Fremsat den 23. august 2022 af skatteministeren (Jeppe Bruus)

Forslag

til

Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og ligningsloven

(Nedsættelse af den almindelige elafgift i fjerde kvartal 2022 og i 2023 og forhøjelse af det maksimale beskæftigelsesfradrag for indkomstårene 2022 og 2023)

§ 1

I lov om afgift af elektricitet, jf. lovbekendtgørelse nr. 1321 af 26. august 2020, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 2225 af 29. december 2020 og senest ved § 1 i lov nr. 906 af 21. juni 2022, foretages følgende ændring:

1. I § 6, stk. 1, 2. pkt., ændres »72,6 øre pr. kWh (2015-niveau) fra og med den 1. juli 2022 til og med den 31. december 2022, 69,6 øre pr. kWh (2015-niveau) fra og med den 1. januar 2023 til og med den 31. december 2023« til: »68,8 øre pr. kWh (2015-niveau) fra og med den 1. oktober 2022 til og med den 31. december 2022, 65,5 øre pr. kWh (2015-niveau) fra og med den 1. januar 2023 til og med 31. december 2023«.

§ 2

I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1735 af 17. august 2021, som ændret senest ved § 3 i lov nr. 906 af 21. juni 2022, foretages følgende ændring:

1. § 9 J, stk. 2, 1. og 2. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:

»For indkomståret 2022 udgør procenten 10,65, og grundbeløbet 36.700 kr. (2010-niveau). For indkomståret 2023 udgør procenten 10,65, og grundbeløbet 37.400 kr. (2010-niveau). For indkomståret 2024 udgør procenten 10,65, og grundbeløbet 35.700 kr. (2010-niveau).«

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. oktober 2022.

Stk. 2. Ved opgørelsen af den kommunale slutskat og kirkeskat for indkomstårene 2022 og 2023 efter § 16 i lov om kommunal indkomstskat korrigeres den opgjorte slutskat for den beregnede virkning af de ændringer i udskrivningsgrundlaget for kommuneskat og kirkeskat for 2022 og 2023, der følger af denne lovs § 2.

Stk. 3. Den beregnede korrektion af den kommunale slutskat og kirkeskat efter stk. 2 fastsættes af indenrigs- og boligministeren på grundlag af de oplysninger vedrørende indkomståret 2022, der foreligger pr. 1. maj 2024, og de oplysninger vedrørende indkomståret 2023, der foreligger pr. 1. maj 2025.

Stk. 4. For løbende leverancer, for hvilke afregningsperioden påbegyndes inden lovens ikrafttrædelsestidspunkt og afsluttes efter dette tidspunkt, beregnes den lavere afgift, jf. § 1, af så stor en del af leverancen, som tidsrummet fra lovens ikrafttrædelsestidspunkt til afregningsperiodens afslutning udgør i forhold til den samlede afregningsperiode.

Stk. 5. Stk. 4 finder tilsvarende anvendelse for den efterfølgende afgiftsnedsættelse i perioden fra og med den 1. januar 2023 til og med den 31. december 2023.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning

Regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten og Det konservative Folkeparti er med Aftale om kompensation af borgere for stigende energipriser af 24. juni 2022 enige om en kompensationspakke på 3,1 mia. kr.

Ruslands invasion af Ukraine har betydning for dansk økonomi. Danskerne mærker det bl.a., når varmeregningen skal betales, når der skal tankes benzin, og når dagligvarerne skal indkøbes. Udviklingen i priserne er kommet pludseligt, og danskerne har ikke haft mulighed for at tilpasse sig. Der er hertil behov for at hjælpe dem, som har mindst, og som derfor er hårdest ramt af situationen. Samtidig er det vigtigt, at der ikke presses yderligere på priserne i den nuværende situation. Tilgangen skal være ansvarlig, balanceret og målrettet.

Aftalepartierne er med aftalen bl.a. enige om at lempe den almindelige elafgift i fjerde kvartal i 2022 og i 2023 og forhøje det maksimale beskæftigelsesfradrag for indkomstårene 2022 og 2023.

Aftalen indeholder således en lempelse af den almindelige elafgift. Det foreslås fra den 1.oktober 2022 at lempe den almindelige elafgift med 4 øre pr. kWh stigende til 4,3 øre pr. kWh i 2023 (2022-priser). Lempelsen af elafgiften kommer oveni den lempelse, der er aftalt i Energiaftale af 29. juni 2018 og Aftale om en ny reformpakke for dansk økonomi af 21. januar 2022.

Med aftalen skal det maksimale beskæftigelsesfradrag i 2022 forhøjes med 1.900 kr. fra 41.600 kr. til 43.500 kr. (2022-niveau). I 2023 skal det maksimale beskæftigelsesfradrag forhøjes med 2.000 kr. fra 42.300 kr. til 44.300 kr. (2022-niveau). Forhøjelsen af det maksimale beskæftigelsesfradrag kommer oveni den forhøjelse, der er aftalt i Aftale om en ny reformpakke for dansk økonomi af 21. januar 2022.

2. Lovforslagets baggrund

Regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti indgik den 24. juni 2022 Aftale om kompensation af borgere for stigende energipriser.

Aftalepartierne er enige om at lempe den almindelige elafgift i fjerde kvartal i 2022 med 4 øre/kWh og i 2023 med 4,3 øre/kWh. Med aftalen skal den almindelige elafgift reduceres fra 76,3 øre/kWh til 72,3 øre/kWh i 4. kvartal 2022 og fra 73,1 øre/kWh til 68,8 øre/kWh i 2023 (2022-priser).

Aftalepartierne er dermed enige om en yderligere lempelse af den almindelige elafgift, end hvad der blev aftalt med Energiaftale 2018 og Aftale om en ny reformpakke for dansk økonomi. Energiaftale 2018 blev indgået af den daværende regering (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Alternativet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti den 29. juni 2018. Med Energiaftale 2018 blev det aftalt at lempe den almindelige elafgift med henblik på at fremme anvendelsen af elektricitet i samfundet frem for fossile brændsler og sikre en bedre udnyttelse af de stigende mængder vedvarende energi. Lempelsen skete ved lov nr. 1724 af 27. december 2018.

Aftale om en ny reformpakke for dansk økonomi blev indgået af regeringen (Socialdemokratiet), Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti den 21. januar 2022. Det blev aftalt at lempe den almindelige elafgift med 14 øre/kWh fra den 1. juli 2022, 16 øre/kWh i perioden 2024 til 2029 og 17 øre/kWh fra og med 2030 (2022-priser). Elafgiften udgør dermed 76,3 øre/kWh fra den 1. juli 2022, 73,1 øre/kWh i 2023, 70,1 øre/kWh i 2024, 63,9 øre/kWh i 2025 til 2029 og 62,9 øre/kWh i 2030 (2022-priser). Lempelsen skete ved lov nr. 906 af 21. juni 2022.

Regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti er med aftalen Kompensation af borgere for stigende energipriser af 24. juni 2022 endvidere bl.a. enige om at lempe det maksimale beskæftigelsesfradrag i 2022 og 2023. Med aftalen skal det maksimale beskæftigelsesfradrag i 2022 forhøjes med 1.900 kr. fra 41.600 kr. til 43.500 kr. (2022-niveau). I 2023 skal det maksimale beskæftigelsesfradrag forhøjes med 2.000 kr. fra 42.300 kr. til 44.300 kr. (2022-niveau).

Lovforslaget udmønter den del af aftalen, der vedrører en lempelse af den almindelige elafgift i fjerde kvartal i 2022 og i 2023 og forhøjelse af det maksimale beskæftigelsesfradrag i 2022 og 2023.

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Nedsættelse af den almindelige elafgift i fjerde kvartal 2022 og i 2023

3.1.1. Gældende ret

Den almindelige elafgift udgør 76,3 øre pr. kWh pr. 1. juli 2022 (2022-priser). Afgiftssatsen er baseret på et grundbeløb, der er fastsat i 2015-niveau. Grundbeløbet fremgår af lov om afgift af elektricitet (herefter elafgiftsloven). Grundbeløbet udgør 72,6 øre pr. kWh i 2015-niveau. Satsen - med undtagelse af 4,6 øre pr. kWh - reguleres årligt efter udviklingen i nettoprisindekset, jf. § 32 a i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. Afgiftssatsen stiger dermed i takt med øvrige prisstigninger og derved undgås det, at afgiften udhules over tid. Elafgiften udgør 76,3 øre/kWh pr. den 1. juli 2022, 73,1 øre/kWh i 2023, 70,1 øre/kWh i 2024, 63,9 øre/kWh i 2025 til 2029 og 62,9 øre/kWh i 2030 (2022-priser).

3.1.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Som led i Aftale om kompensation af borgere for stigende energipriser, foreslås det, at den almindelige elafgift nedsættes med 4 øre/kWh fra og med den 1. oktober 2022 til og med den 31. december 2022 og 4,3 øre/kWh fra og med den 1. januar 2023 til og med den 31. december 2023. Den almindelige elafgift lempes dermed fra 76,3 øre/kWh til 72,3 øre/kWh i fjerde kvartal 2022 og fra 73,1 øre/kWh til 68,8 øre/kWh i 2023 (2022-priser).

Afgiftssatsen for den almindelige elafgift er baseret på et grundbeløb, der er fastsat i 2015-niveau, og den del af satsen, der ligger ud over 4,6 øre pr. kWh, reguleres årligt efter udviklingen i nettoprisindekset, jf. § 32 a i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. I forslaget foreslås grundbeløbet, der fastsættes i 2015-niveau, ændret. De foreslåede satser i den almindelige elafgift fremgår af tabel 1.

Fra den 1. oktober 2022 foreslås grundbeløbet i 2015-niveau reduceret fra 72,6 øre/kWh til 68,8 øre/kWh, og fra den 1. januar 2023 foreslås grundbeløbet i 2015-niveau reduceret fra 69,6 øre/kWh til 65,5 øre/kWh.

3.2. Forhøjelse af det maksimale beskæftigelsesfradrag

3.2.1. Gældende ret

Alle erhvervsaktive personer har adgang til et beskæftigelsesfradrag ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Beskæftigelsesfradraget er et ligningsmæssigt fradrag og beregnes med udgangspunkt i arbejdsmarkedsbidragsgrundlaget.

For løn- og honorarmodtagere opgøres den arbejdsmarkedsbidragspligtige indkomst, der danner grundlag for beregning af beskæftigelsesfradraget, som vederlag i penge m.v. for personligt arbejde i tjenesteforhold, og vederlag, som indgår i den personlige indkomst, i penge m.v. modtaget uden for ansættelsesforhold, når der ikke er tale om selvstændig erhvervsvirksomhed. Vederlag, der ikke er arbejdsmarkedsbidragspligtige, herunder visse vederlag til søfolk, ydelser i henhold til lov om biblioteksafgift og visse øvrige vederlag, indgår ikke ved opgørelsen af grundlaget for beskæftigelsesfradraget.

For selvstændigt erhvervsdrivende opgøres den arbejdsmarkedsbidragspligtige indkomst, der danner grundlag for beregning af beskæftigelsesfradraget, som den del af overskuddet ved selvstændig erhvervsvirksomhed, der er personlig indkomst, og summen af en række nærmere specificerede overførsler fra virksomheden til den selvstændigt erhvervsdrivende.

Grundlaget for beregning af beskæftigelsesfradraget er udvidet for både lønmodtagere m.fl. og selvstændigt erhvervsdrivende fra og med indkomståret 2018, således at indbetalinger til ratepension og ophørende livrente omfattet af pensionsbeskatningslovens § 19 indgår med det beløb, for hvilket der er bortseelsesret. Indbetalinger til Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP) indgår endvidere med de indbetalinger, som arbejdsgiverne indberetter til Skatteforvaltningen. Indbetalinger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 19, stk. 2 og 4, f.eks. ATP-bidrag til dagpengemodtagere, indgår dog ikke i grundlaget, da beskæftigelsesfradraget er målrettet erhvervsaktive personer.

Såfremt den indkomst, der skal danne grundlag for beregning af beskæftigelsesfradraget, medfører, at fradraget bliver negativt, fastsættes beskæftigelsesfradraget til 0 kr.

Da grundlaget for beregningen af beskæftigelsesfradraget tager udgangspunkt i beregningen af arbejdsmarkedsbidraget, vil en person, der både er lønmodtager og selvstændigt erhvervsdrivende, få beregnet beskæftigelsesfradrag af summen af bidragsgrundlaget for lønmodtagerbidraget og bidragsgrundlaget for selvstændigt erhvervsdrivende. Hvis der er et negativt grundlag, f.eks. underskud i virksomhed, indgår det i sammentællingen med 0 kr.

For indkomståret 2022 udgør beskæftigelsesfradraget 10,65 pct. Det kan dog maksimalt udgøre 41.600 kr. (2022-niveau). For indkomståret 2023 og 2024 udgør det maksimale beskæftigelsesfradrag 42.300 kr. (2022-niveau). For indkomståret 2025 og efterfølgende indkomstår udgør det maksimale beskæftigelsesfradrag 43.500 kr. (2022-niveau). Da fradraget gives som et ligningsmæssigt fradrag ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, der er beskatningsgrundlag for kommune- og kirkeskatten, har det i 2022 en skatteværdi på ca. 25,0 pct. i en gennemsnitskommune.

Det maksimale beskæftigelsesfradrag i 2022 opnås ved en årlig arbejdsindkomst på ca. 390.600 kr. (2022-niveau). Som led i Aftale om en ny reformpakke for dansk økonomi er det maksimale beskæftigelsesfradrag forhøjet med 700 kr. (2022-niveau) fra 1. januar 2023 og yderligere 1.200 kr. fra 1. januar 2025, jf. lov nr. 906 af 21. juni 2022. Samtidig reguleres beløbsgrænserne som følge af personskattelovens § 20.

3.2.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det foreslås at forhøje det maksimale beskæftigelsesfradrag til 43.500 kr. i 2022 og til 44.300 kr. i 2023 (2022-niveau) i overensstemmelse med aftalen Kompensation af borgere for stigende energipriser af 24. juni 2022. Beløbsgrænsen for det maksimale beskæftigelsesfradrag på 44.300 kr. i 2023 i 2022-niveau svarer til en beløbsgrænse på 45.600 kr. i 2023-niveau, idet det er lagt til grund, at reguleringen af beløbsgrænsen efter personskattelovens § 20 svarer til en regulering på ca. 3 pct fra 2022 til 2023.

Tabellen nedenfor giver en oversigt over de gældende og foreslåede satser.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

4.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

4.1.1. Nedsættelse af den almindelige elafgift

Den del af forslaget, der vedrører en nedsættelse af den almindelige elafgift, reducerer den almindelige elafgift med 4 øre/kWh fra og med den 1. oktober 2022 til og med 31. december 2022 og med 4,3 øre/kWh fra og med 1. januar 2023 til og med 31. december 2023 (2022-priser). Mindreprovenuet efter tilbageløb og adfærd udgør ca. 100 mio. kr. i 2022 og ca. 375 mio. kr. i 2023 (2022-priser), jf. tabel 3.

Det er lagt til grund, at det almindelige elforbrug udvikler sig svarende til BNP-væksten efter 2030. Der skønnes ikke at være et væsentligt varigt mindreprovenu ved elafgiftslempelsen.

De lempede afgifter forventes at medføre et øget forbrug af el. Da afgiften på almindelig el fortsat vil være forholdsvis høj selv efter nedsættelserne, vil der komme et merprovenu fra det ekstra elforbrug. I 2022 skønnes mindreprovenuet efter tilbageløb og adfærd at udgøre ca. 375 mio. kr., hvilket svarer til omtrent 3/4 af det umiddelbare mindreprovenu.

Det er primært husholdningerne, der vil få gavn af en lavere almindelig elafgift. De ikkemomsregistrerede erhverv m.v. er dog også omfattet af den almindelige elafgift, ligesom virksomheder, der fremgår af elafgiftslovens bilag 1, også er omfattet af den almindelige elafgift til og med den 31. december 2022. For en almindelig husholdning med et forbrug på ca. 4.000 kWh skønnes lempelsen at udgøre ca. 50 kr. (inkl. moms) årligt i 2022 (4. kvartal) og 215 kr. (inkl. moms) i 2023. Lempelse af den almindelige elafgift skønnes at medføre en samfundsøkonomisk gevinst på ca. 0,2 mia. kr. i 2023.

4.1.2. Forhøjelse af det maksimale beskæftigelsesfradrag

Den del af lovforslaget, der vedrører en forhøjelse af det maksimale beskæftigelsesfradrag, skønnes at medføre et mindreprovenu målt i umiddelbar virkning på ca. 790 mio. kr. i 2022 og ca. 810 mio. kr. i 2023, jf. tabel 4.

Efter tilbageløb og adfærd skønnes et mindreprovenu på ca. 500 mio. kr. årligt i 2022 og 2023. Den varige virkning efter tilbageløb og adfærd skønnes til et mindreprovenu på ca. 10 mio. kr. årligt.

For finansåret 2022 skønnes det umiddelbare mindreprovenu at udgøre ca. 80 mio. kr. Den resterende del af mindreprovenuet for 2022 vil blive udmøntet som overskydende skat eller reduceret restskat i forbindelse med årsopgørelsen for 2022 i foråret 2023.

Da beskæftigelsesfradraget indgår i den skattepligtige indkomst, der udgør grundlaget for kommuneskatten og kirkeskatten, kan hovedparten af den umiddelbare virkning, ca. 770 mio. kr. i 2022 og ca. 790 mio. kr. i 2023, henføres til kommuneskatten og resten til kirkeskatten. Forslaget får dog ingen umiddelbare økonomiske virkninger for kommunerne for indkomståret 2022, da det ikke indgår i det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for 2022. I den forbindelse vil der, for så vidt angår indkomstskatterne for de kommuner, der har valgt at selvbudgettere deres udskrivningsgrundlag i 2022, ske en neutralisering af lovens virkning med afregning af de kommunale skatter vedrørende indkomståret 2022 i 2025.

Tilsvarende får forslaget ingen umiddelbare økonomiske virkninger for kommunerne for indkomståret 2023, da det ikke indgår i det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for 2023. I den forbindelse vil der, for så vidt angår indkomstskatterne for de kommuner, der vælger at selvbudgettere deres udskrivningsgrundlag i 2023, ske en neutralisering af lovens virkning med afregning af de kommunale skatter vedrørende indkomståret 2023 i 2026.

4.2. Implementeringsmæssige konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget vurderes isoleret set at medføre administrative udgifter for Skatteforvaltningen på 0,4 mio. kr. i 2022, 0,5 mio. kr. i 2023 og 0,1 mio. kr. årligt i 2024-2028. Udgifterne kan primært henføres til vejledning og systemtilpasninger.

Lovforslaget vurderes at følge principperne for digitaliseringsklar lovgivning.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5.1. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Den foreslåede nedsættelse af den almindelige elafgift har begrænset effekt for erhvervslivet. Det skyldes, at det primært er husholdninger, der betaler den almindelige elafgift i dag. Dog betaler også ikkemomsregistrerede erhverv den almindelige elafgift, ligesom virksomheder, der fremgår af elafgiftslovens bilag 1, også er omfattet af den almindelige elafgift til og med den 31. december 2022.

5.2. Administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget medfører ikke administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

Forhøjelsen af det maksimale beskæftigelsesfradrag for indkomståret 2022 vil få effekt for borgerne fra årsopgørelsens udgivelse i marts 2023. Forhøjelsen vil alt andet lige resultere i en højere overskydende skat eller en lavere restskat. Forhøjelsen vil dog kunne få virkning for borgerne på den løn, som udbetales i december 2022, forudsat at borgeren selv sørger for at få opdateret sin forskudsopgørelse, hvilket vil være muligt ca. 4 uger efter lovforslagets vedtagelse.

Forhøjelsen af det maksimale beskæftigelsesfradrag for indkomståret 2023 vil indgå i forskudsopgørelsen for 2023, og dermed få effekt for løn udbetalt fra og med januar 2023.

7. Klimamæssige konsekvenser

En nedsættelse af den almindelige elafgift forventes at øge det samlede elforbrug. Lempelsen af elafgiften kan på kort sigt øge den danske CO2-udledning, da den marginale elproduktion ikke vurderes at være fossilfri i 2022 og 2023. En nedsættelse af den almindelige elafgift kan dog også i vist omfang trække i retning af en reduktion af CO2-udledninger fra dansk grund. El anvendt som sekundær opvarmningskilde i husholdninger vil modtage en afgiftslempelse og dermed kan det medføre et øget elforbrug til opvarmning, som i et vist omfang kan erstatte opvarmning fra fossile kilder. Samlet set forventes der ikke at være en væsentlig stigning i CO2-udledningerne ved den foreslåede lempelse af den almindelig elafgift.

Lovforslaget medfører i øvrigt ikke klimamæssige konsekvenser.

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget medfører ikke miljø- og naturmæssige konsekvenser.

9. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget notificeres for så vidt angår ændringen af elafgiften i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/1535 (informationsproceduredirektivet). Der er tale om en skattemæssig foranstaltning, hvorfor der ikke gælder nogen stand still-periode.

Den del af lovforslaget, der vedrører forhøjelse af det maksimale beskæftigelsesfradrag, har ingen EU-retlige aspekter og omfattes derfor ikke af notifikationen.

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra og med den 8. august 2022 til og med den 11. august 2022 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatsamfundet, Affald Plus, Akademikerne, Aluminium Danmark, AmCham Denmark, Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, ARI, ATP, Biobrændselsforeningen, Blik- og Rørarbejderforbundet, Boligselskabernes Landsforening, Borger- og retssikkerhedschefen i Skatteforvaltningen, Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme, Brancheforeningen for Flaskegenbrug, Brancheforeningen for Husstandsvindmøller, Brancheforeningen for Skov, Have og Park-Forretninger, Brintbranchen, Bryggeriforeningen, Business Denmark, CEPOS, Cevea, DAKOFA, Danmarks Evalueringsinstitut, Danmarks Idrætsforbund, Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Frie Autocampere, Danmarks Jordbrugsforskning, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Skibskredit, Danmarks Vindmølleforening, Dansk Affaldsforening, Dansk Aktionærforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Automat Brancheforening, DI Byggeri, Dansk Ejendomsmæglerforening, Green Power Danmark, Dansk Erhverv, Dansk Fjernvarme, Dansk Gartneri, Dansk Gasteknisk Center, Dansk IT, Dansk Iværksætterforening, Dansk Journalistforbund, Dansk Landbrugsrådgivning, Dansk Maskinhandlerforening, Dansk Metal, Dansk Methanolforening, Dansk Mobilitet, Dansk Musiker Forbund, Dansk PersonTransport, Dansk Retursystem A/S, Dansk Skovforening, Dansk Solcelleforening, Dansk Told og Skatteforbund, Danske Advokater, Danske Energiforbrugere (DENFO), Danske Erhvervsskoler, Danske Familieadvokater, Danske Halmleverandører, Danske Handicaporganisationer, Danske Produktionsskolers Lærerforening, Danske Rederier, Danske Regioner, Danske Universiteter, DANVA, Den Danske Bilbranche, Den Danske Dommerforening, Den Danske Fondsmæglerforening, Den Danske Landinspektørforening, Det Centrale Handicapråd, Det økologiske Råd, DGI, DI, DI Transport, Digitaliseringsstyrelsen, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Drivkraft Danmark, DTL, EjendomDanmark, Eksportrådet, EmballageIndustrien, Energi Danmark, Energinet.dk, Energistyrelsen, Energitilsynet, Erhvervsstyrelsen - Område for Bedre Regulering (OBR), FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation, Finans Danmark, Finansforbundet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Finanstilsynet, FOA, Forbrugerrådet Tænk, Foreningen af Danske Skatteankenævn, Foreningen af Lystbådehavne i Danmark, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Foreningen Biogasbranchen, Foreningen Danske Kraftvarmeværker, Foreningen Danske Revisorer, Forsikring og Pension, Forsikringsmæglerforeningen, Frie Funktionærer, FSE, FSR - danske revisorer, Fællesrådet for Foreninger for Uddannelses- og Erhvervsvejledningen, GAFSAM, GRAKOM, Greenpeace Danmark, Grønlands Selvstyre, HK-Kommunal, HK-Privat, HOFOR, HORESTA, Oxfam IBIS, Investering Danmark, Justitia, Kapitalmarked Danmark, KL, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Kraka, Kulturhusene i Danmark, Kræftens Bekæmpelse, Landbrug & Fødevarer, Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug, Landsforeningen Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede, Landsskatteretten, Lederne Søfart, Ledernes Hovedorganisation, Lejernes Landsorganisation i Danmark, Lokale Pengeinstitutter, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Metalemballagegruppen, Miljøstyrelsen, Mineralolie Brancheforeningen, Nasdaq OMX Copenhagen A/S, Nationalbanken, Nationalt Center for Miljø og Energi, Naturstyrelsen, Noah, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, Nærbutikkens Landsforening, Dansk Offshore, Parcelhusejernes Landsorganisation, Plastindustrien, Rejsearbejdere.dk, Rejsearrangører i Danmark, Restaurationsbranchen.dk, Retssikkerhedssekretariatet, Rigsombuddet på Færøerne, Rigsrevisionen, RockwoolFonden, Sammenslutning af Karosseribyggere og Autooprettere i Danmark, Serviceforbundet, Sikkerhedsstyrelsen, SKAD - Autoskade- og Køretøjsopbyggerbranchen i Danmark, SEGES, Skatteankestyrelsen, SMVdanmark, SRF Skattefaglig Forening, Sundhedskartellet, Søfartsstyrelsen, Vedvarende Energi, Tekniq, VELTEK, Vin og Spiritus Organisationen i Danmark, Vindmølleindustrien, VisitDenmark, WWF, Ældre Sagen og økologisk Landsforening, Økonomistyrelsen.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Det bestemmes i elafgiftslovens § 1, at der efter lovens bestemmelser skal svares afgift til statskassen af elektricitet, der forbruges her i landet. Efter elafgiftslovens § 3, stk. 1, nr. 1, påhviler afgiftspligten den, der leverer elektricitet til forbrug her i landet.

Efter elafgiftslovens § 3, stk. 1, nr. 2, påhviler afgiftspligten også den, der til eget forbrug fremstiller elektricitet. Afgiftspligten påhviler netvirksomheder og transmissionsvirksomheder, der er omfattet af § 19 i lov om elforsyning.

Det fremgår af elafgiftslovens § 4, stk. 2, at registreringspligten desuden omfatter den, der uden at været omfattet af § 19 i lov om elforsyning, leverer elektricitet til forbrug her i landet. Disse virksomheder opkræver afgift af køberne af elektricitet, dvs. af elhandelsvirksomhederne, som fakturerer elafgiften videre til forbrugerne. Der gælder dog visse regler om fritagelse, satsdifferentiering og tilbagebetaling af almindelig elafgift.

Den almindelige elafgift er fastsat på grundlag af elafgiftslovens § 6, stk. 1, 2. pkt. Afgiftssatsen er baseret på et grundbeløb, der er fastsat i 2015-niveau. I 2015-niveau udgør afgiften 72,6 øre pr. kWh i 2022 og 69,6 øre pr. kWh i 2023.

Det fremgår af elafgiftslovens § 6, stk. 2, at satsen med undtagelse af 4,6 øre pr. kWh reguleres årligt efter udviklingen i nettoprisindekset, jf. § 32 a i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. Afgiftssatsen for den almindelige elafgift stiger derfor i takt med øvrige prisstigninger. De fremtidige afgiftssatser pr. år er endnu ikke fastsat.

Den almindelige elafgift udgør 76,3 øre/kWh i 2022 og 73,1 øre/kWh i 2023 (2022-priser).

Det foreslås at ændre satserne i elafgiftslovens § 6, stk. 1, 2. pkt., til 68,8 øre pr. kWh (2015-niveau) fra og med den 1. oktober 2022 til og med den 31. december 2022, og 65,5 øre pr. kWh (2015-niveau) fra og med den 1. januar 2023 til og med den 31. december 2023.

Den foreslåede ændring af § 6, stk. 1, 2. pkt., vil medføre, at afgiftssatsen for almindelig afgiftspligtig elektricitet lempes til 68,8 øre pr. kWh (2015-niveau) fra og med den 1. oktober 2022 til og med den 31. december 2022 og 65,5 øre pr. kWh (2015-niveau) fra og med den 1. januar 2023 til og med 31. december 2023.

Afgiftssatser i 2015 opgøres i niveau, hvilket skal forstås som 2015-prisniveau. De foreslåede nye afgiftssatser opgøres i 2022-priser, hvilket også skal forstås som prisniveau. Dermed er opgørelsesmetoden for afgiftssatserne i 2015 og 2022 ens. Forskellen i angivelse skyldes, at der i 2015 refereres til grundniveauet for afgiften.

Disse afgiftsnedsættelser i 2015-niveau svarer til og udmønter afgiftsnedsættelserne i 2022-priser ifølge Aftale om kompensation af borgere for stigende energipriser af 24. juni 2022. Det fremgår således af aftalen, at den almindelige elafgift lempes med 4 øre/kWh fra og med den 1. oktober 2022 til og med den 31. december 2022 og 4,3 øre/kWh fra og med den 1. januar 2023 til og med den 31. december 2023. Elafgiften vil dermed udgøre 72,3 øre/kWh fra og med den 1. oktober 2022 til og med den 31. december 2022 og 68,8 øre/kWh fra og med den 1. januar 2023 til og med den 31. december 2023 (2022-priser).

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 2

Det følger af ligningslovens § 9 J, stk. 1, at alle erhvervsaktive personer har et beskæftigelsesfradrag ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Beskæftigelsesfradraget er et ligningsmæssigt fradrag og beregnes med udgangspunkt i arbejdsmarkedsbidragsgrundlaget.

For løn- og honorarmodtagere opgøres den arbejdsmarkedsbidragspligtige indkomst, der danner grundlag for beregning af beskæftigelsesfradraget, som vederlag i penge m.v. for personligt arbejde i tjenesteforhold, jf. arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1, nr. 1, og vederlag, som indgår i den personlige indkomst i penge m.v. modtaget uden for ansættelsesforhold, når der ikke er tale om selvstændig erhvervsvirksomhed, jf. arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1, nr. 2. Vederlag, der ikke er arbejdsmarkedsbidragspligtige, herunder visse vederlag til søfolk, ydelser i henhold til lov om biblioteksafgift og visse øvrige vederlag, indgår ikke ved opgørelsen af grundlaget for beskæftigelsesfradraget, jf. arbejdsmarkedsbidragslovens § 3.

For selvstændigt erhvervsdrivende opgøres den arbejdsmarkedsbidragspligtige indkomst, der danner grundlag for beregning af beskæftigelsesfradraget, som den del af overskuddet ved selvstændig erhvervsvirksomhed, der er personlig indkomst, jf. arbejdsmarkedsbidragslovens § 4, og summen af en række nærmere specificerede overførsler fra virksomheden til den selvstændigt erhvervsdrivende, jf. arbejdsmarkedsbidragslovens § 5.

Grundlaget for beregning af beskæftigelsesfradraget er udvidet for både lønmodtagere m.fl. og selvstændigt erhvervsdrivende fra og med indkomståret 2018, således at indbetalinger til ratepension og ophørende livrente omfattet af pensionsbeskatningslovens § 19 indgår med det beløb, for hvilket der er bortseelsesret. Indbetalinger til Arbejdsmarkedets Tillægspension indgår endvidere med de indbetalinger, som arbejdsgiverne indberetter til Skatteforvaltningen. Indbetalinger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 19, stk. 2 og 4, f.eks. ATP-bidrag til dagpengemodtagere, indgår dog ikke i grundlaget, da beskæftigelsesfradraget er målrettet erhvervsaktive personer.

Såfremt den indkomst, der skal danne grundlag for beregning af beskæftigelsesfradraget, medfører, at fradraget bliver negativt, fastsættes beskæftigelsesfradraget til 0 kr.

Da grundlaget for beregningen af beskæftigelsesfradraget tager udgangspunkt i beregningen af arbejdsmarkedsbidraget, vil en person, der både er lønmodtager og selvstændigt erhvervsdrivende, få beregnet beskæftigelsesfradrag af summen af bidragsgrundlaget for lønmodtagerbidraget og bidragsgrundlaget for selvstændigt erhvervsdrivende. Hvis der er et negativt grundlag, f.eks. underskud i virksomhed, indgår det i sammentællingen med 0 kr.

Størrelsen af beskæftigelsesfradraget er fastsat i ligningslovens § 9 J, stk. 2, og reguleres i takt med indkomstudviklingen efter personskattelovens § 20.

For indkomståret 2022 udgør beskæftigelsesfradraget 10,65 pct. Det kan dog maksimalt udgøre 41.600 kr. (2022-niveau). For indkomståret 2023 og 2024 udgør det maksimale beskæftigelsesfradrag 42.300 kr. (2022-niveau). For indkomståret 2025 og efterfølgende indkomstår udgør det maksimale beskæftigelsesfradrag 43.500 kr. (2022-niveau). Da fradraget gives som et ligningsmæssigt fradrag ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, der er beskatningsgrundlag for kommune- og kirkeskatten, har det i 2022 en skatteværdi på ca. 25,0 pct. i en gennemsnitskommune.

Ved lovforslaget foreslås det at ophæve ligningslovens § 9 J, stk. 2, 1. og 2. pkt., og i stedet indsætte nye punktummer, hvorved det maksimale beskæftigelsesfradrag forhøjes i indkomstårene 2022 og 2023.

Det foreslås i 1. pkt., at for indkomståret 2022 udgør procenten 10,65, og grundbeløbet 36.700 kr. (2010-niveau).

Det betyder, at det maksimale beskæftigelsesfradrag for indkomståret 2022 vil udgøre 43.500 kr. (2022-niveau). Herved vil det maksimale beskæftigelsesfradrag i 2022 blive forhøjet med 1.900 kr. (2022-niveau) fra 41.600 kr. til 43.500 kr. (2022-niveau).

Det foreslås i 2. pkt., at for indkomståret 2023 udgør procenten 10,65, og grundbeløbet 37.400 kr. (2010-niveau).

Det betyder, at det maksimale beskæftigelsesfradrag for indkomståret 2023 vil udgøre 44.300 kr. (2022-niveau). Herved vil det maksimale beskæftigelsesfradrag i 2022 blive forhøjet med 2.000 kr. fra 42.300 kr. til 44.300 kr. (2022-niveau)

Det foreslås i 3. pkt., at for indkomståret 2024 udgør procenten 10,65, og grundbeløbet 35.700 kr. (2010-niveau).

Det betyder, at det maksimale beskæftigelsesfradrag for indkomståret 2024 vil udgøre 42.300 kr. (2022-niveau). Det svarer til gældende regler, og der vil herved ikke ske nogen ændring af retstilstanden.

Til § 3

Det foreslås i stk. 1, at loven skal træde i kraft den 1. oktober 2022.

Det foreslåede ikrafttrædelsestidspunkt skyldes, at ændringerne bør gennemføres hurtigst muligt. Med det fastsatte ikrafttrædelsestidspunkt sikres det, at loven træder i kraft hurtigst muligt, og at de systemmæssige ændringer kan iværksættes hurtigst muligt.

Ligningslovens § 9 J, stk. 2, 1. pkt., som affattet ved denne lovs § 2, har efter sin formulering virkning for indkomståret 2022. Ændringen af det maksimale beskæftigelsesfradrag vil således få virkning tilbage i tid. Bestemmelsen er begunstigende, da den medfører forhøjet maksimalt beskæftigelsesfradrag i forhold til gældende regler.

Det foreslås i stk. 2, at ved opgørelsen af den kommunale slutskat og kirkeskat for indkomståret 2022 efter § 16 i lov om kommunal indkomstskat korrigeres den opgjorte slutskat for den beregnede virkning af de ændringer i udskrivningsgrundlaget for kommuneskat og kirkeskat for 2022, der følger af denne lovs § 2.

Bestemmelsen vil indebære, at de økonomiske virkninger for den personlige indkomstskat for kommunerne og folkekirken som følge af lovforslaget neutraliseres for indkomståret 2022, for så vidt angår de kommuner, der for 2022 har valgt at budgettere med deres eget skøn over udskrivningsgrundlaget for den personlige indkomstskat. Neutraliseringen sker med baggrund i aktstykke 320, 2020/21, tiltrådt af Finansudvalget den 29. juni 2021, hvoraf det fremgår, at skønnet over udskrivningsgrundlaget i 2022 hviler på en forudsætning om i øvrigt uændret lovgivning. Det fremgår endvidere, at ved efterfølgende ændringer i udskrivningsgrundlaget for 2022 neutraliseres virkningerne for de selvbudgetterende kommuner.

Tilsvarende foreslås, at ved opgørelsen af den kommunale slutskat og kirkeskat for indkomståret 2023 efter § 16 i lov om kommunal indkomstskat korrigeres den opgjorte slutskat for den beregnede virkning af de ændringer i udskrivningsgrundlaget for kommuneskat og kirkeskat for 2023, der følger af denne lovs § 2.

Bestemmelsen vil indebære, at de økonomiske virkninger for den personlige indkomstskat for kommunerne og folkekirken som følge af lovforslaget neutraliseres for indkomståret 2023, for så vidt angår de kommuner, der for 2023 vælger at budgettere med deres eget skøn over udskrivningsgrundlaget for den personlige indkomstskat. Neutraliseringen sker med baggrund i aktstykke 318, 2021/22, tiltrådt af Finansudvalget den 23. juni 2022, hvoraf det fremgår, at skønnet over udskrivningsgrundlaget i 2023 hviler på en forudsætning om i øvrigt uændret lovgivning. Det fremgår endvidere, at ved efterfølgende ændringer i udskrivningsgrundlaget for 2023 neutraliseres virkningerne for de selvbudgetterende kommuner.

Det foreslås i stk. 3, at den beregnede korrektion af den kommunale slutskat og kirkeskat for indkomståret 2022 efter stk. 2 fastsættes af indenrigs- og boligministeren på grundlag af de oplysninger vedrørende indkomståret 2022, der foreligger pr. 1. maj 2024.

Efterreguleringen af indkomstskatten for de selvbudgetterende kommuner for 2022 efter stk. 2, herunder også kirkeskatten, opgøres i 2024. Efterreguleringen afregnes i 2025.

Tilsvarende foreslås, at den beregnede korrektion af den kommunale slutskat og kirkeskat for indkomståret 2023 efter stk. 2 fastsættes af indenrigs- og boligministeren på grundlag af de oplysninger vedrørende indkomståret 2023, der foreligger pr. 1. maj 2025.

Efterreguleringen af indkomstskatten for de selvbudgetterende kommuner for 2023 efter stk. 2, herunder også kirkeskatten, opgøres i 2025. Efterreguleringen afregnes i 2026.

Det foreslås i stk. 4, at den ændrede afgift for løbende leverancer, for hvilke afregningsperioden påbegyndes inden lovens ikrafttrædelsestidspunkt og afsluttes efter dette tidspunkt, beregnes af så stor en del af leverancen, som tidsrummet fra lovens ikrafttrædelsestidspunkt til afregningsperiodens afslutning udgør i forhold til den samlede afregningsperiode.

Udgør afregningsperioden eksempelvis både september 2022 (30 dage) og oktober 2022 (31 dage), og der er leveret 2.000 kWh i hele afregningsperioden, vil der skulle betales den ændrede afgift for 2022 af 1.016,4 kWh.

Det foreslås i stk. 5, at stk. 4 finder tilsvarende anvendelse for de efterfølgende afgiftsnedsættelser i perioden fra og med den 1. januar 2023 til og med den 31. december 2023.

Det følger af lov nr. 906 af 21. juni 2022, hvordan den ændrede afgift af løbende leverancer beregnes, når afregningsperioden påbegyndes inden en af loven omfattet afgiftsnedsættelse har virkning og afsluttes efter dette tidspunkt. Det bemærkes, at beregningen af afgiften af løbende leverancer, der både omfatter perioder af 2023 og 2024, derfor reguleres efter lov nr. 906 af 21. juni 2022.

Loven gælder hverken for Færøerne eller Grønland, fordi de love, der foreslås ændret, ikke gælder for Færøerne eller Grønland og ikke indeholder en hjemmel til at sætte lovene i kraft for Færøerne eller Grønland.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov