Fremsat den 6. oktober 2021 af uddannelses- og forskningsministeren (Jesper Petersen)

Forslag

til

Lov om ændring af SU-loven og lov om statens voksenuddannelsesstøtte

(Ligestilling ved tildeling af ekstra SU i forbindelse med fødsel eller adoption m.v.)

§ 1

I SU-loven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1037 af 30. august 2017, som ændret bl.a. ved § 3 i lov nr. 1565 af 19. december 2017, § 1 i lov nr. 672 af 26. maj 2020 og senest ved lov nr. 293 af 27. februar 2021, foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 2, indsættes efter »universitetsloven og«: »efter lov om videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne«.

2. I § 1, stk. 4, ændres »Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte« til: »Uddannelses- og Forskningsstyrelsen«.

3. I § 13, stk. 1, nr. 4, litra b, ændres »ingeniøruddannelsen« til: »visse videregående uddannelser«.

4. § 14 affattes således:

»§ 14. I forbindelse med fødsel eller adoption får den uddannelsessøgende, der har ret til uddannelsesstøtte uden for klippekortet, efter ansøgning ekstra uddannelsesstøtte i indtil 9 måneder. Den uddannelsessøgende, der er enlig forsørger, får dog efter ansøgning ekstra uddannelsesstøtte i indtil 12 måneder.

Stk. 2. En forælder kan overføre indtil 3 af de ekstra måneder med uddannelsesstøtte til den anden forælder, hvis den anden forælder har ret til uddannelsesstøtte. Dette gælder dog ikke, hvis den ene forælder har ret til flere end 9 ekstra måneder med støtte, jf. stk. 1, 2. pkt.

Stk. 3. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om:

1) Betingelser for tildeling af støtte.

2) Udbetaling af støtte, herunder udbetaling med dobbelte beløb.

3) Ansøgning om støtte.«

5. § 19, stk. 3 og 4, affattes således:

»Stk. 3. I forbindelse med fødsel eller adoption får den uddannelsessøgende, der har ret til uddannelsesstøtte inden for klippekortet, efter ansøgning ekstra uddannelsesstøtte i indtil 9 måneder. Den uddannelsessøgende, der er enlig forsørger, får dog efter ansøgning ekstra uddannelsesstøtte i indtil 12 måneder.

Stk. 4. En forælder kan overføre indtil 3 af de ekstra måneder med uddannelsesstøtte til den anden forælder, hvis den anden forælder har ret til uddannelsesstøtte. Dette gælder dog ikke, hvis den ene forælder har ret til flere end 9 ekstra måneder med uddannelsesstøtte, jf. stk. 3, 2. pkt.«

6. § 19, stk. 6, nr. 2, affattes således:

»2) betingelser for tildeling og udbetaling af støtte efter stk. 3 og 4 og om ansøgning herom.«

7. I § 25, stk. 12, indsættes efter nr. 1 som nyt nummer:

»2) om, hvornår der skal ses bort fra forældrenes eller den ene forælders og dennes ægtefælles eller registrerede partners indkomstgrundlag,«

Nr. 2-6 bliver herefter nr. 3-7.

8. I § 39, stk. 4, indsættes efter »enlig forsørger«: »eller har søgt om ekstra uddannelsesstøtte i forbindelse med fødsel eller adoption, jf. § 14, stk. 1, og § 19, stk. 3, som enlig forsørger«.

9. I § 39 indsættes efter stk. 6 som nyt stykke:

»Stk. 7. Kriminalforsorgen skal underrette styrelsen, når kriminalforsorgen får formodning om, at en person, der er varetægtsfængslet eller afsoner en fængselsstraf, modtager uddannelsesstøtte efter denne lov.«

Stk. 7-9 bliver herefter stk. 8-10.

10. § 39, stk. 10, ophæves.

11. I § 42, stk. 2, ændres »Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte« til: »styrelsen«.

12. § 44 ophæves.

13. § 45, stk. 2, ophæves.

14. § 51, stk. 2 og 3, affattes således:

»Stk. 2. En ph.d.-studerende får i forbindelse med fødsel eller adoption supplerende stipendierater i indtil 9 måneder. Den ph.d.-studerende, der er enlig forsørger, får dog efter ansøgning supplerende stipendierater i indtil 12 måneder.

Stk. 3. En forælder kan overføre indtil 3 af de supplerende stipendierater til den anden forælder, hvis den anden forælder har ret til ph.d.-stipendium. Dette gælder dog ikke, hvis den ene forælder har fået 12 ekstra stipendierater, jf. stk. 2, 2. pkt.«

§ 2

I lov om statens voksenuddannelsesstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 53 af 23. januar 2020, som ændret ved § 2 i lov nr. 672 af 26. maj 2020, foretages følgende ændringer:

1. I § 20 a indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Kriminalforsorgen skal underrette Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, når kriminalforsorgen får formodning om, at en person, der er varetægtsfængslet eller afsoner en fængselsstraf samtidig modtager SVU.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

2. Overalt i loven ændres »Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte« til: »Uddannelses- og Forskningsstyrelsen«.

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2022, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. § 1, nr. 4, 5, 6, 8 og 14, træder i kraft den 1. august 2022.

Stk. 3. § 1, nr. 4, 5, 6, 8 og 14, har virkning for uddannelsessøgende, der søger om tildeling af ekstra uddannelsesstøtte i forbindelse med fødsel eller adoption den 1. august 2022 eller senere. For uddannelsessøgende, der søger om ekstra uddannelsesstøtte i forbindelse med fødsel eller adoption før den 1. august 2022, finder de hidtil gældende regler anvendelse. Der kan ikke ske overførsel af ekstra uddannelsesstøtte mellem forældrene efter SU-lovens § 14, stk. 2, 1. pkt., og § 19, stk. 3, 1. pkt., som affattet ved denne lovs § 1, nr. 4 og 5, hvis den ene forælder har fået tildelt ekstra uddannelsesstøtte efter de hidtil gældende regler, og den anden forælder har fået tildelt ekstra uddannelsesstøtte efter den nye ordning. Der kan ikke ske overførsel af supplerende stipendierater mellem forældrene efter SU-lovens § 51, stk. 3, 1. pkt., som affattet ved denne lovs § 1, nr. 14, hvis den ene forælder har fået tildelt supplerende stipendierater efter de hidtil gældende regler, og den anden forælder har fået tildelt supplerende stipendierater efter den nye ordning.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Lovforslaget fremsættes som opfølgning på aftale af 1. juni 2021 mellem regeringen (Socialdemokratiet) og Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance om at skabe ligestilling i adgangen til statens uddannelsesstøtte (SU), når SU-modtagere bliver forældre.

Efter de nugældende SU-regler tildeles moderen indtil 12 ekstra måneder med SU, og faderen tildeles indtil 6 ekstra måneder med SU, når den uddannelsessøgende får barn under uddannelsen.

Lovforslaget har til hensigt at skabe fuld ligestilling mellem kønnene i SU-systemet i forbindelse med fødsel eller adoption. Med lovforslaget omfordeles de ekstra måneder med SU, således at begge forældre hver får indtil 9 måneders ekstra SU i forbindelse med fødsel eller adoption. Hver forælder vil kunne overføre maksimalt 3 måneder af den ekstra SU til den anden forælder, hvis begge forældre er SU-berettigede. Enlige forsørgere vil kunne modtage indtil 12 måneders ekstra SU.

For hjemmeboende og for 18-19-årige udeboende uddannelsessøgende er satsen for SU afhængig af forældrenes indkomst. Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger har i et par afgørelser fastslået, at det dog skal være muligt i visse tilfælde at se bort fra forældreindkomst ved fastsættelse af støttebeløb, når en ung uddannelsessøgende har været anbragt uden for hjemmet. Denne praksis har efterfølgende været fulgt af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen. Med lovforslaget indføres en hjemmel til, at uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte de nærmere regler herfor.

Det foreslås endvidere at udvide kriminalforsorgens underretningspligt, således at kriminalforsorgen forpligtes til at underrette Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, når kriminalforsorgen får formodning om, at en person, der undergives strafafsoning eller anden frihedsberøvende foranstaltning, herunder varetægtsfængsling, som følge af et strafbart forhold, samtidig modtager uddannelsesstøtte. Styrelsen bliver herved gjort opmærksom på, at der er grund til at kontrollere, om betingelserne for at modtage uddannelsesstøtte fortsat er opfyldt.

Lovforslaget indeholder endvidere forslag til ændringer af administrativ og præciserende karakter i forhold til SU til enkeltfag til visse adgangskurser, og i forhold til hvilke deltidsuddannelser, der ikke berettiger til SU. Af ordenshensyn foreslås det endelig at ophæve bestemmelser vedrørende videregivelse af oplysninger til jernbanevirksomheder, Nævnet for Støtteberettigende Uddannelser i Udlandet og SU-Rådet.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Præcisering af, hvilke uddannelser der ikke berettiger til SU

2.1.1. Gældende ret

SU gives til uddannelse indtil kandidatgrad og til ph.d.-studium indtil opnåelse af kandidatgrad. Uddannelsesaktiviteter efter lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., efter § 4 b og § 5 i universitetsloven og efter § 9 b i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner giver ikke ret til SU. Dette følger af § 1, stk. 2, i SU-loven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1037 af 30. august 2017.

Det følger endvidere af SU-lovens § 5, at en uddannelse, der giver ret til SU, skal være tilrettelagt som heltidsuddannelse, være af mindst 3 måneders varighed og som udgangspunkt være ulønnet.

2.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det foreslås at ændre SU-lovens § 1, stk. 2, således at det også fremgår af bestemmelsen, at uddannelsesaktiviteter efter lov om videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne ikke giver ret til SU.

Den foreslåede ændring er en præcisering af, hvilke deltidsuddannelser, der ikke berettiger til SU. Bestemmelsen viderefører således den hidtidige regel om, at det er en grundlæggende betingelse, at SU kun gives til heltidsuddannelser. Da videregående uddannelse udbudt efter lov om videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne jf. lovens § 16 ikke er tilrettelagt på heltid, berettiger denne uddannelsesaktivitet heller ikke til SU.

Formålet med den foreslåede ændring er alene at præcisere over for den uddannelsessøgende, hvilke uddannelser, der ikke giver ret til SU. Ændringen vil dermed gøre det lettere for den uddannelsessøgende at orientere sig i lovgivningen med henblik på at kunne vurdere, om en uddannelsesaktivitet giver ret til SU.

Det er dermed ikke hensigten med forslaget at ændre den grundlæggende betingelse om, at SU kun gives til heltidsuddannelser. Der er derimod tale om en præcisering af allerede gældende ret.

2.2. Gymnasial supplering som enkeltfag fra adgangskurset til visse videregående uddannelser

2.2.1. Gældende ret

Aftale om reform af SU-systemet og rammerne for studiegennemførelse af 18. april 2013 mellem den daværende regering (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance medførte, at de uddannelsessøgendes mulighed for at få SU til at supplere deres gymnasiale uddannelse med et bestemt fag eller niveau, blev målrettet de såkaldte turbokurser af 3-6 ugers varighed. Aftalen blev udmøntet med lov nr. 899 af 4. juni 2013 om ændring af SU-loven, lov om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser og lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v.

Det følger således af SU-lovens § 13, stk. 1, nr. 4, at der gives SU uden for klippekortet til gymnasial supplering i form af korte, intensive forløb som gymnasiale suppleringskurser (GSK), enkeltfag fra adgangskurset til ingeniøruddannelsen eller supplerende overbygningsforløb til en hf-eksamen, en højere forberedelseseksamen eller et bevis for eux 1. del.

Uddannelses- og forskningsministeren kan efter SU-lovens § 13, stk. 2, nr. 1, fastsætte regler om SU til undervisning, uddannelse og supplering efter stk. 1, herunder om, hvilke uddannelser og hvilken gymnasial supplering, der berettiger til SU.

Efter SU-bekendtgørelsens § 22, stk. 1, kan der gives SU til supplering i form af GSK, til enkeltfag fra adgangskurset til ingeniøruddannelserne, der er udbudt i henhold til bekendtgørelse om adgangskursus og adgangseksamen til ingeniøruddannelserne, og til supplerende overbygningsforløb til en hf-eksamen, en højere forberedelseseksamen eller et bevis for eux 1. del, hvis faget eller fagene er udbudt efter bekendtgørelse om gymnasial supplering (GS-bekendtgørelsen). Det er endvidere fastsat, at kurset skal være tilrettelagt som et kort, intensivt forløb. I SU-bekendtgørelsens § 22 defineres et kort intensivt forløb som et forløb, der består af mindst 3 ugers undervisning og omfatter mindst 16 ugentlige timers uddannelsestid (klokketimer).

Det følger af den politiske aftale af 22. november 2018 mellem den daværende regering (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti; "Fra folkeskole til faglært - Erhvervsuddannelser til fremtiden" og delaftalen af 18. juni 2020, at der skal udvikles et adgangskursus til erhvervsakademiuddannelsen til markedsføringsøkonom og et fælles adgangskursus til professionsbacheloruddannelsen til skov- og landskabsingeniør og professionsbacheloruddannelsen til urban landskabsingeniør. Det er med aftalen af 22. november 2018 intentionen, at de nye adgangskurser skal kunne udvikles, som det kendes fra adgangskurserne til maskinmester- og ingeniøruddannelserne.

Som opfølgning på aftalen blev det ved lov nr. 363 af 9. marts 2021 indført i § 22, stk. 1, nr. 9, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1343 af 10. december 2019, at uddannelses- og forskningsministeren fastsætter regler om uddannelserne, herunder om adgangskursus til uddannelserne til markedsføringsøkonom, skov- og landskabsingeniør og urban landskabsingeniør.

2.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det er hensigten, at adgangskurserne skal være SU-berettigende, ligesom adgangskurset til ingeniøruddannelserne og maskinmesteruddannelsen. Dette følger af bemærkningerne til § 22, stk. 1, nr. 9, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. Folketingstidende 2020-21, A, L 78, som fremsat, side 14.

Det er endvidere hensigten, at uddannelses- og forskningsministeren bl.a. vil fastsætte regler om, at enkeltfag fra adgangskurserne kan udbydes til personer med gymnasial eksamen, der ønsker optagelse på den uddannelse, som adgangskurset giver adgang til, og som lever op til de specifikke adgangskrav til uddannelsen, på samme vis som der kan udbydes enkeltfag fra adgangskurset til ingeniøruddannelsen.

Som en konsekvens heraf foreslås det at justere SU-lovens § 13, stk. 1, nr. 4, litra b, således at det fremgår af bestemmelsen, at der kan gives SU til enkeltfag fra adgangskurset til visse videregående uddannelser. Det er herefter hensigten, at uddannelses- og forskningsministeren med hjemmel i SU-lovens § 13, stk. 2, nr. 1, vil kunne fastsætte regler om, hvilke enkeltfag fra adgangskurser, der kan gives SU til. Det forventes herunder, at uddannelses- og forskningsministeren vil fastsætte regler om, at der fremover også kan gives SU til enkeltfag fra de nye adgangskurser. Det er dertil hensigten at fastsætte regler i SU-bekendtgørelsen, hvorefter disse suppleringsforløb alene er SU-berettigende, hvis de er udbudt efter regler fastsat i medfør af § 22, stk. 1, nr. 9, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, og hvis de er udbudt som korte, intensive forløb, som defineret i SU-bekendtgørelsens § 22.

Hvis der senere udvikles andre adgangskurser til videregående uddannelser, hvortil der også kan udbydes enkeltfag, som skal være SU-berettigende, vil disse også kunne være omfattet af SU-lovens § 13, stk. 1, nr. 4, litra b, og vil kunne berettige til SU, såfremt der fastsættes regler derom.

2.3. Ekstra SU i forbindelse med fødsel og adoption

2.3.1. Gældende ret

SU gives til uddannelse indtil kandidatgrad og til ph.d.-studium indtil opnåelse af kandidatgrad. Det følger af SU-lovens § 7, stk. 7, 1. pkt., at SU tildeles med et beløb pr. kalendermåned (støttemåned) i et kalenderår (støtteåret). SU gives uden for klippekortet til ungdomsuddannelser og inden for klippekortet til videregående og private uddannelser.

2.3.1.1. SU uden for klippekortet (rater)

En uddannelsessøgende, der får SU uden for klippekortet, kan som udgangspunkt få SU til hele uddannelsen uanset længden, så længe de almindelige betingelser i SU-lovens kapitel 1, herunder blandt andet kravet om studieaktivitet i SU-lovens § 2, stk. 1, nr. 2, er opfyldt, Efter SU-bekendtgørelsens § 12 betragtes den uddannelsessøgende som studieaktiv, så længe den pågældende deltager i obligatorisk undervisning og foreskrevne prøver, afleverer opgaver m.v. efter de regler, der gælder for uddannelsen.

I forbindelse med fødsel eller adoption kan moderen få indtil 12 måneders ekstra SU, mens faderen kan få indtil 6 måneders ekstra SU, jf. SU-lovens § 14 og SU-bekendtgørelsens § 23. Det er en betingelse, at den uddannelsessøgende er studieaktiv i måneden før den første måned i den periode, den ekstra SU udbetales. I perioden med udbetaling af ekstra SU stilles der ikke krav om studieaktivitet. Dette følger af SU-bekendtgørelsens § 23, stk. 9. Såfremt den uddannelsessøgende ikke kan genoptage uddannelsen lige efter, at raterne er opbrugt, vil der kunne gives dispensation fra studieaktiviteten ved tildeling af almindelig SU, indtil uddannelsen kan genoptages.

Den ekstra SU kan alene udbetales i løbet af en fast periode. Den uddannelsessøgende kan selv bestemme, om raterne udbetales med enkelt eller dobbelt sats. For moderen er udbetalingsperioden fra 2 måneder før termin og op til 12 måneder efter termin. For faderen er udbetalingsperioden fra fødselsmåneden og 6 måneder frem.

Der tildeles alene ekstra rater, hvis fødslen eller adoptionen sker, mens den uddannelsessøgende er indskrevet på en uddannelse, der giver ret til SU uden for klippekortet. Sker fødslen eller adoptionen inden for 12 måneder (moderen) eller 6 måneder (faderen), før den uddannelsessøgende begynder uddannelsen, sker der et fradrag af de måneder, der ligger mellem den måned, hvor fødslen eller adoptionen finder sted, og den måned, hvor den uddannelsessøgende begynder på uddannelsen, jf. SU-bekendtgørelsens § 23, stk. 2 og 5.

2.3.1.2. SU inden for klippekortet (klip)

Uddannelsessøgende, der får SU inden for klippekortet, kan som udgangspunkt maksimalt få udbetalt SU i 70 måneder, svarende til 70 klip (rammen), jf. SU-lovens § 16, stk. 1. Til den enkelte uddannelse gives der et antal klip svarende til den normerede uddannelsestid (støttetiden). Uddannelsessøgende, der har påbegyndt den første videregående uddannelse senest 2 år efter at have afsluttet deres adgangsgivende uddannelse, gives et tillæg til støttetiden på 12 klip ud over den normerede studietid. Dette følger af SU-lovens § 17, stk. 1 og 2.

Som det gør sig gældende ved tildeling af SU til ungdomsuddannelser, stilles der krav om, at den uddannelsessøgende er studieaktiv for at kunne få SU. Efter SU-bekendtgørelsens § 13 er den uddannelsessøgende studieaktiv, indtil den pågældende er mere end 6 måneder forsinket i uddannelsen, svarende til 30 ECTS-point. Forsinkelsen beregnes som forskellen mellem klip, der er brugt til uddannelsen, og den studiemæssige fremgang efter de regler, der gælder for uddannelsen, målt i ECTS-point.

I forbindelse med fødsel eller adoption kan moderen få indtil 12 ekstra klip, mens faderen kan få indtil 6 ekstra klip. Såfremt faderen opfylder betingelserne for at modtage ekstra klip, kan moderen overføre indtil 6 af sine tildelte ekstra klip til faderen. Dette følger af SU-lovens § 19 og SU-bekendtgørelsens § 28.

Ekstra klip tildelt i forbindelse med fødsel og adoption tildeles til den videregående eller private uddannelse, som den uddannelsessøgende er i gang med. Ekstra klip, der ikke er brugt i uddannelsen, kan ikke overføres til en ny uddannelse, jf. SU-bekendtgørelsens § 28, stk. 10. Sker fødslen før den uddannelsessøgende er påbegyndt uddannelsen, foretages der et fradrag i antallet af klip, der kan tildeles til uddannelsen, jf. SU-bekendtgørelsens § 28, stk. 2 og 5.

Udbetalingsperioden for ekstra klip følger af SU-bekendtgørelsens § 28, stk. 7, hvoraf det fremgår, at den uddannelsessøgende selv bestemmer, hvornår udbetalingen sker inden for den uddannelse, hvortil klippene er tildelt. Faderen kan få tildelt og udbetalt klip fra den måned, hvor fødslen finder sted. Moderen har mulighed for at få tildelt og udbetalt ekstra klip fra 2 måneder før fødslen eller adoptionen finder sted.

Måneder med ekstra klip medregnes ikke i opgørelsen af, hvor mange klip der er brugt til uddannelsen, jf. SU-bekendtgørelsens § 13, stk. 2.

2.3.1.3. Supplerende SU-ph.d.-stipendierater

Ph.d.-studerende kan få stipendium til ph.d.-studier (SU-ph.d.-stipendium), når de inden opnået kandidatgrad er indskrevet til et ph.d.-studium på en uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet. Dette følger af SU-lovens § 47. Ordningen for ph.d.-stipendier omfatter ph.d.-studerende på de fleksible ordninger, hvor den studerende er indskrevet sideløbende på en kandidatuddannelse og en ph.d.-uddannelse.

En ph.d.-studerende, der bliver mor, får i forbindelse med fødsel eller adoption supplerende stipendierater i indtil 12 måneder. Uddannelses- og forskningsministeren kan bestemme, at moderen kan overlade en eller flere af de supplerende stipendierater til faderen, hvis han får ph.d.-stipendium jf. SU-lovens § 51, stk. 2.

En ph.d.-studerende, der bliver far, får i forbindelse med fødsel eller adoption supplerende stipendierater i indtil 6 måneder jf. SU-lovens § 51, stk. 3.

For hver måned får den ph.d.-studerende et antal stipendierater, der svarer til det antal månedlige stipendierater, der blev udbetalt umiddelbart før fødslen eller adoptionen. Den studerende kan dog højst få 2 stipendierater pr. måned.

2.3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.3.2.1. Generelle overvejelser

SU-lovens bestemmelser om ekstra SU i forbindelse med fødsel eller adoption stiller faderen ringere end moderen i forhold til adgangen til ekstra SU, når de uddannelsessøgende bliver forældre, imens de er under uddannelse, idet faderen kan få tildelt indtil 6 måneders ekstra SU, mens moderen kan få tildelt indtil 12 måneders ekstra SU.

Derudover gælder faderens mulighed for at få tildelt mere end 6 måneders ekstra SU kun, når begge forældre er indskrevet på en videregående uddannelse. Det er yderligere betinget af, at moderen også opfylder betingelserne for at modtage ekstra klip og vælger at overføre indtil 6 af sine ekstra klip. Faderens muligheder for at blive tildelt mere end 6 måneders ekstra SU er derfor betinget af moderens retsstilling.

Bestemmelserne om ekstra SU i forbindelse med fødsel eller adoption afspejler et behov for fleksibilitet i forhold til, hvornår i uddannelsesforløbet den uddannelsessøgende får et barn. Det gælder for begge forældre. Uddannelsessøgende på videregående uddannelser kan således vælge at få udbetalt den ekstra SU senere i uddannelsen end i umiddelbar forlængelse af fødsel eller adoption. Uddannelsessøgende holder derfor heller ikke egentlig orlov fra deres uddannelsesforløb, når de får et barn, da de gerne må være studieaktive samtidig med, at de får udbetalt den ekstra SU.

Lovforslaget har til formål at stille forældrene - uanset køn - lige i adgangen til ekstra SU i forbindelse med fødsel eller adoption. En modernisering af den nuværende lovgivning medfører fuldstændig ligestilling mellem kønnene og sikrer en kønsneutral lovgivning ved tildelingen af ekstra SU i forbindelse med fødsel eller adoption.

Det foreslås derfor, at det eksisterende antal ekstra måneder med SU, der kan tildeles i forbindelse med fødsel og adoption omfordeles, således at forældrene ligestilles med hver indtil 9 måneders ekstra SU. Er begge forældre berettiget til ekstra SU i forbindelse med fødsel og adoption, kan hver forælder overføre indtil 3 måneders ekstra SU til den anden forælder, således at en forælder kan modtage indtil 12 måneders ekstra SU.

En forælder, der er enlig forsørger, vil være berettiget til indtil 12 måneders ekstra SU i forbindelse med fødsel og adoption. En enlig forsørger i denne lovs forstand defineres som en SU-modtager, der modtager ekstra børnetilskud fra Udbetaling Danmark, jf. nærmere nedenfor.

For at Uddannelses- og Forskningsstyrelsen kan behandle den uddannelsessøgendes ansøgning om tildeling af ekstra SU som enlig forsørger i forbindelse med fødsel og adoption foreslås det at udvide den eksisterende hjemmel i SU-lovens § 39, stk. 4, til at indhente oplysninger fra Udbetaling Danmark om, hvorvidt en uddannelsessøgende, der har søgt om tillæg efter SU-lovens § 7, stk. 4, nr. 1, som enlig forsørger, har ret til og modtager ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, til også at omfatte de situationer, hvor den uddannelsessøgende har søgt om 12 måneders ekstra SU i forbindelse med fødsel eller adoption.

Med henblik på at tilgodese den uddannelsessøgendes behov for fleksibilitet i forhold til, hvornår i uddannelsesforløbet, den uddannelsessøgende får et barn, vil det med den nye model for ekstra SU i forbindelse med fødsel eller adoption forsat være muligt for de uddannelsessøgende at være studieaktive samtidig med, at de får udbetalt den ekstra SU. Det vil ligeledes være muligt for de studerende på en videregående eller privat uddannelse at vælge at få udbetalt den ekstra SU senere i uddannelsen end i umiddelbar forlængelse af fødsel eller adoption. De uddannelsessøgende vil således have samme muligheder som tidligere for fleksibel tilrettelæggelse af, hvordan og hvornår de ønsker at bruge den ekstra SU i forbindelse med fødsel og adoption.

2.3.2.2. SU uden for klippekortet (rater)

Med den foreslåede affattelse af SU-lovens § 14, stk. 1, vil den uddannelsessøgende i forbindelse med fødsel eller adoption efter ansøgning have ret til ekstra SU i indtil 9 måneder. Er den uddannelsessøgende enlig forsørger, får den uddannelsessøgende dog efter ansøgning indtil 12 ekstra rater. I de tilfælde, hvor begge forældre har ret til ekstra rater, vil den forælder, der opfylder betingelserne for at kunne betragtes som enlig forsørger, jf. nedenfor, således kunne få indtil 12 ekstra rater, mens den anden forælder vil kunne få indtil 9 ekstra rater.

Det foreslås endvidere som noget nyt for uddannelsessøgende, der modtager SU uden for klippekortet, at en forælder kan overføre indtil 3 af de ekstra rater til den anden forælder, hvis denne forælder har ret til SU. Bestemmelsen medfører, at såfremt de ekstra rater overføres til en uddannelsessøgende, der får SU inden for klippekortet, vil raterne blive konverteret til klip.

I de tilfælde, hvor den ene forælder har ret til flere end 9 ekstra rater som enlig forsørger, vil det dog ikke være muligt at overføre ekstra rater mellem forældrene. Dette skyldes, at den særskilte ret til op til 12 ekstra rater følger statussen som enlig forsørger, mens overførsel af ekstra rater til den enlige forsørger ville kunne betyde, at denne opnåede ret til flere end 12 ekstra rater jf. nedenfor. Samtidig er det hensigten at beskytte statussen som enlig forsørger ved at tildele den enlige forsørger op til 12 ekstra rater, og den enlige forsørger kan derfor ikke overføre ekstra rater til den anden forældre. Der henvises til affattelsen af SU-lovens § 14, stk. 2.

Den foreslåede affattelse af SU-lovens § 14, stk. 3, nr. 1, giver uddannelses- og forskningsministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om betingelser for tildeling af støtte efter de foreslåede § 14, stk. 1 og 2, i SU-loven.

Bemyndigelsen forventes anvendt til at fastsætte regler om, at det er en betingelse for at få tildelt ekstra rater, at fødslen eller adoptionen finder sted, mens den uddannelsessøgende er indskrevet på og gennemgår en uddannelse, der berettiger til SU uden for klippekortet. Hvis fødslen eller adoptionen sker før den uddannelsessøgende begynder på en uddannelse, der giver ret til SU uden for klippekortet, eller mens den uddannelsessøgende har orlov fra uddannelsen, vil der ske et fradrag i antallet af tildelte ekstra rater. Fradraget vil svare til antallet af måneder mellem den måned, hvor fødslen eller adoptionen finder sted, og den måned, hvor den uddannelsessøgende begynder på uddannelsen, samt de måneder, hvor der i en tidligere uddannelse er givet ekstra rater eller ekstra klip med dobbelte beløb i forbindelse med samme fødsel eller adoption. En uddannelsessøgende, der bliver forælder i marts og påbegynder en uddannelse uden for klippekortet i august, vil således få tildelt 5 ekstra rater (9 rater med fradrag af månederne april, maj, juni og juli) til uddannelsen. Dette svarer til gældende ret, jf. SU-bekendtgørelsens § 23, stk. 1-2 og 4-5.

Som det følger af SU-bekendtgørelsens § 23, stk. 3 og 6, er det hensigten at fastsætte regler om, at der ikke tildeles ekstra rater til den igangværende uddannelse, hvis fødslen eller adoptionen finder sted, mens den uddannelsessøgende er i lønnet praktik eller et projektorienteret forløb med løn i udlandet, der afslutter uddannelsen. Dette skyldes, at der ikke vil være en efterfølgende periode med SU i samme uddannelse, hvor raterne vil kunne bliver udbetalt.

Endelig vil der som noget nyt blive fastsat regler om, hvornår en uddannelsessøgende betragtes som enlig forsørger, således at den pågældende får ret til maksimalt 12 ekstra rater, jf. den foreslåede affattelse af SU-lovens § 14, stk. 1, 2. pkt. Bemyndigelsen i den foreslåede § 14, stk. 3, forventes anvendt til at fastsætte regler, der svarer til de, der gælder for retten til stipendium som tillæg til uddannelsessøgende, der er enlige forsørgere. Gruppen af berettigede defineres i SU-lovens § 10 b, stk. 5, som uddannelsessøgende, der har ret til og modtager ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag. Ekstra børnetilskud gives til personer, der er enlige forsørgere og har barnet boende hos sig. I SU-bekendtgørelsens § 33 er der fastsat regler om, hvornår uddannelsessøgende, der ikke har ret til ekstra børnetilskud, alligevel kan betragtes som enlige forsørgere i forhold til retten til stipendium som tillæg til enlige forsørgere. Der vil kunne fastsættes tilsvarende regler for så vidt angår retten til 12 ekstra rater som enlig forsørger.

Afgørelse om retten til ekstra børnetilskud træffes af Udbetaling Danmark, og styrelsen indhenter i forbindelse med tildeling af stipendium som tillæg til enlige forsørgere automatisk oplysninger om udbetaling af ekstra børnetilskud fra Udbetaling Danmarks Familieydelsessystem, jf. SU-lovens § 39, stk. 4. Idet en enlig uddannelsessøgende, der bliver forælder for første gang, først kan modtage ekstra børnetilskud efter barnets fødsel, vil styrelsen ikke i forbindelse med tildeling af ekstra rater kunne indhente oplysninger om udbetaling af ekstra børnetilskud før tidligst fra kvartalet efter fødslen eller adoptionen har fundet sted. Det forudsættes derfor, at der med hjemmel i den foreslåede § 14, stk. 3, nr. 1, vil skulle fastsættes regler om, at den uddannelsessøgende som udgangspunkt har ret til 9 ekstra rater, og at de resterende 3 ekstra rater tildeles, når det inden for en fastsat periode kan dokumenteres, at den uddannelsessøgende opfylder betingelserne for at kunne betragtes som enlig forsørger.

Uddannelses- og forskningsministeren bemyndiges med den foreslåede affattelse af § 14, stk. 3, nr. 2, til at fastsætte regler om udbetaling af støtte efter § 14, herunder om udbetaling med dobbelt beløb.

Det er hensigten at fastsætte regler om, at det tildelte antal ekstra rater vil kunne blive udbetalt med dobbelte beløb i indtil 6 måneder. En uddannelsessøgende, der har fået tildelt 9 ekstra rater vil således kunne få de ekstra rater udbetalt som 4 dobbelte ekstra rater og én enkelt ekstra rate. Dette svarer til SU-bekendtgørelsens § 23, stk. 8.

Med hjemmel i den foreslåede § 14, stk. 3, nr. 2, er det ligeledes hensigten at videreføre reglerne i SU-bekendtgørelsens § 23, stk. 7, om, at udbetalingen af ekstra rater er knyttet til tidspunktet for fødslen eller adoptionen.

Det er således hensigten at fastsætte regler om, at ekstra rater udbetales i en periode på op til 12 måneder fra og med den måned, hvor fødslen eller adoptionen finder sted. Dette er uanset antallet af tildelte ekstra rater. En uddannelsessøgende, der bliver mor, vil dog kunne påbegynde udbetalingen 2 måneder før, fødslen eller adoptionen forventes at finde sted. Adoptionen har fundet sted på det tidspunkt, hvor barnet er modtaget i henhold til gældende regler og praksis på adoptionsområdet.

Det er endvidere hensigten at videreføre reglen i SU-bekendtgørelsens § 23, stk. 9, 1. pkt., om, at den uddannelsessøgende skal være studieaktiv i måneden før den første måned med udbetaling af ekstra rater. Dette betyder, at uddannelsessøgende, der er erklæret studieinaktiv efter reglerne i SU-bekendtgørelsens § 12, og derfor ikke modtager SU, først vil kunne få udbetalt ekstra rater, når de igen opfylder reglerne om studieaktivitet jf. SU-bekendtgørelsens § 12.

Endelig forventes bemyndigelsen anvendt til at fastsætte regler om, at den uddannelsessøgende - lige som efter SU-bekendtgørelsens § 23, stk. 9, 2. pkt. - skal opfylde de almindelige betingelser for støtte, bortset fra kravet om studieaktivitet i SU-bekendtgørelsens § 12. Den uddannelsessøgende fritages således for at deltage i obligatorisk undervisning og foreskrevne prøver, aflevere opgaver m.v. efter de regler, der gælder for uddannelsen, mens den uddannelsessøgende modtager ekstra rater.

Idet den foreslåede § 14, stk. 2, giver mulighed for, at forældrene kan overføre op til 3 ekstra rater fra den ene forælder til den anden, etableres der med den foreslåede affattelse af § 14, stk. 3, nr. 3, hjemmel til at fastsætte regler om ansøgning om ekstra rater. Det er hensigten at fastsætte regler om, at den uddannelsessøgende skal oplyse den anden forælders navn, personnummer, uddannelse og uddannelsesinstitution.

2.3.2.3. SU inden for klippekortet (klip)

Med den foreslåede affattelse af SU-lovens § 19, stk. 3, vil den uddannelsessøgende i forbindelse med fødsel eller adoption efter ansøgning have ret til ekstra SU i indtil 9 måneder. Er den uddannelsessøgende enlig forsørger, får den uddannelsessøgende dog efter ansøgning indtil 12 ekstra klip. I de tilfælde, hvor begge forældre har ret til ekstraklip, vil den forælder, der opfylder betingelserne for at kunne betragtes som enlig forsørger, jf. nedenfor, således kunne få indtil 12 ekstra klip, mens den anden forælder vil kunne få indtil 9 ekstra klip.

Det foreslås endvidere, at en forælder kan overføre indtil 3 af de ekstra klip til den anden forælder, hvis denne forælder har ret til SU. Dette vil være en udvidelse af de gældende muligheder for overførsel af ekstra klip, hvor det alene er muligt for moderen at overføre ekstra klip til faderen. Idet der med lovforslaget gives mulighed for at overføre ekstra rater mellem forældrene, vil det fremover også være muligt at overføre ekstra klip fra den ene forælder til den anden forælder, der får SU uden for klippekoret.

I de tilfælde, hvor den ene forælder har ret til flere end 9 ekstra klip som enlig forsørger, vil det dog ikke være muligt at overføre klip mellem forældrene. Dette skyldes, at den særskilte ret til op til 12 ekstra klip følger statussen som enlig forsørger, mens overførsel af ekstra klip til den enlige forsørger ville kunne betyde, at denne opnåede ret til flere end 12 ekstra klip. Samtidig er det hensigten at beskytte statussen som enlig forsørger ved at tildele den enlige forsørger op til 12 ekstra rater, og den enlige forsørger kan derfor ikke overføre ekstra rater til den anden forældre. Der henvises til den foreslåede affattelse af SU-lovens § 19, stk. 4.

Bestemmelsen i SU-lovens § 19, stk. 5, om udbetaling af ekstra klip som dobbelte klip eller som enkelte klip sammen med et almindeligt klip, jf. SU-lovens § 17 eller 19, stk. 1 og 2, ændres ikke.

Med den foreslåede affattelse af § 19, stk. 6, nr. 2, bemyndiges uddannelses- og forskningsministeren til at fastsætte regler om tildeling og udbetaling af støtte efter den foreslåede affattelse af SU-lovens § 19, stk. 3 og 4.

Det er hensigten at videreføre reglerne i SU-bekendtgørelsens § 28, stk. 1-2 og 4-5, således at der fastsættes regler om, at det er en betingelse for at få tildelt ekstra klip, at fødslen eller adoptionen finder sted, mens den uddannelsessøgende er indskrevet på og gennemgår en uddannelse, der berettiger til SU inden for klippekortet. Hvis fødslen sker før den uddannelsessøgende begynder på en uddannelse, der giver ret til SU inden for klippekortet, eller mens den uddannelsessøgende har orlov fra uddannelsen, vil der ske et fradrag i antallet af tildelte ekstra klip. Fradraget vil svare til antallet af måneder mellem den måned, hvor fødslen eller adoptionen finder sted, og den måned, hvor den uddannelsessøgende begynder på uddannelsen, samt de måneder, hvor der i en tidligere uddannelse er givet ekstra rater med dobbelte beløb eller dobbelte klip i forbindelse med samme fødsel.

Lige som det følger af SU-bekendtgørelsens § 28, stk. 3 og 6, er det hensigten at fastsætte regler om, at der ikke tildeles ekstra klip til den igangværende uddannelse, hvis fødslen eller adoptionen finder sted, mens den uddannelsessøgende er i lønnet praktik eller i et projektorienteret forløb med løn i udlandet, der afslutter uddannelsen.

Det er også hensigten at fastsætte regler om, hvornår en uddannelsessøgende betragtes som enlig forsørger, således at den pågældende har ret til 12 ekstra klip, jf. den foreslåede affattelse af § 19, stk. 3, 2. pkt. Lige som ved tildeling af ekstra rater lægges der som udgangspunkt op til at tage afsæt i reglerne i SU-lovens § 10 b, stk. 5, om retten til tillæg til enlige forsørgere, og der henvises derfor til bemærkningerne til bemyndigelsesbestemmelsen i den foreslåede § 14, stk. 3, nr. 1. Det er tilsvarende hensigten at fastsætte regler om, at den uddannelsessøgende som udgangspunkt har ret til 9 ekstra klip, og at de resterende 3 ekstra klip tildeles, når det inden for en fastsat periode kan dokumenteres, at den uddannelsessøgende opfylder betingelserne for at kunne betragtes som enlig forsørger.

Med den foreslåede affattelse af bemyndigelsesbestemmelsen i § 19, stk. 6, nr. 2, vil der kunne fastsættes regler om, at tildeling af ekstra klip sker til den igangværende uddannelse, og om hvorvidt tildelingen af ekstra klip, der ikke er brugt i den igangværende uddannelse, kan overføres til en anden uddannelse.

For så vidt angår udbetaling af ekstra klip, vil de uddannelsessøgende fortsat have mulighed for selv at tilrettelægge, hvornår udbetalingen sker inden for den uddannelse, hvortil klippene er tildelt. Udbetalingen kan dog tidligst ske fra den måned, hvor fødslen eller adoptionen finder sted. En uddannelsessøgende, der bliver mor, vil dog kunne påbegynde udbetalingen 2 måneder før fødslen eller adoptionen forventes at finde sted.

Adoptionen har fundet sted på det tidspunkt, hvor barnet er modtaget i henhold til gældende regler og praksis på adoptionsområdet.

Det er endvidere hensigten at videreføre reglen i SU-bekendtgørelsens § 28, stk. 9, 1. pkt. om, at den uddannelsessøgende skal være studieaktiv i måneden før den første måned med udbetaling af ekstra rater. Er den uddannelsessøgende således erklæret studieinaktiv efter reglerne i SU-bekendtgørelsens § 13, vil der ikke kunne udbetales ekstra klip, før den uddannelsessøgende erklæres studieaktiv igen.

Bemyndigelsen forventes endvidere anvendt til at fastsætte regler om, at den uddannelsessøgende skal opfylde de almindelige betingelser for støtte, bortset fra kravet om studieaktivitet i SU-bekendtgørelsens § 13. For uddannelsessøgende, der får udbetalt ekstra klip sammen med et almindeligt stipendieklip, jf. SU-lovens § 19, stk. 5, vil der dog forsat være krav om studieaktivitet jf. SU-bekendtgørelsens § 13 i udbetalingsperioden. Der er tale om en videreførelse af SU-bekendtgørelsens § 28, stk. 9, 2. og 3. pkt.

Endelig lægges der op til at bibeholde reglerne om, at den uddannelsessøgende skal oplyse den anden forælders navn, personnummer, uddannelse og uddannelsesinstitution i forbindelse med overførsel af ekstra klip fra den ene forælder. Der henvises til SU-bekendtgørelsens § 28, stk. 11.

2.3.2.4. Supplerende SU-ph.d.-stipendierater

Med den foreslåede affattelse af SU-lovens § 51, stk. 2, vil en ph.d.-studerende i forbindelse med fødsel eller adoption efter ansøgning have ret til supplerende stipendierater i indtil 9 måneder. Er den ph.d.-studerende enlig forsørger, får den ph.d.-studerende dog efter ansøgning indtil 12 stipendierater.

Det foreslås endvidere, at en forælder kan overføre indtil 3 af de supplerende ph.d.-stipendierater til den anden forælder, hvis denne forældre har ret til ph.d.-stipendium. Tidligere har det alene være muligt for moderen at overføre supplerende ph.d.-stipendierater til faderen.

I de tilfælde, hvor den ene forælder har ret til flere end 9 supplerende ph.d.-stipendierater som enlig forsørger, vil det dog ikke være muligt at overføre supplerende ph.d.-stipendierater mellem forældrene. Dette skyldes, at den særskilte ret til op til 12 ekstra rater følger statussen som enlig forsørger, mens overførsel af ekstra rater til den enlige forsørger ville kunne betyde, at denne opnåede ret til flere end 12 ekstra rater jf. nedenfor. Samtidig er det hensigten at beskytte statussen som enlig forsørger ved at tildele den enlige forsørger op til 12 ekstra rater, og den enlige forsørger kan derfor ikke overføre ekstra rater til den anden forældre. Der henvises til den foreslåede affattelse af SU-lovens § 51, stk. 3.

Med hjemmel i den eksisterende bemyndigelsesbestemmelse er det hensigten at justere reglerne i §§ 3 og 4 i bekendtgørelse om SU-ph.d.-stipendium, således at der tages højde for de nye regler om antallet af supplerende ph.d.-stipendierater, der kan tildeles og om muligheden for at overføre supplerende ph.d.-stipendierater mellem faderen og moderen. Det er ikke hensigten at ændre i perioden for udbetaling af supplerende ph.d.-stipendierater eller i betingelserne for tildeling.

2.4. Undtagelse fra regler om forældreindkomst ved SU til unge, der har været anbragt uden for hjemmet

2.4.1. Gældende ret

SU gives uden for klippekortet til ungdomsuddannelser og inden for klippekortet til videregående og private uddannelser.

Det følger af SU-lovens § 8, stk. 3, at grundstipendiet for hjemmeboende uddannelsessøgende udgør 982 kr. (2021-niveau). Det følger endvidere af SU-lovens § 8, stk. 2, at grundstipendiet for udeboende uddannelsessøgende på 18 og 19 år, der modtager SU uden for klippekortet, udgør højst 4.055 kr. (2021-niveau). Dertil kan gives et tillæg, der bestemmes af forældrenes indkomst (forældreindkomsten). Forældres eventuelle nye ægtefællers indkomst kan også være omfattet af forældreindkomsten. Såfremt forældreindkomsten i det andet kalenderår forud for støtteåret ikke overstiger 604.483/603.797 kr. (2021-niveau), gives der et tillæg til grundstipendiet. Tillægget nedsættes, hvis forældrenes samlede indkomst overstiger 357.182/345.535 kr. (2021-niveau), og bortfalder, hvis indkomsten overstiger 604.483/603.797 kr. (2021-niveau), jf. SU-lovens § 25, stk. 5. Indkomstgrundlaget omfatter personlig indkomst inklusiv positiv kapitalindkomst og aktieindkomst, der beskattes efter personskattelovens § 8 a, stk. 2. Indkomstgrundlaget opgøres af skatteforvaltningen, jf. SU-lovens § 26.

Hvis den uddannelsessøgendes forældre ikke bor sammen, udregnes indkomstgrundlaget for den forælder, den uddannelsessøgende har folkeregisteradresse hos, jf. SU-bekendtgørelsens § 37, stk. 1. Har den uddannelsessøgende folkeregisteradresse hos den ene forælder og dennes ægtefælle eller registrerede partner, anvendes den samlede indkomst for disse ved beregningen, jf. SU-lovens § 25, stk. 6.

For de 18 og 19 årige på en ungdomsuddannelse gælder, at støttebeløbets størrelse er afhængig af forældres indkomst, selv om den uddannelsessøgende ikke længere bor hos en af sine forældre. Hvis den uddannelsessøgende ikke har folkeregisteradresse hos en af sine forældre den 1. i den måned, tillægget tildeles for, lægges indkomsten fra den af forældrene til grund, hvor den uddannelsessøgende før dette tidspunkt senest har boet, jf. SU-bekendtgørelsens § 37, stk. 2. For så vidt angår denne gruppe uddannelsessøgende indgår en forælders eventuelle nye ægtefælle eller registrerede partner ikke i indkomstgrundlaget.

Det følger af SU-bekendtgørelsens § 37, stk. 4, at indkomstgrundlaget for den længstlevende af forældrene lægges til grund ved dødsfald. Styrelsen kan dog se bort fra den efterlevendes indkomstgrundlag, hvis den uddannelsessøgende gennem en lang årrække ikke har haft kontakt med denne.

Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger har i et par afgørelser fastslået, at det skal være muligt i visse tilfælde at se bort fra forældreindkomsten ved fastsættelse af støttebeløb, når en ung uddannelsessøgende har været anbragt uden for hjemmet indtil vedkommende fyldte 18 år, og kommunen derved har overtaget forsørgelsen af den unge i den forbindelse. Ankenævnet lagde i sine afgørelser vægt på forudsætningerne i ordningen om, at forældrene har varetaget forsørgelsen af den uddannelsessøgende. Ankenævnet opfatter bestemmelsen således, at baggrunden for reglen om tillæggets afhængighed af forældrenes indkomst er en formodning for, at kontakten og støtten (ikke nødvendigvis direkte økonomisk støtte) mellem forældre og børn ikke ophører fuldstændig på tidspunktet for forsørgerpligtens udløb.

Styrelsen har efterfølgende administreret i overensstemmelse med ankenævnets afgørelser og har således set bort fra forældreindkomsten, når den uddannelsessøgende har været anbragt uden for hjemmet, indtil denne er fyldt 18 år, og kommunen i den forbindelse har haft overtaget forsørgelsen af den unge og evt. derudover truffet beslutninger om forhold, som det normalt vil tilfalde forældremyndighedsindehaveren at træffe.

2.4.2 Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Som en konsekvens af Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordningers afgørelser samt styrelsens ændrede administration i overensstemmelse med disse afgørelser foreslås det, at uddannelses- og forskningsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om, hvornår der kan ses bort fra forældreindkomst.

Bemyndigelsen forventes anvendt til at fastsætte nærmere regler i overensstemmelse med den nævnte praksis om, at styrelsen kan se bort fra forældreindkomsten, når den uddannelsessøgende har været anbragt uden for hjemmet, indtil denne er fyldt 18 år, og kommunen i den forbindelse har haft overtaget forsørgelsen af den unge og evt. derudover truffet beslutninger om forhold, som det normalt vil tilfalde forældremyndighedsindehaveren at træffe.

2.5. Udvidelse af kriminalforsorgens underretningspligt

2.5.1. Gældende ret

2.5.1.1. Statens uddannelsesstøtte (SU)

Det er en grundlæggende betingelse for at få ret til SU, at den uddannelsessøgende ikke modtager anden offentlig støtte, der tilsigter at dække leveomkostningerne, jf. SU-lovens § 2, stk. 1, nr. 3. Dette medfører, at den uddannelsessøgende, der er varetægtsfængslet eller afsoner en fængselsstraf, ikke kan modtage SU, idet den uddannelsessøgende i denne periode modtager anden offentlig støtte, der tilsigter at dække leveomkostningerne.

Udbetalingen af SU ophører fra den måned, der følger efter den måned, hvor den uddannelsessøgende er varetægtsfængslet eller afsoner en fængselsstraf.

Når varetægtsfængslingen eller afsoningen ophører, finder de almindelige bestemmelser om ansøgning af SU anvendelse.

SU, der er modtaget med urette, kan kræves tilbage, jf. SU-lovens § 29, stk. 3.

Der er imidlertid ikke efter SU-loven en pligt for kriminalforsorgen til at underrette styrelsen, når en støttemodtager er varetægtsfængslet eller indsat til afsoning af straf i fængsel eller arresthus på tilsvarende vis, som politiet eller kriminalforsorgen f.eks. skal underrette styrelsen om unddragelsen, når myndigheden får formodning om, at den person, der bevidst unddrager sig strafforfølgning eller straffuldbyrdelse her i landet samtidig modtager SU.

2.5.1.2. Statens voksenuddannelsesstøtte (SVU)

SVU er en økonomisk støtte, der gives for, at voksne kortuddannede på børne- og undervisningsministerens område kan deltage i uddannelse på folkeskoleniveau og i gymnasial uddannelse, og at voksne på uddannelses- og forskningsministerens område kan deltage i videregående uddannelse. Dette følger af § 1 i lov om statens voksenuddannelsesstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 53 af 23. januar 2020 (SVU-loven).

Administrationen af SVU til alle uddannelsesniveauer varetages af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen efter bemyndigelse fra henholdsvis uddannelses- og forskningsministeren for så vidt angår SVU på videregående niveau og børne- og undervisningsministeren for så vidt angår SVU til uddannelse på folkeskoleniveau og til gymnasial uddannelse jf. § 1, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 733 af 16. juni 2016 om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU-bekendtgørelsen).

SVU tildeles bl.a. på baggrund af en beregnet ugentlig uddannelsestid, jf. SVU-lovens § 13, stk. 4. Foruden udbetaling direkte til den uddannelsessøgende, kan der ske udbetaling af SVU til dennes arbejdsgiver i de tilfælde, hvor der er truffet aftale om, at arbejdsgiveren fortsætter med at udbetale sædvanlig løn under uddannelsen, forudsat at lønnen mindst svarer til SVU.

Uanset om SVU udbetales til den uddannelsessøgende selv eller til dennes arbejdsgiver, sker al udbetaling af SVU bagudrettet for 4 eller 5 uger. Hver udbetalingsperiode slutter næstsidste søndag i en måned, jf. § 26, stk. 1, i SVU-bekendtgørelsen.

Det er en grundlæggende betingelse for at få ret til SVU, at den uddannelsessøgende ikke modtager anden offentlig støtte, der tilsigter at dække leveomkostningerne, jf. SVU-lovens § 2, stk. 1, nr. 6. Dette medfører, at den uddannelsessøgende, der undergives strafafsoning eller anden frihedsberøvende foranstaltning, herunder varetægtsfængsling, som følge af et strafbart forhold, ikke kan modtage SVU, idet den uddannelsessøgende i denne periode vurderes at modtage anden offentlig støtte, der tilsiger at dække leveomkostningerne.

Når varetægtsfængslingen ophører, finder de almindelige bestemmelser om ansøgning af SVU anvendelse.

SVU og tilskud til deltagerbetaling, jf. § 31, stk. 2, i SVU-bekendtgørelsen, der er modtaget med urette, kan kræves tilbagebetalt, jf. SVU-lovens § 16, stk. 1.

Der er imidlertid ikke efter SVU-loven en pligt for kriminalforsorgen til at underrette styrelsen, når en støttemodtager er varetægtsfængslet eller indsat til afsoning af straf i fængsel eller arresthus på tilsvarende vis, som politiet eller kriminalforsorgen f.eks. skal underrette styrelsen om unddragelsen, når myndigheden får formodning om, at den person, der bevidst unddrager sig strafforfølgning eller straffuldbyrdelse her i landet samtidig modtager SVU.

2.5.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

For at styrelsen kan standse udbetalingen af SU og SVU som følge af, at den uddannelsessøgende er varetægtsfængslet eller afsoner en fængselsstraf og derved modtager anden offentlig støtte til dækning af leveomkostningerne, skal styrelsen modtage oplysninger herom fra kriminalforsorgen.

Det foreslås på den baggrund, at kriminalforsorgen forpligtes til at underrette styrelsen, når kriminalforsorgen får formodning om, at en person, der er varetægtsfængslet eller afsoner en fængselsstraf, samtidig modtager SU eller SVU. Styrelsen bliver herved gjort opmærksom på, at der er grund til at kontrollere, om betingelserne for at modtage SU eller SVU fortsat er opfyldt.

Pligten til underretning vil give styrelsen bedre og hurtigere mulighed for at standse udbetalingen af støtte efter SU-loven og SVU-loven, når betingelserne for at udbetale støtten ikke længere er opfyldt, herunder betingelsen om, at den uddannelsessøgende ikke må modtage anden offentlig støtte, der tilsigter at dække leveomkostningerne.

2.6. Ophævelse af bestemmelse om videregivelse af oplysninger til jernbanevirksomhed

2.6.1. Gældende ret

Det er blandt andet en betingelse for, at uddannelsessøgende kan få ret til befordringsrabat og befordringsgodtgørelse, at de uddannelsessøgende går på en SU-berettigende uddannelse. Dette følger af § 1, stk. 3, i lov om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 791 af 9. august 2019 og § 1 i bekendtgørelse nr. 622 af 18. juni 2019 om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v.

Ansøgninger om befordringsrabat administreres af de befordringsansvarlige for bl.a. jernbanevirksomheder, der udfører offentlig servicetrafik på kontrakt med staten. For at lette de befordringsansvarliges administration og sikre, at de berettigede uddannelsessøgende får befordringsrabatten, kan Uddannelses- og Forskningsstyrelsen elektronisk videregive de oplysninger, der er nødvendige for, at de befordringsansvarlige kan behandle en ansøgning om befordringsrabat til uddannelsessøgende. Hjemlen til at videregive oplysningerne følger af § 5 a, stk. 3, i lov om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser, og § 12, stk. 2, i lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1325 af 9. september 2020. Oplysningerne omfatter perioden, hvori den uddannelsessøgende går på en SU-berettigende uddannelse, samt den uddannelsessøgendes navn og personnummer.

Endelig følger det også af SU-lovens § 39, stk. 10, at styrelsen kan videregive de oplysninger om tildeling af SU til de jernbanevirksomheder, der udfører offentlig servicetrafik på kontrakt med staten, når oplysningerne er nødvendige for, at jernbanevirksomhederne kan yde rabat til uddannelsessøgende.

En elektronisk videregivelse af oplysninger forudsætter, at den uddannelsessøgende har givet samtykke til, at oplysningerne indhentes af de befordringsansvarlige. Samtykket skal i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningen være en frivillig, specifik, informeret, utvetydig og udtrykkelig viljestilkendegivelse. Samtykkes kan fx gives skriftligt eller elektronisk ved, at den uddannelsessøgende markerer et særligt felt i forbindelse med indgivelse af ansøgningen.

2.6.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

SU-lovens § 39, stk. 10, om videregivelse af oplysninger om tildeling af SU stammer fra dengang, hvor uddannelsessøgende i videregående uddannelser kun kunne få rabat på befordring, hvis de var SU-modtagere.

Betingelserne for ret til befordringsrabat for uddannelsessøgende på videregående uddannelser blev ændret ved lov nr. 749 af 25. juni 2014 om ændring af lov om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser og lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v. Kravet om at uddannelsessøgende skulle være SU-modtager for at kunne få befordringsrabat blev ændret til det gældende krav om, at den uddannelsessøgende skal gå på en SU-berettigende uddannelse. Ordningen for uddannelsessøgende ved videregående uddannelser blev således parallel med ordningen, der allerede gjaldt efter lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v.

Da det således ikke længere er en betingelse for at kunne modtage befordringsrabat, at den uddannelsessøgende modtager SU, og da styrelsen i øvrigt har hjemmel til at videregive de nødvendige oplysninger til de befordringsansvarlige om de uddannelsessøgende efter lov om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser og lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v., har SU-lovens § 39, stk. 10, mistet sin relevans.

Det foreslås på den baggrund af ordenshensyn, at bestemmelsen i SU-lovens § 39, stk. 10, ophæves.

2.7. Ophævelse af bestemmelser om SU-Rådet

2.7.1. Gældende ret

Det følger af SU-lovens § 44, at uddannelses- og forskningsministeren kan nedsætte et SU-råd til rådgivning af ministeren i spørgsmål om uddannelsesstøtte. Det er uddannelses- og forskningsministeren, som beskikker medlemmerne, herunder formanden.

Rådet for Uddannelsesstøtten (senere SU-rådet) blev nedsat i 1970 ved lov nr. 262 af 4. juni 1970 samtidig med etableringen af det nuværende støttesystem i sin oprindelige grundform. SU-Rådet fik til opgave at følge det nyetablerede støtteområde og vurdere, hvorvidt der var behov for ændring af gældende regler og praksis.

Rådet fungerede som rådgivende organ for såvel undervisningsministeren som den nyetablerede støtteforvaltning, Statens Uddannelsesstøtte (nu Uddannelses- og Forskningsstyrelsen). Medlemmerne skulle have særligt kendskab til støtte til uddannelsessøgende, uddannelsessøgendes økonomiske og sociale forhold, støttens statsfinansielle betydning og uddannelsesforhold i almindelighed. De dengang 18 medlemmer skulle være lærer- og elevrepræsentanter, repræsentanter fra Undervisnings- og Finansministeriet og eventuelt øvrige sagkyndige. Der var mulighed for at etablere underudvalg, hvor også andre end rådsmedlemmer kunne have sæde.

Med indførelsen af et lovbundent bevillingssystem for uddannelsesstøtten i 1979 ændredes lovbestemmelsen, så rådet nu alene var rådgivende organ for ministeren og ikke for den administrative myndighed jf. § 15 i lov nr. 218 af 23 maj 1979. Det fremgår af lovbemærkningerne, jf. Folketingstidende 1978-1979, tillæg A, spalte 2362, at det nye bevillingssystem var lettere at administrere, og at rådet dermed måtte tillægges en afsvækket betydning. Med loven fik ministeren mulighed for at nedlægge rådet uden lovændring, hvis erfaringerne med rådsarbejdet i lyset af de nye bestemmelser motiverede det.

SU-rådet blev nedlagt i december 2015 af den daværende uddannelses- og forskningsminister, da behovet for SU-rådet som rådgivende organ for ministeren reelt var ophørt.

2.7.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Som en konsekvens af at SU-rådet blev nedlagt i 2015, at behovet for SU-rådet som rådgivende organ for ministeren reelt er ophørt, og at der fortsat ikke forventes at opstå behov for på ny at oprette et SU-råd, foreslås det af ordenshensyn at ophæve SU-lovens § 44, der giver ministeren mulighed for at nedsætte SU-rådet samt beskikke medlemmer.

2.8. Ophævelse af bestemmelse om Nævn om Støtteberettigende Uddannelser i Udlandet

2.8.1. Gældende ret

Det følger af SU-lovens § 45, stk. 2, at uddannelses- og forskningsministeren kan nedsætte et Nævn om Støtteberettigende Uddannelser i Udlandet (nævnet). Uddannelses- og forskningsministeren har bemyndigelse til at fastsætte regler om nævnets sammensætning og virke. Det er således fastsat i SU-bekendtgørelsens § 77, stk. 3, at nævnet efter anmodning fra Uddannelses- og Forskningsstyrelsen skal fastlægge retningslinjer for godkendelse af, om uddannelser i udlandet giver ret til uddannelsesstøtte. Derudover kan nævnet i særlige tilfælde udtale sig om, hvorvidt enkelte uddannelser i udlandet giver ret til uddannelsesstøtte.

2.8.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Nævnet for Støtteberettigende Uddannelser i Udlandet er nedsat med hjemmel i § 45, stk. 2, i lov nr. 412 af 6. juni 2002 om statens uddannelsesstøtte I perioden fra nedsættelse af nævnet og frem til 2007 er der foretaget en række ændringer af regelgrundlaget for SU til uddannelser i udlandet, hvorefter bl.a. reglerne for, hvilke kriterier, der skal være opfyldt for, at en uddannelse i udlandet kan blive støtteberettigende, er blevet præciseret.

Som følge heraf blev nævnets manøvrerum væsentligt indskrænket, og det sidste møde i nævnet blev afholdt i 2007.

Nævnet blev formelt nedlagt i september 2014 af den daværende uddannelses- og forskningsminister, da behovet for nævnet reelt var ophørt. Nævnets 3 medlemmer blev som følge heraf afbeskikket.

Idet nævnet har været nedlagt siden 2014, og der fortsat ikke forventes at opstå behov for på ny at oprette et Nævn om Støtteberettigende Uddannelser i Udlandet, foreslås det af ordenshensyn at ophæve SU-lovens § 45, stk. 2 om nedsættelse af Nævn om Støtteberettigende Uddannelser i Udlandet.

3. Ligestillingsmæssige konsekvenser

Med lovforslaget lægges der bl.a. op til at ændre fordelingen af ekstra måneder med SU i forbindelse fødsel eller adoption, således at moderen og faderen fremover tildeles samme antal ekstra måneder med SU. Lovforslaget har bl.a. til formål at fremme ligestilling mellem kvinder og mænd, der er under uddannelse med udgangspunkt i princippet om ligestilling mellem mænd og kvinder, der er et grundlæggende princip i fællesskabsretten i henhold til artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union og EU-Domstolens retspraksis.

I de nugældende regler om tildeling af ekstra SU i forbindelse med fødsel og adoption tildeles moderen indtil 12 ekstra måneder med SU, og faderen tildeles indtil 6 ekstra måneder med SU, når den uddannelsessøgende får et barn, mens vedkommende er under uddannelse. For så vidt angår uddannelsessøgende i videregående uddannelse kan moderen overføre indtil 3 af sine ekstra måneders SU til faderen. Faderens muligheder for at blive tildelt mere end 6 måneders ekstra SU er derfor betinget af moderens retsstilling.

Med lovforslaget foreslås en ligestilling af forældrene i forbindelse med fødsel og adoption, der hver vil blive tildelt indtil 9 måneders ekstra SU.

Lovforslaget vil medføre, at moderen vil blive tildelt færre måneders ekstra SU i forbindelse med fødsel og adoption, hvor moderen med lovforslaget tildeles indtil 9 måneder ekstra SU. Faderen vil derimod blive tildelt flere måneders ekstra SU i forbindelse med fødsel og adoption, idet faderen med lovforslaget vil blive tildelt indtil 9 måneders ekstra SU.

Med forslaget vil begge forældre, når de begge er SU-berettigede, kunne overføre indtil 3 af de ekstra SU-rater eller klip til den anden forælder. Den ene forælder vil derved kunne få op til 12 måneders ekstra SU i forbindelse med fødsel eller adoption.

For langt størstedelen (ca. 80 pct. i 2019) af alle SU-modtagerne, der modtager ekstra SU i forbindelse med fødsel eller adoption, og hvor der er registreret to forældre til barnet, gælder det, at kun den ene af forældrene er berettiget til ekstra SU. Mødre i denne gruppe vil med de foreslåede ændringer i lovforslaget blive tildelt færre måneders ekstra SU. Fædre i denne gruppe vil med de foreslåede ændringer i lovforslaget blive tildelt flere måneders ekstra SU.

Den uddannelsessøgende, der er enlig forsørger, vil efter ansøgning kunne tildeles op til 12 måneders ekstra SU.

Lovforslaget vurderes at have positive ligestillingsmæssige konsekvenser. Lovforslaget vurderes endvidere at være i overensstemmelse med lovbekendtgørelse nr. 751 af 26. april 2021 om ligestilling af kvinder og mænd og Europa Parlamentets og Rådets direktiv 2006/54/EF af 5. juli 2006 om gennemførelse af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv.

4. Forholdet til databeskyttelseslovgivningen

Behandling af personoplysninger er i almindelighed reguleret af Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (databeskyttelsesforordningen) og lov nr. 502 af 23. maj 2018 om supplerende bestemmelser til forordningen om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven).

Databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven gælder for behandling af personoplysninger, der helt eller delvist foretages ved hjælp af automatisk (elektronisk) databehandling, og for anden ikke-automatisk behandling af personoplysninger, der er eller vil blive indeholdt i et register.

Den behandling af personoplysninger, herunder oplysninger om strafbare forhold, som den foreslåede § 39, stk. 7, i SU-loven og § 20 a, stk. 2, i SVU-loven, vil foranledige for såvel kriminalforsorgen som Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, vil skulle ske inden for rammerne af databeskyttelsesforordningen og -loven.

Efter databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, må ikke-følsomme personoplysninger bl.a. behandles, hvis det er nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse eller udførelse af en opgave, som henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt.

Endvidere følger det af databeskyttelseslovens § 8, stk. 1, at der for den offentlige forvaltning ikke må behandles oplysninger om strafbare forhold, medmindre det er nødvendigt for varetagelsen af myndighedens opgaver. Efter § 8, stk. 2, må oplysninger om strafbare forhold ikke videregives. Videregivelse kan dog bl.a. ske, hvis videregivelsen sker til varetagelse af private eller offentlige interesser, der klart overstiger hensynet til de interesser, der begrunder hemmeligholdelse, herunder hensynet til den, oplysningen angår.

Forpligtelsen til at videregive oplysninger til styrelsen udstrækker sig alene til de tilfælde, hvor kriminalforsorgen har formodning om, at den pågældende modtager SU eller SVU under afsoning, hvilket understøtter, at styrelsen alene behandler oplysninger, der er nødvendige for styrelsens opgaver og i overensstemmelse med principperne for behandling af personoplysninger i databeskyttelsesforordningens artikel 5.

5. FN's verdensmål

De foreslåede ændringer, der har til formål at øge ligestilling mellem kønnene i SU-systemet i forbindelse med fødsel eller adoption vurderes at understøtte delmål nr. 4.5, hvorefter ulighed mellem kønnene i uddannelser skal afskaffes inden 2030, og der skal sikres lige adgang til alle niveauer af uddannelse og erhvervsrettet uddannelse for de mest udsatte grupper, herunder mennesker med handicap, oprindelige folk og børn i udsatte situationer.

De ovenfornævnte foreslåede ændringer vurderes ligeledes at understøtte verdensmål nr. 5, herunder særligt delmål nr. 5.c, hvorefter der skal vedtages velfunderede politikker og lovgivning, der kan håndhæves, og som fremmer ligestilling mellem kønnene og styrker alle kvinders og pigers rettigheder og muligheder på alle niveauer. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 3 om ligestillingsmæssige konsekvenser.

6. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

6.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget vurderes at medføre et årligt mindreforbrug til ekstra SU i forbindelse med fødsel eller adoption på 19,2 mio. kr. i 2022 og 38,4 mio. kr. årligt derefter før tilbageløb af skatter og afgifter. Dette svarer til 10,2 mio. kr. i 2022 og 20,4 mio. kr. årligt derefter efter tilbageløb af skatter og afgifter.

Dertil kommer administrationsomkostninger på 0,5 mio. kr. i 2022, 1,0 mio. kr. i 2023, 1,1 mio. kr. i 2024 og 0,2 mio. kr. årligt derefter.

6.2. Implementeringskonsekvenser for det offentlige

Det er med lovforslaget forudsat, at de foreslåede bestemmelser om ny fordeling af ekstra måneder med SU i forbindelse med fødsel og adoption medfører, at der skal ske en tilpasning af it-systemerne i Uddannelses- og Forskningsstyrelsen med henblik på at kunne it-understøtte administrationen.

Ansøgninger om ekstra måneder med SU er i dag kun delvist digitaliseret, og den uddannelsessøgende skal selv indsende dokumentation for forventet fødsel m.v. Ønsker moderen at overføre ekstra måneder med SU til faderen, sker dette også på baggrund af en manuel ansøgning, der afleveres på uddannelsesinstitutionen.

Det forventes, at ændringerne af reglerne om ekstra måneder med SU vil medføre, at flere uddannelsessøgende end i dag vil søge om at overføre ekstra måneder med SU til den anden forælder. For at mindske de øgede administrative opgaver som følge af de foreslåede bestemmelser, og samtidig skabe en smidigere ansøgningsproces, påtænkes det at forbedre it-understøttelsen af området, så ansøgning om overførsel af ekstra SU mellem forældrene kan ske elektronisk i det SU-administrative selvbetjeningssystem minSU.

Med lovforslaget defineres en enlig forsørger, som en person, der modtager ekstra børnetilskud som enlig forsørger. Der er således tale om et objektivt kriterium, der muliggør effektiv it-understøttelse, herunder helt eller delvis automatiserede afgørelser. Uddannelses- og Forskningsstyrelsen indhenter således i forvejen automatisk oplysninger om, hvorvidt den uddannelsessøgende modtager ekstra børnetilskud i forbindelse med ansøgning om supplerende stipendium som enlig forsørger. Med forslaget udvides hjemlen i SU-lovens § 39, stk. 4, til automatisk at indhente oplysninger om modtagelse af ekstra børnetilskud til også at kunne anvendes i forbindelse med ansøgning om flere end 9 måneders ekstra SU i forbindelse med fødsel eller adoption.

Lovforslaget følger principperne for digitaliseringsklar lovgivning, jf. aftale om digitaliseringsklar lovgivning indgået af Folketingets partier i januar 2018, idet lovforslagets indhold bl.a. understøtter muligheden for digital administration. Der lægges endvidere op til at gøre brug af ensartede begreber og genbrug af data, idet enlige forsørgere ved tildelingen af ekstra SU i forbindelse med fødsel eller adoption defineres som en SU-modtager, der modtager ekstra børnetilskud fra Udbetaling Danmark. Dette svarer til den definition af enlige forsørgere, som anvendes i forbindelse med tildelingen af stipendium som tillæg til uddannelsessøgende, der er enlige forsørgere.

7. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v. Det er Uddannelses- og Forskningsministeriets vurdering, at principperne for agil erhvervsrettet regulering ikke er relevant for nærværende lovforslag.

8. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslagets § 1, nr. 4 og 5 indebærer, at den uddannelsessøgende, der har ret til uddannelsesstøtte, efter ansøgning får ekstra uddannelsesstøtte i indtil 9 måneder i forbindelse med fødsel og adoption. En forælder kan overføre indtil 3 af de ekstra måneder med uddannelsesstøtte til den anden forælder, hvis den anden forælder har ret til uddannelsesstøtte.

Tilsvarende medfører forslagets § 1, nr. 14, at den ph.d.-studerende efter ansøgning får ekstra uddannelsesstøtte i indtil 9 måneder i forbindelse med fødsel og adoption. En forælder kan overføre ind til 3 af de supplerende stipendierater til den anden forælder, hvis den anden forælder har ret til ph.d.-stipendium.

9. Klimamæssige konsekvenser

Forslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.

10. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Forslaget har ingen miljø- eller naturmæssige konsekvenser.

11. Forholdet til EU-retten

De foreslåede ændringer for tildeling af ekstra SU i forbindelse med fødsel og adoption vurderes at være i overensstemmelse med Europa Parlamentets og Rådets direktiv 2006/54/EF af 5. juli 2006 om gennemførelse af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv.

Der henvises endvidere til afsnit 3 vedr. ligestillingsmæssige konsekvenser.

12. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 11. juni 2021 til den 30. juli 2021 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger, Akademikerne, Akademisk Arkitektforening, Dansk Magisterforening, Danske Erhvervsakademier, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Danske Handicaporganisationer, Danske Landbrugsskoler, Danske Professionshøjskoler, Danske SOSU-skoler, Danske Studerendes Fællesråd, Danske Universiteter, Datatilsynet, Det Centrale Handicapråd, Digitaliseringsstyrelsen, Djøf, Erhvervsskolernes Elevorganisation, Foreningen af Danske Lægestuderende, Frit Forum - Socialdemokratiske Studerende, Ingeniørforeningen IDA, Institut for Menneskerettigheder, Kriminalforsorgen, Landssammenslutningen af Handelsskoleelever, Lærerstuderendes Landskreds, Pædagogstuderendes Landssammenslutning, Rektorkollegiet for de kunstneriske og kulturelle uddannelser, Rektorkollegiet for de maritime uddannelser, Rigsrevisionen, Sammenslutningen af Danske Socialrådgiverstuderende, Studenterrådgivningen, Studievalg Danmark, Sygeplejestuderendes Landssammenslutning, Udbetaling Danmark, Ungdommens Uddannelsesvejledning.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

SU gives til uddannelse indtil kandidatgrad og til ph.d.-studium indtil opnåelse af kandidatgrad. Uddannelsesaktiviteter efter lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., efter §§ 4 b og 5 i universitetsloven og efter § 9 b i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner giver ikke ret til uddannelsesstøtte. Dette følger af SU-lovens § 1, stk. 2.

Det følger endvidere af SU-lovens § 5, at uddannelser, der giver ret til SU, skal være tilrettelagt som heltidsuddannelse, være af mindst 3 måneders varighed og som udgangspunkt være ulønnet.

Det foreslås at ændre SU-lovens § 1, stk. 2, således at det også følger af bestemmelsen, at uddannelsesaktiviteter efter lov om videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne ikke giver ret til uddannelsesstøtte

Det er ikke hensigten med forslaget at ændre den grundlæggende betingelse om, at SU kun gives til heltidsuddannelser.

Med den under lovforslagets § 1, nr. 1, foreslåede ændring af SU-lovens § 1, stk. 2, præciseres det, at der ikke gives SU til uddannelsesaktiviteter efter lov om videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne, på tilsvarende vis som der ikke gives SU til uddannelsesaktiviteter efter lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., efter § 4 b og § 5 i universitetsloven og efter § 9 b i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, da disse uddannelsesaktiviteter ikke er tilrettelagt på heltid.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.1.

Til nr. 2

Det følger af SU-lovens § 1, stk. 4, at SU til uddannelse indtil kandidatgrad og udlandsstipendium til studieophold i udlandet som led i en dansk videregående uddannelse eller til en uddannelse på kandidatniveau i udlandet administreres af Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte (styrelsen).

Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte blev nedlagt den 30. september 2020. Der blev i stedet pr. 1. oktober 2020 etableret en ny styrelse; Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.

Uddannelses- og forskningsministeren har ved cirkulære nr. 9656 af 25. september 2020 tillagt Uddannelses- og Forskningsstyrelsen en række beføjelser til at varetage opgaver på bl.a. uddannelsesstøtteområdet, herunder opgaver, som følger af SU-loven, jf. cirkulærets § 1, nr. 16. Det følger endvidere af cirkulærets § 1, stk. 4, at den nærmere afgrænsning af Uddannelses- og Forskningsstyrelsens opgaver fremgår af en delegationsbekendtgørelse og et delegationscirkulærer samt af konkrete delegationer til styrelsen.

På den baggrund foreslås det, at Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte i SU-lovens § 1, stk. 4, ændres til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.

Til nr. 3

Det følger af den politiske aftale af 22. november 2018 mellem den daværende regering (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti; "Fra folkeskole til faglært - Erhvervsuddannelser til fremtiden" og delaftalen af 18. juni 2020, at der skal udvikles et adgangskursus til erhvervsakademiuddannelsen til markedsføringsøkonom og et fælles adgangskursus til professionsbacheloruddannelsen til skov- og landskabsingeniør og professionsbacheloruddannelsen til urban landskabsingeniør. Det er med aftalen af 22. november 2018 intentionen, at de nye adgangskurser skal kunne udvikles, som det kendes fra adgangskurserne til maskinmester- og ingeniøruddannelserne.

Som opfølgning på aftalen blev det ved lov nr. 363 af 9. marts 2021 indført i § 22, stk. 1, nr. 9, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1343 af 10. december 2019, at uddannelses- og forskningsministeren fastsætter regler om uddannelserne, herunder om adgangskursus til uddannelserne til markedsføringsøkonom, skov- og landskabsingeniør og urban landskabsingeniør.

Det følger af SU-lovens § 13, stk. 1, nr. 4, litra b, at der gives SU uden for klippekortet til gymnasial supplering i form af korte, intensive forløb som enkeltfag fra adgangskurset til ingeniøruddannelsen.

Uddannelses- og forskningsministeren kan efter SU-lovens § 13, stk. 2, nr. 1, fastsætte regler om SU til undervisning, uddannelse og supplering efter stk. 1, herunder om, hvilke uddannelser og hvilken gymnasial supplering, der berettiger til SU.

Det foreslås at ændre SU-lovens § 13, stk. 1, nr. 4, litra b, så der kan gives SU til enkeltfag fra adgangskurset til visse videregående uddannelser.

Den foreslåede ændring af SU-lovens § 13, stk. 1, nr. 4, litra b, medfører, at uddannelses- og forskningsministeren med hjemmel i SU-lovens § 13, stk. 2, nr. 1, bl.a. vil kunne fastsætte regler om, hvilken gymnasial supplering efter § 13, stk. nr. 4, litra b, der kan gives SU til.

Bemyndigelsen forventes anvendt til at fastsætte regler om, at der fremover også kan gives SU til enkeltfag fra de nye adgangskurser.

Det er endvidere hensigten at fastsætte regler i SU-bekendtgørelsen om, at disse suppleringsforløb alene er SU-berettigende, hvis de er udbudt som korte, intensive forløb, som defineret i SU-bekendtgørelsens § 22.

Hvis der senere udvikles andre adgangskurser til videregående uddannelser, hvortil der også kan udbydes enkeltfag, som skal være SU-berettigende, vil disse også kunne være omfattet af SU-lovens § 13, stk. 1, nr. 4, litra b, og vil kunne berettige til SU, såfremt der fastsættes regler derom.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.2.

Til nr. 4

I forbindelse med fødsel eller adoption får moderen, der har ret til SU uden for klippekortet, efter ansøgning ekstra SU i indtil 12 måneder, jf. regler fastsat i medfør af § 2, stk. 2. De ekstra rater kan efter ansøgning udbetales med dobbelte beløb i indtil 6 måneder. Dette følger af SU-lovens § 14, stk. 1.

I forbindelse med fødsel eller adoption får faderen, der har ret til SU uden for klippekortet, efter ansøgning ekstra rater i indtil 6 måneder, jf. regler fastsat i medfør af § 2, stk. 2. De ekstra rater kan efter ansøgning udbetales med dobbelte beløb i indtil 3 måneder. Dette følger af SU-lovens § 14, stk. 2.

Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om 1) støtte med dobbelte beløb, 2) i hvilket omfang støtten efter stk. 1 og 2 kan overføres til en ny uddannelse, og 3) at der kan gives støtte, når fødslen eller adoptionen er sket inden for 12 måneder før uddannelsens start jf. SU-lovens § 14, stk. 3.

Det foreslås at nyaffatte SU-lovens § 14 om tildeling af ekstra SU i forbindelse med fødsel eller adoption til uddannelsessøgende, der modtager SU uden for klippekortet.

Efter det foreslåede § 14, stk. 1, 1. pkt., får den uddannelsessøgende, der har ret til uddannelsesstøtte uden for klippekortet, efter ansøgning ekstra uddannelsesstøtte i indtil 9 måneder i forbindelse med fødsel eller adoption.

Med forslaget vil forældrene blive ligestillet i forhold til adgangen til ekstra rater, idet begge forældre vil få tildelt indtil 9 ekstra rater.

Efter det foreslåede § 14, stk. 1, 2. pkt., får den uddannelsessøgende, der er enlig forsørger, dog efter ansøgning ekstra uddannelsesstøtte i indtil 12 måneder.

Med forslaget vil uddannelsessøgende, der er enlige forsørgere, herefter få tildelt indtil 12 ekstra rater i forbindelse med fødsel eller adoption. En enlig forsørger defineres som en SU-modtager, der modtager ekstra børnetilskud fra Udbetaling Danmark, jf. nærmere herom nedenfor. I de tilfælde, hvor begge forældre har ret til ekstra rater, vil den forælder, der opfylder betingelserne for at kunne betragtes som enlig forsørger, således kunne få indtil 12 ekstra rater, mens den anden forælder vil kunne få indtil 9 ekstra rater.

Efter det foreslåede § 14, stk. 2, kan en forælder overføre indtil 3 af de ekstra måneder med uddannelsesstøtte til den anden forælder, hvis den anden forælder har ret til uddannelsesstøtte. Dette gælder dog ikke, hvis den ene forælder har ret til flere end 9 ekstra måneder med støtte, jf. stk. 1, 2. pkt.

Med forslaget vil begge forældre, når de begge er SU-berettigede, kunne overføre indtil 3 ekstra rater til den anden forælder. Den ene forælder vil derved kunne få op til 12 ekstra rater. Der kan dog ikke overføres ekstra rater mellem forældrene, hvis den ene forælder har fået 12 ekstra rater, jf. stk. 1, 2. pkt. Dette skyldes, at den særskilte ret til op til 12 ekstra rater følger statussen som enlig forsørger, mens overførsel af ekstra rater til den enlige forsørger ville kunne betyde, at denne opnåede ret til flere end 12 ekstra rater.

Det foreslåede § 14, stk. 3, nr. 1-3, giver uddannelses- og forskningsministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om betingelser for tildeling af støtte, udbetaling af støtte, herunder udbetaling med dobbelte beløb, og ansøgning om støtte. Samtidig er det hensigten at beskytte statussen som enlig forsørger ved at tildele den enlige forsørger op til 12 ekstra rater, og den enlige forsørger kan derfor ikke overføre ekstra rater til den anden forældre.

Bemyndigelsen i den foreslåede § 14, stk. 3, nr. 1, forventes anvendt til at fastsætte regler om betingelser for tildeling af støtte, herunder at det er en betingelse for at få tildelt ekstra rater, at fødslen eller adoptionen finder sted, mens den uddannelsessøgende er indskrevet på og gennemgår en uddannelse, der berettiger til SU uden for klippekortet. Hvis fødslen sker før den uddannelsessøgende begynder på en uddannelse, der giver ret til SU uden for klippekortet, eller mens den uddannelsessøgende har orlov fra uddannelsen, vil der ske et fradrag i antallet af tildelte ekstra rater. Fradraget vil svare til antallet af måneder mellem den måned, hvor fødslen eller adoptionen finder sted, og den måned, hvor den uddannelsessøgende begynder på uddannelsen, samt de måneder, hvor der i en tidligere uddannelse er givet ekstra rater eller ekstra klip med dobbelte beløb i forbindelse med samme fødsel. En uddannelsessøgende, der bliver forælder i marts og påbegynder en uddannelse uden for klippekortet i august vil således få tildelt 5 ekstra rater (9 ekstra rater med fradrag af månederne april, maj, juni og juli) til uddannelsen. Dette svarer til gældende ret, jf. SU-bekendtgørelsens § 23, stk. 1-2 og 4-5.

Det er hensigten at fastsætte regler om, at der ikke tildeles ekstra rater til den igangværende uddannelse, hvis fødslen eller adoptionen finder sted, mens den uddannelsessøgende er i lønnet praktik eller et projektorienteret forløb med løn i udlandet, der afslutter uddannelsen. Dette skyldes, at der ikke vil være en efterfølgende periode med SU i samme uddannelse, hvor de ekstra rater vil kunne bliver udbetalt. Dette skal ses i sammenhæng med SU-bekendtgørelsens § 23, stk. 3 og 6.

Endelig vil der som noget nyt blive fastsat regler om, hvornår en uddannelsessøgende betragtes som enlig forsørger, således at den pågældende har ret til 12 ekstra rater, jf. den foreslåede affattelse af SU-lovens § 14, stk. 1, 2. pkt. Bemyndigelsen forventes anvendt til at fastsætte regler, der svarer til de, der gælder for retten til stipendium som tillæg til uddannelsessøgende, der er enlige forsørgere. Gruppen af berettigede defineres i SU-lovens § 10 b, stk. 5, som uddannelsessøgende, der har ret til og modtager ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag. Ekstra børnetilskud gives til personer, der er enlige forsørgere og har barnet boende hos sig. I SU-bekendtgørelsens § 33 er der fastsat regler om, hvornår uddannelsessøgende, der ikke har ret til ekstra børnetilskud, alligevel kan betragtes som enlige forsørgere i forhold til retten til stipendium som tillæg til enlige forsørgere. Der vil kunne fastsættes tilsvarende regler for så vidt angår retten til 12 ekstra rater som enlige forsørger.

Afgørelse om retten til ekstra børnetilskud træffes af Udbetaling Danmark, og styrelsen indhenter i forbindelse med tildeling af stipendium som tillæg til enlige forsørgere automatisk oplysninger om udbetaling af ekstra børnetilskud fra Udbetaling Danmarks Familieydelsessystem, jf. SU-lovens § 39, stk. 4. Idet en enlig uddannelsessøgende, der bliver forælder for første gang, først kan modtage ekstra børnetilskud efter barnets fødsel, vil styrelsen ikke i forbindelse med tildeling af ekstra rater kunne indhente oplysninger om udbetaling af ekstra børnetilskud før tidligst fra kvartalet efter fødslen eller adoptionen har fundet sted. Det forudsættes derfor, at der med hjemmel i den foreslåede § 14, stk. 3, nr. 1, vil skulle fastsættes regler om, at den uddannelsessøgende som udgangspunkt har ret til 9 ekstra rater, og at de resterende 3 ekstra rater tildeles, når det inden for en fastsat periode kan dokumenteres, at den uddannelsessøgende opfylder betingelserne for at kunne betragtes som enlig forsørger.

Bemyndigelsen i den foreslåede § 14, stk. 3, nr. 2, forventes anvendt til at fastsætte regler om udbetaling af støtte efter § 14, herunder udbetaling med dobbelte beløb

Bemyndigelsen forventes anvendt til at fastsætte regler om, at det tildelte antal ekstra rater vil kunne blive udbetalt med dobbelte beløb i indtil 6 måneder. En uddannelsessøgende, der har fået tildelt 9 ekstra rater vil således kunne få ekstra raterne udbetalt som 4 dobbelte ekstra rater og én enkelt ekstra rate. Dette svarer til SU-bekendtgørelsens § 23, stk. 8.

Med hjemmel i den foreslåede § 14, stk. 3, nr. 2, er det ligeledes hensigten at fastsætte regler om, at udbetalingen af ekstra rater er knyttet til tidspunktet for fødslen eller adoptionen. Dette skal ses i sammenhæng med SU-bekendtgørelsens § 23, stk. 7.

Det er med bemyndigelsen endvidere hensigten at fastsætte regler om, at ekstra rater udbetales i en periode på op til 12 måneder fra og med den måned, hvor fødslen eller adoptionen finder sted. Dette er uanset antallet af tildelte ekstra rater. En uddannelsessøgende, der bliver mor, vil dog kunne påbegynde udbetalingen 2 måneder før, fødslen eller adoptionen forventes at finde sted. Adoptionen har fundet sted på det tidspunkt, hvor barnet er modtaget i henhold til gældende regler og praksis på adoptionsområdet.

Det er endvidere hensigten at fastsætte regler om, at den uddannelsessøgende skal være studieaktiv i måneden før den første måned med udbetaling af ekstra rater. Dette skal ses i sammenhæng med SU-bekendtgørelsens § 23, stk. 9, 1. pkt. Dette betyder, at uddannelsessøgende, der er erklæret studieinaktiv efter reglerne i SU-bekendtgørelsens § 12, og derfor ikke modtager SU, først vil kunne få udbetalt de ekstra rater, når de igen opfylder reglerne om studieaktivitet jf. SU-bekendtgørelsens § 12.

Endelig forventes bemyndigelsen anvendt til at fastsætte regler om, at den uddannelsessøgende - lige som efter SU-bekendtgørelsens § 23, stk. 9, 2. pkt. - skal opfylde de almindelige betingelser for støtte, bortset fra kravet om studieaktivitet i SU-bekendtgørelsens § 12. Den uddannelsessøgende fritages således for at deltage i obligatorisk undervisning og foreskrevne prøver, aflevere opgaver m.v. efter de regler, der gælder for uddannelsen, mens den uddannelsessøgende modtager ekstra rater.

Bemyndigelsen i den foreslåede § 14, stk. 3, nr. 3, forventes anvendt til at fastsætte regler om ansøgning om støtte. Idet den foreslåede § 14, stk. 2, giver mulighed for, at forældrene kan overføre op til 3 ekstra rater fra den ene forælder til den anden, etableres der med den foreslåede affattelse af § 14, stk. 3, nr. 3, hjemmel til at fastsætte regler om ansøgning om ekstra rater. Det er hensigten at fastsætte regler om, at den uddannelsessøgende skal oplyse den anden forælders navn, personnummer, uddannelse og uddannelsesinstitution.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.3.

Til nr. 5

I forbindelse med fødsel eller adoption får moderen efter ansøgning indtil 12 ekstra klip, hvis hun har ret til uddannelsesstøtte. Moderen kan overføre indtil 6 ekstra klip til faderen, hvis han har ret til SU jf. SU-lovens § 19, stk. 3.

I forbindelse med fødsel eller adoption får faderen efter ansøgning indtil 6 ekstra klip, hvis han har ret til uddannelsesstøtte jf. SU-lovens § 19, stk. 4.

Det foreslås at nyaffatte SU-lovens § 19, stk. 3 og 4.

Efter det foreslåede § 19, stk. 3, 1. pkt., får den uddannelsessøgende, der har ret til uddannelsesstøtte inden for klippekortet, efter ansøgning ekstra uddannelsesstøtte i indtil 9 måneder i forbindelse med fødsel eller adoption.

Med forslaget vil forældrene blive ligestillet i forhold til adgangen til ekstra SU i forbindelse med fødsel eller adoption, idet både mor og far vil få tildelt indtil 9 ekstra klip.

Efter det foreslåede § 19, stk. 3, 2. pkt., får den uddannelsessøgende, der er enlig forsørger, dog efter ansøgning ekstra uddannelsesstøtte i indtil 12 måneder.

Med forslaget vil uddannelsessøgende, der er enlige forsørgere, herefter få tildelt indtil 12 ekstra klip i forbindelse med fødsel eller adoption. En enlig forsørger defineres som en SU-modtager, der modtager ekstra børnetilskud fra Udbetaling Danmark, jf. nærmere herom nedenfor under bemærkninger til nr. 8. I de tilfælde, hvor begge forældre har ret til ekstra klip, vil den forælder, der opfylder betingelserne for at kunne betragtes som enlig forsørger, således kunne få indtil 12 ekstra klip, mens den anden forælder vil kunne få indtil 9 ekstra klip.

Efter det foreslåede § 19, stk. 4, kan en forælder overføre indtil 3 af de ekstra måneder med uddannelsesstøtte til den anden forælder, hvis den anden forælder har ret til uddannelsesstøtte. Dette gælder dog ikke, hvis den ene forælder har ret til flere end 9 ekstra måneder med uddannelsesstøtte, jf. stk. 3, 2. pkt.

Med forslaget vil både mor og far, når begge er SU-berettigede, kunne overføre indtil 3 ekstra klip til den anden forælder. Den ene forælder vil derved kunne få op til 12 måneders ekstra SU i forbindelse med fødsel eller adoption. Der kan dog ikke overføres ekstra SU mellem forældrene, hvis den ene forælder har fået 12 ekstra klip, jf. det foreslåede stk. 3, 2. pkt. Dette skyldes, at den særskilte ret til op til 12 ekstra klip følger statussen som enlig forsørger, mens overførsel af ekstra klip til den enlige forsørger ville kunne betyde, at denne opnåede ret til flere end 12 ekstra klip.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.3.

Til nr. 6

Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om 1) ekstra klip, herunder i hvilket omfang ekstra klip kan overføres til en ny uddannelse, og 2) at der kan gives ekstra klip, når fødslen eller adoptionen er sket inden for 12 måneder før uddannelsens start. Dette følger af SU-lovens § 19, stk. 6.

Det foreslås at nyaffatte SU-lovens § 19, stk. 6, nr. 2, hvorefter uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om betingelser for tildeling og udbetaling af støtte efter stk. 3 og 4, og om ansøgning herom.

Bemyndigelsen i den foreslåede § 19, stk. 6, nr. 2, forventes anvendt til at fastsætte regler om, at det en betingelse for at få tildelt ekstra klip, at fødslen eller adoptionen finder sted, mens den uddannelsessøgende er indskrevet på og gennemgår en uddannelse, der berettiger til SU inden for klippekortet. Hvis fødslen sker før den uddannelsessøgende begynder på en uddannelse, der giver ret til SU inden for klippekortet, eller mens den uddannelsessøgende har orlov fra uddannelsen, vil der ske et fradrag i antallet af tildelte ekstra rater. Fradraget vil svare til antallet af måneder mellem den måned, hvor fødslen eller adoptionen finder sted, og den måned, hvor den uddannelsessøgende begynder på uddannelsen, samt de måneder, hvor der i en tidligere uddannelse er givet ekstra rater med dobbelte beløb eller dobbelte ekstra klip i forbindelse med samme fødsel.

Lige som det følger af SU-bekendtgørelsens § 28, stk. 3 og 6, er det hensigten at fastsætte regler om, at der ikke tildeles ekstra klip til den igangværende uddannelse, hvis fødslen eller adoptionen finder sted, mens den uddannelsessøgende er i lønnet praktik eller i et projektorienteret forløb med løn i udlandet, der afslutter uddannelsen.

Det er også for så vidt angår ekstra klip hensigten at fastsætte regler om, hvornår en uddannelsessøgende betragtes som enlig forsørger, således at den pågældende har ret til 12 ekstra klip, jf. den foreslåede affattelse af § 19, stk. 3, 2. pkt. Lige som ved tildeling af ekstra rater lægges der som udgangspunkt op til at tage afsæt i reglerne i SU-lovens § 10 b, stk. 5, om retten til tillæg til enlige forsørgere, og der henvises derfor til bemærkningerne til bemyndigelsesbestemmelsen i den foreslåede § 14, stk. 3, nr. 1. Det er tilsvarende hensigten at fastsætte regler om, at den uddannelsessøgende som udgangspunkt har ret til 9 ekstra klip, og at de resterende 3 ekstra klip tildeles, når det inden for en fastsat periode kan dokumenteres, at den uddannelsessøgende opfylder betingelserne for at kunne betragtes som enlig forsørger.

Med den foreslåede affattelse af bemyndigelsesbestemmelsen i § 19, stk. 6, nr. 2, vil der kunne fastsættes regler om, at tildeling af ekstra klip sker til den igangværende uddannelse, og om hvorvidt tildelingen af ekstra klip, der ikke er brugt i den igangværende uddannelse, kan overføres til en anden uddannelse.

For så vidt angår udbetaling af ekstra klip, vil de uddannelsessøgende fortsat have mulighed for selv at tilrettelægge, hvornår udbetalingen sker inden for den uddannelse, hvortil klippene er tildelt, jf. SU-bekendtgørelsens § 28, stk. 7. Udbetalingen kan dog tidligst ske fra den måned, hvor fødslen eller adoptionen finder sted. En uddannelsessøgende, der bliver mor, vil dog kunne påbegynde udbetalingen 2 måneder før, fødslen eller adoptionen forventes at finde sted.

Adoptionen har fundet sted på det tidspunkt, hvor barnet er modtaget i henhold til gældende regler og praksis på adoptionsområdet.

Det er endvidere hensigten at videreføre reglen i SU-bekendtgørelsens § 28, stk. 9, 1. pkt. om, at den uddannelsessøgende skal være studieaktiv i måneden før den første måned med udbetaling af ekstra klip. Er den uddannelsessøgende således erklæret studieinaktiv efter reglerne i SU-bekendtgørelsens § 13, vil der ikke kunne udbetales ekstra klip, før den uddannelsessøgende erklæres studieaktiv igen.

Bemyndigelsen forventes endvidere anvendt til at fastsætte regler om, at den uddannelsessøgende skal opfylde de almindelige betingelser for støtte, bortset fra kravet om studieaktivitet i SU-bekendtgørelsens § 13. For uddannelsessøgende, der får udbetalt ekstra klip sammen med et almindeligt stipendieklip, jf. SU-lovens § 19, stk. 5, vil der dog forsat være krav om studieaktivitet jf. SU-bekendtgørelsens § 13 i udbetalingsperioden. Der er tale om en videreførelse af SU-bekendtgørelsens § 28, stk. 9, 2. og 3. pkt.

Endelig lægges der op til at bibeholde reglerne om, at den uddannelsessøgende skal oplyse den anden forælders navn, personnummer, uddannelse og uddannelsesinstitution i forbindelse med overførsel af ekstra klip fra den ene forælder. Der henvises til SU-bekendtgørelsens § 28, stk. 11.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.3.

Til nr. 7

Det følger af SU-lovens § 8, stk. 3, at grundstipendiet for hjemmeboende uddannelsessøgende udgør højst 982 kr. (2021-niveau). Det følger endvidere af SU-lovens § 8, stk. 2, at grundstipendiet for udeboende uddannelsessøgende på 18 og 19 år, der modtager SU uden for klippekortet, udgør højst 4.055 kr. (2021-niveau). Dertil kan gives et tillæg, der bestemmes af forældrenes (inklusive eventuelt den ene forælders nye ægtefælles) indkomst (forældreindkomsten). Såfremt forældreindkomsten i det andet kalenderår forud for støtteåret ikke overstiger 604.483/603.797 kr., gives der et tillæg til grundstipendiet. Tillægget nedsættes, hvis forældrenes samlede indkomst overstiger 357.182/345.535 kr., og bortfalder, hvis indkomsten overstiger 604.483/603.797 kr., jf. SU-lovens § 25, stk. 5.

Det følger af SU-lovens § 25, stk. 12, at uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om, i hvilke tilfælde og på hvilket grundlag forældreindkomsten skal være afgørende for støttebeløbet.

Det følger af SU-bekendtgørelse § 37, stk. 4, at indkomstgrundlaget for den længstlevende af forældrene lægges til grund ved dødsfald. Styrelsen kan dog se bort fra den efterlevendes indkomstgrundlag, hvis den uddannelsessøgende gennem en lang årrække ikke har haft kontakt med denne.

Det foreslås, at der indsættes et nyt nr. 2 i SU-lovens § 25, stk. 12, hvorefter uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om, hvornår der skal ses bort fra forældrenes eller den ene forælders og denne ægtefælles eller registrerede partners indkomstgrundlag.

Bemyndigelsen forventes anvendt til at fastsætte regler om, at der i visse tilfælde kan ses bort fra forældreindkomsten ved fastsættelsen af forældreindkomsten for uddannelsessøgende, der har været anbragt uden for hjemmet indtil det fyldte 18. år.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.4.

Til nr. 8

Afgørelse om retten til ekstra børnetilskud træffes af Udbetaling Danmark. Styrelsen indhenter i forbindelse med tildeling af tillæg til enlige forsørgere automatisk oplysninger om udbetaling af ekstra børnetilskud fra Udbetaling Danmarks Familieydelsessystem, jf. SU-lovens § 39, stk. 4.

Det forslås at ændre SU-lovens § 39, stk. 4, således, at styrelsen hos Udbetaling Danmark også kan indhente oplysning om, hvorvidt en uddannelsessøgende har ret til og modtager ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, når den uddannelsessøgende har søgt om ekstra uddannelsesstøtte i forbindelse med fødsel eller adoption, jf. § 14, stk. 1, og § 19, stk. 3, som enlig forsørger.

Den foreslåede ændring i SU-lovens § 39, stk. 4, medfører en udvidelse af den eksisterende hjemmel til at indhente oplysninger fra Udbetaling Danmark om, hvorvidt en uddannelsessøgende, der har søgt om tillæg efter SU-lovens § 7, stk. 4, nr. 1, som enlig forsørger, har ret til og modtager ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, til også at omfatte de situationer, hvor den uddannelsessøgende har søgt om indtil 12 måneders ekstra SU i forbindelse med fødsel eller adoption.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.3.

Til nr. 9

Det er en grundlæggende betingelse for at få ret til SU, at den uddannelsessøgende ikke modtager anden offentlig støtte, der tilsigter at dække leveomkostningerne, jf. SU-lovens § 2, stk. 1, nr. 3.

SU-lovens § 39 indeholder regler om styrelsens administration, herunder styrelsens egen indhentelse og videregivelse af oplysninger samt kriminalforsorgens underretningspligt til styrelsen.

Det foreslås, at der indsættes et nyt stk. 7 i SU-lovens § 39, hvorefter kriminalforsorgen skal underrette styrelsen, når kriminalforsorgen får formodning om, at en person, der er varetægtsfængslet eller afsoner en fængselsstraf, modtager uddannelsesstøtte efter SU-loven

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at kriminalforsorgen forpligtes til at underrette styrelsen, når kriminalforsorgen får formodning om, at en person, der er varetægtsfængslet eller afsoner en fængselsstraf, samtidig modtager uddannelsesstøtte. Styrelsen bliver herved gjort opmærksom på, at der er grund til at kontrollere, om betingelserne for at modtage uddannelsesstøtte fortsat er opfyldt.

Formålet med ændringen er at give styrelsen bedre og hurtigere mulighed for at standse udbetalingen af uddannelsesstøtte efter SU-loven, når betingelserne for at udbetale uddannelsesstøtte ikke længere er opfyldt.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.5.

Til nr. 10

Det er blandt andet en betingelse for, at uddannelsessøgende kan få ret til befordringsrabat og befordringsgodtgørelse, at den uddannelsessøgende går på en SU-berettigende uddannelse. Dette følger af § 1, stk. 3, i lov om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 791 af 9. august 2019 og § 1 i bekendtgørelse nr. 622 af 18. juni 2019 om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v.

Ansøgninger om befordringsrabat administreres af de befordringsansvarlige, der udbyder offentlig servicetrafik. For at lette de befordringsansvarliges administration og sikre, at de berettigede uddannelsessøgende får befordringsrabatten, kan Uddannelses- og Forskningsstyrelsen elektronisk videregive de oplysninger, der er nødvendige for, at de befordringsansvarlige kan behandle en ansøgning om befordringsrabat til uddannelsessøgende. Hjemlen til at videregive oplysningerne følger af § 5 a, stk. 3, i lov om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser, og § 12, stk. 2, i lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1325 af 9. september 2020. Oplysningerne omfatter perioden, hvori den uddannelsessøgende går på en SU-berettigende uddannelse, samt den uddannelsessøgendes navn og personnummer.

Det følger af SU-lovens § 39, stk. 10, at styrelsen kan videregive de oplysninger om tildeling af SU til de jernbanevirksomheder, der udfører offentlig servicetrafik på kontrakt med staten, når oplysningerne er nødvendige for, at jernbanevirksomhederne kan yde rabat til uddannelsessøgende.

Det foreslås, at § 39, stk. 10, ophæves.

Den foreslåede ændring vil medføre, at bemyndigelsen til at videregive de nødvendige oplysninger om de uddannelsessøgende til de befordringsansvarlige, fremadrettet alene reguleres i lov om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser og lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v., og at der via disse bestemmelser er hjemmel til at videregive de oplysninger til de befordringsansvarlige, som er nødvendige for, at de kan yde rabat.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.6.

Til nr. 11

Det følger af SU-lovens § 1, stk. 4, at SU til uddannelse indtil kandidatgrad og udlandsstipendium til studieophold i udlandet som led i en dansk videregående uddannelse eller til en uddannelse på kandidatniveau i udlandet administreres af Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte (styrelsen).

Med dette lovforslag ændres styrelsesnavnet i SU-lovens § 1, stk. 4, til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, og bemærkningerne hertil.

Det foreslås, at Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte i SU-lovens § 42, stk. 2, ændres til styrelsen.

Med den foreslåede ændring vil der i SU-lovens § 42, stk. 2, henvises til styrelsen, som nærmere beskrevet i SU-lovens § 1, stk. 4, på samme vis som der henvises til styrelsen i SU-lovens øvrige bestemmelser.

Til nr. 12

Uddannelses- og forskningsministeren kan efter SU-lovens § 44 nedsætte et råd, SU-Rådet. Rådet rådgiver ministeren i spørgsmål om uddannelsesstøtten. Uddannelses- og forskningsministeren beskikker medlemmerne, herunder formanden.

Det foreslås, at SU-lovens § 44 ophæves.

Den foreslåede ændring vil medføre, at uddannelses- og forskningsministerens mulighed for at nedsætte et SU-Råd efter bestemmelse i SU-loven ophæves.

SU-rådet blev formelt nedlagt den 21. december 2015 af den daværende uddannelses- og forskningsminister, da behovet for SU-rådet som rådgivende organ for ministeren reelt var ophørt. Af ordenshensyn foreslås det derfor, at bestemmelsen ophæves.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.7.

Til nr. 13

Uddannelses- og forskningsministeren kan efter SU-lovens § 45, stk. 2, nedsætte et nævn, Nævn om Støtteberettigende Uddannelser i Udlandet. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om nævnets sammensætning og virke.

Det er således fastsat i SU-bekendtgørelsens § 77, stk. 3, at nævnet efter anmodning fra styrelsen skal fastlægge retningslinjer for godkendelse af, om uddannelser i udlandet giver ret til uddannelsesstøtte. Nævnet kan i særlige tilfælde udtale sig om godkendelse af, at enkelte uddannelser i udlandet giver ret til uddannelsesstøtte. Dette følger af SU-lovens § 45, stk. 2.

Det foreslås, at SU-lovens § 45, stk. 2, ophæves.

Den foreslåede ændring vil medføre, at uddannelses- og forskningsministerens mulighed for at nedsætte Nævnet for Støtteberettigende Uddannelser i Udlandet efter bestemmelse i SU-loven ophæves.

Nævnet blev formelt nedlagt i september 2014 af den daværende uddannelses- og forskningsminister. Baggrunden herfor var at behovet for nævnet reelt var ophørt, da kravene til hvornår en uddannelse i udlandet kan godkendes til at være støtteberettiget, specifikt og indgående er behandlet i SU-bekendtgørelsen. Af ordenshensyn foreslås det derfor, at bestemmelsen ophæves.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.8.

Til nr. 14

En ph.d.-studerende mor får i forbindelse med fødsel eller adoption supplerende stipendierater i indtil 12 måneder. Uddannelses- og forskningsministeren kan bestemme, at moderen kan overlade en eller flere af de supplerende stipendierater til faderen, hvis han får ph.d.-stipendium. Dette følger af SU-lovens § 51, stk. 2.

En ph.d.-studerende far får i forbindelse med fødsel eller adoption supplerende stipendierater i indtil 6 måneder. Dette følger af SU-lovens § 51, stk.3.

Det foreslås at nyaffatte SU-lovens § 51, stk. 2 og 3, om tildeling af ph.d.-stipendium i forbindelse med fødsel eller adoption.

Efter det foreslåede § 51, stk. 2, 1. pkt., får en ph.d.-studerende supplerende stipendierater i indtil 9 måneder i forbindelse med fødsel eller adoption.

Med forslaget vil forældrene blive ligestillet i forhold til adgangen til stipendierater i forbindelse med fødsel eller adoption, idet begge forældre vil få tildelt indtil 9 måneders stipendierater.

Efter den foreslåede § 51, stk. 2, 2. pkt., får den ph.d.-studerende, der er enlig forsørger, dog efter ansøgning supplerende stipendierater i indtil 12 måneder.

Med forslaget vil ph.d.-studerende, der er enlige forsørgere, herefter få tildelt indtil 12 måneders ekstra stipendierater i forbindelse med fødsel eller adoption. En enlig forsørger defineres som en ph.d.-studerende, der modtager ekstra børnetilskud fra Udbetaling Danmark. I de tilfælde, hvor begge forældre har ret til ekstra ph.d.-stipendierater i forbindelse med fødsel eller adoption, vil den forælder, der opfylder betingelserne for at kunne betragtes som enlig forsørger, således kunne få indtil 12 ekstra ph.d.-stipendierater, mens den anden forælder vil kunne få indtil 9 ekstra ph.d.-stipendierater.

Efter det foreslåede § 51, stk. 3, kan en forælder overføre indtil 3 af de supplerende stipendierater til den anden forælder, hvis den anden forælder har ret til ph.d.-stipendium. Dette gælder dog ikke, hvis den ene forælder har fået 12 ekstra stipendierater, jf. stk. 2, 2. pkt.

Med forslaget vil begge forældre kunne overføre indtil 3 af de ekstra stipendierater til den anden forælder. Der kan kun overføres stipendierater mellem forældrene, hvis de begge er berettiget til ph.d.-stipendium. Den ene forælder vil derved kunne få op til 12 måneders ekstra stipendierater i forbindelse med fødsel eller adoption. Der kan dog ikke overføres ekstra stipendierater mellem forældrene, hvis den ene forælder har fået 12 ekstra rater, jf. det foreslåede § 51, stk. 2, 2. pkt. Dette skyldes, at den særskilte ret til op til 12 stipendierater følger statussen som enlig forsørger, mens overførsel af ekstra stipendierater til den enlige forsørger ville kunne betyde, at denne opnåede ret til flere end 12 ekstra stipendierater.

Med hjemmel i den eksisterende bemyndigelsesbestemmelse er det hensigten at justere reglerne i §§ 3 og 4 i bekendtgørelse om SU-ph.d.-stipendium, således at der tages højde for de nye regler om antallet af supplerende ph.d.-stipendierater, der kan tildeles og om muligheden for at overføre supplerende ph.d.-stipendierater mellem faderen og moderen. Det er ikke hensigten at ændre i perioden for udbetaling af supplerende ph.d.-stipendierater eller i betingelserne for tildeling.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.3.

Til § 2

Til nr. 1

Det fremgår af SVU-lovens § 2, stk. 1, nr. 6, at uddannelsessøgende efter ansøgning kan få uddannelsesstøtte, når de ikke modtager anden offentlig støtte, der tilsigter at dække leveomkostningerne

SVU-lovens § 20 a indeholder regler om politiets og kriminalforsorgens underretningspligt til styrelsen.

Det foreslås, at der indsættes et nyt stk. 2 i SVU-lovens § 20 a, hvorefter kriminalforsorgen skal underrette Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, når kriminalforsorgen får formodning om, at en person, der er varetægtsfængslet eller afsoner en fængselsstraf samtidig modtager SVU.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at kriminalforsorgen forpligtes til at underrette styrelsen, når kriminalforsorgen får formodning om, at en person, der undergives strafafsoning eller anden frihedsberøvende foranstaltning, herunder varetægtsfængsling, som følge af et strafbart forhold, samtidig modtager uddannelsesstøtte. Styrelsen bliver herved gjort opmærksom på, at der er grund til at kontrollere, om betingelserne for at modtage uddannelsesstøtte fortsat er opfyldt.

Formålet med ændringen er at give styrelsen bedre og hurtigere mulighed for at standse udbetalingen af uddannelsesstøtte efter SVU-loven, når betingelserne for at udbetale uddannelsesstøtte ikke længere er opfyldt.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.5.

Til nr. 2

Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte blev nedlagt den 30. september 2020. Der blev i stedet pr. 1. oktober 2020 etableret en ny styrelse; Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.

Uddannelses- og forskningsministeren har ved cirkulære nr. 9656 af 25. september 2020 tillagt Uddannelses- og Forskningsstyrelsen en række beføjelser til at varetage opgaver på bl.a. voksenuddannelsesstøtteområdet, herunder opgaver, som følger af lov om statens voksenuddannelsesstøtte, jf. cirkulærets § 1, nr. 17. Det følger endvidere af cirkulærets § 1, stk. 4, at den nærmere afgrænsning af Uddannelses- og Forskningsstyrelsens opgaver fremgår af en delegationsbekendtgørelse og et delegationscirkulærer samt af konkrete delegationer til styrelsen.

Det følger således endvidere af § 11 i bekendtgørelse nr. 397 af 9. marts 2021 om delegation af uddannelses- og forskningsministerens beføjelser til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, som er udstedt bl.a. i medfør af § 19, stk. 1, i lov om statens voksenuddannelsesstøtte, at beføjelser, der er tillagt uddannelses- og forskningsministeren efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte, delegeres til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.

På den baggrund foreslås det, at Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte overalt i loven ændres til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.

Til § 3

Det foreslås med stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar 2022, jf. dog stk. 2.

Det foreslås med stk. 2, at § 1, nr. 4, 5, 6, 8 og 14, træder i kraft den 1. august 2022.

Det foreslås med stk. 3, at lovens § 1, nr. 4, 5, 6, 8 og 14 har virkning for uddannelsessøgende, der søger om tildeling af ekstra SU i forbindelse med fødsel eller adoption den 1. august 2022 eller senere. For uddannelsessøgende, der søger om ekstra SU i forbindelse med fødsel eller adoption før den 1. august 2022, finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Der kan ikke ske overførsel af ekstra SU i forbindelse med fødsel eller adoption mellem forældrene efter SU-lovens § 14, stk. 2, 1. pkt., § 19, stk. 3, 1. pkt., som affattet ved denne lovs § 1, nr. 4 og 5, hvis den ene forælder har fået tildelt ekstra SU i forbindelse med fødsel eller adoption efter de hidtil gældende regler, og den anden forælder har fået tildelt ekstra SU i forbindelse med fødsel eller adoption efter den nye ordning.

Det foreslåede vil medføre, at uddannelsessøgende, som indgiver ansøgning om ekstra SU i forbindelse med fødsel eller adoption den 1. august 2022 eller senere, vil få tildelt 9 ekstra rater eller ekstra klip, hvis vedkommende i øvrigt opfylder betingelserne for tildeling af ekstra SU. Dette vil gælde uanset om barnet, der søges som ekstra SU på baggrund af, er født eller modtaget den 1. august 2022 eller senere, eller om barnet er født eller modtaget før den 1. august 2022.

Adoptionen har fundet sted på det tidspunkt, hvor barnet er modtaget i henhold til gældende regler og praksis på adoptionsområdet.

Det foreslåede vil endvidere medføre, at uddannelsessøgende, som indgiver ansøgning om ekstra SU i forbindelse med fødsel eller adoption før den 1. august 2022, vil få behandlet ansøgningen efter de hidtil gældende regler, hvorefter moderen tildeles indtil 12 måneders ekstra SU, og faderen tildeles indtil 6 måneders ekstra SU. Dette vil gælde uanset om barnet, der søges om ekstra SU på baggrund af, er født eller modtaget den 1. august 2022 eller senere, eller om barnet er født eller modtaget før den 1. august 2022.

Endelig vil det foreslåede medføre, at hvis den ene forælder indgiver ansøgning om ekstra SU i forbindelse med fødsel eller adoption før den 1. august 2022, mens den anden forælder indgiver ansøgning om ekstra SU i forbindelse med fødsel eller adoption den 1. august 2022 eller senere, vil den ene forælder få tildelt ekstra SU efter de hidtil gældende regler, mens den anden forælder vil få tildelt ekstra SU efter den nye ordning. Det vil medføre en overgangsperiode, hvor f.eks. moderen vil kunne få tildelt indtil 12 ekstra rater eller klip efter de hidtil gældende regler, mens f.eks. faderen vil kunne få tildelt indtil 9 ekstra rater eller klip efter den nye ordning.

Hvis et forældrepar får tildelt ekstra SU i forbindelse med fødsel eller adoption efter henholdsvis de hidtil gældende regler og den nye ordning, vil der ikke kunne ske overførsel af klip mellem forældrene.

Der kan ikke ske overførsel af supplerende stipendierater mellem forældrene efter SU-lovens § 51, stk. 3, 1. pkt., som affattet ved denne lovs § 1, nr. 14, hvis den ene forælder har fået tildelt supplerende stipendierater efter de hidtil gældende regler, og den anden forælder har fået tildelt supplerende stipendierater efter den nye ordning.

Lovforslaget gælder hverken for Færøerne eller Grønland, fordi de love, som foreslås ændret, ikke gælder for Færøerne eller Grønland og ikke indeholder en hjemmel til at sætte loven i kraft for Færøerne eller Grønland.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov