Fremsat den 28. september 2022 af klima-, energi- og forsyningsministeren (Dan Jørgensen)

Forslag

til

Lov om en indefrysningsordning for høje energiregninger

Kapitel 1

Anvendelsesområde og definitioner

§ 1. Loven har til formål at sikre husstande og virksomheder i Danmark forudsigelighed og tryghed i en periode med høje og uforudsigelige energipriser ved at give mulighed for at indefryse en del af energiregningen til et senere tidspunkt.

§ 2. I denne lov forstås ved:

1) Energivirksomhed: Elhandelsvirksomhed, gasleverandør og varmeforsyningsvirksomhed.

2) Elhandelsvirksomhed: Virksomhed, der sælger elektricitet til eller køber elektricitet af den, der omfattes af et aftagenummer, eller virksomhed, der sælger elektricitet på engrosmarkedet, og som er registreret i Datahub.

3) Gasleverandør: Enhver fysisk eller juridisk person, der varetager forsyning med gas.

4) Varmeforsyningsvirksomhed: Virksomhed omfattet af § 20, stk. 1, i lov om varmeforsyning, der leverer opvarmet vand til en husstand eller en virksomhed.

5) Elkunde: En fysisk eller juridisk person, der råder over et aftagenummer.

6) Gaskunde: En fysisk eller juridisk person, som køber gas med henblik på videresalg eller eget forbrug.

7) Energi: El, gas og opvarmet vand.

8) Gas: Naturgas og gas fra vedvarende energikilder, der teknisk og sikkert kan injiceres og transporteres i gassystemet.

9) Opvarmet vand: Opvarmet vand, der er omfattet af § 20, stk. 1, i lov om varmeforsyning, til brug for bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand.

10) Indefrysning: Udskydelse af betaling for den del af energiregningen, der overstiger prisloftet.

11) Indefrysningsperiode: Periode på op til 12 måneder regnet fra tidspunktet for ikrafttræden, jf. stk. 2.

12) Energiregning: Faktura fra en energivirksomhed til en husstand eller en virksomhed.

13) Husstand: En eller flere personer, der bor på samme adresse eller en ejer-, andels- eller lejeboligforening uden CVR-nummer, som er

a) en elkunde, der køber elektricitet til eget eller hovedsagelig til eget husholdningsforbrug, eller en elkunde, der aftager elektricitet på vegne af en eller flere beboelsesenheder, der ikke råder over et aftagenummer,

b) en fysisk eller juridisk person, der køber gas til eget forbrug, eller en fysisk eller juridisk person, der aftager gas på vegne af en eller flere beboelsesenheder, der ikke råder over et aftagenummer, eller

c) en fysisk eller juridisk person, der køber opvarmet vand til egen slutanvendelse, og som varmeforsyningsvirksomheden har indgået et direkte kundeforhold med.

14) Virksomhed: En erhvervsdrivende virksomhed eller en forening, som har et direkte kundeforhold til en energivirksomhed, og er

a) en juridisk person, der råder over et eller flere aftagenumre,

b) en juridisk person, der køber gas til eget forbrug eller

c) en juridisk person, der køber opvarmet vand til egen slutanvendelse.

15) Prisloft: Den maksimale pris på energi, som en energivirksomhed kan opkræve hos en husstand eller en virksomhed, der har anmodet om indefrysning.

Stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, fra hvilket tidspunkt indefrysningsperioden påbegyndes for henholdsvis el, gas og opvarmet vand.

Kapitel 2

Indefrysningsordning for husstande

Fælles regler for el-, gas- og varmeområdet

§ 3. En husstand har efter anmodning ret til indefrysning. Energivirksomheden yder indefrysning for de energiregninger, der er udstedt eller har forfaldsdato inden for indefrysningsperioden.

Stk. 2. Energivirksomheder skal orientere husstande generelt om muligheden for indefrysning.

Stk. 3. Energivirksomheden skal i forbindelse med udsendelse af energiregningen oplyse om betaling og indefrysning for den angivne periode og om den akkumulerede indefrysning.

Stk. 4. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om energivirksomhedernes oplysningsforpligtelse, herunder vedrørende gebyrer og om hvor oplysningerne skal være tilgængelige for husstanden.

§ 4. En husstand skal senest påbegynde afvikling af indefrysningen 12 måneder efter udløbet af indefrysningsperioden.

Stk. 2. En husstand skal ved afviklingsperiodens påbegyndelse, jf. stk. 1, beslutte, om indefrysningen skal afvikles over en 4-årig afdragsperiode, jf. stk. 5 og stk. 10, eller om den fulde indefrysning afvikles straks. En husstand, som har besluttet at afdrage over en 4-årig periode, kan til enhver tid indfri den resterende indefrysning.

Stk. 3. En husstand kan dog uanset stk. 1 og 2 indfri indefrysningen umiddelbart efter udløbet af indefrysningsperioden, når energivirksomheden har opgjort den individuelle og samlede indefrysning, jf. stk. 4.

Stk. 4. Ved indefrysningsperiodens udløb opgør energivirksomheden den individuelle og samlede indefrysning, som energivirksomheden har ydet. Opgørelsen skal også angive tidspunktet for den enkelte husstands anmodning om indefrysning.

Stk. 5. Afdrag på indefrysningen samt påløbne renter, jf. stk. 7, skal ske i lige store månedlige eller kvartalsvise ydelser.

Stk. 6. En energivirksomhed kan opkræve et gebyr af en husstand, der anvender indfrysningsordningen. Gebyret må kun opkræves til dækning af energivirksomhedens administrationsomkostninger som følge af indefrysningsordningen.

Stk. 7. For husstande fastsættes rentesatsen til 2 pct. pr. år. Der påløber renter fra tidspunktet for første indefrysning. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter nærmere regler for rentetilskrivning.

Stk. 8. Misligholder en husstand forpligtelsen til rettidigt at betale et afdrag, jf. stk. 5, og har energivirksomheden gennemført sin almindelige rykkerprocedure, forfalder restgælden til betaling. Energivirksomheden opgør restgælden og kontakter Erhvervsstyrelsen med henblik på afkøb af fordringen, jf. lov om likviditetslån m.v. i forbindelse med indefrysningsordning for høje energiregninger og til energiintensive virksomheder m.v.

Stk. 9. Stk. 1-8 finder anvendelse ved husstandens fraflytning, tilflytning, leverandørskifte m.v.

Stk. 10. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om afdragsordningen, herunder i forbindelse med fraflytning, tilflytning, leverandørskifte m.v., udtrædelse af indefrysningsordningen, eftergivelse af indefrysningsbeløbet m.v.

Stk. 11. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om husstandens misligholdelsesbeføjelser, herunder mulighed for at opsige eller ophæve en aftale om levering af energi som følge af energivirksomhedens manglende efterlevelse af en anmodning om indefrysning m.v.

Særligt for elområdet

§ 5. Husstande, som har ret til indefrysning efter §§ 3 og 4, ydes indefrysning på forskellen mellem afregningsprisen for elektricitet, ekskl. afgifter, tariffer og moms, og et prisloft på 0,8 kr./kWh for denne pris.

Stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at en husstands anmodning efter § 3, stk. 1, skal ske ved tilmelding igennem en it-platform, der skal etableres og drives af Energinet.

§ 6. En elhandelsvirksomheds pligt til at fremsende en slutafregning efter regler fastsat i medfør af § 6 a, stk. 1 og 2, i lov om elforsyning, og en elhandelsvirksomheds pligt til at sende en årlig faktura på grundlag af faktisk forbrug efter regler fastsat i medfør af § 6 a, stk. 4, i lov om elforsyning, omfatter ikke den indefrysning, der er givet efter §§ 3-5.

Stk. 2. En elhandelsvirksomheds krav om sikkerhedsstillelse efter regler fastsat i medfør af lov om elforsyning § 6 b, stk. 2, omfatter ikke indefrysning, der er givet efter §§ 3-5.

Stk. 3. Retten til indefrysning efter §§ 3-5 begrænser ikke elkunders ret efter § 6 i lov om elforsyning, herunder ret til frit valg af elhandelsvirksomhed, eller husholdningsforbrugeres ret, der følger af elhandelsvirksomheders leveringspligt i § 6 b, stk. 1, i lov om elforsyning.

Særligt for gasområdet

§ 7. Husstande, som har ret til indefrysning efter §§ 3 og 4, ydes indefrysning på forskellen mellem afregningsprisen for gas ekskl. afgifter, tariffer og moms og et prisloft på 5,84 kr. pr. m3 for denne pris.

Stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at en husstands anmodning efter § 3, stk. 1, skal ske ved tilmelding igennem en it-platform, der håndterer måledata m.v.

§ 8. En gasleverandørs pligt til at fremsende en slutafregning efter regler fastsat i medfør af § 7 a, stk. 1 og 2, i lov om gasforsyning, og en gasleverandørs pligt til at sende en årlig faktura på grundlag af faktisk forbrug efter regler fastsat i medfør af § 7 b, stk. 1, i lov om gasforsyning, omfatter ikke den indefrysning, der er givet efter §§ 3, 4 og 7.

Stk. 2. En gasleverandørs krav om sikkerhedsstillelse efter § 7 c, stk. 2, i lov om gasforsyning, omfatter ikke den indefrysning, der er givet efter §§ 3, 4 og 7.

Stk. 3. Retten til indefrysning efter §§ 3, 4 og 7 begrænser ikke gaskunders ret efter § 7 i lov om gasforsyning, herunder ret til frit valg af gasleverandør, eller husholdningsforbrugeres ret, der følger af gasleverandørers leveringspligt i § 7 c, stk. 1, i lov om gasforsyning.

Særligt for varmeområdet

§ 9. Husstande, som har ret til indefrysning efter §§ 3 og 4, ydes indefrysning af den del af den samlede pris på opvarmet vand i kr./kWh, der overstiger et prisloft på 1,44 kr./kWh, når varmeforsyningsvirksomhedens samlede pris overstiger 26.000 kr. for enfamiliehuse, jf. varmeforsyningsvirksomhedens seneste prisanmeldelse til Forsyningstilsynet efter § 21, stk. 1, i lov om varmeforsyning.

Kapitel 3

Indefrysning for virksomheder

Fælles regler for el-, gas- og varmeområdet

§ 10. En virksomhed har efter anmodning ret til indefrysning. Energivirksomheden yder indefrysning for de energiregninger, der er udstedt eller har forfaldsdato inden for indefrysningsperioden.

Stk. 2. Energivirksomheder skal orientere virksomheder generelt om muligheden for indefrysning.

Stk. 3. Energivirksomheden skal i forbindelse med udsendelse af energiregningen oplyse om betaling og indefrysning for den angivne periode og den akkumulerede indefrysning.

Stk. 4. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om energivirksomhedernes oplysningsforpligtelse, herunder vedrørende gebyrer og om hvor oplysningerne skal være tilgængelige for virksomheden.

§ 11. En virksomhed skal senest påbegynde afvikling af indefrysningen 12 måneder efter udløbet af indefrysningsperioden.

Stk. 2. En virksomhed skal ved afviklingsperiodens påbegyndelse, jf. stk. 1, beslutte, om indefrysningen skal afvikles over en 4-årig afdragsperiode, jf. stk. 5 og 9, eller om den fulde indefrysning afvikles straks. En virksomhed, som har besluttet at afdrage over en 4-årig periode, kan til enhver tid indfri den resterende indefrysning.

Stk. 3. En virksomhed kan dog uanset stk. 1 og 2 indfri indefrysningen umiddelbart efter udløbet af indefrysningsperioden, når energivirksomheden har opgjort den individuelle og samlede indefrysning, jf. stk. 4.

Stk. 4. Ved indefrysningsperiodens udløb opgør energivirksomheden den individuelle og samlede indefrysning, som energivirksomheden har ydet. Opgørelsen skal også angive tidspunktet for den enkelte virksomheds anmodning om indefrysning.

Stk. 5. Afdrag på indefrysningen og påløbne renter skal ske i lige store månedlige eller kvartalsvise ydelser, jf. regler fastsat i medfør af stk. 10.

Stk. 6. En energivirksomhed kan opkræve et gebyr af en virksomhed, der anvender indefrysningsordningen. Gebyret må kun dække energivirksomhedens administrationsomkostninger som følge af indefrysningsordningen.

Stk. 7. Misligholder en virksomhed forpligtelsen til rettidigt at betale et afdrag, og har energivirksomheden gennemført sin almindelige rykkerprocedure, forfalder restgælden til betaling. Energivirksomheden opgør restgælden og kontakter Erhvervsstyrelsen med henblik på afkøb af fordringen, jf. lov om likviditetslån m.v. i forbindelse med indefrysningsordning for høje energiregninger og til energiintensive virksomheder m.v.

Stk. 8. Stk. 1-7 finder anvendelse ved virksomhedens fraflytning, tilflytning eller leverandørskifte m.v.

Stk. 9. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om afdragsordningen, herunder i forbindelse med fraflytning, tilflytning, leverandørskifte m.v., udtrædelse af indefrysningsordningen, eftergivelse af indefrysningsbeløbet m.v.

Stk. 10. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter den rentesats, der påløber fra tidspunktet for første indefrysning. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler for rentetilskrivning.

Stk. 11. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om virksomhedens mulighed for at opsige eller ophæve en aftale om levering af energi som følge af energivirksomhedens manglende efterlevelse af en anmodning om indefrysning m.v.

§ 12. En virksomhed kan ikke anmode om indefrysning efter §§ 10, 11 og 13-17, hvis virksomheden har ansøgt om eller modtaget lån i henhold til lov om likviditetslån m.v. i forbindelse med indefrysningsordning for høje energiregninger og til energiintensive virksomheder m.v. En virksomhed kan dog anmode om indefrysning efter §§ 10 og 11 og 13-17, hvis virksomheden har fået afslag på ansøgning om lån i henhold til lov om likviditetslån m.v. i forbindelse med indefrysningsordning for høje energiregninger og til energiintensive virksomheder m.v.

Særligt for elområdet

§ 13. Virksomheder, som har ret til indefrysning efter §§ 10 og 11, ydes indefrysning på forskellen mellem afregningsprisen for elektricitet, ekskl. afgifter, tariffer og moms, og et prisloft på 0,8 kr./kWh for denne pris, dog maksimalt op til 15 mio. kr. samlet for el og gas.

Stk. 2. En virksomhed er forpligtet til at holde sig under beløbsgrænsen og give meddelelse til elhandelsvirksomheden om ophør af indefrysningsordningen, inden eller senest samtidig med at beløbsgrænsen er nået.

Stk. 3. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at en virksomheds anmodning efter § 10, stk. 1, skal ske ved tilmelding igennem en it-platform, der skal etableres og drives af Energinet.

§ 14. En elhandelsvirksomheds pligt til at fremsende en slutafregning efter regler fastsat i medfør af § 6 a, stk. 1 og 2, i lov om elforsyning, og en elhandelsvirksomheds pligt til at sende en årlig faktura på grundlag af faktisk forbrug efter regler fastsat i medfør af § 6 a, stk. 4, i lov om elforsyning, omfatter ikke den indefrysning, der er givet efter §§ 10, 11 og 13.

Stk. 2. Retten til indefrysning efter §§ 10, 11 og 13 begrænser ikke elkunders ret efter § 6 i lov om elforsyning til frit valg af elhandelsvirksomhed.

Særligt for gasområdet

§ 15. Virksomheder, som har ret til indefrysning efter §§ 10 og 11, ydes indefrysning på forskellen mellem afregningsprisen for gas, ekskl. afgifter, tariffer og moms, og et prisloft på 5,84 kr. pr. m3 for denne pris, dog maksimalt op til 15 mio. kr. samlet for el og gas.

Stk. 2. En virksomhed er forpligtet til at holde sig under beløbsgrænsen og give meddelelse til gasleverandøren om ophør af indefrysningsordningen, inden eller senest samtidig med at beløbsgrænsen er nået.

Stk. 3. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at en virksomheds anmodning efter § 10, stk. 1, skal ske ved tilmelding igennem en it-platform, der håndterer måledata m.v.

§ 16. En gasleverandørs pligt til at sende en årlig faktura på grundlag af faktisk forbrug efter regler fastsat i medfør af § 7 b, stk. 1, i lov om gasforsyning, omfatter ikke den indefrysning, der er givet efter §§ 10, 11 og 15.

Stk. 2. Retten til indefrysning efter §§ 10, 11 og 15 begrænser ikke gaskunders rettigheder efter § 7 i lov om gasforsyning, herunder ret til frit valg af gasleverandør.

Særligt for varmeområdet

§ 17. Virksomheder, som har ret til indefrysning efter §§ 10 og 11, ydes indefrysning af den del af den samlede pris på opvarmet vand i kr./kWh, der overstiger et prisloft på 1,44 kr./kWh, når varmeforsyningsvirksomhedens samlede pris overstiger 26.000 kr. for enfamiliehuse, jf. varmeforsyningsvirksomhedens seneste prisanmeldelse til Forsyningstilsynet efter § 21, stk. 1, i lov om varmeforsyning, dog maksimalt op til 3,75 mio. kr.

Stk. 2. En virksomhed er forpligtet til at holde sig under beløbsgrænsen og give meddelelse til varmeforsyningsvirksomheden om ophør af indefrysningsordningen, inden eller senest samtidig med at beløbsgrænsen er nået.

Kapitel 4

Forældelse og stamdata

§ 18. En fordring bestående af et indefrosset beløb forældes ikke, så længe den er under opkrævning hos energivirksomheden. Forældelse indtræder dog senest, når der er gået 10 år fra indefrysningsperiodens udløb.

§ 19. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan efter forhandling med skatteministeren fastsætte regler om energivirksomhedernes pligt til at tilvejebringe visse stamdata til brug for gældsinddrivelse og om husstandes og virksomheders pligt til at afgive oplysninger i forbindelse med anmodning om indefrysning. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan desuden efter forhandling med skatteministeren fastsætte nærmere regler om, hvilke oplysninger energivirksomheder og Erhvervsstyrelsen skal oplyse som stamdata, herunder hvilken dato der skal anses som stiftelsesdag og forfaldsdag, for fordringer bestående af indefrosne beløb, når disse fordringer modtages hos restanceinddrivelsesmyndigheden til inddrivelse. Det kan herunder bestemmes, at samme dato skal anses som stiftelsesdag eller forfaldsdag for samtlige fordringer, der modtages til inddrivelse.

Kapitel 5

Administration

§ 20. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om administration af ordningerne, herunder indsamling, samkøring og videregivelse af oplysninger. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan endvidere fastsætte regler om efterlevelse af de EU-retlige regler om statsstøtte og Europa-Kommissionens godkendelse af ordningerne.

§ 21. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan efter forhandling med henholdsvis indenrigs- og boligministeren og erhvervsministeren fastsætte regler om virksomheders forpligtelser som udlejer over for lejere, som andelsboligforening over for andelshavere og som ejerforening over for ejerlejlighedsejere, herunder fravigelse af gældende regler om afregning efter forbrugsregnskaber og aconto betalinger efter lejeloven, almenlejeloven og erhvervslejeloven, når virksomheden opnår indefrysning i medfør af denne lov.

Kapitel 6

Tilsyn og klageadgang

§ 22. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om klageadgang, herunder afskæring af klageadgang, regler om tilsyn med ordningerne, regler om energivirksomheders, husstandes og virksomheders oplysningspligt i forbindelse med en eventuel tilsyns- eller klagesag samt regler om straf i forbindelse med overtrædelse af de fastsatte regler.

Kapitel 7

Straffebestemmelser

§ 23. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den energivirksomhed, der efter anmodning undlader at yde indefrysning til husstande eller virksomheder, der er berettiget hertil i medfør af §§ 3 og 10.

Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Kapitel 8

Ikrafttrædelsesbestemmelse

§ 24. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden. Ministeren kan herunder fastsætte, at dele af loven træder i kraft på forskellige tidspunkter.

Kapitel 9

Ændringer i anden lovgivning

§ 25. I lov om varmeforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 2068 af 16. november 2021, som ændret ved § 1 i lov nr. 2606 af 28. december 2021 og § 1 i lov nr. 573 af 10. maj 2022, foretages følgende ændringer:

1. I § 20, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »finansieringsudgifter ved fremmedkapital«: », herunder ved et statsfinansieret lån,«.

2. I § 20, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »områdeafgrænsningen«: », afvikling af over- eller underdækning, herunder tidsperioder for afvikling,«.

3. I § 20 d, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:

»Klima-, energi- og forsyningsministeren kan endvidere fastsætte regler om varsling af ændringer af pris og betingelser for ydelser omfattet af § 20, stk. 1.«

Kapitel 10

Territorial bestemmelse

§ 26. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning

Formålet med lovforslaget er at sikre forudsigelighed og tryghed i husstandes og virksomheders økonomi i en tid med høje og uforudsigelige energipriser. Danmark ser ind i en fremtid med høje energipriser på både el, gas og varme. I 2021 og 2022 er priserne på el og gas steget markant og de høje priser ser ud til at fortsætte i den kommende fyringssæson 2022/2023. Det presser både husstandes og virksomheders økonomi, særligt i de områder hvor priserne er steget meget.

De høje priser på el, gas og varme rammer husstandene meget forskelligt alt efter, hvilken opvarmningsform de anvender, og hvilket område de bor i. Særligt boliger, der opvarmes med gasfyr, fjernvarme baseret på høj andel af gas eller en kombination af el og gas, samt boliger, hvor elpaneler eller individuelle varmepumper udgør den primære opvarmningsform, oplever høje varmeprisstigninger.

De stigende priser på energi har også stor betydning for danske virksomheder, som oplever en markant stigning i deres omkostninger. Det presser virksomhedernes økonomi og særligt de virksomheder, som er afhængige af store mængder energi til deres produktion.

Situationen er ekstraordinær, og mange danske husstande uden store indtægter og særligt danske virksomheder med stort forbrug af energi rammes hårdt. Derfor indgik regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Alternativet og Moderaterne aftale om Vinterhjælp den 23. september 2022.

Aftalen indeholder en midlertidig og frivillig indefrysningsordning for udgifter til el, gas og fjernvarmen for henholdsvis husstande og virksomheder. Den enkelte kunde skal som følge af aftalen have mulighed for at bede sin energivirksomhed om at få indefrosset den del af betalingen for energi, som ligger over et loft. På den baggrund foreslås det ved denne lov, at såfremt energivirksomhederne bliver anmodet om det af deres kunde, skal energivirksomhederne indefryse betaling for energiregning for de husstande og virksomheder, der er i et direkte kundeforhold med energivirksomheden.

Med dette lovforslag gennemføres de dele af aftalen, der vedrører en indefrysningsordning og som er rettet mod energivirksomhederne. Dette lovforslag skal ses i tæt sammenhæng med det samtidigt fremsatte forslag til lov om likviditetslån m.v. i forbindelse med indefrysningsordning for høje energiregninger og til energiintensive virksomheder m.v., der vedrører den del af aftalen, der vedrører likviditetsstøtten til energivirksomhederne samt likviditetslån til energiintensive virksomheder.

Derudover foreslås en række ændringer i lov om varmeforsyning.

Det foreslås med lovforslaget, at aftagere af energi med et direkte kundeforhold til energivirksomheden vil være berettiget til at gøre brug af indefrysningsordningen. Det indebærer, at det vil være kunden hos energivirksomhederne, der vil få ret til at få adgang til ordningen. Når det eksempelvis er en boligforening, andelsforening m.v., der er kunde hos energivirksomheden, vil det være denne forening, der vil få adgang til ordningen, og ikke den enkelte lejer, ejer eller andelshaver. Det vil f.eks. indebære, at der i en andelsboligforening, hvor foreningen samlet set ikke ønsker at anmode om indefrysning, vil kunne være andelshavere, der ønsker indefrysning, men som ikke vil kunne få det. Omvendt vil der også kunne være andelshavere, der ikke ønsker at få indefrysning, men som vil få det, da den samlede andelsforening ønsker at blive omfattet af indefrysningsordningen. Tilsvarende vil kunne ske i boligforeninger og ejerforeninger, hvor der ikke er etableret et direkte kundeforhold mellem energivirksomheden og den enkelte beboer.

Hensynet til, at energivirksomhederne hurtigt vil kunne tilbyde indefrysning til de berettigede husstande og virksomheder, har været afgørende i udarbejdelsen af indeværende lovforslag. Det indebærer, at der er betydelig usikkerhed om, hvorvidt alle forhold er indgående undersøgt og medtaget i indeværende lovforslag. Der er derfor behov for en række bemyndigelser til efterfølgende at kunne fastsætte regler i bekendtgørelser.

Der sigtes mod at implementere indefrysningsordningen hurtigst muligt og gerne inden udgangen af 2022. Det bemærkes, at administrationen af ordningen for indefrysning er kompliceret for energivirksomhederne, og der er derfor en risiko for, at implementeringen ikke alle steder kan igangsættes på de aftalte tidspunkter, eller at nogle energivirksomheder kan møde administrative udfordringer i den praktiske gennemførsel af ordningen. Dette gælder særligt for varmeforsyningsvirksomhederne pga. mange mindre virksomheder og en reguleret prisfastsættelse. Det bemærkes yderligere, at der fortsat er dialog med energibranchen om, hvordan modellen kan implementeres og administreres, hvilket også kan have konsekvenser for implementeringstidspunktet.

Det foreslås derfor med lovforslaget, at klima-, energi- og forsyningsministeren får en bemyndigelse til at fastsætte tidspunktet for lovens ikrafttræden.

Energivirksomhederne vil spille en stor rolle i udmøntningen af indfrysningsordningen. Energivirksomhederne har ikke tidligere administreret en ordning af denne type og kan se frem til at skulle håndtere markant flere henvendelser fra kunder. Det betyder, at energivirksomhedernes drift- og it-systemer ikke nødvendigvis er på plads ved lovens ikrafttrædelse. Det indebærer en betydelig risiko for fejl og lange sagsbehandlingstider.

Indefrysningsordningen er udarbejdet med udgangspunkt i en udvikling med høje energipriser og udarbejdes under antagelse om fortsat høje priserpå både el, gas og varme. Fremskrivninger af priser på energi er imidlertid omfattet af store usikkerheder, og priserne kan både stige og falde mere end forudsat. De økonomiske konsekvensberegninger, samt grundlaget for fastsættelse af indefrysningsordningen, kan derfor ændre sig i takt med ændrede energipriser.

Udviklingen i energivirksomhedernes omkostninger, f.eks. som følge af kommende europæiske tiltag på energi- og forsyningsområdet, vil kunne have stor betydning for hvor mange husstande og virksomheder, der aftager fjernvarme, omfattes af indefrysningsordningen. Kommende europæiske tiltag er stadig under udarbejdelse og konsekvenserne af disse kendes endnu ikke.

På varmeområdet vil der kunne opstå særlige udfordringer. Ud over at der er flere mindre varmeforsyningsvirksomheder, sker prisfastsættelsen modsat på el- og gasområdet ud fra princippet om nødvendige omkostninger, der vurderes af den enkelte varmeforsyningsvirksomhed ved varmeårets start.

Reglerne i varmeforsyningsloven giver varmeforsyningsvirksomhederne en vis fleksibilitet i prisfastsættelsen. Varmeforsyningsvirksomhedernes budget skal balanceres. Der er en risiko for, at varmeforsyningsvirksomhederne fastsætter deres varmepris på en sådan måde, at varmeforsyningsvirksomhederne ikke vil blive omfattet af pligten til at yde indefrysning til husstande eller virksomheder. Varmeforsyningsvirksomhederne vil kunne fastsætte priserne lavere end det, der er nødvendigt af hensyn til at få dækket de omkostninger, der er forbundet med levering af opvarmet vand, eksempelvis ved at varmeforsyningsvirksomheden budgetterer med lavere forventede omkostninger eller en underdækning.

Prisfastsættelsen på varmeområdet vil kunne indebære, at enkelte husstande og virksomheder vil kunne opnå en ret til indefrysning, selvom husstanden ved varmeforsyningsvirksomhedens efterfølgende opgørelse af den endelige regning for opvarmet vand, ikke ville være berettiget, hvis prisen på varme ved den endelige opgørelse falder under prisloftet. Tilsvarende vil det kunne indebære, at andre husstande og virksomheder ville have været berettiget til indefrysning, hvis den samlede varmepris havde været kendt ved årets start. Det har ikke været muligt at tage højde herfor i den foreslåede indefrysningsordning.

Endelig vil administrative omkostninger, der ikke dækkes af tilsvarende tilskud fra staten eller renteindtægter, som udgangspunkt kunne indregnes som nødvendige omkostninger og dermed hæve varmeprisen for alle varmedistributionsvirksomhedens direkte kunder. Indefrysningsordningen vil derfor også kunne påvirke forbrugere, der ikke selv har bedt om indefrysning, negativt.

Der kræves statsstøttegodkendelse for, at loven kan træde i kraft. Det foreslås derfor, at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter ikrafttrædelsestidspunktet, så det bliver muligt at sætte loven i kraft, når statsstøttegodkendelsen er opnået. I det omfang, at statsstøttegodkendelsen er betinget og dermed kræver ændringer, vil lovforslaget skulle ændres forud for ikrafttræden. Det bemærkes i forlængelse heraf, at loven ikke vil kunne træde i kraft, hvis der ikke opnås statsstøttegodkendelse.

2. Lovforslagets baggrund

Den 23. september 2022 indgik regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Alternativet og Moderaterne aftale om Vinterhjælp. På baggrund af krigen i Ukraine, forsyningssituationen og de meget høje prisstigninger på særligt energi er aftalepartierne enige om, at der er behov for at gennemføre afbødende tiltag. Initiativerne mindsker de økonomiske konsekvenser for borgere og virksomheder på kort sigt og medvirker til omstilling væk fra gas ved at fremrykke konvertering til grøn fjernvarme og varmepumper. På den baggrund er aftalepartierne enige om at gennemføre en række tiltag. For at afbøde de værste konsekvenser af energikrisen skal indsatsen ske under hensyntagen til den grønne omstilling og erhvervslivet. Aftalepartierne er enige om, at regeringen løbende skal observere udviklingen og implementeringen af nye tiltag i vores nabolande og resten af EU på især erhvervsområdet samt orientere aftalepartierne om væsentlige tiltag på energiområdet. Lovforslaget gennemfører en dele af denne aftale.

Hensigten med lovforslaget er at indføre en midlertidig og frivillig indefrysningsordning for udgifter til el, gas og fjernvarme over et loft. Lofterne for el og gas er sat med udgangspunkt i el- og gasspotpriserne for 4. kvartal 2021. Loftet for fjernvarme fastsættes med udgangspunkt i Forsyningstilsynets prisstatistik for januar 2022 for de ti dyreste fjernvarmeselskaber, så husholdninger i de fjernvarmeområder, der har de højeste priser, skærmes mod endnu højere priser.

Ordningen indeholder mulighed for indefrysning i 12 måneder, en afdragspause på et år, med en efterfølgende afdragsperiode på 4 år.

Hensigten med lovforslaget er herudover at indføre en midlertidig og frivillig indefrysningsordning for virksomheder samt kultur- og foreningsliv, der generelt i forhold til energivirksomhederne er registreret ved CVR-nummer. Ordningen for virksomheder bygger på principperne for ordningen rettet mod husstande med mulighed for indefrysning i 12 måneder, en afdragspause på et år med en efterfølgende afdragsperiode på 4 år.

Modsat husstande indføres der lofter over de enkelte virksomheders samlede indefrysning under ordningen dog med undtagelse af boligforeninger m.v., der ikke som udgangspunkt har virksomheder som medlemmer eller lignende. Lofterne er baseret på EU-kommissionens kriserammebestemmelser. Som følge af at nogle virksomheder har et meget stort energiforbrug (de såkaldt energiintensive virksomheder), etableres der to gensidigt udelukkende ordninger. En generel virksomhedsordning og en ordning for energiintensive virksomheder.

Lovforslaget implementerer endvidere dele af Klimaftale om grøn strøm og varme af den 25. juni 2022, hvor partierne aftalte at se på vilkårene for investeringer i - og udrulning af - grøn fjernvarme herunder en række justeringer, som vil fremme udrulning af grøn fjernvarme. Dette lovforslag indeholder den del af aftalen, der giver fjernvarmeselskaberne mulighed for, at over- og underdækning udlignes over en længere periode end i dag.

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Ret til indefrysning på energiregninger

3.1.1. Husstande

3.1.1.1. Gældende ret

Der er ikke gældende regler i sektorlovgivningen om, at energivirksomheder skal yde indefrysning af betaling til husstande med et direkte kundeforhold, når prisen overstiger et prisloft, som omhandlet i dette lovforslag.

Der er således ikke i den gældende lovgivning hjemmel til at stille krav til energivirksomhederne til at skulle yde en sådan indefrysning.

3.1.1.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det fremgår af aftale om Vinterhjælp, at der skal indføres en midlertidig og frivillig indefrysningsordning for udgifter til el, gas og fjernvarme over et loft. Loftet for el og gas er forskellen mellem afregningsprisen for elektricitet, eksklusive afgifter, tariffer og moms og et prisloft på 5,84 kr. pr. m3 for denne pris. Loftet for fjernvarme fastsættes med udgangspunktet i fjernvarmeprisen for januar 2022 for de ti dyreste fjernvarmeselskaber, så husstande i de fjernvarmeområder, der har de højeste priser, skærmes mod endnu højere priser.

På den baggrund foreslås det at indføre en pligt for energivirksomhederne til at skulle yde indefrysning af betaling for energiregningen for de aftagere, der er i et direkte kundeforhold med energivirksomheden. Aftagere med indirekte kundeforhold til energivirksomheden vil således ikke blive omfattet af retten til indefrysning efter denne lov. Når det eksempelvis er en forening, det vil sige en lejer, ejer eller andelshaver, der er kunde hos energivirksomheden, vil det være foreningen, der får adgang til indfrysningsordningen, og ikke den enkelte boligenhed. Boligforeninger vil indgå i ordningen for husholdninger frem for ordningen for virksomheder m.v., hvis de ikke har et CVR-nummer og i øvrigt lever op til definitionen i den foreslåede § 2, nr. 13. Det er op til foreningerne m.v., hvordan ordningen implementeres lokalt.

Ordningen giver mulighed for indefrysning i 12 måneder, en afdragspause på et år med en efterfølgende afdragsperiode på 4 år. Husstande skal ved udløb af det afdragsfrie år beslutte, om de vil tilbagebetale det fulde henstandsbeløb eller indtræde i en 4-årig afdragsordning.

De fastsatte maksimalpriser for el og gas sættes for den rå el- og gaspris, det vil sige uden tariffer, afgifter og moms. Der lægges op til følgende indefrysningsloft for henholdsvis el på 0,80 kr. pr. kWh og gas på 5,84 kr. pr. m3.

Det fremgår af den politiske aftale, at der skal indføres en pligt for varmeforsyningsvirksomheder til at yde indefrysning til husstande, når den samlede varmepris overstiger et prisloft på 1,44 kr./kWh solgt varme.

Med lovforslaget foreslås det derfor at indsætte en bestemmelse om, at en husstand ydes indefrysning for forskellen mellem den samlede pris på opvarmet vand og et prisloft på 1,44 kr./kWh, svarende til 26.000 kr. for et enfamiliehus. Det betyder, at pligten for varmeforsyningsvirksomhed til at yde indefrysning, vil indtræde, når den samlede varmepris svarer til 26.000 kr. for en enfamiliehus, jf. den seneste prisanmeldelse til Forsyningstilsynet.

I praksis fakturerer energivirksomhederne hele energiregningen, men opkræver kun beløbet under loftet fra de husstande, som er tilmeldt indefrysningsordningen. Energivirksomheden er ansvarlig for at opgøre det indefrosne beløb og vil skulle stå for at opkræve og sende rykkere til virksomhederne.

Reagerer husstanden ikke på energivirksomhedens rykkere og opfylder husstanden ikke sin betalingsforpligtelse, udgør det væsentlig misligholdelse, og Erhvervsstyrelsen afkøber samlet de fordringer, som ikke er blevet betalt af husstandene. Dette foreslås reguleret i det samtidigt fremsatte forslag til lov om likviditetslån m.v. i forbindelse med indefrysningsordning for høje energiregninger og til energiintensive virksomheder m.v.

Energivirksomhederne har ret til at opkræve et gebyr for administration af indefrysningen både for husstande og virksomheder. Energivirksomheden kan kun opkræve gebyrer, der modsvarer omkostninger for administration af ordningen. Husstande, der ikke er har anmodet og derfor ikke får indefrysning, kan ikke blive pålagt gebyrbetaling.

Det foreslåede prisloft for husstande er baseret på data fra Forsyningstilsynets prisstatistik for januar 2022, hvor de ti selskaber med højeste totale varmepriser for januar 2022 er udvalgt. Ud fra gennemsnittet af disse ti selskabers varmeomkostninger for et standardhus, delt med varmebehovet for et standardhus på 18,1 MWh, foreslås prisloftet fastsat til 1,44 kr./kWh solgt varme. Det er ministeriets vurdering, at niveauet for prisloftet vil ramme de husstande m.v., der er hårdest ramt af de stigende priser.

Lovforslaget skal ses i sammenhæng med det af erhvervsministeren samtidigt fremsatte forslag til lov om likviditetslån m.v. i forbindelse med indefrysningsordning for høje energiregninger og til energiintensive virksomheder m.v., hvorefter staten garanterer for virksomhedernes indefrosne beløb til husstandene, såfremt de ikke kan betale lånet tilbage. Lån og garanti sikrer, at energivirksomhederne ikke får likviditetsproblemer som følge af, at de skal indefryse en andel af husstandens energiregning. Energivirksomheden betaler lånet (inkl. forrentning) fra staten tilbage i takt med, at husstanden betaler det indefrosne beløb tilbage.

Det forudsættes, som en del af den generelle indefrysningsordning, at varmeforsyningsvirksomhederne får stillet den fornødne likviditet til rådighed fra staten løbende. Dette er nødvendigt af hensyn til virksomhedernes likviditet, da en indefrysning til varmeaftagere, der ydes efter den foreslåede ordning, ikke vil være en nødvendig omkostning i varmeforsyningslovens forstand. Det skyldes, at de virksomheder, der er omfattet af varmeforsyningsloven, alene vil kunne indregne de nødvendige omkostninger i den generelle varmepris, der opkræves hos samtlige af virksomhedens tilsluttede forbrugere efter den tariferingsmodel, som virksomheden har valgt. En ydet indefrysning til husstande og virksomheder, der har anmodet om det, vil ikke være en nødvendig omkostning for varmeforsyningsvirksomhedens øvrige varmeaftagere. Det er således også med ordningen forudsat, at energivirksomheden ikke får et tab.

Det er Forsyningstilsynet, der i en evt. sag om prisfastsættelsen på opvarmet vand vil kunne vurdere og træffe afgørelse om, hvorvidt en omkostning konkret vil kunne indregnes i varmeprisen, jf. § 21, stk. 4, i varmeforsyningsloven. Det drejer sig f.eks. om evt. forskelle i renteindtægter og -udgifter, som varmeforsyningsvirksomheden måtte have i forbindelse med indefrysningsordningen.

Varmeforsyningsvirksomheden vil under indefrysningsordningen fortsat skulle fakturere hussstanden den samlede varmepris, som opgjort efter § 20, stk. 1, i varmeforsyningsloven, og som er anmeldt til Forsyningstilsynet i medfør af § 21, stk. 1, i varmeforsyningsloven. Den samlede pris omfatter både det variable bidrag, det vil sige prisen pr. MWh, og de faste bidrag, herunder moms og afgifter m.v. Varmeforsyningsvirksomhederne fastsætter typisk varmeprisen for et år ad gangen med mulighed for at foretage ændringer henover året mod evt. varsling.

Varmeforsyningsvirksomheden vil skulle inkludere den fakturerede moms ved opgørelsen af momstilsvaret for momsperioden, jf. bekendtgørelse af lov om merværdiafgift § 56 (momsloven).

Varmeprisen er på baggrund af varmeforsyningslovens anmeldelsesregler, jf. § 21, stk. 1, fastsat på baggrund af de budgetterede, forventede omkostninger. Det indebærer, at størrelsen af den indefrysning, der vil kunne ydes, vil være baseret på varmeforsyningsvirksomhedens forventede samlede pris på opvarmet vand på det tidspunkt, hvor loven sættes i kraft. En husstand m.v. vil kunne blive omfattet løbende i indefrysningsperioden, evt. i forbindelse med, at varmeforsyningsvirksomheden måtte ændre sin varmepris hen over varmeåret. Modsat vil en husstand m.v. også falde ud af indefrysningsordningen, hvis varmeforsyningsvirksomheden måtte fastsætte en samlet pris på opvarmet vand under prisloftet.

Reglerne i varmeforsyningsloven giver varmeforsyningsvirksomhederne en vis fleksibilitet i prisfastsættelsen. Virksomhedernes budget skal balanceres. Der er en risiko for, at varmeforsyningsvirksomhederne fastsætter deres varmepris på en sådan måde, at varmeforsyningsvirksomhederne ikke vil blive omfattet af pligten til at yde indefrysning til husstande. Varmeforsyningsvirksomheden vil kunne fastsætte priserne lavere end det, der er nødvendigt af hensyn til at sikre dækning af de omkostninger, der er forbundet med levering af opvarmet vand, eksempelvis ved at varmeforsyningsvirksomheden budgetterer med lavere forventede omkostninger eller underdækning.

Varmeforsyningsvirksomheden opgør ved varmeårets afslutning de faktiske omkostninger for året, hvorved den endelige varmepris for det afsluttede år kendes. Opgørelsen af den endelige varmepris vil kunne indebære, at husstande m.v., der har fået indefrysning, ikke ville have været berettiget hertil, hvis den samlede varmepris havde været kendt ved varmeårets start. Tilsvarende vil det kunne indebære, at andre husstande m.v., ville have været berettiget til indefrysning, hvis den samlede varmepris havde været kendt ved årets start. Dette forhold vil dog ikke ændre på den indefrysning, der allerede er blevet ydet, og som derfor vil kunne fortsætte uændret.

3.1.2. Virksomheder

3.1.2.1 Gældende ret

Der er ikke gældende regler i sektorlovgivningen om, at energivirksomheder skal yde indefrysning af betaling til virksomheder med et direkte kundeforhold, når prisen overstiger et prisloft, som omhandlet i dette lovforslag.

Der er således ikke i den gældende lovgivning hjemmel til at stille krav om, at energivirksomhederne skal yde en sådan indefrysning.

3.1.2.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Energipriserne er steget til historisk høje niveauer, hvilket har øget energiudgifterne for virksomheder.

Virksomheder har - i modsætning til husholdninger - mulighed for helt eller delvist at håndtere de stigende energipriser ved at overvælte de øgede udgifter i de priser, de tager, hos forbrugerne. De stigende energipriser kan dog medføre likviditetsudfordringer i et omfang, der betyder, at virksomheder samt kultur- og foreningsliv midlertidigt eller permanent bliver lukningstruede.

Det foreslås derfor at indføre en midlertidig og frivillig indefrysningsordning for virksomheder samt kultur- og foreningsliv, der er registreret ved CVR-nummer, herunder også selvejende institutioner. Fuldt ud offentligt ejede institutioner får ikke adgang til ordningen.

Ordningen bygger på principperne for ordningen rettet mod husholdningerne jf. ovenfor med mulighed for indefrysning i 12 måneder, en afdragspause på et år og en efterfølgende afdragsperiode på 4 år. Virksomhederne skal ved udløb af det afdragsfrie år beslutte, om de vil tilbagebetale det fulde henstandsbeløb eller indtræde i en 4-årig afdragsordning. Virksomhederne kan også vælge at indfri hele indefrysningen ved udløbet af indefrysningsperioden.

Virksomheder med et direkte kundeforhold til el, gas eller fjernvarmeselskaberne vil have et retskrav på at tilmelde sig ordningen. Aftagere med indirekte kundeforhold til energivirksomheden vil således ikke blive omfattet af retten til indefrysning efter denne lov.

Ministeriet vurderer, at prissignalet ved en indefrysningsordning isoleret set vil være stærkere, end hvis staten kompenserede en del af energiregningen, da virksomhederne fortsat skal betale den fulde pris for deres energiforbrug i sidste ende. Hvis energiprisstigningerne er midlertidige kan ordningen bidrage til at holde hånden under udfordrede virksomheder, der ellers vil være levedygtige, hvis energipriserne falder tilbage til tidligere niveauer.

Lovforslaget skal ses i sammenhæng med det af erhvervsministeren samtidigt fremsatte forslag til lov om likviditetslån m.v. i forbindelse med indefrysningsordning for høje energiregninger og til energiintensive virksomheder m.v., hvorefter staten garanterer for virksomhedernes indefrosne beløb til energivirksomhederne, såfremt virksomhederne ikke kan betale lånet tilbage. Lån og garanti sikrer, at energivirksomhederne ikke får likviditetsproblemer som følge af, at de skal indefryse en andel af virksomhedernes energiregninger. Energivirksomhederne betaler lånet (inkl. forrentning) fra staten tilbage i takt med, at virksomhederne betaler det indefrosne beløb tilbage til energivirksomhederne.

De fastsatte maksimalpriser for el og gas sættes for den rå el- og gaspris, det vil sige uden tariffer, afgifter og moms. Der lægges op til følgende indefrysningsloft for henholdsvis el på 0,80 kr. pr. kWh og gas på 5,84 kr. pr. m3.

For fjernvarme sættes maksimalprisen ift. prisen inkl. afgifter, tariffer og moms m.v. Udgangspunktet vil være fjernvarmeprisen i januar 2022 for de ti dyreste fjernvarmeselskaber.

Også for virksomheder vil Energivirksomhederne få ret til at opkræve et gebyr for administration af indefrysningen. Energivirksomheden kan kun opkræve gebyrer, der modsvarer omkostninger for administration af ordningen. Virksomheder, der ikke har anmodet om det, og derfor ikke får indefrysning, kan ikke blive pålagt gebyrbetaling.

Modsat den foreslåede ordning for husstande lægges der dog op til at sætte loft over de enkelte virksomheders samlede indefrysning under ordningen. Den generelle virksomhedsordning vil derfor have samme betingelser som den tilsvarende ordning for husholdningerne med undtagelse af et indefrysningsloft for el og gas under ét på 15 mio. kr. pr. virksomhed og ét indefrysningsloft for fjernvarme på 3,75 mio. kr. pr. virksomhed.

Som følge af at nogle virksomheder har et meget stort energiforbrug, lægges der også op til i det samtidigt fremsatte forslag til lov om likviditetslån m.v. i forbindelse med indefrysningsordning for høje energiregninger og til energiintensive virksomheder m.v., i stedet for indefrysning, kan optage lån.

Ordningen for energiintensive virksomheder etableres med afsæt i EU-kommissionens kriserammebestemmelser, der bl.a. indebærer, at energiintensive virksomheder defineres som virksomheder, hvor mindst 3 pct. af omsætningen gik til energiforbrug i 2021. Energiintensive virksomheder kan under ordningen opnå lån (svarende til indefrysning) for op til 50 pct. af virksomhedens ekstraudgifter til el og gas, når prisen på hhv. el og gas overstiger det dobbelte af den gennemsnitlige pris i 2021, dog maksimalt 190 mio. kr. Udgifter til fjernvarme omfattes ikke. Grundet ordningens kompleksitet lægges der op til, at ordningen for energiintensive virksomheder administreres af Erhvervsstyrelsen, som efter ansøgning yder lån direkte til virksomhederne. Ordningen beskrives således ikke nærmere i indeværende lovforslag. De to virksomhedsordninger er gensidigt udelukkende.

I praksis fakturerer energivirksomhederne hele energiregningen, men vil kun opkræve beløbet under loftet fra de virksomheder, som er tilmeldt indefrysningsordningen. Energivirksomheden er ansvarlig for at opgøre det indefrosne beløb og vil skulle stå for at opkræve og sende rykkere til virksomhederne.

Reagerer virksomheden ikke på energivirksomhedens rykkere, og opfylder virksomheden ikke sin betalingsforpligtelse, udgør det væsentlig misligholdelse, og Erhvervsstyrelsen afkøber samlet de fordringer, som ikke er blevet betalt af virksomhederne. Dette foreslås reguleret i det af erhvervsministeren samtidigt fremsatte forslag til lov om likviditetslån m.v. i forbindelse med indefrysningsordning for høje energiregninger og til energiintensive virksomheder m.v.

Det fremgår af den politiske aftale, at der skal indføres en pligt for varmeforsyningsvirksomheder til at yde indefrysning til virksomheder, når den samlede varmepris overstiger et prisloft på 1.44 kr./MWh solgt varme, dog maksimalt op til 3,75 mio. kr.

Med lovforslaget foreslås det derfor at indsætte en bestemmelse om, at en virksomhed ydes indefrysning for forskellen mellem den samlede pris på opvarmet vand og et prisloft på 1,44 kr./kWh, svarende til 26.000 kr. for et enfamiliehus, dog maksimalt op til 3,75 mio. kr. Det betyder, at pligten for varmeforsyningsvirksomhed til at yde indefrysning, vil indtræde, når den samlede varmepris svarer til 26.000 kr. for en enfamiliehus, jf. den seneste prisanmeldelse til Forsyningstilsynet.

Det foreslås endvidere, at der indsættes en bestemmelse om, at virksomheden er forpligtet til at holde sig under beløbsgrænsen og give meddelelse til energivirksomheden om ophør af indefrysningsordningen, inden eller senest samtidig med at beløbsgrænsen er nået.

3.2. Indregning af finansieringsudgifter i varmeprisen ved et statsfinansieret lån

3.2.1. Gældende ret

Varmeprisen reguleres i § 20, stk. 1, i varmeforsyningsloven. Prisreguleringen indebærer, at varmepriserne reguleres efter princippet om nødvendige omkostninger. De regulerede varmeforsyningsvirksomheder kan indregne nødvendige udgifter til bl.a. finansieringsudgifter ved fremmedkapital.

En varmeforsyningsvirksomhed kan finansieres ved henholdsvis egenkapital og fremmedkapital.

Omkostninger til finansiering af fremmedkapital omfatter renter og andre sædvanlige finansieringsomkostninger, herunder stiftelsesomkostninger, gebyrer m.v. Disse omkostninger kan indregnes i priserne i det omfang, omkostningerne er nødvendige. Finansiering af fremmedkapital omfatter ikke afdrag på lån i pengeinstitutter m.v. Det er ikke afgørende, hvem finansieringskilden (kreditor) er. Selve afdraget kan ikke indregnes under denne omkostningsart. Varmeforsyningsvirksomhederne får i stedet for likviditet til gældsafviklingen ved indregning af driftsmæssige afskrivninger i varmepriserne i medfør af § 20, stk. 2, i varmeforsyningsloven.

De nærmere regler for afskrivninger er reguleret i afskrivningsbekendtgørelsens §§ 1-4, jf. bekendtgørelse nr. 941 af 4. juli 2017 om indregning af driftsmæssige afskrivninger, henlæggelser til nyinvesteringer og med Energitilsynets tiltræden, forrentning af indskudskapital. Driftsmæssige afskrivninger kan indregnes i priserne på grundlag af den konstaterede anlægssum med fradrag af henlæggelser med indtil 20 procent om året og over en periode på maksimalt 30 år fra idriftsættelsestidspunktet.

Der er forskel på forrentning af fremmedkapital og forrentning af indskudskapital. Forrentning af indskudskapital kan alene indregnes i varmepriserne efter Forsyningstilsynets forudgående godkendelse efter reglerne i § 20, stk. 2, i varmeforsyningsloven, jf. §§ 6-9 i afskrivningsbekendtgørelsen.

3.2.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Ministeriet vurderer, at det er væsentligt for, at den foreslåede indefrysningsordning vil kunne fungere efter hensigten med den politiske aftale, at der ikke vil kunne opstå tvivl om, at finansieringsudgifter ved fremmedkapital også omfatter de finansieringsudgifter, der er forbundet med et statsfinansieret lån. Det skyldes, at indefrysningsordningen, trods likviditetsdækning fra staten til finansiering af den indefrysning, der foreslås ydet til husstande m.v., vil kunne medføre udgifter, der vil skulle kunne indregnes som en nødvendig omkostning i varmeprisen.

I indefrysningsordningen, der foreslås med denne lov, indebærer det konkret, at varmeforsyningsvirksomhederne vil kunne indregne forskellen mellem de finansieringsudgifter, der er forbundet med det statsfinansierede lån, fratrukket den rentebetaling, som varmeforsyningsvirksomhederne modtager fra de husstande m.v., der har fået indefrosset en del af energiregning.

Med lovforslaget foreslås det derfor at præcisere, at finansieringsudgifter ved fremmedkapital også omfatter de finansieringsudgifter, der er forbundet med et statsfinansieret lån.

3.3. Afvikling af varmeforsyningsvirksomheders underdækning eller overdækning

3.3.1. Gældende ret

Varmeprisen reguleres i § 20, stk. 1, i varmeforsyningsloven. Prisreguleringen indebærer, at varmepriserne reguleres efter princippet om nødvendige omkostninger. De regulerede varmeforsyningsvirksomheder kan indregne nødvendige udgifter til energi, andre driftsomkostninger m.v. i varmeprisen.

Virksomheder omfattet af § 20 kan alene indregne de nødvendige omkostninger, der fremgår af § 20, stk. 1. Det er Forsyningstilsynet, der i forbindelse med sit tilsyn med varmepriserne afgør, om de anmeldte udgifter og omkostninger er omfattet af § 20, stk. 1, og kan anses for at være nødvendige og dermed kan indregnes i priserne. Derudover må prisen ikke være urimelig. Dette fremgår af § 21, stk. 4, i varmeforsyningsloven.

Varmeforsyningslovens prisregulering fastlægger, at en varmeforsyningsvirksomheds indtægter via prisen på varme i et år skal dække årets nødvendige omkostninger. Da varmeprisen på baggrund af varmeforsyningslovens anmeldelsesregler, jf. § 21, stk. 1, er fastsat på baggrund af budgetterede priser, vil der som følge heraf normalt kunne opstå henholdsvis en overdækning eller underdækning, når udgifterne og indtægter for et varmeregnskabsår opgøres. Har varmeforsyningsvirksomheden ved årsafslutningen flere realiserede indtægter end realiserede omkostninger, har virksomheden en overdækning. Har varmeforsyningsvirksomheden færre realiserede indtægter end realiserede omkostninger, har virksomheden en underdækning.

Varmeforsyningsloven indeholder ikke regler om, hvordan disse såkaldte driftsmæssige ubalancer skal afvikles. Området er udviklet og fastslået i den administrative praksis ved bl.a. Forsyningstilsynet. Det følger af praksis, at en overdækning som hovedregel skal afvikles ved en nedsættelse af varmepriserne for det år, der følger umiddelbart efter det år, som overdækningen vedrører. En uforholdsmæssig stor overdækning kan efter aftale med Forsyningstilsynet afvikles over en længere periode. En underdækning skal som hovedregel tilsvarende opkræves i varmepriserne for det år, der følger umiddelbart efter det år, som underdækningen vedrører, ved en forhøjelse af prisen.

Energiklagenævnet har taget stilling til, at indregning af en underdækning i varmeprisen skal ske i forholdsvis nær tidsmæssig tilknytning til det regnskabsår, den er opstået i, idet der kan være grænser for, hvor længe efter en underdæknings opståen, at den fortsat kan anses for at afspejle en nødvendig omkostning. Det kræver efter Energiklagenævnets opfattelse gode grunde at anse en underdækning, som ikke er indregnet i det første eller i hvert fald det næstfølgende regnskabsår efter opgørelsen, for fortsat at afspejle en nødvendig omkostning. Energiklagenævnet har hertil bemærket, at dette ligeledes stemmer bedst overens med det forbrugerbeskyttende hensyn i § 20, i varmeforsyningsloven. Der henvises bl.a. til Energiklagenævnets afgørelse af 5. september 2011 i sagen med journalnummer 1021-11-12.

Er en underdækning således ikke indregnet efter praksis eller efter aftale med Forsyningstilsynet, vil det kunne medføre, at varmeforsyningsvirksomheden fortaber retten til at indregne den i sine varmepriser over for varmeaftagerne.

Det tidligere Energitilsynet har udstedt vejledning nr. 9297 af 1. juni 2009 om "Energitilsynets praksis for afvikling af over- eller underdækning". Forsyningstilsynet overtog Energitilsynets opgaver med lov om Forsyningstilsynet pr. den 1. juli 2018.

I medfør af varmeforsyningslovens § 20, stk. 2, er klima-, energi- og forsyningsministeren bemyndiget til at fastsætte nærmere regler om indregning i priserne. Det drejer sig bl.a. om indregning af driftsmæssige afskrivninger i varmeprisen. Bemyndigelsen er anvendt til at fastsætte regler i bekendtgørelse nr. 941 af 4. juli 2017, om indregning af driftsmæssige afskrivninger, henlæggelser til nyinvesteringer og med Energitilsynets tiltræden, forrentning af indskudskapital.

3.3.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Med Klimaaftale om grøn strøm og varme af 25. juni 2022 aftalte partierne at se på vilkårene for investeringer i - og udrulning af - grøn fjernvarme herunder en række justeringer, som vil fremme udrulning af grøn fjernvarme. Partierne aftalte endvidere, at selskaberne gives mulighed for, at over- og underdækning udlignes over en længere periode end i dag.

De stigende energipriser har medført, at varmeforsyningsvirksomhederne vil kunne have behov for at afvikle en underdækning, der er opstået ved varmeårets afslutning, over en længere periode end efter praksis. Tilsvarende vil der kunne være behov for, at en varmeforsyningsvirksomhed kan afvikle en opstået overdækning over en længere periode end efter praksis.

Det er ministeriets vurdering, at der er et behov for at kunne skabe nogle mere fleksible muligheder for afvikling af under- eller overdækninger, navnlig for at afbøde de økonomiske virkninger ved indregning af de stigende energipriser i varmepriserne.

Med lovforslaget foreslås det derfor at udvide den eksisterende bemyndigelse til klima-, energi- og forsyningsministeren i varmeforsyningsloven, således at ministeren også vil kunne fastsætte nærmere regler om varmeforsyningsvirksomhedernes afvikling af overdækninger og underdækninger, herunder perioder og måder for afvikling.

3.4. Varsling fra varmedistributionsvirksomheder af ændringer i priser og betingelser

3.4.1. Gældende ret

De virksomheder, der er omfattet af varmeforsyningslovens prisregulering, er omfattet af en anmeldelsespligt af visse oplysninger til Forsyningstilsynet efter § 21, stk. 1, i varmeforsyningsloven. Anmeldelsespligten indebærer, at bl.a. priser (i lovteksten "tariffer") for ydelser omfattet af § 20, stk. 1, i varmeforsyningsloven, skal anmeldes til Forsyningstilsynet med angivelse af grundlaget herfor efter nærmere regler fastsat af tilsynet. Priser m.v., der ikke er anmeldt, er ugyldige, jf. § 21, stk. 3, i varmeforsyningsloven. Det betyder, at priser m.v. som udgangspunkt ikke vil kunne gøres gældende over for varmeaftagerne, med mindre de er anmeldt til Forsyningstilsynet. En varmeforsyningsvirksomhed kan ændre sine priser m.v. i løbet af et varmeår ved at foretage fornyet anmeldelse til Forsyningstilsynet.

Som udgangspunkt kan varmeforsyningsvirksomheden gøre priser, leveringsbetingelser m.v., herunder også ændrede priser m.v., gældende over for varmeaftagerne fra tidspunktet for anmeldelse til Forsyningstilsynet.

Varmeforsyningsloven indeholder ikke regler om, at varmedistributionsvirksomhederne skal varsle deres varmeaftagere ved ændringer i tariffer og betingelser på fjernvarme. Varslingsreglerne er således udviklet og fastslået i administrativ praksis ved Forsyningstilsynet.

Forsyningstilsynet har i marts 2022 udstedt "Vejledning om varslingsreglerne efter varmeforsyningsloven - særligt med henblik på væsentlige prisstigninger". Det fremgår bl.a. heraf, at varslingen af væsentlige prisændringer bør ske tre måneder før prisstigningens ikrafttræden. I konkrete sager, hvor der ikke er varslet korrekt, vil konsekvensen ved den manglende varsling være, at varmeforsyningsvirksomheden skal efterregulere den ulovlige opkrævede prisstigning i varmeforsyningsvirksomhedens fremtidige varmepriser, jf. varmeforsyningslovens § 21, stk. 4.

3.4.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

De stigende energipriser har vist et behov for, at varmedistributionsvirksomhederne kan opkræve de højere varmepriser, som brændselspriserne giver anledning til, på et tidligere tidspunkt end efter den varsling, der følger af praksis, af hensyn til virksomhedernes økonomi. Det skyldes, at i den periode, hvor omkostninger til eksempelvis brændsel ikke dækkes fuldt ud ved varmeaftagernes betaling for varme, vil virksomheden skulle finansiere omkostningen på anden vis. Det kan være ved et træk på virksomhedens kassekredit. Et øget træk på kassekreditten indebærer en øget renteudgift, som på et senere tidspunkt vil skulle dækkes af samtlige varmeaftagere ved en efterfølgende pris på fjernvarme.

Det er ministeriets vurdering, at det er hensigtsmæssigt at kunne fastsætte regler om varsling i forbindelse med væsentlige ændringer i pris og leveringsbetingelser.

Det gælder f.eks. i forbindelse med den indeværende energikrise, men er ikke begrænset hertil.

Med lovforslaget foreslås det derfor at indsætte en bemyndigelse for klima-, energi- og forsyningsministeren i varmeforsyningsloven til at kunne fastsætte nærmere regler om, hvornår en varmedistributionsvirksomhed skal varsle deres forbrugere, og på hvilken måde.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

4.1 Økonomiske eller implementeringsmæssige konsekvenser

Lovforslaget vil have økonomiske konsekvenser for det offentlige i form af afledte administrative omkostninger. Der henvises til erhvervsministerens lovforslag om likviditetslån m.v. i forbindelse med indefrysningsordning for høje energiregninger og til energiintensive virksomheder m.v. i forhold til en nærmere beskrivelse af de offentlige økonomiske konsekvenser.

Der tages forbehold for, at udviklingen i varmeforsyningsvirksomhedernes omkostninger, f.eks. som følge af kommende europæiske tiltag på energi- og forsyningsområdet, vil kunne have stor betydning for hvor mange husstande og virksomheder, der aftager fjernvarme, der omfattes af indefrysningsordningen, hvilket kan have betydning for de økonomiske konsekvenser for det offentlige.

Derudover vil lovforslaget kunne medføre merudgifter på Justitsministeriets område. De eventuelle merudgifter er på nuværende tidspunkt uafklaret, men de forventes at være i et mindre omfang, som vil kunne håndteres inden for de eksisterende økonomiske rammer.

4.2. Digitaliseringsklar lovgivning

Lovforslaget er udarbejdet med løbende inddragelse af energivirksomhederne med henblik på at sikre, at den i lovforslaget foreslåede ordning indrettes så administrerbart som muligt.

Dialog med energivirksomhederne vil fortsætte i forbindelse med den nærmere udmøntning af ordningen.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget må forventes at have væsentlige erhvervsøkonomiske konsekvenser. Grundet den hastende karakter opgøres disse dog ikke inden høring og fremsættelse men hurtigst muligt herefter, jf. Vejledning om erhvervsøkonomiske konsekvensvurderinger.

Det bemærkes, at energivirksomheder vil kunne opkræve gebyrer for administration af ordningen. Endvidere afsættes der en ramme til administration på 50 mio. kr. i 2022, 180 mio. kr. i 2023 og 100 mio. kr. årligt i 2024-2028, herunder administrativ bistand til små fjernvarmeselskaber. Der afsættes en samlet ramme med henblik på efterfølgende udmøntning hurtigst muligt, når udgifterne forbundet hermed er nærmere konsolideret.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget skønnes at have ubetydelige/begrænsede administrative konsekvenser for borgerne. Det skyldes, at borgerne vil skulle anmode deres energivirksomheder om indefrysning. Der er ikke hensigten med dette lovforslag at fastsætte nærmere regler for, på hvilken måde borgerne vil skulle anmode energivirksomheden om indefrysning.

Det bemærkes i forlængelse heraf, at i det tilfælde, hvor det er en boligforening, det vil sige en lejer-, ejer- eller andelsforening, der er kunde hos energivirksomheden, vil det være foreningen, der får adgang til indfrysningsordningen, og ikke den enkelte boligenhed. Det er op til foreningerne m.v., hvordan ordningen implementeres lokalt, hvilket kan medføre en række administrative konsekvenser for borgerne i form af generalforsamlinger m.v.

7. Klimamæssige konsekvenser

Forslaget kan have klimamæssige konsekvenser. Grundet den hastende karakter opgøres disse dog ikke inden høring og fremsættelse men hurtigst muligt herefter.

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Forslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser.

9. Forholdet til EU-retten

Elmarkedsdirektivet og gasmarkedsdirektivet tildeler forbrugerne på detailmarkedet en række grundlæggende rettigheder. Det vedrører bl.a. forbrugerens ret til en kontrakt, krav til indholdet af kontrakten, fakturaer og faktureringsoplysninger, varsling af pris- og vilkårsændringer, betalingsmetoder og retten til leverandørskifte. Disse rettigheder er indarbejdet i dansk ret ved lov om elforsyning, lov om gasforsyning samt bekendtgørelser udstedt i medfør heraf.

Den foreslåede indefrysningsordning er udarbejdet under hensyn til, at forbrugerne fortsat skal have disse grundlæggende rettigheder, såfremt de benytter ordningen. En forbruger kan således hverken direkte eller indirekte begrænses i at gennemføre et leverandørskifte som følge af, at forbrugeren har benyttet sig af indefrysningsordningen. Som følge heraf vil et leverandørskifte eller en flytning ikke have nogen konsekvens for indefrysningen hos den hidtidige leverandør.

Det foreslås med loven at indføre en ordning, som giver mulighed for, at energivirksomheder efter anmodning kan yde indefrysning til en husstand, boligforening, virksomhed eller en selvejende institution med betaling for den del af energiregningen, der overstiger et prisloft.

Det er vurderingen, at både indefrysningsordningen og ordningen vedr. likviditetslån til energiintensive virksomheder vil indebære statsstøtte i TEUF´s artikel 107, stk. 1's forstand, og derfor skal notificeres og godkendes af Europa-Kommissionen inden for rammerne af EU´s statsstøtteregler, forinden ordningen kan træde i kraft.

En godkendelse kan være betinget af særlige krav til visse sektorer, f.eks. fiskeri- og landbrugssektoren, da disse erhverv oftest vil være omfattet af særlige EU-retlige statsstøtteregler.

Alle virksomheder, der regelmæssigt behandler personoplysninger, er omfattet af den europæiske persondataforordning (GDPR). Virksomheder, der er omfattet af indefrysningsordningen, er derfor omfattet af GDPR, og det forudsættes, at virksomhederne i deres databehandling i relation til indefrysningsordningen, i nærværende lovforslag, til enhver tid overholder de forpligtelser, de har i henhold til GDPR.

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 23. september 2022 til den 26. september 2022 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatrådet - Advokatsamfundet, Akademikerne, Akademisk Arkitektforening, Affald Plus, AffaldVarme Aarhus, Aluminium Danmark, Ankenævnet på Energiområdet, Andel, Antenneforeningen Vejen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdstilsynet, ARI (Affald- og ressourceindustrien under DI), Asfaltindustrien, BAT-kartellet, Better Energy, Billund Vand A/S, Biobrændselsforeningen, Biofos A/S, Blik- og Rørarbejderforbundet, Borger, Brancheforeningen Dansk Luftfart, Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme, Brancheforeningen for Husstandsvindmøller, Brancheforeningen for Skov, Have og Park-Forretninger, Brancheforeningen for Små- og Mellemstore Vindmøller, Brintbranchen, Brunata, Bryggeriforeningen, Bornholms Energi og Forsyning (BEOF), Bopa Law, Business Danmark, Bygge-, Anlægs- og Trækartellet (BATT-kartellet), Byggecentrum, Bygningssagkyndige & Energikonsulenter, Bærebro A/S, Byggeskadefonden, C4 - Carbon Capture Cluster Copenhagen, Crossbridge Energy, Fredericia, Center for Electric Power and Energy (DTU), CEPOS, Cerius, Cevea, Clean Energy Invest ApS, Center for Electric Power and Energy (DTU), CTR, CO-industri, Concito, COWI, Copenhagen Infrastructure Partners, Copenhagen Merchants, ADB (Association Dansk Biobrændsel), DAKOFA, Dana Petroleum, DANAK (Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond), DANICA RESOURCES APS, Danske halmleverandører, Danmarks Almene Boliger (BL), Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Frie Autocampere, Danmarks Jordbrugsforskning, Danmarks Jægerforbund, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Rederiforening, Danmarks Skibskredit, Danmarks Vindmølleforening, Danmarks Tekniske Universitet (DTU), Danoil Exploration A/S, Dansk Affaldsforening, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Biotek, Dansk Byggeri, Danske Bygningscenter, Dansk Center for Lys, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Facilities Management (DFM), Dansk Fjernvarme, Dansk Gartneri, Dansk Gas Forening, Dansk Gasteknisk Center (DGC), Dansk Industri, Dansk Landbrugsrådgivning, Dansk Maskinhandlerforening, Dansk Metal, Dansk Methanolforening, Dansk Miljøteknologi, Dansk Ornitologisk Forening, Dansk Producentansvarssystem, Dansk Retursystem A/S, Dansk Shell A/S, Dansk Skovforening, Dansk Solcelleforening, Dansk Solkraft, Dansk Standard, Dansk Told- og Skatteforbund, Dansk Transport og Logistik (DLTL), Dansk Varefakta Nævn, Danske Advokater, Danske Annoncører og Markedsførere, Danske Arkitektvirksomheder, DANSKE ARK, Danske Commodities A/S, Danske Energiforbrugere (DENFO), Danske Havne, Danske Maritime, Danske Mediedistributører, Danske Regioner, Danske Tegl, Danske Udlejere, DANVA (Dansk Vand- og Spildevandsforening), DANVAK, Datatilsynet, DCC Energi Naturgas, Decentral Energi, De frie Energiselskaber, DELTA Dansk Elektronik, DENFO, Danske Energiforbrugere, Rådet for grøn omstilling, DI, DKCPC, Dommerfuldmægtigforeningen, Drivkraft Danmark, DTU - Institut for Vindenergi, DTU - Myndighedsbetjening, EA Energianalyse, E. ON Danmark A/S, EmballageIndustrien, Energi Danmark, Energi Fyn, Energiforum Danmark, Energiklagenævnet, Energinet, Energisammenslutningen, Energi- og Bygningsrådgivning A/S (EBAS), Energycluster, Energisystemer ApS, Energitjenesten, Eniig - nu Norlys, Enyday, Equinor, Erhvervsflyvningens Sammenslutning (ES-DAA), EUROPEAN GREEN CITIES, European Energy , Eurowind Energy A/S, Evida, Everfuel, EWE Energie AG, EBO Consult A/S, Fagligt Fælles Forbund (3F), FDO, FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation, Finans og Leasing, Finansforbundet, Finansrådet, Realkreditforeningen og Realkreditrådet - FinansDanmark, Fjernvarme Fyn, Fonden Kraka, Forbrugerrådet Tænk, Forenede Danske El-bilister (FDEL), Foreningen af Danske Skatteankenævn, Foreningen af fabrikanter og importører af elektriske belysningsarmaturer, (FABA), Foreningen af fabrikanter og importører af elektriske husholdningsapparater (FEHA), Foreningen Biogasbranchen, Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI), Foreningen Danske Kraftvarmeværker, Foreningen for Platformsøkonomi i Danmark (FPD), Foreningen Danske Revisorer, Foreningen for Slutbrugere af Energi, Fors A/S, Forsikring & Pension, Forsikringsmæglerforeningen, Forsyningstilsynet, Fredericia Spildevand A/S, Frederiksberg Forsyning, Frederiksberg Kommune, Frie Funktionærer, FSE, FSR Danske revisorer, GAFSAM, Gaz-system, GRAKOM, Greenpeace, GreenTech Advisor, Gentofte og Gladsaxe Fjernvarme, Green Power Denmark , GTS (Godkendt Teknologisk service), Havarikommissionen for Offshore Olie- og Gasaktiviteter, Havarikommissionen, Hess Denmark ApS, HK-Kommunal, HK-Privat, HOFOR A/S, HOFOR Fjernkøling A/S, HOFOR Vind A/S, HOFOR el og varme, HORESTA, SMV danmark, H2 Energy Esbjerg , Hulgaard advokater, IBIS, Ingeniørforeningen i Danmark (IDA), Institut for produktudvikling (IPU), Intelligent Energi, Ineos Danmark, Investering Danmark, IT-Branchen , Justitia, Kjærgaard A/S, KlimaEnergi A/S, Kommunernes Landsforening, Kooperationen (Den Kooperative arbejdsgiver- og interesseorganisation i, Danmark), Kraka, Kræftens Bekæmpelse, Københavns Kommune - Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune - Økonomiforvaltningen, Københavns Kulturcenter, Københavns Universitet, Landbrug & Fødevarer, Landsbyggefonden, Landsforeningen af Solcelleejere, Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug, Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller, Landsforeningen Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede, LCA Center, Lederne Søfart, Ledernes Hovedorganisation, Lokale Pengeinstitutter, Lundsby Biogas, MOE Rådgivende ingeniører, Mellemfolkeligt Samvirke, Metalemballagegruppen, Middelgrundens Vindmøllelaug , Mineralolie Brancheforeningen, Mærsk Drilling, Maabjerg Energy Center - MEC, Nasdaq OMX Copenhagen A/S, Nationalbanken, Nationalt Center for Miljø og Energi, NEAS Energy A/S, NGF Nature Energy - Muligvis ændres til bare Nature Energy, N1 A/S, NetVarme, Niras, NOAH Energi og Klima, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, Nordisk Energirådgivning ApS, Noreco, Norlys, NRGi Renewables A/S, Nærbutikkernes landsforening, Nævnenes Hus, Olie Gas Danmark, Otto Kjær, Oxfam IBIS, Partnerskabet for Bølgekraft, Planenergi, Plan og Projekt, Plesner Advokatpartnerselskab, Plastindustrien, Procesindustrien, Radius Elnet A/S, Ranbøll, Rejsearbejdere.dk, Rejsearrangører i Danmark, Ren Energi Oplysning (REO), Regstrup Natur og miljøforening, Restaurationsbranchen.dk, Rådet for Bæredygtig Trafik, SEAS-NVE, SEGES, Serviceforbundet, Siemens Gamesa, SKAD - Autoskade- og Køretøjsopbyggerbranchen i Danmark, SMVdanmark, Solar Lightning Consultants ApS , Solaropti, Spirit Energy, Spyker Energy ApS, SRF Skattefaglig Forening, Statens ByggeforskningsInstitut, Syd Energi (SE), Synergi, Substain, TEKNIQ Arbejdsgiverne, Teknologisk Institut, Total S. A., T-REGS, TREFOR/EWII, Varmepumpefabrikantforeningen, Vattenfall A/S, Vedvarende Energi, Vejle Spildevand, VELTEK - VVS- og El-Tekniske Leverandørers Brancheforening, Verdens Skove, VEKS, VELTEK, Verdo Randers, Vestforbrænding, Vestas Wind systems A/S, Vindenergi Danmark, Vin og Spiritus Organisationen i Danmark, Vindmølleindustrien, VisitDenmark, Neptune Energy Denmark ApS, Wind Denmark, Wind Estate A/S, Wintershall Nordszee B. V., WWF Verdensnaturfonden, Ældre Sagen, Økologisk Landsforening, Ørsted, Aalborg Portland A/S, Aalborg Energikoncern, Aalborg Universitet, Aarhus Universitet, 92-Gruppen.

Den korte høringsperiode er begrundet i hensynet til at opfylde den politiske aftale, hvor det fremgår, at aftalepartierne er enige om, at lovbehandlingen skal ske ved hastebehandling før Folketingets åbning 4. oktober 2022. For at opnå dette er det nødvendigt, at lovforslaget fremsættes og vedtages så tidligt som muligt, således, at energivirksomhederne kan yde indefrysning af betaling af den fulde energiregning.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Det foreslås i § 1, at loven har til formål at sikre husstande og virksomheder i Danmark forudsigelighed og tryghed i en periode med høje og uforudsigelige energipriser i hele Europa ved at give mulighed for at indefryse en del af energiregningen til et senere tidspunkt.

Formålet med den foreslåede formålsbestemmelse er at sætte rammen for udmøntningen af den politiske aftale om Vinterhjælp mellem regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det konservative Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Alternativet og Moderaterne af den 23. september 2022. Målet med indefrysningsordningen er, at den enkelte husstand og virksomhed skal kunne bede sin energivirksomhed om at få indefrosset den del af energiregningen, som ligger over et fastsat prisloft.

Til § 2

I § 2 foreslås definitioner for en række af de begreber, som anvendes i den foreslåede lov.

Den foreslåede bestemmelse har til formål at ensrette sprogbrug i indefrysningsordningen på tværs af sektorlovene, hvor det er muligt. Det er ikke hensigten derudover at indføre nye definitioner til anvendelse i sektorlovene generelt.

Det foreslås i § 2, nr. 1, at der ved energivirksomhed forstås elhandelsvirksomhed, gasleverandør og varmeforsyningsvirksomhed.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der med energivirksomheder i denne lov samlet henvises til elhandelsvirksomheder, gasleverandører og varmeforsyningsvirksomheder.

Det foreslås i § 2, nr. 2, at der ved elhandelsvirksomhed forstås virksomhed, der sælger elektricitet til eller køber elektricitet af den, der omfattes af et aftagenummer, eller virksomhed, der sælger elektricitet på engrosmarkedet, og som er registreret i Datahub.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at definitionen af en elhandelsvirksomhed ensrettes med lov om elforsyning § 5, nr. 12. Den vil endvidere medføre, at det i definitionen af en elhandelsvirksomhed fremgår, at det efter lov om elforsyning § 72, stk. 1, er et krav, at en elhandelsvirksomhed er registreret som bruger i Datahub i henhold til vilkår fastsat af Energinet i medfør af lov om elforsyning § 31, stk. 2, for at elhandelsvirksomheden kan varetage sine opgaver efter lov om elforsyning § 72, stk. 2-5 og §§ 72 b-72 d.

Det foreslås i § 2, nr. 3, at der ved en gasleverandør forstås enhver fysisk eller juridisk person, der varetager forsyning med gas.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at begrebet gasleverandør i lovforslaget anvendes i overensstemmelse med begrebet i lov om gasforsyning, jf. § 6, nr. 11. Begrebet foreslås anvendt i loven for bestemmelser, der særligt vedrører gasområdet.

Det foreslås i § 2, nr. 4, at der ved en varmeforsyningsvirksomhed forstås virksomhed omfattet af § 20, stk. 1, i lov om varmeforsyning, der leverer opvarmet vand til en husstand eller en virksomhed.

Bestemmelsen i § 20, stk. 1, i varmeforsyningsloven, indeholder en ikke udtømmende opregning af de varmeforsyningsvirksomheder, der er omfattet af prisbestemmelserne. Prisbestemmelserne finder anvendelse på levering af bl.a. opvarmet vand til det indenlandske marked med det formål at levere energi til bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand (rumvarmeformål).

Den foreslåede bestemmelse vil således medføre, at der i loven ved anvendelsen af begrebet varmeforsyningsvirksomhed skal forstås en virksomhed, der er omfattet af § 20, stk. 1, som leverer opvarmet vand til en husstand eller en virksomhed.

Det foreslås i § 2, nr. 5, at der ved en elkunde skal forstås en fysisk eller juridisk person, der råder over et aftagenummer.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at definitionen af en elkunde ensrettes med definitionen i lov om elforsyning § 5, nr. 13, i lov om elforsyning.

Bestemmelsen vil således medføre, at en elkunde defineres i overensstemmelse med den definition af elkunde, der følger af lov om elforsyning. Begrebet foreslås anvendt i loven for bestemmelser, der særligt vedrører elområdet.

Det foreslås i § 2, nr. 6, at der ved gaskunde skal forstås en fysisk eller juridisk person, som køber gas med henblik på videresalg eller til eget forbrug.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en gaskunde vil skulle forstås i overensstemmelse med den definition af gaskunde, der følger af § 6, nr. 14, i lov om gasforsyning. Begrebet foreslås anvendt i loven for bestemmelser, der særligt vedrører gasområdet.

Det foreslås i § 2, nr. 7, at der ved energi forstås el, gas samt opvarmet vand.

Bestemmelsen vil medføre, at der i loven ved anvendelsen af begrebet energi vil skulle forstås henholdsvis elektricitet, gas og opvarmet vand, sådan som de ligeledes foreslås defineret i loven.

Det foreslås i § 2, nr. 8, at der ved gas skal forstås naturgas og gas fra vedvarende energikilder, der teknisk og sikkert kan injiceres og transporteres gennem gassystemet.

Bestemmelsen vil indebære en afgrænsning af de typer af gas, der vil være omfattet af loven. Afgrænsningen vil indebære, at gas, der transporteres gennem det sammenkoblede gassystem, vil være omfattet af lovforslaget, jf. lov om gasforsyning § 6, nr. 23.

Det foreslås i § 2, nr. 9, at der ved opvarmet vand skal forstås opvarmet vand, der er omfattet af § 20, stk. 1, i lov om varmeforsyning, til brug for bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at alene opvarmet vand efter § 20, stk. 1, i varmeforsyningsloven vil være omfattet. De øvrige ydelser, der fremgår af bestemmelsen i § 20, stk. 1, i varmeforsyningsloven, det vil sige damp eller gas bortset fra naturgas, foreslås ikke omfattet af denne lov.

Det foreslås i § 2, nr. 10, at der ved indefrysning skal forstås en udskydelse af betaling for den del af energiregningen, der overstiger prisloftet.

Den foreslåede definition foreslås anvendt generelt i loven for udskydelse af betaling for såvel el, gas og opvarmet vand, når priserne på disse ydelser overstiger det prisloft, der foreslås fastsat med denne lov.

Det foreslås i § 2, nr. 11, at der ved indefrysningsperiode skal forstås en periode på op til 12 måneder regnet fra tidspunktet fra ikrafttræden, jf. forslaget til stk. 2.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en husstand eller en virksomhed vil kunne få en indefrysningsperiode på op til 12 måneder. Indefrysningsperioden foreslås at blive regnet fra tidspunktet for, at ministeren sætter indefrysningsordningen i kraft for den enkelte forsyningsform, herunder henholdsvis el, gas og varme.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i stk. 2.

Det foreslås i § 2, nr. 12, at der ved energiregning skal forstås en faktura til en husstand eller en virksomhed.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der ved energiregning skal forstås faktura fra en energivirksomhed til både en husstand og virksomhed for henholdsvis el, gas og opvarmet vand.

Det foreslås i § 2, nr. 13, at en husstand defineres som en eller flere personer, der bor på samme adresse eller en ejer-, andels- eller lejeboligforening uden CVR-nummer.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at der ved husstande vil skulle forstås som en eller flere personer, der bor på samme adresse eller en ejer-, andels- eller lejeboligforening uden CVR-nummer.

Definitionen på en husstand vil være forskellig afhængig af, om der er tale om en husstand på el-, gas- eller varmeforsyningsområdet.

Det foreslås i § 2, nr. 13, litra a), at der ved husstand forstås en elkunde, der køber elektricitet til eget eller hovedsagelig til eget husholdningsforbrug, eller en elkunde, der aftager elektricitet på vegne af en eller flere beboelsesenheder, der ikke råder over et aftagenummer.

Det første led af den foreslåede bestemmelse medfører, at definitionen af en husstand inden for elforsyningsområdet i forslaget til § 2, nr. 13, er den samme som definitionen af en husholdningsforbruger i § 5, nr. 19, i lov om elforsyning.

Det andet led af bestemmelsen medfører, at det er elhandelsvirksomhedens direkte kunder, der er omfattet af definitionen. Når det eksempelvis er en ejerforening, andelsforening m.v., der er kunde hos elhandelsvirksomheden, er det denne forening, der får adgang til ordningen, og ikke den enkelte lejlighedsejer, lejer eller andelshaver. Det samme gør sig gældende for boligforeninger med lejere. Tilsvarende vil også kunne gøre sig gældende for kollegier. Bestemmelsen tager højde for, at det ikke er alle beboelsesenheder, der råder over eget aftagenummer. Sådanne beboelsesenheder vil normalt have en bimåler tilknyttet deres beboelsesenhed, der viser beboelsesenhedens forbrug. Denne bimåler er tilsluttet hovedmåleren bag ved det kollektive net. Hovedmåleren har det aftagenummer, hvorpå der er en aftale om levering af elektricitet med en elhandelsvirksomhed.

Det foreslås i § 2, nr. 13, litra b), at der ved husstand forstås en fysisk eller juridisk person, der køber gas til eget forbrug, eller en fysisk eller juridisk person, der aftager gas på vegne af en eller flere beboelsesenheder, der ikke råder over et aftagenummer.

Den foreslåede definition af en husstand på gasforsyningsområdet vil medføre, at en husstand dels vil omfatte en klassisk forbruger, dvs. en fysisk person, der køber gas til eget forbrug, jf. § 6, nr. 7, i lov om gasforsyning, og dels vil omfatte f.eks. en boligforening, ejerforening eller lignende, som står i et direkte kundeforhold til gasleverandøren, og som har den hovedmåler, der er knyttet til leveringaftalen. Bestemmelsen tager højde for, at det ikke er alle husstande, der råder over eget aftagenummer.

Det foreslås i § 2, nr. 13, litra c), at der ved husstand forstås en fysisk eller juridisk person, der køber opvarmet vand til egen slutanvendelse, og som varmeforsyningsvirksomheden har indgået et direkte kundeforhold med.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en husstand vil skulle forstås som den varmeaftager, der står i et direkte kundeforhold til en varmeforsyningsvirksomhed. Ved direkte kundeforhold forstås, at varmeaftageren afregner direkte med varmeforsyningsvirksomheden, uanset at varmeaftageren er ejer, lejer eller andelshaver. Bestemmelsen i § 20, stk. 6, i varmeforsyningsloven, regulerer etablering af direkte kundeforhold.

Den foreslåede bestemmelse i § 2, nr. 13, medfører således en samlet betegnelse for husstande på tværs af de tre sektorlove.

Det foreslås i § 2, nr. 14, at der ved virksomheder forstås en erhvervsdrivende virksomhed eller en forening, som er i direkte kundeforhold til en energivirksomhed.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at de virksomheder, der vil kunne få indefrosset en del af deres energiregning, vil være de virksomheder, som har et direkte kundeforhold til energivirksomheden. Ved virksomheder forstås også kultur- og foreningsliv og selvejende institutioner. Ved virksomheder forstås også ejer-, andels- eller lejeboligforening, der er registreret med et CVR-nummer. Betegnelsen omfatter ikke fuldt ud offentligt ejede institutioner.

Det betyder f.eks., at en lokal fodboldklub, som er en del af kultur- og foreningslivet, vil være omfattet af ordningen. Samtidig betyder det, at en selvejende institution, f.eks. et bosted for udsatte unge, også vil være omfattet af ordningen. Hensigten er desuden, at kollegier også er omfattet af ordningen forudsat, at disse er registreret med CVR-nummer.

Det foreslås i § 2, nr. 14, litra a), at der ved en virksomhed på elområdet vil skulle forstås en juridisk person, der råder over et eller flere aftagenumre.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at definitionen af en virksomhed inden for elforsyningsområdet i forslaget til § 2, nr. 14, knyttes til definitionen af en elkunde i § 5, nr. 13, i lov om elforsyning, sådan at en virksomhed er en eller flere elkunder, der råder over et aftagenummer.

Det foreslås i § 2, nr. 14, litra b), at der ved en virksomhed på gasområdet vil skulle forstås en juridisk person, der køber gas til eget forbrug.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at virksomheder på gasområdet, som kan bruge indefrysningsordningen, er cvr-registrerede virksomheder, der køber og bruger gas til deres eget forbrug.

Det foreslås i § 2, nr. 14, litra c), at der ved en virksomhed på varmeområdet vil skulle forstås en juridisk person, der køber opvarmet vand til egen slutanvendelse.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en virksomhed vil skulle forstås som den varmeaftager, der står i et direkte kundeforhold til varmeforsyningsvirksomheden.

Ved direkte kundeforhold forstås, at varmeaftageren afregner direkte med varmeforsyningsvirksomheden. Bestemmelsen i § 20, stk. 6, i varmeforsyningsloven, regulerer etablering af direkte kundeforhold.

Den foreslåede bestemmelse i § 2, nr. 14, medfører således en samlet betegnelse for virksomheder på tværs af de tre sektorlove.

Det foreslås i § 2, nr. 15, at der ved et prisloft vil skulle forstås den maksimale pris på energi, som en energivirksomhed kan opkræve hos en husstand eller en virksomhed, der har anmodet om indefrysning.

Det foreslås i § 2, stk. 2, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om fra hvilket tidspunkt indefrysningsperioden påbegyndes for henholdsvis el, gas og varme.

Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget i § 24, hvorefter klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte tidspunktet for lovens ikrafttræden. Der henvises til bemærkningerne til § 24 nedenfor.

Det skal også ses i sammenhæng med, at det fremgår af den politiske aftale, at der fortsat pågår dialog med energivirksomhederne om, hvordan modellen konkret kan implementeres. Samtidig bemærkes, at de energivirksomheder, som pålægges at yde indefrysning med den foreslåede ordning, udgøres af en række forskelligartede virksomheder, som vurderes at have en meget varierende grad af størrelse, soliditet og administrationsgrundlag. Det kan derfor være nødvendigt, at indefrysningsperioden påbegyndes på forskellige tidspunkter for de forskellige forsyningsformer.

Forslaget indebærer således, at ministeren kan fastsætte administrative regler om, hvornår indefrysningsordningen påbegyndes for henholdsvis el, gas og varme.

Til § 3

Det foreslås i § 3, stk. 1, 1. pkt., at en husstand efter anmodning har ret til indefrysning.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at give den enkelte husstand et retskrav på indefrysning på den del af den samlede energiregning, der overstiger det fastsatte prisloft som foreslået i lovforslagets § 5, stk. 1, § 7 og § 9. Det indebærer, at energivirksomheden vil være forpligtet til at yde indefrysning for den del af den samlede energiregning, der overstiger det foreslåede prisloft i lovforslagets § 5, stk. 1, § 7 og § 9, efter anmodning fra en husstand. Hensigten er, at ordningen er frivillig for den enkelte husstand. Det betyder, at den enkelte husstand vil skulle kontakte sin energivirksomhed og anmode om at blive omfattet af indefrysningsordningen.

For bolig-, andels- og ejerforeninger, som er omfattet af husstandsordningen, og hvor den enkelte beboer ikke er i et direkte kundeforhold med energivirksomheden, vil forslaget medføre, at det vil være foreningen, der samlet vil skulle anmode om indefrysning hos energivirksomheden. Det vil f.eks. indebære, at der i en andelsboligforening, hvor foreningen samlet set ikke ønsker at anmode om indefrysning, vil kunne være andelshavere, der ønsker indefrysning, men som ikke vil kunne få det. Omvendt vil der også kunne være andelshavere, der ikke ønsker at få indefrysning, men som vil få det, da den samlede andelsforening ønsker at blive omfattet af indefrysningsordningen. Tilsvarende vil kunne ske i boligforeninger og ejerforeninger, hvor der ikke er etableret et direkte kundeforhold til den enkelte beboer.

For definition af indefrysning, energivirksomhed og prisloft henvises til lovforslagets § 2.

Det foreslås i § 3, stk. 1, 2. pkt., at energivirksomheden yder indefrysning for de energiregninger, der er udstedt eller har forfaldsdato inden for indefrysningsperioden.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at tydeliggøre, for hvilke energiregninger, der vil kunne ydes indefrysning.

Forslaget vil indebære, at husstande vil kunne anmode om indefrysning for energiregninger, der enten er udsendt eller har forfaldsdato inden for indefrysningsperioden. Det vil sige, at f.eks. en elkunde, som har modtaget en høj energiregning inden lovens ikrafttræden, men som først har forfaldsdato efter lovens ikrafttræden, vil have ret til indefrysning for den del af energiregningen, der ligger ud over det foreslåede prisloft.

Energivirksomhederne, som pålægges at yde indefrysning, udgøres af en række forskelligartede virksomheder, som vurderes at have en meget varierende grad af størrelse, soliditet og administrationsgrundlag. Det forventes derfor, at særligt de mindre energivirksomheder vil have udfordringer med at yde indefrysning fra lovens ikrafttrædelse. Det skyldes, at der med forslaget om indefrysningsordningen vil være behov for at udvikle it-systemer, administrationsgrundlag m.v., i den enkelte energivirksomhed, som kan medføre ventetid for den enkelte husstand.

Forslaget vil indebære, at husstanden vil have ret til indefrysning for de nævnte energiregninger, selvom it-systemer m.v. ikke måtte være færdigudviklet.

Forslaget ændrer ikke ved energivirksomhedens pligt til efter de almindelige regler at afregne moms og afgifter til staten af hele energiforbruget.

Det foreslås i § 3, stk. 2, at energivirksomheder skal orientere husstande generelt om muligheden for indefrysning.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at sikre, at husstande får oplysninger om muligheden for at få indefrysning.

For definitionen af indefrysning, energivirksomhed, husstande, energiregning og prisloft henvises til bemærkninger til lovforslagets § 2.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at husstande modtager oplysninger generelt om muligheden for indefrysning fra energivirksomheden. Det er hensigten, at energivirksomhederne vil skulle lave generel information til deres kunder om ordningen, om muligt via direkte henvendelser. Erhvervsstyrelsen og energibranchen laver en fælles informationstekst om ordningen, som energivirksomhederne kan henvise til. Vejledningsmaterialet skal gøre det nemmere for husstande at benytte ordningen.

Det foreslås i § 3, stk. 3, at energivirksomheden i forbindelse med udsendelse af energiregningen skal oplyse om betaling og indefrysning for den angivne periode og den akkumulerede indefrysning.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at sikre, at den enkelte husstand i forbindelse med energiregningen vil modtage oplysninger om betaling og indefrysning for den periode, som energiregningen dækker over, samt størrelsen på den akkumulerede indefrysning.

De energivirksomheder, som pålægges at yde indefrysning, udgøres af en række forskelligartede energivirksomheder, som vurderes at have en meget varierende grad af administrationsgrundlag. Der vil derfor være stor forskel på, hvordan den enkelte energivirksomhed vil kunne udsende oplysninger om indefrysning m.v. Nogle energivirksomheder vil kunne udstille disse oplysninger på selve fakturaen ved hjælp af it-systemer, hvor andre energivirksomheder vil skulle tilgå opgaven manuelt.

Forslaget vil derfor ikke indebære, at disse oplysninger om betaling og indefrysning samt akkumulerede indefrysning, vil skulle fremgå af selve energiregningen, og det vil være tilstrækkeligt, at disse oplysninger fremsendes sammen med energiregningen.

For definition af energivirksomhed, energiregning og indefrysning henvises til lovforslagets § 2.

Det foreslås i § 3, stk. 4, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om energivirksomhedernes oplysningsforpligtelse, herunder vedrørende gebyrer og om hvor oplysningerne skal være tilgængelige for husstanden.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at give ministeren bemyndigelse til at kunne fastsætte nærmere regler om de oplysninger, som energivirksomhederne vil skulle give den husstand, der vil få indefrosset dele af sin energiregning. Formålet er herunder at give ministeren bemyndigelse til at kunne fastsætte regler vedrørende gebyrer og om hvor disse oplysninger, vil skulle gøres tilgængelige for husstanden.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at ministeren vil kunne fastsætte regler om, at den husstand, der ydes indefrysning til, løbende vil skulle kunne tilgå oplysninger om indefrysningens størrelse. Det vil f.eks. kunne være oplysninger om betaling og indefrysning for den angivne periode samt den akkumulerede indefrysning, herunder at disse oplysninger vil skulle meddeles i forbindelse med energivirksomhedens udsendelse af energiregninger.

Bemyndigelsen vil kunne anvendes til at fastsætte regler om, hvor oplysningerne vil skulle gøres tilgængelige for husstanden. Det vil f.eks. kunne være på en energivirksomheds hjemmeside.

Den foreslåede bestemmelse vil også medføre, at ministeren vil kunne fastsætte regler om energivirksomhedernes oplysninger om gebyrer. Det vil kunne indgå i disse regler, at en energivirksomhed forpligtes til at oplyse en husstand om forholdet mellem indefrysningen uden gebyrer og de gebyrer, som husstanden vil skulle svare som følge af indefrysningen. Forpligtelsen til at oplyse om forholdet mellem indefrysningen uden gebyrer og indefrysningen med gebyrer vil kunne klarlægge, hvis der opstår et for husstanden ufordelagtigt forhold mellem den del af energiregningen, som husstanden får indefrosset og de omkostninger dette har for husstanden i form af gebyrer. Forpligtelsen vil herunder kunne klarlægge situationer, hvor husstandens omkostninger ved at få ydet indefrysning beløbsmæssigt overstiger selve indefrysningen.

Den foreslåede bemyndigelse vil kunne anvendes til at fastsætte regler om andre oplysninger, der vil skulle gives til den enkelte husstand, såfremt det vurderes nødvendigt og hensigtsmæssigt.

Til § 4

Det foreslås i § 4, stk. 1, 1. pkt., at en husstand skal påbegynde afvikling af sin indefrysning 12 måneder efter udløbet af indefrysningsperioden.

For definition af husstand, indefrysning og indefrysningsperiode henvises til lovforslagets § 2.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at sikre, at afviklingen af indefrysningen påbegyndes 12 måneder efter udløbet af indefrysningsperioden. På den måde sikres det, at det første år efter indefrysningsperiodens udløb er afdragsfrit. Der vil påløbe renter fra det tidspunkt, hvor første indefrysning finder sted og fortløbende indtil indefrysningen er afviklet, jf. forslaget til stk. 5 og stk. 7.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at afviklingen af indefrysning for den enkelte husstand først påbegyndes 12 måneder efter indefrysningsperiodens udløb. Husstanden vil således ikke skulle afdrage på indefrysning i løbet af indefrysningsperioden. Husstanden vil således heller ikke skulle afdrage i de første 12 måneder efter indefrysningsperiodens udløb, og har således 12 måneders afdragsfrihed.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 2, nr. 11, og § 2, stk. 2, om indefrysningsperioden, herunder klima-, energi- og forsyningsministerens bemyndigelse til at fastsætte regler om fra hvilket tidspunkt indefrysningsperioden påbegyndes.

Det foreslås i § 4, stk. 2, 1. pkt., at en husstand ved afviklingsperiodens påbegyndelse, jf. stk. 1, skal beslutte, om indefrysningen skal afvikles over en 4-årig afdragsperiode, jf. stk. 5 og 10, eller om den fulde indefrysning afvikles straks.

Formålet er at sikre, at husholdningerne tager aktivt stilling til, hvordan indefrysning vil skulle afvikles. Formålet er samtidigt at mindske energivirksomhedernes administrative byrde.

Forslaget vil medføre, at den enkelte husstand ved afviklingsperiodens påbegyndelse skal tage aktiv stilling til, om husstanden ønsker at indfri den samlede indfrysningen eller om husstanden som udgangspunkt ønsker at følge en afdragsordningen, som løber over 4 år.

Det foreslås i § 4, stk. 2, 2. pkt., at en husstand, som har besluttet at afdrage over en 4-årig periode, til enhver tid kan indfri den resterende indefrysning.

Formålet med bestemmelsen er at sikre, at den enkelte husstand til enhver tid vil kunne indfri den resterende indefrysning, når først afviklingsperioden er påbegyndt. Bestemmelsen skal sikre, at husstande, der har valgt at afdrage over den 4-årige afdragsperiode, men eksempelvis efterfølgende ser sig i stand til at indfri den samlede indefrysning, ikke bliver fastlåst i en afdragsordning, hvor der påløber renter.

Forslaget vil medføre, at den enkelte husstand til enhver tid, efter indefrysningsperiodens udløb kan træffe beslutning om at indfri den resterende indefrysningen, også selvom husstanden i første omgang har valgt at afvikle indefrysningen over en 4-årig afdragsperiode.

Det foreslås i § 4, stk. 3, at en husstand uanset de foreslåede bestemmelser i stk. 1 og 2 kan indfri indefrysningen umiddelbart efter udløbet af indefrysningsperioden, når energivirksomheden har opgjort den individuelle og samlede indefrysning, jf. forslaget til stk. 4.

Formålet med bestemmelsen er at sikre, at husstandene kan indfri indefrysningen umiddelbart, når energivirksomheden har opgjort den individuelle og samlede indefrysning.

Det betyder, at husstanden uanset, at der først skal træffes beslutning om, hvorvidt det ønskes at følge den 4-årig afdragsperiode 12 måneder efter indefrysningsperiodens udløb, vil kunne indfri indefrysningen umiddelbart efter, at indefrysningsperioden er udløbet og når energivirksomheden har opgjort indefrysningen.

Det foreslås i § 4, stk. 4, 1. pkt., at energivirksomheden ved indefrysningsperiodens udløb opgør den individuelle og samlede indefrysning, som virksomheden har ydet.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at sikre, at der er den fornødne oversigt og klarhed over størrelsen på den indefrysning, som energivirksomheden har ydet over for den enkelte husstand, samt hvor meget indefrysning energivirksomheden samlet har ydet.

Det foreslås i § 4, stk. 4, 2. pkt., at opgørelsen også skal angive tidspunktet for den enkelte husstands anmodning om indefrysning.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at sikre, at der er den fornødne oversigt og klarhed om tidspunkt for den enkelte husstands anmodning om indefrysning.

Opgørelserne vil skulle bruges dels i forbindelse med afdrag fra den enkelte husstand, og dels til at sikre størrelsen på likviditetsstøtten, som ydet af Erhvervsstyrelsen.

Forslaget skal således ses i sammenhæng med det samtidigt fremsatte forslag til lov om likviditetslån m.v. i forbindelse med indefrysningsordning for høje energiregninger og til energiintensive virksomheder m.v.

Det foreslås i § 4, stk. 5, at afdrag på indefrysning samt påløbne renter, jf. stk. 7, skal ske i lige store månedlige eller kvartalsvise ydelser.

Formålet med bestemmelsen er at mindske energivirksomhedernes administrative byrde ved at ensrette afdragsordningen for alle energivirksomhedens direkte kunder.

Den foreslåede ordning om indefrysning af energiregninger, er begrundet i den hurtige og uforudsigelige udvikling på energimarkederne. Ordningen skal for at kunne give forudsigelighed og sikkerhed for borgere og virksomheder implementeres hurtigt. Der er tale om en ordning, der forudsætter en betydelig administration, herunder en betydelig administration af gæld, afdrag og lignende af en gruppe af virksomheder, der ikke nødvendigvis har stor erfaring med henstand, afdrag og i det hele taget håndtering af gældsposter hos selskabets kunder.

Det foreslås i § 4, stk. 6, 1. pkt., at en energivirksomhed kan opkræve et gebyr af en husstand, der anvender indefrysningsordningen.

Formålet med bestemmelsen er at afgrænse energivirksomhedernes opkrævning af et gebyr til de husstande, der anvender indefrysningsordningen.

Bestemmelsen medfører, at energivirksomheder alene har adgang til at opkræve gebyrer for administration af indefrysningsordningen ved de husstande, der har anmodet om- og får ydet indefrysning. Energivirksomheder vil ikke kunne opkræve gebyrer for administration af indefrysningsordningen ved husstande, der ikke har anmodet om- og får ydet indefrysning.

Det følger af den politiske aftale, at gebyret f.eks. kan dække energivirksomhedernes administrative byrder, herunder f.eks. håndtering af henvendelser fra kunder, indsamling af data, opgørelser af indefrosne beløb m.v.

Det foreslås i § 4, stk. 6, 2. pkt., at gebyret kun må opkræves til dækning af energivirksomhedens administrationsomkostninger som følge af indefrysningsordningen.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er, at en energivirksomhed vil skulle kunne opkræve de omkostninger, som energivirksomheden vil haveved administrationen af indefrysningsordningen for husstande. Bestemmelsen medfører, at energivirksomheden vil have en klar adgang til at få dækket sine omkostninger til administration af indefrysningsordningen.

Det foreslås i § 4, stk. 7, at rentesatsen fastsættes til 2 pct. pr. år for husstande. Der påløber renter fra tidspunktet for første indefrysning. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter nærmere regler for rentetilskrivning.

Formålet med bestemmelsen er at sikre klarhed over rentens størrelse, fra hvornår renten tilskrives og hvorledes denne beregnes.

Forslaget medfører, at renten på 2 pct. pr. år tillægges fra tidspunktet for første indefrysning.

Forslaget medføre desuden, at klima-, energi- og forsyningsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler for rentetilskrivning.

Der henvises i øvrigt til forslagets § 4, stk. 5, om afdragenes størrelse.

Det foreslås i § 4, stk. 8, at misligholder en husstand forpligtelsen til rettidigt at betale et afdrag, jf. forslaget til stk. 5, og har energivirksomheden gennemført sin almindelige rykkerprocedure, forfalder restgælden til betaling. Energivirksomheden opgør restgælden og kontakter Erhvervsstyrelsen med henblik på afkøb af fordringen, jf. lov om likviditetslån m.v. i forbindelse med indefrysningsordning for høje energiregninger og til energiintensive virksomheder m.v.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at sikre, at energivirksomheden har forsøgt at inddrive gælden hos husstanden i overensstemmelse med lov om inkasso virksomhed og renteloven, før energivirksomheden opgør restgælden og kontakter Erhvervsstyrelsen, jf. lov om likviditetslån m.v. i forbindelse med indefrysningsordning for høje energiregninger og til energiintensive virksomheder m.v.

Forslaget indebærer, at en husstands misligholdelse af betalingsforpligtelsen med et enkelt afdrag medfører, at hele indefrysningsbeløbet opgøres og forfalder til betaling. Det skyldes, at misligholdelse af betalingsforpligtelsen anses som en væsentlig misligholdelse.

Forslaget indebærer, at energivirksomheden i påkravsskrivelsen skal angive en frist, inden for hvilken skyldneren kan indfri fordringen, uden at der foretages foranstaltninger, hvorved der påføres skyldneren yderligere omkostninger. Fristen skal være mindst 10 dage fra afsendelsen af påkravsskrivelsen.

Det foreslås i § 4, stk. 9, at forslagene i stk. 1-8 finder anvendelse ved husstandens fraflytning, tilflytning, leverandørskifte m.v.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at sikre, at den foreslåede indefrysningsordning fortsat vil finde anvendelse for husstande i tilfælde af fraflytning, tilflytning leverandørskifte m.v.

Den foreslåede bestemmelse vil f.eks. medføre, at en husstand, der fraflytter sin bolig og dermed ikke længere er aktiv kunde ved en konkret varmeforsyningsvirksomhed, fortsat først vil skulle påbegynde afviklingen af indefrysningen 12 måneder efter udløbet af indefrysningsperioden. Det betyder helt konkret, at husstanden ikke vil skulle påbegynde afvikling af indefrysningen ved fraflytning. Tilsvarende vil gælde for de husstande, der f.eks. skifter el- eller gasleverandør i løbet af indefrysningsperioden.

Den foreslåede bestemmelse medfører i forlængelse heraf, at de foreslåede regler om afvikling af indefrysningen, herunder beslutning om afvikling straks eller over en 4-årig periode m.v. fortsat vil finde anvendelse, hvis husstanden fraflytter eller skifter leverandør.

Det samme gælder, hvis husstanden f.eks. flytter til et område, der er tilsluttet fjernvarme, eller for nye kunder hos en el- eller gasleverandør.

Det foreslås i § 4, stk. 10, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om afdragsordningen, herunder i forbindelse med fraflytning, tilflytning, leverandørskifte m.v., udtrædelse af indefrysningsordning, eftergivelse af indefrysningsbeløbet m.v.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er give klima-, energi- og forsyningsministeren bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om afdragsordningen, herunder i forbindelse med fraflytning, tilflytning, leverandørskifte m.v., udtrædelse af indefrysningsordning, eftergivelse af indefrysningsbeløbet m.v.

Bemyndigelsen vil kunne anvendes til at fastsætte nærmere regler om afdragsordningen, herunder i forbindelse med fraflytning, tilflytning, leverandørskifte m.v., udtrædelse af indefrysningsordning, eftergivelse af indefrysningsbeløbet m.v.

Det betyder, at klima-, energi- og forsyningsministeren f.eks. vil kunne fastsætte nærmere regler om hvornår beslutningen om, hvorvidt indefrysningen skal afvikles straks eller over en 4-årig periode. Det kan f.eks. være regler om, at husstanden skal afdrage over en 4-årig periode, hvis ikke der træffes beslutning herom inden for en given frist.

Bemyndigelsen vil kunne anvendes til at fastsætte regler, der afhjælper eventuelle utilsigtede konsekvenser, der viser sig i forbindelse med implementeringen af den foreslåede indefrysningsordning.

Bemyndigelsen vil således f.eks. kunne anvendes til at fastsætte regler om eftergivelse af indefrysningsbeløbet i konkrete eller særlige tilfælde, særlige regler i forbindelse med fraflytning, tilflytning, udtrædelse af indefrysningsordningen m.v.

Det foreslås i § 4, stk. 11, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om husstandens misligholdelsesbeføjelser, herunder muligheden for at opsige eller ophæve en aftale om levering af energi som følge af energivirksomhedens manglende efterlevelse af en anmodning om indefrysning m.v.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er give klima-, energi- og forsyningsministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om den situation, hvor energivirksomheden ikke efterlever en anmodning om indefrysning, som husstanden har et retskrav på i medfør af denne lov.

Bemyndigelsen vil f.eks. kunne anvendes til at fastsætte regler om, hvor hurtigt en energivirksomhed skal imødekomme en anmodning om indefrysning og effektuere det på kundens faktura. I vurderingen heraf kan det f.eks. indgå, hvornår fakturaen er udstedt, og hvornår den forfalder til betaling. Tidspunktet for kundens anmodning kan ligeledes tages i betragtning.

Bemyndigelsen vil blandt andet kunne anvendes til at fastsætte, under hvilke betingelser en husstand ville kunne opsige eller ophæve aftalen om levering af energiydelsen og skifte til en anden leverandør. Det vil sige, at ministeren kan fastsætte administrative regler om, hvilke misligholdelsesbeføjelser der kan tilfalde husstanden.

Til § 5

Det følger af den foreslåede § 5, stk. 1, at husstande som har ret til indefrysning efter §§ 3 og 4, ydes indefrysning på forskellen mellem afregningsprisen for elektricitet, eksklusiv afgifter, tariffer og moms, og et prisloft på 0,8 kr./kWh for denne pris.

Bestemmelsen medfører, at husstandes ret til indefrysning efter §§ 3-5 omfatter alle andre priselementer end afgifts-, tarif og momsbetaling. Sådanne priselementer kan f.eks. være abonnementsbetaling til elhandelsvirksomheden og omkostninger relateret til elhandelsvirksomhedens administration generelt. Uanset hvilket andet priselement end afgifter, tariffer og moms der er tale om, er det således omfattet af prisloftet.

Det følger af forslaget til § 4, stk. 6, at en energivirksomhed kan opkræve et gebyr af en husstand, der anvender indfrysningsordningen, samt at gebyret kun må dække energivirksomhedens administrationsomkostninger som følge af indefrysningsordningen. I forhold til forståelsen af prisloftet i § 5, stk. 1, skal en energivirksomhed forstås som en elhandelsvirksomhed. Elhandelsvirksomhedens omkostninger efter forslaget til § 4, stk. 6, er omfattet af prisloftet i forslaget til § 5, stk. 1, idet en husstands betaling til dækning af disse omkostninger hverken er udtryk for afgifts-, tarif- eller momsbetaling.

I medfør af engrosmodellen fakturerer elhandelsvirksomheder elkunder for levering af elektricitet, herunder også for afgifter, tariffer og moms. Det fremgår således af lov om elforsyning § 72 b, stk. 1, at elhandelsvirksomheder fakturerer elkunder for levering af elektricitet, herunder net- og systemydelser, jf. lov om elforsyning § 73, stk. 3, elafgifter i henhold til lov om afgift af elektricitet og moms i henhold til momsloven, samt at elafgifter viderefaktureres uændret til det relevante aftagenummer.

Elhandelsvirksomheder har derved efter lov om elforsyning pligt til at viderefakturere elafgifter uændret.

Betaling for net- og systemydelser igennem tariffer sker i praksis enten ved direkte viderefakturering eller ved en fastprisaftale på net- og/eller systemydelseselementet i den samlede elpris. Uanset hvilken betalingsform der ligger til grund for elkundens betaling for net- eller systemydelser, omfatter retten til indefrysning ikke dette priselement. Prisen for net- og systemydelser kan variere for den enkelte husstand afhængig af i hvilket område husstanden aftager elektricitet. F.eks. kan prisen for en netvirksomheds netydelse variere afhængig af den enkelte netvirksomheds indtægtsramme og den enkelte netvirksomheds omkostninger, herunder omkostninger til nettab. Hvis øgede omkostninger til nettab leder til højere tarifbetaling, er denne øgning i husstandens samlede elpris ikke omfattet af prisloftet.

Bestemmelsen medfører desuden, at momsbetaling ikke er omfattet af prisloftet. Elhandelsvirksomheden vil skulle inkludere den fakturerede moms ved opgørelsen af momstilsvaret for momsperioden, jf. momslovens § 56.

Det fremgår således, at selvom engrosmodellen bevirker, at elhandelsvirksomheden fakturer elkunder for levering af elektricitet, herunder for afgifter, tariffer og moms, så omfatter prisloftet i forslaget til § 5, stk. 1, ikke disse priselementer. Prisloftet omfatter dog alle andre priselementer.

For sammenhængen mellem definitionen af en elkunde og en husstand henvises til forslaget til § 2.

Det foreslås i § 5, stk. 2, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at en husstands anmodning efter § 3, stk. 1, skal ske ved tilmelding igennem en it-platform, der skal etableres og drives af Energinet.

Den foreslåede bestemmelse har til formål at udgøre en hjemmel til, at Energinet kan etablere og drive en IT-platform, der kan håndtere en husstands anmodning efter lovforslagets § 3, stk. 1. Bemyndigelsen kan ligeledes anvendes til at fastætte regler om Energinets finansiering af en sådan IT-løsning.

Den foreslåede bestemmelse har ligeledes til formål at bemyndige klima-, energi- og forsyningsministeren til at fastsætte regler om, at husstandes anvendelse af retten til indefrysning ved anmodning ikke skal ske ved anmodning til elhandelsvirksomheden, men i stedet ved tilmelding igennem en it-platform.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at retten til indefrysning ved anmodning sker ved tilmelding igennem en it-platform. It-platformen vil eksempelvis kunne udgøres af Datahub, når anmodningen om indefrysning angår indefrysning for betaling for elektricitet.

Til § 6

Det følger af § 7, stk. 5, i bekendtgørelse nr. 2648 af 28. december 2021 om elhandelsvirksomhedernes opgaver og forpligtelser i forbindelse med levering af elektricitet til elkunder (elleveringsbekendtgørelsen), at elkunden skal modtage en slutafregning fra elhandelsvirksomheden senest 6 uger efter, at skift af elhandelsvirksomhed har fundet sted i datahubben, eller fra tidspunktet for leveringsophør på den fraflyttede adresse i forbindelse med flytning.

Det følger endvidere af § 3, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 734 af 23. maj 2022 om energivirksomheder og bygningsejeres oplysningsforpligtelser over for slutkunder og slutbrugere om energiforbrug og fakturering m.v. (energioplysningsbekendtgørelsen), at elhandelsvirksomheder skal sikre, at slutkunder, som virksomheden har et kundeforhold til, modtager en faktura på grundlag af faktisk forbrug mindst én gang årligt.

Den foreslåede bestemmelse i § 6, stk. 1, fastsætter, at en elhandelsvirksomheds pligt til at fremsende en slutafregning efter regler fastsat i medfør af § 6 a, stk. 1 og 2 i lov om elforsyning, og en elhandelsvirksomheds pligt til at sende en årlig faktura på grundlag af faktisk forbrug efter regler fastsat i medfør af § 6 a, stk. 4, i lov om elforsyning ikke omfatter den indefrysning, der er givet efter forslaget til §§ 3-5.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at undgå tvivl om elhandelsvirksomhedens forpligtelser i forbindelse leverandørskifte, flytninger og fakturering. Det er formålet med indefrysningsordningen, at husstande får mulighed for at udskyde den del af den samlede elregning, der ligger over beløbsloftet i forslaget til § 5. En opgørelse og tilbagebetaling af indefrysningsbeløbet i forbindelse med slutafregningen eller en årsopgørelse vil kunne risikere at få den konsekvens, at husholdningsforbrugere og elkunder forhindres i at skifte elhandelsvirksomhed eller flytte til en anden adresse.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at husstande i forbindelse med et leverandørskifte eller leveringsophør på den fraflyttede adresse ikke vil blive slutafregnet for den del af elregningen, hvoraf der er givet indefrysning. Indefrysningsordningen vil således fortsætte uændret hos den hidtidige elhandelsvirksomhed på målepunktet og vil blive afdraget i overensstemmelse med reglerne i forslaget til § 4.

Den foreslåede bestemmelse i § 6, stk. 2, fastsætter, at en elhandelsvirksomheds krav om sikkerhedsstillelse efter regler fastsat i medfør af lov om elforsyning § 6 b, stk. 2, ikke omfatter indefrysning, der er givet efter forslaget til §§ 3-5.

En elhandelsvirksomhed kan ikke hæve en aftale om levering af elektricitet til en husholdningsforbruger eller foranstalte afbrydelse af elforsyningen på grund af manglende betaling for allerede afholdt forbrug.

Der er tale om en undtagelse fra det almindelige obligationsretlige princip om, at aftaler kan ophæves, hvis der er væsentlig misligholdelse fra den ene parts side. Undtagelsen er begrundet i hensynet til elforbrugerens interesse i at modtage uafbrudt elforsyning.

Det følger imidlertid af § 13, stk. 1, i elleveringsbekendtgørelsen, at hvis der er særlig grund til at forvente manglende betalingsevne eller betalingsvillighed hos en husholdningsforbruger, kan en elhandelsvirksomhed stille krav til kunden om sikkerhedsstillelse som vilkår for at indgå en leveringsaftale eller for fortsat levering. Sikkerhedens størrelse må ikke overskride elhandelsvirksomhedens risiko i det konkrete tilfælde og kan højst udgøre 5 måneders betaling. Elhandelsvirksomheden kan kræve, at sikkerheden er stillet, inden leveringen påbegyndes eller fortsættes.

Det følger endvidere af § 13, stk. 3, i elleveringsbekendtgørelsen, at elhandelsvirksomheden efter varsel kan hæve aftalen om levering af elektricitet til en husholdningsforbruger, såfremt elhandelsvirksomheden har stillet krav om sikkerhedsstillelse efter stk. 1 og sikkerheden ikke er stillet inden for en af virksomheden fastsat frist. Leveringsaftalen kan ikke hæves, såfremt der er indgået en anden aftale om sikring af den fremtidige betaling.

Hvis en elhandelsvirksomhed stiller krav om sikkerhedsstillelse, som vilkår for fortsættelse af et eksisterende kundeforhold med en husholdningsforbruger, der ikke er i et aktuelt restanceforhold til elhandelsvirksomheden, skal elhandelsvirksomheden give husholdningsforbrugeren en frist på mindst 2 måneder til at stille sikkerheden.

I forhold til andre kunder end husholdningsforbrugere vil den almindelige obligationsretlige regel om at aftaler kan hæves, såfremt den ene part væsentligt misligholder aftalen, finde anvendelse.

Den foreslåede bestemmelse er begrundet i, at det vurderes hensigtsmæssigt at fastslå, uagtet at sikkerhedens størrelse ikke må overskride elhandelsvirksomhedens risiko i det konkrete tilfælde, at en givet indefrysning i medfør af lovforslagets §§ 3-5, ikke kan få betydning for beregningen af den sikkerhedsstillelse, som en elhandelsvirksomhed kan kræve, hvis der er særlig grund til at forvente manglende betalingsevne eller betalingsvillighed hos en husholdningsforbruger.

Elkunder, der aftager elektricitet på vegne af husholdninger, er ikke omfattet af reglerne om sikkerhedsstillelse og ophævelse i bekendtgørelse nr. 2648 af 28. december 2021 om elhandelsvirksomhedernes opgaver og forpligtelser i forbindelse med levering af elektricitet til elkunder.

Bestemmelsen er således også begrundet i at forhindre, at en opnået indefrysning efter lovforslagets § 5, kan få betydning for en sikkerhedsstillelse, som elhandelsvirksomheder kan opkræve hos elkunder, der aftager elektricitet på vegne af husholdninger.

Den foreslåede bestemmelse medfører, at en indefrysning efter lovforslagets § 5, ikke indgår i beregningen af den sikkerhedsstillelse, der hos husholdningsforbrugere højst kan udgøre 5 måneders betaling, jf. §§ 13, stk. 1 og § 14, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 2648 af 28. december 2021 om elhandelsvirksomhedernes opgaver og forpligtelser i forbindelse med levering af elektricitet til elkunder.

Reglerne om sikkerhedsstillelse, ophævelse, lukning m.v., finder uændret anvendelse på den del af fakturaen, som ikke er omfattet af indefrysningsordningen.

Bestemmelsen medfører ligeledes, at der hos elkunder, der aftager elektricitet på vegne af husholdninger ikke kan stilles krav om sikkerhedsstillelse for beløb, der er omfattet af en indefrysning efter lovforslagets §§ 3-5.

Den foreslåede bestemmelse i § 6, stk. 3, fastsætter, at retten til indefrysning efter §§ 3-5 ikke begrænser elkunders ret efter § 6 i lov om elforsyning, herunder ret til frit valg af elhandelsvirksomhed, eller husholdningsforbrugeres ret, der følger af elhandelsvirksomheders leveringspligt i § 6 b, stk. 1, i lov om elforsyning.

Den foreslåede bestemmelse er begrundet i, at det vurderes hensigtsmæssigt at fastslå, at den foreslåede indefrysningsordningen ikke begrænser elkundens grundlæggende rettigheder i elforsyningsloven eller i regler udstedt i medfør heraf. Det vedrører retten til frit at kunne vælge elhandelsvirksomhed og produkt samt elhandelsvirksomhedens leveringspligt over for husholdningsforbrugeren. Elhandelsvirksomheden kan ligeledes fortsat frit fastsætte vilkår og pris for produktet.

Bestemmelsen skal således bidrage til at sikre, at konkurrencen opretholdes på detailmarkedet for elektricitet.

Den foreslåede bestemmelse vil bl.a. medføre, at en elhandelsvirksomhed ikke kan begrænse en elkunde i at gennemføre et leverandørskifte som følge af, at elkunden har benyttet sig af indefrysningsordningen. Elhandelsvirksomheden kan ligeledes ikke afvise en husholdningsforbruger med den begrundelse, at husholdningsforbrugeren har benyttet sig af indefrysningsordningen hos sin hidtidige elhandelsvirksomhed.

Til § 7

Det foreslås i § 7, stk. 1, at en husstand ydes indefrysning efter §§ 3 og 4, som forskellen mellem afregningsprisen for gas eksklusiv afgifter, tariffer og moms og et prisloft på 5,84 kr. pr. m3 for denne pris.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at give husstande, der aftager gas, en ret til indefrysning for den del af den samlede regning fra gasleverandøren, der overstiger et loft på 5,84 kr. pr. m3.

Bestemmelsen medfører, at husstande, der har høje gaspriser, og som har en samlet gaspris over 5,84 kr. pr. m3, vil få mulighed for indefrysning i en periode på op til 12 måneder. Gasleverandøren fakturer gasforbrugeren, der er tilmeldt indefrysningsordningen, hele det skyldige beløb. Dog opkræver gasleverandøren kun beløbet under prisloftet.

Bestemmelsen medfører samtidig, at husstandes ret til indefrysning efter §§ 3-4 og 7 omfatter alle andre priselementer end afgifts-, tarif og momsbetaling. Sådanne priselementer kan f.eks. være abonnementsbetaling til gasleverandøren og omkostninger relateret til gasleverandørens administration generelt. Uanset hvilket andet priselement end afgifter, tariffer og moms der er tale om, er det således omfattet af prisloftet.

Dette gælder uanset om gasleverandøren benytter samfakturering i medfør af bekendtgørelse nr. 691 af 1. juli 2005 om samfakturering af naturgasleverancer, eller om gasleverandøren og distributionsselskabet fakturerer gaskunderne for deres egne ydelser.

Det følger af forslaget til § 4, stk. 6, at en energivirksomhed kan opkræve et gebyr af en husstand, der anvender indfrysningsordningen, samt at gebyret kun må dække energivirksomhedens administrationsomkostninger som følge af indefrysningsordningen. I forhold til forståelsen af prisloftet i § 7, stk. 1, skal en energivirksomhed forstås som en gasleverandør. Gasleverandørens omkostninger efter forslaget til § 4, stk. 6, er omfattet af prisloftet i forslaget til § 7, stk. 1, idet en husstands betaling til dækning af disse omkostninger hverken er udtryk for afgifts-, tarif- eller momsbetaling.

Gasleverandøren vil skulle inkludere den fakturerede moms ved opgørelsen af momstilsvaret for momsperioden, jf. momslovens § 56.

Det beløb, som gaskunden kan indefryse, baseres på en gennemsnitspris for den periode regningen dækker. Det betyder, at der ikke korrigeres indefrysning på baggrund af årsopgørelsen, og der gives ikke indefrysning for årsopgørelsen.

Det foreslås i § 7, stk. 2, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at husstande anvender retten til indefrysning ved anmodning efter § 3, stk. 1, ved tilmelding igennem en fælles it-platform.

Den foreslåede bestemmelse har til formål at give klima-, energi- og forsyningsministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om, at en husstands anmodning om indefrysning ikke skal ske ved anmodning direkte til gasleverandøren, men i stedet ved tilmelding igennem en fælles it-platform, der håndterer måledata m.v.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at retten til indefrysning ved anmodning sker ved tilmelding igennem en it-platform, der håndterer måledata m.v.

Til § 8

Det følger af § 13, stk. 5, i bekendtgørelse nr. 1354 af 12. december 2014 om forbrugeraftaler om levering af naturgas (gasleveringsbekendtgørelsen), som er udstedt i medfør af § 7 a, stk. 1, i lov om gasforsyning, at gasforbrugeren skal modtage en slutafregning fra gasleverandøren senest 6 uger efter, at skift af gasleverandør har fundet sted, eller fra det tidspunkt, hvor flytning er meddelt til gasleverandøren.

Det følger endvidere af § 9, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 734 af 23. maj 2022 om energivirksomheder og bygningsejeres oplysningsforpligtelser over for slutkunder og slutbrugere om energiforbrug og fakturering m.v. (energioplysningsbekendtgørelsen), at gasleverandører skal sikre, at slutkunder, som virksomheden har et kundeforhold til, modtager en faktura på grundlag af faktisk forbrug mindst én gang årligt.

Det foreslås i § 8, stk. 1, at en gasleverandørs pligt til at fremsende en slutafregning efter regler fastsat i medfør af § 7 a, stk. 1 og 2, i lov om gasforsyning, og en gasleverandørs pligt til at sende en årlig faktura på grundlag af faktisk forbrug efter regler fastsat i medfør af § 7 b, stk. 1, i lov om gasforsyning ikke skal omfatte den indefrysning, der er givet efter §§ 3, 4 og 7.

Den foreslåede bestemmelse er begrundet i, at det er formålet med indefrysningsordningen, at undgå tvivl om gasleverandørers forpligtelser i forbindelse leverandørskifte, flytninger og fakturering. Det er formålet med indefrysningsordningen, at husstande, der aftager gas, får mulighed for at udskyde den del af den samlede gasregning, der kommer over et fastsat prisloft, jf. lovforslaget § 7. Hvis indefrysning skulle opgøres og tilbagebetales i forbindelse med slutafregningen eller en årsopgørelse, kunne det få som konsekvens, at husholdninger ikke har mulighed for at skifte gasleverandør eller flytte til en anden adresse.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en husholdningsforbruger og en gaskunde, der aftager gas, der forbruges af individuelle husholdninger, i forbindelse med et leverandørskifte eller leveringsophør på den fraflyttede adresse ikke vil blive slutafregnet for den del af gasregningen, som er omfattet af indefrysning. Indefrysningsordningen vil således fortsætte uændret hos den hidtidige gasleverandør på målepunktet og skal afvikles i overensstemmelse med den afdragsordning, der fremgår af § 4 i dette lovforslag.

Det følger af § 7 c, stk. 3, i lov nr. 923 af 18. maj 2021 om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love. at en gasleverandør ikke kan hæve en aftale om levering af gas til en husholdningsforbruger eller foranstalte afbrydelse af gasforsyningen på grund af manglende betaling for gas, som allerede er leveret. Bestemmelsen (§ 7 c) er knyttet til den leveringspligt, som med L 923 bliver indført på gasområdet fra den 1. april 2023.

Der er tale om en undtagelse fra det almindelige obligationsretlige princip om, at aftaler kan ophæves, hvis der er væsentlig misligholdelse fra den ene parts side. Undtagelsen er begrundet i hensynet til forbrugerens interesse i at modtage uafbrudt gasforsyning.

Det følger imidlertid af § 7 c, stk. 2, i lov nr. 923 af 18. maj 2021, at hvis der er særlig grund til at forvente manglende betalingsevne eller betalingsvillighed hos en husholdningsforbruger, kan en gasleverandør stille krav til kunden om sikkerhedsstillelse som vilkår for at indgå en leveringsaftale eller for at fortsætte levering. Sikkerhedens størrelse må ikke overskride gasleverandørens risiko i det konkrete tilfælde og kan højst udgøre 5 måneders betaling. Gasleverandøren kan kræve, at sikkerheden er stillet, inden leveringen påbegyndes eller fortsættes.

Det følger endvidere af § 7 c, stk. 4, i lov nr. 923 af 18. maj 2021, at en gasleverandør efter rimeligt varsel kan hæve aftalen om levering af gas til en husholdningsforbruger, såfremt gasleverandøren har stillet krav om sikkerhedsstillelse efter stk. 2, og sikkerheden ikke er stillet inden for den frist, som gasleverandøren har fastsat. Leveringsaftalen kan ikke hæves, såfremt der er indgået en anden aftale om sikring af den fremtidige betaling.

I forhold til andre kunder end husholdningsforbrugere vil den almindelige obligationsretlige regel om, at aftaler kan hæves, såfremt den ene part væsentligt misligholder aftalen, finde anvendelse.

Det foreslås i § 8, stk. 2, at en gasleverandørs krav om sikkerhedsstillelse efter § 7 c, stk. 2, i lov om gasforsyning, ikke skal omfatte ikke indefrysning, der er givet efter §§ 3, 4 og 7.

Den foreslåede bestemmelse er begrundet i, at det vurderes hensigtsmæssigt at fastslå - uagtet at sikkerhedens størrelse må ikke overskride gasleverandørens risiko i det konkrete tilfælde - at en givet indefrysning i medfør af lovforslagets §§ 3, 4 og 7, ikke kan få betydning for beregningen af den sikkerhedsstillelse, som en gasleverandør kan kræve over for en husholdningsforbruger, hvis der er særlig grund til at forvente manglende betalingsevne eller betalingsvillighed hos en husholdningsforbruger.

Gaskunder, der aftager gas på vegne af husholdninger, er ikke omfattet af reglerne om sikkerhedsstillelse og ophævelse i § 7 c i lov nr. 923 af 18. maj 2021.

Bestemmelsen har således også til formål at forhindre, at en opnået indefrysning efter lovforslagets § 7 kan få betydning for en sikkerhedsstillelse, som gasleverandører kan opkræve hos gaskunder, der aftager gas på vegne af husholdninger.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en indefrysning efter lovforslagets § 7, ikke indgår i beregningen af den sikkerhedsstillelse, der hos hulholdningsforbrugere højst kan udgøre 5 måneders betaling, jf. § 7 c, stk. 2, i lov nr. 923 af 18. maj 2021.

Bestemmelsen medfører ligeledes, at der hos gaskunder, der aftager gas på vegne af husholdninger ikke kan stilles krav om sikkerhedsstillelse for beløb, der er omfattet af en indefrysning efter lovforslagets § 7.

Det følger af § 7, stk. 1, i lov om gasforsyning, at enhver frit kan vælge gasleverandør. Ved skift af gasleverandør må forbrugeren ikke opkræves gebyr.

Det foreslås i § 8, stk. 3, at retten til indefrysning efter §§ 3, 4 og 7 ikke begrænser ikke gaskunders ret efter § 7 i lov om gasforsyning, herunder ret til frit valg af gasleverandør, eller husholdningsforbrugeres ret, der følger af gasleverandørers leveringspligt i § 7 c, stk. 1, i lov om gasforsyning.

Formålet med den foreslåede bestemmelse i § 8, stk. 3, er, at fastslå, at en opnået indefrysning ikke kan begrænse gaskunders grundlæggende forbrugerrettigheder efter lov om gasforsyning eller i regler udstedt i medfør heraf.

Den foreslåede bestemmelse vil bl.a. medføre, at en gasleverandør ikke kan begrænse en gaskunde i at gennemføre et leverandørskifte som følge af, at gaskunden har benyttet sig af indefrysningsordningen. Gasleverandøren kan heller ikke afvise en husholdningsforbruger med den begrundelse, at husholdningsforbrugeren har benyttet sig af indefrysningsordningen hos sin hidtidige gasleverandør.

Til § 9

Det følger af § 21, stk. 1, i varmeforsyningsloven, at tariffer (priser) m.v. skal anmeldes til Forsyningstilsynet efter nærmere regler fastsat af tilsynet. Priser m.v., der ikke er anmeldt som foreskrevet, er ugyldige, jf. § 21, stk. 3.

Forsyningstilsynet har fastsat, at varmeforsyningsvirksomhederne ved anmeldelse til Forsyningstilsynet af budget og priser for bl.a. opvarmet vand skal angive den samlede pris for et enfamiliehus. Ved et enfamiliehus forstås en bolig på 130 m2 med et forventet forbrug på 18,1 MWh.

Det foreslås i § 9, at husstande, som har ret til indefrysning efter §§ 3 og 4, ydes indefrysning af den del af den samlede pris på opvarmet vand i kr./kWh, der overstiger et prisloft på 1,44 kr./kWh, når varmeforsyningsvirksomhedens samlede pris overstiger 26.000 kr. for enfamiliehuse, jf. varmeforsyningsvirksomhedens seneste prisanmeldelse til Forsyningstilsynet efter § 21, stk. 1, i lov om varmeforsyning.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at give husstande en ret til indefrysning af den del af den samlede pris på opvarmet vand, der overstiger prisloftet.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at husstande, der modtager opvarmet vand med henblik på bygningens opvarmning og forsyning med varmt vand, vil få ret til indefrysning af den del af den samlede regning fra den varmeforsyningsvirksomhed, som husstanden er direkte kunde hos, når den samlede varmepris overstiger et prisloft på 1,44 kr./kWh. Et prisloft på 1,44 kr./kWh. svarer til en samlet pris på 26.000 kr.

Det betyder, at pligten for varmeforsyningsvirksomheden til at yde indefrysning, vil indtræde, når den samlede varmepris svarer til 26.000 kr. for en enfamiliehus, jf. den seneste prisanmeldelse til Forsyningstilsynet.

Det betyder endvidere, at pligten til at yde indefrysning vil skulle vurderes i forhold til den samlede pris for et enfamiliehus, uanset den konkrete sammensætning af boliger i varmeforsyningsvirksomhedens forsyningsområde. Pligten til at yde indefrysning vil endvidere finde anvendelse, uanset hvordan varmeforsyningsvirksomheden har valgt at tarifere sin varmepris, dvs. opkrævning på henholdsvis faste og variable bidrag.

For definition af husstand, indefrysning, opvarmet vand og prisloft henvises til lovforslagets § 2.

Der henvises endvidere til de generelle bemærkninger i afsnittet i 3.1.

Til § 10

Det foreslås i § 10, stk. 1, 1. pkt., at en virksomhed efter anmodning har ret til indefrysning.

Formålet er at give den enkelte virksomhed et retskrav på indefrysning på den del af den samlede energiregning, der overstiger det fastsatte prisloft som foreslået i lovforslagets §§ 13, 15 og 17. Det indebærer, at energivirksomheden vil være forpligtet til at yde indefrysning for den del af den samlede energiregning, der overstiger det foreslåede prisloft i lovforslagets § 13, 15 og 17, efter anmodning fra en virksomhed. Hensigten er, at ordningen er frivillig for den enkelte virksomhed. Det betyder, at den enkelte virksomhed vil skulle kontakte sin energivirksomhed og anmode om at blive omfattet af indefrysningsordningen.

For definition af indefrysning, virksomhed, energivirksomhed og prisloft henvises til lovforslagets § 2.

Det foreslås i § 10, stk. 1, 2. pkt., at energivirksomheden yder indefrysning for de energiregninger, der er udstedt eller har forfaldsdato inden for indefrysningsperioden.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at tydeliggøre, for hvilke energiregninger, der vil kunne ydes indefrysning.

Forslaget vil indebære, at virksomheder vil kunne anmode om indefrysning for energiregninger, der enten er udsendt eller har forfaldsdato inden for indefrysningsperioden. Det vil sige, at f.eks. en elkunde, som har modtaget en høj energiregning inden lovens ikrafttræden, men som først har forfaldsdato efter lovens ikrafttræden, vil have ret til indefrysning for den del af energiregningen, der ligger ud over det foreslåede prisloft.

Energivirksomhederne, som pålægges at yde indefrysning, udgøres af en række forskelligartede energivirksomheder, som vurderes at have en meget varierende grad af størrelse, soliditet og administrationsgrundlag. Det forventes derfor, at særligt de mindre energivirksomheder vil have udfordringer med at yde indefrysning fra lovens ikrafttrædelse. Det skyldes, at der med forslaget om indefrysningsordningen vil være behov for at udvikle it-systemer, administrationsgrundlag m.v., i den enkelte energivirksomhed, som kan medføre ventetid for den enkelte virksomhed, der anmoder om indefrysning.

Forslaget vil indebære, at virksomheden vil have ret til indefrysning for de nævnte energiregninger, selvom it-systemer m.v. ikke måtte være færdigudviklet.

Forslaget ændrer ikke ved energivirksomhedens pligt til efter de almindelige regler at afregne moms og afgifter til staten af hele energiforbruget.

Det foreslås i § 10, stk. 2, at energivirksomheder generelt skal orientere virksomheder om muligheden for indefrysning for den del af energivirksomhedens samlede energiregning, der overstiger prisloftet, jf. §§ 13, 15 og 17.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at sikre, at virksomheder får oplysning om muligheden for at få indefrysning for den del af den samlede energiregning, der overstiger et fastsat prisloft. Forpligtelsen til at oplyse om muligheden foreslås tillagt energivirksomheden, da disse virksomheder er nærmest til at vide, om den samlede energiregning overstiger det prisloft, som foreslået i lovforslagets §§ 13, 15 og 17.

For definitionen af indefrysning, energivirksomhed, virksomheder, energiregning og prisloft henvises til lovforslagets § 2.

Den foreslåede bestemmelse medfører, at virksomheder modtager oplysninger generelt om muligheden for indefrysning fra energivirksomheden. Det er hensigten, at energivirksomhederne vil skulle lave generel information til deres kunder om ordningen, om muligt via direkte henvendelser. Erhvervsstyrelsen og energibranchen laver en fælles informationstekst om ordningen, som energivirksomhederne kan henvise til. Vejledningsmaterialet skal gøre det muligt for virksomheder at benytte ordningen.

Det foreslås i § 10, stk. 3, at energivirksomheden i forbindelse med udsendelse af energiregningen skal oplyse om betaling og indefrysning for den angivne periode samt den akkumulerede indefrysning.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at sikre, at den enkelte virksomhed, der får indefrysning, i forbindelse med energiregningen får oplysninger om betaling og indefrysning for den periode, som energiregningen dækker over samt, størrelsen på den akkumulerede indefrysning.

Det er ikke hensigten med den foreslåede bestemmelse at foretage ændringer i energivirksomhedernes fakturering efter energioplysningsbekendtgørelsen, eller på hyppigheden af energivirksomhedernes fakturering i øvrigt.

De energivirksomheder, som pålægges at yde indefrysning, udgøres af en række forskelligartede energivirksomheder, som vurderes at have en meget varierende grad af administrationsgrundlag. Der vil derfor være stor forskel på, hvordan den enkelte energivirksomhed kan udsende oplysninger om indefrysning m.v. Nogle energivirksomheder vil kunne udstille disse oplysninger på selve fakturaen ved hjælp af it-systemer, hvor andre energivirksomheder vil skulle tilgå opgaven manuelt.

Forslaget vil derfor ikke indebære, at disse oplysninger om betaling og indefrysning samt akkumulerede indefrysning, vil skulle fremgå af selve energiregningen, og det vil være tilstrækkeligt, at disse oplysninger fremsendes sammen med energiregningen.

For definition af energiregning og indefrysning henvises til lovforslagets § 2.

Det foreslås i § 10, stk. 4, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om energivirksomhedernes oplysningsforpligtelse, herunder vedrørende gebyrer og om hvor oplysningerne skal være tilgængelige for virksomheden.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at give ministeren bemyndigelse til at kunne fastsætte nærmere regler om de oplysninger, som energi-virksomhederne vil skulle give til den virksomhed, der vil få indefrosset dele af sin energiregning. Formålet er endvidere at give ministeren bemyndigelse til at kunne fastsætte regler om, hvor disse oplysninger, vil skulle gøres tilgængelige for virksomheden.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at ministeren vil kunne fastsætte regler om, at den virksomhed, der ydes indefrysning til, løbende vil skulle kunne tilgå oplysninger om indefrysningens størrelse. Det vil f.eks. kunne være oplysninger om betaling og indefrysning for den angivne periode samt den akkumulerede indefrysning, herunder at disse oplysninger vil skulle meddeles i forbindelse med energivirksomhedens udsendelse af energiregninger.

Bemyndigelsen vil kunne anvendes til at fastsætte regler om, hvor oplysningerne vil skulle gøres tilgængelige for virksomheden. Det vil f.eks. kunne være på en energivirksomheds hjemmeside.

Den foreslåede bestemmelse vil også medføre, at ministeren vil kunne fastsætte regler om energivirksomhedernes oplysninger om gebyrer. Det vil kunne indgå i disse regler, at en energivirksomhed forpligtes til at oplyse en virksomhed om forholdet mellem indefrysningen uden gebyrer og de gebyrer, som husstanden vil skulle svare som følge af indefrysningen. Forpligtelsen til at oplyse om forholdet mellem indefrysningen uden gebyrer og indefrysningen med gebyrer vil kunne klarlægge, hvis der opstår et for virksomheden ufordelagtigt forhold mellem den del af energiregningen, som husstanden får indefrosset og de omkostninger dette har for virksomheden i form af gebyrer. Forpligtelsen vil herunder kunne klarlægge situationer, hvor virksomhedens omkostninger ved at få ydet indefrysning beløbsmæssigt overstiger selve indefrysningen.

Den foreslåede bemyndigelse vil kunne anvendes til at fastsætte regler om andre oplysninger, der vil skulle gives til den enkelte virksomhed, såfremt det vurderes nødvendigt og hensigtsmæssigt.

Til § 11

Det foreslås i § 11, stk. 1, at en virksomhed skal påbegynde afvikling af sin indefrysning 12 måneder efter udløbet af indefrysningsperioden.

For definition af virksomhed, indefrysning og indefrysningsperiode henvises til lovforslagets § 2.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at sikre, at afviklingen af indefrysningen påbegyndes et år efter udløbet af indefrysningsperioden. På den måde sikres det, at det første år efter indefrysningsperiodens udløb er afdragsfrit. Der vil påløbe renter fra det tidspunkt, hvor første indefrysning finder sted og fortløbende indtil indefrysningen er afviklet.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at afviklingen af indefrysning for den enkelte virksomhed først påbegyndes 12 måneder efter indefrysningsperiodens udløb. Virksomheden vil således ikke skulle afdrage på indefrysning i løbet af indefrysningsperioden. Virksomheden vil således heller ikke skulle afdrage i de første 12 måneder efter indefrysningsperiodens udløb og har således 12 måneders afdragsfrihed.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 2, nr. 11 og stk. 2, om indefrysningsperioden, herunder klima-, energi- og forsyningsministerens bemyndigelse til at fastsætte regler om fra hvilket tidspunkt indefrysningsperioden påbegyndes.

Det foreslås i § 11, stk. 2, 1. pkt., at virksomheden ved afviklingsperiodens påbegyndelse, jf. forslaget til stk. 1, skal beslutte om indefrysning skal afvikles over en 4-årig afdragsperiode, jf. forslaget i stk. 5 og 9, eller om den fulde indefrysning afvikles straks.

Formålet er at sikre, at virksomhederne tager aktivt stilling til, hvordan indefrysning skal afdrages. Formålet er samtidigt at mindske energivirksomhedernes administrative byrde.

Forslaget vil medføre, at den enkelte virksomhed ved afviklingsperiodens påbegyndelse skal tage aktiv stilling til, om virksomheden ønsker at indfri den samlede indfrysningen eller om virksomheden som udgangspunkt ønsker at følge en afdragsordningen, som løber over 4 år.

Det foreslås i § 11, stk. 2, 2. pkt., at en virksomhed, som har besluttet at afdrage over en 4-årig periode, til enhver tid kan indfri den resterende indefrysning.

Formålet med bestemmelsen er at sikre, at den enkelte virksomhed til enhver tid vil kunne indfri den resterende indefrysning, når først afviklingsperioden er påbegyndt. Bestemmelsen skal sikre, at virksomheder, der har valgt at afdrage over den 4-årige afdragsperiode, men eksempelvis efterfølgende ser sig i stand til at indfri den samlede indefrysning, ikke bliver fastlåst i en afdragsordning, hvor der påløber renter.

Forslaget vil medføre, at den enkelte virksomhed til enhver tid, efter indefrysningsperiodens udløb kan træffe beslutning om at indfri den resterende indefrysningen, også selvom virksomheden i første omgang har valgt at afvikle indefrysningen over en 4-årig afdragsperiode.

Det foreslås i § 11, stk. 3, at en virksomhed uanset de foreslåede bestemmelser i stk. 1 og 2 kan indfri indefrysningen umiddelbart efter udløbet af indefrysningsperioden, når energivirksomheden har opgjort den individuelle og samlede indefrysning, jf. forslaget til stk. 4.

Formålet med bestemmelsen er at sikre, at virksomhederne kan indfri indefrysningen umiddelbart, når energivirksomheden har opgjort den individuelle og samlede indefrysning.

Det betyder, at virksomheden, uanset at der først skal træffes beslutning om, hvorvidt det ønskes at følge den 4-årig afdragsperiode 12 måneder efter indefrysningsperiodens udløb, vil kunne indfri indefrysningen umiddelbart efter, at indefrysningsperioden er udløbet og når energivirksomheden har opgjort indefrysningen.

Det foreslås i § 11, stk. 4, 1. pkt., at energivirksomheden ved indefrysnings-periodens udløb opgør den individuelle og samlede indefrysning, som energivirksomheden har ydet. Opgørelsen skal også angive tidspunktet for den enkelte virksomheds tilmelding til indefrysningsordningen.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at sikre, at der er den fornødne oversigt og klarhed over størrelsen på den indefrysning, som energivirksom-heden har ydet over for den enkelte virksomhed, samt hvor meget indefrysning energivirksomheden samlet har ydet.

Det foreslås i § 11, stk. 4, 2. pkt., at opgørelsen også skal indeholde tidspunkt for den enkelte virksomheds anmodning om indefrysning.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at sikre, at der er den fornødne oversigt og klarhed om tidspunkt for den enkelte virksomheds anmodning om indefrysning.

Opgørelserne vil skulle bruges dels i forbindelse med afdrag fra den enkelte virksomhed, og dels til at sikre størrelsen på likviditetsstøtten, som ydet af Erhvervsstyrelsen.

Forslaget skal således ses i sammenhæng med det samtidigt fremsatte forslag til lov om likviditetslån m.v. i forbindelse med indefrysningsordning for høje energiregninger og til energiintensive virksomheder m.v.

Det foreslås i § 11, stk. 5, at afdrag på indefrysningen samt påløbne renter skal ske i lige store månedlige eller kvartalsvise ydelser, jf. regler fastsat i forslagets stk. 9.

Formålet med bestemmelsen er at mindske energivirksomhedernes administrative byrde ved at ensrette afdragsordningen for alle energivirksomhedernes kunder.

Det foreslås i § 11, stk. 6, 1. pkt., at en energivirksomhed kan opkræve et gebyr af en virksomhed, der anvender indefrysningsordningen.

Formålet med bestemmelsen er at afgrænse energivirksomhedernes opkrævning af et gebyr til de virksomheder, der anvender indefrysningsordningen.

Bestemmelsen medfører, at energivirksomheder alene har adgang til at opkræve gebyrer for administration af indefrysningsordningen ved de virksomheder, der har anmodet om- og får ydet indefrysning. Energivirksomheder vil ikke kunne opkræve gebyrer for administration af indefrysningsordningen ved virksomheder, der ikke har anmodet om- og får ydet indefrysning.

Det foreslås i § 11, stk. 6, 2. pkt., at gebyret kun må dække energivirksomhedens administrationsomkostninger som følge af indefrysningsordningen.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er, at en energivirksomhed vil skulle kunne opkræve de omkostninger, som energivirksomheden vil haveved administrationen af indefrysningsordningen for husstande. Bestemmelsen medfører, at energivirksomheden vil have en klar adgang til at få dækket sine omkostninger til administration af indefrysningsordningen.

Det foreslås i § 11, stk. 7, at misligholder en virksomhed forpligtelsen til rettidigt at betale et afdrag, og har energivirksomheden gennemført sin almindelige rykkerprocedure, forfalder restgælden til betaling.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at sikre, at energivirksomheden har forsøgt at inddrive gælden hos husstanden i overensstemmelse med lov om inkasso virksomhed og renteloven, før energivirksomheden opgør restgælden og kontakter Erhvervsstyrelsen, jf. lov om likviditetslån m.v. i forbindelse med indefrysningsordning for høje energiregninger og til energiintensive virksomheder m.v.

Forslaget indebærer, at en virksomheds misligholdelse af betalingsforpligtelsen med et enkelt afdrag medfører, at hele indefrysningsbeløbet opgøres og forfalder til betaling. Det skyldes, at misligholdelse af betalingsforpligtigelsen anses som en væsentlig misligholdelse.

Forslaget indebærer, at energivirksomheden i påkravsskrivelsen skal angive en frist, inden for hvilken skyldneren kan indfri fordringen, uden at der foretages foranstaltninger, hvorved der påføres skyldneren yderligere omkostninger. Fristen skal være mindst 10 dage fra afsendelsen af påkravsskrivelsen.

Det foreslås i § 11, stk. 8, at forslagene til stk. 1-7 tilsvarende finder anvendelse ved fraflytning, tilflytning, leverandørskifte m.v.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at sikre, at den foreslåede indefrysningsordning fortsat finder anvendelse for virksomheder i tilfælde af fraflytning, tilflytning leverandørskifte m.v.

Den foreslåede bestemmelse vil f.eks. medføre, at en virksomhed, der fraflytter en adresse og dermed ikke længere er aktiv kunde ved en konkret varmeforsyningsvirksomhed, fortsat først skal påbegynde afviklingen af den indefrysningen 12 måneder efter udløbet af indefrysningsperioden. Det betyder helt konkret, at virksomheden ikke skal påbegynde afvikling af indefrysningen ved fraflytning. Tilsvarende vil gælde for de virksomheder, der f.eks. skifter el- eller gasleverandør i løbet af indefrysningsperioden.

Den foreslåede bestemmelse medfører i forlængelse heraf, at de foreslåede regler om afvikling af indefrysningen, herunder beslutning om afvikling straks eller over en 4-årig periode m.v. fortsat finder anvendelse, hvis virksomheden fraflytter eller skifter leverandør.

Det samme gælder, hvis virksomheden f.eks. tilflytter til et område, der er tilsluttet fjernvarme, eller for nye kunder hos en el- eller gasleverandør.

Der henvises til forslagets §§ 13-16 for særlige regler om el- og gas.

Det foreslås i § 11, stk. 9, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om afdragsordningen, herunder i forbindelse med fraflytning, tilflytning, leverandørskifte m.v., udtrædelse af indefrysningsordningen og/eller eftergivelse af indefrysningsbeløbet m.v.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er give klima-, energi- og forsyningsministeren bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om afdragsordningen, herunder i forbindelse med fraflytning, tilflytning, leverandørskifte m.v., udtrædelse af indefrysningsordningen og/eller eftergivelse af indefrysningsbeløbet m.v.

Forslaget til bestemmelsen indebærer, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte administrative regler om afdragsordningen, herunder i forbindelse med fraflytning, tilflytning, leverandørskifte m.v., udtrædelse af indefrysningsordningen, eftergivelse af indefrysningsbeløbet m.v.

Klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne anvende bestemmelsen til blandt andet at fastsætte regler, der afhjælper eventuelle utilsigtede konsekvenser, der viser sig i forbindelse med implementeringen af den foreslåede indefrysningsordning.

Bemyndigelsen vil endvidere kunne anvendes til f.eks. at fastsætte regler om eftergivelse af indefrysningsbeløbet i konkrete eller særlige tilfælde eller særlige regler i forbindelse med fraflytning, tilflytning, leverandørskifte, udtrædelse af indefrysningsordningen m.v.

Det foreslås i § 11, stk. 10, at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter den faktiske rentesats, der påløber fra tidspunktet for første indefrysning. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter nærmere regler for rentetilskrivning.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at give klima-, energi- og forsyningsministeren bemyndigelse til at fastsætte rentesatsen for indefrysningsordningen vedrørende virksomheder.

Bemyndigelsen skal anvendes til at fastsætte rentesatsen for ordningen, når der er klarhed over rentens størrelse, samt hvornår den tillægges indefrysningen.

Renten forventes at blive fastsat til ca. 4,4 pct., hvilket svarer til renten på den 10-årige danske statsobligation på 2 pct. pr. 13. september samt et rentetillæg på 2,4 procentpoint til finansiering af afdækning af statsfinansielle risici.

Mulighed for rentetilpasning og førtidig indfrielse for virksomhederne vil skulle afklares i dialog med energivirksomheden.

Det har til formål at sikre klarhed over hvornår renten tilskrives og hvorledes denne beregnes.

Forslaget indebærer, at den rente, som ministeren fastsætter, tillægges fra det tidspunkt hvor en virksomhed får første indefrysning. Renten beregnes bagud med baggrund i indefrysningen og til skrives en gang om året.

Det foreslås i § 11, stk. 11, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om virksomhedens mulighed for at opsige eller ophæve en aftale om levering af energi som følge af energivirksomhedens manglende efterlevelse af en anmodning om indefrysning m.v.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at give klima-, energi- og forsyningsministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om den situation, hvor energivirksomheden ikke efterlever en anmodning om indefrysning, som virksomheden har et retskrav på i medfør af denne lov.

Bemyndigelsen vil f.eks. kunne anvendes til at fastsætte regler om, hvor hurtigt en energivirksomhed skal imødekomme en anmodning om indefrysning og effektuere det på virksomhedens faktura. I vurdering heraf kan det f.eks. indgå, hvornår fakturaen er udstedt, og hvornår den forfalder til betaling. Tidspunktet for virksomhedens anmodning kan ligeledes tages i betragtning.

Bemyndigelsen vil kunne anvendes til at fastsætte, under hvilke betingelser en virksomhed ville kunne opsige eller ophæve aftalen om levering af energiydelsen og skifte til en anden leverandør.

Til § 12

Det foreslås i § 12, at en virksomhed ikke kan anmode om indefrysning efter §§ 10, 11 og 13-17, hvis virksomheden har ansøgt om eller modtaget lån i henhold til lov om likviditetslån m.v. i forbindelse med indefrysningsordning for høje energiregninger og til energiintensive virksomheder m.v. En virksomhed kan dog anmode om indefrysning efter §§ 10 og 11 og 13-17, hvis virksomheden har fået afslag på ansøgning om lån i henhold til lov om likviditetslån m.v. i forbindelse med indefrysningsordning for høje energiregninger og til energiintensive virksomheder m.v.

Formålet med bestemmelsen er at gøre låneadgangen i lov om likviditetslån m.v. i forbindelse med indefrysningsordning for høje energiregninger og til energiintensive virksomheder m.v. gensidigt udelukkende i forhold til adgangen til at anmode om indefrysning efter forslaget til §§ 10-11, jf. §§ 13-17.

Bestemmelsen i § 12, 1. pkt., medfører, at virksomheder, der har ansøgt om eller modtaget lån i henhold til lov om likviditetslån m.v. i forbindelse med indefrysningsordning for høje energiregninger og til energiintensive virksomheder m.v. ikke også kan anmode om indefrysning.

Bestemmelsen i § 12, 2. pkt., medfører, at en virksomhed dog kan anmode om indefrysning hvis virksomheden har fået afslag på ansøgning om lån i henhold til lov om likviditetslån m.v. i forbindelse med indefrysningsordning for høje energiregninger og til energiintensive virksomheder m.v.

Virksomheden er derfor afskåret fra at anmode om indefrysning efter forslaget til §§ 10-11, jf. §§ 13-17 i tiden fra ansøgning om lån efter lov om likviditetslån m.v. i forbindelse med indefrysningsordning for høje energiregninger og til energiintensive virksomheder m.v. til virksomheden modtager et afslag på lån efter lov om likviditetslån m.v. i forbindelse med indefrysningsordning for høje energiregninger og til energiintensive virksomheder m.v.

Til § 13

Det foreslås i § 13, stk. 1, 1. led, at virksomheder, som har ret til indefrysning efter §§ 10 og 11, ydes indefrysning på forskellen mellem afregningsprisen for elektricitet, eksklusiv afgifter, tariffer og moms, og et prisloft på 0,8 kr./kWh for denne pris.

Bestemmelsen medfører, at virksomheders ret til indefrysning efter §§ 10, 11 og 13 omfatter alle andre priselementer end afgifts-, tarif og momsbetaling. Sådanne priselementer kan f.eks. være abonnementsbetaling til elhandelsvirksomheden og omkostninger relateret til elhandelsvirksomhedens administration generelt. Uanset hvilket andet priselement end afgifter, tariffer og moms der er tale om, er det således omfattet af prisloftet.

Det følger af forslaget til § 11, stk. 6, at en energivirksomhed kan opkræve et gebyr af en virksomhed, der anvender indfrysningsordningen, samt at gebyret kun må dække energivirksomhedens administrationsomkostninger som følge af indefrysningsordningen. I forhold til forståelsen af prisloftet i § 13, stk. 1, skal en energivirksomhed forstås som en elhandelsvirksomhed. Elhandelsvirksomhedens omkostninger efter forslaget til § 11, stk. 6, er omfattet af prisloftet i forslaget til § 13, stk. 1, idet en virksomheds betaling til dækning af disse omkostninger hverken er udtryk for afgifts-, tarif- eller momsbetaling.

I medfør af engrosmodellen fakturerer elhandelsvirksomheder elkunder for levering af elektricitet, herunder også for afgifter, tariffer og moms. Det fremgår således af lov om elforsyning § 72 b, stk. 1, at elhandelsvirksomheder fakturerer elkunder for levering af elektricitet, herunder net- og systemydelser, jf. lov om elforsyning § 73, stk. 3, elafgifter i henhold til lov om afgift af elektricitet og moms i henhold til momsloven, samt at elafgifter viderefaktureres uændret til det relevante aftagenummer.

Elhandelsvirksomheder har derved efter lov om elforsyning pligt til at viderefakturere elafgifter uændret.

Betaling for net- og systemydelser igennem tariffer sker i praksis enten ved direkte viderefakturering eller ved en fastprisaftale på net- og/eller systemydelseselementet i den samlede elpris. Uanset hvilken betalingsform der ligger til grund for elkundens betaling for net- eller systemydelser, omfatter retten til indefrysning ikke dette priselement. Prisen for net- og systemydelser kan variere for den virksomhed afhængig af i hvilket område virksomheden aftager elektricitet. F.eks. kan prisen for en netvirksomheds netydelse variere afhængig af den enkelte netvirksomheds indtægtsramme og den enkelte netvirksomheds omkostninger, herunder omkostninger til nettab. Hvis øgede omkostninger til nettab leder til højere tarifbetaling, er denne øgning i virksomhedens samlede elpris ikke omfattet af prisloftet.

Bestemmelsen medfører desuden, at momsbetaling ikke er omfattet af prisloftet. Elhandelsvirksomheden vil skulle inkludere den fakturerede moms ved opgørelsen af momstilsvaret for momsperioden, jf. momslovens § 56.

Det fremgår således, at selvom engrosmodellen bevirker, at elhandelsvirksomheden fakturer elkunder for levering af elektricitet, herunder for afgifter, tariffer og moms, så omfatter prisloftet i forslaget til § 13, stk. 1, ikke disse priselementer. Prisloftet omfatter dog alle andre priselementer.

For sammenhængen mellem definitionen af en elkunde og en virksomhed henvises til forslaget til § 2.

Det foreslås i § 13, stk. 1, 2. led, at virksomheder har ret til indefrysning for op til 15 mio. kr. samlet for elektricitet og gas.

Formålet med bestemmelsen er at fastsætte en beløbsmæssig grænse for adgangen til at få indefrysning af betaling for elektricitet og gas. Bestemmelsen medfører, at den beløbsmæssige grænse fastsættes til 15 mio. kr.

De 15 mio. kr. udgør et samlet loft for den maksimale indefrysning en virksomhed kan få efter §§ 13 og 15.

Den maksimale indefrysning gælder samlet for betaling for både elektricitet og gas. Fsva. indefrysning af betaling for elektricitet bevirker det, at virksomheden, der får indefrysning efter § 10, akkumulerer indefrysning op mod den beløbsmæssige grænse på alle de aftagenumre, virksomheden råder over. Der henvises til definitionen af en virksomhed i § 2, nr. 14, hvorefter der på ved en virksomhed på elområdet forstås en virksomhed med et direkte kundeforhold til en energivirksomhed, som er en juridisk person, der råder over et eller flere aftagenumre, jf. § 5, nr. 13, i lov om elforsyning. En energivirksomhed skal i denne forbindelse forstås som en elhandelsvirksomhed, jf. definitionen i § 5, nr. 12, i lov om elforsyning.

Det foreslås i § 13, stk. 2, at en virksomhed er forpligtet til at holde sig under beløbsgrænsen og give meddelelse til elhandelsvirksomheden om ophør af indefrysningsordningen, inden eller senest samtidig med at beløbsgrænsen er nået.

Bestemmelsen medfører, at den virksomhed, der har fået indefrysning efter §§ 10-12, har pligt til at anmode elhandelsvirksomheden om at ophøre med at give yderligere indefrysning, hvis den samlede beløbsgrænse på 15 mio. kr. er nået. Bestemmelsen skal læses i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i § 15, stk. 2, hvorefter det tilsvarende gælder, at den virksomhed der har fået indefrysning efter §§ 10-12, har pligt til at anmode gasleverandøren om at ophøre med at give yderligere indefrysning, hvis den samlede beløbsgrænse på 15 mio. kr. er nået. En virksomhed, der både akkumulerer indefrysning af betaling for elektricitet og gas, har derved pligt til både at anmode elhandelsvirksomheden og gasleverandøren om at ophøre med at yde indefrysning for betaling for elektricitet og gas, hvis beløbsgrænsen på 15 mio. kr. er nået.

Det foreslås i § 13, stk. 3, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at en virksomheds anmodning efter § 10, stk. 1, skal ske ved tilmelding igennem en it-platform, der skal etableres og drives af Energinet.

Den foreslåede bestemmelse har til formål at udgøre en hjemmel til, at Energinet kan etablere og drive en IT-platform, der kan håndtere en husstands anmodning efter lovforslagets § 10, stk. 1. Bemyndigelsen kan ligeledes anvendes til at fastætte regler om Energinets finansiering af en sådan IT-løsning.

Den foreslåede bestemmelse har ligeledes til formål at bemyndige klima-, energi- og forsyningsministeren til at fastsætte regler om, at virksomheds anvendelse af retten til indefrysning ved anmodning ikke skal ske ved anmodning til elhandelsvirksomheden, men i stedet ved tilmelding igennem en it-platform.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at retten til indefrysning ved anmodning sker ved tilmelding igennem en it-platform. IT-platformen vil eksempelvis kunne udgøres af Datahub, når anmodningen om indefrysning angår indefrysning for betaling for elektricitet.

Til § 14

Det følger af § 7, stk. 5, i bekendtgørelse nr. 2648 af 28. december 2021 om elhandelsvirksomhedernes opgaver og forpligtelser i forbindelse med levering af elektricitet til elkunder (elleveringsbekendtgørelsen), at elkunden skal modtage en slutafregning fra elhandelsvirksomheden senest 6 uger efter, at skift af elhandelsvirksomhed har fundet sted i datahubben, eller fra tidspunktet for leveringsophør på den fraflyttede adresse i forbindelse med flytning.

Det følger endvidere af § 3, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 734 af 23. maj 2022 om energivirksomheder og bygningsejeres oplysningsforpligtelser over for slutkunder og slutbrugere om energiforbrug og fakturering m.v. (energioplysningsbekendtgørelsen), at elhandelsvirksomheder skal sikre, at slutkunder, som virksomheden har et kundeforhold til, modtager en faktura på grundlag af faktisk forbrug mindst én gang årligt.

Den foreslåede bestemmelse i § 14, stk. 1, fastsætter, at en elhandelsvirksomheds pligt til at fremsende en slutafregning efter regler fastsat i medfør af § 6 a, stk. 1 og 2 i lov om elforsyning, og en elhandelsvirksomheds pligt til at sende en årlig faktura på grundlag af faktisk forbrug efter regler fastsat i medfør af § 6 a, stk. 4, i lov om elforsyning ikke omfatter den indefrysning, der er givet efter forslaget til §§ 10-12 og 13.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at undgå tvivl om elhandelsvirksomhedens forpligtelser i forbindelse leverandørskifte, flytninger og fakturering. Det er formålet med indefrysningsordningen, at virksomheder får mulighed for at udskyde den del af den samlede elregning, der ligger over beløbsloftet i forslaget til § 5. En opgørelse og tilbagebetaling af indefrysningsbeløbet i forbindelse med slutafregningen eller en årsopgørelse vil kunne risikere at få den konsekvens, at virksomheder forhindres i at skifte elhandelsvirksomhed eller flytte til en anden adresse.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at virksomheder i forbindelse med et leverandørskifte eller leveringsophør på adressen ikke vil blive slutafregnet for den del af elregningen, hvoraf der er givet indefrysning. Indefrysningsordningen vil således fortsætte uændret hos den hidtidige elhandelsvirksomhed på målepunktet og vil blive afdraget i overensstemmelse med reglerne i forslaget til § 11.

Den foreslåede bestemmelse i § 14, stk. 2, fastsætter, at retten til indefrysning efter §§ 10, 11 og 13 ikke begrænser elkunders ret efter § 6 i lov om elforsyning, til frit valg af elhandelsvirksomhed.

Den foreslåede bestemmelse er begrundet i, at det vurderes hensigtsmæssigt at fastslå, at den foreslåede indefrysningsordningen ikke begrænser virksomheders grundlæggende rettigheder i elforsyningsloven eller i regler udstedt i medfør heraf. Det vedrører retten til frit at kunne vælge elhandelsvirksomhed og produkt. Elhandelsvirksomheden kan ligeledes fortsat frit fastsætte vilkår og pris for produktet.

Bestemmelsen skal således bidrage til at sikre, at konkurrencen opretholdes på detailmarkedet for elektricitet.

Til § 15

Det foreslås i § 15, stk. 1, at virksomheder, som har ret til indefrysning efter §§ 10 og 11, ydes indefrysning på forskellen mellem afregningsprisen for gas, eksklusiv afgifter, tariffer og moms, og et prisloft på 5,84 kr. pr. m3 for denne pris, dog maksimalt op til 15 mio. kr. samlet for el og gas.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at give gasforbrugende virksomheder en ret til at indefryse den del af den samlede energiregning fra gasleverandøren, der overstiger et prisloft på 5,84 kr. pr.m3. Formålet er endvidere, at fastsætte et loft for, hvor meget, der samlet kan gives i indefrysning til gas og el for en virksomhed. Loftet foreslås indført for at sikre fokus på virksomheder.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at virksomheder, der har høje gaspriser, og som har en samlet gaspris over 5,84 kr. pr. m3, vil få mulighed for indefrysning i en periode på op til 12 måneder. Den foreslåede bestemmelse vil navnlig kunne få betydning for de virksomheder, der er hårdest ramt af de høje gaspriser.

Gasleverandøren fakturer gasforbrugeren, der er tilmeldt indefrysningsordningen, hele det skyldige beløb. Dog opkræver gasleverandøren kun beløbet under prisloftet. Gasprisen i prisloftet er den pris, som gasleverandøren fakturerer virksomheden. Det vil sige beløbet eksklusiv de afgifter, tariffer og moms, som distributionsselskabet opkræver.

Bestemmelsen medfører samtidig, at virksomheders ret til indefrysning efter §§ 10 og 11 omfatter alle andre priselementer end tariffer, energiafgifter og moms. Sådanne priselementer kan f.eks. være abonnementsbetaling til gasleverandøren og omkostninger relateret til gasleverandørens administration generelt. Uanset hvilket andet priselement end afgifter, tariffer og moms der er tale om, er det således omfattet af prisloftet.

Dette gælder uanset om gasleverandøren benytter samfakturering i medfør af bekendtgørelse nr. 691 af 1. juli 2005 om samfakturering af naturgasleverancer, eller om gasleverandøren og distributionsselskabet fakturerer virksomhederne for deres egne ydelser.

Det følger af forslagets § 11, stk. 6, at en energivirksomhed kan opkræve et gebyr af en virksomhed, der anvender indefrysningsordningen, samt at gebyret kun må dække energivirksomhedens administrationsomkostninger som følge af indefrysningsordningen. I forhold til forståelsen af prisloftet i § 15, stk. 1, skal en energivirksomhed forstås som en gasleverandør. Gasleverandørens omkostninger efter forslaget til § 11, stk. 6, er omfattet af prisloftet i forslaget til § 15 stk. 1, idet en virksomheds betaling til dækning af disse omkostninger hverken er udtryk for afgifts-, tarif- eller momsbetaling.

Gasleverandøren vil skulle inkludere den fakturerede moms ved opgørelsen af momstilsvaret for momsperioden, jf. momslovens § 56.

Det beløb, som gaskunden kan indefryse, baseres på en gennemsnitspris for den periode, regningen dækker. Det betyder, at der ikke korrigeres indefrysning på baggrund af årsopgørelsen, og der gives ikke indefrysning for årsopgørelsen.

Det foreslås i § 15, stk. 2, at en virksomhed er forpligtet til at holde sig under beløbsgrænsen og give meddelelse til gasleverandøren om ophør af indefrysningsordningen, inden eller senest samtidig med at beløbsgrænsen er nået.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at indføre en pligt for en virksomhed til at holde sig under beløbsgrænsen, som er fastsat i stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en virksomhed omfattet af bestemmelsen, ikke kan opnå indefrysning over den fastsatte beløbsgrænse.

Den foreslåede bestemmelse vil endvidere medføre, at en virksomhed omfattet af ordningen er forpligtet til at anmode gasleverandøren om at ophøre med at give yderligere indefrysning, når betalingsloftet er nået. Det er således den enkelte virksomhed, der skal sikre, at loftet ikke overskrides.

For gasleverandørerne administreres ordningen på samme vis som for ordningen for husholdninger.

Det foreslås i § 15, stk. 3, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at en virksomheds anmodning efter § 10, stk. 1, skal ske ved tilmelding igennem en it-platform, der håndterer måledata m.v.

Bestemmelsen har til formål at give klima-, energi- og forsyningsministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om, at en virksomheds anmodning om indefrysning ikke skal ske ved anmodning direkte til gasleverandøren, men i stedet ved tilmelding igennem en fælles it-platform, der håndterer måledata m.v.

Bestemmelsen vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at retten til indefrysning ved anmodning sker ved tilmelding gennem en it-platform, der håndterer måledata m.v.

Til § 16

Det foreslås i § 16, stk.1, at en gasleverandørs pligt til at sende en årlig faktura på grundlag af faktisk forbrug efter regler fastsat i medfør af § 7 b, stk. 1, i lov om gasforsyning ikke omfatter den indefrysning, der er givet efter §§ 10, 11 og 15.

Formålet med bestemmelsen er at sikre, at en gasleverandørs pligt til at sende en årlig faktura på grundlag af faktisk forbrug også skal gælde for virksomheder for indefrysningsordningen, der vedrører virksomheder.

Den foreslåede ordning vil medføre, at forpligtelser vedrørende fakturering m.v. som følge af regler udstedt i medfør af § 7 b, stk. 1, i lov om gasforsyning også gælder for virksomheder under virksomhedsordningen.

Det foreslås i § 16, stk. 2, at retten til indefrysning efter §§ 10, 11 og 15 ikke begrænser gaskunders rettigheder efter § 7 i lov om gasforsyning, herunder ret til frit valg af gasleverandør.

Formålet med den foreslåede bestemmelse i § 16, stk. 2, er at fastslå, at en opnået indefrysning ikke kan begrænse gaskunders grundlæggende rettigheder efter lov om gasforsyning eller i regler udstedt i medfør heraf.

Den foreslåede bestemmelse vil bl.a. medføre, at en gasleverandør ikke kan begrænse en gaskunde i at gennemføre et leverandørskifte som følge af, at gaskunden har benyttet sig af indefrysningsordningen.

Til § 17

Det følger af § 21, stk. 1, i varmeforsyningsloven, at tariffer (priser) m.v. skal anmeldes til Forsyningstilsynet efter nærmere regler fastsat af tilsynet. Priser m.v., der ikke er anmeldt som foreskrevet, er ugyldige, jf. § 21, stk. 3.

Forsyningstilsynet har fastsat, at varmeforsyningsvirksomhederne ved anmeldelse til Forsyningstilsynet af budget og priser for bl.a. opvarmet vand skal angive den samlede pris for et enfamiliehus. Ved et enfamiliehus forstås en bolig på 130 m2 med et forventet forbrug på 18,1 MWh.

Det foreslås i § 17, stk. 1, at virksomhed, som har ret til indefrysning efter §§ 10 og 11, ydes indefrysning af den del af den samlede pris på opvarmet vand i kr./kWh, der overstiger et prisloft på 1,44 kr./kWh, når varmeforsyningsvirksomhedens samlede pris overstiger 26.000 kr. for enfamiliehuse, jf. varmeforsyningsvirksomhedens seneste prisanmeldelse til Forsyningstilsynet efter § 21, stk. 1, i lov om varmeforsyning, dog maksimalt op til 3,75 mio. kr.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at give den virksomhed, som har ret til indefrysning efter §§ 10 og 11, en ret til indefrysning af den del af den samlede pris på opvarmet vand, der overstiger prisloftet.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at virksomheder, der modtager opvarmet vand med henblik på bygningens opvarmning og forsyning med varmt vand, vil få ret til indefrysning af den del af den samlede regning fra den varmeforsyningsvirksomhed, som virksomheden er direkte kunde hos, når den samlede varmepris overstiger et prisloft på 1,44 kr./kWh. Den foreslåede bestemmelse svarer til det foreslåede prisloft for husstande.

Der henvises til lovforslagets § 9 og bemærkninger hertil.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er endvidere at sikre, at den virksomhed, der ydes indefrysning, højst vil kunne få indefrysning for et beløb svarende til 3,75 mio. kr.

Den foreslåede bestemmelse vil således medføre, at en virksomhed vil få mulighed for indefrysning i en periode på op til 12 måneder og under en beløbsgrænse på 3,75 mio. kr. Loftet for, hvor stort et beløb, den enkelte virksomhed må få indefrysning for, følger af begrænsningerne i EU's krisebestemmelser (TCF).

Det følger af den foreslåede § 17, stk. 2, at en virksomhed er forpligtet til at holde sig under beløbsgrænsen og give meddelelse til energivirksomheden om ophør af indefrysningsordningen, inden eller senest samtidig med at beløbsgrænsen er nået.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at indføre en pligt for virksomheden til at holde sig under beløbsgrænsen, som fastsat i stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse vil således indebære, at det er virksomheden, der vil have ansvaret for at sikre, at en ydet indefrysning ikke overskrider den beløbsgrænse, der følger af EU's krisebestemmelser, ligesom den vil medføre, at virksomheden vil have en pligt til at give meddelelse herom til varmeforsyningsvirksomheden, såfremt den oparbejder indefrysning svarende til 3,75 mio. kr. En virksomhed, der får ydet indefrysning over beløbsgrænsen, vil skulle betale den fulde varmeregning.

For definition af virksomhed, indefrysning, opvarmet vand og prisloft henvises til lovforslagets § 2.

Der henvises endvidere til de generelle bemærkninger i afsnittet i 3.1.

Til § 18

Det følger af forældelseslovens § 2, stk. 1, at forældelsesfristerne efter forældelsesloven regnes fra det tidligste tidspunkt, til hvilket fordringshaveren kunne kræve at få fordringen opfyldt, medmindre andet følger af andre bestemmelser.

Der gælder dog i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige særlige regler af betydning for forældelsen.

I § 18 a, stk. 1, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige er bestemt, at for fordringer inklusive renter, gebyrer og andre omkostninger, der er under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden den 19. november 2015 eller senere, regnes forældelsesfristen tidligst fra den 20. november 2021.

I § 18 a, stk. 4, 1. pkt., bestemmes, at for fordringer under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden er forældelsesfristen 3 år, selv om hovedkravet, inden det kom under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, havde en længere forældelsesfrist eller der, før eller efter at fordringen kom under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, er opnået et retsgrundlag som nævnt i forældelseslovens § 5, stk. 1, jf. dog stk. 5, 2. og 3. pkt.

Af § 18 a, stk. 7, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige følger, at for fordringer, der modtages hos restanceinddrivelsesmyndigheden til inddrivelse, indtræder forældelse tidligst 3 år efter fordringens modtagelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden. Bestemmelsen er udtryk for en foreløbig afbrydelse af forældelsen ved fordringens modtagelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden.

En fordring anses for modtaget hos restanceinddrivelsesmyndigheden ved registreringen i modtagelsessystemet, jf. § 4, stk. 1, 1. pkt., og § 49, nr. 2, i bekendtgørelse nr. 188 af 9. marts 2020 om inddrivelse af gæld til det offentlige om henholdsvis det nye inddrivelsessystem PSRM og det gamle inddrivelsessystem DMI.

Det foreslås i § 18, 1. pkt., at en fordring bestående af et indefrosset beløb ikke forældes, så længe den er under opkrævning hos energivirksomheden.

Det foreslås i § 18, 2. pkt., at forældelse dog senest skal indtræde, når der er gået 10 år fra indefrysningsperiodens udløb.

Som anført ovenfor løber forældelseslovens forældelsesfrister fra fordringens sidste rettidige betalingsdag. Er der ydet henstand, som tilfældet vil være, når en slutbruger har tilvalgt sig indefrysningsordningen og dernæst får en periode på 12 måneder med afdragsfrihed, vil forældelsesfristen for fordringen på det indefrosne beløb først kunne løbe, når denne henstand er ophørt. Hvis slutbrugeren ikke ønsker en afdragsordning, vil energivirksomheden typisk sende en opkrævning til slutbrugeren med oplysning om sidste rettidige betalingsdag, som vil være starttidspunktet for forældelsesfristen, jf. forældelseslovens § 2, stk. 1. Har slutbrugeren derimod valgt at få en afdragsordning, vil der være indgået en aftale om, at de enkelte afdrag skal betales på den dato, der oplyses som sidste rettidige betalingsdag for det enkelte afdrag. For hvert enkelt afdrag vil forældelsesfristen derfor, hvis ikke ansat er fastsat, løbe fra den sidste rettidige betalingsdag for det enkelte afdrag. Misligholdes afdragsordningen, vil restgælden som følge af den foreslåede ordning forfalde til betaling efter forgæves rykkerprocedure, og forældelsesfristen for restgælden vil derfor løbe fra dette tidspunkt.

Selv om det forudsættes, at energivirksomheden efter en sådan misligholdelse sælger fordringen på det indefrosne beløb til Erhvervsstyrelsen, jf. lov om likviditetslån m.v. i forbindelse med indefrysningsordning for høje energiregninger og til energiintensive virksomheder m.v., kan det ikke udelukkes, at der begås fejl, så denne konsekvens af misligholdelsen ikke bliver draget.

Den foreslåede bestemmelse skal således sikre, at forældelse ikke kan indtræde, så længe fordringen på det indefrosne beløb efter udløbet af indefrysningsperioden og perioden på indtil 12 måneder med afdragsfrihed omfattes af energivirksomhedens opkrævning over for slutbrugeren.

Bestemmelsen forventes ikke at få stor betydning i praksis, idet det må forventes, at energivirksomhederne sørger for at lade Erhvervsstyrelsen afkøbe fordringerne ved indtrådt misligholdelse.

Det kan dog ikke helt udelukkes, at der kan forekomme tilfælde, hvor en fordring ikke som forudsat bliver købt af Erhvervsstyrelsen og således forbliver hos energivirksomheden under opkrævning. Derfor foreslås det, at forældelse dog senest skal indtræde, når der er gået 10 år fra indefrysningsperiodens udløb. Det vil dog stadig være muligt at afbryde forældelsen.

Til § 19

I § 3, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 188 af 9. marts 2020 om inddrivelse af gæld til det offentlige er bestemt, at ved overdragelse af en fordring til restanceinddrivelsesmyndigheden med henblik på inddrivelse skal fordringshaveren eller dennes repræsentant benytte skyldners cpr-nummer eller cvr-nummer som journalnummer. Oplysninger om cpr-nummer eller cvr-nummer kan dog undlades, hvis fordringshaveren eller dennes repræsentant godtgør, at det ikke har været muligt at fremskaffe sådanne oplysninger. Fordringshaveren skal ved overdragelsen af fordringen til restanceinddrivelsesmyndigheden give alle oplysninger, som efter restanceinddrivelsesmyndighedens bestemmelse er nødvendige for inddrivelsen, herunder efter omstændighederne oplysning om fordringens stiftelsestidspunkt, forfaldstidspunkt, sidste rettidige betalingstidspunkt, rentesats, hovedstol, tilskrevne renter, gebyrer og omkostninger.

Restanceinddrivelsesmyndigheden har fastlagt, at følgende stamdata skal medfølge fordringer ved oversendelsen til inddrivelse:

- Identifikation af skyldner (hæfter) cpr-nr., cvr-nr. eller - hvis skyldner ikke har et cpr- eller cvr-nr. - navn, aktuel adresse og pasnummer, kørekortnummer, TIN-nummer (internationalt skattenummer), Social-Security-nummer, CRS-nummer (Common Reporting Standard-nummer, udenlandsk skatteidentifikation), Udenlandsk virksomhedsnummer, EAN-nummer/GLN-nummer eller udenlandsk virksomhedsnummer, til brug for tildeling af AKR-nr. eller anvendelse af allerede tildelt AKR-nr.

- AKR-nr.

- Referencenummer, f.eks. sagsnummer eller fakturanummer

- Beløb til inddrivelse, herunder fordelt på hovedstol og rente

- Stiftelsesdato

- Forældelsesdato

- Periode (hvilken periode dækker et krav over - periodens start og periodens slutning)

- Sidste rettidige betalingsdato

- Yderligere beskrivelse af fordringen

Bevilges en skyldner henstand med betalingen af sin gæld, indebærer det, at forfaldsdagen (sidste rettidige betalingsdag) vil være udskudt til henstandens udløb, dvs. første dag efter henstandsperioden.

Ved en afdragsordning vil udgangspunktet være, at de enkelte afdrag forfalder til betaling på den dag, der er fastsat som sidste rettidige betalingsdag for de enkelte afdrag. Ved en misligholdelse af pligten til rettidigt at betale et afdrag, vil restgælden som udgangspunkt straks forfalde til betaling, dvs. så snart misligholdelsen kan konstateres, hvilket er efter udløbet af betalingsfristen for afdraget.

En fordring, der hviler på en aftale, anses som udgangspunkt for at være stiftet ved aftalens indgåelse. Det gælder også i løbende retsforhold, hvor de enkelte fordringer dog først bliver ubetingede fordringer, når modydelsen, f.eks. en energiydelse, er præsteret.

Med den foreslåede bestemmelse i § 19, 1. pkt., bemyndiges klima-, energi- og forsyningsministeren til efter forhandling med skatteministeren at fastsætte nærmere regler om, dels hvilke oplysninger en energivirksomhed er forpligtet til at tilvejebringe til brug for gældsinddrivelse, og dels hvilke oplysninger en husstand eller en virksomhed er forpligtet til at give til energivirksomheden ved anmodning om indefrysning efter §§ 3 eller 10.

De oplysninger, der omfattes af pligten for husstande og virksomheder, omfatter - men er ikke begrænset til - oplysninger til identifikation af skyldner (hæfter) i form af cpr-, CVR- eller - hvis skyldner ikke har et cpr- eller cvr-nr. - navn, aktuelle adresse og identifikationsnummer, referencenummer, f.eks. sagsnummer eller fakturanummer, beløb til inddrivelse, herunder fordelt på hovedstol og rente, stiftelsesdato, forældelsesdato i forhold til situationer, hvor skyldner (hæfter) identificeres ved CVR-nr., eller forældelsesdato i forhold til situationer, hvor skyldner (hæfter) identificeres ved cpr-nr., oplysninger om den relevante periode, altså hvilken periode et krav dækker over, i form af periodens start og periodens slutning, sidste rettidige betalingsdato og en eventuel yderligere beskrivelse af fordringen. Herudover kan der fastsættes regler om tilvejebringelse eller udlevering af enhver oplysning, fra husstande eller virksomheder der måtte være relevant for Erhvervsstyrelsen eller for restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelse af fordringer, der er etableret i henhold til denne lov.

Bestemmelsen har nær sammenhæng med lov om likviditetslån m.v. i forbindelse med indefrysningsordning for høje energiregninger og til energiintensive virksomheder m.v., hvorefter erhvervsministeren har bemyndigelse til at indhente øvrige stamdata til brug for inddrivelse af fordringer.

Bemyndigelsen har til formål at sikre, at energivirksomheden knytter tilstrækkelige stamdata til den enkelte fordring, der etableres på baggrund af indefrysningsordningen, så en fordring efterfølgende kan inddrives efter Erhvervsstyrelsens overtagelse af indefrosne lån efter forslag til om lov om likviditetslån m.v. i forbindelse med indefrysningsordning for høje energiregninger og til energiintensive virksomheder m.v.

Med den foreslåede bestemmelse i § 19, 2. pkt., bemyndiges klima-, energi- og forsyningsministeren desuden til efter forhandling med skatteministeren at fastsætte nærmere regler om, hvilke oplysninger energivirksomheder og Erhvervsstyrelsen skal kunne oplyse som stamdata, herunder hvilken dato der skal anses som stiftelsesdag og forfaldsdag, for fordringer bestående af indefrosne beløb, når disse fordringer modtages hos restanceinddrivelsesmyndigheden til inddrivelse.

I den foreslåede bestemmelse i § 19, 3. pkt., bestemmes, at det herunder kan bestemmes, at samme dato skal anses som stiftelsesdag eller forfaldsdag for samtlige fordringer, der modtages til inddrivelse.

Formålet med bemyndigelserne i 2. og 3. pkt. er at kunne fastsætte regler om, hvilke oplysninger der skal lægges til grund som stamdata i forbindelse med overdragelsen af fordringer på indefrosne beløb til restanceinddrivelsesmyndigheden. Herudover foreslås, at der skal kunne fastsættes regler om, hvilke oplysninger en energivirksomhed er forpligtet til at tilvejebringe til brug for gældsinddrivelse med henblik på at gøre administrationen enklere og samtidig sikre, at de kan anvendes som stamdata hos restanceinddrivelsesmyndigheden, og for at fordringerne på indefrosne beløb kan indgå i alle inddrivelsesindsatser.

Det er f.eks. nærliggende at anvende første dag efter indefrysningsperioden som stiftelsesdag for fordringer på indefrosne beløb. På dette tidspunkt kan energivirksomheden opgøre det skyldige beløb og sende dette til opkrævning hos skyldneren, dvs. slutbrugeren.

Hvis skyldneren ikke vælger en afdragsordning, vil fordringen på det indefrosne beløb som udgangspunkt skulle anses som forfaldent på den dag, der oplyses som sidste rettidige betalingsdag i opkrævningen fra energivirksomheden. Hvis skyldneren derimod vælger en afdragsordning, vil fordringen på det indefrosne beløb blive opdelt i en række afdrag, som forfalder til betaling på den dag, der oplyses som sidste rettidige betalingsdag for hvert enkelt afdrag. Misligholdes afdragsordningen, ved at et afdrag ikke rettidigt betales, vil restgælden forfalde til betaling efter forgæves rykkerprocedure.

Med den aftalte indefrysningsmodel vil restgælden i tilfælde af væsentlig misligholdelse skulle afkøbes af Erhvervsstyrelsen, der herefter overdrager fordringen på det indefrosne restbeløb til restanceinddrivelsesmyndigheden med henblik på inddrivelse. I den forbindelse vil Erhvervsstyrelsen skulle oplyse de nødvendige stamdata, herunder stiftelsesdagen og forfaldsdagen.

Det kan f.eks. være relevant at fastsætte regler om, at forældelsesdatoen ved overdragelse til inddrivelse oplyses som 3-årsdagen fra den dag, hvor Erhvervsstyrelsen overdrager fordringen.

Med den foreslåede bemyndigelse i 3. pkt. er det tanken, at der eventuelt skal kunne fastsættes en ens forfaldsdag og en ens stiftelsesdag for samtlige fordringer på indefrosne beløb til brug for overdragelsen til restanceinddrivelsesmyndigheden. Dvs. at fordringer mod forskellige skyldnere med forskellige indefrysningsperioder m.v. f.eks. skal anses for at være stiftet på samme dato.

Til § 20

Med den foreslåede bestemmelse bemyndiges klima-, energi- og forsyningsministeren til at fastsætte nærmere regler for administrationen af ordningerne.

Det foreslås, at ministeren kan fastsætte regler for regler om afgivelse af oplysninger og indsamling, samkøring og videregivelse af data.

Reglerne skal tilvejebringe den nødvendige hjemmel for Energistyrelsens indsamling og anvendelse af oplysninger i kontroløjemed og for at bistå Erhvervsstyrelsens arbejde med administration af ordningerne.

En udmøntning af bemyndigelsen må forventes at medføre, at virksomhederne vil skulle behandle personoplysninger omfattet af databeskyttelsesforordningen og -loven. Virksomhederne skal som led i denne behandling af personoplysninger sikre overholdelse af alle relevante bestemmelser i databeskyttelsesforordningen og -loven.

Ved udmøntning af bemyndigelsen forudsættes det, at der indhentes en udtalelse fra Datatilsynet, som det er påkrævet efter databeskyttelseslovens § 28.

Derudover bemyndiges klima-, energi- og forsyningsministeren til at fastsætte nærmere regler om, at energivirksomhederne skal tilrettelægge administrationen af indefrysningsordningen i overensstemmelse med de EU-retlige regler om statsstøtte og Europa-Kommissionens statsstøttegodkendelse af indefrysningsordningen. Der vil alene skulle være tale om uddybende regler set i forhold til de krav, der følger af lovforslaget.

Evt. krav i Europa-Kommissionens statsstøttegodkendelse af indefrysningsordningen, der ikke kan indeholdes i den i lovforslaget beskrevne ordning vil skulle gennemføres som lovændringer.

Til § 21

Det foreslås i § 21, at klima-, energi- og forsyningsministeren efter forhandling med indenrigs- og boligministeren, for så vidt angår lejeloven og almenboligloven, og erhvervsministeren for så vidt angår erhvervslejeloven, kan fastsætte regler om udlejers forpligtelser over for lejere, når denne i medfør af lovforslaget opnår ret til indefrysning.

Formålet med den foreslåede bemyndigelse er at sikre, at ministeren, efter forhandling med de relevante ressortministre, har mulighed for at fastsætte regler, der sikrer lejeres rettigheder i forbindelse med indefrysningsordningen. Det kan indebære, at der vil være behov for at fravige regler i lejeloven, almenlejeloven og erhvervslejeloven.

Den foreslåede bestemmelse vil således medføre, at ministeren efter forhandling med indenrigs- og boligministeren samt erhvervsministeren eksempelvis kan fastsætte regler om, at en udlejer omfattet af lejelovens regler vil være forpligtet til at tilbyde lejerne en indefrysning på tilsvarende vilkår som i de foreslåede bestemmelser i lovforslagets §§ 3-4 og 10-11.

Det kan f.eks. indebære, at der fastsættes administrative regler, der fastsætter særlige betingelser vedrørende den foreslåede indefrysningsordning, som skal gøre sig gældende, når udlejer foretager afregning efter lejelovens §§ 65-66 og 69, samt i forhold til størrelsen af aconto betalingerne i henhold til lejelovens § 71.

Det kan ligeledes indebære, at der fastsættes administrative regler, der fastsætter særlige betingelser vedrørende den foreslåede indefrysningsordning, som skal gøre sig gældende, når udlejer foretager afregning samt i forhold til størrelsen af aconto betalingerne i henhold til almenlejelovens kap. 10.

Ligeledes kan det indebære, at der fastsættes administrative regler, der fastsætter særlige betingelser vedrørende den foreslåede indefrysningsordning, som skal gøre sig gældende, når udlejer foretager afregning samt i forhold til størrelsen af aconto betalingerne i henhold til erhvervslejelovens kapitel 9.

Det er hensigten at bemyndigelsen kan anvendes til at fastsætte regler for både husstande og virksomheder, som har ret til indefrysning efter dette lovforslag.

Det er også hensigten, at bemyndigelsen kan anvendes til at fastsætte lignende regler for andelsboligforeninger, ejerforeninger, grundejerforeninger m.v.

Til § 22

Med den foreslåede bestemmelse i § 22 bemyndiges klima-, energi- og forsyningsministeren til at kunne fastsætte regler om klageadgang, herunder afskæring af regler om tilsyn med ordningerne, regler om energivirksomheders, husstandes og virksomheders oplysningspligt i forbindelse med en eventuel tilsyns- eller klagesag samt regler om straf i forbindelse med overtrædelse af de fastsatte regler.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at give klima-, energi- og forsyningsministeren bemyndigelse til at udstede nærmere regler om klageadgang og tilsyn i relation til ordningerne i lovforslaget, regler om energivirksomheders, husstandes og virksomheders oplysningspligt i forbindelse med en eventuel tilsyns- eller klagesag samt regler om straf i forbindelse med overtrædelse af de fastsatte regler.

Behovet for en bemyndigelsesbestemmelse vedrørende klageadgang og tilsyn skyldes, at modellen for indefrysningsordningen med lovforslaget ikke er endeligt implementeret og udviklet. Herunder udestår også færdiggørelsen af en omfattende branchedialog, hvorigennem konkrete behov for tilsyn og klageadgang vil blive afdækket.

Da der således ikke på nuværende tidspunkt er et fuldt overblik over behovet for klageadgang og tilsyn i forbindelse med de foreslåede indefrysningsordninger, foreslås det, at klima-, energi- og forsyningsministeren bemyndiges til administrativt at fastsætte regler herom bl.a. på baggrund af den nævnte branchedialog.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at klima-, energi og forsyningsministeren opnår bemyndigelse til at fastsætte regler om tilsyn og klageadgang i relation til ordningerne i lovforslaget, samt parternes oplysningsforpligtelse i forbindelse med en eventuel tilsyns- eller klagesag og regler om straf i forbindelse med overtrædelse af de fastsatte regler.

Til § 23

Det foreslås i § 23, stk. 1, at medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den energivirksomhed, der efter anmodning undlader at yde indefrysning til husstande eller virksomheder, der er berettiget hertil i medfør af §§ 3 og 10.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at indføre en straffebestemmelse, der vil give mulighed for at straffe energivirksomhederne med bøde, såfremt de undlader at efterkomme forpligtelsen til efter anmodning at yde indefrysning til den husstand eller virksomhed, som er berettiget hertil efter loven.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at energivirksomhederne kan ifalde straffeansvar, såfremt de ikke lever op til deres forpligtelser i denne lov. Ønsker en husstand eller virksomhed at indgå i indefrysningsordningen, og på denne baggrund anmoder om indefrysning i henhold til §§ 3 eller 10 og undlader energivirksomheden at yde denne, vil forholdet kunne anmeldes til politiet, der herefter kan beslutte at rejse tiltale for domstolene. Det er domstolene, der afgør, om og i givet fald hvor stor en bøde energivirksomheden skal idømmes.

Der henvises til bemærkningerne til § 24, hvorefter ikraftsættelse af strafbestemmelsen, vil skulle vurderes i forhold til energivirksomhedernes mulighed for at indrette sig i overensstemmelse med loven.

Det foreslås i § 23, stk. 2, at der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at skabe hjemmel til, at juridiske personer (energivirksomheder) vil kunne straffes efter loven. Det følger af straffelovens § 25, at juridiske personer kun kan straffes, når der er særskilt hjemmel hertil.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at energivirksomheder, der ikke efterkommer deres forpligtelser til at yde indefrysning, vil kunne ifalde strafansvar. Bestemmelsen vil ikke medføre krav om, at kun forsættelige overtrædelser vil kunne straffes. Uagtsomme handlinger vil derfor også kunne straffes, jf. straffelovens § 19.

Til § 24

Det foreslås i § 24, stk. 1, 1. pkt., at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden. Ministeren kan herunder fastsætte, at loven træder i kraft på forskellige tidspunkter.

Loven ikrafttræden efter den foreslåede bestemmelse vil afvente EU-Kommissionens statsstøttegodkendelse af de omfattede indefrysningsordninger.

Forslaget skal i ses sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i § 2, stk. 2, hvor klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om fra hvilket tidspunkt indefrysningsperioden påbegyndes for henholdsvis el, gas og varme.

Den foreslåede bestemmelse i § 24, stk. 1, 3. pkt., medfører således, at ministeren kan fastsætte regler om, at dele af lovforslaget kan træde i kraft på forskellige tidspunkter.

Det bemærkes i denne forbindelse, at der flere steder i lovforslaget henvises til et generel forbehold for, om energivirksomhederne vil være i stand til at efterleve lovens krav om at stille indefrysning til rådighed for husstande og virksomheder inden den 1. november 2022 for så vidt angår el og gas, og inden 1. januar 2023 for så vidt angår fjernvarme. Når klima-, energi- og forsyningsministeren sætter loven i kraft, vil der således skulle tages særskilt stilling til, om der er givet energivirksomhederne rimelig mulighed for efterlevelse af loven, til at strafbestemmelsen i § 23 bør sættes i kraft på samme tidspunkt som de øvrige bestemmelser.

Til § 25

Til nr. 1

Priserne på opvarmet vand fastsættes som udgangspunkt efter § 20, stk. 1, i varmeforsyningsloven. Det følger af denne bestemmelse, at de virksomheder, der er omfattet af varmeforsyningsloven, i priserne for levering til det indenlandske marked af bl.a. opvarmet vand med det formål at levere energi til bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand alene kan indregne nødvendige udgifter. Det drejer sig bl.a. om nødvendige finansieringsudgifter ved fremmedkapital. Det er som udgangspunkt ikke afgørende, hvem kreditor er.

Det følger af den foreslåede indsættelse i § 20, stk. 1, 1. pkt., at der efter finansieringsudgifter ved fremmedkapital indsættes "herunder ved et statsfinansieret lån".

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at præcisere, at et statsfinansieret lån er at betragte som fremmedkapital, og at varmeforsyningsvirksomheder derfor vil kunne indregne finansieringsudgifter forbundet med et statsfinansieret lån i sine varmepriser.

Den foreslåede bestemmelse vil således medføre, at varmeforsyningsvirksomheder vil kunne indregne finansieringsudgifter forbundet med et statsfinansieret lån i de tilfælde, hvor staten yder et lån til varmeforsyningsvirksomhederne.

Det drejer sig i første omgang om de udgifter til et statsfinansieret lån, som staten yder varmeforsyningsvirksomhederne med henblik på husstandes og virksomhedernes indefrysning.

Den foreslåede bestemmelse vil således medføre, at varmeforsyningsvirksomhederne som udgangspunkt vil kunne indregne renter og andre sædvanlige finansieringsomkostninger, herunder gebyrer m.v., forbundet med det statsfinansierede lån i sine varmepriser. Varmeforsyningsvirksomhederne vil som hidtil ikke kunne indregne afdrag på lån sine varmepriser i medfør af denne bestemmelse. Varmeforsyningsvirksomheder får likviditet til gældsafvikling ved anvendelse af varmeforsyningslovens afskrivningsregler, jf. § 20, stk. 2.

Det vil fortsat være Forsyningstilsynet, der i en eventuel sag om prisfastsættelsen på varme, vil kunne tage stilling til, om en konkret omkostning er nødvendig, og dermed vil kunne indregnes i priserne, jf. § 20, stk. 1, og § 21, stk. 4, i varmeforsyningsloven.

Til nr. 2

Priserne på opvarmet vand fastsættes som udgangspunkt efter § 20, stk. 1, i varmeforsyningsloven. Det følger af denne bestemmelse, at de virksomheder, der er omfattet af varmeforsyningsloven, i priserne for levering til det indenlandske marked af bl.a. opvarmet vand med det formål at levere energi til bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand alene kan indregne nødvendige udgifter.

Der findes på nuværende tidspunkt ikke en bestemmelse i varmeforsyningsloven, der giver klima-, energi- og forsyningsministeren bemyndigelse til at kunne fastsætte nærmere regler om varmeforsyningsvirksomhedernes afvikling af overdækninger eller underdækninger, herunder regler for på hvilken måde og over hvor lang en periode, afviklingen vil kunne foretages.

Det følger af den foreslåede indsættelse i § 20, stk. 2, 2. pkt., at der efter områdeafgrænsningen indsættes "afvikling af over- eller underdækning, herunder tidsperioder for afvikling. "

Formålet med den foreslåede indsættelse er at udvide klima-, energi- og forsyningsministerens bemyndigelse til ved bekendtgørelse at kunne fastsætte nærmere regler om varmeforsyningsvirksomhedernes afvikling af over- eller underdækning, de såkaldte driftsmæssige ubalancer.

Klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne anvende bemyndigelsen til at fastsætte nærmere regler om en eller flere perioder for afvikling af en overdækning eller en underdækning, herunder også forskellige perioder afhængig af hvilken omkostningsart, jf. § 20, stk. 1, der er årsag til overdækningen eller underdækningen.

Bemyndigelsen vil bl.a. kunne anvendes til at fastsætte administrative regler om, at en underdækning vil kunne afvikles over en længere periode end sædvanligt, f.eks. hvis en varmeforsyningsvirksomheds udgifter til energi er højere end sædvanligt.

Til nr. 3

Det følger af § 20 d, stk. 2, i varmeforsyningsloven, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om afbrydelse af varmeforsyning, opsigelsesvarsel og bindingsperiode med henblik på at forpligte varmedistributionsvirksomheder til at sikre forbrugerrettigheder i forbindelse med aftaler om levering af ydelser omfattet af § 20, stk. 1, mellem forbrugerne og disse virksomheder.

Bestemmelsen indeholder ikke en bemyndigelse for klima-, energi- og forsyningsministeren til at kunne fastsætte nærmere regler om varmedistributionsvirksomheders varsling af pris- og leveringsændringer over for sine varmeaftagere.

Det følger af den foreslåede indsættelse i § 20 d, stk. 2, 2. pkt., at klima-, energi- og forsyningsministeren endvidere kan fastsætte regler om varsling af ændringer af pris og betingelser for ydelser omfattet af § 20, stk. 1, i varmeforsyningsloven.

Formålet med den foreslåede ændring er at indføre en hjemmel for ministeren til at kunne fastsætte nærmere regler for varmedistributionsvirksomheders varsling.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at ministeren ved bekendtgørelse vil kunne fastsætte regler om, hvornår og på hvilken måde, varmedistributionsvirksomhederne vil skulle varsle ændringer i priser og betingelser over for deres varmeaftagere.

Det er hensigten, at ministeren i første omgang vil kunne udnytte bemyndigelsen til at fastsætte regler, der vil kunne bidrage til at afbøde konsekvenserne for varmeforsyningsvirksomhederne ved, at de stigende priser på bl.a. energi vil kunne opkræves på et tidligere tidspunkt hos varmeaftagerne og ikke først efter en forudgående varsling på tre måneder af hensyn til varmeforsyningsvirksomhedernes økonomi.

Ministerens bemyndigelse er imidlertid ikke begrænset hertil. Ministeren vil således kunne udnytte sin bemyndigelse til på et senere tidspunkt at fastsætte regler om varsling, hvis det vurderes hensigtsmæssigt og nødvendigt.

Til § 26

Det foreslås, at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grønland, da den foreslåede ordning er målrettet husstande og virksomheder, der forbruger el, gas eller fjernvarme fra de kollektive forsyningsnet i Danmark.

Endvidere bemærkes, at denne lov gennemfører ændringer i varmeforsyningsloven. Varmeforsyningsloven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov