Fremsat den 7. oktober 2021 af børne- og undervisningsministeren (Pernille Rosenkrantz-Theil)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser, lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag samt forskellige andre love

(Udmøntning af trepartsaftale om flere lærepladser og entydigt ansvar)

§ 1

I lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1868 af 28. september 2021, foretages følgende ændringer:

1. Overalt i loven bortset fra i § 48 a, stk. 2, og § 66 a, stk. 1, 2. pkt., ændres »elev« til: »elev eller lærling«, »eleven« til: »eleven eller lærlingen«, »Eleven« til: »Eleven eller lærlingen« og »elevens« til: »elevens eller lærlingens«.

2. Overalt i loven bortset fra i § 43, stk. 1, § 48, stk. 6, § 48 a, stk. 1, og § 66 a, stk. 1, 1. og 2. pkt., ændres »elever« til: »elever og lærlinge«, »Elever« til: »Elever og lærlinge«, »elevers« til: »elevers og lærlinges«, »eleverne« til: »eleverne og lærlingene«, »Eleverne« til: »Eleverne og lærlingene«, »elevernes« til: »elevernes og lærlingenes« og »Elevernes« til: »Elevernes og lærlingenes«.

3. Overalt i loven ændres »praktikuddannelse« til: »oplæring«, »Praktikuddannelse« til: »Oplæring«, »praktikuddannelsen« til: »oplæringen« og »Praktikuddannelsen« til: »Oplæringen«.

4. Overalt i loven ændres »praktikvirksomhed« til: »oplæringsvirksomhed«, »praktikvirksomheden« til: »oplæringsvirksomheden«, »praktikvirksomheder« til: »oplæringsvirksomheder«, »Praktikvirksomheder« til: »Oplæringsvirksomheder«, »praktikvirksomhederne« til: »oplæringsvirksomhederne« og »Praktikvirksomhederne« til: »Oplæringsvirksomhederne«.

5. Overalt i loven ændres »skolepraktik« til: »skoleoplæring«, »Skolepraktik« til: »Skoleoplæring« og »skolepraktikken« til: »skoleoplæringen«.

6. Overalt i loven ændres »praktikcenter« til: »skoleoplæringscenter«, »praktikcentre« til: »skoleoplæringscentre«, »praktikcentres« til: »skoleoplæringscentres«, »praktikcentrenes« til: »skoleoplæringscentrenes«.

7. Overalt i loven ændres »praktikplads« til: »læreplads«, »praktikpladsen« til: »lærepladsen«, »praktikpladser« til: »lærepladser« og »Praktikpladser« til: »Lærepladser«.

8. Overalt i loven ændres »praktikpladstilsagn« til: »lærepladstilsagn« og »praktikpladstilsagnet« til: »lærepladstilsagnet«.

9. Overalt i loven ændres »praktiksted« til: »lærested« og »praktiksteder« til: »læresteder«.

10. Overalt i loven ændres »praktikpladssøgende« til: »lærepladssøgende«.

11. I § 6, stk. 2, ændres »elevoptagelse« til: »optagelse«.

12. I § 9 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Børne- og undervisningsministeren kan for institutioner, som vedvarende ikke opfylder de måltal, der fremgår af § 42 a, stk. 1, eller regler fastsat i medfør af § 42 a, stk. 5, efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser træffe beslutning om institutionsspecifik dimensionering af ikke-dimensionerede uddannelser eller i ganske særlige tilfælde om ophør af udbud, jf. § 18, stk. 4.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

13. I § 9, stk. 2, 1. pkt., der bliver stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »Beslutning om dimensionering«: », herunder om institutionsspecifik dimensionering af ikke-dimensionerede uddannelser,«.

14. I § 9, stk. 2, 2. pkt., der bliver stk. 3, 2. pkt., indsættes efter »beslutning om dimensionering«: », herunder om institutionsspecifik dimensionering af ikke-dimensionerede uddannelser, jf. stk. 2.«

15. I § 19, stk. 9, 1. pkt., og § 35, stk. 1, nr. 10, ændres »elevtilgang« til: »tilgang«.

16. I § 29 a, stk. 3, nr. 2, ændres »praktik« til: »oplæring«.

17. § 31, stk. 2, ophæves.

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 2 og 3.

18. I § 32, stk. 1, og § 46, stk. 1, ændres »praktikregler« til: »regler om oplæring«, og i § 32, stk. 2, 1. pkt., ændres »Praktikreglerne« til: »Reglerne om oplæring«.

19. I § 33, stk. 1, 1. pkt., ændres »praktikerklæring« til: »erklæring om oplæring«.

20. I § 35, stk. 1, nr. 8, indsættes efter »adgangsbegrænsning,«: »herunder institutionsspecifik dimensionering af ikke-dimensionerede uddannelser,«.

21. I § 35, stk. 1, nr. 15, indsættes efter »godkendelsessager«: »og redegørelsen om de faglige udvalgs indsats for godkendelse af virksomheder«.

22. I § 38, stk. 6, 1. pkt., indsættes efter nr. 2 som nyt nummer:

»3) Dispensation til indgåelse af yderligere én kort aftale, jf. § 48.«

Nr. 3-5 bliver herefter nr. 4-6.

23. I § 38, stk. 6, 2. pkt., ændres »3-5« til: »3-6«.

24. § 38, stk. 7, affattes således:

»Stk. 7. De faglige udvalg

1) virker for de bedst mulige uddannelsesmæssige forhold i praktikvirksomhederne, jf. § 42,

2) virker for tilvejebringelse af praktikpladser, jf. § 43, stk. 2,

3) afgiver begrundet indstilling til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag om tildeling af tilskud til projekter vedrørende lærepladsunderstøttende tiltag, søgning og kvalitet på erhvervsuddannelserne, jf. § 12 e i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, og kan i den forbindelse indgå i dialog med skoler om anvendelse af sådanne tilskud til flerårige projekter, og

4) behandler tvistigheder mellem elever og praktikvirk­somheder, jf. § 63.«

25. § 38, stk. 7, affattes således:

»Stk. 7. De faglige udvalg

1) virker for de bedst mulige uddannelsesmæssige forhold i oplæringsvirksomhederne, jf. § 42, stk. 1 og 2,

2) virker for tilvejebringelse af lærepladser, jf. § 42, stk. 3 og 4,

3) afgiver begrundet indstilling til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag om tildeling af tilskud til projekter vedrørende lærepladsunderstøttende tiltag, søgning og kvalitet på erhvervsuddannelserne, jf. § 12 e i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, og kan i den forbindelse indgå i dialog med skoler om anvendelse af sådanne tilskud til flerårige projekter,

4) stiller oplysninger om løn- og ansættelsesvilkår til rådighed, og

5) behandler tvistigheder mellem elever, lærlinge og oplæringsvirksomheder, jf. § 63.«

26. I § 42 indsættes som stk. 3 og 4:

»Stk. 3. De faglige udvalg skal ved kontakt med og eventuelt ved opfordringer til virksomheder virke for,

1) at der tilvejebringes det antal lærepladser, der er behov for, ud fra hensynet til tidlig aftaleindgåelse og flere lærepladser, og ud fra en vurdering af elevernes og lærlingenes uddannelsesønsker og de forventede fremtidige beskæftigelsesmuligheder, og

2) at udbuddet af lærepladser bliver alsidigt med hensyn til virksomhedernes størrelse og teknologiske udvikling.

Stk. 4. Et fagligt udvalg kan af virksomheder forlange alle sådanne oplysninger, som har betydning for at vurdere virksomhedernes uddannelsesmæssige muligheder.«

27. Efter § 42 indsættes:

»§ 42 a. Skolerne skal sikre, at der ved 15. undervisningsuge i grundforløbets 2. del er indgået uddannelsesaftaler for 60 pct. af de aktive elever i grundforløbets 2. del på hver enkelt uddannelse, og at der ved afslutningen af grundforløbets 2. del er indgået uddannelsesaftaler for 80 pct. af de aktive elever i grundforløbets 2. del på hver enkelt uddannelse, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Skolerne skal for elever på merkantile eux-forløb sikre, at der ved 35. undervisningsuge på det studiekompetencegivende forløb er indgået uddannelsesaftaler for 46 pct. af de aktive elever på hver enkelt uddannelses studiekompetencegivende forløb, og at der ved elevernes afslutning af det studiekompetencegivende forløb er indgået uddannelsesaftaler for 66 pct. af de aktive elever på hver enkelt uddannelses studiekompetencegivende forløb.

Stk. 3. Aftaler om beskæftigelse i udlandet indgår i opgørelsen over indgåede uddannelsesaftaler efter stk. 1 og 2.

Stk. 4. Skolerne har ansvaret for at fremskaffe uddannelsesaftaler til elever, der ikke inden for tidsfristerne i stk. 1 og 2 eller regler fastsat i medfør af stk. 5 selv har indgået en uddannelsesaftale med virksomheder.

Stk. 5. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om skolernes ansvar efter stk. 1 og 2, herunder om opgørelsesmetode, om indfasning og gradvis opfyldelse af måltal.«

28. I § 43, stk. 1, indsættes som 3. pkt.: »Den lærepladsopsøgende og formidlende indsats skal tilrettelægges fra begyndelsen af grundforløbets 2. del, dog fra 20 undervisningsuger inde i det studiekompetencegivende forløb for så vidt angår elever på merkantile eux-forløb«, og efter 3. pkt. indsættes som nye punktummer:

»Skolen skal efter 15. undervisningsuge på grundforløbets 2. del formidle lærepladser til øvrige uddannelser, som elevens grundforløb giver adgang til, og som eleven finder relevante. For elever på merkantile eux-forløb skal skolen efter 35. undervisningsuge på det studiekompetencegivende forløb formidle lærepladser til øvrige uddannelser, som elevens studiekompetencegivende forløb giver adgang til, og som eleven finder relevante.«

29. § 43, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. § 42, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse for de lokale uddannelsesudvalg, og de kan få udleveret de oplysninger, som de faglige udvalg indhenter efter § 42, stk. 4.«

30. I § 46 indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. De faglige udvalg offentliggør en fortegnelse over godkendte virksomheder på internettet og skal over for Børne- og Undervisningsministeriet redegøre for deres indsats for godkendelse af virksomheder, herunder i hvilken udstrækning indsatsen understøtter et tilstrækkeligt lærepladspotentiale. Redegørelsen fremsendes til Børne- og Undervisningsministeriet til orientering. Børne- og undervisningsministeren kan efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser fastsætte nærmere regler herom.«

31. I § 48, stk. 1, 2. pkt., ændres »praktik- og skoleophold« til: »oplærings- og skoleophold«, og i § 48, stk. 3 og 5, og § 55, stk. 1, ændres »praktikophold« til: »oplæringsophold«.

32. I § 48, stk. 1, 3. pkt., ændres »dog, men højst to gange« til: »én gang«, og efter »hovedforløb« indsættes: », idet det faglige udvalg kan give dispensation til, at der indgås yderligere én aftale af denne karakter«.

33. I § 48, stk. 1, 3. pkt., ændres »praktikperiode« til: »oplæringsperiode« og i § 48, stk. 1, 4. pkt., ændres »praktikperioder« til: »oplæringsperioder«.

34. I § 48, stk. 1, 4. pkt., udgår », om, at det lokale uddannelsesudvalg under nærmere angivne betingelser undtagelsesvis kan godkende yderligere én aftale, jf. 3. pkt., mellem samme elev og samme virksomhed,«.

35. I § 48, stk. 6, ændres »elevernes« til: »elevernes, lærlingenes«.

36. I § 48 a, stk. 1, og § 67 a, stk. 1, 1. pkt., ændres »erhvervsuddannelseselever« til: »elever og lærlinge«.

37. I § 48 a, stk. 1, ændres »mere end 8 uger fra afslutning af grundforløbet« til: »mindre end 15 undervisningsuger inde i grundforløbets 2. del eller mindre end 35 undervisningsuger inde i det studiekompetencegivende forløb for elever på merkantile eux-forløb«.

38. I § 48 a, stk. 2, ændres »senest 8 uger før elevens afslutning af grundforløbet« til: »senest ved 15. undervisningsuge på grundforløbets 2. del eller senest ved 35. undervisningsuge på det studiekompetencegivende forløb for elever på merkantile eux-forløb«.

39. I § 50, stk. 2, 2. pkt., ændres »elevadfærd« til: »adfærd«.

40. I § 52, stk. 1, 2. pkt., ændres »på en formular« til: »i en form og med et indhold«.

41. I § 52, stk. 2, ændres »formularens aftaleindhold« til: »aftaleindholdet«.

42. I § 52 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om digital indgåelse, ændring og ophævelse af uddannelsesaftaler.«

43. I § 54 ændres »registrering« til: »registrering, herunder om oprettelse og drift af et centralt, digitalt register over aftaler med adgang for skoler, faglige udvalg, virksomheder samt elever og lærlinge«.

44. I § 60, stk. 2, 1. pkt., og § 66, stk. 1, ændres »praktiktiden« til: »oplæringstiden«.

45. I overskriften før § 66 a ændres »Praktikpladssøgning« til: »Lærepladssøgning«.

46. § 66 a, stk. 5, ophæves.

47. I § 66 c, stk. 1, 4. pkt., ændres »skolepraktikforløbet« til: »skoleoplæringsforløbet«.

48. I § 66 c, stk. 1, 5. og 6. pkt., ændres »i de sidste 8 uger af« til: »påbegyndt«, og efter »grundforløbets 2. del« indsættes: », dog fra 20 undervisningsuger inde i det studiekompetencegivende for så vidt angår elever på merkantile eux-forløb«.

49. I § 66 d, stk. 1, ændres »praktiktid« til: »oplæringstid«.

50. I § 66 d, stk. 2, ændres »praktik« til: »en læreplads«.

51. I § 66 f, stk. 2, 2. pkt., ændres »elevløn« til: »elev- eller lærlingeløn«.

52. I § 66 f, stk. 2, 4. pkt., ændres »elevers« til: »elevers, lærlinges«.

53. I § 66 f, stk. 3, 3. pkt., ændres »skolepraktikelevers mulighed« til: »muligheden for elever og lærlinge i skoleoplæring«.

54. I § 66 g, stk. 1, ændres »praktik i uddannelserne« til: »oplæring«.

55. I § 66 i, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:

»Skolen skal frem til 13. kalenderuge efter afsluttet grundforløb, dog 13. kalenderuge efter afslutningen af det studiekompetencegivende forløb for elever på merkantile eux-forløb, intensivere indsatsen med at understøtte elevens eller lærlingens søgning.«

56. I § 66 i, stk. 2, 2. pkt., ændres »praktikpladsregisteret« til: »lærepladsregisteret«.

57. I § 66 i, stk. 2, 4. pkt., ændres »i de sidste 8 uger af« til: »påbegyndt«, og efter »grundforløbets 2. del« indsættes: », dog fra 20 undervisningsuger inde i det studiekompetencegivende for så vidt angår elever på merkantile eux-forløb«.

58. I § 66 k, stk. 1, 1. pkt., og stk. 4, ændres »skolepraktikydelse« til: »skoleoplæringsydelse«, og i stk. 1, 2. pkt., ændres »skolepraktikydelsen« til: »skoleoplæringsydelsen«.

59. I § 66 k, stk. 2, 1. pkt., ændres »elevlønsudgifter« til: »lønudgifter«.

60. § 66 u, stk. 3, ophæves.

61. I § 66 x, stk. 1, ændres »skole- og praktikdele« til: »skole- og oplæringsdele«.

§ 2

I lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf. lovbekendtgørelse nr. 816 af 28. april 2021, som ændret ved § 1 i lov nr. 1693 af 26. december 2017, foretages følgende ændringer:

1. Overalt i loven ændres »elev« til: »elev eller lærling«.

2. Overalt i loven bortset fra i § 26 a, stk. 1, ændres »eleven« til: »eleven eller lærlingen«.

3. Overalt i loven ændres »praktik i udlandet« til: »beskæftigelse i udlandet«.

4. I § 1, stk. 1, ændres »praktikpladser« til: »praktik- og lærepladser«.

5. I § 4, stk. 1, ændres »elever under erhvervsuddannelse« til: »elever eller lærlinge under erhvervsuddannelse«.

6. I § 4, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:

»Lønrefusion efter 1. pkt. kan udgøre mere end 100 pct. af den udbetalte løn under skoleophold.«

7. Tre steder i § 4, stk. 2, to steder i § 6, stk. 1, 2. pkt., to steder i § 7, 1. pkt., i § 8, stk. 1, § 9, stk. 1, § 9, stk. 3, § 11, stk. 1, 1. pkt., § 12 b, stk. 2, § 12 c, stk. 3, 3. pkt., overskriften til kapitel 6 a, § 17 b, 1. og 2. pkt., § 20, stk. 3, to steder i § 21 b, stk. 2, 2. pkt., tre steder i § 21 b, stk. 4, nr. 2, og i § 21 d, stk. 3, 3. pkt., ændres »elever« til: »elever og lærlinge«.

8. I § 4, stk. 4, ændres »praktikpladsen« til: »praktik- eller lærepladsen«.

9. I § 5, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:

»Endvidere fastsættes i de årlige finanslove den procentandel, hvormed lønrefusion efter § 4, stk. 1, 2. pkt., maksimalt kan ydes i forhold til den udbetalte løn under skoleophold.«

10. I overskriften til kapitel 2 a, § 5 a, stk. 1, 1. pkt., § 7 a, stk. 2, og § 17 b, 1. pkt., ændres »elevers« til: »elevers og lærlinges«.

11. I § 5 a, stk. 2, og § 6, stk. 1, 1. pkt., ændres »elevens« til: »elevens eller lærlingens«.

12. Efter kapitel 2 a indsættes:

»Kapitel 2 b

Tilskud til kommuner vedrørende lønudgifter til visse elever og lærlinge mellem grund- og hovedforløbet

§ 5 b. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag yder tilskud til kommuner vedrørende lønudgifter imellem grundforløbet og hovedforløbet pr. elev eller lærling, der opfylder følgende betingelser:

1) Vedkommende er optaget på erhvervsuddannelsen til social- og sundhedsassistent.

2) Vedkommende har indgået en uddannelsesaftale med en kommune, der omfatter mindst 2. del af grundforløbet og hovedforløbet.

3) Vedkommende er fyldt 25 år senest ved uddannelsesaftalens påbegyndelse.

4) Vedkommende har opnået kvalifikation til hovedforløbet under uddannelsesaftalens varighed og efterfølgende har påbegyndt hovedforløbet.

Stk. 2. Satser for tilskuddet og den periode, for hvilken der ydes tilskud, fastsættes i de årlige finanslove.

Stk. 3. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan fastsætte nærmere regler om afgrænsning, udbetalingsgrundlag, beregning, udbetaling, efterregulering, periodeafgrænsning og administration af ordningen i øvrigt.«

13. I § 8, stk. 1, nr. 1 og 2, og to steder i § 21 b, stk. 4, nr. 2, ændres »praktikplads« til: »læreplads«.

14. I § 8, stk. 2, § 10, stk. 2, og § 12 d, stk. 2, ændres »skolepraktik« til: »skoleoplæring«.

15. I § 9, stk. 1, ændres »praktikuddannelse i virksomheder« til: »beskæftigelse«.

16. I § 9, stk. 2, nr. 2, ændres »praktikperiodens afslutning« til: »afslutning af beskæftigelsen i udlandet«.

17. I § 10, stk. 1, § 12 c, stk. 3, 1. pkt., to steder i § 21 b, stk. 4, nr. 1, i § 21 b, stk. 4, nr. 3, og § 21 i, stk. 1, ændres »elever« til: »elever eller lærlinge«.

18. I § 10, stk. 1, ændres »praktikpladser i udlandet« til: »lærepladser i form af udstationering i udlandet«.

19. I § 11, stk. 1, ændres »eleverne« til: »eleverne eller lærlingene«.

20. I § 11, stk. 4, ændres »erhvervsuddannelseselever« til: »elever og lærlinge«.

21. I § 12 indsættes efter »end elever«: »og lærlinge«.

22. I § 12 a ændres »praktikpladser i udlandet« til: »beskæftigelse i udlandet og lærepladser i form af udstationering i udlandet«.

23. I § 12 b, stk. 1, ændres »elever og praktikvirksomheder« til: »elever, lærlinge og oplæringsvirksomheder«.

24. I § 12 c, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 31, stk. 4,« til: »§ 31, stk. 3,«.

25. § 12 c, stk. 1, 8. pkt., ophæves, og i stedet indsættes som 8. og 9. pkt.:

»Det er en betingelse, at uddannelsesaftalen eller beskæftigelsen i udlandet får en varighed på mindst tre måneder. Retten til tilskud for uddannelsesaftaler med prøvetid bortfalder, hvis uddannelsesaftalen ophører inden prøvetidens udløb.«

26. § 12 c, stk. 2, 4. pkt., ophæves, og i stedet indsættes som 4. og 5. pkt.:

»Det er en betingelse, at uddannelsesaftalen får en varighed på mindst tre måneder. Retten til tilskud for uddannelsesaftaler med prøvetid bortfalder, hvis uddannelsesaftalen ophører inden prøvetidens udløb.«

27. I § 12 c, stk. 3, 2. pkt., indsættes efter »eux-elever«: »og -lærlinge«.

28. I § 12 c, stk. 3, indsættes efter 4. pkt.:

»Det er en betingelse, at uddannelsesaftalen får en varighed på mindst tre måneder.«

29. I overskriften til kapitel 4 a ændres »Skolepraktikydelse« til: »Skoleoplæringsydelse«, og i § 12 d, stk. 1, og § 13, stk. 2, ændres »skolepraktikydelse« til: »skoleoplæringsydelse«.

30. I § 12 d, stk. 1, tre steder i § 13, stk. 1, og i § 13, stk. 2, ændres »elever i skolepraktik« til: »elever og lærlinge i skoleoplæring«, og i § 22, stk. 3, 1. pkt., ændres »skolepraktikelever« til: »elever og lærlinge i skoleoplæring«.

31. Efter kapitel 4 a indsættes:

»Kapitel 4 b

Tilskud til lærepladsunderstøttende tiltag, søgning og kvalitet på erhvervsuddannelserne m.v.

§ 12 e. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan til faglige udvalg yde tilskud til projekter vedrørende lærepladsunderstøttende tiltag, søgning og kvalitet på erhvervsuddannelserne, dog ikke for erhvervsuddannelserne til social- og sundhedshjælper, social- og sundhedsassistent og pædagogisk assistent. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan endvidere til institutioner m.v., der udbyder erhvervsuddannelse, yde tilskud til flerårige projekter vedrørende lærepladsunderstøttende tiltag, søgning og kvalitet på erhvervsuddannelserne, dog ikke for erhvervsuddannelserne til social- og sundhedshjælper, social- og sundhedsassistent og pædagogisk assistent, herunder med henblik på opfyldelse af de måltal, som fremgår af § 42 a i lov om erhvervsuddannelser og regler fastsat i medfør heraf.

Stk. 2. Den samlede økonomiske ramme for tilskud efter stk. 1 og til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags udvikling og administration af ordningen dækkes af følgende:

1) Et beløb fastsat til formålet på de årlige finanslove.

2) Tilskudsmidler, som Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ikke har disponeret over i foregående år.

3) Uforbrugte, tilbagebetalte tilskudsmidler, jf. stk. 9.

Stk. 3. Tilskudsmidler efter stk. 2 fordeles mellem de faglige udvalg ud fra det gennemsnitlige antal elever og lærlinge under de enkelte udvalg i de seneste tre tilgængelige regnskabsår. Elever og lærlinge på erhvervsuddannelserne til social- og sundhedshjælper, social- og sundhedsassistent og pædagogisk assistent indgår ikke i beregningen.

Stk. 4. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag indhenter til brug for afgørelsen om tildeling af tilskud begrundede indstillinger fra de enkelte faglige udvalg.

Stk. 5. Det faglige udvalgs begrundede indstilling om tildeling af tilskud skal indeholde følgende:

1) Et udkast til afgørelse.

2) En beskrivelse af de projekter, som det faglige udvalg finder, der skal ydes støtte til, herunder hvordan de lever op til formålet med ordningen.

3) En nærmere redegørelse for de hensyn og prioriteringer, som indstillingen hviler på.

4) En beskrivelse af den sagsbehandling, som det faglige udvalg har foretaget forud for indstillingens afgivelse.

Stk. 6. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag træffer afgørelse i overensstemmelse med det faglige udvalgs indstilling, medmindre indstillingen

1) falder uden for formålet, jf. stk. 1,

2) overskrider det beløb, der højst kan udbetales tilskud for, jf. stk. 3,

3) ikke opfylder de regler, som bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag har fastsat i medfør af stk. 11,

4) ikke har det i stk. 5 foreskrevne indhold, eller

5) hviler på usaglige hensyn eller på anden måde strider mod gældende ret.

Stk. 7. I kalenderåret efter tilskuddets udbetaling indsender de faglige udvalg og de institutioner m.v., som har modtaget tilskud efter stk. 1, følgende:

1) For igangværende, flerårige projekter et delperioderegnskab for projektet og en delperiodeafrapportering om det iværksatte projekt og evt. effekter heraf.

2) For øvrige projekter et slutregnskab for projektet, inklusive en opgørelse af uforbrugte midler, og ledsagende revisorerklæring og revisionsprotokollat om anvendelse af tilskudsmidlerne, jf. dog regler udstedt i medfør af stk. 11, og en slutafrapportering om det iværksatte projekt og evt. effekter heraf.

Stk. 8. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag påser, at de faglige udvalg og de tilskudsmodtagende institutioner m.v. anvender tilskuddet til de projekter, hvortil det er ydet. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan i den forbindelse udstede påbud til tilskudsmodtagende faglige udvalg og tilskudsmodtagende institutioner m.v. om at anvende tilskuddet til de projekter, hvortil det er ydet.

Stk. 9. De faglige udvalg og de institutioner m.v., som har modtaget tilskud efter stk. 1, skal tilbagebetale uforbrugte tilskudsmidler til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag opkræver de uforbrugte tilskudsmidler hos de berørte faglige udvalg og institutioner m.v., når midlerne er opgjort.

Stk. 10. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag udarbejder en afrapportering over fordeling og anvendelse af tilskud ydet efter stk. 1 i det foregående år. Afrapporteringen offentliggøres på Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags hjemmeside senest den 1. juni og tilsendes Børne- og Undervisningsministeriet og Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser til orientering.

Stk. 11. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag fastsætter nærmere regler om ordningen, herunder om betingelserne for ydelse af tilskuddet, tidsfrister, regnskabs-, revisions- og dokumentationskrav, herunder om undtagelser fra revisionskrav efter stk. 7, og udbetaling af tilskuddet. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan desuden fastsætte regler om, at de faglige udvalg i kommunikationen med institutionerne m.v. om mulig indstilling om tildeling af tilskudsmidler til disse skal iagttage bestemte frister og benytte særlige formularer, skemaer el.lign. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan endvidere fastsætte nærmere regler om, at skriftlig kommunikation mellem Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, faglige udvalg og institutionerne skal foregå digitalt.

§ 12 f. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag yder et driftstilskud til de faglige udvalg til løsning af udvalgenes opgaver efter lov om erhvervsuddannelser.

Stk. 2. Driftstilskuddet ydes inden for et samlet årligt beløb, hvis størrelse fastsættes i de årlige finanslove. Det samlede beløb fordeles af Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag mellem de faglige udvalg ud fra antallet af elever og lærlinge på baggrund af et gennemsnit af de seneste tre tilgængelige regnskabsår på uddannelserne under de faglige udvalg.

Stk. 3. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan fastsætte nærmere regler om ordningen, herunder om betingelserne for ydelse af driftstilskuddet, tidsfrister, regnskabs-, revisions- og dokumentationskrav, herunder om undtagelser fra revisionskrav, og udbetaling af tilskuddet.

§ 12 g. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan yde tilskud til uddannelsesinstitutioner og øvrige aktører til tiltag, der understøtter rekruttering og fastholdelse af elever og lærlinge, der er fyldt 18 år, på erhvervsuddannelserne.

Stk. 2. Den samlede økonomiske ramme for tilskud efter stk. 1 dækkes af følgende:

1) Et beløb fastsat til formålet på de årlige finanslove.

2) Tilskudsmidler, som Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ikke har disponeret over i foregående år.

3) Uforbrugte, tilbagebetalte tilskudsmidler, jf. stk. 3.

Stk. 3. Tilskudsmodtagere skal tilbagebetale uforbrugte dele af det udbetalte tilskud til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Udbetalte tilskud kan kræves tilbagebetalt, i det omfang tilskuddene ikke er anvendt i henhold til de betingelser og til de formål, hvortil de blev ydet. Tilskud, som tilbagebetales, videreføres til udmøntning i det efterfølgende finansår.

Stk. 4. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag fastsætter nærmere regler om ordningen i stk. 1, herunder om størrelsen af den økonomiske støtte samt betingelserne for ydelse af støtte, regnskabs-, revisions- og dokumentationskrav, herunder om undtagelser fra revisionskrav, og udbetaling af støtten.

§ 12 h. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan yde tilskud til vidensinstitutioner, uddannelsesinstitutioner og andre relevante aktører til at sikre viden og udvikling på erhvervsuddannelsesområdet.

Stk. 2. Den samlede økonomiske ramme for tilskud efter stk. 1 dækkes af følgende:

1) Et beløb fastsat til formålet på de årlige finanslove.

2) Tilskudsmidler, som Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ikke har disponeret over i foregående år.

3) Uforbrugte, tilbagebetalte tilskudsmidler, jf. stk. 3.

Stk. 3. Tilskudsmodtagere skal tilbagebetale uforbrugte dele af det udbetalte tilskud til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Udbetalte tilskud kan kræves tilbagebetalt, i det omfang tilskuddene ikke er anvendt i henhold til de betingelser og til de formål de blev ydet. Tilskud, som tilbagebetales, videreføres til udmøntning i det efterfølgende finansår.

Stk. 4. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag fastsætter nærmere regler om ordningen i stk. 1, herunder om størrelsen af den økonomiske støtte samt betingelserne for ydelse af støtte, regnskabs-, revisions- og dokumentationskrav, herunder om undtagelser fra revisionskrav, og udbetaling af støtten.«

32. I § 13, stk. 1, 2. pkt., og § 22, stk. 3, 2. pkt., ændres »elever i fgu-baseret erhvervsuddannelse« til: »elever og lærlinge i fgu-baseret erhvervsuddannelse«.

33. I § 15, stk. 2, ændres »praktik i bestemte lande« til: »beskæftigelse eller lærepladser i form af udstationering i bestemte lande«.

34. Kapitel 5 c ophæves.

35. I § 17 b, 2. pkt., udgår »bonus efter kapitel 5 c«.

36. I overskriften til kapitel 7 ændres »praktikpladsafhængigt« til: »lærepladsafhængigt«.

37. I § 18, stk. 1, 2. pkt., ændres »2 a, 3, 4 og 4 a« til: »2 a - 4 b«.

38. I § 18, stk. 1, 3. pkt., ændres »kapitel 5 c og §§ 21 a-21 k og 26 b« til: »§§ 21 a-21 k, 26 b og 26 c«.

39. I § 20, stk. 4, nr. 1, indsættes efter »Elever«: »og lærlinge«, og før »erhvervsgrunduddannelse« indsættes: »elever i«.

40. I § 21 b, stk. 1, § 21 b, stk. 3, § 21 b, stk. 4, nr. 1, 1. pkt., § 21 b, stk. 4, nr. 2, 1. pkt., og § 21 b, stk. 4, nr. 3, ændres »praktikpladsportal« til: »lærepladsportal«.

41. I § 21 b, stk. 4, nr. 1, 1. pkt., og § 21 b, stk. 4, nr. 2, 1. pkt., ændres »praktikpladssøgende« til: »lærepladssøgende«.

42. I § 21 b, stk. 4, nr. 1, 1. pkt., og § 21 b, stk. 4, nr. 2, 1. pkt., ændres »§ 66, stk. 1« til: »§ 66 c, stk. 1«, og »senest 8 uger før afslutningen af grundforløbet« ændres til: », og som mangler højst 8 uger af grundforløbet«.

43. I § 21 b, stk. 4, nr. 1, 3. pkt., og § 21 b, stk. 4, nr. 2, 2. pkt., ændres »elevs« til: »elevs eller lærlings«.

44. I § 21 b, stk. 5, ændres »praktikpladskrav« til: »lærepladskrav«.

45. I § 21 h, stk. 1, 2. pkt., ændres »praktik« til: »oplæring«.

46. I § 26, stk. 1, 1. pkt., og § 26 a, stk. 4, 1. pkt., indsættes efter »elever«: », lærlinge«.

47. I § 26 a, stk. 1, indsættes efter »eleven«: », lærlingen«.

48. Efter § 26 b indsættes:

»§ 26 c. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag skal videregive følgende oplysninger om arbejdsgivere, der har en måluddannelsesratio for det seneste bidragsår, hvor måluddannelsesratioer er beregnet, jf. § 21 a, stk. 5, til faglige udvalg og institutioner m.v., der udbyder erhvervsuddannelse, til brug for opgaver med lærepladsopsøgende arbejde:

1) Arbejdsgiverens antal erhvervsuddannede årsværk og antallet af medarbejdere, der indgår i beregningen af arbejdsgiverens erhvervsuddannede årsværk, jf. § 21 h, stk. 1, fordelt på kategorisering af uddannelse i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags register vedrørende uddannelsesniveau, jf. dog nr. 2.

2) Arbejdsgiverens antal erhvervsuddannede årsværk og antallet af medarbejdere, der indgår i beregningen af arbejdsgiverens erhvervsuddannede årsværk, jf. § 21 h, stk. 1, uden kategorisering af uddannelse eller uddannelsesniveau i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags register vedrørende uddannelsesniveau, i det omfang disse data vedrører individer, hvis uddannelsesoplysninger er fortrolige efter § 26 b, stk. 2.

3) Arbejdsgiverens måluddannelsesratio for det seneste bidragsår, hvor måluddannelsesratioer er beregnet, jf. § 21 a, stk. 5, multipliceret med arbejdsgiverens antal erhvervsuddannede årsværk, jf. § 21 h, stk. 1, vægtet med en modelparameter, jf. 21 a, stk. 6-9.

4) Arbejdsgiverens uddannelsesratio multipliceret med arbejdsgiverens antal erhvervsuddannede årsværk, jf. § 21 h, stk. 1, vægtet med en modelparameter, jf. 21 a, stk. 6-9, på tidspunktet for videregivelse af oplysningen, jf. § 21 a, stk. 4.«

49. I § 27 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Stk. 1 finder ikke anvendelse på Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags afgørelser efter § 12 e.«

§ 3

I lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1753 af 30. august 2021, som ændret ved § 2 i lov nr. 1562 af 27. december 2019, foretages følgende ændringer:

1. I § 18 a, stk. 1, § 18 d, stk. 2, og § 38 a ændres »elever, kursister« til: »elever, lærlinge, kursister«, og i § 38 a ændres »eleven, kursisten« til: »eleven, lærlingen, kursisten«.

2. I § 18 d, stk. 1, og § 30 a, stk. 4 og 6, ændres »elever« til: »elever og lærlinge«.

§ 4

I lov om erhvervsfaglig studentereksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1900 af 4. oktober 2021, foretages følgende ændringer:

1. I § 2 og § 3, stk. 1, nr. 2, 2. pkt., og i stk. 2, 4. pkt., ændres »elev« til: »elev eller lærling«.

2. To steder i § 3, stk. 1, nr. 3, 1. pkt., i stk. 4, 1. pkt., og § 3 a, 2. pkt., ændres »eleverne« til: »eleverne og lærlingene«, i § 3, stk. 2, 5. pkt., ændres »elever« til: »elever og lærlinge«, og i § 3, stk. 3, ændres »elevernes« til: »elevernes og lærlingenes«.

3. I § 4 a ændres »elevgruppes« til: »elev- og lærlingegruppes« og »elevs« til: »elevs eller lærlings«.

§ 5

I lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1325 af 9. september 2020, foretages følgende ændringer:

1. I § 4, stk. 1, nr. 3, ændres »praktikvirksomheden« til: »praktik- eller oplæringsvirksomheden«, og i nr. 4, ændres »praktik« til: »praktik eller oplæring«.

§ 6

I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lov nr. 548 af 7. maj 2019, som senest ændret ved lov nr. 1437 af 29. juni 2021, foretages følgende ændringer:

1. I § 154, stk. 1, § 158, stk. 3, 1. pkt., § 159, stk. 2, 2. pkt., og § 159, stk. 3. 2, pkt., ændres »praktikperioden« til: »oplærings- eller praktikperioden«.

2. I § 154, stk. 2, ændres »elever« til: »elever og lærlinge«.

3. I § 157, 1. pkt., § 158, stk. 3, 1. og 2. pkt., ændres »eleven« til: »eleven eller lærlingen«.

4. I § 157, 1. pkt., ændres »praktikophold« til: »oplærings- eller praktikophold«.

5. I § 158, stk. 1, 1. pkt., ændres »elevens« til: »elevens eller lærlingens«.

§ 7

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. december 2021, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2. § 1, nr. 1-23, nr. 25-61, og § 2, nr. 1-30, § 12 f, § 12 g og § 12 h i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, som affattet ved denne lovs § 2, nr. 31, § 2, nr. 32-47, §§ 3-6 og § 7, stk. 4, træder i kraft den 1. januar 2022.

Stk. 3. Børne- og undervisningsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 1, nr. 40-43, og § 2, nr. 48. Ministeren kan fastsætte, at bestemmelserne træder i kraft på forskellige tidspunkter.

Stk. 4. § 12 h i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, som affattet ved denne lovs § 2, nr. 31, ophæves den 1. januar 2026. Tilskudsmidler, som Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ikke har disponeret over i foregående år, og uforbrugte, tilbagebetalte tilskudsmidler videreføres til udmøntning af ordningen sidste gang i finansåret 2025.

§ 8

Stk. 1. § 38, stk. 7, nr. 3, i lov om erhvervsuddannelser, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 24 og 25, og § 12 e i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, som affattet ved denne lovs § 2, nr. 31, finder anvendelse på tilskud for finansåret 2022 og senere finansår.

Stk. 2. § 1, nr. 32 og 34, finder anvendelse på elever, som har påbegyndt eller påbegynder en uddannelse før den 1. januar 2022, og som ikke har indgået en kort aftale med en virksomhed inden den 1. januar 2022. Elever, der har indgået to korte aftaler med samme virksomhed inden den 1. januar 2022, kan indgå en kort aftale med virksomheden efter den 1. januar 2022, hvis det faglige udvalg meddeler dispensation til endnu en kort aftale. Elever, der har indgået en kort aftale med en virksomhed inden den 1. januar 2022, kan efter den 1. januar 2022 indgå endnu en kort aftale med samme virksomhed samt evt. endnu en kort aftale med samme virksomhed på baggrund af meddelt dispensation fra det faglige udvalg.

Stk. 3. § 66 a, stk. 5, i lov om erhvervsuddannelser, som ophæves ved denne lovs § 1, nr. 46, finder anvendelse på grundforløbs 2. del, som afsluttes senest den 31. december 2021.

Stk. 4. § 1, nr. 55 og 57, finder ikke anvendelse på uddannelser, som er påbegyndt eller påbegyndes før den 1. januar 2022. For sådanne uddannelser finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Stk. 5. § 2, nr. 25, 26 og 28, finder anvendelse på uddannelsesaftaler og aftaler om beskæftigelse i udlandet, der påbegyndes den 1. januar 2022 eller senere.

Stk. 6. Tilskudsmidler hidrørende fra tekstanmærkning nr. 297 i aktstykke nr. 270 af 10. juni 2021, som Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ikke har disponeret over i 2021, er omfattet af § 12 e, stk. 2, nr. 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, som affattet ved denne lovs § 2, nr. 31.

Stk. 7. Tilskudsmidler hidrørende fra tekstanmærkning nr. 296 i aktstykke nr. 266 af 10. juni 2021, som Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ikke har disponeret over i 2021, er omfattet af § 12 g, stk. 2, nr. 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, som affattet ved denne lovs § 2, nr. 31.

Stk. 8. § 12 e, stk. 7 og 11, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, som affattet ved denne lovs § 2, nr. 31, finder anvendelse på den ordning, der er gennemført ved tekstanmærkning nr. 297 i aktstykke nr. 270 af 10. juni 2021.

Stk. 9. § 12 f, stk. 3, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, som affattet ved denne lovs § 2, nr. 31, finder anvendelse på den ordning, som er gennemført ved tekstanmærkning nr. 298 i aktstykke nr. 270 af 10. juni 2021. § 12 g, stk. 4, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, som affattet ved denne lovs § 2, nr. 31, finder anvendelse på den ordning, som er gennemført ved tekstanmærkning nr. 296 i aktstykke nr. 266 af 10. juni 2021.

Stk. 10. Regler fastsat i medfør af § 9, stk. 2, 2. pkt., som ved denne lovs § 1, nr. 12, bliver stk. 3, 2. pkt., og § 31, stk. 2, 2. pkt., i lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1868 af 28. september 2021, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af nye forskrifter udstedt i medfør af § 9, stk. 3, 2. pkt., i lov om erhvervsuddannelser, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 14, henholdsvis § 46, stk. 4, i lov om erhvervsuddannelser, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 30.

Stk. 11. Beslutninger truffet efter § 9, stk. 2, 1. pkt., som ved denne lovs § 1, nr. 12, bliver stk. 3, 1. pkt., og afgørelser truffet efter § 38, stk. 6, nr. 3-5, som ved denne lovs § 1, nr. 22, bliver nr. 4-6, i lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1868 af 28. september 2021, forbliver i kraft, indtil de ophæves, bortfalder eller afløses af beslutninger eller afgørelser truffet i henhold til § 9, stk. 3, 1. pkt., i lov om erhvervsuddannelser som affattet ved denne lovs § 1, nr. 12, henholdsvis § 38, stk. 6, nr. 4-6, i lov om erhvervsuddannelser, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 22.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Styrket lærepladsopsøgende indsats og ansvar for lærepladser

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.2. Eleverne skal være klar til at indgå en uddannelsesaftale tidligere på grundforløbet

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.3. Afskaffelse af fordelsuddannelsesordningen

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.4. Begrænsning i brug af korte aftaler

2.4.1. Gældende ret

2.4.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.5. Ny terminologi vedr. lærepladser m.v.

2.5.1.1. Gældende ret på Børne og Undervisningsministeriets område

2.5.1.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.5.2.1. Gældende ret på Beskæftigelsesministeriets område - voksenlærlingeordningen i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

2.5.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning - konsekvensrettelser i voksenlærlingeordningen i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

2.6. Nye tilskud til de faglige udvalg m.v.

2.6.1. Gældende ret

2.6.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.6.2.1. Tilskud til projekter vedrørende lærepladsunderstøttende tiltag, søgning og kvalitet på erhvervsuddannelserne

2.6.2.2. Driftstilskud til de faglige udvalgs generelle opgaver

2.7. Bedre IT-understøttelse af lærepladsindsatsen

2.7.1. Gældende ret

2.7.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.8. Midlertidigt tilskud til kommuner vedrørende lønudgifter til visse elever og lærlinge imellem grund- og hovedforløbet

2.8.1. Gældende ret

2.8.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3. Forholdet til databeskyttelseslovgivningen

4. Ligestillingsmæssige konsekvenser

5. Regionale konsekvenser, herunder for landdistrikterne

6. Konsekvenser for opfyldelsen af FN's verdensmål

7. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

8. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

9. Administrative konsekvenser for borgerne

10. Klimamæssige konsekvenser

11. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

12. Forholdet til EU-retten

13. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

14. Sammenfattende skema

1. Indledning

Regeringen og arbejdsmarkedets parter (Dansk Arbejdsgiverforening, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner) (herefter aftaleparterne) indgik den 21. november 2020 "Trepartsaftale om flere lærepladser og entydigt ansvar" (herefter trepartsaftalen). Trepartsaftalen indeholder initiativer til samlet 500 mio. kr. årligt finansieret via Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Trepartsaftalen er en opfølgning på trepartsaftale af 28. maj 2020 om ekstraordinær hjælp til elever og lærlinge samt virksomheder (håndtering af ubalance i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag). Trepartsaftalen fra maj 2020 udmøntede samlet set 5,4 mia. kr. af den forventede opsparing og overskud i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag med sigte på at holde hånden under elever og lærlinge og samtidig give en økonomisk håndsrækning til danske virksomheder. Der var i den forbindelse samtidig enighed om, at der fremadrettet skulle skabes en bedre sammenhæng mellem arbejdsgivernes indbetalinger og de faktiske udgifter i AUB-ordningen. Der var endvidere som betingelse herfor enighed om, at en justeret AUB-ordning skulle finansiere nye ambitiøse initiativer til fremme af lærepladser og styrkelse af de erhvervsfaglige uddannelser svarende til de omtalte 500 mio. kr. årligt i varige midler fra 2021 og frem.

Det er overordnet set den nye trepartsaftales ambition, at der skal sikres flere faglærte i Danmark. Intentionen er således, at langt flere elever skal kunne forvente at gennemføre deres uddannelse uden afbrud og blive fastholdt gennem tidlig aftaleindgåelse og flere lærepladser. Det er ligeledes ambitionen at øge erhvervsuddannelsernes attraktivitet og dermed tiltrække flere dygtige unge og voksne til uddannelserne.

Lovforslaget har på denne baggrund til formål at udmønte en række elementer i trepartsaftalen, som forudsætter lovændring, og som beskrives i det følgende:

1) En revitaliseret lærepladsopsøgende indsats på erhvervsskolerne, herunder en ny ansvarsfordeling, der entydigt flytter ansvaret for at finde lærepladser fra den enkelte elev til skolerne for de elever, som ikke finder en læreplads selv.

2) Nye centralt fastsatte målsætninger for hvornår og hvor mange uddannelsesaftaler, skolerne skal have sikret for elever i løbet af erhvervsuddannelsernes grundforløb.

3) En markant styrket rolle for de faglige udvalg med hensyn til målsætninger om fremrykning, generelt flere lærepladser og øget tiltrækning af elever.

4) Nye krav til elever om at være klar til at indgå en uddannelsesaftale på et tidligere tidspunkt i erhvervsuddannelsernes grundforløb samt øget fokus på elevers mulighed for at tage imod en læreplads på et andet af erhvervsuddannelsernes hovedforløb, som elevens grundforløb kan give adgang til.

5) Herudover indeholder lovforslaget forslag om nye terminologier på erhvervsuddannelserne, begrænsning i brugen af korte uddannelsesaftaler og afskaffelse af fordelsuddannelsesordningen, samt forslag om digitalisering af uddannelsesaftaler og om oprettelse af centralt register over uddannelsesaftaler.

6) Endelig indeholder lovforslaget forslag om implementering af trepartsaftalens elementer om midler til projekter vedrørende lærepladsunderstøttende arbejde, søgning og kvalitet på erhvervsuddannelserne, driftstilskud til faglige udvalg, midler til øget rekruttering af 18+-årige til erhvervsuddannelserne og midler til sikring af viden og udvikling på erhvervsuddannelserne. Lovforslaget vil endvidere skulle udmønte trepartsaftalens punkt om adgang for faglige udvalg og skoler bag log in til visse data om virksomheder.

Der henvises i øvrigt til lov nr. 2206 af 29. december 2020 om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om erhvervsuddannelser og lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. (Justering af det praktikpladsafhængige arbejdsgiverbidrag og indførelse af fleksibelt uddannelsesbidrag), hvorved trepartsartalens elementer om den fremtidige model for det praktikpladsafhængige AUB-bidrag er gennemført.

Med henblik på at implementere dele af "Trepartsaftale om styrket rekruttering til det offentlige arbejdsmarked" fra november 2020, foreslås det at inkorporere det midlertidige tilskud til kommuner vedrørende lønudgifter til visse elever og lærlinge imellem grund- og hovedforløbet i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Uden for aftalerne indeholder lovforslaget endelig forslag om ophævelse af § 66 u, stk. 3.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Styrket lærepladsopsøgende indsats og ansvar for lærepladser

2.1.1. Gældende ret

Erhvervsuddannelserne er kendetegnet ved at være vekseluddannelser, hvor uddannelsen finder sted som skoleundervisning på grundforløbet og som primært lønnet praktik på hovedforløbet i en godkendt praktikvirksomhed. Det er således som udgangspunkt en betingelse for at gennemføre en erhvervsuddannelse, at der mellem eleven og en eller flere virksomheder er indgået en uddannelsesaftale, jf. § 48, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser.

Det fremgår af § 55, stk. 2, at lønnen under praktikperioden mindst skal udgøre den løn, der er fastsat ved kollektiv overenskomst inden for uddannelsesområdet.

Praktikpladsuddannelsen skal efter § 31 finde sted i en eller flere virksomheder, der er godkendt af det faglige udvalg, og på grundlag af en uddannelsesaftale mellem eleven og virksomheden. Praktikpladsuddannelse kan helt eller delvis finde sted som skolepraktik efter bestemmelserne fastsat i kapitel 7 a.

De faglige udvalg godkender virksomheder som praktiksteder efter § 46, stk. 1. Afgørelsen træffes på grundlag af, om virksomheden vurderes at ville kunne gennemføre praktikuddannelsen i overensstemmelse med de praktikregler, der er fastsat i de relevante uddannelsesbekendtgørelser, og om virksomheden kan give elever tilfredsstillende oplæringsforhold.

Efter § 42, stk. 1, skal de faglige udvalg virke for de bedst mulige uddannelsesmæssige forhold i praktikvirksomhederne.

Børne- og undervisningsministeren har efter § 46, stk. 3, efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser i bekendtgørelse nr. 26 af 15. januar 1991 om de faglige udvalgs behandling af sager om godkendelse af virksomheder som praktiksteder for elever i erhvervsuddannelser fastsat regler om behandling af godkendelsessager, herunder regler om frister vedrørende sagsbehandlingen.

Det faglige udvalg skal efter § 31, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser offentliggøre en fortegnelse over godkendte virksomheder på internettet, og børne- og undervisningsministeren kan efter bestemmelsen fastsætte nærmere regler herom. Bestemmelsen er udmøntet i § 6 a, stk. 3, i bekendtgørelse om de faglige udvalgs behandling af sager om godkendelse af virksomheder som praktiksteder for elever i erhvervsuddannelser, hvorefter fortegnelsen offentliggøres på Praktikpladsen.dk.

Praktikpladserne formidles af skoler m.v., der udbyder et grundforløbs 2. del, og af praktikcentre, og det påhviler skolerne m.v. at udføre opsøgende virksomhed med henblik på at fremskaffe praktikpladser, jf. § 43. Forpligtelsen omfatter dermed ikke kun erhvervsskoler, men alle udbydere af erhvervsuddannelser.

De faglige udvalg og de lokale uddannelsesudvalg skal ved kontakt med virksomheder virke for, at der tilvejebringes det antal praktikpladser, som der er behov for ud fra en vurdering af elevernes uddannelsesønsker og de forventede fremtidige beskæftigelsesmuligheder, og for, at udbuddet af praktikpladser bliver alsidigt med hensyn til virksomhedernes størrelse og teknologiske udvikling, jf. § 43.

Børne- og undervisningsministeren har efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser efter § 43 fastsat regler om samarbejds- eller informationsordninger med henblik på at tilvejebringe et tilstrækkeligt antal praktikpladser i bekendtgørelse nr. 1619 af 27. december 2019 om erhvervsuddannelser.

Eleven har efter regler i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser udstedt i medfør af § 66 c i lov om erhvervsuddannelse pligt til at registrere sig som praktikpladssøgende i de sidste 8 uger af grundforløbets 2. del, og skolerne har pligt til at understøtte eleverne i deres praktikpladssøgning og søge at sikre, at eleverne som udgangspunkt har indgået en uddannelsesaftale ved afslutningen af grundforløbet.

Skolernes forpligtelse vedrørende den praktikpladsformidlende indsats indtræder således i dag fra 12. uge af grundforløbets 2. del.

Efter § 48 a i lov om erhvervsuddannelser kan der mellem kommende erhvervsuddannelseselever samt elever, som er mere end 8 uger fra afslutning af grundforløbet, og en eller flere virksomheder indgås et praktikpladstilsagn med henblik på senere indgåelse af en uddannelsesaftale, jf. § 48.

Indgår eleven og en eller flere af de virksomheder, som er omfattet af et praktikpladstilsagn, ikke senest 8 uger før elevens afslutning af grundforløbet en uddannelsesaftale, bortfalder praktikpladstilsagnet.

Elever skal tilbydes skolepraktik, hvis det ikke lykkes at finde en praktikplads, jf. § 66 a. I tilfælde af, at eleven tilbydes skolepraktik, hvis der efter afsluttet grundforløb ikke er indgået en uddannelsesaftale, skal skolen og eleven efter § 66 i under hele hovedforløbet søge at fremskaffe en uddannelsesaftale.

Skolerne har således ansvaret for at støtte og vejlede eleverne i deres praktikpladssøgning og til at formidle og opsøge praktikpladser. I sidste ende er det dog elevens eget ansvar, at der indgås en uddannelsesaftale.

Børne- og undervisningsministeren kan i medfør af lovens § 9 efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser beslutte at begrænse adgangen til skoleundervisning inden for de enkelte uddannelser (dimensionering). Den gældende dimensioneringsmodel er uddannelsesbaseret, dvs. afhænger af, hvordan en konkret uddannelse, f.eks. industritekniker, klarer sig på landsplan ift. ledighed og andel af indgåede uddannelsesaftaler.

Beslutningen om dimensionering træffes for et år ad gangen. Børne- og undervisningsministeren kan efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser fastsætte nærmere regler om dimensionering, herunder om de kriterier, der er omfattet, om fravigelse herfra, om fremgangsmåden i forbindelse med forberedelse af og beslutning om dimensionering og om fastlæggelse af kvotestørrelse og -fordeling på institutionerne.

2.1.2. Børne- og undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Der er med "Trepartsaftale om tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft i hele Danmark og praktikpladser" fra august 2016 indgået en målsætning om, at der frem mod 2025 skal ske en stigning i antallet af lærepladser, så der indgås 8.000-10.000 flere aftaler i 2025 i forhold til i 2016.

Hvert år indgår elever og virksomheder ca. 43.000 uddannelsesaftaler. Det er fortsat intentionen, at så mange virksomheder og elever og lærlinge som muligt selv finder hinanden og indgår en aftale.

Kun knap halvdelen af eleverne har indgået en uddannelsesaftale ved afslutningen af grundforløbet, og alt for mange går ikke videre i hovedforløbet trods grundforløbskompetence. Frafaldet på erhvervsuddannelserne er højt. Mindst 45 pct. af eleverne falder således fra i løbet af uddannelsen og godt en tredjedel af dette frafald sker i overgangen fra grundforløb til hovedforløb.

Elever og lærlinge på erhvervsuddannelserne skal opleve et uddannelsesforløb uden unødige afbrud, og der skal være et klart ansvar for at sikre det nødvendige antal lærepladser, og at der sker en effektiv formidling af lærepladser til elever og lærlinge.

Der bør derfor sikres et entydigt ansvar for indgåelse af uddannelsesaftaler, og de faglige udvalg skal endvidere spille en markant styrket rolle i forhold til nye målsætninger om fremrykning, flere lærepladser og øget tiltrækning af elever og lærlinge. Dette skal bidrage til, at der samlet set uddannes flere faglærte i Danmark.

Ændringerne vil omfatte alle udbydere af erhvervsuddannelser, jf. også den gældende § 43, hvorefter det er skoler og andre udbydere af erhvervsuddannelser, der er omfattet.

2.1.2.1. Måltal - og skolernes lærepladsopsøgende indsats

Med trepartsaftalen er der ønske om to nye lovbundne målsætninger om, at der ved 15. undervisningsuge i grundforløbets 2. del skal være indgået uddannelsesaftaler for 60 pct. af eleverne, og at der ved 20. undervisningsuge i grundforløbets 2. del skal være indgået uddannelsesaftaler for 80 pct. af eleverne.

Det foreslås på den baggrund, at der indføres en ny central målsætning i lov om erhvervsuddannelser om, at skolerne skal sikre, at der ved 15. undervisningsuge i grundforløbets 2. del skal være indgået uddannelsesaftaler for 60 pct. af de aktive elever på hver enkelt uddannelse. Der foreslås endvidere indført en ny central målsætning om, at der ved afslutning af grundforløbets 2. del skal være indgået uddannelsesaftaler for 80 pct. af de aktive elever på hver enkelt uddannelse.

Det foreslås derved, at målepunktet ved 20. undervisningsuge som angivet i trepartsaftalen, fraviges således at det vil være ved afslutningen af grundforløbets 2. del. Baggrunden for dette er, at målsætningerne kan omfatte uddannelsesforløb, der af forskellige grunde er af længere eller kortere varighed end 20 undervisningsuger. Det gælder f.eks. uddannelserne til glarmester og veterinærsygeplejerske, hvor grundforløbets 2. del er kortere end 20 uger. Der kan også være tale om voksenelever.

For elever på de merkantile uddannelser med eux-forløb fastsættes på baggrund af uddannelsernes særlige struktur med et kompetencegivende år særskilte måltal.

For elever på merkantile uddannelser med eux-forløb gælder, at eleverne opnår studiekompetence svarende til hf uden overbygning efter de første ca. 2 år, dvs. efter grundforløb og det studiekompetencegivende forløb. Der er stort frafald blandt merkantile eux-elever efter det studiekompetencegivende forløb. I 2019 var 62 pct. af de merkantile eux-elever ikke i gang med hovedforløbet tre måneder efter det studiekompetencegivende forløb. Det var kun 31 pct. af de merkantile eux-elever, som tre måneder efter det studie-kompetencegivende forløb havde fået en læreplads. Nogle af de elever, der ikke fortsætter i hovedforløbet, starter i stedet på en videregående uddannelse. Det merkantile måltal foreslås derfor reduceret med en andel svarende til andelen af elever, som i dag overgår direkte fra det studiekompetencegivende forløb til videregående uddannelse. Der korrigeres for, at nogle elever ikke har mulighed for at starte direkte efter afsluttet studiekompetencegivende forløb (f.eks. fordi de afslutter i januar og den videregående uddannelse først starter i august). Den gennemsnitlige andel af merkantile eux-elever, der efter det studie-kompetencegivende forløb påbegynder en videregående uddannelse, var i 2019 14 pct. Derfor fratrækkes denne andel fra måltallene, som gælder for alle øvrige erhvervsuddannelser.

Det foreslås således på den baggrund, at for elever på de merkantile eux-forløb vil målsætningen være, at der ved 35. undervisningsuge på det studiekompetencegivende forløb er indgået uddannelsesaftaler for 46 pct. af de aktive elever på hver enkelt uddannelses studiekompetencegivende forløb, og at der ved elevernes afslutning af det studiekompetencegivende forløb er indgået uddannelsesaftaler for 66 pct. af de aktive elever på hver enkelt uddannelses studiekompetencegivende forløb.

Da aftaler om beskæftigelse i udlandet efter lov om erhvervsuddannelser betragtes som ligeværdigt med uddannelsesaftaler, f. eks. som grundlag for optag på en uddannelses hovedforløb efter lovens § 5 c, stk. 2, foreslås det, at disse aftaler indgår i opgørelsen over antal indgåede uddannelsesaftaler.

De centrale målsætninger finder anvendelse fra 1. januar 2022, jf. dog nærmere nedenfor om indfasningsordning. Uddannelser, som ikke er omfattet af indfasningsordningen som beskrevet nedenfor, vil første gang skulle opfylde måltallet i 2022 målt samlet for hele året. De uddannelser, der ikke er omfattet af indfasningsordningen, vil være alle uddannelser, som i basisåret (2019) ligger inden for 10 pct. point af målsætningen. Da målsætningen er 80,0 pct., vil det være alle uddannelser med et måltal på eller over 70,0 pct.

Med aktive elever menes alle elever på grundforløbets 2. del, der når måletidspunktet i det pågældende kalenderår, og som på måletidspunktet ikke er registreret som faldet fra uddannelsen. Endvidere vil det for elever på merkantile eux-forløb, være alle elever på det studiekompetencegivende forløb, der når måletidspunktet i det pågældende kalenderår, og som på måletidspunktet ikke er registreret som faldet fra uddannelsen. Opgørelsen af måltal vil ske for hver enkelt uddannelse på skolerne.

Forslaget skal understøtte målet om flere faglærte gennem øget sammenhæng i uddannelsesforløb og gennem tidlig aftaleindgåelse for hver enkelt erhvervsuddannelse.

For fremadrettet at sikre, at der er et entydigt ansvar for indgåelse af uddannelsesaftaler, foreslås det, at skolerne vil få ansvaret for at fremskaffe uddannelsesaftaler til elever, der ikke selv finder en læreplads efter dialog med virksomheder.

Ansvaret for at skaffe det nødvendige antal lærepladser vil herefter blive forankret entydigt hos erhvervsskolerne. Skolerne vil få metodefrihed til lokalt at indfri de foreslåede målsætninger, men vil få pligt til at samarbejde med de faglige udvalg. Det forudsættes dog, at opgaven med at sikre tilstrækkeligt med lærepladser samlet set løftes af skoler og faglige udvalg i fællesskab som følge af de faglige udvalgs særlige adkomst til virksomheder m.v.

Det foreslås, at børne- og undervisningsministeren får bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om skolernes ansvar for at fremskaffe lærepladser. Det forventes, at ministeren vil udmønte bemyndigelsen til at fastsætte regler om, at skolerne skal understøtte elevernes mulighed for at finde en læreplads gennem egen dialog med en virksomhed. Der påtænkes fastsat regler om, at skolerne selv skal organisere formidlingsprocessen og inden for hver enkelt erhvervsuddannelse skal sikre, at godkendte offentlige og private virksomheders lærepladser besættes af en elev eller lærling eller bliver slået op som en ledig læreplads med henblik på formidling. Der vil tillige blive fastsat nærmere regler om, at skolen skal leve op til de fastsatte målsætninger, og om at skolen fortsat skal formidle lærepladser i hele landet, men skal tage udgangspunkt i skolens dækningsområde. Skoler, der har en væsentlig virtuel aktivitet på grundforløbet, vil have ansvar for samarbejdsaftaler med skoler i elevernes lokalområde. Skolerne i elevernes lokalområde vil være forpligtet til at indgå i drøftelser om disse samarbejdsaftaler.

Herudover vil der blive fastsat regler om, at skolerne skal være særligt opmærksomme på at arbejde for restlære- og kombinationsaftaler og at søge at indgå flerårige aftaler med virksomheder om antal elever og lærlinge med henblik på, at der opnås en større og stabil pulje af lærepladser, som skolens elever og lærlinge kan søge.

Der vil blive fastsat krav om, at skolerne vil skulle sørge for, at frafaldstruede elever samt elever, der ikke har fået en læreplads 15 uger inde i grundforløbets 2. del, og som udtrykker ønske herom, får særlig hjælp. Herunder f.eks. hjælp til at skifte til en beslægtet uddannelse, hvis eleven ønsker dette, og overgangskravene muliggør det, dog uden den pågældende i sidste ende forpligtes hertil. Der vil endvidere blive fastsat krav om, at skolerne skal sikre, at it-systemer, er opdateret og tidstro, så øvrige aktører, f.eks. faglige udvalg og lokale uddannelsesvalg, kan følge status og understøtte processen, hvis der er tegn på ubalance lokalt. Der vil endvidere blive fastsat tilsvarende krav, for så vidt angår elever i merkantile uddannelser med eux-forløb.

Det foreslås endvidere, at børne- og undervisningsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om forudsætningerne for måltalsmodel og opgørelsesmetode og for indfasningsperioden. Opgørelsesmetoden og indfasningsmodellen vil som udgangspunkt blive fastlagt i udmeldte retningslinjer, der offentliggøres på Børne- og Undervisningsministeriets hjemmeside. Retningslinjerne er således i maj 2021 offentliggjort. Bemyndigelsen til at udstede nærmere regler herom vil således alene blive udmøntet i det omfang, der anses at være behov herfor, f. eks. overordnede principper i opgørelsesmetode og indfasningsmodel samt krav om offentliggørelse af retningslinjer.

Der er i de offentliggjorte retningslinjer defineret metode for måletidspunkterne, herunder om beregning af antal undervisningsuger og hvornår, der konkret måles i den 15. undervisningsuge og ved afslutningen af grundforløbets 2. del. Retningslinjerne omfatter metode for opgørelse af elever, der indgår i målingen, dvs. de elever, der på grundforløbets 2. del når måletidspunktet i det pågældende kalenderår, og som på måletidspunktet ikke er registreret som faldet fra uddannelsen. For elever på de merkantile eux-forløb er der tilsvarende fastsat forudsætninger for måltalsmodel og opgørelsesmetode.

Elever, der har en underskreven uddannelsesaftale på måletidspunktet indgår i antallet af elever med en uddannelsesaftale. Det vil således være underskriftdatoen på uddannelsesaftalen, der afgør, om eleven tælles med. Eventuelle uddannelsesaftaler, der annulleres eller afbrydes efter måletidspunktet, medtages også. Uddannelsesaftaler, der er underskrevet op til et halvt år før begyndelse på grundforløbets 2. del, medtages i opgørelsen. Indgåede uddannelsesaftaler på en anden uddannelse end grundforløbsuddannelsen medtages også i opgørelsen. Det er således ikke et krav, at uddannelsen for den indgåede uddannelsesaftale og grundforløbsuddannelsen er ens, for at aftalen tælles med som en indgået uddannelsesaftale.

Der vil ikke være et krav om, hvor længe efter afslutningen af grundforløbet en uddannelsesaftale bør træde i kraft. Konsekvensen heraf er, at eleverne ikke har sikkerhed for at starte på hovedforløbet i direkte forlængelse af grundforløbet. Udviklingen i antallet af elever med længere perioder mellem afsluttet grundforløb og opstart i uddannelsesaftalen på hovedforløbet vil blive fulgt tæt.

Der er i dag stor spredning mellem uddannelserne med hensyn til, hvor mange elever, der får en læreplads i løbet af grundforløbet. Nogle uddannelser vil således allerede opfylde de foreslåede måltal, eller kan hurtigt forventes at nå dertil. På andre uddannelser er der brug for en længere indfasning. Hertil kommer et antal uddannelser, som ligger langt fra målsætningerne, og som vil have særlige udfordringer i forhold til at nå disse.

På den baggrund angiver retningslinjerne endvidere, hvor meget en uddannelse højst vil skulle forbedre sig, f.eks. med gennemsnitligt 10 procentpoint årligt i indfasningsperioden.

Herudover indeholder retningslinjerne indfasningsperioden. Således påregnes det, at uddannelser omfattet af indfasningsperioden senest i 2024 (opgjort for hele året samlet set) vil skulle leve op til det fastsatte måltal ved 15. undervisningsuge henholdsvis ved afslutningen af grundforløbets 2. del. For uddannelser, som i basisåret 2019 ligger mere end 30 procentpoint under den foreslåede målsætning på 80 pct. (dvs. uddannelser hvor færre end 50 pct. af eleverne har en aftale ved afslutningen af grundforløbets 2. del), er der fastsat retningslinjer om forlængelse af indfasningsperioden med yderligere op til 2 år, dvs. at målsætningen forventes at skulle være indfriet senest i 2026 (opgjort for hele året samlet set). Retningslinjerne herom vil kunne blive justeret, hvis der opstår behov herfor.

Der gælder samme indfasningsmodel for de merkantile eux-forløb, dog er grænseværdierne justeret ift., at målsætningen for disse uddannelser er, at 66 pct. (og ikke 80 pct.) af eleverne skal have en uddannelsesaftale ved afslutningen af det studiekompetencegivende forløb.

Der vil eventuelt kunne fastsættes retningslinjer om, at en forlængelse af indfasningsperioden vil forudsætte, at det faglige udvalg udfører et "servicetjek" af uddannelsen for eventuelle strukturelle barrierer for at nå måltallet med henblik på, at denne forelægges Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser til orientering senest medio 2024.

Alle uddannelser forventes, uanset den foreslåede indfasningsmodel og øvrige principper, at skulle leve op til de lovfastsatte målsætninger senest i år 2026 (opgjort i 2027 på baggrund af 2026 samlet set).

Det gælder for alle de foreslåede måltal - både de lovbundne og i indfasningsperioden - at der vil blive ført et risikobaseret tilsyn med måltallet i året efter, at måltallet er gældende.

Mens en uddannelse er omfattet af indfasningsperioden, fører Børne- og Undervisningsministeriet risikobaseret tilsyn med skolernes opfyldelse af målsætningen om andelen af elever, der har uddannelsesaftale ved afslutningen af grundforløbets 2. del, henholdsvis ved afslutningen af det studiekompetencegivende forløb for elever i merkantile uddannelser med eux-forløb.

Fra det år hvor måltallet for andelen af elever med uddannelsesaftale ved afslutningen af grundforløbets 2. del på en uddannelse er fastsat til 80 procent, påregnes skolerne at skulle opfylde både denne målsætning og målsætningen om, at 60 procent af eleverne har indgået uddannelsesaftale ved 15. undervisningsuge på grundforløbets 2. del.

For merkantile uddannelser med eux-forløb gælder tilsvarende, at fra det år hvor måltallet for andelen af elever med uddannelsesaftale ved afslutningen af det studiekompetencegivende forløb er fastsat til 66 procent, påregnes skolerne at skulle opfylde både denne målsætning og målsætningen om, at 46 pct. af eleverne har indgået uddannelsesaftale ved 35. undervisningsuge i det studiekompetencegivende forløb.

Børne- og Undervisningsministeriet vil føre risikobaseret tilsyn med skolernes opfyldelse af begge målsætninger. Børne- og Undervisningsministeriet vil føre det årlige risikobaserede tilsyn med skolernes indfrielse af de foreslåede målsætninger i medfør af bestemmelserne om tilsyn i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse. Tilsynet vil følge de eksisterende principper for risikobaserede tilsyn, sanktionsmuligheder m.v., dvs. de sanktionsmuligheder over for institutionerne, som følger af lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, f.eks. påbud om at ændre institutionens virksomhed eller pålæg til bestyrelsen om at indgå en indsatsaftale, hvis det konstateres, at kvaliteten i en institutions undervisning eller uddannelse er utilstrækkelig. Skolerne vil i den forbindelse ikke kunne blive pålagt sanktioner for forhold, som ligger uden for skolens kontrol.

Med henblik på opnåelse af måltallene for indgåelse af uddannelsesaftaler vil skolerne skulle tilrettelægge deres lærepladsopsøgende, formidlende og matchende indsats allerede fra begyndelsen af grundforløbets 2. del. Skolernes lærepladsopsøgende arbejde vil endvidere skulle intensiveres over for virksomhederne, og skolerne vil skulle formidle ledige lærepladser til elever og lærlinge med henblik på, at disse søger pladserne. Der vil skulle være en særlig intensiveret indsats i forhold til frafaldstruede elever og lærlinge samt elever, som i slutningen af grundforløbet ikke har fået en læreplads.

Det foreslås på den baggrund, at der i § 43 i lov om erhvervsuddannelser, der omhandler skolernes lærepladsopsøgende indsats, indsættes et nyt krav om, at den lærepladsopsøgende og formidlende indsats fremover skal tilrettelægges fra begyndelsen af grundforløbets 2. del. Det foreslås, at tilsvarende vil være gældende for elever på merkantile uddannelser med eux-forløb, hvilket vil sige fra 20 uger inde i det studiekompetencegivende forløb.

Der vil fortsat være mulighed for indgåelse af lærepladstilsagn, jf. § 48 a i lov om erhvervsuddannelser. I dag er fristen for indgåelse af lærepladstilsagn for erhvervsuddannelseselever senest 8 uger fra afslutningen af grundforløbet, hvilket er sammenfaldende på tidspunktet for kravet om, hvornår eleven skal være registeret som praktikpladssøgende m.v. efter bestemmelserne i § 66 c og § 66 i.

Det foreslås, at § 48 a om indgåelse af lærepladstilsagn konsekvensændres, således at fristen for erhvervsuddannelseselevers indgåelse af lærepladstilsagn og bortfald heraf ved manglende indgåelse af uddannelsesaftale, vil blive senest på tidspunktet for skolernes første målsætning for indgåelse af uddannelsesaftaler, hvilket vil sige ved 15. undervisningsuge på grundforløbets 2. del eller 35. undervisningsuge inde i det studiekompetencegivende forløb for elever på merkantile eux-forløb. For elever på grundforløb, der er kortere end 20 uger, vil fristen være tilsvarende, dvs. senest 5 uger fra afslutningen af grundforløbets 2. del.

Fristen foreslås dermed ikke fastsat som fra påbegyndelsen af grundforløbets 2. del, som fremover efter det foreslåede nedenfor under pkt. 2.2. vil være tidspunktet for kravet til eleven om at være registreret som aktiv lærepladssøgende. Baggrunden herfor er, at det vil være en uhensigtsmæssig stor fremrykning af tidspunktet for stillingtagen til lærepladstilsagnet.

Et lærepladstilsagn vil som hidtil ikke frigøre elevene fra registrering som lærepladssøgende m.v. Lærepladstilsagnet vil heller ikke bortfalde samtidig med elevens registrering som lærepladssøgende, da tidspunktet for dette krav foreslås fremrykket til påbegyndelse af grundforløbets 2. del, jf. nærmere herom afsnit 2.2.

Der vil således være tilfælde, hvor en elev har indgået et lærepladstilsagn, men også skal og vil være registeret som lærepladssøgende.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 27, 28, 37 og 38, samt bemærkningerne hertil.

2.1.2.2. Midler til projekter vedrørende lærepladsunderstøttende tiltag, søgning og kvalitet på erhvervsuddannelserne

Med lovforslaget flyttes ansvaret for at skaffe en læreplads fra den enkelte elev eller lærling til skolerne, for de elever og lærlinge, der ikke selv finder en læreplads. Dette vil skulle ske med bistand fra arbejdsmarkedets parter gennem de faglige udvalg for de enkelte uddannelser.

Det følger af trepartsaftalen, at de faglige udvalg fremadrettet uforandret vil have ansvaret for, at der godkendes lærepladsvirksomheder. I tillæg hertil fremgår det, at de faglige udvalg får ansvaret for at indgå flerårige aftaler om anvendelse af midler til lærepladsunderstøttende arbejde i regi af de faglige udvalg og erhvervsskolerne, samt at søgning og kvalitet på erhvervsuddannelserne øges.

Det foreslås på den baggrund, at det indsættes i lov om erhvervsuddannelser, at de faglige udvalg afgiver begrundet indstilling til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag om tildeling af tilskud til projekter vedrørende lærepladsunderstøttende tiltag, søgning og kvalitet på erhvervsuddannelserne jf. forslaget til § 12 e i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Det foreslås, at de faglige udvalg i den forbindelse vil kunne indgå i dialog med skoler om anvendelse af sådanne tilskud til flerårige projekter.

Bestemmelsen vil indebære, at de faglige udvalg vil skulle indgå i dialog med skolerne om udfordringer og muligheder samt forslag til relevante aktiviteter og indsatser, der understøtter formålet med de afsatte midler. Dialogen skal sætte de faglige udvalg i stand til at udforme en begrundet indstilling til Arbejdsgivernes Uddannelsesdrag.

Rammen for tildeling af tilskud til de faglige udvalg og skolerne, herunder de faglige udvalgs afgivelse af begrundet indstilling til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i forbindelse med tildeling af tilskud til skoler, foreslås reguleret i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Der henvises nærmere herom til pkt. 2. 6. og lovforslagets § 2, nr. 31.

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil på baggrund af det faglige udvalgs begrundede indstillinger skulle udbetale tilskud til institutionerne m.v. og de faglige udvalg, jf. punkt 2.6.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 24-25, og § 2, nr. 31, samt bemærkningerne hertil.

2.1.2.3. Godkendelse af oplæringsvirksomheder m.v. - lærepladsopsøgende indsats

De faglige udvalg vil som hidtil have ansvaret for, at der godkendes lærepladsvirksomheder.

Det foreslås, at der indsættes et nyt stk. 4 i § 46 med krav om, at de faglige udvalg over for Børne- og Undervisningsministeriet vil skulle redegøre for udvalgets indsats for godkendelse af virksomheder, herunder i hvilken udstrækning indsatsen understøtter et tilstrækkeligt lærepladspotentiale. Hermed menes, at de faglige udvalg skal redegøre for indsatsen for, at der samlet set godkendes et antal lærepladser på virksomheder, som er tilstrækkeligt i forhold til antallet af optagne elever på uddannelserne og de forventede fremtidige beskæftigelsesmuligheder.

Børne- og undervisningsministeren vil efter forslaget kunne fastsætte nærmere regler herom, herunder om rammerne for redegørelsen. Reglerne vil blive fastsat efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser. Det foreslås i den forbindelse at inkorporere den gældende § 31, stk. 2, i det foreslåede nye § 46, stk. 4, således at det fremover vil fremgå af bestemmelsen, at de faglige udvalg skal offentliggøre en oversigt over godkendte virksomheder.

Det foreslås at flytte den gældende § 43, stk. 2, om de faglige udvalgs lærepladsopsøgende indsats til § 42, således at de faglige udvalgs opgaver fremadrettet samles. § 43 vil herefter alene omhandle skolernes m.v. og de lokale uddannelsesudvalgs lærepladsopsøgende indsats.

Endelig foreslås der i § 38 indsat en bestemmelse om, at de faglige udvalg skal stille oplysninger om løn- og ansættelsesforhold til rådighed. Det vil normalt være de overenskomstbærende parter, der stiller oplysninger om løn- og ansættelsesforhold til rådighed. Der kan dog tænkes tilfælde, hvor virksomheden eller eleven eller lærlingen ikke er medlem af de respektive organisationer, og der kan derfor være behov for, at de faglige udvalg stiller oplysningerne til rådighed. Dette vil ikke indebære en vejlednings- eller rådgivningsforpligtelse for de faglige udvalg i forhold til fortolkning og anvendelse af overenskomstreglerne, da det er overenskomstparterne, der vejleder og rådgiver vedr. overenskomstreglerne. Oplysningerne til skolerne brug er således alene af orienterende karakter.

Med den foreslåede ændring vil elever, lærlinge, virksomheder og skoler kunne få oplysninger om løn- og ansættelsesforhold fra de faglige udvalg, således at det sikres, at den indgåede uddannelsesaftale lever op til de for uddannelsen fastsatte løn- og arbejdsvilkår.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 17, 225-26 og 29-30, samt bemærkningerne hertil.

2.1.2.4. Dimensionering

Den gældende dimensioneringsmodel er uddannelsesbaseret, dvs. afhænger af, hvordan en uddannelse, f.eks. industritekniker, klarer sig generelt ift. ledighed, andel i uddannelsesaftaler m.v.

Der kan dog være uddannelser, som generelt klarer sig godt, men hvor enkelte udbydere af uddannelsen ikke klarer sig så godt. F.eks. i tilfælde af, at der er 10 udbydere, hvor 9 af dem får 90 pct. af eleverne i lære, mens den sidste får kun 10 pct. i lære. Med de gældende regler vil uddannelsen på sidstnævnte institution ikke dimensioneres, fordi uddannelsen på landsplan ligger over gennemsnittet.

Der er behov for at kunne iværksætte dimensionering af uddannelser på enkeltinstitutioner, der klarer sig dårligt, men hvor uddannelsen på landsplan klarer sig for godt til at blive dimensioneret. Det vil i den forbindelse ikke være selve institutionen, der vil blive dimensioneret, men udbuddet af den konkrete uddannelse på institutionen.

Det foreslås på den baggrund, at der i lovens § 9 om dimensionering indsættes mulighed for, at børne- og undervisningsministeren kan træffe beslutning om institutionsspecifik dimensionering af uddannelser på institutioner, som vedvarende ikke opfylder de i loven fastsatte måltal for indgåelse af uddannelsesaftaler eller i ganske særlige tilfælde om ophør af udbud, jf. § 18, stk. 4. Beslutningen vil ske efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser. Det forudsættes, at Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser i overensstemmelse med trepartsaftalen indhenter en udtalelse fra de faglige udvalg om, hvorfor måltallene vedvarende ikke nås på de pågældende uddannelser på de pågældende institutioner og hvilke initiativer, der måtte være eller blive iværksat for at sikre, at den forudsatte andel elever på den pågældende uddannelse rettidigt indgår en uddannelsesaftale på grundforløbet. Med rettidigt menes i relation til de i loven fastsatte måltal for indgåelse af uddannelsesaftaler, jf. lovforslagets § 1, nr. 25. Det foreslås endvidere, at beslutningen om institutionsspecifik dimensionering træffes for 1 år ad gangen, hvilket svarer til de gældende regler for dimensionering.

Ved terminologien "vedvarende ikke opfylder de måltal" tilsigtes der ikke, at dette vil skulle udmøntes i en fast procentsats eller lignende. Det vil efter forslaget i første række være op til Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser at klarlægge den nærmere afgrænsning heraf. Det forudsættes dog, at en uddannelses ikke-opfyldelse af måltal vil skulle have en vis tyngde, og at denne har manifesteret sig over længere tid. Det påtænkes således ikke med forslaget, at der vil skulle fastsættes institutionsspecifik dimensionering alene på baggrund af et enkelt års nedgang med mindre andre særlige forhold taler herfor. Ligeledes vil det f.eks. kunne indgå, om der for uddannelsen forgæves er iværksat initiativer for at modgå ikke-opfyldelsen. Endvidere vil både generelle og lokale forhold, som påvirker uddannelsen, kunne indgå i vurdering af, om institutionsspecifik dimensionering er det rette skridt.

Det foreslås tillige, at børne- og undervisningsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler herom, herunder om kriterier for indstilling om dimensionering.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 12-14 og 20, samt bemærkningerne hertil.

2.2. Eleverne skal være klar til at indgå en uddannelsesaftale tidligere på grundforløbet

2.2.1. Gældende ret

Det er efter lov om erhvervsuddannelser et krav for at få tilbudt skolepraktik, at eleverne er egnede, jf. § 66 a i lov om erhvervsuddannelser.

Børne- og undervisningsministeren fastsætter efter § 66 c nærmere regler om elevernes egnethed m.v. Reglerne kan ud over krav til elevernes egnethed til uddannelsen indeholde krav til elevernes faglige og geografiske mobilitet og til deres aktivitet som praktikpladssøgende. Det vil sige de såkaldte EMMA-kriterier: at en elev skal være Egnet, Mobil geografisk, Mobil fagligt og Aktivt praktikpladssøgende for at kunne få tilbudt skolepraktik.

I reglerne kan det endvidere fastsættes, at eleverne optages i et register over praktikpladssøgende, der skal være offentligt tilgængeligt. Kravene om egnethed m.v. skal være opfyldt i hele skolepraktikforløbet.

Reglerne om elevers aktivitet som praktikpladssøgende, herunder om konsekvenser, hvis reglerne ikke overholdes, kan omfatte elever, som er i de sidste 8 uger af grundforløbets 2. del, og elever, som har tilmeldt sig som praktikpladssøgende uden for skolepraktik. Kravene om aktiv praktikpladssøgning, registrering og pligt til at modtage anvist praktikplads omfattede oprindeligt alene elever, der var tilbudt skolepraktik. Kravene blev som følge af implementering af trepartsaftalen fra 2016 udvidet til også at omfatte elever på de sidste 8 uger af grundforløbet med henblik på at styrke den praktikpladssøgende indsats. Der er i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser fastsat tilsvarende regler for elever, der efter grundforløbets 2. del fortsætter på det studiekompetencegivende år (eux).

Reglerne fastsættes efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser, jf. også § 35, stk. 1, nr. 23.

Det fremgår af § 66 i, at skolen og eleven under hele forløbet skal søge at fremskaffe en uddannelsesaftale, der omfatter resten af uddannelsen. Det følger videre, at en elev, der er registreret som praktikpladssøgende i henhold til regler udstedt i medfør af § 66 c, stk. 1, har pligt til at modtage en anvist praktikplads, såfremt eleven kan gennemføre den uddannelse, der er knyttet til den tilbudte praktikplads, uden tab af uddannelsestid. Elever, som afslår at modtage praktikpladsen, slettes af praktikpladsregisteret.

Elever i skolepraktik skal forlade skolepraktikken, når praktikpladsen tiltrædes, eller hvis eleven afslår at modtage pladsen. Børne- og undervisningsministeren fastsætter i medfør af § 66 c, stk. 1, regler vedrørende elever, som er i de sidste 8 uger af grundforløbets 2. del.

Efter § 50 fastsætter skolen ordensregler for eleverne. Elever, der udebliver fra undervisningen uden lovlig grund eller som groft overtræder skolens ordensregler kan, når mindre vidtgående foranstaltninger forgæves har været anvendt, udelukkes fra fortsat undervisning.

Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om ordensreglerne, herunder om iværksættelse af foranstaltninger for elever, der ikke følger ordensreglerne. De nærmere regler om pligt til praktikpladssøgning, til registrering, til at være aktivt søgende, til at modtage anvist praktikplads og om udelukkelse af elever, som ikke overholder disse pligter, fremgår af kapitel 15 og 16 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. Af bekendtgørelsens § 130 fremgår således bl.a., at skolen kan udelukke en elev fra skolepraktik, hvis skolen vurderer, at eleven ikke opfylder kravene til at være optaget i skolepraktik. En elev, som afslår at modtage en anvist praktikplads, skal forlade skolepraktikken og skolen foretager registrering heraf.

Det fremgår endelig af lovens § 43, stk. 1, at praktikpladser formidles af skoler m.v., der udbyder et grundforløbs 2. del og at det påhviler skolerne at udføre opsøgende virksomhed med henblik på fremskaffelse af praktikpladser, jf. også nærmere herom under afsnit 2.1. Forpligtelserne vil omfatte alle udbydere af erhvervsuddannelser.

2.2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Med henblik på at understøtte de foreslåede nye centrale målsætninger om indgåelse af uddannelsesaftaler og skolernes entydige ansvar for at skaffe lærepladser til eleverne, der ikke selv har indgået en sådan, som der foreslås med nærværende lovforslag, vil det være nødvendigt, at eleverne fremover skal være registreret som lærepladssøgende på Praktikpladsen.dk allerede fra begyndelsen af grundforløbets 2. del og skal være aktivt søgende gennem hele grundforløbets 2. del.

Dette vil konkret indebære, at eleverne vil skulle have fokus på at søge læreplads, og herunder aktivt søge de lærepladser, som erhvervsskolerne formidler til eleverne. Dette vil endvidere kunne ske ved, at eleven søger virksomheder på egen hånd og ved, at eleven aktivt søger de pladser, som formidles af skolen og indgår i ansættelsesprocedurer, virksomhedsbesøg m.v. Eleven vil til hver en tid skulle indgå i skolens formidling og match af lærepladser.

Det foreslås på den baggrund, at §§ 66 c og 66 i i lov om erhvervsuddannelser ændres, således at de regler, som kan udstedes i medfør af bestemmelsen, vil kunne indeholde krav om, at eleverne fremadrettet forpligtes til at være registeret som aktiv lærepladssøgende ikke som nu fra de sidste 8 uger af grundforløbets 2. del, men fra påbegyndelse af grundforløbets 2. del. Der foreslås fastsat tilsvarende regler for elever på merkantile eux-forløb, hvilket vil indebære, at disse elever vil skulle været registreret som aktivt lærepladssøgende fra 20 undervisningsuger inde i det studiekompetencegivende forløb. Tidspunktet er begrundet i, at grundforløbets 2. del typisk er på 20 uger.

Hvis skolen vurderer, at en elev i gentagne tilfælde ikke medvirker aktivt i søgeprocessen, vil skolen efter § 50 som nu kunne udelukke en elev fra fortsat undervisning, når mindre vidtgående foranstaltninger forgæves har været forsøgt.

Det foreslåede vil tillige indebære, at de pågældende elever også fremadrettet vil være omfattet af § 66 i, stk. 2, hvorefter de vil have pligt til at modtage en anvist læreplads.

Med henblik på at styrke skolernes mulighed for at anvise lærepladser og dermed opfylde de foreslåede centralt fastsatte målsætninger, foreslås det, at skolen efter 15. undervisningsuge på grundforløbets 2. del forpligtes til, hvis eleven ønsker det, at formidle lærepladser til øvrige uddannelser, som elevens grundforløb evt. giver adgang til. Tilsvarende foreslås for så vidt angår elever på merkantile uddannelser med eux-forløb, men hvor tidspunktet vil være efter 35. undervisningsuge på det studiekompetencegivende forløb.

Eleven kan i den forbindelse selv vælge, hvilke uddannelser der alternativt vurderes relevante for eleven. Dette vil forudsætte, at de faglige udvalg har indstillet, at andre uddannelsers grundforløb giver adgang til hovedforløbet på den pågældende alternative uddannelse eller har fastsat ens overgangskrav fra grundforløb til hovedforløb.

Det vil f.eks. betyde, at en elev på grundforløb til smed kan blive vejledt og opfordret til at søge lærepladser inden for skibsmontør, industritekniker m.fl. Men eleven vil ikke mod sin vilje have pligt til at skifte til en anden uddannelse. Det foreslåede indebærer ikke nødvendigvis, at eleven som den første tilkendegiver interesse i at modtage den foreslåede vejledning og formidling. Skolen vil efter forslaget aktivt kunne tage et initiativ over for eleven, men vil skulle respektere ønske om ikke at modtage denne vejledning, eller evt. kun at modtage vejledning med hensyn til uddannelser, som eleven vurderer relevante.

Konkret foreslås, at dette reguleres i lovens § 43 om skolernes formidlende og lærepladsopsøgende virksomhed.

De gældende EMMA-kriterier for optagelse i skolepraktik efter grundforløbet og fortsat uddannelse i skolepraktik videreføres uændret. Det foreslås dog, at skolerne forpligtes til en intensiveret indsats med at understøtte elevernes og lærlingenes søgning i perioden frem til 13. kalenderuge efter færdiggjort grundforløb. Erhvervsskolerne vil have ansvaret for at tilrettelægge indsatsen. Den intensiverede indsats kan eksempelvis bestå i, at skolerne aktivt opsøger og formidler konkrete lærepladsmuligheder til denne gruppe af elever eller lærlinge, og at skolerne har særlig tæt kontakt til de pågældende, f.eks. løbende samtaler, tilknytning af mentorer, coaching m.v. Indsatsen vil kunne tilrettelægges i samarbejde med relevante faglige udvalg. Skolen vil med fordel kunne inddrage egne lokale uddannelsesudvalg ift. at finde løsninger for målgruppen. Forpligtelsen vil omfatte elever og lærlinge, der er aktivt lærepladssøgende i eller uden for skolebaseret oplæring.

Konkret foreslås, at dette reguleres i lovens § 66 i, stk. 1, om skolernes og elevens pligt til under hele forløbet at fremskaffe en uddannelsesaftale, der omfatter resten af uddannelsen.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 28, 48, 55 og 57, samt bemærkningerne hertil.

2.3. Afskaffelse af fordelsuddannelsesordningen

2.3.1. Gældende ret

Med "Trepartsaftale om tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft i hele Danmark og praktikpladser" fra august 2016 blev der i regi af både lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og i lov om erhvervsuddannelser etableret en fordelsuddannelsesordning.

Intentionen med ordningen var, at der skulle oprettes flere aftaler inden for uddannelser med særlig mangel på arbejdskraft. Sigtet med ordningen var således, at der årligt på baggrund af lovfastsatte kriterier skulle udpeges uddannelser, som ud fra de forventede fremtidige behov inden for forskellige fagområder skulle udløse en særlig bonus til arbejdsgivere, som ansatte elever inden for disse uddannelser.

Fordelsuddannelserne var indtil den 31. december 2020 reguleret i kapitel 5 d i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Dette kapitel i loven blev ophævet med lov nr. 2206 af 29. december 2020 om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om erhvervsuddannelser og lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. (Justering af det praktikpladsafhængige arbejdsgiverbidrag og indførelse af fleksibelt uddannelsesbidrag), hvorved trepartsartalens elementer om den fremtidige model for det praktikpladsafhængige AUB-bidrag er gennemført.

Det fremgik af den nu ophævede § 15 i, at børne- og undervisningsministeren godkendte, hvilke uddannelser, der i det kommende kalenderår skulle være fordelsuddannelser, og at dette skete på baggrund af ansøgninger fra arbejdsgivernes brancheorganisationer og på baggrund af forholdet mellem efterspørgslen efter og udbuddet af faglært arbejdskraft. De nærmere kriterier for, at en uddannelse kunne være en fordelsuddannelse, fandtes i lovens § 15 g, stk. 4.

Korresponderende med den omtalte arbejdsgiverbonus for ansættelse af elever inden for de udpegede fordelsuddannelser blev der endvidere i relation til elevers retsstilling introduceret en undtagelse til § 66 a, stk. 1, 2. pkt., i lov om erhvervsuddannelser, hvorefter skolepraktik påbegyndes præcis en måned efter grundforløbets afslutning. Undtagelsen findes i lovens § 66 a, stk. 5, hvorefter den omtalte frist på en måned efter stk. 1, 2. pkt., i stedet løber fra 1 til 3 måneder for elever på uddannelser, der på tidspunktet for grundforløbets afslutning er på listen over listen over godkendte forventede fordelsuddannelser, jf. lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag § 15 e, stk. 6, henholdsvis § 15 i.

2.3.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Med de foreslåede nye centrale målsætninger for indgåelse af uddannelsesaftaler i løbet af grundforløbet på erhvervsuddannelserne, jf. herved bl.a. lovforslagets § 1, nr. 27, vurderes fordelsuddannelsesordningen ikke længere at være relevant.

Det blev i lov nr. 2206 af 29. december 2020 om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om erhvervsuddannelser og lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. (Justering af det praktikpladsafhængige arbejdsgiverbidrag og indførelse af fleksibelt uddannelsesbidrag) forudsat, at § 66 a, stk. 5, skulle finde anvendelse for 2021 på trods af, at lovens kapitel 5 d, og hermed § 15 i, blev ophævet med virkning fra den 1. januar 2021.

Afviklingen af konceptet med fordelsuddannelser har således været tilrettelagt med et afløb i 2021 for så vidt angår den retsstilling for elever, som følger af § 66 a, stk. 5, i lov om erhvervsuddannelser. Børne- og undervisningsministeren godkendte således for sidste gang fordelsuddannelser i 2020, dvs. de uddannelser, som er fordelsuddannelser i 2021.

I forbindelse med en endelige afvikling af konceptet med fordelsuddannelser foreslås således med indeværende lovforslag, at § 66 a, stk. 5, i lov om erhvervsuddannelser ophæves med virkning fra den 1. januar 2022.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 46, samt bemærkningerne hertil.

2.4. Begrænsning i brug af korte aftaler

2.4.1. Gældende ret

Betingelserne for at gennemføre en erhvervsuddannelse på baggrund af uddannelsesaftaler mellem elever og en eller flere virksomheder, herunder om aftaler for en kortere del af uddannelsen findes i § 48, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser.

Som altovervejende hovedregel forudsætter gennemførelse af en erhvervsuddannelse, at der mellem eleven og en eller flere virksomheder er indgået en uddannelsesaftale. Der kan under visse betingelser indgås en aftale for en kortere del af uddannelsen. Dette kan som udgangspunkt kun ske to gange mellem samme elev og samme virksomhed, jf. bestemmelsens stk. 1, 3. pkt.

Efter bestemmelsens 4. pkt. kan børne- og undervisningsministeren imidlertid efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser bl.a. fastsætte regler om, at det lokale uddannelsesudvalg under nærmere angivne betingelser undtagelsesvis kan godkende yderligere én aftale mellem samme elev og samme virksomhed. Denne bemyndigelse er i § 98, stk. 5, i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser udmøntet således, at det lokale uddannelsesudvalg undtagelsesvis kan godkende yderligere en kort uddannelsesaftale mellem samme elev og samme virksomhed, hvis elevens muligheder for at blive fastholdt i uddannelsen forbedres væsentligt.

2.4.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Baggrunden for, at brugen af korte uddannelsesaftaler som følge af "Trepartsaftale om tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft i hele Danmark og praktikpladser" fra august 2016 blev begrænset, var et ønske om at modvirke den stigning i anvendelsen af korte uddannelsesaftaler, som på daværende tidspunkt kunne konstateres.

Korte aftaler bruges oftest i den private sektor. Korte aftaler giver virksomhederne en fleksibilitet, men kan som følge af den indbyggede sandsynlighed for afbrud i uddannelsen samtidig medføre en usikkerhed for eleverne med hensyn til både økonomi og strukturen af det videre uddannelsesforløb.

Antallet af årligt indgåede korte uddannelsesaftaler er steget med over 20 pct. siden 2016. Der vurderes derfor at være behov for at sætte yderligere ind for at mindske brugen heraf.

Med henblik på at stimulere til, at der i højere grad anvendes ordinære aftaler eller kombinationsaftaler, hvor der gives et samlet lærlingeforløb gennem aftalt ophold i forskellige virksomheder, foreslås det på den anførte baggrund at reducere antallet af korte aftaler mellem samme elev og samme virksomhed til én, dog således, at det relevante faglige udvalg vil have kompetence til at give dispensation til at indgå yderligere én kort aftale. Den foreslåede flytning af kompetencen til at dispensere fra det lokale uddannelsesudvalg til de faglige udvalg afspejler den styrkede rolle, som med lovforslaget i øvrigt generelt foreslås tillagt de faglige udvalg med hensyn til bl.a. målsætningerne om flere lærepladser, øget tiltrækning af elever m.v.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 22-23, 32 og 34, samt bemærkningerne hertil.

2.5. Ny terminologi

2.5.1.1. Gældende ret på Børne- og Undervisningsministeriets område

Den nuværende terminologi inden for erhvervsuddannelserne er funderet i begreberne "elev" og "praktik" samt forskellige bøjnings- og sammensætningsformer heraf (f.eks. praktikuddannelse, praktikaftale, praktikpladstilsagn, praktikvirksomhed). Den nuværende terminologi blev valgt med lov om erhvervsuddannelser fra 1989 (den oprindelige hovedlov til den nuværende), hvor lov om lærlingeuddannelser, som havde udspring i terminologien "lærling", "læreplads" m.v., henholdsvis lov om de erhvervsfaglige grunduddannelser (efg), som havde udspring i terminologien "elev", "praktik" m.v., blev samlet under et fælles regelsæt.

Lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag anvender den nuværende terminologi inden for erhvervsuddannelserne. I lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag betegnes personer under erhvervsuddannelse således som elever, uanset om disse personer befinder sig på en erhvervsuddannelses grundforløb eller hovedforløb, og uanset om disse personer har en uddannelsesaftale med en arbejdsgiver eller ej. I § 8, stk. 2, § 10, stk. 2, § 12 d, stk. 1, § 13, § 15 e, stk. 4, nr. 2, og § 22, stk. 3, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag er skolepraktikelever nævnt specifikt, mens det i lovens øvrige bestemmelser fremgår af lovteksten eller af konteksten, hvilken (anden) elevtype, der er tale om.

2.5.1.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det foreslås, at erhvervsuddannelsernes terminologi ændres således, at den for de unge, som har ambitioner om en erhvervsfaglig karriere, tydeligere kommer til at fremhæve og definere erhvervsuddannelsernes særkender med fokus på, at en erhvervsuddannelse er båret af sidemandsoplæring med ansættelse i en virksomhed, der støttes op af skoledele.

Med det foreslåede tilsigtes samtidig en ny terminologi, hvorved de begreber, som anvendes inden for erhvervsuddannelserne, bliver mere målrettede og klarere kommer til at adskille sig fra andre lovgivningsområder, hvor begreberne "elev" og "praktik" også anvendes, f.eks. jobpraktik eller virksomhedspraktik, som er jobafklarings- eller optræningsforløb for ledige, eller erhvervspraktik, som elever gennemfører i grundskolen. Elever i erhvervsgrunduddannelse vil fortsat benævnes elever, da der ikke er tale om en erhvervsuddannelse, men en forberedende grunduddannelse i regi af FGU.

Den foreslåede terminologi på erhvervsuddannelsesområdet foreslås også anvendt i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, således at betegnelsen »elever og lærlinge« anvendes alle steder, hvor der ikke er tale om elever på andre uddannelser end erhvervsuddannelserne, idet disse elever fortsat benævnes »elever«. De steder i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, hvor skolepraktikelever er omtalt særskilt, foreslås ændret til »elever og lærlinge i skoleoplæring«.

Den foreslåede nye terminologi vil indebære ændringer af den gældende terminologi ikke blot i lov om erhvervsuddannelser og lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, men også i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, lov om erhvervsfaglig studentereksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v. og lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v. Der er med de foreslåede ændringer af terminologien ikke tilsigtet realitetsændringer af de nævnte love.

I tabel 1 fremgår en oversigt over forslag til ændring af terminologi. I praksis vil der ud fra den konkrete sammenhæng kunne være forskelle på, hvilke begreber, der vil blive anvendt. Udgangspunktet for ændring af terminologien "elev" vil være, at man er elev, så længe man er optaget på en erhvervsuddannelse uden at have indgået en uddannelsesaftale og ikke er i skoleoplæring. Hvis en elev indgår en uddannelsesaftale eller optages til skoleoplæring ændres elevens status til lærling.

Det fremgår dog af forslag til ændring af terminologi, at dels elever med uddannelsesaftale, dvs. som er i oplæring i en oplæringsvirksomhed på hovedforløbet, og dels elever i skoleoplæring, både kan betegnes som elev eller lærling. Baggrunden herfor er navnlig på grund af de merkantile og sundhedsfaglige uddannelser, hvor betegnelserne "elev" fortsat vil kunne anvendes, selvom vedkommende er i uddannelsesaftale eller er i skoleoplæring. Det vil derfor konkret og brancheafhængigt kunne være forskel på, om uddannelsessøgende under oplæring vil betegnes som elever eller lærlinge.

Det bemærkes, at kategorien "elever med uddannelsesaftale/i praktik" omfatter elever med uddannelsesaftaler både på grundforløb og på hovedforløb, elever i skolepraktik og elever i Ny Mesterlære.

Det bemærkes, at nuværende terminologi såsom "årselev", "praktikårselev" og "voksenelevløn" foreslås bevaret uændret, da der er tale om beregningsbegreber, og ikke fysiske personer.

De foreslåede terminologiændringer vil blive fulgt op af justeringer af underliggende regler, formularer, vejledninger, info-materiale og IT-systemer. Endvidere forventes portalen Praktikpladsen.dk relanceret tilsvarende under et nyt navn. Listen ovenfor afspejler tillige ændringer i den forbindelse.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1-11, 15-16, 18-19, 31, 33, 35-36, 39, 44-45, 47, 49-554, 56, 58-59 og 61, § 2, nr. 1-5, 7, 8, 10, 11, 13-23, 27, 29, 30, 32, 33, 36, 39-41 og 43-47, og §§ 3-5 samt bemærkningerne hertil.

2.5.2.1. Gældende ret på Beskæftigelsesministeriets område - voksenlærlingeordningen i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

Efter voksenlærlingeordningen i kapitel 23 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats har arbejdsgiver, der indgår uddannelsesaftale med voksne i henhold til lov om erhvervsuddannelser eller lov om maritime uddannelser, efter reglerne i kapitel 23 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ret til tilskud til den løn, som de betaler personen i praktikperioden, når betingelserne er opfyldt.

Der kan ikke gives tilskud til arbejdsgivere, der indgår uddannelsesaftaler med elever inden for social- og sundhedsuddannelserne og den pædagogiske assistentuddannelse, som har ret til voksenelevløn efter gældende faglige overenskomster og aftaler.

I kapitel 23 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats anvendes således betegnelserne praktikperiode, praktikophold og elever.

2.5.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning - konsekvensrettelser i voksenlærlingeordningen i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

Det foreslås, at terminologien i kapitel 23 om tilskud til arbejdsgivere, der indgår uddannelsesaftale med voksne (voksenlærlingeordningen) i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats konsekvensændres, så det følger den nye terminologi inden for erhvervsuddannelserne. Der henvises til pkt. 2.5.1.2.

Terminologien foreslås alene ændret for erhvervsuddannelserne, derfor vil terminologien for uddannelsesaftaler i henhold til lov om maritime uddannelser være den samme som i dag.

Der er med de foreslåede ændringer af terminologien ikke tilsigtet en indholdsmæssig ændring af kapitel 23 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, men alene en konsekvensændring i forhold til ny terminologi inden for erhvervsuddannelserne.

Der henvises til lovforslagets § 6, nr. 1-5, samt bemærkningerne hertil.

2.6. Nye tilskud til de faglige udvalg m.v.

2.6.1. Gældende ret

Efter § 11, stk. 4, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag yder Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag tilskud til de faglige udvalgs udgifter til svendeprøver for erhvervsuddannelseselever uden uddannelsesaftale, der er optaget til afsluttende skoleundervisning på grundlag af praktik i udlandet, jf. § 15, stk. 2.

Efter § 12 b, stk. 1 og 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag yder Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag endvidere tilskud til faglige udvalg og lokale uddannelsesudvalg til vejledning om uddannelsesmuligheder, beskæftigelsesmuligheder og hjælp til aftaleindgåelse m.v. for elever og praktikvirksomheder i erhvervsuddannelserne samt til de faglige udvalgs udgifter til afholdelse af svendeprøver for elever under erhvervsuddannelse for voksne, jf. § 67 a, stk. 3, 2. pkt., i lov om erhvervsuddannelser.

De faglige udvalg modtager således efter gældende ret alene tilskud fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag efter § 11, stk. 4, og § 12 b, stk. 1 og 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til enkelte opgaver efter lov om erhvervsuddannelse.

2.6.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det er en forudsætning i trepartsaftalen, at institutionerne for erhvervsrettet uddannelse fremover skal have ansvaret for at finde lærepladser til elever, der ikke selv finder lærepladser, ligesom det er en forudsætning, at de faglige udvalg fremover skal spille en markant styrket rolle i forhold til målsætningerne om fremrykning, flere lærepladser og øget tiltrækning af elever og lærlinge.

2.6.2.1. Tilskud til projekter vedrørende lærepladsunderstøttende tiltag, søgning og kvalitet på erhvervsuddannelserne

Det er aftalt i trepartsaftalen om flere lærepladser og entydigt ansvar, at der afsættes en økonomisk ramme af AUB-midlerne, der skal anvendes til lærepladsunderstøttende arbejde, søgning og kvalitet på erhvervsuddannelserne. De faglige udvalg vil skulle beslutte, hvordan midlerne anvendes bedst, herunder fordeling mellem projekter i regi af institutioner m.v., der udbyder erhvervsuddannelse, og i regi af de faglige udvalg selv. Der blev i medfør af bilag 1 til trepartsaftalen nedsat en arbejdsgruppe med regeringen, DA og FH, der har udarbejdet forslag til de administrative og forvaltningsmæssige rammer for ordningen.

Børne- og Undervisningsministeriet finder på baggrund af arbejdsgruppens overvejelser og forslag, at trepartsaftalens del om tilskud til faglige udvalg og til institutioner m.v., der udbyder erhvervsuddannelse, til etårige såvel som flerårige projekter vedrørende lærepladsunderstøttende tiltag, søgning og kvalitet på erhvervsuddannelserne, mest hensigtsmæssigt udmøntes i form af løsning, der vil kunne sikre den fornødne kontrol med, at midlerne anvendes til formålet, uden at der derved sker en utilsigtet indskrænkning af den vide skønsmargen, som de faglige udvalg er tiltænkt i trepartsaftalen.

Ordningen foreslås udformet således, at de faglige udvalg afgiver begrundede indstillinger om midlernes anvendelse til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil herefter på baggrund af indstillingerne træffe afgørelse om tildeling af midlerne. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil som udgangspunkt være bundet af de faglige udvalgs indstillinger og kan kun undlade at træffe afgørelse i overensstemmelse hermed i nærmere angivne tilfælde. Hensigten med den foreslåede konstruktion er at sikre, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag allerede inden udbetaling af midlerne konstaterer, at det faglige udvalg har udøvet saglig forvaltning m.v. Modellen er nærmere beskrevet i gennemgangen af forslaget nedenfor.

Det foreslås, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag skal kunne yde tilskud til faglige udvalg til etårige såvel som flerårige projekter vedrørende lærepladsunderstøttende tiltag, søgning og kvalitet på erhvervsuddannelserne.

Det foreslås endvidere, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag skal kunne yde tilskud til institutioner m.v., der udbyder erhvervsuddannelse, til flerårige projekter vedrørende lærepladsunderstøttende tiltag, søgning og kvalitet på erhvervsuddannelserne, herunder med henblik på opfyldelse af de måltal, der fremgår af forslaget til § 42 a og regler fastsat i medfør heraf. Ved udvælgelsen af projekter på institutionerne, som det faglige udvalg indstiller til tilskud, vil det være nærliggende at lægge vægt på, at det pågældende projekt må forventes at have en reel effekt. Afhængigt af de lokale uddannelsesmæssige forhold, vil det herunder eksempelvis kunne være relevant at tillægge det betydning, at projektet eller indsatsen må forventes at kunne bidrage positivt til opfyldelsen af de måltal, som fremgår af forslag til § 42 a i lov om erhvervsuddannelser og regler fastsat i medfør heraf. Der må under alle omstændigheder tillægges de faglige udvalg en vid skønsmargen.

Eksempler på projekter vedrørende lærepladsunderstøttende tiltag, søgning og kvalitet på erhvervsuddannelserne kan være tiltag vedrørende rekruttering af elever og lærlinge, særlige indsats ved lokalt mismatch, tiltag til nedbringelse af frafald, supplerende lærepladsopsøgende indsatser, samarbejdsaftaler med erhvervsskoler om løsning af sådanne opgaver, analyser af lærepladssituationen lokalt, regionalt og nationalt, samarbejdsaftaler med andre faglige udvalg m.v.

I henhold til den indgåede trepartsaftale foreslås det, at der ikke ydes tilskud til projekter i forhold til social- og sundhedsuddannelserne og uddannelsen til pædagogisk assistent. Der er indgået en særskilt trepartsaftale om styrket rekruttering til det offentlige arbejdsmarked fra 21. november 2020, hvorefter voksne elever på social- og sundhedsområdet fra den 1. juli 2021 ansættes allerede fra begyndelsen af grundforløb 2 (GF2). Der skal endvidere indgås aftaler om dimensionering, herunder også på sigt for pædagogisk assistent.

Det foreslås, at tilskuddet finansieres af Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag gennem uddannelsesbidraget i § 18, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Fra og med 2022 vil den afsatte økonomiske ramme hidrørende fra uddannelsesbidraget udgøre 119 mio. kr. årligt. Rammen fastsættes på de årlige finanslove. Såfremt der i den foreslåede ordning er tilskudsmidler, der ikke er disponeret over i foregående år, eller uforbrugte, tilbagebetalte midler, vil disse midler overgå til førstkommende års ramme til fordeling blandt de faglige udvalg. De 119 mio. kr. årligt kan således blive større, såfremt midlerne ikke er anvendt fuldt ud i det seneste kalenderår.

Udvikling- og administrationsomkostninger i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ved den foreslåede ordning afholdes af den til enhver tid værende samlede, økonomiske ramme, idet bestyrelsen årligt afsætter et beløb heraf til udviklings- og administrationsomkostninger. Såfremt der skulle påløbe merudgifter til administration hertil i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, afholdes disse udgifter af uddannelsesbidraget i § 18, stk. 1.

Det bemærkes for god ordens skyld, at der er aftalt en økonomisk ramme for initiativet på 121 mio. kr. i 2021, hvis udmøntning søges håndteret uden for nærværende lovforslag, jf. aktstykke nr. 270 af 10. juni 2021.

Den til enhver tid værende samlede, økonomiske ramme med forudgående fradrag af udviklings- og administrationsomkostninger vil blive fordelt på de faglige udvalg ud fra antallet af elever og lærlinge på baggrund af et gennemsnit af de seneste tre tilgængelige regnskabsår på uddannelserne under de faglige udvalg. Fordeling af midler på baggrund af elevtal fastsættes af Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Børne- og Undervisningsministeriet vil årligt sende data til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til brug for fordelingen af den økonomiske ramme på de enkelte faglige udvalg.

Forslaget vil indebære, at midlerne for 2022 fordeles til de faglige udvalg på baggrund af elevtal beregnet som gennemsnit af 2018-2020 på uddannelserne under de faglige udvalg, da der medio 2021 endnu ikke kan beregnes et gennemsnitligt bestandstal for hele 2021. Der vil således blive tale om et års forsinkelse i elevtalsgrundlaget ved udmøntning af midlerne mellem de faglige udvalg.

Det er aftalt i trepartsaftalen, at der ikke ydes tilskud til projekter i forhold til social- og sundhedsuddannelserne og uddannelsen til pædagogisk assistent. Elever og lærlinge på erhvervsuddannelserne til social- og sundhedshjælper, social- og sundhedsassistent og pædagogisk assistent vil derfor efter forslaget heller ikke indgå i beregningen af antallet af elever og lærlinge på uddannelserne under de faglige udvalg.

Det foreslås som nævnt ovenfor, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til brug for afgørelsen vil skulle indhente begrundede indstillinger om udbetaling af tilskud fra de enkelte faglige udvalg, og at indstillingen skal indeholde følgende:

1) Et udkast til afgørelse.

2) En beskrivelse af de projekter, som det faglige udvalg finder, at der skal ydes støtte til, herunder hvordan de lever op til formålet med ordningen.

3) En nærmere redegørelse for de hensyn og prioriteringer, som indstillingen hviler på.

4) En beskrivelse af den sagsbehandling, som det faglige udvalg har foretaget forud for indstillingens afgivelse.

Med det foreslåede er det det faglige udvalg, der indstiller midlers anvendelse til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, ikke den enkelte institution m.v.

Et fagligt udvalg vil kunne indstille, at midler udbetales til projekter i regi af hhv. udvalget selv, en eller flere institutioner m.v. eller et samarbejde mellem det faglige udvalg og en eller flere institutioner m.v. Projekter i regi af et samarbejde mellem et fagligt udvalg og en eller flere institutioner m.v. vil skulle være flerårige.

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil som afgørelsesmyndighed bære ansvaret for, at afgørelserne om udbetaling af tilskud opfylder lovgivningens krav, herunder at den sagsbehandling, som er gået forud for afgørelsen, er foretaget i overensstemmelse med gældende ret, inklusive forvaltningsrettens hjemmelskrav og sagsbehandlingsregler. De foreslåede krav til indholdet af det faglige udvalgs indstilling er opstillet med henblik på, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag skal kunne træffe afgørelse under behørig iagttagelse heraf. Det bemærkes i forlængelse heraf, at en stor del af forberedelsen af sagen nødvendigvis vil ligge i det faglige udvalg, der vil have en dialog med institutionerne. Det faglige udvalgs indstilling må ikke hvile på utilstrækkelige oplysninger.

Det foreslås, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag skal træffe afgørelse i overensstemmelse med det faglige udvalgs indstilling, medmindre indstillingen

1) falder uden for formålet,

2) overskrider det beløb, der højst kan udbetales tilskud for,

3) ikke opfylder de regler, som bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag fastsætter i medfør af det foreslåede stk. 11,

4) ikke har det foreskrevne indhold, jf. ovenfor, eller

5) hviler på usaglige hensyn eller på anden måde strider mod gældende ret.

Som eksempel på usaglige hensyn kan nævnes partipolitiske hensyn eller organisationsinteresser. Det vil ligeledes være udtryk for usaglige hensyn, hvis udvalget indstiller to sammenlignelige projekter til tilskud, men indstiller tilskudsmidlerne fordelt på en sådan måde, at den ene institution skal udvise væsentlig større nøjsomhed under gennemførelsen af sit projekt end den anden, uden at der kan gives en fornuftig forklaring herpå.

Det foreslåede vil indebære, at det faglige udvalgs indstilling om, hvilke projekter der skal have tilskud, vil være bindende for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag uden for de anførte undtagelsestilfælde. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil derfor normalt ikke skulle forholde sig til de prioriteringer, hensigtsmæssigheds- og væsentlighedsvurderinger o.l., som det faglige udvalg har anlagt. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil skulle være meget tilbageholdende med at efterprøve det konkrete skøn, som de faglige udvalg udøver i forbindelse med de begrundede indstillinger.

Hvis Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ikke kan følge en indstilling, fordi en af undtagelserne foreligger, vil Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag normalt skulle indlede en dialog med det faglige udvalg herom med henblik på, at udvalget kan fremkomme med en fornyet indstilling, som opfylder betingelserne. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil også, hvor dette skønnes mest formålstjenligt, kunne vælge selv at reparere det mangelfulde element i indstillingen, uden at returnere sagen til det faglige udvalg med anmodning om en ny indstilling. Der vil dog kun bestå adgang til en sådan reparation, i den udstrækning Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ikke derved indskrænker den vide skønsmargen, der med ordningen er tiltænkt det faglige udvalg.

Hvis Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (evt. efter fornyet indstilling fra det faglige udvalg) ikke kan følge det faglige udvalgs indstilling, vil der ikke blive truffet afgørelse om udbetaling af de midler, som indstillingen vedrører, og midlerne videreføres i så fald til en generel forhøjelse af puljen i det efterfølgende år, jf. også ovenfor. Det bemærkes, at det kan forekomme, at et fagligt udvalgs (evt. fornyede) indstilling (fortsat) indeholder flere elementer, hvoraf nogle opfylder kravene i den kommende bestemmelse, mens andre ikke gør. Det betyder normalt ikke, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil skulle forkaste indstillingen i sin helhed. Hvis Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan udskille den uproblematiske del af indstillingen fra den problematiske del, så alene den uproblematiske del gennemføres, vil Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag træffe afgørelse i overensstemmelse hermed. Hvis Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ikke kan adskille de enkelte dele af indstillingen, må indstillingen forkastes i sin helhed med det resultat, at ingen tilskudsmidler kommer til udbetaling. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil forinden sin afgørelse forhøre sig om hensigtsmæssigheden af en udskillelse af dele af indstillingen hos det faglige udvalg. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil normalt tillægge det faglige udvalgs bemærkninger (fx om en indbyrdes sammenhæng mellem indstillingens enkelte dele) betydelig vægt ved sin vurdering af, hvorvidt dele af indstillingen kan udskilles.

De faglige udvalg og de tilskudsmodtagende institutioner vil skulle tilbagebetale uforbrugte tilskudsmidler til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. De faglige udvalg og de tilskudsmodtagende institutioner vil for igangværende, flerårige projekter skulle indsende et delperioderegnskab for projektet og en delperiodeafrapportering om det iværksatte projekt og evt. foreløbige effekter heraf til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, og for øvrige projekter (dvs. etårige såvel som afsluttede, flerårige projekter) vil tilskudsmodtagerne skulle indsende et slutregnskab, inklusive en opgørelse af uforbrugte midler, og ledsagende revisorerklæring og revisionsprotokollat om anvendelse af tilskudsmidlerne, og en slutafrapportering om de iværksatte projekter og effekterne heraf, til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Det følger af trepartsaftalen, at kontrollen med de tilskudsmodtagende faglige udvalgs og institutioners anvendelse af tilskudsmidlerne henlægges til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, da der består en naturlig sammenhæng mellem rollen som tilskudsudbetalende myndighed og rollen som kontrolmyndighed. I denne opgave ligger ikke kun en kontrol af, at tildelte tilskudsmidler ikke benyttes til andre formål end de formål, hvortil de er udbetalt, men også en kontrol med, at de projekter, hvortil der er udbetalt tilskud, overhovedet bliver gennemført. Det foreslås derfor også, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, hvor det måtte vise sig påkrævet, skal kunne udstede påbud til tilskudsmodtagende faglige udvalg og tilskudsmodtagende institutioner om at anvende tilskuddet til de projekter, hvortil det er ydet.

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil normalt kunne lægge uprøvet til grund, at revisorerklæringen er fyldestgørende dokumentation for slutregnskabets rigtighed, og vil af samme grund normalt ikke være forpligtet til at gå dybere ned i regnskabet og den heri indeholdte bagvedliggende dokumentation. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag er dog ikke afskåret fra af egen drift at vælge at gå dybere ned i regnskaber og skolers/faglige udvalgs konkrete bogføring, f.eks. såfremt der er en begrundet mistanke om, at regnskaberne ikke afspejler den reelle ressourceanvendelse. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan også iværksætte en kontrol, hvis Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag inden årets udgang får indikationer af, at et fagligt udvalg eller en skole ikke anvender et tildelt tilskud som forudsat, og Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan herunder - hvis kontrollen bekræfter mistanken om ukorrekt/misforstået anvendelse af midlerne eller manglende iværksættelse af projektrelevante aktiviteter - udstede det nævnte påbud til det faglige udvalg/skolen om at anvende tilskuddet til de projekter, hvortil det er ydet.

Det foreslås, at bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag årligt skal udarbejde en afrapportering over tilskud ydet til projekter vedrørende lærepladsunderstøttende tiltag, søgning og kvalitet på erhvervsuddannelserne. Opgørelsen vil skulle offentliggøres på Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags hjemmeside senest den 1. juni og fremsendes til Børne- og Undervisningsministeriet og Rådet for de grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser med henblik på evaluering af ordningen i 2023.

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags afgørelser efter den foreslåede § 12 e vil blive truffet på baggrund af begrundede indstillinger fra de faglige udvalg. Spørgsmålet om tildeling af tilskudsmidler har dermed på afgørelsestidspunktet været genstand for sagsbehandling hos to myndigheder. Under hensyn hertil og henset til vigtigheden af, at de tilskudsmodtagende faglige udvalg og institutioner hurtigst muligt kan påbegynde eller fortsætte arbejdet med de projekter, som tilskudsmidlerne er uddelt til, uden risiko for, at afgørelsen om udbetaling af tilskud bliver omgjort, efter at der allerede er afholdt udgifter til projekterne, foreslås den klageadgang for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags afgørelser, som ellers gælder i medfør af lovens § 27, afskåret for afgørelser efter den foreslåede § 12 e.

2.6.2.2. Driftstilskud til de faglige udvalgs generelle opgaver

Med nærværende lovforslag vil de faglige udvalg blive pålagt et større ansvar for uddannelserne under de faglige udvalg. Det foreslås derfor, at der fremover ydes driftstilskud til de faglige udvalg for de generelle opgaver, som er pålagt de faglige udvalg efter lov om erhvervsuddannelser.

Det foreslås, at driftstilskuddet finansieres af Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag gennem uddannelsesbidraget i § 18, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Den økonomiske ramme for det samlede driftstilskud vil blive fastsat på de årlige finanslove. Fra og med 2022 vil den økonomiske ramme udgøre 20 mio. kr. årligt. For 2021 er der for initiativet aftalt en tilsvarende økonomisk ramme, hvis udmøntning er håndteret uden for nærværende lovforslag, jf. aktstykke nr. 270 af 10. juni 2021.

Den økonomiske ramme vil blive fordelt på de faglige udvalg ud fra antallet af elever og lærlinge på baggrund af et gennemsnit af de seneste tre tilgængelige regnskabsår på uddannelserne under de faglige udvalg. Beregningen af antallet af elever og lærlinge sker årligt.

Det bemærkes, at der i den foreslåede økonomiske ramme ikke vil indgå tilskud, der efter gældende ret ydes af Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til de faglige udvalg efter bestemmelserne i § 11, stk. 4, og § 12 b, stk. 1 og 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. I forlængelse heraf bemærkes, at det foreslåede tilskud til institutioner m.v., der udbyder erhvervsuddannelse, og faglige udvalg til projekter vedrørende lærepladsunderstøttende tiltag, søgning og kvalitet på erhvervsuddannelserne, jf. umiddelbart ovenfor, heller ikke vil indgå i den foreslåede økonomiske ramme for det foreslåede driftstilskud.

Udgifter til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags administration af ordningen foreslås finansieret inden for de normale administrationsudgifter.

For nærmere om de foreslåede tilskud henvises til lovforslagets § 2, nr. 31, og bemærkningerne hertil.

2.7. Bedre IT-understøttelse af lærepladsindsatsen

2.7.1. Gældende ret

Det er som udgangspunkt en betingelse for at gennemføre en erhvervsuddannelse, at der mellem eleven eller lærlingen og en eller flere virksomheder er indgået en uddannelsesaftale, jf. § 48, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser.

Det fremgår af § 60, i lov om erhvervsuddannelser, at en uddannelsesaftale ikke kan opsiges af aftaleparterne, men at de første tre måneder dog betragtes, som prøvetid, hvor parterne frit kan opsige aftalen.

Efter § 61, i lov om erhvervsuddannelser kan aftalen hæves, hvis én af parterne misligholder aftale. Aftalen kan endvidere ophæves, hvis der er tale om bristede forudsætninger.

I dag kan uddannelsesaftaler indgås på tre måder:

-en blanket med fysisk underskrift.

-en digitalt signeret aftale i it-systemet Elevplan. Den nuværende it-løsning understøtter ikke ændringer (tillæg) eller ophævelser af et aftaleforhold, som derfor skal indgås og underskrives på anden vis. Ca. én af fem uddannelsesaftaler indgås digitalt på denne måde, med variation mellem brancher.

-en udfyldt aftaleformular (pdf), der signeres digitalt med brug af en tredjepartsløsning (sjældent).

Det fremgår af § 52, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser, at en uddannelsesaftale skal være skriftlig og underskrevet senest ved aftaleforholdets begyndelse. Aftalen skal indgås på en formular, der er godkendt af børne- og undervisningsministeren efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser. Af bestemmelsens stk. 2, fremgår det videre, at der ikke ved aftalen kan foretages ændringer i eller tilføjelser til formularens aftaleindhold uden vedkommende faglige udvalgs godkendelse.

Børne- og undervisningsministeren fastsætter efter § 54 i lov om erhvervsuddannelser nærmere regler om uddannelsesaftalers registrering. Bestemmelsen er udmøntet ved bekendtgørelse om erhvervsuddannelser.

Efter § 98 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser, skal uddannelsesaftalens indhold være i overensstemmelse med indholdet af den formular, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 4. Blanketter, som opfylder kravene til formularen i bilag 4, til brug for indgåelse af uddannelsesaftaler, er tilgængelige på Børne- og Undervisningsministeriets hjemmeside. Andre blanketter, som opfylder kravene, kan også anvendes. Skolerne tilbyder bistand ved aftalens indgåelse.

Det er skolen, der registrerer uddannelsesaftalen, når skolen har vurderet, at betingelserne for aftalen er opfyldt, jf. § 100 i bekendtgørelsen om erhvervsuddannelser. Registreringen foretages i dag af skolen i systemet EASY-P.

Skolen registrerer efter § 104 endvidere ændringer i aftaleforholdet og sikrer i den forbindelse, at de faglige udvalgs godkendelse foreligger, hvis dette er påkrævet. Ændringerne skal anføres på en særskilt formular, jf. bekendtgørelsens bilag 5.

Skolen skal efter § 106 have meddelelse om ophævelse af uddannelsesaftalen ved anvendelse af en særskilt formular, jf. bilag 6 i bekendtgørelsen.

Det er skolen, der har registeret uddannelsesaftalen, som er dataansvarlig.

Som omtalt i afsnit 2.2.1. har eleverne pligt til at være praktikpladssøgende, herunder optaget i et register over praktikpladssøgende.

Efter § 43, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser, formidles praktikpladser af skoler m.v., som udbyder et grundforløbs 2. del, og af praktikcentre, jf. § 66 b. Det påhviler skolerne m.v. at udføre opsøgende virksomhed med henblik på fremskaffelse af praktikpladser. Skolerne tilbyder endvidere elever på 9. og 10. klassetrin, som tilmeldes en erhvervsuddannelse, vejledning om og bistand til at indgå en uddannelsesaftale, jf. § 48, eller et praktikpladstilsagn, jf. § 48 a.

Børne- og undervisningsministeren kan i medfør af § 43, stk. 3, efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser fastsætte regler om samarbejds- eller informationsordninger med henblik på at tilvejebringe et tilstrækkeligt antal praktikpladser. Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser kapitel 7.

Det fremgår endvidere af § 31, stk. 2, at det faglige udvalg offentliggør en fortegnelse over godkendte virksomheder på internettet. Børne- og undervisningsministeren fastsætter nærmere regler herom. Hjemlen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 26 af 15. januar 1991 om de faglige udvalgs behandling af sager om godkendelse af virksomheder som praktiksteder for elever i erhvervsuddannelser som ændret ved bekendtgørelse nr. 1256 af 29. december 2003. Af bekendtgørelsen fremgår, at offentliggørelsen sker på Praktikpladsen.dk.

Styrelsen for It og Læring driver Praktikpladsen.dk, som er et mødested for elever og virksomheder. Medarbejdere på erhvervsskoler kan anvende Praktikpladsen.dk som værktøj til formidling af praktikpladser og støtte for både elever og virksomheder.

Praktikpladsen.dk indeholder elevprofiler med oplysninger om bl.a. praktikpladssøgendes CPR-nummer, navn, adresse, praktikønsker, synlighed og elevens aktivitet, læresteder, ansøgninger, uddannelses- og søgestatus, uddannelses- og skoleaftaler og skolefravær. Adgang til disse oplysninger kræver login. Elever anvender i den forbindelse UNI-Login eller NemID. Medarbejdere på skoler og virksomheder anvender NemID (via NemLog-in). Rettigheder tildeles af skole eller virksomhed i den fællesoffentlige bruger-rettighedsstyring i NemLog-in.

Den indeholder også oplysninger om de virksomheder, der tilbyder praktikpladser, herunder om virksomhedernes navne, adresser, CVR-oplysninger om antal medarbejdere og kontaktoplysninger, kontaktoplysninger og elevrettet beskrivelse, stillingsopslag, virksomhedens godkendelser, antal elever på den enkelte uddannelse på lærestedet og (anonym) oplysning om næste aftaleudløb. Disse oplysninger er offentligt tilgængelige, med henblik på at kunne anvendes af praktikpladssøgende, skoler og virksomheder.

Skole og virksomhed har kun adgang til oplysninger om egne elever. Der er alene offentlig adgang til få anonymiserede oplysninger (f.eks. "udløbsdato for næste aftale" for et lærested) og offentlig adgang til læresteders godkendelser og oplysning om antal igangværende elever.

Institutioner er selv dataansvarlige for de oplysninger, der fremgår af Praktikpladsen.dk, og Styrelsen for It og Læring er databehandler. Dette er fastsat ved cirkulæreskrivelse om Styrelsen for It og Lærings opgaver som databehandler i visse administrative systemer på børne- og undervisningsområdet.

2.7.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Regeringen ønsker, at der som led i den styrkede opsøgende indsats skal ske en udbygning af tilgængelige data og IT-understøttelse af lærepladsområdet.

Det er hensigten, at Praktikpladsen.dk udvides med flere data og værktøjer til arbejdet med at opsøge lærepladser og matche disse med søgende elever. Dette arbejde vil blive tilrettelagt i tæt dialog med systemets brugere, skoler og faglige udvalg.

Praktikpladsen.dk forventes i den forbindelse at blive udvidet med mere detaljerede oplysninger om virksomheders godkendelser, nye og tidligere uddannelsesaftaler med oplysninger om ændringer og afslutningsårsag. Adgang til personoplysninger begrænses til det nødvendige for at varetage arbejdsopgaver. Skoler og virksomheder vil - som i dag - som hovedregel kun have adgang til personoplysninger om egne elever og lærlinge.

Det er ligeledes hensigten, at der skal udvikles nye nøgletal og overbliksvisninger for lærepladsområdet i Børne- og Undervisningsministeriets datavarehus, som kan anvendes både af skolerne, de faglige udvalg og Børne- og Undervisningsministeriet til at følge resultaterne af indsatsen og understøtte tilsynet i forhold til skolernes opfyldelse af måltallene om antal indgåede uddannelsesaftaler, jf. afsnit 2.1.2.1. Disse statistiske nøgletal kvalitetssikres og offentliggøres tidsforskudt efter validering.

Praktikpladsen.dk udvides med flere data og værktøjer til arbejdet med at opsøge lærepladser og matche disse med søgende elever, herunder visualisering af dagsaktuelle tal om lærepladssituationen, f. eks. antal lærepladsgodkendte virksomheder og antal søgende elever, automatisk "nudging" når aftaler nærmer sig udløb, med henblik på at forberede en restuddannelsesaftale, når en kort aftale udløber eller rekruttering af ny lærling, og at elevprofiler udvides med mulighed for billede, objektive kvalifikationer som "kørekort", voksenlærling o. lign. med henblik på at skabe et bedre match. Det vil være frivilligt at uploade billeder på elevprofilen, og behandlingen af disse personoplysninger vil derfor blive baseret på elevernes samtykke, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra a.

Det forventes således, at der i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser inden for rammerne af den eksisterende hjemmel i § 43 og § 31, vil blive fastsat regler herom for Praktikpladsen.dk.

Som led i den udvidede IT understøttelse og adgang til data foreslås det, at børne- og undervisningsministeren i et nyt stk. 3 i § 52 i lov om erhvervsuddannelser bemyndiges til at fastsætte regler om digital indgåelse, ændring og ophævelse af uddannelsesaftaler.

Det forventes, at bemyndigelsen vil blive udmøntet til at fastsætte regler om hel eller delvis fuld digitalisering af indgåelse, ændring og ophævelse af uddannelsesaftaler. Formen og indholdet på uddannelsesaftalerne vil som hidtil skulle godkendes af børne- og undervisningsministeren efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser. Uddannelsesaftalerne vil som nævnt ovenfor skulle kunne indgås, ændres og ophæves digitalt. Heri vil alle oplysninger i aftalen blive behandlet, herunder navne, elevens cpr-nummer, løn, evt. særlige betingelser m.m. Oplysningerne vil være tilgængelige efter behov for skolen, eleven, virksomheden og det faglige udvalg.

Aftalerne vil i den forbindelse kunne signeres digitalt. Aftaleindgåelse og signering forventes gennemført via NemLog-in.

Den konkrete tilrettelæggelse af arbejdsgangene i forbindelse med den digitale løsning vil blive fastlagt i dialog med brugerne, skolerne, de faglige udvalg og myndigheder. Det er hensigten, at digitaliseringen vil blive gennemført via en gradvis implementering, hvor det i en overgangsperiode fortsat vil være acceptabelt med analoge aftaler. De analoge aftaler vil efterfølgende blive registeret digitalt. Hertil hører, at Styrelsen for It og Læring forventer en trinvis udgivelse på Praktikpladsen.dk, således at der først åbnes op for digital indgåelse af uddannelsesaftaler, og herefter for ændring og ophævelse af aftalerne.

Reglerne herom vil blive fastsat i takt med, at den digitale løsning er til stede, herunder regler om anvendelse af digital signatur. Det er dermed ikke hensigten, at der i første omgang vil blive fastsat regler om obligatorisk brug af den digitale løsning.

Samtidig foreslås det at ændre henvisningen i § 52 til, at uddannelsesaftalerne skal indgås på en formular, der er godkendt. Det foreslås i stedet at henvise til, at aftalerne skal indgås i en form og med et indhold, der er godkendt.

Baggrunden herfor er, at uddannelsesaftalerne på sigt påtænkes digitaliseret, hvorefter aftalerne ikke længere vil skulle indgås m.v. på en særlig formular eller blanket. Form og indholdet vil som hidtil skulle være godkendt af børne- og undervisningsministeren efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser. Det vil endvidere som hidtil alene være muligt at ændre i aftaleindholdet med det faglige udvalgs godkendelse.

Det foreslås endvidere, at der skal etableres et centralt, digitalt register over alle uddannelsesaftaler, som letter overblik og adgang til aftaler for skoler, faglige udvalg, virksomheder og elever.

Konkret foreslås det at udvide bemyndigelsesbestemmelsen i § 54 i lov om erhvervsuddannelser således, at »registrering« ændres til: »registrering, herunder om oprettelse og drift af centralt, digitalt register over aftaler med adgang for skoler, faglige udvalg, virksomheder samt lærlinge og elever«, således at der kan fastsættes regler herom. Al adgang til aftaler i det nye register vil ske bag login og vil blive logget.

Det centrale register, som der foreslås fastsat regler om, vil svare til den nuværende platform Praktikpladsen.dk. Det er i dag institutioner, der er dataansvarlige for de oplysninger, der fremgår af Praktikpladsen.dk, mens det er Styrelsen for It og Læring, der er databehandler. Det er ikke hensigten, at der i forbindelse med den foreslåede lovændring vil blive ændret på dataansvarskonstruktionen. Dataansvaret for så vidt angår de indgåede uddannelsesaftaler, vil således som hidtil ligge hos den registerende skole. Det bemærkes, at i takt med digitalisering af uddannelsesaftalerne, vil indgåelse af aftalerne og registrering heraf ske i samme arbejdsgang, således at data, der registreres under indgåelse af aftalen, automatisk indgår i registreringen af uddannelsesaftalen. Herved undgås, at de samme oplysninger i aftalen indtastes af parterne i aftalen og herefter skal registreres af skolen. Reglerne om registrering af uddannelsesaftaler vil blive justeret i lyset heraf.

Det foreslås, at de foreslåede bestemmelser om ændring af formen for indgåelse af uddannelsesaftaler og om oprettelse af centralt register først træder i kraft ved børne- og undervisningsministerens bestemmelse, således at bestemmelserne først vil få virkning, når den digitale løsning er klar.

Der henvises til § 7, stk. 3, og bemærkningerne hertil.

Erhvervsskolerne og faglige udvalg skal bag et log-in have adgang til virksomhedsdata om antal erhvervsuddannede årsværk fordelt på uddannelse, antal erhvervsuddannede medarbejdere fordelt på uddannelse samt virksomhedernes nyeste mål for elevpoint og aktuelle elevpoint i det praktikpladsafhængige AUB-bidrag. Dette skal vise skolerne og faglige udvalg, hvor der især kan være et potentiale for at opdyrke flere lærepladser. Dette integreres i de data, der i øvrigt stilles til rådighed for skolernes lærepladsopsøgende arbejde via praktikpladsen.dk, f.eks. oplysninger om de virksomheder, der tilbyder praktikpladser, herunder oplysning om branche o.lign. For at sikre det bedste grundlag for dette arbejde, vil de til enhver tid værende aktuelle data om en arbejdsgivers antal erhvervsuddannede årsværk, antal erhvervsuddannede medarbejdere, mål for elevpoint og aktuelle elevpoint løbende blive overført automatisk fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag via Styrelsen for It og Læring til Praktikpladsen.dk. Oplysningerne vil så vidt muligt blive behandlet på aggregeret niveau. Der videregives alene oplysninger om antal erhvervsuddannede årsværk og antal erhvervsuddannede medarbejdere fordelt på uddannelse, jf. dog umiddelbart nedenfor, men oplysningerne om erhvervsuddannede medarbejderes uddannelse vil efter omstændighederne kunne være personhenførbare i det omfang, arbejdsgiveren har få erhvervsuddannede medarbejdere eller få erhvervsuddannede medarbejdere med en given erhvervsuddannelse. Oplysninger, der efter § 26 b, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag er fortrolige, overføres ikke. Lovens § 26 b, stk. 2, om fortrolige oplysninger vedrører alene såkaldte imputerede eller selvrapporterede oplysninger om en medarbejders uddannelse og uddannelsesvægt. Det foreslås derfor, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag også skal videregive oplysninger om antal erhvervsuddannede årsværk og antal erhvervsuddannede medarbejdere, der vedrører individer, hvis uddannelsesoplysninger er fortrolige efter lovens § 26 b, stk. 2. Oplysninger om sådanne antal erhvervsuddannede årsværk og antal erhvervsuddannede medarbejdere må kun videregives uden angivelse af uddannelse og uddannelsesvægt.

I de tilfælde, hvor den enkelte arbejdsgiver er en enkeltmandsvirksomhed, vil der være tale om videregivelse af personoplysninger, idet oplysninger om identificerbare enkeltmandsvirksomheder er personoplysninger i databeskyttelsesforordningens forstand. Oplysninger om en arbejdsgivers mål for elevpoint og aktuelle elevpoint er skatteoplysninger, dvs. lige som uddannelsesoplysninger, er der tale om almindelige, ikke-følsomme personoplysninger. Virksomhedsdata, herunder data om mål for elevpoint og aktuelle elevpoint i det praktikpladsafhængige AUB-bidrag, må kun anvendes til erhvervsskolernes og de faglige udvalgs lærepladsopsøgende arbejde.

Det foreslås på den baggrund, at lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ændres mhp. at tilvejebringe hjemmel til, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag automatisk videregiver oplysninger om en arbejdsgivers antal erhvervsuddannede årsværk og antal erhvervsuddannede medarbejdere fordelt på uddannelse, antal erhvervsuddannede årsværk og antal erhvervsuddannede medarbejdere, der vedrører individer, hvis uddannelsesoplysninger er fortrolige efter lovens § 26 b, stk. 2, uden angivelse af uddannelse eller uddannelsesvægt, samt arbejdsgivers nyeste mål for elevpoint og aktuelle elevpoint i det praktikpladsafhængiges AUB-bidrag.

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag behandler i overensstemmelse med reglerne i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag oplysninger om bl.a. arbejdsgivere og medarbejdere i det praktikpladsafhængige AUB-bidrag med henblik på administrationen af denne ordning. Som led i denne behandling behandler Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag oplysninger så som arbejdsgiverens navn, CVR-nummer, virksomhedens navn, og Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag beregner arbejdsgiverens måluddannelsesratio og uddannelsesratio. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag behandler endvidere oplysninger om bl.a. medarbejderens cpr-nummer, navn og uddannelsesniveau. De personoplysninger, som Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag behandler om arbejdsgiveren og medarbejderne, er almindelige, ikke-følsomme personoplysninger. Formålet med det praktikpladsafhængige AUB-bidrag er tilvejebringelse af tilstrækkeligt med uddannelsesaftaler til elever inden for erhvervsuddannelserne og dermed på sigt at sikre tilstrækkeligt med faglært arbejdskraft i Danmark.

Efter forslaget skal Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag videregive virksomhedsdata om antal erhvervsuddannede årsværk og antal erhvervsuddannede medarbejdere fordelt på uddannelse, antal erhvervsuddannede årsværk og antal erhvervsuddannede medarbejdere, der vedrører individer, hvis uddannelsesoplysninger er fortrolige efter lovens § 26 b, stk. 2, uden angivelse af uddannelse eller uddannelsesvægt, samt nyeste mål for elevpoint og aktuelle elevpoint for virksomheden i det praktikpladsafhængige AUB-bidrag. Formålet med den foreslåede videregivelse vil være at understøtte og kvalitetssikre de faglige udvalgs og skolernes opgaver med lærepladsopsøgende arbejde, mhp. at den opsøgende indsats styrkes, praktikpladssøgende matches bedre med praktikpladser samt endelig at der opdyrkes flere praktikpladser. Formålet med videregivelsen af oplysningerne efter dette forslag er dermed forskelligt fra det formål, som oplysningerne oprindeligt er indsamlet til hos Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Det vurderes dog, at videregivelsen ikke vil være uforenelig med det oprindelige formål, idet begge ordninger har til formål at sikre tilvejebringelse af tilstrækkelig med faglært arbejdskraft i Danmark.

Databeskyttelsesforordningens artikel 14 indeholder regler om oplysningspligt for den dataansvarlige, når oplysninger ikke er indsamlet hos den registrerede. Det fremgår af forordningens artikel 14, stk. 1, at den dataansvarlige, hvis oplysningerne ikke er indsamlet hos den registrerede, skal give den registrerede de oplysninger, der følger af bestemmelsens litra a-f. Den registrerede skal bl.a. have besked om, hvem der er dataansvarlig, om formålet med behandlingen, og om eventuelle modtagere eller kategorier af modtagere af oplysningerne, når der sker videregivelse af oplysningerne. Derudover følger det af forordningens artikel 14, stk. 2, at der efter omstændighederne skal gives en række yderligere oplysninger, der er nødvendige for at sikre en rimelig og gennemsigtig behandling. Det er videre bestemt i forordningens artikel 14, stk. 3, litra c, at den dataansvarlige giver den registrerede oplysninger omfattet af stk. 1 og 2, hvis personoplysningerne er bestemt til videregivelse til en anden modtager, senest når personoplysningerne videregives første gang. Endelig følger det af forordningens artikel 14, stk. 4, at hvis den dataansvarlige agter at viderebehandle personoplysningerne til et andet formål end det, hvortil de er indsamlet, giver den dataansvarlige forud for denne viderebehandling den registrerede oplysninger om dette andet formål samt andre relevante yderligere oplysninger, jf. stk. 2. Efter artikel 14, stk. 5, litra c, finder artikel 14, stk. 1-4, ikke anvendelse, hvis en indsamling eller videregivelse er udtrykkeligt fastsat i EU-ret eller medlemsstaternes nationale ret, som den dataansvarlige er underlagt, og som fastsætter passende foranstaltninger til beskyttelse af den registreredes legitime interesser.

Børne- og Undervisningsministeriet vurderer i forlængelse heraf, at den foreslåede videregivelse af personoplysninger, der er nævnt i den foreslåede § 26 c, er nødvendig af hensyn til varetagelsen af de faglige udvalgs og skolernes opgaver med lærepladsopsøgende arbejde. Fastsættelse af udtrykkelige regler om, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag skal videregive oplysninger til de faglige udvalg og skolerne, vil desuden indebære, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ikke vil skulle oplyse de registrerede personer om, at der behandles oplysninger om dem i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags systemer med henblik på, at de faglige udvalg og skolerne kan varetage deres opgaver med lærepladsopsøgende arbejde. Tilsvarende vil det indebære, at de dataansvarlige for praktikpladsen.dk (skolerne) heller ikke vil skulle oplyse de nævnte persongrupper om, at der behandles AUB-oplysninger om dem i praktikpladsen.dk med henblik på, at de faglige udvalg og skolerne kan varetage deres opgaver med lærepladsopsøgende arbejde. Det bemærkes i den forbindelse, at det beskrives nærmere i bemærkningerne § 2, nr. 48, hvilke kategorier af oplysninger der skal behandles af Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag med henblik på videregivelse af oplysninger nævnt i de foreslåede § 26 c, nr. 1-4.

Med den foreslåede afgrænsning af, hvilke oplysninger Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, de faglige udvalg og skolerne skal behandle efter forslaget, er det sikret, at der alene behandles oplysninger til brug for de faglige udvalgs og skolers opgaver med lærepladsopsøgende arbejde.

Børne- og Undervisningsministeriet vurderer, at der med de nævnte begrænsninger fastsættes passende foranstaltninger til beskyttelse af de registreredes legitime interesser, da det fremgår tydeligt af den foreslåede § 26 c, til hvem der skal videregives bestemte personlysninger og med hvilket formål. Det er derfor ministeriets vurdering, at den foreslåede behandling af oplysninger er omfattet af undtagelsen til oplysningspligten i databeskyttelsesforordningens artikel 14, stk. 5, litra c, om indsamling og videregivelse, der udtrykkeligt er fastsat i medlemsstaternes nationale ret, og som fastsætter passende foranstaltninger til beskyttelse af den registreredes legitime interesser.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 40-43, § 2, nr. 48, samt bemærkningerne hertil.

2.8. Midlertidigt tilskud vedrørende lønudgifter til visse elever og lærlinge imellem grund- og hovedforløbet

2.8.1. Gældende ret

Der findes ikke regler i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, der hjemler tilskud til kommuner vedrørende udgifter i perioden mellem grund- og hovedforløbet til løn til elever på 25 år eller derover på uddannelsen til social- og sundhedsassistent.

2.8.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Regeringen og arbejdsmarkedets parter indgik i november 2020 "Trepartsaftale om styrket rekruttering til det offentlige arbejdsmarked". I denne trepartsaftale blev parterne enige om, at kommunerne fra den 1. juli 2021 forpligter sig til at ansætte elever på 25 år og derover på social- og sundhedsassistentuddannelsen allerede fra begyndelsen af grundforløbets 2. del. Som en del af aftalen blev parterne endvidere enige om at se på, hvordan overgangene imellem hoved- og grundforløb kan optimeres. Det følger videre af aftalen, at indtil en evt. ændring i overgangen mellem grund- og hovedforløb kan gennemføres (senest til og med 2024), vil kommunerne midlertidigt blive kompenseret for de lønudgifter, de har i forbindelse med overgangsperioder mellem grund- og hovedforløb.

Det foreslås på denne baggrund, at der indføres et midlertidigt tilskud til kommuner vedrørende udgifter i perioden mellem grund- og hovedforløbet til løn til elever på 25 år eller derover på uddannelsen til social- og sundhedsassistent fra og med den 1. januar 2022. En udmøntning for initiativet for 2021 håndteres uden for nærværende lovforslag.

Det vil være en betingelse, at den enkelte elev eller lærling er optaget på social- og sundhedsassistentuddannelsen, har indgået en uddannelsesaftale for mindst 2. del af grundforløbet og hovedforløbet med kommunen, er fyldt 25 år ved uddannelsesaftalens påbegyndelse, og at eleven eller lærlingen i løbet af uddannelsesaftalens varighed under 2. del af grundforløbet har opnået kvalifikation til hovedforløbet, som eleven eller lærlingen efterfølgende har påbegyndt.

Af hensyn til en enkel, effektiv og digitaliseringsklar administration foreslås kompensationen standardiseret i form af et tilskud, som baseres på satser (pr. elev/lærling) fastsat i de årlige finanslove, herunder ved angivelse af den seneste opgjorte gennemsnitlige varighed af perioden mellem grund- og hovedforløb, som der ydes tilskud for. Aktuelt er denne periode på 4,3 uger. Det vil være uden betydning, om der for de konkrete elever eller lærlinge er en overgang mellem grund- og hovedforløb, der er kortere eller længere end den gennemsnitlige varighed.

Udbetaling vil ske automatisk på baggrund af registerdata og uden ansøgning fra kommunerne.

Administrationsmodellen skal understøtte, at tilskuddet kan udbetales første gang ultimo november 2021. Herefter vil det kunne udbetales to gange årligt henholdsvis ultimo april og ultimo november. Tilskuddet udbetales automatisk på baggrund af indberetninger fra institutionerne.

Ordningen vil indebære, at udbetaling sker uden ansøgning fra kommunerne. En automatisk udbetaling vil sikre, at alle kommuner modtager tilskuddet for de elever og lærlinge, der berettiger kommunerne til det foreslåede tilskud.

Det foreslås, at tilskuddet udbetales automatisk på baggrund af registerdata indberettet af institutionerne til brug for udbetaling af lønrefusion, dog forventes ordningen indledningsvis implementeret ved, at registerdata modtages fra Styrelsen for It og Læring.

Det foreslås i forlængelse heraf, at den tilskudsudløsende personkreds (elever og lærlinge, som opfylder betingelserne i det foreslåede stk. 1) udsøges af Styrelsen for It og Læring, der har oplysninger om elever og lærlinge via det praktikadministrative system. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag har behov for disse data fra Styrelsen for It og Læring, herunder oplysninger om kvalifikation nævnt i det foreslåede § 5 b, stk. 1, nr. 4, som findes i det praktikadministrative system, indtil en løsning, der baserer sig på Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags egne registre, kan implementeres. De udsøgte personnumre sendes herefter til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, som udbetaler tilskuddet efter satsen uden yderligere kvalificering af data. Det foreslås, at tilskuddet udbetales på grundlag af data, således som de er registreret i de relevante registre halvårligt. Det foreslås i forlængelse heraf, at bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan fastsætte en nærmere frist for, hvornår personnumrene på de tilskudsudløsende elever og lærlinge senest skal være sendt til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Det er hensigten, at udsøgning af data på sigt skal foregå ved udsøgning i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags egne registre, herunder verificeringen af, hvorvidt en elev er startet på hovedforløbet.

Tildeling af tilskuddet er en afgørelse i forvaltningslovens forstand.

Da der er tale om begunstigende afgørelser, der er baseret på objektive kriterier, er det Børne- og Undervisningsministeriets vurdering, at den automatiske udbetaling, der vil ske på baggrund af udsøgning af data i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags egne registre, kan ske uden partshøring, begrundelse og klagevejledning. Det foreslås, at modtagere af tilskuddet får besked om udbetalingen i form af en udbetalingsnotifikation fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 12, samt bemærkningerne hertil.

3. Forholdet til databeskyttelseslovgivningen

Behandling af personoplysninger er i almindelighed reguleret af Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (databeskyttelsesforordningen) og lov nr. 502 af 23. maj 2018 om supplerende bestemmelser til forordningen om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven).

Databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven gælder for behandling af personoplysninger, der helt eller delvist foretages ved hjælp af automatisk (elektronisk) databehandling, og for anden ikke-automatisk behandling af personoplysninger, der er eller vil blive indeholdt i et register.

Den behandling af personoplysninger, som de foreslåede § 1, nr. 40-43 vil foranledige for Styrelsen for It og Læring samt de relevante institutioner og faglige udvalg, vil skulle ske inden for rammerne af databeskyttelsesforordningen og -loven.

Som nævnt ovenfor under pkt. 2.7 er institutioner selv dataansvarlige for de oplysninger, der fremgår af praktikpladsen.dk, og Styrelsen for It og Læring er databehandler.

Efter databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e og f, må almindelige, ikke-følsomme personoplysninger bl.a. behandles, hvis det er nødvendigt af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse eller udførelse af en opgave, som henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt eller for, at den dataansvarlige eller en tredjemand kan forfølge en legitim interesse, medmindre den registreredes interesser eller grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder, der kræver beskyttelse af personoplysninger, går forud herfor, navnlig hvis den registrerede er et barn.

Ved registrering af uddannelsesaftaler vil der blive behandlet personoplysninger, herunder oplysninger om navn, adresse, cpr-nr., tlf.nr., e-mailadresse, uddannelse, mv. Der er som udgangspunkt kun tale om almindelige personoplysninger, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, samt oplysninger om cpr. -nr., jf. databeskyttelseslovens § 11. Oplysningerne vil blive tilgængelige bag et login og vil kun kunne ses af de personer, for hvem oplysningerne er relevante, hvorfor de grundlæggende principper for behandling af personoplysninger i databeskyttelsesforordningens artikel 5, herunder navnlig litra f, vil skulle iagttages.

For så vidt angår den behandling af ikke-følsomme personoplysninger som følge af den foreslåede ordning i forslagets § 1, nr. 40-43, vurderes det, at de private dataansvarlige vil kunne behandle oplysningerne inden for rammerne af forordningens artikel 6, stk. 1, litra f, mens de øvrige dataansvarlige vil kunne behandle oplysningerne inden for rammerne af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e. Formålet med behandlingen vil være at styrke den opsøgende indsats, matche praktikpladssøgende bedre med praktikpladser samt endelig at kunne opdyrke flere praktikpladser.

For så vidt angår den behandling af ikke-følsomme personoplysninger som følge af den foreslåede ordning i forslagets § 2, nr. 12, vurderes det, at de private dataansvarlige vil kunne behandle oplysningerne inden for rammerne af forordningens artikel 6, stk. 1, litra f, mens de øvrige dataansvarlige vil kunne behandle oplysningerne inden for rammerne af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e. Formålet med behandlingen vil være, at kommunerne kan få det foreslåede tilskud vedrørende udgifter til løn til visse elever og lærlinge i forbindelse med overgangsperioder mellem grund- og hovedforløb.

For så vidt angår den behandling af ikke-følsomme personoplysninger som følge af den foreslåede ordning i forslagets § 2, nr. 48, vurderes det, at de private dataansvarlige vil kunne behandle oplysningerne inden for rammerne af forordningens artikel 6, stk. 1, litra f, mens de øvrige dataansvarlige vil kunne behandle oplysningerne inden for rammerne af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e. Formålet med behandlingen, herunder videregivelsen fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, vil som nævnt være at styrke de faglige udvalgs og skolernes opsøgende indsats, matche praktikpladssøgende bedre med praktikpladser samt endelig at kunne opdyrke flere praktikpladser.

Det er ikke hensigten, at de praktikpladssøgende eller andre brugere af praktikpladsen.dk skal uploade følsomme personoplysninger, hvilket Styrelsen for It og Læring også henleder brugernes opmærksomhed på. Der foretages løbende konkrete risikovurderinger af systemet og de fornødne foranstaltninger implementeres, bl.a. med henblik på at sikre "privacy by design" og "privacy by default". Formularer til elevprofil og til uddannelsesaftalen indeholder dog fritekstfelter, og det kan derfor ikke udelukkes, at der vil være brugere, der eksempelvis vil angive helbredsoplysninger i disse felter. Såfremt der i sjældne tilfælde vil skulle blive behandlet følsomme oplysninger på praktikpladsen.dk med det formål eksempelvis at kunne dokumentere en funktionsnedsættelse hos en praktikpladssøgende, der er relevant og nødvendig for vedkommendes praktikplads, vil behandlingen ske på grundlag af databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra f.

Efter databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 2 og 3, er der mulighed for at opretholde og indføre mere specifikke bestemmelser for at tilpasse anvendelsen i forbindelse med bl.a. artikel 6, stk. 1, litra e, om behandling af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse eller som henhører under offentlige myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt.

Med den foreslåede bestemmelse i § 26 c i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, indføres der en national særregel for behandling af personoplysninger, der er omfattet af databeskyttelsesforordningens artikel 6. Den foreslåede bestemmelse, som omhandler videregivelse af personoplysninger med et specifikt formål til en nærmere angivet kreds af dataansvarlige, vil indebære, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ikke vil skulle oplyse de registrerede personer om, at der behandles oplysninger om dem i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags systemer med henblik på, at de faglige udvalg og skolerne kan varetage deres opgaver med lærepladsopsøgende arbejde, og tilsvarende at de dataansvarlige for praktikpladsen.dk heller ikke vil skulle oplyse de nævnte persongrupper om, at der behandles AUB-oplysninger om dem i praktikpladsen.dk med henblik på, at de faglige udvalg og skolerne kan varetage deres opgaver med lærepladsopsøgende arbejde. Dette vil indebære en undtagelse til databeskyttelsesforordningens artikel 14, jf. også pkt. 2.7.2. Det vurderes, at der er mulighed for at indføre den foreslåede bestemmelse i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningen og dennes rammer for særregler om behandling af personoplysninger. Vurderingen har taget udgangspunkt i de kriterier, som fremgår af betænkning nr. 1565 om databeskyttelsesforordningen - og de retlige rammer for dansk lovgivning i forhold til indførelse af nye nationale særregler for behandling af ikkefølsomme personoplysninger, jf. betænkning nr. 1565, del I - bind 1, side 168 ff.

På baggrund af ovenstående vurderes det samlet, at den beskrevne behandling af personoplysninger kan ske inden for rammerne af databeskyttelseslovgivningen.

4. Ligestillingsmæssige konsekvenser

Med de foreslåede ændringer af lov om erhvervsuddannelser fsva. øget fokus på elevernes mulighed for at tage imod en læreplads på et andet af erhvervsuddannelsernes hovedforløb, som elevens grundforløb kan give adgang til er det hensigten at bibringe et bredere perspektiv på erhvervsuddannelserne og en større refleksion i forhold til elevernes valg af erhvervsuddannelsesretning. Dette vurderes i et vist omfang tillige at kunne bidrage til, at kønsstereotyper i forhold til valg af erhvervsuddannelse mindskes, sådan at flere retter søgelyset mod og får øjnene op for uddannelsesmuligheder, hvor søgningen afspejler en ulige kønsfordeling.

5. Regionale konsekvenser, herunder for landdistrikterne

Formålet med lovforslaget er at skaffe flere lærepladser, og dermed medvirke til at sikre, at der uddannes faglærte over alt i Danmark. De foreslåede regler om mulighed for institutionsspecifik dimensionering af ikke-dimensionerede uddannelser vil endvidere bidrage til at sikre fokus på og en intensiveret indsats på fremskaffelse af lærepladser i de områder, hvor der lokalt er mangel her på. Forslaget forventes dermed at have positive regionale konsekvenser, herunder for landdistrikterne.

6. Konsekvenser for opfyldelsen af FN's verdensmål

Formålet med lovforslaget er at styrke erhvervsuddannelserne, og at alle elever på erhvervsuddannelserne får en læreplads, og dermed at flere gennemfører erhvervsuddannelsen.

Lovforslaget vurderes dermed at have positive konsekvenser for opfyldelse af verdensmål 4 om kvalitetsuddannelse, navnlig delmål 4.4 om at antallet af unge og voksne, der har relevante færdigheder, herunder tekniske og erhvervsrettede færdigheder og kompetencer, for beskæftigelse, gode job og iværksætteri, inden 2030 skal øges væsentligt.

7. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslaget vil udmønte elementer af trepartsaftalen og trepartsaftalen med de offentlige arbejdsgivere og vil dermed være finansieret inden for aftalens økonomi. Samlet set er der aftalt nye initiativer med merudgifter for 500 mio. kr. årligt i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, der finansieres inden for de uddannelsesbidrag, der fastsættes af Folketinget årligt ved lov. Der sker ikke forhøjelse af uddannelsesbidraget som følge af lovforslaget. Nærværende lovforslag vil udmønte tiltag for i alt ca. 260 mio. kr. årligt i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Finansieringen af tiltagene sker gennem uddannelsesbidraget (AUB-bidrag), som alle arbejdsgivere - både private og offentlige - er forpligtet til at betale årligt pr. bidragsudløsende fuldtidsansat.

Implementeringsudgifter for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i forbindelse med tilskud til lærepladsunderstøttende initiativer mv. vil afholdes inden for de 260 mio. kr. Øvrige implementeringsudgifter i Børne- og Undervisningsministeriet vil afholdes inden for gældende økonomiske rammer.

Lovforslaget forventes at have implementeringskonsekvenser for det offentlige, idet det indebærer it-udvikling af nye eller tilpasning af eksisterende it-systemer i Børne- og Undervisningsministeriet. Forslaget forventes it-understøttet i Praktikpladsen.dk, Datavarehuset, CØSA og andre systemer i Styrelsen for It og Læring (STIL). Herved tilstræbes en forenklet og mere effektiv administration af praktikområdet for både institutioner, elever, virksomheder og faglige udvalg.

Der er bl.a. tale om udvidelse af Praktikpladsen.dk (fremover Lærepladsen.dk) med flere data og værktøjer til arbejdet med at opsøge lærepladser og matche disse med søgende elever, digitalisering af uddannelsesaftaler og oprettelse af centralt register over aftalerne, adgang til flere data om virksomheder m.v. Udviklingen af IT-understøttelsen vil ske løbende i 2021-2023. Løsningerne udformes under hensyntagen til datasikkerhed, GDPR mv. Lovforslagets § 2, nr. 12, 25, 26 og 28, vil alene kræve mindre justeringer af det praktikadministrative system.

Udgifter til udviklingsarbejde og drift af systemer i STIL samt tilsyn i Styrelsen for Undervisning og Kvalitet finansieres ved omprioritering af kvalitetsudviklingsmidler til eud-området. Omprioriteringen er indarbejdet på finanslovforslaget for 2022. Der er merudgifterne til opgaverne for ca. 19 mio. kr. i 2022 faldende til ca. 10 mio. kr. varigt om året.

Det vurderes, at lovforslaget følger principperne for digitaliseringsklar lovgivning. Der tænkes herved navnlig på princip 2 om digital kommunikation, da forslaget om digitalisering af uddannelsesaftaler vil understøtte, at der kan kommunikeres digitalt med borgere og virksomheder, på princip 5 om tryg og sikker databehandling, da adgang til og behandling af personoplysninger som de foreslåede bestemmelser i lovforslaget vil indebære, vil ske via login, og endelig princip 6 om anvendelse af eksisterende digital infrastruktur, da der påtænkes anvendt Nem-Login som adgang til data.

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag forventer at implementere den nye terminologi hen over 2021-2023. Lovforslagets § 2, nr. 3, vil medføre udviklingsomkostninger til mindre systemændringer. Implementeringsomkostninger i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ved lovforslagets § 2, nr. 12, er ikke estimeret. Lovforslagets § 2, nr. 34, om ophævelse af bonusordningerne i lovens kapitel 5 c vil ikke medføre yderligere systemændringer hos Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, idet de nødvendige systemændringer allerede er gennemført som følge af, at de tidsbegrænsede ordninger er afviklet.

Det vurderes, at den udvidede IT-understøttelse kan medføre administrative konsekvenser for det offentlige arbejdsmarked. De administrative konsekvenser består dels i omstillingsomkostninger samt løbende lettelser. Omstillingsomkostningerne følger af, at en række offentlige virksomheder af de offentlige virksomheder, der i dag indgår uddannelsesaftaler via blanket med fysisk underskrift eller ved brug af pdf, skal omstille sig til fremover at indgå disse digitalt. De løbende lettelser følger af, at disse virksomheder, når omstillingsomkostningerne er afholdt, forventes at bruge mindre tid på aftaleindgåelse.

Det er på nuværende tidspunkt dog ikke muligt at vurdere de administrative konsekvenser nærmere. Dette skyldes, at den konkrete udmøntning af den udvidede IT-understøttelse endnu ikke er kendt. De administrative konsekvenser vil blive nærmere vurderet og evt. kvantificeret i forbindelse med senere udmøntning af lovforslaget.

8. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget vil udmønte elementer af trepartsaftalen og trepartsaftalen med de offentlige arbejdsgivere og vil dermed være finansieret inden for aftalens økonomi. Samlet set er der aftalt nye initiativer med merudgifter for 500 mio. kr. årligt i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, der finansieres inden for de uddannelsesbidrag, der fastsættes af Folketinget årligt ved lov. Der sker ikke forhøjelse af uddannelsesbidraget som følge af lovforslaget. Nærværende lovforslag vil udmønte tiltag for i alt ca. 260 mio. kr. årligt i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Principperne 1-4 for agil erhvervsrettet regulering vurderes ikke at være relevante for lovforslaget, idet lovforslaget ikke vil have indflydelse på virksomhedernes muligheder for at teste, udvikle og anvende nye digitale teknologier og forretningsmodeller.

For så vidt angår princip 5 for agil erhvervsrettet regulering ("Sikrer brugervenlig digitalisering") vil lovforslaget indebære brugervenlige digitale løsninger.

Der tænkes navnlig på forslaget om digitalisering af uddannelsesaftaler og oprettelse af centralt register over aftalerne, der vil lette overblik og adgang til aftalerne for skoler, faglige udvalg, virksomheder og elever og lærlinge.

Herudover indeholder lovforslaget et forslag om forhøjelse af lønrefusion, som vil blive indarbejdet i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags eksisterende digitale systemer. De til enhver tid gældende satser for lønrefusion fremgår af de årlige finanslove. Det bemærkes endvidere, at den foreslåede ændring af merbidragsfritagelsen vil blive indarbejdet i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags eksisterende digitale systemer. Der vil være tale om en mindre systemændring.

Det vurderes på denne baggrund, at udmøntningen af lovforslagets § 1, nr. 40-43, § 2, nr. 6, 9 og 42, vil komme til at indebære brugervenlige digitale løsninger, og princip 5 for agil erhvervsrettet regulering vurderes således at være efterlevet.

Lovforslaget har bl.a. til formål at udbygge tilgængelige data og IT-understøttelse på lærepladsområdet. I den forbindelse foreslås det bl.a., at børne- og undervisningsministeren i et nyt stk. 3 i § 52 i lov om erhvervsuddannelser bemyndiges til at fastsætte regler om digital indgåelse, ændring og ophævelse af uddannelsesaftaler. I dag indgås uddannelsesaftaler oftest ved brug af blanket med fysisk underskrift, mens ca. én af fem uddannelser indgås digitalt via it-systemet Elevplan. Sjældent indgås aftaler som pdf, der signeres digitalt med brug af tredjepartsløsning. Den udvidede IT-understøttelse skal bidrage til, at flere uddannelsesaftaler indgås digitalt.

Det vurderes, at den udvidede IT-understøttelse kan medføre administrative konsekvenser for erhvervslivet. De administrative konsekvenser består dels i omstillingsomkostninger samt løbende lettelser. Omstillingsomkostningerne følger af, at en række virksomheder af de virksomheder, der i dag indgår uddannelsesaftaler via blanket med fysisk underskrift eller ved brug af pdf, skal omstille sig til fremover at indgå disse digitalt. De løbende lettelser følger af, at disse virksomheder, når omstillingsomkostningerne er afholdt, forventes at bruge mindre tid på aftaleindgåelse.

Det er på nuværende tidspunkt dog ikke muligt at vurdere de administrative konsekvenser nærmere. Dette skyldes, at den konkrete udmøntning af den udvidede IT-understøttelse endnu ikke er kendt. De administrative konsekvenser vil blive nærmere vurderet og evt. kvantificeret i forbindelse med senere udmøntning af lovforslaget.

9. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

10. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.

11. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser.

12. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

13. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 21. juni 2021 til den 13. august 2021 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Akademikerne, AOF Danmark, Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, Blik- og Rørarbejderforbundet, Centralorganisationernes Fællesudvalg, Daghøjskoleforeningen, Danmarks Evalueringsinstitut, Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation, Danmarks Statistik, Danmarks Vejlederforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk El-forbund, Dansk Center for Undervisningsmiljø, Dansk Erhverv, Dansk Folkeoplysnings Samråd, Dansk Industri, Dansk Metal, Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Bestyrelserne, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Lederne, Danske Forlag, Danske Handicaporganisationer, Danske HF & VUC, Danske Landbrugsskoler, Danske Regioner, Danske SOSU-skoler, Danske SOSU-skoler - bestyrelserne, Datatilsynet, Det Centrale Handicapråd, DOF, Erhvervsskolelederne, Erhvervsskolernes ElevOrganisation, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Fagligt Fælles Forbund, FGU Danmark, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Folkeligt Oplysnings Forbund, Fora, Forbundet af Offentlige Ansatte, Foreningen af ledere ved danskuddannelserne, Foreningen af tekniske og administrative tjenestemænd, Foreningsfællesskabet Ligeværd, Forhandlingsfællesskabet, FSR - danske revisorer, Gymnasieskolernes Lærerforening, HK/Kommunal, HK/Stat, Institut for Menneskerettigheder, KL, LandboUngdom, Landbrug & Fødevarer, Landssammenslutningen af Handelsskoleelever, Lederne, LOF, Red Barnet, Rigsrevisionen, Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU), Rådet for Etniske Minoriteter, Rådet for Voksen- og Efteruddannelse (VEU-Rådet), SMVdanmark, Studievalg Danmark, Tekniq Arbejdsgiverne, Uddannelsesforbundet og Uddannelseslederne.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

I lov om erhvervsuddannelser anvendes overalt i loven udelukkende betegnelsen »elev« uanset om vedkommende er i gang med grundforløbet eller er i en uddannelsesaftale. Betegnelsen »lærling« anvendes ikke i loven.

Det foreslås, at overalt i lov om erhvervsuddannelser bortset fra i § 48 a, stk. 2 og § 66 a, stk. 1, 2. pkt., ændres »elev« til: »elev eller lærling«, »eleven« til: »eleven eller lærlingen«, »Eleven« til: »Eleven eller lærlingen« og »elevens« til: »elevens eller lærlingens«.

Det foreslåede er en konsekvens af forslaget om ændret terminologi på erhvervsuddannelsesområdet, hvor det foreslås, at betegnelsen »elev« ændres til »elev eller lærling«. Ændringen omfatter ikke § 48 a, stk. 2 og § 66 a, stk. 1, 2. pkt., da det i de oplistede bestemmelser er tale om elever på grundforløbet, der ikke er i uddannelsesaftale. Disse elever skal fortsat betegnes som elever.

Der er med forslaget ikke tilsigtet realitetsændringer af de nævnte bestemmelser. Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

I lov om erhvervsuddannelser anvendes overalt i loven udelukkende betegnelsen »elev« uanset om vedkommende er i gang med grundforløbet eller er i en uddannelsesaftale. Betegnelsen »lærling« anvendes ikke i loven.

Det foreslås, at overalt i lov om erhvervsuddannelser bortset fra i § 43, stk. 1, § 48, stk. 6, § 48 a, stk. 1 og § 66 a, stk. 1, 1. og 2. pkt., ændres »elever« til: »elever og lærlinge«, »Elever« til: »Elever og lærlinge«, »elevers« til: »elevers og lærlinges«, »eleverne« til: »eleverne og lærlingene«, »Eleverne« til: »Eleverne og lærlingene«, »elevernes« til: »elevernes og lærlingenes« og »Elevernes« til: »Elevernes og lærlingenes«.

Ændringen omfatter ikke de oplistede bestemmelser, hvor der er tale om elever på grundforløbet, der ikke er i uddannelsesaftale. Disse elever skal fortsat betegnes som elever.

Der er med forslaget ikke tilsigtet realitetsændringer af de nævnte bestemmelser.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Det foreslås, at overalt i lov om erhvervsuddannelser ændres »praktikuddannelse« til: »oplæring«, »Praktikuddannelse« til: »Oplæring«, »praktikuddannelsen« til: »oplæringen« og »Praktikuddannelsen« til: »Oplæringen«.

Der er med forslaget ikke tilsigtet realitetsændringer af de nævnte bestemmelser. Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

I lov om erhvervsuddannelser anvendes i loven betegnelsen »praktikvirksomhed« om en virksomhed, der er godkendt til at uddanneerhvervsuddannelseselever.

Det foreslås, at overalt i lov om erhvervsuddannelser ændres »praktikvirksomhed« til: »oplæringsvirksomhed«, »praktikvirksomheden« til: »oplæringsvirksomheden«, »praktikvirksomheder« til: »oplæringsvirksomheder«, »Praktikvirksomheder« til: »Oplæringsvirksomheder«, »praktikvirksomhederne« til: »oplæringsvirksomhederne« og »Praktikvirksomhederne« til: »Oplæringsvirksomhederne«.

Der er med forslaget ikke tilsigtet realitetsændringer af de nævnte bestemmelser. Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

I lov om erhvervsuddannelser anvendes i loven betegnelsen »skolepraktik«, om praktik, der gennemføres på et praktikcenter i stedet for i en praktikvirksomhed.

Det foreslås, at overalt i lov om erhvervsuddannelser ændres »skolepraktik« til: »skoleoplæring«, »Skolepraktik« til: »Skoleoplæring« og »skolepraktikken« til: »skoleoplæringen«.

Der er med forslaget ikke tilsigtet realitetsændringer af de nævnte bestemmelser.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 6

I lov om erhvervsuddannelser anvendes i loven betegnelsen »praktikcenter« om den institution, der varetager opgaven med skolepraktik.

Det foreslås, at overalt i lov om erhvervsuddannelser ændres »praktikcenter« til: »skoleoplæringscenter«, »praktikcentre« til: »skoleoplæringscentre«, »praktikcentres« til: »skoleoplæringscentres« og »praktikcentrenes« til: »skoleoplæringscentrenes«.

Der er med forslaget ikke tilsigtet realitetsændringer af de nævnte bestemmelser. Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 7

I lov om erhvervsuddannelser anvendes i loven betegnelsen »praktikplads« for den uddannelsesplads, som eleven har i en godkendt praktikvirksomhed.

Det foreslås, at overalt i lov om erhvervsuddannelser ændres »praktikplads« til: »læreplads«, »praktikpladsen« til: »lærepladsen«, »praktikpladser« til: »lærepladser« og »Praktikpladser« til: »Lærepladser«.

Der er med forslaget ikke tilsigtet realitetsændringer af de nævnte bestemmelser. Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 8

I lov om erhvervsuddannelser anvendes i loven betegnelsen »praktikpladstilsagn«, der er en hensigtserklæring mellem en elev og en virksomhed om at indgå en kommende uddannelsesaftale.

Det foreslås, at overalt i lov om erhvervsuddannelser ændres »praktikpladstilsagn« til: »lærepladstilsagn« og »praktikpladstilsagnet« til: »lærepladstilsagnet«.

Der er med forslaget ikke tilsigtet realitetsændringer af de nævnte bestemmelser. Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 9

I lov om erhvervsuddannelser anvendes i loven betegnelsen »praktiksted«, som er den virksomhed, hvor eleven er i praktik.

Det foreslås, at overalt i lov om erhvervsuddannelser ændres »praktiksted« til: »lærested« og »praktiksteder« til: »læresteder«.

Der er med forslaget ikke tilsigtet realitetsændringer af de nævnte bestemmelser. Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 10

I lov om erhvervsuddannelser anvendes i loven betegnelsen »praktikpladssøgende« i forbindelse med, at elever uden uddannelsesaftale, skal lade sig registrere som søgende efter en praktikplads.

Det foreslås, at overalt i lov om erhvervsuddannelser ændres »praktikpladssøgende« til: »lærepladssøgende«.

Der er med forslaget ikke tilsigtet realitetsændringer af de nævnte bestemmelser. Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 11

Det følger af § 6, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser, at børne- og undervisningsministeren bl.a. kan fastsætte regler om samarbejde mellem skolerne om evt. udskydelse af elevoptagelse i tilfælde af særlige kapacitetsproblemer.

Det foreslås, at »elevoptagelse« i § 6, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser, ændres til »optagelse«.

Der er tale om en lovteknisk forenkling uden materielt indhold.

Til nr. 12

Efter § 9, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser kan børne- og undervisningsministeren efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser træffe beslutning om begrænsning af adgangen til skoleundervisning (dimensionering) inden for de enkelte uddannelser. Beslutningen træffes for et år ad gangen, og børne- og undervisningsministeren kan efter § 9, stk. 2, 2. pkt., efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser fastsætte nærmere regler om dimensionering, herunder om de kriterier, der er omfattet af stk. 1, om fravigelse herfra, om fremgangsmåden i forbindelse med forberedelse af og beslutning om dimensionering og om fastlæggelse af kvotestørrelse og -fordeling på institutionerne.

Det foreslås, at der som nyt stk. 2 i § 9 indsættes en bestemmelse om, at børne- og undervisningsministeren for institutioner, som vedvarende ikke opfylder de måltal, der fremgår af § 42 a, stk. 1, eller regler fastsat i medfør af § 42 a, stk. 5, efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser vil kunne træffe beslutning om institutionsspecifik dimensionering af ikke-dimensionerede uddannelser eller i ganske særlige tilfælde til ophør af udbud, jf. § 18, stk. 4.

Med institutionsspecifik dimensionering af ikke-dimensionerede uddannelser menes dimensionering, hvor en uddannelse på landsplan ikke er dimensioneret, men hvor en uddannelse på en enkelt institution dimensioneres. Det vil være relevant, hvis en uddannelse isoleret set vedvarende ikke lever op til de fastsatte måltal, også selvom uddannelsen på landsplan måtte opfylde kravet.

Den foreslåede ændring vil dermed indebære, at børne- og undervisningsministeren som noget nyt fremover vil kunne træffe beslutning om institutionsspecifik dimensionering af ikke-dimensionerede uddannelser på de uddannelsesinstitutioner, der vedvarende ikke lever op til måltallene fastsat for den enkelte uddannelse. Ministeren vil endvidere i ganske særlige tilfælde kunne træffe beslutning om ophør af udbud, jf. § 18, stk. 4. Efter § 18, stk. 4, kan en afgørelse om godkendelse af udbud efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede uddannelser bl.a. tilbagekaldes, hvis der ikke længere er behov for, at uddannelsen gennemføres af institutionen.

Med ganske særlig tilfælde i forslaget til stk. 2, menes der dermed f. eks. at der ikke længere er behov for uddannelsen, f. eks. på grund af erhvervsudviklingen. Der vil endvidere f. eks. kunne være tale om tilfælde, hvor skolen vedvarende ikke efterlever sit ansvar efter loven.

Den gældende dimensioneringsmodel baserer sig i dag på, hvordan en uddannelse, f.eks. industritekniker, klarer sig på landsplan ift. ledighed, andel i aftale m.v.

Beslutningen træffes af børne- og undervisningsministeren efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser. Det forudsættes, at Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser indhenter en udtalelse fra de faglige udvalg om, hvorfor måltallene vedvarende ikke nås på de pågældende uddannelser på de pågældende institutioner og hvilke initiativer, der måtte være eller blive iværksat for at sikre, at den forudsatte andel indgår uddannelsesaftaler på grundforløbet i forhold til de i loven fastsatte måltal for indgåelse af uddannelsesaftaler, jf. nærmere herom lovforslagets § 1, nr. 27.

Formålet med den foreslåede ændring er således at kunne iværksætte institutionsspecifik dimensionering over for ikke-dimensionerede uddannelser på de enkelte institutioner, der for denne uddannelse klarer sig dårligt, men hvor uddannelsen på landsplan klarer sig for godt til at blive dimensioneret. Det vil i den forbindelse således ikke være selve institutionen, der vil blive dimensioneret, men udbuddet af den konkrete uddannelse på institutionen.

Ved terminologien "vedvarende ikke opfylder de måltal" tilsigtes der ikke, at dette vil skulle udmøntes i en fast procentsats eller lignende. Det vil efter forslaget i første række være op til Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser at klarlægge den nærmere afgrænsning heraf. Det forudsættes dog, at en uddannelses ikke-opfyldelse af måltal vil skulle have en vis tyngde, og at denne har manifesteret sig over længere tid. Det påtænkes således ikke med forslaget, at der vil skulle fastsættes institutionsspecifik dimensionering alene på baggrund af et enkelt års nedgang. Ligeledes vil det f. eks. kunne indgå, om der for uddannelsen forgæves er iværksat initiativer for at modgå ikke-opfyldelsen. Endvidere vil både generelle og lokale forhold, som påvirker uddannelsen, kunne indgå i vurdering af, om institutionsspecifik dimensionering er det rette skridt.

§ 6 i lov om erhvervsuddannelser vil finde anvendelse i forbindelse med institutionsspecifik dimensionering, således at skolen vil have forpligtelse til at drage omsorg for, at en ansøger, der opfylder kravene på optagelse inden for de erhvervsuddannelser, som skolen udbyder, bliver optaget på en anden skole med samme uddannelse, hvis kvoten er opbrugt.

Det foreslåede har sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 13-14 og 20. Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 13

Det fremgår af § 9, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser, at børne- og undervisningsministeren efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser kan træffe beslutning om begrænsning af adgangen til skoleundervisning (dimensionering) inden for de enkelte uddannelser. Beslutningen om dimensionering af en uddannelse sker under hensyn til de forventede fremtidige behov inden for forskellige fagområder baseret på følgende parametre: 1) Andelen af uddannelsesaktive elever, som har indgået en uddannelsesaftale med en virksomhed inden for 3 måneder efter gennemført grundforløb, 2) ledighedsgraden for færdiguddannede og 3) forholdet mellem efterspørgslen efter og udbuddet af faglært arbejdskraft.

Efter § 9, stk. 2, 1. pkt., i lov om erhvervsuddannelser, træffes beslutningen om dimensionering for 1 år ad gangen.

Det foreslås, at der i § 9, stk. 2, 1. pkt., i lov om erhvervsuddannelse, efter »Beslutning om dimensionering« indsættes », herunder om institutionsspecifik dimensionering af ikke-dimensionerede uddannelser,«.

Den foreslåede ændring vil indebære, at beslutningen om institutionsspecifik dimensionering vil følge samme årlige kadence som for de gældende regler for dimensionering.

Til nr. 14

Det fremgår af § 9, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser, at børne- og undervisningsministeren efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser kan træffe beslutning om begrænsning af adgangen til skoleundervisning (dimensionering) inden for de enkelte uddannelser. Beslutningen om dimensionering af en uddannelse sker under hensyn til de forventede fremtidige behov inden for forskellige fagområder baseret på følgende parametre: 1) Andelen af uddannelsesaktive elever, som har indgået en uddannelsesaftale med en virksomhed inden for 3 måneder efter gennemført grundforløb, 2) ledighedsgraden for færdiguddannede og 3) forholdet mellem efterspørgslen efter og udbuddet af faglært arbejdskraft.

Efter § 9, stk. 2, 1. pkt., i lov om erhvervsuddannelser træffes beslutningen om dimensionering for 1 år ad gangen. Børne- og undervisningsministeren kan efter § 9, stk. 2, 2. pkt., efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser fastsætte nærmere regler om dimensionering, herunder om de kriterier, der er omfattet af stk. 1, om fravigelse herfra, om fremgangsmåden i forbindelse med forberedelse af og beslutning om dimensionering og om fastlæggelse af kvotestørrelse og -fordeling på institutionerne. Bemyndigelsen er udmøntet i kapitel 5 i bekendtgørelse nr. 1619 af 27. december 2019.

Det fremgår supplerende af § 35, stk. 1, nr. 8, i lov om erhvervsuddannelser, at Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser afgiver indstilling til børne- og undervisningsministeren om regler om adgangsbegrænsning, jf. lovens § 9.

§ 9 blev nyaffattet ved lov nr. 706 af 8. juni 2017 om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om erhvervsuddannelser, lov om folkeskolen og forskellige andre love (Praktikpladsafhængigt bidrag til AUB m.v.), hvor dimensioneringsmodellen blev ændret som opfølgning på "Trepartsaftale om tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft i hele Danmark og praktikpladser" fra august 2016.

Det foreslås, at der i § 9, stk. 2, 2. pkt., i lov om erhvervsuddannelser, som bliver stk. 3, 2. pkt., efter »beslutning om dimensionering« indsættes »herunder om institutionsspecifik dimensionering af ikke-dimensionerede uddannelser, jf. stk. 2«.

Den foreslåede ændring vil indebære, at børne- og undervisningsministerens bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler vil blive udvidet til tillige at omfatte nærmere regler om institutionsspecifik dimensionering af ikke-dimensionerede uddannelser, som der foreslås indsat som nyt stk. 2, jf. forslaget til § 1, nr. 12.

Det forventes, at børne- og undervisningsministeren vil udmønte den udvidede bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om kriterier for indstilling om institutionsspecifik dimensionering.

Det vil efter forslaget i første række være op til Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser at klarlægge den nærmere afgrænsning heraf. Det forudsættes dog, at en uddannelses ikke-opfyldelse af måltal vil skulle have en vis tyngde, og at denne har manifesteret sig over længere tid. Det påtænkes således ikke med forslaget, at der vil skulle fastsættes institutionsspecifik dimensionering alene på baggrund af et enkelt års nedgang. Ligeledes vil det f.eks. kunne indgå, om der for uddannelsen forgæves er iværksat initiativer for at modgå ikke-opfyldelsen. Endvidere vil både generelle og lokale forhold, som påvirker uddannelsen, kunne indgå i vurdering af, om institutionsspecifik dimensionering er det rette skridt. De regler, som forventes udstedt i medfør af den foreslåede nye bemyndigelse, forventes at afspejle dette.

Det foreslåede har sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 12-13 og 20. Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 15

Betegnelsen »elevtilgang« anvendes i lov om erhvervsuddannelser i forbindelse med tilskudsreglerne, jf. § 19, stk. 9, hhv. § 35, stk. 1.

Det foreslås, at »elevtilgang« i § 19, stk. 9, 1. pkt., og § 35, stk. 1, nr. 10¸ i lov om erhvervsuddannelser, ændres til »tilgang«.

Der er tale om en lovteknisk forenkling uden materielt indhold.

Til nr. 16

Det følger af § 29 a, stk. 3, nr. 2, i lov om erhvervsuddannelser, at elever, der pga. behov for specialundervisning og specialpædagogisk bistand, modtager forskellige støtteformer, kan anvende støtten i forbindelse med obligatorisk praktik.

Det foreslås, at »praktik« i § 29 a, stk. 3, nr. 2, i lov om erhvervsuddannelser, ændres til »oplæring«.

Der er med forslaget ikke tilsigtet realitetsændringer af den nævnte bestemmelse, og der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 17

Efter § 31, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser foregår praktikuddannelsen på én eller flere virksomheder, der er godkendt af det faglige udvalg og på grundlag af en uddannelsesaftale mellem eleven og virksomheden. Praktikuddannelsen kan helt eller delvist finde sted som skolepraktik.

Efter § 31, stk. 2, 1. pkt., offentliggør de faglige udvalg en fortegnelse over godkendte virksomheder på internettet. Børne- og undervisningsministeren har i medfør af stk. 2, 2. pkt., fastsat nærmere regler herom i § 6 a, stk. 3, i bekendtgørelse om de faglige udvalgs behandling af sager om godkendelse af virksomheder som praktiksteder for elever i erhvervsuddannelser, hvorefter fortegnelsen offentliggøres på Praktikpladsen.dk.

De faglige udvalg godkender efter § 46, stk. 1, praktikvirksomheder ud fra en vurdering af, om virksomheden vil kunne gennemføre praktikuddannelsen i overensstemmelse med de praktikregler, der er fastsat efter § 32, og om virksomheden kan give elever et tilfredsstillende oplæringsforhold.

Det foreslås at ophæve § 31, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser.

Baggrunden herfor er, at bestemmelsen med lovforslagets § 1, nr. 30, af lovtekniske grunde foreslås uændret indsat i § 46 om de faglige udvalgs godkendelse af praktikvirksomheder.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 18

I lov om erhvervsuddannelser anvendes betegnelsen »praktikregler« i §§ 32 og 46, om de regler for praktikuddannelse, som praktikvirksomhederne skal efterleve.

Det foreslås, at i § 32, stk. 1, og § 46, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser, ændres »praktikregler« til: »regler om oplæring«, og at i § 32, stk. 2, 1. pkt., i lov om erhvervsuddannelser, ændres »Praktikreglerne« til: »Reglerne om oplæring«.

Der er med forslaget ikke tilsigtet realitetsændringer af de nævnte bestemmelser. Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 19

Efter § 33, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser modtager eleverne bevis for den gennemførte uddannelse (uddannelsesbevis), herunder bevis for både gennemført skoleuddannelse (skolebevis) og for gennemført praktikuddannelse (praktikerklæring).

Det foreslås, at i § 33, stk. 1, 1. pkt., i lov om erhvervsuddannelser, ændres »praktikerklæring« til: »erklæring om oplæring«.

Der er med forslaget ikke tilsigtet realitetsændring af den nævnte bestemmelse. Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 20

Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser er nedsat af børne- og undervisningsministeren med deltagelse af arbejdsmarkedets parter og elev- og skoleorganisationer, jf. § 34 i lov om erhvervsuddannelser.

Rådets opgaver er fastsat i § 35. Efter § 35, stk. 1, rådgiver Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser på overordnet niveau børne- og undervisningsministeren om de grundlæggende erhvervsrettede uddannelser på børne- og undervisningsministerens område. På erhvervsuddannelsesområdet afgiver rådet efter § 35, stk. 1, nr. 8, indstilling om regler om optagelse på skole jf. § 8, stk. 1, om adgangskurser efter § 8, stk. 2, og om adgangsbegrænsning, jf. § 9.

Det foreslås at ændre § 35, stk. 1, nr. 8, i lov om erhvervsuddannelser, således at der efter »adgangsbegrænsning,« indsættes »herunder institutionsspecifik dimensionering af ikke-dimensionerede uddannelser,«.

Forslaget vil fastslå, at rådets opgaver i forbindelse med forslaget om, at indstilling om adgangsbegrænsning efter § 9 udvides til også at omfatte indstilling om institutionsspecifik dimensionering af ikke-dimensionerede uddannelser og om regler om indstilling om institutionsspecifik dimensionering af ikke-dimensionerede uddannelser.

Det forventes, at børne- og undervisningsministeren i medfør af forslagene til ændring af § 9, jf. lovforslagets § 1, nr. 12-14, vil fastsætte nærmere regler om kriterier for rådets indstilling.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 21

Efter § 35, stk. 1, rådgiver Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser på overordnet niveau børne- og undervisningsministeren om de grundlæggende erhvervsrettede uddannelser på børne- og undervisningsministerens område. På erhvervsuddannelsesområdet afgiver rådet efter § 35, stk. 1, nr. 15, indstilling om regler om godkendelsessager § 46. § 46 omhandler godkendelse af virksomheder som praktiksted.

Det foreslås at ændre § 35, stk. 1, nr. 15, i lov om erhvervsuddannelser, således at der efter » godkendelsessager«: »og redegørelsen om de faglige udvalgs indsats for godkendelse af virksomheder,«.

Forslaget vil fastslå rådets opgaver i forslaget til § 46, stk. 4, om redegørelsen om de faglige udvalgs indsats for godkendelse af virksomheder, jf. lovforslagets § 1, nr. 30.

Til nr. 22

De faglige udvalgs kompetencer og opgaver er reguleret i § 38 i lov om erhvervsuddannelser.

Det foreslås at ændre § 38, stk. 6, 1. pkt., i lov om erhvervsuddannelser, således, at der efter nr. 2 indsættes et nyt nummer, hvoraf det vil fremgå, at de faglige udvalg træffer afgørelse med hensyn til dispensation til indgåelse af yderligere én kort aftale, jf. § 48.

Forslaget vil fastslå udvalgenes opgaver i forbindelse med forslaget om at flytte kompetencen til at give dispensation til indgåelse af yderligere én aftale fra det lokale uddannelsesudvalg til de faglige udvalg, jf. lovforslagets § 1, nr. 32 og 34.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 23

De faglige udvalgs kompetencer og opgaver er reguleret i § 38 i lov om erhvervsuddannelser.

Det fremgår af § 38, stk. 6, nr. 1-5, i lov om erhvervsuddannelser, at de faglige udvalg træffer afgørelser med hensyn til godkendelse af praktikvirksomheder, jf. § 31, stk. 1 og § 46, tvivlsspørgsmål vedrørende anvendelse af forbud mod ansættelse af unge under 18 år på den enkelte virksomhed og dispensation fra forbud, jf. § 44, stk. 4 og 5. Afgørelserne kan indbringes for Ankenævnet for Praktikvirksomheder, jf. § 47, stk. 1, og § 46, stk. 6.

De faglige udvalg træffer endvidere afgørelse om godkendelse af særbestemmelser i uddannelsesaftaler, jf. § 52, stk. 2, afkortning eller forlængelse af uddannelser, afkortning eller forlængelse af uddannelser, jf. §§ 57-59, og klager over skolers afgørelser om elevers optagelse eller ophør med skolepraktik, jf. § 66 j. Afgørelserne herom kan efter § 38, stk. 6, ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Det foreslås, at henvisningen i § 38, stk. 6, 2. pkt., i lov om erhvervsuddannelser, ændres fra 3-5 til 3-6.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at der foreslås indsat et nyt nr. 3 i § 38, stk. 6, om at de faglige udvalg træffer afgørelse med hensyn til dispensation til indgåelse af yderligere én kort aftale, jf. § 48, jf. lovforslagets § 1, nr. 23. De tidligere nr. 3-5 ændres herefter til nr. 4-6.

Ændringen skal dels sikre, at afgørelser om godkendelse af særbestemmelser i uddannelsesaftaler, jf. § 52, stk. 2, afkortning eller forlængelse af uddannelser, afkortning eller forlængelse af uddannelser, jf. §§ 57-59, og klager over skolers afgørelser om elevers optagelse eller ophør med skolepraktik, jf. § 66 j, som hidtil ikke vil kunne indbringes for anden administrativ myndighed.

Ændringen vil endvidere indebære, at afgørelser indsat ved den nye nr. 3 om dispensation fra korte aftaler, ikke vil kunne indbringes for anden administrativ myndighed. Dette svarer til den gældende retstilstand, idet de lokale uddannelsesudvalgs manglende godkendelse af indgåelse af yderligere en kort aftale efter § 48, stk. 1, ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

Til nr. 24

Efter § 37 i lov om erhvervsuddannelser nedsætter arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationerne et antal faglige udvalg. De faglige udvalgs opgaver fremgår af § 38. Opgaverne omfatter bl.a. at bestemme regler for erhvervsuddannelserne, træffe afgørelse om f.eks. godkendelse af praktikvirksomheder og afgive indstilling om supplerende kurser m.v. Det følger af § 38, stk. 7, nr. 1, at de faglige udvalg virker for de bedst mulige uddannelsesmæssige forhold i praktikvirksomhederne, jf. § 42. Det følger af nr. 2, at de faglige udvalg virker for tilvejebringelse af praktikpladser, jf. § 42, og endelig af nr. 3, at de faglige udvalg behandler tvistigheder mellem elever og praktikvirksomheder, jf. § 63.

Det foreslås, at § 38, stk. 7, nyaffattes.

Det foreslås, i stk. 7, nr. 1, at de faglige udvalg virker for de bedst mulige uddannelsesmæssige forhold i praktikvirksomhederne, jf. § 42.

Der er med forslaget til nr. 1 tale om videreførelse af gældende ret.

Det foreslås i nr. 2, at de faglige udvalg virker for tilvejebringelse af praktikpladser, jf. § 43, stk. 2.

Der er med forslaget til nr. 2 tale om videreførelse af gældende ret.

Det foreslås i nr. 3, at de faglige udvalg afgiver begrundet indstilling til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag om tildeling af tilskud til projekter vedrørende lærepladsunderstøttende tiltag, søgning og kvalitet på erhvervsuddannelserne jf. forslaget til § 12 e i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i lovforslagets § 2, nr. 31. Det foreslås i nr. 3, at de faglige udvalg i den forbindelse vil kunne indgå i dialog med skoler om anvendelse af sådanne tilskud til flerårige projekter.

Bestemmelsen, som er ny, vil indebære, at de faglige udvalg vil skulle indgå i dialog med skolerne om udfordringer og muligheder samt forslag til relevante aktiviteter og indsatser, der understøtter formålet med de afsatte midler. Dialogen skal sætte de faglige udvalg i stand til at udforme en begrundet indstilling til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 2, nr. 31. Ændringen vil sikre, at den nye opgave for de faglige udvalg med at afgive begrundet indstilling til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til brug for afgørelse i medfør af den foreslåede § 12 e i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil fremgå af oplistningen af de faglige udvalgs opgaver i § 38 i lov om erhvervsuddannelser.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 31, hvor det også fremgår, hvilke projekter, der vil kunne gives tilskud til. Dette omfatter også tilskud til de faglige udvalg.

Forslaget til nyaffattelsen af § 38, stk. 7, foreslås at træde i kraft 1. december 2021, jf. forslaget til § 7, stk. 1. Der henvises til bemærkningerne til § 7, stk. 1.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 25, jf. lovforslagets § 7, stk. 2, hvorefter § 38, stk. 7, i lov om erhvervsuddannelser foreslås nyaffattet den 1. januar 2022.

Til nr. 25

Efter § 37 i lov om erhvervsuddannelser nedsætter arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationerne et antal faglige udvalg. De faglige udvalgs opgaver fremgår af § 38. Opgaverne omfatter bl.a. at bestemme regler for erhvervsuddannelserne, træffe afgørelse om f. eks. godkendelse af praktikvirksomheder og afgive indstilling om supplerende kurser m.v. Det følger af § 38, stk. 7, nr. 1, at de faglige udvalg virker for de bedst mulige uddannelsesmæssige forhold i praktikvirksomhederne, jf. § 42. Det følger af nr. 2, at de faglige udvalg virker for tilvejebringelse af praktikpladser, jf. § 42, og endelig af nr. 3, at de faglige udvalg behandler tvistigheder mellem elever og praktikvirksomheder, jf. § 63.

Det foreslås, at § 38, stk. 7, nyaffattes.

Det foreslås, i stk. 7, nr. 1, at de faglige udvalg virker for de bedst mulige uddannelsesmæssige forhold i oplæringsvirksomhederne, jf. § 42, stk. 1 og 2.

Med forslaget ændres terminologien, således at "praktikvirksomheder" ændres til "oplæringsvirksomheder". Der henvises til i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Herudover foreslås det, at henvisningen til lovens § 42 ændres til en henvisning til § 42, stk. 1 og 2, da der med lovforslagets § 1, nr. 26, foreslås indsat nye stk. 3 og 4, i § 42.

§ 42 vil dermed indeholde 4 stykker, hvoraf stk. 1 og 2 omhandler de faglige udvalgs virke for de bedst mulige uddannelsesmæssige forhold. De foreslåede stk. 3 og 4, vil omhandle de faglige udvalgs virksomhed for at tilvejebringe lærepladser.

Der er herudover med forslaget til nr. 1 tale om videreførelse af gældende ret.

Det foreslås i nr. 2, at de faglige udvalg virker for tilvejebringelse af lærepladser, jf. § 42, stk. 3 og 4.

Med forslaget ændres terminologien, således at "praktikpladser" ændres til "lærepladser". Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Herudover foreslås det, at henvisningen til lovens § 42 ændres til en henvisning til § 42, stk. 1 og 2, da der med lovforslagets § 1, nr. 26, foreslås indsat nye stk. 3 og 4, i § 42.

Der er herudover med forslaget til nr. 2 tale om videreførelse af gældende ret.

Det foreslås i nr. 3, at de faglige udvalg afgiver begrundet indstilling til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag om tildeling af tilskud til projekter vedrørende lærepladsunderstøttende tiltag, søgning og kvalitet på erhvervsuddannelserne jf. forslaget til § 12 e i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Det foreslås, at de faglige udvalg i den forbindelse vil kunne indgå i dialog med skoler om anvendelse af sådanne tilskud til flerårige projekter.

Bestemmelsen, som er identisk med forslag til § 38, stk. 7, nr. 3, som foreslået affattet ved lovforslagets § 1, nr. 24, er ny, og den vil indebære, at de faglige udvalg vil skulle indgå i dialog med skolerne om udfordringer og muligheder samt forslag til relevante aktiviteter og indsatser, der understøtter formålet med de afsatte midler. Dialogen skal sætte de faglige udvalg i stand til at udforme en begrundet indstilling til Arbejdsgivernes Uddannelsesdrag.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 2, nr. 31. Ændringen vil sikre, at den nye opgave for de faglige udvalg med at afgive begrundet indstilling til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til brug for afgørelse i medfør af den foreslåede § 12 e i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil fremgå af oplistningen af de faglige udvalgs opgaver i § 38 i lov om erhvervsuddannelser.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 31, hvor det også fremgår, hvilke projekter, der vil kunne gives tilskud til. Dette omfatter også tilskud til de faglige udvalg.

Baggrunden for den foreslåede nyaffattelse af § 38, stk. 7, nr. 3, i § 1, nr. 25, er alene lovteknisk.

Det foreslås videre med nr. 4, at de faglige udvalg stiller oplysninger om løn- og ansættelsesvilkår til rådighed.

Det fremgår af § 55, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser, at lønnen under praktikopholdet mindst skal udgøre den løn, der er fastsat ved kollektiv overenskomst inden for uddannelsesområdet.

Det vil normalt være de overenskomstbærende parter, der stiller oplysninger om løn- og ansættelsesforhold til rådighed. Der kan dog tænkes tilfælde, hvor virksomheden, eleven eller lærlingen ikke er medlem af de respektive organisationer, og der kan derfor være behov for, at de faglige udvalg stiller oplysningerne til rådighed.

Med den foreslåede ændring vil elever, lærlinge, virksomheder og skoler kunne få oplysninger om løn- og ansættelsesforhold fra de faglige udvalg, således at det sikres, at den indgåede uddannelsesaftale lever op til de for uddannelsen fastsatte løn- og arbejdsvilkår. Dette vil ikke indebære en vejlednings- eller rådgivningsforpligtelse for de faglige udvalg i forhold til fortolkning og anvendelse af overenskomstreglerne, da det er overenskomstparterne, der vejleder og rådgiver vedrørende overenskomstreglerne. Oplysningerne vil således alene være af orienterende karakter, herunder de oplysninger, der gives til skolerne.

Det foreslås endelig med nr. 5, at de faglige udvalg behandler tvistigheder mellem elever, lærlinge og oplæringsvirksomheder.

Med ændringen indsættes betegnelsen "lærlinge" og "praktikvirksomheder" ændres til "oplæringsvirksomheder". Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger om ændret terminologi.

Herudover er der med forslaget til nr. 5 tale om videreførelse af gældende ret.

Det foreslås, jf. lovforslagets § 7, stk. 2, at § 1, nr. 25, træder kraft den 1. januar 2022. Bestemmelsen vil hermed ophæve § 38, stk. 7, som foreslået ved lovforslagets § 1, nr. 24. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 7, stk. 2.

Til nr. 26

Efter § 42, stk. 1, skal de faglige udvalg virke for de bedst mulige uddannelsesmæssige forhold i praktikvirksomhederne og har efter § 42, stk. 2, til enhver tid uden retskendelse og mod behørig legitimation adgang til virksomheder, som har ansat elever, med henblik på tilvejebringelse af oplysninger om de uddannelsesmæssige forhold i virksomheden.

Efter § 43, stk. 1, formidles praktikpladser af skoler m.v., der udbyder et grundforløbs 2. del, og af praktikcentre. Skolerne skal udføre opsøgende virksomhed for at skaffe praktikpladser.

Efter § 43, stk. 2, skal de faglige udvalg og de lokale uddannelsesudvalg ved kontakt med virksomheder og eventuelt ved opfordringer til virksomheder virke for, at der tilvejebringes det antal praktikpladser, som der er behov for ud fra en vurdering af elevernes og lærlingenes uddannelsesønsker og de forventede fremtidige beskæftigelsesmuligheder, og for, at udbuddet af praktikpladser bliver alsidigt med hensyn til virksomhedernes størrelse og teknologiske udvikling. Et fagligt udvalg kan af virksomheder forlange alle sådanne oplysninger, som har betydning for at vurdere virksomhedernes uddannelsesmæssige muligheder.

Det foreslås, at der i § 42 indsættes som stk. 3, nr. 1, at de faglige udvalg ved kontakt med og eventuelt ved opfordringer til virksomheder skal virke for, at der tilvejebringes det antal lærepladser, som der er behov forud fra hensynet til tidlig aftaleindgåelse og flere lærepladser, og ud fra en vurdering af elevernes og lærlingenes uddannelsesønsker og de forventede fremtidige beskæftigelsesmuligheder.

Det foreslås, at der indsættes som stk. 3, nr. 2, at de faglige udvalg endvidere skal virke for at udbuddet af lærepladser bliver alsidigt med hensyn til virksomhedernes størrelse og teknologiske udvikling.

Det foreslås endelig, at der indsættes som stk. 4, at et fagligt udvalg af virksomheder kan forlange alle sådanne oplysninger, som har betydning for at vurdere virksomhedernes uddannelsesmæssige muligheder.

Med ændringen foreslås, at henvisningen til de lokale uddannelsesudvalg udgår, da den uændret vil fremgå af forslaget til ny § 43, stk. 2. Der foreslås herudover indsat en henvisning til hensynet til tidlig aftaleindgåelse og flere lærepladser i forslaget til § 42, stk. 3, nr. 1.

Herover videreføres den gældende § 43, stk. 2, uændret som stk. 3 og 4 i § 42. Bestemmelsen pålægger således de faglige udvalg ved kontakt med virksomheder at virke for, at der tilvejebringes det antal lærepladser, der er behov for. Spørgsmålet om, hvilket antal lærepladser, der er behov for, vil dermed suppleres med de målsætninger, der er aftalt i trepartsaftalen om fremrykning og flere lærepladser.

Behovsvurderingen vil endvidere som hidtil skulle foretages ud fra en afvejning af elevernes og lærlingenes uddannelsesønsker og på den anden side de forventede fremtidige beskæftigelsesmuligheder på det modsvarende erhvervsområde. Bedømmelsen vil endvidere uændret skulle ske med henblik på, at udbuddet af lærepladser bliver alsidigt med hensyn til virksomhedernes størrelse og teknologiudvikling. Da elevenes ønsker fortsat indgår i bestemmelsen, vil dette også implicit understøtte skolernes opfyldelse af måltallene, der foreslås indsat i forslaget til § 42 a.

De faglige udvalg vil som hidtil og efter den gældende § 43, stk. 2, kunne forlange alle oplysninger fra virksomhederne, som har betydning for at vurdere virksomhedernes uddannelsesmæssige muligheder.

Ændringen indebærer således primært, at behovsvurderingen skal suppleres med hensynet til tidlig aftaleindgåelse og flere lærepladser. Herudover vil ændringen indebære, at de faglige udvalgs opgaver i forhold til lærepladsvirksomheder og den lærepladsopsøgende indsats samles i § 42. De øvrige dele af bestemmelsen videreføres derimod uændret fra den gældende § 43, stk. 2.

§ 43 vil herefter alene regulere skolernes ansvar.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 27

Efter § 48 i lov om erhvervsuddannelser er det som udgangspunkt en betingelse for gennemførelse af en erhvervsuddannelse, at eleven har indgået en uddannelsesaftale med en eller flere virksomheder.

Efter § 43, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser formidles praktikpladser af skoler m.v., der udbyder et grundforløbs 2. del, og af praktikcentre. Skolerne m.v. skal udføre opsøgende virksomhed for at skaffe praktikpladser. Forpligtelsen vil ikke kun omfatte erhvervsskoler, men alle udbydere af erhvervsuddannelser.

Hvis eleverne ikke umiddelbart efter afslutningen af grundforløbet har eller har haft en uddannelsesaftale, skal skolen tilbyde eleven skolepraktik, jf. § 66 a. Det er efter § 66 c, i lov om erhvervsuddannelser et krav, at elever som er i de sidste 8 uger af grundforløbets 2. del, er registreret som praktikpladssøgende.

Det fremgår videre af § 66 i, at skolen og eleven under hele forløbet skal søge at fremskaffe en uddannelsesaftale, og elever, der er registeret som praktikpladssøgende, har pligt til at modtage en anvist praktikplads.

Det er dog eleven selv, der i sidste ende har ansvaret for, at der indgås en uddannelsesaftale.

Det foreslås, at der indsættes en ny § 42 a i lov om erhvervsuddannelser.

Det foreslås i § 42 a, stk. 1, at der indsættes krav om, at skolerne skal sikre, at der ved 15. undervisningsuge i grundforløbets 2. del er indgået uddannelsesaftaler for 60 pct. af de aktive elever i grundforløbets 2. del på hver enkelt uddannelse, og at der ved afslutningen af grundforløbets 2. del er indgået uddannelsesaftaler for 80 pct. af de aktive elever i grundforløbets 2. del på hver enkelt uddannelse.

Det foreslås i § 42 a, stk. 2, at skolerne for elever på merkantile eux-forløb skal sikre, at der ved 35. undervisningsuge på det studiekompetencegivende forløb er indgået uddannelsesaftaler for 46 pct. af de aktive elever på hver enkelt uddannelses studiekompetencegivende forløb, og at der ved elevernes afslutning af det studiekompetencegivende forløb er indgået uddannelsesaftaler for 66 pct. af de aktive elever på hver enkelt uddannelses studiekompetencegivende forløb.

De centrale målsætninger forventes at finde anvendelse fra 1. januar 2022, jf. dog nærmere nedenfor om indfasningsordning. Uddannelser, som ikke er omfattet af indfasningsordningen, forventes første gang at skulle opfylde måltallet i 2022 målt samlet for hele året. De uddannelser, der ikke forventes at være omfattet af indfasningsordningen, vil være alle uddannelser, som i basisåret (2019) ligger inden for 10 procentpoint af målsætningen. Da målsætningen er 80,0 pct., vil det være alle uddannelser med et måltal på eller over 70,0 pct. Opgørelsen af måltal vil ske for hver enkelt uddannelse på skolerne.

Med aktive elever menes alle elever på grundforløbets 2. del, der når måletidspunktet i det pågældende kalenderår og som på måletidspunktet ikke er registreret som faldet fra uddannelsen. Endvidere vil det for elever på merkantile eux-forløb, være alle elever på det studiekompetencegivende forløb, der når måletidspunktet i det pågældende kalenderår, og som på måletidspunktet ikke er registreret som faldet fra uddannelsen.

Elever, der har en underskreven uddannelsesaftale på måletidspunktet, indgår i antallet af elever med en uddannelsesaftale. Det vil således være underskriftsdatoen på uddannelsesaftalen, der afgør, om eleven tælles med. Eventuelle uddannelsesaftaler, der annulleres eller afbrydes efter måletidspunktet, medtages også. Uddannelsesaftaler, der er underskrevet op til et halvt år før begyndelse på grundforløbets 2. del, medtages i opgørelsen. Indgåede uddannelsesaftaler på en anden uddannelse end grundforløbsuddannelsen medtages også i opgørelsen. Det er således ikke et krav, at uddannelsen for den indgåede uddannelsesaftale og grundforløbsuddannelsen er ens, for at aftalen tælles med som en indgået uddannelsesaftale.

Forslaget vil indebære, at der som noget nyt fastsættes centrale målsætninger i lov om erhvervsuddannelser for, hvornår og hvor mange uddannelsesaftaler, der skal være indgået. Ændringen vil tillige indebære, at det fremadrettet entydigt bliver skolernes ansvar, at måltallene nås.

Det gælder for alle måltal, både de lovbundne og i indfasningsperioden, jf. forslaget til stk. 5 nedenfor, at der vil blive ført risikobaseret tilsyn med måltallet i året efter, at måltallet er gældende

Mens en uddannelse er omfattet af indfasningsperioden, fører Børn- og Undervisningsministeriet risikobaseret tilsyn med skolernes opfyldelse af målsætningen om andelen af elever, der har uddannelsesaftale ved afslutningen af grundforløbets 2. del, henholdsvis ved afslutningen af det studiekompetencegivende forløb for elever i merkantile uddannelser med eux-forløb

Fra det år hvor måltallet for andelen af elever med uddannelsesaftale ved afslutningen af grundforløbets 2. del på en uddannelse er fastsat til 80 procent, påregnes skolerne at skulle opfylde både denne målsætning og målsætningen om, at 60 procent af eleverne har indgået uddannelsesaftale ved 15. undervisningsuge på grundforløbets 2. del. Børne- og Undervisningsministeriet vil føre risikobaseret tilsyn med skolernes opfyldelse af begge målsætninger.

For merkantile uddannelser med eux-forløb gælder tilsvarende, at fra det år hvor måltallet for andelen af elever med uddannelsesaftale ved afslutningen af det studiekompetencegivende forløb er fastsat til 66 procent, påregnes skolerne at skulle opfylde både denne målsætning og målsætningen om, at 46 pct. af eleverne har indgået uddannelsesaftale ved 35. undervisningsuge i det studiekompetencegivende forløb.

Børne- og Undervisningsministeriet vil føre risikobaseret tilsyn med skolernes opfyldelse af begge målsætninger.

Børne- og Undervisningsministeriet vil således føre et årligt risikobaseret tilsyn med skolernes indfrielse af de foreslåede målsætninger i medfør af bestemmelserne om tilsyn i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse. Tilsynet vil følge de eksisterende principper for risikobaserede tilsyn, sanktionsmuligheder m.v., dvs. de sanktionsmuligheder over for institutionerne, som følger af lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, f.eks. påbud om at ændre institutionens virksomhed eller pålæg til bestyrelsen om at indgå en indsatsaftale, hvis det konstateres, at kvaliteten i en institutions undervisning eller uddannelse er utilstrækkelig. Skolerne vil i den forbindelse ikke kunne blive pålagt sanktioner for forhold, som ligger uden for skolens kontrol.

Det er hensigten med forslaget, at der med tidligere aftaleindgåelse bliver øget sammenhæng i uddannelsesforløbet, hvilket i sidste ende vil understøtte målet om flere faglærte.

Det foreslås i stk. 3, at aftaler om beskæftigelse i udlandet indgår i opgørelsen over indgåede uddannelsesaftaler efter stk. 1 og 2.

Aftaler om beskæftigelse i udlandet betragtes efter lov om erhvervsuddannelser som ligeværdigt med uddannelsesaftaler, f. eks. som grundlag for optage på en uddannelses hovedforløb efterlovens § 5 c, stk. 2. Forslaget vil således indebære, at disse aftaler indgår i opgørelsen over antal indgåede uddannelsesaftaler. Forslaget indebærer, at skolerne skal foretage den nødvendige registrering af aftalerne.

Det foreslås i stk. 4, at skolerne fremover får ansvaret for at fremskaffe uddannelsesaftaler til elever, der ikke inden for tidsfristerne i stk. 1 og 2 eller regler fastsat i medfør af stk. 5, jf. nærmere nedenfor, selv har indgået en uddannelsesaftale med virksomheder.

Forslaget vil indebære, at ansvaret for, at målsætningerne om indgåelse af uddannelsesaftaler opfyldes, i sidste ende vil påhvile skolerne. Det er dog fortsat hensigten, at eleverne selv kan - og meget gerne må - indgå uddannelsesaftaler gennem dialog med virksomheder. Bestemmelsen vil således først finde anvendelse, i de tilfælde, hvor dette ikke lykkes. Skolerne vil have ansvaret for at fremskaffe uddannelsesaftaler for alle eleverne, også selvom målsætningerne allerede er opfyldt.

Ansvaret for at skaffe det nødvendige antal lærepladser vil efter forslaget således først som sidst blive forankret entydigt hos skolerne. Skolerne vil få metodefrihed til lokalt at indfri målsætningerne, men har som hidtil pligt til at samarbejde med de faglige udvalg. Opgaven med at sikre tilstrækkeligt med lærepladser vil dog samlet set skulle løftes af skoler og faglige udvalg i fællesskab som følge af de faglige udvalgs særlige adkomst til virksomheder m.v.

Det foreslås i stk. 5, at børne- og undervisningsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om skolernes ansvar efter stk. 1 og 2, herunder om opgørelsesmetode, om indfasning og gradvis opfyldelse af måltal.

Det forventes, at børne- og undervisningsministeren vil fastsætte regler om, at skolerne skal understøtte elevernes mulighed for at finde en lærepladsplads gennem egen dialog med en virksomhed. Der påtænkes fastsat regler om, at skolerne selv skal organisere formidlings- og matchprocessen og inden for hver enkelt erhvervsuddannelse skal sikre, at godkendte offentlige og private virksomheders lærepladser enten besættes af en elev eller bliver slået op som en ledig læreplads med henblik på formidling. Der vil tillige blive fastsat regler om, at skolen skal leve op til de fastsatte målsætninger med hensyn til, hvor stor en andel elever på de enkelte uddannelser, der skal have indgået en aftale om læreplads, og om at skolen fortsat skal formidle lærepladser i hele landet, men skal tage udgangspunkt i skolens dækningsområde. Skoler, der har en væsentlig virtuel aktivitet på grundforløbet, har ansvar for samarbejdsaftaler med skoler i elevernes lokalområde. Skolerne i elevernes lokalområde forpligtes til at indgå i drøftelser om disse samarbejdsaftaler.

Herudover vil der blive fastsat regler om, at skolerne skal være særligt opmærksomme på at arbejde for restlære- og kombinationsaftaler og at søge at indgå flerårige aftaler med virksomheder om antal lærlinge med henblik på, at der opnås en større og stabil pulje af lærepladser, som skolens elever kan søge.

Der vil blive fastsat krav om, at skolerne vil skulle sørge for, at frafaldstruede elever og elever, der ikke har fået en læreplads 15 uger inde i grundforløbet, og som udtrykker ønske herom, får særlig hjælp. Herunder f.eks. hjælp til at skifte til en beslægtet uddannelse, hvis eleven ønsker dette og overgangskravene muliggør det, dog uden eleven i sidste ende forpligtes hertil. Der vil endvidere blive fastsat krav om, at skolerne skal sikre, at it-systemer er opdateret og tidstro, så øvrige aktører, f.eks. faglige udvalg og lokale uddannelsesvalg, kan følge status og understøtte processen, hvis der er tegn på mismatch lokalt.

Der vil endvidere blive fastsat tilsvarende krav, for så vidt angår elever på merkantile uddannelser med eux-forløb.

Det forventes, at den foreslåede bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om opgørelsesmetode og indfasningsmodel alene vil blive udmøntet i det omfang, der anses at være behov herfor, f. eks. i form af overordnede principper i opgørelsesmetode og indfasningsmodel samt krav om offentliggørelse af retningslinjer.

Opgørelsesmetoden og indfasningsmodellen vil dermed som udgangspunkt blive fastlagt i udmeldte retningslinjer, der offentliggøres på Børne- og Undervisningsministeriets hjemmeside.

Der er således i de i maj 2021 udmeldte retningslinjer defineret metoden for måletidspunkterne, herunder om beregning af antal undervisningsuger og hvornår, der konkret måles i den 15. undervisningsuge og ved afslutningen af grundforløbets 2. del. Retningslinjerne omfatter endvidere metode for opgørelse af de elever, der indgår i målingen, dvs. de elever, der på grundforløbets 2. del, når måletidspunktet i det pågældende kalenderår, og som på måletidspunktet ikke er registreret som faldet fra uddannelsen. For elever på de merkantile uddannelser med eux-forløb er der tilsvarende fastsat retningslinjer om forudsætningerne for måltalsmodel og opgørelsesmetode.

Der er således fastsat retningslinjer om, hvornår en uddannelse, som ikke er omfattet af indfasningsordningen, første gang vil skulle opfylde måltallet målt samlet for hele året.

Der er i dag stor spredning mellem uddannelserne med hensyn til, hvor mange elever, der får en læreplads i løbet af grundforløbet. Nogle uddannelser vil således allerede opfylde de foreslåede måltal, eller kan hurtigt forventes at nå dertil. På andre uddannelser er der brug for en længere indfasning. Hertil kommer et antal uddannelser, som ligger langt fra målsætningerne, og som vil have særlige udfordringer i forhold til at nå disse.

For at tage hensyn til dette, er der for disse uddannelser i retningslinjerne fastsat en indfasningsperiode, således at der f.eks. er fastsat krav om, at en uddannelse højst vil skulle forbedre sig med gennemsnitligt 10 procentpoint årligt i indfasningsperioden.

Herudover er der fastsat retningslinjer om indfasningsperioden. Således påregnes det, at uddannelser omfattet af indfasningsperioden senest i 2024 (opgjort for hele året samlet set) at skulle leve op til det fastsatte måltal ved 15. henholdsvis ved afslutningen på grundforløbets 2. del. For uddannelser, som i basisåret 2019 ligger mere end 40 procentpoint under den foreslåede målsætning på 80 pct., er der fastsat retningslinjer om forlængelse af indfasningsperioden med yderligere op til 2 år, dvs. at målsætningen forventes at skulle være indfriet senest i 2026 (opgjort for hele året samlet set). Retningslinjerne herom vil kunne blive justeret, hvis der opstår behov herfor.

Der gælder samme indfasningsmodel for de merkantile eux-forløb, dog er grænseværdierne justeret ift., at målsætningen for disse uddannelser er, at 66 pct. (og ikke 80 pct.) af eleverne skal have en uddannelsesaftale ved afslutningen af det studiekompetencegivende forløb.

Der vil eventuelt kunne fastsættes retningslinjer om, at en forlængelse af indfasningsperioden vil forudsætte, at det faglige udvalg udfører et "servicetjek" af uddannelsen for eventuelle strukturelle barrierer for at nå måltallet med henblik på, at denne sendes til Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser til orientering senest medio 2024.

Alle uddannelser forventes uanset indfasningsmodellen og øvrige principper, at skulle leve op til de lovfastsatte målsætninger senest i år 2026 (opgjort i 2027 på baggrund af 2026 samlet set).

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 28

Efter § 43, stk. 1, 1. pkt., i lov om erhvervsuddannelser formidles praktikpladser af skoler m.v., der udbyder et grundforløbs 2. del og af praktikcentre. Skolerne m.v. skal efter 2. pkt. udføre opsøgende virksomhed for at skaffe praktikpladser. Forpligtelsen omfatter ikke kun erhvervsskoler, men alle udbydere af erhvervsuddannelser. Forpligtelsen indtræder, når eleven lader sig registrere sig som praktikpladssøgende, hvilket efter § 66 c skal ske senest 8 uger inden grundforløbets afslutning.

Efter § 43, stk. 3, kan børne- og undervisningsministeren efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser fastsætte regler om samarbejds- eller informationsordninger med henblik på at tilvejebringe et tilstrækkeligt antal praktikpladser. Der er således i kapitel 7 og 15 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser fastsat regler om formidling af praktikpladser.

Det foreslås for det første, at der i § 43, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser, indsættes som 3. pkt., at skolernes lærepladsopsøgende og formidlende indsats skal tilrettelægges fra begyndelsen af grundforløbets 2. del, dog fra 20 undervisningsuger inde i det studiekompetencegivende forløb for så vidt angår elever på merkantile eux-forløb.

Forslaget vil indebære, at skolerne vil skulle tilrettelægge deres lærepladsopsøgende og formidlende indsats allerede fra begyndelsen af grundforløbets 2. del. Der vil således være tale om en fremrykning af skolernes indsats i forhold til i dag, hvor skolerne først senest 8 uger inden grundforløbets afslutning er forpligtet til at igangsætte den lærepladsopsøgende indsats. Tilsvarende vil gælde for elever på merkantile eux-forløb.

Formålet med den foreslåede ændring er at styrke skolernes lærepladsopsøgende og formidlende indsats, og at det med en tidlig indsats kan sikres, at der indgås flere uddannelsesaftaler og således sikre, at der er flere elever, der gennemfører erhvervsuddannelsen. Forslaget skal endvidere ses i sammenhæng med de foreslåede ændringer i § 1, nr. 48 og 57, hvorefter det foreslås, at tidspunktet for, hvornår elever skal lade sig registrere som lærepladssøgende, fremrykkes til påbegyndelse af grundforløbets 2. del, dog fra 20 uger inde i der studiekompetencegivende forløb for så vidt angår elever på merkantile eux-forløb.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås for det andet at indsætte et nyt 4. pkt. i § 43, stk. 1, hvorefter skolen efter den 15. undervisningsuge på grundforløbets 2. del skal formidle lærepladser til øvrige uddannelser, som elevens grundforløb giver adgang til, og som eleven finder relevante.

Forslaget vil indebære, at skolerne gives en forpligtelse til, hvis eleven ønsker det, at formidle lærepladser til øvrige uddannelser, som elevens grundforløb evt. giver adgang til.

Eleven vil i den forbindelse selv kunne vælge, hvilke uddannelser, der alternativt vurderes relevante for eleven. Dette vil forudsætte, at de faglige udvalg har indstillet, at andre uddannelsers grundforløb giver adgang til hovedforløbet på den pågældende alternative uddannelse eller har fastsat ens overgangskrav fra grundforløb til hovedforløb.

Ordningen vil adskille sig fra de såkaldte EMMA-kriterier for skolepraktik, hvor det bl.a. stilles som krav, at eleven er faglig mobil, at muligheden for at formidle øvrige lærepladser, vil omfatte elever på grundforløbets 2. del, og at eleverne selv skal ønske det.

Det vil f.eks. betyde, at en elev på grundforløb til smed kan blive vejledt og opfordret til at søge lærepladser inden for skibsmontør, industritekniker m.fl. Men eleven vil ikke mod sin vilje have pligt til at skifte til en anden uddannelse. Det foreslåede indebærer ikke nødvendigvis, at eleven som den første tilkendegiver interesse i at modtage den foreslåede vejledning og formidling. Skolen vil efter forslaget aktivt kunne tage et initiativ over for eleven, men vil skulle respektere ønske om ikke at modtage denne vejledning, eller evt. kun at modtage vejledning med hensyn til uddannelser, som eleven vurderer relevante.

Det foreslås tilsvarende at indsætte et nyt 5. pkt. i § 43, stk. 1, hvorefter skolen for elever på merkantile eux-forløb efter 35. undervisningsuge på det studiekompetencegivende forløb skal formidle lærepladser til øvrige uddannelser, som elevens studiekompetencegivende forløb giver adgang til, og som eleven finder relevante.

Med det foreslåede vil det styrke skolernes mulighed for at opfylde de centralt fastsatte målsætninger om indgåelse af uddannelsesaftaler på erhvervsuddannelsernes grundforløb.

Børne- og undervisningsministeren vil med hjemmel i den gældende bemyndigelsesbestemmelse i § 43, stk. 3, i overensstemmelse med de foreslåede ændringer kunne fastsætte justerede regler om formidling af lærepladser og vejledningsindsatsen.

Til nr. 29

Efter § 43, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser skal de faglige udvalg og de lokale uddannelsesudvalg ved kontakt med virksomheder og eventuelt ved opfordringer til virksomheder virke for, at der tilvejebringes det antal praktikpladser, som der er behov for ud fra en vurdering af elevernes og lærlingenes uddannelsesønsker og de forventede fremtidige beskæftigelsesmuligheder, og for, at udbuddet af praktikpladser bliver alsidigt med hensyn til virksomhedernes størrelse og teknologiske udvikling. Et fagligt udvalg kan af virksomheder forlange alle sådanne oplysninger, som har betydning for at vurdere virksomhedernes uddannelsesmæssige muligheder.

De lokale uddannelsesudvalg er i medfør af lovens § 40 nedsat af den enkelte skole og består af repræsentanter for de lokale arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer samt skolen. De faglige udvalg kan i medfør af § 41, stk. 3, overdrage opgaver til de lokale uddannelsesudvalg, som efter loven påhviler de faglige udvalg, men som hensigtsmæssigt kan udføres af de lokale uddannelsesudvalg.

Det foreslås, at § 43, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser nyaffattes, således at det vil fremgå, at § 42, stk. 3, om lærepladsopsøgende virksomhed for de faglige udvalg, vil finde tilsvarende anvendelse for de lokale uddannelsesudvalg, og at de kan få udleveret de oplysninger, som de faglige udvalg indhenter efter § 42, stk. 4.

Ændringen primært begrundet i, at den del af § 43, stk. 2, der omhandler de faglige udvalg, foreslås flyttet til § 42, jf. lovforslagets § 1, nr. 26. § 43, stk. 2, vil herefter alene omhandle de lokale uddannelsesudvalg på skolerne. Ændringen indebærer, at de lokale uddannelsesudvalg, som hidtil og på samme vis som de faglige udvalg, skal virke for at der tilvejebringes det antal lærepladser, som der er behov. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til forslaget til § 42, stk. 3-4, jf. lovforslagets § 1, nr. 26.

Ændringen indebærer endvidere, at de lokale uddannelsesudvalg vil kunne få udleveret de oplysninger, som de faglige udvalg indhenter efter forslaget til § 42, stk. 4. Baggrunden herfor er at sikre, at de lokale uddannelsesudvalg vil have adgang til de samme oplysninger hos virksomhederne, som de faglige udvalg indhenter, da det vil være en forudsætning for varetagelse af opgaverne med den lærepladsopsøgende indsats.

Det bemærkes, at de faglige udvalg som hidtil vil kunne bemyndige de lokale uddannelsesudvalg til selv at indhente oplysningerne, jf. § 41, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser. Det følger heraf, at de faglige udvalg kan overdrage opgaver som efter loven påhviler de faglige udvalg, men som hensigtsmæssigt kan udføres af de lokale uddannelsesudvalg.

Til nr. 30

Efter § 46 i lov om erhvervsuddannelser træffer de faglige udvalg afgørelse om godkendelse af praktikvirksomheder.

Efter § 31, stk. 2, offentliggør de faglige udvalg en fortegnelse over godkendte virksomheder på internettet. Børne- og undervisningsministeren har i § 6 a, i bekendtgørelse om de faglige udvalgs behandling af sager om godkendelse af virksomheder som praktiksteder for elever i erhvervsuddannelser fastsat nærmere regler herom, herunder at offentliggørelsen skal ske på Praktikpladsen.dk.

Det foreslås, at der i § 46 indsættes som stk. 4, at de faglige udvalg offentliggør en fortegnelse over godkendte virksomheder på internettet og over for Børne- og Undervisningsministeriet skal redegøre for, i hvilken udstrækning udvalgets indsats for godkendelse af virksomheder understøtter et tilstrækkeligt lærepladspotentiale. Redegørelsen fremsendes til Børne- og Undervisningsministeriet til orientering. Børne- og Undervisningsministeren kan efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser fastsætte nærmere regler herom.

Den foreslåede ændring vil for det første indebære, at de faglige udvalg fremadrettet vil skulle udarbejde en redegørelse for udvalgets indsats med, at der samlet set godkendes lærepladser på virksomheder i et omfang, som er tilstrækkeligt i forhold til de optagne elever på uddannelserne og de forventede fremtidige beskæftigelsesmuligheder. Redegørelsen vil skulle sendes til orientering, og Børne- og Undervisningsministeren kan efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser fastsætte nærmere regler herom. Det vil således sikre, at Børne- og Undervisningsministeriet løbende bliver informeret om, hvordan de faglige udvalg løfter opgaven med at godkende lærepladsvirksomheder.

Det forventes, at der vil blive fastsat nærmere rammer for udarbejdelse af redegørelsen, herunder kadence og tidspunkt for afgivelse og nærmere indhold. Reglerne vil blive fastsat efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser.

Den foreslåede ændring vil for det andet indebære, at den gældende § 31, stk. 2, flyttes uændret til § 46, stk. 4, således at det vil fremgå, at det faglige udvalg offentliggør en fortegnelse over godkendte virksomheder på internettet. Offentliggørelsen sker løbende.

Den foreslåede ændring har til hensigt at sikre en mere naturlig struktur og samle bestemmelserne om de faglige udvalgs godkendelse af lærepladsvirksomheder.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 31

Det foreslås, at i § 48, stk. 1, 2. pkt., i lov om erhvervsuddannelser, ændres »praktik- og skoleophold« til: »oplærings- og skoleophold« og i § 48, stk. 3 og 5, og § 55, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser ændres »praktikophold« til: »oplæringsophold«.

Der er med forslaget ikke tilsigtet realitetsændringer af de nævnte bestemmelser. Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 32

§ 48, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser fastlægger de krav, der gælder med hensyn til at gennemføre en erhvervsuddannelse på baggrund af uddannelsesaftaler mellem elever og en eller flere virksomheder. Det fremgår, at der under visse betingelser indgås en aftale for en kortere del af uddannelsen, hvilket som udgangspunkt dog kun kan ske to gange mellem samme elev og samme virksomhed, jf. bestemmelsens stk. 1, 3. pkt.

Det foreslås at ændre § 48, stk. 1, 3. pkt., således, at dels ordene »dog, men højst to gange« bliver til »én gang«, dels at det i punktummets slutning efter ordet »hovedforløb« tilføjes, at det faglige udvalg kan give dispensation til, at der indgås yderligere én aftale af denne karakter.

Den første del af forslaget vil indebære, at antallet af korte uddannelsesaftaler, der kan indgås mellem samme elev eller lærling og samme virksomhed, vil blive reduceret fra to til én. Som det er tilfældet efter den gældende bestemmelse, hindrer forslaget ikke en elev eller lærling i at indgå flere korte uddannelsesaftaler, forudsat at det sker med forskellige virksomheder.

Den anden del af forslaget vil for det første indebære, at den nuværende mulighed for at give dispensation til at indgå yderligere én kort aftale fastholdes. Det foreslåede vil således samtidig indebære, at der med dispensationen højst vil kunne indgås to korte uddannelsesaftaler mellem samme elev eller lærling og samme virksomhed.

Denne del af forslaget vil for det andet indebære en flytning af kompetencen til at give dispensation til indgåelse af yderligere én aftale fra det lokale uddannelsesudvalg til de faglige udvalg. Det bemærkes hertil, at den foreslåede bestemmelse ikke indeholder nærmere kriterier for at meddele dispensation, hvilket har som konsekvens, at det vil det være op til de faglige udvalg selv at fastlægge kriterier og praksis for afgørelse i dispensationssagerne. De faglige udvalg skal leve op til de almindelige forvaltningsretlige regler og principper om saglighed, ligebehandling m.v.

Det foreslåede har sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 34. Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 33

Det foreslås, at i § 48, stk. 1, 3. pkt., i lov om erhvervsuddannelser, ændres »praktikperiode« til: »oplæringsperiode« og i § 48, stk. 1, 4. pkt., i lov om erhvervsuddannelser, ændres »praktikperioder« til »oplæringsperioder«.

Der er med forslaget ikke tilsigtet realitetsændringer af de nævnte bestemmelser. Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 34

Efter § 48, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser er muligheden for at indgå en uddannelsesaftale for en kortere del af uddannelsen begrænset til to sådanne aftaler mellem samme elev og virksomhed. Bestemmelsens 4. pkt. giver bemyndigelse til bl.a. at fastsætte regler om, at det lokale uddannelsesudvalg under nærmere angivne betingelser undtagelsesvis kan godkende yderligere én aftale mellem samme elev og samme virksomhed. Det følger på denne baggrund af § 98, stk. 5, i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser, at det lokale uddannelsesudvalg undtagelsesvis kan godkende yderligere en kort uddannelsesaftale, hvis elevens muligheder for at blive fastholdt i uddannelsen forbedres væsentligt.

Det foreslås at ændre § 48, stk. 1, 4. pkt., således, at bemyndigelsen ikke længere vil indeholde mulighed for at fastsætte regler om, at det lokale uddannelsesudvalg under nærmere angivne betingelser undtagelsesvis kan godkende yderligere én aftale, jf. 3. pkt., mellem samme elev og samme virksomhed.

Det foreslåede har sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 32, som vil indebære, at bemyndigelsen i § 48, stk. 1, 4. pkt., overflødiggøres. Dette vil være en følge af, at det med lovforslagets § 1, nr. 32, vil være op til de faglige udvalg (hvortil dispensationskompetencen foreslås overført fra de lokale uddannelsesudvalg) selv at fastlægge kriterier og praksis for afgørelse i dispensationssagerne.

Der henvises i øvrigt til pkt.2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 35

Det følger af § 48, stk. 6, i lov om erhvervsuddannelser, at børne- og undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om særlige spørgsmål vedrørende elevernes og virksomheders retsstilling, som uddannelsesaftaler giver anledning til.

Det foreslås, at »elevernes« i stk. 6 ændres til »elevernes, lærlingenes«.

Der er med forslaget ikke tilsigtet realitetsændring af den nævnte bestemmelse. Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 36

Betegnelsen »erhvervsuddannelseselever« optræder i § 48 a, stk. 1, og § 67 a, stk. 1, 1. pkt., i lov om erhvervsuddannelser. Der er tale om samme persongruppe, som i øvrigt i loven betegnes »elever«.

Det foreslås at ændre »erhvervsuddannelseselever« i § 48 a, stk. 1, og § 67 a, stk. 1, 1. pkt., i lov om erhvervsuddannelser til: »elever og lærlinge«.

Der er med forslaget ikke tilsigtet realitetsændringer af de nævnte bestemmelser, men tale om en sproglig ensretning og ny terminologi. Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 37

Efter § 48 a, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser kan der mellem kommende erhvervsuddannelseselever samt elever, som er mere end 8 uger fra afslutning af grundforløbet, og en eller flere virksomheder indgås et praktikpladstilsagn med henblik på senere indgåelse af en uddannelsesaftale, jf. § 48.

Indgår eleven og en eller flere af de virksomheder, som er omfattet af et praktikpladstilsagn, ikke senest 8 uger før elevens afslutning af grundforløbet en uddannelsesaftale, bortfalder praktikpladstilsagnet, jf. stk. 2.

Det foreslås at ændre § 48 a, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser, således, at »mere end 8 uger fra afslutning af grundforløbet« ændres til »mindre end 15 undervisningsuger inde i grundforløbets 2. del eller mindre end 35 undervisningsuger inde i det studiekompetencegivende forløb for elever på merkantile eux-forløb«.

Ændringen indebærer, at fristen for indgåelse af lærepladstilsagn dermed vil være mindre end 15 undervisningsuger inde i grundforløbets 2. del eller mindre end 35 undervisningsuger inde i det studiekompetencegivende forløb for elever på merkantile eux-forløb. For elever og lærlinge på grundforløb, der er kortere end 20 uger, vil fristen tilsvarende være tilsvarende, dvs. senest 5 uger fra afslutningen af grundforløbets 2. del.

Forslaget vil indebære, at fristen tidsmæssigt vil være sammenfaldende med 1. måletidspunkt for skolernes indsats med at fremskaffe uddannelsesaftaler, jf. lovforslagets § 1, nr. 27.

Til nr. 38

Efter § 48 a, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser bortfalder et praktikpladstilsagn, hvis eleven og en eller flere virksomheder, der er omfattet af praktikpladstilsagnet, ikke senest 8 uger før elevens afslutning af grundforløbet, indgår en uddannelsesaftale.

§ 48 a blev indføjet ved lov nr. 547 af 20. maj 2019. Det fremgår af forarbejderne til denne lov, jf. Folketingstidende 2018-2019, A, L 199, som fremsat s. 1, at det er hensigten, at de involverede virksomheder og eleven løbende har en dialog med henblik på at afstemme forventninger og fastholde den gensidige interesse i en kommende uddannelsesaftale. Et praktikpladstilsagn vil dog endeligt skulle genovervejes af virksomhed og elev senest 8 uger før afslutningen af grundforløbets 2. del, som markerer det tidspunkt, hvor elever, som ikke har en uddannelsesaftale, har pligt til at registrere sig som praktikpladssøgende, være aktivt praktikpladssøgende samt dokumentere deres praktikpladssøgning i deres personlige uddannelsesplan. Det er således nødvendigt, at der senest på dette tidspunkt tages stilling til, om der skal indgås en uddannelsesaftale. Et praktikpladstilsagn frigør således ikke eleven fra den forudsatte registrering som praktikpladssøgende m.v.

Det foreslås at ændre § 48 a, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser, således at »senest 8 uger før elevens afslutning af grundforløbet« ændres til »senest ved 15. undervisningsuge på grundforløbets 2. del eller senest ved 35. undervisningsuge på det studiekompetencegivende forløb for elever på merkantile eux-forløb«.

Det foreslåede vil indebære, at tidspunktet for bortfald af lærepladstilsagnet vil være senest ved 15. undervisningsuge på grundforløbets 2. del eller ved 35. undervisningsuge på i det studiekompetencegivende forløb for elever på merkantile eux-forløb.

Forslaget vil indebære, at fristen tidsmæssigt vil være sammenfaldende med 1. måletidspunkt for skolernes indsats med at fremskaffe uddannelsesaftaler, jf. lovforslagets § 1, nr. 27. For elever og lærlinge på grundforløb, der er kortere end 20 uger, vil fristen tilsvarende være tilsvarende, dvs. senest 5 uger fra afslutningen af grundforløbets 2. del.

Et lærepladstilsagn vil fortsat ikke frigøre elevene eller lærlingene fra registrering som lærepladssøgende m.v. Lærepladstilsagnet vil heller ikke bortfalde samtidig med elevens registrering som lærepladssøgende, da tidspunktet for dette krav foreslås fremrykket til påbegyndelse af grundforløbets 2. del, jf. nærmere herom lovforslagets § 1, nr. 48 og 57.

Der vil således være tilfælde, hvor en elev har indgået et lærepladstilsagn, men også skal og vil være registeret som lærepladssøgende.

Til nr. 39

Det følger af § 50, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser om skolens ordensregler, at ministeren kan fastsætte regler om sanktioner ifht. elevadfærd udvist uden for skolen.

Det foreslås, at ændre »elevadfærd« til »adfærd« i § 50, stk. 2, 2. pkt., i lov om erhvervsuddannelser.

Der er med forslaget ikke tilsigtet realitetsændring af den nævnte bestemmelse, men tale om en sproglig forenkling. Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 40

Det fremgår af § 52, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser, at en uddannelsesaftale skal være skriftlig og underskrevet senest ved aftaleforholdets begyndelse. Aftalen skal indgås på en formular, der er godkendt af børne- og undervisningsministeren efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser. Formularen fremgår i dag af bilag 4 til bekendtgørelse om erhvervsuddannelser, hvor minimumskrav til indholdet tillige fremgår.

Det foreslås at ændre § 52, stk. 1, 2. pkt., i lov om erhvervsuddannelser, således, at »indgås på en formular« ændres til »i en form og med et indhold«.

Det foreslåede har sammenhæng med forslaget om digitalisering af uddannelsesaftaler, som foreslås indsat som nyt stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 42, og som indebærer, at aftalerne på sigt ikke vil skulle indgås på en formular, men via en digital løsning.

Form og indholdet vil som hidtil være godkendt af børne- og undervisningsministeren efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 41

Det fremgår af § 52, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser, at der ikke ved aftalen kan foretages ændringer i eller tilføjelser til formularens aftaleindhold uden vedkommende faglige udvalgs godkendelse.

Det foreslås, at ændre § 52, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser, således at »formularens aftaleindhold« ændres til »aftaleindholdet«. Henvisningen til formularen udgår dermed af bestemmelsen.

Ændringen er en konsekvens af den foreslåede ændring, jf. lovforslagets § 1, nr. 40, hvorefter aftalerne ikke længere vil skulle indgås på en formular, men i en form og med et indhold, der er godkendt af børne- og undervisningsministeren efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser. Efter ændringen vil der som hidtil ikke kunne foretages ændringer i aftaleindholdet uden vedkommende faglige udvalgs godkendelse.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 42

Det fremgår af § 52, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser, at en uddannelsesaftale skal være skriftlig og underskrevet senest ved aftaleforholdets begyndelse. Aftalen skal indgås på en formular, der er godkendt af børne- og undervisningsministeren efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser. Det fremgår af § 52, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser, at der ikke ved aftalen kan foretages ændringer i eller tilføjelser til formularens aftaleindhold uden vedkommende faglige udvalgs godkendelse.

Det foreslås at indsætte et nyt stk. 3 i § 52 i lov om erhvervsuddannelser, hvorefter børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om digital indgåelse, ændring og ophævelse af uddannelsesaftaler.

Det foreslåede vil medføre, at børne- og undervisningsministeren vil kunne fastsætte regler om hel eller delvis fuld digitalisering af indgåelse, ændring og ophævelse af uddannelsesaftaler. Formen vil som hidtil skulle godkendes af børne- og undervisningsministeren efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser, jf. forslaget om ændring af § 52, stk. 1, 2. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 40. Det er hensigten, at digitaliseringen vil blive gennemført via en gradvis implementering, hvor det i en overgangsperiode fortsat vil være acceptabelt med analoge aftaler. Hertil hører, at Styrelsen for It og Læring forventer en trinvis udgivelse på Praktikpladsen.dk, således at der først åbnes op for digital indgåelse af uddannelsesaftaler, og herefter for ændring og ophævelse af aftalerne.

Reglerne herom vil blive fastsat i takt med, at den digitale løsning er til stede, herunder regler om anvendelse af digital signatur. Det er dermed ikke hensigten, at der i første omgang vil blive fastsat regler om obligatorisk brug af den digitale løsning.

Det foreslåede har sammenhæng med, at der vil skulle skabes et centralt, digitalt register over alle aftaler, som letter overblik og adgang til aftaler for skoler, faglige udvalg, virksomheder og elever.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 43

Det fremgår af § 54 i lov om erhvervsuddannelser, at børne- og undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om uddannelsesaftalers registrering.

Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser, der indeholder regler om bl.a. uddannelsesaftaler og om registrering på praktikpladsen.dk.

Det foreslås, at § 54 i lov om erhvervsuddannelser ændres, således at »registrering« ændres til: »registrering, herunder om oprettelse og drift af centralt, digitalt register over aftaler med adgang for skoler, faglige udvalg, virksomheder samt lærlinge og elever«.

Det foreslåede vil indebære, at børne- og undervisningsministeren bemyndiges til at fastsætte regler om registrering, herunder om oprettelse og drift af centralt, digitalt register over aftaler med adgang for skoler, faglige udvalg, virksomheder samt lærlinge og elever.

Det forventes, at bemyndigelsen vil blive udmøntet i regler om registrering af uddannelsesaftaler, herunder om oprettelse og drift af centralt, digitalt register over aftaler med adgang for skoler, faglige udvalg, virksomheder samt lærlinge og elever.

Det centrale register, der omtales, vil svare til den nuværende platform praktikpladsen.dk. For nærværende er institutioner selv dataansvarlige for de oplysninger, der fremgår af praktikpladsen.dk, og Styrelsen for It og Læring er databehandler. Dette er fastsat ved cirkulæreskrivelse om Styrelsen for It og Lærings opgaver som databehandler i visse administrative systemer på børne- og undervisningsområdet. Det er ikke hensigten at ændre på dataansvarskonstruktionen.

Det bemærkes, at i takt med digitalisering af uddannelsesaftalerne, vil indgåelse af aftalerne og registrering heraf ske i samme arbejdsgang, således at data, der registreres under indgåelse af aftalen, automatisk indgår i registreringen af uddannelsesaftalen. Herved undgås, at de samme oplysninger i aftalen indtastes af parterne i aftalen og herefter skal registreres af skolen. Reglerne om registrering af uddannelsesaftaler vil blive justeret i lyset heraf.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 44

Det foreslås at ændre »praktiktiden« til: »oplæringstiden« i § 60, stk. 2, 1. pkt., og § 66, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser.

Der er med forslaget ikke tilsigtet realitetsændringer af de nævnte bestemmelser, men tale om ny terminologi. Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 45

Det foreslås at ændre »Praktikpladssøgning« til »Lærepladssøgning« i overskriften før 66 a i lov om erhvervsuddannelser.

Der er med forslaget ikke tilsigtet realitetsændring af overskriften, men tale om ny terminologi. Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 46

I lov om erhvervsuddannelser er elevers retsstilling i den særlige fordelsuddannelsesordning reguleret i § 66 a, stk. 5. Bestemmelsen indeholder en undtagelse til den almindelige bestemmelse i § 66 a, stk. 1, 2. pkt. om, skolepraktik skal påbegyndes præcis en måned efter grundforløbets afslutning. For fordelsuddannelseselever er kravet lempet således, at tidspunktet for påbegyndelse af skolepraktik løber fra 1 til 3 måneder efter afsluttet grundforløb, jf. § 66 a, stk. 5.

Det foreslås at ophæve § 66 a, stk. 5.

Forslaget vil indebære, at alle elever, som ikke har en uddannelsesaftale med en virksomhed, vil skulle påbegynde skolepraktik præcis en måned efter grundforløbets afslutning.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 47

Det følger af § 66 c, stk. 1, 4. pkt., i lov om erhvervsuddannelser om fastsættelse af regler om krav til elevernes egnethed m.v., at kravet skal være opfyldt i hele skolepraktikforløbet.

Det foreslås at ændre betegnelsen »skolepraktikforløbet« til »skoleoplæringsforløbet« i § 66 c, stk. 1, 4. pkt., i lov om erhvervsuddannelser.

Der er med forslaget ikke tilsigtet realitetsændring af den nævnte bestemmelse, men tale om ny terminologi. Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 48

Det er efter lov om erhvervsuddannelser et krav for at få tilbudt skolepraktik, at eleverne er egnede, jf. § 66 a.

Børne- og undervisningsministeren fastsætter efter § 66 c nærmere regler om elevernes egnethed m.v. Reglerne kan ud over krav til elevernes egnethed til uddannelsen indeholde krav til elevernes faglige og geografiske mobilitet og til deres aktivitet som praktikpladssøgende. Det vil sige de såkaldte EMMA-kriterier: at en elev skal være Egnet, Mobil geografisk, Mobil fagligt og Aktivt praktikpladssøgende for at kunne få tilbudt skolepraktik.

I reglerne kan det endvidere fastsættes, at eleverne optages i et register over praktikpladssøgende, der skal være offentligt tilgængeligt. Kravene om egnethed m.v. skal være opfyldt i hele skolepraktikforløbet.

Reglerne om elevers aktivitet som praktikpladssøgende, herunder om konsekvenser, hvis reglerne ikke overholdes, kan i medfør af § 66 c, stk. 1 omfatte elever, som er i de sidste 8 uger af grundforløbets 2. del, og elever, som har tilmeldt sig som praktikpladssøgende uden for skolepraktik.

Reglerne fastsættes efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser, jf. også § 35, stk. 1, nr. 23.

Kravene om aktiv praktikpladssøgning og registrering omfattede oprindeligt alene elever, der var tilbudt skolepraktik. Kravene blev som følge af implementering af trepartsaftalen fra 2016 udvidet til også at omfatte elever på de sidste 8 uger af grundforløbet med henblik på at styrke den praktikpladssøgende indsats.

Det foreslås at ændre § 66 c, stk. 1, 5. og 6. pkt., således at det i stedet for at omfatte elever på de sidste 8 uger af grundforløbet, vil omfatte elever, der er påbegyndt grundforløbets 2. del. For elever på merkantile eux-forløb vil det dog være fra 20 undervisningsuger inde i det studiekompetencegivende forløb.

For at understøtte de nye centrale målsætninger om indgåelse af uddannelsesaftaler og skolernes øgede ansvar for tidlig lærepladsopsøgende indsats, som der foreslås med nærværende lovforslag, er det nødvendigt, at eleverne fremover skal være registreret som aktivt søgende på lærepladsregisteret allerede fra begyndelsen af grundforløbets 2. del og være aktivt søgende gennem hele grundforløbets 2. del. For elever på merkantile eux-forløb vil der være tilsvarende krav, hvilket vil indebære, at disse elever vil skulle været registreret som aktiv lærepladssøgende fra 20 undervisningsuger inde i det studiekompetencegivende forløb.

Dette vil konkret indebære, at eleverne vil skulle have fokus på at søge læreplads, og herunder aktivt søge de lærepladser, som skolerne formidler til eleverne. Dette kan endvidere ske ved, at eleven søger virksomheder på egen hånd og ved, at eleven aktivt søger de pladser, som formidles af skolen og indgår i ansættelsesprocedurer, virksomhedsbesøg m.v.

Det foreslåede vil tillige indebære, at de pågældende elever også fremadrettet vil være omfattet af § 66 i, stk. 2, hvorefter de vil have pligt til at modtage en anvist læreplads. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 57.

Efter § 50 fastsætter skolen ordensregler for eleverne, og elever, der udebliver fra undervisningen uden lovlig grund eller som groft overtræder skolens ordensregler kan, når mindre vidtgående foranstaltninger forgæves har været anvendt, udelukkes fra fortsat undervisning.

Hvis skolen vurderer, at en elev i gentagne tilfælde ikke medvirker aktivt i søgeprocessen, vil skolen således efter § 50 som hidtil kunne udelukke en elev fra fortsat undervisning, når mindre vidtgående foranstaltninger forgæves har været forsøgt.

Børne- og undervisningsministeren kan efter § 50, stk. 2, fastsætte regler om ordensreglerne, herunder om iværksættelse af foranstaltninger for elever, der ikke følger ordensreglerne. De nærmere regler om pligt til praktikpladssøgning, til registrering, til at være aktivt søgende, til at modtage anvist praktikplads og om udelukkelse af elever, som ikke overholder disse pligter, fremgår kapitel 15 og 16 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser.

Af bekendtgørelsens § 130 fremgår således bl.a., at skolen kan udelukke en elev fra skolepraktik, hvis skolen vurderer, at eleven ikke opfylder kravene til at være optaget i skolepraktik. En elev, som afslår at modtage en anvist praktikplads, skal forlade skolepraktikken og vil blive slettet fra praktikpladsregisteret.

Til nr. 49

Det følger af § 66 d, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser, at skolepraktik for den enkelte eleven højst omfatter halvdelen af elevens samlede praktiktid.

Det foreslås at ændre betegnelsen »praktiktid« til »oplæringstid« i § 66 d, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser.

Der er med forslaget ikke tilsigtet realitetsændring af den nævnte bestemmelser, men tale om ny terminologi. Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 50

Det følger af § 66 d, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser, at eleven skal tilbydes supplerende skolepraktik, hvis skolen ikke kan sikre eleven praktik i en eller flere virksomheder for mindst halvdelen af uddannelsen. Ved betegnelsen »praktik« forstås i den konkrete sammenhæng »en praktikplads«.

Det foreslås at ændre betegnelsen »praktik« til »en læreplads« i § 66 d, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser.

Der er med forslaget ikke tilsigtet realitetsændring af den nævnte bestemmelser, men tale om ny terminologi. Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 51

Det følger af § 66 f, stk. 2, 2. pkt., i lov om erhvervsuddannelser, at eleven modtager sædvanlig elevløn fra virksomheden i aftaleperioden, dvs. uddannelsesaftalen.

Det foreslås at ændre »elevløn« til: »elev- eller lærlingeløn« i § 66 f, stk. 2, 2. pkt., i lov om erhvervsuddannelser

Der er med forslaget ikke tilsigtet realitetsændring af den nævnte bestemmelse, men tale om ny terminologi. Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 52

Det foreslås at ændre »elevers« til »elevers, lærlinges« i § 66 f, stk. 2, 4. pkt., i lov om erhvervsuddannelser, som omtaler elevers og virksomheders retsstilling i forbindelse med uddannelsesaftaler.

Der er med forslaget ikke tilsigtet realitetsændring af den nævnte bestemmelse, men tale om ny terminologi. Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 53

Det følger af § 66 f, stk. 3, 4. pkt., i lov om erhvervsuddannelser, at skolepraktikelever har mulighed for at gøre brug af kortere uddannelsesophold under Erasmus+-programmet og lign.

Det foreslås at ændre »skolepraktikelevers mulighed« til: »muligheden for elever og lærlinge i skoleoplæring«, i § 66 f, stk. 3, 4. pkt., i lov om erhvervsuddannelser.

Der er med forslaget ikke tilsigtet realitetsændring af den nævnte bestemmelse, men tale om ny terminologi og sproglig omskrivning af bestemmelsen. Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 54

Det følger af § 66 g, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser, at skolepraktik følger de regler om praktik i uddannelserne, som er fastsat i medfør af loven.

Det foreslås at ændre »praktik i uddannelserne« til »oplæring«, i § 66 g, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser.

Der er med forslaget ikke tilsigtet realitetsændring af den nævnte bestemmelse, men tale om ny terminologi og sproglig omskrivning af bestemmelsen. Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 55

Efter § 66 i, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser skal skolen og eleven under hele forløbet søge at fremskaffe en uddannelsesaftale, der omfatter resten af uddannelsen.

Med forløbet tænkes navnlig på skolepraktikforløbet, da kapitel 7 a oprindeligt alene regulerede skolepraktik og først ved trepartsaftalen fra 2016 blev udvidet til også at omfatte elever på de sidste 8 uger af grundforløbet for så vidt angår visse dele af kapitlet.

Det foreslås, at der i § 66 i, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser, indsættes krav om, at skolen frem til 13. kalenderuge efter afsluttet grundforløb vil skulle intensivere indsatsen med at understøtte elevens eller lærlingens søgning. For elever på merkantile eux-forløb vil det dog være frem til 13. kalenderuge efter afslutningen af det studiekompetencegivende forløb.

Skolerne vil have ansvaret for at tilrettelægge indsatsen. Den intensiverede indsats kan eksempelvis bestå i, at skolerne aktivt opsøger og formidler konkrete lærepladsmuligheder til denne gruppe af elever og lærlinge, og at skolerne har særlig tæt kontakt til de pågældende, f.eks. løbende samtaler, tilknytning af mentorer, coaching m.v. Indsatsen vil kunne tilrettelægges i samarbejde med relevante faglige udvalg. Skolen vil med fordel kunne med fordel inddrage egne lokale uddannelsesudvalg ift. at finde løsninger for målgruppen. Forpligtelsen vil omfatte elever og lærlinge, der er aktivt lærepladssøgende i eller uden for skolebaseret oplæring.

Til nr. 56

Det følger af § 66 i, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser, at en elev bliver slettet fra praktikpladsregisteret, hvis eleven afslår at modtage en anvist praktikplads.

Det foreslås at ændre »praktikpladsregisteret« til: »lærepladsregisteret« i § 66 i, stk. 2, 2. pkt., i lov om erhvervsuddannelser

Der er med forslaget ikke tilsigtet realitetsændring af den nævnte bestemmelse, men tale om ny terminologi. Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 57

Efter § 66 i, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser, skal skolen og eleven under hele forløbet søge at fremskaffe en uddannelsesaftale, der omfatter resten af uddannelsen.

Med forløbet tænkes navnlig på skolepraktikforløbet, da kapitel 7 a oprindeligt alene regulerede skolepraktik og først ved trepartsaftalen fra 2016 blev udvidet til også at omfatte elever på de sidste 8 uger af grundforløbet for så vidt angår visse dele af kapitlet.

Efter § 66 i, stk. 2, har en elev, der er registreret som praktikpladssøgende i henhold til regler udstedt i medfør af § 66 c, stk. 1, pligt til at modtage en anvist praktikplads, såfremt eleven kan gennemføre den uddannelse, der er knyttet til den tilbudte praktikplads, uden tab af uddannelsestid. Elever, som afslår at modtage praktikpladsen, slettes af praktikpladsregisteret. Elever i skolepraktik skal forlade skolepraktikken, når praktikpladsen tiltrædes, eller hvis eleven afslår at modtage pladsen. Det fremgår af § 66, i, stk. 2, 4. pkt., at børne- og undervisningsministeren i medfør af § 66 c, stk. 1, fastsætter regler vedrørende elever, som er i de sidste 8 uger af grundforløbets 2. del.

Kravet om pligt til at modtage anvist praktikplads omfattede oprindeligt alene elever, der var tilbudt skolepraktik. Kravet blev som følge af implementering af trepartsaftalen fra 2016 udvidet til også at omfatte elever på de sidste 8 uger af grundforløbets 2. del med henblik på at styrke den praktikpladssøgende indsats.

Det foreslås at ændre § 66 i, stk. 2, 4. pkt., i lov om erhvervsuddannelser, således at det i stedet for at omfatte elever på de sidste 8 uger af grundforløbets 2. del, vil omfatte elever, der er påbegyndt grundforløbets 2. del. For elever på merkantile eux-forløb vil det dog være fra 20 undervisningsuger inde i det studiekompetencegivende forløb.

Forslaget har sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 48, hvor det foreslås på tilsvarende vis at ændre § 66 c, stk. 1, 5. og 6. pkt.

Forslaget indebærer således, at eleverne der efter den foreslåede ændring af § 66 c, dvs. fra påbegyndelse af grundforløbets 2. del (eller tilsvarende fra 20 undervisningsuger inde i det studiekompetencegivende forløb for så vist angår elever på merkantile eux-forløb,) har pligt til at være aktiv lærepladssøgende og registeret om sådan, endvidere vil få pligt til at modtage en anvist læreplads. Hvis eleven ikke modtager den anviste læreplads, vil skolen have mulighed for at sanktionere efter § 50 i lov om erhvervsuddannelser og hvis det sker mens eleven er i skolepraktik, vil eleven skulle forlade skolepraktikken, jf. også ovenfor under lovforslagets § 1, nr. 48.

Til nr. 58

Det følger af § 66 k i lov om erhvervsuddannelser, at skolen udbetaler skolepraktikydelse til elever, der er i skolepraktik.

Det foreslås, at det i § 66 k, stk. 1, 1. pkt., og stk. 4, i lov om erhvervsuddannelser, ændres »skolepraktikydelse« til: »skoleoplæringsydelse«, og i stk. 1, 2. pkt.¸ ændres »skolepraktikydelsen« til: »skoleoplæringsydelsen«.

Der er med forslaget ikke tilsigtet realitetsændringer af de nævnte bestemmelser, men tale om ny terminologi. Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 59

Det følger af § 66 k, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser, at virksomheder, der lader elever deltage i supplerende skolepraktik, kan få refusion fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag for elevlønsudgifter.

Det foreslås, at »elevlønsudgifter« i § 66 k, stk. 2, 1. pkt., i lov om erhvervsuddannelser, ændres til »lønudgifter«.

Der er med forslaget ikke tilsigtet realitetsændring af den nævnte bestemmelse, men tale om ny terminologi. Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 60

Efter § 66 u, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser, kan euv udbydes af skoler, institutioner og virksomheder, der er godkendt til at udbyde det pågældende hovedforløb. Bestemmelsen regulerer, at skoler, der alene er godkendt til en uddannelses grundforløb, ikke kan optage elever over 25.

Det foreslås at ophæve § 66 u, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser.

Bestemmelsen er en overset reminiscens fra den tidligere voksenuddannelse, GVU, som ophørte med erhvervsuddannelsesreformen i 2015. GVU omfattede kun den målgruppe, der i dag er målgruppe for euv1, og kunne kun gennemføres på udbydere af erhvervsuddannelsers hovedforløb. Da optagelse til et grundforløb efter modellen om euv i dag er muligt på alle udbydere af den ønskede erhvervsuddannelse for elever fra 25 år tilsvarende som for elever under 25, foreslås reglen i § 66 u, stk. 3, ophævet i overensstemmelse hermed. Grundforløbsskolerne vil med ophævelsen af stk. 3, være forpligtet til at udarbejde den forudsatte realkompetencevurdering i samarbejde med den relevante hovedforløbsskole med henblik på at sikre den fornødne kvalitet. Erhvervsuddannelsesbekendtgørelsen vil blive justeret i overensstemmelse hermed.

Til nr. 61

Det følger af § 66 x i lov om erhvervsuddannelser, at de faglige udvalg bestemmer indholdet i regler for elevers fritagelse for skole- og praktikdele.

Det foreslås, at »skole- og praktikdele« i § 66 x, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser ændres til »skole- og oplæringsdele«.

Der er med forslaget ikke tilsigtet realitetsændring af den nævnte bestemmelse, men tale om ny terminologi. Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 2

Til nr. 1

Lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag anvender den nuværende terminologi inden for erhvervsuddannelserne. I lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag betegnes personer under erhvervsuddannelse således som elever, uanset om disse personer befinder sig på en erhvervsuddannelses grundforløb eller hovedforløb, og uanset om disse personer har en uddannelsesaftale med en arbejdsgiver eller ej. I § 8, stk. 2, § 10, stk. 2, § 12 d, stk. 1, § 13, § 15 e, stk. 4, nr. 2, og § 22, stk. 3, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag er skolepraktikelever nævnt specifikt, mens det i lovens øvrige bestemmelser fremgår af lovteksten eller af konteksten, hvilken (anden) elevtype, der er tale om.

Det foreslås at ændre betegnelsen »elev« til »elev eller lærling« overalt i loven.

Det foreslåede er en konsekvens af forslaget om ændret terminologi på erhvervsuddannelsesområdet, hvor det foreslås, at betegnelsen »elev« ændres til »elev eller lærling«.

Der er med forslaget ikke tilsigtet realitetsændringer af de nævnte bestemmelser.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag anvender den nuværende terminologi inden for erhvervsuddannelserne. I lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag betegnes personer under erhvervsuddannelse således som elever, uanset om disse personer befinder sig på en erhvervsuddannelses grundforløb eller hovedforløb, og uanset om disse personer har en uddannelsesaftale med en arbejdsgiver eller ej. I § 8, stk. 2, § 10, stk. 2, § 12 d, stk. 1, § 13, § 15 e, stk. 4, nr. 2, og § 22, stk. 3, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag er skolepraktikelever nævnt specifikt, mens det i lovens øvrige bestemmelser fremgår af lovteksten eller af konteksten, hvilken (anden) elevtype, der er tale om.

Det foreslås at ændre betegnelsen »eleven« til »eleven eller lærlingen« overalt i loven bortset fra i § 26 a, stk. 1.

Det foreslåede er en konsekvens af forslaget om ændret terminologi på erhvervsuddannelsesområdet, hvor det foreslås, at betegnelsen »elev« ændres til »elev eller lærling«.

Der er med forslaget ikke tilsigtet realitetsændringer af de nævnte bestemmelser.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Det følger af § 5 c, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser, at optagelse på en skole til en uddannelses hovedforløb som hovedregel er betinget af, at eleven har gennemført 2. del af et adgangsgivende grundforløb, eller har mindst tilsvarende kvalifikationer, og at eleven endvidere har indgået uddannelsesaftale.

Det fremgår af § 5 c, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser, at en skole kan optage elever uden uddannelsesaftale til en skoleperiode i et hovedforløb, hvis eleven har gennemført grundforløbets 2. del og de eventuelt forudgående skoleperioder i hovedforløbet og eleven er eller umiddelbart før optagelsen til skoleperioden i hovedforløbet har været i lønnet beskæftigelse i udlandet af passende varighed og med uddannelsesformål inden for arbejdsområder og funktioner, som indgår i praktikuddannelsen i erhvervsuddannelsen. Skolen underretter vedkommende faglige udvalg eller udvalg, der varetager opgaver og funktioner som fagligt udvalg, om optagelsen.

Det fremgår af § 31, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser, at praktikuddannelsen som hovedregel foregår på en eller flere virksomheder, der er godkendt af det faglige udvalg, og på grundlag af en uddannelsesaftale mellem eleven og virksomheden. I medfør af § 31, stk. 4, træffer skolen afgørelse om, hvorvidt praktikuddannelse i form af beskæftigelse i udlandet, jf. § 5 c, stk. 2, kan sidestilles med praktikuddannelse i henhold til stk. 1.

Kapitel 4 om mobilitetsfremmende ydelse i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag anvender betegnelsen »praktik i udlandet« om beskæftigelse i udlandet omfattet af § 5 c, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser.

Det foreslås at ændre betegnelsen »praktik i udlandet« til »beskæftigelse i udlandet« overalt i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Det foreslåede skal ses i lyset af, at lov om erhvervsuddannelser ikke foreslås ændret på dette punkt, og at det findes hensigtsmæssigt at opdatere ordlyden af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, således at de to love anvender samme terminologi.

Der er med forslaget ikke tilsigtet realitetsændringer af reglerne om mobilitetsfremmende ydelser.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 2, nr. 15, 16, 22 og 33, og bemærkningerne hertil samt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Det følger af § 1, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag er en selvejende institution, der har til formål at administrere refusions- og tilskudsordninger, der skal medvirke til at skaffe det fornødne antal praktikpladser for uddannelsessøgende.

Lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vedrører - ud over ydelser i relation til praktikpladser inden for erhvervsuddannelserne - også ydelser i relation til uddannelser, som bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag har sidestillet med erhvervsuddannelser. Eksempelvis er det i relation til lønrefusion for tiden erhvervsfiskeruddannelsen, farmakonomuddannelsen og lokomotivføreruddannelsen, der er sidestillet.

Det foreslås, at betegnelsen »praktikpladser« i § 1, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ændres til »praktik- og lærepladser«.

Det foreslåede er en konsekvens af forslaget om ændret terminologi på erhvervsuddannelsesområdet, hvor betegnelsen »praktikplads« foreslås ændret til »læreplads«. Det foreslås derimod ikke at ændre terminologien på andre uddannelsesområder, hvorfor betegnelsen »praktikplads« i § 1, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag foreslås ændret til »praktik- og lærepladser«.

Der er med forslaget ikke tilsigtet realitetsændringer af lovens formålsbestemmelse.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

Det følger af § 4, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag yder refusion til arbejdsgivere, der i henhold til uddannelsesaftale har udbetalt løn under skoleophold til elever under erhvervsuddannelse i overensstemmelse med lovgivningen for disse uddannelser og til elever under uddannelser, der efter beslutning truffet af bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan sidestilles med erhvervsuddannelser.

Det foreslås, at betegnelsen »elever under erhvervsuddannelse« i § 4, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ændres til »elever eller lærlinge«.

Det foreslåede er en konsekvens af forslaget om ændret terminologi på erhvervsuddannelsesområdet, hvor det foreslås, at betegnelsen »elev« ændres til »elev eller lærling«.

Der er med forslaget ikke tilsigtet realitetsændringer af bestemmelsen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 6

Det følger af § 4, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag yder refusion til de i § 2 nævnte arbejdsgivere, der i henhold til uddannelsesaftale har udbetalt løn under skoleophold til elever under erhvervsuddannelse i overensstemmelse med lovgivningen for disse uddannelser og til elever under uddannelser, der efter beslutning truffet af bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan sidestilles med erhvervsuddannelser.

Efter § 4, stk. 2, ydes refusion efter stk. 1 med en særlig takst for voksne for elever, der ved uddannelsesaftalens påbegyndelse er fyldt 25 år, såfremt arbejdsgiveren udbetaler voksenelevløn. Udbetales almindelig elevløn, ydes refusion med de takster, der gælder for elever under 25 år. For elever, der er omfattet af § 66 y, stk. 1, nr. 1, i lov om erhvervsuddannelser, kan arbejdsgiveren tidligst opnå ret til lønrefusion efter stk. 1 fra det tidspunkt, hvor arbejdsgiveren forinden har beskæftiget den pågældende på fuld tid i sammenhængende 3 måneder eller ved deltidsbeskæftigelse i en sammenhængende periode, der svarer til 3 måneders fuldtidsbeskæftigelse. 3. pkt. finder anvendelse, uanset om arbejdsgiveren udbetaler voksenelevløn eller almindelig elevløn.

Efter § 4, stk. 3, ydes der ikke refusion, såfremt der for arbejdsgiveren udføres produktivt arbejde som led i skoleopholdene af et omfang svarende til den udbetalte løn, og efter § 4, stk. 4 fastsætter bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag regler om betingelser for udbetaling af refusionsbeløb samt regler om helt eller delvist bortfald af lønrefusion, når arbejdsgiveren samtidig modtager støtte til praktikpladsen i henhold til anden lovgivning.

Taksterne for lønrefusion fastsættes i de årlige finanslove efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf. § 5, stk. 1. Staten afholder en del af de udgifter til lønrefusion efter stk. 1, som vedrører supplerende undervisning, der er studieforberedende, i en erhvervsuddannelses grundforløb og hovedforløb, jf. § 24, stk. 2, og § 33 a i lov om erhvervsuddannelser, jf. § 5, stk. 2, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Det foreslås, at der i § 4, stk. 1, indsættes som 2. pkt., at lønrefusion efter 1. pkt. kan udgøre mere end 100 pct. af den udbetalte løn under skoleophold.

Med forslaget vil Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kunne yde lønrefusion på mere end 100 pct. af den løn, arbejdsgiveren har udbetalt under elevens skoleophold. Med "løn" menes der efter Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags faste praksis efter gældende § 4, stk. 1, den rene løn, dvs. ekskl. pension m.v.

Det foreslåede vil også kunne finde anvendelse i forhold til elever omfattet af § 4, stk. 2, dvs. elever, der ved uddannelsesaftalens påbegyndelse er fyldt 25 år, og som udløser lønrefusion, og elever der er omfattet af § 66 y, stk. 1, nr. 1, i lov om erhvervsuddannelser (EUV1-elever), og som udløser lønrefusion.

Der er med forslaget ikke tilsigtet øvrige ændringer af reglerne om lønrefusion, herunder i forhold til at taksterne for lønrefusion fastsættes i de årlige finanslove efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf. lovens § 5, stk. 1. Det vil således fremgå af de årlige finanslove, hvilke typer af uddannelsesaftaler der i givet fald vil udløse den foreslåede forhøjede lønrefusion. Det vil - sammenholdt med lovforslagets § 2, nr. 9 - også fremgå af de årlige finanslove, med hvilken procentsats og med hvilke takster, den forhøjede lønrefusion vil ydes. De uddannelsesaftaler, der ikke vil udløse forhøjet lønrefusion, vil i stedet udløse lønrefusion efter de ordinære takster (herunder den særlige takst efter § 4, stk. 2) for lønrefusion i de årlige finanslove.

Til nr. 7

Lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag anvender den nuværende terminologi inden for erhvervsuddannelserne. I lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag betegnes personer under erhvervsuddannelse således som elever, uanset om disse personer befinder sig på en erhvervsuddannelses grundforløb eller hovedforløb, og uanset om disse personer har en uddannelsesaftale med en arbejdsgiver eller ej. I § 8, stk. 2, § 10, stk. 2, § 12 d, stk. 1, § 13, § 15 e, stk. 4, nr. 2, og § 22, stk. 3, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag er skolepraktikelever nævnt specifikt, mens det i lovens øvrige bestemmelser fremgår af lovteksten eller af konteksten, hvilken (anden) elevtype, der er tale om.

Det foreslås, at betegnelsen »elever« tre steder i § 4, stk. 2, to steder i § 6, stk. 1, 2. pkt., to steder i § 7, 1. pkt., i § 8, stk. 1, § 9, stk. 1, § 9, stk. 3, § 11, stk. 1, 1. pkt., § 12 b, stk. 2, § 12 c, stk. 3, 3. pkt., overskriften til kapitel 6 a, § 17 b, 1. og 2. pkt., § 20, stk. 3, to steder i § 21 b, stk. 2, 2. pkt., tre steder i § 21 b, stk. 4, nr. 2, og i § 21 d, stk. 3, 3. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ændres til »elever og lærlinge«.

Det foreslåede er en konsekvens af forslaget om ændret terminologi på erhvervsuddannelsesområdet, hvor det foreslås, at betegnelsen »elev« ændres til »elev eller lærling«.

Der er med forslaget ikke tilsigtet realitetsændringer af de nævnte bestemmelser.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 8

Det følger af § 4, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag yder refusion til de arbejdsgivere, der i henhold til uddannelsesaftale har udbetalt løn under skoleophold til elever under erhvervsuddannelse i overensstemmelse med lovgivningen for disse uddannelser og til elever under uddannelser, der efter beslutning truffet af bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan sidestilles med erhvervsuddannelser. For tiden er erhvervsfiskeruddannelsen, farmakonomuddannelsen og lokomotivføreruddannelsen sidestillet.

Det følger af § 4, stk. 4, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag fastsætter regler om betingelser for udbetaling af refusionsbeløb samt regler om helt eller delvist bortfald af lønrefusion, når arbejdsgiveren samtidig modtager støtte til praktikpladsen i henhold til anden lovgivning.

Det foreslås, at betegnelsen »praktikpladsen« i § 4, stk. 4, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ændres til »praktik- eller lærepladsen«.

Det foreslåede er en konsekvens af forslaget om ændret terminologi på erhvervsuddannelsesområdet, hvor betegnelsen »praktikplads« foreslås ændret til »læreplads«. Det foreslås derimod ikke at ændre terminologien på andre uddannelsesområder, hvorfor betegnelsen »praktikplads« i § 4, stk. 4, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag foreslås ændret til »praktik- eller lærepladsen«.

Der er med forslaget ikke tilsigtet realitetsændringer af bestemmelsen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 9

Det følger af § 5, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at taksterne for lønrefusion fastsættes i de årlige finanslove efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Staten afholder en del af de udgifter til lønrefusion efter stk. 1, som vedrører supplerende undervisning, der er studieforberedende, i en erhvervsuddannelses grundforløb og hovedforløb, jf. § 24, stk. 2, og § 33 a i lov om erhvervsuddannelser, jf. § 5, stk. 2, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Det foreslås, at der i § 5, stk. 1, indsættes et nyt 2. pkt., hvorefter der endvidere fastsættes i de årlige finanslove den procentandel, hvormed lønrefusion efter det foreslåede § 4, stk. 1, 2. pkt., maksimalt kan ydes i forhold til den udbetalte løn under skoleophold.

Forslaget vil indebære, at både taksterne for lønrefusion og den procentandel, hvormed lønrefusion efter det foreslåede § 4, stk. 1, 2. pkt., maksimalt kan ydes i forhold til den udbetalte løn under skoleophold, vil blive fastsat i de årlige finanslove efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Forslaget har sammenhæng med lovforslagets § 2, nr. 6, hvori det foreslås, at lønrefusion kan udgøre mere end 100 pct. af den udbetalte løn under skoleophold.

Der er med forslaget ikke tilsigtet øvrige ændringer af reglerne om lønrefusion, herunder i forhold til at taksterne for lønrefusion fastsættes i de årlige finanslove efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Det vil således fremgå af de årlige finanslove, hvilke typer af uddannelsesaftaler der i givet fald vil udløse den foreslåede forhøjede lønrefusion. Det vil også fremgå af de årlige finanslove, med hvilken procentsats og med hvilke takster, den forhøjede lønrefusion vil ydes. De uddannelsesaftaler, der ikke vil udløse forhøjet lønrefusion, vil i stedet udløse lønrefusion efter de ordinære takster for lønrefusion i de årlige finanslove.

Til nr. 10

Lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag anvender den nuværende terminologi inden for erhvervsuddannelserne. I lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag betegnes personer under erhvervsuddannelse således som elever, uanset om disse personer befinder sig på en erhvervsuddannelses grundforløb eller hovedforløb, og uanset om disse personer har en uddannelsesaftale med en arbejdsgiver eller ej. I § 8, stk. 2, § 10, stk. 2, § 12 d, stk. 1, § 13, § 15 e, stk. 4, nr. 2, og § 22, stk. 3, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag er skolepraktikelever nævnt specifikt, mens det i lovens øvrige bestemmelser fremgår af lovteksten eller af konteksten, hvilken (anden) elevtype, der er tale om.

Det foreslås, at betegnelsen »elevers« i overskriften til kapitel 2 a, § 5 a, stk. 1, 1. pkt., § 7 a, stk. 2, og § 17 b, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ændres til »elevers og lærlinges«.

Det foreslåede er en konsekvens af forslaget om ændret terminologi på erhvervsuddannelsesområdet, hvor det foreslås, at betegnelsen »elev« ændres til »elev og lærling«.

Der er med forslaget ikke tilsigtet realitetsændringer af de nævnte bestemmelser.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 11

Det følger af § 5 a, stk. 1, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag dækker udgifter til elevers nødvendige eller aftalte ophold på kostafdelinger under skoleophold som led i en erhvervsuddannelse.

Det følger af § 5 a, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan bestemme, at ordningen også finder anvendelse i forhold til udgifter til elevers nødvendige eller aftalte ophold på kostafdelinger under skoleophold som led i en uddannelse, som kan sidestilles med erhvervsuddannelser, jf. § 4, stk. 1, hvis eleverne har ophold på kostafdelinger som nævnt i regler udstedt i medfør af § 49, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser.

Det følger af § 6, stk. 1, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag yder tilskud til befordringsudgifter, som arbejdsgiveren har afholdt i forbindelse med elevens skoleophold.

Det foreslås, at betegnelsen » elevens« i § 5 a, stk. 2, og § 6, stk. 1, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ændres til »elevens eller lærlingens«.

Det foreslåede er en konsekvens af forslaget om ændret terminologi på erhvervsuddannelsesområdet, hvor det foreslås, at betegnelsen »elev« ændres til »elev eller lærling«.

Der er med forslaget ikke tilsigtet realitetsændringer af de nævnte bestemmelser.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 12

Der findes ikke regler i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, der hjemler tilskud til kommuner vedrørende udgifter i perioden mellem grund- og hovedforløbet til løn til elever på 25 år eller derover på uddannelsen til social- og sundhedsassistent. Det foreslås, at der efter kapitel 2 a i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag indsættes et nyt kapitel 2 b om tilskud til kommuner vedrørende lønudgifter til visse elever og lærlinge mellem grund- og hovedforløbet.

Efter det foreslåede § 5 b, stk. 1, skal Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag yde tilskud til kommuner vedrørende lønudgifter imellem grundforløbet og hovedforløbet pr. elev eller lærling, der opfylder følgende betingelser:

1) Vedkommende er optaget på erhvervsuddannelsen til social- og sundhedsassistent.

2) Vedkommende har indgået en uddannelsesaftale med en kommune, der omfatter mindst 2. del af grundforløbet og hovedforløbet.

3) Vedkommende er fyldt 25 år senest ved uddannelsesaftalens påbegyndelse.

4) Vedkommende har opnået kvalifikation til hovedforløbet under uddannelsesaftalens varighed og efterfølgende har påbegyndt hovedforløbet.

Det foreslås, at tilskuddet udbetales automatisk på baggrund af registerdata indberettet af institutionerne til brug for udbetaling af lønrefusion, dog forventes ordningen indledningsvis implementeret ved, at registerdata modtages fra Styrelsen for It og Læring.

Styrelsen for It og Læring vil i den forbindelse skulle lave et udtræk af eksisterende data i det praktikpladsadministrative system mhp. at identificere de elever, som opfylder betingelserne i det foreslåede stk. 1. Udtrækket vil bl.a. indeholde oplysninger om uddannelsesaftale, elevtype og SE-numre for kommuner og danne grundlaget for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags beregning af tilskuddet til kommunerne, indtil en løsning, der baserer sig på Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags egne registre kan implementeres.

Det bemærkes for så vidt angår det foreslåede § 5 b, stk. 1, nr. 4, at et centralt element i datagrundlaget er skolernes indberetninger af hhv. kvalifikationer og skoleophold. Det nuværende datagrundlag i det praktikadministrative system, hvorfra datatræk vil komme indledningsvist, giver således ikke mulighed for helt konsistent og korrekt at se, på hvilken dato en elevs grundforløb 2 afsluttes, og hvornår elevens hovedforløb starter. Overgangen fra grundforløb 2 til hovedforløb kan i en del tilfælde kun afledes af de skoleophold, der registreres om eleven. I forhold til denne betingelse vil der således blive set på datoen for registreringen af den kvalifikation til hovedforløb, som uddannelsesaftalen er baseret på, og datoen for indgåelsen af uddannelsesaftalen - og efterfølgende om der kommer et skoleophold under samme hovedforløb.

Udtrækket fra Styrelsen for It og Læring sendes til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. På baggrund af dette udtræk beregnes og udbetales et samlet beløb pr. SE nummer. Samtidig fremsendes afgørelse med grundlag for udbetaling til modtagere.

Det er hensigten, at udsøgning af data på sigt skal foregå ved udsøgning i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags egne registre, herunder verificeringen af, hvorvidt en elev er startet på hovedforløbet. Når løsningen er endeligt implementeret, beregnes og udbetales tilskud fremadrettet på baggrund af udtræk i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags egne registre.

Det bemærkes, at såfremt en kommune måtte henvende sig med anbringende om, at kommunen ikke har modtaget det tilskud, som kommunen er berettiget til efter den foreslåede ordning, skal sagen behandles af Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Det følger af artikel 6, stk. 1, i databeskyttelsesforordningen, at behandling af personoplysninger kun er lovlig, hvis og i det omfang mindst ét forhold i databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra a-f er opfyldt. Efter artikel 6, stk. 1, litra c, er behandling lovlig, hvis og i det omfang behandlingen er nødvendig for at overholde en retlig forpligtelse, som påhviler den dataansvarlige. Efter artikel 6, stk. 1, litra e, er behandlingen endvidere lovlig, hvis og i det omfang behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse eller som henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt.

Efter forslaget vil Styrelsen for It og Læring indledningsvis skulle lave et dataudtræk med henblik på, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan udbetale det foreslåede tilskud til kommunerne efter nærmere angivne betingelser, hvilket vil sige, at kendskab til uddannelsesaftalens længde, elevens alder m.v. er en forudsætning for sagsbehandlingen i Styrelsen for It og Læring. Sagsbehandlingen i Styrelsen for It og Læring er nødvendig af hensyn til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags mulighed for at kunne udbetale tilskuddene og dermed nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse.

Efter forslaget vil Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag være forpligtet til at udbetale tilskud til kommuner, hvorfor modtagelsen af de nævnte oplysninger om eleverne fra Styrelsen for It og Læring er en forudsætning for sagsbehandlingen i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Tilsvarende vil være tilfældet, når udsøgning af data på sigt skal foregå ved udsøgning i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags egne registre. Det bemærkes, at start på hovedforløbet vil blive kvalificeret ved, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag verificerer, hvorvidt der for en konkret elev er udbetalt lønrefusion for et skoleophold på hovedforløbet.

Det vurderes på denne baggrund, at den beskrevne behandling af elevens personoplysninger vil kunne ske ud fra det behandlingsgrundlag, der følger af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e. Hertil kommer, at det følger af databeskyttelseslovens § 11, stk. 1, at offentlige myndigheder kan behandle oplysninger om personnummer med henblik på entydig identifikation eller som journalnummer.

Det skal bemærkes, at foruden kravet om behandlingshjemmel skal al behandling af elevers personoplysninger også ske under behørig iagttagelse af de øvrige databeskyttelsesretlige regler, herunder de grundlæggende principper i databeskyttelsesforordningens artikel 5. Heraf følger bl.a., at behandlingen af personoplysninger skal være gennemsigtig i forhold til den registrerede elev samt relevant og begrænset til, hvad er nødvendigt i forhold til formålet med behandlingen, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra a og c.

Efter det foreslåede § 5 b, stk. 2, vil satser for tilskuddet og den periode, for hvilken der ydes tilskud, blive fastsat i de årlige finanslove. Den periode, for hvilken der ydes tilskud, vil blive fastsat i de årlige finanslove som den seneste opgjorte gennemsnitlige varighed af perioden mellem grund- og hovedforløb. Aktuelt er denne periode på 4,3 uger.

Der forventes fastsat to satser i de årlige finanslove. En sats for elever og lærlinge, der er berettiger kommunen til almindelige lønrefusion, og en sats for elever og lærlinge, som berettiger kommunen til lønrefusion for voksenelever. Denne skelnen skyldes, at nogle elever og lærlinge ansættes af kommunale arbejdsgivere med voksenelevløn efter de gældende overenskomster. Voksenelever skal således have en højere elevløn i perioden mellem grund- og hovedforløb end elever og lærlinge, der ikke er berettiget til voksenelevløn. Derfor har kommunale arbejdsgivere en højere lønudgift for voksenelever, hvorfor der tilsvarende fastsættes et højere tilskud efter denne nye ordning for voksenelever.

Det vil være uden betydning for beregningen af tilskuddet, om der for de konkrete elever eller lærlinge er en overgang mellem grund- og hovedforløb, der er kortere eller længere end gennemsnittet på aktuelt 4,3 uger. En kommune, som har en elev, der opfylder betingelserne i det foreslåede stk. 1, vil således være berettiget til et tilskud, der beregnes som 1 elev x sats x 4,3. Niveauet på 4,3 uger vil kunne blive ændret på finansloven, såfremt den konstaterede gennemsnitlige varighed ændrer sig.

Efter det foreslåede § 5 b, stk. 3, bemyndiges bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til at fastsætte nærmere regler om afgrænsning, udbetalingsgrundlag, beregning, udbetaling, efterregulering, periodeafgrænsning og administration af ordningen i øvrigt.

Det er hensigten, at bemyndigelsen kan anvendes af bestyrelsen til at fastsætte nærmere regler om administrationen af udbetalingen, udbetalingstidspunkter, frekvens for overførsel af data, samt at der ikke sker genberegning efter udbetaling, fx som følge af omregistrering i det praktikadministrative system efter et bestemt tidspunkt.

Det foreslås, at det nye tilskud i det foreslåede kapitel 2 b finansieres af Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag gennem uddannelsesbidraget i § 18, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.8 og pkt. 3 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 13

Det følger af § 8, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag med henblik på indgåelse af uddannelsesaftaler vedrørende erhvervsuddannelser yder økonomisk støtte til elever i form af 1) rejsehjælp til søgning eller overtagelse af en praktikplads, 2) flyttehjælp ved overtagelse af en praktikplads, 3) tilskud til forsørgere til merudgifter til dobbelt husførelse, 4) tilskud i særlige tilfælde til andre boligudgifter.

I medfør af § 21 b, stk. 4, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, er det i ordningen med det praktikpladsafhængige AUB-bidrag en betingelse for merbidragsfritagelse for en nærmere bestemt periode, at et af følgende er opfyldt i hele perioden:

1) Arbejdsgiveren har ikke modtaget ansøgninger fra elever på et relevant grundforløb, der i medfør af regler udstedt i medfør af § 66, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser har pligt til at være registreret som praktikpladssøgende med en synlig profil på den centrale praktikpladsportal senest 8 uger før afslutningen af grundforløbet, eller elever, der har bestået et relevant grundforløb. Modtager arbejdsgiveren alene ansøgning fra en sådan elev, som arbejdsgiveren indgår uddannelsesaftale med i perioden, bortfalder retten til fritagelse for merbidrag for perioden nævnt i stk. 3 dog ikke. Efter behandling af modtagne ansøgninger underretter arbejdsgiveren den enkelte elevs skole, hvis eleven ikke er på eller har gennemført et relevant grundforløb.

2) Samtlige ansøgende elever på et relevant grundforløb, der i medfør af regler udstedt i medfør af § 66, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser har pligt til at være registreret som praktikpladssøgende med en synlig profil på den centrale praktikpladsportal senest 8 uger før afslutningen af grundforløbet, og samtlige ansøgende elever, der har bestået et relevant grundforløb, afslår arbejdsgiverens tilbud om en praktikplads. Efter modtagelse af afslag fra samtlige ansøgende elever underretter arbejdsgiveren den enkelte elevs skole om, at eleven har afslået den tilbudte praktikplads.

3) Der er ikke registreret elever på uddannelsen på Børne- og Undervisningsministeriets centrale praktikpladsportal, der har haft en synlig profil på portalen i 14 sammenhængende kalenderdage eller mere.

Det foreslås, at betegnelsen »praktikplads« i § 8, stk. 1, nr. 1 og 2, og to steder i § 21 b, stk. 4, nr. 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ændres til »læreplads«.

Det foreslåede er en konsekvens af forslaget om ændret terminologi på erhvervsuddannelsesområdet, hvor det foreslås, at betegnelsen »praktikplads« ændres til »læreplads«.

Der er med forslaget ikke tilsigtet realitetsændringer af de nævnte bestemmelser.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 14

Det følger af § 8, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag med henblik på indgåelse af uddannelsesaftaler vedrørende erhvervsuddannelser yder økonomisk støtte til elever i form af 1) rejsehjælp til søgning eller overtagelse af en praktikplads, 2) flyttehjælp ved overtagelse af en praktikplads, 3) tilskud til forsørgere til merudgifter til dobbelt husførelse, 4) tilskud i særlige tilfælde til andre boligudgifter.

I medfør af § 8, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, finder bestemmelsen i stk. 1, tilsvarende anvendelse vedrørende skolepraktik i erhvervsuddannelserne.

Det følger af § 10, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag yder hel eller delvis refusion af udgifter, som en arbejdsgiver har afholdt i forbindelse med udstationering af elever med en erhvervsuddannelsesaftale i udlandet, eller andre særlige udgifter i forbindelse med tilvejebringelse af praktikpladser i udlandet.

I medfør af § 10, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, kan bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag stille som vilkår for ydelse af refusion, at arbejdsgiveren i udstationeringsperioden ansætter en elev under skolepraktik i erhvervsuddannelserne.

Det følger af § 12 d, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag dækker den del af statens driftsudgifter til skolepraktik, der årligt overstiger udgiftsniveauet herfor i 2016. Beløbet efter 1. pkt. reguleres årligt med det generelle pris- og lønindeks.

Det foreslås, at betegnelsen »skolepraktik« i § 8, stk. 2, § 10, stk. 2, og § 12 d, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ændres til »skoleoplæring«.

Det foreslåede er en konsekvens af forslaget om ændret terminologi på erhvervsuddannelsesområdet, hvor det foreslås, at betegnelsen »skolepraktik« ændres til »skoleoplæring«.

Der er med forslaget ikke tilsigtet realitetsændringer af de nævnte bestemmelser.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 15

Det følger af § 9, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag yder økonomisk støtte til elever under erhvervsuddannelse, jf. § 5 c, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser med henblik på praktikuddannelse i virksomheder i udlandet.

Det foreslås, at i § 9, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ændres »praktikuddannelse i virksomheder« til: »beskæftigelse«.

Det foreslåede har sammenhæng med lovforslagets § 2, nr. 3, hvori det foreslås, at betegnelsen »praktik i udlandet« overalt i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ændres til »beskæftigelse i udlandet«.

Med det foreslåede udgår ordene »i virksomheder« af hensyn til ensretningen af den foreslåede sprogbrug. Der er med det foreslåede ikke tilsigtet nogen ændring af, at beskæftigelsen sker i virksomheder i udlandet.

Der er med forslaget ikke tilsigtet realitetsændringer af bestemmelsen.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 2, nr. 3, og bemærkningerne hertil samt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 16

Det følger af § 9, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag yder økonomisk støtte til elever under erhvervsuddannelse, jf. § 5 c, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser med henblik på praktikuddannelse i virksomheder i udlandet.

Det følger af § 9, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at støtten ydes i form af 1) tilskud m.v. nævnt i § 8, stk. 1, nr. 1-3 (dvs. rejsehjælp til søgning eller overtagelse af en praktikplads, flyttehjælp ved overtagelse af en praktikplads og tilskud til forsørgere til merudgifter til dobbelt husførelse), 2) rejsehjælp til rejsen til Danmark ved praktikperiodens afslutning, 3) tilskud til boligudgifter, 4) tilskud til andre særlige udgifter, der er begrundet i udlandsopholdet.

Det foreslås, at i § 9, stk. 2, nr. 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ændres »praktikperiodens afslutning« til »afslutning af beskæftigelsen i udlandet«.

Det foreslåede har sammenhæng med lovforslagets § 2, nr. 3, hvori det foreslås, at betegnelsen »praktik i udlandet« overalt i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ændres til »beskæftigelse i udlandet«.

Der er med forslaget ikke tilsigtet realitetsændringer af bestemmelsen.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 2, nr. 3, og bemærkningerne hertil samt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 17

Lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag anvender den nuværende terminologi inden for erhvervsuddannelserne. I lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag betegnes personer under erhvervsuddannelse således som elever, uanset om disse personer befinder sig på en erhvervsuddannelses grundforløb eller hovedforløb, og uanset om disse personer har en uddannelsesaftale med en arbejdsgiver eller ej. I § 8, stk. 2, § 10, stk. 2, § 12 d, stk. 1, § 13, § 15 e, stk. 4, nr. 2, og § 22, stk. 3, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag er skolepraktikelever nævnt specifikt, mens det i lovens øvrige bestemmelser fremgår af lovteksten eller af konteksten, hvilken (anden) elevtype, der er tale om.

Det foreslås, at betegnelsen »elever« i § 10, stk. 1, § 12 c, stk. 3, 1. pkt., to steder i § 21 b, stk. 4, nr. 1, i § 21 b, stk. 4, nr. 3, og § 21 i, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ændres til »elever eller lærlinge«.

Det foreslåede er en konsekvens af forslaget om ændret terminologi på erhvervsuddannelsesområdet, hvor det foreslås, at betegnelsen »elev« ændres til »elev eller lærling«.

Der er med forslaget ikke tilsigtet realitetsændringer af de nævnte bestemmelser.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 18

Det følger af § 10, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag yder hel eller delvis refusion af udgifter, som en arbejdsgiver har afholdt i forbindelse med udstationering af elever med en erhvervsuddannelsesaftale i udlandet, eller andre særlige udgifter i forbindelse med tilvejebringelse af praktikpladser i udlandet.

Udstationering i udlandet adskiller sig fra begrebet »praktik i udlandet« derved, at udstationering i udlandet forudsætter en uddannelsesaftale med en arbejdsgiver, hvorimod praktik i udlandet vedrører beskæftigelse i udlandet, jf. § 5 c, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser. Der henvises i den forbindelse til lovforslagets § 2, nr. 3, 22 og 33.

Det foreslås, at i § 10, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ændres »praktikpladser i udlandet« til »lærepladser i form af udstationering i udlandet«.

Det foreslåede er en konsekvens af forslaget om ændret terminologi på erhvervsuddannelsesområdet, hvor det foreslås, at betegnelsen »praktikplads« ændres til »læreplads«.

Der er med forslaget ikke tilsigtet realitetsændringer af bestemmelsen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 19

Det følger af § 11, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag yder godtgørelse til elever i hovedforløbet, jf. § 5 c, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser, når eleverne er optaget på grundlag af praktik i udlandet, jf. § 9, stk. 1. Godtgørelsen udgør samme beløb, som en arbejdsgiver efter § 5, stk. 1 (om satsen for lønrefusion), er berettiget til at modtage som lønrefusion for den pågældende elev.

Det foreslås, at betegnelsen »eleverne« i § 11, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ændres til »eleverne eller lærlingene«.

Det foreslåede er en konsekvens af forslaget om ændret terminologi på erhvervsuddannelsesområdet, hvor det foreslås, at betegnelsen »elev« ændres til »elev eller lærling«.

Der er med forslaget ikke tilsigtet realitetsændringer af bestemmelsen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 20

Det følger af § 11, stk. 4, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag yder tilskud til de faglige udvalgs udgifter til svendeprøver for erhvervsuddannelseselever uden uddannelsesaftale, der er optaget til afsluttende skoleundervisning på grundlag af praktik i udlandet.

Det foreslås, at begrebet »erhvervsuddannelseselever« i § 11, stk. 4, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ændres til »elever og lærlinge«.

Det foreslåede er en konsekvens af forslaget om ændret terminologi på erhvervsuddannelsesområdet, hvor det foreslås, at betegnelsen »elev« ændres til »elev eller lærling«.

Der er med forslaget ikke tilsigtet realitetsændringer af bestemmelsen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 21

Det følger af § 12 i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan beslutte, at bestemmelserne i §§ 6-10 (om tilskud til befordring m.v. og mobilitetsfremmende ydelser) finder tilsvarende anvendelse for andre elever end elever i erhvervsuddannelser.

Det foreslås, at der i § 12 i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag efter ordene »end elever« indsættes ordene »og lærlinge«.

Det foreslåede er en konsekvens af forslaget om ændret terminologi på erhvervsuddannelsesområdet, hvor det foreslås, at betegnelsen »elev« ændres til »elev eller lærling«.

Der er med forslaget ikke tilsigtet realitetsændringer af bestemmelsen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 22

Det følger af § 12 a i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan yde tilskud til en eller flere institutioner eller en styrelse eller anden offentlig institution under Børne- og Undervisningsministeriet, som er bemyndiget til at varetage ordningens administration, eller personer, der varetager formidling af praktikpladser i udlandet, jf. også §§ 9 og 10 (om mobilitetsfremmende ydelser til elever og arbejdsgivere).

Bestemmelsen omfatter både udstationering i udlandet, som forudsætter en uddannelsesaftale med en arbejdsgiver, og praktik i udlandet i form af beskæftigelse i udlandet, jf. § 5 c, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser.

Det foreslås, at i § 12 a i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ændres »praktikpladser i udlandet« til »beskæftigelse i udlandet og lærepladser i form af udstationering i udlandet«.

Det foreslåede har sammenhæng med lovforslagets § 2, nr. 3, hvori det foreslås, at betegnelsen »praktik i udlandet« overalt i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ændres til »beskæftigelse i udlandet«.

Det foreslåede vil endvidere indebære samme sprogbrug som foreslået i lovforslagets § 2, nr. 18, om lærepladser i form af udstationering i udlandet.

Endelig er det foreslåede en konsekvens af forslaget om ændret terminologi på erhvervsuddannelsesområdet, hvor det foreslås, at betegnelsen »praktikplads« ændres til »læreplads«.

Der er med forslaget ikke tilsigtet realitetsændringer af bestemmelsen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 23

Det følger af § 12 b, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag yder tilskud til faglige udvalg og lokale uddannelsesudvalg til vejledning om uddannelsesmuligheder, beskæftigelsesmuligheder og hjælp til aftaleindgåelse m.v. for elever og praktikvirksomheder i erhvervsuddannelserne. Udvalgene samarbejder med institutionerne og de lokale og regionale interessenter herom.

Det foreslås, at i § 12 b, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, ændres »elever og praktikvirksomheder« til »elever, lærlinge og oplæringsvirksomheder«.

Det foreslåede er en konsekvens af forslaget om ændret terminologi på erhvervsuddannelsesområdet, hvor det foreslås, at betegnelsen »elev« ændres til »elev eller lærling«.

Der er med forslaget ikke tilsigtet realitetsændringer af bestemmelsen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 24

Efter § 12 c, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag yder staten tilskud til institutioner for erhvervsrettet uddannelse og andre skoler og institutioner for formidling af visse uddannelsesaftaler med arbejdsgivere inden for lov om erhvervsuddannelser, eller formidling af praktik i udlandet, jf. § 31, stk. 4, i lov om erhvervsuddannelser. Tilskuddet ydes på grundlag af et årligt måltal.

Det foreslås, at henvisningen i § 12 c, stk. 1, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til § 31, stk. 4, i lov om erhvervsuddannelser ændres til en henvisning til § 31, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser.

Forslaget er en lovteknisk konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 17, hvori det foreslås, at § 31, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser ophæves, hvorefter § 31, stk. 3 og 4, i lov om erhvervsuddannelser vil blive § 31, stk. 2 og 3, i lov om erhvervsuddannelser.

Til nr. 25

Efter § 12 c, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag yder staten tilskud til institutioner for erhvervsrettet uddannelse og andre skoler og institutioner for formidling af visse uddannelsesaftaler med arbejdsgivere inden for lov om erhvervsuddannelser, eller formidling af praktik i udlandet, jf. § 31, stk. 4, i lov om erhvervsuddannelser. Tilskuddet ydes på grundlag af et årligt måltal.

Både ordinære uddannelsesaftaler og kombinationsaftaler (uddannelsesaftaler mellem en elev og flere virksomheder), jf. § 48, stk. 1, 1. pkt., i lov om erhvervsuddannelser, korte uddannelsesaftaler (uddannelsesaftaler, som omfatter mindst en hel skoleperiode og mindst en del af en praktikperiode af en uddannelses hovedforløb), jf. § 48, stk. 1, 3. pkt., i lov om erhvervsuddannelser, og uddannelsesaftaler om elever i ny mesterlære (uddannelsesaftaler, hvor grundforløbet for den enkelte elev helt eller delvis erstattes af grundlæggende praktisk oplæring i en virksomhed), jf. § 12, stk. 1, 4. pkt., i lov om erhvervsuddannelser, eller som EUV1 (erhvervsuddannelse for voksne i form af et standardiseret uddannelsesforløb for voksne uden grundforløb og uden praktikuddannelsesforløb men med mulighed for at modtage undervisning i og afslutte fag fra grundforløbet), jf. § 66 y, stk. 1, nr. 1, i lov om erhvervsuddannelser er omfattet af bestemmelsen.

Efter § 31, stk. 1, 1. pkt., i lov om erhvervsuddannelser foregår praktikuddannelsen på en eller flere virksomheder, der er godkendt af det faglige udvalg og på grundlag af en uddannelsesaftale mellem eleven og virksomheden. Efter § 31, stk. 4, i lov om erhvervsuddannelser kan skolen træffer afgørelse om, hvorvidt praktikuddannelse i form af beskæftigelse i udlandet, jf. lovens § 5 c, stk. 2, kan sidestilles med praktikuddannelse i henhold til stk. 1.

Det følger af § 12 c, stk. 1, 8. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at retten til tilskud bortfalder, hvis uddannelsesaftalen ophører inden prøvetidens udløb, eller hvis praktikken i udlandet ophører inden tre måneder.

Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, at udbetaling af tilskud for en uddannelsesaftale efter § 12 c, stk. 1, vil ske, når alle kriterier for tilskud er opfyldt, hvilket bl.a. indebærer, at uddannelsesaftalen først er tilskudsudløsende efter prøvetidens udløb, jf. Folketingstidende 2020-21, A, L 49 som fremsat, side 12. Før lovændringen bortfaldt retten til tilskud, hvis uddannelsesaftalen eller praktikken i udlandet ikke fik en varighed på mindst 3 måneder.

Det fremgår af forarbejderne, at hensigten med nyaffattelsen var at præcisere gældende ret og kodificere administrativ praksis. Affattelsen af det gældende 8. pkt., har imidlertid den utilsigtede virkning, at der ikke som før lovændringen kan stilles krav om varigheden af en uddannelsesaftale, men alene at prøvetiden (tre måneder) er udløbet.

Dette har betydning i forhold til EUV1-aftaler, som ikke indeholder prøvetid. EUV1-aftaler kan være tilskudsudløsende efter § 12 c, stk. 1, blot kan der ikke stilles krav om aftalens varighed.

Derudover er det praktikadministrative system - for andre aftaler end EUV1-aftaler - indrettet således, at tilskuddet kommer til udbetaling, når det er konstateret, at uddannelsesaftalen har haft en varighed af tre måneder (uanset om disse tre måneder er prøvetid eller skole). Hvis det senere måtte vise sig, at uddannelsesaftalen efterfølgende er ophævet i prøvetiden, modregnes der så for tilskuddet for den ophævede aftale i forbindelse med næstkommende udbetaling af tilskud.

Det foreslås, at § 12 c, stk. 1, 8. pkt., ophæves, og at der i stedet indsættes et nyt 8. og 9. pkt.

Efter det foreslåede § 12 c, stk. 1, 8. pkt., vil det være det en betingelse, at uddannelsesaftalen eller beskæftigelsen i udlandet får en varighed på mindst tre måneder.

Det foreslåede 8. pkt., vil som noget nyt indebære, at der for alle uddannelsesaftaler, der er omfattet af bestemmelsen, herunder EUV1-aftaler, fremadrettet vil gælde et legalt krav om varighed af mindst tre måneder.

Det foreslåede 8. pkt., vil endvidere indebære en videreførelse af det gældende krav om, at det en betingelse, at beskæftigelsen i udlandet får en varighed på mindst tre måneder. Bestemmelsen foreslås samtidig tilpasset terminologien i lov om erhvervsuddannelser.

Efter det foreslåede § 12 c, stk. 1, 9. pkt., vil retten til tilskud for uddannelsesaftaler med prøvetid bortfalde, hvis uddannelsesaftalen ophører inden prøvetidens udløb.

Det foreslåede 9. pkt., vil indebære en videreførelse af gældende ret.

Til nr. 26

Efter § 12 c, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag yder staten tilskud til institutioner for erhvervsrettet uddannelse og andre skoler og institutioner for formidling af visse uddannelsesaftaler med arbejdsgivere, der ikke har haft en uddannelsesaftale med en elev i de seneste 5 år.

Både ordinære uddannelsesaftaler og kombinationsaftaler (uddannelsesaftaler mellem en elev og flere virksomheder), jf. § 48, stk. 1, 1. pkt., i lov om erhvervsuddannelser, korte uddannelsesaftaler (uddannelsesaftaler, som omfatter mindst en hel skoleperiode og mindst en del af en praktikperiode af en uddannelses hovedforløb), jf. § 48, stk. 1, 3. pkt., i lov om erhvervsuddannelser, og uddannelsesaftaler om elever i ny mesterlære (uddannelsesaftaler, hvor grundforløbet for den enkelte elev helt eller delvis erstattes af grundlæggende praktisk oplæring i en virksomhed), jf. § 12, stk. 1, 4. pkt., i lov om erhvervsuddannelser, eller på EUV1 (erhvervsuddannelse for voksne i form af et standardiseret uddannelsesforløb for voksne uden grundforløb og uden praktikuddannelsesforløb men med mulighed for at modtage undervisning i og afslutte fag fra grundforløbet), jf. § 66 y, stk. 1, nr. 1, i lov om erhvervsuddannelser er omfattet af bestemmelsen.

Det følger af § 12 c, stk. 2, 4. pkt., at retten til tilskud bortfalder, hvis uddannelsesaftalen ophører inden prøvetidens udløb.

Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, at udbetaling af tilskud for en uddannelsesaftale efter § 12 c, stk. 2, vil ske, når alle kriterier for tilskud er opfyldt, hvilket bl.a. indebærer, at uddannelsesaftalen først er tilskudsudløsende efter prøvetidens udløb, jf. Folketingstidende 2020-21, A, L 49 som fremsat, side 14. Før lovændringen bortfaldt retten til tilskud, hvis uddannelsesaftalen ikke fik en varighed på mindst 3 måneder.

Det fremgår af forarbejderne, at hensigten med nyaffattelsen var at præcisere gældende ret og kodificere administrativ praksis. Affattelsen af det gældende 4. pkt., har imidlertid den utilsigtede virkning, at der ikke som før lovændringen kan stilles krav om varigheden af en uddannelsesaftale, men alene at prøvetiden (tre måneder) er udløbet.

Dette har betydning i forhold til EUV1-aftaler, som ikke indeholder prøvetid. EUV1-aftaler kan være tilskudsudløsende efter § 12 c, stk. 2, blot kan der ikke stilles krav om aftalens varighed.

Derudover er det praktikadministrative system - for andre aftaler end EUV1-aftaler - indrettet således, at tilskuddet kommer til udbetaling, når det er konstateret, at uddannelsesaftalen har haft en varighed af tre måneder (uanset om disse tre måneder er prøvetid eller skole). Hvis det senere måtte vise sig, at uddannelsesaftalen efterfølgende er ophævet i prøvetiden, modregnes der så for tilskuddet for den ophævede aftale i forbindelse med næstkommende udbetaling af tilskud.

Det foreslås, at § 12 c, stk. 2, 4. pkt., ophæves, og at der i stedet indsættes et nyt 4. og 5. pkt.

Efter det foreslåede § 12 c, stk. 2, 4. pkt., vil det være en betingelse, at uddannelsesaftalen får en varighed på mindst tre måneder.

Det foreslåede 4. pkt., vil som noget nyt indebære, at der for alle uddannelsesaftaler, der er omfattet af bestemmelsen, herunder EUV1-aftaler, fremadrettet vil gælde et legalt krav om varighed af mindst tre måneder.

Efter det foreslåede § 12 c, stk. 2, 5. pkt., vil retten til tilskud for uddannelsesaftaler med prøvetid bortfalder, hvis uddannelsesaftalen ophører inden prøvetidens udløb.

Det foreslåede 5. pkt., vil indebære en videreførelse af gældende ret.

Til nr. 27

Det følger af § 12 c, stk. 3, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at staten yder tilskud til institutioner for erhvervsrettet uddannelse og andre skoler og institutioner for formidling af uddannelsesaftaler med arbejdsgivere inden for lov om erhvervsuddannelser, herunder kombinationsaftaler, som indgås med elever, der er i gang med et grundforløb, og indgås for mindst hele uddannelsesforløbet herefter. Tilskuddet ydes også for uddannelsesaftaler med merkantile eux-elever indgået på det studiekompetencegivende forløb. Tilskuddet ydes ikke for uddannelsesaftaler med elever under erhvervsuddannelse i henhold til § 12, stk. 1, 4. pkt., i lov om erhvervsuddannelser. Tilskuddets størrelse fastsættes på de årlige finanslove. Retten til tilskud bortfalder, hvis uddannelsesaftalen ophører inden prøvetidens udløb.

Det foreslås, at der i § 12 c, stk. 3, 2. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag efter betegnelsen »eux-elever« indsættes ordene »og -lærlinge«.

Det foreslåede er en konsekvens af forslaget om ændret terminologi på erhvervsuddannelsesområdet, hvor det foreslås, at betegnelsen »elev« ændres til »elev eller lærling«.

Der er med forslaget ikke tilsigtet realitetsændringer af bestemmelsen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 28

Det følger af § 12 c, stk. 3, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at staten yder tilskud til institutioner for erhvervsrettet uddannelse og andre skoler og institutioner for formidling af visse uddannelsesaftaler med arbejdsgivere inden for lov om erhvervsuddannelser, som indgås med elever, der er i gang med et grundforløb, og indgås for mindst hele uddannelsesforløbet herefter. Tilskuddet ydes også for uddannelsesaftaler med merkantile eux-elever indgået på det studiekompetencegivende forløb.

Ordinære uddannelsesaftaler og kombinationsaftaler (uddannelsesaftaler mellem en elev og flere virksomheder), jf. § 48, stk. 1, 1. pkt., i lov om erhvervsuddannelser efter lov om erhvervsuddannelser, er omfattet af bestemmelsen.

Derimod kan hverken korte uddannelsesaftaler (uddannelsesaftaler, som omfatter mindst en hel skoleperiode og mindst en del af en praktikperiode af en uddannelses hovedforløb), jf. § 48, stk. 1, 3. pkt., i lov om erhvervsuddannelser, delaftaler (uddannelsesaftaler om en delvis praktikuddannelse), jf. § 66 f, stk. 1, og § 66 r, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser, eller uddannelsesaftaler med elever i ny mesterlære (uddannelsesaftaler, hvor grundforløbet for den enkelte elev helt eller delvis erstattes af grundlæggende praktisk oplæring i en virksomhed), jf. § 12, stk. 1, 4. pkt., i lov om erhvervsuddannelser, eller som EUV1 (erhvervsuddannelse for voksne i form af et standardiseret uddannelsesforløb for voksne uden grundforløb og uden praktikuddannelsesforløb men med mulighed for at modtage undervisning i og afslutte fag fra grundforløbet), jf. § 66 y, stk. 1, nr. 1, i lov om erhvervsuddannelser, udløse tilskuddet.

Det følger af § 12 c, stk. 3, 5. pkt., at retten til tilskud bortfalder, hvis uddannelsesaftalen ophører inden prøvetidens udløb.

Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, at udbetaling af tilskud for en uddannelsesaftale efter § 12 c, stk. 3, vil ske, når alle kriterier for tilskud er opfyldt, hvilket bl.a. indebærer, at uddannelsesaftalen først er tilskudsudløsende efter prøvetidens udløb, jf. Folketingstidende 2020-21, A, L 49 som fremsat, side 16. Før lovændringen bortfaldt retten til tilskud, hvis uddannelsesaftalen ikke fik en varighed på mindst 3 måneder.

Det fremgår af forarbejderne, at hensigten med nyaffattelsen var at præcisere gældende ret og kodificere administrativ praksis. Som nævnt ovenfor er det praktikadministrative system endvidere indrettet således, at tilskuddet kommer til udbetaling, når det er konstateret, at uddannelsesaftalen har haft en varighed af tre måneder (uanset om disse tre måneder er prøvetid eller skole). Hvis det senere måtte vise sig, at uddannelsesaftalen efterfølgende er ophævet i prøvetiden, modregnes der så for tilskuddet for den ophævede aftale i forbindelse med næstkommende udbetaling af tilskud.

Det foreslås, at der efter 5. pkt., i § 12 c, stk. 3, indsættes et nyt punktum, hvorefter det vil være en betingelse, at uddannelsesaftalen får en varighed på mindst tre måneder.

Forslaget vil som noget nyt indebære, at der for alle uddannelsesaftaler, der er omfattet af bestemmelsen, fremadrettet vil gælde et legalt krav om varighed af mindst tre måneder.

Det bemærkes for god ordens skyld, at eftersom EUV1-aftaler efter gældende ret ikke kan udløse tilskud efter § 12 c, stk. 3, er der ikke behov for at præcisere, at den foreslåede betingelse vedrører uddannelsesaftaler med prøvetid.

Til nr. 29

Lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag anvender den nuværende terminologi inden for erhvervsuddannelserne. I lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag anvendes betegnelsen skolepraktikydelse om den ydelse, som skoler i henhold til § 66 k i lov om erhvervsuddannelser udbetaler til elever, der er i skolepraktik.

Det foreslås, at betegnelsen »Skolepraktikydelse« i overskriften til kapitel 4 a i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ændres til »Skoleoplæringsydelse«, og at betegnelsen »skolepraktikydelse« i § 12 d, stk. 1, og § 13, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ændres til »skoleoplæringsydelse«.

Det foreslåede er en konsekvens af forslaget om ændret terminologi på erhvervsuddannelsesområdet, hvor det foreslås, at betegnelsen »skolepraktikydelse« ændres til »skoleoplæringsydelse«.

Der er med forslaget ikke tilsigtet realitetsændringer af de nævnte bestemmelser.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 30

Lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag anvender den nuværende terminologi inden for erhvervsuddannelserne. I lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag betegnes personer under erhvervsuddannelse således som elever, uanset om disse personer befinder sig på en erhvervsuddannelses grundforløb eller hovedforløb, og uanset om disse personer har en uddannelsesaftale med en arbejdsgiver eller ej. I § 8, stk. 2, § 10, stk. 2, § 12 d, stk. 1, § 13, § 15 e, stk. 4, nr. 2, og § 22, stk. 3, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag er skolepraktikelever nævnt specifikt, mens det i lovens øvrige bestemmelser fremgår af lovteksten eller af konteksten, hvilken (anden) elevtype, der er tale om.

Det foreslås, at betegnelsen »elever i skolepraktik« i § 12 d, stk. 1, tre steder i § 13, stk. 1, og i § 13, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ændres til »elever og lærlinge i skoleoplæring«, og at betegnelsen »skolepraktikelever« i § 22, stk. 3, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ændres til »elever og lærlinge i skoleoplæring«.

Det foreslåede er en konsekvens af forslaget om ændret terminologi på erhvervsuddannelsesområdet, hvor det foreslås, at betegnelserne »elever i skolepraktik« og »skolepraktikelever« ændres til »elever og lærlinge i skoleoplæring«.

Der er med forslaget ikke tilsigtet realitetsændringer af de nævnte bestemmelser.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 31

Det foreslås at indsætte § 12 e - § 12 h i et nyt kapitel 4 b om tilskud til lærepladsunderstøttende tiltag, søgning og kvalitet på erhvervsuddannelserne m.v. i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Ad § 12 e

Efter det foreslåede § 12 e, stk. 1, 1. pkt., skal Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til faglige udvalg kunne yde tilskud til projekter vedrørende lærepladsunderstøttende tiltag, søgning og kvalitet på erhvervsuddannelserne, dog ikke for erhvervsuddannelserne til social- og sundhedshjælper, social- og sundhedsassistent og pædagogisk assistent.

De faglige udvalgs projekter kan være flerårige.

Efter det foreslåede § 12 e, stk. 1, 2. pkt., skal Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kunne yde tilskud til institutioner m.v., der udbyder erhvervsuddannelse, til flerårige projekter vedrørende lærepladsunderstøttende tiltag, søgning og kvalitet på erhvervsuddannelserne, dog ikke for erhvervsuddannelserne til social- og sundhedshjælper, social- og sundhedsassistent og pædagogisk assistent, herunder med henblik på opfyldelse af de måltal, der fremgår af forslaget til § 42 a og regler fastsat i medfør heraf .

Bestemmelsen i det foreslåede 2. pkt., vil ikke kun omfatte institutioner for erhvervsrettet uddannelse, men alle udbydere af erhvervsuddannelser.

Ved udvælgelsen af projekter på institutionerne, som det faglige udvalg indstiller til tilskud, vil det være nærliggende at lægge vægt på, at det pågældende projekt må forventes at have en reel effekt. Afhængigt af de lokale uddannelsesmæssige forhold kunne det herunder eksempelvis være relevant at tillægge det betydning, at projektet må forventes at kunne bidrage positivt til opfyldelsen af de måltal, som fremgår af forslag til § 42 a i lov om erhvervsuddannelser og regler fastsat i medfør heraf. Der må under alle omstændigheder tillægges de faglige udvalg en vid skønsmargen. Eksempler på projekter vedrørende lærepladsunderstøttende tiltag, søgning og kvalitet på erhvervsuddannelserne kan være tiltag vedrørende rekruttering af elever og lærlinge, særlige indsats ved lokalt mismatch, tiltag til nedbringelse af frafald, supplerende lærepladsopsøgende indsatser, samarbejdsaftaler med erhvervsskoler om løsning af sådanne opgaver, analyser af lærepladssituationen lokalt, regionalt og nationalt, samarbejdsaftaler med andre faglige udvalg m.v.

Et fagligt udvalg vil kunne indstille, at midler udbetales til projekter i regi af hhv. udvalget selv, en eller flere institutioner m.v. eller et samarbejde mellem det faglige udvalg og en eller flere institutioner m.v. Projekter i regi af et samarbejde mellem et fagligt udvalg og en eller flere institutioner m.v. vil skulle være flerårige.

Forslaget vil indebære, at der ikke ydes tilskud til projekter i forhold til social- og sundhedsuddannelserne og uddannelsen til pædagogisk assistent.

Det foreslås i § 12 e, stk. 2, at den samlede økonomiske ramme for tilskud efter det foreslåede stk. 1 og til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags udvikling og administration af ordningen dækkes af følgende:

1) Et beløb fastsat til formålet på de årlige finanslove.

2) Tilskudsmidler, som Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ikke har disponeret over i foregående år, fx fordi de faglige udvalg har indstillet til færre projekter, end der var afsat midler til på den årlige finanslov, jf. også umiddelbart nedenfor.

3) Uforbrugte, tilbagebetalte tilskudsmidler, jf. det foreslåede stk. 9.

Ordningen foreslås finansieret af uddannelsesbidraget, jf. lovens § 18, stk. 1. Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 37.

Det foreslåede nr. 2, om tilskudsmidler, der ikke er disponeret over, vedrører fx den situation, hvor et fagligt udvalg i sin indstilling til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ikke har indstillet anvendelse af hele den økonomiske ramme, som er afsat til det pågældende udvalgs område, fx som følge af, at der ikke har kunne opnås enighed i det faglige udvalg om, hvad midlerne burde anvendes til. Sådanne midler vil blive videreført til en forhøjet ramme det efterfølgende år. Der ændres ikke dermed ved, at midlerne kan disponeres over en flerårig projektperiode, og at de pågældende midler ikke er omfattet af det foreslåede § 12 e, stk. 2, førend projektperioden er afsluttet, og det måtte vise sig, at midler skal betales tilbage i medfør af det foreslåede stk. 9, fordi de enten ikke er brugt eller er brugt på projektfremmede formål, og dermed er omfattet af det foreslåede § 12 e, stk. 2, nr. 3.

Fra og med 2022 vil den økonomiske ramme på de årlige finanslove udgøre 119 mio. kr. årligt. Såfremt der er tilskudsmidler, der ikke er disponeret over i foregående år, eller uforbrugte, tilbagebetalte midler, vil disse midler overgå til førstkommende års ramme til fordeling blandt de faglige udvalg. De 119 mio. kr. årligt kan således blive mere, såfremt midlerne ikke er anvendt fuldt ud i det seneste kalenderår.

Det bemærkes, at det vil være det samlede beløb efter nr. 1-3 med forudgående fradrag af udviklings- og administrationsomkostninger, der fordeles af Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag mellem de faglige udvalg efter det foreslåede stk. 3, jf. nedenfor.

Udvikling- og administrationsomkostninger i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ved den foreslåede ordning afholdes af den til enhver tid værende økonomiske ramme, idet bestyrelsen årligt afsætter et beløb heraf til udviklings- og administrationsomkostninger inden fordelingen af den resterende del af rammen. Såfremt der skulle påløbe merudgifter til administration hertil i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, afholdes disse udgifter af uddannelsesbidraget i § 18, stk. 1.

Det foreslås i § 12 e, stk. 3, 1. pkt., at tilskudsmidler efter det foreslåede stk. 2 fordeles mellem de faglige udvalg ud fra det gennemsnitlige antal elever og lærlinge under de enkelte udvalg i de seneste tre tilgængelige regnskabsår.

Forslaget vil indebære, at der anvendes et datagrundlag, der viser bestanden af elever og lærlinge på alle erhvervsuddannelser pr. ultimo hver måned i de seneste tre tilgængelige regnskabsår, dog ikke juni og juli måned. I opgørelsen skal der alene indgå bestandstal for grundforløb 2, hovedforløb og studiekompetencegivende forløb. I beregningen af tilskuddet medtages ikke individuelle erhvervsuddannelsesforløb eller andre erhvervsuddannelsesforløb, der ikke kan knyttes til et fagligt udvalg. Derudover indgår erhvervsuddannelserne til social- og sundhedshjælper, social- og sundhedsassistent og pædagogisk assistent ikke i beregningen, jf. 2. pkt.

På baggrund af de uddannelsesfordelte bestandstal med de ovenstående afgrænsninger udregnes, hvilken andel hver enkelt uddannelse udgør af det samlede bestandstal for perioden. Det samlede beløb til fordeling i det pågældende år fordeles på baggrund af disse andele. De beregnede beløb pr. uddannelse summeres for hvert fagligt udvalg, baseret på hvilke faglige udvalg den enkelte uddannelse er tilknyttet. Særligt for landbrugsuddannelsen gælder det, at det beregnede beløb for uddannelsen fordeles ligeligt mellem det faglige udvalg for Jordbrugets Uddannelser og det faglige udvalg for Landbrugets Lederuddannelse.

Børne- og Undervisningsministeriet vil årligt sende data til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til brug for fordelingen af den økonomiske ramme på de enkelte faglige udvalg.

Forslaget vil indebære, at midlerne for 2022 fordeles til de faglige udvalg på baggrund af elevtal beregnet som gennemsnit af 2018-2020 på uddannelserne under de faglige udvalg, da der medio 2021 endnu ikke kan beregnes et gennemsnitligt bestandstal for hele 2021. Der vil således blive tale om et års forsinkelse i elevtalsgrundlaget ved udmøntning af midlerne mellem de faglige udvalg.

Det foreslås i § 12 e, stk. 3, 2. pkt., at elever og lærlinge på erhvervsuddannelserne til social- og sundhedshjælper, social- og sundhedsassistent og pædagogisk assistent ikke vil indgå i beregningen.

Forslaget vil indebære, at erhvervsuddannelserne til social- og sundhedshjælper, social- og sundhedsassistent og pædagogisk assistent ikke indgår i beregningen af antallet af elever og lærlinge på uddannelserne under de faglige udvalg.

Det foreslås i § 12 e, stk. 4, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til brug for afgørelsen om tildeling af tilskud vil skulle indhente begrundede indstillinger fra de enkelte faglige udvalg.

Med det foreslåede er det det faglige udvalg, der indstiller midlers anvendelse til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, ikke den enkelte institution m.v.

Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil vurdere, i hvilken udstrækning administrationen af ordningen skal delegeres til Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. § 3, stk. 6, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, herunder i hvilken udstrækning sagerne skal forelægges bestyrelsen til resolution, inden der træffes afgørelse om udbetaling af tilskud.

Det faglige udvalgs indstilling må ikke hvile på utilstrækkelige oplysninger. Eftersom en stor del af forberedelsen af sagen nødvendigvis vil ligge i det faglige udvalg, der har dialogen med institutionerne, vil den begrundede indstilling skulle indeholde en beskrivelse af den sagsbehandling, som det faglige udvalg har foretaget forud for indstillingens afgivelse, jf. nedenfor i det foreslåede § 12 e, stk. 5, nr. 4.

Det foreslås i § 12 e, stk. 5, at det faglige udvalgs begrundede indstilling om tildeling af tilskud skal indeholde følgende:

1) Et udkast til afgørelse.

2) En beskrivelse af de projekter, som det faglige udvalg finder, der skal ydes støtte til, herunder hvordan de lever op til formålet med ordningen.

3) En nærmere redegørelse for de hensyn og prioriteringer, som indstillingen hviler på.

4) En beskrivelse af den sagsbehandling, som det faglige udvalg har foretaget forud for indstillingens afgivelse.

Det vil være Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, der som afgørelsesmyndighed bærer ansvaret for, at afgørelserne om udbetaling af tilskud opfylder lovgivningens krav, herunder at den sagsbehandling, som er gået forud for afgørelsen, er foretaget i overensstemmelse med gældende ret, inklusive forvaltningsrettens hjemmelskrav og sagsbehandlingsregler. De foreslåede krav til indholdet af det faglige udvalgs indstilling er opstillet med henblik på, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag skal kunne træffe afgørelse under behørig iagttagelse heraf. Selve indstillingen er således ikke en afgørelse forvaltningsretlig forstand, men derimod en foranstaltning til sikring af, at den afgørelse, som Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag træffer, er korrekt og hviler på det rette faktiske og retlige grundlag.

Det følger af det foreslåede § 12 e, stk. 5, nr. 1, at det faglige udvalgs begrundede indstilling om tildeling af tilskud skal indeholde et udkast til afgørelse.

Udkastet vil skulle opfylde de forvaltningsretlige krav til afgørelsers indhold. Dette indebærer bl.a., at afgørelsesudkastet af hensyn til de institutioner, der - uden at være indstillet til tilskud - har været i så tæt dialog med udvalget, at de har opnået partsstatus i sagen, skal være rettet til disse ud over til den indstillede tilskudsmodtager, og at afgørelsesudkastet skal opfylde forvaltningslovens krav om begrundelse.

Afgørelsesudkastet vil endvidere skulle være affattet med en sådan omhu i henseende til systematisk opbygning og sproglig klarhed, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan benytte det uden at være henvist til at foretage tilpasninger i ordlyden og opbygningen. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil dog også kunne vælge at give afgørelsen en anden systematisk udformning end det faglige udvalgs afgørelsesudkast. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil - f.eks. med henblik på at give sine afgørelser et ensartet præg og spare tid på gennemgang og tilpasning af de faglige udvalgs afgørelsesudkast - kunne fastsætte retningslinjer om de faglige udvalgs anvendelse af bestemte afgørelsesskabeloner o.l. ved udformningen af de afgørelsesudkast, som indgår i indstillingen, jf. det foreslåede stk. 11.

Det følger af det foreslåede § 12 e, stk. 5, nr. 2, at det faglige udvalgs begrundede indstilling om tildeling af tilskud skal indeholde en beskrivelse af de projekter, som det faglige udvalg finder, der skal ydes støtte til, herunder hvordan de lever op til formålet med ordningen.

Beskrivelsen vil skulle være tilstrækkelig dækkende til, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag er i stand til at konstatere, hvorvidt projektet falder ind under formålet i det foreslåede stk. 1. Beskrivelsen vil endvidere skulle være tilstrækkelig udfoldet til, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan vurdere, om det indstillede tilskudsbeløb står i et rimeligt forhold til projektets omfang.

Det følger af det foreslåede § 12 e, stk. 5, nr. 3, at det faglige udvalgs begrundede indstilling om tildeling af tilskud skal indeholde en nærmere redegørelse for de hensyn og prioriteringer, som indstillingen hviler på.

Beskrivelsen skal være tilstrækkelig dækkende til, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag er i stand til at konstatere, hvorvidt indstillingen hviler på saglige hensyn.

Endelig følger det af det foreslåede § 12 e, stk. 5, nr. 4, at det faglige udvalgs begrundede indstilling om tildeling af tilskud skal indeholde en beskrivelse af den sagsbehandling, som det faglige udvalg har foretaget forud for indstillingens afgivelse.

Indstillingen skal herunder indeholde en beskrivelse af, hvilke skoler det faglige udvalg måtte have været i dialog med, og omfanget og karakteren af denne dialog. Beskrivelsen skal være tilstrækkelig dækkende til, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag er i stand til at konstatere, hvorvidt alle nødvendige sagsbehandlingsskridt er iagttaget.

Det foreslås i § 12 e, stk. 6, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil skulle træffe afgørelse i overensstemmelse med det faglige udvalgs indstilling, medmindre indstillingen

1) falder uden for formålet, jf. det foreslåede stk. 1,

2) overskrider det beløb, der højst kan udbetales tilskud for, jf. det foreslåede stk. 3,

3) ikke opfylder de regler, som bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag har fastsat i medfør af det foreslåede stk. 11,

4) ikke har det indhold, som foreskrives i det foreslåede stk. 5, eller

5) hviler på usaglige hensyn eller på anden måde strider mod gældende ret.

Det foreslåede vil indebære, at det faglige udvalgs indstilling om, hvilke projekter der skal have tilskud, vil være bindende for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag uden for de anførte undtagelsestilfælde. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil derfor normalt ikke skulle forholde sig til de prioriteringer, hensigtsmæssigheds- og væsentlighedsvurderinger o.l., som det faglige udvalg har anlagt.

Efter det foreslåede § 12 e, stk. 6, nr. 1, træffer Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag afgørelse i overensstemmelse med det faglige udvalgs indstilling, med mindre indstillingen falder uden for formålet, jf. det foreslåede stk. 1.

Efter det foreslåede nr. 1 kan Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ikke følge en indstilling, som falder uden for formålet. Ved vurderingen af, om indstillingen falder uden for formålet, vil Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag skulle udvise betydelig tilbageholdenhed, eftersom der er tiltænkt de faglige udvalg en stor skønsmargen for, hvilke projekter der kan betragtes som tjenlige til at fremme formålet i det foreslåede stk. 1.

Efter det foreslåede § 12 e, stk. 6, nr. 2, træffer Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag afgørelse i overensstemmelse med det faglige udvalgs indstilling, med mindre indstillingen overskrider det beløb, der højst kan udbetales tilskud for, jf. det foreslåede stk. 3.

Efter det foreslåede nr. 2 kan Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ikke følge en indstilling, som overskrider det beløb, der højst kan udbetales tilskud for, jf. det foreslåede stk. 3. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag skal derfor forkaste en indstilling, der indebærer, at der skal udbetales tilskud for et beløb, der samlet overstiger den andel af tilskudsmidlerne, som ifølge det foreslåede stk. 3 er fordelt til det pågældende faglige udvalg. Derimod vil Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kunne følge en indstilling, hvorefter der skal betales tilskud for mindre end den andel, der er fordelt til udvalget. En sådan situation kan f.eks. opstå, hvis et af udvalget påtænkt projekt på en institution m.v., der udbyder erhvervsuddannelse, strander, fordi institutionen og udvalget ikke kan blive enige om tilskuddets størrelse, og der herefter ikke kan opnås enighed i udvalget om iværksættelse af et andet projekt i regi af udvalget selv, som kan fylde tilskudsrammen ud.

Efter det foreslåede § 12 e, stk. 6, nr. 3, træffer Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag afgørelse i overensstemmelse med det faglige udvalgs indstilling, med mindre indstillingen ikke opfylder de regler, som bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag måtte have fastsat i medfør af det foreslåede stk. 11.

Efter det foreslåede nr. 3 kan Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ikke følge en indstilling, som ikke opfylder de regler, som bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag måtte have fastsat i medfør af det foreslåede stk. 11. Der henvises i den forbindelse til bemærkningerne til det foreslåede stk. 11.

Efter det foreslåede § 12 e, stk. 6, nr. 4, træffer Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag afgørelse i overensstemmelse med det faglige udvalgs indstilling, med mindre indstillingen ikke har det indhold, som foreskrives i det foreslåede stk. 5.

Efter det foreslåede nr. 4 kan Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ikke følge en indstilling, som ikke har det indhold, som foreskrives i det foreslåede stk. 5. Der henvises i den forbindelse til bemærkningerne til det foreslåede stk. 5.

Efter det foreslåede § 12 e, stk. 6, nr. 5, træffer Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag afgørelse i overensstemmelse med det faglige udvalgs indstilling, med mindre indstillingen hviler på usaglige hensyn eller på anden måde strider mod gældende ret.

Efter det foreslåede nr. 5 kan Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ikke følge en indstilling, som hviler på usaglige hensyn eller på anden måde strider mod gældende ret.

Som eksempel på usaglige hensyn kan nævnes partipolitiske hensyn eller organisationsinteresser. Det vil ligeledes være udtryk for usaglige hensyn, hvis udvalget yder tilskud til to sammenlignelige projekter, men fordeler tilskudsmidlerne på en sådan måde, at den ene institution skal udvise væsentlig større nøjsomhed under gennemførelsen af sit projekt end den anden, uden at der kan gives en fornuftig forklaring herpå.

Derimod vil det normalt ikke være udtryk for usaglige hensyn, hvis udvalget under henvisning til, at beløbsrammen ikke rækker til at støtte identiske projekter på flere institutioner i en sammenlignelig situation, vælger at indstille, at der kun udbetales tilskud til et projekt på en af institutionerne. Blot skal udvalget kunne give en plausibel forklaring på, hvorfor valget er faldet på netop det pågældende projekt, og er situationerne meget ens, vil det efter omstændighederne være sagligt at lade udvælgelsen af det projekt, som indstilles til tilskud, bero på udfaldet af en lodtrækning.

Der vil som udgangspunkt foreligge usaglige hensyn, hvis det faglige udvalg lægger op til at ødsle med tilskudsmidlerne ved eksempelvis at indstille et projekt til et væsentlig større tilskud, end det er nødvendigt at yde for, at projektet kan gennemføres, men der må her indrømmes udvalget en betydelig skønsmargen.

I betingelsen om, at indstillingen ikke må stride mod gældende ret ligger også, at indstillingen ikke må hvile på en utilstrækkelig sagsoplysning eller være afgivet uden iagttagelse af eventuelle partsbeføjelser hos institutioner, der har været involveret i sagsbehandlingen. Som eksempel herpå kan nævnes den situation, at udvalget forud for afgivelsen af sin indstilling har undladt at foretage partshøring af en institution, som, forinden der kan træffes afgørelse i sagen, skal partshøres efter forvaltningslovens § 19.

Hvis Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ikke kan følge en indstilling, fordi en af undtagelserne foreligger, vil Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag normalt skulle indlede en dialog med det faglige udvalg herom med henblik på, at udvalget kan fremkomme med en fornyet indstilling, som opfylder betingelserne. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil også, hvor dette skønnes mest formålstjenligt, kunne vælge selv at reparere det mangelfulde element i indstillingen, uden at returnere sagen til det faglige udvalg med anmodning om en ny indstilling. Der vil dog kun bestå adgang til en sådan reparation, i den udstrækning Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ikke derved indskrænker den vide skønsmargen, der med ordningen er tiltænkt det faglige udvalg.

Hvis Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (evt. efter fornyet indstilling fra det faglige udvalg) ikke kan følge det faglige udvalgs indstilling, vil denne del af midlerne ikke blive udmøntet, og midlerne videreføres i så fald til en generel forhøjelse af puljen i det efterfølgende år, jf. de foreslåede § 12 e, stk. 2 og 9.

Det bemærkes, at det kan forekomme, at et fagligt udvalgs indstilling (trods evt. fornyet indstilling fortsat) indeholder flere elementer, hvoraf nogle opfylder kravene i den kommende bestemmelse, mens andre ikke gør. Det betyder normalt ikke, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil skulle forkaste indstillingen i sin helhed. Hvis Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan udskille den uproblematiske del af indstillingen fra den problematiske del af indstilling, så alene den uproblematiske del gennemføres, vil Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag træffe afgørelse i overensstemmelse hermed. Hvis Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ikke kan adskille de enkelte dele af indstillingen, må indstillingen forkastes i sin helhed med det resultat, at ingen tilskudsmidler kommer til udbetaling. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil forhøre sig om hensigtsmæssigheden af en udskillelse af dele af indstillingen hos det faglige udvalg. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil normalt tillægge det faglige udvalgs bemærkninger (fx om en indbyrdes sammenhæng mellem indstillingens enkelte dele) betydelig vægt ved sin vurdering af, hvorvidt dele af indstillingen kan udskilles.

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil i sin egenskab af afgørelsesmyndighed altid kunne give afgørelsen en anden systematisk udformning end det faglige udvalgs afgørelsesudkast. Dette kan f.eks. komme på tale, hvis udkastet er behæftet med "skønhedsfejl", eller hvis Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ønsker at give sine afgørelser et ensartet præg. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil også med henblik herpå kunne fastsætte retningslinjer om de faglige udvalgs anvendelse af afgørelsesskabeloner o.l. ved udformningen af de afgørelsesudkast, som indgår i indstillingen, jf. det foreslåede stk. 11.

Det foreslås i § 12 e, stk. 7, at i kalenderåret efter tilskuddets udbetaling indsender de faglige udvalg og de institutioner m.v., som har modtaget tilskud efter stk. 1, følgende:

1) For igangværende, flerårige projekter et delperioderegnskab for projektet og en delperiodeafrapportering om det iværksatte projekt og evt. effekter heraf.

2) For øvrige projekter et slutregnskab for projektet, inklusive en opgørelse af uforbrugte midler, og ledsagende revisorerklæring og revisionsprotokollat om anvendelse af tilskudsmidlerne, jf. dog regler udstedt i medfør af det foreslåede stk. 11, og en slutafrapportering om det iværksatte projekt og evt. effekter heraf.

De nævnte delperioderegnskaber, slutregnskaber og ledsagende revisorerklæring og revisionsprotokollat skal i første række afgives til brug for den kontrol, som Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil skulle føre med anvendelsen af tilskuddet, jf. det foreslåede stk. 8.

Det bemærkes, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ud fra delperioderegnskaber skal kunne se, om de tildelte midler til flerårige projekter anvendes løbende. Hvis det af et delperioderegnskab kan udledes, at et projekt ikke skrider fremad som forudsat, må Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag følge op på, hvorfor midlerne endnu ikke er anvendt. Det bemærkes, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ikke er afskåret fra af egen drift at gå dybere ned i delperioderegnskaber og/eller bagvedliggende dokumentation mhp. vurdering af, om midlerne anvendes inden for formålet, inden der foreligger et slutregnskab med ledsagende revisorerklæring og revisionsprotokollat.

Afrapporteringerne fra de faglige udvalg og de tilskudsmodtagende institutioner om de gennemførte aktiviteter og de effekter, der er opnået herved, vil blive sammenfattet af Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i en årlig afrapportering for tilskud ydet efter det foreslåede stk. 1 i det foregående år. Der henvises her til det foreslåede § 12 e, stk. 10.

Afrapporteringerne vil også kunne indgå i den kontrol, som Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil skulle føre med de faglige udvalgs og de tilskudsmodtagende institutioners anvendelse af de ydede tilskudsmidler, jf. det foreslåede stk. 8.

Det foreslås i § 12 e, stk. 8, 1. pkt., at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag skal påse, at de faglige udvalg og de tilskudsmodtagende institutioner m.v. anvender tilskuddet til de projekter, hvortil det er ydet.

Kontrollen med de tilskudsmodtagende faglige udvalgs og institutioners anvendelse af tilskudsmidlerne foreslås henlagt til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, da der består en naturlig sammenhæng mellem rollen som tilskudsudbetalende myndighed og rollen som kontrolmyndighed.

Det er forventningen, at kontrollen typisk vil blive gennemført med afsæt i de slutregnskaber med ledsagende revisorerklæringer og revisionsprotokollater, som de tilskudsmodtagende faglige udvalg og institutioner m.v. vil skulle aflægge og indsende til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i kalenderåret efter tilskuddets udbetaling, jf. det foreslåede stk. 7, nr. 2. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag forventes at fokusere kontrolindsatsen på de faglige udvalg og institutioner m.v., for hvilke revisorerklæringen eller protokollatet indeholder bemærkninger og anbefalinger. Omvendt vil det som udgangspunkt ikke være påkrævet at gøre de sager, hvor revisor ikke har afgivet bemærkninger eller anbefalinger, til genstand for anden behandling end konstateringen af netop dette forhold. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil dog kunne udtage et antal sager, hvor der ikke foreligger bemærkninger eller anbefalinger fra revisor, til stikprøvebaseret kontrol.

Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil i medfør af det foreslåede stk. 11 kunne fastsætte regler om revision, der understøtter ensartet revision af slutregnskaber og gør det muligt at identificere de revisorerklæringer, som indeholder bemærkninger eller anbefalinger, i en hurtig og effektiv screening. Det forudsættes, at disse regler udformes på en måde, der er forenelig med gældende revisionsstandarder o.l. Der henvises til bemærkningerne til det foreslåede stk. 11.

Også de delperioderegnskaber og delafrapporteringer, som de faglige udvalg og de tilskudsmodtagende institutioner m.v. vil skulle afgive i medfør af det foreslåede stk. 7, nr. 1, vil efter omstændighederne kunne indgå som materiale i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags kontrol.

Det bemærkes, at der kan foreligge omstændigheder, som tilsiger, at kontrol med en tilskudsmodtagers anvendelse af tilskudsmidlerne iværksættes, inden der foreligger et slutregnskab, eller at der - uden for de ovenfor omtalte tilfælde af stikprøvebaseret kontrol - vil skulle iværksættes en kontrol, uanset at revisor ikke har knyttet bemærkninger eller anbefalinger til et allerede afgivet slutregnskab. Det kan f.eks. være konkrete henvendelser til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag eller presseomtale, som tyder på, at et fagligt udvalg eller en institution gennemfører projektfremmede aktiviteter ud fra en fejlagtig antagelse om, at aktiviteterne er projektrelevante. Hvis kontrollen bekræfter denne mistanke, vil Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag skulle meddele udvalget henholdsvis institutionen, at udgifter afholdt til de nævnte aktiviteter ikke vil kunne medtages i slutregnskabet, eller - hvis slutregnskabet allerede er afgivet - træffe afgørelse om, at udgifter afholdt til de nævnte aktiviteter er at betragte som uforbrugte midler og skal tilbagebetales.

Det foreslås i § 12 e, stk. 8, 2. pkt., at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i den forbindelse vil kunne udstede påbud til tilskudsmodtagende faglige udvalg og tilskudsmodtagende institutioner m.v. om at anvende tilskuddet til de projekter, hvortil det er ydet.

Kontrollen med de tilskudsmodtagende faglige udvalgs og institutioners anvendelse af tilskudsmidlerne foreslås som nævnt henlagt til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, da der består en naturlig sammenhæng mellem rollen som tilskudsudbetalende myndighed og rollen som kontrolmyndighed. I denne opgave ligger ikke kun en kontrol af, at tildelte tilskudsmidler ikke benyttes til andre formål end de formål, hvortil de udbetalt, men også en kontrol med, at de projekter, hvortil der udbetalt tilskud, overhovedet bliver gennemført.

Medmindre der måtte indtræde saglige årsager til at afbryde et iværksat projekt, hvortil der er ydet tilskud (f.eks. klare indikationer af ringere effekt end oprindelig antaget), forudsættes de tilskudsmodtagende udvalg og institutioner m.v. at fremme de projekter, hvortil tilskuddet er udbetalt. Ved mistanke om, at et projekt, hvortil der er ydet tilskud, står stille uden fornuftig grund, kan Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag iværksætte en kontrol med, om der er den forudsatte fremdrift i projektet, og - dersom kontrollen kan bekræfte mistanken - udstede påbud til udvalget eller institutionen m.v. om at anvende tilskuddet til de projekter, hvortil det er ydet.

Det foreslås i § 12 e, stk. 9, 1. pkt., at de faglige udvalg og de institutioner m.v., som har modtaget tilskud efter det foreslåede stk. 1, vil skulle tilbagebetale uforbrugte tilskudsmidler til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Differencen mellem tilskudsbeløbet og det beløb, der ifølge slutregnskabet og revisorerklæringen er brugt til projektformålet, vil blive anset som uforbrugte midler. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil normalt kunne lægge uprøvet til grund, at revisorerklæringen er fyldestgørende dokumentation for slutregnskabets rigtighed, og vil af samme grund normalt ikke være forpligtet til at gå dybere ned i regnskabet og den bagvedliggende dokumentation. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag er dog ikke afskåret fra af egen drift at vælge at gå dybere ned i regnskaber og skolers/faglige udvalgs konkrete bogføring, fx såfremt der er en begrundet mistanke om, at regnskaberne ikke afspejler den reelle ressourceanvendelse, eller på stikprøvebasis.

Midler, som er anvendt til formål, der falder ind under ordlyden af det foreslåede stk. 1, men som falder uden for det projekt, som der konkret er ydet tilskudsmidler til, skal endvidere anses som uforbrugte tilskudsmidler. Det gælder ligeledes for udgifter til tiltag, som er beslægtet med det pågældende projekt uden at falde ind under dette, sådan som det er defineret ved Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag afgørelse om tildeling af tilskud.

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil, hvor dette er mest praktisk - f.eks. hvis afklaringen af spørgsmål om projektfremmede poster i slutregnskabet er genstand for en igangværende kontrol - kunne kræve tilbagebetaling ad flere omgange, således det beløb, som på baggrund af det indsendte revisorpåtegnede regnskab er opgjort som uforbrugt, opkræves først, og restbeløbet opkræves senere.

For så vidt angår midler, som er udbetalt med henblik på anvendelse over en flerårig periode, dvs. til et flerårigt projekt, er det ikke udtryk for uforbrugte midler, at en del af det udbetalte tilskud afventer anvendelse i det følgende år.

Det foreslås i § 12 e, stk. 9, 2. pkt., at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag skal opkræve de uforbrugte tilskudsmidler hos de berørte faglige udvalg og institutioner m.v., når midlerne er opgjort.

Uforbrugte midler, som skal tilbagebetales, opgøres først i slutregnskabet.

Det foreslås i § 12 e, stk. 10, at bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag skal udarbejde en afrapportering over fordeling og anvendelse af tilskud ydet efter det foreslåede stk. 1 i det foregående år. Afrapporteringen vil skulle offentliggøres på Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags hjemmeside senest den 1. juni og tilsendes Børne- og Undervisningsministeriet og Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser til orientering.

Det foreslås i § 12 e, stk. 11, at bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om ordningen, herunder om betingelserne for ydelse af tilskuddet, tidsfrister, regnskabs-, revisions- og dokumentationskrav, herunder om undtagelser fra revisionskrav efter det foreslåede stk. 7, og udbetaling af tilskuddet. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil desuden kunne fastsætte regler om, at de faglige udvalg i kommunikationen med institutionerne m.v. om mulig indstilling om tildeling af tilskudsmidler til disse skal iagttage bestemte frister og benytte særlige formularer, skemaer el.lign. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag bemyndiges endvidere til at fastsætte nærmere regler om, at skriftlig kommunikation mellem Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, faglige udvalg og institutionerne vil skulle foregå digitalt.

Hensigten med bemyndigelsesbestemmelsen er i første række at give bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag mulighed for at udstede bekendtgørelser indeholdende regler af overvejende processtyrende karakter (frister, formkrav, skabeloner o.l.). Bestyrelsen vil bl.a. kunne fastsætte regler om, at de faglige udvalg i forbindelse med indstilling til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag om tildeling af tilskudsmidler til projekter vil skulle iagttage bestemte frister og benytte særlige formularer, skemaer el.lign. Bestyrelsen vil endvidere kunne fastsætte frister for, hvornår materiale fra institutionerne skal være de faglige udvalg i hænde. Hensigten med sådanne regler vil være at undgå, at sagerne ikke trækker unødigt i langdrag på udvalgsniveau og afstedkommer uoverskuelig sagsbehandling.

For så vidt angår regnskabs-, revisions- og dokumentationskrav vil bestyrelsen eksempelvis kunne fastsætte regler om revision, der understøtter ensartet revision af slutregnskaber og gør det muligt at identificere de revisorerklæringer, som indeholder bemærkninger eller anbefalinger, i en hurtig og effektiv screening. Bestyrelsen vil endvidere kunne fastsætte regler om, at projekter kan undtages for krav om indsendelse af en revisorerklæring og et revisionsprotokollat, hvis de tildelte midler ikke overstiger en beløbsgrænse, som forventes at være på op til 200.000 kr., og at tilskudsmodtageren alene skal indsende en ledelseserklæring, hvor ledelsen skriver under på, at midlerne er anvendt inden for formålet. Dette vil indebære derogation. Det bemærkes, at såfremt bestyrelsen fastsætter sådanne regler, vil der for projekter op til beløbsgrænsen ikke skulle foreligge en revisorerklæring og et revisionsprotokollat, som Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan tage udgangspunkt i ved varetagelsen af sin kontrolopgave. Det forudsættes i øvrigt, at sådanne regler udformes på en måde, der er forenelig med gældende revisionsstandarder o.l.

Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag bemyndiges endvidere til at fastsætte nærmere regler om, at skriftlig kommunikation mellem Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, faglige udvalg og institutionerne skal foregå digitalt.

Da de faglige udvalg er tiltænkt en bred skønsmargen med hensyn til, hvilke projekter der kan betragtes som tjenlige til at fremme formålet i det foreslåede stk. 1, forventes rækkevidden af den foreslåede § 12 e at blive nærmere fastlagt i praksis. Det er derfor også hensigten med bemyndigelsesbestemmelsen, at bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan kodificere denne praksis på bekendtgørelsesniveau. Derimod er det ikke hensigten, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag med en detaljeret indholdsmæssig regulering skal gøre indskrænkning i skønsmargenen, der er tiltænkt de faglige udvalg med hensyn til, hvilke projekter der kan betragtes som tjenlige til at fremme formålet i det foreslåede stk. 1.

Ad § 12 f

Det foreslås § 12 f, stk. 1, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil yde et driftstilskud til de faglige udvalg til løsning af udvalgenes opgaver efter lov om erhvervsuddannelser.

Forslaget vil indebære, at tilskuddet delvist skal kunne dække de driftsudgifter, der er forbundet med de faglige udvalgs varetagelse af sine opgaver.

Det foreslås i § 12 f, stk. 2, 1. pkt., at driftstilskuddet vil ydes inden for et samlet årligt beløb, hvis størrelse fastsættes i de årlige finanslove.

Det foreslåede vil indebære, at den økonomiske ramme for de samlede driftstilskud fastsættes på de årlige finanslove. Fra og med 2022 vil den økonomiske ramme udgøre 20 mio. kr. årligt.

Udgifter til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags administration af ordningen foreslås finansieret inden for de normale administrationsudgifter. Administrationsudgifter forventes dog også at være minimale, da der er tale om udbetaling af et årligt tilskud til hvert faglig udvalg på baggrund af den fordelingsnøgle, der i forvejen opgøres og beregnes til brug for fordeling af midler til projekter vedrørende lærepladsunderstøttende tiltag, søgning og kvalitet på erhvervsuddannelserne, jf. nedenfor.

Det foreslås i § 12 f, stk. 2, 2. pkt., det samlede beløb vil skulle fordeles af Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag mellem de faglige udvalg ud fra antallet af elever og lærlinge på baggrund af et gennemsnit af de seneste tre tilgængelige regnskabsår på uddannelserne under de faglige udvalg.

Forslaget vil indebære, at den økonomiske ramme fordeles på de faglige udvalg ud fra antallet af elever og lærlinge på baggrund af et gennemsnit af de seneste tre tilgængelige regnskabsår på uddannelserne under de faglige udvalg. Fordelingen sker efter samme fremgangsmåde som beskrevet i bemærkningerne til det foreslåede § 12 e, stk. 3, dog således at erhvervsuddannelserne til social- og sundhedshjælper, social- og sundhedsassistent og pædagogisk assistent vil skulle indgå i denne beregning.

Tilskuddet vil skulle medfinansiere de driftsudgifter, der er forbundet med de faglige udvalgs varetagelse af sine opgaver. Der vil ikke kunne ydes driftstilskud til det enkelte faglige udvalg ud over de driftsudgifter, som det faglige udvalg har afholdt.

Det foreslås i § 12 f, stk. 3, at bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om ordningen, herunder om betingelserne for ydelse af driftstilskuddet, tidsfrister, regnskabs-, revisions- og dokumentationskrav, herunder om undtagelser fra revisionskrav, og udbetaling af tilskuddet.

Hensigten med bemyndigelsesbestemmelsen er at give bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag mulighed for at udstede bekendtgørelser indeholdende regler af overvejende processtyrende karakter (frister, formkrav, skabeloner o.l.).

Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil kunne fastsætte nærmere regler i relation til regnskab-, revisions- og dokumentationskrav for anvendelsen af driftstilskud til faglige udvalg, der indgår i sekretariatsfællesskaber. Sekretariatsfællesskaberne forudsættes her at anvende en fordelingsnøgle til fordeling af løntimer, og revisor skal ved sin revision påse, at denne fordelingsnøgle er rimelig i forhold til det faktiske timeforbrug. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil fx kunne udstede regler om, at der udarbejdes et regnskab pr. sekretariatsfællesskab (inkl. fordelingsnøgle) med en specifikation for hvert fagligt udvalg om hvorledes driftstilskuddene er anvendt, og at der desuden skal gives forklaring på større afvigelser pr. udvalg.

Det bemærkes, at da driftstilskud til de enkelte faglige udvalg vil afhænge af uddannelsens elevbestand, kan driftstilskud til faglige udvalg for små uddannelser være forholdsvis beskedne, hvorfor bestyrelsen mht. regnskabs-, revisions- og dokumentationskrav vil kunne fastsætte nærmere regler om undtagelser fra revisionskrav. Bestyrelsen vil kunne fastsætte regler om, at regnskaber vedrørende driftstilskuddet kan undtages for krav om indsendelse af en revisorerklæring og et revisionsprotokollat, hvis de tildelte midler ikke overstiger en fastsat beløbsgrænse, og at tilskudsmodtageren alene skal indsende en ledelseserklæring, hvor ledelsen skriver under på, at midlerne er anvendt inden for formålet. Bestyrelsen vil i den forbindelse kunne fastsætter regler om, at beløbsgrænsen for faglige udvalg, der indgår i fællessekretariater skal gælde i forhold til, hvor stort et driftstilskud, der for det pågældende år samlet er ydet til udvalgene i det pågældende sekretariat.

Ad § 12 g

Det foreslås i § 12 g, stk. 1, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag skal kunne yde tilskud til uddannelsesinstitutioner og øvrige aktører til tiltag, der understøtter rekruttering og fastholdelse af elever og lærlinge, der er fyldt 18 år, på erhvervsuddannelserne.

Det er hensigten, at midlerne skal anvendes til tiltag, som kan understøtte, at flere på 18 år og derover vælger og gennemfører en erhvervsuddannelse, herunder f.eks. via grundforløb plus (GF+).

Det foreslås i § 12 g, stk. 2, at den samlede økonomiske ramme for tilskud efter det foreslåede stk. 1 dækkes af følgende:

1) Et beløb fastsat til formålet på de årlige finanslove.

2) Tilskudsmidler, som Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ikke har disponeret over i foregående år.

3) Uforbrugte, tilbagebetalte tilskudsmidler, jf. det foreslåede stk. 3.

Fra og med 2022 vil den økonomiske ramme på de årlige finanslove udgøre 5,0 mio. kr. årligt. Såfremt der er tilskudsmidler, der ikke er disponeret over i foregående år, eller uforbrugte midler, vil disse midler overgå til førstkommende års ramme. De 5,0 mio. kr. årligt kan således blive større, såfremt midlerne ikke er anvendt fuldt ud i seneste kalenderår.

Udgifter til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags administration af ordningen foreslås finansieret inden for de normale administrationsudgifter.

Det foreslås i § 12 g, stk. 3, at tilskudsmodtagere skal tilbagebetale uforbrugte dele af det udbetalte tilskud til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Udbetalte tilskud kan kræves tilbagebetalt, i det omfang tilskuddene ikke er anvendt i henhold til de betingelser og til de formål, hvortil de blev ydet. Tilskud, som tilbagebetales, videreføres til udmøntning i det efterfølgende finansår.

Det foreslås i § 12 g, stk. 4, at bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om ordningen i det foreslåede stk. 1, herunder om størrelsen af den økonomiske støtte samt betingelserne for ydelse af støtte, regnskabs-, revisions- og dokumentationskrav, herunder om undtagelser fra revisionskrav, og udbetaling af støtten.

Bemyndigelsen vil fx kunne anvendes af bestyrelsen til at fastsætte regler om, at der kan ydes tilskud til flerårige tiltag.

Bestyrelsen vil endvidere kunne fastsætte regler om, at regnskaber vedrørende tilskuddet kan undtages for krav om indsendelse af en revisorerklæring og et revisionsprotokollat, hvis de tildelte midler ikke overstiger en beløbsgrænse, som forventes at være på op til 200.000 kr., og at tilskudsmodtageren alene skal indsende en ledelseserklæring, hvor ledelsen skriver under på, at midlerne er anvendt inden for formålet.

Ad § 12 h

Der foreslås indsat en § 12 h, der ophæves igen den 1. januar 2025, jf. lovforslagets § 7, stk. 4, 1. pkt., hvortil der henvises.

Det foreslås i § 12 h, stk. 1, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag skal kunne yde tilskud til vidensinstitutioner, uddannelsesinstitutioner og andre relevante aktører til at sikre viden og udvikling på erhvervsuddannelsesområdet.

Vidensinstitutioner kan fx være Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd eller evt. relevante sektorforskningsinstitutioner.

Det er hensigten, at midlerne skal anvendes til at sikre viden og udvikling på erhvervsuddannelsesområdet med henblik på at styrke vidensgrundlaget om den del af uddannelserne, der finder sted i virksomheden, om samspillet mellem teori og praksis. Det er endvidere hensigten, at anvendelsen af midlerne skal styrke vidensgrundlaget om årsager til erhvervsuddannelseselevers frafald i grund- og hovedforløb.

Det foreslås i § 12 h, stk. 2, at den samlede økonomiske ramme for tilskud efter det foreslåede stk. 1 dækkes af følgende:

1) Et beløb fastsat til formålet på de årlige finanslove.

2) Tilskudsmidler, som Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ikke har disponeret over i foregående år.

3) Uforbrugte, tilbagebetalte tilskudsmidler, jf. det foreslåede stk. 3.

I perioden 2022-2024 vil den økonomiske ramme på de årlige finanslove udgøre 7,5 mio. kr. årligt. Såfremt der er tilskudsmidler, der ikke er disponeret over i foregående år, eller uforbrugte midler, vil disse midler overgå til førstkommende års ramme. De 7,5 mio. kr. årligt kan således blive større, såfremt midlerne ikke er anvendt fuldt ud i seneste kalenderår.

Udgifter til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags administration af ordningen foreslås finansieret inden for de normale administrationsudgifter.

Det foreslås i § 12 h, stk. 3, at tilskudsmodtagere skal tilbagebetale uforbrugte dele af det udbetalte tilskud til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Udbetalte tilskud kan kræves tilbagebetalt, i det omfang tilskuddene ikke er anvendt i henhold til de betingelser og til de formål de blev ydet. Tilskud, som tilbagebetales, videreføres til udmøntning i det efterfølgende finansår.

Efter lovforslagets § 7, stk. 4, 2. pkt., videreføres tilskud, som tilbagebetales, til udmøntning af ordningen sidste gang i finansåret 2025. For finansåret 2025 dækkes udgifterne til tilskud efter § 12 h, stk. 1 alene af tilskudsmidler, der ikke er kommet til udbetaling i det foregående år og uforbrugte, tilbagebetalte tilskudsmidler, jf. det foreslåede § 12 h, stk. 3.

Det foreslås i § 12 h, stk. 4, at bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om ordningen i det foreslåede stk. 1, herunder om størrelsen af den økonomiske støtte samt betingelserne for ydelse af støtte, regnskabs-, revisions- og dokumentationskrav, herunder om undtagelser fra revisionskrav, og udbetaling af støtten.

Bemyndigelsen vil fx kunne anvendes af bestyrelsen til at fastsætte regler om, at der kan ydes tilskud til flerårige tiltag.

Bestyrelsen vil endvidere kunne fastsætte regler om, at regnskaber vedrørende tilskuddet kan undtages for krav om indsendelse af en revisorerklæring og et revisionsprotokollat, hvis de tildelte midler ikke overstiger en beløbsgrænse, som forventes at være på op til 200.000 kr., og at tilskudsmodtageren alene skal indsende en ledelseserklæring, hvor ledelsen skriver under på, at midlerne er anvendt inden for formålet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 32

Det følger af § 13, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag administrerer udbetaling til skolerne af befordringstilskud og tilskud til værktøj, værnemidler og lign. til elever i skolepraktik samt tilskud til de faglige udvalgs udgifter til afholdelse af svendeprøver for elever i skolepraktik, jf. § 67 a, stk. 3, 1. pkt., i lov om erhvervsuddannelser. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag administrerer endvidere støtte efter § 8, stk. 2 (om mobilitetsfremmende ydelser), til elever i skolepraktik samt skoleydelse til elever i fgu-baseret erhvervsuddannelse, jf. § 66 t, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser. De udgifter, der er forbundet med ordningerne nævnt i 1. og 2. pkt., herunder administrationsudgifter, afholdes af Børne- og Undervisningsministeriet. § 22, stk. 3, 3.-5. pkt. (om budget, udbetaling og regnskab), finder tilsvarende anvendelse.

Det følger af § 22, stk. 3, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at Børne- og Undervisningsministeriet dækker Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags udgifter til befordringstilskud, værktøj, værnemidler og lignende samt tilskud til de faglige udvalgs udgifter til svendeprøve for skolepraktikelever samt mobilitetsfremmende ydelser, jf. § 13, herunder administrationsudgifter. Børne- og Undervisningsministeriet dækker endvidere Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags udgifter til skoleydelse til elever i fgu-baseret erhvervsuddannelse, jf. § 66 t, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag indsender et budget til Børne- og Undervisningsministeriet over de forventede udgifter til ordningerne. Udbetalingen til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag sker forskudsvis én gang i kvartalet med en efterfølgende årlig regulering på grundlag af et regnskab for det pågældende år. Institutioner for erhvervsrettet uddannelse aflægger regnskab for disse udgifter til Børne- og Undervisningsministeriet som en del af skolernes årsregnskab.

Det foreslås, at betegnelsen »elever i fgu-baseret erhvervsuddannelse« i § 13, stk. 1, 2. pkt., og § 22, stk. 3, 2. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ændres til »elever og lærlinge i fgu-baseret erhvervsuddannelse«.

Det foreslåede er en konsekvens af forslaget om ændret terminologi på erhvervsuddannelsesområdet, hvor det foreslås, at betegnelsen »elev« ændres til »elev eller lærling«.

Der er med forslaget ikke tilsigtet realitetsændringer af de nævnte bestemmelser.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 33

Det følger af § 15, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag fastsætter størrelsen af den økonomiske støtte efter §§ 6-10 (om tilskud til befordring m.v. og mobilitetsfremmende ydelser), § 11, stk. 4 (om tilskud til de faglige udvalgs udgifter til svendeprøver for visse elever), og § 12 a (om tilskud til institutioner m.fl., som formidler praktik i udlandet) samt betingelserne for ydelse og udbetaling af støtten.

I medfør af § 15, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, kan bestyrelsen i regler, der fastsættes efter stk. 1, tillige fastsætte, at tilskud efter kapitel 4 (om mobilitetsfremmende ydelser m.v.) ikke kan udbetales i forbindelse med praktik i bestemte lande eller andre geografisk afgrænsede områder.

Bemyndigelsen i stk. 2 omfatter både udstationering i udlandet, som forudsætter en uddannelsesaftale med en arbejdsgiver, og praktik i udlandet i form af beskæftigelse i udlandet, jf. § 5 c, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser.

Det foreslås, at i § 15, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ændres »praktik i bestemte lande« til »beskæftigelse eller lærepladser i form af udstationering i bestemte lande«.

Det foreslåede har sammenhæng med lovforslagets § 2, nr. 3, hvori det foreslås, at betegnelsen »praktik i udlandet« overalt i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ændres til »beskæftigelse i udlandet«.

Det foreslåede vil endvidere indebære samme sprogbrug som foreslået i lovforslagets § 2, nr. 18, om lærepladser i form af udstationering i udlandet.

Endelig afspejler det foreslåede forslaget om ændret terminologi på erhvervsuddannelsesområdet, hvor det foreslås, at betegnelsen »praktikplads« ændres til »læreplads«.

Der er med forslaget ikke tilsigtet realitetsændringer af bestemmelsen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 34

Med kapitel 5 c (§§ 15 e og 15 f) i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag er der etableret en midlertidig ordning med statslig bonus for 2017 for praktikpladser inden for fordelsuddannelserne og for merbeskæftigelse i praktikpladser.

Det følger af § 15 e, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at til arbejdsgivere omfattet af § 2 yder staten i overensstemmelse med stk. 2-4 og stk. 5, 1. pkt., og regler fastsat i medfør af stk. 5, 2. pkt., og stk. 6 en bonus for 2017 pr. praktikårselev med uddannelsesaftale inden for uddannelser oprettet i medfør af lov om erhvervsuddannelser. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag administrerer ordningen.

Det følger af § 15 e, stk. 2, at der alene kan ydes bonus for uddannelsesaftaler inden for de uddannelser, der er omfattet af stk. 4.

Det følger af § 15 e, stk. 3, at en praktikårselev svarer til en elev i en uddannelsesaftale af et kalenderårs varighed. Uddannelsesaftaler i henhold til § 66 f, stk. 1, og § 66 r, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser indgår ikke i beregningen af praktikårselever. Alene kalenderdage i 2017 indgår i beregningen af praktikårselever, der kan udløse bonus.

Det følger af § 15 e, stk. 4, at der i 2018 foretages en opgørelse af, hvilke fordelsuddannelser der kan udløse bonus for 2017. Det er alene uddannelserne på listen over forventede fordelsuddannelser for 2017, som børne- og undervisningsministeren godkender og offentliggør, jf. stk. 6, der indgår i opgørelsen. Følgende betingelser skal være opfyldt:

1) Andelen af uddannelsesaktive elever, som har kvalificeret sig til at påbegynde hovedforløbet på fordelsuddannelsen, og som efter 3 måneder ikke har indgået en uddannelsesaftale med en arbejdsgiver, må ikke overstige 10 pct. i 2017.

2) Andelen af elever i skolepraktik på fordelsuddannelsen må ikke overstige 15 pct. af omfanget af praktik og skolepraktik for samtlige elever på fordelsuddannelsen i 2017.

Det følger af § 15 e, stk. 5, at bonus pr. praktikårselev beregnes forholdsmæssigt af den på finansloven fastsatte pulje, som divideres med det samlede antal bonusudløsende praktikårselever i 2017. Bonus kan maksimalt udgøre 5.000 kr. pr. praktikårselev.

Det følger af § 15 e, stk. 6, at børne- og undervisningsministeren i 2017 offentliggør en liste over godkendte forventede fordelsuddannelser for 2017 på Børne- og Undervisningsministeriets hjemmeside.

Efter § 15 e, stk. 7, kan børne- og undervisningsministeren godkende, at uddannelsesaftaler inden for uddannelser sidestillet med erhvervsuddannelser, jf. § 4, stk. 1, indgår i bonusordningen. Ministeren fastsætter i givet fald regler om betingelserne for bonus. Bemyndigelsen er - sammen med bemyndigelsen i § 15 f, stk. 5, nedenfor - anvendt til at udstede bekendtgørelse nr. 1651 af 18. december 2017 om visse uddannelser sidestillet med erhvervsuddannelser, der er omfattet af statslig fordelsbonus og praktikbonus til arbejdsgivere. I denne bekendtgørelse er det fastsat, at farmakonomuddannelsen og erhvervsfiskeruddannelsen er sidestillet med erhvervsuddannelser, indgår i de to bonusordninger.

Det følger endelig af § 15 e, stk. 8, at børne- og undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om bonussens beregning, dens udbetaling, efterregulering, afskæring, herunder af efterregulering, modregning og tilbagebetaling samt om administration af ordningen i øvrigt. Bemyndigelsen er - sammen med bemyndigelsen i § 15 f, stk. 6, nedenfor - anvendt til at udstede bekendtgørelse nr. 744 af 14. juni 2017 om udbetaling af statslig fordelsbonus og praktikbonus til arbejdsgivere. Efter bekendtgørelsens § 1 beregnes og udbetales den statslige fordelsbonus af Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag på grundlag af oplysninger om registrerede uddannelsesaftaler fra Styrelsen for It og Læring samt uddannelsesaftaler registreret af Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Ved beregningen anvender Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag de oplysninger om uddannelsesaftaler, der er blevet gyldigt registeret pr. 31. marts 2018. Oplysninger, der ikke er blevet gyldigt registreret pr. 31. marts 2018, kan ikke føre til ændring af nogen arbejdsgivers bonus, og hverken berigtigelse efter denne dato af beregningen af bonus eller afgørelser om bortfald eller tilbagebetaling kan føre til ændring af bonus for andre arbejdsgivere end den, som berigtigelsen eller afgørelsen vedrører.

Det følger af § 15 f, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at til arbejdsgivere omfattet af § 2 yder staten i overensstemmelse med stk. 2-4 og stk. 5, 1. pkt., og regler fastsat i medfør af stk. 5, 2. pkt., og stk. 6 en bonus for 2017 pr. praktikårselev med uddannelsesaftale inden for uddannelser oprettet i medfør af lov om erhvervsuddannelser. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag administrerer ordningen.

Det følger af § 15 f, stk. 2, at bonus ydes for merbeskæftigelse målt i antal praktikårselever, som den pågældende arbejdsgiver har haft i perioden fra den 1. januar 2017 til og med den 31. december 2017, der overstiger gennemsnittet af den pågældende arbejdsgivers samlede antal praktikårselever i 2014-2016. For en arbejdsgiver, der har oprettet sin virksomhed i 2014, 2015 eller 2016, udregnes gennemsnittet som en forholdsmæssig del af det antal praktikårselever, som arbejdsgiveren har haft i de år, hvor virksomheden har eksisteret. Til en arbejdsgiver, der har oprettet sin virksomhed i 2017, ydes der bonus for det antal praktikårselever, som den pågældende arbejdsgiver har haft i perioden fra den 1. januar 2017 til og med den 31. december 2017.

Det følger af § 15 f, stk. 3, at en praktikårselev svarer til en elev i en uddannelsesaftale af et kalenderårs varighed. Uddannelsesaftaler i henhold til § 66 f, stk. 1, og § 66 r, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser indgår ikke i beregningen af praktikårselever. Alene kalenderdage i 2017 indgår i beregningen af praktikårselever, der kan udløse bonus.

Det følger af § 15 f, stk. 4, at bonus pr. praktikårselev beregnes forholdsmæssigt af den på finansloven fastsatte pulje, som divideres med det samlede antal bonusudløsende praktikårselever i 2017. Bonus kan maksimalt udgøre 15.000 kr. pr. praktikårselev.

Efter § 15 f, stk. 5, kan børne- og undervisningsministeren godkende, at uddannelsesaftaler inden for uddannelser sidestillet med erhvervsuddannelser, jf. § 4, stk. 1, indgår i bonusordningen. Ministeren fastsætter i givet fald regler om betingelserne for bonus. Bemyndigelsen er - sammen med bemyndigelsen i § 15 e, stk. 7, ovenfor - anvendt til at udstede bekendtgørelse nr. 1651 af 18. december 2017 om visse uddannelser sidestillet med erhvervsuddannelser, der er omfattet af statslig fordelsbonus og praktikbonus til arbejdsgivere. I denne bekendtgørelse er det fastsat, at farmakonomuddannelsen og erhvervsfiskeruddannelsen er sidestillet med erhvervsuddannelser, indgår i de to bonusordninger.

Endelig følger det af § 15 f, stk. 6, at børne- og undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om gennemsnittets beregning, bonussens beregning, bonussens udbetaling, efterregulering, afskæring, herunder af efterregulering, modregning og tilbagebetaling samt om administration af ordningen i øvrigt. Bemyndigelsen er - sammen med bemyndigelsen i § 15 e, stk. 8, ovenfor - anvendt til at udstede bekendtgørelse nr. 744 af 14. juni 2017 om udbetaling af statslig fordelsbonus og praktikbonus til arbejdsgivere.

Det foreslås, at kapitel 5 c ophæves.

Med den foreslåede ophævelse af lovens kapitel 5 c vil bekendtgørelse nr. 1651 af 18. december 2017 om visse uddannelser sidestillet med erhvervsuddannelser, der er omfattet af statslig fordelsbonus og praktikbonus til arbejdsgivere, og bekendtgørelse nr. 744 af 14. juni 2017 om udbetaling af statslig fordelsbonus og praktikbonus til arbejdsgivere bortfalde uden videre.

Baggrunden for det foreslåede er, at alene kalenderdage i 2017 indgår i beregningen af bonus i de to ordninger efter kapitel 5 c. Ordningerne er ikke blevet forlænget, og Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag udbetalte de sidste ydelser efter lovens kapitel 5 c i december 2018.

Der er med det foreslåede alene tale om en lovteknisk konsekvensændring.

Til nr. 35

Det følger af § 17 b, 2. pkt. i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at det med hensyn til udenlandske elever er en betingelse for at indgå i opgørelsen af praktikårselever efter § 21 h, stk. 2, bonus efter kapitel 5 c og tilskud efter § 21 j, at eleven opfylder de betingelser, der er nævnt i § 19, stk. 2 og 3, i lov om erhvervsuddannelser og § 15, stk. 5 og 6, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, dvs. at disse elever udløser statstilskud til den institution, som de går på.

Det foreslås, at § 17 b, 2. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ændres, således at henvisningen til bonus efter kapitel 5 c udgår.

Forslaget er en lovteknisk konsekvens af lovforslagets § 2, nr. 34, hvori lovens kapitel 5 c foreslås ophævet.

Til nr. 36

Kapitel 7 i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag har overskriften »Arbejdsgiverbidrag og praktikpladsafhængigt arbejdsgiverbidrag«.

Det foreslås, at i overskriften til kapitel 7 i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ændres ordet »praktikpladsafhængigt« til ordet »lærepladsafhængigt«.

Det foreslåede er en konsekvens af forslaget om ændret terminologi på erhvervsuddannelsesområdet, hvor betegnelsen »praktikplads« foreslås ændret til »læreplads«.

Der er med forslaget ikke tilsigtet realitetsændringer af kapitlets anvendelsesområde.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 37

Det følger af § 18, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at alle arbejdsgivere, jf. lovens § 2, årligt betaler et bidrag på 2.354 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget i 2021-pris- og -lønniveau til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Bidraget efter 1. pkt. dækker udgifter i medfør af kapitel 2 om lønrefusion (bortset fra § 5, stk. 2 om udgifter til lønrefusion, som vedrører supplerende undervisning, der er studieforberedende, i en erhvervsuddannelses grundforløb og hovedforløb), og udgifter i medfør af kapitel 2 a om dækning af udgifter til elevers ophold på kostafdelinger, kapitel 3 om tilskud til befordringsudgifter m.v., kapitel 4 om mobilitetsfremmende ydelser m.v. og kapitel 4 a om skolepraktikydelse m.v., herunder administrationsudgifter. Bidraget efter 1. pkt. dækker endvidere udviklings- og administrationsudgifter i medfør af kapitel 5 c om statslig bonus for 2017 og §§ 21 a-21 k og 26 b om det praktikpladsafhængige AUB-bidrag.

Det foreslås, at § 18, stk. 1, 2. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ændres, således at henvisningerne til kapitel 2 a, 3, 4 og 4 a ændres til henvisninger til kapitel 2 a- 4 b.

Det foreslåede vil indebære, at det foreslåede kapitel 2 b om tilskud til kommuner for lønudgifter til visse elever i lovforslagets § 2, nr. 12, og det foreslåede kapitel 4 b om tilskud til projekter vedrørende lærepladsunderstøttende tiltag, søgning og kvalitet på erhvervsuddannelserne (den foreslåede § 12 e), driftstilskud til faglige udvalg (den foreslåede § 12 f), midler til øget rekruttering af 18+-årige til erhvervsuddannelserne (den foreslåede § 12 g) og midler til sikring af viden og udvikling på erhvervsuddannelserne (den foreslåede § 12 h) i lovforslagets § 2, nr. 31, herunder administrationsudgifter, finansieres af Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag gennem uddannelsesbidraget i § 18, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Det bemærkes, at udvikling- og administrationsomkostninger i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag efter den foreslåede § 12 e afholdes af den til enhver tid værende samlede, økonomiske ramme efter det foreslåede § 12 e, stk. 2, idet bestyrelsen årligt afsætter et beløb af de afsatte midler til udviklings- og administrationsomkostninger. Såfremt der skulle påløbe merudgifter til administrationsomkostninger i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ud over det afsatte beløb, afholdes disse udgifter af uddannelsesbidraget i § 18, stk. 1.

Til nr. 38

Det følger af § 18, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at alle arbejdsgivere, jf. lovens § 2, årligt betaler et bidrag på 2.354 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget i 2021-pris- og -lønniveau til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Bidraget efter 1. pkt. dækker udgifter i medfør af kapitel 2 om lønrefusion (bortset fra § 5, stk. 2 om udgifter til lønrefusion, som vedrører supplerende undervisning, der er studieforberedende, i en erhvervsuddannelses grundforløb og hovedforløb), og udgifter i medfør af kapitel 2 a om dækning af udgifter til elevers ophold på kostafdelinger, kapitel 3 om tilskud til befordringsudgifter m.v., kapitel 4 om mobilitetsfremmende ydelser m.v. og kapitel 4 a om skolepraktikydelse m.v., herunder administrationsudgifter. Bidraget efter 1. pkt. dækker endvidere udviklings- og administrationsudgifter i medfør af kapitel 5 c om statslig bonus for 2017 og §§ 21 a-21 k og 26 b om det praktikpladsafhængige AUB-bidrag.

Det foreslås, at § 18, stk. 1, 3. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ændres, således at henvisningerne til kapitel 5 c, §§ 21 a-21 k og 26 b ændres til henvisninger til §§ 21 a-21 k, 26 b og den foreslåede 26 c.

Det foreslåede vil indebære, at udviklings- og administrationsudgifter i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ved den foreslåede § 26 c i lovforslagets § 2, nr. 48, finansieres af Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag gennem uddannelsesbidraget i § 18, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Det foreslåede vil endvidere indebære, at der ikke længere er en henvisning til lovens kapitel 5 c, som foreslås ophævet i lovforslagets § 2, nr. 34. Denne del af forslaget er således alene en lovteknisk konsekvensændring.

Til nr. 39

Det følger af § 20, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at bidrag efter § 18 (dvs. uddannelsesbidraget og VEU-bidraget pr. fuldtidsbeskæftiget medarbejder) beregnes kvartalsvis på grundlag af de samlede bidrag, som Arbejdsmarkedets Tillægspension har modtaget fra arbejdsgiveren i en forudgående 3-måneders-periode.

Det følger af § 20, stk. 4, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at der ikke betales bidrag for følgende uddannelsessøgende, der har skriftlig aftale med arbejdsgiveren om gennemførelse af et uddannelsesforhold:

1) Elever i erhvervsuddannelser, jf. lov om erhvervsuddannelser, og erhvervsgrunduddannelse, jf. lov om forberedende grunduddannelse.

2) Uddannelsessøgende i uddannelser, hvor både skoleophold og praktikophold er reguleret ved eller i henhold til lov.

3) Uddannelsessøgende i indtil 3 år i praktikuddannelse, der

a) er aftalt eller godkendt af vedkommende overenskomstparter eller vedkommende brancheorganisation eller

b) er fastsat af en offentlig myndighed som betingelse for at opnå en autorisation el.lign. eller som betingelse for at deltage i eller afslutte en videregående uddannelse.

4) Elever, der gennemgår uddannelsen til træningsterapeut på Optræningscentret i Karlslunde.

Det følger af § 20, stk. 5, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at børne- og undervisningsministeren efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag fastsætter regler om, hvilke uddannelser der berettiger til bidragsfritagelse. Bemyndigelsen er anvendt til at fastsætte regler herom i §§ 5-7 i bekendtgørelse nr. 1257 af 1. november 2013 om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Det foreslås, at § 20, stk. 4, nr. 1, i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ændres, således at nr. 1, omfatter elever og lærlinge i erhvervsuddannelser, jf. lov om erhvervsuddannelser, og elever i erhvervsgrunduddannelse, jf. lov om forberedende grunduddannelse.

Det foreslåede er en konsekvens af forslaget om ændret terminologi på erhvervsuddannelsesområdet, hvor det foreslås, at betegnelsen »elev« ændres til »elev eller lærling«.

Der er med forslaget ikke tilsigtet realitetsændringer af bestemmelsen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 40

Lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag anvender den nuværende terminologi inden for erhvervsuddannelserne. I § 21 b, stk. 1, § 21 b, stk. 3, § 21 b, stk. 4, nr. 1, 1. pkt., § 21 b, stk. 4, nr. 2, 1. pkt., og § 21 b, stk. 4, nr. 3, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag anvendes betegnelsen Børne- og Undervisningsministeriets centrale praktikpladsportal, hvormed menes ministeriets til enhver tid værende centrale praktikpladsportal.

Det følger af § 119, stk. 1, 1. pkt., i bekendtgørelse nr. 1619 af 27. december 2019 om erhvervsuddannelser, at Børne- og Undervisningsministeriet til brug for elever og virksomheder driver det elektroniske mødested praktikpladsen.dk. Praktikpladsen.dk anvendes af elever til at søge praktikplads og af virksomheder til at søge elever.

Det foreslås, at betegnelsen »praktikpladsportal« i § 21 b, stk. 1, § 21 b, stk. 3, § 21 b, stk. 4, nr. 1, 1. pkt., § 21 b, stk. 4, nr. 2, 1. pkt., og § 21 b, stk. 4, nr. 3, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ændres til »lærepladsportal«.

Det foreslåede er en konsekvens af forslaget om ændret terminologi på erhvervsuddannelsesområdet, hvor betegnelsen »praktikplads« foreslås ændret til »læreplads«.

Der er med forslaget ikke tilsigtet realitetsændringer af de nævnte bestemmelser.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 41

I medfør af § 21 b, stk. 4, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag er det i ordningen med det praktikpladsafhængige AUB-bidrag en betingelse for merbidragsfritagelse for en nærmere bestemt periode, at et af følgende er opfyldt i hele perioden:

1) Arbejdsgiveren har ikke modtaget ansøgninger fra elever på et relevant grundforløb, der i medfør af regler udstedt i medfør af § 66, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser har pligt til at være registreret som praktikpladssøgende med en synlig profil på den centrale praktikpladsportal senest 8 uger før afslutningen af grundforløbet, eller elever, der har bestået et relevant grundforløb. Modtager arbejdsgiveren alene ansøgning fra en sådan elev, som arbejdsgiveren indgår uddannelsesaftale med i perioden, bortfalder retten til fritagelse for merbidrag for perioden nævnt i stk. 3 dog ikke. Efter behandling af modtagne ansøgninger underretter arbejdsgiveren den enkelte elevs skole, hvis eleven ikke er på eller har gennemført et relevant grundforløb.

2) Samtlige ansøgende elever på et relevant grundforløb, der i medfør af regler udstedt i medfør af § 66, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser har pligt til at være registreret som praktikpladssøgende med en synlig profil på den centrale praktikpladsportal senest 8 uger før afslutningen af grundforløbet, og samtlige ansøgende elever, der har bestået et relevant grundforløb, afslår arbejdsgiverens tilbud om en praktikplads. Efter modtagelse af afslag fra samtlige ansøgende elever underretter arbejdsgiveren den enkelte elevs skole om, at eleven har afslået den tilbudte praktikplads.

3) Der er ikke registreret elever på uddannelsen på Børne- og Undervisningsministeriets centrale praktikpladsportal, der har haft en synlig profil på portalen i 14 sammenhængende kalenderdage eller mere.

Det foreslås, at betegnelsen »praktikpladssøgende« i § 21 b, stk. 4, nr. 1, 1. pkt., og § 21 b, stk. 4, nr. 2, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ændres til »lærepladssøgende«.

Det foreslåede er en konsekvens af forslaget om ændret terminologi på erhvervsuddannelsesområdet, hvor betegnelsen »praktikplads« foreslås ændret til »læreplads«.

Der er med forslaget ikke tilsigtet realitetsændringer af de nævnte bestemmelser.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 42

§ 21 b i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag opstiller betingelser for, at en arbejdsgiver ved ansøgning kan opnå fritagelse for merbidrag i ordningen med det praktikpladsafhængige AUB-bidrag.

Efter § 21 b, stk. 1 kan en arbejdsgiver fritages for at betale merbidrag for den periode, hvor arbejdsgiveren har søgt en elev via et synligt og aktuelt opslag på Børne- og Undervisningsministeriets centrale praktikpladsportal (dvs. praktikpladsen.dk) uden at indgå en uddannelsesaftale. Der kan alene ske fritagelse for merbidrag svarende til den periode, hvor opslaget har været synligt og aktuelt på Børne- og Undervisningsministeriets centrale praktikpladsportal, jf. § 21 b, stk. 3, 1. pkt.

Efter § 21 b, stk. 4, er det en betingelse for merbidragsfritagelse for perioden nævnt i stk. 3, at et af følgende er opfyldt i hele perioden:

1) Arbejdsgiveren har ikke modtaget ansøgninger fra elever på et relevant grundforløb, der i medfør af regler udstedt i medfør af § 66, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser har pligt til at være registreret som praktikpladssøgende med en synlig profil på den centrale praktikpladsportal senest 8 uger før afslutningen af grundforløbet, eller elever, der har bestået et relevant grundforløb. Modtager arbejdsgiveren alene ansøgning fra en sådan elev, som arbejdsgiveren indgår uddannelsesaftale med i perioden, bortfalder retten til fritagelse for merbidrag for perioden nævnt i stk. 3 dog ikke. Efter behandling af modtagne ansøgninger underretter arbejdsgiveren den enkelte elevs skole, hvis eleven ikke er på eller har gennemført et relevant grundforløb.

2) Samtlige ansøgende elever på et relevant grundforløb, der i medfør af regler udstedt i medfør af § 66, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser har pligt til at være registreret som praktikpladssøgende med en synlig profil på den centrale praktikpladsportal senest 8 uger før afslutningen af grundforløbet, og samtlige ansøgende elever, der har bestået et relevant grundforløb, afslår arbejdsgiverens tilbud om en praktikplads. Efter modtagelse af afslag fra samtlige ansøgende elever underretter arbejdsgiveren den enkelte elevs skole om, at eleven har afslået den tilbudte praktikplads.

3) Der er ikke registreret elever på uddannelsen på Børne- og Undervisningsministeriets centrale praktikpladsportal, der har haft en synlig profil på portalen i 14 sammenhængende kalenderdage eller mere.

Det foreslås, at henvisningen til § 66, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser i § 21 b, stk. 4, nr. 1, 1. pkt., og § 21 b, stk. 4, nr. 2, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ændres til en henvisning til § 66 c, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser, og at ordene »senest 8 uger før afslutningen af grundforløbet« ændres til: », og som mangler højst 8 uger af grundforløbet«.

Forslaget vil indebære, at der henvises til den korrekte hjemmel i lov om erhvervsuddannelser, hvorefter børne- og undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om elevernes egnethed, herunder om elevers aktivitet som praktikpladssøgende, jf. § 66 c, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser. Forslaget vil ikke indebære ændringer af indholdsmæssig karakter.

Forslaget vil endvidere indebære, at det efter § 21 b, stk. 4, nr. 1, 1. pkt., vil være en betingelse for merbidragsfritagelse for perioden nævnt i stk. 3, at arbejdsgiveren ikke har modtaget ansøgninger fra elever på et relevant grundforløb, der i medfør af regler udstedt i medfør af § 66 c, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser har pligt til at være registreret som praktikpladssøgende med en synlig profil på den centrale praktikpladsportal, og som mangler højst 8 uger af grundforløbet, eller elever, der har bestået et relevant grundforløb.

Tilsvarende vil forslaget indebære, at det efter § 21 b, stk. 4, nr. 2, 1. pkt., vil være en betingelse for merbidragsfritagelse for perioden nævnt i stk. 3, at samtlige ansøgende elever på et relevant grundforløb, der i medfør af regler udstedt i medfør af § 66 c, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser har pligt til at være registreret som praktikpladssøgende med en synlig profil på den centrale praktikpladsportal, og som mangler højst 8 uger af grundforløbet, og samtlige ansøgende elever, der har bestået et relevant grundforløb, afslår arbejdsgiverens tilbud om en praktikplads.

Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 48, hvori det foreslås, at de regler, som kan udstedes i medfør af § 66 c, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser, vil kunne indeholde krav om, at eleverne fremadrettet forpligtes til at være registeret som aktiv praktikpladssøgende ikke som nu fra de sidste 8 uger af grundforløbets 2. del, men fra påbegyndelse af grundforløbets 2. del. Det er ikke hensigten, at de foreslåede ændringer af kravene til, hvornår eleverne skal have en synlig profil på praktikpladsen.dk, skal have betydning for arbejdsgivernes mulighed for at opnå merbidragsfritagelse.

Der er med forslaget ikke tilsigtet øvrige ændringer af mulighederne for fritagelse for merbidrag.

Til nr. 43

I medfør af § 21 b, stk. 4, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag er det i ordningen med det praktikpladsafhængige AUB-bidrag en betingelse for merbidragsfritagelse for en nærmere bestemt periode, at et af følgende er opfyldt i hele perioden:

1) Arbejdsgiveren har ikke modtaget ansøgninger fra elever på et relevant grundforløb, der i medfør af regler udstedt i medfør af § 66, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser har pligt til at være registreret som praktikpladssøgende med en synlig profil på den centrale praktikpladsportal senest 8 uger før afslutningen af grundforløbet, eller elever, der har bestået et relevant grundforløb. Modtager arbejdsgiveren alene ansøgning fra en sådan elev, som arbejdsgiveren indgår uddannelsesaftale med i perioden, bortfalder retten til fritagelse for merbidrag for perioden nævnt i stk. 3 dog ikke. Efter behandling af modtagne ansøgninger underretter arbejdsgiveren den enkelte elevs skole, hvis eleven ikke er på eller har gennemført et relevant grundforløb.

2) Samtlige ansøgende elever på et relevant grundforløb, der i medfør af regler udstedt i medfør af § 66, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser har pligt til at være registreret som praktikpladssøgende med en synlig profil på den centrale praktikpladsportal senest 8 uger før afslutningen af grundforløbet, og samtlige ansøgende elever, der har bestået et relevant grundforløb, afslår arbejdsgiverens tilbud om en praktikplads. Efter modtagelse af afslag fra samtlige ansøgende elever underretter arbejdsgiveren den enkelte elevs skole om, at eleven har afslået den tilbudte praktikplads.

3) Der er ikke registreret elever på uddannelsen på Børne- og Undervisningsministeriets centrale praktikpladsportal, der har haft en synlig profil på portalen i 14 sammenhængende kalenderdage eller mere.

Det foreslås, at betegnelsen »elevs« i § 21 b, stk. 4, nr. 1, 3. pkt., og § 21 b, stk. 4, nr. 2, 2. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ændres til »elevs eller lærlings«.

Det foreslåede er en konsekvens af forslaget om ændret terminologi på erhvervsuddannelsesområdet, hvor det foreslås, at betegnelsen »elev« ændres til »elev eller lærling«.

Der er med forslaget ikke tilsigtet realitetsændringer af de nævnte bestemmelser.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 44

I medfør af § 21 b, stk. 5, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag er det i ordningen med det praktikpladsafhængige AUB-bidrag en betingelse for merbidragsfritagelse for en nærmere bestemt periode, for så vidt angår uddannelser med praktikpladskrav, at arbejdsgiveren har søgt en elev til en uddannelsesaftale, der omfatter både anden del af grundforløbet og hovedforløbet, og at arbejdsgiveren ikke har modtaget ansøgere til stillingen. Modtager arbejdsgiveren alene ansøgning fra en sådan elev, som arbejdsgiveren indgår uddannelsesaftale med i perioden, bortfalder retten til fritagelse for merbidrag for perioden dog ikke.

Det foreslås, at betegnelsen »praktikpladskrav« i § 21 b, stk. 5, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ændres til »lærepladskrav«.

Det foreslåede er en konsekvens af forslaget om ændret terminologi på erhvervsuddannelsesområdet, hvor betegnelsen »praktikplads« foreslås ændret til »læreplads«.

Der er med forslaget ikke tilsigtet realitetsændringer af bestemmelsen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 45

§ 21 h, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag indeholder definitionen på erhvervsuddannede årsværk, som finder anvendelse i ordningen med det praktikpladsafhængige AUB-bidrag.

I § 21 h, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag forstås der ved erhvervsuddannede årsværk en eller flere medarbejdere, som har en erhvervsuddannelse som den højest fuldførte uddannelse, jf. dog § 21 a, stk. 7-9 (om fastsættelse af uddannelsesniveau, når en arbejdsgiver har ansat medarbejdere med uoplyst uddannelsesbaggrund), eller som har en uddannelse, der er godkendt i medfør af § 21 f, stk. 4, som den højest fuldførte uddannelse, og som tilsammen har en beskæftigelsesgrad, der svarer til én persons fuldtidsarbejde i et helt kalenderår. Erhvervsuddannelse som højest fuldførte uddannelse efter 1. pkt. omfatter ikke skolebaseret uddannelse uden praktik i en virksomhed. Alle erhvervsuddannede medarbejdere, herunder ikkefuldtidsbeskæftigede, indgår med deres respektive beskæftigelsesgrad i beregningen af virksomhedens samlede antal erhvervsuddannede årsværk. Beskæftigelsesgraden udregnes på grundlag af arbejdsgivernes ATP-bidrag.

Det foreslås, at betegnelsen »praktik« i § 21 h, stk. 1, 2. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ændres til »oplæring«.

Det foreslåede er en konsekvens af forslaget om ændret terminologi på erhvervsuddannelsesområdet, hvor betegnelsen »praktik« foreslås ændret til »oplæring«.

Der er med forslaget ikke tilsigtet realitetsændringer af bestemmelsen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 46

Det følger af § 26, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at offentlige myndigheder, skoler, arbejdsgivere, elever og arbejdsmarkedets organisationer i ansøgningen samt efter anmodning skal give Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og skolerne oplysninger, der har betydning for afgørelser om udbetaling af ydelser og opkrævning af bidrag efter loven. Oplysningerne kan indhentes i elektronisk form.

Det følger af § 26 a, stk. 3, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til brug for administrationen af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan få terminaladgang til oplysninger i indkomstregistret, jf. lov om et indkomstregister § 7.

Det følger af § 26 a, stk. 4, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at stk. 3 omfatter de oplysninger, der er nødvendige til brug for beregning og opkrævning af bidrag hos arbejdsgivere og udbetaling af ydelser til arbejdsgivere, elever og skoler. Der kan herunder ske samkøring og sammenstilling af oplysninger til brug for kontrol af beskæftigelses-, indkomst- og aldersoplysninger i forbindelse hermed.

Det foreslås, at tilføjelsen », lærlinge« indsættes i § 26, stk. 1, 1. pkt., og § 26 a, stk. 4, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag efter ordet »elever«.

Det foreslåede er en konsekvens af forslaget om ændret terminologi på erhvervsuddannelsesområdet, hvor det foreslås, at betegnelsen »elev« ændres til »elev eller lærling«.

Der er med forslaget ikke tilsigtet realitetsændringer af de nævnte bestemmelser.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 47

Det følger af § 26 a, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ved administrationen af sine sagsområder kan forlange at få nødvendige personoplysninger fra andre offentlige myndigheder og uddannelsesinstitutioner i elektronisk form med henblik på samkøring og sammenstilling i kontroløjemed uden samtykke fra eleven eller arbejdsgiveren til brug for kontrol af en enkelt sag eller til brug for generel kontrol af udbetaling af ydelser og opkrævning af bidrag efter loven.

Det foreslås, at tilføjelsen », læringen« indsættes i § 26 a, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag efter ordet »eleven«.

Det foreslåede er en konsekvens af forslaget om ændret terminologi på erhvervsuddannelsesområdet, hvor det foreslås, at betegnelsen »elev« ændres til »elev eller lærling«.

Der er med forslaget ikke tilsigtet realitetsændringer af bestemmelsen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 48

Efter ordningen med det praktikpladsafhængige AUB-bidrag belønnes de virksomheder, der bidrager til at uddanne faglært arbejdskraft, mens de virksomheder, der ikke i tilstrækkelig grad bidrager til at uddanne faglært arbejdskraft, omvendt pålægges et større ansvar for den samlede finansiering i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Til brug for beregningen af det praktikpladsafhængige AUB-bidrag indgår bl.a. begreberne måluddannelsesratio, uddannelsesratio, praktikårselev og erhvervsuddannet årsværk. Begrebet praktikårselev anvendes til at beskrive uddannelsesaftalernes volumen, mens begrebet erhvervsuddannet årsværk anvendes til at beskrive volumen af den anvendte faglærte arbejdskraft. Sidstnævnte begreb beskrives nærmere umiddelbart nedenfor.

Efter § 21 h, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag forstås der ved begrebet erhvervsuddannede årsværk en eller flere medarbejdere, som har en erhvervsuddannelse som den højest fuldførte uddannelse, jf. dog § 21 a, stk. 7-9 (om fastsættelse af uddannelsesniveau, når en arbejdsgiver har ansat medarbejdere med uoplyst uddannelsesbaggrund), eller som har en uddannelse, der er godkendt i medfør af § 21 f, stk. 4, (om sidestillede uddannelser som den højest fuldførte uddannelse), som den højest fuldførte uddannelse, og som tilsammen har en beskæftigelsesgrad, der svarer til én persons fuldtidsarbejde i et helt kalenderår. Erhvervsuddannelse som højest fuldførte uddannelse efter 1. pkt. omfatter ikke skolebaseret uddannelse uden praktik i en virksomhed. Alle erhvervsuddannede medarbejdere, herunder ikkefuldtidsbeskæftigede, indgår med deres respektive beskæftigelsesgrad i beregningen af virksomhedens samlede antal erhvervsuddannede årsværk. Beskæftigelsesgraden udregnes på grundlag af arbejdsgivernes ATP-bidrag.

Er en arbejdsgivers uddannelsesratio lavere end arbejdsgiverens måluddannelsesratio, skal arbejdsgiveren betale et merbidrag for hver praktikårselev, som arbejdsgiveren mangler for at opfylde måluddannelsesratioen, jf. § 21 a, stk. 2, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. En arbejdsgivers måluddannelsesratio beregnes først, når arbejdsgiveren har haft mere end et erhvervsuddannet årsværk i det foregående kalenderår, og har arbejdsgiveren ikke en måluddannelsesratio, betales der ikke merbidrag, jf. § 21 a, stk. 2, 3. og 4. pkt.

Måluddannelsesratioen fastsættes i overensstemmelse med § 21 a, stk. 5, og uddannelsesratioen i overensstemmelse med § 21 a, stk. 4.

Det følger af § 21 a, stk. 6, at de forskellige typer af erhvervsuddannede årsværk og praktikårselever vægtes med en modelparameter, som er fastsat i bilag 1 til loven. Foreligger modelparameteren ikke pr. 15. marts, anvendes det foregående års modelparameter. For nyoprettede uddannelser, som ikke har en modelparameter efter bilag 1, anvendes en modelparameter på 1,0.

Det følger af § 26, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til et register vedrørende uddannelsesniveau, som oprettes til brug for opgørelsen af erhvervsuddannede årsværk efter § 21 a indsamle data om uddannelsesniveau på individniveau fra Danmarks Statistik. Efter § 26 b, stk. 2 er data på individniveau omfattet af stk. 1 fortrolige, i det omfang disse data er imputerede (dvs. tilfælde hvor Danmarks Statistik ud fra andre tilgængelige oplysninger har beregnet de mest sandsynlige oplysninger om den højest fuldførte uddannelse) eller hidrører fra spørgeskemaundersøgelser. Dette gælder dog ikke for den, hvem data vedrører.

Det følger af § 21 a, stk. 7, at såfremt en arbejdsgiver har ansat medarbejdere med uoplyst uddannelsesbaggrund, fastsættes uddannelsesniveauet som erhvervsuddannet eller ikkeerhvervsuddannet efter:

1) En frivillig registrering i det i § 26 b nævnte register vedrørende uddannelsesniveau på baggrund af henvendelse fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

2) Den pågældendes uddannelsesniveau på baggrund af arbejdsfunktion opgjort som DISCO-kode, idet medarbejdere registreret med en DISCO-kode, hvorunder mere end 50 pct. af de registrerede er erhvervsuddannede, opgøres som erhvervsuddannede.

3) Uddannelsesniveauet på baggrund af uddannelsesfordelingen for den hovedbranche, som medarbejderens arbejdsgiver er registreret i, således at medarbejderen vægtes som en sammensætning af uddannelsesniveauet for den gennemsnitlige medarbejder i hovedbranchen.

Efter § 21 a, stk. 8, sker der ved fastsættelse af uddannelsesniveau efter stk. 7, nr. 1-3, en vægtning med en modelparameter på 1,0, og efter § 21 a, stk. 9, sker der for så vidt angår medarbejdere med en uddannelsesbaggrund, som er registreret som ikke specificeret erhvervsuddannelse som højest fuldførte uddannelse hos Danmarks Statistik, en vægtning med en modelparameter på 1,0.

Det foreslås, at der efter § 26 b i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag indsættes en ny § 26 c i loven.

Efter det foreslåede § 26 c skal Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag videregive følgende oplysninger om arbejdsgivere, der har en måluddannelsesratio for det seneste bidragsår, hvor måluddannelsesratioer er beregnet, jf. § 21 a, stk. 5, til faglige udvalg og institutioner m.v., der udbyder erhvervsuddannelse, til brug for opgaver med lærepladsopsøgende arbejde:

1) Arbejdsgiverens antal erhvervsuddannede årsværk og antallet af medarbejdere, der indgår i beregningen af arbejdsgiverens erhvervsuddannede årsværk, jf. § 21 h, stk. 1, fordelt på kategorisering af uddannelse i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags register vedrørende uddannelsesniveau, jf. dog det foreslåede nr. 2.

2) Arbejdsgiverens antal erhvervsuddannede årsværk og antallet af medarbejdere, der indgår i beregningen af arbejdsgiverens erhvervsuddannede årsværk, jf. § 21 h, stk. 1, uden kategorisering af uddannelse eller uddannelsesniveau i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags register vedrørende uddannelsesniveau, i det omfang disse data vedrører individer, hvis uddannelsesoplysninger er fortrolige efter § 26 b, stk. 2.

3) Arbejdsgiverens måluddannelsesratio for det seneste bidragsår, jf. § 21 a, stk. 5, hvor måluddannelsesratioer er beregnet, multipliceret med arbejdsgiverens antal erhvervsuddannede årsværk, jf. § 21 h, stk. 1, vægtet med en modelparameter, jf. 21 a, stk. 6-9.

4) Arbejdsgiverens uddannelsesratio multipliceret med arbejdsgiverens antal erhvervsuddannede årsværk, jf. § 21 h, stk. 1, vægtet med en modelparameter, jf. 21 a, stk. 6-9, på tidspunktet for videregivelse af oplysningen, jf. § 21 a, stk. 4.

Forslaget vil indebære, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag skal videregive - og faglige udvalg og skoler skal modtage - specifikke oplysninger om arbejdsgivere, der har en måluddannelsesratio for det seneste bidragsår, hvor måluddannelsesratioer er beregnet, i det praktikpladsafhængige AUB-bidrag til brug for de faglige udvalgs og skolernes opgaver med lærepladsopsøgende arbejde. Oplysningerne videregives via Styrelsen for It og Læring til Praktikpladsen.dk. Bestemmelsen vil ikke kun omfatte institutioner for erhvervsrettet uddannelse, men alle udbydere af erhvervsuddannelser.

Det bemærkes, at en arbejdsgivers måluddannelsesratio først beregnes, når arbejdsgiveren har haft mere end et erhvervsuddannet årsværk i det foregående kalenderår, jf. § 21 a, stk. 2, 3. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. En arbejdsgiver, som ikke har haft erhvervsuddannet arbejdskraft (i form af mere end et erhvervsuddannet årsværk) ansat i det foregående kalenderår, har således ikke en måluddannelsesratio, og behandling efter den foreslåede § 26 c omfatter således ikke oplysninger om sådanne arbejdsgivere og deres medarbejdere. Arbejdsgiveren kan i det efterfølgende år godt ansætte erhvervsuddannet arbejdskraft, hvorefter arbejdsgiveren året efter vil få en måluddannelsesratio og indgå i ordningen med det praktikpladsafhængiges AUB-bidrag på lige fod med de øvrige arbejdsgivere med erhvervsuddannet arbejdskraft. Herefter vil behandlingen efter den forslåede § 26 c også omfatte oplysninger om arbejdsgiveren og dennes medarbejdere.

Det følger af § 7 i bekendtgørelse nr. 1768 af 27. december 2018 om praktikpladsafhængigt AUB-bidrag, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag beregner en måluddannelsesratio for bidragsåret. Ændrer datagrundlaget for beregningen af måluddannelsesratioerne for bidragsåret sig efter beregningstidspunktet, genberegnes måluddannelsesratioerne for bidragsåret ikke, jf. bekendtgørelsens § 7, stk. 2. Skifter en arbejdsgiver branche eller sektor i løbet af bidragsåret, ændres arbejdsgiverens måluddannelsesratio for det pågældende bidragsår ikke, jf. bekendtgørelsens § 7, stk. 3.

Det praktikpladsafhængige AUB-bidrag opgøres årligt på baggrund af arbejdsgivernes opfyldelse (uddannelsesratioen) af måluddannelsesratioen i det foregående år. Opgørelsen sker i foråret for det forudgående år. Eksempelvis er det således i foråret 2022, at der sker en opgørelse af, hvorvidt en arbejdsgiver har opfyldt sin måluddannelsesratio for året 2021

Det foreslåede § 26 c, nr. 1, vil omfatte oplysninger om arbejdsgiverens antal erhvervsuddannede årsværk og antallet af medarbejdere, der indgår i beregningen af en arbejdsgivers erhvervsuddannede årsværk, jf. § 21 h, stk. 1, fordelt på kategorisering af uddannelse i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags register vedrørende uddannelsesniveau, jf. dog det foreslåede nr. 2. .

Med medarbejdere, der indgår i beregningen af en arbejdsgivers erhvervsuddannede årsværk, jf. § 21 h, stk. 1, menes medarbejdere, som har en erhvervsuddannelse som den højest fuldførte uddannelse, jf. dog § 21 a, stk. 7-9, (om fastsættelse af uddannelsesniveau, når en arbejdsgiver har ansat medarbejdere med uoplyst uddannelsesbaggrund), eller som har en uddannelse, der er godkendt i medfør af § 21 f, stk. 4, (om sidestillede uddannelser som den højest fuldførte uddannelse), jf. § 21 h, stk. 1, 1. pkt. Bestemmelsen i § 21 f, stk. 4, har ikke været anvendt.

Det bemærkes, at også personer med deltidsbeskæftigelse indgår i beregningen af erhvervsuddannede årsværk. Efter nærværende forslag vil det være både antallet af erhvervsuddannede årsværk og antallet af fysiske personer hos arbejdsgivere med en måluddannelsesratio for det seneste bidragsår, hvor måluddannelsesratioer er beregnet, der indgår i beregningen af en arbejdsgivers erhvervsuddannede årsværk, som skal videregives af Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Oplysningerne om dette antal medarbejdere vil skulle fordeles på kategorisering af uddannelse i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags register vedrørende uddannelsesniveau, dvs. med det specifikke uddannelsesniveau som nævnt i lovens bilag 1, fx "skibsmekaniker" og "træfagenes byggeuddannelse" eller med uddannelsesniveauet "erhvervsuddannet" (medarbejdere med uoplyst uddannelsesbaggrund, hvis uddannelsesniveauet er fastsat som erhvervsuddannet, jf. § 21 a, stk. 7, og medarbejdere med en uddannelsesbaggrund, som er registreret som ikke specificeret erhvervsuddannelse som højest fuldførte uddannelse hos Danmarks Statistik, jf. § 21 a, stk. 9).

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil fortsat ikke kunne videregive oplysninger omfattet af lovens § 26 b, stk. 2, til andre end den, oplysningen vedrører. Der henvises i den forbindelse til det foreslåede nr. 2.

Det foreslåede nr. 1 vil således indebære, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag skal videregive en liste over navngivne arbejdsgiveres antal erhvervsuddannede årsværk, fordelt på hoveduddannelsesniveau efter bilag 1 til lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag eller som "erhvervsuddannet", og antal erhvervsuddannede medarbejdere fordelt på hoveduddannelsesniveau efter bilag 1 til lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag eller som "erhvervsuddannet".

Da antallet af erhvervsuddannede årsværk og antallet af erhvervsuddannede medarbejdere hos en arbejdsgiver løbende vil kunne ændre sig, vil videregivelsen af disse oplysninger fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag give et øjebliksbillede af denne del af arbejdsgiverens medarbejdersammensætning.

Det foreslåede § 26 c, nr. 2, vil omfatte oplysninger om arbejdsgiverens antal erhvervsuddannede årsværk og antallet af medarbejdere, der indgår i beregningen af arbejdsgiverens erhvervsuddannede årsværk, jf. § 21 h, stk. 1, uden kategorisering af uddannelse eller uddannelsesniveau i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags register vedrørende uddannelsesniveau, i det omfang disse data vedrører individer, hvis uddannelsesoplysninger er fortrolige efter lovens § 26 b.

Efter § 26, stk. 1, kan Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til et register vedrørende uddannelsesniveau, som oprettes til brug for opgørelsen af erhvervsuddannede årsværk, jf. § 21 h, stk. 1, efter § 21 a indsamle data om uddannelsesniveau på individniveau fra Danmarks Statistik. Efter § 26 b, stk. 2 er data på individniveau omfattet af stk. 1 fortrolige, i det omfang disse data er imputerede (dvs. tilfælde hvor Danmarks Statistik ud fra andre tilgængelige oplysninger har beregnet de mest sandsynlige oplysninger om den højest fuldførte uddannelse) eller hidrører fra spørgeskemaundersøgelser. Dette gælder dog ikke for den, hvem data vedrører. § 26 b, stk. 2, vedrører alene imputerede eller selvrapporterede oplysninger, dvs. selve den imputerede eller selvrapporterede oplysning om den pågældende medarbejders uddannelse og medarbejderens uddannelsesvægt, hvis uddannelsesvægten vil kunne bruges til at afkode den imputerede eller selvrapporterede oplysning om medarbejderens uddannelse. Alle øvrige oplysninger behandles efter offentlighedslovens regler. Det er således ikke medarbejderen som sådan, som ikke må fremgå af sager, dokumenter eller oplysninger, der udleveres i forbindelse med en aktindsigt behandlet efter offentlighedsloven. I de tilfælde, hvor arbejdsgiveren kun har én erhvervsuddannet medarbejder, og denne medarbejders uddannelsesoplysninger er imputerede eller selvrapporterede, vil den, der beder om aktindsigt, således kunne identificere, hvilken medarbejder det drejer sig om. Endvidere vil arbejdsgiveren i nogle tilfælde, hvor arbejdsgiveren har flere medarbejdere, hvor der til beregningen af det praktikpladsafhængige AUB-bidrag kun indgår én medarbejder med imputerede eller selvrapporterede uddannelsesoplysninger, ved brug af de øvrige komponenter i beregningen kunne afkode, hvilken uddannelsesoplysning den pågældende medarbejder er registreret med.

Det bemærkes, at såfremt Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag foretager en særskilt ajourføring af sådanne oplysninger hidrørende fra spørgeskemaundersøgelser eller imputerede oplysninger ved henvendelse til den registrerede, vil Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag herefter i henhold til almindelige forvaltningsretlige regler være forpligtet til at udlevere de omhandlede uddannelsesoplysninger i det omfang, det følger af de almindelige forvaltningsretlige regler. Det bemærkes i den forbindelse, at i tilfælde af, at den registrerede ikke besvarer forespørgslen fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lægger Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag uddannelsesoplysningen til grund i sin videre sagsbehandling. Konsekvensen heraf er således i nærværende forbindelse, at uddannelsesoplysningen efter et forsøg på ajourføring vil indgå i de oplysninger, der skal videregives efter den foreslåede § 26 c, nr. 1.

Det foreslåede nr. 2 vil indebære, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag skal videregive en liste over navngivne arbejdsgiveres antal erhvervsuddannede årsværk og antal erhvervsuddannede medarbejdere, der vedrører individer, hvis uddannelsesoplysninger er fortrolige efter lovens § 26 b, stk. 2, uden angivelse af uddannelse eller uddannelsesvægt. Da antallet af erhvervsuddannede årsværk og antallet af erhvervsuddannede medarbejdere hos en arbejdsgiver løbende vil kunne ændre sig, vil videregivelsen af disse oplysninger fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag give et øjebliksbillede af denne del af arbejdsgiverens medarbejdersammensætning.

Det foreslåede § 26 c, nr. 3, vil omfatte arbejdsgiverens måluddannelsesratio for det seneste bidragsår, hvor måluddannelsesratioer er beregnet, jf. § 21 a, stk. 5, multipliceret med arbejdsgiverens antal erhvervsuddannede årsværk, jf. § 21 h, stk. 1, vægtet med en modelparameter, jf. 21 a, stk. 6-9.

En arbejdsgivers måluddannelsesratio beregnes som nævnt først, når arbejdsgiveren har haft mere end et erhvervsuddannet årsværk i det foregående kalenderår, jf. § 21 a, stk. 2, 3. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. En arbejdsgiver, som ikke har haft erhvervsuddannet arbejdskraft (i form af mere end et erhvervsuddannet årsværk) ansat i det foregående kalenderår, har således ikke en måluddannelsesratio. Det følger af § 7 i bekendtgørelse nr. 1768 af 27. december 2018 om praktikpladsafhængigt AUB-bidrag, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag beregner en måluddannelsesratio for bidragsåret. Ændrer datagrundlaget for beregningen af måluddannelsesratioerne for bidragsåret sig efter beregningstidspunktet, genberegnes måluddannelsesratioerne for bidragsåret ikke, jf. bekendtgørelsens § 7, stk. 2. Skifter en arbejdsgiver branche eller sektor i løbet af bidragsåret, ændres arbejdsgiverens måluddannelsesratio for det pågældende bidragsår ikke, jf. bekendtgørelsens § 7, stk. 3.

Det foreslåede nr. 3 vil indeholde det mål for praktikårselever, som arbejdsgiveren skal tage i løbet af året, for ikke at skulle betale merbidrag. Det er det, Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i selvbetjeningsløsningen betegner som "mål for elevpoint". Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag omregner antallet af elever, som en arbejdsgiver skal have ansat for at undgå at skulle betale merbidrag, til elevpoint, da elever vægter forskelligt i det praktikpladsafhængige AUB-bidrag afhængigt af deres uddannelse. Derfor får arbejdsgiveren ikke et præcist tal for, hvor mange elever arbejdsgiveren skal ansætte og hvor længe, for at undgå at betale merbidrag. Dette afhænger af, hvilke elever arbejdsgiveren ansætter.

En arbejdsgivers mål for elevpoint kan ændre sig løbende, hvis antallet og sammensætningen af erhvervsuddannede medarbejdere og elever i virksomheden ændrer sig.

På denne baggrund vil videregivelsen af disse oplysninger fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag give et øjebliksbillede, idet en arbejdsgivers mål for elevpoint kan være af en bestemt værdi i juni måned, mens arbejdsgiveren ved den næste genberegning ville kunne have mål for elevpoint af en anden værdi på baggrund af ændrede oplysninger hos Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, herunder at arbejdsgiveren har taget nye elever eller ansat flere erhvervsuddannede medarbejdere.

Det foreslåede § 26 c, nr. 4, vil omfatte arbejdsgiverens uddannelsesratio multipliceret med arbejdsgiverens antal erhvervsuddannede årsværk, jf. § 21 h, stk. 1, vægtet med en modelparameter, jf. 21 a, stk. 6-9, på tidspunktet for videregivelse af oplysningen, jf. § 21 a, stk. 4.

Det foreslåede nr. 4 vil indeholde det aktuelle resultat for det mål for praktikårselever, som arbejdsgiveren skal tage i løbet af året, for ikke at skulle betale merbidrag. Det er det, Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i selvbetjeningsløsningen betegner som "aktuelle elevpoint". Aktuelle elevpoint svarer til arbejdsgiverens målopfyldelse på tidspunktet for videregivelsen af oplysningen

En arbejdsgivers aktuelle elevpoint kan ændre sig løbende, hvis antallet og sammensætningen af erhvervsuddannede medarbejdere og elever i virksomheden ændrer sig.

På denne baggrund vil videregivelsen af disse oplysninger fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag give et øjebliksbillede, idet en arbejdsgivers aktuelle elevpoint kan være af en bestemt værdi i juni måned, mens arbejdsgiveren ved den næste genberegning ville kunne have aktuelle elevpoint af en anden værdi på baggrund af ændrede oplysninger hos Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, herunder at arbejdsgiveren har taget nye elever eller ansat flere erhvervsuddannede medarbejdere.

Den foreslåede § 26 c vil indebære, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag løbende vil skulle videregive nye oplysninger til de faglige udvalg og skolerne vedrørende eventuelle ændrede forhold hos en arbejdsgiver omfattet af de foreslåede nr. 1-4. Tekniske forhold omkring dataudveksling og kadencen herfor aftales mellem STIL og Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Det bemærkes, at det er arbejdsgiverens CVR-nummer, der anvendes i forbindelse med Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags beregning af arbejdsgiverens måluddannelsesratio, uddannelsesratio og erhvervsuddannede årsværk i det praktikpladsafhængige AUB-bidrag.

En arbejdsgivers måluddannelsesratio, uddannelsesratio og erhvervsuddannede årsværk - og dermed også mål for elevpoint og aktuelle elevpoint - beregnes af Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag på baggrund af oplysninger, der hidrører fra Styrelsen for It og Læring, Danmarks Statistik, Skat, CVR, CPR, ATP og Børne- og Undervisningsministeriet. Det vil alene være en delmængde af de oplysninger, der ligger til grund for beregningen, der vil være omfattet af de foreslåede nr. 1-4.

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag skal til brug for videregivelse af oplysninger til de faglige udvalg og institutioner m.v., der udbyder erhvervsuddannelse, behandle almindelige, ikkefølsomme oplysninger om arbejdsgivere og medarbejdere, der er omfattet af de foreslåede nr. 1-4. Oplysningerne vil så vidt muligt blive behandlet på aggregeret niveau.

Til brug for det foreslåede nr. 1 om antal erhvervsuddannede årsværk, medarbejdere og deres uddannelse vil Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag forud for videregivelsen behandle allerede tilgængelige oplysninger om medarbejderens navn, cpr-nummer og uddannelse. Der vil endvidere blive behandlet oplysninger om arbejdsgiverens navn, navnet på arbejdsgiverens virksomhed, virksomhedens cvr-nummer og adresse. Det er alene arbejdsgiverens cvr-nummer, antallet af erhvervsuddannede årsværk og antallet af medarbejdere, der indgår i beregningen af arbejdsgiverens erhvervsuddannede årsværk, fordelt på kategorisering af uddannelse i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags register vedrørende uddannelsesniveau (bortset fra data omfattet af § 26 b, stk. 2), der videregives til de faglige udvalg og institutionerne.

Til brug for det foreslåede nr. 2 om antal erhvervsuddannede årsværk og medarbejdere, der vedrører individer, hvis uddannelsesoplysninger er fortrolige efter lovens § 26 b, stk. 2, vil Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag forud for videregivelsen behandle allerede tilgængelige oplysninger om medarbejderens navn, cpr-nummer og uddannelse. Der vil endvidere blive behandlet oplysninger om arbejdsgiverens navn, navnet på arbejdsgiverens virksomhed, virksomhedens cvr-nummer og adresse. Det er alene arbejdsgiverens cvr-nummer, antallet af erhvervsuddannede årsværk og antallet af medarbejdere, der indgår i beregningen af arbejdsgiverens erhvervsuddannede årsværk, uden kategorisering af uddannelse eller uddannelsesniveau i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags register vedrørende uddannelsesniveau, der videregives til de faglige udvalg og institutionerne.

Til brug for det foreslåede nr. 3 om en arbejdsgivers mål for elevpoint vil Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag forud for videregivelsen behandle samme oplysninger som efter det foreslåede nr. 1. Det er alene arbejdsgiverens mål for elevpoint, der videregives til de faglige udvalg og institutionerne.

Til brug for det foreslåede nr. 4 om en arbejdsgivers aktuelle elevpoint vil Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag forud for videregivelsen behandle samme oplysninger som efter det foreslåede nr. 1. Det er alene arbejdsgiverens aktuelle elevpoint, der videregives til de faglige udvalg og institutionerne.

Det vil således hverken være medarbejderes navne, cpr-numre, fortrolige oplysninger efter § 26 b, stk. 2, eller selve størrelsen på et evt. merbidrag, som arbejdsgiveren vil skulle betale, som skoler og faglige udvalg vil få oplysning om fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Til nr. 49

Det følger af § 27, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at klager over Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags eller Arbejdsmarkedets Tillægspensions afgørelser efter loven, inden for en frist på 4 uger fra den dag, hvor afgørelsen er meddelt, kan indbringes for det i henhold til lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension § 28 nedsatte ankenævn (ATP's Ankenævn). Efter § 27, stk. 2, indgives klage i henhold til stk. 1 til enten Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag eller Arbejdsmarkedets Tillægspension. Myndigheden vurderer, om der er grundlag for at give en klager helt eller delvis medhold. Giver myndigheden ikke klageren fuldt ud medhold, sender myndigheden klagen, begrundelsen for afgørelsen og genvurderingen videre til det ankenævn, der er nedsat i henhold til § 28 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Det foreslås, at der i § 27 som stk. 3 indsættes, at stk. 1 ikke vil finde anvendelse på Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags afgørelser efter den foreslåede § 12 e. Den foreslåede § 12 e i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vedrører tilskud til projekter vedrørende lærepladsunderstøttende tiltag, søgning og kvalitet på erhvervsuddannelserne.

Det foreslåede § 27, stk. 3, vil indebære, at de afgørelser, som Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag træffer efter den foreslåede § 12 e, ikke vil kunne påklages til ATP's Ankenævn.

Til § 3

Til nr. 1

Det følger af § 18 a i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, der ydes tilskud til institutionernes udgifter til elever, kursister og studerende, der skal have tilbud om specialpædagogisk bistand i medfør af uddannelseslovene, herunder erhvervsuddannelsesloven. Det følger af § 18 d, at elever, kursister og studerend, har frit leverandørvalg i forbindelse med specialpædagogisk bistand. § 38 a omhandler klageadgangen for elever, kursister og studerende i forbindelse med afgørelser om specialpædagogisk bistand.

Det foreslås at ændre »elever, kursister« til »elever, lærlinge, kursister« i § 18 a, stk. 1, og § 18 d, stk. 2, og § 38 a i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og at ændre »eleven, kursisten« til »eleven, lærlingen, kursisten« i § 38 a i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse.

Det foreslåede er en konsekvens af forslaget om ændret terminologi på erhvervsuddannelsesområdet, hvor det foreslås, at betegnelserne elev og elever ændres til »elev eller lærling« og »elever og lærlinge«.

Der er med forslaget ikke tilsigtet realitetsændringer af de nævnte bestemmelser.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

§ 18 d i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse omhandler indkøbsaftaler i forbindelse med institutionernes indkøb af varer eller tjenesteydelser til brug for specialpædagogisk bistand til elever, der skal have tilbud om sådan. § 30 a regulerer indsatsaftaler m.h.p. kvalitet i undervisningen og mulighed for at fratage institutionerne adgang til at optage elever grundet utilstrækkelig kvalitet.

Det foreslås at ændre »elever« til: »elever og lærlinge«, i § 18 d, stk. 1, og § 30 a, stk. 4 og 6, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse.

Det foreslåede er en konsekvens af forslaget om ændret terminologi på erhvervsuddannelsesområdet, hvor det foreslås, at betegnelsen »elever« ændres til »elever og lærlinge«.

Der er med forslaget ikke tilsigtet realitetsændringer af de nævnte bestemmelser.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 4

Til nr. 1

Det foreslås at ændre »elev« til »elev eller lærling« i § 2 og § 3, stk. 1, nr. 2, 2. pkt., og i stk. 2, 4. pkt., i lov om erhvervsfaglig studentereksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v.

Det foreslåede er en konsekvens af forslaget om ændret terminologi på erhvervsuddannelsesområdet, hvor det foreslås, at betegnelsen elev ændres til elev eller lærling.

Der er med forslaget ikke tilsigtet realitetsændringer af de nævnte bestemmelser.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Det foreslås at ændre »eleverne« til »eleverne og lærlingene« to steder i § 3, stk. 1, nr. 3, 1. pkt., i stk. 4, 1. pkt., og i § 3 a, 2. pkt., i lov om erhvervsfaglig studentereksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v. Det foreslås tillige at ændre »elever« til »elever og lærlinge« i lovens § 3, stk. 2, 5. pkt., og i § 3, stk. 3, at ændre »elevernes« til: »elevernes og lærlingenes«.

Det foreslåede er en konsekvens af forslaget om ændret terminologi på erhvervsuddannelsesområdet, hvor det foreslås, at betegnelsen elever ændres til elever og lærlinge.

Der er med forslaget ikke tilsigtet realitetsændringer af de nævnte bestemmelser.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Det foreslås at ændre elevgruppes« til »elev- og lærlingegruppes« og »elevs« til »elevs eller lærlings« i § 4 a i lov om erhvervsfaglig studentereksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v.

Det foreslåede er en konsekvens af forslaget om ændret terminologi på erhvervsuddannelsesområdet, hvor det foreslås, at betegnelsen elev ændres til elev eller lærling.

Der er med forslaget ikke tilsigtet realitetsændringer af den nævnte bestemmelse.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 5

Til nr. 1

Det følger af § 4, stk. 1, i lov befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v., at det er en betingelse for at få rabat, at den uddannelsessøgende og deltageren bl.a. ikke modtager løn fra en praktikvirksomhed i skoleperioden eller er i lønnet praktik. Der kan både være tale om erhvervsuddannelseselever og elever på den forberedende grunduddannelse.

Det foreslås at ændre »praktikvirksomheden« til »praktik- eller oplæringsvirksomheden« i § 4, stk. 1, nr. 3, i lov befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v., og at ændre praktik« til »praktik eller oplæring« i nr. 4.

Det foreslåede er en konsekvens af forslaget om ændret terminologi på erhvervsuddannelsesområdet, hvor det foreslås, at betegnelsen praktikvirksomhed ændres til oplæringsvirksomhed og praktik ændres til oplæring. Da bestemmelserne ikke kun omfatter erhvervsuddannelseselever, fastholdes betegnelserne praktikvirksomhed og praktik, da det ikke ændres i f. eks. lov om forberedende grunduddannelse.

Der er med forslaget ikke tilsigtet realitetsændringer af de nævnte bestemmelser.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 6

Til nr. 1

Det følger af voksenlærlingeordningen i kapitel 23 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at arbejdsgiver, der indgår uddannelsesaftale med voksne i henhold til lov om erhvervsuddannelser eller lov om maritime uddannelser, efter reglerne i kapitel 23 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, har ret til tilskud til den løn, som de betaler personen i praktikperioden, når betingelserne er opfyldt.

Der kan ikke gives tilskud til arbejdsgivere, der indgår uddannelsesaftaler med elever inden for social- og sundhedsuddannelserne og den pædagogiske assistentuddannelse, som har ret til voksenelevløn efter gældende faglige overenskomster og aftaler.

Det fremgår bl.a. af kapitel 23 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats om voksenlærlingeordningen, at arbejdsgiver efter ordningen kan få ret til tilskud til den løn de betaler i praktikperioden. I kapitlet anvendes betegnelsen »praktikperiode«.

Det foreslås, at »praktikperioden« i § 154, stk. 1, § 158, stk. 3, 1. pkt., § 159, stk. 2, 2. pkt., og § 159, stk. 3. 2, pkt., i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ændres til »oplærings- eller praktikperioden«.

Der er tale om, at terminologien konsekvensændres, så det følger den nye terminologi inden for erhvervsuddannelserne, jf. pkt. 2.5.1.2.

Forslaget vil betyde, at terminologien i kapitel 23 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ensrettes med ny terminologi for erhvervsuddannelserne.

Der er med forslaget ikke indholdsmæssige ændringer af de nævnte bestemmelser.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

I kapitel 23 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats om voksenlærlingeordningen anvendes benævnelsen »elever«.

Det foreslås, at »elever« i § 154, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ændres til »elever og lærlinge«.

Der er tale om, at terminologien konsekvensændres, så det følger den nye terminologi inden for erhvervsuddannelserne, jf. pkt. 2.5.1.2.

Forslaget vil betyde, at terminologien i kapitel 23 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ensrettes med ny terminologi for erhvervsuddannelserne.

Der er med forslaget ikke indholdsmæssige ændringer af de nævnte bestemmelser.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

I kapitel 23 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats om voksenlærlingeordningen anvendes benævnelsen »eleven«.

Det foreslås, at »eleven« i § 157, 1. pkt., § 158, stk. 3, 1. og 2. pkt., i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ændres til »eleven eller lærlingen«.

Der er tale om, at terminologien konsekvensændres, så det følger den nye terminologi inden for erhvervsuddannelserne, jf. pkt. 2.5.1.2.

Forslaget vil betyde, at terminologien i kapitel 23 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ensrettes med ny terminologi for erhvervsuddannelserne.

Der er med forslaget ikke indholdsmæssige ændringer af de nævnte bestemmelser.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

I kapitel 23 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats anvendes betegnelsen »praktikophold«.

Det foreslås, at »praktikophold« i § 157, 1. pkt., i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ændres til »oplærings- eller praktikophold«.

Der er tale om, at terminologien konsekvensændres, så det følger den nye terminologi inden for erhvervsuddannelserne, jf. pkt. 2.5.1.2.

Forslaget vil betyde, at terminologien i kapitel 23 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ensrettes med ny terminologi for erhvervsuddannelserne.

Der er med forslaget ikke indholdsmæssige ændringer af de nævnte bestemmelser.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

I kapitel 23 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats om voksenlærlingeordningen anvendes benævnelsen »elevens«.

Det foreslås, at »elevens« i § 158, stk. 1, 1. pkt., i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ændres til »elevens eller lærlingens«.

Der er tale om, at terminologien konsekvensændres, så det følger den nye terminologi inden for erhvervsuddannelserne, jf. pkt. 2.5.1.2.

Forslaget vil betyde, at terminologien i kapitel 23 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ensrettes med ny terminologi for erhvervsuddannelserne.

Der er med forslaget ikke indholdsmæssige ændringer af de nævnte bestemmelser.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5.2.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 7

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. december 2021, jf. dog de foreslåede stk. 2-4.

Det foreslåede stk. 1 vil indebære, at lovforslagets § 1, nr. 24, § 12 e i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, som foreslået affattet ved dette lovforslags § 2, nr. 31, og lovforslagets § 2, nr. 49, træder i kraft den 1. december 2021.

Med det foreslåede sikres det, at § 38, stk. 7, nr. 3, i lov om erhvervsuddannelser, som foreslået affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 24, § 12 e i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, som foreslået affattet ved dette lovforslags § 2, nr. 31, og § 26 c i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, som foreslået affattet ved dette lovforslags § 2, nr. 49, træder i kraft den 1. december 2021. De foreslåede bestemmelser vedrører det forslag til ordning med tilskud til faglige udvalg og institutioner m.v. til projekter vedrørende lærepladsunderstøttende tiltag, søgning og kvalitet på erhvervsuddannelserne, der vil skulle gælde for finansåret 2022. Med ikrafttræden den 1. december 2021 sikres det, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil kunne foretage de nødvendige sagsskridt allerede i december 2021 med henblik på udbetaling af midler hurtigst muligt i 2022.

Det bemærkes, at § 38, stk. 7, i lov om erhvervsuddannelser foreslås nyaffattet den 1. januar 2022, jf. lovforslagets § 1, nr. 25, og § 7, stk. 2, hvorved § 38, stk. 7, nr. 3, som foreslås affattet ved lovforslagets § 1, nr. 24, vil blive ophævet. Ved nyaaffattelsen i § 1, nr. 25, videreføres § 38, stk. 7, nr. 3, uændret, mens der indsættes et nyt nr. 4 i § 38, stk. 7, om oplysning om løn- og ansættelsesforhold. Denne del af § 38, stk. 7, skal først træde i kraft den 1. januar 2022 og er baggrunden for nyaffattelsen af hele § 38, stk. 7.

Det foreslås i stk. 2, at § 1, nr. 1-23, nr. 25-61, og § 2, nr. 1-30, § 12 f, § 12 g og § 12 h i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, som foreslået affattet ved dette lovforslags § 2, nr. 31, § 2, nr. 32-47, §§ 3-6 og § 7, stk. 4, træder i kraft den 1. januar 2022.

Det foreslåede vil indebære, at alle de foreslåede bestemmelser, bortset fra § 1, nr. 24, 40-43, § 12 e i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, som foreslået affattet ved dette lovforslags § 2, nr. 31, § 2, nr. 48 og 49, træder i kraft 1. januar 2022, jf. også bemærkningerne til de foreslåede § 7, stk. 1 og 3.

Det bemærkes, at de måltal, der er omtalt i den foreslåede § 42 a i lov om erhvervsuddannelser, som foreslået affattet ved lovforslagets § 1, nr. 27, er offentliggjort i 2021, således at skolerne har haft mulighed for at forberede sig herpå.

Det foreslås i stk. 3, 1. pkt., at børne- og undervisningsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 52 om uddannelsesaftaler og § 54 om oprettelse af centralt register over uddannelsesaftaler i lov om erhvervsuddannelser som foreslået affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 40-43, og § 26 c i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, som foreslået affattet ved dette lovforslags § 2, nr. 48.

Det foreslås i stk. 3, 2. pkt., at ministeren kan fastsætte, at bestemmelserne træder i kraft på forskellige tidspunkter. Baggrunden herfor er, at der er tale om bestemmelser med forskelligt indhold, og at der med bestemmelserne forudsættes indført forskellige it-løsninger, der ikke nødvendigvis foreligger samtidigt.

Herved sikres det, at de foreslåede bestemmelser først får virkning fra det tidspunkt, hvor fornøden it-understøttelse er på plads, herunder som anført på forskellige tidspunkter i takt med, at de forskellige it-løsninger foreligger.

Det foreslås i stk. 4, 1. pkt., at den foreslåede § 12 h i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, som affattet ved dette lovforslags § 2, nr. 31, ophæves den 1. januar 2026. Den foreslåede § 12 h vedrører det tidsbegrænsede initiativ om midler til at sikre viden og udvikling på erhvervsuddannelsesområdet.

Det foreslås i stk. 4, 2. pkt., at tilskudsmidler, som Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ikke har disponeret over i foregående år, og uforbrugte, tilbagebetalte tilskudsmidler videreføres til udmøntning af ordningen sidste gang i finansåret 2025.

Det foreslåede vil indebære, at tilskudsmidler, som Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ikke har disponeret over i foregående år, og uforbrugte tilskudsmidler, der tilbagebetales til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, dvs. midler, som ikke bliver anvendt til udmøntning af ordningen i finansåret 2024, vil kunne anvendes i 2025, men at der ikke tilføres nye midler til ordningen i dette finansår. Eventuelle udisponerede eller uforbrugte, tilbagebetalte tilskudsmidler efter 2025 vil blive videreført til de øvrige ordninger efter lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Til § 8

Det foreslås i stk. 1, at § 38, stk. 7, nr. 3, i lov om erhvervsuddannelser, som foreslået affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 24 og 25, og § 12 e i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, som foreslået affattet ved dette lovforslags § 2, nr. 31, finder anvendelse på tilskud for finansåret 2022 og senere finansår.

Efter det foreslåede § 12 e, stk. 1, 2. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, som foreslået affattet ved dette lovforslags § 2, nr. 31, kan Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til institutioner m.v., der udbyder erhvervsuddannelse, yde tilskud til flerårige projekter vedrørende lærepladsunderstøttende tiltag, søgning og kvalitet på erhvervsuddannelserne, dog ikke for erhvervsuddannelserne til social- og sundhedshjælper, social- og sundhedsassistent og pædagogisk assistent, herunder med henblik på opfyldelse af de måltal, som fremgår af § 42 a i lov om erhvervsuddannelser og regler fastsat i medfør heraf. Den foreslåede § 42 a i lov om erhvervsuddannelser, som foreslået affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 27, træder i kraft den 1. januar 2022, jf. det foreslåede § 7, stk. 2, men måltallene for 2022 er offentliggjort i 2021. De faglige udvalg vil dermed kunne tage højde herfor i begrundede indstillinger til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i perioden fra den 1. december 2021 til den 31. december 2021, dvs. en måned før den foreslåede § 42 a i lov om erhvervsuddannelser træder i kraft.

Det foreslåede § 8, stk. 2, betyder desuden, at den foreslåede klageafskæring i § 27, stk. 3, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, som foreslået affattet ved dette lovforslags § 2, nr. 49, finder anvendelse på afgørelser om tilskud for finansåret 2022 og senere finansår.

Det foreslås i stk. 2, at § 1, nr. 32 og 33, finder anvendelse på elever, som har påbegyndt eller påbegynder en uddannelse før den 1. januar 2022, og som ikke har indgået en kort aftale med en virksomhed inden den 1. januar 2022. Elever, der har indgået to korte aftaler med samme virksomhed inden den 1. januar 2022, kan indgå en kort aftale med virksomheden efter den 1. januar 2022, hvis det faglige udvalg meddeler dispensation til endnu en kort aftale. Elever, der har indgået en kort aftale med en virksomhed inden 1. januar 2022, evt. til påbegyndelse efter den 1. januar 2022, kan efter den 1. januar 2022 indgå endnu en kort aftale med samme virksomhed samt evt. endnu en kort aftale med samme virksomhed på baggrund af meddelt dispensation fra det faglige udvalg.

Bestemmelsen er en overgangsordning med hensyn til den foreslåede begrænsning i brugen af korte uddannelsesaftaler mellem samme elev eller lærling og samme virksomhed fra de nuværende maksimalt tre aftaler til maksimalt to aftaler (heraf den tredje henholdsvis den anden aftale via dispensation). Forslaget vil fastlægge retsstillingen for elever, der har påbegyndt deres uddannelse inden den 1. januar 2022.

Forslaget vil indebære, at de foreslåede bestemmelser vedrørende indgåelse af korte aftaler får virkning for alle elever fra og med skæringsdatoen den 1. januar 2022 med den konsekvens, at der herefter vil kunne indgås maksimalt to aftaler af denne karakter, inklusive aftaler indgået ved dispensation. Forslaget vil endvidere indebære, at elever, som inden skæringsdatoen den 1. januar 2022 har indgået (dvs. underskrevet) tre aftaler med samme virksomhed, ikke vil kunne indgå nye aftaler med samme virksomhed efter skæringstidspunktet 1. januar 2022.

Forslaget kan eksemplificeres på følgende måde. En elev, som inden skæringsdatoen den 1. januar 2022 har indgået (dvs. underskrevet) to korte uddannelsesaftaler med samme virksomhed (evt. den ene aftale til påbegyndelse efter skæringstidspunktet), vil alene på baggrund af dispensation kunne indgå endnu én kort aftale med den pågældende virksomhed. En elev, som inden skæringsdatoen har indgået (dvs. underskrevet) én kort aftale (evt. til påbegyndelse efter skæringsdatoen), vil selvstændigt kunne indgå endnu én kort aftale med samme virksomhed samt én kort aftale med denne virksomhed på baggrund af dispensation. For elever, som inden skæringsdatoen ikke har indgået (dvs. underskrevet) korte aftaler, vil de foreslåede nye bestemmelser gælde fuldt ud, hvilket vil indebære, at sådanne elever selvstændigt alene vil kunne indgå én kort aftale med en virksomhed samt endnu én aftale med samme virksomhed på baggrund af dispensation.

Det foreslås i stk. 3, at § 66 a, stk. 5, i lov om erhvervsuddannelser, der foreslås ophævet ved denne lov § 1, nr. 46, finder anvendelse for grundforløbs 2. del, som afsluttes senest den 31. december 2021. Det foreslåede vil indebære, at elever og lærlinge, der afslutter deres grundforløbs 2. del senest den 31. december 2021, kan søge optagelse til skoleoplæring efter reglerne om fordelsuddannelser efter den ophævede bestemmelse. Dette indebærer, at tidspunktet for påbegyndelse af skoleoplæring for de pågældende elever løber fra 1 til 3 måneder efter afsluttet grundforløb, og ikke senest 1 måned efter afsluttet grundforløb.

Det foreslås i stk. 4, at § 1, nr. 55 og 57, ikke finder anvendelse på uddannelser, som er påbegyndt eller påbegyndes før den 1. januar 2022. For sådanne uddannelser finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Forslaget vil indebære, at de foreslåede tidsmæssigt udvidede krav om aktiv lærepladssøgning, registrering og pligt til at modtage anvist læreplads ikke vil finde anvendelse på elever på erhvervsuddannelser, som er påbegyndt eller påbegyndes før den 1. januar 2022. For sådanne elever vil den foreslåede overgangsbestemmelse således indebære, at de hidtil gældende regler, hvorefter de nævnte krav alene kan omfatte elever på de sidste 8 uger af grundforløbet, fortsat finder anvendelse.

Det foreslås i stk. 5, at lovforslagets § 2, nr. 25, 26 og 28, vil finde anvendelse på uddannelsesaftaler og aftaler om beskæftigelse i udlandet, der påbegyndes den 1. januar 2022 eller senere.

Det foreslåede vil indebære, at kravet om, at en uddannelsesaftale har en varighed af mindst tre måneder, også vil finde anvendelse på uddannelsesaftaler, der indgås før lovens ikrafttræden, men som først påbegyndes den 1. januar 2022 eller senere.

Det foreslås i stk. 6, at tilskudsmidler hidrørende fra tekstanmærkning nr. 297 i aktstykke nr. 270 af 10. juni 2021, som Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ikke har disponeret over i 2021, vil være omfattet af § 12 e, stk. 2, nr. 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, som affattet ved dette lovforslags § 2, nr. 31.

Det foreslåede § 12 e, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag angiver, at den samlede økonomiske ramme for tilskud efter det foreslåede § 12 e, stk. 1, og til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags udvikling og administration af ordningen dækkes af følgende:

1) Et beløb fastsat til formålet på de årlige finanslove.

2) Tilskudsmidler, som Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ikke har disponeret over i foregående år.

3) Uforbrugte, tilbagebetalte tilskudsmidler, jf. det foreslåede § 12 e, stk. 9.

Det fremgår allerede af tekstanmærkningens stk. 9, 3. pkt., at tilbagebetalte, uforbrugte tilskudsmidler hidrørende fra tekstanmærkningen vil indgå i det kommende års samlede pulje for ordningen, dvs. sådanne midler vil indgå i midler omfattet af det foreslåede § 12 e, stk. 2, nr. 3, og dermed også kunne anvendes i 2022 i henhold til den foreslåede § 12 e.

Det foreslåede stk. 6, vil indebære, at tilskudsmidler hidrørende fra tekstanmærkning nr. 297, som Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ikke måtte have disponeret over i 2021, vil indgå i midler omfattet af det foreslåede § 12 e, stk. 2, nr. 2, og dermed også kunne anvendes i 2022 i henhold til den foreslåede § 12 e.

Det foreslås i stk. 7, at tilskudsmidler hidrørende fra tekstanmærkning nr. 296 i aktstykke nr. 266 af 10. juni 2021, som Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ikke har disponeret over i 2021, vil være omfattet af § 12 g, stk. 2, nr. 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, som affattet ved dette lovforslags § 2, nr. 31.

Det foreslåede § 12 g, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag angiver, at den samlede økonomiske ramme for tilskud efter det foreslåede § 12 g, stk. 1, og til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags udvikling og administration af ordningen dækkes af følgende:

1) Et beløb fastsat til formålet på de årlige finanslove.

2) Tilskudsmidler, som Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ikke har disponeret over i foregående år.

3) Uforbrugte, tilbagebetalte tilskudsmidler, jf. det foreslåede § 12 g, stk. 3.

Det fremgår allerede af tekstanmærkningens stk. 3, 3. pkt., at tilskud, som tilbagebetales, videreføres til udmøntning i det efterfølgende år. Hermed vil uforbrugte, tilbagebetalte midler hidrørende fra tekstanmærkningen indgå i det kommende års samlede pulje for ordningen, dvs. sådanne midler vil indgå i midler omfattet af det foreslåede § 12 g, stk. 2, nr. 3, og dermed også kunne anvendes i 2022 i henhold til den foreslåede § 12 g.

Det foreslåede stk. 7 vil indebære, at tilskudsmidler hidrørende fra tekstanmærkning nr. 296, som Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ikke måtte have disponeret over i 2021, vil indgå i midler omfattet af det foreslåede § 12 g, stk. 2, nr. 2, og dermed også kunne anvendes i 2022 i henhold til den foreslåede § 12 g.

Det foreslås i stk. 8, at § 12 e, stk. 7 og 11, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, som foreslået affattet ved dette lovforslags § 2, nr. 31, finder anvendelse på den ordning, som er gennemført ved tekstanmærkning nr. 297 i aktstykke nr. 270 af 10. juni 2021. Denne ordning vedrører tilskud for finansåret 2021 til faglige udvalg og institutioner til lærepladsunderstøttende tiltag, søgning og kvalitet på erhvervsuddannelserne.

Det foreslåede stk. 8 vil indebære, at de foreslåede § 12 e, stk. 7 og 11, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil finde anvendelse på den ordning, der er gennemført ved tekstanmærkning nr. 297 i aktstykke nr. 270 af 10. juni 2021, dvs. tekstanmærkning nr. 297 til finanslovskonto 20.31.11, i stedet for tekstanmærkningens stk. 7 og 12.

Det foreslåede § 12 e, stk. 7, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil i forhold til tekstanmærkningens stk. 7 indebære en lettelse for så vidt angår indsendelse af regnskab m.v. vedrørende flerårige projekter, mens bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag som noget nyt i det foreslåede § 12 e, stk. 11, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i forhold til tekstanmærkningens stk. 12 vil kunne udstede regler om undtagelser fra revisionskrav for tilskud for finansåret 2021, hvilket heller ikke vil være bebyrdende for tilskudsmodtagerne. Bestyrelsen vil endvidere som noget nyt kunne udstede regler om, at skriftlig kommunikation mellem Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, faglige udvalg og institutionerne m.v. skal foregå digitalt, men dette vil i sagens natur kun kunne ske for så vidt angår fremtidig kommunikation. Der henvises til bemærkningerne til de foreslåede § 12 e, stk. 7 og 11, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf. lovforslagets § 2, nr. 31.

Det bemærkes, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil kunne udøve kontrol med midler for finansåret 2021 i 2022 og senere i henhold til tekstanmærkningens stk. 8, 9 og 11.

Det foreslås i stk. 9, 1. pkt., at det foreslåede § 12 f, stk. 3, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, som foreslået affattet ved dette lovforslags § 2, nr. 31, finder anvendelse på den ordning, som er gennemført ved tekstanmærkning nr. 298 i aktstykke nr. 270 af 10. juni 2021, dvs. tekstanmærkning nr. 298 til finanslovskonto 20.31.11.

Det foreslåede 1. pkt. vil indebære, at bemyndigelsen i det foreslåede § 12 f, stk. 3, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil finde anvendelse på den ordning, som er gennemført ved tekstanmærkning nr. 298 i aktstykke nr. 270 af 10. juni 2021, i stedet for bemyndigelsen i tekstanmærkningens stk. 5. Det foreslåede vil således indebære, at bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan udstede regler i medfør af den foreslåede § 12 f, stk. 3, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, der også vil finde anvendelse på den ordning med driftstilskud til faglige udvalg, som er gennemført for 2021. I forhold til den bemyndigelse, der findes i stk. 5 i tekstanmærkning nr. 298, vil bestyrelsen som noget nyt kunne udstede regler om undtagelser fra revisionskrav for tilskud for finansåret 2021, hvilket ikke vil være bebyrdende for de faglige udvalg. Der henvises til bemærkningerne til det foreslåede § 12 f, stk. 3, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf. lovforslagets § 2, nr. 31.

Det bemærkes, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil kunne udøve kontrol med midler for finansåret 2021 i 2022 og senere i henhold til tekstanmærkningens stk. 4.

Det foreslås i stk. 9, 2. pkt., at § 12 g, stk. 4, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, som foreslået affattet ved dette lovforslags § 2, nr. 31, finder anvendelse på den ordning, som er gennemført ved tekstanmærkning nr. 296 i aktstykke nr. 266 af 10. juni 2021, dvs. tekstanmærkning nr. 296 til finanslovskonto 20.31.11.

Det foreslåede 2. pkt. vil indebære, at det foreslåede § 12 g, stk. 4, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil finde anvendelse på den ordning, som er gennemført ved tekstanmærkning nr. 296 i aktstykke nr. 266 af 10. juni 2021, i stedet for tekstanmærkningens stk. 5. Det foreslåede vil således indebære, at bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan udstede regler i medfør af den foreslåede § 12 g, stk. 4, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, der også vil finde anvendelse på den ordning med tilskud til tiltag, der understøtter rekruttering og fastholdelse af elever over 18 år på erhvervsuddannelserne, som er gennemført for finansåret 2021. I forhold til den bemyndigelse, der findes i stk. 5 i tekstanmærkning nr. 296, vil bestyrelsen som noget nyt kunne udstede regler om undtagelser fra revisionskrav for tilskudsbeløb, som forventes at være op til 200.000 kr. for midler for finansåret 2021, hvilket ikke vil være bebyrdende for tilskudsmodtagerne. Der henvises til bemærkningerne til det foreslåede § 12 g, stk. 4, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf. lovforslagets § 2, nr. 31.

Det bemærkes, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil kunne udøve kontrol med midler for finansåret 2021 i 2022 og senere i henhold til tekstanmærkningens stk. 3 og 4.

Det foreslås i stk. 10, at regler fastsat i medfør af § 9, stk. 2, 2. pkt., som ved dette lovforslag § 1, nr. 12, bliver stk. 3, 2. pkt., og § 31, stk. 2, 2. pkt., i lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1868 af 28. september 2021, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af nye forskrifter udstedt i medfør af § 9, stk. 3, 2. pkt., jf. dette lovforslags § 1, nr. 14, henholdsvis § 46, stk. 4, jf. dette lovforslags § 1, nr. 30.

Med det foreslåede vil regler om dimensionering af erhvervsuddannelser i bekendtgørelse nr. 1619 af 27. december 2019 om erhvervsuddannelser med senere ændringer forblive i kraft, indtil de ophæves eller afløses af nye forskrifter udstedt af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet i medfør af den foreslåede rykkede bemyndigelsesbestemmelse i § 9, stk. 3, 2. pkt., i lov om erhvervsuddannelser, jf. lovforslagets § 1, nr. 14.

Med det foreslåede vil endvidere bekendtgørelse nr. 233 af 22. marts 2018 om de faglige udvalgs behandling af sager om godkendelse af virksomheder som praktiksteder for elever i erhvervsuddannelser forblive i kraft, indtil den ophæves eller afløses af forskrifter udstedt af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet i medfør af den foreslåede nye bemyndigelsesbestemmelse i § 46, stk. 4, i lov om erhvervsuddannelser, jf. lovforslagets § 1, nr. 30.

Det foreslås i stk. 11, at beslutninger truffet efter § 9, stk. 2, 1. pkt., som ved dette lovforslags § 1, nr. 12, bliver stk. 3, 1. pkt., og afgørelser truffet efter § 38, stk. 6, nr. 3-5, som ved dette lovforslags § 1, nr. 22, bliver nr. 4-6, i lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1868 af 28. september 2021, forbliver i kraft, indtil de ophæves, bortfalder eller afløses af beslutninger eller afgørelser truffet i henhold til § 9, stk. 3, 1. pkt., jf. dette lovforslags § 1, nr. 12, henholdsvis § 38, stk. 6, nr. 4-6, jf. dette lovforslags § 1, nr. 22.

Det foreslåede vil indebære, at beslutninger, som børne- og undervisningsministeren tidligere end den 1. januar 2022 har truffet om dimensionering af erhvervsuddannelser efter § 9, stk. 2, 1. pkt., i lov om erhvervsuddannelser og afgørelser, som faglige udvalg tidligere end den 1. januar 2022 har truffet på de områder, der følger af § 38, stk. 6, nr. 3-5, i lov om erhvervsuddannelser vil forblive i kraft indtil de ophæves, bortfalder eller afløses af nye beslutninger eller afgørelser i medfør at de bestemmelser, som konsekvensrykkes.

Det bemærkes, at lov om erhvervsuddannelser, lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, lov om erhvervsfaglig studentereksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v., lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v. og lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ikke gælder for Færøerne og Grønland og ikke vil kunne sættes i kraft for Færøerne og Grønland, jf. § 72 i lov om erhvervsuddannelser, § 42 i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, § 41 i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, § 12 i lov om erhvervsfaglig studentereksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v., § 20 i lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v. og § 210 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Derfor vil nærværende ændringslov heller ikke gælde for Færøerne og Grønland.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov