-kursistbegrebet svarer til den personkreds, der skal tilbydes et integrationsprogram efter integrationslovens § 16. Der henvises herved til Folketingstidende 2016-2017, Tillæg A, L 175, som fremsat, side 20.

2.7.6.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Med den foreslåede ændring af integrationslovens § 2, stk. 2, jf. lovforslagets § 21, nr. 1, foreslås det, at udlændinge med opholdstilladelse efter lovforslaget, omfattes af integrationsloven og dennes tilbud om et selvforsørgelses- og hjemrejseprogram efter integrationslovens § 16. Selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet omfatter efter integrationslovens § 21 et tilbud om danskuddannelse i henhold til lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

Som konsekvens af de foreslåede ændringer og af hensyn til anvendelsen af lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. i kommunerne foreslås det derfor at indføre en henvisning i § 2 c i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., til gruppen af udlændinge med opholdstilladelse efter den foreslåede lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v.

Den foreslåede ændring indebærer, at det tydeligt fremgår, at udlændinge, der meddeles opholdstilladelse efter lovforslaget, fremover vil blive omfattet af gruppen af integrationskursister (I-kursister) efter § 2 c i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

3. Forholdet til databeskyttelseslovgivningen

Behandling af personoplysninger er reguleret af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (herefter databeskyttelsesforordningen) og lov nr. 502 af 23. maj 2018 om supplerende bestemmelser til forordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (herefter databeskyttelsesloven).

Spørgsmålet om, hvorvidt udlændingemyndighederne må behandle personoplysninger, er som udgangspunkt reguleret i databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, om behandling af almindelige ikke-følsomme personoplysninger, artikel 9, stk. 2, om behandling af følsomme personoplysninger og databeskyttelseslovens § 8 om behandling af oplysninger om strafbare forhold samt databeskyttelseslovens § 11 om behandling af personnumre.

Efter databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 2 og 3, er det muligt at opretholde og indføre mere specifikke bestemmelser for at tilpasse anvendelsen af dele af artikel 6, stk. 1. Det gælder bl.a. artikel 6, stk. 1, litra e, hvorefter behandling af almindelige ikke-følsomme personoplysninger kan ske, hvis det er nødvendigt af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse eller som henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt.

Med bestemmelserne i lovforslagets §§ 11-15 og § 20, nr. 5 og 6, foreslås det, at tilsvarende bestemmelser, som fremgår af udlændingelovens § 40 a, stk. 3-12, og stk. 14, 1. pkt., § 40 b, stk. 3-12, og stk. 14, 13, 1. pkt., §§ 40 e og 44 a, § 45 a, stk. 1-3, og § 45 c, der i dag regulerer udlændingemyndighedernes behandling af personoplysninger i sager om opholdstilladelse m.v. efter udlændingeloven, vil skulle gælde for behandlingen af sager om opholdstilladelse m.v. efter dette lovforslag.

I forhold til lovforslagets § 13 bemærkes det, at behandling af personoplysninger for Politiets Efterretningstjeneste (PET) og Forsvarets Efterretningstjeneste ikke er reguleret af databeskyttelseslovgivningen, jf. herved databeskyttelseslovens § 3, stk. 2, og retshåndhævelseslovens § 1, stk. 2, men henholdsvis PET-loven, jf. lovbekendtgørelse nr. 231 af 7. marts 2017 med senere ændringer, og FE-loven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1287 af 28. november 2017 med senere ændringer.

Af bemærkningerne til PET-loven, jf. Folketingstidende 2012-13, A, L 161 som fremsat, side 16, og af bemærkningerne til FE-loven jf. Folketingstidende 2012-13, A, L 163 som fremsat, side 13, følger, at PET's og FE's udveksling af oplysninger som led i opgavevaretagelsen på udlændinge- og indfødsretsområdet ikke reguleres af PET-loven og FE-loven, men derimod af særreglerne herom, der er fastsat i udlændingelovens § 45 a. PET-loven og FE-loven regulerer således ikke den særlige ordning efter udlændingelovens § 45 a om udlændingemyndighedernes videregivelse af oplysninger fra en sag efter udlændingeloven til PET og FE, tjenesternes videregivelse af oplysninger til udlændingemyndighederne og tjenesternes indbyrdes udveksling af oplysninger.

Den foreslåede § 13 skal således i forhold hertil - på tilsvarende måde, som de pågældende myndigheder har mulighed for i dag efter de gældende regler i udlændingelovens § 45 a - muliggøre udveksling af personoplysninger mellem efterretningstjenesterne, Udlændingestyrelsen og Udlændingenævnet og dermed sikre det juridiske grundlag for, at der f.eks. kan ske en forudgående kontrol af alle, der søger om opholdstilladelse efter lovforslaget.

Behandling af ikke-følsomme personoplysninger for udlændingemyndighederne efter de foreslåede bestemmelser i lovforslagets §§ 11-15, kan ske inden for rammerne af forordningens artikel 6, stk. 1, litra e. Det skyldes, at behandling af oplysningerne for de deltagende offentlige myndigheder vil være nødvendig af hensyn til deres opgaver på udlændingeområdet med behandling af ansøgninger om opholdstilladelser mv. De foreslåede bestemmelser fastsættes som nationale særregler for behandling af almindelige personoplysninger inden for rammerne af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 2 og 3, jf. artikel 6, stk. 1, litra e.

I de tilfælde, hvor en behandling af følsomme oplysninger omfattet af databeskyttelsesforordningens artikel 9 er nødvendig ved behandlingen af sagerne om opholdstilladelse, varetagelse af sikkerhedsmæssige opgaver mv., vil dette også kunne ske i medfør af de foreslåede bestemmelser. Det vurderes, at der med de foreslåede bestemmelser vil være hjemmel hertil, idet behandlingen i sådanne tilfælde vil være nødvendig for, at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, eller af hensyn til en væsentlig samfundsinteresse, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra f og g. De foreslåede bestemmelser vurderes således at kunne fastsættes inden for rammerne af forordningens artikel 9, stk. 2, litra f og g.

For så vidt angår behandlingen af personoplysninger om eventuelle strafbare forhold i medfør af de foreslåede bestemmelser og i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningens artikel 10 er det Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at bestemmelserne efter vedtagelse af lovforslaget vil udgøre hjemmel i national ret til behandling af sådanne personoplysninger.

Det bemærkes, at de foreslåede bestemmelser navnlig har til formål at sikre Udlændingestyrelsens, Udlændingenævnets og efterretningstjenesternes mulighed for at kontrollere, at der ikke er forhold, der taler imod, at udlændinge, der søger om opholdstilladelse efter lovforslaget, meddeles en sådan opholdstilladelse, ligesom lovforslaget har til formål at sikre, at der efterfølgende vil kunne ske en effektiv identitetskontrol af udlændinge, der opholder sig i Danmark, eller som ønsker at indrejse i landet. Det er således efter Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse væsentligt, at der foreligger det nødvendige oplysningsgrundlag for, at der kan føres tilstrækkelig kontrol med de udlændinge, der indrejser og opholder sig her i landet. Dertil kommer, at det efter Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse er væsentligt, at udlændinge, der ansøger om opholdstilladelse efter lovforslagets bestemmelser, underlægges regler, som svarer til reglerne for andre udlændinge i tilsvarende situationer. Det tilsigtes således ikke med lovforslaget, at Udlændingestyrelsen, Udlændingenævnet eller efterretningstjenesterne skal kunne behandle flere kategorier af oplysninger, end de pågældende myndigheder allerede har mulighed for i forhold til udlændinge, der søger om opholdstilladelse efter udlændingelovens bestemmelser. Det er på denne baggrund ministeriets vurdering, at der er et behov for national regulering på de omfattede områder.

Vurderingen af de foreslåede bestemmelser har generelt taget udgangspunkt i de kriterier, som fremgår af betænkning nr. 1565/2017 om databeskyttelsesforordningen - og de retlige rammer for dansk lovgivning, jf. betænkning nr. 1565/2017, del I - bind 1, side 168 ff. og side 229 ff.

Herudover bemærkes det, at de øvrige bestemmelser i databeskyttelsesforordningen, herunder de grundlæggende principper i forordningens artikel 5, også skal iagttages, når der behandles personoplysninger i medfør af de foreslåede bestemmelser.

Efter forslagets § 6, stk. 2, vil justitsministeren kunne bestemme, at de oplysninger, der er indgået i vurderingen efter stk. 1 om, hvorvidt udlændingen må anses for en fare for statens sikkerhed, af sikkerhedsmæssige grunde ikke kan videregives til den udlænding, vurderingen angår. Forslaget indebærer således en fravigelse af databeskyttelsesforordningens regler om oplysningspligt samt indsigtsret i databeskyttelsesforordningens artikel 15.

Udlændinge- og Integrationsministeriet vurderer, at bestemmelserne kan fastsættes inden for rammerne af databeskyttelsesforordningens artikel 23, stk. 1, hvorefter medlemsstaterne ved lovgivningsmæssige foranstaltninger kan begrænse rækkevidden af forordningens bestemmelser om de registreredes rettigheder mv., herunder indsigtsretten efter forordningens artikel 15, når det er nødvendigt og forholdsmæssigt af hensyn til bl.a. forebyggelse, efterforskning eller retsforfølgning af strafbare handlinger eller fuldbyrdelse af strafferetlige sanktioner, herunder beskyttelse mod og forebyggelse af trusler mod den offentlige sikkerhed, samt kontrol-, tilsyns- eller reguleringsfunktioner, herunder opgaver af midlertidig karakter, der er forbundet med offentlig myndighedsudøvelse.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslaget forventes umiddelbart at medføre merudgifter for det offentlige på 2,1 mio. kr. i 2021, 117,2 mio. kr. i 2022, 127,5 mio. kr. i 2023, 22,0 mio. kr. i 2024 og 0,5 mio. kr. i 2025.

Der er en væsentlig usikkerhed knyttet til dette skøn. Det er beregningsteknisk lagt til grund, at den af særloven omfattede persongruppe får ophold via den i lovforslaget foreslåede ordning. De faktiske afledte merudgifter vil afhænge af, hvilket opholdsgrundlag persongruppen vil blive omfattet af.

De samlede forventede merudgifter i 2021 afholdes inden for de eksisterende rammer. De samlede forventede merudgifter i 2022 til 2025 indarbejdes på ændringsforslaget til finansloven for 2022.

De skønnede merudgifter kan henføres til nedenstående elementer.

På Udlændinge- og Integrationsministeriets område vurderes lovforslaget samlet set at medføre offentlige merudgifter på 2,1 mio. kr. i 2021, 93,3 mio. kr. i 2022, 102,2 mio. kr. i 2023 og 17,4 mio. kr. i 2024. Udgifterne fordeler sig mellem aktive tilbud og danskuddannelse på 34,2 mio. kr. i 2022, 36,8 mio. kr. i 2023 og 4,4 mio. kr. i 2024, Resultattilskud på 0 mio. kr. i 2022, 3,2 mio. kr. i 2023 og 5,3 mio. kr. i 2024, Grundtilskud på 14,0 mio. kr. i 2022, 15,9 mio. kr. i 2023 og 2,1 mio. kr. i 2024, Hjælp i særlige tilfælde på 3,5 mio. kr. i 2022, 4,0 mio. kr. i 2023 og 0,5 mio. kr. i 2024 samt Selvforsørgelses- og hjemrejseydelse i program på 39,0 mio. kr. i 2022, 42,3 mio. kr. i 2023 og 5,1 mio. kr. i 2024. Endvidere vurderes lovforslaget at medføre merudgifter til sagsbehandling i Udlændingestyrelsen på 2,1 mio. kr. i 2021 og 2,6 mio. kr. i 2022 i Udlændingestyrelsen og Udlændingenævnet.

På Social- og Ældreministeriets område vurderes lovforslaget samlet set at medføre merudgifter til ydelser efter serviceloven på 19,9 mio. kr. i 2022, 22,8 mio. kr. i 2023 samt 2,9 mio. kr. i 2024. Heraf skønnes statens udgifter til refusion af kommunernes udgifter at udgøre 13,2 mio. kr. i 2022, 15,1 mio. kr. i 2023 og 1,9 mio. kr. i 2024, mens kommunernes udgifter forventes at udgøre 6,7 mio. kr. i 2022, 7,7 mio. kr. i 2023 samt 1,0 mio. kr. i 2024. Udgifterne er forbundet med stigninger i allerede lovpligtige ydelser, og stigningerne skal derfor ses som en afledt konsekvens af, at der kommer flere borgere i målgruppen.

På Børne- og Undervisningsministeriets område vurderes lovforslaget samlet set at medføre merudgifter for staten på 4,0 mio. kr. i 2022, 2,5 mio. kr. i 2023, 1,7 mio. kr. i 2024 og 0,5 mio. kr. i 2025. Udgifterne vedrører taxameterudgifter på Børne- og Undervisningsministeriets område på 2,8 mio. kr. i 2022, 2,5 mio. kr. i 2023, 1,7 mio. kr. i 2024 og 0,5 mio. kr. i 2025. Hertil følger øgede SU-udgifter på 1,2 mio. kr. i 2022 efter skat og tilbageløb. Dertil vurderes det, at lovforslaget vil medføre øgede lønrefusionsudgifter i AUB på 0,8 mio. kr. i 2022, 3,3 mio. kr. i 2023 og 1,6 mio. kr. i 2024. De øgede lønrefusionsudgifter i AUB er opgjort samlet for hele arbejdsmarkedet og dækker både offentlige og private arbejdsgivere. Udgifterne dækkes inden for det eksisterende arbejdsgiverbidrag.

Det vurderes hertil, at lovforslaget kan have afledte økonomiske konsekvenser på øvrige ministerområder.

Det er vurderingen, at en ændring i antallet af overgivne udlændinge til kommunerne vurderes at have karakter af en demografisk ændring, der falder uden for rammerne af det udvidede totalbalanceprincip.

Lovforslaget vurderes samlet set ikke at have væsentlige implementeringsmæssige konsekvenser. Det vurderes endvidere, at lovforslaget efterlever principperne for digitaliseringsklar lovgivning.

Persongruppen, der meddeles opholdstilladelse efter lovforslaget, omfattes af integrationsloven og vil ved overgangen til kommunerne være omfattet af de eksisterende tilbud i integrationsloven. Lovforslaget vil derfor ikke i sig selv medføre særskilte økonomiske eller implementeringsmæssige konsekvenser for kommunerne.

Lovforslaget vurderes umiddelbart ikke at have konsekvenser for regionerne.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

På Børne- og Undervisningsministeriets område vurderes lovforslaget at medføre øgede lønrefusionsudgifter i AUB på 0,8 mio. kr. i 2022, 3,3 mio. kr. i 2023 og 1,6 mio. kr. i 2024. De øgede lønrefusionsudgifter i AUB er opgjort samlet for hele arbejdsmarkedet og dækker både offentlige og private arbejdsgivere. Udgifterne dækkes inden for det eksisterende arbejdsgiverbidrag.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

7. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser.

9. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 17. september 2021 til den 24. september 2021 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatrådet (Advokatsamfundet), Amnesti Nu, Amnesty International, Asylret, Bedsteforældre for Asyl, Børnerådet, Børns Vilkår, Centralorganisationernes Fællesudvalg CFU, Danes Worldwide, Danmarks Biblioteksforening, Danmarks Rejsebureau Forening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Flygtningehjælp, Danske Rederier, DFUNK - Dansk Flygtningehjælp Ungdom, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Advokater, Danske Regioner, Datatilsynet, Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder, Den Katolske Kirke i Danmark, Det Kriminalpræventive Råd, DIGNITY - Dansk Institut Mod Tortur, Finansrådet, Flygtningenævnet, Folkehøjskolernes Forening i Danmark, Foreningen af Offentlige Anklagere, Foreningen af Udlændingeretsadvokater, Færøernes landsstyre, Naalakkersuisut (Grønlands selvstyre), HK/Danmark, ICORN, Indvandrermedicinsk klinik - Odense Universitetshospital, Indvandrerrådgivningen, Institut for Menneskerettigheder, International Organization for Migration (IOM), Kirkernes Integrationstjeneste, KL - Kommunernes Landsforening, Knud Vilby (på vegne af Fredsfonden), Kvinfo, Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed, (Kvindefredsligaen), Københavns Byret, Landsforeningen Adoption & Samfund, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsforeningen "Et barn To forældre", Landsorganisation af kvindekrisecentre (LOKK), Mellemfolkeligt Samvirke, Mino Danmark, Plums Fond for fred, økologi og bæredygtighed (Tidl. Fredsfonden), PRO-Vest, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, RED Rådgivning, Red Barnet, Reden Stop Kvindehandel, Refugees Welcome, Retspolitisk Forening, Røde Kors, Rådet for Etniske Minoriteter, Samarbejdsgruppen om Børnekonventionen, SOS Racisme, Udlændingenævnet, UNHCR (Regional Representation for Northern Europe), United Nations Childrens Fund (UNICEF), Ældresagen, Ægteskab uden grænser, Aarhus kommune - Socialforvaltningen, 3 F og 3F Privat Service, Hotel og Restauration (3F PSHR)

11. Sammenfattende skema

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Det følger af den foreslåede § 1, stk. 1, at der efter ansøgning vil kunne meddeles opholdstilladelse til en udlænding, som

1) er tidligere lokalansat på den danske ambassade i Kabul eller har haft anden arbejdsmæssig tilknytning til myndigheder på Udenrigsministeriets område i Afghanistan,

2) er tidligere lokalansat af Forsvaret eller har haft anden arbejdsmæssig tilknytning til myndigheder på Forsvarsministeriets område i Afghanistan,

3) efter aftale med Udenrigsministeriet er indstillet som følge af sin tilknytning til NGO'er eller andre samarbejdspartnere i Afghanistan, eller

4) efter aftale med Udenrigsministeriet er indstillet af FN, NATO eller EU.

Det betyder, at der efter ansøgning, som alene vil kunne indgives i Danmark, jf. den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 2, stk. 1, vil kunne meddeles opholdstilladelse i Danmark til personer omfattet af de nævnte grupper. Det bemærkes, at der i praksis i vidt omfang vil være tale om personer, som af danske eller udenlandske myndigheder er blevet evakueret til Danmark. Det er imidlertid efter den foreslåede bestemmelse ikke en betingelse, at de pågældende er blevet evakueret af danske eller udenlandske myndigheder og på denne måde er indrejst i Danmark.

Efter den foreslåede § 1, stk. 1, nr. 1, vil der kunne meddeles opholdstilladelse til en udlænding, som er tidligere lokalansat på den danske ambassade i Kabul eller har haft anden arbejdsmæssig tilknytning til myndigheder på Udenrigsministeriets område i Afghanistan.

Det betyder bl.a., at udlændinge, der har været ansat og således haft et egentlig ansættelsesforhold på den danske ambassade i Kabul, vil kunne meddeles opholdstilladelse efter bestemmelsen. Det vil ikke være afgørende, hvilke arbejdsopgaver den pågældende har varetaget på ambassaden, og der vil således kunne meddeles opholdstilladelse til udlændinge, som ikke direkte har haft indflydelse på ambassadens arbejde, herunder rengøringspersonale.

Der vil efter bestemmelsen desuden kunne meddeles opholdstilladelse til en udlænding, der har haft anden arbejdsmæssig tilknytning til myndigheder på Udenrigsministeriets område i Afghanistan. Det betyder bl.a. at der vil kunne meddeles opholdstilladelse til udlændinge, som ikke har været ansat af ambassaden, men har haft anden arbejdsmæssig tilknytning til ambassaden eller til Udenrigsministeriet i Afghanistan, og således på den baggrund må anses for at have bistået de danske myndigheder i Afghanistan, herunder på en måde, som i et vist omfang vil kunne sidestilles med de lokalansattes.

Det vil efter bestemmelsen ikke være en betingelse, at der har været et egentligt ansættelsesforhold mellem den pågældende og de danske myndigheder, eller at den pågældende direkte er blevet aflønnet af Udenrigsministeriet eller af danske udviklingsmidler.

Bestemmelsen vil uanset det nærmere ansættelsesforhold således foruden ambassadens lokalansatte bl.a. kunne finde anvendelse for udlændinge, der i Afghanistan f.eks. har arbejdet som faglige rådgivere for Udenrigsministeriet, herunder i et Provincial Reconstruction Team, eller udlændinge, der er anvendt som tolke af Udenrigsministeriet.

Endelig bemærkes, at bestemmelsen vil kunne omfatte personer, der tidligere har modtaget finansiel hjælp, regional relokation eller andet som led i tolkeaftalen (Aftale om Håndtering af situationen for tolke og andre lokalt ansatte i Afghanistan, 2013, og tilknyttede ændringer).

Efter den foreslåede § 1, stk. 1, nr. 2, vil der kunne meddeles opholdstilladelse til en udlænding, som er tidligere lokalansat af Forsvaret eller har haft anden arbejdsmæssig tilknytning til myndigheder på Forsvarsministeriets område i Afghanistan.

Det betyder bl.a., at der efter lovforslaget vil kunne meddeles opholdstilladelse til en udlænding, som i Afghanistan har været lokalansat af Forsvaret i forbindelse med den danske indsats i Afghanistan. I lighed med ordningen for de ambassadeansatte, vil det ikke være afgørende, hvilke arbejdsopgaver den pågældende har varetaget i forbindelse med sit ansættelsesforhold, og bestemmelsen vil således f.eks. kunne omfatte rengøringspersonale.

Der vil efter bestemmelsen desuden kunne meddeles opholdstilladelse, hvis udlændingen har haft anden arbejdsmæssig tilknytning til myndigheder på Forsvarsministeriets område. Det betyder bl.a., at der vil kunne meddeles opholdstilladelse til udlændinge, som ikke har været ansat af Forsvaret eller Forsvarsministeriet, men som har haft en anden arbejdsmæssig tilknytning til myndigheder på Forsvarsministeriets område i Afghanistan, og således må anses for at have bistået de danske myndigheder i Afghanistan, herunder på en måde, som i et vist omfang vil kunne sidestilles med de lokalansattes. Det vil herved ikke i sig selv være en betingelse, at der har været et egentligt ansættelsesforhold mellem den pågældende og de danske myndigheder, eller at den pågældende har været direkte aflønnet af Forsvaret.

Bestemmelsen vil således foruden forsvarets lokalansatte omfatte personer, som ikke er direkte ansatte, men som eksempelvis mod et vederlag har udført konkrete opgaver for myndigheder på Forsvarsministeriets område. Derudover vil der navnlig kunne meddeles opholdstilladelse til tolke, der i Afghanistan er blevet anvendt af Forsvaret, men som har været ansat af udenlandske myndigheder eller af andre årsager ikke har haft et egentligt ansættelsesforhold til Forsvaret.

Bestemmelsen vil derimod ikke omfatte personer, der lejlighedsvist har udført håndværksmæssige ydelser for myndigheder på forsvarsministeriets område.

Efter den foreslåede § 1, stk. 1, nr. 3, vil der kunne meddeles opholdstilladelse til en udlænding, der efter aftale med Udenrigsministeriet er indstillet som følge af sin tilknytning til NGO'er eller andre samarbejdspartnere i Afghanistan.

Den foreslåede bestemmelse skal ses i lyset af den politiske forståelse om at udvide ordningen om nye støttetiltag for truede afghanske lokalansatte med dansk tilknytning, således at ordningen også ville omfatte en afgrænset gruppe udlændinge med tilknytning til NGO'er eller andre samarbejdspartnere, der i Afghanistan har indgået i nært samarbejde med Danmark

Der er således tale om en afgrænset gruppe, der efter aftale med Udenrigsministeriet er blevet indstillet til at blive omfattet af ordningen.

Med bestemmelsen skabes det retlige grundlag for, at denne gruppe af personer vil kunne meddeles opholdstilladelse efter lovforslaget. Ofte vil de pågældende være blevet indstillet af NGO'er eller andre samarbejdspartnere, som den pågældende har været tilknyttet i Afghanistan, men indstillingen vil også kunne være indgivet af personer, der har haft anden arbejdsmæssig forbindelse til den pågældende udlænding. Der vil efter bestemmelsen således f.eks. kunne meddeles opholdstilladelse til udlændinge, som er indstillet af Udenrigsministeriets rådgivere.

Efter den foreslåede § 1, stk. 1, nr. 4, vil der endelig kunne meddeles opholdstilladelse til udlændinge, der efter aftale med Udenrigsministeriet er indstillet af FN, NATO eller EU.

Den foreslåede bestemmelse skal ses i lyset af den politiske forståelse om at udvide ordningen om nye støttetiltag for truede afghanske lokalansatte med dansk tilknytning, således at ordningen også ville omfatte en afgrænset gruppe udlændinge, der som følge af ansættelse ved FN, NATO eller EU er blevet indstillet af de pågældende organisationer. Der er således tale om en afgrænset gruppe, der efter aftale med Udenrigsministeriet er blevet indstillet til at blive omfattet af ordningen. Med bestemmelsen skabes det retlige grundlag for, at denne gruppe af personer vil kunne meddeles opholdstilladelse efter lovforslaget.

Det forudsættes, at udlændingemyndighederne i forhold til ansøgerens ansættelsesforhold m.v. som udgangspunkt lægger den skønsmæssige vurdering, der er foretaget af Udenrigsministeriet eller Forsvarsministeriet i forbindelse med evakueringen, til grund, og at udlændingemyndighederne, såfremt det vurderes nødvendigt, vil kunne konsultere Udenrigsministeriet eller Forsvarsministeriet.

Det følger af den foreslåede § 1, stk. 2, at der efter ansøgning kan meddeles opholdstilladelse til én ægtefælle, én fast samlever eller et mindreårigt barn til en udlænding omfattet af stk. 1. Opholdstilladelse efter 1. pkt. kan ikke meddeles, hvis den pågældende ægtefælle eller faste samlever er mindreårig.

Ved fast samlever forstås, at udlændingen på tidspunktet for udrejsen skal have haft et fast samliv på fælles bopæl med en udlænding omfattet af stk. 1. I tilfælde, hvor det er anført, at de pågældende har indgået ægteskab, men hvor det ikke kan lægges til grund, at der foreligger et ægteskab, vil der således kunne meddeles opholdstilladelse til en ansøger, som en udlænding, der er omfattet af stk. 1, har haft et fast samlivsforhold med på fælles bopæl.

For så vidt angår ægtefæller vil det i øvrigt være en betingelse, at ægteskabet er etableret forud for indrejsen.

Der vil alene kunne meddeles opholdstilladelse til én ægtefælle eller samlever til en udlænding, der er omfattet af § 1, stk. 1. I tilfælde, hvor en udlænding, der er omfattet af § 1, stk. 1, har flere ægtefæller eller faste samlevere, vil der alene kunne gives opholdstilladelse efter § 1, stk. 2, til en af disse ægtefæller eller faste samlevere. Det vil i den forbindelse være afgørende, om udlændingen, der er omfattet af § 1, stk. 1, alene ønsker at opretholde ægteskabet eller det faste samliv med én af disse personer. Hvis den pågældende måtte ønske at opretholde ægteskabet og/eller det faste samliv med begge personer, vil det være afgørende, om et af ægteskaberne kan anses for retsgyldigt efter dansk ret, eller - hvis dette ikke er tilfældet - hvilket fast samlivsforhold, der først er etableret. Der vil derimod kunne meddeles opholdstilladelse til flere mindreårige børn

Meddelelse af opholdstilladelse til en ægtefælle eller fast samlever vil desuden være betinget af, at ægtefællen eller samleveren er myndig, dvs. mindst 18 år gammel.

Hvis en ægtefælle eller fast samlever ikke opfylder betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse efter lovforslaget, herunder i tilfælde af at ægtefællen er mindreårig, vil der, hvis Danmarks internationale forpligtelser tilsiger dette, skulle meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, om ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed eller barnets tarv.

Det er ikke afgørende, at udlændingen omfattet af § 1, stk. 1, rent faktisk har opnået en opholdstilladelse, og den pågældendes familiemedlemmer vil således f.eks. kunne meddeles opholdstilladelse i tilfælde, hvor den pågældende ikke opholder sig i Danmark, er afgået ved døden eller er udelukket fra opholdstilladelse efter reglerne i lovforslagets § 4. En tidligere ægtefælle som følge af skilsmisse vil ikke være omfattet af bestemmelsen, medmindre det kan lægges til grund, at der efterfølgende har eksisteret et fast samlivsforhold på fælles bopæl, og den pågældende derved vil kunne anses for at være fast samlever.

Den omstændighed, at udlændingen omfattet af § 1, stk. 1, ikke har opnået en opholdstilladelse, indebærer ikke, at ægtefæller, samlevere eller mindreårige børn kan opnå en bedre retstilling. Det indebærer f.eks., at i tilfælde, hvor en afdød person har flere tidligere ægtefæller, vil der alene kunne gives opholdstilladelse efter § 1, stk. 2, til en af disse tidligere ægtefæller. Det vil i den forbindelse være afgørende, om et af ægteskaberne kan anses for retsgyldigt efter dansk ret, eller - hvis dette ikke er tilfældet - hvilket fast samlivsforhold, der først er etableret.

Det vil formentlig i praksis ofte være vanskeligt for en udlænding at dokumentere, at den pågældende er ægtefælle eller en fast samlever til en udlænding omfattet af § 1, stk. 1. Det forudsættes med lovforslaget, at den familiemæssige tilknytning vil kunne lægges til grund med tilsvarende dokumentationskrav, der anvendes i sager om asyl, hvor en familiemæssig tilknytning skal fastslås.

Det følger af den foreslåede § 1, stk. 3, at der, jf. dog stk. 4, efter ansøgning kan meddeles opholdstilladelse til en udlænding, der har anden familiemæssig tilknytning til en udlænding omfattet stk. 1 eller 2, og som

1) er beslægtet med den pågældende i op- eller nedstigende linje,

2) i en periode af længere varighed har delt husstand med den pågældende, eller

3) må anses for at have været under den pågældendes forsørgelse.

Ved familiemæssig tilknytning forstås i denne sammenhæng, at de pågældende er biologisk beslægtet eller har slægtskab gennem adoption eller ægteskab. Der forstås endvidere en familiemæssig tilknytning, der vil kunne sidestilles med et nært biologisk slægtskab, adoption eller ægteskab. Dette vil bl.a. være tilfældet, hvis en udlænding reelt har haft egenskab af forælder, f.eks. en stedmor, ligesom det vil være tilfældet for f.eks. et stedbarn, eller et barn, der på baggrund af et adoptionslignende forhold reelt er en del af familien.

Den foreslåede § 1, stk. 3, nr. 1, indebærer, at en udlænding vil kunne meddeles opholdstilladelse, hvis vedkommende i op- eller nedstigende linje er beslægtet med en udlænding omfattet af stk. 1 eller 2.

Ved slægtsskab i op- eller nedstigende linje forstås i denne sammenhæng børn, børnebørn, forældre, bedsteforældre osv. Bestemmelsen omfatter herunder tilfælde, der må sidestilles med slægtskab i op- eller nedstigende linje, jf. også det ovenfor anførte for så vidt angår familiemæssig tilknytning. I modsætning til den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 1, stk. 2, har barnets alder ingen betydning, og der vil således efter bestemmelsen kunne meddeles opholdstilladelse til børn over 18 år.

Den foreslåede § 1, stk. 3, nr. 2, indebærer, at en udlænding, der har familiemæssig tilknytning til en udlænding omfattet af stk. 1 eller 2, vil kunne meddeles opholdstilladelse, såfremt den pågældende i en periode af længere varighed har delt husstand med familiemedlemmet omfattet af stk. 1 eller 2.

Ved en periode af længere varighed skal forstås, at de pågældende på tidspunktet for udrejsen delte og forud herfor i en periode reelt og faktisk har delt husstand.

Den foreslåede § 1, stk. 3, nr. 3, indebærer, at en udlænding, der har familiemæssig tilknytning til en udlænding omfattet af stk. 1 eller 2, vil kunne meddeles opholdstilladelse, såfremt udlændingen må anses for at have været under forsørgelse af familiemedlemmet omfattet af stk. 1 eller 2. Bestemmelsen tilsigtes bl.a. at kunne finde anvendelse i en situation, hvor en udlænding omfattet af stk. 1 eller 2 har påtaget sig et særligt forsørgelsesansvar over for et familiemedlem, der ikke har kunnet forsøge sig selv, og som ikke har delt husstand med udlændingen omfattet af stk. 1, eller 2.

Et sådan tilfælde vil for eksempel kunne foreligge, hvis en søster eller bror til en udlænding omfattet af stk. 1 eller 2 på grund af alder eller sygdom har være afhængig af den pågældendes forsørgelse.

Det vil formentlig i praksis ofte være vanskeligt for en udlænding at dokumentere, at den pågældende er i familie, har delt husstand eller er blevet forsørget af en udlænding omfattet af § 1, stk. 1 eller 2. Det forudsættes med lovforslaget, at den familiemæssige tilknytning vil kunne lægges til grund med tilsvarende dokumentationskrav, der anvendes i sager om asyl, hvor en familiemæssig tilknytning skal fastslås.

For så vidt angår opholdstilladelser meddelt efter de foreslåede bestemmelser i § 1, stk. 2 og 3, bemærkes, at der vil være tale om selvstændige opholdsgrundlag, der således f.eks. i forhold til spørgsmålet om inddragelse ikke vil være betinget af, at udlændingen omfattet af stk. 1 eller 2, bevarer sin opholdstilladelse. Der vil således for udlændinge omfattet af bestemmelserne i § 1, stk. 2 og 3, gælde de samme regler som for udlændinge omfattet af § 1, stk. 1, i forhold til eksempelvis inddragelse af opholdstilladelse. Dette er i modsætning til, hvad der foreslås at skulle gælde for udlændinge, der efter lovforslagets § 3 meddeles familiesammenføring.

Det bemærkes desuden, at opholdstilladelse efter de foreslåede bestemmelser i § 1, stk. 1-3, alene er betinget af, at den pågældende er omfattet af en af de ovenfor nævnte persongrupper, og at udlændingen ikke er udelukket fra at blive meddelt opholdstilladelse efter reglerne i lovforslagets § 4, der svarer til udlændingelovens regler om udelukkelse fra meddelelse af opholdstilladelse. Opholdstilladelse vil således bl.a. ikke være betinget af, at der foreligger et behov for beskyttelse svarende til betingelserne for at blive meddelt en opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens regler om asyl. Det bemærkes i den forbindelse, at hvis en udlænding mener at have et beskyttelsesbehov, vil udlændingen kunne ansøge om asyl efter udlændingelovens regler herom.

Det forudsættes, at Udlændingestyrelsen i forbindelse med lovforslagets fremsættelse vejleder de evakuerede m.v. om muligheden for at søge om opholdstilladelse efter lovforslaget samt pligten til at udrejse, såfremt man ikke meddeles et opholdsgrundlag i Danmark. Udlændingestyrelsen vil i den forbindelse endvidere kunne vejlede de pågældende om mulighederne for at søge om asyl i Danmark.

Det bemærkes, at det - for så vidt angår, at udlændingemyndighederne har anset de evakuerede udlændinges accept af tilbuddet om evakuering som en ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1 - forudsættes med lovforslaget, at ansøgningen efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, anses som bortfaldet i tilfælde af, at udlændingen meddeles opholdstilladelse efter lovforslagets § 1, stk. 1-3, medmindre udlændingen udtrykker ønske om en afgørelse. Det bemærkes i den forbindelse, at udlændingen endvidere efterfølgende vil have mulighed for at indgive ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1. I de tilfælde, hvor udlændingen derimod meddeles endeligt afslag på opholdstilladelse efter lovforslagets § 1, stk. 1-3, forudsættes det med lovforslaget, at udlændingemyndighederne efterfølgende vil skulle træffe en afgørelse om, hvorvidt vedkommende vil kunne meddeles en opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1.

Det følger af den foreslåede § 1, stk. 4, at opholdstilladelse efter stk. 3 ikke kan meddeles til en ægtefælle eller en fast samlever.

Det betyder, at en udlænding uden for de tilfælde, som er nævnt i stk. 2, ikke vil kunne meddeles opholdstilladelse efter lovforslaget, såfremt den pågældendes familiemæssige tilknytning til en udlænding omfattet af lovforslagets § 1, stk. 1 eller 2, er gennem ægteskab eller fast samliv.

Bestemmelsen vil navnlig være relevant i tilfælde, hvor en udlænding omfattet af § 1, stk. 1, har en ægtefælle eller samlever, der ikke opfylder betingelserne i lovforslagets § 1, stk. 2, idet udlændingen har flere ægtefæller eller samlevere.

I et sådant tilfælde vil ægtefællen eller samleveren ikke kunne meddeles opholdstilladelse, uanset at den pågældende har andre familiemedlemmer i Danmark, der er omfattet af lovforslagets § 1, stk. 2. Dette indebærer f.eks., at der efter lovforslaget ikke vil kunne meddeles opholdstilladelse på baggrund af den pågældendes tilknytning til eventuelle børn omfattet af § 1, stk. 2.

Bestemmelsen vil endvidere kunne være relevant i tilfælde, hvor udlændingen omfattet af § 1, stk. 2, er et mindreårigt barn til en udlænding omfattet af § 1, stk. 1. En ægtefælle eller fast samlever til et mindreårigt barn, hvis forælder er omfattet af § 1, stk. 1, vil således ikke kunne meddeles opholdstilladelse efter lovforslagets § 1, stk. 3.

En udlænding omfattet af den foreslåede bestemmelse i § 1, stk. 4, vil kunne henvises til at søge om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, om ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed eller barnets tarv. Bestemmelsen i udlændingelovens § 9 c, stk. 1, finder navnlig anvendelse i de tilfælde, hvor der som følge af Danmarks internationale forpligtelser - herunder navnlig Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 om respekt for familie- og privatliv samt artikel 14 om forbud mod forskelsbehandling, jf. artikel 8 - skal meddeles opholdstilladelse.

Det følger af den foreslåede § 1, stk. 5, at opholdstilladelse efter stk. 1-3 meddeles med henblik på midlertidigt ophold, tidsbegrænses til 2 år og ikke kan forlænges.

Bestemmelsen indebærer, at opholdstilladelser meddelt efter stk. 1-3 i alle tilfælde skal meddeles med en gyldighedsperiode på 2 år, og at der ikke vil være mulighed for forlængelse. Det bemærkes, at opholdstilladelse vil anses for givet med henblik på midlertidigt ophold i henhold til udlændingelovens bestemmelser.

Det forudsættes, at Udlændingestyrelsen ved meddelelse af en opholdstilladelse orienterer udlændingen om vedkommendes rettigheder og vilkårene for opholdstilladelsen, herunder i forhold til bortfald og inddragelse samt muligheder for arbejde.

Det forudsættes endvidere, at Udlændingestyrelsen i forbindelse med meddelelsen af opholdstilladelsen vejleder udlændingen om, at opholdstilladelsen alene er gyldig i to år, og at den pågældende således vil have pligt til at udrejse senest på datoen 2 år efter meddelelsen af opholdstilladelsen. Ligesom udlændingen i den forbindelse vil skulle vejledes om, at såfremt vedkommende ikke udrejser inden opholdstilladelsens udløb, vil udlændingen, forudsat vedkommende ikke har opnået lovligt ophold på andet grundlag, opholde sig i Danmark ulovligt, hvilket vil kunne danne grundlag for udvisning efter udlændingelovens regler herom.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets bemærkninger.

Til § 2

Det følger af den foreslåede § 2, stk. 1, at ansøgning om opholdstilladelse efter § 1 skal indgives i Danmark, til Udlændingestyrelsen og senest den 24. november 2021.

Bestemmelsen indebærer, at ansøgning om opholdstilladelse efter reglerne i lovforslagets § 1 ikke vil kunne indgives fra udlandet. En ansøgning, der indgives fra udlandet, vil således skulle afvises. Bestemmelsen indebærer endvidere, at en ansøgning som udgangspunkt vil skulle indgives senest den 24. november 2021, ligesom ansøgningen skal indgives til Udlændingestyrelsen.

Det forudsættes, at Udlændingestyrelsen i forbindelse med lovforslagets fremsættelse påbegynder en grundig vejledning af de evakuerede om vigtigheden af, at der ansøges rettidigt. Ligesom det forudsættes, at Udlændingestyrelsen på styrelsens hjemmeside generelt vejleder herom.

Der er ikke fastsat nogen formkrav til ansøgningen, der således både vil kunne indgives såvel skriftligt som mundtligt. Det bemærkes i den forbindelse, at det forudsættes med lovforslaget, at eventuelle tilkendegivelser, der gives til Udlændingestyrelsen i perioden fra lovforslagets fremsættelse til ikrafttræden, fra udlændinge om, at de pågældende ønsker at søge om opholdstilladelse efter lovforslaget, vil blive betragtet som, at de pågældende på tidspunktet for lovens ikrafttræden har indgivet en ansøgning om opholdstilladelse efter lovforslaget. Der vil først kunne træffes afgørelser i medfør af loven fra det tidspunkt, hvor loven er trådt i kraft.

Videre følger det af den foreslåede § 2, stk. 2, at ansøgninger, der indgives efter udløbet af fristen i stk. 1, afvises, medmindre der foreligger helt særlige omstændigheder. Ansøgninger, der indgives efter den 1. december 2021, afvises.

Bestemmelsen indebærer, at uanset fristen i stk. 1 er udløbet, vil en ansøgning kunne behandles, hvis den indgives senest den 1. december 2021, såfremt der foreligger helt særlige omstændigheder. I vurderingen heraf vil det navnlig skulle tages i betragtning, om der er undskyldelige omstændigheder for fristens overskridelse. Undskyldelige omstændigheder vil kunne foreligge, såfremt udlændingen på grund af sygdom eller andre forhold ikke har været i stand til at indgive en ansøgning inden fristen i stk. 1. Derudover vil længden af fristoverskridelsen efter omstændighederne kunne have betydning, navnlig i tilfælde, hvor fristoverskridelsen i vidt omfang skyldes udlændingens fejltagelse. Det forhold, at man først er indrejst i Danmark kort tid inden udløbet af fristen i stk. 1 og således af den grund ikke har været opmærksom på fristen, eller man først er indrejst efter udløbet af fristen i stk. 1, vil ikke kunne udgøre helt særlige omstændigheder.

Det følger af den foreslåede § 2, stk. 3, at en udlænding har ret til at blive her i landet under behandlingen af en ansøgning om opholdstilladelse efter denne lov.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at en udlænding vil have ret til at opholde sig i Danmark under sagens behandling på et processuelt ophold. Den pågældende vil således have ret til at opholde sig i landet, til der er truffet en materiel afgørelse om opholdsspørgsmålet. Den pågældende vil dermed have et lovligt ophold i udlændingelovens forstand, men det processuelle ophold giver ikke i sig selv udlændingen yderligere rettigheder, som eksempelvis beskæftigelse eller videregående uddannelse m.v.

Til § 3

Det følger af den foreslåede § 3, stk. 1, at der uanset betingelserne i § 2, stk. 1, efter ansøgning kan meddeles opholdstilladelse til en udlænding, som samlever på fælles bopæl i ægteskab eller i fast samlivsforhold af længere varighed med en udlænding omfattet af § 1, stk. 1. Endvidere kan der efter ansøgning meddeles opholdstilladelse til et ugift mindreårigt barn af en udlænding omfattet af § 1, stk. 1.

Bestemmelsen indebærer, at der uanset om betingelserne i § 2, stk. 1, er opfyldt, vil kunne meddeles opholdstilladelse til en ægtefælle, en fast samlever eller et mindreårigt barn til en udlænding med opholdstilladelse efter lovforslagets § 1, stk. 1

Det betyder at en ægtefælle, en fast samlever eller et mindreårigt barn kan blive familiesammenført med en udlænding med opholdstilladelse efter § 1, stk. 1, uanset tidspunktet for indgivelsen, og uanset om ansøgningen indgives i Danmark eller i udlandet. En ansøgning vil således kunne indgives fysisk på en dansk repræsentation i udlandet eller digitalt til Udlændingestyrelsen. Det er dog en betingelse, at udlændingen omfattet af § 1, stk. 1, har en gyldig opholdstilladelse.

Bestemmelsen tilsigtes at kunne finde anvendelse i bl.a. en situation, hvor en ægtefælle, en fast samlever eller et mindreårigt barn ikke er blevet evakueret af f.eks. sikkerhedsmæssige årsager eller af praktiske grunde. Det vil imidlertid ikke være en betingelse, at udlændingen har været hindret i at blive evakueret, og bestemmelsen vil således også f.eks. kunne finde anvendelse, hvis udlændingen oprindeligt ikke har ønsket at blive evakueret, men senere har fortrudt sin beslutning.

For at en ægtefælle eller en fast samlever vil kunne meddeles opholdstilladelse, er det en betingelse, at de har haft fælles bopæl med en udlænding omfattet af § 1, stk. 1, og at det kan lægges til grund, at der består et ægteskab eller et fast samliv mellem de pågældende. Det er derudover en betingelse, at ægtefællen eller den faste samlever er myndig, og at den herboende udlænding ikke allerede har en ægtefælle eller en fast samlever, der opholder sig i Danmark.

Ved fast samlever forstås i denne sammenhæng, at udlændingen skal have haft et fast samliv af længere varighed med en udlænding omfattet af § 1, stk. 1 på fælles bopæl.

For at et mindreårigt barn vil kunne meddeles opholdstilladelse efter den foreslåede ordning, er det en betingelse, at slægtskabet, og hvis det vurderes nødvendigt, barnets alder kan lægges til grund af udlændingemyndighederne. Det er efter bestemmelsen i øvrigt et krav, at barnet er ugift.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 3, stk. 2, at opholdstilladelse efter stk. 1 meddeles med henblik på midlertidigt ophold, tidsbegrænses indtil udløbet af det herboende familiemedlems opholdstilladelse og ikke kan forlænges.

Bestemmelsen indebærer, at en opholdstilladelse efter stk. 1 højst vil kunne meddeles indtil udløbet af det herboende familiemedlems opholdstilladelse efter denne lov.

Som for opholdstilladelse meddelt efter lovforslagets øvrige bestemmelser, vil opholdstilladelser meddelt efter § 3, stk. 1, ikke kunne forlænges. Det bemærkes, at opholdstilladelse vil anses for givet med henblik på midlertidigt ophold i henhold til udlændingelovens bestemmelser.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets bemærkninger.

Til § 4

Det følger af den foreslåede § 4, stk. 1, at en udlænding ikke kan meddeles opholdstilladelse efter denne lov, hvis 1) udlændingen må anses for en fare for statens sikkerhed, 2) udlændingen må anses for en alvorlig trussel mod den offentlige orden, sikkerhed eller sundhed eller 3) udlændingen anses for omfattet af artikel 1 F i flygtningekonventionen af 28. juli 1951.

Bestemmelsen svarer i sit indhold til udlændingelovens § 10, stk. 1, og indebærer, at en udlænding i de nævnte tilfælde vil være udelukket fra at blive meddelt opholdstilladelse efter denne lov.

Det bemærkes, at bestemmelserne i § 4, stk. 1, nr. 1-3, gælder undtagelsesfrit og således ikke vil kunne fraviges på grund af særlige individuelle forhold. En udlænding, der må anses for en fare for statens sikkerhed eller en alvorlig trussel mod den offentlige orden, sikkerhed eller sundhed, eller som er omfattet af flygtningekonventionens udelukkelsesgrunde, vil dermed under ingen omstændigheder kunne meddeles opholdstilladelse efter denne lov.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 4, stk. 2, kan en udlænding uden for de tilfælde, der er nævnt i stk. 1, ikke, medmindre særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derfor, gives opholdstilladelse efter denne lov, hvis 1) udlændingen uden for landet er dømt for et forhold, som kunne medføre udvisning efter udlændingelovens §§ 22, 23 eller 24, såfremt pådømmelsen var sket her i landet, 2) der er alvorlig grund til at antage, at udlændingen uden for landet har begået en lovovertrædelse, som kunne medføre udvisning efter udlændingelovens §§ 22, 23 eller 24, 3) der i øvrigt foreligger omstændigheder, som kunne medføre udvisning efter reglerne i udlændingelovens kapitel 4, 4) udlændingen er indberettet til SIS II som uønsket i medfør af SIS II-forordningen, eller 5) udlændingen på grund af smitsom sygdom eller alvorligere sjælelig forstyrrelse må antages at ville frembyde fare eller væsentlige ulemper for sine omgivelser.

Bestemmelsen svarer i sit indhold til udlændingelovens § 10, stk. 2.

Den foreslåede § 4, stk. 2, nr. 1 og 2, indebærer, at en udlænding vil kunne udelukkes fra at blive meddelt opholdstilladelse efter denne lov, såfremt udlændingen uden for landet har begået kriminalitet, som kunne medføre udvisning efter udlændingelovens §§ 22, 23 eller 24. Dette har en selvstændig betydning i forhold til den foreslåede bestemmelse i § 4, stk. 1, nr. 3, i det omfang den forbrydelse, der er tale om, ikke er af en sådan karakter, at der er anledning til at bringe flygtningekonventionens udelukkelsesgrunde i anvendelse. Bestemmelsen kan således anvendes over for udlændinge, om hvem det antages, at den pågældende har begået et forhold af en vis grovhed, jf. udlændingelovens §§ 22-24, som dog ikke har karakter af en forbrydelse, der er omfattet af flygtningekonventionens artikel 1 F.

For så vidt angår § 4, stk. 2, nr. 4, bemærkes, at i medfør af lov nr. 721 af 27. april 2021 om ændring af udlændingeloven og lov om Danmarks tiltrædelse af Schengenkonventionen (Gennemførelse af forordning om oprettelse af et europæisk system vedrørende rejseinformation og rejsetilladelse (ETIAS), forordninger om oprettelse af et ind- og udrejsesystem (EES) samt forordninger om oprettelse, drift og brug af Schengeninformationssystemet (SIS) på områderne for henholdsvis ind- og udrejsekontrol samt politisamarbejde og strafferetligt samarbejde og om brug af SIS i forbindelse med tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold m.v.) ændres »SIS II« til »SIS«, og »SIS II-forordningen« ændres til »SIS-forordningen«. Den pågældende ændring er endnu ikke trådt i kraft, men forventes, efter udlændinge- og integrationsministerens fastsættelse heraf, at træde i kraft primo 2022. Når ændringen er trådt i kraft, vil »SIS II« i den foreslåede § 4, stk. 2, nr. 4, skulle forstås som »SIS«, og »SIS II-forordningen« vil skulle forstås som »SIS-forordningen«.

Efter den foreslåede bestemmelse § 4, stk. 3, kan en udlænding, som har indrejseforbud, jf. udlændingelovens § 32, stk. 1, nr. 1 og 5, ikke meddeles opholdstilladelse efter denne lov, medmindre ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derfor, dog tidligst 2 år efter udrejsen. Kravet om, at der skal være forløbet 2 år fra udrejsen, gælder dog ikke for en udlænding, som ikke er statsborger i et af de lande, der er nævnt i udlændingelovens § 2, stk. 1 (tredjelandsstatsborger), og som er udvist efter udlændingelovens § 25 b eller er meddelt indrejseforbud efter udlændingelovens § 32, stk. 1, nr. 2.

Bestemmelsen svarer i sit indhold til udlændingelovens § 10, stk. 4, og indebærer, at en udlænding som udgangspunkt vil skulle udelukkes fra at blive meddelt opholdstilladelse efter denne lov, såfremt vedkommende er udvist af Danmark med indrejseforbud, medmindre ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derfor.

For så vidt angår udlændingelovens § 10, stk. 1 og 2 og 4, henvises til bemærkningerne til lovforslag L 32 af 13. december 2001, jf. Folketingstidende 2001-2, tillæg A.

Det følger af den foreslåede § 4, stk. 4, at en udlænding, medmindre særlige grunde taler derfor, ikke kan meddeles opholdstilladelse efter denne lov, hvis der foreligger omstændigheder som nævnt i udlændingelovens § 10, stk. 5 eller 6.

Bestemmelsen indebærer, at en udlænding, som er omfattet af restriktive foranstaltninger i form af begrænsninger med hensyn til indrejse og gennemrejse besluttet af De Forenede Nationer eller Den Europæiske Union, jf. udlændingelovens § 32, stk. 1, nr. 3, ikke vil kunne gives opholdstilladelse efter denne lov, medmindre særlige grunde taler derfor.

For så vidt angår udlændingelovens § 10, stk. 5, henvises til bemærkningerne til lovforslag L 174 af 25. marts 2009, jf. Folketingstidende 2008-09, tillæg A.

Bestemmelsen indebærer endvidere, at en udlænding, som er optaget på den liste, der er nævnt i udlændingelovens § 29 c, stk. 1 (sanktionslisten), ikke vil kunne meddeles opholdstilladelse efter lovforslaget, medmindre særlige grunde taler derfor.

For så vidt angår udlændingelovens § 10, stk. 6, henvises til bemærkningerne til lovforslag L 48 af 9. november 2016, jf. Folketingstidende 2016-17, tillæg A.

Der skal efter de foreslåede bestemmelser i § 4, stk. 2-4, ved afgørelse af, hvorvidt der skal gives opholdstilladelse efter lovforslaget, tages højde for, om sådanne særlige forhold gør sig gældende, at der alligevel skal gives opholdstilladelse.

Der skal således foretages en afvejning mellem de i bestemmelsen nævnte forhold, som taler imod opholdstilladelse, og de grunde, herunder hensynet til familiens enhed, der kan tale for, at ansøgningen om opholdstilladelse imødekommes.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 4, stk. 5, indberetter udlændingemyndighederne en udlænding, der er meddelt afslag på opholdstilladelse efter stk. 1 eller stk. 2, nr. 1 eller 2, som uønsket i SIS II, hvis udlændingen ikke er statsborger i et Schengenland eller et land, der er tilsluttet Den Europæiske Union.

Den foreslåede bestemmelse svarer i sit indhold til udlændingelovens § 58 g, stk. 1, nr. 3. Bestemmelsen indebærer, at udlændingemyndighederne skal indberette en udlænding som uønsket i SIS II, hvis udlændingen er meddelt afslag på opholdstilladelse som følge udelukkelsesgrundene efter lovforslagets § 4, stk. 1 eller stk. 2, nr. 1 eller 2.

Det bemærkes, at i medfør af lov nr. 721 af 27. april 2021 om ændring af udlændingeloven og lov om Danmarks tiltrædelse af Schengenkonventionen (Gennemførelse af forordning om oprettelse af et europæisk system vedrørende rejseinformation og rejsetilladelse (ETIAS), forordninger om oprettelse af et ind- og udrejsesystem (EES) samt forordninger om oprettelse, drift og brug af Schengeninformationssystemet (SIS) på områderne for henholdsvis ind- og udrejsekontrol samt politisamarbejde og strafferetligt samarbejde og om brug af SIS i forbindelse med tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold m.v.) ændres »SIS II« til »SIS«, og »SIS II-forordningen« ændres til »SIS-forordningen«. Den pågældende ændring er endnu ikke trådt i kraft, men forventes, efter udlændinge- og integrationsministerens fastsættelse heraf, at træde i kraft primo 2022. Når ændringen er trådt i kraft, vil »SIS II« i den foreslåede § 4, stk. 6, skulle forstås som »SIS«, og »SIS II-forordningen« vil skulle forstås som »SIS-forordningen«.

For så vidt angår udlændingelovens § 58 g, stk. 1, nr. 3, kan der bl.a. henvises til bemærkninger i lovforslag L 32 af 13. december 2001, jf. Folketingstidende 2001-2, tillæg A.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4. i lovforslagets bemærkninger.

Til § 5

Det følger af den foreslåede § 5, at et indrejseforbud bortfalder, hvis en udlænding under de betingelser, der er nævnt i § 4, stk. 3 og 4, meddeles opholdstilladelse.

Den foreslåede bestemmelse svarer i sit indhold til udlændingelovens § 32, stk. 8, og indebærer, at et fastsat indrejseforbud vil bortfalde, hvis udlændingen meddeles opholdstilladelse under de i § 4, stk. 3 og 4, nævnte betingelser.

Det betyder, at et indrejseforbud vil bortfalde, såfremt der ikke er grundlag for at udelukke udlændingen for opholdstilladelse, og udlændingen derved meddeles opholdstilladelse.

Til § 6

Det følger af den foreslåede § 6, stk. 1, at til brug for behandlingen af en sag efter denne lov vurderer justitsministeren, om udlændingen må anses for en fare for statens sikkerhed. Denne vurdering lægges til grund ved afgørelsen af sagen.

Det følger af den foreslåede § 6, stk. 2, at justitsministeren kan bestemme, at de oplysninger, der er indgået i vurderingen efter stk. 1, af sikkerhedsmæssige grunde ikke kan videregives til den udlænding, vurderingen angår. Justitsministeren kan endvidere bestemme, at oplysningerne af sikkerhedsmæssige grunde ikke kan videregives til den udlændingemyndighed, der skal træffe afgørelse i sagen.

Bestemmelserne svarer i deres indhold til henholdsvis udlændingelovens § 45 b, stk. 1 og 2. For så vidt angår udlændingelovens § 45 b, stk. 1 og 2, henvises til bemærkningerne til lovforslag L 209 af 28. april 2009, jf. Folketingstidende 2008-9, tillæg A.

Bestemmelserne indebærer, at det er justitsministeren, der afgør, hvorvidt en udlænding må anses for en fare for statens sikkerhed i henhold lovforslagets § 4, stk. 1, nr. 1.

Det følger af den foreslåede § 6, stk. 3, at ved domstolsprøvelse af en farevurdering efter stk. 1 finder reglerne i udlændingelovens kapitel 7 b anvendelse.

Den foreslåede bestemmelse svarer i sit indhold til udlændingelovens § 45 d, stk. 1, nr. 1, for så vidt angår domstolsprøvelse af en farevurdering efter udlændingelovens § 45 b. Bestemmelsen indebærer, at den særlige domstolsbehandling, der finder anvendelse for visse beslutninger truffet i henhold til udlændingeloven, ligeledes finder anvendelse for beslutninger truffet efter denne lovs § 6.

Til § 7

Det følger af den foreslåede § 7, at udlændinge med opholdstilladelse efter denne lov er fritaget for krav om arbejdstilladelse.

Den foreslåede bestemmelse svarer i sit indhold til udlændingelovens § 14, stk. 1, der fritager en række udlændinge med opholdstilladelse fra krav om arbejdstilladelse.

Til § 8

Det følger af den foreslåede § 8, stk. 1, at en opholdstilladelse efter denne lov skal inddrages, medmindre inddragelse vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf. dog stk. 2, hvis

1) grundlaget for ansøgningen eller tilladelsen var urigtigt eller ikke længere er til stede,

2) opholdstilladelsen er opnået ved svig, eller

3) der foreligger oplysninger om forhold, som efter reglerne i § 4, stk. 1 og stk. 2, nr. 1 og 2, og stk. 4, ville udelukke udlændingen fra opholdstilladelse.

Den foreslåede bestemmelse svarer i sit indhold til inddragelsesreglerne i udlændingelovens § 19, stk. 1, sammenholdt med § 19 a. Det betyder, at betingelserne for inddragelse af en opholdstilladelse efter denne lov med enkelte tilpasninger sidestilles reglerne i udlændingeloven for inddragelse af opholdstilladelser meddelt efter §§ 7 og 8.

Det bemærkes imidlertid, at efter udlændingelovens § 19 vil en tidsbegrænset opholdstilladelse efter §§ 7 eller 8 skulle inddrages, hvis forholdene i hjemlandet har ændret sig på en sådan måde, at udlændingen ikke længere risikerer forfølgelse. Da det efter lovforslaget ikke er afgørende for opholdstilladelsen, at udlændingen har et beskyttelsesbehov, vil en opholdstilladelse ikke kunne inddrages under henvisning til ændrede forhold i hjemlandet. Det bemærkes i denne forbindelse, at ferieophold eller andet korterevarende ophold i Afghanistan, endvidere ikke vil kunne danne grundlag for en inddragelse af opholdstilladelsen.

Efter den foreslåede § 8, stk. 1, nr. 1, vil en opholdstilladelse skulle inddrages, hvis grundlaget for ansøgningen eller tilladelsen var urigtigt eller ikke længere er til stede.

Det betyder bl.a., at en opholdstilladelse, medmindre inddragelse vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, vil skulle inddrages i tilfælde, hvor der er meddelt opholdstilladelse på et fejlagtigt grundlag, dog uden det skyldes svig. Det må imidlertid være en betingelse, at udlændingen reelt ikke var berettiget til at blive meddelt opholdstilladelse, og at de forkerte oplysninger således har haft afgørende betydning for afgørelsen.

Den foreslåede bestemmelse indebærer endvidere, at en opholdstilladelse, medmindre inddragelse vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, vil skulle inddrages, såfremt grundlaget for opholdstilladelsen ikke længere er til stede.

Dette vil være relevant for opholdstilladelser meddelt efter lovforslagets § 3, hvor grundlaget for opholdstilladelsen f.eks. ikke længere vil være til stede, hvis en udlænding, og den herboende, som den pågældende er blevet ægtefællesammenført med, har ophævet samlivet.

En udlænding med opholdstilladelse efter lovforslagets § 3 vil således som udgangspunkt skulle have sin opholdstilladelse inddraget, hvis udlændingen f.eks. er blevet skilt fra sin ægtefælle, som vedkommende er blevet familiesammenført med. Ligeledes vil en opholdstilladelse som udgangspunkt skulle inddrages, såfremt ægtefællen er død eller selv har fået inddraget sin opholdstilladelse efter reglerne i stk. 1.

Et mindreårigt barn, der er blevet familiesammenført til sin far eller mor, vil dog efter den foreslåede bestemmelse ikke skulle have inddraget sin opholdstilladelse alene på baggrund af, at vedkommende fylder 18 år.

Det bemærkes, at for så vidt angår opholdstilladelser meddelt på baggrund af familiemæssig tilknytning efter de foreslåede bestemmelser i § 1, stk. 2 og 3, vil der i disse tilfælde være tale om selvstændige opholdsgrundlag. Det indebærer, at der vil gælde de samme regler for inddragelse som for udlændinge omfattet af § 1, stk. 1. Det indebærer endvidere, at en opholdstilladelse efter § 1, stk. 2 og 3, således f.eks. ikke vil kunne inddrages under henvisning til, at vedkommendes samliv med sin ægtefælle er ophævet. Der henvises i den forbindelse til lovforslagets pkt. 2.1.2.

For at en opholdstilladelse efter lovforslagets § 3 vil kunne inddrages efter stk. 1, er det en forudsætning, at den pågældende ikke er omfattet af den foreslåede stk. 2.

For så vidt angår udlændingelovens § 19 a, henvises til bemærkninger i lovforslag L 140 af 15. januar 2019, jf. Folketingstidende 2018-19, tillæg A.

Efter den foreslåede § 8, stk. 1, nr. 2, vil en opholdstilladelse endvidere skulle inddrages, hvis opholdstilladelsen er opnået ved svig. Det bemærkes i denne forbindelse, at det er uden betydning, om det er ansøgeren selv eller en tredjemand, herunder et familiemedlem, der har afgivet de svigagtige oplysninger.

Endelig følger det af den foreslåede § 8, stk. 1, nr. 3, at en opholdstilladelse vil skulle inddrages, såfremt der foreligger oplysninger om forhold, som efter reglerne i § 4, stk. 1 og stk. 2, nr. 1 og 2, og stk. 4, ville udelukke udlændingen fra opholdstilladelse, medmindre inddragelse vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.

Den foreslåede § 8, stk. 1, nr. 3, svarer i sit indhold til udlændingelovens § 19, stk. 2, nr. 2-3. Bestemmelsen indebærer, at en opholdstilladelse efter lovforslaget altid vil skulle inddrages, hvis udlændingen må anses for en fare for statens sikkerhed, eller for en alvorlig trussel for den offentlige orden, sikkerhed eller sundhed, eller hvis udlændingen anses for omfattet af artikel 1 F i flygtningekonventionen. Der henvises nærmere til bemærkningerne til lovforslagets § 4, stk. 1.

Bestemmelsen indebærer endvidere, at en opholdstilladelse efter lovforslaget altid vil skulle inddrages, når der foreligger oplysninger om forhold, som efter lovforslagets § 4, stk. 2, ville udelukke udlændingen fra opholdstilladelse. Det betyder bl.a., at en opholdstilladelse vil skulle inddrages, hvis udlændingen uden for landet er dømt for et forhold, som kunne medføre udvisning ved dom, såfremt pådømmelsen var sket her i landet. Der henvises nærmere til bemærkningerne til lovforslagets § 4, stk. 2.

Såfremt en udlænding, hvis opholdstilladelse er blevet inddraget, påberåber sig, at tvangsmæssig udsendelse vil være i strid med refoulementsforbuddet i udlændingelovens § 31, forudsættes det, at Udlændingestyrelsen vejleder den pågældende om muligheden for at ansøge om asyl. Det bemærkes i den forbindelse, at alene den omstændighed, at en udlænding påberåber sig at være i risiko for forfølgelse eller overgreb i sit hjemland, efter omstændighederne vil kunne betragtes som en ansøgning om asyl. Der vil herefter ved asylsagens afgørelse blive taget stilling til, om den pågældende kan udsendes tvangsmæssigt.

For så vidt angår udlændingelovens § 19, stk. 2, nr. 2 og 3, kan der bl.a. henvises til bemærkninger i lovforslag L 32 af 13. december 2001, jf. Folketingstidende 2001-2, tillæg A.

Efter den foreslåede bestemmelse § 8, stk. 2, skal der ved afgørelse om inddragelse efter stk. 1, nr. 1, af en opholdstilladelse meddelt efter § 3 tages særligt hensyn til, om opholdsgrundlaget ikke længere er til stede som følge af samlivsophør, der skyldes, at udlændingen eller udlændingens barn har været udsat for overgreb, misbrug eller anden overlast m.v. her i landet, eller at den pågældende udlænding, der er meddelt opholdstilladelse efter § 1, stk. 1, er afgået ved døden. Det gælder uanset varigheden af udlændingens ophold her i landet.

Den foreslåede bestemmelse svarer i sit indhold til udlændingelovens § 19, stk. 7 og 8. Bestemmelsen indebærer, at inddragelse i særlige tilfælde vil kunne undlades, såfremt opholdsgrundlaget ikke længere er til stede som følge af samlivsophør, der skyldes, at udlændingen eller udlændingens barn har været udsat for overgreb, misbrug eller anden overlast, eller at den pågældende udlænding, der er meddelt opholdstilladelse efter § 1, stk. 1 er afgået ved døden.

For så vidt angår udlændingelovens § 19, stk. 7, henvises til bemærkningerne til lovforslag L 129 af 30. januar 2013, jf. Folketingstidende 2012-13, tillæg A. For så vidt angår udlændingelovens § 19, stk. 8, henvises til bemærkningerne til lovforslag L 106 af 14. januar 2014, jf. Folketingstidende 2013-14, tillæg A.

Efter den foreslåede § 8, stk. 3, kan kommunalbestyrelsen uden samtykke fra en udlænding, der er meddelt opholdstilladelse efter denne lov, afgive en udtalelse til Udlændingestyrelsen om forhold vedrørende den pågældende, som kommunalbestyrelsen skønner vil være af betydning for afgørelse af en sag efter stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse svarer i sit indhold til udlændingelovens § 19, stk. 9, og indebærer, at kommunalbestyrelsen uden samtykke fra den pågældende udlænding vil have mulighed for at afgive en udtalelse til Udlændingestyrelsen om forhold som kommunalbestyrelsen skønner vil være af betydning for afgørelse af en sag om inddragelse efter stk. 1.

Bestemmelsen vil således bl.a. kunne finde anvendelse i tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen er i besiddelse af oplysninger, som peger i retning af, at grundlaget for en opholdstilladelse var urigtigt eller ikke længere er til stede, eller at udlændingen har opnået sin opholdstilladelse ved svig.

For så vidt angår udlændingelovens § 33, stk. 1, kan der bl.a. henvises til bemærkninger i lovforslag L 171 af 20. februar 2004, jf. Folketingstidende 2003-04, tillæg A.

Efter den foreslåede § 8, stk. 4, indberetter udlændingemyndighederne en udlænding, der har fået sin opholdstilladelse inddraget i medfør af stk. 1, nr. 3, som uønsket i SIS II.

Den foreslåede bestemmelse svarer i sit indhold til udlændingelovens § 58 g, stk. 1, nr. 4. Bestemmelsen indebærer, at udlændingemyndighederne skal indberette en udlænding som uønsket i SIS II, hvis udlændingen er meddelt afslag på opholdstilladelse som følge udelukkelsesgrundene efter forslagets § 4, stk. 1 eller stk. 2, nr. 1 eller 2.

Det bemærkes, at i medfør af lov nr. 721 af 27. april 2021 om ændring af udlændingeloven og lov om Danmarks tiltrædelse af Schengenkonventionen (Gennemførelse af forordning om oprettelse af et europæisk system vedrørende rejseinformation og rejsetilladelse (ETIAS), forordninger om oprettelse af et ind- og udrejsesystem (EES) samt forordninger om oprettelse, drift og brug af Schengeninformationssystemet (SIS) på områderne for henholdsvis ind- og udrejsekontrol samt politisamarbejde og strafferetligt samarbejde og om brug af SIS i forbindelse med tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold m.v.) ændres »SIS II« til »SIS«, og »SIS II-forordningen« ændres til »SIS-forordningen«. Den pågældende ændring er endnu ikke trådt i kraft, men forventes, efter udlændinge- og integrationsministerens fastsættelse heraf, at træde i kraft primo 2022. Når ændringen er trådt i kraft, vil »SIS II« i den foreslåede § 10, stk. 4, skulle forstås som »SIS«, og »SIS II-forordningen« vil skulle forstås som »SIS-forordningen«.

For så vidt angår udlændingelovens § 58 g, stk. 1, nr. 4, kan der bl.a. henvises til bemærkninger i lovforslag L 32 af 13. december 2001, jf. Folketingstidende 2001-2, tillæg A.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets bemærkninger.

Til § 9

Det følger af den foreslåede § 9, stk. 1, at en afgørelse, hvorved det meddeles en udlænding, at vedkommende i medfør af reglerne i denne lov ikke har ret til at opholde sig i landet, skal indeholde en frist for udrejse, hvis udlændingen ikke har ret til ophold på andet grundlag. Afgørelsen skal meddeles skriftligt. Efter anmodning gives udlændingen en skriftlig eller mundtlig oversættelse af de vigtigste elementer i afgørelsen på et sprog, som vedkommende forstår eller med rimelighed kan formodes at forstå.

Den foreslåede bestemmelse svarer i sit indhold med enkelte tilpasninger til reglerne i udlændingelovens § 33, stk. 1, og indebærer, at afgørelser, hvorved der meddeles en udlænding, at vedkommende i medfør af reglerne i denne lov ikke har ret til at opholde sig i landet, skal indeholde en frist for udrejse.

Udlændingen har pligt til at udrejse i overensstemmelse med den fastsatte udrejsefrist og vil ved fristens overskridelse opholde sig i Danmark ulovligt. Det betyder, at udlændingen herefter vil være omfattet af hjemrejselovens bestemmelser, herunder at udlændingen vil kunne udsendes tvangsmæssigt, hvis betingelserne herfor er opfyldt. Der henvises i den forbindelse til lovforslaget pkt. 2.7.4.

Bestemmelsen omfatter afslag på ansøgning om opholdstilladelse og afgørelse om inddragelse af opholdstilladelse.

Efter den foreslåede bestemmelses pkt. 2 vil en afgørelse som nævnt i 1. pkt. skulle meddeles udlændingen skriftligt.

Endelig indebærer bestemmelsens 3. pkt., at udlændingen efter anmodning vil skulle gives en skriftlig eller mundtlig oversættelse af de vigtigste elementer i afgørelsen eller beslutningen på et sprog, vedkommende forstår eller med rimelighed kan formodes at forstå.

For så vidt angår udlændingelovens § 33, stk. 1, kan der bl.a. henvises til bemærkninger i lovforslag L 189 af 5.maj 2020, jf. Folketingstidende 2019-20, tillæg A.

Det følger af den foreslåede § 9, stk. 2, at udrejsefristen fastsættes til 7 dage. Udrejsefristen fastsættes til 1 måned, hvis udlændingen er omfattet af EU-reglerne. I påtrængende tilfælde fastsættes udrejsefristen altid til straks. En udrejsefrist kan fastsættes til et senere tidspunkt, såfremt særlige grunde taler derfor, dog ikke til et senere tidspunkt end 2 år fra meddelelsen af opholdstilladelsen.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at for afgørelser omfattet af stk. 1 vil der som udgangspunkt skulle fastsættes en udrejsefrist på 7 dage i overensstemmelse med udrejsefristen, der følger af udlændingelovens § 33, stk. 2, 3. pkt. Såfremt udlændingen er omfattet af EU-reglerne, vil udrejsefristen dog skulle fastsættes til 1 måned. I påtrængende tilfælde vil udrejsefristen dog skulle fastsættes til straks.

Påtrængende tilfælde foreligger navnlig, når udlændingen er til fare for statens sikkerhed eller en alvorlig trussel mod den offentlige orden, sikkerhed eller sundhed, når udlændingen har begået et strafbart forhold, når der er tale om svig eller en åbenbart grundløs ansøgning, eller når der er risiko for, at udlændingen vil forsvinde eller unddrage sig udsendelse. Risiko for, at udlændingen vil forsvinde eller unddrage sig udsendelse, foreligger, når udlændingen ikke har medvirket under eller har lagt hindringer i vejen for sagens behandling, eller når der i øvrigt på baggrund af oplysningerne om udlændingen og opholdets varighed og karakter er grund til at antage, at udlændingen vil forsvinde eller unddrage sig udsendelse.

Bestemmelsen indebærer endelig, at udrejsefristen kan fastsættes til et senere tidspunkt, såfremt særlige grunde taler derfor. Særlige grunde kan for eksempel være hensynet til skolesøgende børn eller anden familiemæssig og social tilknytning. Udrejsefristen vil dog ikke kunne fastsættes til et senere tidspunkt end 2 år fra meddelelse af opholdstilladelse.

Det følger af den foreslåede § 9, stk. 3, at de regler i udlændingelovens § 32 om indrejseforbud, der gælder for udlændinge, som er omfattet af udlændingelovens § 32, stk. 1, nr. 2, finder tilsvarende anvendelse for udlændinge, der ikke udrejser i overensstemmelse med en udrejsefrist fastsat efter denne lov, jf. dog udlændingelovens § 32, stk. 2.

Bestemmelsen indebærer, at der i overensstemmelse med reglerne i udlændingeloven skal fastsætte et indrejseforbud, såfremt udlændingen ikke udrejser i overensstemmelse med udrejsefristen.

For udlændinge omfattet af EU-reglerne om fri bevægelighed kan der dog alene fastsættes et indrejseforbud, såfremt det er begrundet i hensynet til den offentlige orden, sikkerhed eller sundhed, jf. udlændingelovens § 32, stk. 2. Der vil følgelig ikke kunne fastsættes indrejseforbud i sager, hvor en udlænding omfattet af EU-reglerne udvises af andre grunde, jf. opholdsdirektivets artikel 15. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis en unionsborger eller dennes familiemedlem ikke udrejser i overensstemmelse med en pålagt udrejsefrist og opholder sig her ulovligt.

Det bemærkes, at en tredjelandsstatsborger, som tidligere har haft en opholdsret efter EU-reglerne, som udgangspunkt også vil være omfattet af udlændingelovenes § 32, stk. 2, jf. EU-Domstolens dom af 10. september 2019 i sagen C-94/18, Nalini Chenchooliah, idet den pågældende fortsat i almindelighed vil være at anse for omfattet af de proceduremæssige garantier i opholdsdirektivets artikel 15.

Det følger af den foreslåede § 9, stk. 4, at stadfæstes en afgørelse, der er tillagt opsættende virkning, eller frafaldes klage, hvorved der er tillagt opsættende virkning, fastsættes der en ny frist for udrejse efter reglerne i stk. 2.

Den foreslåede bestemmelse svarer i sit indhold til udlændingelovens § 33, stk. 3, og indebærer, der i forbindelse med en stadfæstelse af en afgørelser, der er tillagt opsættende virkning, eller frafald af klage, vil skulle fastsættes en ny frist for udrejse.

Bestemmelsen omfatter endvidere tilfælde, hvor der meddeles afslag på en genoptagelsesanmodning, som er tillagt opsættende virkning. Der vil således også i disse tilfælde skulle fastsættes en ny udrejsefrist.

For så vidt angår udlændingelovens § 33, stk. 3, henvises der til bemærkninger i lovforslag L 189 af 5.maj 2020, jf. Folketingstidende 2019-20, tillæg A.

Til § 10

Det følger af den foreslåede § 10, stk. 1, at en udlænding skal meddele de oplysninger, som er nødvendige til bedømmelse af, om en tilladelse i henhold til denne lov kan meddeles eller inddrages. Udlændingen skal efter tilsigelse give personligt møde og på begæring stille sit pas eller sin rejselegitimation til rådighed ved behandlingen af ansøgninger i henhold til loven. Udlændingen skal oplyses om, at de oplysninger, der er nævnt i 1. og 2. pkt., kan videregives til efterretningstjenesterne og anklagemyndigheden efter reglerne i denne lovs § 13 og § 14. Andre personer, som skønnes at kunne bidrage med oplysninger til brug for sagens behandling, kan pålægges at meddele de oplysninger, der er nævnt i 1. pkt.

Den foreslåede bestemmelse svarer i sit indhold til udlændingelovens § 40, stk. 1. Bestemmelsen indebærer en pligt for de udlændinge, der ansøger om opholdstilladelse efter lovforslaget, til at meddele de oplysninger, som er nødvendige til en bedømmelse af, om en tilladelse i henhold til loven kan gives, inddrages eller bortfalde.

En ansøgers undladelse af at opfylde oplysningspligten vil efter en konkret vurdering kunne medføre, at der meddeles afslag på en ansøgning om opholdstilladelse, eller at en meddelt tilladelse inddrages eller bortfalder.

Det følger af den foreslåede § 10, stk. 2, at dokumenter og genstande, der må antages at være af betydning for at fastslå en udlændings identitet eller tilknytning til andre lande, eller som må antages at være af betydning for sagens oplysning, kan tages i bevaring, hvis det skønnes fornødent. Retsplejelovens kapitel 72 og 73 og reglerne om beslaglæggelse i retsplejelovens kapitel 74 finder anvendelse i samme omfang som i sager, der angår forbrydelser, der kan medføre fængselsstraf. Dette betyder, at beslaglæggelse af dokumenter og genstande, der ønskes taget i bevaring, og ransagning som udgangspunkt skal ske efter retskendelse. Tilsvarende skal legemsindgreb i form af legemsundersøgelse som udgangspunkt ske efter forudgående retskendelse. Indgreb kan dog i visse tilfælde foretages uden retskendelse, f.eks. kan ransagning foretages uden retskendelse, hvis der meddeles samtykke til indgrebet. Tilsvarende kan legemsundersøgelse foretages, såfremt der foreligger samtykke. Indgreb kan også foretages uden forudgående retskendelse, hvis indgrebets øjemed ville forspildes, hvis retskendelse skulle afventes. I sådanne tilfælde skal sagen snarest muligst og senest inden 24 timer forelægges for retten, der ved kendelse afgør, om indgrebet kan godkendes.

Den foreslåede bestemmelse svarer i sit indhold til udlændingelovens § 40, stk. 9. Bestemmelsen indebærer, at dokumenter, herunder særligt legitimations- og rejsedokumenter af enhver art, og genstande, der kan bidrage til at belyse udlændingens identitet eller tilknytning til andre lande, kan tages i bevaring, hvis det skønnes fornødent.

Det følger af den foreslåede §10, stk. 3, at udebliver en udlænding, der har ansøgt om opholdstilladelse efter denne lov, efter at være tilsagt personligt til at møde hos Udlændingestyrelsen, uden anmeldt lovligt forfald, bortfalder udlændingens ansøgning om opholdstilladelse. Tilsigelsen skal indeholde oplysning om virkningerne af udeblivelse. Udlændingestyrelsen kan beslutte, at en ansøgning ikke skal anses for bortfaldet.

Den foreslåede bestemmelse svarer i sit indhold med enkelte tilpasninger til udlændingelovens § 40, stk. 10. Bestemmelsen indebærer, at en udlændings udeblivelse uden anmeldt lovligt forfald fra at møde hos Udlændingestyrelsen efter tilsigelse, skal medføre, at ansøgningen uden videre bortfalder. Der skal således ikke træffes nogen afgørelsen om, at ansøgningen er bortfaldet. Det forudsættes imidlertid, at Udlændingestyrelsen orienterer udlændingen om ansøgningens bortfald.

Ansøgningens bortfald indebærer, at udlændingen, forudsat at udlændingen ikke har ophold på andet grundlag, ikke vil have ret til opholde sig i Danmark og således vil have pligt til at udrejse.

Bortfald af en ansøgning er ikke til hinder for, at der på ny ansøges om opholdstilladelse efter lovforslagets bestemmelser, forudsat at ansøgningen indgives inden for fristen i lovforslagets § 2.

Udlændingestyrelsen kan efter bestemmelsen beslutte, at en ansøgning ikke skal anses for bortfaldet.

Dette vil f.eks. kunne ske i tilfælde, hvor ansøgeren alene i et enkeltstående tilfælde er udeblevet fra et møde med Udlændingestyrelsen. Hvis ansøgeren gentagne gange udebliver, vil det bl.a. kunne indgå i vurderingen, hvor mange gange ansøgeren er udeblevet, om udeblivelserne skyldes undskyldelige omstændigheder, og om ansøgeren i øvrigt må anses for at samarbejde med myndighederne.

Efter den foreslåede § 10, stk. 4, kan udgifter, som en udlænding måtte have afholdt med henblik på at tilvejebringe oplysninger til brug for behandlingen af en sag efter denne lov, alene kræves betalt af udlændingemyndighederne, hvis myndighederne, forinden oplysningerne er tilvejebragt, har givet skriftligt tilsagn herom.

Den foreslåede bestemmelse svarer i sit indhold til udlændingelovens § 40, stk. 4. Bestemmelsen indebærer, at udgifter, som en udlænding måtte have afholdt med henblik på at tilvejebringe oplysninger til brug for behandlingen af en sag efter denne lov, alene vil kunne kræves betalt af udlændingemyndighederne, hvis myndighederne forinden oplysningerne er tilvejebragt, har givet skriftligt tilsagn herom. Bestemmelsen afskærer ikke myndighederne fra i særlige tilfælde at betale i videre omfang, end der er givet skriftligt tilsagn om.

Det følger af den foreslåede § 10, stk. 5, at afgiver en person en erklæring til oplysning i sager, der henhører under denne lov, kan udlændingemyndighederne kræve, at erklæringen afgives på tro og love.

Den foreslåede bestemmelse svarer i sit indhold til udlændingelovens § 40, stk. 6, og indebærer, at Udlændingestyrelsen og Udlændingenævnet vil kunne kræve, at en erklæring, der er afgivet til oplysning af en sag efter denne lov, afgives på tro og love.

Det betyder, at afgivelse af en falsk erklæring vil kunne straffes efter straffelovens § 161.

Efter den foreslåede § 10, stk. 6, kan udlændingemyndighederne ved behandling af en ansøgning efter denne lov kræve, at ansøgeren og den person, til hvem ansøgeren oplyser at have den familiemæssige tilknytning, som skal danne grundlag for opholdstilladelsen, medvirker til en dna-undersøgelse med henblik på at fastslå den familiemæssige tilknytning, såfremt denne ikke på anden måde kan anses for tilstrækkeligt dokumenteret, eller med henblik på at fastslå en anden familiemæssig tilknytning end den, ansøgeren oplyser.

Den foreslåede bestemmelse svarer i sit indhold med enkelte tilpasninger til udlændingelovens § 40 c. Bestemmelsen indebærer, at Udlændingestyrelsen og Udlændingenævnet vil kunne stille krav om, at ansøgeren og den udlænding, til hvem ansøgeren oplyser at have den familiemæssige tilknytning, som skal danne grundlag for opholdstilladelsen, medvirker til en dna-undersøgelse med henblik på at fastslå den familiemæssige tilknytning.

Det tiltænkes, at bestemmelsen navnlig vil kunne finde anvendelse i sager om familiesammenføring efter lovforslagets § 3, hvis der ikke er fremlagt dokumentation for det påberåbte slægtskab, eller hvis de dokumenter, der er fremlagt ikke kan ægthedsvurderes. Bestemmelsen vil dog også kunne finde anvendelse i sager, hvor udlændingen påberåber at være omfattet af § 1, stk. 2 eller 3, hvis der er begrundet mistanke om, at oplysningerne om slægtskabet er falske.

Afgørelsen af, om der kan meddeles opholdstilladelse efter lovforslaget, vil dog altid skulle bygge på en samlet vurdering af sagens oplysninger.

Ønsker ansøgeren eller den udlænding, til hvem ansøgeren oplyser at have den familiemæssige tilknytning, ikke at medvirke til en dna-undersøgelse, kan den pågældende ikke tvinges hertil, men manglende medvirken kan tillægges processuel skadevirkning. Der kan i denne forbindelse lægges vægt på, med hvilken sikkerhed de foreliggende oplysninger i sagen fastslår slægtskabet, og om den manglende medvirken beror på undskyldelige omstændigheder.

Til § 11

Det følger af den foreslåede § 11, at Udlændingestyrelsen i egne sagsbehandlingssystemer foretager den endelige registrering af følgende oplysninger om udlændinge, som meddeles opholdstilladelse efter denne lov: 1) Navn. 2) Fødselsdato. 3) Fødselsland. 4) Statsborgerskabsforhold.

Den foreslåede bestemmelse svarer i sit indhold til udlændingelovens § 40 e. Bestemmelsen indebærer, at Udlændingestyrelsen fastlægger en udlændings fulde navn, fødselsdato, fødselsland samt statsborgerskabsforhold og registrerer oplysningerne i egne sagsbehandlingssystemer.

Opstår der tvivl om indholdet af de grundlæggende personoplysninger under andre myndigheders sagsbehandling, f.eks. i forbindelse med en kommunes behandling af udlændingens anmeldelse af indrejse efter CPR-loven, er det udlændingemyndighederne, der træffer afgørelse herom.

Udlændingestyrelsen kan efter anmodning fra udlændingen selv, en anden offentlig myndighed eller på eget initiativ træffe afgørelse om ændring af de registrerede personoplysninger, der er registreret efter bestemmelsen, hvis det efterfølgende viser sig, at oplysningerne ikke er korrekte, herunder hvis udlændingen på et senere tidspunkt fremlægger oplysninger fra udlandet, der dokumenterer, at udlændingen har et andet navn eller fødselsdato m.v. end det, der er registreret om den pågældende.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til udlændingelovens § 40 e i lovforslag L 11 af 2. oktober 2013, jf. Folketingstidende 2013-14, tillæg A.

Til § 12

Det følger af den foreslåede § 12, stk. 1, at der til brug for identifikation og identitetskontrol i forbindelse med behandlingen af ansøgninger efter denne lov optages fingeraftryk og personfotografi af en udlænding, der har indgivet ansøgning om opholdstilladelse efter loven.

Det følger af den foreslåede § 12, stk. 2, at for optagelse af fingeraftryk efter denne lov finder udlændingelovens § 40 a, stk. 3-12, tilsvarende anvendelse.

Endelig følger af den foreslåede § 12, stk. 3, at for optagelse af personfotografi efter denne lov finder udlændingelovens § 40 b, stk. 3-12, tilsvarende anvendelse.

De foreslåede bestemmelser indebærer, at der i henhold til reglerne i udlændingelovens § 40 a og 40 b optages fingeraftryk og personfotografi af udlændinge, som indgiver ansøgning om opholdstillade efter lovforslaget. Det betyder, at registrering af fingeraftryk i vid udstrækning vil skulle foretages i overensstemmelse med de gældende regler for optagelse af fingeraftryk og personfotografi i forbindelse med sager vedrørende ansøgning om asyl.

Det bemærkes imidlertid, at bestemmelserne i udlændingelovens § 40 a, stk. 1 og stk. 13-16, samt § 40 b, stk. 1, og 13-15, som særligt finder anvendelse i forbindelse med ansøgninger om asyl, ikke finder anvendelse efter de foreslåede bestemmelser. Det betyder bl.a., at udlændinge, der indgiver ansøgning om opholdstilladelse efter lovforslaget, som udgangspunkt ikke skal registreres i Eurodac-systemet, medmindre betingelser herfor i udlændingeloven er opfyldt.

For så vidt angår opbevaring af de optagne fingeraftryk og personfotografi henvises til de foreslåede ændringer af udlændingelovens § 40 a, stk. 14, og § 40 b, stk. 13, jf. lovforslagets § 20, nr. 5 og 6.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6 i lovforslagets bemærkninger.

Til § 13

Det følger af den foreslåede § 13, stk. 1, at Udlændingestyrelsen og Udlændingenævnet uden udlændingens samtykke kan videregive oplysninger fra en sag efter denne lov til efterretningstjenesterne, i det omfang videregivelsen kan have betydning for efterretningstjenesternes varetagelse af sikkerhedsmæssige opgaver.

Det følger af den foreslåede § 13, stk. 2, at efterretningstjenesterne uden udlændingens samtykke kan videregive oplysninger om en udlænding til Udlændingestyrelsen og Udlændingenævnet, i det omfang videregivelsen kan have betydning for disse myndigheders behandling af en sag efter denne lov.

Det følger af den foreslåede § 13, stk. 3, at efterretningstjenesterne uden udlændingens samtykke indbyrdes kan udveksle oplysninger som nævnt i stk. 1 og 2.

De foreslåede bestemmelser svarer i deres indhold til udlændingelovens § 45 a, stk. 1-3, og indebærer, at Udlændingestyrelsen og Udlændingenævnet, for så vidt angår sager efter lovforslaget, vil kunne udveksle oplysninger med efterretningstjenesterne i overensstemmelse med udlændingelovens regler. Der henvises til bemærkninger til udlændingelovens § 45 a, stk. 1-3, i lovforslag L 32 af 13. december 2001, jf. Folketingstidende 2001-2, tillæg A.

Til § 14

Det følger af den foreslåede § 14, stk. 1, at Udlændingestyrelsen og Udlændingenævnet uden udlændingens samtykke kan videregive oplysninger fra en sag efter denne lov til anklagemyndigheden med henblik på anklagemyndighedens beslutning om, hvorvidt tiltale skal rejses for forbrydelser begået i eller uden for Danmark.

De foreslåede bestemmelser svarer i deres indhold til udlændingelovens § 45 c, stk. 1. Bestemmelsen indebærer, at Udlændingestyrelsen og Udlændingenævnet vil kunne videregive oplysninger fra en sag efter denne lov til anklagemyndigheden med henblik på anklagemyndighedens beslutning om, hvorvidt tiltale skal rejses for forbrydelser begået i eller uden for Danmark. Der henvises til bemærkningerne til udlændingelovens § 45 c i lovforslag L 32 af 13. december 2001, jf. Folketingstidende 2001-2, tillæg A.

Det følger af den foreslåede § 14, stk. 2, at Udlændingestyrelsen og Udlændingenævnet endvidere efter anmodning fra anklagemyndigheden og uden samtykke fra udlændingen kan videregive oplysninger fra en eller flere sager efter denne lov, i det omfang videregivelsen må antages at have betydning for anklagemyndighedens identifikation og strafforfølgning af personer, der kan mistænkes for forbrydelser med en strafferamme på 6 år eller derover begået i eller uden for Danmark.

Det følger af den foreslåede § 14, stk. 3, at Udlændingestyrelsen og Udlændingenævnet endvidere efter anmodning fra anklagemyndigheden og uden samtykke fra udlændingen kan videregive oplysninger fra en eller flere sager efter denne lov, i det omfang videregivelsen må antages at have betydning for anklagemyndighedens identifikation af ofre for eller vidner til en konkret forbrydelse med en strafferamme på 6 år eller derover begået i eller uden for Danmark.

De foreslåede bestemmelser svarer i deres indhold til udlændingelovens § 45 c, stk. 2 og 3. Bestemmelserne indebærer, at Udlændingestyrelsen og Udlændingenævnet, vil kunne videregive oplysninger fra sager efter denne lov, i det omfang videregivelsen må antages at have betydning for anklagemyndighedens efterforskning af en konkret forbrydelse med en strafferamme på 6 år eller derover. Der henvises til bemærkninger til udlændingelovens § 45 c, stk. 2 og 3, i lovforslag L 11 af 8. oktober 2008, jf. Folketingstidende 2008-9, tillæg A.

Til § 15

Det følger af den foreslåede § 15, at Udlændingestyrelsen videregiver uden udlændingens samtykke til kommunalbestyrelsen for den kommune, hvor udlændingen bor eller opholder sig, eller hvortil udlændingen visiteres, jf. integrationslovens § 10, stk. 1, eller flytter fra udlandet, oplysninger om, 1) at udlændingen er meddelt opholdstilladelse efter denne lov, eller 2) at udlændingens opholdstilladelse er bortfaldet eller er inddraget og om udfaldet af en eventuel klage herover.

Den foreslåede bestemmelse svarer i sit indhold med enkelte tilpasninger til udlændingelovens § 44 a. Bestemmelsen indebærer, at Udlændingestyrelsen uden udlændingens samtykke vil kunne videregive oplysninger til kommunen om, at udlændingen er meddelt opholdstilladelse, eller at udlændingens opholdstilladelse er bortfaldet eller inddraget.

Når en udlænding meddeles opholdstilladelse vil Udlændingestyrelsen skulle videregive oplysningerne til kommunalbestyrelsen for den kommune, hvortil udlændingen visiteres efter integrationslovens § 10, stk. 1.

I tilfælde, hvor en udlændings opholdstilladelse bortfalder eller inddrages, videregiver Udlændingestyrelsen de nævnte oplysninger til kommunalbestyrelsen for den kommune, hvor udlændingen bor eller opholder sig på afgørelsestidspunktet eller på tidspunktet for konstateringen af, at opholdstilladelsen er bortfaldet. Hvis udlændingens opholdstilladelse er konstateret bortfaldet, og udlændingen på dette tidspunkt opholder sig i udlandet, videregives oplysningerne om, at opholdstilladelsen er bortfaldet, til kommunalbestyrelsen for den kommune, hvor udlændingen senest boede eller opholdt sig forud for udrejsen.

For så vidt angår udlændingelovens § 44 a henvises der bl.a. til bemærkninger i lovforslag L 152 af 28. februar 2002, jf. Folketingstidende 2001-2, tillæg A.

Til § 16

Det følger af den foreslåede § 16, at Udenrigsministeriet og Forsvarsministeriet bistår Udlændingestyrelsen og Udlændingenævnet med at indhente nærmere oplysninger til brug for behandlingen af sager efter denne lov.

Bestemmelsen indebærer, at Udenrigsministeriet og Forsvarsministeriet kan bistå udlændingemyndighederne med tilvejebringelsen af oplysninger i sager efter lovforslaget.

Det tilsigtes, at Udenrigsministeriets og Forsvarsministeriets bistand navnlig vil bestå i at videregive oplysninger om ansøgernes konkrete ansættelses- eller familieforhold eller oplysninger, som Udenrigsministeriets eller Forsvarsministeriet er kommet i besiddelse af i forbindelse med evakueringen til Danmark. Udenrigsministeriet og Forsvarsministeriet vil ligeledes kunne anmodes om andre oplysninger af konkret betydning for afgørelsen af en sag.

Til § 17

Det følger af den foreslåede § 17, stk. 1, at afgørelser efter denne lov træffes af Udlændingestyrelsen, medmindre andet fremgår af lovens enkelte bestemmelser.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at det som udgangspunkt vil være Udlændingestyrelsen, der får kompetence til at træffe afgørelser i sager om opholdstilladelse efter lovforslaget.

Det følger af den foreslåede § 17, stk. 2, at Udlændingestyrelsens afgørelser efter denne lov kan påklages til Udlændingenævnet inden 8 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at der for Udlændingestyrelsens afgørelser om afslag på opholdstilladelse og afgørelser om inddragelse efter denne lov vil være klageadgang til Udlændingenævnet.

Fristen på 8 uger svarer til den normale frist for indgivelse af klager til Udlændingenævnet i udlændingelovens § 46 a, stk. 3.

Ved »fået meddelelse« forstås, at afgørelsen er kommet frem til udlændingen eller dennes partsrepræsentant, hvis udlændingen har en sådan, enten ved forkyndelse eller ved almindelig eller digital post. Med hensyn til afgørelser sendt med brev eller digital post henvises til Justitsministeriets vejledning nr. 9533 af 26. juni 2018 om beregning af klagefrister.

Det følger af den foreslåede § 17, stk. 3, at der tillægges opsættende virkning ved afgørelser efter denne lov, der påklages inden 7 dage efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.

Fristen svarer til reglerne for at tillægge afgørelser opsættende virkning i udlændingelovens § 33 b.

Det betyder, at retsvirkningerne af Udlændingestyrelsens afgørelse, herunder i forhold til udrejsefristen, ikke vil træde i kraft, før der er truffet endelig afgørelse i sagen, såfremt klagen er indgivet inden 7 dage.

Det følger af den foreslåede § 17, stk. 4, at Udlændingenævnets formand eller den, formanden bemyndiger dertil, i særlige tilfælde kan beslutte, at en klage skal behandles eller tillægges opsættende virkning, selv om fristen i stk. 2 eller 3 er udløbet.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at uanset fristen i henholdsvis stk. 2 og 3 er udløbet, kan en klage over Udlændingestyrelsens afgørelse behandles eller tillægges opsættende virkning, såfremt der foreligger særlige omstændigheder. I vurderingen af, om der foreligger særlige tilfælde, skal det tages i betragtning, om der er undskyldende omstændigheder for fristens overskridelse, ligesom fristoverskridelsens længde og sandsynligheden for, at Udlændingenævnet giver klageren medhold, kan være af betydning.

Til § 18

Det følger af den foreslåede § 18, stk. 1, at en udlænding med opholdstilladelse efter denne lov kan indgive ansøgning her i landet om opholdstilladelse efter udlændingeloven. Er opholdstilladelsen inddraget, jf. § 8, eller bortfaldet, jf. udlændingelovens § 17, kan ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingeloven kun indgives, hvis Danmarks internationale forpligtelser kan tilsige det.

Det betyder, at en udlænding på baggrund af sin opholdstilladelse efter lovforslaget som udgangspunkt vil kunne indgive ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens bestemmelser i lighed med, hvad der gælder for udlændinge med opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7-9 f, 9 i-9 n, 9 p eller 9 q.

Bestemmelsen tilsigter navnlig at tilvejebringe en adgang til i Danmark at ansøge om opholdstilladelse efter de af udlændingelovens bestemmelser, hvorefter indgivelse af ansøgning i Danmark er betinget af, at vedkommende har et gyldigt ophold eller en gyldig opholdstilladelse efter udlændingelovens regler. Der kan i denne forbindelse f.eks. henvises til reglerne i udlændingelovens § 9, stk. 25, § 9 a, stk. 6, og § 9 c, stk. 6.

Er opholdstilladelsen inddraget, jf. lovforslagets § 8, eller bortfaldet, jf. udlændingelovens § 17, vil ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingeloven kun kunne indgives, hvis Danmarks internationale forpligtelser kan tilsige det.

Det betyder, at en udlænding, over for hvem Udlændingestyrelsen har truffet afgørelse om, at vedkommendes opholdstilladelse skal inddrages efter lovforslagets § 8 eller er bortfaldet efter udlændingelovens § 17, alene vil kunne indgive en ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingeloven, hvis Danmarks internationale forpligtelser kan tilsige dette. Det bemærkes, at en udlænding, hvis opholdstilladelse er bortfaldet, eller som har fået en endelig afgørelse om inddragelse ikke vil have mulighed for at indgive en ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingeloven, jf. den foreslåede bestemmelses 1. pkt.

Det bemærkes, at meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens bestemmelser eller ret til at opholde sig i Danmark på andet grundlag ikke medfører, at en opholdstilladelse efter denne lov bortfalder. Det kan f.eks. være i medfør af EU-opholdsbekendtgørelsen, idet EU-rettens almindelige forrang indebærer, at reglerne i lovforslaget kun finder anvendelse på udlændinge, der er omfattet af EU-reglerne, i det omfang det er foreneligt med disse regler.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 18, stk. 2, har en udlænding ret til at blive her i landet under behandlingen af en ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingeloven, som kan indgives her i landet, jf. stk. 1.

Det betyder, at en udlænding, der har indgivet ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingeloven, mens vedkommende havde en opholdstilladelse efter lovforslaget, vil have ret til at opholde sig i Danmark under behandlingen af sagen, herunder når opholdstilladelsen efter lovforslaget er udløbet.

Til § 19

Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Det betyder, at loven dagen efter, at denne efter stadfæstelsen kundgøres i Lovtidende, vil træde i kraft.

Den foreslåede bestemmelse skal ses i lyset af, at langt hovedparten af persongruppen omfattet af lovforslagets anvendelsesområde ultimo august 2021 blev evakueret til Danmark og siden har været indkvarteret i indkvarteringsfaciliteter tilvejebragt af Udlændingestyrelsen.

Til § 20

Til nr. 1

Efter udlændingelovens § 9, stk. 10, kan opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1, medmindre ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derimod, kun gives, hvis ansøgeren har haft mindst ét lovligt ophold i Danmark i medfør af §§ 1-4 b eller § 5, stk. 2, i medfør af EU-reglerne, jf. § 6, eller i medfør af en opholdstilladelse efter §§ 7-9 f, 9 i-9 n, 9 p eller 9 q.

Det foreslås, at den lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v. indsættes i § 9, stk. 10, hvorefter efter stk. 1, nr. 1, medmindre ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derimod, kun kan gives, hvis ansøgeren har haft mindst ét lovligt ophold i Danmark i medfør af §§ 1-4 b eller § 5, stk. 2, i medfør af EU-reglerne, jf. § 6, i medfør af en opholdstilladelse efter §§ 7-9 f, 9 i-9 n, 9 p eller 9 q eller i medfør af en opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v.

Det betyder, at der vil kunne meddeles tilladeles til familiesammenføring til en udlænding, der har haft lovligt ophold i Danmark i medfør af den foreslåede lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v.

Til nr. 2

Det følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 12, at der efter ansøgning kan gives opholdstilladelse til en udlænding, hvis opholdstilladelse efter §§ 7-9, 9 b-9 e eller 9 m, når udlændingen har familiemæssig tilknytning til en udlænding med opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-9 eller 11-14, nægtes forlænget eller inddrages, når udlændingen er i et fast ansættelsesforhold, der har haft en varighed af mindst 2 år (arbejdsmarkedstilknytningsordningen).

Med den foreslåede ændring af udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 12, foreslås det, at udlændinge, hvis opholdstilladelse efter i den foreslåede lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v., udløber, skal omfattes af arbejdsmarkedstilknytningsordningen.

En udlænding, hvis opholdstilladelse efter den foreslåede lov, udløber, vil med forslaget således kunne meddeles opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 12, når udlændingen er i et fast ansættelsesforhold, der har haft en varighed af mindst 2 år.

Til nr. 3

Adgangen til at indgive ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 12 (arbejdsmarkedstilknytningsordningen) og 13 (om jobskifte inden for samme branche som dannede grundlag for opholdstilladelse som følge af arbejdsmarkedstilknytningsordningen), er reguleret i udlændingelovens § 9 a, stk. 6.

Med det foreslåede § 9 a, stk. 6, 3. pkt., foreslås det, at ansøgning om opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 12, der indgives efter, at udlændingens opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v., er udløbet, afvises, medmindre særlige grunde taler herimod. Særlige grunde kan eksempelvis være en kortere overskridelse af fristen på grund af alvorlig sygdom, som kan dokumenteres.

Til nr. 4

Adgangen til at indgive ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 12 (arbejdsmarkedstilknytningsordningen) og 13 (om jobskifte inden for samme branche som dannede grundlag for opholdstilladelse som følge af arbejdsmarkedstilknytningsordningen), er reguleret i udlændingelovens § 9 a, stk. 6.

Det følger af § 9 a, stk. 6, 3. pkt., at en udlænding, der har indgivet ansøgning om opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 12, i overensstemmelse med indgivelsesreglerne i § 9 a, stk. 6, 1. og 2. pkt., må opholde sig her i landet og arbejde, i tiden indtil der er taget stilling til, om udlændingen kan meddeles opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 12.

Med lovforslagets § 20, nr. 3, foreslås det at indsætte et nyt 3. punktum i § 9 a, stk. 6, hvorefter ansøgning om opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 12, der indgives efter, at udlændingens opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v., er udløbet, afvises, medmindre særlige grunde taler herimod.

Med forslaget om i § 9 a, stk. 6, 3. pkt., der bliver 4. pkt., at indsætte en henvisning til den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 6, 3. pkt., foreslås det, at en udlænding, der indgiver ansøgning om opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 12, i overensstemmelse med den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 6, 3. pkt., må opholde sig her i landet og arbejde, i tiden indtil der er taget stilling til, om udlændingen kan meddeles opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 12.

Til nr. 5

Efter udlændingelovens § 40 a, stk. 14, opbevares til brug for identifikation og identitetskontrol fingeraftryk, der er optaget efter § 40 a, stk. 1, nr. 1 og 3, i 20 år efter optagelsen af fingeraftrykket eller, hvis udlændingen meddeles opholdstilladelse, i 10 år efter optagelsen af fingeraftrykket. Fingeraftryk, der opbevares efter 1. pkt., slettes, hvis udlændingen meddeles dansk indfødsret.

Det foreslås, at der i § 40 a, stk. 14, 1. pkt., indsættes en henvisning til lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v.

Det betyder, at fingeraftryk, der til brug for identifikation og identitetskontrol optages efter lovforslagets § 12, stk. 1, opbevares i 20 år efter optagelsen af fingeraftrykket eller, hvis udlændingen meddeles opholdstilladelse, i 10 år efter optagelsen af fingeraftrykket. Det betyder endvidere, at sådanne fingeraftryk slettes, hvis udlændingen meddeles dansk indfødsret.

Fingeraftryk, der optages efter lovforslaget, vil således blive opbevaret svarende til de gældende regler for opbevaring af fingeraftryk for udlændinge omfattet af udlændingelovens § 7.

Til nr. 6

Efter udlændingelovens § 40 b, stk. 13, opbevares til brug for identifikation og identitetskontrol personfotografi, der er optaget efter § 40 b, stk. 1, i 20 år efter optagelsen af personfotografiet eller, hvis udlændingen meddeles opholdstilladelse, i 10 år efter optagelsen af personfotografiet. Personfotografi, der opbevares efter 1. pkt., slettes, hvis udlændingen meddeles dansk indfødsret.

Det foreslås, at der i § 40 b, stk. 13, 1. pkt., indsættes en henvisning til lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v.

Det betyder, at personfotografi, der til brug for identifikation og identitetskontrol optages efter lovforslagets § 12, stk. 1, opbevares i 20 år efter optagelsen af personfotografiet eller, hvis udlændingen meddeles opholdstilladelse, i 10 år efter optagelsen af personfotografiet. Det betyder endvidere, at et sådant personfotografi slettes, hvis udlændingen meddeles dansk indfødsret.

Personfotografi, der optages efter lovforslaget, vil således blive opbevaret svarende til de gældende regler for opbevaring af personfotografi for udlændinge omfattet af udlændingelovens § 7.

Til § 21

Til nr. 1

Det fremgår af integrationslovens § 2, stk. 1, at loven omfatter flygtninge, familiesammenførte udlændinge og indvandrere. Videre fremgår det af lovens § 2, stk. 2, at der ved flygtninge forstås udlændinge, der har opholdstilladelse efter 1) udlændingelovens §§ 7 eller 8, 2) udlændingelovens § 9 b, 3) udlændingelovens § 9 c, medmindre udlændingen er omfattet af lovens stk. 3, 4, 5 eller 6 eller 4) udlændingelovens § 9 e.

Det foreslås i integrationslovens § 2, stk. 2, nr. 3, at lade »eller« udgå af sætningen, således at sætningen afsluttes med et komma.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 21, nr. 3, hvorefter det foreslås at tilføje gruppen af udlændinge med opholdstilladelse efter den foreslåede lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v. til opregningen i integrationslovens § 2, stk. 2.

Der henvises til pkt. 2.7.2 lovforslagets bemærkninger.

Til nr. 2

Det fremgår af integrationslovens § 2, stk. 1, at loven omfatter flygtninge, familiesammenførte udlændinge og indvandrere. Videre fremgår det af lovens § 2, stk. 2, at der ved flygtninge forstås udlændinge, der har opholdstilladelse efter 1) udlændingelovens §§ 7 eller 8, 2) udlændingelovens § 9 b, 3) udlændingelovens § 9 c, medmindre udlændingen er omfattet af lovens stk. 3, 4, 5 eller 6 eller 4) udlændingelovens § 9 e.

Det foreslås i integrationslovens § 2, stk. 2, nr. 4, at ændre punktummet til », eller«.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 21, nr. 3, hvorefter det foreslås at tilføje gruppen af udlændinge med opholdstilladelse efter den foreslåede lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v. til opregningen i integrationslovens § 2, stk. 2.

Der henvises til pkt. 2.7.2 i lovforslagets bemærkninger.

Til nr. 3

Det fremgår af integrationslovens § 2, stk. 1, at loven omfatter flygtninge, familiesammenførte udlændinge og indvandrere. Videre fremgår det af lovens § 2, stk. 2, at der ved flygtninge forstås udlændinge, der har opholdstilladelse efter 1) udlændingelovens §§ 7 eller 8, 2) udlændingelovens § 9 b, 3) udlændingelovens § 9 c, medmindre udlændingen er omfattet af lovens stk. 3, 4, 5 eller 6 eller 4) udlændingelovens § 9 e.

Det foreslås, at der i integrationslovens § 2, stk. 2, indsættes et nr. 5, hvorefter udlændinge med opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v. bliver omfattet af integrationslovens regler for flygtninge.

Det bemærkes, at det, som det fremgår af lovforslagets pkt. 2.1, ikke er en betingelse for at blive meddelt opholdstilladelse efter lovforslaget, at udlændingen har et beskyttelsesbehov. Det skal i forlængelse heraf understreges, at der ved at klassificere de pågældende udlændinge som "flygtninge" i integrationslovens forstand, ikke er taget stilling til eventuelle spørgsmål om, hvorvidt de pågældende personer opfylder betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 eller 8 (asyl).

Den foreslåede bestemmelse indebærer alene, at udlændinge omfattet af den foreslåede lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v. vil blive klassificeret som flygtninge i integrationslovens forstand, hvilket indebærer, at de pågældende vil kunne modtage en integrationsindsats, forudsat at integrationslovens øvrige betingelser er opfyldt.

Udlændinge omfattet af lovforslaget vil ligeledes blive omfattet af reglerne om boligplacering af flygtninge i integrationslovens kapitel 3, hvilket bl.a. vil sikre en hensigtsmæssig geografisk fordeling af personkredsen, der vil blive foretaget bl.a. under hensyntagen til de pågældendes personlige forhold samt forholdene i kommunerne, jf. integrationslovens § 11.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7.2 i lovforslagets bemærkninger.

Til § 22

Til nr. 1

Det fremgår af repatrieringslovens § 3, stk. 1, at lovens personkreds omfatter flygtninge m.v., familiesammenførte til flygtninge m.v. og andre familiesammenførte, herunder familiesammenførte til danske statsborgere, samt udlændinge, som har opholdstilladelse i Danmark efter regler, som gjaldt før udlændingeloven af 1983, eller som er født i Danmark som efterkommere af disse. Repatrieringsloven gælder endvidere for visse danske statsborgere med dobbelt statsborgerskab, der i forbindelse med repatriering løses fra deres danske statsborgerskab. Forståelsen af de oplistede grupper fremgår af repatrieringslovens § 3, stk. 2-4.

En person, der ikke er omfattet af repatrieringslovens personkreds, kan ansøge udlændinge- og integrationsministeren om at blive omfattet af repatrieringsloven, jf. repatrieringslovens § 3, stk. 6.

Det foreslås således i repatrieringslovens § 3, stk. 1, 2. pkt., at udlændinge med opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v., omfattes af repatrieringslovens personkreds.

Baggrunden herfor er at sikre, at de udlændinge, der er omfattet af lovforslagets personkreds, vil være omfattet af muligheden for at vende tilbage til hjemlandet, et tidligere opholdsland eller et land, hvortil den pågældende har nær familiemæssig tilknytning med repatrieringsstøtte efter repatrieringsloven.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at udlændinge med midlertidig opholdstilladelse efter reglerne i dette lovforslag, efter ansøgning vil have mulighed for at opnå hjælp til repatriering fra tidspunktet for meddelelsen af den midlertidige opholdstilladelse efter de nugældende regler i repatrieringsloven.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7.3 i lovforslagets bemærkninger.

Til § 23

Til nr. 1

Det fremgår af hjemrejselovens § 1, stk. 1, at en udlænding, der efter reglerne i udlændingelovens kapitel 1 og 3-5a ikke har ret til at opholde sig her i landet, har pligt til at udrejse.

Det foreslås, at hjemrejselovens § 1, stk. 1, ændres således, at bestemmelsen tillige omfatter udlændinge, der heller ikke efter regler i den foreslåede lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v. Udlændinge, der ikke efter den lov har ret til at opholde sig her i landet, er derfor omfattet af pligten til at udrejse.

Baggrunden for forslaget er, at det er et grundlæggende princip, at en udlænding har pligt til at udrejse, når den pågældende ikke har ret til at opholde sig her i landet.

Den foreslåede ændring indebærer, at også udlændinge som har opnået opholdstilladelse i henhold til den foreslåede lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået de danske myndigheder m.v., vil blive omfattet af forpligtelsen til at udrejse, hvis den pågældendes opholdstilladelse udløber, inddrages eller på anden vis bortfalder.

Pligten til at udrejse vil således tillige gælde for udlændinge omfattet af den pågældende lov, som f.eks. får afslag på opholdstilladelse efter loven, eller som frafalder deres ansøgning.

Den foreslåede ændring indebærer videre, at de pågældende udlændinge tillige vil være omfattet af Hjemrejsestyrelsens kompetence til at føre kontrol med, om en udlænding er udrejst, jf. hjemrejselovens § 1, stk. 2, og at de pågældende udlændinge, hvis de ikke udrejser, vil være omfattet af hjemrejselovens § 1, stk. 3, hvorefter det gælder, at om nødvendigt kan en udlænding omfattet af hjemrejselovens § 1, stk. 1, udrejse med bistand fra Hjemrejsestyrelsen, samt at politiet om nødvendigt kan bistå Hjemrejsestyrelsen i den henseende.

Endelig bemærkes, at den foreslåede ordning vil indebære, at udlændinge som har opnået opholdstilladelse i henhold til den foreslåede lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v., i øvrigt vil blive omfattet af hjemrejseloven, herunder hjemrejselovens § 3 om medvirken.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7.4 i lovforslagets bemærkninger.

Til nr. 2

Det fremgår af hjemrejselovens § 8, stk. 1, at der kan gives hjemrejsestøtte til en udlænding, der, jf. § 3, stk. 2, medvirker til sin udrejse, jf. dog stk. 3 og 4, og at hvis en udlænding medvirker til sin hjemrejse efter hjemrejselovens § 3, stk. 3, kan der alene gives reduceret hjemrejsestøtte.

Efter hjemrejselovens § 8, stk. 2, nr. 1, kan der ydes hjemrejsestøtte til en udlænding, der opholder sig her i landet, og som er registreret som asylansøger efter udlændingelovens § 48 e, stk. 2, og er meddelt afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 af Udlændingestyrelsen eller Flygtningenævnet eller har frafaldet sin ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7.

Efter hjemrejselovens § 8, stk. 2, nr. 2, kan der ydes hjemrejsestøtte til en udlænding, der opholder sig her i landet, og som har fået sin opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7, 8, 9 b eller 9 c, hvor denne var meddelt efter en ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7 eller 9 e, nægtet forlænget eller inddraget efter udlændingelovens § 11, stk. 2, og § 19, stk. 1.

Efter hjemrejselovens § 8, stk. 2, nr. 3, ydes hjemrejsestøtte til en udlænding, hvis opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 9 eller 9 c, stk. 1, som følge af en familiemæssig tilknytning til en person omfattet af nr. 2, er nægtet forlænget eller inddraget efter udlændingelovens § 11, stk. 2, og § 19, stk. 1.

Endelig kan der efter hjemrejselovens § 8, stk. 2, nr. 4, ydes hjemrejsestøtte til en udlænding, der har haft opholdstilladelse i mindst 5 år, og som har fået sin opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 9 eller 9 c, stk. 1, som følge af en familiemæssig tilknytning til en person, der ikke er omfattet af nr. 2 eller udlændingelovens §§ 9 m eller 9 n, inddraget eller nægtet forlænget efter udlændingelovens §§ 11, stk. 2, og 19, stk. 1.

Det foreslås, at der i hjemrejselovens § 8, stk. 2, som nyt nr. 5 indsættes, at til en udlænding, der opholder sig her i landet, og som har fået sin opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v., inddraget efter den lovs § 9, stk. 1, nr. 1, kan der ydes hjemrejsestøtte.

Det foreslås videre, at der i hjemrejselovens § 8, stk. 2, og som nyt nr. 6 indsættes, at en udlænding, der opholder sig her i landet, og som har fået sin opholdstilladelse inddraget efter § 8, stk. 1, nr. 1, i lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v., og som indgiver ansøgning om hjemrejsestøtte inden udløbet af den midlertidige opholdstilladelse, dog tidligst 2 måneder før den midlertidige opholdstilladelses udløb, kan gives hjemrejsestøtte efter hjemrejselovens § 8, stk. 1.

Baggrunden for forslagene er, at fokus på at fremme frivillig udrejse for udlændinge, der ikke har ret til at opholde sig her i landet, øges, og at det for den enkelte udlænding er den bedste løsning, at hjemrejsen sker frivilligt, samt at det samfundsøkonomisk er en gevinst. Hertil kommer, at muligheden for at modtage støtte kan være et effektivt motivationsfremmende middel i forhold til at fremme udlændingens samarbejde med myndighederne om hjemrejsen, og adgangen til hjemrejsestøtte derfor bør gælde for udlændinge, der medvirker til deres udrejse.

Baggrunden for forslagene er endvidere, at udlændinge, som har opnået opholdstilladelse i henhold til den foreslåede lov om midlertidig ophold til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v., får mulighed for at opnå økonomisk støtte for at understøtte, at de pågældende vender tilbage til Afghanistan på en bæredygtig måde, når den midlertidige opholdstilladelse i Danmark inddrages efter den lovs § 9, stk. 1, nr. 1, eller når den midlertidige opholdstilladelse efter sit indhold udløber.

De foreslåede nye numre indebærer, at adgangen til hjemrejsestøtte tillige vil omfatte udlændinge omfattet af den foreslåede lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v., herunder udlændinge, som har fået inddraget deres opholdstilladelse efter § 9, stk. 1, nr. 1, og udlændinge, som indgiver ansøgning om hjemrejsestøtte inden udløbet af den midlertidige opholdstilladelse, dog tidligst 2 måneder før den midlertidige opholdstilladelses udløb.

Det bemærkes i den forbindelse, at de sædvanlige betingelser for at opnå hjemrejsestøtte skal være opfyldt, herunder at den pågældende udlænding medvirker til sin hjemrejse, jf. hjemrejselovens § 3, stk. 2, jf. dog stk. 3 og 4, og at ansøgning om hjemrejsestøtte for udlændinge, der efter nærmere omstændigheder har fået inddraget en opholdstilladelse, vil skulle indgives inden udrejsefristens udløb.

Den endelige fastsættelse af hjemrejsestøtte afhænger således af, om den pågældende udlænding medvirker til sin udrejse, dvs. at udlændingen medvirker fra den endelige afgørelse, der pålægger udlændingen at udrejse af landet, og frem til den faktiske udrejse, eller at udlændingen indgiver en ansøgning om hjemrejsestøtte inden udløbet af den midlertidige opholdstilladelse, dog tidligst 2 måneder før opholdstilladelsen efter sit indhold udløber. En udlænding, der ikke medvirker til sin udrejse, og som derfor udsendes tvangsmæssigt, vil være afskåret fra at modtage hjemrejsestøtte.

Hjemrejsestyrelsens afgørelse om, hvorvidt udlændingen medvirker til sin udrejse eller ej, vil således være afgørende for den endelige fastsættelse af hjemrejsestøtten.

Det bemærkes i den forbindelse, at en ansøgning om hjemrejsestøtte for den omfattede personkreds vil blive betragtet som, at den pågældende medvirker til sin udrejse. Ansøger den pågældende derimod ikke inden udløbet af udrejsefristen eller inden udløbet af den midlertidige opholdstilladelse, vil vedkommende ikke længere have mulighed for at modtage hjemrejsestøtte efter de foreslåede bestemmelser hjemrejselovens i § 8, stk. 2, nr. 5 og 6, jf. § 8, stk. 1. Der henvises til bemærkninger til hjemrejselovens § 8, stk. 2, jf. Folketingstidende 2020-21, Tillæg A, L 203 som fremsat, siderne 48 og 130.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7.4 i lovforslagets bemærkninger.

Til nr. 3

Det følger af hjemrejselovens § 8, stk. 4, at der bl.a. ikke kan gives hjemrejsestøtte efter hjemrejselovens § 8, stk. 1, til 1) udlændinge, der af Udlændingestyrelsen er meddelt afslag på en ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 i medfør af udlændingelovens § 53 b, stk. 1, 2) udlændinge, hvis ansøgning om opholdstilladelse er afvist efter udlændingelovens § 29 b, fordi udlændingen allerede har opnået beskyttelse i et andet land omfattet af udlændingelovens § 29 a, stk. 1, 3) udlændinge, der er udvist efter udlændingelovens § 25, 4) udlændinge, der er udelukket efter udlændingelovens § 10, stk. 1, nr. 1 eller 2, 5) udlændinge, der er dømt efter straffelovens kapitel 12 eller 13, og 6) udlændinge, hvis opholdstilladelse eller opholdsret er bortfaldet efter udlændingelovens § 21 b, stk. 1.

Lovforslagets § 23, nr. 5, medfører, at opregningen i hjemrejselovens § 8, stk. 4, ændres således, at der indsættes et nyt nr. 7.

Det foreslås derfor, at hjemrejselovens § 8, stk. 4, nr. 5, konsekvensrettes således, at det tydeliggøres, at hjemrejselovens § 8, stk. 4, nr. 5 ikke fremover er næstsidste nummer i opregningen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7.4 i lovforslagets bemærkninger.

Til nr. 4

Det følger af hjemrejselovens § 8, stk. 4, at der bl.a. ikke kan gives hjemrejsestøtte efter hjemrejselovens § 8, stk. 1, til 1) udlændinge, der af Udlændingestyrelsen er meddelt afslag på en ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 i medfør af udlændingelovens § 53 b, stk. 1, 2) udlændinge, hvis ansøgning om opholdstilladelse er afvist efter udlændingelovens § 29 b, fordi udlændingen allerede har opnået beskyttelse i et andet land omfattet af udlændingelovens § 29 a, stk. 1, 3) udlændinge, der er udvist efter udlændingelovens § 25, 4) udlændinge, der er udelukket efter udlændingelovens § 10, stk. 1, nr. 1 eller 2, 5) udlændinge, der er dømt efter straffelovens kapitel 12 eller 13, og 6) udlændinge, hvis opholdstilladelse eller opholdsret er bortfaldet efter udlændingelovens § 21 b, stk. 1.

Lovforslagets § 23, nr. 5, medfører, at opregningen i hjemrejselovens § 8, stk. 4, ændres således, at der indsættes et nyt nr. 7.

Det foreslås derfor, at hjemrejselovens § 8, stk. 4, nr. 6, konsekvensrettes således, at det tydeliggøres, at hjemrejselovens § 8, stk. 4, nr. 6 fremover er næstsidste nummer i opregningen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7.4 i lovforslagets bemærkninger.

Til nr. 5

Det følger af hjemrejselovens § 8, stk. 4, at der bl.a. ikke kan gives hjemrejsestøtte efter lovens § 1 til udlændinge, der af Udlændingestyrelsen er meddelt afslag på en ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 i medfør af udlændingelovens § 53 b, stk. 1, og udlændinge, hvis ansøgning om opholdstilladelse er afvist efter udlændingelovens § 29 b, fordi udlændingen allerede har opnået beskyttelse i et andet land omfattet af udlændingelovens § 29 a, stk. 1, og udlændinge, der er udvist efter udlændingelovens § 25, og udlændinge, der er udelukket efter udlændingelovens § 10, stk. 1, nr. 1 eller 2, og udlændinge, der er dømt efter straffelovens kapitel 12 eller 13, samt udlændinge, hvis opholdstilladelse eller opholdsret er bortfaldet efter udlændingelovens § 21 b, stk. 1.

Det foreslås, at det i hjemrejselovens § 8, stk. 4, som et nyt nr. 7 fastsættes, at der ikke kan gives hjemrejsestøtte efter hjemrejselovens § 8, stk. 1, til udlændinge, der efter § 4, stk. 1, nr. 1 eller 2, i lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v. er udelukket fra at opnå opholdstilladelse

Baggrunden for forslaget er, at udlændinge, der er udelukket fra opholdstilladelse efter § 4, stk. 1, nr. 1 eller 2, fordi udlændingen må anses for en fare for statens sikkerhed eller fordi udlændingen må anses for en alvorlig trussel med den offentlige orden, sikkerhed eller sundhed, i den foreslåede lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v., er en persongruppe, der er uønskede i Danmark.

Baggrunden for forslaget er videre, at udlændinge, der er omfattet af disse udelukkelsesgrunde og dermed ikke kan opnå opholdstilladelse, heller ikke bør have adgang til at opnå hjemrejsestøtte efter hjemrejseloven. Formålet med bestemmelsen er således at udelukke udlændinge, der har begået en række alvorlige lovovertrædelser som f.eks. forbrydelser mod statens sikkerhed, terrorisme m.v. fra at modtage hjemrejsestøtte af hensyn til retsfølelsen.

Forslaget medfører, at udlændinge, der, jf. § 4, stk. 1, nr. 1 eller 2, i den foreslåede lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v. er udelukket fra at opnå opholdstilladelse, ikke kan opnå hjemrejsestøtte efter hjemrejselovens § 8, stk. 1.

Virkningen af forslaget er videre, at udlændinge, der, jf. § 4, stk. 1, nr. 1 eller 2, i den foreslåede lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v., sidestilles med udlændinge, der er udelukket fra at opnå opholdstilladelse efter udlændingelovens § 10, stk. 1 eller 2, i relation til opnåelse af hjemrejsestøtte, idet ingen af persongrupperne vil have adgang dertil.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7.4 i lovforslagets bemærkninger.

Til § 24

Til nr. 1

Efter § 15, stk. 5, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse kan udenlandske elever på erhvervsuddannelser indgå i beregningen af en række aktivitetsbestemte statslige taxametertilskud til uddannelsesinstitutionerne, når eleven er omfattet af bestemmelsens nr. 1-5. Det gælder bl.a. udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1-3 (flygtninge), og § 8, stk. 1 eller 2 (kvoteflygtninge).

Det har også betydning i en række andre bestemmelser, om en elev indgår i tilskudsberegningen. Efter § 66 k, stk. 4, i lov om erhvervsuddannelser er det med hensyn til udenlandske elever en betingelse for at opnå ret til skolepraktikydelse efter stk. 1, refusion af lønudgifter m.v. efter stk. 2 og tilskud efter stk. 3, at eleven indgår i tilskudsberegningen. Tilsvarende er det en betingelse for at udløse ret til tilskud til delvis dækning af de faglige udvalgs udgifter til svendeprøver og opnå økonomisk støtte til værktøj, værnemidler, befordring og lign., i det omfang elever med en uddannelsesaftale i det relevante hovedforløb er berettiget til at modtage sådanne ydelser fra arbejdsgiveren til uddannelser efter kapitel 7 a i lov om erhvervsuddannelser, jf. § 67 a, stk. 4, i lov om erhvervsuddannelser. Efter § 17 b i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag er det ligeledes en betingelse for en række ydelser. Endeligt følger det af de administrativt fastsatte regler om tilskud til kostafdelinger i § 13 i bekendtgørelse nr. 1125 af 1. juni 2021 om optagelse på kostafdelinger og om betaling for kost og logi ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse, at indkvartering på kostafdelinger af udenlandske elever, der ikke indgår i tilskudsberegningen, sker efter reglerne om indtægtsdækket virksomhed.

Det foreslås, at der i § 15, stk. 5, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse indsættes et nyt nr. 4 som omfatter udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v.

Forslaget vil medføre, at udenlandske elever på erhvervsuddannelser, der er meddelt opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v., vil indgå i tilskudsberegningen efter lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse.

Forslaget vil endvidere medføre, at disse elever efter en række andre regler sidestilles med andre elever, der er omfattet af tilskudsberegningen. De vil efter lov om erhvervsuddannelser § 66 k, stk. 4, få ret til skolepraktikydelse efter § 66 k, stk. 1, og at der vil gælde samme regler for refusion af lønudgifter m.v. efter § 66 k, stk. stk. 2, og for tilskud til virksomheder efter § 66 k, stk. 3, som der gælder for andre udlændinge, der er omfattet af tilskudsberegningen. Tilsvarende gælder med hensyn til reglerne om tilskud til delvis dækning af de faglige udvalgs udgifter til svendeprøver og reglerne om økonomisk støtte til værktøj, værnemidler, befordring og lign., jf. § 67 a, stk. 4, i lov om erhvervsuddannelser. Efter § 17 b i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag er det ligeledes en betingelse for lønrefusion efter kapitel 2, refusion af udgifter efter kapitel 2 a, befordringstilskud efter kapitel 3, for mobilitetsfremmende ydelser efter kapitel 4 og for at indgå i opgørelsen af praktikårselever og tilskud efter § 21 j. Endelig vil lovforslaget medføre, at indkvartering på kostafdelinger af eleverne ikke vil skulle ske som indtægtsdækket virksomhed, jf. § 13 i bekendtgørelse nr. 1125 af 1. juni 2021 om optagelse på kostafdelinger og om betaling for kost og logi ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7.5 i lovforslagets bemærkninger.

Til § 25

Til nr. 1

Efter § 19, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser kan udenlandske elever på erhvervsuddannelser indgå i beregningen af en række aktivitetsbestemte statslige taxametertilskud til uddannelsesinstitutionerne, når eleven er omfattet af bestemmelsens nr. 1-5. Det gælder bl.a. udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1- 3 (flygtninge), og § 8, stk. 1 eller 2 (kvoteflygtninge).

Det har også betydning i en række andre bestemmelser, om en elev indgår i tilskudsberegningen. Efter § 66 k, stk. 4, i lov om erhvervsuddannelser er det med hensyn til udenlandske elever en betingelse for at opnå ret til skolepraktikydelse efter stk. 1, refusion af lønudgifter m.v. efter stk. 2 og tilskud efter stk. 3, at eleven indgår i tilskudsberegningen. Tilsvarende er det en betingelse for at udløse ret til tilskud til delvis dækning af de faglige udvalgs udgifter til svendeprøver og opnå økonomisk støtte til værktøj, værnemidler, befordring og lign., i det omfang elever med en uddannelsesaftale i det relevante hovedforløb er berettiget til at modtage sådanne ydelser fra arbejdsgiveren til uddannelser efter kapitel 7 a i lov om erhvervsuddannelser, jf. § 67 a, stk. 4, i lov om erhvervsuddannelser. Efter § 17 b i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag er det ligeledes en betingelse for en række ydelser. Endeligt følger det af de administrativt fastsatte regler om tilskud til kostafdelinger i § 13 i bekendtgørelse nr. 1125 af 1. juni 2021 om optagelse på kostafdelinger og om betaling for kost og logi ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse, at indkvartering på kostafdelinger af udenlandske elever, der ikke indgår i tilskudsberegningen, sker efter reglerne om indtægtsdækket virksomhed.

Det foreslås, at der i § 19, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser, indsættes et nyt nr. 4, som omfatter udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v.

Forslaget vil medføre, at udenlandske elever på erhvervsuddannelser, der er meddelt opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v., vil indgå i tilskudsberegningen efter lov om erhvervsuddannelser.

Forslaget vil endvidere medføre, at disse elever efter en række andre regler sidestilles med andre elever, der er omfattet af tilskudsberegningen. De vil efter lov om erhvervsuddannelser § 66 k, stk. 4, få ret til skolepraktikydelse efter § 66 k, stk. 1, og at der vil gælde samme regler for refusion af lønudgifter m.v. efter § 66 k, stk. stk. 2, og for tilskud til virksomheder efter § 66 k, stk. 3, som der gælder for andre udlændinge, der er omfattet af tilskudsberegningen. Tilsvarende gælder med hensyn til reglerne om tilskud til delvis dækning af de faglige udvalgs udgifter til svendeprøver og reglerne om økonomisk støtte til værktøj, værnemidler, befordring og lign., jf. § 67 a, stk. 4, i lov om erhvervsuddannelser. Efter § 17 b i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag er det ligeledes en betingelse for lønrefusion efter kapitel 2, refusion af udgifter efter kapitel 2 a, befordringstilskud efter kapitel 3, for mobilitetsfremmende ydelser efter kapitel 4 og for at indgå i opgørelsen af praktikårselever og tilskud efter § 21 j. Endelig vil lovforslaget medføre, at indkvartering på kostafdelinger af eleverne ikke vil skulle ske som indtægtsdækket virksomhed, jf. § 13 i bekendtgørelse nr. 1125 af 1. juni 2021 om optagelse på kostafdelinger og om betaling for kost og logi ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7.5 i lovforslagets bemærkninger.

Til § 26

Til nr. 1

Efter § 2 c i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. forstås ved I-kursister i samme lov en flygtning eller en familiesammenført udlænding til en flygtning, der henvises til danskuddannelse som led i et selvforsørgelses- eller hjemrejseprogram, jf. integrationslovens § 16, stk. 1, eller andre familiesammenførte udlændinge, der henvises til danskuddannelse som led i introduktionsprogrammet, jf. integrationslovens § 16, stk. 2, herunder 1) en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7 eller 8, 2) en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, 3) en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 b, 4) en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1 eller 2, eller 5) en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 e.

Det foreslås i § 2 c, nr. 4, at lade »eller« udgå af sætningen, således at sætningen afsluttes med et komma.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 26, nr. 3, hvori det foreslås at tilføje gruppen af udlændinge med opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v., til opremsningen i § 2 c i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

Til nr. 2

Efter § 2 c i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. forstås ved I-kursister i samme lov en flygtning eller en familiesammenført udlænding til en flygtning, der henvises til danskuddannelse som led i et selvforsørgelses- eller hjemrejseprogram, jf. integrationslovens § 16, stk. 1, eller andre familiesammenførte udlændinge, der henvises til danskuddannelse som led i introduktionsprogrammet, jf. integrationslovens § 16, stk. 2, herunder 1) en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7 eller 8, 2) en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, 3) en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 b, 4) en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1 eller 2, eller 5) en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 e.

Det foreslås i § 2 c, nr. 5, at ændre punktummet til », eller«.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 26, nr. 3, hvori det foreslås at tilføje gruppen af udlændinge med opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v., til opremsningen i § 2 c i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

Til nr. 3

Efter § 2 c i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. forstås ved I-kursister i samme lov en flygtning eller en familiesammenført udlænding til en flygtning, der henvises til danskuddannelse som led i et selvforsørgelses- eller hjemrejseprogram, jf. integrationslovens § 16, stk. 1, eller andre familiesammenførte udlændinge, der henvises til danskuddannelse som led i introduktionsprogrammet, jf. integrationslovens § 16, stk. 2, herunder 1) en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7 eller 8, 2) en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, 3) en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 b, 4) en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1 eller 2, eller 5) en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 e.

Det foreslås, at der i § 2 c i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. indsættes et nr. 6, hvorefter udlændinge med opholdstilladelse efter den foreslåede lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v., vil blive omfattet af gruppen af integrationskursister (I-kursister)

Med den foreslåede ændring af integrationslovens § 2, stk. 2, jf. lovforslagets § 21, nr. 1, foreslås det, at udlændinge med opholdstilladelse efter den foreslåede lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v., omfattes af integrationsloven og dennes tilbud om et selvforsørgelses- og hjemrejseprogram efter integrationslovens § 16. Selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet omfatter efter integrationslovens § 21 et tilbud om danskuddannelse i henhold til lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

Den foreslåede ændring indebærer, at det tydeligt fremgår, at udlændinge, der meddeles opholdstilladelse efter lovforslaget, fremover vil blive omfattet af gruppen af integrationskursister (I-kursister) efter § 2 c i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

Der henvises til pkt. 2.7.6 lovforslagets bemærkninger.

Til § 27

Til nr. 1-3

§ 181 i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 1548 af 1. juli 2021 (serviceloven), vedrører statslig refusion til kommunerne for kommunale udgifter til visse former for hjælp efter serviceloven til udlændinge med bestemte typer af opholdstilladelse efter udlændingeloven.

Efter § 181, stk. 1, nr. 1-9, finder statsrefusionsordningen anvendelse for udlændinge, der har fået opholdstilladelse efter følgende bestemmelser i udlændingeloven: 1) §§ 7 eller 8, 2) § 9 b, 3) § 9 c, stk. 1, i umiddelbar forlængelse af en opholdstilladelse efter § 9 b, 4) § 9, stk. 1, nr. 1 eller 2, som konsekvens af tilknytning til en i Danmark fastboende person, når denne person selv har fået opholdstilladelse efter en af de bestemmelser, der er nævnt i nr. 1-3, eller når tilknytningen kan føres tilbage til en sådan person, 5) § 9 c, stk. 1, når tilladelsen er givet til en person over 18 år, hvis fader eller moder har fået opholdstilladelse efter en af de bestemmelser, der er nævnt i nr. 1, 6) § 9 c, stk. 1, når tilladelsen er meddelt en ægtefælle til eller et barn af en person med opholdstilladelse som nævnt i nr. 2 og 3, 7) § 9 c, når tilladelsen er meddelt en asylsøgende udlænding, 8) § 9 c, stk. 1, når tilladelsen er givet som konsekvens af en tilknytning til en mindreårig asylansøgende udlænding, som har fået opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 eller § 9 c, eller 9) § 9 e.

Efter § 181, stk. 2, i serviceloven afholder staten i de første tre år efter datoen for opholdstilladelsen fuldt ud kommunens udgifter til hjælp til udlændinge, der er omfattet af § 181, stk. 1, når der er tale om hjælp efter § 11, stk. 3, §§ 41 og 42, § 52, stk. 3, nr. 1-6, 8 og 9, § 52 a, § 54, § 76, stk. 2 og stk. 3, nr. 2, og §§ 96, 98 og 100. Hjælp efter disse bestemmelser omfatter forebyggende indsatser, merudgiftsydelse og tabt arbejdsfortjeneste ved forsørgelse af et barn med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse, foranstaltninger til børn og unge, dog ikke anbringelser uden for hjemmet, økonomisk støtte til en forældremyndighedsindehaver, støtteperson til forældremyndighedsindehaveren ved et barns eller en ungs anbringelse uden for hjemmet, efterværn i form af kontaktperson, borgerstyret personlig assistance, kontaktperson til døvblinde samt merudgiftsydelse til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

Efter § 181, stk. 3, yder staten refusion til kommunerne for alle udgifter til hjælp efter serviceloven i to tilfælde. Det drejer sig for det første om tilfælde, hvor udlændingen inden 24 måneder efter datoen for opholdstilladelsen på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne anbringes i et døgnophold. Der gives dog alene statsrefusion indtil den pågældende i en sammenhængende periode på to år har klaret sig selv. For det andet drejer det sig om mindreårige asylansøgere, der har fået opholdstilladelse, dog kun indtil den mindreårige er fyldt 18 år, eller forældrene får lovligt ophold i Danmark.

Der foreslås med lovforslagets § 27, nr. 1 og 2, lovtekniske ændringer af § 181, stk. 1, nr. 8 og 9, i serviceloven som følge af den med lovforslagets § 27, nr. 3, foreslåede indsættelse af et nyt nummer i § 181, stk. 1, i serviceloven.

Med lovforslagets § 27, nr. 3, foreslås indsat et nyt nummer som § 181, stk. 1, nr. 10, i serviceloven, hvorefter udlændinge, der har fået opholdstilladelse efter den foreslåede lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v. omfattes af persongruppen i § 181, stk. 1, i serviceloven.

Det foreslåede nye nummer vil medføre, at en udlænding, der har fået opholdstilladelse efter den foreslåede lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v., omfattes af persongruppen i § 181, stk. 1, i serviceloven.

Den foreslåede ændring vil således medføre, at staten efter § 181, stk. 2, i serviceloven fuldt ud vil afholde udgifterne til hjælp efter § 11, stk. 3, §§ 41 og 42, § 52, stk. 3, nr. 1-6, 8 og 9, § 52 a, § 54, § 76, stk. 2 og stk. 3, nr. 2, og §§ 96, 98 og 100 i serviceloven i de første tre år efter datoen for opholdstilladelsen efter den foreslåede lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v. Derudover vil den foreslåede ændring medføre, at staten efter § 181, stk. 3, i serviceloven vil afholde en kommunes udgifter til udlændinge, der inden 24 måneder efter datoen for opholdstilladelsen efter den foreslåede lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v., på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne anbringes i et døgnophold, dog kun indtil den pågældende i en sammenhængende periode på to år har klaret sig selv.

Den foreslåede ændring er begrundet i behovet for at give kommunerne samme adgang til statsrefusion for udgifter til hjælp efter serviceloven, når der er tale om personer, der har fået opholdstilladelse efter den foreslåede lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v., som når der er tale om udlændinge, der har fået opholdstilladelse efter de i § 181, stk. 1, i serviceloven nævnte bestemmelser i udlændingeloven, herunder udlændingelovens §§ 7, 8 og 9 b.

Til § 28

Det foreslås i stk. 1, at loven ophæves den 1. juni 2024.

Det betyder, at det foreslåede midlertidige opholdsgrundlag til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v., automatisk ophæves den 1. juni 2024.

Det bemærkes i den forbindelse, at ansøgninger om opholdstilladelse efter lovforslagets § 1 skal være indgivet senest den 24. november 2021, jf. lovforslagets § 2, stk. 1, og at opholdstilladelse efter lovforslagets § 1 alene meddeles for 2 år uden mulighed for forlængelse, jf. lovforslagets § 1, stk. 5. Med den foreslåede udløbsbestemmelse den 1. juni 2024 vil alle ansøgninger om opholdstilladelse efter lovforslagets § 1 således skulle være færdigbehandlet og meddelt udlændingen senest den 1. juni 2022. Hvis Udlændingestyrelsen har meddelt udlændingen afslag på en ansøgning om opholdstilladelse efter lovforslagets §1, vil Udlændingenævnet således skulle have færdigbehandlet en eventuel klagesag senest den 1. juni 2022.

Det bemærkes endvidere, at de foreslåede ændringer af henholdsvis udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven, hjemrejseloven, lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, lov om erhvervsuddannelser og lov om social service, der gennemføres med lovforslaget, jf. lovforslagets §§ 20-27, af lovtekniske grunde vil blive ophævet ved fremsættelse af lovforslag herom i folketingsåret 2023/24.

Det foreslås i stk. 2, at klager over Udlændingestyrelsens afgørelser efter denne lov, der er påklaget til Udlændingenævnet, inden loven ophæves, færdigbehandles i overensstemmelse med loven.

Det betyder, at Udlændingenævnet i overensstemmelse med bestemmelserne i loven vil skulle færdigbehandle eventuelle klager over Udlændingestyrelsens afgørelser, der er indgivet inden den 1. juni 2024. Det vil navnlig kunne være relevant i tilfælde af klager over Udlændingestyrelsens afslag på opholdstilladelse efter lovforslagets § 3, idet ansøgninger om opholdstilladelse efter denne bestemmelse efter lovforslaget kan indgives løbende.

Det bemærkes, at det fra den 1. juni 2024 ikke længere vil være muligt at blive meddelt opholdstilladelse efter lovforslaget, men at en klager imidlertid fortsat vil kunne have en interesse i, at en klage færdigbehandles. Dette vil f.eks. kunne være tilfældet, hvis Udlændingestyrelsen har meddelt afslag under henvisning til, at ansøgeren har afgivet svigagtige oplysninger eller er udelukket fra opholdstilladelse efter lovforslagets § 4.

Til § 29

Det foreslås, at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grønland.

Det bemærkes i den forbindelse, at den gruppe af udlændinge, der bl.a. er omfattet af lovforslaget, og som i vidt omfang er blevet evakueret ud af Afghanistan sammen med deres nærmeste familie på baggrund af deres bistand til danske myndigheder m.v., er blevet evakueret til Danmark og nu efter lovforslaget kan meddeles et midlertidigt 2-årigt ophold i Danmark.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov