Fremsat den 7. oktober 2021 af børne- og undervisningsministeren (Pernille Rosenkrantz-Theil)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om kommunale internationale grundskoler

(Ophævelse af revisionsbestemmelse)

§ 1

I lov om kommunale internationale grundskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. nr. 599 af 20. maj 2019, foretages følgende ændring:

1. § 20 ophæves.

§ 2

Loven træder i kraft den 1. december 2021.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets baggrund

2.1. Baggrund for evalueringen

2.2. De væsentligste resultater af evalueringen

3. Ophævelse af revisionsbestemmelsen

3.1. Gældende ret

3.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

7. Klimamæssige konsekvenser

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

9. Forholdet til EU-retten

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

11. Sammenfattende skema

1. Indledning

Med lov nr. 609 af 6. maj 2015 om kommunale internationale grundskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 599 af 20. maj 2019, fik kommunerne mulighed for at oprette internationale grundskoletilbud i kommunalt regi med virkning fra skoleåret 2015/16. Tidligere havde det alene været muligt at etablere internationale grundskoletilbud i henhold til lov om friskoler og private grundskoler m.v.

Det var tidligere fastsat i § 20 i lov nr. 609 af 6. maj 2015 om kommunale internationale grundskoler, at undervisningsministeren skulle fremsætte forslag om revision af loven i folketingsåret 2018-19. Bestemmelsen blev indsat som følge af et politisk ønske om at følge udviklingen på området.

Evaluering af loven i foråret 2018 viste, at ingen kommuner havde erfaringer med anvendelsen af loven. På den baggrund blev det besluttet at udskyde revisionen af loven til folketingsåret 2021-22.

Det er herefter fastsat i lovens § 20, at undervisningsministeren fremsætter forslag om revision af loven i folketingsåret 2021-22. Forud for revisionen af loven skal der gennemføres en evaluering af lovens virkninger, herunder i hvilket omfang loven har forbedret kommunernes mulighed for lokalt at styrke indsatsen for at rekruttere og fastholde højt kvalificeret udenlandsk arbejdskraft og for at tiltrække udenlandske virksomheder.

I foråret 2021 er loven igen blevet evalueret, og denne gang har det vist sig, at én kommune er i gang med at oprette en kommunal international skole, og flere andre kommuner overvejer at oprettelse en kommunal international grundskole.

På baggrund af den foretagne evaluering af loven, der som nævnt viser, at loven nu bliver anvendt, foreslås det, at revisionsbestemmelsen ophæves.

2. Lovforslagets baggrund

2.1 Baggrund for evalueringen

Om begrundelsen for udskydelsen af den lovpligtige revision af loven tilbage i 2018 fremgik det af forarbejderne til loven (Folketingstidende 2018-19, tillæg A, L 58 som fremsat, side 4), at evalueringen af lov nr. 609 af 6. maj 2015 om kommunale internationale grundskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 159 af 8. februar 2017, viste, at kommunerne ikke havde anvendt loven til at oprette en kommunal international grundskole i kommunen. En enkelt kommune oplyste, at kommunalbestyrelsen havde truffet en politisk beslutning om at oprette en kommunal international grundskole, og at tidshorisonten for oprettelsen endnu ikke var fastlagt.

Videre blev det i afsnit 3.1.3 i de almindelige bemærkninger til ovenstående lovforslag foreslået, at lovens § 20 skulle ændres, således at fremsættelse af forslag om revision af loven blev udsat til folketingsåret 2021-22, da en udsættelse af lovrevisionen med 3 år vil give bedre mulighed for at bedømme, om loven skal videreføres uændret, ændres eller ophæves.

Om selve evalueringen og rammerne for denne fremgår det af forarbejderne til den oprindelige lov (lov nr. 609 af 6. maj 2015 om kommunale internationale grundskoler), at der skulle ske en evaluering af lovens virkninger som grundlag for, at undervisningsministeren kunne fremsætte forslag om revision af loven i folketingsåret 2018-19, jf. betænkning over lovforslag nr. L 130 om kommunale internationale grundskoler, der er afgivet af Børne- og Undervisningsudvalget den 24. marts 2015, Folketingstidende 2014-15 (1. samling), tillæg B.

Det følger af betænkningen, at der forud for revisionen vil blive gennemført en evaluering af lovens virkninger, og at det vil blive evalueret, i hvilket omfang loven har forbedret kommunernes mulighed for lokalt at styrke indsatsen for at rekruttere og fastholde højt kvalificeret udenlandsk arbejdskraft og for at tiltrække udenlandske virksomheder. I evalueringen vil forældrenes tilfredshed med undervisningstilbuddene og kvaliteten af undervisningstilbuddene også indgå, samt om oprettelse af kommunale internationale grundskoler har påvirket søgningen til internationale frie grundskoler, herunder internationale frie grundskoleafdelinger, i lokalområdet.

Børne- og Undervisningsministeriet har på den baggrund foretaget en evaluering af loven i foråret 2021.

Som led i evalueringen har ministeriet anmodet samtlige kommunalbestyrelser om at svare på, om der i kommunen siden august 2018 været overvejelser eller truffet beslutning om oprettelse af en kommunal international grundskole, hvorfor overvejelserne eller beslutningen i givet fald endnu ikke har ført til etablering af en kommunal international grundskole. I tilfælde af, at kommunalbestyrelsen ikke har haft overvejelser om en kommunal international grundskole, er kommunen blevet bedt om at svare på, hvorvidt kommunen har vurderet, at de private internationale grundskoler i lokalområdet har kunnet tilbyde de nødvendige pladser til børn af udlændinge, der har midlertidigt ophold i landet på grundlag af beskæftigelse, eller om det har været nødvendigt at undervise børnene uden for lokalområdet.

Kommunerne er ligeledes blevet spurgt, hvilke bestemmelser i loven der efter deres opfattelse er behov for at ændre for at lette oprettelsen og driften af kommunale internationale grundskoler.

Ministeriet har den 3. maj 2021 modtaget svar fra 43 kommuner.

2.2. De væsentligste resultater af høringen af kommunerne

Lolland Kommune har truffet beslutning om oprettelse af en kommunal international grundskole, som åbner fra skoleåret 2021-22. Lolland Kommune har primært valgt at oprette skolen pga. arbejdet med Femern-tunellen, som har skabt et behov for en kommunal international grundskole på Lolland. Skoleindskrivningen forventedes påbegyndt i maj 2021, og der er blevet ansat ledelse og personale på skolen. Lolland Kommune har i forbindelse med oprettelsen primært oplevet en udfordring i forhold til elevsammensætning, idet lovens nuværende udformning betyder, at kommunen kommer til at sige nej til nogle børn af danske familier, fordi hovedparten af eleverne skal være elever inden for målgruppen. Lolland Kommune foreslår, at loven ændres, således at børn af danske forældre, som tidligere har haft ophold i udlandet, børn af udlændinge med permanent ophold i Danmark, samt børn med én forælder som er udlænding, bliver omfattet af målgruppen.

12 andre kommuner har haft overvejelser om oprettelse af en kommunal international skole. Flere kommuner peger som begrundelse for, at de har valgt ikke at oprette en kommunal international skole, på, at der er tale om en betydelig udgift for kommunen. Kommunerne foreslår i den forbindelse, at loven ændres, således at det bliver muligt at etablere en international linje eller afdeling på en eksisterende folkeskole. Nogle kommuner nævner også elevsammensætningen som en udfordring og ønsker, at den gøres bredere.

De resterende kommuner har vurderet, at der ikke er et behov for at oprette en kommunal international grundskole. De fleste kommuner, der ikke har overvejet at oprette en kommunal international grundskole, er af den opfattelse, at børn i målgruppen undervises i private internationale grundskoler i lokalområdet (enten i kommunen eller en nabokommune) eller er indskrevet på den lokale folkeskole.

3. Ophævelse af revisionsbestemmelsen

3.1. Gældende ret

Lov om kommunale internationale grundskoler giver kommunerne mulighed for at oprette internationale grundskoletilbud i kommunalt regi.

Det fremgår af lovens § 1, stk. 1, at kommunalbestyrelsen på et møde kan træffe beslutning om oprettelse af en kommunal international grundskole. Kommunale internationale grundskoler oprettes som fritstående skoler uden for rammerne af folkeskolen.

Kommunale internationale grundskoler optager efter forældrenes ønske undervisningspligtige børn af udlændinge, der har midlertidigt ophold her i landet på grundlag af beskæftigelse, samt danske børn og andre udenlandske børn, der bor eller opholder sig her i landet, hvis der er ledig kapacitet, jf. lovens § 3, stk. 1-3.

Det er fastsat i lovens § 9, stk. 1, at alle udgifter til kommunale internationale grundskoler påhviler kommunerne.

Det er fastsat i lovens § 20, at undervisningsministeren fremsætter forslag om revision af loven i folketingsåret 2021-22.

Om begrundelsen for udskydelsen af revisionsbestemmelsen fremgår det af forarbejderne til loven (lovforslag nr. L 58, der er fremsat den 4. oktober 2018 af den daværende undervisningsminister, Folketingstidende 2018-19 (1. samling), Tillæg A, de almindelige bemærkninger, afsnit 3.1.2), at evalueringen af lov nr. 609 af 6. maj 2015 om kommunale internationale grundskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 159 af 8. februar 2017, havde vist, at kommunerne ikke havde anvendt loven til at oprette en kommunal international grundskole i kommunen. En enkelt kommune havde oplyst, at kommunalbestyrelsen havde truffet en politisk beslutning om at oprette en kommunal international grundskole. Tidshorisonten for oprettelsen var på daværende tidspunkt endnu ikke fastlagt.

Videre følger det af afsnit 3.1.3 i de almindelige bemærkninger til ovenstående lovforslag, at lovens § 20 blev foreslået ændret, således at fremsættelse af forslag om revision af loven blev udsat til folketingsåret 2021-22. En udsættelse af lovrevisionen med 3 år vurderedes at ville give bedre mulighed for at bedømme, om loven skulle videreføres uændret, ændres eller ophæves.

3.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Loven er blevet evalueret i foråret 2021.

Evalueringen har vist, at én kommune, nemlig Lolland Kommune, er i gang med at oprette en kommunal international grundskole. Lolland Kommune har truffet beslutning om oprettelse af en kommunal international grundskole, som åbner fra skoleåret 2021-22. Lolland Kommune har primært valgt at oprette skolen pga. arbejdet med Femern-tunellen, som har skabt et behov for en kommunal international grundskole på Lolland. Skoleindskrivningen blev påbegyndt i maj 2021, og der er ansat ledelse og personale på skolen.

Flere andre kommuner har overvejelser om at oprette en kommunal international grundskole.

Det foreslås, at revisionsbestemmelsen i lovens § 20 ophæves.

Børne- og Undervisningsministeriet vil fortsat følge lovens virkninger. Som følge af, at loven stadig er relativt ny, og erfaringerne med anvendelsen af loven er begrænsede, forudsættes det, at ministeriet om tre-fem år vil foretage en evaluering af loven tilsvarende den, der er foretaget i 2018 og 2021, med henblik på at finde ud af, om lovens indhold og udformning er hensigtsmæssig, eller om der er ønsker fra kommunerne om ændringer. Her vil man bl.a. kunne se på, hvordan det er gået med Lolland Kommunes udfordringer med elevsammensætningen, og om der kunne være grundlag for at ændre i lovens bestemmelser om elevgrundlaget til kommunale internationale grundskoler, som en del andre kommuner også efterspørger.

Flere kommuner har også efterspurgt mulighederne for at oprette internationale linjer på eksisterende folkeskoler, hvor der kan undervises med engelsk som undervisningssprog i videre omfang, end folkeskoleloven i dag giver mulighed for. Ministeriet kan hertil oplyse, at der ikke hidtil har været politisk flertal for internationale linjer i regi af folkeskolen. Der har en årrække været etableret forsøg med internationale linjer i udskolingen, og det seneste rammeforsøg løber fra skoleåret 2019/20 til 2021/22. Forsøgene er blevet evalueret, og folkeskoleforligskredsen vil i løbet af efteråret tage stilling til, om forsøgene skal søges permanentgjort.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1, og bemærkningerne hertil.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslaget har ingen økonomiske konsekvenser eller implementeringskonsekvenser for det offentlige. Principperne for digitaliseringsklar lovgivning vurderes ikke relevante for lovforslaget.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.

7. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljømæssige eller naturmæssige konsekvenser.

9. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 12. juli 2021 til den 18. august 2021 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Børns Vilkår, Børne- og kulturchefforeningen, Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL), Børnerådet, Danmarks Evalueringsinstitut, Danmarks Lærerforening, Danmarks Private Skoler - grundskoler & gymnasier, Danmarks Vejlederforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Center for Undervisningsmiljø, Dansk Erhverv, Dansk Friskoleforening, Dansk Handicap Forbund, Dansk Industri, Dansk Psykologforening, Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner, Danske Skoleelever, Danske Underviserorganisationers Samråd, Datatilsynet, Det Centrale Handicapråd, Deutscher Schul- und Sprachverein für Nordschleswig, Efterskoleforeningen, FOA, Foreningen af Kristne Friskoler, Foreningen Frie Fagskoler, Foreningsfællesskabet Ligeværd, Frie Skolers Lærerforening, Frie Skolers Ledere, Friskolerne, Idræts- og Fritidsfaciliteter i Danmark, Institut for Menneskerettigheder, KL, Klagenævnet for specialundervisning, Kostskoler.dk, Landsforeningen af Ungdomsskoleledere, Landsorganisationen i Danmark, Landssamråd for PPR-chefer, Lilleskolerne, Lærernes Centralorganisation, OpenDenmark, Red Barnet, Rigsrevisionen, Rådet for Børns Læring, Rådet for Etniske Minoriteter, Sammenslutningen af Steinerskoler i Danmark, Samrådet for Specialskoleledere i Danmark, Skolelederforeningen, Skole og Forældre, Socialpædagogernes Landsforbund, Uddannelseslederne og Dansk Erhverv.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter den gældende bestemmelse § 20 i lov om kommunale internationale grundskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 599 af 20. maj 2019, fremsætter undervisningsministeren (nu Børne- og Undervisningsministeren) forslag om revision af loven i folketingsåret 2021-22.

Det foreslås, at lovens § 20 ophæves.

Den foreslåede ændring af lovens § 20 vil medføre, at der ikke længere vil gælde et krav om revision af loven.

Som følge af, at loven stadig er relativt ny, og erfaringerne med anvendelsen af loven er begrænsede, forudsættes det, at ministeriet om tre-fem år vil foretage en evaluering af loven tilsvarende den, der er foretaget i 2018 og 2021 med henblik på at finde ud af, om lovens indhold og udformning er hensigtsmæssigt, eller om der er ønsker fra kommunerne om ændringer.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. december 2021.

Lovforslaget gælder ikke for Færøerne og Grønland, da hovedloven ikke gælder for Færøerne og Grønland.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov