Fremsat den 23. august 2022 af beskæftigelsesministeren (Peter Hummelgaard)

Forslag

til

Lov om en ekstra økonomisk støtte til modtagere af ældrechecken, engangsbeløb til overførselsmodtagere, der har trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet, og engangsbeløb til uddannelsessøgende, der modtager stipendium som tillæg på grund af en funktionsnedsættelse eller som enlige forsørgere

Kapitel 1

Ret til ekstra økonomisk støtte til modtagere af den supplerende pensionsydelse

§ 1. Udbetaling Danmark udbetaler uden ansøgning ekstra økonomisk støtte til en person, der har ret til og har fået udbetalt supplerende pensionsydelse for år 2022 efter § 72 d i lov om social pension, jf. dog stk. 4.

Stk. 2. Der udbetales ekstra økonomisk støtte, jf. stk. 1, på 2.500 kr. i 2022 og 2.500 kr. i 2023.

Stk. 3. Ved udbetaling af ekstra økonomisk støtte efter stk. 1 og 2 finder § 36 i lov om social pension tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Ekstra økonomisk støtte efter stk. 1 udbetales ikke til dødsboet efter en person, der på udbetalingstidspunktet er afgået ved døden.

Stk. 5. En person, der den 1. november 2023 ikke automatisk har modtaget ekstra økonomisk støtte efter stk. 1, og som er berettiget til og har fået udbetalt supplerende pensionsydelse for 2022, kan i perioden fra den 1. november 2023 til og med den 31. december 2024 ansøge om at få udbetalt ekstra økonomisk støtte hos Udbetaling Danmark. Ansøgningen om ekstra økonomisk støtte skal være modtaget hos Udbetaling Danmark senest den 31. december 2024.

§ 2. Skal pensionisten eller dennes dødsbo tilbagebetale den supplerende pensionsydelse for 2022 efter § 39 b, stk. 5, eller § 42, stk. 1, i lov om social pension, skal udbetalt ekstra økonomisk støtte efter § 1 ikke tilbagebetales.

§ 3. Udbetaling af ekstra økonomisk støtte efter § 1 administreres af Udbetaling Danmark.

Stk. 2. Udbetaling Danmark skal videregive oplysninger om udbetalingstidspunkt og personnummer på personer, der har modtaget ekstra økonomisk støtte efter § 1, til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering til brug for statistisk opfølgning og analyse, samt opbevaring i styrelsens statistiske datavarehus.

Kapitel 2

Ret til engangsbeløb til personer, der har modtaget visse forsørgelsesydelser for 2022

§ 4. Arbejdsmarkedets Tillægspension udbetaler et engangsbeløb på 2.000 kr. til ydelsesmodtagere, der for marts 2022 helt eller delvist modtog en af følgende forsørgelsesydelser:

1) Førtidspension efter kapitel 3 i lov om social pension eller kapitel 2 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

2) Seniorpension efter kapitel 3 a i lov om social pension.

3) Tidlig pension efter kapitel 3 b i lov om social pension.

4) Efterløn efter kapitel 11 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

5) Fleksydelse efter lov om fleksydelse.

Stk. 2. Der kan maksimalt udbetales ét engangsbeløb efter stk. 1 til samme person.

Stk. 3. Engangsbeløb efter stk. 1 udbetales ikke til dødsboet efter en person, der på udbetalingstidspunktet er afgået ved døden.

§ 5. Arbejdsmarkedets Tillægspension udbetaler uden ansøgning engangsbeløb til ydelsesmodtagere omfattet af § 4, som har en NemKonto. Modtageren af engangsbeløbet får meddelelse om afgørelsen via udbetalingsmeddelelsen fra det finansielle institut, hvor borgeren har anvist en konto som NemKonto.

Stk. 2. Arbejdsmarkedets Tillægspension anmoder ydelsesmodtagere omfattet af § 4, som ikke har en NemKonto, om at anvise en NemKonto med henblik på udbetaling af engangsbeløbet. Anmodningen sendes via Digital Post eller ved almindeligt brev til den bopælsadresse, der fremgår af CPR, når ydelsesmodtageren er undtaget fra Digital Post.

Stk. 3. Udbetaling Danmark orienterer i deres årsbrev til modtagere af førtidspension eller seniorpension med bopæl i udlandet om retten til engangsbeløb og opfordrer disse personer om at oprette en NemKonto med henblik på udbetaling af engangsbeløbet.

Stk. 4. Ydelsesmodtagere, der den 1. marts 2023 ikke automatisk har modtaget engangsbeløb efter § 4, kan ansøge om engangsbeløbet hos Arbejdsmarkedets Tillægspension. Personen skal dokumentere at være omfattet af § 4 og anvise en NemKonto, jf. dog stk. 5. Ansøgningen om engangsbeløb skal være modtaget hos Arbejdsmarkedets Tillægspension senest den 31. maj 2023.

Stk. 5. Ydelsesmodtagere, som ikke kan få oprettet en NemKonto, kan ansøge om engangsbeløbet efter stk. 4 og anvise en anden konto til udbetaling af engangsbeløbet.

§ 6. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering udsøger ydelsesmodtagere, som er omfattet af § 4, og videregiver oplysninger om ydelsesmodtagernes personnumre til Arbejdsmarkedets Tillægspension til brug for udbetaling af engangsbeløb efter § 5, stk. 1.

Stk. 2. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering udsøger i uge 45 i 2022 ydelsesmodtagere som er nævnt i stk. 1, på grundlag af data fra arbejdsløshedskasserne og Udbetaling Danmark, der er indberettet til styrelsens statistiske datavarehus. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan udtrække data en anden uge, hvis data ikke kan udtrækkes i uge 45.

Stk. 3. Der vil til brug for udsøgningen i medfør af stk. 1 blive behandlet oplysninger om ydelsestype, udbetaling og personnummer for de personer, som er omfattet af § 4.

Stk. 4. Arbejdsmarkedets Tillægspension indsamler fra CPR oplysninger om navn og adresse på de ydelsesmodtagere omfattet af § 4, der ikke har en NemKonto, til brug for anmodningen efter § 5, stk. 2.

§ 7. Engangsbeløb, som er udbetalt til en ydelsesmodtager eller dennes dødsbo, der ikke fuldt ud er berettiget til det udbetalte beløb efter § 4, skal ikke betales tilbage, hvis udbetalingen skyldes en myndighedsfejl, herunder fejl i udsøgningsdata, jf. § 6, og det udbetalte beløb ikke overstiger 4.000 kr.

§ 8. Udbetaling af engangsbeløb efter § 4 administreres af Arbejdsmarkedets Tillægspension.

§ 9. Arbejdsmarkedets Tillægspension skal videregive oplysninger om udbetalingstidspunkt og personnummer på personer, der har modtaget engangsbeløb efter § 4 til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering til brug for statistisk opfølgning og analyse samt opbevaring i styrelsens statistiske datavarehus.

Kapitel 3

Ret til engangsbeløb til uddannelsessøgende, der modtager stipendium som tillæg på grund af en funktionsnedsættelse eller som enlige forsørgere

§ 10. Arbejdsmarkedets Tillægspension udbetaler et engangsbeløb på 2.000 kr. til uddannelsessøgende, der for marts 2022 modtog et af følgende:

1) Stipendium som tillæg på grund af varig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse efter SU-lovens § 7, stk. 3.

2) Stipendium som tillæg til enlige forsørgere efter SU-lovens § 7, stk. 4, nr. 1.

Stk. 2. Der kan maksimalt udbetales ét engangsbeløb efter stk. 1 til samme person.

Stk. 3. Engangsbeløb efter stk. 1 udbetales ikke til dødsboet efter uddannelsessøgende, der på udbetalingstidspunktet er afgået ved døden.

§ 11. Arbejdsmarkedets Tillægspension udbetaler uden ansøgning engangsbeløb til uddannelsessøgende omfattet af § 10, som har en NemKonto. Modtageren af engangsbeløbet får meddelelse om afgørelsen via udbetalingsmeddelelsen fra det finansielle institut, hvor den uddannelsessøgende har anvist en konto som NemKonto.

Stk. 2. Arbejdsmarkedets Tillægspension anmoder uddannelsessøgende omfattet af § 10, som ikke har en NemKonto, om at anvise en NemKonto med henblik på udbetaling af engangsbeløbet. Anmodningen sendes ved almindeligt brev til den bopælsadresse, der fremgår af CPR.

Stk. 3. Uddannelsessøgende, der den 15. november 2022 ikke automatisk har modtaget engangsbeløb efter § 10, kan ansøge om engangsbeløbet hos Arbejdsmarkedets Tillægspension. Den uddannelsessøgende skal dokumentere at være omfattet af § 10 og anvise en NemKonto. Ansøgningen om engangsbeløb skal være modtaget hos Arbejdsmarkedets Tillægspension senest den 15. februar 2023.

Stk. 4. Personer, som ikke kan få oprettet en NemKonto, kan ansøge om engangsbeløbet efter stk. 3 og anvise en anden konto til udbetaling af engangsbeløbet.

§ 12. Uddannelses- og Forskningsstyrelsen udsøger de uddannelsessøgende, som er omfattet af § 10, og videregiver oplysninger om de uddannelsessøgendes personnumre til Arbejdsmarkedets Tillægspension til brug for udbetaling af engangsbeløb efter § 11, stk. 1.

Stk. 2. Der vil til brug for udsøgningen i medfør af stk. 1 blive behandlet oplysninger om ydelsestype, udbetaling og personnummer for de uddannelsessøgende, som er omfattet af § 10.

Stk. 3. Arbejdsmarkedets Tillægspension indsamler fra CPR oplysninger om navn og adresse på de uddannelsessøgende omfattet af § 10, der ikke har en NemKonto, til brug for anmodningen efter § 11, stk. 2.

Stk. 4. Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætter en frist og dataformat for fremsendelse af oplysninger efter stk. 1.

§ 13. Engangsbeløb, som er udbetalt til en uddannelsessøgende eller dennes dødsbo, der ikke fuldt ud er berettiget til det udbetalte beløb efter § 10, skal ikke betales tilbage, hvis udbetalingen skyldes en myndighedsfejl, herunder fejl i udsøgningsdata, jf. § 12, og det udbetalte beløb ikke overstiger 4.000 kr.

§ 14. Udbetaling af engangsbeløb efter § 10 administreres af Arbejdsmarkedets Tillægspension.

§ 15. Arbejdsmarkedets Tillægspension skal videregive oplysninger om udbetalingstidspunkt og personnummer på personer, der har modtaget engangsbeløb efter § 10, til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering til brug for statistisk opfølgning og analyse samt opbevaring i styrelsens statistiske datavarehus.

Kapitel 4

Fælles regler

§ 16. Ekstra økonomisk støtte efter § 1 og engangsbeløb efter §§ 4 og 10 er skattefri.

Stk. 2. Ekstra økonomisk støtte efter § 1 og engangsbeløb efter §§ 4 og 10 indgår til og med år 2025 ikke i tildelingen eller beregningen af offentlige forsørgelsesydelser, herunder pension og andre indkomst- og formueafhængige offentlige ydelser, og medfører ikke fradrag i disse ydelser for ydelsesmodtageren, dennes ægtefælle, samlever eller andre husstandsmedlemmer.

Stk. 3. En person, der modtager en offentlig forsørgelsesydelse, skal selv oplyse myndigheden, som udbetaler den offentlige forsørgelsesydelse, om udbetalingen af økonomisk støtte efter § 1 eller engangsbeløb efter §§ 4 eller 10.

Stk. 4. For at myndigheden kan se bort fra ekstra økonomisk støtte og engangsbeløbene i de i stk. 2 nævnte situationer, skal en person, der har modtaget en ydelse, jf. §§ 1, 4 og 10, efter anmodning fra den relevante myndighed dokumentere at have modtaget ydelsen.

§ 17. Ekstra økonomisk støtte efter § 1 og engangsbeløb efter §§ 4 og 10 kan ikke overdrages eller gøres til genstand for retsforfølgning frem til udbetalingstidspunktet.

Stk. 2. Ekstra økonomisk støtte efter § 1 og engangsbeløb efter §§ 4 og 10 kan ikke anvendes til modregning.

Administration og finansiering

§ 18. Staten afholder udgifterne til ekstra økonomisk støtte og engangsbeløb efter denne lov.

Stk. 2. Staten afholder alle udgifter til Udbetaling Danmarks administration af opgaverne om ekstra økonomisk støtte efter denne lov gennem betaling af et administrationsbidrag, jf. § 25 i lov om Udbetaling Danmark.

Stk. 3. Staten afholder alle udgifter til Arbejdsmarkedets Tillægspensions administration af opgaverne efter denne lov om engangsbeløb til overførselsmodtagere, der har trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet, og engangsbeløb til uddannelsessøgende, der modtager stipendium som tillæg på grund af en funktionsnedsættelse eller som enlige forsørgere.

Kapitel 5

Ikrafttræden

§ 19. Loven træder i kraft den 14. september 2022.

Kapitel 6

Ændringer i anden lovgivning

§ 20. I lov om Udbetaling Danmark, jf. lovbekendtgørelse nr. 240 af 12. februar 2021, som ændret ved § 11 i lov nr. 452 af 20. april 2022, foretages følgende ændring:

1. I § 1, stk. 1, indsættes som nr. 19:

»19) Lov om en ekstra økonomisk støtte til modtagere af ældrechecken, engangsbeløb til overførselsmodtagere, der har trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet, og engangsbeløb til uddannelsessøgende, der modtager stipendium som tillæg på grund af en funktionsnedsættelse eller som enlige forsørgere.«

Kapitel 7

Territorial gyldighed

§ 21. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning

Regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti har den 24. juni 2022 indgået Aftale om kompensation af borgere for stigende energipriser. Aftalen omfatter følgende midlertidige tiltag til kompensation af borgerne for stigende energipriser:

- Forhøjelse af det maksimale beskæftigelsesfradrag i 2022 og 2023.

- Lempelse af elafgiften i 2022 og 2023.

- En ekstra økonomisk støtte til modtagere af ældrechecken.

- Engangsbeløb til visse overførselsmodtagere.

- Engangsbeløb til SU-handicaptillægsmodtagere og enlige forsørgere på SU.

Dette lovforslag udmønter den del af den indgåede aftale, som vedrører en ekstra økonomisk støtte til modtagere af ældrechecken, engangsbeløb til visse overførselsmodtagere og engangsbeløb til SU-handicaptillægsmodtagere og enlige forsørgere på SU.

Det foreslås, at der udbetales ekstra økonomisk støtte til en person, som er berettiget til og har fået udbetalt ældrecheck for 2022. Det foreslås at den ekstra økonomiske støtte udbetales som skattefri engangsbeløb på 2.500 kr. i løbet af 2022 og 2023. Den første udbetaling forventes at kunne ske i september 2022.

Det foreslås, at der udbetales et engangsbeløb til personer, som for perioden fra og med den 1. marts til og med den 31. marts 2022 helt eller delvist har modtaget førtidspension, seniorpension, tidlig pension, efterløn eller fleksydelse. Formålet er at yde et ekstra tilskud til borgere, som har trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Den foreslåede administrationsmodel for engangsbeløbet skal understøtte, at beløbet så vidt muligt kan udbetales i januar 2023.

Det foreslås, at der udbetales et engangsbeløb til uddannelsessøgende, som for marts 2022 har modtaget SU-handicaptillæg eller SU-forsørgertillæg som enlig forsørger. Engangsbeløbet skal understøtte nogle af de uddannelsessøgende, der kan have vanskeligst ved at øge deres indkomst ved siden af deres SU-stipendier og lån gennem erhvervsarbejde, og som derfor forventes at blive særligt ramt af de aktuelle prisstigninger. Den foreslåede administrationsmodel for engangsbeløbet skal understøtte, at beløbet så vidt muligt kan udbetales hurtigst muligt i 2022.

Det foreslås, at den ekstra økonomiske støtte og engangsbeløbene ikke skal påvirke beregningen af eller medføre fradrag i pensionen, forsørgelsesydelser eller andre indkomst- og formueafhængige offentlige ydelser til og med år 2025.

Det foreslås videre, at den ekstra økonomiske støtte og engangsbeløbene udbetales automatisk uden forudgående ansøgning med mulighed for, at borgere i en nærmere afgrænset periode kan ansøge om at få udbetalt støtten eller beløbene, hvis visse betingelser er opfyldt.

2. Baggrund

Formålet med den ekstra økonomiske støtte til modtagere af ældrecheck er at give en økonomisk håndsrækning til de pensionister, som har en begrænset likvid formue og relativt beskedne supplerede indkomster, og som derfor rammes særligt hårdt af de stigende priser, uden - som andre overførselsmodtagere - mulighed for at gøre brug af de mange jobåbninger.

Aftalepartierne er enige om at udbetale skattefrie ekstra økonomisk støtte på 2.500 kr. i både 2022 og 2023 til de ca. 290.000 folkepensionister, der er berettiget til og har fået udbetalt ældrecheck for 2022.

Engangsbeløb til visse overførselsmodtagere gives til en række ydelsesmodtagere, der har trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet.

Disse grupper kan blive særligt hårdt ramt af prisstigningerne, da de i forvejen har et begrænset indtægtsgrundlag, er tilbagetrukket fra arbejdsmarkedet, og ikke som andre overførselsmodtagere har mulighed for at gøre brug af de mange jobåbninger.

Aftalepartierne er enige om at udbetale et skattefrit engangsbeløb på 2.000 kr. til personer, der i marts måned 2022 modtog enten førtidspension, seniorpension, efterløn, fleksydelse eller tidlig pension.

Engangsbeløb på 2.000 kr. gives til nogle af de uddannelsessøgende, der kan have vanskeligst ved at øge deres indkomst ved siden af deres SU-stipendier og lån gennem erhvervsarbejde, og som derfor forventes at blive særligt ramt af de aktuelle prisstigninger. Modtagergruppen er uddannelsessøgende, der for marts 2022 modtog enten stipendium som tillæg, fordi de på grund af varig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse har meget betydelige begrænsninger i evnen til at påtage sig erhvervsarbejde (herefter SU-handicaptillæg) eller modtog stipendium som tillæg som enlige forsørgere (herefter SU-forsørgertillæg som enlig forsørger).

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Udbetaling af ekstra økonomisk støtte til modtagere af ældrecheck

3.1.1. Gældende ret

Udbetaling af den supplerende pensionsydelse (ældrecheck) er reguleret i lov om social pension, som fastsætter kriterierne for ret til ydelsen.

Det følger af § 72 d i lov om social pension, at der til folkepensionister, som inden den 1. januar i det pågældende år er berettiget til pension, jf. § 12, stk. 1, og som opfylder betingelserne i § 72 d, stk. 2-6, udbetales en årlig supplerende pensionsydelse.

Det er Udbetaling Danmark, som udbetaler folkepension, herunder ældrecheck. Ældrechecken udbetales automatisk i januar måned, hvis Udbetaling Danmark har de nødvendige oplysninger. Ældrechecken kan efterbetales, hvis pensionisten inden 6 måneder efter udgangen af januar sender oplysninger om formuen, som viser, at formuen pr. 1. januar ikke oversteg formuegrænsen, jf. § 39, stk. 7, i lov om social pension.

Desuden foretager Udbetaling Danmark efter § 39 b, stk.1, i lov om social pension en årlig efterregulering af pensionen for det forudgående kalenderår på baggrund af pensionistens årsopgørelse og oplysninger fra indkomstregistret. Efterreguleringen kan både medføre en efterbetaling af for lidt udbetalt pension og et krav om tilbagebetaling af for meget udbetalt pension, jf. § 39 b, stk. 5. Det gælder også for ældrechecken.

Pensionisten har efter § 41, stk. 1, i lov om social pension pligt til at oplyse Udbetaling Danmark om forandringer i forhold, der kan forventes at medføre ændringer i pensionen.

Hvis pensionisten tilsidesætter sin oplysningspligt efter § 41 eller i øvrigt mod bedre vidende uberettiget har modtaget pension, skal pensionisten eller dennes dødsbo efter § 42, stk. 1, tilbagebetale det beløb, der er modtaget med urette.

Hvis der ikke fastsættes regler om tilbagebetaling, vil fejludbetalinger skulle baseres på obligationsrettens almindelige regler om tilbagesøgningskrav (condictio indebiti). Efter grundsætningen om condictio indebiti kan den, der ved en fejl har betalt et beløb, som den pågældende ikke var forpligtet til at betale, efter omstændighederne kræve beløbet tilbagebetalt. Vurderingen af, om beløbet kan kræves tilbagebetalt, afhænger bl.a. af, om modtageren uberettiget har modtaget ydelsen i ond tro.

Udbetaling Danmarks opgaver varetages med administrativ og teknisk bistand fra Arbejdsmarkedets Tillægspension på omkostningsdækket basis, jf. § 15, stk. 1 og 2, i lov om Udbetaling Danmark.

Der er ikke fastsat regler om udbetaling af ekstra økonomisk støtte til pensionister, som har modtaget ældrecheck for en given periode.

3.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Den indgåede aftale om ekstra økonomisk støtte til modtagere af den supplerende pensionsydelse (ældrecheck) for 2022 skal kompensere de svagest stillede pensionister med små formuer og lave indkomster. Formålet er at kompensere modtagerne af ældrecheck i en situation med stigende energipriser grundet stigende inflation i det danske samfund.

Det foreslås derfor, at der udbetales ekstra økonomisk støtte til en person, som er berettiget til og har fået udbetalt ældrecheck for 2022.

I overensstemmelse med aftalen foreslås det, at den ekstra økonomiske støtte udbetales som skattefri engangsbeløb på 2.500 kr. i løbet af både 2022 og 2023.

Det foreslås videre, at den ekstra økonomiske støtte udbetales automatisk uden forudgående ansøgning af Udbetaling Danmark til pensionister, som i forvejen er berettiget til og har fået udbetalt ældrecheck for 2022. En automatisk udbetaling vil sikre, at alle berettigede pensionister så vidt muligt modtager den ekstra økonomiske støtte uden at skulle ansøge herom.

For at sikre, at ekstra økonomisk støtte så vidt muligt udbetales automatisk til hele den berettigede personkreds, der modtager ældrecheck for 2022, bliver udbetalingerne foretaget i fire runder. Første udbetaling af 2.500 kr. vil så vidt muligt ske i september 2022 for de folkepensionister, der frem til og med udbetalingstidspunktet har fået udbetalt ældrechecken for 2022. Anden udbetaling af 2.500 kr. vil ske i 1. kvartal 2023. Der vil herefter være to automatiske udbetalinger af ekstra økonomisk støtte i forbindelse med den årlige efterregulering af pensionerne i 2023 for det foregående kalenderår, hvor pensionisten kan have fået ret til ældrecheck for 2022 og dermed ret til ekstra økonomisk støtte.

Den sidste automatiske udbetaling vil ske ultimo 2023 på baggrund af en ny udsøgning af målgruppen, hvor de pensionister, som tidligere har fået udbetalt ekstra økonomisk støtte, dog ikke vil indgå.

Det foreslås, at der herefter fra den 1. november 2023 gives mulighed for, at pensionisten kan ansøge om udbetaling af ekstra økonomisk støtte, hvis vedkommende er berettiget til og har fået udbetalt ældrecheck for 2022, men ikke har modtaget den i forbindelse med de automatiske udsøgninger og udbetalinger.

En udbetaling af ældrechecken, der vedrører 2022, som f.eks. først sker i 2024, vil således efter ansøgning give ret til ekstra økonomisk støtte, hvis pensionisten ikke tidligere har fået udbetalt støtten.

Forslaget giver mulighed for, at de pensionister, som f.eks. ikke har fået efterreguleret pensionen inden den sidste automatiske udbetaling ultimo 2023, kan søge om ekstra økonomisk støtte frem til og med den 31. december 2024, hvis det viser sig, at de i denne periode får efterbetalt ældrechecken. Herefter vil der ikke blive udbetalt ekstra økonomisk støtte, hverken ved automatisk udsøgning eller efter ansøgning.

Baggrunden for fristen for ansøgning den 31. december 2024 er hensynet til, at der er tale om administration af en enkelt udbetaling, som udbetales med henblik på at kompensere for de stigende priser, og som derfor bør udbetales inden for den nærmeste fremtid.

Der vil være information om ordningen på f.eks. borger.dk og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings hjemmeside om den ekstra økonomiske støtte således, at pensionisterne vil kunne henvende sig til Udbetaling Danmark, hvis de ikke har fået den ekstra økonomiske støtte udbetalt, selv om de har modtaget ældrecheck for 2022.

For at være omfattet af ordningen om ekstra økonomisk støtte skal personen være berettiget til og have fået udbetalt ældrecheck for 2022, og det er ikke afgørende, om ældrechecken har været nedsat på grund af pensionistens tillægsprocent eller brøkpension. En folkepensionist, som ikke har været berettiget til eller fået udbetalt en ældrecheck for 2022, f.eks. som følge af for høj formue, en tillægsprocent på 0 eller som følge af reglen om, at ældrechecken ikke udbetales, hvis den beregnede ydelse er mindre end 200 kr., jf. § 72 d, stk. 5, i lov om social pension, er derimod ikke berettiget til at få udbetalt ekstra økonomisk støtte.

De pensionister, som er berettiget til og har fået udbetalt ældrecheck for 2022, og som derfor er omfattet af ordningen, vil modtage ekstra økonomisk støtte, uanset om de har bopæl i Danmark eller i udlandet på tidspunktet for udbetalingen af ældrechecken for 2022 eller på udbetalingstidspunktet for den ekstra økonomiske støtte. Det gælder også, hvis personen f.eks. har valgt at opsætte sin pension efter udbetalingen af ældrechecken.

Det foreslås også, at der ikke udbetales ekstra økonomisk støtte til dødsboet efter en person, der på udbetalingstidspunktet er afgået ved døden. Ekstra økonomisk støtte tilfalder således ikke boet. Hvis dødsfaldet sker kort tid før udbetalingstidspunktet, og derfor f.eks. endnu ikke er blevet registreret i CPR, og den ekstra økonomisk støtte derfor udbetales alligevel, vil støtten ikke blive krævet tilbagebetalt fra boet.

Dødsboet vil dog ikke efterfølgende få udbetalt de restende 2.500 kr., hvis der kun er blevet udbetalt 2.500 kr. før eller kort tid efter dødsfaldet.

Endelig foreslås det, at pensionisten eller dennes dødsbo ikke skal tilbagebetale ekstra økonomisk støtte, selv om pensionisten skal tilbagebetale ældrecheck for 2022, på grund af den årlige efterregulering af pensionen eller fordi den er modtaget uberettiget eller mod bedre vidende. Det skyldes, at borgerne må formodes at have forbrugt beløbet til at dække stigende udgifter.

I øvrige tilfælde kan fejludbetalinger kræves tilbagebetalt efter obligationsrettens almindelige uskrevne grundsætning om tilbagesøgning (condictio indebiti).

3.2. Engangsbeløb til overførselsmodtagere, der har trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet

3.2.1. Gældende ret

Udbetaling af offentlige forsørgelsesydelser er fastsat i en række love, som fastsætter kriterierne for ret til de enkelte ydelser. Ydelserne har meget forskellig karakter alt efter indholdet af den enkelte ordning.

Der er i dag ikke regler om engangsbeløb til modtagere af forsørgelsesydelser.

Nedenfor gennemgås de enkelte ydelser, som foreslås at udløse retten til det foreslåede engangsbeløb.

Der ydes tidlig pension, seniorpension eller førtidspension (ny ordning) efter lov om social pension samt førtidspension efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. (gammel ordning). Personer, der er omfattet af den gamle ordning, har været omfattet af og fået tilkendt førtidspension efter de pensionsregler, der var gældende indtil. 1. januar 2003. Der er således ikke nye personer, der bliver omfattet af den gamle ordning, som derfor er under udfasning.

Efter kapitel 3 i lov om social pension og kapitel 2 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., er førtidspension en varig forsørgelsesydelse for personer i alderen 18 år til folkepensionsalderen, der har fået den tilkendt som følge af varigt nedsat arbejdsevne (ny ordning) eller erhvervsevne (gammel ordning), og som i øvrigt opfylder betingelserne herfor, jf. kapitel 1 og 5 i lov om social pension samt lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

Efter kapitel 3 a i lov om social pension er seniorpension en forsørgelsesydelse for personer, som har højst 6 år til folkepensionsalderen, og som ikke har nået folkepensionsalderen. Det er en betingelse, at personen har haft en langvarig tilknytning til arbejdsmarkedet på mindst 20-25 års beskæftigelse, og at personen har en arbejdsevne, der er varigt nedsat til højst 15 timer om ugen i forhold til seneste job, jf. § 26 a i lov om social pension. Det er desuden en betingelse, at personen opfylder de generelle betingelser for ret til social pension, jf. kapitel 1 og kapitel 5 i lov om social pension.

Efter kapitel 3 b i lov om social pension er tidlig pension en forsørgelsesydelse for personer, som har 3 år eller mindre til folkepensionsalderen, og som endnu ikke har nået folkepensionsalderen. Det er en betingelse, at personen har haft en langvarig tilknytning til arbejdsmarkedet, hvilket er bestemmende for om ydelsen kan modtages i 1, 2 eller 3 år. Anciennitetskrav følger den til enhver tid gældende pensionsalder. Det er desuden en betingelse, at personen opfylder de generelle betingelser for ret til social pension, jf. kapitel 1 og kapitel 5 i lov om social pension.

Efter kapitel 11 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. udbetales der efterløn til personer, der er medlemmer af en a-kasse, og som i en længere årrække har indbetalt et særligt efterlønsbidrag. Efterløn er en tilbagetrækningsordning, der giver mulighed for at trække sig helt eller delvist tilbage fra arbejdsmarkedet efter gældende regler 4 år før folkepensionsalderen.

Efter lov om fleksydelse udbetales der fleksydelse til personer, der er visiteret til fleksjob, og som har indbetalt et særskilt efterlønsbidrag og eller fleksydelsesbidrag i en længere årrække. Fleksydelse er en efterlønslignende ordning, der giver personer, som er visiteret til fleksjob, mulighed for at trække sig helt eller delvist tilbage fra arbejdsmarkedet efter gældende regler fire år før folkepensionsalderen.

For så vidt angår offentlige myndigheders mulighed for at kræve ydelser, der er udbetalt ved en fejl, tilbagebetalt, indeholder de fleste ydelseslove regler om, at personen, der modtager en ydelse eller et tilskud, har oplysningspligt og i øvrigt skal betale en ydelse eller et tilskud tilbage, hvis det er modtaget uberettiget mod bedre vidende.

Hvis der ikke fastsættes regler om tilbagebetaling, vil fejludbetalinger skulle baseres på obligationsrettens almindelige uskrevne grundsætning om tilbagesøgning (condictio indebiti). Efter grundsætningen om condictio indebiti kan den, der ved en fejl har betalt et beløb, som den pågældende ikke var forpligtet til at betale, efter omstændighederne kræve beløbet tilbagebetalt. Vurderingen af, om beløbet kan kræves tilbagebetalt, afhænger bl.a. af, om modtageren uberettiget har modtaget ydelsen i god tro.

3.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det fremgår af aftale om Kompensation af borgere for stigende energipriser, at der skal gives et engangsbeløb til overførselsmodtagere, der har trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet, og som har fået udbetalt ydelsen for marts 2022.

Det foreslås på den baggrund, at der udbetales et engangsbeløb til personer, som for perioden fra og med den 1. marts til og med den 31. marts 2022 helt eller delvist har modtaget førtidspension, seniorpension, tidlig pension, efterløn eller fleksydelse.

Formålet er at yde et ekstra tilskud til borgere, som har trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Engangsbeløbet målrettes med forslaget mod de ydelsesmodtagere, som bliver særligt hårdt ramt af stigende energipriser, da de i forvejen har et begrænset indtægtsgrundlag og ikke som andre overførselsmodtagere har mulighed for at gøre brug af de mange jobåbninger.

Forslaget vil indebære, at der skal have været en udbetaling af en ydelse, til hel eller delvis forsørgelse for marts 2022. En person, som ikke har modtaget en udbetaling for marts 2022 f.eks. som følge af, at ydelsen er blevet indtægtsreguleret på baggrund af egne eller eventuel en ægtefælle eller samlevers indtægt, er derfor ikke omfattet af ordningen.

Der foreslås en bagudrettet afgrænsning af målgruppen for engangsbeløbet for at sikre, at registerdata så vidt muligt er opdaterede, og at efterregistreringer indgår.

Det vil ikke have betydning for retten til beløbet, hvornår ydelsen for marts er blevet udbetalt. En udbetaling, der vedrører marts 2022, som f.eks. er sket i maj 2022, vil således give ret til engangsbeløbet.

Det foreslås, at engangsbeløbet udbetales automatisk af Arbejdsmarkedets Tillægspension til ydelsesmodtagerens NemKonto.

Det foreslås videre, at Arbejdsmarkedets Tillægspension vil kunne træffe afgørelse efter ansøgning om, hvorvidt ansøgeren er berettiget til engangsbeløbet, hvis det viser sig, at en person, som har modtaget en af de nævnte ydelser for marts 2022, ikke har fået udbetalt engangsbeløbet ved den automatiske udbetaling. Engangsbeløbet vil i disse sager blive udbetalt på grundlag af dokumentation fra borgeren.

Det foreslås, at der alene kan udbetales ét engangsbeløb pr. ydelsesmodtager. Ydelsesmodtagere, som modtager flere forskellige ydelser i perioden marts 2022, vil således kun modtage ét engangsbeløb på 2.000 kr.

De ydelsesmodtagere, som er omfattet af ordningen, vil modtage et skattefrit engangsbeløb, uanset om de har bopæl i Danmark eller i udlandet på tidspunktet for udbetalingen af ydelsen for marts 2022 eller på udbetalingstidspunktet for engangsbeløbet.

Administrationsmodellen for engangsbeløbet skal understøtte, at beløbet så vidt muligt kan udbetales i januar 2023.

Det foreslås derfor, at engangsbeløbet så vidt muligt udbetales automatisk på baggrund af registerdata og uden ansøgning fra ydelsesmodtageren. En automatisk udbetaling vil sikre, at alle berettigede ydelsesmodtagere modtager engangsbeløbet, uanset hvilken situation de befinder sig i. Dette vil ligeledes muliggøre, at udbetalingerne så vidt muligt kan ske i januar 2023.

Det foreslås, at den berettigede personkreds udsøges af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, der har oplysninger om målgrupperne via Styrelsens Statistiske Datavarehus og det statistiske datavarehus på beskæftigelsesområdet. De udsøgte personnumre sendes til Arbejdsmarkedets Tillægspension, der herefter udbetaler ydelsen uden yderligere sagsbehandling.

Det foreslås, at engangsbeløbet udbetales på grundlag af data, således som de er registreret i de relevante registre i uge 45 i 2022, hvoraf det vil fremgå hvilke personer, der har modtaget en ydelse for en eller flere dage for marts 2022. Den forskudte udsøgning sikrer, at registerdata så vidt muligt er opdaterede, og at efterregistreringer indgår i dataudtrækket. På den måde sikres det, at så mange efterregistreringer som muligt om udbetaling af ydelser for marts 2022 medtages som grundlag for en automatisk udbetaling til målgruppen for engangsbeløbet. Derudover tydeliggør bestemmelsen på baggrund af hvilke oplysninger og på hvilket udsøgningstidspunkt af disse oplysninger, borgeren vil få ydelsen udbetalt automatisk.

Styrelsen for Arbejdsmarkedet og Rekruttering vil dog kunne anvende data i en anden uge, hvis der f.eks. opstår tekniske udfordringer med at anvende data fra uge 45.

Engangsbeløbet udbetales så vidt muligt automatisk inden udgangen af januar 2023.

Det foreslås derfor, at udbetaling af engangsbeløbet knyttes op på en betingelse om, at en modtager skal have en NemKonto. De personer, der ikke har fået udbetalt engangsbeløbet, fordi de ikke har en NemKonto, vil kunne anvise en konto som NemKonto enten ved at benytte deres NemId eller MitId på NemKonto.dk eller via banken.

Det foreslås, at i de tilfælde, hvor Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke kan udbetale engangsbeløbet på grund af, at personen ikke har en NemKonto, vil Arbejdsmarkedets Tillægspension via Digital Post give meddelelse til personen om muligheden for at få engangsbeløbet udbetalt, hvis personen anviser en NemKonto. Meddelelsen sendes ved almindeligt brev til borgerens bopælsadresse ifølge CPR til personer, der ikke er omfattet af, eller som er fritaget fra Digital Post.

Desuden foreslås det, at Udbetaling Danmark i deres årsbrev til modtagere af førtidspension eller seniorpension med bopæl i udlandet orienterer om muligheden for at få udbetalt engangsbeløb.

Herudover vil der være information til målgrupperne på f.eks. borger.dk og Styrelsen for Arbejdsmarkedet og Rekrutterings hjemmeside om engangsbeløbet således, at personer i målgruppen vil kunne henvende sig til Arbejdsmarkedets Tillægspension, hvis de ikke har fået engangsbeløbet udbetalt.

For personer, der henvender sig, kan Arbejdsmarkedets Tillægspension oplyse personen om, hvorvidt den manglende udbetaling skyldes, at personens personnummer ikke fremgår af de datasæt, der ligger til grund for udbetaling til målgruppen, eller om det skyldes en manglende NemKonto. Arbejdsmarkedets Tillægspension udbetaler efter 1. marts 2023 automatisk engangsbeløbet til personer, der først anviser en NemKonto efter, at den første udbetaling har fundet sted. I de særlige tilfælde, hvor en person ikke kan få en konto i et pengeinstitut og dermed ikke kan anvise en NemKonto, kan personen ansøge om engangsbeløbet ved Arbejdsmarkedets Tillægspension og anvise en anden konto til udbetaling af engangsbeløbet.

For de personer, der har modtaget en ydelse for marts 2022, men som ikke har fået udbetalt engangsbeløbet f.eks. som følge af datafejl, foreslås det videre, at disse personer kan henvende sig til Arbejdsmarkedets Tillægspension og anmode om at få engangsbeløbet udbetalt. Det er en forudsætning for at få tilskuddet udbetalt, at personen kan dokumentere, at personen for marts 2022 fik udbetalt en af de nævnte ydelser. Det kan være i form af en kopi af et kontoudtog fra banken eller en udbetalingsmeddelelse. Det betyder, at personer, der har modtaget en ydelse for marts 2022 uden at få udbetalt engangsbeløbet automatisk, ved henvendelse kan rette op på eventuelle fejl i data og modtage engangsbeløbet, hvis de i øvrigt opfylder betingelserne, herunder at de har anvist en NemKonto til udbetalingen.

Det foreslås, at der fastsættes en tidsgrænse for, hvor længe der kan ansøges om engangsbeløb hos Arbejdsmarkedets Tillægspension vedrørende eventuelle fejl i data m.v. Det foreslås således, at der kan ansøges om udbetaling af engangsbeløb efter de automatiske udbetalinger er gennemført og i tre måneder derefter. Det vil sige fra den 1. marts 2023 til og med den 31. maj 2023.

Det foreslås, at der fastsættes en objektiv regel om, at engangsbeløb, som er udbetalt til en person, der ikke er berettiget til tilskuddet, ikke skal betales tilbage, hvis udbetalingen skyldes en myndighedsfejl, herunder fejl i udsøgningsdata, og det beløb, som er modtaget uberettiget, er op til 4.000 kr.

Forslaget vil hænge sammen med forslaget til § 5, hvorefter udbetalingen fra Arbejdsmarkedets Tillægspension som udgangspunkt sker på baggrund af data, som Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering indhenter i tilgængelige registre.

Forslaget vil indebære, at der ikke skal ske tilbagebetaling af engangsbeløbet, hvis fejlen medfører udbetalinger på op til 4.000 kr., selv om ydelsesmodtageren ikke var berettiget til udbetalingen, hvis fejlen f.eks. skyldes en fejl hos Arbejdsmarkedets Tillægspension i forbindelse med udbetalingen eller en fejl i de data, som Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har indhentet fra tilgængelige registre i forbindelse med udbetalingen, jf. forslaget til § 4. Hvis en myndighedsfejl medfører, at ydelsesmodtageren ikke har fået udbetalt ydelsen automatisk, jf. forslaget til § 5, har borgeren ret til at få beløbet efterbetalt. Der henvises til bemærkningerne til § 5, stk. 2.

Med forslaget vil Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke skulle vurdere, om ydelsesmodtageren har modtaget ydelsen mod bedre vidende ved myndighedsfejl, f.eks. fordi ydelsesmodtageren vidste, at vedkommende ikke havde ret til en af de ydelser for marts måned, der er en betingelse for at være en del af målgruppen for ydelsen. I andre tilfælde vil de uskrevne regler om condictio indebiti være gældende. Det betyder, at i de tilfælde, hvor der ikke er tale om en myndighedsfejl i forbindelse med udbetalingen, skal det bl.a. vurderes, om modtageren har modtaget engangsbeløbet mod bedre vidende. Da ydelsen som udgangspunkt udbetales automatisk på baggrund af oplysninger om offentlige forsørgelsesydelser, der er modtaget for marts 2022, vurderes det, at muligheden for fejludbetalinger, som skyldes fejloplysninger fra borgeren, vil være minimal.

3.3. Engangsbeløb til uddannelsessøgende, der modtager SU-handicaptillæg og SU-forsørgertillæg som enlig forsørger

3.3.1. Gældende ret

Statens Uddannelsesstøtte (SU) reguleres af SU-loven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1037 af 30. august 2017 med senere ændringer, og bekendtgørelse nr. 2433 af 14. december 2021 med senere ændringer (SU-bekendtgørelsen).

SU gives til ungdomsuddannelse og til videregående uddannelse eller privat uddannelse indtil opnået kandidatgrad. SU udbetales med et beløb pr. kalendermåned (støttemåned) i et kalenderår (støtteåret) og gives som udgangspunkt til uddannelse i Danmark. SU kan endvidere under visse betingelser gives til uddannelse i udlandet.

De grundlæggende betingelser, som den uddannelsessøgende skal opfylde for at få ret til SU, fremgår af SU-lovens kapitel 1. Den uddannelsessøgende skal f.eks. være indskrevet på og gennemgå en uddannelse, der er godkendt som SU-berettigende, jf. lovens § 2, stk. 1, nr. 1.

SU gives som stipendium, studielån og slutlån, jf. SU-lovens § 7, stk. 1.

Sammen med stipendium eller slutlån gives et stipendium som tillæg til uddannelsessøgende i videregående uddannelse eller i erhvervsuddannelse, som på grund af varig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse har meget betydelige begrænsninger i evnen til at påtage sig erhvervsarbejde (SU-handicaptillæg), jf. SU-lovens § 7, stk. 3.

Sammen med stipendium eller slutlån gives et stipendium som tillæg til uddannelsessøgende, der er enlige forsørgere, jf. SU-lovens § 7, stk. 4, nr. 1 (SU-forsørgertillæg som enlig forsørger).

SU udbetales til den uddannelsessøgendes NemKonto og udbetales forud i månedlige rater, jf. SU-lovens § 38 b, stk. 1 og 2.

3.3.2. Uddannelses- og Forskningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det fremgår af aftale om Kompensation af borgere for stigende energipriser af 24. juni 2022, at der skal udbetales et skattefrit engangsbeløb på 2.000 kr. i 2022 til SU-modtagere, der modtager SU-handicaptillæg eller SU-forsørgertillæg som enlig forsørger. Det følger endvidere af aftalen, at modtagergruppen er uddannelsessøgende, der for marts 2022 modtog enten SU-handicaptillæg eller SU-forsørgertillæg som enlig forsøger.

Det foreslås på den baggrund, at der udbetales et engangsbeløb til uddannelsessøgende, som for marts 2022 har modtaget SU-handicaptillæg eller SU-forsørgertillæg som enlig forsørger. Engangsbeløbet skal understøtte nogle af de uddannelsessøgende, der kan have vanskeligst ved at øge deres indkomst ved siden af deres SU-stipendier og lån gennem erhvervsarbejde, og som derfor forventes at blive særligt ramt af de aktuelle prisstigninger.

Det vil ikke have betydning for retten til engangsbeløbet, hvornår ydelsen for marts 2022 er blevet udbetalt. En udbetaling for marts 2022, som f.eks. først er sket i maj 2022, vil således også give ret til engangsbeløbet.

Uddannelsessøgende, der ikke har modtaget en udbetaling af SU-handicaptillæg eller SU-forsørgertillæg som enlig forsørger for marts 2022 f.eks. fordi den uddannelsessøgende for denne måned har fravalgt SU, vil ikke være berettiget til engangsbeløbet.

Det foreslås, at engangsbeløbet ikke udbetales til dødsboet efter uddannelsessøgende, der på udbetalingstidspunktet er afgået ved døden. Engangsbeløbet tilfalder således ikke boet.

Det foreslås, at engangsbeløbet udbetales automatisk af Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Det foreslås videre, at Arbejdsmarkedets Tillægspension vil kunne træffe afgørelse efter ansøgning om, hvorvidt ansøgeren er berettiget til engangsbeløbet, hvis det viser sig, at en uddannelsessøgende, som har modtaget en af de nævnte tillægsstipendier for marts 2022, ikke har fået udbetalt engangsbeløbet ved den automatiske udbetaling. Engangsbeløbet vil i disse sager blive udbetalt på grundlag af dokumentation fra den uddannelsessøgende.

Det foreslås, at der alene kan udbetales ét engangsbeløb pr. uddannelsessøgende. Uddannelsessøgende, der både har modtaget SU-handicaptillæg og SU-forsørgertillæg som enlig forsørger for marts 2022, vil således kun modtage ét engangsbeløb på 2.000 kr.

De ydelsesmodtagere, som er omfattet af ordningen, vil modtage et skattefrit engangsbeløb, uanset om de har bopæl i Danmark eller i udlandet på tidspunktet for udbetalingen af ydelsen for marts 2022 eller på udbetalingstidspunktet for engangsbeløbet.

Administrationsmodellen for engangsbeløbet skal understøtte, at beløbet så vidt muligt kan udbetales hurtigst muligt i 2022.

Det foreslås derfor, at engangsbeløbet så vidt muligt udbetales automatisk på baggrund af registerdata og uden ansøgning fra den uddannelsessøgende. En automatisk udbetaling vil sikre, at alle berettigede uddannelsessøgende modtager engangsbeløbet, uanset hvilken situation de befinder sig i. Dette vil ligeledes muliggøre, at udbetalingerne så vidt muligt kan ske hurtigst muligt i 2022.

Det foreslås, at den berettigede personkreds udsøges af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen. De udsøgte personnumre sendes til Arbejdsmarkedets Tillægspension, der herefter udbetaler engangsbeløbet uden yderligere sagsbehandling.

Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætter en frist for Uddannelses- og Forskningsstyrelsens fremsendelse af oplysninger med henblik på, at engangsbeløbet så vidt muligt kan udbetales hurtigst muligt i 2022. Ligeledes fastsætter Arbejdsmarkedets Tillægspension, hvilket format oplysningerne skal fremsendes i.

Det foreslås, at udbetaling af engangsbeløbet knyttes op på en betingelse om, at en modtager skal have en NemKonto. De uddannelsessøgende, der ikke har fået udbetalt engangsbeløbet, fordi de ikke har en NemKonto, vil kunne anvise en konto, som NemKonto, enten ved at benytte deres NemId eller MitId på Nemkonto.dk eller via banken.

Det foreslås, at i de tilfælde, hvor Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke kan udbetale tilskuddet på grund af, at den uddannelsessøgende ikke har en NemKonto, vil Arbejdsmarkedets Tillægspension ved almindeligt brev give meddelelse til den uddannelsessøgende om muligheden for at få engangsbeløbet udbetalt, hvis den uddannelsessøgende anviser en NemKonto. Meddelelsen sendes ved almindeligt brev til den uddannelsessøgendes bopælsadresse ifølge CPR.

Herudover vil der være information til de uddannelsessøgende på f.eks. borger.dk og www.su.dk om engangsbeløbet således, at uddannelsessøgende i målgruppen vil kunne henvende sig til Arbejdsmarkedets Tillægspension, hvis de ikke har fået engangsbeløbet udbetalt.

For uddannelsessøgende, der henvender sig, kan Arbejdsmarkedets Tillægspension oplyse den uddannelsessøgende om, hvorvidt den manglende udbetaling skyldes, at den uddannelsessøgendes personnummer ikke fremgår af de datasæt, der ligger til grund for udbetaling til målgruppen, eller om det skyldes en manglende NemKonto.

Arbejdsmarkedets Tillægspension udbetaler senest umiddelbart efter 1. marts 2023 automatisk engangsbeløbet til uddannelsessøgende, der først anviser en NemKonto efter, at den første automatiske udbetaling har fundet sted. SU-modtagere er forpligtet til at have en NemKonto med henblik på udbetaling af SU. I de særlige tilfælde, hvor en person på tidspunktet for udbetaling af engangsløbet ikke længere er SU-modtager og ikke længere har en konto i et pengeinstitut, og som dermed ikke længere kan anvise en NemKonto, kan personen ansøge om engangsbeløbet ved Arbejdsmarkedets Tillægspension og anvise en anden konto til udbetaling af engangsbeløbet.

For de uddannelsessøgende, der har modtaget SU-handicaptillæg eller SU-forsørgertillæg som enlig forsørger for marts 2022, men som ikke har fået udbetalt engangsbeløbet, f.eks. som følge af datafejl, foreslås det videre, at disse uddannelsessøgende kan henvende sig til Arbejdsmarkedets Tillægspension og anmode om at få engangsbeløbet udbetalt. Det er en forudsætning for at få tilskuddet udbetalt, at den uddannelsessøgende kan dokumentere, at den uddannelsessøgende for marts 2022 fik udbetalt en af de nævnte tillægsstipendier. Det kan være i form af en udskrift fra minSU, hvori retten til tillægsstipendier i de enkelte måneder fremgår. Det betyder, at uddannelsessøgende, der har modtaget et af de nævnte tillægsstipendier for marts 2022 uden at få udbetalt engangsbeløbet automatisk, ved henvendelse kan rette op på eventuelle fejl i data og modtage engangsbeløbet, hvis de i øvrigt opfylder betingelserne.

Det foreslås, at der fastsættes en tidsgrænse for, hvor længe der kan ansøges om engangsbeløb hos Arbejdsmarkedets Tillægspension vedrørende eventuelle fejl i data m.v. Det foreslås således, at der kan ansøges om udbetaling af engangsbeløb efter de automatiske udbetalinger er gennemført og til og med den 15. februar 2023.

Det foreslås, at der fastsættes en objektiv regel om, at engangsbeløb, som er udbetalt til en uddannelsessøgende, der ikke er berettiget til tilskuddet, eller til dennes dødsbo, ikke skal betales tilbage, hvis udbetalingen skyldes en myndighedsfejl, herunder fejl i udsøgningsdata, og det beløb, som er modtaget uberettiget, er op til 4.000 kr.

Hvis engangsbeløbet på grund af en myndighedsfejl, eller f.eks. fordi dødsfaldet sker kort tid før udbetalingstidspunktet, og derfor endnu ikke er blevet registreret i CPR, bliver udbetalt til den uddannelsessøgendes dødsbo, vil engangsbeløbet ligeledes ikke blive krævet tilbagebetalt fra boet.

Forslaget hænger sammen med forslaget til § 11, hvorefter udbetalingen fra Arbejdsmarkedets Tillægspension som udgangspunkt sker på baggrund af data, som Uddannelses- og Forskningsstyrelsen trækker fra det SU-administrative it-system US2000.

Forslaget vil indebære, at der ikke skal ske tilbagebetaling af engangsbeløbet, hvis fejlen medfører udbetalinger på op til 4.000 kr., selv om den uddannelsessøgende ikke var berettiget til udbetalingen, hvis fejlen f.eks. skyldes en fejl hos Arbejdsmarkedets Tillægspension i forbindelse med udbetalingen eller en fejl i de data, som Uddannelses- og Forskningsstyrelsen har oversendt til Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Med forslaget vil Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke skulle vurdere, om den uddannelsessøgende har modtaget engangsbeløbet mod bedre vidende ved myndighedsfejl, f.eks. fordi den uddannelsessøgende vidste, at vedkommende ikke havde ret til en af de tillægsstipendier for marts måned, der er en betingelse for at være en del af målgruppen for engangsbeløbet. I andre tilfælde vil de uskrevne regler om condictio indebiti være gældende. Det betyder, at i de tilfælde, hvor der ikke er tale om en myndighedsfejl i forbindelse med udbetalingen, skal det bl.a. vurderes, om modtageren har modtaget engangsbeløbet mod bedre vidende. Da engangsbeløbet som udgangspunkt udbetales automatisk på baggrund af oplysninger om offentlige forsørgelsesydelser, der er modtaget for marts 2022, vurderes det, at muligheden for fejludbetalinger, som skyldes fejloplysninger fra borgeren, vil være minimal.

3.4. Klageadgang

3.4.1. Gældende ret

Det er et kriterie for udbetalingen af ekstra økonomisk støtte, at personen har været berettiget til og har fået udbetalt ældrecheck for 2022 efter lov om social pension. Tilsvarende er det et kriterie for udbetaling af engangsbeløbet, at personerne helt eller delvist modtog en af de ydelser, der fremgår af lovforslagets §§ 4 og 10, for marts 2022. Der er i forhold til disse ydelser klageadgang i det omfang, at det følger af øvrig lovgivning. Der er f.eks. i forhold til ældrecheck klageadgang til Ankestyrelsen, jf. § 50, stk. 3, i lov om social pension og i forhold til efterløn er der i § 98 og 99 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. klageadgang til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og dernæst til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg. Der er i forhold til retten til og udbetaling af SU, herunder SU-handicaptillæg og forsørgertillæg for enlig forsørger, som udgangspunkt klageadgang til Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger, jf. SU-lovens § 46.

Udbetalingen af ekstra økonomisk støtte og engangsbeløb skal varetages af henholdsvis Udbetaling Danmark og af Arbejdsmarkedets Tillægspension, og der vil derfor ikke være administrativ rekurs til staten som led i et almindeligt over/underordnelsesforhold, idet hverken Udbetaling Danmark eller Arbejdsmarkedets Tillægspension indgår i det statslige hierarki.

3.4.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at der ikke er behov for at etablere en klageadgang i forhold til ekstra økonomisk støtte og engangsbeløbet. Beskæftigelsesministeriet og Uddannelses- og Forskningsministeriet vurderer, at der ligeledes ikke er behov for at etablere en klageadgang i forhold til engangsbeløbet. Baggrunden herfor er, at afgørelserne herom er baseret på objektive kriterier, der let kan konstateres af den udbetalende myndighed. Desuden har personen mulighed for ved henvendelse til myndigheden at få rettet op på eventuelle fejl i forbindelse med udsøgningen og udbetalingen eller at ansøge om udbetaling af støtte eller tilskud i en periode efter, at den automatiske udsøgning og udbetaling er afsluttet, hvis vedkommende efterfølgende bliver berettiget til at modtage støtten eller tilskuddet.

Der er derfor ikke fastsat klageadgang til anden administrativ myndighed for Udbetaling Danmark eller Arbejdsmarkedets Tillægspensions afgørelser efter denne lov.

Der vil således heller ikke kunne klages over et afslag på en ansøgning om støtte eller engangsbeløb efter forslaget til § 1, stk. 5, § 5, stk. 4 og § 11, stk. 3.

Myndighedens afgørelse om den ydelse, der giver ret til støtten eller tilskuddet, fx ældrecheck eller efterløn, kan fortsat påklages efter de gældende regler.

Det skal i øvrigt bemærkes, at selve udsøgningen af den berettigede personkreds, jf. forslaget til §§ 1, 5 og 12, ikke udgør en forvaltningsretlig afgørelse, men et processkridt, og at det derfor ifølge de forvaltningsretlige regler ikke kan påklages.

3.5. Placering af opgaven hos Udbetaling Danmark og Arbejdsmarkedets Tillægspension

3.5.1. Gældende ret

Udbetaling Danmark administrerer i dag udbetalingen af folkepension, herunder ældrecheck, mens Arbejdsmarkedets Tillægspension ligeledes administrerer en række offentlige udbetalinger for staten og kommunerne, hvor udbetalingerne er understøttet digitalt og sker på baggrund af registerbaserede data.

Herudover leverer Arbejdsmarkedets Tillægspension administrativ og teknisk bistand til Udbetaling Danmark på omkostningsdækket basis, jf. § 15 i lov om Udbetaling Danmark.

3.5.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Udbetaling af både ekstra økonomisk støtte og engangsbeløb skal være enkelt at administrere, og administrationen skal sikre, at udbetalingerne sker til berettigede personer, der for 2022 modtog ældrecheck eller for marts 2022 helt eller delvist modtog offentlige forsørgelsesydelser som nævnt i §§ 4 og 10.

Udbetaling af støtte og tilskud skal i størst muligt omfang ske uden ansøgning og skal derfor kunne understøttes digitalt og så vidt muligt baseres på registerbaserede data om forhold, der har betydning for afgrænsningen af berettigede personer i den relevante periode.

Det foreslås, at opgaven med udbetaling af ekstra økonomisk støtte administreres af Udbetaling Danmark, mens udbetaling af de to engangsbeløb varetages af Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Forslaget vil indebære, at både ekstra økonomisk støtte og engangsbeløb udbetales med administrativ og teknisk bistand fra henholdsvis Udbetaling Danmark og Arbejdsmarkedets Tillægspension på omkostningsdækket basis. Det vil indebære, at Udbetaling Danmark og Arbejdsmarkedets Tillægspension skal have dækket alle direkte og indirekte omkostninger, herunder ethvert økonomisk tab, forbundet med opgaven med udbetaling af ekstra økonomisk støtte og engangsbeløb fra staten.

Det foreslås, at staten finansierer Udbetaling Danmarks omkostninger med at varetage administrationen af den ekstra økonomiske støtte og Arbejdsmarkedets Tillægspensions omkostninger med at varetage administrationen af engangsbeløbet.

Det foreslås også, at staten skal afholde udgifterne til ekstra økonomisk støtte og til engangsbeløb efter loven.

3.6. Forbud mod retsforfølgning

3.6.1 Gældende ret

Ret til udbetaling af en offentlig ydelse eller et tilskud, f.eks. ekstra økonomisk støtte eller engangsbeløb, vil for borgeren være en fordring. Borgerne, herunder de ovenfor nævnte ydelsesmodtagere, kan som udgangspunkt råde over sine ejendele, herunder fordringer, ved at foretage formueretlige dispositioner såsom at overdrage det pågældende aktiv til en tredjemand. En overdragelse af fordringer kan dog være udelukket, hvilket er tilfældet i mange love, der regulerer udbetalinger af beløb, der udbetales til særlige formål, der vil forspildes, hvis beløbet ikke effektivt udbetales til den pågældende person.

En persons kreditorer kan som udgangspunkt søge sig fyldestgjort i de aktiver, som personen frit kan råde over, herunder fordringer. En række aktiver, herunder fordringer, er dog ved lov friholdt for kreditorernes adgang til retsforfølgning. Bl.a. indeholder retsplejelovens §§ 511 og 512 forbud mod udlæg i visse fordringer, f.eks. krav på underholdsbidrag (§ 512, stk. 2).

Lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, indeholder i §§ 7-9 a regler om modregning.

3.6.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det foreslås, at krav på engangsbeløb hverken skal kunne overdrages eller gøres til genstand for retsforfølgning, hverken af offentlige eller private kreditorer, frem til udbetalingstidspunktet. Det foreslås videre, at kravet på engangsbeløbet ikke skal kunne anvendes til modregning med eventuelle private eller offentlige krav.

Hvis der i strid med det foreslåede forbud skulle blive indgået en aftale om overdragelse af kravet på engangsbeløbet, vil en sådan aftale være ugyldig. Det samme vil gælde en ensidig tilkendegivelse (løfte) om overdragelse.

Ekstra økonomisk støtte og engangsbeløbene vil være beskyttet mod retsforfølgning frem til det faktiske udbetalingstidspunkt, hvor pengene indgår på ydelsesmodtagerens konto, hvorefter ydelsesmodtageren vil kunne disponere over beløbet, ligesom ydelsesmodtagernes eventuelle kreditorer fra dette tidspunkt vil kunne foretage retsforfølgning mod beløbet.

3.7. Fritagelse fra formueopgørelsen frem til og med 2025

3.7.1 Gældende ret

Hvis ydelsesmodtageren ikke forbruger den ekstra økonomiske støtte eller engangsbeløbene, men i stedet indsætter beløbet på en bankkonto i et pengeinstitut eller lignende, vil beløbet blive indberettet til skattemyndighederne efter skatteindberetningsloven. Oplysningerne anvendes bl.a. ved den årlige formueopgørelse vedrørende pension og boligstøtte. Hvis den ekstra økonomiske støtte eller engangsbeløbene ikke forbruges, vil den således kunne forøge formuen og dermed påvirke retten til visse ydelser.

3.7.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det foreslås derfor, at der fastsættes en særregel, som vil medføre, at ekstra økonomisk støtte og engangsbeløbene ikke skal indgå i tildeling og beregning af eller medføre fradrag i forsørgelsesydelser eller andre indkomstafhængige offentlige ydelser til personen selv eller til dennes eventuelle ægtefælle, samlever eller hustandsmedlemmer frem til og med år 2025.

Derfor foreslås det, at ydelsesmodtageren kan anmode den relevante myndighed om at se bort fra den ekstra økonomiske støtte eller engangsbeløbene i forbindelse med ansøgning om en ydelse eller i forbindelse med den årlige formueopgørelse frem til udgangen af 2025.

Herefter vil den ekstra økonomiske støtte eller engangsbeløbene kunne påvirke udbetalingen af visse ydelser, hvis ydelsen ikke er forbrugt inden da, idet det efter udgangen af 2025 vil indgå i formueopgørelsen.

4. Behandling af personoplysninger og forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven

Lovforslaget vil indebære, at myndighederne vil være forpligtet til behandling, herunder indsamling, samkøring og videregivelse, af oplysninger om personer, der modtager ældrecheck for 2022 eller offentlig forsørgelsesydelse som nævnt i §§ 4 og 10 helt eller delvist for marts 2022. Det vurderes, at der er tale om behandling af almindelige og fortrolige, men ikke følsomme personoplysninger. Dog vil der efter Uddannelses- og Forskningsministeriets vurdering være tale om behandling af følsomme personoplysninger for så vidt angår personer, der for marts 2022 modtog SU-handicaptillæg, jf. lovforslagets § 10, stk. 1, nr. 1.

Det vurderes, at forpligtelsen til indsamling, samkøring og videregivelse kan ske inden for rammerne af databeskyttelsesforordningen art. 6, stk. 1 litra e. Efter Databeskyttelseslovens § 11, stk. 1, kan personnumre behandles med henblik på entydig dokumentation eller som journalnummer. For så vidt angår behandlingen af oplysninger om modtagere af SU-handicaptillæg vurderes de foreslåede bestemmelser at kunne fastsættes inden for rammerne af databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra f, hvorefter behandling af følsomme oplysninger kan ske, når det er nødvendig for, at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares.

Den foreslåede behandling af personoplysningerne vurderes at være nødvendig for at kunne fremsøge den berettigede personkreds og sikre, at alle berettigede personer så vidt muligt automatisk får udbetalt støtten eller engangsbeløbene uden, at personen selv skal ansøge herom.

Det vurderes endvidere, at Uddannelses- og Forskningsstyrelsens udsøgning af oplysninger om, hvilke uddannelsessøgende der for marts 2022 modtog SU-handicaptillæg, er nødvendig for, at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra f. Det skal i den forbindelse bemærkes, at Uddannelses- og Forskningsstyrelsen i forbindelse med udsøgningen af oplysninger alene udsøger - og videregiver til Arbejdsmarkedets Tillægspension - personnumre på de uddannelsessøgende, der har modtaget SU-handicaptillæg for marts 2022. Oplysninger om årsagen til, at de uddannelsessøgende modtager SU-handicaptillæg, vil hverken blive udsøgt eller videregivet i forbindelse med udbetalingen af engangsbeløbet.

Det er vurderingen, at de foreslåede bestemmelser i §§ 6 og 12 vil udgøre nationale særregler for behandling af personoplysninger, og at denne ligger inden for det nationale råderum, jf. forordningens artikel 6, stk. 1 og 2. Det vurderes endvidere, at bestemmelserne i lovforslaget vil fastlægge et retskrav for den berettigede personkreds, som indebærer, at Uddannelses- og Forskningsstyrelsen og Arbejdsmarkedets Tillægspension kan behandle oplysninger efter databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra f.

Det er derudover vurderingen, at de foreslåede regler sikre klarhed om myndighedernes behandling, herunder indsamling, samkøring og videregivelse af personoplysninger. Reglerne skal sikre at myndighedernes behandling af personoplysninger vil kunne undtages fra oplysningspligten i databeskyttelsesforordningens artikel 14, stk. 5, litra c, om indsamling og videregivelse, der er udtrykkeligt fastsat i medlemsstaternes nationale ret, og som fastsætter passende foranstaltninger til beskyttelse af den registreredes legitime interesser.

Det bemærkes, at personer, som ikke er blevet udsøgt som værende i målgruppen for engangsbeløb efter §§ 6 og 12, og som derfor ikke har fået udbetalt beløbet automatisk, vil have mulighed for at ansøge om udbetaling efter forslaget til § 5, stk. 4, og § 11, stk. 3. Behandlingen af ansøgningssagerne skal ske under iagttagelse af reglerne i databeskyttelsesforordningens kapitel III om den registreredes rettigheder. Reglerne i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven, herunder de grundlæggende principper i forordningens artikel 5, forudsættes i øvrigt at vil blive iagttaget i forbindelse med de nævnte behandlinger af personoplysninger, herunder i forbindelse med behandling af oplysninger om ydelsesmodtagere.

Der henvises til forslagets §§ 6 og 12 og bemærkningerne hertil.

5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

5.1. Økonomiske konsekvenser

Med lovforslaget udmøntes den del af Aftale om kompensation af borgere for stigende energipriser, der vedrører en ekstra økonomisk støtte til modtagere af ældrechecken, engangsbeløb til visse overførselsmodtagere og engangsbeløb til uddannelsessøgende, der modtager SU-handicaptillægsmodtagere og forsørgertillæg som enlige forsørgere. Lovforslaget finansieres i henhold til aftalen.

Samlet set skønnes lovforslaget at indebære offentlige merudgifter på 757,3 mio. kr. i 2022, 1.333,6 mio. kr. i 2023 og 0,3 mio. kr. i 2024, svarende til et mindreprovenu efter tilbageløb på 580,2 mio. kr. i 2022, 1.023,4 mio. kr. i 2023 og 0,3 mio. kr. i 2024, jf. tabel 1. Heraf udgør 6,2 mio. kr. i 2022, 4,0 mio. kr. i 2023 og 0,3 mio. kr. i 2024 implementeringskonsekvenser for det offentlige.

De statslige merudgifter i 2022 indarbejdes på lov om tillægsbevilling for finansåret 2022.

Lovforslaget vurderes ikke at have konsekvenser for kommunerne og regionerne.

De økonomiske og administrative konsekvenser af lovforslaget skal forhandles med de kommunale parter.

5.1.1. En ekstra økonomisk støtte til modtagere af ældrechecken

Folkepensionister i målgruppen for den ekstra økonomiske støtte er på baggrund af indtægt- og formueforhold ud over den løbende folkepensionsydelse også berettiget til den supplerende pensionsydelse i 2022. Den supplerende pensionsydelse bliver udbetalt én gang om året som udgangspunkt i januar. Der er i år udbetalt den supplerende pensionsydelse til i alt ca. 290.000 folkepensionister inkl. pensionister bosiddende i udlandet.

På den baggrund skønnes det, at et ekstra skattefrit beløb på samlet 5.000 kr., der udbetales i to rater på 2.500 kr. i hhv. 2022 og 2023, vil indebære ydelsesmæssige merudgifter på 720,0 mio. kr. årligt i 2022 og 2023. Efter tilbageløb skønnes merudgifterne til 550 mio. kr. årligt i 2022 og 2023, jf. tabel 2.

Den ekstra økonomiske støtte til folkepensionister administreres af Udbetaling Danmark og finansiers af staten. Udbetaling Danmark oplyser, at forslaget skønnes, at medføre administrative udgifter på ca. 3,7 mio. kr. i 2022, 2,4 mio. kr. i 2023 og 0,3 mio. kr. i 2024 til implementering og sagsbehandling m.v.

5.1.2 Engangsbeløb til visse overførselsmodtagere

Udbetaling af et skattefrit engangsbeløb på 2.000 kr. til overførselsmodtagere, der for marts 2022 modtog enten førtidspension, seniorpension, tidlig pension, efterløn eller fleksydelse samt SU-handicaptillæg eller -forsørgertillæg som enlig forsørger, skønnes at omfatte i alt godt 320.000 personer. Heraf udgøre ca. 15.500 uddannelsessøgende, der forventes at få udbetalt engangsbeløbet i 2. halvdel 2022, og ca. 305.000 overførselsmodtagere på tilbagetrækningsordninger, der forventes at få udbetalt engangsbeløbet i 1. halvdel 2023.

Det skønnes på den baggrund, at der i engangstilskud til overførselsmodtagere vil blive udbetalt 31,1 i 2022 og 609,6 mio. kr. i 2023, svarende til 24,0 mio. kr. i 2022 og 469,4 mio. kr. i 2023 efter tilbageløb, jf. tabel 3.

Engangsbeløbet til overførselsmodtagere administreres af Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP) og finansiers af staten. Arbejdsmarkedets Tillægspension oplyser, at forslaget skønnes, at medføre administrative udgifter på ca. 2,5mio. kr. i 2022 og 1,3 mio. kr. i 2023 til implementering og sagsbehandling mv.

Udbetalingen vil ske på baggrund af en udsøgning fra bl.a. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering med cpr-numre på de borgere, der er berettiget til beløbet. Der afsættes derfor endvidere 0,3 mio. kr. i 2022 til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering til udsøgning og validering af dataudtræk. Det bemærkes, at udsøgningen af den del af målgruppen som ikke kan udtrækkes på baggrund af allerede tilgængelig data i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering sker ved at øvrige myndigheder videresender de relevante oplysninger på de forskellige målgrupper til Arbejdsmarkedets Tillægspension.

5.2. Implementeringskonsekvenser

Ekstra økonomisk støtte skal efter lovforslaget som udgangspunkt udbetales uden ansøgning af Udbetaling Danmark, som i forvejen udbetaler ældrecheck til samme målgruppe.

Efter lovforslaget udbetaler Arbejdsmarkedets Tillægspension uden ansøgning et skattefrit engangsbeløb på 2.000 kr. til personer, der for marts 2022 helt eller delvist modtog førtidspension, seniorpension, tidligpension, efterløn eller fleksydelse.

Arbejdsmarkedets Tillægspension udbetaler også et skattefrit engangsbeløb på 2.000 kr. til uddannelsessøgende, der for marts 2022 modtog stipendium som tillæg på grund af varig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, eller stipendium som tillæg til enlige forsørgere.

Beskæftigelsesministeriet vurderer, at lovforslaget har visse implementeringskonsekvenser i form af behov for it-understøttelse, nye arbejdsgange og betydning for borgerne, men at disse vurderes at være af begrænset omfang. Implementeringskonsekvenserne er i lovforslaget søgt minimeret ved i videst muligt omfang at basere ordningen på objektive kriterier, som muliggør automatisk udbetaling og genbrug af eksisterende offentlig it-infrastruktur. Desuden gives der adgang til at søge om ekstra økonomisk støtte eller engangsbeløb, hvis personen ikke automatisk fik udbetalt ekstra økonomisk støtte eller engangsbeløb, men mener sig berettiget hertil.

Lovforslaget er udarbejdet efter principperne for digitaliseringsklar lovgivning, idet udbetalingerne er baseret på et objektivt konstaterbart kriterie om

- ret til ældrecheck til en nærmere bestemt målgruppe i en given periode,

- modtagelse af førtidspension, seniorpension, tidlig pension, efterløn eller fleksydelse for marts 2022, eller

- modtagelse af stipendium som tillæg på grund af varig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, eller stipendium som tillæg til enlige forsørgere for marts 2022.

Udbetalingerne sker så vidt muligt automatisk på baggrund af myndighedernes genbrug af data om målgruppen. Udbetaling Danmark foretager udbetalingen af ekstra økonomisk støtte på grund af de oplysninger, Udbetaling Danmark i forvejen er i besiddelse af om udbetaling af ældrecheck til folkepensionister. Arbejdsmarkedets Tillægspension foretager udbetaling af engangsbeløb på grundlag af oplysninger, som Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering i forvejen er i besiddelse af om modtagere af førtids- og seniorpension, tidlig pension, efterløn og fleksydelse, og som Uddannelses- og Forskningsministeriet i forvejen er i besiddelse af om uddannelsessøgende, som modtager stipendium som tillæg på grund af varig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, eller stipendium som tillæg til enlige forsørgere.

Lovforslaget lever således op til princip 1 om enkle og klare regler, princip 3 om automatisk sagsbehandling og princip 4 om sammenhæng på tværs og genbrug af data.

Desuden vurderes det, at forslaget lever op til princip 5 om tryg og sikker datahåndtering. Udbetaling Danmark foretager i forvejen sikker databehandling om samme målgruppe i forbindelse med administrationen af pensionsreglerne.

Lovforslaget indeholder endvidere regler om behandling af personoplysninger for personer, der modtager engangsbeløbene. Der er i konkret udformede lovbestemmelser taget stilling til, hvilke data der skal indhentes til brug for udsøgning af målgruppen og administration af tilskuddet, og der er redegjort for de databeskyttelsesretlige regler. Endvidere er der taget stilling til betydningen af den automatiserede udbetaling for borgerne, og det er sikret, at de borgere, der er omfattet af målgruppen, men ikke får udbetalt tilskuddet automatisk, kan ansøge om tilskuddet hos Arbejdsmarkedets Tillægspension, der herefter på baggrund af dokumentation fra borgeren skal træffe afgørelse om, hvorvidt borgeren har ret til engangstilskuddet.

Udbetaling Danmark og Arbejdsmarkedets Tillægspension skal som myndighed overholde de databeskyttelsesretlige regler, herunder krav til it-sikkerhed. Dataunderstøttelsen vil delvist basere sig på Udbetaling Danmarks og Arbejdsmarkedets Tillægspensions eksisterende it-systemer. Udbetalingen af ekstra økonomisk støtte vil ske via de kanaler, som Udbetaling Danmark anvender til udbetaling af ældrechecken til samme målgruppe. Arbejdsmarkedets Tillægspensions udbetaling af engangsbeløbene vil skulle ske til modtagernes NemKonto. Dermed lever forslaget også op til princip 6 om anvendelse af offentlig infrastruktur.

Udbetaling Danmarks administration af den ekstra økonomiske støtte vil med forslaget være omfattet af reglerne om digital kommunikation i lov om Udbetaling Danmark. Der er i lovforslaget fastsat regler om Arbejdsmarkedets Tillægspensions digitale kommunikation til personer, der får udbetalt engangsbeløb, eller som er berettiget hertil. Forslaget lever dermed også op til princip 2.

For så vidt angår princip 7 om forebyggelse af snyd og fejl bemærkes det, at for personer, der ansøger om engangsbeløb, er der ikke lagt op til, at Arbejdsmarkedets Tillægspension skal foretage kontrol af, om borgeren for marts 2022 har modtaget den ydelse, der udløser retten til engangsbeløbet, idet dokumentation fra borgeren i form af en kopi af f.eks. en udbetalingsmeddelelse må anses for at være tilstrækkeligt.

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Forslaget skønnes ikke at have økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.

7. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget skønnes at have begrænsede administrative konsekvenser for borgerne, idet den ekstra økonomiske støtte og engangsbeløbene i overvejende grad vil blive udbetalt automatisk. Forslaget vil således alene medføre administrative konsekvenser for borgere, der ikke har modtaget ekstra økonomisk støtte og engangsbeløbene automatisk, samt for de borgere, der er berettiget til engangsbeløbene og som ikke har en NemKonto. Borgere, der ikke har modtaget ekstra økonomisk støtte og engangsbeløbene automatisk vil efter lovforslaget skulle søge om ydelsen ved henholdsvis Udbetaling Danmark og Arbejdsmarkedets Tillægspension jf. forslaget § 1, stk. 5, § 5, stk. 4 og § 11, stk. 3. Borgere der ikke har en NemKonto, vil skulle anvise en sådan.

8. Klimamæssige konsekvenser

Forslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.

9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Forslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser.

10. Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Lovforslagets har i perioden fra den 15. august 2022 til den 16. august 2022 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatrådet, Akademisk Arkitektforening, Ankestyrelsen, Arbejdsløshedskassen for Selvstændige (ASE), Arbejdsmarkedets Tillægspension, Arbejdsskadeforeningen AVS, BDO Revision, Bedre Psykiatri, Beskæftigelsesrådet, Børne- og Kulturchefforeningen, Børnerådet, Børns Vilkår, Dansk Magisterforening, Dansk Retspolitisk Forening, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Advokater, Danske A-kasser, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Bestyrelserne, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier, Danske Erhvervsakademier, Lederne, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Danske Gymnasier, Danske HF & VUC, Danske Landbrugsskoler, Danske Patienter, Danske Professionshøjskoler, Danske Regioner, Danske Revisorer, Danske Seniorer, Danske SOSU-skoler - Bestyrelserne, Danske SOSU-skoler, Danske Studerendes Fællesråd, Danske Universiteter, Datatilsynet, Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet, Det Centrale Handicapråd, Erhvervsskolernes Elevorganisation, Erhvervsstyrelsen, Faglige seniorer, FGU Danmark, Finans Danmark, Finansrådet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Finanstilsynet, Foreningen af Danske Lægestuderende, Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Forsikring & Pension, Frivilligrådet, FSR - Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Institut for Menneskerettigheder, Jobrådgivernes Brancheforening, Kooperationen, Landssammenslutningen af Handelsskoleelever, LAP - Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere, Lægeforeningen, Lærerstuderendes Landskreds, Mødrehjælpen, Pension Danmark, Psykiatrifonden, Pædagogstuderendes Landssammenslutning, Red Barnet, Retssikkerhedsfonden, Rigsrevisionen, Rådet for Etniske Minoriteter, Rådet for psykisk sårbare på Arbejdsmarkedet, Rådet for Socialt Udsatte, Sammenslutningen af Danske Socialrådgiverstuderende, Sammenslutningen Unge med Handicap (SUHM), SAND, SIND, Sundhedskartellet, Sygeplejestuderendes Landssammenslutning, Udbetaling Danmark og Ældre Sagen.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Efter § 72 d i lov om social pension udbetales den supplerende pensionsydelse (ældrecheck) til folkepensionister, der inden den 1. januar i det pågældende år er berettiget til pension, jf. § 12, stk. 1, i lov om social pension og opfylder visse betingelser. Ældrecheck udbetales ikke, hvis pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers likvide formue overstiger formuegrænsen, som i 2022 er på 93.000 kr. Formuen opgøres pr. 1. januar efter reglerne i § 14 b, stk. 2 og 3 og § 14 c i lov om social pension på grundlag af de oplysninger, der efter skatteindberetningsloven senest er indberettet til skattemyndighederne.

Efter § 72 d, stk. 3, i lov om social pension nedsættes ældrechecken afhængigt af den personlige tillægsprocent, jf. § 31, stk. 3, i lov om social pension. Ligeledes for folkepensionister, der er berettiget til en procentandel af fuld pension (brøkpension) nedsættes ældrechecken i forhold hertil, jf. § 5, stk. 2 og 3 i lov om social pension. Ældrechecken udbetales af Udbetaling Danmark i januar måned, hvis Udbetaling Danmark har de nødvendige oplysninger, jf. § 72 d, stk. 5. Hvis den beregnede ældrecheck er mindre end 200 kr., udbetales den ikke.

Efter § 36, stk. 1, i lov om social pension afgør kommunalbestyrelsen, på hvilken måde pensionen skal udbetales, hvis kommunalbestyrelsen skønner, at en pensionist ikke kan administrere pensionen. Pensionisten og kommunalbestyrelsen kan også aftale, at kommunalbestyrelsen skal administrere pensionen, jf. § 36, stk. 2. Kommunen giver efter stk. 3 Udbetaling Danmark meddelelse om afgørelsen eller aftalen, og Udbetaling Danmark overfører den pension, som pensionisten ville have fået udbetalt, til kommunen.

Efter § 39, stk. 7, i lov om social pension efterbetales den supplerende pensionsydelse, hvis Udbetaling Danmark inden 6 måneder efter udgangen af januar modtager nye oplysninger om pensionistens formue pr. 1. januar, som viser, at formuen ikke oversteg formuegrænsen, og betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.

Efter § 39 b, stk. 1, foretager Udbetaling Danmark årligt en endelig efterregulering af pensionen for det forudgående kalenderår på baggrund af årsopgørelsen og oplysninger fra indkomstregistret. Det gælder også for den supplerende pensionsydelse efter § 72 d i lov om social pension.

Det foreslås i § 1, stk. 1, at Udbetaling Danmark uden ansøgning udbetaler ekstra økonomisk støtte til en person, der har ret til og har fået udbetalt supplerende pensionsydelse for år 2022 efter § 72 d i lov om social pension, jf. dog stk. 4.

Der vil efter forslaget være tale om en automatisk udbetaling, hvor personen som udgangspunkt ikke selv skal henvende sig til myndigheden og søge om udbetaling og indsende dokumentation for, at betingelserne er opfyldt.

Det følger af bestemmelsen, at pensionisten skal have fået udbetalt ældrecheck for 2022 for at kunne få udbetalt ekstra økonomisk støtte. Det er således ikke afgørende, hvornår udbetalingen af ældrechecken for 2022 finder sted.

Udbetalingstidspunktet for ældrechecken kan dog have betydning for, hvornår den automatiske udbetaling af ekstra økonomisk støtte sker.

Det foreslås i stk. 2, at der udbetales ekstra økonomisk støtte, jf. stk. 1, på 2.500 kr. i 2022 og 2.500 kr. i 2023.

Første udbetaling af 2.500 kr. vil omfattet personer, som har fået udbetalt ældrecheck i perioden fra januar og indtil udbetalingstidspunktet, forventeligt i september 2022. Anden udbetaling af 2.500 kr. vil ske i 1. kvartal 2023 og vil som udgangspunkt omfatte præcis samme målgruppe. Herefter vil der være yderligere 2 runder i 2023 for personer, som i forbindelse med efterreguleringen for 2022 først får efterbetalt ældrechecken i 2023. I disse tilfælde kan der eventuelt være tale om at udbetale et samlet beløb på 5.000 kr., hvis personen ikke tidligere har modtaget ekstra økonomisk støtte.

Hvis ældrechecken f.eks. ikke er blevet udbetalt i januar 2022, fordi tillægsprocenten på daværende tidspunkt var 0, men pensionen efterfølgende f.eks. i oktober 2022 omregnes og tillægsprocenten i den forbindelse ændrer sig, vil der således ikke på dette tidspunkt ske efterbetaling af ældrechecken. Ældrechecken vil i disse tilfælde først blive efterbetalt i forbindelse med efterreguleringen af pensionen for 2022, som finder sted i 2023. I et sådant tilfælde vil udbetaling af ekstra økonomisk støtte derfor først ske på baggrund af en fornyet udsøgning i 2023, når efterreguleringen og udbetalingen af ældrechecken er gennemført. Berettigelsen til udbetaling af ekstra økonomisk støtte opstår således i disse tilfælde først, når der er sket efterregulering og i den forbindelse udbetalt ældrecheck.

Tilsvarende kan der ske en samlet udbetaling til personer, som ikke automatisk har modtaget ekstra økonomisk støtte og derfor søger om udbetaling af støtten efterfølgende efter forslaget til stk. 5.

Dog vil der ikke kunne udbetales ekstra økonomisk støtte for personer, som først får efterbetalt en ældrecheck for 2022 efter den 31. december 2024, da dette foreslås som frist for indgivelse af ansøgning om ekstra økonomisk støtte efter den automatiske udsøgning er afsluttet ultimo 2023, jf. forslagets § 1, stk. 5.

Hvis pensionisten er berettiget til ældrecheck for andre perioder end 2022, vil dette heller ikke give ret til ekstra økonomisk støtte, selv om en ældrecheck for 2021 først efterbetales i 2022.

Forslaget vil således indebære, at folkepensionister, som ikke er berettiget til og har fået udbetalt ældrecheck for 2022, heller ikke vil blive berettiget til ekstra økonomisk støtte på i alt 5.000 kr. Det gælder også, hvis pensionisten ikke har fået udbetalt ældrecheck, fordi ældrecheckens størrelse er under 200 kr., eller hvis ældrechecken er blevet tilbagebetalt forud for udbetalingstidspunktet.

Det foreslås i stk. 3, at ved udbetaling af ekstra økonomisk støtte efter stk. 1 og 2 finder § 36 i lov om social pension tilsvarende anvendelse.

Forslaget vil indebære, at hvis en kommune efter reglerne i § 36 i lov om social pension har indgået aftale med pensionisten eller har afgjort på hvilken måde pensionen skal udbetales, fordi kommunen skønner, at pensionisten ikke kan administrere pensionen, finder aftalen eller afgørelsen herom tilsvarende anvendelse i forbindelse med en udbetaling af ekstra økonomisk støtte til pensionisten.

Det foreslås i stk. 4, at ekstra økonomisk støtte efter stk. 1 ikke udbetales til dødsboet efter en person, der på udbetalingstidspunktet er afgået ved døden.

Ekstra økonomisk støtte tilfalder derfor ikke boet, selv om afdøde har modtaget ældrecheck for 2022 og derfor formelt set er omfattet af målgruppen. Hvis dødsfaldet sker kort tid før udbetalingstidspunktet, og derfor f.eks. endnu ikke er blevet registret i CPR, og den ekstra økonomiske støtte derfor er blevet udbetalt, vil støtten dog ikke blive krævet tilbagebetalt fra boet.

Det foreslås i stk. 5, 1. pkt., at en person, der den 1. november 2023 ikke automatisk har modtaget ekstra økonomisk støtte efter stk. 1, og som er berettiget til og har fået udbetalt supplerende pensionsydelse for 2022, kan i perioden fra den 1. november 2023 til den 31. december 2024 ansøge om at få udbetalt ekstra økonomisk støtte hos Udbetaling Danmark. Ansøgningen om ekstra økonomisk støtte skal være modtaget hos Udbetaling Danmark senest 31. december 2024.

Forslaget sikrer, at der efter ansøgning kan træffes afgørelse om ekstra økonomisk støtte, hvis folkepensionisten ikke har modtaget en udbetaling af ekstra økonomisk støtte automatisk fra Udbetaling Danmark efter den årlige efterregulering af pensionen for det foregående kalenderår efter de gældende regler i § 39 b i lov om social pension. Det kan f.eks. være relevant i de tilfælde, hvor efterreguleringen først finder sted efter sidste automatiske udsøgning ultimo 2023, og personen først her får efterbetalt ældrecheck.

Forslaget vil indebære, at der ikke udbetales ekstra økonomisk støtte til personer, som søger herom efter fristens udløb, selv om personen eventuelt først får efterbetalt ældrechecken i 2025 eller senere.

Hvis Udbetaling Danmark i den mellemliggende periode fra den første udbetaling af ekstra økonomisk støtte bliver opmærksom på, at en person, der har været berettiget til og fået udbetalt ældrecheck for 2022, ved en fejl ikke har modtaget den ekstra økonomiske støtte automatisk efter § 1, vil Udbetaling Danmark rette op på fejlen og udbetale ekstra økonomisk støtte til den berettigede person. Hvis årsagen til, at personen ikke har modtaget ekstra økonomisk støtte skyldes, at ældrechecken først er udbetalt efter den automatiske kørsel, vil udbetaling dog først ske ved den næste automatiske udsøgning, da det i sådanne tilfælde ikke beror på en fejl.

Til § 2

Efter § 39, stk. 7, i lov om social pension efterbetales den supplerende pensionsydelse, hvis Udbetaling Danmark inden 6 måneder efter udgangen af januar modtager nye oplysninger om pensionistens formue pr. 1. januar, som viser, at formuen ikke oversteg formuegrænsen, og betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.

Efter § 39 b, stk. 1 i lov om social pension, foretager Udbetaling Danmark årligt en endelig efterregulering af pensionen for det forudgående kalenderår på baggrund af årsopgørelsen og oplysninger fra indkomstregistret. Viser efterreguleringen, at pensionisten har fået for meget udbetalt i pension, skal den overskydende pension tilbagebetales, jf. § 39 b, stk. 5. Det gælder også for den supplerende pensionsydelse efter § 72 d i lov om social pension.

Efter § 41 i lov om social pension har pensionisten pligt til at oplyse de relevante myndigheder om ændringer i forhold, der kan forventes at medføre ændringer i pensionen, jf. kapitel 3 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Efter § 41, stk. 3 i lov om social pension, kan Udbetaling Danmark afkræve pensionisten, dennes ægtefælle eller samlever oplysninger til brug for beregning og udbetaling af pensionen.

Efter § 42, stk. 1, i lov om social pension skal pensionisten eller dennes dødsbo tilbagebetale det beløb, der er modtaget med urette, hvis en pensionist har tilsidesat sin oplysningspligt efter § 41 eller i øvrigt mod bedre vidende uberettiget har modtaget pension, jf. dog stk. 2.

Efter § 42, stk. 2, i lov om social pension finder § 42, stk. 1, ikke anvendelse ved omregning i løbet af kalenderåret efter § 39, og ved den årlige endelige efterregulering af pensionen for det forudgående kalenderår, jf. § 39 b, med mindre der er tale om omregning og efterregulering på grund af ændringer af pensionistens personlige forhold.

Det foreslås i § 2, at hvis pensionisten eller dennes dødsbo skal tilbagebetale den supplerende pensionsydelse for 2022 efter § 39 b, stk. 5, eller § 42, stk. 1, i lov om social pension, skal udbetalt ekstra økonomisk støtte efter § 1 ikke tilbagebetales.

Det sikres herved, at pensionisten ikke skal tilbagebetale ekstra økonomisk støtte, selv om pensionisten skal tilbagebetale den ældrecheck, som ligger til grund for udbetalingen af den ekstra økonomiske støtte, f.eks. i forbindelse med den årlige efterregulering af pensionen eller hvis pensionisten har undladt at afgive oplysninger eller har indsendt forkerte oplysninger til Udbetaling Danmark og derved fået udbetalt ældrechecken.

Tilsvarende gælder ved en eventuel uberettiget udbetaling af ældrecheck og ekstra økonomisk støtte til pensionistens dødsbo.

Herudover vil de ulovbestemte regler om condictio indebiti være gældende. Det betyder, at der i andre tilfælde af fejludbetalinger af ekstra økonomisk støtte skal foretages en konkret vurdering af, om pensionisten har modtaget ekstra økonomisk støtte mod bedre vidende, for at beløbet kan kræves tilbagebetalt.

Til § 3

Udbetaling Danmark varetager i dag opgaven med administration og udbetaling af en række offentlige ydelser. Det gælder bl.a. tilkendelse og udbetaling af folkepension, herunder ældrecheck efter § 72 d i lov om social pension.

Det foreslås i § 3, stk. 1, at udbetaling af ekstra økonomisk støtte efter § 1 administreres af Udbetaling Danmark.

Med forslaget overlades opgaven med udbetaling af ekstra økonomisk støtte til Udbetaling Danmark, som i forvejen udbetaler ældrechecken til målgruppen.

Det foreslås i § 3, stk. 2, at Udbetaling Danmark har pligt til at videregive oplysninger om udbetalingstidspunkt og personnummer på personer, der har modtaget ekstra økonomisk støtte efter § 1, til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering til brug for statistisk opfølgning og analyse, samt opbevaring styrelsens statistiske datavarehus.

Forslaget vil indebære, at Udbetaling Danmark får en pligt til at indsende ovennævnte oplysninger om udbetaling af ekstra økonomisk støtte til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering til brug for statistik, overvågning, analyse og forskning. Oplysningerne registreres og opbevares i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings statistiske datavarehus, jf. § 38 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen mv., hvorefter data af betydning for arbejdsmarkedsovervågningen mv. samles i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings statistiske datavarehus.

Oplysningerne om ordingen kan herefter køres sammen med andre relevante registre i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og anvendes til, at styrelsen kan betjene ministeren og folketinget, overvåge arbejdsmarkedet, lave statistik, analyser og forskning på ordningen på statistisk niveau fordelt på fx køn, alder, geografi eller ydelsestype m.v.

Til § 4

Der findes ikke gældende regler om et engangsbeløb til ydelsesmodtagere.

Det foreslås i § 4, stk. 1, at Arbejdsmarkedets Tillægspension udbetaler et engangsbeløb på 2.000 kr. til ydelsesmodtagere, der for marts 2022 helt eller delvist modtog en af følgende forsørgelsesydelser:

1) Førtidspension efter kapitel 3 i lov om social pension eller kapitel 2 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

2) Seniorpension efter kapitel 3 a i lov om social pension.

3) Tidlig pension efter kapitel 3 b i lov om social pension.

4) Efterløn efter kapitel 11 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

5) Fleksydelse efter lov om fleksydelse.

Det er ikke udbetalingstidspunktet, der er afgørende for retten til engangsbeløbet, men at ydelsesmodtageren for marts 2022 har haft ret til en ydelse, uanset hvornår den er blevet udbetalt. En udbetaling af ydelse for marts 2022, som sker efter marts 2022, vil således også give ret til engangsbeløbet. En udbetaling i marts 2022 for andre perioder vil omvendt ikke give ret til engangsbeløbet, f.eks. en forsinket udbetaling for februar 2022.

De enkelte ydelser, der giver ret til beløbet, jf. nr. 1-5, beskrives overordnet i de almindelige bemærkninger, hvortil der henvises. Se punkt 2.2.1.

Det foreslås i § 4, stk. 1, nr. 1, at Arbejdsmarkedets Tillægspension udbetaler et engangsbeløb på 2.000 kr. til personer, som for marts 2022 har modtaget førtidspension efter kapitel 3 i lov om social pension eller kapitel 2 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

Førtidspensionister, der har fået gjort pensionen hvilende for marts 2022, jf. § 43 a i lov om social pension eller § 44 a i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., får ikke udbetalt engangsbeløb. Det samme gælder personer, der af andre årsager ikke får udbetalt førtidspension for marts 2022 f.eks. på grund af indtægtsregulering, strafafsoning i fængsel eller arresthus eller hvis personen bevidst unddrager sig strafforfølgning.

Det foreslås i § 4, stk. 1, nr. 2, at Arbejdsmarkedets Tillægspension udbetaler et engangsbeløb på 2.000 kr. til personer, som for marts 2022 har modtaget seniorpension efter kapitel 3 a i lov om social pension.

Seniorpensionister, der har fået gjort pensionen hvilende for marts 2022 efter § 26 e i lov om social pension, får ikke udbetalt engangsbeløbet. Det samme gælder personer, der af andre årsager ikke får udbetalt seniorpension for marts 2022 f.eks. på grund af indtægtsregulering, strafafsoning i fængsel eller arresthus eller hvis personen bevidst unddrager sig strafforfølgning.

Det foreslås i § 4, stk. 1, nr. 3, at Arbejdsmarkedets Tillægspension udbetaler et engangsbeløb til personer, som for marts 2022 har modtaget tidlig pension efter kapitel 3 b i lov om social pension.

Det foreslås i § 4, stk. 1, nr. 4, at Arbejdsmarkedets Tillægspension udbetaler et engangsbeløb til personer, som for marts 2022 har modtaget efterløn efter kapitel 11 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Det foreslås i § 4, stk. 1, nr. 5, at Arbejdsmarkedets Tillægspension udbetaler et engangsbeløb til personer, som for marts 2022 har modtaget fleksydelse efter lov om fleksydelse.

Det foreslås i § 4, stk. 2, at der maksimalt kan udbetales ét engangsbeløb efter § 4, stk. 1 til samme person.

Engangsbeløbet udbetales ikke til en person i målgruppen, der på udbetalingstidspunktet er afgået ved døden. For så vidt angår afdøde personer vil Arbejdsmarkedets Tillægspension tjekke for dødsfald i CPR inden forsøg på udbetaling.

Det foreslås i § 4, stk. 3, at engangsbeløb efter stk. 1 ikke udbetales til dødsboet efter en person, der på udbetalingstidspunktet er afgået ved døden.

Engangsbeløbet tilfalder ikke boet, selv om afdøde har modtaget en af de omfattede forsørgelsesydelser for marts 2022 og derfor er omfattet af målgruppen, jf. forslaget til § 4. Hvis dødsfaldet sker kort tid før udbetalingstidspunktet, og derfor ikke er blevet registret i CPR endnu, og engangsbeløbet derfor udbetales alligevel, vil beløbet ikke blive krævet tilbage fra boet.

Til § 5

Efter § 1 i bekendtgørelse af lov om offentlige betalinger m.v. skal personer over 18 år, som i henhold til lov om Det Centrale Personregister er tildelt et personnummer, og som ikke er registreret som udrejst af Danmark, anvise en konto i et pengeinstitut (en »NemKonto«), hvortil offentlige myndigheder med frigørende virkning kan foretage udbetaling af pengebeløb. Det samme gælder personer under 18 år, der i henhold til lov om Det Centrale Personregister er tildelt et personnummer, og som modtager betalinger fra offentlige myndigheder.

Efter § 19 i bekendtgørelse nr. 647 af 13. april 2021 om Nemkontoordningen kan borgere, som er tildelt et CPR-nummer, men som er registreret som udrejst af Danmark, anvise en NemKonto. Anvendelsen af sådanne Nemkonti skal være aftalt med den udbetalende offentlige myndighed.

Efter § 30 i bekendtgørelse om Nemkontoordningen er offentlige myndigheder forpligtet til at anvende Nemkontosystemet i forbindelse med udbetalinger til borgere og virksomheder.

Hvis en borger eller en virksomhed ikke i forbindelse med en udbetaling fra en offentlig myndighed har anvist en NemKonto eller fået oprettet en specifik konto, skal den offentlige myndighed sikre, at borgeren eller virksomheden får anvist sit tilgodehavende på anden måde, jf. § 31 i bekendtgørelse om Nemkontoordningen.

Det foreslås i § 5, stk. 1, 1. pkt., at Arbejdsmarkedets Tillægspension uden ansøgning udbetaler engangsbeløb til ydelsesmodtagere omfattet af § 4, som har en NemKonto.

Der vil være tale om en automatisk udbetaling, hvor ydelsesmodtageren som udgangspunkt ikke selv skal henvende sig til Arbejdsmarkedets Tillægspension og søge om udbetaling og indsende dokumentation for, at betingelserne er opfyldt.

Det er en betingelse for den automatiske udbetaling, at ydelsesmodtageren har modtaget en af de ydelser, der er nævnt i § 4. Desuden er det en betingelse, at ydelsesmodtagerem har anvist en NemKonto.

Forslaget vil medføre, at der alene vil ske automatisk udbetaling til personer med en NemKonto. Det forudsættes, at udbetalingen så vidt muligt skal finde sted inden udgangen af januar 2023.

Det foreslås i § 5 stk. 1, 2. pkt., at modtagere af engangsbeløbet får meddelelse om afgørelsen via udbetalingsmeddelelsen fra det finansielle institut, hvor borgeren har anvist en konto som NemKonto.

Forslaget vil medføre, at det er det finansielle institut, hvor borgeren har en konto, der er anvist som borgerens NemKonto, som skal meddele borgeren afgørelse om engangsbeløbet.

Det er vurderingen, at der ikke er tale om delegation, der kræver lovhjemmel, hvis modtageren af engangsbeløbet via det finansielle institut, hvor borgeren har en konto, der er blevet anvist af borgeren som NemKonto, får meddelelse om udbetaling af ydelsen.

Da det forvaltningsretlige udgangspunkt er, at den ansvarlige myndighed skal meddele borgeren afgørelsen direkte, foreslås det imidlertid, at der skabes lovhjemmel til, at det er det finansielle institut, der i stedet giver borgeren meddelelse om afgørelsen. Det finansielle institut kan imidlertid ikke påvirke selve afgørelsen om udbetaling af ydelsen. Det vil fortsat være Arbejdsmarkedets Tillægspension, der som myndighedsansvarlig skal stå inde for den afgørelse, der er truffet.

Det foreslås i § 5 stk. 2, 1. pkt., at Arbejdsmarkedets Tillægspension anmoder ydelsesmodtagere omfattet af § 4, som ikke har en NemKonto, om at anvise en sådan konto med henblik på udbetaling af engangsbeløbet.

Dette sker i praksis ved, at Arbejdsmarkedet Tillægspension på baggrund af en liste over personnumre på de ydelsesmodtagere, der er berettiget til engangsbeløb, men som ikke har en NemKonto, sender en meddelelse via Digital Post med oplysning om, at personen kan modtage engangsbeløbet, hvis den pågældende anviser en NemKonto.

Det foreslås i § 5 stk. 2, 2. pkt., at anmodningen sendes via Digital Post eller ved almindeligt brev til den bopælsadresse, der fremgår af CPR, når ydelsesmodtageren er undtaget fra Digital Post.

For de personer, der ikke er tilsluttet Digital Post, finder Arbejdsmarkedets Tillægspension via opslag i CPR personens bopælsadresse og sender meddelelsen i et brev til den bopælsadresse, der fremgår af CPR.

Det forventes, at udbetalingen af beløb efter stk. 2 vil ske ad to omgange i perioden mellem den 1. marts 2023 og den 31. maj 2023.

Forslaget skal sikre, at personer, som ikke tidligere har fået udbetalt engangsbeløb efter § 4, og som inden 31. maj 2023 anviser en NemKonto, også får udbetalt beløbet.

Beskæftigelsesministeriet vurderer, at hovedparten af ydelsesmodtagere i udlandet, som er omfattet af målgruppen efter § 4, har en NemKonto og derved vil få udbetalt engangsbeløbet automatisk.

Det foreslås i § 5 stk. 3, at Udbetaling Danmark orienterer i deres årsbrev til modtagere af førtidspension eller seniorpension med bopæl i udlandet om retten til engangsbeløb og opfodrer disse personer om at anvise en NemKonto med henblik på udbetaling af engangsbeløbet.

Forslaget betyder, at pensionister med bopæl i udlandet vil blive gjort opmærksom efter både stk. 2 og stk. 3 på muligheden for at få udbetalt engangsbeløb, og vil herefter have mulighed for at reagere, hvis de fortsat ikke har modtaget engangsbeløbet.

Personen kan anvise en konto som NemKonto enten ved at benytte sit NemId eller MitId på Nemkonto.dk eller via banken.

Årsbrevet forventes udsendt i november 2022.

Det foreslås i § 5 stk. 4, 1. pkt., at ydelsesmodtagere, der den 1. marts 2023 ikke automatisk har modtaget engangsbeløb efter § 4, kan ansøge om engangsbeløbet hos Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Forslaget vil medføre, at der efter ansøgning kan træffes afgørelse om, hvorvidt en person er omfattet af den berettigede personkreds for engangsbeløbet, selvom personen ikke har modtaget en udbetaling automatisk fra Arbejdsmarkedets Tillægspension. Det gælder f.eks. i de situationer, hvor der på baggrund af myndighedsfejl er fejl i registerdata vedrørende personen, herunder at personen f.eks. ikke fremgår som ydelsesmodtager for marts måned 2022. Det gælder også i de situationer, hvor personen er omfattet af den berettigede personkreds efter § 4, men ikke har modtaget udbetalingen, fordi vedkommende fortsat ikke har anvist en NemKonto. I sidstnævnte tilfælde vil Arbejdsmarkedet Tillægspension oplyse personen om, at pågældende skal anvise en NemKonto for at kunne få beløbet udbetalt.

Efter forslaget til stk. 2 vil personer, som ikke har modtaget udbetalingen, fordi vedkommende ikke har anvist en NemKonto, få meddelelse herom af Arbejdsmarkedets Tillægspension. Der henvises til bemærkningerne ovenfor.

Det foreslås i § 5 stk. 4, 2. pkt., at personen skal dokumentere at være omfattet af § 4 og anvise en NemKonto, jf. dog stk. 5.

Dokumentationen kan f.eks. være en kopi af et kontoudtog eller en udbetalingsmeddelelse. Arbejdsmarkedets Tillægspension vil træffe afgørelse på grundlag af borgerens egne oplysninger. Arbejdsmarkedets Tillægspension vil således ikke indhente yderligere oplysninger fra de myndigheder, som har sendt data om målgruppen, jf. forslaget til § 6.

Det er også en forudsætning for at modtage beløbet efter stk. 4, at beløbet kan udbetales til en NemKonto. Personen skal derfor oplyse, at der forud for ansøgningen er blevet anvist en NemKonto. Personen kan anvise en konto som NemKonto enten ved at benytte sit NemId eller MitId på Nemkonto.dk eller via banken.

Borgeren vil ikke få en særskilt begrundelse, hvis engangsbeløbet udbetales til borgeren. Arbejdsmarkedets Tillægspension vil derimod skulle træffe afgørelse om engangsbeløb efter stk. 4 med en begrundelse for, at beløbet ikke kan udbetales, f.eks. fordi borgeren ikke har dokumenteret at være omfattet af målgruppen eller fordi borgeren fortsat ikke har anvist en NemKonto.

Det foreslås i § 5 stk. 4, 3. pkt., at ansøgningen om engangsbeløb skal være modtaget hos Arbejdsmarkedet Tillægspension senest den 31. maj 2023.

Baggrunden for denne frist er et hensyn til, at der er tale om administration af en enkelt udbetaling, som skal anvendes til husholdningsøkonomien i en situation med stigende energipriser, og som derfor bør udbetales inden for nærmeste fremtid. Samtidig skal modtagerne af ydelser, som kan være berettiget til beløbet, have tid til at reagere, hvis beløbet ikke er blevet udbetalt automatisk. Det gælder særligt for ydelsesmodtagere i udlandet.

Det foreslås i § 5, stk. 5, at ydelsesmodtagere, som ikke kan få oprettet en NemKonto, kan ansøge om engangsbeløbet efter stk. 4 og anvise en anden konto til udbetaling af engangsbeløbet.

Forslaget er en fravigelse af hovedreglen om, at engangstilskuddet skal udbetales til NemKonto og er begrundet i, at der f.eks. er personer, som ikke kan få en konto i et pengeinstitut og dermed ikke kan anvise en NemKonto. Der stilles ikke krav om dokumentation til, at der ikke kan oprettes en NemKonto og personen skal blot angive dette i forbindelse med ansøgningen, som sker efter stk. 4.

Forslaget giver mulighed for, at sådanne personer efter ansøgning vil kunne få udbetalt engangsbeløbet på anden vis end til en NemKonto.

Arbejdsmarkedets Tillægspension udbetaler med frigørende virkning til den oplyste konto.

Bestemmelsen fraviger kun kravet om NemKonto i forhold til ansøgningsordningen efter stk. 4. Bestemmelsen giver således ikke mulighed for at fravige betingelsen om udbetaling til NemKonto i forbindelse med den automatiske udbetaling efter stk. 1.

Til § 6

Det følger af § 32 i lov om Det Centrale Personregister, at hvis en offentlig myndighed har brug for oplysninger, som er registreret i CPR, kan myndigheden indhente oplysningerne i CPR. Efter § 34 i lov om Det Centrale Personregister må en myndighed kun videregive oplysninger, herunder beskyttede navne og adresser modtaget efter §§ 31-33, til andre offentlige myndigheder eller private, hvis videregivelsen følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov eller Indenrigs- og Boligministeriet har givet tilladelse hertil.

Det foreslås i § 6, stk. 1, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering udsøger ydelsesmodtagere, som er omfattet af § 4, og videregiver oplysninger om ydelsesmodtagernes personnumre til Arbejdsmarkedets Tillægspension til brug for udbetaling af engangsbeløb efter § 5, stk. 1.

Forslaget vil indebære, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har pligt til at videregive personnumre til Arbejdsmarkedets Tillægspension for ydelsesmodtagere omfattet af § 4.

Det forventes, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan videregive oplysningerne til Arbejdsmarkedets Tillægspension senest i uge 49 med henblik på udbetaling i januar 2023.

Det foreslås i § 6, stk. 2, 1. pkt., at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering udsøger i uge 45 i 2022 ydelsesmodtagere nævnt i stk. 1, på grundlag af data fra arbejdsløshedskasserne og Udbetaling Danmark, der er indberettet til styrelsens Statistiske Datavarehus.

Forslaget vil indebære, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering skal behandle, herunder samkøre almindelige, ikke-følsomme personoplysninger om ydelsestype samt fortrolige oplysninger om personnumre på de personer, der er omfattet af § 4, til brug for udsøgningen af den berettigede personkreds.

Udsøgningen på grundlag af datagrundlaget, som det er registreret i uge 45 i de nævnte registre, sikrer, at flest mulige ydelsesmodtagere for marts 2022, jf. § 4, er blevet registreret i de relevante registre til brug for udbetaling af engangsbeløbet uden ansøgning efter forslaget til § 5, stk. 1.

Oplysningerne om ydelsestype skal ikke videregives til Arbejdsmarkedets Tillægspension, som ikke vil have brug for denne oplysning i forbindelse med udbetalingen af engangsbeløbet, idet Arbejdsmarkedets Tillægspension forudsættes kun at skulle behandle oplysninger om personnummer.

Det foreslås i § 6, stk. 2, 2. pkt., at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan udtrække data en anden uge, hvis data ikke kan udtrækkes i uge 45.

Udtræk af data i en anden uge end uge 45 i 2022 kan f.eks. være nødvendigt, hvis der skulle opstå uforudsete forhindringer for at trække data fra uge 45 i 2022.

Det foreslås i § 6, stk. 3, at der til brug for udsøgningen i medfør af stk. 1 vil blive behandlet oplysninger om ydelsestype og personnummer for de personer, som er omfattet af § 4.

Forslaget vil indebære, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, til brug for udsøgningen af den berettigede personkreds, skal behandle, herunder samkøre almindelige, ikke-følsomme personoplysninger om ydelsestype samt fortrolige oplysninger om personnumre på de personer, der er omfattet af § 4, og videregive personnumrene for de ydelsesmodtagere, som er berettiget til engangsbeløbet, til Arbejdsmarkedets Tillægspension.

De udsøgte personnumre vil tidligst kunne sendes til Arbejdsmarkedets Tillægspension efter lovforslagets ikrafttræden, jf. forslagets § 13.

Det foreslås i § 6 stk. 4, at Arbejdsmarkedets Tillægspension indsamler oplysninger fra CPR om navn og adresse på de personer omfattet af § 4, der ikke har en NemKonto, til brug for anmodningen efter § 5, stk. 2.

Forslaget vil medføre, at Arbejdsmarkedets Tillægspension skal finde adresser på de personer, der ikke har NemKonto, i CPR og ikke i andre it-systemer, der indeholder oplysninger om adresser. Indsamlingen sker i overensstemmelse med §§ 31 og 32 i lov om Det Centrale Personregister. Bestemmelsen udgør derudover en særhjemmel til, at ATP kan genbruge oplysninger om adresse fra CPR i overensstemmelse med § 34 i lov om Det Centrale Personregister.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3. om forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.

Til § 7

Det foreslås i § 7, at engangsbeløb, som er udbetalt til en ydelsesmodtager eller dennes dødsbo, der ikke er fuldt ud berettiget til det udbetalte beløb efter § 4, ikke skal betales tilbage, hvis udbetalingen skyldes en myndighedsfejl, herunder fejl i udsøgningsdata, jf. forslagets § 6 og det udbetalte beløb ikke overstiger 4.000 kr.

Forslaget hænger sammen med forslaget til § 6, hvorefter udbetalingen fra Arbejdsmarkedets Tillægspension sker på baggrund af data, som Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering udsøger i tilgængelige registre.

Forslaget vil indebære, at der ikke skal ske tilbagebetaling af engangsbeløb, selv om modtageren ikke fuldt ud er berettiget til det udbetalte beløb, hvis det beløb, som er udbetalt uberettiget, ikke overstiger 4.000 kr. Dette kan f.eks. være i de tilfælde, hvor fejlen skyldes en fejl hos Arbejdsmarkedets Tillægspension i forbindelse med udbetalingen eller en fejl i de data, som Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har indhentet i forbindelse med udbetalingen, jf. forslaget til § 6.

Grænsen på 4.000 kr. skal dog samtidigt sikre, at borgere har pligt til at tilbagebetale beløb, som er modtaget uberettiget, hvis det udbetalte beløb er over 4.000 kr., f.eks. i tilfælde af større datafejl.

Ved fejludbetalinger over 4.000 kr. kan Arbejdsmarkedets Tillægspension kræve beløbet tilbagebetalt i medfør af reglerne om condictio indebiti.

Uanset bestemmelsen i § 4, stk. 3, hvorefter engangsbeløbet ikke udbetales til dødsboet efter en ydelsesmodtager, der på udbetalingstidspunktet er afgået ved døden, vil engangsbeløb, der på grund af en myndighedsfejl er udbetalt til boet efter en ydelsesmodtager ikke blive krævet tilbagebetalt. Myndighedsfejlen kan f.eks. skyldes fejl i udsøgningsdata. Det kan f.eks. også skyldes, at dødsfaldet er sket kort tid før udbetalingstidspunktet, og derfor endnu ikke er blevet registreret i CPR.

Til § 8

Arbejdsmarkedets Tillægspension administrerer i dag en række offentlige udbetalinger for staten og kommunerne, hvor udbetalingerne er understøttet digitalt og sker på baggrund af registerbaserede data.

Det foreslås i § 8, at udbetaling af engangsbeløb efter § 4 administreres af Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Med forslaget overlades opgaven med udbetaling af engangsbeløb til Arbejdsmarkedets Tillægspension. Engangsbeløbet udbetales således med administrativ og teknisk bistand fra Arbejdsmarkedets Tillægspension på omkostningsdækket basis. Det vil indebære, at Arbejdsmarkedets Tillægspension skal have dækket alle direkte og indirekte omkostninger, herunder ethvert økonomisk tab, forbundet med udbetaling af engangsbeløb. Når den tekniske bistand leveres på omkostningsdækket basis, sker det endvidere uden avance eller risikopræmie, ligesom der ikke beregnes moms af ydelserne.

Det bemærkes, at Arbejdsmarkedets Tillægspensions medlemmer ikke må påføres tab ved Arbejdsmarkedets Tillægspensions samarbejde med andre lovbundne ordninger eller varetagelse af andre lovbundne opgaver. Staten vil som følge af dette selv skulle bære ethvert økonomisk ansvar for tab i tilfælde af fejlagtige udbetalinger af engangsbeløb, herunder tab ved udbetalinger til personer, der ikke er berettiget til at modtage engangsbeløbet. Arbejdsmarkedets Tillægspension vil have pligt til at begrænse det økonomiske tab og berigtige eventuelle fejl.

Til § 9

Det foreslås i § 9, at Arbejdsmarkedets Tillægspension skal videregiver oplysninger om udbetalingstidspunkt og personnummer på personer, der har modtaget engangsbeløb efter § 4 til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering til brug for statistisk opfølgning og analyse, samt opbevaring styrelsens statistiske datavarehus.

Forslaget vil indebære, at Arbejdsmarkedets Tillægspension skal indsende ovennævnte oplysninger om udbetaling af engangsbeløbet til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering til brug for statistik, overvågning, analyse og forskning. Oplysningerne registreres og opbevares i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings statistiske datavarehus, jf. § 38 i Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen mv., hvorefter data af betydning for arbejdsmarkedsovervågningen mv. samles i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings statistiske datavarehus.

Oplysningerne om ordningen kan herefter køres sammen med andre relevante registre i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og anvendes til, at styrelsen kan betjene ministeren og folketinget, overvåge arbejdsmarkedet, lave statistik, analyser og forskning på ordningen på statistisk niveau fordelt på fx køn, alder, geografi eller ydelsestype mv.

Til § 10

Der findes ikke gældende regler om et engangsbeløb til uddannelsessøgende, der modtager SU.

Det foreslås i § 10, stk. 1, nr. 1, at Arbejdsmarkedets Tillægspension udbetaler et engangsbeløb på 2.000 kr. til uddannelsessøgende, der for marts 2022 modtog stipendium som tillæg på grund af varig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse efter SU-lovens § 7, stk. 3.

Det foreslås i § 10, stk. 1, nr. 2, at Arbejdsmarkedets Tillægspension udbetaler et engangsbeløb på 2.000 kr. til uddannelsessøgende, der for marts 2022 modtog stipendium som tillæg til enlige forsørgere efter SU-lovens § 7, stk. 4, nr. 1.

Det er ikke udbetalingstidspunktet, der er afgørende for retten til engangsbeløbet, men at ydelsesmodtageren for marts 2022 har modtaget et af det anførte tillægsstipendier, uanset hvornår tillægget er blevet udbetalt. En udbetaling af tillægget for marts 2022, som sker efter marts 2022, vil således også give ret til engangsbeløbet. Idet SU er forudbetalt og udbetales ved udgangen af den forudgående kalendermåned, vil udbetalingen ultimo februar 2022 for støttemåneden marts 2022 give ret til engangsbeløbet. En udbetaling i marts 2022 for andre støttemåneder vil omvendt ikke give ret til engangsbeløbet, f.eks. en forsinket udbetaling af tillæg, der er tildelt for februar 2022.

De enkelte tillægsstipendier, der giver ret til beløbet, jf. § 10, beskrives overordnet i de almindelige bemærkninger, hvortil der henvises. Se punkt 2.3.

Det foreslås i § 10, stk. 2, at der maksimalt kan udbetales ét engangsbeløb efter stk. 1 til samme person.

Det foreslåede vil medføre, at en uddannelsessøgende, der for marts 2022 både er berettiget til SU-handicaptillæg og SU-forsørgertillæg som enlig forsørger, alene vil modtage ét engangsbeløb på 2.000 kr.

Det foreslås i § 10, stk. 3, at engangsbeløb efter stk. 1 ikke udbetales til dødsboet efter uddannelsessøgende, der på udbetalingstidspunktet er afgået ved døden.

Det foreslåede vil medføre, at engangsbeløbet ikke tilfalder boet, selv om afdøde har modtaget en af de omfattede tillægsstipendier for marts 2022, og derfor er omfattet af målgruppen, jf. forslaget til § 10.

For så vidt angår afdøde personer vil Arbejdsmarkedets Tillægspension tjekke for dødsfald i CPR inden forsøg på udbetaling.

Hvis engangsbeløbet på grund af en myndighedsfejl, eller f.eks. fordi dødsfaldet sker kort tid før udbetalingstidspunktet, og derfor endnu ikke er blevet registreret i CPR, bliver udbetalt til den uddannelsessøgendes dødsbo, vil engangsbeløbet dog ikke blive krævet tilbagebetalt fra boet. Der henvises til bemærkningerne til § 13.

Til § 11

Efter § 1 i bekendtgørelse af lov om offentlige betalinger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 798 af 28. juni 2007, skal personer over 18 år, som i henhold til lov om Det Centrale Personregister er tildelt et personnummer, og som ikke er registreret som udrejst af Danmark, anvise en konto i et pengeinstitut (en »NemKonto«), hvortil offentlige myndigheder med frigørende virkning kan foretage udbetaling af pengebeløb. Det samme gælder personer under 18 år, der i henhold til lov om Det Centrale Personregister er tildelt et personnummer, og som modtager betalinger fra offentlige myndigheder.

Efter § 19 i bekendtgørelse nr. 647 af 13. april 2021 om Nemkontoordningen kan borgere, som er tildelt et CPR-nummer, men som er registreret som udrejst af Danmark, anvise en NemKonto. Anvendelsen af sådanne Nemkonti skal være aftalt med den udbetalende offentlige myndighed.

Efter § 30 i bekendtgørelse om Nemkontoordningen er offentlige myndigheder forpligtet til at anvende Nemkontosystemet i forbindelse med udbetalinger til borgere og virksomheder.

Hvis en borger eller en virksomhed ikke i forbindelse med en udbetaling fra en offentlig myndighed har anvist en NemKonto eller fået oprettet en specifik konto, skal den offentlige myndighed sikre, at borgeren eller virksomheden får anvist sit tilgodehavende på anden måde, jf. § 31 i bekendtgørelse om Nemkontoordningen.

Det foreslås i § 11, stk. 1, 1. pkt., at Arbejdsmarkedets Tillægspension uden ansøgning udbetaler engangsbeløb til uddannelsessøgende omfattet af § 10, som har en NemKonto.

Der vil være tale om en automatisk udbetaling, hvor de uddannelsessøgende som udgangspunkt ikke selv skal henvende sig til Arbejdsmarkedets Tillægspension og søge om udbetaling og indsende dokumentation for, at betingelserne er opfyldt.

Det er en betingelse for den automatiske udbetaling, at den uddannelsessøgende har modtaget et af de tillægsstipendier, der er nævnt i § 10, stk. 1. Desuden er det en betingelse, at den uddannelsessøgende har anvist en NemKonto. Den uddannelsessøgende har således ikke krav på at få udbetalt beløbet til en anden konto, herunder en specifik konto, der af den uddannelsessøgende ønskes oprettet alene til brug for udbetaling til beløbet. Det gælder både uddannelsessøgende med bopæl i Danmark og uddannelsessøgende med bopæl i udlandet.

Forslaget vil medføre, at der alene vil ske automatisk udbetaling til uddannelsessøgende med en NemKonto. Det forudsættes, at udbetalingen så vidt muligt vil finde sted inden udgangen af 2022.

Det foreslås i § 11, stk. 1, 2. pkt., at modtagere af engangsbeløbet får meddelelse om afgørelsen via udbetalingsmeddelelsen fra det finansielle institut, hvor den uddannelsessøgende har anvist en konto som NemKonto.

Forslaget vil medføre, at det er det finansielle institut, hvor den uddannelsessøgende har en konto, der er anvist som den uddannelsessøgendes NemKonto, som skal meddele den uddannelsessøgende afgørelse om engangsbeløbet.

Det er vurderingen, at der ikke er tale om delegation, der kræver lovhjemmel, hvis modtageren af engangsbeløbet via det finansielle institut, hvor den uddannelsessøgende har en konto, der er blevet anvist af den uddannelsessøgende som NemKonto, får meddelelse om udbetaling af ydelsen.

Da det forvaltningsretlige udgangspunkt er, at den ansvarlige myndighed skal meddele borgeren afgørelsen direkte, foreslås det imidlertid, at der skabes lovhjemmel til, at det er det finansielle institut, der i stedet giver borgeren meddelelse om afgørelsen. Det finansielle institut kan imidlertid ikke påvirke selve afgørelsen om udbetaling af ydelsen. Det vil fortsat være Arbejdsmarkedets Tillægspension, der som myndighedsansvarlig skal stå inde for den afgørelse, der er truffet.

Det foreslås i § 11, stk. 2, 1. pkt., at Arbejdsmarkedets Tillægspension anmoder uddannelsessøgende omfattet af § 10, som ikke har en NemKonto, om at anvise en sådan konto med henblik på udbetaling af engangsbeløbet.

Dette sker i praksis ved, at Arbejdsmarkedet Tillægspension på baggrund af en liste over personnumre på de uddannelsessøgende, der er berettiget til engangsbeløbet, men som ikke har en NemKonto, sender en meddelelse ved almindeligt brev med oplysning om, at den uddannelsessøgende kan modtage beløbet, hvis den pågældende anviser en NemKonto.

Det foreslås i § 11, stk. 2, 2. pkt., at anmodningen sendes ved almindeligt brev til den bopælsadresse, der fremgår af CPR. Arbejdsmarkedets Tillægspension finder via opslag i CPR den uddannelsessøgendes bopælsadresse og sender meddelelsen i et brev til den bopælsadresse, der fremgår af CPR.

Det forventes, at udbetalingen af engangsbeløb efter stk. 2 vil ske løbende i perioden mellem den 15. november 2022 og den 15. februar 2023.

Forslaget skal sikre, at uddannelsessøgende, som ikke tidligere har fået udbetalt engangsbeløb efter § 10, og som inden den 15. februar 2023 anviser en NemKonto, også får udbetalt engangsbeløbet.

Uddannelses- og Forskningsministeriet vurderer, at hovedparten af tillægsstipendiemodtagere i både Danmark og udlandet, som er omfattet af målgruppen efter § 11, har en NemKonto og derved vil få udbetalt engangsbeløbet automatisk. Dette skyldes, at det følger af SU-lovens § 38 b, stk. 1, at SU udbetales til den uddannelsessøgendes NemKonto, hvorfor alle SU-modtagere har måtte anvise en NemKonto for at modtage SU.

Det foreslås i § 11, stk. 3, 1. pkt., at uddannelsessøgende, der pr. 15. november 2022 ikke har modtaget engangsbeløb efter § 10, kan ansøge om engangsbeløbet hos Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Forslaget vil medføre, at der efter ansøgning kan træffes afgørelse om, hvorvidt en uddannelsessøgende er omfattet af den berettigede personkreds for engangsbeløbet, selvom den uddannelsessøgende ikke har modtaget en udbetaling automatisk fra Arbejdsmarkedets Tillægspension. Det gælder f.eks. i de situationer, hvor der på baggrund af myndighedsfejl er fejl i data vedrørende den uddannelsessøgende, herunder at den uddannelsessøgende f.eks. ikke fremgår som tillægsstipendiemodtager for marts måned. Det gælder også i de situationer, hvor den uddannelsessøgende er omfattet af den berettigede personkreds efter § 10, men ikke har modtaget udbetalingen, fordi vedkommende fortsat ikke har anvist en NemKonto. I sidstnævnte tilfælde vil Arbejdsmarkedet Tillægspension oplyse den uddannelsessøgende om, at pågældende skal anvise en NemKonto for at kunne få beløbet udbetalt.

Efter forslaget til stk. 2 vil personer, som ikke har modtaget udbetalingen, fordi vedkommende ikke har anvist en NemKonto, få meddelelse herom af Arbejdsmarkedets Tillægspension. Der henvises til bemærkningerne ovenfor.

Det foreslås i § 11, stk. 3, 2. pkt., at den uddannelsessøgende skal dokumentere at være omfattet af § 10 og anvise en NemKonto.

Dokumentationen kan være i form af en udskrift fra minSU, hvori retten til tillægsstipendier i de enkelte måneder fremgår. Arbejdsmarkedets Tillægspension vil træffe afgørelse på grundlag af den uddannelsessøgendes egne oplysninger. Arbejdsmarkedets Tillægspension vil således ikke indhente yderligere oplysninger fra de myndigheder, som har sendt data om målgruppen, jf. forslaget til § 11.

Det er også en forudsætning for at modtage beløbet efter stk. 3, at beløbet kan udbetales til en NemKonto. Den uddannelsessøgende skal derfor oplyse, at der forud for ansøgningen er blevet anvist en NemKonto. Den uddannelsessøgende kan anvise en konto som NemKonto enten ved at benytte sit NemId eller MitId på Nemkonto.dk eller via banken.

Den uddannelsessøgende vil ikke få en særskilt begrundelse, hvis engangsbeløbet udbetales til den uddannelsessøgende. Arbejdsmarkedets Tillægspension vil derimod skulle træffe afgørelse om engangsbeløb efter stk. 3 med en begrundelse for, at beløbet ikke kan udbetales, f.eks. fordi den uddannelsessøgende ikke har dokumenteret at være omfattet af målgruppen.

Det foreslås i § 11, stk. 3, 3. pkt., at ansøgningen om engangsbeløb skal være modtaget hos Arbejdsmarkedet Tillægspension senest den 15. februar 2023.

Baggrunden for denne frist er et hensyn til, at der er tale om administration af en enkelt udbetaling, som skal anvendes til husholdningsøkonomien i en situation med stigende energipriser, og som derfor bør udbetales inden for nærmeste fremtid. Samtidig skal modtagerne af tillægsstipendierne, som kan være berettiget til beløbet, have tid til at reagere, hvis beløbet ikke er blevet udbetalt automatisk. Det gælder særligt for tillægsstipendiemodtagere i udlandet.

Det foreslås i § 11, stk. 4, at personer, som ikke kan få oprettet en NemKonto, kan ansøge om engangsbeløbet efter stk. 3 og anvise en anden konto til udbetaling af engangsbeløbet.

Forslaget vil være en fravigelse af hovedreglen om, at engangstilskuddet skal udbetales til en NemKonto og er begrundet i, at der f.eks. er personer, som ikke kan få en konto i et pengeinstitut og dermed ikke kan anvise en NemKonto. Der stilles ikke krav om dokumentation til, at der ikke kan oprettes en NemKonto og personen skal blot angive dette i forbindelse med ansøgningen, som sker efter stk. 4.

Det bemærkes, at SU-modtagere er forpligtet til at have en NemKonto med henblik på udbetaling af SU, jf. SU-lovens § 38 b, stk. 1. Den foreslåede bestemmelse sigter dermed på de særlige tilfælde, hvor en person på tidspunktet for udbetaling af engangsløbet ikke længere er SU-modtager, og ikke længere har en konto i et pengeinstitut, og som dermed ikke længere kan anvise en NemKonto. I de tilfælde vil personen kunne ansøge om engangsbeløbet ved Arbejdsmarkedets Tillægspension og anvise en anden konto til udbetaling af engangsbeløbet.

Arbejdsmarkedets Tillægspension udbetaler med frigørende virkning til den oplyste konto.

Bestemmelsen fraviger kun kravet om NemKonto i forhold til ansøgningsordningen efter stk. 3. Bestemmelsen giver således ikke mulighed for at fravige betingelsen om udbetaling til NemKonto i forbindelse med den automatiske udbetaling efter stk. 1.

Til § 12

Det følger af § 32 i lov om Det Centrale Personregister., jf. lovbekendtgørelse nr. 702 af 23. maj 2022, at hvis en offentlig myndighed har brug for oplysninger, som er registreret i CPR, kan myndigheden indhente oplysningerne i CPR. Efter § 34 i lov om Det Centrale Personregister må en myndighed kun videregive oplysninger, herunder beskyttede navne og adresser modtaget efter §§ 31-33, til andre offentlige myndigheder eller private, hvis videregivelsen følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov eller Indenrigs- og Boligministeriet har givet tilladelse hertil.

Det foreslås i § 12, stk. 1, at Uddannelses- og Forskningsstyrelsen udsøger de uddannelsessøgende, som er omfattet af § 10, og videregiver oplysninger om de uddannelsessøgendes personnumre til Arbejdsmarkedets Tillægspension til brug for udbetaling af engangstilskud efter § 11, stk. 1.

Forslaget vil indebære, at Uddannelses- og Forskningsstyrelsen har pligt til at videregive personnumre til Arbejdsmarkedets Tillægspension for personer omfattet af § 10.

Det foreslås i § 12, stk. 2, at der til brug for udsøgningen i medfør af stk. 1 vil blive behandlet oplysninger om ydelsestype, udbetaling og personnummer for de uddannelsessøgende, som er omfattet af § 10.

Forslaget vil indebære, at Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, til brug for udsøgningen af den berettigede personkreds, skal behandle, herunder samkøre som udgangspunkt almindelige, ikke-følsomme personoplysninger om ydelsestype samt fortrolige oplysninger om personnumre på de uddannelsessøgende, der er omfattet af § 10, og videregive personnumrene for de tillægsstipendiemodtagere, som er berettiget til engangsbeløbet, til Arbejdsmarkedets Tillægspension. Det bemærkes dog, at oplysning om, at personer i den berettigede modtagerkreds opfylder betingelserne for at modtage SU-handicaptillæg, vurderes at være en følsom oplysning i sig selv, også selvom der ikke behandles oplysninger om den specifikke årsag til, at tillægget modtages.

De udsøgte personnumre vil tidligst kunne sendes til Arbejdsmarkedets Tillægspension efter lovforslagets ikrafttræden, jf. forslagets § 19.

Det foreslås i § 12, stk. 3, at Arbejdsmarkedets Tillægspension indsamler oplysninger fra CPR om navn og adresse på de personer omfattet af § 10, der ikke har en NemKonto, til brug for anmodningen efter § 11, stk. 2.

Forslaget vil medføre, at Arbejdsmarkedets Tillægspension skal finde adresser på de uddannelsessøgende, der ikke har NemKonto i CPR og ikke i andre it-systemer, der indeholder oplysninger om adresser. Indsamlingen sker i overensstemmelse med §§ 31 og 32 i lov om Det Centrale Personregister. Bestemmelsen udgør derudover en særhjemmel til, at Arbejdsmarkedets Tillægspension kan genbruge oplysninger om adresse fra CPR i overensstemmelse med § 34 i lov om Det Centrale Personregister.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3, om forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.

Det foreslås i § 12, stk. 4, at Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætter en frist og dataformat for fremsendelse af oplysninger efter stk. 1.

Forslaget vil medføre, at Arbejdsmarkedets Tillægspension vil give Uddannelses- og Forskningsstyrelsen en frist for, hvilken dato oplysninger efter stk. 1 senest skal oversendes til Arbejdsmarkedets Tillægspension. Fristen forventes fastsat under hensyntagen til, at engangsbeløbet til tillægsstipendiemodtagerne, jf. forslagets § 10, stk. 1, så vidt muligt kan blive udbetalt hurtigst muligt i 2022.

Til § 13

Det foreslås i § 13, at engangsbeløb, som er udbetalt til en uddannelsessøgende eller dennes dødsbo, der ikke fuldt ud er berettiget til det udbetalte beløb efter § 10, ikke skal betales tilbage, hvis udbetalingen skyldes en myndighedsfejl, herunder fejl i udsøgningsdata, jf. forslagets § 12, og det udbetalte beløb ikke overstiger 4.000 kr.

Forslaget hænger sammen med forslaget til § 12, hvorefter udbetalingen fra Arbejdsmarkedets Tillægspension sker på baggrund af data, som Uddannelses- og Forskningsstyrelsen trækker fra det SU-administrative it-system US2000.

Forslaget vil indebære, at der ikke skal ske tilbagebetaling af engangsbeløb, selv om modtageren ikke fuldt ud er berettiget til det udbetalte beløb, hvis det beløb, som er udbetalt uberettiget, udgør op til 4.000 kr. Dette kan f.eks. være i de tilfælde, hvor fejlen skyldes en fejl hos Arbejdsmarkedets Tillægspension i forbindelse med udbetalingen eller en fejl i de data, som Uddannelses- og Forskningsstyrelsen har trukket fra SU-systemet i forbindelse med udbetalingen, jf. forslaget til § 12. Grænsen på 4.000 kr. skal dog samtidigt sikre, at uddannelsessøgende har pligt til at tilbagebetale det fulde beløb, som er modtaget uberettiget, hvis det udbetalte beløb er over 4.000 kr., f.eks. i tilfælde af større datafejl. Ved fejludbetalinger over 4.000 kr. kan Arbejdsmarkedets Tillægspension kræve det fulde beløb, der er modtaget uberettiget, tilbagebetalt i medfør af reglerne om condictio indebiti.

Uanset bestemmelsen i § 10, stk. 3, hvorefter engangsbeløbet ikke udbetales til dødsboet efter uddannelsessøgende, der på udbetalingstidspunktet er afgået ved døden, vil engangsbeløb, der på grund af en myndighedsfejl er udbetalt til boet efter en uddannelsessøgende ikke blive krævet tilbagebetalt. Myndighedsfejlen kan f.eks. skyldes fejl i udsøgningsdata. Det kan f.eks. også skyldes, at dødsfaldet er sket kort tid før udbetalingstidspunktet, og derfor endnu ikke er blevet registreret i CPR.

Til § 14

Arbejdsmarkedets Tillægspension administrerer i dag en række offentlige udbetalinger for staten og kommunerne, hvor udbetalingerne er understøttet digitalt og sker på baggrund af registerbaserede data.

Det foreslås i § 14, at udbetaling af engangsbeløb efter § 4 administreres af Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Med forslaget overlades opgaven med udbetaling af engangsbeløb til Arbejdsmarkedets Tillægspension. Engangsbeløbet udbetales således med administrativ og teknisk bistand fra Arbejdsmarkedets Tillægspension på omkostningsdækket basis. Det vil indebære, at Arbejdsmarkedets Tillægspension skal have dækket alle direkte og indirekte omkostninger, herunder ethvert økonomisk tab, forbundet med udbetaling af engangsbeløb. Når den tekniske bistand leveres på omkostningsdækket basis, sker det endvidere uden avance eller risikopræmie, ligesom der ikke beregnes moms af ydelserne.

Det bemærkes, at Arbejdsmarkedets Tillægspensions medlemmer ikke må påføres tab ved Arbejdsmarkedets Tillægspensions samarbejde med andre lovbundne ordninger eller varetagelse af andre lovbundne opgaver. Staten vil som følge af dette selv skulle bære ethvert økonomisk ansvar for tab i tilfælde af fejlagtige udbetalinger af engangsbeløb, herunder tab ved udbetalinger til personer, der ikke er berettiget til at modtage engangsbeløbet. Arbejdsmarkedets Tillægspension vil have pligt til at begrænse det økonomiske tab og berigtige eventuelle fejl.

Til § 15

Det foreslås i § 15, at Arbejdsmarkedets Tillægspension skal videregive oplysninger om udbetalingstidspunkt og personnummer på personer, der har modtaget engangsbeløb efter § 10, til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering til brug for statistisk opfølgning og analyse, samt opbevaring i styrelsens statistiske datavarehus.

Forslaget vil indebære, at Arbejdsmarkedets Tillægspension får en pligt til at indsende ovennævnte oplysninger om udbetaling af engangsbeløb til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering til brug for statistik, overvågning, analyse og forskning. Oplysningerne registreres og opbevares i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings statistiske datavarehus, jf. § 38 i Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen mv., hvorefter data af betydning for arbejdsmarkedsovervågningen mv. samles i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings statistiske datavarehus.

Oplysningerne om ordningen kan herefter køres sammen med andre relevante registre i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og anvendes til, at styrelsen kan betjene ministeren og folketinget, overvåge arbejdsmarkedet, lave statistik, analyser og forskning på ordningen på statistisk niveau fordelt på fx køn, alder, geografi eller ydelsestype mv.

Til § 16

Det skatteretlige udgangspunkt for indkomstbeskatningen efter statsskattelovens § 4 er, at enhver form for indtægt er skattepligtig for modtageren. Offentlig støtte er efter gældende ret som udgangspunkt skattepligtig indkomst, medmindre der er særskilt hjemmel til skattefritagelse, f.eks. i ligningsloven. Da der er tale om et nyt tilskud, er der ikke fastsat regler om skattefritagelse af den foreslåede ekstra økonomiske støtte til modtagere af ældrecheck.

Det foreslås i § 16, stk. 1, at ekstra økonomisk støtte efter § 1 og engangsbeløb efter §§ 4 og 10 er skattefri.

På baggrund af den politiske aftale foreslås det, at ekstra økonomiske tilskud og engangsbeløb ikke skal medregnes til den skattepligtige indkomst.

Forslaget betyder, at ekstra økonomisk støtte efter § 1 og engangsbeløb efter § 4 og 10 ikke vil indgå i opgørelsen af den skattepligtige indkomst og dermed ikke vil få indflydelse i forbindelse med tildeling af en række indkomstafhængige ydelser.

Indeståender på personens bankkonti eller uforbrugte midler vil dog efter lov om individuel boligstøtte og efter pensionslovgivningen indgå i opgørelsen af formuen og vil i visse tilfælde kunne påvirke personens ret til ydelsen eller udmålingen heraf. Som udgangspunkt anvender myndighederne i forhold til boligstøtte og pension den seneste slutligning fra skattemyndighederne i forbindelse med tilkendelse og beregning af ydelser, hvor formuen skal opgøres. For de borgere, der løbende modtager ydelser, anvendes den seneste slutligning typisk som udgangspunkt for formueopgørelsen. Personen har dog oplysningspligt og har derfor pligt til at give myndighederne besked, hvis formuen aktuelt er højere og har ret til at få lagt den aktuelle formue til grund, hvis den er mindre end oplysningerne fra slutligningen. Slutligningen for 2022 vil f.eks. først blive anvendt som grundlag for formueopgørelser, når den foreligger i år 2023, og vil derfor som udgangspunkt blive lagt til grund for opgørelsen af formuen pr. 1. januar 2024 og dermed for ydelsesudbetalinger i hele 2024.

Det foreslås i § 16, stk. 2, at ekstra økonomisk støtte efter § 1 og engangsbeløb efter §§ 4 og 10 indgår til og med år 2025 ikke i tildelingen eller beregningen af offentlige forsørgelsesydelser, herunder pension, og andre indkomst- og formueafhængige offentlige ydelser, og medfører ikke fradrag i disse ydelser for ydelsesmodtageren, dennes ægtefælle, samlever eller andre husstandsmedlemmer.

Det foreslås i § 16, stk. 3, at en person, der modtager en offentlig forsørgelsesydelse, selv skal oplyse myndigheden, som udbetaler den offentlige forsørgelsesydelse, om udbetalingen af økonomisk støtte efter § 1 eller engangsbeløb efter §§ 4 eller 10.

Forslagene vil indebære, at ekstra økonomisk støtte og engangsbeløb hverken vil indgå i en eventuel opgørelse af formue eller indtægtsgrundlag m.v. i forbindelse med tildelingen og beregningen m.v. af offentlige ydelser. Støtten vil heller ikke skulle indgå i vurderingen af pensionistens økonomiske situation i forbindelse med tilkendelse af et personligt tillæg efter § 14, stk. 1, i lov om social pension.

Andre indkomstafhængige offentlige ydelser, hvori den ekstra økonomiske støtte ikke skal indgå, kan f.eks. være boligstøtte og børnetilskud.

Efter forslaget ses der bort fra ekstra økonomisk støtte til og med år 2025.

Forslaget vil indebære, at den ekstra økonomiske støtte og engangsbeløbene ikke skal indgå i formueopgørelsen frem til udgangen af 2025, og modtagerne af ekstra økonomisk støtte skal i denne periode selv gøre opmærksom på, at støtten ikke skal indgå i tildelingen og udmålingen af ydelser eller tillæg.

Hvis en ydelsesmodtager ikke inden udgangen af 2023 har brugt den ekstra økonomiske støtte, vil beløbet indgå i skattemyndighedernes slutligning for skatteåret 2023. Disse oplysninger lægges som udgangspunkt til grund for formueopgørelsen i 2025, herunder den årlige formueopgørelse den 1. januar 2025 i forbindelse med udbetaling af visse ydelser, f.eks. pension og boligstøtte. Beløbet vil dermed i visse tilfælde kunne påvirke personens ret til ydelsen eller udmålingen heraf. Personen vil i så fald kunne anmode Udbetaling Danmark eller kommunen om at se bort fra den ekstra økonomiske støtte i forbindelse med f.eks. ansøgning om en ydelse eller i forbindelse med den årlige formueopgørelse frem til udgangen af 2025. Det vil f.eks. gælde i forhold til en ansøgning af personligt tillæg eller helbredstillæg efter lov om social pension eller den årlige formueopgørelse, som anvendes til brug for afgørelsen om ældrecheck eller udbetaling af boligstøtte.

Forslaget vil også indebære, at den ekstra økonomiske støtte og engangsbeløbene vil kunne indgå i en opgørelse af formue ved tildeling m.v. af offentlige ydelser fra 1. januar 2026, hvis den ekstra økonomiske støtte ikke er forbrugt inden denne dato.

Det foreslås i § 16, stk. 4, at for at myndigheden kan se bort fra ekstra økonomisk støtte og engangsbeløbene i de i stk. 2 nævnte situationer, skal modtageren af ekstra økonomisk støtte eller engangsbeløb efter anmodning fra den relevante myndighed dokumentere at have modtaget støtten.

Dokumentationen vil kun være relevant i det omfang, den relevante myndighed ikke i forvejen har oplysninger om udbetaling af den ekstra økonomiske støtte eller engangsbeløbene. Det vil således f.eks. ikke være relevant for Udbetaling Danmark at anmode om dokumentation for ekstra økonomisk støtte.

Dokumentation for udbetaling af den ekstra økonomiske støtte eller engangsbeløbene kan ske i form af afgørelsen om udbetalingen. Det vil dog ikke være et krav, at personen godtgør, at den ekstra økonomiske støtte eller engangsbeløbene ikke er forbrugt, eller er adskilt fra anden formue, f.eks. på en særskilt konto for at undgå, at den indgår i en ydelse, der opgøres på baggrund af formue.

Til § 17

Udgangspunktet er, at en person kan råde over sine ejendele, herunder fordringer, ved at foretage formueretlige dispositioner såsom at overdrage det pågældende aktiv til en tredjemand. En overdragelse af fordringer kan dog være udelukket, hvilket er tilfældet i mange love, der regulerer udbetalinger af beløb, der udbetales til særlige formål. Formål der vil forspildes, hvis beløbet ikke effektivt udbetales til den pågældende person.

En persons kreditorer kan som udgangspunkt søge sig fyldestgjort i de aktiver, som personen frit kan råde over, herunder fordringer. En række aktiver, herunder fordringer, er dog ved lov friholdt for kreditorernes adgang til retsforfølgning. Bl.a. indeholder retsplejelovens §§ 511 og 512 forbud mod udlæg i visse fordringer, f.eks. krav på underholdsbidrag.

Det foreslås i § 17, stk. 1, at ekstra økonomisk støtte efter § 1 og engangsbeløb efter §§ 4 og 10 ikke kan overdrages eller gøres til genstand for retsforfølgning frem til udbetalingstidspunktet.

Forslaget om forbud mod overdragelse af kravet på ekstra økonomisk støtte og engangsbeløb skal sikre en effektiv udbetaling af beløbet til ydelsesmodtageren. Forslaget vil således medføre, at der ikke kan støttes ret på aftaler eller ensidige tilkendegivelser, hvor en ydelsesmodtager overdrager retten til økonomisk støtte eller engangsbeløb. Hvis der i strid med det foreslåede forbud skulle blive indgået en aftale om overdragelse af kravet, vil en sådan aftale være ugyldig. Det samme gælder en ensidig tilkendegivelse (løfte) om overdragelse.

Hvis der ikke fastsættes regler om beskyttelse mod retsforfølgning, vil der være risiko for, at ydelsesmodtagere, der har krav på økonomisk støtte eller engangsbeløb, vil skulle tåle, at beløbet anvendes til at betale afdrag på gæld, og derved kan beløbet ikke anvendes til at dække de stigende forbrugspriser, som følge af inflation.

Økonomisk støtte og engangsbeløb vil være beskyttet mod retsforfølgning frem til det faktiske udbetalingstidspunkt, hvor pengene indgår på ydelsesmodtagerens konto, hvorefter ydelsesmodtageren vil kunne disponere over beløbet, ligesom ydelsesmodtagernes eventuelle kreditorer fra dette tidspunkt vil kunne foretage retsforfølgning mod beløbet.

Det foreslås videre i § 17, stk. 2, at ekstra økonomisk støtte efter § 1 og engangsbeløb efter §§ 4 og 10 ikke kan anvendes til modregning.

Det vil gælde generelt, at der ikke kan ske modregning, og det gælder alle typer af modregning, herunder modregning i økonomisk støtte og engangsbeløb for uberettiget modtagne sociale ydelser.

Begrundelsen for at afskære adgang til modregning er ønsket om så vidt muligt at sikre opnåelsen af formålet med udbetalingen af den ekstra økonomiske støtte og engangsbeløbene, dvs. at beløbene udbetales, så det kan anvendes til at dække de stigende priser.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.6.

Til § 18

Efter gældende regler i § 25 i lov om Udbetaling Danmark dækker staten udgifterne til Udbetaling Danmarks opgaver på sagsområder, der overføres fra staten, gennem indbetaling af administrationsbidrag til Udbetaling Danmark. Bidragene skal kunne afholdes inden for bevillingen til opgaven på finansloven for det år, som bidragene skal dække. Bestyrelsen for Udbetaling Danmark fastsætter størrelsen af bidragene.

Det foreslås i § 18, stk. 1, at staten afholder udgifterne til ekstra økonomiske støtte og engangsbeløb efter denne lov.

Forslaget til stk. 1 omfatter udgifter til selve udbetalingen af den ekstra økonomiske støtte og engangsbeløbene.

Forslaget betyder, at det er staten, der betaler alle udgifterne til den ekstra økonomiske støtte og engangsbeløbene.

Det foreslås i § 18, stk. 2, at staten afholder alle udgifter til Udbetaling Danmarks administration af opgaverne om ekstra økonomisk støtte efter denne lov gennem betaling af et administrationsbidrag, jf. § 25 i lov om Udbetaling Danmark.

Forslaget betyder, at det er staten, der betaler alle administrationsudgifter for den administrative og tekniske bistand, som Udbetaling Danmark leverer i forbindelse med udbetaling af den ekstra økonomiske støtte.

Desuden vil §§ 26 og 27 i lov om Udbetaling Danmark finde anvendelse. Udbetaling Danmark vil således kunne opkræve statens finansiering af udbetalingen direkte fra staten via Statens Koncernbetalinger (SKB).

Det foreslås i § 18, stk. 3, at staten afholder alle udgifter til Arbejdsmarkedets Tillægspensions administration af engangsbeløb til overførselsmodtagere, der har trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet og engangsbeløb til uddannelsessøgende, der modtager stipendium som tillæg på grund af en funktionsnedsættelse eller som enlige forsørgere.

Forlaget betyder, at det er staten, der betaler alle administrationsudgifter for den administrative og tekniske bistand, som Arbejdsmarkedets Tillægspension leverer i forbindelse med udbetaling af engangsbeløbet til overførselsmodtagere, der har trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet.

Til § 19

Det foreslås, at loven træder i kraft den 14. september 2022.

Hastebehandlingen af lovforslaget skyldes Regeringens ønske om at lade de aftalte midler komme borgerne til gode hurtigst muligt.

Formålet er at sikre, at første udbetaling af ekstra økonomisk støtte så vidt muligt kan ske inden udgangen af september 2022.

Formålet er endvidere at sikre, at de data, der udsøges, jf. lovforslagets § 6, kan videregives til Arbejdsmarkedets Tillægspension således, at den automatiske udbetaling af engangsbeløbet så vidt muligt kan ske inden udgangen af januar 2023.

Endelig er formålet at sikre, at de data, der udsøges af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, jf. lovforslagets § 12, kan videregives til Arbejdsmarkedets Tillægspension således, at udbetalingen af engangsbeløbet til uddannelsessøgende, der for marts 2022 modtog SU-handicaptillæg eller forsørgertillæg som enlig forsørger, så vidt muligt kan ske i 2022 i overensstemmelse med den politiske aftale.

Til § 20

I § 1, stk. 1, i lov om Udbetaling Danmark er oplistet de lovområder vedrørende sociale ydelser, som Udbetaling Danmark varetager opgaver efter. Det fremgår bl.a., at Udbetaling Danmark varetager de opgaver, der tillægges Udbetaling Danmark i henhold til lov om social pension.

Lov om Udbetaling Danmark fastlægger de overordnede rammer for Udbetaling Danmarks administration og sagsbehandling. Lov om Udbetaling Danmark indeholder bl.a. bestemmelser om vejledning af borgeren, ledelse, tilsyn og regnskab og revision.

I lovforslagets § 3 foreslås det, at udbetaling af ekstra økonomisk støtte skal varetages af Udbetaling Danmark.

Det foreslås derfor i § 20, at den foreslåede lov om ekstra økonomisk skøtte til modtagere af ældrechecken, engangsbeløb til overførselsmodtagere, der har trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet, og til uddannelsessøgende, der modtager stipendium som tillæg på grund af en funktionsnedsættelse eller som enlige forsørgere indsættes i § 1, stk. 1, i lov om Udbetaling Danmark som § 1, stk. 1, nr. 19.

Forslaget betyder, at opgaven med udbetaling af ekstra økonomisk støtte vil blive omfattet af de gældende bestemmelser i lov om Udbetaling Danmark om rammerne for Udbetaling Danmarks administration og sagsbehandling. Som følge af forslaget til § 18, stk. 1 om, at staten afholder udgifterne til ekstra økonomisk støtte, vil det være reglerne i lov om Udbetaling Danmark, der gælder for statslige overførte opgaver, der regulerer administrationen.

Til § 21

Det foreslås i § 21, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland.

Baggrunden herfor er, at lovforslaget vedrører sagsområder, der er overtaget af Færøerne og Grønland.