Fremsat den 7. oktober 2021 af børne- og undervisningsministeren (Pernille Rosenkrantz-Theil)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om de gymnasiale uddannelser

(Ophævelse af revisionsbestemmelse)

§ 1

I lov om de gymnasiale uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1375 af 24. juni 2021, foretages følgende ændring:

1. § 76 ophæves.

§ 2

Loven træder i kraft den 1. december 2021.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

Det følger af § 76 i lov om de gymnasiale uddannelser, at der skal fremsættes lovforslag om revision af loven i folketingsåret 2021-22. Revisionen skal omfatte de dele af loven, som udmønter Aftale om styrkede gymnasiale uddannelser fra 3. juni 2016 (gymnasiereformen).

Lovrevisionen knytter sig til evaluering af gymnasiereformen fra 2016.

Der blev med gymnasiereformen etableret et følgeforsknings- og evalueringsprogram med henblik på at følge op på reformens fremdrift og resultater. Den afsluttende evalueringsrapport er imidlertid blevet forsinket i forhold til det oprindeligt forudsatte.

Det foreslås på den baggrund at ophæve revisionsbestemmelsen i lov om de gymnasiale uddannelser.

2. Ophævelse af revisionsbestemmelse

2.1. Gældende ret

Det følger af § 76 i lov om de gymnasiale uddannelser, at der skal fremsættes lovforslag om revision af lov om de gymnasiale uddannelser i folketingsåret 2021-22. Lovrevisionen skal ses i sammenhæng med evalueringen af de elementer i loven, som udmønter gymnasiereformen fra 2016. Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2016-17, A, L 58 som fremsat, side 114, at evalueringen blandt andet vedrører de gymnasiale uddannelsesinstitutioners revurdering af uddannelsesparathedsvurderinger, som det blev aftalt at følge nøje i forbindelse med den evaluering, der i øvrigt blev tilknyttet gymnasiereformen.

Evalueringen af reformen foretages af børne- og undervisningsministeren. Det følger af bemærkningerne til lovforslaget fra 2016, at evalueringen forelægges for partierne bag loven om de gymnasiale uddannelser. På den baggrund blev det fastsat, at ministeren skulle fremsætte forslag om revision af loven i folketingsåret 2021/2022 for så vidt angår de dele af loven, ved hvilke reformen udmøntes.

2.2. Børne- og undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det foreslås, at revisionsbestemmelsen ophæves. Forslaget skal ses på baggrund af, at den endelige rapport fra det følgeforskningsprogram, som er etableret med henblik på at evaluere gymnasiereformen, er blevet forsinket i forhold til det oprindeligt forudsatte for at have et fuldstændigt datagrundlag for evaluering af reformens initiativer. Den afsluttende evalueringsrapport forventes først at foreligge i 2022. For at der skal kunne blive tilstrækkelig mulighed for at gymnasieforligskredsen kan drøfte evalueringen, er det ministeriets opfattelse, at det ikke er hensigtsmæssigt at fremsætte lovforslag om revision af loven i folketingsåret 2021/22.

I stedet foreslås det, at revisionsbestemmelsen ophæves. Ministeriet vil fortsat foretage en evaluering af reformen med inddragelse af gymnasieforligskredsen, og i den forbindelse vil det tillige indgå i evalueringen, om lovens indhold og udformning er hensigtsmæssig, eller om der skal fremsættes lovforslag om ændring heraf. Ophævelse af revisionsbestemmelsen betyder, at Folketinget ikke nødvendigvis skal behandle et lovforslag, hvis der ikke findes grundlag for at ændre loven som følge af evalueringen, og derudover giver ophævelse af revisionsbestemmelsen mere fleksibilitet i forhold til at fremsætte et eventuelt lovforslag på det tidspunkt, som er mest hensigtsmæssig på baggrund af evalueringen og drøftelserne i gymnasieforligskredsen.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Forslaget har ingen økonomiske konsekvenser eller implementeringskonsekvenser for det offentlige.

Principperne for digitaliseringsklar lovgivning vurderes ikke relevante for lovforslaget.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Forslaget har ingen økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

6. Klimamæssige konsekvenser

Forslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Forslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 25. juni 2021 til den 20. august 2021 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Danmarks Private Skoler - grundskoler & gymnasier, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Center for Undervisningsmiljø, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Danske Erhvervsakademier, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Bestyrelserne, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Lederne, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Danske Gymnasier, Danske Handicaporganisationer, Danske HF & VUC (Bestyrelserne), Danske HF & VUC (Lederne), Danske Professionshøjskoler, Danske Regioner, Danske Universiteter, Departementet for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke (Grønland), Det Centrale Handicapråd, Deutscher Schul- und Sprachverein für Nordschleswig, Digitaliseringsstyrelsen, Erhvervsskolelederne, Erhvervsskolernes Elevorganisation, Erhvervsstyrelsen, Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), Gymnasiernes Bestyrelsesforening, Gymnasieskolernes Lærerforening, KL, Landssammenslutningen af Handelsskoleelever, Ministeriet for undervisning, forskning og kultur (Færøerne), Rigsrevisionen, Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser, Sammenslutningen af Steinerskoler i Danmark, Team Danmark og Uddannelsesforbundet.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Efter den gældende bestemmelse i § 76 i lov om de gymnasiale uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1375 af 24. juni 2021, fremsætter børne- og undervisningsministeren forslag til lov om revision af loven i folketingsåret 2021-22. Bestemmelsen hidrører fra hovedloven (lov nr. 1716 af 27. december 2016), som udmønter Aftale om styrkede gymnasiale uddannelser fra 3. juni 2016 (gymnasiereformen).

Det fremgår af lovbemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2016-17, A, L 58 som fremsat, side 21, at gymnasiereformen skal evalueres i 2021. Evalueringen vil omfatte de dele af loven, som udmønter reformen. Det følger endvidere af bemærkningerne, at det f.eks. drejer sig om de gymnasiale uddannelsesinstitutioners revurdering af uddannelsesparathedsvurderinger, som det blev aftalt at følge nøje i forbindelse med den evaluering, der blev tilknyttet reformen af de gymnasiale uddannelser.

Det foreslås i dette lovforslag, at revisionsbestemmelsen ophæves.

Den foreslåede ophævelse af lovens § 76 vil medføre, at der ikke længere vil gælde et krav om revision af loven. Ministeriet vil fortsat foretage en evaluering af reformen med inddragelse af gymnasieforligskredsen, og i den forbindelse vil det tillige indgå i evalueringen, om lovens indhold og udformning er hensigtsmæssig, eller om der skal fremsættes lovforslag om ændring heraf.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. december 2021.

Det bemærkes, at loven ikke vil skulle gælde for Færøerne og Grønland, da hovedloven, jf. lov nr. 1716 af 27. december 2016, ikke gælder for Færøerne og Grønland og heller ikke kan sættes i kraft for disse landsdele ved kgl. anordning.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov