L 37 Forslag til lov om ændring af lov om de gymnasiale uddannelser.

(Ophævelse af revisionsbestemmelse).

Af: Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S)
Udvalg: Børne- og Undervisningsudvalget
Samling: 2021-22
Status: Stadfæstet

Fremsættelsestalen

Fremsættelse: 07-10-2021

Fremsættelse: 07-10-2021

Skriftlig fremsættelse (7. oktober 2021)

20211_l37_fremsaettelsestale.pdf
Html-version

Skriftlig fremsættelse (7. oktober 2021)

Børne- og undervisningsministeren (Pernille Rosenkrantz-Theil):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af lov om de gymnasiale uddannelser (Ophævelse af revisionsbestemmelse)

(Lovforslag nr. L 37)

Det følger af § 76 i lov om de gymnasiale uddannelser, at der skal fremsættes lovforslag om revision af loven i folketingsåret 2021-22. Revisionen skal omfatte de dele af loven, som udmønter Aftale om styrkede gymnasiale uddannelser fra 3. juni 2016 (gymnasiereformen), og lovrevisionen knytter sig til evaluering af gymnasiereformen. Den endelige rapport fra det følgeforskningsprogram, som er etableret med henblik på at evaluere gymnasiereformen, er blevet forsinket i forhold til det oprindeligt forudsatte.

Nærværende lovforslag har på den baggrund til formål at ophæve revisionsbestemmelsen. Det fremgår af lovforslaget, at Børne- og Undervisningsministeriet fortsat vil foretage en evaluering af reformen med inddragelse af gymnasieforligskredsen, og at det i den forbindelse tillige vil indgå i evalueringen, om lovens indhold og udformning er hensigtsmæssig, eller om der skal fremsættes lovforslag om ændring heraf.

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. december 2021.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.