Fremsat den 28. september 2022 af skatteministeren (Jeppe Bruus)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om en børne- og ungeydelse, pensionsbeskatningsloven og selskabsskatteloven1)

(Nedsættelse af den almindelige elafgift i første halvår 2023, forhøjelse af børne- og ungeydelsen i 2023, fremrykning af forhøjelse af aldersopsparingens lave loft, udvidelse af perioden for aldersopsparingens høje loft og indførelse af skattepligt på udbytter til udenlandske stater og deres institutioner)

§ 1

I lov om afgift af elektricitet, jf. lovbekendtgørelse nr. 1321 af 26. august 2020, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 2225 af 29. december 2020, § 1 i lov nr. 906 af 21. juni 2022 og senest ved § 1 i lov nr. 1268 af 13. september 2022, foretages følgende ændring:

1. § 6, stk. 1, 2. pkt., affattes således:

»Af andet forbrug af elektricitet betales en afgift på 0,8 øre pr. kWh fra og med den 1. januar 2023 til og med den 30. juni 2023, 65,5 øre pr. kWh (2015-niveau) fra og med den 1. juli 2023 til og med den 31. december 2023, 66,7 øre pr. kWh (2015-niveau) fra og med den 1. januar 2024 til og med den 31. december 2024, 60,9 øre pr. kWh (2015-niveau) fra og med den 1. januar 2025 til og med den 31. december 2029 og 59,9 øre pr. kWh (2015-niveau) fra og med den 1. januar 2030.«

§ 2

I lov om en børne- og ungeydelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 724 af 25. maj 2022, foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 3, indsættes som 9. pkt.:

»I 2023 forhøjes de i stk. 1 og 2 nævnte beløb derudover samlet med 660 kr.«

2. I § 5, stk. 3, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:

»Forhøjelsen, jf. § 1, stk. 3, 9. pkt., udbetales i forbindelse med udbetalingen i 1. kvartal 2023.«

3. I § 5, stk. 4, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:

»Forhøjelsen, jf. § 1, stk. 3, 9. pkt., udbetales i forbindelse med udbetalingen i 1. kvartal 2023.«

§ 3

I pensionsbeskatningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1327 af 10. september 2020, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 2197 af 29. december 2020, § 1 i lov nr. 2610 af 28. december 2021 og senest ved § 7 i lov nr. 902 af 21. juni 2022, foretages følgende ændringer:

1. I § 16, stk. 1, 1. pkt., og § 25 A, stk. 6, 1. pkt., ændres »4.600 kr.« til: »7.150 kr.«

2. I § 16, stk. 1, 2. pkt., ændres »femte indkomstår« til: »syvende indkomstår«.

§ 4

I selskabsskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1241 af 22. august 2022, som ændret ved § 1 i lov nr. 905 af 21. juni 2022, foretages følgende ændring:

1. Efter § 2 D indsættes:

»§ 2 E. Fremmede stater og deres institutioner er skattepligtige til Danmark af udbytte fra kilder her i landet omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2. Skattepligten efter 1. pkt. omfatter ikke udbytte fra investeringsselskaber, jf. § 3, stk. 1, nr. 19, og udbytte fra investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, jf. § 1, stk. 1, nr. 5 c.

Stk. 2. Indkomstskatten i medfør af stk. 1 udgør 22 pct. af de samlede udbytter. Skattepligten er endeligt opfyldt ved den i henhold til kildeskattelovens § 65 foretagne indeholdelse af udbytteskat.«

§ 5

Stk. 1. Loven træder i kraft den 15. oktober 2022, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. §§ 1-3 træder i kraft den 1. januar 2023.

Stk. 3. § 4 har virkning for udbytte, der udloddes den 1. marts 2023 eller senere.

Stk. 4. Påbegyndes en afregningsperiode for elektricitet i en periode med én afgiftssats og afsluttes i den umiddelbart efterfølgende periode med en ændret afgiftssats, opgøres den ændrede afgift af en så stor del af leverancen, som perioden med den ændrede afgiftssats udgør i forhold til den samlede afregningsperiode.

Stk. 5. Foretages der måling, hvor den faktiske andel af leverancerne før og efter en afgiftsændring opgøres, skal målingerne anvendes ved opgørelsen, jf. stk. 4.

Stk. 6. Ved beregning af tilbagebetalingsprocenten på 87 pct. efter § 4, stk. 3 og 4, i lov om afgift af elektricitet benyttes fra og med den 1. januar 2023 til og med den 30. juni 2023 ikke den faktiske afgiftssatsafgift på 0,8 øre pr. kWh, men i stedet en afgiftssatssats på 65,5 øre pr. kWh (2015-niveau), som reguleres efter lov om afgift af elektricitet § 6, stk. 2.

Stk. 7. Ved opgørelsen af den kommunale slutskat og kirkeskat for indkomståret 2023 efter § 16 i lov om kommunal indkomstskat korrigeres den opgjorte slutskat for den beregnede virkning af de ændringer i udskrivningsgrundlaget for kommuneskat og kirkeskat for 2023, der følger af denne lovs § 3.

Stk. 8. Den beregnede korrektion af den kommunale slutskat og kirkeskat efter stk. 7 fastsættes af indenrigs- og boligministeren på grundlag af de oplysninger vedrørende indkomståret 2023, der foreligger pr. 1. maj 2025.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning

På baggrund af krigen i Ukraine, forsyningssituationen og de meget høje prisstigninger på særligt energi er regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Alternativet og Moderaterne med Aftale om Vinterhjælp af den 23. september 2022 enige om, at der er behov for at gennemføre afbødende tiltag.

Med dette lovforslag foreslås at udmønte fire af aftalens tiltag.

Det foreslås at lempe den almindelige elafgift midlertidigt ned til EU's minimumssats på 0,8 øre pr. kWh i de første 6 måneder af 2023, hvilket svarer til en lempelse på 68,9 øre pr. kWh.

Derudover foreslås en midlertidig forhøjelse af børne- og ungeydelsen i 2023 med 660 kr. pr. barn, hvilket målrettet hjælper børnefamilierne. Beløbet udbetales for så vidt angår børneydelsen i januar 2023, og for så vidt angår ungeydelsen i 1. kvartal 2023.

Endvidere foreslås en fremrykning af forhøjelse af aldersopsparingens lave loft samt en udvidelse af perioden for aldersopsparingens høje loft med 2 år fra 5 til 7 år før folkepensionsalderen.

Endeligt foreslås det at indføre en skattepligt på udbytter til fremmede stater og deres institutioner.

2. Lovforslagets baggrund

På baggrund af krigen i Ukraine, forsyningssituationen og de meget høje prisstigninger på særligt energi er aftalepartierne enige om, at der er behov for at gennemføre afbødende tiltag. Initiativerne mindsker de økonomiske konsekvenser for borgere og virksomheder på kort sigt og medvirker til omstilling væk fra gas ved at fremrykke konvertering til grøn fjernvarme og varmepumper.

På den baggrund er aftalepartierne enige om at gennemføre følgende tiltag:

- Indefrysningsordning for husholdninger

- Indefrysningsordning for virksomheder

- Midlertidig lempelse af den almindelige elafgift

- Bedre forsyning af træpiller

- Skrotningsordningen udvides med træpillefyr

- Midlertidig forhøjelse af børne- og ungeydelsen

- Forøgelse af pulje til udrulning af fjernvarme

- Forøgelse af pulje til etableringsstøtte

- Forøgelse af tilskud til afkobling af gasnettet

- Lempelse af elafgift for varmepumper

- Sænkning af eltariffer via flaskehalsindtægter

Aftalen finansieres ved følgende tiltag:

- Udmøntning af generelle reserver, herunder reserve til håndtering af stigende priser m.v.

- Fremrykning af forhøjelse af aldersopsparingens lave loft samt udvidelse af perioden for aldersopsparingens høje loft

- Udskydelse af vedligehold m.v. på vej- og baneområdet

- Generel rammereduktion i staten i 2023

- Skattepligt på udbytter til udenlandske stater m.v.

- Omprioritering fra Erhvervspuljen

- Omprioritering af bevilling fra UN Live Museum

Med dette lovforslag foreslås det at udmønte fire af aftalens tiltag. Der foreslås to afbødende tiltag og to finansierende tiltag.

Der foreslås en midlertidig lempelse af den almindelige elafgift. Den almindelige elafgift udgør 69,7 øre/kWh i 2023 (2023-priser). Det er primært husholdninger, ikke-momsregistrerede erhverv, staten og kommunerne, der betaler den almindelige elafgift. Aftalepartierne er enige om at lempe den almindelige elafgift midlertidigt ned til EU's minimumssats på 0,8 øre pr. kWh i de første 6 måneder af 2023, hvilket svarer til en lempelse på 68,9 øre pr. kWh.

For det andet foreslås en midlertidig forhøjelse af børne- og ungeydelsen. I 2023 er satserne for børne- og ungeydelsen 18.984 kr. pr. år for de 0-2-årige, 15.024 kr. pr. år for de 3-6-årige og 11.820 kr. pr. år for de 7-17-årige. Aftalepartierne er enige om at forhøje børne- og ungeydelsen midlertidigt i 2023. Det er således aftalt at forhøje børne- og ungeydelsen med 660 kr. pr. barn, hvilket målrettet hjælper børnefamilierne. Beløbet udbetales for så vidt angår børneydelsen i januar 2023, og for så vidt angår ungeydelsen i 1. kvartal 2023.

For det tredje foreslås det at fremrykke en forhøjelse af aldersopsparingens lave loft samt at udvide perioden for aldersopsparingens høje loft med 2 år fra 5 til 7 år før folkepensionsalderen.

Med Aftale om etablering af en grøn fond mellem regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti af 24. juni 2022 er det aftalt at øge grænsen for, hvor meget personer med mere end 5 år til folkepensionsalderen årligt kan indbetale på en aldersopsparingsordning, fra 5.500 kr. til 8.500 kr. med virkning fra den 1. januar 2024. Der kan opnås et fremrykket skatteprovenu ved at hæve loftet for indbetaling til aldersopsparing med virkning fra 1. januar 2023, hvorfor aftalepartierne med henvisning til det aktuelle behov for at give trængte husholdninger en håndsrækning er enige om at fremrykke den tidligere aftalte forhøjelse af aldersopsparingens lave loft fra 2024 til 2023. Aftalepartierne er ligeledes enige om en udvidelse af perioden for aldersopsparingens høje loft med to år.

For det fjerde foreslås det at indføre skattepligt på udbytter til fremmede stater og deres institutioner. Fremmede stater og statsinstitutioner, der udgør en integreret del af staten er i dag fritaget for dansk beskatning af udbytter fra danske aktier. Aftalepartierne er enige om at indføre beskatning af udbytter til fremmede stater og deres institutioner.

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Nedsættelse af den almindelige elafgift i første halvår 2023

3.1.1. Gældende ret

Den almindelige elafgift udgør 69,7 øre pr. kWh pr. den 1. januar 2023 (2023-priser). Afgiftssatsen er baseret på et grundbeløb, der er fastsat i 2015-niveau. Grundbeløbet fremgår af lov om afgift af elektricitet (herefter elafgiftsloven). I 2023 udgør grundbeløbet 65,5 øre pr. kWh i 2015-niveau. Satsen - med undtagelse af 4,6 øre pr. kWh - reguleres årligt efter udviklingen i nettoprisindekset, jf. § 32 a i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. (herefter mineralolieafgiftsloven). Afgiftssatsen stiger dermed i takt med øvrige prisstigninger, og derved undgås det, at afgiften udhules over tid. Elafgiften udgør 69,7 øre/kWh i 2023, 71 øre/kWh i 2024, 64,8 øre/kWh i 2025 til 2029 og 63,7 øre/kWh fra 2030 (2023-priser).

3.1.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Som opfølgning på Aftale om Vinterhjælp af 23. september 2022 foreslås det, at den almindelige elafgift nedsættes med 68,9 øre/kWh fra og med den 1. januar 2023 til og med den 30. juni 2023 (2023-priser). Den almindelige elafgift lempes dermed fra 69,7 øre/kWh til 0,8 øre/kWh fra og med den 1. januar 2023 til og med den 30. juni 2023 (2023-priser).

Den foreslåede nedsættelse af elafgiftssatserne vil betyde, at afgiftssatserne vil svare til minimumafgiftssatsen for elektricitet til husholdninger fastsat i energibeskatningsdirektivet.

Afgiftssatsen for den almindelige elafgift er baseret på et grundbeløb, der er fastsat i 2015-niveau, og den del af satsen, der ligger ud over 4,6 øre pr. kWh, reguleres årligt efter udviklingen i nettoprisindekset, jf. mineralolieafgiftslovens § 32 a. Den foreslåede sats på 0,8 øre pr. kWh vil være under de 4,6 øre pr. kWh, og vil derfor ikke blive indekseret.

De foreslåede satser for den almindelige elafgift fremgår af tabel 1.

Fra den 1. januar 2023 foreslås den almindelige elafgift på 69,7 øre/kWh ændret til 0,8 øre/kWh (2023-priser). Fra den 1. juli 2023 følger den almindelige elafgift de gældende grundbeløb og reguleres årligt efter udviklingen i nettoprisindekset, jf. mineralolieafgiftslovens § 32 a.

3.2. Midlertidig forhøjelse af børne- og ungeydelsen i 2023

3.2.1. Gældende ret

Børne- og ungeydelsen er en skattefri ydelse, der for de 0-14-årige udbetales kvartalsvis og for de 15-17-årige udbetales månedsvis, jf. § 5, stk. 3 og 4, i lov om en børne- og ungeydelse.

Børneydelsen udbetales første gang for det kvartal, der følger efter det kvartal, i hvilket retten til ydelsen er erhvervet. For det kvartal, hvor barnet fylder 15 år, udbetales en forholdsmæssig andel af et kvartals ydelse, der svarer til antallet af måneder fra kvartalets begyndelse til og med den måned, hvor barnet fylder 15 år. Beløbet afrundes til hele kroner, jf. § 5, stk. 3, i lov om en børne- og ungeydelse.

Ungeydelsen udbetales månedsvis den seneste hverdag, dog undtaget lørdag, forud for den 21. i måneden. Ungeydelsen udbetales første gang for den måned, der følger efter den måned, hvor barnet fylder 15 år, og sidste gang for den måned, i hvilket retten til ydelsen ophører. For den måned, hvor barnet fylder 18 år, udbetales en forholdsmæssig andel af en måneds ydelse, der svarer til antallet af dage fra månedens begyndelse til og med fødselsdagen i forhold til antallet af dage i hele måneden. Beløbet afrundes til hele kroner, jf. § 5, stk. 4, i lov om en børne- og ungeydelse.

I 2023 er satserne 18.984 kr. pr. år for de 0-2-årige, 15.024 kr. pr. år for de 3-6-årige og 11.820 kr. pr. år for de 7-17-årige, jf. § 1, stk. 1 og 2. Beløbene reguleres årligt efter udviklingen i det af Danmarks Statistik offentliggjorte forbrugerprisindeks, jf. § 1, stk. 3, i lov om en børne- og ungeydelse.

Ydelsen udbetales til forældremyndighedsindehaverne og er som udgangspunkt ligedelt mellem forældremyndighedsindehaverne med halvdelen til hver. Er forældremyndighedsindehaverne ikke samboende, afhænger det af en række omstændigheder, om der skal ske ligedeling, jf. § 4 i lov om en børne- og ungeydelse.

Ydelsen indkomstaftrappes med 2 pct. af den del af indkomsten (topskattegrundlaget), der overstiger 852.600 kr. (2023-niveau), jf. § 1a i lov om en børne- og ungeydelse. Derudover gælder der et optjeningsprincip, som indebærer, at personer, der har forsørgelsespligten over for barnet, og som ikke har haft bopæl eller beskæftigelse her i riget i mindst 6 år inden for de seneste 10 år forud for den periode, udbetalingen vedrører, optjener retten til den fulde børne- og ungeydelse gradvist, jf. § 2, stk. 1, nr. 7, og stk. 2, i lov om en børne- og ungeydelse.

3.2.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Som led i Aftale om Vinterhjælp af 23. september 2022 foreslås det, at børne- og ungeydelsen midlertidigt forhøjes i 2023 med 660 kr. pr barn. Det foreslås endvidere, at forhøjelsen på 660 kr. pr. barn i sin helhed udbetales for så vidt angår børneydelsen med den første udbetaling i 2023, dvs. januar 2023, og for så vidt angår ungeydelsen med udbetalingerne i 1. kvartal 2023. Baggrunden for forskellen imellem udbetalingstidspunkterne skyldes administrative hensyn og sikrer, at der for så vidt angår de børn, der fylder 15 år i januar og februar 2023, udbetales den samme ydelse som for andre børn, uanset at de i perioden overgår fra børne- til ungeydelse.

I 2023 vil satserne således efter forslaget udgøre 19.644 kr. pr. år for de 0-2-årige, 15.684 kr. pr. år for de 3-6-årige og 12.480 kr. pr. år for de 7-17-årige, jf. § 1, stk. 1 og 2, i lov om en børne- og ungeydelse.

Da forhøjelsen alene udbetales i 2023, vil der ikke ske regulering i henhold til den gældende regel i § 1, stk. 3. Dog vil der ske regulering efter det gældende § 5, stk. 4, i lov om en børne- og ungeydelse, i de tilfælde, hvor et barn fylder 18 år i løbet af januar 2023, og der dermed sker en forholdsmæssig reduktion af ydelsen. Den forholdsmæssige reduktion vil tillige gælde for den foreslåede forhøjelse.

Udbetaling, administration m.v. af forhøjelsen foreslås derudover at følge de gældende regler i lov om en børne- og ungeydelse. Det foreslås således bl.a., at forhøjelsen udbetales til forældremyndighedsindehaverne og som udgangspunkt ligedeles mellem forældremyndighedsindehaverne med halvdelen til hver. Forhøjelsen foreslås derudover bl.a. at følge reglerne for indkomstaftrapning, dvs. at børne- og ungeydelsen og den foreslåede forhøjelse af børne- og ungeydelsen samlet set indkomstaftrappes med 2 pct. af den del af indkomsten, der overstiger 852.600 kr. i 2023. Den foreslåede forhøjelse skal tillige være omfattet af reglerne for gradvis optjening af børne- og ungeydelsen for personer, der har forsørgelsespligten over for barnet, og som ikke har haft bopæl eller beskæftigelse her i riget i mindst 6 år inden for de seneste 10 år forud for den periode, udbetalingen vedrører.

At udbetalingen af den foreslåede forhøjelse af børneydelsen foreslås at ske i 1. kvartal 2023 medfører, at der skal være erhvervet ret til udbetaling af børneydelsen i 1. kvartal 2023, før der kan opnås ret til udbetaling af forhøjelsen af børneydelsen. Konkret betyder det, at forældremyndighedsindehavere til børn, der er født den 1. januar 2023 eller senere, eller i øvrigt ikke opfylder betingelserne for børneydelsen, jf. § 2, stk. 1, i lov om en børne- og ungeydelse, ikke erhverver ret til udbetaling af forhøjelsen, da der ikke er erhvervet ret til udbetaling af børneydelse i 1. kvartal 2023. Ligeledes skal der for udbetaling af forhøjelsen af ungeydelsen være erhvervet ret til udbetaling af ungeydelsen i henholdsvis januar, februar og marts 2023.

3.3. Forhøjelse af aldersopsparingens lave loft og udvidelse af perioden for aldersopsparingens høje loft

3.3.1. Gældende ret

Efter gældende ret kan personer, der har mere end 5 år til folkepensionsalderen, årligt indbetale 5.700 kr. på aldersopsparing (2023-niveau). Fra og med det femte indkomstår før det indkomstår, hvor pensionsopspareren når folkepensionsalderen, kan der årligt indbetales op til 56.900 kr. (2023-niveau). Det følger af pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, 1. og 2. pkt.

Hvis en person påbegynder udbetalinger fra en ratepension, en pensionsordning med løbende udbetalinger eller en indeksordning, betales der af indbetalinger til aldersopsparing omfattet af det aldersbetingede, forhøjede loft på 56.900 kr. (2023-niveau), som sker i efterfølgende indkomstår, en afgift på 40 pct. af den del af det indbetalte beløb, der overstiger den lave indbetalingsgrænse på 5.700 kr. (2023-niveau). Det følger af pensionsbeskatningslovens § 25 A, stk. 6, 1. pkt. Sådanne udbetalinger benævnes ofte diskvalificerende pensionsudbetalinger. Der er tale om en værnsregel, som forhindrer, at eksisterende pensionsopsparing i form af ratepensioner og livrenter m.v. flyttes til aldersopsparing. Hvis det uden konsekvenser for mulighederne for indskud på aldersopsparing var muligt at påbegynde udbetaling af en ratepension eller livrente m.v., ville det være muligt at nedbringe eksisterende pensionsopsparing, som til sin tid kan føre til aftrapning af offentlige ydelser, og lade udbetalingerne finansiere indskuddene på aldersopsparing, der ikke medfører aftrapning.

Det nævnte grænser reguleres hvert år efter reglerne i personskattelovens § 20.

3.3.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Med Aftale om etablering af en grøn fond mellem regeringen, Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti af 24. juni 2022 er det aftalt at øge grænsen for, hvor meget personer med mere end 5 år til folkepensionsalderen årligt kan indbetale på en aldersopsparingsordning med 3.000 kr. til 8.500 kr. med virkning fra 1. januar 2024. Det anførte indbetalingsloft er i Aftale om etablering af en grøn fond angivet i 2022-niveau.

Som en del af finansieringen af Aftale om Vinterhjælp af 23. september 2022 foreslås det at fremrykke denne forhøjelse af aldersopsparingens lave loft fra 2024 til 2023. Det er ligeledes aftalt at udvide perioden for aldersopsparingens høje loft fra 5 til 7 år før folkepensionsalderen med 2 år. Merprovenuet er en følge af fremrykning af provenu som følge af øgede indbetalinger til aldersopsparing og tilsvarende lavere fradragsberettigede pensionsindbetalinger (livrente og ratepension).

Det foreslås på denne baggrund at forhøje det lave loft for indbetaling til aldersopsparing med 3.000 kr. til 8.500 kr. i 2022-niveau. I 2023-niveau svarer det til en forhøjelse af grænsen på 5.700 kr. med 3.100 kr. til 8.800 kr. Dermed vil personer, der er omfattet af det lave loft for indbetalinger til aldersopsparing i indkomståret 2023 kunne indbetale op til 8.800 kr. til aldersopsparing.

Personer, der er omfattet af det høje loft for indbetalinger til aldersopsparing, men som har modtaget diskvalificerende pensionsudbetalinger, vil dermed ligeledes kunne indbetale op til 8.800 kr. i 2023-niveau til aldersopsparing. Efter gældende ret vil de alene kunne indbetale 5.700 kr.

Det foreslås desuden at udvide perioden for aldersopsparingens høje loft med 2 år. Det betyder, at personer, der i 2023 højst har 7 år til folkepensionsalderen, i indkomståret 2023 vil kunne indbetale op til 56.900 kr. på aldersopsparing. Konkret vil den foreslåede udvidelse i indkomståret 2023 gælde personer, der i kalenderåret 2023 fylder 61 år, idet deres folkepensionsalder er 67 år, hvorfor der i indkomståret 2023 vil være 6 år til denne. Har de pågældende personer modtaget diskvalificerende pensionsudbetalinger, vil de dog alene kunne indbetale op til 8.800 kr. til aldersopsparing.

Personer, der i kalenderåret 2023 fylder 62 år, vil allerede efter gældende ret i indkomståret 2023 kunne indbetale op til 56.900 kr. på aldersopsparing, idet der i indkomståret 2023 er 5 år til deres folkepensionsalder på 67 år.

Personer, der i kalenderåret 2023 fylder 60 år, vil i indkomståret 2023 ikke kunne indbetale det høje beløb, idet der i dette år er 8 år til deres folkepensionsalder på 68 år. I indkomståret 2024 vil de nævnte personer kunne indbetale det høje beløb, fordi de i dette år vil have 7 år til deres folkepensionsalder.

3.4. Indførelse af skattepligt på udbytte til udenlandske stater og deres institutioner

3.4.1. Gældende ret

Selskaber og foreninger m.v. med hjemsted i udlandet er efter reglerne i selskabsskattelovens § 2 skattepligtige til Danmark af visse nærmere opregnede indkomsttyper. Der foreligger i disse tilfælde begrænset skattepligt til Danmark.

Kredsen af skattepligtige er efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, 1. pkt., afgrænset til kun at omfatte de selskaber og foreninger m.v., der svarer til de former for selskaber og foreninger m.v., der er undergivet fuld skattepligt til Danmark efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1. Reglerne om begrænset skattepligt til Danmark omfatter dermed ikke fremmede stater som sådan, herunder statsinstitutioner, der udgør en integreret del af staten. Derimod omfatter skattepligten udenlandske statslige enheder, der er selvstændige enheder svarende til de typer af juridiske enheder, som er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1.

Efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, er udenlandske selskaber og foreninger m.v. som udgangspunkt skattepligtige til Danmark af udbytte, der modtages af danske aktier. Der gælder dog en række undtagelser fra denne skattepligt.

Den begrænsede skattepligt omfatter ikke udbytte fra danske investeringsselskaber, jf. selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, og udbytte fra danske investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 c. Endvidere omfatter skattepligten ikke udbytte af datterselskabsaktier, hvis beskatningen skal nedsættes eller frafaldes efter EU's moder-/datterselskabsdirektiv (direktiv 2011/96/EU om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater) eller efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst. Ved datterselskabsaktier forstås aktier, som ejes af et selskab, der ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i datterselskabet. Yderligere omfatter skattepligten ikke koncernselskabsaktier, der ikke er datterselskabsaktier, hvis det udbyttemodtagende koncernselskab er hjemmehørende i en stat, der er medlem af EU/EØS, og beskatningen skulle være nedsat eller frafaldet efter EU's moder-/datterselskabsdirektiv eller efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvis der havde været tale om datterselskabsaktier. Ved koncernselskabsaktier forstås aktier, hvor ejeren og det selskab, hvori der ejes aktier, er sambeskattede efter reglerne om national sambeskatning eller kan sambeskattes efter reglerne om international sambeskatning.

Efter selskabsskattelovens § 2, stk. 8, beskattes udbytter som udgangspunkt med 22 pct. Hvor der er tale om datterselskabsaktier eller koncernselskabsaktier, og den retmæssige ejer af udbyttet er skattemæssigt hjemmehørende i et af de i ligningslovens § 5 H, stk. 2, oplistede lande, beskattes udbytter dog med 44 pct. De lande, der opregnes i ligningslovens § 5 H, stk. 2, indgår på EU's liste over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner (EU's sortliste over skattely). Endelig beskattes udbytte med 15 pct., hvor det udbyttemodtagende selskab ejer mindre end 10 pct. i det udbyttegivende selskab og er hjemmehørende i en stat, hvis kompetente myndighed skal udveksle oplysninger med de danske myndigheder efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, en anden international overenskomst eller konvention eller en administrativt indgået aftale om bistand i skattesager.

Hvis der er indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og den stat, hvor det udbyttemodtagende selskab er hjemmehørende, hvori der er aftalt en lavere beskatning end den, der følger af dansk lovgivning, nedsættes beskatningen i overensstemmelse hermed.

Ved udlodning af udbytte skal der indeholdes en udbyttekildeskat på 27 pct., jf. kildeskattelovens § 65, stk. 1. Ved udlodning af udbytte af datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier, hvor udbyttemodtageren er hjemmehørende i et af de i ligningslovens § 5 H, stk. 2, anførte lande, skal der indeholdes en udbyttekildeskat på 44 pct.

Der skal ikke indeholdes udbyttekildeskat, når udbyttet modtages af et udenlandsk selskab, som efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, kan modtage udbyttet skattefrit, jf. kildeskattelovens § 65, stk. 4. Derudover indeholder kildeskattelovens § 65, stk. 3, en bestemmelse om, at skatteministeren kan fastsætte regler om, at der ikke skal indeholdes udbytteskat i udbytte, der ikke skal medregnes ved modtagerens indkomstopgørelse. Bemyndigelsen er udnyttet ved bekendtgørelse nr. 2104 af 23. november 2021 om kildeskat, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1084 af 23. juni 2022. Efter bekendtgørelsens § 30, stk. 1, nr. 1, kan indeholdelse af udbytte bl.a. undlades, når der forevises et frikort. Frikort kan efter bekendtgørelsens § 30, stk. 2, nr. 3, bl.a. udstedes til fremmede stater.

Hvor der efter reglerne i kildeskattelovens § 65 er indeholdt en udbyttekildeskat, som overstiger den endelige udbytteskat, der skal betales efter selskabsskattelovens § 2, stk. 8, eller en dobbeltbeskatningsoverenskomst, kan udbyttemodtager anmode Skatteforvaltningen om refusion af den del af den indeholdte udbytteskat, der overstiger den endelige skat.

3.4.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det er vurderingen, at det ikke vil stride mod Danmarks folkeretlige forpligtelser at indføre begrænset skattepligt på udbytter med kilde her i landet, når udbytterne oppebæres af fremmede stater og deres institutioner.

Der er stater, som har indrettet sig på en sådan måde, at enheder, der er en integreret del af staten, står for en placering af statslige midler i aktier og andre værdipapirer med det formål at opnå et afkast. En sådan aktivitet i form af formueplacering vurderes ikke at adskille sig i en sådan grad fra selskabers og foreningers erhvervelse af aktier, at det kan berettige til, at staterne og deres institutioner ikke bør være skattepligtige af aktieudbytter.

Som en del af finansieringen af Aftale om Vinterhjælp af den 23. september 2022 foreslås det således, at der indføres en hjemmel til at beskatte fremmede stater og deres institutioner af udbytter af danske aktier.

Det foreslås, at der indføres en ny bestemmelse som § 2 E i selskabsskatteloven om skattepligt for fremmede stater og deres institutioner af udbytte af danske aktier.

Skattepligten vil efter forslaget skulle omfatte alle aktieudbytter undtagen udbytter fra danske investeringsselskaber og udbytter fra danske investeringsinstitutter med minimumsbeskatning. Begrundelsen for de to foreslåede undtagelser er, at udbytter fra danske investeringsselskaber og investeringsinstitutter generelt er undtaget fra den begrænsede skattepligt af udbytter, idet de pågældende investeringsselskaber og investeringsinstitutter, uanset deres status som skattefrie, er pålagt en skat på 15 pct. af udbytter af danske aktier.

Efter forslaget vil fremmede stater og deres institutioner skulle beskattes af udbytter uanset statens eller dens institutions ejerandel i det danske selskab.

Det foreslås endvidere, at fremmede stater og deres institutioner vil skulle betale en skat på 22 pct. Dette svarer til den skattesats, som er udgangspunktet for beskatningen af udbytter, hvor modtageren er et udenlandsk selskab eller en udenlandsk forening.

Hvor der i gældende regler om den begrænsede skattepligt for selskaber m.v. sondres på grundlag af størrelsen af ejerandelen, har dette sammenhæng med det forhold, at der i selskabsforhold er tale om en kædebeskatning, hvor det udloddede beløb endnu ikke er tilgået den ultimative aktionær i ejerkæden. Dette gør sig ikke gældende, hvor udbyttemodtager er en stat eller en institution, der udgør en integreret del af staten.

Der vurderes derfor ikke at være grundlag for at indføre en regel, hvor der differentieres ud fra ejerandelens størrelse.

Reglen om beskatning af udbytter med 44 pct., hvor modtageren er hjemmehørende i et af de i ligningslovens § 5 H, stk. 2, anførte lande, skal ses i sammenhæng med, at selskaber og fysiske personer ved at vælge netop et af disse lande som hjemsted, kan opnå en lempelig beskatning. Dette gør sig imidlertid ikke gældende i forhold til selve den pågældende stat og dens institutioner, hvorfor der ikke er grundlag for at pålægge de pågældende stater en beskatning på 44 pct., af udbytter, som staten måtte modtage i egenskab af aktionær.

Den foreslåede beskatning på 22 pct. af det udloddede beløb vil dog skulle nedsættes eller helt bortfalde, hvis der er indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og den udbyttemodtagende fremmede stat eller statsinstitution, og der heri er aftalt en lavere, eller slet ingen, beskatning. Beskatningen vil typisk være på 15 pct.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

4.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

4.1.1. Nedsættelse af den almindelige elafgift i første halvår 2023

Den del af forslaget, der vedrører en nedsættelse af den almindelige elafgift, reducerer den almindelige elafgift med 68,9 øre/kWh fra og med den 1. januar 2023 til og med den 30. juni 2023 (2023-priser). Mindreprovenuet efter tilbageløb og adfærd udgør ca. 3,5 mia. kr. i 2023 (2023-priser).

Det skønnes, at den varige virkning af lempelsen udgør ca. 30 mio. kr. årligt efter tilbageløb og adfærd.

Der er tale om en meget stor lempelse, men i en begrænset periode, hvor priserne på el er høje og har store udsving. Isoleret set forventes lempelsen at medføre et øget forbrug af el, men da lempelsen er midlertidig og sker på et tidspunkt, hvor priserne på el er høje, er de adfærdsmæssige konsekvenser meget usikre. Der skønnes ikke at være væsentlige varige adfærdsmæssige konsekvenser, herunder påvirkning af CO2.

Det er primært husholdningerne, der vil få gavn af en lavere almindelig elafgift. De ikkemomsregistrerede erhverv m.v. er dog også omfattet af den almindelige elafgift. For en almindelig husholdning med et forbrug på ca. 4.000 kWh skønnes lempelsen at udgøre ca. 1.700 kr. (inkl. moms) i 2023.

4.1.2. Midlertidig forhøjelse af børne- og ungeydelsen i 2023

Den del af lovforslaget, der vedrører en midlertidig forhøjelse af børne- og ungeydelsen, skønnes i 2023 at medføre merudgifter på ca. 740 mio. kr. i umiddelbar virkning og ca. 600 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd. Målt i varig virkning skønnes merudgifter på ca. 5 mio. kr. årligt efter tilbageløb og adfærd. I finansåret 2023 skønnes merudgifter på ca. 740 mio. kr.

Forslaget skønnes at medføre en højere børne- og ungeydelse for ca. 1,15 mio. børn. De samlede udgifter til børne- og ungeydelse skønnes i 2023 at blive ca. 15,3 mia. kr. ekskl. den midlertidige forhøjelse.

Skattefritagelsen for børne- og ungeydelse er en skatteudgift, der med forhøjelsen forøges med ca. 300 mio. kr. i 2023.

Forslaget medfører ingen økonomiske konsekvenser for kommuner og regioner.

4.1.3. Forhøjelse af aldersopsparingens lave loft og udvidelse af perioden for aldersopsparingens høje loft

Den del af lovforslaget, der vedrører en forhøjelse af aldersopsparingens lave loft, fra 5.700 kr. til 8.800 kr. (2023-niveau), skønnes i 2023 at medføre et merprovenu på ca. 1.100 mio. kr. i umiddelbar virkning og ca. 1.100 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd. I 2024 og 2025 skønnes forslaget at medføre et merprovenu på hhv. ca. 1.700 mio. kr. og 2.400 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd. I virkningen for 2023 er der taget udgangspunkt i indbetalingsmønsteret for aldersopsparing i 2021.

I provenuvirkningerne for 2024 og 2025 er der indregnet en yderligere effekt af øget brug af aldersopsparing. Den øgede brug af aldersopsparing i 2024 og 2025 kan bl.a. henføres til, at det med lov nr. 875 af 21. juni 2022 er vedtaget, at en betydelig del af de barrierer for brugen af aldersopsparing, der relaterer sig til modregning, skal fjernes, hvorved incitamentet til brug af aldersopsparing øges. Effekten af dette er fuldt indregnet i 2025 og indregnet med halv virkning i 2024.

Beregningsteknisk forudsættes det, at tilbageløbet indfinder sig i takt med, at folk går på pension. Adfærd fra omlægning fra fradragsberettigede indbetalinger til aldersopsparing forudsættes at være omtrent neutral. Det dækker dels over lavere forbrugsmuligheder på kort sigt, da færre indbetalinger til fradragsberettigede pensionsordninger medfører lavere pensionsfradrag, mens forbrugsmuligheder set over hele livet stiger som følge af, at udbetalinger fra aldersopsparing ikke modregnes i offentlige ydelser. Der er ikke et umiddelbart grundlag for at skønne over nettoeffekten heraf.

Merprovenuet er en følge af fremrykning af provenu som følge af øgede indbetalinger til aldersopsparing og tilsvarende lavere fradragsberettigede pensionsindbetalinger (livrente og ratepension). Opgjort i varig virkning skønnes et mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd på ca. 700 mio. kr. årligt. Den negative varige virkning dækker over, at den gennemsnitlige sammensatte marginalskat på indbetalingstidspunktet forudsættes at være lavere end den gennemsnitlige sammensatte marginalskat på udbetalingstidspunktet.

I finansåret 2023 skønnes et merprovenu på ca. 900 mio. kr., hvor det beregningsteknisk er lagt til grund, at pensionsselskaberne indbetaler en aconto skat på 40 pct. for de arbejdsgiveradministrerede indbetalinger til aldersopsparing. For de privatadministrerede indbetalinger er det forudsat, at halvdelen af de personer, der øger deres indbetalinger til aldersopsparing i 2023, ændrer deres forskudsopgørelse i løbet af 2023. Den resterende del af merprovenuet for 2023 vil blive udmøntet som reduceret overskydende skat eller øget restskat i forbindelse med årsopgørelsen for 2023 i foråret 2024.

Forslaget skønnes at medføre et umiddelbart merprovenu for kommunerne på ca. 700 mio. kr. i 2023. Forslaget får dog ingen umiddelbare økonomiske konsekvenser for indkomståret 2023, da det ikke indgår i det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for 2023. I den forbindelse vil der, for så vidt angår indkomstskatterne for de kommuner, der vælger at selvbudgettere deres udskrivningsgrundlag i 2023, ske en neutralisering af lovens virkning med afregning af de kommunale skatter vedrørende indkomståret 2023 i 2026.

Den del af lovforslaget, der vedrører en udvidelse af perioden for aldersopsparingens høje indbetalingsloft fra fem til syv år før folkepensionsalderen, skønnes i 2023 at medføre et merprovenu på ca. 200 mio. kr. i umiddelbar virkning og ca. 200 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd. Merprovenuet er en følge af fremrykning af provenu som følge af øgede indbetalinger til aldersopsparing og tilsvarende lavere indbetalinger til fradragsberettigede pensioner (livrente og ratepension).

I finansåret 2023 skønnes et merprovenu på ca. 200 mio. kr., hvor det beregningsteknisk er lagt til grund, at pensionsselskaberne indbetaler en aconto skat på 40 pct. for de arbejdsgiveradministrerede indbetalinger til aldersopsparing. For de privatadministrerede indbetalinger er det forudsat, at halvdelen af de personer, der øger deres indbetalinger til aldersopsparing i 2023, ændrer deres forskudsopgørelse i løbet af 2023.

Forslaget skønnes at medføre et umiddelbart merprovenu for kommunerne på ca. 150 mio. kr. i 2023. Forslaget får dog ingen umiddelbare økonomiske konsekvenser for indkomståret 2023, da det ikke indgår i det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for 2023. I den forbindelse vil der, for så vidt angår indkomstskatterne for de kommuner, der vælger at selvbudgettere deres udskrivningsgrundlag i 2023, ske en neutralisering af lovens virkning med afregning af de kommunale skatter vedrørende indkomståret 2023 i 2026.

4.1.4. Indførelse af skattepligt på udbytte til udenlandske stater og deres institutioner

Den del af forslaget, der vedrører indførelse af skattepligt på udbytter til fremmede stater og statsinstitutioner, som udgør en integreret del af staten, indebærer, at der fremover vil blive indeholdt kildeskat på 27 pct. ved udlodninger til de pågældende investorer. Den danske beskatningsret vil dog typisk være begrænset af de konkrete dobbeltbeskatningsoverenskomster, som Danmark har indgået med andre stater. Det betyder, at fremmede stater og statsinstitutioner, som udgør en integreret del af staten, ofte vil være berettiget til at anmode om refusion af indeholdt udbyttekildeskat, som overstiger den endelige udbytteskat, som typisk vil udgøre 15 pct.

Det vurderes med betydelig usikkerhed, at denne del af forslaget vil medføre et årligt merprovenu på ca. 350 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd.

Det er lagt til grund, at fremmede stater ikke vil ændre adfærd, hvis der indføres beskatning af danske udbytter, og virkningen er opgjort som helårsvirkning.

Udbytteskatten opkræves som en kildeskat ved selve udbytteudlodningen, hvorfor forslaget i finansåret 2023 vil svare til virkningen i indkomståret, hvis det forudsættes, at en eventuel refusion af indeholdt kildeskat, som overstiger den endelige udbytteskat, udbetales i samme år. Hvis udbetaling af refusion finder sted på et senere tidspunkt, kan virkningen i finansåret principielt overstige virkningen i indkomståret.

Hele provenuet fra beskatning af udbytte tilfalder staten, hvorfor denne del af forslaget ikke har provenumæssige konsekvenser for kommunerne og regionerne.

4.2. Implementeringsmæssige konsekvenser for det offentlige

Det vurderes, at lovforslaget i relevant omfang er udformet i overensstemmelse med de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning. Navnlig er lovforslaget udformet i overensstemmelse med princip #3 om at muliggøre hel eller delvis automatisk sagsbehandling ved brug af objektive kriterier og princip #6 om anvendelse af offentlig infrastruktur.

Skatteforvaltningen gennemfører i øjeblikket en række store, komplekse it-udviklingsprojekter, som særligt frem mod udgangen af 2024 lægger beslag på Skatteforvaltningens it-udviklingskapacitet. It-understøttelsen skal derfor prioriteres sammen med andre højt prioriterede it-udviklingsopgaver i Skatteforvaltningen. De eventuelle administrative udgifter til it-understøttelse vil skulle prioriteres inden for Skatteministeriets rammer og it-udviklingskapacitet. Disse rammer forventes fastsat i forbindelse med en forventet kommende flerårsaftale for Skatteforvaltningen. Dertil kommer, at det kan gøre implementeringen af ordningerne mere risikofyldte, hvis der viser sig behov for at gennemføre væsentlige ændringer i Skatteforvaltningens legacy-systemer.

4.2.1. Nedsættelse af den almindelige elafgift i første halvår 2023

Den foreslåede nedsættelse af den almindelige elafgift vurderes isoleret set ikke at medføre implementeringsmæssige konsekvenser for Skatteforvaltningen.

4.2.2. Midlertidig forhøjelse af børne- og ungeydelsen i 2023

Lovforslagets del vedrørende forhøjelse af børne- og ungeydelsen vurderes at medføre administrative udgifter for Udbetaling Danmark på op til 2 mio. kr. i 2023. Udgifterne vedrører tilpasninger i eksisterende breve og systemer, intern og ekstern kommunikation, samt test og involvering af leverandører.

4.2.3. Forhøjelse af aldersopsparingens lave loft og udvidelse af perioden for aldersopsparingens høje loft

Lovforslagets del vedrørende aldersopsparing vurderes isoleret set at medføre implementeringsmæssige konsekvenser for Skatteforvaltningen på 0,3 mio. kr. i 2023 og 0,2 mio. kr. årligt i 2025-2029. Heraf udgør opgaver i Skattestyrelsen vedrørende vejledning og kommunikation 0,2 mio. kr. i 2023. De resterende 0,1 mio. kr. i 2023 og 0,2 mio. kr. årligt i 2025-2029 vedrører systemudvikling i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen.

4.2.4. Indførelse af skattepligt på udbytte til udenlandske stater og deres institutioner

Lovforslagets del vedrørende skattepligt på udbytte til fremmede stater og deres institutioner vurderes isoleret set at medføre implementeringsmæssige konsekvenser for Skatteforvaltningen på 0,6 mio. kr. i 2023 og 0,5 mio. kr. årligt fra og med 2024. Udgifterne vedrører samlet set opgaver i Skattestyrelsen forbundet med tilbagekaldelse af frikort, udstedelse og efterkontrol af færre frikort samt håndtering af et øget antal refusionsanmodninger.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5.1. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Den foreslåede nedsættelse af den almindelige elafgift har begrænset effekt for erhvervslivet. Det skyldes, at det primært er husholdninger, der betaler den almindelige elafgift i dag. Dog betaler også ikkemomsregistrerede erhverv den almindelige elafgift, hvorved der kan være en positiv effekt.

Lovforslaget medfører i øvrigt ikke økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

5.2. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Den foreslåede forhøjelse af aldersopsparingens lave loft og udvidelse af perioden for aldersopsparingens høje loft vurderes at indebære administrative konsekvenser for erhvervslivet. Grundet den hastende karakter af lovforslaget opgøres de erhvervsøkonomiske konsekvenser ikke inden høring og fremsættelse, men hurtigst muligt herefter.

Lovforslaget medfører i øvrigt ikke administrative konsekvenser for erhvervslivet.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

7. Klimamæssige konsekvenser

En midlertidig nedsættelse af den almindelige elafgift forventes at øge det samlede elforbrug i 2023. Lempelsen af elafgiften kan på kort sigt øge den danske CO2-udledning, da den marginale elproduktion ikke vurderes at være fossilfri i 2023. En nedsættelse af den almindelige elafgift kan dog også i et vist omfang trække i retning af en reduktion af CO2-udledninger fra dansk grund. Husholdninger, der anvender el som sekundær opvarmningskilde, vil modtage en afgiftslempelse, og dermed kan det medføre et øget elforbrug til opvarmning, som i et vist omfang kan erstatte opvarmning fra fossile kilder. Samlet set forventes der ikke at være en væsentlig stigning i CO2-udledningerne ved den foreslåede lempelse af den almindelig elafgift.

Lovforslaget medfører i øvrigt ikke klimamæssige konsekvenser.

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget medfører ikke miljø- og naturmæssige konsekvenser.

9. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget notificeres for så vidt angår ændringen af elafgiften i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/1535 (informationsproceduredirektivet). Der er tale om en skattemæssig foranstaltning, hvorfor der ikke gælder nogen stand still-periode.

Den danske stat og dens institutioner er fritaget for skattepligt, jf. selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 1. Med forslaget om en udbyttebeskatning af fremmede stater og deres institutioner vil der indtræde en forskel i forhold til behandlingen af udbytter, som udbetales til den danske stat og dens institutioner. Det er imidlertid vurderingen, at denne forskellige behandling vil være forenelig med EU-retten.

En dansk beskatning af en fremmed stat vil indebære en forøgelse af det danske skatteprovenu og vil dermed udgøre et ekstra bidrag til finansiering af den danske stats udgifter. Omvendt vil en dansk beskatning af den danske stat ikke tilføre statskassen øgede midler til finansiering af de offentlige udgifter, idet der vil blot være tale om en overførsel af midler inden for staten.

Som følge af denne forskel i virkningen af at indføre en beskatning af henholdsvis den danske stat og en fremmed stat er det vurderingen, at der ikke foreligger sammenlignelige situationer, og at det derfor må anses for at være foreneligt med EU's regler om kapitalens fri bevægelighed at indføre en begrænset skattepligt af udbytter for fremmede stater.

Lovforslaget medfører i øvrigt ikke EU-retlige konsekvenser.

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra og med den 23. september 2022 til og med den 26. september 2022 kl. 11.00 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatsamfundet, Affald Plus, Akademikerne, Aluminium Danmark, AmCham Denmark, Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, ARI, ATP, Biobrændselsforeningen, Blik- og Rørarbejderforbundet, Boligselskabernes Landsforening, Borger- og retssikkerhedschefen i Skatteforvaltningen, Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme, Brancheforeningen for Flaskegenbrug, Brancheforeningen for Husstandsvindmøller, Brancheforeningen for Skov, Have og Park-Forretninger, Brintbranchen, Bryggeriforeningen, Business Denmark, CEPOS, Cevea, DAKOFA, Danmarks Evalueringsinstitut, Danmarks Idrætsforbund, Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Frie Autocampere, Danmarks Jordbrugsforskning, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Skibskredit, Danmarks Vindmølleforening, Dansk Affaldsforening, Dansk Aktionærforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Automat Brancheforening, DI Byggeri, Dansk Ejendomsmæglerforening, Green Power Danmark, Dansk Erhverv, Dansk Fjernvarme, Dansk Gartneri, Dansk Gasteknisk Center, Dansk IT, Dansk Iværksætterforening, Dansk Journalistforbund, Dansk Landbrugsrådgivning, Dansk Maskinhandler-forening, Dansk Metal, Dansk Methanolforening, Dansk Mobilitet, Dansk Musiker Forbund, Dansk PersonTransport, Dansk Planteværn, Dansk Retursystem A/S, Dansk Skovforening, Dansk Solcelleforening, Dansk Told og Skatteforbund, Danske Advokater, Danske Energiforbrugere (DENFO), Danske Erhvervsskoler, Danske Familieadvokater, Danske Halmleverandører, Danske Handicaporganisationer, Danske Produktionsskolers Lærerforening, Danske Rederier, Danske Regioner, Danske Universiteter, DANVA, Den Danske Bilbranche, Den Danske Dommerforening, Den Danske Fondsmæglerforening, Den Danske Landinspektørforening, Det Centrale Handicapråd, Det økologiske Råd, DGI, DI, DI Transport, Digitaliseringsstyrelsen, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Drivkraft Danmark, DTL, EjendomDanmark, Eksportrådet, EmballageIndustrien, Energi Danmark, Energinet.dk, Energistyrelsen, Energitilsynet, Erhvervsstyrelsen - Område for Bedre Regulering (OBR), FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation, Finans Danmark, Finansforbundet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Finanstilsynet, FOA, Forbrugerrådet Tænk, Foreningen af Danske Skatteankenævn, Foreningen af Lystbådehavne i Danmark, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Foreningen Biogasbranchen, Foreningen Danske Kraftvarmeværker, Foreningen Danske Revisorer, Forsikring og Pension, Forsikringsmæglerforeningen, Frie Funktionærer, FSE, FSR - danske revisorer, Fællesrådet for Foreninger for Uddannelses- og Erhvervsvejledningen, GAFSAM, GRAKOM, Greenpeace Danmark, Grønlands Selvstyre, HK-Kommunal, HK-Privat, HOFOR, HORESTA, Oxfam IBIS, Investering Danmark, Justitia, Kapitalmarked Danmark, KL, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Kraka, Kulturhusene i Danmark, Kræftens Bekæmpelse, Landbrug & Fødevarer, Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug, Landsforeningen Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede, Landsskatteretten, Lederne Søfart, Ledernes Hovedorganisation, Lejernes Landsorganisation i Danmark, Lokale Pengeinstitutter, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Metalemballagegruppen, Miljøstyrelsen, Mineralolie Brancheforeningen, Nasdaq OMX Copenhagen A/S, Nationalbanken, Nationalt Center for Miljø og Energi, Naturstyrelsen, Noah, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, Nærbutikkens Landsforening, Dansk Offshore, Parcelhusejernes Landsorganisation, Plastindustrien, Procesindustrien, Rejsearbejdere.dk, Rejsearrangører i Danmark, Restaurationsbranchen.dk, Retssikkerhedssekretariatet, Rigsombuddet på Færøerne, Rigsrevisionen, RockwoolFonden, Sammenslutning af Karosseribyggere og Autooprettere i Danmark, Serviceforbundet, Sikkerhedsstyrelsen, SKAD - Autoskade- og Køretøjsopbyggerbranchen i Danmark, SEGES, Skatteankestyrelsen, SMVdanmark, SRF Skattefaglig Forening, Sundhedskartellet, Søfartsstyrelsen, Vedvarende Energi, Tekniq, VELTEK, Vin og Spiritus Organisationen i Danmark, Vindmølleindustrien, VisitDenmark, WWF, Ældre Sagen, økologisk Landsforening og Økonomistyrelsen.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det bestemmes i elafgiftslovens § 1, at der efter lovens bestemmelser skal svares afgift til statskassen af elektricitet, der forbruges her i landet. Efter elafgiftslovens § 3, stk. 1, nr. 1, påhviler afgiftspligten den, der leverer elektricitet til forbrug her i landet.

Efter elafgiftslovens § 3, stk. 1, nr. 2, påhviler afgiftspligten også den, der til eget forbrug fremstiller elektricitet. Afgiftspligten påhviler netvirksomheder og transmissionsvirksomheder, der er omfattet af § 19 i lov om elforsyning.

Det fremgår af elafgiftslovens § 4, stk. 2, at registreringspligten desuden omfatter den, der uden at været omfattet af § 19 i lov om elforsyning leverer elektricitet til forbrug her i landet. Disse virksomheder opkræver afgift af køberne af elektricitet, dvs. af elhandelsvirksomhederne, som fakturerer elafgiften videre til forbrugerne. Der gælder dog visse regler om fritagelse, satsdifferentiering og tilbagebetaling af almindelig elafgift.

Den almindelige elafgift er fastsat på grundlag af elafgiftslovens § 6, stk. 1, 2. pkt. Afgiftssatsen er baseret på et grundbeløb, der er fastsat i 2015-niveau. Grundbeløbet fremgår af elafgiftsloven og udgør i 2023 65,5 øre pr. kWh i 2015-niveau.

Det fremgår af elafgiftslovens § 6, stk. 1, 2. pkt., at af andet forbrug af elektricitet betales en afgift på 72,6 øre pr. kWh (2015-niveau) fra og med den 1. juli 2022 til og med den 31. december 2022, 69,6 øre pr. kWh (2015-niveau) fra og med den 1. januar 2023 til og med den 31. december 2023, 66,7 øre pr. kWh (2015-niveau) fra og med den 1. januar 2024 til og med den 31. december 2024, 60,9 øre pr. kWh (2015-niveau) fra og med den 1. januar 2025 til og med den 31. december 2029 og 59,9 øre pr. kWh (2015-niveau) fra og med den 1. januar 2030.

Der er med lov nr. 1268 af 13. september 2022 vedtaget nye lempelser af den almindelige elafgift, der træder i kraft den 1. oktober 2022. Elafgiften vil herefter udgøre 68,8 øre pr. kWh (2015-niveau) fra og med den 1. oktober 2022 til og med den 31. december 2022, 65,5 øre pr. kWh (2015-niveau) fra og med den 1. januar 2023 til og med den 31. december 2023.

Det fremgår af elafgiftslovens § 6, stk. 2, at satsen med undtagelse af 4,6 øre pr. kWh reguleres årligt efter udviklingen i nettoprisindekset, jf. mineralolieafgiftslovens § 32 a. Afgiftssatsen for den almindelige elafgift stiger derfor i takt med øvrige prisstigninger. De fremtidige afgiftssatser pr. år er endnu ikke fastsat.

Den almindelige elafgift udgør 69,7 øre pr. kWh pr. 1. januar 2023 (2023-priser).

Det foreslås at affatte elafgiftslovens § 6, stk. 1, 2. pkt., således at der af andet forbrug af elektricitet betales en afgift på 0,8 øre pr. kWh fra og med den 1. januar 2023 til og med den 30. juni 2023, 65,5 øre pr. kWh (2015-niveau) fra og med den 1. juli 2023 til og med den 31. december 2023, 66,7 øre pr. kWh (2015-niveau) fra og med den 1. januar 2024 til og med den 31. december 2024, 60,9 øre pr. kWh (2015-niveau) fra og med den 1. januar 2025 til og med den 31. december 2029 og 59,9 øre pr. kWh (2015-niveau) fra og med den 1. januar 2030.

Den foreslåede ændring af § 6, stk. 1, 2. pkt., vil medføre, at afgiftssatsen for almindelig afgiftspligtig elektricitet lempes med 68,9 øre/kWh fra og med den 1. januar 2023 til og med den 30. juni 2023 (2023-priser). Den almindelige elafgift vil dermed blive lempet fra 69,7 øre/kWh til 0,8 øre/kWh fra og med den 1. januar 2023 til og med den 30. juni 2023 (2023-priser).

Den foreslåede ændring svarer til at lempe den almindelige elafgift ned til minimumssatsen på elektricitet for ikke-erhvervsmæssigt forbrug, der er fastsat i energibeskatningsdirektivet. Minimumsafgiften for anvendelse af elektricitet for ikke-erhvervsmæssigt forbrug er fastsat i direktivets artikel 10 og bilag 1, tabel c. Minimumssatsen er ikke indekseret i energibeskatningsdirektivet. Den foreslåede afgiftssats på 0,8 øre pr. kWh vil ligeledes ikke skulle indekseres, da satsen er under 4,6 øre pr. kWh, jf. elafgiftslovens § 6, stk. 2.

Elafgiften vil dermed udgøre 0,8 øre/kWh fra og med den 1. januar 2023 til og med den 30. juni 2023. Elafgiften vil udgøre 65,5 øre pr. kWh (2015-niveau) fra og med den 1. juli 2023 til og med den 31. december 2023. Elafgiften vil udgøre 66,7 øre pr. kWh (2015-niveau) fra og med den 1. januar 2024 til og med den 31. december 2024, 60,9 øre pr. kWh (2015-niveau) fra og med den 1. januar 2025 til og med den 31. december 2029 og 59,9 øre pr. kWh (2015-niveau) fra og med den 1. januar 2030.

For fjerde kvartal 2022, dvs. fra og med den 1. oktober 2022 til og med den 31. december 2022, gælder lov nr. 1268 af 13. september 2022, der træder i kraft den 1. oktober 2022.

Dette lovforslag vil få den betydning, at efter den 30. juni 2023 vil de nedsættelser af elafgiften, der er vedtaget med af lov nr. 906 af 21. juni 2022 og lov nr. 1268 af 13. september 2022, videreføres.

Til § 2

Til nr. 1

Det følger af § 1, stk. 1, i lov om en børne- og ungeydelse, at for børn under 15 år udbetales en skattefri børneydelse. Børneydelsen udgør 16.992 kr. årligt (2011-niveau) for børn indtil det fyldte 3. år, 13.452 kr. årligt (2011-niveau) for børn fra og med det fyldte 3. år og indtil det fyldte 7. år og 10.584 kr. årligt (2011-niveau) for børn fra og med det fyldte 7. år og indtil det fyldte 15. år.

Det følger af stk. 2, at for børn mellem 15 og 17 år udbetales en skattefri ungeydelse. Ungeydelsen udgør 10.584 kr. årligt (2011-niveau).

Det følger af stk. 3, at de i stk. 1 og 2 nævnte beløb reguleres årligt efter udviklingen i det af Danmarks Statistik offentliggjorte forbrugerprisindeks i forhold til indekset for 2009. Reguleringen foretages på grundlag af forbrugerprisindeksets årsgennemsnit i året 2 år forud for det kalenderår, i hvilket ydelsen udbetales. Beløbene forhøjes eller nedsættes med samme procent som den, hvormed forbrugerprisindekset er ændret i forhold til niveauet i 2009. Ved reguleringen for kalenderåret 2012 nedsættes den beregnede ændringsprocent efter 3. pkt. med 1,9 procentenheder. I 2013 og efterfølgende kalenderår nedsættes den beregnede ændringsprocent efter 3. pkt. med 3,9 procentenheder. Den procentvise ændring beregnes med en decimal. De beløb, der fremkommer efter procentreguleringen, afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 12. Reguleringen sker første gang for kalenderåret 2012.

Det foreslås, at det i § 1, stk. 3, i lov om en børne- og ungeydelse indsættes som 9. pkt., at i 2023 forhøjes de i stk. 1 og 2 nævnte beløb derudover samlet med 660 kr.

Forslaget vil medføre, at der i 1. kvartal 2023 vil blive udbetalt i alt 660 kr. pr. barn i tillæg til den børne- og ungeydelse, som erhverves i henhold til § 1, stk. 1 og 2. Da der vil være tale om en forhøjelse, som alene vil blive udbetalt i 1. kvartal 2023, vil forhøjelsen ikke være omfattet af den årlige regulering af børne- og ungeydelsen efter § 1, stk. 3.

Betingelserne for retten til den foreslåede forhøjelse vil skulle følge de gældende betingelser for retten til børne- og ungeydelsen, og dermed også tidspunktet for, hvornår betingelserne for udbetaling vil skulle være opfyldt. Det vil betyde, at betingelserne for udbetaling af den foreslåede forhøjelse vil skulle være opfyldt den første dag i den periode, som den enkelte udbetaling vedrører, jf. § 3 i lov om en børne- og ungeydelse.

Til nr. 2

Det følger af § 5, stk. 3, i lov om en børne- og ungeydelse, at børneydelsen udbetales kvartalsvis den seneste hverdag, dog undtaget lørdag, forud for den 21. i kvartalets første måned. Børneydelsen udbetales første gang for det kvartal, der følger efter det kvartal, i hvilket retten til ydelsen er erhvervet. For det kvartal, hvor barnet fylder 15 år, udbetales en forholdsmæssig andel af et kvartals ydelse, der svarer til antallet af måneder fra kvartalets begyndelse til og med den måned, hvor barnet fylder 15 år. Beløbet afrundes til hele kroner.

Det foreslås, at det i § 5, stk. 3, i lov om en børne- og ungeydelse indsættes som 2. pkt., at forhøjelsen, jf. § 1, stk. 3, 9. pkt., udbetales i forbindelse med udbetalingen i 1. kvartal 2023.

Det foreslåede skal ses i sammenhæng med § 2, nr. 1. Det foreslås således, at forhøjelsen på 660 kr. vil skulle udbetales på én gang med udbetalingen i 1. kvartal 2023, dvs. den 20. januar 2023.

Forslaget vil medføre, at forhøjelsen alene vil blive udbetalt til forældremyndighedsindehavere, der har erhvervet ret til udbetaling af børneydelsen i 1. kvartal 2023. Betingelserne for erhvervelse af børneydelsen vil som hidtil skulle være opfyldt den første dag i den periode, som den enkelte udbetaling vedrører. Det vil betyde, at forældremyndighedsindehavere til børn, der er født den 1. januar 2023 eller senere, ikke vil erhverve ret til udbetaling af forhøjelsen, da der ikke vil være erhvervet ret til udbetaling af børneydelse i 1. kvartal 2023.

Til nr. 3

Det følger af § 5, stk. 4, i lov om en børne- og ungeydelse, at ungeydelsen udbetales månedsvis den seneste hverdag, dog undtaget lørdag, forud for den 21. i måneden. Ungeydelsen udbetales første gang for den måned, der følger efter den måned, hvor barnet fylder 15 år, og sidste gang for den måned, i hvilket retten til ydelsen ophører. For den måned, hvor barnet fylder 18 år, udbetales en forholdsmæssig andel af en måneds ydelse, der svarer til antallet af dage fra månedens begyndelse til og med fødselsdagen i forhold til antallet af dage i hele måneden. Beløbet afrundes til hele kroner

Det foreslås, at det i § 5, stk. 4, i lov om en børne- og ungeydelse indsættes at forhøjelsen, jf. § 1, stk. 3, 9. pkt., udbetales i forbindelse med udbetalingen i 1. kvartal 2023.

Det foreslåede skal ses i sammenhæng med § 2, nr. 1. Det foreslås således, at forhøjelsen på 660 kr. vil skulle udbetales forholdsmæssigt med udbetalingerne i januar, februar og marts, dvs. som udgangspunkt med 220 kr. i hver måned.

Baggrunden for forskellen imellem udbetalingstidspunkterne skyldes administrative hensyn og sikrer, at der for så vidt angår de børn, der fylder 15 år i januar og februar 2023, udbetales den samme ydelse som for andre børn, uanset at de i perioden overgår fra børne- til ungeydelse. Forslaget vil medføre, at forhøjelsen alene vil blive udbetalt til forældremyndighedsindehavere, der har erhvervet ret til udbetaling af ungeydelsen i 1. kvartal 2023, dvs. at retten skal være erhvervet for udbetalingerne i henholdsvis januar, februar og marts. Det betyder at hvis et barn f.eks. flytter til Danmark i januar og derved erhverver ret til udbetaling af ungeydelse, vil ydelsesmodtageren alene få udbetalt samlet 440 kr. i forhøjelse for henholdsvis februar og marts. Betingelserne for erhvervelse af ungeydelsen vil som hidtil skulle være opfyldt den første dag i den periode, som den enkelte udbetaling vedrører.

Forslaget vil ydermere medføre, at i det tilfælde, hvor et barn fylder 18 år i løbet af 1. kvartal 2023, vil der skulle ske regulering efter det gældende § 5, stk. 4. Forhøjelsen foreslås dermed på samme måde som ungeydelsen forholdsmæssigt reduceret med udgangspunkt i antallet af dage fra månedens begyndelse til og med fødselsdagen.

Til § 3

Til nr. 1

Efter gældende ret kan personer, der har mere end 5 år til folkepensionsalderen, årligt indbetale 5.700 kr. på aldersopsparing (2023-niveau). Fra og med det femte indkomstår før det indkomstår, hvor pensionsopspareren når folkepensionsalderen, kan der årligt indbetales op til 56.900 kr. (2023-niveau). Det følger af pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, 1. og 2. pkt.

Hvis en person påbegynder udbetalinger fra en ratepension, en pensionsordning med løbende udbetalinger eller en indeksordning, betales der af indbetalinger til aldersopsparing omfattet af det aldersbetingede, forhøjede loft på 56.900 kr. (2023-niveau), som sker i efterfølgende indkomstår, en afgift på 40 pct. af den del af det indbetalte beløb, der overstiger den lave indbetalingsgrænse på 5.700 kr. (2023-niveau). Det følger af pensionsbeskatningslovens § 25 A, stk. 6. Sådanne udbetalinger benævnes ofte diskvalificerende pensionsudbetalinger.

Det nævnte grænser reguleres hvert år efter reglerne i personskattelovens § 20. Det lave loft er angivet med en beløbsgrænse på 4.600 kr. i 2010-niveau i de nævnte paragraffer i pensionsbeskatningsloven.

Det foreslås i pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, 1. pkt., og § 25 A, stk. 6, 1. pkt., at ændre 4.600 kr. til 7.150 kr.

En beløbsgrænse på 7.150 kr. i 2010-niveau svarer til 8.800 kr. i 2023-niveau.

De foreslåede ændringer vil umiddelbart betyde, at personer, der har mere end 5 år til folkepensionsalderen, i 2023 og fremover vil kunne indbetale op til 8.800 kr. i 2023-niveau på aldersopsparing, ligesom personer med 5 år eller mindre til folkepensionsalderen, som har modtaget diskvalificerende pensionsudbetalinger, i 2023 og fremover vil kunne indbetale op til 8.800 kr. i 2023-niveau til aldersopsparing.

Det bemærkes dog, at det med lovforslaget § 3, nr. 2, foreslås at udvide perioden for aldersopsparingens høje loft med to år, således at der fra og med det syvende indkomstår før folkepensionsalderen kan foretages indbetalinger til aldersopsparing omfattet af det høje loft. Personer, der fylder 61 år i 2023, og som dermed umiddelbart er omfattet af det gældende lave aldersopsparingsloft, vil dermed i 2023 kunne indbetale op til 56.900 kr. til aldersopsparing, jf. lovforslagets § 3, stk. 2, medmindre de tidligere har modtaget diskvalificerende pensionsudbetalinger, i hvilket tilfælde de alene vil kunne indbetale 8.800 kr. efter den foreslåede forhøjelse af det lave aldersopsparingsloft.

Til nr. 2

Efter gældende ret kan personer, der har mere end 5 år til folkepensionsalderen, årligt indbetale 5.700 kr. på aldersopsparing (2023-niveau). Fra og med det femte indkomstår før det indkomstår, hvor pensionsopspareren når folkepensionsalderen, kan der årligt indbetales op til 56.900 kr. (2023-niveau). Det følger af pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, 1. og 2. pkt.

Det foreslås at ændre pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, 2. pkt., således at der fra og med det syvende indkomstår før det indkomstår, hvor pensionsopspareren når folkepensionsalderen, årligt vil kunne indbetales op til 56.900 kr. (2023-niveau).

Det betyder, at personer, der i 2023 har højst 7 år til deres folkepensionsalder, vil kunne indbetale op til 56.900 kr. (2023-niveau) i indkomståret 2023. Det bemærkes, at der i 2023 ikke er personer, der har 7 år til folkepensionsalderen, jf. indekseringsmekanismen for fastsættelse af folkepensionsalderen, så den foreslåede udvidelse vil i indkomståret 2023 alene komme til at omfatte personer, der fylder 61 år i kalenderåret 2023, dvs. personer, der er født i 1962. Disse personers folkepensionsalder er 67 år, hvorfor der i indkomståret 2023 vil være 6 år til denne. Har de pågældende personer modtaget diskvalificerende pensionsudbetalinger, vil de dog alene kunne indbetale op til 8.800 kr. til aldersopsparing i indkomståret 2023.

Personer, der i kalenderåret 2023 fylder 60 år, vil i indkomståret 2023 ikke kunne indbetale det høje beløb, idet der i dette år er 8 år til deres folkepensionsalder på 68 år. I indkomståret 2024 vil de kunne indbetale det høje beløb, fordi de i dette år vil have 7 år til deres folkepensionsalder.

Personer, der i kalenderåret 2023 fylder 62 år, vil allerede efter gældende ret i indkomståret 2023 kunne indbetale op til 56.900 kr. på aldersopsparing, idet der i dette år vil være 5 år til deres folkepensionsalder på 67 år.

Til § 4

Til nr. 1

De gældende regler om begrænset skattepligt for juridiske enheder, der ikke er hjemmehørende i Danmark, omfatter selskaber og foreninger m.v., der svarer til de former for selskaber og foreninger m.v., der er undergivet fuld skattepligt til Danmark efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1. Udenlandske statslige enheder, der udgør selvstændige enheder svarende til de typer af juridiske enheder, som er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, er dermed undergivet begrænset skattepligt til Danmark.

Fremmede stater og statsinstitutioner, der udgør en integreret del af staten, er derimod skattefrie. Skattefriheden betyder bl.a., at fremmede stater ikke er omfattet af reglerne om begrænset skattepligt af udbytter af danske aktier.

Skatteministeren kan efter reglerne i kildeskattelovens § 65, stk. 3, fastsætte regler om, at der ikke skal indeholdes udbytteskat i udbytte, der ikke skal medregnes ved modtagerens indkomstopgørelse. Bemyndigelsen er udnyttet ved bekendtgørelse nr. 2104 af 23. november 2021 om kildeskat, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1084 af 23. juni 2022. Efter bekendtgørelsens § 30, stk. 1, nr. 1, kan indeholdelse af udbytte bl.a. undlades, når der forevises et frikort. Frikort kan efter bekendtgørelsens § 30, stk. 2, nr. 3, bl.a. udstedes til fremmede stater.

Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse som § 2 E i selskabsskatteloven. Med den foreslåede bestemmelse indføres der en begrænset skattepligt af udbytter, der tilfalder en fremmed stat eller en institution, der udgør en integreret del af en fremmed stat.

Efter det foreslåede § 2 E, stk. 1, vil fremmede stater og deres institutioner være skattepligtige til Danmark af udbytte fra kilder her i landet omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2, idet skattepligten efter 1. pkt. dog ikke vil omfatte udbytte fra investeringsselskaber, jf. § 3, stk. 1, nr. 19, og udbytte fra investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, jf. § 1, stk. 1, nr. 5 c.

Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at fremmede stater og statsinstitutioner, som udgør en integreret del af staten, vil blive skattepligtige til Danmark af udbytter, som den pågældende stat måtte modtage ved investering i danske aktier.

Efter forslaget skal der ved udbytter forestås udbytter omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2. Dette svarer til definitionen i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, om udenlandske selskabers og foreningers begrænsede skattepligt af udbytter af danske aktier.

Ligningslovens § 16 A, stk. 1, omhandler udbytte af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer, idet ligningslovens § 16 A, stk. 2, fastslår, at der til udbytte bl.a. henregnes alt, hvad selskabet udlodder til aktuelle aktionærer eller andelshavere, og afståelsessummer ved tilbagesalg af aktier til det udstedende selskab.

Den foreslåede begrænsede skattepligt vil ikke omfatte udbytter fra danske investeringsselskaber og udbytter fra danske investeringsinstitutter med minimumsbeskatning. Der foreslås dermed den samme undtagelse fra udbyttebeskatningen som den, der gælder for udenlandske selskaber og foreninger efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c.

Efter det foreslåede § 2 E, stk. 2, vil indkomstskatten i medfør af stk. 1 udgøre 22 pct. af de samlede udbytter, og skattepligten vil være endeligt opfyldt ved den i henhold til kildeskattelovens § 65 foretagne indeholdelse af udbytteskat.

Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at fremmede stater og statsinstitutioner, som udgør en integreret del af staten, vil skulle betale en udbytteskat på 22 pct. af modtaget udbytte. Beskatningen på 22 pct. vil dog blive nedsat eller helt bortfalde, hvis der er indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og den udbyttemodtagende fremmede stat, og der heri er aftalt en lavere, eller slet ingen beskatning.

Betaling af udbytteskatten vil efter forslaget skulle ske ved indeholdelse af en udbyttekildeskat på 27 pct. efter hovedreglen i kildeskattelovens § 65, stk. 1. Der vil via Skatteforvaltningen kunne anmodes om refusion af den del af den indeholdte udbytteskat, der overstiger den endelige udbytteskat. Bekendtgørelse nr. 2104 af 23. november 2021 om kildeskat, vil som følge af den foreslåede skattepligt af udbytter skulle revideres, således at der ikke bliver adgang til udstedelse af udbyttefrikort til fremmede stater. Allerede udstedte udbyttefrikort vil skulle tilbagekaldes.

Til § 5

Det foreslås i stk. 1, at loven skal træde i kraft den 15. oktober 2022, jf. dog stk. 2. Det vil medføre, at § 4 om indførelse af skattepligt på udbytter til fremmede stater træder i kraft den 15. oktober 2022. Det vil give Skatteforvaltningen mulighed for i god tid at iværksætte den påkrævede tilbagekaldelse af eksisterende udbyttefrikort til fremmede stater. Derved sikres også, at de indeholdelsespligtige får tid til at indrette sig på, at der for udbytter til fremmede stater, der udloddes efter at reglerne får virkning, jf. stk. 3, skal indeholdes udbyttekildeskat.

Det foreslås i stk. 2, at §§ 1-3 skal træde i kraft den 1. januar 2023.

Det foreslåede vil medføre, at nedsættelse af den almindelige elafgift i første halvår 2023, forhøjelse af børne- og ungeydelsen i 2023, forhøjelse af aldersopsparingens lave loft og udvidelse af perioden for aldersopsparingens høje loft træder i kraft den 1. januar 2023.

Det forslås i stk. 3, at lovens § 4 om indførelse af skattepligt på udbytter til fremmede stater tillægges virkning for udbytter, der udloddes den 1. marts 2023 eller senere.

Det foreslås i stk. 4, at når en afregningsperiode for elforbrug påbegyndes i én periode med én afgiftssats og afsluttes i den umiddelbart efterfølgende periode med en ændret afgiftssats, opgøres den ændrede afgift af så stor en del af leverancen, som perioden med den ændrede afgiftssats udgør i forhold til den samlede afregningsperiode.

Det betyder, at den ændrede afgift for elleverancer, for hvilke afregningsperioden påbegyndes inden ændringen af en afgiftssats og afsluttes efter ændringen af afgiftssatsen, opgøres af så stor en del af leverancen, som perioden med den ændrede afgiftssats indtil afregningsperiodens afslutning udgør i forhold til den samlede afregningsperiode. Såfremt der eksempelvis træder en ændret afgiftssats i kraft fra og med den 1. januar 2023 og der i afregningsperioden, som eksempelvis udgør både december 2022 (31 dage) og januar 2023 (31 dage), er leveret 2.000 kWh i hele afregningsperioden, vil der skulle betales den ændrede afgift for 2023 af 1.000 kWh.

Bestemmelsen vil finde anvendelse for afgiftsændringerne, der følger af § 1, fra og med lovens ikrafttræden den 1. januar 2023.

Det foreslås i stk. 5, at når der foretages måling, hvor den faktiske andel af leverancerne før og efter en afgiftsændring opgøres, skal målingerne anvendes ved opgørelsen, jf. stk. 4.

Det vil betyde, at virksomheder, som undtagelse til det foreslåede stk. 4, skal beregne afgift af den faktiske andel af afgiftspligtige leverancer før og efter en afgiftsændring, når der foretages måling af leverancerne. Virksomheden skal således via måling have oplysning om mængden af afgiftspligtige leverancer før og efter en afgiftsændring for at kunne anvende denne undtagelse.

Den foreslåede ændring vil medføre, at afgiften skal beregnes af den mængde, der faktisk er forbrugt på tidspunktet for afgiftsændringen, når forbruget er målt og kan opgøres for perioden før og efter en afgiftsændring.

Det foreslås i stk. 6, at ved opgørelsen af tilbagebetalingsprocenten på 87 pct. efter § 4, stk. 3 og 4, i lov om afgift af elektricitet benyttes fra og med den 1. januar 2023 og til og med den 30. juni 2023 ikke den faktiske afgiftssats på 0,8 øre pr. kWh, men i stedet en sats på 65,5 øre pr. kWh (2015-niveau), som reguleres efter lov om afgift af elektricitet § 6, stk. 2.

Det fremgår af elafgiftslovens § 4, stk. 3, at virksomheder med et årligt elforbrug på over 100.000 kWh inden for samme lokalitet direkte leveret fra en virksomhed registreret efter elafgiftslovens § 4, stk. 1, hvor tilbagebetaling af afgift efter elafgiftslovens § 11 udgør mindst 87 pct. af afgiften efter elafgiftslovens § 11, kan registreres hos Skatteforvaltningen. Det fremgår desuden af elafgiftslovens § 4, stk. 4, at virksomheder med et årligt forbrug på over 4.000 GJ varme inden for samme lokalitet direkte leveret fra et registreret kraftvarmeværk omfattet af bilag 1 til mineralolieafgiftsloven eller en mellemhandler registreret efter elafgiftslovens § 4, stk. 5, hvor tilbagebetaling af afgift efter § 11 udgør mindst 87 pct. af afgiften efter denne lov, kan registreres hos Skatteforvaltningen. Sådanne forbrugsregistrerede virksomheder efter elafgiftslovens § 4, stk. 3 og 4, kan få adgang til at modtage elektricitet og varme afgiftsfrit fra en anden registreret virksomhed.

Den foreslåede ændring vil medføre, at de krav, der gælder efter elafgiftslovens § 4, stk. 3 og 4, for forbrugsregistrering af forbrugsregistrerede virksomheder, videreføres i uændret form i perioden med den midlertidige nedsættelse fra og med den 1. januar 2023 og til og med den 30. juni 2023. Der skal således ved opgørelsen af en virksomheds tilbagebetalingsprocent anvendes en sats på 65,5 øre pr. kWh (2015-niveau), hvilket svarer til den sats, der ville have været gældende i perioden fra og med den 1. januar 2023 og til og med den 30. juni 2023 uden nedsættelsen til minimumssatsen på 0,8 øre pr. kWh. Satsen på 65,5 øre pr. kWh (2015-niveau) indekseres efter elafgiftslovens § 6, stk. 2. I perioden fra og med den 1. januar 2023 til og med den 30. juni 2023 anvendes derfor en sats på 69,7 øre pr. kWh (2023-priser) ved beregning af en virksomheds tilbagebetalingsprocent efter elafgiftslovens § 4, stk. 3 og 4.

Bestemmelsen gælder for virksomheder, der allerede er registrerede efter elafgiftslovens § 4, stk. 3 og 4, og for virksomheder, som anmoder om at blive registrerede efter elafgiftslovens § 4, stk. 3 og 4. Dermed behandles virksomhederne ens i afgiftsmæssig henseende.

Det foreslås i stk. 7, at ved opgørelsen af den kommunale slutskat og kirkeskat for indkomståret 2023 efter § 16 i lov om kommunal indkomstskat korrigeres den opgjorte slutskat for den beregnede virkning af de ændringer i udskrivningsgrundlaget for kommuneskat og kirkeskat for 2023, der følger af denne lovs § 3.

Bestemmelsen vil indebære, at de økonomiske virkninger for den personlige indkomstskat for kommunerne og folkekirken som følge af lovforslaget neutraliseres for indkomståret 2023, for så vidt angår de kommuner, der for 2023 vælger at budgettere med deres eget skøn over udskrivningsgrundlaget for den personlige indkomstskat. Neutraliseringen sker med baggrund i aktstykke 318, 2021/22, tiltrådt af Finansudvalget den 23. juni 2022, hvoraf det fremgår, at skønnet over udskrivningsgrundlaget i 2023 hviler på en forudsætning om i øvrigt uændret lovgivning. Det fremgår endvidere, at ved efterfølgende ændringer i udskrivningsgrundlaget for 2023 neutraliseres virkningerne for de selvbudgetterende kommuner.

Det foreslås i stk. 8, at den beregnede korrektion af den kommunale slutskat og kirkeskat for indkomståret 2023 efter stk. 7 fastsættes af indenrigs- og boligministeren på grundlag af de oplysninger vedrørende indkomståret 2023, der foreligger pr. 1. maj 2025.

Efterreguleringen af indkomstskatten for de selvbudgetterende kommuner for 2023 efter stk. 7, herunder også kirkeskatten, opgøres i 2025. Efterreguleringen afregnes i 2026.

Loven gælder hverken for Færøerne eller Grønland, fordi de love, der foreslås ændret, ikke gælder for Færøerne eller Grønland og ikke indeholder en hjemmel til at sætte lovene i kraft for Færøerne eller Grønland.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

1) Loven indeholder bestemmelser, der som udkast har været notificeret i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/1535/EU om en informationsprocedure med hensyn til tekniske forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester (kodifikation).