Fremsat den 6. oktober 2021 af transportministeren (Benny Engelbrecht)

Forslag

til

Lov om ændring af færdselsloven og lov om produkter og markedsovervågning1

(Markedsovervågning på færdselsområdet m.v.)

§ 1

I færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1710 af 13. august 2021, foretages følgende ændringer:

1. I fodnoten til lovens titel udgår »dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 29/2005/EF af 11. maj 2005 om virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked og om ændring af Rådets direktiv 84/450/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF, 98/27/EF og 2002/65/EF, og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2006/2004 (direktivet om urimelig handelspraksis), EU-Tidende 2005, nr. L 149, side 22,«.

2. Overskriften før § 68 a ophæves.

3. §§ 68 a-c ophæves.

4. Efter § 134 d indsættes i kapitel 19 a:

»§ 134 e. Transportministeren kan fastsætte regler om, at administrative forskrifter fastsat i medfør af denne lov, som indeholder krav til virksomheder og produkter, og tekniske specifikationer, der henvises til i sådanne forskrifter, ikke indføres i Lovtidende.

Stk. 2. Transportministeren fastsætter regler om, hvordan oplysning om indholdet af de forskrifter og tekniske specifikationer, der ikke indføres i Lovtidende, jf. stk. 1, kan opnås.

Stk. 3. Transportministeren kan fastsætte regler om, at tekniske specifikationer, som ikke indføres i Lovtidende, jf. stk. 1, skal være gældende, selvom de ikke foreligger på dansk.«

§ 2

I lov nr. 799 af 9. juni 2020 om produkter og markedsovervågning, som ændret ved § 1 i lov nr. 782 af 4. maj 2021, foretages følgende ændringer:

1. I fodnoten til lovens titel indsættes efter »nr. L 39, side 40«: », og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF af 11. maj 2005 om virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked og om ændring af Rådets direktiv 84/450/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF, 98/27/EF og 2002/65/EF og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2006/2004 (direktivet om urimelig handelspraksis), EU Tidende 2005, nr. L 149, side 22«.

2. I § 2, stk. 1, indsættes efter nr. 21 som nye numre:

»22) Rådets direktiv om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om tilladt støjniveau og udstødningssystemer for motordrevne køretøjer.

23) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om typegodkendelse af motorkøretøjer med hensyn til genbrugelighed, genvindelighed og nyttiggørelsesmuligheder.

24) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om emissioner fra luftkonditioneringsanlæg i motorkøretøjer.

25) Europa-Parlamentets og Rådets forordning om godkendelse og markedsovervågning af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil samt af systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer.

26) Europa-Parlamentets og Rådets forordning om typegodkendelse af motorkøretøjer med hensyn til emissioner fra lette personbiler og lette erhvervskøretøjer (Euro 5 og Euro 6), om adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer.

27) Europa-Parlamentets og Rådets forordning om typegodkendelse af motorkøretøjer med henblik på beskyttelse af fodgængere og andre bløde trafikanter.

28) Europa-Parlamentets og Rådets forordning om typegodkendelse af brintdrevne motorkøretøjer.

29) Europa-Parlamentets og Rådets forordning om typegodkendelse af motorkøretøjer og motorer med hensyn til emissioner fra tunge erhvervskøretøjer (Euro VI) og om adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer.

30) Europa-Parlamentets og Rådets forordning om krav til typegodkendelse for den generelle sikkerhed af motorkøretøjer, påhængskøretøjer dertil samt systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer.

31) Europa-Parlamentets og Rådets forordning om mærkning af dæk for så vidt angår brændstofeffektivitet og andre vigtige parametre.

32) Europa-Parlamentets og Rådets forordning om mærkning af dæk for så vidt angår brændstofeffektivitet og andre parametre.

33) Europa-Parlamentets og Rådets forordning om godkendelse og markedsovervågning af landbrugs- og skovbrugstraktorer.

34) Europa-Parlamentets og Rådets forordning om godkendelse og markedsovervågning af to- og trehjulede køretøjer samt quadricykler.

35) Europa-Parlamentets og Rådets forordning om motorkøretøjers og udskiftningslyddæmpningssystemers støjniveau.

36) Europa-Parlamentets og Rådets forordning om krav til typegodkendelse af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil samt systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer for så vidt angår deres generelle sikkerhed og beskyttelsen af køretøjspassagerer og bløde trafikanter.«

Nr. 22-25 bliver herefter nr. 37-40.

3. I § 2, stk. 2, nr. 2, ændres »nr. 25« til: »nr. 40«.

4. I § 2, stk. 2, indsættes som nr. 4-9:

»4) Færdselsrelaterede produkter, som ikke er omfattet af stk. 1, nr. 22-36.

5) Cykler.

6) Styrthjelme.

7) Sikkerhedsudstyr til børn i biler m.v.

8) Små motoriserede køretøjer, dog ikke speed pedelecs, som er omfattet af stk. 1, nr. 34.

9) Advarselsanordninger.«

5. I § 3 ændres »nr. 2-25« til: »nr. 2-40«.

6. Efter § 3 indsættes:

»§ 3 a. § 5, stk. 1, nr. 1 og 3, § 5, stk. 2, §§ 6-8 a, 25 og 32, § 34, stk. 2, og § 37, stk. 7, finder ikke anvendelse på færdselsrelaterede produkter.

Stk. 2. Lovens § 26 finder ikke anvendelse på færdselsrelaterede produkter omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1, 14 og 22-36, og § 2, stk. 2, nr. 4-9.«

7. I § 4, nr. 5, ændres »nr. 22-25« til: »nr. 25-40«.

8. I § 4 indsættes som nr. 6:

»6) Færdselsrelaterede produkter: Samlet betegnelse for produkter i form af køretøjer, køretøjstekniske produkter, udstyr, tilbehør, systemer, komponenter og separate tekniske enheder til køretøjer og køretøjstekniske produkter og personligt sikkerhedsudstyr til trafikanter m.v. omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1, 14, 22-36 og 39, og § 2, stk. 2, nr. 4-9.«

9. I § 5, stk. 1, indsættes som nr. 4:

»4) Færdselsrelaterede produkter opfylder færdselslovens regler i § 67, stk. 1, eller regler fastsat i medfør af færdselslovens § 31, stk. 2, § 50, stk. 2, §§ 68 og 81 a, § 84, stk. 1, og § 85, stk. 1, regler fastsat i medfør af § 1 a, stk. 2, § 1 b, stk. 2, § 1 c, stk. 2, § 1 d og § 4, stk. 4, i lov om godkendelse og syn af køretøjer, eller regler fastsat i medfør af taxilovens § 28, stk. 2, og regler fastsat i medfør af denne lovs § 8 c.«

10. I § 5, stk. 3, indsættes efter »nr. 3«: »eller 4«.

11. I § 5 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:

»Stk. 5. En erhvervsdrivende må ikke anvende vildledende eller urigtige angivelser eller udelade væsentlige informationer om den lovlige erhvervelse eller anvendelse af færdselsrelaterede produkter, hvis dette er egnet til mærkbart at forvride forbrugernes eller andre erhvervsdrivendes økonomiske adfærd.«

Stk. 5 bliver herefter stk. 6.

12. Efter § 8 b indsættes i kapitel 2 a:

»§ 8 c. Transportministeren kan fastsætte regler om gennemførelsen eller anvendelsen af EU-regler om markedsovervågning med overholdelse af produktkrav og mærkningskrav for færdselsrelaterede produkter.

Stk. 2. Transportministeren kan fastsætte regler om kontrol med overholdelse af produktkrav for færdselsrelaterede produkter, herunder mærkningskrav, i bestemmelser, der er fastsat i medfør af stk. 1, og bestemmelser fastsat i eller i medfør af færdselsloven, lov om godkendelse og syn af køretøjer og taxiloven.«

13. I § 9, stk. 3, 1. pkt., ændres »og regler« til: », regler«, og efter »af denne lov« indsættes: », regler fastsat i medfør af lov om godkendelse og syn af køretøjer, færdselsloven, regler fastsat i medfør af færdselsloven og regler fastsat i medfør af taxiloven«.

14. I § 29 indsættes efter »Erhvervsministeren kan«: »efter forhandling med de relevante ministre«.

15. I § 30 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. Transportministeren kan bemyndige Færdselsstyrelsen eller en anden styrelse eller tilsvarende institution under Transportministeriet til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt transportministeren.«

16. I § 31, stk. 1, indsættes efter »digitalt«: », jf. dog stk. 3«.

17. I § 31, stk. 2, indsættes efter »og lign.«: », jf. dog stk. 3.«.

18. I § 31 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. Erhvervsministerens fastsættelse af regler efter stk. 1 og 2 om færdselsrelaterede produkter skal ske efter forhandling med transportministeren.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

19. I § 33, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:

»For færdselsrelaterede produkter kan det rådgivende organ alene varetage rådgivende opgaver for Sikkerhedsstyrelsen for så vidt angår markedsovervågning efter denne lov og øvrige markedsovervågningsopgaver.«

20. I § 33, stk. 2, indsættes efter »varetage«: », jf. dog stk. 3«.

21. I § 33 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Erhvervsministerens fastsættelse af regler efter stk. 2 om færdselsrelaterede produkter skal ske efter forhandling med transportministeren.«

22. I § 37, stk. 2, 1. pkt., og stk. 6, 2. pkt., ændres »13-25« til: »13-40«, og »nr. 1-3« ændres til: »nr. 1-9«.

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2022.

Stk. 2. § 2, stk. 1, nr. 36, i lov om produkter og markedsovervågning, som affattet ved denne lovs § 2, nr. 2, finder anvendelse fra den 6. juli 2022.

Stk. 3. Regler fastsat i medfør af færdselslovens § 68 a, stk. 2-4, jf. lovbekendtgørelse nr. 1710 af 13. august 2021, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller erstattes af regler udstedt i medfør af § 8 c i lov om produkter og markedsovervågning, som affattet ved denne lovs § 2, nr. 12.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning

Danskerne skal kunne have tillid til, at de produkter, som de køber, lever op til gældende regler og kan yde det, som produkterne er indkøbt til. Dette gælder også for produkter på færdselsområdet.

Lovforslaget har til formål at udbrede den ensartede ramme for kontrol med produkters sikkerhed og opfyldelse af krav, som blev skabt med lov nr. 799 af 9. juni 2020 om produkter og markedsovervågning, til området for færdselsrelaterede produkter.

Lov om produkter og markedsovervågning fastsætter supplerende bestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1020 af 20. juni 2019 om markedsovervågning og produktoverensstemmelse (herefter markedsovervågningsforordningen) og finder i dag anvendelse på en række produktområder under Erhvervsministeriets ressort.

Loven har givet kontrolmyndighederne et bedre udgangspunkt for gennem markedsovervågning at sikre, at de produkter, som danske forbrugere køber i både fysiske og onlinebutikker, lever op til gældende regler og sikkerhedskrav. Samtidig har loven givet bedre muligheder for at sætte ind over for de virksomheder og platforme m.v., som ikke efterlever gældende regler og dermed udsætter lovlydige virksomheder for urimelig konkurrence. Loven har således haft til formål at opdatere og fremtidssikre reglerne for markedsovervågning af produkter under de nye vilkår, som digitaliseringen, væksten i global e-handel, fremkomsten af blandt andet platforme i forsyningskæden og nye teknologier har skabt.

Loven har også medført skærpede straffe for overtrædelser på produktområderne, således at incitamentet til at sælge ulovlige produkter er mindsket.

Markedsovervågningsforordningen gælder også for en lang række af produkter inden for færdselsområdet, herunder motorkøretøjer, køretøjsteknisk udstyr, komponenter og sikkerhedsudstyr.

Det er Transportministeriets opfattelse, at regulering af markedsovervågning af færdselsrelaterede produkter bør samles i den regulering, som allerede i dag regulerer markedsovervågning af en lang række produkter. Derved sikres der overensstemmelse med EU-reglerne, og der er endvidere ikke noget, der taler for, at færdselsrelaterede produkter skal håndteres anderledes end andre essentielle forbrugerprodukter.

I tråd med intentionen med lov om produkter og markedsovervågning om at ensarte rammerne for markedsovervågning finder Transportministeriet derfor, at anvendelsesområdet for lov om produkter og markedsovervågning bør udvides med produkter inden for færdselsområdet, således at markedsovervågning af Erhvervsministeriets egne produktområder og færdselsrelaterede produkter reguleres og håndhæves i samme lov.

Med Bedre Balance II om udflytning af statslige arbejdspladser blev markedsovervågning samlet hos en myndighed, Sikkerhedsstyrelsen, og Sikkerhedsstyrelsen udfører i dag derfor markedsovervågning med blandt andet færdselsrelaterede produkter. Dette taler også for, at reguleringen om markedsovervågning med færdselsrelaterede produkter samles i den regulering, som Sikkerhedsstyrelsen blandt andet udfører markedsovervågning i medfør af.

Med lovforslaget foreslås det derfor, at markedsovervågning med færdselsrelaterede produkter fremover skal følge af lov om produkter og markedsovervågning ligesom erhvervsdrivendes overtrædelse af produktkrav og markedsovervågningsmæssige foranstaltninger skal følge af lov om produkter og markedsovervågning. Det foreslås dermed også, at de skærpede kontrolbeføjelser og sanktionsmuligheder udvides til at omfatte færdselsrelaterede produkter.

Konkret medfører lovforslaget blandt andet, at de vejledende bødeniveauer for overtrædelse af regler om produktkrav udstedt i medfør af færdselsloven og lov om godkendelse og syn af køretøjer (synsloven) og markedsovervågningsmæssige foranstaltninger bliver højere end i dag.

Det vurderes dog ikke, at selve fastsættelsen af produktkravene til færdselsrelaterede produkter skal følge af lov om produkter og markedsovervågning, da disse krav i dag bliver fastsat i medfør af færdselsloven, synsloven, taxiloven eller følger direkte af relevant EU-regulering.

Det er ikke alle bestemmelser i lov om produkter og markedsovervågning, som bør gælde for færdselsrelaterede produkter. Lovforslaget indeholder derfor bestemmelser om, hvilke bestemmelser i lov om produkter og markedsovervågning, som ikke skal finde anvendelse for færdselsrelaterede produkter.

Derudover foreslås det i lovforslaget, at der i færdselsloven indsættes en bemyndigelse til transportministeren til at kunne fastsætte regler om, at administrative forskrifter fastsat i medfør af færdselsloven, som indeholder krav til virksomheder og produkter, og tekniske specifikationer, der henvises til i sådanne forskrifter, ikke indføres i Lovtidende. Endvidere foreslås det, at transportministeren kan fastsætte regler om, at tekniske specifikationer, som ikke indføres i Lovtidende skal være gældende, selvom de ikke foreligger på dansk.

2. Baggrund

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1020 af 20. juni 2019 om markedsovervågning og produktoverensstemmelse og om ændring af direktiv 2004/42/EF og forordning (EF) nr. 765/2008 og (EU) nr. 305/2011 (herefter markedsovervågningsforordningen) trådte i kraft den 15. juli 2019 og finder endelig anvendelse fra den 16. juli 2021. Forordningen afløser de dele af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 765/2008 af 9. juli 2008 om kravene til akkreditering og markedsovervågning i forbindelse med markedsføring af produkter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 339/93, der omhandler markedsovervågning (herefter forordning nr. 765/2008).

Markedsovervågningsforordningen bygger videre på principperne i forordning nr. 765/2008, og målet er fortsat, at produkter, der er omfattet af varernes frie bevægelighed inden for EU, skal opfylde krav om et højt beskyttelsesniveau for samfundsinteresser som blandt andet sundhed, sikkerhed, klima og miljø. Heriblandt i særdeleshed beskyttelse af brugernes tillid til de solgte varer for så vidt angår mærkning, sikkerhed og tillid til et produkt i en købssituation.

Markedsovervågning er den samlede betegnelse for de kontrolaktiviteter og foranstaltninger, der gennemføres og træffes af myndighederne for at sikre, at markedsførte produkter opfylder gældende regler. Formålet med markedsovervågningsforordningen er i hovedtræk at forhindre, at produkter, der ikke overholder de gældende regler, og som kan forringe konkurrencevilkårene for de erhvervsdrivende, der sælger lovlige produkter, bringes i omsætning på EU-markedet. På den måde styrkes det indre marked for varer. Et andet hovedformål er at ensarte markedsovervågningen yderligere, både på tværs af produktområderne og på tværs af medlemsstater.

Markedsovervågningsforordningen fastsætter regler om markedsovervågning og produktoverensstemmelse på EU-niveau for de produkter, som er nærmere afgrænset i bilag 1 til markedsovervågningsforordningen. Dette gælder, medmindre der findes særlige bestemmelser med samme formål i EU-harmoniseringslovgivningen, som på en mere specifik måde regulerer særlige markedsovervågnings- og håndhævelsesaspekter. Markedsovervågningsforordningen gælder dermed for 70 direktiver og forordninger og ensarter således dele af forpligtelserne og kontrolbeføjelserne.

Markedsovervågningsforordningen gælder umiddelbart i Danmark, men den kræver dog enkelte gennemførelsesforanstaltninger. Markedsovervågningsforordningen forudsætter, at medlemsstaterne fastsætter nærmere regler, herunder sanktioner for overtrædelse af forordningen, og tillægger myndighederne en række markedsovervågningsbeføjelser. Forordningen stiller blandt andet krav om en række nye beføjelser, som blev indført med lov om produkter og markedsovervågnings ikrafttrædelse den 1. juli 2020, for en stor del af de produktområder, som Sikkerhedsstyrelsen udfører markedsovervågning med på Erhvervsministeriets område. Med den seneste ændring af loven blev anvendelsesområdet udvidet med flere af Erhvervsministeriets produktområder.

Markedsovervågningsforordningen fastsætter ikke konkrete krav til, hvordan markedsovervågningen skal tilrettelægges. Den fastsætter derimod overordnede mål for kontrollen, herunder at markedsovervågningsmyndighederne skal gennemføre aktiviteter for at sikre effektiv markedsovervågning af produkter, som er gjort tilgængelige online og i fysiske butikker.

Markedsovervågningsforordningen forpligter også medlemsstaterne til at fastsætte sanktioner, som er tilstrækkeligt effektive, proportionale og har en afskrækkende effekt. Det betyder, at forordningen forudsætter, at der fastsættes regler for overtrædelse af forordningens bestemmelser. Der er allerede fastsat de sanktionsbestemmelser for så vidt angår de produkter, som er en del af lov om produkter og markedsovervågnings anvendelsesområde i dag, som er nødvendige efter forordningen.

Lov om produkter og markedsovervågning fastsætter dog også, at de regler, som fastsættes for at supplere markedsovervågningsforordningen i dansk ret, finder anvendelse på ikke-harmoniserede og nationalt regulerede produkter. Hensynet bag dette er at opnå større ensartethed i kontrolmyndighedernes håndhævelse af reglerne.

For så vidt angår færdselsområdet, det vil sige produkter på det køretøjstekniske område og på området for personligt sikkerhedsudstyr til trafikanter, omfatter markedsovervågningsforordningen, jf. forordningens bilag 1, blandt andet motorkøretøjer, to- og trehjulede køretøjer, sikkerhedsudstyr og mærkning af dæk. Disse produkter og enheder er alle omfattet af dette lovforslag. Herudover er formålet også med dette lovforslag at udvide lov om produkter og markedsovervågning med ikke-harmoniserede og nationalt regulerede produkter på færdselsområdet. Dette er blandt andet cykler og styrthjelme.

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Markedsovervågning på færdselsområdet og udvidelse af anvendelsesområdet for lov om produkter og markedsovervågning

3.1.1. Gældende ret

Produktkrav til produkter på det køretøjstekniske område og på området for personligt sikkerhedsudstyr følger af EU-regulering, færdselsloven, regler udstedt i medfør af færdselsloven samt regler udstedt i medfør af synsloven. Produktkrav til taxametre følger af EU-regulering og regler udstedt i medfør af taxiloven. Reglerne om markedsovervågning af produkter på det køretøjstekniske område og på området for personligt sikkerhedsudstyr følger af færdselslovens §§ 68 a-c.

Kompetencen til at udføre produkttilsyn og markedsovervågning med overholdelsen af produktkrav på færdselsområdet, herunder det køretøjstekniske område og på området for personligt sikkerhedsudstyr til trafikanter, blev ressortoverført fra transportministeren til erhvervsministeren ved kongelig resolution af 21. januar 2019 pr. den 1. februar 2019, jf. §§ 2-5 i bekendtgørelse nr. 69 af 23. januar 2019 om ændring af forretningernes fordeling mellem ministrene.

Sikkerhedsstyrelsen under Erhvervsministeriet varetager markedsovervågningen på det køretøjstekniske område, herunder dækmærkning, og på området for personligt sikkerhedsudstyr til trafikanter, det vil sige færdselsrelaterede produkter.

Beføjelserne til at fastsætte de nærmere regler om produkttilsyn og markedsovervågning på det køretøjstekniske område og på området for personligt sikkerhedsudstyr til trafikanter efter færdselslovens § 68 a, stk. 2-4, henhører fortsat hos transportministeren. Samtidig har transportministeren beføjelsen til at fastsætte de nærmere produktkrav til produkterne m.v., herunder mærkningskrav, på færdselsområdet. Det er relevante EU-retsakter og disse regler, som markedsovervågningen foretages op imod.

Det følger af færdselslovens § 68 a, stk. 1, at erhvervsministeren fører tilsyn med overholdelsen af produktkrav på det køretøjstekniske område og på området for personligt sikkerhedsudstyr til trafikanter.

Det følger af færdselslovens § 68 a, stk. 2, at transportministeren kan fastsætte regler om gennemførelsen eller anvendelsen af EU-regler om produkttilsyn med produktkrav, herunder mærkningskrav, på det køretøjstekniske område og på området for personligt sikkerhedsudstyr til trafikanter. Det følger endvidere af færdselslovens § 68 a, stk. 3, at transportministeren kan fastsætte regler om tilsynet med overholdelsen af produktkrav, herunder mærkningskrav, i bestemmelser, der er fastsat i medfør af stk. 2, § 31, stk. 2, § 50, stk. 2, § 68, stk. 1, § 81 a, nr. 1, og i Den Europæiske Unions forordninger på det køretøjstekniske område og på området for personligt sikkerhedsudstyr til trafikanter. Bestemmelserne kan indeholde regler om udførelse af tilsynet, udtagning af prøveeksemplarer og undersøgelser som led i tilsynet.

I medfør af færdselslovens § 68 a, stk. 4, kan transportministeren fastsætte regler, der pålægger en erhvervsdrivende at afholde samtlige udgifter i forbindelse med stikprøvekontrol omfattet af bestemmelser udstedt i medfør af § 68 a, stk. 3. Transportministeren kan endvidere fastsætte regler, der pålægger en erhvervsdrivende at refundere myndighedens udgifter til produkter, der er indkøbt i detailhandelen som led i tilsynet efter bestemmelser udstedt i medfør af stk. 3. Som erhvervsdrivende efter bestemmelserne i §§ 68 a-68 c anses fabrikanten, dennes repræsentant, importøren eller distributøren af et køretøj, af udstyr eller tilbehør hertil samt importøren eller distributøren af personligt sikkerhedsudstyr for trafikanter, der som led i en handelsvirksomhed ved levering med henblik på distribution, forbrug eller anvendelse mod eller uden vederlag har gjort køretøjer, udstyrsdele eller tilbehør til køretøjer samt personligt sikkerhedsudstyr til trafikanter tilgængelige på markedet.

Transportministeren har delegeret sine beføjelser om regler om produkttilsyn i færdselslovens § 68 a, stk. 2-4, til Færdselsstyrelsen ved bekendtgørelse nr. 1520 af 13. december 2019 om Færdselsstyrelsens opgaver, beføjelser og klageadgang, med senere ændringer. Bemyndigelsen til at fastsætte de nærmere regler for produkttilsyn er blandt andet udmøntet i bekendtgørelse om cyklers indretning og udstyr m.v., bekendtgørelse om styrthjelme og bekendtgørelse om krav til sikkerhedsudstyr til børn i biler, bekendtgørelse om godkendelse af nye landbrugs- og skovbrugskøretøjer m.v. og bekendtgørelse om forsøgsordning for speed pedelecs.

Det følger af færdselslovens § 68 b, stk. 1, at erhvervsministeren kan kræve, at en erhvervsdrivende vederlagsfrit udleverer oplysninger og dokumenter, uanset om de foreligger på papir eller i elektronisk form, der er nødvendige for en vurdering af, om et produkt lever op til de produktkrav, herunder mærkningskrav, der er fastsat i medfør af § 31, stk. 2, § 50, stk. 2, § 68, stk. 1, § 68 a, stk. 2, § 81 a, nr. 1, og i Den Europæiske Unions forordninger om køretøjer og udstyr hertil og om personligt sikkerhedsudstyr til trafikanter. Hvis den erhvervsdrivende ikke er i besiddelse af de pågældende oplysninger og dokumenter, er den erhvervsdrivende forpligtet til at indhente disse.

Det følger derudover af færdselslovens § 68 b, stk. 2, at erhvervsministeren kan påbyde en erhvervsdrivende at bringe et forhold, der ikke opfylder de produktkrav, herunder mærkningskrav, der er fastsat i regler udstedt i medfør af § 31, stk. 2, § 50, stk. 2, § 68, stk. 1, § 68 a, stk. 2, § 81 a, nr. 1, og i Den Europæiske Unions forordninger om køretøjer og udstyr hertil og om personligt sikkerhedsudstyr til trafikanter, i orden. Ifølge færdselslovens § 68 b, stk. 3, kan erhvervsministeren påbyde en erhvervsdrivende, der har gjort et køretøjsteknisk produkt eller personligt sikkerhedsudstyr til trafikanter, der ikke opfylder gældende mærkningskrav, tilgængeligt på markedet, straks og effektivt at trække produktet tilbage fra markedet. Erhvervsministeren kan endvidere, hvis det skønnes nødvendigt, påbyde den erhvervsdrivende, der har gjort et ulovligt køretøjsteknisk produkt eller personligt sikkerhedsudstyr til trafikanter tilgængeligt på markedet, at tilbagekalde det fra erhververen, indtil det ulovlige forhold er bragt til ophør.

Færdselslovens § 68 b, stk. 4, fastsætter, at en erhvervsdrivende ikke må anvende vildledende eller urigtige angivelser eller udelade væsentlige informationer om den lovlige erhvervelse eller anvendelse af køretøjstekniske produkter og personligt sikkerhedsudstyr til trafikanter, såfremt dette er egnet til mærkbart at forvride forbrugernes eller andre erhvervsdrivendes økonomiske adfærd. Erhvervsministeren kan påbyde den erhvervsdrivende at oplyse om væsentlige informationer eller påbyde ophør med angivelse af vildledende informationer i forbindelse med salg og markedsføring af produktet.

Det følger endvidere af færdselslovens § 68 b, stk. 5, at erhvervsministeren kan kræve, at en erhvervsdrivende, der har fået et påbud i medfør af stk. 3 eller stk. 4, 2. pkt., oplyser over for erhvervsministeren, om påbuddet er efterkommet, og om effekten heraf.

Det følger af færdselslovens § 68 c, at erhvervsministeren eller den offentlige myndighed, der bemyndiges hertil, har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation og uden retskendelse adgang til en virksomheds forretningslokaler, herunder lagerlokaler og transportmidler, forretningsbøger og dokumenter, der vedrører de produkter, der føres tilsyn med, herunder dokumenter om typegodkendelse, CE-mærkning og lign. i papirform m.v. og materiale, der opbevares i elektronisk form, med henblik på at føre tilsyn med overholdelsen af produktkrav i regler, der er fastsat i medfør af § 31, stk. 2, § 50, stk. 2, § 68, stk. 1, § 68 a, stk. 2, og § 81 a, nr. 1, om køretøjer, udstyrsdele og tilbehør til køretøjer samt personligt sikkerhedsudstyr til trafikanter i Den Europæiske Unions forordninger om køretøjer, udstyrsdele og tilbehør til køretøjer samt personligt sikkerhedsudstyr til trafikanter.

Med Bedre Balance II om udflytning af statslige arbejdspladser blev markedsovervågning samlet hos en myndighed, og der blev hos Sikkerhedsstyrelsen etableret et fællesstatsligt Center for Markedsovervågning. Sikkerhedsstyrelsen overtog som nævnt i lovforslagets pkt. 1 blandt andet markedsovervågning på færdselsområdet. Sikkerhedsstyrelsen udfører i dag markedsovervågning i medfør af færdselslovens regler og EU-retsakter på området.

Markedsovervågningsforordningen fastlægger rammerne, som markedsovervågningsmyndighederne skal følge, når der udføres markedsovervågning på en række produktområder. Det følger af forordningens bilag 1, hvilke 70 produktdirektiver og -forordninger, der er omfattet af forordningens bestemmelser, hvilket er tilfældet for tre direktiver og ti forordninger på det køretøjstekniske område og på området for personligt sikkerhedsudstyr til trafikanter.

Det drejer sig blandt andet om Rådets direktiv 70/157/EØF af 19. december 1970 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om tilladt støjniveau og udstødningssystemer for motordrevne køretøjer. Dette direktiv fastsætter regler og krav i forhold til motordrevne køretøjers støjniveau og udstødningssystem. Direktivet ophæves ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 540/2014 af 16. april 2014 om motorkøretøjers og udskiftningslyddæmpningssystemers støjniveau og om ændring af direktiv 2007/46/EF og om ophævelse af direktiv 70/157/EØF med virkning fra den 1. juli 2027. Direktivet er implementeret ved bekendtgørelse nr. 451 af 1. august 1973 om EF-Direktiver om motorkøretøjer og påhængskøretøjer hertil. Direktivet er omfattet af EU-harmoniseringslovgivningen, der er anført i bilag 1 til markedsovervågningsforordningen. Markedsovervågningsforordningen finder derfor anvendelse på produkterne omfattet af direktivet, jf. forordningens artikel 2, stk. 1.

For motorkøretøjer for så vidt angår genbrugelighed, genvindelighed og nyttiggørelsesmuligheder gælder Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2005/64/EF af 26. oktober 2005 om typegodkendelse af motorkøretøjer med hensyn til genbrugelighed, genvindelighed og nyttiggørelsesmuligheder og om ændring af Rådets direktiv 70/156/EØF. Direktivet fastsætter administrative og tekniske bestemmelser for typegodkendelse af personbiler, varebiler og komponenter med henblik på at sikre, at deres komponenter og materialer kan genbruges, genvindes og nyttiggøres med mindst de procentsatser, der er anført i direktivet. Direktivet er implementeret ved bekendtgørelse nr. 247 af 16. marts 2012 om detailforskrifter for køretøjers indretning og udstyr. Direktivet er omfattet af EU-harmoniseringslovgivningen, der er anført i bilag 1 til markedsovervågningsforordningen. Markedsovervågningsforordningen finder derfor anvendelse på produkterne omfattet af direktivet, jf. forordningens artikel 2, stk. 1.

For emissioner fra luftkonditioneringsanlæg i motorkøretøjer gælder Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2006/40/EF af 17. maj 2006 om emissioner fra luftkonditioneringsanlæg i motorkøretøjer og om ændring af Rådets direktiv 70/156/EØF. Direktivet fastsætter krav til EU-typegodkendelse eller national typegodkendelse af køretøjer for så vidt angår emissioner fra og sikker funktion af luftkonditioneringsanlæg monteret i køretøjer, herunder også eftermontering og genopfyldning af sådanne anlæg. Direktivet omfatter personbiler og varebiler. Direktivet er implementeret ved bekendtgørelse nr. 247 af 16. marts 2012 om detailforskrifter for køretøjers indretning og udstyr. Direktivet er omfattet af EU-harmoniseringslovgivningen, der er anført i bilag 1 til markedsovervågningsforordningen. Markedsovervågningsforordningen finder derfor anvendelse på produkter omfattet af direktivet, jf. forordningens artikel 2, stk. 1.

I forhold til motorkøretøjer og påhængskøretøjer og relevante tekniske systemer mv. hertil gælder blandt andet Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2018/858 af 30. maj 2018 om godkendelse og markedsovervågning af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil samt af systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer, om ændring af forordning (EF) nr. 715/2007 og (EF) nr. 595/2009 og om ophævelse af direktiv 2007/46/EF. Sideløbende med denne forordning er der fastsat øvrige forordninger om typegodkendelse af motorkøretøjer og påhængskøretøjer hertil. Forordningen fastsætter blandt andet administrative og tekniske krav til EU-typegodkendelse og omsætning af nye køretøjer, systemer, komponenter og separate tekniske enheder. Derudover fastsætter forordningen kravene til markedsovervågningen af køretøjer, systemer, komponenter og separate tekniske enheder, der skal godkendes, samt markedsovervågningen af dele og udstyr til sådanne køretøjer. Forordningen er omfattet af EU-harmoniseringslovgivningen, der er anført i bilag 1 til markedsovervågningsforordningen. Markedsovervågningsforordningen finder derfor anvendelse på produkterne omfattet af forordningen, jf. forordningens artikel 2, stk. 1.

For motorkøretøjer med hensyn til emissioner fra lette personbiler og lette erhvervskøretøjer gælder Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 715/2007 af 20. juni 2007 om typegodkendelse af motorkøretøjer med hensyn til emissioner fra lette personbiler og lette erhvervskøretøjer (Euro 5 og Euro 6), om adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer. Forordningen fastsætter tekniske krav til typegodkendelse af motorkøretøjer og udskiftningsdele, herunder forureningsbegrænsende udskiftningsanordninger, med hensyn til emission. Derudover indeholder forordningen bestemmelser om overensstemmelse efter ibrugtagning, forureningsbegrænsende anordningers holdbarhed, egendiagnosesystemer (OBD-systemer) og måling af brændstofforbrug. Forordningen finder anvendelse på motorkøretøjer med en vægt/referencemasse på op til 2610 kg. Forordningen er omfattet af EU-harmoniseringslovgivningen, der er anført i bilag 1 til markedsovervågningsforordningen. Markedsovervågningsforordningen finder derfor anvendelse på produkterne omfattet af forordningen, jf. markedsovervågningsforordningens artikel 2, stk. 1.

For så vidt angår motorkøretøjer i forhold til beskyttelse af bløde trafikanter gælder Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 78/2009 af 14. januar 2009 om typegodkendelse af motorkøretøjer med henblik på beskyttelse af fodgængere og andre bløde trafikanter og om ændring af direktiv 2007/46/EF og ophævelse af direktiv 2003/102/EF og direktiv 2005/66/EF. Forordningen fastsætter krav til konstruktion af og funktioner for motorkøretøjer og systemer til frontal beskyttelse for at reducere antallet af kvæstelser og disses omfang hos fodgængere og andre bløde trafikanter, der rammes af køretøjers front og for forebyggelse af sådanne kollisioner. Forordningen omfatter som udgangspunkt personbiler og varebiler. Forordningen er omfattet af EU-harmoniseringslovgivningen, der er anført i bilag 1 til markedsovervågningsforordningen. Markedsovervågningsforordningen finder derfor anvendelse på produkterne omfattet af forordningen, jf. markedsovervågningsforordningens artikel 2, stk. 1.

For brintdrevne motorkøretøjer gælder Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 79/2009 af 14. januar 2009 om typegodkendelse af brintdrevne motorkøretøjer og om ændring af direktiv 2007/46/EF. Forordningen fastsætter krav for typegodkendelse af motorkøretøjer for så vidt angår brint som drivmiddel og for typegodkendelse af brintkomponenter og -systemer. Forordningen er omfattet af EU-harmoniseringslovgivningen, der er anført i bilag 1 til markedsovervågningsforordningen. Markedsovervågningsforordningen finder derfor anvendelse på produkterne omfattet af forordningen, jf. markedsovervågningsforordningens artikel 2, stk. 1.

For motorkøretøjer og motorer med hensyn til emissioner fra tunge erhvervskøretøjer med som udgangspunkt en vægt på over 2610 kg (i nogle tilfælde kan der efter anmodning være tale om en vægt over 2840 kg) gælder Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 595/2009 af 18. juni 2009 om typegodkendelse af motorkøretøjer og motorer med hensyn til emissioner fra tunge erhvervskøretøjer (Euro VI) og om adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer og om ændring af forordning (EF) nr. 715/2007 og direktiv 2007/46/EF og om ophævelse af direktiv 80/1269/EØF, 2005/55/EF og 2005/78/EF. Forordningen fastsætter de tekniske krav til typegodkendelse af motorkøretøjer, motorer og udskiftningsdele med hensyn til emission. Overordnet angår reguleringen luftkvalitet og miljøhensyn samt sundhed ved at indføre hensigtsmæssige normer gennem EU-fællesskabslovgivning. Derudover fastsætter forordningen bestemmelser om køretøjers og motorers overensstemmelse efter ibrugtagning, forureningsbegrænsende anordningers holdbarhed, egendiagnosesystemer (OBD-systemer) samt måling af brændstofforbrug og CO2-emissioner. Forordningen er omfattet af EU-harmoniseringslovgivningen, der er anført i bilag 1 til markedsovervågningsforordningen. Markedsovervågningsforordningen finder derfor anvendelse på produkterne omfattet af forordningen, jf. markedsovervågningsforordningens artikel 2, stk. 1.

For sikkerhedssystemer, komponenter og enheder til motorkøretøjer og generel sikkerhed af motorkøretøjer m.v. gælder Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 661/2009 af 13. juli 2013 om krav til typegodkendelse for den generelle sikkerhed af motorkøretøjer, påhængskøretøjer dertil samt systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer. Denne forordning ophæves fra 6. juli 2022 af Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2019/2144 af 27. november 2019 om krav til typegodkendelse af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil samt systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer for så vidt angår deres generelle sikkerhed og beskyttelsen af køretøjspassagerer og bløde trafikanter og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/858 og ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 78/2009, forordning (EF) nr. 79/2009 og forordning (EF) nr. 661/2009 og Kommissionens forordning (EF) nr. 631/2009, (EU) nr. 406/2010, (EU) nr. 672/2010, (EU) nr. 1003/2010, (EU) nr. 1005/2010, (EU) nr. 1008/2010, (EU) nr. 1009/2010, (EU) nr. 19/2011, (EU) nr. 109/2011, (EU) nr. 458/2011, (EU) nr. 65/2012, (EU) nr. 130/2012, (EU) nr. 347/2012, (EU) nr. 351/2012, (EU) nr. 1230/2012 og (EU) 2015/166.

Forordningerne fastsætter krav for EU-typegodkendelse af motorkøretøjer, påhængskøretøjer dertil samt systemer, komponenter og separate tekniske enheder beregnet hertil, for eksempel dæk, for så vidt angår deres sikkerhed, herunder beskyttelsen af og sikkerheden for køretøjspassagerer og bløde trafikanter, EU-typegodkendelse af motorkøretøjer for så vidt angår dæktryksovervågningssystemer, gearskiftindikatorer og EU-typegodkendelse af nye dæk med hensyn til sikkerhed, rullemodstand og rullestøjsemission. Forordning nr. 661/2009 er omfattet af EU-harmoniseringslovgivningen, der er anført i bilag 1 til markedsovervågningsforordningen. Markedsovervågningsforordningen finder derfor anvendelse på produkterne omfattet af forordningerne, jf. forordningens artikel 2, stk. 1. Det følger samtidig af forordning nr. 2019/2144, at henvisninger til forordning nr. 661/2009 skal læses som henvisninger til forordning nr. 2019/2144.

For mærkning af dæk gælder Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1222/2009 af 25. november 2009 om mærkning af dæk for så vidt angår brændstofeffektivitet og andre vigtige parametre og den nye forordning på området for dækmærkning, som ophævede den tidligere nævnte forordning fra 1. maj 2021, Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2020/740 af 25. maj 2020 om mærkning af dæk for så vidt angår brændstofeffektivitet og andre parametre, om ændring af forordning (EU) 2017/1369 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1222/2009. Forordning nr. 1222/2009 er omfattet af EU-harmoniseringslovgivningen, der er anført i bilag 1 til markedsovervågningsforordningen. I forordning nr. 2020/740 fastsættes, at markedsovervågningsforordningen finder anvendelse på dæk omfattet af forordningen. Markedsovervågningsforordningen finder derfor anvendelse på dæk omfattet af forordningerne. Forordningerne fastsætter bestemmelser for mærkning af dæk, således at oplysninger om dækparametre formidles gennem mærkning.

For landbrugs- og skovbrugstraktorer gælder Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 167/2013 af 5. februar 2013 om godkendelse og markedsovervågning af landbrugs- og skovbrugstraktorer. Forordningen fastsætter de administrative og tekniske krav til EU-typegodkendelse af landbrugs- og skovbrugskøretøjer, herunder traktorer, og forordningen henviser til den tidligere markedsovervågningsforordning (forordning nr. 765/2008). Forordningen er omfattet af EU-harmoniseringslovgivningen, der er anført i bilag 1 til markedsovervågningsforordningen. Markedsovervågningsforordningen finder derfor anvendelse på produkter omfattet af forordningen, jf. markedsovervågningsforordningens artikel 2, stk. 1.

Markedsovervågning af og krav til to- og trehjulede køretøjer samt quadricykler såsom motorcykel, knallert og lette firhjulede køretøjer følger af Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 168/2013 af 15. januar 2013 om godkendelse og markedsovervågning af to- og trehjulede køretøjer samt quadricykler. Forordningen fastsætter administrative og tekniske krav til typegodkendelse og markedsovervågning af nye to- og trehjulede køretøjer og quadricykler, systemer, komponenter eller separate tekniske enheder. Forordningen omfatter for eksempel ikke typegodkendelse og markedsovervågning af køretøjer med en konstruktiv maksimal hastighed på højst 6 km/h, cykler eller selvbalancerende køretøjer, men der fastsættes regler for markedsovervågning for for eksempel speed pedelecs. Forordningen er omfattet af EU-harmoniseringslovgivningen, der er anført i bilag 1 til markedsovervågningsforordningen. Markedsovervågningsforordningen finder derfor anvendelse på produkter omfattet af forordningen, jf. forordningens artikel 2, stk. 1.

For motorkøretøjers støjniveau og udskiftningslyddæmpningssystemers støjniveau gælder Rådets direktiv 70/157/EØF af 19. december 1970 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om tilladt støjniveau og udstødningssystemer for motordrevne køretøjer og Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 540/2014 af 16. april 2014 om motorkøretøjers og udskiftningslyddæmpningssystemers støjniveau og om ændring af direktiv 2007/46/EF og om ophævelse af direktiv 70/157/EØF. Direktivet og forordningen fastsætter administrative og tekniske krav til EU-typegodkendelse af alle nye motorkøretøjer og udskiftningssystemer med hensyn til deres støjniveau og udskiftningslyddæmpningssystemer og komponenter hertil, der er typegodkendt som separate tekniske enheder og konstrueret og fremstillet til personbiler og varebiler. Direktivet og forordningen er omfattet af EU-harmoniseringslovgivningen, der er anført i bilag 1 til markedsovervågningsforordningen. Markedsovervågningsforordningen finder derfor anvendelse på produkter omfattet af forordningen, jf. markedsovervågningsforordningens artikel 2, stk. 1.

Markedsovervågning af personlige værnemidler til brug i trafikken såsom cykelhjelme og refleksveste er allerede i dag omfattet af lov om produkter og markedsovervågning i medfør af § 2, stk. 1, nr. 24, da lov om produkter og markedsovervågning § 2, stk. 1, nr. 24, fastsætter, at loven finder anvendelse på de produkter m.v., der er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om personlige værnemidler.

Samtidig er markedsovervågning af produkter på færdselsområdet, som er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/42/EF af 17. maj 2006 om maskiner og om ændring af direktiv 95/16/EF (omarbejdning), og som skal være CE-mærkede i henhold hertil, allerede i dag omfattet af lov om produkter og markedsovervågning i medfør af § 2, stk. 1, nr. 2. Lov om produkter og markedsovervågning § 2, stk. 1, nr. 2, fastsætter, at loven finder anvendelse på de produkter m.v., der er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om maskiner. Inden for færdselsområdet kan det for eksempel være motoriseret løbehjul, som skal være CE-mærkede. Derudover stilles der dog også yderligere færdselsmæssige krav til eksempelvis motoriserede løbehjul, som der også skal ske markedsovervågning af. Dette er dog ikke omfattet af lov om produkter og markedsovervågning i dag.

Markedsovervågning af produkter omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 95/2001 om produktsikkerhed i almindelighed er ikke omfattet af markedsovervågningsforordningen. Sådanne produkter kan inden for færdselsområdet for eksempel være cykler. Det er dog fastsat nationalt i Danmark i lov om produkter og markedsovervågning § 2, stk. 1, nr. 1, at loven finder anvendelse på produkter omfattet af direktivet om produktsikkerhed i almindelighed.

Markedsovervågning af sådanne produkter skal derfor som udgangspunkt ske i medfør af lov om produkter og markedsovervågning og dermed efter samme beføjelser som markedsovervågningsforordningen. Det fremgår dog af bemærkningerne til lov om produkter og markedsovervågning pkt. 1.1 (Folketingstidende 2019-20, A, L 179 som fremsat, side 11) om forholdet mellem lovforslaget og direktiv om produktsikkerhed i almindelighed, at det er hensigten, at lovforslaget kan fungere som en opsamlingslov for alle forbrugerprodukter, som omfattes af direktiv om produktsikkerhed i almindelig i det omfang, at de ikke er reguleret i anden lovgivning.

Udover cykler er for eksempel styrthjelme og sikkerhedsudstyr til børn i biler produkter, som er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om produktsikkerhed i almindelighed. Produkterne er ikke omfattet af markedsovervågningsforordningen, og produkterne er ikke reguleret i anden EU-regulering. Der er dog i dag fastsæt nationale bestemmelser om markedsovervågning og produktkrav i medfør af færdselsloven. Derudover er for eksempel barnesæder til motorcykler et produkt, som falder under direktiv om produktsikkerhed i almindelighed.

Lov om produkter og markedsovervågning § 2, stk. 1, nr. 1, og bemærkninger hertil, jf. Folketingstidende 2019-20, A, L 179 som fremsat, kan give anledning til tvivl, om for eksempel cykler er omfattet af denne lov i dag. Det var dog ikke hensigten med lov om produkter og markedsovervågning, at produkterne skulle være omfattet af lov om produkter og markedsovervågning i medfør af lovens § 2, stk. 1, nr. 1. Det er derfor Transportministeriets vurdering, at for eksempel cykler, styrthjelme og sikkerhedsudstyr til børn i biler ikke er omfattet af lov om produkter og markedsovervågning i dag.

For markedsovervågning af cykler, herunder elcykler, gælder bekendtgørelse nr. 976 af 28. juni 2016 om cyklers indretning og udstyr m.v., med senere ændringer. Det følger af bekendtgørelsens § 37 a, stk. 1, at som led i produkttilsyn efter færdselslovens § 68 a kan Sikkerhedsstyrelsen udtage cykler og cyklers udstyr hos den erhvervsdrivende. Det følger samtidig af § 37 a, stk. 2, at Sikkerhedsstyrelsen kan foretage undersøgelser af cykler og cyklers udstyr udtaget i medfør af stk. 1, og er det nødvendigt for undersøgelsen, kan Sikkerhedsstyrelsen indhente sagkyndige erklæringer. Sluttelig følger det af bekendtgørelsens § 37 a, stk. 3, at i de tilfælde, hvor undersøgelsen viser, at cykler og cyklers udstyr ikke er i overensstemmelse med produktkravene, herunder mærkningskravene, refunderer den erhvervsdrivende Sikkerhedsstyrelsens nødvendige udgifter ved prøveudtagning efter § 37 a, stk. 1, og nødvendige udgifter til undersøgelser efter § 37 a, stk. 2.

For markedsovervågning af styrthjelme gælder bekendtgørelse nr. 518 af 3. juli 1998 om styrthjelme, med senere ændringer. Det følger af bekendtgørelsens § 4 a, stk. 1, at som led i produkttilsyn efter færdselslovens § 68 a kan Sikkerhedsstyrelsen udtage styrthjelme hos den erhvervsdrivende. Det følger endvidere af bekendtgørelsens § 4 a, stk. 2, at Sikkerhedsstyrelsen kan foretage undersøgelser af styrthjelme udtaget i medfør af stk. 1. Er det nødvendigt for undersøgelsen, kan Sikkerhedsstyrelsen indhente sagkyndige erklæringer. Derudover følger det af § 4 a, stk. 3, at i de tilfælde, hvor undersøgelsen viser, at styrthjelmene ikke er i overensstemmelse med produktkravene, herunder mærkningskravene, refunderer den erhvervsdrivende Sikkerhedsstyrelsens nødvendige udgifter ved prøveudtagning efter § 4 a, stk. 1, og nødvendige udgifter til undersøgelser efter § 4, stk. 2.

For markedsovervågning af sikkerhedsudstyr til børn i biler, det vil sige autostole og selepuder osv., gælder bekendtgørelse nr. 1002 af 16. september 2014 om krav til sikkerhedsudstyr til børn i biler, med senere ændringer. Det følger af bekendtgørelsens § 2 a, stk. 1, at som led i produkttilsyn efter færdselslovens § 68 a kan Sikkerhedsstyrelsen udtage sikkerhedsudstyr til børn i biler hos den erhvervsdrivende. Det fastsættes i 2 a, stk. 2, at Sikkerhedsstyrelsen kan foretage undersøgelser af sikkerhedsudstyr til børn i biler udtaget i medfør af stk. 1. Er det nødvendigt for undersøgelsen, kan Sikkerhedsstyrelsen indhente sagkyndige erklæringer. Det følger endvidere af bekendtgørelsens § 2 a, stk. 3, at i de tilfælde, hvor undersøgelsen viser, at sikkerhedsudstyr til børn i biler ikke er i overensstemmelse med produktkravene, herunder mærkningskravene, refunderer den erhvervsdrivende Færdselsstyrelsens nødvendige udgifter ved prøveudtagning efter stk. 1 og nødvendige udgifter til undersøgelser efter stk. 2.

Der er endvidere fastsat produktkrav til barnesæder på tohjulede motorcykler i bekendtgørelse nr. 666 af 1. juli 2009 om barnesæde på tohjulet motorcykel.

For markedsovervågning af små motoriserede køretøjer såsom motoriseret løbehjul og uniwheels m.v. gælder både lov om produkter og markedsovervågning og samme beføjelser fra markedsovervågningsforordningen i dag i forhold til, at disse køretøjer skal være CE-mærkede i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/42/EF af 17. maj 2006 om maskiner og om ændring af direktiv 95/16/EF. Derudover skal markedsovervågning af små motoriserede køretøjer ske i medfør af færdselslovens § 68 a, stk. 1, mens produktkrav udover Rådets direktiv 2006/42/EF af 17. maj 2006 om maskiner og ændring af direktiv 95/16/EF følger af bekendtgørelse nr. 41 af 14. januar 2019 om forsøgsordning for selvbalancerende køretøj og motoriseret skateboard og bekendtgørelse nr. 40 af 14. januar 2019 om forsøgsordning for motoriseret løbehjul, med senere ændringer.

Cykler med el-hjælpemotor, elcykler, er omfattet af direktiv om maskiner og bekendtgørelse nr. 976 af 28. juni 2016 om cyklers indretning og udstyr m.v., med senere ændringer.

Speed pedelecs falder ind under kategorien små motoriserede køretøjer. Speed pedelecs skal være godkendt i henhold til Europa-Parlamentet og Rådets forordning (EU) nr. 168/2013 af 15. januar 2013 om godkendelse og markedsovervågning af to- og trehjulede køretøjer samt quadricykler eller Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/24/EF af 18. marts 2002 om standardtypegodkendelse af to- og trehjulede motordrevne køretøjer og om ophævelse af Rådets direktiv 92/61/EF, jf. bekendtgørelse om detailforskrifter for køretøjers indretning og udstyr. Markedsovervågningen for speed pedelecs følger derfor af den forordning og markedsovervågningsforordningen, jf. forordningens artikel 2, stk. 1, og bilag 1. Samtidig gælder der nationalt fastsatte krav til køretøjerne i medfør af bekendtgørelse nr. 878 af 25. juni 2018 om forsøgsordning for speed pedelecs, som der også skal føres markedsovervågning med.

For så vidt angår gasanalysatorer til udstødningsgas og taxametre er disse ved lov nr. 782 af 4. maj 2021 om ændring af lov om produkter og markedsovervågning, lov om erhvervsfremme, lov om sikkerhed til søs, lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler og lov om maritim fysisk planlægning blevet indarbejdet og omfattet af lov om produkter og markedsovervågning. Det fastsættes i § 2, stk. 1, nr. 14, at loven finder anvendelse på de produkter m.v., der er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om harmonisering af medlemsstaternes love om tilgængeliggørelse på markedet af måleinstrumenter. Loven trådte i kraft den 1. juli 2021. Produktkrav til taxametre er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/32/EU om harmonisering af medlemsstaternes love om tilgængeliggørelse på markedet af måleinstrumenter og implementeret i bekendtgørelse nr. 1628 af 19. december 2017 om særlige krav til biler til erhvervsmæssig persontransport, som er udstedt i medfør af taxiloven.

Produktkrav til advarselsanordninger i form af advarselstrekanter følger af bekendtgørelse nr. 723 af 15. august 2003 om brug af advarselstrekant og havariblink. Markedsovervågning udføres derfor i dag i medfør af færdselslovens § 68 a, stk. 1.

Lov nr. 799 af 9. juni 2020 om produkter og markedsovervågning, som ændret ved lov nr. 782 af 4. maj 2021, supplerer markedsovervågningsforordningen.

Lov om produkter og markedsovervågning § 2, stk. 1, fastsætter, at loven finder anvendelse på en række produkter m.v., der er omfattet af nærmere angivne direktiver og forordninger i bestemmelsen.

Det følger af lov om produkter og markedsovervågning § 2, stk. 2, at loven endvidere finder anvendelse på blandt andet elektrisk materiel, som ikke er omfattet af § 2, stk. 1, nr. 9.

Det følger af forarbejder til § 2 i lov om produkter og markedsovervågning, jf. Folketingstidende 2019-2020, A, L 179 som fremsat, side 46-51, at § 2, stk. 1, omfatter produkter, der er reguleret af direktiver eller forordninger, og § 2, stk. 2, omfatter produkter, der er nationalt reguleret. Det følger endvidere, at den relevante kontrolmyndighed bør kunne anvende de samme beføjelser i relation til de nationalt regulerede produkter som over for de produkter, der er reguleret af direktiver og forordninger.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

3.1.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Formålet med markedsovervågning er at sikre et højt beskyttelsesniveau for sikkerhed, sundhed, miljø og forbrugerbeskyttelse. Markedsovervågning bør bidrage til at finde både enkeltstående produkter og produktserier, som ikke opfylder de produktkrav, der er fastsat til disse. Sådanne produkter er med til at underminere forbrugeres tillid til markedet og skaber endvidere en ulige konkurrencemæssig situation for en branche.

Markedsovervågningsforordningen gælder for en lang række af produkter inden for færdselsområdet, herunder motorkøretøjer. I Danmark er der blandt andet fastsat supplerende bestemmelser til markedsovervågningsforordningen i lov om produkter og markedsovervågning. Intentionen med lov om produkter og markedsovervågning har fra start været at ensarte rammen for markedsovervågningen af produktområderne på Erhvervsministeriets og Sikkerhedsstyrelsens område samtidig med at gennemføre markedsovervågningsforordningen på de af Erhvervsministeriets og Sikkerhedsstyrelsens produktområder, der er omfattet heraf, jf. bemærkningerne til ændring af lov om produkter og markedsovervågning, Folketingstidende 2020-2021, A, L 176 som fremsat, side 12.

Danmark er i medfør af markedsovervågningsforordningens bilag 1 samtidig forpligtet til at fastsætte supplerende regler til markedsovervågningsforordningen for produkter inden for færdselsområdet. Det er Transportministeriets vurdering, at de gældende regler i færdselsloven ikke indeholder de nødvendige hjemler til fastsættelse af nærmere regler på området, som vil sikre markedsovervågningsmyndigheden de beføjelser, som kræves i medfør af markedsovervågningsforordningen. Der er derfor behov for at fastsætte supplerende regler til markedsovervågningsforordningen for de produktområder på færdselsområdet, som er omfattet af markedsovervågningsforordningen.

Det er Transportministeriets vurdering, at sådanne supplerende regler bør fastsættes i den regulering, som allerede findes for markedsovervågning af en lang række produkter i dag. Transportministeriet finder derfor, at anvendelsesområdet for lov om produkter og markedsovervågning bør udvides til også at omfatte produkter inden for færdselsområdet, således at markedsovervågning af Erhvervsministeriets egne produktområder og produkter på færdselsområdet reguleres og håndhæves i samme lov. De nærmere produktkrav til produkter på færdselsområdet vil dog fortsat blive fastsat i medfør af blandt andet færdselslovens og synslovens bestemmelser, som det er tilfældet i dag.

Det er samtidig Transportministeriets vurdering, at markedsovervågning af køretøjstekniske produkter, herunder køretøjer, og personligt sikkerhedsudstyr til trafikanter bør håndteres på samme måde som andre områder. Der er ikke noget, der taler for, at færdselsrelaterede produkter skal håndteres anderledes end andre essentielle forbrugerprodukter. I tråd med intentionen med lov om produkter og markedsovervågning om at ensarte rammerne for markedsovervågning finder Transportministeriet det således hensigtsmæssigt, at reguleringen om markedsovervågning af produkter inden for det køretøjstekniske område og for personligt sikkerhedsudstyr til trafikanter indføres i lov om produkter og markedsovervågning.

Det vurderes endvidere at være til gavn for erhvervsdrivende såvel som brugere af de produkter såsom cykler, styrthjelme m.v., der ikke er omfattet af markedsovervågningsforordningen, at disse produkter ligeledes bliver omfattet af lov om produkter og markedsovervågning for så vidt angår markedsovervågningsdelen. Lov om produkter og markedsovervågning finder også i dag anvendelse på produkter, der er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om produktsikkerhed i almindelighed, men som ikke er nærmere omfattet af EU-regulering om markedsovervågning.

På baggrund heraf vil de gældende regler for markedsovervågning af cykler, styrthjelme og sikkerhedsudstyr til børn i biler i dag blive ophævet, således at markedsovervågning af disse produkter kan følge direkte af lov om produkter og markedsovervågning i medfør af lovens § 2, stk. 1, nr. 1.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om produktsikkerhed i almindelighed regulerer ikke produkter, som sælges til erhvervsdrivende. Det kan for eksempel være salg af en autostol til en taxavirksomhed til brug for taxakørsel. Transportministeriet finder dog, at det er væsentligt at markedsføringen og tilgængeliggørelsen af produktet på markedet følger de samme markedsovervågningsmæssige regler som forbrugerrettede produkter. Transportministeriet vurderer derfor, at produkter i form af cykler, styrthjelme og sikkerhedsudstyr til børn i biler m.v. i forbindelse med salg til erhvervsdrivende ligeledes skal omfattes af lov om produkter og markedsovervågning.

Derudover vurderer Transportministeriet, at produkter såsom små motoriserede køretøjer, herunder motoriseret løbehjul, i sin helhed bør være omfattet af lov om produkter og markedsovervågnings anvendelsesområde i § 2, stk. 2, selvom ikke alle de stillede krav til sådanne produkter er omfattede af markedsovervågningsforordningen. Nogle af disse krav er nationale krav fastsat i medfør af færdselsloven, heriblandt lygtekrav, under forsøgsordningerne for de forskellige typer af små motoriserede køretøjer. Små motoriserede køretøjer i form af motoriseret løbehjul, motoriseret skateboard og selvbalancerende køretøjer skal være CE-mærkede i henhold til bekendtgørelse om maskiner, mens speed pedelecs er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om godkendelse og markedsovervågning af to- og trehjulede køretøjer samt quadricykler. Transportministeriet vurderer således, at der bør ske markedsovervågning med disse produkter i medfør af lov om produkter og markedsovervågning for alle disse krav og ikke alene dem, som følger af EU-reguleringen. Det samme gør sig gældende for cykler i form af elcykler.

Transportministeriet finder endvidere, at advarselsanordninger i form af advarselstrekanter bør være omfattet af lov om produkter og markedsovervågning, selvom produktet ikke er omfattet af markedsovervågningsforordningen. Hensynet bag dette er at ensarte kontrolmyndighedens beføjelser for færdselsrelaterede produkter.

Ved at udvide anvendelsesområdet af lov om produkter og markedsovervågning med det køretøjstekniske produktområde og personligt sikkerhedsudstyr m.v., altså færdselsrelaterede produkter, sikres det, at der kan ske en ensartet markedsovervågning og håndhævelse på produktområderne i Danmark. Sikkerhedsstyrelsen kan dermed håndtere disse områder efter samme beføjelser som styrelsens andre markedsovervågningsområder.

Det foreslås derfor i lovforslaget, at der i lov om produkter og markedsovervågning § 2, stk. 1, tilføjes de relevante EU-direktiver og forordninger, hvis produkter, der foreslås omfattet af loven.

Det foreslås endvidere i lovforslaget, at der i § 2, stk. 2, i lov om produkter og markedsovervågning tilføjes nye numre 4-9. De foreslåede ændringer vil medføre, at produkter, som tilhører samme produktgruppe som direktiverne og forordningerne oplistet i ændringen til § 2, stk. 1, nr. 22-36, men som ikke er omfattet af EU-retsakternes krav, samt produkter i form af cykler, herunder elcykler, styrthjelme, sikkerhedsudstyr til børn i biler m.v., herunder barnesæder til motorcykler, små motoriserede køretøjer og advarselsanordninger, som er nationalt reguleret, bliver omfattet af loven.

Den i lovforslaget foreslåede ændring af anvendelsesområdet for lov om produkter og markedsovervågning vil medføre, at de pågældende produkter som for eksempel motorkøretøjer, to- og trehjulede køretøjer og mærkning af dæk bliver omfattet af lov om produkter og markedsovervågning, hvilket betyder, at der samtidig foretages den nødvendige gennemførsel af markedsovervågningsforordningen på sådanne produkter.

Ved at markedsovervågning af produkter på færdselsområdet bliver omfattet af lov om produkter og markedsovervågning, vil det blandt andet medføre, at Sikkerhedsstyrelsen kan kræve, at udtagning af et produkt skal ske vederlagsfrit for Sikkerhedsstyrelsen. Dette krav er mere vidtgående end markedsovervågningsforordningen. Dette krav adskiller sig endvidere i forhold til regulering efter færdselsloven § 68 a, stk. 4, der i dag giver mulighed for, at transportministeren blandt andet kan fastsætte regler om, at den erhvervsdrivende skal afholde udgifter i forbindelse med stikprøvekontrol mv. Af forarbejderne til bestemmelsen i færdselsloven, jf. forslag til lov om ændring af færdselsloven (Folketingstidende 2015-2016, A, L 83 som fremsat, side 9) følger, at det er hensigten, at bestemmelsen vil blive udmøntet i regler om, at virksomheden i tilfælde af udtagning, og hvor undersøgelsen viser, at produktet er i overensstemmelse med reglerne, ikke skal betale for produktet og undersøgelsen. Denne bemyndigelse er udnyttet i flere bekendtgørelser på det køretøjstekniske område og på området for personligt sikkerhedsudstyr til trafikanter.

Transportministeriet finder dog, at en generel vederlagsfri udtagelse vil styrke en effektiv markedskontrol, da det derved ikke vil være en myndigheds økonomi, der afgør, hvor mange produkter, som skal eller kan udtages. Derudover finder Transportministeriet ikke, at der er særlige grunde til, at virksomheder, der sælger produkter på færdselsområdet, skal stilles lempeligere end andre virksomheder. Kontrolmyndigheden har ejendomsretten til udtagne produkter. Den erhvervsdrivende kan dog få produktet udleveret efter endt sagsbehandling, hvis denne måtte ønske dette, og hvis der ikke er noget til hinder for en udlevering. I vurderingen skal der blandt andet tages hensyn til, om produktet efter test er defekt eller farligt, eller om kontrolmyndigheden er nødt til at beholde produktet af bevismæssige hensyn. Kontrolmyndigheden udtager kun de produkter, som er nødvendige for en effektiv kontrol.

Derudover vil udvidelse af anvendelsesområdet for lov om produkter og markedsovervågning med færdselsområdet for eksempel betyde, at der vil blive sat en lavere barre for, hvornår Sikkerhedsstyrelsen vurderer, at der er tale om en overtrædelsessag for sådanne produkter, herunder foretagelse af flere anmeldelser og anmeldelser tidligere i sagsforløbet. Dette er en praksis, som blev indført ved lov om produkter og markedsovervågning. Derudover er sanktionerne for overtrædelse af reglerne i lov om produkter og markedsovervågning højere end de bødestraffe, som følger af færdselsloven. Der henvises i den forbindelse til pkt. 3.3.1 og 3.3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Henset til vigtigheden af forbrugeres tillid til produkter på færdselsområdet, mindskelse af konkurrenceforvridning, samt at produkter, som ikke opfylder krav, herunder i forhold til sikkerhed, ikke bør gøres tilgængelige på det danske marked, vurderer Transportministeriet, at det vil være en fordel, at markedsovervågning på færdselsområdet bliver omfattet af de skærpede regler i lov om produkter og markedsovervågning, herunder reglerne om straf. Transportministeriet vurderer derudover ikke, at der er særlige omstændigheder, som taler for, at håndhævelse og kontrol med krav og de markedsovervågningsmæssige skridt til køretøjstekniske produkter eller personligt sikkerhedsudstyr til trafikanter i forbindelse med markedsovervågning som udgangspunkt skal udføres på anden vis end andre forbrugerrettede produkter.

3.2. Tilpasning af lov om produkter og markedsovervågning

3.2.1. Gældende ret

Det følger af lov om produkter og markedsovervågning § 3, at loven finder anvendelse, medmindre der findes særlige bestemmelser med samme formål i anden lovgivning, som gennemfører eller supplerer EU-harmoniseringsretsakterne omfattet af lovens § 2, stk. 1, nr. 2-25, og som på en mere specifik måde regulerer særlige markedsovervågnings- og håndhævelsesaspekter.

I lov om produkter og markedsovervågning § 4 er visse af lovens begreber defineret. Det følger af § 4, nr. 1, at der ved erhvervsdrivende forstås en fabrikant, bemyndiget repræsentant, importør, distributør, udbyder af distributionstjenester eller enhver anden fysisk eller juridisk person, der har forpligtelser i forbindelse med fremstillingen, tilgængeliggørelsen på markedet eller ibrugtagningen af produkter, som er omfattet af lovens § 2, og enhver, der handler i en sådan erhvervsdrivendes navn eller på en sådan erhvervsdrivendes vegne som led i sit erhverv. Det følger samtidig af § 4, nr. 5, at ved produktforordninger forstås en samlet betegnelse for forordningerne i § 2, stk. 1, nr. 22-25.

Det følger af lov om produkter og markedsovervågning § 5, stk. 1, at den erhvervsdrivende skal sikre, at et produkt, der bringes i omsætning eller gøres tilgængeligt på markedet, 1) opfylder de regler, der er fastsat i lov om produkter og markedsovervågning, eller regler fastsat i medfør af loven, 2) opfylder regler i produktforordninger eller markedsovervågningsforordningen, for så vidt angår lovens anvendelsesområde og 3) ikke indebærer en risiko, når det installeres og vedligeholdes på passende vis og anvendes til den forudsatte anvendelse eller anvendes under forhold, der med rimelighed kan forudses.

Lov om produkter og markedsovervågning § 5, stk. 2, fastsætter, at et produkt, der ikke opfylder stk. 1, ikke må installeres, tages i brug eller anvendes. Det følger endvidere af lovens § 5, stk. 3, at hvis en erhvervsdrivende får viden om, at et produkt, som vedkommende har bragt i omsætning eller har gjort tilgængeligt på markedet, ikke opfylder stk. 1, nr. 3, skal denne straks underrette kontrolmyndigheden herom og træffe de nødvendige foranstaltninger.

Det følger endvidere af lovens § 5, stk. 5, at stk. 1-3 ikke finder anvendelse, i det omfang der i en forordning er fastsat bestemmelser om forpligtelser for erhvervsdrivende. Bestemmelsen indebærer, at § 5, stk. 1-3, ikke gælder for erhvervsdrivendes forpligtelser i relation til produkter omfattet af loven, hvis der i EU-forordninger er fastsat bestemmelser om samme forhold, jf. bemærkninger i forslag til lov om ændring af lov om produkter og markedsovervågning, lov om erhvervsfremme, lov om sikkerhed til søs, lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler og lov om maritim fysisk planlægning, Folketingstidende 2020-2021, A, L 176 som fremsat, side 56.

Lov om produkter og markedsovervågning § 6, stk. 1, fastsætter, at et produkt formodes at være i overensstemmelse med denne lov og regler fastsat i medfør af loven, når det er fremstillet i overensstemmelse med standarder, hvis referencer er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende. Det følger af § 6, stk. 2, at et produkt formodes at være i overensstemmelse med loven og regler fastsat i medfør af loven, når det, hvis det er relevant, er forsynet med overensstemmelsesmærkning og, hvor det er påkrævet, er ledsaget af en overensstemmelseserklæring.

Det følger af lov om produkter og markedsovervågning § 7, stk. 1, at den, der som privatperson eller i sameje med andre privatpersoner stiller et produkt til rådighed for andre mod vederlag eller anden modydelse, skal vedligeholde produktet i henhold til fabrikantens anvisninger. Det følger endvidere af § 7, stk. 2, at den juridiske person, der stiller et produkt til rådighed mod vederlag eller vederlagsfrit, skal sikre, at produktet er vedligeholdt i henhold til fabrikantens anvisninger, og at produktet er egnet til den tiltænkte anvendelse. Det følger endvidere af § 7, stk. 3, at ved erhvervsmæssig udlejning af et produkt skal udlejeren sikre, at det udlejede er vedligeholdt og i overensstemmelse med regler i denne lov, regler fastsat i medfør af denne lov eller produktforordninger inden for denne lovs anvendelsesområde. Udlejeren skal desuden instruere brugeren af produktet i sikker anvendelse af det udlejede.

Det følger af lov om produkter og markedsovervågning § 8, stk. 1, at erhvervsministeren kan fastsætte regler om de sikkerhedsmæssige, tekniske og formelle krav til et produkt omfattet af lovens § 2, herunder krav til et produkts egenskaber, udførelse, mærkning, markedsføring og anvendelse. Det følger endvidere af § 8, stk. 2, at erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om krav til de erhvervsdrivende, som er forpligtede i henhold til loven. Det fastsættes derudover i § 8, stk. 3, at erhvervsministeren kan fastsætte regler, der er nødvendige for at gennemføre og håndhæve retsakter vedtaget af Den Europæiske Unions institutioner vedrørende produkter, der er omfattet af denne lov.

Det følger af lov om produkter og markedsovervågning § 8 a, stk. 1, at erhvervsministeren kan fastsætte regler om måleteknik og anvendelse af måleenheder for metrologi omfattet af § 2, stk. 1, nr. 13-19, og § 2, stk. 2, nr. 3. Det fastsættes i § 8 a, stk. 2, at erhvervsministeren fastsætter regler om etablering og vedligeholdelse af primær- og referencenormaler inden for afgrænsede metrologiske felter. Erhvervsministeren udpeger i den forbindelse tillige nationale metrologiinstitutter til at varetage etableringen og vedligeholdelsen.

Bestemmelserne i lov om produkter og markedsovervågning § 8 a omfatter blandt andet gasanalysatorer til udstødningsgas og taxametre, som ellers hører under færdselsområdet. En udstødningsgasanalysator anvendes til bestemmelse af volumenbrøkerne af specifikke komponenter i udstødningsgassen på motorkøretøjer med gnisttænding på den analyserede komponents fugtighed.

Lov om produkter og markedsovervågning § 25, stk. 1, fastsætter, at told- og skatteforvaltningen efter aftale mellem skatteministeren og erhvervsministeren yder kontrolmyndigheden bistand til gennemførelsen af kontrollen efter lovens § 9. Det følger endvidere, at erhvervsministeren efter forhandling med skatteministeren kan fastsætte nærmere regler, herunder om at told- og skatteforvaltningen kan tilbageholde et produkt, hvor modtageren af produktet ikke er erhvervsdrivende, og at told- og skattemyndigheden kan tilbageholde et produkt i lufthavne, havne eller ved grænseovergange el.lign., hvor den, der indfører produktet ikke er erhvervsdrivende, hvis det pågældende produkt formodes ikke at være i overensstemmelse med regler i loven, regler fastsat i medfør af loven eller produktforordninger inden for lovens anvendelsesområde. Det følger derudover af § 25, stk. 2, at erhvervsministeren kan fastsætte, hvordan kontrolmyndigheden træffer afgørelse om, at et produkt ikke er i overensstemmelse med regler i loven, regler fastsat i medfør af loven eller produktforordninger inden for lovens anvendelsesområde, og om produktet kan konfiskeres og destrueres.

Lov om produkter og markedsovervågning indeholder endvidere regler om bemyndigede organer. Det er i lovens § 26, stk. 1, fastsat, at erhvervsministeren efter ansøgning kan udpege private og offentlige virksomheder samt offentlige myndigheder til som bemyndiget organ at gennemføre godkendelses- og overensstemmelsesvurderingsopgaver, i det omfang det er muligt i henhold til direktiverne, jf. § 2, stk. 1, og produktforordningerne. Det følger derudover af lovens § 26, stk. 2, blandt andet, at erhvervsministeren kan fastsætte regler om udpegning, og om, hvilke opgaver den udpegede skal udføre.

Lov om produkter og markedsovervågning fastsætter i § 29, at erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at der kan opkræves betaling til opkrævning af omkostninger for medgået tid til sagsbehandling inden for denne lovs anvendelsesområde.

Det følger af lov om produkter og markedsovervågning § 31, stk. 1, at erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra myndigheder om forhold, som er omfattet af regler i denne lov, regler fastsat i medfør af denne lov, produktforordninger eller markedsovervågningsforordningen, for så vidt angår denne lovs anvendelsesområde, skal foregå digitalt. Reglen er en videreførelse af tidligere bestemmelse i blandt andet produktsikkerhedsloven. Bemyndigelsen er blandt andet påtænkt anvendt til at fastsætte nærmere regler om digital kommunikation med kontrolmyndigheden, herunder afsendelse af visse meddelelser, for eksempel afgørelser m.v., til virksomhedens digitale postadresse, jf. bemærkningerne om lov om produkter og markedsovervågning, Folketingstidende 2019-20, A, L 179 som fremsat, side 91.

Det følger af lovens § 31, stk. 2, at erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om digital kommunikation og om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og lign. Det kan for eksempel være regler om kommunikationsmåden. Lov om produkter og markedsovervågning § 31, stk. 3, fastsætter derudover, at en digital meddelelse anses for at være kommet frem på et tidspunkt, hvor meddelelsen er tilgængelig for adressaten i postløsningen.

Det følger endvidere af lovens § 32, stk. 1, at erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at regler fastsat i medfør af denne lov, som indeholder krav til akkreditering, virksomheder og produkter, og tekniske specifikationer, der henvises til i sådanne forskrifter, ikke indføres i Lovtidende. Lovens § 32, stk. 2, fastsætter, at erhvervsministeren fastsætter regler om, hvordan oplysning om indholdet af de regler og tekniske specifikationer, der ikke indføres i Lovtidende, jf. stk. 1, kan fås. Det følger samtidig af § 32, stk. 3, at erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at tekniske specifikationer, der ikke indføres i Lovtidende, jf. stk. 1, skal være gældende, selvom de ikke foreligger på dansk.

Det følger af lovens § 33, stk. 1, at erhvervsministeren kan etablere et rådgivende organ, som kan varetage rådgivende opgaver for Sikkerhedsstyrelsen vedrørende produkter og markedsovervågning efter loven og øvrige markedsovervågningsopgaver. Det følger derudover af lovens § 33, stk. 2, at erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om de opgaver, som det rådgivende organ skal varetage.

Det følger af lov om produkter og markedsovervågning § 34, stk. 1, at kontrolmyndighedens afgørelser truffet efter loven eller regler fastsat i medfør heraf ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed, jf. dog stk. 2. Det følger af § 34, stk. 2, at erhvervsministeren kan fastsætte regler om klageadgang vedrørende afgørelser, der er truffet på baggrund af regler udstedt i medfør af § 25, stk. 1 og 2.

3.2.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Lov om produkter og markedsovervågning fastsætter blandt andet regler for erhvervsdrivendes pligter, regler om udførelse af markedsovervågning og om kontrolmyndighedens beføjelser.

Kompetencen til at udføre produkttilsyn og markedsovervågning med overholdelsen af produktkrav på færdselsområdet, jf. færdselslovens § 68 a, stk. 1, § 68 b og § 68 c, blev ressortoverført til erhvervsministeren fra transportministeren pr. 1. februar 2019 ved kongelig resolution af 21. januar 2019. Det er derfor Erhvervsministeriet og Sikkerhedsstyrelsen, som udfører markedsovervågning på færdselsområdet. Det er dog fortsat transportministeren, som har beføjelserne til at fastsætte regler om markedsovervågning og de nærmere produktkrav for produkterne inden for de områder.

Med lovforslaget foreslås det, at anvendelsesområdet for lov om produkter og markedsovervågning udvides med produkter på færdselsområdet. Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det er Transportministeriets vurdering, at det ved udvidelsen af lovens anvendelsesområde med produkter på færdselsområdet er nødvendigt at fastsætte, hvilke bestemmelser i loven, som skal finde anvendelse for produkter på færdselsområdet, og hvilke, som ikke skal gælde. Dette skyldes blandt andet, at der med lovforslaget ikke skal ske en utilsigtet ressortoverførsel af beføjelserne til at fastsætte regler om produktkrav og markedsovervågning for produkter på færdselsområdet. Transportministeren skal fortsat have kompetence til at fastsætte regler om produktkrav og markedsovervågning for færdselsrelaterede produkter.

Det er Transportministeriets vurdering, at §§ 5-8 a i lov om produkter og markedsovervågning ikke skal finde anvendelse for færdselsrelaterede produkter. Baggrunden herfor er, at transportministeren i dag har kompetence til at fastsætte krav til produkter på det køretøjstekniske område og området for personligt sikkerhedsudstyr til trafikanter. Visse dele af lovens § 5 skal dog finde anvendelse. De nærmere produkt- og mærkningskrav for køretøjer, køretøjstekniske produkter og personligt sikkerhedsudstyr til trafikanter fastsættes i stedet, såfremt kravene ikke følger direkte af EU-reguleringen, i færdselsloven og i administrative forskrifter, der er udstedt i medfør af færdselsloven, synsloven eller taxiloven.

Tilsvarende vurderer Transportministeriet ikke, at lovens § 25 skal finde anvendelse for færdselsrelaterede produkter. Såfremt en bil købes og bringes til Danmark fra for eksempel Tyskland, kan dette køretøj alene registreres lovligt i Danmark, hvis det opfylder kravene til dette. I forhold til øvrige produkter på færdselsområdet vurderer Transportministeriet ikke, at der er et behov for, at toldmyndigheden kan gribe ind over for privatimport (det vil sige ikke-erhvervsdrivende). Transportministeriet er ikke bekendt med, at der på ministeriets område er problemer med privatimport af farlige produkter, ligesom ministeriet vurderer, at det kan være svært for toldmyndigheden på Transportministeriets område at vurdere, om et produkt er overensstemmende med krav dertil, da de fleste færdselsrelaterede produkter blandt andet ikke skal være CE-mærkede.

Toldmyndigheden vil dog i henhold til toldregulering og markedsovervågningsforordning, uagtet at lov om produkter og markedsovervågning § 25 foreslås ikke at finde anvendelse for færdselsrelaterede produkter, kunne gribe ind over for erhvervsimport, altså når virksomheder henter varer hjem.

Med lovforslaget foreslås det derfor, at det fastsættes, at en række bestemmelser i lov om produkter og markedsovervågning ikke skal finde anvendelse for færdselsrelaterede produkter.

Udpegelsen af bemyndigede organer, jf. lov om produkter og markedsovervågning § 26, har en meget nær sammenhæng med produktkrav, da bemyndigede organer dokumenterer overensstemmelse med produktkravene. Udpegelsen af bemyndigede organer har dog ikke sammenhæng med markedsovervågningsopgaven.

Det er Transportministeriets vurdering, at § 26 i lov om produkter og markedsovervågning om erhvervsministeren mulighed for udpegelse af bemyndigede organer ikke som udgangspunkt skal finde anvendelse for færdselsrelaterede produkter. Dette dog med undtagelse af færdselsrelaterede personlige værnemidler, jf. den foreslåede § 2, stk. 1, nr. 39, i lov om produkter og markedsovervågning.

Baggrunden herfor er, at personlige værnemidler hører under Erhvervsministeriets ressort med undtagelse af enkelte produkter, som hører under Transportministeriets ressort. Bemyndigede organer udpeges sjældent på et enkelt produkt, men i stedet på produktgrupper. Det kan derfor være vanskeligt at udpege bemyndigede organer, hvis Transportministeriet selv skal udpege bemyndigede organer for et snævert område med de få produkter, som hører under Transportministeriets ressort. Der er endvidere tale om videreførelse af den nuværende praksis på området.

Det foreslås derfor i lovforslaget, at lovens § 26 om bemyndigede organer dog skal finde anvendelse for færdselsrelaterede personlige værnemidler omfattet af § 2, stk. 1, nr. 39.

Som det følger af pkt. 3.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger, består produktområdet for færdselsområdet af mange forskellige produkter. Produkterne er for eksempel køretøjer og motorkøretøjer i form af bil, cykler, små motoriserede køretøjer, dæk, dækmærkning, diverse udstyr og komponenter til køretøjer, personligt sikkerhedsudstyr i form af refleksveste og cykelhjelme, styrthjelme, autostole, gasanalysatorer til udstødningsgas, advarselsanordninger og taxametre. Med henblik på at sikre, at de foreslåede ændringer til lov om produkter og markedsovervågning er enkle og letforståelige, finder Transportministeriet, at disse produkter bør omfattes af en definition og samlet betegnelse, som kan anvendes i lovforslagets bestemmelser.

Det foreslås derfor, at der i lov om produkter og markedsovervågning indføres en definition af færdselsrelaterede produkter, hvor der forstås en samlet betegnelse for produkter i form af køretøjer, køretøjstekniske produkter, udstyr, tilbehør, systemer, komponenter og separate tekniske enheder til køretøjer og køretøjstekniske produkter og personligt sikkerhedsudstyr til trafikanter m.v. omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1, 14, 22-36 og 39, og § 2, stk. 2, nr. 4-9.

Lov om produkter og markedsovervågning § 5 fastsætter generelle pligter for erhvervsdrivende i forhold til produkter, som bringes i omsætning eller gøres tilgængelige på markedet. Bestemmelserne i § 5 indeholder dog ikke særskilt krav om, at produktet derudover skal opfylde færdselslovens regler og regler udstedt i medfør heraf, samt regler udstedt i medfør af synsloven eller taxiloven. Et sådan krav vurderer Transportministeriet vil være relevant for færdselsrelaterede produkter, da der ud over regler fastsat i relevante produktforordninger samt markedsovervågningsforordningen kan være yderligere særlige krav til disse produkter i for eksempel færdselsloven og i forskrifter i medfør heraf. Dette er for eksempel tilfældet for cykler, der ud over krav, som følger af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om produktsikkerhed i almindelighed, også gælder krav fastsat i medfør af bekendtgørelse om cyklers indretning og udstyr m.v. Yderligere gælder det for eksempelvis motoriseret løbehjul (en kategori af små motorisede køretøjer), at sådant et produkt skal være CE-mærket, men produktet skal også opfylde nærmere krav fastsat til produktet i medfør af bekendtgørelse om forsøgsordning for motoriseret løbehjul.

Transportministeriet vurderer på den baggrund, at der er behov for ændring af lov om produkter og markedsovervågning § 5, stk. 1, for så vidt angår den del af bestemmelsen, som foreslås at finde anvendelse for færdselsrelaterede produkter omfattet af dette lovforslag.

Det foreslås således, at der i lov om produkter og markedsovervågning fastsættes, at færdselsrelaterede produkter skal opfylde færdselslovens regler eller regler fastsat i medfør af § 31, stk. 2, § 50, stk. 2, §§ 68 og 81 a, § 84, stk. 1, og § 85, stk. 1, i denne lov, regler fastsat i medfør af § 1 a, stk. 2, § 1 b, stk. 2, § 1 c, stk. 2, § 1 d og § 4, stk. 4, i lov om godkendelse og syn af køretøjer, eller regler fastsat i medfør af taxilovens § 28, stk. 2, og regler fastsat i medfør af denne lovs § 8 c.

I forhold til de produkter, som er omfattet af lovforslaget, vil det derfor gælde for erhvervsdrivende, at denne skal sikre, at produkter, der bringes i omsætning eller gøres tilgængelig på markedet, opfylder færdselsloven, regler udstedt i medfør heraf og regler udstedt i medfør af lov om godkendelse og syn af køretøjer (synsloven) eller i medfør af taxiloven samt § 5, stk. 1, nr. 2, hvoraf det følger, at produkter skal opfylde regler i produktforordninger eller markedsovervågningsforordningen. Det foreslås samtidig, at lov om produkter og markedsovervågning § 5, stk. 4, om pligt for erhvervsdrivende til at underrette kontrolmyndighed om farlige produkter, finder anvendelse for færdselsrelaterede produkter.

Transportministeriet finder det hensigtsmæssigt, at regulering om markedsovervågning på færdselsområdet bliver fastsat i lov om produkter og markedsovervågning eller i regler i medfør af denne lov. Der er behov for, at transportministeren kan fastsætte regler om udførelse af markedsovervågning af færdselsrelaterede produkter i medfør af lov om produkter og markedsovervågning, ligesom transportministeren har beføjelse til efter færdselslovens § 68 a i dag. Transportministeriet finder, at med udvidelsen af lov om produkter og markedsovervågnings anvendelsesområde bør færdselslovens tilsvarende bestemmelser om markedsovervågning overføres i sin helhed til lov om produkter og markedsovervågning og ophæves i færdselsloven, således at beføjelse til at fastsætte regler om gennemførelsen og anvendelsen af EU-regler om markedsovervågning og regler om udførelse af kontrollen, såsom udtagning af prøveeksemplarer og undersøgelser, vil følge af denne lov.

Det foreslås således at overføre disse beføjelser fra færdselsloven til lov om produkter og markedsovervågning. Hensynet bag dette er at undgå dobbeltregulering og uklarhed om, hvor hjemmel til at fastsætte nærmere regler om markedsovervågning er fastsat.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.2 og 3.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås derfor, at transportministeren får beføjelse til at fastsætte regler om gennemførelsen eller anvendelsen af EU-regler om markedsovervågning med overholdelse af produktkrav og mærkningskrav for færdselsrelaterede produkter i medfør af lov om produkter og markedsovervågning.

Der vil således i medfør af den foreslåede bestemmelse kunne fastsættes regler om gennemførelse eller anvendelse af EU-regulering om markedsovervågning udover, hvad der følger af lov om produkter og markedsovervågning.

Det foreslås samtidig, at transportministeren får beføjelse til at fastsætte regler om kontrol med overholdelse af produktkravene for færdselsrelaterede produkter, herunder mærkningskrav, i bestemmelser, der er fastsat i medfør af stk. 1, og bestemmelser fastsat i eller i medfør af færdselsloven, synsloven og taxiloven.

Bestemmelserne påtænkes blandt andet at blive anvendt til at fastsætte regler om gennemførelse af EU-regler på området, den nærmere udførelse af markedsovervågningen for færdselsrelaterede produkter, udtagning af prøveeksemplarer og undersøgelser som led i kontrollen.

Lov om produkter og markedsovervågning kapitel 3 om kontrolbeføjelser er i vidt omfang dækkende, hvorfor det er tanken, at den nye § 8 c vil kunne anvendes i de tilfælde, hvor der bør fastsættes særlige regler for produkter på færdselsområdet. Det kan for eksempel være, når der vedtages EU-regler, som kræver markedsovervågningsbeføjelser, som ikke allerede er omfattet af lov om produkter og markedsovervågning, eller hvis der bliver behov for at fastsætte nationale regler i medfør af den foreslåede § 8 c, stk. 2, til konkrete produkter, der kræver nogle særlige beføjelser, som ikke er omfattet af lov om produkter og markedsovervågning i dag.

Erhvervsministeren kan i medfør af lov om produkter og markedsovervågning § 29 fastsætte regler om opkrævning af betaling for dækning af omkostninger til sagsbehandling. Bestemmelsen er blandt andet rettet mod gebyr for sagsbehandling af ansøgningssager til bemyndigede organer samt ved eventuelle forhåndsgodkendelser af produkter, for eksempel elevatorer. Bestemmelsen er dog også tiltænkt anvendt til viderefakturering af andre omkostninger forbundet med sagsbehandling af produkter, der ikke er i overensstemmelse med reglerne, herunder den tid, der bruges på at sagsbehandle over for en erhvervsdrivende, der har bragt et produkt i omsætning eller gjort det tilgængeligt på markedet.

Transportministeriet er af den opfattelse, at det tilsvarende skal være muligt at opkræve gebyr for sagsbehandling inden for anvendelsesområdet af lov om produkter og markedsovervågning for så vidt angår færdselsrelaterede produkter. Dette bør dog alene kunne ske efter forhandling med transportministeren, da fastsættelse af sådanne regler henhører under Transportministeriets ressort.

Det er på nuværende tidspunkt ikke hensigten, at der skal fastsættes bestemmelser om betaling af gebyr for markedsovervågning af produkter inden for det køretøjstekniske område og på området for personligt sikkerhedsudstyr, men det er Transportministeriets vurdering, at det bør være muligt at fastsætte regler om betaling af gebyr på sigt, såfremt Sikkerhedsstyrelsen vurderer det nødvendigt.

Det foreslås på den baggrund, at lovens § 29 ændres, således at det fastsættes, at erhvervsministeren efter forhandling med relevante ministre kan fastsætte regler om, at der kan opkræves betaling til dækning af omkostninger for medgået tid til sagsbehandling inden for denne loves anvendelsesområde.

Transportministeren har i dag delegeret sine beføjelser om produkttilsyn i færdselslovens § 68 a, stk. 2-4, til Færdselsstyrelsen. Transportministeriet vurderer, at det fortsat bør være muligt for transportministeren at bemyndige Færdselsstyrelsen eller anden under Transportministeriet oprettet styrelse eller tilsvarende institution til at kunne udøve beføjelser i lov om produkter og markedsovervågning, som er tillagt transportministeren.

Inden for det køretøjstekniske område og området for personligt sikkerhedsudstyr til trafikanter er det Færdselsstyrelsen, som har den tekniske fagkundskab, hvorfor det er tanken, at transportministeren vil delegere beføjelserne til fastsætte blandt andet de nærmere regler om markedsovervågning af færdselsrelaterede produkter til Færdselsstyrelsen.

Det foreslås på den baggrund, at der indføres hjemmel til sådan en delegation i lov om produkter og markedsovervågning, hvorefter transportministeren kan bemyndige Færdselsstyrelsen eller en anden styrelse eller tilsvarende institution under Transportministeriet til at udøve de beføjelser, der er tillagt transportministeren.

Det følger af lov om produkter og markedsovervågning § 31, at erhvervsministeren blandt andet kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation skal ske digitalt. Reglen er en videreførelse af tidligere bestemmelse i blandt andet produktsikkerhedsloven. Det er Transportministeriets vurdering, at det også for produkter omfattet af lovforslaget bør være muligt at fastsætte regler om krav om digital kommunikation mellem den erhvervsdrivende og Sikkerhedsstyrelsen i forbindelse med markedsovervågning af produkterne. Sådanne regler gælder også i dag for flere typer af køretøjer. Transportministeriet finder dog, at sådanne regler alene skal kunne fastsættes efter forhandling med transportministeren, idet det er transportministeren, som har ressort på fastsættelsen af regler om markedsovervågning, herunder også regler om kommunikationsform. Lovens § 31, stk. 1 og 2, kan derfor ikke finde uændret anvendelse på produkter på færdselsområdet.

Det foreslås derfor i lovforslaget, at § 31 i lov om produkter og markedsovervågning ændres, således at det fremgår, at erhvervsministeren alene efter forhandling med transportministeren kan fastsætte nærmere regler efter § 31, stk. 1 og 2, om færdselsrelaterede produkter.

Transportministeriet finder derudover behov for tilpasning af lov om produkter og markedsovervågning § 33, som fastsætter, at erhvervsministeren kan etablere et rådgivende organ, som kan varetage rådgivende opgaver for Sikkerhedsstyrelsen i forhold til produkter og markedsovervågning. Da produktkrav til produkter på færdselsområdet fortsat skal fastsættes i og i medfør af færdselsloven, synsloven og taxiloven, vurderer Transportministeriet, at lovens § 33, stk. 1 og 2, bør afgrænses, således at et eventuelt rådgivende organ alene kan udføre rådgivende opgaver for Sikkerhedsstyrelsen for så vidt angår markedsovervågning af produkter på færdselsområdet, mens det rådgivende organ ikke kan varetage rådgivende opgaver i forhold til produktet. Denne opgave ligger hos Færdselsstyrelsen, som administrerer de køretøjstekniske regler og regler om sikkerhedsudstyr.

Det foreslås derfor i lovforslaget, at for færdselsrelaterede produkter kan det rådgivende organ alene varetage rådgivende opgaver for Sikkerhedsstyrelsen for så vidt angår markedsovervågning efter denne lov og øvrige markedsovervågningsopgaver. Dermed kan det rådgivende organ ikke vejlede Sikkerhedsstyrelsen om fastsættelse af produktkrav til færdselsrelaterede produkter. Samtidig foreslås det, at erhvervsministerens fastsættelse af regler efter § 33, stk. 2, om færdselsrelaterede produkter skal ske efter forhandling med transportministeren.

Det følger af lov om produkter og markedsovervågning § 34, stk. 1, at kontrolmyndighedens afgørelser ikke kan påklages til anden administrativ myndighed. Denne bestemmelse afskærer den administrative klageadgang fra kontrolmyndigheden til erhvervsministeren, men bestemmelsen medfører ikke en ændring af kontrolmyndighedens forpligtelser i forhold til at genoptage en sag, hvis en part efter afgørelsen fremkommer med nye relevante oplysninger til sagen og ønsker en genoptagelse. Det er i dag muligt at påklage en afgørelse om markedsovervågning af færdselsrelaterede produkter til erhvervsministeren. En udvidelse af anvendelsesområdet for lov om produkter og markedsovervågning med færdselsområdet vil medføre, at den gældende klageadgang på Sikkerhedsstyrelsens afgørelser vedrørende markedsovervågning af færdselsrelaterede produkter til erhvervsministeren afskæres. Det er vurderingen, at afgørelserne om færdselsrelaterede produkter vil være af teknisk karakter og kræve betydelig teknisk indsigt i området, og denne tekniske indsigt findes i kontrolmyndigheden og ikke i erhvervsministerens departement. Det vil derfor være hensigtsmæssigt, at klageadgangen til erhvervsministerens departement afskæres.

3.3. Straf

3.3.1. Gældende ret

Det følger af færdselslovens § 118, stk. 1, at med bøde straffes den, der overtræder færdselslovens § 3, stk. 1 og 2, §§ 4-8, § 9, stk. 1 og stk. 2, nr. 2-6, § 10, § 12, §§ 14-52, § 54, stk. 3-5, § 55 a, stk. 1, § 60 d, § 62, stk. 2 og 3, §§ 63-65, § 66 a, stk. 4, § 67, § 70, stk. 1 og 2, § 72, §§ 74-75, §§ 80-81, § 82, § 83 a, § 84, stk. 2, §§ 86-88, §§ 97-99 og § 105, den, der tilsidesætter vilkår for en tilladelse i henhold til loven eller i henhold til forskrifter udstedt i medfør af loven, den, der undlader at efterkomme forbud eller påbud, der er meddelt i henhold til loven eller i henhold til forskrifter udstedt i medfør af loven eller den, der hindrer adgang til udtagelse af motordrevne køretøjer som nævnt i § 68 g, stk. 2.

Det følger endvidere af færdselslovens § 118, stk. 13, 1. pkt., at i forskrifter, der udstedes i medfør af færdselsloven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.

Det følger derudover af færdselslovens § 118 a, stk. 1, at bøder for overtrædelse af denne lov og for overtrædelse af forskrifter, der udstedes i medfør af loven, udmåles til 1.000 kr. eller beløb derover, som er delelige med 500. For gående og førere af cykel, hestekøretøj eller hest udmåles bøder dog til 700 kr. eller derover og for personer med særligt lav indtægt til 500 kr. eller derover.

Der er endnu ikke kommet en fast praksis i forhold til bødeniveauet på området for overtrædelse af markedsovervågningsmæssige foranstaltninger i forhold til færdselsrelaterede produkter, men ud fra de enkelte sager på området nærmer niveauet sig 20.000-25.000 kr. og en enkelt sag på 40.000 kr.

Færdselslovens § 118 a, stk. 2, fastsætter, at har nogen ved én eller flere handlinger begået flere overtrædelser af denne lov eller forskrifter fastsat i medfør heraf, og medfører overtrædelserne idømmelse af bøde, sammenlægges bødestraffen for hver overtrædelse. Har nogen ved én eller flere handlinger overtrådt denne lov eller forskrifter udstedt i medfør af denne lov og én eller flere andre love, og medfører overtrædelserne idømmelse af bøde, sammenlægges bødestraffen for hver overtrædelse af denne lov eller forskrifter udstedt i medfør heraf og bødestraffen for overtrædelsen af den eller de andre love. Samtidig fastsættes det i § 118 a, stk. 3, at har nogen ved én eller flere handlinger begået flere overtrædelser af denne lov eller forskrifter fastsat i medfør heraf, og medfører én af overtrædelserne idømmelse af frihedsstraf, mens en anden medfører idømmelse af bøde, idømmer retten en bøde ved siden af frihedsstraffen. Det samme gælder, såfremt nogen ved én eller flere handlinger har overtrådt denne lov eller forskrifter udstedt i medfør af denne lov og én eller flere andre love og overtrædelsen af denne lov eller forskrifter udstedt i medfør heraf medfører bødestraf og overtrædelsen af den eller de andre love medfører frihedsstraf.

Det følger derudover af § 118 a, stk. 4, at bestemmelserne i stk. 2 og 3 kan fraviges, når særlige grunde taler herfor.

Synsloven § 13, stk. 6, indeholder hjemmel til at fastsætte regler om bødestraf for overtrædelse af de tre typegodkendelsesforordninger (Europa-Parlamentets og Rådets forordning om godkendelse og markedsovervågning af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil samt af systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer, om ændring af forordning (EF) nr. 715/2007 og (EF) nr. 595/2009 og om ophævelse af direktiv 2007/46/EF, Europa-Parlamentets og Rådets forordning om godkendelse og markedsovervågning af to- og trehjulede køretøjer samt quadricykler og Europa-Parlamentets og Rådets forordning om godkendelse og markedsovervågning af landbrugs- og skovbrugskøretøjer). Hjemlen er udmøntet ved fire bekendtgørelser, henholdsvis bekendtgørelse nr. 1268 af 2020 om udpegelse af tekniske tjenester på det køretøjstekniske område i henhold til visse forordninger, bekendtgørelse nr. 1269 af 28. august 2020 om godkendelse af nye motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil m.v., bekendtgørelse nr. 1267 af 28. august 2020 om godkendelse af nye to- og trehjulede køretøjer m.v. og bekendtgørelse nr. 1266 af 28. august 2020 om godkendelse af nye landbrugs- og skovbrugskøretøjer m.v.

Det følger af taxilovens § 28, stk. 2, at transportministeren fastsætter regler med henblik på gennemførelse af EU-regulering om taxametre. Lovens § 35, stk. 3, fastsætter, at for overtrædelser af forskrifter, der fastsættes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde.

Lov om produkter og markedsovervågning fastsætter bestemmelser om straf for overtrædelse af loven eller bestemmelser fastsat i medfør heraf. Det fastsættes i § 37, stk. 1, nr. 1-11, at medmindre strengere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der overtræder § 5, stk. 1-4 (nr. 1), undlader at opfylde sine forpligtelser efter § 7 (nr. 2), undlader at give kontrolmyndigheden oplysninger efter § 10, stk. 1, eller afgiver urigtige oplysninger i forbindelse med sagsbehandlingen (nr. 3), undlader at give kontrolmyndigheden adgang efter § 11, stk. 1 (nr. 4), undlader at indsende eller udlevere produkter efter § 12, stk. 2 (nr. 5), overtræder eller undlader at efterkomme en afgørelse fra kontrolmyndigheden, jf. §§ 13 eller 14, § 15, stk. 2 eller 3, § 16, stk. 1 eller 2, § 16 a eller §§ 17 eller 19 (nr. 6), omgår eller unddrager sig kontrolmyndighedens kontrol eller forsøger dette (nr. 7), ikke opfylder den erhvervsdrivendes forpligtelser, jf. markedsovervågningsforordningens artikel 4, stk. 1, 3 eller 4 (nr. 8), ikke har en bemyndiget repræsentant, hvor dette er krævet, eller ikke har givet den bemyndigede repræsentant de fornødne beføjelser eller midler til at udføre opgaven, jf. markedsovervågningsforordningens artikel 4, stk. 3, og artikel 5 (nr. 9), som bemyndiget repræsentant undlader at udlevere kopi af fuldmagten, jf. markedsovervågningsforordningens artikel 5, stk. 2 (nr. 10), eller uretmæssigt anvender CE-mærke, jf. artikel 30, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2008/765/EF af 9. juli 2008 om kravene til akkreditering og markedsovervågning i forbindelse med markedsføring af produkter (nr. 11).

Det følger endvidere af lov om produkter og markedsovervågning § 37, stk. 2, at når en overtrædelse, som nævnt i § 37, stk. 1, nr. 1 og 3-10, begås på et produktområde, som er omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1-11 og 13-25 eller stk. 2, nr. 1-3, kan straffen under skærpende omstændigheder stige til fængsel indtil 2 år. Det anses som skærpende omstændigheder, når 1) overtrædelsen har fremkaldt fare for sikkerhed eller sundhed, 2) overtrædelsen har medført en ulykke med alvorlig personskade eller døden til følge, 3) der er tale om gentagelsestilfælde, hvor virksomheden tidligere har begået en lignende overtrædelse, 4) overtrædelsen er begået som led i en systematisk overtrædelse af reglerne med økonomisk vinding for øje eller 5) den erhvervsdrivende har forsøgt at omgå eller unddrage sig kontrolmyndighedens kontrol.

Det følger af lov om produkter og markedsovervågning § 37, stk. 3, at har nogen ved en eller flere handlinger begået flere overtrædelser af denne lov eller regler fastsat i medfør af denne lov, og medfører overtrædelserne idømmelse af bøde, sammenlægges bødestraffen for hver overtrædelse. Har nogen ved en eller flere handlinger overtrådt denne lov eller regler fastsat i medfør af denne lov og en eller flere andre love, og medfører overtrædelserne idømmelse af bøde, sammenlægges bødestraffen for hver overtrædelse af denne lov eller regler fastsat i medfør af denne lov og bødestraffen for overtrædelsen af den eller de andre love.

Det følger endvidere af § 37, stk. 4, at har nogen ved en eller flere handlinger begået flere overtrædelser af denne lov eller regler fastsat i medfør af denne lov, og medfører en af overtrædelserne idømmelse af fængselsstraf, mens en anden medfører idømmelse af bøde, idømmer retten en bøde ved siden af fængselsstraffen. Det samme gælder, hvis nogen ved en eller flere handlinger har overtrådt denne lov eller regler fastsat i medfør af denne lov og en eller flere andre love og overtrædelsen af denne lov eller regler fastsat i medfør af denne lov medfører bødestraf og overtrædelsen af den eller de andre love medfører fængselsstraf.

Lovens § 37, stk. 5, fastsætter, at bestemmelserne i stk. 3 og 4 kan fraviges, når særlige grunde taler herfor.

Det følger yderligere af lov om produkter og markedsovervågning § 37, stk. 6, at i regler, der er udstedt i medfør af denne lov, kan der fastsættes straf af bøde. Er produktområdet omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1-11 eller 13-25, eller stk. 2, nr. 1-3, kan der fastsættes straf af bøde eller under skærpende omstændigheder fængsel indtil 2 år. Der kan tillige fastsættes forlængede forældelsesfrister på op til 5 år i regler udstedt i medfør af denne lov.

Det fastsættes endvidere i lovens § 37, stk. 7, at erhvervsministeren kan fastsætte regler om straf af bøde eller fængsel indtil 2 år for overtrædelse af produktforordningerne, jf. § 4, nr. 5. Lovens § 37, stk. 8, fastsætter, at der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Det følger af forarbejderne til loven, at minimumsbødeniveauet som udgangspunkt er ca. 50.000 kr., jf. bemærkningerne om lov om produkter og markedsovervågning, Folketingstidende 2020-2021, A, L 179 som fremsat, side 97. Den endelig bødestørrelse afhænger dog blandt andet af, hvor stor virksomheden er, og hvor mange produkter, der er solgt. Ved skærpende omstændigheder efter lovens § 37, stk. 2, er mulighed for idømmelse af fængselsstraf på op til to år. I nogle sager ved f.eks. hobbyvirksomhed eller bagatelniveau er niveauet 25.000 kr. Dette er en skærpelse på området som følge af erhvervsministerens ønske om at få øget fokus på forbrugerbeskyttelse og produktsikkerhed generelt. Den vejledende minimumsbødestraf 50.000 kr. angår både overtrædelser af selve produktkravene i loven og overtrædelser af markedsovervågningsmæssige foranstaltninger.

3.3.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Transportministeriet har i forbindelse med lovforslaget overvejet, hvorledes en erhvervsdrivendes overtrædelse af produktkrav til køretøjer, køretøjstekniske produkter m.v. og personligt sikkerhedsudstyr til trafikanter skal sanktioneres. Færdselslovens minimumsbødeniveau er efter færdselslovens § 118 a, stk. 1, på 1.000 kr. for overtrædelse af færdselsloven og for overtrædelse af forskrifter, der er udstedes i medfør af loven. For gående og førere af cykel, hestekøretøj eller hest udmåles bøder dog til 700 kr. og for personer med særligt lav indtægt til 500 kr.

Der er endnu ikke en fast praksis i forhold til bødeniveauet på området i dag, men ud fra enkelte sager på området om overtrædelse af markedsovervågningsmæssige foranstaltninger nærmer niveauet sig 20.000-25.000 kr. og en enkelt sag på 40.000 kr.

For så vidt angår synslovens § 13, stk. 6, om bekendtgørelser udstedt i medfør heraf, har der endnu ikke været sager om bødestraf. Det er Transportministeriets forventning, at der i forbindelse med kommende sager vil blive inddraget praksis fra de øvrige EU-medlemslande.

Taxilovens § 28, stk. 2, indeholder en hjemmel til fastsættelse af regler med henblik på gennemførelse af EU-regulering om taxametre. Taxilovens § 35, stk. 3, indeholder en hjemmel til at straffe overtrædelser af forskrifter, der fastsættes i medfør af loven. Hjemlen er udmøntet ved bekendtgørelse om særlige krav til biler til erhvervsmæssig persontransport. Der har endnu ikke været sager om taxametre, hvorfor der på nuværende tidspunkt ikke er praksis på området. Det forventes dog, at sagerne vil blive vurderet på niveau med overtrædelser af lovens § 24 om krav om godkendte og registrerede biler ved erhvervsmæssig persontransport, der betragtes som en alvorlig overtrædelse. Det følger af forarbejderne til taxiloven, jf. bemærkninger i forslag til taxilov, Folketingstidende 2017-2018, A, L 24 som fremsat, side 62, at overtrædelse af § 24 straffes med bøde på 15.000 kr.

Transportministeriet vurderer, at hensynet til en ensartet regulering af markedsovervågning af produkter taler for, at både erhvervsdrivendes overtrædelse af produktkrav og markedsovervågningsforanstaltninger for færdselsrelaterede produkter fremadrettet straffes på samme høje niveau, som der gælder efter lov om produkter og markedsovervågning. Transportministeriet vurderer ikke, at der er særlige grunde til, at produkter på færdselsområdet bør stilles lempeligere end andre produktområder. Tværtimod finder Transportministeriet, at hensynet til sikkerheden for produkter, som anvendes til færdsel, dele i køretøjer og personligt sikkerhedsudstyr som eksempelvis en styrthjelm, vægter meget højt, og at det er vigtigt, at forbrugere kan have tillid til de produkter, som tilgængeliggøres på det danske marked. Markedsovervågningsforordningen fastsætter samtidig, at medlemsstaterne skal fastsætte regler om sanktioner, som skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.

Transportministeriet vurderer derfor, at erhvervsdrivendes overtrædelse af produktkrav for færdselsrelaterede produkter og overtrædelse af markedsovervågningsmæssige foranstaltninger i lov om produkter og markedsovervågning bør forhøjes til det vejledende bødeniveau for produktområder, som er omfattet af lov om produkter og markedsovervågning i dag.

Det vejledende bødeniveau for erhvervsdrivendes overtrædelse af produktkrav for færdselsrelaterede produkter og overtrædelse af markedsovervågningsmæssige foranstaltninger i lov om produkter og markedsovervågning foreslås derfor som udgangspunkt at være på ca. 50.000 kr.

Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.

I medfør af lovforslaget vil overtrædelse af produktkrav i medfør af færdselsloven og forskrifter i medfør heraf og forskrifter i medfør af synsloven og taxiloven for så vidt angår færdselsrelaterede produkter kunne straffes med bøde eller fængsel op til to år efter lov om produkter og markedsovervågning § 37, stk. 1, nr. 1, om overtrædelse af lovens § 5, stk. 1 og 3, og § 37, stk. 2. Derudover vil overtrædelse af markedsovervågningsmæssige foranstaltninger i loven kunne straffes med bøde eller fængsel indtil to år, jf. lovens § 37, stk. 1, nr. 3-10, og § 37, stk. 2.

3.4. Ophævelse af færdselslovens §§ 68 a-c

3.4.1. Gældende ret

Produktkrav til produkter på det køretøjstekniske område og på området for personligt sikkerhedsudstyr følger blandt andet af færdselsloven og forskrifter udstedt i medfør af denne lov. Reglerne om markedsovervågning af produkter på det køretøjstekniske område og på området for personligt sikkerhedsudstyr følger af færdselslovens §§ 68 a-c.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

3.4.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det er Transportministeriets vurdering, at markedsovervågning af Erhvervsministeriets egne produktområder og færdselsområdet bør reguleres og håndhæves i samme lov. Dette er også i tråd med intentionen med lov om produkter og markedsovervågning om at ensarte rammerne for markedsovervågning. Det er Transportministeriets vurdering, at markedsovervågning med færdselsrelaterede produkter, det vil sige produkter på det køretøjstekniske område og på området for personligt sikkerhedsudstyr til trafikanter, fremadrettet bør følge lov om produkter og markedsovervågning i stedet for færdselsloven.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Transportministeriet vurderer på den baggrund, at de bestemmelser om markedsovervågning, som i dag følger af færdselslovens §§ 68 a, 68 b og 68 c bør ophæves, således at markedsovervågning på det køretøjstekniske område og på området for personligt sikkerhedsudstyr ikke reguleres i to love på samme tid.

Det foreslås derfor med lovforslaget, at færdselslovens §§ 68 a-c ophæves.

Transportministeriet finder samtidig, at de bekendtgørelser, der i dag er fastsat i medfør af færdselslovens § 68 a, stk. 2-4, skal forblive i kraft, indtil de ophæves eller erstattes af regler udstedt i medfør af lov om produkter og markedsovervågning. Transportministeriet vil i forbindelse med lovforslagets vedtagelse foretage en regelsanering af bekendtgørelser med bestemmelser om markedsovervågning af produkter på det køretøjstekniske område og området for personligt sikkerhedsudstyr til trafikanter.

Det foreslås derfor, at regler fastsat i medfør af færdselslovens § 68 a, stk. 2-4, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller erstattes af regler udstedt i medfør af § 8 c i lov om produkter og markedsovervågning.

Færdselslovens § 68 b, stk. 4, som med lovforslaget foreslås ophævet, implementerer artikel 6 og 7 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF af 11. maj 2005 om virksomhedernes urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked og om ændring af Rådets direktiv 84/450/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF, 98/27/EF og 2002/65/EF og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) 2006/2004 (direktivet om urimelig handelspraksis) for så vidt angår færdselsrelaterede produkter. Det foreslås derfor, at bestemmelsen videreføres i den foreslåede § 5, stk. 5, i lov om produkter og markedsovervågning.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets bemærkninger til § 1, nr. 1, og § 2, nr. 1 og 11.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslaget vurderes ikke umiddelbart at indebære væsentlige økonomiske konsekvenser for det offentlige.

Lovforslaget forventes i et begrænset omfang at have konsekvenser for sagsmængden hos politiet, anklagemyndigheden og domstolene. Lovforslaget vurderes dog ikke at have merudgifter, der ikke kan afholdes inden for Justitsministeriets egen ramme.

Lovforslaget vurderes derudover ikke at have væsentlige implementeringsmæssige konsekvenser for stat, regioner og kommuner.

Det er vurderingen, at lovforslaget følger principperne for digitaliseringsklar lovgivning.

Lov om produkter og markedsovervågning har til hensigt at tilvejebringe en enkel og klar lovgivning, som gør det lettere for virksomheder at følge reglerne inden for området, og som skaber grundlaget for en ensartet administration af reglerne på tværs af produktområder. Ved at udvide selve anvendelsesområdet for lov om produkter og markedsovervågning med færdselsrelaterede produkter ensartes reglerne med markedsovervågning på andre produktområder. Det følger samtidig af lovforslaget, hvilke bestemmelser i lov om produkter og markedsovervågning, som ikke vil gælde for færdselsrelaterede produkter. Lovforslaget følger dermed princip 1 om enkle og klare regler.

Den gældende lov om produkter og markedsovervågning indeholder beføjelser til at fastsætte nærmere regler om digital kommunikation til og fra myndigheder, blandt andet gennem brug af Digital Post og blanketløsninger på erhvervsportalen Virk. Det er tanken, at dette ligeledes skal gælde for markedsovervågning af produkter på færdselsområdet. Lovforslaget følger dermed princip 2 om digital kommunikation og princip 6 om anvendelse af offentlig it-infrastruktur.

Sikkerhedsstyrelsens indhentning af oplysninger i relation til lov om produkter og markedsovervågning skal i højere grad baseres på automatiserede processer. Størstedelen af afgørelserne på markedsovervågningsområdet for produkterne vil omhandle produkters overensstemmelse, hvorfor afgørelserne i udgangspunktet vil bero på et skøn. Det er dog forventningen, at sagsbehandlingen så vidt muligt digitaliseres, herunder for eksempel i forbindelse med brug af det intelligente digitale værktøj, AIME, der kan afsøge relevante offentligt tilgængelige oplysninger på nettet. Ved brug af kunstig intelligens i form af billede- og tekstgenkendelse kan der foretages en langt mere omfattende overvågning og kontrol med ikke-overensstemmende produkter, der sælges på nettet. Lovforslaget understøtter dermed princip 3 om automatisk sagsbehandling.

Lovforslaget har blandt andet til formål at ensarte begreber og regler for markedsovervågning af produkter omfattet af færdselsområdet, som foreslås omfattet af lov om produkter og markedsovervågning, med de af loven allerede omfattede produktområder. Lovforslaget følger dermed princip 4 om sammenhæng på tværs - ensartede begreber og genbrug på tværs.

Sikkerhedsstyrelsen foretager risikobaseret kontrol med produkter omfattet af lov om produkter og markedsovervågning. Det forventes derfor på baggrund af den foreslåede udvidelse af lovens anvendelsesområde, at kontrollen med færdselsrelaterede produkter kan rettes derhen, hvor regelefterlevelsen er mindst. Lovforslaget følger dermed princip 7 om forebyggelse af snyd og fejl.

Den risikobaserede kontrol er baseret på en datadrevet model, og det følger af lov om produkter og markedsovervågning, at kontrolmyndigheden kan indhente, behandle og samkøre data til brug for kontrollen. Det er tanken, at dette også skal gælde for produkter omfattet af dette lovforslag. I den forbindelse vil der ske behandling primært af relevante produkt- og virksomhedsinformationer. Det forventes dog, at personoplysninger kun vil blive behandlet i mindre omfang. Behandlingen af oplysninger vil ske inden for rammerne af databeskyttelseslovgivningen. Lovforslaget følger dermed princip 5 om tryg og sikker datahåndtering.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget vurderes ikke at have væsentlige økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Lovforslaget vurderes at have mindre efterlevelseskonsekvenser for erhvervslivet som følge af, at erhvervsdrivende kan være forpligtede til at udlevere produkter (for eksempel køretøj eller udstyr) uden vederlag til myndigheder. Udtagningen vil kunne ske vederlagsfri, uanset om produkterne fejler i test og dermed ikke opfylder de påkrævede krav, eller hvis produktet er i overensstemmelse med de påkrævede produktkrav. Dette er en ændring i forhold til i dag, hvor der alene gælder krav om vederlagsfri udtagning, hvis produkter ikke opfylder de påkrævede krav. Derudover medfører lovforslaget, at der vil kunne fastsættes bestemmelser om, at der kan påkræves betaling til dækning af omkostninger for medgået tid til sagsbehandling inden for anvendelsesområdet for lov om produkter og markedsovervågning. Gebyret forventes, såfremt bemyndigelsesbestemmelsen udnyttes, at blive opgjort efter en fastprismodel.

Lovforslaget forventes at medføre mindre økonomiske omkostninger for udbydere af informationssamfundstjenester, der ved domstolskendelse kan pålægges at blokere for onlinegrænseflader efter lov om produkter og markedsovervågning § 18.

Lovforslaget vurderes at have administrative konsekvenser for erhvervslivet. Formålet med lovforslaget er blandt andet at udvide anvendelsesområdet, så en række færdselsrelaterede produkter omfattes af kravene om markedsovervågning i lov om produkter og markedsovervågning. De administrative konsekvenser består blandt andet i, at Sikkerhedsstyrelsen kan udtage produkter uden betaling. Det gælder fremover også produkter, som efterfølgende vurderes at være lovlige. Dette forventes at påvirke maksimalt 50 virksomheder årligt. Derudover er der administrative konsekvenser forbundet med, at der kan fastsættes krav om digital kommunikation mellem den erhvervsdrivende og Sikkerhedsstyrelsen, samt med, at ejere af online grænseflader vil kunne blive mødt af et påbud om at ændre eller fjerne indhold, der henviser til et ulovligt produkt. Erhvervsstyrelsen vurderer, at disse konsekvenser vurderes at være under 4 mio. kr., hvorfor de ikke kvantificeres nærmere.

Det vurderes, at lovforslaget er i overensstemmelse med principperne for agil erhvervsrettet regulering. Det vurderes i den forbindelse, at især princip nr. 2 om mere enkel og formålsbestemt og 3 om teknologineutralitet er relevante, da udvidelse af anvendelsesområdet for lov om produkter og markedsovervågning vil sikre, at der er flere områder, hvor markedsovervågningsbeføjelserne ensartes.

De tekniske krav til produkter er i høj grad baseret på EU-regler. EU-reglerne indeholder oftest en række sikkerhedskrav, som et produkt skal leve op til. Samtidig stilles der ikke i lovforslaget krav om specifikke teknologier eller løsninger som forudsætning for at overholde lovens formål.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne.

7. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have klimamæssige konsekvenser.

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have miljø- og naturmæssige konsekvenser.

9. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget supplerer Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1020 af 20. juni 2019 om markedsovervågning og produktoverensstemmelse og om ændring af direktiv 2004/42/EF og forordning (EF) nr. 765/2008 og (EU) nr. 305/2011, for så vidt angår produkter, som er omfattet af EU-regulering angivet i markedsovervågningsforordningens bilag 1, og som er omfattet af lovforslagets ændringer til lov om produkter og markedsovervågnings anvendelsesområde, jf. lovforslagets § 2, nr. 3. Der vil således gælde en række minimumsbeføjelser, som kræves efter markedsovervågningsforordningen. Derudover fastsættes strafbestemmelser for overtrædelse af markedsovervågningsforordningen i relation til færdselsrelaterede produkter med dette lovforslag.

Samtidig indebærer lovforslaget, at de påkrævede beføjelser i markedsovervågningsforordningen, der er fastsat i lov om produkter og markedsovervågning, kan anvendes på de øvrige dele af det køretøjstekniske området og området for personligt sikkerhedsudstyr, som ikke er omfattet af bilag 1 til markedsovervågningsforordningen. Lovforslaget skal således gælde både produkter, der er produktspecifikke EU-krav til (harmoniserede produkter) og produkter, der er reguleret i dansk ret (nationalt regulerede produkter).

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.1 og 3.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Lovforslaget vil gå videre end minimumskravene efter markedsovervågningsforordningen, da der blandt andet dels for nationalt regulerede produkter vil gælde de samme regler, som for de EU-regulerede produkter, og dels i forhold til vederlagsfri udtagelse af produkter. Det er dog Transportministeriets vurdering, at dette er proportionalt, og at det er en fordel at ensarte markedsovervågningen i Danmark, da der ikke er noget, som taler for, at færdselsrelaterede produkter skal håndteres anderledes eller stilles lempeligere end produktområder under Erhvervsministeriets ressort.

Derudover gennemfører lovforslaget dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF af 11. maj 2005 om virksomhedernes urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked og om ændring af Rådets direktiv 84/450/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF, 98/27/EF og 2002/65/EF og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) 2006/2004 (direktivet om urimelig handelspraksis). Færdselslovens § 68 b, stk. 4, indeholder en særlig bestemmelse om vildledning, som er relevant for direktivets gennemførelse. Da lov om produkter og markedsovervågning § 14, nr. 2, indeholder foranstaltninger mod vildledende markedsføring, foreslås det, at implementeringen af bestemmelserne i stedet sker i lov om produkter og markedsovervågning med den foreslåede ophævelse af færdselslovens §§ 68 a-c. Samtidig foreslås det, at færdselslovens § 68 b, stk. 4, 1. pkt., videreføres i lovforslagets § 1, nr. 11, ved ændring af § 5 i lov om produkter og markedsovervågning.

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 28. juni 2021 til den 18. august 2021 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatsamfundet, ATAX Arbejdsgiverforening for indehavere af taxi-, OST-, limousine- og sygetransport, ATL Transport og Logistik, Autobranchen Danmark, AUTIG - Autobranchens Handels- og Industriforening, Arbejdstilsynet, Beredskabsstyrelsen, Bilbranchen Danmark, Bilsynsbranchen, Camping Outdoor Denmark, Cyklistforbundet, Danmarks Motor Union, Dansk Bilbrancheråd, Dansk Bilforhandler Union, Dansk Byggeri, Dansk Camping Union, Dansk Erhverv, Dansk Handicap Forbund, Dansk Industri, Dansk Kørelærer-Union, Dansk Maskinhandlerforening, Dansk Metal, Dansk Mobilitet, Dansk PersonTransport, Dansk Standard, Dansk Transport og Logistik (DTL), Danske Advokater, Danske Cykelhandlere, Danske Handicaporganisationer, Danske Kørerlæreres Landsforbund, Danske Motorcyklister, Danske Regioner, Danske Speditører, Datatilsynet, De Danske Bilimportører, Den Danske Dommerforening, Det Centrale Handicapråd, DFIM, Digitaliseringsstyrelsen, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, DTU Transport, Dækbranchen Danmark, Erhvervsstyrelsen, Falck Danmark ApS, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet Tænk, Forenede Danske Motorejere (FDM), Foreningen af Danske Vognfabrikker, Foreningen af Frie Kørelærere, Foreningen af Vognimportører i Danmark, Foreningen Tekniske Konsulenter for Vejtransport, Forsikring og Pension, 3F Fælles Fagligt Forbund, Havarikommissionen for Vejtrafikulykker, Institut for Menneskerettigheder, International Transport Danmark (ITD), Kommunernes Landsforening, Kørelærerforeningen, Landbrug & Fødevarer, Landdistrikternes Fællesråd, Landsforeningen Landsbyerne i Danmark, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede, Maskinleverandørerne, Motorcykelforhandlerforeningen, Motorcykelimportørforeningen, Motorhistorisk Samråd, Motorstyrelsen, NOAH-Trafik, Politiforbundet i Danmark, samtlige byretter, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Rådet for Bæredygtig Trafik, Rådet for Sikker Trafik, SEGES, Sikre Veje, SKAD, SLD, Trafikforbundet, Trafikforskningsgruppen ved Aalborg Universitet, Transporterhvervets Uddannelser, UlykkesPatientForeningen, Vestre Landsret, Veteranknallertklubben Aktiv og Østre Landsret.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Den gældende færdselslov indeholder en fodnote, som indeholder fem direktiver.

Det foreslås, at fodnoten i færdselsloven ændres, således at »dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 29/2005/EF af 11. maj 2005 om virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked og om ændring af Rådets direktiv 84/450/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF, 98/27/EF og 2002/65/EF, og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2006/2004 (direktivet om urimelig handelspraksis), EU Tidende 2005, nr. L 149, side 22,« udgår.

Ændringen skal ses i sammenhæng med den foreslåede ophævelse af færdselslovens §§ 68 b, stk. 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, og lovforslagets § 2, nr. 11.

Færdselslovens § 68 b, stk. 4, implementerer dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF af 11. maj 2005 om virksomhedernes urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked og om ændring af Rådets direktiv 84/450/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF, 98/27/EF og 2002/65/EF og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) 2006/2004 (direktivet om urimelig handelspraksis).

Til nr. 2

Overskriften før færdselslovens § 68 a er "Produkttilsyn".

Det foreslås, at overskriften før § 68 a ophæves.

Den foreslåede ophævelse skal ses i sammenhæng med den foreslåede ophævelse af §§ 68 a-c, jf. lovforslagets § 1, nr. 3.

Overskriften er derfor ikke længere nødvendig.

Til nr. 3

Kompetencen til at udføre produkttilsyn og markedsovervågning med overholdelsen af produktkrav på færdselsområdet, herunder det køretøjstekniske område og på området for personligt sikkerhedsudstyr til trafikanter, jf. færdselslovens § 68 a, stk. 1, § 68 b og § 68 c, blev ressortoverført fra transportministeren til erhvervsministeren ved kongelig resolution af 21. januar 2019 pr. 1. februar 2019, jf. §§ 2-5 i bekendtgørelse nr. 69 af 23. januar 2019 om ændring af forretningernes fordeling mellem ministrene.

Transportministeren har beføjelse til at fastsætte de nærmere regler om produkttilsyn på det køretøjstekniske område og på området for personligt sikkerhedsudstyr til trafikanter efter færdselslovens § 68 a, stk. 2-4. Samtidig har transportministeren beføjelsen til at fastsætte de nærmere produktkrav til produkterne m.v., herunder mærkningskrav, på færdselsområdet.

Det følger af færdselslovens § 68 a, stk. 1, at erhvervsministeren fører tilsyn med overholdelsen af produktkrav på det køretøjstekniske område og på området for personligt sikkerhedsudstyr til trafikanter.

Det følger af færdselslovens § 68 a, stk. 2, at transportministeren kan fastsætte regler om gennemførelsen eller anvendelsen af EU-regler om produkttilsyn med produktkrav, herunder mærkningskrav, på det køretøjstekniske område og på området for personligt sikkerhedsudstyr til trafikanter. Det følger endvidere af færdselslovens § 68 a, stk. 3, at transportministeren kan fastsætte regler om tilsynet med overholdelsen af produktkrav, herunder mærkningskrav, i bestemmelser, der er fastsat i medfør af stk. 2, § 31, stk. 2, § 50, stk. 2, § 68, stk. 1, § 81 a, nr. 1, og i Den Europæiske Unions forordninger på det køretøjstekniske område og på området for personligt sikkerhedsudstyr til trafikanter. Bestemmelserne kan indeholde regler om udførelse af tilsynet, udtagning af prøveeksemplarer og undersøgelser som led i tilsynet.

I medfør af færdselslovens § 68 a, stk. 4, kan transportministeren fastsætte regler, der pålægger en erhvervsdrivende at afholde samtlige udgifter i forbindelse med stikprøvekontrol omfattet af bestemmelser udstedt i medfør af § 68 a, stk. 3. Transportministeren kan endvidere fastsætte regler, der pålægger en erhvervsdrivende at refundere myndighedens udgifter til produkter, der er indkøbt i detailhandelen som led i tilsynet efter bestemmelser udstedt i medfør af stk. 3. Som erhvervsdrivende efter bestemmelserne i §§ 68 a-68 c anses fabrikanten, dennes repræsentant, importøren eller distributøren af et køretøj, af udstyr eller tilbehør hertil samt importøren eller distributøren af personligt sikkerhedsudstyr for trafikanter, der som led i en handelsvirksomhed ved levering med henblik på distribution, forbrug eller anvendelse mod eller uden vederlag har gjort køretøjer, udstyrsdele eller tilbehør til køretøjer samt personligt sikkerhedsudstyr til trafikanter tilgængelige på markedet.

Det følger af færdselslovens § 68 b, stk. 1, at erhvervsministeren kan kræve, at en erhvervsdrivende vederlagsfrit udleverer oplysninger og dokumenter, uanset om de foreligger på papir eller i elektronisk form, der er nødvendige for en vurdering af, om et produkt lever op til de produktkrav, herunder mærkningskrav, der er fastsat i medfør af § 31, stk. 2, § 50, stk. 2, § 68, stk. 1, § 68 a, stk. 2, § 81 a, nr. 1, og i Den Europæiske Unions forordninger om køretøjer og udstyr hertil og om personligt sikkerhedsudstyr til trafikanter. Hvis den erhvervsdrivende ikke er i besiddelse af de pågældende oplysninger og dokumenter, er den erhvervsdrivende forpligtet til at indhente disse.

Det følger derudover af færdselslovens § 68 b, stk. 2, at erhvervsministeren kan påbyde en erhvervsdrivende at bringe et forhold, der ikke opfylder de produktkrav, herunder mærkningskrav, der er fastsat i regler udstedt i medfør af § 31, stk. 2, § 50, stk. 2, § 68, stk. 1, § 68 a, stk. 2, § 81 a, nr. 1, og i Den Europæiske Unions forordninger om køretøjer og udstyr hertil og om personligt sikkerhedsudstyr til trafikanter, i orden. Ifølge færdselslovens § 68 b, stk. 3, kan erhvervsministeren påbyde en erhvervsdrivende, der har gjort et køretøjsteknisk produkt eller personligt sikkerhedsudstyr til trafikanter, der ikke opfylder gældende mærkningskrav, tilgængeligt på markedet, straks og effektivt at trække produktet tilbage fra markedet. Erhvervsministeren kan endvidere, hvis det skønnes nødvendigt, påbyde den erhvervsdrivende, der har gjort et ulovligt køretøjsteknisk produkt eller personligt sikkerhedsudstyr til trafikanter tilgængeligt på markedet, at tilbagekalde det fra erhververen, indtil det ulovlige forhold er bragt til ophør.

Færdselslovens § 68 b, stk. 4, fastsætter, at en erhvervsdrivende ikke må anvende vildledende eller urigtige angivelser eller udelade væsentlige informationer om den lovlige erhvervelse eller anvendelse af køretøjstekniske produkter og personligt sikkerhedsudstyr til trafikanter, såfremt dette er egnet til mærkbart at forvride forbrugernes eller andre erhvervsdrivendes økonomiske adfærd. Erhvervsministeren kan påbyde den erhvervsdrivende at oplyse om væsentlige informationer eller påbyde ophør med angivelse af vildledende informationer i forbindelse med salg og markedsføring af produktet.

Det følger endvidere af færdselslovens § 68 b, stk. 5, at erhvervsministeren kan kræve, at en erhvervsdrivende, der har fået et påbud i medfør af stk. 3 eller stk. 4, 2. pkt., oplyser over for erhvervsministeren, om påbuddet er efterkommet, og om effekten heraf.

Det følger af færdselslovens § 68 c, at erhvervsministeren eller den offentlige myndighed, der bemyndiges hertil, har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation og uden retskendelse adgang til en virksomheds forretningslokaler, herunder lagerlokaler og transportmidler, forretningsbøger og dokumenter, der vedrører de produkter, der føres tilsyn med, herunder dokumenter om typegodkendelse, CE-mærkning og lign. i papirform m.v. og materiale, der opbevares i elektronisk form, med henblik på at føre tilsyn med overholdelsen af produktkrav i regler, der er fastsat i medfør af § 31, stk. 2, § 50, stk. 2, § 68, stk. 1, § 68 a, stk. 2, og § 81 a, nr. 1, om køretøjer, udstyrsdele og tilbehør til køretøjer samt personligt sikkerhedsudstyr til trafikanter i Den Europæiske Unions forordninger om køretøjer, udstyrsdele og tilbehør til køretøjer samt personligt sikkerhedsudstyr til trafikanter.

Sikkerhedsstyrelsen varetager udførelsen af markedsovervågning af produkter på det køretøjstekniske område, herunder dækmærkning, og på området for personligt sikkerhedsudstyr til trafikanter.

Transportministeren har delegeret sine beføjelser om produkttilsyn i færdselslovens § 68 a, stk. 2-4, til Færdselsstyrelsen ved bekendtgørelse om Færdselsstyrelsens opgaver, beføjelser og klageadgang.

Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 3, at færdselslovens §§ 68 a-c ophæves.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at færdselslovens § 68 a, § 68 b og § 68 c om produkttilsyn ophæves. Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 2 om ændringer til lov om produkter og markedsovervågning, hvor reglerne om markedsovervågning med produkter på det køretøjstekniske område og området for personligt sikkerhedsudstyr til trafikanter i stedet foreslås at følge af lov om produkter og markedsovervågning.

Der henvises i den forbindelse til pkt. 3.1.1, 3.1.2, 3.4.1 og 3.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

For så vidt angår forskrifter udstedt i medfør af §§ 68 a-c i færdselsloven henvises til lovforslagets § 3, stk. 3, og bemærkningerne hertil.

Til nr. 4

Efter gældende ret har transportministeren ikke beføjelser til at fastsætte regler om, at administrative forskrifter udstedt i medfør af færdselsloven ikke indføres i Lovtidende. Derudover har transportministeren ikke beføjelser til at fastsætte regler om, hvordan oplysning om indholdet af de forskrifter og tekniske specifikationer, der ikke indføres i Lovtidende, kan opnås. Transportministeren har endvidere ikke beføjelser til at fastsætte, at tekniske specifikationer, som indføres i Lovtidende, skal være gældende, selvom de ikke foreligger på dansk.

Det foreslås, at der indføres en § 134 e. Det foreslås i § 134 e, stk. 1, at transportministeren kan fastsætte regler om, at administrative forskrifter udstedt i medfør af denne lov, som indeholder krav til virksomheder og produkter, og tekniske specifikationer, der henvises til i sådanne forskrifter, ikke indføres i Lovtidende.

Baggrunden for undtagelse fra kravet om indførelse i Lovtidende af visse forskrifter og tekniske specifikationer, der henvises til i forskrifterne, er forskrifternes ophavsretlige beskyttelse og deres struktur og form. Forskrifterne er samtidig primært tekniske forskrifter, der indeholder mange detaljerede krav, tegninger og anvisninger.

De pågældende tekniske forskrifter og tekniske specifikationer retter sig næsten udelukkende mod snævre kredse af professionelle, der anvender forskrifterne erhvervsmæssigt. De retter sig kun i meget begrænset omfang mod privatpersoner og andre uden for de anførte professionelle kredse.

Ved færdselslovens § 134 e, stk. 2, foreslås, at transportministeren fastsætter regler om, hvordan oplysning om indholdet af de forskrifter og tekniske specifikationer, der ikke indføres i Lovtidende, jf. stk. 1, kan opnås.

Oplysning om indholdet af forskrifterne gives af Færdselsstyrelsen, for eksempel via Færdselsstyrelsens hjemmeside. Er der tale om anerkendte standarder, kan de købes ved Dansk Standard eller gennemses hos Færdselsstyrelsen. Er der tale om FN-regulativer, kan de findes på hjemmesiden for FN's Økonomiske Kommission for Europa, www.unece.org.

Det foreslås i § 134 e, stk. 3, at transportministeren kan fastsætte regler om, at tekniske specifikationer, som indføres i Lovtidende, jf. stk. 1, skal være gældende, selvom de ikke foreligger på dansk.

Bestemmelsen vil medføre, at transportministeren bemyndiges til at fastsætte regler om, at de tekniske specifikationer, der henvises til i forskrifter, og som ikke indføres i Lovtidende, jf. stk. 1, efter en konkret vurdering kan undtages fra den almindelig gældende forudsætning om, at forskrifter skal udfærdiges på dansk.

Bestemmelsen vil særligt være relevant, hvor der henvises til anerkendte standarder eller FN-regulativer, der udelukkende foreligger på engelsk. Inden for visse brancher er der tale om engelsksprogede faggrupper, for hvem det er en forudsætning at anvende standarder og regulativer, som er udarbejdet på engelsk.

Til § 2

Til nr. 1

Den gældende lov om produkter og markedsovervågning indeholder en fodnote, som indeholder en række direktiver.

Det foreslås, at fodnoten i lov om produkter og markedsovervågning ændres, således at Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF af 11. maj 2005 om virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked og om ændring af Rådets direktiv 84/450/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF, 98/27/EF og 2002/65/EF og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2006/2004 (direktivet om urimelig handelspraksis) indsættes.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med den foreslåede ophævelse af færdselslovens § 68 b, stk. 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, og lovforslagets § 2, nr. 11. Relevante bestemmelser vil i stedet kunne findes i lov om produkter og markedsovervågning § 14, nr. 2, og ved den foreslåede videreførelse af færdselslovens § 68 b, stk. 4, 1. pkt., i § 5 i lov om produkter og markedsovervågning, jf. lovforslagets § 2. nr. 11.

Færdselslovens § 68 b, stk. 4, implementerer dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF af 11. maj 2005 om virksomhedernes urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked og om ændring af Rådets direktiv 84/450/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF, 98/27/EF og 2002/65/EF og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) 2006/2004 (direktivet om urimelig handelspraksis). Der henvises i den forbindelse til bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 1, og § 2, nr. 11, og bemærkningerne i forslag til lov om ændring af færdselsloven (Udøvelse af markedskontrol med udstyr til køretøjer og godkendelse af prøvningsinstanser), jf. Folketingstidende 2015-2016, A, L 83 som fremsat, siderne 5, 7, 10 og 11.

Til nr. 2

Lov om produkter og markedsovervågning § 2, stk. 1, fastsætter, at loven finder anvendelse på en række produkter m.v., der er omfattet af nærmere angivne direktiver og forordninger i bestemmelsens nr. 1-25.

Det foreslås i § 2, stk. 1, at indsætte 15 nye numre i bestemmelsen. Retsakterne er angivet uden numre og dato med henblik på at kunne omfatte senere ændringer til retsakterne.

De indsatte numre vil udvide lov om produkter og markedsovervågnings anvendelsesområde.

Det foreslås som nr. 22, at loven finder anvendelse på produkter omfattet af Rådets direktiv om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om tilladt støjniveau og udstødningssystemer for motordrevne køretøjer.

Direktiv 70/157/EØF af 19. december 1970 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om tilladt støjniveau og udstødningssystemer for motordrevne køretøjer fastsætter regler og krav i forhold til motordrevne køretøjers støjniveau og udstødningssystem. Direktivet er omfattet af EU-harmoniseringslovgivningen, der er anført i bilag 1 til markedsovervågningsforordningen. Markedsovervågningsforordningen finder derfor anvendelse på produkterne omfattet af direktivet, jf. forordningens artikel 2, stk. 1.

Det foreslås som nr. 23, at loven finder anvendelse på produkter omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om typegodkendelse af motorkøretøjer med hensyn til genbrugelighed, genvindelighed og nyttiggørelsesmuligheder.

Direktiv nr. 2005/64/EF af 26. oktober 2005 om typegodkendelse af motorkøretøjer med hensyn til genbrugelighed, genvindelighed og nyttiggørelsesmuligheder og om ændring af Rådets direktiv 70/156/EØF fastsætter administrative og tekniske bestemmelser for typegodkendelse af personbiler, varebiler og komponenter med henblik på at sikre, at deres komponenter og materialer kan genbruges, genvindes og nyttiggøres med mindst de procentsatser, der er anført i direktivet. Direktivet er omfattet af EU-harmoniseringslovgivningen, der er anført i bilag 1 til markedsovervågningsforordningen. Markedsovervågningsforordningen finder derfor anvendelse på produkterne omfattet af direktivet, jf. forordningens artikel 2, stk. 1.

Det foreslås som nr. 24, at loven finder anvendelse på produkter omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om emissioner fra luftkonditioneringsanlæg i motorkøretøjer.

For emissioner fra luftkonditioneringsanlæg i motorkøretøjer gælder Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2006/40/EF af 17. maj 2006 om emissioner fra luftkonditioneringsanlæg i motorkøretøjer og om ændring af Rådets direktiv 70/156/EØF. Direktivet fastsætter krav til EU-typegodkendelse eller national typegodkendelse af køretøjer for så vidt angår emissioner fra og sikker funktion af luftkonditioneringsanlæg monteret i køretøjer, herunder også eftermontering og genopfyldning af sådanne anlæg. Direktivet omfatter personbiler og varebiler. Direktivet er omfattet af EU-harmoniseringslovgivningen, der er anført i bilag 1 til markedsovervågningsforordningen. Markedsovervågningsforordningen finder derfor anvendelse på produkter omfattet af direktivet, jf. forordningens artikel 2, stk. 1.

Det foreslås som nr. 25, at loven finder anvendelse på produkter omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om godkendelse og markedsovervågning af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil samt af systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer.

For motorkøretøjer og påhængskøretøjer og relevante tekniske systemer m.v. hertil gælder blandt andet Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2018/858 af 30. maj 2018 om godkendelse og markedsovervågning af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil samt af systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer, om ændring af forordning (EF) nr. 715/2007 og (EF) nr. 595/2009 og om ophævelse af direktiv 2007/46/EF.

Forordningen fastsætter blandt andet administrative og tekniske krav til EU-typegodkendelse og omsætning af nye køretøjer, systemer, komponenter og separate tekniske enheder. Derudover fastsætter forordningen kravene til markedsovervågningen af køretøjer, systemer, komponenter og separate tekniske enheder, der skal godkendes, samt markedsovervågningen af dele og udstyr til sådanne køretøjer. Der er samtidig fastsat regler i bekendtgørelse nr. 1269 af 28. august 2020 om godkendelse af nye motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil m.v. Forordningen er omfattet af EU-harmoniseringslovgivningen, der er anført i bilag 1 til markedsovervågningsforordningen. Markedsovervågningsforordningen finder derfor anvendelse på produkterne omfattet af forordningen, jf. forordningens artikel 2, stk. 1.

Det foreslås som nr. 26, at loven gælder for produkter omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om typegodkendelse af motorkøretøjer med hensyn til emissioner fra lette personbiler og lette erhvervskøretøjer (Euro 5 og Euro 6), om adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer.

For motorkøretøjer med hensyn til emissioner fra lette personbiler og lette erhvervskøretøjer gælder Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 715/2007 af 20. juni 2007 om typegodkendelse af motorkøretøjer med hensyn til emissioner fra lette personbiler og lette erhvervskøretøjer (Euro 5 og Euro 6), om adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer. Forordningen fastsætter tekniske krav til typegodkendelse af motorkøretøjer og udskiftningsdele, herunder forureningsbegrænsende udskiftningsanordninger, med hensyn til emission. Derudover indeholder forordningen bestemmelser om overensstemmelse efter ibrugtagning, forureningsbegrænsende anordningers holdbarhed, egendiagnosesystemer (OBD-systemer) og måling af brændstofforbrug. Forordningen finder anvendelse på motorkøretøjer med en vægt/referencemasse på op til 2610 kg. Forordningen er omfattet af EU-harmoniseringslovgivningen, der er anført i bilag 1 til markedsovervågningsforordningen. Markedsovervågningsforordningen finder derfor anvendelse på produkterne omfattet af forordningen, jf. markedsovervågningsforordningens artikel 2, stk. 1.

Det foreslås som nr. 27, at loven gælder for produkter omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om typegodkendelse af motorkøretøjer med henblik på beskyttelse af fodgængere og andre bløde trafikanter.

For så vidt angår motorkøretøjer i forhold til beskyttelse af bløde trafikanter gælder Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 78/2009 af 14. januar 2009 om typegodkendelse af motorkøretøjer med henblik på beskyttelse af fodgængere og andre bløde trafikanter og om ændring af direktiv 2007/46/EF og ophævelse af direktiv 2003/102/EF og direktiv 2005/66/EF. Forordningen fastsætter krav til konstruktion af og funktioner for motorkøretøjer og systemer til frontal beskyttelse for at reducere antallet af kvæstelser og disses omfang hos fodgængere og andre bløde trafikanter, der rammes af køretøjers front og for forebyggelse af sådanne kollisioner. Forordningen omfatter som udgangspunkt personbiler og varebiler. Forordningen er omfattet af EU-harmoniseringslovgivningen, der er anført i bilag 1 til markedsovervågningsforordningen. Markedsovervågningsforordningen finder derfor anvendelse på produkterne omfattet af forordningen, jf. markedsovervågningsforordningens artikel 2, stk. 1.

Det foreslås som nr. 28, at loven gælder for produkter omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om typegodkendelse af brintdrevne motorkøretøjer.

For brintdrevne motorkøretøjer gælder Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 79/2009 af 14. januar 2009 om typegodkendelse af brintdrevne motorkøretøjer og om ændring af direktiv 2007/46/EF. Forordningen fastsætter krav for typegodkendelse af motorkøretøjer for så vidt angår brint som drivmiddel og for typegodkendelse af brintkomponenter og -systemer. Forordningen er omfattet af EU-harmoniseringslovgivningen, der er anført i bilag 1 til markedsovervågningsforordningen. Markedsovervågningsforordningen finder derfor anvendelse på produkterne omfattet af forordningen, jf. markedsovervågningsforordningens artikel 2, stk. 1.

Det foreslås som nr. 29, at loven gælder for produkter omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om typegodkendelse af motorkøretøjer og motorer med hensyn til emissioner fra tunge erhvervskøretøjer (Euro VI) og om adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer.

For motorkøretøjer og motorer med hensyn til emissioner fra tunge erhvervskøretøjer med vægt som udgangspunkt på over 2610 kg (i nogle tilfælde kan der efter anmodning være tale om en vægt over 2840 kg) gælder Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 595/2009 af 18. juni 2009 om typegodkendelse af motorkøretøjer og motorer med hensyn til emissioner fra tunge erhvervskøretøjer (Euro VI) og om adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer og om ændring af forordning (EF) nr. 715/2007 og direktiv 2007/46/EF og om ophævelse af direktiv 80/1269/EØF, 2005/55/EF og 2005/78/EF. Forordningen fastsætter de tekniske krav til typegodkendelse af motorkøretøjer, motorer og udskiftningsdele med hensyn til emission. Reguleringen angår luftkvalitet og miljøhensyn samt sundhed ved at indføre hensigtsmæssige normer gennem EU-fællesskabslovgivning. Forordningen har endvidere også til formål at sikre det indre marked gennem indførelse af fælles tekniske krav for emissioner fra motorkøretøjer og sikring af adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer for uafhængige virksomheder på lige fod med autoriserede forhandlere og reparatører. Derudover fastsætter forordningen bestemmelser om køretøjers og motorers overensstemmelse efter ibrugtagning, forureningsbegrænsende anordningers holdbarhed, egendiagnosesystemer (OBD-systemer) samt måling af brændstofforbrug og CO2-emissioner. Forordningen er omfattet af EU-harmoniseringslovgivningen, der er anført i bilag 1 til markedsovervågningsforordningen. Markedsovervågningsforordningen finder derfor anvendelse på produkterne omfattet af forordningen, jf. markedsovervågningsforordningens artikel 2, stk. 1.

Det foreslås som nr. 30, at loven gælder for produkter omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om krav til typegodkendelse for den generelle sikkerhed af motorkøretøjer, påhængskøretøjer dertil samt systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer.

For sikkerhedssystemer, komponenter og enheder til motorkøretøjer og generel sikkerhed af motorkøretøjer m.v. gælder Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 661/2009 af 13. juli 2013 om krav til typegodkendelse for den generelle sikkerhed af motorkøretøjer, påhængskøretøjer dertil samt systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer. Denne forordning ophæves af Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2019/2144 af 27. november 2019 om krav til typegodkendelse af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil samt systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer for så vidt angår deres generelle sikkerhed og beskyttelsen af køretøjspassagerer og bløde trafikanter og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/858 og ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 78/2009, forordning (EF) nr. 79/2009 og forordning (EF) nr. 661/2009 og Kommissionens forordning (EF) nr. 631/2009, (EU) nr. 406/2010, (EU) nr. 672/2010, (EU) nr. 1003/2010, (EU) nr. 1005/2010, (EU) nr. 1008/2010, (EU) nr. 1009/2010, (EU) nr. 19/2011, (EU) nr. 109/2011, (EU) nr. 458/2011, (EU) nr. 65/2012, (EU) nr. 130/2012, (EU) nr. 347/2012, (EU) nr. 351/2012, (EU) nr. 1230/2012 og (EU) 2015/166 fra 6. juli 2022.

Forordningen fastsætter krav for EU-typegodkendelse af motorkøretøjer, påhængskøretøjer dertil samt systemer, komponenter og separate tekniske enheder beregnet hertil, for eksempel dæk, for så vidt angår deres sikkerhed, herunder beskyttelsen af og sikkerheden for køretøjspassagerer og bløde trafikanter, EU-typegodkendelse af motorkøretøjer for så vidt angår dæktryksovervågningssystemer, gearskiftindikatorer og EU-typegodkendelse af nye dæk med hensyn til sikkerhed, rullemodstand og rullestøjsemission. Forordning nr. 661/2009 er omfattet af EU-harmoniseringslovgivningen, der er anført i bilag 1 til markedsovervågningsforordningen. Markedsovervågningsforordningen finder derfor anvendelse på produkterne omfattet af forordningen, jf. forordningens artikel 2, stk. 1. Det følger af forordning nr. 2019/2144, at henvisninger til forordning nr. 661/2009 skal læses som henvisninger til forordning nr. 2019/2144.

Det foreslås som nr. 31, at loven gælder for produkter omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om mærkning af dæk for så vidt angår brændstofeffektivitet og andre vigtige parametre.

For mærkning af dæk gælder Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1222/2009 af 25. november 2009 om mærkning af dæk for så vidt angår brændstofeffektivitet og andre vigtige parametre og den nye forordning på området for dækmærkning. Europa-Parlamentets og Rådets forordning om mærkning af dæk for så vidt angår brændstofeffektivitet og andre vigtige parametre er omfattet af EU-harmoniseringslovgivningen, der er anført i bilag 1 til markedsovervågningsforordningen. Markedsovervågningsforordningen finder derfor anvendelse på dæk omfattet af forordningen. Forordningen fastsætter bestemmelser for energimærkning af dæk, således at oplysninger om dækparametre formidles gennem mærkning.

Det foreslås som nr. 32, at loven gælder for produkter omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om mærkning af dæk for så vidt angår brændstofeffektivitet og andre parametre.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2020/740 af 25. maj 2020 om mærkning af dæk for så vidt angår brændstofeffektivitet og andre parametre, om ændring af forordning (EU) 2017/1369 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1222/2009 ophæver den tidligere forordning om mærkning af dæk fra 1. maj 2021. Forordningen fastsætter bestemmelser for energimærkning af dæk, således at oplysninger om dækparametre formidles gennem mærkning.

Forordningen er ikke nævnt i EU-harmoniseringslovgivningen, der er anført i bilag 1 til markedsovervågningsforordningen. I forordning nr. 2020/740 fastsættes dog, at markedsovervågningsforordningen finder anvendelse på dæk omfattet af forordningen.

Det foreslås som nr. 33, at loven gælder for produkter omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om godkendelse og markedsovervågning af landbrugs- og skovbrugstraktorer.

For landbrugs- og skovbrugstraktorer gælder Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 167/2013 af 5. februar 2013 om godkendelse og markedsovervågning af landbrugs- og skovbrugstraktorer. Forordningen fastsætter de administrative og tekniske krav til EU-typegodkendelse af landbrugs- og skovbrugskøretøjer, herunder traktorer, og forordningen henviser til den tidligere markedsovervågningsforordning (forordning nr. 765/2008). Der er samtidig regler i bekendtgørelse nr. 1266 af 28. august 2020 om godkendelse af nye landbrugs- og skovbrugskøretøjer m.v. Forordningen er omfattet af EU-harmoniseringslovgivningen, der er anført i bilag 1 til markedsovervågningsforordningen. Markedsovervågningsforordningen finder derfor anvendelse på produkterne omfattet af forordningen, jf. markedsovervågningsforordningens artikel 2, stk. 1.

Det foreslås som nr. 34, at loven gælder for produkter omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om godkendelse og markedsovervågning af to- og trehjulede køretøjer samt quadricykler.

Markedsovervågning af og krav til to- og trehjulede køretøjer samt quadricykler såsom motorcykel, knallert og lette firhjulede køretøjer følger af Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 168/2013 af 15. januar 2013 om godkendelse og markedsovervågning af to- og trehjulede køretøjer samt quadricykler. Forordningen fastsætter administrative og tekniske krav til typegodkendelse og markedsovervågning af nye to- og trehjulede køretøjer og quadricykler, systemer, komponenter eller separate tekniske enheder. Forordningen omfatter for eksempel ikke typegodkendelse og markedsovervågning af køretøjer med en konstruktiv maksimal hastighed på højst 6 km/h, cykler eller selvbalancerende køretøjer, men der fastsættes regler for markedsovervågning for for eksempel speed pedelecs. Der er samtidig regler i bekendtgørelse nr. 1267 af 28. august 2020 om godkendelse af nye to- og trehjulede køretøjer m.v. Forordningen er omfattet af EU-harmoniseringslovgivningen, der er anført i bilag 1 til markedsovervågningsforordningen. Markedsovervågningsforordningen finder derfor anvendelse på produkter omfattet af forordningen, jf. forordningens artikel 2, stk. 1.

Det foreslås som nr. 35, at loven gælder for Europa-Parlamentets og Rådets forordning om motorkøretøjers og udskiftningslyddæmpningssystemers støjniveau.

For motorkøretøjers støjniveau og udskiftningslyddæmpningssystemers støjniveau gælder Rådets direktiv 70/157/EØF af 19. december 1970 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om tilladt støjniveau og udstødningssystemer for motordrevne køretøjer og Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 540/2014 af 16. april 2014 om motorkøretøjers og udskiftningslyddæmpningssystemers støjniveau og om ændring af direktiv 2007/46/EF og om ophævelse af direktiv 70/157/EØF. Forordningen fastsætter administrative og tekniske krav til EU-typegodkendelse af alle nye motorkøretøjer og udskiftningssystemer med hensyn til deres støjniveau og udskiftningslyddæmpningssystemer og komponenter hertil, der er typegodkendt som separate tekniske enheder og konstrueret og fremstillet til personbiler og varebiler. Forordningen er omfattet af EU-harmoniseringslovgivningen, der er anført i bilag 1 til markedsovervågningsforordningen. Markedsovervågningsforordningen finder derfor anvendelse på produkter omfattet af direktivet og forordningen, jf. markedsovervågningsforordningens artikel 2, stk. 1.

Det foreslås som nr. 36, at loven gælder for produkter omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om krav til typegodkendelse af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil samt systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer for så vidt angår deres generelle sikkerhed og beskyttelsen af køretøjspassagerer og bløde trafikanter.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2019/2144 af 27. november 2019 om krav til typegodkendelse af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil samt systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer for så vidt angår deres generelle sikkerhed og beskyttelsen af køretøjspassagerer og bløde trafikanter og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/858 og ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 78/2009, forordning (EF) nr. 79/2009 og forordning (EF) nr. 661/2009 og Kommissionens forordning (EF) nr. 631/2009, (EU) nr. 406/2010, (EU) nr. 672/2010, (EU) nr. 1003/2010, (EU) nr. 1005/2010, (EU) nr. 1008/2010, (EU) nr. 1009/2010, (EU) nr. 19/2011, (EU) nr. 109/2011, (EU) nr. 458/2011, (EU) nr. 65/2012, (EU) nr. 130/2012, (EU) nr. 347/2012, (EU) nr. 351/2012, (EU) nr. 1230/2012 og (EU) 2015/166 finder anvendelse fra den 6. juli 2022 og ophæver forordningen, som er foreslået som nr. 30.

Forordningen fastsætter krav for EU-typegodkendelse af motorkøretøjer, påhængskøretøjer dertil samt systemer, komponenter og separate tekniske enheder beregnet hertil, for eksempel dæk, for så vidt angår deres sikkerhed, herunder beskyttelsen af og sikkerheden for køretøjspassagerer og bløde trafikanter, EU-typegodkendelse af motorkøretøjer for så vidt angår dæktryksovervågningssystemer, gearskiftindikatorer og EU-typegodkendelse af nye dæk med hensyn til sikkerhed, rullemodstand og rullestøjsemission. Forordningen er ikke nævnt i EU-harmoniseringslovgivningen, der er anført i bilag 1 til markedsovervågningsforordningen. Det følger dog af forordning nr. 2019/2144, at henvisninger til forordning nr. 661/2009 skal læses som henvisninger til forordning nr. 2019/2144.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.1 og 3.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Det følger af lov om produkter og markedsovervågning § 2, stk. 2, nr. 2, at loven endvidere finder anvendelse på gasmateriel, som ikke er omfattet af stk. 1, nr. 25.

Det foreslås, at § 2, stk. 2, nr. 2, ændres, således at »nr. 25« ændres til »nr. 40«.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med ændringen i § 2, stk. 1, i lov om produkter og markedsovervågning, som affattet i denne lovs § 2, nr. 2, hvor der foreslås indsat 15 nye numre i bestemmelsen. Nummereringen i § 2, stk. 1, i lov om produkter og markedsovervågning vil således ændres, og lov om produkter og markedsovervågning § 2, stk. 1, nr. 25, vil med ændringerne blive nr. 40.

Til nr. 4

Det følger af lov om produkter og markedsovervågning § 2, stk. 2, at loven endvidere finder anvendelse på elektrisk materiel, som ikke er omfattet af stk. 1, nr. 9, gasmateriel, som ikke er omfattet af stk. 1, nr. 25, og måleinstrumenter, som ikke er omfattet af stk. 1, nr. 14-16.

Det foreslås, at der i § 2, stk. 2, som nr. 4-9 indsættes, at loven vil gælde for færdselsrelaterede produkter, som ikke er omfattet af stk. 1, nr. 22-36, cykler, styrthjelme, sikkerhedsudstyr til børn i biler m.v., små motoriserede køretøjer, dog ikke speed pedelecs, som er omfattet af lovens § 2, stk. 1, nr. 34, og advarselsanordninger.

Med den foreslåede ændring vil anvendelsesområdet af lov om produkter og markedsovervågning udvides. Den foreslåede ændring vil medføre, at eventuelle færdselsrelaterede produkter, for eksempel særlige typer af køretøjer, som trods samme produktgruppe ikke er reguleret eller omfattet af EU-retsakterne i den foreslåede § 2, stk. 1, nr. 22-36, bliver omfattet af loven. Produkterne er i stedet nationalt reguleret.

Den foreslåede ændring vil medføre, at loven vil finde anvendelse på cykler, herunder elcykler, styrthjelme, sikkerhedsudstyr til børn i biler m.v., herunder barnesæder til tohjulede motorcykler, små motoriserede køretøjer som eksempelvis motoriserede løbehjul og uniwheels samt advarselsanordninger i form af advarselstrekanter. Speed pedelecs undtages dog i den foreslåede ændring.

Lov om produkter og markedsovervågning finder i dag anvendelse på produkter, som er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om produktsikkerhed i almindelighed. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om produktsikkerhed i almindelighed regulerer ikke produkter, som sælges til erhvervsdrivende. Formålet med ændringen er således at fastsætte, at cykler, styrthjelme og sikkerhedsudstyr til børn i biler m.v. også skal være omfattet af lov om produkter og markedsovervågning i forbindelse med tilgængeliggørelse af produkterne for erhvervsdrivende. Dette vil for eksempel være tilfældet, hvor autostole sælges til taxivirksomheder.

Flere typer af små motoriserede køretøjer i form af eksempelvis motoriserede løbehjul, uniwheels m.v., og også elcykler skal opfylde Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om maskiner. Lov om produkter og markedsovervågning finder i dag anvendelse på produkter m.v. omfattet af dette direktiv, jf. lovens § 2, stk. 1, nr. 2. Med den foreslåede ændring udvides anvendelsesområdet af lov om produkter og markedsovervågning, således at loven også finder anvendelse på små motoriserede køretøjer for så vidt angår de øvrige krav til produkterne. Speed pedelecs er en type af små motoriserede køretøjer, men denne type køretøj er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om godkendelse og markedsovervågning af to- og trehjulede køretøjer samt quadricykler, hvorfor sådanne er omfattet af loven i medfør af de foreslåede ændringer til lovens § 2, stk. 1, nr. 34.

Med begrebet "advarselsanordninger" menes som udgangspunkt trekantet advarselsanordning, jf. færdselslovens § 31, stk. 2.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.1 og 3.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

Det følger af den gældende § 3 i lov om produkter og markedsovervågning, at loven finder anvendelse, medmindre der findes særlige bestemmelser med samme formål i anden lovgivning, som gennemfører eller supplerer EU-harmoniseringsretsakterne omfattet af § 2, stk. 1, nr. 2-25, og som på en mere specifik måde regulerer særlige markedsovervågnings- og håndhævelsesaspekter.

Det foreslås, at lov om produkter og markedsovervågning § 3 ændres, således at »nr. 2-25« ændres til »nr. 2-40« i bestemmelsen.

Den foreslåede ændring i § 3 i lov om produkter og markedsovervågning fra »nr. 2-25« til »nr. 2-40« skal ses i sammenhæng med ændringen i § 2, stk. 1, i lov om produkter og markedsovervågning, som affattet i denne lovs § 2, nr. 2, hvor der foreslås indsat 15 nye numre i bestemmelsen. De indsatte numre vil udvide lov om produkter og markedsovervågnings anvendelsesområde.

Ændringen betyder, at lovens § 3 udvides med den udvidelse, der foreslås foretaget i § 2, stk. 1, i lov om produkter og markedsovervågning.

Til nr. 6

Anvendelsesområdet for lov om produkter og markedsovervågning følger af lovens §§ 2 og 3.

Det foreslås, at der indsættes en § 3 a, stk. 1, i lov om produkter og markedsovervågning, hvoraf det vil fremgå, at lovens § 5, stk. 1, nr. 1 og 3, § 5, stk. 2, §§ 6-8 a, 25 og 32, § 34, stk. 2, og § 37, stk. 7, ikke finder anvendelse på færdselsrelaterede produkter.

Den foreslåede § 3 a, stk. 1, vil medføre, at § 5, stk. 1, nr. 1 og 3, § 5, stk. 2, §§ 6-8 a, 25 og 32, § 34, stk. 2, og § 37, stk. 7, ikke finder anvendelse på for eksempel køretøjer, køretøjstekniske produkter, udstyr og tilbehør til køretøjer og køretøjstekniske produkter og personligt sikkerhedsudstyr til trafikanter m.v.

Bestemmelserne, som ikke skal finde anvendelse, vedrører blandt andet beføjelser for erhvervsministeren til at fastsætte krav til produkter af den ene eller anden art, mens det også foreslås, at lovens § 25 om bistand fra told- og skatteforvaltningen i forbindelse med gennemførelse af kontrol efter lov om produkter og markedsovervågning i forhold til privatimport, og at erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler herom, ikke skal gælde for produkter på færdselsområdet.

Da produktkrav til færdselsrelaterede produkter i form af køretøjer, køretøjstekniske produkter, udstyr og tilbehør til køretøjer og køretøjstekniske produkter og personligt sikkerhedsudstyr til trafikanter enten følger af forordninger og direktiver fra Den Europæiske Union eller fastsættes i medfør af færdselsloven, synsloven eller taxiloven, skal lov om produkter og markedsovervågning ikke indeholde hjemmel til at fastsætte produktkrav til sådanne produkter.

Ved lov om produkter og markedsovervågning § 3 a, stk. 2, foreslås, at lovens § 26 ikke finder anvendelse på færdselsrelaterede produkter omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1, 14 og 22-36, og § 2, stk. 2, nr. 4-9.

Med den foreslåede bestemmelse i § 3 a, stk. 2, vil lovens § 26 om erhvervsministeren beføjelse til at udpege bemyndigede organer til at gennemføre godkendelses- og overensstemmelsesvurderingsopgaver og beføjelse til at fastsætte nærmere regler herom ikke finde anvendelse på for eksempel køretøjer, køretøjstekniske produkter, udstyr, tilbehør, systemer og komponenter til køretøjer og køretøjstekniske produkter og personligt sikkerhedsudstyr til trafikanter m.v. omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1, 14 og 22-36, og § 2, stk. 2, nr. 4-9.

Med den foreslåede ændring vil lovens § 26 dog gælde for produkter omfattet af lovens § 2, stk. 1, nr. 24, som bliver nr. 39, om produkter m.v. omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om personlige værnemidler.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.1 og 3.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 7

Lov om produkter og markedsovervågning fastsætter i § 4 en række definitioner, som anvendes i loven. Det følger af lov om produkter og markedsovervågning § 4, nr. 5, at ved denne lov forstås 'produktforordninger' som en samlet betegnelse for forordningerne i § 2, stk. 1, nr. 22-25.

Det foreslås, at lov om produkter og markedsovervågning § 4, nr. 5, ændres, således at »nr. 22-25« ændres til »nr. 25-40« i bestemmelsen.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med, at det i lovforslagets § 2, nr. 2 og 3, foreslås, at anvendelsesområdet for lov om produkter og markedsovervågning udvides med færdselsrelaterede produkter. Med den foreslåede bestemmelse udvides betegnelsen for produktforordninger i loven.

Til nr. 8

Lov om produkter og markedsovervågning indeholder ikke en definition af begrebet færdselsrelaterede produkter.

Det foreslås, at der i § 4 indsættes som nr. 6, at der ved denne lov forstås færdselsrelaterede produkter som en samlet betegnelse for produkter i form af køretøjer, køretøjstekniske produkter, udstyr og tilbehør til køretøjer og køretøjstekniske produkter og personligt sikkerhedsudstyr til trafikanter m.v. omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1, 14, 22-36 og 39, og § 2, stk. 2, nr. 4-9.

Formålet med indsættelsen af en definition af færdselsrelaterede produkter i lov om produkter og markedsovervågning er at sikre, at de foreslåede ændringer til lovens bestemmelser bliver letlæselige og overskuelige. Ved at tilføje en samlebetegnelse for færdselsrelaterede produkter undgås der en længere opregning af omfattede produkter i de enkelte bestemmelser i loven.

Færdselsrelaterede produkter er blandt andet produkter omfattet af de foreslåede nye numre i § 2, stk. 1, og nye numre i § 2, stk. 2. Sådanne produkter kan være forskelligartede og kan for eksempel være biler, motorcykler, autostole til børn, hjelme, komponenter og udstyr i køretøjer eller til trafikanter, små motoriserede køretøjer såsom motoriseret løbehjul, dækmærkning, personligt sikkerhedsudstyr og advarselsanordninger. Derudover omfatter definitionen enkelte produkter, som er relateret til køretøjstekniske produkter, køretøjer eller sikkerhedsudstyr, som allerede i dag er omfattet af lov om produkter og markedsovervågning, herunder personlige værnemidler til brug i trafikken, taxametre og gasanalysatorer til udstødningsgas. For så vidt angår personlige værnemidler til brug i trafikken er det for eksempel færdselsrelaterede produkter omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om personlige værnemidler, såsom refleksveste, og med taxametre og gasanalysatorer til udstødningsgas menes taxametre og gasanalysatorer til udstødningsgas, som er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om harmonisering af medlemsstaternes love om tilgængeliggørelse på markedet af måleinstrumenter.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.2 og 3.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 9

Det følger af lov om produkter og markedsovervågning § 5, stk. 1, at den erhvervsdrivende skal sikre, at et produkt, der bringes i omsætning eller gøres tilgængeligt på markedet, opfylder en række krav. Det følger af lovens § 5, stk. 1, nr. 1, at den erhvervsdrivende skal sikre, at produktet opfylder de regler, der er fastsat i denne lov, eller regler fastsat i medfør af denne lov. Det følger af lovens § 5, stk. 1, nr. 2, at den erhvervsdrivende skal sikre, at produktet opfylder regler i produktforordninger eller markedsovervågningsforordningen, for så vidt angår denne lovs anvendelsesområde. Det følger af § 5, stk. 1, nr. 3, at den erhvervsdrivende skal sikre, at et produkt ikke indebærer en risiko, når det installeres og vedligeholdes på passende vis og anvendes til den forudsatte anvendelse eller anvendes under forhold, der med rimelighed kan forudses.

Bestemmelsen i § 5, stk. 1, indeholder de almindelige, overordnede krav til, hvornår et produkt kan bringes i omsætning eller gøres tilgængeligt på markedet.

Det foreslås, at der i lov om produkter og markedsovervågning § 5, stk. 1, indsættes et nr. 4, hvoraf det følger, at den erhvervsdrivende skal sikre, at færdselsrelaterede produkter opfylder færdselslovens regler i § 67, stk. 1, eller regler fastsat i medfør af færdselslovens § 31, stk. 1, § 50, stk. 2, §§ 68 og 81 a, § 84, stk. 1, og § 85, stk. 1, regler fastsat i medfør af § 1 a, stk. 2, § 1 b, stk. 2, § 1 c, stk. 2, § 1 d og § 4, stk. 4, i lov om godkendelse og syn af køretøjer, eller regler fastsat i medfør af taxilovens § 28, stk. 2, og regler fastsat i medfør af denne lovs § 8 c.

De nærmere krav til færdselsrelaterede produkter er fastsat i medfør af færdselsloven og synsloven. Den foreslåede bestemmelse i § 5, stk. 1, nr. 4, vil blandt andet medføre, at den erhvervsdrivende skal sikre, at et færdselsrelateret produkt, som bringes i omsætning eller gøres tilgængeligt på markedet, opfylder færdselslovens § 67, stk. 1, eller regler fastsat i medfør af færdselslovens § 31, stk. 2, § 50, stk. 2, § 68, § 81 a, § 84, stk. 1, og § 85, stk. 1. Den foreslåede bestemmelse vil endvidere indebære, at den erhvervsdrivende skal sikre, at et færdselsrelateret produkt, som bringes i omsætning eller gøres tilgængeligt på markedet, opfylder regler fastsat i medfør af synslovens § 1 a, stk. 2, § 1 b, stk. 2, § 1 c, stk. 2, § 1 d og § 4, stk. 4. Det vil variere fra produkt til produkt, hvilken lov reglerne er fastsat i medfør af, og afhængig af produktet om der er fastsat regler i medfør af begge love. Den foreslåede bestemmelse vil derudover indebære, at den erhvervsdrivende skal sikre i forhold til taxametre, at et taxameter, som bringes i omsætning eller gøres tilgængeligt på markedet opfylder regler fastsat i medfør af taxilovens § 28, stk. 2. Samtidig vil den foreslåede bestemmelse medføre, at den erhvervsdrivende skal sikre, at et færdselsrelateret produkt, som bringes i omsætning eller gøres tilgængeligt på markedet, opfylder regler fastsat i medfør af lov om produkter og markedsovervågnings foreslåede § 8 c.

Færdselslovens § 31, stk. 2, vedrører produkter i form af trekantede advarselsanordninger, og færdselslovens § 50, stk. 2, angår teknisk indretning af passagerers siddepladser på cykler. Færdselslovens § 68 vedrører blandt andet fastsættelse af krav til køretøjer, som er omfattet af færdselsloven. Dette kan for eksempel være biler, motorcykler m.v., udstyr og tilbehør til køretøjer, små motoriserede køretøjer som eksempelvis motoriseret løbehjul og personligt sikkerhedsudstyr til førere og passagerer. Færdselslovens § 81 a vedrører fastsættelse af krav til personligt sikkerhedsudstyr for andre trafikanter end førere og passagerer. Færdselslovens § 84 vedrører køretøjers største bredde, længde og højde, mens færdselslovens § 85 vedrører største tilladte akseltryk og totalvægt for køretøjer.

På området for typegodkendelse af køretøjer er de tekniske krav fastsat i de tre typegodkendelsesforordninger (Europa-Parlamentets og Rådets forordning om godkendelse og markedsovervågning af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil samt af systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer, om ændring af forordning (EF) nr. 715/2007 og (EF) nr. 595/2009 og om ophævelse af direktiv 2007/46/EF, Europa-Parlamentets og Rådets forordning om godkendelse og markedsovervågning af to- og trehjulede køretøjer samt quadricykler og Europa-Parlamentets og Rådets forordning om godkendelse og markedsovervågning af landbrugs- og skovbrugskøretøjer). Forordningerne giver mulighed for, at medlemsstaterne kan fastsætte visse alternative tekniske krav. I synsloven § 1 a, stk. 2, § 1 b, stk. 2, § 1 c, stk. 2 og § 1 d er der bemyndigelser til at fastsætte sådanne alternative tekniske krav. De alternative tekniske krav fremgår af tre bekendtgørelser, henholdsvis bekendtgørelse nr. 1269/2020 om godkendelse af nye motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil m.v., bekendtgørelse nr. 1267/2020 om godkendelse af nye to- og trehjulede køretøjer m.v. og bekendtgørelse nr. 1266/2020 om godkendelse af nye landbrugs- og skovbrugskøretøjer m.v.

Taxilovens § 28, stk. 2, vedrører fastsættelse af regler med henblik på gennemførelse af EU-regulering om taxametre.

For uddybning af regler fastsat i medfør af lov om produkter og markedsovervågning § 8 c henvises til lovforslagets bemærkninger til § 2, nr. 12.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.1 og 3.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 10

Det følger af lov om produkter og markedsovervågning § 5, stk. 3, at får en erhvervsdrivende viden om, at et produkt, som vedkommende har bragt i omsætning eller har gjort tilgængelig på markedet, ikke opfylder § 5, stk. 1, nr. 3, skal denne straks underrette kontrolmyndigheden herom og træffe de nødvendige foranstaltninger.

Det foreslås, at der i § 5, stk. 3, efter »nr. 3« indsættes »eller 4«.

Den foreslåede ændring af lovens § 5, stk. 3, vil medføre, at den erhvervsdrivende forpligtes til straks at underrette kontrolmyndigheden og træffe de nødvendige foranstaltninger, hvis denne får viden om, at et produkt, som vedkommende har bragt i omsætning eller har gjort tilgængelig på markedet, ikke opfylder § 5, stk. 1, nr. 3 eller 4.

Det foreslås i lovforslagets § 2, nr. 9, at der i § 5, stk. 1, tilføjes et nyt nummer 4, som fastsætter, at den erhvervsdrivende skal sikre, at færdselsrelaterede produkter opfylder færdselslovens regler i § 67, stk. 1, eller regler fastsat i medfør af færdselslovens § 31, stk. 1, § 50, stk. 2, § 68, § 81 a, § 84, stk. 1, og § 85, stk. 1, regler fastsat i medfør af § 1 a, stk. 2, § 1 b, stk. 2, § 1 c, stk. 2, § 1 d og § 4, stk. 4, i lov om godkendelse og syn af køretøjer, eller regler fastsat i medfør af taxilovens § 28, stk. 2, og regler fastsat i medfør af denne lovs § 8 c.

Den foreslåede ændring i § 5, stk. 3, medfører derfor, at den nugældende pligt for den erhvervsdrivendes underretning af kontrolmyndigheden i tilfælde af manglende overholdelse af lov om produkter og markedsovervågning § 5, stk. 1, nr. 3, hvormed produktet indebærer en risiko, ligeledes vil gælde for erhvervsdrivende, som bringer færdselsrelaterede produkter i omsætning eller gør sådanne tilgængelige på markedet.

Oplysningerne fra den erhvervsdrivende skal blandt andet gøre det muligt præcist at identificere det pågældende produkt eller produktparti og skal til det formål indeholde oplysninger, der kan være nyttige for at finde frem til produktet, for eksempel ved lister over, hvem produktet er solgt til.

Samtidig skal orienteringen indeholde en nærmere beskrivelse af, på hvilke punkter produktet ikke er i overensstemmelse med for eksempel færdselsloven og regler udstedt i medfør heraf og den risiko, som produktet frembyder.

Pligten til at orientere kontrolmyndigheden påhviler alle erhvervsdrivende led i afsætningen af produktet, det vil sige både fabrikanter, importører, distributører, handelsagenter, detailforhandler og andre led i omsætningskæden.

Bestemmelsen afgrænses af det almindelige forbud mod selvinkriminering, som det blandt andet kan udledes af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 6 og § 10 i lovbekendtgørelse nr. 1121 af 12. november 2019 om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter (retssikkerhedsloven). Er der konkret mistanke om, at det af oplysningerne i underretningen vil fremgå, at den pågældende har begået noget strafbart, kan det således ikke kræves, at oplysningerne udleveres.

Til nr. 11

Færdselslovens § 68 b, stk. 4, implementerer dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF af 11. maj 2005 om virksomhedernes urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked og om ændring af Rådets direktiv 84/450/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF, 98/27/EF og 2002/65/EF og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) 2006/2004 (direktivet om urimelig handelspraksis). Færdselslovens § 68 b, stk. 4, fastsætter, at en erhvervsdrivende ikke må anvende vildledende eller urigtige angivelser eller udelade væsentlige informationer om den lovlige erhvervelse eller anvendelse af køretøjstekniske produkter og personligt sikkerhedsudstyr til trafikanter, såfremt dette er egnet til mærkbart at forvride forbrugernes eller andre erhvervsdrivendes økonomiske adfærd. Erhvervsministeren kan påbyde den erhvervsdrivende at oplyse om væsentlige informationer eller påbyde ophør med angivelse af vildledende informationer i forbindelse med salg og markedsføring af produktet.

Lov om produkter og markedsovervågning indeholder ikke i dag en bestemmelse, som fastsætter, at erhvervsdrivende ikke må anvende vildledende eller urigtige angivelser eller udelade væsentlige informationer om den lovlige erhvervelse eller anvendelse af færdselsrelaterede produkter, hvis dette er egnet til mærkbart at forvride forbrugernes eller andre erhvervsdrivendes økonomiske adfærd.

Det foreslås, at der i § 5 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke stk. 5, at en erhvervsdrivende ikke må anvende vildledende eller urigtige angivelser eller udelade væsentlige informationer om den lovlige erhvervelse eller anvendelse af færdselsrelaterede produkter, hvis dette er egnet til mærkbart at forvride forbrugernes eller andre erhvervsdrivendes økonomiske adfærd.

Bestemmelsen er en videreførelse af færdselslovens § 68 b, stk. 4, 1. pkt., som vedrører forbud mod vildledende markedsføring. Den foreslåede bestemmelse fastsætter, at erhvervsdrivende ikke må give vildledende eller urigtige angivelser eller udelade væsentlige informationer om den lovlige erhvervelse eller anvendelse af færdselsrelaterede produkter, såsom køretøjer og sikkerhedsudstyr, hvis dette er egnet til mærkbart at forvride forbrugernes eller andre erhvervsdrivendes økonomiske adfærd. Spørgsmål om for eksempel anprisningsforhold og priser vil således fortsat være spørgsmål, der reguleres i markedsføringsloven og varetages af Forbrugerombudsmanden.

Bestemmelsen i færdselslovens § 68 b, stk. 4, som foreslås ophævet, og den foreslåede § 5, stk. 5, i lov om produkter og markedsovervågning gennemfører artikel 6 og 7 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF af 11. maj 2005 om virksomhedernes urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked og om ændring af Rådets direktiv 84/450/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF, 98/27/EF og 2002/65/EF og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2006/2004.

I overensstemmelse med direktivets terminologi stilles der i bestemmelsen krav om, at den erhvervsdrivendes handlinger skal være egnet til mærkbart at forvride erhververens økonomiske adfærd.

En erhvervsdrivende må for eksempel ikke anvende vildledende eller urigtige angivelser i markedsføringen som for eksempel faktuelt forkerte oplysninger, usande påstande eller forkerte betegnelser for de produkter, som udbydes. Vildledningen kan berøre et eller flere elementer i markedsføringen.

Som eksempel kan nævnes markedsføring af et færdselsrelateret produkt, hvor produktet ikke i sig selv er ulovligt, men hvor produktet kun under visse omstændigheder lovligt kan anvendes i køretøjer på færdselslovens område. Hvis produktet for eksempel foreslås anvendt til et køretøj, der er e-mærket og EU-typegodkendt, men produktet ikke selv er e-mærket, vil produktet ikke lovligt kunne anvendes i køretøjet på færdselslovens område.

Det er ligeledes ikke tilladt, hvis en erhvervsdrivende på en vildledende eller urigtig måde anvender erklæringer eller symboler, som direkte eller indirekte indikerer, at produktet opfylder de betingelser, der knytter sig til mærket.

Den foreslåede bestemmelse indeholder i overensstemmelse med ovennævnte direktivs artikel 7 et forbud mod vildledende udeladelser. Udeladelse af oplysning om, at produktet kun lovligt kan anvendes i visse situationer, vil være i strid med bestemmelsen, hvis udeladelsen har haft en afgørende indflydelse på erhververens økonomiske adfærd.

Der henvises i øvrigt til lovforslag om ændring af færdselsloven (Udøvelse af markedskontrol med udstyr til køretøjer og godkendelse af prøvningsinstanser), jf. Folketingstidende 2015-2016, A, L 83 som fremsat, side 10 og 11.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets bemærkninger til § 2, nr. 1, og pkt. 9 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 12

Transportministeren har efter færdselslovens § 68 a, stk. 2-4, beføjelser til at fastsætte regler om markedsovervågning af færdselsrelaterede produkter. Transportministeren har ikke efter lov om produkter og markedsovervågning beføjelser til at fastsætte regler om markedsovervågning af færdselsrelaterede produkter.

Det foreslås, at der som noget nyt indsættes en § 8 c i kapitel 2 a i lov om produkter og markedsovervågning.

Ved lov om produkter og markedsovervågning § 8 c, stk. 1, foreslås, at transportministeren kan fastsætte regler om gennemførelsen eller anvendelsen af EU-regler om markedsovervågning med overholdelse af produktkrav og mærkningskrav for færdselsrelaterede produkter.

Den foreslåede bestemmelse i § 8 c, stk. 1, vil medføre, at transportministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om markedsovervågning af færdselsrelaterede produkter, herunder mærkningskrav, til brug for gennemførelse eller anvendelse af EU-regler.

Den foreslåede bestemmelse vil blandt andet kunne anvendes til at fastsætte regler på bekendtgørelsesniveau om gennemførelse eller anvendelse af EU-regulering om markedsovervågning angående færdselsrelaterede produkter udover, hvad der følger af lov om produkter og markedsovervågning.

Ved § 8 c, stk. 2, foreslås, at transportministeren kan fastsætte regler om kontrol med overholdelse af produktkrav for færdselsrelaterede produkter, herunder mærkningskrav, i bestemmelser, der er fastsat i medfør af stk. 1, og bestemmelser fastsat i eller i medfør af færdselsloven, lov om godkendelse og syn af køretøjer og taxiloven.

Den foreslåede bestemmelse i § 8 c, stk. 2, vil medføre, at transportministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om selve kontrollen og markedsovervågning, herunder udtagning af prøveeksemplarer m.v., med færdselsrelaterede produkter.

Lov om produkter og markedsovervågning kapitel 3 om kontrolbeføjelser er i vidt omfang dækkende, hvorfor det er tanken, at § 8 c, stk. 1 og 2, vil kunne anvendes i de tilfælde, hvor der bør fastsættes særlige regler for produkter på færdselsområdet. Det kan for eksempel være, når der vedtages EU-regler, som kræver markedsovervågningsbeføjelser, som ikke allerede er omfattet af lov om produkter og markedsovervågning, eller hvis der bliver behov for at fastsætte nationale regler efter den foreslåede § 8 c, stk. 2, til konkrete produkter, der kræver nogle særlige beføjelser, som ikke er omfattet af lov om produkter og markedsovervågning i dag.

Regler fastsat i medfør af den foreslåede § 8 c vil dog alene kunne angå færdselsrelaterede produkter, som er omfattet af lov om produkter og markedsovervågnings anvendelsesområde, jf. § 2 i lov om produkter og markedsovervågning.

Der vil endvidere kunne fastsættes regler om straf for overtrædelse af regler udstedt i medfør af § 8 c efter § 37, stk. 6, i lov om produkter og markedsovervågning.

Til nr. 13

Det følger af lov om produkter og markedsovervågning § 9, stk. 3, at den relevante kontrolmyndighed fører kontrol med, at regler i lov om produkter og markedsovervågning og regler fastsat i medfør af denne lov overholdes. Kontrolmyndigheden fører desuden kontrol med, at regler fastsat i produktforordninger eller markedsovervågningsforordningen, for så vidt angår denne lovs anvendelsesområde, overholdes.

Det foreslås, at der i lov om produkter og markedsovervågning § 9, stk. 3, 1. pkt., ændres »og regler« til », regler«, og efter »af denne lov« indsættes », regler fastsat i medfør af lov om godkendelse og syn af køretøjer, færdselsloven, regler fastsat i medfør af færdselsloven og regler fastsat i medfør af taxiloven«.

Den foreslåede ændring har sammenhæng med, at det i lovforslagets § 2, nr. 2 og 3, foreslås, at anvendelsesområdet for lov om produkter og markedsovervågning udvides med færdselsrelaterede produkter. Den foreslåede ændring fastsætter således, hvilke regler m.v., som kontrolmyndigheden skal føre kontrol med i lov om produkter og markedsovervågning ud over lov om produkter og markedsovervågning.

Den foreslåede ændring vil medføre, at den relevante kontrolmyndighed fører kontrol med, at regler i denne lov, regler fastsat i medfør af denne lov, færdselsloven, regler fastsat i medfør af færdselsloven, regler fastsat i medfør af synsloven samt regler fastsat i medfør af taxiloven overholdes.

Til nr. 14

Lov om produkter og markedsovervågning § 29 fastsætter, at erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at der kan opkræves betaling til dækning af omkostninger for medgået tid til sagsbehandling inden for denne lovs anvendelsesområde.

Det foreslås, at der i lov om produkter og markedsovervågning § 29 efter »Erhvervsministeren kan« indsættes »efter forhandling med de relevante ministre«.

Den foreslåede ændring vil medføre, at erhvervsministeren ved fastsættelse af regler om opkrævning af dækning af omkostninger til sagsbehandling inden for lov om produkter og markedsovervågning skal forhandle med den minister, som har lovgivningskompetencen på produktområdet. Det vil for eksempel være tilfældet, hvis der er tale om fastsættelse af regler om opkrævning af omkostninger for medgået tid i forbindelse med sagsbehandling angående færdselsrelaterede produkter, hvor erhvervsministeren i sådanne tilfælde skal forhandle med transportministeren.

Hvis der derimod skal fastsættes regler om opkrævning af betaling til dækning af omkostninger for medgået tid til sagsbehandling angående produktområder inden for erhvervsministerens egne lovgivningsmæssige kompetencer og beføjelser, skal erhvervsministeren ikke forhandle med andre ministre, da erhvervsministeren er den relevante minister.

Til nr. 15

Lov om produkter og markedsovervågning § 30 fastsætter, at erhvervsministeren kan henlægge sine beføjelser efter denne lov til Sikkerhedsstyrelsen.

Det foreslås, at der i lov om produkter og markedsovervågning § 30 indsættes et stk. 2, som fastsætter, at transportministeren kan bemyndige Færdselsstyrelsen eller en anden styrelse eller tilsvarende institution under Transportministeriet til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt transportministeren.

Den foreslåede bestemmelse påtænkes anvendt til at bemyndige Færdselsstyrelsen til at udøve transportministerens beføjelser til blandt andet udstedelse af administrative forskrifter efter lov om produkter og markedsovervågning, herunder i henhold til den foreslåede § 8 c i lovforslagets § 2, nr. 12.

Den foreslåede bestemmelse kan endvidere anvendes til at bemyndige en anden styrelse eller tilsvarende institution under Transportministeriet til at udøve de beføjelser, som er tillagt transportministeren ved denne lov.

Færdselsstyrelsen er i dag bemyndiget til at udøve en række af transportministerens beføjelser i blandt andet færdselsloven. Dette er fastsat i bekendtgørelse om Færdselsstyrelsens opgaver, beføjelser og klageadgang.

Det er således tanken, at delegationen af transportministerens beføjelser efter lov om produkter og markedsovervågning til Færdselsstyrelsen vil blive fastsat i bekendtgørelse om Færdselsstyrelsens opgaver, beføjelser og klageadgang.

Til nr. 16

Lov om produkter og markedsovervågning § 31, stk. 1, fastsætter, at erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra myndigheder om forhold, som er omfattet af regler i denne lov, regler fastsat i medfør af denne lov, produktforordninger eller markedsovervågningsforordningen, for så vidt angår denne lovs anvendelsesområde, skal foregå digitalt.

Bemyndigelsen er blandt andet påtænkt anvendt til at fastsætte nærmere regler om digital kommunikation med kontrolmyndigheden, herunder afsendelse af visse meddelelser, for eksempel afgørelser m.v., til virksomhedens digitale postadresse, jf. bemærkninger til lov om produkter og markedsovervågning, Folketingstidende 2019-20, A, L 179 som fremsat, side 91.

Det foreslås, at der i § 31, stk. 1, indsættes efter »digitalt« », jf. dog stk. 3«.

Henvisningen til stk. 3 har til formål at henlede opmærksomheden på § 31, stk. 3, som foreslået ved denne lovs § 2, nr. 18.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets bemærkninger til nr. 18 om den foreslåede § 31, stk. 3.

Til nr. 17

Det følger af lovens § 31, stk. 2, at erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om digital kommunikation og om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og lign.

Det kan for eksempel være regler om kommunikationsformen.

Det foreslås, at der i § 31, stk. 2, indsættes efter »og lign.« », jf. dog stk. 3«.

Henvisningen til stk. 3 har til formål at henlede opmærksomheden på § 31, stk. 3, som foreslået ved denne lovs § 2, nr. 18.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets bemærkninger til nr. 18 om den foreslåede § 31, stk. 3.

Til nr. 18

Det følger af § 31 i lov om produkter og markedsovervågning, at erhvervsministeren kan fastsætte regler om skriftlig og digital kommunikation m.v. Transportministeren har ikke beføjelser til at fastsætte regler om skriftlig og digital kommunikation i henhold til § 31 i lov om produkter og markedsovervågning.

Det foreslås, at der i lov om produkter og markedsovervågning § 31 efter stk. 2 indsættes et nyt stk. 3, om at erhvervsministerens fastsættelse af regler efter stk. 1 og 2 om færdselsrelaterede produkter skal ske efter forhandling med transportministeren.

Det er transportministeren, som har beføjelser til at fastsætte de nærmere regler om udførelse af markedsovervågning. Med den foreslåede ændring sikres det, at erhvervsministeren ikke uden at forhandle med transportministeren kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra myndigheder om forhold, som er omfattet af regler i lov om produkter og markedsovervågning, regler fastsat i medfør af denne lov, produktforordninger eller markedsovervågningsforordningen for så vidt angår færdselsrelaterede produkter.

Erhvervsministeren kan endvidere i medfør af den foreslåede ændring alene fastsætte nærmere regler om digital kommunikation og anvendelse af bestemte it-systemer m.v. for så vidt angår færdselsrelaterede produkter efter forhandling med transportministeren.

På den måde fastholdes beføjelserne hos transportministeren, og der vil derved ikke ske en utilsigtet ressortoverdragelse.

Til nr. 19

Det følger af lov om produkter og markedsovervågning § 33, stk. 1, at erhvervsministeren kan etablere et rådgivende organ, som kan varetage rådgivende opgaver for Sikkerhedsstyrelsen vedrørende produkter og markedsovervågning efter denne lov og øvrige markedsovervågningsopgaver.

Det foreslås, at der i lov om produkter og markedsovervågning § 33, stk. 1, indsættes som 2. pkt., at for færdselsrelaterede produkter kan det rådgivende organ alene varetage rådgivende opgaver for Sikkerhedsstyrelsen for så vidt angår markedsovervågning efter denne lov og øvrige markedsovervågningsopgaver.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det rådgivende organ alene kan varetage rådgivende opgaver for Sikkerhedsstyrelsen for så vidt angår markedsovervågning efter lov om produkter og markedsovervågning og øvrige markedsovervågningsopgaver.

Produktkrav til produkter på færdselsområdet fastsættes i og i medfør af færdselsloven, synsloven og taxiloven, hvorfor der er behov for at afgrænse det rådgivende organs beføjelser efter § 33, stk. 1, således at et rådgivende organ alene kan udføre rådgivende opgaver for Sikkerhedsstyrelsen for så vidt angår markedsovervågning af produkter på færdselsområdet. Det rådgivende organ skal ikke kunne varetage rådgivende opgaver i forhold til produktkrav for færdselsrelaterede produkter og vejlede Sikkerhedsstyrelsen herom. Denne opgave ligger hos Færdselsstyrelsen, som administrerer de køretøjstekniske regler.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 20

Det følger af lov om produkter og markedsovervågning § 33, stk. 2, at erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om de opgaver, som det rådgivende organ skal varetage.

Det foreslås, at der i § 33, stk. 2, indsættes efter »varetage« », jf. dog stk. 3«.

Henvisningen til stk. 3 har til formål at henlede opmærksomheden på § 33, stk. 3, som foreslået ved denne lovs § 2, nr. 21.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets bemærkninger til lovforslagets § 2, nr. 21, om den foreslåede § 33, stk. 3.

Til nr. 21

Det følger af lov om produkter og markedsovervågning § 33, stk. 2, at erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om de opgaver, som det rådgivende organ skal varetage.

Det foreslås, at der i § 33 indsættes et stk. 3, som fastsætter, at erhvervsministerens fastsættelse af regler efter stk. 2 om færdselsrelaterede produkter skal ske efter forhandling med transportministeren.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at erhvervsministeren skal forhandle med transportministeren, hvis der skal fastsættes nærmere regler efter § 33, stk. 2, om færdselsrelaterede produkter i forhold til de opgaver, som det rådgivende organ skal varetage.

Selvom det er Sikkerhedsstyrelsen, som udfører markedsovervågning med færdselsrelaterede produkter, er det fortsat transportministeren, som har beføjelserne til at fastsætte nærmere regler om produktkrav og om udførelsen af markedsovervågning. Det skal derfor alene være muligt for erhvervsministeren efter forhandling med transportministeren at fastsætte nærmere regler om de opgaver, som det rådgivende organ skal varetage i forhold til markedsovervågning af færdselsrelaterede produkter.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 22

Det følger af lov om produkter og markedsovervågning § 37, stk. 2, at når en overtrædelse, som nævnt i § 37, stk. 1, nr. 1 og 3-10, begås på et produktområde, som er omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1-11 og 13-25 eller stk. 2, nr. 1-3, kan straffen under skærpende omstændigheder stige til fængsel indtil 2 år. Det anses som skærpende omstændigheder, når 1) overtrædelsen har fremkaldt fare for sikkerhed eller sundhed, 2) overtrædelsen har medført en ulykke med alvorlig personskade eller døden til følge, 3) der er tale om gentagelsestilfælde, hvor virksomheden tidligere har begået en lignende overtrædelse, 4) overtrædelsen er begået som led i en systematisk overtrædelse af reglerne med økonomisk vinding for øje eller 5) den erhvervsdrivende har forsøgt at omgå eller unddrage sig kontrolmyndighedens kontrol.

Det følger af lov om produkter og markedsovervågning § 37, stk. 6, at i regler, der er udstedt i medfør af denne lov, kan der fastsættes straf af bøde. For et produktområde omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1-11 eller 13-25, eller stk. 2, nr. 1-3, kan der fastsættes straf af bøde eller under skærpende omstændigheder fængsel indtil 2 år. Der kan tillige fastsættes forlængede forældelsesfrister på op til 5 år i regler udstedt i medfør af denne lov.

I lov om produkter og markedsovervågning § 37, stk. 2, 1. pkt., og stk. 6, 2. pkt., foreslås, at »13-25« ændres til: »13-40«, og »nr. 1-3« ændres til: »nr. 1-9«.

Den foreslåede ændring i § 37, stk. 2, 1. pkt., og stk. 6, 2. pkt., i lov om produkter og markedsovervågning fra »13-25« til »13-40« og fra »nr. 1-3« til »nr. 1-9« skal ses i sammenhæng med ændringen i § 2, stk. 1 og 2, i lov om produkter og markedsovervågning, som anført i denne lovs § 2, nr. 2 og 3, hvor der indsættes 15 nye numre i stk. 1 og seks nye numre i stk. 2. De indsatte numre udvider lov om produkter og markedsovervågnings anvendelsesområde.

Ændringen betyder, at bestemmelserne i § 37, stk. 2 og 6, udvides med den udvidelse, der foreslås i § 2, stk. 1 og 2, i lov om produkter og markedsovervågning.

Til § 3

Det foreslås i § 3, stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar 2022.

Ifølge § 46 i lov om produkter og markedsovervågning gælder loven ikke for Færøerne og Grønland, men lovens regler om metrologi og akkreditering kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger. Dette lovforslag angår ikke metrologi eller akkreditering. Ifølge § 143 i færdselsloven gælder loven ikke for Færøerne og Grønland, og loven indeholder ikke en anordningsbestemmelse om, at lovens regler kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland.

Nærværende lovforslag indeholder derfor ikke en anordningsbestemmelse om, at lovforslagets regler kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland.

Det foreslås i § 3, stk. 2, at § 2, stk. 1, nr. 36, i lov om produkter og markedsovervågning, som affattet ved denne lovs § 2, nr. 2, finder anvendelse fra den 6. juli 2022.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at lov om produkter og markedsovervågning § 2, stk. 1, nr. 36, om Europa-Parlamentets og Rådets forordning om krav til typegodkendelse af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil samt systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer for så vidt angår deres generelle sikkerhed og beskyttelsen af køretøjspassagerer og bløde trafikanter først finder anvendelse fra den 6. juli 2022. Den forskudte anvendelse skyldes, at forordningen først finder anvendelse fra den 6. juli 2022.

Henvisninger til den foreslåede § 2, stk. 1, nr. 36, i bestemmelser i lov om produkter og markedsovervågning omfattet af lovforslaget, ændrer ikke ved, at anvendelsesdatoen for den affattede § 2, stk. 1, nr. 36, først er den 6. juli 2022.

Det foreslås i § 3, stk. 3, at regler fastsat i medfør af færdselslovens § 68 a, stk. 2-4, jf. lovbekendtgørelse nr. 1710 af 13. august 2021, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller erstattes af regler udstedt i medfør af § 8 c i lov om produkter og markedsovervågning.

Den foreslåede ændring vil medføre, at bekendtgørelser fastsat i medfør af færdselslovens § 68 a, stk. 2-4, vil forblive i kraft, indtil bekendtgørelserne ophæves eller erstattes af regler udstedt i medfør af § 8 c i lov om produkter og markedsovervågning. Dette vil gælde, selvom de pågældende bestemmelserne i færdselslovens § 68 a, stk. 2-4, foreslås ophævet ved dette lovforslag.

Transportministeriet vil i forbindelse med lovforslagets vedtagelse foretage en regelsanering af bekendtgørelser med bestemmelser om markedsovervågning af færdselsrelaterede produkter.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

1 Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF af 11. maj 2005 om virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked og om ændring af Rådets direktiv 84/450/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF, 98/27/EF og 2002/65/EF og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2006/2004 (direktivet om urimelig handelspraksis), EU Tidende 2005, nr. L 149, side 22.