Skriftlig fremsættelse (28. september 2022)

Klima-, energi- og forsyningsministeren (Dan Jørgensen):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om en indefrysningsordning for høje energiregninger

(Lovforslag nr. L 212)

Loven følger af aftale mellem regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Alternativet og Moderaterne om Vinterhjælp af 23. september 2022.

Lovforslaget udmønter den del af aftalen, der vedrører en indefrysningsordning for husholdninger og virksomheder, der gør det muligt at etablere en midlertidig indefrysningsordning for udgifter til el, gas og fjernvarme for husholdninger, der ligger over prisloftet. Loven finder anvendelse på energivirksomheder og omhandler deres forpligtelse til efter anmodning at yde indefrysning til en hustand eller en virksomhed med betaling for den del af energiregningen, der overstiger et prisloft.

Der foreslås indført en pligt for energivirksomhederne til at skulle yde indefrysning med betaling for energiregning for de aftagere, der er i et direkte kundeforhold med energivirksomheden. Herudover foreslås der indført en ordning, der kan anvendes af virksomheder, da de stigende energipriser kan medføre likviditetsudfordringer i et omfang, der betyder, at virksomheder samt kultur- og foreningsliv midlertidigt eller permanent bliver lukningstruede.

De fastsatte maksimalpriser for gas og el sættes for den rå el- og gaspris, dvs. uden tariffer, afgifter og moms m.v. Der lægges op til følgende indefrysningsloft på henholdsvis el 0,8 kr. pr. kWh og gas til 5,84 kr. pr. m3.

For fjernvarme sættes maksimalprisen ift. prisen inkl. afgifter, tariffer og moms m.v. Udgangspunktet vil være fjernvarmeprisen i januar 2022 for de 10 dyreste fjernvarmeselskaber.

For virksomhedsordningen lægges der modsat husholdningerne op til at sætte loft over de enkelte virksomheders samlede indefrysning under ordningen. Den generelle virksomhedsordning vil derfor have samme betingelser som den tilsvarende ordning for husholdningerne med undtagelse af et indefrysningsloft for el og gas under ét på 15 mio. kr. pr. virksomhed og et indefrysningsloft for fjernvarme på 3,75 mio. kr. pr. virksomhed.

Som følge af at nogle virksomheder har et meget stort energiforbrug, lægges der også op til i lovforslaget om administration af likviditetslån til visse energivirksomheders indefrysning af høje energiregninger om at etablere en ordning for energiintensive virksomheder.

Lovforslaget skal ses i sammenhæng med det af erhvervsministeren fremsatte lovforslag om administration af likviditetslån til visse energivirksomheders indefrysning af høje energiregninger, hvorefter staten garanterer for virksomhedernes indefrosne beløb for energivirksomhederne, såfremt virksomhederne ikke kan betale lånet tilbage.

Forslaget skønnes at have økonomiske konsekvenser for erhvervslivet. Lovforslaget må forventes at have væsentlige erhvervsøkonomiske konsekvenser. Grundet den hastende karakter opgøres disse dog ikke inden høring og fremsættelse men hurtigst muligt herefter jf. Vejledningen om erhvervsøkonomiske konsekvensvurderinger. Det bemærkes, at energiselskaber vil kunne opkræve gebyrer for administration af ordningen. Endvidere afsættes der en ramme til administration på 50 mio. kr. i 2022, 180 mio. kr. i 2023 og 100 mio. kr. årligt i 2024-2028, herunder administrativ bistand til små fjernvarmeselskaber.

Endvidere arbejdes ved siden af lovforslaget på en kompensationsordning, der helt eller delvist skal kompensere energivirksomhederne for relevante administrative omkostninger.

Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden. Lovens ikrafttræden vil afvente Europa-Kommissionens statsstøttegodkendelse. Ministeren kan herunder fastsætte, at dele af loven træder i kraft på forskellige tidspunkter.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.