Skriftlig fremsættelse (6. oktober 2021)

Forsvarsministeren (Trine Bramsen):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af lov om forsvarets personel (Udvidelse af ordningen for supplerende ydelse for udsendt personel m.v.)

(Lovforslag nr. L 33)

Medarbejdere på Forsvarsministeriets område udsendes jævnligt til udlandet, hvor de blandt andet deltager i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende og humanitære opgaver. Ved udsendelserne sætter medarbejderne deres liv og helbred på spil for Danmarks sikkerhed.

Det er derfor vigtigt, at der er sikkerhed for, at medarbejderne og deres pårørende får den nødvendige støtte i de tilfælde, hvor der er medarbejdere, som kommer til skade eller i værste fald omkommer under eller som følge af tjenesten under udsendelse til udlandet.

I dag er der efter lov om forsvarets personel mulighed for at yde støtte i form af forskellige former for økonomisk kompensation til medarbejdere og deres efterladte. Loven giver blandt andet mulighed for, at overenskomstansatte medarbejdere og deres eventuelle efterladte kan få udbetalt en supplerende ydelse.

Der har imidlertid ikke været lovhjemmel til at udbetale ydelsen til medarbejdere, der selv har opsagt deres stilling, ligesom der ikke har været hjemmel til at udbetale en tillægsydelse til børn af skadelidte medarbejdere. Forsvarsministeriet har imidlertid konstateret, at begge grupper i en længere årrække har fået udbetalt disse ydelser.

Regeringen ønsker med dette lovforslag først og fremmest at skabe hjemmel til, at der kan udbetales en supplerende ydelse til medarbejdere, der selv har opsagt deres stilling, og til efterladte ægtefæller og børn. Det gælder både i forhold til dem, der i dag modtager ydelsen, og i forhold til fremtidige sager. Regeringen ønsker endvidere, at der skabes hjemmel til, at børn af skadelidte medarbejdere kan modtage en tillægsydelse. Det gælder ligeledes både i forhold til de børn, der i dag modtager ydelsen, og i forhold til fremtidige sager. Endeligt ønsker regeringen at sikre, at der skabes hjemmel til, at der kan fastsættes klare regler om de kriterier, der anvendes ved behandling af sager på området.

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2022.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.