Fremsat den 6. oktober 2021 af klima-, energi- og forsyningsministeren (Dan Jørgensen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om klima

(Indikativt klimamål for 2025)

§ 1

I lov nr. 965 af 26. juni 2020 om klima foretages følgende ændringer:

1. I § 1 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Formålet med denne lov er endvidere, at Danmark skal reducere udledningen af drivhusgasser i 2025 med 50-54 pct. i forhold til niveauet i 1990.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

2. I § 4, stk. 1, 2. pkt., ændres »stk. 3« til: »stk. 4«.

3. I § 4 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. Klimarådet skal desuden i anbefalingerne vurdere status for opfyldelse af reduktionsmålet for 2025, jf. § 1, stk. 2.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

4. I § 7, stk. 2, nr. 1, ændres »§ 1, stk. 1« til: »§ 1, stk. 1 og 2«.

§ 2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning

Lovforslaget har til formål at udmønte den politiske aftale om et indikativt drivhusgasreduktionsmål for 2025 af 7. maj 2021 mellem regeringen (Socialdemokratiet), Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Enhedslisten.

Med lovforslaget indskrives et drivhusgasreduktionsmål på 50-54 pct. i 2025 i forhold til 1990 i klimaloven. Et indikativt mål i 2025 indbefatter, at målet fastlægges som et interval og ikke som et fast punktmål.

2025-målet underbygger målsætningen i lovens § 1, stk. 1 om, at Danmark skal reducere udledningen af drivhusgasser i 2030 med 70 pct. i forhold til niveauet i 1990, og at Danmark opnår at være et klimaneutralt samfund i senest 2050 med Parisaftalens målsætning om at begrænse den globale temperaturstigning til 1,5 grader celsius for øje.

Formålet med loven er at sikre yderligere drivhusgasreduktioner på den korte bane for at støtte op om indfrielsen af klimalovens målsætninger om 70 pct. reduktion i 2030 og klimaneutralitet i senest 2050 under hensyntagen til klimalovens principper. Målet er i overensstemmelse med Klimarådets anbefalede 2025-mål på 50-54 pct.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Indikativt drivhusgasreduktionsmål for 2025

2.1.1. Gældende ret

Det fremgår af klimalovens § 1, stk. 1, at Danmark skal reducere drivhusgasudledningerne med 70 pct. i 2030 i forhold til niveauet i 1990, og at Danmark opnår at være et klimaneutralt samfund i senest 2050 med Parisaftalens målsætning om at begrænse den globale temperaturstigning til 1,5 graders celsius for øje.

Klimaneutralitet vurderes ud fra en sammenligning af opgørelser af drivhusgasser, der udledes, og drivhusgasser, der optages i Danmark. Der er opnået klimaneutralitet, når der ikke udledes flere drivhusgasser, end der optages. Danmark skal arbejde aktivt for Parisaftalens målsætning om at begrænse den globale temperaturstigning til 1,5 grader celsius, jf. lovens § 1, stk. 2.

Klimaindsatsen skal ske under hensyntagen til en række guidende principper, som fremgår af klimalovens § 1, stk. 3, nr. 1 - 4. Det vil sige, at der skal tages hensyn til principperne i tilrettelæggelsen af klimaindsatsen, og at principperne skal være vejledende for klimaindsatsen. Nummereringen angiver ikke en prioritering. Der fastsættes ikke nærmere retningslinjer for, hvordan principperne bør vægtes i forhold til hinanden og de opstillede mål. Dette vil bero på en konkret vurdering.

2.1.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det foreslås, at der indsættes et nyt stk. 2 i lovens § 1, hvorefter et af formålene med loven er, at Danmark skal reducere udledningen af drivhusgasser i 2025 med 50-54 pct. i forhold til niveauet i 1990.

Den foreslåede ændring af lovens § 1 vil medføre, at der, i tillæg til det mål om drivhusgasreduktioner, som fremgår af klimalovens § 1, stk. 1, indsættes et indikativt mål om drivhusgasreduktioner for 2025.

Målet skal sikre yderligere reduktioner på den korte bane for at støtte op om indfrielsen af klimalovens målsætninger om drivhusgasreduktioner frem mod klimaneutralitet, under hensyntagen til de principper, som fremgår af klimalovens § 1, stk. 3.

2025-målet omfatter, ligesom de øvrige mål i klimaloven, udelukkende drivhusgasudledninger fra dansk grund. Drivhusgasudledningerne opgøres i overensstemmelse med FN's opgørelsesmetoder. Klimalovens mål omfatter Danmarks samlede drivhusgasudledninger inklusiv kulstofoptag/emissioner fra jord og skov (LULUCF), negative emissioner fra teknologiske processer (f.eks. lagring af CO2 i undergrunden) og indirekte CO2- emissioner (stoffer, som senere omdannes til CO2 i atmosfæren). Målene omfatter ikke udledninger fra international skibs- og luftfart.

I forhold til vurderingen af, om Danmark har nået 2025-målet, vil målet blive opgjort som et gennemsnitsmål over perioden 2024-2026 i forhold til 1990, hvilket bidrager til at udjævne eventuelle udsving i enkeltår.

Aftaleparterne vil træde sammen og korrigere 2025-målet, såfremt udefrakommende forudsætninger i den årlige klimafremskrivning ændrer sig væsentligt.

2.2. Klimarådets anbefalinger og klimaprogram

2.2.1. Gældende ret

Det fremgår af klimaloven, at Klimarådet i deres årlige anbefalinger til klima-, energi- og forsyningsministeren om klimaindsatsen, skal vurdere, om regeringens klimaindsats anskueliggør, at klimamålene i loven nås. Heri ligger Klimarådets uafhængige faglige vurdering af regeringens klimaindsats, og om regeringen er på rette vej mod at nå klimalovens mål.

Derudover fremgår det af klimaloven, at klima-, energi- og forsyningsministeren årligt udarbejder et klimaprogram til Folketinget. Klimaprogrammet skal bl.a. indeholde en status på opfyldelse af de nationale klimamål i loven.

2.2.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det foreslås, at klimalovens § 4 ændres, så Klimarådet i rådets årlige anbefalinger endvidere skal vurdere status for opfyldelse af det foreslåede drivhusgasreduktionsmål for 2025. Heri ligger Klimarådets uafhængige faglige vurdering af status for opfyldelsen af målet.

Forpligtelsen adskiller sig fra den eksisterende forpligtelse tilknyttet klimamålene for 2030 og 2050 om, at Klimarådet i anbefalingerne skal vurdere om regeringens klimaindsats anskueliggør, at klimamålene nås. For så vidt angår 2025-målet forpligtes Klimarådet alene til at vurdere status for opfyldelsen af 2025-målet.

Det foreslås, at klimalovens § 7, stk. 2, nr. 1 ændres, så klima-, energi- og forsyningsministerens årlige klimaprogram til Folketinget skal indeholde en status på opfyldelse af det foreslåede indikative drivhusgasreduktionsmål for 2025. Klimaprogrammet skal således indeholde en status for opfyldelsen af de nationale klimamål om, at Danmark i 2025 skal have reduceret sine drivhusgasudledninger med 50-54 pct. i forhold til niveauet i 1990, målet om at Danmark i 2030 skal have reduceret sine drivhusgasudledninger med 70 pct. i forhold til niveauet i 1990, samt målet om, at Danmark skal være et klimaneutralt samfund i senest 2050 med Parisaftalens målsætning om at begrænse den globale temperaturstigning til 1,5 grader celsius for øje. De foreslåede ændringer, ændrer ikke på, at når der fastsættes nye klimamål for perioden efter 2030 i medfør af klimalovens § 2, stk. 1, vil klimaprogrammet ligeledes skulle indeholde en status for opfyldelse af disse mål.

3. Konsekvenser for opfyldelsen af FN's verdensmål

Lovforslaget medfører ikke i sig selv igangsættelse af konkrete initiativer til reduktion af Danmarks eller andre landes drivhusgasudledninger, men vil skabe et grundlag herfor. Dertil kan lovforslaget bidrage til at øge ambitionerne globalt samt inspirere og påvirke andre lande. Lovforslaget har ikke direkte positive konsekvenser for FN's verdensmål, men der forventes på sigt at opstå afledte positive konsekvenser for en række af FN's verdensmål, herunder verdensmål 7 for bæredygtig energi og verdensmål 13 for klimaindsats.

I forhold til verdensmål 7 kan der være afledte positive konsekvenser specifikt i forhold til delmål 7.2, hvorefter andelen af vedvarende energi i det globale energimix skal øges væsentligt inden 2030, og delmål 7.3, hvorefter den globale hastighed for forbedring af energieffektivitet skal fordobles inden 2030.

Opfyldelse af drivhusgasreduktionsmålet på 50-54 pct. i 2025 i forhold til niveauet i 1990 kræver omstilling i alle sektorer. Derfor må det forventes også at have betydning for den danske energisektor, herunder andelen af vedvarende energi.

I forhold til verdensmål 13 kan der være afledte positive konsekvenser i forhold til delmål 13.2, om at tiltag mod klimaforandringer skal integreres i nationale politikker, strategier og planlægning. Lovforslaget er med til at danne rammerne for den danske klimaindsats med et drivhusgasreduktionsmål på 50-54 pct. i 2025, som underbygger målsætningen om, at Danmark skal reducere udledningen af drivhusgasser i 2030 med 70 pct. i 2030 i forhold til niveauet i 1990 og klimaneutralitet i senest 2050, hvilket på sigt kan medføre, at tiltag mod klimaforandringer kan blive integreret i nationale politikker, strategier og planlægning.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslaget pålægger ikke direkte økonomiske konsekvenser, da lovforslaget alene udgør en overordnet ramme for den danske klimaindsats.

Folketingets partier indgik i januar 2018 en aftale om digitaliseringsklar lovgivning, der skal sikre et mere enkelt og klart lovgrundlag, som er let at forstå og omsætte til sikre og brugervenlige digitale løsninger. Digitaliseringsstyrelsens vejledning herom fra maj 2018 indeholder syv principper, som er blevet vurderet og ikke fundet relevant for dette lovforslag.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

Lovforslaget pålægger ikke direkte erhvervslivet nye økonomiske eller administrative byrder eller lettelser, da lovforslaget alene udgør en overordnet ramme for den danske klimaindsats.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen direkte retsvirkning over for borgerne og pålægger derfor ikke borgerne nye administrative byrder eller lettelser. Lovforslaget har således ikke nogen administrative konsekvenser for borgerne, da lovforslaget alene udgør en overordnet ramme for den danske klimaindsats.

7. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke klimamæssige konsekvenser i sig selv, men lovforslaget udgør en central strategisk ramme for den danske klimaindsats og fastsætter ved lov bl.a. et indikativt drivhusgasreduktionsmål på 50-54 pct. i 2025 i forhold til niveauet i 1990.

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke direkte at have miljø- og naturmæssige konsekvenser, da lovforslaget alene udgør en overordnet ramme for den danske klimaindsats.

9. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

10. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 5. juli 2021 til den 18. august 2021 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

92-Gruppen, Advokatrådet - Advokatsamfundet, Akademisk Arkitektforening, Ankenævnet på Energiområdet, Antenneforeningen Vejen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdstilsynet, Asfaltindustrien, Billund Vand A/S, Biofos A/S, Blik- og Rørarbejderforbundet, Brancheforeningen Dansk Luftfart, Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme, Brancheforeningen for Små- og Mellemstore Vindmøller, Brintbranchen, Brunata, Bryggeriforeningen, Bornholms Energi og Forsyning (BEOF), Bopa Law, Bygge-, Anlægs- og Trækartellet (BATT-kartellet), Byggecentrum, Bygningssagkyndige & Energikonsulenter, Byggeskadefonden, Cerius, Center for Electric Power and Energy (DTU), Clean Energy Invest ApS, CO-industri, Concito, ADB (Association Dansk Biobrændsel), Dana Petroleum, DANAK (Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond), DANICA RESOURCES APS, Danmarks Almene Boliger (BL), Danmarks Jægerforbund, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Rederiforening, Danmarks Tekniske Universitet (DTU), Danoil Exploration A/S, Dansk Affaldsforening, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Biotek, Dansk Byggeri, Danske Bygningscenter, Dansk Center for Lys, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Facilities Management (DFM), Dansk Fjernvarme, Dansk Gartneri, Dansk Gas Forening, Dansk Gasteknisk Center (DGC), Dansk Miljøteknologi, Dansk Ornitologisk Forening, Dansk Producentansvarssystem, Dansk Shell A/S, Dansk Solcelleforening, Dansk Solkraft, Dansk Standard, Dansk Transport og Logistik (DLTL), Dansk Varefakta Nævn, Danske Advokater, Danske Arkitektvirksomheder, DANSKE ARK, Danske Commodities A/S, Danske Maritime, Danske Mediedistributører, Danske Regioner, Danske Tegl, Danske Udlejere, DANVA (Dansk Vand- og Spildevandsforening), DANVAK, Datatilsynet, DCC Energi Naturgas, De frie Energiselskaber, DELTA Dansk Elektronik, DENFO, Danske Energiforbrugere, Rådet for grøn omstilling, DI - Organisation for erhvervslivet, DKCPC, DLA Piper Danmark,, Dommerfuldmægtigforeningen, Drivkraft Danmark, DTU - Institut for Vindenergi, DTU - Myndighedsbetjening, E. ON Danmark A/S, Energi Danmark, Energi Fyn, Energiforum Danmark, Energiklagenævnet, Energisammenslutningen, Energi- og Bygningsrådgivning A/S (EBAS), Energycluster, Energisystemer ApS, Energitjenesten, Equinor, Erhvervsflyvningens Sammenslutning (ES-DAA), European Energy, Eurowind Energy A/S, Evida, Everfuel, EWE Energie AG, Fagligt Fælles Forbund (3F), FDO, Finansrådet, Realkreditforeningen og Realkreditrådet - FinansDanmark, Fjernvarme Fyn, Fonden Kraka, Forbrugerrådet Tænk, Forenede Danske El-bilister (FDEL), Foreningen af fabrikanter og importører af elektriske belysningsarmaturer (FABA), Foreningen af fabrikanter og importører af elektriske husholdningsapparater (FEHA), Foreningen Biogasbranchen, Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI), Foreningen Danske Kraftvarmeværker, Foreningen for Platformsøkonomi i Danmark (FPD), Foreningen for Slutbrugere af Energi, Fredericia Spildevand A/S, Frederiksberg Forsyning, Frederiksberg Kommune, FSR Danske revisorer, Gaz-system, Greenpeace, GreenTech Advisor, GreenWays, GTS (Godkendt Teknologisk service), Havarikommissionen, Hess Denmark ApS, HOFOR A/S, HOFOR Fjernkøling A/S, HOFOR Vind A/S, HOFOR el og varme, SMV danmark, Ingeniørforeningen i Danmark (IDA), Institut for produktudvikling (IPU), Intelligent Energi, Ineos Danmark, IT-Branchen, Kjærgaard A/S, KlimaEnergi A/S, Kommunernes Landsforening, Kooperationen (Den Kooperative arbejdsgiver- og interesseorganisation i Danmark), Københavns Kommune - Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune - Økonomiforvaltningen, Københavns Kulturcenter, Københavns Universitet, Landbrug & Fødevarer, Landsbyggefonden, Landsforeningen af Solcelleejere, Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller, LCA Center, Lundsby Biogas, Middelgrundens Vindmøllelaug, Mærsk Drilling, Maabjerg Energy Center - MEC, NEAS Energy A/S, NGF Nature Energy - Muligvis ændres til bare Nature Energy, N1 A/S, NOAH Energi og Klima, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, Nordisk Energirådgivning ApS, Noreco, Norlys, NRGi Renewables A/S, Nævnenes Hus, Olie Gas Danmark, Partnerskabet for Bølgekraft, Plastindustrien, Radius Elnet A/S, Ren Energi Oplysning (REO), Regstrup Natur og miljøforening, Rådet for Bæredygtig Trafik, SEAS-NVE, Siemens Gamesa, Solar Elements A/S, Solar Lightning Consultants ApS , Solaropti, Solenergi Danmark A/S, Spirit Energy, Spyker Energy ApS, Statens ByggeforskningsInstitut, Synergi, TEKNIQ Arbejdsgiverne, Teknologisk Institut, Total S. A., T-REGS , TREFOR/EWII, Varmepumpefabrikantforeningen, Vattenfall A/S, Vedvarende Energi, Vejle Spildevand, VELTEK - VVS- og El- Tekniske Leverandørers Brancheforening, Verdens Skove, Vestas Wind systems A/S, Vindenergi Danmark, VNG Danmark AS, Wind Denmark, Wind Estate A/S, Wintershall Nordszee B. V., WWF Verdensnaturfonden, Økologisk Landsforening, Ørsted, Aalborg Portland A/S, Aalborg Universitet, Aarhus Universitet.

11. Sammenfattende skema

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det fremgår af § 1, stk. 1 i klimaloven, at formålet med loven er, at Danmark skal reducere udledningen af drivhusgasser i 2030 med 70 pct. i forhold til niveauet i 1990, og at Danmark opnår at være et klimaneutralt samfund i senest 2050 med Parisaftalens målsætning om at begrænse den globale temperaturstigning til 1,5 grader celsius for øje.

Det følger af den foreslåede indsættelse af et nyt stk. 2, at formålet med loven desuden er, at Danmark skal reducere udledningen af drivhusgasser i 2025 med 50-54 pct. i forhold til niveauet i 1990.

Den foreslåede ændring af lovens § 1 vil medføre, at, der i tillæg til det mål om drivhusgasreduktioner, som fremgår af klimalovens § 1, stk. 1, indsættes et mål om drivhusgasreduktioner for 2025 i loven.

Et indikativt mål i 2025 indbefatter, at målet fastlægges som et interval og ikke som et fast punktmål.

Drivhusgasser er en fælles betegnelse for de luftarter, der bidrager til drivhuseffekten. Når koncentrationen af drivhusgasser i atmosfæren vokser, medfører det ændringer i drivhuseffekten, der samlet set får jordens temperatur til at stige og dermed ændrer klimaet på jorden. Luftarterne omfatter gasserne kuldioxid (CO2), metan (CH4), lattergas (N2O) og F-gasser.

Året 1990 er valgt som basisår, da det er FN's basisår for drivhusgasopgørelser og for EU's samlede klimamål i 2030.

I forhold til vurderingen af, om Danmark har nået målet, vil målet blive opgjort som et gennemsnitsmål over tre år for at minimere udsving i enkeltår, dvs. et gennemsnit af årene 2024-2026. Frem for at anvende et punktmål, hvor udledningerne i 2025 sammenholdes med udledningerne i 1990, lægges der derfor op til, at man fastsætter og opgør 2025-målet som et gennemsnit over flere år og sammenholder det med udledningerne i 1990, da et gennemsnitsmål vil tage højde for udsving i udledningerne.

2025-målet omfatter, ligesom de øvrige mål i klimaloven, udelukkende drivhusgasudledninger fra dansk grund. Drivhusgasudledningerne opgøres i overensstemmelse med FN's opgørelsesmetoder. Klimalovens mål omfatter Danmarks samlede drivhusgasudledninger inklusiv kulstofoptag/-emissioner fra jord og skov (LULUCF), negative emissioner fra teknologiske processer (f.eks. lagring af CO2 i undergrunden) og indirekte CO2- emissioner (stoffer, som senere omdannes til CO2 i atmosfæren). Målene omfatter ikke udledninger fra international skibs- og luftfart.

Til nr. 2

Det fremgår af klimalovens § 4, stk. 1, at Klimarådet årligt skal afgive anbefalinger til klima-, energi- og forsyningsministeren om klimaindsatsen. Klimarådet skal i anbefalingerne forholde sig til principperne nævnt i § 1, stk. 3.

Det foreslås at ændre henvisningen til § 1, stk. 3, i klimalovens § 4, stk. 1, 2. pkt., til en henvisning til § 1, stk. 4.

Der er alene tale om en konsekvensændring som følge af, at den gældende § 1, stk. 3, bliver til stk. 4.

Til nr. 3

Det fremgår af klimalovens § 4, stk. 1, at Klimarådet årligt skal afgive anbefalinger til klima-, energi- og forsyningsministeren om klimaindsatsen. Klimarådet skal i anbefalingerne forholde sig til principperne jf. § 1, stk. 3. Det fremgår af § 4, stk. 2, at Klimarådet i anbefalingerne endvidere skal vurdere, om regeringens klimaindsats anskueliggør, at klimamålene, jf. § 1, stk. 1, og § 2, stk. 1, nås. Endeligt fremgår det af § 4, stk. 3, at Klimarådet i forbindelse med anbefalingerne skal give en status på Danmarks internationale målsætninger.

Det følger af den foreslåede indsættelse af et nyt § 4, stk. 3, at Klimarådet i deres anbefalinger skal vurdere status for opfyldelse af reduktionsmålet for 2025, som foreslås indsat som et nyt stykke i klimalovens § 1, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 1.

Den foreslåede bestemmelse i § 4, stk. 3, vil medføre, at Klimarådet, samtidig med at Klimarådet kommer med deres anbefalinger, skal vurdere status for opfyldelsen af 2025-målet. Heri ligger Klimarådets uafhængige faglige vurdering af status for opfyldelsen af målet.

Til nr. 4

Det fremgår af klimalovens § 7, stk. 1, at klima-, energi- og forsyningsministeren årligt udarbejder et klimaprogram til Folketinget.

Det fremgår af klimalovens § 7, stk. 2, nr. 1, at klimaprogrammet skal indeholde en status på opfyldelse af de nationale klimamål, jf. § 1, stk. 1 og § 2, stk. 1.

Det foreslås at ændre henvisningen til § 1, stk. 1, i klimalovens § 7, stk. 2, nr. 1., til en henvisning til § 1, stk. 1 og 2.

Den foreslåede ændring af henvisningen vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsministerens årlige klimaprogram til Folketinget skal indeholde en status på opfyldelse af det foreslåede drivhusgasreduktionsmål for 2025, som foreslås indsat som et nyt stykke i klimalovens § 1, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 1. Klimaprogrammet skal således indeholde en status for opfyldelsen af de nationale klimamål om, at Danmark i 2025 skal have reduceret sine drivhusgasudledninger med 50-54 pct. i forhold til niveauet i 1990, målet om at Danmark i 2030 skal have reduceret sine drivhusgasudledninger med 70 pct. i forhold til niveauet i 1990, samt målet om, at Danmark skal være et klimaneutralt samfund i senest 2050 med Parisaftalens målsætning om at begrænse den globale temperaturstigning til 1,5 grader celsius for øje. De foreslåede ændringer, ændrer ikke på, at når der fastsættes nye klimamål for perioden efter 2030 i medfør af klimalovens § 2, stk. 1, vil klimaprogrammet ligeledes skulle indeholde en status for opfyldelse af disse mål.

Til § 2

Det foreslås, at loven, på grund af klimaområdets høje prioritet, træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, idet det bemærkes, at klimaloven ikke finder anvendelse for Færøerne og Grønland fordi sagsområdet varetages af de færøske og grønlandske myndigheder.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov