Fremsat den 22. september 2022 af klima-, energi- og forsyningsministeren (Dan Jørgensen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om fremme af besparelser i energiforbruget, ligningsloven og om ophævelse af lov om statstilskud til dækning af udgifter til kuldioxidafgift i visse virksomheder med et stort energiforbrug

(Udvidelse af energisparelovens formål til at omfatte fremme af drivhusgasreduktion, udvidelse af ministerens mulighed for at fremme aktiviteter inden for energisparelovens formål, m.v.)

§ 1

I lov om fremme af besparelser i energiforbruget, jf. lovbekendtgørelse nr. 1897 af 1. oktober 2021, foretages følgende ændringer:

1. Lovens titel ændres fra »Lov om ændring af lov om fremme af besparelser i energiforbruget« til: »Lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion«.

2. I § 1, stk. 1, ændres »hos energiforbrugerne« til: »samt drivhusgasreduktion«.

3. I § 1, stk. 2, nr. 4, ændres »anvendelsen af fossile brændsler i forbindelse hermed gennem tilskud« til: »udledningen af drivhusgasser gennem støtte«.

4. I § 2, stk. 1, ændres »effektivisering og reduktion af energianvendelsen« til: »energieffektivisering, energibesparelser og drivhusgasreduktioner«.

5. § 2, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Kapitel 3 og 5 finder endvidere anvendelse på energibesparelser, energieffektivisering og drivhusgasreduktioner til transport.«

6. Overskriften til kapitel 3 affattes således:

»Kapitel 3

Støtte til energibesparelser, energieffektivisering og drivhusgasreduktioner.«

7. § 7 affattes således:

»§ 7. Inden for de bevillinger, der afsættes på de årlige finanslove, kan klima-, energi- og forsyningsministeren yde støtte til aktiviteter til opfyldelse af lovens formål, herunder støtte til projekter, analyser, evalueringer og rådgivning. Støtte kan ydes til virksomheder, organisationer, institutter, personer, myndigheder m.v., herunder som tilskud til privatpersoner, der gennemfører energiforbedringsprojekter i bygninger til helårsbeboelse og til energimærkning af bygninger anvendt som dokumentation ved ansøgning om tilskud til sådanne energibesparelses- og energieffektiviseringsprojekter.

Stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan yde hel eller delvis finansiering og tilbyde anden økonomisk støtte til aktiviteter, der er omfattet af stk. 1. Finansieringen kan udbetales bagud eller forskudsvis med vilkår om, at aktiviteternes endelige afregning efterfølgende godkendes.

Stk. 3. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter nærmere regler om støtte efter stk. 1, herunder om ansøgerkreds, støtteberettigede aktiviteter, kvalificering af ansøgning og ansøgningsproces, herunder krav om ekstern kvalitetssikring af ansøgning, regler om afgivelse af regnskabsoplysninger og revision eller andre oplysninger, betingelser og vilkår, administration og regler om godkendelse og beregning af aktiviteter. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan endvidere fastsætte nærmere regler om tilbagebetaling af ydet økonomisk støtte.«

8. § 8 ophæves.

9. I § 9, stk. 1, indsættes efter »tilsagn«: » om støtte«.

10. I § 9, stk. 2, 1. pkt., ændres »givet tilsagn om tilskud til energibesparelser eller energieffektiviseringer« til: »ydet støtte«.

11. I § 9, stk. 3, ændres »Tilsagnsmodtageren« til: »Støttemodtageren«.

12. I § 9, stk. 4, ændres »tilskud« til: »støtte«.

13. To steder i § 10, stk. 1, ændres »tilskud« til: »støtte«.

14. I § 10, stk. 1, nr. 1 og 3, ændres »tilsagnsmodtageren« til: »støttemodtageren«.

15. I § 10, stk. 1, nr. 2, ændres »tilskuddet« til: »støtten«.

16. I § 10, stk. 2, ændres »ydede tilskud« til: »ydet støtte«.

17. I § 20 indsættes som stk. 6:

»Stk. 6. Energiklagenævnets formand kan efter nærmere aftale med nævnet træffe afgørelse på nævnets vegne i sager, der skal behandles efter denne lov eller efter regler udstedt i henhold til loven.«

18. I § 21, stk. 1, ændres »tilsagnsmodtagere« til: »støttemodtagere«.

19. I § 22, stk. 1, nr. 1, udgår: »§ 7, stk. 2, eller«.

§ 2

I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1735 af 17. august 2021, som ændret senest ved § 3 i lov nr. 906 af 21. juni 2022, foretages følgende ændring:

1. I § 7 F, stk. 1, nr. 3, ændres »efter § 7, stk. 1, nr. 1, i lov om fremme af besparelser i energiforbruget« til: »i henhold til § 7, stk. 1, 2. pkt., i lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion«.

§ 3

Lov om statstilskud til dækning af udgifter til kuldioxidafgift i visse virksomheder med et stort energiforbrug, jf. lovbekendtgørelse nr. 424 af 8. maj 2012, som ændret ved § 16 i lov nr. 574 af 4. maj 2015, ophæves.

§ 4

Loven træder i kraft den 1. november 2022.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning

Ud over de bestående udfordringer på klimaområdet og målsætningen om reduktion af udledningen af drivhusgasser med 70 pct. i 2030 i forhold til niveauet i 1990 har den aktuelle geopolitiske udvikling som følge af krigen i Ukraine tydeliggjort den forsynings- og sikkerhedspolitiske betydning af at sikre Danmarks uafhængighed af fossilt gas og andre fossile brændsler. Lovforslaget fremsættes for at udvide muligheden for at støtte initiativer til fremme af den grønne omstilling, som samtidig er et vigtigt bidrag til at fremme Danmarks uafhængighed af fossile energikilder.

Med "Klimaaftale om grøn strøm og varme" fra den 25. juni 2022 blev aftalepartierne enige om at justere søgekriterierne i Erhvervspuljen, således at virksomhedernes incitament i højere grad understøtter en konvertering til grøn energi. Der igangsættes i alt syv konkrete tiltag, der skal sikre et større afløb fra Erhvervspuljen. Den foreslåede udvidelse af loven vil kunne danne rammen for de aftalte justeringer af Erhvervspuljen. Lovforslaget skal tillige ses i sammenhæng med Aftale om Grøn skattereform fra 8. december 2020, som peger på behovet for gennem støtteordninger at fremme den grønne omstilling.

Med henblik på at fremme reduktion af drivhusgasser som et led i 70 pct. målsætningen om reduktion i udledningen af drivhusgasser og for at mindske afhængigheden af fossile brændsler foreslås formålet med loven udvidet til også at omfatte et bredt spektrum af mulige støtteaktiviteter, som målrettes reduktion af drivhusgasser samt opsamling, lagring og anvendelse af CO2. Lovens hidtidige sigte som energibesparelses- og energieffektiviseringslov vil dog stadig være centralt og indeholdt i lovens formål.

Konkret foreslås med ændringen en bredere og mere generelt formuleret bemyndigelse for klima-, energi- og forsyningsministeren til at kunne iværksætte støtteordninger vedrørende aktiviteter som projekter, analyser, evalueringer og rådgivning m.v. inden for lovens udvidede formål. Bemyndigelsen vil for eksempel kunne anvendes til at iværksætte støtteordninger, der - ud over energibesparelser og energieffektivisering - kan anvendes til reduktion af drivhusgasudledninger eller til opsamling, lagring og anvendelse af CO2 (CCUS), som den teknologiske udvikling vurderes at give gode muligheder for i fremtiden. Iværksættelse af initiativer i henhold til den udvidede bemyndigelse vil som hidtil skulle ske inden for rammerne af EU's statsstøtteregler. Udvidelsen af bemyndigelsen vil derfor i praksis fortsat være begrænset, idet statsstøttereglerne indeholder mange betingelser, som fortsat vil skulle være opfyldt, før en støtteordning vil kunne iværksættes.

Herudover indeholder lovforslaget et forslag om, at der indsættes en udtrykkelig bestemmelse om, at Energinævnets kompetence til at træffe afgørelse efter lov om fremme af besparelser i energiforbruget og regler udstedt i medfør af loven efter aftale med nævnet kan delegeres til nævnets formand.

Endelig foreslås lov om statstilskud til dækning af udgifter til kuldioxidafgift i visse virksomheder med et stort energiforbrug ophævet af hensyn til regelsanering.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Udvidelse af lovens formål og anvendelsesområde

2.1.1. Gældende ret

Det fremgår af § 1, stk. 1, i lov om fremme af besparelser i energiforbruget (herefter energispareloven), at lovens formål er at fremme energibesparelser og energieffektivisering hos energiforbrugerne i overensstemmelse med klima- og miljømæssige hensyn og hensyn til forsyningssikkerhed og samfundsøkonomi. Med energiforbrugerne menes, at besparelsen eller effektiviseringen skal ske i det endelige energiforbrug (slutforbruget) i modsætning til på produktions-, transmissions- eller distributionssiden. Slutforbrugskriteriet stammer fra energieffektivitetsdirektivet, der forpligter medlemsstater til at gennemføre tiltag til årlig reduktion af det endelige energiforbrug, jf. nedenfor. Kriteriet medfører, at det ikke er muligt at fremme energibesparelser eller energieffektiviseringer hos f.eks. biogasproducenter, fjernvarmeværker, el-distributører m.v.

Besparelsesindsatsen skal medvirke til at opfylde såvel nationale som internationale energi- og miljøpolitiske målsætninger og rammer for energibesparelsesindsatsen.

I energisparelovens § 1, stk. 2, uddybes nærmere, hvordan lovens målsætning skal fremmes, herunder hvilke midler der kan tages i anvendelse for at opnå målsætningen. Loven skal, efter stk. 2, inden for den i stk. 1 nævnte målsætning, særligt sikre prioriteringen af energibesparelsesaktiviteter, fremme samarbejde og koordinering om udførelsen af aktiviteterne, fremme en effektiv anvendelse af energi gennem kampagner, markedsintroduktion og information og fremme energibesparelser og energieffektivisering samt reduktioner i anvendelsen af fossile brændsler i forbindelse hermed gennem tilskud.

Energispareloven udgør endvidere den overordnede ramme for arbejdet med at realisere de energibesparelser, som er nødvendige for at opfylde Danmarks forpligtelser i henhold til energieffektivitetsdirektivet, jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU af 25. oktober 2012 om energieffektivitet, om ændring af direktiv 2009/125/EF og 2010/30/EU samt om ophævelse af direktiv 2004/8/EF og 2006/32/EF (herefter energieffektivitetsdirektivet).

Ved ændring af energispareloven, jf. lov nr. 739 af 30. maj 2020, blev energisparelovens formålsbestemmelse til opfølgning af energiaftalen af 29. juni 2018 (Energiaftalen af 2018) ændret med tilføjelse af lovens § 1, stk. 2, nr. 4, hvor der for at opfylde målsætningen blev tilført hjemmel til at fremme energibesparelser og energieffektivisering gennem tilskud. Ved lovændringen blev lovens kapitel 3 tilføjet energispareloven. Lovens kapitel 3 udgør rammen for tilskudspuljerne, som blev aftalt i medfør af Energiaftalen af 2018, dvs. erhvervspuljen, bygningspuljen og skrotningsordningen.

Tilskudsordningerne blev med hjemmel i energispareloven udmøntet i tre bekendtgørelser, hvor de gældende er følgende: Bekendtgørelse nr. 712 af 24. maj 2022 om tilskud til individuelle varmepumper ved skrotning af olie- og gasfyr (skrotningsordningen), bekendtgørelse nr. 2237 af 1. december 2021 om tilskud til energibesparelser og energieffektivisering i erhvervsvirksomheder (erhvervspuljen) samt bekendtgørelse nr. 711 af 24. maj 2022 om tilskud til energibesparelser og energieffektivisering i bygninger til helårsbeboelser (bygningspuljen).

For så vidt angår bemyndigelsen til udmøntning af puljer, jf. det ved lovændringen tilføjede kapitel 3, er formålet med bemyndigelsen hovedsageligt via tilskud at leve op til kravet om politiktiltag til opfyldelse af mål, som energieffektivitetsdirektivet pålægger medlemsstaterne - se nærmere herom nedenfor, jf. pkt. 2.2.1.

Energieffektivitetsdirektivet forpligter, jf. art. 7, stk. 1, litra b, medlemsstaterne til hvert år fra den 1. januar 2021 til den 31. december 2030 at opnå kumulative energibesparelser i slutanvendelsen svarende til mindst 0,8 % af det årlige endelige energiforbrug målt i gennemsnit over den seneste treårsperiode forud for den 1. januar 2019. Medlemsstaterne kan efter art. 7, stk. 1, medregne energibesparelser, der skyldes politiktiltag, uanset om de er indført senest den 31. december 2020 eller efter nævnte dato, forudsat at disse tiltag fører til nye individuelle foranstaltninger, som gennemføres efter den 31. december 2020.

Lovændringen med tilføjelsen af kapitel 3 til loven blev som nævnt gennemført med henblik på at tilvejebringe et hjemmelsgrundlag for bygnings-, skrotnings- og erhvervspuljen til opfølgning af Energiaftalen af 2018. Det fremgår dog flere steder af forslagets bemærkninger, jf. bl.a. Folketingstidende 2019-20, A, L 116 som fremsat, side 6, 2. spalte, at den foreslåede hjemmel er udformet således, at den i videst muligt omfang også vil kunne anvendes til udmøntning af fremtidige tilskud til energibesparelser og energieffektivisering, hvis der fremover indgås politiske aftaler om tilskud til energibesparelser eller energieffektivisering, herunder om finansieringen heraf.

Ved ændring af loven i 2021, jf. lov nr. 882 af 12. maj 2021, der blev vedtaget til gennemførelse af dele af Klimaaftalen af 22. juni 2020, blev lovens § 1, stk. 2, nr. 4, udvidet til også at omfatte reduktioner i anvendelsen af fossile brændsler i forbindelse med energibesparelser eller energieffektiviseringer. Formålet med ændringen var at tydeliggøre, at tilskud til energibesparelser og energieffektivisering også kan målrettes reduktioner i anvendelsen af fossile brændsler som en del af et energibesparelses- eller energieffektiviseringstiltag, hvilket kunne understøtte et fremadrettet fokus på klimaindsatsen, herunder 70 pct. målsætningen om reduktion af udledningen af drivhusgasser.

2.1.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

Den aktuelle udvikling på det internationale energimarked har medført usikkerhed om Danmarks forsyning af olie og gas og har tydeliggjort den forsynings- og sikkerhedspolitiske betydning af at sikre Danmarks uafhængighed fra gas og andre fossile brændsler. Derfor er der både ud fra et klima- og et sikkerhedspolitisk hensyn et stort behov for at forstærke og fremskynde offentlige initiativer, der kan bidrage til at fremme den grønne omstilling og udfasningen af fossile brændsler samt øvrige drivhusgasser.

Det aktuelle behov ligger i forlængelse af Klimaaftalen af 2020, hvor regeringen med Folketingets øvrige partier på nær Nye Borgerlige vedtog et mål om at reducere udledningen af CO2 med 70 pct. i 2030 og et delmål på 50 til 54 pct. i 2025. Regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti blev herefter med Aftale om Grøn skatteform i december 2020 enige om, at en ekspertgruppe skulle belyse mulige modeller for, hvordan en CO2-afgift kan indføres med henblik på at indfri 70 pct.-målsætningen.

Ekspertgruppen for en Grøn skattereform blev nedsat i februar 2021, og den 8. februar 2022 afgav ekspertgruppen sin første delrapport, der fremlægger tre mulige indretninger af et CO2-afgiftssystem, der hver bidrager med ca. 3,5 mio. ton reduktion i udledningen af CO2 i 2030.

Ekspertgruppens delrapport af 8. februar 2022 påpeger, at industriens udledninger af drivhusgasser er stærkt koncentreret på nogle få store udledere, som vil blive hårdt ramt af en høj ensartet CO2-afgift med deraf følgende stor risiko for lækage, dvs. udflytning af produktionen og dermed også udledningen af CO2 til udlandet, hvilket dog vil kunne afbødes gennem forskellige tiltag.

Analyser vedrørende fossiludfasning i industrielle processer har endvidere vist potentialer for store reduktioner i anvendelsen af fossile brændsler i produktion af cement, mejeriprodukter og i tung intern transport så som elektrificering af entreprenørmaskiner. Virksomheder har også de senere år rettet øget fokus på energibesparelser og energieffektivisering samt på at nedbringe CO2 gennem effektiviserings- og omlægningsprojekter. Endvidere har især de større virksomheder fokus på at opgøre udledningen i form af CO2-regnskaber. Grøn produktion forventes derfor fremover at være et konkurrenceparameter, hvilket derfor forventes at forøge efterspørgslen på offentlig støtte til projekter med henblik på at reducere CO2-udledninger eller andre drivhusgasser. Drivhusgasser er en fælles betegnelse for de luftarter, der bidrager til drivhuseffekten. Når koncentrationen af drivhusgasser i atmosfæren øges, medfører det ændringer i drivhuseffekten, der samlet set får jordens temperatur til at stige og dermed ændrer klimaet på jorden. Luftarterne omfatter gasserne kuldioxid (CO2), metan (CH4), lattergas (N2O) og F-gasser.

Med baggrund i vurderingerne af høje CO2-afgifters negative konsekvenser på konkurrenceevnen og det generelle behov for at fremme indsatser inden for den grønne omstilling på energi- og klimaområdet er der behov for en bred bemyndigelse til klima-, energi-, og forsyningsministeren, således at for eksempel en politisk aftale om en ordning med bevilling på finansloven hurtigst muligt kan udmøntes i den form og med de støtteinstrumenter, som den konkrete situation tilsiger. Som led i opfyldelse af 70-pct. målsætningen, samt ud fra vurderinger vedrørende høje CO2-afgifters negative konsekvenser og behovet for at støtte op med indsatser på energi- og klimaområdet, vurderes der at være et behov for en bred udvidelse af formålet med loven, der giver mulighed for også at målrette indsatser på CO2-besparelser, uden at indsatsen samtidigt forudsættes at medføre energibesparelser eller energieffektiviseringer, hvilket der efter gældende ret ikke er mulighed for.

Forsyningsmæssige udfordringer på baggrund af udviklingen i den aktuelle geopolitiske situation har endvidere påvist, at Danmark ligesom resten af Europa ud fra et forsynings- og sikkerhedspolitisk hensyn har et ekstraordinært behov for at fremskynde udfasningen af fossile brændsler.

Selv om lovens formål og anvendelsesområde udvides til også at kunne omfatte drivhusgasreduktioner vurderes, at lovens hidtidige formål og anvendelsesområde stadig bør bestå uændret. Danmarks energispareforpligtelse i henhold til energieffektivitetsdirektivet forventes fremover at blive et vigtigt og voksende indsatsområde. EU-Kommissionen har den 14. juli 2021 sendt et udkast til revision af energieffektivitetsdirektivet i høring, hvor energispareforpligtelsen, jf. den foreslåede art. 8, stk. 1, litra c, forhøjes fra 0,8 % til 1,5 % fra 2024, hvilket vil kræve væsentligt større indsats til fremme af energisparetiltag i det endelige energiforbrug i Danmark for at kunne leve op til kravene i direktivet. Dog vurderes det tillige, at udvidelsen af lovens anvendelsesområde, herunder med særligt fokus på CCUS, tilsiger, at lovens formål også bør udvides til ikke udelukkende at omfatte tiltag i det endelige energiforbrug, men at det herudover bør være muligt at fremme tiltag på produktions-, transmission- og distributionssiden.

2.1.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at energisparelovens formål og anvendelsesområde udvides, således at lovens formål - ud over energibesparelser og energieffektivisering - også bliver at fremme reduktioner af drivhusgasser til understøttelse af målsætninger og ambitioner på energi- og klimaområdet. Endvidere foreslås, at kriteriet om, at det kun er muligt at fremme disse formål hos energiforbrugerne, udgår, således at det også bliver muligt at fremme energibesparelser, energieffektiviseringer og drivhusgasreduktioner hos øvrige energiaktører som hos energiproducenter eller i transmission- og distributionsnettet.

Udvidelsen af formålet har sammenhæng med lovforslagets del om udvidelse af klima-, energi- og forsyningsministerens bemyndigelse til at iværksætte støtte inden for lovens formål, jf. pkt. 2.2. Bemyndigelsen kan for eksempel anvendes til at yde støtte i form af tilskud, lån, finansiering eller rådgivning til projekter med henblik på udfasning af CO2 eller fangst, lagring og anvendelse af CO2 (CCUS) eller "Power-to-X".

Det foreslås, at lovens titel ændres til Lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion. Den foreslåede ændring af energisparelovens titel vil afspejle lovens udvidede anvendelsesområde, som fremover også vil omfatte målrettet fokus mod reduktioner i udledningen af drivhusgasser, herunder udfasning, opsamling, lagring og anvendelse af CO2 og drivhusgasreduktioner.

Derudover foreslås, at der i § 1, stk. 1, ud over energibesparelser og energieffektivisering tilføjes drivhusgasreduktion til lovens formål.

Den foreslåede ændring af energisparelovens § 1, stk. 1, vil medføre en udvidelse af lovens formål, således at der vil kunne gennemføres målretning af støtte til aktiviteter med fokus på udfasning, opsamling, lagring og anvendelse af CO2 eller CO2-ekvivalenter. Udvidelsen af formålet skal ses i sammenhæng med nyaffattelsen af lovens § 7, jf. de specielle bemærkninger til forslagets § 1, nr. 7, hvortil der henvises.

Endvidere foreslås, at § 1, stk. 2, nr. 4, ændres, således at kravet om, at reduktioner i anvendelsen af fossile brændsler skal indeholde energibesparelse eller energieffektivisering, udgår af bestemmelsen og erstattes med en bredere formulering, således at støtte til udledningen af drivhusgasser ikke forudsætter energibesparelse eller energieffektivisering.

Den foreslåede ændring af energisparelovens § 1, stk. 2, nr. 4, vil medføre, at det ikke længere er et krav, at støtte til reduktion af fossile brændsler forudsætter, at projektet indebærer en energibesparelse eller energieffektivisering. Ændringen vil have den virkning, at der fremover kan gives støtte til aktiviteter, der målrettes drivhusgasreduktioner, herunder udfasning af fossile brændsler, også selvom aktiviteterne ikke måtte indebære energibesparelser eller energieffektivisering.

Endvidere foreslås, at lovens anvendelsesområde udvides med tilføjelse af drivhusgasreduktioner, hvilket hænger sammen med udvidelsen af lovens formålsbestemmelse.

I denne sammenhæng foreslås begrebet tilskud erstattet med det bredere begreb støtte, som ud over tilskud kan omfatte støtte i form af eksempelvis lån eller garantier til understøttelse af aktiviteter omfattet af lovens formål.

Det foreslås, at der i § 2 indsættes et nyt stk. 2, hvoraf det fremgår, at kapitel 3 tillige finder anvendelse på støtte til transport og rådgivning herom. Ændringen har den virkning, at også støtte til de nævnte formål vil kunne fremmes i transportsektoren, som efter energispareloven indtil nu kun har omfattet tilskud til intern transport, dvs. ikke-indregistrerede køretøjer. Transportområdet vil som oftest være omfattet af særlige EU-retlige statsstøtteregler, hvorfor sektoren i forbindelse med evt. støttetiltag vil blive afgrænset eller inkluderet ud fra statsstøtteretlige overvejelser, ligesom det vil være afgrænset i forhold til evt. støttemuligheder under Transportministeriets ressort.

For en nærmere gennemgang af de særskilte ændringer henvises til lovforslagets § 1, nr. 1-5, og bemærkningerne hertil.

2.2. Udvidelse af bemyndigelse til gennem støtte at fremme aktiviteter på energi- og klimaområdet

2.2.1. Gældende ret

Energispareloven indeholder, jf. § 7, stk. 1, nr. 1, hjemmel til, at klima-, energi- og forsyningsministeren forud for påbegyndelse af et projekt om energibesparelser og energieffektivisering og efter ansøgning kan give tilsagn om tilskud til private bygningsejere, der gennemfører projekter med henblik på at opnå energibesparelser og energieffektivisering i deres bygninger, hvor hovedanvendelsen er helårsbeboelse, og til energimærkning af bygninger anvendt som dokumentation ved ansøgning om tilskud til sådanne energibesparelses- og energieffektiviseringsprojekter. Der er med udgangspunkt i Energiaftalen af 2018 i dag tale om hjemmel til gennem bygningspuljen at yde tilskud til private bygningsejere, dvs. til ejere af private bygninger der anvendes til helårsbeboelse, herunder stuehuse, parcelhuse, rækkehuse og etageejendomme, inkl. ejerlejlighedsforeninger, andelsboligforeninger og private udlejningsejendomme, jf. Folketingstidende 2019-20, A, L 116 som fremsat, side 29, 2. spalte.

Endvidere kan klima-, energi- og forsyningsministeren efter § 7, stk. 1, nr. 2, give tilsagn til virksomheder, der gennemfører projekter med henblik på at opnå energibesparelser og energieffektivisering i bygninger, hvor hovedanvendelsen er helårsbeboelse. Der er med udgangspunkt i Energiaftalen af 2018 tale om hjemmel til gennem skrotningsordningen at yde tilskud via en virksomhed, en energitjenesteleverandør, til bygninger, hvor hovedanvendelsen er helårsbeboelse og inden for bygningspuljen til virksomheder, som selv ejer bygninger til helårsbeboelse, jf. Folketingstidende 2019-20, A, L 116 som fremsat, side 30, 1. spalte.

Endelig kan klima-, energi- og forsyningsministeren efter § 7, stk. 1, nr. 3, med udgangspunkt i Energiaftalen af 2018 give tilskud til virksomheder, der gennemfører projekter med henblik på at opnå energibesparelser og energieffektivisering i det endelige energiforbrug (erhvervspuljen). Ved ændring af energispareloven til opfølgning af Klimaaftalen af 2020, jf. lov nr. 882 af 12. maj 2021, blev energisparelovens § 7, stk. 1, nr. 3, ændret. Herved blev kravet om, at tilskud fra erhvervspuljen skulle begrænses til projekter med energibesparelser eller energieffektivisering overvejende vedrørende procesenergi taget ud af loven, således at energibesparelsen eller energieffektiviseringen fremover blot skulle vedrøre det endelige energiforbrug (slutbrugeren). Ændringen medførte en udvidelse af puljen, idet ansøgerkredsen efter ændringen ikke var begrænset til procesvirksomheder (industri), hvilket medførte, at også øvrige sektorer som f.eks. serviceerhvervene kunne søge om tilskud fra puljen.

Hjemlen til at give tilskud til energibesparelser og energieffektivisering blev indført i energispareloven, jf. lovens kapitel 3, ved lov nr. 739 af 30. maj 2020, til opfyldelse af forpligtelsen efter energieffektivitetsdirektivets art. 7, stk. 1.

Det fremgår forudsætningsvis af bestemmelsens ordlyd, jf. lovens § 7, stk. 1, at projektet ikke kan påbegyndes af ansøger, før tilsagn om tilskud er givet. Formålet med bestemmelsen er at forhindre, at projekter påbegyndes, som senere viser sig ikke at opfylde betingelserne for at få et tilsagn og dermed tilskud, efter projektet er gennemført. Tilskud forudsættes at skulle indeholde en tilskyndelseseffekt, for at projekterne kan betragtes som værende additionelle, jf. også EU's statsstøtteregler. Med additionalitet menes, at støtten målrettes aktiviteter, der ikke ville være blevet gennemført eller gennemført i et mindre omfang eller på et senere tidspunkt i fravær af tilskuddet.

Endvidere forudsætter bestemmelsens ordlyd, jf. § 7, stk. 1, at der skal være tale om tilskud, hvorfor det ikke er muligt at tildele støtten i form af andre midler såsom garantier, medfinansiering, kreditgivning etc.

Det er forudsat i bemærkningerne til lovforslaget, som aftalt i Energiaftalen af 2018, at tilskud fra bygnings-, skrotnings-, og erhvervspuljen skal gives ud fra konkurrencebaserede tildelingskriterier. Konkurrencekriteriet blev, jf. forslagets bemærkninger, forudsat for at sikre omkostningseffektivitet pr. sparet kWh, jf. Folketingstidende 2019-20, A, L 116 som fremsat, side 9-12.

Ved lov nr. 882 af 12. maj 2021 blev det for så vidt angår bygningspuljen anført i bemærkningerne til forslaget om ændring af energispareloven, at den konkurrencebaserede tilskudsmodel, som var aftalt under Energiaftalen af 2018, i forbindelse med Klimaaftalen fra 22. juni 2020 skulle kunne erstattes med en traditionel ansøgningsmodel, jf. Folketingstidende 2020-21, A, L 156 som fremsat, side 5, 2. spalte. Ved ændring af loven i 2021, jf. lov nr. 882 af 12. maj 2021, blev lovens § 1, stk. 2, nr. 4, udvidet til også at omfatte reduktioner i anvendelsen af fossile brændsler i forbindelse med de nævnte tilskud. Formålet med ændringen var at tydeliggøre, at tilskud til energibesparelser og energieffektivisering også kan målrettes reduktioner i anvendelsen af fossile brændsler i forbindelse hermed som en del af formålet, hvilket kunne understøtte et fremadrettet fokus på klimaindsatsen, herunder 70 pct. målsætningen om reduktion af udledningen af drivhusgasser.

Ved lov nr. 882 af 12. maj 2021 blev lovens § 7, stk. 1, nr. 3, for så vidt angår hjemlen til erhvervspuljen udvidet til ikke kun at omfatte tilskud til tiltag i projekter, hvor energibesparelser og energieffektivisering er overvejende i procesenergi, men også til at omfatte tilskud til virksomheder, der gennemfører øvrige projekter med henblik på at opnå energibesparelser og energieffektivisering i det endelige energiforbrug, f.eks. elektrificering af intern transport (gaffeltrucks, traktorer m.v.). Lovens formulering blev erstattet med et kriterie om, at energibesparelsen eller energieffektiviseringen skulle ske i det endelige energiforbrug, hvilket indtil videre havde været indeholdt som en delmængde af procesenergikravet.

Lovens § 2, stk. 2, indeholder en bestemmelse om, at lovens kapitel 5, som vedrører energisyn, endvidere finder anvendelse på effektivisering og reduktion af energianvendelsen til transport. Modsætningsvis kan der ikke tildeles støtte fra erhvervspuljen eller til virksomheder i øvrigt til transport. Jf. Folketingstidende 2019-20, A, L 116 som fremsat, side 12, fremgår også af de almindelige bemærkninger, at erhvervspuljen foreslås afgrænset, således at offentlige virksomheder, tiltag inden for transportområdet eller i kollektiv energiforsyning og energikonvertering ikke vil falde ind under ordningens anvendelsesområde. Videre fremgår af bemærkningerne, at den foreslåede afgrænsning skal sikre, at der ikke ydes støtte til områder, der enten er underlagt krav om opnåelse af energibesparelser i henhold til anden lovgivning, eller hvor energieffektivisering sikres via andre tiltag. I udmøntningen af ordningen i erhvervspuljebekendtgørelsen er skillelinjen, jf. bekendtgørelsens § 3, nr. 6, draget i forhold til almindeligt indregistrerede køretøjer samt tog, herunder elforbrug til tog, signaler m.v., såvel som luft- og skibsfart, således at der kan gives støtte til det, der betegnes som intern transport, f.eks. transport med gaffeltrucks, visse landbrugsmaskiner, lastbiler osv., der ikke er indregistrerede til almindelig kørsel.

Ovenstående puljer er af klima-, energi- og forsyningsministeren udmøntet i bekendtgørelser med hjemmel i lovens § 7, stk. 2 og 3. Efter § 7, stk. 2, kan ministeren fastsætte nærmere regler om tilskud efter stk. 1, herunder efter nr. 1 om tilskudsberettigede foranstaltninger, og gennem udformning af en positivliste og en negativliste, efter nr. 2 om tilskudsberettigede omkostninger, tilskudsprocenter, tilskudsloft, tilskuddets størrelse og beregning, efter nr. 3 om den dokumentation, der skal tilvejebringes for at kunne opnå tilsagn og for at kunne få udbetalt tilskud efter dette kapitel, herunder om krav til ansøgeren om ekstern kvalitetssikring af ansøgningen, efter nr. 4 om betingelser for at kunne opnå tilsagn om tilskud, efter nr. 5 om vilkår i tilsagn og efter nr. 6 om kriterier for prioritering af ansøgninger om tilskud. Efter § 7, stk. 3, kan ministeren endvidere fastsætte regler om ansøgning om tilsagn og udbetaling af tilskud, herunder om ansøgningsproceduren, ansøgningsperioder og tilskudspuljernes størrelse pr. ansøgningsrunde.

Offentlige tilskud er skattepligtige efter § 4 i lov nr. 149 af 10. april 1922 om indkomst- og formueskat til staten (statsskatteloven). Tilskud fra bygningspuljen er dog efter en særregel fritaget for skattepligt, jf. ligningslovens § 7 F, stk. 1, nr. 3.

2.2.2. Klima-, Forsynings- og Energiministeriets overvejelser

Energisparelovens § 7 indeholder i dag hjemmel til at give tilskud til virksomheder til fremme af reduktioner i anvendelsen af fossile brændsler i forbindelse med energibesparelses- og energieffektiviseringsprojekter, men det er ikke muligt generelt at målrette tilskud til støtteordninger, der alene har en effekt på fossiludfasning eller CO2-besparelser, eller som har disse effekter som hovedmålsætning. Desuden er det et krav, at projekter først kan påbegyndes, når tilsagn er blevet givet, efter at ansøgningen om støtte er færdigbehandlet, ligesom støtten kun kan tildeles i form af tilskud og ikke garantier, lån eller andre former.

I tilknytning til udvidelsen af lovens formål og de overvejelser, som er forbundet hermed, vurderer klima-, energi- og forsyningsministeren, at der i loven også bør være en bred bemyndigelse til ministeren, således at eventuelle bevillinger på finansloven vedrørende energibesparelser, energieffektiviseringer eller reduktioner af drivhusgasser hurtigst muligt kan udmøntes i den form og med de støtteinstrumenter, som den konkrete fremtidige situation tilsiger, herunder ikke mindst for at kunne understøtte brugen af ny teknologi, som ikke er kendt i dag. Erfaringer med hidtidige ordninger har vist, at der ofte opstår et politisk ønske om hurtig implementering af nye støtteordninger, hvilket resulterer i foreløbig tilvejebringelse af hjemmelsgrundlag af hastende karakter i form af materiel bemyndigelse i finanslovens tekstanmærkninger og gennem aktstykker til finansloven.

Det vurderes, at en bred materiel bemyndigelse til implementering af støtteordninger er hensigtsmæssig for at efterkomme behovet for hurtig opfølgning på tiltag på klima- og energiområdet, forudsat at den nødvendige finanslovsbevilling hertil kan tilvejebringes. Finansloven skal forstås bredt som tillige omfattende tillægsbevillinger, reservationsbevillinger m.v.

Det vurderes således, at der bør indføres regler om, at klima-, energi- og forsyningsministeren, f.eks. gennem tilskud, garantier, långivning m.v., har mulighed for at etablere støtteordninger til projekter til fremme af den grønne omstilling, eksempelvis hvor industrielle processer enten omlægges til ikke-fossile brændsler, hvor produktionen omlægges til mere energieffektive processer, eller hvor CO2 eller CO2-ekvivalenter fra produktion af produkter, varme eller transport m.v. fanges og lagres permanent eller udnyttes (CCUS).

Hvilken støttemodel, der vil være mest hensigtsmæssig at tage i anvendelse, vil afhænge af nærmere overvejelser, f.eks. i forbindelse med eventuelle politiske forhandlinger om bevilling af midler til indsatser inden for den grønne omstilling eller i forbindelse med, at det som følge af den teknologiske udvikling viser sig, at nogle energisystemer eller løsninger har potentiale til effektivt at fremme energibesparelser eller drivhusgasreduktioner.

Det vurderes ikke hensigtsmæssigt at opstille konkrete kriterier for tildelingen af støtten på lovniveau, idet de mest hensigtsmæssige tildelingskriterier og reguleringsinstrumenter først bør fastlægges i forhold til formålet og de tekniske muligheder, der overvejes i forbindelse med udmøntningen af en konkret støtteordning, og som måske ikke er kendt i dag.

Klima-, energi-, og forsyningsministeren bør derfor med baggrund i de konkret afsatte midler have mulighed for at gennemføre den nærmere udmøntning af støtten ved fastsættelse af nærmere regler herom i en bekendtgørelse.

Støtten bør både kunne tildeles ud fra et konkurrencekriterie, som det for eksempel er tilfældet for erhvervspuljen i dag, eller gennem en traditionel ansøgningsprocedure, hvor støtte tildeles i den rækkefølge, ansøgninger indkommer. Endvidere kan der være projekter med lang tilbagebetalingstid eller nye teknologiske eller innovative løsninger, som virksomheder m.v. er villige til at satse på, men hvor det er svært at opnå finansiering. Det kan ikke udelukkes, at støtte i form af garantier eller medfinansiering vurderes at være mere hensigtsmæssig i disse tilfælde, hvorfor det også bør være muligt at anvende andre støtteformer end tilskud. Det vurderes derfor, at bemyndigelsesbestemmelsen fortsat bør danne ramme om de eksisterende puljer, men at bemyndigelse også fremover bør kunne danne rammen om nye støtteordninger, hvis indhold først defineres nærmere i forbindelse med udmøntningen.

De eksisterende puljer vil således være hjemlet af den foreslåede udvidelse, dog vil den udvidede hjemmel give mulighed for, at puljerne kan udvikles i takt med eventuelle nye behov eller politiske beslutninger. For så vidt angår skattefrihed for bygningspuljen, vil dette dog, jf. ligningslovens § 7 F, stk. 1, nr. 3, kræve en lovændring, såfremt ændringer i bygningspuljen ud over det eksisterende hjemmelsgrundlag også ønskes omfattet af skattefritagelsen.

Ministerens bemyndigelse vurderes i forhold til målsætninger og midler at burde blive udvidet for at kunne imødegå fremtidige klima- energi- og forsyningsmæssige udfordringer samt derved at muliggøre en hurtig opfølgning af politiske aftaler herom.

Ministerens udvidede bemyndigelse bør for eksempel kunne anvendes til at udmønte tilskudspuljer til grøn omstilling, såsom udfasning af CO2 eller andre drivhusgasser, eller til målrettede energieffektiviseringsaktiviteter til afbødning af konsekvenserne af eksempelvis fremtidige afgiftsstigninger på CO2-udledninger, således at der kan iværksættes støttetiltag f. eks. i form af tilskud, kreditgivning eller rådgivning vedrørende den grønne omstilling.

Støtte efter energisparelovens kapitel 3 kan efter gældende ret ikke tildeles transport, hvilket vurderes uhensigtsmæssigt i lyset af klimamæssige udfordringer, som tilsiger, at støtte bør kunne ydes til alle transportformer og ikke alene intern transport, såfremt der skulle blive et politisk ønske om at støtte aktiviteter i den pågældende sektor fremover.

2.2.3. Den foreslåede ordning

I tilknytning til udvidelsen af formålet, jf. pkt. 2.1, foreslås det endvidere, at bestemmelserne i energisparelovens kapitel 3 udvides til at udgøre en mere bred bemyndigelse for ministeren til at iværksætte støtteordninger til forfølgning af en bredere målsætning på klima- og energiområdet. Udvidelsen vil give et forbedret grundlag til hurtigt at kunne følge op på konkrete initiativer på klima- og energiområdet, såfremt der tilvejebringes bevilling hertil på finansloven. Finansloven skal forstås bredt som tillige omfattende tillægsbevillinger, reservationsbevillinger m.v.

Ud over den ændring, der følger af udvidelsen af lovens formål og anvendelsesområde, foreslås, at bemyndigelsen til klima-, energi- og forsyningsministeren ved nyaffattelsen af § 7 udvides og ændres, så klima-, energi- og forsyningsministeren, inden for de bevillinger, der afsættes på de årlige finanslove, kan iværksætte støtte til aktiviteter til opfyldelse af lovens formål, herunder støtte til projekter, analyser, evalueringer og rådgivning.

Støtte kan ydes til virksomheder, organisationer, institutter, personer m.v., herunder tilskud til privatpersoner der gennemfører energiforbedringsprojekter i bygninger til helårsbeboelse og til energimærkning af bygninger anvendt som dokumentation ved ansøgning om tilskud til sådanne energibesparelses- og energieffektiviseringsprojekter.

Nyaffattelsen medfører, at ministerens bemyndigelse vil blive mere generel, uden forudsætning om, at der skal være tale om støtte i form af tilskud eller forudsætning om, at projektet først kan påbegyndes, efter at ansøger har modtaget tilsagn om støtte. Det bliver heller ikke fremadrettet nødvendigvis en forudsætning, at støtten tildeles ud fra et konkurrenceparameter, der primært kan løfte det hensyn, at der er flere potentielle ansøgninger, end der er bevillinger til, og at det derfor er hensigtsmæssigt at kunne prioritere støtten for at sikre størst mulig effekt af bevilgede midler.

Den foreslåede nyaffattelse af § 7 i energispareloven vil ikke medføre nogle indskrænkninger i forhold til gældende ret, men medfører en udvidelse og ændring af den gældende bestemmelse om, at klima-, energi- og forsyningsministeren forud for påbegyndelse af et projekt om energibesparelser og energieffektivisering og efter ansøgning kan give tilsagn om tilskud til private bygningsejere (bygningspuljen), virksomheders helårsbeboelsesbygninger (skrotningsordningen og til dels bygningspuljen) eller virksomheders energibesparelses- og energieffektiviseringsprojekter (erhvervspuljen).

Bygningspuljen, skrotningsordningen samt erhvervspuljen, som er udmøntet med hjemmel i den eksisterende bemyndigelse, vil således fortsat have hjemmel i den nyaffattede bestemmelse, men i medfør af udvidelsen af rammerne for bemyndigelsen, vil disse kunne ændres inden for rammerne af den nye foreslåede ordning.

Nyaffattelsen af § 7, stk. 1, 2. pkt., 2. led er en gentagelse af ordlyden vedrørende bygningspuljen i den tidligere § 7, stk. 1, nr. 1, som er indsat for at bevare skattefrihed for tilskud fra bygningspuljen, jf. ligningslovens § 7 F, stk. 1, nr. 3. Som konsekvens af nyaffattelsen af § 7 samt ændringen i lovens titel foreslås henvisningen til bestemmelsen i ligningslovens § 7 F, stk. 1, nr. 3, ændret, så skattefritagelsen vedrørende tilskud fra bygningspuljen består uændret.

Den udvidede bemyndigelse vil med nyaffattelsen medføre en række konsekvensændringer i loven, idet der ikke længere vil være en forudsætning om, at støtten tildeles i form af tilskud, ligesom det heller ikke vil være forudsat, at støtten tildeles bagudrettet efter projektets gennemførelse, eller at der skal være opnået tilsagn til tilskud, før projektet kan påbegyndes.

Det forudsættes, at ministerens udnyttelse af bemyndigelsen til at udmønte støtteordninger med bevilling på finansloven fastsættes ved nærmere regler i bekendtgørelse. Der kan for eksempel fastsættes regler om ansøgerkreds, støtteberettigede aktiviteter, kvalificering af ansøgning og ansøgningsproces, herunder krav om ekstern kvalitetssikring af ansøgning, regler om afgivelse af regnskabsoplysninger og revision eller andre oplysninger, betingelser og vilkår, administration og regler om godkendelse og beregning af aktiviteter. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan endvidere fastsætte nærmere regler om tilbagebetaling af ydet økonomisk støtte.

Endvidere foreslås, at støtte inden for lovens formål også vil kunne ydes i transportsektoren, som indtil nu kun har omfattet tilskud til intern transport. Transportområdet vil som oftest være omfattet af særlige EU-retlige statsstøtteregler, hvorfor sektoren i forbindelse med evt. støttetiltag vil blive afgrænset eller inkluderet ud fra de særlige statsstøtteretlige overvejelser, der gør sig gældende for denne sektor, ligesom støttemuligheder vil være afgrænset i forhold til eventuelle støttemuligheder under Transportministeriets ressort.

For en nærmere gennemgang af udvidelsen af bemyndigelsen samt af konsekvensændringerne som følge heraf henvises til lovforslagets § 1, nr. 5-16 samt 18-19, og bemærkningerne hertil.

2.3. Delegation af kompetence til at træffe afgørelse efter loven til Energiklagenævnets formand

2.3.1. Gældende ret

§ 20 i energispareloven regulerer adgangen til at klage over afgørelser truffet af klima-, energi- og forsyningsministeren efter loven og regler udstedt i medfør af loven.

Det følger af lovens § 20, stk. 1, 1. pkt., at Energiklagenævnet behandler klager over de pågældende afgørelser.

Det følger endvidere af lovens § 20, stk. 5, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om Energiklagenævnets sammensætning ved behandling af klager over afgørelser som nævnt i stk. 1 og om betaling af gebyr ved indbringelse af en klage for Energiklagenævnet.

Bestemmelsen indeholder ikke et delegationsforbud. Det antages på den baggrund, at kompetencen til at træffe afgørelse i bestemte sager af nævnet vil kunne delegeres til formanden for Energiklagenævnet.

2.3.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer efter drøftelse med Erhvervsministeriet, at ikke alle klagesager efter loven eller regler udstedt i medfør af loven i forhold til lovens formål og sagernes karakter nødvendigvis kræver en stillingtagen fra et samlet nævn, når sagerne behandles i Energiklagenævnet. Det vurderes på den baggrund, at det vil være hensigtsmæssigt, at der indsættes en udtrykkelig hjemmel, der giver formanden mulighed for efter aftale med de øvrige nævnsmedlemmer selv at træffe afgørelse i bestemte sager.

2.3.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der i § 20 indsættes et stk. 6, hvorefter Energiklagenævnets formand efter nærmere aftale med nævnet kan træffe afgørelse på nævnets vegne i sager, der skal behandles efter lov om fremme af besparelser i energiforbruget eller efter regler udstedt i henhold til loven.

Med det foreslåede nye stk. 6 indsættes der en udtrykkelig hjemmel til, at kompetencen til at træffe afgørelse i bestemte sager, der ikke efter lovens formål kræver stillingtagen fra et samlet nævn, kan delegeres til formanden for Energiklagenævnet.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 17, og bemærkningerne hertil.

2.4. Ophævelse af lov om statstilskud til dækning af udgifter til kuldioxidafgift i visse virksomheder med et stort energiforbrug

2.4.1. Gældende ret

Under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets ressort gælder lov nr. 1 af 3. januar 1992 om statstilskud til dækning af udgifter til kuldioxidafgift i visse virksomheder med et stort energiforbrug, som ændret senest ved lov nr. 1606 af 22. december 2010 om ændring af lov om et Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram og lov om statstilskud til dækning af udgifter til kuldioxidafgift i visse virksomheder med et stort energiforbrug. Den har været hjemmelsgrundlag for tilskudsordningen siden 1. januar 1993, men tilskudsordningen har i en årrække ikke været i anvendelse, da loven ikke har haft en tilknyttet bevilling.

Lov nr. 1 af 3. januar 1992, jf. lovbekendtgørelse nr. 424 af 8. maj 2012, medfører, at der kan gives statstilskud til dækning af udgifter til kuldioxidafgift i virksomheder, der er registreret efter merværdiafgiftsloven, og hvor afgiften udgør over 3 pct. af virksomhedens refusionsgrundlag, jf. § 9 i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter. Der har dog ikke været knyttet en bevilling til loven siden 2014.

Loven blev vedtaget som en del af en lovpakke, der i 1992 fulgte op på et beslutningsforslag B 52 af 21. maj 1991. Et flertal i Folketinget pålagde i henhold til bemærkningerne til lovforslaget, jf. Folketingstidende 1991-1992, A, L 1 som fremsat, side 2049 med vedtagelsen af beslutningsforslag B 52 den 21. maj 1991 regeringen en række tiltag, der havde til formål at nedbringe CO2-udledningen. Lov nr. 1 af 3. januar 1992 blev udarbejdet efter retningslinjer, der efterfølgende er tilkendegivet af forslagsstillerne. Partierne bag B 52 anførte efter vedtagelsen af B 52 følgende: Yderligere skal der formuleres en regel, der åbner adgang for, at virksomheder med afgift på over 3 pct. af refusionsgrundlaget kan ansøge (Energistyrelsen) om tilskud til godtgørelse af den totale afgift.

2.4.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

For så vidt angår lov om statstilskud til dækning af udgifter til kuldioxidafgift i visse virksomheder med et stort energiforbrug, jf. lovbekendtgørelse nr. 424 af 8. maj 2012, kan Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet konstatere, at den tilskudsordning, som loven danner ramme om, ikke blev forlænget ud over finansåret 2014, og at administrationen af ordningen nu er endeligt afviklet.

2.4.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at lov om statstilskud til dækning af udgifter til kuldioxidafgift i visse virksomheder med et stort energiforbrug, jf. lovbekendtgørelse nr. 424 af 8. maj 2012, med tilhørende forskrifter af regelsaneringshensyn ophæves, jf. lovforslagets § 3.

3. Konsekvenser for opfyldelsen af FN's verdensmål

Lovforslaget kan overordnet have indirekte positive konsekvenser for opnåelse af FN's verdensmål 7 for bæredygtig energi og verdensmål 13 for klimaindsats. De nærmere konsekvenser vil først følge af en eventuel udmøntning af en ny støtteordning, som forudsætter udstedelse af en bekendtgørelse herom og vil blive vurderet i forbindelse hermed.

I forhold til verdensmål 7 kan der således være direkte positive konsekvenser specifikt for delmål 7.2 og 7.3 om henholdsvis forøgelse af andelen af vedvarende energi i det globale energimix væsentligt og fordobling af den globale hastighed for forbedring af energieffektiviteten inden 2030, idet lovforslaget bl.a. understøtter udviklingen og udbredelsen af energieffektive løsninger i Danmark.

Forslaget vurderes at understøtte delmål 13.2 under FN's verdensmål om integration af nationale politiker, strategier og planlægning som tiltag mod klimaforandringer, idet forslagets vil danne et forbedret hjemmelsgrundlag for at fremme reduktioner i udledningen af drivhusgasser, hvilket, afhængigt af den nærmere udmøntning af lovforslaget i konkrete støtteordninger og bevillinger, vil bidrage til at fremme lav udledning af drivhusgasser på en måde, der ikke truer fødevareproduktion.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

De foreslåede ændringer af energispareloven, jf. lovforslagets § 1, vil ikke føre til direkte økonomiske og implementeringsmæssige konsekvenser for det offentlige, idet udmøntningen af støtteordninger først sker ved udstedelse af bekendtgørelse i henhold til loven.

Det vurderes, at lovforslaget opfylder principperne for digitaliseringsklar lovgivning. Energispareloven indeholder efter gældende ret hjemmel til at fastsætte regler om digital kommunikation, der muliggør, at der kan fastsættes nærmere regler om obligatorisk digital kommunikation mellem myndigheder og borgere eller virksomheder. Endvidere indeholder loven hjemmel til, at der kan stilles krav om digital signatur, hvilket lovforslaget ikke ændrer på.

Den forslåede ændring af ligningslovens § 7 F, stk. 1, nr. 3, der uændret viderefører skattefritagelsen for tilskud vedrørende bygningspuljen, jf. forslagets § 2, er en konsekvensændring som følge af nyaffattelsen af energisparelovens § 7 og vil derfor ikke medføre økonomiske konsekvenser for det offentlige.

Den foreslåede ophævelse af lov nr. 1 af 3. januar 1992 om statstilskud til dækning af udgifter til kuldioxidafgift i visse virksomheder med et stort energiforbrug, jf. forslagets § 3, vil ikke medføre økonomiske konsekvenser for det offentlige, da der ikke længere er en aktiv tilskudsordning eller bevilling knyttet til den.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

De foreslåede ændringer af energispareloven, jf. lovforslagets § 1, vurderes ikke direkte at medføre økonomiske konsekvenser for erhvervslivet, idet udmøntningen af eventuelle støtteordninger først sker ved udstedelse af bekendtgørelse i henhold til loven, ligesom det vil være frivilligt for virksomheder m.v. at søge støtten.

Den forslåede ændring af ligningslovens § 7 F, stk. 1, nr. 3, jf. forslagets § 2, der uændret viderefører skattefritagelsen for tilskud vedrørende bygningspuljen, er en konsekvensændring som følge af nyaffattelsen af energisparelovens § 7 og vil derfor ikke medføre økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Den foreslåede ophævelse af lov nr. 1 af 3. januar 1992 om statstilskud til dækning af udgifter til kuldioxidafgift i visse virksomheder med et stort energiforbrug, jf. forslagets § 3, vil ikke medføre økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v., da der ikke længere er en aktiv tilskudsordning eller bevilling knyttet til den.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Det vurderes, at lovforslaget ikke har administrative konsekvenser for borgerne.

7. Klimamæssige konsekvenser

Idet lovforslaget udvider mulighederne for at støtte energibesparelser, energieffektiviseringer og fossiludfasning i samfundet gennem tilskud, garantier, lån m.v., forventes det at have positive klimamæssige konsekvenser i form af reduktioner i udledningen af CO2 og andre drivhusgasser. De overordnede positive konsekvenser vil dog først følge af en eventuel udmøntning af en ny støtteordning, som forudsætter udstedelse af en bekendtgørelse herom og vil blive vurderet i forbindelse hermed.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at de udvidede støttemuligheder vil bidrage positivt til regeringens målsætning om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 pct. frem til 2030.

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Idet lovforslagets formål er at give mulighed for at støtte energibesparelser, energieffektiviseringer og fossiludfasning i samfundet gennem tilskud, garantier, lån m.v., forventes det at have positive miljømæssige konsekvenser. De positive konsekvenser vil dog først følge af en eventuel udmøntning af en ny støtteordning, som forudsætter udstedelse af en bekendtgørelse herom og vil blive vurderet i forbindelse hermed.

9. Forholdet til EU-retten

Med lovforslaget foreslås fastsat bestemmelser i energispareloven for at tilvejebringe hjemmel for støtteordninger, der vil bidrage til opfyldelse af energispareforpligtelsen, der følger af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2002 af 11. december 2018 om ændring af direktiv 2012/27/EU om energieffektivitet. Retsakten reviderer en række artikler i energieffektivitetsdirektivet, herunder direktivets artikel 7, stk. 1, litra b, om medlemsstaternes energispareforpligtelse. I henhold hertil skal alle medlemslande i perioden 2021-2030 årligt opnå nye kumulative energibesparelser svarende til 0,8 pct. af det nuværende endelige energiforbrug. Kommission har den 14. juli 2021 sendt et udkast til revision af energieffektivitetsdirektivet i høring, hvor forpligtelsen til at fremme årlige besparelser i det endelige energiforbrug, jf. den foreslåede art. 8, stk. 1, litra c, foreslås forhøjet fra 0,8 % til 1,5 % fra 2024, som Kommissionen forventer vil opfordre til en forhøjet indsats i nøglesektorer som for eksempel bygninger, industri og transport.

Ministerens udnyttelse af den udvidede bemyndigelse til at give støtte til virksomheder som led i den grønne omstilling vil udgøre statsstøtte, jf. TEUF artikel 107, stk. 1. Den nærmere udmøntning forventes enten at blive notificeret under Europa-Kommissionens generelle gruppefritagelsesforordning for statsstøtte, eller anmeldt til Europa-Kommissionen i medfør af Kommissionens retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi 2022 (2022/C 481). Såfremt andre anmeldelsesordninger er relevante, vil disse kunne iagttages, f.eks. særlige ordninger inden for landbrugs-, fiskeri- eller akvakultursektoren. Indretningen af ordninger efter gruppefritagelsesforordningen eller retningslinjerne vil blandt andet få betydning for tidshorisonten. Hvis en støtteordning anmeldes til Europa-Kommissionen efter retningslinjerne, vil den først kunne træde i kraft, når og i det omfang Europa-Kommissionen godkender ordningen. Ministeren vil i givet fald fastsætte tidspunktet for ordningens ikrafttræden under hensyntagen til Europa-Kommissionens godkendelse.

Ændringen af § 2, hvor der tilføjes nyt stk. 2, har den virkning, at også støtte inden for lovens formål vil kunne fremmes i transportsektoren, som ellers kun har været muligt for så vidt angår intern transport. Transportområdet vil som oftest være omfattet af særlige EU-retlige statsstøtteregler, hvorfor sektoren i forbindelse med evt. støttetiltag vil blive afgrænset eller inkluderet ud fra særlige statsstøtteretlige overvejelser.

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den 7. juli til den 20. august i 2022 været i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatrådet - Advokatsamfundet, Akademisk Arkitektforening, Ankenævnet på Energiområdet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdstilsynet, Asfaltindustrien, Billund Vand A/S, Biofos A/S, Blik- og Rørarbejderforbundet, Brancheforeningen Dansk Luftfart, Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme, Brancheforeningen for Små- og Mellemstore Vindmøller, Brintbranchen, Brunata, Bryggeriforeningen, Bornholms Energi og Forsyning (BEOF), Bopa Law, Bygge-, Anlægs- og Trækartellet (BATT-kartellet), Byggecentrum, Byggeskadefonden, Cerius, Center for Electric Power and Energy (DTU), Clean Energy Invest ApS, CO-industri, Copenhagen Merchants, Dana Petroleum, DANAK (Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond), DANICA RESOURCES APS, Danmarks Almene Boliger (BL), Danmarks Jægerforbund, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Rederiforening, Danmarks Tekniske Universitet (DTU), Danoil Exploration A/S, Dansk Affaldsforening, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Biotek, Dansk Byggeri, Dansk Center for Lys, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Facilities, Management (DFM), Dansk Fjernvarme, Dansk Gartneri, Dansk Gas Forening, Dansk Gasteknisk Center (DGC), Dansk Miljøteknologi, Dansk Shell A/S, Dansk Solcelleforening, Dansk Standard, Dansk Transport og Logistik (DLTL), Dansk Varefakta Nævn, Danske Advokater, Danske Arkitektvirksomheder, DANSKE ARK, Danske Maritime, Danske Mediedistributører, Danske Regioner, Danske Tegl, Danske Udlejere, Datatilsynet, De frie Energiselskaber, DELTA Dansk Elektronik, Rådet for grøn omstilling, DI - Organisation for erhvervslivet, DLA Piper Danmark, Dommerfuldmægtigforeningen, Drivkraft Danmark, DTU - Institut for Vindenergi, DTU - Myndighedsbetjening, E. ON Danmark A/S, Energi Danmark, Energi Fyn, Energiforum Danmark, Energiklagenævnet, Energisammenslutningen, Energycluster, Energisystemer ApS, Energitjenesten, Eniig, Equinor, Erhvervsflyvningens Sammenslutning (ES-DAA), European Energy, Eurowind Energy A/S, Evida, EWE Energie AG, Fagligt Fælles Forbund (3F), Finansrådet, Realkreditforeningen og Realkreditrådet, FinansDanmark, Fjernvarme Fyn, Fonden Kraka, Forbrugerrådet Tænk, Forenede Danske El-bilister (FDEL), Foreningen af fabrikanter og importører af elektriske belysningsarmaturer (FABA), Foreningen af fabrikanter og importører af elektriske husholdningsapparater (FEHA),Foreningen Biogasbranchen, Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI), Foreningen Danske Kraftvarmeværker, Foreningen for Slutbrugere af Energi, Forsyningstilsynet, Fredericia Spildevand A/S, Frederiksberg Forsyning, Frederiksberg Kommune, FSR Danske revisorer, Greenpeace, GreenTech Advisor, GreenWays, GTS (Godkendt Teknologisk service), Hess Denmark ApS, HOFOR A/S, HOFOR Fjernkøling A/S, HOFOR Vind A/S, HOFOR el og varme, SMV Danmark, Ingeniørforeningen i Danmark (IDA), Institut for produktudvikling (IPU), Intelligent Energi, Ineos Danmark, IT-Branchen, Kjærgaard A/S, KlimaEnergi A/S, Kommunernes Landsforening, Kooperationen (Den Kooperative arbejdsgiver- og interesseorganisation i Danmark), Københavns Kommune - Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune - Økonomiforvaltningen, Københavns Kulturcenter, Københavns Universitet, Landbrug & Fødevarer, Landsbyggefonden, Landsforeningen af Solcelleejere, Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller, LCA Center, Lundsby Biogas, Middelgrundens Vindmøllelaug, Maabjerg Energy Center - MEC, NEAS Energy A/S, NGF Nature Energy - Muligvis ændres til bare Nature Energy, NOAH Energi og Klima, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, Noreco, NRGi Renewables A/S, Nævnenes Hus, Olie Gas Danmark, Partnerskabet for Bølgekraft, Plastindustrien, Radius Elnet A/S, Ren Energi Oplysning (REO), Regstrup Natur og miljøforening, SEAS-NVE, Siemens Gamesa, Solar Elements A/S, Solar Lightning Consultants ApS, Solaropti, Solenergi Danmark A/S, Spirit Energy, Spyker Energy ApS, Statens ByggeforskningsInstitut, Syd Energi (SE), Synergi, TEKNIQ Arbejdsgiverne, Teknologisk Institut, Total S. A., T-REGS, TREFOR/EWII, Varmepumpefabrikantforeningen, Vattenfall A/S, Vedvarende Energi, Vejle Spildevand, VELTEK - VVS- og El-Tekniske Leverandørers Brancheforening, Verdens Skove, Vestas Wind systems A/S, Vindenergi Danmark, VNG Danmark AS, Wind Denmark, Wind Estate A/S, Wintershall Nordszee B. V., WWF Verdensnaturfonden, Økologisk Landsforening, Ørsted, Aalborg Portland A/S, Aalborg Universitet og Aarhus Universitet.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Lovens titel er i dag "lov om fremme af besparelser i energiforbruget".

Det følger af den foreslåede ændring af lovens titel, at denne ændres fra »Lov om fremme af besparelser i energiforbruget« til »Lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion«.

Den foreslåede ændring af energisparelovens titel vil medføre, at titlen afspejler den foreslåede udvidelse af lovens formål og anvendelsesområde, jf. lovforslagets § 1, nr. 2-5, som fremover også vil omfatte målrettet støtte til fremme af drivhusgasreduktion. Ændringen af titlen skal tillige ses i sammenhæng med nyaffattelsen af lovens § 7, hvor bemyndigelsen udvides til at omfatte støtteordninger til fremme af drivhusgasreduktioner, jf. forslagets § 1, nr. 7, hvortil der henvises.

Til nr. 2

Det fremgår af energisparelovens § 1, stk. 1, at lovens formål er at fremme energibesparelser og energieffektivisering hos energiforbrugerne i overensstemmelse med klima- og miljømæssige hensyn og hensyn til forsyningssikkerhed og samfundsøkonomi.

Energispareloven udgør den overordnede ramme for arbejdet med at realisere de energibesparelser, som er nødvendige for at opfylde Danmarks forpligtelser i henhold til energieffektivitetsdirektivet.

Det følger af den foreslåede ændring af § 1, stk. 1, at »hos energiforbrugerne« ændres til »samt drivhusgasreduktion«.

Den foreslåede ændring af energisparelovens § 1, stk. 1, vil medføre en udvidelse af lovens formål, således at loven vil kunne omfatte aktiviteter målrettet støtte til fremme af drivhusgasreduktion, også selvom aktiviteten ikke måtte omfatte energibesparelser eller energieffektivisering. Endvidere vil det heller ikke længere være et krav, at effekten af tiltaget sker i det endelige energiforbrug, idet den specifikke omtale af begrebet energiforbrugerne udgår af bestemmelsen.

Drivhusgasreduktioner vil blandt andet kunne omfatte konverteringer fra gasfyr til varmepumpe eller opsamling, lagring og udnyttelse af CO2.

Lovens formål vil uændret rumme Danmarks forpligtelser til at gennemføre energibesparelser og energieffektiviseringer hos energiforbrugerne, dvs. i det endelige energiforbrug i henhold til energieffektivitetsdirektivet. Energibesparelser, energieffektiviseringer samt drivhusgasreduktioner foreslås derimod ikke fremover begrænset til det endelige energiforbrug, hvorfor disse fremover også vil kunne ske i andre led, f.eks. inden for produktions- eller forsyningsområdet. Det er ikke muligt udtømmende at beskrive, hvilke scenarier der fremover kan blive aktuelle, idet udviklingen af ny teknologi, der flytter grænsen for hvad der er muligt, ikke kan forudsiges.

Udvidelsen af formålet skal ses i sammenhæng med nyaffattelsen af lovens § 7, jf. forslagets § 1, nr. 7, hvortil der henvises.

Til nr. 3

I energispareloven fremgår det af § 1, stk. 2, nr. 4, at loven inden for den i stk. 1 nævnte målsætning særligt skal fremme energibesparelser og energieffektivisering samt reduktioner i anvendelsen af fossile brændsler i forbindelse hermed gennem tilskud.

Det følger af den foreslåede ændring af § 1, stk. 2, nr. 4, at »anvendelsen af fossile brændsler i forbindelse hermed gennem tilskud« ændres til »udledningen af drivhusgasser gennem støtte«.

Den foreslåede ændring af energisparelovens § 1, stk. 2, nr. 4, vil medføre, at det ikke længere vil være et krav, at støtte til reduktion af fossile brændsler forudsætter, at aktiviteten tillige indebærer en energibesparelse eller energieffektivisering. Bestemmelsen vil endvidere ikke alene omfatte tilskud, men støtte i bredere forstand, der kan tildeles ved anvendelse af andre metoder end tilskud, som f.eks. gennem långivning, garantistillelse eller andre finansieringsmetoder.

Ændringen vil således have den virkning, at der fremover kan gives støtte til aktiviteter, der målrettes indsatser eller projekter med henblik på at fremme reduktioner af udledningen af drivhusgasser, herunder CO2.

Til nr. 4

I energispareloven fremgår det af § 2, stk. 1, at loven finder anvendelse på effektivisering og reduktion af energianvendelsen i produkter, anlæg, processer og bygninger, herunder anlæg til bygningers egen forsyning med energi, og på information til energiforbrugerne om energiforbrug og energibevidst adfærd.

Det følger af den foreslåede ændring af § 2, stk. 1, at »drivhusgasreduktioner« tilføjes til bestemmelsen.

Det vil således fremgå, at loven finder anvendelse på energieffektivisering, energibesparelser og drivhusgasreduktioner i produkter, anlæg, processer og bygninger, herunder anlæg til bygningers egen forsyning med energi, og på information til energiforbrugerne om energiforbrug og energibevidst adfærd.

Ændringen har den virkning, at lovens anvendelsesområde udvides med drivhusgasreduktioner. Ændringen er afledt af udvidelsen af lovens formål, jf. bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 2 og 3.

Til nr. 5

Det følger af energisparelovens § 2, stk. 2, at lovens kapitel 5 endvidere finder anvendelse på effektivisering og reduktion af energianvendelsen til transport. Bestemmelsen blev indført ved lov nr. 345 af 8. april 2014. Baggrunden for udvidelsen af lovens kapitel 5 til at omfatte transportsektoren var, at kapitlet implementerer energisynsforpligtelsen i henhold til energieffektivitetsdirektivets art. 8, som også omfatter forpligtelse for store virksomheder i transportsektoren til at gennemføre energisyn.

I Folketingstidende 2019-20, A, L 116 som fremsat, side 12, fremgår det af de almindelige bemærkninger, at erhvervspuljen foreslås afgrænset, således at offentlige virksomheder, tiltag inden for transportområdet eller i den kollektive energiforsyning og energikonverteringer ikke vil falde ind under ordningens anvendelsesområde. Transportsektoren omfatter ikke det, der betegnes som intern transport, dvs. kørsel med ikke-indregistrerede fartøjer som traktorer, gaffeltrucks m.v. Videre fremgår af bemærkningerne, at den foreslåede afgrænsning skal sikre, at der ikke ydes støtte til områder, der enten er underlagt krav om opnåelse af energibesparelser i henhold til energieffektiviseringsdirektivet eller til områder, hvor energibesparelser eller energieffektiviseringer sikres via andre tiltag.

Det foreslås, at § 2, stk. 2, nyaffattes, således at det fremgår, at kapitel 3 og 5 endvidere finder anvendelse på energibesparelser, energieffektivisering og drivhusgasreduktioner til transport.

Nyaffattelsen af § 2, stk. 2, vil have den virkning, at støtte til aktiviteter til opfyldelse af lovens formål, jf. lovens kapitel 3, herunder støtte til projekter, analyser, evalueringer og rådgivning til fremme af energibesparelser, energieffektivisering eller reduktioner i udledningen af drivhusgasser også vil kunne ydes til transport generelt og ikke kun til intern transport, forudsat at der bevilges midler hertil på finansloven. Ændringen har til hensigt at gøre det muligt også at støtte ikke-intern transport, skulle det blive relevant i fremtiden og inden for de aktuelle politiske mandater. Nyaffattelsen vil også have den virkning, at lovens bestemmelser om klage og straf, jf. lovens kapitel 7, vil omfatte støtte til transport, der iværksættes efter reglerne i kapitel 3.

Med nyaffattelsen af § 2, stk. 2, tilsigtes ingen ændring i forhold til henvisningen til kapitel 5, hvorfor forpligtelserne til at gennemføre energisyn for store virksomheder i transportsektoren vil være uændret.

Til nr. 6

Den gældende overskrift til lovens kapitel 3, der omfatter §§ 7-10 og har ordlyden »Tilskud til energibesparelser og energieffektiviseringer« vedrører energibesparelser og energieffektivisering som hovedkriterier for lovens støtteindsatsområder og tilskud som eneste støtteforanstaltning. Reglerne i kapitlet er hidtil blevet anvendt til udmøntning af tre tilskudspuljer - skrotningsordningen, bygningspuljen og erhvervspuljen.

Det forslås, at overskriften til kapitel 3 nyaffattes som »Støtte til energibesparelser, energieffektivisering og drivhusgasreduktioner«.

Nyaffattelsen har til hensigt at afspejle udvidelsen af lovens formål og anvendelsesområde samt udmøntningen heraf i kapitel 3, jf. bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 7, nedenfor.

Til nr. 7

Energispareloven indeholder, jf. § 7, stk. 1, nr. 1, hjemmel til, at klima-, energi- og forsyningsministeren forud for påbegyndelse af et projekt om energibesparelser og energieffektivisering og efter ansøgning kan give tilsagn om tilskud til private bygningsejere, der gennemfører projekter med henblik på at opnå energibesparelser og energieffektivisering i deres bygninger, hvor hovedanvendelsen er helårsbeboelse, og til energimærkning af bygninger anvendt som dokumentation ved ansøgning om tilskud til sådanne energibesparelses- og energieffektiviseringsprojekter, som er udmøntet i bygningspuljen. Endvidere kan klima-, energi- og forsyningsministeren efter § 7, stk. 1, nr. 2, give tilsagn om tilskud til virksomheder, der gennemfører projekter med henblik på at opnå energibesparelser og energieffektivisering i bygninger, hvor hovedanvendelsen er helårsbeboelse, som er udmøntet i skrotningsordningen. Endelig kan klima-, energi- og forsyningsministeren efter § 7, stk. 1, nr. 3, give tilsagn om tilskud til virksomheder, der gennemfører projekter med henblik på at opnå energibesparelser og energieffektivisering i det endelige energiforbrug, som er udmøntet i erhvervspuljen.

Det er forudsat i bemærkningerne til lovforslaget, som aftalt i Energiaftalen af 2018, at tilskud fra bygnings-, skrotnings-, og erhvervspuljen skal gives ud fra konkurrencebaserede tildelingskriterier. Konkurrencekriteriet blev, jf. forslagets bemærkninger forudsat for at sikre omkostningseffektivitet pr. sparet kWh, jf. Folketingstidende 2019-20, A, L 116 som fremsat, side 9-12.

Forudsætningen om en konkurrencebaseret tilskudsordning, som var aftalt under Energiaftalen af 2018, blev som opfølgning på Klimaaftalen af 22. juni 2020, for så vidt angår bygningspuljen, udvidet ved lov nr. 882 af 12. maj 2021. Ifølge bemærkningerne til dette lovforslag om ændring af energispareloven fremgik, at den konkurrencebaserede tilskudsmodel skulle kunne erstattes med en traditionel ansøgningsmodel, jf. Folketingstidende 2020-21, A, L 156 som fremsat, side 5, 2. spalte.

Selv om bestemmelsen udgør materiel hjemmel for bygnings-, skrotnings- og erhvervspuljen, fremgår dog flere steder af forslagets bemærkninger, jf. bl.a. Folketingstidende 2019-20, A, L 116 som fremsat, side 6, 2. spalte, at den foreslåede hjemmel også vil kunne anvendes til udmøntning af eventuelle fremtidige tilskud til energibesparelser og energieffektivisering, hvis der fremover indgås politiske aftaler om tilskud til energibesparelser eller energieffektivisering, herunder om finansieringen heraf.

Efter § 7, stk. 2, kan ministeren fastsætte nærmere regler om tilskud efter stk. 1, herunder om tilskudsberettigede foranstaltninger og om udformning af en positivliste og en negativliste efter stk. 2, nr. 1, , om tilskudsberettigede omkostninger, tilskudsprocenter, tilskudsloft, tilskuddets størrelse og beregning, efter stk. 2, nr. 2, om den dokumentation, der skal tilvejebringes for at kunne opnå tilsagn og for at kunne få udbetalt tilskud, herunder om krav til ansøgeren om ekstern kvalitetssikring af ansøgningen efter stk. 2, nr. 3, om betingelser for at kunne opnå tilsagn om tilskud efter stk. 2, nr. 4, samt om vilkår i tilsagn og om kriterier for prioritering af ansøgninger om tilskud efter stk. 2, nr. 5 og 6.

Efter § 7, stk. 3, kan ministeren fastsætte nærmere regler, om ansøgning om tilsagn og udbetaling af tilskud, herunder om ansøgningsproceduren efter stk. 3, nr. 1, om ansøgningsperioder efter stk. 3, nr. 2, og om tilskudspuljernes størrelse pr. ansøgningsrunde efter stk. 3, nr. 3.

Loven indeholder ikke i dag hjemmel til at støtte projekter med drivhusgasreduktioner, herunder med fossiludfasning eller CCUS som hovedfokus. Desuden er det med undtagelse af bygningspuljen forudsat, at der skal være tale om støtte i form af tilskud, som ydermere er forudsat tildelt ud fra et konkurrencekriterie. Det er ikke muligt at støtte projekter, der er påbegyndt, før tilsagnet om støtte er givet.

Det foreslås at nyaffatte § 7. Nyaffattelsen af § 7, stk. 1, 1. pkt., medfører, at klima-, energi- og forsyningsministeren inden for de bevillinger, der afsættes på de årlige finanslove gives hjemmel til at yde støtte til aktiviteter til opfyldelse af lovens formål, herunder støtte til projekter, analyser, evalueringer og rådgivning.

Bestemmelsen vil, inden for bevillinger fastsat på finansloven, give ministeren mulighed for via bekendtgørelse, jf. stk. 3, at etablere støtteordninger inden for lovens formål til den nævnte støttemodtagerkreds og til de nævnte typer af aktiviteter. Finansloven skal forstås bredt som tillige omfattende tillægsbevillinger, reservationsbevillinger m.v.

Støtten kan efter § 7, stk. 1, 2. pkt., ydes til virksomheder, organisationer, institutter, personer, myndigheder m.v., herunder som tilskud til privatpersoner, der gennemfører energiforbedringsprojekter i bygninger til helårsbeboelse og til energimærkning af bygninger anvendt som dokumentation ved ansøgning om tilskud til sådanne energibesparelses- og energieffektiviseringsprojekter.

Oplistningen af støttemodtagerkredsen er ikke udtømmende, hvorfor der ved tildeling af støtte eller udmøntningen af en ordning i henhold til § 7, stk. 3, vil skulle ske en nærmere afgrænsning af ansøgerkredsen. Den retlige kvalificering af grænsedragningen vil dog forventes at ske ved en nærmere udmøntning af støtteordningerne.

Den nyaffattede bestemmelse vil indebære en udvidelse af det eksisterende hjemmelsgrundlag for de allerede udmøntede puljer (bygningspuljen, skrotningsordningen og erhvervspuljen), således at puljerne i udgangspunktet fortsætter uændret, men ved bekendtgørelse vil kunne justeres og ændres med hjemmel i den nyaffattede bestemmelse.

Den hidtidige forudsætning om, at et projekt ikke må være påbegyndt før tilsagn om tilskud, jf. § 7, stk. 1, 1. pkt., vil dog i medfør af den foreslåede nyaffattelse af § 7 ikke længere være gældende. Dette vil åbne op for mulige ændringer af de eksisterende puljer med henblik på tilpasninger, for eksempel som følge af ændrede teknologiske eller administrative muligheder. Der vil dog fortsat i bekendtgørelser kunne fastsættes regler om, at projekter først må påbegyndes, efter at tilsagn er givet.

Den nyaffattede § 7, stk. 1, 2. pkt., 2. led, indeholder en gentagelse af ordlyden vedrørende bygningspuljen i den tidligere § 7, stk. 1, nr. 1, som er indsat af skattemæssige årsager, idet tilskud er fritaget for beskatning, jf. ligningslovens § 7 F, stk. 1, nr. 3. Udvidelse af bygningspuljen vil derfor ikke automatisk medføre en skattefritagelse for den udvidede støtte, idet dette vil kræve en ændring af ligningsloven.

Nyaffattelsen vil således, udover at gøre det muligt at etablere nye støtteordninger, give mulighed for en mere smidig og agil tilpasning af nuværende støtteordninger til opfyldelse af politiske beslutninger inden for lovens formål. Støtte til aktiviteter kan kun ydes inden for de bevillinger, som enten afsættes ordinært på finansloven, eller som tillades finansieret som en tillægsbevilling, dvs. gennem et aktstykke, der er godkendt af Finansudvalget.

Støtten kan vedrøre projekter om energibesparelser og energieffektivisering eller drivhusgasreduktioner. Der kan for eksempel være tale om støtte til projekter vedrørende udskiftning af en kedel eller et oliefyr med en varmepumpe, hvilket vil medføre energibesparelser, energieffektivisering og drivhusgasreduktioner. Derudover kan der være tale om en række industrielle processer, som med ny grøn teknologi kan medføre udfasning af fossile brændsler, samtidig med at energiforbruget nedsættes, idet den nyere teknologi ofte både vil være mere grøn og mere effektiv. Det er dog ikke et krav, at projektet skal indeholde alle elementer, hvorfor der kan være tale om projekter, der kun indeholder en energieffektivisering, eller som udelukkende medfører drivhusgasreduktioner.

Støtten kan også vedrøre analyser, evalueringer og rådgivning vedrørende indsatser inden for lovens formål. Opregningen er ikke udtømmende, og bestemmelsen giver ministeren mulighed for at iværksætte ordninger, der ikke er målrettede enkelte projekter, men giver mulighed for, at der kan iværksættes analyser, evalueringer, undersøgelser og rådgivning for at undersøge muligheden for potentielle besparelses-, effektiviserings- eller udfasningsmuligheder på klima- og energiområdet.

Der kan for eksempel være tale om, at der bevilges midler på finansloven til en ordning, der kan støtte virksomheder, privatpersoner m.v. ved gennem analyser og rådgivning at identificere muligheder for optimeringsprojekter, som ansøgere af egen drift ellers ikke ville kunne forventes at initiere. For eksempel er store virksomheder efter lovens kapitel 5 forpligtede til at gennemføre energisyn for at identificere potentielle besparelses- eller effektiviseringsprojekter, hvilket kan give anledning til, at virksomhederne beslutter at gennemføre disse, evt. med hjælp fra erhvervspuljen eller en anden offentlig støtteordning. Bestemmelsen giver mulighed for, at de samme formål, som opnås via energisynsordningen, søges opnået gennem ordninger rettet mod mindre virksomheder (SMV'er) eller privatpersoner m.v.

Ved nyaffattelsen af § 7, stk. 2, foreslås, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan yde hel eller delvis finansiering og tilbyde anden økonomiske støtte til aktiviteter, der er omfattet af stk. 1. Finansieringen kan udbetales bagud eller forskudsvis med vilkår om, at aktiviteternes endelige afregning efterfølgende godkendes.

Den nyaffattede bestemmelse vil således gøre det muligt at tildele støtte ved at gøre brug af andre instrumenter end tilskud, som for eksempel ved at stille garantier, yde lån eller medfinansiering. Det kan ikke siges på forhånd, hvilke støttemetoder vil være bedst egnede at anvende, hvorfor dette forudsættes fastlagt i forbindelse med udmøntningen.

Nyaffattelsen af bestemmelsen har den virkning, at tilskud eller finansiering kan udbetales bagud eller forskudsvis med vilkår om, at aktiviteternes endelige afregning efterfølgende kan godkendes. Der vil således ikke længere være forudsat på lovniveau, at projektet skal være gennemført, når tilskud udbetales, hvilket hænger sammen med ophævelsen af lovens § 8, der indeholder krav herom, jf. forslagets § 1, nr. 8, og de særlige bemærkninger hertil.

Ved nyaffattelse af § 7, stk. 3, foreslås, at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter nærmere regler om støtteordninger efter stk. 1, herunder om ansøgerkreds, støtteberettigede aktiviteter, kvalificering af ansøgning og ansøgningsproces, herunder krav om ekstern kvalitetssikring af ansøgning, regler om afgivelse af regnskabsoplysninger og revision eller andre oplysninger, betingelser og vilkår, administration og regler om godkendelse og beregning af aktiviteter. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om tilbagebetaling af ydet økonomisk støtte. Tilbagebetaling, jf. regler udstedt i medfør af stk. 3, kan f. eks. blive relevant, hvis en støttemodtager ikke indsender fyldestgørende dokumentation vedrørende gennemførelsen af et projekt som har modtaget støtte.

Da bestemmelsen tilsigter at kunne rumme kommende ordninger om støtte inden for lovens formål, og det derfor ikke er muligt fuldt ud at forudse, præcist hvilke vilkår, regler m.v. der vil være behov for at fastsætte for en given fremtidig ordning, kan det ikke udtømmende opregnes, hvilke forhold der kan fastsættes regler om. Der vil dog, ligesom efter den gældende § 7, stk. 2 og stk. 3, fortsat kunne fastsættes regler om alle de forhold, som reguleres i henhold til den gældende bestemmelse, idet bemyndigelsen generelt udvides.

Den foreslåede bemyndigelse i § 7, stk. 3, 1. pkt., forventes udmøntet i en bekendtgørelse, der vil skulle fastsætte nærmere regler om de specifikke støtteordningers udmøntning, herunder om ansøgerkreds, støtteberettigede aktiviteter, kvalificering af ansøgning og ansøgningsproces, herunder krav om ekstern kvalitetssikring af ansøgning, regler om afgivelse af regnskabsoplysninger og revision eller andre oplysninger, betingelser og vilkår, administration og regler om godkendelse og beregning af aktiviteter på tilsvarende vis som efter den gældende § 7, stk. 2 og 3. Der vil således i de specifikke ordninger kunne foretages en nærmere afgrænsning af kredsen af ansøgningsberettigede. Det vil endvidere være muligt at lave regler om støtteberettigede aktiviteter, herunder opstille kriterier med positiv- og negativlister, som det kendes fra henholdsvis bygnings- og erhvervspuljen, for at opliste aktiviteter, projekttyper m.v., der under visse betingelser og kriterier vil kunne ydes tilskud til, henholdsvis ikke kunne ydes tilskud til i henhold til sådanne oplistninger. Baggrunden for at kunne udforme positiv- og negativliste er at fremme en så høj additionalitet som mulig samt af hensyn til en ressourceeffektiv forvaltning. Med additionalitet menes, at støtten målrettes aktiviteter, der ikke ville være blevet gennemført eller gennemført i et mindre omfang i fravær af støtte. Der vil således fortsat være mulighed for at kunne undtage visse aktiviteter, f.eks. på baggrund af erfaringer fra eksisterende ordninger samt med henblik på at kunne sikre muligheden for tilstrækkelig kontrol eller dokumentation. Positiv- og negativlister giver mulighed for at prioritere eller undgå aktiviteter, hvor f.eks. den teknologiske udvikling eller tilbagebetalingstid gør, at additionaliteten vil være for lav. Der vil tillige kunne tages højde for, at visse aktiviteter kan undtages, hvor dokumentation erfaringsmæssigt er særlig vanskelig at frembringe og kontrollere.

Det vil bl.a. - ligesom efter den gældende bestemmelse - efter den nyaffattede bestemmelse være muligt at lave konkurrencebaserede regler med ansøgningsrunder ved udmøntningen af specifikke puljer, som det for eksempel kendes fra erhvervspuljen, men det vil også være muligt at udarbejde traditionelle ordninger med løbende ansøgninger og sagsbehandling. Det vil tillige være muligt at opstille prioriteringskriterier, f.eks., for at fremme projekter og tiltag med størst mulig CO2-reduktion eller største energibesparelse.

Der vil også med nyaffattelsen være muligt at fastsætte regler om krav om ekstern kvalitetssikring af ansøgningsmaterialet. Formålet med en sådan dokumentation er bl.a. at kunne understøtte en god og retvisende forvaltning af tilskudsmidlerne og sikre, at det ansøgte projekt lever op til de målsætninger om energibesparelse, energieffektivisering eller drivhusgasreduktioner, som der med gennemførelse af projektet skal opnås. Med drivhusgasreduktioner menes aktiviteter, der medfører reduktion i udledning af CO2, metan, lattergas eller andre drivhusgasser i atmosfæren. De forventede dokumentationskrav vil skulle sikre opfyldelse af de mål, som støtteordningerne fremmer, og som udmøntes i bekendtgørelser. Bestemmelsen giver efter nyaffattelsen fortsat mulighed for, at ministeren kan fastsætte krav om, at ydelse af tilsagn eller tilskud betinges af, at den relevante dokumentation for et energispare- eller drivhusgasreduktionsprojekt udarbejdes eller gennemgås af en ekstern part. Kriterier herom kan f. eks. anvendes, hvor et projekt på grund af dets kompleksitet skal kunne kræves verificeret eller gennemgået af en ekstern ekspert.

Der vil også ligesom efter den gældende § 7, stk. 2, kunne fastsættes regler om betingelser og vilkår, administration og regler om godkendelse og beregning af aktiviteter. F. eks. om beregning af størrelsen på en energibesparelse eller af mængden af reduktioner af CO2 eller andre drivhusgasser inden for bestemte teknologier, som vil skulle benyttes, hvilket der også forventes at blive fastsat nærmere regler om i en bekendtgørelse om en eventuel støtteordning. Baggrunden herfor er, at der vil kunne være visse aktiviteter, hvor effekten er svær at opgøre og dokumentere. For disse aktiviteter vil der for at lette sagsbehandlingen og ansøgningsprocessen for ansøgerne kunne udarbejdes en opgørelsesmetode, som skal benyttes, så det således er klart, hvordan besparelsen skal opgøres.

Endelig vil der i medfør af den foreslåede § 7, stk. 3, 2. pkt., kunne fastsættes regler om tilbagebetaling af økonomisk støtte. Såfremt der ved kontrol m.v. opdages uregelmæssigheder med grundlaget for støtten, gælder i udgangspunktet de overordnede forvaltningsretlige regler om tilbagekaldelse af begunstigende forvaltningsakter, ugyldighed, annullation osv. Tilbagebetaling kan f.eks. blive relevant i forbindelse med overtrædelse af vilkår for støtten, eller såfremt aktiviteten ikke er gennemført i overensstemmelse med de forudsætninger, der lå bag tildelingen af støtten, såfremt aktiviteternes endelige afregning ikke kan godkendes eller såfremt støtten er udbetalt ved en fejl helt eller delvist. Konsekvensen af overtrædelse af vilkår eller regler om tilbagebetaling for støtten kan være, at økonomisk støtte kræves tilbagebetalt, herunder at der pålægges modtager at betale renter efter rentelovens bestemmelser.

Der vil således ud over de almindelige forvaltningsretlige- og obligationsretlige regler for tilbagebetaling være mulighed for at lave særlige regler om tilbagebetaling af ydet økonomisk støtte i en bekendtgørelse, såfremt der i en støtteordning måtte vurderes at være behov for det.

Til nr. 8

Efter lovens § 8 er det efter gældende ret en betingelse for udbetaling af tilskud, at projektet om energibesparelser og energieffektivisering er gennemført, og at omkostninger til projektet er afholdt forud for ansøgning om udbetaling.

Det foreslås, at bestemmelsen ophæves som konsekvens af den foreslåede nyaffattelse af § 7, jf. forslagets § 1, nr. 7, hvor det i § 7, stk. 2, 1. pkt. foreslås, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan yde støtte til hel eller delvis finansiering, og hvor der videre foreslås i § 7, stk. 2, 2. pkt., at finansieringen kan udbetales bagud eller forskudsvis med vilkår om, at aktiviteternes endelige afregning efterfølgende kan godkendes.

Det forventes, at der fortsat som udgangspunkt vil blive stillet krav om, at tilskud først bliver udbetalt, når projektet er gennemført, men med lovændringen vil der være mulighed for at udbetale forud. Denne mulighed kan f. eks. tænkes anvendt, hvor der er et ønske om at gøre det lettere for virksomheder at gennemføre projekter, idet forudbetalingen kan gøre det lettere og billigere for virksomheden at finansiere projektet.

Til nr. 9

Det følger af lovens § 9, stk. 1, at klima-, energi- og forsyningsministeren fører kontrol med, at reglerne i dette kapitel og regler udstedt i medfør heraf samt eventuelle vilkår i tilsagn overholdes.

Det foreslås, at der i § 9, stk. 1, efter »tilsagn« indsættes: »om støtte«.

Den foreslåede ændring er en konsekvensændring som følge af nyaffattelsen af § 7, jf. forslagets § 1, nr. 7, hvorefter tilsagn kan omhandle støtte i andre former end tilskud, såsom tilsagn om garantier, lån, medfinansiering m.v., hvilket den ændrede formulering som følge af tilføjelsen tager højde for.

Virkningen af ændringen er, at det også vil være muligt at føre kontrol med andre former for støtte end tilskud.

Til nr. 10

Det følger af lovens § 9, stk. 2, at ministeren og de, der er særligt bemyndiget dertil, jf. § 19, hvis det skønnes nødvendigt for at tilvejebringe oplysninger til brug for kontrolopgaver i henhold til dette kapitel eller regler udstedt i medfør heraf, mod behørig legitimation og uden retskendelse, har adgang til fysiske installationer og konstruktioner i virksomheder, hvortil der er givet tilsagn om tilskud til energibesparelser eller energieffektivisering efter denne lov. På tilsvarende måde har ministeren og de, der er særligt bemyndiget dertil, jf. § 19, adgang til virksomheders regnskaber, forretningsbøger, papirer m.v., herunder materiale, der opbevares i elektronisk form.

Det følger af den foreslåede ændring af § 9, stk. 2, 1. pkt., at »givet tilsagn om tilskud til energibesparelser eller energieffektiviseringer« ændres til »ydet støtte«.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med nyaffattelsen af § 7, jf. forslagets § 1, nr. 7.

Ændringen har det virkning, at støtten også vil kunne tildeles i andre former end tilsagn om tilskud, såsom garantier, lån, medfinansiering m.v., hvilket den ændrede formulering som følge af tilføjelsen tager højde for.

Ændringen har den virkning, at bestemmelsens kontrolbeføjelser også finder anvendelse på projekter om andre former for støtte end tilskud.

Til nr. 11

Det følger af lovens § 9, stk. 3, at tilsagnsmodtageren og af denne bemyndigede personer skal yde den fornødne vejledning og hjælp ved kontrollens gennemførelse og på begæring skal udlevere eller indsende det i stk. 2 nævnte materiale til ministeren eller dem, der er særligt bemyndiget dertil.

Det følger af den foreslåede ændring af § 9, stk. 3, at »Tilsagnsmodtageren« ændres til »Støttemodtageren«.

Den foreslåede ændring er en konsekvensændring af at »tilskud« generelt erstattes med »støtte« ved nyaffattelsen af § 7.

Ændringen har den virkning, at forpligtelsen til at yde den fornødne vejledning og hjælp ved kontrollens gennemførelse også gælder ved andre former for støtte end tilskud, jf. bemærkningerne til 1, nr. 7, hvortil der henvises.

Til nr. 12

Det følger af lovens § 9, stk. 4, at ministeren kan fastsætte nærmere regler om kontrol af de foranstaltninger, der ydes tilskud til efter kapitel 3 eller regler udstedt i medfør heraf.

Det følger af den foreslåede ændring af § 9, stk. 4, at ordet »tilskud« ændres til »støtte«.

Den foreslåede ændring er en konsekvensændring som følge af nyaffattelsen af § 7, jf. forslagets § 1, nr. 7, hvorefter støtten vil kunne tildeles i andre former end tilsagn om tilskud såsom garantier, lån, medfinansiering m.v., hvilket den ændrede formulering som følge af tilføjelsen tager højde for.

Ændringen vil have den virkning, at ministeren vil kunne fastsætte regler om kontrol af andre former for støtte end tilskud og ikke som nu alene vedrørende tilskud.

Til nr. 13

Det følger af lovens § 10, stk. 1, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan bestemme, at tilsagn om tilskud efter § 7, stk. 1, kan bortfalde helt eller delvis, hvis efter nr. 1, tilsagnsmodtageren eller af denne bemyndigede personer har afgivet urigtige eller vildledende oplysninger eller har fortiet oplysninger af betydning for ansøgningen om tilsagn eller udbetaling af tilskud, hvis efter nr. 2, betingelserne for tilskuddet eller vilkår i tilsagnet ikke længere opfyldes eller, hvis efter nr. 3, tilsagnsmodtageren eller af denne bemyndigede personer tilsidesætter sine pligter i medfør af § 9, stk. 3, eller regler fastsat i medfør af § 9, stk. 4.

Det følger af den foreslåede ændring af § 10, stk. 1, at to steder ændres ordet »tilskud« til »støtte«.

Den foreslåede ændring er en konsekvensændring som følge af nyaffattelsen af § 7, jf. forslagets § 1, nr. 7, hvorefter støtten kan tildeles i andre former end tilsagn om tilskud, for eksempel i form af garantier, lån, medfinansiering m.v., hvilket ændringen af formuleringen tager højde for.

Ændringen har den virkning, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan bestemme, at også tilsagn om anden støtte end tilskud efter § 7, stk. 1, kan bortfalde helt eller delvis.

Til nr. 14

Det følger af lovens § 10, stk. 1, nr. 1, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan bestemme, at tilsagn om tilskud efter § 7, stk. 1, kan bortfalde helt eller delvis, hvis tilsagnsmodtageren eller af denne bemyndigede personer har afgivet urigtige eller vildledende oplysninger eller har fortiet oplysninger af betydning for ansøgningen om tilsagn eller udbetaling af tilskud.

Det følger endvidere af lovens § 10, stk. 1, nr. 3, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan bestemme, at tilsagn om tilskud efter § 7, stk. 1, kan bortfalde helt eller delvis, hvis tilsagnsmodtageren eller af denne bemyndigede personer tilsidesætter sine pligter i medfør af § 9, stk. 3, eller regler fastsat i medfør af § 9, stk. 4.

Det følger af den foreslåede ændring af § 10, stk. 1, nr. 1 og nr. 3, at »tilsagnsmodtageren« ændres til »støttemodtageren«.

Den foreslåede ændring er en konsekvensændring som følge af nyaffattelsen af § 7, jf. forslagets § 1, nr. 7. Ændringen har den virkning, at der også kan træffes afgørelse om bortfald af støtte i andre former end tilsagn om tilskud, for eksempel i form af garantier, lån, medfinansiering m.v.

Til nr. 15

Det følger af lovens § 10, stk. 1, nr. 2, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan bestemme, at tilsagn om tilskud efter § 7, stk. 1, kan bortfalde helt eller delvis, hvis betingelserne for tilskuddet eller vilkår i tilsagnet ikke længere opfyldes.

Det følger af den foreslåede ændring af § 10, stk. 1, nr. 2, at »tilskuddet« ændres til »støtten«.

Den foreslåede ændring er en konsekvensændring som følge af nyaffattelsen af § 7, jf. forslagets § 1, nr. 7, hvorefter støtten kan tildeles i andre former end tilsagn om tilskud, for eksempel i form af garantier, lån, medfinansiering m.v.

Ændringen har den virkning, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan bestemme, at også tilsagn om andre former for støtte efter § 7, stk. 1, kan bortfalde helt eller delvis, hvis betingelserne ikke længere opfyldes.

Til nr. 16

Det følger af lovens § 10, stk. 2, at klima-, energi- og forsyningsministeren ved afgørelse om helt eller delvist bortfald af tilsagn, jf. stk. 1, kan bestemme, at ydede tilskud skal tilbagebetales.

Det følger af den foreslåede ændring af § 10, stk. 2, at »ydede tilskud« ændres til »ydet støtte«.

Den foreslåede ændring er en konsekvensændring som følge af nyaffattelsen af § 7, jf. forslagets § 1, nr. 7, hvorefter støtten kan tildeles i andre former end tilsagn om tilskud, for eksempel i form af garantier, lån, medfinansiering m.v., hvilket ændringen af formuleringen tager højde for.

Ændringen har den virkning, at klima-, energi- og forsyningsministeren ved afgørelse om helt eller delvist bortfald af tilsagn, jf. stk. 1, kan bestemme, at også andre former for støtte end tilskud skal tilbagebetales.

Til nr. 17

Det følger af lovens § 20 stk. 1,1. pkt., at Energiklagenævnet behandler klager over afgørelser truffet af klima-, energi- og forsyningsministeren efter loven og regler udstedt i medfør af loven.

Det følger endvidere af lovens § 20, stk. 5, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om Energiklagenævnets sammensætning ved behandling af klager over afgørelser som nævnt i stk. 1 og om betaling af gebyr ved indbringelse af en klage for Energiklagenævnet.

Det foreslås, at der i § 20 indsættes et stk. 6, hvorefter Energiklagenævnets formand efter nærmere aftale med nævnet kan træffe afgørelse på nævnets vegne i sager, der skal behandles efter denne lov eller efter regler udstedt i henhold til loven.

Med det foreslåede nye stk. 6 indsættes der en udtrykkelig hjemmel til, at kompetencen til at træffe afgørelse i bestemte sager, der ikke efter lovens formål kræver stillingtagen fra et samlet nævn, vil kunne delegeres til formanden for Energiklagenævnet, såfremt nævnet træffer beslutning herom.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 18

Det følger af lovens § 21, stk. 1, at klima-, energi- og forsyningsministeren og Energiklagenævnet kan pålægge kollektive energiforsyningsvirksomheder, tilsagnsmodtagere omfattet af kapitel 3, store virksomheder omfattet af kapitel 5 og virksomheder, institutioner eller organisationer, som er nævnt i § 19, at udarbejde og meddele alle sådanne oplysninger, som er nødvendige for varetagelsen af de opgaver, som er nævnt i loven, herunder til afgørelse af, om et forhold er omfattet af loven.

Det følger af den foreslåede ændring af § 21, stk. 1, at »tilsagnsmodtagere« ændres til »støttemodtagere«.

Den foreslåede ændring er en konsekvensændring som følge af nyaffattelsen af § 7, jf. forslagets § 1, nr. 7, hvorefter støtten kan tildeles i andre former end tilsagn om tilskud, for eksempel i form af garantier, lån, medfinansiering m.v., hvilket ændringen af formuleringen tager højde for.

Ændringen har den virkning, at der også kan pålægges andre støttemodtagere at udarbejde og meddele alle sådanne oplysninger, som er nødvendige for varetagelsen af de opgaver, som er nævnt i loven, herunder til afgørelse af, om et forhold er omfattet af loven.

Til nr. 19

Det følger af lovens § 22, stk. 1, nr. 1, at medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der meddeler klima-, energi- og forsyningsministeren eller Energiklagenævnet urigtige eller vildledende oplysninger eller undlader at afgive oplysninger af betydning for afgørelser truffet i henhold til § 7, stk. 2, eller § 9, stk. 3, eller oplysninger som omhandlet i § 21.

Det følger af den foreslåede ændring af § 22, stk. 1, nr. 1, at »§ 7, stk. 2, eller« udgår af bestemmelsen.

Den foreslåede ændring er en konsekvensændring som følge af nyaffattelsen af § 7, jf. forslagets § 1, nr. 7, idet den nyaffattede § 7 ikke giver mulighed for at træffe afgørelser direkte i henhold til bestemmelsen. Der er derfor ikke noget gerningsindhold om urigtige eller vildledende oplysninger eller undladelser af at afgive oplysninger af betydning for afgørelser.

Afgørelser vil blive truffet i henhold til regler udstedt med hjemmel i den nyaffattede bestemmelses § 7, stk. 3, hvorfor urigtige eller vildledende oplysninger eller undladelser af at afgive oplysninger vil være strafbart efter regler udstedt i henhold til loven, jf. lovens § 22, stk. 2, såfremt der i disse fastsættes regler herom, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning.

Til § 2

Til nr. 1

Det følger af ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1735 af 17. august 2021 om påligning af indkomstskat til staten, § 7 F, stk. 1, nr. 3, at der til den skattepligtige indkomst ikke skal medregnes tilskud til private bygningsejere, der gennemfører projekter om energibesparelser og energieffektivisering i deres bygninger, hvor hovedanvendelsen er helårsbeboelse, og til energimærkning af bygninger anvendt som dokumentation ved ansøgning om tilskud til sådanne energibesparelses- og energieffektiviseringsprojekter efter § 7, stk. 1, nr. 1, i lov om fremme af besparelser i energiforbruget.

Det foreslås, at henvisningen til energispareloven i ligningslovens § 7 F, stk. 1, nr. 3, ændres fra, »§ 7, stk. 1, nr. 1, i lov om fremme af besparelser i energiforbruget«, til »§ 7, stk. 1, 2. pkt., i lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion«.

Ændringen er en konsekvens af nyaffattelsen af energisparelovens § 7, jf. denne lovs § 1, nr. 7. Ændringen er også en konsekvens af nyaffattelsen af lovens titel, jf. denne lovs § 1, nr. 1.

Virkningen af ændringen er, at tilskud til bygningspuljen fortsat vil være skattefritaget. Såfremt der sker ændringer af bygningspuljen, vil tilskud dog kun være skattefritaget, såfremt ændringerne sker inden for rammerne af den oprindelige hjemmel.

Til § 3

Med lov nr. 1 af 3. januar 1992 om statstilskud til dækning af udgifter til kuldioxidafgifter i visse virksomheder med et stort energiforbrug, blev der i finansårene 1993-2014 ydet statstilskud til dækning af udgifter til kuldioxidafgift i virksomheder, der er registreret efter merværdiafgiftsloven, og hvor afgiften udgør over 3 pct. af virksomhedens refusionsgrundlag, jf. § 9 i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter.

Det foreslås, at lov om statstilskud til dækning af udgifter til kuldioxidafgifter i visse virksomheder med stort energiforbrug ophæves som led i regelsanering, da der ikke længere ydes tilskud efter loven, idet den tilskudsordning, som loven danner ramme om, ikke er blevet forlænget ud over finansåret 2014.

Det er Klima- Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at loven har udtømt sit formål, da dens politiske mandat var knyttet til beslutningsforslag B 52 den 21. maj 1991, og ordningen siden 2014 ikke længere har haft en bevilling tilknyttet. Ophævelsen vurderes derfor ikke i praksis at have nogen følger.

Til § 4

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. november 2022.

Ikrafttrædelsesdatoen indebærer en fravigelse af princippet om fælles ikrafttrædelsesdatoer for lovgivning med erhvervsøkonomiske konsekvenser, men foreslås af hensyn til erhvervet, så udmøntningen af aftalte justeringer i erhvervspuljen kan træde i kraft før 1. januar 2023.

Det foreslås i stk. 2, at regler, der er fastsat i medfør af energisparelovens § 7, stk. 2 og 3, jf. lovbekendtgørelse nr. 1897 af 1. oktober 2021 om fremme af besparelser i energiforbruget, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller erstattes af regler fastsat med hjemmel i energisparelovens § 7, stk. 3, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 7, eller andre love.

Energisparelovens § 7, stk. 2 og 3, er udmøntet i bekendtgørelse nr. 711 af 24. maj 2022 om tilskud til energibesparelser og energieffektiviseringer i bygninger til helårsbeboelse (bygningspuljen), bekendtgørelse nr. 712 af 24. maj 2022 om tilskud til individuelle varmepumper ved skrotning af olie- eller gasfyr (skrotningsordningen), og bekendtgørelse nr. 2237 af 1. december 2021 om tilskud til energibesparelser og energieffektiviseringer i erhvervsvirksomheder (erhvervspuljen).

Med lovforslaget er hjemlen for bekendtgørelserne som led i nyaffattelse af § 7 rykket samt udvidet. Det foreslåede vil medføre, at man bevarer hjemlen for de udstedte bekendtgørelser, idet den nyaffattede og udvidede § 7, stk. 3, indholdsmæssigt fortsat omfatter det gældende hjemmelsgrundlag for de nævnte bekendtgørelser som en delmængde af det udvidede indhold.

Reglerne i bekendtgørelserne forbliver derfor i kraft.

Lovforslaget gælder ikke og kan ikke sættes i kraft for Færøerne og Grønland, fordi energispareloven, jf. lovens § 25, og ligningsloven ikke gælder og ikke kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland.

Bilag 1.

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov