Skriftlig fremsættelse (7. oktober
2021)
Udlændinge- og integrationsministeren
(Mattias Tesfaye):
Herved tillader jeg mig for Folketinget at
fremsætte:
Forslag til lov om ændring af lov om
dansk indfødsret og ophævelse af lov om
indfødsretsprøven af 2015 (Afskaffelse af
erklæringsadgangen for naturaliserede nordiske statsborgere
mellem 18 og 23 år, adgang for børn af dansksindede
sydslesvigere til at blive danske statsborgere som biperson,
spørgsmål om danske værdier i en
indfødsretsprøve, bemyndigelse til at fastsætte
nærmere regler om udveksling af håndtryk ved
grundlovsceremoni, og forhøjelse af gebyret, der betales ved
indgivelse af en ansøgning om dansk statsborgerskab ved
naturalisation)
(Lovforslag nr. L 42)
Regeringspartiet Socialdemokratiet,
Venstre, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance indgik den
20. april 2021 en ny indfødsretsaftale.
Lovforslaget har til formål at skabe
den fornødne lovgivningsmæssige ramme for
udmøntning af dele af denne aftale.
Det foreslås, at lovforslaget
træder i kraft den 23. november 2021.
Idet jeg i øvrigt henviser til
lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed
anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige
behandling.