Betænkning afgivet af Børne-
og Undervisningsudvalget den 2. december 2021
1. Ændringsforslag
Børne- og undervisningsministeren
har stillet 6 ændringsforslag til lovforlsaget.
2. Indstillinger
Et flertal i
udvalget (udvalget med undtagelse NB) indstiller lovforslaget til
vedtagelse med de stillede
ændringsforslag.
Et mindretal i
udvalget (NB) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet
vil stemme for de stillede ændringsforslag.
Alternativet, Kristendemokraterne, Inuit
Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin
havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og
dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske
bemærkninger i betænkningen.
En oversigt over Folketingets
sammensætning er optrykt i betænkningen.
3. Politiske bemærkninger
Venstre
Venstres medlemmer af udvalget anerkender,
at underskuddet i AUB skal dækkes af arbejdsgiverne gennem et
højere AUB-bidrag i en periode, men kan ikke støtte,
at pengene opkræves på en gang i en tid, hvor
erhvervslivet stadig er mærket af følgerne af
coronapandemien.
Venstres medlemmer af udvalget konstaterer,
at der kort før 1. behandlingen af lovforslaget blev
indgået en trepartsaftale mellem arbejdsmarkedets parter om
at fordele regningen over en periode på 3 år. Det
bakker Venstre op om.
4. Ændringsforslag med
bemærkninger
Ændringsforslag
Til § 1
Af børne- og
undervisningsministeren, tiltrådt af udvalget:
1) Nr. 3
affattes således:
»3. I §
14, stk. 6, 1. pkt., der bliver stk. 7, 1. pkt.,
ændres »efter stk. 1, 2 og 5« til: »efter
stk. 1-3 og 6«.«
[Lovteknisk ændring]
2) Nr. 5
affattes således:
»5. I §
18, stk. 1, 1. pkt., ændres »2.354 kr.«
til: »2.803 kr.«, og »2021-pris- og
-lønniveau« ændres til: »2022-pris- og
-lønniveau«.«
[Nedsættelse af den
foreslåede bidragssats for 2022]
3) Nr. 8
udgår, og i stedet indsættes:
»8. I §
21 a, stk. 6, 2. pkt., § 21 d, stk. 3, 3. pkt., og
§ 21 j, stk. 1, ændres
»uddannelser, der er godkendt i medfør af § 21 f,
stk. 4« til: »uddannelse, der er nævnt i §
21 f, stk. 4«.
01. I
§ 21 f, stk. 3, 1. pkt.,
ændres »uddannelser, som godkendes efter stk. 4«
til: »uddannelse, der er nævnt i stk.
4«.«
[Lovtekniske ændringer]
4)
Efter nr. 9 indsættes som nyt nummer:
»02. I §
21 h, stk. 1, 1. pkt., ændres »der er godkendt i
medfør af § 21 f, stk. 4« til: »der er
nævnt i § 21 f, stk. 4«.«
[Lovteknisk ændring]
5) I
det under nr. 10 foreslåede § 21 h, stk. 2, 2. pkt., ændres
»samt uddannelser« til: »og
uddannelse«.
[Lovteknisk ændring]
Til § 3
6) I
stk. 2 og 3
ændres »§ 1, nr. 4« til: »§ 1,
nr. 1 og 4«.
[Lovteknisk ændring]
Bemærkninger
Til nr. 1
Det foreslås, at det fremsatte
lovforslags § 1, nr. 3, nyaffattes. Nyaffattelsen er alene
lovteknisk begrundet.
Det foreslås, at henvisningen i
§ 14, stk. 6, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag, som vil blive stk. 7, 1. pkt., jf. det fremsatte
lovforslags § 1, nr. 1, til lovens § 14, stk. 1, 2 og 5,
ændres til en henvisning til lovens § 14, stk. 1-3 og
6.
Der er tale om en konsekvensændring
som følge af det fremsatte lovforslags § 1, nr. 1,
hvorved der foreslås indsat et nyt stk. 3 i § 14 i lov
om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, hvorved § 14, stk. 3-7,
i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil blive stk. 4-8.
Til nr. 2
Det følger af § 18, stk. 1, 1.
pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at alle
arbejdsgivere årligt betaler et bidrag på 2.354 kr. pr.
fuldtidsbeskæftiget i 2021-pris- og -lønniveau til
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Dette svarer til 2.408 kr. pr.
fuldtidsbeskæftiget i 2022-pris- og lønniveau.
Det følger af § 18, stk. 1, 2.
pkt., at bidraget efter 1. pkt. dækker udgifter i
medfør af kapitel 2 (lønrefusion) bortset fra §
5, stk. 2 (de udgifter til lønrefusion, som vedrører
supplerende undervisning, der er studieforberedende, i en
erhvervsuddannelses grundforløb og hovedforløb), og
udgifter i medfør af kapitel 2 a (udgifter til elevers
ophold på ko?stafdelinger), kapitel 3 (tilskud til
befordringsudgifter m.v.), kapitel 4 (mobilitetsfremmende ydelser
m.v.) og kapitel 4 a (skolepraktikydelse m.v.), herunder
administrationsudgifter i de forannævnte ordninger.
Det følger af § 18, stk. 1, 3.
pkt., at bidraget efter 1. pkt. endvidere dækker udviklings-
og administrationsudgifter i medfør af kapitel 5 c (statslig
bonus for 2017 for praktikpladser inden for fordelsuddannelserne og
for merbeskæftigelse i praktikpladser) og §§ 21
a-21 k (merbidrag, fritagelsesordninger, tilskud for elever,
overskudsdeling m.v.) og § 26 b (Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrags uddannelsesregister).
Endelig følger det af § 18,
stk. 4. og 5. pkt., at bidraget reguleres på finansloven for
pris- og lønudviklingen med 2 pct. tillagt den i § 3 i
lov om en satsreguleringsprocent nævnte tilpasningsprocent,
og at beløbet afrundes til nærmeste hele
kronebeløb.
Med trepartsaftalen om ekstraordinær
hjælp til elever og lærlinge samt virksomheder
(håndtering af ubalancen i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag)
fra maj 2020 og trepartsaftalen om flere lærepladser og
entydigt ansvar fra november 2020 er der aftalt en løbende
tilpasning af indbetalingerne til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
(AUB) i takt med udviklingen i udgifterne i den ordinære
AUB-ordning. I modellen med det fleksible uddannelsesbidrag
fastsættes uddannelsesbidraget hvert år ved lov efter
det forventede udgiftsniveau for året samt med en regulering
for sammenhæng mellem udgifter og indtægter i det
seneste regnskabsår.
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag fik et
betydeligt underskud i 2020, der indebærer, at
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ultimo 2020 har en negativ
egenkapital på 2,6 mia. kr. Efter den fastsatte model skal
der således ske en bidragsforhøjelse i 2022 for at
finansiere dette underskud, hvorefter bidraget forventes at falde
igen i 2023. Det er på denne baggrund, at det fremsatte
lovforslags § 1, nr. 5, indeholder forslag om, at
uddannelsesbidraget forhøjes fra 2.354 kr. pr.
fuldtidsbeskæftiget i 2021 (dvs. fra 2.408 kr. pr.
fuldtidsbeskæftiget i 2022-pris- og lønniveau) til
3.639 kr. i 2022 pr. fuldtidsbeskæftiget medarbejder.
Regeringen og arbejdsmarkedets parter
indgik den 15. oktober 2021 »Aftale om 1-årig
forlængelse af Trepartsaftalen om styrket og mere fleksibel
voksen, efter- og videreuddannelse«. Det indgår som et
element i denne trepartsaftale, at underskuddet i Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag skal betales tilbage i 2022, 2023 og 2024 i
stedet for det fulde beløb i 2022.
Der er dermed den fornødne enighed
med både arbejdstager- og arbejdsgiversiden bag
trepartsaftalerne om, at underskuddet betales over flere
år.
Det foreslås på denne baggrund,
at den foreslåede sats på 3.639 kr. pr.
fuldtidsbeskæftiget i 2022-pris- og -lønniveau i
lovforslagets § 1, nr. 5, ændres til 2.803 kr. pr.
fuldtidsbeskæftiget i 2022-pris- og -lønniveau.
Efter det foreslåede
ændringsforslag vil alle arbejdsgivere, jf. lovens § 2,
således årligt skulle betale et bidrag på 2.803
kr. pr. fuldtidsbeskæftiget i 2022-pris- og -lønniveau
til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Den foreslåede
bidragssats vil gælde, indtil den igen ændres ved lov.
I overensstemmelse med regeringens og arbejdsmarkedets parters
aftale af 15. oktober 2021 »Aftale om 1-årig
forlængelse af Trepartsaftalen om styrket og mere fleksibel
voksen-, efter- og videreuddannelse« vil der i begyndelsen af
folketingsåret 2022-2023 blive fremsat lovforslag om satsen
for 2023, hvori korrektionen for den del af underskuddet i 2020,
der skal betales i 2023, vil blive indregnet i satsen for 2023.
Tilsvarende vil der i begyndelsen af folketingsåret 2023-2024
blive fremsat lovforslag om satsen for 2024, hvori korrektionen for
den del af underskuddet i 2020, der skal betales i 2024, vil blive
indregnet i satsen for 2024.
Det foreslåede vil indebære en
nedsættelse i forhold til den foreslåede bidragssats i
det fremsatte lovforslags § 1, nr. 5, om betaling i 2022
på 836 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget. Det
foreslåede vil indebære en forhøjelse af den
gældende bidragssats på 2.408 kr. pr.
fuldtidsbeskæftiget på i alt 395 kr. pr.
fuldtidsbeskæftiget i 2022-pris- og lønniveau.
Den foreslåede sats i
ændringsforslag nr. 2 på 2.803 kr. pr.
fuldtidsbeskæftiget i 2022-pris- og -lønniveau vil i
forhold til den gældende bidragssats medføre
øgede bidragsindbetalinger i 2022 på i alt 820 mio.
kr. (mod ca. 2.559 mio. kr. i det fremsatte lovforslag, jf.
Folketingstidende 2021-2022, A, L 39 som fremsat, s. 14 og 15). De
offentlige arbejdsgiveres andel af de 820 mio. kr. vil
udgøre ca. 246 mio. kr., mens de private arbejdsgiveres
andel vil udgøre ca. 574 mio. kr.
En 3-årig fordeling af underskuddet i
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil være en fravigelse af
principperne for det fleksible uddannelsesbidrag.
Bortset fra den 3-årige fordeling i
2022-2024 af underskuddet fra 2020 vil fastsættelsen af
uddannelsesbidraget fortsat følge de aftalte principper for
det fleksible uddannelsesbidrag i overensstemmelse med
Rigsrevisionens anbefalinger til, hvordan uddannelsesbidraget
fastsættes.
Til nr. 3
Det foreslås, at det fremsatte
lovforslags § 1, nr. 8, udgår, og at der i stedet
indsættes to nye ændringsnumre. Ændringsforslaget
er alene lovteknisk begrundet.
Det foreslås, at § 1, nr. 8,
udgår, og at der i stedet indsættes et nyt nr. 8.
Det foreslås i det nye nr. 8, at
henvisningen til uddannelser, der er godkendt i medfør af
§ 21 f, stk. 4, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i
§ 21 a, stk. 6, 2. pkt., § 21 d, stk. 3, 3. pkt., og
§ 21 j, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
ændres til en henvisning til en uddannelse, der er
nævnt i det foreslåede § 21 f, stk. 4.
Ændringsforslaget vil indebære,
at de nævnte henvisninger til uddannelser, der er godkendt i
medfør af § 21 f, stk. 4, ændres til henvisninger
til uddannelse, der er nævnt i det foreslåede § 21
f, stk. 4, dvs. efter det foreslåede pkt. om uddannelsen til
lokomotivfører, jf. det fremsatte lovforslags § 1, nr.
9, hvori det foreslås, at lokomotivføreruddannelsen
indtræder i det praktikpladsafhængige AUB-bidrag. Det
følger af bemærkningerne til det fremsatte lovforslag,
at det tilsvarende vil kræve en lovændring,
såfremt uddannelsen til erhvervsfisker skulle indtræde
i det praktikpladsafhængige AUB-bidrag, jf. Folketingstidende
2021-2022, A, L 39 som fremsat, s. 14.
Der er med det foreslåede, nye nr. 8
alene tale om en sproglig præcisering af det fremsatte
lovforslags § 1, nr. 8, samtidig med at henvisningen
fremtidssikres, jf. ovenfor om erhvervsfiskeruddannelsen.
Det foreslås desuden, at der
indsættes et nyt nr. 01.
Det foreslås i det nye nr. 01, at
henvisningen til uddannelser, der godkendes i medfør af
§ 21 f, stk. 4, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i
§ 21 f, stk. 3, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag ændres til en henvisning til en uddannelse,
der er nævnt i det foreslåede § 21 f, stk. 4.
Ændringsforslaget vil indebære,
at den nævnte henvisning til uddannelser, der godkendes i
medfør af § 21 f, stk. 4, ændres til en
henvisning til en uddannelse, der er nævnt i det
foreslåede § 21 f, stk. 4, dvs. efter det
foreslåede pkt. om uddannelsen til lokomotivfører, jf.
det fremsatte lovforslags § 1, nr. 9, hvori det
foreslås, at lokomotivføreruddannelsen indtræder
i det praktikpladsafhængige AUB-bidrag. Det følger af
bemærkningerne til det fremsatte lovforslag, at det
tilsvarende vil kræve en lovændring, såfremt
uddannelsen til erhvervsfisker skulle indtræde i det
praktikpladsafhængige AUB-bidrag, jf. Folketingstidende
2021-2022, A, L 39 som fremsat, s. 14.
Der er med det foreslåede nr. 01
alene tale om en sproglig præcisering af den foreslåede
ændring af § 21 f, stk. 3, 1. pkt., i det fremsatte
lovforslags § 1, nr. 8, samtidig med at henvisningen
fremtidssikres, jf. ovenfor om erhvervsfiskeruddannelsen.
Til nr. 4
Det foreslås, at der indsættes
et nyt nummer efter § 1, nr. 9, i det fremsatte lovforslag.
Det nye nummer er alene lovteknisk begrundet.
Det foreslås, at henvisningen til en
uddannelse, der er godkendt i medfør af § 21 f, stk. 4,
i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i § 21 h, stk. 1,
1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ændres
til en henvisning til en uddannelse, der er nævnt i det
foreslåede § 21 f, stk. 4.
Ændringsforslaget vil indebære,
at den nævnte henvisning til en uddannelse, der er godkendt i
medfør af § 21 f, stk. 4, ændres til en
henvisning til en uddannelse, der er nævnt i det
foreslåede § 21 f, stk. 4, dvs. efter det
foreslåede pkt. om uddannelsen til lokomotivfører, jf.
det fremsatte lovforslags § 1, nr. 9, hvori det
foreslås, at lokomotivføreruddannelsen indtræder
i det praktikpladsafhængige AUB-bidrag. Det følger af
bemærkningerne til det fremsatte lovforslag, at det
tilsvarende vil kræve en lovændring, såfremt
uddannelsen til erhvervsfisker skulle indtræde i det
praktikpladsafhængige AUB-bidrag, jf. Folketingstidende
2021-2022, A, L 39 som fremsat, s. 14.
Der er med ændringsforslaget alene
tale om en sproglig præcisering af den foreslåede
ændring af § 21 h, stk. 1, 1. pkt., i det fremsatte
lovforslags § 1, nr. 8, samtidig med at henvisningen
fremtidssikres, jf. ovenfor om erhvervsfiskeruddannelsen.
Til nr. 5
Det foreslås, at det foreslåede
§ 21 h, stk. 2, 2. pkt., i det fremsatte lovforslags § 1,
nr. 10, ændres. Ændringen er alene lovteknisk
begrundet.
Det foreslås, at henvisningen i det
foreslåede § 21 h, stk. 2, 2. pkt., i det fremsatte
lovforslags § 1, nr. 10, til uddannelser, der er nævnt i
det foreslåede § 21 f, stk. 4, i lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag ændres til en henvisning til en uddannelse,
der er nævnt i det foreslåede § 21 f, stk. 4.
Samtidig foreslås ordet »samt« ændret til
ordet »og«.
Ændringsforslaget vil indebære,
at den foreslåede henvisning til en uddannelser, der er
nævnt i det foreslåede § 21 f, stk. 4,
ændres til en henvisning til uddannelse, der er nævnt i
det foreslåede § 21 f, stk. 4, dvs. efter det
foreslåede pkt. om uddannelsen til lokomotivfører, jf.
det fremsatte lovforslags § 1, nr. 9, hvori det
foreslås, at lokomotivføreruddannelsen indtræder
i det praktikpladsafhængige AUB-bidrag. Det følger af
bemærkningerne til det fremsatte lovforslag, at det
tilsvarende vil kræve en lovændring, såfremt
uddannelsen til erhvervsfisker skulle indtræde i det
praktikpladsafhængige AUB-bidrag, jf. Folketingstidende
2021-2022, A, L 39 som fremsat, s. 14.
Der er med ændringsforslaget alene
tale om en sproglig præcisering af det fremsatte lovforslags
§ 1, nr. 10, samtidig med at henvisningen fremtidssikres, jf.
ovenfor om erhvervsfiskeruddannelsen.
Til nr. 6
Det foreslås, at en henvisning i det
fremsatte lovforslags § 3, stk. 2 og 3, ændres.
Ændringen er alene lovteknisk begrundet.
Det foreslås, at henvisningen i
§ 3, stk. 2 og 3, i det fremsatte lovforslag til det fremsatte
lovforslags § 1, nr. 4, ændres til en henvisning til det
fremsatte lovforslags § 1, nr. 1 og 4.
Der er tale om en konsekvensændring
som følge af det fremsatte lovforslags § 1, nr. 1,
hvorved der foreslås indsat et nyt stk. 3 i § 14 i lov
om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, hvorved § 14, stk. 3-7,
i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil blive stk. 4-8.
5. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 7. oktober
2021 og var til 1. behandling den 15. oktober 2021. Lovforslaget
blev efter 1. behandling henvist til behandling i Børne- og
Undervisningsudvalget.
Oversigt over lovforslagets
sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse
med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på
Folketingets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 2
møder.
Høringssvar
Et udkast til lovforslaget har inden
fremsættelsen været sendt i høring, og
børne- og undervisningsministeren sendte den 16. juni 2021
dette udkast til udvalget, jf. BUU alm. del - bilag 222,
folketingsåret 2020-21. Den 7. oktober 2021 sendte
børne- og undervisningsministeren høringssvarene og
et høringsnotat til udvalget.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 6 bilag
på lovforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet
6 spørgsmål til børne- og
undervisningsministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren
har besvaret.
Anders Kronborg (S) fmd. Kim Aas (S) Jens Joel (S) Jan
Johansen (S) Julie Skovsby (S) Kasper Sand Kjær (S) Orla Hav
(S) Jacob Mark (SF) Ina Strøjer-Schmidt (SF) Astrid
Carøe (SF) Lotte Rod (RV) Anne Sophie Callesen (RV) Marianne
Jelved (RV) Jakob Sølvhøj (EL) Pernille Skipper (EL)
Uffe Elbæk (FG) Anni Matthiesen (V) Marie Bjerre (V) Ellen
Trane Nørby (V) Kenneth Mikkelsen (V) Marlene Ambo-Rasmussen
(V) Stén Knuth (V) nfmd.
Marie Krarup (DF) Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) Alex Ahrendtsen
(DF) Katarina Ammitzbøll (KF) Mai Mercado (KF) Mette Thiesen
(NB) Henrik Dahl (LA)
Alternativet, Kristendemokraterne, Inuit
Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin
havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S) | 49 | |
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 39 | |
Dansk Folkeparti (DF) | 16 | |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 15 | |
Radikale Venstre (RV) | 14 | |
Enhedslisten (EL) | 13 | |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 12 | |
Nye Borgerlige (NB) | 4 | |
Liberal Alliance (LA) | 3 | |
Frie Grønne, Danmarks Nye
Venstrefløjsparti (FG) | 3 | |
Alternativet (ALT) | 1 | |
Kristendemokraterne (KD) | 1 | |
Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 | |
Siumut (SIU) | 1 | |
Sambandsflokkurin (SP) | 1 | |
Javnaðarflokkurin (JF) | 1 | |
Uden for folketingsgrupperne (UFG) | 5 | |