Betænkning afgivet af Indenrigs- og
Boligudvalget den 11. november 2021
1. Indstillinger
Et flertal i
udvalget (S, V, DF, RV, SF, EL, KF og FG) indstiller lovforslaget
til vedtagelse uændret.
Et mindretal i
udvalget (NB og LA) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.
Alternativet, Kristendemokraterne, Inuit
Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin
havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og
dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske
bemærkninger i betænkningen.
En oversigt over Folketingets
sammensætning er optrykt i betænkningen.
2. Politiske bemærkninger
Venstre
Venstres medlemmer af udvalget
støtter lovforslaget som en del af den brede aftalekreds om
»National strategi for bæredygtigt byggeri«
indgået i foråret 2021 for nybyggeri.
For V har det været afgørende,
at vi er blevet imødekommet, i forhold til at de nye krav,
der i fremtiden bliver stillet, skal udformes økonomisk
ansvarligt - at økonomiske byrder fjernes modsvarende de
forventede ekstra byrder, der måtte følge af
forslaget, herunder at den nationale strategi omfatter en
række konkrete initiativer, der skal bidrage til at mindske
omkostningerne, herunder bl.a. ved justeringer af
certificeringsordningen for brandrådgivere og statikere
gennem digitalisering og ved bedre koordinering i branchen. Det er
aftalt, at regeringen vil foretage en ny og mere præcis
beregning af omfanget af de økonomiske byrder, denne
lovgivning medfører, som ved aftalens indgåelse blev
skønnet til 218 mio. kr. til LCA-beregninger. Der er enighed
mellem aftalepartierne om, at der skal identificeres og
gennemføres lettelser af økonomiske byrder for
byggeriet på niveau med den opdaterede beregning. Regeringen
skal fremlægge den opdaterede beregning og oversigt over
byrdelettelser ultimo 2023.
For V har det været vigtigt, at der
er tale om test, evaluering og indfasning med inddragelse af
relevante aktører - at sikre tempo, som handler om
fremdrift, men også at få alle med. Vi ønsker
balance og proportionalitet, så både store og små
favnes, når vi med aftalen/dette lovforslag sætter
rammerne for at få hele byggesektoren med, så den kan
udvikles og fremtidssikres bæredygtigt. Derfor er det
også vigtigt, at de nye krav udformes operationelt og klart,
når vi når til implementering, så vi får et
regelsæt, der virker i praksis. Det er centralt, hvis vi ikke
skal lægge et erhverv ned, der er i forvejen er belastet af
tunge regler, administration og byrder.
V bemærker, at det skal sikres, at
udmøntning af kravene sker i overensstemmelse med EU's
rammer.
Radikale Venstre
Radikale Venstres medlemmer af udvalget
glæder sig over lovforslaget, hvor der indføres
hjemmel i byggeloven til:
-
Opgørelse af bygningens samlede klimapåvirkning.
-
Totaløkonomisk analyse, LCC (Life Cycle Costing).
- Dokumentation
af ressourceanvendelsen på byggepladsen, herunder eksempelvis
transport og energi- og vandforbrug.
- Krav om
dokumentation af problematiske stoffer i byggematerialer.
Problematiske stoffer kan eksempelvis være tungmetaller.
RV er meget stolt over resultatet.
Lovforslaget udmønter dele af den politiske aftale om en
national strategi for bæredygtigt byggeri af 5. marts 2021
mellem regeringen (Socialdemokratiet) og Venstre, Dansk Folkeparti,
Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det
Konservative Folkeparti og Alternativet. Men vores grønne
ambitioner stopper ikke her. RV sætter også
forhåbningerne op ved forhandlingerne i andet regi med
boligudspillet. RV ser muligheden for byggeri, der kan bane vejen
for grønt byggeri i det hele taget og fremme og sikre
eksport af bæredygtige bygningsløsninger.
3. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 6. oktober
2021 og var til 1. behandling den 12. oktober 2021. Lovforslaget
blev efter 1. behandling henvist til behandling i Indenrigs- og
Boligudvalget.
Oversigt over lovforslagets
sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse
med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på
Folketingets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 2
møder.
Høringssvar
Et udkast til lovforslaget har inden
fremsættelsen været sendt i høring, og
indenrigs- og boligministeren sendte den 3. juni 2021 dette udkast
til udvalget, jf. BOU alm. del - bilag 137 (folketingsåret
2020-21). Den 5. oktober 2021 sendte indenrigs- og boligministeren
høringssvarene og et høringsnotat til udvalget.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 4 bilag
på lovforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet
1 spørgsmål til indenrigs- og boligministeren til
skriftlig besvarelse, som ministeren har besvaret.
Anders Kronborg (S) Ida Auken (S)
Rasmus Stoklund (S) Brian Bressendorff (S) Birgitte Vind (S) Kasper
Sand Kjær (S) Orla Hav (S) Thomas Jensen (S) Halime Oguz (SF)
Charlotte Broman Mølbæk (SF) Kathrine Olldag (RV)
Christina Thorholm (RV) Susan Kronborg (RV) Søren Egge
Rasmussen (EL) fmd. Jette
Gottlieb (EL) Sikandar Siddique (FG) Preben Bang Henriksen (V) Hans
Andersen (V) Heidi Bank (V) nfmd.
Anne Rasmussen (V) Christoffer Aagaard Melson (V) Anni Matthiesen
(V) Alex Ahrendtsen (DF) Dennis Flydtkjær (DF) Jens Henrik
Thulesen Dahl (DF) Birgitte Bergman (KF) Mona Juul (KF) Lars Boje
Mathiesen (NB) Ole Birk Olesen (LA)
Alternativet, Kristendemokraterne, Inuit
Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin
havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S) | 49 | |
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 39 | |
Dansk Folkeparti (DF) | 16 | |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 15 | |
Radikale Venstre (RV) | 14 | |
Enhedslisten (EL) | 13 | |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 12 | |
Nye Borgerlige (NB) | 4 | |
Liberal Alliance (LA) | 3 | |
Frie Grønne, Danmarks Nye
Venstrefløjsparti (FG) | 3 | |
Alternativet (ALT) | 1 | |
Kristendemokraterne (KD) | 1 | |
Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 | |
Siumut (SIU) | 1 | |
Sambandsflokkurin (SP) | 1 | |
Javnaðarflokkurin (JF) | 1 | |
Uden for folketingsgrupperne (UFG) | 5 | |