Betænkning afgivet af Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget den 28. september 2022

1. Dispensation fra Folketingets forretningsorden

Et flertal i udvalget (S, V, RV, SF, EL, KF, DD, ALT og Orla Østerby (UFG)) indstiller, at der dispenseres fra bestemmelsen i Folketingets forretningsordens § 12, stk. 1, således at 2. behandling kan finde sted tidligere end 2 dage efter 1. behandling, fra bestemmelsen i § 8 a, stk. 2, om, at der skal gå 2 dage fra offentliggørelsen af betænkningen, til lovforslaget kommer til 2. behandling, fra bestemmelsen i § 13, stk. 1, således at 3. behandling kan finde sted tidligere end 2 dage efter 2. behandling, og fra bestemmelsen i § 13, stk. 1, om, at der skal gå 30 dage fra lovforslagets fremsættelse, til det kan vedtages ved 3. behandling.

2. Ændringsforslag

Klima-, energi- og forsyningsministeren har stillet 3 ændringsforslag til lovforslaget.

3. Indstillinger

Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af DF og LA) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Et mindretal i udvalget (DF og LA) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Frie Grønne, Moderaterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

4. Politiske bemærkninger

Venstre, Det Konservative Folkeparti og Danmarksdemokraterne

For Venstres, Det Konservative Folkepartis og Danmarksdemokraternes medlemmer af udvalget er det helt centralt, at der er tryghed om danskernes økonomi. Danskerne og danske virksomheder står lige nu over for meget høje energiregninger. Det er en situation, der bekymrer de tre partier meget, og som partierne tager meget alvorligt. Derfor er det vigtigt, at vi gør, hvad vi kan for at finde løsninger for de danske husholdninger og danske virksomheder. En indefrysning‍sordning løser ikke udfordringerne, men det sikrer en frivillig mulighed for de danskere og danske virksomheder, der måtte finde det gavnligt i den nuværende situation.

For Venstre, Det Konservative Folkeparti og Danmarksdemokraterne har det været afgørende at sikre, at der ikke bliver tale om en ny varmechecklignende skandale. Venstre, Det Konservative Folkeparti og Danmarksdemokraterne har derfor insisteret på, at der så vidt muligt tages udgangspunkt i eksisterende systemer, og at der lyttes til de aktører, der skal føre indefrysningsordningen ud i livet. For Venstre, Det Konservative Folkeparti og Danmarksdemokraterne er det centralt, at det, partierne er med til at vedtage, også skal kunne klare mødet med virkeligheden. Det kunne varmechecken ikke, fordi regeringen og de øvrige aftalepartier ikke ville lytte til advarslerne fra Venstre og Det Konservative Folkeparti og fra regeringens egne embedsmænd.

Venstre, Det Konservative Folkeparti og Danmarksdemokraterne noterer sig følgende tekststykke fra aftaleteksten:

»Aftalepartierne noterer sig, at regeringen har været i tæt dialog med organisationerne, og har på den baggrund orienteret aftalepartierne om, at brancheorganisationerne for energiselskaberne har tilkendegivet, at ordningen kan realiseres.«.

Regeringen har således garanteret over for Venstre, Det Konservative Folkeparti, Danmarksdemokraterne og de øvrige aftalepartier, at aftalen om indefrysning er mulig at implementere inden for en overskuelig tidsramme og uden ubehagelige administrative overraskelser. Venstre, Det Konservative Folkeparti og Danmarksdemokraterne vil holde regeringen op på dens ord og følge implementeringen nøje.

Samlet set finder Venstre, Det Konservative Folkeparti og Danmarksdemokraterne, at aftalen om vinterpakken er en fornuftig og balanceret aftale. Samlet nedbringes regningen for elkunderne, børnefamilierne får en hjælpende hånd, og vi skubber lidt mere til den grønne omstilling. Aftalen er fuldt finansieret. Det skal den være, da vi også er i en meget ømtålelig situation i forhold til inflationen. Vi kan ikke bare udskrive ufinansierede check, selv om det lyder fristende.

Venstre, Det Konservative Folkeparti og Danmarksdemokraterne bemærker, at dele af aftalen skal udmøntes i en række bekendtgørelser. Venstre, Det Konservative Folkeparti og Danmarksdemokraterne henstiller kraftigt til, at disse udstedes inden et eventuelt folketingsvalg.

Enhedslisten

Enhedslistens medlemmer af udvalget støtter lovforslaget. Hvis det står til Enhedslisten, er vinterpakken ikke den sidste hjælpepakke mod inflation.

Enhedslistens udspil »Sammen gennem inflationen« fra september 2022 indeholder forslag til beskatning af overnormale profitter, som kan give 30 mia. kr. i indtægter til staten. Dermed er der råd til at hæve den grønne check og den supplerende grønne check til børnefamilier med i alt 24 mia. kr. Sådan kan seriøs inflationshjælp gennemføres.

Enhedslisten ser frem til, at EU lander en aftale, som gør det muligt at beskatte overnormale profitter - ikke kun i energisektoren, men også i andre erhverv som f.eks. skibstransport. Enhedslisten ser frem til de næste forhandlinger, og vi er klar til vinterpakke 2, som kan udnytte de forventede nye muligheder fra EU.

Aftalen om vinterpakken og lovforslaget kan efterlade en stor gruppe mennesker på overførselsindkomster med en stor gæld. Det skal afhjælpes i de kommende aftaler.

Enhedslisten lægger vægt på, at størrelsen af gebyrer bliver synlige, idet ministeren i sit svar på Enhedslistens spørgsmål nr. 12 skriver:

»Det sikres med lovforslagets regler om gebyrer, som forventes udmøntet yderligere med bekendtgørelse, at kunderne oplyses om størrelsen på et evt. gebyr, inden der søges om indefrysning. Gebyret vil således kunne tjene samme formål som en bagatelgrænse ved at mindske det økonomiske incitament til at indtræde i ordningen ved mindre indefrysningsbeløb.«

Dansk Folkeparti

Dansk Folkepartis medlem af udvalget bemærker, at DF deler den bekymring, der ligger til grund for lovforslag L 212, L 213 og L 214 om en såkaldt vinterhjælp for at afbøde de stigende energiregninger.

DF mener imidlertid, at den foreslåede ordning ikke hjælper meget i den situation, danskerne og virksomhederne er i. DF er positiv over for, at elafgiften sænkes, men havde ønsket, at varigheden af perioden for lempelsen var væsentlig længere. DF har på den baggrund stillet et ændringsforslag til L 214 om at forlænge varigheden af en lavere elafgift, så lempelsen gælder fra den 15. oktober 2022 til og med den 30. september 2023.

DF har endvidere ønsket, at prisen på transport af el ikke hæves netop nu. DF bemærker i den forbindelse, at mange danskere i disse dage modtager meldinger om, at taksten stiger til det dobbelte. Der er tale om en stigning, der er højere end det, elafgiften sænkes med.

På grund af energikrisen opfordrer DF regeringen til at pålægge de decentrale varmeværker, at de ikke må opbygge deres biomasselagre til mere end 80 pct. i perioden fra den 1. oktober 2022 til og med den 30. september 2023. Endvidere har DF med henblik på at gøre en reel forskel for danskerne og virksomhederne midt i energikrisen stillet et ændringsforslag til L 214, der har til formål at halvere afgiften på gas i perioden fra den 15. oktober 2022 til og med den 30. september 2023.

Alt i alt mener DF ikke, at der med de foreslåede initiativer i lovforslag L 212, L 213 og L 214 er tale om en reel hjælpepakke, der gør en forskel for danskerne og virksomhederne.

DF kan på den baggrund ikke støtte lovforslag L 212 og L 213. DF vil stemme for lovforslag L 214, hvis DF's ændringsforslag vedtages. Hvis ændringsforslagene ikke vedtages, vil DF stemme hverken for eller imod lovforslag L 214.

5. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 3

Af klima-, energi- og forsyningsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af DF og LA):

1) I stk. 1 udgår »eller har forfaldsdato«.

[Præcisering af perioden for indefrysningsordningen]

Til § 10

2) I stk. 1 udgår »eller har forfaldsdato«.

[Præcisering af perioden for indefrysningsordningen]

Til § 12

3) Paragraffen affattes således:

»§ 12. En virksomhed kan ikke anmode om indefrysning efter §§ 10, 11 og 13-17, hvis virksomheden i samme periode har ansøgt om eller modtaget lån i henhold til lov om likviditetslån m.v. i forbindelse med indefrysningsordning for høje energiregninger og til energiintensive virksomheder m.v. En virksomhed kan dog for en given periode anmode om indefrysning efter §§ 10, 11 og 13-17, hvis virksomheden for den givne periode har fået afslag på ansøgning om lån i henhold til lov om likviditetslån m.v. i forbindelse med indefrysningsordning for høje energiregninger og til energiintensive virksomheder m.v.«

[Præcisering af, at den generelle virksomhedsordning og ordningen for energiintensive virksomheder er gensidigt udelukkende ved ansøgning i samme periode]

Bemærkninger

Til nr. 1 og 2

Den foreslåede ændring indebærer en præcisering af, at en husstand og en virksomhed har ret til indefrysning for de energiregninger, der er udstedt inden for indefrysningsperioden. Regninger, der ikke er udstedt i den gældende periode for indefrysning, vil derfor ikke være omfattet af ordningen.

Til nr. 3

Ændringsforslaget indeholder en ændring af lovforslagets § 12 om gensidigt udelukkende ordninger. Det præciseres i ændringsforslaget, at anmodning om indefrysning efter §§ 10, 11 og 13-17 og ansøgning og modtagelse af lån i henhold til lov om likviditetslån m.v. i forbindelse med indefrysningsordning for høje energiregninger og til energiintensive virksomheder m.v. er gensidigt udelukkende, hvis det sker i samme periode.

6. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 28. september 2022 og var til 1. behandling den 28. september 2022. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.

Høringssvar

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og klima-, energi- og forsyningsministeren sendte den 23. september 2022 dette udkast til udvalget, jf. KEF alm. del - bilag 511. Den 26. september 2022 sendte klima-, energi- og forsyningsministeren høringssvarene til udvalget, og den 27. september 2022 oversendte ministeren et høringsnotat. Den 28. september 2022 oversendte ministeren et supplerende høringssvar og -notat.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 9 bilag på lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 12 spørgsmål til klima-, energi- og forsyningsministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren har besvaret.

Anders Kronborg (S) Anne Paulin (S) Bjarne Laustsen (S) Kasper Roug (S) Ida Auken (S) Malte Larsen (S) Jens Joel (S) Orla Hav (S) Karsten Filsø (SF) Rasmus Nordqvist (SF) Katrine Robsøe (RV) Zenia Stampe (RV) Rasmus Helveg Petersen (RV) fmd. Søren Egge Rasmussen (EL) Mai Villadsen (EL) Torsten Gejl (ALT) Kim Valentin (V) Christoffer Aagaard Melson (V) nfmd. Lars Christian Lilleholt (V) Marie Bjerre (V) Ulla Tørnæs (V) Torsten Schack Pedersen (V) René Christensen (DF) Dennis Flydtkjær (DD) Mona Juul (KF) Katarina Ammitzbøll (KF) Peter Seier Christensen (NB) Ole Birk Olesen (LA) Orla Østerby (UFG)

Frie Grønne, Moderaterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.