Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 28. september 2022

1. Ændringsforslag

Erhvervsministeren har stillet 1 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Dispensation fra Folketingets forretningsorden

Et flertal i udvalget (S, V, KF, SF, RV, EL, DD og FG) indstiller, at der dispenseres fra bestemmelsen i Folketingets forretningsordens § 12, stk. 1, således at 2. behandling kan finde sted tidligere end 2 dage efter 1. behandling, fra bestemmelsen i § 8 a, stk. 2, om, at der skal gå 2 dage fra offentliggørelsen af betænkningen, til lovforslaget kommer til 2. behandling, fra bestemmelsen i § 13, stk. 1, således at 3. behandling kan finde sted tidligere end 2 dage efter 2. behandling, og fra bestemmelsen i § 13, stk. 1, om, at der skal gå 30 dage fra lovforslagets fremsættelse, til det kan vedtages ved 3. behandling.

3. Indstillinger

Et flertal i udvalget (S, V, KF, SF, RV, EL og DD) indstiller lovforslaget til vedtagelse med det stillede ændringsforslag.

Et mindretal i udvalget (DF og FG) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Et andet mindretal i udvalget (LA) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for det stillede ændringsforslag.

Nye Borgerlige, Alternativet, Moderaterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

4. Politiske bemærkninger

Venstre, Det Konservative Folkeparti og Danmarksdemokraterne

For Venstres, Det Konservative Folkepartis og Danmarksdemokraternes medlemmer af udvalget er det helt centralt, at der er tryghed om danskernes økonomi. Danskerne og danske virksomheder står lige nu over for meget høje energiregninger. Det er en situation, der bekymrer de tre partier meget, og som partierne tager meget alvorligt. Derfor er det vigtigt, at vi gør, hvad vi kan for at finde løsninger for de danske husholdninger og danske virksomheder. En indefrysningsordning løser ikke udfordringerne, men det sikrer en frivillig mulighed for de danskere og danske virksomheder, der måtte finde det gavnligt i den nuværende situation.

For Venstre, Det Konservative Folkeparti og Danmarksdemokraterne har det været afgørende at sikre, at der ikke bliver tale om en ny varmechecklignende skandale. Venstre, Det Konservative Folkeparti og Danmarksdemokraterne har derfor insisteret på, at der så vidt muligt tages udgangspunkt i eksisterende systemer, og at der lyttes til de aktører, der skal føre indefrysningsordningen ud i livet. For Venstre, Det Konservative Folkeparti og Danmarksdemokraterne er det centralt, at det, partierne er med til at vedtage, også skal kunne klare mødet med virkeligheden. Det kunne varmechecken ikke, fordi regeringen og de øvrige aftalepartier ikke ville lytte til advarslerne fra Venstre og Det Konservative Folkeparti og fra regeringens egne embedsmænd.

Venstre, Det Konservative Folkeparti og Danmarksdemokraterne noterer sig følgende tekststykke fra aftaleteksten:

»Aftalepartierne noterer sig, at regeringen har været i tæt dialog med organisationerne, og har på den baggrund orienteret aftalepartierne om, at brancheorganisationerne for energiselskaberne har tilkendegivet, at ordningen kan realiseres«.

Regeringen har således garanteret over for Venstre, Det Konservative Folkeparti, Danmarksdemokraterne og de øvrige aftalepartier, at aftalen om indefrysning er mulig at implementere inden for en overskuelig tidsramme og uden ubehagelige administrative overraskelser. Venstre, Det Konservative Folkeparti og Danmarksdemokraterne vil holde regeringen op på dens ord og følge implementeringen nøje.

Samlet set finder Venstre, Det Konservative Folkeparti og Danmarksdemokraterne, at aftalen om vinterpakken er en fornuftig og balanceret aftale. Samlet nedbringes regningen for elkunderne, børnefamilierne får en hjælpende hånd, og vi skubber lidt mere til den grønne omstilling. Aftalen er fuldt finansieret. Det skal den være, da vi også er i en meget ømtålelig situation i forhold til inflationen. Vi kan ikke bare udskrive ufinansierede check, selv om det lyder fristende.

Venstre, Det Konservative Folkeparti og Danmarksdemokraterne bemærker, at dele af aftalen skal udmøntes i en række bekendtgørelser. Venstre, Det Konservative Folkeparti og Danmarksdemokraterne henstiller kraftigt til, at disse udstedes inden et eventuelt folketingsvalg.

Dansk Folkeparti

Dansk Folkepartis medlem af udvalget bemærker, at Dansk Folkeparti deler den bekymring, der ligger til grund for lovforslag L 212, L 213 og L 214 om en såkaldt vinterhjælp for at afbøde de stigende energiregninger.

Dansk Folkeparti mener imidlertid, at den foreslåede ordning ikke hjælper meget i den situation, danskerne og virksomhederne er i. Dansk Folkeparti er positiv over for, at elafgiften sænkes, men havde ønsket, at varigheden af perioden for lempelsen var væsentlig længere. Dansk Folkeparti har på den baggrund stillet et ændringsforslag til L 214 om at forlænge varigheden af en lavere elafgift, så lempelsen gælder fra den 15. oktober 2022 til og med den 30. september 2023.

Dansk Folkeparti har endvidere ønsket, at prisen på transport af el ikke hæves netop nu. Dansk Folkeparti bemærker i den forbindelse, at mange danskere i disse dage modtager meldinger om, at taksten stiger til det dobbelte. Der er tale om en stigning, der er højere end det, elafgiften sænkes med.

På grund af energikrisen opfordrer Dansk Folkeparti regeringen til at pålægge de decentrale varmeværker, at de ikke må opbygge deres biomasselagre til mere end 80 pct. i perioden fra den 1. oktober 2022 til og med den 30. september 2023. Endvidere har Dansk Folkeparti med henblik på at gøre en reel forskel for danskerne og virksomhederne midt i energikrisen stillet et ændringsforslag til L 214, der har til formål at halvere afgiften på gas i perioden fra den 15. oktober 2022 til og med den 30. september 2023.

Alt i alt mener Dansk Folkeparti ikke, at der med de foreslåede initiativer i lovforslag L 212, L 213 og L 214 er tale om en reel hjælpepakke, der gør en forskel for danskerne og virksomhederne.

Dansk Folkeparti kan på den baggrund ikke støtte lovforslag L 212 og L 213. Dansk Folkeparti vil stemme for lovforslag L 214, hvis Dansk Folkepartis ændringsforslag vedtages. Hvis ændringsforslagene ikke vedtages, vil Dansk Folkeparti stemme hverken for eller imod lovforslag L 214.

5. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 3

Af erhvervsministeren, tiltrådt af et flertal (S, V, KF, SF, RV, EL, DD og LA):

1) I stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »kravet til andre«: »end Erhvervsstyrelsen«.

[Præcisering af, at energivirksomheders fordringer kan overdrages til Erhvervsstyrelsen i forbindelse med en konkurs]

Bemærkninger

Til nr. 1

Af § 3, stk. 2, 1. pkt., fremgår det, at energivirksomhederne er afskåret fra at overdrage deres fordring til andre. Afskæringen af overdragelse af kravet til andre indebærer ikke, at staten ikke må købe fordringerne, hvis husstanden eller virksomheden ikke betaler beløbet til energivirksomheden.

Det foreslås med tilføjelsen til § 3, stk. 2, 1. pkt., at det præciseres, at fordringer kan overdrages til Erhvervsstyrelsen. Dette kan bl.a. blive relevant, i tilfælde af at en energivirksomhed går konkurs.

Præciseringen indebærer således, at fordringen ikke vil kunne indgå i energivirksomhedens konkursbo, hvis energivirksomheden måtte blive taget under konkursbehandling efter bevillingen af likviditetslånet. Det bliver derved ikke en del af konkursboets fordringsmasse.

6. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 28. september 2022 og var til 1. behandling den 28. september 2022. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Erhvervsudvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.

Høringssvar

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og erhvervsministeren sendte den 23. september 2022 dette udkast til udvalget, jf. ERU alm. del - bilag 409. Den 26. september 2022 sendte erhvervsministeren høringssvarene til udvalget. Den 27. september 2022 sendte erhvervsministeren et høringsnotat til udvalget.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 7 bilag på lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 4 spørgsmål til erhvervsministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren har besvaret.

Birgitte Vind (S) Tanja Larsson (S) Camilla Fabricius (S) Thomas Jensen (S) Anders Kronborg (S) Kasper Roug (S) nfmd. Malte Larsen (S) Orla Hav (S) Rasmus Stoklund (S) Lisbeth Bech-Nielsen (SF) Ina Strøjer-Schmidt (SF) Katrine Robsøe (RV) Samira Nawa (RV) Victoria Velasquez (EL) Susanne Zimmer (FG) Torsten Schack Pedersen (V) Kenneth Mikkelsen (V) Anni Matthiesen (V) fmd. Anne Honoré Østergaard (V) Maja Torp (V) Heidi Bank (V) Marie Bjerre (V) Hans Kristian Skibby (DD) Mette Hjermind Dencker (DF) Mona Juul (KF) Niels Flemming Hansen (KF) Birgitte Bergman (KF) Alex Vanopslagh (LA)

Nye Borgerlige, Alternativet, Moderaterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.