Bilag 1

»Bilag 1

Modelparametre i det praktikpladsafhængige AUB-bidrag

«

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Justering af det fleksible uddannelsesbidrag

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.2. Justering af det aktivitetsafhængige VEU-bidrag

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.3. Fastholdelse af merbidragssatsen i det praktikpladsafhængige AUB-bidrag

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.4. Modelparametre i det praktikpladsafhængige AUB-bidrag (bilag 1 til loven)

2.4.1. Gældende ret

2.4.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.5. Lokomotivføreruddannelsens indtræden i det praktikpladsafhængige AUB-bidrag

2.5.1. Gældende ret

2.5.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Klimamæssige konsekvenser

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

8. Forholdet til EU-retten

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

10. Sammenfattende skema

1. Indledning

Med trepartsaftalen om ekstraordinær hjælp til elever og lærlinge samt virksomheder (håndtering af ubalancen i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag) fra maj 2020 (herefter trepartsaftalen fra maj 2020) og trepartsaftalen om flere lærepladser og entydigt ansvar (herefter trepartsaftalen fra november 2020), som regeringen indgik med arbejdsmarkedets parter (Dansk Arbejdsgiverforening, Fagbevægelsens Hovedorganisation, KL og Danske Regioner), er der aftalt en løbende tilpasning af indbetalingerne til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB) i takt med udviklingen i udgifterne i den ordinære AUB-ordning. Den ordinære AUB-ordning omfatter bl.a. lønrefusion til arbejdsgivere med elever på skoleophold i erhvervsuddannelserne, tilskud til befordringsudgifter, udgifter til elevers ophold på kostafdelinger og mobilitetsfremmende ydelser m.v., men også midlertidige tiltag, som finansieres af uddannelsesbidraget.

Det foreslås, at uddannelsesbidraget forhøjes fra 2.354 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget i 2021 til 3.639 kr. i 2022 pr. fuldtidsbeskæftiget medarbejder. Forhøjelsen skyldes primært behovet for at dække det realiserede underskud i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i 2020 i overensstemmelse med principperne for et fleksibelt arbejdsgiverbidrag. Principperne indebærer, at der ved lov årligt skal ske en tilpasning af arbejdsgivernes indbetalinger til AUB på baggrund af de forventede udgifter for det kommende år samt med en korrektion for seneste kendte regnskabsresultat. Med trepartsaftalen om styrket og mere fleksibel voksen-, efter- og videreuddannelse (2018-2021) (trepartsaftalen fra 2017) er der aftalt en årlig tilpasning ved lov af arbejdsgivernes indbetalinger af bidrag til hel eller delvis finansiering af godtgørelse m.v. ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (VEU-bidrag), så indbetalingerne svarer til de forventede udgifter til godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (VEU-godtgørelse) m.v. Dette kaldes det aktivitetsafhængige VEU-bidrag. Regeringen og arbejdsmarkedets parter skal i forbindelse med udløbet af trepartsaftalen fra 2017 mødes og tage stilling til, hvorvidt det aktivitetsafhængige VEU-bidrag skal videreføres. Da genforhandlingerne endnu ikke er gennemført, foreslår Børne- og Undervisningsministeriet, at det aktivitetsafhængige VEU-bidrag videreføres for 2022.

Det foreslås, at VEU-bidraget sættes ned fra 449 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget i 2021 til 410 kr. i 2022 pr. fuldtidsbeskæftiget medarbejder. VEU-bidragssatsen foreslås nedsat til 410 kr. på baggrund af det forventede forbrug i 2022 og det forventede antal VEU-bidrag i 2022. På grund af covid-19 er det forventede forbrug til VEU-godtgørelse m.v. beregnet på baggrund af regnskabstal for 2019, herunder med forudsætning om uændret godtgørelsessats. Det forventede forbrug er reguleret med underskuddet i ordningen på 31 mio. kr. i 2020 i overensstemmelse med principperne om det aktivitetsafhængige VEU-bidrag.

Som led i udmøntningen af trepartsaftalen om tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft i hele Danmark og praktikpladser (herefter trepartsaftalen fra 2016), som den daværende regering (Venstre) indgik med arbejdsmarkedets parter (Dansk Arbejdsgiverforening, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Lederne, Landsorganisationen i Danmark, FTF, AC, KL og Danske Regioner), blev der ved en ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag etableret et praktikpladsafhængigt AUB-bidrag.

Sigtet med det praktikpladsafhængige AUB-bidrag er at belønne de arbejdsgivere, der bidrager til at uddanne erhvervsuddannet arbejdskraft, samt at pålægge de arbejdsgivere, der ikke i tilstrækkelig grad bidrager til at uddanne erhvervsuddannet arbejdskraft, et større ansvar for den samlede finansiering i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Et element i det praktikpladsafhængige AUB-bidrag er, at arbejdsgivere, der ikke tager tilstrækkeligt med elever, skal betale et merbidrag for hver praktikårselev, som arbejdsgiveren mangler for at opfylde sit mål for elever i ordningen. Merbidragssatsen udgør i 2018-2021 27.000 kr. årligt pr. praktikårselev.

Det foreslås, at merbidragssatsen også fastsættes til 27.000 kr. pr. praktikårselev for 2022 og frem.

Ved den årlige opgørelse af arbejdsgiverens evt. merbidrag vægtes hver erhvervsuddannelse med en såkaldt modelparameter. Denne modelparameter udtrykker arbejdsmarkedets parters vurdering af, om der vil være en stigende eller faldende efterspørgsel efter arbejdskraft med den pågældende uddannelse i fremtiden i forhold til det forventede udbud af arbejdskraft. Modelparameteren indebærer således et ekstra incitament for arbejdsgivere, der bidrager til at uddanne elever, som forventes øget efterspørgsel efter.

Modelparameteren for de enkelte erhvervsuddannelser genberegnes årligt af Dansk Arbejdsgiverforening og Fagbevægelsens Hovedorganisation. På denne baggrund forventes der således fremsat lovforslag med henblik på at opdatere bilag 1 til loven hvert år. Nærværende lovforslag vil indebære forslag om et nyt bilag 1 til loven, hvor modelparametrene foreslås opdateret på baggrund af den årlige genberegning af mis-match modellen, der angiver hvilke uddannelser, der forventes at være henholdsvis høj eller lav efterspørgsel på de efterfølgende 10 år.

I forlængelse heraf foreslås det, at uddannelsen til lokomotivfører vil indtræde i ordningen med det praktikpladsafhængige AUB-bidrag, bortset fra i muligheden for merbidragsfritagelse. Uddannelsen er ikke en erhvervsuddannelse, men bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag har besluttet at sidestille den med erhvervsuddannelser i forhold til de generelle AUB-ordninger. Branchen har via Dansk Arbejdsgiverforening efterspurgt, at uddannelsen nu også omfattes af det praktikpladsafhængige AUB-bidrag.

Endelig foreslås det af lovtekniske årsager at inkorporere afløbet fra det midlertidige løntilskud til uddannelsessporet erhvervsgrunduddannelse i forberedende grunduddannelse (FGU) i 2020 i loven. Ordningen har hidtil været hjemlet i kraft af tekstanmærkning på finansloven.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Justering af det fleksible uddannelsesbidrag

2.1.1. Gældende ret

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag er en selvejende institution, der har til formål at administrere refusions- og tilskudsordninger, der skal medvirke til at skaffe det fornødne antal praktikpladser for uddannelsessøgende, jf. § 1, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Størstedelen af de refusions- og tilskudsordninger, som Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag administrerer i henhold til lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, finansieres ved indbetalinger af uddannelsesbidrag i henhold til lovens § 18, stk. 1, hvorefter alle arbejdsgivere årligt betaler et bidrag på 2.354 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget i 2021-pris- og -lønniveau til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Bidraget dækker udgifter til lønrefusion (bortset fra de udgifter til lønrefusion, som vedrører supplerende undervisning, der er studieforberedende, i en erhvervsuddannelses grundforløb og hovedforløb), udgifter til elevers ophold på kostafdelinger, tilskud til befordringsudgifter m.v., mobilitetsfremmende ydelser m.v. og skolepraktikydelse m.v., herunder administrationsudgifter. Bidraget dækker endvidere udviklings- og administrationsudgifter i det praktikpladsafhængige AUB-bidrag.

Med trepartsaftalerne fra maj og november 2020 blev regeringen og arbejdsmarkedets parter enige om, at bidraget i § 18, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag fastsættes hvert år ved lov efter det forventede udgiftsniveau for året samt med en regulering for sammenhæng mellem udgifter og indtægter i det seneste regnskabsår. Metoden er dermed identisk med metoden for det aktivitetsafhængige VEU-bidrag, der blev etableret med VEU-trepartsaftalen i 2017. Denne fleksible model skal sikre, at udgifter og indtægter fremadrettet balancerer over tid, og at der ikke igen oparbejdes store opsparinger af indbetalte uddannelsesbidrag - eller et betydeligt akkumuleret underskud.

I modellen med det fleksible uddannelsesbidrag fastsættes uddannelsesbidraget efter det forventede udgiftsniveau for året. I det efterfølgende år gøres aktiviteten op, og hvis den samlede aktivitet er højere end budgetteret, vil arbejdsgiverne kollektivt skulle opkræves et højere uddannelsesbidrag pr. fuldtidsbeskæftiget medarbejder det efterfølgende år, svarende til merudgifterne. Omvendt hvis aktiviteten bliver mindre end budgetteret, vil uddannelsesbidrag blive reduceret fremadrettet. Begge dele vil skulle ske ved lov.

Principperne er uddybende beskrevet i forarbejderne til lov nr. 2206 af 29. december 2020 om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om erhvervsuddannelser og lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. (Justering af det praktikpladsafhængige arbejdsgiverbidrag og indførelse af fleksibelt uddannelsesbidrag), jf. Folketingstidende 2020-21, tillæg A, L 120 som fremsat. Principperne følger endvidere Rigsrevisionens anbefalinger herom, jf. Beretning nr. 13/2019 om Børne- og Undervisningsministeriets forvaltning af AUB-ordningen.

2.1.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Med trepartsaftalerne fra maj og november 2020 er der aftalt en årlig tilpasning ved lov af arbejdsgivernes indbetalinger, så indbetalingerne svarer til de forventede udgifter til den ordinære AUB-ordning, dvs. et fleksibelt uddannelsesbidrag, hvorefter udgifter og indtægter skal balancere over tid.

Med dette lovforslag anvendes metodens principper for første gang til fastsættelse af uddannelsesbidraget for 2022. Det indebærer således en bidragsfastsættelse baseret på en prognose for udgifterne i 2022 samt en korrektion for regnskabsresultatet i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i seneste kendte regnskabsår, dvs. 2020. Særligt grundet udgifterne til det midlertidige løntilskud til private virksomheder i 2020, jf. tekstanmærkning nr. 244 på finansloven for 2020, fik Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag et betydeligt underskud i 2020, der indebærer, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ultimo 2020 har en negativ egenkapital på 2,6 milliarder kroner. Efter den fastsatte model skal der således ske en bidragsforhøjelse i 2022 for at finansiere dette underskud, hvorefter bidraget forventes at falde igen i 2023.

Uddannelsesbidraget foreslås således fastsat for 2022 på baggrund af en prognose for udgifterne i 2022 tillagt et beløb til finansiering af underskuddet i 2020 og herefter fordelt på skønnet for antal beskæftigede personer, som arbejdsgiverne betaler bidrag for. Bidraget foreslås på det grundlag fastsat til 3.639 kr. i 2022. Det svarer til en bidragsforhøjelse for arbejdsgiverne på i alt ca. 2.559 mio. kr. i forhold til 2020. Forslaget vil indebære en forhøjelse af selve uddannelsesbidraget på 1.231 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget medarbejder i 2022 pris- og lønniveau. Uddannelsesbidraget indbetales af såvel offentlige som private arbejdsgivere. I henhold til den aftalte model for det fleksible uddannelsesbidrag vil bidraget blive henholdsvis reduceret eller forhøjet i efterfølgende år, hvis bidragsindbetalinger overstiger eller ikke dækker de faktiske udgifter i 2022.

Det bemærkes, at den foreslåede bidragsfastsættelse er beregnet på baggrund af skøn for udgifterne i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i 2022 foretaget i foråret 2021. Såfremt der i efteråret 2021 foreligger nye, opdaterede skøn, der indebærer væsentlige afvigelser fra det anvendte skøn, kan det blive aktuelt at fremsætte ændringsforslag om korrektion af den foreslåede bidragssats. Skøn for udgifterne i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag opgøres af Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Det bemærkes, at der forventes fremsat lovforslag årligt med henblik på fremadrettet regulering af bidragssatsen. I modsat fald vil det være den foreslåede bidragssats, der gælder.

For nærmere om det foreslåede fleksible uddannelsesbidrag henvises til lovforslagets § 1, nr. 5, og bemærkningerne hertil.

2.2. Justering af det aktivitetsafhængige VEU-bidrag

2.2.1. Gældende ret

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag bidrager via VEU-bidraget til finansiering af VEU-godtgørelse og tilskud til befordringsudgifter m.v. i henhold til lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og varetager administrationen af disse ydelser, jf. § 1, stk. 2 og 3, og § 15 b, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Det er arbejdsgivere eller deltagere i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, som kan opnå VEU-godtgørelse og tilskud til befordring m.v. i henhold til lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.

Det følger af § 15 b, stk. 2, at VEU-bidraget tilpasses fremadrettet ved lov fra år til år efter aktiviteten med udgangspunkt i en prognose for det kommende års uddannelsesaktivitet og trækket på godtgørelse og befordringsudgifter i henhold til lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse. Denne model indebærer, at arbejdsgivernes VEU-bidrag fremadrettet vil blive reguleret ved lov efter aktiviteten. Den fremadrettede regulering af VEU-bidraget indebærer, at arbejdsgiverne afholder udgiften til godtgørelse m.v. Overstiger de samlede regnskabsførte udgifter til godtgørelse m.v. prognosen, vil arbejdsgiverne ved lov blive opkrævet et højere bidrag det efterfølgende år igen. Hvis de samlede regnskabsførte udgifter til godtgørelse m.v. bliver lavere end prognosen, vil størrelsen på VEU-bidraget blive reduceret ved lov det efterfølgende år igen.

Det følger af § 15 b, stk. 3, at såfremt aktiviteten på kurser, der udløser godtgørelse og befordringsudgifter i henhold til lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, overstiger et niveau på 7.700 årselever, mødes regeringen med arbejdsmarkedets parter for at drøfte, hvorvidt aktivitetsudviklingen skal reguleres.

§ 15 b, stk. 2 og 3, ophæves den 1. januar 2022, jf. § 5, stk. 3, i lov nr. 1693 af 26. december 2017. Dette skyldes, at trepartsaftalen for 2017 for så vidt angår det aktivitetsafhængige VEU-bidrag er tidsbegrænset til perioden 2018-2021, jf. nedenfor.

Alle arbejdsgivere, både offentlige og private, betaler bidrag til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

I henhold til § 18, stk. 2, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag betaler alle arbejdsgivere årligt et bidrag på 449 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i 2021-pris- og -lønniveau.

Det følger af § 18, stk. 2, 2. og 3 pkt., at bidraget dækker hel eller delvis finansiering af godtgørelse m.v. ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, jf. § 15 b. Bidraget dækker endvidere merudgifter til administrationen af ordningen, som overstiger det beløb, der er fastsat på finansloven.

Med trepartsaftalen fra 2017 blev den tidligere regering (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) og arbejdsmarkedets parter enige om, at VEU-bidraget i § 18, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ved lov skal tilpasses fra år til år med udgangspunkt i en prognose for det kommende års AMU-aktivitet og trækket på VEU-godtgørelsen. Denne fleksible model skal sikre, at udgifter og indtægter fremadrettet balancerer over tid, og at der ikke igen oparbejdes store opsparinger af VEU-bidragsindbetalinger. Modellen er tidsbegrænset til perioden 2018-21, men det fremgår dog af forarbejderne til loven, at der også ved bidragsfastsættelsen i 2022-2023 skal korrigeres for evt. ubalancer i 2020 og 2021.

Siden indgåelsen af trepartsaftalen fra 2017 har Rigsrevisionen endvidere udarbejdet og offentliggjort Beretning nr. 13/2019 om Børne- og Undervisningsministeriets forvaltning af AUB-ordningen. Rigsrevisionen betoner i beretningen, at AUB-ordningen, herunder også VEU-ordningen, skal hvile i sig selv, og at udgifter og indtægter i ordningen dermed skal balancere over en kortere årrække. Det aktivitetsafhængige VEU-bidrag er det redskab, der sikrer denne balance. Principperne for den etablerede model er uddybende beskrevet i forarbejderne til lov nr. 1693 af 26. december 2017 om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og lov om statens voksenuddannelsesstøtte (Nedsættelse af VEU-bidrag, forbedret praktikbonus til arbejdsgivere og forhøjelse af VEU-godtgørelse og Statens Voksenuddannelsesstøtte (SVU) m.v.), jf. Folketingstidende 2017-18, tillæg A, L 107 som fremsat.

Da trepartsaftalen for 2017 for så vidt angår det aktivitetsafhængige VEU-bidrag er tidsbegrænset til perioden 2018-2021, blev det ved § 1, nr. 5, og § 5, stk. 2, i lov nr. 1693 af 26. december 2017, bestemt, at alle arbejdsgivere fra og med 2022 årligt vil skulle betale et VEU-bidrag på 537 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i 2018-pris og -lønniveau. Det følger af forarbejderne til § 1, nr. 5, i lov nr. 1693 af 26. december 2017, jf. Folketingstidende 2017-18, tillæg B, betænkning over L 107, side 3, at såfremt der bliver et over- eller underskud i 2020 og 2021, bliver der ved lov reguleret for dette fremadrettet ved fastsættelsen af de konkrete bidragssatser i 2022 og 2023.

2.2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Med trepartsaftalen fra 2017 blev der aftalt en årlig tilpasning ved lov af arbejdsgivernes indbetalinger, så indbetalingerne svarer til de forventede udgifter til VEU-godtgørelse m.v. Modellen er tidsbegrænset til perioden 2018-21, men det fremgår som nævnt ovenfor, at der også ved bidragsfastsættelsen i 2022-2023 skal korrigeres for evt. ubalancer i 2020 og 2021.

Modellen med det aktivitetsafhængige VEU-bidrag vil i relation til nærværende lovforslag indebære, at bidraget foreslås fastsat til 410 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget medarbejder i 2022. I forhold til satsen for VEU-bidraget for 2021 svarer dette til en bidragsnedsættelse for arbejdsgiverne på i alt ca. 121 mio. kr. sammenlignet med 2021. Det aktivitetsafhængige VEU-bidrag omfatter såvel offentlige som private arbejdsgivere. I henhold til den aftalte model for VEU-bidraget vil bidraget blive henholdsvis reduceret eller forhøjet i efterfølgende år, hvis bidragsindbetalinger overstiger eller ikke dækker de faktiske udgifter i 2022.

Ved den foreslåede fastsættelse af bidraget er der taget udgangspunkt i et skønnet udgiftsniveau for 2022 korrigeret med et regnskabsmæssigt underskud i VEU-ordningen på ca. 31 mio. kr. i 2020. Det skønnede udgiftsniveau for 2022 er baseret på 2019 som senest kendte niveau før covid-19. Det bemærkes hertil, at bl.a. godtgørelsessatserne og aktiviteten generelt i 2019 var omfattet af trepartsaftalen fra 2017, der udløber med udgangen af 2021. I den foreslåede fastsættelse af bidragssatsen for 2022 er der således forudsat en videreførelse af relevante tiltag i trepartsaftalen. Ved justeringer af tiltag gældende for 2022 vil der være behov for tilsvarende justering af bidragssatsen.

Det bemærkes, at der forventes fremsat lovforslag årligt med henblik på fremadrettet regulering af bidragssatsen. I modsat fald vil det være den foreslåede bidragssats, der gælder.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 6 og § 2, og bemærkningerne hertil.

2.3. Fastholdelse af merbidragssatsen i det praktikpladsafhængige AUB-bidrag

2.3.1. Gældende ret

Det praktikpladsafhængige AUB-bidrag er et afgrænset pengekredsløb ved siden af den generelle AUB-ordning. Kredsløbet består af indtægter i form af et merbidrag fra arbejdsgivere, der ikke opretter et tilstrækkeligt antal praktikpladser sammenholdt med antal faglærte medarbejdere ansat hos arbejdsgiveren. Hertil består kredsløbet af udgifter i form af tilskud til arbejdsgivere med et tilstrækkeligt antal oprettede praktikpladser. Hvis der er overskud i ordningen, udbetales overskuddet til arbejdsgiverne.

Det praktikpladsafhængige AUB-bidrag indebærer således en omfordeling fra arbejdsgivere, der ikke opretter et tilstrækkeligt antal praktikpladser, til arbejdsgivere, der tager ansvar i forhold til at oprette et tilstrækkeligt antal praktikpladser.

Arbejdsgiveres ansvar i forhold til at oprette tilstrækkelige praktikpladser defineres af måluddannelsesratioen, der udtrykker, hvor mange elever pr. faglært medarbejder en arbejdsgiver skal have for at bidrage tilstrækkeligt til samfundsopgaven med at uddanne faglært arbejdskraft.

Uddannelsesratioen definerer, om arbejdsgiveren har oprettet tilstrækkeligt med praktikpladser. Uddannelsesratioen beregnes på baggrund af forholdet mellem antallet af praktikårselever og antallet af erhvervsuddannede årsværk hos den pågældende arbejdsgiver. I beregningen vægtes de forskellige typer af erhvervsuddannede årsværk og praktikårselever med en modelparameter.

Efter § 21 a, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag betaler arbejdsgivere, der opfylder betingelsen i § 21 a, stk. 2, således et årligt merbidrag til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til dækning af udgifter i medfør af § 21 j om tilskud til arbejdsgivere for elever.

Det følger af § 21 a, stk. 2, 1. pkt., at såfremt en arbejdsgivers uddannelsesratio er lavere end arbejdsgiverens måluddannelsesratio, skal arbejdsgiveren betale et merbidrag for hver praktikårselev, som arbejdsgiveren mangler for at opfylde måluddannelsesratioen. En praktikårselev svarer til en elev i en uddannelsesaftale af 1 kalenderårs varighed, jf. § 21 h, stk. 2.

Det følger af § 21 a, stk. 3, at en arbejdsgivers samlede merbidrag opgøres på grundlag af forskellen på måluddannelsesratioen og uddannelsesratioen opgjort i praktikårselever multipliceret med merbidragssatsen. Merbidragssatsen udgør i 2018-2021 27.000 kr. årligt pr. praktikårselev.

Der er ikke fastsat regler i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag for størrelsen på merbidragssatsen for bidragsåret 2022 og frem.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.4.1.

2.3.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det fremgår af trepartsaftalen fra maj 2020, at der som led i drøftelserne i efteråret 2020 skulle indgås en aftale om langsigtede justeringer af det praktikpladsafhængige AUB-bidrag, og at disse drøftelser også kunne vedrøre merbidragssatsen. Drøftelserne mundede ud i trepartsaftalen fra november 2020, som ikke indebar en ændring af merbidragssatsen. Som følge af trepartsaftalen fra november 2020 vil merbidragssatsen på 27.000 kr. skulle fastholdes også efter 2021.

Det foreslås, at lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ændres, således at den gældende merbidragssats på 27.000 kr. pr. praktikårselev ikke skal være tidsbegrænset. Herved vil merbidragssatsen fastsættes til 27.000 kr. pr. praktikårselev for 2022 og frem, dvs. lige som for den gældende periode 2018-2021. Den foreslåede merbidragssats på 27.000 kr. vil gælde, indtil den ændres igen ved lov.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 7, og bemærkningerne hertil.

2.4. Modelparametre i det praktikpladsafhængige AUB-bidrag (bilag 1 til loven)

2.4.1. Gældende ret

Efter § 21 a, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag betaler arbejdsgivere, der opfylder betingelsen i § 21 a, stk. 2, et årligt merbidrag til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til dækning af udgifter i medfør af § 21 j om tilskud til arbejdsgivere for elever.

Det følger af § 21 a, stk. 2, 1. pkt., at såfremt en arbejdsgivers uddannelsesratio er lavere end arbejdsgiverens måluddannelsesratio, skal arbejdsgiveren betale et merbidrag for hver praktikårselev, som arbejdsgiveren mangler for at opfylde måluddannelsesratioen.

Det følger af § 21 a, stk. 2, 2. pkt., at måluddannelsesratio og uddannelsesratio til brug for beregning af merbidraget opgøres i praktikårselever ved at multiplicere hver ratio med antallet af erhvervsuddannede årsværk vægtet med deres modelparameter, jf. stk. 6, som omtales nedenfor.

En praktikårselev svarer til en elev i en uddannelsesaftale af 1 kalenderårs varighed, jf. § 21 h, stk. 2, 1. pkt., mens der ved erhvervsuddannede årsværk forstås en eller flere medarbejdere, som har en erhvervsuddannelse som den højest fuldførte uddannelse, jf. dog § 21 a, stk. 7-9, (om fastsættelse af uddannelsesniveau, når en arbejdsgiver har ansat medarbejdere med uoplyst uddannelsesbaggrund), eller som har en uddannelse, der er godkendt i medfør af § 21 f, stk. 4, (om sidestillede uddannelser som den højest fuldførte uddannelse), og som tilsammen har en beskæftigelsesgrad, der svarer til én persons fuldtidsarbejde i et helt kalenderår, jf. § 21 h, stk. 1, 1. pkt.

Det er efter gældende ret alene erhvervsuddannelser, der indgår i beregningen af det praktikpladsafhængige AUB-bidrag. Såfremt en erhvervsuddannelse skifter uddannelsesniveau til en videregående uddannelse, vil uddannelsen som helhed udgå af det praktikpladsafhængige AUB-bidrag - både fsva. beregningen af erhvervsuddannede årsværk og praktikårselever. Dette skyldes, at Danmarks Statistiks register over befolkningens højst fuldførte uddannelse (det såkaldte HFUDD) anvendes som datagrundlag i forbindelse med administration af det praktikpladsafhængige AUB-bidrag.

Uddannelsesratioen beregnes i henhold til § 21 a, stk. 4, og måluddannelsesratioen beregnes i henhold til § 21 a, stk. 5. I begge beregninger indgår en vægtning med modelparametre.

Det følger af § 21 a, stk. 6, 1. og 2. pkt., at de forskellige typer af erhvervsuddannede årsværk og praktikårselever vægtes med en modelparameter. Modelparametre for erhvervsuddannelser er fastsat i bilag 1. Foreligger modelparameteren ikke pr. 15. marts i bonusåret, anvendes det foregående års modelparameter, jf. § 21 a, stk. 6, 4. pkt.

Det følger desuden af § 21 a, stk. 6, 5. pkt., at der for nyoprettede uddannelser, som ikke har en modelparameter efter bilag 1, anvendes en modelparameter på 1,0. Det vil sige en vægt, der ikke påvirker den gennemsnitlige merbidragssats på 27.000 kr.

Det samme gør sig gældende efter § 21 a, stk. 7, om fastsættelse af uddannelsesniveauet, hvor en arbejdsgiver har ansat medarbejdere med uoplyst uddannelsesbaggrund. Her sker der en vægtning med en modelparameter på 1,0, jf. stk. 8.

Endelig følger det af § 21 a, stk. 9, at der for så vidt angår medarbejdere med en uddannelsesbaggrund, som er registreret som ikke specificeret erhvervsuddannelse som højest fuldførte uddannelse hos Danmarks Statistik, også her sker en vægtning med en modelparameter på 1,0.

Bilag 1 til lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag indeholder de gældende modelparametre.

2.4.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Der blev i forbindelse med trepartsaftalen fra 2016 nedsat en teknisk arbejdsgruppe, der inden for rammerne af trepartsaftalen skulle se nærmere på visse elementer til brug for det praktikpladsafhængige AUB-bidrag. Det er i den tekniske arbejdsgruppes afrapportering aftalt, at modelparametrene genberegnes og fastsættes årligt i et samarbejde mellem Dansk Arbejdsgiverforening og Fagbevægelsens Hovedorganisation. Det er ligeledes aftalt, at børne- og undervisningsministeren herefter skal sende modelparametrene i høring i Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser med sigte på rådets indstilling til forslaget. Der forventes fremsat lovforslag med henblik på at opdatere det foreslåede bilag 1 hvert år.

Dansk Arbejdsgiverforening og Fagbevægelsens Hovedorganisation har foretaget genberegning af modelparametrene til brug for 2022. Modelparametrene for 2022 vil skulle fastsættes i bilag 1 til lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. I forlængelse af lovforslagets § 1, nr. 9, om, at uddannelsen til lokomotivfører vil indtræde i ordningen med det praktikpladsafhængige AUB-bidrag, bortset fra muligheden for merbidragsfritagelse, indeholder det foreslåede bilag 1 en modelparameter for uddannelsen til lokomotivfører. Denne modelparameter vil finde anvendelse ved vægtningen af medarbejdere, som har en uddannelse til lokomotivfører som den højest fuldførte uddannelse, og af elever under uddannelse til lokomotivfører. Der henvises til lovforslagets pkt. 2.5.

Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser har ikke haft bemærkninger til de foreslåede modelparametre.

Det foreslås på denne baggrund, at modelparametrene i bilag 1 til lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ændres i overensstemmelse med den genberegning af modelparametrene, som Dansk Arbejdsgiverforening og Fagbevægelsens Hovedorganisation har foretaget.

Inddragelsen af modelparametre for de enkelte erhvervsuddannelser - dvs. vægtningen - i beregningen af arbejdsgivernes praktikpladsafhængige AUB-bidrag indebærer, at der tages højde for, om arbejdsgiveren har medarbejdere ansat, der er høj efterspørgsel efter set i forhold til udbud, samt om arbejdsgiveren bidrager til at uddanne erhvervsuddannet arbejdskraft, der er høj efterspørgsel efter set i forhold til udbud.

Der tilsigtes med det foreslåede ikke ændringer i, at der for nyoprettede uddannelser, der ikke har fået fastsat en modelparameter i medfør af bilag 1 til lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf. § 21 a, stk. 6, 5. pkt., anvendes en modelparameter på 1,0, dvs. en vægt, der ikke påvirker den gennemsnitlige merbidragssats på 27.000 kr., som foreslås fastholdt i lovforslagets § 1, nr. 7.

Der tilsigtes heller ikke ændringer i forhold til, at der for medarbejdere med uoplyst uddannelsesbaggrund, hvor uddannelsesniveauet i stedet fastsættes som erhvervsuddannet eller ikkeerhvervsuddannet efter andre kriterier, jf. § 21 a, stk. 7 og 8, ligeledes anvendes en modelparameter på 1,0. Dette vil indebære, at de foreslåede modelparametres forventninger til fremtidigt mismatch på arbejdsmarkedet mellem udbud og efterspørgsel af de enkelte uddannelser ikke vil indgå i relation til udenlandske erhvervsuddannede, der er indplaceret efter regler i § 21 a, stk. 7.

Tilsvarende tilsigtes der heller ikke ændringer i forhold til, at der for så vidt angår medarbejdere med en uddannelsesbaggrund, som er registreret som ikke specificeret erhvervsuddannelse som højest fuldførte uddannelse hos Danmarks Statistik, sker en vægtning med en modelparameter på 1,0, jf. § 21 a, stk. 9.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 11, og bemærkningerne hertil.

2.5. Lokomotivføreruddannelsens indtræden i det praktikpladsafhængige AUB-bidrag

2.5.1. Gældende ret

§ 21 a i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag regulerer merbidraget i ordningen med det praktikpladsafhængige AUB-bidrag. Som undtagelse hertil findes bl.a. en ordning med fritagelse for merbidrag i loven § 21 b.

Efter nærmere regler i § 21 b kan en arbejdsgiver efter ansøgning til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag fritages for at betale merbidrag for den periode, hvor arbejdsgiveren har søgt en elev via et synligt og aktuelt opslag på Børne- og Undervisningsministeriets centrale praktikpladsportal uden at indgå en uddannelsesaftale.

Efter § 21 f, stk. 1, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag bestemme, at opkrævning og udbetaling i relation til merbidragsordningen, fritagelsesordningerne, tilskudsordningen og overskudsdelingsordningen gennemføres som en samlet opgørelse til de berørte arbejdsgivere.

Efter § 21 f, stk. 3, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag fastsætte nærmere regler om opkrævning og udbetaling, herunder i nødvendigt omfang praktiske og administrative betingelser i relation til uddannelser, som godkendes efter stk. 4, og om administration af de omfattede ordninger i øvrigt.

Efter § 21 f, stk. 4, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan børne- og undervisningsministeren efter anmodning fra de relevante brancheorganisationer godkende, at uddannelsesaftaler inden for uddannelserne til hhv. erhvervsfisker og lokomotivfører og fuldførte uddannelser til hhv. erhvervsfisker og lokomotivfører kan indgå i det samlede kompleks af ordninger efter lovens § 21 f, stk. 1 (dvs. det praktikpladsafhængige AUB-bidrag) med de retsvirkninger, der for disse ordninger i øvrigt følger af denne lov. Bestemmelsen har ikke været anvendt, og en modelparameter for de to respektive uddannelser vil i givet fald skulle fastsættes ved lov.

Bestemmelsen indebærer, at ikke alene uddannelsesaftaler inden for uddannelserne til hhv. erhvervsfisker og lokomotivfører (dvs. ift. opgørelsen af praktikårselever), men også fuldførte uddannelser til erhvervsfisker og lokomotivfører (dvs. ift. opgørelsen af erhvervsuddannede årsværk) i givet fald vil tælles med i opgørelsen af det praktikpladsafhængige AUB-bidrag.

Det fremgår af forarbejderne § 21 f, stk. 4, at det har været hensigten, at dersom de pågældende uddannelser/erhverv ønsker at indtræde, sker dette i alle de omfattede ordninger. Det har således ikke være hensigten, at der kan ske delvis indtræden i ordningerne efter bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2016-17, A, L 202 som fremsat den 26. april 2017.

Efter § 21 f, stk. 5, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag er børne- og undervisningsministeren bemyndiget til at fastsætte regler om betingelserne for godkendelse af uddannelser efter stk. 4. Bemyndigelsen er ikke anvendt.

Efter § 21 h, stk. 1, forstås der ved erhvervsuddannede årsværk en eller flere medarbejdere, som har en erhvervsuddannelse som den højest fuldførte uddannelse, jf. dog § 21 a, stk. 7-9 (om fastsættelse af uddannelsesniveau, når en arbejdsgiver har ansat medarbejdere med uoplyst uddannelsesbaggrund), eller som har en uddannelse, der er godkendt i medfør af § 21 f, stk. 4, som den højest fuldførte uddannelse, og som tilsammen har en beskæftigelsesgrad, der svarer til én persons fuldtidsarbejde i et helt kalenderår. Erhvervsuddannelse som højest fuldførte uddannelse efter 1. pkt. omfatter ikke skolebaseret uddannelse uden praktik i en virksomhed. Alle erhvervsuddannede medarbejdere, herunder ikkefuldtidsbeskæftigede, indgår med deres respektive beskæftigelsesgrad i beregningen af virksomhedens samlede antal erhvervsuddannede årsværk. Beskæftigelsesgraden udregnes på grundlag af arbejdsgivernes ATP-bidrag.

Efter § 21 h, stk. 2, svarer en praktikårselev til en elev i en uddannelsesaftale af 1 kalenderårs varighed. Uddannelsesaftaler i henhold til § 66 f, stk. 1, og § 66 r, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser indgår ikke i beregningen af praktikårselever. Alene kalenderdage i tilskudsåret indgår i beregningen af praktikårselever. Tilskudsåret er perioden fra den 1. januar til og med den 31. december i det kalenderår, hvor der optjenes tilskud efter § 21 j.

Det følger af § 26, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at offentlige myndigheder, skoler, arbejdsgivere, elever og arbejdsmarkedets organisationer i ansøgningen samt efter anmodning skal give Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og skolerne oplysninger, der har betydning for afgørelser om udbetaling af ydelser og opkrævning af bidrag efter loven. Oplysningerne kan indhentes i elektronisk form.

Det følger endvidere af § 26 b, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til et register vedrørende uddannelsesniveau, som oprettes til brug for opgørelsen af erhvervsuddannede årsværk, jf. § 21 h, stk. 1, efter § 21 a kan indsamle data om uddannelsesniveau på individniveau fra Danmarks Statistik.

2.5.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

I dag vil medarbejdere, der har fuldført uddannelsen til lokomotivfører, ofte også have en erhvervsuddannelse, f.eks. elektriker og smed. Da varigheden af disse erhvervsuddannelser er længere end varigheden af lokomotivføreruddannelsen, vil disse erhvervsuddannelser udgøre medarbejderens højest fuldførte uddannelse. Disse medarbejdere indgår derfor ved beregningen af erhvervsuddannede årsværk og med modelparameteren for den respektive erhvervsuddannelse.

Derimod vil medarbejdere, der har alene har fuldført uddannelsen til lokomotivfører, ikke kunne indgå i beregningen af erhvervsuddannede årsværk, før uddannelsen til lokomotivførere måtte indgå i det praktikpladsafhængige AUB-bidrag.

Elever på lokomotivføreruddannelsen vil ofte have fuldført en erhvervsuddannelse, inden de påbegynder lokomotivføreruddannelsen, jf. ovenfor. Såfremt en erhvervsuddannelse fremgår som elevens højst fuldførte uddannelse, vil eleven i dag indgå i beregningen af erhvervsuddannede årsværk. Dette skyldes, at eleven i det praktikpladsafhængige AUB-bidrag ikke fremgår som elev, men i stedet som erhvervsuddannet medarbejder. Eleven vil dermed ikke bidrage til virksomhedens opfyldelse af måluddannelsesratioen, men i stedet bidrage til at forhøje denne.

Elever under uddannelse til lokomotivfører vil ikke kunne indgå i beregningen af praktikårselever, før uddannelsen til lokomotivførere måtte indgå i det praktikpladsafhængige AUB-bidrag.

Med andre ord indebærer ovenstående for de arbejdsgivere, der beskæftiger og uddanner lokomotivførere (dvs. jernbanevirksomhederne og jernbaneinfrastrukturforvalterne), at deres lokomotivførere som oftest tæller med i beregningen af antal faglærte medarbejdere, og at deres lokomotivførerelever ikke tæller som elever i ordningen, men ofte i stedet som faglærte medarbejdere. Hermed indgår både medarbejderne og eleverne oftest i beregningen af måltallet. Eleverne tæller herved ikke med i arbejdsgivernes bestræbelser på at opfylde dette måltal. Det er på denne baggrund, at branchen via Dansk Arbejdsgiverforening ønsker, at uddannelsen til lokomotivfører indtræder i ordningen med det praktikpladsafhængige AUB-bidrag.

Det fremgår af forarbejderne § 21 f, stk. 4, at det har været hensigten, at dersom de pågældende uddannelser/erhverv ønsker at indtræde, sker dette i alle de omfattede ordninger. Det har således ikke være hensigten, at der kan ske delvis indtræden i ordningerne efter bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2016-17, A, L 202 som fremsat den 26. april 2017.

Ved lov nr. 2206 af 29. december 2020 om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om erhvervsuddannelser og lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. (Justering af det praktikpladsafhængige arbejdsgiverbidrag og indførelse af fleksibelt uddannelsesbidrag) (L 120) blev lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ændret mhp. forberedelse af, at hhv. lokomotivføreruddannelsen og erhvervsfiskeruddannelsen i fremtiden vil kunne indgå i det praktikpladsafhængige AUB-bidrag. Børne- og Undervisningsministeriet bemærkede i forbindelse med den eksterne høring over L 120, at de nævnte uddannelsers indtræden i ordningen forudsætter en nærmere afdækning af bl.a. tilgængelige data om uddannelsesaftaler inden for hhv. lokomotivfører- og erhvervsfiskeruddannelsen samt tilrettelæggelsen af administration i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i forhold til disse respektive uddannelser, idet det eksisterende set up i ordningen alene er baseret på uddannelsesaftaler inden for erhvervsuddannelserne. Ministeriet bemærkede videre, at der herefter endvidere vil skulle ske nødvendige ændringer af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, fx i form af tilpasning af reglerne om merbidragsfritagelse, der i gældende ret er baseret på stillingsopslag inden for erhvervsuddannelserne, synlige elevprofiler o.lign.

Børne- og Undervisningsministeriet har i dialog med arbejdsmarkedets parter afsøgt mulighederne for en hensigtsmæssig tilpasning af modellen for merbidragsfritagelse, mhp. at der ved lokomotivføreruddannelsens indtræden også ville kunne søges om merbidragsfritagelse i henhold til § 21 b for forgæves søgte elever på lokomotivføreruddannelsen. Der er dog bred enighed om, at dette ikke synes at være en mulighed, og at dette ikke skal være en barriere for, at lokomotivføreruddannelsen i øvrigt indtræder i det praktikpladsafhængige AUB-bidrag.

Efter nærmere regler i § 21 b kan en arbejdsgiver efter ansøgning til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag fritages for at betale merbidrag for den periode, hvor arbejdsgiveren har søgt en elev via et synligt og aktuelt opslag på Børne- og Undervisningsministeriets centrale praktikpladsportal uden at indgå en uddannelsesaftale. Den eksisterende ordning er designet ud fra erhvervsuddannelsernes særpræg, herunder pligt for visse elever til at være registreret som praktikpladssøgende på portalen, og adgangen til data vedrørende disse uddannelser.

Uddannelsen til lokomotivfører er en grundlæggende erhvervsrettet uddannelse, der er hjemlet i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse.

Udbuddet af uddannelsen er i dag fordelt på to institutioner for erhvervsrettet uddannelse (Next og EUC Syd) og således, at eleverne årligt fordeles på de to godkendte institutioner for erhvervsrettet uddannelse. Antal og fordeling af elever, der optages, fastsættes af Børne- og Undervisningsministeriet på baggrund af indmeldt behov for uddannelse af lokomotivførere fra jernbanevirksomhederne.

Det er en forudsætning for at blive optaget på uddannelsen til lokomotivfører, at man allerede forinden er ansat hos en jernbanevirksomhed eller hos en jernbaneinfrastrukturforvalter, der er godkendt af Trafikstyrelsen, og at man opfylder nærmere bestemte krav til helbredsgodkendelse m.v., jf. § 7, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 689 af 22. juni 2010 om uddannelse til lokomotivfører, dvs. ansøgningstidspunktet vil - modsat erhvervsuddannelserne - altid ligge før optagelse på skole. Det er virksomheden, der skal påse, at adgangskravene efter bekendtgørelsen er overholdt. Der stilles derfor i sagens natur ikke krav til eleverne om at have en synlig profil på praktikpladsen.dk med henblik på, at eleverne kan få en uddannelsesaftale. Uddannelsen til lokomotivfører er heller ikke opdelt i grund- og hovedforløb på samme måde som erhvervsuddannelserne.

Det foreslås på baggrund af branchens ønske, at uddannelsen til lokomotivfører med virkning fra 1. januar 2022 indtræder i ordningen med det praktikpladsafhængige AUB-bidrag, bortset fra ordningen om merbidragsfritagelse.

Ved uddannelsens indtræden i det praktikpladsafhængige AUB-bidrag vil også medarbejdere med uddannelsen til lokomotivfører som højest fuldførte uddannelse indgå ved beregningen af erhvervsuddannede årsværk i de tilfælde, hvor medarbejderne ikke også har en fuldført erhvervsuddannelse som højest fuldførte uddannelse. Det vil her være den foreslåede modelparameter for uddannelsen til lokomotivfører, der vil finde anvendelse.

Samtidig vil elever under uddannelsen til lokomotivfører indgå i beregningen af praktikårselever. Det vil være den foreslåede modelparameter for uddannelsen til lokomotivfører, der vil finde anvendelse.

Det bemærkes, at indberetning af data om elever på lokomotivføreruddannelsen kun vil kunne komme fra virksomhederne selv, da der ikke eksisterer allerede tilgængelige data herom, som Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil kunne anvende i administrationen. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil udvikle en indberetningsløsning herfor.

Det bemærkes endelig for god ordens skyld, at det tilsvarende vil kræve en lovændring, såfremt uddannelsen til erhvervsfisker skulle indtræde i det praktikpladsafhængige AUB-bidrag.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 8-10, og bemærkningerne hertil.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

For så vidt angår lovforslagets § 1, nr. 1-4, er der alene tale om inkorporering af tekstanmærkning nr. 266, jf. aktstykke nr. 87 af 10. december 2020, i loven. Der er allerede afsat bevilling til løntilskuddet, herunder administration, på finansloven, og inkorporeringen af en tekstanmærkning i loven indebærer ikke merudgifter. Ordningen er allerede udmøntet, og indarbejdelsen i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag sker således alene for at hjemle afløb i loven. Det bemærkes, at løntilskudsordningen er etableret som overbygning til den gældende bonusordning i lovens § 14 og med afsæt i den eksisterende administrationsmodel herfor. Løntilskuddet udbetales automatisk som en tillægssats til bonussen til private virksomheder, der har indgået praktikaftaler i perioden 1. maj til 31. december 2020. Derved skal de private virksomheder ikke ansøge om løntilskuddet, da det baserer sig på eksisterende systemregistreringer, og udbetalingsbrev, selvbetjeningsløsning mv. er blevet genbrugt. Dette styrker tilgængeligheden for virksomhederne og reducerer administrationsudgifter til denne midlertidige ordning.

Lovforslagets § 1, nr. 5, vil indebære en forhøjelse af selve uddannelsesbidraget fra 2.354 kr. i 2021 (svarende 2.408 kr. i 2022-pris- og -lønniveau) til 3.639 kr. i 2022 svarende til en forhøjelse på 1.231 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget medarbejder. For de offentlige arbejdsgivere svarer dette til en samlet forhøjelse af bidragsindbetalingerne på ca. 768 mio. kr.

Lovforslagets § 1, nr. 6, vil indebære en bidragsnedsættelse for de offentlige arbejdsgivere på ca. 38 mio. kr. som følge af, at satsen for VEU-bidraget foreslås nedjusteret fra 449 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget medarbejder i 2021 til 410 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget medarbejder i 2022.

Økonomisk berøres det offentlige som arbejdsgiver af lovforslagets § 1, nr. 11, på samme måde som arbejdsgivere i det private erhvervsliv. Det praktikpladsafhængige AUB-bidrag er som nævnt et afgrænset pengekredsløb ved siden af den generelle AUB-ordning. Alle arbejdsgivere i ordningen er i medfør af § 21 a, stk. 11, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag placeret som tilhørende en af de fire sektorer: 1) Privat sektor, 2) kommunal sektor, 3) regional sektor eller 4) statslig sektor. Samlet set vil det praktikpladsafhængige AUB-kredsløb gå i nul for hver enkelt sektor, jf. § 21 a, stk. 11, men der vil være en omfordeling mellem de enkelte arbejdsgivere i hver sektor. Denne omfordeling er tilsigtet og skal give arbejdsgiverne en tilskyndelse til at oprette flere praktikpladser.

Både offentlige og private arbejdsgivere skal forholde sig til de nye modelparametre for de uddannelser, som arbejdsgiverens medarbejdere har. De nye modelparametre påvirker omfordelingen mellem de enkelte arbejdsgivere i hver sektor, men det samlede AUB-kredsløb vil fortsat gå i nul, og derfor vil der under ét ikke være konsekvenser for det offentlige.

Lovforslaget vurderes i forlængelse heraf at være i overensstemmelse med principperne for digitaliseringsklar lovgivning. Det vurderes i den forbindelse, at parternes beregning af de foreslåede modelparametre til brug for det foreslåede bilag 1 til loven ikke vil kunne automatiseres yderligere. Dette skyldes, at mens modellen er baseret på objektive data, består selve beregningen hos parterne af de foreslåede modelparametre til brug for det foreslåede bilag 1 til loven af flere elementer, der ikke umiddelbart vil kunne automatiseres. Det bemærkes videre, at lovforslagets § 1, nr. 5-7 og 11, om hhv. justering af satsen for uddannelsesbidraget og VEU-bidraget, fastholdelse af merbidragssatsen i det praktikpladsafhængige AUB-bidrag og nyt bilag 1 til loven ikke vil medføre ændringer i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags systemer, idet der alene vil skulle ske en driftsopdatering. For så vidt angår lovforslagets § 1, nr. 9, om lokomotivføreruddannelsens foreslåede indtræden i det praktikpladsafhængige AUB-bidrag bemærkes, at indberetning af data om elever på lokomotivføreruddannelsen kun vil kunne komme fra virksomhederne selv, da der ikke eksisterer allerede tilgængelige data herom, som Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil kunne anvende i administrationen. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil udvikle en indberetningsløsning herfor. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vurderer, at det vil blive svært at digitalisere en løsning til automatisk indberetning af uddannelsesaftaler vedrørende lokomotivførerelever, idet praktikvirksomhederne ikke har en fælles standard for registrering af uddannelsesaftaler.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

For så vidt angår lovforslagets § 1, nr. 1-4, er der alene tale om inkorporering af tekstanmærkning nr. 266, jf. aktstykke nr. 87 af 10. december 2020, i loven. Der er allerede afsat bevilling til løntilskuddet, herunder administration, på finansloven, og inkorporeringen af en tekstanmærkning i loven indebærer ikke merudgifter. Ordningen er allerede udmøntet, og indarbejdelsen i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag sker således alene for at hjemle afløb i loven. Det bemærkes, at løntilskudsordningen er etableret som overbygning til den gældende bonusordning i lovens § 14 og med afsæt i den eksisterende administrationsmodel herfor. Løntilskuddet udbetales automatisk som en tillægssats til bonussen til private virksomheder, der har indgået praktikaftaler i perioden 1. maj til 31. december 2020. Derved skal de private virksomheder ikke ansøge om løntilskuddet, da det baserer sig på eksisterende systemregistreringer, og udbetalingsbrev, selvbetjeningsløsning mv. er blevet genbrugt. Dette styrker tilgængeligheden for virksomhederne og reducerer administrationsudgifter til denne midlertidige ordning.

Lovforslagets § 1, nr. 5, vil indebære en forhøjelse af selve uddannelsesbidraget fra 2.354 kr. i 2021 (svarende til 2.408 kr. i 2022-pris- og -lønniveau) til 3.639 kr. i 2022 svarende til en forhøjelse på 1.231 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget medarbejder. For de private arbejdsgivere svarer dette til en samlet forhøjelse af bidragsindbetalingerne på ca. 1.791 mio. kr.

Lovforslagets § 1, nr. 6, vil indebære en bidragsnedsættelse for erhvervslivet på 83 mio. kr. som følge af, at satsen for VEU-bidraget foreslås nedjusteret fra 449 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget medarbejder i 2021 til 410 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget medarbejder i 2022.

Økonomisk berøres erhvervslivet som arbejdsgivere af lovforslagets § 1, nr. 11, på samme måde som arbejdsgivere i det offentlige. Det praktikpladsafhængige AUB-bidrag er som nævnt et afgrænset pengekredsløb ved siden af den generelle AUB-ordning. Alle arbejdsgivere i ordningen er i medfør af § 21 a, stk. 11, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag placeret som tilhørende en af de fire sektorer: 1) Privat sektor, 2) kommunal sektor, 3) regional sektor eller 4) statslig sektor. Samlet set vil det praktikpladsafhængige AUB-kredsløb gå i nul for hver enkelt sektor, jf. § 21 a, stk. 11, men der vil være en omfordeling mellem de enkelte arbejdsgivere i hver sektor. Denne omfordeling er tilsigtet og skal give arbejdsgiverne en tilskyndelse til at oprette flere praktikpladser.

Både offentlige og private arbejdsgivere skal forholde sig til de nye modelparametre for de uddannelser, som arbejdsgiverens medarbejdere har. De nye modelparametre påvirker omfordelingen mellem de enkelte arbejdsgivere i hver sektor, men det samlede AUB-kredsløb vil fortsat gå i nul, og derfor vil der under ét ikke være konsekvenser for erhvervslivet.

Principperne 1-4 for agil erhvervsrettet regulering vurderes ikke at være relevante for lovforslaget, idet lovforslaget ikke vil have indflydelse på virksomhedernes muligheder for at teste, udvikle og anvende nye digitale teknologier og forretningsmodeller.

For så vidt angår princip 5 for agil erhvervsrettet regulering ("Sikrer brugervenlig digitalisering") bemærkes, at lovforslagets § 1, nr. 5-7 og 11, om hhv. justering af satsen for uddannelsesbidraget og VEU-bidraget, fastholdelse af merbidragssatsen i det praktikpladsafhængige AUB-bidrag og nyt bilag 1 til loven vil blive indarbejdet i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags eksisterende digitale systemer. Den til enhver tid gældende merbidragssats, modelparametre og størrelsen på hhv. uddannelsesbidraget og VEU-bidraget fremgår af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Den enkelte virksomhed kan tilgå Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags selvbetjeningsløsning (det praktikpladsafhængige AUB-bidrag) og modtager endvidere opkrævninger vedrørende bl.a. praktikpladsafhængigt AUB-bidrag, uddannelsesbidrag og VEU-bidrag i sin digitale postkasse. Lovforslaget vil således blive udmøntet i en eksisterende, brugervenlig, digital erhvervsrettet løsning. For så vidt angår lovforslagets § 1, nr. 9, om lokomotivføreruddannelsens foreslåede indtræden i det praktikpladsafhængige AUB-bidrag bemærkes, at indberetning af data om elever på lokomotivføreruddannelsen kun vil kunne komme fra virksomhederne selv, da der ikke eksisterer allerede tilgængelige data herom, som Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil kunne anvende i administrationen. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil udvikle en indberetningsløsning herfor. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil sikre en brugervenlig indberetningsløsning, som kan være manuel. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vurderer, at det kan blive svært at digitalisere en indberetningsløsning, som vil gøre det lettere for virksomhederne at indberette til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

6. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 15. juni 2021 til den 12. august 2021 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Akademikerne, AOF Danmark, Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, Centralorganisationernes Fællesudvalg, Daghøjskoleforeningen, Danmarks Evalueringsinstitut, Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation, Danmarks Statistik, Danmarks Vejlederforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk El-forbund, Dansk Center for Undervisningsmiljø, Dansk Erhverv, Dansk Folkeoplysnings Samråd, Dansk Industri, Dansk Metal, Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Bestyrelserne, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Lederne, Danske Forlag, Danske Handicaporganisationer, Danske HF & VUC, Danske Landbrugsskoler, Danske Regioner, Danske SOSU-skoler, Danske SOSU-skoler - bestyrelserne, Datatilsynet, Det Centrale Handicapråd, DOF, Erhvervsskolelederne, Erhvervsskolernes ElevOrganisation, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Fagligt Fælles Forbund, FGU Danmark, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Folkeligt Oplysnings Forbund, Fora, Forbundet af Offentlige Ansatte, Foreningen af ledere ved danskuddannelserne, Foreningen af tekniske og administrative tjenestemænd, Foreningsfællesskabet Ligeværd, Forhandlingsfællesskabet, FSR - danske revisorer, Gymnasieskolernes Lærerforening, HK/Kommunal, HK/Stat, Institut for Menneskerettigheder, KL, LandboUngdom, Landbrug & Fødevarer, Landssammenslutningen af Handelsskoleelever, Lederne, LOF, Red Barnet, Rigsrevisionen, Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU), Rådet for Etniske Minoriteter, Rådet for Voksen- og Efteruddannelse (VEU-Rådet), SMVdanmark, Studievalg Danmark, Tekniq Arbejdsgiverne, Uddannelsesforbundet og Uddannelseslederne.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det følger af § 14, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at staten til private arbejdsgivere, der ansætter elever i uddannelsessporet erhvervsgrunduddannelse, jf. § 18, stk. 1, i lov om forberedende grunduddannelse, i perioden fra den 1. august 2019 til den 30. juni 2022, udbetaler en bonus på samlet op til 40.000 kr.

Erhvervsgrunduddannelse er et af tre mulige uddannelsesspor på forberedende grunduddannelse, jf. § 10, stk. 1, nr. 3, i lov om forberedende grunduddannelse. Erhvervsgrunduddannelse indeholder et basisniveau og op til tre efterfølgende undervisningsniveauer svarende til henholdsvis niveau 1, 2 og 3 i kvalifikationsrammen for livslang læring, jf. § 10, stk. 3, i lov om forberedende grunduddannelse. Det følger af § 18, stk. 1, i lov om forberedende grunduddannelse, at virksomhedspraktik på erhvervsgrunduddannelse skal være omfattet af en praktikaftale mellem eleven og virksomheden. Praktikaftalen skal angive målene med virksomhedspraktikken som led i elevens uddannelsesplan, jf. lov om kommunal indsats for unge under 25 år. Praktikaftalen skal endvidere angive, hvilke arbejdsområder og funktioner eleven skal beskæftiges med i praktikperioden.

Det følger af § 14, stk. 3, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at praktikaftaler skal påbegyndes, senest 3 måneder efter at aftalen er indgået, for at medføre ret til bonus.

Det følger af § 14, stk. 6, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at de udgifter, der er forbundet med ordningen efter stk. 2, herunder administrationsudgifter, afholdes af staten, og at § 22, stk. 3, 3. og 4. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag finder tilsvarende anvendelse. Efter disse bestemmelser indsender Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag et budget til Børne- og Undervisningsministeriet over de forventede udgifter til ordningen, og udbetalingen til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag sker forskudsvis én gang i kvartalet med en efterfølgende årlig regulering på grundlag af et regnskab for det pågældende år.

Efter § 14, stk. 7, er børne- og undervisningsministeren bemyndiget til at fastsætte regler om tilrettelæggelsen af bonusordningen, herunder om retten til bonus og bonussens størrelse, beregning, udbetaling, efterregulering, modregning og tilbagebetaling, og om administration af ordningen i øvrigt. Bemyndigelsen er anvendt til at udstede bekendtgørelses nr. 1147 af 21. november 2019 om udbetaling af bonus til private arbejdsgivere, der ansætter elever i uddannelsessporet erhvervsgrunduddannelse efter lov om forberedende grunduddannelse (egu-fgu-bonusordningen).

Ved aktstykke nr. 87 af 10. december 2020 er der med tekstanmærkning nr. 266 til konto § 20.52.03 på finansloven for 2020 indført hjemmel til et midlertidigt løntilskud for elever i uddannelsessporet erhvervsgrunduddannelse. Tekstanmærkningen er videreført på finansloven for 2021. Ordningen er udmøntet som et tillæg til den eksisterende bonusordning.

Det følger af tekstanmærkningens stk. 1, at børne- og undervisningsministeren er bemyndiget til at udbetale løntilskud til private arbejdsgivere, der ansætter elever i en erhvervsgrunduddannelse efter § 18 i lov om forberedende grunduddannelse i perioden fra den 1. maj 2020 til den 31. december 2020. Ordningen gælder for nye praktikaftaler indgået i perioden den 1. maj 2020 til og med den 31. december 2020.

Der udbetales 333 kr. pr. kalenderdag til private arbejdsgivere i praktikperioden pr. elever ansat i en erhvervsgrunduddannelse hos den pågældende arbejdsgiver, jf. tekstanmærkningens stk. 2.

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag administrerer udbetaling af løntilskuddet, mens børne- og undervisningsministeren kan afholde udgifter til Arbejdsgivernes Uddannelsesordning til administration af ordningen, jf. tekstanmærkningens stk. 3.

Efter tekstanmærkningens stk. 4 fastsætter børne- og undervisningsministeren nærmere regler om tilrettelæggelsen af løntilskudsordningen, herunder om retten til løntilskuddet og løntilskuddets størrelse, beregning, udbetaling, efterregulering, modregning og tilbagebetaling, og om administration af ordningen i øvrigt. Bemyndigelsen er anvendt til at udstede bekendtgørelse nr. 89 af 25. januar 2021 om udbetaling af løntilskud til private arbejdsgivere, der ansætter elever i uddannelsessporet erhvervsgrunduddannelse efter lov om forberedende grunduddannelse (egu-løntilskudsordningen).

Det følger af bekendtgørelsens 4, stk. 4, at løntilskud udgør op til 81.252 kr. pr. elev i erhvervsgrunduddannelsessporet på forberedende grunduddannelse. En arbejdsgivers løntilskud for en praktikperiode beregnes som 333 kr. multipliceret med det opgjorte antal praktikdage. Løntilskud udbetales kun for de praktikdage, der ligger i perioden den 1. maj 2020 - den 31. december 2020. Der kan højst udbetales løntilskud for en samlet praktikuddannelsestid på 244 praktikdage i en elevs samlede erhvervsgrunduddannelse, regnet fra uddannelsens begyndelsesdag.

Det foreslås, at der i § 14 i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag efter stk. 2 indsættes et nyt stykke.

Efter det foreslåede § 14, stk. 3, 1. pkt., vil staten til private arbejdsgivere, der ansætter elever i uddannelsessporet erhvervsgrunduddannelse, jf. § 18, stk. 1, i lov om forberedende grunduddannelse, i perioden fra den 1. maj 2020 til den 31. december 2020, udbetale et løntilskud på 333 kr. pr. kalenderdag for den periode, hvor eleven er ansat hos arbejdsgiveren i uddannelsessporet erhvervsgrunduddannelse.

Ordningen vedrører som nævnt alene private virksomheder og alene nyindgåede aftaler i perioden fra den 1. maj til den 31. december 2020. I tilfælde af, at en praktikaftale har en varighed ud over den 31. december 2020, vil løntilskuddet ikke blive udbetalt for perioden efter den 31. december 2020.

Efter det foreslåede § 14, stk. 3, 2. pkt., vil løntilskuddet pr. elev kunne udgøre op til 81.252 kr.

På uddannelsessporet erhvervsgrunduddannelse er lønnen reguleret efter de gældende overenskomster. Den gennemsnitlige ugeløn for disse elever ved private virksomheder er skønnet at udgøre 3.221 kr., og 90 pct. af dette beløb svarer til 2.899 kr. eller 415 kr. pr. kalenderdag. Fratrukket dagsbeløbet for den eksisterende bonus vil løntilskuddet således udgøre 333 kr. pr. kalenderdag. Da praktikaftaler i perioden maksimalt kan vare 244 dage, vil løntilskuddet for en praktikaftale maksimalt kunne udgøre 81.252 kr. ekskl. bonus i perioden 1. maj til 31. december 2020.

Udbetaling finder sted efter en praktikaftaleperiode er gennemført eller afbrudt efter visse betingelser. Hvis der sker ændringer til en praktikaftale, hvor der allerede er udbetalt bonus og løntilskud, bliver bonus og løntilskud automatisk genberegnet på baggrund af ændringen. Løntilskuddet vil ikke blive medregnet i den gældende beløbsgrænse for bonusordning på 40.000 kr.

Det foreslåede vil indebære en inkorporering i loven af det løntilskud, der er hjemlet i kraft af tekstanmærkning nr. 266 på finansloven for 2021.

Baggrund for den foreslåede inkorporering i loven er, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag først udbetaler løntilskuddet efter praktikperiodens afbrydelse eller gennemførelse, jf. ovenfor, dvs. at der potentielt kan være afløb for løntilskud til og med den 31. december 2023, da den forberedende grunduddannelse har en samlet varighed på op til 3 år, jf. §§ 8 og 9 i lov om forberedende grunduddannelse.

Det er ikke hensigten med det foreslåede at ændre betingelserne for løntilskuddet, tilskuddets størrelse eller omfang eller finansiering af ordningen.

Til nr. 2

Det følger af § 2 i bekendtgørelse nr. 89 af 25. januar 2021 om udbetaling af løntilskud til private arbejdsgivere, der ansætter elever i uddannelsessporet erhvervsgrunduddannelse efter lov om forberedende grunduddannelse (egu-løntilskudsordningen), at det er en betingelse for udbetaling af løntilskud, at elevens ansættelsesforhold har været omfattet af en eller flere praktikaftaler, der opfylder kravene til en praktikaftale indgået efter lov om forberedende grunduddannelse, at den skriftlige aftale er indgået i perioden fra den 1. maj 2020 til og med den 31. december 2020, og at aftalen er påbegyndt senest tre måneder efter, at den er indgået.

Det følger af § 14, stk. 3, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at praktikaftaler skal påbegyndes, senest 3 måneder efter at aftalen er indgået, for at medføre ret til bonus. Bestemmelsen vedrører således ikke løntilskud.

Det foreslås, at der i stk. 3, der bliver stk. 4, efter »bonus« indsættes ordene »og løntilskud«.

Det foreslåede vil indebære, at praktikaftaler skal påbegyndes, senest 3 måneder efter at aftalen er indgået, for at medføre ret til løntilskud.

Virkningen af det foreslåede vil være, at den foreslåede udmøntning vil være i overensstemmelse med § 2 i bekendtgørelse nr. 89 af 25. januar 2021 om udbetaling af løntilskud til private arbejdsgivere, der ansætter elever i uddannelsessporet erhvervsgrunduddannelse efter lov om forberedende grunduddannelse (egu-løntilskudsordningen).

Til nr. 3

Det følger af § 14, stk. 6, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at de udgifter, der er forbundet med ordningerne efter stk. 1, 2 og 5, herunder administrationsudgifter, afholdes af staten. § 22, stk. 3, 3. og 4. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Det foreslås, at henvisningen til ordningerne efter stk. 1 og 2 i stk. 6, 1. pkt., der bliver stk. 7, 1. pkt., ændres til en henvisning til ordningerne efter stk. 1, 2 og det foreslåede stk. 3.

Det foreslåede vil i forhold til finansieringen af ordningen være en videreførelse af gældende ret. Det foreslåede indebærer endvidere en teknisk ændring med henvisningen til det foreslåede stk. 3.

Til nr. 4

Efter § 14, stk. 7, er børne- og undervisningsministeren bemyndiget til at fastsætte regler om tilrettelæggelsen af bonusordningerne efter § 14, herunder om retten til bonus og bonussens størrelse, beregning, udbetaling, efterregulering, modregning og tilbagebetaling, og om administration af ordningen i øvrigt. Bemyndigelsen er anvendt til at udstede bekendtgørelses nr. 1147 af 21. november 2019 om udbetaling af bonus til private arbejdsgivere, der ansætter elever i uddannelsessporet erhvervsgrunduddannelse efter lov om forberedende grunduddannelse (egu-fgu-bonusordningen).

Det følger af stk. 4 i tekstanmærkning nr. 266 til konto § 20.52.03 på finansloven for 2021, at børne- og undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om tilrettelæggelsen af løntilskudsordningen, herunder om retten til løntilskuddet og løntilskuddets størrelse, beregning, udbetaling, efterregulering, modregning og tilbagebetaling, og om administration af ordningen i øvrigt. Bemyndigelsen er anvendt til at udstede bekendtgørelse nr. 89 af 25. januar 2021 om udbetaling af løntilskud til private arbejdsgivere, der ansætter elever i uddannelsessporet erhvervsgrunduddannelse efter lov om forberedende grunduddannelse (egu-løntilskudsordningen).

Det foreslås, at der i stk. 7, der bliver stk. 8, efter »bonusordningerne« indsættes ordene »og løntilskudsordningen«, og at der efter »bonus og bonussens størrelse,« indsættes ordene »retten til løntilskud og løntilskuddets størrelse,«.

Det foreslåede vil indebære, at bemyndigelsen til børne- og undervisningsministeren i tekstanmærkningens stk. 4 løftes over i § 14 i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Det er hensigten med de foreslåede tilføjelser af fastsætte regler vedrørende løntilskuddet svarende til bekendtgørelse nr. 89 af 25. januar 2021 om udbetaling af løntilskud til private arbejdsgivere, der ansætter elever i uddannelsessporet erhvervsgrunduddannelse efter lov om forberedende grunduddannelse (egu-løntilskudsordningen).

Til nr. 5

Det følger af § 18, stk. 1, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at alle arbejdsgivere årligt betaler et bidrag på 2.354 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget i 2021-pris- og -lønniveau til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Det følger af § 18, stk. 1, 2. pkt., at bidraget efter 1. pkt. dækker udgifter i medfør af kapitel 2 (lønrefusion) bortset fra § 5, stk. 2 (de udgifter til lønrefusion, som vedrører supplerende undervisning, der er studieforberedende, i en erhvervsuddannelses grundforløb og hovedforløb), og udgifter i medfør af kapitel 2 a (udgifter til elevers ophold på kostafdelinger), kapitel 3 (tilskud til befordringsudgifter m.v.), kapitel 4 (mobilitetsfremmende ydelser m.v.) og kapitel 4 a (skolepraktikydelse m.v.), herunder administrationsudgifter.

Det følger af § 18, stk. 1, 3. pkt., at bidraget efter 1. pkt. endvidere dækker udviklings- og administrationsudgifter i medfør af kapitel 5 c (statslig bonus for 2017 for praktikpladser inden for fordelsuddannelserne og for merbeskæftigelse i praktikpladser) og §§ 21 a-21 k (merbidrag, fritagelsesordninger, tilskud for elever, overskudsdeling m.v.) og § 26 b (Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags uddannelsesregister).

Endelig følger det af § 18, stk. 4. og 5. pkt., at bidraget reguleres på finansloven for pris- og lønudviklingen med 2 pct. tillagt den i § 3 i lov om en satsreguleringsprocent nævnte tilpasningsprocent, og at beløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb.

Det foreslås, at beløbet i lovens § 18, stk. 1, 1. pkt., ændres fra »2.354 kr.« til »3.639 kr.«, og at »2021-pris- og -lønniveau« ændres til »2022-pris- og -lønniveau«.

Efter det foreslåede, vil alle arbejdsgivere, jf. lovens § 2, årligt skulle betale et bidrag på 3.639 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget i 2022-pris- og -lønniveau til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Det foreslåede vil indebære en forhøjelse af den gældende bidragssats. Det skyldes primært, at der i AUB-ordningen var et betydeligt underskud i 2020, der i henhold til princippet om et fleksibelt uddannelsesbidrag skal finansieres gennem bidragsforhøjelse i 2022. Efter dette princip skal udgifter og indtægter i AUB-ordningen balancere over tid. Den foreslåede bidragssats vil gælde, indtil den igen ændres ved lov.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 6

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag bidrager til finansiering af godtgørelse og befordringsudgifter i henhold til lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og varetager administrationen af disse ydelser, jf. § 1, stk. 2 og 3, og § 15 b, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Det følger af § 15 b, stk. 2, 1. pkt., at bidraget efter lovens § 18, stk. 2, tilpasses fremadrettet ved lov fra år til år efter aktiviteten med udgangspunkt i en prognose for det kommende års uddannelsesaktivitet og trækket på godtgørelse og befordringsudgifter i henhold til lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.

Det følger af § 15 b, stk. 3, at såfremt aktiviteten på kurser, der udløser godtgørelse og befordringsudgifter i henhold til lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, overstiger et niveau på 7.700 årselever, mødes regeringen med arbejdsmarkedets parter for at drøfte, hvorvidt aktivitetsudviklingen skal reguleres.

§ 15 b, stk. 2 og 3, ophæves den 1. januar 2022, jf. § 5, stk. 3, i lov nr. 1693 af 26. december 2017. Dette skyldes, at trepartsaftalen for 2017 for så vidt angår det aktivitetsafhængige VEU-bidrag er tidsbegrænset til perioden 2018-2021, jf. nedenfor.

Alle arbejdsgivere, både offentlige og private, betaler bidrag til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

I henhold til § 18, stk. 2, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag betaler alle arbejdsgivere årligt et bidrag på 449 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i 2021-pris- og -lønniveau.

Da trepartsaftalen for 2017 for så vidt angår det aktivitetsafhængige VEU-bidrag er tidsbegrænset til perioden 2018-2021, blev det ved § 1, nr. 5, og § 5, stk. 2, i lov nr. 1693 af 26. december 2017, bestemt, at alle arbejdsgivere fra og med 2022 årligt vil skulle betale et VEU-bidrag på 537 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i 2018-pris og -lønniveau. Det følger af forarbejderne til § 1, nr. 5, i lov nr. 1693 af 26. december 2017, jf. Folketingstidende 2017-18, tillæg B, betænkning over L 107, side 3, at såfremt der bliver et over- eller underskud i 2020 og 2021, bliver der ved lov reguleret for dette fremadrettet ved fastsættelsen af de konkrete bidragssatser i 2022 og 2023.

Det foreslås, at beløbet i lovens § 18, stk. 2, 1. pkt., ændres fra »449 kr.« til »410 kr.«, og at »2021-pris- og -lønniveau« ændres til »2022-pris- og -lønniveau«.

Da der i 2020 har været et underskud, er dette indregnet i den foreslåede beløbsstørrelse, jf. også de ovennævnte forarbejderne til § 1, nr. 5, i lov nr. 1693 af 26. december 2017.

Det foreslåede bidrag for 2022 er baseret på regnskabstal for finanslovsåret 2019 samt det samlede underskud fra 2020 og en forudsætning om en uændret godtgørelsessats. Den samlede AMU-aktivitet for beskæftigede forventes at blive 5.102 årselever. Det er 598 årselever færre end prognosen for 2021, der ligger til grund for VEU-bidragssatsen for 2021.

Det foreslåede VEU-bidrag er reguleret med underskuddet i ordningen på 31 mio. kr. i 2020. Den foreslåede VEU-bidragssats er derfor fundet ved at dividere det forventede forbrug sammenlagt med underskuddet fra 2020 med prognosen for antal bidragsbetalende ansatte.

Det bemærkes, at lovforslagets § 2 vil indebære, at § 1, nr. 5, i lov nr. 1693 af 26. december 2017 (affattelsen af § 18, stk. 2, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, hvori satsen for VEU-bidraget er fastsat til 537 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget i 2018-pris og -lønniveau pr. 1. januar 2022) ikke vil skulle træde i kraft den 1. januar 2022.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 7

Det følger af § 21 a, stk. 2, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at såfremt en arbejdsgivers uddannelsesratio er lavere end arbejdsgiverens måluddannelsesratio, skal arbejdsgiveren betale et merbidrag for hver praktikårselev, som arbejdsgiveren mangler for at opfylde måluddannelsesratioen.

Det følger af § 21 a, stk. 3, at en arbejdsgivers samlede merbidrag bl.a. opgøres på grundlag af merbidragssatsen, der i 2018-2021 udgør 27.000 kr. årligt pr. praktikårselev.

Der er ikke fastsat regler i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag for størrelsen på merbidragssatsen for bidragsåret 2022 og frem.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.3.1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås, at § 21 a, stk. 3, 2. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ændres, således at angivelsen »i 2018-2021« udgår.

Det foreslåede vil indebære, at merbidragssatsen i 2022 og frem vil udgøre 27.000 kr. årligt pr. praktikårselev, dvs. lige som for den gældende periode 2018-2021. Den foreslåede merbidragssats på 27.000 kr. vil gælde, indtil den ændres igen ved lov.

Merbidraget for bidragsåret 2022 beregnet på baggrund af den foreslåede sats på 27.000 kr. vil som hidtil blive opkrævet med forfaldsdato den 1. juli året efter bidragsåret, dvs. den 1. juli 2023.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 8

§ 21 a - § 21 k og § 26 b i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag indeholder regler om ordningen med det praktikpladsafhængige AUB-bidrag. Flere af bestemmelserne indeholder henvisninger til § 21 f, stk. 4, som foreslås nyaffattet i lovforslagets § 1, nr. 9. For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.3, 2.4 og 2.5 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Efter § 21 a, stk. 6, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vægtes de forskellige typer af erhvervsuddannede årsværk og praktikårselever med en modelparameter. Modelparametre for erhvervsuddannelser samt uddannelser, der er godkendt i medfør af § 21 f, stk. 4, er fastsat i bilag 1, jf. dog 5. pkt. og stk. 8. Børne- og undervisningsministeren offentliggør en oversigt over sammenhængen mellem tidligere og nuværende erhvervsuddannelser til brug for administrationen af ordningen. Foreligger modelparameteren ikke pr. 15. marts, anvendes det foregående års modelparameter. For nyoprettede uddannelser, som ikke har en modelparameter efter bilag 1, anvendes en modelparameter på 1,0.

Efter § 21 d, stk. 3, tilbagebetales overskud til arbejdsgivere placeret i sektoren for hver praktikårselev, som arbejdsgiveren har haft i det år, som overskuddet vedrører. Overskud pr. praktikårselev beregnes ved at dividere overskuddet med antal praktikårselever i bidragsåret i den pågældende sektor. Elever inden for erhvervsuddannelser samt uddannelser, der er godkendt i medfør af § 21 f, stk. 4, indgår i beregningen.

Efter § 21 f, stk. 3, kan bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag fastsætte nærmere regler om opkrævning og udbetaling efter § 21 f, stk. 1 og 2, herunder i nødvendigt omfang praktiske og administrative betingelser i relation til uddannelser, som godkendes efter § 21 f, stk. 4, og om administration af de omfattede ordninger i øvrigt. Der kan endvidere fastsættes regler om udsættelse af mindre opkrævnings- og udbetalingsbeløb til senere efterregulering og om tilbagebetaling, modregning og afskæring.

Efter § 21 h, stk. 1, forstås ved erhvervsuddannede årsværk en eller flere medarbejdere, som har en erhvervsuddannelse som den højest fuldførte uddannelse, jf. dog § 21 a, stk. 7-9, eller som har en uddannelse, der er godkendt i medfør af § 21 f, stk. 4, som den højest fuldførte uddannelse, og som tilsammen har en beskæftigelsesgrad, der svarer til én persons fuldtidsarbejde i et helt kalenderår. Erhvervsuddannelse som højest fuldførte uddannelse efter 1. pkt. omfatter ikke skolebaseret uddannelse uden praktik i en virksomhed. Alle erhvervsuddannede medarbejdere, herunder ikkefuldtidsbeskæftigede, indgår med deres respektive beskæftigelsesgrad i beregningen af virksomhedens samlede antal erhvervsuddannede årsværk. Beskæftigelsesgraden udregnes på grundlag af arbejdsgivernes ATP-bidrag.

Det følger af § 21 j, stk. 1, at til arbejdsgivere omfattet af § 2 yder Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i overensstemmelse med stk. 2 og 3 og regler udstedt i medfør af § 21 f, stk. 3, et tilskud pr. praktikårselev, jf. § 21 h, stk. 2, med uddannelsesaftale inden for uddannelser, der er oprettet i medfør af lov om erhvervsuddannelser, og uddannelser, der er godkendt i medfør af § 21 f, stk. 4.

Det foreslås, at henvisningen til uddannelser, der er godkendt i medfør af § 21 f, stk. 4, i § 21 a, stk. 6, 2. pkt., § 21 d, stk. 3, 3. pkt., § 21 h, stk. 1, 1. pkt., og § 21 j, stk. 1, ændres til en henvisning til uddannelser, der er nævnt i § 21 f, stk. 4. Det foreslås endvidere, at henvisningen til uddannelser, som godkendes efter § 21 f, stk. 4, i § 21 f, stk. 3, 1. pkt., ændres til en henvisning til uddannelser, som er nævnt i stk. 4.

Det foreslåede vil indebære, at lovens henvisninger til uddannelser, der er godkendt i medfør af § 21 f, stk. 4, ændres til henvisninger til uddannelser, der er nævnt i samme bestemmelse, dvs. efter det foreslåede uddannelsen til lokomotivfører.

Det foreslåede har sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 9, hvori det foreslås, at § 21 f, stk. 4, nyaffattes, hvorved uddannelsen til lokomotivfører nævnes i bestemmelsen.

Der er med forslaget ikke tilsigtet øvrige ændringer af den nævnte bestemmelser.

Til nr. 9

Efter § 21 f, stk. 1, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag bestemme, at opkrævning og udbetaling i relation til merbidragsordningen, merbidragsfritagelsesordningerne, tilskudsordningen og overskudsdelingsordningen gennemføres som en samlet opgørelse til de berørte arbejdsgivere.

Efter § 21 f, stk. 3, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag fastsætte nærmere regler om opkrævning og udbetaling, herunder i nødvendigt omfang praktiske og administrative betingelser i relation til uddannelser, som godkendes efter stk. 4, og om administration af de omfattede ordninger i øvrigt.

Efter § 21 f, stk. 4, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan børne- og undervisningsministeren efter anmodning fra de relevante brancheorganisationer godkende, at uddannelsesaftaler inden for uddannelserne til hhv. erhvervsfisker og lokomotivfører og fuldførte uddannelser til hhv. erhvervsfisker og lokomotivfører kan indgå i det samlede kompleks af ordninger efter lovens § 21 f, stk. 1 (dvs. det praktikpladsafhængige AUB-bidrag) med de retsvirkninger, der for disse ordninger i øvrigt følger af denne lov. Bestemmelsen har ikke været anvendt, og en modelparameter for de to respektive uddannelser vil i givet fald skulle fastsættes ved lov.

Bestemmelsen indebærer, at ikke alene uddannelsesaftaler inden for uddannelserne til hhv. erhvervsfisker og lokomotivfører (dvs. ift. opgørelsen af praktikårselever), men også fuldførte uddannelser til erhvervsfisker og lokomotivfører (dvs. ift. opgørelsen af erhvervsuddannede årsværk) i givet fald vil tælles med i opgørelsen af det praktikpladsafhængige AUB-bidrag.

Efter § 21 f, stk. 5, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag er børne- og undervisningsministeren bemyndiget til at fastsætte regler om betingelserne for godkendelse af uddannelser efter stk. 4. Bemyndigelsen er ikke anvendt.

Efter § 21 h, stk. 1, forstås der ved erhvervsuddannede årsværk en eller flere medarbejdere, som har en erhvervsuddannelse som den højest fuldførte uddannelse, jf. dog § 21 a, stk. 7-9 (om fastsættelse af uddannelsesniveau, når en arbejdsgiver har ansat medarbejdere med uoplyst uddannelsesbaggrund), eller som har en uddannelse, der er godkendt i medfør af § 21 f, stk. 4, som den højest fuldførte uddannelse, og som tilsammen har en beskæftigelsesgrad, der svarer til én persons fuldtidsarbejde i et helt kalenderår. Erhvervsuddannelse som højest fuldførte uddannelse efter 1. pkt. omfatter ikke skolebaseret uddannelse uden praktik i en virksomhed. Alle erhvervsuddannede medarbejdere, herunder ikkefuldtidsbeskæftigede, indgår med deres respektive beskæftigelsesgrad i beregningen af virksomhedens samlede antal erhvervsuddannede årsværk. Beskæftigelsesgraden udregnes på grundlag af arbejdsgivernes ATP-bidrag.

Efter § 21 h, stk. 2, svarer en praktikårselev til en elev i en uddannelsesaftale af 1 kalenderårs varighed. Uddannelsesaftaler i henhold til § 66 f, stk. 1, og § 66 r, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser indgår ikke i beregningen af praktikårselever. Alene kalenderdage i tilskudsåret indgår i beregningen af praktikårselever. Tilskudsåret er perioden fra den 1. januar til og med den 31. december i det kalenderår, hvor der optjenes tilskud efter § 21 j.

Det følger af § 26, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at offentlige myndigheder, skoler, arbejdsgivere, elever og arbejdsmarkedets organisationer i ansøgningen samt efter anmodning skal give Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og skolerne oplysninger, der har betydning for afgørelser om udbetaling af ydelser og opkrævning af bidrag efter loven. Oplysningerne kan indhentes i elektronisk form.

Det følger endvidere af § 26 b, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til et register vedrørende uddannelsesniveau, som oprettes til brug for opgørelsen af erhvervsuddannede årsværk, jf. § 21 h, stk. 1, efter § 21 a kan indsamle data om uddannelsesniveau på individniveau fra Danmarks Statistik.

Det foreslås, at § 21 f, stk. 4 og 5, ophæves, og at der i stedet indsættes et nyt stk. 4, som affattes således, at uddannelsesaftaler inden for uddannelsen til lokomotivfører vil skulle indgå i det samlede kompleks af ordninger efter stk. 1, bortset fra merbidragsfritagelsesordningen i § 21 b, med de retsvirkninger, der for disse ordninger i øvrigt følger af denne lov.

Den foreslåede § 21 f, stk. 4, vil indebære, at uddannelsen til lokomotivfører med virkning fra den 1. januar 2022 indtræder i ordningen med det praktikpladsafhængige AUB-bidrag, bortset fra ordningen om merbidragsfritagelse i lovens § 21 b.

Det foreslåede vil således indebære, at uddannelsen indtræder i ordningen med merbidrag (§ 21 a), overskudsdeling (§ 21 d) og tilskud for faglærte medarbejdere (§ 21 j). Uddannelsen vil efter det foreslåede derimod ikke indtræde i ordningen med merbidragsfritagelse efter § 21 b, efter hvilken en arbejdsgiver på visse betingelse kan fritages for at betale merbidrag for den periode, hvor arbejdsgiveren har søgt en elev via et synligt og aktuelt opslag på Børne- og Undervisningsministeriets centrale praktikpladsportal uden at indgå en uddannelsesaftale.

Det bemærkes for god ordens skyld, at uddannelsen i sagens natur ikke vil være omfattet af de to ordninger med merbidragsfritagelse efter § 21 i (merbidragsfritagelse for private leverandører af hjemmehjælp m.v. for elever på erhvervsuddannelsen til social- og sundhedshjælper og erhvervsuddannelsen til social- og sundhedsassistent, som arbejdsgiveren uddanner efter skriftlig aftale med den offentlige myndighed, som har indgået uddannelsesaftale) og § 21 k (merbidragsfritagelse for de fem regioner for et bestemt antal praktikårselever, som er fastsat i loven).

Ved uddannelsens indtræden i det praktikpladsafhængige AUB-bidrag vil også medarbejdere med uddannelsen til lokomotivfører som højest fuldførte uddannelse indgå ved beregningen af erhvervsuddannede årsværk i de tilfælde, hvor medarbejderne ikke også har en fuldført erhvervsuddannelse som højst fuldførte uddannelse. Det vil her være den foreslåede modelparameter for uddannelsen til lokomotivfører, der vil finde anvendelse. For medarbejdere, der både har fuldført uddannelsen til lokomotivfører og en erhvervsuddannelse, f.eks. som elektriker og smed, vil det fortsat være den længste af disse uddannelser, dvs. erhvervsuddannelsen, der vil udgøre medarbejderens højest fuldførte uddannelse. Disse medarbejdere vil derfor fortsat indgå ved beregningen af erhvervsuddannede årsværk og med modelparameteren for den respektive erhvervsuddannelse.

Samtidig vil elever under uddannelsen til lokomotivfører indgå i beregningen af praktikårselever. Det vil være den foreslåede modelparameter for uddannelsen til lokomotivfører, der vil finde anvendelse.

Med den foreslåede ændring vil Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag som hidtil i modellen for det praktikpladsafhængige AUB-bidrag skulle behandle personoplysninger til brug for sagsbehandlingen.

Det bemærkes, at indberetning af data om elever på lokomotivføreruddannelsen kun vil kunne komme fra virksomhederne selv, da der ikke eksisterer allerede tilgængelige data herom, som Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil kunne anvende i administrationen. Til brug for sagsbehandlingen vil Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag skulle modtage oplysninger så som virksomhedens CVR-nummer, elevens CPR-nummer, uddannelse (til lokomotivfører) og uddannelsesaftalens start- og slutdato. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil udvikle en indberetningsløsning herfor. Oplysninger om arbejdsgiverens medarbejdere med uddannelsen til lokomotivfører som højest fuldførte uddannelse vil komme fra Danmarks Statistik.

Det følger af artikel 6, stk. 1, i databeskyttelsesforordningen, at behandling af personoplysninger kun er lovlig, hvis og i det omfang mindst ét forhold i databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra a-f er opfyldt. Efter artikel 6, stk. 1, litra c, er behandling lovlig, hvis og i det omfang behandlingen er nødvendig for at overholde en retlig forpligtelse, som påhviler den dataansvarlige. Efter artikel 6, stk. 1, litra e, er behandlingen endvidere lovlig, hvis og i det omfang behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse eller som henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt.

Efter forslaget vil Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag være forpligtet til at lade medarbejdere med uddannelsen til lokomotivfører som højest fuldførte uddannelse indgå i beregningen af erhvervsuddannede årsværk og til at lade elever på lokomotivføreruddannelsen indgå i beregningen af praktikårselever, hvilket vil sige, at kendskab til oplysninger herom er en forudsætning for sagsbehandlingen i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Det vurderes på denne baggrund, at den beskrevne behandling af medarbejderes og elevens personoplysninger vil kunne ske ud fra det behandlingsgrundlag, der følger af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e. Hertil kommer, at det følger af databeskyttelseslovens § 11, stk. 1, at offentlige myndigheder kan behandle oplysninger om personnummer med henblik på entydig identifikation eller som journalnummer.

Det skal bemærkes, at foruden kravet om behandlingshjemmel skal al behandling af medarbejderes og elevers personoplysninger også ske under behørig iagttagelse af de øvrige databeskyttelsesretlige regler, herunder de grundlæggende principper i databeskyttelsesforordningens artikel 5. Heraf følger bl.a., at behandlingen af personoplysninger skal være gennemsigtig i forhold til den registrerede elev samt relevant og begrænset til, hvad er nødvendigt i forhold til formålet med behandlingen, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra a og c.

Den foreslåede ophævelse af § 21 f, stk. 5, vil indebære, at børne- og undervisningsministeren ikke længere vil være bemyndiget til at fastsætte regler om betingelserne for godkendelse af uddannelser efter § 21 f, stk. 4. Denne del af forslaget er en lovteknisk konsekvens af den foreslåede nyaffattelse af § 21 f, stk. 4.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 10

Efter § 21 h, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag svarer en praktikårselev til en elev i en uddannelsesaftale af 1 kalenderårs varighed. Uddannelsesaftaler i henhold til § 66 f, stk. 1, og § 66 r, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser indgår ikke i beregningen af praktikårselever. Alene kalenderdage i tilskudsåret indgår i beregningen af praktikårselever. Tilskudsåret er perioden fra den 1. januar til og med den 31. december i det kalenderår, hvor der optjenes tilskud efter § 21 j.

Det foreslås, at der i § 21 h, stk. 2, indsættes et nyt punktum efter 1. pkt., hvorefter elever inden for erhvervsuddannelser samt uddannelser, der er nævnt i det foreslåede § 21 f, stk. 4, vil indgå i beregningen af praktikårselever.

Det foreslåede vil indebære, at det fremadrettet vil fremgå direkte af definitionen på praktikårselev, at både elever inden for erhvervsuddannelser samt uddannelser, der er nævnt i det foreslåede § 21 f, stk. 4, vil indgå i beregningen af praktikårselever. Der er tale om en præcisering af gældende ret.

Der er med forslaget ikke tilsigtet øvrige ændringer af begrebet praktikårselev.

Det bemærkes, at det i det samtidigt fremsatte forslag til lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser, lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag samt forskellige andre love (Udmøntning af trepartsaftale om flere lærepladser og entydigt ansvar) foreslås, at terminologien på erhvervsuddannelsesområdet ændres, så begrebet »elev« ændres til »elev eller lærling«. Såfremt terminologien på erhvervsuddannelsesområdet ændres, vil begrebet »elev« i § 21 h, stk. 2, i givet fald skulle forstås i overensstemmelse hermed, dvs. som »elev eller lærling« i 1. pkt., og som »elever og lærlinge« i det foreslåede 2. pkt. Der vil heller ikke hermed tilsigtes ændringer af begrebet praktikårselev.

Til nr. 11

Det følger af § 21 a, stk. 2, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at såfremt en arbejdsgivers uddannelsesratio er lavere end arbejdsgiverens måluddannelsesratio, skal arbejdsgiveren betale et merbidrag for hver praktikårselev, som arbejdsgiveren mangler for at opfylde måluddannelsesratioen.

Uddannelsesratioen beregnes i henhold til § 21 a, stk. 4, og måluddannelsesratioen beregnes i henhold til § 21 a, stk. 5. I begge beregninger indgår en vægtning med modelparametre.

Modelparametre for erhvervsuddannelser er fastsat i bilag 1 til lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf. § 21 a, stk. 6, 1. pkt. Foreligger modelparameteren ikke pr. 15. marts i bonusåret, anvendes det foregående års modelparameter, jf. § 21 a, stk. 6, 4. pkt.

Bilag 1 til lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag indeholder de gældende modelparametre.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.5.1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås således at nyaffatte bilag 1 til lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag med sigte på at fastsætte de modelparametre, der skal være gældende for 2022. Konkret er de foreslåede modelparametre beregnet af Dansk Arbejdsgiverforening og Fagbevægelsens Hovedorganisation på baggrund af en mismatch-model, der angiver hvilke uddannelser, der forventes at være henholdsvis høj eller lav efterspørgsel på de efterfølgende 10 år. Beregningen er baseret på dels en fremskrivning af arbejdsudbuddet og dels en fremskrivning af virksomhedernes behov for erhvervsuddannet arbejdskraft samt endelig en opgørelse af forskellen på udbuds- og efterspørgselsfremskrivningerne, som således er udtryk for det forventede mismatch på arbejdsmarkedet. Fremskrivning af arbejdsudbuddet er baseret på DREAM's (Danish Rational Economic Agents Model) fremskrivning af arbejdsstyrken for personer med en erhvervsuddannelse som højest fuldførte uddannelse. Fremskrivning af virksomhedernes behov for erhvervsuddannet arbejdskraft er baseret på en antagelse om, at virksomhedernes behov for erhvervsuddannede medarbejdere som udgangspunkt er, at de seneste 20 års udvikling vil fortsætte i de kommende 10 år.

I forlængelse af lovforslagets § 1, nr. 9, om, at uddannelsen til lokomotivfører vil indtræde i ordningen med det praktikpladsafhængige AUB-bidrag, bortset fra i muligheden for merbidragsfritagelse, indeholder det foreslåede bilag 1 en modelparameter for uddannelsen til lokomotivfører. Denne modelparameter vil finde anvendelse ved vægtningen af medarbejdere, som har en uddannelse til lokomotivfører som den højest fuldførte uddannelse, og af elever under uddannelse til lokomotivfører. Der henvises til lovforslagets pkt. 2.6 og bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 8-10.

Inddragelsen af modelparametre for de enkelte erhvervsuddannelser - dvs. vægtningen - i beregningen af arbejdsgivernes praktikpladsafhængige AUB-bidrag indebærer, at der tages højde for, om arbejdsgiveren har medarbejdere ansat, der er høj efterspørgsel efter set i forhold til udbud, samt om arbejdsgiveren bidrager til at uddanne erhvervsuddannet arbejdskraft, der er høj efterspørgsel efter set i forhold til udbud.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 2

Til nr. 1

§ 18, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vedrører VEU-bidraget.

Lovens § 18, stk. 2, 1. pkt., nyaffattes den 1. januar 2022, jf. § 1, nr. 5, i lov nr. 1693 af 26. december 2017 om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og lov om statens voksenuddannelsesstøtte (Nedsættelse af VEU-bidrag, forbedret praktikbonus til arbejdsgivere og forhøjelse af VEU-godtgørelse og Statens Voksenuddannelsesstøtte (SVU) m.v.).

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.2.1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås, at § 1, nr. 5, i lov nr. 1693 af 26. december 2017 om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og lov om statens voksenuddannelsesstøtte (Nedsættelse af VEU-bidrag, forbedret praktikbonus til arbejdsgivere og forhøjelse af VEU-godtgørelse og Statens Voksenuddannelsesstøtte (SVU) m.v.) ophæves.

Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 6, hvorefter VEU-bidraget i lovens § 18, stk. 2, 1. pkt., foreslås fastsat til 410 kr. pr. 1. januar 2022, dvs. et andet beløb end efter affattelsen i § 1, nr. 5, i lov nr. 1693 af 26. december 2017.

Det foreslåede vil indebære, at den nyaffattelse af lovens § 18, stk. 2, 1. pkt., som ellers vil skulle træde i kraft den 1. januar 2022 i overensstemmelse med § 1, nr. 5, i lov nr. 1693 af 26. december 2017, alligevel ikke vil komme til at træde i kraft. Nyaffattelsen af lovens § 18, stk. 2, 1. pkt., i § 1, nr. 5, i lov nr. 1693 af 26. december 2017 foreslås således ophævet uden at have fået virkning efter sit indhold.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Det følger af § 5, stk. 2, i lov nr. 1693 af 26. december 2017 om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og lov om statens voksenuddannelsesstøtte (Nedsættelse af VEU-bidrag, forbedret praktikbonus til arbejdsgivere og forhøjelse af VEU-godtgørelse og Statens Voksenuddannelsesstøtte (SVU) m.v.), at lovens § 1, nr. 5, § 2, nr. 2, og § 3, nr. 3, træder i kraft den 1. januar 2022.

Det foreslås, at henvisningen i § 5, stk. 2, i lov nr. lov nr. 1693 af 26. december 2017 om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og lov om statens voksenuddannelsesstøtte (Nedsættelse af VEU-bidrag, forbedret praktikbonus til arbejdsgivere og forhøjelse af VEU-godtgørelse og Statens Voksenuddannelsesstøtte (SVU) m.v.) til lovens § 1, nr. 5, om fastsættelse af VEU-bidraget for 2022, udgår.

Forslaget er en lovteknisk konsekvens af lovforslagets § 2, nr. 1, hvortil der henvises.

Til § 3

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar 2022.

Det foreslås i stk. 2, at regler fastsat i medfør af § 14, stk. 7, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf. lovbekendtgørelse nr. 816 af 28. april 2021, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af § 14, stk. 8, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 4.

Med det foreslåede vil bekendtgørelse nr. 1147 af 21. november 2019 om udbetaling af bonus til private arbejdsgivere, der ansætter elever i uddannelsessporet erhvervsgrunduddannelse efter lov om forberedende grunduddannelse (egu-fgu-bonusordningen), skulle forblive i kraft, indtil den ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i § 14, stk. 8, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 4.

Det foreslås i stk. 3, at bekendtgørelse nr. 89 af 25. januar 2021 om udbetaling af løntilskud til private arbejdsgivere, der ansætter elever i uddannelsessporet erhvervsgrunduddannelse efter lov om forberedende grunduddannelse (egu-løntilskudsordningen) vil forblive i kraft, indtil den ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af § 14, stk. 8, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 4.

Det bemærkes, at lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ikke gælder for Færøerne og Grønland, jf. § 42 i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, og ikke vil kunne sættes i kraft for Færøerne og Grønland. Derfor vil nærværende ændringslov heller ikke gælde for Færøerne og Grønland.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov