Fremsat den 10. maj 2022 af skatteministeren (Jeppe Bruus)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter og ligningsloven

(Nedsættelse af den almindelige elafgift, afskaffelse af grøn check for ikkepensionister m.v. og forhøjelse af det maksimale beskæftigelsesfradrag)

§ 1

I lov om afgift af elektricitet, jf. lovbekendtgørelse nr. 1321 af 26. august 2020, som ændret ved § 2 i lov nr. 331 af 30. marts 2019, § 1 i lov nr. 138 af 25. februar 2020 og § 1 i lov nr. 2225 af 29. december 2020, foretages følgende ændring:

1. I § 6, stk. 1, 2. pkt., ændres »85,9 øre pr. kWh (2015-niveau) til og med den 31. december 2022, 82,9 øre pr. kWh (2015-niveau) fra og med den 1. januar 2023 til og med den 31. december 2023, 81,9 øre pr. kWh (2015-niveau) fra og med den 1. januar 2024 til og med den 31. december 2024 og 76,0 øre pr. kWh (2015-niveau) fra og med den 1. januar 2025« til: »72,6 øre pr. kWh (2015-niveau) fra og med den 1. juli 2022 til og med den 31. december 2022, 69,6 øre pr. kWh (2015-niveau) fra og med den 1. januar 2023 til og med den 31. december 2023, 66,7 øre pr. kWh (2015-niveau) fra og med den 1. januar 2024 til og med den 31. december 2024, 60,9 øre pr. kWh (2015-niveau) fra og med den 1. januar 2025 til og med den 31. december 2029 og 59,9 øre pr. kWh (2015-niveau) fra og med den 1. januar 2030«.

§ 2

I lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter, jf. lovbekendtgørelse nr. 944 af 5. august 2015, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 191 af 27. februar 2017, § 2 i lov nr. 1944 af 15. december 2020 og senest ved § 13 i lov nr. 2202 af 29. december 2020, foretages følgende ændringer:

1. § 1, stk. 1 og 2, affattes således:

»§ 1. Til personer, der ved indkomstårets udløb er fyldt 18 år, og som den første dag i indkomståret er skattepligtige efter kildeskattelovens § 1 eller omfattet af kildeskattelovens afsnit I A, ydes en skattefri kompensation for indkomståret 2022 med et beløb, der udgør 263 kr. For personer, der ved indkomstårets udløb har nået folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension, eller modtager førtidspension, seniorpension eller tidlig pension efter lov om social pension eller lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig eller almindelig førtidspension m.v., og som den første dag i indkomståret er skattepligtige efter kildeskattelovens § 1 eller omfattet af kildeskattelovens afsnit I A, ydes en skattefri kompensation med et beløb, der udgør 875 kr.

Stk. 2. Til personer, der den første dag i indkomståret er skattepligtige efter kildeskattelovens § 1 eller omfattet af kildeskattelovens afsnit I A, og som har ét barn eller børn, der ved indkomstårets udløb ikke er fyldt 18 år, ydes i overensstemmelse med § 5, en skattefri kompensation for personer med børn på det beløb, der er anført i 2. og 3. pkt., hvis barnet den første dag i indkomståret faktisk opholder sig her i landet, ikke har indgået ægteskab, ikke er anbragt uden for hjemmet efter lov om social service, ikke sammen med en indehaver af forældremyndigheden er optaget i en døgnforanstaltning efter lov om social service eller i øvrigt forsørges af offentlige midler. For indkomståret 2022 udgør beløbet 90 kr. pr. barn, dog maksimalt 180 kr. For indkomståret 2023 og efterfølgende indkomstår udgør beløbet 120 kr. pr. barn, dog maksimalt 240 kr. For personer, der ved indkomstårets udløb har nået folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension, eller modtager førtidspension, seniorpension eller tidlig pension efter lov om social pension eller lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig eller almindelig førtidspension m.v., ydes kompensationen med det beløb, der er anført i 5. og 6. pkt. For indkomståret 2022 udgør beløbet 110 kr. pr. barn, dog maksimalt 220 kr. For indkomståret 2023 og efterfølgende indkomstår udgør beløbet 120 kr. pr. barn, dog maksimalt 240 kr.«

2. § 1, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Til personer, som opfylder betingelserne i stk. 1, ydes et skattefrit tillæg på 140 kr., jf. dog 2. pkt. For personer, der ved indkomstårets udløb har nået folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension, eller modtager førtidspension, seniorpension eller tidlig pension efter lov om social pension eller lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig eller almindelig førtidspension m.v., ydes tillægget med et beløb på 280 kr.«

3. § 2, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Den kompensation for personer med børn, som er nævnt i § 1, stk. 2, nedsættes med 7,5 pct. af grundlaget for topskat efter personskattelovens § 7, stk. 1 og 6, i det omfang topskattegrundlaget overstiger bundfradraget efter stk. 1 med tillæg for indkomståret 2022 på et beløb, der udgør 3.507 kr. For personer, der ved indkomstårets udløb har nået folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension, eller modtager førtidspension, seniorpension eller tidlig pension efter lov om social pension eller lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig eller almindelig førtidspension m.v., nedsættes den kompensation for personer med børn, som er nævnt i § 1, stk. 2, med 7,5 pct. af grundlaget for topskat efter personskattelovens § 7, stk. 1 og 6, i det omfang topskattegrundlaget overstiger bundfradraget efter denne lovs § 2, stk. 1 med tillæg af et beløb, der udgør 11.667 kr.«

4. § 5 affattes således:

»§ 5. Kompensationen for personer med børn efter § 1, stk. 2, ydes til personer, der ved indkomstårets udløb har ret til at få udbetalt børne- og ungeydelse, jf. § 4 i lov om en børne- og ungeydelse. I tilfælde, hvor hele børne- og ungeydelsen for et barn udbetales til én modtager, jf. § 4, stk. 1, 3. pkt., eller stk. 2, 5-8 eller 10, i lov om en børne- og ungeydelse, ydes kompensation med det dobbelte af beløbene pr. barn i § 1, stk. 2. Det maksimale beløb, der udbetales efter § 1, stk. 2, 2. pkt., forhøjes med 90 kr. pr. barn, der udbetales dobbelt ydelse for, jf. 2. pkt., dog maksimalt med 180 kr. Det maksimale beløb, der udbetales efter § 1, stk. 2, 3. pkt. forhøjes med 120 kr. pr. barn, der udbetales dobbelt ydelse for, jf. 2. pkt., dog maksimalt med 240 kr. Det maksimale beløb, der udbetales efter § 1, stk. 2, 5. pkt., forhøjes med 110 kr. pr. barn, der udbetales dobbelt ydelse for, jf. 2. pkt., dog maksimalt med 220kr. Det maksimale beløb, der udbetales efter § 1, stk. 2, 6. pkt., forhøjes med 120 kr. pr. barn, der udbetales dobbelt ydelse for, jf. 2. pkt., dog maksimalt med 240kr.«

§ 3

I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1735 af 17. august 2021, som ændret senest ved lov nr. 376 af 28. marts 2022, foretages følgende ændring:

1. § 9 J, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. For indkomståret 2022 udgør procenten 10,65, og grundbeløbet 35.100 kr. (2010-niveau). For indkomstårene 2023 og 2024 udgør procenten 10,65, og grundbeløbet 35.700 kr. (2010-niveau). For indkomståret 2025 og efterfølgende indkomstår udgør procenten 10,65, og grundbeløbet 36.700 kr. (2010-niveau). Grundbeløbene reguleres efter personskattelovens § 20.«

§ 4

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2022.

Stk. 2. § 2 har virkning fra og med indkomståret 2022.

Stk. 3. For løbende leverancer, for hvilke afregningsperioden påbegyndes inden lovens ikrafttrædelsestidspunkt og afsluttes efter dette tidspunkt, beregnes den lavere afgift, jf. § 1, af så stor en del af leverancen, som tidsrummet fra lovens ikrafttrædelsestidspunkt til afregningsperiodens afslutning udgør i forhold til den samlede afregningsperiode.

Stk. 4. Stk. 3 finder tilsvarende anvendelse for de efterfølgende afgiftsnedsættelser i perioden fra og med den 1. januar 2023 til og med den 1. januar 2030.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning

Regeringen (Socialdemokratiet), Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Kristendemokraterne har den 21. januar 2022 indgået Aftale om en ny refor‍m­pakke for dansk økonomi. Den grønne omstilling, den teknologiske udvikling og globaliseringen ændrer virksomhedernes behov og stiller nye krav til arbejdsstyrkens kompetencer. Derfor er der brug for at investere i fremtidens arbejdsmarked.

Aftalepartierne er med aftalen bl.a. enige om at styrke sammenhængskraften i den danske model, gøre det attraktivt for seniorer at arbejde samt at understøtte den grønne omstilling med et tidssvarende afgiftssystem.

Lovforslaget udmønter tre tiltag i aftalens del om »Hurtigere i job og et stærkere arbejdsmarked«. Tiltagene skal bidrage til, at det bl.a. for pensionister bedre skal kunne betale sig at arbejde, og at den grønne omstilling understøttes med et tidssvarende afgiftssystem.

Aftalen indeholder således en markant lempelse af den almindelige elafgift. Det foreslås fra juli 2022 at lempe den almindelige elafgift med 14 øre pr. kWh stigende til 17 øre pr. kWh frem mod 2030 (2022-priser). Lempelsen af elafgiften kommer oveni den lempelse, der er aftalt i Energiaftale 2018.

En lempelse af den almindelige elafgift vil øge elektrificeringen i Danmark, og der vil være flere husholdninger, som f.eks. får et større incitament til at få installeret en ladestander eller en varmepumpe som supplerende opvarmning.

Herudover indeholder aftalen en afskaffelse af den grønne check for ikkepensionister og en fastholdelse og forhøjelse af den supplerende grønne check for børn.

Med Aftale om en ny reformpakke for dansk økonomi prioriteres også en forhøjelse af det maksimale beskæftigelsesfradrag, så det bedre kan betale sig at arbejde. Konkret er det aftalt at forhøje det maksimale beskæftigelsesfradrag med ca. 0,3 mia. kr. årligt i 2023 og 2024 og ca. 0,5 mia. kr. årligt fra og med 2025.

I lyset af, at forligskredsen bag Aftale om et tryggere dagpengesystem ikke støtter gennemførelse af de aftalte tiltag på dimittenddagpengeområdet, har det været nødvendigt at genbesøge aftaleøkonomien.

Den opdaterede aftaleøkonomi medfører bl.a., at midlerne afsat til forøgelse af det maksimale beskæftigelsesfradrag reduceres med ca. 0,1 mia. kr. årligt i 2023 og 2024.

2. Lovforslagets baggrund

Regeringen (Socialdemokratiet), Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Kristendemokraterne indgik den 21. januar 2022 Aftale om en ny reformpakke for dansk økonomi.

Det er således aftalt at lempe den almindelige elafgift med 14 øre/kWh fra den 1. juli 2022, 16 øre/kWh i perioden 2024 til 2029 og 17 øre/kWh fra og med 2030 (i 2022-priser). Elafgiften vil dermed udgøre 76,3 øre/kWh fra den 1. juli 2022, 73,1 øre/kWh i 2023, 70,1 øre/kWh i 2024, 63,9 øre/kWh i 2025 til 2029 og 62,9 øre/kWh i 2030 (i 2022-priser).

Aftalepartierne er dermed enige om en yderligere lempelse af den almindelige elafgift, end hvad der følger af Energiaftale 2018, der blev indgået af den daværende regering (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Alternativet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti den 29. juni 2018. Med Energiaftale 2018 blev det besluttet at lempe den almindelige elafgift med henblik på at fremme anvendelsen af elektricitet i samfundet frem for fossile brændsler og sikre en bedre udnyttelse af de stigende mængder vedvarende energi. Lempelsen skete ved lov nr. 1724 af 27. december 2018 og udgør i dag 90,3 øre/kWh, der efter Energiaftale 2018 skulle lempes med ca. 10 øre til 79,9 øre/kWh frem mod 2025 (2022-priser).

Aftale om en ny reformpakke for dansk økonomi af 21. januar 2022 understøtter således yderligere den grønne omstilling. En lempelse af elafgiften følger naturligt af, at elproduktionen i Danmark i stigende grad er baseret på vedvarende energi.

Herudover er aftalepartierne enige om at afskaffe den grønne check for ikkepensionister fra og med indkomståret 2023. For indkomståret 2022 halveres checken svarende til en afskaffelse pr. 1. juli 2022. Dog fastholdes og forhøjes den supplerende grønne check for børn til 240 kr. pr. barn fra og med indkomståret 2023 for både pensionister og ikkepensionister (fortsat maksimalt for to børn). For indkomståret 2022 forhøjes den supplerende grønne check for børn til 180 kr. pr. barn for ikkepensionister og til 220 kr. for pensionister. Aftalepartierne er desuden enige om, at den grønne check til pensionister fastholdes uændret.

Det er derudover aftalt at prioritere ca. 0,3 mia. kr. årligt i 2023 og 2024 og ca. 0,5 mia. kr. årligt fra og med 2025 til forhøjelse af det maksimale beskæftigelsesfradrag.

De tre tiltag vedrører alle aftalens del om »Hurtigere i job og et stærkere arbejdsmarked«.

I lyset af, at det har været nødvendigt at genbesøge aftaleøkonomien, reduceres forhøjelsen af beskæftigelsesfradraget dog i 2023 og 2024 med ca. 0,1 mia. kr., idet der udestår et finansieringsbidrag som følge af reformpakkens dagpengetiltag.

Det betyder, at det i lovforslaget foreslås, at beskæftigelsesfradraget forhøjes i 2023 og 2024 svarende til et mindreprovenu på ca. 0,2 mia. kr.

Som led i aftalens del vedrørende »Stærke og innovative virksomheder« prioriteres yderligere 0,7 mia. kr. til en forhøjelse af beskæftigelsesfradraget fra og med 2023.

Der vil først blive fremsat lovforslag om gennemførelse af forhøjelsen af det maksimale beskæftigelsesfradrag, svarende til et mindreprovenu på yderligere 0,7 mia. kr., når der er truffet beslutning om konkrete finansieringstiltag i forlængelse af anbefalingerne fra ekspertgruppen for fremtidig erhvervsstøtte.

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Nedsættelse af den almindelige elafgift

3.1.1. Gældende ret

Den almindelige elafgift udgør 90,3 øre pr. kWh i 2022 (i 2022-priser). Afgiftssatsen er baseret på et grundbeløb, der er fastsat i 2015-niveau. Grundbeløbet fremgår af lov om afgift af elektricitet (herefter elafgiftsloven). Grundbeløbet udgør 85,9 øre pr. kWh i 2015-niveau. Satsen - med undtagelse af 4,6 øre pr. kWh - reguleres årligt efter udviklingen i nettoprisindekset, jf. § 32 a i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. Afgiftsniveauet stiger dermed i takt med øvrige prisstigninger som følge af inflation og derved undgås det, at afgiften udhules over tid.

Den almindelige elafgift udgør 90,3 øre/kWh i 2022, 87,1 øre/kWh i 2023, 86,1 øre/kWh i 2024 og 79,9 øre/kWh fra og med 2025 (i 2022-priser).

3.1.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Som led i Aftale om en ny reformpakke for dansk økonomi, foreslås det, at den almindelige elafgift nedsættes med 14 øre/kWh fra og med den 1. juli 2022, 16 øre/kWh i 2024-2029 og 17 øre/kWh fra og med 2030. Elafgiften vil dermed udgøre 76,3 øre/kWh fra og med den 1. juli 2022, 73,1 øre/kWh i 2023, 70,1 øre/kWh i 2024, 63,9 øre/kWh i 2025 til 2029 og 62,9 øre/kWh fra og med 2030 (2022-priser).

Afgiftssatsen for den almindelige elafgift er baseret på et grundbeløb, der er fastsat i 2015-niveau, og den del af satsen, der ligger ud over 4,6 øre pr. kWh, reguleres årligt efter udviklingen i nettoprisindekset, jf. § 32 a i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. I forslaget foreslås grundbeløbet, der fastsættes i 2015-niveau, ændret. De foreslåede satser i den almindelige elafgift fremgår af tabel 1.

Fra den 1. juli 2022 foreslås grundbeløbet i 2015-niveau reduceret fra 85,9 øre pr. kWh til 72,6 øre pr. kWh. Det svarer til, at den almindelige elafgift reduceres med 14 øre pr. kWh fra 90,3 øre pr. kWh til 76,3 øre pr. kWh i 2022-priser. Elafgiften nedsættes løbende indtil 2030, hvor den almindelige elafgift vil udgøre 62,9 øre pr. kWh i 2022-priser.

3.2. Afskaffelse af grøn check for ikkepensionister m.v.

3.2.1. Gældende ret

Det fremgår af § 1, stk. 1, i lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter, at der ydes en skattefri kompensation (en grøn check) til personer, der ved indkomstårets udløb er fyldt 18 år, og som er fuldt skattepligtige til Danmark eller omfattet af de såkaldte grænsegængerregler.

Den grønne check er på 525 kr. for ikkepensionister og 875 kr. for personer, der ved indkomstårets udløb har nået folkepensionsalderen eller modtager førtidspension, seniorpension eller tidlig pension (herefter pensionister).

Der ydes et tillæg på 280 kr. til den grønne check til personer med en indkomst, hvor grundlaget for topskat efter personskattelovens § 7, stk. 1 og 3, ikke overstiger et beløb på 250.800 kr. (2022-niveau).

Den grønne check gives som et nedslag i den beregnede indkomstskat.

Derudover ydes der i henhold til § 1, stk. 2, en supplerende grøn check til personer, der den første dag i indkomståret er fuldt skattepligtige til Danmark eller omfattet af grænsegængereglerne, og som ved indkomstårets udløb har ret til at få udbetalt børne- og ungeydelse.

Den supplerende grønne check var fra og med indkomståret 2019 til og med indkomståret 2021 på 120 kr. pr. barn. Beløbet kan maksimalt ydes for 2 børn pr. person, dvs. maksimalt med 240 kr. pr. person. Pensionister får en højere supplerende grøn check, der i indkomstårene 2020 og 2021 var på 200 kr. pr. barn, dog maksimalt 400 kr.

Ved § 2 i lov nr. 1944 af 15. december 2020 er det fastsat, at den supplerende grønne check fra og med indkomståret 2022 ligedeles mellem forældremyndighedsindehaverne, ligesom børne- og ungeydelsen bliver ligedelt. Som konsekvens af, at den supplerende grønne check herved som udgangspunkt udbetales til begge forældremyndighedsindehaverne i stedet for kun den ene, er den supplerende grønne check blevet nedsat til det halve. Den supplerende grønne check er således fra og med indkomståret 2022 på 60 kr. pr. barn. Beløbet kan fortsat maksimalt ydes for to børn pr. person, dvs. maksimalt med 120 kr. pr. person. Supplerende grøn check til pensionister er fra og med indkomståret 2022 på 100 kr. pr. barn, dog maksimalt 200 kr.

Endvidere gælder fra og med indkomståret 2022, at i de tilfælde, hvor den ene forældremyndighedsindehaver modtager hele børne- og ungeydelsen for et eller flere børn, fordobles den grønne check for det eller de børn, således at den fastholdes på samme niveau som efter de til og med indkomståret 2021 gældende regler, jf. § 5 i lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter. Dette ændrer ikke på, at der maksimalt kan opnås supplerende grøn check på et beløb svarende til to børn.

Efter § 2, stk. 1, i lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter aftrappes både den grønne check og den supplerende grønne check med 7,5 pct. af grundlaget for topskatten, i det omfang topskattegrundlaget overstiger et bundfradrag på 429.200 kr. (2022-niveau). Bundfradraget reguleres årligt efter personskattelovens § 20. Efter § 2, stk. 2, i lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter tillægges bundfradraget for den supplerende grønne check et beløb, der for ikkepensionister udgør 7.000 kr. og for pensionister 11.667 kr. Tillægget medfører, at aftrapningen af den supplerende grønne check først indtræder, når den grønne check for personen er aftrappet fuldt ud. Aftrapningsbeløbet for både den grønne check og den supplerende grønne check kan maksimalt udgøre et beløb svarende til størrelsen på checken.

3.2.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Som led i Aftale om en ny reformpakke for dansk økonomi, foreslås det, at den grønne check afskaffes for ikkepensionister, dvs. personer, der ikke ved indkomstårets udløb har nået folkepensionsalderen eller modtager førtidspension, seniorpension eller tidlig pension, fra og med indkomståret 2023.

Som konsekvens af, at den grønne check afskaffes fra og med indkomståret 2023 og nedsættes til det halve i indkomståret 2022, foreslås det dels at afskaffe tillægget til grøn check for ikkepensionister fra og med indkomståret 2023 og nedsætte det til det halve, dvs. 140 kr., i indkomståret 2022 og dels at afskaffe tillægget til bundfradraget for indkomstaftrapning af grøn check for ikkepensionister fra og med indkomståret 2023 og nedsætte det til det halve, dvs. 3.507 kr., i indkomståret 2022.

Det foreslås endvidere med ændringen af § 2 at forhøje den supplerende grønne check. Forhøjelsen vil som følge af den ligedeling, der er trådt i kraft fra og med indkomståret 2022, udgøre 120 kr. pr. barn, dog maksimalt 240 kr., fra og med indkomståret 2023 for både pensionister og ikkepensionister.

Det bemærkes, at eftersom det foreslås at afskaffe grøn check for ikkepensionister, vil checken fra og med indkomståret 2023 ikke længere være en supplerende grøn check for denne gruppe, men en grøn check til ikkepensionister med børn. For personer, der modtager den fulde børne- og ungeydelse selv, vil forhøjelsen fra og med indkomståret 2023 udgøre 240 kr. pr. barn, dog maksimalt 480 kr., for både pensionister og ikkepensionister.

3.3. Forhøjelse af det maksimale beskæftigelsesfradrag

3.3.1. Gældende ret

Alle erhvervsaktive personer har adgang til et beskæftigelsesfradrag ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Beskæftigelsesfradraget er et ligningsmæssigt fradrag og beregnes med udgangspunkt i arbejdsmarkedsbidragsgrundlaget.

For løn- og honorarmodtagere opgøres den arbejdsmarkedsbidragspligtige indkomst, der danner grundlag for beregning af beskæftigelsesfradraget, som vederlag i penge m.v. for personligt arbejde i tjenesteforhold, og vederlag, som indgår i den personlige indkomst, i penge m.v. modtaget uden for ansættelsesforhold, når der ikke er tale om selvstændig erhvervsvirksomhed. Visse vederlag til søfolk, ydelser i henhold til lov om biblioteksafgift og visse øvrige vederlag, der er ikkearbejdsmarkedsbidragspligtige, indgår ikke ved opgørelsen af grundlaget for beskæftigelsesfradraget.

For selvstændigt erhvervsdrivende opgøres den arbejdsmarkedsbidragspligtige indkomst, der danner grundlag for beregning af beskæftigelsesfradraget, som den del af overskuddet ved selvstændig erhvervsvirksomhed, der er personlig indkomst, og summen af en række nærmere specificerede overførsler fra virksomheden til den selvstændigt erhvervsdrivende.

Grundlaget for beregning af beskæftigelsesfradraget er udvidet for både lønmodtagere m.fl. og selvstændigt erhvervsdrivende fra og med indkomståret 2018, således at indbetalinger til ratepension og ophørende livrente omfattet af pensionsbeskatningslovens § 19 indgår med det beløb, for hvilket der er bortseelsesret. Indbetalinger til Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP) indgår endvidere med de indbetalinger, som arbejdsgiverne indberetter til Skatteforvaltningen. Indbetalinger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 19, stk. 2 og 4, f.eks. ATP-bidrag til dagpengemodtagere, indgår dog ikke i grundlaget, da beskæftigelsesfradraget er målrettet erhvervsaktive personer.

Såfremt den indkomst, der skal danne grundlag for beregning af beskæftigelsesfradraget, medfører, at fradraget bliver negativt, fastsættes beskæftigelsesfradraget til 0 kr.

Da grundlaget for beregningen af beskæftigelsesfradraget tager udgangspunkt i beregningen af arbejdsmarkedsbidraget, vil en person, der både er lønmodtager og selvstændigt erhvervsdrivende, få beregnet beskæftigelsesfradrag af summen af bidragsgrundlaget for lønmodtagerbidraget og bidragsgrundlaget for selvstændigt erhvervsdrivende. Hvis der er et negativt grundlag, f.eks. underskud i virksomhed, indgår det i sammentællingen med 0 kr.

For indkomståret 2022 og efterfølgende indkomstår udgør beskæftigelsesfradraget 10,65 pct. Det kan dog maksimalt udgøre 41.600 kr. (2022-niveau). Da fradraget gives som et ligningsmæssigt fradrag ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, der er beskatningsgrundlag for kommune- og kirkeskatten, har det i 2022 en skatteværdi på ca. 25,6 pct. i en gennemsnitskommune.

3.3.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Som led i Aftale om en ny reformpakke for dansk økonomi, foreslås det at forhøje det maksimale beskæftigelsesfradrag, således at fradraget maksimalt kan udgøre 42.300 kr. (2022-niveau) for indkomstårene 2023 og 2024 og 43.500 kr. (2022-niveau) for indkomståret 2025 og efterfølgende indkomstår. Dermed foreslås det maksimale beskæftigelsesfradrag i 2023 og 2024 forhøjet med 700 kr. (2022-niveau) fra 41.600 kr. til 42.300 kr. (2022-niveau). Fra og med 2025 foreslås det maksimale beskæftigelsesfradrag forhøjet med yderligere 1.200 kr. til 43.500 kr. (2022-niveau).

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

4.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

4.1.1. Nedsættelse af den almindelige elafgift

Den del af forslaget, der vedrører en nedsættelse af den almindelige elafgift, reducerer den almindelige elafgift med 14 øre/kWh fra den 1. juli 2022 til 2023, 16 øre/kWh i 2024-2029 og 17 øre/kWh fra 2030 (2022-priser). Mindreprovenuet efter tilbageløb og adfærd udgør ca. 0,7 mia. kr. i 2022 og ca. 1,2 mia. kr. fra 2023 og frem (2022-priser), jf. tabel 2.

Grundlaget for den almindelige elafgift forventes på sigt at udvikle sig langsommere end væksten i det reale BNP, hvormed det varige umiddelbare mindreprovenu skønnes at være ca. 1,2 mia. kr.

De lempede afgifter vil medføre et øget forbrug af el. Da afgiften på almindelig el fortsat vil være forholdsvis høj selv efter nedsættelserne, vil der komme et betydeligt merprovenu fra det ekstra elforbrug. I 2022 skønnes mindreprovenuet efter tilbageløb og adfærd at udgøre ca. 0,7 mia. kr., hvilket svarer til omtrent 2/3 af det umiddelbare mindreprovenu.

Det er primært husholdningerne, der vil få gavn af en lavere almindelig elafgift. De ikkemomsregistrerede erhverv m.v. er dog også omfattet af den almindelige elafgift, ligesom virksomheder, der fremgår af elafgiftslovens bilag 1, også er omfattet af den almindelige elafgift til og med 31. december 2022. For en almindelig husholdning med et forbrug på ca. 4.000 kWh skønnes lempelsen at udgøre ca. 850 kr. (inkl. moms) årligt i 2030. Lempelse af den almindelige elafgift skønnes at medføre en betydelig samfundsøkonomisk gevinst på ca. 0,7 mia. kr. i 2030. Det skyldes, at elafgiften er en høj og forvridende skat.

4.1.2. Afskaffelse af grøn check for ikkepensionister m.v.

Den del af lovforslaget, der vedrører en afskaffelse af grøn check for ikkepensionister m.v., skønnes at reducere udgifterne i 2022 med ca. 780 mio. kr. målt i umiddelbar virkning og ca. 760 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd. I 2023, hvor ændringerne er fuldt indfaset, skønnes mindreudgifter på ca. 1.490 mio. kr. i umiddelbar virkning og ca. 1.450 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd. Den lavere virkning i 2022 skyldes, at den grønne check og tillægget til grøn check for ikkepensionister halveres i 2022 svarende til en afskaffelse pr. 1. juli 2022, og at den supplerende grønne check i 2022 forhøjes med halvdelen af den fulde forhøjelse i 2023.

Idet grøn check ikke reguleres over tid i takt med udviklingen i lønningerne eller priserne, reduceres den reale værdi af grøn check. Dermed reduceres mindreudgifterne af ændringerne ligeledes over tid og skønnes i 2030 at udgøre ca. 1.160 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd. Målt i varig virkning efter tilbageløb og adfærd skønnes mindreudgifter på ca. 320 mio. kr.

For finansåret 2022 er der ingen virkning, da ændringerne ikke implementeres i forskudsændringssystemet for 2022. Mindreudgifterne for 2022 vil dermed blive udmøntet som en reduktion af den overskydende skat eller en øget restskat i forbindelse med årsopgørelsen for 2022 i foråret 2023.

Afskaffelsen af grøn check for ikkepensionister m.v. skønnes at øge arbejdsudbuddet svarende til knap 1.100 fuldtidspersoner i 2030. Stigningen i arbejdsudbuddet vil være aftagende over tid som følge af, at grøn check ikke reguleres.

Skattefritagelsen for grøn check har karakter af en skatteudgift, der indgår i Skatteministeriets opgørelser over skatteudgifter. Med forslaget reduceres skatteudgiften med ca. 275 mio. kr. i 2022 og ca. 525 mio. kr. i 2023, svarende til skatteværdien af de umiddelbare mindreudgifter.

Forslaget har ingen økonomiske konsekvenser for regioner og kommuner.

4.1.3. Forhøjelse af det maksimale beskæftigelsesfradrag

Den del af lovforslaget, der vedrører en forhøjelse af det maksimale beskæftigelsesfradrag, skønnes at medføre et mindreprovenu målt i umiddelbar virkning på ca. 290 mio. kr. årligt i 2023 og 2024 og ca. 780 mio. kr. årligt fra og med 2025.

Efter tilbageløb og adfærd skønnes et mindreprovenu på ca. 190 mio. kr. årligt i 2023 og 2024 og ca. 500 mio. kr. årligt fra og med 2025. Den varige virkning efter tilbageløb og adfærd skønnes ligeledes til et mindreprovenu på ca. 490 mio. kr. årligt.

For finansåret 2022 er der ingen virkning, da ændringen først har virkning fra 2023.

Da beskæftigelsesfradraget indgår i den skattepligtige indkomst, der udgør grundlaget for kommuneskatten og kirkeskatten, kan hovedparten af den umiddelbare virkning, ca. 280 mio. kr. i 2023 og i 2024 og ca. 760 mio. kr. fra og med 2025, henføres til kommuneskatten og resten til kirkeskatten.

Forhøjelsen af det maksimale beskæftigelsesfradrag skønnes at øge arbejdsudbuddet med ca. 500 fuldtidspersoner i 2025.

4.2. Implementeringsmæssige konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget om nedsættelse af den almindelige elafgift og afskaffelse af grøn check for ikkepensionister vurderes samlet set at medføre administrative udgifter for Skatteforvaltningen på 1,2 mio. kr. i 2022, 1,0 mio. kr. i 2023, 1,3 mio. kr. i 2024, 1,2 mio. kr. årligt i 2025-2026, 1,0 mio. kr. i 2027, 0,5 mio. kr. i 2028 og 0,1 mio. kr. i 2029 som følge af systemtilpasninger og vejledningsopgaver.

En ændring af beskæftigelsesfradraget vurderes at medføre omkostninger for op mod 0,2 mio. kr. i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen i perioden 2022-2028. Ændringen vurderes ikke at medføre administrative konsekvenser i Skattestyrelsen.

Lovforslaget vurderes at følge principperne for digitaliseringsklar lovgivning.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5.1. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Den foreslåede nedsættelse af den almindelige elafgift har begrænset effekt for erhvervslivet. Det skyldes, at det primært er husholdninger, der betaler den almindelige elafgift i dag. Dog betaler også ikkemomsregistrerede erhverv den almindelige elafgift, ligesom virksomheder, der fremgår af elafgiftslovens bilag 1, også er omfattet af den almindelige elafgift til og med 31. december 2022.

Lovforslaget medfører i øvrigt ikke økonomiske konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5.2. Administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget medfører ikke administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

For så vidt angår afskaffelsen af grøn check og forhøjelse af den grønne check for personer med børn vil ændringerne for indkomståret 2022 indgå på årsopgørelsen for 2022. Her vil nedsættelsen af den grønne check for ikkepensionister m.v. alt andet lige resultere i en mindre overskydende skat eller en højere restskat for de berørte, mens forhøjelsen af den supplerende grønne check alt andet lige vil resultere i en højere overskydende skat eller en lavere restskat for de berørte.

7. Klimamæssige konsekvenser

En nedsættelse af den almindelige elafgift forventes at øge det samlede elforbrug. Det er forudsat, at en lempelse af elafgiften ikke vil indebære øget CO2-udledning, da lempelsen kommer frem mod 2030, hvor dansk elproduktion forudsættes at være baseret på vedvarende energi. Fremrykningen af lempelsen af elafgiften kan på kort sigt øge den danske CO2-udledning, da den marginale elproduktion ikke vurderes at være fossilfri. Det skal dog ses i sammenhæng med, at elproduktion er kvoteomfattet, og derfor vil de europæiske CO2-udledninger ikke stige.

Lovforslaget medfører i øvrigt ikke klimamæssige konsekvenser.

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget medfører ikke miljø- og naturmæssige konsekvenser.

9. Forholdet til EU-retten

Loven notificeres for så vidt angår ændringen af elafgiften som udkast i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/1535 (informationsproceduredirektivet). Der er tale om en skattemæssig foranstaltning, hvorfor der ikke gælder nogen stand still-periode.

Den del af lovforslaget, der vedrører afskaffelse af grøn check og forhøjelse af den grønne check for personer med børn samt forhøjelse af det maksimale beskæftigelsesfradrag, har ingen EU-retlige aspekter og omfattes derfor ikke af notifikationen.

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 4. marts 2022 til den 1. april 2022 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatsamfundet, Affald Plus, Akademikerne, Aluminium Danmark, AmCham Denmark, Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, ARI, ATP, Biobrændselsforeningen, Blik- og Rø‍r­arbejderforbundet, Boligselskabernes Landsforening, Borger- og retssikkerhedschefen i Skatteforvaltningen, Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme, Brancheforeningen for Flaskegenbrug, Brancheforeningen for Husstandsvindmøller, Brancheforeningen for Skov, Have og Park-Forretninger, Brintbranchen, Bryggeriforeningen, Business Denmark, Børsmæglerforeningen, CEPOS, Cevea, DAKOFA, Danmarks Evalueringsinstitut, Danmarks Idrætsforbund, Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Frie Autocampere, Danmarks Jordbrugsforskning, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Skibskredit, Danmarks Skibskreditfond, Danmarks Vindmølleforening, Dansk Affaldsforening, Dansk Aktionærforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Automat Brancheforening, Dansk Byggeri, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Fjernvarme, Dansk Gartneri, Dansk Gas­te‍k­nisk Center, Dansk IT, Dansk Iværksætterforening, Dansk Journalistforbund, Dansk Landbrugsrådgivning, Dansk Maskinhandlerforening, Dansk Metal, Dansk Methanolforening, Dansk Mobilitet, Dansk Musiker Forbund, Dansk PersonTransport, Dansk Retursystem A/S, Dansk Skovforening, Dansk Solcelleforening, Dansk Told og Skatteforbund, Danske Advokater, Danske Energiforbrugere (DENFO), Danske Erhvervsskoler, Danske Familieadvokater, Danske Halmleverandører, Danske Handicaporganisationer, Danske Produktionsskoler Lærerforening, Danske Rederier, Danske Regioner, Danske Universiteter, DANVA, Den Danske Bilbranche, Den Danske Dommerforening, Den Danske Fondsmæglerforening, Den Danske Landinspektørforening, Det Centrale Handicapråd, Det Økologiske Råd, DGI, DI, DI Transport, Digitaliseringsstyrelsen, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Drivkraft Danmark, DTL, EjendomDanmark, Eksportrådet, EmballageIndustrien, Energi Danmark, Energinet.dk, Energistyrelsen, Energitilsynet, Erhvervsstyrelsen - Team Effektiv Regulering, FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation, Finans Danmark, Finansforbundet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Finanstilsynet, FOA, Forbrugerrådet Tænk, Foreningen af Danske Skatteankenævn, Foreningen af Lystbådehavne i Danmark, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Foreningen Biogasbranchen, Foreningen Danske Kraftvarmeværker, Foreningen Danske Revisorer, Forsikring og Pension, Forsikringsmæglerforeningen, Frie Funktionærer, FSE, FSR - danske revisorer, Fællesrådet for Foreninger for Uddannelses- og Erhvervsvejledningen, FTF, GAFSAM, Grafisk Arbejdsgiverforening, Greenpeace Danmark, Grønlands Selvstyre, HK-Kommunal, HK-Privat, HOFOR, HORESTA, IBIS, Investering Danmark, InvesteringsFondsBranchen, Justitia, KL, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Kraka, Kulturhusene i Danmark, Kræftens Bekæmpelse, Landbrug & Fødevarer, Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug, Landsforeningen Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede, Landsskatteretten, Ledernes Hovedorganisation, Lejernes Landsorganisation i Danmark, Lokale Pengeinstitutter, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Metalemballagegruppen, Miljøstyrelsen, Mineralolie Brancheforeningen, Moderniseringsstyrelsen, Nasdaq OMX Copenhagen A/S, Nationalbanken, Nationalt Center for Miljø og Energi, Naturstyrelsen, Noah, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, Nærbutikkens Landsforening, Olie Gas Danmark (ODM), Parcelhusejernes Landsorganisation, Partnerskabet for brint og brændselsceller, Plastindustrien, Rejsearbejdere.dk, Rejsearrangører i Danmark, Restaurationsbranchen.dk, Retssikkerhedssekretariatet, Rigsombuddet på Færøerne, Rigsrevisionen, RockwoolFonden, Sammenslutning af Karosseribyggere og Autooprettere i Danmark, Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger, Sammensluttede Danske Energiforbrugere, Serviceforbundet, Sikkerhedsstyrelsen, SKAD - Autoskade- og Køretøjsopbyggerbranchen i Danmark, SEGES, Skatteankestyrelsen, SMVdanmark, SRF Skattefaglig Forening, Sundhedskartellet, Søfartens Ledere, Søfartsstyrelsen, Vedvarende Energi, Tekniq, VELTEK, Vin og Spiritus Organisationen i Danmark, Vindmølleindustrien, VisitDenmark, WWF, Ældre Sagen og Økologisk Landsforening.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter gældende ret bestemmes det i elafgiftslovens § 1, at der efter lovens bestemmelser skal svares afgift til statskassen af elektricitet, der forbruges her i landet. Efter elafgiftslovens § 3, stk. 1, nr. 1, og stk. 2, påhviler afgiftsbetaling den, der leverer elektricitet til forbrug her i landet. Efter elafgiftslovens § 3, stk. 1, nr. 2, påhviler afgiftsbetaling også den, der til eget forbrug fremstiller elektricitet. Afgiftsbetalingen påhviler dermed netvirksomheder og transmissionsvirksomheder, der er omfattet af § 19 i lov om elforsyning. Disse virksomheder opkræver afgift af køberne af elektricitet, dvs. af elhandelsvirksomhederne, og disse virksomheder fakturerer elafgiften videre til forbrugerne. Der gælder dog visse regler om fritagelse, satsdifferentiering eller tilbagebetaling af almindelig elafgift.

Den almindelige elafgift udgør 90,3 øre pr. kWh i 2022 og er fastsat på grundlag af elafgiftslovens § 6, stk. 1, 2. pkt. Afgiftssatsen er baseret på et grundbeløb, der er fastsat i 2015-niveau. I 2015-niveau udgør afgiften 85,9 øre pr. kWh i 2022, 82,9 øre pr. kWh i 2023, 81,9 øre pr. kWh i 2024 og 76,0 øre pr. kWh fra og med den 1. januar 2025.

Det fremgår af elafgiftslovens § 6, stk. 2, at satsen med undtagelse af 4,6 øre pr. kWh reguleres årligt efter udviklingen i nettoprisindekset, jf. § 32 a i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. Afgiftsniveauet for den almindelige elafgift stiger derfor i takt med øvrige prisstigninger som følge af inflation. De fremtidige afgiftssatser pr. år er endnu ikke fastsat.

Den almindelige elafgift udgør 90,3 øre/kWh i 2022, 87,1 øre/kWh i 2023, 86,1 øre/kWh i 2024 og 79,9 øre/kWh fra og med 2025 (i 2022-priser).

Det foreslås at ændre satserne i elafgiftslovens § 6, stk. 1, 2. pkt., til 72,6 øre pr. kWh (2015-niveau) fra og med den 1. juli 2022 til og med den 31. december 2022, 69,6 øre pr. kWh (2015-niveau) fra og med den 1. januar 2023 til og med den 31. december 2023, 66,7 øre pr. kWh (2015-niveau) fra og med den 1. januar 2024 til og med den 31. december 2024, 60,9 øre pr. kWh (2015-niveau) fra og med den 1. januar 2025 til og med den 31. december 2029 og 59,9 øre pr. kWh (2015-niveau) fra og med den 1. januar 2030.

Den foreslåede ændring af § 6, stk. 1, 2. pkt., vil medføre, at afgiftssatsen for almindelig afgiftspligtig elektricitet lempes til 72,6 øre/kWh fra og med den 1. juli 2022 til og med den 31. december 2022, 69,6 øre/kWh fra og med den 1. januar 2023 til og med den 31. december 2023, 66,7 øre/kWh fra og med den 1. januar 2024 til og med den 31. december 2024, 60,9 øre/kWh fra og med den 1. januar 2025 til og med den 31. december 2029 og 59,9 øre/kWh fra og med den 1. januar 2030 (2015-niveau).

Afgiftssatser i 2015 opgøres i niveau, hvilket skal forstås som 2015-prisniveau. De foreslåede nye afgiftssatser opgøres i 2022-priser, hvilket også skal forstås som prisniveau. Dermed er opgørelsesmetoden for afgiftssatserne i 2015 og 2022 ens. Forskellen i angivelse skyldes, at der i 2015 refereres til grundniveauet for afgiften.

Disse afgiftsnedsættelser i 2015-niveau svarer til og udmønter afgiftsnedsættelserne i 2022-priser ifølge reformaftalen. Det fremgår således af aftalen, at den almindelige elafgift nedsættes med 14 øre/kWh fra og med den 1. juli 2022, 16 øre/kWh i 2024-2029 og 17 øre/kWh fra 2030. Elafgiften vil dermed udgøre 76,3 øre/kWh fra og med den 1. juli 2022 til og med den 31. december 2022, 73,1 øre/kWh fra og med den 1. januar 2023 til og med den 31. december 2023, 70,1 øre/kWh fra og med den 1. januar 2024 til og med den 31. december 2024, 63,9 øre/kWh fra og med den 1. januar 2025 til og med den 31. december 2029 og 62,9 øre/kWh fra den 1. januar 2030 (2022-priser).

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 2

Til nr. 1

Det følger af § 1, stk. 1, i lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter, at der ydes en skattefri kompensation (en grøn check) til personer, der ved indkomstårets udløb er fyldt 18 år, og som er fuldt skattepligtige til Danmark eller omfattet af de såkaldte grænsegængerregler. Den grønne check gives som et nedslag i den beregnede indkomstskat.

For personer, der ikke har nået folkepensionsalderen eller modtager førtidspension, seniorpension eller tidlig pension (herefter ikkepensionister), ydes en skattefri kompensation med et beløb, der udgør 525 kr. for indkomståret 2022 og efterfølgende indkomstår.

For personer, der ved indkomståret udløb har nået folkepensionsalderen eller modtager førtidspension, seniorpension eller tidlig pension (herefter pensionister), ydes en skattefri kompensation med et beløb, der udgør 875 kr. for indkomståret 2022 og efterfølgende indkomstår.

Det følger af § 1, stk. 2, i lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter, at der ydes en supplerende skattefri kompensation (en supplerende grøn check) til personer med børn, og som ved indkomstårets udløb er fyldt 18 år, og er fuldt skattepligtige til Danmark eller omfattet af de såkaldte grænsegængerregler. Den supplerende grønne check gives som et nedslag i den beregnede indkomstskat.

Det er en betingelse for berettigelsen til den supplerende grønne check, at barnet den første dag i indkomståret faktisk opholder sig her i landet. Opholder barnet sig den første dag i indkomståret i udlandet, skal opholdsbetingelserne i stk. 2, 1. pkt., anses for opfyldt, hvis der er tale om et kortvarigt ophold, eller hvis der er tale om et midlertidigt ophold som led i et uddannelsesforløb med henblik på at forbedre barnets muligheder for at klare sig under fortsat ophold her i landet, jf. stk. 3. Derudover er det en betingelse, at barnet ikke har indgået ægteskab, ikke er anbragt uden for hjemmet efter lov om social service, ikke sammen med en indehaver af forældremyndigheden er optaget i en døgnforanstaltning efter lov om social service eller i øvrigt forsørges af offentlige midler.

Den supplerende grønne check er på 60 kr. pr. barn (2022). Beløbet kan maksimalt ydes for to børn pr. person, dvs. maksimalt med 120 kr. pr. person. Pensionister får en højere supplerende grøn check på 100 kr. pr. barn (2022), dog maksimalt 200 kr.

Ved lovforslaget foreslås det at nyaffatte § 1, stk. 1, i lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter. Det foreslås, at til personer, der ved indkomstårets udløb er fyldt 18 år, og som den første dag i indkomståret er skattepligtige efter kildeskattelovens § 1 eller omfattet af kildeskattelovens afsnit I A, ydes en skattefri kompensation for indkomståret 2022 med et beløb, der udgør 263 kr. For personer, der ved indkomstårets udløb har nået folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension, eller modtager førtidspension, seniorpension eller tidlig pension efter lov om social pension eller lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig eller almindelig førtidspension m.v., og som den første dag i indkomståret er skattepligtige efter kildeskattelovens § 1 eller omfattet af kildeskattelovens afsnit I A, ydes en skattefri kompensation med et beløb, der udgør 875 kr.

Med forslaget nedsættes den grønne check for ikkepensionister for indkomståret 2022 fra 525 kr. til 262,50 kr., som af administrative grunde rundes op til 263 kr., dvs. til det halve svarende til en afskaffelse pr. 1. juli 2022. Forslaget medfører også, at det fra og med indkomståret 2023 alene vil være pensionister, der er berettigede til at modtage den grønne check. Dermed vil den grønne check for ikkepensionister bliver afskaffet fra og med indkomståret 2023. Til pensionister vil der blive ydet en grøn check med et beløb på 875 kr. om året.

Ved pensionister forstås personer, der ved indkomstårets udløb har nået folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension, eller modtager førtidspension, seniorpension eller tidlig pension efter lov om social pension eller lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig eller almindelig førtidspension m.v.

Med forslaget foretages også en konsekvensændring af, at det ikke længere er muligt at få udbetalt forskud på førtidspension. Muligheden herfor blev ophævet pr. 1. januar 1999, jf. lov nr. 456 af 10. juni 1997. Det har aldrig været muligt at få udbetalt forskud på seniorpension eller tidlig pension.

Det vil som hidtil være en betingelse for berettigelsen til den grønne check, at personen den første dag i indkomståret er fuldt skattepligtig til Danmark eller omfattet af de såkaldte grænsegængerregler.

Med forslaget vil beløb for tidligere indkomstår udgå af bestemmelsen.

Ved lovforslaget foreslås det endvidere at nyaffatte § 1, stk. 2, i lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter. Det foreslås, at til personer, der den første dag i indkomståret er skattepligtige efter kildeskattelovens § 1 eller omfattet af kildeskattelovens afsnit I A, og som har ét barn eller børn, der ved indkomstårets udløb ikke er fyldt 18 år, ydes i overensstemmelse med § 5, en skattefri kompensation for personer med børn på det beløb, der er anført i 2. og 3. pkt., hvis barnet den første dag i indkomståret faktisk opholder sig her i landet, ikke har indgået ægteskab, ikke er anbragt uden for hjemmet efter lov om social service, ikke sammen med en indehaver af forældremyndigheden er optaget i en døgnforanstaltning efter lov om social service eller i øvrigt forsørges af offentlige midler. For indkomståret 2022 udgør beløbet 90 kr. pr. barn, dog maksimalt 180 kr. For indkomståret 2023 og efterfølgende indkomstår udgør beløbet 120 kr. pr. barn, dog maksimalt 240 kr. For personer, der ved indkomstårets udløb har nået folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension, eller modtager førtidspension, seniorpension eller tidlig pension efter lov om social pension eller lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig eller almindelig førtidspension m.v., ydes kompensationen med det beløb, der er anført i 5. og 6. pkt. For indkomståret 2022 udgør beløbet 110 kr. pr. barn, dog maksimalt 220 kr. For indkomståret 2023 og efterfølgende indkomstår udgør beløbet 120 kr. pr. barn, dog maksimalt 240 kr.

Med forslaget forhøjes den grønne check for personer med børn (tidligere den supplerende grønne check) for indkomståret 2022. Det betyder, at der ydes en grøn check for ikkepensionister med børn med et beløb på 90 kr. pr. barn, dog maksimalt 180 kr. For pensionister med børn ydes en grøn check med et beløb på 110 kr. pr. barn, dog maksimalt 220 kr.

Med forslaget forhøjes den grønne check yderligere fra og med indkomståret 2023 for både pensionister og ikkepensionister. Det betyder, at der ydes grøn check for personer med børn for både pensionister og ikkepensionister med et beløb, der udgør 120 kr. pr. barn, dog maksimalt 240 kr. Der vil således ikke længere være forskel på beløbet for pensionister og ikkepensionister. Det bemærkes, at for ikkepensionister vil den grønne check for børn ikke længere være supplerende, jf. lovforslagets § 2, nr. 1. For pensionister vil den grønne check for personer med børn fortsat supplere den grønne check, der ydes efter § 1, stk. 1, i lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter.

Det vil som hidtil være en betingelse for berettigelsen til den grønne check, at personen er over 18 år og den første dag i indkomståret er fuldt skattepligtig til Danmark eller omfattet af de såkaldte grænsegængerregler.

Ved pensionister forstås personer, der ved indkomstårets udløb har nået folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension, eller modtager førtidspension, seniorpension eller tidlig pension efter lov om social pension eller lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig eller almindelig førtidspension m.v.

Med forslaget foretages også en konsekvensændring af, at det ikke længere er muligt at få udbetalt forskud på førtidspension. Muligheden herfor blev ophævet pr. 1. januar 1999, jf. lov nr. 456 af 10. juni 1997. Det har aldrig været muligt at få udbetalt forskud på seniorpension eller tidlig pension.

Det vil ligeledes som hidtil være en betingelse, at barnet den første dag i indkomståret faktisk opholder sig her i landet, at barnet ikke har indgået ægteskab, ikke er anbragt uden for hjemmet efter lov om social service, ikke sammen med en indehaver af forældremyndigheden er optaget i en døgnforanstaltning efter lov om social service eller i øvrigt forsørges af offentlige midler.

Kompensationen vil som hidtil skulle ydes i overensstemmelse med § 5 i lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter. Den grønne check for personer med børn vil således skulle ydes til personer, der ved indkomstårets udløb har ret til at modtage børne- og ungeydelse, jf. § 4 i lov om en børne- og ungeydelse. I de tilfælde, hvor hele børne- og ungeydelsen for et barn udbetales til én modtager, jf. § 4, stk. 1, 3. pkt., stk. 5-8 eller 10, i lov om en børne- og ungeydelse, ydes kompensationen med det dobbelte af beløbene pr. barn.

Med forslaget vil beløb for tidligere indkomstår udgå af bestemmelsen.

Til nr. 2

Det følger af § 1, stk. 4, i lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter, at til personer, som opfylder betingelserne i stk. 1, ydes et skattefrit tillæg på 280 kr. årligt.

Tillægget tildeles personer med en indkomst, hvor grundlaget for topskat efter personskattelovens § 7, stk. 1, og 3, ikke overstiger et beløb på 250.800 kr. (2022-niveau), jf. § 2, stk. 3, i lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter.

Ved lovforslaget foreslås det at nyaffatte § 1, stk. 4, i lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter. Det foreslås, at til personer, som opfylder betingelserne i stk. 1, ydes et skattefrit tillæg på 140 kr., jf. dog 2. pkt. For personer, der ved indkomstårets udløb har nået folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension, eller modtager førtidspension, seniorpension eller tidlig pension efter lov om social pension eller lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig eller almindelig førtidspension m.v., ydes tillægget med et beløb på 280 kr.

Den foreslåede ændring vil medføre, at tillægget til grøn check for ikkepensionister nedsættes fra 280 kr. til 140 kr. i indkomståret 2022. Eftersom der ikke fastsættes beløb for efterfølgende indkomstår, medfører den foreslåede ændring også, at tillægget for ikkepensionister afskaffes fra og med indkomståret 2023. Den foreslåede halvering af tillægget for ikkepensionister i indkomståret 2022 og afskaffelsen af tillægget fra og med indkomståret 2023 er en konsekvens af, at den grønne check for ikkepensionister foreslås nedsat til det halve i indkomståret 2022 og afskaffet fra og med indkomståret 2023. For pensionister fastholdes tillægget på 280 kr.

Tillægget vil som hidtil blive tildelt personer med en indkomst, hvor grundlaget for topskat efter personskattelovens § 7, stk. 1, og 3, ikke overstiger et beløb på 250.800 kr. (2022-niveau), jf. § 2, stk. 3, i lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter.

Til nr. 3

Det følger af § 2, stk. 1, i lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter, at både den grønne check og den supplerende grønne check aftrappes med 7,5 pct. af grundlaget for topskatten, i det omfang topskattegrundlaget overstiger et bundfradrag på 429.200 kr. (2022-niveau). Bundfradraget reguleres årligt efter personskattelovens § 20.

Efter § 2, stk. 2, tillægges bundfradraget for den supplerende grønne check et beløb, der for ikkepensionister udgør 7.000 kr. og for pensionister udgør 11.667 kr. Tillægget medfører, at aftrapningen af den supplerende grønne check først indtræder, når den grønne check for personen er aftrappet fuldt ud. Aftrapningsbeløbet for både den grønne check og den supplerende grønne check kan maksimalt udgøre et beløb svarende til størrelsen på checken.

Ved lovforslaget foreslås det at nyaffatte § 2, stk. 2, i lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter. Det foreslås, at den kompensation for personer med børn, som er nævnt i § 1, stk. 2, nedsættes med 7,5 pct. af grundlaget for topskat efter personskattelovens § 7, stk. 1 og 6, i det omfang topskattegrundlaget overstiger bundfradraget efter stk. 1 med tillæg for indkomståret 2022 på et beløb, der udgør 3.507 kr. For personer, der ved indkomstårets udløb har nået folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension, eller modtager førtidspension, seniorpension eller tidlig pension efter lov om social pension eller lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig eller almindelig førtidspension m.v., nedsættes den kompensation for personer med børn, som er nævnt i § 1, stk. 2, med 7,5 pct. af grundlaget for topskat efter personskattelovens § 7, stk. 1 og 6, i det omfang topskattegrundlaget overstiger bundfradraget efter § 2, stk. 1, i lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter med tillæg af et beløb, der udgør 11.667 kr.

Med ændringen vil tillægget til bundfradraget for indkomstaftrapningen af grøn check for ikkepensionister blive nedsat fra 7.000 kr. til 3.507 kr. i indkomståret 2022. Eftersom der for ikkepensionister alene fastsættes et beløb for indkomståret 2022, medfører ændringen også, at tillægget til bundfradraget for indkomstaftrapningen af grøn check for ikkepensionister afskaffes fra og med indkomståret 2023. Den foreslåede halvering af tillægget for ikkepensionister i indkomståret 2022 og afskaffelse af tillægget fra og med indkomståret 2023 er en konsekvens af, at den grønne check for ikkepensionister foreslås nedsat til det halve i indkomståret 2022 og afskaffet fra og med indkomståret 2023.

Efter forslaget vil der som hidtil ske aftrapning af den grønne check for personer med børn, hvis personens topskattegrundlag overstiger et bundfradrag på 429.200 kr. (2022-niveau). Bundfradraget reguleres årligt efter personskattelovens § 20. Aftrapningsbeløbet udgør 7,5 pct. af den del af personens topskattegrundlag, der overstiger bundfradraget, og kan maksimalt udgøre et beløb svarende til den grønne check for personer med børn.

Topskattegrundlaget opgøres efter personskattelovens § 7, stk. 1 og 6, dvs. personlig indkomst med tillæg af heri fradragne og ikke medregnede beløb omfattet af beløbsgrænsen i pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, 4. pkt., og med tillæg af positiv kapitalindkomst, der overstiger et grundbeløb på 47.400 kr. (2022-niveau).

Efter forslaget vil der som hidtil for ikkepensionister ske aftrapning hvis personens topskattegrundlag overstiger et bundfradrag på 429.200 kr. (2022-niveau) med et tillæg på 11.667 kr. Med tillægget sikres, at den grønne check for personer med børn, først aftrappes, når den grønne check på 875 kr. er fuldt aftrappet.

For ikkepensionister vil der fra og med indkomståret 2022 ikke længere være et tillæg til bundfradraget. Det er en konsekvens af, at den grønne check for ikkepensionister afskaffes.

Med forslaget vil beløb for tidligere indkomstår udgå af bestemmelsen.

Til nr. 4

Det følger af § 5, i lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter, at i de tilfælde, hvor den ene forældremyndighedsindehaver modtager hele børne- og ungeydelsen for et eller flere børn, fordobles den supplerende grønne check for det eller de børn. Dette ændrer ikke på, at der maksimalt kan opnås supplerende grøn check for et beløb svarende til to børn.

Ved lovforslaget foreslås det at nyaffatte § 5 i lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter. Det foreslås, at kompensationen for personer med børn efter § 1, stk. 2, ydes til personer, der ved indkomstårets udløb har ret til at få udbetalt børne- og ungeydelse, jf. § 4 i lov om en børne- og ungeydelse. I tilfælde, hvor hele børne- og ungeydelsen for et barn udbetales til én modtager, jf. § 4, stk. 1, 3. pkt., eller stk. 2, 5-8 eller 10, i lov om en børne- og ungeydelse, ydes kompensation med det dobbelte af beløbene pr. barn i § 1, stk. 2. Det maksimale beløb, der udbetales efter § 1, stk. 2, 2. pkt., forhøjes med 90 kr. pr. barn, der udbetales dobbelt ydelse for, jf. 2. pkt., dog maksimalt med 180 kr. Det maksimale beløb, der udbetales efter § 1, stk. 2, 3. pkt. forhøjes med 120 kr. pr. barn, der udbetales dobbelt ydelse for, jf. 2. pkt., dog maksimalt med 240 kr. Det maksimale beløb, der udbetales efter § 1, stk. 2, 5. pkt., forhøjes med 110 kr. pr. barn, der udbetales dobbelt ydelse for, jf. 2. pkt., dog maksimalt med 220 kr. Det maksimale beløb, der udbetales efter § 1, stk. 2, 6. pkt., forhøjes med 120 kr. pr. barn, der udbetales dobbelt ydelse for, jf. 2. pkt., dog maksimalt med 240 kr.

Med forslaget vil den grønne check for personer med børn som hidtil skulle ydes til personer, der ved indkomstårets udløb har ret til at modtage børne- og ungeydelse, jf. § 4 i lov om en børne- og ungeydelse. Det betyder, at der som udgangspunkt ikke skal ske en selvstændig vurdering af, om personen opfylder bestemte krav, men Skatteforvaltningens registrering af, at en person er berettiget til at modtage børne- og ungeydelse, kan lægges til grund for udbetaling af den grønne check for personer med børn.

I de tilfælde, hvor hele børne- og ungeydelsen for et barn udbetales til én modtager, jf. § 4, stk. 1, 3. pkt., stk. 5-8 eller 10, i lov om en børne- og ungeydelse, ydes kompensationen med det dobbelte af beløbene pr. barn. Det vil betyde, at det maksimale beløb, der udbetales efter § 1, stk. 2, i lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter, forhøjes med det beløb, der udbetales dobbelt ydelse for. Der vil maksimalt kunne opnås grøn check for personer med børn på et beløb svarende til to børn.

Det bemærkes, at for ikkepensionister vil den grønne check for børn fra og med indkomståret 2023 ikke længere være supplerende, jf. lovforslagets § 2, nr. 1. For pensionister vil den grønne check for børn fortsat supplere den grønne check, der ydes efter § 1, stk. 1, i lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter.

Med forslaget vil beløb for tidligere indkomstår udgå af bestemmelsen.

Til § 3

Til nr. 1

Det følger af ligningslovens § 9 J, stk. 1, at alle erhvervsaktive personer har et beskæftigelsesfradrag ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Beskæftigelsesfradraget er et ligningsmæssigt fradrag og beregnes med udgangspunkt i arbejdsmarkedsbidragsgrundlaget.

For løn- og honorarmodtagere opgøres den arbejdsmarkedsbidragspligtige indkomst, der danner grundlag for beregning af beskæftigelsesfradraget, som vederlag i penge m.v. for personligt arbejde i tjenesteforhold, jf. arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1, nr. 1, og vederlag, som indgår i den personlige indkomst, i penge m.v. modtaget uden for ansættelsesforhold, når der ikke er tale om selvstændig erhvervsvirksomhed, jf. arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1, nr. 2. Visse vederlag til søfolk, ydelser i henhold til lov om biblioteksafgift og visse øvrige vederlag, der er ikke arbejdsmarkedsbidragspligtige, jf. arbejdsmarkedsbidragslovens § 3, indgår ikke ved opgørelsen af grundlaget for beskæftigelsesfradraget.

For selvstændigt erhvervsdrivende opgøres den arbejdsmarkedsbidragspligtige indkomst, der danner grundlag for beregning af beskæftigelsesfradraget, som den del af overskuddet ved selvstændig erhvervsvirksomhed, der er personlig indkomst, jf. arbejdsmarkedsbidragslovens § 4, og summen af en række nærmere specificerede overførsler fra virksomheden til den selvstændigt erhvervsdrivende, jf. arbejdsmarkedsbidragslovens § 5.

Grundlaget for beregning af beskæftigelsesfradraget er udvidet for både lønmodtagere m.fl. og selvstændigt erhvervsdrivende fra og med indkomståret 2018, således at indbetalinger til ratepension og ophørende livrente omfattet af pensionsbeskatningslovens § 19 indgår med det beløb, for hvilket der er bortseelsesret. Indbetalinger til Arbejdsmarkedets Tillægspension indgår endvidere med de indbetalinger, som arbejdsgiverne indberetter til Skatteforvaltningen. Indbetalinger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 19, stk. 2 og 4, f.eks. ATP-bidrag til dagpengemodtagere, indgår dog ikke i grundlaget, da beskæftigelsesfradraget er målrettet erhvervsaktive personer.

Såfremt den indkomst, der skal danne grundlag for beregning af beskæftigelsesfradraget, medfører, at fradraget bliver negativt, fastsættes beskæftigelsesfradraget til 0 kr.

Da grundlaget for beregningen af beskæftigelsesfradraget tager udgangspunkt i beregningen af arbejdsmarkedsbidraget, vil en person, der både er lønmodtager og selvstændigt erhvervsdrivende, få beregnet beskæftigelsesfradrag af summen af bidragsgrundlaget for lønmodtagerbidraget og bidragsgrundlaget for selvstændigt erhvervsdrivende. Hvis der er et negativt grundlag, f.eks. underskud i virksomhed, indgår det i sammentællingen med 0 kr.

Størrelsen på beskæftigelsesfradraget er fastsat i ligningslovens § 9 J, stk. 2, og reguleres i takt med indkomstudviklingen efter personskattelovens § 20. For indkomståret 2022 og efterfølgende indkomstår udgør beskæftigelsesfradraget 10,65 pct., dog maksimalt 41.600 kr. (2022-niveau). Da fradraget gives som et ligningsmæssigt fradrag ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, der er beskatningsgrundlag for kommune- og kirkeskatten, har det i 2022 en skatteværdi på ca. 25,6 pct. i en gennemsnitskommune.

Ved lovforslaget foreslås det at nyaffatte ligningslovens § 9 J, stk. 2, hvorved det maksimale beskæftigelsesfradrag forhøjes.

Det foreslås i 1. pkt., at for indkomståret 2022 udgør procenten 10,65 og grundbeløbet 35.100 kr. (2010-niveau).

Det betyder, at det maksimale beskæftigelsesfradrag i 2022 vil udgøre 41.600 kr. (2022-niveau). Der sker herved ikke nogen ændring af størrelsen på beskæftigelsesfradraget i 2022.

Det foreslås i 2. pkt., at for indkomstårene 2023 og 2024 udgør procenten 10,65 og grundbeløbet 35.700 kr. (2010-niveau)

Det betyder, at det maksimale beskæftigelsesfradrag i 2023 og 2024 vil udgøre 42.300 kr. (2022-niveau). Herved vil det maksimale beskæftigelsesfradrag i 2023 og 2024 blive forhøjet med 700 kr. (2022-niveau) fra 41.600 kr. til 42.300 kr. (2022-niveau).

Det foreslås i 3. pkt., at for indkomståret 2025 og efterfølgende indkomstår udgør procenten 10,65 og grundbeløbet 36.700 kr. (2010-niveau).

Det betyder, at det maksimale beskæftigelsesfradrag fra og med 2025 vil udgøre 43.500 kr. (2022-niveau). Herved vil det maksimale beskæftigelsesfradrag blive forhøjet med yderlige 1.200 kr. (2022-niveau) fra 42.300 kr. til 43.500 kr. (2022-niveau).

Det foreslås i 4. pkt., at grundbeløbene reguleres efter personskattelovens § 20.

Det vil sige, at de foreslåede grundbeløb i ligningslovens § 9 J, stk. 2, vil blive reguleret i takt med indkomstudviklingen. Det er også tilfældet efter de gældende regler, og der vil herved ikke ske nogen ændring af retstilstanden.

Til § 4

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. juli 2022.

Det foreslås i stk. 2, at § 2 har virkning fra og med indkomståret 2022.

Med virkningstidspunktet gives § 2 tilbagevirkende kraft. Ændringerne i § 2, hvor den grønne check for personer med børn (den supplerende grønne check efter gældende regler) forhøjes for indkomståret 2022, samt de heraf følgende konsekvensændringer er af begunstigende karakter. Ændringerne i § 2, hvorved grøn check til ikkepensionister nedsættes i indkomståret 2022 og afskaffes fra og med indkomståret 2023, samt de heraf følgende konsekvensændringer er ikke af begunstigende karakter. Det vurderes, at ændringerne i § 2 kan tillægges tilbagevirkende kraft, da de er tilrettelagt således, at den beløbsmæssige nedsættelse af den grønne check for ikkepensionister, og de heraf følgende ændringer, svarer til en afskaffelse pr. 1. juli 2022, det vil sige efter lovens ikrafttrædelse, hvorved der tages hensyn til borgernes berettigede forventning. Derudover er der lagt vægt på, at der ikke er tale om en skærpelse vedrørende en aktivitet, som borgeren foretager i indkomståret 2022, inden ændringens forventede ikrafttrædelse. Samtidig er der tale om en halvering i indkomståret 2022 af et relativt beskedent beløb på maksimalt 525 kr. årligt (gældende regler), der som følge af indkomstaftrapningen først kan endelig fastsættes i forbindelse med årsopgørelsen for 2022, som foreligger i foråret 2023.

Det foreslås i stk. 3, at den ændrede afgift for løbende elleverancer, for hvilke afregningsperioden påbegyndes inden lovens ikrafttrædelsestidspunkt og afsluttes efter dette tidspunkt, beregnes af så stor en del af leverancen, som tidsrummet fra lovens ikrafttrædelsestidspunkt til afregningsperiodens afslutning udgør i forhold til den samlede afregningsperiode.

Udgør afregningsperioden eksempelvis både juni 2022 (30 dage) og juli 2022 (31 dage), og der er leveret 2.000 kWh i hele afregningsperioden, vil der skulle betales den ændrede afgift for 2022 af ca. 1.016 kWh.

Det foreslås i stk. 4, at stk. 3 finder tilsvarende anvendelse for de efterfølgende afgiftsnedsættelser i perioden fra og med den 1. januar 2023 til og med den 1. januar 2030.

Såfremt afregningsperioden eksempelvis påbegyndes inden den 1. januar 2023 og afsluttes efter dette tidspunkt, beregnes den ændrede afgift af så stor en del af leverancen, som tidsrummet fra afgiftsændringen til afregningsperiodens afslutning udgør i forhold til den samlede afregningsperiode.

Ved loven foretages ingen ændringer af størrelsen på beskæftigelsesfradraget for indkomståret 2022. Efter lovens ikrafttræden vil det maksimale beskæftigelsesfradrag således blive forhøjet fra og med indkomståret 2023.

For personer med bagudforskudt indkomstår vil indkomståret 2023 kunne påbegyndes fra og med den 1. marts 2022. Dermed vil forhøjelsen af beskæftigelsesfradraget kunne få virkning tilbage i tid. Forhøjelsen af beskæftigelsesfradraget indebærer imidlertid en skattenedsættelse, som alene vil være til gunst for de berørte personer.

Loven gælder hverken for Færøerne eller Grønland, fordi de love, der ændres, ikke gælder for Færøerne eller Grønland og ikke indeholder en hjemmel til at sætte lovene i kraft for Færøerne eller Grønland.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov