Fremsat den 23. maj 2022 af beskæftigelsesministeren (Peter Hummelgaard)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine

(Ingen modregning i social pension og efterløn på arbejdspladser, som varetager opgaver med fordrevne fra Ukraine, og ændring af skæringsdato for udrejse af Ukraine ved meddelelse af opholdstilladelse)

§ 1

I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 527 af 25. april 2022, foretages følgende ændring:

1. Efter kapitel 4 b indsættes:

»Kapitel 4 c

Midlertidig ordning relateret til personer fra Ukraine med opholdstilladelse

§ 32 l. Ved den årlige endelige efterregulering, jf. § 39 b, stk. 1, bortser Udbetaling Danmark ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget, jf. § 27, stk. 1, og § 29, stk. 1, ved beregning af folkepensionens grundbeløb, pensionstillæg, varmetillæg, mediecheck og den supplerende pensionsydelse samt ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget, jf. § 32 a, stk. 1, ved beregning af førtids- og seniorpension, fra merindtægt, jf. stk. 2 og 3, der er udbetalt og beskattet i perioden fra den 1. april 2022 til og med den 31. december 2022 fra et ansættelsesforhold omfattet af stk. 4.

Stk. 2. Indtægt, jf. stk. 1, omfatter A- og B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, jf. lov om arbejdsmarkedsbidrag, samt lignende indtægt fra Færøerne eller Grønland. B-indkomst, som indgår i en virksomheds over- eller underskud, er ikke omfattet af 1. pkt.

Stk. 3. Indtægten, jf. stk. 1, omfatter folke-, førtids- og seniorpensionistens og dennes eventuelle ægtefælles eller samlevers indtægt fra mer- eller overarbejde i henhold til en ansættelsesaftale, jf. stk. 4, herunder tilknyttede særlige bonusser og tillæg. For en folke-, førtids- og seniorpensionists og dennes ægtefælle eller samlever, der ansættes den 17. marts 2022 eller senere, bortses fra den fulde indtægt fra et ansættelsesforhold, jf. stk. 4.

Stk. 4. De ansættelsesforhold, hvor der kan bortses fra en folke-, førtids-, seniorpensionists og dennes ægtefælles eller samlevers indtægt, er på arbejdspladser inden for velfærdssektorer, som løser opgaver rettet mod personer med opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine. Arbejdspladserne kan være private eller offentlige inden for dagtilbuds-, skole-, social-, sundheds- og ældreområdet.

Stk. 5. Indtægten indberettes af folke-, førtids-, og seniorpensionisten, og indberetningen skal indeholde

1) en erklæring fra folke-, førtids-, og seniorpensionisten eller dennes ægtefælle eller samlevers arbejdsgiver om, at indtægten er en følge af arbejde, der kan relateres til ansættelsesforhold, som er omfattet af stk. 4, og om tidspunktet for påbegyndelse af ansættelsesforholdet, hvis ansættelsen er omfattet af stk. 3, 2. pkt., og

2) en erklæring på tro og love fra pensionisten om, at de indsendte oplysninger er korrekte.

Stk. 6. Indtægt, der er udbetalt og beskattet i 2022, kan indberettes til Udbetaling Danmark fra den 1. januar 2023.

Stk. 7. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om ordningen, jf. stk. 1-5, herunder om hvilke arbejdspladser, der er omfattet og under hvilke betingelser. Beskæftigelsesministeren fastsætter endvidere regler om indhentelse af oplysninger fra arbejdsgiver, om formkrav til arbejdsgivererklæringen og tro og love-erklæringen og om krav til dokumentation i visse situationer. Beskæftigelsesministeren kan endvidere fastsætte regler om, at der kan ske efterbetaling af pension til en efterlevende ægtefælle eller samlever, der er pensionist, og hvor der ikke foretages en efterregulering efter § 39 b, herunder om, hvordan Udbetaling Danmark skal bortse fra indtægter og beregne pensionen for det pågældende år fra kalenderårets start og frem til dødsfaldet.«

§ 2

I lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 528 af 25. april 2022, foretages følgende ændring:

1. Efter § 28 indsættes:

»Indtægter relateret til opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine

§ 28 a. Ved den årlige endelige efterregulering, jf. § 38 a, stk. 1, bortser Udbetaling Danmark ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget, jf. § 25, stk. 1, og § 26, stk. 1, fra merindtægt, jf. stk. 2 og 3, der er udbetalt og beskattet i perioden fra den 1. april 2022 til og med den 31. december 2022 fra et ansættelsesforhold omfattet af stk. 4, ved beregning af grundbeløb, pensionstillæg, varmetillæg og mediecheck.

Stk. 2. Indtægt, jf. stk. 1, omfatter A- og B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, jf. lov om arbejdsmarkedsbidrag, samt lignende indtægt fra Færøerne eller Grønland. B-indkomst, som indgår i en virksomheds over- eller underskud, er ikke omfattet af 1. pkt.

Stk. 3. Indtægten, jf. stk. 1, omfatter førtidspensionistens og dennes eventuelle ægtefælles eller samlevers indtægt fra mer- eller overarbejde i henhold til en ansættelsesaftale, jf. stk. 4, herunder tilknyttede særlige bonusser og tillæg. For en førtidspensionists og dennes ægtefælle eller samlever, der ansættes den 17. marts 2022 eller senere, bortses fra den fulde indtægt fra et ansættelsesforhold, jf. stk. 4.

Stk. 4. De ansættelsesforhold, hvor der kan bortses fra en førtidspensionists og dennes ægtefælles eller samlevers indtægt, er på arbejdspladser inden for velfærdssektorer, som løser opgaver rettet mod personer med opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine. Arbejdspladserne kan være private eller offentlige inden for dagtilbuds-, skole-, social-, sundheds- og ældreområdet.

Stk. 5. Indtægten indberettes af folke-, førtids-, og seniorpensionisten, og indberetningen skal indeholde

1) en erklæring fra folke-, førtids-, og seniorpensionisten eller dennes ægtefælles eller samlevers arbejdsgiver om, at indtægten er en følge af arbejde, der kan relateres til ansættelsesforhold, som er omfattet af stk. 4, og om tidspunktet for påbegyndelse af ansættelsesforholdet, hvis ansættelsen er omfattet af stk. 3, 2. pkt., og

2) en erklæring på tro og love fra pensionisten om, at de indsendte oplysninger er korrekte.

Stk. 6. Indtægt, der er udbetalt og beskattet i 2022, kan indberettes til Udbetaling Danmark fra den 1. januar 2023.

Stk. 7. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om ordningen, jf. stk. 1-5, herunder om hvilke arbejdspladser, der er omfattet og under hvilke betingelser. Beskæftigelsesministeren fastsætter endvidere regler om indhentelse af oplysninger fra arbejdsgiver, om formkrav til arbejdsgivererklæringen og tro og love-erklæringen og om krav til dokumentation i visse situationer. Beskæftigelsesministeren kan endvidere fastsætte regler om, at der kan ske efterbetaling af pension til en efterlevende ægtefælle eller samlever, der er pensionist, og hvor der ikke foretages en efterregulering efter § 38 a, herunder om, hvordan Udbetaling Danmark skal bortse fra indtægter og beregne pensionen for det pågældende år fra kalenderårets start og frem til dødsfaldet.«

§ 3

I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 234 af 10. februar 2022, som ændret ved § 2 i lov nr. 371 af 28. marts 2022 og § 7 i lov nr. 452 af 20. april 2022, foretages følgende ændringer:

1. I § 74 e, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »uden begrænsning«: », jf. dog stk. 6 og 7«.

2. I § 74 e, stk. 6, ændres »Uanset stk. 1-5 medfører merarbejde, der er covid-19-relateret,« til: »En efterlønsmodtagers merarbejde, der er covid-19-relateret, medfører«.

3. I § 74 e indsættes efter stk. 6 som nyt stykke:

»Stk. 7. En efterlønsmodtagers arbejde på arbejdspladser, som er omfattet af 3. og 4. pkt., medfører ikke fradrag i efterlønnen i perioden fra den 1. april 2022 til og med den 31. december 2022. For arbejde, hvor ansættelsesforholdet er påbegyndt før den 17. marts 2022, er det alene merarbejde, der ikke medfører fradrag i efterlønnen. Fritagelse for fradrag i efterløn omfatter arbejde på arbejdspladser inden for velfærdssektorer, som løser opgaver rettet mod personer med opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine. Arbejdspladserne kan være private eller offentlige inden for dagtilbuds-, skole-, social-, sundheds- og ældreområdet.«

Stk. 7 bliver herefter stk. 8.

4. § 74 i, stk. 1, 2. pkt., ophæves.

5. I § 74 i indsættes efter stk. 1 som nye stykker:

»Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om fritagelsen for fradrag i efterløn efter § 74 e, stk. 6, herunder definition af merarbejde og krav til dokumentation af, at arbejdsforholdet er covid-19-relateret.

Stk. 3. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om fritagelsen for fradrag i efterløn efter § 74 e, stk. 7, herunder definition af arbejdspladser og krav til dokumentation af, at der er tale om ansættelse inden for velfærdsområder, som har ansvar for løsning af opgaver, rettet mod personer med opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 4.

§ 4

I lov nr. 324 af 16. marts 2022 om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, som ændret ved lov nr. 546 af 3. maj 2022, foretages følgende ændring:

1. I § 1, nr. 1, ændres »den 24. februar 2022« til: »den 1. februar 2022«, og i nr. 2 ændres »er den 24. februar 2022« til: »er den 1. februar 2022«.

§ 5

Stk. 1. Loven træder i kraft den 16. juni 2022.

Stk. 2. § 4 finder også anvendelse i sager, hvor der er truffet afgørelse forud for ikrafttræden af § 4.

§ 6

Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Lovens § 4 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som henholdsvis de færøske og de grønlandske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning

Regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Konservative, Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige, Alternativet, Kristendemokraterne og Bent Bøgsted på vegne af arbejdsfællesskabet af løsgængere (Liselott Blixt, Hans Kristian Skibby, Karina Adsbøl, Marie Krarup og Lise Bech) har den 9. maj 2022 indgået "Aftale om ingen modregning i social pension og efterløn på arbejdspladser, som varetager opgaver med fordrevne fra Ukraine", om at belønne dem, der gerne vil give en ekstra hånd i denne ekstraordinære situation. Ordningen omfatter indtægter fra den 1. april 2022 til og med den 31. december 2022. Aftalen omfatter folke-, førtids-, og seniorpensionister og efterlønsmodtagere, der ikke skal modregnes i pensionen eller efterlønnen på grund af egne eller en samlever/ægtefælles indtægt.

Indtægter fra nyansættelser samt mer- og overarbejde inden for private og offentlige velfærdsområder, det vil sige skole-, dagpleje-, social-, sundheds- og ældresektoren er omfattet. Ved nyansættelser kan der ses bort fra al indtægt fra den pågældende ansættelse på en arbejdsplads, som har modtaget fordrevne fra Ukraine den 17. marts 2022 eller senere. Derudover er aftalepartierne enige om, at ekstraindtægter fra mer- eller overarbejde i eksisterende ansættelser heller ikke skal modregnes.

Den enkelte arbejdsopgave behøver ikke at kunne relateres direkte til håndteringen af fordrevne fra Ukraine, men arbejdsindtægterne skal komme fra en arbejdsplads, som har berøring med fordrevne.

Nærværende lovforslag indeholder den lovgivningsmæssige udmøntning af aftalen.

Med lovforslaget indføres således en midlertidig ordning i perioden fra den 1. april 2022 til den 31. december 2022, hvorefter indtægt fra arbejde på private eller offentlige arbejdspladser inden for dagtilbuds-, skole-, social-, sundheds- og ældreområdet, som løser opgaver rettet mod personer med opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine (særloven), ikke skal medregnes ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget til brug for beregning af folke-, førtids- eller seniorpension i forbindelse med den årlige efterregulering. Tilsvarende skal sådant arbejde ikke medføre fradrag i efterlønnen.

Afgrænsningen af perioden for ordningen, som er fra den 1. april 2022 til den 31. december 2022 følger ikrafttrædelsestidspunktet for særloven, som er den 17. marts 2022 og er den først følgende hele kalendermåned efter dennes ikrafttrædelse. Opholdstilladelse efter særloven kan forlænges til den 17. marts 2025.

Ordningen vil således omfatte indtægt, der er udbetalt og beskattet for perioden fra den 1. april 2022 til og med den 31. december 2022.

F.eks. for en folkepensionist eller dennes ægtefælle eller samlever, der ved lovforslagets ikrafttræden er blevet ansat på en arbejdsplads den 17. marts 2022 eller senere, som løser opgaver rettet mod personer med opholdstilladelse efter særloven, vil der således kunne bortses fra hele vedkommendes indtægt fra denne ansættelse. Tilsvarende skal en efterlønsmodtager ikke fradrages for arbejde omfattet af ordningen.

Der lægges herudover med lovforslaget op til at tilpasse skæringsdatoen i lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, således, at personer, der i øvrigt er omfattet af særloven, kan meddeles opholdstilladelse, såfremt de er udrejst fra Ukraine den 1. februar 2022 eller senere. Formålet med ændringen er, at personer, som f.eks. har været på en kortere ferie eller et andet kortere udlandsophold, også omfattes af særloven.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Ret til at få bortset fra indtægt ved indtægtsregulering af folke-, senior- og førtidspension for indtægt fra arbejde i velfærdsinstitutioner med personer omfattet af lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine

2.1.1. Gældende ret

Efter reglerne i lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 527 af 25. april 2022 og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 528 af 25. april 2022, indtægtsreguleres folke- førtids-, og seniorpension på baggrund af indkomst. Folkepensionens grundbeløb indtægtsreguleres på grundlag af pensionistens indtægt ved personligt arbejde. Indtægter ved personligt arbejde omfatter lønindtægt eller indtægt, der midlertidigt træder i stedet herfor, samt indtægt fra egen virksomhed, i hvis drift den pågældende tager aktivt del, hvis disse indtægter indgår i den personlige indkomst efter personskatteloven. En indkomst indgår i indtægtsgrundlaget, som indtægt ved personligt arbejde, når indkomsten indgår i den personlige indkomst efter personskatteloven og knytter sig til en aktiv arbejdsindsats i det år, hvor indkomsten indtjenes.

Folkepensionens pensionstillæg m.v. og førtids- og seniorpension indtægtsreguleres på grundlag af pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers samlede indtægt. I indtægtsgrundlaget indgår personlig indkomst, positiv kapitalindkomst og aktieindkomst. Det er således den samlede indkomst, der indgår i beregningen af pension. Indkomsten indgår i indtægtsgrundlaget, når indkomsten beskattes i det år, pensionsudbetalingen vedrører. Modtages pension en del af året, indgår indkomsten i indtægtsgrundlaget, når indkomsten beskattes i den del af året, pensionsudbetalingen vedrører.

Indtægt fra et ansættelsesforhold inden for en velfærdssektor indgår i opgørelsen af den samlede indkomst efter disse regler og vil derfor kunne påvirke størrelsen af pensionen.

Udbetaling Danmark foretager årligt en endelig efterregulering af pensionen for det forudgående kalenderår. For meget udbetalt pension kan kræves tilbage, og for lidt udbetalt pension efterbetales.

Efterregulering sker på grundlag af årsopgørelsen og oplysninger fra indkomstregisteret, jf. § 39 b, stk. 1, i lov om social pension og § 38 a, stk. 1, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. Dette indebærer, at hvis der ikke er en årsopgørelse som følge af f.eks. dødsfald, vil der ikke ske efterregulering. Er der en årsopgørelse for en efterlevende pensionist eller dennes ægtefælle eller samlever, foretages der dog efterregulering af perioden, hvor denne beregnes som enlig.

Efter gældende regler bliver folke-, førtids- og seniorpensionister i en midlertidig periode, som løber indtil udgangen af 2022, ikke modregnet i pensionen på grund af egne eller en ægtefælles eller samlevers merindtægt, der kan tilskrives mer- eller overarbejde, som er relateret til covid-19, og som er indtjent i lønmodtagerforhold eller lønmodtagerlignende forhold, det vil sige, at indtægten omfatter A- og B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, jf. lov om arbejdsmarkedsbidrag. Pensionisten indberetter indtægten som covid-19-relateret i selvbetjeningsløsningen, som Udbetaling Danmark har stillet til rådighed. Indberetningen sker i kalenderåret efter, at indtægten er udbetalt og beskattet og følger de gældende regler om obligatorisk digital kommunikation mellem borgere og Udbetaling Danmark, jf. bekendtgørelse nr. 2003 af 11. december 2020 om obligatorisk digital selvbetjening vedrørende ansøgninger og meddelelser m.v. om sociale ydelser m.v.

For pensionister, der har indtægt den 1. marts 2020 eller senere fra et nyt ansættelsesforhold, bortses fra hele lønindtægten fra det nye ansættelsesforhold både ved beregningen af egen pension og en eventuel ægtefælles eller samlevers pension, hvis arbejdet er relateret til covid-19.

Pensionisten afgiver en tro- og love-erklæring på, at de indberettede oplysninger om covid-19-relateret indtægt er korrekte og skal også vedlægge en erklæring fra arbejdsgiveren. Resultatet af den samlede årlige efterregulering afgør, om pensionisten har fået udbetalt for lidt i pension i løbet af året og derfor skal have efterbetalt pension.

Indberetningen er en indberetning af oplysninger, der indgår i afgørelsen om efterregulering, der kan påklages og er således ikke en ansøgning.

De ydelser, der indgår i efterreguleringen er grundbeløb, pensionstillæg, varmetillæg, mediecheck, den supplerende pensionsydelse og førtids- og seniorpension. Ved dødsfald gælder særlige regler for beregning og efterbetaling af pension til en efterlevende ægtefælle eller samlever, der er pensionist, hvor der ikke foretages en efterregulering efter § 39 b, stk. 1, i lov om social pension eller § 38 a, stk. 1, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. I nogle tilfælde, hvor pensionisten eller dennes ægtefælle eller samlever afgår ved døden, efterreguleres det kalenderår ikke, hvori dødsfaldet sker. Det skyldes, at efterregulering sker på baggrund af pensionistens og dennes eventuelle ægtefælles eller samlevers årsopgørelse, jf. § 39 b, stk. 1, i lov om social pension og § 38 a, stk. 1, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. Når der ikke dannes en årsopgørelse på grund af dødsfaldet, foreligger der ikke det fornødne grundlag for at foretage efterreguleringen.

Der er i bekendtgørelse fastsat særlige regler i relation til covid-19-relateret indtægt herunder om, hvordan Udbetaling Danmark bortser fra merindtægt og beregner pensionen for det pågældende år fra kalenderårets start og frem til dødsfaldet med det formål at sikre, at den efterlevende pensionist kan indberette både afdødes og egen covid-19-relaterede indtægt det år, hvor ægtefællen eller samleveren dør, og at der kan ses bort fra indtægten ved beregningen af pensionen i perioden før dødsfaldet. Dette sikrer, at en efterlevende ægtefælle eller samlever, der er pensionist, også kan få gavn af ordningen ved, at der kan bortses fra covid-19-relateret indtægt fra såvel den afdøde som den efterlevende pensionist forud for dødsfaldet.

Genoptagelse af en efterregulering som følge af indberettet merindtægt fra covid-19-relateret arbejde kan ske efter de almindelige ulovbestemte regler for genoptagelse samt genoptagelse efter jf. § 39 b, stk. 3, i lov om social pension og § 38 a, stk. 3, jf. lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

Som følge af det fremsatte lovforslag LF170, der ifølge lovforslaget skal træde i kraft den 1. januar 2023, forventes det, at fradrag for ægtefællers og samleveres indtægter i folke-, førtids-, og seniorpension afskaffes med virkning fra 1. januar 2023. Det foreslås i samme lovforslag, at fradrag for egen indtægt i folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg afskaffes.

2.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det fremgår af den politiske aftale, at folke-, førtids- og seniorpensionister ikke vil skulle modregnes i pensionen på grund af egne eller en ægtefælles eller samlevers merindtægt. Det vil være en betingelse for at bortse fra indtægten, at den er indtjent ved mer- eller overarbejde, eller at ansættelsen er påbegyndt den 17. marts 2022 eller senere på en arbejdsplads inden for en velfærdssektor, det vil sige dagtilbuds-, skole-, social-, sundheds- og ældreområdet, som løser opgaver rettet mod personer med opholdstilladelse efter særloven. Det vil sige, at ekstraindtægter fra mer- eller overarbejde i eksisterende ansættelser ikke vil skulle modregnes.

Videre fremgår af den politiske aftale, at ordningen kan administreres som corona-ordningen, hvor den enkelte pensionist selv indberetter indtægt, der skal bortses fra hos Udbetaling Danmark baseret på en tro-og-love-erklæring samt en arbejdsgivererklæring.

Ordningen vil være midlertidig og vil løbe indtil den 1. januar 2023. Indtægter, der vil kunne bortses fra, vil være indtægter udbetalt og beskattet i perioden fra den 1. april 2022 til og med den 31. december 2022.

Ved mer- eller overarbejde forstås alt arbejde, der går ud over det aftalte i henhold til ansættelseskontrakten i et lønmodtagerforhold, og som giver ret til betaling for det ekstra arbejde. Bonusser og særlige tillæg, der direkte kan knyttes op på den ekstra arbejdsindsats som følge af arbejde omfattet af ordningen, vil endvidere være omfattet af ordningen. Tilsvarende vil deltidsansatte, som har ydet en ekstra indsats i form af merarbejde, være omfattet af ordningen.

At der ikke vil skulle ske modregning i pensionen, betyder, at folke-, førtids- og seniorpensionisters egen eller en eventuel ægtefælles eller samlevers indtægt fra et ansættelsesforhold omfattet af ordningen ikke vil skulle indgå i opgørelsen af indtægtsgrundlaget ved efterregulering af pensionen. Det vil sige, at der på grundlag af indberetning af sådan indtægt vil blive bortset fra indtægten ved efterreguleringen. Efterregulering vil ske det følgende kalenderår efter, at indtægten er udbetalt og beskattet.

Det foreslås, at den indtægt, der ikke vil skulle indgå i beregningen, vil omfatte indtægt fra arbejde på offentlige og private arbejdspladser. Det foreslås ligeledes i overensstemmelse med aftalen, at ordningen vil være afgrænset til arbejdspladser inden for dagtilbuds-, skole-, social- samt sundheds- og ældreområdet. Den nærmere afgrænsning af arbejdspladserne vil blive fastsat i bekendtgørelse ved en bemyndigelse.

Det vil ikke være en betingelse for at arbejdspladsen er omfattet, at den udelukkende varetager opgaver rettet mod fordrevne fra Ukraine.

Det foreslås, at der fastsættes regler om, at indtægt ikke vil skulle indgå i opgørelsen til brug for efterregulering af folke-, førtids- og seniortidspension, og at pensionisten vil kunne indberette indtægt fra den 1. januar i året efter, at arbejdet er udført. Det vil sige, at indtægt, der vedrører 2022, vil kunne indberettes fra den 1. januar 2023 til brug for den årlige efterregulering, som foretages i perioden fra juni til september.

Indberetningen af indtægt vil skulle indgives ved anvendelse af en selvbetjeningsløsning, som Udbetaling Danmark vil stille til rådighed og vil følge processerne for den gældende midlertidige ordning for coronarelateret indtægt. Ordningen vil således tilsvarende coronaordningen følge de gældende regler om obligatorisk digital kommunikation mellem borgere og Udbetaling Danmark, jf. bekendtgørelse nr. 2003 af 11. december 2020 om obligatorisk digital selvbetjening vedrørende ansøgninger og meddelelser m.v. om sociale ydelser m.v.

Pensionisten vil skulle oplyse den indkomst, personen har haft og vedhæfte en underskrevet arbejdsgivererklæring, hvor arbejdsgiveren erklærer, at personen har haft indtægt fra den givne arbejdsplads fra den 17. marts 2022 eller senere, og at arbejdspladsen løser opgaver rettet mod personer med opholdstilladelse efter særloven. Personen vil afslutningsvis skulle skrive under på, at oplysningerne er korrekte.

Det foreslås, at Udbetaling Danmark på denne baggrund vil skulle se bort fra den indberettede indtægt for perioden fra den 1. april 2022 til og med den 31. december 2022 i det indtægtsgrundlag, som ligger til grund for pensionsberegningen ved efterregulering.

Det vil være resultatet af den samlede årlige efterregulering, som afgør, om pensionisten har fået udbetalt for lidt i pension i løbet af året og derfor skal have efterbetalt pension.

Det foreslås, at der alene vil kunne ses bort fra indtægt fra lønmodtagerforhold eller lønmodtagerlignende forhold. Dette vil være understøttet ved at gøre det til en betingelse, at den indtægt, der vil kunne bortses fra, skal være A- eller B-indkomst, der er indberettet til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, jf. lov om arbejdsmarkedsbidrag, eller B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke er indberetningspligtig til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister.

Det betyder, at selvstændige ikke vil være omfattet af lovforslaget.

Det følger af artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger, at hvis en indtægt tillægges retsvirkning efter en medlemsstats lovgivning om en social sikringsydelse, finder lovgivningen anvendelse på tilsvarende indtægter erhvervet i en anden medlemsstat. Samme princip findes i EØS-aftalen, samt i EU's aftaler med Schweiz og Storbritannien. Der vil derfor også skulle bortses fra lignende indtægt fra en tilsvarende arbejdsplads i et andet EU/EØS-land, Schweiz eller Storbritannien, der løser opgaver i henhold til særlige regler rettet mod fordrevne fra Ukraine.

Selve indberetningen vil ikke have karakter af en ansøgning, men vil være en indberetning af oplysninger, der vil skulle indgå i afgørelsen om efterregulering. Personen vil kunne klage over afgørelsen om efterregulering, herunder hvis der ikke er taget højde for pensionistens indberetning af indtægt. Udbetaling Danmark vil i overensstemmelse med, hvad der følger af forvaltningslovens § 7, stk. 1, og almindelig god forvaltningsskik skulle vejlede personen om ordningen. Det indebærer blandt andet, at Udbetaling Danmark vil skulle vejlede om anvendelse af selvbetjeningsløsningen, krav til indberetning, og om hvilke arbejdspladser, der er omfattet af ordningen i overensstemmelse med den afgrænsning af arbejdspladser, der vil blive fastsat i bekendtgørelse.

Som følge af forslaget om, at indberetningen alene vil skulle ske i forbindelse med og til brug for efterreguleringen, vil indberetningen få betydning for de ydelser, som efterreguleres. Det drejer sig om grundbeløb, pensionstillæg, varmetillæg, mediecheck, den supplerende pensionsydelse og førtids- og seniorpension.

Der vil ikke kunne bortses fra indtægten ved udbetaling af det almindelige og det udvidede helbredstillæg, fordi disse tillæg efter gældende regler ikke efterreguleres.

Lovforslaget ændrer i øvrigt ikke de gældende regler og praksis for hvilende pension.

Det foreslås, at der i en bemyndigelsesbestemmelse gives mulighed for at fastsætte særlige regler om afgrænsning af arbejdspladser omfattet af ordningen og under hvilke betingelser. Bemyndigelsen vil udover at blive anvendt til at fastsætte nærmere regler om, hvilke arbejdspladser, der er omfattet af ordningen, blive brugt til at afgrænse, hvad der forstås ved en arbejdsplads. Det forventes, at der fastsættes regler om, at udgangspunktet for afgrænsning vil være i forhold til produktionsenhed (p-nummer), jf. lov om Det Centrale Virksomhedsregister, men med mulighed for at anse flere samarbejdende p-numre som en arbejdsplads. Derudover vil der kunne være arbejdspladser, som ikke har p-nummer, f.eks. private pasningsordninger, hvor det ikke kan udelukkes, at de vil kunne være omfattet. Dermed vil det være muligt for en pensionist eller efterlønsmodtager, der fx ansættes i en daginstitution, som samarbejder med en anden daginstitution, der har ansvar for fordrevne børn fra Ukraine med ophold efter særloven, at blive undtaget for modregning for indtægten uanset, om der er børn fra Ukraine på den konkrete enhed. Dette af hensyn til, at den fælles ledelse kan organisere merpersonalebehovet som følge af modtagelsen af fordrevne børn og unge fra Ukraine.

Endvidere vil bemyndigelsen blive anvendt til at fastsætte regler for beregning og efterbetaling af pension til en efterlevende ægtefælle eller samlever, der er pensionist, hvor der ikke foretages en efterregulering efter § 39 b, stk. 1, i lov om social pension eller § 38 a, stk. 1, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. herunder om, hvordan Udbetaling Danmark skal bortse fra indtægt og beregne pensionen for det pågældende år fra kalenderårets start og frem til dødsfaldet. Formålet er at sikre, at den efterlevende pensionist skal kunne indberette både afdødes og egen indtægt fra et ansættelsesforhold omfattet af ordningen i det år, hvor ægtefællen eller samleveren dør, og at der vil kunne ses bort fra indtægten ved beregningen af pensionen i perioden før dødsfaldet. Dette sikrer, at en efterlevende ægtefælle eller samlever, der er pensionist, også vil kunne få gavn af ordningen ved, at der kan bortses fra indtægt fra såvel den afdøde som den efterlevende pensionist forud for dødsfaldet. Der vil derudover kunne fastsættes regler om indberetning af indtægt i forbindelse med dødsfald.

Det foreslås endvidere, at der i en bemyndigelsesbestemmelse gives mulighed for at fastsætte regler om indberetningsordningen, herunder om formkrav til arbejdsgivererklæring og tro- og loveerklæring og om, at kravet om en erklæring fra arbejdsgiveren i visse tilfælde vil kunne fraviges, herunder hvis arbejdsgiveren er gået konkurs, eller der er tale om et tidligere arbejdsforhold, hvor arbejdsgiveren f.eks. ikke kan findes.

Genoptagelse af en efterregulering som følge af indberettet indtægt fra arbejde, der er omfattet af dette lovforslag, vil dels kunne ske efter de almindelige ulovbestemte regler for genoptagelse samt genoptagelse efter jf. § 39 b, stk. 3, i lov om social pension og § 38 a, stk. 3, jf. lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

Udbetaling Danmark vil skulle foretage en stikprøvebaseret kontrol af det indberettede f.eks. i sager med høje indberettede beløb. Til brug for kontrollen vil Udbetaling Danmark efter § 5 i lov om Udbetaling Danmark kunne indhente dokumentation f.eks. i form af lønsedler og ansættelseskontrakt. Indhentelse af oplysninger om indkomst fra indkomstregistret vil kunne ske uden samtykke fra pensionisten og dennes eventuelle ægtefælle eller samlever efter de allerede gældende regler i § 11 a, stk. 3, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Det foreslås, at der i en bemyndigelsesbestemmelse gives mulighed for at fastsætte regler om, at arbejdsgivere uden samtykke fra den ansatte har pligt til at videregive oplysninger til Udbetaling Danmark til brug for kontrol af ordningen vedrørende pensionistens eller pensionistens ægtefælles eller samlevers arbejde.

Er der formodning om misbrug af ordningen, vil Udbetaling Danmarks skulle påbegynde en sag om tilbagebetaling af ydelsen. Er der mistanke om overtrædelse af straffeloven, vil Udbetaling Danmark skulle vurdere, om der er grundlag for at foretage en anmeldelse til politiet. Rejses der tiltale, vil domstolene herefter skulle tage stilling til, om borgeren kan idømmes straf f.eks. efter § 12 b, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, om groft uagtsomt socialt bedrageri eller efter straffelovens §§ 161, 163 og 171, stk. 1, om urigtig og falsk erklæring samt dokumentfalsk, eller efter straffelovens §§ 279 og 279 a, om bedrageri og databedrageri.

Der vil i indberetningsløsningen fra Udbetaling Danmark samt på borger.dk, blive gjort opmærksom på konsekvenserne ved misbrug af ordningen.

Udbetaling Danmarks behandling af personoplysninger i forbindelse med administrationen af ordningen forudsættes at ske i overensstemmelse med reglerne i lov om Udbetaling Danmark, i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven, herunder reglerne om oplysningspligt m.v.

2.2. Fritagelse for fradrag i efterløn for arbejde i velfærdsinstitutioner med personer omfattet af lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine

2.2.1. Gældende ret

Efter den gældende § 74 e, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan en efterlønsmodtager mod fradrag i efterlønnen have lønarbejde uden begrænsning. Arbejdet må dog ikke udføres i en selvstændig virksomhed, der ejes eller drives af medlemmets ægtefælle, eller i en virksomhed, som er bortforpagtet af medlemmet eller af medlemmets ægtefælle.

Det betyder, at arbejde, som kan udbydes som almindeligt lønarbejde, som overvejende hovedregel medfører fradrag i efterlønnen. Fradraget sker time for time, hvilket betyder, at 1 times arbejde nedsætter efterlønsudbetalingen med et beløb, der svarer til 1 times efterløn.

Efter § 74, e, stk. 3, lempes fradraget i efterlønnen for arbejde med en kontrollabel arbejdstid, hvis timelønnen er mindre end omregningssatsen efter § 52 (259,80 kr. i 2022). Hvor meget der skal fradrages i efterlønnen beregnes ved at dividere lønnen med omregningssatsen, og det antal timer der derved fremkommer, fradrages i efterlønnen. Hvis arbejdet, som er omfattet af det lempede fradrag, i måneden overstiger 128 timer for fuldtidsforsikrede eller 104 for deltidsforsikrede, udbetales der ikke efterløn for måneden.

Det lempede fradrag gælder, indtil efterlønsmodtageren i kalenderåret har haft en indtægt fra lønarbejde på 41.164 kr. (2022). Hertil medregnes alle lønindtægter, dvs. også lønindtægt fra arbejde, der ikke er omfattet af det lempede fradrag. Herefter foretages fradraget efter hovedreglen, dvs. time for time.

Der er med lov nr. 2587 af 28. december 2021 fastsat regler om, at merarbejde, der er covid-19-relateret, ikke medfører fradrag i efterlønnen i perioden fra den 1. januar 2022 til og med den 31. december 2022.

Arbejde, der har relation til covid-19, kan omfatte alle private og offentlige ansatte.

Det er herunder fastsat, at arbejde, der er påbegyndt den 1. marts 2020 og senere, anses i sig selv for at være merarbejde.

Det er derudover en betingelse, at personen skal være overgået til efterløn ved begyndelsen af ansættelsesforholdet.

Der er i bekendtgørelse om fradrag i efterløn fastsat nærmere regler om, at medlemmet skal sende oplysninger til a-kassen om, at arbejdet er relateret til covid-19 og sende en erklæring fra arbejdsgiver om, at medlemmet har haft mer- eller overarbejde eller at det nye arbejde fra den 1. marts 2020 eller senere kan relateres til covid-19.

2.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Efter Aftale om ingen modregning i social pension og efterløn på arbejdspladser, som varetager opgaver med fordrevne fra Ukraine medfører arbejde, der udføres af blandt andet en efterlønsmodtager på arbejdspladser inden for velfærdssektorer, som løser opgaver rettet mod personer med opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, ikke fradrag i efterlønnen.

Det foreslås derfor, at en efterlønsmodtagers arbejde på en arbejdsplads, som løser opgaver rettet mod personer med opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, ikke vil medføre fradrag i efterlønnen i perioden fra den 1. april 2022 til og den 31. december 2022. Det vil være en betingelse, at personen er overgået til efterløn ved begyndelsen af ansættelsen. Det foreslås også, at for arbejde, hvor ansættelsesforholdet er påbegyndt før den 17. marts 2022, vil det alene være merarbejde, der ikke skal medføre fradrag i efterlønnen.

Det foreslås også, at fritagelsen for fradrag i efterløn vil omfatte arbejde på private eller offentlige arbejdspladser inden for dagtilbuds-, skole-, social-, sundheds- og ældreområdet.

Forslaget indebærer, at en efterlønsmodtager kan påtage sig arbejde i ubegrænset omfang på en arbejdsplads, der er omfattet af ordningen uden, at det medfører fradrag i efterlønnen og dermed opnå en højere samlet indtægt i en periode.

Forslaget betyder også, at den enkelte arbejdsopgave ikke behøver at kunne relateres direkte til håndteringen af fordrevne fra Ukraine, men at arbejdet foregår på en arbejdsplads, som har berøring med fordrevne. Det vil sige, at arbejdspladsen enten selv varetager opgaver med fordrevne, eller samarbejder med en arbejdsplads, der varetager sådanne opgaver. Sidstnævnte gælder eksempelvis samarbejde omkring ressourcefordeling, herunder fordeling af personale.

Det foreslås, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om fritagelsen for fradrag i efterløn, herunder definition af arbejdspladser og krav til dokumentation af, at der er tale om ansættelse inden for velfærdsområder, som har ansvar for løsning af opgaver, der rettet mod personer med opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine.

Den nærmere afgrænsning af arbejdspladserne vil blive fastsat i bekendtgørelse om fradrag i efterløn.

Med hjemmel i den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse vil der også blive fastsat regler om, at efterlønsmodtageren vil skulle vedlægge en erklæring, hvor arbejdsgiveren bekræfter, at efterlønsmodtageren arbejder på en arbejdsplads, der er beskæftiget med håndteringen af personer, der er fordrevet fra Ukraine.

Erklæringen supplerer efterlønsmodtagerens oplysninger om arbejde og indtægter på det ydelseskort, efterlønsmodtageren månedligt skal indsende til arbejdsløshedskassen, når efterlønsmodtageren har arbejde samtidig med efterlønnen.

Erklæringen vil skulle indsendes, første gang efterlønsmodtageren efter den 1. april 2022 har indtægt fra en arbejdsplads, der er omfattet af den foreslåede ordning.

2.3. Ændring af skæringsdato for udrejse af Ukraine ved meddelelse af opholdstilladelse

2.3.1. Gældende ret

Det fremgår af § 1, nr. 1, i lov nr. 324 af 16. marts 2022 om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine (herefter særloven), at der kan meddeles opholdstilladelse til en udlænding, der er ukrainsk statsborger, og som den 24. februar 2022 eller senere er udrejst af Ukraine, hvor den pågældende på tidspunktet for udrejsen havde bopæl.

Det følger af bestemmelsens forarbejder, jf. Folketingstidende 2021-22, A, L 145 som fremsat, side 15, at det er en betingelse for at blive meddelt opholdstilladelse efter bestemmelsen, at den pågældende udlænding tid-ligst er udrejst af Ukraine den 24. februar 2022, og at den pågældende på tidspunktet for udrejsen har haft bopæl i Ukraine.

Der kan efter særlovens § 1, nr. 2, endvidere meddeles opholdstilladelse til en udlænding, som den 24. februar 2022 havde status som flygtning i Ukraine, og som den 24. februar 2022 eller senere er udrejst af Ukraine. Bestemmelsen indebærer, at en tredjelandsstatsborger kan meddeles midlertidig opholdstilladelse i Danmark, såfremt den pågældende tidligst er udrejst af Ukraine den 24. februar 2022 og på tidspunktet for udrejsen havde lovligt ophold i Ukraine på baggrund af regler om international beskyttelse, der kan sidestilles med de danske regler om asyl efter udlændingelovens § 7.

Det følger af bestemmelsens forarbejder, jf. Folketingstidende 2021-22, A, L 145 som fremsat, side 15, at baggrunden for bestemmelsen er, at en udlænding, der har et anerkendt beskyttelsesbehov, er afskåret fra at tage ophold i sit hjemland.

Efter særlovens § 1, nr. 3, kan der derudover meddeles opholdstilladelse til en udlænding, der er ukrainsk statsborger, eller som den 24. februar 2022 havde status som flygtning i Ukraine, såfremt den pågældende opholdte sig eller havde opholdstilladelse i Danmark den 24. februar 2022.

Det fremgår af bemærkningerne til § 1, nr. 3, at bestemmelsen tilsigter, at en ukrainsk statsborger eller en udlænding med status som flygtning i Ukraine, der har opholdt sig i Danmark den 24. februar 2022 eller haft opholdstilladelse her i landet på dette tidspunkt uden at opholde sig i landet på det tidspunkt, ikke stilles ringere end en udlænding, der først er udrejst af Ukraine den 24. februar 2022 eller senere, i forhold til tilbagevenden til Ukraine, jf. Folketingstidende 2021-22, A, L 145 som fremsat, side 15.

Afgørelser om bl.a. opholdstilladelse efter særloven træffes af Udlændingestyrelsen, jf. § 28. Et afslag på opholdstilladelse kan påklages til Udlændingenævnet, jf. § 28, stk. 3, inden 8 uger efter ansøgeren er blevet gjort bekendt med afgørelsen.

2.3.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Med særloven er der tilvejebragt et særligt og midlertidigt opholdsgrundlag til personer, der grundet krigen med Rusland er fordrevet fra Ukraine, så de pågældende under deres ophold i Danmark sikres de bedst mulige forudsætninger for hurtigt og effektivt at kunne fortsætte deres liv og være en del af det danske samfund.

Efter ikrafttrædelsen af særloven har det dog vist sig, at der er personer, som grundet et ferieophold eller lignende korterevarende udlandsophold, da krigen brød ud den 24. februar 2022, ikke opfylder de objektive betingelser i særloven i forhold til udrejse af Ukraine den 24. februar 2022 eller senere for at kunne få meddelt ophold efter loven.

Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at skæringsdatoen for udrejse af Ukraine ikke bør være så skarp, at personer, der er ukrainske statsborgere, eller som havde status som flygtning i Ukraine den 24. februar 2022, og som har været på en kortere ferie eller som har haft et lignende korterevarende udlandsophold, da krigen brød ud den 24. februar 2022, ikke kan blive meddelt opholdstilladelse efter loven.

Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at skæringsdatoen for udrejse fra Ukraine bør rykkes ca. 3 uger. Dette svarer efter ministeriets opfattelse til den typiske maksimale længde på almindelige ferierejser og andre korterevarende udlandsophold. Det er derfor ministeriets opfattelse, at skæringsdatoen bør være den 1. februar 2022, således at personer, der har været på en kortere ferie eller har haft et lignende korterevarende udlandsophold, da krigen brød ud den 24. februar 2022, ikke afskæres fra at kunne få meddelt midlertidigt ophold i Danmark efter særloven.

Det foreslås derfor at rykke skæringsdatoen for udrejse fra Ukraine i særlovens § 1, nr. 1 og 2, fra den 24. februar 2022 til den 1. februar 2022.

Den foreslåede ændring indebærer, at det fremover vil være et krav, at personer, der er fordrevet fra Ukraine, skal være udrejst fra Ukraine den 1. februar 2022 eller senere. Forslaget medfører, at personer, der er udrejst fra Ukraine før den 24. februar 2022, men efter den 31. januar 2022, får mulighed for at blive meddelt opholdstilladelse efter loven, såfremt de øvrige betingelser om ophold efter loven i øvrigt er opfyldt. Det er uden betydning, hvad baggrunden for den pågældendes udrejse af Ukraine har været.

Der ændres ikke i øvrigt på betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse efter særloven, ligesom der ikke i øvrigt ændres på bestemmelser i loven.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

En lempelse så folke-, førtids- og seniorpensionister samt efterlønsmodtagere ikke skal modregnes i ydelsen på grund af egen eller en samlever/ægtefælles indtægt fra arbejde inden for velfærdssektorer i relation til fordrevne fra Ukraine i 2022 vurderes at have begrænsede ydelsesmæssige konsekvenser. Det skyldes dels afgrænsningen i forhold til den beskæftigelse, der omfattes af ordningen, dels at de ydelsesmæssige konsekvenser først og fremmest vurderes at vedrøre efterlønsmodtagere og samlevere/ægtefæller til pensionister. Det skal ses i lyset af, at folkepensionister allerede efter gældende regler har mulighed for at arbejde i et vist omfang, uden at det medfører en nedsættelse af pensionsydelsen. Førtids- og seniorpensionister har pr. definition en nedsat arbejdsevne, hvilket vurderes at begrænse det potentielle arbejdsomfang for denne gruppe.

De ydelsesmæssige konsekvenser af lovforslaget består af et dødvægtstab og en adfærdseffekt. For så vidt angår sidstnævnte, vurderes ordningen at være ydelsesmæssigt udgiftsneutral for de personer, der reagerer på ordningen ved at påtage sig arbejde, fordi indtægten nu kan fraregnes. Det følger af, at persongruppen med forslaget ikke modregnes for det arbejde de påtager sig, og dermed vil få udbetalt samme ydelse, som uden lovforslaget. Et øget beskæftigelsesomfang for denne persongruppe kan imidlertid forventes at medføre et skattemæssigt provenu. Der er dog ikke tilstrækkelig grundlag for at skønne over de nærmere adfærdsvirkninger, som vurderes at være begrænsede.

Muligheden for at se bort fra indtægten fra arbejde vil også indebære et vist dødvægtstab. Dødvægtstabet vil svare til de ydelsesmæssige merudgifter til personer, som uden lempelsen i modregning alligevel vil være overgået til beskæftigelse eller have påtaget sig mer- eller overarbejde inden for de omfattede velfærdsområder, men nu ikke vil opleve en modregning. Det skønnes på baggrund af foreliggende oplysninger samt en række antagelser, at forslaget af denne grund vil indebære offentlige merudgifter før skat og tilbageløb på ca. 3,0 mio. kr. i 2022 og 1,5 mio. kr. i 2023, svarende til merudgifter efter skat og tilbageløb på 1,5 mio. kr. i 2022 og 0,7 mio. kr. i 2023, jf. tabel 1.

Den del af lovforslaget, der omhandler ændring af skæringsdato for udrejse af Ukraine ved meddelelse af opholdstilladelse forventes på det foreliggende grundlag alene at medføre begrænsede aktivitetsændringer i forhold til gruppen, der meddeles opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine. Det skønnes ikke at have nævneværdige økonomiske konsekvenser.

Den del af lovforslaget, der omhandler ændring af skæringsdato for udrejse af Ukraine ved meddelelse af opholdstilladelse vurderes ikke at medføre implementeringskonsekvenser for det offentlige.

En korrektion af folke-, førtids- og seniorpension vil ske i forbindelse med de årlige efterreguleringer af social pension, hvorfor eventuelle udgifter vil påløbe i 2023 i forbindelse med de årlige efterreguleringer af den udbetalte pensionsydelse for 2022.

Der foreligger ikke fyldestgørende data for omfanget af arbejde omfattet af forslaget, hvorfor skøn for de ydelsesmæssige konsekvenser er behæftet med betydelig usikkerhed og bygger på en række forudsætninger om omfang og anvendelse af ordningen.

En ekstraordinær ordning, hvor der skal ses bort fra gældende regler for beregning af social pension og efterløn vil indebære implementeringsmæssige konsekvenser hos Udbetaling Danmark, der administrerer social pension, og hos a-kasserne, der administrerer efterlønsordningen. Udbetaling Danmark skønner, at forslaget vil medføre administrative udgifter på samlet 1,6 mio. kr. i 2022 og 1,3 mio. kr. i 2023 til systemtilretning og sagsbehandling mv. De administrative konsekvenser for a-kasserne vil som udgangspunkt ikke indebære offentlige merudgifter, men pålægges a-kasserne og dermed i sidste ende medlemmerne.

De forventede statslige merudgifter i 2022 og 2023 indarbejdes på hhv. lov om tillægsbevilling for 2022 og finansloven for 2023.

De økonomiske og implementeringsmæssige konsekvenser af lovforslaget skal forhandles med de kommunale parter.

Lovforslaget vurderes ikke at have konsekvenser for regionerne.

Der er taget stilling til de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning. Nedenfor gennemgås de principper, der er relevante for lovforslaget.

Forslaget lever i det væsentligste op til princip 1 om enkle og klare regler. Forslaget tager udgangspunkt i, at der skal være tale om A- og B-indkomst indtjent ved lønmodtagerarbejde eller lønmodtagerlignende arbejde, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag. Arbejdsgiveren skal ved en erklæring bekræfte, at merindtægten kommer fra en arbejdsplads, der er omfattet af forslaget. Er der tale om indtægt fra en nyansættelse den 17. marts 2022 eller senere, skal arbejdsgiveren ved erklæring bekræfte dette udover at bekræfte, at arbejdspladsen er omfattet af forslaget.

Forslaget lever op til princip 2 om digital kommunikation, da pensionisten får stillet en digital selvbetjeningsløsning til rådighed, som pensionisten vil skulle anvende til at indsende oplysninger om indtægt sammen med en tro- og loveerklæring, en arbejdsgivererklæring. Efterlønsmodtagere skal på sædvanlig vis månedligt indsende oplysning til a-kassen om arbejdet.

Forslaget lever i det væsentligste op til princip 3-4 om automatisk sagsbehandling og om genbrug af data, da der vil blive foretaget automatisk sagsbehandling efter indberetning af indtægt omfattet af ordningen. Den automatiske sagsbehandling i Udbetaling Danmark vil ske på basis af en allerede kendt og it-understøttet årlig efterregulering af pensionen.

På baggrund af de indsendte oplysninger om arbejdet udbetaler a-kasserne efterlønnen. A-kasserne vurderer kvartalsvis, om der skal ske efterregulering af efterlønnen. Dette sker ved at samkøre de indsendte oplysninger med indkomstregisteret.

Princip 5 og 6 om datasikkerhed og anvendelse af offentlig it-infrastruktur er mindre relevante, da administrationen vil skulle ske via det eksisterende it-pensionssystem. De direkte implementeringskonsekvenser vurderes at være små, idet der alene vil være tale om en mindre tilretning af Udbetaling Danmarks eksisterende it-systemer i form af udvikling af en indberetningsløsning jf. ovenstående. Indberetningsløsningen vil skulle overholde de eksisterende krav til datasikkerhed og regler om webtilgængelighed for personer.

A-kasserne vil administrere ordningen i de eksisterende systemer i a-kasserne. På grundlag af den forventede brug af ordningen og ordningens tidsbegrænsning til 2022, vurderes det, at a-kasserne ikke vil foretage større tilpasninger af de eksisterende systemer.

Lovforslaget lever i det væsentlige op til princip 7 om forebyggelse af forebyggelse af snyd. Ordningen er afgrænset til specifikke brancher, og pensionisten/efterlønsmodtageren skal vurdere, om indtægten kommer fra arbejde på en arbejdsplads omfattet af en af brancherne. Udbetaling Danmark/a-kasserne vil efter efterreguleringen fortage stikprøvekontrol af, validiteten af arbejdsgivererklæringen samt i relevant omfang foretage kontrolopslag af lønoplysninger i indkomstregisteret i forhold til størrelsen af den indberettede indtægt. Risikoen for snyd forventes dog at være begrænset som følge af kravet om en arbejdsgivererklæring og kendskab til Udbetaling Danmarks mulighed for at indhente dokumentation i form af lønsedler og ansættelseskontrakt. Udbetaling Danmark/a-kasserne vil kunne kontrollere, at den indberettede indtægt svarer til oplysningerne i lønsedler og indkomstregistret.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget medfører administrative konsekvenser for erhvervslivet, idet arbejdsgiverne vil skulle udfylde en erklæring til brug for indberetning. Disse konsekvenser vurderes at være under 4 mio. kr., hvorfor de ikke kvantificeres nærmere.

Den del af lovforslaget, der omhandler ændring af skæringsdato for ud-rejse af Ukraine ved meddelelse af opholdstilladelse vurderes ikke at medføre økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget medfører mindre administrative konsekvenser for borgerne, da de pensionister, der ønsker, at der skal ses bort fra indtægt ved efterregulering af pensionen selv skal indberette indtægten til Udbetaling Danmark og vil skulle indhente en underskrevet arbejdsgivererklæring. Efterlønsmodtagere skal løbende indsende oplysninger til a-kassen om arbejdet. Ved første indsendelse af oplysninger efter ansættelsen skal efterlønsmodtageren indsende en underskrevet arbejdsgivererklæring.

Lovforslaget medfører i øvrigt ikke administrative konsekvenser for borgerne.

6. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget er udarbejdet i overensstemmelse med artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger og indeholder i øvrigt ikke EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 12. maj 2022 med frist til den 15. maj 2022 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatrådet, Akademikernes Centraladministration, Ankestyrelsen, Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring (AES), Arbejdsskadeforeningen AVS, ASE, ATP, BDO Kommunernes Revision, Bedre Psykiatri, Beskæftigelsesrådets ydelsesudvalg, Business Danmark, Danmarks Fri Fagforening, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Handicaporganisationer, Danske Patienter, Danske Regioner, Danske Seniorer, Datatilsynet, Deloitte, Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet, Det Centrale Handicapråd, Erhvervsstyrelsen, Faglige Seniorer, Finansrådet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Finanstilsynet, Foreningen af Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen af Statsforvaltningsjurister, Foreningen af Danske Revisorer, Forhandlingsfællesskabet, Forsikring og Pension, Frie Funktionærer, Frivilligrådet, Institut for Menneskerettigheder, Jobrådgivernes Brancheforening, Landsforening for førtidspensionister, Landsforeningen af nuværende og tidligere psykiatribrugere, Lægeforeningen, Pension Danmark, Psykiatrifonden, Retssikkerhedsfonden, Rigsrevisionen, Rådet for psykisk sårbare på arbejdsmarkedet, Rådet for Socialt Udsatte, SAND, SIND, Sundhedskartellet, Udbetaling Danmark og Ældre Sagen.

Et udkast til lovforslag er endvidere sendt i høring henover fremsættelsen i perioden fra den 20. maj 2022 med frist den 23. maj 2022 hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatrådet (Advokatsamfundet), Akademikernes Centraladministration, Amnesti Nu, Amnesty International, Ankestyrelsen, Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring (AES), Arbejdsskadeforeningen AVS, ASE, Asylret, ATP, BDO Kommunernes Revision, Bedre Psykiatri, Bedsteforældre for Asyl, Beskæftigelsesrådets ydelsesudvalg, Business Danmark, Børnerådet, Børns Vilkår, Danes Worldwide, Danmarks Fri Fagforening, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Flygtningehjælp Ungdom, Danske Advokater, Danske Handicaporganisationer (DSI), Danske Patienter, Danske Regioner, Danske Seniorer, Dansk Røde Kors, Dansk Socialrådgiverforening, Datatilsynet, Deloitte, Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet, Det Centrale Handicapråd, Det Kriminalpræventive Råd, DIGNITY - Dansk Institut Mod Tortur, Erhvervsstyrelsen, Faglige Seniorer, Finansrådet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Finanstilsynet, Flygtningenævnet, Foreningen af Danske Revisorer, Foreningen af Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Forhandlingsfællesskabet, Forsikring og Pension, Frie Funktionærer, Frivilligrådet, Færøernes landsstyre, Grønlands landsstyre Naalakkersuisut, Indvandrerrådgivningen, Institut for Menneskerettigheder, International Organization for Migration (IOM), Jobrådgivernes Brancheforening, Kirkernes Integrationstjeneste, Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed, KVINFO, Landsforeningen af nuværende og tidligere psykiatribrugere, Landsforening for førtidspensionister, Landsorganisation af kvindekrisecentre (LOKK), Lægeforeningen, Naalakkersuisut (Grønlands landsstyre), Pension Danmark, Mellemfolkeligt Samvirke, Psykiatrifonden, Red Barnet, Reden Stop Kvindehandel, RED Rådgivning, Refugees Welcome, Retspolitisk Forening, Rigsrevisionen, Rådet for Etniske Minoriteter, Rådet for psykisk sårbare på arbejdsmarkedet, Rådet for Socialt Udsatte, SAND, SIND, SOS mod Racisme, Sundhedskartellet, Udbetaling Danmark, Udlændingenævnet, UNHCR (Regional Representation for Northern Europe), United Nations Childrens Fund (UNICEF), Ungdommens Røde Kors, Ægteskab Uden Grænser og Ældre Sagen.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter den gældende § 27, stk. 1, i lov om social pension opgøres indtægtsgrundlaget for folkepensionens grundbeløb efter pensionistens indtægt ved personligt arbejde.

Efter den gældende § 29, stk. 1, i lov om social pension opgøres indtægtsgrundlaget for pensionstillæg, varmetillæg, helbredstillæg og mediecheck på grundlag af pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers samlede indtægt. Tilsvarende gælder for supplerende pensionsydelse. I indtægtsgrundlaget indgår personlig indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til beregning af indkomstskat efter personskattelovens § 7, samt aktieindkomst, der beskattes efter personskattelovens § 8 a, stk. 1, og 2, bortset fra aktieudbytte op til 5.000 kr.

Efter den gældende § 30, stk. 1, i lov om social pension, bortser Udbetaling Danmark ved den årlige endelige efterregulering, jf. § 39 b, stk. 1, ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget, jf. § 27, stk. 1, og § 29, stk. 1, fra covid-19-relateret merindtægt, jf. stk. 2-4, der er udbetalt og beskattet for perioden fra den 1. marts 2020 til og med den 31. december 2022, ved beregning af grundbeløb, pensionstillæg, varmetillæg, mediecheck og den supplerende pensionsydelse.

Efter den gældende § 32 a, stk. 1, i lov om social pension, opgøres indtægtsgrundlaget for førtids- og seniorpension på grundlag af pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers samlede indtægt.

Efter den gældende § 32 b, stk. 1, bortser Udbetaling Danmark ved den årlige endelige efterregulering, jf. § 39 b, stk. 1, bortser ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget, jf. § 32 a, stk. 1, fra covid-19-relateret merindtægt, jf. stk. 2-4, der er udbetalt og beskattet for perioden fra den 1. marts 2020 til og med den 31. december 2022, ved beregning af førtidspension og seniorpension.

Der henvises til de almindelige bemærkninger punkt 2.1.1.

Det foreslås, at der i lov om social pension indsættes et nyt kapitel 4 c med overskriften: "Midlertidig ordning relateret til personer fra Ukraine med opholdstilladelse". Det foreslås, at kapitlet indeholder særlige regler, som skal gælde i en midlertidig periode for personer, der modtager folke-, førtids- eller seniorpension, og som har indtægt fra en arbejdsplads, som udfører opgaver rettet mod personer fra Ukraine, der har fået opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine.

Det foreslås, at der indsættes en ny § 32 l, hvorefter Udbetaling Danmark i forbindelse med efterregulering af pensionen ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget for grundbeløbet og pensionstillægget m.v. vil skulle se bort fra merindtægt i den personlige indkomst, der er udbetalt og beskattet i perioden fra den 1. april 2022 til og med den 31. december 2022 inden for dagtilbuds-, skole-, social-, sundheds- og ældreområdet. Pensionisten vil selv skulle indberette indtægten via en selvbetjeningsløsning, som Udbetaling Danmark stiller til rådighed.

Det foreslås således i stk. 1, at Udbetaling Danmark ved den årlige endelige efterregulering, jf. § 39 b, stk. 1, bortser ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget, jf. § 27, stk. 1, og § 29, stk. 1, ved beregning af folkepensionens grundbeløb, pensionstillæg, varmetillæg, mediecheck og den supplerende pensionsydelse samt ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget, jf. § 32 a, stk. 1, ved beregning af førtids- og seniorpension, fra merindtægt, jf. stk. 2 og 3, der er udbetalt og beskattet i perioden fra den 1. april 2022 til og med den 31. december 2022 fra et ansættelsesforhold omfattet af stk. 4.

Det foreslåede vil medføre, at Udbetaling Danmark ved den årlige endelige efterregulering i 2023 vil skulle se bort fra merindtægt, der er udbetalt og beskattet i perioden fra den 1. april 2022 til og med den 31. december 2022 i den personlige indkomst fra et lønmodtagerforhold i det indtægtsgrundlag, der ligger til grund for beregningen af folkepensionens grundeløb, mediecheck, den supplerende pensionsydelse, et eventuelt varmetillæg samt førtids- og seniorpension. Korrektionen for indtægt omfattet af ordningen vil ske samtidig med den øvrige årlige efterregulering efter § 39 b, stk. 1. Resultatet af den samlede efterregulering vil afgøre, om pensionisten får efterbetalt pension.

Det vil efter det foreslåede ikke være muligt, at der ses bort fra indtægterne i pensionsberegningen ved den løbende udbetaling af pension.

Det vil være en betingelse, at merindtægt er udbetalt og beskattet i perioden fra den 1. april 2022 til og med den 31. december 2022.

Der vil alene kunne ses bort fra merindtægten ved beregning af grundbeløb, pensionstillæg, varmetillæg, mediecheck, den supplerende pensionsydelse, førtids- og seniorpension, da der efter gældende regler fortages efterregulering af disse ydelser. Der vil dermed ikke kunne ses bort fra merindtægterne ved blandt andet udbetaling af det almindelige eller det udvidede helbredstillæg, da disse tillæg ikke efterreguleres.

Lovforslaget ændrer i øvrigt ikke de gældende regler og praksis for hvilende pension.

Det foreslås i stk. 2, at indtægt, jf. stk. 1, omfatter A- og B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, jf. lov om arbejdsmarkedsbidrag, samt lignende indtægt Færøerne eller Grønland. B-indkomst, som indgår i en virksomheds over- eller underskud, er ikke omfattet af 1. pkt.

Det vil betyde, at der alene vil kunne ses bort fra indtægt fra lønmodtagerforhold eller lønmodtagerlignende forhold. Dette sikres ved at gøre det til en betingelse, at den indtægt, der kan bortses fra, skal være A- eller B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, jf. lov om arbejdsmarkedsbidrag. B-indkomst, som indgår i en virksomheds over- eller underskud, vil ikke være omfattet af 1. pkt.

Der vil også kunne ses bort fra indtægt fra Færøerne eller Grønland, idet det foreslås, at der vil skulle ses bort fra "lignende indtægt" fra disse lande. Personer med indtægt fra udlandet vil i en eventuel stikprøvekontrol skulle godtgøre, at indtægten falder inden for rammerne af bestemmelsen.

Det følger af artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger, at hvis en indtægt tillægges retsvirkning efter en medlemsstats lovgivning om en social sikringsydelse, finder lovgivningen anvendelse på tilsvarende indtægter erhvervet i en anden medlemsstat. Samme princip findes i EØS-aftalen, samt i EU's aftaler med Schweiz og Storbritannien. Der vil derfor også skulle bortses fra lignende indtægt fra en tilsvarende arbejdsplads i et andet EU/EØS-land, Schweiz eller Storbritannien, der løser opgaver i henhold til særlige regler rettet mod fordrevne fra Ukraine.

Det foreslås i stk. 3, at indtægten, jf. stk. 1, omfatter folke-, førtids- og seniorpensionistens og dennes eventuelle ægtefælles eller samlevers indtægt fra mer- eller overarbejde i henhold til en ansættelsesaftale, jf. stk. 4, herunder tilknyttede særlige bonusser og tillæg. For en folke-, førtids- og seniorpensionists og dennes ægtefælle eller samlever, der ansættes den 17. marts 2022 eller senere, bortses fra den fulde indtægt fra et ansættelsesforhold, jf. stk. 4.

Ved mer- eller overarbejde, menes alt arbejde, der går ud over det aftalte i henhold til pensionistens eller dennes eventuelle ægtefælles eller samlevers ansættelseskontrakt, og som giver ret til betaling for mer- eller overarbejde. En pensionist, dennes eventuelle ægtefælle eller samlever, som er deltidsansat, og som har merarbejde fra et ansættelsesforhold omfattet af ordningen, kan få bortset fra denne indtægt. Bonusser og særlige tillæg, der direkte kan knyttes op på den ekstra arbejdsindsats, vil endvidere være omfattet af ordningen. Der henvises til bemærkninger til stk. 4 for nærmere om, hvilke ansættelsesforhold der er omfattet af ordningen.

Det vil betyde, at for en pensionist, dennes eventuelle ægtefælle eller samlever, der for perioden fra den 1. april 2022 til og med den 31. december 2022 har indtægt fra lønmodtagearbejde eller lønmodtagerlignende arbejde, kan der ses bort fra indtægten fra en arbejdsplads omfattet af ordningen ved opgørelsen af det indtægtsgrundlag, der ligger til grund for beregning af grundbeløb, pensionstillæg, varmetillæg, mediecheck og den supplerende pensionsydelse, førtids- og seniorpension. Det vil betyde, at f.eks. for en pensioneret lærer, der er genindtrådt på arbejdsmarkedet før den 17. marts 2022 som lærer på en skole, hvor skolen senere modtager personer, der er fordrevet fra Ukraine, vil det alene være indtægt fra mer- eller overarbejde i henhold til kontrakten, der vil kunne ses bort fra. Er indtægten derimod indtjent i et ansættelsesforhold, der er påbegyndt den 17. marts 2022 eller senere, vil der kunne bortses fra hele indtægten, der er udbetalt og beskattet i perioden fra den 1. april 2022 til og med den 31. december 2022.

Det er pensionistens ansvar at indberette egen og dennes eventuelle ægtefælle eller samlevers indtægt.

Det foreslås i stk. 4, at de ansættelsesforhold, hvor der kan bortses fra en folke-, førtids- , seniorpensionists og dennes ægtefælles eller samlevers indtægt, er på arbejdspladser inden for velfærdssektorer, som løser opgaver rettet mod personer med opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine. Arbejdspladserne kan være private eller offentlige inden for dagtilbuds-, skole-, social-, sundheds- og ældreområdet.

Det betyder, at det vil være en betingelse for at kunne få bortset fra indtægt, at arbejdspladsen er beskæftiget med personer med opholdstilladelse efter særloven. Det vil være arbejdspladser inden for velfærdssektoren, der er omfattet, og det vil kunne være såvel private som offentlige arbejdspladser. Ved velfærdssektoren forstås, at arbejdspladsen er inden for dagtilbuds-, skole-, social-, sundheds- og ældreområdet.

Afgrænsningen er således i forhold til arbejdspladsen. Det vil sige, at en pensionist, der f.eks. nyansættes på en skole, som har ansvar for ukrainske børn med ophold efter særloven, undtages fra modregning, uanset om personen selv underviser de ukrainske børn eller ej. Nyansættes pensionisten som pedel på skolen, vil vedkommende også være omfattet af muligheden for at få bortset fra indtægten.

Det følger af artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger, at hvis en indtægt tillægges retsvirkning efter en medlemsstats lovgivning om en social sikringsydelse, finder lovgivningen anvendelse på tilsvarende indtægter erhvervet i en anden medlemsstat. Samme princip findes i EØS-aftalen, samt i EU's aftaler med Schweiz og Storbritannien. Der vil derfor også skulle bortses fra lignende indtægt fra en tilsvarende arbejdsplads i et andet EU/EØS-land, Schweiz eller Storbritannien, der løser opgaver i henhold til særlige regler rettet mod fordrevne fra Ukraine.

I den i stk. 7 foreslåede bemyndigelsesbestemmelse, hvortil der henvises, forudsættes, at der vil blive fastsat nærmere regler om afgrænsningen af arbejdspladser og hvilke krav, der vil skulle være opfyldt, for at arbejdspladsen vil kunne anses for at tage imod personer omfattet af særloven.

Det foreslås i stk. 5, at indtægten indberettes af folke-, førtids-, og seniorpensionisten og indberetningen skal indeholde en erklæring fra folke-, førtids-, og seniorpensionisten eller dennes ægtefælles eller samlevers arbejdsgiver om, at indtægten er en følge af arbejde, der kan relateres til ansættelsesforhold som er omfattet af stk. 4, og om tidspunktet for påbegyndelse af ansættelsesforholdet, hvis ansættelsen er omfattet af stk. 3, 2. pkt., og en erklæring på tro og love fra pensionisten om, at de indsendte oplysninger er korrekte.

Det vil betyde, at pensionisten vil skulle foretage en indberetning til Udbetaling Danmark via den selvbetjeningsløsning, som Udbetaling Danmark stiller til rådighed. Indberetningen vil skulle indeholde størrelsen på indtægten, der skal bortses fra. Indberetningen vil derudover skulle indeholde en erklæring fra arbejdsgiveren om, at pensionisten eller dennes ægtefælle eller samlever har haft indtægter i den omfattede periode fra den givne arbejdsplads, som løser opgaver rettet mod personer med midlertidig opholdstilladelse efter særloven. Pensionisten vil på tro og love skulle erklære, at de indberettede oplysninger er korrekte.

Det foreslås i stk. 6, at indtægt, der er udbetalt og beskattet i 2022, kan indberettes til Udbetaling Danmark fra den 1. januar 2023.

Det vil medføre, at de indsendte oplysninger om indtægt, der er udbetalt og beskattet for perioden fra den 1. april 2022 til den 31. december 2022, vil kunne indberettes til Udbetaling Danmark fra den 1. januar 2023 til brug for efterreguleringen i 2023.

Det foreslås i stk. 7, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om ordningen, jf. stk. 1-5, herunder om hvilke arbejdspladser, der er omfattet og under hvilke betingelser. Beskæftigelsesministeren fastsætter endvidere regler om indhentelse af oplysninger fra arbejdsgiver, om formkrav til arbejdsgivererklæringen og tro og love-erklæringen og om krav til dokumentation. Beskæftigelsesministeren kan endvidere fastsætte regler om, at der kan ske efterbetaling af pension til en efterlevende ægtefælle eller samlever, hvor der ikke foretages en efterregulering efter § 39 b, herunder om, hvordan Udbetaling Danmark skal bortse fra indtægter og beregne pensionen for det pågældende år fra kalenderårets start og frem til dødsfaldet.

Bemyndigelsen forventes at blive anvendt til at fastsætte regler om, at arbejdspladser inden for børne- og undervisningsområdet omfatter dagtilbud og private pasningsordninger efter dagtilbudsloven og grundskoletilbud. Det vil sige kommunale daginstitutioner, selvejende daginstitutioner, udliciterede daginstitutioner, privatinstitutioner, kommunal og privat dagpleje, puljeordninger og private pasningsordninger, folkeskolen, friskoler og private grundskoler, efterskoler, frie fagskoler og særlige grundskoler samt heltidsskolefritidsordning, skolefritidsordning og fritids- og klubtilbud. Herudover forventes der fastsat regler inden for ungdoms- og voksenuddannelser. Inden for det sociale område vil ordningen omfatte dag-og døgntilbud efter serviceloven, botilbudslignende tilbud og friplejeboliger samt leverandører af ydelser efter serviceloven, som ikke leveres inden for rammerne af et tilbud. Inden for sundhedsområdet vil ordningen omfatte arbejdspladser inden for den kommunale og regionale sundhedssektor, herunder inden for forebyggelse, behandling, pleje og genoptræning i kommunalt regi, og udredning og behandlingstilbud i sygehusvæsenet og regionalt etablerede almen medicinske sundhedstilbud. Inden for ældreområdet forventes ordningen at omfatte plejehjem/plejecentre, herunder friplejehjem, der fortrinsvis er for ældre samt kommunale og private leverandører i ældreplejen, der bl.a. leverer enten hjemmehjælp, rehabiliteringsforløb, vedligeholdelsestræning, genoptræning eller forebyggende hjemmebesøg.

Bemyndigelsen forventes derudover at blive anvendt til at fastsætte nærmere regler om, hvad der forstås ved en arbejdsplads. Det forventes, at afgrænsning vil være i forhold til produktionsenhed (p-nummer), jf. lov om Det Centrale Virksomhedsregister, men med mulighed for at anse flere samarbejdende p-numre som en arbejdsplads. Dermed vil det være muligt for en pensionist, dennes ægtefælle eller samlever eller en efterlønsmodtager, der fx ansættes i en daginstitution, som samarbejder med en anden daginstitution, der har ansvar for fordrevne børn fra Ukraine med ophold efter særloven, at blive undtaget for modregning for indtægten uanset, om der er børn fra Ukraine på den konkrete enhed.

Bemyndigelsen forventes videre anvendt til at fastsætte regler om arbejdsgivers pligt til uden samtykke fra den ansatte at videregive oplysninger om pensionistens, pensionistens ægtefælles eller samlevers indtægt til Udbetaling Danmark til brug for kontrol af ordningen.

Derudover vil bemyndigelsen blive anvendt til at fastsætte særlige regler for beregning og efterbetaling af pension til en efterlevende ægtefælle eller samlever, der er pensionist. Formålet er at sikre, at en efterlevende pensionist skal kunne indberette både afdødes og egen indtægt fra et ansættelsesforhold omfattet af ordningen det år, hvor ægtefællen eller samleveren dør, og at der vil kunne ses bort fra indtægten ved beregningen af pensionen op til tidspunktet for dødsfaldet. Dermed vil en efterlevende ægtefælle eller samlever, der er pensionist også kunne få gavn af ordningen, hvis vedkommende har en ægtefælle eller samlever omfattet af ordningen, der dør. Reglerne vil blandt andet blive anvendt til at fastslå på baggrund af hvilket indkomstgrundlag, der vil skulle ske opgørelse og eventuel efterbetaling. Det forventes, at opgørelsen, hvor der vil skulle ses bort fra indtægt, vil blive foretaget på baggrund af den indkomst i forhold til afdøde, som er blevet anvendt i den foreløbige beregning af pensionen, og at indkomsten i forhold til efterlevende vil skulle baseres på indkomsten i årsopgørelsen.

Der vil derudover kunne fastsættes regler om indberetning af indtægt i forbindelse med dødsfald.

Til § 2

Til nr. 1

Efter den gældende § 25, stk. 1, i lov om højeste, mellemste, almindelig forhøjet og almindelig førtidspension m.v. opgøres indtægtsgrundlaget for grundbeløbet på baggrund af personlig indkomst. I indtægtsgrundlaget indgår personlig indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til beregning af indkomstskat efter personskattelovens § 7, samt aktieindkomst, der beskattes efter personskattelovens § 8 a, stk. 1, og 2, bortset fra aktieudbytte op til 5.000 kr.

Efter den gældende § 26, stk. 1, i lov om højeste, mellemste, almindelig forhøjet og almindelig førtidspension m.v. opgøres indtægtsgrundlaget for pensionstillæg, varmetillæg, helbredstillæg og mediecheck på grundlag af pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers samlede indtægt. Indtægten opgøres i det væsentlige på baggrund af de samme typer af indkomst som for grundbeløbet.

Efter den gældende § 28, bortser Udbetaling Danmark ved den årlige endelige efterregulering, jf. § 38 a, stk. 1, ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget, jf. § 25, stk. 1, og § 26, stk. 1, fra covid-19-relateret merindtægt, jf. stk. 2-4, der er udbetalt og beskattet for perioden fra den 1. marts 2020 til og med den 31. december 2021, ved beregning af grundbeløb, pensionstillæg, varmetillæg og mediecheck.

Det henvises til de almindelige bemærkninger punkt 2.1.1.

Det foreslås, at der indsættes en ny § 28 a, hvorefter Udbetaling Danmark i forbindelse med efterregulering af pensionen ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget for grundbeløbet og pensionstillægget m.v. vil skulle se bort fra merindtægt i den personlige indkomst, der er udbetalt og beskattet i perioden fra den 1. april 2022 til og med den 31. december 2022 fra ansættelsesforhold påbegyndt den 17. marts 2022 eller senere inden for dagtilbuds-, skole-, social-, sundheds- og ældreområdet. Pensionisten vil selv skulle indberette indtægten via en selvbetjeningsløsning, som Udbetaling Danmark stiller til rådighed.

Det foreslås således i stk. 1, at Udbetaling Danmark ved den årlige endelige efterregulering, jf. § 38 a, stk. 1, ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget, jf. § 25, stk. 1, og § 26, stk. 1, bortser fra merindtægt, jf. stk. 2 og 3, der er udbetalt og beskattet i perioden fra den 1. april 2022 til og med den 31. december 2022 fra et ansættelsesforhold omfattet af stk. 4, ved beregning af grundbeløb, pensionstillæg, varmetillæg og mediecheck.

Det vil medføre, at Udbetaling Danmark ved den årlige endelige efterregulering i 2023 vil skulle se bort fra merindtægt, der er udbetalt og beskattet i perioden fra 1. april 2022 til og med den 31. december 2022 i den personlige indkomst fra et lønmodtagerforhold i det indtægtsgrundlag, der ligger til grund for beregningen af førtidspensionens grundbeløb, pensionstillæg, varmetillæg og mediecheck. Korrektionen for indtægt omfattet af ordningen vil ske samtidig med den øvrige årlige efterregulering efter § 38 a, stk. 1. Resultatet af den samlede efterregulering vil afgøre, om pensionisten får efterbetalt pension.

Det vil efter det foreslåede ikke være muligt, at der ses bort fra indtægterne i pensionsberegningen ved den løbende udbetaling af pension.

Det er en betingelse, at merindtægt er udbetalt og beskattet i perioden fra den 1. april 2022 til og med den 31. december 2022 og er inden for dagtilbuds-, skole-, social-, sundheds- og ældreområdet.

Der vil alene kunne ses bort fra indtægten ved beregning af grundbeløb, pensionstillæg, varmetillæg og mediecheck, da der efter gældende regler fortages efterregulering af disse ydelser. Der vil dermed ikke kunne ses bort fra indtægterne ved blandt andet udbetaling af det almindelige eller det udvidede helbredstillæg, da disse tillæg ikke efterreguleres.

Lovforslaget ændrer i øvrigt ikke de gældende regler og praksis for hvilende pension.

Det foreslås i stk. 2, at indtægt, jf. stk. 1, omfatter A- og B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, jf. lov om arbejdsmarkedsbidrag, samt lignende indtægt fra Færøerne eller Grønland. B-indkomst, som indgår i en virksomheds over- eller underskud, er ikke omfattet af 1. pkt.

Det vil betyde, at der alene vil kunne ses bort fra indtægt fra lønmodtagerforhold eller lønmodtagerlignende forhold. Dette sikres ved at gøre det til en betingelse, at den indtægt, der kan bortses fra, skal være A- eller B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, jf. lov om arbejdsmarkedsbidrag. B-indkomst, som indgår i en virksomheds over- eller underskud, vil ikke være omfattet af 1. pkt.

Der vil også kunne ses bort fra indtægt fra Færøerne eller Grønland, idet det foreslås, at der vil skulle ses bort fra "lignende indtægt" fra disse lande. Personer med indtægt fra udlandet vil i en eventuel stikprøvekontrol skulle godtgøre, at indtægten falder inden for rammerne af bestemmelsen.

Det følger af artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger, at hvis en indtægt tillægges retsvirkning efter en medlemsstats lovgivning om en social sikringsydelse, finder lovgivningen anvendelse på tilsvarende indtægter erhvervet i en anden medlemsstat. Samme princip findes i EØS-aftalen, samt i EU's aftaler med Schweiz og Storbritannien. Der vil derfor også skulle bortses fra lignende indtægt fra en tilsvarende arbejdsplads i et andet EU/EØS-land, Schweiz eller Storbritannien, der løser opgaver i henhold til særlige regler rettet mod fordrevne fra Ukraine.

Det foreslås i stk. 3, at indtægten, jf. stk. 1, omfatter førtidspensionistens og dennes eventuelle ægtefælles eller samlevers indtægt fra mer- eller overarbejde i henhold til en ansættelsesaftale, jf. stk. 4, herunder tilknyttede særlige bonusser og tillæg. For en førtidspensionists og dennes ægtefælle eller samlever, der ansættes den 17. marts 2022 eller senere, bortses fra den fulde indtægt fra et ansættelsesforhold, jf. stk. 4.

Ved mer- eller overarbejde, menes alt arbejde, der går ud over det aftalte i henhold til pensionistens eller dennes eventuelle ægtefælles eller samlevers ansættelseskontrakt, og som giver ret til betaling for mer- eller overarbejde. En pensionist, dennes eventuelle ægtefælle eller samlever, som er deltidsansat, og som har merarbejde fra et ansættelsesforhold omfattet af ordningen, kan få bortset fra denne indtægt. Bonusser og særlige tillæg, der direkte kan knyttes op på den ekstra arbejdsindsats, vil endvidere være omfattet af ordningen. Der henvises til bemærkninger til stk. 4 for nærmere om, hvilke ansættelsesforhold der er omfattet af ordningen.

Det vil betyde, at for en pensionist, dennes eventuelle ægtefælle eller samlever, der for perioden fra den 1. april 2022 til og med den 31. december 2022 har indtægt fra lønmodtagerarbejde eller lønmodtagerlignende arbejde, kan der ses bort fra indtægt fra en arbejdsplads omfattet af ordningen ved opgørelsen af det indtægtsgrundlag, der ligger til grund for beregning af førtidspensionens grundbeløb, pensionstillæg, varmetillæg og mediecheck. Det vil betyde, at f.eks. for en pensioneret lærer, der er genindtrådt på arbejdsmarkedet før den 17. marts 2022 som lærer på en skole, hvor skolen senere modtager personer, der er fordrevet fra Ukraine, vil det alene være indtægt fra mer- eller overarbejde i henhold til kontrakten, der vil kunne ses bort fra. Er indtægten derimod indtjent i et ansættelsesforhold, der er påbegyndt den 17. marts 2022 eller senere, vil der kunne bortses fra hele indtægten, der er udbetalt og beskattet i perioden fra den 1. april 2022 til og med den 31. december 2022.

Det er op til pensionisten, dennes eventuelle ægtefælle eller samlever at vurdere, hvorvidt merindtægt fra mer- eller overarbejde er omfattet af ordningen.

Det foreslås i stk. 4, at de ansættelsesforhold, hvor der kan bortses fra en førtidspensionists og dennes ægtefælles eller samlevers indtægt, er på arbejdspladser inden for velfærdssektorer, som løser opgaver rettet mod personer med opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine. Arbejdspladserne kan være private eller offentlige inden for dagtilbuds-, skole-, social-, sundheds- og ældreområdet.

Det betyder, at det vil være en betingelse for at kunne få bortset fra indtægt, at arbejdspladsen er beskæftiget med personer med opholdstilladelse efter særloven. Det vil være arbejdspladser inden for velfærdssektoren, der er omfattet, og det vil kunne være såvel private som offentlige. Ved velfærdssektoren forstås, at arbejdspladsen er inden for dagtilbuds-, skole-, social-, sundheds- og ældreområdet.

Afgrænsningen er således i forhold til arbejdspladsen. Dvs. at en pensionist, der fx nyansættes på en skole, som har ansvar for ukrainske børn med ophold efter særloven, undtages fra modregning, uanset om personen selv underviser de ukrainske børn eller ej. Nyansættes pensionisten som pedel på skolen, vil vedkommende også være omfattet af muligheden for at få bortset fra indtægten.

Det følger af artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger, at hvis en indtægt tillægges retsvirkning efter en medlemsstats lovgivning om en social sikringsydelse, finder lovgivningen anvendelse på tilsvarende indtægter erhvervet i en anden medlemsstat. Samme princip findes i EØS-aftalen, samt i EU's aftaler med Schweiz og Storbritannien. Der vil derfor også skulle bortses fra lignende indtægt fra en tilsvarende arbejdsplads i et andet EU/EØS-land, Schweiz eller Storbritannien, der løser opgaver i henhold til særlige regler rettet mod fordrevne fra Ukraine.

I den i stk. 7 foreslåede bemyndigelsesbestemmelse, hvortil der henvises, forudsættes, at der vil blive fastsat nærmere regler om afgrænsningen af arbejdspladser og hvilke krav, der vil skulle være opfyldt, for at arbejdspladsen vil kunne anses for at tage imod personer omfattet af særloven.

Det foreslås i stk. 5, at indtægten indberettes af folke-, førtids-, og seniorpensionisten og indberetningen skal indeholde en erklæring fra folke-, førtids-, og seniorpensionisten eller dennes ægtefælles eller samlevers arbejdsgiver om, at indtægten er en følge af arbejde, der kan relateres til ansættelsesforhold som beskrevet i stk. 4, og om tidspunktet for påbegyndelse af ansættelsesforholdet, hvis ansættelsen er omfattet af stk. 3, 2. pkt., og en erklæring på tro og love fra pensionisten om, at de indsendte oplysninger er korrekte.

Det vil betyde, at pensionisten vil skulle foretage en indberetning til Udbetaling Danmark via den selvbetjeningsløsning, som Udbetaling Danmark stiller til rådighed. Indberetningen vil skulle indeholde størrelsen på indtægten, der skal bortses fra. Indberetningen vil derudover skulle indeholde en erklæring fra arbejdsgiveren om, at pensionisten eller dennes ægtefælle eller samlever har haft indtægter i den omfattede periode fra den givne arbejdsplads, som løser opgaver rettet mod personer med midlertidig opholdstilladelse efter særloven. Pensionisten vil på tro og love skulle erklære, at de indberettede oplysninger er korrekte.

Det foreslås i stk. 6, at indtægt, der er udbetalt og beskattet i 2022, kan indberettes til Udbetaling Danmark fra den 1. januar 2023.

Det betyder, at de indsendte oplysninger om indtægt, der er udbetalt og beskattet for perioden fra den 1. april 2022 til den 31. december 2022, vil kunne indberettes til Udbetaling Danmark fra den 1. januar 2023 til brug for efterreguleringen i 2023.

Det foreslås i stk. 7, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om ordningen, jf. stk. 1-5 herunder om, hvilke arbejdspladser der er omfattet og under hvilke betingelser. Beskæftigelsesministeren fastsætter endvidere regler om indhentelse af oplysninger fra arbejdsgiver, om formkrav til arbejdsgivererklæringen og tro og love-erklæringen og om krav til dokumentation i visse situationer. Beskæftigelsesministeren kan endvidere fastsætte regler om, at der kan ske efterbetaling af pension til en efterlevende ægtefælle eller samlever, der er pensionist, og hvor der ikke foretages en efterregulering efter § 38 a, herunder om, hvordan Udbetaling Danmark skal bortse fra indtægter og beregne pensionen for det pågældende år fra kalenderårets start og frem til dødsfaldet.

Bemyndigelsen forventes at blive anvendt til at fastsætte regler om, at arbejdspladser inden for børne- og undervisningsområdet omfatter dagtilbud og private pasningsordninger efter dagtilbudsloven og grundskoletilbud. Det vil sige kommunale daginstitutioner, selvejende daginstitutioner, udliciterede daginstitutioner, privatinstitutioner, kommunal og privat dagpleje, puljeordninger og private pasningsordninger, folkeskolen, friskoler og private grundskoler, efterskoler, frie fagskoler og særlige grundskoler samt heltidsskolefritidsordning, skolefritidsordning og fritids- og klubtilbud. Herudover omfatter det ungdoms- og voksenuddannelser. Inden for det sociale område vil ordningen omfatte dag-og døgntilbud efter serviceloven, botilbudslignende tilbud og friplejeboliger samt leverandører af ydelser efter serviceloven, som ikke leveres inden for rammerne af et tilbud. Inden for sundhedsområdet vil ordningen omfatte arbejdspladser inden for den kommunale og regionale sundhedssektor, herunder inden for forebyggelse, behandling, pleje og genoptræning i kommunalt regi, og udredning og behandlingstilbud i sygehusvæsenet og regionalt etablerede almen medicinske sundhedstilbud. Inden for ældreområdet forventes ordningen at omfatte plejehjem/plejecentre, herunder friplejehjem, der fortrinsvis er for ældre samt kommunale og private leverandører i ældreplejen, der bl.a. leverer enten hjemmehjælp, rehabiliteringsforløb, vedligeholdelsestræning, genoptræning eller forebyggende hjemmebesøg.

Bemyndigelsen forventes derudover at blive anvendt til at fastsætte nærmere regler om, hvad der forstås ved en arbejdsplads. Det forventes, at afgrænsning vil være i forhold til produktionsenhed (p-nummer), jf. lov om Det Centrale Virksomhedsregister, men med mulighed for at anse flere samarbejdende p-numre som en arbejdsplads. Dermed vil det være muligt for en pensionist, dennes ægtefælle eller samlever eller en efterlønsmodtager, der fx ansættes i en daginstitution, som samarbejder med en anden daginstitution, der har ansvar for fordrevne børn fra Ukraine med ophold efter særloven, at blive undtaget for modregning for indtægten uanset, om der er børn fra Ukraine på den konkrete enhed.

Bemyndigelsen forventes videre anvendt til at fastsætte regler om arbejdsgivers pligt til uden samtykke fra den ansatte at videregive oplysninger om pensionistens, pensionistens ægtefælles eller samlevers indtægt til Udbetaling Danmark til brug for kontrol af ordningen.

Derudover vil bemyndigelsen blive anvendt til at fastsætte særlige regler for beregning og efterbetaling af pension til en efterlevende ægtefælle eller samlever, der er pensionist. Formålet er at sikre, at en efterlevende pensionist skal kunne indberette både afdødes og egen indtægt fra et ansættelsesforhold omfattet af ordningen det år, hvor ægtefællen eller samleveren dør, og at der vil kunne ses bort fra indtægten ved beregningen af pensionen op til tidspunktet for dødsfaldet. Dermed vil en efterlevende ægtefælle eller samlever, der er pensionist også kunne få gavn af ordningen, hvis vedkommende har en ægtefælle eller samlever omfattet af ordningen, der dør. Reglerne vil blandt andet blive anvendt til at fastslå på baggrund af hvilket indkomstgrundlag, der vil skulle ske opgørelse og eventuel efterbetaling. Det forventes, at opgørelsen, hvor der vil skulle ses bort fra indtægt, vil blive foretaget på baggrund af den indkomst i forhold til afdøde, som er blevet anvendt i den foreløbige beregning af pensionen, og at indkomsten i forhold til efterlevende vil skulle baseres på indkomsten i årsopgørelsen.

Der vil derudover kunne fastsættes regler om indberetning af indtægt i forbindelse med dødsfald.

Til § 3

Til nr. 1

Efter de gældende regler i § 74 e, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 234 af 10. februar 2022, kan en efterlønsmodtager mod fradrag i efterlønnen have lønarbejde uden begrænsning. Arbejdet må dog ikke udføres i en selvstændig virksomhed, der ejes eller drives af medlemmets ægtefælle, eller i en virksomhed, som er bortforpagtet af medlemmet eller medlemmets ægtefælle.

Det foreslås, at der i § 74 e, stk. 1, 1. pkt., indsættes en henvisning til stk. 6 og 7.

Forslaget er en konsekvens af undtagelserne for fradrag i efterlønnen for arbejde, dels i stk. 6, som vedrører fritagelse for fradrag i efterløn for arbejde i 2022, der er relateret til covid-19, dels den foreslåede stk. 7, om fritagelse for fradrag i efterlønnen for arbejde på en arbejdsplads, som løser opgaver rettet mod personer med opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine.

Til nr. 2

Efter § 74 e, stk. 6, medfører arbejde, der er covid-19-relateret, ikke fradrag i efterlønnen.

Det foreslås, at »Uanset stk. 1-5 medfører merarbejde, der er covid-19-relateret,« ændres til: »Merarbejde, der er covid-19-relateret, medfører«.

Der er alene tale om en teknisk ændring af formuleringen, som ikke har indholdsmæssig betydning.

Til nr. 3

Efter de gældende regler i § 74 e, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 234 af 10. februar 2022, kan en efterlønsmodtager mod fradrag i efterlønnen have lønarbejde uden begrænsning. Arbejdet må dog ikke udføres i en selvstændig virksomhed, der ejes eller drives af medlemmets ægtefælle, eller i en virksomhed, som er bortforpagtet af medlemmet eller medlemmets ægtefælle. Efter de gældende regler medfører merarbejde, der er covid-19-relateret, ikke fradrag i efterlønnen i perioden fra og med den 1. januar 2022 til og med den 31. december 2022.

Det foreslås, at der stk. 1 i en ny § 74 e, stk. 7, fastsættes regler om, at arbejde på arbejdspladser, som løser opgaver rettet mod personer med opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, ikke skal medføre fradrag i efterlønnen i perioden fra den 1. april 2022 til og den 31. december 2022.

Forslaget medfører, at efterlønsmodtagere vil kunne arbejde i perioden fra den 1. april 2022 til og med den 31. december 2022 uden begrænsning inden for velfærdssektoren uden at få fradrag i efterlønnen for dette arbejde, hvis ansættelsesforholdet er påbegyndt den 17. marts 2022 eller senere.

Det vil ikke være en betingelse, at det nye ansættelsesforhold udføres for en ny arbejdsgiver. Hvis en efterlønsmodtager skifter job og fortsat har samme arbejdsgiver, men får en ny ansættelseskontrakt, vil efterlønsmodtagerens ansættelsesforhold være omfattet af bestemmelsen, hvis der er tale om en arbejdsplads, som har taget imod personer med opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine og arbejdet udføres inden for være private eller offentlige inden for dagtilbuds-, skole-, social-, sundheds-og ældreområdet.

Det foreslås i 2. pkt., at for arbejde, hvor ansættelsesforholdet er påbegyndt før den 17. marts 2022, vil det alene være merarbejde, der ikke skal medføre fradrag i efterlønnen.

Det medfører, at hvis ansættelsesforholdet er påbegyndt før den 17. marts 2022, vil de arbejdstimer, der er indgået aftale om i ansættelsesforholdet medføre fradrag i efterlønnen, og det vil alene være mer- eller overarbejde, der fritages for fradrag i efterlønnen.

Det foreslås, at der i 3. og 4. pkt. fastsættes regler om, at fritagelse for fradrag i efterløn omfatter arbejde på arbejdspladser inden for velfærdssektorer, som løser opgaver rettet mod personer med opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine. Arbejdspladserne kan være private eller offentlige inden for dagtilbuds-, skole-, social-, sundheds- og ældreområdet.

Forslaget medfører, at den enkelte arbejdsopgave ikke behøver at kunne relateres direkte til håndteringen af fordrevne fra Ukraine, men at arbejdet foregår på en arbejdsplads, som har berøring med fordrevne. Det vil sige, at arbejdspladsen enten selv varetager opgaver med fordrevne fra Ukraine, eller samarbejder med en arbejdsplads, der varetager sådanne opgaver. Sidstnævnte gælder eksempelvis samarbejde omkring ressourcefordeling, herunder fordeling af personale.

Forslaget får ikke betydning for reglerne om skattefri præmie. Formålet med den skattefri præmie at tilskynde, at man helt eller delvis undlader at få udbetalt efterløn og i stedet fortsætter med at arbejde. Får man udbetalt efterløn, vil det helt eller delvis begrænse optjeningen af skattefri præmie.

Efter § 74 m, stk. 13, kan der i den 3-årige optjeningsperiode for skattefri præmie højst medregnes 5.772 timer til optjeningen. Alle løntimer i optjeningsperioden for skattefri præmie kan medregnes, men timer, hvor medlemmet har fået udbetalt efterløn, nedsætter det maksimale antal timer, der kan medregnes til optjening af skattefri præmie. Det vil i forhold til forslaget betyde, at timerne med arbejde på en arbejdsplads, der er omfattet af ordningen, vil kunne medregnes til optjening af skattefri præmie, hvis medlemmet i øvrigt opfylder betingelserne herfor. På den anden side vil timerne med efterløn, der udbetales samtidig med arbejdet, nedsætte antallet af timer, der maksimalt kan medregnes til optjening af skattefri præmie.

Til nr. 4 og 5

Efter de gældende regler i § 74 i, stk. 1, 1. pkt., fastsætter beskæftigelsesministeren efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om hvilken betydning arbejde, herunder frivilligt, ulønnet arbejde, og indtægter i efterlønsperioden eller indtægter, som kommer til udbetaling i forbindelse med overgangen til efterløn, skal have for efterlønnens størrelse.

Efter § 74 i, stk. 1, 2. pkt., fastsætter beskæftigelsesministeren nærmere regler om fritagelsen for fradrag i efterløn for merarbejde, der er covid-19-relateret i perioden fra den 1. januar 2022 til og med den 31. december 2022, herunder definition af merarbejde og krav til dokumentation af, at arbejdsforholdet er covid-19-relateret.

Det er med hjemmel i bemyndigelsen fastsat i § 16 a i bekendtgørelse nr. 1188 af 5. august 2020 om fradrag i efterløn, som blandt andet ændret ved bekendtgørelse nr. 2683 af 28. december 2021, at det omfattede arbejde blandt andet er

1) Smitteopsporing af covid-19.

2) Testarbejde.

3) Covid-19-vaccination.

4) Behandling, pleje og omsorg af covid-19-patienter, plejehjemsbeboere og beboere i botilbud.

5) Transport af vacciner og produktion af værnemidler.

Der er også fastsat bestemmelse om, at der skal være tale om arbejde med indtægt, der er omfattet af lovens § 53, stk. 3, nr. 1, 1. pkt., eller nr. 2, 1. pkt.

B-indkomst, som indgår i en virksomheds over- eller underskud, er ikke omfattet af ordningen.

Der endvidere fastsat bestemmelse om, at ved merarbejde forstås arbejde, herunder overarbejde, der går ud over det aftalte i henhold til ansættelseskontrakten, og som giver ret til betaling for det ekstra arbejde. Arbejdet anses altid for merarbejde, hvis

1) medlemmet er overgået til efterløn, når medlemmet begynder i et nyt ansættelsesforhold, som er omfattet af ordningen, og

2) ansættelsesforholdet er begyndt den 1. marts 2020 eller senere.

Ansættelsesforhold, hvor der ikke er en aftalt arbejdstid, er ikke omfattet af ordningen, medmindre ansættelsen opfylder betingelserne, som er nævnt under nr. 1 eller 2 ovenfor.

Det er videre fastsat i bekendtgørelsens § 16 b, at medlemmet skal indsende oplysninger til a-kassen om løntimer og indkomst, jf. § 14 i bekendtgørelse om overgang til efterløn samt beregning og udbetaling af efterløn, vedrørende arbejde, som er omfattet af bekendtgørelsens § 16 a, samt indsende en erklæring fra arbejdsgiveren om, at medlemmet har haft merarbejde fra den pågældende arbejdsplads eller at ansættelsesforholdet er begyndt den 1. marts 2020 eller senere, og at arbejdet kan relateres til covid-19.

Der er også fastsat bestemmelse om, at erklæringen fra arbejdsgiveren skal indsendes første gang, medlemmet efter 1. januar 2022 har arbejde, der er omfattet af bekendtgørelsens § 16 a, stk. 1.

Der er endvidere fastsat bestemmelse om, at hvis der sker ændringer i ansættelsesforholdet, herunder hvis medlemmet får nye eller andre arbejdsfunktioner, skal medlemmet indsende en ny erklæring. Tilsvarende finder anvendelse, hvis medlemmet får nyt arbejde, som er omfattet af bekendtgørelsens § 16 a.

Det foreslås i nr. 4, at § 74 i, stk. 1, 2. pkt., i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. af tekniske årsager ophæves.

Det forslås i nr. 5, at bemyndigelsen i den gældende § 74 i, stk. 1, 2. pkt., til at fastsætte nærmere regler om fritagelsen for fradrag i efterløn efter § 74 e, stk. 6, herunder definition af merarbejde og krav til dokumentation af, at arbejdsforholdet er covid-19-relateret, affattes i et nyt stk. 2.

Idet der i øvrigt henvises til bemærkningerne ovenfor, er der er ikke tilsigtet ændringer i bestemmelsen.

Det foreslås, at nyt stk. 3, hvorefter beskæftigelsesministeren vil kunne fastsætte nærmere regler om fritagelsen for fradrag i efterløn efter den foreslåede § 74 e, stk. 7, herunder definition af arbejdsplads og krav til dokumentation af, at efterlønsmodtageren er ansat på en arbejdsplads, der beskæftiger sig med håndteringen af fordrevne fra Ukraine.

Bemyndigelsen forventes at blive anvendt til at fastsætte regler om, at arbejdspladser inden for børne- og undervisningsområdet omfatter dagtilbud og private pasningsordninger efter dagtilbudsloven og grundskoletilbud. Det vil sige kommunale daginstitutioner, selvejende daginstitutioner, udliciterede daginstitutioner, privatinstitutioner, kommunal og privat dagpleje, puljeordninger og private pasningsordninger, folkeskolen, friskoler og private grundskoler, efterskoler, frie fagskoler og særlige grundskoler samt heltidsskolefritidsordning, skolefritidsordning og fritids- og klubtilbud. Herudover omfatter det ungdoms- og voksenuddannelser.

Inden for det sociale område vil det blandt andet være dag-og døgntilbud efter serviceloven, botilbudslignende tilbud og friplejeboliger, samt leverandører af ydelser efter serviceloven, som ikke leveres inden for rammerne af et tilbud.

Inden for sundhedsområdet vil det være arbejdspladser inden for den kommunale og regionale sundhedssektor f.eks. forebyggelse, behandling, pleje og genoptræning i kommunalt regi, samt udredning og behandlingstilbud i sygehusvæsenet og regionalt etablerede almen medicinske sundhedstilbud.

Inden for ældreområdet forventes ordningen at omfatte plejehjem/plejecentre, herunder friplejehjem, der fortrinsvis er for ældre, samt kommunale og private leverandører i ældreplejen, der bl.a. leverer enten hjemmehjælp, rehabiliteringsforløb, vedligeholdelsestræning, genoptræning, eller forebyggende hjemmebesøg.

Det forventes, at bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte nærmere regler om, at det ikke er et krav, at efterlønsmodtageren direkte er beskæftiget med fordrevne fra Ukraine. Det vil sige, at den enkelte arbejdsopgave ikke behøver at kunne relateres direkte til håndteringen af fordrevne fra Ukraine. Det vil være nok, at arbejdet foregår på en arbejdsplads, som har berøring med fordrevne.

Det betyder, at i det tilfælde, at der eksempelvis på daginstitutionsområdet er institutioner, der har et ressourcesamarbejde, vil den institution, der afgiver personale til en institution med fordrevne børn og unge fra Ukraine og derfor bliver nødt til at ansætte en pensionist eller efterlønsmodtager til at varetage det øvrige arbejde, være omfattet af ordningen, selvom der ikke i den konkrete institution er fordrevne børn og unge fra Ukraine.

Det følger af artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger, at hvis en indtægt tillægges retsvirkning efter en medlemsstats lovgivning om en social sikringsydelse, finder lovgivningen anvendelse på tilsvarende arbejde i en anden medlemsstat. Samme princip findes i EØS-aftalen, samt i EU's aftaler med Schweiz og Storbritannien. Der vil derfor også skulle bortses fra arbejde på en tilsvarende arbejdsplads i et andet EU/EØS-land, Schweiz eller Storbritannien, der løser opgaver i henhold til særlige regler rettet mod fordrevne fra Ukraine.

Med hjemmel i den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse vil der også blive fastsat regler om, at efterlønsmodtageren vil skulle vedlægge en erklæring, hvor arbejdsgiveren bekræfter, at efterlønsmodtageren arbejder på en arbejdsplads, der er beskæftiget med håndteringen af personer, der er fordrevet fra Ukraine.

Erklæringen supplerer efterlønsmodtagerens oplysninger om arbejde og indtægter på det ydelseskort, efterlønsmodtageren månedligt skal indsende til arbejdsløshedskassen, når efterlønsmodtageren har arbejde samtidig med efterlønnen.

Erklæringen vil skulle indsendes, første gang efterlønsmodtageren efter den 1. april 2022 har indtægt fra en arbejdsplads, der er omfattet af den foreslåede ordning.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det vil med hjemmel i § 74 i, stk. 1, blive fastsat, at indtægter fra arbejde, der er omfattet af § 74 e, stk. 6, og den foreslåede § 74 e, stk. 7, ikke skal medregnes i beløbsgrænsen for lempet fradrag i § 74 e, stk. 3.

Det betyder, at et medlem, der har andet arbejde med en timeløn under omregningssatsen (259,80 kr. i 2022), som ikke er omfattet § 74 e, stk. 6, og den foreslåede § 74 e, stk. 7, får omregnet indtægten fra dette arbejde med omregningssatsen ved beregning af fradraget i efterlønnen for arbejde, uanset at medlemmet i 2022 har haft en indtægt, der overstiger 41.164 kr. fra arbejde, der er omfattet af § 74 e, stk. 6, og den foreslåede § 74 e, stk. 7.

Til § 4

Til nr. 1

Efter § 1, nr. 1, i lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, kan der efter ansøgning meddeles opholdstilladelse til en udlænding, der er fordrevet fra Ukraine, hvis udlændingen er ukrainsk statsborger og den 24. februar 2022 eller senere er udrejst af Ukraine, hvor den pågældende på tidspunktet for udrejsen havde bopæl.

Efter § 1, nr. 2, kan der efter ansøgning meddeles opholdstilladelse til en udlænding, der er fordrevet fra Ukraine, hvis udlændingen den 24. februar 2022 havde status som flygtning i Ukraine og den 24. februar 2022 eller senere er udrejst af Ukraine.

Det foreslås i § 1, nr. 1 og nr. 2, at ændre skæringsdatoen for udrejse af Ukraine fra den 24. februar 2022 til den 1. februar 2022.

Det vil medføre, at der efter ansøgning vil kunne meddeles opholdstilladelse til en udlænding, der er fordrevet fra Ukraine, hvis udlændingen er ukrainsk statsborger og den 1. februar 2022 eller senere er udrejst af Ukraine, hvor den pågældende på tidspunktet for udrejsen havde bopæl, jf. § 1, nr. 1.

Det vil endvidere medføre, at der efter ansøgning vil kunne meddeles opholdstilladelse til en udlænding, der er fordrevet fra Ukraine, hvis udlændingen den 24. februar 2022 havde status som flygtning i Ukraine og den 1. februar 2022 eller senere er udrejst af Ukraine, jf. § 1, nr. 2.

Den foreslåede ændring vil betyde, at ukrainske statsborgere og udlændinge, der den 24. februar 2022 havde status som flygtning i Ukraine, som f.eks. grundet et ferieophold er udrejst af Ukraine før de russiske væbnede styrkers militære invasion af Ukraine den 24. februar 2022, efter ansøgning vil kunne meddeles opholdstilladelse i Danmark, hvis de pågældende er udrejst af Ukraine den 1. februar 2022 eller senere. Det vil være uden betydning, hvad baggrunden for den pågældendes udrejse af Ukraine har været.

Det bemærkes, at det fortsat vil være en betingelse efter § 1, nr. 2, at udlændingen den 24. februar 2022 havde status som flygtning i Ukraine. Udlændinge, der på udrejsetidspunktet forud for den 24. februar 2022 havde status som flygtning i Ukraine, men som følge af f.eks. bortfald eller inddragelse af opholdstilladelsen ikke den 24. februar 2022 havde status som flygtning, vil således ikke være omfattet af bestemmelsen. Udlændinge, der på udrejsetidspunktet forud for den 24. februar 2022 ikke havde status som flygtning i Ukraine, men som i perioden fra den 1. februar til og med den 24. februar 2022 måtte være blevet meddelt opholdstilladelse som flygtning i Ukraine vil være omfattet af bestemmelsen.

Til § 5

Det foreslås i stk. 1, at loven skal træde i kraft den 16. juni 2022.

Det betyder for så vidt angår lovforslagets § 4 om ændring af skæringsdato for udrejse af Ukraine, at alle sager om opholdstilladelse efter § 1, nr. 1 eller 2, i lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, der ikke er afsluttet på lovens ikrafttrædelsestidspunkt den 16. juni 2022, skal behandles efter den foreslåede ændring i lovforslagets § 4.

Det foreslås i stk. 2, at lovforslagets § 4 også finder anvendelse på sager, hvor der er truffet afgørelse forud for ikrafttræden af § 4.

Det forudsættes i den forbindelse, at Udlændingestyrelsen af egen drift genoptager de sager, som styrelsen har afgjort forud for lovforslagets ikrafttræden, og hvor den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 4 om ændring af skæringsdato for udrejse af Ukraine er relevant, herunder de sager, der eventuelt måtte være påklaget til Udlændingenævnet.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at udlændinge, der grundet udrejse af Ukraine i perioden fra den 1. februar til den 24. februar 2022 er meddelt afslag på opholdstilladelse efter særloven, vil få deres sager behandlet på ny.

Til § 6

Lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. gælder ikke for Færøerne og Grønland, og disse love indeholder ikke en anordningshjemmel til at sætte loven i kraft for disse dele af riget.

Efter § 42, stk. 1, i lov om midlertidig opholdstilladelse for personer, der er fordrevet fra Ukraine, gælder loven ikke for Færøerne og Grønland. Lovens §§ 1-34 kan dog ved kongelig anordning sættes i kraft på Færøerne og i Grønland, med de ændringer, som henholdsvis de færøske og grønlandske forhold tilsiger, jf. § 42, stk. 2.

Det foreslås i stk. 1, at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2.

Det foreslås i stk. 2, at lovforslagets § 4 ved kongelig anordning helt eller delvis kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som henholdsvis de færøske og de grønlandske forhold tilsiger.

Det betyder, at § 1, nr. 1 og 2, i lov om midlertidig opholdstilladelse for personer, der er fordrevet fra Ukraine som affattet ved denne lovs § 4 om ændring af skæringsdato for udrejse af Ukraine - i overensstemmelse med hvad der gælder for hovedloven - ikke gælder for Færøerne og Grønland, men at disse bestemmelser dog ved kongelig anordning helt eller delvist vil kunne sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som henholdsvis de færøske og de grønlandske forhold tilsiger.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov